Velkommen i kolonihaven - Dansk Folkeparti

Nr. 5. oktober 2007. 11. årgang 

Værdier under angreb 

DF Margueritten 

- smilende og mild 

Læs årsmøde-reportagen 

Velkommen 

i kolonihaven 

1

leder 

DANSK HYGGE – Sådan var det om fredagen 

før Dansk Folkepartis Årsmøde: Alt i 

mens et arbejdshold i Odense knoklede løs 

med at opføre et fi ks-og-færdigt kolonihavehus 

i foyeren foran den store Årsmødesal 

– komplet med græs, fl agstang og slidt havegrill 

– afsagde Højesteret i København en 

bemærkelsesværdig dom om, at kolonihaver 

ikke må sælges til markedspriser. 

Dommen skal ikke kommenteres her, men 

virker i sin hensigt både rigtig og sympatisk: 

At tilsikre, netop kolonihaverne forbliver mulige 

for fl est danskere at erhverve. Og hele 

idéen er netop, at hér er noget, som alle danskere, 

høj som lav, rig som mindre velbeslået, 

skal kunne være fælles om. 

I den glade kolonihave-medejer Nina Lustys 

artikel længere inde i bladet, ”Velkommen 

i Kolonihaven”, kan man læse, at i 1700-tallets 

Europa blev begrebet kendt som ”fattighaver”. 

Her var nemlig en mulighed for, at 

borgerne i trange og små lejligheder i byerne 

kunne komme ud i frisk luft og dyrke grønt 

som supplement til en ensidig kost. På samme 

måde opstod de danske kolonihaver som nyttehaver 

for arbejderfamilier i storbyerne. 

Siden har kolonihaverne udviklet sig til 

i dag at favne snart sagt alt fra kunstfærdigt 

anlagte japanske haver over smarte huse med 

designerkøkkener til små bræddeskure med 

vildtvoksende græsplæner og en nyttehave 

med ukrudt. 

Nogle af indehaverne spiser sushi og drikker 

årgangs-Amarone ved deres ædeltræs-havemøbler, 

andre daffer ned til haveforeningskøbmanden 

efter seks Tuborg og et læs røde 

pølser til den rustne grill… Fælles for dem er, 

at husene er fristeder, og at fællesnævneren 

er massiv hygge. De danske kolonihaver er 

2 

således også med årene blevet et udtryk for 

mangfoldighed, og det er mere populært end 

nogensinde at have kolonihave. 

Derfor valgte Dansk Folkeparti at opføre et 

vaskeægte et af slagsen til Årsmødet i Odense 

i september. Temaet ”Danske Værdier” nærmest 

tiggede om at blive visualiseret, og en 

kold februardag fi k vi idéen til kolonihavehuset 

på Årsmødet. 

Ganske enkelt fordi vi synes, at det var et 

herligt fysisk udtryk for samvær, hygge og 

fællesskab – begreber, Dansk Folkeparti sætter 

umådeligt højt – og dermed et godt symbol 

på danske værdier. 

Hyggeligt fællesskab 

Samtidig signalerer netop en dansk kolonihave 

i vores øjne det stik modsatte af EU 

– det er et dansk, nært og hyggeligt fællesskab 

modsat et hæsblæsende, større og større 

og mere og mere indgribende EU. Selve kolonihavehuset 

i al sin lidenhed, komplet med 

Amagerhylde, kakkelborde, Gustav Wincklermusik, 

Madam Blå og Dannebrog blafrende 

udenfor var den mest diametrale modsætning 

til Europa-Parlamentets stål, beton og glas, vi 

kunne komme i tanke om. 

Og endelig var det os en sand fornøjelse 

at bygge et kolonihavehus netop til Dansk 

Folkepartis Årsmøde, fordi så mange af de 

cafésmarte meningsmaskiner, som elsker at 

hade Dansk Folkeparti, ynder nedsættende at 

fremhæve partiets ”kolonihave-mentalitet” og 

”globaliserings-angst”. Ingen af delene passer, 

men vi har overskud og selvironi nok til at stå 

ved, at vi elsker de danske kolonihaver højere 

end vi elsker Europas Forenede Stater… 

Og når nu nogle selvhøjtidelige mennesker 

Fest i kolonihaven 

Et nyopført kolonihavehus 

var det fysiske og hyggelige 

udtryk for Dansk Folkepartis 

tema på Årsmødet 2007, Danske 

Værdier. Og selvfølgelig 

blev De Radikale forargede… 

Dansk Folkepartis til lejligheden opførte kolonihavehus – et lille, undseeligt bræddeskur på lidt kunstgræs – vakte positiv og glad opmærksomhed 

på Årsmødet. Og radikal bestyrtelse. Kan man mon opnå mere…? 

vil pådutte os det, de mener er nedsættende 

om kolonihave-mentalitet, så skal vi da gerne 

demonstrere, at vi faktisk holder meget af den 

mangfoldighed, det nærvær og den hygge, 

som kolonihaverne repræsenterer… 

Alt i mens vi hyggede os gevaldigt dér i 

kolonihaven i Odense, omgivet af festlige og 

glade mennesker, skumlede café latte-segmentet 

hos De Radikale på deres landsmøde 

i Nyborg. Møgsure var de over ”Pias kolonihave”. 

Jeg forstår dem godt. Ovre hos dem var 

der økologisk mad og advarsler mod svinekød 

i maden – hos Dansk Folkeparti var der fest i 

kolonihavehuset, sovs og kartoffelmos ledsaget 

af skønsang af Lene Siel. 

I Nyborg kunne formand Vestager ikke nære 

sig for om søndagen at sende en verbal bredside 

af sted mod kolonihave-tumperne i Dansk 

Folkeparti. Pia skal ikke sådan tro, at hun kan 

tage patent på danskheden og de danske værdier… 

Og man skal i hvert fald ikke tage kolonihavehus-ejerne 

som gidsler i dén sag. Amen. 

På Dansk Folkeblads redaktion tillader vi os 

den fornøjelse – naturligvis helt uden skadefryd 

– at glæde os kongeligt over, at et bræddeskur 

placeret på 25 kvadratmeter græs og 

pyntet med margueritter kan vække så megen 

opstandelse og opmærksomhed, at de radikales 

formand, der nok burde have en del andet 

at tale om, fi nder det nødigt at give vores fest 

i kolonihaven et ord med på vejen. 

Og sådan var det: Da et arbejdshold søndag 

på Årsmødets sidste dag så småt gik i gang 

med at pille kolonihavehuset ned igen, buldrede 

en radikal formand i Nyborg ikke langt 

derfra op om selv samme lille træskur. 

Vi takker for opmærksomheden. Og bukker. 

Sønd. 

Foto: Susan Poulsen/Mediabørs Danmark

Langt højere bjerge ... 

Det var som altid en stor glæde for mig at 

tale til de mange glade gæster på Dansk Folkepartis 

årsmøde. Stemningen var i top, og 

hvor er jeg dog glad for, at Dansk Folkeparti i 

modsætning til andre partier ikke ustandseligt 

roder rundt i politikken og én dag mener den 

ene ting for næste dag at mene noget nyt. Det 

overlader jeg med glæde til andre partiformænd 

– ingen nævnt, ingen glemt. 

Et partis årsmøde byder altid på en slags status 

over det forgangne år. Årets politiske oplevelser 

bliver gennemgået, og samtidig udstikkes 

retningslinjerne for det politiske arbejde i 

det kommende år. Men et årsmøde byder også 

på rig lejlighed til at ”tage pulsen” på et parti. 

Hvordan er stemningen? Er folk glade? Hviskes 

og tiskes der mere end normal? Blandt 

andet derfor har pressen en naturlig interesse 

i at se, hvad der foregår – ikke bare i mødesalen, 

men også rundt omkring i krogene. 

I Dansk Folkeparti afslutter vi altid årsmødet 

med et pressemøde. Når fanerne er båret 

ud til tonerne af ”Kong Kristian”, og gæsterne 

strømmer til søndagens frokost, får journalisterne 

lejlighed til at stille opfølgende spørgsmål. 

I år varede dette pressemøde under en 

halv time, og det tager jeg som udtryk for, at 

der i pressen var klarhed omkring Dansk Folkepartis 

politik. De mange gode taler og den 

gode stemning vidnede nemlig om, at DFére 

står sammen, når det gælder vores politik. 

Intet patent på danskhed 

At vi havde valgt at opføre et kolonihavehus 

uden for årsmødesalen var ingen tilfældighed. 

Kolonihavehuset signalerer danskhed med al 

sin hygge, beskedenhed og ro – men frem for 

alt er kolonihavehuset blevet et symbol – såmænd 

ikke for os, men for alle dem, der de 

sidste 30 år har haft travlt med at nedgøre og 

håne den almindelige dansker og hans ”ind- 

skrænkede” livssyn. Det er føget gennem 

luften med ord som ”kakkelbordsdanskere”, 

”Morten Korch-tankegang”, ”stokroseidyl”, 

og hvad ved jeg. 

Jeg er sikker på, at hverken kolonihavefolket 

eller os med forkærlighed for Morten 

Korch-fi lm har betragtet os selv som noget 

særligt. Men det har en kulturel elite og en del 

politiske modstandere, som har haft lige lovligt 

travlt med at anbringe folk i kasse og skemaer. 

En af de mest sejlivede fordomme er, at 

danskere, der stemmer på Dansk Folkeparti, 

nødvendigvis må være lidt småtbegavede 

– det må man jo være, hvis man ynder at sidde 

i en hyggelig have og nyde en pilsner, eller 

hvis man fi nder glæde ved at gense de dejlige, 

gamle danske fi lm – eller for den sags skyld 

synge med på salmerne i kirken. For ifølge 

eliten skal danskheden helst være noget, man 

skammer sig lidt over – eller at man i hvert 

fald går stille med dørene… 

Men hvad er danskhed, hører jeg nogen 

spørge? Tja, der fi ndes jo også kolonihavehuse, 

campingvogne, øl, kirker, salmer, fodboldkampe 

og juleaften i andre lande. Det er 

ikke noget specielt dansk. Nej, det har vi heller 

aldrig påstået. Kolonihavehuset på Dansk 

Folkepartis årsmøde var også udtryk for ironi 

– udtryk for, at fordomsfulde mennesker forveksler 

form og indhold og tilskriver os motiver, 

vi aldrig har haft. Hvad er danskhed? 

Det er ikke noget særligt. Men det er vores 

virkelighed. 

I sangen ”Langt højere bjerge”, som vi ofte 

synger på vore gruppemøder, skriver Grundtvig, 

at der andre steder fi ndes langt kønnere 

egne, større bedrifter, klogere folk og fi nere 

sprog end i Danmark. Men som han manende 

tilføjer: ”ved jorden at blive, de tjener 

os bedst” og ”til husbehov vi dog har vid og 

forstand”. Ser man på dagens velfungerende 

Danmark, virker det som falsk beskedenhed, 

og man trækker lidt på smilebåndet. Men 

Grundtvigs egentlige ærinde er blot at fortælle, 

at vi skal være taknemmelige. At vi skal 

værne om vores land. Ikke med falsk og oppustet 

stolthed, men at vi skal vise glæde over 

at være danske. Fordi dette Danmark nu en 

gang er vores virkelighed. 

Man har ofte beskyldt Dansk Folkeparti 

for at ville tage patent på danskheden. Ja, 

man hørte i foråret sågar en lille gruppe demonstranter 

råbe ”I har stjålet vores fl ag, vi 

vil ha´det tilba´”, da Kristian Thulesen Dahl 

og jeg deltog i et offentligt møde i forbindelse 

med vores landsturné. Det virkede både latterligt 

og ynkeligt. Vi så hellere end gerne, 

at også andre partier og grupper turde være 

stolte over at være danske. Vi synes, det er ærgerligt, 

at Dannebrog er henvist til skammekrogen 

på andre partiers landsmøder. Nej, vi 

har ikke patent på at være danske, men vi har i 

det mindste prøvet at defi nere, hvad danskheden 

går ud på – og det kan ikke reduceres til 

kolonihaver og landskampe. 

Kampen for velfærden 

På vore plakater har vi nævnt nogle af de 

begreber, der – i kombination med hinanden 

– afspejler noget meget dansk: Tolerance, 

ytringsfrihed, fl id, solidaritet, og frisind. Det 

er umistelige værdier, som er i modstrid med 

mange af de vinde, der i øjeblikket blæser ind 

over den vestlige verden – men som også er 

i modstrid med den politiske debat, der ofte 

har været en realitet. Men frem for alt: Det er 

ikke hule værdier. Det er dansk virkelighed. 

En virkelighed, der viser, hvad Dansk Folkeparti 

handler om. 

Et andet vigtigt signal fra årsmødet – som 

er uløseligt forbundet med de danske værdier 

– er, at Dansk Folkeparti kæmper for velfærden. 

Kæmper for de lavtlønnede, de udsatte, 

pensionisterne og de syge. Men også, at denne 

politik ikke blot er tomme overskrifter. Nej, 

vi sætter handling bag ordene, og vi skaber 

forudsætninger for denne velfærd gennem en 

stram og retfærdig udlændingepolitik. De politiske 

resultater af næsten seks års konstruktive 

samarbejde siger langt mere end budskaber 

på plakater. 

Som det i nærværende nummer af Dansk 

Folkeblad kan læses i interviewet med FOAs 

formand Dennis Kristensen, vil de kommende 

år byde på enorme udfordringer i ældreplejen. 

Dansk Folkeparti ser frem til de kommende 

fi nanslovsforhandlinger, hvor vi som det eneste 

politiske parti har en konkret opskrift på, 

hvordan vi sikrer tilstrækkeligt med hænder 

og hjerner i den offentlige sektor. Hverken når 

det gælder sikringen af velfærden eller forsvaret 

af de danske værdier, fortaber Dansk 

Folkeparti sig i akademiske diskussioner. Vi 

arbejder for konkrete og realistiske politiske 

resultater – med virkeligheden som udgangspunkt. 

3

Danske værdier i centrum på Dansk 

Folkepartis 12. årsmøde: 

Det er dem eller os 

Humøret var som sædvanligt højt og stemningen 

god, da Dansk Folkeparti i Odense for 12. 

gang i partiets historie slog døren op for årets 

højdepunkt: årsmødet. De danske værdier var 

årsmødets store omdrejningspunkt, og derfor 

havde Dansk Folkeparti da også valgt at lade 

intet mindre end et ægte dansk kolonihavehus 

placere overfor DF-butikken uden for Årsmødesalen. 

Kolonihavehuset var lidt af et tilløbsstykke. 

De mange årsmødegæster kunne få sig 

et hvil i stolene i den til lejligheden anlagte 

have, og journalisterne brugte fl ittigt huset 

som ramme for interviews med årsmødegæster 

og politikere. 

Lørdagen bød efter en kort velkomst af 

Odenses konservative borgmester Jan Boye 

blandt andet på Pia Kjærsgaards beretning 

samt årets gæstetaler Katrine Winkel Holm, 

hvis tale vakte stor begejstring blandt årsmødedeltagerne. 

Om aftenen var der sædvanen 

tro årsmødefest, og ganske som altid var 

DFérne ikke sene til at komme ud på dansegulvet 

– faktisk så meget, at der inden desserten 

lige måtte manes til besindighed. Ellers 

MF Karin Nødgaard: 

Mere breddeidræt 

MF Karin Nødgaard, fhv. idrætslærer, vil 

holde kulturministeren til ilden, så han kan 

gøre mere for fremme af breddeidræt, som 

kan modvirke og afhjælpe mange livsstilssygdomme. 

Martin Kelkelund, 

Nordsjællands Storkreds 

Jeg er meget begejstret for at 

være her til årsmøde – stemningen 

er så positiv og glad. Mit 

hjertebarn er sundhedssektoren, 

og derfor var jeg glad for, at Pia 

Kjærsgaard kom ind på dette 

område i sin tale. Hele velfærdsdebatten 

har været spændende 

at følge, og jeg er glad for, at vi 

på den måde har fået sat menneskeligt 

ansigt på den kommende 

kvalitetsreform. Kolonihavehuset 

er en sjov idé – det udstiller 

andre folks fordomme om Dansk 

Folkeparti og viser, at vi har en 

sund selvironi. 

