Rapporten om demonstration af produktion og ... - Djurs Bioenergi

Demonstration af produktion 

og dyrkning af energiafgrøder 

til biogasproduktion 

Udarbejdet af: 

PlanEnergi S/I 

Djursland Landboforening 

Svend Brandstrup Consult 

LandboCenter Randers-Viborg 

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret 

Med støtte fra: 

Direktoratet for FødevareErhverv 

Grønt Netværk, Djurslands- og Kronjyllands Udviklingsråd

Indhold 

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Mange muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Bedriftsanalyser . . . . . . . . . . . . . . 7 

Bedrift A: malkekøer med opdræt 9 

Driftsøkonomi og dækningsbidrag. . . . . . 10 

Arbejdskraftforbrug og -profil . . . . . . . . . 11 

Udnyttelse af maskinpark og udgifter 

til maskinstation . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Næringsstofudnyttelse og -balance . . . . . 12 

Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 12 

Energibalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Andre forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Bedrift B: søer med smågrise . . . . 14 








Andre forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Bedrift C: Opdræt af slagtesvin . . 17 








Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Bedrift D: opdræt af slagtesvin . 21 



Udnyttelse af maskinpark og udgifter til 

maskinstation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 




Andre forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Samlede resultater. . . . . . . . . . . . 24 

Konklusion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Bilag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Analyse af tilførsel af energiafgrøder 

på Thorsø biogasanlæg . . . . . . . . . . . . 36 

Bilag 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Biogasproduktion og biogasanlægget 

hos Brd. Thorsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Bilag 4. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Monitering af afgrødeudbytter i 

demonstrationsparceller . . . . . . . . . . . . 40

Indledning 

I Kronjylland og på Djursland planlægges 

etableret 3 store biogasanlæg til produktion af 

CO 2 -neutral energi. I alt ca. 160 landbrug er pt. 

medlemmer af de 2 biogasselskaber. Den væsentligste 

biomasse, der skal anvendes, udgøres af 

husdyrgødning, men da det er vanskeligt at opnå 

en rimelig økonomi i biogasanlæg alene på basis 

af gødning, er det hensigten desuden at supplere 

med forholdsvis store mængder energiafgrøder. 

Foto 1. Det projekterede anlæg ved Fornæs. 

Etablerede anlæg anvender i dag i stor udstrækning 

organisk industriaffald. Men ressourcen anvendes 

stort set fuldt ud, og det har derfor været 

nødvendigt at finde andre brugbare ressourcer. 

En mulighed er energiafgrøder, der kan være alt 

fra græs afslået på brakmark til egentligt dyrkede 

afgrøder som f.eks. majs. Der er flere årsager til 

at energiafgrøder kan være interessante. For det 

første er biogaspotentialet forholdsvis stort. For 

det andet kan de dyrkes miljøvenligt, og for det 

tredje kan de udgøre en ny produktionsmulighed 

for landbruget. Med energiafgrøder kan dyrkningsrisikoen 

spredes. Det samme kan i et vist 

omfang arbejdskraftbehovet til planteavlen. Der 

kan desuden indføres afgrøder, som kan forbedre 

sædskiftet. Med energiafgrøder kan landmændene, 

som er de kommende ejere af anlæggene, 

selv få fuldstændig kontrol over de ressourcer, 

der skal anvendes til biogasproduktionen. 

Figur: Xergi 

Interessen for at komme med i et biogasprojekt er 

for tiden meget stor i landbruget. Det gælder også 

uden for Kronjylland og Djursland. Det er ikke 

vanskeligt at få leverandører af husdyrgødning til 

projekterne. Derimod er der forståeligt nok en vis 

tilbageholdenhed med hensyn til at binde sig for 

leverance af energiafgrøder. Men inden anlæggene 

står færdige er det klart, at man nødvendigvis 

må have sikkerhed for, at man også kan skaffe de 

biomasser, der skal anvendes. Produktionstiden 

for afgrøderne er jo ca. 1 år, og det kan man naturligvis 

ikke vente på, når anlægget først er sat i 

produktion. 

Formålet med denne rapport er derfor, at forsøge 

at rydde nogen af betænkelighederne blandt landmændene 

med hensyn til produktion af energiafgrøder 

af vejen. Rapporten er et af resultaterne af 

projektet: ”Demonstration af produktion og dyrkning 

af energiafgrøder til biogasproduktion”, 

som har været støttet af Direktoratet for FødevareErhverv 

og Grønt Netværk, Djurslands- og 

Kronjyllands Udviklingsråd. I rapporten bliver 4 

landbrug gennemregnet ved inddragelse af 10 % 

energiafgrøder mht. effekten på: 

• driftsøkonomi og dækningsbidrag 

• behov for arbejdskraft og – profil over året 

• udnyttelse af egen maskinpark og udgifter til 

maskinstation 

• næringsstofudnyttelse og – balance på bedriften 

• pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 

• energibalance 

Til beregningerne er i vid udstrækning anvendt 

standard beregningsprogrammer, men beregningerne 

er foretaget på eksisterende bedrifter for at 

gøre resultaterne så konkrete og anvendelige for 

andre som muligt. 

Indledning | 5

De økonomiske beregninger er foretaget uden 

hensyntagen til evt. omkostningsreduceringer 

ved en organiseret høst og logistik fælles for alle 

bedrifter, som leverer energiafgrøder. Det kunne 

f.eks. overlades til biogasanlægget at foretage de 

arbejdsgange, som vil kræve specialudstyr, f.eks. 

høst med finsnitning. Dermed vil man sandsynligvis 

kunne reducere de samlede omkostninger. 

Ud over disse beregninger har projektet omfattet 

markvandringer/åbent hus arrangementer, 

forsøgsproduktioner af bl.a. flerårigt slætgræs (3 

slæt), energimajs, vinterraps/vårsæd/efterafgrøde 

(3 slæt), helsæd (triticale), analyse af biogasudbytter 

af forskellige energiafgrøder samt et seminar 

om resultaterne for alle medlemmer af biogasselskaberne 

og andre interesserede landmænd. 

Mange muligheder 

De valgte energiafgrøder skal betragtes som eksempler, 

og det vil fremgå, at ikke alle valg tilsyneladende 

er lige velvalgte. Andre afgrøder og 

kombinationer er naturligvis mulige, og muligvis 

endnu mere interessante. 

Det traditionelle sædskifte på mange landbrug 

består fortrinsvis af korn og rapsafgrøder, men 

med energiafgrøder vil der blive mulighed for 

at arbejde med et delvis anderledes sædskifte. 

De fordele der vil være ved at lægge 10-15 % af 

arealet ud med energiafgrøder afhænger helt af 

jordtype, maskinforhold på ejendommen, og arbejdskraftforhold. 

6 | Indledning 

Det kan evt. være en fordel, ikke at skulle dyrke 

almindelige korn- eller rapsafgrøder på arealer, 

hvor jordbehandling er vanskelig. Det kan f.eks. 

være lavbundsarealer på 8 – 10 ha, hvor en varig 

græsafgrøde kan høstes af maskinstation to gange 

om året og leveres til biogasanlægget. Andre vil 

måske kunne se en fordel i at dyrke majs, hvor 

maskinstationen udføre alle dyrkningsopgaver, 

og landmanden kan koncentrere sig om at passe 

husdyrbesætningen. 

Nogle vil kunne se en fordel i at dyrke helsædsafgrøder 

som triticale, eller en forårssået grøntafgrøde 

med byg, havre, vikke og ært, der høstes 

først i juli. Dette giver mulighed for etablering af 

en vinterrapsafgrøde, eller der kan tages slæt i efteråret 

af græsudlæg, hvorefter marken kan ligge 

grøn hele vinteren og opsamle kvælstof. 

Kvægbrugeren, som i forvejen har gode erfaringer 

med at dyrke foderafgrøder, kan lægge yderligere 

10 % ud med majs og sælge overskuddet til 

biogasanlægget (det dårligste foder), og planteavleren 

vil sikkert kunne se en fordel i at afpudse 

frøgræsmarken i efteråret, måske gødet op med 

afgasset gylle efter høst, så udbyttet bliver værd 

at gå efter. 

Energiafgrøderne må gerne indeholde ukrudt, når 

bare de høstes inden ukrudtsfrøene kastes og generer 

fremtidige afgrøder. Dette betyder, at der er 

mulighed for at nedsætte brugen af sprøjtemidler. 

I majs kan det dog være vanskeligt at nedsætte 

sprøjtemiddelbehovet, da denne er følsom overfor 

fremspiret ukrudt først på vækstsæsonen. 

Perspektiver ved energiafgrøder fra samfundets synsvinkel 

• med energiafgrøder øges biogasproduktionen fra landets biogasanlæg. Det samme gælder anlæggenes 

rentabilitet. 

• biogasproduktion er den billigste metode til CO 2 -fortrængning. Ud over fortrængning af CO 2 pga. produktion 

af vedvarende energi (el og varme) mindskes også emissionen af drivhusgasserne lattergas og metan 

• med energiafgrøder (specielt flerårige) kan man få både energi og miljø for pengene 

• forbedret energiforsyningssikkerhed. Med en større indenlandsk energiproduktion mindskes afhængigheden 

af Mellemøstens oliereserver 

• øgede gener ved biogasproduktion kan være lidt mere tung transport, som dog til dels erstatter langsomtkørende 

traktortransport. Desuden frygter bybefolkningen øgede lugtgener fra anlæggene. Disse 

kan dog kontrolleres med den rette udformning af ventilations- og lugtrensningssystem

Bedriftsanalyser 

Der er udvalgt i alt fire landbrugsbedrifter på 

Djursland og Kronjylland i samarbejde med 

planteavlskonsulenter fra henholdsvis Djursland 

Landboforening og LandboCenter Randers-Viborg. 

De fire landbrug er udvalgt, så analysen 

omfatter både kvægbrug og svinebrug. For alle 

energiafgrøde-scenarier er ca. 10% af landbrugsarealet 

omlagt til energiproduktion. 

Ved indplacering af energiafgrøderne er der lagt 

vægt på, at ejendommenes foderproduktion og 

harmonikrav skal prioriteres først. Ved de økonomiske 

beregninger er der taget udgangspunkt i 

reelle ejendomsdata for 2004 fra Bedriftsløsningen 

og Regnskabsdatabasen, mens data for udbytter 

mm. i energiscenarierne er baseret dels på 

standardudbytter, dels på ekspertvurdering. 

Den driftsøkonomiske analyse foretages på 

bedriftsniveau, hvor der afregnes med 45 øre pr. 

kg tørstof, der leveres på biogasanlægget. Det 

er den pris, der p.t. er indregnet i projekterne på 

Djursland og i Kronjylland. I analysen antages, at 

såvel energiafgrøden, som den afgrøde der erstattes 

(inkl. halm) transporteres i en radius af 10 km, 

samt at energiafgrøderne modtager energitilskud 

på 335 kr. pr. ha. Husdyrgødning ansættes til en 

værdi af 0 kr. pr. ton. I realiteten forbedres gødningsværdien 

ved afgasningen med skønsmæssigt 

7 – 15 kr. pr. tons, afhængig af gødningstype. Til 

gengæld indregnes i begge biogasprojekter en 

behandlingsomkostning på 5 kr. pr tons. Disse 

forhold indgår med andre ord ikke i analysen. 

Omkostninger til energiscenarierne er fastsat efter 

en maskinanalyse baseret på en større mængde 

landmændsdriftsdata og afspejler maskinomkostningerne 

for den tredjedel landbrug, der har de 

laveste omkostninger. De øvrige data er baseret 

på reelle tal fra regnskabsdatabasen. Driftsanalyserne 

omfatter ikke de såkaldte ejerlønomkostninger, 

men lønomkostninger er inkluderet som 

del af maskinomkostningerne. Dette betyder, at 

evt. sparet tidsforbrug i energiscenarierne i for- 

hold til nu-scenariet er værdisat i analysen. En 

følsomhedsanalyse viser, at afregningspris på de 

eksisterende afgrøder er en væsentlig faktor, når 

evt. over/underskud i forbindelse med skift til 

10% energiafgrøder beregnes. 

Kun nøgleposter angives i de følgende tabeller 

over driftsgrensanalyserne. Bruttoudbytte 

angiver det økonomiske resultat ved salg af afgrøderne 

samt energitilskud i energiscenarierne. 

