Canazei marts 2011.pdf

Pralognia var OK, vi var der
til åbnetid, men pisten ned
til Armentarola var fyldt af
folk og så landede vi i
buskøen til Lagozuoi – det
var helt vildt –busserne
kørte i et væk, men køen
voksede
Vi vidste, at liftkøen ville blive slem,
så vi glædede os til dette nye
terræn på den anden side af
pasvejen – der var sikkert ikke
mange mennesker. Det var der
heller ikke, pisterne var superfine,
problemet var bare, at Leitner og
Dopplmayer ikke har været her forbi i 30-50 år. Her kan man tale om gamle
lifter – lange enkeltstol lifter i havestolsmodel – tovtræklifter - en helt
fortvivlende håbløst forældet teknologi og lav kapacitet, så vi ventede og
ventede – kørte lidt og ventede i en liftkø – og tiden gik, vi var uhyggeligt
klare over, hvor mange flaskehalslifter vi skulle igennem for at komme her fra
”uden for pistekortet” og
hjem til Canazei, og tiden
gik alt for hurtigt, det var
varmt og det var som om
stagestykkerne blev længere
og længere og mere og
mere smattede – og
stadigvæk fyldt med
bredrøvede mamaer og
deres afkom - men flot, det
er der.
6