Velkommen til Landsmøde 2010 - Radikal Ungdom

Velkommen til Landsmøde 2010
Kære Landsmødedeltager,
1
Landsmødemappen er tegn på, at der nu kun er ganske kort tid til, at Landsmødet for alvor begynder. Vi har
planlagt en weekend med masser af politik, dans, debat, musik, sjove indslag, interessante gæster og ikke
mindst et brag af en fest. Vi ser frem til at se dig og sammen skabe en fantastisk landsmødeweekend!
Landsmødemappen er din guide til Landsmødet. Her vil du finde svar på alle praktiske spørgsmål, samt
kunne vare op til Landsmødet ved at læse kandidaturer, politiske resolutionsforslag, ændringsforslag til
vedtægter, principprogram og holdningsprogram. Ydermere vil du kunne blive klogere på Radikal Ungdoms
økonomi gennem regnskabet og budgettet.
I år afholdes Landsmødet på Strib Skole, Røjlemosevej 9, i Middelfart.
Ved ankomsten til Landsmødet vil du få tildelt en tillægsmappe til landsmødemappen, den vil indeholde
senere indkomne forslag og kandidaturer, samt videre hjælp under Landsmødet.
Hvis du er førstegangsdeltagere, er der introduktion klokken 17. For alle andre er der indkvartering klokken
18:30.
Har du spørgsmål før eller under Landsmødet, må du endelig kontakte os!
Vi ser frem til et fantastisk Landsmøde!
Ronja Lundberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup & Christina Judson
Landsmødearbejdsgruppen 2010
lm@radikalungdom.dk– 3123 2397
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem
2
Endnu en gang har der i sommerens løb været den prestigefyldte konkurrence hvor årets landsmødeslogan
skulle findes. Og sikke en kamp! Antallet af forslag har aldrig været bedre, og mere dedikerede
forslagsstillere findes simpelthen ikke.
Temaet i de indsendte slogans har været nogenlunde det samme, og landsmødesloganpolitbureauet er
stolte over at præsentere vindersloganet, der fint indkapsler flere af forslagenes inderste holdning:
”LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem”
… og årets fortjente vinder er Jacob Packert
Årets landsmødeslogan danner ikke bare rammen for den sidste weekend i oktober, hvor ungradikale fra
nær og fjern mødes i Strib for at diskutere politik, vælge dygtige mennesker til adskillige poster, formulere
visioner for fremtiden og støbe kugler til valgkampen. Nej, dette slogan kunne være måden, kommende
generationer vil formulere den radikale position, når de ser tilbage på dansk politik anno 2010.
Før man går over vejen, skal man både kigge til venstre og til højre. Det har vi lært, fra vi var små. Men det
vigtigste er - trods alt - at man kommer om på den anden side. At man kommer fremad.
Det er vores situation. Vi kigger til højre: Pas på! Der kommer en Pia Kjærsgaard uden lys på - og Løkke
sidder bag på. Vi kigger til venstre: Det er en smart Hilly, men GPS'en er en slidt model Sass.
Så vi peger, for vi vil så gerne videre fremad - ad reformvejen, brolagt med ansvar, fremtid, uddannelse, EU,
reformer, frisind og multikultur. Og vi peger på de sødeste. Eller, i hvert fald, på de mindst ringe.
Nogen gange virker det som om, de hellere ville have været fri. Som om de slet ikke kan lide os. Og sådan
har det vist altid været for os uanset, hvem vi har peget på gennem tiden.
Men bare rolig. Vi ved, hvordan de har det. Altså, bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide
dem.
Overhovedet.
Og når de folkevalgte på Christiansborg engang imellem kommer til at tale lidt for pænt om de andre... så
er det jo godt, der er noget, der hedder Radikal Ungdom.
Rigtig godt landsmøde!
Et stort tillykke til Jacob Packert
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Rejseplan
Den fede fynske muld lægger i år jord til Landsmødet, hvor vi skal være i Strib uden for Middelfart.
Strib Skole, Røjlemosevej 9, 5500 Middelfart
3
Hvis man er førstegangsdeltager, bør man komme til introduktionen kl. 17:00, mens andre bør komme kl.
18:00. Dog er du mere end velkommen til at komme tidligere og hjælpe med madlavning samt praktiske
opgaver fredag fra kl. 15:00.
Nedenfor kan I se en rejseplan med ankomst på skolen hhv. kl. 17:00 og kl. 18:00.
Rejseplan for førstegangsdeltagere med ankomst kl. 17:00
FRA ØST
Tag med IC 853 mod Esbjerg st. til Middelfart st.
14:30: Afgang fra København H
14:34: Afgang fra Valby st.
14:43: Afgang fra Høje Taastrup st.
14:52: Afgang fra Roskilde st.
15:07: Afgang fra Ringsted st.
15:15: Afgang fra Sorø st.
15:25: Afgang fra Slagelse st.
15:34: Afgang fra Korsør st.
15:47: Afgang fra Nyborg st.
16:03: Afgang fra Odense st.
16:26: Ankomst til Middelfart st.
Tag med Bus 401 mod Korsvejs Allé / Vestergade
til Strib Skole
16:34: Afgang fra Middelfart st.
16:47: Ankomst til Strib Skole
FRA VEST
Tag med IC 144 mod Kastrup st. til Middelfart st.
13:17: Afgang fra Aalborg st.
13:21: Afgang fra Skalborg st.
13:57: Afgang fra Hobro st.
14:14: Afgang fra Randers st.
14:24: Afgang fra Langå st.
15:00: Afgang fra Århus H
15:14: Afgang fra Skanderborg st.
15:29: Afgang fra Horsens st.
15:48: Afgang fra Vejle st.
16:09: Afgang fra Fredericia st.
16:16: Ankomst til Middelfart st.
Tag med Bus 401 mod Korsvejs Allé / Vestergade
til Strib Skole
16:34: Afgang fra Middelfart st.
16:47: Ankomst til Strib Skole
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Rejseplan for andre deltagere med ankomst kl. 18.00
FRA ØST
Tag med IC 853 mod Esbjerg st. til Middelfart st.
15:30: Afgang fra København H
15:34: Afgang fra Valby st.
15:43: Afgang fra Høje Taastrup st.
15:52: Afgang fra Roskilde st.
16:07: Afgang fra Ringsted st.
16:15: Afgang fra Sorø st.
16:25: Afgang fra Slagelse st.
16:34: Afgang fra Korsør st.
16:47: Afgang fra Nyborg st.
17:03: Afgang fra Odense st.
17:26: Ankomst til Middelfart st.
Tag med Bus 401 mod Korsvejs Allé / Vestergade
til Strib Skole
17:34: Afgang fra Middelfart st
17:47: Ankomst til Strib Skole
Hjem igen
Hvis du skal til København eller videre derfra, skal du
med en lejet bus der har afgang fra Strib Skole
omkring kl. 17:00. Inden da vil bussen køre i
pendulfart til Middelfart st. således, at toget kl. 16:58
mod Aalborg st. og 17:17 mod Odense og Sjælland kan
nås.
4
FRA VEST
Tag med IC 144 mod Kastrup st. til Middelfart st.
14:17: Afgang fra Aalborg st.
14:21: Afgang fra Skalborg st.
14:57: Afgang fra Hobro st.
15:14: Afgang fra Randers st.
15:24: Afgang fra Langå st.
16:00: Afgang fra Århus H
16:14: Afgang fra Skanderborg st.
16:29: Afgang fra Horsens st.
16:48: Afgang fra Vejle st.
17:09: Afgang fra Fredericia st.
17:16: Ankomst til Middelfart st.
Tag med Bus 401 mod Korsvejs Allé / Vestergade
til Strib Skole
17:34: Afgang fra Middelfart st.
17:47: Ankomst til Strib Skole
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Huskeliste
5
Indkvartering og overnatning på Landsmødet vil ske i skolens klasselokaler, der er opdelt i hhv. piger,
drenge og fælleslokaler. Skolens omklædningsrum er kønsopdelt.
Huskeliste
- Sovepose
- Liggeunderlag eller luftmadras
- Håndklæde
- Toiletsager
- Gallatøj til lørdag aften
- Fodboldtøj
- Indendørssportssko
- Wildcard
- Penge/Dankort
- Radikal Ungdoms sangbog
- Landsmødemappen
- Godt humør
Ædruvagter
Som til andre større arrangementer vil der til Landsmødet være ædruvagter. Ædruvagter holder sig ædru og
står hele natten til rådighed hvis der skulle blive problemer.
Fredag
Christian Vrist (22935722) Christian Schmidt (22255007) og Christina Harboe (26742125)
Lørdag
Ditte Søndergård (26282011), Carsten Lysbjerg (27587040) og Niels Tordrup (40504517)
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Program for Landsmødet 2010
Fredag den 29. oktober
17.00 Introduktion for førstegangsdeltagere v/ tidl. formand Andreas Steenberg
18.30 Indkvartering og bespisning
1) 20.00 Åbning af Landsmødet v/ de landsmødeansvarlige
2) 20.10 Officiel åbning af Landsmødet v/ Niels Helveg
3) 20.30 Formalia: Valg af dirigenter, godkendelse af dags- og forretningsorden, valg af
protokolførere, redaktionsudvalg og stemmetællere
4) 21.00 Mundtlig beretning v/ Landsformand Simon Dyhr
4) 21.20 Mundtlig beretning v/ Hovedbestyrelsesformand Søren Schou
4) 21.30 Mundtlig beretning v/ Sekretariatsleder Marie Helmstedt
4) 21.40 Debat om mundtlige og skriftlige beretninger
21.50 Pause
5) 22.00 Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægter
23.55 Hygge og fest
Lørdag den 30. oktober
07.30 Morgenmad
6) 08.30 Fremlæggelse og behandling af forslag til interne resolutioner
7) 09.00 Fremlæggelse af årsregnskab for 2009
8) 09.20 Beretning fra de kritiske revisorer samt spørgsmål fra Landsmødet
9) 09.30 Fremlæggelse af perioderegnskab og forventet resultat for 2010
10) 09.40 Behandling og vedtagelse af arbejdsprogram for foreningsåret 2011
6
11) 10.30 Fremlæggelse af vejledende budget for 2011, vedtagelse af vejledende budget for 2011 og
fastsættelse af kontingent for 2011 samt vejledende kontingent for 2012, og valg af
revisionsselskab.
10.50 Pause
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

7
12) 11.00 Fremlæggelse og behandling af ændringsforslag til principprogram, holdningsprogram og
eksterne resolutioner
12.30 Frokost
12) 13.00 Fremlæggelse og behandling af ændringsforslag til principprogram, holdningsprogram og
eksterne resolutioner
15.15 Pause
13) 15.30 Valg af Landsformand, Landsnæstformand og Landskasserer
16.30 Pause
16.45 Radikal Ungdoms Fodbold Turnering - RUFT
18.30 Omklædning til gallatøj
19:00 Gallamiddag, festtaler, underholdning og efterfølgende fest
Søndag den 31. oktober
09.00 Morgenmad
14) 09.30 Politisk debat med Bo Lidegaard, chef f. statsministeriets klimasekretariat
10.30 Pause
15) 10.40 Personvalg og behandling af eksterne resolutioner
12.30 Frokost
15) 13.00 Personvalg og behandling af eksterne resolutioner
16) 14.00 Politisk debat med Margrethe Vestager, MF, formand f. folketingsgruppen
17) 15.00 Eventuelt
18) 15.10 Afslutning v/ Landsformanden
15.15 Oprydning
17:00 Afrejse
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Landsmødemappen
8
”LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem”
Personindstillinger ............................................................................................................................................. 9
Forslag til forretningsorden ............................................................................................................................. 10
Beretninger ...................................................................................................................................................... 15
Vedtægter for Radikal Ungdom af 1994 .......................................................................................................... 24
Forslag til vedtægtsændringer ........................................................................................................................ 36
Principprogram for Radikal Ungdom ............................................................................................................... 50
Interne resolutioner ........................................................................................................................................ 55
Forslag til arbejdsprogram............................................................................................................................... 58
Ændringsforslag til arbejdsprogrammet .......................................................................................................... 66
Økonomi – Årsrapport ..................................................................................................................................... 68
Budgetforslag .................................................................................................................................................. 86
Forslag til kontingent ....................................................................................................................................... 90
Forslag til valg af revisor .................................................................................................................................. 90
Eksterne resolutioner ...................................................................................................................................... 91
Forslag til program......................................................................................................................................... 106
Holdningsprogram for Radikal Ungdom ........................................................................................................ 111
Ændringsforslag til holdningsprogrammet .................................................................................................... 125
Kandidaturer .................................................................................................................................................. 144
Uddrag fra sangbogen ................................................................................................................................... 165
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Personindstillinger
Forretningsudvalget indstiller følgende personer
Dirigenter
Andreas Steenberg, hovedansvarlig
Emil Dyred
Anne Kamstrup
Simon Frøsig
Mark Gray
Protokolførere
Karin Hansen, hovedansvarlig
Ida Brems
Marie Schou
Louise Villadsen
Christian Schmidt
Redaktionsudvalg
Søren Schou, hovedansvarlig
Simon Dyhr
Toke Helmø
Ida Brems
Sissel Kvist
9
Stemmetællere
Jeppe Juul, hovedansvarlig
Amalie Brunsø
Carsten Lysbjerg
Frederik Sørensen
Frida Dyred
Krister Astor
Lise-Lotte Skjoldan
Mads Stoltberg-Larsen
Maria Bløndal
Morten Bager
Morten Maagaard
Sebastian Jedzini
Simon Straubinger
Søren Eriksen
Thea Bang
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Forslag til forretningsorden
Stillet af Forretningsudvalget
10
1. DE LANDSMØDEANSVARLIGE
Landsmødet åbnes af de landsmødeansvarlige. De landsmødeansvarlige er ansvarlige for de praktiske
forhold vedrørende Landsmødets afvikling. De landsmødeansvarlige fastsætter i samarbejde med
barsheriffen priserne i baren. De landsmødeansvarlige leder valget af fem dirigenter, herunder en
dirigentansvarlig.
2. DIRIGENTER
Dirigenterne konstaterer mødets lovlighed og leder valget af:
1) fem protokolførere, herunder en protokolansvarlig.
2a) fem stemmetællere, herunder en ansvarlig for stemmetællerne.
2b) ti stemmetællere til at assisterer ved puljevalg.
3) fem medlemmer af et redaktionsudvalg, herunder en ansvarlig for redaktionsudvalget.
Herefter indstiller de til godkendelse af dagsorden og forretningsorden.
Det påhviler dirigenterne at fremme debatten ved at sørge for den fornødne ro og orden i mødelokalet.
Ethvert spørgsmål om procedurer afgøres af Landsmødet efter indstilling fra dirigenterne. Hvis der stilles
forslag om mistillidsvotum til dirigenterne, fratræder disse straks deres hverv, og de landsmødeansvarlige
leder den følgende afstemning om mistillidsvotummet. Her gælder almindeligt flertal.
3. MØDETS ÅBNE OG LUKKEDE DELE
Landsmødet vil altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold, jf. vedtægternes § 5 (18).
Forretningsudvalget afgør på det sidste møde inden landsmødet om andre end organisatoriske
dagsordenspunkter skal være lukkede.
4. BEHANDLING AF SAGER PÅ DAGSORDENEN
Såfremt en deltager ønsker at komme på talerlisten til behandling af en sag på dagsordenen, markerer
vedkommende overfor dirigenterne med sit stemmekort med talsiden vendt mod dirigenterne.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

11
En deltager kan få ordet for en kort bemærkning straks efter igangværende indlæg, for at svare på et
personligt rettet spørgsmål, eller hvis vedkommende synes at være blevet misforstået af den aktuelle taler.
For at få tildelt en kort bemærkning skal vedkommende markere overfor dirigenterne. En kort bemærkning
kan højst være af trekvart minuts varighed. Dog kan dirigenterne suspendere fra dette, hvis dirigenterne
finder det nødvendigt.
5. AFSTEMNINGER
Landsmødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede deltager i afstemningen,
jf. vedtægternes § 5 (12).
Enhver afgørelse træffes ved almindeligt flertal, jf. vedtægternes § 5 (13). Undtaget er beslutning om
tildeling eller fratagelse af æresmedlemskab, jf. vedtægternes § 2 (5), og ændringer af vedtægterne,
principprogrammet eller denne forretningsorden, som kræver 2/3-flertal.
Beretninger tages til efterretning eller ej, ved afstemning. Der stemmes kun om de mundtlige beretninger.
Personvalg er skriftlige såfremt det påkræves af vedtægterne § 5 (16), eller en landsmødedeltager begærer
dette. Øvrige afstemninger er ikke skriftlige medmindre en landsmødedeltager begærer dette.
6. BEHANDLING AF FORSLAG TIL PROCEDURE
Behandling af forslag til procedure afbryder straks behandlingen af sager på dagsordenen. Afstemning om
procedure går forud for afstemning om sager på dagsordenen.
En deltager får straks ordet til procedure, hvis vedkommende overfor dirigenterne markerer dette ved at
række en hånd i vejret med håndfladen vendt mod dirigenterne. Taletiden kan højst være af 1½ minuts
varighed. Dog kan dirigenterne suspendere fra dette, hvis dirigenterne finder det nødvendigt.
7. PERSONVALG
Ethvert medlem af Radikal Ungdom kan kandidere til enhver post. Dette kan også gøres ved at en anden
opstiller vedkommende, og vedkommendes kandidatur er bekræftet skriftligt til dirigenterne.
Opstilling af kandidater til diverse personvalg kan finde sted frem til de konkrete personvalgs afholdelse.
Ved valg af landsformand kan hver kandidat motivere i op til 5 minutter. Efterfølgende vil der være
mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 45 sekunders varighed. Efter hver 3. spørger vil
kandidaterne have mulighed for svar af 2 minuts varighed.
Ved valg af landsnæstformand kan hver kandidat motivere i op til 3 minutter. Efterfølgende vil der være
mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 45 sekunders varighed. Efter hver 3. spørger vil
kandidaterne have mulighed for svar af 2 minuts varighed.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

12
Ved valg af landskasserer og forretningsudvalgsmedlemmer kan hver kandidat motivere i op til 2 minutter.
Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed.
Efter hver 3. spørger vil kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed.
Ved valg af formand for Hovedbestyrelsen og næstformand for Hovedbestyrelsen samt ved valg af
ordførere kan hver kandidat motivere i op til 2 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for
kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3. spørger vil kandidaterne
have mulighed for svar af 1 minuts varighed.
Ved valg af medlemmer til de til ordførerne tilknyttede politiske udvalg kan hver kandidat motivere i op til
1 minut. Efterfølgende vil der ikke være mulighed for spørgsmål.
Ved valg af kritiske revisorer samt revisorsuppleanter kan hver kandidat motivere i op til 1 minut.
Efterfølgende vil der ikke være mulighed for spørgsmål.
Skønner dirigenterne at der er tilstrækkelig tid kan der åbnes op for spørgsmål og/eller bevilges tid til
længere spørgsmål eller svar.
Skønner dirigenterne det nødvendigt kan motivation og spørgetid begrænses
Dirigenterne afgør ved lodtrækning rækkefølgen af kandidaternes taler.
8. AFSTEMNINGSPROCEDURER VED PERSONVALG
Personvalg er skriftlige, såfremt det påkræves af vedtægternes § 5 (16).
Ved valg til poster, der kun kræver én repræsentant, foretages valg jf. vedtægternes § 5 (14).
Ved valg til poster med flere repræsentanter foretages puljevalg jf. vedtægternes § 5 (15).
Stemmesedlen er ugyldig, hvis der er stemt flere gange på én kandidat, samt hvis der er skrevet andet der
ikke har med valget at gøre.
9. DEADLINES FOR FORSLAG OG ÆNDRINGSFORSLAG
Enkeltpersoner kan fremsætte forslag til behandling. Alle forslag, der ønskes sat til behandling og
afstemning, skal indleveres skriftligt til dirigenterne.
Landsmødet kan efter indstilling fra dirigenterne beslutte at dispensere for deadlines til mindre vidtgående
ændringsforslag eller opstille nye deadlines for samme. Mindre vidtgående ændringsforslag må ikke ændre
ved målet eller meningen med det oprindelige forslag.
Der kan jf. vedtægternes § 18 (1-3) ikke stilles ændringsforslag til vedtægterne på landsmødet. Såfremt
landsmødet beslutter sig herfor, kan mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede
ændringsforslag indgå i landsmødets behandling af vedtægterne. Deadline for disse er fredag kl. 22:00.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

13
Der kan jf. vedtægternes § 5 (1) ikke stilles ændringsforslag til principprogrammet på landsmødet. Såfremt
landsmødet beslutter sig herfor, kan mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede
ændringsforslag indgå i landsmødets behandling af vedtægterne. Deadline for disse er fredag kl. 22:00.
Forslag og ændringsforslag til holdningsprogrammet kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Mindre vidtgående
ændringsforslag til rettidigt indleverede ændringsforslag kan stilles frem til lørdag kl. 11:00.
Forslag og ændringsforslag til arbejdsprogrammet kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Mindre vidtgående
ændringsforslag til rettidigt indleverede ændringsforslag kan stilles frem til lørdag kl. 9:30. Det samme
gælder forslag om oprettelse og emne for temaudvalg, der skal stilles som et ændringsforslag til
arbejdsprogrammet.
Forslag og ændringsforslag til interne resolutioner kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Ikke vidtgående
ændringsforslag til rettidigt indleverede forslag til og ændringsforslag til interne resolutioner kan stilles
frem til lørdag kl. 8:30.
Forslag og ændringsforslag til eksterne resolutioner kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Ikke vidtgående
ændringsforslag til rettidigt indleverede forslag til og ændringsforslag til eksterne resolutioner kan stilles
frem til lørdag kl. 11:00.
10. BEHANDLING AF FORSLAG
Ved behandling af forslag kan en af forslagsstillerne motivere i op til 1½ minutter, derefter er der mulighed
for kommentarer af maksimalt 45 sekunder varighed. Dirigenterne kan vurdere om forslagsstillere af
ændringsforslag skal undtages fra den almindelige taletid.
Hvis dirigenterne finder det nødvendigt, kan dirigenterne stille forslag om:
a) en strammere begrænsning af taletiden,
b) at talelisten lukkes efter næstfølgende indlæg,
c) at forslaget sendes til behandling i redaktionsudvalget,
d) at der foretages en prøveafstemning.
Af en prøveafstemnings resultat udleder dirigenterne om fortsat debat er nødvendig og stiller forslag i
overensstemmelse hermed.
Hvis et forslag er sendt i redaktionsudvalget har redaktionsudvalget mulighed for, a) at sætte et indkommet
forslag direkte til afstemning, hvis forslagets indhold skønnes at være af principiel karakter eller b) at
udarbejde sit eget forslag, som skal tage udgangspunkt i det indkomne forslag og i den forløbne debat på
Landsmødet.
Behandling af eksterne resolutioner prioriteres af redaktionsudvalget i forhold til aktualitet og
fremsættelsestidspunkt.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

14
Er et forslag af ren redaktionel karakter kan dirigenterne, hvis forslagsstillerne er enige heri, beslutte af det
rettes i forslaget uden yderligere behandling.
Forslag der grundet tidspres ikke nås behandlet på Landsmødet, behandles videst muligt på
førstkommende Hovedbestyrelsesmøde.
11. MØDELOKALET
Det påhviler den enkelte mødedeltager at sørge for, at mødearealet og andre benyttede lokaliteter holdes i
forsvarlig stand. Skader på materialet meddeles de landsmødeansvarlige. Rygning er ikke tilladt inden døre.
Alle deltagere hjælper efter mødets afslutning hinanden med at rydde op og gøre rent.
12. ALKOHOLPOLITIK
Ved Radikal Ungdoms landsmøde er det tilladt at nyde alkohol i forsvarligt omfang. Det vil sige, at det ikke
er tilladt at drikke sig fra sans og samling. Der vil til landsmødet være mindst 3 ædruvagter pr. dag, som skal
hjælpe med at imødegå uheldige situationer - derfor skal påbud fra ædruvagterne efterkommes med det
samme. Ædruvagterne er der for vores alle sikkerhed og velvære.
En deltagers alkoholindtag må aldrig betyde at en deltager ikke kan deltage aktivt i programmet. Det
forventes af alle, at de kan leve op til dette. Kan man ikke leve op til dette, kan man miste retten til
rejserefusion.
13. ÆNDRINGER I FORRETNINGSORDENEN
Ændringer i forretningsordenen kan kun ske med mindst 2/3-flertal. Ændring af forretningsordenen som
følge af ændringer af vedtægterne finder automatisk sted uden afstemning.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Beretninger
15
Beretning fra Landsformanden ....................................................................................................................... 15
Beretning fra Forretningsudvalget .................................................................................................................. 17
Beretning fra Hovedbestyrelsen ...................................................................................................................... 18
Beretning fra Politisk Udvalg ........................................................................................................................... 20
Beretning fra Sekretariatet .............................................................................................................................. 22
Beretning fra Landsformanden
Af Simon Dyhr, landsformand
Kære Landsmøde
Det har været et travlt, omfangsrigt og politisk succesfyldt år for Radikal Ungdom.
Efter sidste landsmøde deltog Radikal Ungdom i kommunal- og regionsrådsvalgkampen. Et valg hvor flere
ungradikale profilerede sig og gjorde en kæmpe indsats for at sætte radikal politik på landkortet. En
indsats, der fik RU’ere valgt samt stor ros og anerkendelse fra Radikale Venstre.
Fra kommunalpolitik til EU-politik kom dette højt på den politiske dagsorden ved årets begyndelse. Her var
Radikal Ungdom fremme i skoene med markante og skarpe holdninger til et Danmark fuldt ud integreret i
Europa. Én ting stod klart for Radikale Venstre og den offentlige opinion. Radikal Ungdom krævede samtlige
forbehold afskaffet i denne regeringsperiode, som regeringen selv tidligere har lovet vælgerne. Her lod vi os
ikke spise af med en uambitiøs og halvhjertet EU-politisk kurs fra Danmarks side.
Også i det øvrige internationale engagement har Radikal Ungdom fortsat med fuld fart. Radikal Ungdoms
repræsentation i IFLRY & LYMEC har været solid, og tidligere europaordfører Mette Lykke Nielsen blev i år
valgt som vicepræsident i LYMEC. Radikal Ungdoms engagement og aktive deltagelse i hhv. Nepal og
Mellemøsten har været en hjørnesten for foreningen. Tillige har Radikal Ungdoms valgkampsstøtte til vores
ungdomspolitiske søsterorganisationer i UK, Nederland og Sverige vist Radikal Ungdoms internationale
engagement, udsyn og lyst til det internationale fællesskab.
Men det har i højeste grad været, når den indenrigspolitiske situation har løbet mod afgrunden, at Radikal
Ungdom har været på banen. Vi har tydeligt forholdt os kritisk til S og SFs ”fair løsning” og det
generationstyveri, der desværre ønskes videreført. At sætte økonomien på et bræt med en overskrift, at
indføre en kandidatpant samt bl.a. at indføre en millionærskat samt hæve virksomhedsbeskatningen er ikke
vejen frem.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

16
Men det har i højeste grad været kritikken af regeringens forfejlede politiske kurs og magtarrogance, der
har været i højsædet. Regeringen har sammen med DF strammet skruen til bristepunktet på
udlændingepolitikken. Regeringens retspolitiske skred blev markeret med sommerens sænkning af den
kriminelle lavalder. Og regeringens tydelige mangel på økonomisk ansvarlighed er skadeligt for
velfærdssamfundet. Kritikken mod VKO og LA har været berettiget.
Vi har også vedtaget en masse solid ungradikal politik i år. Ungradikal politik der både har øget vores
anseelse i Radikale Venstre men bestemt også hos de øvrige ungdomspolitiske organisationer og i pressen.
Den politiske kurs er efter bedste evne fulgt op med presseomtale og stærke signaler til Radikale Venstre.
Dette så vi under årets landsmøde i Radikale Venstre. Her markerede Radikal Ungdom sig ved et nej til
kønskvoteringslovgivning, ja til fodlænker frem for fængselsstraf, ja til en skattefinansieret medielicens, ja
til aktiv dødshjælp og dermed individets selvbestemmelse samt den fortsatte kurs for at anerkende
prostitution som anerkendt erhverv.
I år har vi også vist, at Radikal Ungdom samarbejder på begge sidder af fløjene i dansk ungdomspolitik. De
tværpolitiske resultater i år er mange og har styrket Radikal Ungdoms position og troværdighed i den
ungdomspolitiske liga.
Vi har derfor opnået fantastiske politiske resultater sammen i år. Disse er opnået ved at have en stærk og
samarbejdende politisk ungdomsforening. Vi skal derfor blive ved med at udvikle den ungradikale politik
med en ny politik med det et nyt flertal efter næste folketingsvalg.
Tak til alle jer som har gjort en forskel for Radikal Ungdom.
Rigtig godt landsmøde
Simon Dyhr, landsformand
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Beretning fra Forretningsudvalget
På vegne af Forretningsudvalget Simon Dyhr, landsformand, og Christina Judson, Næstformand
Kære Landsmøde
17
Foreningsåret 2009-2010 er startet med et nyt formandskab og et stort set nyt Forretningsudvalg som
gennem året har skabt de organisatoriske rammer for Radikal Ungdom.
Ved kommunalvalget 2009 viste en stor flok af vores lokalforeninger, at lokale sager også var vigtige at
kæmpe for. Radikal Ungdoms kandidater rundt om i landet fik flotte resultater, og med to medlemmer af
Radikal Ungdom valgt ind i kommunale bestyrelser, Anna Allerslev & Kristian Hegaard, samt Andreas
Steenberg i Midtjyllands regionsråd, kan vi være stolte af os selv.
Igennem året har kampagneudvalget været på gaden med vandpistoler og isbomber for at skabe debat om
retssikkerheden, og rundt om i landet har medlemmer af Radikal Ungdom skrevet debatindlæg om
retssikkerheden i Danmark. Under Europadagen var Radikal Ungdom også på gader og stræder for endnu
engang at vise, at Radikal Ungdom er Danmarks mest pro-europæiske ungdomsparti.
Skolestartskampagnen har været på visit i flere lokalforeninger henover efteråret, kampagneudvalget har
her haft fokus på medlemshvervning frem for politisk kampagne, et nyt sats som vil forsøgt brugt fremover.
Derudover er der omdelt flyers på kollegier i landets større studiebyer, og for første gang har der på
Facebook været en større socialmediekampagne: Paradisekampagnen, som blev en stor succes, også
udenfor Radikal Ungdom.
Kommunikationsudvalget har i år udsendt julekort til alle medlemmer i foreningen samt
samarbejdspartnere, som et led i en mere personlig intern kommunikation. Hjemmesiden har fået et løft,
primært gennem en stor oprydning fra den tekniske redaktørs side, Yannick Poirel. Derudover har udvalget
udgivet to nyhedsbreve, og dermed omlagt Det Frie Ord. I sommer valgte Liv Holm Andersen at tage imod
en praktikplads i Grækenland, vi har været glade for samarbejdet med hende, og ikke mindst hendes
arbejde som kommunikationsansvarlig. Ida Brems indtrådte i Forretningsudvalget i august.
Med 24 fungerende lokalforeninger, og en 25. på vej har lokalforeningsudvalget gjort et stort stykke
arbejde forud for årets Landsmøde. Udvalget har afholdt to møder for lokalforeningsformændene,
møderne har været præget af optimisme og flot fremmøde. Udvalget har fokuseret på at hjælpe og vejlede
de små lokalforeninger, være tilstede for dem og fokusere på det gode møde i lokalforeningen. Udvalget
har i år haft stort fokus på stabile aktiviteter i lokalforeningerne, hvilket bl.a. de 24 fungerende
lokalforeninger er tegn på.
Som hos kommunikationsudvalget har også arrangementsudvalget i år haft to formænd. Anne Kamstrup
valgte at forlade forretningsudvalget grundet studiepres i januar, og Tinne Knudsen overtog pladsen i
forretningsudvalget i februar.
Udvalget har været ansvarligt for tre introkurser, samt facilitator for årets seminar. Vi har i år haft stort
deltagerantal på vores arrangementer. Under Radikale Venstres Landsmøde nød over 30 medlemmer af
Radikal Ungdom godt af udvalgets vilje til at sørge for mad til SU venlige priser.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

18
Som forretningsudvalg vil vi takke alle medlemmer for et godt foreningsår og et godt samarbejde, nye som
gamle medlemmer, og ikke mindst de arbejdsgrupper vi har nedsat for at hjælpe os:
Landsmødearbejdsgruppen og sommerlejrarbejdsgruppen.
På vegne af forretningsudvalget
Simon Dyhr & Christina Judson
Landsformand for Radikal Ungdom Næstformand for Radikal Ungdom
Beretning fra Hovedbestyrelsen
Søren Schou, formand for hovedbestyrelsen
Kære landsmøde!
Årets gang i hovedbestyrelsen har båret præg af et
formandsskift, hvilket nok må siges at have medført en
smule forvirring, men som det effektive og vellykkede
hovedbestyrelsesmøde fem i Århus viste, er Radikal
Ungdoms hovedbestyrelse ikke sådan at bringe ud af kurs.
Politisk har det været et meget interessant år. Debatten er
foregået på et højt niveau og i en god tone, men samtidig
med stor gejst og indignation, og det er lige præcis disse
debatter og denne stemning, der gør, at det er fedt at
komme til møderne.
Hovedbestyrelsen har behandlet ikke mindre end 9 politiske
programmer i løbet af foreningsåret, hvilket vist må sætte
rekord. Deres indhold har spændt over et meget bredt
spektrum, og de har behandlet alt fra handicappolitik over
skatter og afdrag til Mellemøsten. Bag ved programmerne har ligget en imponerende arbejdsindsats fra de
politiske udvalg, og det er godt at have disse gennemarbejdede stykker socialliberalt tankegods i arsenalet.
Gennemtænkt og sylespids politik er kernen i hovedbestyrelsens arbejde. Både for politikkens skyld, fordi
det udvikler medlemmerne, og fordi det er derfor vi er her.
Men ikke nok med at hovedbestyrelsen har diskuteret og vedtaget politik – den er også blevet anvendt.
Læserbrevsskrivningen og især den flotte repræsentation på Det Radikale Venstres landsmøde er
eksempler herpå. Til Radikale Venstres landsmøde stillede Radikal Ungdom fem skarpe resolutioner og kom
igennem med tre – nej til kvoter på kvinder i private virksomheders bestyrelser, nej til licens og ja til øget
brug af konfliktråd i straffesager. Især kvindekvoterne må opfattes som et stort politisk skulderklap til
Radikal Ungdom. Det viser, at vi bestemt har mulighed for at påvirke vores moderparti.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

19
Hovedbestyrelsens tilstedeværelse online har været præget af gode intentioner, men af middelmådige
resultater. Vi har genindført debatforummet, hvor alle foreningens medlemmer kan deltage i
Hovedbestyrelsens politiske debat, men kom kun i gang til allersidst i foreningsåret. Og vi har fået en god
platform for at lægge de vedtagne resolutioner ud, men der er gået for lang tid, før de er kommet derud.
Det hele ligger klar derude nu – det er vigtigt at hovedbestyrelsen er solidt forankret i foreningen og
internettet er en af måderne, det kan gøres på. Om ikke andet er infrastrukturen på dette område klar til
det nye formandskab.
Der har gennem året været nogle problemer med at sikre at der har været stemmeberettigede nok til
møderne. Det er en vigtig opgave at sørge for at alle medlemmer kommer til møderne, men man bør også
overveje om det er en god ting at have en så stor hovedbestyrelse.
Arrangørerne af hovedbestyrelsesmøderne yder et kæmpe arbejde og gennem kåringen af årets
mødearrangør ønsker vi at påskønne denne indsats, lige som vi fortsat ønsker at påskønne den særlige
indsats i Hovedbestyrelsen, ved at kåre årets hovedbestyrelsesmedlem.
Vi vil gøre vores bedste for at sikre det nye formandskab en god start, og ønsker dem held og lykke.
De bedste hilsner
Søren Schou, formand for Hovedbestyrelsen
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Beretning fra Politisk Udvalg
Af Christina Judson, Sekretær i Politisk Udvalg
20
Kære alle
Politisk Udvalg har i år forsøgt sig med flere møder, da dette var efterspurgt fra starten af foreningsåret.
Bl.a. har udvalget været på sommerhustur. For de fleste i udvalget har det været givende, at møderne lå
om eftermiddagen, så ikke endnu en weekend gik med møder i Radikal Ungdom.
Weekenden med Politisk Udvalg blev brugt på bl.a. at udvælge valgkampens politiske emner, så disse var
klar, når valget udskrives, et emne som har været konstant i vores arbejde.
Politisk Udvalg har fået opbygget et godt samarbejde med den Radikale Politisk-Økonomiske afdeling på
Christiansborg, og har således igen i år haft fællesmøde med relevante ansatte indenfor ordførernes egne
områder. Det er et samarbejde, som ordførerne kan positivt kan udnytte for dels at få oplysninger og
undersøgelser fra Politisk-Økonomisk og dels indgå i en sparringsproces.
Det er ikke kun på Christiansborg udvalget er blevet lagt mærke til, også til Radikale Venstres Landsmøde i
år, var en lang række ordførere aktive på talerstolen for at argumentere for resolutioner indstillet af Radikal
Ungdom: Nej til kvindekvoter, ja til aktivdødshjælp, prostitution som anerkendt erhverv, omlægningen af
medielicensen samt en resolution om større brug af konfliktråd. Medlemmerne af Radikal Ungdom fik sat
gang i en god debat på Landsmødet, og således blev hhv. omlægningen af medielicensen, større brug af
konfliktråd og nej tak til kvindekvoter stemt igennem og er nu officiel politik for det Radikale Venstre.
Særligt sidstnævnte har været en stor sejr for Politisk Udvalg!
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

