Velkommen i kolonihaven - Dansk Folkeparti

danskfolkeparti.dk

Velkommen i kolonihaven - Dansk Folkeparti

Nr. 5. oktober 2007. 11. årgang

Værdier under angreb

DF Margueritten

- smilende og mild

Læs årsmøde-reportagen

Velkommen

i kolonihaven

1


leder

DANSK HYGGE – Sådan var det om fredagen

før Dansk Folkepartis Årsmøde: Alt i

mens et arbejdshold i Odense knoklede løs

med at opføre et fi ks-og-færdigt kolonihavehus

i foyeren foran den store Årsmødesal

– komplet med græs, fl agstang og slidt havegrill

– afsagde Højesteret i København en

bemærkelsesværdig dom om, at kolonihaver

ikke må sælges til markedspriser.

Dommen skal ikke kommenteres her, men

virker i sin hensigt både rigtig og sympatisk:

At tilsikre, netop kolonihaverne forbliver mulige

for fl est danskere at erhverve. Og hele

idéen er netop, at hér er noget, som alle danskere,

høj som lav, rig som mindre velbeslået,

skal kunne være fælles om.

I den glade kolonihave-medejer Nina Lustys

artikel længere inde i bladet, ”Velkommen

i Kolonihaven”, kan man læse, at i 1700-tallets

Europa blev begrebet kendt som ”fattighaver”.

Her var nemlig en mulighed for, at

borgerne i trange og små lejligheder i byerne

kunne komme ud i frisk luft og dyrke grønt

som supplement til en ensidig kost. På samme

måde opstod de danske kolonihaver som nyttehaver

for arbejderfamilier i storbyerne.

Siden har kolonihaverne udviklet sig til

i dag at favne snart sagt alt fra kunstfærdigt

anlagte japanske haver over smarte huse med

designerkøkkener til små bræddeskure med

vildtvoksende græsplæner og en nyttehave

med ukrudt.

Nogle af indehaverne spiser sushi og drikker

årgangs-Amarone ved deres ædeltræs-havemøbler,

andre daffer ned til haveforeningskøbmanden

efter seks Tuborg og et læs røde

pølser til den rustne grill… Fælles for dem er,

at husene er fristeder, og at fællesnævneren

er massiv hygge. De danske kolonihaver er

2

således også med årene blevet et udtryk for

mangfoldighed, og det er mere populært end

nogensinde at have kolonihave.

Derfor valgte Dansk Folkeparti at opføre et

vaskeægte et af slagsen til Årsmødet i Odense

i september. Temaet ”Danske Værdier” nærmest

tiggede om at blive visualiseret, og en

kold februardag fi k vi idéen til kolonihavehuset

på Årsmødet.

Ganske enkelt fordi vi synes, at det var et

herligt fysisk udtryk for samvær, hygge og

fællesskab – begreber, Dansk Folkeparti sætter

umådeligt højt – og dermed et godt symbol

på danske værdier.

Hyggeligt fællesskab

Samtidig signalerer netop en dansk kolonihave

i vores øjne det stik modsatte af EU

– det er et dansk, nært og hyggeligt fællesskab

modsat et hæsblæsende, større og større

og mere og mere indgribende EU. Selve kolonihavehuset

i al sin lidenhed, komplet med

Amagerhylde, kakkelborde, Gustav Wincklermusik,

Madam Blå og Dannebrog blafrende

udenfor var den mest diametrale modsætning

til Europa-Parlamentets stål, beton og glas, vi

kunne komme i tanke om.

Og endelig var det os en sand fornøjelse

at bygge et kolonihavehus netop til Dansk

Folkepartis Årsmøde, fordi så mange af de

cafésmarte meningsmaskiner, som elsker at

hade Dansk Folkeparti, ynder nedsættende at

fremhæve partiets ”kolonihave-mentalitet” og

”globaliserings-angst”. Ingen af delene passer,

men vi har overskud og selvironi nok til at stå

ved, at vi elsker de danske kolonihaver højere

end vi elsker Europas Forenede Stater…

Og når nu nogle selvhøjtidelige mennesker

Fest i kolonihaven

Et nyopført kolonihavehus

var det fysiske og hyggelige

udtryk for Dansk Folkepartis

tema på Årsmødet 2007, Danske

Værdier. Og selvfølgelig

blev De Radikale forargede…

Dansk Folkepartis til lejligheden opførte kolonihavehus – et lille, undseeligt bræddeskur på lidt kunstgræs – vakte positiv og glad opmærksomhed

på Årsmødet. Og radikal bestyrtelse. Kan man mon opnå mere…?

vil pådutte os det, de mener er nedsættende

om kolonihave-mentalitet, så skal vi da gerne

demonstrere, at vi faktisk holder meget af den

mangfoldighed, det nærvær og den hygge,

som kolonihaverne repræsenterer…

Alt i mens vi hyggede os gevaldigt dér i

kolonihaven i Odense, omgivet af festlige og

glade mennesker, skumlede café latte-segmentet

hos De Radikale på deres landsmøde

i Nyborg. Møgsure var de over ”Pias kolonihave”.

Jeg forstår dem godt. Ovre hos dem var

der økologisk mad og advarsler mod svinekød

i maden – hos Dansk Folkeparti var der fest i

kolonihavehuset, sovs og kartoffelmos ledsaget

af skønsang af Lene Siel.

I Nyborg kunne formand Vestager ikke nære

sig for om søndagen at sende en verbal bredside

af sted mod kolonihave-tumperne i Dansk

Folkeparti. Pia skal ikke sådan tro, at hun kan

tage patent på danskheden og de danske værdier…

Og man skal i hvert fald ikke tage kolonihavehus-ejerne

som gidsler i dén sag. Amen.

Dansk Folkeblads redaktion tillader vi os

den fornøjelse – naturligvis helt uden skadefryd

– at glæde os kongeligt over, at et bræddeskur

placeret på 25 kvadratmeter græs og

pyntet med margueritter kan vække så megen

opstandelse og opmærksomhed, at de radikales

formand, der nok burde have en del andet

at tale om, fi nder det nødigt at give vores fest

i kolonihaven et ord med på vejen.

Og sådan var det: Da et arbejdshold søndag

på Årsmødets sidste dag så småt gik i gang

med at pille kolonihavehuset ned igen, buldrede

en radikal formand i Nyborg ikke langt

derfra op om selv samme lille træskur.

Vi takker for opmærksomheden. Og bukker.

Sønd.

Foto: Susan Poulsen/Mediabørs Danmark


Langt højere bjerge ...

