DOKUMENTARFILMENS HISTORIE 1895: FILMENS ... - Civilisatorik

More documents

Recommendations

Info

Mediefag / Emneforløb / Magtens billeder Bilen kørte rundt i Københavns gader, og livet under besættelsen blev filmet. På samme måde blev en del af den danske modstandsbevægelses sabotage-aktioner dokumenteret og kan ses i filmen Det gælder din frihed (1946), som beskriver Danmark under besættelsen. Filmen var bestilt af Frihedsrådet og skabte voldsom debat ved premieren i 1946, bl.a. på grund af den skarpe kritik af den danske politik, der var ført umiddelbart før og i de første år af besættelsen. EFTERKRIGSTIDEN Hvis man kigger på den danske dokumentarfilmproduktion fra dens guldalder i slutningen af 1930'erne og fremefter, er der ingen tvivl om, at det er de mere klassiske oplysningsfilm, som er i overtal. Selv om mange af dem er lidt konservative i deres fortælleform, skinner tidsånden alligevel igennem, og nogle af dokumentaristerne formåede, trods lidt tørre emner, at åbne publikums øjne for virkelighedens finurlige afkroge. I 1947 kom Theodor Christensens film Her er banerne i anledning af DSB's 100-års jubilæum. Filmen var en hyldest til samspillet mellem mennesker og teknologi med udgangspunkt i trafikken på datidens største danske banegård, Fredericia Banegård. I Hagen Hasselbalchs film Hvor vejene mødes fra samme år er emnet Kastrup Lufthavn. Filmen har en ualmindelig raffineret lydside og er en munter og underholdende skildring af et trafikknudepunkt. Begge film er tydeligt inspireret af den britiske dokumentarfilms lydarbejde og klipperytme. Utilfredsheden med ikke selv at kunne vælge emner til filmene blev mere og mere tydelig blandt dokumentaristerne i efterkrigstiden. Indholdet i de fleste dokumentar- og kortfilm var på forhånd klart defineret, hvad enten de var bestilt af et statslig organ eller af en virksomhed. Kun i få tilfælde så man film, som havde en kritisk holdning til det emne eller den problematik, som blev skildret. Den danske filminstruktør Henning Carlsen kommenterer netop dette i forbindelse med produktionen af sin film Limfjorden (1961), en poetisk beskrivelse af Limfjordens historie og nutid: "Jeg var træt af at lave bestillingsfilm, så jeg bestilte en film af mig selv." 1950'ERNE OG JØRGEN ROOS I løbet af 1940'erne var kort- og dokumentarfilmproduktionen med til at udvikle en ny generation dokumentarister, hvor Jørgen Roos er den mest centrale. Han blev en af nøglepersonerne i dansk dokumentarfilm fra 1950'erne. Jørgen Roos startede som kameramand, men han kom senere til at instruere over 100 kort- og dokumentarfilm. Han var en filmmand med stort F og instruerede, fotograferede og klippede mange af sine film egenhændigt. Hans emnevalg spænder vidt. Jørgen Roos Kilde: http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/fatomdokfilm/1_3.htm 8/18
Mediefag / Emneforløb / Magtens billeder er kendt for sine mange enestående dokumentariske portrætter, og det første i hans portrætrække over danske "helte" er Mit livs eventyr (1955), en film om H.C. Andersens liv og digtning. Han beskæftigede sig med kulturhistoriske emner og veg heller ikke tilbage for at bidrage direkte til samfundsdebatten, for eksempel med filmen Den strømliniede gris* (1952), en fantasifuld, humoristisk, men saglig film om dansk svineavl. Men det er nok Grønland, de fleste tænker på, når Jørgen Roos' navn bliver nævnt. Jørgen Roos' engagement i beskrivelser og fortolkninger af grønlændernes liv og natur er et af de vigtigste bidrag til den almindelige danskers viden om denne fjerne del af det danske rigsfællesskab. I 1960'erne instruerede han en række film, der omhandlede Grønland. I klassikeren Ultima Thule (1968) beskrives Thuleeskimoernes hverdag og den påvirkning, nedstyrtningen i 1968 af et amerikansk brintbombefly havde på deres liv. Store mængder dødbringende plutonium spredtes over isen, og det medførte jagt- og fiskeriforbud i hele området. Filmen kom i samme år som de første store demonstrationer mod atomvåben. Den er dog ikke en politisk film i traditionel forstand, men mere en nøgtern og kærlig beskrivelse af et fangersamfund i forandring. Filmen levner ingen tvivl om, hvem der har Roos' sympati. I 1983 kom Lille Cirkus, en film om livet i og omkring Danmarks mindste cirkus, Cirkus Arli. Den store attraktion er Rosita, den eneste høne i verden i trapez. Filmen er en kærlighedserklæring fra Jørgen Roos til det lille cirkus og dets artister og til menneskenes fantasi og drømme. NY TEKNIK OG FJERNSYNETS ROLLE Fjernsynet havde officiel premiere i Danmark d. 2. oktober 1951, efter at der havde været prøveudsendelser i et par år. 1960'erne var fjernsynets årti; med eksplosionsagtig fart vandt det indpas i de danske hjem. I slutningen af 1960'erne var der 1,2 millioner fjernsynslicenser i Danmark, og derfra gik det hurtigt ned ad bakke med antallet af solgte biografbilletter. Udviklingen af nyt teknisk udstyr påvirkede hele dokumentarfilmens måde at tilnærme sig virkeligheden på. Letvægtskameraer og transportabelt lydudstyr gjorde det muligt at filme i felten, dér hvor tingene skete. Naturligt nok blev også mange af dokumentarfilmens oplysningsforpligtelser overtaget af tv. Men det påvirkede også, hvad man så på som den rigtige og mest sande måde at behandle virkeligheden på i film og fjernsyn. Tidligere var iscenesættelser og rekonstruktioner naturlige fortælleelementer i en dokumentarfilm. Nu satte man spørgsmålstegn ved, om man som instruktør kunne tillade sig at gå ind og manipulere med virkeligheden foran kameraet. NYE BLANDINGSFORMER MELLEM FAKTA OG FIKTION I 1970'erne udvikledes to nye tv-genrer, der helt bevidst blander dokumentariske og fiktive fortælleformer, nemlig dokudramaet og dramadokumentaren. Et dokudrama fortæller en virkelig historie, men bruger typisk fiktionens Kilde: http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/fatomdokfilm/1_3.htm 9/18
Page 1 and 2: Mediefag / Emneforløb / Magtens bi
Page 7: Mediefag / Emneforløb / Magtens bi

DOKUMENTARFILMENS HISTORIE 1895: FILMENS ... - Civilisatorik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?