Jysk børneforsorg Fredehjem

Jysk børneforsorg
Fredehjem
Årsskrift 2008

Jysk børneforsorg/Fredehjem
Indhold
Årsskrift 2008
Foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem
Redaktion
Bent Ulrikkeholm (ansv. redaktør)
Susanne B. Nielsen
Forsidefotos
Børnene i projekt TCC, Madagaskar
Øvrige fotos
Bent Ulrikkeholm og privat udlån
Produktion
Dimenzions
Jysk børneforsorg/Fredehjem er en sammenslutning
af Jysk børneforsorg, der under navnet
»Kvindehjælpen« blev påbegyndt i Århus i
1906 af Ellen Schepelern, og »Fredehjem«, der
blev påbegyndt samme år af pastor Jørgen
Chr. Berthelsen i Harboøre.
Jysk børneforsorg/Fredehjem har som formål
som en del af folkekirkens diakoni at udøve
pædagogisk og støttende arbejde for svagt
stillede børn, unge og familier.
Formålet søges realiseret gennem driften af
en række tilknyttede institutioner, der samarbejder
med offentlige myndigheder, og gennem
oprettelse og drift af socialpædagogiske
alternativer.
Sekretariat
Ellengården · Bethesdavej 81 · 8200 Århus N.
Tlf. 8616 7699 · fax 8616 7655
mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Glimt fra 2008 3-4
Æres den, der æres bør 5
Det etiske grundlag 6-7
At skabe noget nyt 8
Kvinden der flygtede 9
Kan fattige børn blomstre? 10-12
Værdier til tiden 13
Hvem kommer igen næste år? 14-16
Med kærlig hilsen 17
Nej til parallelsamfund 18-19
Bofællesskabet Birkedalen 20
Ny hjemmeside 21
Jysk børneforsorg/Fredehjem
- sekretariat og hovedbestyrelse 22
Institutionsfortegnelse 23

Glimt fra 2008
Hovedbestyrelsens formand, Jette Hansen, giver
her et indblik i væsentlige tendenser og begivenheder
for Jysk børneforsorg/Fredehjem i året,
der gik.
Af Jette Hansen
Samfundsmæssige tendenser
Samfundsmæssigt er vi inde i en periode med
store forandringer. Tendensen er, at mere og
mere lægges ud til den enkelte, solidaritetens og
fællesskabets rum indsnævres, og den sociale
ansvarlighed styres ikke alene af menneskelige
behov, men af penge.
Naturligvis må der i samfundet være opmærksomhed
på, hvad der er hjælpsomt også set i
relation til økonomi, men vi må ikke glemme den
ansvarlighed, vi har over for et andet menneske,
og slet ikke i forhold til et menneske med behov
for hjælp.
Igennem flere år har der været krav om kvalitetssikring
og effektmåling, men hvad er kvalitet i
forhold til mennesker? Kvalitet er ikke nødvendigvis,
at alle problemer skal være løst, men måske er kvalitet, at man
som menneske er blevet bedre i stand til at leve med det svære, blevet i
stand til at tage andre synsvinkler ind og dermed også bedre i stand til
at forholde sig anderledes til livet. Kvalitet er for mennesker et individuelt
begreb.
Værdidebat
I Jysk børneforsorg/Fredehjem har vi nu gennem et par år været optaget
af at arbejde med foreningens værdier og dermed også kvaliteten.
“Vi må ikke glemme den
ansvarlighed, vi har over
for et andet menneske”
Vi har i hovedbestyrelsen haft to seminarer,
hvor vi har været i dialog med hinanden
om værdier, som vi synes er betydningsfulde
i foreningens arbejde.
Værdidebatten har været ført ud på alle
vore opholdssteder, institutioner og skoler,
således at det enkelte sted har tilegnet sig
egne værdier for arbejdet. Disse bestræbelser
fører forhåbentligt med sig, at den
enkelte medarbejder kan anvende værdibegreberne
som pejlemærker og føle det
hjælpsomt i det daglige arbejde.
Der har været nedsat en arbejdsgruppe,
der har forsøgt videreførelse af værdiarbejdet,
men også været optaget af, hvordan
Jysk børneforsorg/Fredehjems værdier
kunne nedskrives, så de sagde noget om
foreningen og dens særkender og ikke blot
blev floskelagtige ord, som alle kunne tilslutte
sig.
Efter gedigent arbejde ved et seminar sidst
på året og med hjælp fra konsulenterne Liza
Lange og Bent Ulrikkeholm er forstandere
og hovedbestyrelsesmedlemmer nu enige
om, hvilke værdier der især er de bærende, og der arbejdes nu med skriftlig
formulering af foreningens værdier.
Værdier har sammenhæng med historie. Hvad kommer vi fra, og hvad
har vi med os? Ord kan over tid forstås anderledes, og for at følge med
tidens udvikling kan omformulering blive nødvendig.
Sådan er det også med foreningens formålsparagraf, som vi også for
øjeblikket laver “eftersyn” på.
Fortsættes næste side
3

Glimt fra 2008 - fortsat
Jens Nørgård
Historie består af rigtig mange forskellige facetter og tegnes også af
mange forskellige personer.
I foreningens historie udgør Jens Nørgård noget særligt. Jens Nørgård
døde d. 11. april i år og blev begravet d. 17. april fra Frederikskirken,
der var fyldt til bristepunktet. Jens Nørgård kom ind i Jysk børneforsorgs
hovedbestyrelse i 1963 og var formand i perioden 1969 til 1995.
32 år af sit liv viede Jens Nørgård til foreningen.
En periode af disse mange år var præget af en tid, hvor private kirkelige
foreningers arbejde ikke umiddelbart blev levnet megen plads, men
Jens Nørgård formåede at stå fast i forhandlinger og solgte ikke ud af
sine meninger og værdier. Han fik dermed stor betydning for sikring af
foreningens fortsatte eksistens.
ordentlige forhold for svært handicappede børn og unge. Indtil 1997 var
disse multihandicappede børn frit stillede med hensyn til at modtage
undervisning. Jeg noterede mig et citat fra Maria: ”En af livets hovedopgaver
er udvikling – og det forudsætter gode fysiske og psykiske miljøer”.
Maria har været en fighter for bl.a. at skaffe familier med handicappede
børn en lighed og frihed, som andre har.
Også på studieturen var fællesskabsfølelsen stærk. En følelse, der i høj
grad er bærende for det arbejde, der udføres i foreningen. Højdepunkter
for mig er også at mærke fællesskabet, og det synes jeg faktisk, jeg mærker
hver gang, jeg er til et arrangement i foreningen. Det bliver tydeligt,
at vi er fælles om arbejdet i Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Jens Nørgård var dybt engageret i foreningen til det sidste. Gennem
alle årene var han åben for nyudvikling, og mange nye tiltag kom til i
Jens Nørgårds formandsperiode. Jens Nørgård kæmpede for foreningens
ve og vel. Han kunne være stejl, men havde sin egen humor med
et glimt i øjet og var også et meget indfølende menneske. Han besad en
ærlighed og en ægthed, som vi havde stor respekt for.
Vi tænker tilbage på Jens Nørgård med dyb taknemmelighed for alt,
hvad han har ydet for Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Fællesskab - Studietur
Årsskriftet giver et godt indblik i en del af det daglige arbejde, men
også af nogle af højdepunkterne, og begge dele er betydningsfulde.
I 2008 var forstandere og hovedbestyrelse med ægtefæller på studietur til
Krakow. Vi delte mange faglige oplevelser. Det var eksempelvis stort at
møde Maria Orkietz, tidligere forstander for en institution for multihandicappede
børn og unge.
Maria og Birkebakken har i årevis haft udbytte af at have kontakt til hinanden.
Maria er en pionér, der har formået som livsværk at få etableret
4

