Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Indholdsfortegnelse 

Kapitel 1 – Introduktion .........................................................3 

1.1 Indledning ........................................................................... 3 

1.2 Problemstilling og opbygning..................................................... 4 

1.3 Afgrænsning i tid og rum.......................................................... 5 

1.4 Definitioner.......................................................................... 6 

Kapitel 2 – Kildegrundlag .......................................................9 

2.1 Indledning ........................................................................... 9 

2.2 Skriftligt kildemateriale........................................................... 9 

2.3 Det arkæologiske materiale .....................................................10 

2.4 Kartografiske og ikonografiske kilder..........................................13 

Kapitel 3 – Forskningsoversigt................................................ 16 

3.1 Indledning ..........................................................................16 

3.2 Forskning i København............................................................16 

3.3 Forskning i byhistorie.............................................................24 

Kapitel 4 – Havn i det skriftlige kildemateriale............................ 27 

4.1 Indledning ..........................................................................27 

4.2 Skriftlige kilder til Havns historie ..............................................27 

Kapitel 5 - Havns topografi og arkæologiske iagttagelser................ 34 

5.1 Indledning ..........................................................................34 

5.2 Havns pre-middelalderlige topografi, terræn og undergrund .............34 

5.3 Tidligste tegn på mennesker i Havn ...........................................37 

5.4 Analyse af det arkæologiske materiale .......................................38 

5.5 Havns bipolare udvikling .........................................................42 

Kapitel 6 – Havns tidlige urbanisering....................................... 46 

6.1 Indledning ..........................................................................46 

6.2 Den tidlig urbanisering i Danmark generelt ..................................46 

6.3 Baggrunden for Havns urbanisering ............................................50 

6.4 Initiativ til Havns grundlæggelse ...............................................55 

6.5 Befæstning eller markering? ....................................................60 

6.6 Borgen i Havn ......................................................................66 

6.7 Den ældste kirke i Havn..........................................................72 

Kapitel 7 – Havn springer rammerne ........................................ 82 

7.1 Indledning ..........................................................................82 

1

7.2 Hvornår blev Havn en by?........................................................82 

7.3 Udviklingen i Valdemarstiden sidste del ......................................84 

7.4 En brydningstid ....................................................................88 

Kapital 8 - Konklusion ......................................................... 93 

Summary ........................................................................ 97 

Litteraturliste .................................................................. 98 

2

Kapitel 1 – Introduktion 

1.1 Indledning 

Københavns historie er broget og sammensat. Den er påvirket af en række 

faktorer, som alle skal medtages i arbejdet med en holistisk fremstilling af 

byens historie og udvikling i middelalderen. Byens historie er som udgangs- 

punkt determineret af dens beliggenhed og den store forekomst af sild i 

Øresund. Den centrale placering tiltrak naturligt en vis handel og trafik, som 

fik byen til at vokse såvel i areal som i indbyggertal. I løbet af den tidlige 

middelalder udviklede byen sig både i størrelse og betydning. Den fik to nye 

voldanlæg samt kirker og klostre. Byens tiltagende handel og indtægter gjor- 

de den til stridspunktet mellem den katolske kirke – Roskildebiskoppen – og 

kongemagten, som skiftevis forsøgte at få kontrollen med både borgen og 

byen. Københavns betydelige rolle som handelsby understreges også ved 

Lübecks forsøgte dominans og plyndring af byen. Men gør det Københavns 

bydannelse og udvikling til noget særligt og atypisk for sin tid? 

I mange år har historieskrivningen om det middelalderlige Køben- 

havn, kaldet Havn, været præget af en form for nationalromantik, hvor by- 

ens udvikling, lige fra de tidligste bosættelser, har været forudbestemt til en 

større skæbne. Selv den mest almindelig forekomne tilhuggede flintesten 

blev lige pludselig nærmest mytologisk og fremtidsskuende. Man kan på det 

nærmeste sammenligne det med historien om den grimme ælling, der skulle 

så gruelig meget igennem, før den blev til en smuk svane. 

Gennem de sidste 250 år er skrevet et stort antal monografier, som 

alle omhandler Københavns historie og topografiske udvikling i middelalde- 

ren, men mange af disse bygger på forældede tolkninger, som ukritisk er 

blevet gentaget og i dag står som historiske sandheder. Da der kun findes et 

begrænset antal middelalderlige, skriftlige kilder, som omhandler det tidlige 

København, er det essentielt for forskningen i byhistorie, at arkæologiske 

iagttagelser inddrages som en tilsvarende kildegruppe, der byder på ny viden 

og information. De skriftlige kilder vil herved atter komme til liv og på ny 

besvare spørgsmål om liv og levned i middelalderens København. 

3

1.2 Problemstilling og opbygning 

Det er i dag almindelig anerkendt hos arkæologer og historikere, der beskæf- 

tiger sig med Københavns historie, at byen opstod som sæsonbetonet fiske- 

leje og i løbet af de følgende århundreder fik en ”kometkarriere” og udvikle- 

de sig til Østersøens førende handelsby og residensstad for den danske kon- 

ge. Detaljerne omkring denne udvikling er imidlertid ukendte, og det vil der- 

for blive et af dette speciales formål at kaste lys over denne periode af byens 

historie. 

Det vil overordnet blive dette speciales formål at lade alle forestillinger 

om byens determinerede storhed efterprøve. Der vil blive sat spørgsmåls- 

tegn ved alle tidligere sandheder, idet Købehavns tidlige historie trænger til 

en nytolkning, som er bygget på en solid grund af skrevet såvel som arkæo- 

logisk materiale. Specialet vil dermed skrive København ind i den moderne 

byforskning, hvor den i mange år har været negligeret. Det leder frem til 

følgende problemstilling: 

Hvordan, hvornår og på hvis initiativ opstod Havn? 

Hvilken karakter havde bebyggelsen Havn før Absalon 

overtog den, og hvorledes udviklede den sig under 

hans styre? 

For at besvare den anførte problemformulering vil specialet indledningsvis 

problematisere og analysere de anvendte skriftlige kilder, samt det arkæologi- 

ske materiale. Herefter følger et, på mange måder, grundlæggende kapitel for 

netop dette speciale – nemlig forskningsoversigten. Kapitel vil gennem 

fremstillingen af de tidligere københavnske monografier afdække de gælden- 

de sandheder om Havns urbanisering, og deres veje til status som ubestridte 

kendsgerninger. Dernæst vil det anvendte skriftlige kildemateriale blive 

grundigt analyseret, da det gennem tiden er blevet udsat for tolkningsmæssi- 

ge overgreb. Kapitlet vil derfor afklare, hvad kilderne rent faktisk siger, uden 

de tillægges en forudfattet tolkning. Derpå følger et kapitel med det topogra- 

fiske og arkæologiske materiale, som vil fungere som grundstenen i analysen 

af byens karakter, idet der kun findes et meget begrænset kildemateriale til at 

belyse det spørgsmål. Det leder frem til kapitlet om Havns tidlige urbanise- 

ring, hvor den overordnede problemstilling vil blive forsøgt besvaret på bag- 

4

grund af de indledende analyseafsnit. Diskussionen vil bygge på en analyse af 

det skriftlige materiale samt Havns topografi og arkæologiske iagttagelser, 

som vil blive sammenlignet med de generelle tendenser i nordisk, speciel 

dansk, urbanisering. Derudover vil det blive vurderet, hvorvidt den hidtidige 

forestilling om Havn, som et sæsonbetonet fiskeleje før Absalon overtog 

byen, kan stå en nærmere prøvelse. 1 Det vil yderligere være et centralt ele- 

ment i behandlingen af byens urbanisering at undersøge den tidligste kirke, 

borg og befæstning, da de alle dage har været omdiskuterede, og da en analy- 

se af disse, vil bidrage med nye vinkler til udviklingens retning og karakter. 

Grundet det begrænsede kildemateriale, og Havns påstået determineret stor- 

hed, vil der løbende igennem specialet blive sammenlignet med andre samti- 

dige byer og draget paralleller til lignende anlæg. Ligeledes vil det løbende 

blive diskuteret om Havns udvikling er særegen, eller om der kan forefindes 

fælles udviklingstræk med andre danske byer, som kan begrunde den særlige 

status København har fået i Danmarkshistorien. Afslutningsvis vil specialet 

perspektivere til 1200-tallet og belyse den brydningsperiode, der påvirkede 

Havns udvikling til en by og som aktør på den internationale scene. 

1.3 Afgrænsning i tid og rum 

Specialet vil tidsmæssigt være afgrænset af den permanente bebyggelses op- 

ståen omkring år 1050 og dens udvikling til 1300. Indtil 1186 vil kildemateri- 

alet udelukkende være fremdraget arkæologisk, idet der ikke findes skriftlige 

kilder før da. Herefter er antallet af kilder fortsat småt, og derfor vil det ar- 

kæologiske materiale fortsat spille en central rolle i analysen. 

Middelalderen bliver i dansk sammenhæng traditionelt anset som be- 

gyndende i 1050 og sluttende ved reformationen i 1536. Middelalderen bliver 

typisk underinddelt i tidlig middelalder 1050-1250, højmiddelalder 1250- 

1 Absalon var søn af Asser Rig, som tilhørte den indflydelsesrige slægt kaldet Hviderne. Som 

ung var Absalon i Paris for at studere, men vente hjem i borgerkrigens(1131-57) sidste fase 

og forhandlede på sin fosterbroder Valdemar den Stores side med de andre medkonger. 

Stridigheder endte med, at Valdemar i 1157 kunne sætte sig alene på tronen, og året efter 

blev Absalon udnævnt som biskop i Roskilde med hjælp fra Valdemar. Absalon blev i 1177 

ærkebiskop i Lund, og fungerede i 13 år som både biskop i Roskilde og ærkebiskop i Lund, 

men i 1191 overgav han posten i Roskilde til sin yngre slægtning Peder Sunesen. På et 

ukendt tidspunkt mellem 1157/8 og 1182 forlenede Absalon Havn samt en række andre 

landsbyer i omegnen. Absalon døde i 1201 i Sorø Kloster. Kilde: Skovgaard-Petersen 1996, 

11ff 

5

1450 og senmiddelalder 1450-1536. Før middelalderen kommer vikingetiden, 

som sættes til 800-1050, hvilket er en periode, dette speciale også vil beskæf- 

tige sig med. 2 Der findes forskellige opfattelser af, hvornår disse faser fandt 

sted, men når der i det følgende refereres til de forskellige tider i middelalde- 

ren, vil det være de ovenfor nævnte periodeinddelinger, der benyttes. 

Specialet vil tilsvarende kun behandle skriftlige kilder, som konkret 

omhandler byen København, og geografisk kun behandle arkæologiske iagt- 

tagelser indenfor det middelalderlige voldanlæg. 

Når der i dette speciale tales om Danmark i middelalderen, menes der 

riget, som omfattede Jylland, Fyn, Sjælland og øerne, Skåne, Halland, Blekin- 

ge og Bornholm. Estland hørte fra 1219 til 1346 også under den danske 

kongemagt, men er ikke indbefattet, når der her tales om Danmark i tidlig- 

og højmiddelalderen. 3 

1.4 Definitioner 

1.4.1 En by 

Det anslås, at 1-4 % af befolkningen levede i byerne i middelalderen, hvilket 

gør dem til undtagelser i et ellers agrart samfund. 4 Det betyder da også, at de 

altid er defineret ud fra det omgivne samfund og bliver sat i modsætning til 

dette. I dag defineres en by ud fra antallet af indbyggere og afstanden mellem 

husene, som dermed bestemmer, hvor tæt bebygget den er, men er det krite- 

rier, man kan benytte i middelalderens Danmark? Det er mere komplekst at 

definere en by i middelalderen end i dag. Dels fordi man ikke kan fastslå 

indbyggertallet og byens eksakte udstrækning, og dels fordi middelalderens 

mennesker ikke selv opererede med tilsvarende definition på en by. Hvis 

man udelukkende fokuserer på de konkrete fysiske rammer, mister man de 

kriterier, som aktiviteterne i byerne udgjorde, såsom håndværk og handel 

samt byens særstatus i administrative og retslige henseender. 

Problematikken er derfor, hvilke kriterier en bebyggelse skulle opfylde 

i middelalderen, for at kunne kaldes en by, og hvor lå skellet mellem land og 

by? Det er en problematik, som mange middelalderforskere har givet deres 

2 Jønsson 2002, 11 

3 Ingesman 1999, 15 

4 Poulsen 2009, 3f. Bjørn Poulsen vurderer, at bybefolkningen i perioden 1000-1150 udgjorde 

1 % af den samlede befolkning, mens den i perioden 1150-1300 udgjorde 4 %. 

6

ud på, og der findes derfor ligeså mange forskellige definitioner som for- 

skere - uden man har nået nogen konsensus. Det ses typisk, at definitionerne 

bliver vægtet efter forskernes særlige interesse og område, og således ligger 

et specielt fokus på for eksempel det juridiske, kirkeforholdene, livsformen, 

de fysiske rammer, infrastrukturen, handel og erhverv. Herudover er der 

også forskel på hvilke faggrupper, der arbejder med begrebet. Historikere 

ligger vægten på den ovenfor nævnte, mens arkæologer tager udgangspunkt i 

kulturlagene og det fundne genstandsmateriale, og i sagens natur vægter de 

fysiske levn tungt. Middelalderarkæolog Hans Andersson har for eksempel 

opstillet tre kriterier, som han mener, er med til at beskrive en bys urbanise- 

ring. De er funktionalitet, topografi samt indre ret og administration. 5 Ar- 

kæologen Anders Andrén tillagde flere kriterier betydning, som Andersson 

ikke benyttede, heriblandt møntprægning, byplaner, kirkestruktur samt for- 

holdet til landsognene. 6 

I det nærværende arbejde vil en by blive defineret som en permanent 

bebyggelse, med et relativt højt indbyggertal set i forhold til datidens øvrige 

bosættelser, der er juridisk og fysisk afgrænset fra det øvrige opland. Det 

primære erhverv for borgerne er handel og håndværk, som de omsætter på 

byens marked. 7 Herudover adskiller retsgrundlaget, de administrative struk- 

turer og styreformen sig fra oplandets. Kriterierne skal alle være opfyldt for, 

at man kan adskille byer fra landsbyer og bebyggelsen i oplandet. 

1.4.2 Fra Hafn til Købmannahavn 

Den tidligste direkte omtale af København er i pave Urbans stadfæstelses- 

brev fra 1186 8 . Her omtales byen i den danske form Hafn. I de skriftlige kil- 

der indtil 1221 omtales byen udelukkende som Hafn, blot stavet på forskelli- 

ge måder. I 1221 henvises for første gang til Copendehaafn – ligeledes stavet 

på forskellige måder. 9 I resten af den periode, som specialet omhandler, op- 

træder begge benævnelser i flæng. I det følgende vil byen derfor blive omtalt 

5 Andersson 1972, 29 

6 Andrén 1985, 145ff 

7 Hermed ikke været sagt, at der i byerne ikke kunne være landbrug og husdyrhold. De fleste 

borgere havde både nyttehaver, kålgårde og dyrehold, som græssede på bymarkerne. Herudover 

må det formodes, at en del af indbyggerne sæsonvist også fiskede. 

8 KD 1, nr. 1 

9 DD 1:5, nr. 196 

7

som Havn, med en nutidig stavemåde, da det blev brugt i hele perioden og 

for ikke at skabe forvirring. 

8

Kapitel 2 – Kildegrundlag 


Dette kapitel vil behandle de forskellige kildegrupper, der benyttes i specia- 

let, idet kildesituationen på mange måder er unik og en smule problematisk, 

hvilket også vil afspejles i den videre behandling af emnet. Formålet vil være 

at fremstille problematikkerne indenfor de tre kategorier og de forbehold, 

der er taget i forhold til dem, da det danner grundlaget for de efterfølgende 

analyser. 

2.2 Skriftligt kildemateriale 

Langt størstedelen af de registrerede, danske diplomer er samlet i Diplomata- 

rium Danicum (DD) og omfatter i bogform perioden 789-1400. DD omfatter 

den største mængde materiale om København, men der er enkelte kilder, 

som kun findes i Københavns Diplomatarium (KD). KD er en samling af Kø- 

benhavnske diplomer fra 1186-1728 og findes i digitaliseret form på inter- 

nettet. Den har således været det lettest tilgængelige af de to diplomatarier. 

For de to diplomatarier gælder, at de ikke er oversat til nudansk, men 

fremstår i deres originalsprog, som for størstedelen er latin, nedertysk (plat- 

tysk) eller dansk. 10 Hvert dokument er forsynet med et lille resumé på nu- 

dansk, som redaktøren har skrevet. Som supplement til oversættelserne vil 

Danmarks Riges Breve (DRB) derfor blive brugt. Hvis der refereres til kilder, 

der er gengivet både i KD og DD, vil der kun blive refereret til KD, idet den 

netop findes tilgængelig i en elektronisk udgave. 11 

Der findes ingen førstehåndskilder, der omhandler Havn. Saxo 

Grammaticus’ Gesta Danorum fra omkring år 1200 kan betragtes som en an- 

denhåndskilde, der beskriver begivenheder, som er foregået uden forfatte- 

rens tilstedeværelse 30 og 40 år tidligere. Kildens troværdighed er tvivlsom, 

men alligevel har mange historikere diskuteret meningen med hans ordvalg 

og ordbrug, som om det var en pålidelig førstehåndskilde. Tolkningen af 

Saxo vil blive nærmere præsenteret i kapitel 4. Beretningen skal ses i lysets af 

samtidens historieskrivning, som var udpræget fortællende og lagde stor 

10 Enkelte af de vigtigste dokumenter er dog oversat i KD. Eksempelvis de to stadsretter. 

11 www.eremit.dk/ebog/kd/ 

9

vægt på moralske spørgsmål. 12 Herudover har det øjensynligt spillet en stor 

rolle, at værket er bestillingsarbejde, og fremstillingen af værkets hovedper- 

son og pengemand er naturligt blevet påvirket af dette. Baggrunden og ten- 

densen i værket vil altid blive holdt op imod sandhedsværdien, men når alle 

disse forbehold er taget i betragtning, vil essensen i tekststederne om Havn 

alligevel rumme oplysninger, som kan benyttes og giver et unikt indblik i 

specielt forholdene omkring borgen i Havn. 

2.3 Det arkæologiske materiale 

Der har i mange år eksisteret en bitter strid mellem arkæologer og historike- 

re, idet de sidstnævnte har været længe om at anerkende arkæologien, som 

en ligeværdig videnskab. Der er i mange år blevet skelnet mellem forhistorisk 

og historisk tid og dermed mellem arkæologiens og historiens fagområder. 

Den forhistoriske tid kunne kun tolkes gennem materielle levn og kaldtes 

nedsættende de ”stumme kilder”, mens den historiske tid producerer den 

rigtige historie ved hjælp af rigtige ”talende kilder.” 

Der findes meget få middelalderlige skriftlige kilder i Danmark, og der 

dukker sandsynligvis ikke flere kilder op i fremtiden. 13 Således burde de ma- 

terielle vidnesbyrd, der dagligt fremkommer af jorden rundt om i Danmark, 

have en essentiel betydning for alle middelalderforskere. De kan bidrage til 

mange hidtil uudforskede sider af historien og har et næsten ubegrænset 

potentiale, som kan kaste et nyt lys over de gennemanalyserede skriftlige 

kilder. Ved hjælp af de mange naturvidenskabelige discipliner kan det i dag 

endnu mere præcist lade sig gøre at datere blandt andet kulturlags bestandde- 

le af træ, frø, pollen, knogler m.m., hvilket gør dateringerne endnu mere 

præcise. Arkæologien kan ikke blot bibringe viden om det kulturhistoriske, 

men også om sociale, økonomiske og politiske forhold, og det er netop der- 

for, denne videnskab vil være væsentlig for udforskningen af Københavns 

opståen og udvikling. 

Det arkæologiske tilsyn i København har gennem de seneste 100 år 

været præget af en noget svingende interesse og karakter. Indtil 1982 var det 

Nationalmuseets medarbejdere, som kunne være alt fra amatører til arkitekt- 

12 Friis-Jensen 2000, 162f 

13 Andersen 2002, 59; Olsen 1999, 14 

10

og arkæologistuderende, der varetog hovedstadens arkæologiske udgravnin- 

ger. Efter 1982 overtog Københavns Bymuseum ansvaret for tilsynet med 

jordarbejdet i kommunerne Frederiksberg og København, og der blev opret- 

tet en fast arkæologstilling. Den uprofessionelle tilgang til faget har resulteret 

i særdeles mangelfuld afrapportering. Mange gravninger vil man ikke engang 

finde på Nationalmuseets antikvarisk-topografiske arkiv, men oplysninger 

herom må i stedet findes i tilfældige avisartikler. Det vil på sin vis også smitte 

af på dette speciale. 

Det store skifte i antallet af sager og indberetningsmetoden skete for- 

melt i 2004, da den nye museumslov blev endeligt vedtaget og procedurerne 

blev strammet op. 14 Herefter skulle skadevolder betale for skaden. Med an- 

dre ord skulle bygherre betale for den arkæologiske indsamling, registrering 

og bevaring. Således er det museets, og overordnet Kulturarvsstyrelsens an- 

svar at bruge resultaterne til forskning og formidling. Bygherres økonomiske 

ansvar har betydet, at der ved enhver sag, som Bymuseet har overvåget, er 

der ressourcer til at skrive en grundig rapport, således at eftertiden kan læse, 

hvad der engang har været, men som nu er forsvundet for altid på grund af 

jordarbejdet. 

De indsamlede, arkæologiske iagttagelser har kun sporadisk været gen- 

stand for analyse i videnskabelig sammenhæng. Dateringer fra det indre Kø- 

benhavn har vist arkæologerne, at byen er ældre en hidtil antaget, og at der er 

grundlag for en nytolkning af Københavns alder, funktion og bebyggelses- 

struktur. 15 Museet har ikke pr. automatik midler til forskning, og det er der- 

for overladt til arkæologerne i deres sparsomme beretningstid 16 også at finde 

tid til analyser, der rækker udover de fysiske fund. Enkelte genstandsgrupper 

eller anlæg er blevet taget op i bacheloropgaver eller specialer, men de har 

ikke hidtil i sin helhed indgået i en analyse. 17 Det systematisk indsamlede 

14 Den danske museumslov bygger på 5 overordnede grundpiller; indsamling, registrering, 

bevaring, forskning og formidling, som er essentielle for de faggrupper, der arbejder i museumsverdenen. 

Kilde: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12017#K5, Kapitel 

1, § 2 

15 www.videnskab.dk/content/dk/kultur/kobenhavn_var_en_storby_lange_for_absalon 

16 Med beretningstid menes den tid, arkæologerne har efter en udgravning er færdig til at 

skrive en beretning på bygherres regning. Denne skal efterfølgende godkendes af Kulturarvsstyrelsen 

og sendes til bygherre som dokumentation. 

17 Eksempelvis Wozniak 2009; Winther 2010; Borake 2009; Kjær 2008, Andersen 2007 

11

materiale er i sig selv en guldgrube af viden, som ligger uberørt og er ikke sat 

i en overordnet historisk kontekst. 

Rent praktisk er de arkæologiske iagttagelser, som er blevet benyttet i 

dette speciale, samlet i en tabel i databaseprogrammet access 18 og oversigts- 

kort konstrueret i MapInfo. 19 Databasen og udbredelseskortet har været 

grundlag for analysen af det arkæologiske materiale og har hjulpet med at 

skabe overblik. I selve specialet vil der kun optræde en konklusion på analy- 

sen, og en mere udførlig gennemgang af de udgravninger, der har været 

grundlag for den vil være at finde som bilag. Oplysningerne om de arkæolo- 

giske udgravninger er først og fremmest blevet hentet i de trykte beretninger 

samt utrykte prøvegravningsresultater forud for den nye Metro Cityring, som 

er at finde på Bymuseet. Disse oplysninger er blevet suppleret med en gen- 

nemgang af alle poster i DKC-online 20 for Københavns sogn. De såkaldte 

sognebeskrivelsesnumre er en kronologisk registrering af kulturhistoriske 

lokaliteter og bygger på indtastninger fra Nationalmuseet. 

Som tidligere nævnt er det arkæologiske materiale gennem tiden ind- 

samlet af mennesker med forskellig faglig baggrund og derfor af svingende 

kvalitet og validitet. Størstedelen af den viden man har om de københavnske 

forhold, og som dette speciale vil bygge på, er registreringer og observatio- 

ner gjort af faguddannede arkæologer, mens størstedelen af materialet, som 

benyttes fra perioden før 1982, er indsamlet af H.U. Ramsing. Ramsing var 

amatørarkæolog, der efter sin pension så københavnske gravesjak over 

skuldrene. Ramsings arkæologiske iagttagelser er ved flere lejligheder blevet 

efterprøvet, og de har vist sig at stemme, men det samme kan ikke siges om 

tolkningerne. 21 Ramsing accepterede ikke afvigelser fra sin tese, idet alle fund 

skulle kunne placeres i en helhed, og dermed opstår store tolkningsmæssige, 

repræsentations- og kildekritiske problemer. Således kan nogle af hans slut- 

ninger blive noget søgte og usaglige. 

18 Se designet af tabellen i bilag 1 eller se tabellen på den vedlagte cd. 

19 Se et eksempel på et udbredelseskort i bilag 2 eller på den vedlagte cd. 

20 Kulturarvsstyrelsens centralregister over fund og fortidsminder, www.dkconline.dk 

21 Wozniak 2009, 12; Gabrielsen 1999, 38 

12

2.4 Kartografiske og ikonografiske kilder 

København har et bredt og spændende kortmateriale, men der er ingen de- 

ciderede byplaner eller andet billedmateriale fra middelalderen. På de post- 

middelalderlige kort fra tiden før bybranden i 1728 kan man i mange tilfælde 

se det middelalderlige gadenet samt befæstning. Det tidligste kort, der gengi- 

ver gadenettet er håndtegnet og anonymt. Dateringen er usikker, men vurde- 

res til 1598-1602. 22 Kortet kan ikke betragtes som en korrekt gengivelse, idet 

det fortegner både befæstningens og gadernes forløb. Til gengæld virker det 

til, at kortet nogenlunde giver retfærdig gengivelse af situationen langs hav- 

nen og holmene. 23 P. H. Resen udgav i 1677 det første lille Københavner- 

kort, som nogenlunde realistisk viste byens udseende på produktionstids- 

punktet. 24 De tidligste kort, der kan vurderes med nutidens standarder, er 

Christian Geddes eleverede generalkort fra 1757. 25 Kortet gengiver, som det 

første, byen med matrikelnumre. Baggrunden for Geddes kortlægning var, at 

der ved grundtaksten i 1689 ikke blev konstrueret et ledsagende kort, og at 

der efter branden i 1728 skete mange matrikelændringer, der nødvendiggjor- 

de et sådant arbejde. Ramsing konstruerede på samme baggrund i 1940 et 

kvartervis matrikelkort til at supplere grundtaksten fra 1689 med. 26 Resultatet 

blev nået ved at sammenligne udviklingen i matriklerne med Geddes kort, 

som viste byen godt 100 år senere. 27 Ramsing mente, at gadenettet generelt 

var uforandret indtil branden i 1728, og da han havde konstrueret matriklen 

fra 1689 tog han udgangspunkt i denne for at lave et kort anno 1377. 28 Her- 

udover mente han, at mange af gadenavnene kunne føres tilbage til højmid- 

delalderen. Det er en yderst problematisk tilgang at sætte lighedstegn mellem 

gadenettets udformning i middelalderen og op til 1700-tallet, som er den 

22 Se kortet i bilag 3 

23 Lindvad 1948, 40 

24 Se kortet i bilag 4 

25 Gedde 1940 

26 Se eksempler på Ramsings to kvarterkort i bilag 5. Ramsing 1940 bd. III, 145, 246 

27 Ramsing nåede selv at udgive de første fire bind, mens de resterende fem blev udgivet i 

perioden 1967-96 af skiftende udgivere på baggrund af Ramsing manuskripter. Kilde: Gabrielsen 

1999, 43 

28 Roskildebispens jordebog er udateret, men er sidenhen blevet dateret til 1377. Kilde: 

Gabrielsen 1999, 43 

13

periode af ejendomshistorien vi ved mindst om, og hvor det skriftlige kilde- 

materiale er meget sporadisk. 29 

En vigtig, men ofte overset, ikonografisk kilde, er de middelalderlige 

segl, som for Københavns vedkommende indtil nu kun har været beskrevet, 

men aldrig analyseret. Det københavnske segl er tidligst kendt fra 1275, 

hvorfra kun en del er bevaret. 30 Hele seglet eksisterer tidligst på et diplom fra 

1296 31 og bærer omskriften ”Sigillum Civitatis Hafnensis”. 32 I de skriftlige 

kilder nævnes det københavnske segl første gang i stadsretten fra 1254. 33 

Seglet forestiller en stenbygget fæstningsmur med to flanketårne, som om- 

ringer den indre borgkerne. Til højre for borgtårnet ses en sekskantet stjerne 

og til venstre en aftagende måne. På toppen af det centeret borgtårn ses et 

kors. Seglet skal ikke opfattes som et udtryk for virkelighedens borg, men er 

et stiliseret idealbillede, som bruges i andre middelalderlige byvåben. 34 Dette 

segl bruges op til 1394, hvor det erstattes af en mindre revideret udgave. Her 

er korset fra toppen af borgtårnet blevet flyttet således, at det er et alminde- 

ligt begynderkors i omskriften. Omskriften lyder herefter ”Secretum Civitatis 

Hafmensis.” 35 Fra 1417 kendes et segl, som bærer en tysk omskrift, men 

dette er kun blevet anvendt i et halvt hundrede år, og afløses herefter af den 

kendte latinske omskrift. Her er motivet et stiliseret billede med en opragen- 

de holm med tre tårne. Brugen af dette segl kunne hænge sammen med by- 

ens nye herre, den Pommersk fødte, kong Erik samt hansestædernes indfly- 

delse på det københavnske handelsliv. 36 

Det bemærkelsesværdige ved de københavnske segl er, at de alle op til 

1660 er prydet af både stjernen og den aftagende måne, med undtagelse dog 

af det enlige segl med den tyske omskrift. Månen og stjernen kendes også 

var fra andre danske middelalderlige segl. For eksempel Malmø, Århus, Aal- 

borg, Grenå, Nyborg, Nykøbing Sjælland, Slangerup, Trelleborg og Svend- 

29 Gabrielsen 1999, 42 

30 Vedhæftet følgende diplom: KD I, nr. 22 

31 Vedhæftet følgende diplom: KD I, nr. 38 

32 Se seglet i bilag 6 

33 KD I, nr. 16 § 12, 17 

34 Nyborg 2004, 160 

35 Grandjean 1937, 28, tavle 7i-8k 

36 Bekker-Nielsen 2001, 140f (Erik af Pommern) 

14

org. 37 Gennem et studie af segl er Walter Ullmann kommet frem til, at 

stjernen symboliserer den gejstlige magt, mens månen står for den verdsli- 

ge. 38 Seglets motiv vidner om, hvordan byens borg og befæstning er blevet 

anset som byens varetegn og beskytter. 39 Korset som symbol er hævet over 

månen og stjernen, som er placeret på hver side af borgtårnet og giver på 

den måde et todimensionelt billede af magtfordelingen i byen. Øverst er 

Gud og dernæst side om side den verdslige og gejstlige magt. Det er værd at 

bemærke, at på det tidspunkt, hvorfra byens segl første gang er kendt, kæm- 

per kongemagten og kirken bitterligt og blodigt om overherredømmet i by- 

en. Derfor virker seglet som et påfaldende harmonisk billede af magtforde- 

lingen. Det er derfor sandsynligt, at seglet er blevet brugt længe før det første 

kendte fysiske levn fra 1275 og stadsretten fra 1254. Det virker sandsynligt, 

at seglet, og dermed det afbillede udtryk, stammer fra Valdemarstiden (1157- 

1241), hvor det tætte samarbejde mellem kongeslægten og Hviderne eksiste- 

rede. 40 Det vurderes på baggrund af ovenstående, at seglet stammer fra Val- 

demarstiden, og derfor ikke blev anvendt for første gang i 1275, hvorfra det 

tidligste eksemplar kendes. 

