2013 Sagspapir.indd - Syvende Dags Adventistkirken

Syvende Dags Adventistkirkens generalforsamling, maj 2013
REJSEN
SAMMEN

Tak til jer, som har bidraget i Unionsbestyrelsen fra maj 2010 til maj 2013. Vi har i ledelsen sat stor
pris på jeres engagement, konstruktive forslag og saglige argumenter, når vi har behandlet dagsordenpunkterne.
Det er en stor hjælp for ledelsen i Adventistkirken, at lægmedlemmer, som har
andre berøringsfl ader i samfundet, er villige til at bringe denne ekspertise ind i Adventistkirkens
arbejde.
Tak, fordi I har været villige til at lægge noget af jeres fritid ind i Adventistkirken, helt konkret til
afviklingen af 17 Unionsbestyrelsesmøder, plus forberedelse, plus den indsats fl ere af jer har lagt i
arbejdsgrupper undervejs. Vi har mærket, hvordan I har varetaget jeres opgave på en forpligtende
og ansvarsfuld måde. Også tak til Ivan Rechter, der har været ordstyrer og koordineret dagsordenen
med ledelsen.
En Unionsbestyrelse for Adventistkirken er ikke bare at sammenligne med enhver anden hovedbestyrelse.
Derfor vil vi også gerne udtrykke en tak for det åndelige fællesskab, som der har
været i bestyrelsen. Det er godt at mærke, at Gud inddrages, og at få oplevelsen af, at hver enkelt
medlem i bestyrelsen ønsker at lade sig lede af Gud. I ydmyghed har vi stået sammen som ledelse
og bestyrelse med bevidstheden om, at det er Guds kirkes anliggender, vi varetager. Det har været
godt at have den fælles bevidsthed!
Tak for godt samarbejde!
Thomas, Björgvin og Line
TAK TIL BESTYRELSEN
Perioden maj 2010 til maj 2013
Fra venstre: Thomas Müller, Pia Lindquist, Ivan Rechter, Berit Elkjær, Caroline Lundqvist, Carsten Wærn, Lise Westing, John Pedersen,
Pia Elkjær, Thomas Rasmussen, Birthe Bayer, Per Arild Struksnes, Anita Rytman, Björgvin Ibsen og Line Nielsen

INDHOLDSFORTEGNELSE
SAGSPAPIRER
1 Tak til bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
2. Velkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
3. Dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
4. Vedtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
5. Procedureregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
6. Formandens rapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
7. Næstformandens rapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
a. Forslag til opløsning af menigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
b. Baggrund og motivation for ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
8. Forslag fra vedtægtsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
9. Økonomichefens rapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
a. Revisionspåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
b. Årsregnskab m. noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
c. Regnskab for associerede virksomheder
i. AHA (Adventisternes Hjælpearbejde) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
ii. HASDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
iii. Dansk Bogforlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
10. Rapporter fra afdelingerne
a. Børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
b. Women’s Ministries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
c. Familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
d. Ungdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
e. Adventistspejderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
f. Sabbatsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
g. Hjælpeaktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
h. Korrespondanceskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
i. Evangelisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
j. Senior . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
k. Medie & kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
l. Dansk Bogforlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
m. Religionsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
n. Kristen forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
o. Menighedsskoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
11. Rapporter fra associerede virksomheder og andre SDA-stiftede virksomheder
a. AHA (Adventisternes Hjælpearbejde) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
b. ADRA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
c. HASDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
d. Vejlefjordskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Program for årsmøde /generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
INDHOLDSFORTEGNELSE
· 3

4 · VELKOMMEN
VELKOMMEN TIL…
Generalforsamling på Himmerlandsgården
8.-12. maj 2013
Som motto for denne generalforsamling har vi valgt: ”Rejsen sammen“. Som logo har vi valgt
et træ, hvor bladene udgøres af en masse håndaftryk. Adventistkirken i Danmark er ikke én
person, men dig og mig i fællesskab med alle andre adventister. Du er en væsentlig brik, og
hvis ikke du er til stede, så mangler der noget i vores fællesskab.
Vi kommer til Himmerlandsgården fra alle landsdele og menigheder. Vi bringer hver vores
unikke bidrag, og det er med til at berige familien. Der ligger en stor styrke, når vi står sammen.
Paulus beskriver Kristi gerning med helt fantastiske billeder: ”I skal have det sind over for
hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker
lig“ (Fil 2,5-7). Vi har fået en fantastisk model til efterfølgelse, hvor vi i ydmyghed kan tjene
hinanden.
Jakob skriver: ”Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød,
og en af jer så siger til dem: ‘Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,’
men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så?“ (Jak 2,15-16)
Vi er på rejse sammen og har fået en fælles mission at udføre. På denne rejse skal vi passe på
hinanden og se hinandens behov. På denne måde står vi endnu stærkere til at række ud til
andre.
Det er mit håb, at denne generalforsamling må inspirere os, så vi i fællesskab bliver klædt på
til at rejse sammen.
Velkommen til generalforsamling.
Thomas Müller

1. Valg af dirigent og stemmetællere
2. Rapporter og forslag fra embedsmænd og afdelingsledere
3. Behandling af rapporter og forslag fra diverse udvalg
a. Det store udvalg
i) Valg af besty relsesudvalg
ii) Valg af forslagsudvalg
iii) Valg af bevillingsudvalg
b. Besty relsesudvalg
i) Valg af embedsmænd
ii) Valg af besty relsen og dennes formand
iii) Valg af afdelingsledere (så vidt muligt)
iv) Valg af stående vedtægtsudvalg
v) Valg af revisor
c. Forslagsudvalget
i) Diverse forslag
d. Vedtægtsudvalget
i) Behandling og vedtagelse af forslag til vedtægtsændringer
4. Opløsning af menigheder
a. Opløsning
i) Lyngby
ii) Nykøbing Sjælland
5. Eventuelt
DAGSORDEN
(Rækkefølgen beslutt es af dirigenten)
DAGSORDEN
· 5

6 ·
VEDTÆGTER
Syvende Dags Adventistkirken, Danmark
§1 NAVN
1. Trossamfundets navn er: Syvende Dags Adventistkirken,
Danmark (Danish Union of Churches).
2. Trossamfundet har hjemsted i Rudersdal kommune.
Trossamfundets besty relse kan, når særskilte
omstændigheder gør det nødvendigt, fl ytt e
hovedkontoret midlertidigt.
§2 FORMÅL
Trossamfundets formål er at forkynde Guds bud og vor
herre og frelser Jesu Kristi evige evangelium, som det
er symboliseret ved de tre engle i Johannes’ Åbenbaring
14.
§3 VIRKEFELT
Trossamfundets virkefelt er Det Danske Rige.
§4 MEDLEMSKAB
1. Trossamfundet omfatt er de syvende dags adventistmenigheder
og den mission, som ligger inden
for dets virkefelt, og som på en generalforsamling
er optaget i trossamfundet.
2. Trossamfundet er en del af Trans-European
Division of Seventh-Day Adventists (benævnes
herefter som Divisionen), hvorfor dets vedtægter
og administrative regler (policies) skal være i
overensstemmelse med dem, der gælder for Divisionen.
For trossamfundet gælder de retningslinier
for tro og lære, som er fastsat af General
Conference of Seventh-Day Adventists (benævnes
herefter som Generalkonferensen).
§5 GENERALFORSAMLINGER
1. Trossamfundet afh older ordinær generalforsamling
hvert tredje år på sådan tid og sted, som
VEDTÆGTER
besty relsen mått e bestemme. Bekendtgørelse
herom skal fremkomme i trossamfundets medlemsblad
senest tre uger før generalforsamlingens
afh oldelse. Senest to uger før generalforsamlingen
udsendes regnskaber og vedtægter samt
embedsmændenes og afdelingssekretærernes
rapporter til alle ordinære delegerede. I år uden
generalforsamling off entliggøres regnskaber for
sidste regnskabsår for trossamfundet og tilknyttede
institutioner, samt embedsmændenes rapporter
i trossamfundets medlemsblad.
2. Besty relsen har fuldmagt til at sammenkalde til
ekstraordinær generalforsamling på sådan tid og
sted, som mått e være formålstjenligt. Ti procent
af trossamfundets medlemmer kan kræve, at
besty relsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling.
Bekendtgørelse af en ekstraordinær
generalforsamling sker på samme måde som ved
de ordinære generalforsamlinger eller pr. brev
med mindst ti dages varsel. Dagsorden til en
ekstraordinær generalforsamling udsendes med
indkaldelsen. Beslutninger, der er truff et ved en
ekstraordinær generalforsamling, har samme
gyldighed som sådanne, der er truff et ved de
ordinære generalforsamlinger.
3. Tale- og stemmeberett igede ved
trossamfundets generalforsamlinger er:
3.1. De, der vælges af menighederne som disses
repræsentanter. Enhver menighed inden
for trossamfundets virkefelt er berett iget
til at være repræsenteret ved én delegeret
for menigheden og én for hver påbegyndt
15 medlemmer, som menigheden tæller.
Menigheder med op til 10 medlemmer har
dog kun én delegeret. Delegerede skal være
medlemmer af den menighed,
de repræsenterer.
3.2. De, der er delegerede i kraft af deres
embede (ex offi cio), er: medlemmer af

trossamfundets besty relse, ordinerede og
kommisionerede prædikanter ansat af
trossamfundet, medlemmer af det stående
vedtægtsudvalg samt tilstedeværende
embedsmænd fra Generalkonferensen og
Divisionen.
3.3. Taleret uden stemmeret har endvidere:
Afdelingssekretærer, institutionsledere og
ledere af associerede virksomheder, som
er blevet bedt om at afl ægge rapport. Disse
personer har taleret ved drøftelse af spørgsmål
vedrørende deres område.
4. Ledelse af generalforsamling:
4.1. Formanden, eller i hans fravær Næstformanden,
leder generalforsamlingen, indtil
generalforsamlingen har valgt dirigent
blandt de delegerede. Besty relsen fremkommer
med forslag til dirigent.
4.2. Næstformanden skal sørge for, at der
føres protokol over generalforsamlingen.
I protokollen skal generalforsamlingens
beslutninger indføres med angivelse af
afstemningsresultater.
Fortegnelse over delegerede skal ind føres i
protokollen. Protokollen skal off entliggøres
i trossamfundets medlemsblad, for derved
at være tilgængelig for alle medlemmer i
trossamfundet.
5. Ved den ordinære generalforsamling:
5.1. Arbejder følgende udvalg, overfor hvilke
enhver delegeret kan fremlægge ønsker og
forslag til undersøgelse og drøftelse, før de
forelægges general forsamlingen.
5.1.a Det store udvalg. De enkelte medlemsmenigheder
vælger på forhånd (blandt deres
valgte delegerede) deres repræsentant(er)
til det store udvalg. Fra hver menighed
vælges én delegeret for hver påbegyndt
100 medlemmer, dog højst tre delegerede.
Formanden for Divisionen eller den, han
bemyndiger, sammenkalder det store
udvalg og leder dett e udvalgs møder. Det
store udvalg har til opgave at fremkomme
med forslag til sammensætning af generalforsamlingens
øvrige udvalg. Forslaget
fremlægges om muligt ved åbningsmødet
efter formandens rapport. De øvrige udvalg,
som vælges af generalforsamlingen efter
forslag fra det store udvalg, er: Besty relsesudvalg
og forslagsudvalg, samt efter behov
andre udvalg. Udvalgene har til opgave at
udarbejde og fremlægge forslag for generalforsamlingen.
5.1.b Besty relsesudvalget består af mindst 9 og
højst 13 medlemmer med Divisionsformanden
eller den, han bemyndiger, som
formand.
5.1.c Forslagsudvalget består af mindst 9 og højst
13 medlemmer.
5.2. Afl ægges rapport af trossamfundets embedsmænd
og afdelingssekretærer.
5.3. Fremlægges årsregnskaber for de forløbne
regnskabsår til godkendelse. Trossamfundets
regnskabsår følger kalenderåret.
5.4. Vælges:
6. Beslutninger:
5.4.a Trossamfundets embedsmænd
(jvf. §6)
5.4.b Besty relsen
5.4.c Stående vedtægtsudvalg.
Vedtægtsudvalget består af mindst 3
og højst 5 medlemmer. Dets mandat
er at arbejde fra lukningen af generalforsamlingen
til lukningen af næste
generalforsamling. Næstformanden
indkalder, og vedtægtsudvalget konstituerer
sig selv.
5.4.d Medlemmer af sådanne udvalg, som
generalforsamlingen fi nder det nødvendigt
at nedsætt e.
5.4.e Revisor. Denne skal enten være statsautoriseret
eller registreret.
5.4.f Så vidt muligt afdelingssekretærer,
som arbejder i forskellige afdelinger
under besty relsens og formandens
ledelse.
6.1. Alle generalforsamlingens beslutninger
tages ved almindeligt stemmefl ertal blandt
de delegerede, som afgiver stemme. Blanke
VEDTÆGTER
· 7

8 · VEDTÆGTER
stemmer tæller ikke med i beregning af
almindeligt stemmefl ertal (se dog §10
og §11).
6.2. Beslutningsdygtigt fl ertal. Mindst halvtreds
procent (50%) af de tilmeldte delegerede,
skal være til stede ved en ordinær
eller ekstraordinær generalforsamling, for
at generalforsamlingen kan være beslutningsdygtig.
Når generalforsamlingen
erklæres for åben, skal de tilstedeværende
delegerede udgøre et beslutningsdygtigt
forum.
6.3. Afstemning ved fuldmagt tillades ikke.
7. Afstemning foregår ved håndsoprækning,
medmindre mindst ti delegerede kræver skriftlig
afstemning. Valg af embedsmænd foregår dog
altid ved skriftlig afstemning.
§6 EMBEDSMÆND OG
DERES PLIGTER
1. Trossamfundets embedsmænd er: Formand,
Næstformand og Økonomichef.
2. Formanden er leder af trossamfundet. Han
arbejder i øvrigt for trossamfundets interesser i
samråd med besty relsen.
3. Næstformanden fører protokol over trossamfundets
generalforsamlinger og dets besty relsesmøder,
udarbejder sådanne statistikker og rapporter,
som formanden eller besty relsen mått e
ønske, samt udfører andre til embedet hørende
pligter.
4. Økonomichefen modtager alle midler til trossamfundet
og forvalter disse i overensstemmelse
med besty relsens bestemmelser og Generalkonferensens
regler for økonomisk forvaltning, jvf.
§8. Økonomichefen udarbejder årligt budget og
med regelmæssige mellemrum sådanne fi nansielle
rapporter, som besty relsen og Divisionen
mått e ønske.
§7 BESTYRELSEN
1. Trossamfundets besty relse består af 13 eller 15
medlemmer, hvoraf 8 henholdsvis 10 bør være
ikke-ansatt e medlemmer valgt efter en hen-
sigtsmæssig regional fordeling. Besty relsen er
beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne
er til stede. Besty relsesbeslutninger
træff es med almindeligt stemmefl ertal blandt de
i afstemningen deltagende medlemmer.
2. Trossamfundets besty relse har myndighed til at
ansætt e medarbejdere, prædikanter, missionærer
m.fl ., nedsætt e udvalg og placere de ansatt e,
som det mått e være nødvendigt for at fremme
trossamfundets virksomhed. I forholdet mellem
trossamfundet og dets medarbejdere kan
opsigelse fi nde sted fra begge sider med varsel
i henhold til gældende lov på arbejdsmarkedet
samt i henhold til Divisionens retningslinier.
3. I tiden mellem generalforsamlingerne varetages
trossamfundets interesser i enhver henseende
af besty relsen, som har fuld myndighed til at
give bevillinger, administrere ansætt elsesforhold
i tilfælde af vakance blandt trossamfundets
embedsmænd, andre medarbejdere, besty relser
og udvalg. Besty relsen har også fuldmagt til at
fratage bevillinger og foretage afskedigelser, når
to tredjedele af dens medlemmer stemmer for
det. I tilfælde af indtrædende vakance supplerer
besty relsen sig selv inden for valgperioden.
4. Til at pådrage trossamfundet forpligtelser, til
at foretage køb og salg af fast ejendom og til at
meddele prokura kræves tilslutning fra mindst
to tredjedele af besty relsens medlemmer. På
besty relsens vegne underskriver besty relsesformanden
og to andre besty relsesmedlemmer.
§8 TROSSAMFUNDETS
FORVALTNING AF
ØKONOMISKE MIDLER
1. Trossamfundet modtager:
1.1. Tiende som indkommer fra menigheder,
grupper og enkeltpersoner bosat inden for
trossamfundets virkefelt.
1.2. Midler som indkommer ved kollekter, arv
og gaver.
1.3. Midler som overføres fra samarbejdende
organisationer.
2. Trossamfundet betaler:

2.1. Tiende af tiende til Divisionen.
2.2. En fastsat procent af sin tiende til evangelisk
arbejde til Divisionen.
2.3. En sådan procent af sin tiende til pensionsfondet,
som Divisionens besty relse mått e
komme overens med trossamfundets
besty relse om.
3. Beløb, der betegnes som missionsgaver fra menigheder,
grupper og enkeltpersoner, overføres
månedligt ubeskåret til Divisionen.
§9 REVISION
Den af generalforsamlingen valgte statsautoriserede/
registrerede revisor samt den af General Conference
Auditing Service udpegede revisor reviderer trossamfundets
regnskaber.
§10 VEDTÆGTSÆNDRINGER
Forslag til vedtægtsændringer skal behandles i vedtægtsudvalget,
før de fremlægges til afstemning.
Vedtægtsændringer kan kun vedtages med et fl ertal på
mindst to tredjedele af de blandt de delegerede afgivne
stemmer på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.
Hvis vedtægtsudvalget agter at fremlægge
forslag til ændring af vedtægterne ved en generalforsamling,
skal sådanne forslag enten ledsage bekendtgørelsen
af generalforsamlingen eller efter behandling
i vedtægtsudvalget, skal disse fremlægges skriftligt for
generalforsamlingen, mindst 6 timer før forslaget kan
bringes til afstemning.
§11 OPLØSNING
Opløsning af trossamfundet kan kun vedtages med et
fl ertal på mindst tre fj erdedele af de blandt de delegerede
afgivne stemmer på en ordinær eller ekstraordinær
generalforsamling. Hvis der agtes fremlagt forslag
om opløsning af trossamfundet, skal meddelelse af
et sådant forslag ledsage bekendtgørelsen af generalforsamlingen.
Efter at alle krav til trossamfundet er
opfy ldt, skal de resterende værdier disponeres under
ledelse af Divisionen efter forslag fra den sidste
generalforsamling i almenvelgørende eller almennyttigt
øjemed i overensstemmelse med trossamfundets
formål.
Vedtaget på Syvende Dags Adventistkirkens
generalforsamling den 24. maj 2010
VEDTÆGTER
· 9

10 ·
PROCEDUREREGLER
ved generalforsamling
1. Delegerede bliver valgt af deres menighed efter
de retningslinier, som findes i menighedshåndbogen.
2. Delegerede bør være til stede, når generalforsamlingen
åbner og så vidt muligt ved alle forhandlingsmøder.
3. Dersom en delegeret må melde afbud, skal suppleanten
på sit suppleantkort have påtegning
med navn på den delegerede, som suppleanten
træder i stedet for. Påtegningen skal være underskrevet
af menighedens prædikant eller forstander/leder.
4. Hvis en suppleant indtræder i stedet for en delegeret,
må dette ske ved generalforsamlingens
begyndelse og gælde alle forhandlingsmøder.
5. Kun delegerede har tale- og stemmeret og anledning
til at fremsætte ønsker og forslag for generalforsamlingens
udvalg.
6. Afstemninger foregår enten skriftligt ved stemmesedler
eller ved oprækning af stemmekort.
Stemmesedler og stemmekort bliver uddelt i forbindelse
med registreringen.
7. Ifølge vedtægterne tages alle beslutninger af
generalforsamlingen ved almindeligt stemmeflertal.
Kun ved afstemninger om vedtægtsændringer
og beslutning om opløsning af Unionen
gælder særlige regler, idet der her kræves flertal
på henholdsvis ²/
³
og 3 /4 af de blandt de delegerede
afgivne stemmer.
8. Hvis delegerede ønsker at foreslå væsentlige
ændringer til et fremlagt forslag, kan disse
ændringsforslag, hvis generalforsamlingen ved-
PROCEDUREREGLER
tager det, sammen med det fremlagte forslag
sendes til fornyet behandling i udvalget. Hvis der
ikke opnås flertal for dette, skal det oprindelige
forslag sættes til afstemning.
9. Unionsbestyrelsens medlemmer samt ansatte
ved unionskontoret bør af habilitetsgrunde ikke
indvælges i bestyrelsesudvalget.
10. Rapport fra det store udvalg skal fremkomme
skriftligt og leveres til alle delegerede, inden den
oplæses, og der stemmes over den.
11. Når bestyrelsesudvalget rapporterer, bør alle
udvalg være tilbage i teltet/ salen, så generalforsamlingen
om muligt kan være fuldtallig ved
afstemning.
12. Der må ikke stemmes over et forslag fra bestyrelsesudvalget
på det samme forhandlingsmøde,
som forslaget fremlægges. Er man i tidsnød,
sådan at sagen ikke kan vente til næste forhandlingsmøde,
kan dirigenten hæve mødet og
fortsætte efter et kvarters pause. I pausen skal
bestyrelsesudvalget være tilgængelig for delegerede,
som måtte have eventuelle synspunkter at
fremholde over for bestyrelsesudvalget.
13. Hvis en delegeret har indvendinger mod et personvalg,
kan den delegerede:
a. Bede om, at forslaget går tilbage til udvalget.
Såfremt dette forslag ikke finder støtte og
flertal ved afstemning, kan den delegerede:
b. Bede om at få en samtale med udvalgets
formand, der dernæst må afgøre, om der er
grundlag for, at han foreslår for generalforsamlingen,
at navnet går tilbage til udvalget
til fornyet behandling i udvalget.