Det var som altid en stor glæde for mig at

tale til de mange glade gæster på Dansk Folkepartis

årsmøde. Stemningen var i top, og

hvor er jeg dog glad for, at Dansk Folkeparti i

modsætning til andre partier ikke ustandseligt

roder rundt i politikken og én dag mener den

ene ting for næste dag at mene noget nyt. Det

overlader jeg med glæde til andre partiformænd

– ingen nævnt, ingen glemt.

Et partis årsmøde byder altid på en slags status

over det forgangne år. Årets politiske oplevelser

bliver gennemgået, og samtidig udstikkes

retningslinjerne for det politiske arbejde i

det kommende år. Men et årsmøde byder også

på rig lejlighed til at ”tage pulsen” på et parti.

Hvordan er stemningen? Er folk glade? Hviskes

og tiskes der mere end normal? Blandt

andet derfor har pressen en naturlig interesse

i at se, hvad der foregår – ikke bare i mødesalen,

men også rundt omkring i krogene.

I Dansk Folkeparti afslutter vi altid årsmødet

med et pressemøde. Når fanerne er båret

ud til tonerne af ”Kong Kristian”, og gæsterne

strømmer til søndagens frokost, får journalisterne

lejlighed til at stille opfølgende spørgsmål.

I år varede dette pressemøde under en

halv time, og det tager jeg som udtryk for, at

der i pressen var klarhed omkring Dansk Folkepartis

politik. De mange gode taler og den

gode stemning vidnede nemlig om, at DF´ere

står sammen, når det gælder vores politik.

Intet patent på danskhed

At vi havde valgt at opføre et kolonihavehus

uden for årsmødesalen var ingen tilfældighed.

Kolonihavehuset signalerer danskhed med al

sin hygge, beskedenhed og ro – men frem for

alt er kolonihavehuset blevet et symbol – såmænd

ikke for os, men for alle dem, der de

sidste 30 år har haft travlt med at nedgøre og

håne den almindelige dansker og hans ”ind-

skrænkede” livssyn. Det er føget gennem

luften med ord som ”kakkelbordsdanskere”,

”Morten Korch-tankegang”, ”stokroseidyl”,

og hvad ved jeg.

Jeg er sikker på, at hverken kolonihavefolket

eller os med forkærlighed for Morten

Korch-fi lm har betragtet os selv som noget

særligt. Men det har en kulturel elite og en del

politiske modstandere, som har haft lige lovligt

travlt med at anbringe folk i kasse og skemaer.

En af de mest sejlivede fordomme er, at

danskere, der stemmer på Dansk Folkeparti,

nødvendigvis må være lidt småtbegavede

– det må man jo være, hvis man ynder at sidde

i en hyggelig have og nyde en pilsner, eller

hvis man fi nder glæde ved at gense de dejlige,

gamle danske fi lm – eller for den sags skyld

synge med på salmerne i kirken. For ifølge

eliten skal danskheden helst være noget, man

skammer sig lidt over – eller at man i hvert

fald går stille med dørene…

Men hvad er danskhed, hører jeg nogen

spørge? Tja, der fi ndes jo også kolonihavehuse,

campingvogne, øl, kirker, salmer, fodboldkampe

og juleaften i andre lande. Det er

ikke noget specielt dansk. Nej, det har vi heller

aldrig påstået. Kolonihavehuset på Dansk

Folkepartis årsmøde var også udtryk for ironi

– udtryk for, at fordomsfulde mennesker forveksler

form og indhold og tilskriver os motiver,

vi aldrig har haft. Hvad er danskhed?

Det er ikke noget særligt. Men det er vores

virkelighed.

I sangen ”Langt højere bjerge”, som vi ofte

synger på vore gruppemøder, skriver Grundtvig,

at der andre steder fi ndes langt kønnere

egne, større bedrifter, klogere folk og fi nere

sprog end i Danmark. Men som han manende

tilføjer: ”ved jorden at blive, de tjener

os bedst” og ”til husbehov vi dog har vid og

forstand”. Ser man på dagens velfungerende

Danmark, virker det som falsk beskedenhed,

og man trækker lidt på smilebåndet. Men

Grundtvigs egentlige ærinde er blot at fortælle,

at vi skal være taknemmelige. At vi skal

værne om vores land. Ikke med falsk og oppustet

stolthed, men at vi skal vise glæde over

at være danske. Fordi dette Danmark nu en

gang er vores virkelighed.

Man har ofte beskyldt Dansk Folkeparti

for at ville tage patent på danskheden. Ja,

man hørte i foråret sågar en lille gruppe demonstranter

råbe ”I har stjålet vores fl ag, vi

vil ha´det tilba´”, da Kristian Thulesen Dahl

og jeg deltog i et offentligt møde i forbindelse

med vores landsturné. Det virkede både latterligt

og ynkeligt. Vi så hellere end gerne,

at også andre partier og grupper turde være

stolte over at være danske. Vi synes, det er ærgerligt,

at Dannebrog er henvist til skammekrogen

på andre partiers landsmøder. Nej, vi

har ikke patent på at være danske, men vi har i

det mindste prøvet at defi nere, hvad danskheden

går ud på – og det kan ikke reduceres til

kolonihaver og landskampe.

Kampen for velfærden

På vore plakater har vi nævnt nogle af de

begreber, der – i kombination med hinanden

– afspejler noget meget dansk: Tolerance,

ytringsfrihed, fl id, solidaritet, og frisind. Det

er umistelige værdier, som er i modstrid med

mange af de vinde, der i øjeblikket blæser ind

over den vestlige verden – men som også er

i modstrid med den politiske debat, der ofte

har været en realitet. Men frem for alt: Det er

ikke hule værdier. Det er dansk virkelighed.

En virkelighed, der viser, hvad Dansk Folkeparti

handler om.

Et andet vigtigt signal fra årsmødet – som

er uløseligt forbundet med de danske værdier

– er, at Dansk Folkeparti kæmper for velfærden.

Kæmper for de lavtlønnede, de udsatte,

pensionisterne og de syge. Men også, at denne

politik ikke blot er tomme overskrifter. Nej,

vi sætter handling bag ordene, og vi skaber

forudsætninger for denne velfærd gennem en

stram og retfærdig udlændingepolitik. De politiske

resultater af næsten seks års konstruktive

samarbejde siger langt mere end budskaber

på plakater.

Som det i nærværende nummer af Dansk

Folkeblad kan læses i interviewet med FOAs

formand Dennis Kristensen, vil de kommende

år byde på enorme udfordringer i ældreplejen.