Den afkoblede enkeltbetalingsstøtte indgår ikke 

i beregningerne. Stykomkostninger omfatter udsæd, 

gødskning, planteværn, samt evt. udgifter til 

markrådgivning. Kapacitetsomkostninger er typisk 

udgifter til brændstof, maskinstation, transport, 

ejendomsskat, vedligehold og forsikringer. 

Til arbejdsprofilbeskrivelsen er mængden af 

arbejdstimer pr. måned beregnet for hver af de 

fire bedrifter. Formålet med beregningerne er at 

vise, om spidsbelastninger øges eller lettes ved at 

dyrke energiafgrøder på dele af bedriften i stedet 

for de nuværende afgrøder. Beregningen er derfor 

gennemført både for nu-scenariet og for scenariet 

med 10 pct. energiafgrøder. I beregningerne er 

medtaget tid til markarbejdet inkl. hjemtransport 

af afgrøder. I arbejdstiden er inkluderet tid til påmontering 

af maskiner, klargøring, vejtransport 

mv. Tid til staldarbejde, planlægning, handel mv. 

er derimod ikke inkluderet. I alle scenarier er det 

forudsat, at der foretages dyrkning med pløjning. 

Beregningen er kun foretaget for landmandens 

egne timer i marken, og er altså eksklusiv timer 

til det arbejde, som maskinstationen udfører. 

Resultaterne er selvsagt afhængige af, hvilke operationer, 

som udføres af maskinstation, og hvad 

der udføres af landmanden selv. Som standard er 

beregningerne udført med den fordeling mellem 

landmand og maskinstation, som er vist i tabel 

1. Landmandens arbejde lettes ved at flytte en 

arbejdsfunktion fra ham selv til maskinstationen 

(f.eks. høst af korn til snitning af majs). En sådan 

lettelse medfører en direkte omkostning for landmanden 

til øget betaling af maskinstationen. 

Bedriftsanalyser | 7

Pløjning Landmand 

Harvning Landmand 

Såning af korn og frø Landmand 

Enkornssåning af majs Maskinstation 

Tromling Landmand 

Sprøjtning Landmand 

Handelsgødning Landmand 

Gylleudbringning Maskinstation 

Mejetærskning af korn og frø Landmand 

Hjemtransport af korn og frø Landmand 

Skårlægning af vinterraps og græs Maskinstation 

Finsnitning af helsæd, majs og græs Maskinstation 

Hjemtransport af snittede afgrøde Maskinstation 

Gummiged til sammenkøring Maskinstation 

Tabel 1. Fordeling af arbejde mellem landmand og maskinstation. Landmandens arbejde er markeret med fed skrift. 

Tidsforbruget er også afhængigt af maskinstørrelsen. 

I beregningerne er forudsat en kapacitet for 

store maskiner. F.eks. er der forudsat anvendelse 

af en 6 furet vendeplov, en 4 meter såmaskine, en 

24 meter marksprøjte og en 25 fods mejetærsker. 

Kvælstofudvaskning beregnes for alle scenarier 

med den såkaldte Simmelsgård IIIb-model, som 

angiver hvor mange kg kvælstof, der udvaskes pr. 

ha i henholdsvis nu-situationen og med dyrkning 

af 10% energiafgrøder. For at beregne hvilken effekt 

introduktion af energiafgrøderne vil have på 

N-udvaskningen for bedriften, holdes de øvrige 

faktorer så konstante som muligt. Dette betyder, 

at der regnes med at landmanden har den samme 

mængde gylle til rådighed og i øvrigt supplere 

op med handelsgødning. Havde beregningen for 

energiafgrøderne inddraget brug af afgasset gylle, 

ville virkningen af den ændrede afgrødesammensætning 

ikke kunne adskilles fra virkningen af 

den ændrede gødningstype. 

Energiberegningen er baseret på en analyse af, 

hvor energiinput og energioutput er forskellige i 

nu-scenariet og 10%-energiscenariet. Dette betyder, 

at den beregnede faktor angiver forholdet 

mellem det øgede energioutput i brutto-gasudbytte, 

når der dyrkes energiafgrøder i stedet for den 

8 | Bedriftsanalyser 

konventionelle afgrøde, og det ekstra energiinput, 

som omlægning til energiscenariet medfører. Beregningen 

er ikke en egentlig energibalance, da 

kun forskellene i energiinput og –output indgår 

i analysen. Ydermere tages der ikke højde for 

forskelle i nyttevirkning i biogasanlægget, når 

gassen omsættes til strøm og varme. Til brug for 

beregningerne er anvendt nøgletal fra analyser af 

energiberegninger fra andre sammenhænge. Den 

øgede gødningstildeling antages i analysen at koste 

den energimængde, der svarer til produktion 

af handelsgødning (det er vanskeligt, at vurdere 

energiforbrug til 'fremstilling' af gylle). 

Foto 2. Udbringning af afgasset gylle. 

Foto: Torkild S. Birkmose

Bedrift A: malkekøer med opdræt 

Bedriften er på 302,9 ha på fortrinsvist fin, lerblandet 

sandjord (JB 4). Besætningen er en malkekvægbesætning 

med 176 malkekøer og 284 

opdræt. Planteavlen omfatter dyrkning af grovfoder 

og korn. Til energiscenariet ændres 32 ha vårbyg 

til energimajs i det ene scenarium, se tabel 2. 

Efterafgrøder på 8,9 ha vårbyg flyttes til vinterhvede 

for at opretholde arealet med efterafgrøde. 

Energimajsen dyrkes som en almindelig silomajs 

og høstes sidst i september. Tørstofudbyttet i 

energimajs antages at ligge på 12 t ts/ha. 

Foto 3. Fantastic en ny majstype til energiformål. 

I kløvergræsscenariet tages 3 slæt med et samlet 

udbytte på 9 t ts pr. ha. De samme marker som 

ved energimajsscenariet tænkes anvendt til kløvergræsscenariet. 

Foto: Djursland Landboforening 

Foto 4. Kløvergræs. 

Arealanvendelse 

Nuværende 

sædskifte 

2004 Jordtype 

JB 4 

Energiscenariet 

10% 

energimajs 

i sædskiftet 

Hovedafgrøde ha ha 

Silomajs 46,1 46,1 

Energimajs / kløvergræs 0,0 32,0 

Vårbyg m. kløverudlæg 9,8 9,8 

Græs

Tabel 3. Driftgrensanalyse for markbruget på bedrift A ved 10% energimajs eller 10% kløvergræs sammenholdt med 

eget resultat for 2004. 

Kvægbedrift 

32 ha vårbyg erstattes af energimajs 

med udbytteniveau på 12 t ts pr. ha 

Driftsøkonomi 

og dækningsbidrag 

Bedriften havde i 2004 et negativt resultat af 

markdriften. Dette skyldes bl.a. høje kapacitetsomkostninger. 

Erfaringer med energimajs er meget sparsomme 

i Danmark, derfor indgår et udbytteinterval i 

analysen. Her ses, at inden for et realistisk udbyt- 

10 | Bedrift A: malkekøer med opdræt 

10% energimajs 

kr. pr. ha 

10% kløvergræs 

kr. pr. ha 

Eget resultat 2004 

kr. pr. ha 

Bruttoudbytte 

3.605 

3.466 

3.478 

Stykomkostninger 

-1.777 

-1.728 

-1.643 

Dækningsbidrag mark 1.828 1.738 1.835 

Kapacitetsomkostninger 

-2.695 

-2.840 

-2.554 

Afskrivning og forrentning 

-945 

-945 

-945 

Resultat efter finansiering af maskiner 

-1.812 

(-1.934 til -1.673) 1 

-2.047 

(-2.000) 2 

1 Virkning af ændret udbytte fra 9,4-15 t ts pr. ha i parentes 2 Virkning af ændret udbytte til 10 t ts pr. ha i parentes 

Foto 5. Høst af energimajs i Tyskland. 

-1.664 

teniveau, som svinger fra 9,4 til 15 t tørstof pr. ha 

vil bedriftens markresultat på markbruget ligge 

mellem 8 og 270 kr. lavere pr. ha ved en afregningspris 

på 45 øre pr. kg. tørstof leveret på biogasanlægget 

end i nu-situation, hvor der dyrkes 

vårbyg (tabel 3). 

I kløvergræs er driftsresultatet på marken over 

300 kr. lavere end nu-scenariet. Dette skyldes 

hovedsageligt de øgede høstomkostninger i forbindelse 

med tre slæt. 

Foto: Carsten Wolff Hansen

Timer pr. måned 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Januar 

Februar 

Marts 

Arbejdskraftforbrug 

og -profil 

I scenariet med energimajs udskiftes såning og 

høst af vårbyg med maskinstationens såning og 

høst af majs. Det er den primære årsag til, at det 

samlede arbejdsforbrug for landmanden falder 

fra 960 timer til 896 timer (ca. 6-7 %). Imidlertid 

øges forbruget af maskinstation fra 436 timer til 

536 timer (ca. 20-25%). For landmanden reduceres 

spidsbelastningerne i april og august-september. 

I scenariet med kløvergræs reduceres arbejdsbelastningen 

yderligere i april, idet etableringen af 

græsset er sket som udlæg året forud. Derimod 

øges maskinstationsarbejdet yderligere, idet der 

skal tages 3 slæt af græsset. 

Malkekvægsbedrift 

(vårbyg -> energimajs eller kl. græs) 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 

Oktober 

November 

December 

Nu-scenarium Energiafgrøder, majs Energiafgrøder, kl. græs 

Figur 1. Arbejdsprofil for eget arbejde på Bedrift A i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder 

af enten majs eller kløvergræs. 

Udnyttelse af maskinpark og 

udgifter til maskinstation 

Såning og høst af majs kræver dertil egnet udstyr. 

Ejendommen råder ikke over udstyr til majssåning 

og majshøst og snitning. Det betyder, at 

udgiften til maskinstation øges. 

Hvis ejendommen ikke råder over en finsnitter, 

vil det være nødvendigt at få maskinstationen til 

at udføre denne arbejdsproces til høst af kløvergræs. 

Hvis ejendommen derimod allerede råder 

over en finsnitter til høst af kløvergræs, vil denne 

kunne udnyttes bedre, da de tre slæt tidsmæssigt 

falder på andre tidspunkter end for den eksisterende 

omdriftsgræsmark til slæt, som høstes i alt 

4 gange. 

Bedrift A: malkekøer med opdræt | 11

Foto 6. Såning af majsforsøg. 

Næringsstofudnyttelse og 

-balance 

Ved at skifte til energimajs øges udvaskningen i 

gennemsnit med 1 kg pr. ha (tabel 10). Stigningen 

kan bl.a. tilskrives en lille stigning i mængden af 

handelsgødning. 

Hvis energiafgrøden i stedet er kløvergræs (mindre 

end 50 pct. kløver), falder udvaskningen en 

anelse på trods af, at der tilføres væsentlig mere 

handelsgødning til kløvergræs end til majs. 

Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 

Vårbyg behandles normalt en gang mod ukrudt, 

hvor majs, som er en forholdsvis langsomt voksende 

afgrøde er mere krævende og typisk kræver 

to sprøjtninger. I majs ligger behandlingshyppigheden 

med ukrudtsmidler derfor på 1-1,7. Til 

12 | Bedrift A: malkekøer med opdræt 

gengæld er der sjældent behov for bekæmpelse af 

svampesygdomme og skadedyr i majs, hvorimod 

vårbyg typisk behandles en gang mod svampe. 

Kløvergræs har sjældent behov for planteværn. 

Dvs. pesticidforbruget i denne afgrøde er væsentligt 

mindre end i vårbyg og majs. 

Energibalance 

Den ekstra indsats der skal til af energi for at dyrke 

energimajs til biogasanlæg kommer 8,6 gange retur 

i form at øget udbytte i forhold til det tørstof en 

vårbygmark kan producere (tabel 11). Energimajsscenariet 

har således den højeste faktor, når der 

beregnes øget output af energi i forhold til den ekstra 

energi, der anvendes i energimajsdyrkningen. 

I kløvergræs er energioverskuddet forholdsvist lavt 

i forhold til majs, dels pga. den øgede kvælstoftildeling, 

dels pga. de 2 ekstra høst. Den beregnede 

faktor for øget output i forhold til øget input er 2,4. 