Æres den, der æres bør
Ved dette års generalforsamling på Birkebakken
blev hovedbestyrelsesmedlem gennem 42 år, Poul
E. Rasmussen, laurbærkranset som symbol på, at
han blev udpeget som æresmedlem i Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Af Lars Bundgaard
Karakteristisk for foreningen er begrebet æresmedlem
ikke noget, der fremgår af vedtægterne,
men en uskreven tradition om at hædre personer,
der har haft en helt særlig betydning for foreningen.
Kun tre gange tidligere er der udpeget
æresmedlemmer, senest Theresia Berthelsen –
datter af Fredehjems stifter.
Den engagerede læge
Poul E. Rasmussen (f. 1930) er vokset op på en
lille gård ved Nørre Aaby på Fyn.
Kombinationen af gode evner og moderens ambitioner
gør, at han kommer på Sorø Akademi
efterfulgt af medicinstudie i Århus.
Lægegerningen starter i Aalborg, men fra 1960 i
Århus (Øreafdelingen og Hørecentralen).
I 1970 udpeges han til overlæge på Sønderborg
Sygehus og bliver her meget afholdt og anerkendt
både i sit fag og som person.
Hovedbestyrelsen
Poul kommer i Jysk børneforsorgs hovedbestyrelse
i 1966 og har altså nu været medlem i 42
år. Den direkte anledning er et bekendtskab med
”En kulturbærer med
dybtfølt engagement”
Jens Nørgård, der senere bliver formand
for foreningen. En anden indfaldsvinkel til
foreningen får Helga og Poul, da de i 1965
får en psykisk handicappet datter, der i en
periode er døgnanbragt på et par af foreningens
institutioner.
Formand for Familiebo
Ud over hovedbestyrelsesarbejdet er Poul
gennem årene formand for flere af foreningens
institutioner, bl.a. Strandgården og
Riisvangen. Da Familiebo oprettes i 1991,
bliver Poul formand for denne institution
og har været det lige siden. Et sted, som
Poul holder meget af og også et sted, der
sætter meget stor pris på deres formand.
Udpegelsen til æresmedlem er ikke kun
begrundet i de 42 år i hovedbestyrelsen,
men nok så meget i de kvaliteter, Poul
bærer ind i sit bestyrelses- og foreningsarbejde.
Hans humor er legendarisk befriende,
men aldrig overfladisk. Hans engagement
er dybtfølt. Poul Rasmussen er så
decideret en kulturbærer i foreningen og
har altid sørget for, at sang og musik har
fået en plads i JbF-kulturen.
Sandheden er nok, at udpegelsen til æresmedlem
af hovedbestyrelsen skyldes, at vi
simpelthen ikke kan undvære ham!
5

Det etiske grundlag
Med udsigt til både hav og himmel på Sanden
Bjerggård arbejdede foreningens forstandere og
hovedbestyrelse i oktober 2008 med at formulere
formål, værdier og kirkeligt tilknytningsforhold.
Det næstsidste trin i en lang og spændende værdiproces.
Af Bent Ulrikkeholm
Siden 2006 har Konsulentfirmaet Etikos haft til
opgave at bistå med udarbejdelsen af Jysk børneforsorg/Fredehjems
værdigrundlag. Dette arbejde
er næsten afsluttet gennem en fase på de
enkelte institutioner og projekter, og nu er turen
kommet til, at hovedbestyrelse og forstandere i
fællesskab formulerer foreningens overordnede
værdisæt. Etikos ved Liza Lange har udarbejdet
en omfattende rapport om værdiprocessen.
Denne har dannet grundlag for arbejdet med et
seminar i et udvalg bestående af forstandere,
hovedbestyrelsesrepræsentanter, administration
og tilknyttede konsulenter.
”Det er i mødet mellem
mennesker, værdierne skal
udfoldes”
- Det er i mødet mellem mennesker, værdierne
skal udfoldes. Det er først og fremmest
vigtigt, at værdierne holdes i live og
bliver brugbare og hjælpsomme i det daglige
arbejde, sagde Jette Hansen.
Vælg et billede
Liza Lange og Bent Ulrikkeholm var proceskonsulenter
ved seminarets drøftelser,
og fredag aften startede blandt andet
med, at nogle af forstanderne gav et lille
indblik i deres værdiproces på egen institution.
Et indblik, der viste, at samme proces
har haft vidt forskellige udtryk, men
alle har oplevet værdiprocessen som
meget givende i forhold til selvforståelse,
etiske retningslinjer og afklaring af overordnede
værdier. En afklaring, som har
sat sig tydelige spor i det daglige arbejde.
Aftenen sluttede med en øvelse, der gennem
præsentation af et billede, som deltagerne
havde valgt, på mere end én måde
sluttede kreds om den fælles proces.
Ejerskab til værdier
Det stod klart for udvalget, at det planlagte afsluttende seminar måtte
have den primære opgave at informere forstanderne om hovedbestyrelsens
tanker om formål og værdier og at skabe et fælles ejerskab til det
værdigrundlag, som herefter tegner Jysk børneforsorg/Fredehjem. En
åben dialog og en tydelig proces var derfor væsentlig.
Hovedbestyrelsens formand, Jette Hansen, åbnede seminaret med et
rids over processens baggrund, som blandt andet var den dengang forestående
kommunalreform, der ville give en lang række nye samarbejdspartnere,
som man gerne ville kunne give et klart billede af foreningens
værdigrundlag.
Vores værdier
Seminarets anden dag var for alvor arbejdsdagen, hvor værdierne skulle
bearbejdes og formuleres. Oplægget var gennem hele seminaret
hængt op i plenumlokalet i form af plakater med værdiudspil som f.eks:
”Vi agter for menneskets værdighed”, ”Vi vil skabe de bedste betingelser
for livsudfoldelse” og tre andre udspil. Disse dannede baggrund for
dagens meget engagerede drøftelser. Formidlingens kunst er svær, og
når en hel landsdækkende forening skal kunne se sig selv omfattet af
formål og værdigrundlag, er der nok at tale om. Men netop gennem
dette fælles formidlingsarbejde bliver værdierne fælles ejendom, og
kun på den måde kommer de til at spille en rolle som ”vores værdier.”
6

