Rapporten om demonstration af produktion og ... - Djurs Bioenergi

More documents

Recommendations

Info

Bilag 3 Biogasproduktion og biogasanlægget hos Brd. Thorsen Lidt om biogas Biogas dannes ved bakteriel nedbrydning af organisk stof under iltfrie betingelser. Processen kan foregå ved alle temperaturer mellem ca. 5 o C og ca. 60 o C, men traditionelt drives anlæg i Danmark enten ved mesofil temperatur, ca. 37 o C, eller termofil, ca. 52 o C. Ved førstnævnte er processen mest stabil, men ved sidstnævnte går den hurtigere og kræver derfor ikke så stor en reaktor. I processen opløses de organiske stoffer først i vand. Herefter nedbrydes de af syrebakterier hvis affaldsprodukter er en lang række forskellige organiske syrer, hvoraf eddikesyre er den mest almindelige. Så tager metanbakterierne over og nedbryder syrerne og her er restprodukterne kultveilte og metan (biogas) og vand. Systemet er i virkeligheden meget kompliceret og en række forskellige bakterier deltager og er specialiserede til at forestå nedbrydningen af bestemte stoffer. Forholdet mellem syre- og metanbakterierne skal være i balance for at processen er stabil. Producerer syrebakterierne mere end metanbakterierne kan nå at omsætte, bliver processen sur, pga. af ophobning af syrer, og går i stå, og kan være meget svær at starte igen. Men kører den først stabilt er den faktisk temmelig robust. ’Fodrer’ man anlægget ens og holdes temperaturen konstant kan en reaktor principielt fungerer uden afbrydelser i årevis. Alle organiske stoffer kan principielt nedbrydes, men træstof (cellulose og lignin) nedbrydes kun meget langsomt og kræver lange opholdstider i reaktoren. Desuden indeholder fedt og olier næsten dobbelt så meget energi pr. gram end kulhydrater og proteiner. En biogasreaktor kan sammenlignes med koens vom. I princippet er det det samme der foregår. Blot sker processen i 38 | Bilag reaktoren ofte ved højere temperatur og opholdstiden er betydeligt længere (1-2 døgn mod 14-20 døgn) og flere stoffer kan derfor nedbrydes og nedbrydes mere effektivt i reaktoren end i vommen. Men det antyder, at hvad der er godt for en ko er også godt for en reaktor, og de to kan derfor spise det samme. Det betyder også, at der i et vist omfang også er en sammenhæng mellem foderværdi og gasudbytte. Biogas hos Brd. Thorsen Brd. Thorsen etablerede i år 2000 et gårdbiogasanlæg til energiproduktion på basis af svinegylle og fiskeolie. Anlægget har siden da fungeret upåklageligt og produceret el til salg til nettet og varme til staldene. Den megen snak om energiafgrøder til biogas, samt en ekskursion til Tyskland har imidlertid inspireret Kristian Thorsen, der er medlem af bestyrelsen i Djurs Bioenergi, til at prøve noget nyt. Her i efteråret er der på anlægget installeret en foderblander og en opvarmnings/hygiejniseringstank, som skal gøre det muligt også at tilføre andre biomasser, som f.eks. majs- og græsensilage. Hele herligheden har kostet ca. 1,5 mill. kr. og er sat i drift denne sommer. En masse græs og majs, ligger p.t. til ensilering i markstak ved anlægget og venter på at blive brugt til miljøvenlig energiproduktion. Principskitse og flow gennem anlægget Selve biogasanlægget er bygget af Dansk Biogas, nu Xergi, der også har stået for etableringen af anlægget til energiafgrøder. Af skitsen fremgår, hvordan anlægget var opbygget og biomassens vej før energiafgrødedelen kom til – sorte figurer og pile, og hvilke elementer der er bygget på med udbygningen – røde figurer og pile. Fra staldene tilføres gyllen i dag fortanken og herfra pumpes den til mellemtanken, der altid holdes
