international tennis - Kreds 1

More documents

Recommendations

Info

22 Weekend 5.-6. juni 2010 Dagbladet Information | Moderne Tider Sport De leger, de lever To formidable finaledebutanter står over for hinanden i dagens afgørende tennisdyst på gruset i Paris. Det er igen blevet sjovt at se verdens bedste kvindelige tennisspillere udfolde sig AF ANDERS HAAHR RASMUSSEN, PARIS Det har været en sjælden fryd at følge kvindernes singleturnering ved årets Åbne Franske Mesterskaber, og tænk, hvis det viser sig at varsle nye tider; tænk, hvis slagmaskinernes æra er forbi. I dag spilles finalen, den står mellem Francesca Schiavone og Samantha Stosur, der begge står et skridt fra toppen på hver sin side af den pyramide, de har kæmpet sig op af, siden 128 spillere lagde grundstenene for 12 dage siden. Det har været 12 dage med noget af det mest sprælske, uforudsigelige tennis i årevis. Til dels, selvfølgelig, fordi Mesteren er vendt tilbage til sin yndlingsturnering. Lille Justine Henin, der i årevis sad tungt på tronen i Paris, indtil hun pludselig, i en alder af 25 år, annoncerede sin karrieres endeligt og bad om øjeblikkeligt at blive slettet fra ranglisten, hvor hun var en suveræn nummer et. Tabet var stort, især fordi belgieren med sin følsomme teknik og smukke enhåndsbaghånd var garant for spillemæssig afveksling i en sport, der i mange år har været domineret af tonsertungtslående kæmper med et slagrepertoire så begrænset, at enhver forestilling om tennis som ’leg med bold’ forduftede. Så skulle man måske tro, at Henins nederlag i ottendedelsfinalen tidligere på ugen var begrædeligt, men nej. For hendes banedame var Samantha Stosur, australieren med noget så sjældent som en kickserv, tilmed en kickserv så skruet og topspunden, at den dykker stejlt ned i banen og næsten hopper over modstanderen. Fundet sammen 26-årige Stosur er ingen lille størrelse. 172 centimeter høj, bredskuldret og med tourens mest markerede overarme. Hele hendes øvre rygparti bølger af muskler for hver bevægelse. Og hvilke bevægelser: fra hendes eksplosive forhånd med det korte tilbagetræk, smældet af sted uden varsel, til den følte slice fra baghåndssiden, tydelig i sit antrit, men uforudsigeligt vinklet. For slet ikke at snakke om flugtningerne, så følte, så stilrene – Stosur føler sig hjemme overalt på banen. Længe har hun kunnet det hele, langt om længe ser elementerne ud til at have fundet sammen i. Hendes mangfoldige spil virker harmonisk, som også hendes tilstedeværelse gjorde, da hun mødte verdensetteren, Serena Williams, i kvartfinalen. Stosur servede for kampen foran med et sæt og 5-3. Sejren var så godt som hjemme. Men Williams brød tilbage, holdt sin egen serv, fremtvang en tie-break, som hun vandt, hvorefter amerikaneren spillede sig frem til matchbold i tredje sæt. Stosur, tilsyneladende upåvirket af sine forspildte muligheder, stormede modigt frem til nettet, fremtvang et lob, der gik ud, holdt sit serveparti med et es, brød Williams med to ubegribelige passerslag og sej- rede 8-6. I presselogen snakkede folk om, hvornår nogen sidst havde slået Henin og Williams, de seneste 10 års mest suveræne spillere, back-to-back i en grand slam-turnering. Vist nok aldrig, var der enighed om. Sejren over Wozniacki Den største fornøjelse har nu alligevel været Francesca Schiavone. Danske tv-seere vil måske huske den 29-årige italiener som hende, der i kvartfinalen spillede Caroline Wozniacki baglæns ud af banen for så at lægge sig fladt på maven og kysse det røde grus af glæde. Den tætpakkede blanding af kalksten og aske dækket af et millimetertyndt lag knuste rustrøde mursten udgør underlaget ved De Åbne Franske Mesterskaber, og det er guf for Schiavone. Hendes ultratopspundne slag er ikke særligt hårde, men