Kulturen og formålet
Lars Bundgaard opfordrede i sin indledning til at
huske de ”gamle”, som startede op under vanskelige
vilkår. De måtte selv skaffe midlerne, og den arv, de
har givet videre, er det væsentligt, vi respekterer og
værner om. Men ikke imod forandring, derimod ved at
udvikle og tilpasse foreningen til nutidens krav i
respekt for udgangspunktet. Det udgangspunkt, som
er det kristne menneskesyn, og som løbende skal tolkes
og komme til udtryk på en måde, der også respekterer
de enkelte institutioners virkelighed.
Sidste trin
Efter seminaret tages der fat på sidste trin.
Seminarets deltagere kan kommentere på et tilrettet
oplæg, og derefter vil udvalget gå i gang med at skrive
en pjece, som beskriver foreningens formål, værdier og
folkelige og folkekirkelige tilknytning. Denne pjece
forventes færdig omkring årsskiftet, og det nyformulerede
værdigrundlag vil naturligvis også kunne findes
på hjemmesiden www.jyskborneforsorg.dk.
Det kristne menneskesyn er bærende for
det arbejde, Jysk børneforsorg/Fredehjem
udfører.
Formålet er primært at imødekomme
udsatte og vanskeligt stillede børn,
unge og familier med et støttende og
udviklende pædagogisk tilbud af faglig
og etisk kvalitet.
7

At skabe noget nyt
Ole Dixen går indimellem i skoven og slæber en
stor træknude med hjem. Den bearbejdes til så
stor en skål, at han selv har måttet bygge sin
drejebænk. I arbejdslivet skabes også nyt i stillingen
som afdelings- og udviklingsleder på
henholdsvis Solbakkens Rådgivningscenter i
Højbjerg og Solbakkens Døgntilbud i Odder.
Af Bent Ulrikkeholm
Menneskeværd
Ole Dixen smiler meget, men han bliver
alvorlig, når talen falder på unge handicappedes
vilkår.
- Unge med fysiske handicap får ikke de
samme uddannelsesmæssige eller beskæftigelsesmæssige
muligheder som andre unge
eller unge med kognitive vanskeligheder for
eksempel. Det kunne jeg godt tænke mig at
rette op på, siger Ole, der mener, at vi som
samfund ikke kan være bekendt, at disse unge skal gemmes væk og
ikke får lov at opleve, at der er brug for dem. - Jeg har lige besøgt en
ung, der sad i en tilrøget lejlighed og spillede computerspil dag efter
dag. Det er ikke i orden, og på Grundfos har jeg lige set, at der findes
job, som alle kan klare, fortæller Ole. Han sætter det gerne ind i et større
perspektiv med formuleringen, at næstekærlighed også er, at der er
brug for os alle sammen til et eller andet. Det er en god ballast til en
udviklingsopgave.
Udvikling er sjovt
- Nu er det jo ikke sjovt hele tiden, men jeg holder meget af udviklingsopgaver,
fordi jeg kan bruge min fantasi, tænke de store tanker og indimellem
opleve at skabe begejstring for en ny løsning, siger Ole. Han fortæller
videre, at det nok hænger sammen med en stadig selvudvikling.
“Næstekærlighed er
også, at der er brug for
os alle”
Det var spændende at blive elektriker, men
ikke at arbejde som sådan, så efter et halvt år
sprang han til en Rudolf Steiner læreruddannelse
og 15 år som lærer efterfølgende.
Samtidig underviste han i matematik og fysik
på gymnasieniveau uden de formelle kvalifikationer,
men det gik fint. Så kom udfordringen
fra institutionen Fabos i Odder, hvor Ole i 5 år
var leder af et aktivitetscenter, inden den nyoprettede
stilling som afdelings- og udviklingsleder
hos Jysk børneforsorg/Fredehjem sprang så
meget i øjnene, at han måtte ringe og høre nærmere.
Ledelse og faglighed
At gå ind i nye opgaver og påtage sig ledelsesansvar
for noget, han ikke har den specifikke
faglighed til, er Ole ikke bange for. Det kræver
en lyttende og åben tilgang og både lyst og evne
til at lære nyt og anerkende medarbejdernes
faglige overtag. Men det kan netop føre til et
positivt og udviklende samarbejde, mener Ole.
Derfor føler han sig også godt tilpas i det nye job som daglig leder af
Rådgivningscentret og udviklingsleder af Døgntilbuddet i Odder. Det ligger
ikke til ham at være bange for nye ting, men der er undtagelser.
Panik i dykkermasken
Da vi taler om at holde fokus og overblik på mange opgaver og projekter
hele tiden, bekender Ole med sit bredeste smil, at han kun har været rigtig
bange én gang. – Da jeg sad på bunden i et svømmebassin med kun
halvanden meter vand og hyperventilerede af skræk før min dykkerprøve,
var jeg ikke meget værd, griner han. Men det lykkedes alligevel at
komme 20 meter ned sammen med sønnen på ferien i Grækenland den
sommer.
8

Kvinden der flygtede
Indtil 1984 levede Saeedeh Bork i Tabriz,
Irans næststørste by med to millioner indbyggere
og kendt for sin produktion af smukke
tæpper. Hun flygtede fra det iranske præstestyre
gennem Tyrkiet til Danmark.
Af Bent Ulrikkeholm
Saeedeh Bork har aftenen før vores interview
holdt foredrag om et liv i to kulturer, så hun
kan årstallene på fingrene. Hun har omstillet
sig til et liv i Danmark, fået familie, uddannelse
og et lederjob i Jysk børneforsorg/
Fredehjem som forstander for Bostedet
Ellengården (det tidligere Ellengårdens
Familiepension). Hun taler seks sprog og
demonstrerer med et smil, at hun også har
lært sig jysk underdrivelse, da hun som det
sidste sprog siger: ”og lidt dansk”.
Kvinders muligheder
I Danmark var det især det sociale sikkerhedsnet
og kvinders muligheder, der tiltalte
den unge flygtning. Måske var kimen allerede lagt til uddannelsen som
socialrådgiver, men først prøvede hun at komme ind på jurastudiet. Det
lykkedes ikke, og så blev det Den Sociale Højskole. Det har Saeedeh
aldrig fortrudt, og i dag ville det være blevet førstevalget. Hun fik sin
eksamen i 1991. - Dengang var det ikke let at få job som socialrådgiver,
så jeg havde vikariater på 3 og 6 måneder flere gange. Mit første faste
job var på Familiecenter Nord i 1994, det var lykken, fortæller Saeedeh.
Det varede til 1997, da familien flyttede nogle år til Kolding og kom tilbage
til Århus i 2001. Da blev Saeedeh ansat som socialrådgiver og
stedfortræder på Ellengårdens Familiepension frem til 2007, hvor hun
blev konstitueret forstander og efterfølgende forstander i januar 2008.
Bostedets udfordringer
Familierne har komplekse problemer, så der
er brug for stadig udvikling af tilbuddet, og
det giver mange udfordringer. Saeedehs egen
tokulturelle baggrund kan indimellem være
en fordel med hensyn til sprog, men måske
også som rollemodel. - En ukrainsk kvinde,
som boede her i 10 måneder engang, er nu
flyttet ud. Kontaktpersonen har lige fortalt,
at hun er begyndt at læse til socialrådgiver,
fortæller Saeedeh.
Omkring halvdelen af de familier, som søger
hjælp hos Bostedet Ellengården, har anden
etnisk baggrund end dansk. - De fleste familier
er på kontanthjælp, og det er blevet vanskeligere
for dem at klare sig. Priserne er steget
noget mere end kontanthjælpen, og familierne
er klemte økonomisk, siger Saeedeh.
At være leder
“Med respekt og rummelighed
kommer man langt” vende. Der er mange bolde i luften, og vilkå-
Jobbet som leder kan være turbulent og krærene
er ikke altid nemme. Men Saeedeh kan
godt lide udfordringen. Hun synes, det er spændende at være tæt på
udviklingen og være med til at skubbe nogle ting i den ønskede retning.
- Vi er for tiden meget engagerede i en værdidebat og et arbejde med at
udfolde vores indsats i en mere værdistyret retning. Det er en meget
spændende proces, fortæller Saeedeh. Som leder af en selvejende institution
har man to herrer, en privat organisation og en kommune. Men
det ser Saeedeh kun som en ekstra mulighed for støtte og udvikling.
– Jeg synes, det er positivt. Det, man ikke kan få hjælp til det ene sted,
kan man måske det andet sted, siger Saeedeh, der i sit arbejde lægger
vægt på, at med respekt og rummelighed kommer man langt.
9

