KIRKEBLADET - Lundehus Kirke

KIRKEBLADET
ADVENT - ”komme dit rige”
JUL - “Stille nat, hellige nat”
Kirkeblad for Lundehus sogn nr. 3, 2011

2
Ny præst
Når Birte Andersen går på pension, skal de to menighedsråd i
Aldersro (Taksigelseskirken) og Lundehus sogne ansætte en ny
præst. Det er en temmelig kompliceret proces, der involverer
både stiftet, provstiet og menigheds-rådene. Stiftet opslår
den ledige stilling i Præsteforeningens Blad, på Kirkeministeriets
hjemmeside og på Jobnet. I Præsteforeningens Blad
har menighedsrådene desuden lavet hver en sognebeskrivelse
samt en fælles profil for den kommende præst.
Ansøgerne sender deres ansøgninger til stiftet, der kontrollerer,
at ansøgerne opfylder betingelserne for at blive ansat
som sognepræst, hvorefte r ansøgningerne sendes til menighedsrådene.
Så holder biskoppen og provsten et orienterende
møde med menighedsrådene, hvor ansøgningerne
gennemgås, og menighedsrådene vælger et antal ansøgere ud
til samtale og prøveprædiken, så der bliver mulighed for at
opleve en kommende, ny præst i funktion.
Når samtaler og prøveprædikener er overstået, afholdes et
indstillingsmøde, som ledes af biskoppen eller provsten. Her
foretages der afstemning om ansøgerne, hvor kun de valgte
medlemmer af rådene har stemmeret. Indstillingen sendes til
stiftet, som sender den videre til Kirkeministeriet, der så
foretage en udnævnelse.
Efter udnævnelse og evt. ordination indsættes præsten af
provsten ved en ordinær søndagsgudstjeneste. Det er en
temmelig langvarig proces, men forhåbentlig har vi en ny
præst i løbet af den periode, som dette Kirkeblad dækker.
Stig Ekman
Menighedsrådsformand
Indhold
2 Ny præst
3 Advent - ”komme dit rige”
6 Stille nat, hellige nat
9 Julekoncert
10 Kommende arrangementer
12 Sognenyt
13 Det sker
13 Juleindsamling
14 Gudstjenester
15 Info om kirken
Kirkebladet
udgives af Menighedsrådet og er Lunde-huskirkens hilsen
og bindeled til alle i sognet.
Kirkebladet uddeles til alle husstande uanset skilte med
”nej tak til reklamer” eller ”nej tak til lokalaviser”. Ønsker
man ikke at modtage bladet, kan det afmeldes på kirkens
kontor.
Tryk: Nørrebros Bogtryk & Grafisk Center

Vi er nu på vej mod adventstiden - ventetiden, forberedelsestiden
til jul. En tid med travlhed for voksne og længselsfuld
venten og spejden efter tegn på jul for børnene.
Vi må standse op og huske på, at ikke blot øjeblikket og festen,
men forberedelsen er vigtig og nødvendig, hvis det skal
blive til noget med det festlige og glæden. Og det er måske
noget af det, vi i alt for høj grad har glemt, så det derfor ikke
mere er til at skelne hverdag fra festdag. Adventstiden skal
minde os om, at vi har noget at glæde os til.
Advent betyder at vente - at spejde, helt ude ved kanten af
det, vi kalder virkelighed.
Med den højgravide Maria venter vi på jul, og håber på, at
det i år også må blive et velskabt barn, der ikke helt går til i
alt det, vi har gjort julen til.
Der er så mange fede overskrifter før jul - reklamer med godt
og stort køb. Der er så meget, det er vigtigt at få med, så
Edward Hicks
“Fredsriget”, 1826
ADVENT - ”komme dit rige”
megen glimmer om alt det, som man dog kun relativt har brug
for, men som man alligevel en dag til slut må undvære.
I en af adventstidens tekster fra Det gamle Testamente, hører
vi profeten Esejas’ tale om, at ”der skyder en kvist fra Isajs
stub, et skud gror frem fra hans rod” - og kristendommen
hævder, at Marias ventede barn, at Jesus er opfyldelsen af
Guds løfter, og Guds rige er brudt frem. Men samtidig lever vi i
en anden venten, for vi véd f.eks. godt, at Esejas’ profeti endnu
ikke er opfyldt, at ”ulven ikke bor sammen med lammet” -
ej heller ligger panteren sammen med kiddet, eller kalven og
ungløven græsser sammen, og vold og undertykkelse er ikke
forsvundet fra Guds verden. Det bliver vi ubarmhjertigt mindet
om hver eneste aften, når vi lukker op for vores TV og ser
nyheder fra verdens brændpunkter f.eks. Libyen, Syrien, Irak
og Afghanistan.
Der findes dem, der er holdt op med at vente sig noget som
helst af livet, mørket er bælgsort omkring dem - og når livet
3 3

