MAGASIN, august - mitsvendborg

JURA I ØJENHØJDE
Jura i øjenhøjde
mitsvendborg.dk giver nu læserne kvalificerede svar på jura-spørgsmål i samarbejde med advokat
Claus Olsen, advokathuset Svendborg. Du vil således i hver udgivelse af magasinet resten af året få
svar på nogle af de juridiske spørgsmål, som vi på et eller andet tidspunkt kan stå overfor i livet
OM aDVOKatHUSEt SVENDBORG
Advokathuset Svendborg A/S er en moderne advokatvirksomhed,
der tilbyder kvalificeret, juridisk rådgivning og lægger vægt på
effektiv sagsbehandling, der skaber værdi for klienten.
advokathuset Svendborg:
■ Rådgiver mindre og mellemstore virksomheder,
privatpersoner, fonde, foreninger m.v.
■ Rådgivningen tager afsæt i klientens hverdag og
lokalområde.
■ Beskæftiger 5 jurister og 7 sekretærer, yder rådgivning
inden for hele det juridiske felt.
■ Har til huse i Krøyers Pakhus, et af byens smukkeste
bygnings værker fra købmændenes storhedstid.
www.advokathuset-svendborg.dk
Foto: mitsvendborg.dk
OM aDVOKat CLaUS OLSEN
■ 47 år gammel, født i Svendborg, opvokset på
Midtfyn, startede på medicinstudiet og skiftede
senere til jura på Århus Universitet.
■ Praktiseret i advokatbranchen siden 1990,
bestalling opnået i 1993, møderet for landsret i
1994, møderet for Højesteret i 2000. Har siden
1997 drevet selvstændig advokatvirksomhed.
■ Claus Olsen beskæftiger sig navnlig med
selskabsret og erhvervsret, straffe- & retssager,
voldgiftssager, konkurs, akkord og gældssaneringer,
handel med fast ejendom,
entrepriseret, arveret og dødsbobehandling.
Min nevø tabte retssag - kan den gå om?
§
Min nevø har netop tabt en sag ved retten, fordi han blev forhindret i at møde op, og nu er
der afsagt dom over ham. Er der mulighed for at få en sådan afgørelse ændret? Og i givet
fald hvordan?
NN
Kære NN
I dansk ret opereres der med to-instans princippet, hvilket indebærer, at man som
hoved regel kan få en sag prøvet ved to forskellige instanser. Dette være sig enten
by-/landsretten eller lands-/højesteret. Tabes sagen i 1. instans, har man som
udgangspunkt mulighed for at anke dommen til næste instans.
Såfremt man ved retten i 1. instans er dømt som udebleven, kan man tillige kræve
sagen genoptaget. Ved anke indbringes sagen for en højere retsinstans. Dette i modsætning
til genoptagelse, som medfører, at den instans, der har afsagt dommen,
behandler sagen på ny.
I det følgende vil de nærmere regler for anke og genoptagelse kort blive gennemgået.
anke:
Der er en normal ankefrist på 4 uger for anke til landsretten og 8 uger for anke til højesteret.
En sag ankes ved at indlevere en såkaldt ankestævning til ankeinstansens kontor.
Fristen regnes fra dommens afsigelse, og ankestævningen skal være ankeinstansen i
hænde inden fristens udløb.
Der er dog visse begrænsninger i ankeadgangen. En sag kan således alene ankes til
landsretten, hvis sagsgenstanden er højere end kr. 10.000,00. Er sagsgenstanden mindre
end kr. 10.000,00, kan anke alene ske med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Sager vedr. såkaldte anerkendelsespåstande, hvor man fx tilpligtes at ankerkende, at 3.
mand har hævdvundet brugsret til benyttelse af privat vej, kan altid ankes.
Såfremt ankefristen er sprunget, kan der søges om tilladelse til at anke til Procesbevillingsnævnet.
Er der løbet mere end et år fra dommens afsigelse, kan en sådan tilladelse ikke
gives. I øvrigt skal der være rimelige grunde for, at ankefristen ikke er overholdt.
Genoptagelse:
Er man dømt som udebleven, har retten i forbindelse med domsafsigelsen alene
summarisk behandlet sagen. Dette medfører, at den dømte har mulighed for at få
sagen genoptaget efter fremsættelse af skriftlig anmodning herom.
Anmodning skal inden 4 uger fra dommens afsigelse være retten i hænde. Dog kan
retten undtagelsesvist genoptage sagen, hvis anmodningen kommer frem, efter at
fristen er sprunget og inden for et år fra dommens afsigelse. Dette vil sædvanligvis
kræve, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, og at anmodning om genoptagelse er
fremsendt snarest muligt, efter at den dømte er blevet bekendt med dommen.
