biogas og gylleseparering - en god kombination - Djurs Bioenergi

- en god kombination
gylleseparering

Indhold
Hvad er gylleseparering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Landmandens fordele ved separering . . . . . . . . . . . 4
Udnyttelse af næringsstoffraktioner . . . . . . . . . . . . 6
Kombination af biogasproduktion og separering . . 7
Økonomien i gylleseparering . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Nye perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Hvordan kommer man i gang? . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Adresser og links . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Yderligere eksemplarer af pjecen kan rekvireres på:
www.netbutikken.landscentret.dk
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Netbutikken
Udkærsvej 15, Skejby
8200 Århus N
Tlf.: 87 40 55 00
E-mail: netbutikken@landscentret.dk
Layout: Vagn Brostrup, Kommunikation
Foto: Torkild Birkmose, Planteproduktion
Forord
I landbruget og i samfundet omkring os er der stor interesse for
teknologiske løsninger på nogle af de problemer, som produktion
og anvendelse af husdyrgødning medfører. Eksempler på problemer,
som søges løst ved hjælp af teknologien, er ammoniakfordampning,
nitratudvaskning, fosforoverskud, harmoniproblemer
og lugtgener.
Afgasning af gyllen i et biogasanlæg er én løsning, som har vundet
indpas i landbruget, og i dag afgasses 4-5 pct. af al gylle i Danmark.
Separering af gylle i et separeringsanlæg er en anden teknologi,
som de senere år har opnået meget opmærksomhed, men separering
vinder kun langsomt indpas, og der separeres under 1 pct. af
al gylle i Danmark.
Ofte vælger man at kombinere gylleseparering og biogas, og det
findes der en række gode grunde til. Denne pjece gennemgår de
væsentligste aspekter ved gylleseparering og præsenterer nogle
af de fordele, der er ved at kombinere separering med biogasproduktion.
I pjecen lægges særlig vægt på de fordele, som landmanden
kan opnå.
Pjecen er skrevet af konsulent Torkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning.
Pjecen udgives som led i projektet Fremtidens
Biogasanlæg, der har modtaget støtte fra Energistyrelsens Energiforskningsprogram.
December 2006

Hvad er gylleseparering?
Ved afgasning af gylle i et biogasanlæg sker der en mikrobiel omsætning
af tørstof til metan, og metan omdannes til vedvarende energi.
Grundprincippet er derfor næsten altid ens uanset fabrikat af biogasanlægget.
Ved separering af gylle sker der en teknisk opdeling af gyllen i to
eller flere fraktioner, som er forskellige med hensyn til indhold af
tørstof og næringsstoffer. Separeringen kan foretages på et utal af
forskellige måder, så derfor kan der være endog meget stor forskel
på de separeringsprodukter, som fremkommer efter anvendelse af
forskellige typer separeringsudstyr.
Ved separering kan man tage mange forskellige fysiske og kemiske
processer i anvendelse, bl.a.:
• Centrifugering
• Kemisk fældning
• Båndfiltrering
• Sedimentation
• Skruepresse
• Stripning
• Inddampning
• Omvendt osmose
• Ultrafiltrering
Ofte inddeler man separeringsudstyr
i to grupper: lavteknologisk
og højteknologisk. I faktaboksen
kan du se, hvad der er
karakteristisk for de to typer.
Typiske karakteristika for gylleseparering
Lavteknologisk separering, f.eks.
dekantercentrifuge, kemisk fældning
og skruepresser
• Deler gylle i en fiberfraktion (10­
15 pct.) og en væskefraktion (85­90
pct.).
• Det samlede volumen af gyllen reduceres
ikke.
• Fiberfraktionen har et tørstofindhold
på 30­35 pct., og i fiberen er
gyllens tørstof, fosfor og organiske
kvælstof opkoncentreret.
• Er især effektiv til at opkoncentrere
fosfor (60­90 pct. af P i fiberfraktionen).
• Væsken har et tørstofindhold på 2­
3 pct. og indeholder størstedelen af
gyllens uorganiske (plantetilgængelige)
kvælstof og kalium.
• Hviler ofte på kendte og robuste
principper fra rensning af spildevand
i industrien eller på rensningsanlæg.
• Anvendes ofte til forbehandling af
gyllen ved højteknologisk separering
Fakta
Højteknologisk separering, f.eks.
stripning, omvendt osmose og
ultrafiltrering
• Gyllen separeres først i en fiber­
og en væskefraktion. Væskefraktionen
deles derefter i yderligere to
eller flere fraktioner.
• Én af fraktionerne kan være rent
vand, og derfor siger man, at der
sker volumenreduktion.
• En anden af fraktionerne kan
være et såkaldt N­koncentrat, som
består af en næsten ren opløsning
af kvælstof på ammoniumform i
høj koncentration.
• Er både effektiv til at opkoncentrere
kvælstof og fosfor.
• Er ofte en kombination af forskellige
processer.
• Ofte er koncepterne nye og uafprøvede
i sammenhæng med husdyrgødning.
Erfaringerne fra praksis
har hidtil været, at teknikken ikke
har været tilstrækkelig driftsikker.

