DOKUMENTARFILMENS HISTORIE 1895: FILMENS ... - Civilisatorik

Mediefag / Emneforløb / Magtens billeder
programmer. Almindelige mennesker er blevet en del af
større mediekoncepter og begivenheder styret af
kommercielle interesser. Underholdningstanken dominerer
og har i mange tilfælde overskygget dokumentarfilmens
traditionelle humanisme og samfundsengagement. Typiske
eksempler er de mange realityshows som Robinson, Baren
og Big Brother, hvor de medvirkende hele tiden overvåges
af kameraer, og hvor handlingen for det meste består af
trivielle hverdagssituationer. Det private er med andre ord
blevet en del af det offentlige rum, og tendensen på tvkanalerne
er, at de "lettere" dokumentarprogrammer eller
serier har erstattet de mere klassiske, gennemarbejdede
dokumentarfilm og -programmer.
Mange af de nye dokumentariske formater har altså slået
sig op på at komme så tæt på de medvirkende som muligt.
I stedet for at fokusere på bredere samfundsproblemer
eller emner orienterer de nye programformer sig i
stigende grad mod tilskuerens egne mere eller mindre
private problemer. Den positive konsekvens, der
fremhæves, er, at den almindelige mand og kvinde bliver
mere synlige i mediebilledet. Det negative resultat af
fokuseringen på den lille historie er, at man mister det
overordnede virkelighedsperspektiv, og at alt regnes for
lige væsentligt.
Tendensen er også, at man i højere grad "låner" og
benytter fortælleformer og virkemidler på tværs af
genrer. Typisk for disse programformer er, at den
overordnede skillelinie mellem det at oplyse og det at
underholde er ved at nedbrydes. Formålet er, at de nye
typer dokumentarprogrammer skal appellere til et bredere
lag af befolkningen.
De såkaldte dokusoaps eller hverdagsdokumentarer er
dokumentariske serier, som typisk følger dagligdagen på
en arbejdsplads eller et "halvoffentligt" sted. Det kan
være en fødestue, en lufthavn eller en avisredaktion.
Programmerne er bygget op lidt ligesom en sæbeopera
med virkelige mennesker. Hovedpointen er at få tilskueren
til at identificere sig med de medvirkende. Man følger de
samme personer over flere programmer, og hver episode
har sine små dramatiske højdepunkter som f.eks.: Når
vores hovedperson flyet, og får journalisten resultatet af
Melodi Grand Prix, før avisen går i trykken?
DOKUMENTARFILMEN - EN DYNAMISK
STØRRELSE
Gennem historien har et af dokumentarfilmens centrale
formål været at undersøge og afdække sandheder om den
verden, vi lever i. Dokumentaristerne har brugt filmen
som agitationsredskab, folkeoplysning og påståede
objektive samtidsdokumentationer.
De forskellige dokumentariske metoder, som til enhver tid
har været dominerende, er altså tæt knyttede til både
samfundsforhold, politiske og sociale forhold og den
tekniske udvikling. Men i sidste ende peger en
dokumentarfilm tilbage på sin instruktør. Hvad vil han
eller hun fortælle os, og hvilke dele af virkeligheden
åbner og afdækker filmen for os?
Kilde: http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/fatomdokfilm/1_3.htm 18/18