Dansk Folkeparti ser frem til de kommende

fi nanslovsforhandlinger, hvor vi som det eneste

politiske parti har en konkret opskrift på,

hvordan vi sikrer tilstrækkeligt med hænder

og hjerner i den offentlige sektor. Hverken når

det gælder sikringen af velfærden eller forsvaret

af de danske værdier, fortaber Dansk

Folkeparti sig i akademiske diskussioner. Vi

arbejder for konkrete og realistiske politiske

resultater – med virkeligheden som udgangspunkt.

3


Danske værdier i centrum på Dansk

Folkepartis 12. årsmøde:

Det er dem eller os

Humøret var som sædvanligt højt og stemningen

god, da Dansk Folkeparti i Odense for 12.

gang i partiets historie slog døren op for årets

højdepunkt: årsmødet. De danske værdier var

årsmødets store omdrejningspunkt, og derfor

havde Dansk Folkeparti da også valgt at lade

intet mindre end et ægte dansk kolonihavehus

placere overfor DF-butikken uden for Årsmødesalen.

Kolonihavehuset var lidt af et tilløbsstykke.

De mange årsmødegæster kunne få sig

et hvil i stolene i den til lejligheden anlagte

have, og journalisterne brugte fl ittigt huset

som ramme for interviews med årsmødegæster

og politikere.

Lørdagen bød efter en kort velkomst af

Odenses konservative borgmester Jan Boye

blandt andet på Pia Kjærsgaards beretning

samt årets gæstetaler Katrine Winkel Holm,

hvis tale vakte stor begejstring blandt årsmødedeltagerne.

Om aftenen var der sædvanen

tro årsmødefest, og ganske som altid var

DF´erne ikke sene til at komme ud på dansegulvet

– faktisk så meget, at der inden desserten

lige måtte manes til besindighed. Ellers

MF Karin Nødgaard:

Mere breddeidræt

MF Karin Nødgaard, fhv. idrætslærer, vil

holde kulturministeren til ilden, så han kan

gøre mere for fremme af breddeidræt, som

kan modvirke og afhjælpe mange livsstilssygdomme.

Martin Kelkelund,

Nordsjællands Storkreds

Jeg er meget begejstret for at

være her til årsmøde – stemningen

er så positiv og glad. Mit

hjertebarn er sundhedssektoren,

og derfor var jeg glad for, at Pia

Kjærsgaard kom ind på dette

område i sin tale. Hele velfærdsdebatten

har været spændende

at følge, og jeg er glad for, at vi

på den måde har fået sat menneskeligt

ansigt på den kommende

kvalitetsreform. Kolonihavehuset

er en sjov idé – det udstiller

andre folks fordomme om Dansk

Folkeparti og viser, at vi har en

sund selvironi.

4

var dansen allerede gået i gang. Efter en kort

nat og med ømme fødder og hoved havde årsmødedeltagerne

søndag lejlighed til at høre

en veloplagt Kristian Thulesen Dahl, som i en

både vidende og vittig tale gjorde rede for den

politiske situation. Det gik til stor moro for

årsmødegæsterne i særdeleshed ud over SF-

formanden Villy Søvdal, som vist ikke har

helt styr på sin danmarkshistorie.

Herefter havde gæsterne mulighed for at

stille spørgsmål til et spørgepanel, som dette år

var sammensat af formanden for Folketingets

sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, formanden

for Folketingets fødevareudvalg Christian H.

Dansk Folkepartis kultur- og idrætsordfører,

Karin Nødgaard, kastede sig i sit indlæg på

årsmødet over breddeidrætten.

”Der er afsat 260 millioner kroner i regeringens

fi nanslovsforslag til at tiltrække internationale

idrætsbegivenheder til Danmark

i årene 2008-2011. Det er alt sammen udmærket,

men jeg savner mere fokus på breddeidrætten,”

fastslog Karin Nødgaard, som

pointerede, at det for at skabe eliteudøvere

inden for idrættens verden er nødvendigt at

satse på bredden.

Karin Nødgaard betonede, at Danmark har

stolte traditioner på breddeidrættens område,

eksempelvis DGI’s landsstævner, som tiltrækker

sig stor opmærksomhed. Ligesom Karin

Nødgaard fæstnede sig ved Danmarks rige

foreningsliv – som for alt i verden skulle bevares.

”Kulturministeren er gået alt for stille med

dørene i forhold til sin breddeidrætskommission.

Der skulle have været meget mere opmærksomhed

på dette meget vigtige område.

I en tid med mange livsstilsygdomme er det

vigtigt, at vi får fokus rettet mod breddeidrætten.

Idræt er vejen til, at unge mennesker kan

komme af med deres overvægt og undgå de

mange følgesygdomme. Flere ministerier bør

samarbejde intensivt om at få danskere i alle

Majbritt Christiansen,

Mariager

Det er mit andet årsmøde, og jeg

synes, at det går rigtig godt. Det

er skønt at gå rundt og suge stemningen

til sig, og Pia Kjærsgaard

holdt en fantastisk tale – den kom

rundt om alle de ting, der er så

vigtige for Danmark. Det mest

spændende i år har været hele

valg-hysteriet. Men jeg er nu personligt

glad for, at vi ikke fi k valg

– jeg har nemlig lige fejret mit

bryllup med MF Kim Christiansen,

som jeg mødte til årsmødet

sidste år. Derfor vil DF’s årsmøder

nok altid være noget særligt

for os.

Fire udvalgsformænd svarede

på spørgsmål – og køen var lang

Hansen, formanden for Folketingets fi nansudvalg

Kristian Thulesen Dahl og formanden for

Folketingets retsudvalg Peter Skaarup. Spørgelysten

var overordentlig stor, og spørgsmålene

gode og relevante. Formanden for Dansk

Folkepartis Ungdom Allan Steen Hansen stod

for første gang for DFUs hilsen til årsmødet,

mens den tidligere formand Kenneth Kristensen

Berth sammen med Ole Pilgaard Andersen

indtog rollen som årsmødedirigent.

Fire årsmøder er det blevet til på Odense

Congress Center – næste år går turen til Herning,

hvor byens kongrescenter kommer til at

danne ramme om Dansk Folkepartis årsmøde.

aldre til at motionere meget mere,” sagde Karin

Nødgaard.

Karin Nødgaard lovede også årsmødedeltagerne,

at når breddeidrætskommissionen i

2008 barsler med en rapport, så vil hun holde

kulturminister Brian Mikkelsen op på de løfter,

han har udstedt til breddeidrætten.

Dansk Folkeparti vil kræve mere opmærksomhed

på breddeidrætten og på økonomien

bag. Den mangler nu. Jeg gør, hvad jeg kan

for at holde ministeren til ilden,” sagde hun.

Karin Nødgaard fremdrog også, at de nye

storkommuner har et stort ansvar for at tilbyde

de fysiske rammer for, at borgerne kan

udøve idræt.

