DOKUMENTARFILMENS HISTORIE 1895: FILMENS ... - Civilisatorik
DOKUMENTARFILMENS HISTORIE 1895: FILMENS ... - Civilisatorik
DOKUMENTARFILMENS HISTORIE 1895: FILMENS ... - Civilisatorik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Mediefag / Emneforløb / Magtens billeder<br />
Bilen kørte rundt i Københavns gader, og livet under<br />
besættelsen blev filmet. På samme måde blev en del af<br />
den danske modstandsbevægelses sabotage-aktioner<br />
dokumenteret og kan ses i filmen Det gælder din frihed<br />
(1946), som beskriver Danmark under besættelsen. Filmen<br />
var bestilt af Frihedsrådet og skabte voldsom debat ved<br />
premieren i 1946, bl.a. på grund af den skarpe kritik af<br />
den danske politik, der var ført umiddelbart før og i de<br />
første år af besættelsen.<br />
EFTERKRIGSTIDEN<br />
Hvis man kigger på den danske dokumentarfilmproduktion<br />
fra dens guldalder i slutningen af 1930'erne og fremefter,<br />
er der ingen tvivl om, at det er de mere klassiske<br />
oplysningsfilm, som er i overtal. Selv om mange af dem er<br />
lidt konservative i deres fortælleform, skinner tidsånden<br />
alligevel igennem, og nogle af dokumentaristerne<br />
formåede, trods lidt tørre emner, at åbne<br />
publikums øjne for virkelighedens<br />
finurlige afkroge.<br />
I 1947 kom Theodor Christensens film Her<br />
er banerne i anledning af DSB's 100-års<br />
jubilæum. Filmen var en hyldest til<br />
samspillet mellem mennesker og<br />
teknologi med udgangspunkt i trafikken<br />
på datidens største danske banegård,<br />
Fredericia Banegård. I Hagen Hasselbalchs<br />
film Hvor vejene mødes fra samme år er<br />
emnet Kastrup Lufthavn. Filmen har en<br />
ualmindelig raffineret lydside og er en munter og<br />
underholdende skildring af et trafikknudepunkt. Begge<br />
film er tydeligt inspireret af den britiske dokumentarfilms<br />
lydarbejde og klipperytme.<br />
Utilfredsheden med ikke selv at kunne vælge emner til<br />
filmene blev mere og mere tydelig blandt<br />
dokumentaristerne i efterkrigstiden. Indholdet i de fleste<br />
dokumentar- og kortfilm var på forhånd klart defineret,<br />
hvad enten de var bestilt af et statslig organ eller af en<br />
virksomhed. Kun i få tilfælde så man film, som havde en<br />
kritisk holdning til det emne eller den problematik, som<br />
blev skildret.<br />
Den danske filminstruktør Henning Carlsen kommenterer<br />
netop dette i forbindelse med produktionen af sin film<br />
Limfjorden (1961), en poetisk beskrivelse af Limfjordens<br />
historie og nutid: "Jeg var træt af at lave bestillingsfilm,<br />
så jeg bestilte en film af mig selv."<br />
1950'ERNE OG JØRGEN ROOS<br />
I løbet af 1940'erne var kort- og<br />
dokumentarfilmproduktionen med til at udvikle en ny<br />
generation dokumentarister, hvor Jørgen Roos er den mest<br />
centrale. Han blev en af nøglepersonerne i dansk<br />
dokumentarfilm fra 1950'erne.<br />
Jørgen Roos startede som kameramand, men han kom<br />
senere til at instruere over 100 kort- og dokumentarfilm.<br />
Han var en filmmand med stort F og instruerede,<br />
fotograferede og klippede mange af sine film<br />
egenhændigt. Hans emnevalg spænder vidt. Jørgen Roos<br />
Kilde: http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/fatomdokfilm/1_3.htm 8/18