de springer så vederstyggeligt højt op – især på grus, der mere end noget andet underlag bremser boldens fremadrettede fart og sender den opad. Det voldte vældige problemer for Wozniacki, der ligesom de fleste af sine konkurrenter i toppen af kvindetennis er vant til en anderledes forudsigelig hård, flad slagfest. Schiavone kørte danskeren fra side til side, lokkede hende frem mod nettet med sin underskruede baghånd for så at lobbe over hende med sin topspundne forhånd, sendte hende mod bagvæggen med dybe ballonbolde, alt imens hun ubemærket listede sig frem til nettet, hvor hun let afgjorde duellen med en listig lille flugtning. Det fandt sted på centre court, opkaldt efter den tidligere franske tennisspiller og mangeårige præsident for det internationale tennisforbund, Philippe Chatrier. Samme Chatrier, der kaldte tennis for ’en samtale’, og med den metafor in mente synes det passende, at Schiavone, med ordet i sin magt, ikke bare spiller noget af det mest seværdige tennis, men også giver de mest underholdende pressemøder. Som inden mødet mod Wozniacki, da hun, adspurgt om danskeren, straks spurgte spørgeren, en spansk journalist, »Er du en dansker?«, hvilket han afkræftede, hvortil Schiavone sagde: »O.k., så kan jeg godt svare.« En dansk journalist bekendte kulør kort efter og fik prompte at vide: »Du kan godt gå. Døren er der. Gå bare ud.« ’Er det svar nok?’ Det siger måske mere om, hvor ubegribeligt kedelige pressemøderne ellers er i den professionelle tennisverden, men der er altså noget over Schiavone, noget befriende ærligt og noget sart, der står i kontrast til hendes grove attitude på banen, hvor hun mest af alt minder om en mellemting mellem en gangster og en trucker med sine pimp-roll-vuggende skuldre og dybe grynt. Hør hendes svar, da hun blev bedt om at beskrive de følelser, der løb igennem hende det øjeblik, hun slog det sidste sejrsgivende smash mod Wozniacki og sprang rundt på banen, jublende lykkelig over at have kvalificeret sig til sin første grand slam-semifinale nogensinde: Finaleklar. Den 29-årige italienske Francesca Schiavone er klar til finalen i dag mod australieren Samantha Stosur. Med dem i finalen har tennisspillet vundet Foto: Thierry Roge/Scanpix »I det øjeblik husker du mange ting fra da du var ung. Det er noget særligt, for det er dit sted, det er din tid, det er din mulighed. Jeg følte mig alene, men omgivet af en masse kærlighed. Det er ligesom, hvis jeg spørger dig, hvordan du havde det, da du blev gift. Du svarer, ’Det er ikke let at beskrive’. Er det nok?« »Mere end nok,« svarede spørgeren, og det er også mere end nok at have Schiavone og Stosur i finalen. Uanset hvem, der løfter Coupe Suzanne Lenglen, har tennisspillet vundet. ahr@information.dk
5 7 0 9 1 6 6 1 4 1 4 6 0 Folk ved Kristian Villesen Mail: bagsiden@information.dk, Tel: 33696000, Fax: 33696110 Dårligt selskab Jennifer Lopez Jennifer Lopez har lavet en Britney, dvs. at man kommer til at vise lidt for meget af sine intime kropsdele. Helt konkret drejer det sig om den venstre brystvorte, der poppede ud af sommerkjolen på en restaurant i Los Angeles. Den slags plejer at give masser af omtale og være godt for karrieren. SOMALIA ER ET LAND, der konstant modsiger kassetænkningen i international politik. Den amerikanskledede intervention i borgerkrigens første år i 1991 er kommet til at stå som selve skræmme-eksemplet på en humanitær intervention, der gik helt, helt galt, og den har siden hen skræmt vestlige lande fra at stikke fingrene ind i en sådan hvepserede igen. Derfor ligger den konklusion snublende nær, at problemet bare er, at Vesten ikke har modet til at lave den omfattende intervention, der kunne stabilisere og redde landet. Med store omkostninger, ja, men så ville