4 

var dansen allerede gået i gang. Efter en kort 

nat og med ømme fødder og hoved havde årsmødedeltagerne 

søndag lejlighed til at høre 

en veloplagt Kristian Thulesen Dahl, som i en 

både vidende og vittig tale gjorde rede for den 

politiske situation. Det gik til stor moro for 

årsmødegæsterne i særdeleshed ud over SF- 

formanden Villy Søvdal, som vist ikke har 

helt styr på sin danmarkshistorie. 

Herefter havde gæsterne mulighed for at 

stille spørgsmål til et spørgepanel, som dette år 

var sammensat af formanden for Folketingets 

sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, formanden 

for Folketingets fødevareudvalg Christian H. 

Dansk Folkepartis kultur- og idrætsordfører, 

Karin Nødgaard, kastede sig i sit indlæg på 

årsmødet over breddeidrætten. 

”Der er afsat 260 millioner kroner i regeringens 

fi nanslovsforslag til at tiltrække internationale 

idrætsbegivenheder til Danmark 

i årene 2008-2011. Det er alt sammen udmærket, 

men jeg savner mere fokus på breddeidrætten,” 

fastslog Karin Nødgaard, som 

pointerede, at det for at skabe eliteudøvere 

inden for idrættens verden er nødvendigt at 

satse på bredden. 

Karin Nødgaard betonede, at Danmark har 

stolte traditioner på breddeidrættens område, 

eksempelvis DGI’s landsstævner, som tiltrækker 

sig stor opmærksomhed. Ligesom Karin 

Nødgaard fæstnede sig ved Danmarks rige 

foreningsliv – som for alt i verden skulle bevares. 

”Kulturministeren er gået alt for stille med 

dørene i forhold til sin breddeidrætskommission. 

Der skulle have været meget mere opmærksomhed 

på dette meget vigtige område. 

I en tid med mange livsstilsygdomme er det 

vigtigt, at vi får fokus rettet mod breddeidrætten. 

Idræt er vejen til, at unge mennesker kan 

komme af med deres overvægt og undgå de 

mange følgesygdomme. Flere ministerier bør 

samarbejde intensivt om at få danskere i alle 

Majbritt Christiansen, 

Mariager 

Det er mit andet årsmøde, og jeg 

synes, at det går rigtig godt. Det 

er skønt at gå rundt og suge stemningen 

til sig, og Pia Kjærsgaard 

holdt en fantastisk tale – den kom 

rundt om alle de ting, der er så 

vigtige for Danmark. Det mest 

spændende i år har været hele 

valg-hysteriet. Men jeg er nu personligt 

glad for, at vi ikke fi k valg 

– jeg har nemlig lige fejret mit 

bryllup med MF Kim Christiansen, 

som jeg mødte til årsmødet 

sidste år. Derfor vil DF’s årsmøder 

nok altid være noget særligt 

for os. 

Fire udvalgsformænd svarede 

på spørgsmål – og køen var lang 

Hansen, formanden for Folketingets fi nansudvalg 

Kristian Thulesen Dahl og formanden for 

Folketingets retsudvalg Peter Skaarup. Spørgelysten 

var overordentlig stor, og spørgsmålene 

gode og relevante. Formanden for Dansk 

Folkepartis Ungdom Allan Steen Hansen stod 

for første gang for DFUs hilsen til årsmødet, 

mens den tidligere formand Kenneth Kristensen 

Berth sammen med Ole Pilgaard Andersen 

indtog rollen som årsmødedirigent. 

Fire årsmøder er det blevet til på Odense 

Congress Center – næste år går turen til Herning, 

hvor byens kongrescenter kommer til at 

danne ramme om Dansk Folkepartis årsmøde. 

aldre til at motionere meget mere,” sagde Karin 

Nødgaard. 

Karin Nødgaard lovede også årsmødedeltagerne, 

at når breddeidrætskommissionen i 

2008 barsler med en rapport, så vil hun holde 

kulturminister Brian Mikkelsen op på de løfter, 

han har udstedt til breddeidrætten. 

”Dansk Folkeparti vil kræve mere opmærksomhed 

på breddeidrætten og på økonomien 

bag. Den mangler nu. Jeg gør, hvad jeg kan 

for at holde ministeren til ilden,” sagde hun. 

Karin Nødgaard fremdrog også, at de nye 

storkommuner har et stort ansvar for at tilbyde 

de fysiske rammer for, at borgerne kan 

udøve idræt. 

”De nye storkommuner, der har fået den tilstrækkelige 

tyngde til at kunne løfte opgaven, 

skal sørge for ordentlige faciliteter, gode rammer 

og for at tiltrække frivillige til breddeidrætten. 

Betingelserne for at dyrke idræt skal 

bare være i orden,” sagde Karin Nødgaard og 

fortsatte: 

”Satsning på breddeidræt vil resultere i øget 

livskvalitet, forbedret sundhed, sociale fællesskaber 

og sammenhold. I længden vil fl ere 

penge til breddeidrætten spare samfundet for 

andre udgifter på andre områder. Det vil sige, 

at det er en rigtig god investering at bruge 

penge på breddeidrætten.”

årsmøde 2007 

Kristian Thulesen Dahl: 

DF alternativet til den 

socialdemokratiske 

rodebutik 

Selv om klokken kun var ti om formiddagen 

– og lige oven på den store årsmødefest, savnede 

Kristian Thulesen Dahls tale hverken 

den sædvanlige humor eller den velkendte 

veloplagthed. Dansk Folkepartis gruppeformand 

kom i sin tale blandt andet ind på Dansk 

Folkepartis krav til den kommende fi nanslov. 

Talen blev dog på grund af det tidlige tidspunkt 

på søndagen indledt med et tilbud til 

års møde gæsterne om at tage over – og den satiriske 

tone løb som en rød tråd gennem hele 

talen. 

I den mere alvorlige ende efterspurgte Kristian 

Thulesen Dahl større fl eksibilitet over for 

pensionister og førtidspensionister med hensyn 

til at få mulighed for at yde en indsats på 

arbejdsmarkedet. Hvorfor er det for eksempel 

ikke muligt for en førtidspensionist at vende 

tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelt på deltid 

og uden risiko for at miste førtidspensionen, 

hvis det viser sig at være for hårdt? Og 

hvorfor skal pensionister absolut være henvist 

til at gå hjemme, hvis ikke de skal modregnes 

i pensionen. Titusinder af pensionister vil 

kunne hentes ind på arbejdsmarkedet i en tid 

med fuld beskæftigelse, og hvor alle taler om 

nødvendigheden af øget indvandring. 

Men øget indvandring risikerer derimod at 

kaste samfundet ud i en gentagelse af situationen 

i 1960erne og 70erne, hvor indvandrerne 

kom til at udgøre en stor social byrde, da konjunkturerne 

vendte som følge af oliekrisen. 

Disse krav vil Dansk Folkeparti have med, 

når forhandlingerne om at lempe jobkort- og 

greencard-ordningen går i gang og i forhandlingerne 

om kvalitetsreformen af den offentlige 

sektor. 

”Hvis vi skal prøve at lægge en dæmper på 

behovet for indvandring udefra, så skal vi jo 

også komme med seriøse forslag til, hvordan 

vi kan skaffe arbejdskraft”, sagde Kristian 

Thulesen Dahl. 

Om den seneste skatteomlægning udtalte 

han, at Dansk Folkeparti sådan set bare har 

hjulpet Socialdemokratiet. Da SR- regeringen 

i sin tid indførte arbejdsmarkedsbidra- 

Grethe Ørskov Sørensen, 

Viborg 

Det er indtil videre et rigtig godt 

årsmøde, og jeg var meget begejstret 

for Pia Kjærsgaards tale. Jeg 

var især glad for, at hun igen kom 

ind på det med plejepersonalet. Jeg 

har selv arbejdet inden for plejesektoren 

og er glad for, at Dansk Folkeparti 

sætter fokus på dette område, 

for det er der virkelig behov 

for. De to vigtigste politiske emner 

i år har været velfærdsdebatten og 

udlændingepolitikken – men vi 

glemmer strukturreformen. Overgangen 

til regioner og større kommuner 

er gået bedre end forventet, 

synes jeg. 

get, skulle dette ifølge SR-regeringens løfte 

til borgerne reduceres fra otte procent til 7,5 

procent, men en sådan lettelse ville have gavnet 

de økonomisk bedst stillede mest, idet der 

ville have været tale om en reel skattelettelse. 

”Men Socialdemokraterne fastholdt hårdnakket, 

at arbejdsmarkedsbidraget skulle 

sænkes. Det socialdemokratiske medlem af 

fi nansudvalget Klavs Hækkerup sagde i november: 

”Loven er klar, og den må regeringen 

følge. Det er lønmodtagernes penge”. VOKfl 

ertallet har fulgt loven, men på en langt mere 

socialt ansvarlig måde, fordi der sker en lettelse 

af personfradraget i stedet for en generel 

skattelettelse.” Derfor skulle man tro, at der 

kom ros, men i virkeligheden kom der kun 

kritik, fastslog Kristian Thulesen Dahl, som 

til stor morskab beskrev Socialdemokratiets 

meget skiftende holdninger til skattestoppet. 

Den socialdemokratiske rodebutik 

”Det er et mysterium, hvordan et parti kan 

have en så markant slingrekurs på et så centralt 

emne som skattepolitikken. Men det er 

selvfølgelig fordi Socialdemokratiets skattepolitik 

ikke er båret af, hvad der i bund og 

grund synes fornuftigt, men er båret af rent 

taktiske overvejelser”, sagde Kristian Thulesen 

Dahl og spurgte, om man virkelig kan 

betro regeringsmagten til et parti, der skifter 

politik, som andre skifter underbukser. 

Kristian Thulesen Dahl berørte også hold- 

Jette Plesner Dali, 

Frederiksberg 

Det er mit første årsmøde, og jeg 

synes virkeligt, at det er hyggeligt. 

Det er godt arrangeret, og der er en 

virkelig positiv stemning overalt. 

Jeg sætter stor pris på, at det har 

handlet om politik fra første sekund 

på programmet – det vidner 

om en stor seriøsitet. Og det bliver 

spændende at følge den frie debat. 

Et af de vigtigste politiske emner 

synes jeg er kvindehandel. Det er 

et problem, der er i voldsom stigning 

i hele Europa, og eftersom 

disse arme kvinder har ikke selv en 

stemme, synes jeg at DF bør være 

deres stemme. 

En veloplagt 

Kristian Thulesen 

Dahl tryllebandt 

de delegerede 

med en raffi neret 

og morsom 

tale, der blandt 

andet påpegede 

inkonsistensen 

i Socialdemokratiets 

politik. I 

partiets Made in 

Denmark-plan 

krævede man 

nedsættelse af 

topskatten. Et 

par år efter er 

topskattelettelser 

udelukket i den 

socialdemokratiske 

partitop. 

Dansk Folkepartis 

kurs har været 

klar fra starten. 

Vi giver ikke lettelser 

i topskatten 

til Danmarks mest 

velhavende. 

ningen til spørgsmålet om ulighed. Det har 

Socialdemokratiet nemlig gjort til et meget 

stort emne nu. I den forbindelse mindede han 

om, at Socialdemokratiets politiske ordfører 

Henrik Sass Larsen sagde, at det med ulighed 

ikke var noget, man gik så højt op i, og 

at bistandklienten i den anden ende af Køge 

ikke blev fattigere af, at prisen på Henrik Sass 

Larsens hus steg. Men senere virkede det igen 

taktisk klogt at skifte strategi. Med hvad var 

det der skete i forhold til de offentligt ansattes 

lønninger i foråret, da det lavtlønnede plejepersonale 

strejkede? Jo, Henrik Sass Larsen 

sagde, at det var noget, arbejdsmarkedets parter 

selv måtte klare. 

Men da Dansk Folkeparti efterfølgende i 

august udtalte, at det var nødvendigt at se på 

lønningerne til lavtlønnede offentligt ansatte, 

indarbejdede Socialdemokratiets pludselig 

Dansk Folkepartis forslag i deres egen politik: 

”Det er en måde at lave politik på, der ikke 

giver respekt. Det er en måde at lave politik 

på, der emmer af roderi. Det er ikke sådan, 

Dansk Folkeparti vil have det. Over for denne 

rodebutik står der et alternativ med stabilitet 

og tryghed. Vi har et budskab om, hvad vi vil 

politisk. Der står en garanti for, at vi har et 

skattestop, en stram udlændingepolitik og en 

stram retspolitik – og en politik, der vil sikre, 

at nogle de lavestlønnede, de udsatte og syge 

får en håndsrækning. Det er jeg sikker på, 

at vælgerne vil vide, når de skal sætte deres 

kryds ved det kommende valg.” 

5


Pia Kjærsgaard: 

Vi har gjort Danmark lidt mere d 

Pia Kjærsgaard indledte sin mere end en time 

lange beretning med at slå fast, at Danmark 

ikke er det samme, trygge, hyggelige lille 

land, som det var, da hun blev gift for snart 

fyrre år siden. Nu har PET endnu en gang 

slået til over for en gruppe formodede terrorister. 

Men Pia Kjærsgaard understregede, at 

hun ikke har intentioner om at give efter, og 

at ytringsfriheden aldrig vil komme til diskussion. 

I forbindelse med velkomsten havde hun 

følgende bemærkning til de cirka 45 fremmødte 

journalister: 

”Jeg ville – helt oprigtigt - forvente, at pressens 

repræsentanter var de første til at råbe op 

og råbe højt, når ytringsfriheden trues. Men 

sådan oplever jeg det ikke. 

Den ytringsfrihed, I nyder godt af og lever 

af, og som er så fundamental en værdi for 

vores folkestyre, er ikke bare blevet os og jer 

givet. 

Den kom ikke dumpende med posten. 

Den blev tænkt, skabt og forsvaret af danskere, 

som ville Danmark det bedste. 

Folk, som tænkte længere end til egen næsetip, 

egen magelighed - tænkte langt udover 

egen levetid. 

I tiden under Besættelsen vovede danskere 

livet - og satte det desværre til tider til. Og det 

skete ikke altid i blodig ildkamp med tyske 

soldater, ikke i hemmelige operationer imod 

Gestapo eller i hujende folkeopstande mod 

den samlede nazityske besættelsesmagt.” 

Lad dem rejse til Iran 

Pia Kjærsgaard fortalte videre om sine oplevelser, 

da hun i sin tid gæstede Iran, som styres 

af muslimske mullaher: ”Og efter et besøg 

der, er det altså surrealistisk grænsende til det 

helt utålelige at høre på, at dansk udlændingepolitik, 

dansk debat-tone, dansk fremmedfrygt, 

dansk globaliserings-angst og danske 

frikadeller er et problem! Der er dem, der siger, 

at tonen i den danske debat er så slem, at 

vi ikke længere kan være os selv bekendt, og 

forfattere skammer sig over deres herkomst 

og skuespillere vrider hænder i tolerante, 

udenlandske kollegers selskab. Lad dem rejse 

til Iran! Der er dem, der siger, at danskerne 

lukker sig om sig selv, er angste for verden 

og ikke ser islams fredsommelige lyksalighed. 

Lad dem rejse til Iran! Og der er endda 

dem, der mener, at de intolerante danskere har 

Lis Modig, 

Guldborgsund 

Det er mit første årsmøde, og 

jeg må sige, at det er godt og 

professionelt organiseret. Det 

er rart, at det er så afslappet – 

man behøver ikke at sidde på 

sin plads hele tiden, men kan 

gå lidt frem og tilbage mellem 

sin plads og forhallen. Jeg har 

selvfølgelig især glædet mig 

til at høre Pia Kjærsgaards 

tale, og jeg synes godt om 

hendes fokus i år: De danske 

værdier. Det er vigtigt, at vi i 

Dansk Folkeparti står fast på 

dem, for det er der tendens til, 

at regeringen ikke altid gør. 

6 

misforstået stort set alt fra Koranen til Asmaa 

Abdol Hamid og i deres fremmedangst ser 

muslimske terrorister alle vegne. Lad DEM 

rejse til Iran!” 

Nej til særbehandling 

Dansk Folkepartis særdeles veloplagte formand 

slog endvidere – til stort bifald fra årsmødegæsterne 

– fast, at Danmark ikke skal give efter 

for muslimske krav om særbehandling. 