FORMANDENS RAPPORT
Thomas Müller
Mens denne formandsrapport skrives, er jeg på
Færøerne, hvor jeg har prædiket og mødtes med
bestyrelse og lærere på skolen. I eftermiddags gik jeg
en tur ned til vandet og kiggede ud over de solskinsklædte
øer i Atlanterhavet. Smukke grønne og blå
farver blander sig med hinanden og forsvinder ud i
horisonten. Mens jeg står der, tænker jeg på, hvad der
ligger derude. Hvad ligger der forude for kirken? Jeg
bliver mindet om Salme 94,11: ”Herren kender menneskers
tanker, han ved, at de er tomme.“ I alt hvad vi
gør, må det være Guds vision for arbejdet, vi forsøger
at følge, og kunsten gennem hele livet er, at sætte ord
på den vision Gud har med vores liv. En vision er at
sætte ord på nutiden, ved at se ud i fremtiden ved
hjælp af erfaringerne fra fortiden.
Jeg drømmer om en nærværende kirke, der er et
naturligt samlingssted i et lokalområde. En nærværende
kirke, som er kendetegnet ved omsorgsfulde
mennesker, der har en byrde for andres ve og vel – en
menighed, som forstår at sætte ord på den nærværende
sandhed og kan bringe håb, mening og frelse ind i
menneskers liv.
Vi har de sidste tre år arbejdet med følgende vision:
”Adventistkirken søger, med udgangspunkt i Jesu liv
og undervisning, at lede mennesker til Guds oprindelige
tanke for dem. Gennem forkyndelse, positiv
livsstil og socialt engagement, vil vi bringe sandhed,
harmoni, retfærdighed og håb til menneskers liv.“
En vision bliver først til virkelighed, når det enkelte
medlem hægter sig på visionen og finder sin del, hvor
visionen kan blive understøttet. Jeg tror, visionen er
så bred, at alle medlemmer vil kunne identificere sig
med noget af den, og jeg tror, hvis vi fortsat holder
visionen frem for hinanden, at der ved Guds hjælp
også skabes mod hos det enkelte medlem til at dele
det, som rører den enkelte.
Når vi kigger tilbage på de sidste tre år, er det tydeligt,
at mange medlemmer og menigheder har hægtet
sig på visionen og lokalt gjort forskellige initiativer,
for at Guds ord bliver forkyndt.
Jeg skylder en stor tak til Bjørn Ottesen, som har
været formand de første to år i denne periode. Bjørn
og jeg har haft et godt samarbejde, og det endte så
med, at det blev mig, der fik lov til at afslutte denne
periode.
PILOTPROJEKTER
I begyndelsen af denne periode valgte Unionsbestyrelsen
tre menigheder som pilotprojekter, hvor
vi ønskede at prøve nye idéer af. Allerede i formandsrapporten
fra sidste generalforsamling (2010) var der
lagt op til, at den nye periode ville byde på nye tiltag,
og en anden måde at gribe arbejdet an på. Bestyrelsen
valgte Silkeborg, Esbjerg og Roskilde, som alle tog
udfordringen op. I Silkeborg satte vi et team med tre
præster på deltid sammen. I Esbjerg gav vi præsten
lov til primært at koncentrere sine kræfter i denne
by, og i Roskilde satte vi også et team med to deltids
præster.
Ambitionerne var høje, men nok ikke realistiske.
Missionsarbejde i dagens Danmark er et langt sejt
træk, men pilotprojekterne har vist, at det med små
skridt kan lade sig gøre. Unionsbestyrelsen har fået
evalueringer på alle tre projekter, så i denne rapport
vil der kun være nogle få bemærkninger.
Fra Silkeborgteamet er der udtrykt stor begejstring
ved at få lov til at arbejde tre sammen. Det har været
positivt for menigheden, og man har kunnet gøre
brug af hinandens stærke sider. Der har været arrangeret
forskellige typer møder i kirken for at tiltrække
gæster. Ingen af aktiviteterne har endnu givet det
store gennembrud, men en mandegruppe har formet
sig med stor succes, hvor man både deler Guds ord og
hverdagslivet med hinanden kombineret med sociale
aktiviteter. I Esbjerg har der været succes med en
Livsstilsexpo med opfølgende ugentlige møder. De er
nu i gang med tredje sæson og mødes nu til studier i
FORMAND
· 11

Biblen. I Roskilde delte menigheden sig op i interessegrupper,
og i hele menigheden er der kommet et
fornyet fokus på mission. Det er også her blevet til forskellige
arrangementer, hvor man har inviteret byen
indenfor. Der har været gospelworkshops, foredragsaftener
og en større profilering af ”Café Clara“, som et
kursus- og mødested i kirken.
Vi ville jo alle gerne høre, at det mindst var blevet
til 10 dåb i hver af disse menigheder, men igennem
dette fokus på tre pilotmenigheder, har vi fået
bekræftet, at menneskers vej til at blive medlemmer
af Adventistkirken ofte er en lang vandring, hvor relationer
og venskaber i menigheden er vitale. Et citat
fra en af evalueringerne sammenfatter fint, hvad vi
har opnået: ”Vi kan konstatere, at flere medlemmer
i dag tager et stort ansvar for menighedens arbejde,
og pilotprojektet har … skubbet meget på i den rigtige
retning.“ Jeg vil med disse linjer takke de tre menigheder
for at være med og er sikker på, at dette fokus
i kommende år vil vise sig at blive en velsignelse for
menigheden.
LANDSINDSAMLINGEN
Ved generalforsamlingen i 2010 kunne vi præsentere
en netop afsluttet omlægning af kirkens pensionsforpligtelse.
Udsigterne til en stram økonomi de
kommende år gjorde, at bestyrelsen i 2011 valgte at
lave en landsindsamling, hvor vi samlede ind til 7
specifikke projekter. Der indkom 1 mio. kr., hvilket vi
er taknemmelige for. Bestyrelsen valgte, at pengene
primært skulle bruges til det første projekt, en landsleder
for evangelisme. Bestyrelsen har ledt med lys
og lygte for at finde en egnet person, men har indtil
videre kun fået et nej. Det vil blive lagt over til den
nye unionsbestyrelse at beslutte, hvordan man vil
strukturere afdelingsarbejdet for evangelisme, og om
pengene evt. skal gå videre til det næste projekt, der
blev indsamlet til, nemlig styrkelse af bemandingen i
distrikterne.
EVANGELISME OG ØKONOMI
I disse sagspapirer er der særskilte rapporter fra disse
to afdelinger. På evangelismeområdet har vi inviteret
forskellige personer fra vores nabolande til at inspirere
præsterne med gode erfaringer. Nogle menighe-
12 · FORMAND
der har sendt en bilfuld af sted til projekter for at lade
sig inspirere. Generalkonferencen har doneret midler
til, at vi i Danmark kan eksperimentere med evangelisme
for at finde nye måder at nå ud. Vi kan forsøge
nok så mange nye projekter, men de seneste mange
års erfaringer peger på, at mennesker først bliver en
del af vores fællesskab, når medlemmer er villige til
at indgå i nye relationer, og når der opstår venskaber.
Hver især må vi finde vores måder at dele på – den
måde vi er trygge ved, og med de talenter Gud har
givet os – nogle gange ligger vores talenter lige uden
for, hvad vi synes, vi er trygge ved!
”Der har aldrig manglet penge til Guds værk“ er en
udtalelse, jeg er kommet til at stole mere og mere på.
Det betyder ikke, at der ikke er økonomiske udfordringer
for os, men når vi kigger os omkring, så har
mange af os penge mellem hænderne, vi kunne give
til kirken, hvis vi brændte for en bestemt sag. Vi må
være Gud taknemmelige for, at selvom vi har nogle
stramme år i kirken, så er vi velsignet med mange
ressourcer.
MEDARBEJDERNE
I januar og februar gennemførte vi endnu en besøgsrunde
hos præsterne. Igen var det et positivt indtryk.
Der arbejdes målrettet og kreativt mange steder. Når
det er sagt, er der også udfordringer på forskellige
plan, så som familiære omstændigheder og stress/
overbelastning. Ledelsen forsøger at holde en tæt
kontakt med alle præsterne enten med besøg eller
telefon og skypesamtaler. Hvert femte år arrangerer
Divisionen fælles kursusdage for alle præsterne
i vores division. I august 2012 var alle præsterne i
Slovenien sammen med ca. 1.000 andre til European
Pastor’s Council, som har været et højdepunkt for
mange præster med god undervisning, kurser og
socialt samvær.
Kontorpersonalet gør også dagligt en stor indsats
med at få hjulene til at rulle. Til alle medarbejdere
skal der lyde en stor tak – I er et godt team at arbejde
med! Over hele linjen gøres en ekstra indsats for at få
arbejdet gjort.
STRATEGI FOR FREMTIDEN
Kigger vi lidt ind i fremtiden, tror jeg Adventistkirken

i Danmark må tænke mere strategisk omkring vores
primære missionsopgave. Gud har en plan for sin
kirke, og han ønsker at se vækst. Med de initiativer,
der lokalt blomstrer op, tror jeg vi i fremtiden,
med Guds hjælp, kan se vækst. Men vi bliver nødt
til at stille os selv spørgsmålet: ”Hvad vil vi?“ og det
opfølgende spørgsmål: ”Hvordan gør vi det?“. For at
opfylde vores vision, bliver vi nødt til kritisk at kigge
vores organisation igennem og se om alle afdelinger,
kirkebygninger, skoler og institutioner stadig opfylder
deres formål.
FAVNER BREDT
Mit formål med disse linjer er at sige, at kirken i
Danmark med 2.500 medlemmer favner meget bredt
og har mange aktiviteter på mange fronter. Realiteten
er, at vi har svært ved blandt medlemmerne, at finde
kvalificerede personer til vores afdelinger, institutioner,
skoler og deres bestyrelser, således at kirkens
mission opfyldes. Adventistkirken på landsplan
bruger mange ressourcer på at holde disse kørende.
Bemandingen i distrikterne ser heller ikke ud til at
kunne øges markant de kommende år, og måske må
vores forventninger til en præst nogle steder ændres.
Jeg tror, vi bliver nødt til at lukke op for ”posen“ og
turde stille hinanden de svære spørgsmål med det
formål, at kirken i sin mission må stå stærkere. Der er
mange følelser i dette felt, og ingen af os bryder os om
at spare eller lukke ned – vi vil meget hellere starte
nye projekter op, men på et tidspunkt bliver vi nødt
til at glæde os over det positive bidrag, der i tidens løb
har været i en bestemt aktivitet, men indse at tiden
ikke længere er til det, og afslutte det på en værdig
måde. Og så samtidig være åbne for, at Gud måske har
nye måder, vi endnu ikke har fået øje på.
Når det gælder afdelingernes arbejde, har vi set
store fremskridt på børne- og ungdomsområdet.
Kvaliteten og niveauet af aktiviteter, vi tilbyder, er
meget højt, og vi kan være stolte over vores børne-,
familie-, ungdoms- og spejderarbejde. Jeg kunne godt
tænke mig at se de kommende år med et stærkere
fokus på lokale og regionale arrangementer, således at
afdelingerne primært er til for at støtte missionsarbejdet
i den lokale menighed.
ENHED
Vi har meget at være taknemmelige for. Selvom det er
i det små, så sker der mange positive ting. De seneste
tre år har det åndelige liv på Vejlefjordskolen fået et
løft, og mange af eleverne har deltaget aktivt i bibelstudier.
Der er nu hele årgange af unge, som er klar
til at blive involveret og aktiveret i lokale menigheder.
Mange unge er missionsivrige og ønsker at gøre en
forskel. Vi har en fælles udfordring i at kunne rumme
hinanden inden for rammerne af vores kald. På verdensplan
har enhed været et begreb, ledere har talt
meget om. Men selv i vores lille andedam bliver vi
nødt til at forholde os til dette begreb. Jesus har i Joh
17 udfordret os til at holde sammen, og dette er noget
vi til stadighed må bestræbe os på og tilvælge – det
kommer ikke af sig selv.
I vores fællesskab er der meningsforskelle, aldersforskelle,
etniske forskelle og sikkert mange andre
forskelle, som kan polarisere og isolere os i hver sit
hjørne. Vi behøver ikke at føle os truet over forskellene
iblandt os – det holder os i live og vågne. Men i
vores dialog med hinanden vil jeg foreslå, at vi udviser
stor omsorg og taler om uenigheder på en respektfuld
og konstruktiv måde, hvor vi hele tiden stræber
efter åndens enhed og fællesskab. Lykkes dette for os,
vil vi opleve fornyelse og forvandling.
LYS FREMTID
Som adventister er vi privilegeret med et særligt budskab,
som jeg mener kan samle os. Med fælles respekt
for det overordnede mål, at bringe adventbudskabet
ud til dagens danskere, ser jeg en lys fremtid for
Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Gud har
langt større planer for vores menigheder end vi tør
tænke – han ønsker at genskabe menneskers liv og
forvandle dem, så de finder mening, håb, tro og frelse.
Jeg har stor tillid til Gud og hans planer for arbejdet
i Danmark. Missionen er i hans hånd, og vi må svare
som villige tjenere på den udfordring, han lægger på
vores skuldre. Guds vision er at skabe en fremtid med
håb. Lad os i fællesskab gribe Guds vision, idet vi står
sammen og forkynder hans nærværende sandhed.
FORMAND
· 13

14 ·
Medlemmerne er kernen i vores menighed. Det er
mennesker, vi er til for – både omsorg og samvær med
medlemmer i vores kirke og omsorgs- og missionsaktiviteter
for mennesker, som ikke er i vores kirke.
Det er dejligt, at vi som medlemmer i kirken endnu
en gang kan mødes til generalforsamling. Det er en
anledning til at se hinanden, både dem vi kender og
med mulighed for at lære nye mennesker at kende.
NØGLETAL
Nøgletallene omkring vores kirke er således heller
ikke blot tal. Hver gang er der et menneske bag. Den
31. december 2012 var vi i alt 2.506 medlemmer i
Syvende Dags Adventistkirken. Det er 10 medlemmer
flere end ved udgangen af 2010.
Medlemsudviklingen over de sidste 10 år ses
på grafen: ”Antal medlemmer i Adventistkirken i
Danmark“.
Som det ses af grafen ”Netto tilvækst“, så er der de
fleste år flere adventister, som forlader kirken (oftest
pga. dødsfald) end der kommer ind i kirken. Heldigvis
har denne forskel de senere år ikke været så stor. I
alt er der siden sidste generalforsamling og frem til
udgangen af 2012 døbt 77 personer. En varm velkomst
skal lyde til denne gruppe – med tak for den
inspiration, som det også er for os andre, når en tager
NÆSTFORMAND
NÆSTFORMANDENS RAPPORT
Line Nielsen
imod Jesus. Vi har alle brug for den daglige overgivelse.
En anden udfordring i vores menighed, som ikke ses
af tallene, er, hvordan det står til inde under huden.
Vi ved alle, at tallene for hvor mange, der er i vores
menighed de fleste steder, er højere end antallet
på dem, som faktisk kommer. Kan vi gøre noget for
dem? Kan vi blive mere opmærksomme på, hvem der
mangler en enkelt sabbat og tage kontakt for at vise
vores interesse og omsorg? Kan vi alle øge styrken og
glæden ved at komme i et menighedsfællesskab, så
det kunne appellere til flere at komme ind i fællesskabet?
Kan tallene på den måde bruges til et egentligt
omsorgsarbejde for hver eneste af os? Det er noget af
det, jeg synes, vi skal bruge tallene til fremadrettet.

Det er dejligt, at mange adventister lever længe. Det
er bestemt godt, at vi har mange ældre i kirken. Vi
kunne samtidig med godt bruge flere midt-i-livet og
flere yngre. Se grafen ”Aldersfordeling 2013“.
I forhold til den fremtidige registrering omkring
vores medlemmer, er Divisionen på vej med en elektronisk
løsning. Det vil gøre det nemmere, blandt
andet fordi det i løbet af de kommende år bliver
muligt for vores menighedssekretærer at rapportere
elektronisk. Herfra skal samtidig lyde en tak til vores
menighedssekretærer, for det arbejde I gør til gavn for
menighederne.
PERSONALE
Pr 1. marts 2013 var vi i alt 32,2 fuldtidsansatte
i kirken. Vi har i øjeblikket 2 unge mennesker på
Newbold. Tak til hver eneste, som i form af en ansættelse
eller i studieforløb i de forløbne år har lagt en
indsats i kirken.
Der har i perioden været store personalemæssige
udskiftninger på Unionskontoret. Af ansigter som har
været i huset i mange år, stoppede Bibi Sandbeck med
udgangen af 2010 og året efter Marie-Louise og Erling
Krog. På ledelsessiden forlod Daniel Birch posten som
økonomichef sommeren 2011, og Bjørn Ottesen rejste
til Newbold fra posten som Unionsformand i foråret
2012. Tak til jer alle for timer og energi, som I har lagt
for Adventistkirken i Danmark.
På ledelsessiden tiltrådte Björgvin Ibsen som ny
økonomichef 1. marts 2012, Thomas Müller kom fra
posten som næstformand i Adventistkirken og blev
formand den 30. april 2012, og Line Nielsen blev ny
næstformand 1. september 2012.
Udskiftningerne har naturligvis givet udfordringer
på kontoret, og der har for mange været både nye og
ekstra opgaver at løse. Tak til jer alle for villighed og
engagement i opgaveløsningen.
På kontoret har vi løbende fokus på, at det skal være
en god arbejdsplads, hvor vi har det godt med hinanden.
I foråret 2012 påbegyndte vi et forløb ”Trivsel
og arbejdsglæde“ med konsulent Lis Jørgensen.
Herudover holdes årlige medarbejderudviklingssamtaler.
I præstegruppen har vi en del trofaste præster, som
befinder sig lige omkring pensionsalderen. I løbet af
få år får vi behov for en del nye præster. Det kan være
unge, som har ønske om at tage en uddannelse inden
NÆSTFORMAND
· 15

16 ·
for teologi, eller det kan være menighedsmedlemmer
midt i livet, som gerne vil lægge en arbejdsindsats
inden for kirken. Ledelsen vil i fremtiden forholde sig
aktivt til rekruttering.
I løbet af de seneste tre år har vi mistet to tidligere
medarbejdere, Villi Rasmussen og Ingemann Olsen.
Vi er taknemmelige for den indsats, som disse har
lagt i kirkens tjeneste. Håbet om genkomsten har vi,
som vi kan se frem til, og dermed gensynet med hinanden.
TAK
Omsorgen for hinanden er vigtig, og at vi udtrykker
en tak til hinanden, for de kræfter der lægges i vores
kirke. Lægmedlemmer lægger mange timer i kirken,
og det er fantastisk at høre om alle de gode erfaringer,
Lyngby menighed nedlagde i praksis sig selv med
virkning fra 31. december 2010, og medlemmerne
flyttede til Nærum, Cafékirken, Adventistkirken
København og Unionsmenigheden.
NÆSTFORMAND
som følger med denne indsats. I foråret 2013, hvor
Thomas og jeg var rundt og besøge alle præsterne, var
det også meget inspirerende at høre om den brand,
der er i vores menigheder. Alle disse vidnesbyrd vidner
om, at vi arbejder for noget, som er langt større
end os selv!
Derfor ønsker jeg også at udtrykke en tak til Gud,
for at Adventistkirken i Danmark er i hans hænder.
For hans stadige omsorg for og velsignelse af hans
menighed. Fordi hver enkelt af os betyder uendeligt
meget for ham. Fordi han har en plads til hver eneste
af os, både i himlen, der kommer og i vores liv i
menigheden, indtil den dag kommer. Glæden ved at
være en del af Guds værk kan jeg blot række ud, med
ønske om at flere og flere må opleve mere og mere af
den glæde!
FORSLAG OM OPLØSNING
AF MENIGHEDER
Line Nielsen
Nykøbing Sjælland menighed indstillede i praksis
aktiviteterne i foråret 2012. Der havde i en tid kun
været ældre medlemmer, som efterhånden døde. Til
slut var der kun et aktivt medlem tilbage, som flyttede
sit menighedsbrev til Holbæk menighed. To passive
medlemskaber blev ligeledes overflyttet.
Unionsbestyrelsen indstiller derfor til generalforsamlingen
formelt at vedtage opløsningen af Lyngby
og Nykøbing Sjælland menigheder.

BAGGRUND FOR ÆNDRINGER
Vedtægtsudvalget
På baggrund af modelvedtægter fra GC 1995, har
Vedtægtsudvalget valgt at foreslå følgende vedtægtsændringer:
§2 TILFØJELSE
Trossamfundets formål er at forkynde Guds bud og
vor herre og frelser Jesu Kristi evige evangelium,
som det er symboliseret ved de tre engle i Johannes’
Åbenbaring 14, til alle mennesker i Danmark, og
at lede dem til at modtage Jesus som deres personlige
frelser og forene dem med Syvende Dags
Adventistkirken.
– Tilføjelsen tydeliggør, at mennesker og deres
relation til deres personlige frelser er vores fokus.
§4 PRÆCISION
Trossamfundet er en del af Trans-European Division
of Seventh-Day Adventists (benævnes herefter som
Divisionen), hvorfor dets vedtægter og administrative
regler (policies) skal være i overensstemmelse med
dem, der gælder for Divisionen og General Conference
of Seventh-Day Adventists (benævnes herefter som
Generalkonferensen). For trossamfundet gælder
de retningslinier for tro og lære, som er fastsat af
Generalkonferensen. [Slettes: General Conference
of Seventh Day Adventists (benævnes herefter som
Generalkonferensen.]
– Præcisionen tydeliggør sammenhængen med
verdenskirken.
§5 PRÆCISION
5.4.c Stående vedtægtsudvalg.
Vedtægtsudvalget består af mindst 3 og
højst 5 medlemmer. Herudover indgår en
embedsmand fra Divisionen ex officio.
Vedtægtsudvalgets [Slettes: Dets] mandat er
at arbejde fra lukningen af generalforsamlingen
til lukningen af næste generalforsamling.
Næstformanden indkalder, og vedtægtsudvalget
konstituerer sig selv.
– Eksisterende praksis/policy afspejles igennem
præcisionen.
§6 TILFØJELSE
1. Trossamfundets embedsmænd er: Formand,
Næstformand og Økonomichef. De beholder
deres embeder frem til næste generalforsamling,
med mindre de siger op, påtager sig en
anden funktion eller opsiges. Embedsmændene
er ansvarlige for at følge vedtægterne for
Divisionen og Generalkonferensen, samt udføre
de beslutninger som er truffet på trossamfundets
generalforsamling.
– Tilføjelsen tydeliggør den forventede tidsramme
om jobbet.
– Tilføjelsen understreger embedsmændenes overordnede
ansvar over for verdenskirke og egen
generalforsamling.
2. Formanden er leder af trossamfundet. Han arbejder
[Slettes: i øvrigt] for trossamfundets interesser
i samråd med næstformand, økonomichef og
bestyrelse.
3. Næstformanden arbejder under bestyrelsens
ledelse i samråd med formanden.
Næstformanden fører protokol over trossamfundets
generalforsamlinger og dets bestyrelsesmøder,
udarbejder sådanne statistikker og rapporter,
som formanden eller bestyrelsen måtte ønske,
samt udfører andre til embedet hørende pligter.
BAGGRUND FOR ÆNDRINGER
· 17

4. Økonomichefen arbejder under bestyrelsens
ledelse i samråd med formanden.
Økonomichefen modtager alle midler til trossamfundet
og forvalter disse i overensstemmelse
med bestyrelsens bestemmelser og Generalkonferensens
regler for økonomisk forvaltning,
jvf. §8. Økonomichefen udarbejder årligt budget
og med regelmæssige mellemrum sådanne finansielle
rapporter, som bestyrelsen og Divisionen
måtte ønske.
– Tilføjelserne understreger, at ledelsen samarbejder
som et team.
§7 PRÆCISION
1. Trossamfundets bestyrelse består af 13 eller 15
medlemmer, hvoraf 8 henholdsvis 10 bør være
ikke-ansatte medlemmer valgt efter en hensigtsmæssig
regional fordeling. Ved besøg af embedsmand
fra Divisionen, deltager denne i tillæg til
antallet i bestyrelsen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig,
når mindst halvdelen af medlemmerne
er til stede. Bestyrelsesbeslutninger træffes med
almindeligt stemmeflertal blandt de i afstemningen
deltagende medlemmer.
3. I tiden mellem generalforsamlingerne varetages
trossamfundets interesser i enhver henseende
af bestyrelsen, som har fuld myndighed til at
give bevillinger, administrere ansættelsesforhold
i tilfælde af vakance blandt trossamfundets
embedsmænd, andre medarbejdere, bestyrelser
og udvalg. Hvis en ny formand skal vælges,
vil formanden for Divisionen eller en anden
embedsmand fra Divisionen lede bestyrelsen i
valgsituationen. Bestyrelsen har også fuldmagt
til at fratage bevillinger og foretage afskedigelser,
når to tredjedele af dens medlemmer stemmer
for det. I tilfælde af indtrædende vakance supplerer
bestyrelsen sig selv inden for valgperioden.
– Eksisterende praksis/policy afspejles igennem
præcisionen.
18 · BAGGRUND FOR ÆNDRINGER
§8 KORREKTION OG TILFØJELSE
Slettes:
2.3. En sådan procent af sin tiende til pensionsfondet,
som Divisionens bestyrelse måtte komme
overens med trossamfundets bestyrelse om.
– Slettes idet pensionsfondet ikke eksisterer mere.
Tilføjelse:
4. Trossamfundets bankforhold administreres i
overensstemmelse med guidelines fra Divisionen
og Generalkonferensen.
– Tilføjes så administrationen af bankforhold er
inkluderet i vedtægterne.