Foto: Djursland Landboforening

Foto 7. Ensilagestak af majs til biogasanlæg. 

Andre forhold 

Majs kan med fordel indgå i kornsædskiftet, dels 

fordi den grundet den lange vækstsæson udnytter 

kvælstof fra den udbragte husdyrgødning meget 

effektivt, og dels pga. sygdomssanerende egenskaber 

og god forfrugtsvirkning. 

Et alternativ til ren majs kunne være majs med 

hestebønne. Herved kan opsamles mere kvælstof 

til sædskiftet. 

En anden interessant mulighed for planteavlere 

og svinebrug med indkøb af færdigfoder tæt på 

biogasanlægget: Hele arealet omlægges til energimajs. 

I forbindelse med harmonikrav bør pointeres, at 

kløvergræs har en høj kvælstofnorm, og at det 

derfor er muligt at anvende væsentlige mængder 

af husdyrgødning på denne afgrøde. 

Konklusion 

Økonomien ved dyrkning af energimajs eller 

kløvergræs er næsten lige så god som i det nuværende 

sædskifte. Lidt arbejdskraftbehov fjernes 

fra spidsbelastningsperioderne. Udnyttelsen af 

egen maskinpark kan evt. forbedres. Miljøet kan 

evt. tilgodeses med en mindre sprøjtehyppighed 

og evt. en lidt mindre udvaskning (kløvergræs). 

Endelig er energibalancen særdeles god for majs. 

Der kan evt. være mulighed for reduktion af maskinomkostningerne 

specielt ved majsdyrkning 

ved fælles organisering af såning, høst og indkørsel 

til anlægget. 

Foto: Carsten Wolff Hansen 

Bedrift A: malkekøer med opdræt | 13

Bedrift B: søer med smågrise 

Bedrift B omfatter 115 ha hovedsageligt grovsandet 

jord (JB 1). Der er på ejendommen en svinebesætning 

med 680 søer, 380 slagtesvin og 7700 

smågrise. Der dyrkes korn, heriblandt vintertriticale, 

og vinterraps. Til energiscenariet overgår 

fire marker med vintertriticale til modenhed, 

svarende til i alt 10,9 ha, til vintertriticale med 

olieræddike som efterafgrøde i energiscenariet. 

Triticale markbehandles som den hidtil dyrkede 

triticale, men høstes som helsæd og snittes 10. 

juli. Olieræddike høstes og snittes midt i november. 

Vintertriticale til helsæd er anslået til et udbytte 

på 8 t ts/ha, mens olieræddike forventes at 

kunne producere ca. 4 t ts pr. ha. 

Tabel 4. Afgrødesammensætning på svinebrug i 2004 

sammenholdt med energiscenariet hvor der på 10% af 

arealet dyrkes triticalehelsæd høstet 10. juli med 

olieræddikke som efterafgrøde høstet 15. nov. 

Driftsøkonomi og dækningsbidrag 

14 | Bedrift B: søer med smågrise 


Nuværende 

sædskifte 

2004 Jordtype 

JB 1 


10% 

energimajs i 

sædskiftet. 


Vinterbyg 48,21 48,21 

Vinterraps 9,60 9,60 

Havre 11,55 11,55 

Brak m. græs 6,90 6,90 

Vinterhvede 12,85 12,85 

Vårbyg m. græsudlæg 3,98 3,98 

Vintertriticale 18,70 7,80 

Vintertriticale m. olieræddike 

0,00 10,90 

Permanent græs 2,90 2,90 

Udlæg/efterafgrøder: 

114,69 114,69 

Efterafgrøde 3,98 3,98 

Olieræddike 10,90 

3,98 14,88 

Tabel 5. Driftgrensanalyse for markbruget på bedrift B ved 10% triticalehelsæd med olieræddike som efterafgrøde 

sammenholdt med eget resultat for 2004. 

Svinebrug med søer og opdræt. 10,9 ha vintertriticale til 

modenhed erstattes af vintertriticale helsæd til helsæd med 

olieræddike som efterafgrøde med udbytteniveau på hhv 8 og 

4 t ts pr. ha 

Bruttoudbytte 


10% vintertriticale 

med olieræddike 

kr. pr. ha 

3.540 

-1.760 


kr. pr. ha 

3.355 

-1.722 

Dækningsbidrag mark 1.780 1.633 

Kapacitetsomkostninger 

Afskrivning og forrentning 

Resultat efter finansiering af maskiner 

1Virkning af ændret udbytte til 14 t ts pr. ha i parentes 

-3.536 

-718 

-2.474 

(-2.386) 1 

-3.308 

-718 

-2.393


250 

200 

150 

100 

50 

0 

Januar 

Februar 

Marts 

Bedriften havde i 2004 et negativt resultat på 

markdriften. Dette skyldes moderate høstudbytter 

på den grovsandede jord samt høje kapacitetsomkostninger. 

Et skift fra vintertriticale til modenhed 

til vintertriticale til helsæd med olieræddike 

som efterafgrøde, der også anvendes i biogasanlægget, 

medfører et lidt lavere økonomisk resultat 

på bedriftens markbrug på 6-82 kr. pr. ha ved en 

afregningspris på 45 øre pr. kg. tørstof leveret på 

biogasanlægget, se tabel 5. 

Arbejdskraftforbrug og -profil 

Spidsbelastningerne i august og september reduceres 

en anelse som følge af sparet høst af 

triticale til modenhed. Maskinstationens arbejde 

øges fra 64 til 108 timer som følge af snitning af 

triticalehelsæd og olieræddike. 

Svinebedrift 

(triticale -> triticalehelsæd m. olieræddike) 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 

Nu-scenarium Energiafgrøder 

Oktober 

November 

December 

Figur 2. Arbejdsprofil for eget arbejde på bedrift B i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder. 



Såvel helsædshøst, som høst af olieræddike antages 

at ville kræve høst med en finsnitter. Denne 

forefindes ikke pt. på ejendommen og vil kræve 

assistance fra maskinstation. 


-balance 

På bedriften foretages kun mindre ændringer af 

sædskiftet, idet en del af arealet med triticale til 

modenhed i det nuværende sædskifte erstattes af 

triticalehelsæd med efterafgrøde af olieræddike. 

(tabel 10) Efterafgrøden reducerer udvaskningen 

betydeligt, og i gennemsnit på bedriften reduceres 

udvaskningen med 4 kg N pr. ha. 

Bedrift B: søer med smågrise | 15

Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 

Planteværnsindsatsen er den samme i energiscenariet 

som ved dyrkning af vintertriticale til 

modenhed. 

Energibalance 

Det øgede tørstofudbytte pr. ha i energiscenariet 

er 4,6 gange større end det ekstra input, der primært 

skyldes ekstra kvælstof og transport, som 

dyrkning af helsæd med efterafgrøde til energiformål 

vil kræve (tabel 11). 

Andre forhold 

Pløjning efter høst kan evt. erstattes af stubharvning 

forud for såning af vinterræddike for at 

spare omkostninger. 

Foto 8. Høst af triticalehelsæd (foto: Djursland Landboforening) 

16 | Bedrift B: søer med smågrise 

Triticalen kan evt. med fordel for såvel biogasanlæg 

som landmand høstes som grønkorn. 

På lettere jorde er triticale et godt alternativ til 

andenårshvede, og dyrkning til grønkorn eller 

helsæd er mindre vejrafhængig end dyrkning til 

modenhed. 

Konklusion 

Økonomien med energiafgrøder er økonomisk 

stort set på linie med den nuværende produktion. 

Spidsbelastningsperioden i høst reduceres en 

smule. Udvaskningen mindsket væsentligt og 

energibalancen er god. 


Bedrift C: Opdræt af slagtesvin 

Bedrift C er på 265 ha på fin, lerblandet sandjord 

(JB 4). Ejendommen har en svinebesætning på 

8.050 slagtesvin og 15 ammekøer samt 10 kalve 

og ungdyr. Planteavlen omfatter græs til grovfoder, 

korn og vinterraps. Til energiscenariet erstattes 

26,2 ha vinterraps til frø med et vinterrapsvårbyg-rajgræs 

til helsædafgrødefølge i samme 

dyrkningsår. Vinterrapsen etableres i august, 

høstes og finsnittes ca. 10. maj, hvorefter vårbyg 

til helsæd med udlæg af rajgræs sås efter forudgående 

jordbehandling. Vårbyg-helsæd høstes og 

snittes 1. august, mens slæt af rajgræs tages 20. 

oktober og snittes. Der bekæmpes ukrudt i vinterraps 

og byg. Udbyttet af raps antages at være 5 t 

ts/ha, vårbyg 6 t ts/ha og rajgræs 2 t ts/ha. 

Foto 9. Vinterrapsmark i blomst 


Nuværende 

sædskifte 

Jordtype 

JB 4 


10% 

raps/byg/ 

efterafgrøde 


Brak m. græs 29,76 29,76 



Rajgræs, alm. Sildig 9,59 9,59 

Vårbyg 34,32 34,32 

Vårbyg m. græsudlæg 15,20 15,20 

Græs, slæt, 2,70 2,70 

Vedv. Græs 8,46 8,46 

Vinterraps 28,08 1,90 

Vinterraps-vårbyg-rajgræs 0,00 26,18 

264,76 264,76 


Frøgræsudlæg 0N 15,20 15,20 

Udlæg gr. Slæt e. korn 9,59 9,59 

Efterafgrøde 11,19 37,37 

35,98 62,16 

Tabel 6. Afgrødesammensætning på svinebrug med 

opdræt af slagtesvin i 2004 sammenholdt med energiscenariet 

hvor vinterraps til modenhed erstattes af 

vinterraps til helsæd høstet 10. maj, vårbyg til helsæd 

høstet 1. august og rajgræs som efterafgrøde høstet 20. 

oktober. 

Foto: Torkild S. Birkmose 

Bedrift C: Opdræt af slagtesvin | 17

Tabel 7. Driftgrensanalyse for markbruget på bedriften ved 10% af arealet dyrket med vinterraps, vårbyg, græs afgrøder 

i samme dyrkningsår, sammenholdt med eget resultat for 2004. 

Svinebrug med opdræt af slagtesvin. 26,2 ha vinterraps til 

modenhed erstattes af vinterraps, vårbyg og græs afgrødefølge 

med udbytteniveau på hhv 5, 6 og 4 t ts pr. ha 

18 | Bedrift C: Opdræt af slagtesvin 

10% vinterraps-vårbyg-græs 

kr. pr. ha 


kr. pr. ha 

Bruttoudbytte 4.411 4.391 

Stykomkostninger -1.645 -1.523 


Kapacitetsomkostninger -1.315 -1.148 

Afskrivning og forrentning -451 -451 

Resultat efter finansiering af maskiner 1.000 1.270 

Driftsøkonomi 

og dækningsbidrag 

Der er et positivt økonomisk resultat på ejendommens 

markdrift. Hvis vinterraps til modenhed er- 

Foto 10. Vårbygmark 

stattes af tre energiafgrøder til helsæd på 10% af 

arealet, så forringes bedriftens markresultat med 

270 kr. ved disse udbytteniveauer. Dette skyldes 

primært de ekstra omkostninger i forbindelse med 

afgrødeetablering og høst. 

Foto: Torkild S. Birkmose


450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Januar 

Februar 


Arbejdsbelastningen øges med 63 timer i energiscenariet 

i forhold til nu-scenariet på trods af, at 

vinterrapsen ikke skal høstes med mejetærsker. 

Årsagen er bl.a., at der i maj skal etableres en ny 

afgrøde (vårbyghelsæd med græsudlæg). I august 

reduceres spidsbelastningen på grund af sparet 

høst af vinterraps. Den største spidsbelastning i 

september er imidlertid af uændret størrelse. Maskinstationens 

arbejde øges fra 155 timer til 335 

timer som følge af snitning af raps, vårbyghelsæd 

og græsefterslæt. 



Ejendommens såbedsharve og såmaskine vil 

kunne udnyttes mere effektivt ved den ekstra af- 

Svinebrug med opdræt 

(vinterraps -> vinterraps, vårbyghelsæd, efterafgrøde) 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 


Oktober 

November 

grødeetablering i maj. Til gengæld vil høst af de 

tre energiafgrøder kræve brug af finsnitter, som 

ikke forefindes på ejendommen og dermed kræver 

assistance fra maskinstation. 