Landmandens fordele
ved separering
Separering af gylle er altid forbundet med omkostninger, og i de fleste
tilfælde skal disse omkostninger betales af landmanden . Derfor
er det vigtigt at vurdere, om man reelt har brug for at opnå de fordele,
som man kan opnå ved hjælp af gylleseparering, og om fordelene
kan opnås bedre og billigere på en anden måde . Her nævnes
de vigtigste fordele, som landmanden kan opnå:
Bedre udnyttelse af næringsstoffer
Gylleseparering er velegnet til at løse et lokalt eller regionalt overskud
af fosfor i husdyrgødningen . Hvis jorden tilføres mere end
planterne har behov for, udnyttes overskuddet ikke umiddelbart .
Udnyttelsen af fosfor kan øges ved at transportere et fosforkoncentrat
(f .eks . fiberfraktionen) til et andet område, hvor det kan erstatte
fosfor i handelsgødning . Øget udnyttelse af fosfor er ofte det væsentligste
incitament for at separere gylle .
Derimod er det ikke umiddelbart muligt at øge kvælstofudnyttelsen
væsentligt ved hjælp af gylleseparering . Ved separering deles
gyllen typisk i en fraktion med et højt indhold af plantetilgængeligt
kvælstof og en fraktion med tilsvarende lavt indhold . Den samlede
udnyttelse øges derimod ikke . Læs mere om næringsstofudnyttelse
side 6 .
Besparelse på håndtering af husdyrgødning
Gylle indeholder ca . 95 pct . vand . Dette vand er dyrt at opbevare,
transportere og udbringe . Ved at opkoncentrere næringsstofferne
ved hjælp af gylleseparering kan især omkostningerne til transport
reduceres . Det gælder især, hvis næringsstofferne skal transporteres
over lange afstande . Hvis én af fraktionerne er rent vand, kan
vandet udbringes på et relativt lille areal hele året . Dette reducerer
behovet for opbevaringskapacitet, og der er mindre mængder, der
skal transporteres og udbringes .
En del af besparelsen opvejes dog af, at der er flere forskellige fraktioner,
som skal lagres, transporteres og udbringes, og at omkostningen
pr . håndteret ton kan være større end for ubehandlet gylle .
F .eks . vil der være behov for at etablere overdækning eller flydelag
på væskefraktionen .
Reduktion af arealkrav
Ved hjælp af gylleseparering kan man have en større husdyrproduktion
på det samme ejede areal end uden separering . Ifølge
Landbrugsloven kan man få nedsat arealkravet (ejerkravet) med 25
pct ., hvis man separerer bedriftens husdyrgødning i et lavteknologisk
anlæg og med 50 pct ., hvis man separerer i et højteknologisk
anlæg .
Overholdelse af harmonikravet
Det samlede krav til harmoniareal for en given husdyrproduktion
nedsættes ikke på grund af gylleseparering . Af to årsager kan det
alligevel være nemmere at opfylde kravet:
1 . De opkoncentrerede fraktioner kan transporteres over længere
afstande, hvor det er lettere at finde ledige harmoniarealer .
2 . Man kan ”flytte” en del af dyreenhederne fra f .eks . en væskefraktion
til en fiberfraktion . Derved kan der udbringes en større
mængde væske pr . hektar, og i mange tilfælde kan der fuldgødskes
med kvælstof i væskefraktionen .

