à rsberetning 2012 (pdf) - Røde Kors

2012
RØDE KORS’ ASYLARBEJDE
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 1

Udgivet af
Røde Kors’ asylafdeling
Sandholmgårdsvej 40
3450 Birkerød
Tlf. 35432244
Mail: asyl@redcross.dk
Hjemmeside: rodekors.dk
Redaktion:
Maja Rettrup Mørch (ansv.)
Anne Skovgaard (red.)
Ole Jeppesen
Fotos: Mikkel Østergaard , Leif Baun,
Røde Kors asylafdeling
Layout: Jens Burau (supergreen.dk)
Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro
Redaktionen afsluttet 15. marts 2013.
2 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

INDHOLD
SIDE 4:
DE 7 RØDE KORS PRINCIPPER
SIDE 5:
FORORD
SIDE 7 :
DEN NYE ASYLAFTALE
EN ASYLAFTALE MED STORE PERSPEKTIVER
FOKUS PÅ FLEXIBLE BOFORMER
UDSIGT TIL LØNNET ARBEJDE OG MERE UNDERVISNING
CENTRE MÅLRETTET FORSKELLIGE GRUPPER
SIDE 15:
EN STILLE CENTER-SUCCES
VÆRDIFULDE ERFARINGER
EN ØJENÅBNER AF DE STØRRE
SIDE 21:
FULD FART PÅ DEN FRIVILLIGE INDSATS
HJÆLPER MED AT FORBINDE ADSKILTE FAMILIER
DET GIVER NOGET AT GIVE
RESTAURERING AF ÅLEKVASE BLEV WIN-WIN
SIDE 31:
ALDRIG TO ENS DAGE
TO BEE OR NOT TO BEE
NØDRÅBET DER BREDTE SIG
FÆLLESSKAB PÅ GRØNSVÆREN
ET TRUT FOR TRAFIKSIKKERHEDEN
SIDE 43:
ASYLSAGEN FRA A TIL Z
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 3

DE SYV RØDE KORS PRINCIPPER
Medmenneskelighed
Upartiskhed
Neutralitet
Uafhængighed
Frivillighed
Enhed
Almengyldighed
4 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

FORORD
2012 var i høj grad præget af,
at der i efteråret blev vedtaget
en ny asylaftale som betyder, at
mange asylansøgere vil få mulighed
for at arbejde og bo uden for
centrene.
Røde Kors arbejdede hele året
målrettet på at bringe vores
synspunkter ind i processen. Der
blev lyttet til vores mangeårige
erfaringer og dygtige fagfolks
ekspertise, så vi var stolte og meget
tilfredse, da vi så resultatet.
Blandt andet danner den
såkaldte Jelling-model udgangspunkt
for det indkvarteringssystem,
der vil være i fremtiden og
som giver mulighed for en meget
mere varieret boligform.
Det er overordentlig positivt
med dette fokus på at lade asylansøgere
benytte de ressourcer,
som mange af dem råder over,
og vi ser frem til den dag, hvor
de første asylansøgere kommer
i job.
Vi er lige nu i en fase, hvor vi
står lidt som galophesten i startboksen
før et vigtigt løb – vi er
fokuserede, parate og spændte
på at se indsatsen og forberedelserne
bære frugt og omsat til
virkelighed.
Vi vil fortsætte arbejdet på
baggrund af et solidt fundament
i form af Røde Kors-principperne.
Med dem som pejlemærke skaber
vi den merværdi der betyder,
at vores arbejde altid tager
udgangspunkt i, hvad der er det
bedste for asylansøgerne.
En væsentlig del af denne
merværdi kommer også fra
den store indsats, som mange
hundrede frivillige yder i asylcentrene
og i lokalafdelingerne.
Den støtte og indsats som
de frivillige udgør som brobyggere
til lokalsamfundene vil blive
endnu vigtigere og endnu mere
værdsat, når asylansøgere i højere
grad skal flytte ud.
2012 blev et skelsættende år
for asylarbejdet. Jeg ønsker god
læselyst med årsberetningen !
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 5

6 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

DEN NYE ASYLAFTALE
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 7

EN ASYLAFTALE MED
STORE PERSPEKTIVER
Onsdag den 19. september 2012
blev en skelsættende dag set
med Røde Kors´ øjne.
Den dag indgik et flertal i Folketinget
en politisk aftale, som
blandt andet giver hovedparten
af asylansøgerne adgang til at
arbejde og udvider muligheden
for at bo udenfor et asylcenter
markant.
Aftalen lægger også op til en
forstærket indsats for at få
afviste asylansøgere til at rejse
hjem frivilligt, og til en hurtigere
sagsbehandling.
Justitsminister Morten Bødskov
opsummerede nogle af aftalens
hovedtræk med blandt andet
disse ord:
”Regeringen ønsker, at asylansøgere
får en mere værdig behandling
i Danmark. Denne aftale
ændrer ikke ved mulighederne
for at få asyl. Med denne aftale
skaber vi nye muligheder for
asylansøgere under deres ophold
her i landet.”
Bygger mennesker op
Den politiske udmelding og
aftale er et tigerspring frem for
at skabe bedre vilkår for asylansøgerne,
og store dele af aftalen
ligger i direkte forlængelse af
Røde Kors´ ønsker til et bedre
asylsystem, siger asylchef Anne
la Cour:
”Vi er først og fremmest meget
glade for og tilfredse med
tankegangen omkring at skabe et
system, som bygger mennesker
op i stedet for at bryde dem ned.
Det gør man blandt andet ved at
give asylansøgerne mulighed for
at udnytte og bruge deres ressourcer
på arbejdsmarkedet og
under uddannelse,” siger Anne la
Cour.
Hun hæfter sig også ved aftalens
indhold om langt større flexibilitet,
når det gælder mulighederne
for at flytte udenfor asylcentrene,
hvis asylansøgerne ønsker det.
Lovproces i gang
På de kommende sider gennemgås
nogle af hovedpunkterne i
den omfattende aftale, hvoraf
store dele skal omsættes til lov,
før aftalen kan komme til at virke
i praksis. Lovarbejdet pågår foråret
2013. Hele aftalen kan læses
på Justitsministeriets hjemmeside:
http://www.justitsministeriet.dk
8 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