21
Politisk Udvalg har været synligt i både eksternt i medierne og internt i foreningen. Landsformanden,
næstformanden div. ordførere og ikke mindst miljø- og trafikudvalget, har sendt en stor mængde
læserbreve og debatindlæg ud, dog kunne det have været ønskværdig om ordførerne havde været mere
aktive i medierne. Modsat har flere af ordførerne i år lavet store politiske programmer til
hovedbestyrelsesmøderne og vores politiske holdninger er dermed både udvidet og opdateret.
Under flere af årets kampagne har Politisk Udvalg udarbejdet argumentation og politikken bag:
retsstatskampagnen med oplysninger om terrorpakken og øget overvågning, kollegiekampagnen som
oplyste om Radikal Ungdoms internationale politik med særligt fokus på mellemøsten m.fl. derudover har
udvalget været med til at skabe programmet for årets seminarer, og diskuteret politik med nye medlemmer
på årets introkurser.
Igennem foreningsåret har Politisk Udvalg måtte sige farvel til Christina Bach Harboe, Jonas Lybech, Kristian
Gram og Lise-Lotte Skjoldan. Særligt skal Christina og Jonas have stor ros for deres arbejde, de har efterladt
tydelige aftryk på Radikal Ungdoms politik, som de kan være stolte af.
Efterfølgende har udvalget haft glæde af at samarbejdet med Christian Schmidt, Morten Bager, Søren
Schou og seneste Rasmus Borup Nielsen.
Slutteligt vil jeg takke udvalget for et godt år, og se frem til god debat med ordførerne på Landsmødet!
På gensyn på Landsmødet
Christina Judson, Sekretær i Politisk Udvalg
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Beretning fra Sekretariatet
Af Marie Helmstedt, sekretariatsleder
Kære medlemmer
22
Landsmødet 2010 bliver desværre mit sidste som
sekretariatsleder for Radikal Ungdom efter to år i
stillingen, og hvad er så mere naturligt end at gøre status
over nogle hovedtræk i sekretariatets udvikling, og se på
hvad vi kan glæde os til i det nye foreningsår.
Organiseret medlemsstrategi
Sekretariatslederens fornemste opgave er i samspil med
Forretningsudvalget at sikre foreningens fremtid gennem
medlemshvervning og -gentegning.
Derfor har vi for første gang formuleret en egentlig
medlemsstrategi for foreningsåret, hvor vi har
systematiseret vores arbejde og udforsket følgende nye
tiltag. Et uddrag er:
Øget og hurtigere medlemsgentegning
Kontingentopkrævninger udsendes tidligere på året. Således er første opkrævning nu 1. februar.
Efter 1. marts i et nyt år har kun betalende medlemmer adgang til rejserefusion
Fokus på ansvaret for gentegning af medlemmer lokalt, fx gennem ny landsmødekonkurrence
Medlemshvervning
I samarbejde med kampagneudvalget øget fokus på hvervning gennem kampagner
Fokus på små elektroniske kampagner der når flere, fx Paradise Hotel-kampagnen
Fokuseret flyeromdeling, fx har vi nået tusindvis af kollegianere
En storstilet Facebook indsats, hvor fx alle som ikke er medlem men blot ”ven” med Radikal
Ungdom er kontaktet personligt
Med nye kræfter i sekretariatet kan strategien viderebygges og nye tiltag igangsættes med fokus på, at
interessen for medlemsfremgang først og fremmest skal ligge hos de frivillige, da alle vores aktiviteter er
helt afhængige af nye frivillige kræfter, og den forbedrede økonomi de medfører.
Erfaringsoverførsel
I en forening med stor udskiftning på poster er det essentielt, at erfaret viden ikke bliver glemt fra
landsmøde til landsmøde. Vi har derfor sat erfaringsoverførslen i system, med vidensdokumenter som
opdateres løbende og giver en god start på en ny post.
Dette vil jeg opfordre den nye sekretariatsleder til at udbygge, således at vidensdeling gøres mere åben og
tilgængelig, fx gennem elektroniske databaser.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

23
Vidensdeling og sparring på tværs af foreningen kommer også tæt på, når vi med et åbent sekretariat
forsøger at skabe et miljø, hvor frivillige kan komme forbi i vores åbningstid og arbejde og hygge.
Og fremtiden for sekretariatet…?
Ser lys ud!
Vi har et erfarent økonomigeni i Jeppe Holt, en habil lokalforeningsekspert i Søren Foged og en ny
sekretariatsleder, Cecilie Eist, som brænder for at tage opgaven på sig og udvikle foreningen i samarbejde
med jer alle.
Tak til alle jer der har gjort arbejdet med Radikal Ungdom de sidste to år til en fornøjelse. Glæder mig til at
se jer alle som frivillig i Radikal Ungdom.
Godt landsmøde og de bedste hilsner
Marie Helmstedt, afgående sekretariatsleder
Efterlysning
Under særligt festlige omstændigheder mistede vicesherif Kristian
Risager Larsen sin Royal Ungdom-t-shirt, da han stod i bar til
Landsmødet 2009. Han ønsker den inderligt tilbageleveret.
Der vil være findeløn, og det vil være kongehusrelateret.
Godt landsmøde!
Kristian
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Vedtægter for Radikal Ungdom af 1994
§ 1. Foreningens navn og formål
(1) Foreningens navn er Radikal Ungdom af 1994 (RU).
(2) Foreningens formål er at samle unge om aktivt politisk arbejde for
24
at udvikle politik med udgangspunkt i de radikale principper,
at bidrage til den demokratiske debat,
at påvirke beslutningstagere, særligt Det Radikale Venstre,
at fremme international dialog og samarbejde,
at bidrage til medlemmernes personlige udvikling.
(3) Foreningen baserer sit virke på demokratiske værdier, herunder respekten for dialog og forskellighed.
(4) Foreningens formål udmøntes hvert år i arbejdsprogrammet.
§ 2. Medlemskab
(1) Medlem kan enhver være,
som anerkender foreningens vedtægter,
som har erklæret sit medlemskab overfor landsforeningen,
som er fyldt 12 år og
som ikke tilslutter sig andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske
partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre.
(2) Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til landsforeningen. Medlemskabet ophører tillige, hvis et
medlem ikke har bekræftet sit medlemskab af Radikal Ungdom ved kontingentindbetaling i det senest
afsluttede regnskabsår.
(3) Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal suspendere et medlem af Radikal Ungdom. Dette kan
kun ske såfremt medlemmet modarbejder foreningens interesser. Beslutningen om eksklusion af et
suspenderet medlem træffes af landsmødet med to tredjedeles flertal.
(4) Hovedbestyrelsen ekskluderer medlemmer, som er medlem af andre danske partipolitiske
ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre, efter at
Forretningsudvalget har suspenderet vedkommende.
(5) Lokalforeninger og medlemmer af Hovedbestyrelsen kan indstille en person til æresmedlemskab af
Radikal Ungdom. Indstillingen kan kun ske på et ordinært og lovligt indvarslet hovedbestyrelsesmøde og
skal tiltrædes af førstkommende Landsmøde. I begge forsamlinger skal indstillingen vedtages med to
tredjedeles flertal.
(6) Æresmedlemskab indebærer et livslangt, fuldt og kontingentfrit medlemskab af Radikal Ungdom af
1994. Æresmedlemskabet kan ophæves ved medlemmets skriftlige udmeldelse eller ved indstilling om
ophør efter samme procedure som ved indstillingen, jf. stykke 5.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

25
§ 3. Lokalforeninger
(1) Enhver lokal sammenslutning af medlemmer af Radikal Ungdom, der anerkender og overholder
landsforeningens vedtægter, kan af Forretningsudvalget optages som en lokalforening af Radikal Ungdom.
(2) Ønsker medlemmer i et område, der allerede er dækket af en lokalforening, at oprette en anden
lokalforening, og tilkendegiver et antal medlemmer i dette område intet ønske om at tilhøre en bestemt
lokalforening, fastsætter Forretningsudvalget efter forhandling med de berørte lokalforeninger, hvilke
medlemmer, der tilhører hvilken lokalforening.
(3) Lokalforeningernes navn skal indeholde ”Radikal Ungdom” eller ”Radikale Ungdom”.
(4) Lokalforeningerne og landsforeningen er forpligtede til indenfor en måned at underrette hinanden om
ændringer i medlemsforhold, herunder valgte til tillidsposter.
(5) Hver lokalforening er forpligtet til at tilsende Landsforeningen lokalforeningens
generalforsamlingsreferat, årsregnskab og, hvis der er foretaget ændringer i disse, vedtægter. Dette skal
ske senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse. Lokalforeningerne skal løbende indsende
referater af bestyrelsesmøder.
Landsforeningen er forpligtiget til inden to måneder efter landsmødets afholdelse at sende protokollen
over landsmødet til lokalforeningerne og snarest efter landsmødet at udsende vedtægterne, hvis disse er
blevet ændret. Landsforeningen er desuden forpligtet til løbende at udsende referater af
forretningsudvalgets og hovedbestyrelsens møder.
(6) En lokalforening kan udelukkes fra landsforeningen, hvis denne ikke overholder landsforeningens
vedtægter eller formål. Beslutning herom træffes af Hovedbestyrelsen og forelægges til godkendelse på
førstkommende Landsmøde.
(7) Lokalforeningerne fungerer økonomisk uafhængigt af landsforeningen, dog således at
kontingentopkrævningen foretages af landsforeningen.
(8) Lokalforeningerne er berettigede til mindst halvdelen af det kontingent, som Radikal Ungdom opkræver
på deres vegne. Den nærmere andel beløbet fastsættes af Landsmødet.
(9) Lokalforeningerne kan fastsætte eget kontingent som erstatter lokalforeningsandelen, såfremt dette
meddeles landsforeningen. Det samlede kontingent til Radikal Ungdom skal dog minimum være 75 kr.
(10) Lokalforeninger indenfor et geografisk område kan danne sammenslutninger uden det påvirker deres
forhold til landsforeningen.
§ 4. Foreningens instrumenter
(1) Radikal Ungdoms Principprogram vedtages og ændres af Landsmødet med to tredjedeles flertal, og kun
såfremt forslagene til ændringer i principprogrammet er Radikal Ungdom i hænde senest tre uger før
Landsmødet. Principprogrammet angiver de grundlæggende principper for Radikal Ungdoms politik, og
foreningens øvrige politik skal således være i overensstemmelse med Principprogrammet.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

26
(2) Radikal Ungdoms Holdningsprogram angiver foreningens holdninger til konkrete politikområder og
vedtages og ændres af Landsmødet. Landsmødet kan dog beslutte, at forslag til ændringer i
Holdningsprogrammet, som landsmødet ikke kan nå at behandle, behandles af Hovedbestyrelsen på
førstkommende Hovedbestyrelsesmøde.
(3) Det ordinære landsmøde vedtager for hvert foreningsår et arbejdsprogram, der angiver de overordnede
indsatsområder for det kommende foreningsår og de langsigtede strategiske mål. Forretningsudvalget
udarbejder et udkast til Hovedbestyrelsen, der fremlægger et forslag til Landsmødet.
(4) Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne)
resolutioner, der gælder i to år eller til de ændres eller ophæves. Politisk Udvalg kan vedtage aktuel politik
på foreningens vegne.
Resolutioner kan tildeles programstatus, så de gælder til de ændres eller ophæves.
(5) Landsmødet kan træffe beslutning om organisatoriske forhold og om supplerende bestemmelser til
arbejdsprogrammet i form af (interne) resolutioner, der gælder til førstkommende landsmøde.
(6) Det ordinære landsmøde vedtager et vejledende budget, mens det bindende budget vedtages af
Forretningsudvalget.
§ 5. Landsmødet
(1) Radikal Ungdoms øverste myndighed er det ordinære Landsmøde, der afholdes hvert år i oktober.
(2) Landsmødet kan behandle alle landsforeningens organisatoriske og politiske forhold og fastlægger
Radikal Ungdoms politiske linje.
(3) Landsmødet indkaldes af forretningsudvalget med seks ugers varsel til samtlige medlemmer. Med
skriftlig indkaldelse følger en foreløbig dagsorden, der jf. nedenstående mindst indeholder følgende
punkter:
a) Vedtagelse af dagsorden.
b) Vedtagelse af forretningsorden.
c) Fremlæggelse af beretninger, jf. stk. 7.
d) Behandling af forslag til vedtægtsændringer, jf. § 18.
e) Fremlæggelse af årsregnskab, perioderegnskab og forventet resultat, jf. stk. 7.
f) Valg af revisionsselskab, jf. stk. 8.
g) Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for hhv. medlemmer og støttemedlemmer, jf. stk.
9.
h) Vedtagelse af arbejdsprogram og vejledende budget, jf. § 5, stk. 3 og 6.
i) Personvalg, jf. stk. 10 og stk. 14 - 16.
j) Eventuelt.
Under punktet ”eventuelt” kan der ikke vedtages noget.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

27
(4) Adgang og taleret til Landsmødet har medlemmer, der ved landsmødets begyndelse har betalt
kontingent for det indeværende regnskabsår.
(5) Stemmeret har medlemmer, som har betalt adgangsgebyr. Forventet størrelse af adgangsgebyret
skrives i indkaldelsen til Landsmødet.
(6) Landsmødet vælger forud for dagsordenen:
a) fem dirigenter, herunder en dirigentansvarlig
b) fem protokolførere, herunder en protokolansvarlig
c) fem stemmetællere, herunder en ansvarlig for stemmetællerne
d) fem medlemmer af et redaktionsudvalg, herunder en ansvarlig for redaktionsudvalget.
På det sidste hovedbestyrelsesmøde inden landsmødet nedsætter hovedbestyrelsen et foreløbigt
redaktionsudvalg bestående af landsformanden samt fire øvrige medlemmer; hovedbestyrelsen vælger
heraf én som ansvarlig.
(7) Forud for landsmødet aflægger medlemmerne af forretningsudvalget, formanden for Hovedbestyrelsen,
sekretæren for Politisk Udvalg, formændene for temaudvalgene og sekretariatslederen en skriftlig
beretning. På landsmødet aflægger landsformanden, formanden for Hovedbestyrelsen og
sekretariatslederen mundtlig beretning. Desuden fremlægges:
a) Årsregnskab revideret af revisor og de valgte kritiske revisorer.
b) Perioderegnskab for regnskabsårets slutning til en måned før landsmødet sammen med forventet
resultat for indeværende regnskabsår.
De mundtlige beretninger og regnskab sættes særskilt til afstemning. Regnskab skal fremlægges, før
vejledende budget og arbejdsprogram for det kommende år fremlægges, og før person- og revisorvalg
gennemføres.
(8) Landsmødet vælger efter indstilling fra Forretningsudvalget revisionsselskab.
(9) Landsmødet fastsætter kontingentet for hhv. medlemmer og støttemedlemmer for det kommende
regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 4 stk. 8.
Endvidere fastsættes vejledende kontingent for det efterfølgende regnskabsår.
(10) Landsmødet vælger først en landsformand, dernæst en næstformand for landsforeningen og en
landskasserer samt ved puljevalg, jf. stk. 15, yderligere fire medlemmer af Forretningsudvalget.
Landsmødet vælger derefter formand og næstformand for Hovedbestyrelsen.
Herefter vælges ordførere. Ordførerne vælges i følgende rækkefølge
1. Ordfører for internationale forhold
2. Ordfører for europæiske forhold
3. Ordfører for kultur, ret og etik
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

4. Ordfører for erhverv og økonomi
5. Ordfører for social og sundhed
6. Ordfører for miljø og trafik
7. Ordfører for uddannelse
8. Ordfører for integration
Derefter vælges ordførere for de af landsmødet nedsatte temaudvalg.
Endelig vælger Landsmødet medlemmer af ordførernes udvalg, jf. §§ 11, stk. 5., 12, stk. 2.
Landsmødet vælger desuden to kritiske revisorer samt derefter to revisorsuppleanter.
28
(11) Landsmødet kan nedsætte eller pålægge Hovedbestyrelsen at nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og
medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer)
til efterfølgelse af bestemte politiske og/eller organisatoriske interesser, eller til udarbejdelse af forslag til
Radikal Ungdoms politik.
(12) Landsmødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede deltager i
afstemningen.
(13) Afgørelser på Landsmødet træffes ved almindeligt stemmeflertal, bortset fra tilfælde nævnt i disse
vedtægter. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet.
(14) Ved valg til poster, hvor der kun skal vælges én person, stemmes på én person, og den, der modtager
et flertal af de afgivne stemmer er valgt. Er der flere end to opstillede og opnår ingen kandidat et flertal af
de afgivne stemmer foretages uden yderligere debat en ny afstemning, hvor den kandidat der fik færrest
stemmer udgår. Denne procedure gentages indtil der er en kandidat, der har opnået flertal eller der kun er
to kandidater tilbage. Hvis der kun er to kandidater, er den, der modtager flest stemmer umiddelbart valgt.
Ved stemmelighed foretages ny afstemning omfattende de kandidater, der er tilbage, for hvem valget ikke
kunne afgøres. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning.
(15) Valg, hvor flere personer skal vælges, foretages ved puljevalg.
Ved puljevalg stemmer hver person på det antal kandidater der er pladser til. De kandidater der opnår flest
stemmer er valgt.
Ved puljevalg, hvor der kun er det antal kandidater eller færre som skal vælges stemmes blankt eller delvist
blankt ved at udelade et eller flere navne på stemmesedlen.
Ved stemmelighed ved puljevalg foretages ny afstemning omfattende de kandidater, for hvem valget ikke
kunne afgøres ved første afstemning. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning.
(16) Samtlige personvalg er skriftlige, og i øvrigt foretages skriftlig afstemning på begæring af et i
forretningsordenen fastsat antal stemmeberettigede.
Stemmetal offentliggøres på landsmødet.
Regler tilsvarende til stk. 14 og 15 samt dette stykke benyttes ved Hovedbestyrelsens og
Forretningsudvalgets valg af personer.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

29
(17) Landsmødet fører alle forslag og beslutninger til protokols. Protokollen skal efterfølgende underskrives
af landsformanden, den dirigentansvarlige samt den protokolansvarlige.
(18) Forretningsudvalget afgør på sidste møde inden Landsmødet, om punkter på Landsmødet skal være
åbne eller lukkede. Dog skal mødet altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold.
(19) Forretningsudvalget kan til Landsmødet indbyde personer, hvis deltagelse Forretningsudvalget finder
ønskelig. Disse kan efter Landsmødets tilladelse udtale sig om spørgsmål, der behandles.
(20) Landsmødet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§ 6. Ekstraordinært landsmøde
(1) Forretningsudvalget, Hovedbestyrelsen eller mindst 10 % af medlemmerne af Radikal Ungdom kan
indkalde til ekstraordinært landsmøde.
(2) Ekstraordinært Landsmøde indkaldes med mindst tre ugers varsel til samtlige medlemmer. Med
indkaldelsen følger en foreløbig dagsorden.
(3) Eventuelle forslag til vedtægtsændringer skal være landsforeningen i hænde senest 14 dage før det
ekstraordinære landsmøde.
(4) Indkalderen afgør, om punkter på det ekstraordinære Landsmøde skal være åbne eller lukkede. Dog skal
mødet altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold.
(5) Såfremt indkalderen ikke træffer beslutning om dette, kan Forretningsudvalget til det ekstraordinære
landsmøde indbyde personer, hvis deltagelse forretningsudvalget finder ønskeligt. Disse kan efter
Landsmødets tilladelse udtale sig om spørgsmål, der behandles.
(6) Fremlæggelser og procedurer er i øvrigt som for det ordinære landsmøde.
§ 7. Hovedbestyrelsen
(1) Hovedbestyrelsen er foreningens højeste organisatoriske og politiske myndighed mellem landsmøderne.
Hovedbestyrelsen udstikker de overordnede organisatoriske og politiske retningslinjer for foreningen og er
således knudepunkt for den politiske og organisatoriske diskussion i foreningen og et samlingspunkt for
Forretningsudvalg, temaudvalg, arbejdsgrupper og lokalforeninger.
(2) Hovedbestyrelsen består af:
a) Formand og næstformand for Hovedbestyrelsen
b) Medlemmer af Forretningsudvalget
c) Ordførerne fra Politisk Udvalg
d) Én repræsentant for hver lokalforening såfremt de har valgt en
Ingen kan beklæde mere end én post i Hovedbestyrelsen. Sekretariatslederen og redaktørerne af
hjemmesiden samt tovholdere for nedsatte arbejdsgruppe kan tiltræde Hovedbestyrelsen uden stemmeret.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

30
Er ordførerne forhindret i at deltage i et møde, kan disse sende et andet udvalgsmedlem som suppleant for
et enkelt møde.
(3) Formanden for Hovedbestyrelsen indkalder den til det konstituerende møde senest fire uger efter
Landsmødet. På det konstituerende møde vælges blandt Hovedbestyrelsens medlemmer Radikal Ungdoms
tre medlemmer til Det Radikale Venstre Hovedbestyrelse. Endeligt vælges:
a) Fire medlemmer af lokalforeningsudvalget,
b) Fire medlemmer af kampagneudvalget,
c) fem medlemmer af arrangementsudvalget,
d) Tre medlemmer af valgudvalget samt
e) Teknisk og politisk redaktør for hjemmesiden
f) Yderligere to menige medlemmer af kommunikationsudvalget.
(4) Hovedbestyrelsens møder indkaldes med dagsorden af dens formand, der i øvrigt planlægger dens
arbejde i samarbejde med Forretningsudvalget.
Møderne ledes af formandskabet for Hovedbestyrelsen, der skal drage omsorg for at der føres referatet
over dets forhandlinger og beslutninger.
Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig såfremt mindst halvdelen af de stemmeberettigede
hovedbestyrelsesmedlemmer er til stede.
Alle medlemmer af foreningen har adgang og taleret på møderne. Dog kan mødet lukkes under
personsager. Medlemmer, der er part i en sådan sag, har dog krav på at deltage under punktet.
Alle medlemmer af foreningen kan stille forslag for Hovedbestyrelsen og få dem optaget som punkt på
dagsordenen, ligeledes kan ethvert medlem af Hovedbestyrelsen bringe spørgsmål om foreningen op som
punkter på dagsordenen.
(5) Hovedbestyrelsen afholder mindst fem årlige møder. Syv medlemmer af Hovedbestyrelsen eller
Forretningsudvalget kan med angivelse af dagsorden forlange Hovedbestyrelsen indkaldt inden tre uger.
(6) Hovedbestyrelsen skal vedtage en handlingsplan for sit arbejde og foretage løbende evalueringer af sit
eget og udvalgenes arbejde. Udvalgene fremlægger deres handlingsplaner for Hovedbestyrelsen. Udvalg og
arbejdsgrupper jf. § 7 stk. 8 med kompetencer til at indgå samarbejde med nationale eller internationale
råd og organisationer fremlægger deres strategi for Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan foretage
supplerende personvalg, der ordinært ligger på Landsmødet. Dog skal landsformanden altid vælges på et
landsmøde.
(7) Med to tredjedeles flertal kan Hovedbestyrelsen fratage et landsmødevalgt medlem af
Hovedbestyrelsen eller et udvalg, herunder et medlem af Forretningsudvalget, deres tillidshverv, hvis
vedkommende groft misligholder hvervet. På det efterfølgende møde foretages supplerende valg til
posten. Tilsvarende gælder poster, hvor Hovedbestyrelsen i henhold til disse vedtægter eller anden
beslutning, har valgt personer. Landsformanden kan dog kun fratages sit hverv derved, at et landsmøde
vælger en ny landsformand.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

31
(8) Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller oprette
projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til at behandle organisatoriske og
politiske spørgsmål. Hovedbestyrelsen kan gøre udvalg og arbejdsgrupper ansvarlige for indgåelse af
samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer.
Hovedbestyrelsen indstiller på vegne af Radikal Ungdom kandidater til poster i de nationale og
internationale organisationer og råd, Radikal Ungdom er medlem af.
(9) Hovedbestyrelsen kan, bortset fra Radikal Ungdoms ind- eller udmeldelse af nationale eller
internationale råd og organisationer, ikke træffe nogen beslutning, der pålægger Forretningsudvalget at
foretage en bestemt økonomisk disposition.
(10) Hovedbestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§ 8. Forretningsudvalget
(1) Forretningsudvalget er Radikal Ungdoms daglige ledelse og har ansvaret for foreningens økonomi, jf.
dog § 15, stk. 2. Forretningsudvalget er tillige ansvarligt for samarbejdet med andre organisationer jf. dog §
7 stk. 8 samt foreningens sekretariat og hjemmeside.
(2) Forretningsudvalget består af:
a) landsformanden,
b) landsforeningens næstformand,
c) landskassereren og
d) fire øvrige medlemmer.
Ingen kan beklæde mere end én post i udvalget. Sekretariatslederen kan tiltræde forretningsudvalgets
møder uden stemmeret efter forretningsudvalgets ønske.
(3) Landsformanden indkalder Forretningsudvalget til det første møde senest to uger efter landsmødet. På
dette konstituerende møde vælger forretningsudvalget blandt sine medlemmer en formand for
arrangementsudvalget, en formand for lokalforeningsudvalget, en formand for kampagneudvalget og en
formand for kommunikationsudvalget. Endeligt vælges blandt økonomiudvalget en formand for
Valgudvalget. Forretningsudvalget kan senere beslutte at rokere rundt på disse poster.
(4) Møder indkaldes og ledes i øvrigt af landsformanden. Et forretningsudvalgsmedlem kan med angivelse
af dagsorden begære udvalget indkaldt. Mindst halvdelen af Forretningsudvalgets medlemmer, herunder
Landsformanden eller næstformanden, skal være til stede, for at Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt.
Forslag til dagsorden skal forud for møderne mindst være tilgængelig for Hovedbestyrelsens øvrige
medlemmer. Forretningsudvalgets forhandlinger og beslutninger føres til referat, og referatet udsendes
efterfølgende mindst til Hovedbestyrelsens øvrige medlemmer og lokalforeningerne. Forretningsudvalget
skal lukke mødet under personsager, og kan lukke mødet under andre punkter. Referat af lukkede punkter
er kun tilgængeligt for medlemmer af Forretningsudvalget.
Forretningsudvalget fastsætter i øvrigt selv sin Forretningsorden.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

32
(5) Landsformanden er Radikal Ungdoms repræsentant i Det Radikale Venstres Forretningsudvalg og
Valgudvalg. Forretningsudvalget vælger blandt sine medlemmer Radikal Ungdoms repræsentanter i Det
Radikale Venstres Politisk Udvalg og Organisationsnetværk. Forretningsudvalget vælger Radikal Ungdoms
delegerede til årsmøder og lignende i de nationale og internationale organisationer og råd, Radikal Ungdom
er medlem af og indstiller på Radikal Ungdoms vegne kandidater i de tilfælde, hvor Hovedbestyrelsen ikke
skal, jf. § 8, stk. 6, eller hvor Hovedbestyrelsen ikke kan samles.
(6) Kun Forretningsudvalget eller en person bemyndiget af Forretningsudvalget kan forhandle på Radikal
Ungdoms vegne.
(7) Landsformanden, næstformanden og landskassereren, udgør tilsammen forretningsudvalgets
Økonomiudvalg, som landskassereren fungerer som formand for.
Økonomiudvalget kan ikke foretage økonomiske dispositioner, men forbereder Forretningsudvalgets
behandling af økonomiske spørgsmål. Forretningsudvalget vedtager på forslag af Økonomiudvalget
budgettet og fastsætter øvrige økonomiske retningslinjer.
(8) Forretningsudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper eller danne projekter til at behandle organisatoriske
spørgsmål. Forretningsudvalget vælger tovholder imens medlemmerne af arbejdsgrupper vælges af
Forretningsudvalget og af projekterne af tovholderne selv.
§ 9. Organisatoriske Udvalg
(1) Arrangementsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt
fem medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge landsforeningens lokale og
nationale kampagner i samarbejde med Politisk udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt.
(2) Lokalforeningsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt
fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at støtte udviklingen af lokalforeninger og
sørge for tilbud til områder uden lokalforeninger.
(3) Kampagneudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire
medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge landsforeningens lokale og
nationale kampagner i samarbejde med Politisk Udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt.
(4) Kommunikationsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer
samt den tekniske redaktør og den politiske redaktør for hjemmesiden og to menige medlemmer.
Udvalgets formål er at koordinere og udvikle Radikal Ungdoms kommunikation.
(5) Valgudvalget består af økonomiudvalget samt tre medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. I forbindelse
med valg tiltræder det øvrige forretningsudvalg, herunder sekretariatslederen, udvalget.
(6) Udvalgene fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

33
§ 10. Politiske Udvalg
(1) Politisk Udvalg består af Radikal Ungdoms ordførere, landsformanden, næstformanden for
landsforening, formanden for Hovedbestyrelsen og næstformanden for Hovedbestyrelsen.
(2) Udvalget konstituerer sig selv med en sekretær, der leder udvalgets arbejde.
(3) Udvalgets formål er dels at vedtage aktuel politik, dels koordinere Radikal Ungdoms repræsentation i
Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg og sikre gensidig erfarings- og politikudveksling og dels at følge
og præge den landspolitiske udvikling, herunder at fremsætte forslag til politik for Hovedbestyrelsen.
(4) Politisk Udvalg vedtager aktuel politik mellem hovedbestyrelsesmøderne. Politik kan kun vedtages med
to tredjedeles flertal blandt medlemmerne af Politisk Udvalg.
(5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire
medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere
tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer
som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer
uden stemmeret.
(6) Møderne i Politisk Udvalg og i ordførernes udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. Radikal
Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg skal være medlem af Politisk
Udvalg.
(7) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§11. Temaudvalg
(1) Landsmødet kan nedsætte temaudvalg. Temaet besluttes af landsmødet i arbejdsprogrammet. Arbejdsprogrammet
kan udover temaet indeholde nærmere bestemmelser om formen af udvalgenes arbejde.
Landsmødet kan beslutte at forlænge et temaudvalg et år ad gangen. Landsmødet foretager dog stadig
fornyet personvalg til udvalgsposterne.
(2) Temaudvalg består af en ordfører der fungerer som formand, samt 4 menige medlemmer.
(3) Temaudvalg fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden.
§ 12. Landsformandens og næstformanden for landsforeningens forhold til Det Radikale
Venstre
(1) Landsformanden og næstformanden for landsforeningen må ikke være i praktik ved eller ansat af Det
Radikale Venstres landsforbunds sekretariat eller folketingsgruppe.
§ 13. Hjemmeside
(1) Hovedbestyrelsen vælger en politisk redaktør og en teknisk redaktør for foreningens hjemmeside.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

(2) Den politiske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens politiske indhold og den redaktionelle linje.
(3) Den tekniske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens visuelle udtryk, opsætning og opdatering.
34
§ 14. Nationale og internationale organisationer og råd
Radikal Ungdom kan ved beslutning af Hovedbestyrelsen eller Landsmødet søge om optagelse i eller
udmeldelse af nationale og internationale organisationer og råd.
§ 15. Regnskab
(1) Landsforeningens regnskabsår følger kalenderåret.
(2) Landskassereren er ansvarlig for førelse af landsforeningens regnskab.
(3) Landsforeningen er ansvarlig for medlemsregistrering og kontingentopkrævning.
(4) Årsregnskabet skal være revideret af revisor senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning.
§ 16. Forpligtelser
(1) Landsformanden og landskassereren tegner ved fælles underskrift landsforeningen. Ved køb, salg, leje
eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af samtlige medlemmer af Forretningsudvalget.
(2) Intet medlem hæfter personligt for Radikal Ungdoms forpligtelser, og intet medlem kan få del i Radikal
Ungdoms aktiver.
§ 17. Vedtægter
(1) Vedtægtsændringer kan kun foretages på et lovligt indvarslet Landsmøde og kun såfremt forslagene til
vedtægtsændringer er landsforeningen i hænde senest 3 uger før et ordinært landsmøde og senest to uger
før et ekstraordinært landsmøde. Såfremt landsmødet beslutter sig herfor, kan mindre vidtgående
ændringsforslag til rettidigt indleverede vedtægtsændringsforslag indgå i landsmødets behandling af
vedtægterne.
(2) Forslag til vedtægtsændringer skal vedtages af et landsmøde med mindst to tredjedels flertal for at
være gyldige.
(3) Vedtægtsændringer træder i kraft straks efter deres vedtagelse.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

35
§ 18. Opløsning
(1) Til gyldig beslutning om opløsning af Radikal Ungdom af 1994 kræves to tredjedeles flertal af to på
hinanden følgende landsmøder, hvor det andet landsmøde afholdes tidligst tre uger og senest seks uger
efter det første.
(2) Ved opløsning overgår landsforeningens aktiver efter dækning af eventuel gæld til hvad, landsmødet
måtte ønske.
§ 19. Ikrafttræden
Disse vedtægter træder i kraft straks efter vedtagelsen og erstatter de hidtidige vedtægter.
Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Sorø den 24.-26. oktober 2003
Ændret på det ekstraordinære landsmøde i København den 23. november 2003
Ændret på Radikal Ungdoms landmøde i Odense den 29.-31. oktober 2004
Ændret på Radikal Ungdoms landmøde i Århus den 28.-30. oktober 2005
Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Greve den 27.-29. oktober 2006
Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Odense den 26.-28. oktober 2007
Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Århus den 26.-28. oktober 2008
Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Taastrup den. 23.-25. oktober 2009
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Forslag til vedtægtsændringer
36
”Vedtægtsændringer kan kun foretages på et lovligt indvarslet Landsmøde og kun såfremt forslagene til
vedtægtsændringer er landsforeningen i hænde senest 3 uger før et ordinært landsmøde. Forslag til
vedtægtsændringer skal vedtages af et landsmøde med mindst to tredjedels flertal for at være gyldige.
Vedtægtsændringer træder i kraft straks efter deres vedtagelse.” –vedtægterne
A – § 2 – Kontingentressistance ...................................................................................................................... 37
B – § 3 (1) – Hyldest af lokalforeninger ........................................................................................................... 37
C1 – § 4 (4) – Fjern program- og tidstanken i politikken ................................................................................. 37
C2 – § 4 (4) – Vedtagelse af politik i Radikal Ungdom ..................................................................................... 38
D – § 4 (5) – Interne resolutioner .................................................................................................................... 39
E – § 5 (7) – Politisk rapport og afrapportering til Landsmødet ...................................................................... 39
F – § 5 (9) – Ups, fjerne fastsættelse af kontingentet for støttemedlemmer ................................................. 40
G – § 5 (10) – Ny titel til integrationsordføreren ............................................................................................. 40
H – § 5 (16) – Personvalg ................................................................................................................................. 40
I – § 7 (3) – Organisatoriske udvalgs medlemstal ............................................................................................ 41
J – § 7 (3) – Varetagelse af post ved utidig afgang .......................................................................................... 42
K – § 7 (6) – Handlingsplaner til godkendelse for Hovedbestyrelsen .............................................................. 42
L – § 8 (2) – Titel på landsnæstformand .......................................................................................................... 43
M – § 9 (5) – Valgudvalg overgår til forretningsudvalget ................................................................................ 43
N1 – § 10 – Ny struktur for de politiske udvalgene ......................................................................................... 44
N2 – § 10 – Nedlæggelse af PU og beskæring af antal udvalgsmedlemmer ................................................... 46
N3 – § 10 – Nedlæggelse af PU og beskæring af antal udvalgsmedlemmer ................................................... 47
N4 – § 10 (5) – Fra fire til tre medlemmer af ordførernes udvalg ................................................................... 47
O – § 12 – Forhold til Radikale Venstre ........................................................................................................... 48
Henvisninger i paragraffer samt nummerering af paragraffer og stykker rettes af protokolførerne.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

37
A – § 2 – Kontingentressistance
Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist,
Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§ 2. Medlemskab
Nyt stykke (2) tilføjes
(2) Medlemmer, der er i kontingentrestance pr. 1. marts, mister deres medlemsrettigheder indtil
kontingentet er betalt.
Motivation
Ændringsforslaget vedtægtsfæster en intern resolution, vedtaget af Hovedbestyrelsen i foreningsåret
2009/2010. Formålet er at sikre, at alle der nyder godt af foreningens medlemsrettigheder også er
betalende medlemmer.
B – § 3 (1) – Hyldest af lokalforeninger
Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist,
Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§ 3. Lokalforeninger
(1) Enhver lokal sammenslutning af medlemmer af Radikal Ungdom, der anerkender og overholder
landsforeningens vedtægter, kan af Forretningsudvalget optages som en lokalforening af Radikal Ungdom.
Ændres til
(1) Enhver lokal sammenslutning af medlemmer af Radikal Ungdom, der anerkender og overholder
landsforeningens vedtægter, kan af Forretningsudvalget optages som en lokalforening af Radikal Ungdom.
Landsmødet godkender eller forkaster Forretningsudvalgets beslutning herom.
Motivation
Ændringsforslaget giver landsmødet mulighed for at hylde nye tilkommende lokalforeninger. Enhver ny
lokalforening i Radikal Ungdom fortjener en at mærke den varme og glæde hele Radikal Ungdom føler, når
de bydes velkommen i familien, og derfor bør landsmødet stoppe op et øjeblik og byde en ny lokalforening
velkommen, vise at hele landsmødet støtter op om den og hylde det initiativ og den gejst der ligger bag den
nye lokalforening.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

38
C1 – § 4 (4) – Fjern program- og tidstanken i politikken
Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg,
Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§ 4. Foreningens instrumenter
(4) Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne)
resolutioner, der gælder i to år eller til de ændres eller ophæves. Politisk Udvalg kan vedtage aktuel politik
på foreningens vegne. Resolutioner kan tildeles programstatus, så de gælder til de ændres eller ophæves.
Ændres til
(4) Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne)
resolutioner. Mellem hovedbestyrelsesmøderne tegnes foreningens politik af landsformandskabet eller den
relevante ordfører i samarbejde med landsformandskabet.
Motivation
Ændringsforslaget gør op med den hidtidige tidstankegang i forenings politik. Ændringsforslag gør op med
det rigide regeltyranni om vores eksterne resolutioner, der betyder at vi skal vedtage politik som vi alle er
enige om hvert andet år, bare fordi reglerne kræver det. Det er spild af tid. Ønsker man at lave politik om,
kan man som nu stille en ny resolution der siger noget andet. Med dette forslag forsvinder muligheden for
programstatus også. Det vil gøre politikudviklingen meget mere fleksible, da vi ikke længere skal tage
hensyn til åre gamle politikker. Endelig tilføjes det at politikken mellem hovedbestyrelsesmøderne tegnes af
det dertil valgte landsformandskab i samarbejde med relevante ordførere. Forslaget er også stillet, da
denne ændring vil have positive praktiske konsekvenser for hjemmesidens indhold af foreningens politik.
Ændringen af Formandskabets eller den relevante ordfører i samarbejde med landsformandskabet er en
konsekvensændring af forslag til ændringer i § 10.
C2 – § 4 (4) – Vedtagelse af politik i Radikal Ungdom
Stillet af Hovedbestyrelsen, Sebastian Hvid Jedzini og Christian Kjølhede
§ 4. Foreningens instrumenter
(4) Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne)
resolutioner, der gælder i to år eller til de ændres eller ophæves. Politisk Udvalg kan vedtage aktuel politik
på foreningens vegne. Resolutioner kan tildeles programstatus, så de gælder til de ændres eller ophæves.
Ændres til
Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne)
resolutioner, der gælder i to år eller til de ændres eller ophæves. Mellem hovedbestyrelsesmøderne tegnes
foreningens politik af landsformandskabet eller de relevante ordførere. Resolutioner kan tildeles
programstatus, så de gælder til de ændres eller ophæves.
Motivation
Det er vigtigt at Radikal Ungdom konstant overvejer sit standpunkt på forskellige politiske områder, derfor
er varigheden af resolutioner på to år et vigtigt redskab, da denne tvinger Radikal Ungdom til at overveje
sine standpunkter. Dog skal der stadig være mulighed for programstatus da noget politik er så
fundamentalt, at det skal være varigt gyldigt.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

39
D – § 4 (5) – Interne resolutioner
Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist,
Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§ 4. Foreningens instrumenter
(5) Landsmødet kan træffe beslutning om organisatoriske forhold og om supplerende bestemmelser til
arbejdsprogrammet i form af (interne) resolutioner, der gælder til førstkommende landsmøde.
Ændres til
(5) Landsmødet eller Hovedbestyrelsen kan træffe beslutning om organisatoriske forhold og om
supplerende bestemmelser til arbejdsprogrammet i form af (interne) resolutioner, der gælder til
førstkommende landsmøde.
Motivation
Dette har altid været praksis at hovedbestyrelsen lige såvel som landsmødet har truffet beslutninger af
karakteren intern resolution. Ændringsforslaget er blot for at få dette endeligt vedtægtsbestemt.
E – § 5 (7) – Politisk rapport og afrapportering til Landsmødet
Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist,
Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§ 5. Landsmødet
(7) Forud for landsmødet aflægger medlemmerne af forretningsudvalget, formanden for Hovedbestyrelsen,
sekretæren for Politisk Udvalg, formændene for temaudvalgene og sekretariatslederen en skriftlig
beretning. På landsmødet aflægger landsformanden, formanden for Hovedbestyrelsen og
sekretariatslederen mundtlig beretning. Desuden fremlægges:
…
Ændres til
(7) Forud for landsmødet aflægger Landsformanden, Forretningsudvalget, formanden for Hovedbestyrelsen
og sekretariatslederen en skriftlig beretning. Desuden aflægger landsformanden en politisk rapport over
arbejdet med vedtagne resolutioner. På landsmødet aflægger landsformanden, formanden for
Hovedbestyrelsen og sekretariatslederen mundtlig beretning. Desuden fremlægges:
…
Motivation
Dette forslag er stillet da det vil styrke den politiske gennemsigtighed i foreningen. Forslaget vil også i
højere grad ansvarliggøre foreningens medlemmer, specielt landsformandskabet og ordførernes politiske
arbejde overfor landsmødet.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

