Haands og Aands Opøvelse - Jesper Vang Hansen

More documents

Recommendations

Info

Søstræde; de efterlevende af hans tolv Børn vidnede for Skifteretten, at de aldeles ingen Arv i Gods eller Penge nød efter sine Forældre. Uhrmager Jørgen Peter Arboe blev en Apostel for den spartanske Nøjsomhed, som var hint Slægtleds lykkelige Lod, og i hvilken s",rligt Landets Haandværkere var stedte uden at tabe Arbejdslllodet og Fremdriften. Men over Hundred Aar efter at ban s eget Hjerteslag standsede, dikker Perpendiklen lidt tungt i mangt et Uhrværk, som hans kløgtige Hænder satte i støt Gang. I dette Enevældens fattige Aarhundred og frem til Statens Opbud 1813 maatte Borringholmerne nøjes med smaa og hastigt udebbende Tiltag i deres Livserhverv, Agerbrug med Kvægavl, Fiskeri og Skibsfart, Haandværk med fremspirende Industri. De gav sig dog kendelige Udslag i Købstædernes Trivsel, disses Folketal steg henved dobbelt saa stærkt som Landsognenes. Det opgjordes 10. Marts 1710 til 14298, deraf 3941 i Købstæderne; det optaltes 1753 til 17097, deraf 4689 Købstadsboere, og 1801 til 19013, deraf 5926 i Købstæderne. Aarhundredets Stigning var størst i Rønne fra 1447 til 2436, dernæst i Nexø fra 838 til 1274, i Allinge-Sandvig fra 340 til 585, i Hasle fra 340 til 513, i Aakirkeby fra 317 til 455, men i Svanikke fra 65fl kun til 663. K vinderne tog alle Steder Overtallet, i 1801 fandtes 1124 Kv. for hvert 1000 Mænd, især i Byerne, saaledes at 1300 Rønnekvinder maatte nøjes med 1000 Mænd. Fødselsoverskudet op, gjordes for Aarrækken 1688-93 til aarligt 182 (460 fødte, 278 døde) og for 1710-79 til aarligt 152 (586 f., 434 d.); dets uregeIrette Svingninger skyldtes Smitsotaar, som endog kunde sætte det ned til et Underskud, og hvis Følger udbødedes ved øget Fødselshyppighed de paafølgende Aaringer. Oversøisk Indvandring var nu kun ringe, mest kun Embedsmænd. I stigende Tal flyttede ældre udtjente Landboere og deres Enker ind i Byerne og bidrog til, at disse fra i 1710 at huse 276 nu i 1801 husede 312 af hvert Tusend Borringholmere. Stad og Land gik stadigt i Et uden tæt Skilsmisse. Borgerne drev livligt Landbrug og Kvægavl i Byvangen og paa tilkøbte Sognegaardes J arder. De store Skippergaarde blev lige saa mange nærbyggede Bøndergaarde med indenbys Hjemmeløkker, Agre i Byvangen og derhos Skippernæring, og hver en Haandværker eller Fisker holdt Faar og Gæs paa Byens Udmark, Svin ·paa 140 Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann www.vang-hansen.dk
Sti ved sit Hus eller paa Gaderend i Byens fede Rendestene. Rønne Borgere affattede 1655 og fastsatte 1699 endeligt Byens Vedtægt om Hegns HoldeIse i 21 lange Artikler, som hvert Aars 18. (0: 28.) April skulde forelæses lydeligt for det til Gjerdesynet samlede Borgerskab, og som satte Byens Oldermand og tre andre Gjerdesvidesmænd, Byfjerdingernes Kvartermestre, Vangegemmeren og Byens Tjener til at vaage over dens EfterfølgeIse; store Børn, som rapsede Ax eller Frugt, skulde staa nogle Timer i Halsjernet, smaa uvittige Børn straffes med Ris i Skolen; stjal et Skarns Menneske Gjerdestaver, skulde Byens Tjener slutte ham i Halsjernet, slaa ham tre Spande Vand paa Hovedet og forvise ham Byen; paagrebes løsgaaende Husdyr i Vangen inden Høsten, skulde de indsættes i Byens Fold og deres Ejere ifalde Bøder. Nexø Borgere gav sig 1704 en tilsvarende Vedtægt i Overensstemmelse med Sognebøndernes Regler om Udmarksgjerdets Vedligeholdelse. Landets største Jorddrot med 227 Td. Hartkorn Bøndergods, Landsdommer Milller boede som Købmand i Svanikke til sin Død 1716. Det havnløse Svanikke havde dybt Vand nær ind til sin Klippekyst, og under dens udskydende Nakker kunde Handelsskibe ankre i Læ for Vinde fra N., V. og S. Byens muldfede Opland i ø. Herred gav den rig Handel, i hvillcen ogsaa de omboende Storbønder selv tog Del. Da Landsdommersønnen Poul Anthoni Muller flyttede sin Storhahdel med Jern, Tjære, Hør, Hamp, Korn, Tobak, Øl og Brændevin ud til Vajllansgaard midt inde i Landet, nedbrød den gamle Bygaard og unddrog sig Byens Skatter og Tynge, truede Regeringen ham 20. Sept. 1737 med retslig Tiltale til Bødestraf, og den undgik han kun ved at gjenopbygge Skippergaarden og nedlægge sin Handel fra Vajllansgaarden. Købstadens Borgere maatte stadigt kæmpe imod det indgroede Landprang; 10. Jan. 1738 udvirkede Rønneskipperne Forbud mod, at aarligaars en fem sex Købsvende hidkom fra Lybek ved aabent Foraarsvande, flakkede Landet om, solgte Hør, Lærred, Kalemank, Silketøj, Baand, Kniplinger, Hamp, Jernkram, Humle, Kryderier, Vin og fransk Brændevin og opkøbte Stude, lejede Løbekærlinger til Hjælp og fandt deres villigste Kunder i Præstegaardene. Forordningen af 17. April 1671 om, at al Bøndernes Salgshandel skulde ske paa Købstadstorv til rette Torvedag og Mar- Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann www.vang-hansen.dk 141
Page 1 and 2: Kongeprivilegier følte de sig og s
Page 3 and 4: med 133 1 /, Rdl. i Indfæstningspe
Page 5 and 6: Gjennem gjentagne Ansøgninger naae
Page 7 and 8: Rdl. 550 Udskudsstykker, baade hvid
Page 9 and 10: fastsatte det kg!. R,mtekammer dere
Page 11: agte 105 Vrag. Ved Husflid i Hjemme
Page 17 and 18: men dette Forslag forkastedes heldi
Page 19 and 20: Eneret til Tavlepengene fra hele St
Page 21 and 22: Fylde. Han blev 1820 Sognepræst i
Page 23 and 24: Gildeklenodier. Da Regeringen 30. M
Page 25 and 26: de enfoldigste, som have nogen leve
Page 27 and 28: siden 1133. Ved at forskaane Milise
Page 29 and 30: sit Kapellanaar over 3000 Rdl. som
Page 31 and 32: for det jødiske Raad og tillægge
Page 33 and 34: Sig ej saa, Herr Feltskærl han har
Page 35 and 36: cerers Rejsepenge og at sluttes i J
Page 37 and 38: Piper fra Aarhus Stift hidskikkedes
Page 40: i Provsteretten skulde han underskr

Haands og Aands Opøvelse - Jesper Vang Hansen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?