”Det muslimske tørklæde skal forbydes på 

offentlige arbejdspladser. En lærer skal ikke 

kunne stå der og undervise, indhyllet i intolerancens 

slør. Rituelt slagtet kød må ikke 

anvendes i danske institutioner, der foruden 

frugt og grønt også både skal servere oksekød, 

fjerkræ og svinekød. Men børn i Danmark 

skal ikke påduttes andres ideer om, hvad der 

er rent og urent. 

Svømmehaller må ikke lukke særlige dage 

eller timer, for nu skal muslimske kvinder 

have lov at bade i fred. Enten bader de sammen 

med alle os andre, eller også kan de lade 

være med at bade! 

Det er integrations-fjendtligt at isolere dem 

og os fra hinanden. 

Der skal ikke indrettes særlige bade- og 

Charlotte Christophersen 

Odense 

Jamen, jeg har da især glædet 

mig til Pia Kjærsgaards tale – 

og så glæder jeg mig selvfølgelig 

til festen i aften. Det er 

mit første årsmøde, så jeg er 

spændt på, hvordan det spænder 

af. Men ellers synes jeg, 

at noget af det vigtigste politik 

er trafi kpolitikken – jeg 

synes, at vores infrastruktur 

trænger til at få et løft. Blandt 

andet fungerer vores tognet 

ikke optimalt. Der er alt for 

mange forsinkelser – det er et 

område, der trænger til at få 

noget mere fokus. 

omklædningsrum på skoler. Der må ikke indrettes 

særlige bederum i offentlige bygninger 

til muslimer. Der skal føres aktivt tilsyn med 

Koranskoler. 

Vi mener ikke, at disse skoler er befordrende 

for integration, nok i realiteten tværtimod. 

Vi vil ikke fi nde os i fl erkoneri, sådan som vi 

har set eksempler på. Vi må ikke bare trække 

på skuldrene, når folk udefra lystigt fortæller 

os, at de gerne vil have både to og tre koner.” 

Pia Kjærsgaard understregede, at hvis kommunerne 

ikke selv kan indse, at det er gal kurs 

at lukke svømmehaller for danskere, tillade 

burkaklædte dagplejemøde eller tvinge svinekødet 

ud af madpakker, fordi kødet skal være 

”halal”, så må vi hjælpe dem lidt. Og hvis det 

ikke nytter, så er Dansk Folkeparti parat med 

lovgivning. 

Opgør med intolerance 

Traditionen 

tro 

hilste Pia 

Kjærsgaard 

på alle 

årsmødets 

delegerede 

og gæster. 

Nye DFere 

føler sig 

velkommen, 

når Dansk 

Folkepartis 

leder tager 

sig tid til en 

lille snak 

med dem 

forud for 

årsmødet. 

Der var også knubbede ord til de mange partier, 

der ønsker Dansk Folkeparti sat uden for 

indfl ydelse i dansk politik – eksempelvis Det 

Radikale Venstre og Ny Alliance. 

”Intolerancen har også sneget sig ind i dansk 

politik. Det Radikale Venstre har ligefrem 

fundet et nyt eksistensgrundlag i det formål

ansk 

at holde Dansk Folkeparti og dermed alle de 

danskere, der stemmer på os, uden for indfl ydelse. 

Nok er nok! Sådan sagde en medstifter 

af Naser Khaders Ny Alliance, med uvenlig 

tanke på Dansk Folkeparti. 

Jeg vil sige: Nok er nok! 

Det er ikke ordentligt, og det er ikke en 

dansk værdi at stifte et parti, der har som mål 

at blæse jer og den lille halve million andre 

danskere, der stemmer på Dansk Folkeparti, 

en hatfuld og sådan lidt fl ot sige, at jamen, det 

er da ok og folks demokratiske ret at stemme 

Hans Thebrind, 

Vejle 

Jeg er jo en erfaren årsmøde-deltager 

– jeg tror, at det er mit 8. årsmøde. 

Det nyeste i år er kolonihaveindslaget. 

Det er en skæg idé, og det 

danner en rigtig fi n kulisse for interview 

med medierne. Det mest spændende 

på den politiske dagsorden i 

år har været hele diskussionen om 

valg/ikke-valg. Jeg tror, at vi var tæt 

på – men mon ikke vi kan tage den 

med ro, nu hvor skattedebatten er 

forstummet. I det kommende år skal 

vi holde os fra Ny Alliance – jeg kan 

ikke se, at vi kan samarbejde med 

det parti. Vores politik er simpelthen 

for forskellig. 

på Dansk Folkeparti. Indfl ydelse må de bare 

ikke få!” 

Pia Kjærsgaard brugte lang tid på at fortælle 

om de mange besøg på plejehjem og 

sygehuse, som hun og Kristian Thulesen Dahl 

var på i løbet af foråret og slog fast, at Dansk 

Folkeparti sidder med, når aftalerne skal leves. 

Dansk Folkeparti er drivkraften – ikke 

den fornærmede pige i klassen, som ikke kan 

få det, hun vil ha´. Og der er nok at tage fat på 

konstaterede Pia Kjærsgaard: 

På et hjem for psykisk syge unge og ældre 

René Koopmann, 

Glostrup 


har glædet mig mest til at høre Pia 

Kjærsgaards tale. Men jeg ser også 

meget frem til spørgetiden søndag. 

Der kommer tit nogle sjove 

spørgsmål frem om alle mulige 

emner. Ellers har det mest spændende 

i år været det valg, der aldrig 

kom alligevel. Det var lidt af 

et dilemma for os, tror jeg – der 

var både fordele og ulemper for 

Dansk Folkeparti ved et lynvalg. 

Men vi skal nok klare os godt. Det 

bedste ved DF er nemlig, at vi vil 

politik – det er ikke bare noget, vi 

snakker om – vi gør det. 

Pia Kjærsgaard slog fast, at de danske værdier 

er værd at værne om 

på Bornholm var vi samlet til en hyggelig 

kaffestund med både personalet, lederen og 

repræsentanter fra beboerne. En ung, nervøs 

mand fortalte mig gribende om sin kamp mod 

narkotika. Han havde vundet den kamp – men 

kun ved hjælp fra et personale, som havde 

trådt til på alle tider af døgnet for at støtte 

ham, når stofferne fristede. 

Han kunne ikke rose personalet nok – og 

tilføjede, at deres indsats var særlig fantastisk, 

når man tænkte på, at de ofte blev udsat for 

vold. ”Udsat for vold?”, spurgte jeg undrende 

– jeg måtte have hørt forkert. 

Nej, svarede den unge mand, nogle patienter 

er så langt ude, at de overfalder det personale, 

som kommer dem til hjælp. De forsamlede 

plejere nikkede bare – det var en del af 

arbejdsdagen at blive udsat for vold af personer, 

der ikke vil andre det ondt, men fordi de 

er afmægtige og syge. 

Jeg var målløs. For den fornøjelse fi k de 

fl este cirka 19.000 kroner om måneden – og 

lov til engang imellem at tale med en psykolog 

om, hvordan det er hver dag at blive 

overfaldet og blive kaldt skældsord af nogle 

af beboerne – og bagefter haste hjem for at 

være overskuds-mor eller far i familien. Selvfølgelig 

kan patienterne ikke gøre for deres 

handlinger. 

Men som samfund MÅ vi kunne belønne 

dette personale bedre!” 

Pia Kjærsgaard rundede af med at fastslå, at 

Dansk Folkeparti vil gå til valg på de danske 

værdier, ytringsfrihed, frisind, tolerance, ligeværd, 

solidaritet og fl id. 

”Jeg er kun ked af én ting. Og det er, at 

vi generelt står noget alene med kampen for 

vores værdier. Hvorfor i alverden kan andre 

danske politikere ikke se, hvad der er på spil? 

Hvorfor skal vi altid lære alting baglæns ved 

at læse i en historiebog og i bagklogskabens 

ulideligt klare lys se, hvad dén og den gjorde 

galt dengang i 1938, men ikke skabe os samme 

klarsyn for, hvad der er galt nu, her, i dag, 

mens vi er i live og kan gøre en forskel?” 

Hun sluttede med følgende konstatering: 

Kære alle sammen. 

Vi SKAL blive ved med at gøre en forskel. 

Dansk Folkeparti har udgjort forskellen i 

dansk politik de seneste seks år. Vi er årsagen 

til og drivkraften bag det, man kan kalde Systemskiftet 

i 2001. Vi har gjort Danmark lidt 

mere dansk,” 

7


Folketingskandidat Martin Kelkelund: 

Sundhedssektoren 

set indefra 

Det er ingen hemmelighed, at en forbedret 

sundhedssektor længe har været en mærkesag 

for Dansk Folkeparti. Og på dette årsmøde fi k 

deltagerne lejlighed til at høre om forholdene 

på landets hospitaler fra en person, som virkelig 

ved, hvad han taler om – nemlig folketingskandidat 

Martin Kelkelund. 

Som læge på en hospitalsafdeling i Nordsjælland 

oplever Martin Kelkelund hver dag, 

hvordan det er ikke at have tilstrækkelig tid 

til at fordybe sig i sine patienter, og hvor frustrerende 

det er at opleve overbelægninger på 

afdelinger og ufl eksible ventelister. 

”Hverdagen på en dansk hospitalsafdeling 

er i dag så fortravlet, at det er direkte uansvarligt 

– både for patienterne og for personalet. 

Jeg skulle hilse og sige, at man har valgt at 

blive ansat i det danske sundhedsvæsen for 

at gøre syge mennesker raske og yde omsorg 

Andreas Heckmann, Svendborg 

Jeg er med for første gang – men jeg 

har hørt meget godt om årsmøderne 

fra andre, og derfor er det ekstra 

spændende at opleve det hele selv. 

Det er også sjovt at se alle politikerne 

tæt på – dem ser vi jo ellers mest 

på TV. Jeg synes, at det rent politiske 

har været et meget spændende 

år også på det europapolitiske område. 

Jeg interesserer mig meget for 

EU og fi nder det stærkt kritisabelt, 

at man nu forsøger at presse en næsten 

identisk traktat igennem uden 

folkeafstemning. Det er ikke meget, 

vi hører om det i medierne, men jeg 

håber, at der snart kommer mere fokus 

på problemet. 

8 

– vi har ikke valgt dette væsen for at lave fejl, 

virke sure og kort for hovedet, fordi vi har for 

travlt”, understregede Martin Kelkelund i sin 

tale. 

Han ser det som Dansk Folkepartis fornemste 

opgave at fortsætte kampen for et 

forbedret sundhedsvæsen, og der var stor ros 

til sundhedsordfører Birthe Skaarups mange- 

Betina Kunckel, 

Vejle 

Det var rigtig godt, at Pia 

Kjærsgaard kom ind på det 

muslimske tørklæde i sin tale. 

Jeg var målløs, da vores egen 

statsminister slog det hen som 

ingenting i sin grundlovstale, 

og derfor er det godt, at vi i 

Dansk Folkeparti tør pege på 

problemet. Vores danske værdier 

er et rigtigt vigtigt emne 

at tage op, og det gør vi godt, 

synes jeg. Jeg synes også, at vi 

har klaret os godt i hele velfærdsdebatten 

– det har mest 

været Dansk Folkeparti, der 

har sat dagsordenen. 

Folketingskandidat 

i Nordsjælland, 

Martin 

Kelkelund, 

holdt tale 

om sygehusene. 

Dem 

kender han 

indefra 

bedre end 

de fl este 

– han er 

uddannet 

læge og 

arbejdet 

som sådan i 

Hillerød. 

årige kamp for landets sygehuse. 

”I Dansk Folkeparti står vi på de svages 

side. Når jeg kigger mig omkring i det politiske 

landskab, så kan jeg ikke i min vildeste 

fantasi forestille mig, at der er et andet parti 

end Dansk Folkeparti, som kan være med til 

at løfte opgaven – med at få sygehusvæsnet på 

ret køl igen”. 

Julemærke 

2006 gav 

15.000 kr. 

til Natteravnene 

På grund af stigende salg af partiets julemærke 

i 2006 kunne Dansk Folkeparti uddele hele 

15.000 kroner til en værdig modtager. 

I år faldt valget på Foreningen Natteravnene, 

som mange sikkert kender fra nattelivet, 

hvor de engagerede forældre i Natteravnene 

går rundt i deres karakteristiske gule jakker og 

sørger for at de unge kommer sikkert igennem 

de festlige udskejelser. 

Erik Thorsted fra Natteravnenes Landssekretariat 

modtog de 15.000 kr. fra formanden 

for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup.

DFU’s landsformand: 

Opsang til ungdommen 

Dansk Folkepartis Ungdoms nyvalgte landsformand, 

Allan Steen Hansen, der har afl øst 

Kenneth Kristensen Berth, der igennem otte 

år varetog de unges interesser, gjorde sin entré 

ved de voksnes årsmøde med manér 

Allan Steen Hansen fremhævede i sin engagerede 

og vel-afl everede årsmødehilsen 

blandt andet Dansk Folkepartis initiativer til 

at forbedre forholdene for landets studerende. 

Forslaget om at fjerne loftet over, hvor meget 

man som studerende må tjene ved siden af 

statens uddannelsesstøtte, samt idéen om at ligestille 

studerende med lønmodtagere, når det 

handler om fradragsrettighederne for indkøb 

af litteratur, faldt tilsyneladende i rigtig god 

jord hos de unge DF’eres talsmand. 

Dansk Folkepartis Ungdoms landsformand 

fandt også tiden inde til at give en opsang til 

Ungdomshusets brugere. 

”Til de unge ballademagere skal opfordringen 

herfra lyde følgende: Få jer en uddannelse, 

fi nd jer et arbejde, fi nd jer en fornuftig 

fritidsbeskæftigelse og frem for alt: Opfør jer 

ordentligt og anstændigt!” 

Loyal ungdomsorganisation 

Allan Steen Hansen fastslog også, at Dansk 

Folkepartis Ungdoms sympati i striden om 

Ungdomshuset så afgjort lå hos politiet, der 

varetog en ekstremt farlig opgave. 

Allan Steen Hansen sagde også, at man 

i Dansk Folkepartis Ungdom sætter utrolig 

stor pris på det særlige forhold, der er mellem 

Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom, 

hvor Dansk Folkepartis Ungdom aldrig 

kritiserer beslutninger taget af moderpartiet, 

men til enhver tid bakker loyalt op om partiets 

holdninger. Det står i grel kontrast til mange 

andre ungdomspolitiske partier i Danmark. 

Allan Steen Hansen fandt også anledning til at 

understrege, at Dansk Folkepartis Ungdom er 

den eneste ungdomsorganisation, der bakker 

op om de udlændingepolitiske stramninger, 

som er blevet vedtaget siden 2001. 

”På mange væsentlige politiske områder 

adskiller vi os da også fra de andre ungdomspolitiske 

partier. Vi er det eneste ungdomsparti, 

der ønsker at bevare folkekirken, som 

hele 83 procent af den danske befolkning er 

medlem af. Vi er det eneste ungdomspolitiske 

parti, der uden undtagelser bakker op om 

de nødvendige stramninger på udlændingepolitikken, 

som et fl ertal i Folketinget og et 

fl ertal i befolkningen står bag. De fl este andre 

Mogens Christiansen, 

Tornby 

Jeg har været med til årsmøde 

mange gange, og jeg ser altid 

især frem til Pia Kjærsgaards og 

Kristian Thulesen Dahls taler. Og 

så festen, selvfølgelig. Det mest 

spændende i politik i år har været 

hele debatten om skattelettelser 

kontra velfærd. Det var ikke en 

debat, vi i DF havde bedt om, men 

vi fi k ”landet” aftalen godt, synes 

jeg. I det hele taget er vores politikere 

rigtig gode til at få gennemført 

vores politik så langt, som vi 

har fl ertal til. Vi har maksimal indfl 

ydelse i forhold til det antal mandater, 

vi har, og det er godt gået. 

Dansk Folkepartis Ungdoms nyvalgte landsformand, Allan Steen Hansen, understregede 

værdien i det gode forhold mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom og 

påpegede blandt andet, at Dansk Folkepartis Ungdom er den eneste ungdomsorganisation, 

der bakker op om den folkekirkelige ordning og de udlændingepolitiske stramninger. 

ungdomspartier ønsker at føre en politik, som 

reelt vil betyde en tilbagevenden til den katastrofale 

udlændingepolitik, der blev ført, før 

Dansk Folkeparti fi k indfl ydelse på den førte 

politik i 2001.” 

