Protokol - Radikal Ungdom

Radikal Ungdoms Landsmøde 2002 i Odense, Ejbyskolen 

Protokol 

1) Åbning af Landsmødet v/ landsmødeansvarlige Anders Clausen og Frederik Berling 

2) Officiel åbning af Landsmødet v/ tidl. amtsborgmester Karen Nøhr 

3) Formalia: 

Radikal Ungdom 

Landsmøde 2002 


Valg af dirigenter: Rune Heiberg Hansen (hovedansvarlig), Markus Hahn, Camilla Khrokar, 

Dennis Nørmark og Kirstine Tofthøj Andersen er valgt. 

Godkendelse af dagsorden: Følgende dagsorden er godkendt: 

Dagsorden for Landsmøde 2002 

Fredag den 25. oktober 

(1) 20.00 – 20.10 Åbning af Landsmødet v/ landsmødeansvarlige Anders Clausen og 

Frederik Berling 

(2) 20.10 – 20.25 Officiel åbning af Landsmødet v/ tidl. amtsborgmester Karen Nøhr 

(3) 20.25 – 21.00 Formalia: Valg af dirigenter, godkendelse af dagsorden og 

forretningsorden, valg af protokolførere, redaktionsudvalg 

samt stemmetællere 

(4) 21.00 – 21.30 Mundtlige beretninger fra Landsformand Simon Emil Ammitzbøll, 

Hovedbestyrelsesformand Markus Hahn og Sekretariatsleder 

Zenia Stampe Mortensen 

(5) 21.30 – 21.50 Forhandling samt godkendelse af mundtlige og skriftlige 

beretninger 

21.50 – 22.10 Pause 

(6) 22.10 – 23.30 Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægtsændringer 

(7) 23.30 – 23.45 Debat og afstemninger om Principprogrammet 

Lørdag den 26. oktober 

(8) 09.00 – 11.00 Debat og afstemninger om Holdningsprogrammet 

11.00 – 11.10 Pause 

(9) 11.10 – 11:30 Fremlæggelse af årsregnskab for 2001, perioderegnskab for 2002 

(10) 11.30 – 11.40 Beretning fra de kritiske revisorer v/ Mohammed A. Mohammed og 

Jacob Hylling Poulsen 

(11) 11.40 – 11.55 Fremlæggelse af medlemsundersøgelse v/ Rune Heiberg Hansen 

(12) 11.55 – 12.15 Debat og afstemning om Arbejdsplan for 2002-2003 

12.15 – 12.45 Frokost 

(13) 12.45 – 15.00 Debat og afstemning om EU-papir fra Temaudvalget 

15.00 – 15.30 Pause 

(14) 15.30 – 15.45 Politisk tale v/ MF Margrethe Vestager 

(15) 15.45 – 16.30 Personvalg til Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen 

1




Søndag den 27. oktober 

(16) 09.00 – 11.30 Debat og afstemninger om resolutioner 

11.30 – 11.45 Pause 

(17) 11.45 – 12.30 Personvalg til øvrige poster 

12.30 – 13.00 Frokost 

(18) 13.00 – 14.30 Oplæg v/ Lone Dybkjær med efterfølgende debat 

(19) 14.30 – 15.00 Fastsættelse af kontingent for 2003 og vejledende kontingent for 

2004. 

Debat og afstemning om graduering af kontingent, samt fastsættelse af 

fordelingen af kontingent mellem landsforeningen og lokalforeningen. 

Fremlæggelse af budget for 2003 v/ Landskasserer Ditte Lauritzen. 

(20) 15.00 – 15.10 Eventuelt 

(21) 15.10 – 15.15 Afslutning af Landsmødet v/ Landsformanden 

Godkendelse af forretningsorden: Følgende forretningsorden er godkendt: 

(Ordlyden i vedtagne ændringsforslag er tilføjet det oprindelige forslag) 

Forslag til forretningsorden Landsmøde 2002 

Stillet af Forretningsudvalget 

1. De landsmødeansvarlige. 

Landsmødet åbnes af en de landsmødeansvarlige. De landsmødeansvarlige er, i samarbejdet med 

den i område beliggende lokalforening, ansvarlige for de praktiske forhold vedrørende Landsmødets 

afvikling. De landsmødeansvarlige fastsætter i samarbejde med Forretningsudvalget priserne i 

baren. De landsmødeansvarlige leder valget af dirigenter. 

2. Dirigenter 

Dirigenterne konstaterer mødets lovlighed, samt indstiller til godkendelse af dagsorden og 

forretningsorden. 

Dirigenterne leder herefter valget af: 

a) fem protokolførere – inklusiv en protokolansvarlig. 

b) fem stemmetællere – inklusiv en formand for stemmetællerne. 

c) fem medlemmer af et redaktionsudvalg – inklusiv en formand for redaktionsudvalget. 

Det påhviler dirigenterne at fremme debatten ved at sørge for den fornødne ro og orden i 

mødelokalet. 

Når der diskuteres resolutionsforslag, kan én af forslagsstillerne motivere, derefter er der mulighed 

for kommentarer/indvendinger af maksimalt halvanden minuts varighed. Dirigenterne kan vurdere 

om forslagsstillere af ændringsforslag skal undtages fra den almindelige taletid. 

Hvis dirigenterne finder det nødvendigt, kan dirigenterne stille forslag om: 

a) en strammere begrænsning af taletiden. 

2

) at taletiden kan lukkes efter næstfølgende indlæg. 

c) at der foretages en prøveafstemning. 




Af en prøveafstemnings resultat udleder dirigenterne om fortsat debat er nødvendig og stiller 

forslag i overensstemmelse hermed. 

Hvis det skønnes at ville fremme forhandlingerne, kan dirigenterne oversende forslag til direkte 

forhandling i redaktionsudvalget. 

Et hvert spørgsmål afgøres af Landsmødet efter indstilling fra dirigenterne. Hvis der stilles forslag 

om mistillidsvotum til dirigenterne, fratræder disse straks deres hverv, og den landsmødeansvarlige 

leder den følgende afstemning om mistillidsvotummet. Her gælder almindeligt flertal. 

3. Mødets åbne og lukkede del 

Landsmødet vil altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold, jf. vedtægternes § 5 

stk. 20. 

4. Afstemninger 

Landsmødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede deltager i 

afstemningen, jf. vedtægternes § 5 stk. 15. 

Enhver afgørelse træffes ved almindeligt flertal, jf. vedtægternes § 5 stk. 16. Undtaget er ændringer 

af vedtægterne, principprogrammet og denne forretningsorden, som kræver 2/3-flertal. 

Beretninger tages til efterretning eller ej ved afstemning. 

Alle personvalg er skriftlige, jf. vedtægternes § 5 stk. 16, ellers afholdes skriftlig afstemning, 

såfremt ti stemmeberettigede Landsmøde-deltagere med deres underskrift begærer dette. 

5. Behandling af sager på dagsordenen 

Såfremt en deltager ønsker at komme på talerlisten til behandling af en sag på dagsordenen, 

markerer vedkommende overfor dirigenterne med sit stemmekort med talsiden vendt mod 

dirigenterne. 

En deltager kan få ordet for en kort bemærkning straks efter igangværende indlæg. 

1. for at svare på et personlig rettet spørgsmål. 

2. hvis vedkommende synes at være blevet misforstået af den aktuelle taler. 

For at få tildelt en kort bemærkning skal vedkommende markere overfor dirigenterne. En kort 

bemærkning kan højst være af trekvart minuts varighed. Dog kan dirigenterne suspendere fra dette, 

hvis dirigenterne finder det nødvendigt. 

6. Behandling af forslag til procedure 

Behandling af forslag til procedure afbryder straks behandlingen af sager på dagsordenen. 

Afstemning om procedure går forud for afstemning om sager på dagsordenen. 

En deltager får straks ordet til procedure, hvis vedkommende overfor dirigenterne markerer dette 

ved at række en hånd i vejret med håndfladen vendt mod dirigenterne. Taletiden kan højst være af 

to minutters varighed. Dog kan dirigenterne suspendere fra dette, hvis dirigenterne finder det 

nødvendigt. 

3




7. Indstilling og behandling af forslag 

Alle forslag, der ønskes sat til behandling og afstemning skal indleveres skriftligt til dirigenterne. 

Tidsfristen for indlevering af ændringsforslag fastsættes og annonceres løbende af dirigenterne 

under debatten. 

Alle forslag behandles af det nedsatte redaktionsudvalg. 

Redaktionsudvalget har mulighed for : 

1. at sætte et indkommet forslag direkte til afstemning, hvis forslagets indhold skønnes at 

være af principiel karakter. 

2. at foreslå Landsmødet, at et indkommet forslag er af ren redaktionelt karakter, hvorfor 

det ikke sættes til afstemning, men indarbejdes i tekstens endelige formulering. 

1. at udarbejde sit eget forslag, som skal tage udgangspunkt i det indkomne forslag og i 

den forløbne debat på Landsmødet. 

8. Behandling af forslag til resolutioner 

Enkeltpersoner kan fremsætte forslag til interne og eksterne resolutioner frem til lørdag kl. 19:00. 

Behandling af eksterne resolutioner prioriteres af redaktionsudvalget i forhold til aktualitet og 

fremsættelses tidspunkt. Interne resolutionsforslag prioriteres altid før eksterne resolutionsforslag. 

Resolutionsforslag der grundet tidspres ikke nås behandlet på Landsmødet, behandles videst muligt 

på førstkommende Hovedbestyrelsesmøde. 

9. Behandling af arbejdsplan 

Ændringsforslag til forslag til arbejdsplan for Radikal Ungdom for foreningsåret 2002/2003 kan 

fremsættes frem til lørdag kl. 11.00. 

10. Personvalg 

Alle personvalg er skriftlige, jf. vedtægternes § 5 stk. 17. 

Enhver kan opstille en person til valg, hvis dette sker skriftligt til dirigenterne, og opstillingen er 

bekræftet med kandidatens underskrift. Dette omfatter også elektronisk underskrift. 

Opstilling af kandidater til diverse personvalg kan finde sted frem til de konkrete personvalgs 

afholdelse. 

Ved valg til poster, der kun kræver én repræsentant, stemmes alene på den person, deltagerne 

ønsker valgt. Valgt er den person der opnår flest stemmer. 

Ved valg til poster med flere repræsentanter stemmer deltagerne i prioriteret rækkefølge på de 

kandidater man ønsker valgt. Den kandidat deltagerne helst ser valgt, skrives som nummer et. Den 

kandidat deltagerne næsthelst ser valgt, skrives som nummer to, og så fremdeles. Ved optællingen 

af stemmer er den kandidat med færrest points valgt først, og så fremdeles. 

Stemmesedlen er ugyldig, hvis der er stemt flere gange på én kandidat eller hvis ikke alle felter på 

stemmesedlen er fyldt ud. 

11. Mødelokalet 

Det påhviler den enkelte mødedeltager at sørge for, at mødearealet og andre benyttede lokaliteter 

holdes i forsvarlig stand. Skader på materialet meddeles de landsmødeansvarlige. 

Rygning er tilladt i en nærmere anvist del af landsmødesalen, men ikke i soverum og gangarealer. 

4

Alle deltagere hjælper hinanden med at rydde op og gøre rent. 




12. Ændringer i forretningsordenen 

Ændringer i forretningsordenen kan kun ske med mindst 2/3-flertal. Ændring af forretningsordenen 

som følge af ændringer af vedtægterne finder automatisk sted uden afstemninger. 

Valg af protokolførere: Dina Bloch (hovedansvarlig), Mikkel Sarbo, Ulla Grymer, Rasmus Foged 

Hansen og Clara Behrmann er valgt. 

Valg af redaktionsudvalg: Marie Kruchov (hovedansvarlig), Simon Emil Ammitzbøll, Jonathan 

Nielsen, Vivian Heinola-Nielsen og Claus Jørgen Eskerod er valgt. 

Valg af stemmetællere: Lars Groth (hovedansvarlig), Amalie Lyhne Larsen, Daniel Nyboe 

Andersen, Amalie Nielsen og Kristian Molbo Jacobsen er valgt. 

4) Mundtlige beretninger fra Landsformand Simon Emil Ammitzbøll, 

Hovedbestyrelsesformand Markus Hahn og Sekretariatsleder Zenia Stampe Mortensen 

5) Forhandling samt godkendelse af mundtlige og skriftlige beretninger 

Beretningerne fra Landsformand Simon Emil Ammitzbøll, Hovedbestyrelsesformand Markus Hahn 

og Sekretariatsleder Zenia Stampe Mortensen er taget til efterretning. 

6) Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægtsændringer 

Vedtægtsændringsforslag nr. 1 (§ 3 stk. 2) 


Nuværende § 3 stk. 2: 

Lokalforeningerne skal betegne sig med et navn, hvori ”Radikal Ungdom” er indeholdt. 

Ændres til: 

Lokalforeningerne skal betegne sig med et navn, hvori ”Radikal Ungdom” eller ”Radikale 

Ungdom” er indeholdt. 

Motivation: 

Formålet er at give lokalforeningerne større frihed ved valg af navn. 

Vedtægtsændringsforslag nr. 1 (§ 3 stk. 2) er vedtaget. 

5

Vedtægtsændringsforslag nr. 2 (§5, stk. 11) 


Nuværende §5 stk. 11: 

Interne resolutioner er kun gyldige i den LM-periode, hvori de er vedtaget. 




Ændres til: 

Interne resolutioner er kun gyldige i den LM-periode, hvori de er vedtaget. Eksterne resolutioner 

gælder for to år med mindre andet er vedtaget og resolutionen er tildelt programstatus. 

Motivation: 

Formålet er at holde orden på hvilke resolutioner, der gælder, og dermed hvilken politik som er 

gældende. Vigtige resolutioner kan tildeles programstatus eller skrives ind i princip- eller 

holdningsprogrammet. 

Vedtægtsændringsforslag nr. 2 (§5, stk. 11) er vedtaget. 

Vedtægtsændringsforslag nr. 3 (§5, stk. 20) 

Stillet af ÅRU 

Ved valg til udvalg, hvor kun det antal medlemmer, som der er kandidater opstillet frafalder retten 

til prioriteret valg, som den er omtalt i vedtægternes §5 stk. 20, Der kan dog stemmes blankt eller 

delvist blankt ved at udelade et eller flere navne på stemmesedlen. 

Motivation: Optællingen af de prioriterede valg en tidskrævende proces, som kun holder 

stemmetællerne unødigt væk fra landsmødet. Derudover fordrer prioriteringen konkurrence mellem 

kandidaterne, som så optager unødvendig tid på talerstolen. Når alle forventes at blive valgt i et 

udvalg er prioriteret valg altså udtalt tidsspilde. 

Ændringsforslag nr. 1, til vedtægtsændringsforslag nr. 3 (§5, stk. 20) 

Stillet af Mads Gregersen 

Teksten i vedtægtsændringsforslag nr. 3 (§5, stk. 20) erstattes med: 

Ved valg til udvalg, hvor der kun er det antal kandidater som der er 

udvalgspladser, frafalder retten til prioriteret valg. Der kan stemmes blankt 

eller delvist blankt ved at udelade et eller flere navne på stemmesedlen. 

Ændringsforslag nr. 1, til vedtægtsændringsforslag nr. 3 (§5, stk. 20) er vedtaget. 

Vedtægtsændringsforslag nr. 3 (§5, stk. 20) er vedtaget med ændringer. 

Vedtægtsændringsforslag nr. 4 (§7, ny stk. 8) 


6




Forslag til ny § 7 stk. 8 (de følgende stykkers numre justeres fortløbende): 

HB kan med 2/3 flertal suspendere et medlem fra vedkommendes tillidshverv, hvis HB skønner, at 

vedkommende groft misligeholder sit tillidshverv. HB kan i overensstemmelse med § 7 stk. 7 

foretage supplerende personvalg til den ubesatte tillidspost. Dog kan HB først foretage 

indsupplerende valg på et efterfølgende HB-møde. 

Motivation: 

Radikal Ungdom er en forening, som er baseret på et personligt engagement og på personer som 

yder et frivilligt arbejde. Det frivillige arbejde er karakteriseret ved at det for personer med 

tillidshverv kan opfattes som mere eller mindre forpligtende. Foreningen må fokusere på 

foreningens interesser og der kan derfor opstå situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt at 

indsætte nye kræfter på tillidsposter. 

Ændringsforslag nr. 1, til vedtægtsændringsforslag nr. 4 (§7, ny stk. 8) 

Stillet af Mikkel Sarbo 

Forslag: 

At indføre et ”landsmødevalgt” efter ”HB kan med 2/3 flertal suspendere et…” i linie 2. 

Motivation: 

Det er kun de landsmødevalgte personer, som ikke afsættes på anden vis, hvis de ikke lever op til 

deres forpligtelser. Andre er ansvarlige overfor deres udvalg eller lokalforeninger. 

Ændringsforslag nr. 1, til vedtægtsændringsforslag nr. 4 (§7, ny stk. 8) er vedtaget. 

Ændringsforslag nr. 2, til vedtægtsændringsforslag nr. 4 (§7, ny stk. 8) 

Stillet af Rasmus Foged Hansen 

Forslag: 

Ordet ”suspenderes” udskiftes med ”fratage” og ordet ”fra” slettes. 

Ændringsforslag nr. 2, til vedtægtsændringsforslag nr. 4 (§7, ny stk. 8) er vedtaget. 

Vedtægtsændringsforslag nr. 4 (§7, ny stk. 8) er vedtaget med ændringer. 

Vedtægtsændringsforslag nr. 5 (nye §§ 9, 10, 11 og 12) 

Stillet af Århus Radikale Ungdom 

Forslag til vedtægtsændringer (antal medlemmer i LU, IU, TU, EU, KU) 

I §§ 9, 10, 11 og 12 ændres følgende i stykke 2: "1) op til 4 medlemmer valgt af LM" til "1) op til 6 

medlemmer valgt af LM" 

Konsekvensændring: I § 5, stk. 9 ændres "dernæst vælges 3 udvalgsmedlemmer ved puljevalg" til 

"dernæst vælges 5 udvalgsmedlemmer ved puljevalg". 

Motivation: 

7




Skal udvalgene, Landspolitisk udvalg, Internationalt Udvalg, Europaudvalget, Temaudvalget og 

Kampagneudvalget, have mulighed for at afholde velfungerende møder selv med frafald fra et par 

udvalgsmedlemmer, skal man have flere medlemmer end de nuværende fem. Generelt er fem 

medlemmer få at trække på, særligt da ikke alle medlemmer - naturligt nok – kan afsætte lige meget 

tid til udvalgsarbejdet. Antallet af udvalgsmedlemmer blev i sin tid nedsat til fem udelukkende af 

økonomiske hensyn, der ikke består i dag, hvor alle medlemmer af Radikal Ungdom får 

rejserefusion, hvis de deltager i udvalgsmøder. Derfor foreslår Århus Radikale Ungdom, at 

udvalgene igen får syv medlemmer, således at Landsmødet vælger seks medlemmer, én 

udvalgsformand og dernæst fem menige udvalgsmedlemmer mens det sidste medlem fortsat er fra 

forretningsudvalget 

Ændringsforslag nr. 1, til vedtægtsændringsforslag nr. 5 

Stillet af Århus Radikale Ungdom 

Forslag: 

I §§ 9 og 10 ændres i stykke 2 ”1) op til 4 medlemmer valgt af LM” til ”2) op til 5 medlemmer valgt 

af LM”, det nuværende punkt 2 bliver nyt punkt 3og nyt punkt 1 bliver ”1) Formand valgt af LM” 

I §§ 11 og 12 ændres i stykke 2 ”2) op til 3 medlemmer valgt af LM” til ”2) op til 5 medlemmer 

valgt af LM” 

Konsekvensændring: I § 5, stk. 9 ændres ”Desuden vælges 4 LU, TU, IU og KU-medlemmer. Først 

vælges udvalgsformændene, dernæst vælges 3 udvalgsmedlemmer ved puljevalg” til ”Desuden 

vælges 6 LU, IU, EU, TU og KU-medlemmer. Først vælges udvalgsformændene, dernæst vælges 5 

udvalgsmedlemmer ved puljevalg” 

Motivation: 

Det foreslåede gennemfører de ændringer i vedtægterne, der er intentionen i det oprindelige 

forslag. 

Ændringsforslag nr. 1, til vedtægtsændringsforslag nr. 5 er vedtaget. 

Ændringsforslag nr. 2, til vedtægtsændringsforslag nr. 5 

Stillet af Daniel Nyboe Andersen, Jacob Hylling Poulsen, Laila Holdt, Pernille Dahl (RUAA). 

I §§ 9, 10, 11 og 12 ændres i stykke 2 "1) op til 4 medlemmer valgt af LM" til "1) op til 5 

medlemmer valgt af LM" 

Tilføjelse: I §§ 9 og 10 indsættes nyt stk. 1: 1) Formand valgt af LM 

Motivation 

Som det er nu, skal formændene for internationalt udvalg og landspolitisk udvalg ikke vælges på 

LM, trods dette har været praksis de seneste år. Dette bliver nu rettet. 

Ændringsforslag nr. 2, til vedtægtsændringsforslag nr. 5 bortfalder som konsekvens af 

vedtagelsen af ændringsforslag nr. 1 til vedtægtsændringsforslag nr. 5. 

Vedtægtsændringsforslag nr. 5 (nye §§ 9, 10, 11 og 12) er vedtaget med ændringer. 

8

Vedtægtsændringsforslag nr. 6 (ny §10) 


Forslag til ny § 10 (de følgende paragrafnumre justeres fortløbende): 

10. Europaudvalg 




§ 10 stk. 1: Formålet med udvalget er under ansvar for HB 

- at følge og præge den europa- og EU-politiske udvikling i Danmark og Europa, 

- at udarbejde forslag til RU’s Europa- og EU-politik, 

- at tage initiativ til arbejde, der kan danne grundlag for politiske tiltag 

- at formidle og vedligeholde landsforeningens forbindelser til europæiske organisationer og 

samarbejdspartnere 

Stk. 2: EU har følgende sammensætning: 

1) formand valgt af LM 

2) op til 5 medlemmer valgt af LM 

3) 1 medlem valgt af og blandt FU 

Stk. 3: Ingen kan beklæde mere end én post i udvalget. 

Valgperioden følger LM-perioden. 

Stk. 4: Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden, dog skal møderne være åbne. 

Motivation: 

Baggrunden for forslaget er, at Europapolitikken er et særligt fokusområde for Radikal Ungdom og 

at Europapolitikken herunder særlig EU-politikken har skiftet karakter, idet det ikke længere er 

traditionel international politik. 

Formålet med oprettelse af et Europaudvalg er at afspejle Radikal Ungdoms politiske fokus i 

foreningens struktur. Vi tror at Europaudvalget kan udfylde en rolle som ikke eksisterer i dag. 

Vedtægtsændringsforslag nr. 6 (ny §10) er vedtaget. 

7) Debat og afstemninger om Principprogrammet 

Ændringsforslag til Principprogram nr. 1: Dannelse og uddannelse 

Stillet af Jon Gaarsmand 

I afsnittet ”Dannelse og uddannelse” tilføjes efter ”Samfundet skal sikre muligheden for, at ideer 

kan komme til udtryk på frie og lige vilkår.”. ”Ligeledes er tilbud om livslang uddannelse en central 

forudsætning for fortsat udvikling.” 

Motivation: 

Principprogrammet nævner kun uddannelse implicit, dette forslag råder bod på det og 

sammenfatter kort vores grundlæggende opfattelse til uddannelse efter min overbevisning. 

9

Ændringsforslag til Principprogram nr. 1: Dannelse og udannelse er vedtaget. 

Ændringsforslag til Principprogram nr. 2: Den Europæiske Union 

Stillet af Temaudvalget 

I Principprogrammets afsnit Den Europæiske Union foretages følgende ændring: 




Sætningen: 

”Endelig bør vi kæmpe for at nationale særtræk respekteres, og vi bør tage initiativ til, at EU laver 

et "nærhedskatalog", hvor man definerer, hvilke områder EU ikke bør og vil blande sig i.” 

ændres til 

”Endelig bør vi kæmpe for at nationale særtræk respekteres.” 

Motivation: 

Generelt er idéen om et nærhedskatalog en meget specifik ting, at nævne i et principprogram, 

dernæst har Temaudvalget ikke kunne sammensætte et forslag, der på få linjer og punkter 

udtømmende opremser Den Europæiske Unions kompetencer. Et sådan nærhedskatalog eller et 

kompetencekatalog er en umulighed, hvis Den Europæiske Union og medlemsstaterne fortsat skal 

kunne manøvre frit nok til at kunne imødegå de udfordringer, vi står over for i den europæiske 

virkelighed. Samtidig levner et kort og enkelt kompetencekatalog – hvor der er let for borgerne at 

se, hvad EU ikke må blande sig i – ikke plads til en mere detaljere kompetencefordeling, der deler 

forskellige kompetencer inden for samme område mellem Unionen og medlemsstaterne og som 

giver Unionen mulighed for at anvende forskellige instrumenter på forskellige områder. Derfor bør 

sentensen om et nærhedskatalog fjernes. Det betyder ikke, at Den Europæiske Union ikke klart skal 

have defineret sine kompetencer, men at vi erkender, at et velfungerende europæisk samarbejde, 

kræver andet end smarte overskrifter som nærhedskatalog eller kompetencekatalog. 

Ændringsforslag nr. 1, til ændringsforslag til Principprogram nr. 2: Den Europæiske Union 

Stillet af Claus Jørgen Eskerod 

Teksten i det oprindelige ændringsforslag ændres til: 

”I principprogrammets afsnit Den Europæiske Union slettes: ”Endelig bør vi...blande sig i.” 

Ændringsforslag nr. 1, til ændringsforslag til Principprogram nr. 2: Den Europæiske Union er 

vedtaget. 


stillet af Marie Mikkelsen 

Forslag: 

”nationale særtræk” erstattes med ”Europas kulturelle mangfoldighed”. 


faldet. 

10





stillet af Mads Gregersen 

Forslag: 

Ordet ”nationale” slettes. 


faldet. 


Stillet af Frederik Berling 

Efter ”nationale” indsættes: ”regionale og kulturelle” 


vedtaget. 

Ændringsforslag til Principprogram nr. 2: Den Europæiske Union er vedtaget med ændringer. 

8) Debat og afstemninger om Holdningsprogrammet 

(Ændringsforslagene står oplistet i den rækkefølge, de blev behandlet i på Landsmødet. Ordlyden i 

vedtagne ændringsforslag til ændringsforslag er tilføjet det oprindelige ændringsforslag.) 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 30: (nyt afsnit) ”Skatte- og afgiftspolitik” er 

vedtaget med ændringer. Det vedtagne ændringsforslag lyder: 

Det danske skatte- og afgiftssystem skal fungere efter principper om retfærdighed, solidaritet, 

enkelthed og gennemskuelighed, og med hensynstagen til miljø og samfund. Høj skat på 

arbejdsindkomst kan hæmme initiativet og virkelysten – ikke mindst lysten til at gøre en ekstra 

indsats. Derfor skal skatten på arbejde ned, særligt for de laveste indkomster, der ofte har brug for 

en motivation til at blive eller gå ind på arbejdsmarkedet. 

Derfor arbejder Radikal Ungdom for: 

• at skattesystemet opmuntrer alle til at arbejde, spare op, uddanne sig og passe på miljøet. 

• at grænsen for bundskat hæves, mellemskatten sænkes og topskatten fjernes. 