4
så alligevel overrasker dem, så er de både uforberedte og ude
af stand til at se - måske se det glimt i meningsløsheden -
det glimt, der er Gud.
Men vi må ikke holde op med at vente og håbe, kæmpe og
råbe. Slukkes håbets flamme, dør længslen ud, er der intet
modbillede og korrektiv til meningsløshedens rum omkring os.
Så er der kun mørke, intet lys, ingen billeder malet for vore
øjne, der fortæller, at det kunne være anderledes - og så
bliver det heller ikke anderledes.
I adventstiden rettes blikket både bagud mod Jesu komme
dengang, hvor Gud selv blev menneske og byggede bro over
afgrunden mellem ham og os. Men ordet advent - det betyder
”komme” - er også et dynamisk og et fremadrettet ord fyldt
med opfyldelsens herlighed - ”komme dit rige” lærte han os
at bede.
Vi må - midt i meningsløshedens og håbløshedens rum - leve
i håbet om Guds rige. Og det håb er ikke passivt og tomt, for
Jesus har sagt, at Guds rige er kommet nær.
Håbet har fået malet sit billede, så vi kan se, at det ligner
ham - Marias søn, der viste os, at livet kan være anderledes,
og Gud selv beseglede det ved ikke at lade ham forblive i
døden.
Advent knytter fremtidens splittede og forvirrede tråde sammen
i et mønster - pludselig anes et ansigt i virvarret. Fremtiden
er - trods sit mørke og ufremkommelighed - båret af
noget kendt. Han som kommer - er han, som kom.
HCS
5

Esejas skriver om advent:
Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans
rod. Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds
og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd; han lever og ånder
i frygt for Herren. Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører; han dømmer de
svage med retfærdighed, fælder retfærdig dom over landets
hjælpeløse. Han slår voldsmanden med sin munds stok, og med
læbernes ånde dræber han den uretfærdige; retfærdighed er
bæltet om hans lænder, trofasthed bæltet om hans hofter. Ulven
skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet;
kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem.
Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og
løven æder strå som oksen. Spædbarnet leger ved slangens hule,
det lille barn stikker sin hånd ind i hugormens hul. Ingen volder
ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fyldt
med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund. På
den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til
ham skal folkene søge, og hans bolig skal være herlighed. (Es.
11,1-10)
S
Vi synger om advent:
Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
blomstre i et gyldenår
under fuglesange!
Mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder.
Ryste mer ej noget knæ,
ingens hænder synke,
skyde hvert udgået træ,
glatte sig hver rynke,
rejse sig det faldne mod,
rinde let uroligt blod,
frygt og sorg forsvinde!
Skæres for den sorte stær
skal da øjne mange,
døve øren fjern og nær
høre frydesange!
Som en hind da springer halt,
stammer, som for målløs gjaldt,
løfter klart sin stemme.
Så i Herrens helligdom
grant Esajas spå'de,
tiden randt, og dagen kom
med Guds lys og nåde,
med den Guds og Davids søn,
som gør end, i lys og løn,
Paradis af ørke.
fra Salmebogen nr. 78
5