Retten vil i forbindelse med genoptagelsen kræve, at den part, der ønsker sagen
genoptaget, stiller sikkerhed for sagens omkostninger.
Mvh. Advokat Claus Olsen, Advokathuset Svendborg A/S
Mit overarbejde giver problemer
Jeg bliver jævnligt pålagt overarbejde af min arbejdsgiver, og det giver
mig problemer i forbindelse med afhentning af børn i vuggestue og
børnehave. Har min arbejdsgiver bare lov til at ændre i min arbejdstid,
som han vil?
Venlig hilsen NN
Kære NN
Det ligger i ledelsesretten, at en arbejdsgiver kan tilrettelægge
arbejdstiden.
Ledelsesretten følger af, at man har skrevet en kontrakt, hvorefter
arbejdstageren skal udføre et stykke arbejde for arbejdsgiveren. I
ledelsesretten ligger ligeledes retten til
at antage og afskedige medarbejdere
og indføre kontrolforanstaltninger for
eksempelvis at sikre sig, at arbejdet
udføres korrekt. Arbejdsgiveren har altså
også ret til at bestemme, hvordan arbejdet
skal udføres. Ydermere kan arbejdsgiveren lægge og
omlægge arbejdstagerens pauser og spisepauser, hvis dette
gøres ud fra saglige grunde i forhold til virksomhedens tarv og
drift. Kort sagt leder og fordeler arbejdsgiveren arbejdet og har i vid
udstrækning hjemmel til at disponere over arbejdskraften.
På arbejdstagerens ansættelseskontrakt står der, hvor mange timer
man er ansat til at arbejde om ugen, og hvordan disse timer fordeles
på ugens dage. Ligesom der typisk vil stå, hvor og hvornår man
skal møde. Det er altså udgangspunktet, at din arbejdstid følger det
i kontrakten aftalte. Der kan dog i visse tilfælde opstå situationer,
hvor din arbejdsgiver er nødt til at gøre brug af din
PORTUGAL
I førertrøjen
2010/11 DOIS VALES
DOC DOURO, SEIS QUINTAS MARTUÉ
PORTUGISISK
SMÆK FOR SKILLINGEN
5 STJERNER i Jyllands Posten
5 af 5 STJERNER på www.vinforum.dk
5 af 5 STJERNER - VURDERET TIL
108 KR. - på www.debedstevine.dk
JURA I ØJENHØJDE
arbejdskraft ud over din normale arbejdstid. Dette betyder, at din
arbejdsgiver kan pålægge dig overarbejde i rimeligt omfang, så
længe dette er sagligt begrundet i virksomhedens tarv.
Der kan også være en paragraf i din kontrakt, som bestemmer,
at du er forpligtet til at tage overarbejde i rimeligt omfang. I den
forbindelse må man så se på, hvad ”rimeligt omfang” så vil være?
Dette kan der ikke svares klart på, da det afhænger af den type
stilling, man besidder.
Overarbejdet skal så vidt muligt varsles, så den ansatte har mulighed
for eksempelvis at få andre til at hente børn m.m. Dette betyder
dog ikke, at arbejdsgiveren ikke kan bede en arbejdstager om
at blive, hvis der pludselig kommer en ny stor ordre, eller en kollega
er blevet syg.
Det vil være tilrådeligt at undersøge, om man har ret til overarbejdsbetaling
eller flekstid i forbindelse med overarbejdet. Dette
vil typisk fremgå af ens ansættelseskontrakt, eller den
overenskomst man evt. er omfattet af.
Jeg vil anbefale dig at undersøge, hvorvidt du er dækket af en overenskomst,
eller der er nævnt noget vedr. overarbejde i din kontrakt.
Hvis det skulle vise sig, at du er omfattet af en overens komst, vil
reglerne med hensyn til overarbejde givetvis være beskrevet nærmere
der.
Så svaret på dit spørgsmål vil jf. ovenstående være, at din arbejdsgiver
godt kan pålægge dig overarbejde, for så vidt det er begrundet
sagligt i virksomhedens forhold. Hvorvidt du er berettiget til vederlag
herfor, må du afklare jf. ovenstående.
Mvh. Claus Olsen, Advokathuset Svendborg A/S
SOMMERPRIS
60,-
NYHED!
I SVEND B O RG
Korsgade 7 • 5700 Svendborg • Tlf. 6221 2211 • svendborg@vinspecialisten.dk www.vinspecialisten-svendborg.dk
26 mitsvendborg.dk August 2012 27