international tennis - Kreds 1

More documents

Recommendations

Info

12 Mandag 28. juni 2010 Dagbladet Information Sommertider Familien Wozniacki indtager træningsbanen Der øves servere - turneringer ved årets Wimbledon-mester - skaber, og det ser befriende ordinært ud. I dag spilles ottendedels - finalerne for både mænd og kvinder Tennis af Anders Haahr Rasmussen Informations udsendte medarbejder LONDON – Der er noget fremmedgørende over at se verdens bedste tennisspillere på de store scener. Når Caroline Wozniacki for eksempel spiller på Wimbledons Centre Court i andægtig stilhed, omgivet af linjedommere, boldbørn, storskærme og tusindvis af tilskuere gelejdet på plads af blåskjortede brandmænd eller søværnsfolk i uniform, så mister man let fornemmelsen af, at spillet på banen overhovedet har noget som helst at gøre med det spil, man eventuelt selv spiller på grusbanerne i den lokale klub. Da hjælper det at have adgang til Wimbledons træningsanlæg. Her høres ingen klapsalver, her er ingen hattedamer med Pimm’s i glasset, her er bare rækker med tennisbaner, side om side, uden hegn eller net imellem, og lyden af unge mennesker, der ivrigt slår til tennisbolde under åben himmel. Deriblandt verdens-etteren Rafael Nadal, den danseglade franskmand Gaël Monfils og også Caroline Wozniacki, der står nede på bane 10 sammen med sine forældre. Hun øver servereturneringer, og arbejdsfordelingen er sådan, at far/træner Piotr agerer Caroline Wozniackis servende modstander. Piotr Wozniacki er ikke tennisspiller og har aldrig været det, så for at kunne udsætte sin datter for server med bare nogenlunde den hastighed og præcision, hun kan forvente i næste runde, er han trådt fem meter ind i banen, hvor han står med en spand fuld af tennisbolde, som han med fast stegepandegreb om ketsjeren og godt nede i knæene slår fladt over nettet. Mor samler bolde op Caroline Wozniacki, iført sorte knælange leggings og sort tanktop, hamrer den ene returnering af sted efter den anden. Af og til stopper Piotr Wozniacki øvelsen for på polsk og med fagter at give tekniske instrukser. Bag ham, nede ved hegnet, hvor Caroline Wozniackis slag lander, går mor/assistent Anna Wozniacki rundt og samler bolde op. Sådan ser en træning ud for verdens i øjeblikket fjerdebedste kvindelige tennisspiller, og det er – selv for en amatør – nogenlunde til at forholde sig til. I dag spiller Caroline Wozniacki ottendedelsfinale ved Wimbledon. Det er så langt, som hun nogensinde er nået her på græsset i London, og der er al mulig grund til at tro, at hun når længere i år. Dagens modstander er verdens nummer 62, den 20årige tjekke Petra Kvitova, 183 cm høj og uden en eneste sejr på græs inden dette års mesterskaber, hvor hun højst overraskende har vundet tre kampe i træk. Ikke meget tyder på, at det bliver fire. Wozniacki er skadesfri, velservende og optræder som vanligt med et koncentrationsniveau grænsende til det autistiske, som da hun i tredje runde mod Anastasia Pavlyuchenkova (31 -ova’er stillede op ved turneringens begyndelse) smed en 5-2-føring væk i første sæt, for så, ved stillingen 5-5 og umiddelbart uden momentum, at spille sættet fejlfrit hjem 7-5. »Jeg var så fokuseret på at vinde hver bold, at jeg ikke rigtig tænkte på, hvad stillingen var,« sagde hun efterfølgende om sit høje niveau i de afgørende dueller. Stormestre mødes Favoritterne er faldet i Wozniackis del af lodtrækningen, så lykkes det den 19-årige dansker som forventet at spille sig til kvartfinalen venter enten verdens nummer 80, esteren Kaia Kanepi, eller nummer 66, den lille tjekke, Klara Zakopalova. Woznia - cki har aldrig tabt til nogen af dem. Det har hun til gengæld gjort flere gange til både Serena Williams og Maria Sharapova, der