6
Stille nat, hellige nat
Der er en julesalme, der kendes over hele jorden - salmen:
”Stille nat, hellige nat”, som vi her i Danmark bedst kender
som ”Glade jul, dejlige jul”. Det er Ingemanns udgave fra
1850/52, der kun har melodien fælles med den tyske original.
Denne julesang lød første gang julenat 1818 i St. Nicolaikirken
i den lille by Oberndorf i nærheden af Salzburg i Østrig.
Den 26-årige hjælpepræst Joseph Mohr havde om
morgenen siddet og forberedt sig til midnatsmessen og havde
været bedrøvet over, at man ved den lejlighed ikke kunne
bruge kirkens orgel, som var ødelagt af fugtighed.
Til erstatning fik han lyst til at forsøge at digte en julesang,
skønt han aldrig før havde skrevet vers. Da han var færdig,
syntes han, at der var en mulighed for, at den kunne bruges i
kirken om aftenen; han var meget musikalsk og havde som
dreng sunget i drengekoret i Salzburg, men han turde dog ikke
give sig af med at sætte melodi til sine ord.
Han søgte hjælp hos kirkens organist, Franz Gruber, som også
var skolelærer og boede i den nærliggende landsby Arnsdorf.
Han var nogle år ældre end Mohr og en
musikbega-velse af rang. De to var gode venner, Gruber indvilligede
og begyndte at arbejde med versene. Ved aftenstid
havde han melodien færdig og bragte den til præsten. Den var
udsat for en tenor og en basstemme, ledsaget af et kor og en
guitar!
Da midnatsmessen var ved at være forbi, banede præsten sig
vej ned gennem kirken til orglet, hvor organisten som sædvanligt
sad, selv om han ikke havde kunnet spille. Nu begyndte
han at spille på sin guitar, og så lød sangen gennem
kirken, sunget af præstens lyse tenor og organistens fyldige
bas.

Sangen greb menigheden dybt, og på hjemvejen sagde Grubers
kone til ham: “Franz, den vil man stadig synge, når vi
forlængst er døde.”
Orgelbygger Karl Mauracher fra Fügen i Zillertal i Tyrol, som
skulle reparere orglet, lærte sangen at kende og sikrede sig
inden sin hjemrejse en afskrift af tekst og melodi. Næste jul
blev den sunget flere steder i Zillertal, både i kirke og hjem.
Lidt efter lidt blev den hvermands eje i den tyrolske dal, og
man regnede den efterhånden for en af dalens egne folkesange.
Beboerne i Zillerthal forarbejdede om vinteren mange slags
træsløjd, som de senere solgte på de store markeder i Leipzig
og andre steder. På de markeder sang de tillige deres folkeviser
hjemme fra dalen. Også større firmaer bar sig ad på den
måde. En handskemagerfamilie - fire søskende, Amalie, Karoline,
Joseph og Andreas Strasser - sang således “Stille
Nacht” i Leipzig 1831, og det medførte, at de året efter, da
de igen var på forretningsrejse til Leipzig, af en stedlig avis
blev opfordret til at give en koncert på “Hotel de Pologne” og
der igen synge deres julesang. Det skete under stort bifald 15.
dec. 1832.
Nu begyndte sangen sit sejrsløb ud over verden; den blev hurtigt
forkortet til kun tre vers, sådan som man nu ser den i alle
tyske sangbøger og salmebøger; der blev også hist og her pyntet
lidt på teksten. Men den gik stadig for en “Tiroler Volkslied”
eller “altes Tiroler Weihnachtslied”. Dog syntes man
ikke, at melodien kunne forklares som en “folkesang fra Tyrol”
og man gættede på forskellige komponister, Beethoven, Michael
Haydn (broder til Joseph Haydn) og Kaspar Aiblinger.
På opfordring udefra afgav Franz Gruber så 30. dec. 1854
en erklæring, hvor sangens opståen blev fuldstændig klarlagt.
Joseph Mohr var død seks år tidligere.
På skolebygningen i Arnsdorf, hvor melodien blev til, blev der
1897 opsat en mindetavle med følgende vers:
Stille Nacht, heilige Nacht!
“Stille Nacht”-kapellet i Oberndorf
Joseph Mohr og Franz Gruber
Noder til “Stille Nacht” med Franz Grubers skrift,
fra 1850-erne - originalen fra 1818 er forsvundet
7