§1 NAVN
1. Trossamfundets navn er: Syvende Dags Adventistkirken,
Danmark (Danish Union of Churches).
2. Trossamfundet har hjemsted i Rudersdal kommune.
Trossamfundets besty relse kan, når særskilte
omstændigheder gør det nødvendigt, fl ytt e
hovedkontoret midlertidigt.
§2 FORMÅL
Trossamfundets formål er at forkynde Guds bud og
vor herre og frelser Jesu Kristi evige evangelium, som
det er symboliseret ved de tre engle i Johannes’ Åbenbaring
14, til alle mennesker i Danmark, og at lede
dem til at modtage Jesus som deres personlige frelser
og forene dem med Syvende Dags Adventistkirken.
§3 VIRKEFELT
Trossamfundets virkefelt er Det Danske Rige.
§4 MEDLEMSKAB
1. Trossamfundet omfatt er de syvende dags adventistmenigheder
og den mission, som ligger inden
for dets virkefelt, og som på en generalforsamling
er optaget i trossamfundet.
2. Trossamfundet er en del af Trans-European
Division of Seventh-Day Adventists (benævnes
herefter som Divisionen), hvorfor dets vedtægter
og administrative regler (policies) skal være
i overensstemmelse med dem, der gælder for
Divisionen og General Conference of Seventh-
Day Adventists (benævnes herefter som
Generalkonferensen). For trossamfundet gælder
de retningslinier for tro og lære, som er fastsat
af Generalkonferensen. General Conference of
Seventh-Day Adventists (benævnes herefter som
Generalkonferensen).
FORSLAG TIL ÆNDRINGER
Vedtægtsudvalget
§5 GENERALFORSAMLINGER
1. Trossamfundet afh older ordinær generalforsamling
hvert tredje år på sådan tid og sted,
som besty relsen mått e bestemme. Bekendtgørelse
herom skal fremkomme i trossamfundets
medlemsblad senest tre uger før generalforsamlingens
afh oldelse. Senest to uger før generalforsamlingen
udsendes regnskaber og vedtægter
samt embedsmændenes og afdelingssekretærernes
rapporter til alle ordinære delegerede. I år
uden generalforsamling off entliggøres regnskaber
for sidste regnskabsår for trossamfundet og
tilknytt ede institutioner, samt embedsmændenes
rapporter i trossamfundets medlemsblad.
2. Besty relsen har fuldmagt til at sammenkalde til
ekstraordinær generalforsamling på sådan tid og
sted, som mått e være formålstjenligt. Ti procent
af trossamfundets medlemmer kan kræve, at
besty relsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling.
Bekendtgørelse af en ekstraordinær
generalforsamling sker på samme måde som ved
de ordinære generalforsamlinger eller pr. brev
med mindst ti dages varsel. Dagsorden til en
ekstraordinær generalforsamling udsendes med
indkaldelsen. Beslutninger, der er truff et ved en
ekstraordinær generalforsamling, har samme
gyldighed som sådanne, der er truff et ved de
ordinære generalforsamlinger.
3. Tale- og stemmeberett igede ved
trossamfundets generalforsamlinger er:
3.1. De, der vælges af menighederne som disses
repræsentanter. Enhver menighed inden
for trossamfundets virkefelt er berett iget
til at være repræsenteret ved én delegeret
for menigheden og én for hver påbegyndt
15 medlemmer, som menigheden tæller.
Menigheder med op til 10 medlemmer har
dog kun én delegeret. Delegerede skal være
medlemmer af den menighed,
de repræsenterer.
FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER
· 19

3.2. De, der er delegerede i kraft af deres
embede (ex offi cio), er: medlemmer af
trossamfundets besty relse, ordinerede og
kommisionerede prædikanter ansat af
trossamfundet, medlemmer af det stående
vedtægtsudvalg samt tilstedeværende
embedsmænd fra Generalkonferensen og
Divisionen.
3.3. Taleret uden stemmeret har endvidere:
Afdelingssekretærer, institutionsledere
og ledere af associerede virksomheder,
som er blevet bedt om at afl ægge rapport.
Disse personer har taleret ved drøftelse af
spørgsmål vedrørende deres område.
4. Ledelse af generalforsamling:
4.1. Formanden, eller i hans fravær Næstformanden,
leder generalforsamlingen, indtil
generalforsamlingen har valgt dirigent
blandt de delegerede. Besty relsen fremkommer
med forslag til dirigent.
4.2. Næstformanden skal sørge for at der
føres protokol over generalforsamlingen.
I protokollen skal generalforsamlingens
beslutninger indføres med angivelse af
afstemningsresultater.
Fortegnelse over delegerede skal ind føres
i protokollen. Protokollen skal off entlig
gøres i trossamfundets medlemsblad, for
derved at være tilgængelig for alle medlemmer
i trossamfundet.
5. Ved den ordinære generalforsamling:
5.1. Arbejder følgende udvalg, overfor hvilke
enhver delegeret kan fremlægge ønsker og
forslag til undersøgelse og drøftelse, før de
forelægges general forsamlingen.
5.1.a Det store udvalg. De enkelte medlemsmenigheder
vælger på forhånd (blandt deres
valgte delegerede) deres repræsentant(er)
til det store udvalg. Fra hver menighed
vælges én delegeret for hver påbegyndt
100 medlemmer, dog højst tre delegerede.
Formanden for Divisionen eller den, han
bemyndiger, sammenkalder det store
udvalg og leder dett e udvalgs møder. Det
store udvalg har til opgave at fremkomme
med forslag til sammensætning af gene-
20 · FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER
ralforsamlingens øvrige udvalg. Forslaget
fremlægges om muligt ved åbningsmødet
efter formandens rapport. De øvrige
udvalg, som vælges af generalforsamlingen
efter forslag fra det store udvalg, er:
Besty relsesudvalg og forslagsudvalg, samt
efter behov andre udvalg. Udvalgene har til
opgave at udarbejde og fremlægge forslag
for generalforsamlingen.
5.1.b Besty relsesudvalget består af mindst 9 og
højst 13 medlemmer med Divisionsformanden
eller den, han bemyndiger, som
formand.
5.1.c Forslagsudvalget består af mindst 9 og
højst 13 medlemmer.
5.2. Afl ægges rapport af trossamfundets embedsmænd
og afdelingssekretærer.
5.3. Fremlægges årsregnskaber for de forløbne
regnskabsår til godkendelse. Trossamfundets
regnskabsår følger kalenderåret.
5.4. Vælges
5.4.a Trossamfundets embedsmænd (jvf. §6)
5.4.b Besty relsen
5.4.c Stående vedtægtsudvalg
Vedtægtsudvalget består af mindst 3 og
højst 5 medlemmer. Herudover indgår en
embedsmand fra Divisionen ex officio.
Vedtægtsudvalgets Dets mandat er at arbejde
fra lukningen af generalforsamlingen
til lukningen af næste generalforsamling.
Næstformanden indkalder, og vedtægtsudvalget
konstituerer sig selv.
5.4.d Medlemmer af sådanne udvalg, som generalforsamlingen
fi nder det nødvendigt at
nedsætt e.
5.4.e Revisor. Denne skal enten være statsautoriseret
eller registreret.
5.4.f Så vidt muligt afdelingssekretærer, som
arbejder i forskellige afdelinger under
besty relsens og formandens ledelse.
6. Beslutninger:
6.1. Alle generalforsamlingens beslutninger
tages ved almindeligt stemmefl ertal blandt

de delegerede, som afgiver stemme. Blanke
stemmer tæller ikke med i beregning af
almindeligt stemmefl ertal (se dog §10 og
§11).
6.2. Beslutningsdygtigt fl ertal. Mindst halvtreds
procent (50%) af de tilmeldte delegerede,
skal være til stede ved en ordinær
eller ekstraordinær generalforsamling, for
at generalforsamlingen kan være beslutningsdygtig.
Når generalforsamlingen
erklæres for åben, skal de tilstedeværende
delegerede udgøre et beslutningsdygtigt
forum.
6.3. Afstemning ved fuldmagt tillades ikke.
7. Afstemning foregår ved håndsoprækning,
medmindre mindst ti delegerede kræver skriftlig
afstemning. Valg af embedsmænd foregår dog
altid ved skriftlig afstemning.
§6 EMBEDSMÆND OG
DERES PLIGTER
1. Trossamfundets embedsmænd er: Formand,
Næstformand og Økonomichef. De beholder deres
embeder frem til næste generalforsamling,
med mindre de siger op, påtager sig en anden
funktion eller opsiges. Embedsmændene er
ansvarlige for at følge vedtægterne for Divisionen
og Generalkonferensen, samt udføre de
beslutninger som er truffet på trossamfundets
generalforsamling.
2. Formanden er leder af trossamfundet. Han
arbejder i øvrigt for trossamfundets interesser
i samråd med næstformand, økonomichef og
besty relsen.
3. Næstformanden arbejder under bestyrelsens
ledelse i samråd med formanden Næstformanden
fører protokol over trossamfundets
generalforsamlinger og dets besty relsesmøder,
udarbejder sådanne statistikker og rapporter,
som formanden eller besty relsen mått e ønske,
samt udfører andre til embedet hørende pligter.
4. Økonomichefen arbejder under bestyrelsens
ledelse i samråd med formanden. Økonomichefen
modtager alle midler til trossamfundet
og forvalter disse i overensstemmelse med
besty relsens bestemmelser og Generalkonferensens
regler for økonomisk forvaltning, jvf. §8.
Økonomichefen udarbejder årligt budget og med
regelmæssige mellemrum sådanne fi nansielle
rapporter, som besty relsen og Divisionen mått e
ønske.
§7 BESTYRELSEN
1. Trossamfundets besty relse består af 13 eller
15 medlemmer, hvoraf 8 henholdsvis 10 bør
være ikke-ansatt e medlemmer valgt efter en
hensigtsmæssig regional fordeling. Ved besøg af
embedsmand fra Divisionen, deltager denne i
tillæg til antallet i bestyrelsen. Besty relsen er
beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne
er til stede. Besty relsesbeslutninger
træff es med almindeligt stemmefl ertal blandt de
i afstemningen deltagende medlemmer.
2. Trossamfundets besty relse har myndighed til at
ansætt e medarbejdere, prædikanter, missionærer
m.fl ., nedsætt e udvalg og placere de ansatt e,
som det mått e være nødvendigt for at fremme
trossamfundets virksomhed. I forholdet mellem
trossamfundet og dets medarbejdere kan
opsigelse fi nde sted fra begge sider med varsel
i henhold til gældende lov på arbejdsmarkedet
samt i henhold til Divisionens retningslinier.
3. I tiden mellem generalforsamlingerne varetages
trossamfundets interesser i enhver henseende
af besty relsen, som har fuld myndighed
til at give bevillinger, administrere ansætt elsesforhold
i tilfælde af vakance blandt trossamfundets
embedsmænd, andre medarbejdere,
besty relser og udvalg. Hvis en ny formand
skal vælges, vil formanden for Divisionen
eller en anden embedsmand fra Divisionen
lede bestyrelsen i valgsituationen. Besty relsen
har også fuldmagt til at fratage bevillinger
og foretage afskedigelser, når to tredjedele af
dens medlemmer stemmer for det. I tilfælde af
indtrædende vakance supplerer besty relsen sig
selv inden for valgperioden.
4. Til at pådrage trossamfundet forpligtelser, til
at foretage køb og salg af fast ejendom og til at
meddele prokura kræves tilslutning fra mindst
to tredjedele af besty relsens medlemmer. På
FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER
· 21

esty relsens vegne underskriver besty relsesformanden
og to andre besty relsesmedlemmer.
§8 TROSSAMFUNDETS
FORVALTNING AF
ØKONOMISKE MIDLER
1. Trossamfundet modtager:
1.1. Tiende som indkommer fra menigheder,
grupper og enkeltpersoner bosat inden for
trossamfundets virkefelt.
1.2. Midler som indkommer ved kollekter, arv
og gaver.
1.3. Midler som overføres fra samarbejdende
organisationer.
2. Trossamfundet betaler:
2.1. Tiende af tiende til Divisionen.
2.2. En fastsat procent af sin tiende til evangelisk
arbejde til Divisionen.
2.3. En sådan procent af sin tiende til pensionsfondet,
som Divisionens besty relse
mått e komme overens med trossamfundets
besty relse om.
3. Beløb, der betegnes som missionsgaver fra menigheder,
grupper og enkeltpersoner, overføres
månedligt ubeskåret til Divisionen.
4. Trossamfundets bankforhold administreres
i overensstemmelse med guidelines fra
Divisionen og Generalkonferensen.
22 · FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER
§9 REVISION
Den af generalforsamlingen valgte statsautoriserede/
registrerede revisor samt den af General Conference
Auditing Service udpegede revisor reviderer trossamfundets
regnskaber.
§10 VEDTÆGTSÆNDRINGER
Forslag til vedtægtsændringer skal behandles i vedtægtsudvalget
før de fremlægges til afstemning.
Vedtægtsændringer kan kun vedtages med et fl ertal på
mindst to tredjedele af de blandt de delegerede afgivne
stemmer på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.
Hvis vedtægtsudvalget agter at fremlægge
forslag til ændring af vedtægterne ved en generalforsamling,
skal sådanne forslag enten ledsage bekendtgørelsen
af generalforsamlingen eller efter behandling
i vedtægtsudvalget skal disse fremlægges skriftligt for
generalforsamlingen mindst 6 timer før forslaget kan
bringes til afstemning.
§11 OPLØSNING
Opløsning af trossamfundet kan kun vedtages med et
fl ertal på mindst tre fj erdedele af de blandt de delegerede
afgivne stemmer på en ordinær eller ekstraordinær
generalforsamling. Hvis der agtes fremlagt forslag
om opløsning af trossamfundet, skal meddelelse af
et sådant forslag ledsage bekendtgørelsen af generalforsamlingen.
Efter at alle krav til trossamfundet er
opfy ldt, skal de resterende værdier disponeres under
ledelse af Divisionen efter forslag fra den sidste
generalforsamling i almenvelgørende eller almennyttigt
øjemed i overensstemmelse med trossamfundets
formål.

ØKONOMICHEFENS RAPPORT
Björgvin Ibsen
Det er mest behageligt at stå i stævnen og se
fremad. Men imellem må man gå bagtil og se, at alt
er i orden deromme. Det gør en organisation som
Adventistkirken med eftersyn og rapportering. Det,
som gør tilbageblikket vanskeligt denne gang, er
personaleændringer, der gør, at tilbageblikket ikke
rækker så langt tilbage. Rapporterne har været trofast
udarbejdet, og det bør derfor være muligt at spore
historien de sidste tre år.
Det har været et privilegium at opleve optimismen
i den danske Adventistkirke og godt at have følelsen
af det høje aktivitetsniveau og mange tilbud inden for
Adventistkirken. Økonomien sætter siderammerne
for dette arbejde, men må ikke forhindre, at værket
går fremad.
Formatet i det efterfølgende årsregnskab følger
samme format som tidligere og synes at være vældig
gennemskueligt og forklarende i sig selv. Det formelle
regnskab med noter findes på kirkens hjemmeside
www.adventist.dk/regnskab. Det nuværende format
har været fulgt siden 2007 og sammenligneligt fra
2006 i re-arrangeret udgave af det tidligste år. De fleste
årsregnskaber er ikke så interessante at læse uden
at kunne se, hvad der ligger bag tallene. Derfor kan
det være interessant at undersøge tallene lidt i forbindelse
med sloganet: Ræk op, ræk ud, ræk henover.
Og dette er præcis kernen i sidste generalforsamlings
strategi:
a. Den lokale menighed
i. Vi anbefaler, at en tredjedel af menighedernes
tid og penge bruges på andre end medlemmerne
selv
b. Unionens opgave
i. Fremskaffe materiale
ii. Økonomi
iii. Ressourcer
iv. Deltage aktivt i det udadvendte arbejde
v. Fortsætte undervisning af menighedsledere/
lærere/evangelister/kasserere
vi. Støtte og bakke op om menighedernes sociale
arbejde i lokalområdet.
INDTÆGTER
Tiende
Grundlaget for al aktivitet er stabile indtægter.
Tiende er som tidligere den største indtægtspost.
Forpligtelseserklæringerne hjælper godt på vej og
ØKONOMI
· 23

er et enestående fænomen sammenlignet med vores
nabolande. Næsten halvdelen af menighedsmedlemmerne
har underskrevet en forpligtelseserklæring
med kirken, som svarer til næsten fire femtedele af
tiendeindtægterne. Vi rækker op og sætter Gud i
centrum af vores liv, når vi returnerer tiende. At
returnere tiende er en grundlæggende del af vores
trofasthed mod Gud, som på forhånd har vist os kærlighed
og trofasthed ved at give os i mængdevis.
Gaver
I 2011 gav landsindsamlingen knap 1 mio.
kr. Disse står på listen af øremærkede fonde.
Unionsbestyrelsen har endnu ikke besluttet, hvilke
af de beskrevne projekter, det skal gå til. Året 2012
er det første af tre års projektet ”Reaching Secular
Masses in Denmark“ med årlig bevilling fra GC/TED
på 250.000 USD, svarende til 1.435 tkr. Vi takker for
alle gaverne og beder tilstedeværende TED repræsentanter
medtage en særlig tak til vores højere organisation.
Til andre givere siger vi tak og beder fortsat for
jeres velsignelse.
”Enhver af jer skal give, hvad han formår, alt efter
den velsignelse, Herren din Gud har givet dig“
(5 Mos 16,17).
Arv
Arten af disse indtægter er selvfølgelig svingende,
og det ser ud til, at kirkens informationer for at gøre
medlemmer bevidst om arveforhold kunne gøres
bedre. Dette kan eventuelt forklare tallene i 2011
og 2012.
UDGIFTER
Løn
Løn er væsentlig post på udgiftssiden.
24 · ØKONOMI
Ledelsen er de tre embedsmænd. To af embedsmændene
deltager også i prædikantarbejde udover at lede
og styre. Det meste af lønnen i Ungdomsafdelingen
er til prædikantarbejde. Samlet giver det os, at ca. 65
% af lønudgifterne går til prædikantarbejde og med
dette arbejde, kan vi sige, at vi både rækker op, rækker
ud og rækker henover. Kontorgruppen ligger mest
i kategorien ”rækker henover“. Medie rækker også
henover og understøtter menighederne i at række
ud. Korrespondanceskolen rækker primært ud.
Øvrige afdelinger er en halvdel af spejderchefernes
løn og familieafdelingen. Andre løn er mest ”Et år for
Herren“, som hjælper til ved forskellige anledninger
til at række henover og række ud.
Missionsarbejde og afdelinger
Det meste af afdelingsarbejdet ligger i ungdoms-,
familie- og medieafdelingen, samt Himmerlandsgården
og Korrespondanceskolen. Familieafdelingen
virker eventuelt mest, som en afdeling der rækker
henover, mens andre afdelinger understøtter og medvirker
til at række ud.
Under evangelisk arbejde ligger omkostninger som
Adventnyt uden løn på 447 tkr. i 2012. Årsmøder i øst
og vest 328 t kr. i 2012. Disse to fungerer mest til at
række henover. Her kommer også forskellige omkostninger
til dækning af menighedernes aktiviteter:
Annoncering af begivenheder bl.a. i Kristeligt Dagblad,
bøger til gademission og andet forskelligt materiale til
menighedernes aktiviteter. På denne post kommer to
udgaver af magasinet Rejsen plus hjemmeside og tryk
af bogen Mod en bedre fremtid på i alt 366 tkr. i 2012.
Disse senere poster bruges direkte til at række ud.
Vi deltager i driften af Divisionen med en tiendedel

af den indkomne tiende i Danmark. En stor del af den
kommer retur til os som bevillinger til missionsprojekter.
Se yderligere under note 4 i efterfølgende regnskab.
Vi rækker henover med denne deling med TED,
men i sidste ende også ud ved at dele af midlerne
kommer retur til evangelisk arbejde her i Danmark.
Bevillingerne understøtter hovedsagelig
Vejlefjordskolen, to af privatskolerne og Newbold
College. Mange unge inden og udenfor kirkesamfundet
nyder godt af arbejdet, der udføres i skolerne. Jeg
mener, vi rækker hovedsagelig ud med denne skoleaktivitet.
Men vi rækker også op og henover ved at støtte
Newbold College, som underviser de mennesker, som
viser sig villige til at arbejde for Gud.
Ejendomsdrift
Kirken holder fast ved det princip, at den lokale
menighed er ansvarlig for vedligeholdelsen af kirkebygninger.
Og man må huske på, at Unionen ikke indhenter
leje til gengæld. Alligevel falder omkostninger
såsom ejendomskat på Unionens regnskab. Derudover
støtter Unionen enkelte menigheder, når andre løsninger
ikke er til stede. I 2012 var der bl.a. ekstra
udgifter med renovering af to bygninger i København
efter skybruddet med oversvømmelse i juli 2011.
Driften af bygningerne på Concordiavej, der huser
Unionens kontor samt ADRA, giver også omkostninger.
Vi rækker ud med støtte fra hjælpearbejde, og vi
understøtter og rækker henover med drift af kontor.
Afskrivninger
Afskrivninger medfører ikke udbetaling af midler.
Det sker, når bygninger oprettes eller større maskiner
købes. Afskrivning afspejler derfor slidtage af aktiver.
Vi rækker op, ud og henover, når vi lægger bygninger
til rådighed og nedslider dem for Guds arbejde.
Finansielle poster
Finansielle udgifter reflekterer lån af penge, som
kirken måtte have for at opfylde den lovpligtige beta-
ØKONOMI
· 25

ling af ældres pensions-forpligtelse (sustentation),
som blev friløbet i 2010. Ledelsen søger stadigvæk at
omlægge lånaftalen, fordi omkostningerne er høje, og
afdragsperioden er kort.
Associerede virksomheder
Dansk Bogforlag, AHA og HASDA aflægger separat
rapport, som findes andet sted i sagspapirerne. Det
er hovedsagelig Dansk Bogforlag, der bidrager negativt
til denne post. Bogforlaget må ses som afdeling
i kirken med det formål at fremskaffe produkter til
menigheder og skal ikke sammenlignes med en kommerciel
virksomhed. Forlaget medvirker især til, at
menighederne kan få bøger til uddeling.
Hensættelser
I årene 2011 og 2012 er der reserveret væsentligt
mere end brugt til formålet udgifter. I 2011 reserveres
landsindsamling og midler fra 13. sabbatskolegave
fra GC til internationalt arbejde i København. I 2012
reserveres bevilling fra TED/GC delvis til senere år,
eftersom projektet, gik sent i gang (se under gaver).
RESULTAT
Periodens resultat må ses som moderate.
Målsætningen var overskud for alle årene på grund
af det strenge låns afdragsprogram. Der er ingen indlysende
driftsposter gået af sporet, men derimod må
det erkendes, at bestyrelsen bevist har valgt at satse
ekstraordinært på udvalgte punkter, som forhåbentligt
kommer til gavn for arbejdet i senere perioder.
26 · ØKONOMI
AFSLUTNING
Meget stor tak til alle, som returnerer, giver og støtter
rundhåndet til Guds værk – midler, frivillig arbejdstid,
evner og talenter.
Stor tak til menighedskasserere som arbejder frivilligt,
lidt synlig men vældig vigtigt job.
Mange tak til medarbejderne i økonomiafdelingen,
såvel som andre medarbejdere på unionskontoret,
som bidrager og støtter trofast og kraftigt.
Vi beder Herren Gud fortsat at velsigne
Adventistkirkens økonomi. Samtidig beder vi om, at
kirken kan være tjenesteklar og lovprise Gud.