40
F – § 5 (9) – Ups, fjerne fastsættelse af kontingentet for støttemedlemmer
Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist,
Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§ 5. Landsmødet
(9) Landsmødet fastsætter kontingentet for hhv. medlemmer og støttemedlemmer for det kommende
regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 4 stk. 8.
Endvidere fastsættes vejledende kontingent for det efterfølgende regnskabsår.
Ændres til
(9) Landsmødet fastsætter kontingentet for hhv. medlemmer for det kommende regnskabsår, samt
fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 4 stk. 8. Endvidere fastsættes
vejledende kontingent for det efterfølgende regnskabsår.
Motivation
Ja, der er vist ingen grund til at fastsætte kontingentet for støttemedlemmer, når det sidste år blev
afskaffet.
G – § 5 (10) – Ny titel til integrationsordføreren
Stillet af Karin Loch Hansen
§ 5. Landsmødet (10)
… 8. Ordfører for integration …
Ændres til
… 8. Ordfører for integration og udlændinge …
Motivation
Begrebet integration i politisk forstand omfatter som udgangspunkt udelukkende personer med
opholdstilladelse. En tilføjelse af udlændinge vil sætte fokus på at Radikal Ungdom har en ekstensiv politik
hvad angår flygtninge, indvandring samt familiesammenføring.
H – § 5 (16) – Personvalg
Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist,
Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§ 5. Landsmødet
(16) Samtlige personvalg er skriftlige, og i øvrigt foretages skriftlig afstemning på begæring af et i
forretningsordenen fastsat antal stemmeberettigede.
Stemmetal offentliggøres på landsmødet.
Regler tilsvarende til stk. 14 og 15 samt dette stykke benyttes ved Hovedbestyrelsens og
Forretningsudvalgets valg af personer.
Ændres til
(16) Samtlige personvalg er skriftlige, og i øvrigt foretages skriftlig afstemning på begæring af et i
forretningsordenen fastsat antal stemmeberettigede.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Stemmetal offentliggøres på landsmødet.
Personvalg til poster hvis funktion er knyttet til mødet afvikling, er ikke skriftlige, medmindre der er
kampvalg eller dette begæres af et i forretningsordenen fastsat antal stemmeberettigede.
Regler tilsvarende til stk. 14 og 15 samt dette stykke benyttes ved Hovedbestyrelsens og
Forretningsudvalgets valg af personer.
41
Motivation
Forslaget lovliggør praksis om ikke at afholde skriftlig afstemning om poster som fx dirigenter, referenter
o.l..
I – § 7 (3) – Organisatoriske udvalgs medlemstal
Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist og Ronja Lundberg
§ 7. Hovedbestyrelsen
(3) Formanden for Hovedbestyrelsen indkalder den til det konstituerende møde senest fire uger efter
Landsmødet. På det konstituerende møde vælges blandt Hovedbestyrelsens medlemmer Radikal Ungdoms
tre medlemmer til Det Radikale Venstre Hovedbestyrelse. Endeligt vælges:
a) Fire medlemmer af lokalforeningsudvalget,
b) Fire medlemmer af kampagneudvalget,
c) fem medlemmer af arrangementsudvalget,
d) Tre medlemmer af valgudvalget samt
e) Teknisk og politisk redaktør for hjemmesiden
f) Yderligere to menige medlemmer af kommunikationsudvalget.
Ændres til
(3) … Endeligt vælges:
a) Tre medlemmer af lokalforeningsudvalget,
b) Tre medlemmer af kampagneudvalget,
c) fem medlemmer af arrangementsudvalget,
d) Tre medlemmer af valgudvalget samt
e) Teknisk redaktør for hjemmesiden og medlem af kommunikationsudvalget, samt
f) Yderligere to menige medlemmer af kommunikationsudvalget.
Samt
Slettes
§ 13. Hjemmeside
(1) Hovedbestyrelsen vælger en politisk redaktør og en teknisk redaktør for foreningens hjemmeside.
(2) Den politiske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens politiske indhold og den redaktionelle linje.
(3) Den tekniske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens visuelle udtryk, opsætning og opdatering.
Motivation
Ved at skære ned på antallet af medlemmer i de organisatoriske udvalg, frigør landsforeningen kræfter som
kan bruges i lokalforeningerne.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

J – § 7 (3) – Varetagelse af post ved utidig afgang
Stillet af Sebastian Hvid Jedzini og Christian Kjølhede
42
§ 7. Hovedbestyrelsen
(3) Tilføjes
I det tilfælde en af de overstående valgte fratræder deres post i utide, vælges et nyt medlem jf. § 7. stk. 6.
Indtil et nyt medlem er valgt, varetager Forretningsudvalget posten.
Såfremt nogle af Radikal Ungdoms valgte medlemmer til Radikale Venstres Hovedbestyrelse er forhindret i
at deltage i et møde, sendes ingen suppleanter.
Motivation
Det vil skabe klarhed over, hvordan udvalg mv. skal forholde sig til en situation, hvor et medlem forlader
udvalget i utide. Det har før været uklart, hvorvidt de personer som ikke opnåede valg var suppleanter til
udvalgene og skulle indtræde i den situation, at der blev en post ledig, når der var en der trak sig, dette
gøres der op med ved at tilføjede dette.
K – § 7 (6) – Handlingsplaner til godkendelse for Hovedbestyrelsen
Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist,
Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§ 7. Hovedbestyrelsen
(6) Hovedbestyrelsen skal vedtage en handlingsplan for sit arbejde og foretage løbende evalueringer af sit
eget og udvalgenes arbejde. Udvalgene fremlægger deres handlingsplaner for Hovedbestyrelsen. Udvalg og
arbejdsgrupper jf. § 7 stk. 8 med kompetencer til at indgå samarbejde med nationale eller internationale
råd og organisationer fremlægger deres strategi for Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan foretage
supplerende personvalg, der ordinært ligger på Landsmødet. Dog skal landsformanden altid vælges på et
landsmøde.
Ændres til
(6) Hovedbestyrelsen skal vedtage en handlingsplan for sit arbejde og foretage løbende evalueringer af sit
eget og udvalgenes arbejde. Udvalgene og arbejdsgrupperne fremlægger deres handlingsplaner til
godkendelse for Hovedbestyrelsen. Udvalg og arbejdsgrupper jf. § 7 stk. 8 med kompetencer til at indgå
samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer fremlægger deres strategi for
Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan foretage supplerende personvalg, der ordinært ligger på
Landsmødet. Dog skal landsformanden altid vælges på et landsmøde.
Motivation
Ved at udvalgenes og arbejdsgruppernes handlingsplaner godkendes af hovedbestyrelsen, vil dette
forankre disse bedre i foreningen samt give Hovedbestyrelsen myndighed og indflydelse på disse.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

43
L – § 8 (2) – Titel på landsnæstformand
Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist,
Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§ 8. Forretningsudvalget (2)
(2) …
Ingen kan beklæde mere end én post i udvalget. Sekretariatslederen kan tiltræde forretningsudvalgets
møder uden stemmeret efter forretningsudvalgets ønske.
Ændres til
(2) …
Ingen kan beklæde mere end én post i udvalget. I landsformandens fravær overtager landsnæstformanden
i alle henseende landsformandens pligter. Sekretariatslederen kan tiltræde forretningsudvalgets møder
uden stemmeret efter forretningsudvalgets ønske.
Samt
”næstformand for landsforeningen” ændres til ”landsnæstformand” allesteds i vedtægterne.
Motivation
Dette vil gøre forretningsudvalget og landsformandskabets arbejde mere fleksibelt i praksis.
Endvidere ændres titlen landsforeningens næstformand til landsnæstformand.
M – § 9 (5) – Valgudvalg overgår til forretningsudvalget
Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist,
Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§ 9. Organisatoriske Udvalg
Foreslås slettet
(5) Valgudvalget består af økonomiudvalget samt tre medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. I forbindelse
med valg tiltræder det øvrige forretningsudvalg, herunder sekretariatslederen, udvalget.
Samt
§ 8. Forretningsudvalget
(1) Forretningsudvalget er Radikal Ungdoms daglige ledelse og har ansvaret for foreningens økonomi, jf.
dog § 15, stk. 2. Forretningsudvalget er tillige ansvarligt for samarbejdet med andre organisationer jf. dog §
7 stk. 8 samt foreningens sekretariat og hjemmeside.
Ændres til
(1) Forretningsudvalget er Radikal Ungdoms daglige ledelse og har ansvaret for foreningens økonomi, jf.
dog § 15, stk. 2. Forretningsudvalget er tillige ansvarligt for samarbejdet med andre organisationer jf. dog §
7 stk. 8, planlægningen af valgkampe samt foreningens sekretariat og hjemmeside.
Samt
§ 8. Forretningsudvalget
Slettes
(3) … Endeligt vælges blandt økonomiudvalget en formand for Valgudvalget. …
Samt
§ 7. Hovedbestyrelsen
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Slettes
(3) …
d) Tre medlemmer af valgudvalget samt
…
44
Motivation
Det første er, at der forslås en slankning af de organisatoriske udvalg, så disse, undtagen
arrangementsudvalget bliver reduceret til tre medlemmer. Som en konsekvensændring af slettelsen af § 9
stk. 5, vil dette ændringsforslag nedlægge valgudvalget som det er i sin eksisterende form i dag, og gøre
forretningsudvalget til foreningens valgudvalg. Forslaget er stillet, da forretningsudvalget allerede tiltræder
valgudvalget i dag, men at forretningsudvalget ikke har været tilstrækkeligt inde over planlægningen og
beslutningerne i forbindelse med foreningens valgarbejde til hhv. kommunal, europaparlaments- og
folketingsvalg. Ved denne ændring vil det betyde at valgudvalgsarbejde dermed bliver en del af
forretningsudvalgets ansvar og opgave og dermed også forretningsudvalgets dagsorden. Dette betyder
også, at forretningsudvalget til enhver en tid kan inddrage relevante og kompetente personer eller udvalg i
foreningen.
N1 – § 10 – Ny struktur for de politiske udvalg
Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg,
Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§ 10. Politiske Udvalg
(1) Politisk Udvalg består af Radikal Ungdoms ordførere, landsformanden, næstformanden for
landsforening, formanden for Hovedbestyrelsen og næstformanden for Hovedbestyrelsen.
(2) Udvalget konstituerer sig selv med en sekretær, der leder udvalgets arbejde.
(3) Udvalgets formål er dels at vedtage aktuel politik, dels koordinere Radikal Ungdoms repræsentation i
Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg og sikre gensidig erfarings- og politikudveksling og dels at følge
og præge den landspolitiske udvikling, herunder at fremsætte forslag til politik for Hovedbestyrelsen.
(4) Politisk Udvalg vedtager aktuel politik mellem hovedbestyrelsesmøderne. Politik kan kun vedtages med
to tredjedeles flertal blandt medlemmerne af Politisk Udvalg.
(5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire
medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere
tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer
som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer
uden stemmeret.
(6) Møderne i Politisk Udvalg og i ordførernes udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. Radikal
Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg skal være medlem af Politisk
Udvalg.
(7) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
Ændres til
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

45
§ 10. Politiske Udvalg
(1) I arbejdsprogrammet fastsættes hvor mange og hvilke ordførerposter med tilhørende politiske udvalg,
der nedsættes af Landsmødet foruden Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg. Ligeledes fastsættes
hvor mange medlemmer Landsmødet vælger foruden ordføreren.
(2) Medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som
Radikal Ungdom er medlem af, tiltræder enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som
medlemmer uden stemmeret.
(3) Ordføreren fungerer som formand for udvalget.
(4) Møderne i de politiske udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer.
(5) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
Samt
§ 5. Landsmødet (10)
(10) Landsmødet vælger først en landsformand, dernæst en næstformand for landsforeningen og en
landskasserer samt ved puljevalg, jf. stk. 15, yderligere fire medlemmer af Forretningsudvalget.
Landsmødet vælger derefter formand og næstformand for Hovedbestyrelsen.
Herefter vælges ordførere. Ordførerne vælges i følgende rækkefølge
1. Ordfører for internationale forhold
2. Ordfører for europæiske forhold
3. Ordfører for kultur, ret og etik
4. Ordfører for erhverv og økonomi
5. Ordfører for social og sundhed
6. Ordfører for miljø og trafik
7. Ordfører for uddannelse
8. Ordfører for integration
Derefter vælges ordførere for de af landsmødet nedsatte temaudvalg.
Endelig vælger Landsmødet medlemmer af ordførernes udvalg, jf. §§ 11, stk. 5., 12, stk. 2.
Landsmødet vælger desuden to kritiske revisorer samt derefter to revisorsuppleanter.
Ændres til
(10) Landsmødet vælger først en landsformand, dernæst en næstformand for landsforeningen og en
landskasserer samt ved puljevalg, jf. stk. 15, yderligere fire medlemmer af Forretningsudvalget.
Landsmødet vælger derefter formand og næstformand for Hovedbestyrelsen.
Herefter vælges ordførere for de i arbejdsprogrammet bestemte udvalg.
Endelig vælger Landsmødet medlemmer af ordførernes udvalg som bestemt i arbejdsprogrammet.
Landsmødet vælger desuden to kritiske revisorer samt derefter to revisorsuppleanter.
Samt
§ 7. Hovedbestyrelsen
(2) Hovedbestyrelsen består af:
Formand og næstformand for Hovedbestyrelsen
Medlemmer af Forretningsudvalget
Ordførerne fra Politisk Udvalg
…
Ændres til
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

46
§ 7. Hovedbestyrelsen
(2) Hovedbestyrelsen består af:
Formand og næstformand for Hovedbestyrelsen
Medlemmer af Forretningsudvalget
Ordførerne
…
Samt
Slettes
§11. Temaudvalg
(1) Landsmødet kan nedsætte temaudvalg. Temaet besluttes af landsmødet i arbejdsprogrammet. Arbejdsprogrammet
kan udover temaet indeholde nærmere bestemmelser om formen af udvalgenes arbejde.
Landsmødet kan beslutte at forlænge et temaudvalg et år ad gangen. Landsmødet foretager dog stadig
fornyet personvalg til udvalgsposterne.
(2) Temaudvalg består af en ordfører der fungerer som formand, samt 4 menige medlemmer.
(3) Temaudvalg fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden.
Motivation
I arbejdsprogrammet der hvert år udarbejdes af forretningsudvalget, indstilles af hovedbestyrelsen, og
vedtages af landsmødet, indskrives hvilke politiske udvalg der oprettes. Her kan alle komme med forslag til
emne og ikke være låst fast af vedtægternes rammer.
N2 – § 10 – Nedlæggelse af PU og beskæring af antal udvalgsmedlemmer
Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg,
Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Ønskes behandlet i tilfælde af det mere vidtgående forslag om ny udvalgsstruktur ikke vedtages.
§ 10. Politiske Udvalg
(1) Politisk Udvalg består af Radikal Ungdoms ordførere, landsformanden, næstformanden for
landsforening, formanden for Hovedbestyrelsen og næstformanden for Hovedbestyrelsen.
(2) Udvalget konstituerer sig selv med en sekretær, der leder udvalgets arbejde.
(3) Udvalgets formål er dels at vedtage aktuel politik, dels koordinere Radikal Ungdoms repræsentation i
Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg og sikre gensidig erfarings- og politikudveksling og dels at følge
og præge den landspolitiske udvikling, herunder at fremsætte forslag til politik for Hovedbestyrelsen.
(4) Politisk Udvalg vedtager aktuel politik mellem hovedbestyrelsesmøderne. Politik kan kun vedtages med
to tredjedeles flertal blandt medlemmerne af Politisk Udvalg.
(5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire
medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere
tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer
som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer
uden stemmeret.
(6) Møderne i Politisk Udvalg og i ordførernes udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. Radikal
Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg skal være medlem af Politisk
Udvalg.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

47
(7) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
Ændres til
(1) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren tre
medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere
tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer
som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer
uden stemmeret.
(2) Møderne i de politiske udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer.
(3) Ordførerens udvalg har til opgave at hjælpe ordførerne i politikudviklingen samt være sparringspartner i
forbindelse med politiske udmeldinger.
(4) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
Motivation
Igennem nedsættelse af medlemmer i ordførernes udvalg, frigøres kræfter fra Landsforeningen der bl.a.
kan bruges på lokalforeningsniveau, og imødekommer dermed ønsket om frigørelse af kræfter til
lokalforeningerne.
N3 – § 10 – Nedlæggelse af PU og beskæring af antal udvalgsmedlemmer
Stillet af Sebastian Hvid Jedzini og Christian Kjølhede
§ 10. Politiske Udvalg
Ændres til
(1) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren tre
medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere
tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer
som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer
uden stemmeret.
(2) Udvalgenes formål er at udvikle politik til vedtagelse på landsmødet samt hovedbestyrelsesmøderne,
samt løbende at formidle politik internt såvel som eksternt.
(3) Møderne i de politiske udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer.
(4) Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
Motivation
Ved at skære i udvalgenes størrelse sikrer man at landsforeningen ikke suger alle aktive medlemmer fra
lokalforeningerne. Desuden indskærpes det at Politisk Udvalg som funktion nedlægges, idet den ikke har
fungeret efter hensigten, og samtidig frigøres tid til ordførerne såvel som landsformandskabet.
N4 – § 10 (5) – Fra fire til tre medlemmer af ordførernes udvalg
Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg,
Ønskes behandlet i tilfælde af det mere vidtgående forslag om ny udvalgsstruktur ikke vedtages og forslaget
om nedlæggelse af Politisk Udvalg ikke vedtages.
§ 10. Politiske Udvalg
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

48
(5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire
medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere
tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer
som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer
uden stemmeret.
Ændres til
(5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren tre
medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere
tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer
som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer
uden stemmeret.
Motivation
Igennem nedsættelse af medlemmer i ordførernes udvalg, frigøres kræfter fra Landsforeningen der bl.a.
kan bruges på lokalforeningsniveau, og imødekommer dermed ønsket om frigørelse af kræfter til
lokalforeningerne.
O – § 12 – Forhold til Radikale Venstre
Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist,
Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
§12. Landsformandens og næstformanden for landsforeningens forhold til Det Radikale Venstre
(1) Landsformanden og næstformanden for landsforeningen må ikke være i praktik ved eller ansat af Det
Radikale Venstres landsforbunds sekretariat eller folketingsgruppe.
Ændres til
§12. Forhold til Radikale Venstre
(1) Landsformanden og landsnæstformanden må ikke være i praktik ved eller ansat af Radikale Venstres
landsforbunds sekretariat eller folketingsgruppe.
(2) Landsformanden er Radikal Ungdoms repræsentant i Radikale Venstres Forretningsudvalg og
Valgudvalg.
(3) Landsformanden, Landsnæstformanden og formanden for Hovedbestyrelsen er Radikal Ungdoms
repræsentanter i Radikale Venstres Hovedbestyrelse.
(4) Forretningsudvalget vælger blandt sine medlemmer Radikal Ungdoms repræsentant til Radikale
Venstres netværk og øvrige organisatoriske organer.
(5) Hovedbestyrelsen beslutter hvilke af Radikal Ungdoms politiske udvalg, der varetager repræsentationen
i hvilke af Radikale Venstres udvalg og øvrige politiske organer.
Samt
§ 7. Hovedbestyrelsen
Slettes
(3) … På det konstituerende møde vælges blandt Hovedbestyrelsens medlemmer Radikal Ungdoms tre
medlemmer til Det Radikale Venstre Hovedbestyrelse. …
Samt
§ 8. Forretningsudvalget
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

49
Slettes
(5) Landsformanden er Radikal Ungdoms repræsentant i Det Radikale Venstres Forretningsudvalg og
Valgudvalg. Forretningsudvalget vælger blandt sine medlemmer Radikal Ungdoms repræsentanter i Det
Radikale Venstres Politisk Udvalg og Organisationsnetværk.
Samt
§ 10. Politiske Udvalg
Slettes
(3) … , dels koordinere Radikal Ungdoms repræsentation i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg og …
Samt
§ 10. Politiske Udvalg
Slettes
(6) ... Radikal Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg skal være medlem af
Politisk Udvalg.
Samt
”Det Radikale Venstre” ændres til ”Radikale Venstre” allesteds i vedtægterne.
Motivation
Der foreslås at det bliver formelt fast, hvem der er repræsentant i Radikale Venstres Hovedbestyrelse. De
sektorpolitisk udvalg fjernes, så det vil jo være den dertil relevante ordfører for Radikal Ungdom der
indtræder i den nye politiske struktur i Radikale Venstres landsforbund. Under Hovedbestyrelsen i Radikale
Venstres er kun fire ting: Organisationsnetværk, Kommunalpolitisk netværk, folketingskandidatnetværk og
Internationalt udvalg. Til de organisatoriske udvalg vælges repræsentanter af Forretningsudvalget og til de
politiske udvalg vælger Hovedbestyrelsen repræsentanter.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Principprogram for Radikal Ungdom
50
”Radikal Ungdoms Principprogram vedtages og ændres af Landsmødet med to tredjedeles flertal, og kun
såfremt forslagene til ændringer i principprogrammet er Radikal Ungdom i hænde senest tre uger før
Landsmødet. Principprogrammet angiver de grundlæggende principper for Radikal Ungdoms politik, og
foreningens øvrige politik skal således være i overensstemmelse med Principprogrammet.” - vedtægterne
Det moderne udgangspunkt ............................................................................................................................ 51
Mennesket ................................................................................................................................................... 51
Frihed ....................................................................................................................................................... 51
Ansvar ...................................................................................................................................................... 51
Dannelse og uddannelse ......................................................................................................................... 51
Samfundet ................................................................................................................................................... 52
Staten ....................................................................................................................................................... 52
Mangfoldighed ........................................................................................................................................ 52
Velfærd .................................................................................................................................................... 52
Naturen .................................................................................................................................................... 52
International solidaritet ........................................................................................................................... 53
Det frie marked ........................................................................................................................................ 53
Den Europæiske Union ............................................................................................................................ 53
International retsorden ........................................................................................................................... 53
Demokratiet ................................................................................................................................................. 53
Demokrati som livsform .......................................................................................................................... 53
Demokrati som styreform ....................................................................................................................... 54
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

51
Det moderne udgangspunkt
Radikal Ungdoms politik hviler på et humanistisk grundlag; respekten for det enkelte menneske som et
unikt individ er udgangspunktet. Vores principper udspringer af oplysningstidens moderne projekt med
frihed, frisind og fornuft som det centrale.
Det moderne er en tro på fornuften hos mennesket og muligheden for at skabe en bedre verden.
Mennesket har evnen til at løsrive sig fra sin natur og bør forholde sig aktivt til dette. Mennesket kan og bør
øge sin viden og skabe bedre levevilkår for sig selv og sine medmennesker. Det kræver et samfund, hvor
det enkelte individ både har ret til egen frihed og pligt til at respektere andre menneskers frihed. Et
moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft giver mennesket den bedste mulighed for at udnytte
sit potentiale.
I det moderne samfund stilles alle mennesker lige, fordi fornuften – modsat kultur, etnicitet, religion, køn
og seksualitet – er det fælles grundlag for forståelse mellem mennesker. Politiske beslutninger skal derfor
tages på et rationelt grundlag og af hensyn til nutidens og fremtidens mennesker.
Vi tror på den moderne tanke om muligheden for fremskridt. Vi ønsker en fredeligere, rigere, grønnere og
mere retfærdig verden i stadig udvikling, og derfor går vores politiske projekt ud på at forsvare og udbrede
humanismen og et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft.
Mennesket
Hvert menneske er unikt, og alle mennesker har ret til at leve efter egen overbevisning uanset køn,
seksualitet, religion, etnisk og kulturelt tilhørsforhold eller politisk anskuelse. Det er, hvad vi forstår ved
frisind.
Frihed
Det moderne samfund skal garantere, at mennesket ikke begrænses af arv, familie, køn, seksualitet,
religion eller etnicitet, som man oplever det i autoritære samfund med traditionelle værdier. Mennesket er
skabende, indgår i fællesskaber med andre mennesker og ønsker at definere sit eget liv. Det er
grundlæggende for mennesket at forny, gøre en forskel og dermed bidrage til samfundet i form af
produktion, kreativitet og viden. Derfor er friheden helt afgørende for både det enkelte individ og
fællesskabet som helhed, og menneskets frihed skal kun begrænses af hensynet til andre menneskers
frihed.
Ansvar
Med friheden følger ansvaret. Det frie menneske har både et ansvar for sit eget liv og for at bidrage til
fællesskabet og hjælpe sine medmennesker. Mennesket er udstyret med både fornuft og samvittighed, og
et frit menneske kan og bør derfor stilles til ansvar for sine handlinger. I det moderne samfund må straf
aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en resocialiserende karakter.
Dannelse og uddannelse
Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en
udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores
fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket
desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

52
sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger. Derudover
garanterer uddannelse, at mennesket kan deltage som borger i samfundet på lige vilkår med andre. Radikal
Ungdom går derfor ind for både ret og pligt til uddannelse.
Samfundet
Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. Derfor tilslutter
mennesket sig samfundets overordnede og forpligtende fællesskab i den demokratiske stat. I det moderne
samfund indgår individet desuden i andre fællesskaber på helt frivillig basis. Det moderne menneske
forholder sig bevidst til sine medmennesker, og det er med til at give den enkelte mulighed for at danne sin
identitet efter egen overbevisning. Derfor skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og
bliver tilskyndet til deltagelse i forskellige fællesskaber. For Radikal Ungdom er det dog afgørende, at
hensynet til fællesskaberne ikke sker på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder:
almindelig valgret og valgbarhed, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, religionsfrihed, lighed for
loven, retfærdig rettergang og respekt for den private ejendomsret. Disse værdier er absolutte, og kan ikke
stemmes væk af et flertal. Demokratiet må aldrig kunne afskaffe sig selv.
Staten
Staten er udelukkende et middel til at sikre individets interesser; den er ikke et mål i sig selv. Nationalstaten
har historisk set været et glimrende instrument i skabelsen af det moderne samfund, men den skal ikke
længere være den altdominerende ramme om samfundsfællesskaberne. Hvis en opgave kan løses bedre af
internationale organisationer, civile organisationer, lokale myndigheder eller af borgerne selv, skal den
løses der.
Mangfoldighed
Radikal Ungdom lægger vægt på mangfoldighed som et gode. I det moderne samfund er der både plads til
og behov for en mangfoldighed af fællesskaber og individer, for det er netop i mødet med det anderledes,
at kreativitet og udvikling blomstrer. De enkelte grupper har ret til at eksistere på egne præmisser, så
længe det politiske fællesskab med andre borgere respekteres. Rettigheder tildeles individer og ikke
grupper. Den nationale kultur er ikke statisk, men derimod i stadig udvikling og genstand for demokratisk
afgørelse.
Velfærd
I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige
adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For Radikal Ungdom er
økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst
stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog
kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så
centralt for Radikal Ungdom som solidariteten med de svageste.
Naturen
Naturen er en forudsætning for menneskets overlevelse, og naturen giver mulighed for både værdiskabelse
og store oplevelser. Derfor vil Radikal Ungdom værne om naturen og sikre et bæredygtigt miljø for både os
selv og fremtidige generationer. Det er muligt at lade økonomisk vækst og naturbeskyttelse gå hånd i hånd
ved hjælp af en aktiv og global miljø- og energipolitik.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

53
International solidaritet
Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og
menneskerettigheder. Radikal Ungdoms moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at
udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle
lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og
fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller
kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske.
Det frie marked
Folk, lande og regioner skal have fri og lige adgang til det internationale marked, fordi frihandel på
verdensplan er et meget vigtigt middel til at opnå global velstand og velfærd. Erfaringsmæssigt er
markedsøkonomi det økonomiske system, som er bedst til at skabe udvikling og vækst, men det er
nødvendigt at regulere markedet for at få det til at fungere på både effektiv og retfærdig vis. Det politiske
system skal sikre den samvittighed, som markedet ikke selv ejer.
Den Europæiske Union
EU er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som sikrer fred og velstand i Europa ved at
mindske grænsernes betydning. EU skal fungere demokratisk, sikre borgernes rettigheder, respektere
kulturelle særtræk og aktivt arbejde for fred og udvikling i andre dele af verden. EU er et eksempel til
efterfølgelse for andre regioner.
International retsorden
Det globale fællesskab bør ligesom de regionale fællesskaber bygge på humanisme, demokrati og
retssikkerhed. Radikal Ungdom ønsker en moderne verden, hvor ret og ikke magt er det afgørende.
Forpligtende samarbejde på tværs af lande skaber grobund for fred, økonomisk vækst og mellemfolkelig
forståelse. Det kræver stærke, effektive og demokratiske internationale organisationer, herunder FN.
Demokratiet
Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft kan kun opretholdes ved demokratisk styring.
Demokrati er indflydelse og stillingtagen både på det politiske niveau, i interessefællesskaber, i nære
fællesskaber og i familien. Kun demokrati kan sikre menneskets grundlæggende rettigheder. Demokrati er
også tillid til, at mennesket bruger sin fornuft og respekterer andre mennesker og deres rettigheder. Det er
fællesskabets såvel som den enkelte borgers forpligtelse at værne om demokratiet og dets institutioner.
I et moderne demokrati er lederne ansvarlige og forpligtet til at retfærdiggøre deres handlinger over for
borgerne. Borgerne skal kunne afsætte deres ledere, hvis de ikke lever op til deres ansvar. Derfor bekender
Radikal Ungdom sig til den republikanske styreform.
Demokrati som livsform
Grundlaget for det moderne demokrati er åbenhed, en fri offentlig debat og aktive, veloplyste borgere.
Radikal Ungdom foretrækker pragmatisme frem for ideologi og dialog frem for konfrontation. Det centrale i
et demokrati er samtale, hvor alle argumenter høres, og hvor deltagerne reflekterer over egne holdninger,
indgår kompromiser og når frem til bedre og mere holdbare løsninger. Et levende foreningsliv af
engagerede og ansvarlige borgere er et væsentligt bidrag til et velfungerende demokrati.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

54
Demokrati som styreform
Demokrati er ikke alene en livsform - formelle rammer er også nødvendige. Parlamentarisme og en effektiv
tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt er essentielt for det moderne
demokrati. De bedste og mest legitime beslutninger træffes i et repræsentativt demokrati, fordi politik
hverken kan reduceres til løsrevne spørgsmål om ja eller nej eller afgøres på videnskabelig vis. For at sikre
borgernes deltagelse i demokratiet er det nødvendigt at gøre adgangen til repræsentation af forskellige
synspunkter så let som mulig, og samfundet skal derfor understøtte politiske partier og foreninger. I et
effektivt og retfærdigt demokrati er lovgivningen gennemskuelig for den enkelte borger. Derudover er
medierne en forudsætning for, at demokratiet kan fungere, fordi de danner et forum for samfundsdebat og
har en rolle som kontrollant af beslutningstagerne. For at styrke den nødvendige, fælles referenceramme,
som medierne udgør, skal samfundet understøtte alsidige, upartiske og troværdige medier.
Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Odense den 29. - 31. oktober 2004.
Ændret på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Århus den 24. – 26. oktober 2008.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Interne resolutioner
55
”Landsmødet kan træffe beslutning om organisatoriske forhold og om supplerende bestemmelser til
arbejdsprogrammet i form af interne resolutioner, der gælder til førstkommende landsmøde.” -vedtægterne
A – Oprettelse af narkotikapolitisk temaudvalg .............................................................................................. 55
B – Oprettelse af temaudvalg om seksualitet og køn...................................................................................... 56
C – Kampagnemateriale skal efterses før tryk ................................................................................................. 56
D – Honorar til landsformanden ...................................................................................................................... 57
E – Kød skal der være ved hvert måltid ........................................................................................................... 57
A – Oprettelse af narkotikapolitisk temaudvalg
Stillet af Bastian Larsen, Emil Dyred og Søren Schou
Der oprettes et narkotikapolitisk temaudvalg med det formål at udvikle en samlet narkotikapolitik for
Radikal Ungdom og sætte denne på dagsordnen i offentligheden.
Udvalget skal
præsentere en samlet narkotikapolitik på Radikal Ungdoms landsmøde 2011
formulere en resolution til Radikale Venstres landsmøde 2011
stå for narkotikapolitiske debatarrangementer i lokalforeningerne
markere Radikal Ungdom i medier og over for potentielle samarbejdspartnere
Motivation
Hidtil har Radikal Ungdoms eneste narkotikapolitiske holdning været fri hash, og det er for lidt og for
kortsigtet. Derfor er der brug for et temaudvalg, der kan arbejde med de globale, rets- og sundhedspolitiske
konsekvenser af forskellige narkotikapolitikker på baggrund af viden og (international) erfaring og
præsentere et samlet udspil for Radikal Ungdom.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

B – Oprettelse af temaudvalg om seksualitet og køn
Stillet af Lise-Lotte Skjoldan, Mie Bligaard og Marie Kiholm
Der oprettes et temaudvalg om seksualitet og køn.
56
Der er stadig mange mennesker i Danmark der oplever at blive diskrimineret og begrænset af deres
seksuelle orientering eller deres køn eller kønsidentifikation. Radikal Ungdom er et progressivt og moderne
ungdomsparti der hylder rummelighed, mangfoldighed og frihed til forskellighed. Køns- og
seksualitetsområdet er desværre både underbelyst og fragmenteret, og der er derfor behov for et særligt
temaudvalg der fokuserer på det område, og forsøger at formulere en samlet politik.
Udvalget kan fx beskæftige sig med ligestilling på arbejdsmarkedet, synlighed og rettigheder for
homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner m.fl., samt seksualundervisning og folkeoplysning i
almindelighed. Udvalget skal desuden arrangere Radikal Ungdoms deltagelse i Pride 2011.
C – Kampagnemateriale skal efterses før tryk
Stillet af Ludvig Olsen
Der skal oprettes en post, der er uafhængig af kampagneudvalget, som korrekturlæser på
kampagnemateriale.
Alt kampagnemateriale skal gennemtjekkes for sproglige og designmæssige fejl af
Kampagnematerialekorrekturlæseren inden endeligt tryk, så man undgår fejl.
Motivation
På noget af materialet fra skolestartskampagnen og ”Genopret Retsstaten”-kampagnen er der nogle meget
tydelige fejl. Dette kan skade Radikal Ungdoms medlemmers motivation i forhold til at dele så mange
foldere ud som muligt. Det er vigtigt, at materialet er så professionelt som muligt, da det modsatte kan
skabe unødvendige situationer ved uddeling af materialet. Det kan ikke passe, at Radikal Ungdoms
medlemmer skal undskylde for fejl, de ikke selv har begået.
Dermed ikke sagt, at fejl ikke er menneskelige. Kampagneudvalget laver et rigtigt godt stykke arbejde, og
dette skal de have stor ros for. Materialet bør bare tjekkes inden endeligt tryk.
Derfor skal der oprettes en post som Kampagnematerialekorrekturlæser, som skal være ansvarlig for, at der
læses korrektur, og tjekke, at der ikke er flere tydelige designmæssige fejl. Posten skal i øvrigt besiddes af
en person, der ikke er medlem af kampagneudvalget, så det fungerer som dobbelttjek.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

57
D – Honorar til landsformanden
Stillet af Christina Judson, Klaus Bach, Andreas Steenberg, Anne Kamstrup, Liv Holm Andersen, Mathias
Kryspin Sørensen, Ida Brems Sørensen, Anne Mee Allerslev, Kristian Risager Larsen, Mark Gray, Frank
Sloth Aaskov, Lotte Rod, Toke Helmø, Mette Nord, Morten Schiellerup Bager, Jonas Lybech Jensen og
Christine Gyldenhof
Landsformanden betales honorar svarende til satsen for SU-lån pr. måned efter skat.
Motivation
Ved at betale landsformanden et honorar svarende til SU-lånsatsen vil foreningen kunne få betydeligt gavn
af en landsformand, der har mere tid til foreningen. Med et honorar er det ikke nødvendigt for
Landsformanden at have et studiejob ved siden af studierne. Alt dette betyder at Landsforeningen såvel
som Landsformanden drager fordel af et honorar.
E – Kød skal der være ved hvert måltid
Stillet af Sebastian Korsbakke Jensen, Nikolai Wessel Smith, Andreas Steenberg, Radikal Ungdom
Nordkøbenhavn og Radikal Ungdom Ballerup og Omegn
Der skal serveres kød til arrangementer i Radikal Ungdom.
Motivation
De mange vegetarer i Radikal Ungdom skal selvfølgelig respekteres, men i den forbindelse bliver
kødspiserne ofte overset, som det for eksempel skete på landsmødet 2009. Dette må ikke gentage sig, da
alle medlemmer i Radikal Ungdom bør respekteres. Det kan være en hård omgang, hvis man, efter en hård
arbejdsdag på gymnasiet, universitetet eller hvor man nu har sin daglige gang, kommer udmattet til
landsmødet og får serveret kedelig vegetarmad.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

58
Forslag til arbejdsprogram
Stillet af Hovedbestyrelsen
”Det ordinære landsmøde vedtager for hvert foreningsår et arbejdsprogram, der angiver de overordnede
indsatsområder for det kommende foreningsår og de langsigtede strategiske mål. Forretningsudvalget
udarbejder et udkast til Hovedbestyrelsen, der fremlægger et forslag til Landsmødet.” - vedtægterne
Strategiske mål ................................................................................................................................................ 59
Intern kommunikation ..................................................................................................................................... 60
Ekstern kommunikation .................................................................................................................................. 60
Medlemsuddannelse ....................................................................................................................................... 61
Aktiviteter ........................................................................................................................................................ 62
Internationale aktiviteter ................................................................................................................................ 63
Medlemmer ..................................................................................................................................................... 64
Radikale Venstre .............................................................................................................................................. 65
Folketingsvalg .................................................................................................................................................. 65
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

59
Strategiske mål
Radikal Ungdom står overfor en række udfordringer. De sidste år har der været en øget indsats for
medlemsfremgang og styrkelse af lokalforeningerne – indsatser, der har styrket foreningen. Det er
nødvendigt, at foreningen gør sig nogle overvejelser om, hvordan denne indsats fortsættes, samtidigt med
at antallet og kvaliteten af aktiviteter øges, at medlemmerne fastholdes gennem en større
potentialeudvikling, at en højere grad af medlemmer fastholdes i foreningen, samt at politikudviklingen
styrkes. Dette arbejdsprogram fastlægger Radikal Ungdoms mål i relation til denne udfordring, samt de
midler, vi vil benytte for, at opnå vore mål på kort såvel som på langt sigt.
Over det næste foreningsår vil Radikal Ungdom arbejde for:
at bidrage til mandatfremgang til næste folketingsvalg i samarbejde med Radikale Venstre
at øge antallet af aktive medlemmer, samt arbejde for at antallet af støtteberettigede medlemmer
er minimum 800.
at opnå større mangfoldighed i foreningen gennem integration af nydanskere og fokus på
rummelighed
at skabe vedvarende medlemsfremgang ved hjælp af en langsigtet strategi for hvervning og
fastholdelse af eksisterende medlemmer
at sikre minimum 25 velfungerende lokalforeninger
at sikre en kontinuerlig uddannelse af foreningens medlemmer gennem nationale
uddannelsestilbud og internationale aktiviteter og projekter
at effektivisere den interne kommunikation mellem foreningens forskellige organer på såvel
nationalplan som lokalplan
at få mere udbytte af arrangementer gennem bedre og tidligere planlægning og øget fokus på
output
at være synlige gennem ekstern kommunikation og målrettede kampagner, der kan bruges over
hele landet
at arbejde for, at mindst et medlem af Radikal Ungdom er opstillet til Folketinget i hver storkreds
at fortsætte og intensivere Radikal Ungdoms internationale indsats sikring af større
gennemsigtighed i samarbejdet mellem Radikal Ungdom og samarbejdspartnere, bibeholdelse af
igangsatte projekter, samt øget erfaringsoverdragelse
at bevare sin internationale position ved fortsat repræsentation i European Liberal Youth’s
(LYMEC’s) bureau og arbejde for at Radikal Ungdom bliver repræsenteret i IFLRY’s bureau
at arbejde for Radikal Ungdom bliver repræsenteret i DUF’s styrelse i 2011
at overholde budgettet og nedbringe sin gæld
at sikre gennemsigtighed og medejerskab over foreningens økonomiske forhold blandt foreningens
medlemmer
Disse udgør Radikal Ungdoms langsigtede mål. I det følgende skitseres de konkrete mål, der skal ses som
skridt på vejen til at opnå de strategiske målsætninger.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