”De nye storkommuner, der har fået den tilstrækkelige

tyngde til at kunne løfte opgaven,

skal sørge for ordentlige faciliteter, gode rammer

og for at tiltrække frivillige til breddeidrætten.

Betingelserne for at dyrke idræt skal

bare være i orden,” sagde Karin Nødgaard og

fortsatte:

”Satsning på breddeidræt vil resultere i øget

livskvalitet, forbedret sundhed, sociale fællesskaber

og sammenhold. I længden vil fl ere

penge til breddeidrætten spare samfundet for

andre udgifter på andre områder. Det vil sige,

at det er en rigtig god investering at bruge

penge på breddeidrætten.”


årsmøde 2007

Kristian Thulesen Dahl:

DF alternativet til den

socialdemokratiske

rodebutik

Selv om klokken kun var ti om formiddagen

– og lige oven på den store årsmødefest, savnede

Kristian Thulesen Dahls tale hverken

den sædvanlige humor eller den velkendte

veloplagthed. Dansk Folkepartis gruppeformand

kom i sin tale blandt andet ind på Dansk

Folkepartis krav til den kommende fi nanslov.

Talen blev dog på grund af det tidlige tidspunkt

på søndagen indledt med et tilbud til

års møde gæsterne om at tage over – og den satiriske

tone løb som en rød tråd gennem hele

talen.

I den mere alvorlige ende efterspurgte Kristian

Thulesen Dahl større fl eksibilitet over for

pensionister og førtidspensionister med hensyn

til at få mulighed for at yde en indsats på

arbejdsmarkedet. Hvorfor er det for eksempel

ikke muligt for en førtidspensionist at vende

tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelt på deltid

og uden risiko for at miste førtidspensionen,

hvis det viser sig at være for hårdt? Og

hvorfor skal pensionister absolut være henvist

til at gå hjemme, hvis ikke de skal modregnes

i pensionen. Titusinder af pensionister vil

kunne hentes ind på arbejdsmarkedet i en tid

med fuld beskæftigelse, og hvor alle taler om

nødvendigheden af øget indvandring.

Men øget indvandring risikerer derimod at

kaste samfundet ud i en gentagelse af situationen

i 1960erne og 70erne, hvor indvandrerne

kom til at udgøre en stor social byrde, da konjunkturerne

vendte som følge af oliekrisen.

Disse krav vil Dansk Folkeparti have med,

når forhandlingerne om at lempe jobkort- og

greencard-ordningen går i gang og i forhandlingerne

om kvalitetsreformen af den offentlige

sektor.

”Hvis vi skal prøve at lægge en dæmper på

behovet for indvandring udefra, så skal vi jo

også komme med seriøse forslag til, hvordan

vi kan skaffe arbejdskraft”, sagde Kristian

Thulesen Dahl.

Om den seneste skatteomlægning udtalte

han, at Dansk Folkeparti sådan set bare har

hjulpet Socialdemokratiet. Da SR- regeringen

i sin tid indførte arbejdsmarkedsbidra-

Grethe Ørskov Sørensen,

Viborg

Det er indtil videre et rigtig godt

årsmøde, og jeg var meget begejstret

for Pia Kjærsgaards tale. Jeg

var især glad for, at hun igen kom

ind på det med plejepersonalet. Jeg

har selv arbejdet inden for plejesektoren

og er glad for, at Dansk Folkeparti

sætter fokus på dette område,

for det er der virkelig behov

for. De to vigtigste politiske emner

i år har været velfærdsdebatten og

udlændingepolitikken – men vi

glemmer strukturreformen. Overgangen

til regioner og større kommuner

er gået bedre end forventet,

synes jeg.

get, skulle dette ifølge SR-regeringens løfte

til borgerne reduceres fra otte procent til 7,5

procent, men en sådan lettelse ville have gavnet

de økonomisk bedst stillede mest, idet der

ville have været tale om en reel skattelettelse.

”Men Socialdemokraterne fastholdt hårdnakket,

at arbejdsmarkedsbidraget skulle

sænkes. Det socialdemokratiske medlem af

fi nansudvalget Klavs Hækkerup sagde i november:

”Loven er klar, og den må regeringen

følge. Det er lønmodtagernes penge”. VOKfl

ertallet har fulgt loven, men på en langt mere

socialt ansvarlig måde, fordi der sker en lettelse

af personfradraget i stedet for en generel

skattelettelse.” Derfor skulle man tro, at der

kom ros, men i virkeligheden kom der kun

kritik, fastslog Kristian Thulesen Dahl, som

til stor morskab beskrev Socialdemokratiets

meget skiftende holdninger til skattestoppet.

Den socialdemokratiske rodebutik

”Det er et mysterium, hvordan et parti kan

have en så markant slingrekurs på et så centralt

emne som skattepolitikken. Men det er

selvfølgelig fordi Socialdemokratiets skattepolitik

ikke er båret af, hvad der i bund og

grund synes fornuftigt, men er båret af rent

taktiske overvejelser”, sagde Kristian Thulesen

Dahl og spurgte, om man virkelig kan

betro regeringsmagten til et parti, der skifter

politik, som andre skifter underbukser.

Kristian Thulesen Dahl berørte også hold-

Jette Plesner Dali,

Frederiksberg

Det er mit første årsmøde, og jeg

synes virkeligt, at det er hyggeligt.

Det er godt arrangeret, og der er en

virkelig positiv stemning overalt.

Jeg sætter stor pris på, at det har

handlet om politik fra første sekund

på programmet – det vidner

om en stor seriøsitet. Og det bliver

spændende at følge den frie debat.

Et af de vigtigste politiske emner

synes jeg er kvindehandel. Det er

et problem, der er i voldsom stigning

i hele Europa, og eftersom

disse arme kvinder har ikke selv en

stemme, synes jeg at DF bør være

deres stemme.

En veloplagt

Kristian Thulesen

Dahl tryllebandt

de delegerede

med en raffi neret

og morsom

tale, der blandt

andet påpegede

inkonsistensen

i Socialdemokratiets

politik. I

partiets Made in

Denmark-plan

krævede man

nedsættelse af

topskatten. Et

par år efter er

topskattelettelser

udelukket i den

socialdemokratiske

partitop.

Dansk Folkepartis

kurs har været

klar fra starten.