Allan Steen Hansen sluttede af med en opfordring 

til at bevare det gode forhold mellem 

Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom: 

”Som I kan se, er der rigeligt at kæmpe for 

i fremtiden. Der hviler et stort ansvar på den 

Christian Harre, Lejre 

Det er mit første årsmøde, 

og jeg er glad for at være 

med. Her er en rigtig god 

stemning, og det er dejligt 

at møde andre DF’ere fra 

alle egne af landet. Jeg er 

glad for, at der er en masse 

politisk indhold på programmet 

– men jeg havde 

egentlig forventet, at der 

ville være mere opfølgning 

på de ting, der er sket i årets 

løb. Det kunne være interessant 

med lidt baggrund 

og analyse. Især synes jeg, 

at hele skattedebatten var 

meget spændende. 

unge generation i Danmark, når vi skal tage 

over og sørge for at bevare Danmark som et 

homogent, driftigt og velfungerende land – i 

respekt for den danske kultur og historie til 

gavn for de kommende generationer. For at nå 

målet, skal vi sørge for, at så meget af Dansk 

Folkepartis politik bliver gennemført, og hertil 

er det nødvendigt med et fortsat godt samarbejde 

mellem Dansk Folkeparti og Dansk 

Folkepartis Ungdom”, uddrog Allan Steen 

Hansen heraf. 

9


Årets gæstetaler: Katrine Winkel Holm: 

Kristendommen er frihed – islam ufrihed 

Teolog og debattør Katrine Winkel Holm gæstede 

Dansk Folkepartis årsmøde og glædede 

de delegerede med et spændende foredrag om 

dansk kultur og danske værdier, personifi ceret 

i historierne om to danske kvinder: Cecilie 

Akselsdatter og Birgitte Gøye. 

Katrine Winkel Holm formåede på blændende 

vis gennem historierne om de to kvinders 

liv at anskueliggøre forskellene mellem 

muslimske og danske værdier. 

Såvel Cecilie Akselsdatter, som levede i 

1400-tallet, som hendes 35 år yngre landsmand, 

forsøgtes bortgiftet mod deres vilje – 

og i begge tilfælde blev giftermålet annulleret 

af øvrigheden under henvisning til, at der var 

tale om tvangsægteskaber. 

Faktisk, konstaterede Katrine Winkel 

Holm, har tvangsægteskaber i Danmark været 

forbudt siden Jydske Lov fra 1241. Den 

katolske kirke krævede nemlig, at begge ægtefæller 

skulle sige frivilligt ja, før ægteskabet 

overhovedet var gyldigt. I det katolske vielsesritual 

spørges ægtefællerne stadig forud for 

selve vielsesritualet, om de er kommet af egen 

fri vilje. 

Der ér forskel… 

I sin tale gjorde Katrine Winkel Holm 

også opmærksom på, at ”religion” ikke 

bare er ”religion”, men at der bør sondres 

imellem de forskellige religioner: 

”Der er næsten ingen grænser for de krumspring 

og undvigemanøvrer, der bliver foretaget 

for at undgå at se i øjnene, at det er islam, 

der er problemet. Det er som om ordet islam 

er så farligt, at det næsten ikke kan nævnes. 

Det er blevet I-ordet, som man går i en stor 

bue uden om. ”Religion” siger man i stedet. 

Og hvis muslimer planlægger at sprænge Nørreport 

i luften, kalder man dem ”radikale”, 

”ekstreme”, ”militante”. Næsten aldrig muslimer, 

selv om det er det, de er. Og selv om det 

er i Islams hellige bog, Koranen, der henter 

inspirationen til deres voldsfantasier”. 

Med en analog til den berømte roman ”Dr. 

Jekyll og Mr. Hyde” satte Katrine Winkel 

Holm forholdet mellem islam og islamisme 

på plads. 

”Fremstillingen af islam og islamisme minder 

om forholdet mellem den noble Dr. Jekyll 

og den uhyggelige morder Mr. Hyde i R. L. 

Stevensons berømte roman ”Dr. Jekyll og Mr. 

Hyde”. Dr. Jekyll er den fredelige religion is- 

Oluf Koedstrøm, Middelfart 

Jeg har været med ved hvert eneste 

årsmøde siden partiets dannelse. 

Arrangementet er jo efterhånden 

vokset en del i størrelse, men stemningen 

er den samme. Jeg er meget 

tilfreds med, at vi på dette årsmøde 

ser ud til at have fået sat gang i en 

diskussion om danskhed og danske 

værdier. Det bliver spændende at 

se, hvordan den debat vil udvikle 

sig i medierne i den kommende tid. 

I Dansk Folkeparti har vi mange 

spændende sager på programmet, 

men udlændingepolitikken er det 

vigtigste – netop dét område er jo 

grænseoverskridende og vigtigt for 

hele Europa. 

10 

lam. Mr. Hyde, det er den voldsforherligende 

islamisme. Forskellige som dag og nat. Smart 

nok. På den måde kunne den pæne Dr. Jekyll 

blive ved at fremstå som den pæne fredelige 

borgermand, selv om hans natside, Mr. Hyde, 

begik den ene forbrydelse efter den anden. 

Ligesom islam kan blive ved med at fremstå 

som fredens religion, der intet – absolut intet 

– har med terror at gøre… 

Problemet er bare, at det ikke er rigtigt. Det 

er ikke rigtigt, at islamismen er en forfalskning 

af islam. Den pæne Dr. Jekyll og den onde Mr. 

Hyde var faktisk en og samme person. Og på 

samme måde med islam og islamisme”, sagde 

Katrine Winkel Holm. 

For lidt konfrontation 

Katrine Winkel Holm gik samtidig i kødet 

på den tilbøjelighed, der er til at dække problemerne 

til i stedet for at konfrontere dem. 

Med adresse til Anders Fogh Rasmussens udtalelser 

grundlovsdag om det muslimske hovedtørklæde, 

sagde hun. 

”Ja, det splitter måske mere end det samler 

(at tale om religiøse symboler, red.). Ayaan 

Hirsi Alis kritik af islams kvindesyn førte 

Anna Rosbach, 

Frederiksværk 

Jeg har været med til årsmøderne siden 

1999, og det er altid spændende 

at følge de skiftende emner. I år er det 

så danske værdier, og det er jeg meget 

glad for at få belyst. Jeg arbejder til 

daglig i Europa-Parlamentet og oplever, 

hvordan danskerne med deres 

fl id og solidaritet har været i stand til 

at opnå en velfærd, som andre lande 

ikke kan præstere. Værdidebatten er 

vigtig for at få opmærksomhed omkring 

de goder i det danske samfund, 

som vi ellers er slemme til at tage for 

givet – såsom velfærd og agtelsen for 

de ældre generationer, som har opbygget 

vores samfund. 

Medlem af Danmarks Radios bestyrelse 

og cand.theol. Katrine Winkel Holm var 

udpeget som årets gæstetaler. I hendes 

dybfølte og nøgterne foredrag formåede 

hun præcist at udpege, hvorfor danskheden 

og islam er så forskellige. I Danmark 

har man f.eks. aldrig tolereret tvangsægteskaber. 

f.eks. til splittelse og voldsom debat i Holland. 

Betyder det, at hun skulle have tiet stille… Eller 

måske skal vi lige så stille drage den konklusion, 

at Venstre i dag ikke længere er helt 

så begejstret for Hirsi Ali, som dengang de 

gav hende deres frihedspris. 

Katrine Winkel Holm redegjorde præcist 

for, hvori forskellen på islam og kristendommen 

fi ndes, særligt i forhold til kvindesyn. 

”Det skyldes, at kristendommen hævder, 

at der er lighed mellem mand og kvinde over 

for Gud. ”Her kommer det ikke an på at være 

træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for 

I er alle én i Kristus Jesus”. Sådan formulerede 

Paulus det, og det er en helt anden snak 

end Koranen, der slår fast, at ”mænd står over 

kvinder” – også over for Allah… I Ny Testamente 

er konen ikke mandens pløjemark, 

men en åndeligt ligestillet ægtefælle. For i 

Ny Testamente er ægteskabet ikke et forhold 

mellem en herre og en eller fl ere slaver. Det 

er et kærlighedsforhold, der i sidste ende er 

en afglans af kærlighedsforholdet mellem 

Kristus og hans kirke”, fastslog Katrine Winkel 

Holm. 

Katrine Winkel Holm afsluttede sin tale 

med en opfordring til danske politikere og 

meningsdannere om at tage sløret fra øjnene 

og forsvare kristendommen og den vestlige 

kulturarv. 

”Det er, bydende nødvendigt, at ønsketænkningen 

bliver lagt på hylden. Vi har ikke brug 

for politikere og kommentatorer, der mekanisk 

messer, at islam og islamismen intet har 

med hinanden at gøre, at kristendom og islam 

er stort set den samme slags slemme religion, 

og at den vestlige kultur i udgangspunktet 

er lige så kvindeforagtende og kvindeundertrykkende 

som den islamiske. Vi har brug for 

politikere og meningsdannere, der forstår og 

værdsætter vores vestlige kultur. Og er rede 

til at slås for den. For hvis ikke, vi er rede til 

det, har vi selv været ude om det. Så får vi den 

trældom, vi fortjener.”

MF Morten Messerschmidt: 

Opsang til det tonedøve EU 

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) og 

Tyrkiet måtte stå for skud, da Dansk Folkepartis 

EU-ordfører, Morten Messerschmidt, 

leverede sin velkvalifi cerede opsang til den 

Europæiske Union. Vores udenrigsminister er 

simpelthen for tunghør i forhold til at opfatte 

signalerne fra befolkningen, når det handler 

om Europa-politikken, fastslog Morten Messerschmidt. 

”Udenrigsminister Per Stig Møllers far, 

Anna Christensen, 

Lolland 


synes, at det er meget inspirerende. 

Det er spændende at tale med andre 

DF’ere og høre, hvad der rører sig i 

andre egne af landet, og derfor glæder 

jeg mig også meget til at høre spørgetimen 

søndag. Temaet om danske 

værdier er godt, og vi må ikke glemme 

udlændingedebatten – her har vi 

opnået meget, men det er vigtigt, at 

vi holder fast i den røde tråd, så vi 

ikke mister grebet om indvandringen 

og integrationen. Kolonihavehuset 

er et sjovt påfund. Det viser, at vi tør 

sige ”ja, det er dansk, og det står vi 

faktisk ved”. 

Poul Møller, udtrykte engang fra Folketingets 

talerstol, at hvis man løber panden mod 

en mur og hører en hul klang, så behøver det 

ikke nødvendigvis at være muren, der er noget 

galt med. Ordene er både sjove og sande – og 

netop derfor er det interessant, at Per Stig ikke 

lytter til sin far, men konstant i EU-spørgsmål 

lader den hule klang tone. Først var det EUforfatningen, 

der faldt med et brag, da den 

kom til folkeafstemning. Og nu er det så re- 

Rebecca Holst, 

Frederiksberg 

Det er skønt at være til årsmøde, jeg 

har glædet mig længe til det. Noget 

af det bedste er lejligheden til at 

møde vores MF’ere personligt og få 

en uformel snak om de ting, jeg synes 

er relevante og interessante. Det, der 

interesserer mig mest, er kirkepolitik – 

her synes jeg godt, at vi i endnu højere 

grad kunne markere de kristne grundholdninger, 

som har lagt fundamentet 

for vores samfund. Kolonihaven er en 

sjov nyskabelse – især idéen med, at 

man kan møde en politiker herude i et 

vist tidsrum og få en snak. Det kunne 

man godt gøre endnu mere ud af til 

næste år. 

Morten Messerschmidt var i hopla, da han 

berettede for årsmødets delegerede om EUs 

satsning på en ny Reformtraktat, der angiveligt 

skal gøre arbejdet i EU mere effektivt. 

Den køber Dansk Folkepartis europaordfører 

dog ikke. 

formtraktaten, som EU vil have vedtaget – og 

den vil falde med samme brag, hvis den da 

kommer til folkeafstemning. Her gælder det 

nemlig præcis som Poul Møller udtrykte det 

– den hule lyd kommer ikke fra befolkningen, 

men derimod fra de nye traktater selv”, understregede 

Morten Messerschmidt. 

EU-tilhængerne prædiker, at reformtraktaten 

har til formål at gøre EU mere effektivt. 

Men med mere end 400 forslag til vedtagelse 

alene sidste år er det næppe effektivitet, men 

snarere en nødbremse, der mangler, påpegede 

Morten Messerschmidt. 

”Når det kommer til stykket ved alle da 

også, at de nye afstemningsregler slet ikke 

handler om at gøre EU mere effektivt – det 

handler om at stemme de små, genstridige 

lande ned. Vi skal ikke længere kunne sige fra 

i retspolitikken eller udenrigspolitikken, men 

derimod rette ind, når et fl ertal af andre lande 

har talt. Er det demokrati? Naturligvis ikke”, 

sagde Morten Messerschmidt og henviste til 

Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU. 

Stort set alle Europas befolkninger er imod 

optagelsen af Tyrkiet, men alligevel arbejder 

EU videre med dette mildt sagt tvivlsomme 

projekt. Det fi k Morten Messerschmidt til at 

hilse en gammel socialdemokrat velkommen 

i regeringens rækker. ”Vi skal glæde os over, 

at Karen Jespersen har sagt klart fra over for 

Tyrkiet. Nu gælder det blot handling – ord kan 

ikke gøre det alene. Så, velkommen på holdet, 

Karen - vis nu, hvad du duer til”, lød opfordringen 

fra Morten Messerschmidt. 

Årsmødereportagen er skrevet 

af Nina Lusty, Karsten Holt og 

Kenneth Kristensen Berth. Fotos: 

Birger Storm 

11

df-guldborgsund 

Af Karsten Holt Fotos: Karsten Holt 

Langt de fl este pendlere fra hovedstaden står 

af i Næstved – den første station i det gamle 

Storstrøms Amt. De halvfyldte dobbeltdækkervogne, 

som DSB har lejet af tyskerne på 

ubestemt åremål, mens længselsfulde østdanskere 

på femte år længes efter de lovede 

IC4–tog, skrumler videre mod syd. Lundby, 

Vordingborg – nogle få hårdt prøvede står af 

toget. Da vognene med det gamle og hostende 

diesellokomotiv i spidsen kører op på Storstrømsbroen, 

knirker, brager og knager det 

som om, den 70-årige fødselar i beton og stål 

hvert øjeblik vil kunne give efter for presset 

og styrte i havet. 

De storladne godslandskaber og nypløjede 

marker på det frugtbare Falster åbenbarer sig 

under en blytung efterårshimmel, og togets 

hastighed giver de tilbageblevne passagerer 

rig lejlighed til at tage landskaberne i betragtning. 

Nr. Alslev på Nordfalster – to passagerer 

står af. De hilser venligt og smilende på vej 

ud gennem midtergangen – her hilser man. 

Næste station Eskilstrup. Udover en samling 

uanselige huse forkynder et skilt på en facade, 

at her er der et traktormuseum – vistnok det 

eneste af sin art i Europa. Man tror det gerne. 

Toget ruller videre og ankommer til Nykøbing 

Falster – en stemme i togets højtaler meddeler, 

at toget videreføres til Rødby Færge, og 

at der i Nykøbing kan opnås forbindelse med 

Lollandsbanen til Maribo og Nakskov. De sidste 

passagerer stiger ud – tomt og tungt ruller 

toget videre mod færgehavnen i Rødby. 

Stationen i Nykøbing Falster er ganske 

12 

stor – størrelsen vidner om en tid, da togtransporten 

i denne del af Danmark var langt 

mere international end nu. Indtil slutningen 

af 1990erne videreførtes tog med færgen fra 

Gedser til Warnemünde, men tidernes hastige 

skift gjorde overfarten urentabel. Nu forfalder 

sporet til Gedser med kun en enkelt daglig 

togafgang til Danmarks sydligste pynt. De 

internationale tog er der stadig, men føres 

nu udelukkende via Rødby-Puttgarten – fuglefl 

ugtsruten, der blev etableret som følge af 

jerntæppets blokering af Berlin, og hvis hurtigere 

overfartstid har udkonkurreret forbindelsen 

til Warnemünde, som i dag er forvandlet 

til et mekka for nyrige østtyske turister. Nu 

overføres biler direkte fra Gedser til Rostock 

på DSBs gamle storebæltsfærger hver anden 

time. 