• at fradrag for f.eks. befordring og fagforeningskontingent afskaffes. Andre fradrag skal 

udelukkende kunne begrundes miljømæssigt, demokratisk eller socialt. 

• at der i højere grad indføres adfærdsregulerende afgifter til gavn for miljø, sundhed og samfund. 

• at TV- og radiolicensen afskaffes og erstattes af en medieskat. 

• at der indføres ens erhvervsbeskatning for hele EU. Og at øvrige skatter og afgifter skal kunne 

reguleres med mindstesatser vedtaget ved flertalsafgørelser i EU. 

• at feriepenge-systemet afskaffes. 

• at beskatningen af nordsøolien revideres. 

11




• at registreringsafgifterne på miljømæssigt fornuftige biler sættes ned generelt. 

• at der forsat betales af på den danske statsgæld. 

• at skatteforvaltningen tilføres flere midler, bl.a. for at sikre en mere retfærdig sagsbehandling, 

samt at komme sort arbejde til livs. 

• at reglerne for transfer-pricing undersøges nærmere” 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 31: (nyt afsnit) ”Bistandspolitik” er vedtaget 

med ændringer. Det vedtagne ændringsforslag lyder: 

Radikal Ungdom mener, at det er et globalt ansvar at bekæmpe fattigdom og nød. 

Vi mener, at en mere ligelig fordeling af verdens goder vil skabe grobund for øget global handel og 

i sidste ende, være med til at skabe en mere rig og fredelig verden. 

Danmark skal være forgangsland på bistandsområdet, og arbejde for, at alle lande overholder deres 

internationale forpligtigelser. Endvidere skal Danmark arbejde for, at alle EU lande yder minimum 

1 % af BNI i bistand. 


• at bistand skal medvirke til at begrænse globale indkomstforskelle. 

• at bistand skal bekæmpe sygdomme som AIDS, tuberkulose og malaria, de dræber millioner om 

året. 

• at bistand skal sikre bedre uddannelse til alle i udviklingslandene. 

• at bistand skal fremme reel ligestilling, især mellem kønnene, herunder gennem demokratisk 

repræsentation. Bistand skal fremme kvinders vilkår gennem uddannelse, adgang til prævention 

samt adgang til selvstændige indtægtskilder. 

• at bistand skal fremme respekten for menneskerettigheder samt opbygge demokratiske strukturer. 

Det er vigtigt at skabe bedre forudsætninger for god regeringsførelse gennem bistandsprojekter. 

• at børn skal have mulighed for at være børn, ikke billig arbejdskraft. Derfor skal bistand fokusere 

på grunduddannelse og på at afskaffe udnyttelsen af børns arbejdskraft. 

• at bistand skal hjælpe med til at sikre en miljømæssig forsvarlig udvikling. 

• at bistand til lande, hvor regeringen groft bryder menneskerettighederne, skal ydes til lokale 

NGO’er eller på anden måde udenom regeringen. Befolkningerne skal ikke straffes for at have 

undertrykkende regeringer. 

• at afhjælpe problemerne med overbefolkning i Verdens fattigste lande. 

Forslag til nyt afsnit i holdningsprogrammet nr. 32: (nyt afsnit) ”Kommunalpolitik” er 


For Radikal Ungdom er det kommunale selvstyre en af hjørnestene i det danske demokrati. Det 

kommunale styre skal sikre, at borgerne har reel og umiddelbar medindflydelse på deres 

lokaleområde og de problemstillinger, der berører deres hverdag. Dette skal sikres ved 

gennemsigtighed og åbenhed i beslutningerne. Borgere er borgere og ikke brugere 


12




• at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at skifte borgmester, hvis de ønsker det 

• at tilsynet med kommunerne ikke skal varetages af politikere men af folk med en embedsmæssig 

baggrund 

• at kommunalbestyrelsernes størrelse skal indeksreguleres i forhold til kommunens størrelse. 

• at såvel større som mindre byer skal udvikles på egne betingelse. 

Pind 1 fra ”Demokrati”-afsnittet flyttes til ”Kommunalpolitik” 

Herefter ændres den til 

• at der skal afholdes flere folkeafstemninger og høringer på lokalt plan. 

Forslag til nyt afsnit i holdningsprogrammet nr. 33: (nyt afsnit) ”Ligestillingspolitik” er 


For Radikal Ungdom er det vigtigt at sikre ligestilling mellem køn, grupper tilhørende forskellig 

seksuel observans, etniske grupper o.a. og diskrimination på baggrund af køn, alder, seksuel 

observans, religion eller etnisk oprindelse kan ikke accepteres. 

Derfor vil Radikal Ungdom arbejde for : 

• At der sættes fokus på reel ligestilling socialt, økonomisk, og indflydelsesmæssigt. 

• Afskaffelse af al kønsafhængig tvang, for eksempel værnepligten. 

• At individet styrkes i de personlige valg frem for at følge samfundet stereotyper og normer. 

• At ligestillingsaspektet, hvad enten det drejer sig om ligestilling mellem kønnene, etniske grupper 

m.v., indarbejdes inden for et bredt spektrum af politikområder. 

• Homoseksuelle skal have ret til adoption på lige fod med andre 

Ændringsforsalg til holdningsprogrammet nr. 34: ”Generelt” er vedtaget med ændringer. Det 

vedtagne ændringsforslag lyder: 

Efter præamblet i alle afsnit i holdningsprogrammet ændres ”derfor arbejder Radikal Ungdom for” 

til ”Radikal Ungdom mener”. 

Dette betyder imidlertid, at der må foretages enkelte omformuleringer af den efterfølgende tekst. 

ÅRU anbefaler, at denne omskrivning varetages af redaktionsudvalget således, at den oprindelige 

holdning fremstår uændret. 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 1: ”Arbejdsmarkedspolitik” er vedtaget. Det 

vedtagne ændringsforslag lyder: 

Ny pind: “at arbejdsmiljøloven skal gælde for alle grupper i Danmark, herunder børn og unge.” 

13

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 2: ”Erhvervspolitik” er vedtaget med 

ændringer. Det vedtagne ændringsforslag lyder: 




Pind 6 ændres til: at det danske skattesystem skal forenkles. Fradragssystemet skal forenkles og 

fradrag kan udelukkende bruges, hvor der er en social, demokratisk eller miljømæssig gevinst. 



Ny pind: at der indføres en fælles minimumssats for erhvervsskat på EU-plan 



Pind 4 

At udlicitering er en god ide, men ikke et mål i sig selv. Brugen af udlicitering skal sætte fokus på 

kvaliteten i den offentlige opgaveløsning. At direkte og indirekte erhvervsstøtte skal afskaffes – 

generelt. 

Ændres til 

At udlicitering er en god ide, men ikke et mål i sig selv. Brugen af udlicitering skal sætte fokus på 

kvaliteten i den offentlige opgaveløsning. 

Ændringsforsalg til holdningsprogrammet nr. 38: ”Sundhedspolitik” er faldet. Forslaget 

lyder: 

Ny pind: 

”at der fra offentlig side skal ydes fuld dækning af sygdomsbehandlinger hos tandlæger, 

kiropraktorer og fysioterapeuter, for de to sidstnævnte efter henvisning fra praktiserende læge. 


lyder: 

Pind 8 ændres til: ”at apotekers monopol på salg af receptpligtig medicin brydes, dog på en sådan 

måde, at den rigtige vejledning fra faguddannet personale sikres”. 


lyder: 

Pind 1 slettes. 

14




Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 5: ”Miljøpolitik” er vedtaget med ændringer. 

Det vedtagne ændringsforslag lyder: 

Pind 9 

At der skal ydes en opstartsstøtte til miljømæssige fordelagtige industrier som f.eks. økologi eller 

vindmølle industrien. 

Ændres til 

At der skal ydes en opstartsstøtte til miljømæssige fordelagtige projekter. 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 6: ”Retspolitik” er vedtaget med ændringer. 


Ny pind 

”Retsafgiften skal nedsættes og borgerne skal, uanset økonomisk situation, sikres muligheden for 

føre sager ved domstolene.” 



Ny pind 

”At brugen af samfundstjeneste styrkes som alternativ og supplement til fængelsstraf.” 



Nuværende pind: 

”at der skal sættes hurtigt ind overfor ungdomskriminalitet. Der skal bl.a. satses på SSPsamarbejdet 

og hurtigere tvangsfjernelser, når vi ser på unge under 15 år. For dem over 15 år skal 

der satset på kortere fritidsberøvelser kombineret med resocialiseringsprogrammer. Weekend- og 

aftenfængsel kan komme på tale.” 

Ændres til: 

”at der skal sættes hurtigt ind overfor ungdomskriminalitet. Der skal bl.a. satses på SSPsamarbejdet 

og hurtigere tvangsfjernelser, for kriminelle under 15 år. For dem over 15 år skal der 

satset på samfundstjeneste kombineret med resocialiseringsprogrammer indeholdende 

uddannelsestilbud. Weekend- og aftenfængsel kan komme på tale.” 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 7: ”Integration” er vedtaget med ændringer. 


Pind 3 

15




”at ikke hvad som helst skal accepteres, bare fordi nogen siger, at det er en del af deres religion eller 

kultur. Vi går ikke ind for diktatorisk politisk korrekthed” 

Ændres til 

”at ikke hvad som helst accepteres, bare fordi, at det er en del af nogens religion eller kultur. Vi går 

ikke ind for diktatorisk politisk korrekthed.” 

Og ny pind tilføjes: 

”at arbejdsmarkedet åbnes for kulturelle særpræg, så længe dette ikke hindrer arbejdets udførelse.” 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 8: ”Integration” er vedtaget. Det vedtagne 

ændringsforslag lyder: 

Pind 4 

Ordene “nogle af” slettes. 

og 

Pind 5 

Ordet “lokale” ændres til “danske” og alt efter “...folkeskolen” slettes. 



Pind 7 

Ændres til: “Retten til ægtefællesammenføring gennemføres for alle personer over 18 år.” 



Ny pind 

“at der efter tre års ophold i Danmark skal kunne opnås statsborgerskab.” 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 29: ”Forsvars- og beredskabspolitik” er faldet. 

Forslaget lyder: 

Ny pind: 

”at forsvaret skal overholde gældende lovgivning i forbindelse med arbejdsmiljø.” 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 11: ”Demokrati” er vedtaget. Det vedtagne 


Pind 2 slettes 

16




Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 12: ”Demokrati” er vedtaget med ændringer. 


Ny pind: 

“at dødsstraf samt tortur skal afskaffes både i freds- og krigstid over hele Verden.” 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 13: ”Demokrati” er faldet. Forslaget lyder: 

Pind 5 

Der indsættes efter “...offentlig side,” ordene: “men det fremover alene sker på baggrund af 

medlemstallet.” 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 14: ”Demokrati” er faldet. Forslaget lyder: 

Ny pind: 

”at spærregrænsen til Folketingsvalg afskaffes, og at det gøres lettere at opstille til Folketinget.” 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 41: ”Demokrati” er vedtaget. Det vedtagne 


Ny pind 

”at der ikke skal diskrimineres og forskelsbehandles på nogen baggrund.” 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 37: ”Demokrati” er udskudt til behandling i 

Hovedbestyrelsen. Forslaget lyder: 

”At deltagelse i folkeafstemninger og valg skal kunne ske via internet, når der er tillid til metoden i 

den brede befolkning.” 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 20: ”Uddannelse” er udskudt til behandling i 


Sætningen i Præamblet: 

"Samtidig er uddannelse en forudsætning for en fortsat udvikling af både den offentlige og den 

private sektor. Der skal gøres op med den traditionelle forestilling om, at uddannelse deles op i 

grunduddannelse, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Nøgleordet er tilbud om 

livslang uddannelse på alle felter." 

ændres til 

"Samtidig er uddannelse en forudsætning for en fortsat udvikling af samfundet. 

Livslang uddannelse er nøgleordet for radikal uddannelsespolitik." 

17






Pind 10 

”At kristendomsundervisning i folkeskolen ændres til religionsundervisning”. 

Ændres til: 

”At Kristendomsundervisning i folkeskolen ændres til et nyt fag, der hedder Kulturforståelse”. 



Pind 10 

Efter ordet ”...til...” indsættes “...obligatorisk...” 



Ny pind: 

"at der skal være mødepligt i Folkeskolen og på ungdomsuddannelserne." 



Ny pind: 

“at afskaffes fraværsprocenter på ungdomsuddannelserne.” 



Ny pind: 

“at sikre gode vilkår for de frie skoler, og gennem tilsyn sikre, at disse skoles elever får en 

undervisning der sætter dem i stand til, at tage del i samfundet med andre.” 



Pind 6: "forskningen på de videregående uddannelser skal opprioriteres og de studerende skal 

inddrages mere heri” 

18




ændres til: 

"undervisningen på de lange videregående uddannelser skal være forskningsbaseret og forskningen 

skal opprioriteres på disse." 



Pind 7: 

"at uddannelsessystemet skal baseres på lige adgang uanset baggrund. I den forbindelse bør man 

betænke, at bolignød også er en ulighedsskabende faktor." 

ændres til: 

"at uddannelsessystemet skal baseres på lige adgang uanset baggrund. I den forbindelse bør man 

betænke, at bolig og økonomi også er ulighedsskabende faktorer." 



Ny pind: 

- At der skal gennemføres en SU-reform. Som det er nu, får nogle for meget, og mange får for lidt i 

SU. Økonomiske spørgsmål må ikke være dét, der forhindrer folk i at få en uddannelse. 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 24: ”Den europæiske union” er udskudt til 

behandling i Hovedbestyrelsen. Forslaget lyder: 

I afsnittet 'Den Europæiske Union' foretages følgende ændringer: 

1) Pind 2 slettes. 

2) Pind 12 slettes og pind 3 affattes således: 

”at lande, der ønsker optagelse i EU, skal hjælpes på vej dertil, og at østudvidelsen er den vigtigste 

udfordring for EU i de kommende år. Men også lande som Tyrkiet skal hjælpes til at opfylde 

kriterierne og alle ansøgerlande, der opfylder kriterierne skal tages i betragtning uanset kulturelt 

ståsted eller geografisk placering.” 

3) Pind 4 affattes således: 

”at den europæiske union skal have en forfatning hvor beslutningskompetencen på føderalistisk vis 

deles ligeligt mellem et råd af medlemsstaterne og et direkte valgt parlament, undtagen på det 

udenrigspolitiske område.” 

Ændringsforslag til holdningsprogrammet nr. 28: ”Det globale fællesskab” er udskudt til 


19




Pind 5 

Ændres til: “at de vestlige landes ulandhjælp indbetales til en global fond for udvikling, der 

forvaltes af FN’s udviklingsfond under ansvar overfor et panel sammensat af FN’s 

generalsekretær.” 



Pind 5 

”At medlemslandenes samlede udviklingshjælp, der for de vestlige landes vedkommende må være 

på mindst 0,7% af BNI som de har forpligtet sig til, indbetales til en global fond for udvikling, som 

forvaltes af UNDP under ansvar overfor et panel, sammensat af FN’s generalsekretær.” 

Ændres til: 

”At medlemslandenes samlede udviklingshjælp, der for de vestlige landes vedkommende må være 

på mindst 1% af BNI som de har forpligtet sig til, indbetales til en global fond for udvikling, som 

forvaltes af UNDP under ansvar overfor et panel, sammensat af FN’s generalsekretær.” 



Pind 6 slettes 



Pind 6 

”at Danmark fortsat skal betale minimum 1% af BNI i udviklingsbistand.” 

Ændres til 

”at Danmark fortsat skal betale minimum 1% af BNI i reel udviklingsbistand.” 

9) Fremlæggelse af årsregnskab for 2001, perioderegnskab for 2002 

Årsregnskabet er godkendt af Landsmødet. 

Perioderegnskabet er taget til efterretning af Landsmødet. 

10) Beretning fra de kritiske revisorer v/ Mohammed A. Mohammed og 

Jacob Hylling Poulsen 

20

11) Fremlæggelse af medlemsundersøgelse v/ Rune Heiberg Hansen 

12) Debat og afstemning om Arbejdsplan for 2002-2003 

Følgende ændringsforslag til Hovedbestyrelsens forslag til arbejdsplan er vedtaget: 

Ændringsforslag til pkt. 3 

Stillet af Kommunalpolitisk arbejdsgruppe 




Ny pind tilføjes: ”at Hovedbestyrelsen på sit konstituerende møde skal nedsætte en 

kommunalpolitisk arbejdsgruppe, der skal fortsætte det arbejde, der er påbegyndtes i det forgangne 

forår” 

Motivation: Vi mener, at det er den bedste måde, at fortsætte og afslutte det arbejde som blev 

påbegyndt i august. 

Ændringsforslag til pkt. 4.4 

Stillet af Zenia Stampe Mortensen, Vivian Heinola Nielsen, Marie Kruchov, Marie Helene 

Mikkelsen, Dennis Nørmark 

Temaudvalget 2002-03: Ligestillingsudvalg 

Temaudvalget skal i foreningsåret 2002-03 beskæftige sig med ligestillingsproblematikker i 

samfundet generelt og mht. køn, religiøsitet, tilhørsforhold, etnicitet, seksualitet etc. 

Målet er at afdække eventuelle uligheder og gøre sig overvejelser om, hvordan samfundet indrettes, 

så det formår at udnytte sine borgeres forskellige resurser, samtidig med at det skaber grundlag for 

samhørighed i et samfund præget af mangfoldighed. 

Følgende arbejdsplan er godkendt: 

(Ordlyden i de vedtagne ændringsforslag er tilføjet det oprindelige forslag) 

Forslag til Radikal Ungdoms arbejdsplan 

foreningsåret 2002-2003 

Stillet af Hovedbestyrelsen 

I Radikal Ungdoms vedtægter står der, at landsmødet skal vedtage en arbejdsplan, og siden 2001 

har Radikal Ungdom vedtaget en detaljeret arbejdsplan, der beskriver, hvad foreningen vil 

beskæftige sig med i det kommende år. Dette lægger op til en større debat om indholdet, og idéen 

er, at medlemmerne af Radikal Ungdom skal få mere indflydelse på det kommende år. 

0. Indhold 

1. Indledning 

2. Forretningsudvalget 

21

3. Hovedbestyrelsen 

4. Udvalgene 

5. Indsatsområder og medier 

6. Kampagner 

7. Kurser 

8. Kommunikationsveje 

9. Sekretariatet 

10. Lokalt arbejde 

11. Det Radikale Venstre 

12. Andre foreninger 

13. Afslutning 




1. Indledning 

Denne arbejdsplan gælder for Radikal Ungdoms foreningsår 2002-03 fra det ordinære landsmøde i 

efteråret 2002 til det ordinære landsmøde i efteråret 2003. Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen 

er ansvarlige for, at denne arbejdsplan bliver ført ud i livet, som det er ønsket af Radikal Ungdoms 

medlemmer på landsmødet 25.-27. oktober 2002. 

2. Forretningsudvalget 

Forretningsudvalget er både foreningens daglige ledelse og økonomiudvalg. 

• Forretningsudvalget skal udarbejde en handlingsplan samt undergå halvårsevaluering på et af 

Hovedbestyrelsen nærmere fastsat Hovedbestyrelsesmøde. 

• Forretningsudvalget skal i forlængelse af ledelsesfunktionen have et godt øje til, at sekretariat, 

medlemsblade og hjemmeside kører, som det skal. 

• Forretningsudvalget skal pleje samarbejde med Det Radikale Venstre og andre foreninger. 

• Forretningsudvalget skal have særlig opmærksomhed rettet imod Radikal Ungdoms strukturelle 

udvikling, således at der stadig opstartes flere lokalforeninger og samtidig skaffes og fastholdes 

flere medlemmer. 

• Forretningsudvalget skal nøje overvåge foreningens økonomi, så vi kan fortsætte en sund 

økonomisk udvikling. 

• Forretningsudvalget er ansvarlig for kampagner, der løber over kort tid, og hurtige reaktioner på 

den politiske udvikling. 

• Forretningsudvalget er ansvarlig over for Hovedbestyrelsen og Landsmødet. 

• Forretningsudvalget er ansvarlig for at udsende dagsordener og referater til alle medlemmer af RU 

som måtte ønske det, dog mindst til Hovedbestyrelsen og lokalforeningsformænd. 

• Forretningsudvalget skal udarbejde en plan for fremtidens foreningsarbejde, som skal indeholde 

konkrete delmålsætninger. 

• Forretningsudvalget skal tilstræbe størst mulig åbenhed i sit arbejde. 

3. Hovedbestyrelsen 

Hovedbestyrelsen er ifølge vedtægterne den højeste organisatoriske og politiske myndighed i 

Radikal Ungdom, når man ser bort fra Landsmødet. 

• Hovedbestyrelsen skal udarbejde en handlingsplan for årets arbejde. 

• Hovedbestyrelsen skal være knudepunkt for den politiske og organisatoriske diskussion. 

• For at fremme den politiske diskussion i alle dele af Radikal Ungdom vil stedet for møderne 

22




variere. 

• Hovedbestyrelsen skal for at fremme kvaliteten af den politiske og organisatoriske debat så vidt 

muligt invitere radikale såvel som eksterne oplægsholdere til hvert møde. 

• Hovedbestyrelsen skal endvidere fungere som samlingspunkt for Forretningsudvalg, udvalg og 

lokalforeninger, så foreningens tråde bliver samlet. 

• Hovedbestyrelsen skal afholde mellem 5 og 8 møder i foreningsåret 2002-03. 

• Hovedbestyrelsen vælger ordførere på sit konstituerende møde. Ordførerskaberne følger temaerne 

for Det Radikale Venstres stående udvalg, hvori de respektive ordførere ligeledes vil være 

repræsenterede. Ordførernes primære opgave er at stå for det fagpolitiske samarbejde med Det 

Radikale Venstre og dermed være bindeled mellem RU og DRV. Endvidere er det velset, at 

ordførerne markerer sig i dagspressen gennem debatindlæg. 

• Hovedbestyrelsen skal på sit konstituerende møde nedsætte en kommunalpolitisk arbejdsgruppe, 

der skal fortsætte det arbejde, der påbegyndtes i det forgangne foreningsår. 

• Hovedbestyrelsen er ansvarlig for, at der foretages evaluering af Hovedbestyrelsens og udvalgenes 

arbejde. Dette skal foregå cirka hvert halve år. 

4. Udvalgene 

Radikal Ungdom har forskellige udvalg og arbejdsgrupper, som også i det kommende år vil stå for 

en række opgaver. 

4.1 Landspolitisk Udvalg 

Landsmødet pålægger Landspolitisk Udvalg: 

• at udarbejde en handlingsplan for årets arbejde i udvalget. 

• at fortsætte udarbejdelsen af et udkast til en samlet uddannelsespolitik for Radikal Ungdom. 

Udspillet behøver ikke at komme på en gang - de enkelte dele må gerne præsenteres løbende på 

årets hovedbestyrelsesmøder. 

• at udarbejde forslag til en fødevarepolitik for Radikal Ungdom, der forlægges Hovedbestyrelsen 

eller Landsmødet 

• at sørge for afholdelsen af en konference. 

• at afholde nogle temadage om landspolitiske emner. Disse skal afholdes forskellige steder i landet. 

• at støtte og samarbejde med de nationale ordførere. 

• at foretage løbende evaluering af arbejdet i udvalget og udarbejde oplæg til halvårs-evaluering på 

et af Hovedbestyrelsen nærmere fastsat Hovedbestyrelsesmøde. 

4.2 Internationalt Udvalg 

Landsmødet pålægger International Udvalg: 


• at udarbejde et udkast til en politik vedrørende international retsorden for Radikal Ungdom og 

ydermere følge udviklingen i international politik og løbende orientere Hovedbestyrelsen. 

• at sørge for afholdelsen af en konference. 

• at afholde nogle temadage om internationale emner. Disse skal afholdes forskellige steder i landet. 

• at styrke kontakten til radikale og liberale ungdomsforeninger i Europa og resten af verden. 

• at støtte og samarbejde med de internationale og sikkerhedspolitiske ordførere. 

• at planlægge og gennemføre en studietur for medlemmerne af Radikal Ungdom i samarbejde med 

Europaudvalget. 


23


4.3 Europaudvalget 

Landsmødet pålægger Europaudvalget: 





• at løbende følge og præge politik omhandlende EU og diskutere dette med Hovedbestyrelsen. 

• at afholde nogle temadage om Europapolitiske emner. Disse skal afholdes forskellige steder i 

landet. 

• at udarbejde et udkast til en EU-politik vedrørende medier og europæisk offentlighed, der skal 

fremlægges for Landsmødet eller Hovedbestyrelsen. 

• at styrke kontakten til radikale og liberale ungdomsforeninger i Europa. 

• at støtte og samarbejde med EU-ordføreren. 

• at planlægge og gennemføre en studietur for medlemmerne af Radikal Ungdom i samarbejde med 

Internationalt Udvalg. 



4.4 Temaudvalget 

Indholdet af temaudvalget bestemmes af Radikal Ungdoms Landsmøde. Udvalget skal i lighed med 

de øvrige udvalg udarbejde en handlingsplan samt undergå halvårsevaluering på et af 

Hovedbestyrelsen nærmere fastsat Hovedbestyrelsesmøde. Landsmødet vedtog at temaudvalget i 

foreningsåret 2002-2003 skal være et ligestillingsudvalg. 

4.5 Kampagneudvalget 

Landsmødet pålægger Kampagneudvalget 


• at udforme materiale der er målrettet Radikal Ungdoms forskellige målgrupper. 

• at udforme hverve- og skolestartskampagner. 

• at omforme konkret RU-politik til minimum to pjecer 

• at udarbejde minimum én politisk kampagne – gerne i tilknytning til de udarbejde pjecer. 



4.6 Valgudvalget 

Hovedbestyrelsen nedsatte i 2002 et valgudvalg, som er ansvarlig for at koordinere Radikal 

Ungdoms valgkamp op til Folketingsvalg, Europaparlamentsvalg og folkeafstemninger samt at 

udarbejde materiale hertil. Lokalforeningerne under RU kan vælge at støtte enkelte kandidater 

inden for deres eget område, mens landsforeningen blot anbefaler, at man stemmer på Det Radikal 

Venstre. 

I tilfælde af valg/folkeafstemning vil der blive holdt løbende kontakt mellem Valgudvalget og 

lokalforeningerne. I forlængelse af Hovedbestyrelsens beslutning sammensættes Valgudvalget af: 

Landsformanden (formanden for Valgudvalget), sekretariatslederen, landskassereren, to 

medlemmer valgt af og blandt Forretningsudvalget på dettes konstituerende møde samt to 

medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen på dennes konstituerende møde. Ved valgets udskrivelse 

består Valgudvalget af landsformanden (formand for udvalget), landskassereren, sekretariatslederen 

samt fire medlemmer valgt af det hidtidige Valgudvalg i samarbejde med Forretningsudvalget. 

24




• Valgudvalget skal løbende informere Hovedbestyrelsen og lokalforeningerne om kommende 

kampagners sigte og form. 

• Udvalget skal 00i lighed med de øvrige udvalg udarbejde en handlingsplan samt undergå 

halvårsevaluering på et af Hovedbestyrelsen nærmere fastsat Hovedbestyrelsesmøde. 

4.7 Kursusudvalget 

Kursusudvalgets formål er at udarbejde Radikal Ungdoms kurser jf. arbejdsplanen pkt. 7. 

Kursusudvalget sammensættes af et medlem valgt af Forretningsudvalget (formanden for 

Kursusudvalget) og fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen på dennes konstituerende møde. 