REVISIONSPÅTEGNING
· 27

28 · REGNSKAB – ADVENTISTKIRKEN

REGNSKAB – ADVENTISTKIRKEN
· 29

30 · REGNSKAB – ADVENTISTKIRKENS HJÆLPEARBEJDE

REGNSKAB – HASDA
· 31

32 · REGNSKAB – DANSK BOGFORLAG

REGNSKAB – DANSK BOGFORLAG
· 33

34 · BØRN
BØRN
Samlet af Line Nielsen
I perioden siden sidste generalforsamling har både
Kamilla Lindquist Capion og Anette Falk stået for
børneafdelingen i Adventistkirken. Der har været
Bibelklubblad, og der er menigheder, som har haft
glæde af understøttelse fra børneafdelingen. En stor
tak til både Kamilla og Anette for jeres indsats.
Som en bærende ting i arbejdet med børn er den
ugentlige sabbatsskole i menighederne. Mange hænder
er involveret i at få det til at køre. En stor tak til
alle jer. Både jer, der selv har børn i børnesabbatsskolen,
og til de utrættelige ”bedsteforældre“, som er
villige til år efter år at yde en indsats for børnene.
Selvom børnene fødes ind i kirken, så skal hver enkelt
danne sin egen relation med Jesus. Så arbejdet i
børne sabbatsskolen er en meget vigtig del af vores
menighedsaktiviteter og for Adventistkirkens fremtid.
OPPRIORITERING
Vi har i Adventistkirken i Danmark fået midler fra
Generalkonferensen, så vi kan opprioritere børnearbejdet.
Det betyder, at vi nu kan ansætte en person
på halv tid. Vi vil gerne, at dette arbejde kan under-
støtte det vigtige arbejde i de enkelte menigheder.
Med denne ansættelse ønsker vi at styrke børns åndelige
udvikling og inspirere familier til at holde andagt
med børnene og hjælpe dem med ressourcer hertil.
Et andet stort område er koordineringen af børnemøderne
ved vores to årsmøder. Både Kamilla og
Anette har gjort en kæmpe indsats og har tilføjet
møderne nye elementer med musik og bibelhistorier.
Tak til alle frivillige, som har hjulpet til ved børnemøderne
– jeres indsats har stor værdi for en åndelige
udvikling hos den nye generation af medlemmer.
Der er også spændende ting i gang rundt
omkring i menighederne. Herunder indbyder den
Internationale menighed i København til et seminar
i oktober 2013 med Saustin Sampson Mfune, som
arbejder med børne området i Generalkonferensen.
Seminaret vil have fokus på at give vores børn de rigtige
ting på de rigtige tidspunkter og være åbent for
sabbatsskole lærere/forældre.
Vigtigst vil jeg gerne udtrykke en tak til alle vores
forældre, som bringer deres børn til arrangementer,
og til den ugentlige sabbatskole, og til vores alles himmelske
Far, som har ethvert barn i sine hænder.

WOMEN’S MINISTRIES
Jill Rasmussen
HVAD ER FORMÅLET MED
”WOMEN’S MINISTRIES“?
Kort sagt definerer Generalkonferencen målene for
afdelingen sådan:
• At hjælpe kvinder i deres personlige vækst med
Jesus.
• At hjælpe kvinder i deres arbejde i deres menighed
og lokale samfund.
• At hjælpe kvinder, til at nå andre kvinder igennem
små grupper.
Indtil den 15. oktober 2012 har ”Women’s Ministries“
været bemandet med samme afdelingsleder som
familieafdelingen. Afdelingen har praktisk set stået
for en kvindeweekend i hvert vinterhalvår. Til hver
kvindeweekend er det blevet oplyst, at et af formålene
med weekenden er at være en inspiration til temadage/eftermiddage/aktiviteter
for kvinder på lokal
plan ude i menighederne. Desværre pga. manglende
ressourcer er det ikke et område, der er blevet plejet
fra afdelingens side.
Dog fungerer der en kvindegruppe i Silkeborg
hver 14. dage, som beder, studerer og hygger sammen.
Nogle SDA kvinder fra Nykøbing Falster deltager
i en kvindegruppe i deres lokale samfund og har
fået flere af disse kvinder med til vores kvindeweekender.
Det er inspirerende at mødes med kvinder i
bøn, som ikke ser sig selv som kristne, men kommer
til bønnestund klokken 08.15 om morgenen, fordi de
”ikke vil gå glip af noget“. International Church of
Copenhagen har også afholdt specielle dage målrettet
til kvinder. Der er muligvis andre kvindegrupper,
der fungerer rundt om i Danmark, som jeg ikke
er bekendt med.
”Hvad foregår der på en kvindeweekend?“ bliver jeg
ofte spurgt om. Til kvindeweekenden prøver vi at
have en kombination af følgende elementer: åndelige
møder og bedestunder, fysisk udfoldelse, sociale aktiviteter
såvel som tid til afslapning. På denne måde er
der forhåbentlig noget for alle. Folk kommer jo med
forskellige behov og forskellige forudsætninger. De
fleste, som kommer, er adventister. Dog kommer der
også nogle tidligere adventister såvel som nogle uden
adventist eller kristen baggrund. Det kan være svært
for mange at tage en hel weekend ud af kalenderen,
og derfor kunne man nå flere kvinder, hvis der kunne
holdes noget lignende ude i menigheder, hvor man
nemmere kunne invitere sin nabo eller kollega.
En vigtig del af kvindeweekender, synes jeg, er, at
de giver os tid – tid med hinanden, både nye og gamle
veninder og tid med vores Skaber og Frelser.
LAVT BLUS
Den danske union har bedt mig om at være kontaktperson
for afdelingen på frivillig basis. I praksis betyder
det, at afdelingen fortsat vil køre på ”lavt blus“,
men vil måske gøre afdelingen lidt mere synlig nu da
den er separeret fra familieafdelingen.
• Den 25.-27. januar 2013 blev der afholdt en kvindeweekend
på Hvidekilde med 70 deltagere.
• Den 15.-17. november 2013 bliver der en kvindeweekend
på Himmerlandsgården.
En stor tak skal lyde til alle de frivillige, der hjælper
til. Der skal mange til at få en sådan weekend til at
fungere. Madlavning, opvask, teknik, musik, pynt,
møder, oprydning og MEGET mere!!
Tak for jeres forbøn!
WOMEN’S MINISTRIES
· 35

36 ·
Perioden begyndte uden bemanding i afdelingen,
men heldigvis fik Jill Rasmussen ansvaret for stævner
og planlagte arrangementer. Derfor har familieafdelingen
også i den forgange periode kunne afholde
familie- og parweekender samt lokale temadage.
• Det blev til 4 familieweekender på henholdsvis
Himmerlandsgården og Hvidekilde (ved Helsinge)
med deltagerantal på mellem 64 og 150.
• 1 parweekend med 30 deltagende par
• Familietemadage i Nærum, Roskilde og Vejlefjord
15. oktober 2012 blev jeg så ansat med en 50% stilling
i afdelingen. Og med den øgede bemanding kan
der også gøres mere. Nu kunne det være fristende at
øge antallet af weekendstævner og landsarrangementer,
men det er nok det, som vi har mindst brug for.
Derfor har min satsning de sidste måneder – ud over
det ”sædvanlige“ afdelingsarbejde – mere været på
lokale arrangementer, som kan bruges til at række ud
til mennesker omkring os. For de har også brug for at
vide, hvad Gud har af tanker og planer for familien.
Derfor har jeg det sidste halve år også brugt tid på:
FAMILIE
FAMILIE
Anne-May Müller
• 2 temaaftener i HappyHand om parforhold og børn
• 5 kursusaftener for par, på Ringsted Privatskole
(PREP-kursus)
• 2 temadage for 18+ (Århus og Nærum)
om relationer og parforhold
• En serie af familiegudstjenester i Nærum
• Artikler til Adventnyt og UngAdventist
Desuden er der oprettet en aktiv Facebook-side, hvor
der kommer nye artikler, billeder, links, videoer etc.
flere gange om ugen. Derudover arbejder jeg med at
få vores nye hjemmeside op at køre og blive integreret
med de ting, der i forvejen foregår via vores Facebookside.
Når man begynder nye ting, er det altid godt at sætte
sig nye mål og gennemtænke, hvad tiden og ressourcerne
skal bruges på. Derfor kommer her mit bud på, hvad
familieafdelingen skal arbejde med de næste år.
VISION
Familieafdelingen arbejder for at styrke, inspirere og
bringe håb til par og familier.

Familieafdelingen ønsker at tilvejebringe ressourcer
og være til støtte for både individer, menigheder
og præster.
Familieafdelingen arbejder for, at troen og nåden, vi
får i Jesus Kristus, må være bærende i vores familier,
og at familierne må leve op til Guds mål for dem – at
de skal være byggestenene for samfundet og menigheden,
og at familien spiller en central rolle for børns
trosudvikling og evangeliets udbredelse.
5 FOKUSOMRÅDER
• Børn-forældre relationen
• Dagligdagen
• Familiens åndelige liv
• Seksualitet
• Skilsmisser
AKTIVITETER
• Stævner – 2 familieweekender om året og
1 parweekend hvert andet år
• Gudstjenester
• Foredrag / kurser: Interne og udadrettede
• Temadage i menigheder
ALLEREDE PLANLAGTE
AKTIVITETER OG PROJEKTER
• Silkeborg, juni 2013: Temasabbat + kursus
• Familieweekend, Himmerlandsgården, september
2013: Emner: Familielivet
• Parweekend, Hvidekilde, januar 2014:
Emne: Bevar intimitet i forholdet
DEN LANGE LISTE AF DRØMME
• Planlægning af webinars (online video seminar)
– evt. sammen med interaktiv blog
• Udvikle materiale til styrkelse af pars åndelige liv
sammen
• Udarbejdelse af materiale til menigheder
i forbindelse med skilsmisser
• Samtale og hjælpegrupper for fraskilte
• Tema-/arbejdsdag for præsterne omkring
samboskab og skilsmisser
• Indsats for de ansattes familier
• Udvikle og oversætte flere ressourcer
Og min egen liste af drømme er meget længere, men
det forpligter lidt for meget at skrive det hele her.
Idéer og behov er der mange af, så det er kun tiden og
økonomien, der sætter grænser.
Tak for den støtte, arbejdet med familieafdelingen
møder. Tak for bønner og villighed fra mange af jer
til at hjælpe til ved stævner og arrangementer. Tak til
alle, som igennem de sidste 3 år har lagt et stort enten
frivilligt eller lønnet arbejde i afdelingen. Vores familier
er det værd – og vores familier har brug for det.
FAMILIE
· 37

38 ·
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for den tillid,
der blev vist mig af generalforsamlingen for tre år
siden, da jeg blev spurgt om at lede ud i ungdomsarbejdet.
Det har været et privilegium, og jeg er dybt
taknemmelig over den støtte og opbakning, jeg har
modtaget fra menighederne.
Jeg vil også sige tak til bestyrelse og ledelse for, at de
har prioriteret ungdomsafdelingen med ansættelsen
af Lars Dorland som redaktør for UNGAdventist, at
ungdomsafdelingen to år i træk var velsignet med
en frivillig ‘et år for Herren’, Niels-Peter Nielsen
og Morten Rechter. Også tak for bevillingen af ressourcer
til ansættelse af Joachim Thortzen som
deltidsassistent i løbet af det seneste år, og sidst men
ikke mindst ansættelsen af Henrik
Jørgensen som ansvarlig for 18+ arbejdet
med fokus på studerende og andre
unge voksne. En stor tak til alle disse
personer for deres utrættelige indsats,
og specielt velkommen til Henrik. Der skal også lyde
en tak til ungdomsbestyrelsen og redaktionsrådet for
UNGAdventist, samt alle de lokale ungdomsledere,
der har tjent menigheden de sidste tre år.
Denne rapport består af to dele:
1. Tilbageblik på højdepunkterne de sidste tre år
2. Fremtidsperspektiver (skrevet i samarbejde med
Henrik Jørgensen)
1. TILBAGEBLIK PÅ HØJDEPUNKTER-
NE DE SIDSTE TRE ÅR
Vores vision ”at lede vores børn og unge til at tage
beslutning for Jesus“ er blevet gjort gennem følgende
initiativer, projekter og stævner:
a) Church of Refuge (CORe) – primo marts er 8
menigheder i gang med projektet om at gøre
deres menighed til et tilflugtssted for unge, og
UNGDOM
UNGDOM
Thomas Rasmussen
flere menigheder er på vej. CORe er en værktøjskasse,
der giver en menighed mulighed for
systematisk og bevidst at være opmærksom på
unge og hjælpe dem til at føle sig værdsat og blive
engageret. Se www.churchofrefuge.eu for mere
information.
b) LIFE – et online undervisningstilbud – har fuldført
sit første fag med 80 tilmeldte. Mere om dette
i rapporten for evangelisme.
c) Den første TEENcamp (sommer 2012) blev en
stor succes med 48 teenagere, 9 af dem fra ikkeadventist
hjem. 30 af teenagerne sagde ‘ja tak’ til
at få en kontaktmentor. Vi havde undervisning i
den bibelske fortælling. Aftenmøder om, hvad det
betyder at være kristen i en ikke-kristen verden
med ikke-kristne venner. Dette er specielt i tråd
med ønsket ved sidste generalforsamling om at
styrke vores unges adventistidentitet.
d) Der har været fokus på undervisning og
udrustning gennem bl.a. fælles ledertræningsarrangementer
(2012 og 2013), ”beskyt børnene“
temadage (2010 og 2011), en lokal ungdomslederdag
i 2011, en teologisk weekend i 2011 med 60
deltagere, både unge og ældre, og årlige studieture
til Newbold College (2010-2013).
e) Vi har de seneste 18 måneder haft stor succes
med temanumre for UNGAdventist. Vi har
udgivet temanumre om ‘alkohol’, ‘åndelig fornyelse’,
‘mere mellem himmel og jord’, ‘sex og kærlighed’,
‘adventisme’ samt ‘sundhed’. Vi har planlagt
temanumre om bl.a. ‘menigheden’, ‘uddannelse’
og ‘Ellen White’.
f) Med ungdomsbestyrelsen som igangsætter er der
blevet afholdt dropIN events i 7 menigheder.
g) Af materialer har vi udviklet et studiemateriale
i ”den bibelske fortælling“ med tilhørende dvdserie,
som i skrivende stund er ved at blive layoutet.
Mange præster og medlemmer har været

engageret i at gøre dette muligt. Vi har udgivet et
”Underground“ hæfte, i samarbejde med FaceOut
er bogen ”Messiah“ blevet oversat, og materialet
”ChristWise“, som vi samlede penge ind til årsmøderne
i 2011 er blevet korrekturlæst. Vi har også
udgivet en folder om ‘tiende og gaver’ for at gøre
det nemmere og mere forståeligt for unge.
h) Der har været et stort fokus på vores menighedsskoler
inklusiv Vejlefjord med studiegrupper, fællestimer
og inspirationsuger. Der er et godt samarbejde
mellem ungdomsafdelingen og skolerne.
i) Derudover har der været 8 TEENstævner,
3 lovsangs- og fodboldstævner med rekorddeltagelse
hvert år, senest i år med op mod 350 personer
til dåbsgudstjenesten, to 18+ dage, først i efteråret
2012 med 70 unge, bedeuge-projekt, Uplift
(nordisk ungdoms-sommerlejr) i 2011 og 2012, en
nordisk ungdomskongres (2010) samt samarbejde
omkring Impact Scandinavia (2012).
2. FREMTIDSPERSPEKTIVER
Mange af de nævnte aktiviteter og projekter skal fortsættes,
og listen er ikke udtømmende. Med udvidelsen
af ungdomsafdelingen med et 18+ fokus giver det
os større muligheder for den yngre og ældre aldersgruppe.
Vi vil gerne se et fokus på:
• Vi har nu et kartotek og et overblik, så besøgsarbejdet
i 18-30 års aldersgruppen kan begynde. Det
er enormt, hvor mange i denne aldersgruppe, der
forlader menigheden. Det mest tragiske er ikke,
at de forlader menigheden – det vil nogle altid
gøre – men at nogle forlader menigheden uden at
der nogensinde er en samtale med dem?! Vi tror,
nogle vil komme tilbage, og vi tror mange igen vil
blive åbne over for Gud, hvis deres oplevelse med
menigheden ikke er ”lige så ærgerlig“, som nogen
oplever det.
• En del af besøgsarbejdet vil også være et redskab
til at undersøge, hvad unge mener om
Adventistkirken. De kan hjælpe os med svar på,
hvorfor de har forladt menigheden, hvordan deres
Gudsforhold har ændret sig efter ungdomsuddannelser,
m.m.
• CORe (at alle menigheder får mulighed for at
benytte denne værktøjskasse) – det er en måde,
hvor ungdomsafdelingen kan være en ressource
for de lokale menigheder, og vi kan samarbejde
omkring ungdomsarbejdet. Det er vigtigt, at vores
unge bliver forankret lokalt og får lokal tilknytning
(specielt målrettet 16-25 aldersgruppen, en
vigtig del af 18+ arbejdet).
• En mentorordning er påbegyndt, men det kræver
fokus og opfølgning. Vi tror, det kan ændre hele
vores kultur i Adventistkirken at gøre det muligt
for unge at snakke om deres tro med mere modne
medlemmer.
• Vi vil gerne arbejde gennem regionale møder, hvor
vi over for de lokale menigheder kan sætte fokus
UNGDOM
· 39

på ungdomsarbejdet. Ungdomsafdelingen skal
ikke være en national ungdomsforening, men vi
vil gerne hjælpe menighederne videre og ikke kun
lave aktiviteter for de unge.
• Vi vil gerne skabe et endnu større fokus på ægteskabets
betydning. Vi mener, at det starter tidligt
med fokus på sunde relationer gennem undervisning
og samtaler omkring kærester, samboskab,
sex, valg af ægtefælle, mm.
• Vi ønsker et større samarbejde på tværs af afdelinger
på børn-, spejder-, familie-, og ungdomsområdet.
Det er vigtigt med familiebaseret og ‘intergenerational’
ungdomsarbejde, hvis det skal være
noget, der gør en evig forskel.
• Oprettelsen af et ADRA ungdom er en del af strategien
for 18+ arbejdet for at skabe muligheder for
arbejde, ”der giver mening“ – også selvom tilknytningen
til kirken er perifer.
• Vi planlægger 18+ arrangementer med fokus på
emner, som er relevante for unge, der bliver mødt
akademisk med store spørgsmål. Til efteråret 2013
er der planlagt en 18+ dag med emnet ‘skabelse’ og
et landsungdomsstævne med emnet ‘adventist i en
ikke-kristen verden’
40 · UNGDOM
• Facebook gør det muligt for mange samtaler og
diskussioner, også PR er langt nemmere og mere
effektivt. Sociale medier skal holdes i fokus som
både et værktøj og en udfordring.
(Se facebook.com/ungdomsafdelingen og facebook.
com/UNGAdventist)
Vi tror, at der mange unge, der vil kirken, og som
brænder for Gud. Vi tror, at menigheden skal tænke
nyt i forhold til, hvordan vi rækker ud til vores egne
unge. Vi må være autentiske og relevante. Vi må have
fællesskaber, som mødes mere end sabbatsformiddag,
og nogle gange skal det måske slet ikke være sabbatsformiddag.
TEENagerne tager beslutninger tidligt
men siger det ikke nødvendigvis, med mindre vi
spørger. 18+ gruppen skal engageres i noget, der giver
mening, hvor det ikke ”bare handler om os“, men hvor
de kan gøre en forskel for andre. Vi skal give dem
plads, og vi skal hjælpe dem til at tage ansvar.
Tak til Gud fordi han gør alting muligt!