Vi giver ikke lettelser

i topskatten

til Danmarks mest

velhavende.

ningen til spørgsmålet om ulighed. Det har

Socialdemokratiet nemlig gjort til et meget

stort emne nu. I den forbindelse mindede han

om, at Socialdemokratiets politiske ordfører

Henrik Sass Larsen sagde, at det med ulighed

ikke var noget, man gik så højt op i, og

at bistandklienten i den anden ende af Køge

ikke blev fattigere af, at prisen på Henrik Sass

Larsens hus steg. Men senere virkede det igen

taktisk klogt at skifte strategi. Med hvad var

det der skete i forhold til de offentligt ansattes

lønninger i foråret, da det lavtlønnede plejepersonale

strejkede? Jo, Henrik Sass Larsen

sagde, at det var noget, arbejdsmarkedets parter

selv måtte klare.

Men da Dansk Folkeparti efterfølgende i

august udtalte, at det var nødvendigt at se på

lønningerne til lavtlønnede offentligt ansatte,

indarbejdede Socialdemokratiets pludselig

Dansk Folkepartis forslag i deres egen politik:

”Det er en måde at lave politik på, der ikke

giver respekt. Det er en måde at lave politik

på, der emmer af roderi. Det er ikke sådan,

Dansk Folkeparti vil have det. Over for denne

rodebutik står der et alternativ med stabilitet

og tryghed. Vi har et budskab om, hvad vi vil

politisk. Der står en garanti for, at vi har et

skattestop, en stram udlændingepolitik og en

stram retspolitik – og en politik, der vil sikre,

at nogle de lavestlønnede, de udsatte og syge

får en håndsrækning. Det er jeg sikker på,

at vælgerne vil vide, når de skal sætte deres

kryds ved det kommende valg.”

5


årsmøde 2007

Pia Kjærsgaard:

Vi har gjort Danmark lidt mere d

Pia Kjærsgaard indledte sin mere end en time

lange beretning med at slå fast, at Danmark

ikke er det samme, trygge, hyggelige lille

land, som det var, da hun blev gift for snart

fyrre år siden. Nu har PET endnu en gang

slået til over for en gruppe formodede terrorister.

Men Pia Kjærsgaard understregede, at

hun ikke har intentioner om at give efter, og

at ytringsfriheden aldrig vil komme til diskussion.

I forbindelse med velkomsten havde hun

følgende bemærkning til de cirka 45 fremmødte

journalister:

”Jeg ville – helt oprigtigt - forvente, at pressens

repræsentanter var de første til at råbe op

og råbe højt, når ytringsfriheden trues. Men

sådan oplever jeg det ikke.

Den ytringsfrihed, I nyder godt af og lever

af, og som er så fundamental en værdi for

vores folkestyre, er ikke bare blevet os og jer

givet.

Den kom ikke dumpende med posten.

Den blev tænkt, skabt og forsvaret af danskere,

som ville Danmark det bedste.

Folk, som tænkte længere end til egen næsetip,

egen magelighed - tænkte langt udover

egen levetid.

I tiden under Besættelsen vovede danskere

livet - og satte det desværre til tider til. Og det

skete ikke altid i blodig ildkamp med tyske

soldater, ikke i hemmelige operationer imod

Gestapo eller i hujende folkeopstande mod

den samlede nazityske besættelsesmagt.”

Lad dem rejse til Iran

Pia Kjærsgaard fortalte videre om sine oplevelser,

da hun i sin tid gæstede Iran, som styres

af muslimske mullaher: ”Og efter et besøg

der, er det altså surrealistisk grænsende til det

helt utålelige at høre på, at dansk udlændingepolitik,

dansk debat-tone, dansk fremmedfrygt,

dansk globaliserings-angst og danske

frikadeller er et problem! Der er dem, der siger,

at tonen i den danske debat er så slem, at

vi ikke længere kan være os selv bekendt, og

forfattere skammer sig over deres herkomst

og skuespillere vrider hænder i tolerante,

udenlandske kollegers selskab. Lad dem rejse

til Iran! Der er dem, der siger, at danskerne

lukker sig om sig selv, er angste for verden

og ikke ser islams fredsommelige lyksalighed.

Lad dem rejse til Iran! Og der er endda

dem, der mener, at de intolerante danskere har

Lis Modig,

Guldborgsund

Det er mit første årsmøde, og

jeg må sige, at det er godt og

professionelt organiseret. Det

er rart, at det er så afslappet –

man behøver ikke at sidde på

sin plads hele tiden, men kan

gå lidt frem og tilbage mellem

sin plads og forhallen. Jeg har

selvfølgelig især glædet mig

til at høre Pia Kjærsgaards

tale, og jeg synes godt om

hendes fokus i år: De danske

værdier. Det er vigtigt, at vi i

Dansk Folkeparti står fast på

dem, for det er der tendens til,

at regeringen ikke altid gør.

6

misforstået stort set alt fra Koranen til Asmaa

Abdol Hamid og i deres fremmedangst ser

muslimske terrorister alle vegne. Lad DEM

rejse til Iran!”

Nej til særbehandling

Dansk Folkepartis særdeles veloplagte formand

slog endvidere – til stort bifald fra årsmødegæsterne

– fast, at Danmark ikke skal give efter

for muslimske krav om særbehandling.

”Det muslimske tørklæde skal forbydes på

offentlige arbejdspladser. En lærer skal ikke

kunne stå der og undervise, indhyllet i intolerancens

slør. Rituelt slagtet kød må ikke

anvendes i danske institutioner, der foruden

frugt og grønt også både skal servere oksekød,

fjerkræ og svinekød. Men børn i Danmark

skal ikke påduttes andres ideer om, hvad der

er rent og urent.

Svømmehaller må ikke lukke særlige dage

eller timer, for nu skal muslimske kvinder

have lov at bade i fred. Enten bader de sammen

med alle os andre, eller også kan de lade

være med at bade!

Det er integrations-fjendtligt at isolere dem

og os fra hinanden.

Der skal ikke indrettes særlige bade- og

Charlotte Christophersen

Odense

Jamen, jeg har da især glædet

mig til Pia Kjærsgaards tale –

og så glæder jeg mig selvfølgelig

til festen i aften. Det er

mit første årsmøde, så jeg er

spændt på, hvordan det spænder

af. Men ellers synes jeg,

at noget af det vigtigste politik

er trafi kpolitikken – jeg

synes, at vores infrastruktur

trænger til at få et løft. Blandt

andet fungerer vores tognet

ikke optimalt. Der er alt for

mange forsinkelser – det er et

område, der trænger til at få

noget mere fokus.

omklædningsrum på skoler. Der må ikke indrettes

særlige bederum i offentlige bygninger

til muslimer. Der skal føres aktivt tilsyn med

Koranskoler.

Vi mener ikke, at disse skoler er befordrende

for integration, nok i realiteten tværtimod.

Vi vil ikke fi nde os i fl erkoneri, sådan som vi

har set eksempler på. Vi må ikke bare trække

på skuldrene, når folk udefra lystigt fortæller

os, at de gerne vil have både to og tre koner.”

