sonny tog kampen op mod 3f sonny tog kampen ... - Det Faglige Hus

MEDLEMSNYT
Medlemsnyt nr. 1 marts 2007 DET FAGLIGE HUS
NU
FLERE
FERIETILBUD
HAR DU FERIE
TILGODE?
NYHED
Det Faglige Hus
i Ringsted
SONNY TOG KAMPEN
OP MOD 3F
TEMA SÆRLIG
Enisim BESKYTTELSE
zzriure rcincilit,
quis SOM alit alitNiat, TJENSTEMAND
venim iliquis at.
Agnibh esequate modolorper susto
del et.
Se side
side
4
SPØRG KOM TILOS
GENERALFORSAMLING
Enisim zzriure rcincilit,
quis alit alit
NU
Se side 4
side 10
ATTRAKTIV
OVERENSKOMST I HUS
Se side 3

2
LØN
Reform ændrer
i efterlønsreglerne
Velfærdsreformen indebærer en række væsentlige ændringer i efterlønnen,
som vi hidtil har kendt den.
Efterlønsalderen hæves gradvist til
62 år fra 2019 og frem til 2022. Det
betyder i praksis, at tilbagetrækningsalderen
for efterløn hæves fra
og med 1. januar 2019 med ½ år ad
gangen, således efterlønsalderen den
1. januar 2022 er 62 år. Medlemmer,
der er fyldt 48 år med udgangen af
2006 (født 31. december 1958 eller
tidligere), berøres ikke af ændringerne
i efterlønsalderen. For dem vil
efterlønsalderen fortsat være 60 år.
Alle, der med udgangen af 2006 ikke
er fyldt 48 år (født 1. januar 1959
eller senere), kommer senere på
efterløn:
Alder pr. 31/12-2006 Efterløn fra
48 år 60 år
47 ½ år 60 ½ år
47 år 61 år
46 ½ år 61 ½ år
46 år og yngre
(med forbehold for stigning)
62 år
Velfærdsreformen indebærer samtidig
en indeksering af aldersgrænserne
for ret til efterløn og folke-
FORTRYDELSESRETTEN
Som noget nyt får medlemmer, der ellers har fravalgt
efterlønnen, mulighed for at fortryde og tilmelde sig
efterlønsordningen. Fortrydelsesordningen omfatter
både fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer.
Fortrydelsesretten gælder alle, der er født 1. juli 1960
eller senere. Tilmelding til efterlønsordningen skal ske
senest 15 år før efterlønsalderen.
Fortrydelsesretten er dog betinget af følgende:
§ Medlemmer, som ikke er fyldt 34 år med udgangen
af 2006, skal have været medlem af a-kassen
uafbrudt fra det fyldte 24. år.
§ Medlemmer, der er fyldt 34 år med udgangen af
2006, skal have været uafbrudt medlem af a-kassen
fra den 1. januar 1997.
Fortrydelsesretten indebærer, at nogle vil opnå ret til
efterløn, selv om de ikke har betalt til efterlønsordningen
i 30 år.
Konsekvenserne af at gøre brug af fortrydelsesretten
er dels, at efterlønnen nedsættes med 2 pct. for hvert
år under 30 år, der ikke er betalt efterlønsbidrag, dels
at den skattefri præmie – dvs. den udbetaling man
pension, forstået på den måde, at
tilbagetrækningsalderen på længere
sigt følger den stigende levetid. Dette
betyder, at hvis vi lever længere, så
hæves efterlønsalderen yderligere.
Efterlønsperioden vil fortsat være
5 år, da folkepensionsalderen også
hæves gradvist fra 65 år til 67 år fra
2024 og frem mod 2027.
UDSTEDELSE AF EFTERLØNSBEVIS
A-kassen skal nu af egen drift udstede
efterlønsbeviset uden forudgående
ansøgning, medmindre medlemmet
samtidigt overgår direkte
til efterløn på 60-års-dagen. Reglen
indebærer, at ingen mister retten
til efterløn eller andre rettigheder,
der før var knyttet til ansøgningstidspunktet
for efterlønsbeviset. Før
regelændringen kunne et efterlønsbevis
tidligst udstedes med virkning
fra det tidspunkt, hvor a-kassen
modtog ansøgning fra medlemmet.
LÆNGERE INDBETALING
Med de nye efterlønsregler skal man
fremover indbetale efterlønsbidrag
i 30 år for at få ret til efterløn mod
tidligere kun 25 år. Samtidig skal
man være medlem af en a-kasse og
påbegynde indbetalingerne af efterlønsbidrag
senest ved det fyldte 30.
år. Der kan holdes pauser undervejs
i indbetalingen af efterlønsbidrag,
men det er et ufravigeligt krav, at
indbetalingerne er påbegyndt senest
ved det fyldte 30. år, og at man
inden overgangen til efterløn har
indbetalt bidrag svarende til 30 års
efterlønsbidrag.
Medlemmer, der er fyldt 48 år med
udgangen af 2006, berøres ikke af
ændringerne.
Der fastsættes forskellige overgangsregler
for den forlængede efterlønsbidragsperiode
for personer, der er
mellem 29 og 47 år med udgangen
af 2006.
kan få, hvis man vælger at gå på efterløn senere end
ved det 62. år – nedsættes med 4 pct. for hvert år, der
ikke er betalt til ordningen.
FRADRAG FOR LØN I EFTERLØNNEN
Med henblik på at øge incitamentet til at arbejde i
efterlønsperioden er der indført et lempeligere fradrag
for arbejde, hvor timelønnen ligger under 178,96 kr.
og over 92,30 kr.
En efterlønsmodtager med en timeløn under 178,96
kr. i timen vil således blive trukket et mindre beløb pr.
arbejdstime i sin efterløn for de første 30.000 kroners
lønindtægt i et kalenderår. I praksis sker det ved, at
medlemmet trækkes for færre timer, end den pågældende
reelt har arbejdet. Lavtlønnede får således et
mindre fradrag og mere udbetalt af deres efterløn. I
stedet for at foretage fradrag for de faktiske arbejdstimer
sker fradraget for det antal timer, der fremkommer
ved at dividere arbejdsindtægten med den
til enhver tid gældende omregningssats, som i 2007
er på 178,96 kr. Tjener man som efterlønsmodtager
mere end 30.000 kr. om året, sker der fradrag efter de
almindelige regler, dvs. efter time-for-time princippet.
Der vil dog ikke kunne udbetales supplerende efterløn,
hvis det faktiske timetal i en uge overstiger 29,6
arbejdstimer.

