Rapporten om demonstration af produktion og ... - Djurs Bioenergi

More documents

Recommendations

Info

Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Mange muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Bedriftsanalyser . . . . . . . . . . . . . . 7 Bedrift A: malkekøer med opdræt 9 Driftsøkonomi og dækningsbidrag. . . . . . 10 Arbejdskraftforbrug og -profil . . . . . . . . . 11 Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Næringsstofudnyttelse og -balance . . . . . 12 Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 12 Energibalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Andre forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Bedrift B: søer med smågrise . . . . 14 Driftsøkonomi og dækningsbidrag. . . . . . 14 Arbejdskraftforbrug og -profil . . . . . . . . . 15 Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Næringsstofudnyttelse og -balance . . . . . 15 Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 16 Energibalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Andre forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Bedrift C: Opdræt af slagtesvin . . 17 Driftsøkonomi og dækningsbidrag. . . . . . 18 Arbejdskraftforbrug og -profil . . . . . . . . . 19 Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Næringsstofudnyttelse og -balance . . . . . 19 Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 20 Energibalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Bedrift D: opdræt af slagtesvin . 21 Driftsøkonomi og dækningsbidrag. . . . . . 21 Arbejdskraftforbrug og -profil . . . . . . . . . 22 Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Næringsstofudnyttelse og -balance . . . . . 22 Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 23 Energibalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Andre forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Samlede resultater. . . . . . . . . . . . 24 Konklusion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Bilag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Analyse af tilførsel af energiafgrøder på Thorsø biogasanlæg . . . . . . . . . . . . 36 Bilag 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Biogasproduktion og biogasanlægget hos Brd. Thorsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Bilag 4. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Monitering af afgrødeudbytter i demonstrationsparceller . . . . . . . . . . . . 40
Indledning I Kronjylland og på Djursland planlægges etableret 3 store biogasanlæg til produktion af CO 2 -neutral energi. I alt ca. 160 landbrug er pt. medlemmer af de 2 biogasselskaber. Den væsentligste biomasse, der skal anvendes, udgøres af husdyrgødning, men da det er vanskeligt at opnå en rimelig økonomi i biogasanlæg alene på basis af gødning, er det hensigten desuden at supplere med forholdsvis store mængder energiafgrøder. Foto 1. Det projekterede anlæg ved Fornæs. Etablerede anlæg anvender i dag i stor udstrækning organisk industriaffald. Men ressourcen anvendes stort set fuldt ud, og det har derfor været nødvendigt at finde andre brugbare ressourcer. En mulighed er energiafgrøder, der kan være alt fra græs afslået på brakmark til egentligt dyrkede afgrøder som f.eks. majs. Der er flere årsager til at energiafgrøder kan være interessante. For det første er biogaspotentialet forholdsvis stort. For det andet kan de dyrkes miljøvenligt, og for det tredje kan de udgøre en ny produktionsmulighed for landbruget. Med energiafgrøder kan dyrkningsrisikoen spredes. Det samme kan i et vist omfang arbejdskraftbehovet til planteavlen. Der kan desuden indføres afgrøder, som kan forbedre sædskiftet. Med energiafgrøder kan landmændene, som er de kommende ejere af anlæggene, selv få fuldstændig kontrol over de ressourcer, der skal anvendes til biogasproduktionen. Figur: Xergi Interessen for at komme med i et biogasprojekt er for tiden meget stor i landbruget. Det gælder også uden for Kronjylland og Djursland. Det er ikke vanskeligt at få leverandører af husdyrgødning til projekterne. Derimod er der forståeligt nok en vis tilbageholdenhed med hensyn til at binde sig for leverance af energiafgrøder. Men inden anlæggene står færdige er det klart, at man nødvendigvis må have sikkerhed for, at man også kan skaffe de biomasser, der skal anvendes. Produktionstiden for afgrøderne er jo ca. 1 år, og det kan man naturligvis ikke vente på, når anlægget først er sat i produktion. Formålet med denne rapport er derfor, at forsøge at rydde nogen af betænkelighederne blandt landmændene med hensyn til produktion af energiafgrøder af vejen. Rapporten er et af resultaterne af projektet: ”Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion”, som har været støttet af Direktoratet for FødevareErhverv og Grønt Netværk, Djurslands- og Kronjyllands Udviklingsråd. I rapporten bliver 4 landbrug gennemregnet ved inddragelse af 10 % energiafgrøder mht. effekten på: • driftsøkonomi og dækningsbidrag • behov for arbejdskraft og – profil over året • udnyttelse af egen maskinpark og udgifter til maskinstation • næringsstofudnyttelse og – balance på bedriften • pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger • energibalance Til beregningerne er i vid udstrækning anvendt standard beregningsprogrammer, men beregningerne er foretaget på eksisterende bedrifter for at gøre resultaterne så konkrete og anvendelige for andre som muligt. Indledning | 5
Page 1: Demonstration af produktion og dyrk
Page 5 and 6: Bedriftsanalyser Der er udvalgt i a
Page 7 and 8: Bedrift A: malkekøer med opdræt B
Page 9 and 10: Timer pr. måned 350 300 250 200 15
Page 11 and 12: Foto 7. Ensilagestak af majs til bi
Page 15 and 16: Bedrift C: Opdræt af slagtesvin Be
Page 19 and 20: Bedrift D: opdræt af slagtesvin Be
Page 21 and 22: forudsat et udbytte i vedvarende gr
Page 23 and 24: Foto 13. Majsensilage på vej ind i
Page 25 and 26: Også afpudsning af græs fra enge
Page 27 and 28: JB 2-4 Silomajs, 11.000 FE, 1,2 kg
Page 29 and 30: Efterslæt frøgræs, 1600 FE, 1,2
Page 31 and 32: • • Landbocentret Allingåbro M
Page 33 and 34: Vårbyg m. kløvergræsudlæg, 6000
Page 35 and 36: m3 pr.dag 16000 14000 12000 10000 8
Page 37 and 38: fyldt. Fra mellemtanken pumpes gyll
Page 39 and 40: Foto 15. Energimajssorten Fantastic
Page 41: Udarbejdet af: PlanEnergi S/I Djurs

Rapporten om demonstration af produktion og ... - Djurs Bioenergi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?