ADVENTIST -
SPEJDERNE
Peter Bo Bohsen
& Dorte T. Svendsen
”Kære mor og far. Her går det godt – send
flere penge. Hilsen Brian“
2009 2010 2011 2012
Så godt går det faktisk i Adventistspejderne, Indtægter 63.887 68.853 76.797 64.457
og så godt har det overordnet gået siden sid- Udgifter 159.498 170.637 175.178 125.050
ste generalforsamling i 2010.
Tilskud, Korps 95.611 101.784 98.381 60.593
• Antallet af spejdere vokser, antallet af
DUF-tilskudskroner er enten stagneret
Børn vest/øst V48 Ø48 V53 Ø41 V64 Ø46 94
eller steget.
om at styrke broen mellem Spejderafdelingen og
• Antallet af børn og unge som har givet deres Ungdomsafdelingen, så vi styrker overgangen mellem
liv til Gud er steget.
barn og voksen i en verden, hvor troen og tilknytnin-
• Og spejderarbejdet i Danmark lever
i bedste velgående.
gen til kirken ikke nødvendigvis er en selvfølge.
SPEJDERLEJRE, NORDIC CAMPOREE,
BØRNELEJRE
INTERNATIONALT ARBEJDE
2012 blev det første år, hvor vi lagde de hidtil to bør- • Spejderlejr 2010: Camporee i Finland. Danmark
nelejre sammen. I 2010 og i 2011 talte vi om at sam- var repræsenteret med 163 deltagere
menlægge Øst- og Vest-lejrene, men i 2012 gjorde vi • Spejderlejr 2011: Vi havde 234 deltagere på vores
alvor af det.
spejderlejr på Himmerlandsgården
Der var naturligvis en lang række overvejelser og • Spejderlejr 2012: Nordic Camporee i Sverige:
bekymringer ved dette skift, men det korte af det
Danmark sendte 265 deltagere af sted i busser og
lange er, at det gik godt! Allerede i skrivende stund
(primo 2013) har vi en lang række af kompetente lede-
private biler
re, som har sagt ja til at komme med igen i år. Vi har Når vi ser på ovenstående oversigt over de sidste tre
børn, som er nysgerrige for at få at vide, hvad årets års spejderlejre, er der én ting de gør sig gældende
tema bliver, og vi har børn, de glæder sig til deres før- for alle tre. Kæmpe høj kvalitet!!! Vi lader os gang
ste børnelejr på Himmerlandsgården.
på gang overvælde over, hvilket arrangement alle de
frivillige ligger i arbejder for at få gode lejre! Lejrene
Himmerlandsgården dannede i 2012 ramme om er både indholdsmæssigt, opdragsmæssigt og udførel-
lege, turneringer, fodboldkampe og meget MEGET sesmæssigt i høj HØJ kvalitet! Og imponerende nok,
andet, og med stor succes. Der gik ikke mange
så formår vi hvert år at ende op med ”verdens bedste
timer, før det var et fælles projekt mere end ”dit/
mit/vores“. Heldigvis kender stort set alle jo
lejr“ – og ikke kun i ord, men også i handling!
Himmerlandsgården, selvom det ligger mange timers Der skal mange ting til at lave ”verdens bedste lejr“
transport fra Sjælland.
igen og igen, og blot nogle af elementerne er disse:
Først og fremmest kræver det kvalificerede frivil-
Jeg kan afsløre, at temaet i år bliver Eventyr,
lige! Det kræver en god taler, som kommer ud over
og at årets taler bliver Henrik Jørgensen fra
scenekanten og ind i de unges hjerter. Det kræver god
Ungdomsafdelingen. Dette er et helt bevidst ønske musik, det kræver god planlægning, det kræver stor
SPEJDER
· 41

fleksibilitet, det kræver kæmpe fantasi, og det kræver
gode lærerige aktiviteter. Der skal være et konkurrenceelement
i byggerier i troppene, der skal et stort
fokus på sikkerhed, det kræver god mad på de rigtige
tidpunkter, og det kræver en fremragende terræntur!
Og sidst men ikke mindst, så kræver det Guds tilstedeværelse!
TROPPENE (2011)
Der er stadig stor aktivitet i troppene rundt om i
Danmark. Vejlefjord og Nærum trop er de største
troppe med ugentlige aktiviteter, mens fx Svendborg,
og Ribe trop primært laver endagsarrangementer fordelt
over året.
Svanevej trop arbejder ikke kun målrettet med
spejderarbejdet lokalt og i Danmark, men har også
et stort og efterhånden velfunderet samarbejde med
Malmö trop.
Flere troppe oplever en tilgang af særligt afrikanske
flygtninge. Flygtningene har en stor udfordring i forhold
til de danske skikke, traditioner og metoder. Vi
ser det som en stor udfordring af mindske den kulturkløft,
som både flygtningene og vi oplever. Vi har talt
en del med vores engelske kollegaer, og de har endnu
større erfaringer med denne kulturkløft og oplever
det som en næsten uoverkommelig konflikt, som
kræver enorme ressourcer. Dette har vi heldigvis ikke
oplevet i Danmark, men ønsker at tage udfordringen
op, så vi heller ikke skal opleve det i fremtiden. Vi er
heldige, at DUF også har sat kulturkonflikterne på
42 · SPEJDER
dagsordenen, så vi har rig mulighed for at søge støtte
og vejledning hos professionelle samarbejdspartnere.
LEDERTRÆNING
Ingen spejder uden ledere! Og ledere skal gerne
brænde for sagen og være fyldt op af energi og ideer.
Vores ledertræning er heldigvis præget af, at vi har
rigtig mange gode, dygtige spejderledere. Og meget
af Spejderafdelingens arbejde er derfor at skabe og
underbygge relationer og at skabe mulighed for samarbejde
mellem personer og troppe.
I 2011 var Danmark så heldige at afholde det større
ledertræningskursus Master Guide Camp, som vi
afholdt på vores lejrplads Finderup. Igen et stævne,
som osede af høj kvalitet og stor glæde ved at deltage!
I 2013 er det England der skal afholde Master Guide
Camp, som de én gang tidligere har gjort, og vi håber
at sende en god flok kompetente spejderledere af sted
for at få inspiration og nye/opretholde relationer.
2012 blev året, hvor spejderafdelingen slog ledertræning
sammen med andre afdelinger; ungdomsafdelingen,
kassererne og sabbatsskoleafdelingen. Det første fælles
lederstævne blev afholdt på Himmerlandsgården
og samlede ca. 100 deltagere fra de fire afdelinger. Det
må siges at være en fordel at skabe relationer og større
forståelse mellem afdelingerne for menighedsarbejdet.
Samtidig var der en økonomisk fordel i at deles om
udgifterne til mad og hytteleje.

På grund af succesen afholder vi igen i 2013 et fælles
lederstævne. I skrivende stund er det ikke afholdt
– men forventningerne er store.
ØKONOMI
I 2010 lavede Spejderafdelingen en organisationsændring,
som betyder, at Adventistspejderne i dag
officielt hedder AKBUS (Adventist Kirkens Børn,
Ungdom og Spejder). Det har åbnet muligheden for,
at Børne- og Ungdomsafdelingen kan blive en del af
organisationen, hvilket kan give fordele i relation til
DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor vi har mulighed
for større og anderledes tilskud og rådgivning
med denne nye konstellation. I praksis har det endnu
ikke haft den store betydning, men vi udforsker stadig
mulighederne og arbejder løbende med organisationens
opbygning.
I efteråret 2011 opsatte vi, med hjælp fra Margrethe
Hansen og Annika Thortzen en digitaliseret medlemsregistrering,
og sammen med en intensiv kampagne
på FaceBook hævede vi vores medlemtal fra
397 i 2010 til 532 i 2011, og det gav et tilskud fra DUF
på 934.726 kr. mod 560.000 kr. året før.
FREMTIDEN FOR
ADVENTISTSPEJDERNE
Allerede fra starten af 2013 har Adventistspejderne
indgået i et større koordineringsarbejde med de
andre relevante afdelinger i Adventistkirken. Vores
fælles mål at bringe mennesker nærmere til Gud, er
en god katalysator for samarbejdet, ønskerne og håbene
for vores afdelinger.
Ønskerne for de kommende års events er mange,
seriøse – og få mindre seriøse – for vi ønsker at blive
ved med at drømme!
Spejderchef-arbejdet er sjovt, det er givende, og fantastisk,
men somme tider kræver det en smule blod,
en masse sved og en enkelt tåre. De sidste 6 år har
Peter Bo og Dorte haft den glæde at kunne arbejde
sammen om ansvaret for Spejderafdelingen. Det har
vores nordiske kollegaer været meget misundelige
over, og det har helt klart været en fordel for vores
personlige familieliv og privatliv i øvrigt! Denne konstellation
har gjort en KÆMPE forskel!
SOMMETIDER SKAL DER EN ANDEN
STYRMAND PÅ BÅDEN FOR AT FÅ
FORANDRING OG FORBEDRING
Peter Bo og Dorte har besluttet, at tiden er
inde til et styrmandsskifte. Vi ønsker derfor, at
Generalforsamlingen vælger en ny konstellation
til Spejderchef-stillingen, og ønsker at sige mange,
MANGE tak for den tid, vi har fået bag roret sammen,
OG den tid Peter Bo havde roret alene før den tid!
SPEJDER
· 43

44 ·
Lad os sige Gud tak, for det han gør i vores menigheder,
og lad os samtidig bede ham om hjælp til at
være trofaste over for det kald, han har givet os. Tak
for jeres bønner og jeres opbakning.
Lad mig begynde med at sige, at det har været en
fornøjelse og samtidig en stor udfordring at være
ansvarlig for sabbatsskoleafdelingen. Der er et enormt
potentiale, men tiden er knap, når ungdomsafdelingen
fylder det meste.
En tak skal lyde til bestyrelsen for tilliden i at blive
spurgt om at tage ansvaret for afdelingen og en stor
tak til medlemmer af sabbatsskolekomitéen:
• Line Nielsen (2010-2012)
• Viggo Jørgensen (2010-2011)
• Finn Nielsen (2010-2013)
• Kim Vesthald (2011-2013)
• Leif Hansen (2011-2013)
Også en stor tak til oversættere (Walder Hartmann,
Iben Bidstrup og Marit Birch), korrekturlæsere (Ida
Christensen og Elsebeth Daugaard) og mediegrafikere
(Birgitte Bohsen og Bente Skov-Hansen).
Specielt vil vi gerne nævne Viggo Jørgensen, som gennem
20 år har været oversætter for bibelstudiehæftet.
Han har været trofast, arbejdsom og samvittighedsfuld.
TAK.
Denne rapport består af to dele:
1. Tilbageblik på højdepunkterne de sidste tre år
2. Fremtidsperspektiver
Sabbatsskolen består som udgangspunkt
af fire grundelementer:
1. Bibelstudium
2. Fællesskab
SABBATSSKOLE
SABBATSSKOLE
Thomas Rasmussen
3. Hjemmemission
4. Ydre mission
1. TILBAGEBLIK PÅ HØJDEPUNKTER-
NE DE SIDSTE TRE ÅR
De seneste mange år har sabbatsskoleafdelingen ligget
hos administrationen, og det største fokus har
været på Bibelstudium. Det har også været tilfældet
de seneste tre år. Vi har gjort følgende:
• Som opfølgning på Follow the Bible kampagnen
er der udviklet 9 bibellæseplaner for både hele
Bibelen og enkelte bøger (se ung.adventist.dk
under ”ressourcer/bibellæseplaner“)
• Facebook-gruppe og senere Facebook-side med
fokus på ressourcer og bibelstudie-afsnit
(se facebook.com/bibelstudie)
• Hjemmesiden er opdateret med ressourcer
(se adventist.dk/sabbatsskole og adventist.dk/
bibelstudie)
• Bibelstudiehæftet er blevet ændret på følgende
måder
· Halvårlige udgivelser
· En spiralryg, som gør det nemmere til forberedelse
og undervisning
· Sider til noter
· Missionsberetninger efter hver uges studium
· Nye sider med ‘aktiviteter og dialog’, specielt
målrettet Adventistkirken i Danmark
• En App med indholdet af sabbatsskolemateriale til
både børn og voksne på dansk
• Lektiehjælp fra den sydengelske-konferens oversættes
og udsendes ugentligt. Der er behov for en
dansk løsning
• Der er udsendt 4 nyhedsbreve med fokus på ressourcer
• ”Kaldet til at lede“ – undervisningsdag med fokus
på sabbatsskole (2011)
• Workshop på årsmøde

• Fokus på sabbatsskoleprogram til årsmøder i Øst
og Vest med forskellige klasser, paneldebat og
gode undervisere
2) FREMTIDSPERSPEKTIVER
Der er flere initiativer, som fint kan fortsættes, men
for at sabbatsskolen kan få det fokus, som gør en forskel
i de lokale menigheder, er det nødvendigt med
flere ressourcer end en ”ekstra afdeling“. Samtidig
har vi ikke brug for flere store afdelinger men flere
ressourcer lokalt. Min anbefaling vil derfor være, at
sabbatsskoleafdelingen evt. kunne kombineres med
evangelisme, medie eller en anden afdeling, hvor det
kunne blive en integreret del og få større opmærksomhed.
På verdensplan hedder afdelingen ”Sabbath School
and Personal Ministries“. Der er brug for et personligt
evangelisme-fokus i afdelingen. Samtidig ligger bibelstudiehæftet
ikke i sabbatsskoleafdelingen på verdensplan
men under administrationen. Det fortæller
også, hvor væsentligt det er i vores menighed.
Vi blev før i tiden kaldt ”bogens folk“. Jeg tænker, at
et større fokus på bibelstudium er en af nøglerne til
vækst i menigheden, ikke bare numerisk men åndeligt.
Lad os hjælpe hinanden med at finde vejen frem!
SABBATSSKOLE
· 45

46 ·
Der bliver samlet ca. 1-1,2 mio. kr. ind om året. Det er
fantastisk, at alle, der går i Hjælpeaktion, tilsammen
får samlet så mange penge ind. Rigtig mange gør en
fantastisk stor indsat for at samle beløbet ind. Tænk
sig at 20 kr. i et hus og 50 kr. et andet sted, i sidste
ende bliver til over 1 mio. kr. Tak til alle, der er med
til at samle ind og gøre en stor forskel for så mange
mennesker i nød.
I Vejlefjordskolens hjælpeaktion, hvor bl.a. præster,
ADRA medarbejdere og lærere kører eleverne ud i 2
dage, blev der sidste år samlet 166.000 kr. ind på de
to dage. Det var lidt mere end foregående år.
Desværre er det samlede tal lidt nedadgående.
Tendensen ser ud til, at mange unge mennesker ikke
ønsker at gå fra dør til dør og samle ind. Derfor er der
menigheder, hvor man gør andre tiltag, som kageauktion,
koncerter og loppemarkeder.
BUTIKS-BØTTER
Flere og flere indsamlere er begyndt at stille bøtter op
HJÆLPEAKTION
HJÆLPEAKTION
Peter Bo Bohsen
i butikker, lade dem stå i nogle måneder og så ellers
samle de mange penge ind. Det fungerer ret godt. I de
sidste par år har vi fået en landsdækkende tilladelse
til butiksbøtter, så vi ikke mere skal søge tilladelse i
hvert distrikt.
DANKORT TERMINALER
Man bliver tit spurgt, om vi tager Dankort. Det gør
vi naturligvis ikke, men via SMS kan man jo betale
enten 50, 100 eller 150 kr. Dog ser det på SMS indtægterne
ikke ud til, at det er særligt populært.
Der er kommet et nyt produkt IZETTLE, som i alt sin
enkelthed gør din IPHONE til en kreditkort terminal.
Den tror jeg i fremtiden vil kunne hæve indsamlingen
en del. Dog skal systemet nok blive lidt mere
kendt, inden man tør overlade sit kreditkort til en
fremmed, som kobler det til en mobiltelefon.
ANDRE MÅDER AT SAMLE IND PÅ
På en ny hjemmeside BetterNow.org, hvor man som
privat person kan oprette sin egen indsamling og

støtte §8 organisationer. Hjælpeaktion har fået sin
egen profil derinde under ADRA, og dermed kan alle
oprette sin egen lille indsamling. Det kan støttes på
forskellige måder: SMS, Dankort, bankoverførsel mv.
Dette kunne godt gå hen og blive en anden form for
indsamling til Hjælpeaktion. I vil få meget mere at
høre om dette på generalforsamlingen.
HJÆLPEAKTIONSDAGEN
Vi har holdt hjælpeaktionsdag i to år nu. Når man
har snakket med folk, om de kunne finde på at gå
i hjælpeaktion, som vi gør det nu, siger mange nej,
hvorimod hvis det bare var for en enkelt dag, ville de
godt. Derfor prøvede vi i 2011 første gang at lave en
hjælpeaktionsdag, hvor vi opfordrede menighederne
til, at de en søndag om året skulle samle ind i et par
timer og evt. samles i kirken eller i et hjem bagefter.
Kl. 17-19 sendes der så et 2 timers indsamlingsshow
med indslag, afrikansk musik og madlavning og med
direkte kontakt til de indsamlende menigheder.
Sidste år samlede vi 150.000 kr. ind i de 5 menigheder,
samt Grønland og Færørene deltog på denne dag.
Tusind tak for jeres opbakning og det flotte resultat.
Hjælpeaktionsdagen bliver ført videre igen i år, og vi
håber på endnu større opbakning.
KONFERENCE
Under årsmødet på Himmerlandsgården i 2012 holdt
vi en lille Hjælpeaktionskonference. Der kom 30 personer,
og vi fik en god snak om, hvad vi alle gjorde,
hvad der kan gøres bedre og meget andet. Der bliver
en ”konference“ igen i år torsdag aften d. 9. maj ca. kl.
21.
ADRA er lige blevet en rammeorganisation og kommer
derfor til at blive mere afhængig af midler, der
indsamles bl.a. fra Hjælpeaktion. Så vi skal til at finde
en løsning på, hvordan vi får flere til at samle ind.
HJÆLPEAKTION
· 47

48 ·
Den kendte kristne journalist og leder af Kristeligt
Medieakademi, Svend Løbner, skrev en medrivende
artikel i ugeavisen Udfordringen i november 2012
under overskriften ”Sven når mænd med brevkurser
på nettet.“ Det sætter Korrespondanceskolen i relief.
Korrespondanceskolen har mediernes bevågenhed.
Den når en gruppe, som er svær at nå på andre
måder, og er selv med 66 år på bagen stadigvæk en
frontløber i det evangeliske arbejde og bruger moderne
medier.
• Vidste du, at vi får ligeså mange mandlige som
kvindelige kursister i Korrespondanceskolen?
• Mænd er svære at trække til religiøse programmer,
men de er tiltrukket af vores kurser.
• Vidste du, at Korrespondanceskolen var
først med regelmæssige bibelkurser på TV i
Danmark? Udsendelsen Ordet på LifeStyleTV
begyndte den 10. marts 2010, og foreløbig er der
sendt 11 serier fortrinsvis med bibelkurser. Vi
ved, at mange følger med.
• Vidste du, at vi har flere tilmeldinger over internettet
end på telefonen eller gennem posten?
Selvom de fleste stadigvæk foretrækker at gennemgå
kurserne pr brev, er der et stigende antal
NOGLE AF DE SIDSTE NYE KURSER…
KORRENSPONDANCESKOLEN
KORRESPONDANCESKOLEN
Sven Hagen Jensen
kursister, der vælger internettet. Hvis vi ikke
havde haft så mange problemer med teknikken,
havde dette antal uden tvivl været endnu større.
Svend Løbner nævnte i en samtale, at Korrespondance
skolen har en tjeneste, som ikke findes mangen
til i Danmark. ”Den bør I holde fast ved og udvikle“,
siger han. ”Ingen anden kirke har så effektiv en metode
til at undervise mennesker i Bibelens ord“.
KERNEYDELSER
Vores kerneydelser er 21 brevkurser heraf 15
på internettet fulgt op med bibelstævner på
Himmerlandsgården og temasabbatter i menighederne.
Vi har studiematerialer, som bruges i studiegrupper
eller på tomandshånd og er grundlag for dåbsundervisning.
TV-udsendelsen Ordet med 11 serier
kan følges hver onsdag aften eller ses on-demand,
og hertil er der DVD’er, som kan købes og bruges i
evangelisme. Vores hjemmeside www.kskolen.dk får
mange besøgende hver dag. Bladet Kontakt udsendes
kvartalsvis, og man kan abonnere på et elektronisk
nyhedsbrev.

BIBELBREVSKOLEÅRET 2012
Under mottoet ”Hold flammen brændende“ deltog vi
sammen med Trans-Europæisk Divisions andre brevskoler
i Bibelbrevskoleåret 2012. Vi lancerede kurset
”Paulus – teltmageren fra Tarsus“ og forøgede antallet
af tilmeldinger til vores kurser betragteligt. Vi takker
ledelse og menigheder for den positive opbakning.
SAMARBEJDE OM MISSION
Korrespondanceskolen har altid været en vigtig
samarbejdspartner i det sjælevindende arbejde og
kan også i denne 3-års periode se tilbage på flere personer,
der blev døbt som en frugt af skolens arbejde.
2013 kommer til at stå i sundhedens tegn, både hvad
annoncering, stævner og tilbud angår. Vi håber i den
anledning på et udstrakt samarbejde med menighederne.
I efteråret 2013 deltager vi i det evangeliske
projekt med filmen ‘Skabelsen’ med de menigheder,
som har valgt at være med.
BOGEN MED FANTASTISKE HISTORIER
Vi har samlet nogle enestående beretninger i en
bog om mennesker i Danmark og Europa, der har
fundet deres vej ind i Adventistkirken gennem
Korrespondanceskolen og vores søsterskoler. Bogen
udkommer på engelsk men også i en dansk version
med endnu flere danske historier. Det vil varme dit
hjerte at læse disse beretninger. Hvis vi er heldige, vil
den være klar her til generalforsamlingen.
FREMTIDSPERSPEKTIVER
Som dette skrives, er vi i proces med at introducere
Korrespondanceskolen til de sociale medier med
henblik på at tilbyde vores kurser og programmer til
en større interessekreds. Vi drømmer om et tættere
samarbejde med medie- og menighedsmissionsafdelingerne
i et mere målrettet og koordineret arbejde
for at evangelisere Danmark. Vi vil henstille til generalforsamlingen
og den nye ledelse, at evangelisme
får topprioritet i den næste periode. Vi er mere end
ivrige efter at være en del af et sådant tiltag.
KORRENSPONDANCESKOLEN
· 49