8
Wer hat dich, O Lied, gemacht?
Mohr hat dich so schön erdacht,
Gruber zu Gehör gebracht -
Priester und Lehrer vereint.
Soldaterne under den første verdenskrig sang den julenat på
alle fronter, hvor kamphand-lingerne stoppede for en stund,
og de kunne høre hinanden; og i en artikel i “National-tidende”
for 25. jan. 1942, “Blandt sorgløse Vilde paa Mentawei-øerne”
(som ligger syd for Sumatra) fortæller dr. phil. O.
Hagerup, at han en morgen blev vækket ved, at klare barnestemmer
sang “Glade jul” på mentaweisk. Den var blevet
oversat af lederen på missionsskolen - en indfødt fra batakfolket
i Centralsumatra og døbt med navnet Luther. Formentlig
drejede det sig ikke om “Glade jul”, men om “Stille Nacht”,
da Luther var blevet døbt af tyske missionærer på Sumatra.
Sognepræst Kai Lænkholm fortæller om julen 1944 i helt
andre omgivelser: “To Dage efter vor Ankomst til Dachau var
det Juleaften; trods de fortvivlede Forhold vi levede under, fik
vi dog en paa sin Vis smuk og god Julefest. Vi samledes tæt
sammenstuvede i en Stue, hvor forskellige Folkegrupper sang
deres hjemlige Julesalmer; navnlig husker jeg nogle bulgarske
Studenters skønne Sang; derefter reciterede en tysk Præst
Juleevangeliet og knyttede nogle faa Ord dertil; men det mest
ejendommelige var dog, da vi hver paa sit Sprog sang: “Stille
Nat, hellige Nat…..”.
HCS
med bidrag fra A. Malling:
”Dansk Salmehistorie”
Stille nat, hellige nat
Joseph Mohr/Franz Gruber, 1818
dansk ved Ellen Lissner, 1958
Stille nat, hellige nat,
frelsen kommer til jorden brat,
mennesker sover, mens underet sker,
kun Maria og Josef det ser,
barnet i Betlehems stald.
Stille nat, hellige nat,
englesang over mark og krat,
hyrder vågner i undren stor;
verdens frelser iblandt os bor!
Åbnet er himmerigs port.
Stille nat, himmelens fred
bringer Jesus Krist herned,
barnet smiler ved moders bryst,
smiler alverden til glæde og trøst,
frelsen er kommet til jord!

Julekoncert:
”A Ceremony of Carols”
Søndag den 18. december
Søndag den 18. december 2011 kl. 15.00
byder Lundehuskirken velkommen til en stemningsfuld
8
julekoncert med kammerkoret Musica. Der er gratis adgang til
koncerten. Musica dirigeres siden sommeren 2009 af portugisiske
Filipe Carvalheiro.
Koncerten er bygget op omkring den engelske komponist Benjamin
Brittens populære værk for kor og harpe: "A Ceremony
of Carols". Teksterne er middelalderlige engelske ”carols”
(salmer), og Britten komponerede i en enkel og lettilgængelig
stil, dog med u-miskendelige moderne rytmer og klange.
Stykket har i alt 11 korte satser, hvoraf den ene er en solo
7
for harpen. Harpestemmen spilles af Lillian Törnquist, som er
harpenist i DR-UnderholdningsOrkestret og desuden har en
omfattende karriere som solist og kammermusiker.
Ud over Brittens stykke vil koret synge en række nye og gamle
julesalmer og -carols fra primært England og Danmark.
9

10
Kommende arrangementer
Afskedsgudstjeneste
Birte Andersen holder afskedsgudstjeneste søndag den 20.
november kl. 10,30 - sidste søndag i kirkeåret.
Efter gudstjenesten er Menighedsrådet vært ved en reception
- vi be’r om tilmelding på kirkens kontor senest 14. november.
Der vil også på kirkens kontor være mulighed for at indbetale
et beløb til en afskedsgave til Birte og komme med på en
hilsen og tak fra Lundehus sogn.
Julefest
Torsdag den 29. december kl. 14,30 holder vi
vores traditionelle julefest med kaffebord, juletræ og julehistorie
og afslutning i kirken. Der er også julegaver, som vi hver
især har med - så tag en lille gave med, så kan vi overraske
hinanden.
I Luthers spor
om Martin Luther og Luther-land - indtryk fra en rejse til Wittenberg,
Torgau, Erfurt, Eisenach og Dresden i foråret 2010
ved Hans Chr. Sørensen - tirsdag den 7. februar
kl. 14,30.
Nytårsmøde
Han er kendt af mange for sin formidable evne til at gøre
Københavns historie levende - Allan Mylius Thomsen,
”manden med hatten”. Han er gæst ved vores nytårsmøde -
torsdag den 12. januar kl. 19,30, og der venter
os en fornøjelig aften i hans selskab. Han har lovet at finde
materiale frem, der har interesse for os her på Ydre Østerbro.

