Erik Petersen - Psykoterapeutisk Workshop Syd

NOTATER FRA AFTENSMØDET 21.04 2009
ERIK PETERSEN
VOKSNE MED ADHD
Erik Petersen er overlæge i et tværfagligt team på Psykiatrisk afdeling i Herning, som kun arbejder
med ADHD. Opmærksomheden i psykiatrien omkring voksne med ADHD er ny og var der stort set
ikke for 5 år siden.
Mennesker i psykiatrien har ofte flere diagnoser, men når ADHD er grundlidelsen, er det
væsentligt at få den diagnosticeret og behandlet.
ADHD er en DSM IV diagnose. Den svarer i det danske ICD 10 til hyperkinetisk forstyrrelse, og
ligger tæt på DAMP og MBD. ADHD er ikke beskrevet i moderne psykiatriske lærebøger.
Tidligere mente man, at DAMP hos drenge gik over med alderen, men man har nu fundet ud af, at
det for nogle varer ved hele livet.
Kernesymptomerne
1. opmærksomhedsforstyrrelser.
2. hyperaktivitet, hvor personen er omkringfarende og har indvendig uro og rastløshed og typisk har
uro på hænder og fødder.
3. impulsivitet, hvilket kan give sig udtryk i, at ptt ikke kan vente på, at det bliver deres tur, de går
væk, og de afbryder andre.
De har ikke de nødvendige eksekutiv-funktioner som man bruger til at planlægge og prioritere,
hvilket er afgørende for, at man kan forvalte følelser. De mangler kaptajnen på skibet.
Nedsat koncentration/opmærksomhed
De har svært ved at fæstne opmærksomheden ved detaljer, og de har svært ved at holde fokus på en
opgave. De synes ikke at høre, hvad der bliver sagt, og de har svært ved at følge instrukser og følge
opgaver. De har svært ved at tilrettelægge opgaver og arbejde. De undgår eller afskyr opgaver som
kræver vedholdende opmærksomhed. De mister nemt nøgler, penge, mobiltelefon, tøj, værktøj. De
lader sig nemt distrahere af ydre stimuli. De er glemsomme i forbindelse med dagligdagens
aktiviteter, aftaler og rutiner.
Mindst 6 af disse 9 tegn (både ifølge DSM IV og ICD 10).
De har således en hyperafledelighed. De har fra tidlig alder aldrig kunnet koncentrere sig. De
udviser et betydeligt talepres. De kan ikke fastholde opmærksomheden omkring rutineprægede
opgaver, og har derfor svært ved at ordne det huslige. Skifter hele tiden fra den ene aktivitet til den
anden uden at få noget gjort færdigt. Glemmer ting alle vegne.
De har ofte haft en rædselsfuld skoletid. Vanskelighederne stiger med alderen op gennem skolen.
De har det ofte vanskeligt på temadage, hvor strukturen er mere uklar. Mange holder op med at gå i
skole i 7-8 klasse og tidvist undlader læreren at reagere herpå, fordi det er en lettelse.
I behandling udebliver de ofte uden afbud. I behandling kan de ofte sidde stille, når der bliver talt
om et tema, de oplever som spændende, f eks væsentlige centrale temaer i deres liv.
De har ofte børn med flere forskellige partnere. Ved samkvem får de ofte ikke afhentet børnene. Det
er ikke fordi, de er ligeglade, men de kan ikke finde ude af at overholde aftaler. Meget i deres liv er
gået i fisk.

Hyperaktivitet/impulsivitet
Uro i hænder og fødder/sidder uroligt. Forlader deres plads ved bordet. Løber/farer rundt på
utilpasset måde. Har vanskeligt ved at være stille og udviser støjende adfærd. Excessiv motorisk
aktivitet, som ikke lader sig styre.
Svarer før spørgsmålet er afsluttet. Kan ikke vente på at det bliver deres tur. Afbryder eller maser
sig på. Taler for meget uden situationsfornemmelse
Ifølge DSM IV kræves 6 af disse 9, mens ICD 10 kræver 3 af de første og 1 af de sidste, for at man
kan tale om ADHD .