Næringsstofudnyttelse 

og -balance 

December 

Figur 3. Arbejdsprofil for eget arbejde på bedrift C i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder. 

På trods af en væsentlig større gødningstilførsel 

til tripel-afgrøden, end til vinterraps falder 

udvaskningen fra energiafgrødearealet på grund 

af efterafgrøden. Imidlertid øges udvaskningen 

tilsvarende fra de øvrige arealer, fordi der kommer 

mere kvælstof ind i sædskiftet. Derfor er den 

samlede udvaskning fra bedriften næsten uændret 

(tabel 10). 

Bedrift C: Opdræt af slagtesvin | 19

Pesticidforbrug og andre 

miljøpåvirkninger 

I vinterraps bekæmpes ukrudt som i nu-scenariet, 

mens det for den efterfølgende vårbyg antages 

at den behandles med en meget lav dosis for at 

undgå, at rajgræsudlægget trykkes af tokimbladet 

ukrudt. Til gengæld undlades insektbekæmpelse 

i energiscenariet, da frøudbyttet er af mindre betydning. 

Energibalance 

De mange afgrødeetableringer og høstgange 

medfører, at i forhold til de øvrige scenarier giver 

dette energiafgrødescenarium et lavt merudbytte 

i energi i forhold til det ekstra energiinput, som 

energiafgrøderne kræver og faktoren mellem det 

øgede output og det øgede input er på 2,9, se tabel 

11. 

Foto 11. Høst af byghelsæd. 

20 | Bedrift C: Opdræt af slagtesvin 

Konklusion 

Økonomien i energiscenariet er væsentligt ringere 

end i nu-scenariet. Det skyldes især flere markprocesser 

og høst. Modellen giver et lidt højere 

arbejdsbehov, men udjævner dog spidsbelastningen 

en smule. Udvaskningen reduceres på energiarealet, 

men det opvejes af øget kvælstoftilførsel 

på øvrige arealer. Energibalancen er positiv men 

forholdsvis beskeden pga. af de mange markarbejder. 

Skal denne model derfor bringes til at være rentabel, 

skal der spares på nogle af markprocesserne. 

Foto: Jens Tønnesen/Dansk Landbrugs Medier

Bedrift D: opdræt af slagtesvin 

Bedriften omfatter 73 ha primært med fin, lerblandet 

sandjord (JB-nr. 4). Der er en slagtesvinproduktion 

på 4.632 svin årligt. Ejendommens 

planteproduktion omfatter vintersæd, vinterraps, 

pyntegrønt og miljøgræs (MVJ-ordning). Som 

energiscenarium antages, at MVJ-ordninger med 

reduceret kvælstoftilførsel udløber, og de vedvarende 

græsarealer på i alt 6,2 ha gødskes og der 

tages to slæt til energiformål. Ved analysen antages 

et samlet udbytte på i alt 5 t ts/ha svarende til 

3.000 FE pr. ha, da det antages, at foderværdien 

er forholdsvis lav. Der er forudsat et udbytte i 

vedvarende græs svarende til en kvælstofnorm på 

141 kg N pr. ha. 

Tabel 8. Afgrødesammensætning på svinebrug med 

opdræt af slagtesvin i 2004 sammenholdt med energiscenariet, 

hvor en vedvarende græsmark med miljøvenlig 

drift (lav kvælstofniveau) i energiscenariet 

gødskes, og der tages to slæt til biogasanlægget. 

Driftsøkonomi og dækningsbidrag 

Svinebrug med opdræt af slagtesvin 

6,2 ha MVJ-græs erstattes af vedvarende græs med 2 slæt med 

et samlet udbytte på 5 t ts pr. ha 


Nuværende 

sædskifte 

Jordtype 

JB 4 


10% 

vedvarende 

græs i 

sædskiftet 




nonfood vinterraps 9,00 9,00 

Miljøgræs, MVJ-ordning, 

0N 

Vedvarende energigræs, 

slæt 

6,23 0,00 

0,00 6,23 

Pyntegrønt 2,00 2,00 


72,75 72,75 

Pl.e.afg. Græs udl. Forår 12,00 12,00 

10% vedvarende 

græs til slæt 

kr. pr. ha 

12,00 12,00 


kr. pr. ha 1 

Bruttoudbytte 5.831 5.565 

Stykomkostninger -1.822 -1.744 


Kapacitetsomkostninger -1.358 -1.156 

Afskrivning og forrentning -2.223 -2.223 

Resultat efter finansiering af maskiner 428 443 

1 ekskl. MVJ-tilskud 

Tabel 9. Driftgrensanalyse for markbruget på bedrift D når vedvarende græs med MVJ-ordning erstattes af vedvarende 

græs til slæt på 10% af arealet, sammenholdt med eget resultat for 2004. 

Bedrift D: opdræt af slagtesvin | 21

Hvis MVJ-tilskudet ikke indgår i beregningerne 

af eget resultat 2004, er det økonomiske resultat 

af markdriften stort set uændret ved at tage to 

slæt af den vedvarende græsmark til energiafgrøde. 

I store træk, opvejes indtægterne i form af 

energitilskud og afregning for biomasse af den 

øgede udgift til høst og transport. Den økonomiske 

forskel mellem energiscenariet og nu-scenariet 

er derfor ca. på størrelse med MVJ-tilskuddet, 

som i 2005 lå mellem 600-1.870 kr. pr. ha. 


For bedrift D øges arbejdsbelastningen ganske 

marginalt, idet der skal tilføres handelsgødning 

til arealer, som hidtil ikke har modtaget gødning, 

idet de har været MVJ-arealer. 


180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

22 | Bedrift D: opdræt af slagtesvin 

0 

Januar 

Februar 

Marts 



Bedriften råder ikke over en finsnitter, det vil derfor 

være nødvendigt at få maskinstationen til at 

udføre denne arbejdsgang til de to slæt græs. 


-balance 

En aftale om reduceret kvælstoftilførsel efter 

MVJ-ordningen erstattes af vedvarende græs til 

energiformål. Dette giver mulighed for bedre 

udnyttelse af egen husdyrgødning, idet der nu 

er 6,23 ha vedvarende græs, som kan aftage den 

producerede gylle fra svineproduktionen, landbruget 

var i forvejen nødt til at afsætte ca. 600 

t gylle til en anden bedrift for at opfylde harmonibetingelserne, 

dvs. at energiscenariet giver 

mulighed at reducere den mængde gylle, der skal 

afsættes til andre bedrifter for at opfylde harmonikravene. 

Der er i udvaskningsberegningen 

Bedrift med slagtesvin 

(MVJ-græs -> vedvarende græs til slæt) 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 


Oktober 

November 

December 

Figur 4. Arbejdsprofil for eget arbejde på Bedrift D i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder.

forudsat et udbytte i vedvarende græs svarende til 

3.000 FE pr. ha og en kvælstofnorm på 141 kg N 

pr. ha. Resultatet er en lidt større tilførsel af kvælstof 

i handelsgødning på bedriften, og udvaskningen 

øges marginalt, svarende til under 1 kg N pr. 

ha i gennemsnit på bedriften (tabel 10). 

Pesticidforbrug og andre 

miljøpåvirkninger 

Analysen antager, at der ikke er behov for 

ukrudtsbekæmpelse eller bekæmpelse af andre 

skadegørere. To slæt vil dog give mulighed for at 

undgå frøsætning på evt. markukrudt og dermed 

en bedre kontrol af f.eks. tidsler og bynker. 

Energibalance 

Da marken går fra stort set intet udbytte i en 

MVJ-græs til at give 5 t ts i energiscenariet, er 

der et pænt øget output af energi i forhold til den 

energi, der skal tilføres ekstra i form af gødning 

og ekstra høst, og faktoren ligger for dette scenarium 

på 5,6 (tabel 11). 

Foto 12. Finsnitning af græs. 

Andre forhold 

Organisk materiale, og dermed næringsstoffer, 

fjernes fra arealet. Desuden fjernes ukrudtsfrø, 

f.eks. fra tidsel. 

Konklusion 

Det samlede driftsresultat er stort set på samme 

niveau for energiscenariet som for det reelle resultat 

i 2004, når MVJ-tilskuddet ikke indgår i 

beregningen. Energiscenariet giver mulighed for 

at udnytte mere gylle på egen bedrift. Det samlede 

N-udvaskning øges marginalt, hvilket ikke 

overrasker, da arealet hidtil ikke har været gødet. 

Til gengæld øges energioutputtet væsentligt fra 

arealet. 

Foto: Torkild S, Birkmose 


Samlede resultater 

Tabel 10. Resultat af beregning af udvaskning ved hjælp af Simmelsgård IIIb 

Bedift A 

Bedrift B 

Bedrift C 

24 | Bedrift D: opdræt af slagtesvin 

Udvaskning 

kg N pr. ha 

Nitratkonc. 

mg pr. liter 

Nu-situation 69 104 

Energiafgrøder, majs 70 106 

Energiafgrøder, kl. græs 68 104 


Energiafgrøder 58 86 



Bedrift D Nu-situation 61 72 


Tabel 11. Forskelle i energiforbrug ved energiscenarierne vs. nu-scenarierne. Tørstofudbyttet er omsat til MJ efter omregningsfaktoren: 

1 kg ts= 11,34 MJ svarende til energien i bruttogasudbyttet. 

Energiafgrøde 

t ts/ha 

Nuscenario 

t ts/ha 

Øget 

Energiinput 

GJ pr. ha 

Øget 

Energioutput 

GJ pr. ha 

Øget output/ 

øget input 

Bedrift A majs 12 6,88 6,7 58,1 8,6 

Bedrift A kløvergræs 9 6,88 9,8 24,1 2,4 

Bedrift B 12 8,9 7,5 34,8 4,6 

Bedrift C 13 8,5 15,6 50,5 2,9 

Bedrift D 5 0 10,1 56,7 5,6 

Perspektiver ved energiafgrøder fra biogasanlæggets synsvinkel 

• uden energiafgrøder bliver der næppe nogen biogasanlæg på Djursland og i Kronjylland 

• energiafgrøder kan erstatte og mindske afhængigheden af organisk industriaffald. Langt størsteparten af 

det organiske industriaffald i Danmark behandles allerede på biogasanlæg, og kommende anlæg vil derfor 

i højere grad være henvist til at anvende energiafgrøder, hvor pris og kvalitet til gengæld er kendt 

• kvælstofbelastningen af reaktorerne kan justeres med energiafgrøder. Den værste hæmmer for biogasprocessen 

er ammoniak (NH 3 ). Med de rette energiafgrøder kan den samlede belastning sænkes 

• rådnetankkapaciteten kan udnyttes bedre. Eksisterende anlæg kan behandle/pumpe biomasser med et 

tørstofindhold på 8-10 %, men må dog ofte klare sig med mindre. Med energiafgrøder kan belastningen 

øges. Dermed kan gasproduktionen pr. m 3 reaktorvolumen også øges og anlæggets rentabilitet forbedres 

• energiafgrøder kan evt. gemmes til vinterbrug. Energiafgrøder ensileres ofte før brug og kan derfor i et vist 

omfang gemmes til vinterbrug, hvor varmebehovet er større.

Foto 13. Majsensilage på vej ind i biogasanlægget. 

Som det ses af ovenstående tabel 11, kommer der 

mere energi ud af det øgede tørstofudbytte i energiafgrødescenariet 

i forhold til det ekstra energi- 

input, som kræves for at dyrke energiafgrøden. 

Der er dog store forskelle mellem scenarierne. 

