You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3. marts 2011<br />
Ren luft<br />
Ren jord<br />
Rent vand<br />
Ren besked<br />
<strong>Dansk</strong> miljøteknologi<br />
e t r e n t m i l j ø k r æ v e r h a n d l i n g<br />
mudp<br />
– miljøteknologisk<br />
udviklings- &<br />
demonstrationsprogram<br />
det er på tide at skabe grøn vækst, nye innovative<br />
arbejdspladser og øget eksport gennem et<br />
fælles privat-offentligt investeringsprogram:<br />
mUdP – miljøteknologisk Udviklings-<br />
og demonstrationsProgram<br />
et magasin for beslutningstagere i kommuner, folketinget og virksomheder
/ /<br />
/ ren lUft: / rent vand: vand: / ren jord: / ren besked: besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
Status<br />
Leder<br />
MiLjøopSLagStavLen<br />
Hvor er vi på vej hen? Hvor langt<br />
er vi nået? Hvad mangler vi?<br />
Det gåR langsomt meD at inDføRe<br />
DDs<br />
<strong>Miljøteknologi</strong>sk udviklingsprogram<br />
på dagsordenen<br />
der sker meget på miljøområdet i disse år. dansk<br />
miljøteknologi arbejder hver dag på at skubbe<br />
udviklingen i den rigtige retning og giver her et<br />
overblik over, hvad der sker på området netop<br />
nu. læs også på side 31.<br />
nu gRibes DeR inD moD kulbRinte-foRuRening<br />
i fReDeRicia<br />
det ser nu endelig ud til, at der sættes ind over<br />
for de giftige oliedampe fra shells havneterminal<br />
i fredericia. i et udkast til ny miljøgodkendelse<br />
fra miljøstyrelsen lægges der op til at pålægge<br />
shell at ”etablere og idriftsætte foranstaltninger<br />
til begrænsning af voC-dampe fra lastning af<br />
råolie til skibe” med mindst 85 % inden 3 år.<br />
Udkastet har været i høring, og der er<br />
kommet forskellige bemærkninger. en endelig<br />
afgørelse kan forventes i løbet af foråret.<br />
Problemerne i fredericia har tidligere været<br />
beskrevet i dansk miljøteknologi nr. 2 fra februar<br />
2010, hvor der blev sat fokus på, hvordan<br />
der i forbindelse med udskibning af råolie hvert<br />
år uhindret slipper 4.000 giftige oliedampe ud i<br />
det fri fra shells havneterminal i fredericia.<br />
og det på trods af, at der findes teknologi,<br />
som kan fange og genanvende oliedampene,<br />
hvad der kan være god økonomi i. og på trods<br />
af, at mange mindre virksomheder med langt<br />
mindre udslip er blevet pålagt strenge krav om<br />
reduktion af forureningen.<br />
kulbrinte fra oliedampe (voC) er et stort<br />
luftforureningsproblem, fordi de er årsag til<br />
såkaldt fotokemisk smog, som generer menneskers<br />
luftveje og skader plantelivet og naturen.<br />
dansk miljøteknologi udtrykker derfor<br />
tilfredshed med, at der langt om længe gøres<br />
noget ved problemet, men påpeger, at en<br />
reduktion på 85 % og en frist på 3 år er ganske<br />
lempelige vilkår.<br />
På trods af adskillige sager med forurening af drikkevandet<br />
rundt om i landet gennem de senere år,<br />
går det uhyre langsomt med at få indført ledelsesog<br />
kvalitetssystemer (dds = dokumenteret<br />
drikkevandssikkerhed) i vandforsyningerne.<br />
systemerne er et vigtigt redskab i kampen<br />
for at nedbringe antallet af forureninger, og de<br />
vil også kunne bidrage til at spare udgiften til<br />
opsporing og afværgeforanstaltninger, når først<br />
forureningen er sket.<br />
socialdemokraterne fremsatte første gang<br />
forslag om at indføre systemerne obligatorisk<br />
tilbage i 2008.<br />
i september 2009 afgav et enigt miljøudvalg<br />
en beretning over forslaget, hvor miljøministeren<br />
blev bedt om at fremlægge konkrete forslag,<br />
så ledelses- og kvalitetssystemerne kunne<br />
indføres differentieret efter størrelse.<br />
På det seneste møde i februar 2011 var der<br />
imidlertid ingen konkrete forslag fra ministeren.<br />
der blev dog præsenteret en rapport fra et<br />
rådgivende konsulentfirma, som konkluderer,<br />
at der vil være størst effekt og ligestilling af alle<br />
forbrugere ved krav om systemer i alle almene<br />
vandforsyninger. der henvises til, at kravene vil<br />
skulle gradueres efter forsyningernes størrelse,<br />
men at de overordnede krav til systemets faser<br />
bør være de samme: vurdering af systemets<br />
tilstand, plan for udbedring og forbedringer samt<br />
kontrolpunkter.<br />
omkostningerne til drift og vedligeholdelse<br />
vurderes at være meget små og kun have meget<br />
begrænset indflydelse på vandprisen.<br />
gennemgangen af forskellige sager og<br />
undersøgelser viser, at cirka halvdelen af de<br />
forureningssager, som både kommuner og<br />
sundhedsstyrelsen er involveret i, på sigt bør<br />
kunne undgås, hvis forsyningen indfører et ledelsessystem<br />
med fokus på produktkvalitet. det<br />
vurderes også, at varigheden af de øvrige hændelser<br />
vil nedsættes til gavn for folkesundheden<br />
og til gavn for de institutioner og virksomheder,<br />
der er afhængige af vand i den daglige drift og<br />
produktion.<br />
konsulentrapporten nævner i øvrigt, at<br />
indførelse af ledelsessystemer vil have en række<br />
positive sidegevinster i form af øget medarbejderengagement<br />
og en positiv indflydelse på<br />
virksomhedskulturen.<br />
vanDplaneRne ikke uDsat<br />
Protester fra landbruget over vandplanerne,<br />
som pt er i høring, har fået en del<br />
politikere til at panikke. nogle har endda<br />
foreslået at udskyde vandplanerne igen.<br />
det fik i januar dansk miljøteknologi<br />
til at henvende sig til folketingets<br />
miljøudvalg og understrege, at endnu en<br />
udskydelse af vandplanerne ville koste<br />
dyrt – både for naturen og for de mange<br />
miljøteknologiske entreprenør- og håndværkervirksomheder,<br />
der er leverandør<br />
til den danske vandsektor.<br />
heldigvis blev resultatet af den politiske<br />
proces, at arbejdet med vandplanerne<br />
fortsætter. men landbrugets<br />
reduktion med 10.000 tons kvælstof,<br />
som skulle ske inden 2015, er udskudt til<br />
helt frem mod 2027.<br />
svag implementeRing af<br />
oveRsvømmelsesDiRektiv<br />
fastholDes<br />
miljøminister karen ellemann (v)<br />
fastholder i et svar til ida auken (sf),<br />
at regeringen ikke vil implementere<br />
eU’s oversvømmelsesdirektiv, når<br />
det drejer sig om oversvømmelser<br />
fra afløbssystemerne. det sker på<br />
trods af, at eksperter har kritiseret<br />
beslutningen for ikke at give mening,<br />
da vandsystemerne (vandløb, hav og<br />
afløbssystemer) hænger snævert sammen.<br />
og på trods af, at en stor del af<br />
de mulige oversvømmelser dermed<br />
ikke bliver omfattet af direktivets<br />
bestemmelser om risikovurdering og<br />
forebyggelse af skader. nogle steder i<br />
lavere liggende områder kan det dreje<br />
sig om helt op imod 70 pct. af de<br />
potentielle oversvømmelser.<br />
ministerens begrundelse er den<br />
noget kryptiske, at kommunerne i<br />
forvejen i deres spildevandsplaner<br />
tager stilling til, hvor ofte der må<br />
forekomme vand på terræn fra kloakkerne<br />
og regnvandssystemerne. men<br />
Uanset udfaldet af det kommende<br />
folketingsvalg bliver der<br />
brug for, at Danmark iværksætter<br />
en målrettet vækstpolitik<br />
på udvalgte områder.<br />
i den offentlige debat fremstår det somme<br />
tider som et valg mellem en generel forbedring<br />
af erhvervslivets rammebetingelser<br />
på områder som skat, omkostninger og arbejdsudbud<br />
på den ene side og en strategisk<br />
satsning på udvalgte vækstsektorer på den<br />
anden.<br />
men det er en falsk modsætning. vi har<br />
brug form begge elementer for at skabe nye<br />
innovative arbejdspladser og eksport, som<br />
danmark kan leve af i fremtiden.<br />
både højre og venstre side i dansk politik<br />
går i virkeligheden ind for at satse strategisk<br />
på vækstsektorer. den nuværende regering<br />
har vist det i praksis gennem etablering af<br />
såvel det energipolitiske udviklingsprogram<br />
(eUdP) som program for udvikling af grønne<br />
teknologier i forhold til landbrugs- og fødefordringer, som ny teknologi er på vej til at<br />
varesektoren (gUdP). og sf, s og r siger di- kunne løse.<br />
rekte, at man efter et valg vil etablere et mil- de danske miljøvirksomheder investejøteknologisk<br />
udviklingsprogram (mUdP). rer i forvejen selv massivt i udviklingen af<br />
Politikerne skal ikke ”pick the winners”, ny teknologi. tænk, hvad det kunne blive<br />
som det ofte siges. men der kan være god til, hvis det offentlige medfinansierede nogle<br />
fornuft i, at de vælger at samarbejde med og flere projekter, som rykkede danmark nogle<br />
satse på sektorer, som allerede har vist, at pladser yderligere frem i førerfeltet. og hvis<br />
de er vindere.<br />
man sammentænkte investeringerne med en<br />
den danske miljøteknologiske branche har stategi for intelligent miljøregulering, som sti-<br />
vist, at den har kompetencer og styrkeposimulerer teknolgiudviklingen, og en ambitiøs<br />
tioner i forhold til den store verden. der er offentlig efterspørgsel efter innovative miljø-<br />
enorme og voksende globale markeder for løsninger.<br />
teknologier, som kan forsyne en voksende det er naturligvis en udfordring for politi-<br />
og stadigt rigere verdensbefolkning med rent kerne at prioritere indsatsen og at skaffe den<br />
vand og ren luft. og endelig har vi i danmark fornødne finansiering i en tid med pres på de<br />
selv en række udfordringer, vi skal have løst offentlige kasser. men i det omfang man øn-<br />
på miljøområdet, og som giver god grobund sker at satse strategisk på at skabe vækst og<br />
for udvikling af nye og innovative miljøtekno- nye, innovative arbejdspladser, er miljøteklogier.<br />
tænk bare på klimatilpasning, udfornologien og rent vand og luft en af de mest<br />
dringen med at gennemføre eU’s vandplaner oplagte og hidtil oversete muligheder.<br />
og behovet for renere luft i vores byer.<br />
i denne udgave af dansk miljøteknologi jørn jespersen<br />
viser vi en række eksempler på nye miljøud- direktør, dansk miljøteknologi<br />
Globale udfordringer<br />
da det ikke siger noget om, hvilke<br />
WWW.TOPSOE.COM<br />
DanmaRk oveRskRiDeR gRænsevæRDi foR sunDheDsskaDelig no2 – men gøR ikke noget<br />
fra 2010 er danmark forpligtet til at overholde eU's grænseværdi for indholdet af det sundhedsskadelige<br />
no – kvælstofdioxider – i byluften. og et virkemiddelkatalog fra dmU (danmarks miljø Under-<br />
2<br />
søgelser) viser klart, at der findes effektive metoder til at overholde grænseværdien - ikke mindst krav<br />
om sCr-katalysatorer på tunge køretøjer i miljøzonerne.<br />
det ville samtidig skabe et godt hjemmemarked for danske firmaer, som har udviklet sCr-katalysatorerne,<br />
med henblik på at rulle konceptet ud på de europæiske og globale markeder.<br />
men i stedet for at samtænke miljøpolitikken og erhvervspolitikken har regeringen søgt eU om<br />
udsættelse til 2015 – uden seriøst at dokumentere, at man her vil kunne overholde grænseværdien.<br />
miljøstyrelsen har ellers fastslået, at ”enhver reduktion af …no også under grænseværdien vil<br />
2<br />
kunne s. 2 _ medføre dansk sundhedsmæssige miljøteknologi gevinster.”<br />
områder der oversvømmes, hvor<br />
store skader der potentielt kan ske,<br />
hvad der vil være fornuftigt at gøre for<br />
at forebygge skaderne, samt hvad der<br />
sker i de tidligere planlagte områder,<br />
holder begrundelsen ikke.<br />
danske miljøteknologi vil derfor<br />
fortsat arbejde for, at oversvømmelsesdirektivet<br />
indføres fuldt ud<br />
i danmark, da det såvel samfundsøkonomisk<br />
som for de enkelte<br />
oversvømmelses-truede borgerne er<br />
sund fornuft.<br />
Haldor Topsøes katalysatorer og teknologier bruges globalt<br />
i industrien til miljøforbedringer, større energieffektivitet og<br />
optimalt brug af ressourcer. Vores produkter skaber fleksibilitet<br />
i energiforsyningen og gør en forskel i at imødekomme verdens<br />
stigende energibehov og samtidig bidrage til at løse de globale<br />
udfordringer inden for miljø og klima.<br />
dansk miljøteknologi _ s. 3
Tema 1:<br />
Spildevand<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
Spildevandsrensning<br />
Spildevandsrensning<br />
med gult, orange og rødt viser kortet de vandløb og søer, der ikke opfylder kravet om ’god økologisk standard’. (data fra 2001 – 2006). i de skraverede områder er det<br />
vedtaget at ved lov, at ejendomme i det åbne land skal have forbedret rensning af deres spildevand. opgaven skal være løst i år 2012. men kun en tredjedel er løst i dag.<br />
<strong>Dansk</strong>e vandløb og søer skal have god økologisk<br />
standard inden 2016. Men den ekstra indsats er<br />
undermineret på forhånd, hvis de hidtil vedtagne<br />
planer ikke bliver gennemført<br />
eU’s vandrammedirektiv fra år 2000 gav<br />
medlemslandene 15 år til at standse forureningen<br />
og skabe god økologisk kvalitet<br />
i vandmiljøet. halvdelen af de danske åer,<br />
to tredjedele af søerne og 90 procent af<br />
fjordene og kystområderne skal forbedres<br />
inden 2016 for at nå de mål, der er sat.<br />
i den senere tid har der mest være debat<br />
om landbrugets rolle og miljøminister karen<br />
ellemanns beslutning om at udskyde en re-<br />
duktion på 10.000 tons kvælstof til år 2027.<br />
men spildevand fra de knap 360.000<br />
ejendomme i det åbne spiller også en meget<br />
væsentlig rolle, især for vandløb og<br />
søer. forureningen kommer især fra de<br />
200.000 ejendomme, der ligger spredt og<br />
de 20-25.000, der ligger i landsbyer uden<br />
kloakering. men der er også problemer<br />
med en del af de ca. 110.000 sommerhuse<br />
og 11.000 kolonihavehuse m.m.<br />
spildevandet havner ofte i små vandløb.<br />
miljøloven blev ellers ændret i 1997 for at<br />
få løst problemerne. reglerne er udmøntet<br />
i regionsplanerne og de kommunale<br />
spildevandsplaner. fra starten blev det<br />
vurderet, at ca. 96.000 ejendomme skullehave<br />
forbedret deres spildevandsrensning.<br />
men by- og landskabsstyrelsen (nu naturstyrelsen)<br />
skønnede i 2010, at det kun<br />
var sket på ca. 30.000 ejendomme. der<br />
mangler 66.000. tidsfristen er 2012. det<br />
ligner en umulig opgave.<br />
gamle problemer skal løses<br />
men de nye vandplaner, som har til formål<br />
at opfylde eU’s krav, hviler på den forudsætning,<br />
at de gamle problemer er løst. i<br />
alle de 23 vandplaner står der: ”indsatsen<br />
hvis alle hidtil vedtagne planer bliver fuldt gennemført, kan miljømålene nås i de vandløb, der på kortet er blå. ekstra indsats er nødvendig for også at nå målene i de røde<br />
vandløb inden år 2016. i de lilla skraverede områder skal flere ejendomme i det åbne land have forbedret spildevandsrensning.<br />
overfor spredt bebyggelse forventes, i<br />
henhold til lov nr. 325 om forbedret spildevandsrensning<br />
og regeringens udmeldinger<br />
herom, at være gennemført inden 2012.”<br />
ekstra indsats er nødvendig<br />
vandplanerne handler om den ekstra indsats,<br />
der skal gennemføres for at nå de<br />
miljømål, der nu er sat. blandt andet skal<br />
yderligere 7.000 ejendomme have forbedret<br />
spildevandsrensning inden 2016. det<br />
tal er endda sat ned. Under forarbejdet<br />
sidste år var der tale om 17.000.<br />
ifølge formanden for danske kloakmestre,<br />
verner kristiansen, er behovet endnu<br />
større. for et par år siden fik foreningen<br />
lavet en undersøgelse af 108 ejendomme i<br />