Færre lugtgener
I visse separeringsanlæg sker der en nedbrydning af lugtstoffer
i gyllen . I andre tilfælde sker der en hurtigere infiltration af den
separerede gylle i jorden end af ubehandlet gylle . Begge dele reducerer
lugtgenerne efter udbringning .
Produktion af biomasse til biogasanlæg
Fiberfraktionen kan være et godt supplement til gylle på biogasanlæg
. På grund af opkoncentreringen er biogasudbyttet pr . ton fiberfraktion
væsentlig større end pr . ton gylle . Det betyder, at der kan
opnås en forbedret økonomisk drift af biogasanlæg udelukkede drevet
på gylle, hvis en del af gyllen opkoncentreres til en fiberfraktion .

Udnyttelse af næringsstoffraktioner
De fleste anlæg til separering af gylle, som er i drift i Danmark, er
såkaldte lavteknologiske anlæg (dekantercentrifuger eller anlæg
til kemisk fældning) . Fælles for disse anlæg er, at der produceres
en fiber­ og en væskefraktion . Fiberen fra de to anlægstyper ligner
hinanden meget, men de kan variere lidt i indhold af kvælstof og
fosfor . Typisk udgør fiberen 10­15 pct . af gyllens volumen . I tabellen
øverst kan du se resultatet af typiske kemiske analyser af fraktioner
. I praksis vil indholdet af næringsstoffer afhænge af den gylle,
som separeres .
Jo højere andel af total­kvælstoffet, der udgøres af ammonium, jo
højere udnyttelse kan man forvente af kvælstoffet . Derfor udnyttes
kvælstoffet i væskefraktionen meget bedre end kvælstoffet i fiberen .
I tabellen nederst er vist den forventede kvælstofudnyttelse baseret
på forsøg ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret .
Typisk indhold af tørstof og næringsstof i fraktioner fra gylleseparering.
Fiberfraktion
Væskefraktion
Fiberfraktion
Væskefraktion
Tørstof,
pct.
36
1,4
36
2,0
Total-N,
kg/t
11,6
2,9
NH 4 -N,
kg/t
Kemisk fældning, svinegylle
4,0
2,3
P, kg/t K, kg/t Andel
NH 4 -N,
pct.
7,0
0,3
2,0
1,9
Dekantercentrifuge, afgasset gylle
11,8
4,8
5,6
4,0
13,0
0,2
2,3
1,9
Kilder: Landscentret, FarmTest - Bygninger, nr. 20, 2005 og Oversigt over Landsforsøgene, 2005
34
79
48
84
Forventet kvælstofudnyttelse (1. års markeffekt, pct. af total-N) for væskefraktion
og fiberfraktion fra dekantercentrifuge eller kemisk fældning, når
fraktionerne udbringes om foråret. Til sammenligning er anført markeffekterne
for svinegylle og afgasset gylle.
Vårsæd
Roer og majs
Vintersæd
Vinterraps
Frøgræs
Fodergræs
Svinegylle,
slangeudlagt
70
70
65
65
60
60
Afgasset gylle,
slangeudlagt
70
70
75
75
70
65
Væskefraktion,
slangeudlagt
90
90
85
85
85
75
Kilde: Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning. Dyrkningsvejledning, Landscentret, Planteavl
Fiberfraktion
50
55
30
30
­
­