Baggrunden for at nedsætte kursusudvalget er at tage noget arbejde ud af Forretningsudvalget, og 

samtidig kan foreningen benytte sig at nogle af de ressourcepersoner, som ellers ikke ville være så 

aktive i Radikal Ungdom længere. Udvalget skal i lighed med de øvrige undergå halvårsevaluering 

på et af Hovedbestyrelsen nærmere fastsat Hovedbestyrelsesmøde. 

4.8 Øvrige udvalg og arbejdsgrupper 

Hovedbestyrelsen kan ud over udvalgene nedsætte arbejdsgrupper til at løse bestemte opgaver af 

politisk eller organisatorisk karakter. Endelig kan en gruppe medlemmer af Radikal Ungdom over 

for Hovedbestyrelsen udtrykke ønske om, at de vil nedsætte et åbent udvalg om et bestemt emne. 

5. Indsatsområder 

5.1 Medier 

Radikal Ungdom vil i det kommende foreningsår fastholde og udbygge sin position i mediebilledet. 

Den nye situation for Det Radikale Venstre betyder, at læserbreve/debatindlæg får større betydning, 

da vores pressemeddelelser og des lignende har fået sværere vilkår. 

5.1.1 Mediemæssige indsatsområder 

Da Radikal Ungdom ikke kan trænge igennem mediemuren med alt, har vi udvalgt tre 

indsatsområder. De er alle tre udvalgt på baggrund af, at det er områder, vi har diskuteret meget i 

foreningen, og som vi derfor har en god baggrund for at udtale os på. At vi vælger tre 

indsatsområder betyder ikke, at Radikal Ungdom ikke vil udtale sig/skrive om andre emner, men 

blot at vi vil gøre en særlig indsats på disse områder. 

Radikal Ungdom vil især satse på: 

• Europæisk integration. 

• Minoriteters rettigheder og integrations i samfundet. 

• Øget dansk og international ulandsbistand. 

5.1.2 Mediekonkurrence 

Igen i år vil der blive afholdt en intern mediekonkurrence, som Forretningsudvalget IKKE vil kunne 

deltage i men derimod er ansvarlige for. Mediekonkurrencen skal være med til at øge antallet af 

RU-debatindlæg. 

5.2 Kommunalpolitisk projekt 

Radikal Ungdom påbegynder et treårigt kommunalpolitisk projekt, der har amts- og 

25




kommunalvalget 2005 (KV 2005) som sigte. Det kommunale projekt styres af en arbejdsgruppe på 

fem ressourcepersoner valgt for et år af gangen af Hovedbestyrelsen (heraf en tovholder), men 

projektet er åbent for andre medlemmers deltagelse. Det er arbejdsgruppens opgave at udarbejde en 

handlingsplan og derudover: 

• at opbygge en vidensbank frem til KV 2005. 

• at udarbejde en valgkampshåndbog for RU-kandidater til KV 2005. 

• at finde frem til sager, der kan gå på tværs af kommuneskel og dermed bruges flere steder i landet. 

• at samarbejde med Radikal Ungdoms lokalforeninger. 

• at holde kontakt til Det Radikale Venstres kommunalpolitiske udvalg. 

6. Kampagner 

Radikal Ungdom skal markere sig ved løbende at forestå kampagnevirksomhed. Disse aktiviteter 

forestås af Kampagne- og Forretningsudvalget. I tilfælde af folketingsvalg eller folkeafstemning 

varetages disse opgaver af Valgudvalget, ligesom det forberedende arbejde i disse tilfælde varetages 

af dette udvalg. 

6.1 Folketingsvalg og folkeafstemninger 

Forberedelsen og koordination af valgaktiviteter foretages af valgudvalget jf. arbejdsplanen pkt. 4.6. 

6.2 Skolestart 

Radikal Ungdom vil i august 2003 gentage succesen med at afholde skolestartskampagne på en 

række ungdomsuddannelser landet over. Kampagneudvalget er ansvarlig for koordinationen af dette 

arrangement, som skal udføres i samarbejde med lokalforeningerne. Kampagneudvalget er 

endvidere ansvarlig for, at der bliver udarbejdet materiale til skolestartskampagnen. Kampagnen 

lanceres for at lave en målrettet hvervekampagne, således at vi kan få fyldt nogle medlemmer i 

vores mange nyopstartede lokalforeninger. Landsmødet opfordrer lokalforeningerne til at afholde 

lokale introarrangementer i forlængelse af skolestartskampagnen. 

6.3 Øvrige kampagner 

Kampagneudvalget hhv. Forretningsudvalget står for udformning af øvrige kampagner i løbet af 

året, heraf undtaget valgkampe. Forretningsudvalget træder ind på dette område, hvis der skal 

rykkes hurtigt eller laves kampagner i samarbejde med andre foreninger. 

7. Kurser 

Radikal Ungdom har de seneste år udviklet en ny tradition for kurser i lighed med mange andre 

ungdomsorganisationer. De seneste år er antallet af kurser øget væsentligt. Landsmødet ser gerne, at 

denne udvikling fortsætter, hvilket Kursusudvalget jf. arbejdsplanen pkt. 4.7 har ansvaret for. 

7.1 Introkurser 

Radikal Ungdom skal i år gennemføre minimum tre introkurser, der vil indeholde en generel 

introduktion til (ung-)radikal historie, politik og organisation. 

7.2 Foreningskurser 

Kursusudvalget er ansvarlig for udarbejdelsen af foreningskurser i samarbejde med de relevante 

lokalforeninger. Der skal afholdes minimum ét foreningskursus i hhv. Øst- og Vestdanmark i det 

kommende foreningsår, og disse kurser skal indeholde udveksling af organisatoriske såvel som 

26

politiske erfaringer. 




7.3 Kommunikationskurser 

I det kommende foreningsår skal der afholdes to kommunikationskurser, da de ruster foreningens 

medlemmer til paneldebatter og valgkampe. 

8. Kommunikationsveje 

Den interne kommunikation i foreningen er meget vigtig, hvorfor vi også i det kommende år, vil 

styrke denne. Det sker både gennem traditionelle medlemsblade men også via hjemmeside, intranet, 

mailinglister mv. 

8.1 Det Frie Ord 

Det Frie Ord er Radikal Ungdoms medlemsblad. 

• Det skal udkomme ti gange årligt, og medvirke til at ALLE medlemmer af foreningen kan føle sig 

som en del af denne. 

• Det er vigtigt, at Det Frie Ord har medlemsdebat og artikler om de ting, der rører sig i Radikal 

Ungdom. 

• Endvidere skal alle medlemsarrangementer så vidt muligt annonceres i bladet. 

• Det Frie Ord finansieres delvist gennem eksterne annoncører. 

8.2 Radikal Politik 

Radikal Politik er Det Radikale Venstres medlemsblad, hvor Radikal Ungdom efter fast aftale har 

en side i hvert nummer. Siden kan bruges til at markere ungradikale synspunkter i forhold til 

moderpartiet, men den er også et supplement til Det Frie Ord, da Radikal Politik har en væsentlig 

højere udgivelsesfrekvens. Bladet udsendes gratis til medlemmer af Radikal Ungdom. 

8.3 Hjemmesiden 

Www.radikalungdom.dk skal fortsat udvikles. De ansvarlige inden for forskellige områder skal 

blive i stand til at indsætte relevante oplysninger på hjemmesiden. Det er vigtigt, at siden både 

design- og funktionsmæssigt hele tiden udvikles, så den virker tidssvarende og tillokkende for nye 

såvel som gamle brugere. Radikal Ungdom satser fremover på at få udarbejdet 

hjemmesideløsninger af professionelle IT-firmaer i stedet for af frivillige, da hjemmesiden er det 

primære eksterne kommunikationsredskab. 

8.4 Intranettet 

Radikal Ungdoms Intranet skal fungere som internt debatforum, kalender, database med mere. De 

enkelte udvalg kan også oprette egne Intranet, således at der kan afholdes cybermøder og -debatter i 

fremtiden. 

8.5 Nyhedsmail 

Der skal udsendes en intern nyhedsmail hver uge, hvori der informeres om stort og småt i Radikal 

Ungdom. Endvidere skal alle pressemeddelelser sendes til modtagerne af nyhedsmailen. Alle 

medlemmer af Radikal Ungdom skal have mulighed for at modtage nyhedsmailen, og der skal 

jævnligt reklameres for denne gennem Radikal Ungdoms forskellige informationskanaler. 

9. Sekretariatet 

27




Sekretariatet skal servicere og assistere udvalg og lokalforeninger. Sekretariatslederen og 

sekretariatsassistenten står for sekretariatet i samarbejde med Forretningsudvalget, for hvem 

sekretariatslederen endvidere fungerer som mødesekretær. Selvom sekretariatet har sæde i 

København, er det vigtigt, at det fungerer som hele foreningens sekretariat, hvorfor der skal holdes 

kontakt mellem sekretariatet og lokalforeningerne. 

10. Lokalt arbejde 

Det lokale arbejde er en væsentlig del af fundamentet for Radikal Ungdom. 

10.1 Lokalforeningerne 

Lokalforeningerne skal styrkes i det kommende foreningsår. 

• Opgaven består primært i at videreudvikle eksisterende lokalforeninger, samtidig med at 

potentielle lokalforeninger - især i de amter, der ikke er RU-lokalforeninger endnu - skal hjælpes på 

vej. 

• Forretningsudvalget skal igen i år afsætte mindst to personer til at afhjælpe lokalforeningerne med 

disse opgaver, der skal være ansvarlige for hhv. den vestlige og østlige del af landet. 

• Forretningsudvalget, Sekretariatet og Lokalforeningerne skal mødes og koordinere deres 

indbyrdes forhold, således at samarbejdet mellem disse kan forløbe så optimalt som muligt. 

• Der skal gøres en indsats for at styrke de lokale ledere. Denne opgave varetages af 

Forretningsudvalget og Kursusudvalget i fællesskab. 

10.2 Lokalpulje 

Da de små lokalforeninger ofte har en sløj økonomi, skal Forretningsudvalget afsætte et beløb til en 

lokalpulje, der bl.a. kan bruges til: 

• Støtte til konkrete projekter i økonomisk trængte lokalforeninger. 

• Rejserefusion til hovedbestyrelsesmøder for medlemmer, der bor i et område, som ikke er dækket 

af en RU-lokalforening. 

11. Det Radikale Venstre 

Radikal Ungdom og Det Radikale Venstre er uafhængige af hinanden, om end Radikal Ungdom er 

Det Radikale Venstres officielle ungdomsorganisation. Radikal Ungdom skal i det kommende år 

fastholde sin markante repræsentation hos Det Radikale Venstre. Derudover er det vigtigt, at 

Radikal Ungdom hele tiden holder moderpartiet til ilden, hvilket bl.a. skal ske ved at sende 

relevante programmer og resolutioner til ordførere fra Det Radikale Venstre. I den sammenhæng er 

det af stor betydning, at vi både før - og ikke mindst efter - indgår i en dialog med partiet om de 

politiske og organisatoriske udfordringer. 

12. Andre foreninger og organisationer 

Udover Det Radikale Venstre samarbejder Radikal Ungdom med en lang række organisationer. 

Dette arbejde skal gerne fortsætte og om muligt opprioriteres. 

12.1 LYMEC 

LYMEC er samarbejdsorganisationen for unge liberale og radikale partier i hele Europa. Radikal 

Ungdom skal øge sit engagement i denne forening, da den ikke alene giver os et godt indblik i, hvad 

der diskuteres andre steder i Europa, men også giver os mulighed for at påvirke den politiske debat i 

andre lande samt den store debat om Europas fremtid. 

12.2 IFLRY 

28




IFLRY er verdensorganisationen for liberale ungdomspartier. Da det internationale ligger Radikal 

Ungdom stærkt på sinde, er også IFLRY en organisation, hvori vi vil deltage aktivt. Det vil dog 

stadig være LYMEC, der har førsteprioritet i det internationale arbejde. 

12.3 DUF 

Radikal Ungdom skal fortsat påvirke og øve indflydelse på Dansk Ungdoms Fællesråd og dermed 

markere foreningen som et aktiv i dansk demokratisk børne- og ungdomsarbejde. 

Radikal Ungdoms medlemmer af DUFs hhv. nationale, globale og europæiske udvalg skal arbejde 

for Radikal Ungdoms synspunkter og melde tilbage til Hovedbestyrelsen. 

Radikal Ungdom vil på kritisk og kvalificeret grundlag deltage aktivt i den løbende debat om DUFs 

fremtidige formål, struktur og arbejdsmetoder. 

12.4 PUS 

Radikal Ungdom vil genoplive det Politiske Ungdoms Samarbejde og dermed tage initiativ til et 

øget samarbejde mellem de politiske ungdomsorganisationer i Danmark. 

12.4.1 Fremtidens velfærd 

Radikal Ungdom vil i samarbejde med de øvrige politiske ungdomsorganisationer fremme debatten 

om fremtidens velfærdssamfund og i denne forbindelse afholde en fælles konference. 

12.5 Andre 

Udover Det Radikale Venstre, LYMEC, DUF og PUS indgår Radikal Ungdom samarbejde med de 

fleste politiske ungdomsorganisationer og forskellige former for interesseorganisationer, når deres 

interesser ellers falder sammen med vores. Dette arbejde skal fortsætte i denne løse form uden 

nogen form for formaliseret samarbejde. 

13. Afslutning 

Denne arbejdsplan er vedtaget på Radikal Ungdoms landsmøde 2002, og det er 

Forretningsudvalgets og Hovedbestyrelsens ansvar, at det bliver gennemført som ønsket af 

Landsmødets deltagere. I forlængelse heraf pålægges det Forretningsudvalget i samarbejde med 

Hovedbestyrelsens formandskab at udarbejde en konkret kalender for afholdelse af de i 

arbejdsplanen beskrevne arrangementer. Denne kalender suppleres med udgangspunkt i de 

respektive udvalgs handlingsplaner efter behov med nye arrangementer. Konferencernes nærmere 

placering aftales i samarbejde mellem Forretningsudvalget og de respektive udvalg, mens 

temadagene frit placeres af udvalgene selv. 

13) Debat og afstemning om EU-papir fra Temaudvalget 

Ekstern resolution nr. 1: Program om en forfatning for en Europæisk Union 

Stillet af Radikal Ungdoms temaudvalg for en Europæisk Forfatning 

INDHOLDSFORTEGNELSE: 

DEN EUROPÆISKE UDFORDRING 

29

Nødvendigheden af et europæisk samarbejde 

Aktuelle udfordringer 

Legitimitet og suverænitet 

Løsningsmodeller – forfatningsdiskussionen 

EN FORFATNING FOR DEN EUROPÆISKE UNION 

Den Europæiske Unions Grundlag 

Unionen 

Medlemsstaterne 

Borgerne 

Den Europæiske Unions Institutioner 

Parlamentet 

Rådet 

Unionsregeringen 

Domstolen 

Andre Institutioner 

Den Europæiske Unions Instrumenter 

Principper 

Lovgivning 

Samordning 

Den Europæiske Unions Politikker 

Indledning 

Det Indre Marked 

Den Økonomiske og Monetære Union 

Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik 

Retlige og Indre Anliggender 

Den Fælles Miljøpolitik 






Den Europæiske Union er en succes! Det snævre, forpligtende samarbejde, som grundlæggerne 

ønskede skulle bringe medlemsstaterne sikkerhed, frihed, velstand og fremgang er det, vi i dag 

kalder EU. Det fællesskab, som Kul- og Stål Unionen lagde grunden til, er siden blevet udviklet til 

30




gavn for de europæiske borgere. Det må fortsat udbygges og ombygges for at sikre et Europa, hvor 

nationale og fælles europæiske interesser kan forenes med borgernes holdninger i et demokratisk, 

politisk system. Uden det samarbejde, ville vi ikke have det Europa, vi har i dag, og vi ville savne 

muligheden for at påvirke resten af Verden i demokratisk og fredelig retning. 


Den Europæiske Union er et eksempel på integration mellem de politiske beslutningstagere i 15 

lande med forskellige politiske kulturer. På trods af de europæiske landes geografiske, sociale, 

kulturelle og økonomiske forskellighed er EU blevet den daglige arbejdsplads for politikere, 

embedsmænd og interesseorganisationer fra 15 lande og ligeså mange ansøger- eller nabolande. 

Den Europæiske Union er - på trods af problemerne med smidigheden i samarbejdet - blevet en 

politisk arena, som de politiske aktører regner med og agerer i. 

Den Europæiske Union står overfor vægtige udfordringer i den nærmeste fremtid ikke mindst 

udvidelsen. Det kræver politisk mod blandt politikerne og befolkningerne ikke bare at tænke nyt, 

men i højere grad at handle. Hvis vi vil Europa, må dristige løsninger fremsættes og diskuteres og 

reformer gennemføres. 

De væsentligste udfordringer i det europæiske samarbejde er: 

Nærhed: Bruxelles føles langt væk, kan det undgås? Hvordan sikrer man, at borgerne 

deltager i de demokratiske processer i en voksende union? 

Overskuelighed: Kan det sikres? Kan beslutninger på så stort et plan gennemføres 

overskueligt? Kan en klar demokratisk struktur hjælpe? 

Effektivitet: Hvordan sikres effektiviteten, når så mange forskellige interesser skal 

tilgodeses? 

Legitimitet: EU favner bredt, og vil favne bredere. Kan en politisk legitimitet opbygges? 

Konsistens: Klare kompetencer - er det muligt og ønskeligt? 

Synlighed: Skal Den Europæiske Union kun synliggøres igennem profilering af 

resultater eller også igennem symboler? 

Åbenhed: Hvordan sikres effektiv beslutningstagen i et åbent system? 


Politiske beslutningers legitimitet kræver ikke bare institutioner, der har lovformelig kompetence til 

at træffe beslutninger, men også accept hos dem, der er underlagt beslutningerne. Der er ingen tvivl 

om, at der på begge områder er problemer i den nuværende Union - et demokratisk underskud. 

På det institutionelle plan vil en styrket legitimitet kræve en klarere struktur og 

kompetencefordeling samt mulighed for at efterprøve beslutningernes lovlighed. Der skal ligeledes 

være mulighed for at andre institutioner kan påvirke beslutningsprocessen og for offentligheden at 

have del i den. For Den Europæiske Union kræver det aktindsigt og mere aktiv/eksplicit brug af 

nærheds- og proportionalitetsprincippet. En styrkelse af kontrollen over Den Europæiske Unions 

udøvende magt er en hjørnesten i denne proces. Men navnlig en øget åbenhed ved de processer, der 

fastlægger de store linjer i samarbejdet og Den Europæiske Unions struktur, er nødvendig. Således 

31




er den måde traktatskabelsen har foregået indtil nu problematisk, idet stats- og regeringscheferne 

som andre små solkonger bestemmer, hvordan EU skal udvikle sig. 

Legitime beslutninger kræver at en række forudsætninger er opfyldt. De er gængse for politiske 

processer: Åbenhed, mulighed for aktindsigt, debat og tiltro til institutionerne. For Den Europæiske 

Unions beslutninger må man tillige kræve en yderligere række kriterier: Det skal sandsynliggøres 

og begrundes eksplicit, hvorfor beslutningerne må træffes på Europæisk plan. De nationale 

institutioner skal sikres reel mulighed for at tage kvalificeret stilling til forslagene, der skal være en 

følelse af at medlemsstaterne i fællesskab (flertallet af dem) har mulighed for at påvirke 

beslutninger, og at det ikke er det centrale EU-apparat, der afgør sagen og endeligt, at helt særlige 

forhold i medlemsstater eller regioner tages i betragtning. 

Den Europæiske Union er en anderledes og unik måde for medlemsstaterne at forvalte og sikre 

deres suverænitet på, men der er ingen tvivl om at medlemsstaterne er suveræne nationer, et forhold 

som vi hverken kan eller vil ændre på. Den Europæiske Union er en måde for medlemsstaterne at 

sikre, at beslutninger, der ellers ikke ville blive truffet eller som ville blive truffet andre steder, 

fortsat underlægges demokratisk kontrol og heri henter EU en meget væsentlig del af sin legitimitet. 


Den Europæiske Union er en unik konstruktion: En mellemting mellem stat og international 

organisation. Det en af konstruktionens absolutte styrker, men også en kilde til mange af dens 

problemer. 

Men mange af disse problemer er også velkendte i de nationale, liberale demokratier og et centralt 

spørgsmål er, hvordan kan vi skabe en velfungerende demokratisk struktur, som på den ene side 

løser Den Europæiske Unions konkrete problemer og på den anden side imødegår det liberale 

demokratis problemer i et hyperkomplekst samfund. 

Diskussionen om EU’s nye forfatning udløser en gammelkendt strid om ord. Føderation eller 

konføderation? Statsforbund eller statsligt forbund? For vores forslags gennemslagskraft og 

gennemskuelighed, er det vigtigt at vi tilstræber størst muligt klarhed. Vores styrke ligger i, at vi er 

bevidste omkring vores mål og har fastsat vores midler herefter. Men vi må ikke forfalde til ren 

opportunisme. Demokratiets idealer og det radikale menneskesyn er det fundament, som den nye 

forfatning bygger på. 

På denne basis vil vi skabe en union som kan føre sin politik effektivt, optræde legitimt overfor 

befolkningerne, medlemsregeringer og andre politiske aktører og formulere og praktisere konsistent 

politik, uden store kompetenceoverlap. De midler, som kan løse disse mål, må først og fremmest 

være karakteriseret ved at være forståelige overfor det bredest mulige antal. Det kræver et 

dokument, der formulerer de grundlæggende mål og midler for samarbejdet. Det kræver en 

Forfatning for Den europæiske Union. 


32

DEN EUROPÆISKE UNIONS GRUNDLAG 

Den Europæiske Union 




’De europæiske stater skal til stadighed arbejde hen imod en stadigt snævrere sammenslutning 

mellem Europas borgere. En sammenslutning der bygger på de universelle bud om menneskets 

værdighed, frihed, sikkerhed og solidaritet. Målet er en fredelig fremtid, der bygger på fælles 

værdier, hvor det enkelte menneske sættes i stand til at skabe sin egen fremtid. 

Denne sammenslutning er en europæisk union, der bygger på demokrati- og retsstatsprincippet, 

som garanterer borgerne deres grundlæggende rettigheder og som medvirker til at disse 

rettigheder ikke krænkes af Unionens medlemsstater. 

Den Europæiske Union skal medvirke til at sikre medlemsstaternes fred og frihed og sikre 

økonomisk velstand og fremgang for deres borgere. Den Europæiske Union skal sikre bevarelsen 

og udviklingen af de fælles værdier under hensyn til medlemsstaternes og deres regioners 

forskellige kulturelle særtræk og traditioner. Den Europæiske Union skal sikre en bæredygtig 

udvikling både miljømæssigt og socialt. 

Den Europæiske Union skal til stadighed arbejde for de europæiske værdier om demokrati og 

menneskerettigheder i omverden. Ved internationale kriser og konflikter er Den Europæiske Union 

moralsk forpligtet, af egne værdier, til at sikre en fredeligere verden, hvor mennesket er i centrum. 

Medlemsstaterne fastlægger fordelingen af kompetencer mellem Den Europæiske Union og 

medlemsstaterne. Udgangspunktet for fordelingen af kompetencer er nærhed og effektivitet. 

Beslutningerne skal placeres så nær borgerne som muligt, men muligheden for beslutninger med 

effektiv rækkevidde skal sikres.’ 

Den Europæiske Union er til for dens borgere, og grundlaget for Den Europæiske Union er at sikre 

disse borgere fred, frihed, sikkerhed, velstand, fremgang og et ordentligt miljø. Den Europæiske 

Union opnår det ikke alene, men kun i samarbejde med de medlemsstater, der udgør den. 

Sideløbende er det fundamentalt at sikre og videreudvikle borgernes grundlæggende rettigheder 

med det underliggende mål for øje, at sikre dem muligheden for sikkerhedsmæssigt, økonomisk, 

uddannelsesmæssigt, teknologisk og miljømæssigt at skabe deres egen fremtid og tage stilling til 

deres eget liv og deres omverden. Den Europæiske Union skal bevidst arbejde med dette på de 

områder, hvor den har kompetencen til at handle. 

De nuværende fællesskaber og Den Europæiske Union skal fusioneres til ét fællesskab, Den 

Europæiske Union. Den Europæiske Union skal være en juridisk person. 


’Enhver [A2(b)] europæisk [A2(b)] stat, der lever op til principperne om demokrati og respekt for 

menneskerettighederne samt de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet kan optages 

i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne gennemfører Unionens politikker.’ 

[D3(b)] I fremtiden europæiske union skal medlemsstaterne spille en mindre rolle end i dag. 

[D3(b)] Fokus for Den Europæiske Unions politiske mål skal være de fælles, europæiske mål som 

formuleret i grundlaget. I en udvidet Union må hensynet til enkelte nationale spørgsmål oftere vige 

end tilfældet er i dag. 

Den Europæiske Union skal fortsat ikke have en egen, stor forvaltning, og på de fleste områder skal 

Den Europæiske Unions politikker virkeliggøres af nationale og regionale myndigheder. 

33




Medlemsstaterne skal kunne gøres deres indflydelse gældende ved Rådets samarbejde med 

Unionsregeringen om gennemførelsen af Unionens lovgivning. 

Den Europæiske Union skal ikke være rammen om et Europa i flere hastigheder. Derfor skal 

medlemsstater kun have mulighed for overgangsordninger på politikområder i forbindelse med 

forfatnings- og traktatændringer og i forbindelse med optagelse i Unionen. 

Den Europæiske Union skal fortsat udvide sig og til stadighed optage stater, der opfylder kravene til 

respekt for menneskerettighederne og andre grundlæggende rettigheder [A1] samt krav til en 

udviklet økonomi, solidaritet og miljøbeskyttelse. [A1] Den Europæiske Union skal hjælpe stater 

med at opfylde kravene til optagelse. [A2(a)] Den Europæiske Union skal dog kun optage 

europæiske stater, dvs. stater med geografisk og kulturel tilknytning til det europæiske kontinent. 

[A2(a)] [A3] Der skal ikke på forhånd være en fast grænse for Den Europæiske Union. [A3] [A4] 

En stat har ikke ret til at blive optaget, og spørgsmålet afgøres fra ansøgning til ansøgning (forudsat 

at optagelseskriterierne er opfyldt). [A4] 

En stat optages i Den Europæiske Union ved en overenskomst, der godkendes af samtlige 

medlemsstater. Andet end enstemmighed ville svare til, at Den Europæiske Unions forfatning kunne 

ændres af et større eller mindre flertal af medlemsstaterne, da optagelsen af nye lande ændrer 

grundlæggende på magtforholdene i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne har ret til at melde 

sig ud af Den Europæiske Union. 

Den Europæiske Union skal kunne skride ind over for medlemsstater, der fjerner sig fra de 

grundlæggende værdier, som samarbejdet hviler på. Den Europæiske Union skal dertil have 

mulighed for at sanktionere medlemsstaterne hovedsagligt ved at fratage dem stemmeretten i Rådet, 

men udelukkelse af en medlemsstat fra at få del i strukturmidler og eksklusion er også muligheder. 

Denne slags foranstaltninger må kun anvendes som svar på åbenlyse, vedvarende og grove 

krænkelser af menneskers grundlæggende rettigheder. Domstolen skal inddrages i denne slags sager 

for at undgå pinlige, politisk motiverede afgørelser. 

Borgerne 

’Enhver, der er statsborger i en medlemsstat har et unionsborgerskab. Unionsborgerskabet er et 

supplement til det nationale statsborgerskab. Unionsborgernes menneskerettigheder skal sikres og 

unionsborgerne skal inddrages i politikdannelsen på unionsplan.’ 