tørner sammen i dagens mest opsigtsvækkende ottendedelsfinale. Vinderen formodes at vente Wozniacki i semifinalen. Tårnhøje Sharapova skreg og stønnede sig ind i alverdens trommehinder, da hun i en alder af blot 17 år vandt Wimbledon tilbage i 2004 efter finalesejr over netop Serena Williams. Få spillere udviser så intenst nærvær på banen som Sharapova, måden hun vender ryggen til banen mellem dueller- Caroline Wozniacki under kampen med russiske Anastasia Pavlyuchenkova lørdag i Wimbledon mester - skaberne i den hæderkronede All England Tennis Club. FOTO: ADRIAN DENNIS/SCANPIX ne, mens hun giver sig selv en peptalk med knyttede næver, fuldstændig lukket inde i sig selv. For slet ikke at nævne hendes serverutine, langsom og udstrakt, med rituel retten på håret og bolden nøje driblet mod jorden, først med ketsjeren, så med hånden, inden hun eksploderer udi en af kvindesidens hårdeste server. Den er knap så hård, som den har været. Sharapova blev i 2008 ramt af en skulderskade, som det tog hende 13 måneder og en operation at komme over. Siden er hendes servebevægelse blevet markant forkortet med manglende kraft til følge. Grundslagene er dog stadig blandt de reneste og allerfladeste på touren, og det kan vise sig afgørende på de hurtige græsbaner, der kun er blevet hurtigere efter en uges slid. Underlaget taget i betragtning er det en gåde, hvordan Serena Williams, den forsvarende mester, formår at vinde Wimbledon gang på gang. Så tunge hendes skridt ser ud, så usmidige hendes bevægelser er. Men hun læser spillet forbilledligt, dækker banen overraskende godt, slår vanvittigt hårdt og har faktisk – hvilket ofte undervurderes, muligvis på grund af hendes massive fysik – ret så ’gode hænder’, som det hedder i tennissporten om spillere, med et lækkert touch, en fin teknik. De damer spiller anden kamp på Centre Court, hvor Roger Federer begynder mod Jürgen Melzer klokken 14 dansk tid. Samme tid som belgierne Clijsters og Henin møder hinanden på bane 1. Wozniacki spiller anden kamp på bane 2, hvor første bold slås klokken 13. Alt sammen værdig optaktsunderholdning, hvis ikke ligefrem alternativer, til fodboldverdensmesterskabernes ottendedelsfinaler. Wimbledon AHR@INFORMATION.DK Verdens dygtigste tennisspillere er samlet i det sydvestlige London til de årlige Wimbledon-mesterskaber. Information rapporterer løbende fra spillet både på og uden for græsbanerne. Dagbladet Information Chiles angriber Alexis Sanchez (tv.) og Brasiliens midtbanespiller Felipe Melo (th.) taget under foregående kampe i VM. Chile har altid levet i skyggen af mastodonter som Argentina og Brasilien, og det er 12 år siden, de sidst var med til VM. Men der er sket en revolution siden 2007, så dagens kamp bliver pirrende. FOTO: AFP/SCANPIX Det chilenske mirakel I aften tørner Brasilien sammen med Chile i én af VM’s ottendedelsfinaler på Ellis Park stadion i Johannesburg. Bliver det en walkover for Dungas mandskab? Næppe Brasilien-Chile af Bo KampmannWalther Brasilien slås stadig med at finde takterne i omstillingen fra letbenet samba til fysik og defensive dyder. Og brasserne har blandede erfaringer med Chile, som under træner Marcelo Alberto Bielsas kyndige vinger har markeret sig som slutrundens mest interessante hold rent strategisk. Chile har altid levet i skyggen af mastodonter som Argentina, Brasilien og Uruguay, og det er 12 år siden, de sidst var med til VM. Men der er sket en revolution siden Bielsas ankomst i 2007. Chile sluttede på andenpladsen i kvalifikationspuljen, kun overgået af Brasilien. Bielsa førte Argentina til VM i 2002, hvor de på forhånd var udråbt til favoritter. De blå og hvid-stribede blev dog hurtigt slået ud. Forklaringerne stod i kø: Holdet havde ikke den fysik, Bielsas