mariagerfjord kommune.<br />
”hvis vi fører resultatet over til landsplan,<br />
så har to tredjedele af ejendommene<br />
i det åbne land ingen rensning.” kommunerne<br />
bruger de oplysninger, der ligger i<br />
byggesagen. men de er forkerte,” siger<br />
verner kristiansen.<br />
de fleste ejendomme på landet har kun<br />
rensning, der passer til den måde, man <br />
UDLeDninger fra ejenDoMMe i Det åbne LanD<br />
II 3.500 tons organisk materiale. Det er det største problem i<br />
vandløbene. Det stjæler ilten og fortrænger dyr og planer, der kræver rent vand. I<br />
vandløb er fosfor og kvælstof et mindre problem, fordi det hurtigt strømmer videre.<br />
II 200 tons fosfor. fosfor er værst for søerne. Det fører til<br />
algevækst, vandet bliver grumset, bundplanterne forsvinder, hele søens dyre- og<br />
planteliv ændrer sig.<br />
II 900 tons kvælstof. Det er især et problem i fjordene og langs kysterne.<br />
Kan føre til iltsvind og bundvendinger.<br />
kilder: naturstyrelsen: Punktkilder 2009 og danmarks miljøundersøgelser<br />
s. 4 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 5<br />
Tema 1:<br />
Spildevand
Tema 1:<br />
Spildevand<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
Spildevandsrensning<br />
Spildevandsrensning<br />
levede på i 1950’erne og 1960’erne, forklarer<br />
verner kristiansen. for eksempel<br />
en septiktank der passer til et enkelt<br />
toilet.<br />
”men dengang brugte man vand og<br />
knofedt til at gøre rent. nu bruger vi<br />
varmt vand og vaskepulver og alt muligt<br />
fekumdik. når kloakken ikke trækker,<br />
får den et ordentligt skvæt kaustisk<br />
soda. næsten alle huse har siden dengang<br />
fået nyt badeværelse og vaskemaskine<br />
og meget andet. i langt de fleste<br />
tilfælde har man bare koblet afløbene<br />
sammen, så det hele går i septiktanken.<br />
eller også render det lige lukt ud i sivebrønden,<br />
som bare er et dybt hul ned i<br />
jorden for at få vandet til at løbe væk.”<br />
”myndighederne regner med, at en<br />
septiktank eller bundfældningstank<br />
klarer 20-30 procent og nedsivningsanlægget<br />
renser resten. men de fleste<br />
af ejendommene har ikke noget nedsivningsanlæg,<br />
og deres septiktank<br />
er alt for lille. i bedste fald renser de<br />
10-15 procent, hvis de sørger for at få<br />
Hvordan vasker jeres borgere deres spildevand?<br />
En del borgere i din kommune får påbud<br />
om, at de skal rense deres spildevand,<br />
fordi de bor i et område uden kloakering.<br />
Det betyder, de skal vælge blandt flere<br />
rensemetoder, og det kan være svært.<br />
Tryghed er altafgørende. Borgerne<br />
ønsker en løsning, der er ”selvkørende”,<br />
og hvor de ikke skal investere yderligere<br />
de næste mange år.<br />
Vi hjælper gerne<br />
Hos KWH Pipe har vi stor erfaring med at<br />
levere minirenseanlæg til borgere i hele<br />
landet – og også med at informere og<br />
skabe dialog. Vi stiller gerne vores viden<br />
og materialer til rådighed for personalet<br />
i din kommune, deltager i borgermøder,<br />
og hvad der ellers er behov for.<br />
KWH Pipe (Danmark) AS, Nordgårde 1, DK-4520 Svinninge,<br />
Tlf. 46 40 53 11, E-mail: mail@kwhpipe.dk<br />
tømt deres septiktank. en del kommuner<br />
har en årlig tømning, men det er slet ikke<br />
nok,” siger verner kristiansen. som reg-<br />
Trygt samarbejde<br />
før eLLer SiDen klapper fælden<br />
Gang på gang har politikerne skåret ned på ambitionerne. De skubber alle problemerne<br />
med vandmiljøet foran sig, siger formanden for <strong>Dansk</strong> Sportsfiskerforbund, Verner W.<br />
Hansen.<br />
”Det minder om cykelrytteren Jesper Skibby, dengang han var med i Tour de France<br />
og sagde: Jeg håber, at bjergene er væk, når jeg vågner i morgen.”<br />
Ved at forhale tingene gør man alle parter en bjørnetjeneste, mener Verner W. Hansen.<br />
”På et eller andet tidspunkt, bliver vi indhentet af EU. Danmark læner sig allerede<br />
kraftigt op ad en sag ved Domstolen, fordi vi har forsinket vandplanerne. Når fælden<br />
klapper, skal problemerne løses under tidspres. Indtil da går vi glip af den udvikling og<br />
beskæftigelse, der kan skabes ved at sætte mål og holde fast ved dem.”<br />
Virkningen af spildevandet i det åbne land kan tydeligt ses og måles, siger forbundets<br />
biolog, Klaus Balleby. ”Først går det ud over de smådyr, der kræver rent vand. Siden går<br />
det ud over fiskene. Vores søer har det rigtig skidt. Før de får det bedre, skal den ophobede<br />
fosfor i vandet og på søbunden bruges op. Dertil kommer alle de ’sjove’ stoffer, der<br />
udledes fra husholdningerne. Man kender ikke konsekvenserne.”<br />
genbrug vores erfaring<br />
fra andre kommuner<br />
Ring og book et møde hos Tommy<br />
G. Sørensen på telefon 46 40 53 11<br />
eller på mail tgs@kwhpipe.dk<br />
• WehoMini ® renseanlæg – gennemprøvet<br />
koncept med omfattende dokumentation<br />
• Anlæg fra 1 husstand til hel landsby<br />
• Fremtidssikret investering – renser renere<br />
end loven kræver<br />
• Nem løsning når kommune finansierer<br />
anlæg: Vi påtager os al drift og lovpligtige<br />
kontroleftersyn<br />
Se flere fordele på www.wehomini.com<br />
lerne virker i dag, kan det bedst betale sig<br />
for alle parter at vende det blinde øje til,<br />
mener han. J<br />
RENS SPILDEVAND LOKALT<br />
Bevar vandet i de lokale vandløb<br />
Rentabel driftsøkonomi – 10 kr. / m 3<br />
Billigere end tryksatte kloakløsninger<br />
Let og hurtig at etablere<br />
Uovertruffen driftssikkerhed<br />
BioKube tager det fulde driftsansvar<br />
Velegnet til sommerhuse<br />
Velegnet til højt grundvand<br />
2.300 installeret i Danmark<br />
20 års garanti på rent vand<br />
Se om teknologi og renseresultater:<br />
www.biokube.dk<br />
DANSK UDVIKLET MILJØTEKNOLOGI<br />
Patenteret og sælges i 46 lande<br />
forskelsbehandling<br />
Det kan bedst betale<br />
sig at forurene.<br />
Sådan er reglerne<br />
hvis man har et hus på landet, kan man<br />
selv sørge for at rense sit vand. man kan<br />
også tage imod et tilbud om at blive medlem<br />
af den lokale kloakforsyning.<br />
men det billigste er at lade være med at<br />
gøre nogen af delene!<br />
650 kroner om året, det er det hele<br />
det koster ca. 65.000 kroner at få et minirenseanlæg.<br />
drift og service koster ca.<br />
3.000 kroner. dertil kommer en spildevandsafgift<br />
til staten på 1,80 pr. kubikmeter.<br />
altså 300 kroner, hvis man bruger 170<br />
kubikmeter vand om året.<br />
hvis man vælger den lokale kloakforsyning,<br />
skal man betale det samme som<br />
en ejendom inde i byområderne. tilslutningsafgiften<br />
er typisk 50-60.000 kroner.<br />
vandafledningsafgiften er en brugerbetaling<br />
for at komme af med sit vand<br />
og få det renset. den er meget forskellig<br />
fra kommune til kommune. den laveste<br />
takst er 26 kroner pr. kubikmeter vandforbrug.<br />
højeste takst er 78 kroner. det<br />
løber altså op i 4.400 – 13.000 kroner.<br />
til gengæld sørger det lokale vandselskab<br />
for at etablere og drive et lokalt<br />
renseanlæg eller slutte ejendommen til<br />
kommunens kloaknet, eventuelt via en<br />
pumpestation.<br />
men hvis man ikke er så uheldig at få et<br />
påbud fra kommunen, kan man fortsætte<br />
med at lede sit spildevand ud uden en<br />
godkendt løsning. så skal man bare betale<br />
en afgift på 3,80 kroner til staten pr. ku-<br />
bikmeter, altså 650 kroner om året for et<br />
forbrug på 170 kubikmeter.<br />
fuldstændig bimmelim<br />
”det er fuldstændig bimmelim,” siger formanden<br />
for danske kloakmestre, verner<br />
kristiansen. ”lodsejerne har fået råd til at<br />
sætte nye vinduer i huset og nyt køkken<br />
og nyt badeværelse, nyt tag og alufælge på<br />
bilen. de har bare glemt kloakken. det bliver<br />
de belønnet for med afgifter, der kun<br />
er en brøkdel af det, man betaler inde i<br />
byen.”<br />
verner kristiansens forening har spurgt<br />
miljøminister karen ellemann, hvordan<br />
tiLSKUD<br />
Der ydes tilskud på halvdelen af udgiften til<br />
at etablere et godkendt minirensningsanlæg eller<br />
eventuelt en anden renseløsning. Ordningen<br />
tidsbegrænses til fem år.<br />
det hænger sammen. der kom svar fra en<br />
kontorfuldmægtig, at det er kommunerne,<br />
der har tilsynspligten.<br />
”det er jo også rigtigt,” siger verner<br />
kristiansen. ”men så snart kommunerne<br />
begynder at rode i det, får de en masse<br />
skældud af borgerne og mere arbejde<br />
inde på forvaltningen. kommunerne har<br />
også brokket sig over det besvær de har<br />
med minirenseanlæggene. alle de her<br />
septiktanke og sivebrønde der ikke virker,<br />
har de ikke noget bøvl med, så længe<br />
de ikke rører ved dem. så det er da ligetil:<br />
de prioriterer det ikke så højt. det er da<br />
logisk.” J<br />
<strong>Dansk</strong><br />
miljøTeknologi<br />
foreslår<br />
afgift<br />
Ejendomme med godkendt minirensningsanlæg fritages for spildevandsafgift. For<br />
ejendomme i det åbne land uden godkendt renseløsning hæves afgiften gradvist over<br />
ti år til et niveau, der er højere end den højeste vandafledningsafgift i de kloakerede<br />
områder (i dag ca. 80 kr. pr. kubikmeter). Afgiften kan finansiere tilskuddet.<br />
en SoCiaL LøSning MeD perSpeKtiver for UDKantS oMråDer<br />
Der mangler en spildevandsløsning for 73.000 ejendomme, og de vil i den kommende<br />
tid få påbud om at etablere en løsning.<br />
Forslaget om at give et tilskud vil ikke alene medføre en bedre økologisk tilstand<br />
i Danmarks vandløb, søer og fjorde. I modsætning til det nuværende system, vil alle<br />
også blive behandlet mere lige og retfærdigt, enten de bor på landet eller i byerne.<br />
Samtidig har forslaget et socialt sigte. Mange af de ejendomme, det handler om, har<br />
lave ejendomsværdier. De ligger især i udkantområder og bebos af familier, der hverken<br />
har høje indkomster eller store friværdier.<br />
Forslaget vil endvidere gavne beskæftigelsen i udkantsområder blandt kloakmestre<br />
og andre håndværkere i de samme områder – og fremme dansk miljøteknologi på et<br />
område, der har et stort eksportpotentiale.<br />
s. 6 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 7<br />
Tema 1:<br />
Spildevand
Tema 1:<br />
Spildevand<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
Spildevandsrensning<br />
Spildevandsrensning<br />
aarhus er i mål<br />
– og det virker<br />
Aarhus Kommune har i god<br />
tid gennemført de pålagte<br />
forbedringer af spildevands<br />
rensning i det åbne land<br />
de fleste kommuner er langt bagud med at forbedre rensningen<br />
af spildevand fra spredt bebyggelse, som de blev pålagt ved<br />
lov i 1997. men ikke aarhus kommune.<br />
”den plan, aarhus kommune lavede efter at loven blev ændret,<br />
er vi færdige med at gennemføre. kommunen har givet de<br />
påbud, der skal til,” siger driftsingeniør henrik frier, aarhus vand<br />
a/s.<br />
”og det hjælper,” siger geolog gitte normand andersen i<br />
kommunens afdeling for natur og miljø. ”det kan vi se, når vi<br />
kommer rundt, og det er heldigvis også dokumenteret.”<br />
vandløbene har det klart bedre<br />
to vandløb med et opland på 25 kvadratkilometer løber til stilling-solbjerg<br />
sø, der ligger mellem skanderborg og aarhus. de<br />
blev undersøgt første gang i 2000 og anden gang i september<br />
2006, da størstedelen af planen var gennemført. resultatet var<br />
slående.<br />
dyrelivet i vandløbene blev bedømt på 24 forskellige steder.<br />
På skalaen fra 1 til 7 var det næsten overalt blevet en eller to<br />
klasser bedre. før rensningen var miljømålet kun opfyldt på<br />
900 meter af det ene vandløb. det svarer til ti procent. i 2006<br />
var det steget til 64 procent, selv om rensningen endnu ikke<br />
var fuldt gennemført. i det andet vandløb steg tallet fra 27 til<br />
93 procent.<br />
forbedringen gik overraskende hurtigt. før rensningen<br />
var bunden mange steder dækket af bakterier, lammehaler<br />
og sort slam med svovlbrinte. allerede et halvt år efter<br />
rensningens gennemførelse fandt man mange rentvandskrævende<br />
smådyr.<br />
Søen skranter stadig<br />
med søen går det ikke så hurtigt. det er en badevandssø. men<br />
den har det ikke for godt. sigtdybden er kun 1,2 meter, og der<br />
er blågrønalger om sommeren.<br />
i 2006 var tilstrømningen af fosfor stadig for høj. først når alle<br />
406 ejendomme i søens opland har fået bedre rensning, kan<br />
målsætningen opfyldes. og derefter tager de flere år, før søen<br />
overvinder følgerne af fortidens forurening.<br />
i den del af oplandet, der ligger i aarhus kommune, blev der<br />
i 2003 varslet påbud om forbedret rensning til 300 ejendomme.<br />
Prisen for vandafledning er forholdsvis lav i aarhus, så en tredjedel<br />
af borgerne valgte at tilslutte sig kloakforsyningen, fortæller<br />
henrik frier. resten har private anlæg.<br />
problemer med tanke, der er for små<br />
aarhus vand har udført kloakering for 145 ejendomme, hvoraf<br />
dog kun 86 var tilsluttet i 2006. 88 ud af 99 havde på det tidspunkt<br />
fået minirenseanlæg. resten fik nedsivningsanlæg, sandfiltre<br />
og andet. i gennemsnit var omkostningerne 80-95.000 kr.<br />
pr. ejendom. <br />
Vi leverer<br />
varen<br />
Brødrene Dahl er specialiseret i produkter<br />
og rådgivning inden for VVS, vand<br />
& afløb, værktøj, rør & ventiler samt<br />
klimaløsninger. Se mere på www.bd.dk<br />
Klart vand i onsted bæk. billedet foroven er taget i år 2000. svovlbakterier<br />
trivedes i det iltfattige vand. billedet nederst er fra samme sted i år 2007. vandet er<br />
rent og iltrigt. bunden kan ses. smådyr, som kræver rent vand, lever igen i bækken.<br />
Wavins nye generation<br />
af bundfældningstanke*<br />
• Klarer grundvand til terræn<br />
ved max. installationsdybde<br />
• VA-godkendt og CE-mærket<br />
• Testet på Teknologisk Institut<br />
Scan koden og læs mere om nedsivning<br />
*Overholder “Bek. 1587 om ændring af<br />
bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter<br />
miljøbeskyttelses-lovens kaptiel 3 og 4” af 15/12 2010.<br />
wavin.dk<br />
”vi har også undersøgt om anlæggene virker som de skal. det<br />
har vist sig, at de gamle septiktanke, der er bevaret, ofte er for<br />
små og ikke bliver tømt tit nok. det skyldes blandt andet at der<br />
Forbedringen gik overraskende hurtigt.<br />
Før rensningen var bunden mange steder<br />
dækket af bakterier, lammehaler og sort<br />
slam med svovlbrinte. Allerede et halvt år<br />
efter rensningens gennemførelse fandt man<br />
mange rentvandskrævende smådyr.<br />
er hård konkurrence mellem slamsugerne – og det billigste tilbud<br />
er ikke det bedste. en del af problemerne kunne løses ved at følge<br />
den nye bekendtgørelse fra naturstyrelsen, men man laver jo<br />
ikke nye regler med tilbagevirkende kraft,” siger henrik frier. J<br />
Providing Essentials<br />
s. 8 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 9<br />
Tema 1:<br />
Spildevand<br />
Find Scanlife i din app.store eller send en sms med teksten ”scan” til 1220.<br />
Anvendelse af 2D mobilkoder sker til alm. sms og data takst og betales via mobilregningen.<br />
Scanbuy Denmark ApS og dets samarbejdspartnere fraskriver sig ethvert ansvar for al skade, direkte eller indirekte, der måtte opstå som følge af<br />
Brugerens benyttelse af Scanlife og/eller tredjemands software og/eller services, der opnås adgang til via Scanlife.
en lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
Klimatilpasning<br />
Klimatilpasning<br />
klimaTilpasning:<br />
kun ganske få kommuner har en færdig plan<br />
Klima- og energiminister Lykke<br />
Friis skrev til Folketinget, at næsten<br />
halvdelen af kommunerne er klar til<br />
at håndtere klima forandringerne.<br />
Måske vidste hun ikke bedre?<br />
kommunerne er ikke nær så langt fremme med strategier og planer<br />
for tilpasning til klimaforandringerne, som offentligheden fik<br />
at vide i sommer.<br />
det viser en analyse, som sekretariatet i dansk miljøteknologi<br />
har foretaget efter at det i oktober lykkedes at få aktindsigt i den<br />
undersøgelse, de fejlagtige oplysninger bygger på.<br />
Det var ganske vist<br />
”42 procent af kommunerne har udarbejdet en særlig klimatilpasningsstrategi,<br />
der beskriver mål, indsatsområder og midler til at<br />
håndtere klimaforandringerne.”<br />
det skrev videncenter for klimatilpasning i juni sidste år på sin<br />
hjemmeside. ”klimatilpasning står højt på den kommunale dags-<br />
trylleri med tal<br />
Som man spørger får man svar, og tal<br />
er tålmodige. Folketinget fik at vide, at<br />
42 procent af kommunerne har en færdig<br />
plan for klimatilpasning. Reelt er det fire.<br />
kommuner oplyste ifølge Videncenter for klimatilpasning,<br />
at de havde en særskilt strategi eller plan, der beskriver<br />
kommunens mål, indsatsområder og midler til at håndtere<br />
de igangværende klimaforandringer. Når 31 kommuner kan blive<br />
til 42 procent, skyldes det, at undersøgelsen kun medregner de 73<br />
kommuner, der i det hele taget svarede på spørgeskemaet.<br />
af de 31 kommuner har faktisk en plan, der klart fastlægger<br />
indsatsområder på grundlag af færdiggjorte undersøgelser<br />
og kortlægninger af problemerne. Ansvar, økonomi og tidsplan er<br />
lagt fast og planen er vedtaget politisk.<br />
orden. der er gang i arbejdet med kortlægning og strategier - og<br />
med tiltag for at håndtere de øgede vandmængder,” konkluderede<br />
centeret.<br />
det var ganske vist, for det byggede på ”en ny omfattende undersøgelse<br />
om kommunernes klimatilpasning, gennemført i samarbejde<br />
med kommunernes landsforening.”<br />
da folketingets miljø- og Planlægningsudvalg efter sommerferien<br />
bad klima- og energiminister lykke friis om at ”redegøre for<br />
kommunernes klimatilpasningsindsats”, svarede hun ved at gentage<br />
ordret, hvad videncenteret havde skrevet.<br />
pligt til at informere offentligheden<br />
dansk miljøteknologi ville gerne vide, hvilke kommuner der var<br />
tale om, og bad derfor om aktindsigt. det blev afslået med den<br />
begrundelse, at man havde lovet kommunerne anonymitet for at<br />
få en høj svarprocent.<br />
den går ikke, sagde pressejurist oluf jørgensen. efter miljøoplysningsloven<br />
er det indlysende, at en myndighed ikke må holde<br />
hemmeligt for offentligheden, hvad de enkelte kommuner oplyser<br />
om deres indsats for klimatilpasning. den har tvært imod pligt<br />
til aktivt at informere offentligheden om det.<br />
i oktober lykkedes det at få udleveret filen med undersøgelsens<br />
data. det viser sig at kun fire af de 31 kommuner faktisk er færdige<br />
med en strategi. <br />
af dem har gennemført undersøgelser og skal til at gå i gang<br />
med implementeringen. De har besluttet, hvor der skal<br />
gøres en indsats og de har mere eller mindre konkrete ideer om<br />
den. De har dog ingen fast plan for aktiviteterne med tidsrammer,<br />
økonomi og ansvarsfordeling.<br />
er stadig ved at analysere, kortlægge og undersøge problemerne.<br />
Nogle af undersøgelserne er færdige, nogle er<br />
i gang, andre er der lagt konkrete planer for.<br />
af de 31 kommuner har ingen særskilt og konkret plan.<br />
Men de siger, at de er på vej.<br />
Videncenteret har ikke fjernet den misvisende undersøgelse fra<br />
sin hjemmeside, klimatilpasning.dk. Men nu er der også et kort,<br />
hvor man kan klikke sig frem til hver enkelt kommunes egne<br />
dokumenter. Med lidt ihærdighed kan man så selv finde ud af, at<br />
undersøgelsens konklusion er forkert.<br />
offenTligheDen<br />
førT bag lyseT<br />
bldfjdæf dslkfjdsælfj lkfjældfj dælskfjdsælfkj sælfkjdsælfkj dsælkfjdaælfjds æl fjdsælfkj<br />
dæslkfjdæljfdæ slkjfælsdfjsdlæ fkj dsælfk.<br />
fæRDig plan: i gang meD<br />
implementeRingen:<br />
”vi er i gang”<br />
solrød er en af de kommuner, der hverken helt eller delvis<br />
er færdige. ”vi er i gang med at lave kort og modelberegninger<br />
og et investeringskatalog og regner med at have et<br />
forslag til en plan i 2012,” siger direktør søren hansen, solrød<br />
spildevand a/s.<br />
kommunen ligger lige ved siden af greve, som har besluttet<br />
at investere 20 millioner om året i klimatilpasning de<br />
næste 12-15 år. i solrød er problemerne ikke helt så store,<br />
siger søren hansen. han regner med at solrød kan være i<br />
mål med klimatilpasning på vandområdet i løbet af 20-30 år,<br />
”men det afhænger jo helt af investeringsbeslutningerne,”<br />
understreger han.<br />
vent lidt med betonkanonerne<br />
det er dyrt at forebygge klimaskader, men endnu dyrere<br />
at lade være. anlægsentreprenørerne i dansk byggeri har<br />
foreslået, at regeringen opretter en fond på 15 milliarder og<br />
vandselskaberne optager lån på et tilsvarende beløb. så er<br />
der penge til at investere to milliarder ekstra over 15 år for<br />
at forbedre kloakker og afløbssystemer.<br />
”det er ikke nogen dårlig ide,” siger fagchef kristian friis i<br />
dansk vand- og spildevandsforening, danva. men inden <br />
i gang meD<br />
unDeRsøgelseR:<br />
ingen plan:<br />
s. 10 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 11<br />
Greve<br />
Hedensted<br />
Hørsholm<br />
Svendborg<br />
Dragør<br />
Esbjerg<br />
Gentofte<br />
Hvidovre<br />
Kerteminde<br />
Kolding<br />
København<br />
Stevns<br />
Det viser sig at kun fire af de 31<br />
kommuner faktisk er færdige med<br />
en strategi.<br />
Albertslund<br />
Allerød<br />
Billund<br />
Brøndby<br />
Furesø<br />
Guldborgsund<br />
Halsnæs<br />
Helsingør<br />
Hillerød<br />
Horsens<br />
Nyborg<br />
Rudersdal<br />
Vejle<br />
Viborg<br />
Aarhus<br />
Herning<br />
Roskilde<br />
Solrød<br />
Varde
/ /<br />
ren lUft: rent vand:<br />
Klimatilpasning<br />
ren jord: ren besked:<br />
man kører betonkanonerne i stilling og graver større rør ned,<br />
skal man først og fremmest bringe parterne sammen og se kloakker,<br />
vandløb, kyster, natur og havvandsstigninger som en helhed.<br />
danva har velbesøgte kurser, der kan være med til at styrke<br />
samarbejdet mellem sektorerne og fremme en helhedsorienteret<br />
planlægning, siger han.<br />
de gældende retningslinjer anbefaler at projektere kloakkerne<br />
30 procent større for at tage højde for klimaforandringerne.<br />
”men vi er nødt til at lave løsninger, så alt det ekstra vand ikke<br />
kommer ned i kloakkerne,” siger kristian friis. ”vi er klar til at<br />
tage fat. og det er vores indtryk, at der er grøde i det rundt i<br />
kommunerne. klimatilpasning er blevet en del af deres rammebetingelser."<br />
ad hocstrategien<br />
regeringens strategi for tilpasning til klimaforandringer lægger stor<br />
vægt på at undgå øgede offentlige udgifter. myndigheder, virksomheder<br />
og privatpersoner skal på eget initiativ reagere i tide, men<br />
inden for de givne lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske<br />
rammer (ad hoc-princippet, klimastrategien s. 7).<br />
På den betingelse er det svært at finde penge til at investere i<br />
dag for at forebygge tab af større værdier i en uvis fremtid.<br />
mange kommuner og rådgivere lægger vægt på at aflede det<br />
ekstra regnvand ved nedsivning og til naturområder, hvor det også<br />
kan få rekreative værdi. disse løsninger er ofte de bedste og billigste.<br />
men de forudsætter at der er styr på planlægningen, og de<br />
passer ikke særlig godt sammen med ad hoc-strategien. J<br />
s. 12 _ dansk miljøteknologi<br />
nU har København<br />
(næSten) en pLan<br />
københavns kommune er for nylig blevet færdig med en<br />
klimatilpasningsplan og har sendt den i høring. den gennemgående<br />
idé er, at møde udfordringen ved at udrette noget positivt<br />
og gøre tilpasningen til en investering i ’grøn vækst’. her<br />
og nu skal byen gøres bedre at leve i: der skal være mindre<br />
sten og asfalt, flere træer, grønne tage, facader og gårde, åbne<br />
vandløb, små parker, blå og grønne områder, der er forbundet<br />
med hinanden.<br />
det hjælper alt sammen med til at modvirke overophedning<br />
og aflede ekstra regnvand lokalt. det er meget dyrere at<br />
udvide kloakkerne, der i dag er fyldt til randen.<br />
ved heftige skybrud skal vandet desuden ledes hen hvor det<br />
gør mindst skade, f.eks. til parkeringspladser, parker og idrætsanlæg.<br />
der bliver dog også brug for flere pumper og større<br />
overløbsbassiner, vandtætte kældre, lukkeventiler mm.<br />
havets stigning og risikoen for stormflod kan imødegås med<br />
barrierer over havnen mod nord og syd – og forhøjelse af den<br />
øvrige kystlinje. nogle steder skal bygninger og kloakker sikres<br />
mod stigende grundvand.<br />
megen viden er samlet, men mange af projekterne mangler<br />
at blive konkretiseret. forventningen er, at de mange tiltag<br />
også vil tiltrække private investorer og stimulere vækst i viden,<br />
teknologi, virksomheder og arbejdspladser.<br />
UPO_IQ_Ann_DK_Miljoteknologi_180x119.indd 1 11-01-26 12.23.26<br />
/ /<br />
/ /<br />
ren lUft: rent vand: ren jord: ren besked:<br />
MUDp<br />
miljøteknologisk Udviklings- & demonstrations Program<br />
den indsats der skal til<br />
hvis oppositionen vinder<br />
næste valg, vil den nye<br />
regering sætte 150200<br />
millioner om året af til et<br />
miljøtekno logisk udviklings<br />
og demonstrationsprogram,<br />
MUDp. regeringspartierne er<br />
imødekommende, men lover<br />
ikke noget konkret<br />
”vi skal gøre danmark til et stort anlagt forsknings-,<br />
innovations-, forsøgs- og demonstrationscenter<br />
for al den nye spændende teknologi…<br />
den indsats, der skal til for at skabe et godt klima<br />
og et godt miljø, er faktisk lige præcis den samme<br />
indsats, som skal til for at skabe en langsigtet,<br />
holdbar, stabil økonomisk vækst.”<br />
gæt hvem. ja, rigtigt, forhenværende statsminister<br />
anders fogh rasmussen, på venstres<br />
landsmøde, november 2008.<br />
og den forhenværende konservative miljøminister<br />
Connie hedegaard lancerede allerede i<br />
juni 2006 sin plan om ’flere hundrede millioner<br />
korner’ til at fremme miljøteknologier. ”målet<br />
er en bedre miljøbeskyttelse og en styrket eksport…<br />
vi skal være blandt de bedste til at omsætte<br />
forskningsresultater til nye teknologier,<br />
processer, varer og tjenester,” sagde hun.<br />
men oppositionen er ikke imponeret over vkregeringens<br />
indsats siden da. <br />
dansk miljøteknologi _ s. 13<br />
Tema 2:<br />
MUDP
Tema 2:<br />
MUDP<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
MUDp<br />
MUDp<br />
Der sker ikke rigtig noget<br />
”det er ord, ord, ord, og de har sagt det<br />
i mange år. men der sker ikke rigtig noget.<br />
når vi presser dem, kan de finde en<br />
slat penge, men de er helt uden strategi.<br />
i grunden er de ikke enige i, at vi skal forstærke<br />
danmarks position ved hjælp af<br />
Eksperter skal<br />
vurdere, hvad det<br />
er fornuftigt at<br />
arbejde videre med.<br />
Det er der folk, der<br />
er klogere til at<br />
finde ud af end<br />
politikerne<br />
miljøregulering, intelligent offentlig efterspørgsel<br />
og støtteprogrammer. de tror,<br />
det er bedre at dele skattelettelser ud<br />
med rund hånd,” siger sf’s miljøordfører<br />
(på barsel), ida auken.<br />
socialdemokraterne og sf har sammen<br />
stillet forslag om et miljøteknologisk<br />
udviklings- og demonstrationsprogram<br />
på 150-200 millioner kroner om året. sf<br />
foreslår at anvende halvdelen på vandområdet,<br />
hvor danmarks position er stærk,<br />
med mere end 200 virksomheder og hurtigt<br />
voksende eksport. det globale marked<br />
er stort og vokser med 6-8 procent<br />
om året. der er mulighed for et nyt dansk<br />
eksporteventyr, mener sf.<br />
Det vigtigste er en klar strategi<br />
ida auken fornemmer, at de grønne virksomheders<br />
tålmodighed med regeringspartierne<br />
er ved at slippe op. ”når jeg<br />
taler med de danske virksomheder, er det<br />
ikke skattelettelser, men strategiske satsninger,<br />
de har i fokus,” siger hun.<br />
egentlig ville hun gerne sætte flere penge<br />
af. ”men vi skal jo lige over den situation, at<br />
en ny regering overtager en økonomi med<br />
et stort hul i kassen. først og fremmest er<br />
det vigtigt for os at få lagt en klar strategi. i<br />
dag bliver pengene i den miljøteknologiske<br />
handlingsplan uddelt lidt tilfældigt. vi vil<br />
bringe myndighederne, virksomhederne<br />
og vidensinstitutionerne sammen for at<br />
analysere mulighederne, så der kan blive<br />
tale om en egentlig strategisk satsning,”<br />
siger hun.<br />
Det er sund fornuft<br />
også socialdemokratiets erhvervsordfører,<br />
orla hav, tør godt love, at der bliver<br />
lagt trædesten ud for at komme videre<br />
med udvikling og demonstration af miljøteknologi,<br />
hvis det politiske flertal skifter.<br />
han har bemærket sig, at di’s cheføkonom<br />
advarer imod at ”målrette initiativer<br />
mod bestemte typer af virksomheder.”<br />
selv mener han, at det er sund fornuft.<br />
”regeringen mener, at vi ikke skal ’pick<br />
the winners’, men alene forbedre rammevilkårene.<br />
vi har det modsatte syn. det<br />
gør ikke noget at tage udgangspunkt i det,<br />
vi i forvejen er gode til. derved gavner vi<br />
mulighederne for danske virksomheder og<br />
skabelse af arbejdspladser i danmark. det<br />
er dumt at sidde og vente på en lottogevinst,<br />
når vi kan gå ind og dyrke noget, der<br />
er perspektiv i,” siger orla hav.<br />
et stort satsningsområde<br />
de radikales erhvervsordfører, morten<br />
østergaard forstår godt, hvis de miljøteknologiske<br />
virksomheder føler sig forfordelt.<br />
”når vi forhåbentlig får en ny regering,<br />
der vil lægge en innovationsstrategi, bliver<br />
miljøteknologi et af de store satsningsområder,<br />
med deraf følgende muligheder for<br />
at lave udvikling og demonstration – og<br />