Attraktiv overenskomst i hus
Ny epokegørende overenskomst mellem Det Faglige Hus og serviceorganisationen A/S
Mortalin. Særlige rettigheder for seniorer er nu en del af overenskomsten for de ansatte,
der især arbejder med skadedyrsbekæmpelse.
NU MED SENIORORDNING
Både A/S Mortalin, medarbejderne og
Det Faglige Hus ser med stor tilfredshed
på det resultat, der er opnået ved
forhandling, og som nu er mundet ud
i en ny 1-årig overenskomst. Der er
sket forbedringer på en lang række
områder. Som noget nyt er der indført
en seniorordning, som giver de ældre
medarbejdere op til en uges ekstra
ferie om året. Ud over 6 ugers ferie/feriefridage,
som for længst er forhandlet
ind i overenskomsten, er der som
noget nyt lagt endnu en fridag ind
efter Kr. Himmelfartsdag. De havde i
andre fridage med løn
bl.a. 24.12. og 31.12.
Arbejdsmarkedets parter skal til
foråret genforhandle en stribe af de
mere omfattende overenskomster.
Men hvordan står man egentlig som
medlem i Det Faglige Hus, hvis det
DELTAG IKKE FRIVILLIGT I STREJKE
- Fagforeninger må generelt ikke
medvirke i eller støtte en overenskomststridig
arbejdsnedlæggelse, da
vi derved kan pådrage os et organisationsansvar.
Hvis man deltager
derfor ikke strejkegodtgørelse fra os.
Hvis man derimod kan dokumentere,
at man har forsøgt at komme på
arbejde, men er blevet forhindret af
FORBEDRET PENSION OG LØN
Medarbejderne har længe haft
en god pensionsordning på 15 %,
hvor de selv indbetalte 5 %. Med den
nye overenskomst overtager
arbejdsgiveren indbetalingen af
endnu 1 % sådan, at medarbejderne
fremover slipper med at indbetale
4 %. Lønudviklingen ligger pænt
i forhold til den generelle lønudvikling.
Som en særlig forbedring
på lønområdet, har man i den nye
overenskomst fået tilføjet endnu et
par løntrin for medarbejdere med høj
anciennitet.
enten en blokade eller en lockout, får
man udbetalt strejkegodtgørelse svarende
til højeste dagpengesats – dog
højst det lidte tab, oplyser faglig
leder, Lars Brobak. Han præciserer
dog, at medlemmet altid skal kontakte
Faglig Hotline med det samme, så
Det Faglige Hus har en mulighed for
at undersøge, hvad der rent faktisk
foregår på arbejdspladsen. Desuden
er det en fordel, hvis arbejdsgiveren
bekræfter, at man er blevet forhindret
i at passe sit arbejde. - Omkring
de lovlige overenskomstmæssige
strejker er det typisk sådan, at Det
Faglige Hus ikke er forhandlingsparten
og dermed ikke er omfattet af
OVERENSKOMST
FUNKTIONÆRVILKÅR TIL ALLE
tionærlignende
ansættelsesvilkår i en
længere årrække. Nu har den sidste
medarbejdergruppe også opnået disse
attraktive vilkår, som bl.a. forbedrer
deres opsigelsesvarsler, idet hele
Funktionærloven nu gælder for alle
serviceteknikere.
URAFSTEMNING
Overenskomsten som er forhandlet på
plads, skal før endelig godkendelse til
urafstemning blandt alle medarbejdere.
Sådan er reglerne ved arbejdsnedlæggelser
Fagforeningernes medlemmer må ikke deltage i ulovlige strejker eller andre forbunds
konflikter. Men hvis du er forhindret i at møde op på din arbejdsplads på grund af blokader
eller lignende, er det vigtigt, at du straks kontakter Faglig Hotline.
FAKTA
De forhandlingsberettige organisationer kan varsle en lovlig overenskomstmæssig
strejke eller lockout i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
Strejker i overenskomstperioden er ulovlige.
som udgangspunkt møde på arbejde.
Hvis man forhindres i at møde på
arbejde på grund af blokader o. lign.,
kan man få udbetalt strejkegodtgørelse.
Men også her gælder det dog,
at man straks skal kontakte Faglig
Hotline på 7912 8110, siger Lars
Brobak.
3

4
KAMPEN MOD 3F
SONNY TOG KAMPEN OP MOD 3F
Det Faglige Hus har inden for den seneste tid vundet 2 sager, hvor medlemmer er presset
ud af deres job på grund af skjulte eksklusivaftaler. Blandt andet hjalp man
Sonny Christiansen, som blev frosset ud af sine kolleger.
FROSSET UD EFTER TO MÅNEDER
Et år efter at EU’s menneskerettighedsdomstol
kendte de danske
eksklusivaftaler ulovlige, praktiseres
de stadig på mange arbejdspladser.
parate til at tage kampen op og slås
for deres ret til selv at vælge fagforening.
En af dem er den 36-årige
lagerarbejder Sonny Christiansen
fra Bagsværd, som efter to måneders
ansættelse blev frosset ud af sine
kolleger og til sidst fyret, fordi han
nægtede at droppe Det Faglige Hus
til fordel for 3F. - Jeg blev nærmest
...I en hel uge var der
ikke en eneste, der
talte til ham...
hentet til jobbet, fordi de stod og
manglede folk. Under samtalen med
fabrikschefen sagde jeg, at jeg ikke
var medlem af 3F, men det så han
ikke som et problem.
KOLLEGIALT PRES
Efter et stykke tid på arbejdspladsen
blev jeg kontaktet af tillidsmanden,
der oplyste, at mine 10-12 kolleger
på lageret var sure over, at jeg var
uden for 3F. Han rådede mig til at
skifte, men jeg svarede, at jeg ikke
ville betale i dyre domme for noget,
jeg ikke havde brug for. En dag
kunne Sonny gennem en glasrude
se, at samtlige hans kolleger havde
samlet sig i et lille rygerum. Sonny
var ikke i tvivl om, at der blev talt om
ham, men han havde aldrig forestillet
sig, at de ville gå så langt som til
at fryse ham ud. I en hel uge var der
ikke en eneste, der talte til ham, og
Har jeg fri den 1. maj?
bekræftet, at aktionen gjaldt hans
manglende medlemskab af 3F.
BEVISERNE BLEV OPTAGET
- Fabrikschefen var på ferie netop
den uge, så jeg kunne først få en
samtale med ham mandagen efter.
Han virkede uforstående over for
aktionen, men spurgte mig i stedet,
hvad jeg mente, at han skulle gøre
ved det. Vi enedes om at få en snak
med tillidsmanden, men under den
samtale vendte chefen rundt på
en tallerken. Pludselig hed det sig,
at han ikke kunne
tilgodese én mand
frem for 20 andre,
og direkte adspurgt
bekræftede han, at
hvis jeg ikke meldte
mig ind i 3F, skulle
arbejde. På et efterfølgende
møde med fabrikschefen
havde Sonny medbragt en diktafon
og optog hele samtalen.
90.000 FOR TO MÅNEDER
Under Det Faglige Hus’ forhandling
med arbejdsgiveren afviste fabrikschefen
dog, at det var tilfældet.
Tingene ændrede sig dog markant,
da der blev lagt en båndudskrift på
på 90.000 kr. efter blot to måneders
ansættelse. - Vores opgave er at sikre
medlemmerne gode løn- og ansættelsesforhold,
og så ønsker vi, at de trives
på deres arbejdspladser. Men jeg
vil samtidig give et stort skulderklap
til Sonny, fordi han stod imod. I den
pressede situation, som han var i,
ville mange have bøjet af, siger Johnny
Nim fra Det Faglige Hus. Johnny
Nim mener ikke, at det er nødvendigt
at gå at optage alle samtaler, men
han opfordrer alligevel sine medlemmer
til at tage de fornødne forholdsregler,
når der er LO-ugler i mosen.
- Så snart man kan fornemme, hvad
vej det går, så sørg for at skaffe
den fornødne dokumentation. Det
er nemlig os, der har bevisbyrden
bagefter. Hvis man optager samtalen
med en diktafon eller en lille Mp3afspiller,
er der ikke noget at komme
efter. Hvis en sag ender som påstand
mod påstand, bliver du ofte den lille.
Om 1. maj er en fridag eller ej, har intet med fagforeningsmedlemskab at gøre, og som lønmodtager har man ikke
automatisk fri den dag. Det skal enten være aftalt i den overenskomst, der er indgået for arbejdspladsen, fremgå
rende
gælder i øvrigt også for Grundlovsdag den 5. juni.