taktik krævede. Juan Veron var placeret for langt fremme på banen. Den sydkoreanske varme drænede sydamerikanerne. Set i bakspejlet er det mest sandsynlige, at Argentina peakede for tidligt. Vil det samme ske for Chile? Bielsas filosofi består af tre kardinalpunkter: •For det første fysisk styrke. Chilenerne løber vanvittigt meget, både med og uden bolden. De har et højt genpres, som hele tiden søger at kickstarte deres lynhurtige omstillingsspil, men som desværre også resulterer i en sværm af gule (og røde) kort. Diamantformationen ‘Efter kampen i fredags mod Spanien, som Chile tabte 1-2 efter i lang tid at have okset bravt med blot 10 mand, er prædikatet ’turnushold’ tydeligt: Vigtige spillere på prægnante positioner kommer og går, fordi de på skift har karantæne. •Det andet punkt handler om dynamik på grønsværen. I udgangspunktet stiller Chile med et tremandsforsvar, som dog kan suppleres med en defensiv midtbanespiller. Bielsas ekstremt offensive formation kræver også, at midtbanen evner at forvandle sig fra en kompakt ’diamant’ – karakteristisk for klassiske 4-4-2-systemer – til offensiv bredde med to wingbacks på flankerne, der kan assistere de fire forreste. •For det tredje hylder Bielsa princippet om un enganche y tres punta, hvilket betyder én playmaker og tre forwards. Bielsas 3-3-1-3 er et system med høj risiko, konstant offensiv og meget højt genpres. Der kan både spilles i en kile op i banen og i en mere traditionel brasiliansk stil, hvor hele bredden udnyttes, og meget ofte vil chilenerne angribe med syv, nogle gange helt op til ni mand. Det voldsomme pres kombineret med et centralt forsvar, der i realiteten står lige så højt som en normal midtbane, og en målmand, som ofte bliver en slags sweeper, kan dog også fange chilenerne på det forkerte ben. Det så vi mod Spanien, hvor David Villa sparkede bolden i det tomme mål fra lang afstand, efter at Chiles keeper Claudio Bravo havde tacklet Fernando Torres højt oppe på banen. Chilenernes strategi har klare historiske forbindelser til det argentinske 3-5-2-system, som Diego Maradona i mange år var stjerne i, og selvfølgelig 3-4-3opstillingen, som er blevet synonym med Holland og FC Barcelona. Men Bielsas formation er også nært beslægtet med det 4-2-3-1-system, de fleste topklubber spiller med i dag. Dog ikke landshold, som ofte vil ty til sikre 4-4-2varianter, fordi de ikke har tid og ressourcer til at eksperimentere. Bielsas hemmelighed er få, men effektive ’konstanter’ omme bag fleksibiliteten. Som sagt altid en playmaker og tre forwards. Det eneste andet landshold, der kommer i nærheden af et lignende princip, er Argentina – men vel at mærke kun, når Messi laver lækkerier lige bag en kæde med Higuain, Tévez og Milito. Og de tre sætter El Diego næppe på banen samtidig. Dernæst vil Bielsa altid udpege en midtbanespiller, som enten er parat til at dække ekstra op bagved i det centrale forsvar eller løber ud i siden, fordi wingbacken er fanget højere oppe. Og endelig fraviger Bielsa ikke princippet om, at der altid skal være én – og kun én – spiller mere i det defensive forsvar end modstanderens angreb. I praksis betyder det, at Chile vil benytte 3-3-1-3, når de angriber, og 4-2-3-1, når de forsvarer eller lægger pres. Højrisikabelt forsvar Det sidste er dog ikke uden problemer. For hvad gør de, når de andre hverken har et entydigt et- eller tomandsangreb? Man kunne se det i opgøret mod Spanien. Oftest vil Villa lægge sig i spidsen med Torres lurende i hullerne bagved, blandt andet fordi Torres er bedst til at modtage bolden fra en dyb position og så udnytte sin speed til at komme bag om defensiven. Her vælger Chile ofte at spille med højrisikabelt mand-til-mand forsvar. Skulle det samtidig ske, at