måske også kombinere en klog regulering<br />
i form af øgede miljøkrav med offentlig efterspørgsel,<br />
så der bliver et hjemmemarked<br />
at tage afsæt i for eksportindustrien,”<br />
siger han.<br />
de radikale har afsat midlerne i deres<br />
forslag til økonomisk politik. ”alt hvad vi<br />
henter ind på forøgede grønne afgifter,<br />
skal kanaliseres tilbage til omstilling og innovation<br />
inden for klima og miljø,” siger<br />
morten østergaard.<br />
imødekommende minister<br />
økonomi- og erhvervsminister brian mikkelsen<br />
(k) har kaldt sf’s plan ”sovjetisk<br />
planøkonomi” og et ”stort illusionsnummer”.<br />
”regeringen investerer allerede<br />
massivt i grøn teknologi. hvis man vil bruge<br />
flere penge på det, skal de tages et sted<br />
fra, og det bliver de almindelige virksom-<br />
heder. man øger deres omkostninger. det<br />
koster arbejdspladser,” siger han.<br />
På generalforsamlingen i dansk miljøteknologi<br />
den 27. januar var ministeren<br />
dog mere imødekommende. han lovede<br />
at tage virksomhedernes mange eksempler<br />
på lovende udviklings- og demonstrationsprojekter<br />
med hjem i ministeriet og<br />
”lade andre, der har mere forstand på det<br />
end mig, se på dem.”<br />
samtidig fremhævede han dog de partnerskabsprogrammer<br />
og andre initiativer,<br />
regeringen allerede har gennemført, og fastholdt,<br />
at bedre rammevilkår er det vigtigste.<br />
”Det her kan vi tjene penge på”<br />
venstres energiordfører og medlem af<br />
erhvervsudvalget, lars Christian lilleholt,<br />
går ind for at der bevilges penge til mUdP<br />
på næste års finanslov.<br />
”vi må lægge hovederne i blød for at finde<br />
de penge, der skal til. som situati-onen<br />
er, kan vi ikke bare stikke hånden i <br />
Det nye Kina<br />
satser stort På innovation<br />
Vi må bare blive endnu mere målrettede,<br />
siger Ida Auken, SF<br />
”Jeg var i Kina for nylig. Hvis vi tror, at vi<br />
kan konkurrere over en bred kam og sælge<br />
alt muligt i Kina, så går vi meget galt i<br />
byen. Man skal være meget målrettet og<br />
vide hvad man gør, for at komme ind på<br />
det kinesiske marked.<br />
”Men miljøteknologi er et område, hvor vi<br />
har store muligheder. De satser stort selv.<br />
Det nye Kina nøjes ikke med at kopiere,<br />
de sætter også et kæmpe hold udviklere<br />
på, som laver innovation hurtigere end vi<br />
gør. Men de er stadig meget interesserede<br />
i det, vi kan, og som vi har brugt 30-40<br />
år på at udvikle. For eksempel var de<br />
meget interesserede i dansk udstyr der kan<br />
kortlægge hvor grundvandet er ved hjælp<br />
af ekkolod fra en helikopter.”<br />
”Luftrensning er også noget, Danmark<br />
har været rigtig god til. Der er et kæmpe<br />
potentiale i Kina. I de fire dage, vi var i<br />
Beijing, så vi ikke solen for smog. Vi har<br />
danske firmaer, der laver filtre og katalysatorer.<br />
Hvis vi havde været mere ambitiøse<br />
med vores miljøzoner herhjemme, så<br />
havde det også skubbet til de virksomheder,<br />
så de blev ved med at være foran.”<br />
”Vi er jo nødt til at være foran. Vi kan ikke<br />
gøre andet end at blive ved med at skubbe<br />
til innovationskraften i Danmark, selv om<br />
kineserne rykker hurtigt. Vi må bare blive<br />
endnu mere målrettede og fokuserede.”<br />
statskassen og finde en masse penge. men<br />
det her er et område, vi kan komme til at<br />
tjene penge på. og der følger jo job med,<br />
hvis vi forstår at udvikle teknologierne. vi<br />
er blandt de lande, der kan allermest for<br />
eksempel inden for vandsektoren.”<br />
”men vi skal ikke blande os i, hvem der<br />
løser opgaverne. eksperter skal vurdere,<br />
hvad det er fornuftigt at arbejde videre<br />
med. det er der folk, der er klogere til<br />
at finde ud af end politikerne,” siger lars<br />
Christian lilleholt.<br />
grønne job, også til ikkefaglærte<br />
fagforbundet 3f ser frem til flere grønne<br />
job. ”for hver ingeniør der arbejder i en<br />
virksomhed som krüger, er der omkring<br />
tyve andre beskæftiget. mere end halvdelen<br />
af dem er specialarbejdere og ufaglærte,”<br />
påpeger næstformand johnny skovengaard.<br />
”investeringer i vand og vandmiljø er ret<br />
små i forhold til hvad man sparer – både<br />
i form af de 280.000 kroner for hver beskæftiget,<br />
der ellers ville gå arbejdsløs, og<br />
i form af de store beløb, det koster samfundet,<br />
hvis vandforsyningen og rensningen<br />
og kloaknettet ikke fungerer ordentligt.” J<br />
Grundfos DK A/S<br />
Telefon 8750 5050<br />
www.grundfos.dk<br />
E-mail: info_gdk@grundfos.com<br />
finanSiering af teknologisk Udvikling<br />
eUdP, 2007-2011 1.131<br />
ekstra eUdP-midler, 2009-2011 712<br />
Pso, 2007-2011 775<br />
energi miljø<br />
millioner kr. milliarder kr.<br />
”miljømilliarden”, 2007-2009 56<br />
miljøteknologisk handlingsplan, 2010-2011 90<br />
vandsektorens teknologifond, 2011 20<br />
i alt 2.618 116<br />
milliarder kr. milliarder kr.<br />
årlig eksport 66 43<br />
i de seneste fem år, 2007-2011, er der bevilget 1,1 milliard kroner til det energiteknologiske<br />
Udviklings- og demonstrationsprogram, eUdP. desuden er der brugt 700 millioner fra globaliseringaftalen.<br />
dertil kommer Pso-midlerne, som forbrugerne betaler via elregningen. til udvikling<br />
og demonstration af miljøteknologier (vand, luft, jord, støj, kemikalier) er der i samme periode kun<br />
bevilget 116 millioner.<br />
s. 14 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 15<br />
Grundfos<br />
Blueflux ®<br />
Grundfos<br />
Advanced motor technology<br />
that reduces energy waste<br />
in pump applications<br />
90 % af alle pumpemotorer<br />
kunne være mere effektive…<br />
Blueflux® – minimal miljøpåvirkning<br />
Grundfos Blueflux® er en serie af højeffektive elektriske motorer, som er udviklet<br />
specielt til pumper. Kig efter Grundfos Blueflux® mærkaten for at reducere pumpens<br />
energiforbrug med op til 60 %. Meet the energy challenge NOW og læs mere om<br />
Grundfos Blueflux® her: www.grundfos.com/energy<br />
Tema 2:<br />
MUDP
Tema 2:<br />
MUDP<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
MUDp<br />
MUDp<br />
Klimaduks men miljøskurk<br />
Ny dansk teknologi skal sikre, at den politiske<br />
satsning på biomasse ikke går ud over miljøet.<br />
Pilotprojekt er på trapperne, og forventningen<br />
er en NO x -reduktion på over 90 pct.<br />
mens et stigende antal kraftvarmeværker<br />
forkæler klimaet ved at benytte biomasse<br />
i stedet for kul, lades miljøet i stikken.<br />
for afbrænding af halm, træ og flis fører<br />
ligesom kul til dannelse af kvælstofoxider,<br />
no x , og her er forureningen sværere at<br />
fjerne med de eksisterende teknologier.<br />
men det skal der laves om på, lyder det<br />
fra haldor topsøe.<br />
virksomheden forventer at kunne nedbringe<br />
nox-forureningen med op mod 97<br />
pct. ved at kombinere eksisterende katalysatorteknologier<br />
med højteknologiske<br />
filterteknologier. det første pilotprojekt i<br />
Bæredygtigt landbrug<br />
med forsuring af gylle<br />
• NH4+ anlægget fra Infarm reducerer ammoniak-<br />
fordampning fra stald, lager og under udbringning<br />
• Sikrer miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse<br />
eller omlægning af produktionen i svine- og kvægstalde<br />
• Giver en række andre gevinster, så som mindre udslip<br />
af drivhusgasser, bedre arbejdsmljø, bedre dyrevelfærd,<br />
s amt øget kvælstof og fuld svovlforsyning til markerne<br />
stor skala skydes i løbet af foråret i gang på<br />
avedøreværket ved københavn.<br />
”vi er virkelig glade for, at vi nu kan<br />
prøve teknologien af der, hvor den faktisk<br />
skal bruges. for selvom vi har stor erfaring<br />
med teknologien på for eksempel glasværker<br />
og forbrændingsanlæg, ved vi reelt<br />
ikke, hvordan teknologien fungerer på et<br />
biomassefyret kraftvarmeværk. derfor er<br />
demonstrationsfasen altafgørende,” siger<br />
joakim reimer thøgersen, der er vicedirektør<br />
i haldor topsøe.<br />
Projektet er et samarbejde mellem<br />
haldor topsøe, der leverer teknologi-<br />
Ring 96 32 68 00 og hør mere,<br />
send en email på sales@infarm.dk<br />
eller læs mere på www.infarm.dk<br />
en, forCe, som leverer måleteknik, og<br />
dong, der stiller kraftvarmeværket til rådighed.<br />
Projektet er et af miljøstyrelsens<br />
udvalgte projekter og har derfor opnået<br />
medfinansiering fra styrelsen.<br />
Kunderne skal være med fra starten<br />
hvis haldor topsøe og andre teknologiske<br />
virksomheder skal kunne levere de løsninger,<br />
der efterspørges, er det ifølge joakim<br />
reimer thøgersen afgørende, at udviklingen<br />
af produkterne sker i tæt samarbejde<br />
med kunderne – og at der er politiske programmer,<br />
der støtter virksomhederne i at<br />
føre teknologien ud i virkeligheden.<br />
”de bedste løsninger finder vi i samspil<br />
med kunden, og da kunden her – forsyningssektoren<br />
– traditionelt set er ret konservativ,<br />
er det vigtigt, at der fra statens<br />
side gives et økonomisk rygstød. ellers<br />
risikerer vi, at teknologierne strander på<br />
udviklingsstadiet og aldrig bliver ført ud <br />
haldor topsøe:<br />
røg og lUftrensning<br />
DET HAR STøRST EFFEKT NåR VI KAN VISE,<br />
AT DET VIRKER<br />
”Vi er jo en stor virksomhed, som på mange måder kan<br />
selv og vil selv. På luftrensningens område er vi primært leverandører<br />
af de katalysatorer som andre firmaer installerer,<br />
når de bygger systemerne til rensning af røg og udstødningsgasser.<br />
Det er i vores interesse, at de firmaer bliver<br />
bakket op,” siger vicedirektør for udvikling af miljøteknologier<br />
i Haldor Topsøe, Joakim Reimer Thøgersen.<br />
”Demonstrationsprojekter kan være dyre, men det har en<br />
god effekt at du helt konkret kan gå ud og trykke på knappen<br />
og vise kunden, at det virker.”<br />
Luftrensning er en dansk styrkeposition, og markedet er<br />
3 milliarder kr. om året, alene for selve katalysatorerne til<br />
skibe og kraftværker. Dertil kommer hele motormarkedet,<br />
siger Joakim Reimer Thøgersen.<br />
Til større strategiske satsninger, f.eks. udvikling af helt<br />
nye katalysatorer og teknologi til omdannelse af biomasse eller<br />
fremstilling af syntetiske brændsler, er Topsøe naturligvis<br />
også interesseret i offentlig medfinansiering, tilføjer han.<br />
i virkeligheden,” vurderer joakim reimer<br />
thøgersen.<br />
han peger på, at hjemmemarkedet også<br />
spiller en afgørende rolle for eksportmulighederne.<br />
”vi skal jo kunne vise kunderne, at det rent<br />
faktisk virker. derfor er et stærkt hjemmemarked<br />
nærmest en forudsætning for<br />
at skabe et eksportmarked,” siger joakim<br />
reimer thøgersen.<br />
Milliardmarked<br />
haldor topsøe oplever allerede nu stor<br />
interesse for den nye teknologi.<br />
”vi får mange henvendelser – især fra<br />
Usa og europa, og vi kan mærke, at inte-<br />
ressen hele tiden bliver større. Udnyttelsen<br />
af biomasse til energi er jo noget, der<br />
er i fokus over det meste af verden i øjeblikket,”<br />
siger joakim reimer thøgersen.<br />
han vurderer, at markedet for renseteknologier<br />
til biomasse vil eksplodere de<br />
kommende år og lande på ca. 2 mia. kr.<br />
årligt på verdensplan. J<br />
om teknologien<br />
afbrænding af biomasse fører på samme<br />
måde som afbrænding af kul til dannelse af<br />
no x . ved at benytte traditionel katalysatorteknologi<br />
(sCr-teknologi) kan no x -<br />
forureningen reduceres markant, men på<br />
grund af ophobning af kalium fra biomassen<br />
mister katalysatoren hurtigt aktiviteten –<br />
ved afbrænding af halm vil katalysatoren<br />
for eksempel miste halvdelen af aktiviteten<br />
i løbet af en måned. det betyder, at de<br />
katalysatorer, der er på markedet i øjeblikket,<br />
skal udskiftes mange gange årligt for at<br />
opnå en reel miljøgevinst.<br />
haldor topsøe arbejder derfor sammen<br />
med andre virksomheder og forskningsinstitutioner<br />
på at kombinere den kendte<br />
katalysatorteknologi med avanceret filterteknologi,<br />
der effektivt filtrerer røggassen.<br />
dermed kan man undgå den skadelige<br />
ophobning af kalium, og katalysatorens<br />
effektivitet og holdbarhed vil øges markant.<br />
Vi bygger en grøn fremtid – sammen<br />
Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor byggeri, forsyning<br />
og miljø. Den tilgang giver de bedste resultater – miljømæssigt, økonomisk og<br />
socialt. Det handler om at tage ansvar overfor dig som kunde, overfor brugerne og<br />
omgivelserne.<br />
Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til<br />
virkelighed.<br />
Sammen kan vi mere<br />
www.orbicon.dk<br />
s. 16 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 17<br />
Tema 2:<br />
MUDP
Tema 2:<br />
MUDP<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
MUDp<br />
MUDp<br />
Hvor svært kan det være?<br />
Al teknologi har brug for støtte i<br />
begyndelsen. Alle lande gør det. USA<br />
gør det især med militær teknologi.<br />
Kina gør det med miljøteknologi<br />
hvis ikke du ved, hvor du vil hen, så kan<br />
det være temmelig lige meget, hvilken vej<br />
du vælger at gå, siger den smilende kat til<br />
alice i eventyrland. den historie genfortæller<br />
jørgen ørstrøm møller på sin hjemmeside.<br />
sådan er det nemlig også med den<br />
globale udvikling, siger han.<br />
ørstrøm møller er forhenværende ambassadør<br />
og adjungeret professor. i mange<br />
år har han beskæftiget sig med dynamikken<br />
i den globale økonomiske udvikling og<br />
politikernes evner – og manglende evner<br />
– til at finde ud af hvor de vil hen og vælge<br />
de hensigtsmæssige midler til det.<br />
”jeg synes jo ikke, det er så svært,”<br />
siger han. ”man ved af erfaring, at alle<br />
teknologier har behov for en afsætningsplatform.<br />
det er ikke ret mange teknologier,<br />
der er rentable fra starten. i<br />
udviklingsfasen er der brug for penge til<br />
forskning og udvikling, uden at man kan<br />
sige med sikkerhed, at der kommer et<br />
salgbart produkt ud af det. i næste fase,<br />
hvor det skal markedsføres, koster det<br />
også penge i begyndelsen. folk er skeptiske<br />
i starten, det tager nogen tid før<br />
pengene kan tjenes hjem.”<br />
”hele verden kører jo med støtte til<br />
teknologi i opstartsfasen. kina poster for<br />
eksempel milliarder ind i miljøteknologi,<br />