Nye regler for sygedagpenge
I medierne blev den reviderede sygedagpengelov, som trådte i kraft 3. juli 2006, lanceret
som en forbedring. I praksis vil den enkelte sygemeldte næppe mærke meget til de nye
regler, lyder det fra medarbejderne i Social Team.
Er du syg, skal du sikre dig, at kommunen
følger op på dit sygdomsforløb.
Hovedreglen er nemlig fortsat,
at sygedagpenge udbetales i 52 uger,
hvorefter der skal tages stilling til
mulighederne for forlængelse. Derfor
er det vigtigt, at du hurtigst muligt
får en dialog med kommunen med
henblik på en afklaring om tilbagevenden
til arbejdsmarkedet.
SYGEDAGPENGE I 3 ÅR
Fra den 2. april 2007 bliver forlængelsesmulighederne
forbedret. Det
bliver muligt at forlænge sygepengene
i op til 2 år, hvis du under lægebehandling,
og skønnes at blive i stand
til at genoptage arbejdet indenfor
denne periode. Det betyder, at sygedagpengeperioden
senest ophører
efter 3 år. Muligheden for at udbetale
sygedagpenge i op til 3 år er en fordel
for dig, hvis du har en klar diagnose
og et afklaret behandlingsforløb. Er
din diagnose og behandlingsmulighederne
usikre, vil du derimod
fortsat være dårligt stillet i forhold til
forlængelsesmuligheder, og dermed
have en stor risiko for at stå uden
indtægt.
BEDRE REGLER FOR DELTIDSRASKE
Lovændringerne sikrer fuld sygedagpengeret
til dig, hvis du melder dig
deltidsrask uden at have en arbejdsgiver
at vende tilbage til, hvilket er en
klar forbedring i forhold til de tidligere
regler.
VI ER HER FOR DIG
Social Team står altid parat til at yde
råd og vejledning til om sygedagpenge
og forlængelsesmulighederne.
FAKTA
For at få forlænget dagpengene udover 52 uger, skal mindst en af følgende
betingelser være gældende:
• Revalidering er overvejende sandsynlig,
• Der er behov for yderligere afklaring af arbejdsevnen - forlænges med
yderligere 26 uger,
• Den sygemeldte er i lægelig behandling - forlængelse i op til 2 x 52 uger,
• Den sygemeldte har en livstruende sygdom,
• Der verserer en arbejdsskadesag eller
• Der er påbegyndt en sag om førtidspension
Hold fast i jobbet – www.socialtengagement.dk
Både lønmodtagere og arbejdsgivere kan nu få overblik
over mulighederne for at bevare tilknytningen til
arbejdsmarkedet, hvis en ansat på grund af sygdom
ikke længere er 100 % til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er Beskæftigelsesministeriet, som har oprettet
en internet-portal, hvor man nemt og hurtigt kan få
indsigt i, hvilke regler og muligheder der er, hvis en
medarbejder bliver psykisk eller fysisk syg, har brug
Klæd om i arbejdstiden
Du skal ikke bruge din fritid på at klæde om før eller
efter arbejde, hvis din arbejdsgiver kræver, at du bærer
en bestemt ”uniform” i arbejdstiden.
Spørgsmålet er blevet rejst en del gange på det seneste,
når medlemmer har henvendt sig til Faglig Hotline, og
det er især relevant inden for fødevarevirksomheder,
SYGEDAGPENGE
for plejeorlov, får nedsat arbejdsevne eller har brug
for særlige hjælpemidler eller personlig assistance på
arbejdspladsen.
Samtidig rummer sitet også oplysninger om fastholdelse
eller ansættelse af ældre medarbejdere, handicappede,
personer med anden etnisk baggrund,
langtidsledige og kriminalitetstruede unge.
Læs mere på www.socialtengagement.dk
hvor arbejdsgivere af hygiejniske grunde forlanger,
at omklædning til særligt arbejdstøj foregår på selve
arbejdspladsen.
Hvis man derimod har lov til at tage sit arbejdstøj med
hjem, skal tiden til at klæde om betragtes som fritid.
5

6
STÆVNET SKAT
Skat stævnet i sag om tvangs-forflyttelse
Det Faglige Hus har som landets første fagforening stævnet SKAT i en sag om tvangsforflytning
af en medarbejder. SKAT fulgte ikke sine egne kriterier, da man ville flytte Carsten
Lind fra erhvervsligning på Falster til et callcenter i Ribe, der primært skal beskæftige sig
med lønmodtagerforhold.
SKAT skal stå til regnskab for ikke
at have fulgt sine egne objektive
kriterier, da man som følge af struk-
en medarbejder fra den ene ende af
landet til den anden.
Det Faglige Hus har på vegne af et
45-årigt medlem, Carsten Lind, fra
Falster stævnet SKAT med krav om
en godtgørelse på 110.000 kr. Både
Carsten Lind og hans fagforening
er nemlig overbeviste om, at SKAT
handlede stik imod grundpillen i
strukturreformen ved ikke blot at
beordre ham til Ribe, men også til
andre opgaver end dem, han er specialuddannet
til.
- Vi venter med spænding på en
afgørelse ved domstolene, for den
vil få stor betydning for hundredvis
ændringerne hos politiet, retsvæsnet,
kommunerne og amterne, siger juridisk
chef i Det Faglige Hus, advokat
Claus Vang Madsen.
Det Faglige Hus sætter ikke spørgs-
medarbejder under en omstrukturering,
men spillereglerne skal følges:
FRA ERHVERV TIL
LØNMODTAGER-OPGAVER
- I Carstens tilfælde var der også tale
om, at han skulle til at udføre nye
opgaver på trods af, at SKAT adskillige
gange har pointeret princippet
opgaverne. Her taler vi om en mand,
der siden 1995, hvor han blev ansat i
Nykøbing Falster Kommune, udelukkende
har beskæftiget sig med
ligning af selvstændige erhvervsdrivende,
og som SKAT har henvist til et
job i Kundecentret i Ribe, hvor han
primært skulle beskæftige sig med
forespørgsler fra lønmodtagere, siger
Claus Vang Madsen.
Det er så vidt vides første gang, at
landets domstole skal vurdere, hvor
bredt SKAT som offentlig arbejdsgiver
kan fortolke de kriterier, man selv
dere
under den store strukturreform.
- Det er vigtigt at få målt værdien af
offentligt ansattes rettigheder under
store omlægninger som denne. Det
er ligeså vigtigt at få understreget, at
SKAT som offentlig forvaltning har
pligt til at sikre borgeren den mindst
indgribende løsning. Som offentlig
ansat bør man jo være omfattet
samme rettigheder som øvrige
borgere i det danske samfund, siger
NYE REGLER
Aktivering og lærlingepladser
I forbindelse med velfærdsreformen
er der indført nye regler for aktivering
af ledige i alderen 58-59 år. Der
ser
til voksne.
AKTIVERING
Det har hidtil været muligt for dagpengemodtagere,
som er fyldt 58 år
og har ret til efterløn, at opnå fritagelse
for pligten til aktivering. Det er
ikke længere muligt at fravige pligten
til aktivering for denne gruppe. Nu
har denne gruppe fra 1. januar 2007
ret og pligt til aktivering på lige fod
med andre ledige.
BEDRE MULIGHEDER FOR
VOKSENLÆRLINGE
gel
på arbejdskraft er det muligt at
blive voksenlærling. Voksenlærlinge-
landsformand i Det Faglige Hus,
Johnny Nim.
PÅ JAGT EFTER NYT JOB
Carsten Lind fratrådte sit job i SKAT
Maribos kontrolafdeling med udgangen
af november, og han er nu på
jagt efter et nyt job:
- Der tales meget om mangel på arbejdskraft,
men det er ikke ligefrem
sådan nogle som mig, de efterspørger
her i området. Så jeg er ved at indstille
mig på, at jeg nok skal pendle
til København hver dag. Jeg havde
indtil det sidste ikke forestillet mig,
at en medarbejder med mine kompe-
region. De opgaver, jeg skulle udføre
i Ribe, var opgaver, som jeg udførte
som nyuddannet assistent tilbage i
1980’erne, og de er vidt forskellige
fra de ting, jeg havde specialiseret
mig i, nemlig ligning af selvstændige
erhvervsdrivende samt mindre
anpartsselskaber, de såkaldte 10mandsprojekter.grundelse
for, at de ville sende netop
mig til Ribe. Jeg er ugift, og det har
da strejfet mig, at det kunne være
en forklaring på, at jeg blev udpeget.
Men jeg har hele mit netværk her på
Falster, og jeg bør vel være ligestillet
med mine kolleger. Uanset familiemæssige
forhold, siger Carsten Lind.
i A-KASSEN
INFORMERER
ordningen er en genvej til faglig uddannelse
for både ledige og beskæftigede
over 25 år. Som voksenlærling
får man en højere løn end andre
lærlinge, og der tages højde for den
uddannelse og erhvervserfaring, som
oplysninger om dine muligheder i dit
lokale jobcenter samt på
www.jobnet.dk.