den fremskudte midtbane ikke formår at omstille sig hurtigt nok, vil der opstå tomme pladser mellem Chiles defensive bastioner, som driblestærke og hurtige forwards – og wings især – kan udnytte. Chile spiller besnærende fodbold. Men prisen er høj. Nøglen til succes mod Chile bliver at lukke typer som Matías Fernández og Jorge Valdivia ned. Én af dem vil være den diamantspids, der skal levere bolde til de tre for - reste, heriblandt en boks - spiller som Humberto Suazo. Stækker man playmakeren, vil man samtidig forcere de to bagvedliggende midtbanefolk til at søge indad i banen. Det vil efterlade kæmpe tomrum i siderne. Hvem skal så dække dem? To af de tre centrale forsvarere. Resultatet er gabende luft på flankerne og en stor skrøbelighed foran keeperen. Sådan noget kan brasilianere lukrere på. Maicon og Luis Fabiano for eksempel. Jo, der er grund til at klappe i hænderne over Chiles offensive fest, der med rette har skubbet de andre i gruppe H, Honduras og Schweiz, ud i kulden. De chilenske fans kalder Bielsa for El Loco, ’galningen’. Og spørgsmålet er stadig, om den myndige mand med brillerne på sidelinjen og et vanvittigt, men smukt 3-3-1-3 kan stå distancen mod Dungas potente 11tal. Hjemme i Chile er de ikke i tvivl. Bielsa er San Marcelino – en helgen. Nu handler det om vejen til det ’tredje mirakel’. De to er nemlig allerede indtruffet. Først kvalificerede Bielsa La Roja til VM, og nu har han minsandten sendt dem videre i knock - outrunden. KULTUR@INFORMATION.DK Mandag 28. juni 2010 13 VM i fodbold Resultater/stillinger Gruppe A Uruguay 3 1-0 7 Mexico 3 3-2 4 Sydafrika 3 3-5 4 Frankrig 3 1-4 1 Gruppe B Argentina 3 9-1 9 Sydkorea 3 4-4 4 Grækenland 3 2-5 3 Nigeria 3 3-5 1 Gruppe C USA 3 4-3 5 England 3 2-1 5 Slovenien 3 3-3 4 Algeriet 3 0-2 1 Gruppe D Tyskland 3 5-1 6 Ghana 3 2-2 4 Australien 3 3-6 4 Serbien 3 2-3 3 Gruppe E Holland 3 5-1 9 Japan 3 4-2 6 Danmark 3 3-6 3 Cameroun 3 2-5 0 Gruppe F Paraguay 3 3-1 5 Slovakiet 3 4-5 4 New Zealand 3 2-2 3 Italien 3 4-5 2 Gruppe G Brasilien 3 5-2 7 Portugal 3 7-0 5 Elfenbenskysten 3 4-3 4 Nordkorea 3 1-12 0 Gruppe H Honduras-Chile 0-1 Spanien-Schweiz 0-1 Chile-Schweiz 1-0 Spanien-Honduras 2-0 Schweiz-Honduras 0-0 Chile-Spanien 1-2 (0-2) 0-1 David Villa (24. min). 0-2 Andrés Iniesta (37. min) Spanien 3 4-2 6 Chile 3 2-0 6 Schweiz 3 1-1 4 Honduras 3 0-3 1 Ottendedelsfinaler: Uruguay-Sydkorea 2-1 (1-0) 1-0 Luis Suárez (8. min). 1-1 Chung-Yong Lee (68. min). 2-1 Luis Suárez (80. min). USA-Ghana 1-2 (0-1) 0-1 Kevin-Prince Boateng (5. min). 1-1 Landon Donovan (62. min/str). 1-2 Asamoah Gyan ( 93. min). Tyskland-England 4-1 (2-1) 1-0 Miroslav Klose (20. min). 2-0 Lukas Podolski (32. min). 2-1 Matthew Upson (37. min). 3-1 Thomas Müller (67. min). 4-1 Thoms Müller (70. min). Argentina-Mexico færdigspillet efter redaktionens slutning. 28.06.: Holland-Slovakiet 28.06.: Brasilien-Chile 29.06.: Paraguay-Japan 29.06.: Spanien-Portugal
12 Mandag 5. juli 2010 Dagbladet Information VM i fodbold Balladen om Luis Suárez Uruguays Suárez er hverken helt eller synder. Han er en fodboldspiller, som får et rødt kort, og som er så svineheldig, at hybris i form af en overlægger og en knaldgod keeper er med ham dén dag. Ghana græd ægte tårer, men de kom længere, end noget afrikansk hold nogensinde er nået i VM Uruguay – Ghana af Bo Kampmann Walther Luis Suárez og Asamoah Gyan spillede hovedrollerne i fredagens sensationelle kvartfinale mellem Uruguay og Ghana. Den ene med en redning med hænderne på stregen og efterfølgende rødt kort i overtidens døende sekunder, og den anden med et straffespark, der burde have afgjort kampen til Ghanas fordel, men i stedet tordnede op på overlæggeren. Og så vandt coolness over nerver. Uruguay gik