37 Grandjean 1937, tavle 1b, 2a, 3f, 11b, 12b, 18a, 18b, 20a, 27g, 31d 

38 Ullmann 1965, 235 note 1 

39 Nyborg 2004, 162 

40 Bekker-Nielsen 2001, 636f (Valdemarstiden) 

15

Kapitel 3 – Forskningsoversigt 


Det følgende kapitel vil fremstille de væsentligste bidrag til forskningen in- 

den for Københavns tidlige historie samt byhistorie. Formålet med denne 

korte præsentation af forskningsfelterne er at give overblik over den traditi- 

on, dette speciale skriver sig ind i. I særdeleshed har det været magtpåliggen- 

de at fremstille den tidligere forskning i København, idet et af specialets 

formål netop var, at efterprøve alle tidligere sandheder, og derfor var overblik- 

ket over, hvordan disse er opstået og hvorledes deres vej som sandheder er 

forløbet, vigtig. Kun ved at kende til og finde roden til disse teorier vil det 

være muligt frit at arbejde og analysere kilderne uden at lade sig påvirke af 

tidligere tiders forestillinger. 

3.2 Forskning i København 41 

Der er de seneste 250 år blevet skrevet meget om Københavns tilblivelse og 

udvikling, hvor forskellige myter, teorier og hypoteser har afløst hinanden. 

Den første, der forskede på området, var Erich Pontoppidan, der i 1760 

skrev Origines Hafnienses. Pontoppidans udgangspunkt for byens udvikling er 

det faktum, at stedet, allerede før den blev kendt som Købmændenes Havn, 

var et tilflugtssted for fremmede. Herudover var det også hjemsted for fiske- 

ri og købmænd allerede før Absalon. Fiskere og fremmede købmænd bosatte 

sig ”i den store Havn ved Bremer-Holm, lige over for Amag.” 42 Den ældste 

kirke var Skt. Nikolaj Kirke selvom den ældste bydel, ifølge Pontoppidan, lå i 

den modsatte ende af byen - nemlig ved Kattesundet, hvor lokale havde 

bosat sig. På trods af, at Pontoppidans afhandling er skrevet i tiden før hi- 

storiefagets kildekritiske metode og teknikker blev sat i system, gør han alli- 

gevel brug af centrale elementer, som senere stadfæstes med fagets professi- 

onalisering i løbet af 1800-tallet. 

41 Der vil i det følgende kapitel blive henvist til mange stednavne i København. Se derfor 

bilag 7 for et nutidigt matrikelkort eller se det i en højere opløsning på den vedlagte cd. 

42 Pontoppidan 1760, 15 

16

Serridslev 

Kattesundet 

 

Skt. Nikolaj Kirke 

Figur 1 

Pontoppidan mente, at den ældste bosættelse lå ved Kattesundet. Dog var den ældste kirke 

ikke Skt. Clemens Kirken, men Skt. Nikolaj Kirke, som lå i det område, hvor købmændene 

bosatte sig. Herudover mente Pontoppidan, at Serridslev lå inden for søerne og uden for 

Nørregade. 

Der kommer til at gå over 100 år før de historiske kilder til Københavns 

historie atter bliver taget op til diskussion. Herefter følger en af de mest in- 

tense debatter om byen alder, oprindelse og udvikling kaldet historikerfej- 

den. 43 Debatten indledes af arkivar ved Københavns Rådstuearkiv, O. Niel- 

sen, i 1871. Nielsen havde et indgående kendskab til det skriftlige kildemate- 

riale grundet sit arbejde med udgivelsen af Københavns Diplomatarium indtil 

1728, der udkom i 8 bind mellem 1872 og 1887. Nielsen udgav to artikler 

om emnet i 1871 og 1874-76 i Danske Samlinger for Historie, Topografi, Personal- 

og Litteraturhistorie samt seks-bindsværket i 1877 kaldet Kjøbenhavns Historie og 

Beskrivelse. Nielsen konkluderer ud fra sine tolkninger af kilderne, at Absalon 

fik Havn før 1167, idet Kongen ville have ham til at bebygge holmene til 

landets forsvar. Nielsens hovedpåstand er, at Havns indbyggere primært var 

agerdyrkende og boede omkring Vor Frue Kirke, der var byens første sog- 

nekirke. Med tiden udviklede der sig et marked på stranden nedenfor denne 

agerdyrkende landsby. Herefter udviklede det nye kvarter sig omkring 

43 Indlæggene i fejden var kronologisk som følger: Nielsen 1870-71; Jørgensen 1872; Nielsen 

1874-76; Nielsen, 1877; Jørgensen 1878; Heise, 1880-81; Jørgensen 1881; Heise 1882 

17

Gammelbodehavn og Skt. Nikolaj Kirke. Byen og handelspladsen udviklede 

sig først efter, at Absalon byggede borgen på Slotsholmen. 44 Byen udviklede 

sig altså i en periode på 40 år fra kun at have haft en kirke og en ubetydelig 

handelsplads til at have en befæstning, flere kirker samt en vigtig, regional 

handelsplads. 

 

Vor Frue Kirke 

 


Figur 2 

O. Nielsen mener, at Havn var en agerdyrkende landsby omkring Vor Frue Kirke. Efter 

Absalon anlagde sin borg, blev der etableret et marked omkring pladsen ved Skt. Nikolaj 

Kirke. 

Efter Nielsens første indlæg blandede yderligere to historikere sig i debatten: 

A.D. Jørgensen og A. Heise. Assistent i Kongerigets Arkiv, Rentekammeraf- 

delingen Jørgensen skrev tre indlæg, som udkom i 1872, 1878 og 1881 og 

alle blev bragt i Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. Jørgensen mente, 

at der fandtes et jordskyldskvarter, som har ligget langs stranden. Dette kvar- 

ter er den ældste del af byen, og de, der boede der, betalte, indtil 1296, kun 

jordskyld til biskoppen. 45 Det hænger sammen med, at Jørgensen ikke troe- 

de, at Havn var hverken navnet på en by eller borg, da Absalon overtog den, 

men en planlagt bosættelse under Absalons tilsyn og beskyttelse. Et andet af 

Jørgensens hovedargumenter var, at Østergård var byens oprindelige midt- 

punkt, og at byen har udviklet sig herfra og langs stranden, som også er bag- 

grunden for jordskyldskvarter-teorien. Østergård var oprindeligt en befæstet 

udflyttergård fra Serridslev 46 , og den spillede ingen rolle i byens sikkerhed. 

44 Nielsen 1870-71, 299 

45 Jørgensen 1872, 259 

46 Serridslev er en landsby, som lå et ukendt sted uden for København og blev nedlagt i 

1523. Kilde: 

www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/K%C3%B8 

benhavns_historie/Serridslev 

18

Således mente Jørgensen, at Havn på Absalons tid har været en dobbelt be- 

byggelse. Nielsen var aldeles uenig med Jørgensen om et jordskyldskvarter, 

der havde tilhørt biskoppen, og argumenterede for, at den ældste by har haft 

sin oprindelse i området omkring Gammeltorv. 

Jordskyldskvarteret 

 


Østergård 

Figur 3 

A. D. Jørgensen mente, at han ud fra Roskildebiskoppens jordebog, kunne læse, at der var 

et særligt kvarter ”gaderne ved stranden”, der betalte jordskyld til biskoppen. Dette jordskyldsområde 

skulle derfor være det ældste Havn. Skt. Nikolaj Kirke var den ældste kirke i 

byen, og Østergård var en kongsgård og den tidligste befæstning i Havn. 

Heise, der var adjunkt ved Viborg Katedralskole, skrev i 1880-81 og 1882 to 

artikler om samme emne til Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie samt 

Historisk Tidsskrift. Han var enig med Nielsen i, at den ældste sognekirke er 

Vor Frue, og at der har ligget en landsby omkring denne, men også enig med 

Jørgensen i hans tese om jordskyldskvarteret. Heise mente, at det eneste, 

man på baggrund af de senere års stridligheder var kommet frem til af nyhe- 

der var, at Havn oprindeligt var en landsby, men man vidste ikke, hvorvidt 

byen først er udviklet efter Absalon. Han konstaterede, at der ikke fandtes 

noget bevis for, at Absalon grundlagde byen, men at Vor Frue Kirke bevise- 

ligt var til i Absalons tid, og at det var den kirke, der blev omtalt i 1193, som 

den eneste i Havn. 47 

47 Heise 1880-81, 490 

19

Vor Frue Kirke 

Jordskyldskvarteret 

Figur 4 

Heise mente, at Vor Frue Kirke var den første kirke i Havn og giver Jørgensen ret i, at der 

har eksisteret et jordskyldskvarter. 

I det nye århundrede blev diskussionen omkring byens alder, udseende og 

udvikling drejet hen på teorier underbygget af arkæologisk materiale og såle- 

des spillede amatørarkæologer en stor rolle, mens historikernes tolkninger og 

analyse gled i baggrunden. 

H. N. Rosenkjær og Ramsing undersøgte omkring århundredeskiftet 

Københavns topografiske og arkæologiske forhold ved at observere på an- 

lægsarbejder i indre by. Rosenkjær fik, som den første, etableret et samarbej- 

de med andre naturvidenskabelige discipliner, og det var de bemærkelses- 

værdige resultater fra disse, som blandt andet hjalp med at opbygge hans 

teser. Rosenkjær mente, at den ældste by, før Absalon, lå omkring gadekæret, 

som strakte sig fra Vestergade til den anden side af Studiestræde. 48 Ro- 

senkjær skrev, at det først var efter, at Absalon anlagde borgen, at Gammel 

Strand og kanalen fik betydning som havn. Den ældste kirke var Skt. Cle- 

mens Kirke, som han selv havde fundet rester fra under Frederiksberggade. 

Rosenkjær kom også med en interessant analyse af teglbrændingen i Køben- 

havn, som han mente Absalon indførte, og borgen på Slotsholmen skulle 

være den første teglbyggede bygning i byen. 49 Han taler også en smule om de 

teglfrie lag omkring gadekæret, som Ramsing senere byggede sin analyse på. 

48 Rosenkjær 1906, 3 

49 Ibid, 67 

20

Gadekæret 

 

Skt. Clemens Kirke 

Figur 5 

Rosenkjær mente, at den ældste by lå omkring gadekæret mellem Vestergade og Studiestræde. 

Den ældste kirke var den stavbyggede Skt. Clemens Kirke. 

I 1940 udgiver Ramsing det til dato mest omfangsrige værk om København 

nemlig Københavns Historie og Topografi i Middelalderen i 3 bind. Ramsing mener, 

at Havn lå placeret ved en vej, der allerede var kendt i bronzealderen som 

den store alfarevej, fra Roskilde til kysten, hvorfra overfarten til Skånemar- 

kederne er foregået. Ramsing mente desuden, at Havn er opstået på Ser- 

ridslevs overdrev, og derfor aldrig har været agerdyrket - sådan som de tidli- 

gere forfattere ellers blev enige om. 50 Havn er heller ikke opstået som et fi- 

skeleje, idet sådanne ikke kendes fra oldtiden. Den er opstået som en lille 

købstad på grund af de store sildeforekomster i sundet og sin funktion, som 

Roskildes udhavn. 51 Herudover var Havn tingsted for Støvnæs herred. Såle- 

des mente Ramsing, at navnet Havn stammer fra vikingetiden og henviser til 

en kongsgård beliggende ved Skt. Clemens Kirke. 

Ramsing arbejdede videre på Rosenkjærs tese om de teglfrie lag, som 

opsummeret betyder, at der i Absalontiden blev indført brændte mur- og 

tagsten, og at kulturlag uden rester fra tegl må være ældre end 1160’erne. 52 I 

ét område i byen forekommer der såkaldte teglfrie lag. 53 Dette teglfrie lag er i 

området indrammet af de nuværende gader og torve; Vestergade, Gammel- 

torv, Nytorv, Farvergade og Nørrevoldgade. Altså området omkring den 

50 Ramsing 1940 bd. I, 54 

51 Ibid, 77 

52 Ibid, 80 

53 Ramsing har for så vidt ret i, at tegl først slog an i Danmark i anden halvdel af 1100-tallet, 

men det er ikke ensbetydende med, at tegl optræder i kulturjorden umiddelbart herefter. 

Tegl var de næste par hundrede år et eksklusivt byggemateriale, som var forbeholdt gejstlige 

institutioner, adel og andre rigmænd. Kilde: Fabricius 1999, 179 

21

daværende Skt. Clemens Kirke. Ramsing adskiller sig således i udpræget grad 

fra de øvrige forfattere ved at mene, at hverken Skt. Nikolaj Kirke eller Vor 

Frue Kirke var de ældste sognekirker. Denne holdning var der ikke blevet 

argumenteret for siden Huitfeldt omkring 1600. Ramsing konkluderer på 

grundlag af muldet og de teglfrie lag, at byen blev anlagt omkring år 950. 54 

Centralt i Ramsing fremstilling er teorien om, at købstaden på Absalons tid 

blev omkranset af en møllegrav med to vandmøller. 


Kongsgård 

Clemensstaden 

Figur 6 

Ramsing mente, at den ældste by, Clemensstaden, lå inden for en møllegrav. Uden for graven 

lå byens ældste kirke og en kongsgård. 

Efter Ramsings værk forstummede diskussionen om Københavns topografi 

og udvikling for en tid på trods af indvendinger mod dens form og indhold. 

Disse bemærkninger kom især fra Københavns Bymuseums senere leder 

Christian Axel Jensen, som i 1942 skriver, at Ramsing formelt kunne ”virke 

nøgtern og tørt saglig, reelt har han en livlig videnskabelig fantasi. […] 

Fremstillingsmåden medfører stundom, at Hypoteserne for uskolede Læsere 

vil blive til kendsgærninger.” 55 Det var netop, hvad der skete. Ramsing blev i 

årtier den, man refererede til, og hans tolkninger danner i dag grundlaget for 

forståelsen af byens udvikling. Selv universitetshistorikeren Aksel E. Chri- 

stensen adopterer i 1948 i København fra boplads til storby fuldstændig Ramsings 

arkæologiske tolkninger og indarbejder dem i sin fremstilling af middelalder- 

byen. 56 Erik Kjersgaard skriver i 1980, at Ramsings ”fantasi ind imellem 

kunne løbe af med ham”, og at han ”stolede for meget på sagnagtige overle- 

54 Ramsing 1940 bd. I, 90 

55 Jensen 1942, 166-68 

56 Christensen 1948, 11 

22

veringer”. 57 På trods af denne karakteristik påvirker det tilsyneladende ikke 

Kjersgaards opfattelse af byens og borgens opståen og udvikling, som er en 

næsten fuldstændig kopi af Ramsings fremstilling fra 1940. Han køber dog 

ikke Ramsings placering af kongsgården ved Clemensstaden, men går tilbage 

til de ældre historikere, som mener, at Østergård er kongsgården. Han har 

dog ikke kunnet overse den kritik, som Frederiksen kom med i 1979 af be- 

fæstningsværket, og derfor er alle tegninger revideret ud fra dennes undersø- 

gelser, men altså ikke efterprøvet. 58 

Teorien om møllegraven blev endeligt aflivet af arkæolog Bi Skaarup, 

der ved udgravninger har kunnet konstatere, at der aldrig har strømmet vand 

i renden, men at det i stedet har været en voldgrav fra 1100-tallet og dermed 

den tidligste befæstning i Havn. 59 Det er siden blevet bevist, at halvkredsvol- 

den er endnu yngre. Arkæolog Stine Wozniak mener, at volden kan dateres 

til midten af 1000-tallet, hvilket giver helt nye perspektiver til byens tidlige 

historie. 60 

Hanne Fabricius påviste i 1997 handelsaktivitet inden for halvkreds- 

volden fra anden halvdel af 1000-tallet, men mener først, at området blev 

befæstet i 1100-tallet. 61 Hun mener endvidere, at Skt. Clemens Kirken først 

blev anlagt i 1160-1170’erne – altså efter at volden blev bygget rundt om 

halvkredsvolden. Fabricius kan ikke finde beviser for nogen vikingetidsbe- 

byggelse i nærheden af Østergård og mener derfor, at forestillingen om en 

dobbeltbebyggelse er ubegrundet. Hun argumenterer endvidere for, at over- 

dragelsen af byen først er sket efter kong Valdemars død i 1182. 62 

Tolkningen hos nutidens arkæologer er, at bebyggelsen opstod i det 

sene 1000-tal som en sæsonhandelsplads. Denne handelsplads udviklede sig 

imidlertid hurtigt og blev befæstet. Østergård har atter fået sin renæssance 

som en vikingetidsbebyggelse, og man arbejder stadig ud fra teorien om en 

57 Kjersgaard 1980 bd. 1, 29 

58 Frederiksen 1979, 23-36 

59 Skaarup 1999A, 90-98 

60 Wozniak 2009,48 

61 Fabricius 1999, 222 

62 Ibid, 223 

23

dobbeltbebyggelse idet de ældste begravelser på Skt. Clemens kirkes kirke- 

gård er blevet dateret til midten af 1000-tallet. 63 

 


Clemensstaden 

Østergård 

Figur 7 

Anno 2010 er arkæologernes opfattelse, at byen er opstået som en sæsonbetonet handelsplads. 

Byen har været todelt med Østergård i den ene ende, som er fra vikingetiden og en 

bebyggelse omkring Skt. Clemens Kirken. 

3.3 Forskning i byhistorie 

Byhistorie har gennem de seneste årtier holdt sit indtog på den danske 

forskningshimmel og afspejler en øget opmærksomhed og anerkendelse af 

byer som samfundsdannende. Indtil Projekt Middelalderbyen 64 omkring 1980 

havde det været svært for arkæologerne at forske i de ældste danske byer, og 

da de skriftlige kilder er så sparsomme, var det svært både at tale om byer og 

ikke mindst definere dem. 65 Byhistorien havde været præget af historikere og 

kunsthistorikere, som på baggrund af skriftlige kilder og stående bygninger 

skrev byernes historie. 66 I de øvrige europæiske lande havde byhistorien alle- 

rede før 1980’erne en lang tradition, og her havde man ingen problemer med 

at forske i den urbane kulturs opståen og udvikling som uafhængig af den 

europæiske middelalders afgrænsning, og man havde defineret en by. 67 Det 

skyldes, at mange af de Nordeuropæiske storbyer efter 2. verdenskrig skulle 

genopbygges, og derved opstod muligheden for store udgravninger, der gav 

ny viden om det tidligere urbane liv. Det er erfaringerne fra disse byunder- 

63 El-Sharnouby 2008, 148 

64 Projekt Middelalderbyen var et tværvidenskabeligt forskningsprojekt, som inkluderede 11 

middelalderlige danske købstæder. Formålet var at tilvejebringe ny og sikker viden om købstædernes 

oprindelse og topografiske udvikling gennem middelalderen. København blev 

desværre fravalgt som undersøgelsesobjekt, idet man vurderede, at det skriftlige kildemateriale 

var for omfattende til at kunne udredes indenfor projektets 4-årige løbetid. Kilde: Ti byer 

diskussionsoplæg til mødet på Skarrildhus. 

65 Christensen 2004, 13 

66 Schiørring 1993, 248 

67 Ennen 1979, 3 

24

søgelser, der blev grundlaget for udgravningsmetoden og teknikkerne i Dan- 

mark. 68 

I Sverige har man siden 1919 haft et byhistorisk institut, i USA og 

England fra begyndelsen 1960’erne, i Tyskland siden 1970’erne, mens Dan- 

mark fik sit første byhistoriske forskningscenter i 2001. 69 Forskningen fra 

udlandet indbefattede også Danmark og refererede til både skriftlige kilder 

såvel som arkæologiske udgravninger. Det skal selvfølgelig understreges, at 

der med tiden er kommet flere udgravninger af de danske byer, som for- 

skerne kan bygge deres teser omkring, men det kan næppe påstås, at by- 

forskning har været umulig i Danmark før Projekt Middelalderbyen. 

Byhistorie som faghistorisk disciplin har, uden for Danmarks grænser, 

været etableret i mange år. I England blev især Leicester University, med H.J. 

Dyos 70 som frontfigur, toneangivende for den nye forskningsretning. Herfra 

udgives også det førende europæiske tidsskrift Urban History. Fokus for den 

britiske byhistorie går især mod kulturgeografi og det økonomiske aspekt 

med infrastruktur, transport og byplanlægning som omdrejningspunktet for 

urbaniseringen. 71 For den britiske forskning er det selve byen, der er central - 

ikke begivenheder eller sociale og kulturelle fænomener, som har fundet sted 

i byen. Byen er i det britiske perspektiv et nærmest selvstændigt væsen, der 

øver indflydelse på sociale, politiske og kulturelle fænomener i byen. 72 Den 

britiske byhistorie benytter ikke arkæologien i nogen særlig grad, idet den har 

sit eget felt med egen metode og teori kaldet urban archaeology. Et andet træk 

ved den britiske forskning er netop, at den er centreret omkring 1800-tallets 

industrielle byer og ikke beskæftiger sig særligt med tiden, hvor der er en 

begrænset mængde skriftligt materiale. 73 

I Tyskland herskede imidlertid en tradition for forfatnings- og retshi- 

storie samt retstopografi, som blev ledet af H. Planitz 74 , E. Ennen 75 og F. 

68 Schiørring 1993, 248; Liebgott 1989, 215 

69 Henningsen 2007, 55 

70 Dyos 1968 

71 Clark 2000, 16-22 


73 Rodger 1993, 5-9 

74 Planitz 1965 

75 Ennen 1979 

25

Rörig. 76 Rörig gjorde sig især bemærket ved at lægge vægten på den økono- 

miske og kulturelle rolle, som byerne og borgerne spillede. 77 

Traditionen i Skandinavien er langt mere empirisk og bygger mere på 

en traditionel byhistorie, der ikke er særlig komparativ. Den danske byhisto- 

rie er ”stærkt orienteret mod økonomisk- og kulturgeografisk strukturhisto- 

rie, mens f.eks. byernes social- og kulturhistorie er stærkt nedtonet”, skriver 

Peter Henningsen. 78 

I dette speciale er vægten lagt på de skandinaviske forskere, der de 

seneste år har udgivet de omtalte empiriske, tematiske undersøgelser, som vil 

være af stor betydning for dette arbejde. Materialet vil blive brugt kompara- 

tivt og holdt op imod resultaterne af mine analyser af det københavnske 

materiale. Det vil især blive Peter Carellis forskning omkring befæstninger, 

Jens Ulriksen, Helen Clarke, Björn Ambrosiani og Lars Ersgårds om den 

Skandinaviske urbanisering og udviklingstrækkene ved de tidligste byer, Eb- 

be Nyborg om kirketopografi samt Barbara Crawford om Skt. Clemens kir- 

ker i Danmark. 

76 Isenmann 1988, 11 

77 Rörig 1959 


26

Kapitel 4 – Havn i det skriftlige kildemateriale 


I det følgende vil de vigtigste skriftlige kilder fra perioden blive behandlet, 

men som tidligere omtalt er antallet meget begrænset. Det har betydet, at de 

få kilder, der findes er blevet underkastet en del prøvelser og er blevet tillagt 

forskellige betydninger alt efter forfatterens overordnede teori om byen op- 

rindelse og udvikling. Formålet med kapitlet vil være at viske tavlen ren for 

tidligere tolkninger, betydninger og sandheder og forsøge at give en for- 

domsfri fremstilling af, hvad kilderne faktisk siger. Denne fremstilling og 

samtidige analyse er essentiel for at kunne behandle Københavns historie, og 

specielt for at sætte det arkæologiske materiale i perspektiv. 

4.2 Skriftlige kilder til Havns historie 

Centrale begivenheder i Københavns tidlige historie er omgæret af en vis 

mystik og har gennem tiden fyldt meget i de historiske beretninger om byen. 

Flere historikere er af den mening, at biskop Absalon fik borgen og byen 

Havn tillige med en del andre landsbyer i herredet 79 , i gave af kong Valdemar 

den Store på et tidspunkt mellem 1158 til efter 1181. 80 Det præcise år for 

denne såkaldte Valdemarsgave er ukendt. Det samme gælder indholdet og 

eksistensen af selve gavebrevet, der sandsynligvis måtte have fulgt en sådan 

overdragelse. Den eneste overleverede kilde til gaven og dens indhold, findes 

i form af flere stadfæstelsesbreve fra paven stilet til Absalon fra årene efter 

kongen død. Absalon modtog den første stadfæstelse fra paven 1186 81 og 

igen fra nye paver i 1193 og 1198. 82 Vi ved, at der har været et fjerde og fem- 

te brev mellem 1187 og 1191 samt et i 1192, som ikke eksisterer længere. 83 

Det må formodes, at Absalon selv må have skrevet og bedt pavestolen om 

en stadfæstelse, både da han selv aftrådte som biskop i Roskilde og hver 

gang der kom en ny pave. Det vurderes derfor, at Absalons korrespondance 

79 Der nævnes: Utterslev, Serridslev, Solbjerg, Vanløse, Vigerslev, Valby, Brønshøj, Emdrup, 

Gentofte, Bagsværd, Virum, Høsterkøb, Rødovre, Tårnby, Nærum 

80 Ramsing 1940 bd. 1, 93; Fabricius 1999, 223 

81 KD I, nr. 1 

82 Ibid, nr. 3; Ibid, nr. 5 

83 Nielsen 2000, 106, 109. En sådan serie af breve er ikke unik, mener Nielsen, og han kender 

til lignende tilfælde. Kilde: Nielsen 2000, 109f; DD 1:2, nr. 189; DD 1:3, nr. 91 

27

med paverne havde et dobbelt formål. For det første skulle det sikre Roskil- 

debispestolen godset i hele dets omfang. Det vil sige med alle tilliggender. 

Herudover ville Absalon have stadfæstet sin egen uhindrede ejendomsret 

over besiddelserne, så længe han levede. Efter hans død skulle besiddelserne 

overdrages til bispestolen i Roskilde. Således sikrede Absalon sig, at alle sid- 

dende paver havde stadfæstet Roskildebiskoppens ret til Havn til enhver tid. 

Hvorvidt han har haft ret til at overdrage besiddelserne til kirken er 

tvivlsom og fraværet af et gavebrev er med til at underbygge teorien om, at 

det muligvis aldrig har eksisteret. Historiker Herluf Nielsen så serien af stad- 

fæstelsesbreve, som Absalons sikkerhed for sine privilegier, som var forudsat 

hans gode samarbejde med kongen. Historikeren Karl-Erik Frandsen og 

arkæologen Axel Christophersen foreslår et andet formål med denne række 

af stadfæstelsesbreve – nemlig, at der aldrig havde været en egentlig Valde- 

marsgave, men blot en forlening til Absalon, mens han levede. 84 Hvis gave- 

brevet er forsvundet allerede i samtiden, synes det mærkværdigt, at Absalon 

ikke har søgt at få en bekræftelse på gaven fra den nye kongen, som han vel 

og mærke kendte særdeles godt. I stedet fik Absalon adskillige stadfæstelser 

på sit gods fra paven samt bekræftelser på overdragelsen af det til Roskilde- 

bispestolen efter hans død, men altså intet forsøg på at skaffe et nyt gave- 

brev, der muligvis havde gjort al korrespondancen til paven overflødig. Det 

konkluderes derfor her, at Absalon faktisk kun fik godset i forlening, og 

udnyttede sin situation som den afdøde kongesøns formynder til at sikre 

bispestolen godset til evig tid. 