Kan fattige børn
blomstre?
Birgit Overgaard Olesen fortæller her om sine
erfaringer fra et kirkeligt- og socialt børneprojekt
i Madagaskar, 2008
Af Birgit Overgaard Olesen
Bustur med oplevelser
Fra min altan kan jeg se ned over Anosy søen,
hvor Jacaranda træer lyser op med deres blå
blomster. I haven, hvor jeg bor, midt i Tana
strutter røde liljer, De fire Verdenshjørner. Mit
nordlige verdenshjørne i Danmark er i dette
sydlige verdenshjørne skiftet ud med arbejde
som seniorvolontør ved projektet TCC (Tana
Children Care).
TCC- projektet blev i 2006 startet af Jysk børneforsorg/Fredehjem
i samarbejde med Danmission
og går ud på at hjælpe 24 meget fattige
børn med skolegang.
Inden jeg begynder på mit arbejde, er det imidlertid nødvendigt først at
lære lidt af det gassiske sprog. Det er svært her at klare sig kun med
fransk og engelsk.
Ved Rita Simonsens hjælp (konsulent for Danmission) får jeg hurtigt
en positiv kontakt til den lutherske kirke i Tanjombato. Jeg har syv
kilometer ud til kirken og forsøger at finde ud af det lidt komplicerede
bussystem. Mange gange må jeg gå lange strækninger, fordi jeg er kommet
med en forkert bus. Pyt! Busturen er som regel en stor oplevelse.
Det er jo ikke hver dag, man får lov at køre i bus med høns og kalkuner
og overhale flokke af hidsigt zebukvæg!
Søndagsskole i Tanjombato
I begyndelsen deltager jeg i kirkens søndagsskolearbejde. Omkring
200-300 børn går hver søndag i søndagsskole. Børnene synger, beder og
får fortalt bibelhistorie. Der er megen udenadslære. Børnene er strengt
opdragede, så de sidder pænt, rækker hånden op og rejser sig, når de
bliver spurgt.
Søndagsskolen ledes af frivillige unge og voksne. Jeg deltager med små
kreative indslag i Tinas gruppe, bl.a. med klipning af et lille kors knyttet
til fortællingen om den barmhjertige samaritaner. Ved årets slutning
er der en lille eksamen for at teste, om børnene kan rykke op i
næste gruppe.
10

Skoletasker og glædestårer
I slutningen af september mødes jeg med
børn og forældre i TCC projektet. Jeg er
af præsteparret Olav og Voahirana blevet
bedt om at holde en tale på gassisk for
børn og forældre samt for kirkens kvindegruppe
(FBL), som er primus motor i projektet.
På mødet bliver der holdt fire
taler, de fleste med mange formaninger
om respekt for nyt skolemateriel, opførsel,
lektielæsning osv. osv. Jeg tænker,
jamen skal vi da ikke lege med børnene?
Dette skal da også være en glad dag!
Dagen er en stor dag, hvor der skal uddeles
nye skoletasker, blyanter, farver og
hæfter.
Børnene stråler, da de en efter en kommer
op og får den nye flotte skoletaske på
ryggen. Men betingelsen for at få den nye
taske er imidlertid, at den gamle (med
indhold!) afleveres. Det er straks værre!
Ikke alle har sidste skoleårs ting med.
Børnene skal lære at passe på deres ting.
Lille Jean Rija fortæller, at han ikke kan
aflevere sine gamle ting. De er brændt
sammen med familiens hus.
Børn i lige rækker
Jeg glæder mig allerede til gensyn med TCCbørnene
og første skoledag. Dagen kommer,
og skolegården syder og bobler af 400-500
børn i grønne skoleuniformer. En militæragtig
inspektør kommanderer børnene ind på
rad og række. Afstand! De små arme rækkes
frem. Front mod flaget! Afsyngning af nationalsang!
I over en time får alle børnene
diverse formaninger om opførsel, lektielæsning,
håndvask efter toiletbesøg osv. osv.
TCC-børnene, som er fordelt over 2-3 klasser,
skiller sig ud fra mængden med deres nye,
fine skoletasker. Børnene kommer løbende
hen til mig og viser mig et klasseværelse.
Her står stole og borde hulter til bulter.
Børnene skal nu i gang med at rydde op og
rengøre lokalet. På denne måde går den første
skoledag.
Fortsættes næste side
Kirken ønsker, at de fleste af tingene bliver
på skolen, når børnene går hjem, da nogle
forældre på grund af fattigdom kan finde
på at sælge tingene. Da alle tasker er delt
ud og lange taler afsluttet, tager vi afsked
med hinanden. En gammel blind bedstemor,
der har tre drenge med i projektet,
tager min hånd og takker for Danmarks
deltagelse i dette projekt, alt imens tårerne
triller ned af hendes kinder, hvilket
også får tårerne frem i mine øjne.
11

Kan fattige børn blomstre? - fortsat
Ris efter skoletid
Efter skoletid kommer TCC-børnene hen til
kirken. Her bliver de bænket i det lille klasselokale,
lidt større end en dansk skurvogn.
Børnene går ud og stiller sig på række for at
vaske hænder. Et af børnene beder herefter
bordbøn. En kæmpe portion ris med lidt kød,
kål og salat, risvand til at drikke samt frugt
til dessert er i formiddagens løb af to forældre
og to fra kvindegruppen tillavet i et lille, primitivt
køkken.
Det er rørende at se børnenes begejstring for
den dejlige mad. For nogle af dem er det den
første mad, de får i dag. Den blinde bedstemor
får hver dag også serveret en portion ris.
Efter oprydning, tandbørstning og formaninger
om at huske lektierne derhjemme for at
kunne rykke op i næste klasse osv. osv. går vi
ud foran kirken, og med en lille tromme leger
vi sammen ”find dit hus”. Selvom det stadig
er MEGET svært for mig at kommunikere
med børnene på gassisk, kan vi heldigvis lege,
synge og le sammen.
Dagene går hver dag efter dette mønster. Jeg prøver at bidrage med forskellige
små aktiviteter. Det er vigtigt at inspirere og opmuntre børnene,
men også kvinderne i kvindegruppen med forskellige kreative og
pædagogiske ting. Kvinderne må på skift hver dag forlade deres egne
familier for at gøre dette vigtige næstekærlige arbejde.
12
Gassiske børn virker glade, er strengt opdragede og meget lydige. De er
imidlertid - efter min erfaring indtil nu - i tankegang meget voksen-styrede
og ensrettede. Sandsynligvis skyldes det prægning fra et strengt
fransk skolesystem samt fra en lidt konservativ, luthersk kirke. Om
muligt - på den korte tid jeg er her – ønsker jeg at bidrage med lidt
inspiration til at udvikle kreativ- og selvstændig tankegang. Tilegnelse
af viden og udvikling af selvstændig- og kreativ tankegang er vigtigt,
hvis disse børn i fremtiden skal rustes til at guide sig uden om den værste
fattigdom. Fremtiden vil vise, om det lykkes!