sejrrigt ud af straffesparkkonkurrencen med 4-2 efter 1-1 i den ordinære spilletid. »Shakespeare, Wordsworth og Dickens ville kæmpe med ordene. Giv mig et øjeblik,« skrev Kristian Walsh på sin Telegraph-blog. Lad os fryse momentet. Det står 1-1 på to flotte mål, et af Sulleyman Muntari, som i lang tid skabte knas i den uruguayanske organisation, og et af Diego Forlan på et eminent frispark. Der er spillet 120 minutter, og der er trængsel foran keeper Fernando Muslera, som til daglig spiller i Lazio. Det ligner baryler fra drengeårene. Jabulani’en sejler rundt. Uruguay clearer. Én gang til. Og til sidst er der ikke andet tilbage end kemiske hulemandsinstinkter i fødderne. Ren overlevelse. Så header Dominic Adiyiah. Muslera kan ikke nå den, men Suárez slår kuglen væk med armene. Ghaneserne er ved at vride kroppene af led, sådan som de gestikulerer til den portugisiske dommer Olegário Benquerença. Nu skal Uruguay møde Holland i semifinalen i morgen aften. Men har Oscar Tabárez’ mandskab fortjent matchen mod Oranje? Er Suárez en synder eller en helt? Kan man kalde det ’Guds hånd’, som Suárez hævdede på pressekonferencen bagefter, mens adrena - linen og den isnende tavshed fra 80.000 sønderknuste afrikanere på Soccer City Stadium i Johannesburg stadig rumlede i hjernen? »Vi led mod slutningen, men nu er Guds hånd min,« sagde Suárez. Ghana kan i hvert fald bryste sig af at dele skæbne med supermagter som Brasilien og Argentina. El Diegos mandskab blev simpelthen overspillet af Joachim Löws unge elleve, som ikke blot stod fantastisk i kæderne, men diskede op med den ene perlekontra efter den anden. Og hvad skal man mene om Brasilien? Dunga fyrede sig selv kort tid efter slutfløjt og 1-2-nederlag, og tilbage står billedet af Seleção, som totalt kollapsede indefra i anden halvleg. Nu mangler vi bare, at Pelé og andre romantikere får ret og magt. Sambafodbold? Jovist, fedt nok, hvis man altså for altid vil tabe til stålhold som Holland og Tyskland. Nej, så virker Ghana-supporternes tårer – og de mærkes langt, langt ud over landets grænser – mere heroiske. Ghana har præsteret at komme længere i en VM-turnering end noget andet afrikansk hold nogensinde. Meritterne fra Cameroun og Senegal, der ligeledes kæmpede sig til en kvartfinaleplads i 1990 og 2002, rakte ikke til ubønhørlig straffe - sparkkonkurrence. Ghanas træner, serbiske Milovan Rajevac, havde hovedet hævet efter det spinkle nederlag: »Dette resultat gør os meget stolte. Vi har en glorværdig fremtid for os og herlige unge spillere. Det hér er en sportslig uretfærdighed, men i dag lykønsker jeg Uruguay.« Óscar Tabárez, Uruguays træner, havde nok at gøre med at forsvare Luis Suárez. Forwarden havde jo trods alt givet tre en halv million neglebidende fans hjemme i Uruguay et liv til, et lillebitte mirakel, da han afværgede Adiyiahs header: »Når man tager med hænder i målområdet, giver det rødt kort, og der dømmes straffe. Jeg synes, at ’snyd’ er alt for hårdt. Jeg bryder mig ikke om det ord ’snyd’,« sagde Tabárez. Men hvad var det så? Drop ’Guds hånd’. Den bemærkning kom fra en speedet Suárez, som med ét hug håbede på discount-katolicisme og Maradona version 2.0. Ifølge Tabárez – El Maestro, som han kaldes i Uruguay – var der ingen tvivl. Det er sådan noget, der sker. Det er en del af gamet, og vi urugyanere »gør, hvad der skal til,« sagde Tabárez og fortsatte: »Det var instinktivt. Og nu har Suárez betalt konsekvenserne for sin gerning. Han kunne da ikke vide, at Ghana bagefter ville brænde deres straffe. Det er ikke fair at påstå, at vi snød os til sejr«. Og faktum er, hvor kynisk det end lyder, at maestroen har ret. Det var ikke snyd. Det var en foreteelse, noget strafbart. Det var et brud på de FIFA-regler, som jo