Målet er en union for borgerne og med borgerne i centrum. Borgere skal være i centrum både for de 

førte politikker og i dannelse af politikkerne. For at skabe en union for befolkningerne i Europa, må 

menneskerettigheder spille en fremstående rolle. Borgernes muligheder for at udnytte det fælles 

rum, Den Europæiske Union udgør, er centralt – hertil kræves unionsborgerskabet. Det giver 

borgerne mulighed for at udnytte Det Indre Markeds muligheder, drage nytte af det fælles område 

med frihed og sikkerhed, som samarbejdet om Retlige og Indre anliggender skaber, samt 

rettigheden til at påvirke de europæiske institutioners politikdannelse. Endeligt får borgerne 

muligheden for at hævde deres grundlæggende rettigheder over for Den Europæiske Unions 

institutioner, herunder Domstolen. 

Parlamentet skal fortsat vælge en ombudsmand, som borgerne kan henvende sig til, når Den 

Europæiske Unions forvaltning – som uundgåeligt i en bred og udvidet Union – begår fejl. 

Menneskerettighederne er grundpillen i det demokratiske Europa og alle borgere i Europa skal have 

de samme grundlæggende rettigheder. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har bragt 

Europa det længste stykke, og hovedmålet for arbejdet med menneskerettigheder i Den Europæiske 

34




Union er at sikre, at de grundlæggende rettigheder overholdes af Den Europæiske Union og af 

medlemsstaterne i deres gennemførsel af Den Europæiske Unions politikker, derfor skal Chartret 

om grundlæggende rettigheder skrives ind i Den Europæiske Unions Forfatning. Chartret giver 

endvidere et bredere perspektiv på grundlæggende rettigheder og det udvidede rettighedsbegreb 

med hensyn til sociale spørgsmål, uddannelse og beskyttelse af mennesker mod uhensigtsmæssige 

konsekvenser af teknologisk udvikling er en betydelig landvinding og en konkretisering af de 

fælles, europæiske værdier. Domstolen sikrer, at dette værdiggrundlag bliver overholdt af Den 

Europæiske Union selv og af medlemsstaterne i deres gennemførsel af Den Europæiske Unions 

politikker [B(a)] samt at medlemsstaterne også lever op til det fælles værdigrundlag på alle de andre 

områder, end de, der kun vedrører det europæiske samarbejde. [B(a)] 

Tredjelandes borgere, der opholder sig i Den Europæiske Union, skal også have garanteret deres 

grundlæggende rettigheder og have del i nogle af unionsborgernes rettigheder. Særligt har 

tredjelandes borgere ret til at klage, herunder til ombudsmanden, over Den Europæiske Unions 

forvaltning. 

DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER 

Parlamentet 

’Parlamentets medlemmer skal repræsentere Den Europæiske Unions befolkning og vælges ved 

almindelige, hemmelige og direkte valg for fem år. Medlemmerne fordeles på medlemsstaterne efter 

befolkningstal, dog sådan at hver medlemsstat har mindst to medlemmer. Parlamentet vælger efter 

ethvert valg en ombudsmand.’ 

Europa-Parlamentet [D3(c)] skal være det centrale organ i Den Europæiske Union. Det [D3(c)] skal 

gennem en øget og afgørende indflydelse på lovgivningen, budgettet, regeringsdannelsen og 

overvågningen af forvaltningen [D3(d)] styre [D3(d)] Den Europæiske Unions politikker og 

påvirke dens udvikling i det længere perspektiv. 

Parlamentet skal være arbejdsdygtigt og have 767 medlemmer. [C1(b)] Mandaterne [C1(b)] 

fordeles efter befolkningernes størrelse, men alle lande skal sikres mindst to nationalt valgte 

medlemmer. Valgsystemet skal bygge på forholdstalsvalg. [C1(a)] Parlamentets medlemmer skal 

for 90 %’s vedkommende vælges i nationale kredse og de resterende 10 % vælges transnationalt på 

europæiske lister, for at giver borgerne mulighed for at vælge mellem forskellige politiske 

overbevisninger på tværs af grænser. [C1(a)] [C2] Nationale partier skal have mulighed for at 

danne valgforbund med andre partier uden for medlemsstaten, hvilket kan sikre en fælles dagsorden 

i en europæiske valgkamp på tværs af medlemsstaterne. [C2] 

Parlamentsvalget skal afholdes samme dag i hele Den Europæiske Union og på en lang række 

punkter efter samme regler for så vidt angår frister, valgbarhed, valgret og valgets opgørelse. De 

grupperinger Parlamentets medlemmer danner, skal tydeliggøres i de nationale valgkampe. 

Parlamentet skal sammen med Rådet vedtage Den Europæiske Unions lovgivning og dets 

medlemmer kan [D3(e)] – i modsætning til Rådets – [D3(e)] stille forslag til lovgivning. 

Parlamentet skal have fuld indflydelse på alle budgettets poster, der vedtages som anden lovgivning 

af Parlamentet og Rådet. Parlamentet har derudover en vigtigt rolle som overvåger af budgettets 

gennemførsel og skal godkende Den Europæiske Unions regnskab. Den Fælles Forsvars- og 

35




Sikkerhedspolitik gennemføres for bidrag direkte fra de enkelte medlemsstater, størrelsen vedtages 

af Rådet uden om Parlamentet. 

Parlamentet skal vælge formanden for Unionsregeringen efter nyvalg og kan afskedige denne ved at 

vælge en ny. De enkelte regeringsmedlemmer kan afskediges af et flertal af Parlamentet. 

Unionsregeringen skal årligt afgive beretning for Parlamentet. 

Parlamentet skal have sædvanlige parlamentariske instrumenter til kontrol af Unionsregeringen til 

rådighed; bl.a. spørgsmål til medlemmer af Unionsregeringen, redegørelser om Den Europæiske 

Unions forhold fra Unionsregeringen og mulighed for at nedsætte undersøgelsesudvalg. 

Parlamentet skal forsat vælge en ombudsmand, der kontroller Den Europæiske Unions 

administration og sikrer borgernes rettigheder. 

Rådet 

[D1] ’Medlemsstaterne varetager deres interesser i Rådet, der sammensættes af to repræsentanter 

fra hver medlemsstat valgt af de nationale parlamenter. Rådet træffer afgørelse ved et flertal af sine 

medlemmer.’ 

Rådet skal spille en mindre fremtrædende rolle i fremtidens Union. Rådet skal være sammensat af 

to repræsentanter for hver medlemsstat, som vælges af de nationale parlamenter. Disse nationalt 

valgte skal stå direkte til ansvar over for deres nationale parlamenter. Derved sikres, at de nationale 

parlamenter har større indflydelse på den førte EU-politik, samt at den lovgivende og udøvende 

magt holdes adskilt. Rådet vil ikke være den afgørende institution, men et forum for diskussioner på 

højt niveau på tværs af medlemsstaterne. Rådet skal kontrollere Den Europæiske Unions udvikling 

og politikker og sikre, at enkelte lande ikke krænkes, hverken demokratisk eller kulturelt. Rådets 

medlemmer skal have et nationalt forankret embedsværk til rådighed, så de også kan medvirke til 

fastlæggelsen af den mere konkrete gennemførsel af Den Europæiske Unions politikker (vedtagelse 

af gennemførselsbestemmelser) og vedtage samordning. 

Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik hører under et særligt råd bestående af en 

vedkommende minister fra hver medlemsstat. Derudover skal særlige råd, som Det Europæiske Råd 

af stats- og regeringschefer, eller andre ministerråd for særlige emner ikke bevares. [D1] 

[D2] ’Medlemsstaterne varetager deres interesser i Rådet, der sammensættes af medlemmer af 

medlemsstaternes regeringer. Rådet træffer afgørelse ved et flertal af medlemsstater.’ 

Rådet skal spille en mindre fremtrædende rolle i fremtidens Union. Hverken sammensætningen af 

Rådet af stats- og regeringschefer, Det Europæiske Råd, eller ordningen med formandskab skal 

bevares. Unionsregeringen og Parlamentet giver Den Europæiske Unions dens fremdrift. Rådet for 

Den Europæiske Union skal være et parlamentarisk andetkammer. 

Rådet skal fortsat være sammensat af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, men skal 

træde sammen i kun én sammensætning af faste ministre (europaministre). Rådet skal sikre 

medlemsstaterne kontrol med Den Europæiske Unions udvikling og politikker, samt sikre at enkelte 

lande ikke krænkes, hverken demokratisk eller kulturelt. Desuden fungerer Rådet som centrum for 

diskussioner mellem de enkelte medlemsstater og er således et vigtigt forum, der særligt anvendes 

når den mere konkrete gennemførsel af Den Europæiske Unions politikker skal fastlægges 

(vedtagelse af gennemførselsbestemmelser). Større initiativer og lovgivning skal ikke kunne 

iværksættes eller vedtages uden Rådets tilslutning. 

36




Princippet om ét land én stemme skal gælde, og Rådet træffer beslutning ved et flertal af sine 

medlemmer (medlemsstater), bortset fra spørgsmål om optagelse af nye medlemmer og om 

ændringer af forfatningen, hvor Rådet træffer afgørelse ved enstemmighed. Andre ordninger med 

særligt kvalificeret flertal, andre specielle afstemningsregler og vetoret skal således afskaffes. 

Rådet skal i de tilfælde, hvor det handler som lovgiver eller vedtager samordning i alle tilfælde 

mødes offentligt. Rådet bør kunne holde møder lukkede for offentligheden i andre tilfælde. [D2] 

[D3(a)] ’Medlemsstaterne varetager deres interesser i Rådet, der sammensættes af medlemmer af 

medlemsstaternes regeringer. Rådet træffer afgørelse ved et flertal af medlemsstater og stemmer 

repræsenterende et flertal af Den Europæiske Unions befolkning. Rådet fastlægger de store linjer i 

Den Europæiske Unions politikker og udvikling.’ 

Rådet skal fortsat spille en afgørende rolle i udformningen og vedtagelsen af Den Europæiske 

Unions politikker og spille en væsentlig rolle i fastlæggelsen af langsigtede strategier for Den 

Europæiske Union. Rådet skal fortsat være det forum, hvor medlemsstaterne primært varetager 

deres interesser, og som sådan er det af afgørende betydning for at fastholde Den Europæiske Union 

som et samarbejde mellem medlemsstaterne, at større initiativer og lovgivning ikke kan iværksættes 

eller vedtages uden Rådets tilslutning. 

Rådet skal fortsat bestå af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer på ministerniveau. Rådet 

skal træde sammen i forskellige sammensætninger, der afspejler de forskellige emner, Den 

Europæiske Union beskæftiger sig med. Antallet af sammensætninger skal være begrænset og 

tillade hver enkelt sammensætning en regelmæssig mødefrekvens. Der skal være en 

sammensætning, der består af Europa- eller udenrigsministre, som diskuterer større linjer i Den 

Europæiske Unions politik og emner, der ikke har deres egen sammensætning. Sammensætningen 

af Rådet af stats- og regeringschefer, Det Europæiske Råd, skal opgives for at sikre 

gennemskuelighed og for at undgå studehandler mellem medlemsstaterne. 

Sædvanlige parlamentariske arbejdsformer skal i højere grad anvendes af Rådet, og formandskabet 

skal ikke være en ordning som i dag, der giver enkelte lande mulighed for at påvirke Den 

Europæiske Unions politikker i større grad end ellers i et tidsrum. 

Rådet træffer beslutning ved et flertal af medlemsstater repræsenterende et flertal af Den 

Europæiske Unions befolkning, bortset fra spørgsmål om optagelse af nye medlemmer og om 




mødes offentligt. Rådet bør kunne holde møder lukkede for offentligheden i andre tilfælde. Når 

Rådet diskuterer og fastlægger Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik skal møderne være 

lukkede. [D3(a)] 


’Unionsregeringen leder Den Europæiske Unions forvaltning, overvåger og faciliterer 

medlemsstaternes gennemførsel af Den Europæiske Unions politikker, og repræsenterer Den 

Europæiske Union overfor tredjelande. Unionsregeringens formand vælges af Parlamentet, der kan 

udtale sin mistillid til vedkommende ved at vælge en ny. Udtaler Parlamentet sin mistillid et 

medlem af Unionsregeringen, skal denne afskediges.’ 

37




Det er naivt at forestille sig, at et centralt og magtfuldt forvaltningsorgan i et så dybt og bredt 

samarbejde som Den Europæiske Union kan agere upolitisk og udelukkende eller blot i regelen som 

administrator. Samtidig skal der sikres en institution, der på sine områder legitimt kan og vil sætte 

en europæisk dagsorden. Denne institution skal underlægges en reel kontrol. Derfor skal 

Unionsregeringen som Den Europæiske Unions regering dannes fra Parlaments flertal. Dette 

handler i høj grad om, at sikre større ansvarlighed og åbenhed. Et vigtigt element heri er 

muligheden for at afskedige enkelte medlemmer af Unionsregeringen (i modsætning til 

medlemmerne i den nuværende kommission). 

Unionsregeringens formand vælger dens medlemmer, der høres af Parlamentet, før de udnævnes. 

Der skal ikke være krav om repræsentation af medlemmer fra et bestemt antal lande. 

[E1] Unionsregeringens medlem for anliggender vedrørende Den Fælles Udenrigs- og 

Sikkerhedspolitik udpeges på forslag af Rådet efter høring i Parlamentet, hvorved den fælles 

udenrigs- og sikkerhedspolitisk særlige rolle bibeholdes samtidig med, at Europa kan tale med én 

stemme, og samtidig med der kan ske koordinering med eksempelvis handels- og 

bistandspolitikkerne. Rådet fastsætter stadig den fælles politik. [E1] 

[E2] Medlemsstaternes udenrigsministre fungerer som et udenrigspolitisk nævn for Den 

Europæiske Union. De fastlægger mandatet for unionsregeringens medlem for anliggender 

vedrørende Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Denne politiks særlige rolle bibeholdes 

samtidig med, at Europa kan tale med én stemme, og samtidig med der kan ske koordinering med 

eksempelvis handels- og bistandspolitikkerne. [E2] 

[E3] Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik fastlægges og gennemføres af medlemsstaterne i et 

særligt råd af medlemsstaternes udenrigsministre uden om Unionsregeringen. [E3] 

Principperne for god regeringsførelse skal gennemføres af Unionsregeringen og reformerne af Den 

Europæiske Unions forvaltning skal fortsættes. Unionsregeringen skal forhindre studehandler 

mellem institutionerne eller indbyrdes i Rådet, som kan underminere politikkers effektivitet. 

Domstolen 

’Domstolen værner om Den Europæiske Unions grundlag, fastlægger fortolkningen af unionsretten 

og afgøre tvister mellem institutionerne og medlemsstaterne. Domstolen kan anvende sanktioner 

overfor medlemsstater, der bryder unionsretten.’ 

Domstolens primære opgave er fortsat at optræde som traktaternes vogter og den endelige fortolker 

af Den Europæiske Unions lovgivning. Domstolen er en forfatningsdomstol og er medlemsstaterne 

beskytter over for Den Europæiske Unions institutioner og borgernes garant for, at Den Europæiske 

Union ikke knægter dem deres grundlæggende demokratiske rettigheder. [B(b)] Domstolen skal 

også agere som menneskerettighedsdomstol og være borgernes garant for, at medlemsstaterne lever 

op til det fælles værdigrundlag på alle områder [B(b)]. Domstolen spiller desuden en rolle i at 

fastslå, om en medlemsstat har fjernet sig så langt fra det fælles grundlag, at der kan anvendes 

sanktioner mod den. 

Institutionerne og medlemsstaterne samt personer, der mener der er truffet afgørelser i strid med 

deres rettigheder, herunder grundlæggende rettigheder, kan rejse sag for Domstolen. [F(a)] Borgere 

kan derudover rejse principielle sager om foreneligheden af Den Europæiske Unions lovgivning 

med forfatningen, selvom de ikke er direkte berørte. Dette giver borgerne mulighed for at få 

nærhedsprincippet efterprøvet. [F(a)] 

38

Andre institutioner 




Regionsudvalget har en væsentlig rolle at spille, særligt for regioner med ret til lovgivning. Denne 

rolle involverer en almindelig inddragelse i lovgivningsprocessen og i fastlæggelsen af centrale 

gennemførselsforskrifter samt især overvågning af anvendelsen af nærhedsprincippet. Ved 

anvendelse af samordning er også Regionsudvalget et forum for udveksling af erfaringer. 

Revisionsretten skal fastholdes som væsentlig og selvstændig institution. Indsatsen for bekæmpelse 

af svig skal fortsat fastholdes, og en uafhængig og kompetent revision er en hjørnesten heri. 

Medlemsstaternes forvaltning af Den Europæiske Unions midler skal til dels underkastes central 

revision. 

Principper 

DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTRUMENTER 

’Den Europæiske Union handler gennem lovgivning og samordning. Den Europæiske Union 

handler i respekt for nærheds- og proportionalitetsprincipperne.’ 

I en udvidet og dermed mere forskelligartet Union bliver evnen til at kunne træffe beslutninger med 

europæisk gennemslagskraft vigtigere, men også sværere. Den Europæiske Union skal opprioritere 

fastlæggelsen af målsætninger og brede retningslinjer, og overlade den nærmere gennemførsel til 

regionale og nationale lovgivere, der har mulighed for at inddrage lokale forhold. 

Et centralt træk ved Den Europæiske Union er og skal fortsat være, at dens instrumenter på langt de 

fleste områder begrænser sig til at vedtage fælles politikker - som lovgivning eller samordning - 

samt til at efterse, at de overholdes og til eventuelt at anlægge sag ved Domstolen. Dette skal 

bevares og Den Europæiske Union skal fortsat ikke have nogen stor egenforvaltning. 

Princippet om, at Den Europæiske Union kun handler, når handling er påkrævet på europæisk plan, 

skal i større grad være en grundsætning for Den Europæiske Unions politikker. Det kræver en 

formaliseret efterprøvning af nærhedsprincippet. Det er især påkrævet, da et enkelt 

kompetencekatalog er en umulighed. De nationale parlamenter skal inddrages heri, uden at der 

skabes nye institutioner, der kan komplicere eller forhale lovgivningsprocessen yderligere. 

Princippet om, at Den Europæiske Union kun handler i det omfang, den europæiske politik er 

nødvendig, handler mere om, at rammelovgivning, direktiver, i regelen anvendes, medmindre der er 

vægtige grunde for detaljeret lovgivning. Dette skal fortrinsvis efterses i selve 

lovgivningsprocessen. 

Regionale myndigheder med lovgivningskompetence bør også inddrages i arbejdet med at efterleve 

disse principper, da de er særligt berørte af, at kompetencer overføres til Den Europæiske Union. 

Lovgivning 

’Den Europæiske Union lovgiver ved direktiver og forordninger. Direktiver er rettet til 

medlemsstaterne og forordninger er direkte bindende i alle enkeltheder. Lovgivning vedtages af 

Rådet og Parlamentet [D3(f)] på forslag af Unionsregeringen eller Parlamentet [D3(f)]. 

Unionsregeringen og Rådet kan udstede centrale gennemførselsforskrifter.’ 

Direktiver benyttes som Den Europæiske Unions hovedinstrument til opnåelse af den 

harmonisering mellem medlemsstaternes lovgivning, der skal ske. Direktiver skal være 

39




rammelovgivning, der udfyldes af medlemsstaterne. Man bør i højere grad gennemføre en 

distinktion, så direktiver virkeligt bliver rammer, og overlade den mere detaljerede regulering til 

medlemsstaterne eller til centrale gennemførselsbestemmelser, hvis det skønne nødvendigt. 

Forordninger skal fortsat benyttes til lovgivning på områder, hvor kun Den Europæiske Union har 

kompetencen til at handle, samt i andre tilfælde, hvor lovgivningen nødvendigvis må være detaljeret 

og centralt fastsat. 

Centrale gennemførselsbestemmelser vedtages af Unionsregeringen og af Rådet. Da Den 

Europæiske Union fortsat ikke skal have nogen stor egenforvaltning, og medlemsstaterne således 

gennemfører Unionens politikker, må de inddrages snævert i denne proces. Parlamentet har i disse 

tilfælde kun en kontrollerende rolle. 

For at sikre kvaliteten af lovgivningen skal arbejdet med faste høringspartnere og –procedurer 

fortsættes. Det skal sikres, at høringspartnere er repræsentative. Adgangen til at følge 

lovgivningsprocessen skal gøres mere overskuelig og tilgængelig. De nationale parlamenter skal 

direkte modtage forslag til lovgivning og informeres løbende i lovgivningsprocessen, herunder 

særligt i høringsfasen. 

Grøn- og hvidbøger udarbejdet af Unionsregeringen skal fortsat udgøre vigtige bidrag til grundlaget 

for de politiske beslutninger. Der skal gøres tydeligere opmærksom på den i øvrigt helt legitime og 

nødvendige anvendelse af ekspertrådgivning. Netværk af nationale eksperter bør benyttes frem for 

at opbygge et overordnet eller parallelt EU-system. 

Unionsregeringen bør hurtigere bringe sager, hvor direktiver ikke omsættes til national lov i rette 

tid, for Domstolen. 

Samordning 

’Rådet kan iværksætte samordning af medlemsstaternes politikker på et område. Samordning 

berører ikke medlemsstaters ret til lovgivning på det samordnede område.’ 

Samordning anvendes på områder, hvor en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og praksis 

er nødvendig eller ønskelig, men hvor egentligt harmonisering ikke er ønskelig eller ville være et 

overdrevent tiltag. 

Samordning skal være en mildere form for samarbejde, der kan sikre nogle grundlæggende 

europæiske standarder - eksempelvis på følsomme områder - uden at medlemsstaternes 

kompetencer grundlæggende krænkes, idet lovgivningskompetencen i alle tilfælde ligger hos 

medlemsstaterne. Parlamentet skal i regelen kun høres, men anvendes samordning - undtagelsesvist 

- også i stedet for lovgivning, skal Parlamentet give sit samtykke dels til anvendelse af samordning 

og dels til samordningens indhold. 

Samordning kan anvendes i forskellige former som fortsat i den økonomiske politik. Der er 

perspektiver i tillige at videreudvikle samarbejdsformer, hvor en løsere lovgivning følges op med 

inddragelse af de, reglerne retter sig til (samregulering), og former, hvor fælles mål og retningslinjer 

vedtages, mens medlemsstaterne vedtager egne handlingsplaner og Den Europæiske Union fører et 

tilsyn og bliver et forum for udveksling af erfaringer (den åbne koordinationsmetode). Heller ikke i 

disse tilfælde, må valget af instrument føre til at Parlamentets beføjelser krænkes eller undergraves. 

40

DEN EUROPÆISKE UNIONS POLITIKKER 




Indledning 

I det følgende præsenteres nogle grundlæggende betragtninger for målene og indholdet af den 

Europæiske Unions centrale politikområder. Formålet er at undgå et rigidt kompetencekatalog, men 

samtidig give den enkelte borger en mulighed for at forholde sig til retningen af arbejdet i Den 

Europæiske Union. 

Hvis de enkelte medlemslande ønsker at indføre overnational beslutningsmyndighed på et 

kompetenceområde, skal dette ske ved enstemmighed. Den endelige beslutning skal i forståelig 

form fremlægges åbent for de europæiske borgere, med en klar angivelse af mål og retningslinjer. 

[F(b)] Den enkelte borger har gennem nærhedsprincippet ret til at føre sag mod beslutningen 

gennem Domstolen. [F(b)] 

Indenfor områderne beskæftigelse, uddannelse, kultur, økonomisk og social samhørighed, forskning 

og udvikling samt lignende er samordning af de enkelte medlemslande politik ønskelig. Selvom de 

ikke hører til de centrale områder for Den Europæiske Union, som er Det Indre Marked, Den 

Økonomiske og Monetære Union, Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, Retlige og Indre 

Anliggender og Den Fælles Miljøpolitik. Den Europæiske Union bør altid bestræbe sig på grundigt 

at overveje, om et kompetenceområde bedre kan håndteres gennem samordning frem for 

kompetenceoverdragelse. I en udvidet og mere forskelligartet Europæisk Union vil disse 

komplementære kompetenceområder spille en større rolle. 

Ved at overholde disse grundlæggende principper sikres Den Europæiske Union råderum for en 

videre legitim udvikling og udvidelse af kompetenceområderne. Samtidig vil disse principper 

optræde som et værn mod en europæisk enhedsstat. Forskellighed indenfor Den Europæiske Union 

er en grundlæggende styrke ved samarbejdet. 


’Den Europæiske Union udgør ét indre marked, hvor arbejdskraftens, varernes, tjenesteydelsernes 

og kapitalens frie bevægelighed skal sikres.’ 

Den Europæiske Union skal arbejde for en fortsat liberalisering og åbning af de nationale markeder. 

Tekniske handelshindringer og lignende må ikke tolereres. Af speciel betydning er arbejdskraftens 

fri bevægelighed, som for den enkelte borger ofte kun er en realitet på papiret. Uklarheder og 

direkte hindringer i de nationale lovgivninger, hindrer den enkelte borger i at realisere 

arbejdskraftens fri bevægelighed. 

En kvalificeret og mobil arbejdskraft kræver en overordnet europæisk strategi for uddannelses- og 

forskningsområdet. Formålet er ikke at udhule medlemsstaternes ret til at indrette 

undervisningssektoren og den offentlige forskning efter egne mål og ønsker. På 

uddannelsesområdet er et mål eksempelvis en strategi, som sikrer bedre muligheder for 

meritoverførsel og for sammenligning af karakterer. Derved sikres de studerende større mobilitet 

mellem uddannelsescentrerne i den Europæiske Union. Dette er til fordel for den enkelte student, 

arbejdsmarkedet samt forskningssektoren, som bedre kan evaluere og ansætte de bedst kvalificerede 

forskere. 

Det indre marked er én frihandelszone. Den Europæiske Unions handelspolitik skal gennem WTO 

arbejde for at fremme den globale frihandel. Dette skal sikre, at Europas nærområde og verden som 

sådan, får fair og rimelige konkurrencevilkår på det europæiske marked. Herved sikres bl.a. 

41




konkurrencen og effektiviteten af det europæiske marked. Specielt ønskes landbrugssektoren 

liberaliseret, til gavn for den enkelte borger. 

Konkurrencen på Det indre markeds skal sikres. Den Europæiske Union skal fortsat se med skepsis 

på og med hård hånd overvåge fusioner på det europæiske marked. 

Den øgede harmonisering af det europæiske marked vil medføre en polarisering mellem 

medlemsstaterne. Visse områder vil blive vækstcentre – andre blive sat under pres. Den Europæiske 

Union skal arbejde for at formindske forskellene mellem medlemslandenes udviklingsniveauer, 

bl.a. gennem strukturfondene. 


’Den Europæiske Unions valuta er euroen. Medlemsstater, der deltager i euroen, samordner deres 

økonomiske politik bl.a. gennem harmonisering af skatter og afgifter.’ 

ØMU’en spiller en central rolle for, at EU kan fortsætte med den vækst og stabilitet, der har 

kendetegnet de sidste 50 år. Penge- og valutapolitikken skal bevares som fælles EU anliggender 

med den samme beslutningsstruktur og de samme konvergenskriterier som hidtil. 

Den europæiske centralbank skal fungere uafhængigt af det politiske system og primært arbejde for 

stabile priser med et lavt inflationsniveau. Bekæmpelse af arbejdsløshed skal fortsat være et 

sekundært mål for centralbanken. 