60
Intern kommunikation
Velfungerende intern kommunikation sikrer sammenhængen mellem landsforening, lokalforeninger og
medlemmer, og er altafgørende for at sikre engagement i og gejst omkring Radikal Ungdoms aktiviteter og
arrangementer. Fokus for den interne kommunikation i 2010-2011 skal være på udviklingen af, og
samspillet mellem, foreningens medier.
I 2010-2011 skal følgende derfor ske:
Alle udvalg mv. skal sikre at erfaringer og evalueringer overleveres mellem tiltrædende og
afgående tillidsfolk.
Sekretariatslederen skal i samarbejde med forretningsudvalget sørge for erfaringsoverførsel.
Organisationskonsulenten skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget vedligeholde
lokalforeningshåndbøger, kasserermappen og aktivitetskataloget, samt sørge for, at nye lokale
tillidsmænd får disse. Alt dette skal være tilgængeligt online.
Organisationskonsulenten skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget opretholde kontakt med
lokalforeningerne afhængigt af disses behov.
Forretningsudvalget og sekretariatslederen skal sikre, at alle medlemmer ved deres indmeldelse
kontaktes af en mentor.
Hovedbestyrelsen skal sørge for, at der laves evaluering af landsforeningen én gang årligt. Der skal
sættes fokus på, at disse bruges aktivt i fremtidigt arbejde. I slutningen af foreningsåret skal
Hovedbestyrelsen lave status over arbejdsprogrammet.
Hovedbestyrelsen skal i samarbejde med Kommunikationsudvalget udsende en politisk nyhedsmail
efter hvert hovedbestyrelsesmøde. Den politiske nyhedsmail skal give medlemmerne et indtryk af
den seneste politiske udvikling i foreningen gennem videreformidling af resolutioner, programmer
og udvalgte udmeldinger i pressen.
Arrangementsudvalget skal sørge for evaluering af større landsforeningsarrangementer, samt
sørge for at disse nedskrives og videreformidles under erfaringsoverdragelsen.
Kommunikationsudvalget skal udgive to trykte nyhedsbreve.
Forretningsudvalget skal i samarbejde med sekretariatslederen sætte og følge op på deadlines for
landsdækkende medlemsaktiviteter, således at program mv. bringes mindst en måned før
arrangementets afholdelse.
Forretningsudvalget skal i samarbejde med sekretariatslederen udsende nyhedsmail hver 14. dag.
Forretningsudvalget skal sikre, at foreningens politik formidles til medlemmerne
Ekstern kommunikation
Gennem vores eksterne kommunikation vil vi synliggøre Radikal Ungdom ved, at sætte ungradikale
synspunkter på dagsordenen i offentligheden. Det er et mål for Radikal Ungdom, at være
dagsordenssættende gennem medierne, og både gennem eksternt og internt pres, præge Radikale
Venstres politik og strategi. Desuden skal Radikal Ungdom markere sig i uddannelsessystemet. Fokus for
den eksterne kommunikation i 2010-2011 skal være på at øge antallet af udmeldinger om ungradikal politik
og at inddrage flere interne og eksterne platforme i denne proces.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

I 2010-2011 skal følgende derfor ske:
Kampagneudvalget og ordførerne skal have fokus på synliggørelse af Radikal Ungdom i
uddannelsessystemet.
61
De politiske udvalg skal hver producere mindst et indlæg til hjemmesiden eller et offentlig medie
mindst én gang om måneden. Det er den kommunikationsansvarliges ansvar, at der følges op på
dette.
Kampagneudvalget og kommunikationsudvalget skal løbende udsende reklame til
lokalforeningerne for landsforeningens kommende arrangementer.
Forretningsudvalget skal i starten af foreningsåret til det konstituerende hovedbestyrelsesmøde
udarbejde en årskalender til internt og eksternt brug, med så mange temaer og arrangementer som
muligt.
Kampagneudvalget skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget lave mindst tre landsdækkende
kampagner årligt. Disse skal udarbejdes med henblik på at kunne udføres lokalt
Kampagneudvalget skal i samarbejde med relevante politiske udvalg sikre, at der udarbejdes et
argumentationspapir indeholdende en forklaring af kampagnen og de politiske argumenter for.
Dette papir skal være klar før kampagnens lancering.
Kommunikationsudvalget skal sikre, at der udarbejdes pressemateriale i forbindelse med
kampagnerne, så der kan skabes opmærksomhed omkring disse lokalt såvel som nationalt
Kommunikationsudvalget og formandskabet skal sørge for, at alle kampagner og foreningens politik
kommunikeres på hjemmesiden og i pressen
Kampagneudvalget skal på det konstituerende hovedbestyrelsesmøde fremlægge en tydelig
kampagneplan til godkendelse for at opnå en bedre forankring af de landsdækkende kampagner i
lokalforeningerne.
Kampagneudvalget og lokalforeningsudvalget er ansvarlig for at understøtte lokale
kampagneaktiviteter.
Kampagneudvalget skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget sikre at
lokalforeningsformændene bliver præsenteret for kampagnen inden lanceringen.
Kampagneudvalget skal inden lancering på konstituerende HB inddrage formandskabet, HB
formandskabet og de politiske udvalg.
Kampagneudvalget skal koordinere alle kampagner med de relevante ordførere og formandskabet.
Formandskabet for Hovedbestyrelsen og formandskabet skal sikre, at der til alle resolutioner er
plan om hvordan resolutionen skal bringes videre i praksis.
Kommunikationsudvalget skal arbejde for at implementere video som en del af den eksterne
kommunikation.
Medlemsuddannelse
Gennem medlemsuddannelse ønsker Radikal Ungdom, at give medlemmerne midler til at udvikle
kompetencer, uanset hvor længe man har været i foreningen. Derudover skal medlemsuddannelsen have
fokus på aktivering af medlemmer, samt på at disse får en større organisatorisk og politisk bevidsthed.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

62
Ønsket er fra foreningsåret 2010-2011, at skabe en 4-trinsstruktur, så medlemmer uddannes på forskellige
niveauer. Derved er der mulighed for, at alle medlemmer af foreningen kan udvikle sig. Ved denne struktur
er der i løbet af ens tid i Radikal Ungdom hele tiden mulighed for at forbedre sig og lære noget nyt.
I 2010-2011 skal følgende derfor ske:
Forretningsudvalget skal i samarbejde med Medlemsuddannelsesgruppen udarbejde og
implementere en uddannelsesplan i fire trin, der indeholder introkursus, udviklingskursus,
elitekursus og overgangskursus.
Arrangementsudvalget skal afholde mindst 3 introduktionskurser, samt sikre reklame for disse
internt og eksternt. Det er optimalt om disse kan afholdes samtidigt med formandsmøderne.
Forretningsudvalget skal afholde ét udviklingskursus som giver medlemmerne grundlæggende
organisatoriske og politiske kompetencer til videre arbejde i Radikal Ungdom, gerne med både
lokalt og nationalt fokus. Der er fokus på brugen af kompetencerne.
Forretningsudvalget skal afholde et elitekursus, som udfordrer medlemmerne i deres
organisatoriske og politiske kompetencer med fokus på at kunne udvikle sig. Der er en større fokus
på den teoretiske og individuelle udvikling. Fokus er hovedsageligt på Radikal Ungdoms nationale
aktiviteter.
Forretningsudvalget skal, med henblik på fortsat at udnytte ”ældre” medlemmers erfaringer og
kompetencer, arbejde for at etablere et alumninetværk, og arrangere alumnimøder med faglig
baggrund.
Forretningsudvalget, organisationskonsulenten og medlemsuddannelsesarbejdsgruppen skal
koordinere og gennemføre uddannelsesplanen.
Aktiviteter
Medlemmerne er Radikal Ungdoms vigtigste ressource. Derfor er aktiviteter for medlemmerne helt centralt
for både den enkeltes og foreningens aktivitetsniveau og kvalitet. For at fastholde og tiltrække aktive
medlemmer skal Radikal Ungdom have et spændende og varieret aktivitetsudbud. Aktiviteterne skal favne
bredt både i form, aktivitetsniveau og politisk fokus.
I foreningsåret 2010-2011 skal følgende derfor ske:
Forretningsudvalget skal i samarbejde med hovedbestyrelsesformandskabet planlægge årets gang
og sikre, at der reserveres lokaler til alle arrangementer, således at dette er gjort på forhånd.
Forretningsudvalget skal afholde én sommerlejr. Denne skal planlægges af en arbejdsgruppe under
ledelse af to medlemmer af Forretningsudvalget, der har ansvaret for indholdet.
Arrangementsudvalget skal stå for de praktiske rammer for op til to store seminarer.
Arrangementsudvalget har det endelige ansvar evt. i samarbejde med lokalforeninger. Programmet
for dette fastlægges af arrangementsudvalget i samarbejde med øvrige led i foreningen.
Arrangementsudvalget skal afholde et arrangement for medlemmer af Radikal Ungdom i
forbindelse med Radikale Venstres landsmøde.
Forretningsudvalget skal nedsætte en arbejdsgruppe under ledelse af to
forretningsudvalgsmedlemmer, der i samarbejde med sekretariatet skal arrangere Landsmødet.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Lokalforeningsudvalget skal afholde to formandsmøder samt andre relevante møder for
lokalforeningerne. Det er optimalt om disse lægges samtidigt med introkursus.
Lokalforeningsudvalget skal sætte fokus på uddannelsen af kassererne i lokalforeningerne.
Organisationskonsulenten og kommunikationsudvalget skal sørge for, at der er uddannelse i
debatteknik og læserbrevsskrivning eller praktisk kommunikation ved formandsmøderne.
63
Hovedbestyrelsen skal afholde 5 møder i løbet af foreningsåret.
Forretningsudvalget og hovedbestyrelsesformandskabet skal fremlægge udkast til kalender og
placering for alle landsforeningsarrangementer på det konstituerende hovedbestyrelsesmøde.
Forretningsudvalget skal fortsætte, forankre yderligere og forstærke mentorordningen i
foreningen.
Arrangører af landsforeningsarrangementer skal som en del af forberedelsen lave et budget for
arrangementet.
Internationale aktiviteter
Radikal Ungdom skal fortsat være Danmarks mest internationale ungdomsorganisation. Vi skal derfor
fortsat orientere os mod resten af verden. Vi skal prioritere vores internationale projekter højt, både for at
gøre en forskel i verden, men også for vores egen skyld. Samtidig skal vi skabe kontakter til foreninger i
andre lande gennem twinningprojekter og udveksling. Vi skal lære af resten af verden, ligesom vi skal
forsøge at påvirke den.
I foreningsåret 2010-2011 skal følgende derfor ske:
De internationale udvalg skal ved foreningsårets start lave et budget for deres internationale
aktiviteter og præsentere dette for Hovedbestyrelsen.
De internationale udvalg skal udarbejde oversigt over valgkampe i udlandet, som foreningens
medlemmer kan hjælpe vores søsterpartier med at vinde.
Hovedbestyrelsen skal nedsætte arbejdsgrupper for Radikal Ungdoms internationale
demokratiseringsprojekter. De internationale ordførere reviderer i samarbejde med
formandskabet, tovholdere for internationale arbejdsgrupper og eventuelle repræsentanter i
International Federation of Liberal Youth’s (IFLRY’s) og European Liberal Youth’s (LYMEC’s) bureau
Radikal Ungdoms internationale strategi.
De internationale arbejdsgrupper skal efter deres nedsættelse fremlægge en handlingsplan ved
førstkommende Hovedbestyrelsesmøde indeholdende tidsplan, potentielle samarbejdspartnere og
mulig finansiering.
De internationale arbejdsgrupper skal koordinere tæt med de internationale udvalg for at sikre
bedst mulig udnyttelse af ressourcerne.
De internationale arbejdsgrupper skal tilstræbe, at flere menige medlemmer udsendes via
arbejdsgruppens aktiviteter, samt sikre at kendskabet til arbejdsgruppernes arbejde udbredes
gennem aktiviteter i lokalforeningerne.
De internationale udvalg og arbejdsgrupper skal rapportere fra alle deres udlandsrejser til
hjemmesiden. Den kommunikationsansvarlige skal sørge for, at dette sker.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

De internationale udvalg skal arbejde for større samarbejde og erfaringsudveksling i form af
twinningprojekter mellem Radikal Ungdoms lokalforeninger og ungdomspartier i udlandet.
De internationale udvalg skal koordinere en erfaringsudveksling mellem de internationale
projektgrupper.
De internationale udvalg skal stille eller være medstiller på mindst én resolution på
generalforsamlinger i de internationale organisationer IFLRY og LYMEC.
64
Repræsentanten i LYMEC's bureau skal holde Radikal Ungdom opdateret om arrangementer og
politik fra paraplyorganisationen gennem information på hjemmeside, information til udvalgene og
oplæg i lokalforeninger.
Repræsentanten i LYMEC's bureau skal have observatørstatus i Europaudvalget og orientere
udvalgets formand i forbindelse med aktuelle tiltag i LYMEC.
Repræsentanten i LYMEC's bureau skal udarbejde artikler om det europæiske samarbejde til
hjemmesiden.
De internationale udvalg skal lægge en strategi for at få valgt et medlem Radikal Ungdom til IFLRY’s
bureau i 2011.
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som vil arbejde for at få LYMEC-kongressen til Danmark i
2012
Medlemmer
Medlemmer er essens af Radikal Ungdom. Derfor er det vigtigt for Radikal Ungdom at udvide sin
medlemsskare, således at den favner bredt og afspejler mangfoldighed. Det er vigtigt at Radikal Ungdom
konstant husker på sine medlemmer gennem foreningsåret.
I foreningsåret 2010-2011 skal følgende derfor ske:
Forretningsudvalget skal arbejde for integration af nydanskere i foreningen. Dette skal ske ved at
tage initiativ til tværpolitisk integrationsarbejde med relevante netværk.
Forretningsudvalget og sekretariatslederen skal forsætte den igangsatte strategi for vedblivende
medlemsfremgang og samt medlemsfastholdelse og gentegning. Der skal ske løbende
afrapportering om udviklingen til Hovedbestyrelsen.
Forretningsudvalget skal tilstræbe, at Radikal Ungdom får og fastholder 800 medlemmer under 30
år inden udgangen af 2011.
Lokalforeningsudvalget skal hjælpe med opstart af nye lokalforeninger.
Forretningsudvalget skal sikre mindst 25 velfungerende lokalforeninger.
Lokalforeningsudvalget og organisationskonsulenten skal undersøge muligheden for, og komme
med forslag til, hvordan der skabes de bedste rammebetingelser for lokalforeninger i Radikal
Ungdom.
Lokalforeningsudvalget og organisationskonsulenten undersøger specifikt hvilke konsekvenser
indførelsen af regionale led mellem lokalforeninger og landsforeningen vil have.
Formandskabet skal sikre at foreningens trivselspolitik efterleves.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

65
Radikale Venstre
Efter europaparlaments- og kommunalvalgene har Radikal Ungdom vist sig som et uvurderligt aktiv for
Radikale Venstre. Dette skal vi vise igen, når det bliver tid til folketingsvalgkamp. Denne position skal vi
fastholde og udbygge. Samtidig skal vi være Radikale Venstres modigste kritiker og give partiet kamp til
stregen, når det går for langsomt med den progressive politik.
I foreningsåret 2010-2011 skal følgende derfor ske:
Forretningsudvalget skal sammen med ordførerne og hovedbestyrelsesformandskabet arbejde for
at nedbryde barrierer og skabe kontakt og samarbejde mellem Radikal Ungdom og Radikale
Venstre på alle niveauer.
Forretningsudvalget skal sørge for, at der skabes brobygning fra Radikal Ungdom til Radikale
Venstre for ældre medlemmer, og at der i samarbejde med Radikale Venstre gøres en indsats for,
at melde partiets medlemmer under 30 år ind i Radikal Ungdom.
Landsformanden skal arrangere et eller flere møder mellem ordførerne, hovedbestyrelsesformand
og udvalgte medlemmer af Radikale Venstres folketingsgruppe, landsformandskab og Politisk-
Økonomisk-afdeling.
Repræsentanterne i Radikale Venstres hovedbestyrelse skal til hvert hovedbestyrelsesmøde
viderebringe ungradikale mærkesager samt hovedbestyrelsens vedtagne resolutioner.
Repræsentanterne skal endvidere jævnligt informere Radikal Ungdoms hovedbestyrelse om
arbejdet i Radikale Venstres hovedbestyrelse.
De internationale udvalg skal koordinere internationale udsendelser med Radikale Venstre
Folketingsvalg
Radikal Ungdom skal sætte alle sejl for at vinde folketingsvalget i det kommende foreningsår.
Op til valget skal følgende derfor ske:
Få et nyt politisk flertal i Danmark
Bidrage til mandatfremgang til næste folketingsvalg i samarbejde med Radikale Venstre
Hverve mindst 100 nye medlemmer under og kort efter valget.
Støtte lokalforeningerne lokalt, samt støtte samtlige Radikal Ungdoms kandidater.
Koordinere med lokalforeningerne og Radikal Ungdoms kandidater, sikre en åben proces og
løbende gennemsigtighed i valgudvalgets arbejde i alle led i foreningen.
Deltage i så mange paneldebatter så muligt.
Det skal være let at orientere sig at engagere sig i Radikal Ungdoms valgkamp.
Formålet er at få Radikal Ungdom i medierne nationalt såvel som lokalt. Dette skal ske gennem
happenings, kampagner, gennem læserbreve, videoer mm.
Sikre det optimale samarbejde med Radikale Venstre.
Lave én stor landsdækkende kampagne samt et happeningkatalog, som kan bruges i
lokalforeningerne landet over.
Aktivere og motivere lokalforeningerne til at lave aktiviteter, som medlemmerne kan deltage i. Fx
happenings, debatter, fester ol. Derudover er det målet, at de store lokalforeninger holder
minimum én stor gejstfester under valget.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Ændringsforslag til arbejdsprogrammet
66
A – Bestemmelse af udvalg
Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Vium Søndergaard, Ronja Lundberg Nielsen, Christian Vrist,
Ida Brems Sørensen, Emil Dyred, Klaus Bach, Anne Kamstrup, Andreas Steenberg, Mathias Kryspin
Sørensen
Der tilføjes følgende afsnit ”Udvalg”
Udvalg
Medlemmernes ønske om at skabe en bedre verden nu er det der giver foreningen dens liv og berettelse.
Derfor skal foreningen opfinde morgendagens politiske løsninger og kontinuerligt udvikle det politiske
arbejde. De politiske udvalg skal sikre foreningens politiske målsætning, herunder udvikle foreningen
politik, lave oplæg og skabe debat i foreningen og deltage i den offentlige debat.
I foreningsåret 2010-2011 skal følgende derfor ske:
Landsmødet 2010 vælger en ordfører for internationale forhold samt yderligere 5 medlemmer af
ordførerens udvalg
Landsmødet 2010 vælger en ordfører for europæiske forhold samt yderligere 5 medlemmer af
ordførerens udvalg
Landsmødet 2010 vælger en ordfører for kultur, ret og etik samt yderligere 3 medlemmer af
ordførerens udvalg
Landsmødet 2010 vælger en ordfører for erhverv og økonomi samt yderligere 3 medlemmer af
ordførerens udvalg
Landsmødet 2010 vælger en ordfører for social og sundhed samt yderligere 3 medlemmer af
ordførerens udvalg
Landsmødet 2010 vælger en ordfører for miljø og trafik samt yderligere 3 medlemmer af
ordførerens udvalg
Landsmødet 2010 vælger en ordfører for uddannelse samt yderligere 3 medlemmer af ordførerens
udvalg
Landsmødet 2010 vælger en ordfører for integration samt yderligere 3 medlemmer af ordførerens
udvalg
De politiske udvalg sender deres forslag til arbejdsprogram til vedtagelse på det konstituerende
hovedbestyrelsesmøde.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

67
Motivation
Vedtages den nye udvalgsstruktur skal Landsmødet vælge de ordførere og det antal medlemmer af
ordførernes udvalg som står i arbejdsprogrammet. Derfor foreslå vi at dette afsnit tilføjes, så vi vælger
nogle udvalg. Vi anser ikke ændringsforslag til dette forslag hvor antallet medlemmer ændres,
ordførerskaber nedlægges eller andre oprettes som vidtgående – så kom gerne med dem.
A1 – Ændringsforslag til A
Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Vium Søndergaard, Ronja Lundberg Nielsen, Christian Vrist,
Ida Brems Sørensen, Emil Dyred, Klaus Bach, Anne Kamstrup, Andreas Steenberg, Mathias Kryspin
Sørensen
Følgende tilføjes
Landsmødet 2010 vælger en ordfører for narkotika samt yderligere 4 medlemmer af ordførerens
udvalg
A2 – Ændringsforslag til A
Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Vium Søndergaard, Ronja Lundberg Nielsen, Christian Vrist,
Ida Brems Sørensen, Emil Dyred, Klaus Bach, Anne Kamstrup, Andreas Steenberg, Mathias Kryspin
Sørensen
Følgende tilføjes
Landsmødet 2010 vælger en ordfører for seksualitet og køn samt yderligere 4 medlemmer af
ordførerens udvalg.
B – Oprettelse af narkotikapolitisk temaudvalg
Stillet af Bastian Larsen, Emil Dyred og Søren Schou
Til afsnittet ”Aktiviteter” tilføjes
Der oprettes et narkotikapolitisk temaudvalg med det formål at udvikle en samlet narkotikapolitik for
Radikal Ungdom og sætte denne på dagsordnen i offentligheden. Landsmødet 2010 vælger en ordfører for
narkotika samt yderligere 4 medlemmer af ordførerens udvalg.
C – Oprettelse af temaudvalg om seksualitet og køn
Stillet af Lise-Lotte Skjoldan, Mie Bligaard og Marie Kiholm
Til afsnittet ”Aktiviteter” tilføjes
Der oprettes et temaudvalg om seksualitet og køn med det formål at udvikle en samlet politik på området
for Radikal Ungdom og sætte denne på dagsordnen i offentligheden. Landsmødet 2010 vælger en ordfører
for seksualitet og køn samt yderligere 4 medlemmer af ordførerens udvalg.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

RADIKAL UNGDOM AF 1994
ÅRSRAPPORT 2009

INDHOLDSFORTEGNELSE
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
Oplysninger 2
Påtegninger
Ledelsespåtegning og underskrifter af forretningsudvalget 3
Den uafhængige revisors påtegning 4
Forretningsudvalgets beretning 6
Årsregnskab 1. januar – 31. december 2009
Anvendt regnskabspraksis 7
Resultatopgørelse 8
Balance 9
Pengestrømsopgørelse 11
Noter 12
Budget 16
766382-2009-1/Årsrapport 2009.doc/jbr/lh
Nielsen & Christensen 1

OPLYSNINGER
Foreningen Radikal Ungdom 1994
Bergthorasgade 15
2300 København S
Telefon: 33 13 02 31
Telefax: 33 13 05 31
Hjemmeside: www.radikalungdom.dk
E-mail: ru@radikalungdom.dk
Regnskabsår: 1. januar – 31. december
Forretningsudvalg Simon Dyhr, landsformand
Christina Judson, næstformand
Bjarke V. Søndergaard, landskasserer
Christian Vrist
Liv H. Andersen
Ronja Lundberg
Tinne H. Knudsen
Revisor Nielsen & Christensen
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
Nielsen & Christensen 2

Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
LEDELSESPÅTEGNING OG UNDERSKRIFTER AF FORRETNINGS-
UDVALGET
Årsrapporten for 2009 for Radikal Ungdom af 1994 indstilles til godkendelse på foreningens forretningsudvalgsmøde.
Regnskabet udviser et resultat på kr. -138.223 og en egenkapital på kr. 842.318.
København, den 18. marts 2010
SIMON DYHR CHRISTINA JUDSON BJARKE V. SØNDERGAARD
Landsformand Næstformand Landskasserer
CHRISTIAN VRIST LIV H. ANDERSEN
RONJA LUNDBERG TINNE H. KNUDSEN
Nielsen & Christensen 3

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
Vi har revideret årsrapporten for Radikal Ungdom af 1994 for regnskabsåret 1. januar – 31. december
2009, omfattende forretningsudvalgets underskrifter, forretningsudvalgets beretning, anvendt regnskabspraksis,
resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter samt
forretningsudvalgets beretning. Årsregnskabet og forretningsudvalgets beretning aflægges efter årsregnskabsloven.
Forretningsudvalgets ansvar
Forretningsudvalget har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende
billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering
og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab,
der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes
besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af
regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Forretningsudvalget har endvidere
ansvaret for at udarbejde forretningsudvalgets beretning, der indeholder en retvisende redegørelse i
overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Revisors ansvar og den udførte revision
Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og forretningsudvalgets beretning på
grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder.
Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med
henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og forretningsudvalgets beretning ikke
indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i
årsregnskabet og forretningsudvalgets beretning. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering,
herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og forretningsudvalgets
beretning, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer
revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab,
der giver et retvisende billede, samt for at udarbejde forretningsudvalgets beretning der indeholder
en retvisende redegørelse med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter
omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens
interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den regnskabspraksis, der er
anvendt af forretningsudvalget er passende, og om de regnskabsmæssige skøn, der er udøvet af forretningsudvalget,
er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og forretningsudvalgets
beretning.
Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor
konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Nielsen & Christensen 4

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme
for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, samt at
forretningsudvalgets beretning indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
København, den 18. marts 2010
NIELSEN & CHRISTENSEN
STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB
JAN MOLDRUP
Statsautoriseret revisor
Nielsen & Christensen 5

FORRETNINGSUDVALGETS BERETNING
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
Radikal Ungdom af 1994 modtog i regnskabsåret 2009 kr. 1.195.838,00 i generelt driftstilskud fra
Dansk Ungdoms Fællesråd. Der redegøres i det følgende kort for foreningens aktiviteter i oven for
nævnte regnskabsår. 2009 var et begivenhedsrigt år for Radikal Ungdom. Det var et år, som i særdeleshed
stod i valgkampens tegn med afholdelse af både kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til
Europa-Parlamentet. Endvidere var 2009 året, hvor Radikal Ungdom fandt sig til rette på det nye sekretariat
og fik valgt ny landsformand.
Til Europa-Parlamentsvalget var der stor aktivitet i foreningen. Der var ungradikale kandidater over
hele landet og stor begejstring internt i foreningen. Der blev afholdt gejstfester, og landforeningen
lancerede en kampagne med EU-monsteret i centrum. Kommunalvalgkampen var lokalforeningernes
valgkamp. Landsforeningen overlod det til lokalforeningerne at vælge kandidater, men støttede herefter
lokalforeningerne i videst mulig omfang både organisatorisk og økonomisk. Anna Mee Allerslev
blev valgt til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, Kristian Hegaard blev valgt til byrådet
i Fredensborg kommune, Andreas Steenberg til regionsrådet i Region Midtjylland, og over hele landet
fik ungradikale kandidater generelt flotte stemmetal.
Der var ingen udskiftninger blandt personalet i løbet af året, hvorfor der blev opnået en langt større
kontinuitet i arbejdsgangene end tidligere på sekretariatet. Hvad der ikke var af udskiftninger på sekretariatet,
var der til gengæld i forretningsudvalget, hvor der i løbet af foreningsåret foregik en total udskiftning
af alle medlemmer, således at ingen valgt ved landsmødet i 2008 stod til genvalg i 2009.
Af landsforeningen blev afholdt en stribe af medlemsaktiviteter, herunder en konference under overskriften
’Privatisering af sundhedssektoren’. Konferencen blev arrangeret af den daværende social- og
sundhedsordfører Søren Schou og blev støttet økonomisk af Det Radikale Venstre. Der var omkring
20 deltagere ved konferencen, som var en stor succes. Derudover afholdt hovedbestyrelsen 5 velbesøgte
møder, og alle lokalforeningsformændene samledes til et kursus i Århus for at udveksle organisatoriske
erfaringer og holde gejsten oppe.
Traditionen tro blev foreningens sommerlejr afholdt i juli. Dette år var lejren placeret i en spejderhytte
ved Klovborg i Jylland. Der deltog cirka 40 ungradikale i lejren, som forløb over fire dage. Der blev
diskuteret politik, lyttet til interne og eksterne oplæg, afholdt natløb samt festet og spillet spil. Radikal
Ungdoms fokus på kampagner og medier det sidste år førte til flere store kampagner i løbet af 2009,
bl.a. over regeringens generationstyveri. Desuden blev der udsendt julekort til alle foreningens medlemmer.
På den internationale front var Radikal Ungdom særdeles aktiv både via de eksisterende udvalg, men i
særdeleshed med nye medlemsinitiativer, som har affødt projekter i både Nepal og Egypten. Endvidere
blev der afholdt et seminar under klimatopmødet i København med en stribe af internationale deltagere.
Årets landsmøde blev holdt på en stor skole i Høje Taastrup med ca. 110 deltagere. Landsmødet var
stærkt præget af, at Emil Dyred havde valgt at stoppe efter 1 år som landsformand. Kandidaterne til
formandsposten førte en sober valgkamp under mødet, der endte med en sejr til Simon Dyhr, der hermed
blev ny landsformand for Radikal Ungdom. Endvidere besluttede landsmødet at nedlægge landsforeningens
medlemsblad Det Frie Ord.
Radikal Ungdom finder, at foreningen har levet op til sit formål om at udvikle foreningens politik og
medlemmer, samt at de bidrager til den demokratiske debat i samfundet. Forretningsudvalget indstiller
årsregnskabet til godkendelse af landsmødet.
Nielsen & Christensen 6

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med driftsøkonomiske principper. Årsrapporten er
udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning og i overensstemmelse med Undervisningsministeriets
revisionsbekendtgørelse nr. 1753 af 21. december 2006 om regnskabsaflæggelse for og
revision af tilskud til støtte af ungdomsformål.
Det vedlagte budget for 2009 og 2010 er ikke omfattet af revisionen.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år. Årsrapporten er aflagt i danske
kroner.
RESULTATOPGØRELSEN
Tilskud indtægtsføres i det år, de vedrører, hvilket normalt er udbetalingsåret.
Øvrige indtægter og omkostninger periodiseres i det omfang, det er relevant.
BALANCEN
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivningerne
foretages lineært over den vurderede økonomiske brugstid, der vurderes til:
Bygninger, 50 år
Inventar, 3 år
Afskrivning på anlægsaktiver påbegyndes, når de tages i brug. Aktiver med en kostpris under kr.
12.300 indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til pålydende værdi efter en individuel vurdering med fradrag af nedskrivninger
til imødegåelse af tab.
Gældsforpligtelser
Gældsforpligtelser indregnes på stiftelsestidspunktet til kostpris. Efterfølgende måles gældsforpligtelser
til nominel værdi.
Nielsen & Christensen 7

RESULTATOPGØRELSE
1. JANUAR – 31. DECEMBER
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
Note 2009 2008
kr. tkr.
Kontingent 1 107.926 122
Deltagerbetalinger 2 105.175 264
Tipsmidler 3 1.372.088 1.210
Lokaler 21.700 18
Øvrige indtægter 159.837 222
INDTÆGTER 1.766.726 1.836
Kontingenter -91.575 -11
Aktiviteter 4 -718.369 -962
Administration 5 -855.450 -827
UDGIFTER -1.665.394 -1.800
RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER 101.332 36
Finansielle indtægter 2 2
Finansielle omkostninger -239.557 -207
ÅRETS RESULTAT -138.223 -169
FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING
Overført resultat -138.223 -169
DISPONERET I ALT -138.223 -169
Nielsen & Christensen 8

BALANCE 31. DECEMBER
AKTIVER
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
Note 2009 2008
kr. tkr.
Ejendom 3.638.812 3.714
Inventar 107.208 107
Materielle anlægsaktiver 6 3.746.020 3.821
ANLÆGSAKTIVER 3.746.020 3.821
Andre tilgodehavender 22.077 0
Tilgodehavender 22.077 0
Likvide beholdninger 7 312.261 8
Likvide beholdninger 312.261 8
OMSÆTNINGSAKTIVER 334.338 2.848
AKTIVER 4.080.358 3.829
Nielsen & Christensen 9

BALANCE 31. DECEMBER
PASSIVER
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
Note 2009 2008
kr. tkr.
Indestående primo 980.541 1.150
Overført resultat -138.223 -169
EGENKAPITAL 8 842.318 981
Gæld til realkreditinstitutter 1.340.205 0
Anlægstilskud 9 1.406.250 1.225
LANGFRISTET GÆLD 2.746.455 1.225
Bankgæld 147.820 1.567
Anden gæld 10 336.965 49
Deposita nøgler 6.800 7
Kortfristede gældsforpligtelser 491.585 1.623
GÆLDSFORPLIGTELSER 3.238.040 2.848
PASSIVER 4.080.358 3.829
Nielsen & Christensen 10

PENGESTRØMSOPGØRELSE
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
2009 2008
kr. tkr.
Resultat før renter 101.332 36
Afskrivning 132.025 55
Ændring i driftskapital, aktiver -22.077 22
Ændring i driftskapital, passiver 288.129 -71
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 499.409 42
Finansielle indtægter 2 2
Finansielle omkostninger -239.557 -207
Pengestrømme fra driftsaktivitet 259.854 -163
Køb af materielle anlægsaktiver -56.838 -3.876
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -56.838 -3.876
Kreditforeningen 1.340.205 0
Anlægstilskud 181.250 1.225
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 1.521.455 1.225
ÆNDRING I LIKVIDER 1.724.471 -2.814
Likvider primo -1.560.030 1.255
LIKVIDER ULTIMO 164.441 -1.559
Likvidt beredskab ultimo
kan specificeres således:
Indestående bank 312.261 8
Bankgæld -147.820 -1.567
164.441 -1.559
Nielsen & Christensen 11

NOTER
1. Kontingent
Beløbet kr. 107.926 består af kontingentindbetalinger.
Det samlede antal af kontingentindbetalinger er 661 stk.
Det samlede antal indbetalinger er aldersopdelt.
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
2009 2008
stk. stk.
Medlemmer under 30 år 624 714
Medlemmer på 30 og derover 37 128
661 842
2. Deltagerbetaling
Landsmøde 51.270 58
Kurser og konferencer 11.180 21
Studietur 0 124
Internationale aktiviteter 1.780 2
Hovedbestyrelsesmøde 16.795 16
Sommerlejr 19.100 43
Diverse deltagerbetaling 5.050 0
105.175 264
3. Tipsmidler
Radikal Ungdom har modtaget driftstilskud på kr. 1.215.838, som er indtægtsført i udbetalingsåret.
Der er afskrevet med 10 % på anlægstilskud svarende til kr. 156.250.
2009 2008
kr. tkr.
4. Aktiviteter
Landsmøde
Kurser:
122.186 127
Introkurser 39.703 53
Foreningskurser 27.605 16
Session 4.212 15
Sommerlejr 40.229 59
Formandsmøde 11.038 9
Øvrige kurser
Projekter:
5.502 159
Lokalforeningspulje 2.681 9
Projekter 292 10
Kampagner 89.549 81
Transport 342.997 538
Nielsen & Christensen 12

NOTER
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
2009 2008
kr. tkr.
4. Aktiviteter, fortsat
Transport 342.997 538
Medlemsblad mv. 60.794 77
Hjemmeside 6.295 9
Hovedbestyrelsen:
Møder 42.530 71
Arbejdsgrupper under HB 4.075 13
Netværk 3.574 0
Diverse 8.095 1
Forretningsudvalget 43.048 41
Politiske udvalg:
Politisk udvalg 6.354 6
Internationalt udvalg 4.499 7
Europaudvalget 2.789 6
Erhvervs- og Økonomiudvalget 4.999 3
Social- og Sundhedsudvalget 2.723 2
Integrationsudvalget 2.371 3
Kultur, Ret og Etik udvalget 752 9
Miljø- og trafikudvalget 3.757 7
Fællesudvalgsmøder 9.725 20
Uddannelsesudvalget 1.621 2
Organisatoriske udvalg:
Aktivitetsudvalg 1.812 6
Kommunikationsudvalget 2.784 3
Kampagneudvalget 438 0
Valgudvalg 1.136 1
Kursusudvalg 1.437 -7
International aktivitet 41.790 99
Repræsentation i DRV 9.693 9
Anden indenlandsk aktivitet:
Intern indenlandsk aktivitet 6.683 1
Paneldebatter 365 1
DUF arrangementer 6.627 7
Andre eksterne relationer 2.202 2
Kontingenter 4.100 4
B15 bar 52.145 8
Valgkamp 36.159 13
718.369 962
Nielsen & Christensen 13

NOTER
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
2009 2008
kr. tkr.
5. Administration
Lokaler 47.451 96
Bergthorasgade 113.131 92
Løn 259.285 240
Personaleomkostninger 2.881 0
Kontorhold 11.709 30
Telefon og internet 33.452 39
Kopiering og frankering 60.171 63
PBS 11.537 0
Revision 67.750 60
Gebyrer 14.484 40
Diverse 1.954 9
Flytning af sekretariat 18.750 39
Repræsentation, gaver og aviser 11.991 10
Småanskaffelser 68.879 53
Afskrivninger 132.025 56
6. Materielle anlægsaktiver
855.450 827
Ejendom Inventar
Kostpris primo 3.763.529 124.300
Tilgang 0 56.838
Afgang 0 0
Kostpris ultimo 3.763.529 181.138
Afskrivninger primo 49.446 17.176
Afskrivninger 75.271 56.754
Tilbageførsel på afhændede aktiver 0 0
Af- og nedskrivninger ultimo 124.717 73.930
Regnskabsmæssig værdi ultimo 3.638.812 107.208
2009 2008
kr. tkr.
7. Likvide beholdninger
Bank 306.367 7
Kassebeholdning 5.894 1
312.261 8
Nielsen & Christensen 14

NOTER
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
2009 2008
kr. tkr.
8. Egenkapital
Indestående 980.541 1.150
Overført resultat -138.223 -169
842.318 981
9. Anlægstilskud
Radikal Ungdom har modtaget anlægstilskud på kr. 1.562.500, som er ført som langfristet gæld i udbetalingsåret.
Tilbagebetalingsforpligtelsen, der løber over 10 år, vedrører ejendommen beliggende
Bergthorasgade 15, 2300 København S. Anlægstilskuddet er afskrevet med kr. 156.250.
Det samlede areal for ejendommen er 225 m 2 . Heraf udgør egenudnyttelsen for Radikal Ungdom og
deres lokalafdelinger 225 m 2 svarende til 100 %.
2009 2008
kr. tkr.
10. Anden gæld
Revision 25.750 36
Lokalforeninger 21.809 0
Løn, feriepenge, skat mv. 19.526 13
Egypten projekt 214.836 0
Nepal projekt 55.044 0
336.965 49
Nielsen & Christensen 15