Afhørt i retten af sin chef
Striden drejede sig egentlig kun om små beløb, men
Anna Louise Andersens tidligere arbejdsgiver valgte at
sætte tingene på en spids. Resultatet blev en retssag,
som Anna vandt.
Fyn er gartnernes ø, og da Anna
Louise Andersens forældre selv
driver et gartneri med løgplanter, lå
det ligesom i kortene, at hun også
skulle være væksthusgartner. Hun
var i lære i to forskellige gartnerier
og vendte som udlært tilbage til det
første sted.
IKKE NOGEN RAR ARBEJDSPLADS
- Min arbejdsgiver var en noget speciel
mand. Selv om jeg var ansat lige
under ham og havde et stort ansvar
for driften, sagde han altid nej til de
ideer, jeg kom med. Ikke fordi de var
dårlige, men fordi han ikke selv havde
fundet på dem. På et tidspunkt
gad jeg ikke være der mere, og jeg
fortæller den 26-årige Anna. Hun
sagde op både mundtligt og skriftligt
og havde blot fem arbejdsdage tilbage
hos sin daværende arbejdsgiver, da
chefen pludselig kom og skældte ud:
- Han mente, at jeg stak stiklingerne
for langt ned i jorden og hævdede, at
jeg udelukkende gjorde det for at provokere
ham. Tre af mine kolleger stod
Det er langt fra sjældent, at en arbejdsgiver
møder op i byretten uden
juridisk bistand og vil føre sin egen
sag. Medlemmerne i Det Faglige Hus
står derimod væsentligt stærkere, for
de har altid en advokat i baghånden.
Det erfarede blandt andre Anna
Louise Andersen fra Ryslinge på
Fyn, da hendes tidligere arbejdsgiver
nægtede at betale ca. 5000 kr., som
Anna havde til gode i blandt andet
feriefridage. Samtidig oplevede hun
under sagen ved byretten i Svendborg
forskellen, når amatører og professionelle
skal overbevise dommeren om,
hvad der er ret og vrang.
ARBEJDSGIVERE VIL
SPARE ADVOKATEN
- Annas tidligere arbejdsgiver er
ikke et særtilfælde. Vi oplever ofte,
og hørte på, og jeg forklarede ham, at
jeg aldrig ville gøre andet end det, jeg
havde fået besked på. Hvis tingene
skulle have været gjort anderledes,
burde han have fortalt det noget før.
ARBEJDSGIVER FIK LANG SNOR
over episoden, der efter hendes mening
havde været helt unødvendig.
ind til chefen, meldte sig syg og drog
hjem. Anna var sygemeldt, indtil hun
startede i sit nye job. - Jeg måtte dog
selv ud at hente min sidste lønseddel
i gartneriet. Her så jeg, at han havde
tilbageholdt cirka 5000 kr. for blandt
andet feriefridage og forskellige andre
ting. Det var egentlig småting, som
man burde kunne have løst i mindelighed,
og advokatfuldmægtig Peter
Frandsen fra Det Faglige Hus gav
ham da også lang snor, indtil der ikke
var andre udveje end at stævne ham.
OPGØRETS TIME
Arbejdsgiveren valgte at gå i Byretten
i Svendborg og føre sin egen sag
at arbejdsgivere møder op i retten
uden juridisk bistand og benytter
sig af deres ret til selv at føre en sag.
Forklaringen er nok, at advokater
at en advokat koster 1500 kr. plus
moms i timen, siger advokatfuldmægtig
Peter Frandsen, der førte
sagen ved byretten. Som alle andre
advokater søger de juridiske medarbejdere
i Det Faglige Hus’ fagforeninger
dog at få sagerne forligt, inden
det munder ud i en stævning og en
retssag.
FAGFORENINGSKONTINGENTET
ER HURTIGT TJENT IND
- Men når vi først kommer ind, er
situationen ofte spidset til. Medarbejderen
føler, at arbejdsgiveren på
en eller anden vis har snydt dem
Anna Andersens tidligere arbejdsgi-
-
i stedet for at bruge en advokat, og
det var lidt underligt for Anna, at
hun her skulle udspørges af sin egen
chef. Peter Frandsen angreb tingene
anderledes professionelt, og dommen
faldt klart ud til Annas fordel. Hendes
tidligere arbejdsgiver ville anke
sagen til Landsretten, men fordi det
var et så lille beløb, skulle der gives
en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Og her blev der sagt nej. - For
mig handlede det ikke bare om de
5.000 kr., men lige så meget om at
få gjort op efter alle de år, jeg havde
arbejdet i gartneriet og alle de gange,
hvor jeg havde været irriteret på min
chef, siger Anna Louise Andersen.
Juridisk bistand for alle pengene
AFHØRT AF SIN CHEF
Ingen sag er for stor, og ingen er for lille i Det Faglige Hus. Og medlemmerne er altid sikre
på at have en advokat i baghånden, når arbejdsgiverne ikke betaler dem det, de skal.
for betaling af et eller andet, mens
arbejdsgiveren omvendt mener, at
det er medarbejderen, der er gået
bag hans ryg ved at kontakte sin
fagforening.
Han vurderer, at han i Annas tilfælde
har brugt mellem 20 og 25
timer på sagen, men hverken Anna
eller andre medlemmer risikerer at
skulle dække den slags udgifter.
Til gengæld skulle hun have sat ca.
30.000 kr. på højkant, hvis hun ikke
havde været medlem i Det Faglige
Hus, men havde været henvist til at
hyre en advokat på egen hånd.
7