Traditionen tro er traktementet den aften rødvin og ost og
prisen er 40 kr.
Nr. Vosborg
Peder Tang var født i 1737 på Nør Tang i Ulfborg som søn af
en fæstebonde under herregården Nørre Vosborg. Det blev
imidlertid muligt for faderen at løskøbe den opvakte dreng,
som siden da drømte om en dag at kunne købe herregården.
Først kom han dog i købmandslære, men i 1787 lykkedes det
ham sammen med broderen at købe Nr. Vosborg og få år
senere blive eneejer. H. C. Andersen besøgte herregården i
1859, og sidst er den restaureret med bidrag fra Realdaniafonden.
Dorte Bertram er tip-tip-tip-oldebarn af Pe-der Tang
og fortæller tirsdag den 6. marts kl. 14,30 om
Nørre Vosborg og dets historie.
11
En klassisk julefilm
Sidste år hørte vi om Scharlings fortælling ”Ved Nytaarstid i
Nødebo Præstegaard” - i år skal vi se filmen fra 1934 med
bl.a. Hans Kurt, Karin Nellemose og Johannes Meyer. Filmen
er lang (100 minutter), så vi begynder kaffeserveringen
allerede kl. 14 og filmen vises tirsdag den 6. december
kl. 14,30
Tilgivelse
Kan man leve ud af tilgivelsen og nåden? og kan man andet?
det er temaet i Victor Hugos berømte roman ”De elendige”,
som flere gange er filmatiseret og også sat op som musical
”les Miserables”. Hans Chr. Sørensen indleder Bille Augusts
filmatisering fra 1998 - torsdag den 16. februar
kl. 19,30.

12
Sognenyt
Ny præst
Vi håber i løbet af den periode, som dette kirkeblad dækker,
at få ansat en ny præst, som skal deles mellem Aldersro
Sogn (Taksigelseskirken) og Lundehus Sogn. Men det er en
langvarig proces, som foruden menighedsrådene i de to sogne
også involverer stift, biskop og provst.
Mens stillingen er ledig passer Hans Chr. Sørensen sammen
med Lars Petersen fra Taksigelseskirken de to sogne.
Der er lavet en prædikantliste, men den må tages med forbehold
for ændringer. Der vil sædvanligvis kun være én gudstjeneste
i Lunde-huskirken - de fleste søndage kl. 10,30,
og de få søndage, hvor der er gudstjeneste kl. 9, vil der være
mulighed for en kirkebil til guds-tjenesten i Taksigelseskirken
kl. 10,30. I julehelligdagene og ved nytår kan der være gudstjenester
på andre tidspunkter end kl. 10,30, og der henvises
til prædikantlisten bagest i dette blad, websiden
www.lundehuskirke.dk og den ugentlige annonce i Østerbro
Avis.
1. søndag i advent
i år søndag den 27.
november er Lundehuskirkens
fødselsdag -
54 år. Også i år vil vi holde
festlig familiegudstjeneste,
hvor børn bærer tændte lys
ind i kirken. Gudstjenesten
begynder kl. 10,30
og efter gudstjenesten vil
der være kirkefrokost, som
KFUM-Spejderne står for.
Julehjælp
Lundehus Sogns Menighedspleje har et begrænset beløb til
rådighed for familier i sognet, der er i økonomisk nød op til jul.
Ønsker man at komme i betragtning kan ansøgningsskema
hentes på kirkens kontor. Skemaet skal afleveres senest
fredag den 9. december kl. 12 personligt til sognemedarbejder
Thomas Sandberg. Han træffes mandag til fredag
kl. 10-12.
Kulturklubben
Hver torsdag formiddag sker der noget særligt i Kulturklubben
- program kan hentes i kirken, i Genbrugsen og ses i
udhængsskabet og på vores hjemmeside
www.lundehuskirken.dk.
Spaghetti med mere
Spaghettigudstjeneste er en kort gudstje-neste med
børnene (især de 3-8-årige) i centrum, men vi regner
også med, at forældrene er med. Vi synger og hører historier
fra Bibelen, og bagefter spiser vi sammen. Så slipper far
og mor for at købe ind og lave mad og vaske op. Der er
spaghetti-gudstjenester tirsdag den 24. januar, tirsdag den
21. februar og tirsdag den 27. marts - alle dage kl.
17,00, og vi serverer ikke altid spaghetti!
Menighedsrådet
holder møde i kirkens konfirmandlokale tirsdag den 17.
januar, tirsdag den 21. fe-bruar og tirsdag den 20. marts
alle dage kl. 19,30. Møderne er offentlige, og dagsorden
fås på kirkens kontor senest 4 dage før mødet.