Perspektiver ved energiafgrøder fra landmandens synsvinkel 

• det er muligt, at producere energiafgrøder til biogas uden økonomisk tab af betydning, med en afregningspris 

på 45 øre pr. kg tørstof 

• en ´ny´ afgrødetype kan inddrages i sædskiftet, og mange forskellige afgrøder er mulige til biogas. En af de 

mere interessante fra en miljømæssig synsvinkel er flerårig græs. F.eks. vil svinebrug fremover kunne få en 

indtægt fra en græsmark, og inddragelse af græsmarker og efterafgrøder kan evt. anvendes som argumentation 

i forhold til udvidelse af svineproduktionen 

• markdriften kan forenkles betydeligt 

• med kløvergræs kan sædskiftet tilføres ekstra kvælstof. Fra 3-årig kløvergræs kan regnes med et bidrag på 

ca. 85 kg effektivt N pr. ha pr. år 

• risiko ved planteavlen spredes og spidsbelastninger i arbejdsbehovet kan spredes. Ved indarbejdning af 

f.eks. 3-årig græs i et korn/raps sædskifte indføres en ny afgrøde med andre krav og en anden profil i forhold 

til arbejdsbehov 

• jordens frugtbarhed bevares og en god forfrugtsvirkning kan opnås. Flerårige afgrøder efterlader en stor 

rodmængde, der giver en stor biologisk aktivitet og en stor vandbindingskapacitet 

• udvidelse af husdyrproduktionen kan evt. lettere tillades. Udvaskning af kvælstof fra en vedvarende græsmark 

er meget begrænset, og græs i sædskiftet vil derfor medføre et mindre tab 

• med biogasfællesanlæg kan opnås en billig og hensigtsmæssig etablering og lokalisering af gylleopbevaringskapacitet 

Foto: Carsten Wolff Hansen 


Konklusion 

I de foregående analyser er et antal bedrifter blevet 

gennemgået mht. driftsøkonomi og en række 

andre forhold ved udskiftning af 10 % af arealet 

med forskellige mulige energiafgrøder. Som det 

er fremgået, ser nogle af modellerne forholdsvis 

lovende ud, mens andre er mindre lovende. Det er 

dog i denne sammenhæng vigtigt, at understrege, 

at de valgte eksempler kun er et beskedent udpluk 

af mange muligheder. Mulighederne for at 

dyrke energiafgrøder er mange, fordi den eneste 

begrænsning stort set kun er, at biomassen skal 

være forholdsvis let omsættelig. 

Det fremgår også, at det faktisk er muligt, at producere 

energiafgrøder til biogas uden økonomisk 

tab af betydning, med en afregningspris på 45 

øre pr. kg tørstof, men også, at dette kun kan lade 

sig gøre med særlige afgrøder som f.eks. energimajs 

og triticale. Imidlertid står det også klart, 

at det næppe er muligt at overtale landmændene 

til at dyrke energiafgrøder til denne pris, hvis det 

alene er økonomien, der tæller. Men samtidig kan 

energiafgrøder være en væsentlig risikospreder 

og dermed fungere som et værn mod eventuelle 

prisfald. Skal der økonomi i dyrkningen, under 

de valgte økonomiske betingelser, er det vigtigt, 

at markarbejdet begrænses mest muligt. Der er 

ikke plads til mange behandlinger eller flere høstprocesser. 

Desuden er transportafstanden af stor 

betydning for økonomien. 

Med en lidt højere afregningspris, f.eks. 55 øre 

pr. kg tørstof, ser det ud til at flere typer energiafgrøder 

bliver konkurrencedygtige med traditionelle 

afgrøder. Desværre er de nuværende rammebetingelser 

for biogasproduktion ikke til, at 

man kan betale en sådan pris, hvis også anlægget 

skal have en rimelig økonomi. 

Heldigvis spiller også andre forhold ind. Flere 

af energiafgrøderne medfører en (mindre) udjævning 

af arbejdsprofilen, dvs. arbejdet i marken 

spredes lidt bedre over månederne. I nogle 

tilfælde er der desuden en mindre miljømæssig 

26 | Konklusion 

gevinst, såsom mindre udvaskning og færre pesticidbehandlinger, 

og mht. energibalancen giver 

dyrkningen af energiafgrøder i de fleste eksempler 

et pænt energioverskud. 

Man kan på den baggrund sige, at landmænd, der 

ønsker at indgå i et biogasanlæg for at få behandlet 

husdyrgødningen også vil kunne indgå i produktionen 

af energiafgrøder til anlægget uden at forringe 

ejendommens dækningsbidrag. For sådanne 

landmænd er det med andre ord andre forhold der 

tæller: bedre kvælstofudnyttelse af gyllen, mindre 

lugtgener fra gyllespredning, omfordeling af næringsstoffer, 

mulighed for separation etc. 

For landmænd, der ikke er med i biogasprojektet 

som gødningsleverandører er fordelene derimod 

ikke så lette at få øje på under de givne økonomiske 

betingelser. Godt nok kan dækningsbidraget 

holdes på samme niveau som før, men hvorfor 

ændre en kendt produktion til en ukendt uden 

muligheden for lidt overskud? Desværre ser det 

ud til, at afgrøder, som kunne være interessante 

at inddrage i afgrødefølgen af miljømæssige eller 

sædskiftemæssige grunde – f.eks. flerårig græs 

– ikke helt kan ’følge med’ de bedste afgrøder. 

Dette kan dog være en vigtig pointe for myndighederne: 

Ønsker man maksimal miljømæssig 

effekt, skal der satses på flerårige afgrøder, og 

her f.eks. græs eller evt. kløvergræs, hvorfra udvaskningen 

af kvælstof er meget begrænset. Forskellen 

til majs, som tilsyneladende er den økonomisk 

bedste energiafgrøde, er ca. 300-400 kr. 

pr. ha, svarende til 3-4 øre pr. kg tørstof. Ønsker 

man en energiafgrødeproduktion til f.eks. biogas 

er der næppe tvivl om, at en sådan produktion må 

støttes enten indirekte via elafregningen etc. eller 

direkte som med EU’s støtte til produktion af 

energiafgrøder. Men i så fald kunne man forestille 

sig en varieret støtte afhængig af miljøeffekten, 

f.eks. målt som N-udvaskning og/eller behandlingshyppighed. 

Der er næppe tvivl om at man i 

så fald vil få ’mest miljø for pengene’.

Også afpudsning af græs fra enge og vedvarende 

brakmarker kræver tilsyneladende et mindre, 

ekstra tilskud, hvis man af miljømæssige årsager 

ønsker næringsstoffer fjernet herfra. 

I det hele taget viser rapporten, at der bør arbejdes 

videre med afregningsmodeller for energiafgrøder 

i forhold til afreningspriser for salgsafgrøder 

og måske i forhold til behandlingspriser for 

husdyrgødning i biogasanlæg. Evt. kan der blive 

tale om at forpligtige sig til produktion af energiafgrøder, 

hvis man ønsker at blive inddraget i et 

biogasfællesanlæg, for realiteten er, at uden energiafgrøder 

– ingen biogasanlæg på Djursland og i 

Kronjylland. 

Perspektiver ved energiafgrøder fra miljøets synsvinkel 

• flerårige energiafgrøder giver forbedrede levevilkår for planter og dyr, og kræver mindre eller ingen sprøjtning, 

giver bedre skjul og bedre fourageringsmuligheder især om vinteren 

• med især flerårige energiafgrøder kan kvælstofudvaskning reduceres. Erstattes f.eks. en kornafgrøde med 

græs mindskes kvælstofudvaskningen fra det pågældende areal betydeligt 

• muligheden for slæt og salg af en efterafgrøde kan evt. øge interessen for denne produktion. Efterafgrøder 

er særdeles effektive til at opsamle overskydende kvælstof i efteråret 

• vind- og vanderosion reduceres fra flerårige afgrøder. Erosion især om foråret fra en nytilsået mark er velkendt. 

Det samme sker ikke fra et græsareal 

• jordens indhold af organisk stof øges og giver forhøjet biologisk aktivitet. Især flerårige afgrøder efterlader 

et stort rodnet/en stor mængde organisk stof. Det giver et rigt liv i jorden af alt fra bakterier til regnorme 

• pesticidforbruget reduceres med øget anvendelse af flerårige afgrøder og ved produktion af helsædsafgrøder 

i forhold til afgrøder til modenhed. Energiafgrøder, og specielt flerårig græs, behøver ikke så intensiv 

plantebeskyttelse som traditionelle afgrøder 

Konklusion | 27

28 | Bilag 

Landbocentret Allingåbro Markedsplads 6, 8961 Allingåbro 

Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde 

Landbocentret Grenaa Grønland 24, 8500 Grenaa 

Planteavl www.landboforening.dk 

Dyrk majs til biogasproduktion 

Majs kan dyrkes til energiproduktion 

Djurs Bioenergi ønsker at skrive kontrakt på 

dyrkning af majs til anvendelse i 

biogasproduktion. 

Praktiske forhold 

Majs har en meget stor produktion af tørstof, 

men er dog også forholdsvis dyr at etablere og 

passe. Arealer med majs skal placeres på lune 

lokaliteter. 1.-års majs giver ofte mindre 

udbytter end 2.- og flerårsmajs. 

Sorts-/artsvalg 

Der bør vælges sort efter totalt tørstofudbytte 

og ikke efter kolbetørstof. Der er endnu ikke 

egentlige energisorter på markedet, men det 

forventes snart at ske. Disse ny sorter vil have 

et væsentligt større udbyttepotentiale en de 

kendte fodersorter. Disse sorter vil 

sandsynligvis kunne yde 15 - 16 tons tørstof 

mod de 13 tons, der regnes med i DB-kalkulen. 

Tilskudsmuligheder 

Der er mulighed for at opnå 

energiafgrødetilskud på ca. 335 kr. Derudover 

er afgrøden selvfølgelig støtteberettiget under 

enkeltbetalingsordningen. 

Pris for afgrøden 

Djurs Bioenergi tilbyder to forskellige 

afregningsmodeller 

45 øre pr. kg tørstof leveret på biogasanlæg 

25 øre pr. kg tørstof afhentet på roden 

inden for 5 km fra anlæg 

DB-kalkule 

Da den snittede vare leveres direkte til 

anlægget er der ingen ensileringsstab eller 

andet spild. 

Ved marker inden for 5 km afstand fra 

anlægget vil udgiften til snitning af majsen og 

transport til anlæg erfaringsmæssigt ikke 

overstige 1100 kr. pr. ha. Djurs Bioenergi vil 

hjemtage samlet tilbud på høstarbejdet fra 

tilmeldte arealer. 

11.000 FE * 1,2 kg/FE * 0,45 kr. = 5940 kr. 

Energiafgrødetilskud = 335 kr. 

Stykomkostninger = -2330 kr. 

Maskinstation, såning + snitning = -1625 kr. 

DB efter maskinstation = 2321 kr. 

Herfra skal trækkes egne maskinomkostninger 

til klargøring af såbed og ukrudtssprøjtninger. 

På På bagsiden modstående kan side 

der ses en mere udførlig 

kalkule. 

Andre fordele eller ulemper 

Majs giver en spredning i arbejdskraftbehovet 

henover året. 

Sædskiftebetragtninger 

Majs kan med fordel indgå i et kornsædskifte, 

da den har fodsygesanerende egenskaber og en 

god forfrugtsvirkning. Et sædskifte kunne være 

majs-vårbyg-vinterhvede, hvor problemer med 

1.-årsmajs ikke skulle give problemer, når der 

ikke er mere end 3 år mellem majsen. 

Majs kan også dyrkes i monokultur, men så 

kan de sanerende egenskaber m.m. selvfølgelig 

ikke udnyttes i kornafgrøderne.

JB 2-4 

Silomajs, 11.000 FE, 1,2 kg ts/FE 

Mgd. pris kr. kr. 

Udbytte 13.200 kg ts 0,45 5940 kr. 

I alt før tilskud 5940 kr. 

Energiafgrødetilskud 335 kr. 

I alt 


6275 kr. 

Udsæd 2 pk. 600 1200 kr. 

Afgasset gylle inkl. udkørsel 24 ton 15 360 kr. 

Handelsgødning 150 kg 1,9 285 kr. 

Planteværn 484 kr. 

Stykomkostninger i alt 2329 kr. 

Dækningsbidrag pr. ha. 3946 kr. 

Egne maskinomkostninger 1 

Pløjning 1 beh. 460 460 kr. 

Såbedsharvning 2 beh. 120 240 kr. 

Såning 0 beh. 0 0 kr. 

Tromling 0 beh. 0 0 kr. 

Gødskning 0 beh. 0 0 kr. 

Sprøjtning 3 beh. 110 330 kr. 

Egne maskinomkostninger i alt 1030 kr. 

Maskinstation 

Såning (m. gødningsplacering) 1 beh. 525 525 kr. 

Snitning 2 

1 beh. 1100 1100 kr. 

Maskinstation i alt 1625 kr. 

Maskinomkostninger i alt 2655 kr. 

DB efter maskinstation 2321 kr. 