”Tankesættet
bag asylaftalen
er, at alle er
bedst tjent med
at bygge mennesker
op i stedet
for at bryde
dem ned – uanset
hvor deres
fremtid ligger.
Det tankesæt er
vi 100 procent
enige i.”
— Asylchef Anne la Cour —
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 9

10 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

FOKUS PÅ FLEXIBLE BOFORMER
I dag bor hovedparten af asylansøgere
på asylcentre, mens et
fåtal er privat-indkvarteret hos
slægtninge eller bor i egne boliger
– dette tæller også en mindre
gruppe afviste asylfamilier.
Asylaftalen indebærer blandt
andet, at asylansøgere efter seks
måneder fra indrejse skal have
adgang til tre former for udflytning
fra centrene. Det forudsætter,
at de medvirker til asylsagens
behandling og – ved afslag –
egen hjemrejse:
●●
●●
●●
Asylansøgeren skaffer selv en
bolig og betaler herfor – en
såkaldt egenfinaniseret bolig
Asylansøgeren får øget mulighed
for privat indkvartering,
idet ydelser fremover vil følge
med
Asylansøgeren bor i selvstændig
bolig i tilknytning til centret
og benytter centrets servicetilbud.
(se også afsnit om
”Jelling-modellen”)
●●
●●
Dertil kommer, at afviste børnefamilier
får mulighed for at
flytte i egen bolig efter 12 måneder
mod i dag 18 måneder
Asylansøgere i såkaldt Dublinprocedure
og i Åbenbart
Grundløs-procedure, samt
udvisningsdømte og asylansøgere
på tålt ophold er ikke
omfattet af mulighederne
Jelling-modellen
Røde Kors har lang og god erfaring
på center Jelling med en
vifte af boformer, som er knyttet
sammen med service-tilbud i
form af nærliggende skole, børnepasnings
og sundhedstilbud.
Boformerne spænder fra centerboliger
til såkaldt klynge-boliger
(i et nedlagt plejehjem i Sandvad
20 kilometer fra centret) til frit
beliggende, egne boliger i og
omkring Jelling By.
Alle asylansøgere benytter sig af
service- og skoletilbud, som ligger
på eller i umiddelbart nærhed
af opholdscentret i Jelling By.
”Det er meget positivt, at aftalen
spejler de gode erfaringer
vi har fra Jelling med forskellige
boformer. Asylansøgere er lige
så forskellige som alle andre, og
mens nogle vil ønske og kunne
klare at bo på egen hånd, vil det
for andre være mere trygt og
meningsfuldt at bo på et center.
Derfor er flexibilitet nøgleordet ,”
siger asylchef Anne la Cour.
Se en video-præsentation af
Center Jelling og samspillet
med lokalområdet på Røde
Kors` hjemmeside:
http://www.rodekors.dk/
det+gor+vi/asyl
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 11

UDSIGT TIL LØNNET
ARBEJDE OG MERE
UNDERVISNING
”Jeg vil fortælle dig, hvor vigtigt
det er at måtte arbejde. Du er
intet uden et arbejde, selv de
rigeste mennesker vil arbejde og
GØRE NOGET i deres liv i stedet
for at sidde passive hen. Hvis du
arbejder ville du ikke føle at du
spildte dit liv.”
Sådan udtalte en mandlig asylansøger
i Sandholm, da konturerne
af den nye asylaftale – herunder
adgangen til arbejde – begyndte
at tegne sig i løbet af foråret
2012.
”Hans udsagn er meget betegnende
for, hvordan mange asylansøgere
har det. Røde Kors har
i årevis talt for, at asylansøgere
skal have adgang til arbejdsmarkedet,
og derfor er denne del af
aftalen særdeles vigtig, ” siger
asylchef Anne la Cour.
Aftalen indebærer blandt andet:
●●
at asylansøgere , der medvirker
i deres sag, efter seks måneder
fra indrejsetidspunkt får
adgang til arbejde på normale
løn og ansættelsesvilkår.
●●
●●
●●
●●
at der skal være tale om
ordinære job uden offentligt
tilskud, og at asylansøgere
ikke kan blive selvstændigt
erhvervsdrivende.
at der gives udvidede muligheder
for eksterne undervisnings-
og aktiveringstilbud,
at alle asylansøgere der har
deres sag under behandling
kan få danskundervisning
at unge asylansøgere kan komme
i lønnet praktik under en
ungdomsuddannelse og efter
konkret vurdering få adgang til
arbejde udenfor et asylcenter
●●
at asylansylansøgere i såkaldt
Dublin-procedure og i Åbenbart
Grundløs-procedure, samt
udvisningsdømte og asylansøgere
på tålt ophold ikke er
omfattet af mulighederne
Røde Kors har foreslået, at der
udvikles en job-slusemodel med
moduler, som forbereder asylansøgerne
til arbejdsmarkedet og
styrker deres muligheder for at få
ansættelse.
”Hvis du arbejder
ville du ikke
føle, at du spildte
dit liv.”
— Mandlig asylansøger
i Sandholm —
12 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 13

CENTRE MÅLRETTET
FORSKELLIGE GRUPPER
Asylaftalen har fokus på, at
nyankomne asylansøgere skal
have et målrettet indkvarteringstilbud,
hvor deres behov bedre
tilgodeses. Samtidig lægges op
til, at afviste asylansøgere i videst
muligt omfang indkvarteres i et
særligt udrejsecenter, hvor der
er fokus på hjemrejse, og hvor
der gives uvildig rådgivning om
mulighederne for genetablering i
hjemlandet.
Røde Kors har efterfølgende
givet sit bud på indretningen
af et sådant center, så der kan
skabes den fornødne tryghed,
rådgivning og aktiviteter for at
skabe et værdigt og indholdsrigt
ophold:
”Vi har blandt andet peget på,
at det er vigtigt at det bliver et
åbent center , og at indkvarteringsforholdene,
herunder
muligheden for selvhushold,
ikke adskiller sig fra de øvrige
centre.”Generelt har Røde Kors
udtrykt bekymring om tanken
om udrejsecentre, og vi havde
foretrukket, at de afviste kunne
blive boende på opholdscentre
for at undgå endnu en flytning. Vi
har mere konkret udtrykt bekymring
over tanken om at samle
alle afviste på eet center, da der
vil kunne opstå en stemning af
modløshed. Derfor er det også
vigtigt, at et sådant center kan
tilbyde mange aktiviteter, og dem
vil vi gerne stå for,” siger Anne la
Cour.
Udvisningsdømte og
folk på tålt ophold
I asylaftalen er nogle grupper
undtaget fra tilbuddet om arbejde
og udflytning. Det gælder
for eksempel udvisningsdømte
og udlændinge på tålt ophold.
Røde Kors er i dialog med myndighederne
omkring holdbare
løsninger for disse særlige grupper
og har fremsat tydeligt ønske
om, at der – i forhold til indkvartering
- etableres en klar fysisk
adskillelse mellem udvisningsdømte
og asylansøgere:
”Røde Kors mener ikke, at udvisningsdømte
skal bo tæt på
asylansøgere, fordi asylansøgere
befinder sig i en udsat position,”
siger asylchef Anne la Cour.
Se hele høringssvaret omkring
asyludspillet : http://www.rodekors.dk/om+os/holdninger
14 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