BUDGET
Radikal Ungdom af 1994
Årsrapport 2009
2010 2009
kr. kr.
Kontingent 100.000 130.000
Deltagerbetaling 135.000 102.000
Tipsmidler 1.216.000 1.310.000
Lokaler 25.000 25.000
Øvrige indtægter 70.000 50.000
INDTÆGTER 1.546.000 1.617.000
Kontingent til lokalforening 70.000 88.400
Landsmøde 150.000 110.000
Kurser 120.000 100.000
Kampagner 45.000 45.000
Medlemsblad 20.000 65.000
Hjemmeside 16.500 12.000
Hovedbestyrelsen 70.000 55.000
Forretningsudvalget 36.000 33.000
Politiske udvalg 47.000 60.000
Organisatoriske udvalg 25.000 30.000
International aktivitet 41.000 35.000
Repræsentation i DRV 9.000 8.500
Anden indenlandsk aktivitet 63.500 16.000
Aktiviteter 713.000 657.900
Lokaler 105.000 312.384
Løn 266.000 265.135
Kontorhold 35.000 31.000
Telefon og internet 20.000 30.000
Transport 1.000 1.000
Kopiering og frankering 27.000 70.000
Gebyrer, revision og lign. 50.000 45.000
Repræsentation, gaver og aviser 14.500 14.500
Småanskaffelser 20.000 20.000
Administration 538.500 789.019
UDGIFTER 1.251.500 1.446.919
Renter mv. -294.500 0
ÅRETS RESULTAT 0 170.081
Nielsen & Christensen 16

Budgetforslag
Udarbejdet af Forretningsudvalget
Budgettet vedtages af det kommende Forretningsudvalg, og det nuværende Forretningsudvalgs forslag
fremlægges, således det kan kommenteres på Landsmødet.
86
Område Kontonr. Kontonavn Budget 2011 Budget 2010
INDTÆGTER
Kontingenter 1011 Kontingenter 105.000 100.000
Deltagerbetaling 1021 Landsmøde 60.000 60.000
1022 Arrangementer 16.000 20.000
1023 Studietur - -
1024 Internationale aktiviteter - -
1025 Hovedbestyrelsesmøder 15.000 15.000
1026 Sommerlejr 40.000 40.000
Tipsmidler 1031 Tipsmidler 1.300.000 1.216.000
1042 Radikal Ungdom København 25.000 25.000
Bidrag 1051 Bidrag - -
Øvrige indtægter 1071 Merchandize - -
1072 LM bar 30.000 30.000
1073 Kampagnestøtte fra DRV - -
1074 Bar15 25.000 40.000
1078 Andre indtægter - -
1999 Indtægter i alt 1.616.000 1.546.000
UDGIFTER LOKALFORENINGER
Lokalforeninger 2006 Kontingent til lokalforeninger 60.000 60.000
2007 Lokalforeningspuljen 10.000 10.000
2009 Til lokalforeninger 70.000 70.000
UDGIFTER AKTIVITETER
Landsmøde 3006 Rejserefusion - -
3007 Lokaler - -
3008 Landsmødemappe - -
3009 Service og køkkenudstyr - -
3010 Kost - -
3011 Bar - -
3012 Løn - -
3018 Øvrige udgifter - -
3020 Landsmøde i alt 150.000 150.000
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

87
Medlemsaktiviteter 3025 Introkurser 30.000 30.000
3030 Organisationskurser 7.500 10.000
3040 Seminar 14.500 15.000
3045 Sommerlejr 42.000 40.000
3050 Formandsmøde 12.000 10.000
3051 Studietur - -
3055 Andre medlemsaktiviteter 15.000 15.000
3063 Kampagner 45.000 45.000
Nyhedsbrev 3081 Tryk 10.000 10.000
3082 Forsendelse 10.000 10.000
Hjemmeside 3091 Hjemmeside 5.000 10.000
3092 CMS, hosting m.v. 7.800 6.500
Hovedbestyrelsen 4011 Møder 50.000 50.000
4012 Arbejdsgrupper 5.000 5.000
4013 Mad 15.000 15.000
4018 Diverse - -
Forretningsudvalget 4021 Rejser til møder 14.000 15.000
4022 Rejser udover FU-møder 10.500 10.000
4023 Kost og logi 8.000 8.000
4024 Medarbejderrejser 3.000 3.000
Politiske udvalg 4031 Politisk udvalg 3.000 5.000
4040 Internationalt udvalg 6.000 6.000
4045 Europæisk udvalg 6.000 6.000
4050 Temaudvalg - -
4055 Erhvervs- og Økonomiudvalget 5.000 5.000
4060 Social- og Sundhedsudvalget 5.000 5.000
4065 Integrationsudvalget 5.000 5.000
4070 Kultur, Ret og Etik Udvalget 5.000 5.000
4075 Miljø- og Trafikudvalget 5.000 5.000
4085 Uddannelsesudvalget 5.000 5.000
Organisatoriske udvalg 4105 Valgudvalget 0 5.000
4110 Lokalforeningsudvalget 5.000 5.000
4115 Arrangementsudvalget 5.000 5.000
4120 Kommunikationsudvalget 5.000 5.000
4125 Kampagneudvalget 5.000 5.000
International Aktivitet 4201 LYMEC 15.000 15.000
4202 IFLRY 15.000 15.000
4203 NLRU - -
4209 Anden international aktivitet - -
4210 Kontingenter 14.750 11.000
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

88
Repræsentation i RV 4216 Hovedbestyrelsen 4.350 3.000
4217 Forretningsudvalget - -
4218 Sektorrepræsentanter 3.000 5.000
4228 Anden repræsentation 1.000 1.000
Anden
aktivitet
indenlandsk 4305 Intern Indenlandsk aktivitet 10.000 10.000
4310 Paneldebatter 3.000 3.000
4315 DUF arrangementer 2.000 2.000
4320 Andre eksterne relationer 1.000 1.000
4325 Kontingenter 5.000 5.000
4330 Bar15 40.000 40.000
4335 Merchandize - -
4340 Alumnegruppe 2.500 2.500
Valgkamp 4410 Paneldebatter - -
4411 Kampagnemateriale - -
4412 Porto - -
4413 Transport - -
4414 Anden aktivitet - -
4999 Aktivitet i alt 635.900 643.000
UDGIFTER ADMINISTRATION
Ansatte, Sekretariat 5021 Sekretariatsleder 80.900 102.000
5022 Organisationsmedarbejder 76.000 80.000
5023 Økonomimedarbejder 50.000 50.000
5024 Sekretariatsassistent 19.000 19.000
5025 ATP, barsel m.v. 15.000 15.000
5026 Feriepenge - -
5027 Freelance arbejde 2.000 -
Kontorhold 5041 Kontorartikler, kuverter m.v. 6.500 10.000
5042 Papir 5.750 5.000
5043 Kopimaskine 16.000 12.000
5044 Porto 13.500 15.000
5045 Transport vedr. sekretariatet 2.000 1.000
5046 Sek.mad 4.000 2.000
5047 Diverse 5.000 5.000
5048 PBS 14.500 13.000
Telefon og internet 5051 Internet og telefon, sekretariat 10.000 10.000
5053 Telefon, formandskabet 12.000 10.000
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

89
Bergthorasgade 5061 Fællesudgifter 112.000 95.000
5062 El 23.000 10.000
5064 Rengøring 2.000 2.000
5065 Vedligeholdelse 9.500 10.000
5066 Forsikring 12.000 10.000
5067 Ejendomsskat 18.000 12.000
5068 Diverse 4.000 -
Gebyrer, revision o.l. 5071 Gebyrer 9.500 10.000
5073 Revision 55.000 40.000
5074 Diverse 4.500 -
Repræsentation, gaver 5081
og avis
Ekstern repræsentation 6.000 5.000
5082 Interne gaver og reception 2.000 2.500
5083 Aviser 1.000 2.000
5084 Formandsrepræsentation 6.500 5.000
Småanskaffelser 5101 Småanskaffelser 4.000 10.000
Større anskaffelser 5151 Større anskaffelser 4.000 10.000
Afskrivninger 6006 Afskrivninger - -
6999 Administration i alt 605.150 572.500
UDGIFTER FINANSIERING
Finansieringsindtægter 8011 Finansieringsindtægter - -
Finansieringsudgifter 8012 Finansieringsudgifter 55.000 50.000
8013 Prioritetsrenter 38.000 38.000
8015 Finansiering i alt 93.000 88.000
AKKUMULEREDE UDGIFTER 1.404.050 1.373.500
9999 RESULTAT 211.950 172.500
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Forslag til kontingent
Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for 2011 samt
vejledende kontingent for 2012
Stillet af Forretningsudvalget
Forretningsudvalget indstiller til Landsmødet at kontingentet for 2011 fastsættes til kr. 150 for et års
medlemskab og kr. 75 for nye medlemmer af Radikal Ungdom.
Kontingentet foreslås i alle tilfælde fordelt med 58 % fordelt til den respektive lokalforening og 42 % til
landsforeningen, heraf går 10 % til lokalforeningspuljen.
Det vejledende kontingent for 2012 indstilles til kr. 150 for et års medlemskab og kr. 75 for
førstegangsmedlemmer.
+
90
Forslag til valg af revisor
Stillet af Forretningsudvalget
Forretningsudvalget indstiller til genvalg af Nielsen & Christensen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
som revisionsselskab.
Vi har gennem flere år haft et godt samarbejde med foreningens revisor og ønsker i det kommende
foreningsår at bygge videre på dette.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

91
Eksterne resolutioner
Redaktionsudvalget indstiller at resolutionerne behandles i følgende rækkefølge.
A - Målet er stadig maksimal indflydelse for Radikale Venstre ....................................................................... 92
B - Pil gerne ved vores SU! ............................................................................................................................... 92
C - En ny EU strategi for en ny regering ........................................................................................................... 94
D - Afskaf statens monopol på ægteskabet ..................................................................................................... 95
E - Nej tak til Tobinskat!................................................................................................................................... 96
F - Differentier folkepensionen ....................................................................................................................... 97
G - Forhøj SU loftet .......................................................................................................................................... 97
H - Psykiatri med omtanke .............................................................................................................................. 98
I - Opret af lærersekretærstillinger ............................................................................................................... 100
J - Genropret skolepsykologuddannelsen ..................................................................................................... 100
K - Indtægtsreguleret børnecheck ................................................................................................................. 101
L - Bredbåndsinternet til alle ......................................................................................................................... 101
M - Forbrugerprodukter med indhold af potentielt skadelige kemiske stoffer skal testes mere ................. 102
N - Træk soldaterne ud af Afghanistan .......................................................................................................... 102
O - SF skal ikke med i en regering .................................................................................................................. 102
P - Bølgerne skal atter gå højt ....................................................................................................................... 103
Q - Gør folketingets talerstol handicapvenlig ................................................................................................ 103
R - Forny det københavnske zonesystem for den kollektive transport ......................................................... 103
S - Luk for tilmelding til efterlønnen .............................................................................................................. 104
T - Flyt folketinget til Holstebro ..................................................................................................................... 104
U - Dyr er nam-nam (mad) ............................................................................................................................ 105
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

92
A - Målet er stadig maksimal indflydelse for Radikale Venstre
Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Emil Dyred, Bastian Larsen og Ditte Søndergaard, Ronja Lundberg
Nielsen, Bjarke Søndergaard, Christian Vrist, Simon Kristian Frøsig, Christina Bach Harbo, Sissel Kvist, Ida
Brems Sørensen, Toke Helmø, Jens Heide Wallberg, Jeppe Fransson og Lasse Fogh
Vi har brug for en ny regering, der vil sikre økonomisk og menneskelig ansvarlighed. Det bærende for en ny
politik må være anstændighed, retssikkerhed og reformvillighed. Den nuværende regering kan ikke leve op
til det krav, og det er efterhånden blevet ret tydeligt, at S og SF ikke vil leve op til det.
En rød regering har tværtimod mulighed for at benytte S-SF-O-flertallet til fortsat at føre snæversynet
udlændingepolitik, have reformforbi og drive Danmark mod den økonomiske afgrunds rand. For at undgå
dette skræmmescenarie opfordrer Radikal Ungdom, Radikale Venstre til at genindtage rollen som den
ansvarlige økonomiske og menneskelige stemme i dansk politik efter valget. Dette skal ske ved at lade Helle
Thorning-Schmidt og Villy Søvndal vide, at intet er givet på forhånd. Hvis de nægter at fremtidssikre
velfærdsstaten og insisterer på at føre en integrations- og udlændingepolitik, der er DF værdig, kan de ikke
regne med Radikale Venstres støtte. Det betyder, at de må finde deres flertal andre steder. Kun ved at stå
fast på vores holdninger kan Radikale Venstre få den indflydelse, der skal bringe Danmark tilbage på
fremtidssporet.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

93
B - Pil gerne ved vores SU!
Stillet af Emil Dyred, Søren Schou, Christina Bach Harboe, Christian Schmidt, Anne Kamstrup, Ditte
Søndergaard, Sebastian Hvid Jedzini, Frederik Langkilde Sørensen, Klaus Bach, Andreas Steenberg,
Christian Vrist, Christian Kjølhede, Mathias Kryspin, Marie Kiholm, Christina Judson, Søren Eriksen, Jeppe
Juul og Toke Helmø
Radikal Ungdom er imod at frede offentlige ydelser alene af hensyn til alder. Det gælder både efterløn og
SU. I en diskussion om økonomisk prioritering kan hverken SU-modtagerne eller nogen andre grupper
fredes på forhånd. Derfor mener Radikal Ungdom, at Radikale Venstre skal gå til SU-forhandlingerne med et
åbent sind og gå efter den bedste samlede løsning.
I en tid hvor riget fattes penge og økonomiske prioriteringer er så vigtige som nogensinde, kan det ikke
nytte noget at hænge fast i det etableredes hængedynd!
Motivation
Det giver sig selv, at Radikal Ungdom går ind for en prioritering af de offentlige midler - især i en krisetid.
Derfor er det beklageligt, at SU’en i allerhøjeste grad bliver set som velfærdsrettighed, som ikke må
krænkes. Det er derfor vigtigt, at Radikal Ungdom ikke slutter sig til råbekoret af forandringsforskræmte
studerende. SU’en er en funktionsbestemt ydelse, der skal hjælpe flere til at gennemføre et studie.
Hvordan den i øvrigt indrettes er et politisk spørgsmål, som må afgøres gennem forhandling. Ifølge Radikal
Ungdoms egne programmer kunne en alternativ indretning af SU’en for eksempel se således ud:
Holdningsprogram
at SU’en for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne skal afskaffes og bruges på
ungdomsuddannelserne – dog skal der kunne gives dispensation.
at udeboende under 20 år skal have samme SU som unge over 20 år. Samtidig skal de tidsmæssige og
geografiske barrierer, der er for udeboende SU-ansøgere, lempes.
Fremtidens vækst og velfærd
SU-fjumreåret omlægges til en lånemulighed frem for en rettighed
Radikal Ungdom mener, at det er de forskellige videregående uddannelsers pligt at tilrettelægge
uddannelserne, således at det realistisk er muligt at tilendebringe disse på normeret tid. Med denne
præmis mener Radikal Ungdom, at det såkaldte SU-fjumreår bør omlægges til en lånemulighed frem for at
være en rettighed for de studerende.
I tilfælde af uddannelsesskift skal den studerende første gang kompenseres ved et ekstra års SU på samme
måde som det forholder sig på nuværende tidspunkt.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

94
C - En ny EU strategi for en ny regering
Stillet af Europaudvalget
I store træk er Danmarks EU arbejde organiseret på samme måde som det vat for 25 år siden. EU er dog på
mange måder markant forandret i dag når man sammenligner med dengang. Med Lissabon-traktaten har
Europa-Parlamentet fået medbestemmelse på langt det meste EU-lovgivning. En ny regering vil derfor stå
med en stor udfordring når det kommer til EU strategien og udviklingen af EU arbejdet.
På ministerniveauet kan der også gøres endnu mere. Det er igennem de seneste måneder blevet klart at de
to seneste danske udenrigsministre har valgt ikke at prioritere det europæiske samarbejde. For eksempel
udeblev Per Stig Møller fra 2003 til 2010 fra ca. 30 pct. af møderne i EU's udenrigsministerråd.
Tilsyneladende er grunden at arbejdsbyrden forbundet med kombinationen af EU arbejdet og Danmarks
diplomatiske repræsentation gør det umuligt at varetage begge roller tilfredsstillende. Konklusionen må
derfor være at udenrigsministeriet simpelthen er for stort.
Radikal Ungdom mener, at der især er to store udfordringer, der trænger sig på. Dels hvordan Danmark på
en effektiv måde kan varetage sin nationale interesse og dels hvordan Danmark kan forberede et frugtbart
formandskab i første halvår 2012. Radikal Ungdom mener, at det kræver en strategi, der lægger vægt på
langt større aktivisme i forhold til Europa-Parlamentet og at det bliver langt større fokus på EU arbejdet og
på at skabe relationer med beslutningstagerne på både minister- og embedsmandsniveauet.
Derfor mener Radikal Ungdom:
at antallet af danske embedsmænd, der beskæftiger sig med varetagelse af danske interesser
overfor Europa-Parlamentet, skal øges.
at hver af disse embedsmænd skal være fast tilknyttet til maksimalt to af Europa-Parlamentets
udvalg for at kunne bygge relationer med medlemmerne af udvalgene og derigennem varetage
Danmarks interesser.
at Danmark skal have en Europaminister, som repræsenterer Danmark i Rådet for Almindelige
Anliggender, mens Udenrigsministeren fortsat repræsenterer Danmark i Rådet for
Udenrigsanliggender.
at Europaministeriet skal overtage den sekretariatsfunktion for EU sager som nu er placeret i
Udenrigsministeriet.
at Europaministeren skal stå i spidsen for forberedelsen af det danske EU-formandskab i første
halvår af 2012.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

95
Motivation
Radikal Ungdom mener at Europa-Parlamentet i lige så høj grad som Ministerrådet skal være fokus for
varetagelsen af danske interesser. I dag er langt den største del af den danske indsats fokuseret på
ministerrådet. Det er et fokus der set i et historisk perspektiv er en forståeligt, og for 25 år siden var det
også en fornuftig, prioritering. En opprioritering af interessevaretagelse i forhold til Europa-Parlamentet må
dog ikke betyde en nedprioritering af arbejdet i forhold til ministerrådet. Der skal nye kræfter på banen.
I Storbritannien er der en meget mere aktivistisk tilgang til varetagelsen af de nationale interesser, ikke
alene varetages disse interesser igennem repræsentationen i ministerrådet, der bliver også gjort en aktiv
indsats for at disse interesser varetages i Europa-Parlamentet. Interessevaretagelsen skal ikke kun foregå i
forhold til de medlemmer der tilfældigvis er valgt i Danmark. Nej, det er vigtigt at der bliver opbygget
alliancer på tværs af lande og partigrupper. Danmark har viden og erfaring der kan være værdifuld i den
politiske proces. Det skal vi bruge til at opnå indflydelse i både Europa-Parlamentet og ministerrådet. På
ministerrådsniveauet varetages Danmarks interesser igennem embedsmandsudvalgsstrukturen her skal vi
fortsat være gode til at bygge langsigtede koalitioner. Også i Europa-Parlamentet ligger en stor del af
magten i udvalgsstrukturen.
Op til Danmarks formandskab for EU i 2002 var der udpeget en særlig Europaminister til at varetage
forberedelsen og gennemførelsen af det danske EU formandskab. Når man ser på resultatet af det danske
formandskab må det siges at være den rigtige prioritering. Fordi man er overgået til de såkaldte trioformandskaber
er det vigtigt at der er en endnu højere grad af både målrettethed og koordination hvis den
danske dagsorden skal have gennemslag.
D - Afskaf statens monopol på ægteskabet
Stillet af Marie Kiholm, Emil Dyred, Jeppe Juul, Amalie Sofie Jensen, Christina Judson, Christina Bach
Harboe og Bastian Larsen
Radikal Ungdom mener ikke, at staten skal blande sig i hverken de moralske eller juridiske aspekter af
menneskers ægteskabelige forhold til hinanden. Derfor ønsker Radikal Ungdom at fjerne den nuværende
ægteskabslovgivning og i stedet lade dette område basere sig på almindelig kontraktret. Desuden skal
vielsesritualer foretaget af folkevalgte på landets Rådhuse ophøre. Børns ve og vel skal dog stadig være
dækket af den relevante lovgivning.
Motivation
Radikal Ungdom mener at det skal være op til det enkelte menneske at beslutte med hvem og hvordan
vedkommende ønsker at indgå i en ægteskabelig relation. Det skal ikke være op til staten at afgøre hvordan
mennesker skal leve sammen og at blåstemple nogle overenskomster frem for andre. Hvis flere end to
personer eller personer af samme køn har lyst til at indgå ægteskab med hinanden, skal de have mulighed
for det. Danmark skal være et land, hvor folk der elsker hinanden, skal have mulighed for at leve sammen i
den konstellation de ønsker med den samme tryghed og de samme rettigheder som folk der indgår et
traditionelt ægteskab.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

E - Nej tak til Tobinskat!
Stillet af Europaudvalget
96
Radikal Ungdom er modstander af idéen om at indføre en verdensomspændende skat på internationale
kapitalbevægelser (kaldet Tobinskat).
Motivation
I efterdønningerne fra den finansielle krise er alkens vrag- og tankegods fra svundne tider igen skyllet ind
over Europas kyster med fornyet styrke. Tobinskatten er et eksempel på dette. Tobinskattens oprindelse
skal findes i 1971, det selvsamme år Bretton Woods-systemets kollapsede, hvor den amerikanske
nobelprisvinder i økonomi James Tobin foreslog en global skat på ca. 0,5% på valutahandel.
Efter den seneste globale finansielle krise har Tobinskatten imidlertid fået en radikalt anden betydning. Den
franske udenrigsminister Bernard Kouchner foreslog sidste år i et interview med den franske finansavis Les
Echos en skat på alle internationale kapitalbevægelser på 0,005%. Det betyder at alle internationale
handler formentlig vil blive ramt af denne skat. Det er nemlig svært at forestille sig en international handel
hvor ikke mindst den ene side består af en form for finansielt produkt. Dermed er der tale om en skat som
vil gøre alting marginalt dyrere for forbrugerne.
Spørgsmålet er så bare om det vil virke. Det vil det formentlig ikke. Formålet med at indføre en sådan skat
skulle nemlig være at stoppe såkaldt spekulation, dvs. kortsigtede investeringer. Det er svært at forestille
sig at man når man foretager en hvilken som helst investering ligegyldigt om det er en kortsigtet eller en
langsigtet har et forventet afkast på mindre end 0,005%. Sagen er jo den at når der spekuleres i kortsigtede
kursændringer i valuta- eller aktiekurser er det forventede afkast langt højere.
Således vil en skat på internationale kapitalbevægelser både ramme de forkerte, og være stort set uden
effekt der hvor effekten er tiltænkt.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

F - Differentier folkepensionen
Stillet af Århus Radikale Ungdom og Simon Dyhr
97
Radikal Ungdom mener at folkepensionen skal differentieres, således at pensionister med store
opsparinger ikke modtager folkepension. I forbindelse med omlægningen af folkepensionen skal grænsen
for indbetalinger til private pensionsopsparinger hæves.
Motivation
Ved at differentiere sikres det at folkepensionen går til de personer som for alvor har brug for den, da den
nuværende folkepension ikke kan ses som tilstrækkelig, og da Radikal Ungdom ønsker at afskaffe
ældrerchecken vil denne omlægning give god mening. Desuden giver denne ordning et større incitament til
at folk i højere grad selv sparer op.
G - Forhøj SU loftet
Stillet af Christina Judson, Marie Kiholm, Mads Stoltberg-Larsen, Maria Bløndal og Lise Lotte Skjoldan
Radikal Ungdom mener at loftet for hvor meget en studerende skal kunne tjene, ved siden af sin SU skal
ændres. Det foreslås at denne følger loftet over dagpengesatsen, og dermed ændres til at beregnes timefor-time
i stedet for krone-for-krone.
Radikal Ungdom mener at studerende skal have ret til at arbejde 29,6 timer pr. uge, i alle 52 uger - i alt
1539,2 timer på et år.
Motivation
Hvis den studerende belønnes for sin præstation på sit job, skal dette ikke gå ud over SUen. Samtidigt
ønsker mange at bibeholde SU-loftet for at undgå at de studerende påtager sig for meget arbejde og
dermed misser studierne, med de 1539,2 timer pr. år kan den studerende præcis regne ud hvor meget
han/hun må arbejde om året.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

98
H - Psykiatri med omtanke
Af Jonas Søgaard Juul og Social- og Sundhedsudvalget
Psykiatrien er et af den danske velfærds mest oversete områder. Danskerne bliver ikke bare oftere og
oftere psykisk syge, men regeringen har samtidig valgt at skære i et i forvejen for lille budget indenfor
psykiatrien. Efter flere af regeringens handlinger som skulle forbedre sundhedssektoren, hvor psykiatrien
ikke blev nævnt, og efter adskillelige sager i offentligheden om blandt andet forringelser indenfor
børnepsykiatrien, står det klart at forbedringer behøves akut. Radikal Ungdom anser ordentlige psykiatriske
tiltag som en hjørnesten i det danske samfund. For at sikre en psykiatrisk behandling i verdensklasse mener
Radikal Ungdom at en række grundholdninger bør stå klare:
Radikal Ungdom ønsker at patienten skal have mulighed for at få foretaget alle behandlinger, som
aktivt benytter dialog i behandlingsprocessen, på sit modersmål.
Radikal Ungdom ønsker ikke taxameterordninger, som belønner hospitaler pr. behandlet patient.
Et af de største problemer ved at være psykisk syg er fremmedgørelse fra samfundet og tabuisering af
sygdommen. Radikal Ungdom mener at der kan gøres følgende for mindske disse problemer:
Radikal Ungdom ønsker at psykiatriske klinikker skal være lokale
Radikal Ungdom mener at man ligesom i folkeskolen skal have seksualundervisning, skal have
undervisning i psykiske sygdomme, heriblandt autisme og ADHD. Dette kan f.eks. ske vha.
psykiatribusser magen til psykiatrifondens.
Radikal Ungdom ønsker øget mulighed for gruppeterapi hos unge der er vokset op i familier med
alkoholproblemer. Dette er vigtigt for forebyggelsen af psykiske lidelser, social usikkerhed og
selvmordsforsøg.
Andre problemer i forbindelse med psykisk sygdom er, dels at indse at man er syg, at det er muligt at
overvinde sygdommen og efter behandlingen at komme tilbage til en rigtig hverdag. For at lette situationen
for patienterne fremsætter Radikal Ungdom følgende forslag:
Radikal Ungdom opfordrer arbejdspladser til at fokusere på psykiatriske sygdomme blandt deres
medarbejdere, heriblandt særligt depression.
Radikal Ungdom mener at ambulant- og distriktspsykiatriske løsninger at foretrække frem for
indlæggelse. Både med henblik på patienten selv, pårørende, hospitalssengepladser og økonomi.
Radikal Ungdom ønsker at psykisk syge patienter introduceres for tidligere patienter, som efter
uddannelse, kan hjælpe de nye patienter med at lære at leve med – og komme igennem
behandlingen af sin sygdom.
Radikal Ungdom ønsker at der oprettes arbejdspladser rettet mod psykisk syge. Dette skal hjælpe
den syge til at komme ind på arbejdsmarkedet igen og få en følelse af hverdag under behandlingen.
Radikal Ungdom har også konkrete forslag hvad angår rammerne for behandlingen af psykisk syge
patienter:
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Radikal Ungdom ønsker at der skabes bedre rammer for daglig motion på og omkring de
psykiatriske afdelinger.
99
Radikal Ungdom opfordrer sygehusene til at oprette egne vikarordninger i stedet for at benytte
dyre vikarfirmaer. Her tænkes f.eks. på springerordninger og puljeordninger.
Radikal Ungdom ønsker psykiatriske patienter stabilitet. Derfor skal disse have faste
kontaktpersoner mens de er under behandling – dette kan f.eks. sikres ved at lave egne
vikarordninger i stedet for at hyre folk udefra.
Radikal Ungdom mener at alle patienter skal have mulighed for at få psykologtilskud hvis lægen ser
det nødvendigt – uanset alder.
Radikal Ungdom ønsker en et års udvidet støtteordning til personer der har forsøgt at begå
selvmord og deres familie. Støtteordningen skal bl.a. indeholde en udvidelse af tidsperioden hvori
det er muligt at få psykologhjælp efter et selvmordsforsøg fra 6 måneder til 1 år.
Radikal Ungdom ønsker at psykiatriske lidelser ligestilles med fysiske lidelser. Dette betyder at
psykiatrien skal høre under behandlingsgarantien så længe denne bevares.
Motivation
Første afsnit skal sikre, at den psykisk syge får en ordentlig behandling selvom hospitalssystemet
europæiseres i større grad end i dag, samt at sygehuse ikke skal fristes til at haste patienter igennem
systemet på grund af økonomiske problemer.
Andet afsnit skal sikre åbenhed omkring dét at være psykisk syg – og sikre at Danmark ikke havner i en ”os
og de andre”-situation. Sidste pind er tilføjet, da undersøgelser viser, at størstedelen af børn opvokset i
familier med alkoholproblemer, selv får problemer senere i livet – dette være sig: psykiske lidelser,
selvmordsforsøg og social usikkerhed.
Som lovgivningen er nu er der en del ulogiske og urimelige regler. Blandt andet kan man ikke få
psykologtilskud hvis man er over 37 år og deprimeret. Der er ingen medicinsk grund hertil. Derfor ønskes
denne aldersbegrænsning fjernet. Forskning viser at motion er gavnligt mod psykisk sygdom – derfor skal
der sikres gode betingelser for motion ved psykiatriske afdelinger. Risikoen for at gentage et
selvmordsforsøg er størst indenfor det første år, derfor skal tidsperioden hvori det er muligt at få
psykologhjælp efter et selvmordsforsøg udvides fra 6 til 12 måneder.
Mht. Vikarordningerne er de lokale vikarordninger gode til at slå to fluer med ét smæk: bedre
patientoplevelse og bedre økonomi. Ved at hyre lokale fastansatte sygeplejersker i stedet for dyre
vikarbureauer får patienten kun en begrænset skare sygeplejersker og læger omkring sig i
behandlingsforløbet – dette letter forløbet. Det skal understreges at disse vikarordninger er allerede i brug
på nogle sygehuse og fungerer rigtig godt!
Springerordningen: En vikar møder fast op på afdelingen og springer derefter til dér hvor der er behov.
Puljeordningen: Sygeplejersker kan skrive sig op til at komme i en pulje af vikarer på deres fridage. Disse
kan så tilkaldes hvis der er behov for det.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

100
I - Opret af lærersekretærstillinger
Stillet af Marie Kiholm, Christina Harboe og Maria Bløndal
Radikal Ungdom mener der skal oprettes lærersekretærstillinger på de danske folkeskoler. Disse kan
overtage meget af det administrative arbejde der forhindrer lærerne i at bruge tid på undervisningen.
Motivation
Det er et problem at så meget af lærernes arbejdstid går med administration, elevplaner og lignende i
stedet for undervisning og forberedelse af denne. Oprettelse af lærersekretærstillinger vil kunne afhjælpe
den administrative byrde og give lærerne mere tid til det de er eksperter i. Samtidig vil dette give
lærerstuderende mulighed for gennem et studiejob som lærersekretær at få indblik i arbejdspladsen og
forberede og kvalificere sig til deres fremtidige arbejdsliv.
J - Genropret skolepsykologuddannelsen
Stillet af Marie Kiholm og Christina Harboe
Radikal Ungdom mener at skolepsykologuddannelsen skal genoprettes.
Motivation
For seks år siden blev skolepsykologudannelsen nedlagt, hvilket har medført en stigende mangel på
skolepsykologer. Dette udgør bl.a. et stort problem fordi det er skolepsykologen der indstiller elever til
specialundervisning.
Nedlæggelsen betyder desuden at skolepsykologer i dag ikke læreruddannede og derfor mangler viden om
skolen og undervisningen. Dette medfører at det ofte er udannede psykologer der ikke har fået egen
praksis, der ender i folkeskolen, i stedet for idealistiske ildsjæle der brænder for at hjælpe eleverne.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

101
K - Indtægtsreguleret børnecheck
Stillet af Sebastian Korsbakke Jensen og Nikolai Wessel Smith
Radikal Ungdom mener, at børnechecken skal være indtægtsreguleret.
Motivation
Børnechecken er unødvendig. Forældre med en god indkomst kan sagtens brødføde deres barn/børn.
Danskerne med en god indkomst bruger næsten udelukkende børnecheck pengene til, at købe ”luksus”.
L - Bredbåndsinternet til alle
Stillet af Europaudvalget
Radikal Ungdom mener, at samtlige borgere i EU’s medlemslande skal ret til at købe sig adgang til
bredbåndsinternet med en forbindelseshastighed med min. 512/128 Kbit/s.
Motivation
Bredbåndsforbindelsen er blevet sådan en banalitet i det moderne informationssamfund, at det bør være
en menneskeret på lige fod med retten til rent vand, der i FN er blevet vedtaget til at være en menneskeret
pr. 29. juli 2010. Med dette tiltag vil europæerne have mulighed for at udfolde sig yderligere som et
informations- og videnssamfund og fremme vores kompetencer til det yderste.
I Finland er det pr. 1. juli 2010 blevet en juridisk ret, at borgerne har ret til bredbåndsforbindelser på
minimum 1 Mbit/s. Dette er dog inden for et område af 2 km og omfatter ikke mindre bebyggelser som
øsamfund. I Schweiz har dette været en realitet siden 2008 og Australien har et lignende princip med det
såkaldte Australien Broadband Guarantees, der udover at sikre en internetforbindelse på 512/128 Kbit/s,
også forpligter teleselskaberne til at holde prisen over 300 kr. Pr. måned.
Hvis EU skal kunne konkurrere og holde dets borgere velinformerede i det moderne samfund bør vi følge
Finlands eksempel og gøre bredbåndsforbindelse til en menneskeret i EU.
Det er ikke kun kroppen, der skal have mulighed for ernæring, hvis EU skal være på lige fod med det globale
marked men også hjernen, der skal ernæres.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

102
M - Forbrugerprodukter med indhold af potentielt skadelige kemiske
stoffer skal testes mere
Stillet af Radikal Ungdom Nordkøbenhavn og Radikal Ungdom Ballerup og Omegn
Radikal Ungdom mener, at forbrugerprodukter som f.eks. makeup, hårshampoo, osv. skal testes mere. Som
det er nu, skal ingen produkter testes - hverken svanemærkede eller ej – for om de enkelte stoffer kan
krydsreagere. De bliver med andre ord testet hver for sig. Nogle stoffer kan i krydsreaktion have både
sundheds- og økotoksikologiske konsekvenser. Derfor skal producenter af de kemiske produkter kunne
dokumentere at der ikke er nogle negative virkninger, ved at kemiske stoffer krydsreagerer i det
pågældende produkt.
N - Træk soldaterne ud af Afghanistan
Stillet af Rasmus Østergaard
Radikal Ungdom mener, at de danske soldater skal trækkes ud af Afghanistan, og de skal erstattes af læger
og civilingeniører.
Motivation
Konflikten i Afghanistan ude af proportioner, der går ikke en dag uden, at NATO-soldater eller uskyldige
afghanere dør, man skulle tro, at soldaterne skaber fred, men det præcis modsatte er tilfældet, da de fleste
afghanere ser de vestlige styrker som en trussel mod deres sikkerhed.
O - SF skal ikke med i en regering
Stillet af Sebastian Korsbakke Jensen og Nikolai Wessel Smith
Radikal Ungdom mener at SF ikke skal deltage i regeringssamarbejde. Samt skal Radikal Ungdom arbejde og
opfordre Radikale Venstre til, at SF ikke skal med i et regeringssamarbejde.
Motivation
Så længe SF ikke har nogle potentielle ministerkandidater og ikke kan stå ved deres egne holdninger, skal
de ikke deltage i et regeringssamarbejde. Villy Søvndal påstår at mange danske virksomheder som Danfoss
og Grundfos går ind for S-SFs politik, og det fortalte han på Silkeborg Gymnasium. Problemet er bare at de
ikke støtter ham, Danfoss bestyrelsesformand har udtalt at de ikke støtter deres politik. Hvad vil Villy som
udenrigsminister gøre når han skal forhandle? Lyve om hans allierede? Det er en skræmmende tanke.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

103
P - Bølgerne skal atter gå højt
Stillet af Radikal Ungdom Nordkøbenhavn og Radikal Ungdom Ballerup og Omegn
Danmark skal ikke kun være med, når det gælder vindenergi, men også når det drejer sig om bølgeenergi.
Bølgeenergien er desværre blevet nedprioriteret af den nuværende regering, men med de gode faciliteter
for opstilling af bølgefangere i Danmark, vil det være oplagt at satse mere på området.
 Derfor mener
Radikal Ungdom, at staten bør investere massivt i forskning og udvikling af bølgeenergi med målet om atter
at blive førende på dette område.
Q - Gør folketingets talerstol handicapvenlig
Stillet af Tonny Sørensen, Sebastian Korsbakke Jensen, Nikolai Wessel Smith, Simon Dyhr, Ludvig Olsen,
Christian Vrist, Radikal Ungdom Nordkøbenhavn og Radikal Ungdom Ballerup og omegn, Rasmus Borup
Nielsen og Christina Judson
Radikal Ungdom opfodrer Radikale Venstre til, at arbejde for en handicapvenlig talerstol i Folketinget.
Motivation
Det er et problem, hvis en fysisk handicappet person skal have hjælp til at komme op på talerstolen. Det er
nedladende overfor vedkommende, hvis en anden MF’er skal holde den pågældende oppe på den
nuværende talerstol. Da det kun er medlemmer af folketinget og betjentene på Christiansborg, der må
være i folketinget, kan en person, der er fysisk handicappet ikke få hjælp af sin hjælper. Derfor skal det
danske parlaments talerstol være handicapvenlig, så alle kan bruge talerstolen.
R - Forny det københavnske zonesystem for den kollektive transport
Stillet af Radikal Ungdom Nordkøbenhavn og Radikal Ungdom Ballerup og Omegn
Radikal Ungdom mener at man bør lave et nyt prissystem for den kollektive transport i København. Radikal
Ungdom foreslår derfor, at man nedlægger det tidligere zonesystem og gør billetterne tidsbegrænsede.
Motivation
Det nuværende zonesystem i København er dybt forældet. Det er præget af fejl og unødige forvirringer,
hvilket mindsker den enkelte brugers lyst til at bruge kollektiv transport. Dermed øges antallet af bilister,
samtidigt med København bliver mindre attraktivt for turister. Radikal Ungdoms forslag vil fjerne fejlene,
mindske forvirringen og generelt gøre den kollektive transport i København mere effektiv.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