I sociale sammenhænge er de hele tiden i gang med alt muligt andet. Der er ingen ro. De har svært
ved at stå i kø og har mange undvigemanøvrer.
Det ligner lettere maniske symptomer. Der suser mange ting rundt i hovedet. De kan ikke gøre en
tanke færdig ad gangen. De synes det bliver så stille , når de kommer i behandling.
Generelle kriterier
Forstyrrelsen har været til stede mindst 6 måneder. Begyndelsesalder før 7 år. Forstyrrelsen
optræder i flere situationer i arbejde, skole og fritid. Forstyrrelsen forårsager betydelige
vanskeligheder socialt, beskæftigelsesmæssigt, uddannelsesmæssigt.
ADHD er hyppigt forekommende. 3-5 % hos børn og over 50% af disse har alvorlige symptomer i
voksenalderen. Der er en høj grad af arvelighed. Der er ofte flere med ADHD i familien. Anden
psykiatrisk lidelse er hyppigt forekommende.
Lidelsen overses ofte – du ser kun det du ser efter.
ADHD medfører store lidelser og har store samfundsmæssige omkostninger. Patienterne er ofte
massivt medicinerede og fejlbehandlede. ADHD-ptt kræver på baggrund af deres grundlidelse en
særlig indsats af medarbejdere i sundheds- og socialvæsenet.
Ved ADD mangler hyperaktiviteten og ses ofte hos de stille piger som har store sociale
vanskeligheder. De har svært ved at fastholde koncentrationen, så de får lært det sociale.
ADHD- ptt får ofte ikke en uddannelse, der svarer til deres primære begavelse. De kommer ofte ud i
kriminalitet. De kommer ofte galt af sted i ulykker, kører for stærkt og har ofte smadret biler. De
har hyppigt misbrug. De har ofte tidlig debut, de prøver ofte det hele, og de er ofte de første i
gruppen, der prøver stoffer. De bruger ofte hash, som kortvarigt kan ’slukke motoren’.
De har det ofte, som om der er en motor indeni, der konstant siger: videre, videre, videre.
Dalsgård undersøgte 200 voksne med ADHD som børn. 47 % havde lavet alvorlig kriminalitet
(mod 2 % af befolkningen generelt). Mange havde lavet narkohandel i det små.
Ustabiliteten er en del af grundlidelsen, hvorfor det er nødvendigt, at man i behandlingssystemet er
opsøgende på en anden måde end ellers.
ADHD - livstidsvanskeligheder
Førskolealderen. Forstyrret adfærd
Skoleår. Mislykkede skoleforløb. Dårlig socialisering. Selvforskyldte problemer.
Ungdommen . Lav selvværdsfølelse, rygning, misbrug, kriminalitet, bilulykker.
Studietid. Mislykket akademisk karriere. Mislykket erhvervsmæssig karriere. Misbrug.
Voksentid. Mislykkede parforhold. Ringe erhvervsmæssig historie, med mange jobskift. Kronisk
misbrug og afhængighed. Kriminalitet og fængselsophold.

De ufuldendte projekter og de ugjorte gerninger står som monumenter over egen utilstrækkelighed
Årsager.
Genetiske faktorer i 60-80 % af tilfældene. Flere gener er involveret. Kromosom 5 og 11.
Eksogene faktorer. Præmaturitet. Alkohol og tobak i svangerskabet. Iltmangel under fødsel.
Strukturelle og funktionelle undersøgelser af hjernen viser formindskelser af cerebellum og
basalganglier samt abnormitet i frontale og striale områder.
Dopamin og noradrenalinsystemet er involveret på en sådan måde, at de forskellige hjernedele ikke
arbejder sammen.
Man får ikke ADHD af omsorgssvigt, men en forælder med ADHD vil ofte have svært ved at
udfylde forældrerollen.
Mistanke om ADHD: når der er gentagne udeblivelser uden afbud, gentagne ulykker, og udtalte
vanskeligheder med at sidde stille.
