tiDen - Dansk Miljøteknologi

en lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:
/ ren lUft: / rent vand: / ren jord: / ren besked:
fosfor fosfer
Fosfor bør genvindes
på renseanlæg
Fosfor er en værdifuld ressource,
der ikke bør ende som aske støbt
ind i beton
meget af det fosfor, der holdes tilbage på renseanlæg, går til spilde.
”det er ikke bæredygtigt. fosfor er en værdifuld ressource, og
teknisk er det muligt at genvinde det meste. Politikerne bør sikre,
at det sker,” siger søren brønd, direktør i envidan a/s og medejer
af firmaet.
”med vores levevis og landbrug bliver vi nødt til at genvinde
fosfor,” siger lektor kristian keiding, aalborg Universitet. ”der
er næppe tvivl om, at fosfor kan blive en strategisk og økonomisk
endnu mere vigtig ressource end olie.”
På et medlemsmøde i affaldsbranchens medlemsorganisation
dakofa i februar, var der stor interesse for fosforgenvinding.
generende problem førte til ny teknologi
en af de lovende teknologier er udviklet på universitetet i vancouver,
Canada. ingeniør donald s. mavinic arbejdede på at
undgå udfældning af stoffet struvit, der kan give driftsforstyrrelser.
struvit er bedre kendt som nyresten. det dannes af lige dele
magnesium, ammonium og fosfat.
mavinic fik ikke bare løst problemet. sammen med sine kolleger
og studerende udviklede han en teknik til at udvinde struvit i
form af et granulat, der kan sælges som langtidsvirkende gødning.
Der er næppe tvivl om, at fosfor kan blive en
strategisk og økonomisk endnu mere vigtig
ressource end olie
brUg for beDre viDen
Hvert år importerer Danmark 12-15.000 tons fosfor, mest
som handelsgødning. Desuden er der fosfor i importeret
foder.
Der er ca. 4.300 tons fosfor pr. år i spildevandsslam og ca.
3.000 tons i kød- og benmel. Et par tusinde tons findes i lav
koncentration i andet affald fra husholdninger og erhverv.
Husdyrgødning indeholder ca. 50.000 tons.
Der mangler opdateret viden om massestrømmene og omsætningen
af fosfor, siger lektor Kristian Keiding, Aalborg
Universitet.
spin-off-firmaet ostrata har nu licens på teknologien og produktet.
sammen med donald s. mavinics afdeling på University of
british Columbia har firmaet vundet flere internationale priser.
ikke en urimelig investering
i danmark samarbejder ostrata med envidan. ifølge søren brønd
er der i dag ca. ti danske renseanlæg, der med fordel kan anvende
teknologien. Problemerne opstår oftest i renseanlæg, der fremstiller
biogas. og det vil flere og flere gøre af hensyn til klimaet
og energiforbruget. i biogasanlæg bliver en del af det organiske
materiale til metan, mens fosforen bliver tilbage. hvis vandet så
indeholder meget magnesium, har man problemet med struvit, der
udfælder i rør og pumper. i stedet for at tilsætte kemikalier, kan
man genvinde 50-60 procent af fosforen med ostaras proces.
”vi har regnet på det,” siger søren brønd. ”hvis anlæggene
betaler det samme beløb som de nu bruger på slamhåndtering
og deponering, kan ostara sætte et anlæg op og drive det – og
få break-even i løbet af 7-8 år. de kan også købe det og tjene
pengene hjem over en tilsvarende tidshorisont. i kommunal sammenhæng
er det ikke en urimelig investering.”
genvinding ved forbrænding
mere og mere slam går til forbrænding, især efter at afgifterne er
lagt om. hvis man brænder det for sig selv (eller sammen med
animalsk affald som f.eks kød- og benmel og tørstoffet i gylle) er
der en høj koncentration af fosfor i asken. men hvis man på forhånd
blander det sammen med andet affald, er koncentrationen
lav. så kan genvinding ikke betale sig.
”der bør træffes en politisk beslutning om, at slammet skal brændes
for sig selv. vi skal ikke her i landet lade en værdifuld ressource
som fosfor gå tabt og støbe den ind i betonelementer eller deponere
den på kontrollerede lossepladser,” mener søren brønd.
hvis man indretter nye forbrændingsanlæg til formålet og entrerer
med firmaer, der er specialiseret i fosforgenvinding og har fået
deres produkter godkendt til gødning, kan det stort set klares uden
ekstra omkostninger, fordi man sparer penge til deponering af aske
og tjener penge på salg af produkterne, vurderer søren brønd.
På de eksisterende anlæg er genvinding mere kostbar. en af
metoderne kræver ekstra energi for at skille tungmetallerne fra.
en anden kræver svovlsyre og komplicerede kemiske processer.