50 ·
De fleste afdelingsledere vil formentlig argumentere
for, at deres afdeling er det vigtigste i
Adventistkirken, men ingen har så stærke argumenter,
at de kan slå afdelingen for evangelisme.
Evangelisme er vores kald og vores eksistensberettigelse.
Nu skal det heller ikke blive en intern konkurrence
mellem afdelingerne, da alle afdelinger har
evangelisme og mission som sit formål og er det, vi
alle arbejder for.
Unionsbestyrelsen har forsøgt de seneste år at
opprioritere denne afdeling ved at finde en afdelingsleder,
der kunne være ansvarlig for at støtte og motivere
vores præster samt inspirere menigheder. Dette
ønske stod også øverst på ønskesedlen, da vi i 2011
indledte vores landsindsamling. Desværre har det
vist sig at være svært at finde egnede personer, der
har succes med evangelisme i vores del af verden, og
som har været villig til at flytte til Danmark.
Måske har vi sat ambitionerne for højt. Evangelisme
er naturligvis ikke afhængig af en enkelt inspirerende
person men ikke desto mindre væsentlig. Hvis dette
skal være et centralt fokus i Adventistkirkens arbejde,
så må der være en, der har tid til at drive dette frem.
Ansvaret for evangelisme har i denne tre-årsperiode
ligget på formanden, som primært har koncentreret
sig om to opgaver: besøg og motivation af præster og
besøg i menigheder.
To gange om året har alle præster fået et personligt
besøg, hvor bl.a. disse emner har været på dagsordenen
og ledelsen har sat sig for at besøge menighederne
regionalt.
Til de regionale møder i 2012 var fokus på evangelisme,
og hvordan menighederne klarede sig med
udfordringen om at bruge en tredjedel af sine ressourcer
på mennesker uden for menigheden. Til de
regionale møder i 2013 har vi orienteret om kirkens
økonomi samt om de fem projekter, vi har fået særlige
fondsmidler til at gennemføre.
EVANGELISME
EVANGELISME
Thomas Müller
Da det i 2010 blev klart, at kirken de kommende
år ville stå med store økonomiske udfordringer på
grund af omlægningen af pensionen, valgte ledelsen
med Divisionens hjælp at søge Generalkonferencen
om økonomisk tilskud til 5 specifikke projekter, vi
havde i støbeskeen. Det er lykkedes at få 5 mio. kr.
fordelt over tre år, som er en stor håndsrækning i den
givne situation, hvilket vi er meget taknemmelige for.
KORT BESKRIVELSE AF
DE FEM PROJEKTER:
1. Børne- og familiearbejdet opprioriteres
Som annonceret i Adventnyt har vi søgt efter en fuldtidsstilling
til at opprioritere dette arbejde. Da det
ikke lykkedes, delte vi stillingen op i to halv-tids stillinger.
Unionsbestyrelsen har ansat Anne-May Müller
til at varetage familiearbejdet, men mangler fortsat
en afdelingsleder for børn.
Se rapporten fra Familieafdelingen for at se mere.
2. Arbejde for unge på videregående uddannelser
Den sparsomme statistik, vi har på området, antyder,
at en del unge mennesker mister interessen for
kirken i alderen 19-25. Derfor ønsker vi at opbygge et
netværk, hvor unge kan få støtte og hjælp til at styrke
deres tro og finde sin plads i kirken, mens de er under
uddannelse. Unionsbestyrelsen har ansat Henrik
Jørgensen, som har en lang erfaring med at arbejde
med denne aldersgruppe. Se rapporten fra ungdomsafdelingen
for yderligere information.
3. LiFE – bibelskole
LiFE begyndte som et projekt i ungdomsafdelingen,
men er nu blevet et projekt for hele menigheden.
I to år i træk har vi forsøgt at tiltrække elever
(unge og ældre) til en tre-måneders bibelskole på
Vejefjordskolen. Desværre har der været for få til at
gennemføre undervisningen. Derfor har vi beslut-

tet at flytte undervisningen over på nettet og er nu
gået systematisk i gang med at indspille den samme
undervisning i vores tv-studie i Nærum og sender
undervisningen på nettet.
Første undervisningsmodul, vi har optaget, er ”Den
store fortælling og Gud“ med Gunnar Pedersen. Det
er blevet til 14 45-minutters udsendelser, som vi har
sendt via nettet. Der er 80 tilmeldt undervisningen,
og på statistikken ser det ud til, at der har været
omkring 50 visninger af hver udsendelse. Næste
runde bliver en opfølgning på undervisningen om
”Den store fortælling om Gud“.
Tanken er at lave to undervisningsserier om året,
og vi har allerede de næste emner planlagt, som bliver
serier om reformationen og skabelsen.
Dette er en ressource for alle medlemmer. Mere
information på www.adventist.dk/life
LÆRING
INSPIRATION
FÆLLESSKAB
EVANGELISME
4. Rejsen.net
Vi er taknemmelige for, at Generalkonferencen har
set lys i projektet med Lukasmagasinet, hvor vi udgav
Lukasevangeliet i magasinform. Vi har optaget en kollekt,
men har fået størstedelen af udgifterne til at gen-
nemføre endnu et projekt, og har kaldt dette magasin
for ”Rejsen“. Igen med udgangspunkt kun i bibelteksten
tager vi læseren med på en rejse fra skabelsen i
Første Mosebog, og med udpluk fra hele Biblen slutter
vi af med genkomsten i Åbenbaringsbogen.
Til magasinet er der knyttet en hjemmeside (rejsen.
net), hvor læseren kan få yderligere information om
de 32 temaer, vi har taget op, samt inspiration til
videre læsning i Biblen og muligheden for at komme i
kontakt med os.
5. Genbrugsbutik – Happy Hand
Det sidste projekt, vi har fået støtte til, er en genbrugsbutik
i Købehavn. I slutningen af maj 2012
åbnede butikken på Nørrebrogade 58 i København.
Allerede fra første dag har det været en succes. Både
hvad angår omsætning og det større formål, nemlig
en kontaktskabende aktivitet. Mange, mange frivillige
timer er fra starten lagt i butikken med at istandsætte,
male, indrette, sortere og klargøre butikken til
åbningen. Butikken har åbent fra 13-18 mandag til
torsdag, som drives af frivillige kræfter.
Gruppen omkring projektet har lykkedes med at
skabe en flot butik, der oser af atmosfære og hygge
EVANGELISME
· 51

med et sofahjørne, et serveringshjørne, samtalerum
og bibliotek i kælderen.
Initiativet viste sig ganske hurtigt at tiltrække
mange forskellige typer mennesker. Først og fremmest
dem, som var på ude efter at købe billigt brugt
tøj og sager. Dernæst har butikken tiltrukket en
række mennesker, som ønsker at være noget for andre
og at give af deres tid til dette velgørende projekt, og i
dag er omtrent en tredjedel af de frivillige mennesker
uden direkte tilknytning til Adventistkirken.
Butikken har givet os en enestående platform til at
møde mennesker og samtale omkring livet og troen.
Hver torsdag er der annonceret med ”præstens dag“,
og flere kursusaftener har allerede været afholdt med
stor succes.
Der er yderligere planer om lektiecafé og maduddeling,
hvor man vil forberede mad i butikken og dele
det ud til hjemløse og andre trængende i København.
Alle, som arbejder eller som har hjulpet til i Happy
Hand, fortjener en stor og varm tak for det enestående
arbejde, der hver dag gøres i København.
Det er allerede rygtedes over Atlanten, at de
penge Generalkonferencen har givet til at starte
projektet op, er godt givet ud, og de er nu i gang,
sammen med Happy Hand, at udarbejde en model
for, hvordan dette initiativ kan motivere andre til
at starte lignende projekter op. Dette projekt passer
lige ind i det, Generalkonferencen kalder ”Centers of
Influence“, altså centre, hvor vi kan gøre vores ind-
52 · EVANGELISME
flydelse gældende og påvirke storby-mennesker med
vores tro.
ANDRE TILTAG
Det er tydeligt, at disse fem projekter har fyldt meget
på det sidste på evanglismefronten. Dertil har der
været mange lokale initiativer, og en ting som gademission
er blevet mere og mere populært. I løbet af de
sidste tre år er flere menigheder blevet inspireret til
at stå på torvet eller gågaden og dele bøger ud og få en
snak om troen.
I sidste periode udarbejdede vi en komplet
Livsstilsexpo-pakke, som også i denne periode har
været brugt mange steder. Disse Livsstilsexpo’er har
typisk været starten til at komme i kontakt med mennesker
og er efterfølgende blevet fulgt op med seminarer
og undervisning.
Derudover har menigheder engageret sig i:
Koncerter, juleaften for ensomme, bibelmaraton, hjælpeaktion,
torvedag, børneaktiviteter i byen, suppe for
hjemløse, julepakker til fattige familier, teenklubber,
meningsmålinger, madlavningskurser, livsstilskurser,
julekoncerter, litteraturuddeling, cellegrupper, KIDs,
familiekurser, åbne kirkedage, besøg hos dem vi savner…
Tak til alle, som har gjort noget for at dele troen
med andre. Tak til Gud, som fortsætter med at inspirere
os og give os nyt mod. Må Gud fortsat lede os til
mennesker, som er åndelig søgende.

45% af Syvende Dags Adventistkirkens medlemmer
er i dag over 60 år. Det er positivt, at vi har så mange
ældre. Mange af dem er meget aktive og gør en stor
indsats i forskellige grene af kirkens arbejde.
Jeg tænker ofte på de mange ældre, der tager ud og
holder gudstjeneste om sabbatten. De mange besøg,
der gives til medlemmer af kirken og nære venner af
kirken af ældre. Der er uendelig mange andre opgaver
inden for og uden for Adventistkirken, der varetages
af ældre medlemmer. Der skal lyde en stor tak til jer
alle for jeres store indsats, jeg håber vi alle, og flere
til, vil gøre vores bedste for Guds sag i fremtiden.
SOMMERSTÆVNER
Hvad sker der? Hvad samles vi om og til? Siden
sidste generalforsamling har vi holdt 3 store sommerstævner.
Alle tre stævner har været en succes.
Sommeren 2010 blev afholdt på Skogli i Lillehammer.
Sommeren 2011 blev afholdt på Skarrildhus ved
Herning. Sommeren 2012 var vi igen i Norge på hotel
Sundvolden. Der kom 130-170 mennesker hver sommer.
Det er højdepunktet for mange i hverdagen, der
kommer på stævnerne hvert år. Det er en åndelig
højtid, og der er en stor gensynsglæde hvert år, når vi
mødes med venner og trossøskende.
AKTIVITETER
Der var engang, seniorerne samledes i Odense
Adventistkirke i december måned. Der kom omkring
100 personer, og det var gode dage. Vi samles stadig
hvert år i december eller november for at nyde en
dag sammen, men nu samles vi 2 steder i landet.
I Nærumkirkens festsal, hvor vi fylder den helt op
med ca. 100 personer, og kirken ude på landet i
Lille Nørlund Adventistkirke. De har været vores
samlingspunkter i flere år. Der er blevet bygget en
dejlig og praktisk tilbygning i Lille Nørlund, og den
SENIOR
Bent Nielsen
rummer 90-100 personer. Den bliver fyldt til sidste
plads. Det er dejligt at mødes med så mange trossøskende
hvert år. På en endagstur i det grønne kan
nævnes Københavns Amalienborg, Gavnøs blomsterpark,
plejehjemmet Søndervang, Viborg domkirke,
Brødremenigheden i Christiansfeld, seniordage i
nogle af vores kirker – Fakse, Nærum, Roskilde,
Østervrå, Silkeborg og Randers.
Andre ting, der sker blandt de ældre, er de mange
personlige besøg. For nogle bruges telefonen meget til
kontakter. Vi har omsorg for hinanden. Det er godt.
Vi kan bruge mere af det.
Når man er over 60 år, får man
tilsendt et blad 4 gange om
året. Bladet hedder ”Aktive
Seniorer“. Det er et blad, der
giver meget godt læsestof,
der værdsættes af ældre. Vi
håber, vi stadig kan lave det
blad. Vi tror på sagen.
FREMTIDEN
Det, der her er skrevet, er kun lidt af det, der
sker omkring seniorerne. Hvad vil fremtiden bringe?
Det er svært at skrive om. Der er mange planer og
tanker, der drøftes. Tiden vil vise, hvad der sker. Du
får en rapport igen om 3 år. Jeg siger tak til alle, der
har bidraget med en god indsats i de ældres sag. Tak
til Unionen for deres bidrag på forskellig måde. Men
allerstørst tak til Gud, for hans hjælp og velsignelser.
Tak for hans nåde og frelse.
SENIOR
· 53

54 ·
Nogle gange sammenligner jeg Medie- og kommunikationsafdelingen
med en stor flot firehjulstrukket
bil, der blot står i garagen som ”konebil“ og kun bliver
brugt til at køre børnene i børnehaven. Den har potentiale
til langt mere og kunne køre ad mange andre
veje og på meget forskellig terræn, hvis potentialet
blot blev udnyttet.
Foruden de skriftlige udgivelser, som blade, kurser,
bøger og plakater, producerer afdelingen hvert kvartal
Adventist Missions DVD’en, som præsenterer projekterne,
som missionsgaverne ved sabbatsskolen går
til. Hver måned indtales Adventnyt, og der produceres
12 DVD prædikener om året. Som et nyt tiltag har
vi denne periode med hjælp fra Walder Hartmann
fået indtalt fire lydbøger, og vi vil fortsætte med at
gøre nogle af vores bøger tilgængelig på denne måde,
så man i bilen, toget, bussen eller under opvasken kan
lytte til en god bog.
Som mange vil have bemærket, har vi opgraderet
mediesiden ved vores årsmøder. Således har vi nu
mulighed for at sende møderne over internettet, så
folk hjemme bag en skærm (med internetforbindelse)
kan følge med i møderne. Vi kan se, at der ved de sidste
årsmøder har været over 100, som har fulgt med
på denne måde – både fra Danmark og fra udlandet.
TV STUDIE
I januar 2012 gik vi i gang med at indrette et studie
i kælderlokalerne ved Dansk Bogforlags lager. Det
lyder flot med et studie, men i virkeligheden er det to
malede vægge og et tæppe. Her har vi lavet de seneste
prædikenoptagelser, reklamespots, små videoproduktioner
og optagelser af LIFE bibelskoleundervisningen.
Mange af jer vil også have set det nye studie
i forbindelse med Hjælpeaktionsdagen i september,
som er omtalt i Hjælpeaktionsrapporten. Vi er glade
for nu at have gode rammer for dette og forventer i
fremtiden at lave flere små filmoptagelser.
MEDIE OG KOMMUNIKATION
MEDIE OG
KOMMUNIKATION
Thomas Müller
GUDSTJENESTER PÅ NETTET
Mens vi er i gang med udsendelser over nettet, har
medieafdelingen på vegne af syv menigheder søgt
KEHAP fonden om økonomisk støtte til indkøb af
udstyr, der kan streame en gudstjeneste på dette,
altså sende det ‘live’. Vi har i første omgang fået støtte
til to menigheder, og i løbet af et par måneder vil
udstyret blive sat op og monteret. Vi er klar over, at
nogle medlemmer måske vil føle sig fristet til at blive
hjemme under dynen en sabbatsmorgen og følge med
i gudstjenesten fra skærmen. Men vi tror omvendt,
at vi når ud til langt flere, som ikke ville have været i
kirken. Vi tror på lang sigt, at dette initiativ kan være
med til at gøre tærskelen til kirken mindre.
Med det store fokus på medieområdet er det tydeligt,
at vi er nødt til at træne mange flere op til at
betjene dette udstyr. Vi er afhængige af frivillige,
som vil bruge deres tid og kræfter på at hjælpe. Derfor
afholdte vi i februar 2012 en medie-træningsweekend
og kommer til at arrangere flere af disse. Mens vi er
i gang med de frivillige, så lad mig her sige tak til
Marion Bech Kristensen og Josefine Sand, der i perioden
har arbejdet som ”et år for Herren“.

HJEMMESIDER
Gennem de seneste otte år har vi benyttet os af en
bestemt platform til vores hjemmeside, adventist.dk.
Prisen er desværre støt steget, og mange andre alternativer
er i mellemtiden kommet frem. Derfor valgte
vi i 2011 af skifte over og har i den forbindelse valgt at
opgradere designet. Skiftet til den nye platform har af
mange årsager trukket ud, men jeg er glad for, at jeg
til generalforsamlingen kan præsentere Syvende Dags
Adventistkirkens nye hjemmeside, adventist.dk.
Overflytningen er et kæmpeprojekt, vi er gået i gang
med. Samlet er der over 16.000 individuelle sider,
der skal flyttes. Alt har ligget i samme løsning, det
gælder afdelinger, menigheder og skoler, som hver
har haft en hjemmeside med deres egne undersider.
Menighederne vil blive flyttet over i løbet af efteråret,
og her igen vil vi tilbyde træningsaftener for at oplære
de lokale hjemmesideansvarlige i det nye system.
Overflytningen til den nye platform gør os meget
mere fleksible i at tilpasse hjemmesiderne til vores
behov, og selv, når vi lægger omlægningsudgifterne
ind i regnestykket, vil vi i løbet af to til tre år spare på
hjemmesideudgifter. Vi indser, at stort set al informationssøgning
begynder på nettet, og ønsker, at kirken
må have en grundig og præsentabel tilstedeværelse
i dette rum, og samtidig være fleksibel til at kunne
tilpasse til behovene og udviklingen i internetmedier,
som i disse år vinder frem.
SALMEBOGS APP
I disse tider skal man helst være tilgængelig på mobile
platforme, så vi er i gang med gøre salmebogen
tilgængelig på smartphones og tablets. I løbet af efteråret
2013 vil salmebogen blive tilgængelig på forskellige
mobile enheder.
Indspilning af salmebogen er stadig i gang. Det har
taget langt længere tid, end vi havde forventet, men
til generalforsamlingen vil vi præsentere nye indspilninger.
OFFENTLIG TILSTEDEVÆRELSE
Ligesom så meget andet arbejde i kirkens regi er
der altid ting, der kunne gøres bedre, og noget man
kunne gøre mere af og udnytte bedre. Det er især
sandt for vores synlighed i offentligheden igennem
aviser, blade, radio og tv. Det er lykkedes 4-5 gange
om året at få artikler, læserbreve og navnestof udgivet,
men skal man have succes med dette, må der en
meget større indsats til. Dette er, hvad vi fra kontoret
har lykkedes med. Dertil har lokale præster og menigheder
også med mellemrum haft lokalstof og omtaler
i de lokale medier. Vi er glade for den fælles indsats
og vil gerne med disse linjer opfordre endnu flere til
at ”stikke næsen frem“ og skrive. Især debatstof er et
område mange aviser gerne tager, men navnestof og
kronikker er også gode muligheder.
Jeg indledte med et billede af en firehjulstrukket
bil, der ikke blev udnyttet til sit fulde potentiale.
Når det er sagt, er jeg glad for alle de ting, der er lykkedes
for os de sidste tre år, med den bemanding,
vi i øjeblikket har. Der er 1½ stilling primært til
grafisk arbejde og nogle få timer til nyhedsopdateringer
på adventist.dk, og nogle år en frivillig som
”et år for Herren“, og så mig som leder for afdelingen.
Derudover er der en stribe frivillige, som primært
hjælper ved større stævner. Med det team bliver alt
mediearbejdet udført. Det vil sige alt grafisk arbejde
som vores blade, bøger, reklamer og plakater. Fra
august 2012 har vi desværre ikke haft en frivillig, og
Robert Sand har arbejdet med medieopgaver på ½-tid.
Dette viste sig at være en god løsning, da jeg ikke
kunne være meget i medieafdelingen på grund af personaleændringer
i ledelsen.
Der er utrolig mange muligheder på medieområdet,
som jeg håber en kommende ledelse og unionsbestyrelse
vil bakke op om. Der er mange uudnyttede
potentialer især i de sociale medier, som vi kun lige
har taget hul på. Vi er i færd med at producere videoklip,
som kan bruges på hjemmesider og sociale medier,
små klip hvor man kan give en lille smagsprøve
på vores tro. Jeg tror, små videoproduktioner er noget
kirken i fremtiden bør have et større fokus på.
Gennem denne rapport skal der lyde en stor tak
til de mange frivillige, der stiller op, når vi skal lave
store arrangementer – det ville ikke kunne lade sig
gøre uden jer.
MEDIE OG KOMMUNIKATION
· 55

56 ·
Lad mig begynde med en af de gode nyheder. Ved
generalforsamlingen vil vi præsentere to nye bøger.
Den første er en omskrivning af Ellen Whites
”Messiah“ af Jerry D. Thomas, som på dansk kommer
til at hedde ”Historien om Jesus“. Den bliver
lavet i en lille udgave med udvalgte kapitler, som en
smagsprøve på bogen, og i en fuld udgave man kan
rekvirere, hvis man vil læse mere. Initiativet kommer
fra Faceout i Haslev, som har fået midler fra KEHAPfonden
til at udgive den. Faceout vil bruge den til
uddeling, og Adventistkirken har koblet sig på projektet,
da det er en bog, der vil egne sig til gademission.
Den anden bog, vi præsenterer, er en genudgivelse, du
kan læse om senere i denne rapport.
PERSONALE
Der er sket store forandring i Dansk Bogforlag de sidste
tre år. På personalefronten sluttede Daniel Birch
som forlagschef i sommeren 2011, og Marie-Louise
og Erling Krog valgte efter mange, mange års trofast
tjeneste at sige op med udgangen af 2011. Nogle af
deres ansvarsområder er blevet lagt over på andre
personer på kontoret, og Sandy Flinker har overtaget
den daglige ekspedition af forlaget. Det grafiske
ansvar står Birgitte Bohsen for, og hun har hjælp af
Philip Schneevoigt, som startede på halv-tid 1. november
2012, da Bente Skov-Hansen fik opnormeret sin
anden stilling på Bornholm.
BOGSHOP
Tidligere har vi haft et lille bogsalg i kælderen, hvor
lageret også er (Concordiavej 18 – under Nærum
Privatskole). I 2012 valgte vi at indrette bogsalget som
en hyggelig butik i entréen til kontoret i den hvide
bygning på Concordiavej 16. Dvs. alle, der kommer på
besøg på unionskontoret, ser forlagets bogudsalg, og
DANSK BOGFORLAG
DANSK BOGFORLAG
Thomas Müller
Sandy Flinker har fået kontor nærmest indgangen. I
hverdagen fungerer det godt, og vi vil opmuntre alle
til at kigge forbi og blive inspireret, hvis man er i nærheden
af Nærum. Bogudsalget har åbent hver dag fra
10-16, om fredagen lukker vi kl. 12. Onlinebutikken
vil i løbet af sommeren 2013 også skifte udseende,
da Adventistkirken flytter sin hjemmeside til en ny
og billigere udbyder. Dette kommer Dansk Bogforlag
også til at spare penge på, og vi får endda bedre funktionalitet,
hvor man nu kan afslutte en ordre ved at
betale med sit Dankort/kreditkort.
FORMÅL
For at citere min forgænger, så er formålet med at
drive et bogforlag ikke nødvendigvis at skabe overskud,
men at udgive litteratur, der kan tjene kirkens
formål. Det er klart, at det ikke er rentabelt at udgive
bøger, som uddeles gratis på gader, men fra kirken er
det en bevidst satsning på at fremskaffe ressourcer,
der kan blive brugt lokalt. Nogle af de nyere udgivelser
har vi solgt billigt til brug i gademission, mens
nogle af de ældre udgivelser har vi bortgivet. I starten
af 2012 fik lageret en kritisk gennemgang, og mange
bøger blev tilbudt gratis til gademission. Vi har fået
ryddet kraftigt op i de bøger, der ikke længere var
salg i og blot stod på hylderne og fyldte. I begyndelsen
af 2012 havde vi over 1.000 sæt af 10-binds værket
Bibelens Skatkammer, som formentlig vil være kendt
af alle læsere. En fantastisk ressource, men hvor sprog
og billeder efterhånden er 40-50 år gammelt. Vi har
solgt sættet til spotpris, samlet for 100 kr. Hvor vi de
forgående år har solgt omkring 20 sæt om året, har
vi de sidste 12 måneder solgt omkring 500 sæt. Det
efterlader stadig mange på lager, som vi igen forsøger
med en absolut foræringspris på 75 kr. at komme af
med. En anden udgivelse, der fylder meget på lageret,

er puslespilsbiblerne, hvor vi i april 2013 har købt
reklameplads på Kristelig Dagblad i et forsøg på at
sælge disse glimrende bøger.
Desværre er Dansk Bogforlag lagt på som et appendix
til de mange andre ansvarsområder, og man må
forsøge at få det bedste ud af det. Derfor har der i perioden
ikke været så mange udgivelser, men der er lagt
konkrete planer for en del udgivelser senere i 2013.
Ved generalforsamlingen forventer vi at kunne præsentere
et genoptryk af ”Jesu Liv“ i samme størrelse og
kvalitet som ”Mod en bedre fremtid“ og ”Patriarker og
Profeter“ er på vej i samme format. Jeg har fået en god
kontakt med Adventistkirkens forlag i Serbien, som
laver tekstombrydningsarbejdet for os til en god pris.
Det frigiver tid for vores mediegrafikere til andre
kreative opgaver.
Der er yderligere 5 bøger på tegnebordet, som i
løbet af de kommende 12 måneder forhåbentlig bliver
til færdige produktioner. Vi har været meget forsigtige
med oplagstallene og har besluttet, at vi hellere
vil genoptrykke et andet oplag end at lave alt for store
første oplag, der blot ligger på lager.
De udgivelser, vi vælger, er udgivelser, der skal
tjene forlagets to formål: at styrke troen hos læseren
(primært interne udgivelser) eller at gøre læseren interesseret
i troen (primært eksterne udgivelser).
Med disse linjer vil jeg opfordre alle medlemmer til
at støtte op om alle forlagets udgivelser ved at være
med i Bogklubben og dermed få alle ny-udgivelser
tilsendt. På denne måde ved du, hvad der udgives,
og er forberedt på at kunne dele det med mennesker
omkring dig.
Sluttelig vil jeg rette en stor TAK til de mange, som
har oversat og korrekturlæst frivilligt, med jeres store
og flotte arbejde er det en fornøjelse at udgive bøger –
hjælpen er meget værdsat.
DANSK BOGFORLAG
· 57