Skatter og afgifter skal harmoniseres indenfor Den Europæiske Union. Harmoniseringen skal ikke 

nødvendigvis være total, men fokusere på minimumssatser. Formålet er at sikre, at de enkelte 

medlemslande ikke nedkonkurrerer skatteniveauet for at tiltrække virksomheder, borgere eller 

kapital. 

Den Europæiske Union skal ikke føre finanspolitik. Den Europæiske Union må ikke optage gæld 

eller køre med underskud. Finanspolitikken overlades til medlemsstaterne inden for rammerne af 

konvergenskriterierne. Den nuværende grænse for den Europæiske Unions budget skal bibeholdes. 


’Den Europæiske Unions medlemsstater fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der skal 

sikre fred og stabilitet i Den Europæiske Unions nærområde og Den Europæiske Unions fælles 

interesser over for tredjelande. Den Europæiske Union skal have mulighed for at foretage 

humanitære interventioner.’ 

Den Europæiske Union har en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitisk interesse i at sikre demokrati 

og menneskerettigheder i verden. Kun i fællesskab kan vi løfte opgaven, og sikre reel handlekraft 

og dermed udføre fredsbevarende og fredsskabende opgaver i det europæiske nærområde. Den 

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal virkeliggøres og Den Europæiske Union skal kunne agere 

militært uafhængigt af USA. Forsvaret af EU’s medlemsstater skal ikke være et EU anliggende. 

Dette vil kræve massive indrømmelser fra de europæiske statsledere såvel som befolkningerne, men 

nødvendigheden er bydende, og historien viser, at intet er umuligt i den europæiske integration. 

Europa skal blive voksen. Den Europæiske Union skal selv være ansvarlig for sin sikkerhed, og 

påtage sig ansvar for den globale fred, stabilitet og udvikling. Den Europæiske Union skal derfor 

omdannes til en reel international spiller, der handler ud fra Europas og verdens interesser. Såvel 

42




som indenfor miljøpolitikken, handel og bistand er en selvstændig forsvars- og udenrigspolitik 

logisk. 

For at kunne handle som en samlet international aktør, skal der – som på de øvrige politikområder - 

være flertalsafgørelser indenfor Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Medlemsstater skal 

kunne vælge ikke at deltage i fælles militære operationer, uden at dette kan forhindre Den 

Europæiske Union som helhed at agere. [G] For at kunne virkeliggøre beslutningerne skal den 

Europæiske Union være i stand til at gennemføre aktioner selvstændigt. Dertil kræves at den 

Europæiske Union opbygger en selvstændig militær kapabilitet, bl.a. gennem en øget koordinering 

af de nationale efterretningstjenester, fælles materielindkøb, fælles kommandostrukturer samt en 

eventuelt forøgelse af de militære budgetter. [G] 


’Den Europæiske Union arbejder for en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning på områder 

af de retlige og indre anliggender. Formålet er at sikre unionsborgernes rettigheder, bekæmpe 

terrorisme og organiseret kriminalitet, hjælpe flygtninge og styre indvandringen.’ 

Den Europæiske Union har en fælles interesse i at bekæmpe terrorisme. Dette må ikke ske på 

bekostning af de liberale rettigheder. Værdierne, som den Europæiske Union står for, kan ikke 

gradbøjes. 

Gensidig anerkendelse af retlige afgørelse og en vis koordinering af den strafferetslige lovgivning 

skal bidrage til at sikre unionsborgernes rettigheder og vil bidrage til virkeliggørelsen af øvrige 

politik områder. 

Den organiserede kriminalitet på tværs af grænserne er et stigende problem, men en forudsigelig 

konsekvens af den øgede frihed for den enkelte borger i Europa. En øget koordinering og 

effektivisering af det europæiske politiarbejde skal modarbejde den organiserede kriminalitet. 

Den Europæiske Unions fælles flygtningepolitik skal sikre flygtninge mulighed for asyl efter 

internationalt anerkendte principper. Fordelingen af flygtninge mellem Den Europæiske Unions 

lande, skal sikre en lige fordeling af de byrder hjælpen medfører. Ligeledes skal der være klare 

regler for fordelingen i tilfælde af ekstraordinære tilstrømninger. Hjælp i nærområdet skal sikre den 

enkelte flygtning en reel mulighed for at vende tilbage. Tilbagevenden skal ikke ske med tvang. 

Indvandring til den Europæiske Union er en vigtig grundsten i arbejdet med at sikre velfærden for 

befolkningerne i Europa. Den Europæiske Union medvirker ved en samordning på området, således 

at der ikke udvikles et alternativt arbejdsmarked af underbetalte indvandre uden sociale rettigheder. 


’Grundlaget for Den Europæiske Unions miljøpolitik er bæredygtighed og sikkerhed. Prioriteterne 

er bevarelse af naturressourcer og –områder, sunde fødevarer, sikring af den arbejdende 

befolkning, en bæredygtigt energiforsyning og bekæmpelse af globale miljøproblemer.’ 

Basis for Den Fælles Miljøpolitik er, at den nødvendige økonomisk udvikling, ikke fjerner dens 

egen fundament. Uanset om det er gennem overdreven brug af naturressourcer, ved beskadigelse af 

borgernes sundhedstilstand, nedslidning af arbejdere eller forgiftning af fødevarerne. De globale 

miljøproblemer, anvendelse af tvivlsomme kemikalier, fødevareskandaler og udvidelsen stiller 

stadig større krav til en europæisk miljøpolitik. Derfor skal miljøpolitik gøres til et af Den 

Europæiske Unions centrale politikområder på linje med Det Indre Marked og Den Fælles 

Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Den Europæiske Unions miljøpolitik skal vitaliseres og føres med 

43




samme fremsynethed og samme grad af visioner, som har præget arbejdet med andre store emner. 

Derfor skal en lang række områder samles under overskriften: Den Fælles Miljøpolitik. 

Den Fælles Miljøpolitik skal bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten i Den Europæiske Union 

og en bæredygtigt udnyttelse af naturressourcerne. For den enkelte borger er de direkte mål 

forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed. Den Europæiske Union skal imødegå globale 

miljøproblemer ved at agere stærkt internationalt. 

Udpegningen af bevaringsværdige naturområder bør i stigende grad have et europæisk perspektiv. 

Den Europæiske Union skal arbejde for, at medlemsstaterne ikke nedprioriterer miljøbeskyttelsen 

på bekostning af naturområder. Dette er af særlig betydning for de kommende medlemslande. Det 

lange sigt kan for nemt gå tabt for de enkelte medlemsstater. 

Fiskeri-, landbrugs- og kemikaliepolitikken skal gradvist omlægges således at bæredygtighed er det 

mål, hvormed området styres og udvikles. Forskning og udvikling i nye og gamle teknikker er 

centralt i forståelsen af konsekvenserne for borgerne og miljøet. Derfor skal den Europæiske Union 

afse øgede midler til koordineringen af den fælles forskning. En fremsynet og visionær politik 

kræver ligeledes øgede midler til åben grundforskning og åbenhed overfor nye teknologier. 

Beskyttelse af arbejdsmiljøet skal fortsat være et europæisk spørgsmål. Den øgede mobilitet på det 

europæiske arbejdsmarked kræver, at den enkelte arbejder sikres et højt minimum af sikkerhed på 

arbejdspladsen. Den Europæiske Union skal fortsat arbejde udfra, at det er den enkeltes 

arbejdsplads pligt at sikre arbejdsmiljøet. 

Den globale opvarmning, sikkerheden omkring kernekraft og sikringen af forsyningerne gør 

energipolitikken til et naturligt europæisk spørgsmål. De enkelte lande skal fortsat sikre deres egen 

energiforsyning. Den europæiske Unions rolle er at koordinere og arbejde for at medlemslandene 

øger deres forbrug af vedvarende energi og opprioriterer forskningen i alternative energikilder. 

AFSTEMNINGSTEMAER TIL PROGRAMFORSLAGET 

’EN FORFATNING FOR DEN EUROPÆISKE UNION’ 

Temaudvalget har fastsat syv afstemningstemaer: 

AFSTEMNINGSTEMA A: Udvidelse af Den Europæiske Union og dens grænser. 

AFSTEMNINGSTEMA B: Menneskerettigheder og Domstolen. 

AFSTEMNINGSTEMA C: Valg til Europa-Parlamentet i transnationale kredse. 

AFSTEMNINGSTEMA D: Rådets sammensætning og medlemsstaternes rolle. 

AFSTEMNINGSTEMA E: Den institutionelle ramme for Den Fælles Udenrigs- og 

Sikkerhedspolitik. 

AFSTEMNINGSTEMA F: Domstolen som forfatningsdomstol, sager om nærheds-princippet. 

AFSTEMNINGSTEMA G: Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. 

44




Afstemningstemaerne består enten af nogle tekststykker spredt mere eller mindre rundt i 

programmet, hvorom der stemmes samlet, for eller imod, eller også samles en række spørgsmål om 

det samme emne i nogle tekststykker, der stemmes om enkeltvis, for eller imod. 

De tekststykker, det drejer sig om, er understregede og omgrænset af en markering med firkantede 

klammer, afstemningstemaets bogstav (stort), samt et tal, hvis afstemningstemaet indeholder flere 

spørgsmål, hvorom der skal stemmes særskilt. Spredte tekststykker, der stemmes om samlet, er 

angivet på denne måde, men med tilføjelsen af et lille bogstav i parentes for at kunne henvise til 

dem. 

Det understreges, at afstemningstemaerne kun er Temaudvalgets forsøg på at få landsmødet til at 

tage stilling til nogle bestemte, vigtige og måske kontroversielle spørgsmål, eller spørgsmål, der har 

tværgående karakter og kræver ændringer flere steder samtidigt i programmet. Det er en praktisk 

foranstaltning, der ikke berører muligheden for efterfølgende at stille ændringsforslag, heller ikke 

muligheden for efterfølgende at stille ændringsforslag til den tekst der indføjes under 

gennemgangen af afstemningstemaerne. 

Nedenfor gennemgås de enkelte afstemningstemaer og de spørgsmål, der skal til afstemning. 

AFSTEMNINGSTEMA A: Udvidelse af Den Europæiske Union og dens grænser. 

Temaudvalget har lagt sig fast på en række krav til stater, der skal optages i EU, dvs. demokrati og 

respekt for menneskerettigheder. Der kan stilles yderligere krav samt grænser for, hvilke lande det 

overhovedet skal overvejes at optage. Det er emnet for dette afstemningstema. Afstemningstemaet 

går på fire tekststykker i programforslaget. 

Tekststykke [A1] kan vedtages eller forkastes. Af tekststykkerne [A2] og [A3] kan kun ét vedtages. 

Tekststykke [A4] kan vedtages eller forkastes. Tekststykkerne lyder (linie 161 til 165): 

[A1] samt krav til en udviklet økonomi, solidaritet og miljøbeskyttelse. (Der stemmes for eller 

imod, at denne tekst står der). 

[A2(a)] Den Europæiske Union skal dog kun optage europæiske stater eller stater med særlig, 

herunder geografisk og kulturel tilknytning til det europæiske kontinent. [A2(a)] 

Til dette tekststykke hører også (i indledningen til afsnittet Medlemsstaterne, hvor markeret (linie 

146), at følgende tekst tilføjes [A2(b)] europæisk [A2(b)]. (Der stemmes samlet for eller imod, at 

disse to stykker tekst står der. Vedtages denne tekst, stemmes ikke om [A3]). 

[A3] Der skal ikke på forhånd være en fast grænse for Den Europæiske Union. (Der stemmes for 

eller imod, at denne tekst står der, såfremt tekststykkerne [A2(a)] + [A2(b)] ikke vedtages). 

[A4] En stat har ikke ret til at blive optaget, og spørgsmålet afgøres fra ansøgning til ansøgning 

(forudsat at optagelseskriterierne er opfyldt). (Der stemmes for eller imod, at denne tekst står der). 

AFSTEMNINGSTEMA B: Menneskerettigheder og Domstolen. 

Temaudvalget forslår at EU’s Charter om grundlæggende rettigheder gøres til en del af en 

europæisk forfatning for tydeligt at forpligte Den Europæiske Union på dette udtryk for det fælles 

værdigrundlag. Der er således ingen tvivl om, at det er chartrets bestemmelser, der skal ligge til 

grund for vurderingen af, om Unionens virksomhed bryder med grundlaget. Det afgøres i sidste 

ende af Domstolen. Tilsvarende skal Domstolen kunne vurdere om medlemsstaterne forvalter 

Unionens lovgivning i overensstemmelse med det fælles grundlag. Domstolen vurderer også, hvis 

man ønsker at suspendere en medlemsstat, om en medlemsstat bryder dette grundlag. 

45




Det spørgsmål, Landsmødet skal tage stilling til i dette afstemningstema, er, om Domstolen med 

udgangspunkt i de fælles værdier som oplistet i grundrettighedschartrer skal agere som 

Menneskerettighedsdomstolen i Straßbourg gør med udgangspunkt i Den Europæiske 

Menneskerettighedskonvention (som EU ikke er tiltrådt) og dermed vurdere medlemsstaternes 

opfyldelse af de fælles værdier på alle områder inklusive områder, der ikke i øvrigt har noget med 

EU’s politik at gøre. 

Dette udtrykkes i følgende to tekststykker, hvorom der samlet stemmes for eller imod, at have i 

programforslaget: 

[B(a)] samt at medlemsstaterne også lever op til det fælles værdigrundlag på alle de andre områder, 

end de, der kun vedrører det europæiske samarbejde. (Afsnittet Borgerne, tredje stykke, linie 206- 

208) 

[B(b)] Domstolen skal også agere som menneskerettighedsdomstol og være borgernes garant for, at 

medlemsstaterne lever op til det fælles værdigrundlag på alle områder. (Afsnittet Domstolen, første 

stykke, linie 358-359.) 

AFSTEMNINGSTEMA C: Valg til Europa-Parlamentet i transnationale kredse. 

Valg til Europa-parlamentet i kredse, der går på tværs af grænserne mellem medlemsstaterne, er en 

tanke som Temaudvalget har leget med. Afstemningstemaet (linie 223-230) består af to dele, der 

stemmes om særskilt. Til første del [C1] stemmes samlet for eller imod (alt efter om man er for eller 

imod valg i transnationale kredse) [C1(a)] og [C1(b)]: 

[C1(a)] Parlamentets medlemmer skal for 90 %’s vedkommende vælges i nationale kredse og de 

resterende 10 % vælges transnationalt på europæiske lister, for at giver borgerne mulighed for at 

vælge mellem forskellige politiske overbevisninger på tværs af grænser. 

Af dette forslag følger at teksten [C1(b)] ’Mandaterne’ samtidig ændres til [C1(b)] ’De nationale 

mandater’. 

Hvis forslag [C1] falder, bortfalder [C2], da det i så fald ikke giver mening. Vedtages [C1] stemmes 

for eller imod [C2]: 

[C2] Nationale partier skal have mulighed for at danne valgforbund med andre partier uden for 

medlemsstaten, hvilket kan sikre en fælles dagsorden i en europæiske valgkamp på tværs af 

medlemsstaterne. 

AFSTEMNINGSTEMA D: Rådets sammensætning og medlemsstaternes rolle. 

Rådet er den institution, hvor Unionens medlemsstater er repræsenterede. Dets sammensætning og 

rolle afspejler medlemsstaterne rolle og afsnittet om Rådet er således centralt for at udtrykke vores 

grundlæggende opfattelse af Den Europæiske Union. Dette afstemningstema består af tre pakker, 

hvor kun én kan vedtages: 

[D1] Giver et Råd, der er sammensat af repræsentanter udpeget af nationale parlamenter. 

[D2] Giver et Råd, der er sammensat af én minister (europaminister) fra hver medlemsstat. 

[D3] Giver et Råd, der er en mindre reformeret udgave af det nuværende. 

Pakke D1 er mest og pakke D3 mindst vidtgående i forhold til det nuværende EU-system. Vedtages 

hverken pakke D1 eller pakke D2 kommer teksten i pakken D3 til at stå i programforslaget, da der 

bør stå noget om Rådet deri. 

46




Hovedteksten til de tre pakker findes i programforslaget (delen om Unionens Politikker, afsnittet 

Rådet (linie 249-317)). Der stemmes for eller imod én hel pakke inklusive de konsekvenser, der 

nævnes her nedenfor: 

1) Hvis forslag [D1] vedtages, giver forslag [E1] under afstemningstema E, Den institutionelle 

ramme for den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, ikke mening og [E1] bortfalder som 

mulighed i afstemningstema E. 

2) Hvis forslag [D2] vedtages, kan der stemmes om alle forslag under afstemningstema E. 

3) Hvis forslag [D1] og [D2] begge falder bliver [D3] tilbage og teksten mellem [D3(a)]-klammerne 

kommer til at stå i programmet. Derudover foretages følgende ændringer, de fem andre steder [D3]klammer 

optræder: 

- [D3(b)] Følgende tekst slettes: ’I fremtidens europæiske Union skal medlemsstaterne 

spille en mindre rolle end i dag.’ (Afsnittet Medlemsstaterne, første stykke, linie 149-150). 

- [D3(c)] Følgende tekst slettes: ’skal være det central organ i Den Europæisk Union. 

Det’ (Afsnittet Parlamentet, første stykke, linie 119). 

- [D3(d)] Teksten ’styre Den Europæiske Unions politikker’ ændres til ’medvirke til at 

styre Den Europæiske Unions politikker’ (Afsnittet Parlamentet, første stykke, linie 221). 

- [D3(e)] Følgende tekst slettes: ’- i modsætning til Rådets –’. (Afsnittet Parlamentet, 

fjerde stykke, linie 235). 

- [D3(f)] Teksten ’på forslag af Unionsregeringen eller Parlamentet’ ændres til ’på 

forslag af Unionsregeringen, Rådet eller Parlamentet’. (Afsnittet Lovgivning, indledningen, linie 

404). 

AFSTEMNINGSTEMA E: Den institutionelle ramme for Den Fælles Udenrigs- og 

Sikkerhedspolitik. 

Temaudvalget ønsker ikke, at Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik udelukkende lægges i 

hænderne på Unionsregeringen, eller at den behandles som ethvert andet område med delt 

kompetence mellem Rådet og Parlamentet. Temaudvalget foreslår tre modeller for at styre Den 

Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Det er de tre pakker i dette afstemningstema. Der kan kun 

vedtages én pakke. Pakke [C1] og [C2] adskiller sig i udvælgelsen af det medlem af 

Unionsregeringen, der har ansvaret for Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (Afsnittet 

Unionsregeringen, de tre første af de sidste fire stykker, linie 334 - 345). 

[E1] Unionsregeringens medlem for anliggender vedrørende Den Fælles Udenrigs- og 

Sikkerhedspolitik udpeges på forslag af Rådet efter høring i Parlamentet, hvorved den fælles 

udenrigs- og sikkerhedspolitisk særlige rolle bibeholdes samtidig med, at Europa kan tale med én 

stemme, og samtidig med der kan ske koordinering med eksempelvis handels- og 

bistandspolitikkerne. Rådet fastsætter stadig den fælles politik. [E1] 

[E2] Medlemsstaternes udenrigsministre fungerer som et udenrigspolitisk nævn for Den 

Europæiske Union. De fastlægger mandatet for unionsregeringens medlem for anliggender 

vedrørende Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Denne politiks særlige rolle bibeholdes 

samtidig med, at Europa kan tale med én stemme, og samtidig med der kan ske koordinering med 

eksempelvis handels- og bistandspolitikkerne. [E2] 

[E3] Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik fastlægges og gennemføres af medlemsstaterne i et 

særligt råd af medlemsstaternes udenrigsministre uden om Unionsregeringen. [E3] 

47




Hvis forslag [D1] er valgt under afstemningstema D, bortfalder afstemningstema E, og teksten til 

[E3] kommer til at stå i programforslaget. 

AFSTEMNINGSTEMA F: Domstolen som forfatningsdomstol, principielle sager 

Som en ekstra sikkerhed for, at ’Unionen ikke løber løbsk’, kan man give borgerne mulighed for at 

anlægge en sag ved Domstolen, for at få anerkendt en påstand om, at et stykke lovgivning, Unionen 

har vedtaget, strider mod Unionens forfatning - selvom vedkommende borger ikke er direkte berørt 

af lovgivningens emne. Derved skabes der en ny mulighed for borgerne for at efterprøve 

nærhedsprincippet. Dette er emnet for afstemningstema F, hvortil man samlet stemmer for eller 

imod følgende tekststykke i programforslaget: 

[F(a)] Borgere kan derudover rejse principielle sager om foreneligheden af Den Europæiske Unions 

lovgivning med forfatningen, selvom de ikke er direkte berørte. Dette giver borgerne mulighed for 

at få nærhedsprincippet efterprøvet. (Afsnittet Domstolen, andet stykke, linie 364-366). 

[F(b)] Den enkelte borger har gennem nærhedsprincippet ret til at føre sag mod beslutningen 

gennem Domstolen. (Afsnittet Indledning i Delen Unionens Politikker, andet stykke, linie 457-458). 

AFSTEMNINGSTEMA G: Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik 

I programteksten ønskes, at Den Europæiske Union virkeliggør Den Fælles Udenrigs- og 

Sikkerhedspolitik. Et kontroversielt spørgsmål er intensiveret militært samarbejde og øgede 

ressourcer for at opnå dette. Det er emnet for afstemningstema G, hvori der stemmes for eller imod 

følgende stykke tekst i programforslaget (afsnittet Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, 

sidste stykke, linie 536-540). 

[G] For at kunne virkeliggøre beslutningerne skal den Europæiske Union være i stand til at 

gennemføre aktioner selvstændigt. Dertil kræves at den Europæiske Union opbygger en selvstændig 

militær kapabilitet, bl.a. gennem en øget koordinering af de nationale efterretningstjenester, fælles 

materielindkøb, fælles kommandostrukturer samt en eventuelt forøgelse af de militære budgetter. 

[G] 

Følgende afstemningstemaer er vedtaget: 

A1 

A3 

A4 

C2 

C3 - Følgende forslag om et nyt afstemningstema [C3] er vedtaget: 

Ændringsforslag til afstemningstema C 

Stillet af: Simon Emil Ammitzbøll (RUK), Jonathan Nielsen (RUK) 

Følgende afstemningstema (C3) tilføjes. (Det nuværende (C1) og dette (C3) er uforenelige.) 

Følgende tekst indsættes efter punktet i linie 227: ”Parlamentets medlemmer vælges efter 

forholdstalsmetoden i hele Den Europæiske Union, dog sikres hver medlemsstat et antal nationale 

48




kredsmandater. Via europæiske tillægsmandater sikres det at antallet af stemmer på et givent parti 

afspejles i Europa-Parlamentets sammensætning.” 

Konsekvensændring: linje 220-221; ”Medlemmerne fordeles ... to medlemmer” slettes. [C1 (b)] 

Mandaterne ændres til [C1 (b)] ændres til Kredsmandaterne. 

Linje 229; ”Valgsystemet skal bygge på forholdstalsvalg” slettes. 

Motivation: 

Sikrer princippet én mand én stemme og sikrer imod stemmespild. 

D3 

D3(b) 

D3(c) 

D3(d) 

D3(e) 

D3(f) 

E2 

F(a) 

F(b) 

G – vedtaget med følgende ændring: 

Ændringsforslag til afstemningstema G 

Stillet af: Frederik Berling, Claus Brandt Rasmussen, Michael Kolbæk, Mads Israelsen 

Afstemning om tema [G]: Ordet ”eventuelt” slettes fra den sidste sætning. 

Øvrige ændringsforslag, der er vedtaget: 

(Linietallene refererer til den udgave af forfatningsprogrammet, der er i Landsmødemappen) 

Ændringsforslag nr. 1, til en forfatning for Den Europæiske Union: 

Stillet af Simon Emil Ammitzbøll (RUK) og Jonathan Nielsen (RUK) 

Linie 156 ændres. Følgende slettes: ”Den Europæiske Union skal fortsat ikke have en egen 

storforvaltning, og…” 

Der konsekvensrettes med stort bogstav efter punktum. 

Linje 424-426 ændres: Følgende slettes: ”Da Den Europæiske Union fortsat ikke skal have nogen 

stor egenforvaltning, og…” efter ”medlemsstaterne” slettes ”således”. Der konsekvensrettes med 

stort bogstav efter punktum. 

Motivation: 

49




Vi ønsker ikke, at EU – samarbejdet skal drukne i en kæmpe administration, men det er vigtigt, at 

en ny stærkere kommision / unionsregering har mulighed for at lave et grundigt regelforberedende 

arbejde uafhængigt af nationale særinteresser. 


Stillet af Claus Jørgen Eskerod 

Linie 227 ændres. Følgende slettes: ”Parlamentet skal være arbejdsdygtigt og have 767 

medlemmer”. 


Stillet af Jonathan Nielsen (RUK) 

Linje 522 ændres: Efter ”må ikke optage” indsættes ”langfristet”. 

Motivation: 

Hvis unionen skal fungere bare nogenlunde smidigt er det nødvendigt at den kan figurere som part i 

aftale forhold. Det betyder bl.a. at den ved køb af vare eller tjenesteydelser skal kunne påtage sig 

sædvanlige forpligtigelser for udveksling af ydelser. Det dur ikke med den nuværende formulering 

og derfor må det rettes. 

Temaudvalgets program om en europæisk forfatning er vedtaget. 

Landsmødet vedtog, at programmet har programstatus. 

Det vedtagne program i sin endelige form: 

En forfatning for Den Europæiske Union 

Program som vedtaget af Landsmødet 2002 

INDHOLD 







Den Europæiske Unions Grundlag 

50

Unionen 


Borgerne 

Den Europæiske Unions Institutioner 

Parlamentet 

Rådet 


Domstolen 


Den Europæiske Unions Instrumenter 

Principper 

Lovgivning 

Samordning 

Den Europæiske Unions Politikker 

Indledning 











Den Europæiske Union er en succes! Det snævre, forpligtende samarbejde, som grundlæggerne 

ønskede skulle bringe medlemsstaterne sikkerhed, frihed, velstand og fremgang er det, vi i dag 

kalder EU. Det fællesskab, som Kul- og Stål Unionen lagde grunden til, er siden blevet udviklet til 

gavn for de europæiske borgere. Det må fortsat udbygges og ombygges for at sikre et Europa, hvor 

nationale og fælles europæiske interesser kan forenes med borgernes holdninger i et demokratisk, 

politisk system. Uden det samarbejde, ville vi ikke have det Europa, vi har i dag, og vi ville savne 

muligheden for at påvirke resten af Verden i demokratisk og fredelig retning. 


Den Europæiske Union er et eksempel på integration mellem de politiske beslutningstagere i 15 

lande med forskellige politiske kulturer. På trods af de europæiske landes geografiske, sociale, 

kulturelle og økonomiske forskellighed er EU blevet den daglige arbejdsplads for politikere, 

embedsmænd og interesseorganisationer fra 15 lande og ligeså mange ansøger- eller nabolande. 

51




Den Europæiske Union er - på trods af problemerne med smidigheden i samarbejdet - blevet en 

politisk arena, som de politiske aktører regner med og agerer i. 

Den Europæiske Union står overfor vægtige udfordringer i den nærmeste fremtid ikke mindst 

udvidelsen. Det kræver politisk mod blandt politikerne og befolkningerne ikke bare at tænke nyt, 

men i højere grad at handle. Hvis vi vil Europa, må dristige løsninger fremsættes og diskuteres og 

reformer gennemføres. 

