Læs Hymne her. - Copenhagen Institute

Ayn Rand
Hymne
Banneret i min hånd er deres. Og jeg ville ønske, at det stod i min magt at fortælle dem, at
deres hjerters fortvivlelse ikke skulle blive endelig, og at deres nat ikke var uden håb. For
kampen, som de tabte, kan aldrig tabes. For det, som de døde for at redde, kan aldrig gå til
grunde. Gennem al mørket, gennem alt det skammelige, som mennesker er i stand til, vil
menneskets ånd fortsat leve på denne jord. Den kan ligge i dvale, men den vil vågne igen.
Den kan bære lænker, men den vil bryde dem. Og mennesket vil fortsætte. Mennesket, ikke
mennesker.
Her, på dette bjerg, vil jeg og mine sønner og mine udvalgte venner opbygge vort nye land og
vor fæstning. Og det vil blive som jordens hjerte: Glemt og skjult til at begynde med, men med
en puls, der slår; en puls, der slår kraftigere for hver dag, der går. Og nyheden om det vil nå
hvert et hjørne af jorden. Og verdens veje vil blive som årer, der vil føre det bedste af verdens
blod til min tærskel. Og alle mine brødre og mine brødres Råd vil høre om det, men de vil
være magtesløse mod mig. Og dagen vil oprinde, hvor jeg vil bryde alle jordens lænker og
udslette de trælbundnes byer, og mit hjem vil blive hovedstaden i en verden, hvor hvert
menneske vil have frihed til at eksistere for sin egen skyld.
For denne dags komme vil jeg kæmpe; jeg og mine sønner og mine udvalgte venner. For
Menneskets frihed. For dets rettigheder. For dets liv. For dets ære.
Og her, over min fæstnings porte, vil jeg hugge det ord i sten, som skal være min ledestjerne
og mit banner. Det ord som ikke vil dø, selv om vi alle skulle gå til grunde i kamp. Det ord,
som aldrig kan dø på denne jord, for det er dens hjerte og mening og storhed.
Det hellige ord:
E G O
På dansk ved Nicolai Heering ©. Udgivet elektronisk af Copenhagen Institute, 2006 ©
Side 61 af 61