Kombination af biogasproduktion
og gylleseparering
Gylleseparering kan udføres som en selvstændig handling, men
der er god fornuft i at kombinere gylleseparering med afgasning
af gylle . Der skelnes mellem separering på gården før afgasning
(forseparering) og separering på biogasfællesanlægget efter afgasning
(efterseparering) . Hvis gylleseparering sker på gården, og kun
fiberfraktionen bringes til biogasfællesanlægget, reduceres transportomkostninger,
og biogasudbyttet pr . ton tilført husdyrgødning
øges betragtelig . Hvis gylleseparering sker på biogasfællesanlægget,
er separeringsomkostningerne lavest, fordi behandlingsmængden
til separering er større . De største fordele opnås på et biogasfællesanlæg,
men også på gårdanlæg kan der opnås fordele . Blandt fordelene
kan nævnes:
Stordriftsfordele
For de fleste teknologier til gylleseparering er det en nødvendighed
for en rentabel økonomi, at der opnås en meget høj kapacitetsudnyttelse,
og alt andet lige er rentabiliteten af et stort anlæg større end af
et lille anlæg . Stordriftsfordele kan dog også opnås ved at anvende
et mobilt separeringsanlæg, som flyttes fra bedrift til bedrift .
Små brug kan også være med
Normalt skal der en relativ stor volumen til, førend det er rentabelt
at separere gylle . Derfor er gylleseparering kun interessant på de
allerstørste brug . Men ved at foretage gylleseparering på biogasfællesanlægget
kan selv de mindste brug opnå samme stordriftsfordel
som de største .
Ingen ekstra transport
På biogasfællesanlæg er meget store gyllemængder i forvejen samlet
på ét sted, idet transporten ”betales” af biogasanlægget . Det
giver basis for stordriftsfordele .
Uddannet personale
Gyllesepareringsanlæg kræver løbende tilsyn, pasning og vedligehold
. For at kunne forestå tilsyn og pasning er det en nødvendighed,
at mandskabet har den nødvendige uddannelse og ikke mindst
interesse for teknik . På biogasfællesanlæg findes i forvejen teknisk
uddannet personale, som er vant til at passe og vedligeholde teknisk
avancerede anlæg .

Biogasfakta
Erfaringer fra Fangel Bioenergi
Fangel Bioenergi er et fynsk biogasanlæg med en årlig kapacitet på
80 .000 ton . Anlægget modtager gylle fra 25 bedrifter i området, og desuden
behandles ca . 15 .000 ton organisk industriaffald årligt .
I 2002 investerede biogasanlægget i en dekantercentrifuge til separering
af den afgassede gylle . Begrundelserne var bl .a . følgende:
• Landmændene ønskede at føre overskydende fosfor og kvælstof med
fiberfraktionen ud af området .
• Biogasanlægget ønskede en løsning, som sikrede, at de tilførte
næringsstoffer i organisk affald kunne transporteres ud af området
igen til relativt lave omkostninger .
• Der var ønske om at tilpasse sammensætningen af næringsstoffer i
husdyrgødningen, så det passer til planternes behov . Herunder en
mulighed for at fuldgødske med kvælstof i væskefraktionen .
• Omkostningerne og besværet med omrøring af gylletanke skulle
reduceres .
• Enkelte landmænd ønskede at reducere arealkravet .
Nu separeres næsten al den afgassede gylle på anlægget, og der produceres
årligt ca . 7 .000 ton fiber . Fiberen afsættes til planteavlere på
Fyn . Fra begyndelsen blev der lagt Leca­nødder på lagertankene til
væskefraktionen for at kompensere for, at væsken ikke danner flydelag
af sig selv . Omrøring inden udbringning er ikke nødvendig, da væskefraktionen
er så fattig på tørstof og partikler, at den ikke bundfælder af
betydning .
Generelt er der stor tilfredshed med ordningen . Direktør for anlægget,
Karsten Buchhave, siger: "Vi har med separeringen løst mange af de
problemer, som landmændene og vi havde, forholdsvist billigt . Samtidig
har vi konstateret, at modtagerne af fiberen er glade for produktet, og
vi har ingen problemer med at afsætte den ."
Husdyrtætte områder
Da biogasanlæg ofte placeres i særligt husdyrtætte områder, vil der
være behov for transport af husdyrgødning væk fra området . Hvis
biogasanlægget udover husdyrgødning tilføres organisk affald fra
industrien for at øge gasproduktionen, forstærkes dette behov . Gylleseparering
gør det lettere at foretage transport af næringsstoffer
over selv relativt lange afstande . Især, hvis der tilføres organisk
affald til biogasanlægget, er der behov for gylleseparering, fordi
næringsstofferne i affaldet lægger beslag på et vist udbringningsareal
.
Hygiejnisering af gylle
Transport af husdyrgødning over lange afstande øger risikoen for
at sprede husdyrsygdomme over lange afstande . Det samme gør sig
gældende med separeret gylle, hvis der ikke sker en hygiejnisering
i forbindelse med separeringen . Ved termofil afgasning (50­55°C)
hygiejniseres gyllen i kraft af opvarmningen .
Afgasset gylle er lettere at separere
Ved afgasning af gylle nedbrydes en del af tørstoffet, og sand med
videre sorteres fra før eller under afgasningen . Den afgassede biomasse
er derfor mere homogen end ubehandlet gylle . Erfaringen
viser, at jo mere homogen gyllen er, jo lettere er den at separere
med en dekantercentrifuge .
Rationel forædling og salg
Et af målene med at separere gylle er at flytte næringsstoffer ud
af området og til fjerntliggende områder med et næringsstofbehov .
Erfaringen viser, at salg af separeringsprodukter kræver et professionelt
forædlings­ og salgsapparat . Også her kan man drage nytte
af stordriftsfordelen .