EN STILLE CENTER-SUCCES
Bydelen Vollsmose i Odense fik i slutningen
af juli 2012 cirka 200 nye beboere, da et midlertidigt
asylcenter skød op i højhuset Østerhøj.
Asylansøgerne talte primært familier fra Syrien, som
boede dør om dør med lokale beboere i fire måneder.
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 15

VÆRDIFULDE ERFARINGER
Centerleder Michael Vinther og
afdelingsleder Isabel Ravn stod
i spidsen for opgaven med at få
asylcentret i Odense til at fungere.
Med højhuset Østerhøj som
asylansøgernes bolig og indkøbsog
kulturcentret Vollsmose Torv
som umiddelbar nabo, var de
fysiske rammer og omgivelser et
uprøvet miljø for Røde Kors at
drive asylcenter i. Det kom der
en række værdifulde erfaringer
og oplevelser ud af, her opdelt i
overskrifter:
Netværkskontor
i nye rammer
Oprindeligt var det planen, at
netværkskontoret, hvor asylsøgere
kan spørge personalet om
hjælp og råd, skulle ligge i stueetagen
i samme bygning, som
lejlighederne ligger i. I stedet blev
det muligt at rykke ind i et ledigt
lejemål i selve butikscentret, hvor
mange hundrede Vollsmose-borgere
dagligt passerer igennem:
”Det betød, at vi kunne lave en
helt ny slags netværkskontor
med masser af åbenhed, lys og
luft – uden skranker, men med
høje caféborde, hvor personalet
kunne snakke med beboerne.
Det virkede fantastisk godt, for
her kunne vi give en anderledes
service til beboerne og lukrere
på gode energier fra centret og
fra de lokale beboere,” fortæller
Michael Vinther.
Imødekommende bibliotek
og kulturhus
Det lokale og velassorterede
bibliotek tiltrak mange voksne
asylansøgere og børn, som i
starten havde lidt svært ved at
finde ud af adfærds- og låneregler:
”Det blev dog snart løst i tæt
samspil med bibliotekspersonalet
og en tolk, som lavede
særlige introbesøg for asylansøgerne,
og biblioteket blev et
meget, meget populært sted for
beboerne,” siger Isabel Ravn.
Michael Vinther tilføjer, at overbibliotekaren
- af egen drift – før
centeråbningen skrev og bad
om oplysninger om beboeres
nationaliteter. Så ville han nemlig
sørge for, at der var et varieret
bogudvalg, der passede til de
relevante sproggrupper:
”Samme imødekommenhed
gjorde sig gældende med Kulturhuset.
Jeg har aldrig før oplevet
et lokalsamfund, som er så imødekommende
og interesseret i,
hvad de kan gøre for os.”
Åbne butiksdøre
for praktikanter
Den samme åbenhed gjorde sig
gældende, da der skulle etableres
eksterne, ulønnede praktikpladser.
Centerpersonalet tog en runde til
butikkerne på Vollsmose Torv, og
16 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

”Jeg synes, at Vollsmose er
et rart sted med meget venlige
og hjælpsomme beboere.
Der er en stor gensidig
respekt derude, som også
kom os til gode.”
— Syrisk asylansøger Mohammed Adib Al-Dayeh —
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 17

på to dage var der aftalt praktikker
med 12 steder. Pladserne
blev fundet hos frisører, både
udenlandske og danske supermarkeder,
i genbrugsbutikker, i
en tøjforretning, i en café og i en
restaurant. Der blev gennemført
to forløb, og samtlige praktiksteder
indvilligede i at deltage i
runde to.
Pengeudbetaling
i hjemmene
Normalt foregår ydelsesudbetalingerne
på et asylcenter ved, at
asylansøgerne stiller op i en kø
ved en skranke. I center Odense
gik to medarbejdere i stedet for
med kuverterne ud til hver enkelt
lejlighed i Østerhøj. Opgaven gik
på skift mellem alle medarbejdere
fra samtlige fagområder, og
det har haft flere fordele, fortæller
Isabel Ravn:
” Dels var det mere værdigt og
sikkert for beboerne at modtage
pengene hjemme, dels har det
været utroligt givende og værdifuld
viden for f.eks. pædagogerne
og lærerne at se, hvordan
beboerne bor. Og så har medarbejderne
lært hinanden at kende
på kryds og tværs. Vi oplevede
en meget stor tilfredshed med, at
det foregik på denne måde. ”
Intet behov for politi
Åbningen af asylcentre kædes
i offentligheden hyppigt sammen
med frygten for stigende
kriminalitet i et lokalområde.
Dette argument var også fremme
ved åbningen af center Odense
i Vollsmose. Efter fire måneders
centerdrift med 200 beboere
i form af børnefamilier kunne
centerleder Michael Vinther gøre
status :
”Vi har ikke tilkaldt politi en
eneste gang og generelt har der
været utrolig få gnidninger dels
mellem beboere, dels mellem beboere
og personale. Jeg tror det i
høj grad kan tilskrives, at asylansøgerne
har været trygge og
glade for at bo her,” siger Michael
Vinther.
Velkomstbuketten
Der mødte asylansøgerne en frisk
buket velkomst-blomster i deres
lejligheder i Østerhøj. Det er
fast kotume fra ejeren, DanMark
Ejendomme A/S ved alle indflytninger,
og gjorde indtryk på
både personale og beboere, siger
Michael Vinter:
”Sådan en buket koster ikke
mange kroner, men signalværdien
er enorm og det bedste
investering, man kan forestille
sig. Ikke alene føler beboerne sig
velkomne, de får også fra første
færd lyst til at passe på lejlighed
og inventar – som var det deres
eget. Mange af beboerne efterlod
faktisk en lignende buket, da de
rejste - foruden sengetøj, der var
vasket og strøget!”
Samspil med lokale klubber
Vollsmose er en etnisk spraglet
bydel, og de erfaringer som f.eks
lokale fritidsklubber har med
børn af udenlandske forældre
kunne overføres direkte til de
asylbørn og – unge, som blev
optaget i klubberne.
”Det var meget værdifuld hjælp
for vores kolleger i Børn og
Ungeafdelingen, og asylbørnene
gled uden problemer ind i klubmiljøet
og fik stor glæde af tilbuddene
der,” siger Isabel Ravn.
18 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

”Jeg var blandt andet inde og spise lækker pakistansk mad
hos en familie. Det var vældig hyggeligt.”
— Jeanette Wagner, beboer i Østerhøj i Vollsmos. —
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 19

EN ØJENÅBNER AF DE STØRRE
Fra tredje sal i Østerhøj kigger
en kvinde ud over et vintergråt
Vollsmose. Det er Jeanette
Wagner , der som beboer i
Østerhøj-højhuset blev nabo til
Center Odense. Hun startede
som skeptiker, men det ændrede
sig gradvist:
”I starten tænkte jeg ’gud ved,
hvordan det skal gå med alle de
børn, larm og støj’. Men så fik vi
at vide, at det ville blive meget
organiseret med både centerkontor
og sygeplejeklinik – og
derfor blev jeg enig med mig selv
om at give det en chance. Det
gik jo også meget bedre, end
alle havde regnet med,” fortæller
Jeanette Wagner.
Frivillig i legegruppe
Hun indrømmer, at der faktisk var
meget støj i starten, men:
”Så tyssede jeg bare på børnene
– og hverken børn eller forældre
blev sure over det. Jeg begyndte
hurtigt at ærgre mig over, at de
kun skulle bo her så kort tid. Jeg
har altid ment, at hvis vi først
tager dem ind, skal vi da også
behandle dem ordentligt og ikke
koste dem rundt fra center til
center.”
Kort efter indflytningen besluttede
Jeanette Wagner sig til at
blive frivillig i en legegruppe for
børn under tre år.
” Vi holdt til i det nærliggende
Kulturhuset, og både mødre
og fædre deltog sammen med
deres små børn. Så kom de jo
også lidt ud af deres lejligheder.
Det var dejligt at være med til.
Vi legede selvfølgelig en masse
forskellige lege med børnene,
men vi voksne fik nu også sludret
en del,” fortæller Jeanette
Wagner.
En svær afsked
Østerhøj-beboeren føler, at
mødet med asylansøgerne har
beriget hende:
”Jeg har lært og set med egne
øjne, at der er stor forskel på lande,
kulturer og mennesker. Og så
har jeg med glæde oplevet, hvordan
folk, der ikke har ret meget,
sagtens kan være gæstfri. Så det
var trist at skulle sige farvel, men
heldigvis har jeg udvekslet mailadresser
med flere af beboerne, ”
siger Jeanette Wagner og kigger
igen ud over den navnkundige
Odense-bydel.
20 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

FULD FART PÅ DEN FRIVILLIGE INDSATS
Den frivillige indsats er en af hjørnestenene i Røde
Kors’ arbejde. Pr. 1. februar 2013 var der 844 frivillige
i asylafdelingen, herunder 347 repræsentanter og
midlertidige forældremyndigheds-indehavere for de
asylsøgende børn og unge, som kommer til Danmark
uden deres forældre.
Som noget nyt blev 14 frivillige knyttet til
eftersøgningstjenesten i 2012, og dertil kommer en
gruppe unge asylansøgere, som har fået øjnene op for det
værdifulde i at gøre en ulønnet, humanitær indsats. De
følgende sider har fokus på frivilligheden.
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 21

EFTERSØGNINGEN BAR FRUGT:
Med hjælp fra Røde Kors-kollegaer i Tyskland fandt eftersøgningstjenesten familien til en ung pige her i
Danmark. Familien var blevet adskilt under flugt og endte i to forskellige lande. Efter næsten 15 måneder
kunne de kontakte hinanden igen.
En ung pige kom til Denmark og ville gerne lede efter sin bror som flygtede fra hjemlandet ni år tidligere.
Hun kunne næsten ikke huske ham og ud over hans navn, var der ikke meget at skrive om i formularen.
Heldigvis var der kun en person registreret i Denmark der passede til de sparsomme oplysninger.
Det var ikke nemt at forsikre den fundne person om, at det var hans søster, men han besluttede at tale
med pigen. De kunne næsten ikke vente med at mødes efter samtalen.
22 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