DB efter maskinstation og egne 

maskinomkostninger 

1291 kr. 

1 

Egne maskinomkostninger er fastlagt til markedspriser som Landboforeningen forventer det er 

muligt at forhandle sig til. 

2 

Erfaringsmæssig ansat pris for snitning samt kørsel til anlæg inden for en afstand af 5 km fra anlæg. 

Bilag | 29

30 | Bilag 





Udnyt frøgræsset bedre, tag slæt til 

energiproduktion. 

Salg af slæt fra frøgræsmarker 

Der er flere muligheder for at anvende slæt fra 

frøgræsmarken til biogasproduktion. Der er 

flere muligheder for at udnytte slæt fra 

frøgræsmarken. I mange tilfælde er det 

ønskværdigt at afpudse frøgræsmarker for at 

opnå en god frøproduktion det efterfølgende 

høstår. 


Der kan tages et slæt i udlægsåret efter høst af 

dæksæden. Der kan tages et slæt mellem to 

høstår. Disse to muligheder er udbyttemæssigt 

sammenlignelige. 

Efter sidste høst af frøgræs er der mulighed for 

at gøde marken op og tage et slæt inden 

marken lægges om. Dette er mest interessant 

for græsser, der høstes tidligt såsom rødsvingel 

eller hundegræs. 


Der er ikke mulighed for yderligere tilskud, 

men markerne oppebærer selvfølgelig det 

normale tilskud fra enkeltbetalingsordningen. 







DB-kalkule for slæt af rajgræs i 

udlægsåret og mellem to høstår 



andet spild. 


anlægget vil udgiften til snitning og transport 

til anlæg erfaringsmæssig ikke overstige 500 

kr. pr. ha. Djurs Bioenergi vil hjemtage samlet 

tilbud på høstarbejdet fra tilmeldte arealer. 

1600 FE * 1,20 kg/FE * 0,45 kr. = 864 kr. 

Skårlægning + snitning = -500 kr. 

DBII = 364 kr. 

1600 FE * 1,20 kg/FE * 0,25 kr. = 480 kr. 


Er der i forvejen et behov for marken pudses af 

kan der regnes med en sparet afpudsning til ca. 

180 kr./ha. 

DB-kalkule for slæt efter sidste 

frøhøst af rødsvingel og hundegræs 

2600 FE * 1,20 kg/FE * 0,45 kr. = 1404 kr. 

Gylle inkl. udkørsel = -225 kr. 

Skårlægning + snitning = -500 kr. 


2600 FE * 1,20 kg/FE * 0,25 kr. = 780 kr. 

Gylle inkl. udkørsel = -225 kr. 



Slæt efter høst af dæksæd eller frøhøst har en 

selvstændig kvælstofkvote og dermed opnås en 

højere samlet kvote. 

Arealet må tildeles gylle i efteråret efter sidste 

høst af frøgræs. 

Fjernelse af det afslåede materiale er gavnligt 

for det efterfølgende års frøhøst.

Efterslæt frøgræs, 1600 FE, 1,2 

kg/FE 

Efterslæt frøgræs, 2600 FE, 1,2 

kg/FE 

JB 2-4 Mgd. pris kr kr Mgd. pris kr kr 

Udbytte 1920 kg ts 0,45 864 kr. 3120 kg ts 0,45 1404 kr. 

Halm 0 kg 0 0 kr. 0 kg 0 0 kr. 

I alt før tilskud 864 kr. 1404 kr. 

Energiafgrødetilskud 0 kr. 0 kr. 

I alt 864 kr. 1404 kr. 


Udsæd 0 pk 0 0 kr. 0 pk 0 0 kr. 

Gylle inkl. udkørsel 0 ton 0 0 kr. 15 ton 15 225 kr. 

Handelsgødning 0 kg 0 0 kr. 0 kg 0 0 kr. 

Planteværn 0 kr. 0 kr. 

Stykomkostninger i alt 0 kr. 225 kr. 

Dækningsbidrag pr. ha. 864 kr. 1179 kr. 

Egne maskinomkostninger 

Pløjning 0 beh. 460 0 kr. 0 beh. 460 0 kr. 

Såbedsharvning 0 beh. 120 0 kr. 0 beh. 120 0 kr. 

Såning 0 beh. 0 0 kr. 0 beh. 0 0 kr. 

Tromling 0 beh. 0 0 kr. 0 beh. 0 0 kr. 

Gødskning 0 beh. 0 0 kr. 0 beh. 0 0 kr. 

Sprøjtning 0 beh. 110 0 kr. 0 beh. 110 0 kr. 

Egne maskinomkostninger i alt 0 kr. 0 kr. 

Maskinstation 

Såning (m. gødningsplacering) 0 beh. 0 0 kr. 0 beh. 0 0 kr. 

Skårlægning og snitning 1 beh. 500 500 kr. 1 beh. 500 500 kr. 

Maskinstation i alt 500 kr. 500 kr. 

Maskinomkostninger i alt 500 kr. 500 kr. 

DB efter maskinstation 364 kr. 679 kr. 

DB efter maskin- / arbejde 364 kr. 679 kr. 

Bilag | 31

32 | Bilag 





Triticalehelsæd til gasproduktion 

Salg af triticalehelsæd til 

biogasproduktion 

Har du arealer hvor flerårshvede altid skuffer 

kan dyrkning af triticale være et godt 

alternativ. Triticale har en kraftig vækst og 

dermed en stor tørstofproduktion. 


dyrkning af triticalehelsæd til anvendelse i 

biogasproduktion. 


Der bør vælges langstråede sorter, da disse har 

den største tørstofproduktion. 




er afgrøden selvfølgelig støtteberettiget under 

enkeltbetalingsordingen. 







DB-kalkule 



andet spild. 


anlægget vil udgiften til skårlægning, snitning 

og transport til anlæg erfaringsmæssigt ikke 

overstige 650 kr. pr. ha. Djurs Bioenergi vil 

hjemtage samlet tilbud på høstarbejdet fra 

tilmeldte arealer. 

10.500 kg * 0,45 kr. = 4725 kr. 



Maskinstation, skårl.+ snit. = -650 kr. 


10.500 kg * 0,25 kr. = 2625 kr. 




I begge kalkuler skal fratrækkes egne 

maskinomkostninger til klargøring af såbed og 

ukrudtssprøjtninger. 

Der er i kalkulen regnet med at afgrøden gødes 

med afgasset gylle og kun en mindre mængde 

handelsgødning for at få svovl nok, at der kun 

ukrudtssprøjtes en gang og at der ikke sprøjtes 

mod sygdomme. 


På lettere jord er triticale et godt alternativ til 

andenårshvede. 

Dyrkning til helsæd spreder 

arbejdskraftbehovet over året og er mindre 

vejrafhængigt end dyrkning til modenhed. 

Der er ingen tørringsomkostninger. 

Der skal ikke betales lagerleje ved 

grovvareforretningen.

• • Landbocentret Allingåbro Markedsplads 6, 8961 Allingåbro 

• • Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde 

• • Landbocentret Grenaa Grønland 24, 8500 Grenaa 

Triticale 

JB 2-4 Mgd. pris kr. kr. 

Udbytte 10500 kg ts 0,45 4725 kr. 

Halm 0 kg 0 0 kr. 

I alt før tilskud 4725 kr. 

Energiafgrødetilskud 335 kr. 

I alt 5060 kr 


Udsæd 130 kg 2,4 312 kr. 

Gylle inkl. udkørsel 24 ton 15 360 kr. 

Handelsgødning 100 kg 1,5 0 kr. 

Planteværn 200 kr. 

Stykomkostninger i alt 872 kr. 

Dækningsbidrag pr. ha. 4188 kr. 


Pløjning 1 beh. 460 460 kr. 

Såbedsharvning 0 beh. 120 0 kr. 

Såning 1 beh. 300 300 kr. 

Tromling 0 beh. 0 0 kr. 

Gødskning 1 beh. 100 100 kr. 

Sprøjtning 3 beh. 110 330 kr. 

Egne maskinomkostninger i alt 1190 kr. 

Maskinstation 

Såning (m. gødningsplacering) 0 beh. 525 0 kr. 

Snitning + skårlægning 2 

1 beh. 650 650 kr. 

Maskinstation i alt 650 kr. 

Maskinomkostninger i alt 1840 kr. 

DB efter maskinstation 3538 kr. 

DB efter maskin- / arbejde 2348 kr. 

1 

Egne maskinomkostninger er fastlagt til markedspriser som Landboforeningen forventer det er 

muligt at forhandle sig til. 

2 

Erfaringsmæssig pris for snitning samt kørsel til anlæg inden for en afstand af 5 km fra anlæg 

Bilag | 33

Planteavl 

11. august 2005 

Vårbyghelsæd og kløvergræs 

Vårbyghelsæd og kløvergræs til 

energiproduktion 


dyrkning af vårbyghelsæd og efterfølgende 

kløvergræs til anvendelse i biogasproduktion. 


Kontrakten er treårig dvs. der skal leveres 

vårbyghelsød et år og kløvergræs i to år. 


Vårbygsort bør vælges blandt de allerede 

anvendte helsædssorter. Græsblandingen skal 

være en slætblanding. 




er afgrøderne selvfølgelig støtteberettiget under 

enkeltbetalingsordningen. 




34 | Bilag 




DB-kalkule 



andet spild. 




www.landboforening.dk 


anlægget vil udgiften til skårlægning, snitning 

og transport til anlæg af helsæd 

erfaringsmæssig ikke overstige 650 kr. pr. ha. 

og for slætgræs ikke overstige 500 kr. pr. slæt. 

Djurs Bioenergi vil hjemtage samlet tilbud på 

høstarbejdet fra tilmeldte arealer. 

Vårbyg 

7.200 FE * 1,2 kg/FE * 0,45 kr. = 3240 kr. 



Maskinstation, såning + snitning = -1625 kr. 


Herfra skal trækkes egne maskinomkostninger 

til klargøring af såbed og ukrudtssprøjtning. 

Kløvergræs 3 slæt 

9375 FE * 1,25 kg/FE * 0,45 kr. = 4219 kr. 



Maskinstation, skårlæg. + snitn. = -1500 kr. 


På bagsiden kan der ses en mere udførlig 

kalkule. 


Helsæd og kløvergræs giver en spredning i 

arbejdskraftbehovet henover året. 

Sædskiftebetragtninger 

Kløvergræs kan med fordel indgå i et 

kornsædskifte, da det har fodsygesanerende 

egenskaber og en god forfrugtsvirkning.

Vårbyg m. kløvergræsudlæg, 6000 

FE, 1,2 kg ts/FE 

Kløvergræs 3 slæt, to år, 7500 FE, 

1,25 kg ts/FE 

JB 2-4 Mgd. pris kr. kr. Mgd. pris kr. kr. 

Udbytte 7200 kg ts 0,45 3240 kr. 9375 kg ts 0,45 4219 kr. 

Halm 0 kg 0 0 kr. 0 kg 0 0 kr. 

I alt før tilskud 3240 kr. 4219 kr. 

Energiafgrødetilskud 335 kr. 335 kr. 

I alt 3575 kr. 4554 kr. 


Udsæd 120 kg 2,05 246 kr. 6 kg 29,25 176 kr. 

Gylle inkl. udkørsel 25 ton 15 375 kr. 49 ton 15 735 kr. 

Handelsgødning 0 kg 1,5 0 kr. 0 kg 1,5 0 kr. 

Planteværn 150 kr. 0 kr. 

Stykomkostninger i alt 771 kr. 911 kr. 

Dækningsbidrag pr. ha. 2804 kr. 3643 kr. 


Pløjning 1 beh. 460 460 kr. 0 beh. 460 0 kr. 

Såbedsharvning 0 beh. 120 0 kr. 0 beh. 120 0 kr. 

Såning 1 beh. 300 300 kr. 0 beh. 300 0 kr. 

Tromling 0 beh. 0 0 kr. 0 beh. 0 0 kr. 

Gødskning 0 beh. 100 0 kr. 0 beh. 100 0 kr. 

Sprøjtning 1 beh. 110 110 kr. 0 beh. 110 0 kr. 

Egne maskinomkostninger i alt 870 kr. 0 kr. 

Maskinstation 

Såning (m. 

gødningsplacering) 0 beh. 525 0 kr. 0 beh. 525 0 kr. 