De væsentligste udfordringer i det europæiske samarbejde er: 

Nærhed: Bruxelles føles langt væk, kan det undgås? Hvordan sikrer man, at borgerne 

deltager i de demokratiske processer i en voksende union? 

Overskuelighed: Kan det sikres? Kan beslutninger på så stort et plan gennemføres 

overskueligt? Kan en klar demokratisk struktur hjælpe? 

Effektivitet: Hvordan sikres effektiviteten, når så mange forskellige interesser skal 

tilgodeses? 

Legitimitet: EU favner bredt, og vil favne bredere. Kan en politisk legitimitet opbygges? 

Konsistens: Klare kompetencer - er det muligt og ønskeligt? 

Synlighed: Skal Den Europæiske Union kun synliggøres igennem profilering af resultater 

eller også igennem symboler? 

Åbenhed: Hvordan sikres effektiv beslutningstagen i et åbent system? 


Politiske beslutningers legitimitet kræver ikke bare institutioner, der har lovformelig kompetence til 

at træffe beslutninger, men også accept hos dem, der er underlagt beslutningerne. Der er ingen tvivl 

om, at der på begge områder er problemer i den nuværende Union - et demokratisk underskud. 

På det institutionelle plan vil en styrket legitimitet kræve en klarere struktur og 

kompetencefordeling samt mulighed for at efterprøve beslutningernes lovlighed. Der skal ligeledes 

være mulighed for at andre institutioner kan påvirke beslutningsprocessen og for offentligheden at 

have del i den. For Den Europæiske Union kræver det aktindsigt og mere aktiv/eksplicit brug af 

nærheds- og proportionalitetsprincippet. En styrkelse af kontrollen over Den Europæiske Unions 

udøvende magt er en hjørnesten i denne proces. Men navnlig en øget åbenhed ved de processer, der 

fastlægger de store linjer i samarbejdet og Den Europæiske Unions struktur, er nødvendig. Således 

er den måde traktatskabelsen har foregået indtil nu problematisk, idet stats- og regeringscheferne 

som andre små solkonger bestemmer, hvordan EU skal udvikle sig. 

Legitime beslutninger kræver at en række forudsætninger er opfyldt. De er gængse for politiske 

processer: Åbenhed, mulighed for aktindsigt, debat og tiltro til institutionerne. For Den Europæiske 

Unions beslutninger må man tillige kræve en yderligere række kriterier: Det skal sandsynliggøres 

og begrundes eksplicit, hvorfor beslutningerne må træffes på Europæisk plan. De nationale 

institutioner skal sikres reel mulighed for at tage kvalificeret stilling til forslagene, der skal være en 

følelse af at medlemsstaterne i fællesskab (flertallet af dem) har mulighed for at påvirke 

beslutninger, og at det ikke er det centrale EU-apparat, der afgør sagen og endeligt, at helt særlige 

forhold i medlemsstater eller regioner tages i betragtning. 

Den Europæiske Union er en anderledes og unik måde for medlemsstaterne at forvalte og sikre 

deres suverænitet på, men der er ingen tvivl om at medlemsstaterne er suveræne nationer, et forhold 

52




som vi hverken kan eller vil ændre på. Den Europæiske Union er en måde for medlemsstaterne at 

sikre, at beslutninger, der ellers ikke ville blive truffet eller som ville blive truffet andre steder, 

fortsat underlægges demokratisk kontrol og heri henter EU en meget væsentlig del af sin legitimitet. 


Den Europæiske Union er en unik konstruktion: En mellemting mellem stat og international 

organisation. Det en af konstruktionens absolutte styrker, men også en kilde til mange af dens 

problemer. 

Men mange af disse problemer er også velkendte i de nationale, liberale demokratier og et centralt 

spørgsmål er, hvordan kan vi skabe en velfungerende demokratisk struktur, som på den ene side 

løser Den Europæiske Unions konkrete problemer og på den anden side imødegår det liberale 

demokratis problemer i et hyperkomplekst samfund. 

Diskussionen om EU’s nye forfatning udløser en gammelkendt strid om ord. Føderation eller 

konføderation? Statsforbund eller statsligt forbund? For vores forslags gennemslagskraft og 

gennemskuelighed, er det vigtigt at vi tilstræber størst muligt klarhed. Vores styrke ligger i, at vi er 

bevidste omkring vores mål og har fastsat vores midler herefter. Men vi må ikke forfalde til ren 

opportunisme. Demokratiets idealer og det radikale menneskesyn er det fundament, som den nye 

forfatning bygger på. 

På denne basis vil vi skabe en union som kan føre sin politik effektivt, optræde legitimt overfor 

befolkningerne, medlemsregeringer og andre politiske aktører og formulere og praktisere konsistent 

politik, uden store kompetenceoverlap. De midler, som kan løse disse mål, må først og fremmest 

være karakteriseret ved at være forståelige overfor det bredest mulige antal. Det kræver et 

dokument, der formulerer de grundlæggende mål og midler for samarbejdet. Det kræver en 

Forfatning for Den europæiske Union. 


DEN EUROPÆISKE UNIONS GRUNDLAG 

Den Europæiske Union 

’De europæiske stater skal til stadighed arbejde hen imod en stadigt snævrere 

sammenslutning mellem Europas borgere. En sammenslutning der bygger på de 

universelle bud om menneskets værdighed, frihed, sikkerhed og solidaritet. Målet er en 

fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier, hvor det enkelte menneske sættes i stand til 

at skabe sin egen fremtid. 

Denne sammenslutning er en europæisk union, der bygger på demokrati- og 

retsstatsprincippet, som garanterer borgerne deres grundlæggende rettigheder og som 

medvirker til at disse rettigheder ikke krænkes af Unionens medlemsstater. 

Den Europæiske Union skal medvirke til at sikre medlemsstaternes fred og frihed og 

sikre økonomisk velstand og fremgang for deres borgere. Den Europæiske Union skal sikre 

bevarelsen og udviklingen af de fælles værdier under hensyn til medlemsstaternes og deres 

regioners forskellige kulturelle særtræk og traditioner. Den Europæiske Union skal sikre 

en bæredygtig udvikling både miljømæssigt og socialt. 

53




Den Europæiske Union skal til stadighed arbejde for de europæiske værdier om 

demokrati og menneskerettigheder i omverden. Ved internationale kriser og konflikter er 

Den Europæiske Union moralsk forpligtet, af egne værdier, til at sikre en fredeligere 

verden, hvor mennesket er i centrum. 

Medlemsstaterne fastlægger fordelingen af kompetencer mellem Den Europæiske Union 

og medlemsstaterne. Udgangspunktet for fordelingen af kompetencer er nærhed og 

effektivitet. Beslutningerne skal placeres så nær borgerne som muligt, men muligheden for 

beslutninger med effektiv rækkevidde skal sikres.’ 

Den Europæiske Union er til for dens borgere, og grundlaget for Den Europæiske Union er at sikre 

disse borgere fred, frihed, sikkerhed, velstand, fremgang og et ordentligt miljø. Den Europæiske 

Union opnår det ikke alene, men kun i samarbejde med de medlemsstater, der udgør den. 

Sideløbende er det fundamentalt at sikre og videreudvikle borgernes grundlæggende rettigheder 

med det underliggende mål for øje, at sikre dem muligheden for sikkerhedsmæssigt, økonomisk, 

uddannelsesmæssigt, teknologisk og miljømæssigt at skabe deres egen fremtid og tage stilling til 

deres eget liv og deres omverden. Den Europæiske Union skal bevidst arbejde med dette på de 

områder, hvor den har kompetencen til at handle. 

De nuværende fællesskaber og Den Europæiske Union skal fusioneres til ét fællesskab, Den 

Europæiske Union. Den Europæiske Union skal være en juridisk person. 


’Enhver stat, der lever op til principperne om demokrati og respekt for menneskerettighederne 

samt de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet kan optages i Den 

Europæiske Union. Medlemsstaterne gennemfører Unionens politikker.’ 

Fokus for Den Europæiske Unions politiske mål skal være de fælles, europæiske mål som 

formuleret i grundlaget. I en udvidet Union må hensynet til enkelte nationale spørgsmål oftere vige 

end tilfældet er i dag. 

På de fleste områder skal Den Europæiske Unions politikker virkeliggøres af nationale og regionale 

myndigheder. Medlemsstaterne skal kunne gøres deres indflydelse gældende ved Rådets 

samarbejde med Unionsregeringen om gennemførelsen af Unionens lovgivning. 

Den Europæiske Union skal ikke være rammen om et Europa i flere hastigheder. Derfor skal 

medlemsstater kun have mulighed for overgangsordninger på politikområder i forbindelse med 

forfatnings- og traktatændringer og i forbindelse med optagelse i Unionen. 

Den Europæiske Union skal fortsat udvide sig og til stadighed optage stater, der opfylder kravene til 

respekt for menneskerettighederne og andre grundlæggende rettigheder samt krav til en udviklet 

økonomi, solidaritet og miljøbeskyttelse. Den Europæiske Union skal hjælpe stater med at opfylde 

kravene til optagelse. Der skal ikke på forhånd være en fast grænse for Den Europæiske Union. En 

stat har ikke ret til at blive optaget, og spørgsmålet afgøres fra ansøgning til ansøgning (forudsat at 

optagelseskriterierne er opfyldt). 

En stat optages i Den Europæiske Union ved en overenskomst, der godkendes af samtlige 

medlemsstater. Andet end enstemmighed ville svare til, at Den Europæiske Unions forfatning kunne 

ændres af et større eller mindre flertal af medlemsstaterne, da optagelsen af nye lande ændrer 

grundlæggende på magtforholdene i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne har ret til at melde 

sig ud af Den Europæiske Union. 

54




Den Europæiske Union skal kunne skride ind over for medlemsstater, der fjerner sig fra de 

grundlæggende værdier, som samarbejdet hviler på. Den Europæiske Union skal dertil have 

mulighed for at sanktionere medlemsstaterne hovedsagligt ved at fratage dem stemmeretten i Rådet, 

men udelukkelse af en medlemsstat fra at få del i strukturmidler og eksklusion er også muligheder. 

Denne slags foranstaltninger må kun anvendes som svar på åbenlyse, vedvarende og grove 

krænkelser af menneskers grundlæggende rettigheder. Domstolen skal inddrages i denne slags sager 

for at undgå pinlige, politisk motiverede afgørelser. 

Borgerne 

’Enhver, der er statsborger i en medlemsstat har et unionsborgerskab. Unionsborgerskabet 

er et supplement til det nationale statsborgerskab. Unionsborgernes menneskerettigheder 

skal sikres og unionsborgerne skal inddrages i politikdannelsen på unionsplan.’ 

Målet er en union for borgerne og med borgerne i centrum. Borgere skal være i centrum både for de 

førte politikker og i dannelse af politikkerne. For at skabe en union for befolkningerne i Europa, må 

menneskerettigheder spille en fremstående rolle. Borgernes muligheder for at udnytte det fælles 

rum, Den Europæiske Union udgør, er centralt – hertil kræves unionsborgerskabet. Det giver 

borgerne mulighed for at udnytte Det Indre Markeds muligheder, drage nytte af det fælles område 

med frihed og sikkerhed, som samarbejdet om Retlige og Indre anliggender skaber, samt 

rettigheden til at påvirke de europæiske institutioners politikdannelse. Endeligt får borgerne 

muligheden for at hævde deres grundlæggende rettigheder over for Den Europæiske Unions 

institutioner, herunder Domstolen. 

Parlamentet skal fortsat vælge en ombudsmand, som borgerne kan henvende sig til, når Den 

Europæiske Unions forvaltning – som uundgåeligt i en bred og udvidet Union – begår fejl. 

Menneskerettighederne er grundpillen i det demokratiske Europa og alle borgere i Europa skal have 

de samme grundlæggende rettigheder. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har bragt 

Europa det længste stykke, og hovedmålet for arbejdet med menneskerettigheder i Den Europæiske 

Union er at sikre, at de grundlæggende rettigheder overholdes af Den Europæiske Union og af 

medlemsstaterne i deres gennemførsel af Den Europæiske Unions politikker, derfor skal Chartret 

om grundlæggende rettigheder skrives ind i Den Europæiske Unions Forfatning. Chartret giver 

endvidere et bredere perspektiv på grundlæggende rettigheder og det udvidede rettighedsbegreb 

med hensyn til sociale spørgsmål, uddannelse og beskyttelse af mennesker mod uhensigtsmæssige 

konsekvenser af teknologisk udvikling er en betydelig landvinding og en konkretisering af de 

fælles, europæiske værdier. Domstolen sikrer, at dette værdiggrundlag bliver overholdt af Den 

Europæiske Union selv og af medlemsstaterne i deres gennemførsel af Den Europæiske Unions 

politikker. 

Tredjelandes borgere, der opholder sig i Den Europæiske Union, skal også have garanteret deres 

grundlæggende rettigheder og have del i nogle af unionsborgernes rettigheder. Særligt har 

tredjelandes borgere ret til at klage, herunder til ombudsmanden, over Den Europæiske Unions 

forvaltning. 

Parlamentet 

DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER 

55




’Parlamentets medlemmer skal repræsentere Den Europæiske Unions befolkning og 

vælges ved almindelige, hemmelige og direkte valg for fem år. Parlamentet vælger efter 

ethvert valg en ombudsmand.’ 

Europa-Parlamentet skal gennem en øget og afgørende indflydelse på lovgivningen, budgettet, 

regeringsdannelsen og overvågningen af forvaltningen medvirke til at styre Den Europæiske Unions 

politikker og påvirke dens udvikling i det længere perspektiv. 

Parlamentets medlemmer vælges efter forholdstalsmetoden i hele Den Europæiske Union, dog 

sikres hver medlemsstat et antal nationale kredsmandater. Via europæiske tillægsmandater sikres 

det at antallet af stemmer på et givent parti afspejles i Europa-Parlamentets sammensætning. 

Kredsmandaterne fordeles efter befolkningernes størrelse, men alle lande skal sikres mindst to 

nationalt valgte medlemmer. Nationale partier skal have mulighed for at danne valgforbund med 

andre partier uden for medlemsstaten, hvilket kan sikre en fælles dagsorden i en europæiske 

valgkamp på tværs af medlemsstaterne. 

Parlamentsvalget skal afholdes samme dag i hele Den Europæiske Union og på en lang række 

punkter efter samme regler for så vidt angår frister, valgbarhed, valgret og valgets opgørelse. De 

grupperinger Parlamentets medlemmer danner, skal tydeliggøres i de nationale valgkampe. 

Parlamentet skal sammen med Rådet vedtage Den Europæiske Unions lovgivning og dets 

medlemmer kan stille forslag til lovgivning. Parlamentet skal have fuld indflydelse på alle 

budgettets poster, der vedtages som anden lovgivning af Parlamentet og Rådet. Parlamentet har 

derudover en vigtigt rolle som overvåger af budgettets gennemførsel og skal godkende Den 

Europæiske Unions regnskab. Den Fælles Forsvars- og Sikkerhedspolitik gennemføres for bidrag 

direkte fra de enkelte medlemsstater, størrelsen vedtages af Rådet uden om Parlamentet. 

Parlamentet skal vælge formanden for Unionsregeringen efter nyvalg og kan afskedige denne ved at 

vælge en ny. De enkelte regeringsmedlemmer kan afskediges af et flertal af Parlamentet. 

Unionsregeringen skal årligt afgive beretning for Parlamentet. 

Parlamentet skal have sædvanlige parlamentariske instrumenter til kontrol af Unionsregeringen til 

rådighed; bl.a. spørgsmål til medlemmer af Unionsregeringen, redegørelser om Den Europæiske 

Unions forhold fra Unionsregeringen og mulighed for at nedsætte undersøgelsesudvalg. 

Parlamentet skal forsat vælge en ombudsmand, der kontroller Den Europæiske Unions 

administration og sikrer borgernes rettigheder. 

Rådet 

’Medlemsstaterne varetager deres interesser i Rådet, der sammensættes af medlemmer af 

medlemsstaternes regeringer. Rådet træffer afgørelse ved et flertal af medlemsstater og 

stemmer repræsenterende et flertal af Den Europæiske Unions befolkning. Rådet 

fastlægger de store linjer i Den Europæiske Unions politikker og udvikling.’ 

Rådet skal fortsat spille en afgørende rolle i udformningen og vedtagelsen af Den Europæiske 

Unions politikker og spille en væsentlig rolle i fastlæggelsen af langsigtede strategier for Den 

Europæiske Union. Rådet skal fortsat være det forum, hvor medlemsstaterne primært varetager 

deres interesser, og som sådan er det af afgørende betydning for at fastholde Den Europæiske Union 

som et samarbejde mellem medlemsstaterne, at større initiativer og lovgivning ikke kan iværksættes 

eller vedtages uden Rådets tilslutning. 

Rådet skal fortsat bestå af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer på ministerniveau. Rådet 

skal træde sammen i forskellige sammensætninger, der afspejler de forskellige emner, Den 

56




Europæiske Union beskæftiger sig med. Antallet af sammensætninger skal være begrænset og 

tillade hver enkelt sammensætning en regelmæssig mødefrekvens. Der skal være en 

sammensætning, der består af Europa- eller udenrigsministre, som diskuterer større linjer i Den 

Europæiske Unions politik og emner, der ikke har deres egen sammensætning. Sammensætningen 

af Rådet af stats- og regeringschefer, Det Europæiske Råd, skal opgives for at sikre 

gennemskuelighed og for at undgå studehandler mellem medlemsstaterne. 

Sædvanlige parlamentariske arbejdsformer skal i højere grad anvendes af Rådet, og formandskabet 

skal ikke være en ordning som i dag, der giver enkelte lande mulighed for at påvirke Den 

Europæiske Unions politikker i større grad end ellers i et tidsrum. 

Rådet træffer beslutning ved et flertal af medlemsstater repræsenterende et flertal af Den 

Europæiske Unions befolkning, bortset fra spørgsmål om optagelse af nye medlemmer og om 




mødes offentligt. Rådet bør kunne holde møder lukkede for offentligheden i andre tilfælde. Når 

Rådet diskuterer og fastlægger Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik skal møderne være 

lukkede. 


’Unionsregeringen leder Den Europæiske Unions forvaltning, overvåger og faciliterer 

medlemsstaternes gennemførsel af Den Europæiske Unions politikker, og repræsenterer 

Den Europæiske Union overfor tredjelande. Unionsregeringens formand vælges af 

Parlamentet, der kan udtale sin mistillid til vedkommende ved at vælge en ny. Udtaler 

Parlamentet sin mistillid et medlem af Unionsregeringen, skal denne afskediges.’ 

Det er naivt at forestille sig, at et centralt og magtfuldt forvaltningsorgan i et så dybt og bredt 

samarbejde som Den Europæiske Union kan agere upolitisk og udelukkende eller blot i regelen som 

administrator. Samtidig skal der sikres en institution, der på sine områder legitimt kan og vil sætte 

en europæisk dagsorden. Denne institution skal underlægges en reel kontrol. Derfor skal 

Unionsregeringen som Den Europæiske Unions regering dannes fra Parlaments flertal. Dette 

handler i høj grad om, at sikre større ansvarlighed og åbenhed. Et vigtigt element heri er 

muligheden for at afskedige enkelte medlemmer af Unionsregeringen (i modsætning til 

medlemmerne i den nuværende kommission). 

Unionsregeringens formand vælger dens medlemmer, der høres af Parlamentet, før de udnævnes. 

Der skal ikke være krav om repræsentation af medlemmer fra et bestemt antal lande. 

Medlemsstaternes udenrigsministre fungerer som et udenrigspolitisk nævn for Den Europæiske 

Union. De fastlægger mandatet for unionsregeringens medlem for anliggender vedrørende Den 

Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Denne politiks særlige rolle bibeholdes samtidig med, at 

Europa kan tale med én stemme, og samtidig med der kan ske koordinering med eksempelvis 

handels- og bistandspolitikkerne. 

Principperne for god regeringsførelse skal gennemføres af Unionsregeringen og reformerne af Den 

Europæiske Unions forvaltning skal fortsættes. Unionsregeringen skal forhindre studehandler 

mellem institutionerne eller indbyrdes i Rådet, som kan underminere politikkers effektivitet. 

57

Domstolen 




’Domstolen værner om Den Europæiske Unions grundlag, fastlægger fortolkningen af 

unionsretten og afgøre tvister mellem institutionerne og medlemsstaterne. Domstolen kan 

anvende sanktioner overfor medlemsstater, der bryder unionsretten.’ 

Domstolens primære opgave er fortsat at optræde som traktaternes vogter og den endelige fortolker 

af Den Europæiske Unions lovgivning. Domstolen er en forfatningsdomstol og er medlemsstaterne 

beskytter over for Den Europæiske Unions institutioner og borgernes garant for, at Den Europæiske 

Union ikke knægter dem deres grundlæggende demokratiske rettigheder. Domstolen spiller desuden 

en rolle i at fastslå, om en medlemsstat har fjernet sig så langt fra det fælles grundlag, at der kan 

anvendes sanktioner mod den. 

Institutionerne og medlemsstaterne samt personer, der mener der er truffet afgørelser i strid med 

deres rettigheder, herunder grundlæggende rettigheder, kan rejse sag for Domstolen. Borgere kan 

derudover rejse principielle sager om foreneligheden af Den Europæiske Unions lovgivning med 

forfatningen, selvom de ikke er direkte berørte. Dette giver borgerne mulighed for at få 

nærhedsprincippet efterprøvet. 


Regionsudvalget har en væsentlig rolle at spille, særligt for regioner med ret til lovgivning. Denne 

rolle involverer en almindelig inddragelse i lovgivningsprocessen og i fastlæggelsen af centrale 

gennemførselsforskrifter samt især overvågning af anvendelsen af nærhedsprincippet. Ved 

anvendelse af samordning er også Regionsudvalget et forum for udveksling af erfaringer. 

Revisionsretten skal fastholdes som væsentlig og selvstændig institution. Indsatsen for bekæmpelse 

af svig skal fortsat fastholdes, og en uafhængig og kompetent revision er en hjørnesten heri. 

Medlemsstaternes forvaltning af Den Europæiske Unions midler skal til dels underkastes central 

revision. 

DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTRUMENTER 

Principper 

’Den Europæiske Union handler gennem lovgivning og samordning. Den Europæiske 

Union handler i respekt for nærheds- og proportionalitetsprincipperne.’ 

I en udvidet og dermed mere forskelligartet Union bliver evnen til at kunne træffe beslutninger med 

europæisk gennemslagskraft vigtigere, men også sværere. Den Europæiske Union skal opprioritere 

fastlæggelsen af målsætninger og brede retningslinjer, og overlade den nærmere gennemførsel til 

regionale og nationale lovgivere, der har mulighed for at inddrage lokale forhold. 

Et centralt træk ved Den Europæiske Union er og skal fortsat være, at dens instrumenter på langt de 

fleste områder begrænser sig til at vedtage fælles politikker - som lovgivning eller samordning - 

samt til at efterse, at de overholdes og til eventuelt at anlægge sag ved Domstolen. Dette skal 

bevares og Den Europæiske Union skal fortsat ikke have nogen stor egenforvaltning. 

Princippet om, at Den Europæiske Union kun handler, når handling er påkrævet på europæisk plan, 

skal i større grad være en grundsætning for Den Europæiske Unions politikker. Det kræver en 

formaliseret efterprøvning af nærhedsprincippet. Det er især påkrævet, da et enkelt 

kompetencekatalog er en umulighed. De nationale parlamenter skal inddrages heri, uden at der 

58

skabes nye institutioner, der kan komplicere eller forhale lovgivningsprocessen yderligere. 




Princippet om, at Den Europæiske Union kun handler i det omfang, den europæiske politik er 

nødvendig, handler mere om, at rammelovgivning, direktiver, i regelen anvendes, medmindre der er 

vægtige grunde for detaljeret lovgivning. Dette skal fortrinsvis efterses i selve 

lovgivningsprocessen. 

Regionale myndigheder med lovgivningskompetence bør også inddrages i arbejdet med at efterleve 

disse principper, da de er særligt berørte af, at kompetencer overføres til Den Europæiske Union. 

Lovgivning 

’Den Europæiske Union lovgiver ved direktiver og forordninger. Direktiver er rettet til 

medlemsstaterne og forordninger er direkte bindende i alle enkeltheder. Lovgivning 

vedtages af Rådet og Parlamentet på forslag af Unionsregeringen, Rådet eller Parlamentet. 

Unionsregeringen og Rådet kan udstede centrale gennemførselsforskrifter.’ 

Direktiver benyttes som Den Europæiske Unions hovedinstrument til opnåelse af den 

harmonisering mellem medlemsstaternes lovgivning, der skal ske. Direktiver skal være 

rammelovgivning, der udfyldes af medlemsstaterne. Man bør i højere grad gennemføre en 

distinktion, så direktiver virkeligt bliver rammer, og overlade den mere detaljerede regulering til 

medlemsstaterne eller til centrale gennemførselsbestemmelser, hvis det skønne nødvendigt. 

Forordninger skal fortsat benyttes til lovgivning på områder, hvor kun Den Europæiske Union har 

kompetencen til at handle, samt i andre tilfælde, hvor lovgivningen nødvendigvis må være detaljeret 

og centralt fastsat. 

Centrale gennemførselsbestemmelser vedtages af Unionsregeringen og af Rådet. Medlemsstaterne 

gennemfører Unionens politikker, må de inddrages snævert i denne proces. Parlamentet har i disse 

tilfælde kun en kontrollerende rolle. 

For at sikre kvaliteten af lovgivningen skal arbejdet med faste høringspartnere og –procedurer 

fortsættes. Det skal sikres, at høringspartnere er repræsentative. Adgangen til at følge 

lovgivningsprocessen skal gøres mere overskuelig og tilgængelig. De nationale parlamenter skal 

direkte modtage forslag til lovgivning og informeres løbende i lovgivningsprocessen, herunder 

særligt i høringsfasen. 

Grøn- og hvidbøger udarbejdet af Unionsregeringen skal fortsat udgøre vigtige bidrag til grundlaget 

for de politiske beslutninger. Der skal gøres tydeligere opmærksom på den i øvrigt helt legitime og 

nødvendige anvendelse af ekspertrådgivning. Netværk af nationale eksperter bør benyttes frem for 

at opbygge et overordnet eller parallelt EU-system. 

Unionsregeringen bør hurtigere bringe sager, hvor direktiver ikke omsættes til national lov i rette 

tid, for Domstolen. 

Samordning 

’Rådet kan iværksætte samordning af medlemsstaternes politikker på et område. 

Samordning berører ikke medlemsstaters ret til lovgivning på det samordnede område.’ 

Samordning anvendes på områder, hvor en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og praksis 

er nødvendig eller ønskelig, men hvor egentligt harmonisering ikke er ønskelig eller ville være et 

overdrevent tiltag. 

59




Samordning skal være en mildere form for samarbejde, der kan sikre nogle grundlæggende 

europæiske standarder - eksempelvis på følsomme områder - uden at medlemsstaternes 

kompetencer grundlæggende krænkes, idet lovgivningskompetencen i alle tilfælde ligger hos 

medlemsstaterne. Parlamentet skal i regelen kun høres, men anvendes samordning - undtagelsesvist 

- også i stedet for lovgivning, skal Parlamentet give sit samtykke dels til anvendelse af samordning 

og dels til samordningens indhold. 