104
S - Luk for tilmelding til efterlønnen
Stillet af Sebastian Korsbakke Jensen, Nikolai Wessel Smith, Radikal Ungdom Nordkøbenhavn og Radikal
Ungdom Ballerup og Omegn
Radikal Ungdom mener, at der skal lukkes for tilmelding til efterlønnen.
Motivation
Efterlønnen skal afskaffes, så der kan komme flere penge i statskassen. Men det er voldsomt for danskerne,
bare at afskaffe den. Derfor skal starten på afskaffelsen af efterlønnen være at lukke for tilmeldingen til
den, så afskaffelsen ikke virker så voldsom.
T - Flyt folketinget til Holstebro
Stillet af Århus Radikale Ungdom
Da vi har brug for arbejdsplader i de tyndt befolkede områder, må staten hjælpe til. Derfor foreslår Radikal
Ungdom, at folketinget flyttes til Holstebro. Samtidig skal man bygge nye faciliteter til folketinget, på dele
af den grund hvor sygehuset pt. ligger. På den måde skaber vi arbejdspladser på både kort og langt sigt i
Nordvestjylland. Når vi bygger nyt folketing kan vi få tidssvarende bygninger, der samtidige kan rustes mod
træskokast, høtyve, kamphunde og traktorrambuktyverier. Det er en selvfølge at samtlige ministerier,
styrelser mv. flytter med til området. Fiskeriministeriet skal ligge i Harboøre, transportministeriet skal til
Lemvig, Videnskabsministeriet til Struer (i forlængelse af B&O), Miljøministeriet skal placeres i Nationalpark
Thy.
Desuden kan den varslede motorvej mellem Holstebro og Herning endelig komme til sin ret – herunder
gerne udvides med 8 spor.
Sidst men ikke mindst skal mindst 40 % af medarbejderne omkring folketinget, herunder
folketingsmedlemmer, embedsmænd og ministre, være etniske jyder, da de er klart underrepræsenterede i
sådanne sammenhænge. I forlængelse heraf, skal vestjysk naturligvis være det officielle sprog fra såvel
folketingets talerstol, såvel som i officielle skrifter fra ministerier etc.
Motivation
Det siger sig selv – styrk de tyndtbefolkede områder!
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

105
U - Dyr er nam-nam (mad)
Stillet af Sebastian Hvid Jedzini, Jakob Ahrens og Christian Kjølhede
Radikal Ungdom mener, at det bør være lovligt at spise alle slags dyr.
Motivation
I dag er der en lang række dyr, der pga. af loven ikke må spises, og af hvilken grund, når der overalt i verden
er folk der sulter?
Desuden: Dyr har ingen følelser, så hvis man er sulten skal nuttede øjne eller en blød pels ikke stå i vejen.
Dyr skal spises.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Forslag til program
106
Radikal Ungdoms visioner for velfærd og vækst i EU 2020
Stillet af Europaudvalget
Netop nu gennemlever uden Europæiske Union den værste økonomiske krise i sin levetid. Denne krise er i
høj grad med til at understrege, at der er brug for en ny strategi, som ikke bare bringer EU ud af krisen, men
også sikrer at EU i global sammenhæng i fremtiden er i front, når det gælder økonomisk vækst.
2020 planen er Radikal Ungdoms bud på, hvordan vi imødekommer fremtidens udfordringer, og kommer
styrket ud af den økonomiske krise. Målet med 2020 strategien er at udstikke kursen for fortsat vækst, og
sørge for at fremtidens udfordringer kan løses på en måde, der skaber jobs og vækst i EU. Der er al grund til
at tage tingene alvorligt, for hvis ikke EU tager sig sammen og sætter skub i tingene, ender vi som
efternølere i en globaliseret verden. Men en plan er ikke nok, der skal handling bag ordene og ansvaret skal
fordeles, hvis EU forsat skal være med i kampen om den globale førertrøje.
2020 planen indeholder både tiltag, hvor Kommissionen blot kan virke som inspirator og facilitator i en
proces, hvor det er medlemslandene selv der har ansvaret for at løse udfordringerne og implementere de
forskellige løsninger. Andre tiltag er EU's ansvar alene. Her skal Kommissionen virke som drivkraften der
sørger for at der kommer handling bag ordene.
Udover at skabe vækst er Radikal Ungdoms 2020 plan også et udtryk for et ønske om et mere homogent
EU, hvor de økonomiske uligheder mellem landene forsat mindskes og samhørigheden øges. Planen
indeholder også et klimamæssigt aspekt, da det står klar at økonomisk vækst ikke må finde sted på
bekostningen af klimaet.
Øget beskæftigelse
EU står overfor en enorm demografisk udfordring i de kommende årtier. Europæerne lever længere og
længere, og de får samtidig færre og færre børn. Det er derfor altafgørende at øge beskæftigelsen og
mobiliteten, både for at øge væksten og for at imødekomme det stigende antal, der skal forsørges.
Mobiliteten skal forbedres, så det bliver nemmere at arbejde på tværs af Unionens landegrænser, og
matche jobsøgende med ledige stillinger. EU-borgere har allerede gode muligheder for at arbejde og
bosætte sig overalt i EU, men sprogbarrieren er stadig en stor hindring, særligt i mødet med offentlige
myndigheder og institutioner. Hvis øget mobilitet skal blive en realitet, er det derfor nødvendigt at
mobiliteten bliver en indstilling, som skal indprintes igennem uddannelsesforløbet.
I kampen om økonomisk succes på det globale marked, står EU udover de traditionelle rivaler som USA og
Japan nu også overfor en række nye konkurrenter som for eksempel Indien og Kina. Derfor må der i EU
satses på forskning og uddannelse, så EU kan forblive et konkurrencedygtigt videnssamfund. Flere unge skal
have en uddannelse, således at de kan klare sig i den konkurrence om arbejdskraft, som i stadig stigende
grad bliver global.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Radikal Ungdom mener
107
at engelsk skal gøres til officielt 2. sprog overalt i Unionen, således at EU-borgere er i stand til at
kommunikere med offentlige myndigheder i alle medlemslande
at der skal afsættes midler fra EU's strukturfonde til at fastholde de svageste grupper i
uddannelsessystemet
at EU gennem den fælleskoordinerende metode skal benchmarke uddannelsessystemerne for at
kortlægge hvilke tiltag, der kan bidrage til at fastholde de svageste grupper i udannelsessystemet
at mulighederne for efter- og videreuddannelse skal forbedres
at muligheden for at få anerkendt udenlandsk uddannelse og arbejdserfaring inden for EU skal
forbedres f.eks. gennem en fælles EU ordning, som anerkender uddannelsesgrader på tværs af
landegrænser
at der skal afsættes midler fra EU's strukturfonde til etablering af daginstitutioner i lande, hvor
manglen på alternativer indenfor børnepasning hindrer kvinder i at deltage på arbejdsmarkedet på
lige fod med mænd
at EU-landene skal arbejde henimod en gradvis øgning af pensionsalderen
at EU-landene skal etablere fleksible tilbagetrækningsordninger fra arbejdsmarkedet
at den nuværende blue-card ordning skal udvides til også at omfatte lavere indkomstgrupper
at grundskoleklasserne, igennem hele deres skoletid, skal have venskabsklasser i udlandet, som kan
danne rammen om udveksling.
at gymnasieskolen skal give de unge mulighed for at tage et tre måneders udvekslingsforløb som en
del af deres gymnasieuddannelse.
at erhvervsuddannelserne skal indrettes så det bliver naturligt at tage hele eller dele af sit
praktikophold i udlandet.
at professionsbachelorene skal bruge både de teoretiske og praktiske dele til at sende de
studerende ud i Europa.
at det skal være nemmere for universitetsstuderende at komme på udveksling. At det er for svært
eller uoverskueligt, må aldrig blive en undskyldning for ikke at tage på udveksling.
Forskning og udvikling
Forskning og udvikling er vejen frem for EU i den internationale arbejdsdeling. EU har ikke de samme
gunstige produktionsmuligheder som Kina, Indien og andre opblomstrende industrilande. For at sikre vores
vækst og velstand, må vi satse på viden, forskning og udvikling.
Forskning og udvikling er en fundamental forudsætning for, at Europa ikke bliver verdens frilandsmuseum,
men kan være en økonomisk kæmpe, som resten af verden bliver nødt til at forholde sig til. Det er klart at i
det kommende årti, ønsker Radikal Ungdom at løse specifikke samfundsmæssige udfordringer, det gælder
især den demografiske udfordring og klimaudfordringen. Disse udfordringer giver Europa en enestående
mulighed for at til at bygge nye milliardindustrier, som kan blive verdens førende indenfor deres felt, det er
en mulighed, vi ikke må lade glide fra os.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Radikal Ungdom mener
108
at 3 pct. af EU-landenes BNP i 2020 skal investeres i forskning og udvikling, heraf skal to pct.
komme fra den private sektor og én komme fra den offentlige
at EU's forskningsprogrammer skal målrettes satsningen på klima- og sundhedsteknologi, således at
forskningen i endnu højere grad bliver brugt til at løse nogle af de udfordringer, som EU står
overfor
at afbureaukratiseringen af ansøgningsprocedurerne for internationale forskningssamarbejde skal
intensiveres
at offentligt finansierede forskning skal opprioriteres for nå op på de fastlagte 1% af BNP hurtigst
muligt, for dermed at fremme interessen fra de private investorer.
at der skal afsættes flere midler på EU's budget til forskning og udvikling, bl.a. til forsknings
institutioner som FFC (Fælles Forskningscenter) og COST (European Cooperation in Science and
Techonolgy)
at der skal oprettes en fælleseuropæisk patentordning med engelsk som arbejdssprog, med en
fælleseuropæisk patent-domstol
at der skal oprettes en europæisk erhvervs-ph.d – ordning, så vidensoverførsel mellem
virksomheder og universiteter sikres bedre
at midler fra EU's strukturfonde skal bruges til at udbrede højhastighedsinternet, så fordelene ved
et digitalt indre marked kan udnyttes bedre.
at det Fælles Forskningscenter’s 5. Institut, Beskyttelse af Forbrugerne og deres Sundhed, skal
indlede et større samarbejde med universitetshospitalerne i EU-landene.
at EU skal bevare et selvstændigt budget for rumforskning i det syvende rammeprogram og gøre
det samme gældende i det ottende rammeprogram efter 2013.
at ansøgningsproceduren til EU’s rammeprogrammer skal forenkles
at Ph.D.- og forskningsopslag og resultater skal forefindes på engelsk og markedsføres i hele EU
Klima og bæredygtig vækst
En massiv satsning på bæredygtig vækst i EU er først og fremmest nødvendig, hvis ikke den globale
opvarmning skal løbe fuldstændig løbsk. Det er bydende nødvendig at hele verden sænker sin CO2
udledning og EU må gå forrest og være det gode eksempel, der viser resten af verden, hvordan det skal
gøres.
Der er også en økonomisk gevinst at hente ved at satse grønt og have førertrøjen på inden for området, så
EU kan eksportere grøn teknik og løsninger til resten af verden.
Samtidig er det også blevet klart at energiforsyning er blevet politisk middel, som er blevet brug mod nogle
af Unionens medlemslande. Derfor skal forsyningssikkerheden sikres for alle medlemslande, så EU i højere
grad bliver uafhængig af hvilke politiske vinde, der blæser.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Radikal Ungdom mener
109
at 50 % af alle energiforskningsmidlerne skal øremærkes til forskning og udvikling af vedvarende
energi og forbedret energiudnyttelse
at tilskuddet til opførelsen af energiforsyningsinfrastruktur primært skal gives til vedvarende
energi, derudover skal tilskud kun gives for at imødekomme problemer med forsyningssikkerhed
at det europæiske jernbanenet skal udbygges, så transport flyttes fra veje til skinner
at togdriften i EU skal liberaliseres
at der skal indføres af fælles afregningsregler for vedvarende energi på EU-niveau.
at der skal indføres af afgift på fly- og skibsbrændstoffer på EU-plan.
at det europæiske samarbejde på områder som standardisering, energiudveksling og
energiinfrastruktur skal øges
at flere drivhusgasser skal lægges under kvotesystemet, herunder methan og lattergas.
at der skal indføres af fælles tekniske standarder for elbiler inden for opladning og batterier
Sundhed og pleje
Den europæiske udfordring med at skabe en vækstindustri i både organisatoriske og teknologiske løsninger
til social og sundhedsområdet skal ses i lyset af, at området i stadig stigende grad vil stå i et dobbelt
krydspres imellem færre ansatte, flere borgere der har brug for pleje og stigende forventninger til
kvaliteten af plejen. Alene i Danmark vil en ud af fire medarbejdere på social og sundhedsområdet gå på
pension indenfor de næste 10 år. Disse udfordringer opleves i langt hovedparten af de europæiske lande,
og derfor giver det mening at lære af hinandens løsninger på området.
Denne udfordring kan ikke alene løses af offentlige aktører. Samarbejdet imellem offentlige aktører, private
aktører og civilsamfundet skal i centrum, hvis vi skal være succesfulde i at løse udfordringen. Der eksisterer
allerede arbejdskraftbesparende løsninger, men problemet er i høj grad at disse løsninger ikke vinder
udbredelse. Det skyldes dels at der ikke er kendskab til de gode løsninger, og dels at det på kort sigt er
omkostningsfuldt at implementere disse løsninger.
Radikal Ungdom mener
at en del af midlerne i EU's strukturfonde skal øremærkes til at implementering af
arbejdskraftbesparende teknologi på social og sundhedsområdet
at social og sundhedsområdet skal benchmarkes gennem den fælles koordinerende metode, for at
finde arbejdskraftbesparende løsninger, der kan implementeres i andre EU-lande
at nationale kvalitetsstandarder ikke må blive en selvstændig hindring for at
arbejdskraftsbesparende teknologi kan implementeres på social og sundhedsområdet.
at socialøkonomiske virksomheder skal inddrages i tættere samarbejde med de offentlige aktører
på social og sundhedsområdet, således at der opnås større vidensdeling.
at der skal indføres en undtagelse i EU's bluecardordning således at der kan gives bluecards til
medarbejdere på social- og sundhedsområdet som ikke opfylder indtægtskriterierne.
at der skal indføres tekniske EU-standarder for telemedicin
at EU skal oprette en fond for venture kapital til eHealth projekter
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

110
International handel
Frihandel inden for EU er en af hjørnestenene for hele det europæiske samarbejde, men frihandel bør også
i højere grad tegne EU's profil ud af til. Den finansielle krise har fået mange lande til at indføre
protektionistiske tiltag og politikker, men sandheden er at ingen bliver rigere af protektionisme, tværtimod!
Imens vi venter på en afslutning af Doha-runden og en global frihandelsaftale, skal EU gå forrest, og tage
initiativ til mere handel på tværs og grænserne og være det gode eksempel for resten af verden. Samtidig
skal EU åbne op for flere udenlandske investeringer inden for Unionens grænser. Det skal være mere
attraktivt og enkelt for udenlandske investorer at investere i EU.
Radikal Ungdom mener:
at alle former told- og handelsbarrierer mellem EU og kandidatlandene skal afskaffes.
at EU skal tage initiativ til bilaterale, asymmetriske handelsaftaler mellem EU og udviklingslande,
således at udviklingslandene får fuldt og hel adgang til EU's markeder, og at der etableres
individuelle overgangsordninger for udviklingslandene, der sikrer at det enkelte udviklingsland kan
blive en del af verdensmarkedet.
at EU fortsat skal arbejde for en global frihandelsaftale i WTO regi og indtil da arbejde for flere bi-
og multilaterale handelsaftaler.
at EU skal tage initiativ til en frihandelsaftale med NAFTA
at EU skal arbejde for at fælleseuropæiske tekniske standarder udbredes til globalt niveau både
gennem bi- og multilaterale aftaler.
at EU skal opprioritere den økonomiske satsning indenfor arbejdet med internationale standarder,
således at det i højere grad bliver EU's standarder der danner præcedens for resten af verden
Bi- og multilaterale handelsaftaler skal udvides til også at inkludere investeringer, således at det
bliver mere enkelt at investere i EU.
at EU's konkurrenceforvridende erhvervsstøtteordninger, såsom landbrugsstøtteordningerne, skal
afvikles, således at nytilkommne vil opleve fair konkurrence
at EU skal have særligt fokus på at lave handelsaftaler med skrøbelige stater uden attraktive
naturressourcer.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Holdningsprogram for Radikal Ungdom
111
”Radikal Ungdoms Holdningsprogram angiver foreningens holdninger til konkrete politikområder og
vedtages og ændres af Landsmødet. Landsmødet kan dog beslutte, at forslag til ændringer i
Holdningsprogrammet, som landsmødet ikke kan nå at behandle, behandles af Hovedbestyrelsen på
førstkommende Hovedbestyrelsesmøde.” - vedtægterne
Individet i det moderne samfund .................................................................................................................. 112
A) Lige muligheder og rettigheder............................................................................................................. 112
B) Ret ......................................................................................................................................................... 112
C) Et moderne demokrati .......................................................................................................................... 113
Velfærd og vækst ........................................................................................................................................... 114
D) Til gavn for de svageste ......................................................................................................................... 114
E) Integration og asyl ................................................................................................................................. 115
F) Et socialliberalt arbejdsmarked ............................................................................................................. 116
G) En moderne offentlig sektor ................................................................................................................. 116
H) Grønne forbindelser .............................................................................................................................. 117
I) Sundhed, sind og samfund ..................................................................................................................... 118
Kultur og uddannelse..................................................................................................................................... 118
J) Uddannelsessystemet ............................................................................................................................ 119
K) Kultur og medier .................................................................................................................................... 120
Det samarbejdende Europa ........................................................................................................................... 120
L) Et helt Europa ........................................................................................................................................ 121
M) Den Europæiske Unions demokrati ..................................................................................................... 121
N) Europæiske prioriteringer ..................................................................................................................... 122
Det globale fællesskab ................................................................................................................................... 122
O) International ansvarlighed .................................................................................................................... 122
P) En mere lige verden............................................................................................................................... 123
Q) Udviklingspolitik .................................................................................................................................... 123
R) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning .................................................................................................... 124
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

112
Individet i det moderne samfund
Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. I det moderne
samfund skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og bliver tilskyndet til deltagelse i
forskellige fællesskaber. For Radikal Ungdom er det dog afgørende, at hensynet til fællesskaberne ikke sker
på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder.
A) Lige muligheder og rettigheder
Ligestilling er en af grundstenene i et demokratisk samfund. Den enkelte har ret til lige vilkår uanset køn,
alder, seksualitet, religion eller etnisk oprindelse. Reel ligestilling forudsætter et bredt engagement og kan
ikke realiseres, hvis det kun er de pågældende grupper, der spiller en aktiv rolle.
Radikal Ungdom mener:
at homoseksuelle, enlige og heteroseksuelle bør have nøjagtig de samme rettigheder. Det gælder
også når det kommer til adoption og kunstig befrugtning.
at så længe kirke og stat ikke er adskilt, bør homoseksuelle kunne vies i enhver kirke.
at der skal lovgives om formel ligestilling mellem moderen og faderen i forhold til barnet, men at
barnets tarv altid skal gå forud for forældrenes.
at udlændinge med fast ophold i Danmark skal have samme rettigheder som fastboende danskere
til sociale ydelser, og at starthjælpen, introduktionsydelsen og madpakkeordningen således skal
afskaffes.
at alle over 18 år skal have ret til ægtefællesammenføring og at tilknytningskravet skal afskaffes.
at den nuværende indfødsretsprøve skal afskaffes.
at et gyldigt ægteskab skal kræve en offentlig registrering uanset om det indgås i forbindelse med
et religiøst ritual eller ej.
at der skal oprettes offentlige begravelsespladser, der ikke er tilknyttet en bestemt religion, og at
alle religioner skal kunne oprette egne begravelsespladser på lige vilkår.
at alle arbejdspladser skal offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker.
at der skal oprettes en central barselsfond for alle fagområder, så udgifterne til barselsorlov deles
solidarisk mellem arbejdspladserne.
at det offentlige rum bør tilstræbes at være fuldt tilgængeligt for folk med handicap, og alt
offentligt nybyggeri skal være handicapvenligt.
at fartbøder gøres proportionale med indkomsten.
B) Ret
Omdrejningspunktet for Radikal Ungdoms retspolitik er, at intet berettiger krænkelser af den enkeltes
frihed, hvor denne frihed i øvrigt udøves under respekt for fællesskabet og for andres ret til en tilsvarende
frihed. I det moderne samfund må straf aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en
resocialiserende karakter.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Radikal Ungdom mener:
at hash skal legaliseres og reguleres.
113
at brugen af varetægtsfængsel nøje skal overvåges, og at isolationsfængsling skal pålægges strenge
tidsrammer.
at brugen af samfundstjeneste, weekend- eller aftenfængsel, elektronisk fodlænke og andre
alternative former for frihedsberøvelse skal styrkes som alternativ og supplement til fængselsstraf.
at DNA-profilering sidestilles med fingeraftryk, og at DNA-registret indtil videre skal indeholde en
DNA-profil, men ikke en genprofil.
at forebyggende anholdelser skal afskaffes, da der skal forelægge en begrundet mistanke.
at muligheden for ransagninger uden dommerkendelse skal afskaffes.
at miljøforurening skal straffes hårdere, og at disse straffe skal rettes mod miljøsynderne
personligt.
at der skal sættes hurtigt ind overfor ungdomskriminalitet både gennem et styrket SSP-samarbejde
og hurtigere tvangsfjernelser.
at fængselsopholdet skal give fangerne mulighed for opkvalificering og uddannelse, og at
fængselsmiljøerne skal gøres sikrere for de svageste indsatte.
at softwarepatenter skal udfases.
at en forbruger, der har købt et digitalt værk, skal kunne tage kopier til privat brug og afspille
værket privat uden indskrænkninger. Kommerciel udnyttelse skal forsat være forbudt.
at retsafgiften skal nedsættes, så borgerne, uanset økonomisk situation, sikres mulighed for føre
sager ved domstolene.
C) Et moderne demokrati
Kun et demokrati kan sikre mennesket dets basale rettigheder og opretholde et frit, fredeligt og velstående
samfund. Vi skal løbende tage stilling til og udvikle vores demokratiske traditioner og institutioner for at
sikre borgernes rettigheder og fremme deltagelse i demokratiet.
Radikal Ungdom mener:
at der skal afholdes flere folkeafstemninger og høringer på lokalt plan.
at myndigheds- stemmerets- og valgretsalder skal følges ad.
at valgretsalderen skal være 18 år.
at udlændinge med permanent opholdstilladelse i landet også skal have stemmeret til
folketingsvalg.
at der skal nedsættes en forfatningskommission med henblik på at ændre grundloven.
at folkekirken skal skilles fra staten og stilles lige med de øvrige religiøse fællesskaber.
at der skal indføres faste 4-årige valgperioder til Folketinget, så statsministeren ikke længere kan
udskrive valg; dog skal et flertal i Folketinget kunne udskrive nyvalg indenfor valgperioden.
at kommunalbestyrelserne skal have et fast antal medlemmer i forhold til kommunens
befolkningstal, således at kommunalbestyrelsen ikke selv kan fastsætte sit medlemstal.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

114
at et flertal i kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at skifte borgmester i løbet af
valgperioden.
at den militære straffelov skal suspenderes i fredstid.
at finansiel partistøtte fra privatpersoner og virksomheder skal beskattes, og at disse skattepenge
skal støtte alment oplysende og frivilligt, demokratisk arbejde.
at kongehuset skal afskaffes.
at spærregrænsen for valg til folketinget skal afskaffes.
Velfærd og vækst
I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige
adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For Radikal Ungdom er
økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst
stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog
kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så
centralt for Radikal Ungdom som solidariteten med de svageste.
D) Til gavn for de svageste
Det offentlige skal sikre social mobilitet og sammenhængskraft, men først og fremmest skal staten sikre, at
alle borgere får mulighed for at skabe sig et værdigt liv. Den enkelte skal sættes i stand til at klare sig selv,
og passiviserende ordninger skal undgås. Den personlige værdighed skal respekteres, og de berørte
mennesker skal behandles som medborgere og ikke klienter.
Radikal Ungdom mener:
at det offentlige skal garantere alment fornuftige og meningsfyldte tilbud om aktivering eller
uddannelse, som den enkelte har pligt til at tage imod, såfremt økonomiske ydelser skal
opretholdes.
at muligheden for retrætestillinger skal forbedres, så tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet bliver
mere fleksibel.
at fradragsretten på private sundhedsforsikringer skal afskaffes.
at uddannelsessystemet skal baseres på lige adgang, uanset baggrund. Derfor skal der i alle led af
uddannelsessystemet fokuseres på negativ social arv og bekæmpelsen af denne.
at der skal forskes i omfanget af tvangsægteskaber.
at overførselsindkomster skal følge reallønsudviklingen.
at børnechecken skal afskaffes, og skatten nedsættes for de laveste indkomster.
at man, for at afhjælpe sociale problemer og skævvridninger i samfundet, bør bevare
boligsikringen, fjerne huslejereguleringen, og at man ikke skal sælge ud af de almene boliger.
at kommunerne skal bruge anvisningsretten til at skabe social balance i de almene boligområder og
forhindre sociale ghettodannelser.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

115
At alle kommuner udvikler frivillighedspolitikker, der fremmer samspillet mellem den offentlige og
frivillige sektor og skaber gode rammer for det frivillige arbejde.
at aldersbetingede rabatter og tilskud skal afskaffes, således at alle rabatter og tilskud fremover
skal være funktionsbestemte.
E) Integration og asyl
Danmark skal være et multikulturelt samfund med solidaritet med verdens udsatte. For at nå dette mål skal
vi skabe grobund for god og givende integration. Dette gøres først og fremmest ved at sikre, at der på tværs
af nationaliteter, racer, sprog og religion eksisterer samme rettigheder, muligheder og pligter.
Diskrimination er ødelæggende for integrationen, da den skaber mistillid og intolerance. Det handler om at
bygge broer, ikke om at skabe fjendebilleder eller at lave 1. og 2. rangsborgere.
Derfor mener Radikal Ungdom:
at udlændinge efter tre års ophold i Danmark skal kunne opnå dansk statsborgerskab.
at integrationslovens krav om fast bopæl i tre år for flygtninge i samme kommune skal afskaffes.
at der i Danmark skal være mulighed for at opnå dobbelt statsborgerskab.
at alle over 18 år skal have ret til ægtefællesammenføring, og at 24-årsreglen og tilknytningskravet
afskaffes.
at alle børn under 18 år til enhver tid skal have ret til familiesammenføring med deres forældre –
også hvis kun den ene part er bosat i Danmark.
at 450-timers reglen afskaffes.
at starthjælpen afskaffes.
at børn og unge skal have ret til modersmålsundervisning, og at denne skal udbydes af
kommunerne.
at udlændinge skal have pligt til at modtage danskundervisning.
at der lægges yderligere vægt på forebyggende integrationspolitik nemlig
skole/hjem/politisamarbejde, psykologscreening af flygtningebørn, helhedsskole, inklusion i klub-
og foreningsliv, ny integrationstillægsuddannelse for pædagoger, socialrådgivere og
folkeskolelærer.
at diskrimination på baggrund af race, religion eller etnicitet skal undersøges.
at der sættes en grænse på maks. et år for længden af asylansøgeres ophold i asylcentrene.
at asylansøgere har ret til uddannelse og til at arbejde udenfor asylcentrene.
at asylcentrene forsøges placeret, hvor der findes mulighed for at ansøgerne kan deltage i
lokalsamfundet.
at Danmarks andel af kvoteflygtninge sættes op.
at Danmark skal arbejde for en fælles EU-asylpolitik.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

116
F) Et socialliberalt arbejdsmarked
Radikal Ungdom ønsker et rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked. Dels fordi det forbedrer
konkurrenceevnen, men også fordi det sikrer bedre udfoldelsesmuligheder for det frie individ. For at sikre
fremtidens velfærdssamfund er det desuden nødvendigt, at flere mennesker kommer ind på
arbejdsmarkedet, og at de bliver længere. En kombination af pensions- og skattereformer skal hjælpe
denne udvikling på vej.
Radikal Ungdom mener:
at det danske skattesystem generelt, og fradragssystemet i særdeleshed skal forenkles. For
eksempel skal fradrag for befordring og fagforeningskontingent afskaffes. Andre fradrag har kun
eksistensberettigelse, hvis de kan begrundes samfundsøkonomisk, miljømæssigt, demokratisk eller
socialt.
at skatten på arbejdsindkomst generelt skal sættes ned.
at skatten delvist skal flyttes fra arbejde til immobile skattekilder og forbrug.
at beskæftigelsesfradraget skal hæves, at mellemskatten skal fjernes, at satsen for topskat skal
sænkes.
at pensionsalderen skal hæves, så den i 2014 vil være 67 år. Herefter reguleres pensionsalderen i
forhold til ændringer i den forventede levetid.
at efterlønnen skal afskaffes, og at kriterierne for førtidspension skal lempes.
at A-kasse skal være tvungen, hvis man er på arbejdsmarkedet.
at offentlige institutioner skal gå forrest i kampen mod diskrimination.
at private virksomheder i langt højere grad skal inddrages i arbejdet for at integrere indvandrere på
arbejdsmarkedet.
at asylansøgere skal have ret til midlertidig arbejdstilladelse.
at der skal oprettes en barselsfond for selvstændige.
at der skal indføres en statsfinansieret lånepulje til første gangs iværksættere.
at en tildelt førtidspension skal tages op til genovervejelse hvert 5. år.
at feriepenge-systemet skal afskaffes. Folk må selv varetage opsparing til eventuel ferie.
at lukkeloven skal afskaffes.
at virksomheder bør modtage tilskud fra staten, Hvis de ansætter personer der har været på
kontanthjælp i mere end 2 år eller indvandrere som indtil nu har modtaget starthjælpsydelse.
at tvangspensioneringen af offentlige ansatte pga. alder skal afskaffes.
G) En moderne offentlig sektor
En moderne stat har brug for en moderne offentlig sektor. I en tid, hvor flere og flere ting ligeså naturligt
kan løses i privat regi, skal det offentlige kæmpe for at være et konkurrencedygtigt alternativ. Det offentlige
skal desuden udnytte den moderne teknologis muligheder for effektivisering, men samtidig skal individets
retssikkerhed i forhold til følsomme data sikres.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Radikal Ungdom mener:
117
at udlicitering er et godt redskab til at sætte fokus på kvaliteten i den offentlige opgaveløsning,
men at det ikke er et mål i sig selv.
at mulighederne for aktindsigt løbende skal revideres.
at regionerne skal tilføres flere opgaver og ret til skatteudskrivning.
at al registrering af fødsler og dødsfald, skal være et anliggende for det offentlige og ikke for
folkekirken.
at borgene skal have én samlet digital indgang - en portal - til det offentlige.
at kontakt med offentlige institutioner og offentlige virksomheder skal kunne foregå på engelsk
såvel som på dansk
at IT-sikkerhed skal have høj prioritet i den offentlige sektor. Samtlige offentlige institutioner og
myndigheder skal have en handlingsplan for brud på sikkerheden.
H) Grønne forbindelser
Radikal Ungdom ønsker at bevare naturens mangfoldighed og sikre gode livsbetingelser for fremtidige
generationer. Der skal i langt højere grad anvendes adfærdsregulerende afgifter til gavn for miljøet, og der
skal satses massivt på den kollektive trafik.
Radikal Ungdom mener:
at afgifters størrelse skal gradueres ud fra deres miljømæssige belastning.
at staten skal prioritere forskning på miljø- og energiområdet højere.
at hovedparten af den danske energiproduktion skal baseres på vedvarende energi.
at der skal ydes opstartsstøtte til miljømæssigt fordelagtige projekter.
at genmodificerede organismer skal være en del af miljøarbejdet.
at genmodificerede organismer skal tillades i Danmark efter individuel bedømmelse. Det
nuværende moratorium skal ophæves.
at der skal indføres afgiftsordninger som for eksempel bompenge eller road-pricing på biltrafik i de
større danske byer.
at registreringsafgifterne på miljømæssigt fornuftige biler skal sættes ned, mens afgiften på benzin
og mere forurenende biler skal sættes op.
at billetprisen på kollektiv trafik skal sættes væsentligt ned.
at den kollektive trafik skal styrkes i det omfang det stadigt giver en miljømæssig gevinst.
at elektrificeringen og sikkerheden af jernbanenettet skal opprioriteres.
at der skal satses på nærbaner i de største danske provinsbyer.
at alle lovforslag med en potentiel miljøbelastning, skal vurderes af Miljøministeriet.
at DSB skal privatiseres og at togdriften skal sendes i udbud.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

118
I) Sundhed, sind og samfund
Radikal Ungdom mener, at lige ret og adgang til sundhedsvæsenet er en grundlæggende del af
velfærdssamfundet. Fremtidens væsentligste sundhedspolitiske udfordringer bliver i stedet at sikre en
fornuftig prioritering af sundhedsudgifterne, samt at sikre den bedste forebyggelse af sygdomme. Der skal
sættes fokus på folkesundhed og i højere grad indføres adfærdsregulerende afgifter til gavn for sundhed og
samfund.
Radikal Ungdom mener:
at det i forbindelse med lægevalg skal være obligatorisk at tage stilling til organdonation.
at der skal iværksættes forsøg med statslig udlevering af narkotika til de hårdest belastede
misbrugere.
at aktiv dødshjælp skal være lovlig.
at der skal ydes tilskud til psykologbehandling af diagnosticerede, lette og moderate depressioner.’
at reproduktiv kloning af mennesker skal forbydes, mens terapeutisk kloning skal tillades.
at Danmark skal følge Europaparlamentets direktiv og genpatentering, og er således imod patenter
på liv.
at kommunerne skal være forpligtigede til at oprette behandlingstilbud til selvmordstruede.
at distriktspsykiatrien skal styrkes økonomisk.
at den daglige administration i sundhedssektoren skal varetages af kvalificeret personale med
administrativ eller økonomisk frem for medicinsk baggrund.
at rygning skal være forbudt på offentlige arbejdspladser hvor man har kontakt til borgerne.
Derudover har arbejdsgiveren ansvaret for et sundt arbejdsmiljø.
at flere behandlingsmetoder bør integreres i sundhedsvæsnet gennem statsautoriserede
uddannelser.
at driften af de offentlige sygehuse skal udliciteres, men at de stadig skal være offentligt finansieret
– sundhedspersonalet er dog stadig offentligt ansat.
Kultur og uddannelse
Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en
udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores
fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket
desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere
sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

119
J) Uddannelsessystemet
Uddannelse skal gøre den enkelte i stand til at orientere sig i et komplekst samfund og tage kvalificeret
stilling til såvel personlige som samfundsrelaterede spørgsmål. Samtidig er uddannelse en forudsætning for
en fortsat udvikling af samfundet. Livslang uddannelse er nøgleordet for radikal uddannelsespolitik.
Radikal Ungdom mener:
at alle borgere skal have både ret og pligt til uddannelse.
at de frie skoler skal sikres gode vilkår, og at man gennem tilsyn skal sikre, at disse skolers elever får
en undervisning, der sætter dem i stand til at tage aktiv del i samfundet.
at folkeskolerne skal være et så attraktivt tilbud, at det er det naturlige valg for flertallet.
at folkeskolen skal udstyre børnene med basale faglige kundskaber, samtidig med at der undervises
i et bredt spektrum af personlighedsudviklende fag.
at hele undervisningssystemet skal bygge på en mangfoldighed af undervisningsformer.
at kristendomsundervisning i folkeskolen skal laves om til obligatorisk religionsundervisning.
at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Derfor skal udbuddet af undervisningstilbud også
tage hensyn til dem, der ikke kan finde sig til rette under de traditionelle undervisningsformer.
at undervisningen på de lange videregående uddannelser skal være forskningsbaseret.
at elever og studerende skal sikres indflydelse og medbestemmelse i uddannelsessystemet.
at udenlandske uddannelser skal kunne anerkendes hurtigere.
at arbejdsmiljøloven også skal gælde børn og unge.
at undervisning og SFO’en skal lægges sammen i en ”helhedskole”, uden lektier i 0.-3. klasse.
Lærere og pædagoger skal samarbejde.
at daginstitutioner og folkeskoler skal have sunde og billige madordninger med fripladser for
børn/unge fra socialt belastede hjem.
at alle folkeskoler skal tilbyde lektiehjælp.
at der skal åbnes op for at folkeskolerne kan ansætte lærere, der ikke har en seminaruddannelse,
dog skal disse lærer tage et pædagogikum.
at 10 % af skemaet skal gøres frit i folkeskolen, således at lærere og elever kan få medbestemmelse
over undervisningen.
at udbuddet af ungdomsuddannelser skal øges og varieres yderligere, som kan få flere til at vælge
en ungdomsuddannelse.
at 5 % af pladserne på de videregående uddannelser skal reserveres til folk, der tager en
optagelsesprøve, hvorved alle kan komme ind uanset uddannelse og karaktergennemsnit hvis de
har de rette kvalifikationer.
at engelskundervisning skal indføres fra 1. klasse.
at det skal være muligt at undervise på engelsk i andre fag end engelsk.
at der skal indføres en studievejlederuddannelse, som alle studievejledere skal tage.
at det skal gøres til et krav at folkeskoleledere har enten folkeskolelederuddannelsen, relevant
erhvervserfaring med ledelse fra et tidligere job, eller anden uddannelse i ledelse.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

at studierelateret brugerbetaling på ungdomsuddannelserne skal afskaffes, også togkort,
lommeregnere og ordbøger.
120
at SU’en for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne skal afskaffes og bruges på
ungdomsuddannelserne – dog skal der kunne gives dispensation.
at udeboende under 20 år skal have samme SU som unge over 20 år. Samtidig skal de tidsmæssige
og geografiske barrierer, der er for udeboende SU-ansøgere, lempes.
at arbejdsmiljøloven bør gælde for studerende på uddannelsesinstitutioner.
at uddannelsesinstitutionerne selv skal vurdere, hvilke kvalifikationer der kræves, for at komme ind
på de pågældende uddannelser. Det nuværende kvote-1 system skal afskaffes – alle skal kunne
komme ind, hvis de har de rette kvalifikationer.
at samfundsfagligheden i folkeskolen skal opprioriteres, delvist på bekostning af timeantallet i
religionsundervisning.
K) Kultur og medier
Kunsten og kulturen giver os et billede af vores ståsted, samtidig med at den viser os nye veje for
udfoldelse. En levende og mangfoldig kultur er en forudsætning for et dynamisk samfund, der tager kritisk
stilling til sig selv, og som er i stand til at udvikle sig.
Radikal Ungdom mener:
at licensen skal afskaffes og erstattes af en medieskat, der sikrer en større uafhængighed end en
egentlig finanslovsfinansiering.
at DR ikke skal privatiseres.
at mediebrugerne skal sikres indflydelse på de statsejede medier.
at borgerne gennem offentlige biblioteker skal sikres tilbud om viden og kultur.
at den kunstneriske frihed skal sikres, til trods for at der ydes offentlige tilskud til området; de
bevilgende myndigheder og de udvalg, der vurderer, hvad der er kunstnerisk kvalitet, skal være
uafhængige af hinanden.
at der bør gøres en aktiv indsats for at inddrage etniske minoriteter i det danske kultur- og
foreningsliv.
at bevaringsværdige kirker skal sikres af staten som historiske monumenter.
at religiøse foreninger skal bevilliges midler efter gældende regler for foreninger i almindelighed.
Det samarbejdende Europa
Europa har længe været et geografisk, historisk og kulturelt fællesskab. Det ønsker Radikal Ungdom at
bevare og udbygge. Den Europæiske Union er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som
sikrer fred og velstand i Europa ved at mindske grænsernes betydning. Vi ønsker et Europa med demokrati,
menneskerettigheder, respekt for kulturelle særtræk og et Europa, der aktivt arbejder for fred og udvikling i
andre dele af verden.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