Det første stadfæstelsesbrev bekræfter, at kong Valdemar har givet 

Absalon ”Castrum de Hafn” og ”uidelicet uillam ipsam de Hafn”. 85 I det 

andet og tredje stadfæstelsesbrev nævnes Havns kirke, Brønshøj kirke og 

Amager kirke, som Absalon lagde til borgen i Havn, og som han må beholde 

sin levetid ud. Stadfæstelsesbrevene har nogenlunde samme ordlyd, men i 

1193 86 og 1198 87 sender paverne yderligere et brev, hvor der henholdsvis 

84 Frandsen 1996, 195; Christophersen 1986, 18 

85 KD I, nr. 1 

86 Ibid, nr. 2 

87 Ibid, nr. 4 

28

står, at ingen Roskildebiskop må afhænde sig borgen i Havn 88 , og at Absalon 

skal overdrage bispestolen i Roskilde godset efter sin død. I et forsøg på at få 

de omtalte dokumenter til at fortælle mere om byens udseende og udvikling i 

1100-tallet har historikere og latinkyndige analyseret på brugen af ”Castrum 

de Hafn” og ”uillam illam(ipsam) de Hafn” i dokumenterne. 89 Konklusionen 

har været, at ”Castrum de Hafn” kan oversættes med borgen Havn og ikke 

befæstet by, mens ”uillam illam(ipsam) de Hafn” kan må henvise til en land- 

ejendom. 90 

En anden interessant og meget omdiskuteret kilde til Københavns 

tidlige historie, er historieskriveren Saxos værk Gesta Danorum om danernes 

bedrifter, heriblandt også Absalons. Saxo nævner første gang byen i 1167 og 

kalder den Mercatorum portus (købmændenes havn). 91 Han skriver, at Absa- 

lon i 1167 lod opføre en nouo castelli (ny borg) på insulam maritimam 

(Sund/Strandholmen), hvilket har betydet, at Absalon hos mange tidligere 

forfattere er blevet udråbt som byens grundlægger. 92 Tekststedet har også 

været meget centralt i diskussionen om, hvorvidt Absalon fik byen eller kun 

borgen, om han overtog en borg eller selv byggede en op fra grunden, om 

han fik byen/borgen i gave før eller efter byggeriet, og hvorvidt Østergård 

var den borg, han fik. 93 Diskussionen har været interessant og budene man- 

ge. Saxo skal ikke bruges som en førstehåndskilde, men essensen i hans for- 

tælling skal trækkes ud og analyseres som den andenhåndskilde den er. Det 

eneste Saxo ren faktisk påstår er, at Absalon byggede en ny borg på Slots- 

holmen og det er den essens, der skal bruges i den videre analyse. Vi kan 

ikke ud fra teksten tolke, om der skulle have ligget en tidligere befæstning, og 

hvor stor byen var, da han overtog den. Saxo kalder herudover byen for 

henholdsvis Absalonicæ vicus 94 og Absalonica urbis 95 forskellige steder i 

beretningen, hvilket mange forfattere har hæftet sig ved. Denne forskel i 

benævnelse har bevirket, at mange har ment, at anlæggelsen af Absalons 

88 KD I, nr. 2, 3 

89 Nielsen 1877, 26; Jørgensen 1878, 293; Heise 1880-81, 517 

90 Venligst meddelt af Karsten Friis-Jensen; Niermeyer 1976, 1101f(villa); Andersson 1971, 

25f 

91 Saxo Grammaticus bd. 2, 338 (14.34.6) 

92 Ibid, 340 (14.35.1) 

93 Se mere om historikerfejden i kapitel 3 


95 Ibid, 338 (14.49.4) 

29

org på Slotsholmen, og dermed befæstningen af selve købstaden, er sket 

mellem Saxos brug af de to benævnelser. Herudover er der blevet teoretise- 

ret en del over Saxos brug af vicus og urbs, som er blevet analyseret til at 

betyde henholdsvis landsby og befæstet købstad. 96 Byen skulle, imellem bru- 

gen af disse to benævnelser, have udviklet sig fra en landsby til en befæstet 

købstad. Det er alt andet lige en utrolig vægt at tillægge en historieskriver 

som Saxos ordbrug, som er kendt for, at have valgt ord for at de skal være 

prangende og have brugt dem til at skabe en god rytme i sproget. 97 Saxo 

bruger de to benævnelser i flæng, og der er intet, der taler for, at valget af 

dem skulle indikere noget om byens udviklingsstadier. Et tredje sted beretter 

Saxo om, at Absalon hentede sten til sin kastemaskine for at kunne forsvare 

sin nye borg ved negotiatorum portu (storkøbmændenes havn). 98 

Om Københavns kirkelige forhold kendes et interessant udateret tien- 

debrev, som er skrevet af Absalon og adresseret til Havns sognebørn. Ud fra 

brevet forstås det, at der i Havn, på dokumentets oprindelsestidspunkt, kun 

var en kirke, og dokumentet omhandler fordelingen af tiendenet. Originalen 

eksister ikke længere, men findes gengivet fra en kopi af en kopi, som blev 

brugt i en retssag i 1473 angående tiendefordelingen i København. 99 Af do- 

kumentet fremgår det, at Absalon skrev dette brev på foranledning af præ- 

sten Eskil, som er identificeret i både Absalons testamente 100 og Vor Frues 

Sjælemessebog. 101 En nutidig oversættelse af afskriften af dokumentet viser, 

at der står, at Absalon på foranledning af Eskil overdrog sit bispetiende til 

Vor Frue kirkes konstruktion og udsmykning. 102 Til forståelsen af tiendefor- 

holdene skal det tilføjes, at der i 1171 skete en tredeling af tiendet, som be- 

tød at henholdsvis præsten, biskoppen og kirken hver fik en tredjedel. 103 

Problemet med tolkningerne af dette dokument er, viser nærværende 

analyse, at dokumentet af alle tidligere forfattere er blevet fejloversat og 

dermed fejltolket. Dokumentet er tidligere blevet oversat således, at den 

96 Nielsen 1870-71, 293; Jørgensen 1878, 276f; Heise 1880-81, 505 

97 Venligst meddelt af Karsten Friis-Jensen 


99 KD IV, nr. 125 

100 DRB 1:4., nr. 32 

101 KD II, nr. 1, 12 

102 KD IV, nr. 1 

103 Sjællandske Kirkelov kap. 12, § 20 

30

tredjedel af tiendet, som normalvis gik til kirkens vedligeholdelse, nu gik til 

opførelse og udsmykningen af Vor Frue Kirke, hvilket betød at den gamle 

kirke fik lov til at forfalde. Således ligger forskellen i, om Absalon gav sit 

bispetiende, eller om den eksisterende kirke gav sit vedligeholdelsestiende til 

Vor Frue kirke. Grunden til denne fejltolkning, der har så stor betydning for 

tolkningen af Absalons rolle i byens udvikling, er en fejl i resumeerne både i 

DD, KD og DRB. I KD skrev Oluf Nielsen neutralt om dokumentet: ”Er- 

kebiskop Absalons Stadfæstelse paa Frue Kirkes Tiende” 104 , men i sine artik- 

ler og bogen Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse fremgår det tydeligt, at 

Nielsen oversatte dokumentet således, at sognebørnene gav kirkens tiende til 

Vor Frue kirke. Nielsen løste imidlertid uoverensstemmelserne i sin teori ved 

at mene, at dokumentet beviste, at Vor Frue var den eneste og ældste kirke i 

Havn. 105 I DD står der i resumeet: 

”Ærkebiskop Absalon af Lund meddeler sogneboerne i Havn, 

at han godkender den mellem dem og deres præst Eskil trufne 

aftale om henlæggelse af tredjedelen af deres korntiende til 

Vor Frue kirkes opførelse.” 106 

I DRB, er resumeet fuldstændig magen til det fra DD og selve oversættelsen 

af den interessante sætning i diplomet lyder således: 

”Vi har ved indberetning fra Eders åndelige fader og hyrde, 

nemlig Eskil, forstået, at I alle […] har overdraget en tredjedel 

af Eders tiende i korn til Vor Frue kirke til Opførelse og udsmykning 

af Gudshus.” 107 

Både fejlene i resumeerne i DD og KD samt i oversættelsen i DRB har be- 

tydet, at det ikke fremgår, at Absalon gav sit eget korntiende til opførelsen af 

Vor Frue kirke. Dog kan fejloversættelser i DD, KD og DRB ikke have væ- 

ret årsagen til, at historikerne i fejden brugte dokumentet fejlagtigt, og at det 

dermed vildledte dem. Da historikerfejden begyndte i 1870’erne, havde de 

nemlig ingen af de omtale diplomatarier til rådighed og fejltolkningen har 

derfor betydet, at de har diskuteret, hvad overgivelsen af tiendet kan fortælle 

om antallet af kirker i byen, samt om der lå en Vor Frue kirke i byen i forve- 

104 KD I, nr. 1 

105 Nielsen 1877, 147 

106 DD 1:3, nr. 180 

107 DRB 1:3, nr. 180 

31

jen, og om tiendet gik til udbygningen af denne. Til gengæld havde de Rør- 

dams Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen, hvor dokumentet fandtes 

afskrevet, og det ses, at Nielsen ligger helt op ad Rørdams tolkning. Histori- 

kerne fra fejden havde hæftet sig ved, at biskop Peder Sunesøn i Vor Frue 

Kirkes sjælemessebog nævnes som Vor Frue kirkes ”fundator” og kannik- 

kernes ”institutor”. 108 Således er der blevet spundet store teorier omkring 

magtforholdet mellem Absalon og hans efterfølger samt antallet af kirker i 

Havn til forskellige tider. 109 Det kan dog med den nye oversættelse af brevet 

konkluderes, at Absalon personligt tog initiativet og grundlagde byggefon- 

den, men hvorvidt byggeriet rent fysik gik i gang mens han levede vides ikke. 

Tvetydigheden kan derfor skyldes, at der skelnes mellem, hvem der tog initi- 

ativet, og hvem der tog det første spadestik. Argumentet for, at Absalon 

skænkede sit tiende til Vor Frue kirke kan yderligere bestyrkes af et doku- 

ment fra 1375-89 over biskoppens indtægter, hvoraf det tydeligt fremgår, at 

de efterfølgende Roskildebiskopper heller ikke har modtaget tiende fra bor- 

gerne i Havn. 110 Dateringen af brevet og dermed opstarten af byggefonden 

må derfor ligge før Absalons død i 1201 og efter stadfæstelsesbrevet fra 

1193, der skriver, at Havn i 1191 kun havde én kirke. 111 Dokumentet er hidtil 

i alle diplomatarierne blevet dateret til 1177-1201, idet Absalon blev ærkebi- 

skop i 1177, som brevet henviser til. Men da det af brevet tydelig fremgår, at 

der bliver talt til sognebørnene som en samlet gruppe, og at den ikke høre 

under en kirke, må byen som udgangspunkt kun have en kirke - sådan som 

stadfæstelsesbrevet fra 1193 beretter – og derved en datering som hedder 

1191-1201. 

Det skal i denne sammenhæng understreges, at dokumentet er behæf- 

tet med en del usikkerhed, idet det ikke findes i original, men kun findes som 

kopi i en optegnelse af 5. oktober 1473 og udelukkende er dateret ud fra 

indholdet. Der er dog et ord som springer i øjnene og som kunne indikere, 

at brevet er forfattet efter 1201 – ja endog efter 1215. Det stiledes nemlig til 

sognebørnene i Havn. Sognegrænserne blev først lagt fast i 1215, og derfor 

108 KD II, nr. 1, s. 17 

109 Rørdam 1859-63, 11f; Nielsen 1870-71, 294; Jørgensen 1878, 272f; Heise 1882, 246f 

110 KD I, nr. 76 

111 Ibid, nr. 2, 3 

32

vil benævnelsen i brevet sandsynligvis ikke være almindelig sprogbrug så 

mange år før. 112 Det kunne tyde på, at brevet er fabrikeret efter Absalons 

død og eventuelt efter dokumentet er forsvundet eller i forbindelse med 

retssagen i 1473. Der argumenteres i retssagen for, at Skt. Clemens kirke 

aldrig har doneret deres kirketiende til Vor Frue kirke, og sagen ender da 

også med, at Skt. Clemens Kirke får lov til at beholde sit kirketiende. 113 

Havn er også nævnt i en række krøniker og sagaer. I Snorre Sturlasons 

Kongesagaer berettes det, at Knud den Store efter slaget ved Helgeå i 1026 

lagde sin hær i Øresund, ved Sjælland og ved Skåne. Herefter skulle han have 

reddet til Roskilde dagen efter. Selvom Havn ikke nævnes direkte hos Sturla- 

son, var stedet den bedste naturhavn i området, og det kunne derfor tænkes, 

at Knud var gået i land her og taget til Roskilde herfra. Havn omtales langt 

mere sikkert 17 år senere i Knytlingesagaen, da Svend Estridsøn efter kampe 

med Magnus den Gode i 1043, går i land her. 114 Knytlingesagaen menes dog, 

at være nedfældet i midten af 1200-tallet og brugen af navnet Havn skal der- 

for nærmere ses som et udtryk for samtidens betegnelse. 

112 Foreville 1970, 245 

113 KD IV, nr. 125 

114 Albeck 1946, 183 

33

Kapitel 5 - Havns topografi og arkæologiske iagttagelser 


Det følgende kapitel vil give et overblik over Københavns topografi, der på 

mange måder har præget byens udvikling. Herudover vil kapitlet behandle de 

tidligste tegn på menneskelig aktivitet i det behandlede område samt give en 

analyse af det arkæologiske materiale inddelt i områder, der nogenlunde sva- 

rer til bebyggelsens udviklingsetaper. Formålet med kapitlet er at underbygge 

og videreudvikle analysen af det skriftlige materiale og fundere den på så 

bredt et grundlag som muligt. Forståelsen af Havns tidlige historie og udvik- 

ling kan ikke læses ud af de skriftlige kilder, men må nødvendigvis bygge på 

al den viden, der kan samles om både topografi, terræn, undergrund, indhold 

af kulturjord samt skriftlige kilder. Kun herigennem vil det kunne lade sig 

gøre at lave den omfattende analyse og nytolkning af Havns oprindelse, som 

der i høj grad er brug for. 

5.2 Havns pre-middelalderlige topografi, terræn og undergrund 

Terrænet var domineret af strandenge med høj rørsump, men i takt med 

bebyggelsens udvikling til en mere permanent karakter, blev arealerne umid- 

delbart rundt om bebyggelsen benyttet til græssende kvæg. 115 Det fik betyd- 

ning for bevoksningen, der med årene ændrede karakter. Området, hvor 

Havn blev grundlagt, var en naturlig bugtning, som lå i læ af Amager samt de 

mindre holme Slotsholmen, Skarnholmene og Bremerholm. Småsøer, kana- 

ler, mose- og engarealer er blevet dækket af det ophobede affald fra hus- 

holdning, husdyr og produktion, der flere steder er op til 5 meter tykt. Op- 

fyldningen begyndte allerede i 1000-tallet og fortsatte i skiftende tempi indtil 

1600- og 1700-tallet, hvor arealet fra Nyhavn til Frederiksstaden blev gjort 

byggemodent ved opfyldning. 

115 Københavns Bymuseums udgravnings nummerering (KBM) 3621 

34

Figur 8 

Foto, der viser den oprindelige vegetation i københavnsområdet, før det blev bebygget og 

udnyttet til græsning. Foto: Københavns Bymuseum 1986 

Figur 9 

Foto af en strandeng, som den kom til at se ud efter nogle års græsning. Det er denne type 

eng, der blev fundet spor af ved Lille Kirkestræde. Se bilag 10 for en uddybning. Foto: Annine 

Moltsen 1993 

De tykkeste kulturlag findes ved Gammeltorv og i nordvestlig og vestlig 

retning. 116 Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at de tykkeste kulturlag 

ikke nødvendigvis er ensbetydende med den ældste bebyggelse. Kulturlage- 

116 Christophersen 1986, 69 

35

nes tykkelse skyldes snarere en blanding af det eksisterende terræn og aktivi- 

teten i området. Holme og små fjorde er blevet udjævnet og opfyldt, og byen 

har bredt sig langt ud over den oprindelige kystlinie. Arkæologerne mener, at 

den ældste del af bebyggelsen blev grundlagt, hvor strandengsbæltet sand- 

synligvis var smallest og dermed knap så sumpet. 117 Fra engområdet langs 

kysten hævede terrænet sig ni meter over havniveau ved krydset af de nuvæ- 

rende gader Nørrevoldgade og Nørregade, blot få hundrede meter fra 

strandkanten. 

Der har gennem tiden været en del diskussion omkring strandliniens 

forløb, og der er kommet flere bud på det. 118 Overgangen mellem strand og 

kyst er påtruffet arkæologisk flere steder, og det er mellem disse punkter, 

man tegner strandens forløb. Arkæolog Bi Skaarup foreslår, at grunden til 

den egentlige opfyldning af stranden snarere skyldtes problemer med vand- 

standen og oversvømmelser end forarbejdet til et egentligt havneanlæg. Det 

vurderes da også her som grunden, indtil behovet for et regulært havneanlæg 

for alvor opstår i høj- og senmiddelalderen. 119 

Københavns nære topografi, herunder undergrund, væksthorisont og 

fyldlag, blev registeret af Ramsing og Rosenkjær i begyndelsen af 1900-tallet 

ved opmålinger i forbindelse med anlægsprojekter. Ramsing udgav i 1940 en 

komplet beskrivelse af topografien på baggrund af Rosenkjærs og sine egne 

iagttagelser. 120 Der findes intet andet kortmateriale, hvori Københavns op- 

rindelige terræn er forsøgt genskabt, så det nærværende kort er det eneste 

forsøg, udover moderne kort med nutidens højdekurver. Ramsings slutnin- 

ger er gennem årene blevet beskyldt for at være utroværdige og for fantasi- 

fulde, men hans opmålinger og registreringer er altid blevet bedømt som 

værende pålidelige. Det topografiske kort vil derfor blive brugt som en kilde 

til information om det oprindelige terræn, fra tiden da den første permanen- 

te bosættelse fandt sted, og før kulturlagene voksede som resultat af menne- 

skelig aktivitet. Kortet viser, at der har ligget et lavt bakkedrag i kote 6-9, 

som er løbet fra Vor Frue kirke til udkanten af botanisk have udenfor den 

117 Skaarup 1999B, 74 

118 Se et kort som viser den nyeste tolkning af strandlinien på bilag 8 

119 Skaarup 1999B, 74 

120 Se det topografiske kort i bilag 9 

36

højmiddelalderlige vold. På alle sider af dette bakkedrag faldt terrænet jævnt. 

Strandengen, kote 0-1, var bredest ved Gammel Strand med 175 m og afta- 

gende mod øst og vest, således at den fra Rådhusstræde og Skt. Nikolaj kirke 

har været omkring 100 m bred. I området omkring Frederiksberggade, Mik- 

kel Bryggersgade, Kattesundet, Farvergade steg terrænet fra kote 1-5 på blot 

200 m. Området er derfor det højeste sted så tæt ved naturhavnen. Området 

øst for Gammel Torv/Nytorv er kendetegnet ved at have den bredeste 

strandeng, men også ved at ligge ved den dybeste sejlrende. Terrænet vest 

for Vimmelskaftet i kote 2 steg jævnt til det højeste sted, kote 9, inden for 

den højmiddelalderlige vold. Området øst for Amagertorv/ Højbro Plads 

steg relativt hurtigt til kote 1, men derefter kom der et bredt stykke eng på 

350 m i kote 2 indtil terrænet omkring Gammel Mønt stiger til kote 3, og 

derfra langsomt til kote 6 ved den højmiddelalderlige volds nordøstlige hjør- 

ne. 

5.3 Tidligste tegn på mennesker i Havn 

De første spor på menneskelig aktivitet i områderne, hvor København ligger 

i dag, kan spores tilbage til kongemosetiden, en af de sidste perioder i jæger- 

stenalderen, for ca. 6000 år siden. Menneskene, der beboede området, levede 

af fiskeri og jagt, dog ikke på landområderne som vi i dag betragter som Kø- 

benhavn. Bopladserne var ikke stationære men sæsonpræget, og der er intet 

der tyder på, at der i Københavnsområdet har været en kontinuerlig bebyg- 

gelsesaktivitet før den sene vikingetid. 121 Landskabet var i denne periode, på 

Sjælland såvel i resten af Nordeuropa, prægede af den sidste istid, som slut- 

tede omkring 12.000 f.kr. Det betød, at vandstanden var lavere end i dag og 

kystlinien dermed forløb anderledes. Man fandt således i slutningen af 1800- 

tallet fund fra kongemosetiden i den nye frihavn. Udover disse fund blev der 

gjort fund fra ertebølletiden, ca. 5000-4000 f.kr., ved Strøget og i Sydhavnen. 

På Nytorv er der tillige fundet rester af en boplads fra ældre stenalder, 8900- 

3900 f.kr., og ved Mikkel Bryggersgade fra yngre stenalder, 3900-1800 

f.kr.. 122 

121 KBM 3621 

122 Christophersen 1985, 13ff 

37

5.4 Analyse af det arkæologiske materiale 

I det følgende afsnit arbejdes der med en områdeinddeling, som er vist på 

kortet nedenfor. Inddelingen følger to af de middelalderlige ”hovedgader”, 

Nørregade og Bjørnebrogade, som nogenlunde svarer til de nutidige gader 

Nørregade, Rådhusstræde samt Suhmsgade, Pilestræde og strækningen mel- 

lem Amagertorv og Højbro Plads. Ved følgende opdeling vil byen, indenfor 

den højmiddelalderlige vold, blive delt i tre tilnærmelsesvis lige store områ- 

der. Herudover illustrerer områdeinddelingen nogenlunde de analytiske zo- 

ner, der vil blive refereret til for at beskrive byens udviklings- og aktivitets- 

områder. Det arkæologiske materiale er meget omfangsrigt, og derfor er kun 

en konklusion fra hvert område medtaget i det følgende. Som bilag findes en 

mere detaljeret beskrivelse af de udgravninger, som analysen bygger på. 123 

Figur 10 

Figuren viser de områder analysen er opdelt i. Kortet viser det formodet middelalderlige 

gadenet anno 1300. Se en forstørret udgave i bilag 12, 13 og 15 med nutidige gadenavne. 

123 Se en mere detaljeret udredning i bilag 10 

38

5.4.1 Område 1: Fra Vestervoldgade til Nørregade/Rådhusstræde 

124 

Område 1 omfatter den halvkredsvold 125 , der øjensynligt skulle omkranse 

den tidligste bebyggelse i Havn. Meget af materialet herfra er sporadisk og 

udateret og giver derfor ikke klare vidnesbyrd om karakteren af bebyggelsen 

eller af det førte erhverv i tidlig middelalder. Indenfor volden er der ikke 

udgravet i større sammenhæng, og der findes derfor ikke meget materiale, 

som kan fortælle om det levede liv her kontra uden for volden. Indenfor 

volden er der kun fundet lergulve og ingen større konstruktioner. Makrofos- 

silanalyser har afsløret, at kulturlagene indenfor volden indeholder græsser, 

som hører til på en vild strandeng og ikke er blevet holdt nede af græssende 

husdyr, sådan som tilfældet er udenfor volden. Den vilde strandeng indenfor 

voldene er blevet overlejret og forseglet af en bebyggelse, som er karakterise- 

ret ved lerklinede gulve. Hvorvidt dette er tegn på boder eller en egentlig 

bebyggelse er ikke muligt med sikkerhed at afgøre. 

Det interessante i dette område er ligeledes, at der på Gammel Torv 

og Nytorv har været læderværksteder samt græsningsareal. Herudover er der 

lergulve under volden, hvilket tyder på, at der har været bebyggelse her før 

vold og grav blev anlagt i anden halvdel af 1000-tallet. I forlængelse af denne 

sene vikingetids-/tidlig højmiddelalderaktivitet er der nord for halvkredsvol- 

den fundet kulturlag fra 1000-tallet. Ved den nutidige bispegård, beliggende i 

den sydlige del af Nørregade, er der tillige dateringer fra tidlig middelalder. 

Fundet af begravelser fra Skt. Clemens kirkes kirkegård med armstil- 

ling A samt et møntsmykke betyder endvidere, at aktivitetsperioden med 

forholdsvis stor sikkerhed kan dateres til anden halvdel af 1000-tallet. Her- 

udover viser udgravninger, at der sandsynligvis har ligget to kirker med en 

svag afvigelse i orienteringen, idet de ældre og yngre begravelser ikke havde 

helt samme retning. 

Der er enkelte steder både udenfor og indenfor volden fundet fiskeaf- 

fald i middelalderlige lag. Dog er mængderne overraskende små og står der- 

124 Afsnittet bygger på følgende gravninger: Fabricius 1999, 64ff, 101ff; KBM 2352, 3535, 

3621, 453; Kieffer-Olsen 1993, s. 73ff; Ramsing 1907-8, 428f; Ramsing 1909-10, 492; 

app.6.1.8; Ramsing 1909-10, 501; Ramsing 1940 bd. I, 77ff; Ramsing 1940 bd. III, 47ff; 

Sognebeskrivelsesnummer(SB) 75, 81, 105, 589; Skaarup 1999A, 90ff 

125 Halvkredsvoldens forløb og historie vil blive diskuteret nærmere i afsnit 6.5. Se også 

bilag 11 for dens placering. 

39

for i nogen grad i modsætning til de skriftlige kilders beskrivelse af fangst og 

handel især med sild. Det manglende fiskeaffald behøver ikke nødvendigvis 

at betyde, at der ikke har foregået handel og forarbejdning af fisk. 126 Beva- 

ringsforholdene er i denne sammenhæng essentielle for analysen, idet det 

kræver specielle jordbundsforhold at kunne erkende fiskeaffald arkæolo- 

gisk. 127 Langs den gamle kystlinie i område 1 er der fundet en del bolværk, 

som desværre er udateret, men som, ud fra andre sammenhænge, menes at 

være opført i 1300-1400-tallet. 

Der er fundet Østersøkeramik fra 1000-tallet to steder i område 1, 

hvilket også indikerer, at byens tidligste bebyggelse har været her. 128 Der 

findes herudover kun meget få fund af importkeramik fra andre områder, 

som traditionelt er kendt for eksport. Det kan indikere, at København i tidlig 

middelalder ikke har efterspurgt den slags varer, men måske i højere grad 

luksusartikler, der ikke har sat sig tydelige spor i kulturlagene. Groft sagt er 

den eneste handlede varer, der har efterladt sig spor, forarbejdningen af sild 

og andre fiskearter, læder samt kvæg. 

Grunden til det næsten totale fravær af fund indenfor halvkredsvolden 

skyldes i høj grad også arkæologernes muligheder for udgravninger her kon- 

tra udenfor volden. Udenfor volden er store sammenhængende områder 

blevet udgravet, mens der ikke i nyere tid er blevet foretaget større udgrav- 

ninger indenfor halvkredsvolden, der kan nuancere billedet. 129 

5.4.2 Område 2: Fra Nørregade/Rådhusstræde til Amager Torv 130 

Område 2, nordøst for det ældste aktivitetsområde, er kendetegnet ved en 

fladbundet kyst- og sandstrækning, som er blevet opfyldt i 1000-1200-tallet 

og atter langs stranden i 1400-tallet. Undersøgelserne tyder på, at området 

har ligget ubebygget hen indtil 1200-tallet, og har indtil da været brugt til 

græsning. Dateringen af fund som brønde, gulve, fundamenter og affald 

126 Ulriksen 1998, 185; Clarke 1993, 138ff 

127 I afsnit 6.3 vil forholdene omkring fiskeaffaldet blive nærmere diskuteret 

128 Østersøkeramik er en fællesbetegnelse for lertøj, som blev produceret i hele Østersøområdet 

i vikingetiden og den tidlige middelalder. Det er kendetegnet ved at være mønstret 

med bølger og furer. Kilde: http://www.aabnesamlinger.dk/venderprojekt/oesters_keramik.htm 

129 Se fund og dateringer for dette område på et udbredelseskort i bilag 12 

130 Afsnittet bygger på følgende gravninger: Fabricius 1999, 135; KBM 935, 1213, 2203, 

2244, 2346, 1790, 2459, 2747, 2822, 2885, 2908, 2942, 3137, 3985; Tillægsrapport til Metroen 

40

viser, at de højeste steder i område 2 må formodes at være blevet intensivt 

bebygget efter 1200, hvilket også understreges af, at både Vor Frue kirke og 

Gråbrødre Kloster blev bygget i dette område i de første årtier af 1200-tallet. 

Netop disse to markante byggerier blev lagt på højderyggen i kote 6, hvor 

terrænet ikke i væsentlig grad har skullet byggemodnes. 

Både ved Skoubogade lige uden for område 1 og ved Højbro Plads er 

der fundet belægning fra 1100- og 1200-tallet med kulturlag under, hvilket 

indikerer hyppig aktivitet, udover græsning, på en stor del af det område, der 

senere blev omfattet af halvkredsvolden. Arkæologiske undersøgelser ved 

Højbro Plads har vist, at området først blev afgravet og derefter planeret i 

1300-tallet og ved samme lejlighed er området blevet afgravet således, at 

ingen naturlige strandengsaflejringer, vækstlag eller muldlag kunne erkendes. 

Ligesom i område 1 er der langs gaderne mod kysten blevet registeret 

bolværk fra 1300-tallet samt en senere fase omkring 1400 – altså efter op- 

fyldningen var færdig og området byggemodent. 

Fra Gammel Strand findes byens ældste C14 datering, som er fra germansk 

jernalder. Når dette sættes i sammenhæng med de tidligste tegn på menne- 

skelig aktivitet fra stenalderen, indenfor den højmiddelalderlige vold, indike- 

rer det, at beliggenheden har været attraktiv fra de tidligste tider. Urbanise- 

ringen i 1000-tallet er således ikke et resultat af en pludselig bydannelse, men 

sandsynligvis et resultat af en langvarig proces. 131 

5.4.3 Område 3: Fra Amager Torv til Kongens Nytorv 132 

De arkæologiske undersøgelser fra område 3 tyder på nuværende tidspunkt 

på, at den ældste menneskelige aktivitet har været ved en stor gård, som har 

været aktiv fra den sene vikingetid til og med højmiddelalderen. Gården har 

ligget placeret i området omkring det nuværende Magasin og har haft et dy- 

rehold, primært bestående af kvæg. Analyserne af området mod nordvest 

viser, at jorden i senmiddelalderen er blevet dyrket. Affald i form af latrin og 

husholdningsaffald viser, at der tillige har været et pænt folkehold. Der er i 

området omkring Østergade fundet grøfter, som er blevet brugt til at lede 


132 Afsnittet bygger på følgende gravninger: Fabricius 1999, 101ff; KBM 1410, 1910, 2028, 

2402, 2794, 2800, 2897, 3052, 3069, 3106, 3220, 3297, 3322, 3336, 3527, 3592, 3612; Kristiansen 

1999A, 100ff; SB 109/775, 135/875 

41

vand væk. Arkæologerne vurderer, at der er tale om byens rende, som for- 

modes at være anlagt i 1200-tallet. Dette passer fint overens med beliggen- 

heden af en stor gård i området og dræning af markerne, græsningsområder- 

ne samt begyndende byggemodning. Gården ved Magasin er aldrig fundet, 

men der er blevet sat lighedstegn mellem denne gård og den senere Vingård, 

som lå i Vingårdsstræde på trods af, at der ikke findes nogen forbindelse i de 

skriftlige kilder. 133 

I området umiddelbart nord for Østergade er der i to tilfælde fundet 

brønde, der har været i brug i både 1100- og 1200-tallet, og møddinger med 

især dyrefækalier tæt ved. Det øvrige kulturlag herfra stammer først fra om- 

kring 1400, hvor området, også ifølge skriftlige kilder, blev bebygget. På Kul- 

torvet, længere mod nordvest, viser undersøgelser, at jorden havde været 

dyrket før den blev parcelleret i 1400-tallet. Man kunne forestille sig, at dette 

yderligt liggende område, senere kaldet Rosengården, allerede fra vikingeti- 

den/tidlig middelalder er blevet benyttet til græsning for kvæg og andre hus- 

dyr. Området ved kysten, omkring Skt. Nikolaj kirke, viser tillige tegn på at 

være benyttet til græsningsareal, men fra omkring 1220’erne er området ble- 

vet matrikelinddelt. Der er fundet lergulve samt lerklining, en brønd og en 

strandtørvsvold. Alt sammen noget som tyder på, at området herefter er 

blevet bebygget. 134 Affaldslagene indeholder i område 3, ligesom de øvrige 

områder, også fiskeben. 

I gaderne langs den tidligere kyststrækning har man fundet bolværk og 

både, som desværre er udateret, men som formodes at være fra 1400-tallet. 

Dateringerne fra område 3 er vigtige for afgørelsen af, hvorvidt den ældste 

by har ligget omkring Skt. Nikolaj kirke, som Jørgensen og Pontoppidan 

mente, eller omkring Vor Frue kirke og Gammel Torv, som Nielsen og Hei- 

se mente – med henvisning til historikerfejden. 135 

5.5 Havns bipolare udvikling 

De arkæologiske undersøgelser viser med stor sandsynlighed, at den ældste 

bebyggelse og dermed aktivitet lå mellem Skt. Clemens kirke og Gammel 

133 Se en nærmere diskussion af Østergård i afsnit 6.6.1 

134 Se en rekonstruktion af matriklen i bilag 14 


42

Torv, område 1, mens der omkring Magasin, område 3, lå en stor gård fra 

sen vikingetid/tidlig middelalder. Det kan ikke på baggrund af de hidtidige 

fund bestemmes, at gården ved Magasin har været den eneste bebyggelse i 

område 3 indtil 1220’erne. Der er endnu ikke gjort fund, der tyder på øvrige 

bebyggelser, men det kan være et spørgsmål om, hvor de arkæologiske ud- 

gravninger er blevet foretaget. På baggrund af ovenstående kan man sand- 

synligvis tale om en bebyggelse, der indtil 1220’erne, har været bipolar. 

De arkæologiske analyser af kulturlagene i København har vist, at om- 

rådet var særdeles vådt, og samtidens mennesker har måttet tørlægge store 

arealer, før de kunne benyttes til andet end græsning. Gravninger omkring 

halvkredsvolden og den formodede ældste bebyggelse viser, at den ikke er 

nær så våd, som store dele af område 2 på grund af det højere terræn og 

afstand til stranden. Det er på baggrund heraf blevet vurderet, at denne pla- 

cering var det mest praktiske og naturlige sted at påbegynde en bebyggelse. 136 

Ligeledes viser arkæologiske undersøgelser, at området omkring Magasin er 

blevet drænet ved etablering af grøfter, der ledte vandet væk. Man har fra de 

tidligste tider opfyldt området mellem de to poler med affald, hvilket betød, 

at der i 1200-tallet flere steder var byggemodent, mens der andre steder blev 

opfyldt indtil 1400-tallet. Således er bebyggelsen på analyseområde 2 sket i 

en anden hastighed og en anden fase end område 1 og 3. Det eneste, der 

principielt adskiller område 2 og 3 er, at der har været en større bebyggelse i 

område 3, og at vi ikke kender noget lignende fra område 2. Dermed ikke 

være sagt at de ikke har eksisteret. Fundmaterialet til bebyggelsen i område 3 

er yderst begrænset, og det kan i sagens natur ikke udelukkes, at der kan fin- 

des tilsvarende bebyggelse et stykke fra stranden i område 2, hvor jorden var 

knap så våd. Både område 2 og 3 har indtil 1220’erne generelt være kende- 

tegnet ved at være græsningsarealer, hvor man har anlagt brønde for at få 

fersk drikkevand til kvæget. 

Under halvkredsvolden og indenfor volden er der fundet spor af men- 

neskelig aktivitet, blandt andet et lergulv, lerklining, østersøkeramik samt få 

andre fund. Det betyder, at der har boet mennesker her før volden blev op- 

ført i sidste tredjedel af 1000-tallet. Alt i alt er fundene ikke mange, og det 

136 Wozniak 2009, 28 

43

kan ikke på baggrund heraf konkluderes, hvorvidt der har været handelsakti- 

vitet i området i 1000-1100-tallet. Hvad fundene angår, er der intet, der tyder 

på en stor kontakt med udlandet. 

Der er intet, der ud fra de nuværende dateringer og fund tyder på, at 

der har været handels-/havneaktivitet omkring Gammelbode Havn og Skt. 

Nikolaj kirke før det ældst daterede bolværk fra 1400-tallet, hvor også Ama- 

ger Torv kendes fra de skriftlige kilder. De huse, der efter 1220’erne blev 

anlagt ved Skt. Nikolaj kirke, har sandsynligvis haft både liggende på stran- 

den ud for deres huse, men der er altså ikke tale om et decideret havneanlæg. 

Der findes ingen steder i København eksempler på et tidligt middelalderligt 

havne-/kajanlæg, da det tidligst daterede anlæg er fra omkring 1300. Dog 

kan det ikke udelukkes, at et sådant har eksisteret, men blot endnu ikke er 

fundet. Det hidtil tidligste spinkle tegn på et anlæg ved stranden er et dateret 

stykke trækul fra Gammel Strand, som var blevet lejret i en hvirvl, der oftest 

dannes i vandet omkring stolper. Fundstedet var tæt ved Højbro Plads, og er 

således i område 2, der ifølge den ovenstående, arkæologiske gennemgang 

ikke rummer aktivitet før 1000-tallets affaldslag og først bebygges i 1300- 

tallet. Det er dog ikke muligt, ud fra det hidtidige fundmateriale at bestem- 

me, hvorvidt stranden i netop dette område var det bedst egnede sted til at 

anlægge en anløbsplads. Det vil kun fremtidige arkæologiske udgravninger 

kunne vise. 

Placeringen af en permanent bosættelse i middelalderen i område 1 

ved Mikkel Bryggersgade og Kattesundet er ud fra det ovenfor beskrevet 

velovervejet, og det er sket på præcis det sted, hvor der er fundet tegn på 

den tidligste menneskelige aktivitet. Alt tyder derfor på, at mennesker til alle 

tider har udset sig denne placering, fordi man uden yderligere besværligheder 

har kunnet bygge og bo her nær en god og central placeret naturhavn, der 

tilmed lå i læ og havde beskyttelse i form af holme, der senere blev befæstet. 

I sammenligning med de øvrige befæstede middelalderbyer adskilte Havn sig 

ikke væsentligt. De lå alle placeret kystnært, ved en godt beskyttet naturhavn 

og udsprang af en tidligere markedsplads/og eller bebyggelse på stedet. Det 

var for eksempel tilfældet for Lund, Hedeby, Ribe, Viborg og Århus. 137 

137 Wozniak 2009, 38 

44

Mange af de bebyggelser og markedspladser, der opstod mellem 700 og 

1000, var placeret direkte ved stranden, hvor risikoen for oversvømmelse og 

overfald er størst. 138 I Havn var bosættelsen, og sandsynligvis også markeds- 

pladsen, placeret et stykke fra stranden i område 1 og 2, og dermed var 

Havns beboere nogenlunde sikre på ikke at lide samme skæbne. 

Den sandsynlige placering af en større gård i område 3 ved Magasin 

vil, ifølge den ovenfor topografiske gennemgang, have betydet, at den havde 

ligget i kote 1-2. Der er intet arkæologisk, der tyder på, at området har været 

oversvømmet, dog har det sandsynligvis været vådt og har ikke kunnet bru- 

ges til korndyrkning. Til gengæld lå den formodede gård midt på et bredt 

plateau/bælte, hvor der har været rige muligheder for, at kvæg har kunnet 

græsse og ikke skulle ledes langt for eventuelt at blive fragtet til markeder i 

de nordtyske handelsbyer. 

138 Clarke 1993, 79 

45

Kapitel 6 – Havns tidlige urbanisering 


Formålet med det følgende kapitel er at sætte Havns urbanisering i forhold 

til de samtidige tendenser, og forsøge at afklare hvordan, hvornår og på hvis 

initiativ Havn opstod. Herudover vil karakteren af bebyggelsen Havn før 

Absalon overtog den, ligeledes blive analyseret. Det vil primært blive gjort 

gennem en analyse af tre af Havns centrale anlæg – nemlig befæstningen, 

borgen og kirken. Det vil være et centralt element i behandlingen af emnet at 

drage sammenligninger og trække paralleller til øvrige anlæg i Danmark til at 

understøtte det sparsomme materiale fra Havn. Omdrejningspunktet vil 

være at forsøge at få afklaret mange af de problematikker, der er blevet dis- 

kuteret blandt historikere og arkæologer i godt 250 år, og som har givet Kø- 

benhavn det særlige strejf af storhed. Baggrunden for det følgende vil være 

analysen af de skriftlige kilder såvel som det arkæologiske og topografiske 

materiale, der er blevet fremlagt i de foregående kapitler. Kapitlet vil tids- 

mæssigt strække sig indtil 1200, og vil således omfatte tiden før og under 

Absalons styre. Dermed vil Absalons rolle i byens udvikling også blive for- 

søgt afklaret. 

6.2 Den tidlig urbanisering i Danmark generelt 

Det siges traditionelt, at den egentlige urbanisering i Danmark begyndte at 

tage form i løbet af 1000-tallet. Der ses dog allerede præurbane aktiviteter i 

vikingetiden, som udsprang af jernalderens handelscentre og specialiserede 

anløbspladser. 139 En forklaring på byernes fremkomst var en overskudspro- 

duktion i landbruget og dermed et økonomisk overskud hos den voksende 

befolkning, som betød efterspørgsel på importerede luksusvarer og dermed 

en stigende international handel. 140 Hermed opstod et behov for samlings- 

steder, hvor råvarer og færdigprodukter kunne skaffes og afsættes, og cen- 

tralt placerede handelspladser med gode afsætningsmuligheder blev vigtige 

knudepunkter i det nye samlede rige. 141 Disse pladser var i begyndelsen tyndt 

befolket og blev kun sæsonvist besøgt, men det ændrede sig med tiden, hvor 

139 Näsman 2006, 215f 

140 Olsen 1999, 44-45 

141 Ibid, 39 

46

flere og flere bosatte sig permanent der. Det skyldtes blandt andet, at de 

tilrejsende købmænd kom i hele sejlsæsonen, hvilket gjorde det mere attrak- 

tivt for flere håndværkere og danske købmænd at bosætte sig permanent på 

pladserne. 142 Denne udvikling ses for Ribe, Birka og Hedebys vedkommende 

allerede i 700-800-tallet, og de kaldes da også derfor for Nordens første 

egentlige byer. 143 

Overordnet set var fremkomsten af byer et resultat af stormandsklas- 

sens gryende interesse i de økonomiske muligheder en sådan plads generere- 

de, samt deres mulighed for at sikre og håndhæve de tilrejsende købmænds 

sikkerhed. 144 Væksten afhang tillige af de internationale købmænds interesse i 

de lokale råvarer, samt oplandets økonomiske niveau og formåen. I løbet af 

900-tallet voksede flere handelspladser både i størrelse og betydning og blev 

befæstet. Det skete blandt andet i Hedeby, Ribe, Århus, Birka og Wolin. 145 

Grunden til befæstningerne var netop den lokale stormand eller konges sik- 

ring af de tilrejsende handlende. Pladserne kunne kun eksistere, hvis de blev 

beskyttet af en magt, der havde mulighed for at garantere købmændene mar- 

kedsfred og sikkerhed samt kunne håndhæve beskyttelsen. Til gengæld her- 

for betalte de handlende afgifter. 146 Derfor skal de fleste af befæstningerne 

fra vikingetiden og den tidlige middelalder ses som en juridisk markering af 

markedsfreden snarere end en egentlig befæstning med forsvarsmæssig funk- 

tion. 

Den egentlige viden om disse tidlige byer hentes gennem arkæologiske 

udgravninger, som kan bruges til at bestemme, hvorvidt disse steder skal 

karakteriseres som byer eller pladser. Det karakteristiske ved de tidlige byer 

er, at bebyggelserne bestod af afgrænsede og markerede tomter. Et andet 

tegn på stor aktivitet er arkæologernes fund af mønter og genstandsmateriale 

fra specialiserede håndværk såsom bronzestøbere, kammagere, perlemagere, 

pottemagere, skomagere og smede. Et tegn på international handel er impor- 

142 Olsen 1999, 50 

143 Wozniak 2009, 30f; Ersgård 1992, 103 

144 Clarke 1993, 79f. Interessen fra stormandsfæren i søfart og dermed anløbspladser kan 

spores tilbage til 500-600-tallet 

145 Wozniak 2009, 31 

146 Roesdahl 2008, 130f 

47

terede genstande, byggematerialer og unika. 147 De varer, der bragtes til mar- 

kedspladsen fra oplandet satte sig sjældent spor i kulturlagene, men man ved 

dog fra fund og andre de skriftlige kilder, at de udenlandske købmænd kom 

til Danmark for at handle og købe, kvæg, heste, rav, pels, voks og slaver. 148 

Omkring år 1000 skete der store omvæltninger, der betød, at nogle af 

de sæsonbetonede pladser forsvandt til fordel for en permanent bebyggelse. 

Helt konkret betød det, at ingen af de ældre vikingetidssteder overlevede i 

middelalderen, på nær Ribe. 149 Et eksempel på en by, som blev nedlagt til 

fordel for en anden med kongemagtens indflydelse er Hedeby, som blev 

erstattet med Slesvig. 150 De nye bebyggelser opstod på steder, hvor de agrare 

funktioner tilsammen med de maritime kunne forenes, og placeringer direkte 

ved kysten, flodmundinger eller bugter, der fra naturens side var godt be- 

skyttet, var mest eftertragtet. Herudover var det vigtigt, at pladserne var pla- 

ceret langs vigtige handelsveje og færdselsårer. Hele dette skifte i bebyggel- 

sesstrukturen og den velovervejede placering af pladserne skal ses som stor- 

mændenes udnyttelse af søfartens økonomiske og militære potentiale, og det 

understreger disse centralsteders betydning for den lokale, og i nogle tilfælde 

regionale magtstruktur. Antallet af byer, som opstår i denne brydningsperio- 

de, er væsentlig større i Danmark end i Norge og Sverige. 151 

Med byernes fremvækst i middelalderen forsøgte kongemagten at få 

organiseret al handel og håndværk inden for byens fysiske og juridiske ram- 

mer. Der blev uddelt købstadsrettigheder og privilegier 152 for at sikre bor- 

gerne deres rettigheder og forhindre den handel og søfart, der fandt sted fra 

andre ”uautoriserede” havne samt udformet lovgivning, som kun gjaldt i 

byerne. Mange steder langs den danske kyst var der tradition for lokal land- 

brugseksport og færgesejlads til nabokysterne, og derfor blev købstædernes 

monopol ikke taget vel imod overalt. Der er mange steder i Danmark fundet 

fartøjer, som tyder på transport af varer til markeder fra oplandet, som blot 

147 Ulriksen 1998, 214, 191; Clarke 1993, 138ff; Bill 1997, 58; Olsen 1999, 48-49 

148 Olsen 1999, 39ff 

149 Ersgård 1992, 104 

150 Bill 1997, 62, 111 

151 Ulriksen 1998, 137, 217f; Ersgård 1992, 105 

152 Allerede i midten af 1100-tallet fik danske byer tildelt købstadsrettigheder af kongen. Et 

eksempel på en sådan er Næstved, som i 1140 får status som markedsby. Kilde: DD 1:2, nr. 

78 

48

er med til at understrege den ovenfornævnte aktivitet ved kysterne. Under- 

søgelser af de fundne fragtskibe afslører, at de i 1000-1200-tallet har kunnet 

laste 40-60 tons, hvilket har betydet, at skibene kunne transportere både 

heste og kvæg. 153 

Nogle af de nye betydningsfulde byer/pladser fik befæstninger i perio- 

den 1050-1200. Disse var København, Århus, Roskilde, Ribe, Lund og Vi- 

borg. De tidligt befæstede byer lå placeret ved kysterne i Jylland, Sjælland og 

Østersøområdet, mens Fyn ingen havde før 1200-tallet. I løbet af 1200-tallet 

skete der en eksplosion i antallet af befæstede byer, og ærkæolog Niels-Knud 

Liebgott har opgjort antallet af befæstede byer og borge ved slutningen af 

middelalderen til omkring 900-1000. 154 Tilsvarende findes der kun fire befæ- 

stede byer i det daværende tidlig middelalderlige Sverige. 155 Parallelt med de 

omtalte befæstninger blev flere små markedspladser udbygget og fremstod 

som stærke havnebyer med skandinaviske handelskontakter. Mange af hav- 

nebyerne forblev dog stadigvæk relative små med et lille indbyggertal. 156 

6.2.1 Delkonklusion 

Det kan konkluderes, at det karakteristiske ved en specialiseret lokalitet, med 

potentiale for at udvikle sig til en by, først og fremmest var en gunstig trafi- 

kal beliggenhed både i forhold til oplandet, det skandinaviske og det mere 

internationale marked. De specialiserede lokaliteter var oftest fysisk adskilt 

fra oplandet ved en grøft eller vold, og indenfor volden var jorden parcelle- 

ret med en klar dominans af små parceller i forhold til en landsbys større 

indhegnede gårdanlæg. Et andet karakteristika ved de specialiserede lokalite- 

ter er også tegn på håndværksaktivitet. Det er sjældent, at selve handlen kan 

dokumenteres arkæologisk, men det er de omtalte afledte funktioner og 

pladsens organisation, som tyder på handelspladsaktivitet. 157 Det kan yderli- 

gere konkluderes, at der fra 1000-tallet ses en endnu tydeligere sammenhæng 

mellem handelspladser og kongen eller en lokal stormand. I denne periode 

rykkede stormændene deres hovedgårde ud til kysten til lokaliteter, hvor der 

153 Crumlin-Pedersen 1993, 254ff 

154 Liebgott 1989, 52 

155 Ersgård 1992, 104f 

156 Clarke 1993, 111f 

157 Ulriksen 1998, 214f 

49

tidligere havde været en ældre specialiseret anløbsplads, og dermed skete der 

en ændring i tyngdepunkterne i landet og nogle lokaliteter blev stærkt frem- 

met grundet stormændenes tilstedeværelse. 158 

6.3 Baggrunden for Havns urbanisering 

Traditionelt set har man forklaret Havns placering og opkomst med dens 

funktion som udhavn for Roskilde, hvor fjordsejladsen var besværliggjort og 

farlig på grund af søspærringer. 159 Undersøgelser af fjordens farbarhed viser 

dog, at den ikke har været så vanskelig som hidtil troet, og dermed falder 

teorien om, at Havn overtog Roskildes havnefunktion. 160 Nyligt er den skån- 

ske lokalitet Lomma blevet sat i forbindelse med Havns placering. 161 Byen 

kendes fra Knud den Helliges gavebrev fra 1085, hvor den fik en særlig 

tomtskat tilknyttet. 162 Der findes ikke mange arkæologiske spor fra bebyggel- 

sen, men arkæologer vurderer ikke desto mindre, at den har haft en lang 

eksistensperiode. Havnen opgives tilsyneladende i slutningen af 1100-tallet. 

Lomma er blevet tolket som en mindre havn eller overfartsplads, der for- 

bandt Lund og Roskilde. 163 Det naturlige overfartssted fra Lomma ville være 

Havn, hvorfra man kunne ride til Roskilde. Kongemagten havde efter sam- 

lingen af riget i den tidlige middelalder et behov for at sikre et trafikalt net- 

værk over sundet, idet kongen formentlig skulle kunne rejse mellem landsde- 

lene. 164 Fra stadsretten i 1254 ses biskop Jakob Erlandsens anvendelse af 

Havn som udhav: 

”Si dominus episcopus, suis exigenciis negociis, in Scaniam 

uoluerit personaliter transfretare, ciues sibi tenebuntur in nauj 

cum xij hominibus et expensis propriis prouidere. Si propriam 

habet nauem, predictj ciues eum cum sufficientibus nautis, ad 

talem nauem necessariis, et in propriis expensis suis deducere 

et reducere tenebuntur” (Hvis Biskoppen for Forretningers 

Skyld vil over til Skaane, skulle Borgerne holde ham med et 

Skib med 12 Mand paa egen Bekostning. Har han selv Skib, 

158 Ulriksen 1998, 227f 

159 Ramsing 1940 bd.1, 100; Skaarup 1996A, 167; Jensen 2000, 75 

160 Fabricius 1999, 222 

161 Wozniak 2009, 37f; Carelli 2001, 136 

162 Carelli 2001, 136 

163 Wozniak 2009, 37 

164 Carelli 2001, 138 

50

skulle Borgerne holde ham med de til Skibet nødvendige Folk 

og føre ham frem og tilbage paa deres Bekostning.) 165 

Denne ret blev gentaget i stadsretten fra 1294. 166 Hvorvidt Havn blev grund- 

lagt som et led i kongens, og senere biskoppens, planer om at forbinde 

landsdelene, er teoretisk plausibelt, men en sådan funktion kan ikke umid- 

delbart dokumenteres arkæologisk. 167 Der kan dog argumenteres for Havns 

anvendelse og funktion som færgested alene ud fra en antagelse af, at der 

ved en anløbsplads har været et antal mindre skibe, og dermed mulighed for 

at blive sat over – i dette tilfælde til Skånes vestkyst. Hertil nævner Adam af 

Bremen i sin beskrivelse af øerne i Norden fra ca. 1075, at der på Sjælland 

var mange overfartssteder til Skåne. Den korteste rute går dog fra Helsing- 

borg. 168 Det er således sandsynligt, at man i Havn har kunnet købe sig til at 

blive sat over til Skåne, for biskoppens vedkommende omkostningsfrit, men 

antagelsen om Havns funktion som specialiseret færgested virker usandsyn- 

lig, når hverken fund eller skriftlige kilder kan bekræfte det. 

En anden forklaring på Havns placering og opståen på netop dette 

sted, er sildene i Øresund. Langs den sydlige Østersøkyst kendes over 20 

kystnære handelspladser, der har udviklet sig fra tidlige bosættelser med 

kongens mellemkomst. Eksempelvis Ystad, Trelleborg og Malmø. 169 Det var 

dog først fra midten af 1100-tallet, at disse udviklede sig til regionale han- 

delscentre. Indtil da havde de fungeret som lokale distributionscentre for 

lokalbefolkningen. 170 Fund fra København viser i forlængelse heraf tegn på 

menneskelig aktivitet allerede før vikingetiden, mens kulturlagenes tykkelse 

og indhold først viser tilsvarende vækst i 1000-tallet, hvor bosættelsen sand- 

synligvis blev permanent. Antallet af fiskeben i de københavnske kulturlag er 

ikke så bemærkelsesværdigt stort, som man kunne have forventet sig af en 

anløbsplads, der skulle have specialiseret sig i sildefiskeri og handel, men 

som nævnt er benene svære at erkende arkæologisk. Herudover har man ikke 

altid været opmærksom på denne type affald, hvilket kan tænkes at have 

165 KD I, nr. 16 § 2 

166 Ibid, nr. 33 § 11 

167 Ulriksen 1998, 191 

168 Adam af Bremens krønike 2000, 204 


170 Jahnke 2000, 367 

51

etydning for det ringe antal af registrerede fiskeben. Arkæolog Olaf Olsen 

skriver da også om den type af fund, ”at arkæologen finder kun det, han 

venter at finde”. 171 Ud fra de hidtidige mængder af ben er der intet grundlag 

for at konkludere, at der her er blevet renset sild i så store mængder, at der 

kun kan være tale om en reel produktion til videresalg. I denne sammenhæng 

er det også relevant at tilføje, at der kun fire steder i Norden er blevet fundet 

reelt fiskeaffald fra sild på trods af, at man i dag med sikkerhed ved, at der 

har foregået sildefiskeri fra stedet. Hyppigere ses ben fra eksempelvis 

torsk. 172 På trods af de manglende arkæologiske vidnesbyrd om fiskeaffald er 

der intet grundlag for at afvise, at det kunne have været tilfældet. En nøgle- 

sætning i arkæologien er absence of evidence is not evidence of absence, og derfor 

mener byens arkæologer, på trods af de manglende fiskeben, at Havn havde 

funktion som specialiseret anløbsplads, der primært handlede med sild. 173 På 

en af de vel nok mest kendte sildepladser Skanör og Falsterbo er der ligele- 

des et meget begrænset fundmateriale og kulturlagene begyndte først at vok- 

se efter 1300, hvor pladsen blev mere organiseret og bodebebyggelsen blev 

permanent. 174 

Det skifte, som handelspladserne gennemgik i 1000-tallet på baggrund 

af en stormands økonomiske interesse, skete ikke udelukkende med fiskeri 

og fangst for øje, men med handel generelt. Sild blev fanget og handlet fra 

august til oktober, og dermed kunne denne handel ikke alene være årsag til 

en midlertidig, sæsonpræget handelsplads. Skulle handelspladsen i Havn væ- 

re helårlig, skulle den også have haft en attraktiv handel med andre varer. 

Fundene i kulturlagene fra perioden før 1200 i Havn viser intet tegn på an- 

den fremstilling eller forarbejdning af varer, som det normalvis er karakteri- 

stisk for en specialiseret lokalitet. 175 Således kan den eneste anden plausible 

forklaring på Havns funktion før 1200 være, at bønderne fra oplandet leve- 

rede færdigproducerede varer, for eksempel i form af husdyr, korn og træ, 

som blev solgt på markedet. Husdyrene ville ikke have efterladt sig andet 

spor end gødning og heller ikke de øvrige varer. Der er naturligvis fundet 

171 Olsen 1999, 21 

172 Enghoff 1999, 42 

173 El-Sharnouby 2008, 148 

174 Ersgård 1988, 212 

175 Se hvilke specifikke fund, der er karakteristiske i afsnit 6.2 

52

gødning i kulturlagene både indenfor og udenfor halvkredsvolden, men det 

kan ikke herudfra vurderes, hvorvidt de stammer fra de faste beboeres egne 

husdyr eller fra handlede dyr fra oplandet. Dog er møddingslagene ikke til- 

nærmelsesvis så tykke som i Ribe, hvor man har lokaliseret metertykke lag på 

en lokalitet, som betegnes som kvægmarkedet. 176 Havn ville i så fald ikke 

være den første eller eneste by, som var udførselshavn for levende kvæg. 

Nogle arkæologer vurderer, at også Ribe er opstået på grund af et lokalt stu- 

demarked. 177 Opkøberne til studene har næppe været lokale, men kommet 

syd for Sjælland. Det skal i denne forbindelse tilføjes, at mange af de såkaldte 

borgere ofte ejede gårde i oplandet samtidig med, at de havde en bod i byen. 

De var derfor både leverandører og forhandlere. 178 Tilmed var mange i silde- 

sæsonen også fiskere. 179 

En tredje forklaring på Havns udvikling er dens oprindelse som ager- 

dyrkende landsby, hvilket med arkæolog Jens Ulriksens definition ville være 

kaldet en agrar anløbsplads. 180 Diskussionen om, hvorvidt Havn oprindeligt 

var agerdyrket eller ej, blev påbegyndt af Rørdam i 1859-63 og senere taget 

op i historikerfejden. 181 Både Nielsen og Rørdam mente, at Havn havde væ- 

ret agerdyrket. Rørdam argumenterede ud fra tiendebrevet, og Nielsen 182 

underbyggede dette med henvisning til stadsretten fra 1254, hvori der står, at 

byen havde græsningsret til Rosbæk Mølle. 183 Havn og Serridslev skulle såle- 

des have deltes om græsningsarealet. Christophersen læser stadsretten ander- 

ledes og mener, at biskoppen i 1254 giver borgerne græsningsretten på be- 

kostning af bønderne i Serridslev, hvilket betyder, at Havn ikke oprindeligt 

har været agerdyrket. 184 Herudover taler Havns topografi og jordbundsfor- 

hold stærkt imod teorien, som beskrevet i kapitel 5. Christophersen mener, 

at det er højst usandsynligt, at Havn som en af de eneste landsbyer i den 

tidlige middelalder skulle være placeret ved en strand. I stedet mener han, at 

Havn skal sættes i sammenhæng med dens maritime omgivelser og virksom- 

176 Bill 1997, 58 

177 Ibid, 58 

178 Roesdahl 2008, 130f 

179 Jahnke 2000, 371 

180 Ulriksen 1998, 194 

181 Rørdam 1859-63, 8f. Se også afsnit 3.2 

182 Nielsen 1874-76, 242 

183 KD I, nr. 16 § 17 


53

hed i og omkring Østersøen. Christophersen har for så vidt ret i, at Havns 

topografi ikke har fordret jordbrug, men det er fejlagtigt at drage den slut- 

ning, at der ikke har ligget agrare anløbspladser i Danmark, og at Havn der- 

med ikke har kunnet opstå som en sådan. Sådanne pladser ses eksempelvis 

langs Limfjorden og Roskilde Fjord. 185 De i kapitel 5 anførte arkæologiske 

analyser af kulturjorden i København viser, at arealet indenfor den højmid- 

delalderlige vold blev benyttet til græsning for kvæg og andre husdyr samt 

nyttehaver, men ikke til decideret agerdyrkning. Dog har Havns umiddelbare 

opland med stor sandsynlighed været agerdyrket, og dermed har borgerne 

haft let adgang til handel med korn, som i tidlig middelalder skulle ydes til 

tiende. I 1400-tallet, og sandsynligvis også tidligere, kunne tiende også beta- 

les i sild, hvilket afspejler borgernes erhverv. 186 Opsummeret kan det med 

nogenlunde sikkerhed slås fast, at Havn ikke har været agerdyrket, men at 

hver husstand sandsynligvis har haft et antal græssende husdyr. I forlængelse 

af byens tiltagende størrelse, og dermed mangel på græsningsarealer, gav 

biskoppen i stadsretten af 1254 borgerne ret til at lade deres kvæg græsse 

indtil Rosbæk, som løb ved den nuværende Nordhavn. 


Det kan konkluderes, at Havn ikke blev grundlagt med det formål at være 

Roskildes udhavn og forbinde biskope- og ærkebispesædet. Ved læsning af 

de skriftlige kilder tyder meget dog på, at Roskildebiskoppen senest i 1200- 

tallet brugte Havn som overfartssted til Lund, og at Lomma muligvis har 

været havnestedet i Skåne. Der har efter al sandsynlighed været mulighed for 

at blive sat over fra Havn, som det var tilfældet ved alle anløbspladser. Det 

kan yderligere afvises, at Havn oprinder som en agerdyrkende landsby, der 

sidenhen udviklede havnefunktion. Derimod virker det sandsynligt, at der i 

Havn til alle tider har foregået fiskeri grundet dens gunstige placering og 

gode naturforhold. Med stormandsklassens mellemkomst, blev dette fiskeri 

mere lukrativt, og flere af oplandets beboere har sæsonvist slået sig ned her. 

Med tiden har den sæsonbetonede anløbsplads udviklet sig til en helårlig 

bebyggelse. 

185 Ulriksen 1998, 194 

186 Nielsen 1877, 121 

54

6.4 Initiativ til Havns grundlæggelse 

Kongen anses sædvanligvis for at have været primusmotor bag grundlæggel- 

sen af mange af de mest betydningsfylde middelalderlige byer. Hedeby, Ribe, 

Lund og til dels Roskilde regnes for at være opført på kongens initiativ. De 

byer, hvor kongens indflydelses har gjort sig gældende, havde en fast grund- 

plan med parcelinddelinger, som jo netop er kendetegnende ved en by. 187 

Dog skal kongen i disse byers tilfælde nok nærmere ses som drivkraften sna- 

rere end som grundlægger. Arkæologiske undersøgelser viser nemlig, at by- 

erne er ældre end de skriftlige kilder gør dem til. 188 Den nyeste forskning fra 

Viborg 189 og Haderslev 190 viser, at der omkring 1200 skete en planlagt flyt- 

ning til matrikulerede grunde med kongemagten som drivkraft. Der ses 

umiddelbart ikke den samme parcelopdeling eller anden form for inddeling 

af tomter eller gader fra Havn indenfor halvkredsvolden, som det ses i de 

øvrige danske 1000-tals befæstede byer. De eneste registrerede spor af et 

sådan matrikelskel fra tidlig middelalder eller tidligere er ved Kongens Ny- 

torv, dateret til midten af 1000-tallet 191 samt et matrikelskel ved Lille Kirke- 

stræde. 192 Der kan således argumenteres for, at Havn ikke var en by på dette 

tidspunkt, men fraværet af parcellering behøver ikke nødvendigvis at betyde, 

at de ikke har eksisteret. Erkendelsen af sådanne hænger nemlig sammen 

med arkæologernes søgen efter matrikelskel og andre typer af parcelindde- 

linger, samt den senere bebyggelse og dennes overholdelse af tidligere græn- 

ser. Undersøgelser af den københavnske kulturjord tyder nemlig på, at byen 

efter sine utallige brande er blevet planeret, og derfor skal arkæologerne være 

heldige, hvis de i bebyggelsestunge områder overhovedet finder tegn på 

middelalderlig aktivitet - inklusiv tegn på tidlig middelalderlige parceller. 

Et af de vigtigste indicier på kongemagtens indflydelse på Havns op- 

ståen og udvikling som en specialiseret anløbsplads, er eksistensen af et kvar- 

ter langs strandbredden, som betalte en særlig særskilt jordskyld i forhold til 

byens øvrige jorde. Eksistensen af et sådan kvarter, er med til at undergrave 

187 Se 6.2 for uddybelse 

188 Helle 1994, 29f 

189 Kristensen 2004 

190 Madsen 2004 

191 KBM 1410, 1910, 2028, 2402; Kristiansen 1999A, 100ff 

192 KBM 775 

55

myten om Absalons rolle som byens grundlægger og ophavsmand til byens 

storslåede udvikling. Alt peger nemlig i retning af, at denne jordskyld havde 

sin oprindelse i en tid, hvor kongen kunne pålægge boder på markedsplad- 

sen en lejeafgift, og at biskoppen senere overtog indkrævningen af denne. I 

de skriftlige kilder kan den særlige jordskyld spores tilbage til stadsretten af 

1254, hvori der står ”Quicumque habitant in fundis dominj episcopj, soluere 

debent pro yorthskyld xij denarios.” (De som bor på ærkebiskoppens grunde 

skal betale 12 penninger.) 193 I Roskildebiskoppens jordebog står disse grunde 

særskilt indført på en københavnerliste i en række, som rummer 136 matrik- 

ler. 194 Rækken indledes med følgende sætning 

og den afsluttes med 

”Isti habent fundos seu terras proprias Haffnis in parte occidentali 

prope mare juxta fossata.” 195 (Der har vi grunde eller 

jordejendomme i den vestlige del ved graven ved/i retningen 

af havet.) 196 

”De omnibus istis fundis siue curiis habeat dominus episcopus 

annuatim circa festum beati Johannis baptiste debitum dictum 

jordskildh, videlicet j sterlingum de quolibet fundo et curia” 197 

(Fra alle denne jorde eller huse/gård har her biskop omkring 

St. Hans en afgift/skyld med navn jordskyld, som modsvarer 1 

Sterling fra hver jord og gård.) 198 

Således ses det tydeligt, at de grunde, der er tale om i ord og mening, er ad- 

skilt fra de øvrige grunde, hvorfra biskoppen modtager afgifter. Antallet af 

grunde i det oprindelige jordskyldskvarter var givetvis mindre, da der mellem 

kvarterets anlæggelse og 1377 sandsynligvis er sket mange delinger af grun- 

dene. Desværre viser historiker Karsten Gabrielsens studie af matriklerne, at 

kun 10 af de 136 i dag kan lokaliseres, til området langs stranden. 199 De reste- 

rende grunde er blot navnet på ejeren eller lejeren og fortæller ikke noget 

om, hvor eller ved siden af hvem, grunden lå. På trods af dette er alle forske- 

re, som har beskæftiget sig med københavnerlisten enige om, at dette særlige 

193 KD I, nr. 16 § 3 


195 KD I, nr. 75, s. 93 

196 Oversat af Carsten Jahnke 

197 KD I, nr. 75, s. 97 

198 Oversat af Carsten Jahnke 


56

kvarter har ligget i et bælte langs stranden, og at alle omtalte 136 grunde har 

ligget her på trods af, at kun 10 lokaliteter kan stedfæstes. 

Omtalen af ”Endeboth” 200 i stadsretten fra 1294 kan da også yderligere 

bruges som argument for en tidligere bodebebyggelse langs stranden. Det 

har desværre ikke været muligt at lokalisere denne bod, men benævnelsen af 

en sådan tyder på en række boder, hvor denne har været den sidste. Hvad 

der yderligere understreger, at endeboden har været afslutningen på byens 

marked er følgende paragraf i stadsretten af 1294 ”Item qui pacem violauerit 

in domo, que dicitur Endeboth” (den, der bryder Fred i det Hus, der hedder 

Endeboth). 201 I den sammenhæng må freden forstås som markedsfreden, og 

således synes man i Havn at have haft et defineret område, indenfor hvilket 

markedsfreden gjaldt, og hvis man brød denne, medførte det en bødestraf. 

Kvarterets eksistens bliver også yderligere underbygget af et privilegium fra 

1275, hvor borgere, som var grundejere ved stranden, og hvis skibe lå sejl- 

klare, efter aftale med fogeden måtte sejle ud på trods af en stævning. 202 

Spørgsmålet om et jordskyldskvarter fremlagde Jørgensen allerede i 

1872. 203 Via Roskildebiskoppens jordebog mente Jørgensen at kunne lokali- 

sere den oprindelige markedsplads, og hvad han betragtede som den ældste 

bebyggelse, omkring Skt. Nikolaj kirke. Ramsing følger i denne henseende 

Jørgensens antagelse, og argumenter på baggrund af sin kortlægning af Ros- 

kildebiskoppens jordebog for, at en stribe ejendomme over et areal på 500 m 

x 100 m blev pålagt en særlig skat. 204 Dette område lå topografisk udfor den 

bedste og dybeste del af naturhavnen. Området blev i øst afgrænset af Skt. 

Nikolaj kirkegård og mod vest af den østre side af halvkredsvoldens grav. 205 

Det kan således konkluderes, at der i Havn før Absalon overtog den, 

har eksisteret et kvarter, hvor kongen havde pålagt lejerne af boderne en 

særlig jordskyld, og denne ret overtog bispesædet i Roskilde. 206 Kongens 

opkrævning af jordskylden i et defineret område var ikke særegen for Havn, 

men bundede i kongens generelle strandret overalt i landet. Det betød, at 

200 KD I, nr. 33 § 65 

201 Ibid, nr. 33 § 65 

202 Ibid, nr. 21 

203 Jørgensen 1872, 259 

204 Ramsing 1940 bd. III, 143-149 

205 Se jordskyldskvarterets udstrækning på bilag 16 

206 Christophersen 1986, 27f 

57

kongen ejede alt, hvad der drev i land på de danske strande, da det hed sig, at 

han ejede forstrandene. 207 På trods af, at landskabslovene først formelt ved- 

toges i begyndelsen af 1200-tallet regnes de for at være udtryk for den hidti- 

dige sædvane. Denne ret repræsenterede så store værdier, at kongen og kir- 

ken ved flere lejligheder kæmpede om den. 208 Således havde kongen ret til at 

pålægge de handlende i Havn en afgift for brugen af hans strand og for fi- 

skeri i hans farvande. 

Det er imidlertid modstridende, at der ikke arkæologisk er fundet no- 

get andet tegn på aktivitet i det omtalte område end græssende kvæg indtil 

efter 1200. Hvorledes hænger eksistensen af et jordskyldskvarter langs stran- 

den før Absalons tid sammen med de arkæologiske resultater, som utvety- 

digt afviser bodebebyggelse i dette område på et så tidligt tidspunkt? En 

forklaring kunne lyde på, at det område kongen opkrævede leje fra oprinde- 

ligt havde en anden placering end den, vi kender fra de skriftlige kilder fra 

1377. 209 Placeringen af området mellem Skt. Nikolaj kirke og halvkredsvol- 

den tyder på, at de to har eksisteret før området er taget i brug eller om ikke 

andet i forbindelse hermed. Som den følgende analyse af halvkredsvolden 

viser, omfattede den kun 2,5 ha, og jordskyldkvarteret ved stranden var 5 ha. 

Det kan således tænkes, at det oprindelige jordskyldkvarter, hvorfra kongen 

opkrævede sin afgift var beliggende indenfor halvkredsvolden indtil engang i 

løbet af 1200-tallet, hvor pladsen blev for trang grundet stedets øgede popu- 

laritet, og man flyttede markedspladsen til en større lokalitet. Flytningen af 

markedspladsen i denne periode stemmer således glimrende overens med de 

arkæologiske vidnesbyrd, som viser opfyldning af området indtil 1300 og 

kulturlag fra 1200-tallet, om end der er meget få fund. 

Et andet argument for kongens tilstedeværelse og indflydelse på 

Havns udvikling er en analyse af det godskompleks Absalon forlener. Af 

pavens stadfæstelsesbrev fra 1186 fremgår det, at et samlet godskompleks 

inklusiv uillam ipsam de Hafn, hvis indhold er tidligere beskrevet, blev lagt 

ind under Castrum de Hafn. Udover Havn er det interessant, at hovedgår- 

den i Utterslev også blev lagt til Castrum de Hafn. Christophersen mener, at 

207 Skånske Lov, § 164; Jyske Lov, § 62 

208 Bill 1997, 187 

209 KD I, nr. 75 

58

godskomplekset, allerede før Absalon forlenede området, blev lagt ind under 

borgen i Havn. Godset skulle bruges til underhold af kongens hird og hus- 

hold. 210 Således påpeger Christophersen, at tyngdepunktet i det oprindelige 

Støvnæs, før Absalon, blev forskudt fra Utterslev til Havn. Grunden til den- 

ne forskydning kunne tænkes at være udviklingen indenfor kystfiskeriet og i 

særdeleshed fangsten af sild i efteråret, som kongen har villet sikre sig kon- 

trollen over, 211 således som den generelle tendens i afsnittet om den tidlige 

urbanisering i Danmark viste. I Havns og dets oplands tilfælde er der sand- 

synligvis tale om kongelev før Absalon forlener godskomplekset. Det bety- 

der, at kongen lokalt har været repræsenteret af en kongsmand, som har op- 

krævet skatter og afgifter på vegne af kongen. 212 Det virker plausibelt, ”man- 

sionem de Oterslefi cum omnibus pertinentiis suis” (hovedgården i Utterslev 

med al dens tilliggender), 213 før 1186 er blevet lagt under borgen i Havn. Det 

er ikke muligt at afgøre, om dette er sket før eller under Absalon. Dog kan 

det med nogenlunde sikkerhed konstateres, at det økonomiske og admini- 

strative tyngdepunktet i området blev rykket ud til kysten senest i anden 

halvdel af 1000-tallet, hvilket falder på linje med tendensen i Sydskandinavi- 

en. Herfra kunne kongens mænd overvåge fiskeriet og inddrive told for 

overfarterne til Skåne. 214 


På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes, at Havn i udpræ- 

get grad har fulgt de generelle tendenser i den tidlige urbanisering i Dan- 

mark. Der er tydelige indikatorer på, at kongen i sen vikingetid eller tidlig 

middelalder flyttede tyngdepunktet fra hovedgården i Utterslev til en place- 

ring ved stranden i Havn, hvorfra handel og fiskeri udgik. Her har han sikret 

markedsfreden indenfor et defineret område, som er blevet kaldt jordskyld- 

kvarteret. Biskoppen overtog skatteindkrævningen fra dette område særskilt. 

Der ses ikke i Havn tydelige eksempler på parcellering, hvilket traditionelt 

anses for at være en tydelig markør på kongens indflydelse. 

210 Fenger 2000, 283 

211 Christophersen 1986, 18ff 

212 Fenger 2000, 281 

213 KD I, nr. 3 

214 Roesdahl 2008, 77ff 

59

6.5 Befæstning eller markering? 

Gennem tiden har der været en del debat og uenighed om karakteren af ”be- 

fæstningen”, kaldet halvkredsvolden. Halvkredsvolden eksisterede ikke i 

historien om Havn før Ramsing ”opdagede” den. Han mente dog ikke, at 

der var tale om nogen egentlig befæstning, idet der ikke var spor af planker 

på toppen af volden. Han mente derimod, at det blot var byens rende, der 

blev forsynet med vand fra gadekæret og drev to møller. Renderne blev for- 

synet med vand fra en mølledam, som Rosenkjær afdækkede i 1906. 215 Ren- 

derne skulle ifølge Ramsing være anlagt på Absalons tid. Der findes dog 

ingen kilder eller arkæologiske fund, der bekræfter eksistensen af to møller. 216 

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at vandmøllen først blev introduce- 

ret i Danmark i midten af 1200-tallet. Således hænger denne forklaring ikke 

sammen med Ramsings egen eller for den sags skyld de nyere dateringer fra 

graven. 217 

Allerede i 1947 fremkom ideen om, at Ramsings møllegrave muligvis 

var en primitiv befæstning. 218 Først i 1980’erne og 1990’erne påtraf arkæolo- 

ger den omtalte rende ved det forløb Ramsing rigtignok mente, den havde. 219 

Arkæologernes undersøgelser viste, at renden aldrig havde været vandføren- 

de, da aflejringerne i graven viste, at der kun havde stået lavt, stillestående 

vand i den. Dermed kunne de endeligt afvise Ramsings hypotese om en møl- 

lerende. 220 Det bestyrkes yderligere af det faktum, at der ikke lå naturlige 

vandløb i nærområdet, og det var derfor vanskeligt at skaffe vand til et så- 

dant formål. Undersøgelserne viser også, at volden med tilhørende grav har 

været hesteskoformet. Gravens tværsnit var u-formet og havde en bredde på 

7,5-8 m og var 1,25-1,88 m dyb. Volden var på indersiden af renden og mål- 

te 8-10 m i bredden og 1,25 m højden. Således har volden omkranset et areal 

på 2,5 ha og været 600 m lang. 221 Der er herudover blevet registeret et svært 

215 Rosenkjær 1906, 36 

216 Den tidligste omtale af en mølle i byen sker i Roskildebiskoppens jordebog fra ca. 1377. 

Møllens placering nævnes desværre ikke. I 1419 nævnes tre boder i Lathbrostræde nærved 

havet og øst for møllen. Kilde: KD I, nr. 111. 

217 Se Skaarup og Wozniak i kapitel 3 

218 Forchhammer 1947, 18 

219 Se et moderne grundkort med markeringer af de steder, hvor halvkredsvolden og graven 

er påtruffet på bilag 17 

220 Skaarup 1999A, 93 

221 Wozniak 2009, 21 

60

stengærde, der strækker sig langs kysten, men det vurderes ikke til at have 

haft nogen befæstningsmæssig funktion eller sammenhæng med halvkreds- 

volden. 222 Volden og grav er senest af Wozniak blevet redateret til sidste 

tredjedel af 1000-tallet. 223 Dermed trækker hun anlægget godt 100 år tilbage i 

tid, og gør byens rolle og betydning langt større i en periode, som kun flyg- 

tigt har været beskrevet i Københavns historie. 224 

På baggrund af det udgravede materiale vurderes det, at vold og grav 

mod vest var afgrænset af de nuværende Farvergade og Mikkel Bryggers 

Gade, som meget sandsynligt har været indre voldgader. Mod nord grænsede 

den op til Vestergade. Den følger mod syd Gammeltorv og Nytorv og ud- 

munder ved Vandkunsten. På de ældste kort over København før branden i 

1728, kan man flere steder ane byens middelalderlige gadetopografi, og spe- 

cielt for voldgadernes og dermed voldens forløb. 

Figur 11 

Her ses et udsnit af Resens kort fra 1674. Numrene 32, 23, 24 marker 

vold og gravens forløb. Det ses at husrækkerne stadig respekterede de 

gamle grænser, mens volds forløb syd for Nytorv er blevet bebygget. 

Nord er ned. Kilde: Fabricius 2006, 25. 

Der findes ingen arkæologiske tegn på, at halvkredsvolden er blevet udbyg- 

get eller ombygget inden den blev afløst af 1200-tallets højmiddelalderlige 

222 Ibid, 25 

223 Ibid, 48 

224 Se et moderne matrikelkort med halvkredsvolden indtegnet på bilag 11 

61

vold. Efter volden blev nedlagt, stod området øde en periode, og der fik lov 

til at danne sig vækstlag inden man etablerede en rende langs den gamle 

vold. Renden dateres til første halvdel af 1200-tallet altså i samme periode, 

hvor vold og grav må være nedlangt. 225 

6.5.1 Diskussion af voldens karakter 

Traditionelt er anlæg af denne slags blevet set som forsvarsmæssige betyd- 

ningsfulde, idet de blev opført i en turbulent periode i historien, men flere af 

dem tyder på snarere at have været en markering end et egentligt forsvars- 

værk. 226 Allerede før volden i Havn blev påbegyndt, eksisterede der i Dan- 

mark adskillige store forsvarsanlæg, såsom Fyrkat, Nonnebakken, Aggers- 

borg, Trelleborg og Dannevirke, som uden tvivl blev grundlagt med henblik 

på beskyttelse og forsvar. Det kan således konstateres, at det var muligt at 

bygge betydeligt større og mere solide befæstninger i tiden, og dermed kan 

Havns halvkredsvolds ringe dimensioner ikke forklares med manglende 

know how eller hjælpemidler i samtiden. 

En gennemsnitlig befæstet by i middelalderens Danmark var på mak- 

simalt 10 ha, og det befæstede område var ikke tætbebygget eller tætbefolket, 

og indeholdte, som tidligere beskrevet, en række pladskrævende funktio- 

ner. 227 I denne sammenhæng er anlægget i Havn, som omkredsede 2,5 ha, af 

en ringe størrelse og må nærmest anses for at være den nedre grænse for, 

hvor lille et areal der blev befæstet, med mindre man taler om et regulært 

borganlæg, hvilket intet dog tyder på i Havns tilfælde. Herudover er dimen- 

sionerne på vold og grav også mindre end normalen. 228 

Carelli har undersøgt middelalderbyers volde og vurderet, hvorvidt de 

havde en forsvarsværdi eller nærmere skal ses som monumenter for en stærk 

byherre. Han opdeler anlæggelsen af befæstninger i Danmark i to faser. Den 

første fase lå i anden halvdel af 900-tallet, og den anden fase i første halvdel 

af 1100-tallet. Befæstningerne i den første fase var karakteriseret ved at være 

små halvkredsvolde, der anlægges omkring byerne og afskærer dem fra op- 

landet, mens de ligger åbne mod vandet. Herunder hører anlæggene i Hede- 

225 Wozniak 2009, 42 

226 Clarke 1993, 133f 

227 Ulriksen 1998, 182, 192f 

228 Se en sammenligning af anlægget i Havn med tilsvarende anlæg i bilag 18 

62

y, Århus og Ribe. I den anden fase ser Carelli to typer af befæstninger, her 

kaldet 2A og 2B. Den ene, 2A, er en halvkredsvold, der omgiver et stort 

areal, mens den anden, 2B, ligeledes er en halvkredsvold, som blot omgiver 

et langt mindre areal og topografisk set er koncentreret omkring vand lige- 

som volden fra den tidlige fase. 229 Til kategori 2A, hører befæstningerne i 

Viborg, Lund og Roskilde. 230 Ud fra Carellis definitioner hører Havns vold 

og grav til i den anden fase 2B, idet volden kun omfattede 2,5 ha og var 

koncentreret omkring stranden. 

I den periode, hvor Havn fik sin halvkredsvold, var der kun de seks 

allerede omtalte befæstninger i landet. Hvis vi sammenligner Havns anlæg 

med øvrige anlæg anlagt i den anden fase, vil voldens længde svare til den 

tidlige vold omkring Lund anlagt omkring 1134, mens dimensionerne på 

befæstningen i Lund er større. 231 Befæstningen i Roskilde og Viborg, som 

ligeledes hører til kategori 2A havde begge langt større grave og volde end 

Havn. 232 

Anlægget i Havn har bemærkelsesværdigt flest fællestræk med befæst- 

ningerne anlagt i Carellis første fase med hensyn til voldens og gravens 

længde og dimensioner. Dog omfattede anlægget stadig væsentlig mindre 

end de øvrige. I denne sammenligning er Hedebys befæstning undtaget, idet 

den på alle måder skilte sig ud ved både gravens og voldens størrelse. 233 

Wozniak vurderer, at Århus’ befæstning var den, der minder mest om Havns 

på trods af, at volden var dobbelt så høj, og arealet den omfattede dobbelt så 

stort, mens gravens bredde og dybde samt voldens bredde i dimensioner 

kunne sammenlignes. 234 Således er Havns anlæg, som blev anlagt i sidste 

tredjedel af 1000-tallet, til at sammenligne med et anlæg, som formodentlig 

blev anlagt i 934 – altså omtrent 150 år tidligere. 235 

229 Carelli 2001, 138 

230 Wozniak 2009, 33ff 

231 Se detaljerne i bilag 18 

232 Wozniak 2009, 34 

233 Ibid, 34f 

234 Ibid, 36 

235 Ibid, 35; Carelli 2001, 135 

63

6.5.2 Halvkredsvoldens placering 

Det bemærkelsesværdige ved 1100-tallets befæstninger er, at de var befæstet 

mod landet, mens de stod åbne mod vandet. Dette tyder på, at den frygtede 

fjende kom via land. Det kan undre, når vi hos Saxo høre om, at Østersøre- 

gionen gennem den tidlige middelalder var under hyppige angreb og plynd- 

ringer fra venderne. I mange tilfælde er Saxo kendt for sine overdrivelser for 

at fremme Absalons rolle som danmarkshistorien store helt, 236 dog vurderer 

Niels Lund, at truslen fra venderne i denne sammenhæng er reel. 237 Det må 

derfor forventes, at befæstningerne ud mod vandet har været usikker og ikke 

tilstrækkelig beskyttende, medmindre man endnu ikke har fundet denne be- 

skyttelse, som kunne være nedrammede pæle. Der er ved flere havne fundet 

søspærringer, som det menes havde en forsvarsmæssig funktion, 238 men så- 

danne kender ikke fra København fra tidlig middelalder. 239 

Halvkredsvolden i Havn har ikke haft dimensionerne til at være af 

betydelig forsvarsmæssig karakter og ej heller været beskyttet mod vandsi- 

den, men det behøver ikke at betyde, at volden og graven ikke ydede til- 

strækkelig forsvar i netop Havns tilfælde. I denne sammenhæng skal terrænet 

umiddelbart op til analyseres, idet en vold, formodentlig forstærket med 

planker på toppen, med en højde af 2,5 meter plus terrænets naturlige højde 

på kote 0-5, 240 har været tilstrækkelig til at overskue en fjende, som angreb 

fra det flade, ubeskyttede opland. Havns vold har dermed alt andet lige været 

et forsvarsværk, der har anbragt de forsvarende i en fordelagtig position i 

forhold til den angribende magt. Det skal atter understreges, at netop di- 

mensionerne på vold og grav taler imod, at de har haft en regulær forsvars- 

mæssig funktion, men at dette nærmere har været en positiv sidegevinst. 241 

6.5.3 Voldens juridiske karakter 

Grundet halvkredsvoldens ringe dimensioner og det næsten fundtomme 

areal indenfor volden, er det blevet diskuteret, hvorvidt volden i stedet har 

236 Friis-Jensen 2000, 164 

237 Lund 1996, 79 

238 Bill 1997, 101. Eksempelvis i Birka og Hedeby. Kilde: Roesdahl 2008, 142 

239 I Stadsretten fra 1294 fortælles det, at havnen var omgivet af planker, og at havnen blev 

åbnet og lukket sammen med byens øvrige porte. Her henvises dog til et havneområde, som 

sandsynligvis er gået fra Skt. Nikolaj kirke til Nørrevoldgade. Kilde: KD I, nr. 33 § 83 

240 Højdekurverne i det middelalderlige Havn kan ses på bilag 9 

241 Se en illustrativ fremstilling af bebyggelsen indenfor halvkredsvolden i bilag 19 

64

haft en juridisk funktion. 242 Det vil sige, at volden har markeret et defineret 

område, hvor der inden for gjaldt en særligt ret. Der blev i det foregående 

afsnit argumenteret for, at der i Havn havde eksisteret et kvarter, som betalte 

en særlig jordskyld til kongen og senere biskoppen. De skriftlige kilder fra 

1200-tallet viser, at der indenfor dette kvarter herskede en fred, som må 

identificeres som markedsfreden. Alt synes at pege retning af, at markerin- 

gen af markedspladsen i Havn skete på kongens initiativ, om ikke andet med 

hans accept, hvilket ligger på linje med det generelle mønster hos stor- 

mandsklassen, hvis øgede fokus på handel og fiskeri for alvor slog igennem i 

1000-tallet, hvor også de vigtigste pladser blev befæstet eller markeret. På 

baggrund af et ovenstående må det derfor konkluderes, at halvkredsvolden 

ikke kan kaldes for en befæstning, men en juridisk markering af en markeds- 

plads. Meget tyder på, at halvkredsvolden blev nedlagt i første halvdel af 

1200-tallet og markedspladsen blev flyttet til et nyt og dobbelt så stort om- 

råde langs stranden kendt som jordskyldskvarteret. Denne tese underbygges 

også af, at området omkring den gamle halvkredsvold ikke straks blev be- 

bygget, men lå øde og ubenyttet hen i en lang periode herefter. 


Det kan konkluderes, at anlægget i Havn har haft en primær funktion som 

juridisk markering af handelsområdet, indenfor hvilken henholdsvis kongen 

og biskoppen har garanteret markedsfred. Det kan ikke afvises, at volden og 

graven på trods af deres ringe størrelse tillige har haft en mindre forsvars- 

mæssig betydning, idet det har givet borgerne en fordel i forhold til en an- 

gribende styrke, som kom fra landsiden, men det har ikke været et tilsigtet 

formål med anlægget. Anlægget i Havn skiller sig da også på alle måder ud i 

forhold til de øvrige anlæg på samme tid. De havde alle en tydelig forsvars- 

mæssig funktion, men markerede også en markedsplads. Kunne Havns an- 

lægs ringe forsvarsmæssige karakter hænge sammen med, at den på anden 

vis var beskyttet? Det vil det næste afsnit søge at give et svar på. 

242 Wozniak 2009, 48 

65

6.6 Borgen i Havn 

Anlæggelsen af borgen i Havn er et spørgsmål, der har fyldt meget lige siden 

Pontoppidan tog emnet op i 1760. 243 Det er blandt historikere blandt andet 

blevet diskuteret, hvorvidt Absalon byggede en ny borg fra grunden eller 

overtog en eksisterende borg beliggende på Sjællandsiden. Grundlaget for 

striden er et tidligere omtalt tekststed hos Saxo samt pavens stadfæstelses- 

brev, hvor oversættelserne kan tolkes på forskellige måder. Det kan umid- 

delbart synes som en detalje, men bag diskussionen ligger også Østergårds 

rolle samt størrelsen på byen, da Absalon overtog den. 244 Hvad der imidlertid 

er enighed om er, at der har ligget en middelalderlig borg under det nuvæ- 

rende Christiansborg, som systematisk blev nedbrudt. Fra flere senere do- 

kumenter ved vi, at byen og borgen blev plyndret to gange i 1200-tallet 245 , og 

borgen blev nedbrudt af hanseaterne i 1369, og således kæder man borgens 

nedbrydningsgrad sammen med begivenhederne i 1369 og et dokument, der 

beretter om stenhuggere fra Lübeck, som blev sendt til København. 246 Det 

er derfor tidligere blevet konkluderet på baggrund af borgens placering, byg- 

gematerialerne samt karakteren af nedbrydningen, at det må være den sam- 

me borg, Absalon byggede ifølge Saxo. 

I forbindelse med Christiansborgs brand i 1884 blev ruinerne blotlagt 

og udgravet af Ramsing, M. Macheprang, Chr. Axel Jensen og Rosenkjær 

over flere omgange i 1902, 1906-8 og 1918-22. 247 Det er kun godt en tredje- 

del af muren og lidt over en tredjedel af arealet inden for muren, som der i 

dag er kendskab til. 248 Resten formodes at være blevet fjernet i forbindelse 

med opførelsen af det første Christiansborg. 249 

Borgen bestod først og fremmest af en ringmur af kridtsten, som var 

lagt ovenpå et fundament af kampesten, der var holdt sammen af kalkmør- 

tel. Indersiden bestod til dels af kridtsten og marksten og mellemrummet 

mellem den ydre- og indre mur var fyldt med mørtel og rester af byggemate- 

243 Pontoppidan 1760, 25f 

244 Se en nærmere redegørelse om Østergård i bilag 20 

245 1249: KD I, nr. 14-15; KD I, nr. 15. 1259: KD I, nr. 22-23 

246 KD I, nr. 72-73 

247 Stielsdal 1975, 7, 8 

248 Hertz 1996, 188; Stielsdal 1975, 34 

249 Se en grundplan af borgen på bilag 21 

66

iale. Dermed opnåede muren en tykkelse på 1,5 meter. 250 Der ses ikke et 

eneste sted tegl i ringmuren 251 , hvilket antyder, at den er blevet bygget før 

teglen blev almindelig brugt i Danmark. Det vil sige før anden halvdel af 

1100-tallet. 252 Der ses tydelige tegn på tilbygning og udbygning af anlægget. 

Eksempelvis er murfoden blevet forstærket på et senere tidspunkt med al- 

verdens rester fra byggemateriale blandt andet tegl og store kampesten. Her- 

udover er der på murens ydreside blevet bygget mindst to tårne af teglsten. 253 

Inden for ringmuren fandt man resterne af fire teglstenshuse, som formodes 

at være opført efter ringmuren i en anden bebyggelsesfase. 254 Der kunne 

også erkendes tidlige og senere faser i teglstensarkitekturen 255 , hvilket tyder 

på, at man umiddelbart efter teglets indførsel har bygget til, men også efter- 

følgende, hvor man er blevet mere fortrolig med byggematerialet. Flere ste- 

der ved bygningerne indenfor muren ses eksempler på forbedringer og mere 

modne tilføjelser, ved hvilke kridtstensmurværk var blevet fjernet og repare- 

ret med teglsten. Herudover fandt man resterne af en rig udsmykning af 

granit og sandsten, som hørte sammen med teglstensbygningerne, og den 

kunne dateres til sidste halvdel af 1100-tallet. 256 Der findes ingen eksakte 

dateringer fra udgravningen udover disse - blot en observation angående 

floraen på holmen, som beskrives som ”jomfruelig” der, hvor borgen var 

bygget. 257 

Johannes Hertz forsøger at få lignelsen mellem det faktum, at Absalon 

byggede borgen og fraværet af tegl til at gå op ved at konkludere, at man 

udelukkende brugte kridtsten til ringmuren fordi det var hurtigere at bygge i 

end teglen, der først skulle brændes og i den proces ville byen være endnu 

mere udsat for angreb. 258 Herudover sammenligner Hertz borgens grundplan 

med andre 1100-tals borge for at bevise ligheden og cementere Absalons 

rolle som dens bygherre. 259 Hertz har da fuldstændig ret i, at frygten for an- 

250 Stielsdal 1975, 14ff 

251 Ibid, 17 

252 Fabricius 1999, 179: Olsen 1996, 45 

253 Stielsdal 1975, 23ff 

254 Ibid, 39 

255 Ibid, 24, 40 

256 Hertz 1996, 181ff 

257 Ramsing 1940 bd. II, 3 

258 Hertz 1996, 189 

259 Ibid, 177 

67

greb var stor og reel, men hvorfor er alle de øvrige borge i Danmark fra den 

periode bygget af tegl? Har man ikke haft samme frygt for angreb på disse 

lokaliteter? Det har man med stor sandsynlighed, ellers har der heller ikke 

været noget ræsonnement i at bygge en borg. I øvrigt viser analysen af kridt- 

stenskvadrene da også, at de er tilpasset med uhyggelig stor omhu, og der er 

således intet, der tyder på, at byggeriet har foregået i hastværk, snarere 

tværtimod. 260 Det bemærkelsesværdige ved borgen i Havn er, at den blev 

opført i kridtsten, som i høj grad adskilte den fra de øvrige danske borganlæg 

i tiden. Alle samtidige pragtbyggerier, som eksempelvis Esbern Snarres borg 

i Kalundborg samt borgene i Vordingborg, Gurre, Sprogø, Tårnborg, Dan- 

nevirkes mur og Søborg, blev opført i tegl. 261 Det er ikke lykkedes at finde et 

eneste borgbyggeri fra anden halvdel af 1100-tallet, som ikke er opført i tegl. 