Værdier til tiden
Diakonhøjskolens forstander, Jens Maibom
Pedersen, fortæller i dette interview om at arbejde
ud fra et formuleret kristent værdigrundlag.
Af Kamma Overgaard Hansen
Jens Maibom Pedersen tiltrådte i august 2007
som forstander for Diakonhøjskolen, og han
står for øjeblikket midt i et omfattende arbejde
med at konvertere stedets uddannelsestilbud
til professionsbacheloruddannelsen.
Indtrædelsen i Jysk børneforsorg/Fredehjems
hovedbestyrelse er således ikke den eneste nye
udfordring i den 49-årige teologs liv.
Et folkekirkeligt afsæt
Oprindeligt havde Jens forestillet sig, at han
skulle være præst. Allerede kort tid efter, at
kandidatgraden i teologi var i hus, begyndte
hans karriereforløb imidlertid at ændre kurs,
og han blev ansat på den kristent funderede
Silkeborg Højskole. Her fik han i udpræget
grad smag for højskolelivet, mens han underviste
i fag som religion, filosofi og etik.
Jens har altid fastholdt en stærk folkekirkelig
tilknytning, ikke mindst som medlem af FDF’s
hovedbestyrelse. Endvidere har han gennem
flere år været aktiv i SUK – Samtaleforum for
Unge og Kirke, der arbejder for at styrke båndet mellem unge og folkekirken.
At fastholde det kristne værdigrundlag under de betingelser,
der gør sig gældende nu og her, er dermed en af Jens’ kongstanker:
- Kristendommen er netop noget kontekstuelt, forklarer han.
- Den bliver til i den tid, vi er en del af. Og det at opfatte Kristus som
sandheden består, mens svarene på vores spørgsmål ændrer sig over
tid, siger Jens.
“De kristne værdier sidder
på rygraden og sætter os i
stand til at gribe aktivt ind,
når et andet menneske har
brug for hjælp”
Jens ser samtidig det kristne værdigrundlag
som en stor styrke i arbejdet med mennesker.
- De kristne værdier sidder på rygraden
og sætter os i stand til at gribe aktivt
ind, når et andet menneske har brug for
hjælp, fastslår han, og tilføjer: - Når man
som jeg uddanner diakoner, jamen så er det
simpelthen nødvendigt også at beskæftige
sig med det bagland, der handler om at yde
en konkret indsats i forhold til de udsatte
grupper.
Fra holdning til praksis
Som en del af ”baglandet” må Jysk børneforsorg/Fredehjem
siges at være en oplagt
ramme for Jens’ engagement. Som helt ung
elevrådsformand blev han involveret i Jysk
børneforsorg/Fredehjems feriekolonier for
udsatte børn, og her deltog han gennem
mange år som pædagogmedhjælper. Han
har desuden været involveret i Gødvad
Efterskole og har for den sags skyld haft
sine egne børn i en børnehave tilknyttet foreningen.
For Jens står Jysk børneforsorg/Fredehjem
netop som et mønstereksempel på, hvordan
et overordnet kristent værdigrundlag kan
kombineres med en målrettet indsats i forhold
til bestemte grupper. Han tror på, at
kombinationen af de to ting også i fremtiden vil være en styrke. - Hvis
vi fortsat kan holde fast i værdidebatten, og hvis vi passer på med ikke
at blive ekskluderende i forhold til verden omkring os, så vil et formuleret
udgangspunkt altid kun være en fordel, slutter Jens Maibom
Pedersen.
13

Hvem kommer igen
næste år?
Familielejrene på Gødvad Efterskole samler
familier til en god ferieoplevelse med fokus på
ligeværd, udfordringer og netværk. Lone Fabrin
har i fire år været lejrleder, og hun fortæller her
om et tilbud, der får mange til at komme igen.
Af Lone Fabrin
Dette spørgsmål stilles af både børn og forældre,
når der tages afsked efter den årlige familielejr,
som i flere år har været afholdt på
Gødvad Efterskole. Familielejren er netop et af
Jysk børneforsorg/Fredehjems mange tilbud
om sommerferie til sårbare familier, børn og
unge. Jeg har de sidste fire år haft den fornøjelse
at afholde lejren sammen med en dygtig
og engageret flok medarbejdere og frivillige.
Netop denne cocktail af dygtige og engagerede
”voksne” og gæster, der alle glæder sig lige
meget til ugen på Gødvad, er med til at gøre
ferien/lejren til noget særligt.
Aktiv familieferie
Ferien på Gødvad Efterskole var i år fyldt til bristepunktet, 20 familier
mødte glade og forventningsfulde op. Familierne indkvarteres i
skolens nye afdeling, som består af lækre værelser og fælles badeværelser
samt dejlige fællesarealer med hyggekroge og tv-stuer.
Oplægget til ferien er, at det er en aktiv familieferie med særligt fokus
på fælles aktiviteter. Det vil sige, at alle kan være med til det hele uden
særlige forudsætninger. Det er vigtigt, at såvel børn som voksne mærker,
at alle er ligeværdige, at det er i orden at prøve sig frem, og at man
selv mærker, når ens grænse er nået.
For eksempel har efterskolen kanoer, som vi kan benytte. Langt de fleste
af gæsterne vil gerne sejle, andre forholder sig mere tøvende og skal
bruge lang tid på at overvinde sig selv til at hoppe i kanoen. For de børn
og voksne, der overskrider egne grænser, er glæden og stoltheden fantastisk.
Ikke mindst glæden ved bagefter at fortælle andre om bedrifterne.
Det er vidunderligt, efterhånden som ugen går, at se rigtig
mange af gæsterne føle trang til og føle sig trygge nok til at fortælle de
andre om, hvor gode oplevelser de har haft – også når nogen er blevet
til grin!
14

Sommeren 2008, Gødvad Efterskole
Fortsættes næste side
15

16
Hvem kommer igen næste år? - fortsat
God mad og netværk
Der bliver på ferierne gjort rigtig meget ud af
maden. Der er eksempelvis hver morgen en
dejlig morgenmadsbuffet med friskbagt brød og
i øvrigt alt, hvad hjertet kan begære.
Familierne smører selv madpakker til frokost,
og om eftermiddagen er der frugt og kage.
Aftensmaden laves fra bunden og af de bedste
råvarer. Alt dette er med til, at de fleste familier
føler, der bliver kræset for dem.
På familielejren er der fra år til år rigtig mange
gengangere. Det har vist sig, at flere af familierne
får glæde af hinanden ud over opholdet
på Gødvad Efterskole. Der bliver udvekslet
adresser og telefonnumre de sidste dage, og for
nogles vedkommende bliver spiren til gode
venskaber lagt under ferien.
Ressourcer og ligeværd
For medarbejderne og de frivillige – i år i alt 10
– handler ugen om at give familierne en uforglemmelig
ferie. Det handler om at se på den
enkeltes ressourcer og styrke oplevelsen af, at
her er alle lige meget værd. Dette har vi valgt
at gøre ud fra tanken om, at fælles oplevelser –
både aktiviteter og udflugter – er det bedste
grundlag for fællesskab for så mange mennesker
i en uge.
Alle medarbejdere byder ind med, hvad de hver
især er gode til, og alle hjælper hinanden i de
situationer, hvor tingene er svære, og hvor der
skal handles. Dagene afsluttes altid med, at alle
medarbejdere er med til at evaluere dagen, således
at ingen går i seng med en følelse af, at noget eventuelt er uafsluttet,
eller at man ikke handlede på den bedst mulige måde i situationen.
Jeg tror, det er væsentligt for at opretholde energien og entusiasmen gennem
hele ugen, at hver enkelt har mulighed for at få bearbejdet dagens
oplevelser.
Jeg er imponeret over og glad for, at der også blandt medarbejderne er
flere gengangere fra år til år. Det vidner trods alt om, at der banker
mange varme og store hjerter for de, der ikke altid har det nemt.