Samordning kan anvendes i forskellige former som fortsat i den økonomiske politik. Der er 

perspektiver i tillige at videreudvikle samarbejdsformer, hvor en løsere lovgivning følges op med 

inddragelse af de, reglerne retter sig til (samregulering), og former, hvor fælles mål og retningslinjer 

vedtages, mens medlemsstaterne vedtager egne handlingsplaner og Den Europæiske Union fører et 

tilsyn og bliver et forum for udveksling af erfaringer (den åbne koordinationsmetode). Heller ikke i 

disse tilfælde, må valget af instrument føre til at Parlamentets beføjelser krænkes eller undergraves. 

DEN EUROPÆISKE UNIONS POLITIKKER 

Indledning 

I det følgende præsenteres nogle grundlæggende betragtninger for målene og indholdet af den 

Europæiske Unions centrale politikområder. Formålet er at undgå et rigidt kompetencekatalog, men 

samtidig give den enkelte borger en mulighed for at forholde sig til retningen af arbejdet i Den 

Europæiske Union. 

Hvis de enkelte medlemslande ønsker at indføre overnational beslutningsmyndighed på et 

kompetenceområde, skal dette ske ved enstemmighed. Den endelige beslutning skal i forståelig 

form fremlægges åbent for de europæiske borgere, med en klar angivelse af mål og retningslinjer. 

Den enkelte borger har gennem nærhedsprincippet ret til at føre sag mod beslutningen gennem 

Domstolen. 

Indenfor områderne beskæftigelse, uddannelse, kultur, økonomisk og social samhørighed, forskning 

og udvikling samt lignende er samordning af de enkelte medlemslande politik ønskelig. Selvom de 

ikke hører til de centrale områder for Den Europæiske Union, som er Det Indre Marked, Den 

Økonomiske og Monetære Union, Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, Retlige og Indre 

Anliggender og Den Fælles Miljøpolitik. Den Europæiske Union bør altid bestræbe sig på grundigt 

at overveje, om et kompetenceområde bedre kan håndteres gennem samordning frem for 

kompetenceoverdragelse. I en udvidet og mere forskelligartet Europæisk Union vil disse 

komplementære kompetenceområder spille en større rolle. 

Ved at overholde disse grundlæggende principper sikres Den Europæiske Union råderum for en 

videre legitim udvikling og udvidelse af kompetenceområderne. Samtidig vil disse principper 

optræde som et værn mod en europæisk enhedsstat. Forskellighed indenfor Den Europæiske Union 

er en grundlæggende styrke ved samarbejdet. 


’Den Europæiske Union udgør ét indre marked, hvor arbejdskraftens, varernes, 

tjenesteydelsernes og kapitalens frie bevægelighed skal sikres.’ 

Den Europæiske Union skal arbejde for en fortsat liberalisering og åbning af de nationale markeder. 

Tekniske handelshindringer og lignende må ikke tolereres. Af speciel betydning er arbejdskraftens 

fri bevægelighed, som for den enkelte borger ofte kun er en realitet på papiret. Uklarheder og 

60




direkte hindringer i de nationale lovgivninger, hindrer den enkelte borger i at realisere 

arbejdskraftens fri bevægelighed. 

En kvalificeret og mobil arbejdskraft kræver en overordnet europæisk strategi for uddannelses- og 

forskningsområdet. Formålet er ikke at udhule medlemsstaternes ret til at indrette 

undervisningssektoren og den offentlige forskning efter egne mål og ønsker. På 

uddannelsesområdet er et mål eksempelvis en strategi, som sikrer bedre muligheder for 

meritoverførsel og for sammenligning af karakterer. Derved sikres de studerende større mobilitet 

mellem uddannelsescentrerne i den Europæiske Union. Dette er til fordel for den enkelte student, 

arbejdsmarkedet samt forskningssektoren, som bedre kan evaluere og ansætte de bedst kvalificerede 

forskere. 

Det indre marked er én frihandelszone. Den Europæiske Unions handelspolitik skal gennem WTO 

arbejde for at fremme den globale frihandel. Dette skal sikre, at Europas nærområde og verden som 

sådan, får fair og rimelige konkurrencevilkår på det europæiske marked. Herved sikres bl.a. 

konkurrencen og effektiviteten af det europæiske marked. Specielt ønskes landbrugssektoren 

liberaliseret, til gavn for den enkelte borger. 

Konkurrencen på Det indre markeds skal sikres. Den Europæiske Union skal fortsat se med skepsis 

på og med hård hånd overvåge fusioner på det europæiske marked. 

Den øgede harmonisering af det europæiske marked vil medføre en polarisering mellem 

medlemsstaterne. Visse områder vil blive vækstcentre – andre blive sat under pres. Den Europæiske 

Union skal arbejde for at formindske forskellene mellem medlemslandenes udviklingsniveauer, 

bl.a. gennem strukturfondene. 


’Den Europæiske Unions valuta er euroen. Medlemsstater, der deltager i euroen, 

samordner deres økonomiske politik bl.a. gennem harmonisering af skatter og afgifter.’ 

ØMU’en spiller en central rolle for, at EU kan fortsætte med den vækst og stabilitet, der har 

kendetegnet de sidste 50 år. Penge- og valutapolitikken skal bevares som fælles EU anliggender 

med den samme beslutningsstruktur og de samme konvergenskriterier som hidtil. 

Den europæiske centralbank skal fungere uafhængigt af det politiske system og primært arbejde for 

stabile priser med et lavt inflationsniveau. Bekæmpelse af arbejdsløshed skal fortsat være et 

sekundært mål for centralbanken. 

Skatter og afgifter skal harmoniseres indenfor Den Europæiske Union. Harmoniseringen skal ikke 

nødvendigvis være total, men fokusere på minimumssatser. Formålet er at sikre, at de enkelte 

medlemslande ikke nedkonkurrerer skatteniveauet for at tiltrække virksomheder, borgere eller 

kapital. 

Den Europæiske Union skal ikke føre finanspolitik. Den Europæiske Union må ikke optage 

langfristet gæld eller køre med underskud. Finanspolitikken overlades til medlemsstaterne inden for 

rammerne af konvergenskriterierne. Den nuværende grænse for den Europæiske Unions budget skal 

bibeholdes. 

61





’Den Europæiske Unions medlemsstater fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der 

skal sikre fred og stabilitet i Den Europæiske Unions nærområde og Den Europæiske 

Unions fælles interesser over for tredjelande. Den Europæiske Union skal have mulighed 

for at foretage humanitære interventioner.’ 

Den Europæiske Union har en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitisk interesse i at sikre demokrati 

og menneskerettigheder i verden. Kun i fællesskab kan vi løfte opgaven, og sikre reel handlekraft 

og dermed udføre fredsbevarende og fredsskabende opgaver i det europæiske nærområde. Den 

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal virkeliggøres og Den Europæiske Union skal kunne agere 

militært uafhængigt af USA. Forsvaret af EU’s medlemsstater skal ikke være et EU anliggende. 

Dette vil kræve massive indrømmelser fra de europæiske statsledere såvel som befolkningerne, men 

nødvendigheden er bydende, og historien viser, at intet er umuligt i den europæiske integration. 

Europa skal blive voksen. Den Europæiske Union skal selv være ansvarlig for sin sikkerhed, og 

påtage sig ansvar for den globale fred, stabilitet og udvikling. Den Europæiske Union skal derfor 

omdannes til en reel international spiller, der handler ud fra Europas og verdens interesser. Såvel 

som indenfor miljøpolitikken, handel og bistand er en selvstændig forsvars- og udenrigspolitik 

logisk. 

For at kunne handle som en samlet international aktør, skal der – som på de øvrige politikområder - 

være flertalsafgørelser indenfor Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Medlemsstater skal 

kunne vælge ikke at deltage i fælles militære operationer, uden at dette kan forhindre Den 

Europæiske Union som helhed at agere. For at kunne virkeliggøre beslutningerne skal den 

Europæiske Union være i stand til at gennemføre aktioner selvstændigt. Dertil kræves at den 

Europæiske Union opbygger en selvstændig militær kapabilitet, bl.a. gennem en øget koordinering 

af de nationale efterretningstjenester, fælles materielindkøb, fælles kommandostrukturer samt en 

forøgelse af de militære budgetter. 


’Den Europæiske Union arbejder for en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning på 

områder af de retlige og indre anliggender. Formålet er at sikre unionsborgernes 

rettigheder, bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet, hjælpe flygtninge og styre 

indvandringen.’ 

Den Europæiske Union har en fælles interesse i at bekæmpe terrorisme. Dette må ikke ske på 

bekostning af de liberale rettigheder. Værdierne, som den Europæiske Union står for, kan ikke 

gradbøjes. 

Gensidig anerkendelse af retlige afgørelse og en vis koordinering af den strafferetslige lovgivning 

skal bidrage til at sikre unionsborgernes rettigheder og vil bidrage til virkeliggørelsen af øvrige 

politik områder. 

Den organiserede kriminalitet på tværs af grænserne er et stigende problem, men en forudsigelig 

konsekvens af den øgede frihed for den enkelte borger i Europa. En øget koordinering og 

effektivisering af det europæiske politiarbejde skal modarbejde den organiserede kriminalitet. 

Den Europæiske Unions fælles flygtningepolitik skal sikre flygtninge mulighed for asyl efter 

internationalt anerkendte principper. Fordelingen af flygtninge mellem Den Europæiske Unions 

lande, skal sikre en lige fordeling af de byrder hjælpen medfører. Ligeledes skal der være klare 

regler for fordelingen i tilfælde af ekstraordinære tilstrømninger. Hjælp i nærområdet skal sikre den 

62




enkelte flygtning en reel mulighed for at vende tilbage. Tilbagevenden skal ikke ske med tvang. 

Indvandring til den Europæiske Union er en vigtig grundsten i arbejdet med at sikre velfærden for 

befolkningerne i Europa. Den Europæiske Union medvirker ved en samordning på området, således 

at der ikke udvikles et alternativt arbejdsmarked af underbetalte indvandre uden sociale rettigheder. 


’Grundlaget for Den Europæiske Unions miljøpolitik er bæredygtighed og sikkerhed. 

Prioriteterne er bevarelse af naturressourcer og –områder, sunde fødevarer, sikring af den 

arbejdende befolkning, en bæredygtigt energiforsyning og bekæmpelse af globale 

miljøproblemer.’ 

Basis for Den Fælles Miljøpolitik er, at den nødvendige økonomisk udvikling, ikke fjerner dens 

egen fundament. Uanset om det er gennem overdreven brug af naturressourcer, ved beskadigelse af 

borgernes sundhedstilstand, nedslidning af arbejdere eller forgiftning af fødevarerne. De globale 

miljøproblemer, anvendelse af tvivlsomme kemikalier, fødevareskandaler og udvidelsen stiller 

stadig større krav til en europæisk miljøpolitik. Derfor skal miljøpolitik gøres til et af Den 

Europæiske Unions centrale politikområder på linje med Det Indre Marked og Den Fælles 

Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Den Europæiske Unions miljøpolitik skal vitaliseres og føres med 

samme fremsynethed og samme grad af visioner, som har præget arbejdet med andre store emner. 

Derfor skal en lang række områder samles under overskriften: Den Fælles Miljøpolitik. 

Den Fælles Miljøpolitik skal bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten i Den Europæiske Union 

og en bæredygtigt udnyttelse af naturressourcerne. For den enkelte borger er de direkte mål 

forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed. Den Europæiske Union skal imødegå globale 

miljøproblemer ved at agere stærkt internationalt. 

Udpegningen af bevaringsværdige naturområder bør i stigende grad have et europæisk perspektiv. 

Den Europæiske Union skal arbejde for, at medlemsstaterne ikke nedprioriterer miljøbeskyttelsen 

på bekostning af naturområder. Dette er af særlig betydning for de kommende medlemslande. Det 

lange sigt kan for nemt gå tabt for de enkelte medlemsstater. 

Fiskeri-, landbrugs- og kemikaliepolitikken skal gradvist omlægges således at bæredygtighed er det 

mål, hvormed området styres og udvikles. Forskning og udvikling i nye og gamle teknikker er 

centralt i forståelsen af konsekvenserne for borgerne og miljøet. Derfor skal den Europæiske Union 

afse øgede midler til koordineringen af den fælles forskning. En fremsynet og visionær politik 

kræver ligeledes øgede midler til åben grundforskning og åbenhed overfor nye teknologier. 

Beskyttelse af arbejdsmiljøet skal fortsat være et europæisk spørgsmål. Den øgede mobilitet på det 

europæiske arbejdsmarked kræver, at den enkelte arbejder sikres et højt minimum af sikkerhed på 

arbejdspladsen. Den Europæiske Union skal fortsat arbejde udfra, at det er den enkeltes 

arbejdsplads pligt at sikre arbejdsmiljøet. 

Den globale opvarmning, sikkerheden omkring kernekraft og sikringen af forsyningerne gør 

energipolitikken til et naturligt europæisk spørgsmål. De enkelte lande skal fortsat sikre deres egen 

energiforsyning. Den europæiske Unions rolle er at koordinere og arbejde for at medlemslandene 

øger deres forbrug af vedvarende energi og opprioriterer forskningen i alternative energikilder. 

14) Politisk tale v/ MF Margrethe Vestager 

63

15) Personvalg til Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen 

Valg af Landsformand: 

Opstillede kandidater: Simon Emil Ammitzbøll. 

Afgivne stemmer: 85 

Ugyldige stemmer: 0 

Blanke stemmer: 1 

Den enkelte kandidats stemmeantal: Simon Emil Ammitzbøll: 84. 

Følgende kandidat er valgt: Simon Emil Ammitzbøll. 

Valg af Næstformand: 

Opstillede kandidater: Frederik Berling. 




Den enkelte kandidaters stemmeantal: Frederik Berling: 68. 

Følgende kandidat er valgt: Frederik Berling. 

Valg af Kasserer: 

Opstillede kandidater: Ditte Lauritzen. 




Den enkelte kandidats stemmeantal: Ditte Lauritzen: 83. 

Følgende kandidat er valgt: Ditte Lauritzen. 




64

Valg af Forretningsudvalg: 




Opstillede kandidater: Adam Rewucha, Mads Gregersen, Matthew Frandsen, Hazel L. Bolton, Jon 

Gaarsmand og Clara Behrmann. 




De enkelte kandidaters pointantal: Adam Rewucha: 207, Mads Gregersen: 247, Matthew Frandsen: 

356, Hazel L. Bolton: 293, Jon Gaarsmand: 247 og Clara Behrmann: 267. 

Følgende kandidater er valgt: Adam Rewucha, Mads Gregersen, Jon Gaarsmand og Clara 

Behrmann. 

Valg af Hovedbestyrelsesformand: 

Opstillede kandidater: Mikkel Sarbo. 




Den enkelte kandidats stemmeantal: Mikkel Sarbo: 79. 

Følgende kandidat er valgt: Mikkel Sarbo. 

Valg af Hovedbestyrelsesnæstformand: 

Opstillede kandidater: Marie Kruchov. 




Den enkelte kandidats stemmeantal: Marie Kruchov: 81. 

Følgende kandidat er valgt: Marie Kruchov. 

65

Valg af menige hovedbestyrelsesmedlemmer: 




Opstillede kandidater: Lasse Fogh, Kirstine Tofthøj, Stefan Seidler, Ole Sørensen, Flemming 

Lauridsen og Balacz Fazekas. 




De enkelte kandidaters pointantal: Lasse Fogh: 350, Kirstine Tofthøj: 178, Stefan Seidler: 236, Ole 

Sørensen: 300, Flemming Lauridsen: 217 og Balacz Fazekas: 420. 

Følgende kandidater er valgt: Kirstine Tofthøj, Flemming Lauridsen, Stefan Seidler, Ole Sørensen 

og Lasse Fogh. 

16) Debat og afstemninger om resolutioner 

(Ændringsforslagene står oplistet i den rækkefølge, de blev behandlet i på Landsmødet. Ordlyden i 

vedtagne ændringsforslag til resolutionsforslag er tilføjet det oprindelige resolutionsforslag.) 

Eksterne Resolutioner 

Det globale fællesskab: 

Ekstern resolution nr. 11: ”RU udtrykker bekymring over USA´s enegang” er vedtaget med 

ændringer. Den vedtagne resolution lyder: 

Radikal Ungdom ser med stigende bekymring på USA’s ageren i det international samfund, da vi 

ser flere problematikker i forhold til vores ønske om en bæredygtig international retsorden. Radikal 

Ungdom opfordrer USA til at: 

• Tiltræde Kyoto aftalen 

• Øge ulandsbistanden 

• Arbejde for en fri demokratiske palæstinensisk stat 

• Tiltræde Ottawa-aftalen om forbud mod antipersonelle landminer. 

• Fastholde en global alliance mod terrorisme med udgangspunkt i FN’s sikkerhedsråd. 

• Støtte oprettelsen af en international straffedomstol. 

• Afskaffe brugen af soldater under 18 år. 

Ekstern resolution nr. 13: Terrorisme er vedtaget med ændringer. Den vedtagne resolution 

lyder: 

Kampen mod international terrorisme skal ske på to fronter. For det første skal vi søge at minimere 

66




de faktorer, der kan lede til at terrorisme opstår. For det andet, skal vi bekæmpe de grupper, der 

allerede fungerer aktivt. 

Terrorisme defineres her som angreb på civile begået af civile, med det formål, at skræmme 

befolkninger og eller stater. Enten for at påtvinge en given handling, eller for at tvinge til afholdelse 

fra et gennemføre givne handlinger. 

Terrorisme er ikke sig selv direkte forårsaget af generel fattigdom, dertil er der for mange 

eksempler på terrorisme begået af grupper i rige lande. Ligeledes er fraværet af terrorisme i 

virkeligt fattige lande påfaldende. Således kan den generelle kamp for at bekæmpe fattigdom ikke 

antage karakter af terrorbekæmpelse. Af større betydning for kampen mod terrorisme udspringende 

fra Mellemøsten, er fokus på store befolkningsgruppers følelse af at være uretfærdigt behandlet. 

Således er der bredt konsensus om, at de arabiske lande ikke tillades en tilstrækkelig selvstændig 

international rolle og respekt. Her er det Vesten generelt, og USA specifikt, der anses som værende 

årsag til forfordelingen. Endvidere, er der store interne spændinger i Mellemøsten, hvor regimerne 

mangler bare et minimum af legitimitet i store befolkningsgrupper. Dette er bl.a. koblet med det 

voldsomme spild af landenes overvældende olie-ressourcer, der er åbenlyst for alle. Regimerne 

klynger sig til magten gennem undertrykkelse og gennem en opfattet støtte fra USA. Således består 

der en vigtig kamp for, at udbrede den internationale retsorden, hvor alle stater accepterer 

spillereglerne, og hvor ingen gennem tvang, kan undertrykke andre. Endvidere er kampen for 

demokrati og samfundsmæssig modernisering i Mellemøsten og videre, en afgørende faktor. 

Symbolet på denne kamp, er den palæstinensiske konflikt. I den arabiske befolkning, er det 

åbenlyst, at palæstinenserne undertrykkes af Israel, og at USA holder hånden over deres allierede. I 

et sandt internationalt retssamfund, vil en sådan konflikt blive løst af det internationale samfund. Så 

længe USA tillader Israel at undlade at efterkomme FN’s instrukser, vil USA blive set som en 

fjende af den arabiske befolkning. Omvendt er det klart, at Arafat og PLO savner positiv legitimitet 

i den palæstinensiske befolkning grundet magtmisbrug. Dette danner grobund for alternative 

magtkoncentrationer, som Hamas, der alene kan anvende terrorismen som redskab. Således skal 

både USA og EU presse parterne til en løsning, der ikke bare genopretter international orden, men 

ligeledes skaber stabile interne forhold, således at palæstinenserne kan udøve reel politisk selvstyre, 

mens den israelske befolkning kan opleve tryghed fra terrorisme. En løsning på denne konflikt vil 

fjerne et kerneargument for terrorisme, og hermed en stor del af støtten til al Qaida. 

Sidst består der en værdi-konflikt både mellem Mellemøsten og Vesten, og internt i de arabiske 

lande. Visse befolkningsgrupper, bl.a. i Saudi-Arabien, søger at fremme værdier baseret på meget 

fundamentalistiske tolkninger af Islam. I denne optik, er modernisering en trussel mod deres 

religiøse Utopia. Dette skaber grundlaget for konflikt med de befolkningsgrupper der søger 

moderniseringen, hvilket kan ses i bl.a. Tyrkiet, samt ikke mindst med Vesten og USA, der anses 

som eksponent for det dekadente, for værdier der undergraver Allahs sande ord. I denne kamp har 

vi ingen umiddelbare svar. Vi kan håbe, at generel velstand og uddannelse medfører mere moderate 

holdninger, men der er ingen nødvendighed her. Således er vi i Vesten tvunget til, at stå fast på 

rigtigheden af vores værdier. 

At søge at minimere forudsætningerne for terrorisme er desværre ikke nok. Der består i dag, og 

mange år fremover, en konkret trussel fra grupperinger, der med vold ønsker at ramme ikke bare 

USA, men Vesten generelt samt befolkninger, der ønsker del i den velstand og frihed vi arbejder 

for. 

67




Denne mere reaktive kamp, kræver et vedvarende pres mod terrorbevægelser, samt lande der huser 

disse. Til denne opgave skal også Danmark afsætte ressourcer. Disse ressourcer kan indgå i en 

fælles NATO-styrke, anvendes i EU-regi, eller på mere ad hoc basis. Truslen om terror er endnu en 

indikation på, at store stationære styrker har udspillet deres rolle. fremtiden er i mobile og højt 

uddannede professionelle enheder, ligesom fremtiden fortsat er i fredsbevarende missioner. Uanset 

truslen, kan Radikal Ungdom dog ikke acceptere brud på folkeretten. Således skal der være FN 

mandat for alle aktioner. 

Åbne samfund som de vestlige, er uhyre sårbare for terrorister. Dette betyder ikke, at vi skal 

”lukke” samfundene, men snarere, at vi skal søge aktivt, at finde de grupper, der vil udnytte 

åbenheden. Forudsætningen er, at individets retssikkerhed opretholdes. Løsningen er intensiveret 

samarbejde mellem nationale efterretningstjenester og andre offentlige myndigheder samtidig med, 

at kravet til private, fx telekommunikationsvirksomheder, om at udlevere oplysninger, kan blive 

skærpet. For at sikre retssikkerheden, er det her vigtigt, at den demokratiske kontrol med 

efterretningstjenester intensiveres, herunder specielt i Danmark. Ligeledes skal sådanne sager 

underlægges intensiveret domstolsprøvelse. I EU skal efterretningsarbejdet koordineres i Europol, 

der igen skal underlægges streng offentlig kontrol og prøvelse ved EF-domstolen. 

I kampen mod international terrorisme, indgår derfor følgende elementer for Radikal Ungdom: 

• Et retfærdigt og dermed legitimt international retssamfund. 

• Øget demokratisering af Mellemøsten. 

• En afslutning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne, og dermed oprettelsen af et 

selvstændigt og demokratisk Palæstina, samtidig med en sikring af Israels ret til at eksistere. 

• Fastholdelse af demokratiets og humanismens værdier i dialog med lokale kulturer. 

•Fortsat militært pres på terrorister og lande der huser disse, under ansvar for FN. 

•Afsættelse af militære ressourcer til terror-bekæmpelse, herunder engagement i både NATO og 

EU. 

•Samarbejde mellem nationale efterretningstjenester i EU og resten af verdenen. Forudsætter 

demokratisk kontrol samt intensiveret domstolsprøvelse. 

Ekstern resolution nr. 16: ”Respekter Geneve-konventionen!” er vedtaget. Den vedtagne 

resolution lyder: 

Radikal Ungdom opfordrer den danske regering til, på vegne af EU, at presse USA til anerkende 

Geneve-konventionens gyldighed for alle fanger fra Afghanistan, der er interneret i Camp Delta på 

Guantanamobasen i Cuba. Herunder opfordres regeringen til, på linje med bl.a. Sverige, at rette 

henvendelse til USA med henblik på at sikre rettighederne for den danske statsborger der er 

interneret i fangelejren. 

Den amerikanske betegnelse ”ulovlige kombattanter” er juridisk ugyldig, og underminerer dermed 

international ret, ligesom den manglende retsstatus krænker de interneredes fundamentale 

menneskerettigheder. 

Uddannelsespolitik: 

68




Ekstern resolution nr. 6: ”SU-reform” er vedtaget med ændringer. Den vedtagne resolution 

lyder: 

Radikal Ungdom ønske en gennemgående reform af SU-systemet, hvor målet er at sikre, at færre 

studerende end i dag kommer i klemme i stive SU-regler. En sådan reform skal indeholde følgende: 

• Ensartede regler for udeboende studerende uanset alder og afstand til forældrenes bolig. Dog 

kræves fortsat dokumentation for at opnå SU som udeboende. 

• Nedsættelse af grundbeløbet for hjemmeboende studerende. 

• Reglerne for tilbagebetaling af SU-lån gøres mere fleksible, herunder mulighed for variable rater 

og frist for påbegyndelse. 

• Efter opnået eksamen, skal efterfølgende opnået arbejdsindtægt ikke længere kunne resultere i 

tilbagebetaling af SU modtaget som studerende tidligere i kalenderåret. 

• Studerende på ungdomsuddannelser skal generelt friholdes fra brugerbetaling. 

• Desuden skal mulighederne for afvigelser fra det nuværende princip om, at udelukkende 

indkomster hos personer med både forældremyndighed og adressefællesskab med den studerende, 

påvirker tildelingen af SU for hjemmeboende undersøges. 

• Studerende med børn skal have mere direkte SU-støtte fremfor et større fradrag. 

Ekstern resolution nr. 17: ”Ændring af faget oldtidskundskab” er vedtaget. Den vedtagne 


”Gymnasiefaget Oldtidskundskab skal erstattes med et bredere orienteret fag, som udover oldtiden 

også inddrager senere tiders historie, litteratur og kunst. Målet skal fortsat være at orientere 

omoprindelsen til og grundlaget for vor vestlige kultur.” 

Ekstern resolution nr. 21: ”Genindfør demokratiet på universiteterne” er vedtaget. Den 

vedtagne resolution lyder: 

Med regeringens universitetsreform bliver demokratiet på landets højeste uddannelsesinstitutioner 

reelt afskaffet. Regeringen har i høj grad overhørt de mange forslag og opfordringer, der er kommet 

i forbindelse med de politiske forhandlinger om universitetsreformen, for at indføre en ensartet og 

topstyret universitetsledelse på landets universiteter. 

Radikal Ungdom opfordrer de politiske partier til at lade universitetsinstitutionerne beholde deres 

individuelle særpræg, demokratiet og den direkte brugerindflydelse. 

Integrationspolitik: 

Ekstern resolution nr. 5: ”Kulturel inklusion på arbejdsmarkedet” er vedtaget 

(redaktionsudvalget har fået bemyndigelse til at foretage en redaktionel gennemskrivning). 

Den vedtagne resolution lyder: 

69




Radikal Ungdom ønsker, at vi i Danmark i højere grad åbner øjnene for kulturelle forskellige, og i 

højere grad skaber mulighed for kulturelle særpræg i samfundet. Således skal der gøres en række 

tiltag, der så vidt muligt gør det muligt at praktisere sine kulturelt/religiøse særpræg på 

arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgiveren i dialog med den ansatte skal tilvejebringe de nødvendige 

faciliteter. Eksempler på sådanne tiltag kunne være at indarbejde tørklæder som en valgfri del af en 

evt. uniformering, indretning af bederum, samt mulighed for at lægge sine feriedage på særlige 

helligdage. Staten skal bidrage med vejledning til denne proces. 

