Haands og Aands Opøvelse - Jesper Vang Hansen
Haands og Aands Opøvelse - Jesper Vang Hansen
Haands og Aands Opøvelse - Jesper Vang Hansen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
i det tyvende Aarhundred levende Kirketjener paastod i ram<br />
Alvor, at Æggebjerg stod paa tre gloende Pæle, en Nat han<br />
kørte forbi det.<br />
Som de jordsatte Hedningeslægter steg op til Hjemlandets<br />
Forsvar, saaledes saas hyppigt mere ondsindede Kristenmænd<br />
gaa igjen som Dødninger; de 865 i Søvne slagtede Svenskere<br />
fra Opstanden 1058, som talte kun ti dræbte, rumsterede livligt<br />
i Bøndergaardenes Sengekammere. Bonaveddes pudserlige Sammenstød<br />
med Faalhøjfolket stillede ham paa nært Trin med de<br />
S<strong>og</strong>nepræster, som mentes djerve til at mane Fanden <strong>og</strong> alle<br />
hans Poddengie eller Smaadjæveler. Endnu om den stjernekyndige<br />
S<strong>og</strong>nepræst 1772---81 i Vestremarker, Magister Oluf Andersen<br />
Borrebye hørtes, at han med overvældig Kraft havde<br />
manet en drilsk afdød Forgænger ud af sin Prrestegaard. Længe<br />
lød Kimningen med de tre Kirkeklokker, fra den store højrungende<br />
til den mindste, iltre ilnmælede, som: Dær kommer enj<br />
Døinj! - Hvor ble hajn aa? - Faninj tau'inj, Faninj tau'inj!<br />
Mod denne stærke Tro udenom Kirkealterne tragtede Prresterne<br />
efter at rejse S<strong>og</strong>neskoler til at styrke den rette Katekhismelrere,<br />
<strong>og</strong> selv ikke helt katekhismestive ønskede de at<br />
tilrane sig S<strong>og</strong>nebøndernes Gildesboer hertil. Den kendte S<strong>og</strong>nedegn<br />
R. P. Ravn udkastede 1671 denne Tanke, <strong>og</strong> da Christian<br />
den Sjettes Pietisme havde smittet store Dele af Prrestestanden,<br />
vandt den vidt Raaderum. Kongen forbød 12. Marts 1735 alle<br />
Gildesamlinger, særligt Sommergilder, <strong>og</strong> da dette Forbud intet<br />
virkede paa Rø S<strong>og</strong>nemænd, udtalte deres Præst Frederik Monrad<br />
sig 1738 skarpt fordømmende om deres Fylderi <strong>og</strong> GudsfOltørnelse<br />
i dette Aars to Sommergilder. Ganske modsat indt<strong>og</strong><br />
den viltre Vestermarpræst C. F. Gerlach ligesom sine Formænd<br />
Forsredet som S<strong>og</strong>neherre i Gildets Møder <strong>og</strong> paadr<strong>og</strong>·<br />
sig herved 1734 en skrap Paatale af Biskopen. Om sine Menigheder<br />
i Allinge <strong>og</strong> Sandvig deroppe Nord for Nørre Herreds<br />
Ret skrev S<strong>og</strong>neprrest Hans Chr. Mahler 1735, at de i elleve<br />
Aar ikke havde haft n<strong>og</strong>en Skolemester, men ladet de unge leve<br />
som vilde Kreaturer, hvorfor mangen af dem var opvoxen i Synd.<br />
<strong>og</strong> Sikkerhed <strong>og</strong> tmadt i sine Forældres onde Fodspor.<br />
Saa forordnede Christian den Sjette 28. Juli 1738, at Bønderne<br />
skulde afgive deres Gildesboer til Oprettelse af S<strong>og</strong>neskoler<br />
; men de lod sig ikke saaledes fra rane sine ældgamle<br />
148<br />
Borringholmerens Historieb<strong>og</strong> af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
Change language