Pia Kjærsgaard understregede, at hvis kommunerne

ikke selv kan indse, at det er gal kurs

at lukke svømmehaller for danskere, tillade

burkaklædte dagplejemøde eller tvinge svinekødet

ud af madpakker, fordi kødet skal være

”halal”, så må vi hjælpe dem lidt. Og hvis det

ikke nytter, så er Dansk Folkeparti parat med

lovgivning.

Opgør med intolerance

Traditionen

tro

hilste Pia

Kjærsgaard

på alle

årsmødets

delegerede

og gæster.

Nye DFere

føler sig

velkommen,

når Dansk

Folkepartis

leder tager

sig tid til en

lille snak

med dem

forud for

årsmødet.

Der var også knubbede ord til de mange partier,

der ønsker Dansk Folkeparti sat uden for

indfl ydelse i dansk politik – eksempelvis Det

Radikale Venstre og Ny Alliance.

”Intolerancen har også sneget sig ind i dansk

politik. Det Radikale Venstre har ligefrem

fundet et nyt eksistensgrundlag i det formål


ansk

at holde Dansk Folkeparti og dermed alle de

danskere, der stemmer på os, uden for indfl ydelse.

Nok er nok! Sådan sagde en medstifter

af Naser Khaders Ny Alliance, med uvenlig

tanke på Dansk Folkeparti.

Jeg vil sige: Nok er nok!

Det er ikke ordentligt, og det er ikke en

dansk værdi at stifte et parti, der har som mål

at blæse jer og den lille halve million andre

danskere, der stemmer på Dansk Folkeparti,

en hatfuld og sådan lidt fl ot sige, at jamen, det

er da ok og folks demokratiske ret at stemme

Hans Thebrind,

Vejle

Jeg er jo en erfaren årsmøde-deltager

– jeg tror, at det er mit 8. årsmøde.

Det nyeste i år er kolonihaveindslaget.

Det er en skæg idé, og det

danner en rigtig fi n kulisse for interview

med medierne. Det mest spændende

på den politiske dagsorden i

år har været hele diskussionen om

valg/ikke-valg. Jeg tror, at vi var tæt

på – men mon ikke vi kan tage den

med ro, nu hvor skattedebatten er

forstummet. I det kommende år skal

vi holde os fra Ny Alliance – jeg kan

ikke se, at vi kan samarbejde med

det parti. Vores politik er simpelthen

for forskellig.

Dansk Folkeparti. Indfl ydelse må de bare

ikke få!”

Pia Kjærsgaard brugte lang tid på at fortælle

om de mange besøg på plejehjem og

sygehuse, som hun og Kristian Thulesen Dahl

var på i løbet af foråret og slog fast, at Dansk

Folkeparti sidder med, når aftalerne skal leves.

Dansk Folkeparti er drivkraften – ikke

den fornærmede pige i klassen, som ikke kan

få det, hun vil ha´. Og der er nok at tage fat på

konstaterede Pia Kjærsgaard:

På et hjem for psykisk syge unge og ældre

René Koopmann,

Glostrup

Det er mit andet årsmøde, og jeg

har glædet mig mest til at høre Pia

Kjærsgaards tale. Men jeg ser også

meget frem til spørgetiden søndag.

Der kommer tit nogle sjove

spørgsmål frem om alle mulige

emner. Ellers har det mest spændende

i år været det valg, der aldrig

kom alligevel. Det var lidt af

et dilemma for os, tror jeg – der

var både fordele og ulemper for

Dansk Folkeparti ved et lynvalg.

Men vi skal nok klare os godt. Det

bedste ved DF er nemlig, at vi vil

politik – det er ikke bare noget, vi

snakker om – vi gør det.

Pia Kjærsgaard slog fast, at de danske værdier

er værd at værne om

på Bornholm var vi samlet til en hyggelig

kaffestund med både personalet, lederen og

repræsentanter fra beboerne. En ung, nervøs

mand fortalte mig gribende om sin kamp mod

narkotika. Han havde vundet den kamp – men

kun ved hjælp fra et personale, som havde

trådt til på alle tider af døgnet for at støtte

ham, når stofferne fristede.

Han kunne ikke rose personalet nok – og

tilføjede, at deres indsats var særlig fantastisk,

når man tænkte på, at de ofte blev udsat for

vold. ”Udsat for vold?”, spurgte jeg undrende

– jeg måtte have hørt forkert.

Nej, svarede den unge mand, nogle patienter

er så langt ude, at de overfalder det personale,

som kommer dem til hjælp. De forsamlede

plejere nikkede bare – det var en del af

arbejdsdagen at blive udsat for vold af personer,

der ikke vil andre det ondt, men fordi de

er afmægtige og syge.

Jeg var målløs. For den fornøjelse fi k de

fl este cirka 19.000 kroner om måneden – og

lov til engang imellem at tale med en psykolog

om, hvordan det er hver dag at blive

overfaldet og blive kaldt skældsord af nogle

af beboerne – og bagefter haste hjem for at

være overskuds-mor eller far i familien. Selvfølgelig

kan patienterne ikke gøre for deres

handlinger.

Men som samfund MÅ vi kunne belønne

dette personale bedre!”

Pia Kjærsgaard rundede af med at fastslå, at

Dansk Folkeparti vil gå til valg på de danske

værdier, ytringsfrihed, frisind, tolerance, ligeværd,

solidaritet og fl id.

”Jeg er kun ked af én ting. Og det er, at

vi generelt står noget alene med kampen for

vores værdier. Hvorfor i alverden kan andre

danske politikere ikke se, hvad der er på spil?

Hvorfor skal vi altid lære alting baglæns ved

at læse i en historiebog og i bagklogskabens

ulideligt klare lys se, hvad dén og den gjorde

galt dengang i 1938, men ikke skabe os samme

klarsyn for, hvad der er galt nu, her, i dag,

mens vi er i live og kan gøre en forskel?”

Hun sluttede med følgende konstatering:

Kære alle sammen.

Vi SKAL blive ved med at gøre en forskel.

Dansk Folkeparti har udgjort forskellen i

dansk politik de seneste seks år. Vi er årsagen

til og drivkraften bag det, man kan kalde Systemskiftet

i 2001. Vi har gjort Danmark lidt

mere dansk,”

7


årsmøde 2007

Folketingskandidat Martin Kelkelund:

Sundhedssektoren

set indefra

Det er ingen hemmelighed, at en forbedret

sundhedssektor længe har været en mærkesag

for Dansk Folkeparti. Og på dette årsmøde fi k

deltagerne lejlighed til at høre om forholdene

på landets hospitaler fra en person, som virkelig

ved, hvad han taler om – nemlig folketingskandidat

Martin Kelkelund.