HJÆLPER MED AT
FORBINDE ADSKILTE
FAMILIER
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 23

2012 blev året hvor Røde Kors
åbnede mulighed for, at frivillige
kan engagere sig i Røde
Kors´eftersøgningsarbejde.
Eftersøgningstjenestens formål
er at opspore familiemedlemmer,
som har mistet kontakten og er
blevet skilt fra hinanden for eksempel
under flugt fra krig eller
naturkatastrofer.
Et eksempel fra 2012 gjaldt en
familie med tre børn, hvoraf den
ældste søn på 12 år blev adskilt
fra resten af familien under flugten.
Familien kom til Danmark og
moderen begyndte at lede efter
sønnen, som de havde været
adskilt fra i ti måneder.
Eftersøgningstjenesten fandt
frem til, at der var ankommet en
uledsaget mindreårig, som kunne
passe på beskrivelsen. Det viste
sig at være den 12-årige, hvorefter
familien blev lykkeligt genforenet.
Nok at rive i
Denne sag var en ud af de 78
sager i 2012, hvor der blev fundet
et positivt ”match” mellem familiemedlemmer:
”Lige nu er 309 sager i proces,
så vi har travlt og mente det
kunne give god mening at trække
frivillige kræfter ind i dette
arbejde,” fortæller Amira Ajanovic,
som har været ansvarlig for
eftersøgningstjenesten i fem år.
Eftersøgningstjenesten modtog
sidste år i alt 415 sager fra andre
Røde Kors selskaber, og oprettede
selv 232 sager.
I dag er 14 frivillige, fordelt på
to grupper, aktive i hjælpearbejdet.
Hjørnestenen er interviews af
de asylansøgere, som ønsker at
lave en eftersøgning og efterfølgende
udfyldning af et eftersøgningsskema.
Givende proces
Den ene gruppe på 6 personer,
som hjælper et par timer hver
uge fra Sandholm, bor alle i nærheden
af Sandholm og center
Sjælsmark. Ingen har tidligere
lavet frivilligt asylarbejde før.
Det gælder bl.a. Dorte Christensen
, som meldte sig efter at
have set en annonce i lokalavisen:
”Jeg synes det lød spændende,
og det er det. Allerede
nu oplever jeg, at det er meget
interessant og dejligt at kunne
hjælpe nogle mennesker, der har
brug for at komme i kontakt med
pårørende. Jeg synes dog, det
er svært og lidt frustrerende, at
jeg ikke kan se resultater – altså
om de finder deres familiemedlemmer
– med det samme”, siger
Dorte Christensen.
Hun har også følt, at det var
lidt grænseoverskridende at
skulle sidde overfor asylansøgere
med en helt anden kulturel baggrund,
og forsøge at kommunikere
bedst muligt via en tolk på
telefonen.
Arbejder i teams
Det kan Amira Ajanovic sagtens
følge.
”Derfor er de frivillige blandt
andet blevet trænet i, hvordan
man skaber et trygt rum for
dem, der søger. At fortælle om
savnede slægtninge kan kalde
på stærke følelser, og det kræver
både empati og præcision
at lytte og forstå. Derfor har vi
koblet de frivillige sammen to og
to, så de kan støtte hinanden, så
24 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

den ene skriver og den anden
gennemfører interviewet,” fortæller
Amira Ajanovic.
Hun beskriver de frivillige som
meget engagerede og stabile og
glæder sig over, at målet for 2012
er mere end nået, da man stilede
mod at have et korps af 10 frivillige
ved udgangen af 2012.
Nu er der 14. Dertil kommer
25 interesserede på en standby
liste. Den samlede gruppe er
altovervejende kvinder og tæller
både studerende, erhvervsaktive
og pensionister.
FAKTA:
Røde Kors selskaber i blandt
andet Holland og Sverige har
også gode erfaringer med at
involvere frivillige i eftersøgningsarbejdet,
som sker i et
samarbejde med Internationalt
Røde Kors og nationale
Røde Kors selskaber i hele
verden.
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 25

DET GIVER NOGET AT GIVE
”Hvor meget mælk skal jeg
komme i ?” spørger 19-årige Khyber
Saadat. Han er ved at varme
mælk til en caffe latte til en gæst
på Cafe Retro i København, hvor
han virker som frivillig bartender.
Cafeens overskud får til velgørenhedsprojekter
i blandt andet
Sierra Leone.
Khybers indsats er blot eet
eksempel på, hvordan unge
asylansøgere gennem frivilligt arbejde
giver sig selv bedre kort på
hånden for at føle sig ligeværdige
og socialt inkluderede i Danmark.
Og han føler sig godt tilpas bag
cafedisken:
”Man lærer nogle forskellige
mennesker at kende, og kan få
nogle gode venner. I det hele
taget kan man lære noget om
at være i det danske samfund,”
siger han.
Fra bruger til deltager
Den sociale inklusion er hjørnestenen
i projekt VSI – Volunteering
for Social Inclusion, et
samarbejdsprojekt mellem Røde
Kors og Britisk Røde Kors.
Gennem 2012 og 2013 gennemføres
en række frivillig-workshops
og projekter som giver de
unge asylansøgerne mellem 16
og 25 år, samt unge der for nyligt
har fået ophold, mulighed for at
træde ud af rollen som udelukkende
modtagere af ydelser.
”Vi vil gerne medvirke og
skubbe til tanken om, at de unge
skal være og kan være mere
end brugere af et tilbud og stille
og roligt forvandles til aktive,
engagerede samfundsdeltagere.
I VSI-projektet skaber vi rammerne
for, at de unge engageres
gennem at yde en frivillig indsats
for andre, ” fortæller projektleder
Troels Koch fra Røde Kors.
Ubrugte ressourcer i spil
Undersøgelser har vist, at der
er langt mellem indvandrere
og flygtninge i frivilligt arbejde.
OM
VSI-PROJEKTET:
I 2012 har 56 asylansøgere
deltaget i forberedende
workshops , og 10 har aktivt
deltaget i et eller flere forløb
som frivillige. Det anslås, at
henved 20 unge asylansøgere
vil have gennemgået et frivilligforløb
omkring sommeren
2013.
VSI-projektet er finansieret
af PROGRESS-fonden for
social innovation under EUkommisionen,
og i løbet af
2013 vil der blive udarbejdet
en best practise-håndbog
med de danske og britiske
erfaringer.
26 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 27

Samtidig er det kendt, at frivilliges
motivation for at gå ind i
dette arbejde ofte bunder i oplevelsen
af at få et nyt netværk og
positive oplevelser.
”Derfor giver det god mening
at indtænke asylansøgere som
frivillige, da mange har ubrugte
ressourcer og en begrænset
kontakt med samfundet uden for
centrene,” siger Troels Koch.
Ud over Khyber Saadat på
Cafe Retro har der været - eller
er - asylansøgere engageret som
frivillige på et plejecenter, i en sygruppe
der syr tøj til grønlandske
børn og i flere sportsforeninger
tæt på asylcentrene.
Dertil kom flere vellykkede
frivillig-aktiviteter på årets
Roskilde-festival, blandt andet
asylansøgere som frivillige
hjælpe-kokke.
Hæftet her ved siden af fortalte
om de mange aktiviteter.
Tag eT STaNDPUNKT:
aSylaNSøgere
MaKe a STaTeMeNT:
aSylUM SeeKerS
28 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

