KIRKEBLADET - Lundehus Kirke

4
arbejdstempo. Inde bag den tjekkede overflade
er der mange mennesker, hvis indre hænger i
laser, som sulter efter anerkendelsen fra nogen
- en far, en mor, en kæreste - sulter efter at
høre og mærke ordene: Du er elsket.
Det kan også være sulten efter mening. Hvad
er meningen med livet? Hvor skal og kan jeg
bruges? Vi kender ganske godt erfaringen af,
at livet er skrøbeligt og når som helst kan forsvinde
eller tages fra os. Så går jagten ind på
det, der skal mætte.
Der mærkelige er, er vi ret tit går de forkerte
steder hen for at stille vores sult. Køber tøj for
identitet, oplevelser for mening, prestige for
anerkendelse.
Måske giver det så ganske god mening at
bede: ”Giv os i dag vort daglige brød”, når vi
opfatter brød som symbol for alt det vi ikke
kan leve uden. Ikke det delvist nødvendige
eller unødvendige, men det livsnødvendige - til
i dag. Det vi næres ved. Som når vi tygger på
det, andre giver os, fortæller os eller udfordrer
os med.
Dagligt brød er at høre til, være en del af, at
ha´ sprog for det vi oplever, at vide sig set og
selv kunne se. Dagligt brød er gode venner,
livsopgaver, stunder hvor tiden går i stå, børns
underlige spørgsmål, at kunne bevæge sig og
opleve stilhed.
Bønnen til Gud om ”dagligt brød” er i sig selv
en måde at forholde sig til vores sult på. Jesus
trak et bånd - et brødbånd fra himmel til jord,
for det var ham, der var så meget i overensstemmelse
med livets kilde, at han kunne kalde
sig: ”Livets brød.” Han er forbindelsen - forbindelsen
fra det himmelske spisekammer fyldt
med ”brød” til det menneske, der skriger af
sult - sult efter alt det, vi ikke kan leve uden.
Som det ensomme menneske kender Jesus selv
både brødet og sulten, for han skreg på korset
helt forladt af alle - selv af Gud. Til det menneske
rækker han sig selv som brød: Det er mit
legeme - tag og spis det, og lad det fylde i dig.
Igennem nadverens enkle måltid minder Jesus
os om, at han er livets brød. Tidligere slægter
forstod det helt bogstaveligt. De betragtede
nadverbrødet som rejsekosten, der holder os i
live gennem alle vore dage og igennem døden
til livet hos Gud. På den måde er nadverbrødet
det levende brød, som kommer fra himlen -
også i det daglige brøds skikkelse og gave. Derfor
beder vi: Herre giv os altid det brød - dagligt
brød og livets brød.
Fadervor er i grunden en farlig bøn! Jeg
nævnte, at vores fedme kommer af, at vi ikke
har brug for så meget, som vi spiser. Det
”farlige” ved ”Giv os i dag brødet” er, at det
må gives videre for ikke at sætte sig som overvægt.
Tør vi tage imod sådan et brød, der nok vil
mætte, men samtidig kalder mig til at flytte
fokus fra mig selv, og fra at jeg selv vil styre
det efter mine ønsker og så i stedet sætter
fokus på, at brød og liv skal deles?
Tør jeg tage imod et brød, som ønsker at
gennemtrænge hver fiber i min krop? Et brød
der kalder på, at mit liv ikke er mit private liv,
men er knyttet ind i brødbåndet fra himmel til
jord - det brødbånd der kalder på at dele livet.
Tag det, 5
siger han til dig - ikke til ejendom,
men til at du kan vokse i kærlighed, folde dig
ud, leve dit menneskeliv. Som livets brød bliver
det mindre, ved at du gemmer det, men
vokser derimod hver gang du deler ud af det
- det vokser ved at blive delt, og noget, som
vokser ved at blive delt, har vi et ord for: helligt.
Det daglige brød er det, der er helligt for os.
BA