Det grundlæggende princip for de kultur-inkluderende tiltag skal være, at de så vidt muligt skal 

tilgodese religiøse og kulturelle fordringer, baseret på menneskerettighedernes artikel 18 om retten 

til at praktisere sin religion privat og offentligt, samt ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på 

arbejdsmarkedet”, der forbyder såvel direkte som indirekte diskrimination. Følgende retningslinier 

går dog forud for ovenstående princip: 

• tiltagene må ikke udgøre en sikkerhedsmæssig eller hygiejnisk risiko. 

• tiltagene må ikke udgøre en væsentlig økonomisk omkostning for arbejdsgiveren. 

• tiltagene må ikke resultere i, at nogle befolkningsgrupper behandles fordelagtigt i forhold til 

andre, for eksempel i forbindelse med ansættelse eller forhold på arbejdspladsen. 

• tiltagene må ikke bryde med princippet om at rettigheder følger pligter på arbejdsmarkedet, for 

eksempel i forhold til kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Socialpolitik: 

Ekstern resolution nr. 23: ”Radikal Ungdoms velfærdsvision!” er vedtaget. Landsmødet 

vedtog, at resolutionen har programstatus. Den vedtagne resolution lyder: 

Radikal Ungdoms velfærdsvision! 

Velfærd for os 

Velfærd betyder for os et samfund, hvor rettigheder og pligter skaber frugtbart udgangspunkt for 

borgernes gode liv. Ressourcer skal skabes, udvikles og deles under en prioritering som på lang sigt 

giver den størst mulige velfærd for alle. 

For at leve op til dette er det fra samfundets side ikke nok at udføre statsopgaver som politi 

retsvæsen og folketing. Vi ser seks helt essentielle områder, hvor det offentlige som repræsentant 

for fællesskabet skal bidrage til velfærd eller skabelse af optimale rammer herfor: 

- Tænkning i det hele samfund 

- Forbedring af folkesundheden 

- Læring hos samfund og borgere 

- Fremdyrkning af bæredygtigt miljø 

- Sikring af tryghed og omsorg 

- Udvikling af velstand og lighed 

70




Det hele samfund 

Det hele samfund er en tanke og en stillingtagen til såvel samfund som medborgere. Radikal 

Ungdom ønsker et helt samfund, hvor mennesker kan udfolde deres evner og bidrage til samfundets 

udvikling. 

Udvikling af vort samfund og fremskridt for vore borgere bygger på tænkende og bidragende 

aktører fra såvel det offentlige, det kommercielle og det civile. Borgeren skal i fokus i fremtidens 

velfærdssamfund, og borgeren skal selv aktivt præge det samfund vedkommende lever i. Aktiv 

deltagelse foregår på mange forskellige niveauer og steder i samfundet. Det kan både være på 

arbejdsmarkedet, som socialt arbejde, som deltagelse i det politiske liv eller som ansvarstagen for 

egen familie eller andet. Derfor må man politisk sikre, at incitamentsstrukturer belønner aktiv 

deltagelse og ansvarstagen. Dermed vil også erhvervslivet af sig selv påtage sig betydeligt ansvar 

for samfundsudviklingen. Og så skal det anerkendes at frivilligt engagement resulterer i det klart 

bedste forhold mellem økonomi og resultater, hvorfor det civile samfund skal inddrages langt bedre 

end i dag. 

Helhedstænkningen bidrager til et samfund uden marginalisering og udstødelse af grupper. Som en 

grundpille er et menneskesyn, hvor medborgere betragtes som fornuftige individer, der alle har 

evner og kvaliteter, som de selv og vort fællesskab kan drage nytte af. I det hele samfund eksisterer 

en optimal balance mellem den enkeltes frihed, hensyn til andre og ansvarstagen for fællesskabet. 

Rammerne herfor dannes gennem stor tryghed og sikkerhed, hvorigennem borgerne får overskud til 

såvel at tage konstruktivt ansvar for egen udvikling, som at tage vare om sine medborgere. 

Den internationale dimension er en anden vinkel på det hele samfund, hvor bl.a. handelshindringer 

og konkurrenceforvridende faktorer skal fjernes, så vi kan få videst mulig glæde af hinandens 

kompetencer. Den store gensidige afhængighed betyder også, at vi i høj grad er afhængige af sikre 

og frugtbare forhold for mennesker i andre lande, derfor skal såvel udviklingslande og 

transitionslande også fortsat støttes gennem såvel en høj direkte ulandsbistand og øststøtte samt 

gennem EU's strukturfonde og FN. Vores langsigtede velfærd er så absolut afhængig af udvikling i 

resten af verden og støtte til positiv udvikling i andre lande skal derfor ikke betragtes som almisser, 

hverken holdningsmæssigt eller størrelsesmæssigt, men som en fornuftig investering til gavn for 

alle. 

Folkesundhed 

Fysisk og psykisk velvære er et helt basalt fundament for velfungerende borgere. Staten skal 

garantere et højt kvalificeret, velprioriteret og velproportioneret sundhedsvæsen, som giver hurtig 

og lige adgang for alle. Velprioriteret forstået som flere ressourcer til forebyggende tiltag på 

bekostning af eksempelvis meget dyr medicin til døende, som har mere brug for omsorg og 

velproportioneret forstået således, at risiko for flaskehalse i systemet minimeres mest muligt. 

Hvad angår behandlingsformer er det nødvendigt med forskning til at afdække, hvilke 

behandlingsformer, som giver de bedste resultater. Herunder også at belyse grænserne mellem den 

traditionelle lægevidenskab og alternative behandlingsformer, således at patienter kan få støtte til 

den behandling, som hjælper dem bedst. 

Der skal garanteres et højt oplysningsniveau, som sikrer borgerne et eget valg i forhold til 

elementer, som kan indvirke på deres sundhed! Dette gælder i særlig grad i forhold til fødevarer, 

hvor komplet mærkning må betragtes som en selvfølgelighed. 

71




I dag nedslides mange pga. forkerte arbejdsstillinger, intensitet, ensformighed eller lignende, hvilket 

vi ikke kan acceptere. Ligeledes skal det anerkendes at meget sygefravær i dag skyldes sociale eller 

psykiske problemer på arbejdspladsen. Arbejdsgivere skal derfor i større grad være forpligtede til at 

sikre medarbejderes trivsel og det offentlige til at støtte op om denne proces bl.a. i form af bedre 

oplysning til arbejdsgivere! 

Forebyggende sundhedsydelser og lægehjælp skal prioriteres langs højere end i dag. Herunder skal 

med afsæt i den 9-årige undervisningspligt sikres en bedre sammenhæng mellem udvikling af krop 

og sind. En linie som også skal følges op med yderligere initiativer, således at vi kan få vendt 

udviklingen i livsstilsrelaterede sygdomme. 

Læring 

Vi lærer og udvikler os gennem hele livet. En proces, som skal understøttes mest muligt. Derfor 

skal læring i alle sammenhænge og læring gennem hele livet ikke længere bare høre 

hensigtserklæringer til, men udgøre selve omdrejningspunktet for løbende dannelse, uddannelse og 

opkvalificering af samfundets borgere. 

Generelt for Danmark betyder vor økonomiske udviklingsstadie, at vi har meget svært ved at 

konkurrere på lavtlønsarbejde. Derfor er det væsentligt at fokusere særligt på udvikling af 

forståelse, kompetencer og færdigheder, således at vi på anden vis kan gøre os gældende. 

På området for formel uddannelse kommer det traditionelle boglige uddannelsessystem til kort, 

eftersom det ikke appellerer til alle. Det må derfor udfordres med alternative indlæringsformer og 

uddannelsessammensætninger, således at alle får de bedst mulige rammer for deres individuelle 

udvikling. 

Mindst ligeså vigtig som formel uddannelse er uformel uddannelse forstået som folkeoplysning i 

bredeste forstand og den læring, som finder sted under rammerne af det frivillige og idébestemte 

foreningsarbejde. Anerkendelse heraf og støtte hertil må være stor og stabil. 

Tidsmæssigt mest af alt i hverdagen fylder oftest vort arbejdsliv. Mening og indhold må derfor i 

videst muligt omfang tilsikres alle arbejdstagere ligesom muligheden for løbende at opdatere og 

udvikle egne kompetencer. Ansvaret herfor ligger hos arbejdsmarkedets parter under indflydelse af 

lovens rammer, som skal skærpes på området. 

Let adgang til viden og kommunikationsmidler skal sætte borgeren i stand til selv at navigere og 

søge indsigt og dermed give udgangspunkt for aktivt bidrag. Da en borger i den vestlige verden 

dagligt udsættes for en enorm kommunikationsstøm fra aktører, som ønsker at stimulere en bestemt 

adfærd, da er det vigtigt at sikre en uafhængig objektiv modpol hertil. Decideret offentlig viden skal 

sikres gennem intensiveret forskning for at modvirke områder med kommercielle monopoler på 

viden af relevans for offentligheden. 

For at skabe de overordnede rammer for borgeres læring mener vi i Radikal Ungdom, at der er 

behov for en styrket vejledningsindsats. Ikke kun for den voksende gruppe af unge, som har svært 

ved at tage beslutning om fremtiden, men såvel på alle uddannelsesinstitutioner, hvor man kender 

eleverne og i uafhængige centre, som er åbne for alle. 

72




Miljø 

De samfunds- og naturforhold, som udgør rammerne for vor væren, må aldrig tages for givet. De 

skal vedligeholdes, udvikles og ses i lyset af bæredygtighed i et samfund. 

Vi skal ikke bare bruge løs af begrænsede naturressourcer, men må finde nye veje til at tilfredsstille 

vore behov og samtidig forbedre miljøet. 

Da miljøproblemer i særlig ringe grad lader sig stoppe af grænser er det af højeste prioritet, at der 

netop på dette område samarbejdes på tværs af landende i såvel Europa og på verdensplan. 

Tryghed og omsorg 

Tryghed og omsorg er noget, som alle har brug for. Og der hænder det selvfølgelig, at nogle 

kommer i en ubalance, som ingen i deres eget netværk umiddelbart kan hjælpe dem ud af. Der er 

det så på sin plads, at vi i fællesskabet har nogle strukturer, som kan sætte ind. Enten for at hjælpe 

tilbage i balance eller hvis dette ikke er muligt så sikre en medmenneskelig hensyntagen. 

Desværre findes der også personer, som udsætter andre for risici eller ligefrem hindrer andres 

velbefindende gennem diverse former for kriminalitet eller anden generende adfærd. Heldigvis da 

er de fleste af årsagerne hertil at finde i tidligere mangel på tryghed og omsorg, og sådanne kan 

derfor til dels undgås med en bedre social indsats! Derudover skal der selvfølgelig være straffe, som 

virker. Altså hvor retfærdighedsfølelse og resocialisering går hånd i hånd. 

Ikke at vi har brug for flere systemer og regler - tværtimod. Vi har brug for enighed om mål og så 

en bedre kommunikation mellem personer med brug for omsorg og det offentlige om, hvorledes den 

enkelte behandles bedst i forhold til målet. 

Personer med meget begrænset personligt netværk er særligt udsatte og en forebyggende indsats på 

dette område er derfor nødvendig. 

Velstand og lighed 

I Danmark har vi en høj grad af lighed, hvor alle får del i samfundsgoder. Det skaber tilfredshed og 

lyst til at bidrage, og på det grundlag har vi opbygget et såvel trygt som ressourcestærkt samfund. 

Økonomisk lighed sikrer mod social uro og polarisering og antager derfor en essentiel karakter. 

For fortsat at sikre et højt velfærdsniveau skal initiativ og konstruktivt virke belønnes, herunder 

lavere skat på arbejde, men der må ikke gives køb på en omfordeling til mindre ressourcestærke 

individer. Alle borgere skal sikres et anstændigt velstandsniveau, og dermed frihed til selv at 

forvalte deres liv, så det gavner dem bedst. Dermed er de bedste rammer på plads for velfungerende 

bidragende borgere. 

Ekstern resolution nr. 15: ”Forbyd prostitution” er faldet. Forslaget lyder: 

Radikal Ungdom ønsker, at det skal gøres ulovligt at købe sig til sex hos prostituerede. 

I frisindets navn har vi for længst accepteret et fænomen hvor kvindernes seksualitet groft fornedres 

og ødelægges. Vores accept af prostitution har ikke taget højde for at mænds og kvinders seksuelle 

adfærd er fundamentalt forskellig. Kvinder i sårbare situationer, med en social bundplacering i 

73




samfundet bliver ofre for en mandlig seksualitet som ingen tilsyneladende her tænkt sig at 

problematisere. 

Det er nødvendigt, at samfundet sender det signal, at det rent faktisk bekymrer sig om sine borgere. 

Der er nødvendigt at forhindre, at kvinder ender i et erhverv, der vil invalidere dem følelsesmæssigt 

og seksuelt for livet. 

Ekstern resolution nr. 19: ”Bekæmp rufferi og handel med mennesker nu!” er vedtaget med 

ændringer. Den vedtagne resolution lyder: 

Det er fuldstændig uacceptabelt såvel at modtage penge for andres prostitution som at sælge 

mennesker som handelsvare! 

Radikal Ungdom mener derfor, at politiet skal prioritere flere ressourcer til bekæmpelse af disse 

former for kriminalitet. 

Ekstern resolution nr. 1: ”Forældreret” er vedtaget. Den vedtagne resolution lyder: 

Radikal Ungdom mener, at der skal være reel ligestilling indenfor tildeling af forældreret, da det 

ikke er kønsbestemt, hvem der bedst varetager barnets tarv. 

Ekstern resolution nr. 2: ”Pasning og Stimulering” er vedtaget. Den vedtagne resolution 

lyder: 

Radikal ungdom ønsker mere fleksibilitet i børnepasning. Vi mener at dette kan opnås ved en bred 

vifte af muligheder f.eks. døgninstitutioner som imødekommer forældre med skæve arbejdstiders 

behov , pasningsmuligheder på arbejdspladser og privatpasning. Disse tilbud skal ikke kun være en 

offentlige opgave. 

Arbejdsmarkedspolitik: 

Ekstern resolution nr. 3: ”Arbejdsmarkedet” er vedtaget med ændringer. Den vedtagne 


Radikal Ungdom vil arbejde for et ikke kønsopdelt arbejdsmarkedet, både i forhold til brancher og 

lønforhold, og her bør særligt den offentlige sektor være et forbillede. Radikal Ungdom mener, at 

individet skal styrkes i at vælge ud fra personlige ønsker og ressourcer og ikke samfunds 

stereotyper. 

Ekstern resolution nr. 18: ”Barsels- og forældrelov” er vedtaget. Den vedtagne resolution 

lyder: 

74




Radikal Ungdom vil arbejde for en mere fleksibel barsels- og forældreorlovsmodel, hvor forældrene 

får mulighed for at bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Endvidere bør modellen favorisere en 

deling af opgaven mellem forældrene (f.eks. særlig periode forbeholdt den ene forælder) 

En Radikal model skal også tage hensyn til forældre under uddannelse og enlige forældre. 

Forsvars- og beredskabspolitik: 

Ekstern resolution nr. 12: ”Brugerbetaling for hjemmeværnets medlemmer” er vedtaget. Den 

vedtagne resolution lyder: 

Radikal Ungdom mener principielt, at hjemmeværnet skal nedlægges, men indtil det kan ske går 

Radikal Ungdom ind for, at der indføres brugerbetaling for alle hjemmeværnets medlemmer. 

Det Europæiske fællesskab: 

Ekstern resolution nr. 10: ”EU-nummerplader” er vedtaget med ændringer. Den vedtagne 


Radikal Ungdom mener, at der i Danmark skal indføres EU-nummerplader, for de, der ønsker en 

sådan nummerplade, på alle nyregistrerede biler. 

Ekstern resolution nr. 9: ”Stemmeret til EU-borgere” er faldet. Forslaget lyder: 

Radikal Ungdom mener, at EU-borgere, som er bosiddende i et andet EU-land efter et år skal have 

stemmeret til nationale parlamenter på lige fod med landets borgere. 

Ekstern resolution nr. 20: ”Opgør med atomfrygten” er udskudt til behandling i 


Radikal Ungdom ser med bekymring på befolkningens uvidenhed og fordomme overfor nukleare 

reaktioner. 

Det er beskæmmende , når ignorancen tvinger bl.a. hospitaler til at omdøbe apparaturer, der 

indeholder ord som ”radioaktiv”, ”kerne”, ”nuklear” og ”atom”, som tilfældet er med NMR 

(Nuclear Magnetic Resonance) apparater, der i dag blot hedder MR-apparater. 

Det er også ærgerligt, at Danmark går glip af essentiel forskning med nedlukningen af Risøs 

atomreaktor. 

Radikal Ungdom ønsker at der sættes fokus på den almene viden om naturvidenskabelige 

udviklinger og de positive effekter, der genereres og forskning i disse områder. Ligeledes skal den 

almene viden om kerne reaktioner forbedres, så frygten og fordomme herfor kan afkræftes. 

75




Ekstern resolution nr. 22: ”ID-kort til brug i Schengen-området” er vedtaget. Den vedtagne 


Radikal Ungdom støtter vil i lighed med Det Radikale Venstre arbejde for indførelsen af et ID-kort, 

der kan bruges som legitimation i Schengen-området. Dette tænkes lettest gennemført via indførslen 

af et udvidet sygesikringskort med billede og oplysninger om statsborgerskab. 

Kultur- og mediepolitik: 

Ekstern resolution nr. 7: ”Afskaf licensen hurtigst muligt” er trukket. Forslaget lyder: 

Radikal Ungdom finder, at licenssystemet er forældet, uretfærdig og omkostningskrævende. RU vil 

arbejde for at licensen hurtigst muligt afskaffes. Afskaffelsen skal ikke medføre en ændring af 

størrelsen af driftsmidlerne til TV og radio, men i stedet for finansiering over licensen skal 

finansieringen ske ved bevillinger over finansloven. 

Ekstern resolution nr. 8: ”Fragglerne tilbage!” er faldet. Forslaget lyder: 

Radikal Ungdom vil arbejde aktivt for, at TV underholdningsprogrammet Fragglerne genindføres 

på Danmarks nationale TV kanal DR, herunder primetime udsendelser og mindst en årlig 

temalørdag på DR 2. 

Miljøpolitik: 

Ekstern resolution nr. 4: ”Pant på cigaretskodder” er faldet. Forslaget lyder: 

Radikal Ungdom går ind for, at der skal indføres pant på cigaretskodder, så disse vil blive afleveret 

til forsvarlig deponering frem for at blive smidt i naturen. 

17) Personvalg til øvrige poster 

Valg af Formand for Landspolitisk Udvalg: 

Opstillede kandidater: Claus Jørgen Eskerod. 




Den enkelte kandidats stemmeantal: Claus Jørgen Eskerod: 73. 

76

Følgende kandidat er valgt: Claus Jørgen Eskerod. 

Valg af menige medlemmer af Landspolitisk Udvalg: 




Opstillede kandidater: Emil Gryesten Jensen, Ulla Grymer, Alex Asp Sørensen, Balacz Fazekas, 

Lau Korsgaard og Mai Christiansen. 




De enkelte kandidaters pointantal: Emil Gryesten Jensen: 228, Ulla Grymer: 164, Alex Asp 

Sørensen: 274, Balacz Fazekas: 346, Lau Korsgaard: 210 og Mai Christiansen: 278. 

Følgende kandidater er valgt: Ulla Grymer, Lau Korsgaard, Emil Gryesten Jensen, Alex Asp 

Sørensen og Mai Christiansen. 

Valg af Formand for Internationalt Udvalg: 

Opstillede kandidater: Rune Heiberg. 




Den enkelte kandidats stemmeantal: Rune Heiberg: 73. 

Følgende kandidat er valgt: Rune Heiberg. 

Valg af menige medlemmer af Internationalt Udvalg: 

Opstillede kandidater: Sara Kaastrup-Olsen, Kristine Rishøj Byel, Mikkel Aabye Jensen, Mikkel 

Kjær, Niels-Jakob Harbo og Dennis Dall. 




77




De enkelte kandidaters pointantal: Sara Kaastrup-Olsen: 212, Kristine Rishøj Byel: 169, Mikkel 

Aabye Jensen: 247, Mikkel Kjær: 285, Niels-Jakob Harbo: 233 og Dennis Dall: 366. 

Følgende kandidater er valgt: Kristine Rishøj Byel, Sara Kaastrup-Olsen, Niels-Jakob Harbo, 

Mikkel Aabye Jensen og Mikkel Kjær. 

Valg af Formand for Europaudvalget: 

Opstillede kandidater: Mads Israelsen og Claus Brandt Rasmussen. 




De enkelte kandidaters pointantal: Mads Israelsen: 23 og Claus Brandt Rasmussen: 50. 

Følgende kandidat er valgt: Claus Brandt Rasmussen. 

Valg af menige medlemmer af Europaudvalget: 

Opstillede kandidater: Michael Kolbæk, Mogens Hobolth, Tine Schmidt Lorenzen, Mads Israelsen, 

Dennis Dall og Rasmus Hansen. 




De enkelte kandidaters pointantal: Michael Kolbæk: 255, Mogens Hobolth: 240, Tine Schmidt 

Lorenzen: 191, Mads Israelsen: 210, Dennis Dall: 383 og Rasmus Hansen: 338. 

Følgende kandidater er valgt: Tine Schmidt Lorenzen, Mads Israelsen, Mogens Hobolth, Michael 

Kolbæk og Rasmus Hansen. 

Valg af Formand for Temaudvalget: 

Opstillede kandidater: Zenia Stampe Mortensen. 



78


Den enkelte kandidats stemmeantal: Zenia Stampe Mortensen: 74. 

Følgende kandidat er valgt: Zenia Stampe Mortensen. 

Valg af menige medlemmer af Temaudvalget: 




Opstillede kandidater: Emil Gryesten Jensen, Annette Petersen, Marie Helene Mikkelsen, Marie 

Kruchov, Dennis Nørmark, Julie Kolding Olsen og Katrina Feilberg. 




De enkelte kandidaters pointantal: Emil Gryesten Jensen: 269, Annette Petersen: 338, Marie 

Helene Mikkelsen: 253, Marie Kruchov: 206, Dennis Nørmark: 171, Julie Kolding Olsen: 314 og 

Katrina Feilberg: 213. 

Følgende kandidater er valgt: Dennis Nørmark, Marie Kruchov, Katrina Feilberg, Marie Helene 

Mikkelsen og Emil Gryesten Jensen. 

Valg af Formand for Kampagneudvalget: 

Opstillede kandidater: Søren Vilhelmsen. 




Den enkelte kandidats stemmeantal: Søren Vilhelmsen: 75. 

Følgende kandidat er valgt: Søren Vilhelmsen. 

Valg af menige medlemmer af Kampagneudvalget: 

Opstillede kandidater: Brian Aagaard Christiansen, Anders Clausen, Lau Korsgaard, Hazel L. 

Bolton, Michael T. Kristensen og Søren Christoffersen. 


79






De enkelte kandidaters pointantal: Brian Aagaard Christiansen: 195, Anders Clausen: 146, Lau 

Korsgaard: 211, Hazel L. Bolton: 223, Michael T. Kristensen: 273 og Søren Christoffersen: 233. 

Følgende kandidater er valgt: Anders Clausen, Brian Aagaard Christiansen, Lau Korsgaard, Hazel 

L. Bolton og Søren Christoffersen. 

Valg af kritiske revisorer: 

Opstillede kandidat er: Rasmus Foged Hansen og Anders Clausen. 




De enkelte kandidaters pointantal: Rasmus Foged Hansen: 10 og Anders Clausen: 5. 

Følgende kandidater er valgt: Anders Clausen og Rasmus Foged Hansen. 

Valg af kritiske revisorsuppleanter: 

Opstillede kandidater: Kristian Molbo og Jonathan Nielsen. 




De enkelte kandidaters pointantal: Kristian Molbo: 18 og Jonathan Nielsen: 18. 

Følgende kandidater er valgt: Kristian Molbo og Jonathan Nielsen. 

18) Oplæg v/ Lone Dybkjær med efterfølgende debat 

19) Fastsættelse af kontingent for 2003 og vejledende kontingent for 2004. 

80




Debat og afstemning om graduering af kontingent, samt fastsættelse af fordelingen af 

kontingent mellem landsforeningen og lokalforeningen. 

Fremlæggelse af budget for 2003 v/ Landskasserer Ditte Lauritzen. 

Forslag til kontingent for Radikal Ungdom: 

1. Forslag til kontingent 

Stillet af Simon Emil Ammitzbøll, Jonathan Nielsen, Ditte Lauritzen, Frederik Berling, Amalie 

Lyhne Larsen, (FU) 

Kontingent for 2003 fastsættes til 125 kr. for hele året. Kontingentet gradueres efter 

indmeldelsesdato, således at medlemmer indmeldt i andet kvartal betaler 100 kr., medlemmer 

indmeldt i tredje kvartal betaler 75 kr. og medlemmer indmeldt i fjerde kvartal betaler 50 kr. 

Kontingentindtægterne deles med 70% til lokalforeningerne og 30% til landsforeningen. 

Landsmødet giver forretningsudvalget mulighed for at fastsætte et lavere kontingent i forbindelse 

med særlige kampagner. 

Det vejledende kontingent for 2004 fastsættes til 125 kr. Kontingentet foreslås fortsat gradueret 

efter indmeldelsesdato efter samme beløb som i 2003. Fordelingen mellem lokalforeningernes og 

landsforeningens andel af kontingentet foreslås fortsat at være 70/30%. 

1. Forslag til kontingent er vedtaget. 

Landsmødet vedtog følgende vejledende budget for Radikal Ungdom for perioden 01.01.2003- 

31.12.2003: 

Indtægter Revideret budget for 2002 Forslag til budget for 

Vedtaget af FU forår 2002 2003 

Kontingent 60000 65.000 

Deltagerbetaling 28000 28.000 

Tipsmidler 525000 525.000 

RUK husleje 18000 18.000 

Bidrag 5000 2.000 

Vælgerforening 5000 5.000 

Andre indtægter 12000 20.000 

Indtægter i alt 

Udgifter 

653000 663.000 

Opsparing 29000 5000 

Landsmøde 60000 60.000 

Introkurser 5000 - 

Kurser - 60.000 

Projekter 40000 13.000 

Forretningsudvalget 18000 15.000 

81

Hovedbestyrelsen 25000 30.000 

Udvalg 25000 22.000 

Medlemsblad 28000 55.000 

Lokalpulje 4000 4000 

Kampagnepulje 10000 8000 

Kampagneudvalgsmateriale 4000 2000 

Valgfond 6000 6000 

Projektpulje 3000 0 

International aktivitet 25000 25.000 

DRV-udvalg & paneldebatter 24000 20.000 

DUF-kontingent 3000 3200 

Kontingentrefusion 38000 45.000 

Lokaler 76000 82.000 

Løn 77900 75800 

Hjemmeside 5500 6000 

Kopi & tryk 30000 35.000 

Porto 20000 25.000 

Småanskaffelser 30000 10000 

Gulv 10000 0 

Kontorhold 23500 25.000 

Telefon & internet 45000 45.000 

Gebyrer 4000 6500 

Revisor 50000 50.000 

Gaver 3000 3000 

Repræsentation 2500 1500 

Aviser 8600 3750 

Udgifter i alt 733000 741750 

Årets resultat -80000 -78.750 

20) Eventuelt 

21) Afslutning af Landsmødet v/ Landsformanden 




82

Protokol - Radikal Ungdom

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?