RESTAURERING AF
ÅLEKVASE BLEV WIN-WIN –
I foråret 2012 lå det gode skib
ålekvasen Rigmor i Ebeltoft Havn
og trængte til en kærlig hånd
eller ti. I efteråret 2011 var center
Ebeltoft åbnet som opholdscenter
for enlige mandlige asylansøgere.
Henover foråret blev de
to parter forenet i et vellykket
frivillig-projekt.
Folkene bag Foreningen
Ålekvasen Rigmor blev nemlig
opmærksomme på, at de kunne
gøre en forskel ved at invitere
nogle af asylansøgerne med i det
sociale og arbejdsmæssige fællesskab
omkring restaurering af
og sejlads med Rigmor.
Samfundsengagement
Det falder godt i tråd med
foreningens ambitioner om at
være en kulturinstitution med
samfundsengagement, fortæller
formand Thorkild Hansen, som
samtidig er frivillig på asylcentret.
”I løbet af foråret deltog fem
asylansøgere i aktiviteterne på
skibet – vi skulle nå en hel masse
i løbet af en uge, hvor Rigmor var
på bedding, og uden asylansøgernes
hjælp havde vi ikke nået
det vi havde sat os for,” fortæller
Thorkild Hansen.
Besøg hos tidligere ejere
”De færreste tænker i dagligdagen
over, at der på asylcentret
opholder sig op til 120 asylansøgere
fra flere af verdens brændpunkter.
Med barske oplevelser
i bagagen og mere eller mindre
alene i et fremmed land er der behov
for at komme i kontakt med
andre mennesker med overskud.”
Som ekstra belønning blev de
fem inviteret med på en heldagssejlads
fra Ebeltoft til Skærbæk
Havn, hvor Ålekvasen skulle præsenteres
for sine tidligere ejere.
”Det har været berigende for
alle parter at være en del af dette
projekt. Asylansøgerne har haft
behov for det og glæde af det,
men det har vi så sandelig også,”
siger Thorkild Hansen.
Center lukker
men frivillige fortsætter
I forbindelse med en større
omlægning af asylarbejdet skal
asylcenter Ebeltoft i øvrigt lukke
i foråret 2013, men det betyder
heldigvis ikke farvel til gruppen af
aktive frivillige.
Thorkild Hansen fortæller, at de
frivillige har dannet en forening,
som har til formål at tage godt i
mod nye flygtninge, der måtte få
ophold og skal bo i Ebeltoft.
Og kommer der asylansøgere
ud i egen bolig i Ebeltoft-området
som følge af den nye asylaftale,
så står de parate også klar til
at hjælpe.
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 29

30 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

ALDRIG TO ENS DAGE
Dagligdagen i asylcentrene er evigt omskiftelig.
Asylansøgernes mentale pendul kan svinge fra
engagement og optimisme på grønsvær og skolebænk
til fortvivlelse og efterfølgende sultestrejke. De følgende
sider viser pluk fra hverdagen, som den foldede
sig ud i 2012.
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 31

TO BEE OR NOT TO BEE –
Intet mindre end 600 kilo silkeblødt
flydende, gyldenbrunt honning.
Det var det meget håndgribelige
resultat af et vellykket
biavler-projekt for asylansøgere,
som VoksenUddannelse og Aktiveringssektionen
gennemførte
i 2012.
Uddannelses- og praktikvejleder
Merete Zerlang fik ideen med
at koble asylansøgere og bier.
Det skete blandt andet på baggrund
af en somalisk asylansøger,
hvis største ønske var at blive
biavler, hvilket fik Merete Zerlang
til at fundere:
”Alle kender bier, uanset hvor i
verden man kommer fra. Måske
som et minde fra barndommen,
en særlig måde at bruge honning
på i medlavningen eller til skønhedspleje,
eller som noget, man
havde et fællesskab om i pasningen
af den lokale natur.”
Ansvar for egen kube
Tanken om et biavlerkursus blev
til handling i tæt samspil med
foreningen ByBi, som på et socialt
og miljømæssigt fundament
udvikler byhonning-industri i
København.
Igennem godt seks måneder
gennemgik 31 asylansøgere, med
lærere fra ByBi og frivillige fra
Røde Kors, hele eller dele af et
teoretisk og praktisk kursus.
Det indebar blandt andet produktion
af bikuber og rammer
og selvstændigt ansvar for egne
bikuber med i alt ca. 500.000
bier. Kuberne var opstillet i baggården
ved Niels Bohr-Instituttet
i København.
Summende fascination
De kvindelige asylansøgere var
mest vedholdende i projektet,
og en af dem som fulgte med fra
start til slut var somaliske Intisar
Abdulgani, som undervejs i undervisningsforløbet
fortalte:
”Jeg er fascineret af bierne, de
er næsten mine børn. Jeg synes
32 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

FRA HONNING TIL
CREMER :
Flere kursister har ønsket en
videreudvikling af biavlerkurset.
I efteråret 2012 blev
– som en knopskydning –
afviklet et kursusforløb, hvor
asylansøgerne lærte at lave
diverse naturcremer baseret
på honning.
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 33

det er utroligt spændende at se
deres udvikling og se hvor hårdt
de arbejder sammen.”
Netop den tætte kontakt med
bierne og muligheden for at følge
udviklingen i kuben blev fremhævet
af flere kursister ved evalueringen
i september.
Når bidronningen dør…
Generelt viste evalueringen, at
asylansøgerne har oplevet kurset
som lærerigt, at de har fået nye
færdigheder og at kurset eventuelt
vil kunne hjælpe dem i fremtiden
som en mulig indtægtskilde,
uanset hvordan deres asylsag
falder ud.
Flere asylansøgere efterlyste
også mere skriftligt undervisningsmateriale
om biavl, og en
generel styrkelse af den teoretiske
del.
Dette er ifølge uddannelsesvejleder
Merete Zerlang værdifuld
viden, som man kan tage med
ved tilrettelæggelsen af kommende
kurser i praktiske færdigheder.
”Eet punkt – som kursisterne
fremhævede som en negativ
”Jeg har virkelig
fået noget ud af
kurset. Inden da
havde jeg ingen
ide om hvordan
honning bliver
produceret og
hvordan man
passer bier.”
—Asylansøger i evaluering af biavler
kursus —
oplevelse ved kurset – kan vi
dog ikke gøre noget ved. Flere
beskrev således, at det var hårdt
at finde sin dronninge-bi død , og
andre lignende sørgelige hændelser
i bistaderne. Det er jo naturens
gang og det vidner blot om,
hvor stort et engagement asylansøgerne
har lagt for dagen.”
34 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

NØDRÅBET
DER BREDTE SIG
Det sker fra tid til anden, at en
asylansøger på egen hånd, eller
koordineret med en landsmand
eller bofælle, tyr til sultestrejke.
Det sker oftest i frustration og
desperation over asylsagsbehandlingen
eller udfaldet af den.
Men i maj 2012 greb det om sig
med sultestrejker, så op mod 70
asylansøgere sultestrejkede samtidig
på flere Røde Kors-centre
samt kommunale centre.
Hovedgruppen var afviste
syriske kurdere, som strejkede af
flere årsager – først og fremmest
ønskede de, at myndighederne
set i lyset af den eksalerende
konflikt i Syrien skulle genoptage
deres sager.
Sultestrejken startede i center
Sigerslev, hvor en gruppe på ca.
yngre 20 mænd lagde sig i et
telt foran centret. Senere fulgte
grupper af sultestrejkende i en
række kommunale centre samt i
center Jelling, Auderød og center
Sandholm.
I Sandholm var det en gruppe
afviste iranere, der frygtede
udsendelser til deres hjemland og
lige som syrerne ønskede at få
sagerne genoptaget.
Bekymrende udvikling
Det er et menneskes eget frie
valg, om det vil sultestrejke – på
linie med, om man som patient
på et sygehus vil modtage blod.
”Vi måtte respektere asylansøgernes
beslutning, samtidig
med at vi fandt situationen både
ulykkelig og bekymrende. Bekymringen
gik især på, at det var
så stor en gruppe der havde lagt
sig i teltene, så man måske kunne
komme til at overse én, der havde
det dårligere end de andre,” siger
virksomhedsansvarlig læge hos
Røde Kors, Ebbe Munk-Andersen.
Da man nåede den tredje uge,
begyndte mange at de sultestrejkende
at blive tydeligt påvirket
i form af blandt andet muskelsmerter
og sløvhed.
Sundhedspersonalet på centrene
holdt tæt øje med situationen
og stillede løbende væske frem til
asylansøgerne. Selv om der blev
tilkaldt vagtlæger en del gange
og kørt nogle hospitalskørsler til
skadestuen pga. bekymring for
udviklingen, var der dog ingen,
der blev indlagt.
”Det er klart at situationen også
trak stor veksler på personalet.
Det er stressende at stå på sidelinien
og kun have begrænsede
muligheder for at hjælpe asylansøgere,
som er i en så sårbar
situation, ” siger Ebbe Munk-
Andersen.
Ønske om opmærksomhed
Ingen asylansøgere var dog på
noget tidspunkt i overhængende
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 35

36 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

fare, da alle indtog væske under
aktionen. Mange i gruppen var
yngre stærke mænd, og som
sådan vil man – alt efter en række
omstændigheder - kunne overleve
uden mad et sted mellem 40
og 70 dage, siger Ebbe Munk-
Andersen.
”Det er også vigtigt at huske
på, at de sultestrejkende ikke
havde et dødsønske, men først
og fremmest ville have opmærksomhed
om deres sag. Men det
ville i givet fald kun kunne løses
af myndighedsmæssig og politisk
vej,” siger han.
Politisk opmærksomhed
Strejken varede for de flestes
vedkommende cirka fire uger,
og undervejs i den koordinerede
aktion opholdt en gruppe iranere
sig også i en kirke på Nørrebro.
Og aktionen tiltrak sig en
del politisk opmærkomhed og
udløste blandt andet besøg af
flere Folketingspolitikere, hvilket
dog ikke ændrede på situationen.
Dansk Flygtningehjælp har
efter sultestrejkerne flere gange
forsøgt at få de afviste asylansøgeres
sager genoptaget i Flygtningenævnet.
Dette tilbud blev
atter givet i februar 2013, hvilket
asylchef Anne la Cour finder
positivt:
”Det er altid bedre at afprøve
de retlige muligheder der eksisterer
i systemet, i stedet for – for
eksempel – at gribe til så drastiske
metoder som sultestrejke.”
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 37

FÆLLESSKAB PÅ GRØNSVÆREN
38 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

Man tager: en håndfuld entusiastiske
centermedarbejdere fra
flere asylcentre.
En fælles ide om at ryste asylansøgere
og personale fra flere
centre sammen i et sportsligt
fællesskab. Og et par hundrede
beboere , der er med på ideen
om at spille volleyball, fodbold og
cricket for fuld udblæsning en hel
weekend.
Med disse ingredienser afviklede
center Auderød en vellykket
AsylCup i september 2012, hvor et
par hundrede mandlige beboere
fra centrene Auderød, Avnstrup,
Vipperød, Jægerpris, Sandholm
og Sigerslev stillede op til indenog
udendørs turneringer.
Mødte nye mennesker
”Beboerne gik op i dagen og de
sportslige udfoldelser med liv og
sjæl. Samtidig hyggede alle sig
og nogle fik lært asylansøgere
og personale fra andre centre
end deres eget at kende, så både
det sportslige og sociale formål
blev opfyldt.” Det siger aktivitetsmedarbejder
Lotte Hindsberg fra
center Auderød, som var primus
motor i det store arrangement.
Selv om sporten var i fokus, var
flere beboere også involveret i
madlavning til og indkvartering af
de mange deltagere. Og her kom
lokale sponsorater i form af blandt
andet varm og kold mad samt
telte og fodboldmål til stor hjælp.
Blod på tanden
Projektet gav en masse erfaring i
tværfagligt samarbejde og samarbejde
på kryds og tværs mellem
centrene. Og selvom det til
tider var en indviklet proces, var
det vellykkede arrangement alle
anstrengelserne værd, fortæller
netværksmedarbejderne Claus
Andersen og Torben Sloth:
”Asylcuppen har været med
til at forbedre relationen mellem
beboere og personale, og så var
arrangementet et kærkomment
afbræk i dagligdagen for beboerne.”
Håbet er, at AsylCuppen er
kommet for at blive, og med en
bevilling på 500.000 kroner fra
TrygFonden er målet kommet
meget nærmere og arragementet
sikret de næste tre år. Det giver
også mulighed for at udvide
”legene” med både deltagere og
sportgrene, og planlægningen er
i gang.
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 39

40 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012
ET TRUT FOR
TRAFIKSIKKERHEDEN

”Sandholmgårdsvej er
en farlig vej, og øget
trafiksikkerhed har
længe stået på Røde
Kors’ ønskeseddel. Derfor
var det en glad dag,
da gravkøerne gik i
gang.”
— Anne la Cour, asylchef —
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 41

