tiDen - Dansk Miljøteknologi

/ /
/ ren lUft: / rent vand: vand: / ren jord: / ren besked: besked:
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:
Status
Leder
MiLjøopSLagStavLen
Hvor er vi på vej hen? Hvor langt
er vi nået? Hvad mangler vi?
Det gåR langsomt meD at inDføRe
DDs
Miljøteknologisk udviklingsprogram
på dagsordenen
der sker meget på miljøområdet i disse år. dansk
miljøteknologi arbejder hver dag på at skubbe
udviklingen i den rigtige retning og giver her et
overblik over, hvad der sker på området netop
nu. læs også på side 31.
nu gRibes DeR inD moD kulbRinte-foRuRening
i fReDeRicia
det ser nu endelig ud til, at der sættes ind over
for de giftige oliedampe fra shells havneterminal
i fredericia. i et udkast til ny miljøgodkendelse
fra miljøstyrelsen lægges der op til at pålægge
shell at ”etablere og idriftsætte foranstaltninger
til begrænsning af voC-dampe fra lastning af
råolie til skibe” med mindst 85 % inden 3 år.
Udkastet har været i høring, og der er
kommet forskellige bemærkninger. en endelig
afgørelse kan forventes i løbet af foråret.
Problemerne i fredericia har tidligere været
beskrevet i dansk miljøteknologi nr. 2 fra februar
2010, hvor der blev sat fokus på, hvordan
der i forbindelse med udskibning af råolie hvert
år uhindret slipper 4.000 giftige oliedampe ud i
det fri fra shells havneterminal i fredericia.
og det på trods af, at der findes teknologi,
som kan fange og genanvende oliedampene,
hvad der kan være god økonomi i. og på trods
af, at mange mindre virksomheder med langt
mindre udslip er blevet pålagt strenge krav om
reduktion af forureningen.
kulbrinte fra oliedampe (voC) er et stort
luftforureningsproblem, fordi de er årsag til
såkaldt fotokemisk smog, som generer menneskers
luftveje og skader plantelivet og naturen.
dansk miljøteknologi udtrykker derfor
tilfredshed med, at der langt om længe gøres
noget ved problemet, men påpeger, at en
reduktion på 85 % og en frist på 3 år er ganske
lempelige vilkår.
På trods af adskillige sager med forurening af drikkevandet
rundt om i landet gennem de senere år,
går det uhyre langsomt med at få indført ledelsesog
kvalitetssystemer (dds = dokumenteret
drikkevandssikkerhed) i vandforsyningerne.
systemerne er et vigtigt redskab i kampen
for at nedbringe antallet af forureninger, og de
vil også kunne bidrage til at spare udgiften til
opsporing og afværgeforanstaltninger, når først
forureningen er sket.
socialdemokraterne fremsatte første gang
forslag om at indføre systemerne obligatorisk
tilbage i 2008.
i september 2009 afgav et enigt miljøudvalg
en beretning over forslaget, hvor miljøministeren
blev bedt om at fremlægge konkrete forslag,
så ledelses- og kvalitetssystemerne kunne
indføres differentieret efter størrelse.
På det seneste møde i februar 2011 var der
imidlertid ingen konkrete forslag fra ministeren.
der blev dog præsenteret en rapport fra et
rådgivende konsulentfirma, som konkluderer,
at der vil være størst effekt og ligestilling af alle
forbrugere ved krav om systemer i alle almene
vandforsyninger. der henvises til, at kravene vil
skulle gradueres efter forsyningernes størrelse,
men at de overordnede krav til systemets faser
bør være de samme: vurdering af systemets
tilstand, plan for udbedring og forbedringer samt
kontrolpunkter.
omkostningerne til drift og vedligeholdelse
vurderes at være meget små og kun have meget
begrænset indflydelse på vandprisen.
gennemgangen af forskellige sager og
undersøgelser viser, at cirka halvdelen af de
forureningssager, som både kommuner og
sundhedsstyrelsen er involveret i, på sigt bør
kunne undgås, hvis forsyningen indfører et ledelsessystem
med fokus på produktkvalitet. det
vurderes også, at varigheden af de øvrige hændelser
vil nedsættes til gavn for folkesundheden
og til gavn for de institutioner og virksomheder,
der er afhængige af vand i den daglige drift og
produktion.
konsulentrapporten nævner i øvrigt, at
indførelse af ledelsessystemer vil have en række
positive sidegevinster i form af øget medarbejderengagement
og en positiv indflydelse på
virksomhedskulturen.
vanDplaneRne ikke uDsat
Protester fra landbruget over vandplanerne,
som pt er i høring, har fået en del
politikere til at panikke. nogle har endda
foreslået at udskyde vandplanerne igen.
det fik i januar dansk miljøteknologi
til at henvende sig til folketingets
miljøudvalg og understrege, at endnu en
udskydelse af vandplanerne ville koste
dyrt – både for naturen og for de mange
miljøteknologiske entreprenør- og håndværkervirksomheder,
der er leverandør
til den danske vandsektor.
heldigvis blev resultatet af den politiske
proces, at arbejdet med vandplanerne
fortsætter. men landbrugets
reduktion med 10.000 tons kvælstof,
som skulle ske inden 2015, er udskudt til
helt frem mod 2027.
svag implementeRing af
oveRsvømmelsesDiRektiv
fastholDes
miljøminister karen ellemann (v)
fastholder i et svar til ida auken (sf),
at regeringen ikke vil implementere
eU’s oversvømmelsesdirektiv, når
det drejer sig om oversvømmelser
fra afløbssystemerne. det sker på
trods af, at eksperter har kritiseret
beslutningen for ikke at give mening,
da vandsystemerne (vandløb, hav og
afløbssystemer) hænger snævert sammen.