netop skal udfordres, for at vi kan se, de virker. Også selv om de får kontinenter i kog og påkalder sig religiøs torden. Og også selv om vi i kampens hede slet ikke kan skelne moral og regler fra hinanden. Suárez er hverken helt eller synder. Han er en fodboldspiller, som får et rødt kort, og som er så svineheldig, at hybris i form af en overlægger og en knaldgod keeper er med ham dén dag. Problemet er bare, at fodbold er et teater, der ikke kan leve uden sit publikum. På blogs verden over bemærkedes det, at Suárez foregav delirisk gråd, da han modvilligt blev slæbt væk fra banen, mens Asamoah Gyan tog tilløb til straffe. Latterligt måske, men ikke snyd. Beregnende, helt sikkert, men ikke strafbart i sig selv. Det samme gælder den overophedede allusion til El Diegos stunt fra 1986. Opulent muligvis, men Suárez’ udtalelse vidner mere om folkeånd og fodboldmytologi end om en tyv, der praler af at ikke at blive opdaget. Sand heltemod viste Gyan derimod. Efter sin skæbnesvangre afbrænder var han den første, der sparkede, da kun han og Muslera var tilbage på grønsværen. Og denne gang placerede han læderkuglen rigtigt. Helt ude i højre side. Da det hele var forbi, græd Gyan som pisket, mens en euforisk Suárez gav kindkys og skreg mod den sydafrikanske aftenhimmel. KULTUR @INFORMATION.DK Uruguays Luis Suarez (i midten) tager bolden med hænderne, mens Uruguays målmand, Fernando Muslera, ser til. Forseelsen førte til et rødt kort og et straffespark til Ghana i forlænget spilletid i kvartfinalen fredag. Uruguay vandt 4-2. FOTO: YASUYOSHI CHIBA/SCANPIX Resultater Ottendedelsfinaler: Uruguay-Sydkorea 2-1 (1-0) USA-Ghana 1-2 (0-1) Tyskland-England 4-1 (2-1) Argentina-Mexico 3-1 (2-0) Holland-Slovakiet 2-1 (1-0) Brasilien-Chile 3-0 (2-0) Paraguay-Japan 5-3 efter straffesparkskonkurrence. 0-0 efter ordinær og ekstraordinær spilletid. Spanien-Portugal 1-0 (0-0) Kvartfinalerne: Holland-Brasilien 2-1 (0-1) 0-1 Robinho (10. min). 1-1 Wesley Sneijder (53. min). 2-1 Wesley Sneijder (68. min). Udv: Felipe Melo (73. min) Tilskuere: 40.186 Uruguay-Ghana 4-2 efter straffesparkkonkurrence. 1-1 efter ordinær kamp og forlænget spilletid 0-1 Sulley Muntari (44. min). 1-1 Diego Forlán (55. min). Udv: Luis Suárez (120. min). Tilskuere: 84.017 Argentina-Tyskland 0-4 (0-1) 0-1 Thomas Müller (3. min). 0-2 Miroslav Klose (68. min). 0-3 Arne Friedrich (74. min). 0-4 Miroslav Klose (89. min). Tilskuere: 64.100 Paraguay-Spanien 0-1 (0-0) 0-1 David Villa (83. min). TIlskuere: 55.359 Semifinaler: 06.07: Uruguay-Holland 07.07: Tyskland-Spanien Dagbladet Information Sejr til Supermand Med fysik som en super - helt og ketsjersving som en huleboer slog Rafael Nadal i går fast, at der hverken er nogen over eller ved siden af spanieren, når det kommer til at spille tennis Wimbledon-finaler af Anders Haahr Rasmussen LONDON – Når Rafael Nadal ikke har ondt i knæene, så er han verdens bedste tennisspiller. For tiden har han ikke ondt i knæene, så i går vandt han finalen ved Wimbledon lige så suverænt, som han sejrede ved De Åbne Franske Mesterskaber for en måned siden. Ingen ser ud til at kunne holde trit med spanieren, heller ikke sommerens store overraskelse, tjekken Tomas Berdych, der er i sit livs form med sejre over verdens nummer to og tre, Roger Federer og Novak Djokovic, på vej mod finalen. Her ventede nummer et, Nadal, og det tog ham lige præcis 26 minutter at markere niveauforskellen. Ved stillingen 3-3 i første sæt brød Nadal tjekkens serv ved først at løbe et ellers glimrende tjekkisk angrebsslag op og konvertere det til et unåeligt forhåndspassérslag op ad linjen, for så at slå en tung og dyb dobbelt baghåndsreturnering, som Berdych ikke kunne håndtere. Sådan var det i alle tre sæt, som de 