Læs Hymne her. - Copenhagen Institute

Ayn Rand
Hymne
Vi kan ikke forstå dette nye liv, som vi har fundet, og alligevel synes det så klart og så enkelt.
Når spørgsmål begynder at undre os, går vi hurtigere, vender os om og glemmer alting, når vi
ser Den Gyldne følge os. Bladenes skygger falder på deres arme, når de skubber grenene fra
hinanden, men deres skuldre lyser i solen. Huden på deres arme er som en blå dis, men
deres skuldre er hvide og glødende, som om lyset ikke kom fra oven men strålede fra huden.
Vi iagttager bladet, der er dalet ned på deres skulder; det ligger inde ved halsen, og en dråbe
dug ligger funklende på det som en juvel. De kommer hen til os, og de standser leende op.
De ved, hvad vi tænker, og de venter lydigt, uden spørgsmål, indtil det behager os at vende
os om og gå videre.
Vi går videre, og vi velsigner jorden under vore fødder. Men vi hjemsøges stadig af
spørgsmål, medens vi vandrer i stilhed. Hvis det, som vi har fundet, er ensomhedens fordærv,
hvad kan mennesker så ønske sig andet end fordærv? Hvis dette er det store onde at være
alene, hvad er så godt, og hvad er ondt?
Alt, hvad der kommer fra de mange, er godt. Alt, hvad der kommer fra den ene, er ondt. Det
har vi lært om siden vort første åndedrag. Vi har brudt loven, men vi har aldrig betvivlet den.
Dog er vi nu, som vi vandrer gennem skoven, ved at lære at tvivle.
Mennesker har intet andet liv end det, der bruges i nyttigt slid til alle deres brødres bedste.
Men vi levede ikke, da vi sled for vore brødre, vi var bare trætte. Mennesker har ingen anden
glæde end den glæde, som deles med alle deres brødre. Men de eneste ting, der lærte os
glæden at kende, var den kraft, vi skabte i vore tråde, og Den Gyldne. Og begge disse glæder
tilhører alene os, de kommer alene fra os, de har intet at gøre med vore brødre, og de angår
ikke vore brødre på nogen måde. Derfor undres vi.
Der er en eller anden fejl, en frygtelig fejl, i menneskers tankegang. Hvad er det for en fejl? Vi
ved det ikke, men svaret kæmper inden i os; kæmper for at blive født.
I dag standsede Den Gyldne pludselig op og sagde:
På dansk ved Nicolai Heering ©. Udgivet elektronisk af Copenhagen Institute, 2006 ©
Side 48 af 61