Man kunne derfor fristes til at konkludere, at ringmuren må have været et 

anlæg fra før teglets tid, og dermed før Absalon, og at de senere tilføjelser af 

tegl med lethed kunne tilskrives Absalonstiden. Det argument forstærkes 

yderligere af, at Absalon iværksatte bygningen af Roskilde Domkirke og 

Søvdeborg i tegl 262 ligesom samtidens øvrige prestigebyggerier. Den argu- 

mentation kan diskuteres, når det viser sig, at den første Vor Frue kirke i 

Havn også var bygget af kridt/kalksten, og den ved vi positivt er fra den 

teglstensproducerende periode og fra Absalons tid eller senere. 263 Den be- 

skrives af arkæologer, som en typisk 1100-tals romansk kridt/kalkstenskirke, 

selvom der kun er fundet enkelte fragmenter fra kirken som løsfund om- 

kring Vor Frue Plads, og der ikke findes nogen afbildning af kirken eller 

dens eksakte placering. 264 Således kan valget af byggemateriale ses som et 

udtryk for bygherrens særlige valg eller snarere fravalg, når trenden i samti- 

den gik i retning af tegl. Selvom både ringmuren og Vor Frue kirke var af 

samme byggemateriale, behøver det ikke nødvendigvis at betyde, at de er 

260 Stielsdal 1975, 15 

261 Liebgott 1989, 52ff; Olsen 1996, 41 

262 Kruse 1996, 109; Olsen 1996, 37 

263 Se bilag 22 for en uddybning af Vor Frue kirkes historie i afsnittet ”Kirker, klostre og 

hospitaler” 

264 Hermansen 1945-58 bd. 1, 10 

68

opført af samme bygherre. Det vil kun avancerede dateringsmetoder i frem- 

tiden kunne afsløre. 265 

Hertzs argumenterer for, at grundplanen beviser, at det var Absalons 

ringmur, hvilket er noget løst funderet. Netop udgravningen af borgen viste, 

at den i mange faser var blevet ud- og tilbygget 266 , og hvis man som Hertz 

forudsætter, at Absalon byggede ringmuren af kridtsten, virker det mærk- 

værdigt, at han også skulle have anlagt tårnene samt husene indenfor muren i 

tegl, som netop var det, der gjorde grundplanen sammenlignelig med andre 

1100-tals anlæg. Havns borg fik den kendte form efter disse tilbygninger, 

som var det tydelige resultat af en teglfri bygningsfase og flere senere faser af 

teglstensbyggeri. Derfor er konklusionen om, at disse to tidligste faser begge 

tilskrives Absalon, noget søgte. Det virker derfor sandsynligt, at der før Ab- 

salon, og teglets almindelige brug, har ligget et forsvarsanlæg på Slotsholmen 

bestående af en ringmur af kridtsten fra Stevns samt nogle træbygninger 

indenfor muren. Den tidlige brug af teglsten i byggeriet tyder på tilbygninger 

netop i den sidste halvdel af 1100-tallet, hvor Absalon forlenede borgen og 

byen. Det tyder på, at han herefter har forstærket forsvaret ved at moderni- 

sere anlægget på Slotsholmen, og dermed behøves Saxo ikke nødvendigvis at 

tale usandt, når han skriver, at Absalon lod bygge en ny borg, ment på den 

måde, at han kunne have ud-, til- eller ombygget den gamle borg til kamp 

mod venderne. 267 

Der er på intet tidspunkt blevet sat spørgsmålstegn ved, om Absalon 

byggede en borg i Havn. Selv hos anerkendte og kildekritiske forfattere be- 

skrives Havn ofte som et sæsonbetonet fiskeleje eller udhavn for Roskilde, 

der indtil Absalon byggede sin borg i 1167, ikke havde nogen væsentlig regi- 

265 I forbindelse med specialet har jeg undersøgt muligheden for at få afgjort, hvorvidt den 

første Vor Frue kirke var bygget af kalk- eller kridtsten og om stenene kom fra Stevns eller 

måske fra Saltholm, for derigennem at søge dets sammenhæng med ringmuren. Desværre 

har det ikke været muligt at opdrive en sten, som kan henføres til den tidligste kirke. Det 

hænger sammen med, at kirken brændte og opbyggedes fire gange i 1200-tallet, og at man 

ikke kender den præcise placering af kirken. Derudover er de formodede rester fra kirken 

løsfund, og det kan derfor ikke afgøres, om de stammer fra den første, anden, tredje eller 

fjerde kirke og om de overhovedet stammer fra kirken. Det betyder, at selvom jeg på et 

magasin ville finde en sten fra gravningerne i 1925, hvor kvadrene blev fundet, ville brugen 

af resultatet være begrænset, idet jeg ikke ville kunne sige, hvilken kirke den hørte til, og 

dermed afgøre tilhørsforholdet til ringmuren og tesen omkring Absalon som bygherre af 

både kirke og mur. 

266 Stielsdal 1975, 30 

267 Se diskussionen af Saxo i kapitel 4 

69

onal eller international betydning. 268 Kilden til denne præcise datering er ude- 

lukkende Saxos beretning. 269 Saxo er, som tidligere omtalt, notorisk kendt 

for overdrivelser, og at drage sådan en slutning på baggrund af denne kilde 

er yderst problematisk. Det stærkeste argument for Absalon som bygherre er 

imidlertid, at Vor Frue kirke tilsvarende er af kridt, men tesen er aldrig, før 

dette arbejde, blevet fremført. Geologiske undersøgelser har vist, at de kridt- 

sten borgen var bygget af, var hentet ved Stevns Klint 270 - det selv samme 

sted Saxo skrev, at Absalon hentede sten til sin kastemaskine. 271 Borgen er 

tidligere blevet dateret som middelalderlig alene ud fra den antagelse, at det 

jo må være Absalons – sådan som Saxo skrev. 272 

Ved at placere en borg på Slotsholm kunne man overvåge den nordli- 

ge indsejling til Havn, som var den eneste benyttede i middelalderen grundet 

strømmene. 273 Således er alle skibe og handlende passeret forbi borgen, in- 

den de kom ind til anløbspladsen, og der ses da også en lignende borg Juris- 

borg ved Slesvig samt borgen Oldenborg ved Sliens munding. 274 Netop by- 

herrens beskyttelse af borgere og handlende har sandsynlig været hovedårsa- 

gen til at bygge borgen. Det var byherren, som skulle sikre markedsfred for 

de handlende, og man kunne forestille sig, at hvis Havn var særligt udsat for 

angreb fra sørøvere, ville en borg have været midlet til at håndhæve freden. 

Placeringen af borgen siger meget om, hvilket liv og betydning byen havde 

allerede på anlæggelsestidspunktet. Det var en yderst bekostelig affære at 

bygge en borg, og derfor må anlæggelsen være foregået på en tid, hvor plad- 

sen havde en vis betydning og tiltrak en tilstrækkelig stor handel. I tilkøb 

kunne man også forestille sig, at den skulle sikre en nogenlunde sikker for- 

bindelse mellem Sjælland og ærkebispesædet i Lund og efter 1190 også til 

Skånemarkederne. 275 Herudover indgik borgen som en del af Valdemartidens 

rigsværn. 276 

268 Jensen 2000, 75; Hertz 1996, 177; Skovgaard-Petersen 1996, 19, Stielsdal 1975, 1, 35; 

Olsen 1996, 38f 


270 www.aabne-amlinger.dk/oestsjaellands/stevns/publikationer/forskning/absalon.asp 


272 Hertz 1996, 177 

273 Fabricius 1999, 152 

274 Stielsdal 1975, 41 

275 Jahnke 2000, 63 

276 Olsen 1996, 39 

70

I et forsøg på at vurdere borgens alder skal de ovenfornævnte faktorer 

medregnes, men også halvkredsvoldens og gravens dimensioner spiller en 

vigtig rolle. I det foregående afsnit, som analyserede halvkredsvolden og 

graven, blev det vurderet, at de ikke havde nogen signifikant forsvarsmæssig 

betydning, og at markedspladsen ikke var beskyttet mod havsiden. Den var 

bemærkelsesværdig klejn i forhold til tidligere og samtidige anlæg, og det har 

været svært at forsvare at kalde den en befæstning. I en sammenligning med 

de andre voldanlæg, og til forklaring af voldens og gravens størrelse, er det 

derfor af essentiel betydning at se på, om de andre anlæg på anden måde har 

været beskyttet. 277 Det viste sig, at i ikke en eneste af byerne var en borg til 

beskyttelse på det tidspunkt, hvor voldanlæggene blev anlagt. Der kunne 

således argumenteres for, at der i Havn har været et anlæg, som havde til 

formål at forsvare markedspladsen allerede før halvkredsvolden blev anlagt. 

Der har altså sandsynligvis ligget et anlæg i Havn af så stor forsvarsmæssig 

betydning og karakter, at det ikke var nødvendigt at bygge en vold og grav af 

samme dimensioner som de øvrige anlæg fra tiden. Dette tidlige anlæg fra 

1000-tallet kan have været ringmuren af kridtsten på Slotsholmen, men det 

kan også tænkes, at der før dette anlæg har ligget et forsvar med træpallisader 

i stil med Refshaleborg på Borgø. 278 Et sådant ville ikke have efterladt sig 

nogen arkæologiske spor, som man ved udgravningen i begyndelsen af 1900- 

tallet villet have været opmærksom på eller fundet. Herudover er der intet til 

hinder for at antage, at forsvaret i 1000-tallet kunnet have ligget på Sjæl- 

landssiden. Der findes dog intet arkæologisk materiale til at understøtte det, 

men der har heller ikke været udført udgravninger i det område, hvor et så- 

dant anlæg ville være placeret. 


Der blev i dette afsnit argumenteret for, at der har ligget et anlæg af betydelig 

forsvarsmæssig karakter i Havn før Absalon overtog byen. Anlægget har 

ligget der før, at halvkredsvolden omkring markedspladsen blev anlagt i sid- 

ste tredjedel af 1000-tallet. Anlægget har ydet en så stor sikkerhed for de 

handlende på markedspladen, at man har skønnet, at halvkredsvolden ikke i 

277 Se bilag 18 for en gennemgang af de syv anlægs størrelse og øvrige beskyttelse 

278 Olsen 1996, 44 

71

sig selv har skullet have de samme dimensioner, som i øvrige anlæg fra tiden, 

der ikke havde en borg til at beskytte sig. Det kunne ikke med sikkerhed slås 

fast, hvorvidt kridtstensmuren på Slotsholmen var det tidligste anlæg på 

holmen, eller om der er tale om en forgænger af træ. Samtidig blev der åbnet 

for en hypotetisk forgænger på Sjællandssiden. Saxo behøver derfor ikke 

nødvendigvis at tale usandt, når han skriver, at Absalon lod bygge en ny 

borg. 279 Det virker tværtimod meget sandsynligt, at Absalon virkelig har ud-, 

til- eller ombygget den eksisterende borg Slotsholmen, så den havde størrel- 

sen og ”klassen” til at rumme den nye, fine ejermand og tilsvarende fine 

gæster. Resultaterne fra udgravningen viser da også op til flere faser i bygge- 

riet, hvor den første umiddelbart synes at være fra før teglets tid. Dette bille- 

de nuanceres imidlertid i og med, at Vor Frue kirke også er af kridtsten og 

fra Absalons tid. Den anden udbygningsfase er sket både i teglets tidlige 

arkitektoniske periode og i den senere, hvilket kunne stamme fra perioden, 

hvor Absalon var byherre og teglet endnu var et nyt byggemateriale. Eksi- 

stensen af en borg i Havn allerede før sidste tredjedel af 1000-tallet under- 

streges også af stadfæstelsesbrevene, som klart siger, at Absalon overtog 

borgen i Havn samt landsbyen og alle dens tilliggender. 280 

6.7 Den ældste kirke i Havn 

Kirkeforholdene i Havn er til stadighed interessante for Københavns urbani- 

seringshistorie. Diskussionen byggede i 1700- og 1800-tallet udelukkende på 

analyser af de skriftlige kilder, og derfor er både Skt. Nikolaj og Vor Frue 

kirke blevet bedømt som værende ældst og skulle dermed indikere, hvor den 

ældste bebyggelse opstod. En nylig arkæologisk udgravning har dog slået 

fast, at den ældste kendte kirke er Skt. Clemens kirken - beliggende udenfor 

halvkredsvolden ved den nuværende Rådhusplads. 

6.7.1 Arkæologiske observationer vedrørende Skt. Clemens kirke 

Arkæologisk er teglsten fra Skt. Clemens kirken og begravelser fra kirkegår- 

den flere gange dukket op ved udgravninger i området omkring Frederiks- 

berggade og Mikkel Bryggers gade. Første gang, der blev noteret noget om 

279 Se diskussionen af Saxo i kapitel 4 

280 Se diskussionen af stadfæstelsesbrevene i kapitel 4 

72

fund fra den gamle kirke, var i 1874, hvor man på Frederiksberggade 27 

fandt ”Grundsten og store Mursten ligesom en stor Mængde Menneske- 

ben”. 281 Den seneste udgravning af kirkegården har afdækket 1048 skeletter, 

hvoraf enkelte havde armstilling A, hvilket indikerer, at de er begravet i tidlig 

middelalder. 282 Et fund af et møntsmykke kunne yderligere trække begravel- 

serne tilbage til senest slutningen af 1000-tallet. Herudover viste udgravnin- 

gen, at de tidligste begravelser havde en anden orientering end de senere, 

som tyder på, at der har stået en ældre kirke. 283 Rosenkjær mente, at den tid- 

ligste kirke sandsynligvis var af træ, og han identificerede i 1906 dens belig- 

genhed. 284 På samme sted mente Rosenkjær, at trækirken var blevet erstattet 

af en kirke med granitfundament og munkestensmurværk. Munkestene var 

senere blevet erstattet med teglsten og kirken havde atter herefter fået bygget 

hvælv. Ramsing støttede Rosenkjærs antagelse om trækirkekonstruktionen 285 , 

men Christophersen 286 og Skaarup 287 afviste dette. De mener ikke, at træ- 

konstruktionen betød, at der tidligere havde stået en trækirke, men at de 

fundne egetræspæle hørte til en del af kirkens konstruktion eller udsmyk- 

ning. Således kan der kun gisnes om, hvorvidt den tidligste Skt. Clemens 

kirke har været af træ eller sten. Det eneste, der med stor sandsynlighed kan 

siges, er, at der har ligget to kirkebygninger på området. Den første blev an- 

lagt i midten af 1000-tallet og den senere teglstenskirke fik en lidt anden ori- 

entering, som de senere begravelser har respekteret. Det kan således også 

afvises, at Absalon indstiftede kirken. 

281 Nielsen 1877 bd. 1, 160 

282 KBM 3621 

283 Det samme var tilfældet for Skt. Mikkels kirke i Viborg. Kilde: Nyborg 2004, 125 

284 Rosenkjær 1906, 48ff 

285 Ramsing 1940 bd. II, 30 


287 Skaarup 1996A, 172 

73

Figur 12 

Begravelserne markeret med rødt viser de begravelser på Skt. Clemens kirkegård, der havde 

en lidt anden orientering. Kilde KBM 3621 

Hidtil har der været overvejende enighed om, at Skt. Clemens kirken blev 

anlagt omkring 1160’erne efter halvkredsvolden og graven var blevet anlagt. 

Kirkens placering uden for volden er tidligere blevet anset som udtryk for, at 

byen var for tæt bebygget indenfor voldene. Andrén mente derimod, at pla- 

ceringen skulle forklares ud fra det faktum, at den var bygget i fredstid og 

derfor ikke behøvede en beskyttende placering inden for volden. Siden hen 

har man ment, at placeringen blot understreger, at volden ikke havde nogen 

egentlig befæstningsmæssig karakter, hvilket også understreges af den oven- 

stående analyse. De arkæologiske udgravninger har vist, at graven omkring 

halvkredsvolden og kirkegården fuldstændig respekterer hinanden, men den 

løselige dateringen af volden og begravelserne giver ikke i sig selv en indika- 

tion på, hvilken af de to, der blev grundlagt først. Den nylige omdatering af 

halvkredsvolden til sidste tredjedel af 1000-tallet, sammenholdt med daterin- 

gen de ældste begravelser på kirkegården, trækker aktiviteten i Havn godt 

100 år tilbage i tid. Der er tidligere i Danmark set eksempler på kirker, som 

lå uden for byvolden. Blandt andet i Århus, hvor Skt. Nikolai domkirke, som 

blev opført omkring 1070, lå uden for halvkredsvolden og Skt. Mikkels kirke 

i Viborg. 288 

288 Nyborg 2004, 125 

74

Figur 13 

Billedet viser et udsnit af Resens kort fra 1674. Her kan to nedlagte 

gader betragtes. Med nummer 38 ses Store Sankt Clemensstræde og 

med nummer 40 Lille Sankt Clemensstræde. Det antages i dag, at kirkegården 

og kirken har ligget omkring disse stræder. Gadenavnene kendes 

først fra 1580 – altså efter kirken blev nedlagt. Kilde: Fabricius 2006, 

25. 

Nyborg mener, at flere af de sognekirker, der har ligget udenfor den højmid- 

delalderlige vold, oprindeligt blev opført som trækirker i 1000-tallet, og sene- 

re erstattet af stenkirker. Det har medført, at begravelserne, ligesom i Skt. 

Clemens kirkes tilfælde, har haft en anden orientering. 289 Der kendes dog 

også til stenkirker opført i første halvdel af 1000-tallet, men det må formo- 

des, at begravelser ved disse i højere grad har bevaret deres orientering, idet 

der gennem tiden nærmere er blevet tilbygget og udbygget til disse kirker 

end nybygget. 290 Ud fra den nuværende arkæologiske viden om Skt. Clemens 

kirke, kan det ikke konkluderes hvorvidt den ældste kirkebygning var af sten 

eller træ. At dømme ud fra parallelle eksempler virker det mest plausibelt, at 

der har været en tidlig træbygget kirke forud for den erkendte stenbyggede. 

289 Nyborg 2004, 125, 128, 131 

290 Ibid, 127 

75

Figur 14 

Rekonstruktion af Skt. Clemens kirken som den formodes at have fremstået. De sorte prikker 

markerer de steder, hvor der gennem tiden er observeret begravelser. De sorte markeringer 

er indmålte arkæologiske objekter (primært begravelser) ved udgravningen fra 2009. 

Kilde KBM 3621 

6.7.2 Skt. Clemens kirken i de skriftlige kilder 

De skriftlige kilder bidrager ikke i væsentlig grad til oplysninger om bebyg- 

gelsens ældste kirke. De tidligste kilder kalder ikke engang kirken ved navn, 

hvilket netop har givet anledning til mange diskussioner blandt historikerne. 

Kirken i Havn nævnes første gang i 1193, idet Pave Celestinus III stadfæster 

Absalons ret til borgen i Havn samt kaldsret til tre kirker inklusiv Havns. I 

tiendebrevet henvises der også til en unavngiven kirke i Havn, hvilket har 

fået historikere til at diskutere, hvilken kirke, der er den ældste. 291 Som be- 

skrevet i kapitel 4 gav sognemændene i Havn ikke deres kirketiende til opfø- 

relsen af Vor Frue kirke - sådan som det tidligere er troet. 

Den tidligste, kendte, skriftlige kilde, som direkte henviser til kirken, er 

et testamente dateret til 1304. 292 Heri testamenterede præst Hinze Bagge Skt. 

Clemens kirke 2 mark, præsten ved kirken en halv mark og degnen 2 øre. 

Pontoppidan refererer til en ukendt kilde, der beretter om en Asser Ud- 

debrudsen og hans hustru Abild, som i 1256 lod bygge ”et Stykke af Kirken” 

291 Se detaljerne i diskussionen i bilag 23 eller i kapitel 4 

292 KD IV, nr. 3 

76

og skænkede et stykke jord til en kirkegård. 293 Men da vi ikke har kilden, vil 

denne oplysning ikke kunne bidrage med noget væsentligt til afklaringen af 

kirkens forhold. Rørdam skriver, at det bemærkelsesværdige ved kirken også 

var, at den ikke fik nogle gaver og i år 1400 kun ejer én grund i byen. 294 Der 

kendes udover de ovenfor nævnte testamenter kun to andre, hvor kirken får 

pengegaver. 295 Til sammenligning ejer øvrige sognekirker tilsammen hund- 

redvis af grunde. 296 I sit speciale om København i 1400-tallet viser Lars 

Kjærs undersøgelse da også, at Skt. Clemens kirke ikke modtager en eneste 

donation. 297 I 1419 var kirken i en så sørgelig forfatning, at 12 biskopper 

skænkede den 40 dages aflad hver. 298 Dette dokument skal sandsynligvis blot 

ses som propaganda og kan ikke tages som et egentlig udtryk for kirkens 

stand. Det virker om ikke andet sandsynligt, at Skt. Clemens kirke har mistet 

sin centrale position i byen efter Vor Frue kirke blev anlagt. Antallet af do- 

nationer i 1400-tallet hang sammen med dets sognebørns erhverv, og der- 

med økonomiske stand. Sognebørnene var på dette tidspunkt hovedsaligt 

fiskere, viser Kjærs analyse, 299 og dermed må det formodes, at de ikke har 

kunnet bidrage væsentligt gennem tiende og donationer til kirkens udsmyk- 

ning og renovering. 

6.7.3 Skt. Clemens kirker 

Edith Ennen har undersøgt de forskellige grupper af tilrejsende købmænd 

og de kirker, de grundlagde. Hendes forskning viste, at kirkerne var viet til 

helgener alt efter, hvor købmændene kom fra, og at købmændene selv kon- 

trollerede kirkerne. Danskere grundlagde Skt. Clemens kirker, russere Skt. 

Lars kirker og svenskere Skt. Olaf kirker. 300 Ennens analyse kan suppleres 

med Barbara E. Crawfords undersøgelser af Skt. Clemens kirkerne i Dan- 

mark, som hun mener, er blevet grundlagt i byer, hvor der også prægedes 

mønter. Der er dog intet i de skriftlige kilder eller arkæologiske fund, som 

indikerer tilstedeværelsen af en møntgård i den tidlige middelalder i Havn. 

293 Pontoppidan 1760, 37 

294 Rørdam 1859-63, 236 

295 KD II, nr. 140; KD IV, nr. 375 

296 Rørdam 1859-63, 236 

297 Kjær 2008, 90 

298 KD IV, nr. 33 

299 Kjær 2008, 24 

300 Ennen 1979, 59; Nyborg 2004, 154 

77

Herudover viser hendes forskning, at alle 26 Skt. Clemens kirker i det davæ- 

rende Danmark, var beliggende ved kysterne, undtaget Slagelse, og alle blev 

opført i 1000-tallet. Crawford argumenterer yderligere for, at Knud d. Sto- 

re(1019-1035) tog initiativet til opførelsen af kirkerne. Kirkerne var herud- 

over også ret unikke for Danmark, idet der kun var seks i Norge og ingen i 

Sverige. 301 

Placeringen af netop en Skt. Clemens kirke i Havn understeger bebyg- 

gelsens tilknytning til havet og søfarten. Der er dog umiddelbart intet, som 

tyder på møntprægning i Havn i denne tidlige periode af byens historie, 

omend den havde en fremtrædende rolle i regionen. Forklaringen kunne 

muligvis ligge i den tætte forbindelse til Roskilde, hvor man ved, at der blev 

slået mønt allerede på Absalons tid. 302 Angående Crawfords datering af kir- 

kernes grundlæggelse, er det interessant, at de dateres til senest 1035, hvilket 

giver yderligere incitament til at føre aktiviteten i byen yderligere tilbage i tid. 

Mange af de senere sognekirker er blevet etableret som gårdkirker i tilknyt- 

ning til stormandsgårde og kan derfor bruges som vejvisere til datidens stor- 

gårde. 303 Der ses allerede fra sen vikingetid flere veldokumenterede eksem- 

pler på sådanne tilfælde. 304 Erik Cinthio mente da også, at Skt. Clemens kir- 

ker særligt blev anlagt i forbindelse med kongens ejendomme. Herudover 

beviste han, at de ikke blev anlagt centralt, men altid i periferien af bebyggel- 

sen. 305 Begge dele viser sig også at være tilfældet for Havn. 

Som tidligere nævnt tyder alt på, at kongen tidligt fik interesse for 

Havns placering og mulighederne ved det maritime og derfor etablerede sig 

ved kysten. I så tilfælde kan det hypotetisk tænkes, at dette var sket i slutnin- 

gen af Knuds regeringsperiode med hans øgede fokus mod øst. Knud kunne 

have etableret sig strategisk ved et allerede sæsonbetonet, specialiseret an- 

løbsplads, som herudover var et godt overfartssted til Sverige. Her kunne 

han have bygget en gård med et gudshus, og dermed have skabt grundlaget 

for en permanent bebyggelse ved den i forvejen kendte anløbsplads. Kirken 

lød dermed sandsynligvis kongen, og denne ret blev afhændet i forbindelse 

301 Crawford 2006, 238f 

302 Andersen 1996, 103f 

303 Nyborg 1993, 246 

304 Ulriksen 1998, 136 

305 Cinthio 1968, 111 

78

med Absalons forlening, hvor kirken lagdes under borgen og dermed byens 

herre. Det skal atter understreges, at de eneste arkæologiske spor, som un- 

derbygger ideen om et større gårdanlæg i Havn på dette tidspunkt er nogle 

skelgrøfter og affaldslag med dateringer fra begyndelsen af 1000-tallet fra 

Kongens Nytorv, samt nogle boder, som har ligget ved Gammel Torv før 

halvkredsvolden blev anlagt. 306 

Initiativet til grundlæggelsen af de tidligste bykirker er for størstedelens 

vedkommende taget af private, men det blev hurtigt et foretagende for by- 

herren, som oftest var kongen eller biskoppen. Allerede i 1000-tallet ses det, 

at både stormænd, gilder eller grupper af beboere slår sig sammen om opfø- 

relsen af kirker og efter 1200 ses de store offentlige anlæg af prægtige sogne- 

kirker. Selvom kirkebyggeriet blev gennemført af lægmænd må det alligevel 

være sket med byherrens overhøjhed og patronatsret. 307 Det er vigtigt ikke at 

give gejstligheden en overdreven rolle for kirkernes opståen og byernes ud- 

vikling, idet man derved kan risikere at miste helhedsbilledet, som er langt 

mere komplekst. 

Mange af byerne, som var grundlagt før 1200, er kendetegnet ved at have 

flere kirker. Nyborg ser den danske kirkerigdom som en afsmitning af de 

engelske byer i Danelagsområdet. 308 Antallet af kirker hænger dog sandsynlig 

sammen med, hvem der havde patronatsretten over kirkerne. Havde kongen 

eller biskoppen det, gav det oftest mere rum for borgernes initiativ, hvilket 

betød, at de grundlagde flere kirker, som med tiden fik sogneret. 309 Havde en 

munkeorden derimod patronsretten til kirken eller kirkerne i en by, var det 

verdslige liv domineret af munkene og det borgerlige initiativ udeblev og 

kunne resultere i et mindre antal kirker, som for eksempel tilfældet var i 

Ringsted. 310 Et andet væsentligt aspekt i antallet af sognekirker er deres af- 

hængighed til dom-, kloster- og hospitalskirker. Nyborg har bevist, at ten- 

densen i middelalderen viser, at man samlede sig om en større sognekirke i 

den enkelte by og at man forsøgte at efterligne katedralbyernes silhuet. Såle- 

des hænger antallet af sognekirker ikke nødvendigvis sammen med folketal- 

306 For uddybelse af de arkæologiske udgravningsresultater se bilag 10 eller kapitel 5 

307 Nyborg 2004, 163 

308 Ibid, 150 

309 Ibid, 122f, 150 

310 Nyborg 2004, 122f, 149 

79

let. 311 Set i dette lys kan det undre, at Havn kun havde Skt. Clemens kirken 

indtil Vor Frue grundlagdes omkring 1200. Ifølge Nyborgs lignelse burde 

byen, med henholdsvis både biskoppen og kongen som byherrere, have de 

bedste muligheder for at få mange kirker. Der findes kun to beretninger om 

kapeller i og omkring Havn, og den nærmeste anden kirke har ligget i 

Brønshøj, så forklaringen kan ej heller findes heri. Nyborg skriver, at ind- 

byggertallet ikke direkte kan kædes sammen med antallet af kirker, så en 

forklaring med et kun sæsonvist højt indbyggertal i Havn er heller ingen 

gangbar forklaring. Således har det ikke kunnet lade sig gøre at finde en for- 

nuftig forklaring på det lave antal kirker i Havn indtil 1200-tallet, hvor der 

bygges tre nye. 312 

6.7.4 Kirketopografi 

I 1985 udgav Andrén sin disputats om det urbane landskab i det middelal- 

derlige Danmark. Han mente, at de ældste byer fra før 1200 var karakterise- 

ret ved et stort antal sognekirker med landsogne. Disse byer var ”åbne” mod 

oplandet og blev af Andrén karakteriseret som åbne pluraliteter. Der var dog 

enkelte undtagelser fra de ”gamle” byer med mange sognekirker, idet der i 

nogle af disse byer var en kirke, som blev hovedkirken. Sådanne byer kaldte 

Andrén for en lukket enhed. Med Københavns enlige kirke før 1200 vil den 

med Andréns terminologi kaldes en åben pluralitet. Andrén tillagde herudover 

bytyperne særlige egenskaber. 313 Således tolkede han den åbne pluralitet som 

det administrative center for den fremvoksende konge- og kirkemagt, mens 

den lukkede enhed havde en bredere samfundsmæssig og merkantil funkti- 

on. 314 

Hele grundlaget for Andréns teori er dog imidlertid forkert. Han har 

nemlig overset, at det på Lateran-konsiliet i 1215 blev besluttet, at alle ind- 

byggere skulle høre til en kirke, hvor de skulle skrifte mindst én gang om 

året. 315 Det betød i praksis, at sognegrænserne blev lagt fast, og at det rent 

administrativt blev utrolig besværligt at opføre nye kirker med tilhørende 

311 Nyborg 2004, 137 

312 Se mere om de nye kirker i Havn i bilag 22 under afsnittet ”Kirker, klostre og hospitaler” 

313 Andrén 1985, 34f 

314 Nyborg 2004, 114f 

315 Foreville 1970, 245 

80

sogn. Derfor ser det kirkelige landskab ud, som det gør. Det har som sådan 

ingen direkte baggrund i grundlæggelsen af byen, blot i antallet af kirker før 

1215. Nyborg fremførte i 1990 dette modargument og mente i stedet, at 

bykirkestrukturen er et resultat af sognedannelsen, kirkeadministrationen og 

kirkebyggeriets indre udviklingshistorie. 316 


Ved en nylig arkæologisk udgravning er det nu endeligt slået fast, at Skt. 

Clemens kirken er den første og ældste kirke i Havn. Det kunne herved kon- 

stateres, at der havde ligget to kirkebygninger på stedet, men umiddelbart er 

kun den yngste stenbyggede erkendt arkæologisk. Det virker sandsynligt, at 

den tidligste kirke har været af træ, men dens præcise placering er indtil vide- 

re ukendt. Der findes ikke meget skriftligt kildemateriale til kirkens historie i 

tidlig middelalder, men ud fra det, som findes, kan det konstateres, at kirken 

under Absalon blev lagt ind under borgen i Havn, og at kirken var den ene- 

ste indtil Vor Frue kirke blev anlagt – med hjælp fra bispetiendet. Kirken lå 

uden for halvkredsvolden, og meget tyder på, at den blev grundlagt i Knud 

den Stores regeringsperiode, som de øvrige 26 Skt. Clemens kirker i Dan- 

mark. Således er kirken ældre end halvkredsvolden, og det er derfor halv- 

kredsvolden og graven, der respekterer kirkegården og ikke omvendt. 

316 Nyborg 1990, 16 

81

Kapitel 7 – Havn springer rammerne 


I de foregående kapitler er der blevet gjort op med mange af de tidligere 

kendte sandheder, og der er blevet foretaget en revurdering af byens udvikling 

indtil 1200 ud fra en nytolkning af kilderne, såvel skriftlige som arkæologi- 

ske. Der var intet ved Havns tidlige udvikling anno 1200, som antydede, at 

den godt 200 år senere skulle blive residensstad – snarere tværtimod. Havn 

havde en ubetydelig juridisk markering, en umoderne kridtstensborg og én 

enkelt trækirke. Herudover spillede Havn kun en lille regional rolle, som 

specialiseret anløbsplads, der var opstået på baggrund af det sildefiskeri, som 

udløb fra dens gode naturhavn og centrale placering. 

På trods af bebyggelsens spæde begyndelse og beskedne udvikling 

indtil 1200, opnåede den i løbet af 1200-tallet en særlig status, som det føl- 

gende kapitel vil belyse perspektiverne i. 1200-tallet repræsenterer en bryd- 

ningstid i byens historie, som videreførtes i 1300-tallet og kulminerede med 

kongemagtens sejr i 1416 og dens endelige udmærkelse af byen. Det er netop 

brydningen i Havns udvikling fra ordinær anløbsplads til krigsskueplads mel- 

lem Roskildebiskopperne og kongemagten, som var med til at drive byens 

udvikling fremad. Således udvikledes Havn i 1200-tallet fra anløbsplads til by 

med potentiale. 