15.000 tilskuere blev vidne til: Finalisterne fulgtes ad til at begynde med. Berdych med sine knaldhårde server, der sendte linjernes hvide kridt op fra banen som krudtrøg, når han endnu engang ramte plet. Nadal, i sine servepartier, kørte tjekken rundt fra side til side med sine nærmest voldeligt topspundne forhåndsslag. Og så når det virkelig gjaldt, ved stillingen 6-5 i andet sæt og 5-4 i tredje, fandt Nadal de mest utrolige slag frem og brød serv. Som for eksempel den forhånd han rekordhurtigt sprang ud til flere meter bag baglinjen og sendte ned i fødderne på Berdych, der halvflugtede til midt på banen, hvor Nadal på ingen tid var fremme for at slå en vinderbaghånd. Fysik som en gladiator Det er ikke bare tennisteknisk, at Rafael Nadal er overlegen. Det er især fysisk. Han er bygget som en fuldvoksen superhelt. Især når han spiller med ærmeløs trøje ligner han en moderne gladiator med sine svulmende overarme, men hans fysiske vælde er ikke af den tungt-krigeriske slags. Det er, som om han er stærk og let på samme tid. I levende live, uden for fjernsynets bredformat, fremstår Nadal overraskende høj og slank. Taljen er smal og fører med stort svaj over i en markant strittende og utvivlsomt stenhård popo. Ansigtet er spinkelt og spidst, ingen stålkæbe, men et par stålsatte øjne, der gerne kniber sammen i øjeblikke af allerstørst koncentration. Med let udadvendte fødder bevæger han sig på fjedrende tråd, benene er svulmende tætpakkede og ser ud til at kunne eksplodere i de højeste hop og hurtigste løb. Det kan de også, Nadal er hurtigere end nogen anden på en tennisbane. Og med sit greb helt i bunden af ketsjerens håndtag svinger han sin forhånd som en huleboer svinger sin kølle. Det ser vanvittigt ud. Hvor Tomas Berdych fø- Mandag 5. juli 2010 13 Sommertider Hvor skal Information hen, når du skal på sommerferie? MED DIG PÅ FERIE I DANMARK? I kolonihaven, på campingpladsen eller i sommerhuset – uanset hvor du ferierer i Danmark, kan du få avisen bragt til døren uden ekstra omkostninger. Hvis du skifter opholdssted ofte, kan du også fra-vælge den trykte avis og benytte dig af netavisen. Prisen er den samme. UD OG GØRE EN GOD GERNING? Du kan donere dine aviser til et godt formål, mens du er væk på ferie. Vi samler alle donerede ferieaviser til årsabonnementer og giver dem videre til udvalgte krisecentre, hospices og studenterhuse. Disse vil så modtage Information året rundt - takket være din feriedonation! Se de nuværende modtagere på vores hjemmeside. Udfyld kuponen, eller benyt www.information.dk/abonnement - eller mail til abonnement@information.dk rer ketsjeren fremad, når han slår sine rene slag, trækker Nadal sin ketsjer nedefra og op i en fremadkurvet halvbue, der strejfer bolden, men strejfer den med så meget kraft, at den bliver trukket op over nettet med utrolige mængder topspin for så at dale drastisk ned på den anden side. Det var netop sådan et slag, der afgjorde kampen. Berdych slog bolden ned i Nadals forhåndsside og fortsatte frem mod nettet. Spanieren løb mod venstre, svingede sin kølle, sendte bolden på tværs af banen forbi en chanceløs Berdych, og smed sig baglæns ned på det slidte græstæppe i jubel. Wimbledon-trofæet, som han værdsætter højere end noget andet og vandt for første gang i 2008, men måtte opgive at forsvare sidste år på grund af ømme knæ, er nok en gang hans. Det er fuldt fortjent. Kvinder og ketsjere Kvindernes finale stod ligeledes mellem en favorit og en outsider, Serena Williams mod Vera Zvonareva. Zvonareva har i mange år været kendt for sine pludselige følelsesudbrud på banen. Hendes store talent gik til spilde, hed det sig, fordi hun brød sammen i tårer midt under kampe, slog sig selv i hovedet, udsendte unævnelige eder