Stationen giver glade minder om 1970erne, 

og det samme gør pølsevognen overfor. Derimod 

er prisen for en ristet hotdog fulgt med 

tiden. 21 kroner koster det at få stillet sulten 

i en pølse, der vist har været opvarmet mere 

end én gang. Dansk Folkeblads udsendte bevæger 

sig ind mod Nykøbing Falsters centrum 

for at tage den by i øjesyn, som forfatteren 

Knud Romer på tvivlsom vis har indskrevet i 

den danske litteratur som en sand udørk, fuld 

af had og fordomme – husene er imidlertid 

umiskendeligt danske og ansigterne de samme 

som i Roskilde, Randers og Odense. Og 

huspriserne i ejendomsmæglernes udstillingsvinduer 

afslører, at egnen da vist for længst 

har givet Knud Romers smålige hovedstadsfordomme 

baghjul. Her er man vist ganske 

godt med. Måske er det den lange togtur på 

Nykøbing Falster byder stadig på mange motiver som dette – men 

det betyder ikke, at der ikke er gang i hussalget. Priserne stiger, og 

overalt bygges der nyt. 

René Christensen, formanden for lokalforeningen i Guldborgsund 

og folketingskandidat i Vordingborg, har udskiftet jobbet som 

værkfører på Toyotas værksted i Nykøbing Falster med en stilling 

som efterskolelærer på en skole for unge med problemer. Det giver 

en helt anden tilfredsstillelse at hjælpe andre mennesker, fortæller 

han. 

Synlighed og nye medlemmer 

Man skal være dér, hvor folk er: på markeder, gader og stræder. Og gerne lige efter, at familierne har fået børnecheck, så er de nemlig ude og til 

at tale med. Sådan lyder opskriften på fremgang og succes i en temmelig stille og uanselig provins, der dog er langt bedre end sit rygte 

næsten to timer fra København, der har givet 

et falsk indtryk af afstanden? – for der er jo 

immervæk kun tale om 135 kilometer, og hvis 

man var i bil, ville det ikke tage meget mere 

end en time at komme frem. 

Nykøbing Falster er hovedbyen i Guldborgsund 

Kommune, der som følge af kommunalreformen 

er sammenlagt af seks kommuner. 

64.000 indbyggere har hjemme i kommunen, 

der foruden hele Falster omfatter en god bid 

af Lolland med de gamle købstæder Nysted 

og Sakskøbing. Rådhuset er fl yttet uden for 

byen og har til huse i den gamle amtsgård. 

Det er her, Dansk Folkepartis lokale afdeling 

i Guldborgsund en gang om måneden holder 

bestyrelsesmøde. Humøret er højt, da vi mødes 

foran rådhuset. Byrådssalen – hvor før 

amtsrådet holdt til – vises frem, hvorefter vi 

bevæger os ind i et mødelokale, hvor der er 

sat kaffe og lækkerier på bordet. Formanden 

for DF-Guldborgsund, René Christensen, der 

tillige er folketingskandidat i Vordingborgkredsen 

og sidder i byrådet sammen med Gert 

Kræsing, præsenterer medlemmerne af bestyrelsen: 

Bjarke Rosenkilde, Ronni Figgé Poulsen, 

Helle Rasmussen, Birgit Holse og Ann- 

Lis Frank. Han oplyser desuden, at foreningen 

i øjeblikket tæller 140 medlemmer. 

Fængsel til området 

René Christensen bekræfter, at udviklingen 

på mange måder er gået forbi området. Den 

største udfordring består i at fastholde de unge 

i kommunen, og han så meget gerne, at en 

universitetsuddannelse blev fl yttet til Nykø-

DF-Guldborgsunds bestyrelse 

foran den gamle 

amtsgård i Storstrøms 

Amt – og det nye rådhus i 

Guldborgsund Kommune. 

Her afholdes en gang om 

måneden bestyrelsesmøde, 

hvor også byrådsarbejdet 

er på dagsordenen. På 

billedet ses (fra venstre) 

René Christensen, Ann Lis 

Frank, Bjarke Rosenkilde, 

Birgit Holse, Ronni Figgé 

Poulsen og Helle Rasmussen 

bing Falster. Det ville være et kæmpe løft. På 

det sociale område er udviklingen den samme 

som i resten af landet. Arbejdsløsheden er lav, 

og det er umuligt at skaffe tilstrækkeligt med 

hænder til plejesektoren. Men billedet er ikke 

entydigt. For mens det ganske vist er svært at 

fastholde de unge, buldrer huspriserne opad, 

og overalt bygges der nyt. Dels vælger nogle 

ældre at fl ytte til kommunen, dels er afstanden 

til København og hovedstadsområdet ikke 

større, end at mange vælger at pendle. Det kan 

man se ved tilkørslerne til motorvejen, hvor 

stribevis af biler holder parkeret, fordi folk kører 

sammen. Derimod har de fl este vist opgivet 

at benytte sig af toget, da sydbanen ned over 

Sjælland ganske rigtigt er helt utidssvarende. 

Fra København til Nykøbing Falster er rejsetiden 

således den samme som til Middelfart 

på Vestfyn. Bedre togtrafi k er højt på ønskelisten. 

René Christensen understreger, at man ikke 

klager over noget, men at man gerne så, at området 

blev noget mere tilgodeset, så man kan 

fastholde de unge. Det er dog delvis allerede 

sket. Om få år rykker hele Vestre Fængsel til 

Nr. Alslev, hvor der skal bygges et fængsel til 

300 indsatte. Det giver 400 arbejdspladser til 

området, men som Helle Rasmussen understreger, 

så kommer de ansatte jo udefra – fl ere 

har allerede købt hus, mens priserne er lave og 

pendler til København, indtil deres arbejdsplads 

fl ytter ned til dem. Det giver ikke rigtig 

noget. Både Lolland og Falster har mistet 

mange arbejdspladser i industrien, der ikke 

med samme hastigheder som andre steder i 

landet er blevet erstattet af jobs i servicesektoren. 

Imidlertid fortæller René Christensen, at 

man er god til at holde sammen i området og 

tale med samme tunge: 

”Tidligere var der måske forskel mellem lollikker 

og falstringer, men i dag er jeg sådan 

set ligeglad med, om det er Guldborgsund eller 

Lolland Kommune, der får noget til området. 

Lolland-Falster er ét område, og i dag ligger 

grænsen i højere grad ved Storstrømmen”. 

Adspurgt om udsigten til en kommende fast 

forbindelse til Femern, fortæller René Christensen, 

at det sådan set er et emne, der aldrig 

bliver diskuteret. Dertil er meningerne alt 

for delte. Nogle sværger til en forbindelse til 

Rostock, mens andre vil holde fast i færgerne, 

og de arbejdspladser, de trods alt giver. Selv 

vil han nødig se naturidyllen i området ødelagt 

af en stor motorvej. 

En aktiv bestyrelse 

Problemerne med at højne det generelle aktivitetsniveau 

blandt Dansk Folkepartis medlemmer 

er det samme i Guldborgsund som 

så mange andre steder. Da foreningen sidste 

år inviterede til sommerfest, mødte kun en 

håndfuld op, så derfor besluttede bestyrelsen 

i år at invitere bestyrelsesmedlemmerne med 

familie på en udfl ugt til Maribo-søerne, der 

blandt andet omfattede en sejltur med ”Anemonen”. 

Noget bedre går det i forbindelse med 

generalforsamlingerne, hvor der i år mødte 30 

medlemmer op, efter at man havde stillet dem 

smørrebrød i udsigt. Faktisk blev generalforsamlingen 

en hel lille fest, fortæller René 

Christensen. 

Èn af foreningens store styrker er at være 

synlig på markeder og i det hele taget på gader 

og stræder. René Christensen forklarer, at det 

alene på det lille Gedser Marked lykkedes at 

hverve 12 nye medlemmer, og at en lignende 

succes kunne noteres på det noget større marked 

i Døllefjælde. Et af de aktuelle diskussionsemner 

på bestyrelsesmødet i dag er anskaffelsen 

af en hoppepude, der skal medbringes i 

forbindelse med gadekampagner. Det tiltrækker 

familier med børn. Og så giver René Christensen 

det tip, at der ikke fi ndes noget bedre 

tidspunkt at afholde gadekampagner på, end 

når børnechecken bliver udbetalt – så er folk 

på gaden, de er positive og til at komme i snak 

med. Vægten ligger på synligheden og mødet 

med potentielle nye medlemmer. 

Blandt foreningens andre aktiviteter har 

været en bustur til Christiansborg, hvor alle 

pladser var besat, samt for nylig – men mindre 

vellykket – fælles transport i bus til Dansk Folkepartis 

årsmøde i Odense. Desværre var der 

ikke helt den tilslutning fra de øvrige lokalforeninger, 

som man havde håbet på. Spørgsmålet 

er nu, om foreningen endnu en gang vil gøre 

forsøget. Snakken går om løst og fast, og der 

kommer kaffe i kopperne. René Christensen 

viser billeder fra sommerudfl ugten. Pludselig 

er tiden så fremskreden, at Dansk Folkeblads 

udsendte må ile til toget – afgangene er ikke 

hyppige om aftenen. Takket være bestyrelsesmedlem 

Ronni Figgé Poulsens hurtige lift til 

stationen er det muligt at nå et internationalt 

tog nordpå – mod betaling af et ekstra gebyr 

på 23 kroner oveni den almindelig billetpris. 

DSB har ikke været god mod denne egn. Men 

Knud Romer har alligevel ikke ret: Nykøbing 

Falster og omegn emmer af aktivitet – man 

skal bare se ordentligt efter. 

13

Foto: Polfoto 

ældrepolitik 

Den odenseanske rådmand, Søren Thorsager, i selskab med sin 

kone, Lotte Bundsgaard – tidligere fremtrædende socialdemokrat 

og minister. Medens Lotte Bundsgaard på Christiansborg talte 

om, at Socialdemokratiet er bedst til velfærd, arbejder Søren 

Thorsager målrettet på hjemmebanen for at vise, at det bestemt 

ikke er tilfældet… 

Socialdemokratisk velfærdspolitik når den er værst: 

Historien 

om en ble 

Socialdemokrater mener godt, at man kan spare løs på bleer til 

syge voksne. ”Katte ville vælge Whiskas” – men S vælger ikke 

velfærd, sådan som de påstår… 

Af Kenneth Kristensen Berth 

500.000 kroner ud af et budget på 

8.000.000.000. Den beskedne budgetoverskridelse 

havde nær kostet 800 ældre og førtidspensionister 

i Odense Kommune deres 

fl ex-ble eller ”luksusble”, som den hurtigt 

blev døbt af pressen. 

Men der er ikke meget luksus ved at gå med 

ble – og slet ikke som 30-årig. Rasmus Raabjerg 

ernærede sig indtil for fi re et halvt år 

siden som turistbuschauffør, indtil han pludselig 

mærkede et smæld i ryggen og mistede 

evnen til at kontrollere sin urin og afføring. 

”Med den billige ble risikerer jeg at tisse 

eller få afføring ud over mig selv i supermarkedet, 

eller når jeg er på besøg hos venner og 

familie, og det vil være så hammer-pinligt, 

at så holder jeg mig hellere hjemme. Hvis de 

tager min ble, så tager de min frihed”, sagde 

Rasmus Raabjerg til Fyens Stiftstidende den 

23. august. 

Idémanden bag nedgraderingen af de odenseanske 

bleer hedder Søren Thorsager og 

er gift med Socialdemokratiets mangeårige 

folketingsmedlem Lotte Bundsgaard. Søren 

Thorsager gjorde ellers i sin valgkamp et stort 

nummer ud af at være de ældres repræsentant 

på Odense Rådhus. Thorsager krævede 

eksempelvis under kommunalvalgkampen i 

14 

2005 100 millioner kroner mere til ældreområdet. 

S i front, når der skal spares 

Socialdemokratiet i Odense har ellers altid 

været i front på ældreområdet – med nedskæringer 

vel at mærke. 

Kommunen var blandt de første i landet til 

at indføre det såkaldte stregkodesystem, der 

sørgede for ned til sidste minut at regulere 

hjemmehjælpernes tidsforbrug hos Odenses 

ældre. Og den socialdemokratiske borgmester 

Anker Boye – ivrigt assisteret af selv samme 

Søren Thorsager, der dengang var rådmand på 

børne- og ungeområdet – gjorde i fællesskab 

alt, hvad de kunne for at bruge de penge, som 

Dansk Folkeparti og regeringen havde sendt 

ud til at forbedre ældreplejen på alt muligt andet. 

Resultatet er, at ældreplejen i Odense efter 

Anker Boye og Søren Thorsagers trimning 

i dag er 145 millioner kroner billigere end den 

var for seks år siden. Der er sparet på snart 

sagt alt fra administration over plejepersonale 

til hjælpemidler. 

Men tilbage til bleerne. Kan den ene ble ikke 

være lige så god som den anden? Flexbleen, 

som Søren Thorsager ville spare væk, er selvsiddende, 

har stor sugeevne og kan håndteres 

af én sygehjælper. Comfortbleen holdes fast 

med en nettrusse, kræver hyppigere skift, og 

i de fl este tilfælde skal der to medarbejdere 

til for at skifte bleen. Samtidig fås bleen ikke 

i store størrelser, og den slutter dårligt i kanterne. 

Prisforskellen på de to bleer er 4,50 kr. 

stykket… 

S til syge: Betal lige selv… 

Søren Thorsagers planer om at sløjfe 

fl exbleen til fordel for den billige comfortble 

gik ikke ubemærket hen. En sand lavine 

af vrede læserindlæg fra opbragte fynboer fi k 

presset Thorsager i defensiven. Og pludselig 

barslede Odense-rådmanden med et nyt og 

opsigtsvækkende forslag. Hvis ble-brugerne 

havde lyst, kunne de mod selv at betale prisforskellen 

mellem comfortbleen og fl exbleen 

fortsat få udleveret den dyrere fl exble! 

”Det vil være et brud med idéen om, at der 

ikke skal være brugerbetaling på et så vigtigt 

område. Men det er jeg villig til, hvis det kan 

hjælpe nogen,” sagde en begejstret Søren 

Thorsager således til Fyens Stiftstidende den 

22. august. Men det fi k ikke vreden mod den 

socialdemokratiske rådmand til at fortone sig 

– snarere tværtimod. 

Søren Thorsager og Socialdemokratiet 

fastholdt, at de 500.000 kroner skulle fi ndes 

inden for budgetrammen på ældre- og handi-

Foto: Scanpix 

Med den rette ble er 

der stort set ingen 

grænser, for hvad 

man kan kaste sig ud 

i, hvis man i øvrigt 

er åndsfrisk. Men i 

Odense Kommune 

måtte de voksne 

blebrugere holde for, 

da kommunen skulle 

spare en klatskilling. 

Foto: Scanpix 

Den socialdemokratiske rådmand Søren 

Thorsager har efter sit skibbrudne forsøg på 

at spare på Odenses blebudget store visioner 

om at udvikle teknologiske hjælpemidler til 

ældreplejen, der vil kunne hjælpe med den 

personlige pleje og toiletbesøg uden overhovedet 

at involvere menneskelig hjælp. Det 

vil næppe betyde, at de odenseanske ældre 

vil blive mindre ensomme. 

capområdet i stedet for at fi nde pengene andre 

steder. 

…Men 60 mio. kr. til Vollsmose 

I Odenses nordøstlige udkant ligger ellers 

et område – Vollsmose – der optræder hyppigt 

og med store millionbeløb på Odense Kommunes 

budgetter. Over en 4-årig periode har 

Odense Kommune således afsat 6.167.000 kr. 

til en social og forebyggende indsats i området. 

Et beløb, som slutter sig til de 53 millioner 

kroner, som staten og Landsbyggefonden 

har afsat til at få bragt Vollsmose på ret køl. 

Samtidig har Odense Kommune valgt at 

bruge 1 milliard kroner på udviklingen af 

Odense Havn. 

Men 500.000 kr. til at opretholde blestandarden 

til Odenses ældre kunne der ikke blive 

råd til. Lige indtil SCA Hygiene Products 

– leverandøren af fl exbleen – forbarmede sig 

over kommunen og valgte at levere bleen til 

samme pris som comfortbleen. 

Årsagen var, at virksomheden ville bruge 

tiden til at bevise over for Odense Kommune, 

at den dyrere fl exble faktisk på langt sigt er 

billigere end comfortbleen. Det viser erfaringerne 

fra Esbjerg Kommune nemlig tydeligt. 