Som læge på en hospitalsafdeling i Nordsjælland

oplever Martin Kelkelund hver dag,

hvordan det er ikke at have tilstrækkelig tid

til at fordybe sig i sine patienter, og hvor frustrerende

det er at opleve overbelægninger på

afdelinger og ufl eksible ventelister.

”Hverdagen på en dansk hospitalsafdeling

er i dag så fortravlet, at det er direkte uansvarligt

– både for patienterne og for personalet.

Jeg skulle hilse og sige, at man har valgt at

blive ansat i det danske sundhedsvæsen for

at gøre syge mennesker raske og yde omsorg

Andreas Heckmann, Svendborg

Jeg er med for første gang – men jeg

har hørt meget godt om årsmøderne

fra andre, og derfor er det ekstra

spændende at opleve det hele selv.

Det er også sjovt at se alle politikerne

tæt på – dem ser vi jo ellers mest

på TV. Jeg synes, at det rent politiske

har været et meget spændende

år også på det europapolitiske område.

Jeg interesserer mig meget for

EU og fi nder det stærkt kritisabelt,

at man nu forsøger at presse en næsten

identisk traktat igennem uden

folkeafstemning. Det er ikke meget,

vi hører om det i medierne, men jeg

håber, at der snart kommer mere fokus

på problemet.

8

– vi har ikke valgt dette væsen for at lave fejl,

virke sure og kort for hovedet, fordi vi har for

travlt”, understregede Martin Kelkelund i sin

tale.

Han ser det som Dansk Folkepartis fornemste

opgave at fortsætte kampen for et

forbedret sundhedsvæsen, og der var stor ros

til sundhedsordfører Birthe Skaarups mange-

Betina Kunckel,

Vejle

Det var rigtig godt, at Pia

Kjærsgaard kom ind på det

muslimske tørklæde i sin tale.

Jeg var målløs, da vores egen

statsminister slog det hen som

ingenting i sin grundlovstale,

og derfor er det godt, at vi i

Dansk Folkeparti tør pege på

problemet. Vores danske værdier

er et rigtigt vigtigt emne

at tage op, og det gør vi godt,

synes jeg. Jeg synes også, at vi

har klaret os godt i hele velfærdsdebatten

– det har mest

været Dansk Folkeparti, der

har sat dagsordenen.

Folketingskandidat

i Nordsjælland,

Martin

Kelkelund,

holdt tale

om sygehusene.

Dem

kender han

indefra

bedre end

de fl este

– han er

uddannet

læge og

arbejdet

som sådan i

Hillerød.

årige kamp for landets sygehuse.

”I Dansk Folkeparti står vi på de svages

side. Når jeg kigger mig omkring i det politiske

landskab, så kan jeg ikke i min vildeste

fantasi forestille mig, at der er et andet parti

end Dansk Folkeparti, som kan være med til

at løfte opgaven – med at få sygehusvæsnet på

ret køl igen”.

Julemærke

2006 gav

15.000 kr.

til Natteravnene

På grund af stigende salg af partiets julemærke

i 2006 kunne Dansk Folkeparti uddele hele

15.000 kroner til en værdig modtager.

I år faldt valget på Foreningen Natteravnene,

som mange sikkert kender fra nattelivet,

hvor de engagerede forældre i Natteravnene

går rundt i deres karakteristiske gule jakker og

sørger for at de unge kommer sikkert igennem

de festlige udskejelser.

Erik Thorsted fra Natteravnenes Landssekretariat

modtog de 15.000 kr. fra formanden

for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup.


DFU’s landsformand:

Opsang til ungdommen

Dansk Folkepartis Ungdoms nyvalgte landsformand,

Allan Steen Hansen, der har afl øst

Kenneth Kristensen Berth, der igennem otte

år varetog de unges interesser, gjorde sin entré

ved de voksnes årsmøde med manér

Allan Steen Hansen fremhævede i sin engagerede

og vel-afl everede årsmødehilsen

blandt andet Dansk Folkepartis initiativer til

at forbedre forholdene for landets studerende.

Forslaget om at fjerne loftet over, hvor meget

man som studerende må tjene ved siden af

statens uddannelsesstøtte, samt idéen om at ligestille

studerende med lønmodtagere, når det

handler om fradragsrettighederne for indkøb

af litteratur, faldt tilsyneladende i rigtig god

jord hos de unge DF’eres talsmand.

Dansk Folkepartis Ungdoms landsformand

fandt også tiden inde til at give en opsang til

Ungdomshusets brugere.

”Til de unge ballademagere skal opfordringen

herfra lyde følgende: Få jer en uddannelse,

fi nd jer et arbejde, fi nd jer en fornuftig

fritidsbeskæftigelse og frem for alt: Opfør jer

ordentligt og anstændigt!”

Loyal ungdomsorganisation

Allan Steen Hansen fastslog også, at Dansk

Folkepartis Ungdoms sympati i striden om

Ungdomshuset så afgjort lå hos politiet, der

varetog en ekstremt farlig opgave.

Allan Steen Hansen sagde også, at man

i Dansk Folkepartis Ungdom sætter utrolig

stor pris på det særlige forhold, der er mellem

Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom,

hvor Dansk Folkepartis Ungdom aldrig

kritiserer beslutninger taget af moderpartiet,

men til enhver tid bakker loyalt op om partiets

holdninger. Det står i grel kontrast til mange

andre ungdomspolitiske partier i Danmark.

Allan Steen Hansen fandt også anledning til at

understrege, at Dansk Folkepartis Ungdom er

den eneste ungdomsorganisation, der bakker

op om de udlændingepolitiske stramninger,

som er blevet vedtaget siden 2001.

”På mange væsentlige politiske områder

adskiller vi os da også fra de andre ungdomspolitiske

partier. Vi er det eneste ungdomsparti,

der ønsker at bevare folkekirken, som

hele 83 procent af den danske befolkning er

medlem af. Vi er det eneste ungdomspolitiske

parti, der uden undtagelser bakker op om

de nødvendige stramninger på udlændingepolitikken,

som et fl ertal i Folketinget og et

fl ertal i befolkningen står bag. De fl este andre

Mogens Christiansen,

Tornby

Jeg har været med til årsmøde

mange gange, og jeg ser altid

især frem til Pia Kjærsgaards og

Kristian Thulesen Dahls taler. Og

så festen, selvfølgelig. Det mest

spændende i politik i år har været

hele debatten om skattelettelser

kontra velfærd. Det var ikke en

debat, vi i DF havde bedt om, men

vi fi k ”landet” aftalen godt, synes

jeg. I det hele taget er vores politikere

rigtig gode til at få gennemført

vores politik så langt, som vi

har fl ertal til. Vi har maksimal indfl

ydelse i forhold til det antal mandater,

vi har, og det er godt gået.

