artiklen - Foreningen Jysk Børneforsorg

den form for skolegang kom han i almindelig
skole i Højbjerg og tog realeksamen. – Det
har været min redning, helt afgjort, at jeg
kom i almindelig folkeskole og fik lært helt
almindeligt pensum og ikke mindst social
kontakt med kammeraterne, siger Karsten.
Mobning har han aldrig oplevet i skolen.
– Nok fordi mit handicap var så synligt, de
fik ondt af mig i stedet, siger han med et
smil. Han savnede livet på gården, og var
mest hjemme i skoleferierne. Ikke i
almindelige weekender.
Spejder med mange oplevelser
På et tidspunkt blev Karsten aktiv spejder.
Det blev næsten alle på Solbakken.
Motiverne var måske ikke så ædle, det
motiverede nemlig drengene meget, at de
som spejdere én aften om ugen kunne være
oppe til klokken 21. Dengang på Solbakken
var det almindelig sengetid 18.30. – Jeg
havde aldrig drømt om, at de ting jeg kom til
at opleve med spejderne, skulle lykkes for
mig. Jeg var med på vandretur i Norge og fik
mange andre store oplevelser, fortæller
Karsten. Den største oplevelse er der ikke så
meget tvivl om, for det var også i
spejderbevægelsen, at han mødte sin kone,
hun var leder for pigespejderne.
Familieliv
- Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle
stifte familie, og den drøm er også gået i
opfyldelse. Vi har fået en dreng og en pige,
og har nu også fire børnebørn. Det er en
stor lykke, og at stifte familie hører jo med
til et fuldkomment liv, siger Karsten. Vi kan
høre en hund gø i et andet rum, det er
sønnens, den er bare på ferie, fortæller
Karsten.
Tilbage til Solbakken
Karsten var administrativ leder af Statens
Hørecentral (gennem 10 år), da
opfordringen kom om at søge job hos
institutionen Solbakken, der var privat ejet
og havde driftsoverenskomst med staten.
– Jeg var ikke positiv i starten, for jeg kunne
faktisk ikke lide konceptet. Jeg havde selv
været ked af at flytte hjemmefra som dreng,
og det kæmpede jeg lidt med, fortæller
Karsten. Opfordringerne blev ved, han sagde
ja, og brugte så sin kompetence som
forstander til at omlægge arbejdet, og
bestyrelsen var med på idéen.
Kompetence ud af institutionen
Karsten lagde den nye faglige linje, at han
selv og medarbejderne både kunne tage sig
af de børn, som boede på Solbakken, men
også kunne være rådgivere for familier med
hjemmeboende børn med bevægehandicap.
Således at de børn som kunne hjælpes uden
at flytte hjemmefra også kunne blive det.
Det blev en succes, og var dengang ret
enestående. Men det var ikke helt uden
problemer, faktisk var der en gruppe
medarbejdere som klagede til
Socialministeriet over en forstander, som de
mente prioriterede sin tid forkert.
Ministeriet ankom med en delegation, der
dog konkluderede, at Karsten Torst
Pedersen havde fat i en pædagogisk tilgang,
som de gerne ville se flere steder. I 2001 da
Karsten trak sig tilbage som forstander for
Solbakken, havde institutionen kontakt med
600 familier med hjemmeboende børn, der
havde brug for hjælp. Det var lige før
amterne overtog opgaven, og det ændrede
hele billedet.
Jysk børneforsorg
I 2000 var det planen, at den selvejende
institution Solbakken skulle overgå til
amtslig drift i det nye Århus Amt. Det var
Karsten Torst Pedersen ikke glad for, og han
henvendte sig til foreningen Jysk
børneforsorg med et ønske om at blive
tilknyttet dér. Det var der interesse for, og
på den måde kom Solbakken fortsat til at
fungere som en selvejende institution, med
driftsoverenskomst med amtet. For Karsten
var det vigtigt, at sikre kontakten med en
forening som kunne skabe et frirum og en
folkelig forankring gennem frivillige
bestyrelsesmedlemmer og ikke mindst den
ideologi, som foreningen er båret af. – Det
gav helt andre muligheder som forstander,
det mærkede jeg tydeligt, når jeg mødtes
med kolleger fra Sjælland, fortæller han.
Hej Karsten!
I de senere år har Karsten Torst Pedersen
oplevet mange gange at få særlige besøg. Et
nu noget ældre forældrepar kommer typisk
2