Her har man kunnet afl æse af budgetterne, at 

det i længden svarer sig at bruge de dyrere 

bleer. 

Sådan set kunne det jo ikke komme bag på 

Søren Thorsager, for hvis der skal to medarbejdere 

til at lægge en ble på frem for én, 

så må arbejdstiden til en ekstra medarbejder 

uvægerligt overstige en merpris for en ble på 

4,50 kr. Dermed endte historien om de odenseanske 

ældre lykkeligt. Foreløbig. 

Mere spareiver: EU-dyt-båt til ældre 

For godt nok får Odenses ældre og førtidspensionister 

fortsat deres fl exble – i hvert fald 

frem til årsskiftet – men odenseanerne har 

også fortsat socialdemokraten Søren Thorsager 

som rorgænger på ældreområdet, og han 

er langt fra færdig med sit effektiviseringsprojekt. 

Sidste skud på stammen er, at Odense nu 

indgår i et EU-projekt, der tester hvordan man 

kan yde den bedst mulige indsats over for ældre 

medborgere uden at gøre brug af menneskelig 

arbejdskraft. Odenses ældre skal f.eks. 

teste et personligt sikkerhedssystem, der advarer 

den ældre, hvis medicinskabet åbnes på 

et forkert tidspunkt, eller hvis et håndklæde 

ikke hænger, hvor det skal. 

Ifølge EU-projektets leder er det på sigt 

visionen, at man skal udvikle teknologiske 

hjælpemidler, der vil kunne hjælpe med den 

personlige pleje og toiletbesøg uden overhovedet 

at involvere menneskelig hjælp. 

Så meget for den personlige kontakt og 

menneskelige omsorg – men den slags forældede 

begreb ser nu heller ikke ud til at fylde 

meget i Søren Thorsagers og Socialdemokratiets 

bevidsthed… 

15

ældrepolitik 

FOA-formand slår alarm: 

37.000 vil mangle i 

plejesektoren i 2015 

Dansk Folkeblad har talt med Dennis Kristensen, fagbevægelsens for tiden mest fremsynede 

leder. Han fortæller bl.a., at antallet af kommuner, der mangler arbejdskraft på området, 

er fordoblet på kun 12 måneder. 

Af Karsten Holt 

Formanden for Danmarks tredjestørste fagforbund 

med mere end 200.000 medlemmer, 

Dennis Kristensen advarer politikerne mod 

at lade stå til, når det gælder rekrutteringen 

af nødvendigt personale til plejesektoren – de 

mange tusinde social- og sundhedsassistenter 

og – hjælpere. Alene inden for dette område 

varetager formanden for Fag og Arbejde 

(FOA) for mere end 95.000 medlemmer, og 

han ved, hvad han taler om: 

”Det bliver en kæmpe udfordring at skaffe 

tilstrækkeligt med hænder i fremtiden. Hver 

fjerde offentligt ansat forlader arbejdsmarkedet 

inden for de næste 8 – 10 år, og værre er 

det på ældreområdet, hvor den gennemsnitlige 

afgangsalder er 60,5 år,” siger Dennis Kristensen, 

der forklarer, at den tidligere afgangsalder, 

som i øvrigt er et dårligt tidspunkt i forhold til 

at opnå efterløn, med de ansattes ønske om at 

opnå nogle gode år, inden helbredet siger stop 

som følge af det hårde fysiske arbejde. 

Ikke alle drøner ud på golfbanen 

Det betyder, at når man kigger frem til 2015, 

så er det cirka hver tredje, der er gået af. I ældreplejen 

er der i øjeblikket 80.000 såkaldte 

”ansigt til ansigt” – jobs, hvilket vil sige, at 

der akut kommer til at mangle 25 – 27.000 

fuldtidsstillinger, som skal erstatte det nuværende 

antal stillinger. Men hertil kommer, at 

der samtidig bliver fl ere og fl ere ældre, og 

hvis ikke alle med det samme drøner ud på 

golfbanen og bliver der, indtil bedemanden på 

et tidspunkt tager over – som Dennis Kristensen 

udtrykker det – så betyder det alt andet 

lige et forøget pres på ældreplejen i en størrelsesorden 

på 10.000 fuldtidsstillinger udover 

de 25-27.000 – vel at mærke for at kunne 

levere kvalitet på 2007- niveau. Et niveau, de 

fl este gerne ser hævet. 

Lægger man hertil, at det offentlige i disse 

år ikke ligefrem udøver den store tiltrækning 

på unge mennesker, skal der simpelthen hives 

fl ere arbejdstimer ud af dem, der allerede er på 

arbejdsmarkedet. Dennis Kristensen peger på, 

at meget kan hentes ved bedre planlægning af 

arbejdet, nedbringelse af det store sygefravær, 

samt selvplanlægning, indfl ydelse på eget arbejdsliv 

og fl ere hjælpemidler. 

”Men selv om der fi ndes mange hjælpemidler, 

nytter det ikke noget at lave fru Jensens 

stue om til noget, der minder om en mellemting 

mellem en hospitalsstue og en raketaffyringscentral. 

De ældre skal blive længst 

muligt i eget hjem med al den tryghed, det 

giver. Derfor er der stadig meget hårdt fysisk 

arbejde” siger Dennis Kristensen, som samtidig 

tilføjer, at udbrændtheds-syndromet er et 

stort problem blandt ansatte i plejesektoren er 

et kæmpe problem. Han peger på en undersøgelse, 

som for nyligt viste, at mens 40 pct. 

af danskerne føler sig udbrændte på deres ar- 

16 

bejde, så gælder det for 65 pct. af de ansatte i 

plejesektoren – og det handler om, at arbejdet 

med mennesker er hårdt, fordi risikoen for at 

føle sig utilstrækkelig på grund af hårde tidsplaner 

er meget stor. 

Nødvendigt med import af arbejdskraft 

Men hvad kan der gøres? Der kan skaffes 

fl ere hænder med rationel planlægning, bedre 

arbejdsmiljø, fl ere fuldtidsstillinger og bedre 

løn, men stadigvæk vil der mangle fl ere tusinde 

ansatte. Her ser Dennis Kristensen 

ikke andre muligheder end øget indvandring 

af arbejdskraft, hvilket igen betyder store 

udfordringer. For hvordan sikres det, at den 

indvandrede arbejdskraft er i besiddelse af de 

nødvendige kvalifi kationer? 

”Uanset hvor meget jeg leger med tallene, 

kan jeg ikke få det til at gå op. Vi kommer 

ikke uden om at importere arbejdskraft. Vi 

burde allerede nu forberede os på det, inden 

vi er klasket op ad væggen. Det handler selvfølgelig 

om, at vi får ansatte, der kan udføre 

arbejdet på et dansk kvalifi kationsniveau, og 

at de har en uddannelse, der svarer til vores. 

Og så er det uhyre vigtigt, at de kan kommunikere 

på dansk. Her skal vi være benhårde: 

Der skal tales dansk i en rigtig god kvalitet, 

hvis ikke den ældre skal blive utryg. 

Vi skal gøre os selv den tjeneste, at vi i tide 

skaber de rigtige uddannelsesmuligheder for 

indvandrere, så vi ikke i sidste øjeblik skal til 

at hente dem herop i busser. Vi har allerede 

svenskere i Helsingør og tyskere i Sønderjylland, 

men problemet vokser eksplosivt.” 

Dennis Kristensen forklarer, at FOA hvert år i 

september spørger landets borgmestre om situationen 

i plejesektoren. Sidste år meddelte 

45 pct. af borgmestrene, at der var mangel på 

arbejdskraft. I år er tallet 83 pct. Samtidig har 

kun 20 pct. af borgmestrene taget en budgetmæssig 

konsekvens af denne situation. 

Noget andet og lige så vigtigt for forståelsen 

af situationen i plejesektoren er de ansattes 

lønninger og status. Dennis Kristensen peger 

på plejepersonalets store lønefterslæb og 

forklarer det med, at der er tale om traditionelle 

kvindefag. Tilbage i 1960erne opstod en 

lang række job, som tidligere var blevet udført 

i hjemmet – men nu skulle kvinderne ud på 

arbejdsmarkedet, så det blev deres opgave at 

udføre omsorg. Problemet var – og er – at det 

ikke blev betragtet som ”rigtigt” arbejde. Resultatet 

var en række lavtlønnede deltidsjob, 

som blot var tænkt som et supplement til mandens 

større indtægt. Derfor er lønnen i dag lav, 

og de fl este job lagt an på deltid. Udfordringen 

består nu i at få højere lønninger, men i ligeså 

høj grad at få etableret fl ere fuldtidsstillinger, 

så det er muligt at leve af arbejdet. 

Det sidste er svært på grund af vanskelighederne 

med at få kabalen til at gå op. På plejehjem 

er der fl est ansatte på arbejde i spidsbelastningsperioderne 

omkring spisetiderne og 

om morgenen, hvor de så må løbe stærkt. Men 

er det ikke rimeligt, at de ansatte i ældreplejen 

får samme vilkår som alle andre på arbejdsmarkedet, 

hvor der også er stille perioder ind 

i mellem? Det ville modvirke nedslidning af 

medarbejderne, mener Dennis Kristensen. 

En hjælpende hånd udefra 

Hvad lønefterslæbet angår, erkender FOAformanden, 

at der har været brug for hjælp 

ude fra – fra politikerne på Christiansborg. 

”Vores problem er, at hvis vi internt skal 

løse det her, så kommer vi i et kolossalt slagsmål 

mellem højt - og lavtlønnede faggrupper. 

Det er lidt tragisk at måtte erkende det, men 

den danske aftalemodel har sine grænser. I 

virkeligheden har vi at gøre med et samfundsproblem. 

I den private sektor er det ikke noget 

problem – dér forhandler man hver for sig. Dér 

gælder udbud og efterspørgsel. Det slår ikke 

igennem overfor os. Når der bliver lavet en 

økonomiaftale med en fremskrivning af budgetterne, 

sker det helt uafhængigt af, om der 

er overskud eller mangel på arbejdskraft.” 

Derfor har Dennis Kristensen store forventninger 

til den kommende kvalitetsreform og 

ser med spænding frem til de kommende fi - 

nanslovsforhandlinger, som bliver helt afgørende 

for hans medlemmer. FOA vil under de 

kommende overenskomstforhandlinger – kravene 

bliver udvekslet den 10. oktober – kræve 

markante forbedringer, herunder mandeløn til 

kvindefag, hvilket vil sige 3000 kroner om 

måneden over de næste tre år. Dansk Folkeparti 

foreslog fem milliarder kroner mere til 

lønninger til de lavestlønnede i den offentlige 

sektor, og det forslag har Dennis Kristensen 

regnet på. 

Hvis de fem milliarder kroner uden videre

Formanden for FOA, Dennis Kristensen, har travlt i disse dage, hvor de ifølge ham mest 

snoede overenskomstforhandlinger i mange år står for døren. I øjeblikket bruges tiden på 

beregninger og sonderinger. Med spænding afventer FOA de kommende fi nanslovsforhandlinger, 

som vil få indfl ydelse på overenskomstforhandlingerne. 

Foto: Scanpix Foto: Scanpix 

Hverdagen i plejesektoren er hård og opslidende. 

Fremtidens store udfordring bliver 

at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft. 

For ikke alene bliver der fl ere ældre og 

færre ansatte til at tage sig af dem. Kravene 

til kvalitet forøges i takt med den stigende 

velstand. Børnene til de kommende brugere 

af ældreplejen vil ikke nøjes med det niveau, 

der er gældende i dag. 

blev fordelt på alle offentligt ansatte, ville det 

med procentvise stigninger give 2000 kroner 

om måneden til den i forvejen vellønnede 

kommunaldirektør, mens social- og sundhedsassistenten 

ville få omkring 401 kroner. 

Hvis der derimod bliver tale om et specielt 

omsorgstillæg til lavtlønnede grupper, vil 

hver af disse kunne få en ekstra lønfremgang 

på cirka 1700 kroner – og så begynder det at 

blive interessant. Nu mangler der blot en model, 

som helt præcist kan defi nere, hvornår der 

er tale om omsorgsarbejde. 

Dansk Folkepartis fi nansordfører, formand 

for Finansudvalget, Kristian Thulesen Dahl, 

har hele tiden peget på, at pengene ikke må 

spredes med rund hånd over alle offentligt ansatte 

– det vil ikke hjælpe nok dér, hvor der er 

det mest påtrængende behov, mener han. Han 

sagde bl.a. i sin årsmødetale (omtalt andetsteds 

i bladet), at skulle man vælge imellem 

at mangle en person i teknisk forvaltning, der 

skal behandle ønsker om at opføre en carport 

eller mange én til passe vores ældre på plejehjemmet, 

var valget jo ikke så svært. 

Kun medlemmerne ved hvad der er godt 

Om forholdet til den politiske verden forklarer 

Dennis Kristensen, at man taler med 

dem, der har indfl ydelsen. Socialdemokratiet 

og fagbevægelsen startede som én bevægelse 

– reelt blev de adskilt for fl ere år siden. 

”Vores opgave er at skaffe de resultater til 

vore medlemmer, som de betaler kontingent 

for. De gider ikke have Dennis til at fortælle 

dem, hvor de skal sætte deres kryds. Arbejdslivet 

og arbejdsforhold er det central for medlemmerne. 

Derfor ville de heller ikke fi nde sig 

i den holdning, at man ”venter på bedre tider”, 

sådan som fagbevægelsen gjorde under den 

borgerlige regering i 1980erne. En sammenfi 

ltring af partiinteresser og fagforening ville 

medlemmerne opleve som en krænkelse. Vore 

arbejdsgiver er kommuner og regioner, og 

her er der et virvar af partifarver – ingen her 

venter på et andet fl ertal, og den indstilling er 

overført til holdningen til Christiansborg.” 

På spørgsmålet om, hvilket parti der repræsenterer 

den danske arbejder bedst, tøver 

Dennis Kristensen da også og kommer i stedet 

med et spørgsmål: 

”Verden har ændret sig de sidste tyve år. 

Hvad er et arbejderparti? Er det et parti, der 

påstår at varetage arbejdernes tarv, eller er det 

det parti, arbejderne stemmer på? Det er kun 

medlemmerne, der ved, hvad der er godt for 

dem. Mine medlemmer lever med, at jeg er 

gammel kommunist, jeg lever med, at de sætter 

deres kryds, hvor de vil. 

At nye tider er indtruffet, illustreres endeligt 

af Dennis Kristensens glæde over trepartsaftalen 

mellem regeringen, LO, AC, Danske 

Regioner og KL. 

Det er en rigtig god aftale, og det var en meget 

speciel situation. Vi leverede navn – regeringen 

leverede resten. Regeringen opnåede 

reelt kun at kunne sige, at de har fået lov at 

lave en aftale med fagbevægelsen. Aftalen indeholder 

mange fornuftige ting, og det er de 

kortest uddannedes vilkår, der er i centrum. 

17

ude i danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Berth, Kenneth Kristensen, 

Dahl, Kristian Thulesen, 

Ebbesen, CC org. nfmd, 

Eilersen, Susanne, 

Espersen, Søren 

Hansen, Allan Steen, 

Kjærsgaard, Pia, fmd. 