det være fikset, og vi ville have gjort vores pligt. KONKLUSIONEN ER imidlertid forkert. Som en række eksperter har fremført den seneste uge her i avisen, kan en løsning ikke påtvinges Somalia udefra, men skal komme indefra. De internationale interventioner fra 1991 og frem til i dag har hovedsaligt betydet, at Somalia er blevet endnu mere fragmenteret, mens de mest radikale kræfter er blevet samlet om modstanden mod fremmede styrker, der ofte har været i landet med andet end altruistiske motiver. Vejen frem mod en løsning i Somalia ligger snarere i at bearbejde en anden international idiosynkrasi: Hvem der er det gode selskab, og hvem der er det dårlige – og hvem af dem, vi vil acceptere og måske forsigtigt samarbejde med? Da en etiopisk invasion væltede ind over Somalias grænser i 2006, var det for at vælte det dårlige selskab; de islamiske domstole (UCI), der havde indført en uspiselig sharialovgivning i dele af landet, men samtidig også skabt en slags stabilitet. I dag, et halvt år efter at de etiopiske tropper er rullet ud igen, udfører Shabab-militsen – UCI’s dengang kontrollerede, men i dag aldeles rabiate ungdomsafdeling – forfærdelige strafamputationer i Mogadishus gader, støttet af internationale jihadister. Imens sidder den vestligt sanktionerede præsident sheikh Sharif Ahmed totalt isoleret i Mogadishu. Hvor den tidligere leder af de islamiske domstole og hans regering iøvrigt har indført sharialovgivning over deres illusoriske rige. Det er svært at se fremskridtet, men Vesten har undgået at lave forretninger med den slags folk, vi ikke kan lide. Nå ja, mere eller mindre. PÅ PARADOKSAL VIS udspiller det samme dilemma sig igen i dag. Mens Shabab-militsen skræmmer, er andre dele af den islamistiske oprørsbevægelse i højere grad til at tale med – og nødvendige at tale med, hvis man vil opnå noget, der ligner stabilitet fra de grupper, der reelt kan skabe den. Men det kan vi ikke, for de er dårligt selskab, og derfor bliver Vesten ved med at blande sig – uden at have en rigtigt langsigtet løsning. De islamistiske kræfter i Somalia er ikke særlig appetitlige fra et vestligt synspunkt, men spørgsmålet er, hvad det internationale samfund egentlig vil: Skabe fred eller fremstå ideologisk pletfri i en komfortabel fantasiverden, hvor valget står mellem godt og ondt i stedet for virkelighedens valg mellem skidt eller værre, mens Somalia brænder på 20. år? toha Mildred Hill I dag er det præcis 150 år siden, at komponisten Mildred Hill blev født. Og hvem er det nu lige hun er. Jo, det er hende, der har skrevet sangen ’Happy Birthday’. Da hun døde i 1916 vidste hun i øvrigt ikke, at den senere skulle gå hen og blive lidt af en succes verden over. Tennis Indøvet usynlighed Det tager lang tid at blive uddannet bolddreng eller -pige, og det er der en god grund til Wimbledon af Anders Haahr Rasmussen Der spilles damedouble på bane 5, tyrkiske Ipek Senoglu Regenter Regentparret modtages i dag på honnørkajen i Århus, når kongeskibet Dannebrog lægger til. I den forbindelse er der residens - forlæggelse til Marselis borg Slot. Mange andre ville nok være taget i sommerhus et par dage før – nu vejret har været så godt. Men den slags kan regenter ikke. skal serve, og bolddrengen er klar til at kaste en bold hen til hende. Han står med let spredte ben og højre arm fuldt udstrakt mod den grå himmel. Grebet er fast, fire parallelle fingre bagved og over bolden, tommelfingeren ude på venstre side, så boldens forreste halvdel, den del der vender ud mod Senoglu, sy- Maleri grafik skulptur keramik video installation konceptuel kunst foto musik grafisk design www. kunsthojskolen.dk Koldkrigere Langelandsfortet åbner i dag en ny udstilling om Jerntæppets fald. Flere historikere mener nemlig, at