Ptt med ADHD responderer ofte dårligt på behandling.
Det er centralt at få en detaljeret livshistorie. Her viser det sig ofte, at de har haft svært ved at få
noget til at lykkes. De er hele tiden på vej til noget nyt. De har gentagne frustrationer over
tilværelsen. De har en lavere funktionsevne end forventet. De har svært ved at orientere sig. Deres
profil på WAIS (intelligenstest) er ofte ujævn.
Udredning
Her kan bruges et selvrapporteringsskema, som gengivet i Erik Petersens artikel ’ADHD hos
voksne’ i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 2008 pp 537-548. Det kan være gavnligt at
udfylde det sammen med pt og pårørende.
Der kan også bruges ’min egen ADHD -profil’ på ADHD –foreningens hjemmeside.
I udredningen er det vigtigt at få mange eksempler fra pts praktiske dagligdag.
Racerkøreren Hamilton og svømmeren Phelps er diagnosticeret som ADHD .
Komorbiditet
85% af voksne har en eller flere andre psykiske lidelser. 55% har misbrug, 50% lider af angst, 23%
har periodiske depressioner, 13% har biopolær lidelse, 20% har indlærings- og læsevanskeligheder
Behandling
Beskriv lidelsens natur for pt og pårørende. Beskriv behandlingsmulighederne – medicinsk,
psykiske interventioner. ADHD –foreningens hjemmesider pjecer og anden litteratur. Beskriv
forventet effekt på symptomerne. Beskriv mulig effekt på funktionsniveau. Beskriv hvordan
ændring til det bedre i familie og pts liv kan være svær. Inddrag familien i behandlingen. Vurder og
iværksæt støtte til uddannelse, arbejde, giv tid til omstilling. Medicinsk behandling for ADHD kan
gives sammen med andre psykofarmaka til behandling af komorbiditet, men øvrige symptomer
dæmpes ofte stærkt, når pt kommer i behandling for ADHD. Medicinsk behandling virker, når ptt
tager medicinen, og virkningen holder op, når de ikke tager den.
Medicinsk behandling sker med methylfenidat (ritalin), dexamfetamin, atomexetin.
Bivirkninger kan være hovedpine og kvalme, men det er som regel i få dage og de går hurtigt over.
Paradoksal effekt af amfetamin kan være et tegn på, at ritalin kan virke.
Ritalin er for dyrt til at skabe problemer med misbrug.

Det er en forudsætning, at personen har ejerskab til sin lidelse. Det er derfor centralt, at personen
anerkender at have lidelsen og vil forholde sig hertil.
I behandlingen gås efter små og realistiske mål. Års erfaringer med nederlag og en identitet som
taber skal aflæres, og det tager lang tid.
Psykoedukation af pt, pårørende, kolleger. Ptt har gavn af kognitiv adfærdsterapi med udvikling af
kompenserende strategier og aflæring af de destruktive mestringsstrategier.
Der skal laves tilpasning af fysiske omgivelser i hjem og uddannelsessituationen.
Der skal tages hånd om de sekundære, emotionelle symptomer. Der er sorgreaktioner, vrede og
skyldfølelse over den tidligere udfoldede adfærd samt tab af mange livsmuligheder. Når de har
været i behandling, sørger de ofte over tabene, som præger deres liv. De skal lære, at det er normalt
at sørge.
I behandlingen tages udgangspunkt i livshistorien og de konkrete vanskeligheder. Det fungerer
bedst, når behandleren er kontant og meget konkret og afgrænsende.
Der er behov for kontakt til det kommunale system, idet ADHD-ptt som regel har svært ved at
navigere i dette.
Manglende struktur og pres fra omgivelserne nedsætter effekten af behandlingen. Manglende støtte
fra det kommunale system forlænger forløbet i psykiatrien. Der skal stræbes mod et optimalt
samarbejde mellem kommune og psykiatri.
Visioner
Kendskabet bliver udbredt. Screening for ADHD bliver obligatorisk. Udrednings- og
behandlingsprogrammer manualiseres.
Erik Bredtoft