58 ·
Denne afdeling har i adskillige år været en afdeling
på fritidsbasis. Sådan har den også fungeret de sidste
tre år. Afdelingen forstår sig selv som en ressourceafdeling,
hvor vi træder til, når folk har brug for os.
De vigtigste opgaver har været at hjælpe vores trosfæller,
der kommer i problemer med hellig holdelsen
af sabbatten. Typisk er det, at studerende skal op til
eksamen om sabbatten eller lærere og pædagoger,
som bliver tvunget til at deltage i temaweekender én
eller to gange om året, som involverer deltagelsen om
sabbatten.
I den sidste treårige periode har vi hjulpet tre studerende,
der havde problemer med eksamen om sabbatten.
En medarbejder fra et plejehjem, der skulle
deltage i et træningsforløb, som var baseret på New
Age tankegang, og som hun nægtede at deltage i. Og
en studerende, som havde andre vanskeligheder med
undervisningsmaterialer.
Som bilag tilføjer jeg en typisk skrivelse, som jeg
sender til de relevante myndigheder, hvis nogle studerende
henvender sig til mig vedrørende eksamen på
sabbatten, eller hvis man bliver tvunget til at arbejde
på sabbatten.
RELIGIONSFRIHED
RELIGIONSFRIHED
Richard Müller
Jeg fortæller i dette bilag noget om:
• Syvendedags Adventistkirken som sådan
Det vil sige, hvor længe vi har eksisteret i Danmark,
hvor mange medlemmer, der er på verdensplan og
vores protestantiske grundsyn: At vi tror på Bibelen
alene som vores rettesnor, herunder med henvisning
til det fjerde bud.
• Minoriteters rettigheder
Der er i Danmarks Riges Grundlov sikret religionsfrihed
for alle, der bor i Danmark. Og i FN’s
Menneskerettighedserklæring sikres denne ret ligeledes,
herunder rettigheden til at holde hviledage i
overensstemmelse med ens religion.
• Understøttelse fra ministerier
Undervisningsministeriet og Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling har udtalt, at de
anmoder uddannelsesinstitutioner om at tage hensyn
til folk, der ikke vil tage eksamen på deres helligdag.
Vi er i Danmark privilegerede ved at have så gode
rammer, der understøtter vores trosfrihed. Og vi siger
Gud tak, hver gang det lykkes at få tingene til at falde
på plads på en god måde.

KRISTEN FORVALTNING
Björgvin Ibsen
Vi er alle Guds forvaltere. Mange er gode, men andre
er lidt mindre gode, men uanset er vi forvaltere. Og
hvad er så det første spørgsmål, forvaltere må stille
sig selv? Det er, hvem Gud er, og hvad han gør? Svaret
kommer lynhurtigt fra Første Mosebog kapitel 1 og 2.
Det er Gud, som er skaber af alt og gjorde alt klar til
menneskets skabelse på jorden. Det er Gud, som har
omsorg for os og omgiver os med kærlighed. I dette
perspektiv er det Gud, som er ejer af alle ting, og vi
sætter ham i centrum af alting.
Når vi opdager, at det er en anden, som er ejer af
vores ting, søger vi at behandle alt på en anden og
bedre måde. Tid, evner, erfaring, kendskab, krop, sjæl
og penge, som repræsenterer vores arbejdstid, ses som
meget mere værdifuld og til gavn for Gud, familien og
vores nabo. Det hjælper til, at vi holder vores egoisme
i tømme, at vi arbejder for Gud og returnerer til ham,
hvad han allerede er ejer af.
Statistikken viser, at den danske Adventistskirke i
høj grad er gode forvaltere af Guds midler – tak for
det! Og hvis vi kan se forvaltning som lovprisning, så
nærer det vores forhold til Gud. Dermed understøtter
vores liv med forvaltning vores religion. Vi må dele
vores vidnesbyrd især med de unge, at det er en fornøjelse
at samarbejde med Gud på denne måde.
Ovenstående er Adventiskirkens syn på os som Guds
forvaltere og blev præsenteret af Larry Evans fra
Generalkonferensens forvaltningsafdeling den 12.-18.
marts 2013, hvor han gæstede Danmark. To møder
med bestyrelsesmedlemer fra forskellige menigheder
og et møde med prædikanter blev afholdt for at sætte
tonen for fremtidig undervisning i forvaltning.
Vi beder Gud om at hjælpe os med at holde temadage,
at udarbejde understøttende materiale og andet, så vi
på den måde sætter ham i centrum af alt.
Forvaltning er:
ALT AF MIG SOM SVAR PÅ ALT AF GUD.
I begyndelsen skabte Gud Synd træder ind / fordrivelse af Gud
GUD MENNESKE
Menneske Gud
gud
Mennesket forudsætter rollen som ejer og
fokuserer på sin myndighed og på sine ejendele.
KRISTEN FORVALTNING
· 59

60 ·
FRÍSKÚLIN VIÐ HOYVÍKSTJØRN
Sunneva Maria Gudmundsson
Ved Frískúlin er ansat 7 lærere, og vi har i skrivende stund 56 elever fordelt
på 2.-7. klasse.
Vi har i øjeblikket meget travlt med at øve til vores forårsfest. Vores
tema er Astrid Lindgren. Vores scene er blevet malet meget flot med de
mange forskellige karakterer fra hendes bøger. For eksempel Emil, Pippi
og Karlsson. Efter påske skal vi have en regneuge og en læseuge. Og 7. kl.
skal til Island en uge. Det gør de hvert år, og det er en stor succes.
To gange har skoleleder, Sunneva Maria Gudmundsson, været i radioen
og en gang i fjernsynet. Det har været i forbindelse med, at skolen har fået
lov til at undervise i engelsk i 1. klasse. Skolen håber, at det vil inspirere
nogle forældre til at sende deres børn som elever til vores kommende 1.
klasse.
NÆRUM PRIVATSKOLE
Nina Klokkervoll
Har man fulgt lidt med i Nærum Privatskoles liv i de sidste år, har man
ikke kunnet undgå at opleve, at det har været nogle år med store udfordringer.
Vi havde i begyndelsen af 2011 en stor vandskade i gymnastiksalen,
som gjorde, at vi måtte undvære al aktivitet i salen i næsten et år.
Hertil kom de store økonomiske udfordringer, der var forbundet hermed,
idet skaden ikke var forsikringsdækket.
Tilbage i 2005 havde vi et markant fald i elevtallet, idet vi var helt nede
på 44 elever. I årene derefter oplevede vi god fremgang og kunne i 2011
tælle 83 elever. Vi har igen haft et fald i elevtallet, idet vi i 2012 havde 60
elever på tælledagen. Vi har selvfølgelig været nødt til at tilpasse vores
udgifter til de faldende indtægter, og derfor måtte vi ud over at spare på
mange fronter også afskedige personale. Lige nu er der seks lærere ansat i
skolen og to pædagogmedhjælpere i SFO´en.
Vores store udfordring i den kommende tid er at få fyldt de yngste klasser
op. I Rudersdal Kommune er børnetallet faldende, men der bliver lagt et stort arbejde fra bestyrelsens og
forældres side i at markedsføre vores skole. Vi har glade og tilfredse elever og forældre, og næsten dagligt får vi
henvendelser fra forældre, som fortæller, at de er glade for, at de har valgt Nærum Privatskole til deres børn.
Heldigvis kan vi dagligt glæde os over, at vi er så privilegerede at have en rigtig dejlig flok elever og forældre,
som ud over de daglige gøremål støtter godt op omkring de forskellige arrangementer skolen har. Hvert år i
september afholder vi loppemarked, og som noget nyt forsøger vi at afholde endnu ét i begyndelsen af april. I
april har vi også vores forældrearbejdsdag, hvor der bliver gjort hovedrent og ordnet mange praktiske ting. I
forbindelse med denne dag holder vi også Åbent Hus for eventuelle interesserede elever og forældre.
SKOLE

RINGSTED PRIVATSKOLE
Mary Sandbeck
Vi har de seneste år målrettet arbejdet på at udvide vores elevtal til ca.
100 elever. Et elevtal, som stadig giver tryghed og overskuelighed, men
som giver økonomisk stabilitet. Det er nok ingen hemmelighed, at man
fra regeringens side prøver at gøre livet lidt vanskeligere for friskolerne
ved at skære ned i statstilskuddet, og det gør friskoler i vores størrelse
meget sårbare.
For at optage flere elever har vi måttet skaffe mere plads. Så små
rum er blevet lagt sammen til et større klasseværelse.
Vi har nedlagt vores it-rum og indrettet det til klasseværelse for indskolingsgruppen.
Bærbare computere er indkøbt, og dem tager vi så
med ud i klasserne.
Efter disse tiltag gik vi i gang med at optage de elever, som vi nu
havde fået plads til! Vi har det privilegium, at vi har mange forespørgsler
på optagelse på skolen, så på nuværende tidspunkt har skolen 109
elever, og det er absolut fuldt hus!
I slutningen af 2012 valgte vi at få vores ellers dejlige legeplads belagt med gummi-belægning og ligeså vores
fodboldbane. En stor investering, som vi er meget glade for!
ROSKILDE PRIVATSKOLE
Lone Mayntzhusen
På Roskilde Private Skole er vi 8 lærere, og vi har 86 elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse.
Vi har haft den store glæde at opleve en meget positiv udvikling i elevtallet gennem de sidste tre år. Faktisk
er skolens elevtal forøget med 50% i perioden!
Baggrunden for at muliggøre den forholdsvis store fremgang i elevtallet er den ombygning, vi foretog i foråret
2008, hvor vi ombyggede skolens gymnastiksal til to klasselokaler, og derved gik fra 4 til 6 klasselokaler.
Vi udvidede og renoverede også skolens legeplads, og det har glædet os meget at se, at investeringerne i skolens
fysiske rammer nu har båret frugt i en mærkbar forøgelse af skolens elevtal.
Med det forøgede elevtal følger også en bedre økonomi, og vi har i indeværende skoleår kunnet investere i
interaktive projektorer (elektroniske tavler) i halvdelen af vore klasselokaler. Herudover har vi også haft råd
til at anskaffe nye bogsystemer i flere fag, og vi har løbende arbejdet på at renovere og vedligeholde skolen, så
vi synes, at skolen fremstår tidssvarende og attraktiv, om end de fysiske rammer for Roskilde Private Skole er
beskedne og begrænsede.
Vi er en skole med mange traditioner, og hvert skoleår oplever vi højdepunkter, når vi fx mødes med
vores søsterskoler på Sjælland til atletikdag og bolddag. Vi glæder os også hvert år til fodboldstævnet på
Vejlefjordskolen, hvor vi faktisk har været af sted med samtlige elever fra 6. til 9. klasse de senere år, og til
næste skoleår har vi en elev uden adventisttilknytning, der har valgt at tage på Vejlefjordskolen netop pga.
fodboldstævnerne.
SKOLE
· 61

62 ·
Et af højdepunkterne på Roskilde Private Skole er vores skolegudstjeneste,
hvor vi de senere år har arbejdet med musicals med bibelske temaer. I
år har vi fremført en musical om kong David, og det har glædet os meget
at opleve elevernes og forældrenes opbakning, og vi har sat endnu en
rekord for deltagelse i gudstjenesten i Roskilde Advent-menighed.
Bekymringer har vi naturligvis også her i Roskilde. Det er bestemt ikke
let at drive en lille skole i vore dage, og først og fremmest bekymrer vi os
for de økonomiske rammer for de mindre skoler, som vanskeliggøres af
nedgangen i statstilskuddet. Hertil kommer en ældre skolebygning, som i
de kommende år har brug for renoveringer, som ligger ud over vores formåen,
idet vi bl.a. har et tag, som snart må udskiftes.
Selv om vi glæder os over fremgangen i elevtal, så er vi her i Roskilde
overbeviste om, at de vanskelige tider for de små skoler betyder, at vi (læs:
Adventkirken) skal ville vores skoler, og det er helt tydeligt for os, at vi slet
ikke ville være her, hvis ikke vi gang på gang oplevede, at Gud holder hånden
over såvel som under vores lille skole.
SVANEVEJ PRIVATSKOLE
Finn Dyrby
Skolen er grundlagt af Adventistkirken i 1924. I 1973 blev skolen omdannet
til en selvejende institution, men har bevaret sin ideologiske tilknytning
til Adventistkirkens uddannelsesprincipper og hviler på et kristent
værdigrundlag.
Trods de fælles grundholdninger er udmøntningen af disse forskellig fra
skole til skole, afhængig af det lokalområde skolerne ligger i. Placeringen
på Nørrebro, med Hell´s Angels rockerborg som nærmeste nabo, giver
nogle store udfordringer for skolen. Børnene fra skolen kommer fra 24
forskellige lande, 57% er tosprogede, og vi har 20% muslimer. På trods af
gentagne bandekrige, sender forældrene trygt deres børn til skolen hver
dag. Der har i de seneste år gået mellem 70 og 80 elever, hvor de fysiske
rammer sætter en begrænsning for antallet.
Lærernes baggrund er også forskellig, men alle er loyale over for skolens
værdigrundlag, hver fra sin vinkel. Der er lige nu tre lærere ud af 7 med
adventistbaggrund.
På trods af den kendsgerning, at der faktuelt ikke er megen tilknytning til Adventistkirken på Svanevej
Privatskole i dag, så ønsker alle, bestyrelse som forældre og lærere stadig, at den ånd, der har været på skolen,
fortsættes.
Vi ser hver dag mirakler her på skolen. Små ændringer og refleksioner i børnene, der fortæller os, at arbejdet
nytter noget, og skolen opfylder da også Københavns kommunes ambition, at 95% af en årgang skal videre i
uddannelsessystemet.
Skolen er meget nedslidt, og jeg tvivler på, at ret mange ville acceptere de fysiske forhold, der forefindes på
skolen. Den trænger til en gennemgribende renovering, som vi håber, vi kan finde hjælp til.
SKOLE

Myten fortæller, at humlebien i virkeligheden ikke kan flyve, den ved det bare ikke selv, og derfor gør den
det. Vi kan heller ikke klare os med de midler, vi får tilført, men vi ved det bare ikke, så vi fortsætter med at
drive skole på Svanevej.
JERSLEV-ØSTERVRÅ FRISKOLE
Ann Zenas
Jerslev- Østervrå friskole er et af vores tids mirakler. Hvert år når
revisoren gennemgår årsregnskabet med os, ryster han på hovedet
og siger: ”Det hænger ikke sammen. Der mangler x kroner. Hvordan
klarer I jer igennem? I må have en ekstra medspiller.“ Vi kan kun være
enige med revisoren. Gud er vores medspiller. På skolen har vi pt. 17
elever, som vi er meget glade for. Vi nyder og takker for hver eneste
dag, vi får. Vores fremtid kender kun Gud. Tak til alle for økonomisk
hjælp og støtte og ikke mindst forbønner.
Vores morgensamling er en væsentlig del af vores undervisning.
Som led i læsetræning, kulturdannelse og livsglæde begynder vi dagen
med at synge en del sange sammen fra forskellige sangbøger. Herefter
er der en andagt, som ofte er aktuel i forhold til det, der rører sig imellem
eleverne lige i øjeblikket. Andagterne er også undervisning i etik
og moral, i samfundsfag, eks. demokrati og menneskerettigheder.
Morgensamlingen bliver også benyttet til at øve fremlæggelser. Andagten kan gå på tur imellem eleverne.
Eleverne spørger nogen gange, om de må tage andagten snart, fordi de har hørt, læst, eller oplevet noget, som
de mener, er værd at dele.
En stor del af undervisningen centrerer sig om vores turer. Da vi kun er to lærere på skolen, giver det en
meget stor mulighed for at være fleksible, og det er forholdsvis let at putte flokken af elever ind i tre biler
og så køre af sted, ud i det blå. Vi har i dette skoleår været på den Jyske hede og hørt om hedens opbygning.
Blicherhistorier, Sønderjylland og Schleswig, løbet fra Østervrå til Nærum – et sponsorløb til fordel for ADRA,
set Roskilde Domkirke, Vikingemuseet, Energimuseet Tange, Århus Domkirke, HASDA, Givskud Løvepark,
Randers Regnskov m.m. Skoleåret afsluttes med en uge til Norge.
Vi har mange hjælpsomme frivillige forældre, som kommer og underviser på skolen. En pensioneret lærer,
som er bedstemor til et par børn på skolen, underviser gratis i tysk. En far, som er lærer på sprogskolen, giver
de store elever en omgang intensiv grammatik og dansk som andetsprog. Andre forældre underviser i træsløjd,
hygiejne, maling, strikning osv.
Vi håber og beder om, at vi får lov til at eksistere mange år endnu, da vi har nogle dejlige børn, som vi også
mener, skal have en chance for at lære Jesus bedre at kende. På vores hjemmeside www.oestervraa-friskole.dk
kan I læse mere om os.
SKOLE
· 63

64 ·
AHA
Harry Sættem
Først fra Østervrå, som er den største afdeling. Størst,
når det gælder plads, og det er også den, som sender
mest tøj af sted. Lokalerne i Østervrå er i en gammel
svinestald, der er gjort rent, så det lugter ikke af svin.
Der er ingen varme, og der er heller ikke noget toilet
på stedet. De får mest nyt tøj, det vil sige, det er tøj,
som ikke er blevet solgt i forretninger i hele landet,
(tøjet bliver samlet på et stort lager og bliver så afhentet
til vores lager i Østervrå), eller det er tøj, der er
noget i vejen med. Tøjet, der er noget i vejen med, er
der nogen, der tager med hjem og reparerer. Tøj som
skal vaskes, tages også med hjem. Østervrå sender fortrinsvis
til Serbien. Det er Milan og Lillian Pavlovic,
der står med ansvaret for afdelingen i Østervrå. Der
er både adventister og ikke adventister, som arbejder
i Østervrå.
Lagret i Nærum er ikke så stort, de deler lagerplads
med ADRA, og det går fint. Der er ikke lagerplads til
mere end en transport. De har ikke så meget plads,
til at sortere tøjet, men de er fornøjede, med den
plads, de har. Nærum har varme og toiletforhold, de
ADVENTISTKIRKENS HJÆLPEARBEJDE
har også vaskemaskine og tørretumbler. Det er Else
Bernhardsen, som har ansvaret i Nærum. Nærum
sender en transport om året til Polen.
Så er der Ringstedafdelingen, der ligger ved siden
af Adventisternes skole i Ringsted. Det er nok den
afdeling, som har bedst plads til at sortere tøjet. De
har også vaskemaskine og tørretumbler. Ringsted
har ikke lagerplads til mere end en sending tøj. Der
er plads til ca. 800 sække på en lastbil. Det er Frits
Jager og mig, som har ansvaret i Ringsted. Nærum
og Ringsted får tøjet fra forskellige genbrugsforretninger,
tøj som forretningerne ikke har solgt i løbet
af 14 dage. Ringsted har sendt flere transporter til
Moldova, men hvad det bliver til i fremtiden, vides
ikke, da de ikke har svaret på den sidste sending, som
de fik før jul i 2012.
LIDT ØKONOMI
AHA er baseret på frivillig arbejdskraft, men husleje,
emballage og transporter koster. Adventistkirken
støtter hvert år med et tilskud, og så bliver der

optaget en kollekt hvert år i de flest adventistmenigheder.
Desuden har vi et årskontingent på 350 kr.,
som vi håber, at alle menigheder vil betale. Der er
mange enkeltpersoner, som støtter AHA´s arbejde
ved trofast at give en gave. Vi har også i de sidste år
fået en gave fra Augustinus Fonden på 20.000 kr. fra
Tips og Lotto fik vi før en stor hjælp, men efter det er
overgået til Kulturministeriet, får vi ikke så meget
og heller ikke hvert år. ADRA har været flinke til
at betale for to sendinger til Serbien de sidste to år.
I bestyrelsen er vi taknemmelige og glade for alle,
som vil hjælpe.
LIDT OM FREMTIDEN
• Vi fortsætter med at sende til Serbien. Nøden er stor
i Serbien, og de er glade for den hjælp, de kan få.
• Nøden er også stor i Moldova, men når de ikke
svarer os, ved jeg ikke, hvad det bliver til.
• Vi har været i kontakt med Albanien. De vil gerne
have tøj, men myndighederne siger, at der ikke
findes fattigdom i Albanien, og de nægter import
af brugt tøj.
• Rumænien vil kun have mærkevaretøj, og det kan
vi ikke klare.
• Estland vil kun have nyt tøj. Det kan vi heller ikke
klare.
• Der er stor fattigdom i den nordlige del af
Tyskland. Vi har tilbudt at hjælpe med tøj, men vi
har intet hørt fra de tyske menigheder.
Vi lægger det hele i Guds hænder og venter.
ADVENTISTKIRKENS HJÆLPEARBEJDE
· 65

66 ·
ADRA Danmark er fra 1. januar 2013 blevet rammeorganisation
og har brugt de sidste 3 år på at
ændre sin tilgang til arbejdet i syd, konsolidere
relationen til Udenrigsministeriet og øge kendskabet
til organisationen i den danske befolkning.
Vi oplever nu, at vi kan begynde at høste frugterne
af det meget omfattende arbejde.
ADRA Danmark mener ikke, at konstruktion af skoler,
demonstrationslandbrug eller skolegang for børn alene
vil ændre verden. Derfor arbejder vi i dag stadig med
nødhjælp, men også på at ændre de bagvedliggende
strukturer, der ofte fastholder mennesker i fattigdom.
Bag dette ligger en teori om, hvordan man skaber
vækst og forandring. Vi tror, at forandring finder sted,
når flere lokale grupper (Xlg), der alle slås med det
samme problem (p), begynder at net-værke. Det er
vigtigt, at grupperne indser, at de selv må løse deres
egne problemer og derved have ejerskabet (e) til disse.
Vores opgave er at facilitere (f) og hjælpe dem til at
finde løsningerne. Måske mangler de også nogle kompetencer
til f.eks. at lave en handlingsplan eller til at
gennemføre denne. Her kommer kompetence udviklingen
(k) ind. Samtidig skaber vi ofte en platform,
hvorfra de kan adressere og bearbejde de hæmmende
strukturer. Teorien kan præsenteres kort i en ligning.
ADRA
ADRA DANMARK
Lehnart Falk
(Xlg + p + e) + (f + k) = forandring
ANDELSBEVÆGELSER VOKSER
Da danske landmænd ikke kunne leve af deres landbrug,
opstod andelsbevægelserne. I Afrika faciliterer
ADRA noget lignende. Måske skal grupperne trænes
i management, strategisk tænkning, og/eller hvordan
man sparer op. ADRA kan trække distriktets
landbrugsekspert ind eller hjælpe bønderne så de
får adgang til et marked for deres produkter, eller
facilitere besøg mellem grupperne, så de kan lære
af hinanden og selv finde løsningerne. Med denne
metode oplever vi igen og igen, at uafhængigheden og
det lokale ejerskab vokser, resultaterne bliver varige,
bøndernes indtægter stiger, selvværdet vokser og fattigdommen
fortrænges.
VANDT FLOT PRIS
At vi gør det godt ses bl.a. i, at ADRA Danmark i
samarbejde med ADRA Burundi i 2012 vandt første
pladsen mellem 57 forskellige projekter fra 15 forskellige
lande i Afrika. Projektet blev kåret som det mest
kreative og mest effektive kommunikationsprogram
til bekæmpelse af spredningen af AIDS og den medfølgende
diskriminering. I dette tilfælde valgte vi at
bruge børn som forandringsagenter.