Med kærlig hilsen
Marie Louise Nyegaard var projektmedarbejder
i otte måneder af 2007/08 i sekretariatet.
Hun sender her en hilsen med udgangspunkt i
fællesskabet på et medarbejderstævne. Marie er
nu udviklingskonsulent i Vejle Misbrugscenter.
Af Marie Louise Nyegaard
Det er nærmest som at befinde sig inde i en af
højskolesangbogens efterårssange, da min
kæreste og jeg under blå himmel og gule blade
kører ad alléen op til Rødding Højskole. Det
myldrer med smilende, hilsende personer inde
og ude. På gangarealer og ved kaffebordene er
der en livlig snak, og alle forsøger at holde
nogenlunde styr på, hvem der kommer fra hvilken
institution, hvem der er medarbejder, forstander,
bestyrelsesmedlem, ægtefælle – eller
foredragsholder.
Hovedbestyrelsens forkvinde byder hjerteligt
velkommen, og generalsekretæren præsenterer
med stolthed deltagerne for hinanden. Der
bydes på foredrag, som giver deltagerne lige
dele gåsehud, relevant ny viden og god underholdning.
Der inspireres, plejes netværk og
skabes fornyet fællesskabsfølelse på tværs af
institutioner med god mad, underholdning og
dans som ekstra krydderi.
Mangfoldighed af opgaver
I de otte måneder, jeg nåede at arbejde for Jysk børneforsorg/Fredehjem,
oplevede jeg en sand tour de force gennem 100 års socialt arbejde
og 25 institutioner og projekter ud fra mangfoldige indgangsvinkler
lige fra at dække et par hundrede kaffeborde til de overordnede strategiske,
ledelsesmæssige overvejelser. For en forårsgrøn teolog som mig
“Nutiden handler, som jeg
ser det, om fortsat at sikre
bedst mulige forhold for de
børn, unge og familier, som
foreningen har gjort det til
sin opgave at hjælpe”
var det svært ikke at blive imponeret over al
denne aktivitet. Jeg var involveret i projekter
og opgaver som sommerlejre, bestyrelsesarbejde,
nydansker-netværket, landmandsfamilier,
familieprojektet og netværksopbygning i
Århus. Jeg rekrutterede frivillige og projektmedarbejdere
til opgaver i Århus, Bruxelles
og Madagaskar og var involveret i værdiprocessen
og samarbejdet med andre diakonale
organisationer. Fælles for alle opgaver og projekter
var indtrykket af en særlig stemning,
der indeholdt en stor grad af medmenneskelig
respekt og tradition blandet med mod til at gå
nye veje i arbejdet.
Fremtidens udfordring
Jysk børneforsorg/Fredehjem har en fortid og
historie, som kalder på stolthed og fornemmelse
af at være en del af en større sammenhæng
for de, der er en del af foreningen.
Nutiden handler, som jeg ser det, om fortsat at
sikre bedst mulige forhold for de børn, unge og
familier, som foreningen har gjort det til sin
opgave at hjælpe. Men også om at skabe gode
arbejdspladser, så det fortsat er muligt at
rekruttere fagligt dygtige og engagerede medarbejdere.
Fremtidens udfordring kunne være at dele
viden og visioner med os, der ikke direkte er en
del af foreningens arbejde. Fortæl os, hvad det
er, Jysk børneforsorg/Fredehjem kan og giv inspiration til, hvordan man
kan gå nye veje for at opnå bedst mulige resultater. Brug hjemmeside,
nyhedsbreve og kronikker til at gøre opmærksom på værdier og metoder –
og på de mennesker, foreningen brænder for at give bedre livsmuligheder.
Jysk børneforsorg/Fredehjem har meget at byde på, og jeg er sikker
på, at der i fremtiden vil kunne rekrutteres mange nye medlemmer.
Både de, der ønsker at støtte ved en minimal indsats og de, som
vil gå ind i bestyrelsesarbejde og fremover være med til at sætte foreningens
formål på den socialpolitiske dagsorden.
17

18
Nej til parallelsamfund
- nyt jobkollegium
En kreds af forældre er gået nye veje for at støtte
unge udviklingshæmmede, der gerne vil på
arbejdsmarkedet. Hedder det ind eller ud på
arbejdsmarkedet, spørger forfatteren.
Af Margrete Bak
Vi er en forældregruppe omkring Århus, der nu
i to år har arbejdet med at skabe et nyt botilbud
for unge udviklingshæmmede, der vil skaffe
sig plads på arbejdsmarkedet. Vi kalder det
et Jobkollegium, da bo- og arbejdstilbuddet
skal understøtte og berige hinanden.
Ret tidligt i processen blev vi anbefalet at kontakte
Lars Bundgaard fra Jysk børneforsorg/Fredehjem,
der foreslog os at besøge
Bo/Skole/Job i Silkeborg og Randers Bo- og
Erhvervstræning. Alle steder blev vi modtaget
meget åbent og fik stillet en stor buket af erfaringer
og klog inspiration til rådighed.
Dansk Supermarked
Vi er nu klar til i starten af 2009 at åbne
"Jobkollegiet” som en satellit under Randers
Bo- og Erhvervstræning efter massiv støtte fra
foreningen.
Kollegiet får i første omgang plads til 6 unge
beboere, der starter i arbejdspraktik hos
Dansk Supermarked som kollegiets basisvirksomhed.
Det bliver de unges første arbejdsplads, hvor de kan øve sig i
at ”være på arbejde”. Når den unge er klar til at gå videre, kan han/hun
i samarbejde med kollegiets virksomhedsmedarbejder fortsætte ind på
en anden lokal arbejdsplads.
”Vi nægter at vælge
mellem omsorg og
udfordring”
Spændende eller synd for?
Gennem de seneste to år har vi diskuteret
det nye tilbud med mange, der arbejder med
unge udviklingshæmmede, og reaktionerne,
vi har mødt, deler sig stort set i to grupper.
Nogle svar har været stilfærdig opbakning
af typen: ”Det bliver spændende at
høre, hvordan det kan blive godt for den
unge at være medarbejder på en normal
arbejdsplads.” Andre svar har været af
typen: ”Er I da slet ikke bange for, at de
unge bliver ensomme ude i virksomhederne.
At de kommer til at sidde alene i kantinen?
Det kan godt være synd for den unge!” Alle
kender historien om én, der kom tilbage til
et beskyttet tilbud efter at have været ”ude”.
Udfordring eller omsorg?
Er vi en flok barske forældre, der overvurderer
vores unges evner og udviklingsmuligheder?
Lader vi os styre af egne ambitioner på
de unges vegne? Skubber vi de unge ud i forventelige
nederlag på normalsamfundets
præmisser? Eller er de bekymrede kommentarer
udtryk for en vanemæssig form for
omsorg?
Vi kender det kun alt for godt fra os selv som
forældre til Anders på 21 år, der har Downs
Syndrom. Anders har gennem de seneste
fire år selv søgt jobs på internettet, via
vikarbureauer og i avisen. Han har søgt job
som kranfører, tjener og har lejet en pølsevogn
(som vi senere måtte aflyse). Vores svar
til ham har været: 1) at han først skulle gøre
sin skole færdig, og 2) at han skulle prøve at
få en uddannelse (hvilket viste sig at være udelukket, netop fordi vi
havde holdt ham i skole i 12 år). Vi har kort sagt holdt ham uden for
arbejdsmarkedet som udtryk for samme form for omsorg, som vi møder
omkring os. Det fortryder vi nu!