Mejetærskning/ snitning 1 beh. 650 2 

650 kr. 3 beh. 500 2 

1500 kr. 

Maskinstation i alt 650 kr. 1500 kr. 

Maskinomkostninger i alt 1520 kr. 1500 kr. 

DB efter maskinstation 2154 kr. 2143 kr. 

DB efter maskin- / arbejde 1284 kr. 2143 kr. 

1 Egne maskinomkostninger er fastlagt til markedspriser som Landboforeningen forventer det er 

muligt at forhandle sig til. Omkostninger til såbed m.m. er for slætgræsset taget med under dæksæden. 

2 Erfaringsmæssig ansat pris for skårlægning, snitning samt kørsel til anlæg inden for en afstand af 5 

km fra anlæg. 

Bilag | 35

Bilag 2 

Analyse af tilførsel af energiafgrøder 

på Thorsø biogasanlæg 

Baggrund 

Fra 5.10 2005 har Thorsø biogasanlæg dagligt 

– på hverdage – som noget nyt tilført ensilerede 

energiafgrøder bestående af græs og majs. Efter 

en kort indkøringsperiode, hvor tilsætningen har 

været på 1 balle pr. dag, svarende til ca. 500 kg 

eller ca. 165 kg tørstof, har mængden konstant 

været på ca. 2 balle i form af græsensilage eller 

majsensilage. Tilførslen har m.a.o. været på ca. 1 

t pr. hverdag eller ca. 330 kg ts. 

Den daglige tilførsel af biomasse er på ca. 330 m 3 

og består foruden gylle desuden af industriaffald 

ca. 28 %, hvoraf en stor del er mavetarmaffald. 

Gasproduktion 

I perioden 1996 – 2000 producerede Thorsø biogasanlæg 

i gennemsnit ca. 8.460 m 3 biogas pr. 

dag. Også den gang var den daglige tilførsel på 

ca. 330 m 3 , men mængden af industriaffald var en 

smule mindre, nemlig kun ca. 22 %. 

Data for gasproduktionen haves fra 1/10 – 2/2. 

Dvs. fra ca. 1 uge før man begyndte at tilføre 

energiafgrøder. For hele denne periode er gasudbyttet 

på gennemsnitligt 10.902 m 3 . Analyserer 

man tallene lidt nærmere er det tydeligt, at gasproduktionen 

pga. energiafgrøderne er steget i 

perioden. Stigningen er beregnet til 1.200 – 1.300 

m 3 pr. dag. 

Gennemsnittet for hele perioden er 10.902 m 3 / 

dag. For de første 3 uger er gennemsnittet 9.842 

m 3 , mens det er 11.116 m 3 for den resterende periode. 

Tilvænningsperioden for bakterierne er ved så 

beskeden en tilførsel åbenbart temmelig hurtig. 

En nærmere analyse af gasproduktionstallene 

36 | Bilag 

afslører desuden, at produktionen næsten altid 

er lavere om mandagen end om søndagen. Det 

kunne tyde på, at bakterierne har ´spist op´ hen 

over weekenden. 

Diskussion 

Det er givet at tilførslen af energiafgrøder har 

medført et betydeligt merudbytte. Teoretisk skulle 

dette dog ikke være mere end omkring ca. 160 

– 180 m 3 pr. ton. I dette tilfælde er merudbyttet 

nærmere 1.200 – 1.300 m 3 . Det er derfor tvivlsomt, 

om hele merudbyttet kan tilskrives energiafgrøderne. 

Andre årsager kan være, at kreaturerne i samme 

periode er kommet på stald. Dette giver erfaringsmæssigt 

et lidt større gasudbytte pr. m 3 kvæggylle, 

fordi gyllen bliver lidt tykkere og måske også 

kommer til at indeholde lidt mere foderspild. 

Herudover kunne en årsag til merudbyttet være 

en ikke nærmere defineret synergieffkt. 

En kendsgerning er det i hvert fald, at gasudbyttet 

øges markant efter tilførslen af energiafgrøder.

m3 pr.dag 

16000 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

1 

6 

11 

16 

Biogasproduktion Thorsø 1.10 - 2.2 

21 

26 

31 

36 

41 

46 

51 

Figur 1. Daglig biogasproduktion på Thorsø biogasanlæg 

m3 pr. dag 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

1.10 - 

21.10 

15.10 - 

4.11 

Figur 2. Daglig biogasproduktion som glidende gennemsnit. Ca. 5.10. påbegyndes tilførslen af energiafgrøder, der 

herefter udgør ca. 1 t pr. hverdag. 

56 

61 

dag 

66 

71 

76 

81 

86 

Biogasudbytte Thorsø 1.10 - 2.2 

29.10 - 

18.11 

12.11 - 

2.12 

26.11 - 

16.12 

10.12 - 

30.12 

91 

24.12 - 

13.01 

Glidende gennemsnit for 3-ugers perioder 

96 

101 

106 

7.01 - 

02.02 

111 

116 

121 

Bilag | 37

Bilag 3 

Biogasproduktion og biogasanlægget 

hos Brd. Thorsen 

Lidt om biogas 

Biogas dannes ved bakteriel nedbrydning af organisk 

stof under iltfrie betingelser. Processen 

kan foregå ved alle temperaturer mellem ca. 5 

o C og ca. 60 o C, men traditionelt drives anlæg i 

Danmark enten ved mesofil temperatur, ca. 37 o C, 

eller termofil, ca. 52 o C. Ved førstnævnte er processen 

mest stabil, men ved sidstnævnte går den 

hurtigere og kræver derfor ikke så stor en reaktor. 

I processen opløses de organiske stoffer først i 

vand. Herefter nedbrydes de af syrebakterier hvis 

affaldsprodukter er en lang række forskellige organiske 

syrer, hvoraf eddikesyre er den mest almindelige. 

Så tager metanbakterierne over og nedbryder 

syrerne og her er restprodukterne kultveilte 

og metan (biogas) og vand. Systemet er i virkeligheden 

meget kompliceret og en række forskellige 

bakterier deltager og er specialiserede til at forestå 

nedbrydningen af bestemte stoffer. Forholdet mellem 

syre- og metanbakterierne skal være i balance 

for at processen er stabil. Producerer syrebakterierne 

mere end metanbakterierne kan nå at omsætte, 

bliver processen sur, pga. af ophobning af syrer, 

og går i stå, og kan være meget svær at starte igen. 

Men kører den først stabilt er den faktisk temmelig 

robust. ’Fodrer’ man anlægget ens og holdes 

temperaturen konstant kan en reaktor principielt 

fungerer uden afbrydelser i årevis. 

Alle organiske stoffer kan principielt nedbrydes, 

men træstof (cellulose og lignin) nedbrydes kun 

meget langsomt og kræver lange opholdstider 

i reaktoren. Desuden indeholder fedt og olier 

næsten dobbelt så meget energi pr. gram end 

kulhydrater og proteiner. En biogasreaktor kan 

sammenlignes med koens vom. I princippet er 

det det samme der foregår. Blot sker processen i 

38 | Bilag 

reaktoren ofte ved højere temperatur og opholdstiden 

er betydeligt længere (1-2 døgn mod 14-20 

døgn) og flere stoffer kan derfor nedbrydes og 

nedbrydes mere effektivt i reaktoren end i vommen. 

Men det antyder, at hvad der er godt for en 

ko er også godt for en reaktor, og de to kan derfor 

spise det samme. Det betyder også, at der i et vist 

omfang også er en sammenhæng mellem foderværdi 

og gasudbytte. 

Biogas hos Brd. Thorsen 

Brd. Thorsen etablerede i år 2000 et gårdbiogasanlæg 

til energiproduktion på basis af svinegylle 

og fiskeolie. Anlægget har siden da fungeret 

upåklageligt og produceret el til salg til nettet og 

varme til staldene. Den megen snak om energiafgrøder 

til biogas, samt en ekskursion til Tyskland 

har imidlertid inspireret Kristian Thorsen, der er 

medlem af bestyrelsen i Djurs Bioenergi, til at 

prøve noget nyt. 

Her i efteråret er der på anlægget installeret en 

foderblander og en opvarmnings/hygiejniseringstank, 

som skal gøre det muligt også at tilføre andre 

biomasser, som f.eks. majs- og græsensilage. 

Hele herligheden har kostet ca. 1,5 mill. kr. og er 

sat i drift denne sommer. En masse græs og majs, 

ligger p.t. til ensilering i markstak ved anlægget 

og venter på at blive brugt til miljøvenlig energiproduktion. 

Principskitse og flow gennem anlægget 

Selve biogasanlægget er bygget af Dansk Biogas, 

nu Xergi, der også har stået for etableringen af 

anlægget til energiafgrøder. Af skitsen fremgår, 

hvordan anlægget var opbygget og biomassens 

vej før energiafgrødedelen kom til – sorte figurer 

og pile, og hvilke elementer der er bygget på med 

udbygningen – røde figurer og pile. 

Fra staldene tilføres gyllen i dag fortanken og herfra 

pumpes den til mellemtanken, der altid holdes

fyldt. Fra mellemtanken pumpes gyllen videre til 

reaktortanken, hvor opholdstiden er ca. 15 døgn. 

Reaktortanken holdes opvarmet ved en konstant 

temperatur på ca. 52 o C. Fiskeolie tilføres reaktortanken 

direkte efter behov. Efter udrådning 

pumpes biomassen til reaktor 2, som er en almindelig 

betonlagertank overdækket med en gastæt 

plastmembran, og hvor biomassen efterudrådnes 

ved 30 – 35 o C afhængigt af årstiden og varmetabet. 

Opholdstiden her er meget lang – op mod 

100 døgn – inden biomassen pumpes videre til en 

almindelig uoverdækket lagertank. Gyllen danner 

nu ikke længere naturligt flydelag, der i stedet 

etableres ca. 1 gang om året med snittet halm. 

Normal biogasproduktion m 3 biogas pr. dag 

Gylle, 40 – 50 m 3 pr. dag 

á 19 m 3 biogas/t 760 – 950 

Fiskeolie, 3 – 4 t pr. dag 

á 450 – 600 m 3 biogas/t 1.350 – 2.400 

I alt 2.110 – 3.350 

Fra de 2 reaktorer pumpes biogassen til en gasrenser 

hvor rensningen sker ved hjælp af svovlbakterier 

og tilsætning af lidt atmosfærisk luft og 

næringsstoffer. Efter gasrenseren tørres gassen 

inden den anvendes til drift af en 330 kW motorgeneratoranlæg, 

der producerer el og varme. 

Det nye anlæg består af en Cormall foderblander. 

Heri skal fremover hældes ensilerede energiafgrøder, 

majs, græs, helsæd og måske halm, og fra 

blanderen snegles ensilagen til et opvarmningsmodul, 

som er placeret på vejeceller. Til modulet 

pumpes også fremover al gylle og fiskeolie. 

 

 

 

 

 

Principskitse af 

biogasanlægget 

Herved bliver det muligt fremover præcist at 

registrere hvor meget der tilføres af forskellige 

biomasser og hvilken foderblanding, der dermed 

laves til bakterierne. I modulet er det muligt at 

opvarme biomassen til 70 o C, så en fuldstændig 

hygiejnisering kan sikres. 

Da reaktor 1 ikke er alt for stor til den aktuelle 

gylleproduktion, er det muligt at der også etableres 

en mulighed for direkte overpumpning af en 

del af gyllen til reaktor 2, evt. via opvarmningsmodulet, 

så også denne del kan hygiejniseres. 

Opholdtiden her er rigelig til at sikre en fuldstændig 

udrådning. 

Fremtidig strategi og forsøg 

I fremtiden skal biogasanlægget som nævnt fodres 

med en blanding af gylle og ensilage og måske en 

smule fiskeolie. Med energiafgrøder bliver det forhåbentligt 

muligt at erstatte noget fiskeolie, som i 

dag må indkøbes til anlægget. Indkøringen vil ske 

gradvist og forsigtigt, fordi bakterierne skal have 

tid til at vænne sig til den nye foderblanding, og 

fordi man skal indhøste erfaringer med hvad processen 

og anlægget kan tåle uden at løbe sur. 