DIN STØTTE ER VIGTIG
ADRA Danmark har også i de sidste fire år bevæget
sig fra at spille i organisationernes førstedivision til
at spille i den danske superliga. Dette giver os en helt
ny relation til Udenrigsministeriet, hvor dialogen er
styrket betydeligt. Vi har nu en årlig partnerskabsaftale
på nødhjælp til 17,5 mio. kroner inklusiv en
pulje, vi selv kan administrere ved nye katastrofer.
På udviklingsområdet har vi en årlig rammeaftale
på 37 mio. kroner. Med denne følger kravet om 20%
egenfinansiering, hvor de 5% eller 1,85 mio. kroner
skal komme fra privat indsamlede midler i Danmark.
Det har gjort os endnu mere afhængige af private
bidrag og Hjælpeaktionen. Dit faste månedlige bidrag
er i bogstavelig forstand guld værd for os, og det er
med frygt og bæven, at vi ser en vedvarende nedgang
i hjælpeaktionen. I den firårige periode var ADRA
Danmarks årlige omsætning mellem 65 og 80 mio.
kroner.
ADRA MERE KENDT
Kendskabet til ADRA Danmark er vokset i gennem
de fire år og dermed også kendskabet til kirken.
Journalister og andre holder øje med vores hjemmeside.
Med den voksende anerkendelse følger invitationer
til vigtige møder og receptioner, også fra kongehuset.
Vi var med til fejringen af Majestætens 40 års
regeringsjubilæum i DRs koncertsal og sammen med
10 af vores frivillige ambassadører til haveselskab på
Fredensborg Slot.
Et andet højdepunkt var festen på hovedtrappen til
Christiansborg. Hundredevis af børn sang og demonstrerede
for demokrati foran parlamentet, og både
vores statsminister og undervisningsministeren holdt
grundlovstaler til børnene.
To af vore ambassadører Trine Gadeberg og Anne
Louise Hassing har været en tur i Rwanda, hvor
de arbejdede gratis en hel uge med filmoptagelser.
Resultatet blev fire korte film, der illustrerer vores
arbejde. De er blevet vist flere gange på DK4.
STOR TAK TIL FRIVILLIGE
Vi har turet hele landet tyndt med udstillinger,
deltaget i festivaller, udgivet bøger, annonceret på
infoskærmen i Danmarks mest trafikerede buslinje,
linje 5A i København, og fejret vores 25 års jubilæum.
Vi er dybt taknemmelige for de mange frivillige, som
vi er meget afhængige af. De arbejder gratis på kontoret
eller på rejser, eller de hjælper på de mest opfindsomme
måder både med branding og indsamlinger.
De rejser med vores udstillinger, går i hjælpeaktionen,
arrangerer loppemarkeder, musikarrangementer,
stafetløb, kageauktioner emneuger på skoler, de
sørger for avisomtale, sælger fuglehuse, osv. osv.
VI ER STOLTE AF ADRA
Resultaterne er utrolige. Vi tilhører et globalt netværk
af organisationer, som repræsenterer din kirke.
Sammen når vi 36 millioner mennesker i nød og fattigdom
hvert år. Fra ledelsen i ADRA Danmark lyder
der en stor tak til jer alle. Sammen er vi Guds hænder,
og vi lindrer nød og lidelse. 36 millioner mennesker
får hvert år et lille glimt af himmelsk medmenneskelighed.
Du kan være stolt over din kirke, når bare du
husker, æren tilhører Gud.
ADRA
· 67

68 ·
De sidste tre år har HASDA været præget af større
omvæltninger; men kontinuiteten er fastholdt.
I 2010 stod det klart, at arkivets mangeårige leder
Jytte Kjeldal, var mærket af sin livstruende sygdom.
Det førte til et lederskifte, idet Preben Jalving trådte
ind i arkivarbejdet og blev ny daglig leder.
I 2011 gennemførte arkivet en opdatering af edbprogrammet
ARKIBAS, som indeholder alle oplysninger
om de arkivalier, som er registreret i arkivet
– både billeder og dokumenter. Det var en kompliceret
opgave, idet vi inden opdateringen skulle sikre, at alle
informationer var korrekt indtastet, så intet gik tabt
ved opdateringen. Efter opdateringen skulle vi igen
gennemgå alle informationerne for at sikre, at de alle
var kommet korrekt på plads i det nye windowsbaserede
program.
Det var også i 2011, at arkivets bestyrelsesformand
gennem 10 år, Gordon Gronert, bad om at blive afløst
for formandsopgaven. I hans sted blev John Pedersen
udpeget som ny formand.
I 2012 gennemførte vi en centralisering af arkivets
magasiner, idet et bogmagasin i Juelsminde blev flyttet
til Fuglebakkevej i Aarhus. Herefter råder arkivet
over plads i…
• en pavillon ved Vejlefjordskolen, hvor vi har samlet
alle dokumenter og papirbilleder samt bøger,
tidsskrifter og publikationer udgivet af adventister
og/eller Adventistkirken.
• en del af kirkebygningens underetage i Aarhus,
hvor vi har samlet alle dias, film, lydbånd
samt effekter, som har tilhørt medlemmer af
Adventistkirken. Endvidere er her opmagasineret
et ekstra eksemplar af alle bøger, tidsskrifter og
publikationer.
HISTORISK ARKIV
HASDA
Preben Jalving
Arkivet har officielt åbent en dag om ugen, og både i
og uden for åbningstiden har arkivet mange forskellige
aktiviteter:
• Ekskursioner
Arkivet er en del af et større fællesskab med lokal-,
by-, lands- og rigsarkiver. De frivillige medarbejdere
i HASDA har været på besøg på andre arkiver for at
blive inspireret over deres arbejdsmetoder og -vilkår
samt set deres udstillinger, hvor bl.a. arkivalier fra
HASDA er indgået.
• Ekspeditioner
Arkivet får hver uge henvendelser fra personer såvel
inden for Adventistkirken som udenfor. Nogle henvendelse
handler om …
o personoplysninger i forbindelse med slægtsforskning,
om belysning af forhold, som kan
have ført familiemedlemmer til troen på
Jesus Kristus.
o begivenheder inden for kirken – oplysninger
om aktiviteter, billeder, hændelser og lignende.
• Kurser – uddannelse
I den seneste 3-årige periode har både Birthe Bayer
og Preben Jalving gennemført en arkivlederuddannelse,
som er tilrettelagt og gennemført af SLA,
Sammenslutningen af Lokalarkiver i Danmark.
• Registrering
Alt materiale på arkivet bliver registeret, inden det
bliver arkiveret og lagt sammen med arkivalier om
samme emne/med samme tema.
• Opsøgende arbejde
De frivillige fra arkivet har med mellemrum været
ude for at indsamle oplysninger gennem samtaler
med enkeltpersoner om institutioner, menigheder og

den enkelte. Arkivets ressourcer er desværre begrænsede,
så her trænger arkivet til en hjælpende hånd.
• Projekter
Arkivet er meget interesseret i at fastholde fortællingen
om Adventistkirken. En del af fortællingen ligger
i …
o de protokoller, rapport- og regnskabsbøger
m.m., som ligger ude i menighederne. Det
er helt afgørende, at disse materialer bliver
bevaret for eftertiden for de indeholder uvurderlige
oplysninger.
o de billeder og fortællinger, som det enkelte
medlem af kirken kan bidrage med både om
sig selv, om sin egen familie og især om sin
egen menighed.
Derfor vil arkivet med regelmæssige mellemrum rette
henvendelse til menighederne om at hjælpe med at
fortsætte fortællingen om både det, som er sket og om
det, som netop sker.
Det er i denne sammenhæng, at arkivet har bedt
den enkelte menighed om at udpege en HASDAambassadør,
som kan være arkivets forlængede arm
ind i den enkelte menighed.
• Udstillinger
Hvert år står arkivet for udstillinger ved årsmøderne
inden for Adventistkirken samt ved jubilæumssabbatten
på Vejlefjordskolen. Endvidere har arkivet bidraget
med materialer til udstillinger såvel på andre
lokalarkiver som i den enkelte SDA-menighed.
Rent økonomisk kan vi klare os takket være en årlig
bevilling på kr. 40.000 fra Unionen samt et årligt tilskud
fra Kulturministeriet på hen ved kr. 30.000.
Arkivet har for tiden 7 frivillige medarbejdere, og
hertil kommer enkeltpersoner, som på forskellig måde
hjælper arkivet gennem ad hoc-opgaver. Det er et af
vores projekter, at antallet af frivillige medarbejdere
vil vokse, så vi når at indsamle alle fortællingerne om
det som skete dengang, inden det bliver for sent.
Det er arkivets ønske, at den enkelte kan se nødvendigheden
af at bidrage med sin egen fortælling – sine
egne billeder, erfaringer, oplevelser og tanker – for at
kunne videregive den til dem, som spørger, når du
ikke kan svare.
HISTORISK ARKIV
· 69

70 ·
Vejlefjordskolen er en kombineret skole, der rummer
så vel børnehave som grundskole, efterskole og
gymnasium. Ingen anden skole i Danmark har en
lignende sammensætning, og det er vi glade for og
stolte over. Samtidig er den Adventistkirkens største
skole i Danmark. Selv om størrelse ikke bør være et
mål i sig selv, så må vi sige, at eftersom en stor del
af den danske adventistungdom tilbringer et eller
flere år her, udgør den en meget vigtig del af kirkens
arbejde. Det er vi meget bevidste om i vores daglige
arbejde, og vi ønsker fortsat at være centrum for unge
adventisters ungdomsuddannelse. Vi lægger vægt på,
at de får en god faglig ballast, men i lige så høj grad at
de får nogle værdier, de kan bygge deres tilværelse på.
Samtidig er Vejlefjordskolen en stor missionsmark,
da mange elever ikke har adventistbaggrund eller er
kristne. Her oplever vi til stadighed, at unge møder
skolens kristne værdier med nysgerrighed og åbenhed.
VÆRDIER
Netop når det gælder de værdier, skolen er bygget på,
har vi i perioden 2010-2013 haft ekstra fokus på dem.
Et udvalg har været nedsat, som har bragt værdierne
i fokus i alle skolens afdelinger. De tre H’er – Hjerte,
Hånd, Hoved – blev gjort til det centrale i en senere
temauge, der blev holdt for alle skolens afdelinger, og vi
har besluttet at afholde en sådan temauge hvert år fremover.
Skolens medarbejdere har modtaget undervisning
i Adventistkirkens historie og værdier og ikke mindst
alle nyansatte deltager i et kursus hurtigst muligt efter
ansættelsen, hvor tro og værdier er i fokus. Vi tror, at det
er vigtigt til stadighed at minde os selv og hinanden om,
hvorfor vi er her, og hvorfor vi driver skole.
GYMNASIETS JUBILÆUM
I september 2012 kunne skolens gymnasieafdeling
fejre 40 års jubilæum. Det var en festlig dag, hvor vi
VEJLEFJORDSKOLEN
VEJLEFJORDSKOLEN
Holger Daugård
med et program i kirken mindedes fortiden og sagde
goddag til fremtiden. Det var interessant, at de fleste
af den oprindelige lærerstab mødte op, og flere af
dem kom med spændende indlæg. Hvad der begyndte
småt, har med årene vist sig at være levedygtigt, og
lige nu er afdelingen større end nogensinde.
PR
I 3-års perioden 2010-2013 har vi arbejdet meget
med at skærpe profilen for vores efterskoleafdeling.
Tilgangen til denne afdeling har været vigende – konkurrencen
mellem efterskolerne er øget, ungdomsårgangene
er faldende, og der er behov for at synliggøre
denne del af Vejlefjordskolen mere end tidligere. I
perioden har vi indledt samarbejde med to firmaer
vedrørende markedsføring, profil og beskrivelse af
vores tilbud. Samtidig har vi øget markedsføringen i
nærområdet markant. Vi håber i de kommende år at
se resultater af disse tiltag.
DET ÅNDELIGE LIV
Vores elever bliver bekendt med kristentroen på
mange måder: gennem de daglige andagter, vores
gudstjenester og fredagaftensmøder, dåbsklasse,
kristendomskundskab i skolen og gennem den
daglige omgang med lærere og andre ansatte, som
i deres arbejde og liv viser, hvad kristendom er.
Også inspirationsugerne to gange om året giver et
åndeligt løft og hjælper unge til at tage gode valg
for deres liv. Vejlefjordskolen er måske det største
og vigtigste missionsprojekt Adventistkirken her i
Danmark. Det må vi ikke glemme, når vi prioriterer
kirkens indsatsområder. Vi er meget taknemmelige
for, at Adventistkirkens ledelse har prioriteret
Vejlefjordskolen således, at vi nu har en fuldtids ungdomspræst
ansat. Det har haft meget stor betydning
for skolens åndelige liv, at kirken har en medarbejder
lokalt på skolen. Vi er også taknemmelige for, at

Adventistkirkens ungdomsleder har været en hyppig
gæst på skolen. Også det er yderst vigtigt i forhold
skolens åndelige liv.
PERSONALE
Selv om vi må sige, at skolen har et meget stabilt
personale, er der dog flere, der i perioden 2010-2013
er faldet for aldersgrænsen. I ledelsen er vicerektor
Erling Andersen gået på pension og blevet erstattet
af Jørgen Voldstad, som er mangeårig matematik- og
fysiklærer i skolens gymnasie-afdeling. I gymnasieafdelingen
er vi i øvrigt godt i gang med et generationsskifte,
efter at denne afdeling nu har passeret de 40
år. I grund- og efterskolen er der også sket nyansættelser
i perioden, men det er en forventelig proces på en
arbejdsplads med omkring 90 ansatte. Vi har oplevet
flere 25 års jubilæer og et enkelt 40 års jubilæum
i perioden, og det siger noget om personalets
loyalitet, som vi er meget glade for.
ELEVTAL – UDVIKLING
I 3-års perioden 2010-2013 har skolens
nyetablerede børnehave for alvor vist sin
store betydning. Børnehaven har stor søgning,
og de første årgange er nu rykket ind
i 0. klasse. Derved har grundskolen fået en
varig fødekilde, der betyder, at de yngste
klasser – til forskel fra tidligere – bliver fyldt
op.
Alt i alt har skolen oplevet en markant elevfremgang
i grundskolen (0.-10. klasse) i 3-års perioden.
Når det gælder efterskolen, er elevtilgangen til gengæld
vigende, og vi arbejder som tidligere nævnt med
denne problematik. Et godt elevgrundlag i efterskolen
har vist sig at have stor betydning for skolens gymnasieafdeling,
idet mange efterskoleelever i de senere år
har valgt at tage gymnasiet hos os. Dette – parret med
en god tilgang af elever udefra – har betydet, at elevgrundlaget
i gymnasieafdelingen i dag er større end
nogensinde. Vi ville dog ikke have denne fremgang
uden god opbakning fra Adventistkirkens medlemmer,
og vi er taknemmelige for, at adventistunge i
stort tal fortsat kommer til Vejlefjordskolen.
VEJLEFJORDSKOLEN
· 71

RENOVERINGSARBEJDE
Siden sidste generalforsamling har Vejlefjordskolen
været inde i en periode med pæne elevtal og derfor
også økonomisk råderum til mange forbedringer på
udstyr, bygninger og undervisningsfaciliteter. I perioden
er introduceret en 5-årsplan, som over tid skal
sikre, at bygningsmasse og inventar bliver renoveret
eller udskiftet. I 3-års perioden siden sidste generalforsamling
har vi bl.a. investeret i følgende:
• Bygning af nyt naturfagslokale
• Nyt tag på den store undervisningsfløj
• Indretning af SFO i kirkens underetage
• Total renovering af hovedbygningens værelser
og af spisestuen
• Etablering af fortove og udendørs belysning
• Nye vinduer i undervisningsbygning, hovedbygning
og tjenesteboliger
• Indretning af nyt fitnesscenter i den gamle
gymnastiksal
Specielt om renovering af hovedbygningens værelser
kan siges, at det blev aktuelt efter en omfattende
vandskade som følge af et frostsprængt rør på loftet
i juleferien 2011. Det var et projekt til godt 4 mio. kr.,
hvoraf godt halvdelen blev dækket af skolens forsikring.
Vi er taknemmelige for, at skolens økonomi har
muliggjort alle disse forbedringer. Der er en stor bygningsmasse
på Vejlefjordskolen, og det er en kæmpe
udfordring at følge med, når det gælder vedligeholdelse.
72 · VEJLEFJORDSKOLEN
FORVENTNINGER TIL ØKONOMIEN
Vi er glade for, at det er lykkedes os i perioden 2010-
2013 at konsolidere skolens egenkapital samtidig
med, at vi har haft et meget højt aktivitetsniveau.
Vi skal imidlertid lægge os meget i selen for også
i fremtiden at klare os på uddannelsesmarkedet.
Omlægninger i tilskudsmodellerne har medført
væsentlig nedgang i statstilskuddene for os og vil
yderlige dræne os i de kommende år. Større konkurrence
på efterskoleområdet vil gøre det sværere for
os at tiltrække elever til den afdeling. Indtil videre
har vi gennem besparelser, nye tiltag og omlægninger
været i stand til at kompensere for de faldende
tilskud. Hvis vi kan skærpe vores profil og lave bedre
undervisning og et bedre ungdomsmiljø end vores
konkurrenter, kan vi også klare os i fremtiden.
VEJLEFJORDSKOLEN
– VORES FÆLLES MISSIONSPROJEKT
Vi har en dejlig skole for vores børn og unge, som vi
skal værne om og fortsat udvikle. Vi har brug for, at
menighederne i Danmark støtter os med forbøn, og vi
har også behov for gode gaver, når kollektkurvene går
rundt. Ikke mindst skolens elevfond, som går til hjælp
til skolepenge til de familier, der har behov, har brug
for stadige tilskud. Og så har vi brug for, at menighederne
og familierne sender deres unge til Vejlefjordskolen,
så de kan opleve et kristent ungdomsmiljø, der vil sætte
positive og uudslettelige spor hos dem i al tid fremover.
Det er det bedste, vi kan give vores børn.

NOTER
· 73

74 · NOTER

NOTER
· 75

76 · NOTER

NOTER
· 77

78 · NOTER

Samlet for hele årsmødet
PROGRAM
ONSDAG – 8. MAJ
15.30 Det store udvalg mødes
18.00 Aftensmad
19.30 Aftenmøde, Henrik Jørgensen
20.30 Åbning af Generalforsamlingen
Rapportering fra
det store udvalg
21.15 Servering
TORSDAG – 9. MAJ
07.30 Morgenandagt
07.30 Morgenmad
08.30 Bøn
08.55 Kom i gang
09.00 Morgenmøde, Rebecca Pedersen
10.00 Forhandlingsmøde,
formandens rapport
11.15 Forhandlingsmøde
11.15 Kursus: ”Når det levende ord
kommer til live”, Claes Lundström
(ungdomsteltet)
12.30 Frokost
14.00 Forhandlingsmøde
15.30 Forhandlingsmøde
17.00 Forhandlingsmøde
18.00 Aftensmad
18.30 Kursus: Joomla for menighedernes
hjemmeside ansvarlige
19.30 Forhandlingsmøde
20.15 Aftenmøde, Henrik Jørgensen
21.15 Servering
FREDAG – 10. MAJ
07.30 Morgenandagt
07.30 Morgenmad
08.30 Bøn
08.55 Kom i gang
09.00 Morgenmøde, Rebecca Pedersen
10.00 Forhandlingsmøde
11.15 Forhandlingsmøde
11.15 Kursus: ”Når det levende ord
kommer til live”, Claes Lundström
(ungdomsteltet)
12.30 Frokost
14.00 Forhandlingsmøde
15.30 Forhandlingsmøde
17.00 Forhandlingsmøde
18.00 Aftensmad
19.30 Forhandlingsmøde
(om nødvendigt)
20.15 Aftenmøde, Henrik Jørgensen
21.15 Servering
LØRDAG – 11. MAJ
07.30 Morgenandagt
07.30 Morgenmad
08.30 Bøn
09.15 Kom i gang
09.20 Sange
09.30 Bibelstudium, John Rasmussen
Emne: ”Tilgivelse”
11.00 Gudstjeneste, Bertil Wiklander
12.30 Middagsmad
14.30 ADRA
15.15 Musikprogram
16.15 Rejsen
18.00 Aftensmad
19.30 Ungdomsmøde med dåb
21.00 Servering
SØNDAG – 12. MAJ
07.30 Morgenandagt
07.30 Morgenmad
08.30 Bøn
08.55 Kom i gang
09.00 Morgenmøde, Rebecca Pedersen
10.00 Forhandlingsmøde
11.15 Forhandlingsmøde
12.30 Frokost
13.30 Forhandlingsmøde
(om nødvendigt)
Fælles oprydning
Spisetider:
07.30-08.30 Morgenmad
12.30-13.30 Frokost (Maden fj ernes først kl 14.00, men efter 13.30 lukkes døren)
18.00-19.00 Aftensmad (Maden fj ernes først kl 19.30, men efter 19.00 lukkes døren)