Nej til parallelsamfund
I forberedelsen af Jobkollegiet har vi nægtet at vælge mellem omsorg
og udfordring. Det må ikke være et enten/eller. Udfordring skal derimod
være en klog udgave af omsorg. Vi vælger derfor at besvare det første
spørgsmål ved at sige ”ind på arbejdsmarkedet” i tillid til, at
arbejdslivet kan tilbyde et fællesskab og en identitet, som kan vise sig
at være rigtig vigtig for vores unge.
Erfaringerne fra Randers og Silkeborg viser os, at mange vilkår skal
være til stede, for at det går godt. Arbejdspladsen skal have støtte både
før og under et arbejdsforhold, og arbejdsdagens længde skal tilpasses
den unges evner. Der skal være kræfter tilovers til et fritids- og venneliv,
og arbejdspladsen skal sikkert skiftes ud en gang imellem.
Med nysgerrighed som redskab
Jobkollegiet er et udviklingsprojekt. Det betyder, at vi slet ikke kender
alle svarene på forhånd og end ikke spørgsmålene. Men vi er fast besluttede
på, at kollegiet skal stå på den unges side i en videbegærlig undersøgelse
af, hvordan det kan blive spændende og udviklende for et ungt menneske
med udviklingshæmning at være medarbejder på en arbejdsplads.
19

Bofællesskabet
BIRKEDALEN
Efter to års arbejde er det nye bofællesskab
Birkedalen nu indviet. Århus Kommune roser
samarbejdet mellem det offentlige og en privat
aktør.
Af Henning Møller
Efter en planlægnings- og byggeproces på ca. to
år kunne rådmanden for Sociale Forhold og
Beskæftigelse i Århus Kommune, Gert
Bjerregaard, erklære Bofællesskabet Birkedalen
for indviet. I sin lykønskningstale fremhævede
rådmanden bl.a. det gode samarbejde mellem
kommunen og Jysk børneforsorg/Fredehjem i tilblivelsen
af de 12 topmoderne handicapboliger,
som er det nyeste ”barn” af institutionen
Birkebakken.
Indvielsesreceptionen blev afholdt i november
måned - ca. to måneder efter beboernes indflytning
- og var en rigtig festlig begivenhed.
Beboerne havde pyntet huset op, og gæsterne
var inviteret til at besøge deres boliger, som er
to-værelses lejligheder med eget badeværelse.
Et til lejligheden sammensat band underholdt med populære slagere,
og en af medarbejderne havde forfattet og komponeret en flot sang om
Birkedalen og det “sammenhold og fællesskab med plads til alle”, der
kendetegner stedet.
Helt tilbage i 1988 oprettedes Birkebakkens bofællesskab for beboere
over 18 år med behov for fortsat tilknytning til Birkebakken i en villa
i Brabrand, ikke langt ”hjemmefra”.
Villaen var ikke specielt handicapvenlig, og da behovet for flere pladser
var stigende, besluttedes det i 2006 at finde en løsning herpå. Det blev
i Birkebakkens have, og efter en spændende proces med meget engagerede
forældre og medarbejdere samt dygtige og kreative teknikere
kunne det nye hus tages i brug lige efter sommerferien 2008.
På vegne af boligselskabets bestyrelse ønskes Birkedalen tillykke med
de nye omgivelser og held og lykke i tiden fremover.
20

Ny hjemmeside
Jysk børneforsorg/Fredehjem tager en helt ny
hjemmeside i brug i starten af 2009. Siden er
synligt forandret, men det er den også usynligt
for øjet. Den nye hjemmeside er baseret på et
brugervenligt Typo3 system med mange muligheder.
Af Bent Ulrikkeholm
På den nye hjemmeside kommer man direkte
ind på forsiden og kan dér vælge sig videre i
menuen til venstre, eller man kan bruge søgefeltet
foroven. Billederne vil skifte fra gang til
gang, og sommerfuglene kan flyve, men vi forventer,
at de bliver inden for skærmen. Det velkendte
paraplylogo bruges fortsat, men der er
leget med de kreative muligheder i grafikken.
Nye funktioner
Der kommer en såkaldt ”nyhedsrulle” på forsiden,
så nyheder skifter løbende, og et nyt elektronisk
nyhedsbrev kommer direkte i modtagernes
mailboks. Der er mulighed for online tilmelding
til sommerlejre og andre arrangementer.
Der er printfunktion og besøgsstatistik indbygget.
Brug siden
Hjemmesiden kan udbygges med intranetfunktion
for faglige netværk, så der er gode
muligheder for at bruge siden til intern kommunikation og netværk
mellem institutioner eller faggrupper. Tag godt imod siden og brug den
selv. Send nyheder til administrationen, hvis I vil have dem på siden.
På gensyn på www.jyskborneforsorg.dk
21

Jysk børneforsorg/Fredehjem
Sekretariat:
Ellengården
Bethesdavej 81, 8200 Århus N
Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Administrationschef:
Lars Bundgaard, mobil: 4054 3692
Forretningsfører:
Pia Thomasen, mobil: 4054 3691
Konsulent:
Bent Ulrikkeholm, mobil: 2028 1381
Økonomi:
Hanne Vestergaard
Louise Alrø Brath Jensen
Diana Petersen
Sekretærer:
Grethe Jessen
Susanne Borup Nielsen
Udviklingsmedarbejder:
Kamma Overgaard Hansen
Projektmedarbejdere:
Jørn Esberg Christensen
Hovedbestyrelse:
Formand:
Socialrådgiver Jette Hansen
Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby
Tlf. 6539 1838
Næstformand:
Provst Knud Erik Bager Jensen
Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 0325
Konsulent Esben Kullberg
Tyrrestrupvej 2, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 0333
Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen
Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals
Tlf. 7441 5614
Tidl. lektor Anders Graven
Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens
Tlf. 7565 7623
Advokat Aksel Holst Nielsen
Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg
Tlf. 8682 7811
Sognepræst Lars Mandrup
Skolevangsallé 72, 8240 Risskov
Tlf. 8617 9531
Tidl. revisor Mogens Gregersen
Langkærvej 8, 1.th., 8381 Tilst
Tlf. 8624 0648
Tidl. lærer Ellen Østergaard
Lynggårdsvej 24, Svejbæk,
8600 Silkeborg
Tlf. 8684 6906/mobil 2684 6906
Socialrådgiver Trine Hounsgaard Pfeiffer
Langelinie 152, 5230 Odense M
Tlf. 6591 5658
Afdelingsbestyrer Poul Jørgensen
Elmevej 9, 8450 Hammel
Tlf. 8696 1764
Advokat Henning Lyngsbo
Kannikegade 14, 8000 Århus C
Tlf. 8613 8833
Forstander Alice Andersen,
forstanderrepræsentant
Elmelund
Nørreallé 22, 7700 Thisted
Tlf. 9791 2423
Pædagog Ruth Hindhede,
medarbejderrepræsentant
Bo/Skole/Job
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
Tlf. 8680 4522
Jobkonsulent Bent Lunø,
medarbejderrepræsentant
Randers Bo- og Erhvervstræning
Adelgade 12, 8900 Randers
Tlf. 8640 5544
22
Forstander Jens Maibom Pedersen
Lyseng Allé 17, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 3023