så det vil være oplagt at få et samarbejde<br />
med dem.”<br />
innovation med offentlig drivkraft<br />
jørgen rosted, forhenværende departementschef<br />
og udviklingsdirektør i erhvervsministeriet,<br />
har også arbejdet med innovationsstrategier<br />
i mange år. hans foretrukne<br />
model er en teknologisk udvikling der drives<br />
af politisk skabt efterspørgsel.<br />
”Politikerne skal beslutte hvilke udfordringer<br />
i samfundet, der skal løses, og hvad<br />
de vil have. hvis de holder fast og vedtager<br />
de love og bevillinger, der skal til, så skaber<br />
det også udvikling i erhvervslivet,” siger<br />
han. han undrer sig over, at ’intelligent offentlig<br />
efterspørgsel’ bliver udskældt som<br />
ræverød planøkonomi. for modellen er<br />
inspireret af Usa.<br />
fra sputnikchok til gyllerensning<br />
”de lande, der er længst fremme med<br />
det, siger at de har taget ved lære af, hvad<br />
amerikanerne gjorde for at hamle op med<br />
sovjetunionen i våbenkapløbet,” fortæller<br />
han. efter sputnik-chokket i 1957 oprettede<br />
Usa nasa og darPa (forsvarsministeriets<br />
afdeling for avancerede forskningsprojekter).<br />
de skulle sikre, at <br />
I Danmark synes jeg, man skal styrke de positioner,<br />
hvor vi i forvejen står stærkt. Hvis vi har<br />
et godt grundlag på vandområdet, så skal man<br />
finde ud af, hvad der sker på det område ude i<br />
verden og prøve at trække noget af det til Danmark.<br />
Det er da ikke en svær politik.<br />
Usa ikke igen blev overrumplet teknologisk. indsatsen blev fokuseret,<br />
da kennedy i 1961 sagde: vi skal til månen.<br />
overført til miljøteknologi kan man for eksempel beslutte politisk:<br />
vi vil have en stor svineproduktion i danmark, men vi vil ikke<br />
have gylleproblemer. derfor samler vi alle, der ved og kan noget<br />
om en teknologier, der skiller gyllen ad og genbruger biomassen<br />
og næringsstofferne. andre eksempler er bølgeenergi, flydende<br />
vindmøller til havs eller håndtering af vand.<br />
alle parter skal være med<br />
når opgaven er udstukket, sætter repræsentanter for det offentlige,<br />
virksomhederne og vidensinstitutionerne sig sammen og<br />
deler problemerne op i konkrete elementer. derefter udvælger<br />
de områder, hvor danmark har viden og virksomheder, der kan<br />
løfte opgaverne. og så gælder det om at skabe velfungerende<br />
team, der kan udvikle løsningerne og implementere dem. ideen<br />
er, at alle de parter, der til sidst skal udføre løsningerne, er med i<br />
udviklingen helt fra begyndelsen.<br />
”hver gang politikere vælger, at noget i samfundet skal løses på<br />
en bestemt måde, har det betydning for erhvervslivet. da man<br />
biokube:<br />
Uvildige analyser ønskes<br />
POTENTIALET FOR AT EKSPORTERE VAND-<br />
RENSNING ER STORT<br />
”Der er meget store eksportmuligheder i vand og spildevand.<br />
Ressourcerne af rent drikkevand er begrænsede og man<br />
er begyndt at erkende rundt om i verden, at vandforurening<br />
er en trussel mod befolkningernes levebrød,” siger direktør<br />
Morten Brix i BioKube, der producerer minirenseanlæg.<br />
”Det er vanskeligt for en lille virksomhed som vores, at<br />
skabe fuld tillid til vores teknologi ude i verden. Vi laver<br />
mange målinger selv, men det er dyrt at få et anerkendt<br />
uvildigt institut til at levere dokumentationen. Det har stor<br />
betydning for os, at de offentlige myndigheder på vores<br />
hjemmemarked støtter produktudviklingen og anerkender<br />
produktet.”<br />
valgte, at de gamle i danmark skulle have høreapparater, fik man<br />
verdens førende høreapparatindustri. blot skal man ikke tro, at<br />
det også virker den anden vej rundt. man kan ikke beslutte, at<br />
man vil skabe en industri, for man ved jo ikke på forhånd, hvem<br />
der vinder. det afgøres af markedet og konkurrencen.”<br />
alle gør det<br />
også professor Peter karnøe, Cbs, siger, at ny teknologi skal<br />
løbes i gang – med krav og rammer, forskning og udvikling, demonstrationsprojekter<br />
og støtte til afsætningen i begyndelsen.<br />
den danske vindkraftindustri blev skabt af ildsjæle, selvbyggere,<br />
driftige maskinfabrikanter, brugerdreven innovation og en god<br />
portion held. men uden statens støtte og fremsynet politik, var<br />
det ikke sket, siger han.<br />
”det er en illusion, at man kan overlade det til det frie marked.<br />
markeder er ikke perfekte. der kan både være god, dårlig og falsk<br />
information på dem. Politik er heller ikke perfekt. men de, der siger,<br />
at man ikke må støtte teknologiudviklingen, kender ikke dens<br />
historie. alle gør det. kina gør det. Usa har gjort det længe, især<br />
med militær teknologi. silicon valley blev til fordi det amerikanske<br />
militær havde brug for avanceret radioteknologi. internettet udspringer<br />
af støttet militærteknologi. atomkraft er verdens mest<br />
statsstøttede teknologi til dato. det nytter ikke at sige, det ikke<br />
må være sådan. for sådan er det.”<br />
enestående succes i Singapore<br />
i singapore, hvor ørstrøm møller bor, opsøger regeringen systematisk<br />
de førende eller lovende bioteknologiske virksom-<br />
Rensning og tilstandskontrol<br />
af rentvandstanke og<br />
højdebeholdere<br />
Sådan gør vi:<br />
• vi renser og efterser tanken<br />
uden at tømme for vand<br />
• vi gør det, mens rentvandstanken<br />
er i drift<br />
Hvordan gør vi det?<br />
• ring og bestil en dvd + reference-<br />
liste på mobil 4082 3000 eller send<br />
en mail på jh@jh-dyk.dk<br />
DYKKER- OG ENTREPRENØRFIRMA<br />
Røddikvej 79 • DK-8464 Galten • Mobil: 40 82 30 00 • Tlf.: 86 94 47 40 • jh@jh-dyk.dk • www.jh-dyk.dk<br />
s. 18 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 19<br />
Tema 2:<br />
MUDP
Tema 2:<br />
MUDP<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
MUDp<br />
MUDp<br />
heder rundt om i verden. de prøver at trække dem til singapore<br />
for at lave forskning og udvikling med tilsagn om finansiel støtte.<br />
”det har kostet milliarder, men det har vist sig at være enestående<br />
succesrigt. i løbet af cirka 40 år har man løftet singapore fra at være<br />
en ret uinteressant tropeø til at være et af verdens rigeste lande.”<br />
”i danmark synes jeg, man skal styrke de positioner, hvor vi i<br />
forvejen står stærkt. hvis vi har et godt grundlag på vandområdet,<br />
så skal man finde ud af, hvad der sker på det område ude i<br />
verden og prøve at trække noget af det til danmark. det er da<br />
ikke en svær politik. hvad er problemet?”<br />
Man skal satse før man kan vinde<br />
- nogle danske politikere er modvillige, fordi det minder dem om<br />
planøkonomi?<br />
”alt det der er forkert. man skal satse på sektorer, hvor man<br />
kan se, at vi har viden og gode forudsætninger. hvis jeg forstår de<br />
danske medier rigtigt, så er vi ved at tabe vores førerpositioner<br />
lige præcis fordi vi ikke har gjort det.”<br />
”vi skal gå ud i de lande, hvor de store markeder ligger, især<br />
kina og indien, og få nogle joint ventures, få fodfæste og tilbyde<br />
det, vi er gode til. der er kolossale muligheder. mange processer<br />
er jo ikke rentable endnu. der bliver postet milliarder i dem for<br />
at gøre dem rentable på længere sigt.”<br />
”men hvis det offentlige ikke hjælper med at befæste vores<br />
styrkepositioner og udvikle dem videre, så ender det jo, som vi<br />
har set, med at danske virksomheder bliver købt op af udlandet<br />
og danskere forskere flytter til andre lande.” J<br />
Fremtidens renseanlæg<br />
er energiproducerende<br />
Ny teknologi til<br />
slambehandling<br />
Exelys, DLD producerer<br />
50% mere biogas og<br />
reducerer slammængden<br />
med yderligere 30%<br />
Online styringssystem<br />
STAR gør det muligt at<br />
spare op til 30% af energi -<br />
forbruget i procestankene<br />
Klar til handling? Det er vi...<br />
Se mere på www.kruger.dk<br />
sorbisense:<br />
dokUmentation er dyr<br />
UDEN UDVIKLINGSSTøTTE LøBER VI IND I<br />
EN MUR – OG Så ER DET SLUT<br />
”Hvis myndighederne ikke påtager sig at teste de<br />
lovende teknologier, så kommer små virksomheder ikke<br />
længere. De løber ind i en væg – og så er det slut. Jeg<br />
vil vove den påstand, at vi ikke havde eksisteret i dag<br />
uden de partnerskaber vi har haft med det offentlige<br />
i Danmark og Holland,” siger direktør og medstifter<br />
Hubert de Jonge.<br />
Sorbisense producerer moduler, der opsamler forurenende<br />
stoffer i vand, så man kan måle dem over længere<br />
tid – i modsætning til de almindelige stikprøver.<br />
”Der er et stort marked. Alene i Danmark og Holland<br />
bliver der taget 600-700.000 vandprøver om året. Men<br />
det er rasende dyrt at samle tilstrækkeligt mange data<br />
til dokumentation og videreudvikle teknikken.”<br />
”Det vil være en milepæl for os, hvis vi gennem et<br />
demonstrationsprojekt kan opnå en laboratorie-akkreditering<br />
på pesticider, som er gældende for hele det<br />
europæiske marked.”han.<br />
Optimering af<br />
beluftningsudstyr<br />
Mindsker energiforbruget<br />
med 20-35%<br />
Forfiltrering<br />
Med Hydrotech filtre<br />
forøges biomassen med<br />
40-70%<br />
<strong>Dansk</strong> teknologi tegner<br />
fremtidens bioraffinaderi<br />
ny teknologi kan forvandle<br />
de traditionelle rense anlæg<br />
til rene kraftværker.<br />
et demonstrationsprojekt i<br />
hillerød viser vejen.<br />
et pilotprojekt i hillerød vil revolutionere<br />
renseanlæggene. de skal ikke længere forbruge<br />
energi og lade et af planternes vigtigste<br />
stoffer, fosfor, forsvinde med slammet,<br />
men i stedet være en positiv klima- og<br />
miljøressource.<br />
ingeniørvirksomheden krügers exelystm-teknologi<br />
bliver i disse måneder afprøvet<br />
på renseanlægget i hillerød i samarbejde<br />
med hillerød forsyning. teknologien<br />
skal gøre renseanlægget selvforsynende<br />
med energi, og på sigt er det planen, at fosforet<br />
fra slammet kan genanvendes.<br />
”der er meget store perspektiver i teknologien.<br />
i første omgang vil vi arbejde på<br />
at opnå 100 pct. selvforsyning, men hvis<br />
exelystm bliver brugt sammen med eksisterende<br />
og kommende teknologier til at<br />
effektivisere energiudnyttelsen af slam, kan<br />
renseanlæggene i fremtiden opnå et positivt<br />
energioverskud. energi, der for eksempel<br />
kan anvendes i lokalområdet,” forklarer<br />
ole adeler, sektionsansvarlig i krüger.<br />
tanken bag teknologien er, at renseanlæggene<br />
ikke kun skal rense spildevandet, men<br />
i stedet være et bioraffinaderi, der både<br />
renser vandet, producerer energi, genindvinder<br />
ressourcer og gavner miljøet.<br />
politiske rygstød<br />
Udviklingen af de nye bioraffinaderier er<br />
drevet af branchen, der gennem flere år<br />
har fokuseret på teknologiudviklingen, og<br />
er helt i tråd med danmarks eU-forpligtelse<br />
om fokusere på grøn energi.<br />
men der skal mere til, hvis danmark skal<br />
konkurrere med udlandet om de bedste<br />
grønne løsninger på spildevandområdet,<br />
lyder det fra ole adeler.<br />
”det er utroligt vigtigt, at vi får mulighed<br />
for at afprøve vores teknologier, og at det<br />
sker gennem skærpede krav til den danske<br />
vandbranche. vi har siden firserne, hvor vi<br />
som nogle af de første i verden begyndte<br />
at regulere området, været blandt de dygtigste<br />
i verden, men udviklingen er gået i<br />
stå de seneste år,” siger ole adeler.<br />
han efterlyser derfor skærpede krav til<br />
rensningen af spildevand, så udledningen af<br />
de miljøfremmede stoffer mindskes, samt<br />
øget politisk fokus på forskning, udvikling<br />
og demonstration inden for vandsektoren.<br />
en politisk satsning, som han er overbevist<br />
om på sigt vil blive en stor samfundsmæssig<br />
gevinst.<br />
”behovet for den her type løsninger vil<br />
eksplodere, og der er rigtig mange arbejdspladser<br />
at hente for dem, der kan<br />
levere de bedste løsninger - og det er altså<br />
ikke noget, vi kun har opdaget herhjemme,”<br />
siger ole adeler.<br />
Millioninvestering<br />
krüger har indtil nu investeret et større<br />
millionbeløb i demonstrationsprojektet i<br />
hillerød. men ole adeler understreger,<br />
at det kun har kunnet lade sig gøre, fordi<br />
virksomheden har taget et strategisk valg<br />
om at fokusere på udvikling og demonstration<br />
af nye teknologier.<br />
”men det er en stor investering og hvad<br />
skal de mindre virksomheder gøre? det<br />
vil ofte være en næsten umulig opgave for<br />
dem at rejse så store beløb,” siger han.<br />
han understreger derfor, at midler til<br />
udvikling og demonstration samt et fortsat<br />
tæt samarbejde med forsyningerne er<br />
afgørende for branchens videre succes og<br />
henviser til krügers aktuelle samarbejde<br />
med hillerød renseanlæg.<br />
ole adeler peger også på, at de kommende<br />
centraliseringer af renseanlæggene<br />
er en oplagt mulighed for at etablere flere<br />
demonstrationsprojekter i danmark, så<br />
en førerposition på den teknologiske udvikling<br />
i vandbranchen kan opretholdes. J<br />
kort om teknologien:<br />
exelystm er en kontinuerlig termisk<br />
hydrolyse, som anses for en af de mest<br />
effektive måder at forbedre biogasproduktion<br />
og slamnedbrydning på.<br />
med exelystm kan man opnå det<br />
fulde potentiale af slammets energiindhold,<br />
og der kan opnås op til 40 pct.<br />
mere biogas end i traditionelle anlæg.<br />
samtidig minimeres mængden af slam,<br />
hvilket betyder lavere omkostninger til<br />
bortskaffelse og hygiejnisering af slam.<br />
af andre fordele kan nævnes forøgelse<br />
af eksisterende rådnetankkapacitet og<br />
dermed reduktion af investeringer.<br />
s. 20 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 21<br />
Tema 2:<br />
MUDP
Tema 2:<br />
MUDP<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
MUDp<br />
MUDp<br />
erhvervsorganisationen Di<br />
støtter ønsket om et udviklings<br />
og demonstrationsprogram<br />
for miljøteknologi,<br />
med fokus på de kommercielle<br />
muligheder<br />
det er på tide at hjælpe den miljøteknologiske<br />
branche på vej med et udviklings- og<br />
demonstrationsprogram. det siger den<br />
miljø- og sundhedspolitiske chef i di, mette<br />
rose skaksen. Programmet skal afløse<br />
den miljøteknologiske handlingsplan, som<br />
udløber i år.<br />
Kommerciel syretest<br />
man skal forsøge at sikre sig, at der faktisk<br />