8
TJENSTEMÆND
SÆRLIG BESKYTTELSE SOM TJENESTEMAND
Banestyrelsen forsøgte at skille sig af med Jan Johannsen på den billige måde, men Det
Faglige Hus pillede alle argumenterne fra hinanden, så han nu får det, som han har krav på.
Jan Johannsen havde netop fået en
skriftlig udtalelse fra sin chef om, at
han løste sine arbejdsopgaver yderst
tilfredsstillende, da han på et møde
måneders varsel. Banedanmark begrundede
opsigelsen med manglende
man ikke fandt, at Jan arbejdede
selvstændigt nok.
DET FAGLIGE HUS I BAGHÅNDEN
Jan fortsatte med et arbejde en
måned og havde konstant advokat-
-
fuldmægtig Peter Frandsen fra Det
Faglige Hus i baghånden. Ved et
chef i Det Faglige Hus, Claus Vang
Madsen, sat tingene på plads, og det
blev aftalt, at Jan skulle fritstilles
straks.
FIN AFTRÆDELSESORDNING
efter
han omgående kunne begynde
at hæve tre års rådighedsløn. - Det
har jeg jo ret til som tjenestemand,
• Tjenestemænd ansættes som udgangspunkt
til varig ansættelse
Kongen eller den minister, som
ansættelsesområdet hører under.
Inden tjenestemandsansættelse
som oftest have været ansat på
prøve i et vist tidsrum.
• En tjenestemand skal ikke blot
”samvittighedsfuldt overholde de
regler, der gælder for hans stilling”,
men også både i og uden
for tjenesten ”vise sig værdig til
den agtelse og tillid, som stillingen
kræver”, fremgår det af
tjenestemandsloven. Endvidere
har man som tjenestemand ikke
ret til at strejke.
• Tidligere var det mere reglen end
undtagelsen, at medarbejdere i
kommuner, amter og stat blev
ansat i tjenestemandsstillinger,
men tjenestemandsbegrebet er
blevet udhulet gennem de seneste
30 år, så det i dag fortrinsvis
er medarbejdere inden for kirke,
politi, retsvæsen og den statslige
centraladministration, som
ansættes på ovennævnte vilkår.
Postvæsnet var indtil for 10 år
siden også omfattet af tjenestemandsbegrebet,
men postbude
er nu ansat på overenskomstmæssige
vilkår, som i store træk
minder læner sig op ad funktionærloven.
og når jeg ikke får rådighedsløn
længere, skal de udbetale pension til
mig. Jeg kunne have valgt at gå derhjemme
et par år, men det er ikke
mig at drive rundt og bare kigge ud
af vinduet. Jeg har i stedet gået på
nogle kurser, og nu er jeg er i gang
med at tage en uddannelse som motorcykelmekaniker.
Jeg har ikke selv
en MC endnu, men motorcykler har
altid fascineret mig, fortæller Jan
Johansen.
Fakta om tjenestemænd
• En tjenestemand kan i princippet
ikke afskediges før det 70. år,
men han eller hun kan til enhver
samme eller et højere niveau.
• Hvis en tjenestemand anklages
for noget strafbart, kan vedkommende
omgående suspenderes
fra sit job og kan ligeledes afskediges,
hvis der sker domfældelse.
I disse tilfælde samt i tilfælde
hvor en tjenestemandsret vurderer,
at der er sket en alvorlig
tjenesteforseelse eller i øvrigt
misligholdelse ansættelsesforholdet,
kan opsigelse ske med kortere
varsel end de tre måneder,
der gælder for afskedigelse som
følge af omstruktureringer.
• Tjenestemænd, som afskediges
af sidstnævnte årsager, har
ret til at få rådighedsløn i 3 år.
Medmindre de i mellemtiden
indtræder i en anden tjenstemandsstilling
eller ansættes på
tjenestemandslignende vilkår,
har de krav på at få rådighedsløn
samtidig med, at de evt.
udfylder et andet lønnet job.

A-KASSEN I TÆTTERE
KONTAKT MED LEDIGE MEDLEMMER
Danske Lønmodtageres A-kasse har fået en stribe nye
opgaver i forhold til a-kassens ledige medlemmer, som
gør, at der i højere grad er fokus på jobsøgning og
konkrete jobmuligheder.
I løbet af 2007 får Danske Lønmodtageres
A-kasse en række nye opgaver
i forhold til de ledige medlemmer.
samtaler med medlemmerne end
tidligere, ligesom jobformidling også
kan ske gennem a-kassen. Generelt
betyder det, at a-kassen får en tættere
kontakt med ledige medlemmer
og dermed også bedre mulighed for
at give relevant vejledning med fokus
på mulighederne for at komme i
arbejde.
Siden 1. januar 2007 har a-kassen
holdt en CV-samtale med alle ledige
medlemmer, som tilmelder sig som
jobsøgende, og som skal have et CV
på jobnet. CV’et skal blandt andet
bruges i forbindelse med formidling
af arbejde og jobsøgning.
Alle medlemmer, som for første gang
bliver ledige, deltager i en personlig
samtale i a-kassen senest en måned
efter tilmeldingen. Tidligere var det
Arbejdsformidlingen, som afholdt
disse samtaler. Samtalen vil have
fokus på medlemmets CV samt på
jobsøgning og jobmuligheder.
For medlemmer, som tidligere har
Den 1. marts 2007 kommer der nye
regler for, hvordan det påvirker retten
til dagpenge, hvis man ikke møder
op til en samtale. Som ledig har man
nemlig pligt til at møde frem til de
samtaler, som a-kassen, jobcentret
eller andre aktører indkalder til.
Reglerne vil generelt opleves som
en stramning, da udeblivelse altid
betyder, at man mister retten til dagpenge
i en periode. Desuden risikerer
man karantæne samt tab af dagpen-
fra en samtale. Det er de samme regler,
der gælder, uanset hvilken type af
samtale, det drejer sig om.
SAMTALER I JOBCENTRET –
JOBSAMTALER
Dagpengemodtagere har hidtil deltaget
i en række samtaler hos Arbejds
haft et CV på jobnet, vil samtalen i
telefonen.
NYE REGLER FOR SAMTALER
i A-KASSEN
INFORMERER
JOBFORMIDLING
Hidtil har det i vidt omfang alene
været Arbejdsformidlingens opgave
at formidle konkrete job til ledige.
Formidling af arbejde er fortsat en
af opgaverne i de nye kommunale
jobcentre, som har erstattet Arbejdsformidlingerne,
men fremover har
også a-kasserne bedre mulighed for
at formidle arbejde til egne medlemmer,
som bliver ledige.
Fra den 1. marts 2007 har a-kasserne
som noget nyt pligt til at indkalde
et medlem til en personlig samtale,
hver gang medlemmet i sammenlagt
3 måneder har modtaget ydelser fra
a-kassen. Meningen med denne samtale
er, at a-kassen sikrer, at medlemmet
er til rådighed for arbejdsmarkedet,
og at den ledige vejledes
om mulighederne for beskæftigelse.
Samtalen vil derfor have fokus på
jobsøgning og konkrete jobmuligheder.
i A-KASSEN
INFORMERER
formidlingen, kaldet kontaktforløbet.
Det er nu de kommunale jobcentre,
som varetager kontaktforløbet. Alle
samtaler, som jobcentrene afholder,
kaldes fra 1. marts 2007 jobsamtaler,
og indholdet kan blandt andet være
formidling af arbejde og udarbejdelse
af en jobplan.
Fra 1. marts 2007 har ledige dog ikke
længere pligt til at deltage i kontaktforløbet,
hvis de skal begynde i et
arbejde inden for 4 uger og samtidig
kan fremlægge en underskrevet
ansættelseskontrakt. Tilsvarende
gælder, hvis man inden for 4 uger
skal på barselsorlov.
A-KASSEN INFORMERER
ÆNDREDE
DAGPENGEREGLER
FOR LEDIGE OVER
55 ÅR
Nu gælder der ikke længere
særregler for ledige
over 55 år. Kravet om
beskæftigelse og perioden,
man kan modtage
dagpenge, er det samme
for denne gruppe som for
alle andre ledige.
Ledige i alderen 55-59 år skal
derfor nu opfylde et nyt beskæftigelseskrav
for igen at få ret til
dagpenge efter udløb af dagpengeretten.
Det betyder, at den ledige
skal have arbejde svarende til fuld
beskæftigelse i 26 uger inden for
de seneste 3 år for at generhverve
retten til at modtage dagpenge.
Der er etableret en overgangsordning
for de ledige over 54 år, der
allerede er i dagpengeperioden og
dermed har en berettiget forventning
om at kunne få forlænget
deres dagpengeret frem til, de fylder
60 år. Denne ordning gælder
dog kun for de medlemmer, der
har ret til at gå på efterløn som
60-årig.
Ledige over 60 år har hidtil været
omfattet af den såkaldte 130ugers
regel, så de kun kunne
oppebære dagpenge i højst 2½
år. Med de ændringer, der trådte
i kraft ved årsskiftet, er denne
gruppe nu ligestillet med øvrige
ledige og har ret til dagpenge i op
til 4 år. Dog skal man være opmærksom
på, at dagpengeretten
bortfalder, når man når pensionsalderen.
9

10
GENERALFORSAMLING
Arbejdsgiver skal betale skat af diæter
Mindst 3 medlemmer i Det Faglige Hus går formentlig fri fra en stor skatteefterbetaling
på deres diæter. En enkelt stod til at betale skat af et beløb på hele 170.000 kr.
Det er arbejdsgiveren og ikke den
enkelte medarbejder, der skal betale
skatten, hvis SKAT underkender de
skattefrie diæter, som virksomheden
har udbetalt, er det fastslået efter en
faglig voldgift.
Udbetaling af skattefrie diæter er især
udbredt inden for byggeriet, hvor håndværkere
på grund af deres arbejdssted
ofte ikke kan komme hjem om aftenen
og dermed påføres ekstra udgifter.
Der er imidlertid en stribe konkrete
regler for at få udbetalt skattefrie diæter,
og overholder man ikke disse regler,
betragtes diæterne som skattepligtige
indtægter.
- Med den faglige voldgift hersker der
ikke længere tvivl om, at det er arbejdsgiverens
ansvar at sikre, at grundlaget
for at udbetale skattefrie diæter er på
plads. Hvis SKAT efterfølgende underkender
de skattefrie diæter, skal
arbejdsgiveren holde sin medarbejder
skadesløs. Det betyder, at der skal
efterbetales et beløb til den ansatte, så
vedkommende efter at have betalt skat
skal stå tilbage med et nettobeløb, der
svarer til de skattefrie diæter, der ellers
ville være udbetalt, siger leder af Faglig
Afdeling, Lars Brobak.
I Det Faglige Hus sidder medarbejderne
med tre sager, hvor SKAT har underkendt
skattefrie diæter. I en enkelt af
sagerne er der tale om, at medlemmet
skulle betale indkomstskat af et beløb
på 170.000 kr.
- Vi er glade for, at vi med den nye
afgørelse kan hjælpe dem ud af en
økonomisk knibe. Eftersom der er en
forældelsesfrist på 5 år, vurderer vi,
at der i medlemskredsen er adskillige
andre, som tidligere har betalt skat af
deres diæter, men hvor vi nu kan sende
regningen videre til deres arbejdsgiver.
Dem hører vi meget gerne fra, siger
Lars Brobak.
AFDELING DATO STED
REGION HOVEDSTADEN
REGION SJÆLLAND
REGION SYDDANMARK
REGION NORDJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
HELE LANDET
FAKTA
Mandag d. 12. marts 2007
FK/TS kl. 19.00
DLA kl. 19.30
Tirsdag d. 13. marts 2007
FK/TS kl. 19.00
DLA kl. 19.30
Torsdag d. 15. marts 2007
FK/TS kl. 18.30
DLA kl. 19.00
Mandag d. 19. marts 2007
FK/TS og DLA kl. 19.00
Tirsdag d. 20. marts 2007
FK/TS og DLA kl. 19.00
Torsdag d. 15. marts 2007
Kl. 19.30
Hvis SKAT indenfor
de senest 5 år har un-
derkendt dine skattefrie
diæter, og du efterfølgen-
de har betalt restskat af
beløbet, skal du kontakte
Faglig Hotline på
7912 8110
MØD OP OG GØR DIN INDFLYDELSE GÆLDENDE
Generalforsamlinger i FK/TS og Danske Lønmodtageres A-kasse
DAGSORDEN
til alle generalforsamlinger
og årsmøder på
www.detfagligehus.dk.
Klik i menuen på ’Bestyrelse’.
Her kan du også
tilmelde dig.
TILMELDING
Er du interesseret i at
deltage i generalforsamling
eller årsmøde, skal
tilmelding ske senest en
uge før mødet. Kontakt
Sanne Hemme på tlf. 7912
8166 i tidsrummet kl. 9.00
– 13.00 eller send en mail
til sahe@detfagligehus.dk.
Årsmøde i Foreningen Danske Selvstændige
Årsmøde i Fagforeningen Danmark
HELE LANDET
HELE LANDET
Torsdag d. 15. marts 2007
Kl. 20.00
Årsmøde i 2B – Bedst og Billigst
Torsdag d. 15. marts 2007
Kl. 20.30
Det Faglige Hus
Finsensvej 80 A, st.
2000 Frederiksberg
Det Faglige Hus
Vestervej 23
4100 Ringsted
Det Faglige Hus
D. Lauritzensvej 14
6700 Esbjerg
Det Faglige Hus
Slotspladsen 2, 1.
9000 Aalborg
Det Faglige Hus
Fredensgade 9
8000 Århus
Det Faglige Hus
D. Lauritzensvej 14
6700 Esbjerg
Det Faglige Hus
D. Lauritzensvej 14
6700 Esbjerg
Det Faglige Hus
D. Lauritzensvej 14
6700 Esbjerg

LETGANG TAGER FAT PÅ
PROBLEMER MED STRESS
Stresskonsulenterne Charlotte Voss Sørensen og Tanja
Dinsen er uddannet inden for henholdsvis sygepleje og
personaleledelse. Sammen har de dannet Stressklinikken
Letgang og vil fremover bidrage med emner til Medlemsnyt
om stress og psykisk arbejdsmiljø.
Det Faglige Hus har udvidet ekspertisen
ved at tilknytte Charlotte
Voss Sørensen og Tanja Dinsen som
eksterne konsulenter. Det betyder,
at vi med jævne mellemrum vil sætte
særligt fokus på stress og psykisk arbejdsmiljø
i Medlemsnyt. Herudover
kan vores faglige afdeling også gøre
brug af den særlige viden, de kan
hente hos disse to specialister, når
de skal bistå medlemmerne.
ERFARNE KVINDER BAG LETGANG
Charlotte, 35, er oprindelig uddannet
sygeplejerske, men har også taget
en uddannelse som stresskonsulent,
mens kompagnonen Tanja, 38, har
kombineret sin bachelor-uddannelse
og erfaring inden for Human
Ressource med kurser i ikke voldelig
kommunikation samt coaching og
latterinstruktør. Letgang har lejet sig
ind og deler kontorfællesskab med
Det Faglige Hus’ nye afdeling i Ring-
sted. - Tanja og jeg løb på hinanden
i børnehaven, hvor vi begge sad i bestyrelsen.
Jeg var dengang souschef
i en sygehusafdeling, og jeg følte,
at både jeg og kollegerne var meget
stressede. Så vi hyrede Tanja til at
en proces i gang. Nu har vi så lavet
lotte.
Hun havde planlagt at arbejde
i Letgang ved siden af jobbet som
sygeplejerske, men har taget skridtet
fuldt ud og sagt sit job op.
EFTERLADER SIG SPOR
maer
med stresskonsulenter har Letgang
med Charlottes sundhedsfaglige
baggrund også koblet dette element
på. Både private og virksomheder får
tilbudt en indledende sundheds- og
stresstest, hvorefter der aftales et
forløb med både individuelle og gruppesamtaler,
temaaftner, kursustilbud
og wellness.
LETGANG
- Det kan være rigtig svært at gennemskue,
når der er stressproblemer
på en arbejdsplads, men nogle virksomheder
er heldigvis i stand til det.
Når vi gennemfører en indledende
spørgeskemaundersøgelse blandt
medarbejderne, spørger vi direkte
konkrete årsager til, at nogle medarbejdere
ikke synes, de trives, mens
andre undersøgelser i branchen nok
spørger mere generelt, fx. den lovpligtige
APV, siger Tanja.
Det er op til den enkelte virksomhed
at beslutte, hvor vidtgående en ”kur”,
der skal sættes ind med. Uanset
to Ringsted-piger, at der kommer
synlige resultater ud af arbejdet.
Samtidig vender de tilbage og tjekker
tilstanden både et halvt og et helt år
efter forløbet.
- Vi skal efterlade os nogle spor og
nogle redskaber, som de ansatte kan
arbejde videre med i det daglige. Vi
forventer ikke, at alle kan huske alt
det, der er blevet sagt i løbet af en temadag,
men hvis alle hver især bare
kan huske to ting, har de tilsammen
en masse at bygge videre på, siger
Charlotte og Tanja.
11

12
DET FAGLIGE HUS I RINGSTED
Det Faglige Hus i Ringsted
Nu er Det Faglige Hus repræsenteret i alle danske regioner. Det skete med åbningen af
afdelingen i Ringsted i december måned.
Den 485 etagekvadratmeter store
bygning er til Det Faglige Hus, idet
den også tidligere har rummet en
fagforening og a-kasse, idet de tidligere
ejere var HK. At det var HK, der
var sælger, gav da også anledning
til en række forhindringer i handlen,
da de bestemt ikke ønskede at
sælge til Det Faglige Hus. Men ved
hjælp af lidt omveje endte skødet dog
alligevel i hænderne på Det Faglige
Hus. Ejendommens beliggenhed ved
banegården er fantastisk i en by,
der er jernbaneknudepunkt for tog
fra både øst, vest og syd. Vi har blot
skullet male lokalerne. Indretningen
var præcis, som den skulle være, og
vi har uden videre kunnet gøre brug
af både el- og it-installationer, fortæller
administrationschef i Det Faglige
Hus, Brian Hansen.
KONTORFÆLLESSKAB
Afdelingen i Ringsted er bemandet
med 6 medarbejdere - en receptionist
og 5 a-kassesagsbehandlere. Jane
Har du feriepenge til gode?
1. Hvis de uhævede feriepenge for optjeningsåret 2005 det vil sige kalenderåret
2005, højst udgør 1.500 kr., skal din arbejdsgiver, Ferie-
Konto eller den, der administrerer din feriekortordning under visse
betingelser automatisk udbetale beløbet til dig senest 15. juni 2007.
2. Hvis de uhævede feriepenge for optjeningsåret 2005 overstiger 1.500
kr. og dermed ikke kan udbetales automatisk, kan du søge din
arbejdsgiver, FerieKonto eller den der administrerer din feriekortordning
om at få udbetalt beløbet.
DER ER 3 SITUATIONER, HVOR UDBETALING KAN SKE:
• Hvis
• Hvis
• Hvis
du i et ansættelsesforhold har afholdt den ferie, du her har optjent,
men feriepengene af en eller anden grund ikke er blevet udbetalt
til dig, kan du søge om at få beløbet udbetalt, selvom ferieåret er
udløbet. Det er dog et krav, at beløbet er mindre end 3.000 kr. efter
fradrag af skat m.v.
beløbet vedrører den 5.ferieuge, kan du søge om at få beløbet
udbetalt uanset beløbets størrelse.
beløbet vedrører ferie, som stammer fra et ansættelsesforhold,
hvorfra du er fratrådt senest ved ferieårets udløb den 30. april 2007,
kan du søge om at få feriepengene udbetalt uanset beløbets størrelse.
Leonhardt er udnævnt som driftsansvarlig.
Herudover har Det Faglige
Hus dannet kontorfællesskab med
konsulentvirksomheden Letgang,
der beskæftiger sig med stresshåndtering
og stressbehandling. Mødet
mellem Letgang og Det Faglige Hus
er nu mundet ud i en aftale omkring
et fremtidigt samarbejde, som I kan
læse meget mere om andet sted i
dette Medlemsnyt.
-
Vær opmærksom på dine
feriepenge. Hvis du ikke
har hævet dem senest 30.
september, mister du helt
retten til dem. Vi ridser
hovedtrækkene op:
Hvis du har fået offentlige ydelser
i ferieåret kan det betyde, at feriepengene
ikke kan udbetales. Lønmodtageren
skal søge om udbetaling
ved at udfylde en blanket der kan
rekvireres hos Feriekonto på www.
feriekonto.dk eller via Faglig Hotline.
Blanketten skal normalt sendes til
den, der skal udbetale beløbet, og
kan først indsendes efter ferieårets
udløb.
Lønmodtageren skal sende blanketten
senest den 30.september efter
ferieårets udløb. Overholder lønmodtageren
ikke fristen, har han tabt
retten til at få udbetalt feriepengene
efter disse regler.

-
SLIDGIGT I HOFTER
ANERKENDT SOM
ARBEJDSSKADE
Arbejdsskadestyrelsen har optaget slidgigt i begge hofter
som følge af mange års løft på listen over erhvervsbetingede
lidelser. Det Faglige Hus har allerede en sag til
behandling i styrelsen, men man er sikker på, at der flere
emner i medlemsskaren.
AFSLAG!
Det ord er gået igen og igen i alle de
henvendelser, Arbejdsskadestyrelsen
gennem årene har modtaget fra folk,
der søgte erstatning som følge af slidgigtsskader
i hofterne. Nu øjnes der
imidlertid en opblødning.
Erhvervssygdomsudvalget har nemlig
besluttet at optage slidgigt i begge
hofteled på listen over erhvervsbetingede
lidelser, og foreløbig har
Arbejdsskadestyrelsen anerkendt og
udbetalt erstatning til to ansøgere,
en 58-årig murerarbejdsmand og en
52-årig kvindelig gartnermedhjælp.
BEDRE REGLER I SLIDSAGER
- Vi ser med tilfredshed på, at man
åbner mere og mere op for slidska-
der. I den konkrete sag skal man dog
være opmærksom på, at der er meget
stramme kriterier for at komme i
betragtning. Man skal have slidgigt
i begge hofteled, og man skal have
haft hoftebelastende løftearbejde i
minimum 15 år og med en samlet
daglig løftemængde på 8 ton. Samtidig
skal man have foretaget enkeltløft
på over 20 kilo, der tilsammen svarer
til mindst ét ton om ugen. Og vi taler
altså om absolutte krav, som alle
skal være opfyldt, siger leder af Det
Faglige Hus’ sociale team, advokat
Søren Crone Mellerup.
Arbejdsskadestyrelsen vurderer selv,
at det primært vil være faggrupper
som murerarbejdsmænd og landbrugsmedhjælpere,
der er så ned-
FAKTA
ARBEJDSSKADE
For at få anerkendt en slidgigtskade
i hofterne som erhvervsbetinget
lidelse, er der særlige
betingelser:
• Slidgigt i begge hofter
• Hoftebelastende løftearbejde
i mindst 15 år
• Almindeligt forekommende
tunge enkeltløft på mindst 20
kilo, svarende til mindst 1 ton
pr. uge
• De øvrige løft skal også være
hoftebelastende.
slidte, at erstatning kan komme på
tale. Men eksempelvis belaster også
pakhusarbejdere deres hofter på
grund af tunge løft.
20 ÅR GAMLE SAGER GENOPTAGES
- Arbejdsskadestyrelsen har besluttet,
at den nye praksis med anerkendelse
af slidgigt i begge hofteled,
også skal gælde for alle sager, som
har været anmeldt til styrelsen i de
sidste 20 år. Vi har i øjeblikket en
sag til behandling i styrelsen, men
jeg vil gerne efterlyse andre medlemmer,
som tidligere har fået afslag,
men som nu mener, at de eventuelt
opfylder de nye kriterier og derfor bør
have deres sager genoptaget, siger
advokat Søren Crone Mellerup.
Der findes to fortegnelser over
erhvervssygdomme for lidelser,
der er anmeldt henholdsvis før og
efter 1. januar 2005. Den ”nye”
lister rummer ikke færre end 110
lidelser. Listerne er sammen med
de tilhørende vejledninger det
værktøj, hvormed Arbejdsskadestyrelsen
vurderer, om der kan
udbetales erstatning eller ej. Find
mange flere oplysninger herom på
Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside
www.ask.dk
13

14
A-KASSEN ONLINE
Nemt med A-kasse Online
Gitte Ohlsen fra Nordenskov i Vestjylland
skulle køre tre kilometer til
postkassen med sit dagpengekort.
Nu bruger hun blot 10 minutter
foran sin computer.
Som ledig har man ikke bare pligt
til at være konstant jobsøgende.
Man skal også løbende indsende et
dagpengekort til sin a-kasse. Siden
september har industrilaborant Gitte
Ohlsen i Vestjylland hver fjerde søndag
startet bilen op for at komme sit
dagpengekort i postkassen.
SLUT MED KUGLEPEN
Hun er derfor begejstret over Danske
Lønmodtageres A-kasse’s seneste
initiativ, A-kasse Online. Nu behøver
hun blot at åbne sin pc og klikke sig
ind på Det Faglige Hus’ hjemmeside.
Ved hjælp af brugernavn og password
kommer hun ind på sin personlige
side, udfylder et skema med
antallet af ledighedsdage og klikker
send. Kuglepen, kuvert og frimærke
FÅ RABAT PÅ DINE FORSIKRINGER
Tillægsforsikring - din hjælp ved ledighed
Gruppelivsforsikring - hjælp til dine nærmeste ved død
Sundhedsforsikring - kom gratis på privathospital
Kritisk sygdomsforsikring - en håndsrækning i en svær tid
NYHEDER
er erstattet af mus og tastatur. - Jeg
ville helst have et arbejde og søger
alt det, der dukker op. Men når det
nu ikke kan være anderledes, er
det rigtig rart med A-kasse Online.
Nu bruger jeg blot 10 minutter ved
skærmen for at indberette til a-kassen.
Her finder du
A-kasse Online
Gå ind på vores
hjemmeside
www.detfagligehus.dk
og klik på
A-kasse Online
For dine børns skyld – Nu kan du tegne de nye børneforsikringer
Kritisk sygdom – Sundhedsforsikring – Erhvervsevnetabsforsikring

Oversigt over dagpengeperioder
Vi bringer her oversigten over dagpengeperioderne. Husk, at ydelseskortet
tidligst må underskrives og indsendes den sidste dag i perioden. Såfremt
kortet indsendes på denne dag i korrekt udfyldt stand, vil udbetalingen som
hovedregel være til disposition fredagen efter.
MÅNED UGER FØRSTE DAG SIDSTE DAG ANTAL UGER
MARTS 08-1 19. FEB. 2007 18. MAR. 2007 4
APRIL 12-16 19. MAR .2007 22. APRIL 2007 5
MAJ 17-20 23. APRIL 2007 20. MAJ 2007 4
JUNI 21-24 21. MAJ 2007 17. JUNI 2007 4
DISPOSITIONSDATO
Såfremt kortet indsendes den sidste dag i perioden i korrekt udfyldt stand,
vil udbetalingen som hovedregel være til disposition fredagen efter.
ESBJERG
Hanne K. Nicolajsen,
sagsbehandler i
a-kassen
Lennart Thomsen,
socialrådgiver i
Social Team
ÅRHUS
Fanny Nygaard,
Trainee i a-kassen
Jutta Atzen,
sagsbehandler i akassen
Brian Bøttcher,
Jurist i faglig afdeling
Lizetta Olsen,
sagsbehandler i
a-kassen
Mariann Johansen,
sagsbehandler i
a-kassen
Randi Brarup,
jurist i faglig afdeling
Hejdi Clausen,
sagbehandler i akassen
Dorte Olesen,
sagsbehandler i
a-kassen
Henrik Lomholt,
assistent i
serviceafdelingen
Charlotte Fobian-
Madsen, sagsbehandler
i a-kassen
Hvis du er sygemeldt og modtager
enten sygedagpenge eller løn under
sygdom, vil vi stærkt fraråde, at du
tager på rekreation i et land, som ligger
uden for EU. Du risikerer nemlig
så at miste din løn.
- Når en sygemeldt medarbejder rekreerer
i et land, der ikke er medlem
af EU, mister arbejdsgiveren ret til
sygedagpenge-refusion fra kommunen.
Det kan føre til, at medarbejderen
som konsekvens også mister
sin løn. Tilsvarende lukkes der for
udbetalingen fra kommunen, hvis en
sygemeldt lønmodtager får udbetalt
sygedagpenge herfra, siger faglig leder
Lars Brobak. Han understreger i
øvrigt, at syge lønmodtageres udrejse
generelt skal være godkendt af en
læge.
Hilmer Hansen,
konsulent i a-kassen
KØBENHAVN ODENSE RINGSTED
Syge skal blive
inden for EU
Vibeke Olsson,
socialrådgiver i
Social Team
HUSK
at du kan indsende dit
dagpengekort elektronisk
via a-kasse online på
vores hjemmeside www.
detfagligehus.dk
Helle Zander,
receptionist
NYE MEDARBEJDERE
AALBORG
Maria Døssing Bak,
vejleder i a-kassen
15

Afsender:
KLS Portoservice ApS
Postboks 9490
9490 Pandrup
MEDLEMSNYT
UDGIVER:
FK/TS
Fagforeningen Danmark
2B – Bedst og Billigst
Danske Lønmodtageres A-kasse
Hjemmeside: www.detfagligehus.dk
E-mail: esbjerg@detfagligehus.dk
TELEFONISK HENVENDELSE
KAN SKE:
Mandag-torsdag 08.00 – 18.00
Fredag 08.00 – 16.00
Tlf.: 7545 3577
FAGLIG HOTLINE:
Mandag-torsdag08.00 – 18.00
Fredag 08.00 – 16.00
Tlf.: 7912 8110
A-KASSE HOTLINE:
Mandag-torsdag 08.00 – 18.00
Fredag 08.00 – 16.00
Tlf.: 7545 3577
TAG I SOMMERHUS
Det Faglige Hus råder over en række sommerhuse og
ferielejligheder, som vi tilbyder medlemmerne til fordelagtige
priser.
Tag til Ærø eller den jyske vestkyst og oplev den skønne
natur og afslappende feriestemning. Er du mere til sydens
sol, kan vi tilbyde ophold i en dejlig ferielejlighed i
Alanya.
Få oplysninger om ledige perioder, priser og andre praktiske
ting ved at kontakte os på tlf. 7545 3577.
REGION SYDDANMARK – ESBJERG:
D. Lauritzensvej 14 • Postboks 512
6701 Esbjerg
Tlf.: 7545 3577 • Fax: 7545 3781
REGION HOVEDSTADEN:
Finsensvej 80A • 2000 Frederiksberg
Tlf.: 3834 3575 • Fax: 3888 3573
REGION MIDTJYLLAND:
Fredensgade 9 • Postboks 5051 •
8100 Århus
Tlf.: 8614 4877 • Fax: 8614 2177
REGION SYDDANMARK – ODENSE:
Middelfartvej 9-11 st. • 5000 Odense C
Tlf.: 6311 6800 • Fax: 6611 8628
REGION NORDJYLLAND:
Slotspladsen 2, 1. • 9000 Aalborg
Tlf.: 9630 2820 • Fax: 9630 2810
REGION SJÆLLAND:
Vestervej 23 • 4100 Ringsted
Tlf.: 8880 2030 • Fax: 5764 3765
Sorteret magasinpost (42521)
FREDAG D. 23. MAR. HOLDER
DET FAGLIGE HUS DELVIS LUKKET
Fredag den 23. marts afholdes der kursus for medarbejderne
i Det Faglige Hus. Hovedkontoret i Esbjerg har derfor kun åbent
indtil kl. 10.30. Afdelingskontorerne er lukkede hele dagen.
Få nærmere oplysninger,
åbningstider m.m i
vores afdelinger på
tlf.: 7545 3577 eller på
www.detfagligehus.dk.
REDAKTION:
Mette Jul (ansv.), Johnny Nim, Lars
Brobak, Claus Mølbæk, Claus Vang
Madsen
EFTERTRYK:
- også i uddrag – kun med angivelse
af kilde
OPLAG:
50.000 eksemplarer
PRODUKTION:
www.detfagligehus.dk
NYHED
Vi tilbyder nu udlejning
af to ekstra sommerhuse.
De er endnu ledige i
højsæsonen - men kontakt
os hurtigt, hvis du
vil komme først.....