Institutionsfortegnelse
Døgninstitutionen Birkebakken
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3310, fax 8713 3332
Mail: moen@aarhus.dk
Forstander: Mona Engelbrecht
Formand: Lars Mandrup
Bofællesskabet Birkedalen
Hejredalsvej 142, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3327
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bofællesskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3323
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bo/Skole/Job
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
Tlf. 8680 4522, fax 8680 4150
Mail: je@boskolejob.dk
www.boskolejob.dk
Forstander: Jelva Fiskbæk
Formand: Ellen Østergaard
Bo- og Jobuddannelse Horsens
Nørrebrogade 9, 8700 Horsens
Tlf. 7560 1020
Mail: norrebrogade@boskolejob.dk
Leder: Mona Gaardsdal
Formand: Henning Lyngsbo
Café Lytten
Lillehammervej 17, 8200 Århus N
Tlf. 8678 6969
Mail: cafelytten@mail.dk
www.cafelytten.dk
Leder: Vibeke Scharff
Formand: Mogens Gregersen
Dagtilbuddet Riisvangen
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N
Tlf. 8610 0180
Mail: leder-bethesdavej81@bu.aarhus.dk
Leder: Thorkild Hjøllund
Formand: Line Lykke Thøgersen
Bostedet Ellengården
- bosted for familier og enlige
Bethesdavej 81, 8200 Århus N
Tlf. 8940 1050
Mail: sabo@aarhus.dk
Forstander: Saeedeh Bork
Formand: Esben Kullberg
Elmelund
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Tlf. 9791 2423, fax 9791 2323
Mail: elmelund@mail.tele.dk
www.elmelund-jbf.dk
Forstander: Alice Andersen
Formand: Gunhild Stausholm-Møller
Familiebo
Jellingvej 4, 7100 Vejle
Tlf. 7582 1646
Mail: familiebo@email.dk
www.familiebo.dk
Forstander: Kirsten Sejer Pedersen
Formand: Poul E. Rasmussen
Familiebos Børnehave
Jellingvej 4, 7100 Vejle
Tlf. 7582 6434
Forstander: Kirsten Sejer Pedersen
Formand: Poul E. Rasmussen
Opholdsstedet Fjorden
Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig
Tlf. 9781 0933, fax 9781 0833
Mail: fjorden@c.dk
www.opholdsstedetfjorden.dk
Forstandere: Jacobina og Hans Dahl
Formand: Poul Erik Knudsen
Gødvad Efterskole
Stavangervej 2, 8600 Silkeborg
Tlf. 8682 0811, fax 8681 2520
Mail: ja@goed.dk
www.goed.dk
Forstander: Morten Budde
Formand: Knud Erik Bager Jensen
Opholdsstedet Havmågen
Åsendrupvej 30, 9480 Løkken
Tlf. 9899 0136, fax 9899 0236
Mail: oph@havmaagen-loekken.dk
www.havmaagen-loekken.dk
Forstandere: Anni og Ole Glarkrog
Formand: Annelise Søndengaard
Havredal Praktiske Landbrugsskole
Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup
Tlf. 8666 2230, fax 8666 2531
Mail: landbrugsskolen@havredal.dk
www.havredal.dk
Forstander: Poul Erik Clausen
Formand: Jens Maibom Pedersen
Opholdsstedet Smedeløkke
Høvej 35, 8520 Lystrup
Tlf. 8622 9008, fax 8622 9408
Mail: post@opholds-stedet.dk
www.smedeloekke.dk
Forstander: Claus Simonsen
Formand: Joan Fuglsang
Ungdomshjemmet Holmstrupgård
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Tlf. 8624 0411, fax 8742 7321
Mail: holmstrupgaard@ps.rm.dk
www.holmstrupgaard.dk
Forstander: Knud Byskov
Formand: Jette Hansen
Nørresø Børnepension
Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg
Tlf. 8662 0588, fax 8662 0711
Mail: Norresobornepension@viborg.dk
Forstander: Finn Bonnichsen
Formand: Marianne Koch
Randers Bo- og Erhvervstræning
Adelgade 12, 8900 Randers
% 8640 5544, fax 8640 5749
Mail: info@boogerhvervstraening.dk
www.boogerhvervstraening.dk
www.mentornetvaerket.dk
www.bokollegiet.dk
Forstander: Kim Blach Pedersen
Formand: Vibeke Skifter
Dag- og døgntilbuddet Solbakken
Randlevvej 4a, 8300 Odder
% 8780 2760, fax 8780 2769
Mail: fll@aarhus.dk
www.arhuskommune.dk/Solbakken
Forstander: Flemming Lehm
Formand: Knud Erik Bager Jensen
Solbakkens Rådgivningscenter for
Bevægelseshandicap
Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg
% 8739 6400
Mail: srb@solbakkens-raadgivning.dk
www.solbakkens-raadgivning.dk
Afdelings- og udviklingsleder: Ole Dixen
Formand: Poul Jørgensen
Basen i Thisted
Kastet 21, 7700 Thisted
% 9618 3300
Mail: mail@basen-thisted.dk
www.basen-thisted.dk
Leder: Helle Odder
Formand Wagner Fonseca
Ungeprojektet Ude-Bo
Kalkbrænderivej 2, 8700 Horsens
% 7560 1402
Mail: adm@udebo.dk
www.udebo.dk
Forstander: Britta Schmidt
Formand: Anders Graven
Jysk børneforsorg/
Fredehjems øvrige
projekter
Sommerlejrprojekt
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N
% 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Aflastningsophold for børn
Ellengåren, Bethesdavej 81
8200 Århus N
% 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Nydanskere hjælper Nydanskere
Ellengåren, Bethesdavej 81
8200 Århus N
% 8616 7699, fax 7616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Boligselskaber tilknyttet
Jysk børneforsorg/
Fredehjem:
Boligselskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
Formand: Lars Mandrup
Boligselskabet Birkedalen
Hejredalsvej 142, 8220 Brabrand
Formand: Henning Møller
Boligselskabet Nørre Allé 22
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Formand: Gunhild Stausholm-Møller
Bogruppen Adelgade
Adelgade 12, 8900 Randers
Formand: Vibeke Skifter
Ellenbo
Bethesdavej 83-95, 8200 Århus N
23