Juleindsamling
Også i år vil Lundehus Sogns Menigheds-pleje samle penge
ind til de dårligst stillede familier her i Lundehus Sogn. Men
vi har valgt ikke at lægge et girokort med Kirkebladet, som vi
tidligere har gjort - for giro-portoen er dyr, og der er flere
andre måder, man kan støtte det gode formå på:
Man kan aflevere pengene på kirkens kontor eller til en af
præsterne - det er helt gratis.
Man kan overføre fra sin bank til Menig-hedsplejens konto i
Danske Bank ved hjælp af følgende kontooplysninger:
Lundehus Sogns Menighedspleje:
reg. nr. 1551
konto nr. 10 02 47 73
Man kan også betale selv via sin netbank til ovenstående
konto.
Man kan hente et girokort i kirken med Juleindsamlingens
gironummer: 10 02 47 73,
eller man kan gå på posthuset og hente et blankt girokort og
udfylde det med ovenstående gironummer.
Vi håber, at der også i år kommer et pænt beløb ind til juleindsamlingen,
der er stadig brug for pengene.
Hans Chr. Sørensen
formand for Menighedsplejen
DET SKER
Søndag den 27. november kl. 10,30: 1. søndag i
advent, fødselsdags- og familiegudstjeneste,
lysoptog, kirkefrokost.
Tirsdag den 29. november kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste,
spisning.
Tirsdag den 6. december kl. 14,30: Nøddebo
Præstegaard, dansk film fra 1934 - kaffe fra kl.
14,00.
Søndag den 18. december kl. 15: Julekoncert
med kammerkoret Musica.
Torsdag den 29. december kl. 14,30: Julefest
med juletræ og kaffebord, tag en lille gave med,
så vi kan overraske hinanden.
Torsdag den 12. januar kl. 19,30: Nytårsmøde
med byhistoriker og forfatter Allan Mylius Thomsen.
Tirsdag den 7. februar kl. 14,30: I Luthers spor -
indtryk fra en rejse i Luther-land ved Hans Chr.
Sørensen.
Torsdag den 16. februar kl. 19,30: Tilgivelse -
Hans Chr. Sørensen indleder Bille Augusts film
”De elendige”.
Tirsdag den 21. februar kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste,
spisning.
Tirsdag den 6. marts kl. 14,30: Herregården
Nørre Vosborg ved Dorte Bertram..
Torsdag den 15. marts kl. 19,30: Aftenmøde -
program endnu ikke fastsat.
Tirsdag den 27. marts kl. 17,00: Spaghettigustjeneste,
spisning.
13

14
Gudstjenester
NOVEMBER
Søndag den 20. (sidste s. i
kirkeår)
kl. 10,30: Birte Andersen
afskedsgudstjeneste
reception - tilmelding senest 14.
november
Søndag den 27. (1.s.i advent)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
fødselsdags- og familiegudstjeneste,
lysoptog, kirkefrokost
Tirsdag den 29. kl. 17,00:
Spaghettigudstjeneste, spisning
DECEMBER
Søndag den 4. (2.s.i advent)
kl. 9,00: Lars Petersen
kl. 10,30 i Taksigelseskirken:
Lars Petersen, kirkebil
Tirsdag den 6. kl. 16,30.
Aftensang
Søndag den 11. (3.s.i advent)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 18. (4.s.i advent)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Lørdag den 24. (juleaften)
kl. 16,00: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 25. (juledag)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Mandag den 26. (2. juledag)
kl. 10,30: Lars Petersen
JANUAR
Søndag den 1. (nytårsdag)
kl. 16,00: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 8. (1.s.e.h3k)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 15. (2.s.e.h3k)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 22. (3.s.e.h3k)
kl. 9,00: Hans Chr. Sørensen
kl. 10,30 i Taksigelseskirken:
Hans Chr. Sørensen, kirkebil
Tirsdag den 24. kl. 17,00:
Spaghettigudstjeneste spisning
Søndag den 29. (sidste s.e.h3k)
kl. 10,30: Lars Petersen
FEBRUAR
Søndag den 5. (septuagesima)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Tirsdag den 7. kl. 16,30:
Aftensang
Søndag den 12. (seksagesima)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 19. (fastelavn)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Tirsdag den 21. kl. 17,00:
Spaghettigudstjeneste, spisning
Søndag den 26. (1.s.i fasten)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Kirkebil
Til alle møder og gudstjenester kører kirkebil, den kan bestilles på kirkens kontor
senest dagen før - telef. 3920 8797. Lørdag kan besked indtales på telefonsvareren.
MARTS
Søndag den 4. (2.s.i fasten)
kl. 10,30: Lars Petersen
Tirsdag den 6. kl. 16,30.
Aftensang
Søndag den 11. (3.s.i fasten)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 18. (midfaste)
kl. 9,00: Hans Chr. Sørensen
kl. 10,30 i Taksigelseskirken:
Hans Chr. Sørensen, kirkebil
Søndag den 25.
(Mariæ bebudelse)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Tirsdag den 27. kl. 17,00:
spaghettigudstjeneste spisning
Vi håber i løbet af perioden at få
ansat en ny præst, så
oplysninger om prædikant og
gudstjenestetider må tages med
forbehold for ændringer.
Man kan holde sig opdateret på
vores hjemmeside
www.lundehuskirke.dk
og i den ugentlige annonce i
Østerbro Avis.

Info om kirken 15
Lundehus Kirke
Strødamvej 1
2100 København Ø
Tlf. 3920 8797
www.lundehuskirke.dk
Kirken er åben for personlig, stille
andagt mandag, tirsdag og torsdag 9-13,
onsdag 10-17, fredag 10-13
KIRKENS PRÆSTER:
Hans Chr. Sørensen, hacs@km.dk
Danstrupvej 15, 2100 København Ø
tlf. 3920 6432. Træffes i reglen
mandag, tirsdag, torsdag og fredag
kl. 10-11, mandag tillige kl. 17-18.
I øvrigt efter aftale.
Birte Andersen, bia@km.dk
tlf. 3918 3039. Træffes i reglen
tirsdag, onsdag, fredag og
lørdag kl. 10-11, torsdag kl.18-19.
I øvrigt efter aftale.
Kordegnekontoret:
Alice Elleby, aag@km.dk
Kordegnen træffes mandag, tirsdag, torsdag
og fredag kl. 10-12, onsdag kl. 11-17, lørdag
lukket, tlf. 3920 8797
Kirketjener:
Lars Fagerström,
træffes bedst i kirken kl. 9-11.
telef. 3929 0078
(Mandag fri).
Organist:
Torben Olsen,
Mirabellevej 4, 2635 Ishøj,
tlf. 4373 7062.
Menighedsrådets formand:
Stig Ekman
Emdrup Vænge 184, 2100 København Ø
tlf. 3920 3160
stig.ekman@kabelmail.dk
Menighedsplejen:
Hans Chr. Sørensen (formand)
giro: 100-24773
Kasserer for Kirkekredsen:
Kirsten Sørensen, Havsgårdsvej 9,
2900 Hellerup, tlf. 3962 8721
Sognemedarbejder:
Thomas Sandberg, træffes bedst
mandag-fredag kl. 10-12, telef. 3929 0078
thsa@km.dk
UNGDOMSORGANISATIONERNE:
KFUM-Spejderne:
Mikael Thyssen, Petersborgsvej 3,
3400 Hillerød, tlf. 2091 8178
mikaelthyssen@hotmail.com
FDF K27:
Maria Holte Nielsen, Albaniensgade 3, 4.tv.
2300 København S, tlf. 3284 7004
mariaholte@gmail.com
Vuggestue/Børnehave (0-7 år)
Eventyrlandet, Lundehus afd.
Lyngbyvej 180, 2100 København Ø
afd.leder: Vibeke Madsen, tlf. 3927 7007,
www.lundehus.dk; lundehus@lundehus.dk
Lundehus Kirkeblad:
Udgives af Menighedsrådet og redigeres
af præsterne og Ebbe Lauridsen
giro: 700-3803
Uddeling:
KFUM-Spejderne, Lundehus Gruppe.