er kommercielle muligheder i de projekter,<br />
man støtter, mener organisationen.<br />
”Projekterne opstår tit fordi virksomhederne<br />
mener, de har en god teknisk<br />
løsning på en udfordring. men vi skal også<br />
aquaporin:<br />
mUdP er et godt UdgangsPUnkt<br />
MEN SMå VIRKSOMHEDER HAR IKKE KA-<br />
PITAL TIL AT BETALE HALVDELEN SELV<br />
Aquaporin laver membran-rensning af vand og<br />
etablerede for nylig et datterselskab i Singapore, som<br />
har ekstremt gode rammebetingelser for teknologiudvikling.<br />
”Jeg er en stor fortaler for et miljøteknologisk udviklings-<br />
og demonstrationsprogram i Danmark. Der<br />
er ingen tvivl om, at det er det, der skal til for at skabe<br />
et godt udgangspunkt for fremtidens vækstindustrier,”<br />
siger direktør Peter Holme Jensen.<br />
”Men hvis det bliver de store virksomheders program,<br />
har det ikke min stemme,” tilføjer han.<br />
”Hvis man kræver 50 procents medfinansiering, betyder<br />
det bare at virksomheder, der måske er stiftet af<br />
danske iværksættere, hurtigt bliver nødt til at få udenlandske<br />
investorer ind. For i Danmark er der ingen<br />
clean tech venture-fonde. Så støtter man i realiteten<br />
udenlandske investorer med danske skattekroner.”<br />
<strong>tiDen</strong> er inDe<br />
fokusere på det forretningsmæssige potentiale.<br />
der skal lægges en forretningsplan,<br />
som sandsynliggør den kommercielle<br />
idé og tænker den hele vejen igennem: udvikling,<br />
demonstration og markedsføring,”<br />
siger mette rose skaksen.<br />
”at syreteste den kommercielle side er<br />
en sund øvelse for alle. hvad skal der til<br />
for at få pengene hjem igen? hvad er det<br />
for en efterspørgsel, der skal tilfredsstilles?<br />
hvordan ser markedet ud, i danmark og<br />
internationalt? jeg tror, vi kan øge succesraten<br />
på den måde.”<br />
ingen snævre bånd<br />
det er også vigtigt at programmet er fleksibelt<br />
og tænker i helhedsløsninger, for eksempel<br />
kombinerer miljø og energi.<br />
”det er mit indtryk, at programmet på<br />
energiområdet har fungeret godt. men<br />
dansk industri lægger sig ikke fast på en<br />
bestemt model. vi er åbne for gode forslag,<br />
blot programmet styrker branchen,”<br />
Ren vandbehandling<br />
siden 1936<br />
INT., BE, NL, SK, CZ<br />
siger mette rose skaksen.<br />
hun lægger sig heller ikke fast på et bestemt<br />
beløb: ”alt er velkomment. men vi<br />
kunne jo godt ønske os lidt større ambitioner<br />
end hidtil, på branchens vegne.”<br />
gode rammer er afgørende<br />
hun mener dog, at gode rammevilkår for<br />
branchen er det vigtigste. det gælder rammerne<br />
for forskning, innovation og udvikling,<br />
men det handler også om et konkurrencedygtigt<br />
skattetryk og adgang til gode<br />
medarbejdere og til de udenlandske eksperter,<br />
der måtte være nødvendige.<br />
”man får ikke noget ud af at lave et udviklings-<br />
og demonstrationsprogram som<br />
et plaster på såret, hvis ikke de generelle<br />
rammevilkår ikke hele tiden forbedres.<br />
men for at få et internationalt afsæt er det<br />
vigtigt, at vi kan vise de løsninger frem, vi<br />
har udviklet i danmark,” siger mette rose<br />
skaksen. J<br />
Installation og opstart<br />
Salg<br />
SILHORKO har komplette løsninger til behandling<br />
af drikkevand og vand til industriel anvendelse.<br />
Se vores løsninger inden for drikkevand og<br />
procesvand til industrien på silhorko.dk<br />
SILHORKO-EUROWATER A/S<br />
Jylland/Fyn: +45 87 93 83 00<br />
DK<br />
Sjælland: +45 48 20 10 00<br />
info@silhorko.dk | www.silhorko.dk<br />
s. 22 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 23<br />
AT, CH, DE<br />
Produktion<br />
Projektering Service<br />
Rådgivning<br />
grontmij-carl bro:<br />
vores kUnder sPørger efter nye løsninger<br />
MEN DE VIL GERNE FøRST SE, AT DE VIRKER<br />
”Hvert år investeres der 250 – 270 milliarder dollar i vand. I<br />
de store vækstlande ønsker man samlede løsninger, der kombinerer<br />
flere produkter. Det er vi stærke til i Danmark. Vi har en<br />
meget god forvaltningserfaring, vi har knalddygtige forsyningsvirksomheder,<br />
der kan driften, vi har i al beskedenhed nogle<br />
rigtig dygtige rådgivere, der kan projektere, og så har vi dygtige<br />
entreprenører, der kan skrue tingene sammen,” siger udviklingsdirektør<br />
Hans-Martin Friis Møller i rådgivningsfirmaet<br />
Grontmij-Carl Bro.<br />
”Når vi er rådgivere på et internationalt projekt, spørger<br />
vandselskaberne os ofte, om der er noget nyt og spændende, vi<br />
kan hjælpe dem i gang med. Generelt er man meget interesseret<br />
i nye teknologier indenfor renseanlæg, hurtigmetoder til at måle<br />
bakterieindhold mv.”<br />
”En forudsætning er dog, at man ønsker at se teknologierne<br />
afprøvet og hvordan de virker i praksis. Derfor er det utrolig<br />
vigtigt, at vi kan få teknologierne demonstreret. Hvis vi vil<br />
eksportere noget, vil kunderne gerne se, om det virker hjemme<br />
hos os selv.”<br />
Aarsleff Strømpeforing i al slags vejr<br />
Mere end 30 års erfaring med vintervejr<br />
Vi har stor erfaring med at arbejde om vinteren.<br />
Faktisk fornyede vi vores første rørledning i Danmark<br />
i 1979 ved hjælp af Aarsleff Strømpeforing på<br />
en vinterdag med både frost og sne.<br />
krüger:<br />
skærPede miljøkrav ville gavne<br />
DET KRæVER VILJE TIL STøRRE INVESTE-<br />
RINGER AT VISE NyE LøSNINGER ’IN REAL<br />
LIFE’.<br />
”Det er et problem for os, at Danmark i dag ikke<br />
skærper miljøkravene. Tidligere var skrappe miljøkrav<br />
en stor drivkraft for den teknologiske udvikling indenfor<br />
vandbranchen,” siger direktør Leif Bentsen, Krüger.<br />
”Vi kan sagtens forske og udvikle, for at finde nye<br />
løsninger. Men vi mangler en driver til at få dem demonstreret<br />
og prøvet af i real life. Det handler bl.a. om større<br />
investeringer, og skrappere krav vil helt klart være en<br />
drivkraft, der kan fremme disse investeringer.<br />
”For et firma som vores, der lever af at sælge løsninger<br />
og teknologier, er det afgørende, at man kan komme til<br />
Danmark og se, at vi er på forkant. Det er derfor utrolig<br />
vigtigt at vi får mulighed for at demonstrere ny teknologi<br />
i tæt samarbejde med forsyningerne og kommunerne.”<br />
På den måde kan vi være med til at fastholde Danmark<br />
som et foregangsland og dermed også fastholde branchens<br />
mange arbejdspladser og eksportindtægter.”<br />
En ofte overset fordel ved at vælge opgravningsfri<br />
fornyelse af ledningssystemer er, at vintervejret<br />
kun har begrænset indvirkning på arbejdet. Vi kan<br />
arbejde hele året, uanset vejret.<br />
Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj, Tlf. +45 8744 2222 · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre, Tlf. +45 3679 3333<br />
Tema 2:<br />
MUDP
Tema 2:<br />
MUDP<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
MUDp<br />
MUDp<br />
farvel til<br />
klor i svømmehallen<br />
<strong>Dansk</strong> filterteknologi til<br />
reduktion af klor i svømmehaller<br />
vinder anerkendelse<br />
uden for landets grænser og<br />
er godt på vej til at blive et<br />
nyt eksporteventyr.<br />
der er langt fra aalborg til australien. men ole grønborg,<br />
partner i den aalborgensiske ingeniørvirksomhed skjølstrup og<br />
grønborg, har alligevel fundet vej til forsiden af det seneste nummer<br />
af det anerkendte australske tidsskrift splash magazine. og<br />
det er ikke kun ”down under”, at den lille virksomhed med den<br />
store teknologi bliver bemærket.<br />
”vi oplever en enorm international interesse i forskningsmiljøet,<br />
og det er tydeligt, at markedet – både herhjemme og i udlandet<br />
– også er ved at få øjnene op for teknologien,” siger ole<br />
grønborg.<br />
skjølstrup og grønborg sidder nu på cirka halvdelen af det<br />
danske marked for renseteknologier til nye offentlige svømmehaller<br />
og er på hastig fremmarch i europa og australien, mens<br />
Usa bliver næste skridt for virksomheden.<br />
”vi har netop modtaget den nødvendige certificering til det<br />
amerikanske marked, og vi arbejder allerede tæt sammen med en<br />
amerikansk virksomhed, der også beskæftiger sig med filterteknologier.<br />
så vi har store forventninger til markedsmulighederne,”<br />
siger ole grønborg.<br />
politisk vilje er afgørende<br />
skjølstrup og grønborgs filterteknologi er et resultat af mere<br />
end 10 års forsknings- udviklings- og demonstrationsarbejde,<br />
og i processen med at flytte teknologien fra laboratoriet og ud i<br />
svømmehallerne har samarbejdet med myndighederne spillet en<br />
stor rolle.<br />
”den politiske velvilje har været afgørende. vi er som forskningsvirksomhed<br />
afhængige af, at forskningen på området hele<br />
tiden optimeres, og at forskningens vej fra laboratoriet og ud i<br />
virkeligheden bliver hjulpet på vej,” siger ole grønborg og understreger:<br />
”det er derfor en forudsætning, at samspillet mellem virksomhederne,<br />
forskningsinstitutionerne og myndighederne fungerer,<br />
hvis vi skal være med i front, når det handler om at udvikle ny<br />
teknologi.”<br />
skjølstrup og grønborg har blandt andet været en del af miljøministeriets<br />
vandpartnerskab, der har styrket virksomhedens<br />
netværk til andre virksomheder og eksperter på området samt<br />
hjulpet med undersøgelser og afprøvninger i demonstrationsfasen.<br />
derudover har det øgede fokus på svømmehallernes klorforbrug<br />
– senest den nye svømmehalsbekendtgørelse, der åbner op<br />
for brug af ny teknologi – været med til at øge efterspørgslen på<br />
hjemmemarkedet. J<br />
Kort oM teKnoLogien:<br />
for at holde badevandet rent, bruges der i de fleste svømmehaller<br />
store mængder klor. klor er skadeligt for miljøet, og når klor kommer<br />
i forbindelse med organisk materiale som hudceller og hår eller uorganisk<br />
materiale som urin og sved udvikles kemiske stoffer som kloroform<br />
og kloramin, der kan give røde øjne, ubehag og astmaanfald.<br />
Det traditionelle sandfilter: filteret renses typisk kun en gang om<br />
ugen. derfor ophober der sig skidt i filteret, og på grund af det varme,<br />
klorholdige vand, der hele tiden passerer filteret, opløses skidtet<br />
igen og ryger derefter tilbage i bassinet. her skaber skidtet skadelige<br />
klorede forbindelser, der kan give røde øjne, ubehag og astmaanfald.<br />
Skjølstrup og grønborgs løsning: filteret skylles automatisk<br />
efter behov, op til flere hundrede gange i døgnet, hvorved 90-95%<br />
af urenhederne vil forsvinde inden for få timer. en delstrøm filtreres<br />
med et poleringsfilter, der fjerner de sidste partikler i vandet. vandet<br />
behandles til sidst med ultraviolet lys og et nyt filter kaldet en thmstripper<br />
for at slå bakterier ihjel samt for at fjerne de farlige klorrestprodukter.<br />
dermed kan klorbehovet reduceres med op til 80 pct.,<br />
vandforbruget med op til 70 pct. og energiforbruget med 50 pct.<br />
teknologipartnerskaber skal gøre<br />
skibsfarten grønnere<br />
Danmark er en af verdens største søfartsnationer,<br />
og teknologiske partner skaber<br />
skal sikre branchen verdens bedste<br />
grønne løsninger. Demonstrationsfasen<br />
er afgørende.<br />
500 mio. kr. om året. markedspotentialet for røgrensningsteknologier<br />
til at begrænse skibsfartens miljøpåvirkning er enormt, og<br />
med imo’s, fn’s søfartsorganisations, stigende regulering af området,<br />
er efterspørgslen allerede nu på vej op. en række danske<br />
virksomheder er blandt de førende på området.<br />
”vi har et rigtigt godt udgangspunkt herhjemme. langt hen<br />
ad vejen har vi virksomheder med de nødvendige teknologiske<br />
kompetencer, og hvis vi kan få de teknologiske kompetencer til at<br />
spille sammen, står vi stærkt,” forklarer adm. direktør i aalborg<br />
industries, jan vestergaard olsen.<br />
aalborg industries er sammen med blandt andre haldor topsøe<br />
en af de virksomheder, der arbejder med teknologier til at<br />
mindske skibsfartens miljøpåvirkning – og omkring udviklingen af<br />
scrubbersystemet foregår udviklingen i et tæt samarbejde mellem<br />
de to virksomheder.<br />
Statslige midler booster teknologien<br />
aalborg industries har i forbindelse med udviklingen af deres<br />
scrubbersystem, et rensningssystem til skibenes udstødningsgasser,<br />
blandt andet modtaget midler fra miljøstyrelsens handlings-<br />
plan for fremme af miljøeffektiv teknologi samt deltaget i Partnerskabet<br />
for renere skibsfart, der er nedsat af miljøstyrelsen<br />
og danmarks rederiforening. i det regi er scrubbersystemet<br />
blandt andet blevet testet på dfds’ fragtskib tor ficaria.<br />
”det er afgørende, at vi får mulighed for at teste vores teknologi<br />
i stor skala, før vi går i markedet,” siger jan vestergaard olsen.<br />
han peger på, at reguleringen af skibsfartens miljøpåvirkning<br />
vil blive skærpet markant de kommende år, og at markedet derfor<br />
efterspørger løsninger, der på en økonomisk forsvarlig måde<br />
kan løse problemet.<br />
”og hvis vi så, når kunderne begynder at efterspørge de her<br />
teknologier, allerede har afprøvet teknologien i fuld skala på et af<br />
de store fragtskibe, er der stor sandsynlighed for, at det vil være<br />
vores løsning, kunderne vælger. simpelthen fordi de kan se, at<br />
det virker,” siger jan vestergaard olsen.<br />
Lovgivningen strammes<br />
fra 2012 og frem mod 2020 vil imo løbende stramme kravene<br />
til skibenes sox-udledning i de såkaldte eCa-områder, de kystnære<br />
områder der blandt andet tæller østersøen og nordsøen.<br />
”markedet vil for alvor vokse fra 2014 og frem. vi forventer, at<br />
vores omsætning på det her område vil ligge på 1 – 1,5 mia. kr.<br />
årligt, og at det i så fald vil udgøre ca. 30. pct. af vores samlede<br />
omsætning,” siger jan vestergaard olsen<br />
han understreger, at det i høj grad vil være den internationale<br />
regulering af området, der vil drive væksten, men at det vil være<br />
de enkelte virksomheders teknologiudvikling, der vil afgøre,<br />
hvem der kommer til at levere de foretrukne løsninger. J<br />
Kort oM teKnoLogien<br />
et scrubbersystem er et avanceret rensesystem, der rengør udstødningsgassen<br />
fra skibets hovedmotor ved at vaske gassen med vand.<br />
scrubbersystemet fungerer både som svovlrenser og partikelfilter.<br />
ved at montere en scrubber på skibet, kan skibet leve op til imo’s<br />