Med vejecellen bliver det muligt at gennemføre 

en række fuldskalaforsøg med udrådning af forskellige 

energiafgrøder og klarlægge mere præcist 

hvor store gasudbytter, der kan forventes af 

forskellige biomasser. Noget der er stærkt savnet 

i biogasbranchen. Der er bl.a. påtænkt forsøg med 

ensileret majs, græs og helsæd, og der vil sikkert 

også blive lavet forsøg med finsnittet halm, ligesom 

blandinger kan komme på tale. 

Bilag | 39

Bilag 4. 

Monitering af afgrødeudbytter 

i demonstrationsparceller 

Monitering af nye majstyper som energiafgrøde 

2005/2006 

Markoplysninger: Marken er beliggende på 

bedrift A på Djursland. Energimajs indgår i et 

landsforsøg, med i alt 6 sorter, hvoraf de tre, 

Patrick (silomajs), Fantastic (energitype) og Graphic 

(sen type), er nye typer fra Advanta. Majsen 

er sået den 4. maj 2006. Marken er gødet med 20 

t kvæggylle, 8 t dybstrøelse, 150 kg. ammoniumnitrat 

og 100 kg NP 20-2-0. Der er bekæmpet 

ukrudt den 25. maj og den 20. juni samt 1. juli. 

Der er foretaget skadedyrsbekæmpelse den 4. 

juni. Forsøget var fuldt fremspiret 1. juni, men 

blev noget tørkeramt i juli måned. 

Resultater: Fantastic, som er en egentlig energisort, 

blomstrede 31. juli, hvilket var 4-8 dage 

senere end de øvrige sorter. Forsøget høstes i 

efteråret. Der foreligger endnu ikke resultater af 

analyserne for biogaspotentiale af den friske af- 

Foto 14. Forsøgsmarken på Djursland 

40 | Bilag 

grøde. Også analyseresultater af ensilagen mangler. 

Resultaterne af disse analyser kan forventes 

sidst på året. 

Monitering af triticalehelsæd som 

energiafgrøde 2005/2006 

Markoplysninger: Den udvalgte triticalemark 

lå på bedrift B. Jordtypen er vurderet som JB 3 

(grov, lerblandet sandjord). En jordprøve udtaget i 

parcellen viser en passende kalk- og fosfortilstand 

og en lidt svag kalium- og magnesiumtilstand. 

Triticalesorten var SW Valentino (160 kg pr. ha 

udsået d. 18. september 2005), som var en udbredt 

sort i 2006. Den udmærker sig ved at være 

højtydende og samtidig besidde en lav modtagelighed 

over for svampesygdomme. Plantetallet 

blev primo april optalt til 218 planter pr. m 2 , 

hvilket er en lidt tynd plantebestand. Omfanget af 

svampesygdomme er vurderet midt i maj og igen 

omkring skridning sidst i maj. Der er bedømt på 

de tre øverste blade, og på ingen af tidspunkterne 

var der sygdomme i afgrøden. Afgrøden er dyrket 

efter almindelig, god praksis. 


Foto 15. Energimajssorten Fantastic til venstre og fodermajssorten 

Banguy til højre i billedet. 

Lige før snitning af helsæden blev strålængden 

målt til 97 cm. Der var ingen lejesæd på arealet. 

Stubhøjden var 13 cm og snitlængden ca. 1 cm. 

Det anbefalede tidspunkt for helsædshøst af triticale 

er 5-6 uger efter skridning. Da afgrøden var i 

skridning i perioden 28. maj til 3. juni, blev snitningen 

således foretaget på det ønskede tidspunkt. 

Vækståret 2005/2006 kan kort sammenfattes af 

en vinter, der var en smule varmere end normalt, 

og af overvejende tørre forhold i forsommer og 

sommer. Frem til midten af maj var det meget 

tørt. Fra midten til slutningen af maj faldt der så 

meget nedbør, at vandbalancen blev genoprettet, 

hvorefter det i juni igen blev meget tørt. Dele af 

triticalearealet var da også tydeligt tørkepræget 

ved helsædshøst. 

Metode: I en eksisterende triticalemark blev 

der afsat en storparcel på 0,217 ha. Parcellen er 

behandlet som den omgivende mark. Der er gennemført 

bedømmelser af jord og afgrøde i parcellen, 

og afgrøden fra parcellen er snittet og vejet 

på en godkendt brovægt. 

Der er indsendt en prøve af den snittede afgrøde 

til analyse for tørstofindhold og biogas-potentiale. 

Efter vejning blev helsæden lagt i stak til ensilering. 

Efter 3-4 ugers forløb udtages en prøve 

af ensilagen til analyse for tørstof og biogaspotentiale. 

Herved kan biogaspotentialet i frisk og 

ensileret helsæd sammenlignes. 

Foto: Djursland Landboforening 

Resultater: Triticalen blev finsnittet den 10. 

juli 2006, på det anbefalede tidspunkt for helsædshøst. 

Afgrøden stod da i vækststadium 85. 

På dette tidspunkt er kerneindlejringen slut og 

udbyttet maksimalt. Der er bjærget 21,01 tons 

helsæd pr. ha (4,560 tons i parcellen), og med et 

tørstofindhold på 40,4 % er der opnået et udbytte 

på 8,488 ton tørstof pr.ha. 

I kalkulerne er der regnet med en pris på 450 kr. 

pr. ton tørstof leveret på biogasanlæg. Indtægten 

bliver dermed 3820 kr. pr. ha + energiafgrødetilskud 

på 335 kr. pr. ha, i alt 4155 kr. pr. ha. Enkeltbetalingen 

er ikke indregnet. Stykomkostningerne 

er opgjort til 840 kr. pr. ha (gødningsværdien 

af gyllen er ikke indregnet). Dækningsbidrag 

I bliver derved 3315 kr. pr. ha. Dette beløb skal 

dække maskin- og arbejdsomkostninger, herunder 

transport til biogasanlæg. 

Der foreligger endnu ikke resultater af analyserne 

for biogaspotentiale af den friske afgrøde. Også 

analyseresultater af ensilagen mangler. Resultaterne 

af disse analyser kan forventes sidst på året. 

Høst af vinterraps som grundlag for vurdering 

af biogaspotentiale 

Markoplysninger: Marken er en JB 5 mark beliggende 

på bedrift C. Vinterrapsen var etableret 

med forudgående pløjning og såning hhv. den 23. 

og 25. august 2005. Såning praktiseret med et 4 

meter pneumatisk Nordsten såsæt. Udsædsmængden 

er 5 kg caracas pr ha. 15. marts 2006 og 150 

kg NS 21-24 pr. ha den 15. april 2006. Ukrudtsbekæmpelse 

er foretaget den 15. nov. 05 med 0,8 

l Kerb 500 SC pr. ha samt med 0,8 l Matrigon 

pr. ha den 2. maj 2005. Skadedyrsbekæmpelse 

er foretaget med 0,2 l Cyperb pr. ha udsprøjtet 

den 15. maj og den 1. juni 2006. Endeligt er der 

bekæmpet svampesygdomme med 0,75 l Folicur 

EC 250 pr. ha udbragt den 1. juni 2006. Ensilering 

af vinterraps er planlagt til under blomstring. 

Afklipning fandt sted umiddelbart efter 

afblomstring og under begyndende frødannelse 

(vækststadie 69 BBCH skala). Skulperne var lige 

synlige. Om de begyndende skulper øger energipotentialet 

er ikke fastlagt. 

Bilag | 41

Resultater: Da det biogasanlæg biomassen 

skulle afsættes til ikke kunne modtage det, blev 

finsnitningen af marken aflyst. I stedet blev en 

repræsentativ parcel udpeget og afklipning fandt 

sted i mindre målestok. Et mindre område blev 

afklippet, vejet og en mindre prøve blev sendt til 

DTU for afgasning i mindre målestok. Afgrøden 

var ca. 170 cm høj med svag tendens til lejesæd. 

Stubhøjden blev sat på 20 cm. 

Udbyttet blev fundet til 18,947 kg friskvægt pr 

ha. Gaspotentiale og tørstofvægt er ikke kendt på 

indeværende tidspunkt, da forgasning ikke har 

fundet sted. 

Umiddelbart efter afklipning blev der i marken 

sået vårbyg med udlæg af rajgræs. Dette var planlagt 

til at være med gødningsspreder og nedharvning 

med enten stubharve eller med en spaderulleharve. 

Grundet det mindre målestoksforhold 

blev korn og frø håndsået og nedharvet med en 

kultivator. Dette skulle simulere stubharve og 

udspredning med gødningsspreder. Den efterfølgende 

byg med græs høstes i efteråret. 

I tilsvarende mark er udbyttet fundet til 14,580 

ton friskvægt pr ha. Forgasning har ikke fundet 

sted hvorfor det endelige gaspotentiale for denne 

afgrøde ikke er kendt. 

Monitering af slæt af brakmark som energiafgrøde 

2005/2006 

Markoplysninger: Den udvalgte brakmark tilhører 

Bedrift D. Jordtypen på arealet er vurderet 

som JB 4. Arealet har været braklagt siden 1991, 

hvor der blev sået rødsvingel. Plantevæksten på 

arealet bestod på tidspunktet for slåning hovedsageligt 

af: kvik, rød svingel, tidsel, vild kørvel. 

Før slåning blev plantehøjden målt til 55 cm. 

Stubhøjden efter slåning blev målt til 15 cm. 

Resultater: Brakken blev slået med slåmaskine 

den 19. juli og efter et døgns vejring blev afgrøden 

bjærget og vejet på godkendt brovægt. En 

prøve blev indsendt til bestemmelse for tørstof og 

senere biogaspotentiale. Der blev bjærget 410 kg 

afgrøde fra parcellen, hvilket svarer til 44,08 hkg 

pr. ha. Med et tørstofindhold på 61,8 % (aske fra- 

42 | Bilag 

regnet) bliver udbyttet 27,24 hkg tørstof pr. ha. 

For tørstof regnes der i kalkulerne med en pris på 

45 kr. pr. hkg, og udbyttet bliver dermed 1226 kr. 

pr. ha. 

Der foreligger endnu ikke resultater af analysen 

for biogaspotentiale. Resultaterne kan forventes 

sidst på året. 

Metode: I en eksisterende brakmark blev der 

afsat en storparcel på 0,093 ha. Der er gennemført 

afgrødebedømmelser i parcellen, og afgrøden 

fra parcellen er slået og efter et døgn opsamlet og 

vejet på en godkendt brovægt hos Aarhusegnen i 

Selling. 

En prøve af den snittede afgrøde blev sendt til 

analyse for tørstofindhold og biogaspotentiale. 

Høst af vedvarende græs som grundlag for 

vurdering af biogaspotentiale. 

Markoplysninger: Marken er en JB 4 mark beliggende 

hos bedrift C. Marken er en ekstensiv 

vedvarende græsmark, der ikke tildeles nogen 

form for gødning. Som følge af dette er udbyttet 

ikke højt. Udbyttepotentialet varierede hen over 

marken. Der var således stor forskel på hvor stort 

græsudbytte og derved gaspotentiale der kan hentes 

på marken. Ved klipning varierede plantehøjden 

i de forskellige dele af marken fra 15 til 50 

cm i højden. Der blev fundet et delareal, der med 

rimelighed kunne betragtes som værende repræsentativ 

for marken. Denne vurdering blev lavet 

ud fra hvor stor en del af marken, der reelt kunne 

høstes et udbytte ud fra, og hvordan den samlede 

biomassemængde så ud. Stubhøjden blev sat til 

14 cm. 

Den 13. juni blev der opmålt en parcel, der blev 

afklippet og vejet. Parcellen var på areal på 200 

m 2 og der blev indsendt en prøve til DTU med 

henblik på at fastlægge biogaspotentialet fra den 

pågældende afgrøde. 

Resultat: Udbyttet var 5100 kg friskvægt pr ha. 

Forgasning har endnu ikke fundet sted, hvorfor 

gaspotentialet på indeværende tidspunkt ikke er 

kendt.

Udarbejdet af: 

PlanEnergi S/I 

Djursland Landboforening 

Svend Brandstrup Consult 

LandboCenter Randers-Viborg 

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret 

Med støtte fra: 

Direktoratet for FødevareErhverv 

Grønt Netværk, Djurslands- og Kronjyllands Udviklingsråd 

G R A F I C A - D E S I G N . D K

Rapporten om demonstration af produktion og ... - Djurs Bioenergi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?