7.2 Hvornår blev Havn en by? 

I afsnit 1.4.1 blev der givet den definition på en by, som vil blive anvendt i 

det nærværende arbejde. Der er derfor i det foregående blevet skelnet mel- 

lem en bebyggelse og en by, og det skal nu afgøres, hvornår begrebet by 

forsvarligt kan anvendes i Havns tilfælde. 

Det første kriterium var, at en by var en ”permanent bebyggelse, med 

et relativt højt indbyggertal set i forhold til datidens øvrige bosættelser, der 

er juridisk og fysisk afgrænset fra det øvrige opland.” 317 Der er i det foregå- 

ende blevet argumenteret for, at Havn, da halvkredsvolden blev anlagt, var 

en permanent bebyggelse, og at netop voldens funktion som en juridisk af- 

grænsning markerede i hvilket område, markedsfreden gjaldt. Således var 

317 Afsnit 1.4.1 - En by 

82

volden også en fysisk grænse, om end det må formodes, at de fleste af be- 

byggelserne har ligget uden for volden, og at arealet indenfor volden var en 

bodebebyggelse, som efter voldens anlæg har været en helårlig handelsplads. 

Det er på baggrund af det arkæologiske fundmateriale vanskeligt at vurdere, 

hvor højt indbyggertallet var. Netop affaldsmængden, som formodes at 

stamme fra en gård ved Kongens Nytorv, tydede på en relativ stor hushold- 

ning, og begravelserne på Skt. Clemens kirkes kirkegård viste tilsvarende 

aktivitet, men de er også det eneste vidnesbyrd, der findes om indbyggerne 

på daværende tidspunkt. På trods af de få fysiske tegn, må det dog alligevel 

formodes, at der har været et relativt højt indbyggertal, da eksistensen af 

både en juridisk markering af en regional markedsplads, et forsvarsanlæg 

samt en tidlig kirke alle peger i denne retning. Disse elementer var for Havns 

tilfælde allerede tilstede i sidste tredjedel af 1000-tallet. 

Et andet kriterium var, at ”det primære erhverv for borgene er handel 

og håndværk, som de omsætter på byens marked.” 318 Atter er det meget van- 

skeligt ud fra fundmaterialet at vurdere, hvornår det blev det primære er- 

hverv for indbyggerne. Som tidligere omtalt er der overraskende få fund fra 

før 1200, som overhovedet peger i retning af håndværksaktivitet og fiskeri. 319 

Byerne var ofte hjemsted for håndværkere, der fik deres råvarer tilført ude- 

fra, men hvis primære afsætningsmarked var den hjemlige befolkning. Det 

tyder altså på, at det ikke var håndværksmæssige fremstillede varer, der har 

været eftertragtet i Havn for de udenlandske købmænd. Med derimod kvæg 

og fisk. Men de manglende fund af håndværksaktivitet kan også skyldes en 

blanding af bevaringsforholdene, udgravningsteknikkerne, dateringsmetoder, 

som var til rådighed på udgravningstidspunktet samt antallet og placeringen 

af arkæologisk udgravede lokaliteter. Et logisk ræsonnement ville være, at en 

markering af markedspladsen på et så tidligt tidspunkt, sammenlignet med 

andre byer, må betyde, at der har været en permanent skare af indbyggere, 

som har været direkte tilknyttet aktiviteten på markedet, i forbindelse med 

handlen og dermed de afledte håndværksfunktioner, men de har ikke sat sig 

spor i de skriftlige kilder eller det arkæologiske før i løbet af 1200-tallet. 


319 Se en uddybning af det arkæologiske materiale fra 1200-tallet i bilag 24 

83

Det sidste og tredje kriterium er, at ”retsgrundlaget, de administrative 

strukturer og styreformen [adskiller] sig fra oplandets.” 320 Den tidligste 

skriftlige kilde, som antyder en juridisk særstilling for Havn er stadsretten fra 

1254. Det er under henvisning til kongens særlige ret til forstrandene, og 

dermed hans ret til skatter og afgifter fra handlen på markederne ved stran- 

den, at der tidligere i denne opgave er blevet argumenteret for en sådan sær- 

stilling allerede i 1000-tallet. Stadsretten skal i denne sammenhæng nok 

nærmere ses som en nedskrivning af en allerede gældende ret, som skulle 

supplere den almindelige landsret. Således adskiller den administrative struk- 

tur og styreformen sig også fra det øvrige oplands i og med, at retsgrundlaget 

var anderledes. 

Betegnelsen by forudsætter, at alle kriterierne skal være opfyldt for, at 

man kan adskille byer fra landsbyer og bebyggelsen i oplandet. Ret beset sker 

det først i løbet af 1200-tallet, hvor der arkæologisk såvel som skriftligt kan 

bevises en håndværksmæssig aktivitet på trods af, at de øvrige kriterier alle- 

rede er opfyldt i 1000-tallet. Dog skal der kun et par tidlig middelalderlige 

fund eller kulturlag, som viser håndværksaktivitet til, før Havn allerede i sid- 

ste tredjedel af 1000-tallet kan kaldes en by ligesom Aalborg, Viborg, 

Horsens, Odense og Roskilde. 321 Den påviste aktivitet i 1200-tallet skyldes i 

høj grad den udvikling, der skete i den sidste del af Valdemarstiden (1201- 

1241), hvor byen voksede i omfang og betydning, og herudover nød godt af 

Skånemarkedernes voksende betydning. 

7.3 Udviklingen i Valdemarstiden sidste del 

Som analysen viste, kunne Havn først kaldes en by i løbet af 1200-tallet. Det 

skyldes den positive handelsmæssige udvikling under Valdemarstidens sidste 

del, som har efterladt sig spor i kulturjorden og i de skriftlige kilder, til for- 

skel for tidligere tiders aktivitet. Kirkens og kongens samarbejde under Val- 

demarerne var særdeles tæt og især repræsenteret af forholdet mellem Ros- 

kilde- og ærkebiskop Absalon og Valdemar den Store, og som analysen af de 


321 Schiørring 1993, 252 

84

københavnske segle viste, var dette samarbejde symboliseret herpå. 322 Det 

tætte forhold videreførtes efter Valdemars død mellem Absalon og Valde- 

mars søn Knud. Det siges, at Absalon havde stor indflydelse og betydning 

som fosterfader for den unge kong Knud VI, som ved Valdemars død i 

1182, formelt overtog kronen. 323 

Absalon overlod i 1191 bispesædet i Roskilde til sin søstersøn Peder 

Sunesen, som efter Absalons død blev byherre i Havn indtil sin egen død i 

1214. 324 Han gives i dag æren for opførelsen af Roskilde Domkirke, 325 og 

spillede herudover en stor rolle byggeriet af Vor Frue kirke i Havn 326 – et 

byggeri som en tidligere analyse viste, at Absalon selv satte i gang og finan- 

sierede. 

Der skete et økonomisk boom i 1200-tallet, som havde stor konse- 

kvens for Havn i form af flere handlende og en øget efterspørgsel på varer 

som saltet sild, heste, huder, fedt, talg, aske og saltet flæsk. 327 Eksporten gik 

især til Centraleuropa, men også til de nyligt grundlagte byer i det tidligere 

slaviske stammeområde ved det nuværende Tysklands og Polens nord- 

kyster. 328 Det største marked var imidlertid ikke Havns, men det store Skå- 

nemarked ved Skanør og Falsterbo, der både var et silde- og varemarked. 

Det tiltrak handlende fra hele Østersøregionen og tilstrømningen smittede af 

på Havn. Ud over de mere eller mindre ”lokale” handlende findes der bevis 

for, at der var islændinge i Bohuslän allerede i 1100-tallet, og i slutningen 

1200-tallet kan de tilsvarende identificeres i Skanør. Der er således intet til 

hinder for at antage, at der også har været islandske handlende, ud over de 

mere lokale fra Østersøregionen, i Havn i 1200-tallet og muligvis også i 

1100-tallet. 329 

322 Absalon var biskop i Roskilde i perioden 1158-1191 og ærkebiskop i Lund i perioden 

1178-1201. Valdemar regerede fra 1157 til 1182. Kilde: Skovgaard-Petersen 1996, 11; Bekker-Nielsen 

2001, 636 (Valdemarstiden) 

323 Skovgaard-Petersen 1996, 13 

324 Ældre Sjællandske Krønike fra begyndelsen af 1300-tallet beretter, at Absalon døde i 

1201, 73 år gammel, mens Knud døde godt et år senere. Kilde: Ulsig 2000, 92f; Skovgaard- 

Petersen 1996, 13 

325 Der er i dag dog enighed om, at Absalon tog initiativet til opførelsen af teglstenskirken. 

Kilde: Kruse 1996, 109 

326 KD II, nr. 1, s. 17 

327 Hybel 2000, 186 

328 Ennen 1979, 161; Jahnke 2009, 53 

329 Jahnke 2000, 71, 284 

85

Havn blev i første halvdel af 1200-tallet en kirke og et kloster rigere. 

Diskussionen angående tiendebrevet afslørede, at Absalon personligt gav sit 

bispetiende til opførelsen og udsmykningen af Vor Frue kirke, som formo- 

des at have stået færdig i 1208. 330 Vor Frue kirke var kollegialkirke til Roskil- 

de Domkirke og havde et kollegiatkapitel tilknyttet. 331 

I 1238 fik Havn endnu et betydningsfuldt byggeri i form af et Grå- 

brødre Kloster. Gråbrødrene tilhørte franciskanerordenen og var tigger- 

munke, der levede af almisser. De opholdte sig derfor kun steder, hvor de 

kunne forsørges. 332 Således indikerer grundlæggelsen af et kloster i Havn i 

1238 noget om byens størrelse og betydning på daværende tidspunkt. An- 

læggelsen af et Gråbrødre kloster i Havn var den sjette ud af i alt 26 franci- 

skanske klosteranlæg i det middelalderlige Danmark. 333 Dermed hører Havns 

kloster til blandt en af de tidligste, men det skal ikke nødvendigvis ses som 

udtryk for et strategisk valg af Havn frem for andre byer - snarere som en 

heldig hændelse. Placeringen af klostrene skete ved donationer hovedsaligt 

fra den godsbesiddende klasse, og der lå derfor ingen taktik bag fra brødre- 

nes side, og placeringen skal simpelthen ses som et udtryk for velyndernes 

valg og forudgående interesseområde, og selvfølgelig deres ønske om, at det 

måtte gå brødre vel i den by de nu bosatte sig i. I Havns tilfælde var det bi- 

skop Peder Sunesøns søster Ingerd af Reigenstein, som skænkede brødrene 

grunden, som hun også året tidligere havde gjort det i Roskilde. 334 Placerin- 

gen af et kloster i Havn skal derfor ses, mere eller mindre som en tilfældig- 

hed, med det forbehold, at donatoren med sin gave ville give brødrene det 

bedst mulige udgangspunkt. Klostret i Havn fik en nogenlunde central pla- 

cering, og antallet af gaver og donationer afspejler den rolle brødrene havde i 

indbyggernes sjæleliv. 335 

330 Se en uddybning af de nye bygninger i Havn inklusiv Vor Frue kirke i bilag 22 

331 Rørdam 1859-63, 11; Hermansen 1945-58 bd. 1, 3 

332 Hill 1998, 183 

333 Se et udbredelseskort med klostergrundlæggelserne i bilag 25 

334 Rasmussen 1976, 82; Scriptores rerum Danicarum Medii Aevi (SRD) V, 521 

335 Se de kendte gaver og donationer til klosteret i bilag 26 

86

Ud over Vor Frue kirke og Gråbrødre kloster og klosterkirke stod 

også Skt. Nikolaj og Skt. Peder kirker færdige i løbet af 1200-tallet. Det ek- 

sakte tidspunkt for opførelsen af kirkerne er imidlertid ukendt. 336 

Med til billedet af byens udvidelse og udvikling i denne periode hører 

også den højmiddelalderlige befæstnings forløb og anlæggelsestidspunkt. 337 

Ligesom tilfældet var med kirkerne vides det ikke, hvornår anlæggelsen af 

befæstningen begyndte. Det formodes, at arbejdet blev påbegyndt omkring 

1200 og afsluttet godt 100 år senere. Således eksisterer der en teoretisk mu- 

lighed for, at Absalon personligt iværksatte byggeriet. Der findes ingen 

skriftlige kilder, som vedrører byggeriets opstart eller dens afslutning, som 

kan bekræfte dette. Befæstningen blev i dimensioner at sammenligne med de 

tidligere nævnte anlæg, som blev anlagt mellem 800 og 1100. 338 Man kan 

dermed sige, at Havn med nogen hundrede års forsinkelse, følger den al- 

mindelige udvikling for byer. 

Således er udviklingen fra 1200 og Valdemarstiden ud (1241) præget af 

stabilitet under henvisning til, at byen kun var under biskoppen og endnu 

ikke var udsat for plyndringer og erobringsforsøg. I den periode fik byen et 

kloster, sandsynligvis to nye kirker samt påbegyndt en ny befæstning og ned- 

lagt den gamle vold og grav. Der er dog intet unikt i nyanlæggene i denne 

periode. Tværtimod hentede Havn her lidt af det tabte terræn, hvilket bety- 

der, at den sandsynligvis har taget sig bedre ud i konkurrencen med andre 

samtidige byer. Jordskyldskvarteret blev flyttet ned langs stranden, og her- 

med udvidedes handelsområdet og kapaciteten. Tiltagene vidner om den 

fremgang og de midler, der har været til stede i Havn perioden, og illustrerer, 

hvordan byen under skiftende biskopper i 1200-tallet udvikles og udvides, og 

blev mere orienteret mod det internationale marked. Det står i kontrast til de 

foregående århundrede, hvor ikke samme eksplosive udvikling kan genfin- 

des, hverken i det arkæologiske eller skriftlige materiale. Skånemarkedernes 

tilstedeværelse fra 1190’erne har sandsynlig også været medvirkende til bi- 

skoppernes investeringer i byen. 

336 Se en uddybelse af de nye kirker i bilag 22 

337 Se bilag 22, ”Den højmiddelalderlige befæstning”, for en uddybelse af forholdene omkring 

den højmiddelalderlige befæstning samt dens dimensioner 

338 Se bilag 18 for en sammenligning af dimensionerne på Havns befæstning samt afsnit 6.5 

87

7.4 En brydningstid 

Samarbejdet mellem Valdemarerne og den magtfulde stormandsslægt kaldet 

Hviderne, som biskopperne efter Absalon også tilhørte, begyndte efter Val- 

demar Sejrs død i 1241 at smuldre. 339 Valdemar Sejrs søn Erik Plovpennig 

jog i 1245 Roskildebiskoppen Niels Stigsen på flugt og beslaglagde Havn. 

Det blev begyndelsen til de stridigheder mellem kirken og kronen, som skul- 

le komme til at præge Havns historie de næste 160 år. Kongens bror Abel 

allierede sig med de holstenske grever og lübeckerne i et oprør mod kongen. 

Lübeckerne sendte i 1249 en flåde til Havn, hvor de plyndrede byen og bor- 

gen. 340 Kongen genvandt dog hurtigt kontrollen med Havn. 

Det er i denne sammenhæng interessant at se på, hvorfor lübeckerne 

valgte at støtte Abel og bruge ressourcer på at plyndre Havn. Ramsing mente 

det var for at undgå, at kongen tilbageerobrede Lübeck, ligesom på Valde- 

mar Sejrs tid, 341 mens det af mange andre forfattere forklaredes med Havns 

status og indflydelse på Østersøregionens handel, og dermed som konkur- 

rent til Lübeck. 342 Samtidig er dette angreb blevet set som Havns indtræden i 

den økonomiske superliga og som et udtryk for byens storhed, der som be- 

kendt endte med den ultimative plads som residensstad i det stolte kongeri- 

ge. At dømme ud fra kong Valdemars jordebog fra 1231 var Havn kun den 

fjerde største by på Sjælland og Lolland/Falster efter Roskilde, Næstved og 

Kalundborg. 343 Herudover hærgede lübeckerne Svendborg og Stralsund før 

de kom til Havn, hvilket er en smule ødelæggende for billedet af Havn, som 

den altoverskyggende fjende. 344 Generelt er den hanseatiske ligas indflydelse 

på Havn og dens udvikling stærkt overdrevet, idet det kan bevises, at der var 

et veludviklet handelssystem og havne før Lübeck blev grundlagt i 1158, for 

eksempel mellem Hedeby og Birka allerede i 1000-tallet. 345 Den hanseatiske 

liga, som en formel enhed med strategiske erobringer og koncepter, eksiste- 

339 Ulsig 2000, 89ff 

340 KD I, nr. 13-15 

341 Ramsing 1940 bd. I, 115 

342 Fabricius 1999, 225; Kjersgaard 1980 bd. 1, 61, Stielsdal 1975, 4 

343 Ramsing 1940 bd. , 118f 

344 KD I, nr. 20 

345 Jahnke 2009, 51, 54. Det skal hertil tilføjes, at byen ikke var nygrundlagt, men kendes i 

skriftlige kilder allerede fra 1127 

88

ede ikke i 1200-tallet men først i 1300-tallet. 346 Deres uformelle organisation 

understreges tillige af, at erobringen og nedbrændingen af Havn, som fik 

store økonomiske konsekvenser til gengæld for bystyret. 347 Det giver således 

mere mening at tale om betydningen af tyske grupper af købmænd, i denne 

periode, der beviseligt havde handlet i Østersøen siden 700-tallet og bosatte 

sig i byerne. 348 Til at nuancere billedet af de handlende i Østersøen er der 

ovenfor blevet henvist til islændinge. Herudover blev det lige før midten af 

1200-tallet almindeligt for købmænd at sejle ummelands, det vil sige nord 

om Skagen og videre til Østersøen, hvilket har bragt nye grupper af hand- 

lende til området. 349 Meget tyder på, at der også har været englændere i Havn 

senest ved lübeckernes angreb. Udover at skulle kompensere for ødelæggel- 

serne i Havn i 1249 viser de skriftlige kilder nemlig, at lybske købmænd i 

London blev voldsom upopulære på baggrund af angrebet på Havn, hvilket 

understreger, at de har haft interesser i Havn. 350 Således har ummelandsfar- 

ten allerede i 1249 haft positiv indflydelse på Havns handel, og lübeckernes 

angreb skal sandsynligvis ses som et angreb på en by, som man frygtede un- 

der kongens styre ville blive en konkurrent, der kunne presse lübeckernes 

fordelagtige position på Skånemarkederne. 

Tilbage på den landspolitiske scene døde den landflygtige Roskilde- 

biskop Niels Stigsen i Clairvaux i 1249, og Paven opfordrede i et diplom fra 

1250 kongen til at give den nyudnævnte biskop Jacob Erlandsen Havn tilba- 

ge på diplomatisk vis. 351 Truslen lykkedes, og byen blev i 1250 givet tilbage 

til Roskildebiskoppen. Kong Erik blev dræbt i 1250, og herefter fulgte en 

turbulent periode mellem kongsemnerne Abel (1250-52) og Christoffer den 

I. (1252-59). 

I 1254 fik Havn sin første kendte stadsret af den nyudnævnte biskop 

Jakob Erlandsen. 352 Det vides ikke, hvornår Havn fik sine privilegier, men 

det må være sket inden 1254. Det var kun kongen, der kunne tildele en by 

juridiske og økonomiske rettigheder, hvor torverettigheden var den vigtig- 

346 Jahnke 2009, 56 

347 KD I, nr. 14, 20; Jahnke 2009, 58 

348 Niitemaa 1955, 35 

349 Bill 1997, 133 

350 Urkundenbuch der Stadt Lübeck bd.1, 163ff 

351 KD I, nr. 8, 11, 12 

352 Ibid, nr. 16 

89

ste. 353 Stadsretten fra 1254 skal ses som et udtryk for den stående kamp mel- 

lem kongen og biskoppen. Jakob Erlandsen gav med stadsretten afkald på 

nogle økonomiske rettigheder og tildelte byen nogle handelsmæssige fordele 

under den forudsætning, at de erkendte biskoppens ret til jurisdiktion. En 

række ukendte faktorer i byen nævnes for første gang i denne kilde. Eksem- 

pelvis befæstningen og vedligeholdelsen af denne, bytinget, handlen, torvet. 

At dømme efter stadsretten indhold har der hverken været byråd eller nogen 

domstol i byen andet end biskoppens. Stadsretten vidner også om den vitale 

betydning som Øresundsfiskeriet og tilknytningen til Skånemarkedet, havde 

for borgerne. De blev nemlig fritaget for at betale skat på skibsfarten til Ska- 

nør samt for ølgæld sammesteds. 354 

Stadsretten var medvirkende til atter at få striden til at bryde ud mel- 

lem den nyudnævnte ærkebiskop Jakob Erlandsens og kong Christoffer, og 

det fører til at kongen i 1259 lod biskoppen arrestere og selv besætte Havn. 

Roskildebiskoppen Peder Skjalmsen stormede og tilbageerobrede, sammen 

med sin allieret, fyrst Jarimar fra Rügen, Havn med store ødelæggelser til 

følge. 355 Biskop Peder vendte først tilbage i 1274, og en af hans første hand- 

linger tilbage i Havn var en udvidelse af borgernes privilegier. Der blev her- 

efter indført toldfri sejlads mellem Havn og Malmø. Herudover måtte bor- 

gerne udlosse og indlade deres varer på alle fest- og helligdage, hvis blot de 

gav penge til hospitalet for de spedalske. 356 Herudover afgav biskoppen den 

meget omstridte strandingsret til godsets ejere. Det er et bemærkelsesværdigt 

træk, som sandsynligvis har været et tegn på good will overfor tilrejsende 

købmænd. 357 

Et brev fra 1281 tyder på, at borgerne, i biskoppens fravær havde ind- 

ført eller fået indført et borgerråd. 358 Det blev imidlertid under biskop Ingvar 

Hjort (1280-90) gjort permanent, og byen fik et råd med 12 rådsmænd og 

353 Kroman 1972, 6 

354 KD I, nr. 16 § 17 

355 Ødelæggelserne var omfattende og biskoppen fik med pavens hjælp rüboerne til at erstatte 

skaderne på ”Kapmannehafn”. Kilde: Ibid, nr. 19 

356 Ibid, nr. 21. Se en uddybelse af hospitalet i bilag 22 under afsnittet ”Kirker, klostre og 

hospitaler” 

357 Ibid, nr. 21 

358 Ibid, nr. 27 

90

fogeder samt beføjelser til at fastsætte, udføre og bestemme pris og vægt på 

varer. 359 

Et af de første tiltag under Roskildebiskop Jens Krag (1290-1300) var 

beslutningen om at føre stads- og tingbog, så beslutninger, der var truffet på 

det almindelige byting eller for rådmændene, kunne huskes for evig tid og 

ikke modsiges. 360 Herudaf må det forstås, at byen på daværende tidspunkt 

havde både et byting og en rådstueret, mens biskoppen fungerede som myn- 

dighed i kirkelige sager. Byens anden stadsret indeholdte 108 artikler 361 mod 

den tidligere, som kun havde 17. Den nye stadsret indeholdte alle de gamle 

bestemmelser og adskillige nye. Den nye Biskop forsøgte at tage nogle af 

borgerens rettigheder tilbage, hvilket blot affødte voldsomme protester fra 

borgerne. 362 Biskoppen forbød borgerne at forene sig i gilder og andre 

hemmelige forsamlinger, som på daværende tidspunkt var udbredt i byen. 

Dog kendes kun ét gildeskrå fra tiden før stadsretten. 363 Jakob Erlandsen 

havde heller ikke været venlig stemt overfor gilder, 364 så det virker sandsyn- 

ligt, at de særligt har haft deres frirum under kongens styre ligesom i de øvri- 

ge købstæder. Udover denne omstridte artikel omhandlede stadsretten de 

sædvanlige artikler om handel, torvet, tinget, midsommergælden, håndvær- 

ket, straffe ved diverse forbrydelser og øvrige ordensbestemmelser, som ikke 

behandles nærmere i dette arbejde. 

Den anden halvdel af 1200-tallet var en særdeles turbulent periode i 

byens historie. Byens skiftede flere gange hænder, men selvom den blev 

hærget og plyndret flere gange er perioden kendetegnet ved sine to stadsret- 

ter samt borgernes nye rettigheder og sin stadige udvidelse og udvikling. 

Byen fik i denne periode endnu et hospital, en kirke og befæstningen blev 

afsluttet. Herudover fik byen et byting og en rådstueret, samt 12 rådsmænd 

og et mere formaliseret og centralt bystyre. Den fysiske udvikling fandt imid- 

lertid sted under biskoppens overherredømme, mens udviklingen af den 

indre organisering skete med kongens indflydelse. Da biskoppen af flere 

359 KD I, nr. 27, 30 

360 Ibid, nr. 31 

361 Ibid, nr. 33 

362 Ibid, nr. 34, 38, 37 

363 Ibid, nr. 23 

364 SRD V, 594 

91

omgange fik byen tilbage, blev disse nye institutioner ikke afskaffet, med 

undtagelse af gilderne. 

Således kan det sammenfattes, at kongerne ved deres kortvarige styre 

af byen sikrede nogle moderne tiltag kendt fra de kongelige købstæder, som 

betød, at Roskildebiskopperne mistede deres uindskrænkede magt i byen. 

Hvis ikke der i den anden halvdel af 1200-tallet havde været dette ”system- 

skifte” er det tvivlsomt, hvornår borgerne havde fået ting og rådsmænd, og 

det kan diskuteres, hvilken indflydelse det havde fået på byens rolle, som 

international handelsby. Op gennem 1300-tallet forsatte kampene om Kø- 

benhavn, som fik stor betydning for byens udvikling og status. Som årene 

gik, fik byen en tiltagende rolle i den Nordeuropæiske handel, hvilket må ses 

som årsagen til valget af netop den som residensstad for den danske konge. 

Det er i høj grad udviklingen fra 1200-tallet og frem, der har præget de 

tidligere forfatteres fremstillinger af København, og som har givet byens 

udvikling det nationalromantiske skær. Det står i nogen grad i kontrast til 

den bebyggelse kapitel 6 fremstillede. Det er kun Saxos fremstilling af Absa- 

lons person, der har hjulpet forfatterne med at gøre byen til noget særligt. 

Havns udvikling var ikke særegen eller bestemt til storhed, men der- 

imod at betragte som en hver anden regional anløbsplads, som der fandtes 

hundredvis af i Danmark i vikingetiden og middelalderen. Den store bryd- 

ning skete først i 1200-tallet, og var dels forsaget af dynamikken mellem 

kongen og bispen, som var med til at udvikle byen både fysisk og på det 

indre organisatoriske plan - dels forårsaget af fremgangen for Skånemarke- 

derne. Disse er sandsynligvis årsagerne til, at bosættelsen Havn ikke udvikle- 

des på linje med andre middelalderlige købstæder, men fra 1200 fik en ko- 

metkarriere, som intet i dens tidlige historie ellers tydede på. 

92

Kapital 8 - Konklusion 

Dette speciale har ladet alle tidligere sandheder om Københavns tidlige histo- 

rie efterprøve, og revurderet byens udvikling ud fra en nytolkning af kilder- 

ne, såvel skriftlige som arkæologiske. Det er i specialet ligeledes blevet un- 

dersøgt, om Havn fra de tidligste tider havde anlæg til storhed, eller om det 

er noget nyere tids historikere har givet den. 

Undersøgelser viste, at Absalon ikke fik, men forlenede borgen i 

Havn, samt landsbyen Havn og de øvrige tilliggender. Herudover blev det 

afvist, at der kan tillægges Saxos ordbrug nogen betydning i afklaringen af 

byens størrelse og betydning under Absalon. Vigtigst var dog nytolkningen 

af tiendebrevet, så det nu endeligt kan slås fast, at Absalon gav sit bispetien- 

de til opførelsen af Vor Frue kirke, men det kan ikke afgøres om byggeriet 

begyndte mens han levede eller først under hans efterfølger Peder Sunesøn. 

Det vil kun fremtidige analyser af kirkens bygningsrester kunne afgøre. 

Et af de punkter, der adskiller dette arbejde fra de tidligere er netop 

anvendelsen af både det skriftlige såvel som arkæologiske materiale. Den 

sammenlignende analyse giver et unikt indblik i den ældste bebyggelses ud- 

vikling, som det ville være umulig at foretage alene på baggrund af de skrift- 

lige kilder. Analysen viste, at den ældste bebyggelse i 1000-talllet har været 

bipolar omkring henholdsvis halvkredsvolden og Skt. Clemens kirken og en 

ukendt gård ved Kongens Nytorv. Først efter 1220’erne er området imellem 

de to poler blevet byggemodnet og derefter bebygget. Indtil da har det fun- 

geret som græsningsarealer. Det er dog vigtigt at understrege, at analysen 

bygger på det hidtil udgravede materiale og ikke selvvalgte lokaliteter, og 

derfor vil fremtidige udgravninger i indre by forhåbentlig kunne nuancere 

billedet af byens tidligste udviklingshistorie til dybere forståelse for efterti- 

den. 

Der er i specialet blevet gjort op med tidligere forskere, som mente, at 

Havn var opstået som udhavn for Roskilde, eller at Havn oprindeligt havde 

været en agerdyrkende landsby. Derimod viste nærværende analyse, at Havn 

på trods af et begrænset antal fiskeben i kulturlagene, var opstået og havde 

udviklet sig omkring fangsten, forarbejdning og handlen med fisk, primært 

93

med sild. Således var Havn oprindeligt en sæsonbetonet og specialiseret an- 

løbsplads. 

På baggrund af en sammenligning af det skriftlige og arkæologiske 

materiale med de generelle tendenser i dansk urbanisering, viste det sig, at 

kongemagten i løbet af 1000-tallet flyttede fokus mod områdets bedste na- 

turhavn, Havn, som sæsonvist har været benyttet fra forhistorisk tid, sand- 

synligvis grundet de gunstige muligheder for fiskeri. I tilknytning til denne 

markedsplads udvikledes med tiden en permanent bebyggelse, hvortil se- 

kundære håndværksaktiviteter samt lokalt varebytte kunne finde sted. Der er 

desværre ikke fundet mange arkæologiske vidnesbyrd om denne tidlige akti- 

vitet, men det kan skyldes mange forskellige faktorer, som bevaringsforhold, 

udgravningsmetoder og muligvis også de handlede varers karakter. 

Siden Skaarup beviste, at halvkredsvolden og graven ikke var vandfø- 

rende, har det været diskuteret, hvorvidt anlægget var af juridisk eller for- 

svarsmæssig betydning. Med udgangspunkt i dette arbejde kan det imidlertid 

konkluderes, at halvkredsvolden udelukkende var en juridisk markering af 

markedspladsen. En forklaring på det bemærkelsesværdige lille anlæg er, at 

markedspladsen, og bebyggelsen ikke har behøvet anden beskyttelse end den 

et forsvarsanlæg på Slotsholmen eller på Sjællandssiden har ydet fra 1000- 

tallet og frem til 1200, hvor anlæggelsen af den højmiddelalderlige vold be- 

gyndtes. Det er tydeligt at se, at de andre befæstede byer ikke har haft en 

tilsvarende borg, som beskyttelse, og derfor har befæstningerne der tjent 

som både forsvar og juridisk markering. Således blev der også argumenteret 

for, at der har været en borg, eller om ikke andet et mindre anlæg af for- 

svarsmæssig signifikant betydning, senest i 1000-tallet. Dermed er der blevet 

gjort op med den århundrede gamle tradition, som giver Absalon æren for 

byen samt dens første borg, og der er blevet kastet nyt lys over de pavebre- 

ve, som i forlængelse heraf da også sagde, at Absalon fik borgen og byen. 