121
L) Et helt Europa
Europa er større end EU, og der vil være europæiske lande, der ikke ønsker eller evner at være medlemmer
af Den Europæiske Union. Det kræver så meget desto mere opmærksomhed på, at demokrati, fred og
velstand kommer alle europæere til gode. Det er ikke mindst en forpligtigelse for Den Europæiske Union,
men Radikal Ungdom sætter også pris på de andre europæiske samarbejder.
Radikal Ungdom mener:
at lande, der ønsker optagelse i EU, skal hjælpes til at opfylde kriterierne, og at alle ansøgerlande,
der opfylder kriterierne, skal tages i betragtning uanset kulturelt ståsted.
at Europarådet skal forblive det vigtigste forum for dialog om demokrati og menneskerettigheder
mellem europæiske lande i og uden for EU.
at diktaturet i Hviderusland skal bekæmpes.
at der skal føres en kritisk dialog med Rusland, og at demokratiseringen i EU’s nabolande i
Østeuropa skal støttes.
at det nordiske samarbejde skal fortsættes.
M) Den Europæiske Unions demokrati
Den Europæiske Union er rammen om en snæver tilknytning af medlemsstaterne i et politisk, økonomisk og
værdimæssigt fællesskab. Et indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og
kapital, en økonomisk union med fælles mønt, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et fælles område
med frihed og sikkerhed og en stærk, fælles miljøpolitik er hjørnestenene i det europæiske samarbejde,
Radikal Ungdom arbejder for.
Radikal Ungdom mener:
at Danmark skal ophæve alle sine forbehold.
at EU’s beslutninger skal træffes i fællesskab af et direkte valgt parlament og af repræsentanter for
medlemsstaternes regeringer.
at der skal indføres flertalsafgørelser på alle områder.
at medlemsstater skal kunne tvinges til at deltage i militære operationer.
at Europa-Parlamentet skal have ret til at afsætte enkelte kommissærer.
at en føderal forfatning for Den Europæiske Union er nødvendig for at demokratisere og
effektivisere EU-samarbejdet.
at der skal udarbejdes en klar arbejdsdeling imellem medlemslandene og de europæiske
institutioner.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

122
N) Europæiske prioriteringer
Den Europæiske Union skal fremme demokrati, frihed, fred, velstand og et bæredygtigt miljø. EU skal
regulere de områder, hvor en fælles holdning er nødvendig for at gøre en forskel i verden eller for miljøet,
hvor det skal sikre et frit og retfærdigt marked, eller hvor borgernes fulde udnyttelse af et europæisk
fællesskab kræver det.
Radikal Ungdom mener:
at EU's landbrugsstøtteordninger skal afskaffes.
at EU’s eksportsubsidier og importafgifter skal afskaffes.
at skatte- og afgiftspolitikken skal kunne reguleres med mindstesatser vedtaget med
flertalsafgørelser i EU.
at EU skal kunne gribe ind både politisk, økonomisk og militært ved konflikter i EU’s nærområde.
at alle EU-lande skal yde minimum 1 % af BNI i bistand.
at der skal vedtages fælles reklameregler på EU-plan.
at engelsk på længere sigt skal være fælles arbejdssprog i EU.
at østaftalen skal afskaffes.
at sommerhusreglen skal afskaffes.
Det globale fællesskab
Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og
menneskerettigheder. Radikal Ungdoms moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at
udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle
lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og
fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller
kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske.
O) International ansvarlighed
FN er en vigtig del af et internationalt retssamfund, hvor man finder fælles ansvarlighed og fælles løsning af
globale udfordringer. Ingen er tjent med uretfærdighed, hverken individer eller hele samfund, og sker en
åbenlys uretfærdighed, skal en international organisation kunne tale med én stemme og sætte ind overfor
overtrædelser af menneskerettigheder.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Radikal Ungdom mener:
123
at fred, menneskerettigheder og demokrati er universelle rettigheder som alle mennesker har krav
på.
at FN skal reformeres med udgangspunkt i en demokratisk organisation, der afspejler
verdensordenen.
at landenes kontingent til FN skal beregnes ud fra landenes BNI, og at det skal tilstræbes, at FN får
andre finansieringskilder.
at alle lande skal tilslutte sig den internationale straffedomstol (ICC).
at alle lande skal anerkende de internationale domstoles legitimitet og kendelser.
at det internationale samfund har pligt til at hjælpe mennesker i nød og intervenere hvis
nødvendigt.
at dødsstraf og tortur skal afskaffes i både freds- og krigstid over hele verden.
at globale miljøproblemer kræver internationale løsninger.
at EU skal fastlægge en samlet politik for demokrati i Hviderusland.
at det internationale samarbejde på flygtningeområdet skal styrkes, blandt andet ved at fjerne det
danske forbehold overfor EU's Retlige og Indre samarbejde.
P) En mere lige verden
Radikal Ungdom ser en liberalisering af verdensøkonomien som en hjørnesten i kampen for en mere lige
fordeling af verdens goder mellem rige og fattige. Derfor støtter Radikal Ungdom helhjertet WTO’s arbejde
hen mod global frihandel. Frihandel vil være med til at udjævne forskellene mellem verdens rige og fattige
lande, og vil være med til at sikre øget velstand for de enkelte landes borgere.
Radikal Ungdom mener:
at arbejdet for mere frihandel fortsat primært skal ske gennem multilaterale aftaler, der forhandles
på plads i WTO-regi.
at WTO skal sikre frihandel mellem medlemsstaterne. Regulering af virksomheder og borgere hører
ikke til WTO's opgaver.
at alle handelsbarrierer skal nedbrydes.
at oprettelse af regionale frihandelsområder er et vigtigt skridt på vejen mod global frihandel.
at øget frihandel skal tage hensyn til miljømæssige, kulturelle og sociale aspekter, hvilket skal sikres
af internationale konventioner og institutioner underlagt WTO-domstolen.
Q) Udviklingspolitik
Det er et globalt ansvar at bekæmpe nød og fattigdom, og her kan en udviklingspolitik bygget på realistiske
mål være til stor gavn i det internationale samarbejde. I samspil med frihandel kan udviklingsprojekter og
bistand bidrage til en mere positiv global udvikling med mindre skel mellem rig og fattig.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Radikal Ungdom mener:
124
at Danmark skal være foregangsland på udviklingsområdet og herunder arbejde for, at alle EUlande
yder minimum 1 % af BNI i bistand.
at det er vigtigt med en langsigtet strategi for udviklingspolitikken. Derfor skal der i højere grad
skelnes mellem nødhjælp og bistand.
at der skal satses yderligere på multilateral bistand og internationale puljer, men at bilateral
bistand ikke skal afskaffes.
at bistand til lande, der ikke lever op til god regeringsførelse, skal ydes uden om regeringen.
Befolkningerne skal ikke straffes for at have undertrykkende regeringer.
at udviklingsbistand primært skal fokusere på uddannelse og forudsætningerne herfor.
at udviklingslande skal have eftergivet deres gæld og tilført bistand i det omfang, det giver en
langsigtet økonomisk og demokratisk fordel for landene.
at bistandspuljer ikke må benyttes til militære aktioner.
at bistand skal gives i respekt for miljøet og en bæredygtig udvikling.
at genmodificerede organismer skal være en integreret del af udviklingsarbejdet, så længe
samarbejdslandene ønsker det.
R) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning
Radikal Ungdom ønsker et forsvar og beredskab, der nytter og kan møde de reelle opgaver, som Danmark
står overfor i både ind- og udland. Derfor må fokus være på konfliktforebyggelse, fredsbevarende og
fredsskabende missioner samt et professionelt beredskab, der kan reagere på alle typer af katastrofer i et
internationalt fællesskab.
Radikal Ungdom mener:
at værnepligten skal afskaffes.
at hjemmeværnet skal nedlægges.
at der skal foregå national specialisering af forsvaret indenfor NATO til det fælles internationale
bedste.
at der kan forekomme situationer, hvor et FN-mandat ikke kan opnås, men hvor international
indgriben alligevel er en nødvendighed.
at danske styrker, der er udstationeret i udlandet under dansk ledelse, skal blive, indtil de bliver
bedt om at tage hjem af regeringen i det land, hvor de er udstationeret.
at forsvarssamarbejdet med den Europæiske Union øges med henblik på, at øge den Europæiske
Unions rolle på den internationale scene i håndhævelsen af den internationale retsorden.
at helhedsforsvaret er ineffektivt og at Forsvarets struktur og indkøb af materiel derfor skal rettes
mod fredsbevarende og fredsskabende opgaver som en del af en international indsats.
at det danske forsvar omstilles, således at det på længere sigt kan indgå i et fælles EU-forsvar.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

125
Ændringsforslag til holdningsprogrammet
Individet i det moderne samfund
A) Lige muligheder og rettigheder
Forslag A1
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at der skal lovgives om formel ligestilling mellem moderen og faderen i forhold til barnet, men at
barnets tarv altid skal gå forud for forældrenes.
Motivation
Er indført.
Forslag A2
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at der skal oprettes en central barselsfond for alle fagområder, så udgifterne til barselsorlov deles
solidarisk mellem arbejdspladserne.
Motivation
Er indført.
Forslag A3
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden flyttes til afsnit ”B) Ret”
at fartbøder gøres proportionale med indkomsten.
Motivation
Er retspolitik.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

B) Ret
Forslag B1
126
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at retsafgiften skal nedsættes, så borgerne, uanset økonomisk situation, sikres mulighed for føre
sager ved domstolene.
Motivation
Er indført af VK.
C) Et moderne demokrati
Forslag C1
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden
at udlændinge med permanent opholdstilladelse i landet også skal have stemmeret til
folketingsvalg
Ændres til
at udlændinge med permanent opholdstilladelse i landet også skal have stemmeret til
folketingsvalg og kommunale valg
Motivation
For første gang i danmarkshistorien er stemmeretten blevet indskrænket. Det skete da VKO besluttede at
stemmeretten til for ikke-EU-borgere ved kommunale valg fremover først skulle komme efter 4 år efter
permanent opholdstilladelse mod før 3 år efter. Vi ønsker at understrege at vi har tillid til medborgere også
ved kommunalvalg.
Forslag C2
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at finansiel partistøtte fra privatpersoner og virksomheder skal beskattes, og at disse skattepenge
skal støtte alment oplysende og frivilligt, demokratisk arbejde
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Motivation
127
Pinden bør slettes, da der ikke er nogen sammenhæng mellem hvad der beskattes og pengene skal bruges
til.
Forslag C3
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Ny pind
at det kommunale selvstyre er en hjørnesten i det danske demokrati. Dette skal respekteres af
regering og Folketing.
Motivation
Regeringen har lagt bånd på kommunernes muligheder for at argere som de finder bedst i deres kommune.
Standardiseringer og ensretning har været deres mål. Radikal Ungdom arbejder for at give kommunernes,
deres selvstyre tilbage uden. Vi ønsker, at de kan arbejde frit uden at blive mødt med økonomiske
sanktioner gang på gang.
Velfærd og vækst
D) Til gavn for de svageste
Forslag D1
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden flyttes til ”I) Sundhed, sind og samfund”
at fradragsretten på private sundhedsforsikringer skal afskaffes.
Motivation
Afskaffelsen af fradragsretten for sundhedsforsikringer er primært et led i ønsket om en lige adgang til
sundhedsvæsnet, og ikke et økonomisk spørgsmål. Pinden skal ses i denne sammenhæng og derfor flyttes.
Forslag D2
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Ny pind
at overførelsesindkomster ikke skal være universelle, men rettes efter den enkeltes behov
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Motivation
128
At staten skal hjælpe dem, der ikke kan selv er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund. Men, der kan
selv og har midler til at være selvforsørgende bør ikke have krav på overførselsindkomster som eksempelvis
børnechecken. Derimod bør ydelserne være rettet mod de, der virkelig har behov for dem, og indrettet
herefter.
Forslag D3
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at børnechecken skal afskaffes, og skatten nedsættes for de laveste indkomster.
Motivation
At staten skal hjælpe dem, der ikke kan selv er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund. Men, der kan
selv og har midler til at være selvforsørgende bør ikke have krav på overførselsindkomster som eksempelvis
børnechecken. Derimod bør ydelserne være rettet mod de, der virkelig har behov for dem, og indrettet
herefter.
Forslag D4
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at børnechecken skal afskaffes, og skatten nedsættes for de laveste indkomster.
Motivation
Staten skal ikke give penge til rige familier, men derimod støtte de familier hvor økonomiske kvaler kan
blive problematiske for at sikre en god opvækst og gode vilkår for børnene i vores samfund.
Forslag D5
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden
at man, for at afhjælpe sociale problemer og skævvridninger i samfundet, bør bevare
boligsikringen, fjerne huslejereguleringen, og at man ikke skal sælge ud af de almene boliger.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Ændres til
129
at man, for at afhjælpe sociale problemer og skævvridninger i samfundet, bør bevare
huslejereguleringen, fjerne boligsikringen, og at man skal sælge ud af de almene boliger.
Motivation
Hvis man bevare boligsikringen og fjerne huslejeregulering vil udlejere have mulighed for at sætte lejen så
højt det ønskes, men staten gennem boligsikringen skal substituere endnu mere. Det er idioti, og gavner
ikke til at afhjælpe sociale problemer.
E) Integration og asyl
Forslag E1
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Præambelet
Danmark skal være et multikulturelt samfund med solidaritet med verdens udsatte. For at nå dette mål skal
vi skabe grobund for god og givende integration. Dette gøres først og fremmest ved at sikre, at der på tværs
af nationaliteter, racer, sprog og religion eksisterer samme rettigheder, muligheder og pligter.
Diskrimination er ødelæggende for integrationen, da den skaber mistillid og intolerance. Det handler om at
bygge broer, ikke om at skabe fjendebilleder eller at lave 1. og 2. rangsborgere.
Ændres til
Radikal Ungdom lægger vægt på mangfoldighed som et gode. I det moderne samfund er der både plads til
og behov for en mangfoldighed af fællesskaber og individer, for det er netop i mødet med det anderledes,
at kreativitet og udvikling blomstrer. De enkelte grupper har ret til at eksistere på egne præmisser, så
længe det politiske fællesskab med andre borgere respekteres. Rettigheder tildeles individer og ikke
grupper. Den nationale kultur er ikke statisk, men derimod i stadig udvikling og genstand for demokratisk
afgørelse.
Motivation
Præamblerne i de øvrige afsnit er taget ordret fra Principprogrammet, men det er ikke sket her da afsnittet
et kommet til senere. Vi foreslå det skiftet ud med dette afsnit fra principprogrammet – der også mere
præcist rammer hvad vi mener, og er noget mere vel skrevet.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Forslag E1
130
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden
at der sættes en grænse på maks. et år for længden af asylansøgeres ophold i asylcentrene.
Ændres til
at der sættes en grænse på maks. et år for længden af asylansøgeres ophold i asylcentrene, børn
maks. 6 måneder.
Motivation
I lighed med Radikale Venstre synes vi også seks måneder er nok for børn. Der skal tages særligt hensyn til
børn.
F) Et socialliberalt arbejdsmarked
Forslag F1
Stillet af Sebastian Hvid Jedzini, Christian Vrist og Christian Kjølhede
Pinden
at det danske skattesystem generelt, og fradragssystemet i særdeleshed skal forenkles. For
eksempel skal fradrag for befordring og fagforeningskontingent afskaffes. Andre fradrag har kun
eksistensberettigelse, hvis de kan begrundes miljømæssigt, demokratisk eller socialt.
Ændres til
at det danske skattesystem generelt, og fradragssystemet i særdeleshed skal forenkles.
Motivation
I eksemplet nævnes befordringsfradraget, netop dette fradrag ønskes ikke afskaffet.
Forslag F2
Stillet af Christian Kjølhede og Christian Vrist
Pinden
at efterlønnen skal afskaffes, og at kriterierne for førtidspension skal lempes.
Ændres til
at efterlønnen skal afskaffes.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Motivation
131
En alternativ ordning til nedslidte er på sin plads, men sådan som det her er beskrevet ser det mere ud som
om, at den generelle adgang til førtidspension skal lempes. Det går stik imod vores ønsker om, at man skal
forsøge at få genindsluset en større grad af førtidspensionister på arbejdsmarkedet end man gør i dag, samt
mindske antallet af førtidspensioner ved mere fleksible arbejdsordninger.
Forslag F3
Stillet af Christian Kjølhede, Christian Vrist og Anne Kamstrup
Pinden slettes
at A-kasse skal være tvungen, hvis man er på arbejdsmarkedet.
Motivation
Det virker ikke særligt radikalt at tvinge folk i en A-kasse mod deres vilje. Det er sund fornuft, at folk selv må
vælge, om de vil være medlem af en A-kasse med de konsekvenser, som deres beslutninger så måtte
medføre.
Forslag F4
Stillet af Christian Kjølhede og Christian Vrist
Pinden
At virksomheder bør modtage tilskud fra staten, Hvis de ansætter personer der har været på
kontanthjælp i mere end 2 år eller indvandrere som indtil nu har modtaget starthjælpsydelse.
Ændres til
At der bør afsættes midler til et samarbejde mellem staten og erhvervslivet om, at skaffe flere
arbejdspladser til langtidsledige personer og indvandrere på starthjælp.
Motivation
Det er ikke særligt fri konkurrence, når man giver direkte tilskud til virksomheder for socialt ansvar. Derfor
bør man i stedet sætte midler af til at forbedre samarbejdet og mulighederne for at får langtidsledige
personer og indvandrere på starthjælp inddraget i arbejdsmarkedet.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Forslag F5
132
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at beskæftigelsesfradraget skal hæves, at mellemskatten skal fjernes, at satsen for topskat skal
sænkes.
Motivation
Er gennemført.
Forslag F6
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at tvangspensioneringen af offentlige ansatte pga. alder skal afskaffes.
Motivation
Er gennemført.
G) En moderne offentlig sektor
Forslag G1
Stillet af Emil Dyred, Klaus Bach og Anne Kamstrup
Pinden
at regionerne skal tilføres flere opgaver og ret til skatteudskrivning.
Ændres til
at regionerne er konstrueret så dårligt at de ikke fungerer og derfor skal nedlægges.
Motivation
Hvad angår sundhedsvæsenet fungerer demokratiet i regionerne ikke, da staten styrer det meste og
selvfølgeligheder og faglighed også styrer meget (ny kræftpille skal jo indføres og findes penge til).
Regionerne har enkelte områder som de varetager fint, fx erhvervspolitikken. Men dette er ikke områder
som er store nok til at berettige regionernes eksistens.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

H) Grønne forbindelser
Forslag H1
133
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at alle lovforslag med en potentiel miljøbelastning, skal vurderes af Miljøministeriet.
Motivation
Er gennemført, dog i regionalt regi.
I) Sundhed, sind og samfund
Forslag I1
Stillet af Århus Radikale Ungdom
Ny pind
at forebyggelse og screening af cancer skal opprioriteres frem for dyr og besværlig behandling.
Motivation
I dag bruger Danmark uforholdsmæssigt mange ressourcer på behandling af kræft. Behandling af
fremskreden cancer er både en stor økonomisk omkostning og til stor gene for patienterne. Mange tilfælde
af cancer kan enten forebygges (vaccine, livsstilsændringer etc.) eller behandles mere effektivt ved en
tidligere opdagelse via screeningsprogrammer.
Forslag I2
Stillet af Århus Radikale Ungdom
Ny pind
at kampen imod ekstrem fedme først og fremmest skal bekæmpes via psykisk hjælp, kostvejledning
og lignende efter norsk model.
Motivation
I dag er første skridt for at afhjælpe borgerne som lider under ekstrem fedme, en ”fedmeoperation”, hvor
mavesækken bliver formindsket via indsyning eller hæfteklemmer. Dette er både dyrt, medfører store
patientrisiko og har ikke den forventede succesrate. I Norge er først skridt tilbud om ophold på ”fedmecenter”,
hvor patienterne får psykisk hjælp, kostvejledning og lign. til at kunne ændre deres livsstil og kost.
Det er meget billigere, behandler problemet frem for symptomet, har større succesrate og medfører ikke
samme patientrisiko.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Forslag I3
134
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at kommunerne skal være forpligtigede til at oprette behandlingstilbud til selvmordstruede.
Motivation
Er gennemført, dog i regionalt regi.
Forslag I4
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden
at distriktspsykiatrien skal styrkes økonomisk.
Ændres til
at psykiatrien skal styrkes økonomisk.
Motivation
Hele psykiatrien lige fra forebyggelse over indlæggelse til tilbud efterfølgende har store problemer. Derfor
synes jeg vi skal sige at vi vil hele det psykiatriske område – og ikke bare en lille flig af det.
Forslag I5
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Ny pinden
Somatiske og psykiske sygdomme skal ligestilles.
Motivation
Somatisk betyder fysisk. I dag ligger psykiatrien ofte væk fra det almindelige sygehusvæsen. Det gør det
økonomisk, da psykiatrien ikke finansieres over finansloven og fysisk, da psykiatrien ikke er placeret
sammen med det øvrige sygehusvæsen, men i bygninger for sig. Altså er psykiatrien ikke lige stillet med de
fysiske sygdomme hverken økonomisk, organisatorisk eller fysisk. Første skridt mod at sige at psykisk syge
er ligeværdige borgere og skal behandles som sådan er at ligestille dem med alle andre sygdomme.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Forslag I6
135
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at den daglige administration i sundhedssektoren skal varetages af kvalificeret personale med
administrativ eller økonomisk frem for medicinsk baggrund.
Motivation
Er gennemført.
Forslag I7
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at rygning skal være forbudt på offentlige arbejdspladser hvor man har kontakt til borgerne.
Derudover har arbejdsgiveren ansvaret for et sundt arbejdsmiljø.
Motivation
Er gennemført.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Kultur og uddannelse
J) Uddannelsessystemet
Forslag J1
136
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden
at arbejdsmiljøloven også skal gælde børn og unge.
Ændres til
at arbejdsmiljøloven også skal gælde skoleelever og studerende
Samt nedenstående pind slettes
at arbejdsmiljøloven bør gælde for studerende på uddannelsesinstitutioner
Motivation
Sammenskrivning samt præcisering.
Forslag J2
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at daginstitutioner og folkeskoler skal have sunde og billige madordninger med fripladser for
børn/unge fra socialt belastede hjem.
Motivation
Forældre har også et ansvar for at deres børn for mad. Man kan ikke forvente, at staten både opdrager og
fodrer folks børn. Dem, der ikke har råd til at give deres børn x-antal kr. med i skole til en madordning, kan
få fri-plads ligesom i daginstitutionerne
Radikale Venstre har foreslået at give tilskud til skoler der ønsker at etablere skolekøkkener med henblik på
at lave mad til hele skolen. Hermed bliver det skolen/forældre/kommunen selv der bestemmer om de vil
have madordning og for at fremme ideen puljer vi nogle penge til etablering af køkken så de kan få
ordentlig mad og ikke flymad fra et centralkøkken.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Forslag J3
137
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at 5 % af pladserne på de videregående uddannelser skal reserveres til folk, der tager en
optagelsesprøve, hvorved alle kan komme ind uanset uddannelse og karaktergennemsnit hvis de
har de rette kvalifikationer.
Motivation
Er i modstrid med en senere pind om det skal gælde alle pladser. Den lyder: ”at uddannelsesinstitutionerne
selv skal vurdere, hvilke kvalifikationer der kræves, for at komme ind på de pågældende uddannelser. Det
nuværende kvote-1 system skal afskaffes – alle skal kunne komme ind, hvis de har de rette kvalifikationer”.
Forslag J4
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at studierelateret brugerbetaling på ungdomsuddannelserne skal afskaffes, også togkort,
lommeregnere og ordbøger.
Motivation
Det går begge veje! Ingen brugerbetaling, men heller ingen uigennemskuelig støtte.
Forslag J5
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at samfundsfag i folkeskolen skal opprioriteres, delvist på bekostning af timeantallet i
religionsundervisning.
Motivation
Er gennemført.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

K) Kultur og medier
Forslag K1
138
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden
at licensen skal afskaffes og erstattes af en medieskat, der sikrer en større uafhængighed end en
egentlig finanslovsfinansiering.
Ændres til
at medielicensen skal afskaffes og erstattes af en medieskat, der sikrer en større uafhængighed end
en egentlig finanslovsfinansiering.
Motivation
Skatten har fået nyt navn – men er lige så dumt.
Forslag K2
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Ny pind
At statstilskuddet til religiøse samfund, herunder Folkekirken, ikke skal gå til forkyndelse. Hertil kan
bruge kirkeskat og bidrag.
Motivation
Vi har religionsfrihed i Danmark! Derfor skal vi ikke støtte indoktrinering fra specifikke religioner.
Forslag K3
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Ny pind
At publicservicebegrebet skal defineres snævret og ikke inkludere kommercielt bæredygtige
projekter.
Motivation
Hvis noget kan klare sig uden statsstøtte så er det altid at foretrække. De begrænsede publicservicemidler
skal bruges til at støtte samfundsoplysning og kultur – ikke Talent og Xfaktor.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Det samarbejdende Europa
L) Et helt Europa
Forslag L1
139
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Ny pind
at Tyrkiet bør optages i EU når det opfylder kriterier.
Motivation
Ja, det mener vi :-) Det er naturligvis Radikal Ungdoms holdning, og det er vigtigt at vi viser vores støtte
fuldt og helt. Tyrkiet skal som kandidatland optages, når det opfylder Københavnerkriterierne.
Forslag L2
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden
at diktaturet i Hviderusland skal bekæmpes.
Erstattes af pinden
at EU skal fastlægge en samlet politik for demokrati i Hviderusland.
Der fjernes fra afsnittet ”O) Et helt Europa”
Motivation
Vi gentager os selv. Desuden er det indlysende, at diktator Lukasjenkos Hviderusland bedst åbnes op og
demokratiseres, hvis EU fører en samlet politik med både pisk og gulerod.
Forslag L3
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at det nordiske samarbejde skal fortsættes.
Motivation
Hvis ikke Radikal Ungdom forestiller sig vidtgående ændringer af dette samarbejde er pinden selvindlysende
og derfor overflødig. Det nordiske samarbejde har stået på i 60 år og indebærer tæt integration på
alt fra udenrigs- til uddannelsespolitik.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

M) Den Europæiske Unions demokrati
Forslag M1
140
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden slettes
at EU’s beslutninger skal træffes i fællesskab af et direkte valgt parlament og af repræsentanter for
medlemsstaternes regeringer.
Motivation
Er gennemført.
N) Europæiske prioriteringer
Forslag N1
Stillet af Christian Kjølhede, Christian Vrist og Sebastian Hvid Jedzini
Ny pind
at den europæiske nationalhymne genindføres.
Motivation
Vi er stolte over at være europæere og vi skal vise det. Vores hymne skal atter være officiel og med sin
klang være med til at samle Europa.
Forslag N2
Stillet af Århus Radikale Ungdom
Ny pind
at alle EU-lande skal koordinere deres pant-systemer, så EU kan få et fælles pantsystem.
Motivation
I dag kan en pant købt i et EU-land ikke indløses i et andet EU-land. Det ødelægger den fælles miljø- og
naturindsats, både for de enkelte lande og for det samlede EU. En fælles EU-pant vil desuden kunne
opruste pantindsatsen i EU-lande som har en mindre ambitiøs pantpolitik.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Forslag N3
141
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden flyttes hertil og fjernes fra ”O) International ansvarlighed”
at det internationale samarbejde på flygtningeområdet skal styrkes, blandt andet ved at fjerne det
danske forbehold overfor EU's Retlige og Indre samarbejde.
Motivation
Pinden omhandler primært EU-politik. Desuden EU så stor en spiller på dette område, at unionen bør gå i
spidsen som foregangsområde i forhold til behandlingen af både humanitære flygtninge og indvandrere.
Det globale fællesskab
O) International ansvarlighed
Ingen forslag indkommet.
P) En mere lige verden
Forslag P1
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden flyttes hertil og fjernes fra ”O) International ansvarlighed”
At der skal oprettes et frihandelsområde mellem NAFTA og EU.
Motivation
EU og NAFTA-området (the North American Free Trade Agreement) udgør tilsammen en stor andel af den
globale økonomi. Fri handel mellem EU og Nordamerika vil derfor være et kæmpe skridt på vejen til en
liberalisering af handelsrestriktioner og toldmure over hele verden.
Q) Udviklingspolitik
Ingen forslag indkommet.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

R) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning
Forslag R1
142
Stillet af Christian Kjølhede, Christian Vrist og Sebastian Hvid Jedzini
Ny pind
at de nationale forsvar i EU skal arbejde hen mod at skabe en fælles styrke.
Motivation
Vi har igennem lang tid diskuteret målet om en fælles EU-styrke, og det kan kun forsvares, at det også
bliver en del af vores holdningsprogram, da visionen stemmer godt overens med vores ønske om øget
forsvarssamarbejde i EU, vores afskaffelse af forsvarsforbeholdet og vores ønske om et mere moderne, et
billigere, effektivere og professionellere internationalt forsvar.
Forslag R2
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Pinden
at Hjemmeværnet skal nedlægges.
Ændres til
at Hjemmeværnet skal afvæbnes og omdannes til et frivilligt katastrofeberedskab.
Motivation
En paramilitær bevægelse hører ikke hjemme i et demokratisk samfund. Omvendt skal det frivillige
engagement, der ligger i Hjemmeværnet ikke spildes. Derfor skal Hjemmeværnet afvæbnes og gøres til et
beredskab, der kan assistere politi-, brand- og beredskabsmyndigheder i katastrofesituationer og ved større
begivenheder.
Forslag R3
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Ny pind
at værnsopdelingen ophæves, og Flyvevåbnet nedlægges
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Motivation
143
Danmarks sikkerhedspolitiske vilkår har ændret sig, og vi har ikke længere brug for et territorialforsvar, der
kan kæmpe til sidste mand på de danske strande. Derfor giver det heller ikke mening at bruge enorme
ressourcer på at opretholde et Forsvar, der kan kæmpe til lands, til vands og i luften. Da nyt materiel til
Flyvevåbnet vil være den absolut største udgiftspost på Forsvarets budget i det kommende år, giver det
således også god mening at afblæse indkøbene, nedlægge Flyvevåbnet og overføre de resterende dele til
Hæren og Søværnet.
Forslag R4
Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin
Ny pind
at forsvarskommandoen nedlægges
Motivation
I et demokratisk samfund er det afgørende, at de valgte politikere kan kontrollere Forsvaret. Der har været
flere episoder i de seneste år, hvor Forsvarets ledelse har forholdt ministeren oplysninger eller handlet i
direkte modstrid med danske politiske interesser. Tæt koordination mellem forsvarschefen og
forsvarsministeren har tidligere kun været nødvendig i krigs- og krisesituationer, men den aktive brug af
danske militære styrker i internationale operationer som ses i dag nødvendiggør et tættere, konstant og
tillidsfuldt forhold mellem forsvarschefen og den politiske ledelse. Desuden viser de seneste års debat om
anskaffelsen af jagerfly, at Forsvarets ønsker om nyt højteknologisk materiel kan stå i vejen for en saglig
debat om, hvilket materiel forsvaret reelt har brug for. Derfor skal forsvarskommandoen nedlægges,
således at den politiske ledelse af Forsvaret genoprettes.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Kandidaturer
144
Du kan stille op til en post frem til afholdelsen af valget. Hvis du ønsker dit kandidatur i tillægget til
landsmødemappen er deadline onsdag den 27. oktober kl. 12.00. Send det til lm@radikalungdom.dk.
Landsformand ................................................................................................................................................ 145
Simon Dyhr ................................................................................................................................................ 145
Landsnæstformand ........................................................................................................................................ 147
Ronja Lundberg .......................................................................................................................................... 147
Landskasserer ................................................................................................................................................ 149
Bjarke Vium Søndergaard .......................................................................................................................... 149
Forretningsudvalget ...................................................................................................................................... 150
Ida Brems Sørensen ................................................................................................................................... 150
Christian Vrist ............................................................................................................................................ 151
Formand for Hovedbestyrelsen ..................................................................................................................... 153
Ditte Søndergaard ..................................................................................................................................... 153
Næstformand for Hovedbestyrelsen ............................................................................................................. 154
Søren Eriksen ............................................................................................................................................. 154
Ordfører for internationale forhold .............................................................................................................. 155
Christian Peter Dragsdahl Schmidt-Sørensen ............................................................................................ 155
Ordfører for europæiske forhold .................................................................................................................. 156
Sissel Kvist .................................................................................................................................................. 156
Ordfører for erhverv og økonomi .................................................................................................................. 157
Christian Kjølhede ...................................................................................................................................... 157
Rasmus Borup Nielsen ............................................................................................................................... 158
Ordfører for miljø og trafik ............................................................................................................................ 159
Frank Sloth Aaskov .................................................................................................................................... 159
Ordfører for uddannelse ............................................................................................................................... 160
Morten Schiellerup Bager .......................................................................................................................... 160
Medlem af udvalget for internationale forhold ............................................................................................ 161
Henrik Morsing Andersen .......................................................................................................................... 161
Jens Heide Wallberg .................................................................................................................................. 161
Medlem af udvalget for kultur, ret og etik .................................................................................................... 162
Henrik Morsing Andersen .......................................................................................................................... 162
Medlem af udvalget for erhverv og økonomi ............................................................................................... 163
Sebastian Hvid Jedzini ............................................................................................................................... 163
Medlem af udvalget for miljø og trafik.......................................................................................................... 164
Steffen Aagaard Laursen ........................................................................................................................... 164
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Landsformand
Simon Dyhr
Kære ungradikale
145
Jeg genopstiller som landsformand med et smil på læben, entusiasme og en iver for en bedre forening og
en ny politik for Danmark. Jeg har i det seneste år draget utallige erfaringer, både gode men også mindre
gode. Alle disse erfaringer ønske jeg konstruktivt at tage med videre til det næste foreningsår. For der er
store udfordringer. Vi skal styrke foreningen samt øge medlemmernes mulighed for at udvikle sine
kompetencer. Vi skal blive skarpere og komme mere udover rampen politisk. Men vigtigst af alt, vi skal
sammen med Radikale Venstre sikre så mange radikale mandater landet over og vinde næste valg for et nyt
flertal og en ny politik.
En stærkere forening
Sker ved en sund og dreven forening hvor alle er motiveret og har et godt social- og fagligt fællesskab.
Derfor ønsker jeg at lede foreningen og ikke mindst forretningsudvalget med en masse erfaring i bagagen
og med et fornyet gåpåmod og lyst til at udvikle Radikal Ungdom. Derfor skal forretningsudvalget i
samarbejdet med øvrige led i foreningen sikre en øget medlemsuddannelse for at give medlemmerne
tilbud og mulighed for at styrke sine kompetencer. En stærkere forening kræver også stærke
lokalforeninger. Derfor skal landsforeningen og lokalforeningerne i højere grad styrke hele foreningen i et
tættere og mere gensidigt samarbejde. En stærkere forening kræver benhårdt arbejde, en stærk ledelse og
holdhånd.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Politik der virker
146
Sker ved en fortsat god og gennemtænkt politikudvikling, en fri og debatskabende politisk kultur og skarpe
udmeldinger. Derfor ønsker jeg at indgå i et tættere og forpligtende samarbejde med ordførerne. Vi skal
blive bedre til at komme ud over rampen og vi skal være skarpere i vores udmeldinger. Derfor skal vi spille
på alle tangenter for en styrket politisk profil. Vi skal blive bedre til at benytte de elektroniske medier. Vi
skal fortsat svinge fyldepennen for at markere ungradikale synspunkter i spaltepladserne. Sidst men ikke
mindst skal vi styrke vores politiske indflydelse i Radikale Venstre. Vi skal turde markere os skarpt og
kontant hvor de tier. Dette skal ske ved både med og modspil. Derfor vil jeg stå fast på:
At et nyt flertal skal arbejde for en ny og inkluderende udlændingepolitik – 24 års regelen skal
afskaffes.
At Danmarks uddannelses- og forskningsniveau styrkes og tilføres flere midler – 2 % af BNP til
uddannelse og forskning må være målet for en ny regering.
At retssystemet reformeres – fængselsstraf er ikke vejen frem.
At der sker gennemgribende reformer – Efterlønnen og topskatten er ikke vejen frem.
At samtlige EU forbehold afskaffes – For et stærkere Danmark i Europa.
Det er valgår
Derfor skal arbejdet gøres færdigt, så vi er klar til at erobrer så mange radikale mandater landet over
sammen med Radikale Venstre og de unge radikale kandidater. Vi skal under valgkampen være synlige og
markere os, vi skal øge vores medlemstal og vi skal vise at ungradikal politik er vejen frem for et bedre
Danmark.
Danmark har brug for et nyt flertal ja. Men Danmark har først og fremmest brug for en ny politik.
Ha´ et herligt landsmøde og med håb om genvalg.
De bedste hilsner
Simon Dyhr
2009- Landsformand
2008-2009 Formand for Hovedbestyrelsen
2008- Repræsentant til Radikale Venstres Hovedbestyrelse for Radikal Ungdom
2008- Medlem af Internationalt Udvalg
2007-2008 Formand for Århus Radikale Ungdom og Århus Radikale Ungdoms valgkamp ved FT’07
2007-2008 Medlem af Hovedbestyrelsen
2006 Bestyrelsesmedlem i Århus Radikale Ungdom
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Landsnæstformand
Ronja Lundberg
Kære landsmøde
Jeg ønsker en ungdomspolitisk organisation,
der bygger på medansvar, fællesskab og
individualisme. Som landsnæstformand vil jeg
satse på at skabe en stærk politisk profil
gennem et større samarbejde med og mellem
de politiske ordførere og en handlekraftig
forening gennem fokus på udvikling af
medlemmers organisatoriske kompetencer.
Folketingsvalg
I dag handler den politiske diskurs om
rettigheder og ikke om behov, den handler
om mandatfremmende politik frem for
løsningsorienteret politik, men det er ikke
Radikal Ungdoms diskurs! Derfor er det
essentielt til et kommende folketingsvalg, at
vi tør tage debatten om 24-årsreglen, om
økonomiske reformer, om en folkeskole der
er tilpasset eleverne - fordi det er bedst for
Danmark.
Derfor skal vi til et folketingsvalg:
147
- Bakker op om det politiske flertal, der giver Radikale Venstre mest mulig indflydelse.
- Kæmpe for afskaffelse af 24-årsreglen og en ansvarlig udlændinge politik. - Indvandrepolitikken i
dag er ikke mennesker værdig!
- Et retssamfund, der sikrer individets rettigheder: Mindre overvågning.
- En uddannelsespolitik, der er tilpasset eleverne: Helhedsskolen skal i højsæde.
- Have en stærk internationale profil, da et globalt fællesskab aldrig må tilsidesættes for nationale
interesser: Afskaf EU-forbeholdene.
Derudover skal vi op til et folketingsvalg holde Radikale Venstre i ørerne, så folketingsgruppen ikke sælger
ud af grundlæggende Radikale værdier til ære for ministerbiler, men til et folketingsvalg arbejder vi får et
fælles mål: mandat maksimering!
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Medlemsuddannelse
148
En stærk organisation og medlemmers individuelle organisatoriske egenskaber er en forudsætning for at
vores politiske budskaber bliver en realitet. Derfor skal medlemsuddannelse være en topprioritet i næste
foreningsår. Alle medlemmer skal have mulighed for at udvikle deres kommunikative evner, ledelsesevner
og forhandlingsteknikker. Men i Radikal Ungdom er vi ikke en homogen gruppe, derfor skal mere
rutinerede medlemmer have mulighed for at tage deres organisatoriske kompetencer til nye højder
gennem bl.a. udviklingen af personlig ”power” og indvendingsbehandling
På nuværende tidspunkt har jeg allerede stået i spidsen får udarbejdelsen af en handlingsplan, og vi er
allerede i gang med at finde oplægstilbud, og undersøge hvor meget støtte vi kan få fra
Undervisningsministeriet og DUF. – Dette er altså ikke bare en floskel, men et gennemtænkt initiativ.
Jeg glæder mig til at kunne udbyde medlemsuddannelse, så alle foreningens medlemmer kan udvikle
organisatoriske kompetencer uden at skulle sætte sig på en tillidspost i enten landsforeningen eller
lokalforeningen.
En inkluderende og gennemsigtig forening
Jeg ønsker en forening, der er kalejdoskopisk i sin politikudvikling, i sine kampagner og i sine
organisatoriske værktøjer. Derfor skal et stærkt politisk og socialt fællesskab være grundlag for
medlemmers egen udvikling! Og gennem bedre og bredere kommunikation i alle organisationens led,
ønsker jeg at skabe en forening, der er inkluderende, hvor medlemmerne føler medansvar og med en
gennemsigtig ledelse.
Jeg glæder mig til et fantastisk landsmøde!
Ronja Lundberg
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Landskasserer
Bjarke Vium Søndergaard
Kære landsmødedeltagere,
Jeg genopstiller hermed til posten som landskasserer.
149
I løbet af det sidste foreningsår har jeg arbejdet mig igennem foreningens mange administrative, juridiske
og økonomiske afkroge. Igennem dette arbejde har jeg dannet mig det overblik og den indsigt i Radikal
Ungdoms drift som er nødvendig for at foreningen fremadrettet kan fungere effektivt. Sidste år skrev jeg i
mit kandidatur at der endnu var ark om skulle granskes inden at jeg med oprigtighed kunne kalde mig for
landskasserer, med al ydmyghed må jeg konkludere at de ark nu er vendt.
Til de som ikke kender mig bør det nævnes at jeg er 21 år gammel og anden års studerende på
International Business & Politics, Copenhagen Business School. Oprindeligt kommer jeg fra Herning hvor jeg
i 2006 startede min tid i Radikal Ungdom.
Mit primære valgløfte sidste år var at arbejde for en
forening med en bred vifte af medlemstilbud og en
økonomi i balance. Det er en målsætning som jeg efter
bedste evne har forsøgt at leve op til, bl.a. ved at skære
ned på de udgifter som ikke har bidraget positivt til
foreningen. Det vejledende budget for næste år bidrager
yderligere til denne udvikling. I det kommende
foreningsår vil den store udfordring blive udspredelsen af
tanken om økonomisk balance til alle i landsforeningen.
Store ambitioner skal gå hånd i hånd med konkrete
økonomiske rammer. Af samme årsag er det en del af det
indstillede arbejdsprogram at vi i fællesskab forpligtiger
os til at overholde vores budget og at nedbringe vores
gæld. Endvidere er det blevet indstillet at alle
landsforeningsarrangementer skal have et budget med
indtægter og udgifter tilknyttet således at vi i højere grad
kan undgå uventede ekstraudgifter.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