og på trods af, at en stor del af
de mulige oversvømmelser dermed
ikke bliver omfattet af direktivets
bestemmelser om risikovurdering og
forebyggelse af skader. nogle steder i
lavere liggende områder kan det dreje
sig om helt op imod 70 pct. af de
potentielle oversvømmelser.
ministerens begrundelse er den
noget kryptiske, at kommunerne i
forvejen i deres spildevandsplaner
tager stilling til, hvor ofte der må
forekomme vand på terræn fra kloakkerne
og regnvandssystemerne. men
Uanset udfaldet af det kommende
folketingsvalg bliver der
brug for, at Danmark iværksætter
en målrettet vækstpolitik
på udvalgte områder.
i den offentlige debat fremstår det somme
tider som et valg mellem en generel forbedring
af erhvervslivets rammebetingelser
på områder som skat, omkostninger og arbejdsudbud
på den ene side og en strategisk
satsning på udvalgte vækstsektorer på den
anden.
men det er en falsk modsætning. vi har
brug form begge elementer for at skabe nye
innovative arbejdspladser og eksport, som
danmark kan leve af i fremtiden.
både højre og venstre side i dansk politik
går i virkeligheden ind for at satse strategisk
på vækstsektorer. den nuværende regering
har vist det i praksis gennem etablering af
såvel det energipolitiske udviklingsprogram
(eUdP) som program for udvikling af grønne
teknologier i forhold til landbrugs- og fødefordringer, som ny teknologi er på vej til at
varesektoren (gUdP). og sf, s og r siger di- kunne løse.
rekte, at man efter et valg vil etablere et mil- de danske miljøvirksomheder investejøteknologisk
udviklingsprogram (mUdP). rer i forvejen selv massivt i udviklingen af
Politikerne skal ikke ”pick the winners”, ny teknologi. tænk, hvad det kunne blive
som det ofte siges. men der kan være god til, hvis det offentlige medfinansierede nogle
fornuft i, at de vælger at samarbejde med og flere projekter, som rykkede danmark nogle
satse på sektorer, som allerede har vist, at pladser yderligere frem i førerfeltet. og hvis
de er vindere.
man sammentænkte investeringerne med en
den danske miljøteknologiske branche har stategi for intelligent miljøregulering, som sti-
vist, at den har kompetencer og styrkeposimulerer teknolgiudviklingen, og en ambitiøs
tioner i forhold til den store verden. der er offentlig efterspørgsel efter innovative miljø-
enorme og voksende globale markeder for løsninger.
teknologier, som kan forsyne en voksende det er naturligvis en udfordring for politi-
og stadigt rigere verdensbefolkning med rent kerne at prioritere indsatsen og at skaffe den
vand og ren luft. og endelig har vi i danmark fornødne finansiering i en tid med pres på de
selv en række udfordringer, vi skal have løst offentlige kasser. men i det omfang man øn-
på miljøområdet, og som giver god grobund sker at satse strategisk på at skabe vækst og
for udvikling af nye og innovative miljøtekno- nye, innovative arbejdspladser, er miljøteklogier.
tænk bare på klimatilpasning, udfornologien og rent vand og luft en af de mest
dringen med at gennemføre eU’s vandplaner oplagte og hidtil oversete muligheder.
og behovet for renere luft i vores byer.
i denne udgave af dansk miljøteknologi jørn jespersen
viser vi en række eksempler på nye miljøud- direktør, dansk miljøteknologi
Globale udfordringer
da det ikke siger noget om, hvilke
WWW.TOPSOE.COM
DanmaRk oveRskRiDeR gRænsevæRDi foR sunDheDsskaDelig no2 – men gøR ikke noget
fra 2010 er danmark forpligtet til at overholde eU's grænseværdi for indholdet af det sundhedsskadelige
no – kvælstofdioxider – i byluften. og et virkemiddelkatalog fra dmU (danmarks miljø Under-
2
søgelser) viser klart, at der findes effektive metoder til at overholde grænseværdien - ikke mindst krav
om sCr-katalysatorer på tunge køretøjer i miljøzonerne.
det ville samtidig skabe et godt hjemmemarked for danske firmaer, som har udviklet sCr-katalysatorerne,
med henblik på at rulle konceptet ud på de europæiske og globale markeder.
men i stedet for at samtænke miljøpolitikken og erhvervspolitikken har regeringen søgt eU om
udsættelse til 2015 – uden seriøst at dokumentere, at man her vil kunne overholde grænseværdien.
miljøstyrelsen har ellers fastslået, at ”enhver reduktion af …no også under grænseværdien vil
2
kunne s. 2 _ medføre dansk sundhedsmæssige miljøteknologi gevinster.”
områder der oversvømmes, hvor
store skader der potentielt kan ske,
hvad der vil være fornuftigt at gøre for
at forebygge skaderne, samt hvad der
sker i de tidligere planlagte områder,
holder begrundelsen ikke.
danske miljøteknologi vil derfor
fortsat arbejde for, at oversvømmelsesdirektivet
indføres fuldt ud
i danmark, da det såvel samfundsøkonomisk
som for de enkelte
oversvømmelses-truede borgerne er
sund fornuft.
Haldor Topsøes katalysatorer og teknologier bruges globalt
i industrien til miljøforbedringer, større energieffektivitet og
optimalt brug af ressourcer. Vores produkter skaber fleksibilitet
i energiforsyningen og gør en forskel i at imødekomme verdens
stigende energibehov og samtidig bidrage til at løse de globale
udfordringer inden for miljø og klima.
dansk miljøteknologi _ s. 3