En temmelig smal vej uden forgængerovergang,
cykel-gangsti
eller vejbelysning. Og masser
af biler, busser og fodgængere,
herunder mange asylansøgere
og personale fra center Sandholm,
som skal mod Allerød eller
Hørsholm.
Denne farlige cocktail har i
årevis karakteriseret Sandholmgårdsvej
ved asylcenter Sandholm,
og Røde Kors´ ønske om
bedre trafikforhold er vokset støt
og roligt.
Fælles front gav bonus
Behovet blev atter bedrøveligt
aktualiseret i december 2011, da
en ung afghaner blev trafikdræbt,
da han gik i mørke langs landevejen
i nærheden af Sandholm.
Asylchef Anne la Cour og Allerøds
borgmester Erik Lund fandt
efter den ulykkelige hændelse
fælles fodslag og forståelse:
”Vi ønskede begge at give
trafik-sikkerheden høj prioritet
og gik derfor sammen om en
henvendelse til trafikministeren,”
siger Anne la Cour.
Dette udløste et tilsagn om et
tilskud på 2,6 mio. kroner – eller
ca. 40 procent af den samlede
udgift til anlæggelse af en cykelog
gangsti mod Blovstrød samt
opførelse af et helleanlæg ud for
busstoppestedet ved Sandholm.
En fanfare for Sandholm
Indvielsen af anlægsarbejdet
sidst i oktober kaldte på en
særlig markering, og en kontakt
mellem asylchef Anne la Cour og
oberst Lasse Harkjær fra Livgarden
resulterede i en usædvanlig
koncert, da gravkøerne var klar til
at gå i gang.
Livgardens Musikkorps troppede
op og gav blandt andet
en særlig version af børneklassikeren
”Jeg er så glad for min
cykel”, hvor trommer og blæseinstrumenter
fik følgeskab af en
ringeklokke.
Som en særlig cadeau havde
medlem af musikkorpset David
M.A.P Palmquist også skrevet et
særlig Sandholm Lejr Fanfare til
indvielsen.
Flere aktiviteter i 2013
Livgarden og Høvelte kaserne har
i forvejen en historisk og nutidig
relation til center Sandholm, dels
i kraft af centrets fortid som kaserne,
dels som nutidigt militært
øvelsesområde.
Og udover det store musikalske
og visuelle indtryk, som bjørneskindshuer,
piber og trommer
gjorde ikke mindst på de yngste
asylansøgere, banede dagen
også vejen for et tættere samarbejde
med center Sandholm.
I løbet af 2013 er der således
blandt andet planer om at asylansøgere
skal på rundvisning på
Garderkasernen samt en fodboldkamp
mellem kasernen og
Center Sandholm. I øvrigt ventes
sikkerhedstiltagene på landevejen
gennemført i slutningen af
marts 2013.
42 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

ASYLSAGEN FRA A TIL Z
Alle mennesker kan søge asyl, og myndighederne
afgør, om man får det eller ej. Læs her om faserne i
asylbehandlingen
Ankomst
Politiet har som regel den første
kontakt med en asylansøger i
Danmark og interviewer ham eller
hende om rejseruten og blandt
andet navn, alder og nationalitet.
Derefter undersøger politiet oplysningerne.
Danmark behandler som
udgangspunkt kun asylsager, hvis
en asylansøger ikke tidligere har
søgt asyl i et andet EU-land eller har
opholdt sig i et andet sikkert land.
Mens politiets undersøgelse
pågår, er asylsagen i fase 1.
Asylsagen begynder
Hvis Danmark skal behandle asylsagen,
udfylder asylansøgeren
et omfattende spørgeskema, og
Udlændingestyrelsen interviewer
ham eller hende om, hvad der
skete i hjemlandet, og hvorfor han
eller hun søger asyl.
Udlændingestyrelsen undersøger,
om oplysningerne er sande
eller sandsynlige og skaffer viden
om forholdene i asylansøgerens
hjemland. Danske myndigheder
må dog aldrig kontakte hjemlandets
myndigheder, fordi asylansøgeren
kan komme i fare, hvis
han er flygtet fra netop myndighederne.
Udlændingestyrelsen afgør på
baggrund af informationerne, om
asylansøgeren får asyl i Danmark
eller ej. Under sagsbehandlingen
er asylsagen i fase 2.
Nogle asylsager bliver hastebehandlet,
fordi asylansøgeren ikke
kom til Danmark for at få beskyttelse,
eller fordi vedkommende
kommer fra sikre lande som for
eksempel Polen eller Sverige.
Dansk Flygtningehjælp skal altid
godkende hasteproceduren.
Asylsagen slutter
Hvis Udlændingestyrelsen afslår
asyl, bliver sagen i de fleste
tilfælde automatisk sendt videre
til Flygtningenævnet, der forholder
sig til oplysningerne en gang
mere. Flygtningenævnet består af
en dommer, et medlem indstillet
af Integrationsministeriet og et
medlem indstillet af Advokatrådet.
En advokat fører sagen for
asylansøgeren i Flygtningenævnet.
Asylsagen er fortsat i fase 2, når
Flygtningenævnet behandler den.
Asyl og integration
Hvis man får asyl, bliver man anerkendt
som flygtning og må bo
i Danmark. Flygtningen flytter til
en kommune, som Udlændingestyrelsen
vælger. Det sker typisk
en til to måneder efter, opholds-
2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 43

tilladelsen er givet.Røde Kors sender
en række relevante papirer
til kommunen efter samtykke fra
beboeren.
Humanitær opholdstilladelse
Integrationsministeriet giver i
særlige tilfælde humanitær opholdstilladelse
til asylansøgere,
som fik afslag på ophold i Flygtningenævnet.
Det sker eksempelvis,
hvis en asylansøger er alvorligt
syg. Personer med humanitær
opholdstilladelse flytter også til
en kommune.
Afslag og udrejse
Asylansøgere med afslag på asyl
og humanitær opholdstilladelse
skal med det samme frivilligt rejse
tilbage til deres hjemland. Hjemrejsen
skal aftales med politiet.
Hvis asylansøgeren ikke vil forlade
Danmark, kan politiet i yderste
konsekvens eskortere ham eller
hende til hjemlandet.
Asylsagen er i fase 3, når asylansøgeren
skal rejse ud af Danmark.
44 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 45

46 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 2012

2012 RØDE KORS’ ASYLARBEJDE 47

RODEKORS.DK