dagen i dag er det egentlige 20årsjubilæum for Den Kolde Krigs afslutning, fordi udenrigs mini - st rene fra Østrig og Ungarn den 27. juni 1989 klippede hul på pigtråden ved Ungarns grænse. Enhver bolddreng og -pige gemmer sine fingre bag og på siden af bolden, når de holder om den, så tennisstjernen har frit udsyn til boldens front. FOTO: ANDERS HAAHR ner helt og aldeles gul. Det er ikke tilfældigt. Sådan holder alle 250 boldbørn om bolden her ved Wimbledon. De har lært det af Anne Rundle, en ældre kvinde med fortid som matematiklærer, der siden februar har undervist dem i alle aspekter omkring arbejdet som boldfordeler. Der er mange: Procession til og fra banen, spillets regler og scoresystem, korrekt rotation om egen akse, kast med bold i strakt arm, trilning af tre på hinanden efterfølgende bolde med ankomst i samme rækkefølge, som de blev sendt af sted, osv. Man kan let foranlediges til at tro, at det intrikate system er sat i værk for tilskuerens skyld. Ceremonielle rutiner er jo populære – se bare mængderne foran Buckingham Palace, når der er vagtskifte – og hvad skulle ellers være grunden til, at en trillende bold absolut skal modtages med bøjede knæ, fødderne i V-position med samlede hæle og hænderne mod jorden med håndfladerne skrånende opad som en fejebakke? Koncentration Denne bemærkelsesværdige orden og fornemmelse for selv de mindste detaljer bidrager ganske vist til the Wimbledon experience, men det er en afledt effekt. Formålet med boldbørnenes nøje PREMIERE: 12:30 – 15:30 – 18:30 – 21:30 EN KVINDE I BERLIN (instrueret af Max Färberböck) 12:30 – 15:30 – 18:30 – 21:30 NEW YORK SYNECDOCHE (instrueret af Charlie Kaufman) 12:00 – 16:40 - 19:00 - 21:30 VELKOMMEN TIL CH´TIS (instrueret af Dany Boon) 14:20 THE YOUNG VICTORIA (instrueret af Jean-Marc Vallée) 0 0 0 2 6 Syvsovere Dagens navn er noget så fint som syvsoverdag. Det er en mindedag for syv sagnomspundne kristne, der blev muret inde under en kristenforfølgelse. I 447 – cirka 200 år senere – skal de ifølge pålidelige kilder være vågnet op på ny. indøvede adfærd er nemlig at tiltrække sig så lidt opmærksomhed som muligt fra dem, det hele handler om: spillerne. Ikke plads til fristil Ipek Senoglu skal helst kun tænke på én ting, når hun skal serve, og det er hendes serv. Hun skal ikke lægge mærke til, hvordan bolddrengen holder om bolden, eller hvordan han kaster den. Han skal være som luft for hende, og den eneste måde, han bliver det, er ved at være en tro kopi af samtlige andre bolddrenge og -piger, Seno glu har stået over for i løbet af turneringen. Jo mere usynlig han er, desto bedre har han gjort sit arbejde Her er ikke plads til et væld af stilarter, bolden skal kastes med strakt arm i en 180 graders halvbue startende over hovedet sluttende bag om ryggen. Kun sådan. Det er spørgsmål om respekt for det koncentrationsniveau, det kræver at spille tennis på dette plan. Derfor gemmer han sine fingre bag og på siden af bolden, når han holder om den, så Senoglu har frit udsyn til boldens front. Det handler om hende og bolden. Hans fingre er kun i vejen. AHR@INFORMATION.DK Læs mere om Wimbledon i næste uge 12:00 – 14:20 – 16:40 - 19:00 - 21:30 ANTI CHRIST (instrueret af Lars von Trier) 15:30 MAMMUT (instrueret af Lukas Moodysson) 12:00 – 14:20 – 16:40 - 19:00 - 21:30 CITRONLUNDEN (instrueret af Eran Riklis) 12:00 – 18:00 - 21:00 DER BAADER MEINHOF KOMPLEX (instrueret af Bernd Eichinger) Se program og internetbestilling: www.grandteatret.dk
Page 1 and 2: Kongen knægten Roger Federer og Ra
Page 3: 20 Refleks | Weekend 30.-31. maj 20
Page 7 and 8: 12 Mandag 5. juli 2010 Dagbladet In
Page 9 and 10: Kongen knægten Roger Federer og Ra

international tennis - Kreds 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?