Nødgaard, Poul, 

Poulsen, Ib, 

Skaarup, Peter, pol. nfmd 

Thomsen, Steen, 

Partisekretær: 

Nielsen, Poul Lindholm 

DF-folketingsmedlemmer 

Brix, Colette, 

Bøgsted, Bent, 

Christiansen, Kim, 

Christophersen, Walter, 

Dahl, Kristian Th., 

Dencker, Mikkel, 

Dohrmann, Jørn, 

Espersen, Søren, 

Falkenberg, Mia, 

Hansen, Chr. H., 

Henriksen, Martin, 

Kjærsgaard, Pia, 

Knakkergaard, Anita, 

Krarup, Søren, 

Kristensen, Pia, 

Langballe, Jesper, 

Messerschmidt, Morten, 

Nødgaard, Karin, 

Nødgaard, Poul, 

Petersen, Tina, 

Skibby, Hans Kristian, 

Skaarup, Birthe, 

Skaarup, Peter, 

Dansk Folkeparti Christiansborg 

1240 København K.Fax 

df@ft.dk 

www.danskfolkeparti.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

Mogens Camre, MEP 

Bruxelles, (+32) 22845205 

Strasbourg, (+33) 388175205 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K 

Tlf.: 21930093 

18 

33-375174 

33-375102 

33-375172 

23-302490 

33-375124 

21-930093 

33-375107 

33-375110 

40-722990 

33-375113 

75-602890 

33-375161 

dfcolb@ft.dk - 33-375103 

dfbenb@ft.dk - 33-375101 

dfkich@ft.dk - 33-375148 

dfwach@ft.dk - 33-375126 

dfsokj@ft.dk - 33-375102 

dfmikd@ft.dk - 33-375106 

dfjdoh@ft.dk - 33-375109 

dfsesp@ft.dk - 33-375124 

dfmifa@ft.dk - 33-375127 

dfchhh@ft.dk - 33-375105 

dfmarh@ft.dk - 33-375129 

dfkala@ft.dk -33-375107 

dfanka@ft.dk - 33-375116 

dfskra@ft.dk - 33-375117 

dfpikr@ft.dk - 33-375118 

dfjela@ft.dk - 33-375119 

dfmome@ft.dk-33-375100 

dfkarn@ft.dk - 33-375125 

dfpoun@ft.dk - 33-375110 

dftipe@ft.dk - 33-375149 

dfhaks@ft.dk - 33-375128 

dfbisk@ft.dk - 33-375112 

dfpesk@ft.dk - 33-375113 

33-375199 

33-375191 

(+32) 22845205 

(+33) 388175205 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

11. årgang, nr. 5/ 2007. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Søndergaard 

Redaktionschef: Karsten Holt 

I redaktionen: Kenneth Kristensen, Kim Eskildsen, Nina 

Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard, Bente Nielsen, Henrik 

Mogensen, Christina Andersen og Martin G. Arnoldus 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk 

Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København 

K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer december 2007 

Deadline for kalender o.l. er den 16. november 2007 

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. 

Forsiden: Dansk Folkepartis kolonihavehus på årsmødet 

(Foto: Birger Storm) 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

Kalender 

15.10. kl. 18 – 24 Dansk Folkeparti på Kulturnatten på Christiansborg. Emnet bliver danske 

værdier med alsidig underholdning. Gå ikke glip af dette arrangement. 

30.10. kl. 19: DF-Struer: Møde med MEP Mogens Camre, som fortæller om arbejdet samt bogen 

”Frihedens Land”. Sted: Tegltorvet 19, Struer. 

30.10. kl. 19.30: ”EU-visioner 2007” Håndværkerforeningen, Allégade 16, Horsens. Arr.: DF- 

Horsens. 

Hans 

Kristian 

Skibby 

gift på 

Fyn 

Skt. Hans aften 2007 

blev en helt speciel 

midsommeraften for 

MF Hans Kristian 

Skibby, forsvarsordfører 

for Dansk Folkeparti. 

Denne dag blev 

han nemlig viet til sin 

smukke brud, Linda 

Olesen. Brylluppet 

fandt sted i Langskov 

Kirke, og brudeparret 

blev på dagen velsignet 

både med smukt vejr 

og fl otte Skt. Hans-bål 

om aftenen. Hans Kristian 

og Linda har to 

små drenge sammen, 

Simon og Thomas. 

NL 

Kim Christiansen 

– bryllupsklokkerne kimede i Mariager 


medlem 

af Folketingets 

retsudvalg, Kim 

Christiansen, 

blev lørdag den 

8. september viet 

til Majbritt Kjærby 

Christiansen, 

og den kirkelige 

handling blev 

forestået af ingen 

mindre end MF, 

pastor emeritus 

Jesper Langballe. 

Efter vielsen 

blev der for de 

84 gæster holdt 

en kæmpe fest 

på Restaurant 

Landgangen, 

hvor der ikke var 

sparet på noget, 

og hvor hele to 

orkestre underholdt. 

På utallige 

opfordringer lykkedes 

det også at 

få Kim Christiansen 

til at give 

et par numre på 

scenen. 

KH

Ringstednatten den 30. august var en stor succes 

for Dansk Folkeparti, der havde besøg at 

partiformanden Pia Kjærsgaard. 

Krig koster liv 

To danske soldater mistede natten til den 26. 

september livet i kamp i Afghanistan. 

Pia Kjærsgaard udtrykte tidligt næste morgen 

sin sorg over tabet af de to unge danskeres 

liv og medfølelse med deres familie, venner 

og kolleger. 

Det er umådeligt trist, at i skrivende stund 

13 danske soldater har mistet livet i Irak og 

Afghanistan. 

Men også i sådan et øjeblik er det vigtigt at 

erindre, hvorfor danske soldater overhovedet 

er i en udørk som Afghanistan. 

Soldaterne skal sammen med den øvrige 

koalition bekæmpe de terrorister og oprørere, 

Pia var at fi nde i byen fra kl. 18.30 til 20.30, 

hvor hun mødte mange mennesker, der kom 

og gav hende og partiet mange positive tilken- 

som fortsat slås for at genindføre Talebanstyret 

i Afghanistan. Taleban-styret, som blev 

væltet ved invasionen i 2001, var rugekasse 

for Osama Bin Laden og opbygningen af hans 

Al Qaeda-netværk. Det var disse terrorister, 

der planlagde angrebene på USA 11. september 

2001 og dermed søsatte en hel ny, voldsom 

og omfattende bølge af terrorisme, som 

siden har ramt mange steder i verden, også i 

Europa, og har kostet danske liv. 

Taleban-styret ikke alene husede, men støttede 

aktivt og offensivt terrorismen. Dérfor 

kunne styret ikke forblive et internt, afghansk 

anliggende, og derfor gav det god mening at 

degivelser – ikke mindst kunne der i den anledning 

hverves adskillige nye medlemmer. 

KH 

invadere landet efter 11. september 2001. Taleban-styret 

i hovedstaden Kabul blev bemærkelsesværdigt 

hurtigt nedkæmpet, men deres 

fanatiske støtter i både resten af Afghanistan, 

nabolandet Pakistan og andre islamiske lande, 

kæmper for at retablere det islamiske dikatatur. 

Sker det, vil landet givet igen blive base 

for terrorister. 

Krigen mod terror er så langt fra vundet - 

den er end ikke tæt på - så det er ønskeligt for 

Danmark, at fl est mulige lande afskæres muligheden 

for i fred at fungere som terrorreder. 

Sønd. 

19

Foto: Karsten Holt 


hovedbestyrelse 

efter årsmødet den 

15.-16. september 

2007. Fra venstre 

mod højre bageste 

række: Carl 

Christian Ebbesen 

(organisatorisk 

næstformand), 

Peter Skaarup, Ib 

Poulsen, Kristian 

Thulesen Dahl, 

Steen Thomsen, 

Allan Steen 

Hansen, Poul 

Nødgaard. Forrest 

ses Kenneth 

Kristensen Berth, 

Søren Espersen, 

Susanne Eilersen 

og Pia Kjærsgaard 

(formand). Heidi 

Frifeldt, der har 

siddet i hovedbestyrelsen 

siden 

2005, genopstillede 

ikke til hovedbestyrelsen. 

Mogens Camre far for syvende gang 

Selvom Mogens Camre i marts rundede de 

71 år, så er der stadig fuld fart over Dansk 

Folkepartis Europaparlamentariker. Således 

blev Mogens Camre den 30. juli far til en lille 

søn. Det var syvende gang, at Mogens Camre 

havde den oplevelse. 

20 

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse 

Den lille ny blev døbt William Niels Juel 

Camre den 27. august i Bagsværd Kirke. 

Her ses det stolte forældrepar med den lille 

solstråle. 

NL 

Kenneth Kristensen 

Berth – nyvalgt til 

hovedbestyrelsen 

Dansk Folkepartis Ungdoms tidligere formand 

Kenneth Kristensen Berth nåede kun 

fem måneder uden for hovedbestyrelsen, for 

på årsmødet i Odense, blev han igen valgt ind 

i den hovedbestyrelse, han forlod, da han i 

marts gik af som ungdomsformand. 

Kenneth Kristensen Berth er 30 år gammel, 

gift med ergoterapeutstuderende Carina Kristensen 

Berth og sammen bor de i en lille lejlighed 

i Hvidovre. Kenneth Kristensen Berth 

er opstillet til Folketinget i Københavns Omegns 

Storkreds. 

Til daglig er Kenneth beskæftiget som specialkonsulent 

i Dansk Folkepartis politiskøkonomiske 

afdeling og Pressetjeneste på 

Christiansborg. 

Kenneth Kristensen Berth har tidligere i 

kraft af formandsposten for Dansk Folkepartis 

Ungdom siddet i DFs hovedbestyrelse fra 

1999-2007. 

Ved årsmødet genvalgtes Ib Poulsen i øvrigt 

for endnu en periode. KH 

Foto: Birger Storm 

Foto: Morten Grathe

Partisekretærens store dag 

Poul Lindholm Nielsen fi k tonsvis af gaver, masser 

af anerkendelse og fl otte taler med på vejen, da hans 

60 års fødselsdag på behørig vis blev fejret med en 

reception på Trinity Hotel- og Konferencecenter i 

Fredericia 

Hvis der er nogen der kender til og har styr på 

Dansk Folkepartis organisation, så er det partisekretær 

Poul Lindholm Nielsen. 

Men lørdag den 8. september måtte han for en sjælden 

gang slippe tøjlerne og se til fra sidelinien, da 

partiets hovedbestyrelse arrangerede en fl ot reception 

for partisekretæren i forbindelse med hans 60 års fødselsdag. 

Dagen, som blev afholdt på Trinity Hotel- og Konferencecenter 

i Fredericia, bød på fl ere store højdepunkter. 

Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl bød 

velkommen, hvorefter en række fl otte taler af Birger 

Reslow, tidl. DF-amtsformand på Fyn, Regionsrådsmedlem 

Carsten Abild fra Venstre, DFs organisatoriske 

næstformand Carl Christian Ebbesen, Kristian 

Thulesen Dahl samt partiformand Pia Kjærsgaard 

fulgte. 

Især partiformandens tale var en personlig og rørende 

”gave” til fødselaren, som fi k ros for sit altid 

positive sind og for sin store professionelle indstilling 

til det daglige arbejde på Christiansborg. 

Politiske og familiære venner fra hele Danmark 

fandt vej forbi receptionen med gaver og godt humør. 

DFs hovedbestyrelse sørgede for at den musikalske 

underholdning også var i top. Sanglærken Tina Siel, 

som hører til en af Poul Lindholm Nielsens favoritter, 

optrådte mellem talerne med danske sange. 

arnoldus 

Den glade fødselar fl ankeret af Venstres partisekretær 

Jens Skipper Rasmussen og de konservatives 

ditto Morten Bangsgaard. 

MF Anita Knakkergaard – 60 år 

Dansk Folkepartis boligordfører, Anita 

Knakkergaard rundede den 4. september 

et skarpt hjørne. Anita Knakkergaard, der 

for første gang blev valgt til Folketinget 

den 20. november 2001, er vellidt i folketingsgruppen 

for sit store engagement 

og sin store viden på boligområdet. Et 

område, som Anita Knakkergaard har 

beskæftiget sig med lige siden hun blev 

valgt til Folketinget. Anita Knakkergaard 

er tillige udpeget som det ene af DFs to 

medlemmer af Nordisk Råd. 

Anita Knakkergaard er ægte ålborgenser 

og har boet hele sit liv i Limfjordsbyen 

– på den nordre side. I en lang årrække 

først fra 1990-1994 og siden fra 1998 og 

frem til 2006 sad Anita Knakkergaard i 

byrådet i Ålborg. Ved det seneste kommunalvalg 

besluttede Anita Knakkergaard 

dog at hellige sig arbejdet i Folketinget 

på fuld tid. Det betyder imidlertid 

ikke, at Anita Knakkergaard har sluppet 

forbindelsen til det nordjyske. Anita har 

et utroligt stort lokalt engagement, som 

udkrystalliserer sig i, at landspolitiske 

emner ofte vurderes i en Aalborg-optik. 

Anita Knakkergaard er oprindeligt 

uddannet børneforsorgspædagog fra 

Raaens Minde, Aalborg Børneforsorgsseminarium, 

men efter tre år som pædagog 

besluttede Knakkergaard at afslutte 

den del af sit levnedsløb og nedsatte sig 

i stedet som selvstændig erhvervsdrivende, 

hvorunder hun uddannede sig til 

merkonom i markedsføring fra Aalborg 

Handelsskole. 

Privat har Anita Knakkergaard to 

voksne børn, Rikke og Pernille, med afdøde 

revisor Chresten Hedemann, som 

Anita mistede i 1999 efter 33 års ægteskab. 

Rikke og hendes mand, Peter, har 

beriget Anita med to spiloppede og danseglade 

børnebørn, Viktoria og Andrea, 

som Anita elsker samværet med. 

I folketingsgruppen er Anita en vellidt 

kollega, der er kendt for sin fl id og sit 

venlige sind. 

Fødselsdagen fejrede Anita under private 

former på Restaurant Orkidéen i 

Aalborg. kkb 

Også Pia Kjærsgaard 

var mødt op for 

at ønske tillykke 

(Foto: Martin 

Arnoldus) 

Birger Reslow 

– tidligere amtsformand 

på Fyn holdt 

tale. 

21 19 

Foto: Privat

fritid 

Af Nina Lusty 

”Kolonihave-mentalitet”, lyder det ofte med 

vrængende foragt fra Dansk Folkepartis kritikere 

om partiets samfundssyn. Der skal angiveligt 

ligge noget snæversynet og negativt 

i den mentalitet, som Danmarks cirka 62.000 

kolonihaveejere formodes at være fælles om. 

Men hvad er det egentlig for et begreb, vi her 

taler om – og skal bedrevidende modstandere 

af Dansk Folkeparti have lov til at sætte mennesker 

i bås på den måde? Lad os kaste et 

undersøgende blik på disse skumle samfund 

i storbyernes randområder. 

Helt tilbage i 1700-tallet har man fl ere steder 

i Europa kendt til de såkaldte ”fattighaver” 

i udkanten af de store byer. Også de danske 

kolonihaver er oprindeligt opstået som nyttehaver 

for arbejderfamilierne i storbyerne. 

Her kunne de supplere husholdningsbudgettet 

med hjemmedyrkede grøntsager, og på selve 

grunden stod der sjældent meget andet end et 

redskabsskur – resten af jorden blev inddraget 

22 

Selvom de klassiske kolonihavehuse stadig 

er i overtal, er fl ere og fl ere beboere begyndt 

at investere i designer-huse, udekøkkener og 

tema-haver. Mangfoldigheden trives. (Foto: 

Scanpix) 

• Kolonihaver er ikke en dansk opfi ndelse. Helt tilbage i 1700-tallet var 

der ”fattighaver” for byboere over hele Europa, især i Tyskland 

• Verdens ældste eksisterende kolonihaveforening hedder Hjelm og ligger 

ved Åbenrå. Den blev etableret af Carl af Hessen i 1831. Området er fredet 

og har stadig ikke indlagt elektricitet 

• Den første danske kolonihaveforening i kommunalt regi lå i Ålborg og 

blev etableret i 1884 af Jørgen Berthelsen. Han regnes for den danske kolonihavebevægelses 

grundlægger 

• Både Rosenborg Slot, Kongens Have og Guldbergsgade på indre Nørrebro 

har engang været kolonihaver 

• Der fi ndes i dag cirka 62.000 kolonihaver i Danmark 

• Cirka halvdelen af disse fi ndes i København. Omtrent to tredjedele ligger 

på kommunal jord, mens cirka 7.000 haver ligger på statsligt ejet jord 

• Cirka 40.000 af haverne er organiseret i Kolonihaveforbundet for Danmark, 

som blev stiftet i 1908 

• 72 procent af landets kolonihaver er såkaldte overnatningshaver, mens 

resten er såkaldte dag- eller nyttehaver, hvor der kun må opføres redskabsskure 

• Den nye kolonihavelov af 2001 gjorde fl ertallet af danske kolonihaver til 

”varige kolonihaver”. De kan kun nedlægges i ganske særlige situationer, 

og kun når udlejer har stillet et erstatningsareal til rådighed 

• Sangen ”Mormors Kolonihavehus” blev udgivet på LP’en ”I storbyens 

favn” i 1978 af Clausen & Petersen. Teksten er af Erik Clausen, musikken 

af Leif Sylvester Petersen, og Eva Madsen sang. ”Mormors Kolonihavehus” 

er det fjerde mest spillede nummer i Giro 413. 

til dyrkningen af de livsvigtige afgrøder. 