Energiudnyttelse
Visse former for gylleseparering kræver en betydelig energitilførsel i
form af varme . Ofte er der en overskudsproduktion af varme på biogasanlægget,
som med fordel kan anvendes til gylleseparering .
Afbrænding af fiberfraktion
I forskellige sammenhænge opfattes afbrænding af husdyrgødning
som bortskaffelse af affald, og det udløser affaldsforbrændingsafgift .
Undtaget for afgift er dog fiberfraktionen fra gylleseparering, hvis
gyllen forud for separeringen har været afgasset i et biogasanlæg .
Hvis separering og afbrænding sker på et fællesanlæg, kan der
opnås stordriftsfordele, og beregninger tyder på, at stordrift er nødvendig
for at få økonomi i forbrændingsanlægget .

Økonomien i gylleseparering
Gylleseparering er forbundet med omkostninger, og jo mere effektiv
en separering man ønsker, jo højere er omkostningerne . Generelt
kan man sige, at det er relativt billigt at opkoncentrere tørstof
og fosfor, medens det er noget dyrere at opkoncentrere kvælstof og
10
Omkostning til gylleseparering eksklusiv omkostninger til pasning, lagring,
transport og udbringning mv. Ved en lille gyllemængde (gårdanlæg)
er kemisk fældning billigst. Ved en større mængde (biogasfællesanlæg) er
dekantercentrifuge det billigste. Udover omkostningen i figuren skal der
påregnes en omkostning på 5-10 kr. ekstra pr. ton til etablering af køresilo
til fiber, bygning til separeringsteknikken, omkostninger til el-installation
mv. Derudover skal der regnes med tid til pasning af anlægget.
Biogasfakta
Billig separering på biogasfællesanlæg
På Fangel Bioenergi betaler landmændene 7,50 kr . pr . ton gylle, de får separeret,
og beløbet dækker både separeringen og omkostninger til afsætning af fiberen .
Prisen er relativt lav, dels på grund af stordriftsfordele, dels på grund af, at biogasanlægget
betaler en del af omkostningerne, fordi biogasanlægget også har
gavn af separeringen .
kalium . Når man overvejer, om man skal investere i gylleseparering
på bedriften, skal man bl .a . overveje:
• Hvad er omkostningerne i forhold til omkostningerne til traditionel
håndtering af gyllen?
• Står omkostningerne mål med de problemer, som løses på
bedriften?
• Kan udviklingen af bedriften sikres billigere på andre måder?
Omkostningerne til gylleseparering afhænger af mange faktorer:
• Valg af teknologi . F .eks . er omkostningerne til højteknologisk
separering væsentlig højere end lavteknologisk .
• Følgeinvesteringer på bedriften til f .eks . driftsbygninger til
separeringsanlægget, lagerfaciliteter, rørføring og el­installationer
.
• Kapacitetsudnyttelsen . Kapacitetsomkostningerne ved en dyr
investering er store, uanset om anlægget er i drift eller ej . Derfor
er det vigtigt at planlægge kapaciteten, så den er afstemt
med den gyllemængde, der skal separeres . Omvendt bør kapaciteten
også være stor nok til at klare en eventuel fremtidig udvidelse
af bedriften .
• Driftsomkostninger til energi, hjælpestoffer, pasning og vedligehold
.