Siden Jørgensen i 1872 har der været henvist til et særligt jordskylds- 

kvarter langs stranden, hvor markedsfreden gjaldt. Analysen viste dog, at der 

var huller i argumentationen, idet der ikke i dette område var fundet arkæo- 

logisk aktivitet før efter 1200. Analysen viste i forlængelse af argumentatio- 

nen for halvkredsvoldens juridiske betydning, at den oprindelige markeds- 

plads har ligget indenfor halvkredsvolden, men i løbet af første halvdel af 

94

1200-tallet er blevet flyttet til et dobbelt så stort areal langs stranden. Således 

gives halvkredsvolden en konkret betydning og funktion, og samtidig forkla- 

res det fundtomme område samt opfyldningerne langs stranden. 

Nylige arkæologiske udgravninger viste, at byens enlige kirke indtil 

1200 var Skt. Clemens kirken, beliggende udenfor halvkredsvolden. Meget 

taler for, at kirken med stor sandsynlighed blev grundlagt i løbet af Knud 

den Stores regeringsperiode, og den er således grundlagt før halvkredsvol- 

den. Det er derfor blevet tolket som begyndelsestidspunktet for Havns ur- 

banisering og kongemagtens begyndende interesse i lokaliteten. 

På baggrund af dette speciale tegner der sig således et billede af en 

sæsonbetonet, specialiseret anløbsplads, som i begyndelsen af 1000-tallet, 

med kongens mellemkomst, udviklede sig til en specialiseret, helårlig han- 

delsplads med en permanent bebyggelse, en markeret markedsplads og en 

Skt. Clemens kirke, som understreger indbyggernes tilhørsforhold til det 

maritime. Anløbspladsen er relativt hurtigt blevet beskyttet af et forsvarsan- 

læg, hvorfra kongen sikrede markedsfreden og beskyttede mod sørøveri. 

Da Absalon overtog byen i anden halvdel af 1100-tallet var den allere- 

de en fungerede regional handelsplads, dog uden det internationale islæt som 

først tilskrives udviklingen i 1200-tallet. Absalon tog initiativet til at få 

grundlagt Vor Frue kirke, og fik moderniseret borgen på Slotsholmen, men 

det skal understreges, at han ikke er byens eller borgens grundlægger, men 

blot en af de navnkundige personligheder i byens lange historie. Absalons 

præstationer forherliges af Saxo, og er gennem de sidste 250 år ukritisk vide- 

reført i historiske beskrivelser af København, som har betydet, at Absalon i 

alles bevidsthed var byens grundlægger, og ophavsmand til byens storhed. 

Det kan i forlængelse heraf konkluderes, at der kun var enkelte særeg- 

ne træk ved byens tidlige urbaniseringsfase, sådan som vel er tilfældet i nær- 

studier af alle bebyggelser. Eksempelvis den tidlige borg eller lignende for- 

svar, som betød, at befæstning ikke omfattede et særlig stort areal eller havde 

nogen forsvarsmæssig betydning. Generelt er bebyggelsen kendetegnet ved 

at halte en del bagud i forhold til de øvrige danske byer i den tidlige middel- 

alder, hvilket også har medført, at den først i 1200-tallet kan kaldes for en 

by. 

95

I specialets perspektivering blev det undersøgt, hvornår de særlige 

udviklingstræk kunne forefindes, når det ikke var i Absalons tid, som det 

hidtidigt var blevet påstået. Perspektiveringen viste, at Havn i løbet af 1200- 

tallet påbegyndte en udvikling, som fortsattes i 1300-tallet og kulminerede 

med ophøjelsen til residensstad i 1400-tallet. Grundlaget for Havns udvikling 

til kongerigets vigtigste by, skete i høj grad på foranledning af Skånemarke- 

dernes succes, som betød, at bispesædet rettede opmærksomheden og inve- 

steringer mod blandt andet udvidelser af markedsområdet. Det medførte på 

den anden side også kongemagtens interesse i lokaliteten, som kom til at 

danne baggrund for de næste århundredes bitter strid mellem kirken og kon- 

gemagten om byen. Dynamikken i 1200-tallets Havn var præget af dels den 

stabilitet, byen havde oplevet i Valdemarstiden, og dels af det skiftende styre, 

som medførte nye tiltag i administrationen til borgernes og de handlendes 

fordel. Dualiteten betød, at byen udviklede sig fysisk og fik en tiltagende 

rolle i den regionale handel, om end den ikke på daværende tidspunkt er 

andet end et semi-regionalt marked med potentiale. 

96

Summary 

Through the last 250 years numerous monographs have been written about 

the early history of Copenhagen. The oldest of the works though are marked 

by the limited number of written material available for interpretation, and 

more contemporary historical monographs are characterized by the work of 

one amateur archaeologist, H. U. Ramsing, in the first half of the 20 th cen- 

tury who had a tendency to over-interpret his material. In addition, these 

monographs all seem to have a kind of national romantic touch to them, 

making Copenhagen almost seem determined to greatness. The aim of this 

thesis have therefore been to wipe the slate clean of all previously believed 

truths of the early history of Copenhagen and to go back to the original writ- 

ten sources and explore what kind of information these actually gives you. It 

is also the aim to compare this information with today’s archaeological 

knowledge of Copenhagen. 

This study shows that Havn originates from a seasonal specialized berth 

which in the early 11th century developed, with the king's intervention, into 

a specialized annual trading post with a permanent settlement attached com- 

prising a marketplace and St. Clement's Church. The settlement 

was protected, within a short period, by a fortification from where the King 

could guarantee a secure trading centre and protect the town against piracy. 

The thesis concludes that by the 12 th century, Copenhagen was not that dif- 

ferent from other berths in Denmark of the time, but that it in the 13 th cen- 

tury began to develop into a city with the potential of becoming a centre of 

regional impotents. 

97

Litteraturliste 

Trykte kilder 

Kilde Trykkested År 

Adam af Bremens krønike, udg. Allan Lund Højbjerg 2000 

Danmarks Riges Breve, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 

(DRB) 

Diplomatarium Danicum, Det Danske Sprog- og, Litteraturselskab 

og Herluf Nielsen (DD) 

Dronning Christines Hofholdningsregnskaber / Udg. af 

William Christensen 

Esrum Klosters Brevbog / udg. i oversættelse med indledning 

og noter af Bent Christensen 

Jyske Lov, i Danmarks gamle Landskabslove II text 1, 

udg. Peter Skautrup 

Københavns Diplomatarium: Samling af dokumenter, 

breve og andre kilder til oplysning om Københavns forhold 

før 1728, samlet af O. Nielsen (KD) 

Saxo Grammaticus: Gesta Danorum, Danmarkshistorien, 

bind 2, Karsten Friis-Jensen og Peter Zeeberg 

Scriptores rerum Danicarum Medii Aevi / partim hactenus 

inediti, partim emendatius editi, quos collegit, adornavit et 

publici juris fecit Jacobus Langebek (SRD) 

Sjællandske Kirkelov, i Danmarks gamle love, udg. Erik 

Kroman 

Skånske Lov, i Danmarks gamle Landskabslove I bd. I, 

udg. Johannes Brøndum-Nielsen, m.fl. 

Testamenter fra Danmarks middelalder indtil 1450, udg. 

Erslev, Kristian 

Urkundenbuch der Stadt Lübeck, bd. 1 Lübeck 

Bibliografier 

Forfatter Titel 

København 1938-60 


København 1904 





Nendeln 1969 




1843- 

1932 

Ti byer diskussionsoplæg til mødet på Skarrildhus, Projekt Middelalderbyen, 

Statens humanistiske Forskningsråd, 1980 

Albeck, Gustav Knytlinga: Sagaerne om Danmarks Konger: Studier i ældre nordisk 

Litteratur, København, 1946 

Andersen, Vivi 

Lena 

Sko fra 1700-talslossepladsen på Esplanaden, København: en 

vurdering af nyere tids arkæologi, upubliceret speciale, Københavns 

Universitet, 2007 

98

Andersen, Michael 



Andersson, 

Hans 

Andersson, 

Hans 

Seglstamper fra middelalderen i danske samlinger. Middelalderlige 

seglstamper i Norden, Göran Tegnér(red.), Roskilde, 2002, 

59-72 

Absalons Roskilde. Absalon - fædrelandets fader, Frank Birkebæk(red.), 

Roskilde Museum 1996, Roskilde Museum, 1996, 91- 

105 

Rigets hovedby 1080-1300, Roskilde bys historie – tiden indtil 

1536. Roskilde. Frank Birkebæk(red.), Verwohlt 1992, 119-232 

Zentralorte. Ortschaften und Städte in Skandinavien - einigen 

methodische Probleme. Kiel papers '72: Frühe Stadte im westlichen 

Ostseeraum, Karl Wachholtz, 1972, 23-31 

Urbanisierte Ortschaften und lateinische Terminologie, Kungl. 

Vetenskaps- och Vitterhets-Samhället, 1971. (Acta Regiae Societatis 

Scientiarum et Litterarum Gothoburgensis. Humaniora, 6) 

Göteborg, 1971 

Andrén, Anders Den urbana scenen: städer och samhälle i det medeltida Danmark, 

Malmö, 1985 

Bekker- Nielsen, 

Tønnes (red.) 

Gads Historie Leksikon, København, 2001, (Erik af Pommern), 

(Valdemarstiden) 

Bill, Jan m.fl. Dansk søfarts historie indtil 1588. bd. 1, Gyldendal, 1997 

Borake, Trine Klude, Klæder og Kilder: en kritisk analyse af arkæologisk og 

historisk kildemateriale, upubliceret speciale, Københavns Universitet, 

2009 

Carelli, Peter En kapitalistisk anda: kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 

Almqvist & Wiksell, (Lund studies in medieval archaeology, 

26), 2001 

Christensen, 

Aksel E. 

Christensen, 

Søren Bitsch 

Christophersen, 

Axel 

Christophersen, 

Axel 

Middelalderbyen. København fra boplads til storby. Bd.1 red. 

Harald Jørgensen, Hirschsprung, 1948 

De danske middelalderbyers fremkomst, udvikling og udforskning: 

et bud på nogle hovedlinjer. Middelalderbyen, Søren Bitsch 

Christensen(red.), Aarhus, 2004, 13-62 

København og omegn gennem 6000 år: en kortlægning af de 

arkæologiske interesseområder i Københavns Kommune, Københavns 

Bymuseum, 1985 

Fra Villa Hafn til Portus Mercatorum: Københavns oppkomst og 

eldste utvikling. Historiske meddelelser om København, 1986, 7- 

34 

Cinthio, Erik The Churches of St Clemens in Scandinavia. Archaeologica 

Lundensia III Res Mediavales, Lund, 1968, 103-116 

Clark, Peter(red.) 

Clarke, Helen 

m.fl. 

Crawford, Barbara 

E. 

The Cambridge urban history of Britain. Vol II: 1540-1840, Cambridge, 

2000 

Vikingastäder, Wiken, 1993 

The cult of Clement in Denmark. Historie 2006:2, 235-282 

99

Crumlin- 

Pedersen, Ole 

Skibe og spærringer. Da klinger i Muld - 25 års arkæologi i Danmark, 

Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, Jysk Arkæologisk Selskab, 

i kommission hos Aarhus Universitetsforlag, Steen 

Hvass(red.), 1993, 254-259 

Dyos, H. J.(red.) The study of urban history: The proceedings of an international 

round-table conference of the Urban History Group at Gilbert 

Murray Hall, University of Leicester on 23-26 September 1966, 

Reissued, Arnold, 1968 

El-Sharnouby, 

Hoda m.fl. 

Elsner, Hildegard 

Enghoff, Inge 

Bødker 

København - fra fiskeleje til middelalderlig købstad. De Første 

200 årene: nytt blikk på 27 skandinaviske middelalderbyer, Hans 

Andersson(red.)Institutt for Arkeologi, Historie, Kulturvitenskap 

og Religion, Universitetet i Bergen, 147-154 

Wikinger Museum Haithabu: et portræt af en tidlig by, Wachholtz, 

1992 

Fishing in the Baltic Region from the 5th century BC to the 16th 

century AD: Evidence from fish bones, Archaeofauna, Asociacion 

Espanola de Arqueozoologia, 1999, 41-85 

Ennen, Edith The medieval town, Göttingen, 1979 

Ersgård, Lars Tidlig urbanisering i Danmark och Sverige – en översikt. Våre 

første byer, Ingvild Øye (red.) Bryggen museum, 1992, 102-116 

Ersgård, Lars Vår Marknad i Skåne Bebyggelse. Handel och urbanisering i 

Skanör och Falsterbo under medeltiden, Lund, 1988 

Fabricius, Hanne 

Københavns topografiske udvikling indtil 1300, Aarbøger for nordisk 

Oldkyndighed og Historie 1998, 1999 

Fenger, Ole Kongelev og krongods, Historisk tidsskrift 2000:2, 257-284 

Forchhammer, 

Olaf 

Foreville, Raymonde 

Frandsen, Karl- 

Erik 

Frederiksen, 

Richard 

Friis-Jensen, 

Karsten 

Gabrielsen, 

Karsten 

Gautier, Henrik 

m.fl. 

Gautier, Henrik 

m.fl. 

København. Fra Bispeby til Borgertid. Byplanmæssig Udvikling til 

1840, København, 1947 

Lateran IV 1215. Lateran I-IV, Raymonde Foreville(red.) 

Geschichte der ökumenische Konzilien 1970, 1-331 

Hvad fik Absalon af kong Valdemar?. Absalon - fædrelandets 

fader, Frank Birkebæk(red.), Roskilde Museum, 1996, 195-208 

Københavns befæstning 1100-1380. Strejflys over Danmarks 

bygningskultur: festskrift til Harald Langberg, København, 1979, 

23-36 

“Saxo Grammaticus's Portrait of Archbishop Absalon. Archbishop 

Absalon of Lund and his world, Karsten Friis-Jensen(red.) 

Roskilde Museum, 2000, 159-180 

At dekonstruere Ramsing: tolkninger og konstruktioner under lup. 

Historiske meddelelser om København 1999, København, 1999, 

38-58 

Den tidligste bebyggelse og Absalon. Historiske meddelelser om 

København 1999, København, 1999B, 67-72 

København i høj- og senmiddelalder. Historiske meddelelser om 

København 1999, København, 1999A, 117-121 

100

Gedde, Christian 

m.fl. 

Grandjean, Poul 

Bredo 

Heise, Carl Arnold 

Heise, Carl Arnold 

Stadskonduktøren i København 1690-1940: Geddes Kort 1757, 

København, 1940 

Danske Købstæders Segl indtil 1660, København 1937 

Det ældste Kjøbenhavn og den nyere Granskning: Et Par Slutningsbemærkn. 

til hr. A. D. Jørgensen. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 

og Historie 1882, København, 1882, 239-263 

Det ældste Kjöbenhavn og den nyere Granskning. Historisk Tidsskrift. 

5. række. II, København, 1880-81, 489-561 

Helle, Knud Description of Nordic Towns and Town-like Settlement in Early 

Literature. Developments around the Baltic and the North Sea in 

the Viking Age, Björn Ambrosiani(red.), Birka Project, for Riksantikvarieämbetet, 

and Statens Historiska Museer, 1994, 20-31 

Henningsen, 

Peter 

Hermansen, 

Victor m.fl. 

Plads til dem alle: forskningstraditioner i nyere britisk, amerikansk 

og skandinavisk byhistorie Historie 2007:2, 55-88 

Vor Frue kirke. Københavns Domkirke. Danmarks kirker. bd.1, 

Nationalmuseet, 1945-58 

Hertz, Johannes Absalons borg ved Havn. Absalon - fædrelandets fader, Frank 

Birkebæk(red.), Roskilde Museum, 1996, 176-194 

Hervén, Conny 

Johansson 

Den tidliga medeltidens Lund – vems var egentligen staden? I: 

Andersson, De Første 200 årene: nytt blikk på 27 skandinaviske 

middelalderbyer, Hans Andersson(red.)Institutt for Arkeologi, 

Historie, Kulturvitenskap og Religion, Universitetet i Bergen, 259- 

276 

Hill, Thomas Könige. Landesherren und Bettelorden. Saxonia Franciscana 10. 

Sonderdruck, Werl, 1998 

Hjermind, Jesper 

Theatrum Urbis Vibergensis 1000-1150. De Første 200 årene: 

nytt blikk på 27 skandinaviske middelalderbyer, Hans Andersson(red.)Institutt 

for Arkeologi, Historie, Kulturvitenskap og Religion, 

Universitetet i Bergen, 2008, 181-194 

Hybel, Niels Dansk eksport på det nordeuropæiske marked ca. 1200-1350. 

Danmark og Europa i senmiddelalderen, Per Ingesman(red.), 

Aarhus Universitetsforlag, 2000 

Ingesman, Per Middelalderen - en introduktion. Middelalderen i Danmark - kultur 

og samfund fra trosskifte til reformation, Per Ingesman(red.) Gad, 

1999, 8-15 

Isenmann, Eberhard 

Die deutsche Stadt im Spätmittelalter 1250-1500: Stadtgestalt. 

Recht. Stadtregiment. Kirche. Gesellschaft. Wirtschaft, Ulmer, 

1988 

Jahnke, Carsten The influence of the Hanseatic League on the cities in the North- 

Sea and Baltic-Sea Area - some reflections on trade - cities - 

Hanseatic League. Archaeology of Medieval Towns in the Baltic 

and North Sea Area, Nils Engberg(red.), Nationalmuseet, 2009, 

51-63 

101

Jahnke, Carsten Das Silber des Meeres: Fang und Vertrieb von Ostseehering 

zwischen Norwegen und Italien (12.-16. Jahrhundert), Böhlau 

Verlag, 2000 

Jankuhn, Herbert 

Haithabu : ein Handelsplatz der Wikingerzeit, 8. neubearbeitete 

und stark erweiterte Auflage, Wachholtz, 1986 

Jensen, Stig Dankirke – Ribe. Fra handelsgård til handelsplads. Høvdingesamfund 

og Kongemagt. Fra Stamme til Stat i Danmark 2. Peder 

Mortensen(red.), Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter, Aarhus, 

Jensen, Christian 

Axel 

Jensen, Jørgen 

Elsø 

Jønsson, Jens 

Henrik 

Jørgensen, A. 

D. 

Jørgensen, A. 

D. 

Jørgensen. A. 

D. 

Kieffer-Olsen, 

Jakob 

Kieffer-Olsen, 

Jakob 

Kjersgaard, Erik, 

m.fl. 

1991, 73-88 

Anmeldelse af Københavns Historie og Topografi i Middelalderen. 

Fortid og Nutid XIV, 1942, 166-68 

Danmarks middelalderlige byplaner - Nordøstsjælland og Bornholm, 

Dansk Komité for Byhistorie, Skov- og Naturstyrelsen, 

Odense Universitetsforlag, 2000 

Københavns Amt - kulturhistorisk oversigt. Middelalder 1050- 

1536. Københavns Amt, i samarbejde med Københavns 

Amtsmuseumsråd, Museet på Kroppedal, 2002 

Det ældste København. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og 

Historie 1872. København, 1872, 59-86 

Det ældste København II. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og 


Det ældste København III. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og 


Grav og gravskik i det middelalderlige Danmark: 8 kirkegårdsudgravninger, 

Afd. for Middelalder-arkæologi, Middelalderarkæologisk 

Nyhedsbrev, 1993 

Ribe – de første par hundrede år. De Første 200 årene: nytt blikk 

på 27 skandinaviske middelalderbyer, Hans Andersson(red.)Institutt 



Københavns historie indtil år 1600: Byen og borgen Havn. Københavns 

historie, bd. 1, 1980 

Kjær, Lars Københavns sociale topografi mellem 1400 og 1499, upubliceret 

speciale, Københavns Universitet, 2008 

Kristensen, 

Hans Krongaard 

Kristensen, 


Kristensen, 


Kristiansen, 

Mette Svart 

Kristiansen, 

Mette Svart 

Faser i Viborgs topografiske udvikling 1000-1500. Middelalderbyen, 

Søren Bitsch Christensen(red.), Aarhus 2004, 79-96 

Tiggerklostrenes bygninger i Horsens, Vejle og Kolding, Vejle 

amts årbog, Vejle 2003, 30-42 

Viborgs topografiske udvikling i middelalderen 1000-1300. Viborg 

Søndersø 1000-1300, Jesper Hjermind(red.), Aarhus, 1998, 349- 

358 

En tidlig middelalderlig bebyggelse ved Kongens Nytorv? Historiske 

meddelelser om København 1999, København, 1999A, 100- 

116 

Renæssancens befæstning på Kongens Nytorv. Historiske meddelelser 

om København 1999, København 1999B, 183-201 

102

Kroman, Erik Stadsstyrelse. Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder, 

Georg Rona(red.) bd. 17, Rosenkilde og Bagger, 1972 

Kruse, Anette Absalon og Roskilde domkirke, Absalon - fædrelandets fader, 

Frank Birkebæk(red.), Roskilde Museum 1996, 106-118 

Liebgott, Niels- 

Knud 

Dansk middelalderarkæologi, Gad, 1989 

Lindbæk, Johs. De danske franciskanerklostre, Gad, 1914 

Linvald, Steffen(red.) 

Lorenzen, Vilhelm 

Danmarks Hovedstad fra Landsby til Storby, Schultz, 1948 

De danske franciskanerklostres bygningshistorie,i serien De danske 

Klostres Bygningshistorie bd. 2, Gad 1914 

Lund, Niels Absalon som kriger og politiker. Absalon - fædrelandets fader, 

Frank Birkebæk(red.), Roskilde Museum 1996, 73-90 

Madsen, Lennart 

S. 

De middelalderlige købstæder i Nordslesvig. Middelalderbyen, 

Søren Bitsch Christensen(red.), Aarhus, 2004, 97-112 

Nielsen, Herluf The Papal Confirmations for Archbishop Absalon, especially 

Concerning the Castle of Havn (Copenhagen). Archbishop Absalon 

of Lund and his world, Karsten Friis-Jensen(red.) Roskilde 

Museum, 2000, 103-113 

Nielsen, O. Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, bd. 1, København, 1877 

Nielsen, O. Undersøgelser om Københavns ældre forhold. Danske Samlinger, 

bd. 6, København 1870-71, 289-312 

Nielsen, O. Undersøgelse om Københavns ældste Forhold. Danske Samlinger, 

2 rk. IV, København 1874-76, 234-250 

Niermeyer, J. F. Mediae Latinitatis lexicon minus = Lexique latin médiéval = Medieval 

Latin dictionary = Mittellateinisches Wörterbuch, Brill, 1976 

Niitemaa, Vilho Das Strandrecht in Nordeuropa im Mittelalter, Suomalaisen Kirjallisuuden 

Kirjapaino, 1955 

Nyborg, Ebbe Kirke og sogn i højmiddelalderens by. Middelalderbyen, Søren 

Bitsch Christensen(red.), Aarhus, 2004, 113-190 

Nyborg, Ebbe Kirke og kloster. Da klinger i Muld - 25 års arkæologi i Danmark, 

Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, Jysk Arkæologisk Selskab, i 

kommission hos Aarhus Universitetsforlag, Steen Hvass(red.), 

1993, 242-247 

Nyborg, Ebbe Om kirketopografi og middelalderlig bydannelse, hikuin 17, Forlaget 

Hikuin, 1990, 7-20 

Näsman, Ulf Danerne og det danske kongeriges opkomst: om forskningsprogrammet 

Fra stamme til stat i Danmark. Kuml - Årbog for Jysk 

Arkæologisk Selskab, 2006, 205-237 

Olsen, Olaf Da Danmark blev til - seks radioforedrag, Fremad, 1999 

Olsen, Rikke 

Agnete 

Borge i Danmark, Forlaget Fremad, København, 1996 

Planitz, Hans Die deutsche Stadt im Mittelalter: Von der Römerzeit bis zu den 

Zunftkämpfen, Hermann Böhlau, 1965 

103

Pontoppidan, 

Erik 

Origines Hafnienses eller Den kongelige Residens-Stad Kiøbenhavn: 

forestillet i sin oprindelige Tilstand fra de ældste Tider af. 

indtil dette Seculi Begyndelse. saavidt som dens Historie og Antiqvitæt 

har været at samle. af adskillige Archiv-Documenter. O, 

Godiche, 1760 

Poulsen, Bjørn Forholdet mellem land og by i dansk middelalder. Historisk Tidsskrift 

109:1, 1-20 

Ramsing, H. U. Københavns Historie og Topografi i Middelalderen, 3 bind, 

Munksgaard, 1940 

Ramsing, H. U. Bidrag til det gamle Københavns topografi. Historiske meddelelser 

om København, bd. 2, 1909-10, 169-218, 489-582 

Ramsing, H. U. Bidrag til det gamle Københavns topografi. Historiske meddelelser 

om København, 1907-8, 409-48 

Rasmussen, 

Jørgen Nybo 

Broder Peder Olsen som de danske franciskaneres historieskriver, 

Den Danske Historiske Forening, København, 1976 

Rodger, Richard European urban history: prospect and retrospect, Leicester University 

Press, 1993 

Roesdahl, Else Vikingernes verden: vikingerne hjemme og ude, 7. opl., Gyldendal, 

2008 

Rosenkjær, H. Fra det underjordiske København: Geologiske og Historiske Un- 

N. 

dersøgelser, Det Schønbergske Forlag, 1906 

Rørdam, Holger 

Fr. 

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen, Selskabet for 

Danmarks Kirkehistorie, 1859-63 

Rörig, Fritz Wirtschaftskräfte im Mittelalter: Abhandlungen zur Stadt- und 

Hansegeschichte, Hermann Böhlau, 1959 

Schiørring, Ole Projekt middelalderbyen, Da klinger i Muld - 25 års arkæologi i 

Danmark, Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, Jysk Arkæologisk 

Selskab, i kommission hos Aarhus Universitetsforlag, Steen 

Hvass(red.), 1993, 248-253 

Skov, Hans Det ældste Århus - ca. 770-1200. De Første 200 årene: nytt blikk 




Skovgaard- 

Petersen, Inge 

Absalons tre byer. Absalon - fædrelandets fader, Frank Birkebæk(red.), 

Roskilde Museum 1996, 11-25 

Skaarup, Bi Absalon og byen Havn. Absalon - fædrelandets fader, Frank 

Birkebæk(red.), Roskilde Museum, 1996A, 165-175 

Skaarup, Bi Vestergade 7: byens ældste befæstning. Historiske meddelelser 

om København, 1999A, 90-99 

Skaarup, Bi Strandenge og kystlinien i den ældste tid. Historiske meddelelser 

om København 1999, København, 1999B, 73-83 

Skaarup, Bi Københavns befæstning i middelalderen. Kongens og Folkets 

København, Københavns Universitet, Institut for Historie, Skippershoved, 

eksp. Gyldendal, 1996B, 9-22 

Skaarup, Bi The Origins of Copenhagen, Aspects of Maritime Scandinavia, 

Ole Crumlin-Pedersen(red.), Roskilde, 1991, 223-232 

104

Stiesdal, Hans Absalons borg, Christiansborg Slot, bd.1, Christian Hvidt(red.) 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1975, 1-47 

Ullmann, Walter The Growth of Papel Goverment in the middel ages, Methuen 

1965 

Ulriksen, Jens Anløbspladser: besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 

og 1100 e.Kr.: en studie af søfartens pladser på baggrund af 

undersøgelser i Roskilde Fjord, Vikingeskibshallen i Roskilde, 

1998 

Ulriksen, Jens Roskilde i 11. og 12. århundrede. De Første 200 årene: nytt blikk 




Ulsig, Erik The Estates of Absalon and the Hvide Family, Archbishop Absalon 

of Lund and his world, Karsten Friis-Jensen(red.) Roskilde 

Museum, 2000, 89-102 

Winther, Stine 

Damsbo 

Af jord er du kommet – en analyse af Kirkegården ved Farimargsvejen 

set i kulturhistorisk og tværfagligt perspektiv samt en 

vurdering af nyere tids arkæologi, upubliceret speciale, Københavns 

Universitet, 2010 

Wozniak, Stine Byen Havn og dens befæstning – de tidligste arkæologiske spor, 

upubliceret speciale, Københavns Universitet, 2009 

105

Internetsider 

Adresse 

www.aabneamlinger.dk/oestsjaellands/stevns/publikationer/forskning/absalon.asp 

Arkæologisk materiale 

KBM/SB 365 Område Sted År 

Dato 

1213 2 Højbro Plads 1996 

1410 3 Kongens Nytorv 1998 

1790 2 Klosterstræde 11-13 1997 


2028 3 Magasin 2000 

365 Københavns Bymuseums udgravnings nummerering, KBM; Sognebeskrivelsesnummer, 

SB 

19.03.10 

www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/oesters_keramik.htm 19.03.10 

www.bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/historiskekort/geddes-kort/snarens-kvarter 

www.bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/historiskekort/ramsings-kort-koebenhavn/snarens-kvarter 

www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_hist 

orie/K%C3%B8benhavns_historie/Serridslev 

23.03.10 

23.03.10 

10.03.10 

www.dkconline.dk 13.03.10 

www.eremit.dk/ebog/kd/ 15.02.10 

www.images.kb.dk/present?id=dk001005 12.03.10 

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12017#K5 13.03.10 

www.tyra.dk/Borgene---tegninger.jpg 12.03.10 

www.tyra.dk/FU%20-%20Blomstrende%20Kbh.doc 12.03.10 

www.videnskab.dk/content/dk/kultur/kobenhavn_var_en_storby_lange_fo 

r_absalon 

Ikke skriftlige kilder 

15.12.09 

Lektor Ansættelse Angående Dato 

Karsten Friis-Jensen 

Saxo-Instituttet Afdeling 

for latin 

Latin oversættelse 

11.02.10 

Carsten Jahnke 

Saxo-Instituttet Afdeling 

for historie 

Latin oversættelse 

04.03.10 

Inger Wiene 

Københavns Bymuseum 

Udtryk om Kongens 

Nytorv 

17.03.10 

106

2203 2 Fiolstræde 8 2000 

2244 2 Naboløs 2002 

2346 2 Klosterstræde 9 2001 

2352 1 Nørregade 11/ Bispegården 2002 

2402 3 Magasin Tunnel 2001 

2459 2 Vimmelskaftet 49/Knabostræde 2001 

2747 2 Naboløs, Gl. Strand, Snaregade 2003 

2794 3 Naboløs, Gl. Strand, Snaregade 2003 

2800 3 Ved Stranden 8 2003 

2003 og 2005- 

2822 2 Amagertorv 7 

6 

2885 2 Gråbrødretorv 6-8 2005 

2897 3 Pilestræde 8 2006 

2908 2 Knabrostræde m.fl. 2005 

2942 2 Gråbrødretorv 8 2005 

3052 3 Kultovet m.fl. 2006 

3069 3 Admiralgade, Fortunstræde og Dybensgade 2004-5 

3106 3 Østergade 13 2005 

3137 2 Vimmelskaftet 35 2005 

3220 3 Bremerholm II 2005 

3297 3 Købmagergade 11 2007 

3322 3 Nikolajgade 20 2006-7 



3535 1 Gammel Torv 18 2008 

3592 3 Gammel Mønt/Kristen Bernikowsgade 2007 


3621 1 Skt. Clemens Kirkegård I&III 2008 

3985 2 Gammel Strand - forundersøgelser 2008 

453 1 Nytorv 17/Rådhusstræde 2A-B 1990 

935 2 Rådhusstræde 6/Kompagnistræde 28 

SB105/589 1 Frederiksberggade 38 1991 

SB109/775 3 Lille Kirkestræde 6 1991 

SB135/875 3 Laksegade 6 1977 

SB75 1 Frederiksberggade 30 1984 

SB81/AA250 1 Mikkel Bryggersgade 11-13 1989 

1 Tillægsrapport til Metroen 2008 

107

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?