150
Den gældsbyrde som vi pådrog os med købet af vores sekretariat forrige år er blevet mindre, men er stadig
et vilkår som jeg må insistere at vi har fokus på. I de gode tider må man ligge til side til de dårlige tider og
derfor må vi ikke lade os lulle i søvn af håbet om et enkelt godt regnskabsår. Vi skal fortsat ikke bare betale
af på lånet for renternes skyld, men i højere grad for at kunne overdrage en stærk og sund forening til
næste generation af ungradikale.
Husk at kigge på budgettet!
Bjarke Vium Søndergaard
Forretningsudvalget
Ida Brems Sørensen
Kære landsmøde
Jeg stiller op til forretningsudvalget, fordi jeg brænder for arbejdet i Radikal Ungdom. Jeg mener, at det er
virkelig vigtigt, at vores holdninger markeres, ikke bare i det politiske landskab, men også i folks bevidsthed.
Jeg stiller op, fordi jeg har kompetencer, erfaring og lyst til at få det til at ske!
Jeg har siden november sidste år
arbejdet med kommunikation i Radikal
Ungdom, og siden august som
kommunikationsansvarlig og medlem
af forretningsudvalget. Jeg har haft
ansvar for foreningens første to
nyhedsbreve, jeg har skrevet og
udsendt pressemeddelelser,
samarbejdet med Radikale Venstres
pressetjeneste, arbejdet med
hjemmesiden og med brugen af Radikal
Ungdoms facebookprofil. Alt sammen
er det noget, jeg ønsker at arbejde
videre med og udvikle, så det er
tidssvarende og afspejler Radikal
Ungdoms progressive politik.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

151
Nyhedsbrevene var et ubeskrevet blad, og er stadigvæk åbne for alle idéer og udvikling. Vi skal have mod til
at ændre for at få en vedkommende og direkte kontakt til alle medlemmer. I pressen skal vi markere os
med kant og udfordre de gængse meninger med fornuft og frisind. Jeg vil arbejde for en sammentænkning
af kampagner og kommunikation, så kampagner bl.a. implementeres på hjemmesiden, og Radikal Ungdom
fremstår slagkraftig og med én stemme. Video er en enestående mulighed for at få budskaber ud i en let
fordøjelig form til den målgruppe, der er afgørende for vores forening. Videoer skal derfor være en del af
både valgkampen og den løbende kommunikation. Endeligt skal vi være bedre til at udnytte
lokalforeningernes enestående muligheder for at gøre sig bemærkede i lokalpressen. Det vil jeg arbejde for
og hjælpe med.
Intet er helligt. Vi skal have mod til at ændre på de ting, der ikke er tidssvarende, så foreningens
kommunikation kan være så interessant, dynamisk og slagkraftig, som muligt i et år, hvor valgtrommerne
buldrer, og i en tid, hvor det ikke er nok at have argumenterne på sin side.
Danmark har ikke på nogen områder råd til at overhøre Radikal Ungdoms stemme.
I forretningsudvalget vil jeg gøre mit til, at netop det bliver vanskeligt.
Godt landsmøde!
Ida Brems Sørensen
Christian Vrist
Kære landsmøde
Jeg genopstiller hermed til forretningsudvalget. Det skyldes, at jeg stadig
har lyst, og brænder for arbejdet i Radikal Ungdom. Jeg føler stadig, at jeg
har en masser af arbejdstimer at give foreningen, og jeg håber I vil tage
imod min arbejdskraft.
I forretningsudvalget har vi planlagt en række projekter og lavet nogle
tiltag, som jeg gerne vil være med til at igangsætte og følge til dørs. Dette
værende sig bl.a. medlemsuddannelsen og en stærkere foreningsstruktur.
Med en stærkere foreningsstruktur tænker jeg, undersøge og afdække,
om det kan gavne lokalforeningerne at indsætte nogle regionale led eller
samarbejdsforeninger i en eller anden form, for at tage noget af
koordinerings –og planlægningsbyrden af lokalforeningerne. Vi skal
undersøge om dette kan gøres, så det gavner lokalforeningerne!
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

152
Desuden skal vi forsætte uddannelse af de tillidsfolk vi har,
her i blandt vores udvalgsmedlemmer og
bestyrelsesmedlemmer. Ikke mindst skal vi støtte vores
udvalgsmedlemmer i en forsat udvikling i forhold til at
håndtere de arbejdsopgaver og ansvarsområder deres
tillidspost medfører. Vi skal fra landsforenings side gøre alt
for, at de tillidsfolk vi har, står bedst muligt rustet hen
imod valget, der snart kommer. Står lokalforeningen
stærkere, så står de radikale mærkesager stærkere.
Og valget, det glæder jeg mig til. Jeg ser frem til at kører
landet tyndt i valgbussen. Jeg ser frem til at stå på gågaden
i f.eks. Esbjerg, Holbæk, eller Skive og dele foldere ud til
gavn for den radikale sag, og et nyt politisk flertal.
Med håb om genvalg
Christian Vrist
Historiestuderende ved Aarhus Universitet
2009- Medlem af Forretningsudvalget og formand for Lokalforeningsudvalget
2009-2009 Bestyrelsesmedlem i Århus Radikale Ungdom
2007-2009 Medlem af Radikal Ungdoms Lokalforeningsudvalg
2007-2009 Kasserer i Radikal Ungdom Skive-Mors
2007-2009 Radikal Ungdom repræsentant i Radikale Venstre Thisted-kredsen
2007- Medlem af Radikal Ungdom & Radikale Venstre, medstifter af Radikal Ungdom Skive-Mors
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Formand for Hovedbestyrelsen
Ditte Søndergaard
Kære venner
Efter to gode perioder, er det ved at være slut
med at være Social- og Sundhedsordfører, men
det er bestemt ikke slut med at ville udvikle vores
forenings politik og tegne den ungradikale profil.
Radikal Ungdom er og skal være i konstant
forandring. Vi skal altid være på forkant og være
det danske ungdomsparti, der leverer den mest
gennemarbejdede og fremadsynede politik.
Derfor vil jeg som formand for Radikal Ungdoms
Hovedbestyrelse, arbejde for:
153
Politikken i fokus: Hovedbestyrelsen er Radikal Ungdoms højeste politiske myndighed mellem
landsmøderne og vores vigtigste politikformulerende organ. Derfor skal Hovedbestyrelsen ikke blot
legitimere de politiske udvalgs politik, men i højere grad være stedet, hvor politikken udvikles. For at vi kan
fokusere på politikken, vil jeg sikre rene linjer, veltilrettelagt beslutningsproces og dynamiske debatter.
Gennemsigtighed: Alle medlemmer af Radikal Ungdom skal føle ejerskab over foreningens vedtagne politik.
Derfor skal I først og fremmest orienteres om vores arbejde via nyhedsmailen, fyldestgørende referater og
en opdateret hjemmeside. Dernæst skal alle kunne stille en resolution, hvorfor jeg vil arbejde for at
lokalforeningerne kommer aktivt med i politikudviklingen og give Jer redskaber til at se mulighederne for
videre arbejde.
Ordnede rammer: Hovedbestyrelsen er bindeleddet mellem lokalforeninger, politiske udvalg,
organisatoriske udvalg, arbejdsgrupper og foreningens ledelse. Det er her vi mødes i årets løb for at
diskutere, udvikle nye ideer og få indsigt i hinandens arbejde. Jeg vil holde Jer i ørene, spørge ind til Jeres
kilder og kræve god tone i debatten. Til gengæld vil jeg arbejde for at I får tilliden tilbage til
Hovedbestyrelsen.
Rummelighed: Der skal være plads til alle i Hovedbestyrelsen og det skal være attraktivt at deltage aktivt i
møderne. Derfor vil jeg inddrage alle der vil og kan. Der kommer nye medlemmer til, hver eneste gang, som
ikke skal hægtes af debatten fordi de ikke kender procedurerne. Derfor vil jeg genoptage mentorordningen
og lave et start-kit for nye medlemmer.
Sidst men ikke mindst vil jeg arbejde for mere ros og slik på møderne.
Jeg glæder mig til at (gen)se Jer alle på landsmødet
Ditte
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Næstformand for Hovedbestyrelsen
Søren Eriksen
154
Kære landsmøde,
Hovedbestyrelsen i Radikal Ungdom er for mig
det vigtigste beslutningstagende organ vi har.
Det er her at formandskabet, de politiske
ordførere, forretningsudvalg og
lokalforeningerne kan mødes og sammen
beslutte, hvordan den ungradikale profil skal
tegnes imellem landsmøderne. Det er derfor
særligt vigtigt, at der i HB er ordentlige rammer
for den politiske udvikling, hvor der skal være
plads til både rutinerede gamle nisser og nye
håbefulde ungradikale.
Ofte kan processen i HB virke som “Business as usual”, og man glemmer, at ikke alle repræsentanter har
samme indsigt i foreningens gøren og laden. Derfor vil en genoplivning af mentorordningen være med til, at
sikre gennemsigtighed og en fair beslutningsproces. Dette vil jeg som næstformand lægge stor vægt på.
Med fokus på faste deadlines, dynamiske debatter, punktlighed og flid, bliver man også nød til at give plads
til lidt ros, hygge, sang og præmier. Man skal efter en afsluttet HB-weekend føle, at man har gjort et
betydningsfuldt stykke arbejde for foreningen, og samtidig kunne glæde sig over de muntre indslag.
Men hvem er jeg? Hvis der skulle være nogen, som ikke allerede har tolket det ud fra den ovenstående
tekst, hvor tilgangen er meget menneskelig og inkluderende, så studere jeg på Sambas på RUC og er i gang
med mit 3. Semester. Min ungradikale historie startede i 2007, hvor jeg i vrede over et dårligt valgresultat,
valgte at melde mig ind i lokalforeningen i Sorø. Siden er jeg draget til storbyen, hvor mit daglige virke i
Radikal Ungdom, er som næstformand for København.
Radikal Ungdom har altid stået for fremskridt og åbenhed, og dette skal også afspejle sig i
Hovedbestyrelsen.
Med håb om valg
Søren Eriksen
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Ordfører for internationale forhold
155
Christian Peter Dragsdahl Schmidt-Sørensen
Kære Landsmøde,
Jeg har været international ordfører siden maj i år. Det godt
halve år som ordfører har været ubeskriveligt. Vigtigst står
glæden ved arbejdet, for det har været et givende år, hvor jeg
har lært og har udviklet mig.
Jeg har forsøgt at videreføre det projekt, som fantastiske
forgængere er begyndt på før mig. Det mener jeg er lykkedes og
det har resulteret i, at Internationalt Udvalg har gjort, gør og vil
gøre et blændende godt stykke arbejde. Vi har skrevet
læserbreve. Vi har skrevet pressemeddelelser. Vi har fået
vedtaget samtlige resolutioner, som vi har stillet. Vi markerede
os under COP15. Vi har fået lavet et virkelig gennemarbejdet
Mellemøstprogram, der kommer med konkrete og fælles bud
på hvordan vi kan løse konflikter i regionen. Vi har gjort en
indsats nationalt, såvel som internationalt. Med Radikal
Ungdoms indsats internationalt, samt gode samarbejder med
vores søsterorganisationer, med en stærk profil i IFLRY og med
projekter i Nepal og Mellemøsten, er vi blevet Danmarks
internationale ungdomsparti.
Jeg ønsker at vi bevarer denne profil, og at vi viderebygger den. Vi skal være endnu bedre til at forankre
den i foreningen, såvel som i medierne. Jeg ønsker i høj grad at videreføre det grundige, internationale
arbejde, men samtidig sætte min egen dagsorden. I det kommende foreningsår, kunne jeg blandt andet
godt tænke mig at udarbejde et Afrika program i stil med Mellemøstprogrammet. Det endelige politiske
arbejde skal dog udformes i fællesskab med det kommende udvalg.
Med håb om genvalg,
Bedste hilsner
Christian Schmidt
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Ordfører for europæiske forhold
Sissel Kvist
Kære Landsmøde
Jeg genstiller op til Europa-ordfører, fordi jeg efter
mere end 3 år i Europaudvalget, stadig har mod på
mere EU, nye udfordringer og arbejdsopgaver.
156
Radikal Ungdom er Danmarks proeuropæiske
ungdomsorganisation. Vi skal bekæmpe den
nationale selvtilstrækkelighed og irrationelle EU
skepsis, og vise danskerne at det europæiske
samarbejde i den grad er vigtigt, og er meget mere end agurkedirektiver og blyantspenge.
En i en tid, hvor alle andre ungdomspartier er præget af EU skepsis, skal vi holde fanen højt og vise, at EU
også er et projekt der er værd at tro på og kæmpe for, når verden møder modgang og krise.
Det er meget nemmere at være negativ og kritisk, i stedet for kritisk og konstruktiv, men det ligger ikke til
Radikal Ungdom at tage de nemme løsninger, heller ikke på EU plan.
Radikal Ungdom og Europaudvalget har så mange spændende projekter på det europæiske tegnebræt, som
jeg gerne vil være med til at føre ud i livet. Studietur, LYMEC Kongres og en forbeholdskampagne sammen
med Europæisk Ungdom for bare at nævne nogle af de ting, der ligger og venter.
Politisk vil jeg gerne arbejde med den finansielle del af den 2020 plan, som vi har arbejdet med i år. På den
måde får vi 2 programmer, der går hånd i hånd og viser, at Radikal Ungdom EU-politik ikke kun er store ord
og hensigtserklæringer, men faktisk er konkrete planer med klare fordelinger imellem hvor pengene skal
komme fra og hvad de skal gå til.
Det vil fortsat være min målsætning fortsat at udbrede vores politik på europæisk plan og gøre vores
indflydelse gældende igennem vores europæiske paraplyorganisation LYMEC, og forhåbentligt sætte
radikale fingeraftryk på hele Europa. Endelig er det også mit store ønske at få genstartet det nordiske
samarbejde i liberalt-radikalt regi.
Med håb om genvalg
Sissel Kvist
2009- Formand for Radikal Ungdoms Europaudvalg og Stud. BSc. International Business & Politics
2007-2009 Medlem af Radikal Ungdoms Europaudvalg
2007-2008 Bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre Vejle
2006-2008 Formand i Radikal Ungdom Vejle og Youropa Agent under Dansk Ungdoms Fællesråd
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Ordfører for erhverv og økonomi
Christian Kjølhede
157
Kære landsmøde – Kære ungradikale
Først og fremmest glæder jeg mig til at se jer alle sammen igen
efter et udenlandsår. Dernæst vil jeg meddele, at jeg stiller op
som ordfører for erhverv og økonomi.
Til de, der ikke kender mig: Jeg hedder Christian Kjølhede, er
21 år, og læser Almen Erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen i
Århus. Jeg stiller først og fremmest op som ordfører, fordi jeg
altid har interesseret mig meget for økonomi- og
erhvervspolitik, og fordi jeg ønsker at være med til at tegne
Radikal Ungdom som et ungdomsparti, der fortsat vil en
økonomisk ansvarlig og sammenhængende politik.
Den økonomiske politik er lige nu mere aktuel end nogensinde. Jeg vil gøre mit bedste for at sætte endnu
mere fokus på, hvilke reformer der skal til, som ikke bare lukker hullerne på de offentlige budgetter, men
også kan fremtidssikre dansk økonomi og give råd til investeringer i uddannelse, forskning og grøn
teknologi, der skal sikre vores fremtidige konkurrenceevne. Vi skal turde skære ind til benet der, hvor
statens midler ikke bruges fornuftigt, og selv om vi har et forholdsvist progressivt moderparti på området,
så skal vi turde gå endnu længere (bare fordi, at 3 reformer er nok til at dække statens underskud, så ville 4
eller 5 fritstille endnu flere midler til bedre formål, end at lade sig stille tilfreds med, at kun nogle af vores
reformforslag gennemføres).
Erhvervspolitikken bliver ofte overset. Her er mit mål, at der skal være fokus på, hvordan vi kan give
optimale betingelser for erhvervslivet; både når det gælder de etablerede virksomheder, men også i høj
grad for iværksætteriet. Vi skal sikre betingelser for erhvervslivet, der konkurrencemærssigt kan bringe os i
topform. Men vi skal samtidigt også have noget ud af vores hjælp til erhvervslivet i forhold til mål om bedre
uddannelse, klima, forskning, integration, og her er det kun med samarbejde, at vi kan nå dette.
Med håb om valg og ønske om et godt landsmøde.
Christian Kjølhede
2008- Europaparlamentskandidat, Radikale Venstre
2007-2009 Bestyrelsesmedlem Skiveradikale
2007-2009 Medlem af Hovedbestyrelsen og Uddannelsespolitisk Udvalg
2007-2009 Medstifter og formand, Radikal Ungdom Skive-Mors
2007- Medlem af Radikal Ungdom
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Ordfører for erhverv og økonomi
Rasmus Borup Nielsen
Kære Landsmøde
158
Jeg har med største fornøjelse været medlem af økonomi- og
erhvervsudvalget siden sidste landsmøde, og det har givet mig
rigtig meget at udvikle og diskutere politik med de dygtige
udvalgsmedlemmer. Derfor var jeg ekstremt glad for at blive valgt
som ordfører på HB4 i august. Det er dog begrænset, hvad vi har
nået på den korte tid, og derfor håber jeg på jeres opbakning til
genvalg, så jeg kan arbejde for, at udvalget forbliver
velfungerende og aktivt.
Frem til folketingsvalget vil økonomi blive et varmt emne, og det
er et af de områder, hvor vi i Radikal Ungdom skal have fokus på
at være med fremme. Vi bør så vidt muligt følge den aktuelle
politiske debat på området, og om muligt komme større udspil fra
Christiansborg i forkøbet, så vi allerede har den nødvendige politik
vedtaget. Men vi skal heller ikke være bange for at gå andre veje
og diskutere det, der har sværere ved at komme på den politiske
dagsorden.
Vi står med nu med store økonomiske udfordringer for fremtiden, og derfor skal vi hele tiden sørge for at
udvikle vores vækstpolitik. Vi skal også forsøge så vidt muligt at få vores vækstpolitiske tiltag ud i medierne,
og dermed arbejde for at forbedre den eksterne kommunikation.
Samspillet mellem den offentlige og den private sektor er meget vigtigt, og det er noget, jeg vil beskæftige
mig med i det nye foreningsår. Der er flere kommunale, regionale og statslige opgaver, der ville have godt
af at blive konkurrenceudbudt, og derfor skal vi kigge nærmere på, hvor dette kan være en fordel.
Derudover skal vi give private bedre mulighed for at investere i offentlige projekter.
Derudover vil jeg også have fokus på vores arbejdsmarkedspolitik. Her skal vi bl.a. have kigget på
fleksjobordningen og den aktuelle beskæftigelsesindsats.
Med håb om valg og et fantastisk Landsmøde
Rasmus Borup Nielsen
2010- Økonomi- og Erhvervsordfører
2010- Næstformand for Kolding Radikal Ungdom
2009- Medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget
2009-2010 Medlem af Hovedbestyrelsen for Kolding Radikal Ungdom
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Ordfører for miljø og trafik
Frank Sloth Aaskov
Kære Landsmøde,
159
Det er med stor glæde, at jeg stiller op til Miljø- og Trafikordfører for
Radikal Ungdom.
Dette er året efter COP15, hvor Løkke tabte bolden, klimaaftalen
blev reduceret til en ”accord”, og verdens befolkning gik glip af
endnu en mulighed for at løse klima-udfordringen. Global
opvarmning er blevet et politisk taber-emne, helst glemt og
overskygget af den økonomiske krise.
Men det er ikke okay! For når den økonomiske krise er håndteret,
står vi stadig tilbage med en af de største udfordringer, verden
nogensinde har stået overfor. Som en tidligere britisk
præmiereminister slog fast: ”En manglende klimaindsats vil have
værre konsekvenser for vores klode end to verdenskrige”.
Derfor skal Radikal Ungdom, som aldrig nogensinde før, kæmpe for
at få klimaet tilbage på dagsordenen. Vi skal komme med de ambitiøse løsninger, som faktisk er
gennemtænkte og arbejder med markedet frem for imod det, både på klimaområdet, men også miljø-,
trafik-, byplanlægnings- og energiområdet. Vi skal vise de andre ungdomspartier og den danske befolkning,
at grønne idealer sagtens kan forenes med et social-liberalt markedsorienteret ståsted.
Vi skal ikke kun danne politik for vores egen skyld, men fordi vi mener det og ønsker at få det gennemført.
Det skal ikke kun være hovedbestyrelsen og dem, der nærlæser vores hjemmeside, der kender til
politikken. Derfor ønsker jeg at få mere af Miljø- og Trafikudvalgets politik ud i debatten, via læserbreve,
debatindlæg, kampagner og paneldebatter.
Sidst men ikke mindst, vil jeg arbejde for at bibeholde Miljø- og Trafikudvalget som det fedeste og mest
produktive udvalg med konstant kvalme og rig på progressive ideer. MTU FTW!
Ha’ et rigtig godt landsmøde.
Frank Sloth Aaskov
2010- Medlem af styregruppen for Liv Holm Andersens folketingskampagne
2010- Medlem af Hovedbestyrelsen for Århus Radikale Ungdom
2009- Medlem af Radikal Ungdom og bestyrelsesmedlem af Århus Radikale Ungdom
2009-2010 Udsendt i Malawi og frivillig projektleder for Folkekirkens Nødhjælp
2007- Medlem af Radikale Venstre
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Ordfører for uddannelse
Morten Schiellerup Bager
Kære Radikal Ungdom!
160
Jeg genopstiller hermed som uddannelsesordfører! Uddannelse har en
særlig betydning for mig. Jeg har altid kæmpet for mine mål, om de så
har været personlige eller faglige, og samme entusiasme gælder mit
ordførerskab. Jeg har haft et dygtigt udvalg at arbejde med, og jeg
skylder dem stor tak for deres arbejde. De har leveret varen! De har
ydet mig stor støtte – og en ordfører er stærkes, hvis udvalget også er
det.
Jeg mener at vores opgave som udvalg er at skabe debat. Vi skal afsøge
grænsefladerne for vores politiske standpunkter, og udfordre hinandens
holdninger. På den måde udvider vi vores horisont og forbedrer vores
argumenter. Radikal Ungdoms styrke er netop i argumentationen. Vores
idealisme styrkes af vores værdier og menneskesyn og vores realisme styrkes når vi laver velovervejet og
gennemarbejdet politik. Vi skal kunne gøre os verden klar, og handle ud fra klarsynet.
Uddannelsesudvalget som der ser ud nu, har kun eksisteret siden 1. maj, hvor jeg også blev ordfører. Min
vision for udvalget var, at komme ind i den politik vi havde på området og genstille hvad der var
nødvendigt. Dette er en proces jeg gerne vil fortsætte i det kommende foreningsår. Vi er ligeledes i gang
med at udarbejde et uddannelsesprogram, hvoraf dele allerede er vedtaget. Vores politiske mål i næste
foreningsår bør også omfatte den forestående valgkamp, hvor netop uddannelse er et af de områder vi vil
profileres os på. Helhedsskolen har kant i forhold til andre partiers skolepolitikker. Vi skal bare have
debatten i gang.
Vi har meget at se frem til i det nye foreningsår fra uddannelsesudvalgets side. Vi skal have stille ny politik.
Vi skal debattere. Vi skal have ungradikal uddannelsespolitik på dagsordnen. Vi skal frem for alt have et fedt
valg – og vi skal være velforberedte.
Dette er mine mål – derfor genopstiller jeg som Uddannelsesordfører!
Morten Schiellerup Bager, Stud.scient.pol
2010- Uddannelsesordfører
2008 - Bestyrelsesmedlem Radikal Ungdom Odense og Radikale Venstre Odense
2009-2010 Næstformand Radikal Ungdom Odense
2009 Radikal Ungdom og Radikale Venstres folkeskolekampagne ved KV-09
2009 Medlem af integrationsudvalget
2008 Medlem af uddannelsesudvalget
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

161
Medlem af udvalget for internationale forhold
Henrik Morsing Andersen
Kære med-radikale
Jeg hedder Henrik, går i 3.g på Skanderborg
Gymnasium og har det sidste års tid været formand i
Radikal Ungdom Horsens og Skanderborg. Desuden har
jeg siden sidste landsmøde siddet i Internationalt
Udvalg og har valgt at genopstille. I IU har jeg over det
sidste år hovedsageligt arbejdet på det Mellemøstprogram,
der er til debat her på landsmødet, og mit
fokus har især været på Israel-Palæstina og de
omkringliggende lande. Det har været sindssygt
spændende at beskæftige sig med, og jeg har lært
meget. Derfor håber jeg selvfølgelig også på genvalg. Det vil give udvalget en vis kontinuitet, og jeg kan
fortsætte med at være en del af det gode stykke arbejde, udvalget har lavet i år.
I international politik er det ekstremt vigtigt ikke at dvæle i gode hensigter og idealer. Det er nødvendigt i
stedet at se realistisk på de udfordringer, verden står overfor, og derfor skal vi i Radikal Ungdom blive
stadigt dygtigere til netop at komme med realistiske løsningsforslag i skabelsen af vores politik. Jeg håber,
at I vil give mig lov til at fortsætte arbejdet for dialog, diplomati, demokrati og forståelse på tværs af
kulturer, for jeg har stadig en masse at give udvalget.
På forhånd tak
Henrik Morsing Andersen
Jens Heide Wallberg
Kære landsmøde
Hermed mit kandidatur til Internationalt Udvalg. Jeg har været
medlem af Radikal Ungdom i 5 år, og i alle 5 år har mit
engagement i foreningen været forankret i Radikal Ungdom
Nordkøbenhavn (RUNK). Nu vil jeg være mere aktiv i Radikal
Ungdoms politikudvikling.
Udviklingen de sidste mange år har betydet, at verden er blevet
bundet mere og mere sammen. Denne udvikling ser på ingen
måde ud til at stoppe. Derfor bliver det i stigende grad vigtigt, at vi
forholder os til den verden, der omgiver os. Både når det kommer
til fattigdomsbekæmpelse, og til de konflikter der finder sted i
verdens brændpunkter. Den terrorproblematik Danmark står
overfor i disse år, er et af de bedste eksempler på dette.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

162
En anden udfordring Danmark og den vestlige verden står overfor, er tilkomsten af nye supermagter. Her
kommer vi til at stå overfor en balancegang, hvor vi skal formå at samarbejde med disse stater, mens vi
arbejder for at forbedre forholdene for civilbefolkningen.
Disse punkter finder jeg utroligt spændende, og derfor vil jeg gerne vælges til Internationalt Udvalg.
Rigtigt godt landsmøde!
Jens Heide Wallberg
2008-2010 Medlem af Hovedbestyrelsen for Radikal Ungdom Nordkøbenhavn
2007-2008 Formand i Radikal Ungdom Nordkøbenhavn
2006-2007 Næstformand i Radikal Ungdom Nordkøbenhavn
2005- Medlem af Radikal Ungdom
Medlem af udvalget for kultur, ret og etik
Henrik Morsing Andersen
Kære med-radikale
Jeg hedder Henrik, går i 3.g på Skanderborg Gymnasium, har det sidste års tid været formand i Radikal
Ungdom Horsens og Skanderborg og derudover medlem af Internationalt Udvalg. Jeg stiller op til Kultur-,
Ret- og Etikudvalget, fordi jeg brænder for det. I IU har jeg både beskæftiget mig med menneskets
rettigheder og med de kultursammenstød, der forekommer rundt omkring i verden, og det virker derfor
helt naturligt for mig at stille op til KRE.
Jeg mener, det er vigtigt, at vi som parti markerer os skarpt på (især) retsområdet. I et samfund, hvor
hårdere straffe, øget overvågning og sænkning af den kriminelle lavalder fratager os vores demokratiske
rettigheder, er det vigtigt, at vi fremstår som den fornuftige stemme i debatten. Vi skal ikke bygge vores
retspolitik på irrationel hævngerrighed, men på det, der virker. Vi skal lytte til eksperterne, når de siger, at
hårdere straffe ikke er vejen frem, og vi skal være kreative og opstille alternativer til den nuværende
regerings øje-for-øje-politik.
Jeg har viljen, energien og erfaringen til at arbejde effektivt med KRE og gøre vores politik endnu bedre,
end den er i forvejen.
Godt landsmøde!
Henrik Morsing Andersen
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

163
Medlem af udvalget for erhverv og økonomi
Sebastian Hvid Jedzini
Kære Landsmøde, kære RU'ere, kære venner af foreningen – og til
jer der falder uden for kategori har jeg ikke noget tilovers
Jeg stiller nu op til erhvervs og økonomiudvalget for fjerde år i træk (og håber at blive genvalgt for fjerde
gang i træk), og det skyldes simpelthen jeg ikke kan holde mig væk fra dette fantastiske udvalg. Jeg
brænder stadig for erhvervs og økonomi politik, præcis som jeg har gjort det de andre år. Jeg har således
igen i året været en aktiv del af et produktivt udvalg og håber også næste år at kunne gøre erhvervs og
økonomiudvalget til et af de mest progressive udvalg.
Siden sidste år er jeg begyndt at studere erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet, hvilket forhåbentlig gerne
skulle bidrage positivt til mine fortsatte inputs til udvalget.
Med håb om valg (og mere GD), rigtig godt landsmøde. Love!
Sebastian Hvid ”Jedi” Jedzini
2010- Kasserer for Århus Radikale Ungdom
2009-2010 Næstformand for Hovedbestyrelsen
2009 Ordfører for økonomi og erhverv
2008-2010 Kasserer for Svendborg Radikale Ungdom
2008 Medlem af organisationsarbejdsgruppen
2007- Medlem af Økonomi og erhvervsudvalget
2007-2009 Medlem af Hovedbestyrelsen for Svendborg Radikale Ungdom
2007-2008 Formand for Svendborg Radikale Ungdom
2007- Medlem af Radikal Ungdom
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Medlem af udvalget for miljø og trafik
Steffen Aagaard Laursen
Kære Landsmøde
164
Kan det passe at cyklister skal hoste når de køre i tæt trafik? Kan det
passe at folk som bor ud til en hovedvej skal lukke vinduerne, for at
undgå der kommer et sort lag støv på deres møbler fra sod fra
trafikken? Jeg ville ønske at vi kunne få EL-biler nu, men bliver nød til at
være realistisk og indse at der desværre kommer en kort
overgangsperiode imellem de eksisterende benzin- og dieseldrevne
køretøjer og indtil at batterierne til EL-bilerne bliver billige nok til at alle
kan anskaffe sig en EL-bil.
Jeg studere bygningskonstruktør og syntes det er fedt at kunne få lov til
at arbejde med miljørigtigt bæredygtigt byggeri. Ikke nok med det, så
kommer jeg også til at arbejde med klima-, trafik- og landbrugstiltag,
hvilket er perfekt til Miljø- og trafikudvalget. Det er fedt at kunne få lov til at arbejde med sine
fritidsinteresser, specielt når man virkelig brænder for det!
Mit navn er Steffen Aagaard Laursen, og hvis du ønsker en person som medlem af Miljø- og trafikudvalget,
som brænder for emnet, vil tage ansvar og vil kæmpe for en bedre verden for os og vores kommende børns
børnebørn, så skal du stemme på mig!
Godt landsmøde!
Steffen Aagaard Laursen
Har du et kandidatur?
Så kan du sende det til lm@radikalungdom.dk senest onsdag 27. oktober kl. 12:00 og få det med i tillægget
til landsmødemappen der uddeles på landsmødet.
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

165
Uddrag fra sangbogen
RU ’94 Kampsang
Melodi: Red revolution
Hver og en af os er grøn og rød og blå i denne flok
I vor kamp for republik og sandhed får vi aldrig
nok
For værdierne er vores, enkeltfarvet er kun svin
RU er visdoms-vin
Hør nu kampens toner kalde - OG
Og vågn så op af jeres dvale - FOR
Vi er unge radikale
RU vil sejre nu – RU
Vi vil smadre de fascister til de ikke er sig selv
I vor kamp for tolerance vil vi sparke dem ihjel
Mod racisme og uvidenhed vil kampen bære frugt
Forskellighed er smukt
Hør nu kampens toner…
Vi vil drukne forurenerne i deres eget gift
I vor kamp for vor natur vil vi så kvæle dem på
skift
For vor fremtid og vort helbred er vi villige til
mord
Vi vil værne om vor jord
Hør nu kampens toner…
Vi vil brænde kommunisterne i deres røde ild
I vor kamp mod diktaturer må benzin og mere til
Hvis de tager vores frihed vil vi dræne dem for
blod
Kamp for frihed, kamp er mod
Hør nu kampens toner…
Vi vil hylde RUs politik så længe vi er til
I vor kamp for pacifisme vil vi dræbe, ja vi vil
Her er ingen tvivl tilfældig, vi vil ikke la’ stå til
Vi vil vælte verden nu
Hør nu kampens toner…
Radikalisme
Tekst: Århus Radikale Ungdom
Melodi: Århus Radikale Ungdom
Radikalisme
Frisind og økologi
Tvivl-pragmatisme
Social retfærdighed
Oplæg, debat og fest
Frihed under ansvar
Det er fedt at være Radikal i smilets by
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Jeg Er Blevet…
Tekst: Diverse
Melodi: Jeg en gård mig bygge vil
Jeg er blevet socialist
Tro på menn’sker er så trist
Staten ved hvad vi har godt af
Frie menn’sker har vi nok af
Skrankepaver, bureaukrati
Det er vores garanti
Jeg er blevet radikal
At ta’ stilling gør mig gal
Kun på én ting er jeg sikker
Jeg vil vær’ hvor magten ligger
Opinioner er kun fyld
Magten for dens egen skyld
Jeg er blev’t konservastiv
Stik i ryggen med en kniv
Er nu det som bedst jeg kender
Bagtal gerne dine venner
Hvorfor kæmpe for en sag
Bedst det er at bære nag
Jeg er centrumdemokrat
Bil og hus det er nu rart
Bil og hus det er nu rart og
Bil og hus det er nu rart og
Bil og hus det er nu rart
Bil og hus det er nu rart
Jeg er kristendemokrat
Stop aborten i en fart
Folk de syn’s at vi er sære
Drop dog Darwins dunkle æøre
Fundamentalismens hob
Bibeltro og homofob
166
Jeg er blevet fremskridtsmand
Hassan skal til Hassan-land
Indianer’ og kineser’
Med en faldskærm ka’ de te sig
Intet bord uden Behnke på
Kirstens drenge er for få
Jeg er enhedslistemand
Kapitalen sty’r vort land
Stalin er mit et og alt og
Efter Gorba gik det galt og
Send nu kapitalens mænd
Til Sibiriens vinter hen
Jeg er blevet pianist
Kald mig ikke for racist
Sig dog det som folk vil høre
Se på Gallup hvad de søger
Vil du være populær
Slå på Abdul og hans mær
Jeg er blevet liberalist
Velfærdsstaten er så trist
Giv mig pengene tilbage
Tag ressourcerne fra de svage
All’ de røde gør mig gal
Jeg er pisse asocial
Jeg er alliancemand
Ny midte i vort land
Vi er ikke radikale
Vi er bare bindegale
Og da politikken kom
Blev der meget men’sketomt
Jeg er blevet føderal
Unionen er mit kald
Slut med sur nationalisme
Indkomstskat og masochisme
Gule stjerner vejrer flot
Mit Europa – åh så hot
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem

Kryds B
Melodi: Go west
Tekst: RUAA Feat. FU
Naser, vi troede du var rar
Naser, men du var en nar
Naser, du troede du var gud
Naser, nu er du røget ud
Kryds B, Margrethe du er sej
Kryds B, for vi elsker dig
Kryds B, væk med Anders Fogh
Kryds B, for han er ik’ for klog
Anders, du tog til EU
Anders, du troede du ku du
Anders, men det ku’ du ik’
Anders, du har en lille …
Kryds B…
Gitte, du var konservativ
Gitte, Hans Engell han var stiv
Gitte, nu går det samme vej
Gitte, nu går det ned for dig
Kryds B…
Alliancen, I troede’ I var fin
Alliancen, men I er helt til grin
Alliancen, hvad mener I
Alliancen, sæt nu kryds ved B
Kryds B…
167
Alle dem fra Venstre tar' sprøjter
Melodi: Red Warszawa
Tekst: Århus Radikale Ungdom
Alle dem fra Venstre tar' sprøjter
Alle VU’s tøser er tøjter
og det er fordi
VKO, VKO
De gør industrien go'
Dump det her, dump det der
Bare vi ka svine mer'
Det er fedt med VKO
Det giver mere CO2'
Ned’ i fjorden er der iltsvind gemt til os
Højrefløjen hjælper de stærke
Nu skal alle fattige mærke
At vi nu har få’et
VKO, VKO
Bygger aldrig mere bro
Pia Kjærsgaard viser tænder
Styrer landet uden hænder
Liste C er ikke glade
Pia K gi’r Bendt ballade
Thomas Banke har ta’et en sprøjte fyldt med
hash.
Vil du have fremmedhadet større?
Så er der kun én ting at gøre!
Og det er at stem'
VKO, VKO
De tar' den aldrig mer' med ro
Mere pisk, ta et ryk
Kun muslimer skaber frygt
Asylbørnene de trygler
Så vi gi’ dem flere prygl og
Siger du at Anders lyver sir' han
DER ER IKKE NOGET AT KOMME EFTER!
LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem