Waauh... min bog er allerede kommet! - Bibliotekarforbundet

More documents

Recommendations

Info

Gode tips om løn og lønudvikling Af Ulla Thorborg, konsulent i Bibliotekarforbundet Hvordan er lønnen skruet sammen? På det offentlige område ansættes alle i dag på aC-overenskomsten. Hvis man er ansat før 1995 kan man imidlertid også være tjenestemands- eller tjenestemandslignende ansat. der findes for begge ansættelsesformer to lønsystemer: et gammel og et nyt. Fra 1997 er stor set alle nyansatte automatisk ansat på nyt lønsystem, men hvis man er omfattet af de gamle regler og gammelt lønsystem, kan man selv vælge, om man vil overgå til det nye lønsystem. Ved overgang til nyt lønsystem vil man få del i forbedringer og tillæg, mens man ikke kan gå ned i løn. dog skal man være opmærksom på lønforholdene ved stillingsskift. Hvis du fortsat er på gammel løn, kan du evt. kontakte BF’s forhandlingsafdeling mhp. rådgivning om, hvilke fordele eller ulemper der er for dig, hvis du går på ny løn. det nye lønsystem består af en lønskala med et relativt kort basislønforløb. Ved overenskomstforhandlingerne sker der en forhøjelse af de fleste løntrin. Udover basislønnen er der mulighed for lokalt at forhandle funktions- og/ eller kvalifikationstillæg, ligesom der også kan forhandles resultatløn og engangstillæg. Hvem forhandler? som udgangspunkt indgås aftaler om tillæg mellem institutionens ledelse og BF’s tillidsrepræsentant. Mange uddannelsesbibliotekarer har ingen BF-tillidsrepræsentant, da det kræver, at der er mindst 5 bibliotekarer ansat på institutionen. I stedet kan man lade sig repræsentere af en repræsentant fra en anden aC-organisation, en såkaldt aC-tillidsrepræsentant. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, skal lønnen forhandles af BF centralt. Man skal ofte selv gøre Tr eller ledelse opmærksom på, at man ønsker en lønforhandling. det er i princippet ikke muligt selv at forhandle sin løn, men der er selvfølgelig ikke noget til hinder for, at man overfor sin chef lufter sine forventninger til en lønforhandling. I sidste ende skal tillidsrepræsentant eller organisation underskrive en lønaftale sammen med den leder, der har kompetence hertil. Årlige lønforhandlinger der skal ske lønforhandling ved nyansættelse og ved væsentlige stillingsændringer. Herudover er der efter overenskomsten mulighed for at 20 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 forhandle løn mindst én gang årligt. og det er en god idé at genfremsætte et forslag, hvis man tidligere har fået afvist et lønforslag med begrundelsen, at der ikke er flere penge i år. Hvad kan man så få tillæg for? der skelnes mellem funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn: Funktionstillæg gives for varetagelse af særlige funktioner, dvs. arbejds-/ansvarsområder. Funktionstillæg kan aftales som varige eller midlertidige og er altid pensionsgivende. Hvis de er varige, kan de opsiges, hvis man ikke længere varetager funktionen. opsigelse skal ske med den enkeltes særlige opsigelsesvarsel. Kvalifikationstillæg gives på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvalitet i opgavevaretagelse, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked samt af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Kvalifikationstillæg er også pensionsgivende og kan aftales som varige eller midlertidige. det er dog BF’s holdning, at kvalifikationer bevares, hvorfor kvalifikationstillæg ikke kan opsiges. Resultatløn er resultatbaserede lønordninger, der udbetales i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået. dvs., at det, man får tillæg for, kan opstilles som et mål, man efterfølgende kan evaluere på. resultatløn gives som et engangstillæg og er kun pensionsgivende, hvis det aftales. da resultatløn skal aftales årligt, og man ikke kan regne med det ud i fremtiden, er det ikke en god ide, at man har for stor en løndel, som er aftalt som resultatløn. Lønpolitik Kriterier for løntillæg vil oftest være fastsat i den aftalte lønpolitik på arbejdsstedet. lønpolitikken aftales i samarbejde mellem ledelse og Tr’ere på institutionen, og formålet med den er at fastlægge og synliggøre de forhold, som institutionen lægger vægt på, og som derfor kan belønnes gennem lønfastsættelsen. Herudover indeholder den ofte procedureregler, tidsterminer mv.. BF anbefaler, at man lokalt drøfter kriterierne i BF-klubben eller i aCklubben forud for indgåelse af aftaler. det en god ide at tage udgangspunkt i lønpolitikken, når man skal komme med gode argumenter. Fra BF’s samling af lønaftaler kan nævnes eksempler på kriterier for kvalifikationstillæg som f.eks: • erfaring i nuværende stilling eller fra tilsvarende eller sammenligneligt arbejde, specialviden • lokalkendskab • fleksibilitet • udvist selvstændigt initiativ • engagement /selvstændighed og ansvarlighed ved løsning af arbejdsopgaver. Eksempler på kriterier for funktionstillæg kan være: • daglig ledelse • budgetansvar • undervisning (herunder medvirken i forbindelse med informationskompetenceprojekter) • WEB-/systemansvar • projektledelse Uddannelsesbibliotekarers løn ved fusion I BF har vi haft gode erfaringer med at forhandle funktionstillæg til uddannelsesbibliotekarer, der som eneste ansatte bibliotekar på institutionen har haft ansvar for udvikling og drift af biblioteket – det såkaldte enebibliotekartillæg – et tillæg, der blevet forhandlet på alle typer uddannelsesinstitutioner. I forbindelse med etablering af CVU’er og senest med fusionen af disse i professionshøjskoler er der blevet færre enebibliotekarer. Mange har været nervøse for, at deres funktionstillæg som enebibliotekar ville blive opsagt i forbindelse med fusioner, og at det fremover ville være vanskeligere at få forhandlet tillæg. det er ikke en tendens, som vi i BF har set – tværtimod. Fusioner, hvor flere ”enebiblioteker” er blevet samlet til et campusbibliotek med flere bibliotekarer har ikke medført opsigelse af tillæg – i enkelte tilfælde har man dog genforhandlet tillægsbegrundelsen. det er en god ide, at man får aftalt nogle ansvarsområder, så alle har mulighed for at få tillæg. Fusion
kan også betyde, at der kvalitativt sker et fagligt løft for bibliotekarerne, hvorved de har lettere ved at argumentere for tillæg. løn skal være gennemsigtelig og sammenlignelig. I forbindelse med fusioner kan man derfor også anvende løftestangsprincippet, hvor de, der på deres ”gamle” institutioner har haft held til at få forhandlet en god løn, løfter de øvrige bibliotekarer på den nye institution. BF går ind for åbenhed omkring lønnen. der opstår meget nemt myter om fedterøvstillæg, hvis ikke resultaterne af lønforhandlingerne meldes ud. En sådan udmelding kan også give den enkelte ansatte en ide om, hvad der skal til for at komme i betragtning ved de kommende lønforhandlinger. får du så nok i løn? Bibliotekarforbundet har ved flere overenskomstforhandlinger foreslået centralt aftalte tillæg til uddannelsesbibliotekarer – dog uden held. det betyder, at lønnen for de enkelte uddannelsesbibliotekarer kan være meget forskellige, idet tillægsdelen aftales lokalt med udgangspunkt i den lokale lønpolitik. BF spørger hvert år i september medlemmerne om deres løn og udarbejder på den baggrund et lønmagasin med statistisk materiale, hvorfra tabellen øverst i næste spalte er taget. Tabellen viser den gennemsnitlige løn for uddannelsesbibliotekarer. det fremgår desuden af fraktilerne, hvordan den individuelle variation i lønnen er. 25% fraktilen er den løn, den dårligst lønnede fjerdedel har eller ligger under, mens 75% fraktilen er den løn, den bedst lønnede fjerdedel har eller ligger over. Når du skal vurdere din løn, kan du ofte med fordel benytte fraktilerne til at finde et rimeligt lønniveau, der harmonerer med dit arbejds- og ansvarsområde. I lønmagasinet finder du også tabeller fordelt efter ansættelsesområde, dimmittendår mm.. Har du yderligere spørgsmål, står forbundets konsulenter altid til rådighed med hjælp og vejledning. n tabel: Uddannelsesbibliotekarers løn september 2007 antal samlet løn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil 103 27.221 25.549 27.653 28.993 Kilde: Lønmagasin 2008 for ansatte i stat, kommune og regioner, udg. af Bibliotekarforbundet 2008 (kan ses på www.bf.dk under Løn og ansættelse). Eksempler på tillæg på uddannelsesbiblioteker: BELøB BEGRUNdELsE funktionstillæg 11.000 (97) Teamansvar (blev givet til alle bibliotekarer ved et tidligere CVU) 12.000 (97) dagligt ansvar for koordinering af accessionsindsatsen 18.600 (97) systemansvarlig 20.500 (97) Budgetansvar - weekendvagter i forbindelse med åbent universitet - web-redaktør 21.300 (97) Enebibliotekar: - udvikling og drift af bibliotek - informationsvirksomhed - formidle information via inter/intranet - opbygge og videreudvikle databaser til strukturering af institutionens viden 25.000 (97) Teamansvar for bibliotekets udvikling og ansvar for udvikling af og webredaktør på skolens hjemmeside 27.300 (97) ansvar for udvikling og drift af bibliotek (enebibliotekar) 34.400 (97) Koordinerende bibliotekar kvalifikationstillæg 9.100 (97) Udvikling og forbedring af opgaveløsning – specifikt i forhold til webrelaterede opgaver, opbygning og udvikling af hjemmeside 9.100 (97) Efteruddannelse i kommunikation og formidling, indgående edbkendskab, erfaring fra tidligere ansættelser 10.800 (97) stor fleksibilitet og vilje og evne til at udføre opgaver ud over stillingsbeskrivelse 17.400 (97) særligt gode sproglige kvalifikationer 25.200 (97) rekruttering: solid erfaring inden for arbejdsområdet samt besiddelse af ekstra kvalifikationer Tillæg forhandles i 1.10.97-niveau, og der aftales ved overenskomstforhandlingerne, hvornår og med hvor meget lønnen skal stige. Niveauet er udtryk for, at 100 kr. pr. 1.10.97 var lig 100 kr., mens det pr. 1. oktober 2008 er steget til kr. 126,36. Eksempel: Er et tillæg aftalt til kr. 9.100 (97-niveau), bliver det pr. 1. oktober 2008 til kr. 11.499,12 (9100*1,126364). Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 21
Page 1 and 2: 9. årgang - Nr. 2 - december 2008
Page 3 and 4: Synsfeltet fagligt forum ved en ski
Page 5 and 6: Nye institutioner - Nye institu de
Page 7 and 8: institutioner - Nye institutione Eb
Page 9 and 10: institutioner - Nye institutione ww
Page 11 and 12: Bibliotekslederne for UC er blevet
Page 13 and 14: den flerfaglige professionshøjskol
Page 15 and 16: sMs-service Vi tilbyder en SMS-serv
Page 17 and 18: Det var forskellige omstændigheder
Page 19: skoda og uddannelsesbibliotekerne A
Page 23 and 24: Ny i redaktionen Af redaktionen Med

Waauh... min bog er allerede kommet! - Bibliotekarforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?