Økonomien i et konkret projekt bør altid gennemregnes ud fra de
specifikke forudsætninger for projektet . For at kunne sammenligne
forskellige løsninger er det meget vigtigt at indregne alle omkostninger
til forrentning, afskrivning, følgeinvesteringer, drift, pasning,
vedligehold, mv .
Landmanden vil næsten altid få det mindste besvær og de laveste
omkostninger, hvis separeringen sker på et biogasfællesanlæg .
Biogasfakta
På grund af stordrift og høj kapacitetsudnyttelse
er omkostningerne til separering på et fællesanlæg
ofte kun det halve af, hvad de er på gårdanlæg .
11

1
Nye perspektiver
Der er stor interesse for både biogas og gylleseparering . Landmænd,
myndigheder, grønne organisationer og forbrugere presser
på for at finde miljømæssigt og økonomisk bæredygtige løsninger .
Udviklingen går i stigende grad mod løsninger, som integrerer biogas
og gylleseparering, fordi den samlede nytteværdi er størst .
Her er en række eksempler på, hvordan biogas og gylleseparering
kan kombineres på nye måder .
Tilbageføring af fiber
Man kan forbedre økonomien i et biogasprojekt ved at udvinde så
meget biogas af gyllen som overhovedet muligt . Normalt omdannes
kun cirka halvdelen af tørstoffet i gyllen til biogas, og resten kommer
ud igen med den afgassede gylle . Ved at separere den afgassede
gylle og føre en del af fiberen tilbage til reaktoren får man en
meget længere opholdstid for tørstoffet i reaktoren, og gasudbyttet
stiger .
Serieforbundne reaktorer eller forlænget opholdstid
Nyere forsøg tyder på, at gasudbyttet kan øges med 10­15 pct . ved
først at udrådne biomassen i én reaktor og dernæst i en anden
reaktor . En anden mulighed er at forlænge opholdstiden udover de
2­3 uger, som er normalt i dag .
Separering på gården og transport af fiber til biogasanlægget
Tørstofindholdet i gylle er under danske forhold normalt for lavt
til, at der kan opnås en tilstrækkelig høj biogasproduktion på gylle

alene . Tørstofindholdet i biogasanlægget kan øges ved at foretage
gylleseparering på de gårde, som ligger længst væk fra anlægget,
og kun transportere fiberen til anlægget . For ikke at øge fosforindholdet
i den afgassede gylle bør anlægget suppleres med en separering
af den afgassede gylle, så fiberfraktionen kan transporters bort
eller afbrændes .
Trykkogning eller vådoxidering
Selv ved en forlænget opholdstid ved tilbageføring af fiber til biogasanlægget
sker der ikke en fuldstændig omsætning af tørstoffet . Årsagen
er bl .a ., at en stor del af tørstoffet består af lignin og cellulose,
som kun meget langsomt omsættes . Ved at forbehandle fiberfraktionen
(eller anden fast biomasse) kan lignin og cellulose nedbry­
1

des langt bedre . Metoder, der er under udvikling, er trykkogning og
såkaldt vådoxidering . Ved begge metoder udsættes biomassen for højt
tryk og høj temperatur, inden den ledes ind i reaktoren . Disse forbehandlingsmetoder
er mest effektive ved behandling af højt koncentreret
biomasse som f .eks . fiberfraktioner, fast husdyrgødning og energiafgrøder
.
Afbrænding af fiber
Afbrænding af husdyrgødning kan bidrage til at løse nogle af landbrugets
problemer med bl .a . fosforoverskud, nitratudvaskning,
ammoniakfordampning og lugt . Ved at afbrænde fiberfraktionen
efter separering af afgasset gylle kan man opnå en høj energiudnyttelse
og reducere belastningen af miljøet med næringsstoffer og lugt
væsentligt . Det er dog indtil videre uafklaret, hvordan asken, der
indeholder det meste fosfor, bedst kan afsættes og udnyttes .
1