fyldt. Fra mellemtanken pumpes gyllen videre til reaktortanken, hvor opholdstiden er ca. 15 døgn. Reaktortanken holdes opvarmet ved en konstant temperatur på ca. 52 o C. Fiskeolie tilføres reaktortanken direkte efter behov. Efter udrådning pumpes biomassen til reaktor 2, som er en almindelig betonlagertank overdækket med en gastæt plastmembran, og hvor biomassen efterudrådnes ved 30 – 35 o C afhængigt af årstiden og varmetabet. Opholdstiden her er meget lang – op mod 100 døgn – inden biomassen pumpes videre til en almindelig uoverdækket lagertank. Gyllen danner nu ikke længere naturligt flydelag, der i stedet etableres ca. 1 gang om året med snittet halm. Normal biogasproduktion m 3 biogas pr. dag Gylle, 40 – 50 m 3 pr. dag á 19 m 3 biogas/t 760 – 950 Fiskeolie, 3 – 4 t pr. dag á 450 – 600 m 3 biogas/t 1.350 – 2.400 I alt 2.110 – 3.350 Fra de 2 reaktorer pumpes biogassen til en gasrenser hvor rensningen sker ved hjælp af svovlbakterier og tilsætning af lidt atmosfærisk luft og næringsstoffer. Efter gasrenseren tørres gassen inden den anvendes til drift af en 330 kW motorgeneratoranlæg, der producerer el og varme. Det nye anlæg består af en Cormall foderblander. Heri skal fremover hældes ensilerede energiafgrøder, majs, græs, helsæd og måske halm, og fra blanderen snegles ensilagen til et opvarmningsmodul, som er placeret på vejeceller. Til modulet pumpes også fremover al gylle og fiskeolie. Principskitse af biogasanlægget Herved bliver det muligt fremover præcist at registrere hvor meget der tilføres af forskellige biomasser og hvilken foderblanding, der dermed laves til bakterierne. I modulet er det muligt at opvarme biomassen til 70 o C, så en fuldstændig hygiejnisering kan sikres. Da reaktor 1 ikke er alt for stor til den aktuelle gylleproduktion, er det muligt at der også etableres en mulighed for direkte overpumpning af en del af gyllen til reaktor 2, evt. via opvarmningsmodulet, så også denne del kan hygiejniseres. Opholdtiden her er rigelig til at sikre en fuldstændig udrådning. Fremtidig strategi og forsøg I fremtiden skal biogasanlægget som nævnt fodres med en blanding af gylle og ensilage og måske en smule fiskeolie. Med energiafgrøder bliver det forhåbentligt muligt at erstatte noget fiskeolie, som i dag må indkøbes til anlægget. Indkøringen vil ske gradvist og forsigtigt, fordi bakterierne skal have tid til at vænne sig til den nye foderblanding, og fordi man skal indhøste erfaringer med hvad processen og anlægget kan tåle uden at løbe sur. Med vejecellen bliver det muligt at gennemføre en række fuldskalaforsøg med udrådning af forskellige energiafgrøder og klarlægge mere præcist hvor store gasudbytter, der kan forventes af forskellige biomasser. Noget der er stærkt savnet i biogasbranchen. Der er bl.a. påtænkt forsøg med ensileret majs, græs og helsæd, og der vil sikkert også blive lavet forsøg med finsnittet halm, ligesom blandinger kan komme på tale. Bilag | 39
Page 1 and 2: Demonstration af produktion og dyrk
Page 3 and 4: Indledning I Kronjylland og på Dju
Page 5 and 6: Bedriftsanalyser Der er udvalgt i a
Page 7 and 8: Bedrift A: malkekøer med opdræt B
Page 9 and 10: Timer pr. måned 350 300 250 200 15
Page 11 and 12: Foto 7. Ensilagestak af majs til bi
Page 15 and 16: Bedrift C: Opdræt af slagtesvin Be
Page 19 and 20: Bedrift D: opdræt af slagtesvin Be
Page 21 and 22: forudsat et udbytte i vedvarende gr
Page 23 and 24: Foto 13. Majsensilage på vej ind i
Page 25 and 26: Også afpudsning af græs fra enge
Page 27 and 28: JB 2-4 Silomajs, 11.000 FE, 1,2 kg
Page 29 and 30: Efterslæt frøgræs, 1600 FE, 1,2
Page 31 and 32: • • Landbocentret Allingåbro M
Page 33 and 34: Vårbyg m. kløvergræsudlæg, 6000
Page 35: m3 pr.dag 16000 14000 12000 10000 8
Page 39 and 40: Foto 15. Energimajssorten Fantastic
Page 41: Udarbejdet af: PlanEnergi S/I Djurs

Rapporten om demonstration af produktion og ... - Djurs Bioenergi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?