(fn’s søfartsorganisations) skærpede miljøkrav. alternativt skal<br />
skibet sejle med renere brændstoffer, og det vil betyde, at brændstofregningen<br />
vil stige markant.<br />
det er derfor ifølge flere eksperter mere realistisk, at skibene i<br />
vid udstrækning vil vælge at påmontere et scrubber eller et andet<br />
rensningssystem, da det med de nuværende oliepriser vil være en<br />
billigere løsning.<br />
s. 24 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 25<br />
Tema 2:<br />
MUDP
en lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
partikelforurening<br />
partikelforurening<br />
krav i MiLjøzoner er<br />
foræLDeDe om to år<br />
EU’s krav til fabriksnye tunge køretøjer bliver<br />
skærpet fra 2013. Så må der også sættes<br />
partikelfilter på flere af de ældre modeller<br />
eU strammer reglerne for de mest sundhedsskadelige<br />
partikler. fra 2010 skal det<br />
tilstræbes, at der ikke er mere end 25<br />
mikrogram af de små partikler, Pm 2,5 , pr.<br />
kubikmeter luft udendørs – i gennemsnit<br />
på et år. i 2015 bliver det et krav. det er<br />
målet at komme ned på 20 mikrogram i<br />
2020. fra 2013 skal bilfabrikkerne overholde<br />
skærpede krav til udstødningen fra<br />
tunge køretøjer.<br />
ingen nedre grænse for sundhedsfaren<br />
ifølge loven om miljøzoner fra 2006 kan<br />
københavn, frederiksberg, aarhus,<br />
odense og aalborg kommune kræve, at<br />
lastbiler og busser, der er så gamle, at de<br />
kun lever op til eUro iii standarden for<br />
udstødninger, ikke må køre ind i bestemte<br />
områder uden at være udstyret med<br />
partikelfilter.<br />
”målingerne i miljøzonerne viser, at<br />
eU’s vejledende grænseværdi for de små<br />
partikler overholdes,” siger seniorforsker<br />
steen solvang jensen, danmarks miljøundersøgelser.<br />
På h. C. andersens boulevard<br />
i københavn blev der målt 22 mikrogram<br />
Pm 2,5 i 2008. i 2009 blev der målt 18<br />
i københavn og 23 i aalborg.<br />
men der er lang vej igen før danmark<br />
lever op til anbefalingen fra verdenssundhedsorganisationen,<br />
Who: ikke mere<br />
end 10 mikrogram små partikler i en kubikmeter<br />
luft, i gennemsnit pr. år.<br />
”med partikler er det sådan, at der ikke<br />
er nogen nedre grænse, hvor de ikke er<br />
sundhedsfarlige. det er et spørgsmål om,<br />
hvilken risiko vil man acceptere,” understreger<br />
steen solvang jensen. <br />
Med partikler er det sådan,<br />
at der ikke er nogen nedre<br />
grænse, hvor de ikke er sundhedsfarlige.<br />
Det er et spørgsmål<br />
om, hvilken risiko vil<br />
man acceptere<br />
eU sætter ny standard<br />
eU’s nye euro vi standard halverer den<br />
højst tilladte udledning af partikler fra tunge<br />
køretøjer i 2013-14. små partikler vejer i sagens<br />
natur meget mindre end de lidt større<br />
partikler, Pm 10 . efter de nye regler er det<br />
derfor ikke kun vægten, men også antallet<br />
af partikler, der skal begrænses. det forhindrer,<br />
at man kan omgå reglerne ved hjælp<br />
af filtre, der kun fanger de større partikler.<br />
i dag må tunge køretøjer, der overholder<br />
euro iv-standarden, som trådte i kraft i<br />
Protecting our future<br />
Dinex i Middelfart konverterer<br />
Sort udstødning<br />
til grøn teknologi<br />
Dinex A/S kan som<br />
den eneste på markedet tilbyde:<br />
• Egenproduktion af keramiske filtre,<br />
coating samt metal under ét tag.<br />
• Brugertilpassede løsninger til ethvert behov.<br />
• Dinex DiSiC ® Catalysed partikelfiltre er godkendt<br />
i alle europæiske lande med miljøzoner.<br />
• Erfaring med over 40.000 installerede<br />
partikelfiltre i Europa og USA.<br />
2005, og euro v-standarden fra 2008, godt<br />
køre ind i miljøzonerne uden partikelfilter.<br />
”de blev betragtet som rene, da reglerne<br />
blev lavet. men om to-tre år vil de svine<br />
væsentligt mere end de nye biler, der kommer<br />
på markedet,” siger direktør torben<br />
Pagh i virksomheden dinex, der producerer<br />
partikelfiltre til eftermontering.<br />
<strong>Dansk</strong>e krav bør følge med udviklingen<br />
”faktisk er en ældre euro iii-lastbil med<br />
eftermonteret filter partikelmæssigt væsentligt<br />
sundere end en euro iv-lastbil.<br />
han mener derfor, at kravene bør skærpes:<br />
de 5-6 år gamle modeller bør også,<br />
inden for en to år, have påmonteret et<br />
partikelfilter med den bedst tilgængelige<br />
teknologi. det kunne kombineres med en<br />
overgangsordning for de vognmænd, der i<br />
god tro har købt et brugt euro iv-køretøj,<br />
og et tilskud til fremme af en tidlig indsats.<br />
”der er gjort meget, og det er godt,<br />
men vi mener ikke, at udviklingen af reglerne<br />
skal standse. danmark skal blive ved<br />
med at være et foregangsland. og i dag kan<br />
vi rense væsentligt bedre, end vi kunne for<br />
nogle år siden.”<br />
”teknologien er til rådighed. en skærpelse<br />
af miljøzoneloven vil både tilgodese<br />
landets borgeres helbred og give bedre<br />
muligheder for danske virksomheder. det<br />
går hånd i hånd. dinex er stolte af, at det<br />
koncept, vi driver forretning på, er noget,<br />
som kommer folks sundhed til gode,” slutter<br />
torben Pagh. J<br />
Kortere Liv<br />
hvert år dør mere end 455.000 eUborgere<br />
– heraf 4.200 danskere – før<br />
tid på grund af forurening med meget<br />
små partikler. det viser en undersøgelse,<br />
der er lavet for det europæiske<br />
miljøagentur. Partiklerne (Pm 2,5 ) er på<br />
størrelse med en tyvendedel af et menneskes<br />
hårsbredde. de trænger dybt<br />
ind i lungevævet.<br />
Partikelforurening rammer flere mennesker<br />
end nogen anden form for<br />
forurening, siger verdenssundhedsorganisationen<br />
Who. i eU er den gennemsnitlige<br />
levealder ifølge Who forkortet<br />
med 8,6 måneder på grund af de meget<br />
små partikler.<br />
s. 26 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 27<br />
Dinex A/S<br />
Fynsvej 39<br />
5500 Middelfart<br />
Tel 63 41 25 00<br />
Fax 63 41 25 25<br />
dinex@dinex.dk<br />
www.dinex.dk<br />
going the extra mile<br />
Overblik og bedre vandkvalitet<br />
Realtidsinformation og forbrug styrer din produktion<br />
til gavn for både din økonomi og miljøet<br />
Afprøvet løsning - dokumenterede resultater<br />
Komplet overblik over vandets tryk, flow og<br />
alder i hele netværket<br />
Reduktion af driftsomkostningerne<br />
Reduktion af lækagetab<br />
www.7T.dk/AQUIS<br />
RENT VAND TIL MERE END 100 MILLIONER HJEM
en lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:<br />
fosfor fosfer<br />
Fosfor bør genvindes<br />
på renseanlæg<br />
Fosfor er en værdifuld ressource,<br />
der ikke bør ende som aske støbt<br />
ind i beton<br />
meget af det fosfor, der holdes tilbage på renseanlæg, går til spilde.<br />
”det er ikke bæredygtigt. fosfor er en værdifuld ressource, og<br />
teknisk er det muligt at genvinde det meste. Politikerne bør sikre,<br />
at det sker,” siger søren brønd, direktør i envidan a/s og medejer<br />
af firmaet.<br />
”med vores levevis og landbrug bliver vi nødt til at genvinde<br />
fosfor,” siger lektor kristian keiding, aalborg Universitet. ”der<br />
er næppe tvivl om, at fosfor kan blive en strategisk og økonomisk<br />
endnu mere vigtig ressource end olie.”<br />
På et medlemsmøde i affaldsbranchens medlemsorganisation<br />
dakofa i februar, var der stor interesse for fosforgenvinding.<br />
generende problem førte til ny teknologi<br />
en af de lovende teknologier er udviklet på universitetet i vancouver,<br />
Canada. ingeniør donald s. mavinic arbejdede på at<br />
undgå udfældning af stoffet struvit, der kan give driftsforstyrrelser.<br />
struvit er bedre kendt som nyresten. det dannes af lige dele<br />
magnesium, ammonium og fosfat.<br />
mavinic fik ikke bare løst problemet. sammen med sine kolleger<br />
og studerende udviklede han en teknik til at udvinde struvit i<br />
form af et granulat, der kan sælges som langtidsvirkende gødning.<br />
Der er næppe tvivl om, at fosfor kan blive en<br />
strategisk og økonomisk endnu mere vigtig<br />
ressource end olie<br />
brUg for beDre viDen<br />
Hvert år importerer Danmark 12-15.000 tons fosfor, mest<br />
som handelsgødning. Desuden er der fosfor i importeret<br />
foder.<br />
Der er ca. 4.300 tons fosfor pr. år i spildevandsslam og ca.<br />
3.000 tons i kød- og benmel. Et par tusinde tons findes i lav<br />
koncentration i andet affald fra husholdninger og erhverv.<br />
Husdyrgødning indeholder ca. 50.000 tons.<br />
Der mangler opdateret viden om massestrømmene og omsætningen<br />
af fosfor, siger lektor Kristian Keiding, Aalborg<br />
Universitet.<br />
spin-off-firmaet ostrata har nu licens på teknologien og produktet.<br />
sammen med donald s. mavinics afdeling på University of<br />
british Columbia har firmaet vundet flere internationale priser.<br />
ikke en urimelig investering<br />
i danmark samarbejder ostrata med envidan. ifølge søren brønd<br />
er der i dag ca. ti danske renseanlæg, der med fordel kan anvende<br />
teknologien. Problemerne opstår oftest i renseanlæg, der fremstiller<br />
biogas. og det vil flere og flere gøre af hensyn til klimaet<br />
og energiforbruget. i biogasanlæg bliver en del af det organiske<br />
materiale til metan, mens fosforen bliver tilbage. hvis vandet så<br />
indeholder meget magnesium, har man problemet med struvit, der<br />
udfælder i rør og pumper. i stedet for at tilsætte kemikalier, kan<br />
man genvinde 50-60 procent af fosforen med ostaras proces.<br />
”vi har regnet på det,” siger søren brønd. ”hvis anlæggene<br />
betaler det samme beløb som de nu bruger på slamhåndtering<br />
og deponering, kan ostara sætte et anlæg op og drive det – og<br />
få break-even i løbet af 7-8 år. de kan også købe det og tjene<br />
pengene hjem over en tilsvarende tidshorisont. i kommunal sammenhæng<br />
er det ikke en urimelig investering.”<br />
genvinding ved forbrænding<br />
mere og mere slam går til forbrænding, især efter at afgifterne er<br />
lagt om. hvis man brænder det for sig selv (eller sammen med<br />
animalsk affald som f.eks kød- og benmel og tørstoffet i gylle) er<br />
der en høj koncentration af fosfor i asken. men hvis man på forhånd<br />
blander det sammen med andet affald, er koncentrationen<br />
lav. så kan genvinding ikke betale sig.<br />
”der bør træffes en politisk beslutning om, at slammet skal brændes<br />
for sig selv. vi skal ikke her i landet lade en værdifuld ressource<br />
som fosfor gå tabt og støbe den ind i betonelementer eller deponere<br />
den på kontrollerede lossepladser,” mener søren brønd.<br />
hvis man indretter nye forbrændingsanlæg til formålet og entrerer<br />
med firmaer, der er specialiseret i fosforgenvinding og har fået<br />
deres produkter godkendt til gødning, kan det stort set klares uden<br />
ekstra omkostninger, fordi man sparer penge til deponering af aske<br />
og tjener penge på salg af produkterne, vurderer søren brønd.<br />
På de eksisterende anlæg er genvinding mere kostbar. en af<br />
metoderne kræver ekstra energi for at skille tungmetallerne fra.<br />
en anden kræver svovlsyre og komplicerede kemiske processer.<br />
Danmark har et paradoksproblem<br />
den kemiske sammensætning (hvad fosforen er bundet til) har<br />
stor betydning for produkternes gødningsværdi. det gælder især<br />
i danmark, hvor vi har et paradoksproblem: der ligger en stor<br />
pulje af fosfor i jorden; den udvaskes efterhånden og forurener<br />
søerne. men den er hårdt bundet til jorden. Planterne har brug<br />
for let tilgængelig fosfor i vækstsæsonen, men den del af gødningens<br />
fosfor, der ikke bliver optaget af planterne, ender med at<br />
skade vandmiljøet. J<br />
en begrænseT ressource<br />
verdens nuværende landbrug<br />
kan ikke holde trit<br />
med behovet for fødevarer<br />
uden fosfor i form af kunstgødning<br />
fra 2007 til 2008 sprang verdensmarkedsprisen<br />
på fosfat voldsomt i vejret. Pludselig<br />
kostede kunstgødning fem gange mere<br />
end året før. det førte til demonstrationer<br />
og uroligheder i adskillige lande. mange<br />
åndede lettet op, da priserne faldt næsten<br />
lige så brat igen i efteråret 2008. boblen<br />
brast, da den økonomiske krise bredte sig.<br />
i 2010 er prisen dog steget igen, nu med<br />
55 procent.<br />
Mange er afhængige af kunstgødning<br />
hvert år udvindes cirka 160 millioner tons<br />
fosfat i verdens miner. det meste bruges<br />
til gødning. der er store miner i kina, marokko,<br />
Usa og rusland. kina har den stør-<br />
www.envidan.dk<br />
s. 28 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 29<br />
Vejlsøvej 23<br />
DK-8600 Silkeborg<br />
Tlf.: 86 80 63 44<br />
Kongsvang Allé 37<br />
Bygning 16<br />
DK-8000 Århus C<br />
Tlf.: 86 80 63 44<br />
ste produktion. marokko har de største<br />
reserver. de amerikanske miner er ved at<br />
være tømt.<br />
På langt sigt er det ikke holdbart at bruge<br />
løs af jordens reserver. men i en verden<br />
med 7 milliarder mennesker, hvoraf<br />
den ene milliard får for lidt mad, kan man<br />
ikke afskaffe kunstgødning fra den ene dag<br />
til den anden. mange bønder og fattige familier<br />
rundt om i verden er afhængige af<br />
fosfat fra minerne. især i afrika er jorden<br />
fattig på fosfor.<br />
der er tvivl om, hvor meget fosfat der er<br />
tilbage. minernes ejere og landenes regeringer<br />
holder deres viden tæt til kroppen.<br />
ifølge Usa’s geological survey er der 16<br />
milliarder tons fosfat af en kvalitet som det<br />
er rentabelt at udvinde. med en årlig vækst<br />
på tre procent rækker det til 50 år.<br />
en gruppe bekymrede forskere fra sverige,<br />
holland, Canada og australien har<br />
dannet global Phosphorus research initiative.<br />
de frygter en international krise allerede<br />
om 20-30 år: når produktionen af<br />
Genindvinding af fosfor<br />
– en af jordens vigtigste ressourcer<br />
EnviDan tilbyder som de eneste i Danmark, i samarbejde med canadiske<br />
Ostara, en dokumenteret metode til genindvinding af fosfor fra<br />
spildevand.<br />
PEARL processen er en banebrydende teknologi, hvor fosfor fjernes fra<br />
en koncentreret delstrøm, f.x. rejektvand, og udfældes som struvit i<br />
granuleret form, som derefter kan sælges som kunstgødning.<br />
Fordelene er mange - både for det enkelte renseanlæg og for miljøet:<br />
Genindvinding og recirkulering af fosfor til fødekæden<br />