Verdens ældste, eksisterende kolonihaveområde 

er haveforeningen Hjelm ved Åbenrå, 

som blev stiftet af Carl af Hessen i 1831 efter 

slesvigsk inspiration. Men den første egentlige 

haveforening i kommunalt regi blev grundlagt 

i Ålborg i 1884, hvor en lokal politiker, Jørgen 

Berthelsen, fi k den gode idé at leje en grund 

af kommunen, som han udstykkede til haver 

og udlejede. 14 kroner per have om året var 

prisen dengang – og hans idé blev omgående 

kopieret i landets øvrige større byer. 

Flere og fl ere haveforeninger skød op, og 

efterhånden som levestandarden steg, udviklede 

haveforeningerne sig til miniature-udgaver 

af sommerhusområder. 

I slutningen af 1950’erne fi k kolonihavefolket 

det problem, at mange af områderne 

begyndte at blive inddraget til nybyggeri 

og vejanlæg. Kommunerne kunne ofte ikke 

fremskaffe alternative arealer, og derfor trådte 

staten til. Man besluttede at erhverve nye arealer 

og ejendomme til erstatning for de kolo- 

Velkommen i 

Kolonihavehuset er ofte forkætret hos café latte-folket. Men 

i virkelighedens verden er kolonihaverne fuld af mangfoldighed 

- festlige, folkelige og fuld af frisk luft for de glade 

ejere. Læs her om baggrunden for det kolonihavehus, som 

var opstillet på partiets årsmøde midt i september. 

Denne lille gut har i de senere år fået nye naboer i kolonihaverne. 

Børnefamilier, unge par, karrieremennesker og 

indvandrerfamilier er begyndt at rykke ind i foreningerne, 

som for mange udgør et realistisk alternativ til at købe hus 

og have. (Foto: Scanpix) 

nihaver, der var gået tabt, og det foregik ved at 

Direktoratet for FødevareErhverv – dengang 

som nu – opkøbte egnede grunde, som udlejes 

til Kolonihaveforbundet for Danmark på 

langtidskontrakter. Kolonihaveforbundet lejer 

herefter områderne ud til foreningerne, som 

igen udlejer haverne til beboerne. 

Det er populært som aldrig før at have kolonihave, 

og derfor arbejder Fødevareministeriet 

til stadighed på at etablere nye områder i 

storbyerne. 

Mangfoldighed 

Landets cirka 62.000 kolonihaveejere er i 

dag en sammensat fl ok. Hvor det i kolonihavens 

morgengry var driftige arbejdere, der indtog 

jordstykkerne, er det i dag mennesker fra 

alle samfundsgrupper. Byboere med lav indkomst 

har længe brugt haverne som et åndehul 

væk fra stenbroen, og pensionisterne, som ikke 

har råd til et stort sommerhus ved kysten, har 

ligeledes boet der længe. Nu fl okkes børnefa-

kolonihaven! 

milierne også om de gamle haveforeninger, 

fordi udviklingen i boligpriserne har gjort det 

stort set umuligt for almindelige mennesker at 

erhverve sig en plet græs i de større byer. 

Indvandrerfamilierne rykker ud fra stenbroens 

små lejligheder og bliver kolonister og 

forpagtere af foreningernes marketenderier. 

Kunstnere har gennem årtier brugt kolonihaverne 

som inspiration og atelier, og også veluddannede 

karrieremennesker følger ”trenden” 

og indretter små, topdesignede huse på både 

gamle og nyetablerede kolonihave-områder. 

Det brogede kolonihavefolk har mange forskellige 

interesser. Nogle skaber kinesiske stenhaver 

på deres lodder, nogle nusser i timevis 

om deres engelske roser, mens andre foretrækker 

at køre det hele over med plæneklipperen 

og snuppe sig en kølig pilsner bagefter. Nogle 

hænger gamle kobberpander og Amagerhylder 

op på deres storblomstrede tapet, nogle indretter 

luksus-udekøkkener i forkromet stål, nogle 

omdanner hele huset til snedkerværksted, og 

andre maler hele hytten skrigorange og lader 

ungerne boltre sig overalt. 

Såvel arbejde som dovenskab følges tæt 

over hækken, hvor fællesskabet blomstrer. 

Kolonihavefolket samles til Skt. Hans fest, 

sommerfest og fællesarbejde – eller man holder 

sig langt væk og lader hækken vokse til to 

meters højde for at være i fred. Nogle ordner 

verdenssituationen oppe ved kiosken efter endt 

læsning af Ekstra Bladet, mens andre har installeret 

både internet og parabolantenne for at 

følge med. Jo, man fi nder alle temperamenter i 

kolonihaveforeningerne i dag. 

DF tager folket alvorligt 

Hvad er det for en væmmelig mentalitet, 

de er fælles om derude i det grønne? Hvad er 

det for en forkastelig ideologi, der er vokset 

ud af de effektive og snusfornuftige arbejderfamilier 

i hele Europa, som indtog kolonihaverne 

for fl ere hundrede år siden? Hvad er det 

for skadelige samfundstanker, der præger de 

mennesker, som i al fredsommelighed samles 

Sådan kender vi de danske kolonihaver. Høj 

sol og det blafrende Dannebrog. De haver, 

som begyndte som fattige arbejderes køkkenhaver, 

har efterhånden udviklet sig til 

en institution i dansk kulturhistorie. (Foto: 

Scanpix) 

om at nyde naturen og måske – oh rædsel – en 

grøn Tuborg? 

Tja, det er mennesker, som holder af at skabe 

deres eget lille univers på et grønt frimærke 

blandt andre mennesker. Det er mennesker, 

som ønsker at udvide deres horisont og engang 

imellem udskifte bilosen med duften af blomster. 

Som enten bruger fritiden på at pusle om 

krydderurter, nyder et otium blandt æbletræer 

eller som ønsker at give børnene jord under 

neglene. Det er mennesker, som i forlængelse 

af en gammel europæisk tradition formår at 

rumme det bedste af to verdener – bylivet og 

landlivet. Og det kalder man snæversyn? Det 

kalder man ligusterfascisme? 

Det gør vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi værdsætter 

fællesskabet og frihedstrangen i de 

danske kolonihaveforeninger, mangfoldigheden 

og virkelysten hos beboerne, glæden over 

såvel det blafrende Dannebrog som de eksotiske 

planter i prydhaven. Vi tager kolonihavefolket 

alvorligt, fordi vi tager det danske folk 

alvorligt. Velkommen i kolonihaven. 

23

årsmødefest 

Partifolket lod politik være po 

Årsmødefesten – for 12. gang en kæmpe succes 


Også i år var lørdagens aftenfest et af årsmødets 

absolutte højdepunkter. Ved dørene 

var der som sædvanligt stor trængsel, og ingen 

syntes at lade sig mærke med, at det i år 

ikke var muligt at ryge en cigaret eller nyde 

en god cigar i festsalen. Det førte bare til lidt 

mere trafi k frem og tilbage mellem festsal og 

udendørsarealerne. Alle fandt deres pladser 

ved bordene, selv om kommunalreformen har 

medført, at opdelingen ikke længere fulgte 

de gamle amter, men derimod de nye storkredse. 

Efter at Pia Kjærsgaard havde budt gæsterne 

velkommen og smilende henstillet til publikum 

til at vente med dansen til efter middagen, 

kom maden på bordet. Forretten bestod 

af ruller af parmaskinke og myseost, serveret 

med dertil hørende hvidvin. Den blev godt 

efterfulgt af en dejlig hovedret i skikkelse af 

24 

Folketingskandidat 

i Ringkøbing – og 

Silkeborg Sydkredsene, 

Dennis Flydtkjær 

i godt selskab med 

DFU-pigerne Ann 

Kirstine Larsen og 

Christina Kunckel. Det 

var de to pigers første 

årsmøde, men næppe 

det sidste. 

Sangerinden Lene Siel 

henrykkede med sin 

sang – og alle sang 

– behørigt stående - 

med på ”I Danmark er 

jeg født”. 

En glad og strålende Pia 

Kjærsgaard bød traditionen 

tro velkommen 

til årsmødefest – med en 

veloplagt bemærkning 

om, at gæsterne godt 

måtte blive siddende 

på deres pladser indtil 

desserten var serveret, 

fordi DFérnes ben altid 

hurtigt begynder at røre 

på sig ved udsigten til en 

dans. 

oksefi let med bagt kartoffelmos, sovs og et 

lækkert sortiment af grøntsager. 

Efter hovedretten var der musikalsk underholdning 

med Lene Siel, som rev hele salen 

med sig, da hun sang H.C. Andersens smukke 

”I Danmark er jeg født”. Desuden bød Lene 

Siel på blandt andet temaet fra Tornfuglene 

og ”Jeg ved en lærkerede”. 

Desserten var nougatiscreme med hindbær 

på nøddebund, serveret med hindbærcoulis 

og pistacienødder, efterfulgt af kaffe. Og så 

gik den vilde dans! Veloplagte Trans Europa 

Express, der efterhånden må betegnes som 

Dansk Folkepartis husorkester, formåede at 

få selv de sløveste hevet ud på dansegulvet, 

og festen fortsatte til langt ud på natten – for 

dem, der også gerne ville have lejlighed til 

en snak, var der sædvanen tro mulighed for 

mere ro og fred i kælderen, hvor huspianisten 

Henrik Schouw leverede musikken i den hyggelige 

bar.

litik og trådte ivrigt dansen 

Damernes ven: Dansk Folkepartis 

tidligere så karismatiske 

generalsekretær og nuværende 

medlem af hovedbestyrelsen, 

Steen Thomsen, er kendt for 

at udøve en sjælden magnetisk 

tiltrækningskraft hos det svage 

køn. Her har han allieret sig 

med et par af de ypperligste 

repræsentanter, Kristian Thulesen 

Dahls sekretær Solvej 

Kjeldgaard og Lena Bauer fra 

Dansk Folkepartis sekretariat 

på Christiansborg. 

Dansk Folkepartis partisekretær, 

Poul Lindholm Nielsen 

har netop fejret sin 60 års fødselsdag, 

men alderen tynger 

ikke, og da slet ikke, når der er 

årsmødefest. Her ses han i selskab 

med Dansk Folkepartis 

personalechef Jeanie Nørhave, 

der heller ikke er bange for 

at sprede godt humør – samt 

hendes mand Per Nørhave, 

folketingskandidat for Dansk 

Folkepartis Aabenraakreds. 

Intet parti i 

Danmark kan 

konkurrere 

med Dansk 

Folkepartis 

årsmødefest, 

hvor alle er 

med. 

Som altid 

var der fyldt 

godt op på 

dansegulvet. 

Trans Europa 

Express leverede 

præcis 

den musikblanding, 

der 

skulle til for at 

lokke folk ud 

på en svingom. 

25

årsmødefest 

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Mogens 

Camre lod bleer og suttefl aske blive i hjemmet i Bagsværd for i 

stedet at tage med til årsmøde – her ses han i selskab med vennerne 

Anett og Ole Malmqvist. 

Familien Nødgaard er i øjeblikket repræsenteret på Christiansborg 

af medlem af Folketingets præsidium og formanden for 

Folketingets kommunaludvalg Poul Nødgaard og datteren Karin, 

som varetager talrige, vigtige ordførerskaber på kultur- og ungdomsområdet. 

Her får de to sig en hyggelig dans. 

Kærlighed ruster ikke: Søren Krarup på dansegulvet med sin Elisabeth. 

Søren Krarups datter Katrine Winkel Holm stod i øvrigt 

for årets gæstetale og havde medbragt sine børn. Således var hele 

tre generationer af familien Krarup samlet på årsmødet. 

26

Dansk Folkepartis erhvervsordfører 

Colette Brix er altid 

med på noderne og det sidste 

nye. Her får hun sig en solid 

svingom med en af vennerne fra 

det politiske bagland på Stevns i 

det tidligere Storstrøms Amt. 

Pia Kjærsgaard i selskab med Kristian Thulsen Dahl på dansegulvet. 

Selv om Kristian Thulesen Dahl er kendt for at feste længe, 

leverede han en bragende god tale tidligt dagen efter. 

Walther Christophersen 

– trafi kordfører 

for Dansk 

Folkeparti – glemte 

for en stund alt 

om den trafi kale 

infrastruktur og 

prolongerede i 

stedet sin dans med 

DFUéren Trine 

Olesen fra Mariager. 

To folketingkandidater 

slår sig løs på 

dansegulvet. Sekretariatsmedarbejder 

i Dansk Folkeparti, 

Marlene Harpsøe 

fra Helsingørkredsen 

i vild dans 

med Læge Martin 

Kelkelund fra Frederikssundkredsen. 

Sjovt ser det ud! 

27

Dansk Folkeparti 

Christiansborg 

1240 København K 

Magasinpost 

ID-nr. 46654 

Margueritten – smilende og mild 

Dansk Folkeparti vil fremover lade den 

tapre og hårdføre lille blomst pryde partiets 

brochurer og andet materiale. Den er på 

sin egen, undselige måde udtryk for noget 

meget dansk – beskedenhed og styrke på én 

og samme gang 


”Chrysanthemum frutescens”. Det er ikke nogen 

stor, farvestrålende og dominerende blomst. Nej, 

ret beskeden er den. Som regel gul og hvid. Men 

de fl este forbinder margueritten med noget meget 

dansk. Det er Dronning Margrethe Den Andens 

yndlingsblomst – og i Danmark kan 3.500 km af 

de smukkeste vejstrækninger opleves, hvis man 

følger den populære ”Marguerit-rute”. Pia Kjærsgaard 

deler dronningens begejstring for blomsten. 

Da Pia Kjærsgaard i juni 1967 blev gift med Henrik 

Thorup, havde hun i sin brudebuket kun margueritter. 

Det er derfor bestemt ingen tilfældighed, at 

Dansk Folkeparti har valgt nu at lade partiets brochurer 

og plakater pryde af den tapre og hårdføre, 

hvidgule blomst. Den er nemlig ikke sart. Den er 

robust og hårdfør og ikke helt perfekt. Den er beskeden, 

uden at være en undskyldning for sig selv. 

Blomsten understøtter vores budskab om danske 

værdier, og den beskedne og lidt uanselige blomst 

er slet ikke sådan at skaffe uden for sæsonen. Det 

opdagede vi, da vi skulle udsmykke Årsmødesalen 

i Odense denne weekend. 

Som så meget andet har margueritten ikke sin 

oprindelse i Danmark. Den stammer tværtimod 

fra De Kanariske Øer, hvor den kan overvintre 

frostfrit og vokser vildt i naturen hele året. Meningerne 

om, hvor navnet på margueritten stammer 

fra, er delte. Nogle mener, at det kommer fra 

det græske ”Margaretes”, som betyder perler, eller 

ganske enkelt navnet Margaret. I så fald er det 

med stor sandsynlighed Margaret af Anjou, som 

har lagt navn til planten. Hun var hustru af Henrik 

VI, som var konge af både England og Frankrig i 

1422, og Margaret havde valgt at få indlagt motiver 

af margueritter i hendes eget personlige fl ag. 

Margueritter er kurvblomster, der kendetegnes 

ved at have 2 slags blomster samlet i en kurv. 

Planten er hårdfør og tåler let udtørring. De 

bedste vækstresultater opnås ved 

indirekte vanding, og nogen grådig 

blomst er der bestemt ikke 

tale om – i vækstperioden 

behøver den kun moderate 

mængder af gødning 1 – 2 

gange om måneden. Heller 

ikke i Dansk Folkeparti 

kunne vi ikke stå for 

den charmerende blomst. 

Det er grunden til, at den 

nu pryder såvel den festlige 

Årsmødesal som Dansk 

Folkepartis brochurer og andet 

materiale i fremtiden. 

Pia Kjærsgaard og 

Henrik Thorup ved 

deres bryllup den 3. 

juni 1967 – i øvrigt 

en uge før dronning 

Margrethe og 

prins Henrik blev 

gift. Brudebuketten 

bestod udelukkende 

af margueritter. 

Margueritten er 

fremover Dansk 

Folkepartis partiblomst. 

Den er ikke 

sart, men beskeden, 

og den er både tapper 

og hårdfør.

Velkommen i kolonihaven - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?