Hvordan kommer man i gang?
Når man overvejer investering i biogas eller gylleseparering er det
meget vigtigt at tage udgangspunkt i bedriften og i den strategi,
man har for udvikling af bedriften . Først senere kan man så tage
stilling til, hvilken teknologi som eventuelt kan bidrage til at følge
strategien .
Investering i såvel anlæg til biogasproduktion og til gylleseparering
skal være velovervejet, ellers er der alt for stor risiko for, at løsningen
ikke lever op til forventningerne . Valget af den rette teknologi
er et komplekst samspil mellem en lang række potentielle fordele
og besparelser, som skal holdes op mod en række direkte og indirekte
omkostninger og ulemper .
I mange tilfælde vil en grundig analyse vise, at hverken biogasanlæg
eller gylleseparering er den rigtige løsning på en given bedrift .
Ofte fordi løsningen er for dyr! I andre tilfælde kan biogasanlæg
give økonomisk overskud, og gylleseparering kan være en konkurrencedygtig
løsning på et næringsstofoverskud i et område .
Landsdækkende rådgivere om biogas og gylleseparering
Det kan være en stor og uoverskuelig udfordring at etablere biogas­ og gyllesepareringsanlæg
. I den fase er det afgørende at få uvildig rådgivning, der både
fokuserer på anlægget og tager udgangspunkt i landmandens reelle behov .
Dansk Landbrugsrådgivning har et team af landsdækkende specialister, som
blandt andet kan rådgive om:
• udvikling af bedriften,
• valg af teknik,
• miljøforhold,
• økonomi og lovgivning .
Biogasfakta
Læs mere på www .dlbr .dk under menupunktet DLBR specialrådgivning .
1

Adresser og links
Danmarks JordbrugsForskning
Blichers Allé 1, Postbox 50, 8830 Tjele
www.agrsci.dk
BioCentrum-DTU
Søltofts Plads, bygning 221, 2800 Kgs. Lyngby
www.biocentrum.dtu.dk
Fødevareøkonomisk Institut
Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C.
www.kvl.foi.dk
Danmarks Fødevareforskning
Bülowsvej 27, 1790 København V.
www.dfvf.dk
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N.
www.landscentret.dk
Videncenter for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi
Forskningscenter Foulum - Postbox 50, 8830 Tjele
www.manure.dk
Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation
Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele
www.cbmi.dk
Brancheforeningen for Biogas
Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.
www.biogasbranchen.dk
Foreningen for Danske Biogasanlæg, c/o Bioenergigruppen
Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg
www.biogasdk.dk
Søg mere viden:
Om biogasanlæg: www.landscentret.dk/biogas
Om gylleseparering: www.landscentret.dk/gylleseparering
Forsker i biogas- og separeringsprocesser, og deltager i forsknings-
og udviklingsprojekter, hvor de miljømæssige aspekter
vurderes.
Forsker bl.a. i processer, som kan øge udbyttet af biogas.
Deltager i forsknings- og udviklingsprojekter, hvor de økonomiske
aspekter vurderes.
Deltager i forsknings- og udviklingsprojekter, hvor de veterinære
aspekter vurderes.
Rådgiver om biogas og gylleseparering. Deltager i udviklings- og
demonstrationsprojekter, hvor de landbrugsmæssige aspekter
vurderes.
Centret knytter forskere, institutioner, myndigheder, virksomheder
og landbruget sammen. Videncentret samler og formidler
viden om alle aspekter inden for området.
Teknologi- og udviklingscenter, der bygger bro mellem forskning,
virksomheder og jordbrugserhvervet. Igangsætter tværfaglige
projekter og formidler viden.
En interesseorganisation, der arbejder for at fremme udbygningen
med biogasanlæg i Danmark og udlandet og repræsenterer
alle aktører med interesse i biogas.
En interesseorganisation for ejere af biogasanlæg i Danmark, der
bl.a. varetager medlemmernes økonomiske interesser.
Biogas og gylleseparering
ISBN 87 7470 946 1