Kapaciteten på anlægget øges, da struvitten fjernes inden den sætter sig<br />
fast<br />
Reducering af slammængden, og dermed omkostninger til bortskaffelse af<br />
slam<br />
Så kontakt EnviDan hvis du vil vide mere om<br />
genindvinding af fosfor, eller muligheden<br />
for test med pilotanlæg på dit renseanlæg.<br />
John F. Kennedys<br />
Plads 1K, 2. sal<br />
DK-9000 Aalborg<br />
Tlf.: 98 11 63 44<br />
Fuglebækvej 1A<br />
DK-2770 Kastrup<br />
Tlf.: 32 50 79 44<br />
let tilgængeligt fosfat begynder at stagnere,<br />
mens efterspørgselen stiger, springer<br />
priserne i vejret igen. det eneste holdbare<br />
på langt sigt er at genvinde fosfor og føre<br />
det tilbage til jorden, siger blandt andre<br />
professor donald s. mavinic.<br />
Stor magt til Marokko<br />
Uafhængige eksperter har ikke adgang til<br />
at undersøge reserverne og vurdere dem.<br />
men geologen steven van kauwenbergh<br />
fra international fertilizer development<br />
Center har analyseret den tilgængelige viden.<br />
nogle tal justerer han op, andre ned,<br />
flest ned. men ét land har han helt omvurderet:<br />
marokkos har ni gange mere fosfat<br />
end hidtil antaget, mener han.<br />
hvis det passer, kan minedriften fortsætte<br />
i flere hundrede år. til gengæld får marokko<br />
nærmest monopol, med 85 procent af verdens<br />
reserver. kong mohammed vi af marokko,<br />
eller hans eventuelle efterfølgere, får<br />
endnu mere magt over verdens landbrug<br />
end saudi-araberne har over verdens olie. J
<strong>Dansk</strong> mijøteknologi består af 64 medlemsvirksomheder inden for vand og luftrensning:<br />
design<br />
hvid hverdag<br />
tryk<br />
cool gray<br />
<br />
fotos / illUstrationer<br />
forsidefoto: aquaporin / s. 4+5: xxx / s. 9: xxx<br />
/ s. 11: ole buntzen, polfoto / s. 13: amminex<br />
/ s. 17: carsten andreasen, polfoto / s. 18:<br />
aquaporin / s. 21: morten flarup, polfoto / s.<br />
24: skjølstrup og grønborg / s. 25: aalborg<br />
industries / s. 26: Jens Dresling, polfoto /<br />
bagside: amminex.<br />
researCh<br />
merle tillde larsen og sune Ryssel<br />
Udgiver<br />
<strong>Dansk</strong> miljøteknologi<br />
Rosenørns allé 9<br />
1970 frederiksberg c<br />
danskmiljoteknologi.dk<br />
redaktion<br />
anne klejsgård<br />
ebbe sønderriis<br />
Jørn Jespersen<br />
/ /<br />
/ /<br />
ren lUft: rent vand: ren jord: ren besked:<br />
Status<br />
MiLjøopSLagStavLen<br />
Hvor er vi på vej hen? Hvor langt<br />
er vi nået? Hvad mangler vi?<br />
læs også på side 2.<br />
ny teknologi i svømmebaDe<br />
fRemmes af ny ReguleRing<br />
der kan nu bygges nye svømmehaller med meget<br />
bedre vandkvalitet – mindre klorforbrug og dermed<br />
færre giftige og sundhedsskadelige klorforbindelser<br />
som nedbrydningsprodukter. det vil betyde<br />
færre astmatilfælde forårsaget af klor, og færre<br />
luftvejsgener og røde øje for de svømmende.<br />
især børn og elitesvømmere, som er længe i<br />
vandet, er udsatte for generne, der også påvirker<br />
arbejdsmiljøet i svømmehallerne.<br />
det er en ny bekendtgørelse fra miljøminister<br />
karen ellemann (v), som efter langvarige<br />
diskussioner mellem myndighederne på den ene<br />
side og dansk miljøteknologi og svømmehallernes<br />
organisation, dansk svømmebadsteknisk<br />
forening, på den anden side, nu åbner op for<br />
anvendelse af ny teknologi i ny svømmehaller.<br />
den nye teknologi skal selvfølgelig i de konkrete<br />
tilfælde godkendes af de enkelte kommuner,<br />
som er tilsynsmyndighed på området. teknologien<br />
har også andre fordele i form af væsentligt<br />
reduceret energi- og vandforbrug.<br />
den nye svømmebadsteknologi, som er udviklet<br />
af danske firmaer, vurderes at have meget<br />
store eksportpotentialer.<br />
reguleringen er et godt eksempel på, at nye<br />
miljøregler ikke kun har betydning for miljø og<br />
sundhed, men også for beskæftigelse og eksport<br />
af moderne miljøteknologi, når reglerne udformes<br />
fornuftigt og hensigtsmæssigt. den nye<br />
bekendtgørelse skyldes på den politiske front<br />
en ihærdig indsats af ikke mindst sf’s forbrugerpolitiske<br />
ordfører, Pia olsen dyhr, og venstres<br />
miljøordfører eyvind vesselbo.<br />
nu forestår der en indsats for også at<br />
forbedre reglerne for de eksisterende svømmehaller,<br />
så klorforbruget også kan nedsættes<br />
væsentligt her.<br />
spilDevanD fRa nye supeRsygehuse Renses ikke<br />
positive takteR i en noget<br />
ukonkRet hanDlingsplan foR<br />
DRikkevanD<br />
miljøminister karen ellemann (v) lægger op til<br />
et opgør med den fordomsfulde og gammeldags<br />
holdning til rensning af forurenet drikkevand<br />
og giver dermed kommunerne mulighed for i<br />
højere grad at rense forurenet vand i stedet for<br />
at fortynde det og sende lidt af forureningen ud<br />
til alle forbrugerne. samtidig lægger ministeren<br />
op til, at kommunerne nu kan vælge at rense en<br />
boring i stedet for at lade forureningen ligge med<br />
risiko for, at den spreder sig.<br />
dansk miljøteknologi er positiv over for de<br />
nye signaler, da de kan sikre borgerne renere<br />
drikkevand og samtidig skabe rammer for en<br />
fornuftigere økonomi for vandforsyningerne.<br />
men der mangler stadig nogle konkrete retningslinjer<br />
på området.<br />
endvidere lægger ministeren i handlingsplanen<br />
op til, at der skal komme undersøgelser<br />
og vurderinger og evt. retningslinjer for Uvbehandling,<br />
for blødgøring af vand for at spare<br />
energi samt forkalkning af rør og maskiner, for<br />
øget brug af regnvand i husholdninger, og for<br />
nye normer for vandforsyningsanlæg. men det<br />
er imidlertid uklart, hvornår der sker noget, og<br />
hvem der har ansvaret.<br />
der er stadig ingen regler for eftersyn af<br />
rentvandstanke. det er en væsentlig mangel, da<br />
konkrete eksempler har vist, at mange tanke og<br />
systemer ikke efterses i årtier.<br />
tilsynet med vandværker bliver ikke ændret<br />
og flyttet til en uvildig instans, som bla. dansk<br />
miljøteknologi har foreslået. men der udarbejdes<br />
en tjekliste for kommunernes tilsyn, og<br />
dermed er der en væsentlig opgave at løfte for<br />
en række kommuner, hvor der er problemer og<br />
udfordringer.<br />
dansk miljøteknologi efterlyser også opstramning<br />
af reglerne for minimering af vandtab i<br />
ledningsnettet.<br />
endelig ønsker vi en strategi for udvikling af<br />
teknologi og eksport inden for drikkevandsbranchen<br />
med inddragelse af vandselskaber og<br />
teknologileverandører.<br />
dansk miljøteknologi opfordrer derfor miljøministeren<br />
til at konkretisere handlingsplanen i<br />
forhandlinger med folketingets øvrige partier.<br />
rensning af spildevand fra nye supersygehus er god ide, synes regeringen – men det sker bare ikke. skejbysygehus<br />
er det nye supersygehus, som er længst fremme. og her er der ikke plads til grønne elementer, selv<br />
om det ville være et perfekt sted at demonstrere danske innovative miljø- og energiløsninger.<br />
blandt de løsninger, som allerede er valgt fra, er en forrensning af spildevandet, før det når det kommunale<br />
rensningsanlæg med indhold af medicinrester, kemoterapi, kontrastvæsker, virus og smitsomme stoffer.<br />
miljøministeriet har ellers udgivet en ”handlingsplan for rensning af hospitalsspildevand”, hvor der i<br />
høje toner advokeres for at fremme nye teknologier på området. og danske miljøteknologiske virksomheder<br />
med speciale i vandrensning står på spring for at løse opgaven - med store eksportmuligheder<br />
forude. men sådan ser det ud til at blive, for sundhedsministeriet har ikke denne opgave med i sit kommissorium<br />
for de nye sygehuse.<br />
dansk miljøteknologi opfordrer statsministeren til at gøre alvor af snakken om grøn vækst og indkalde<br />
miljøministeren og sundhedsministeren til et hurtigt møde – gerne med erhvervsministeren på en lytter<br />
– hvor denne sag kan bringes på plads.<br />
ulovlige DieseloseRe i<br />
milJøzoneR<br />
en skærpelse af miljøzone-reglerne i<br />
2010 betød, at et stort antal lastbiler<br />
og busser skulle investere i et partikelfilter<br />
for at køre lovligt rundt i landets<br />
største byer. men en optælling foretaget<br />
af dansk miljøteknologi tyder på,<br />
at der kører flere tusinde ulovlige biler<br />
rundt i byerne – og der er i dag ingen<br />
systematisk kontrol med, om køretøjerne<br />
opfylder kravene i miljøzonen.<br />
forud for skærpelsen 1. juli sidste<br />
år vurderede dtl (vognmændenes<br />
organisation), at skærpelsen ville betyde,<br />
at 10.000 til 15.000 lastbiler skulle<br />
sælges eller have monteret et partikelfilter<br />
for at leve op til miljøzonens<br />
krav. og da det kan være vanskeligt at<br />
sælge ældre lastbiler, var skønnet, at<br />
op imod 10.000 lastbiler skulle have<br />
eftermonteret et filter. men dansk<br />
miljøteknologis opgørelse viser, at der<br />
kun er solgt maksimalt 3.500 partikelfiltersystemer<br />
i 2010.<br />
det kan i et vist omfang skyldes,<br />
at vognmændene er dygtige til at<br />
styre deres logistik, men noget tyder<br />
desværre på, at visse vognmænd<br />
tager chanchen og kører ulovligt ind i<br />
miljøzonerne.<br />
svar i folketinget til benny engelbrecht<br />
(s) og Per Clausen (el)<br />
viser, at der i ingen af miljøzonerne<br />
foregår systematisk kontrol med, om<br />
lastbilerne rent faktisk lever op til<br />
miljøzonekravene. i århus, odense<br />
og aalborg er der ikke givet en eneste<br />
bøde i 2010 for overtrædelse af miljøzonereglerne,<br />
og i hovedstaden er der<br />
givet ganske få bøder.<br />
dansk miljøteknologi opfordrer<br />
derfor politikerne til at sørge for, at<br />
der bliver gennemført en systematisk<br />
kontrol med lastbilernes udstødning,<br />
så det sikres, at de virkelig lever op<br />
til kravene, og at miljøcertifikaterne<br />
afspejler bilernes reelle miljøstatus.<br />
det vil sikre mod urimelig konkurrenceforvridning,<br />
og det vil give borgerne<br />
i de store byer den renere luft, hvilket<br />
som udgangspunkt var hele idéen med<br />
dansk miljøzonerne. miljøteknologi _ s. 31
<strong>Dansk</strong> miljøteknologi<br />
tiltrækker internationale bilgiganter<br />
DtUforskeres opfindelse af brintpillen har<br />
udviklet sig til en eksportsucces, og betragtes<br />
i dag som et af de vigtigste våben i kampen<br />
mod no x fra biler.<br />
en banebrydende teknologi, solide investorer<br />
og en imponerende ordrebog.<br />
adm. direktør i cleantechvirksomheden<br />
amminex, jens hinnerskov, har god grund<br />
til at være optimistisk.<br />
”vi har verdens bedste teknologi til at<br />
rense dieseludstødningen fra biltransporten,<br />
og det behøver vi ikke at overbevise hverken<br />
kunder eller investorer om – de ved det allerede,”<br />
lyder det fra jens hinnerskov.<br />
amminex har de seneste seks år videreudviklet<br />
teknologien bag brintpillen, så<br />
virksomheden i dag primært bruger grundteknologien<br />
til at lagre luftarter – i dette tilfælde<br />
ammoniak – i fast form til at fjerne de<br />
skadelige no x ’er fra dieselbilers udstødning.<br />
det har fået flere internationale bilgiganter<br />
til at få øje på den hastigt voksende<br />
danske cleantech-virksomhed.<br />
bilgiganter står i kø<br />
den amerikanske lastbilsproducent na-<br />
s. 32 _ ren luft · ren jord · rent vand · ren besked<br />
vistar og franske faurecia, der er ejet af<br />
Peugeot, har allerede indgået kontrakter<br />
med amminex om levering af virksomhedens<br />
teknologi til henholdsvis lastbiler og<br />
personbiler, og flere står på spring.<br />
”vi arbejder allerede nu sammen med<br />
adskillige andre førende bilproducenter,<br />
og vi er ikke i tvivl om deres interesse for<br />
vores systemer. Udfordringen for os er<br />
at komme op i skala og derved levere de<br />
krævede mængder i høj kvalitet til den rigtige<br />
pris,” siger jens hinnerskov.<br />
amminex indvier virksomhedens første<br />
storskala produktionsenhed i nyborg til<br />
sommer, og planerne om flere produktionsenheder<br />
er allerede på tegnebrættet.<br />
Strategisk valg at blive i DK<br />
til trods for, at amminex’ kundeportefølje<br />
og ejerkreds rækker langt ud over landets<br />
grænser, har jens hinnerskov ingen planer<br />
om at flytte hele produktionen til udlandet.<br />
”det er et strategisk valg, at vi vil beholde<br />
både vores forsknings- og udviklingsaktiviteter<br />
og dele af vores produktion herhjemme.<br />
det er afgørende for os ikke at miste det<br />
loop, der er mellem udvikling og produktion,”<br />
siger jens hinnerskov og uddyber:<br />
”når det som her drejer sig om højteknologisk<br />
produktion, er det vigtigt, at<br />
produktionsprocesen hele tiden optimeres<br />
– og det gør den bedst, hvis den er i<br />
tæt forbindelse med virksomhedens udviklingsaktiviteter,”<br />
siger jens hinnerskov.<br />
hos amminex er det ikke kun i laboratoriet,<br />
at der tænkes i patenter. også når det<br />
handler om produktionsprocessen bliver<br />
der jævnligt sendt patentansøgninger afsted.<br />
Lovgivning er en vigtig driver<br />
men hvis danmark fortsat skal fostre<br />
nogle af verdens mest innovative cleantechvirksomheder,<br />
er det ifølge jens hinnerskov<br />
afgørende, at lovgivningen på området<br />
følger trop.<br />
”vi har nogle fantastisk dygtige forskningsinstitutioner,<br />
for eksempel dtU, der<br />
markerer sig internationalt på cleantechområdet.<br />
men hvis ikke lovgiverne følger<br />
de bedste internationale miljøstandarder<br />
og samtidig sørger for at skabe en konkurrencedygtig<br />
skattelovgivning, gør de det<br />
sværere at flytte opfindelserne fra laboratorierne<br />
og ud på markedet. så hellere<br />
er god lovgivning end en masse forskellige<br />
tilskud,” siger jens hinnerskov. J<br />
amminex – fRa foRskning<br />
til faktuRa på seks åR<br />
amminex udspringer af fem dtU-forskeres<br />
opfindelse af brintpillen tilbage i 2005.<br />
i dag er amminex’ hovedfokus på at bruge<br />
brintpilleteknologien til at lagre luftarter – i<br />
dette tilfælde ammoniak – i fast form, da det<br />
kan fjerne de skadelige no x ’er fra dieselbilers<br />
udstødning.<br />
På sigt kan virksomhedens teknologi komme<br />
til at spille en nøglerolle, hvis brændselsceller,<br />
der kræver brint eller ammoniak, vinder frem<br />
i transportsektoren.<br />
amminex’ kundeportefølje tæller blandt<br />
andet amerikanske navistar og franske<br />
faurecia.