Den humanitære folkeret og Danmark - Røde Kors

66 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK
Som følge af terrorangrebene mod USA i 2001 blev det internationale retsgrundlag
for terrorbekæmpelse styrket med vedtagelsen af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1373.
Resolutionen blev vedtaget i henhold til FN-pagtens kapitel VII om forholdsregler over
for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger. Sådanne beslutninger er umiddelbart
bindende for alle FN’s medlemsstater. Resolutionen pålægger medlemsstaterne
at:
• Kriminalisere terroraktiviteter;
• Retsforfølge terrorister samt personer og organisationer, der støtter terrorister;
• Stoppe pengestrømmene til finansiering af terrorisme;
• Ratificere FN-konventionerne om terrorismebekæmpelse;
• Bistå andre lande med at gennemføre FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1373;
• Rapportere regelmæssigt til FN’s Sikkerhedsråd om gennemførelsen af
Sikkerhedsråds-resolution 1373.
Sikkerhedsrådsresolution 1373 medførte også, at der blev etableret en Anti-terrorisme
Komité (CTC), som er omdrejningspunktet for FN’s forstærkede indsats mod terrorismen.
Sikkerhedsrådet har forudgående og efterfølgende vedtaget en række resolutioner
vedrørende terrorisme.126
Det er udtrykkeligt fremhævet i de fleste af de tidligere omtalte internationale
konventioner vedrørende terrorisme samt i resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd, at
stater i deres indsats mod terrorisme skal overholde international ret, herunder særligt
menneskeretlige og humanitærretlige forpligtelser.127 Denne forpligtelse er også blevet
fastslået i slutdokumentet UN’s World Summit 2005.128
Som følge af, at det internationale samfund endnu ikke har kunnet opnå enighed
om en universel definition af begrebet terrorisme, blev det i forbindelse med forhandlingerne
af ICC-statutten besluttet, at ICC’s jurisdiktion indtil videre ikke skal omfatte
terrorisme som en selvstændig forbrydelse.
Det er imidlertid muligt at retsforfølge og straffe gerningsmænd, som har begået
specifikke terrorhandlinger under væbnet konflikt. Den humanitære folkeret indeholder
ikke en definition af terrorisme, men forbyder terrorhandlinger mod civile.129
Dette skete første gang i Galic-sagen, hvor ICTY bidrog til at fastlægge begrebet
terrorisme under væbnet konflikt.130
126 FN’s Sikkerhedsråd har bl.a. vedtaget følgende centrale resolutioner om bekæmpelse af terrorisme:
Resolution 1267, der indfører sanktioner mod al Qaeda-medlemmer og det tidligere Taliban-styre;
Resolution 1566, der etablerer en arbejdsgruppe med mandat til at fremkomme med forslag, der skal
fremme bl.a. muligheden for at retsforfølge terrorister;
Resolution 1540, der indfører forhindringer for, at terrorister får adgang til masseødelæggelsesvåben.
127 Jf. Peter Vedel Kessing, Fortrænger forpligtelsen til at bekæmpe terrorisme staters menneskeretlige og
humanitærretlige forpligtelser?, Juristen, No. 3, juni 2006.
128 Jf. 2005 World Summit Outcome, UN General Assembly (A/60/L.1) af 20. september 2005, afsnit 85.
129 Jf. Genève-konvention IV, artikel 33, Tillægsprotokol I, artikel 51 samt Tillægsprotokol II, artikel 13.
Se også ICRC, What does humanitarian law say about terrorism?, 31. oktober 2002; og Gasser (2002),
s. 555-60 samt http://www.icrc.org/Web/Eng/siteeng0.nsf/iwpList104/256CFA98B1DCE442C1256C
F6002D63F0.
130 Jf. ICTY, Prosecutor v. Stanislav Galic, (IT-98-29-T), dom af 5. december 2003, afsnit 66.