Danmark har et paradoksproblem
den kemiske sammensætning (hvad fosforen er bundet til) har
stor betydning for produkternes gødningsværdi. det gælder især
i danmark, hvor vi har et paradoksproblem: der ligger en stor
pulje af fosfor i jorden; den udvaskes efterhånden og forurener
søerne. men den er hårdt bundet til jorden. Planterne har brug
for let tilgængelig fosfor i vækstsæsonen, men den del af gødningens
fosfor, der ikke bliver optaget af planterne, ender med at
skade vandmiljøet. J
en begrænseT ressource
verdens nuværende landbrug
kan ikke holde trit
med behovet for fødevarer
uden fosfor i form af kunstgødning
fra 2007 til 2008 sprang verdensmarkedsprisen
på fosfat voldsomt i vejret. Pludselig
kostede kunstgødning fem gange mere
end året før. det førte til demonstrationer
og uroligheder i adskillige lande. mange
åndede lettet op, da priserne faldt næsten
lige så brat igen i efteråret 2008. boblen
brast, da den økonomiske krise bredte sig.
i 2010 er prisen dog steget igen, nu med
55 procent.
Mange er afhængige af kunstgødning
hvert år udvindes cirka 160 millioner tons
fosfat i verdens miner. det meste bruges
til gødning. der er store miner i kina, marokko,
Usa og rusland. kina har den stør-
www.envidan.dk
s. 28 _ dansk miljøteknologi dansk miljøteknologi _ s. 29
Vejlsøvej 23
DK-8600 Silkeborg
Tlf.: 86 80 63 44
Kongsvang Allé 37
Bygning 16
DK-8000 Århus C
Tlf.: 86 80 63 44
ste produktion. marokko har de største
reserver. de amerikanske miner er ved at
være tømt.
På langt sigt er det ikke holdbart at bruge
løs af jordens reserver. men i en verden
med 7 milliarder mennesker, hvoraf
den ene milliard får for lidt mad, kan man
ikke afskaffe kunstgødning fra den ene dag
til den anden. mange bønder og fattige familier
rundt om i verden er afhængige af
fosfat fra minerne. især i afrika er jorden
fattig på fosfor.
der er tvivl om, hvor meget fosfat der er
tilbage. minernes ejere og landenes regeringer
holder deres viden tæt til kroppen.
ifølge Usa’s geological survey er der 16
milliarder tons fosfat af en kvalitet som det
er rentabelt at udvinde. med en årlig vækst
på tre procent rækker det til 50 år.
en gruppe bekymrede forskere fra sverige,
holland, Canada og australien har
dannet global Phosphorus research initiative.
de frygter en international krise allerede
om 20-30 år: når produktionen af
Genindvinding af fosfor
– en af jordens vigtigste ressourcer
EnviDan tilbyder som de eneste i Danmark, i samarbejde med canadiske
Ostara, en dokumenteret metode til genindvinding af fosfor fra
spildevand.
PEARL processen er en banebrydende teknologi, hvor fosfor fjernes fra
en koncentreret delstrøm, f.x. rejektvand, og udfældes som struvit i
granuleret form, som derefter kan sælges som kunstgødning.
Fordelene er mange - både for det enkelte renseanlæg og for miljøet:
Genindvinding og recirkulering af fosfor til fødekæden
Kapaciteten på anlægget øges, da struvitten fjernes inden den sætter sig
fast
Reducering af slammængden, og dermed omkostninger til bortskaffelse af
slam
Så kontakt EnviDan hvis du vil vide mere om
genindvinding af fosfor, eller muligheden
for test med pilotanlæg på dit renseanlæg.
John F. Kennedys
Plads 1K, 2. sal
DK-9000 Aalborg
Tlf.: 98 11 63 44
Fuglebækvej 1A
DK-2770 Kastrup
Tlf.: 32 50 79 44
let tilgængeligt fosfat begynder at stagnere,
mens efterspørgselen stiger, springer
priserne i vejret igen. det eneste holdbare
på langt sigt er at genvinde fosfor og føre
det tilbage til jorden, siger blandt andre
professor donald s. mavinic.
Stor magt til Marokko
Uafhængige eksperter har ikke adgang til
at undersøge reserverne og vurdere dem.
men geologen steven van kauwenbergh
fra international fertilizer development
Center har analyseret den tilgængelige viden.
nogle tal justerer han op, andre ned,
flest ned. men ét land har han helt omvurderet:
marokkos har ni gange mere fosfat
end hidtil antaget, mener han.
hvis det passer, kan minedriften fortsætte
i flere hundrede år. til gengæld får marokko
nærmest monopol, med 85 procent af verdens
reserver. kong mohammed vi af marokko,
eller hans eventuelle efterfølgere, får
endnu mere magt over verdens landbrug
end saudi-araberne har over verdens olie. J