over dommerne og sig selv og smadrede – virkelig smadrede, som i: slog med fuldt sving og gentagne gange – sin ketsjer i jorden til den lignede et trafikuheld. Lørdag stod hun i Wimbledon-finalen, sin første store finale, og det er ikke mindst blevet tilskrevet hendes evne til at kontrollere sine raserianfald. Den 25-årige russer ser anderledes på det. Inden fina- MED DIG PÅ FERIE I UDLANDET? Når du opholder dig i udlandet, kan du få avisen tilsendt mod betaling af porto. Eller du kan fravælge den trykte udgave og holde dig orienteret via net-avisen. Abonnementsprisen er den samme, og du sparer portoen til udlandet. DU BESTEMMER Uanset hvor i verden du skal hen, følger Information med, bare du giver os besked senest 7 dage før. Du kan også få din avis sendt til en anden herhjemme, mens du er væk, eller vi kan gemme aviserne i din ferieperiode og sende dem samlet, let, når du kommer tilbage. Og som nævnt kan du donere dine ne ferie-aviser væk til et godt formål. len blev hun spurgt, om hun kommer til at smadre ketsjere i fremtiden, svarer hun uden tøven: »Ja, selvfølgelig. Ja, selvfølgelig. Det sker. Nogle gange har man brug for det. Du kan ikke gemme det hele indeni. Hvis du ikke er tilfreds med dig selv, er du nogle gange nødt til at smadre din kets- ” I ærmeløs trøje ligner han en moderne gladiator med sine svulmende overarme, men hans fysiske vælde er ikke af den tungtkrigeriske slags. Det er, som om han er stærk og let på samme tid Postboks 188, 1006 København K Første dag ude: Sidste dag ude: Navn: Hjemmeadresse: Postnr/By: Tlf: Ferieflytning Feriedonation Midlertidigt stop Kun elektronisk Evt. abonnementsnr: Ferieadresse: Postnr/By/Land: jer og komme videre. Hvis der er noget indeni, der forhindrer mig i at få det bedste frem i mig selv, og jeg har brug for at råbe af mig selv, pumpe mig selv op, smadre min ketsjer, så gør jeg det. Hvorfor ikke?« spurgte hun og efterlyste flere følelser på banen i professionel tennis. »Man kan selvfølgelig ikke bare kaste med ketsjeren og råbe ting hele tiden. Men nogle gange er små følelsesudbrud gode. De skal være der. Ellers bliver vi ligesom robotter. Tit kan man ikke se forskellene mellem spillerne på banen, fordi de ikke har lov til at udtrykke sig selv,« siger hun med henvisning til de advarsler, pointstraf og bøder, spillerne får for ’ketsjermishandling’ og ’højlydt banden’. Dem fik hun ingen af i lørdagens finale mod Serena Williams. Zvonareva opførte sig ordentligt. Måske for ordentligt – i hvert fald spillede hun ikke så godt, som hun har gjort de seneste par uger. Gem aviserne Spanske Rafael Nadal jublede uhæmmet, da finalesejren var i hus i går. FOTO: AFP/SCANPIX Men den eneste ketsjer, der blev kastet med, var Serena Williams’. Det var efter 67 minutters spil, ved stillingen 6-3, 5-2 til amerikaneren. Hun smashede sig til sejren og kylede ketsjeren i vejret i begejstring over at have vundet sin fjerde Wimbledon-titel og 13. grand slam-titel i alt. Senere på dagen lod Zvonareva følelserne få frit løb. Som finalist i kvindernes doublefinale trillede tårerne ned ad hendes kinder, da hun sammen med Elena Vesnina tabte første sæt efter en tæt tiebreak. Hun kæmpede for at holde dem tilbage resten af kampen. Efterfølgende smed hun et håndklæde over linsen på det kamera, der konsekvent havde filmet hendes sammenbrud. To finale - nederlag på én dag var ét for meget. AHR@INFORMATION.DK DAGBLADET INFORMATION + + + 10383 + + + 0893 SJÆLLAND USF B
Page 1 and 2: Kongen knægten Roger Federer og Ra
Page 3 and 4: 20 Refleks | Weekend 30.-31. maj 20
Page 5: 5 7 0 9 1 6 6 1 4 1 4 6 0 Folk ved
Page 9 and 10: Kongen knægten Roger Federer og Ra

international tennis - Kreds 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?