Dansk Folkepartis Ungdoms nyvalgte landsformand, Allan Steen Hansen, understregede

værdien i det gode forhold mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom og

påpegede blandt andet, at Dansk Folkepartis Ungdom er den eneste ungdomsorganisation,

der bakker op om den folkekirkelige ordning og de udlændingepolitiske stramninger.

ungdomspartier ønsker at føre en politik, som

reelt vil betyde en tilbagevenden til den katastrofale

udlændingepolitik, der blev ført, før

Dansk Folkeparti fi k indfl ydelse på den førte

politik i 2001.”

Allan Steen Hansen sluttede af med en opfordring

til at bevare det gode forhold mellem

Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom:

”Som I kan se, er der rigeligt at kæmpe for

i fremtiden. Der hviler et stort ansvar på den

Christian Harre, Lejre

Det er mit første årsmøde,

og jeg er glad for at være

med. Her er en rigtig god

stemning, og det er dejligt

at møde andre DF’ere fra

alle egne af landet. Jeg er

glad for, at der er en masse

politisk indhold på programmet

– men jeg havde

egentlig forventet, at der

ville være mere opfølgning

på de ting, der er sket i årets

løb. Det kunne være interessant

med lidt baggrund

og analyse. Især synes jeg,

at hele skattedebatten var

meget spændende.

unge generation i Danmark, når vi skal tage

over og sørge for at bevare Danmark som et

homogent, driftigt og velfungerende land – i

respekt for den danske kultur og historie til

gavn for de kommende generationer. For at nå

målet, skal vi sørge for, at så meget af Dansk

Folkepartis politik bliver gennemført, og hertil

er det nødvendigt med et fortsat godt samarbejde

mellem Dansk Folkeparti og Dansk

Folkepartis Ungdom”, uddrog Allan Steen

Hansen heraf.

9


årsmøde 2007

Årets gæstetaler: Katrine Winkel Holm:

Kristendommen er frihed – islam ufrihed

Teolog og debattør Katrine Winkel Holm gæstede

Dansk Folkepartis årsmøde og glædede

de delegerede med et spændende foredrag om

dansk kultur og danske værdier, personifi ceret

i historierne om to danske kvinder: Cecilie

Akselsdatter og Birgitte Gøye.

Katrine Winkel Holm formåede på blændende

vis gennem historierne om de to kvinders

liv at anskueliggøre forskellene mellem

muslimske og danske værdier.

Såvel Cecilie Akselsdatter, som levede i

1400-tallet, som hendes 35 år yngre landsmand,

forsøgtes bortgiftet mod deres vilje –

og i begge tilfælde blev giftermålet annulleret

af øvrigheden under henvisning til, at der var

tale om tvangsægteskaber.

Faktisk, konstaterede Katrine Winkel

Holm, har tvangsægteskaber i Danmark været

forbudt siden Jydske Lov fra 1241. Den

katolske kirke krævede nemlig, at begge ægtefæller

skulle sige frivilligt ja, før ægteskabet

overhovedet var gyldigt. I det katolske vielsesritual

spørges ægtefællerne stadig forud for

selve vielsesritualet, om de er kommet af egen

fri vilje.

Der ér forskel…

I sin tale gjorde Katrine Winkel Holm

også opmærksom på, at ”religion” ikke

bare er ”religion”, men at der bør sondres

imellem de forskellige religioner:

”Der er næsten ingen grænser for de krumspring

og undvigemanøvrer, der bliver foretaget

for at undgå at se i øjnene, at det er islam,

der er problemet. Det er som om ordet islam

er så farligt, at det næsten ikke kan nævnes.

Det er blevet I-ordet, som man går i en stor

bue uden om. ”Religion” siger man i stedet.

Og hvis muslimer planlægger at sprænge Nørreport

i luften, kalder man dem ”radikale”,

”ekstreme”, ”militante”. Næsten aldrig muslimer,

selv om det er det, de er. Og selv om det

er i Islams hellige bog, Koranen, der henter

inspirationen til deres voldsfantasier”.

Med en analog til den berømte roman ”Dr.

Jekyll og Mr. Hyde” satte Katrine Winkel

Holm forholdet mellem islam og islamisme

på plads.

”Fremstillingen af islam og islamisme minder

om forholdet mellem den noble Dr. Jekyll

og den uhyggelige morder Mr. Hyde i R. L.

Stevensons berømte roman ”Dr. Jekyll og Mr.

Hyde”. Dr. Jekyll er den fredelige religion is-

Oluf Koedstrøm, Middelfart

Jeg har været med ved hvert eneste

årsmøde siden partiets dannelse.

Arrangementet er jo efterhånden

vokset en del i størrelse, men stemningen

er den samme. Jeg er meget

tilfreds med, at vi på dette årsmøde

ser ud til at have fået sat gang i en

diskussion om danskhed og danske

værdier. Det bliver spændende at

se, hvordan den debat vil udvikle

sig i medierne i den kommende tid.

I Dansk Folkeparti har vi mange

spændende sager på programmet,

men udlændingepolitikken er det

vigtigste – netop dét område er jo

grænseoverskridende og vigtigt for

hele Europa.

10

lam. Mr. Hyde, det er den voldsforherligende

islamisme. Forskellige som dag og nat. Smart

nok. På den måde kunne den pæne Dr. Jekyll

blive ved at fremstå som den pæne fredelige

borgermand, selv om hans natside, Mr. Hyde,

begik den ene forbrydelse efter den anden.

Ligesom islam kan blive ved med at fremstå

som fredens religion, der intet – absolut intet

– har med terror at gøre…

Problemet er bare, at det ikke er rigtigt. Det

er ikke rigtigt, at islamismen er en forfalskning

af islam. Den pæne Dr. Jekyll og den onde Mr.

Hyde var faktisk en og samme person. Og på

samme måde med islam og islamisme”, sagde

Katrine Winkel Holm.

For lidt konfrontation

Katrine Winkel Holm gik samtidig i kødet

på den tilbøjelighed, der er til at dække problemerne

til i stedet for at konfrontere dem.

Med adresse til Anders Fogh Rasmussens udtalelser

grundlovsdag om det muslimske hovedtørklæde,

sagde hun.

”Ja, det splitter måske mere end det samler

(at tale om religiøse symboler, red.). Ayaan

Hirsi Alis kritik af islams kvindesyn førte

Anna Rosbach,

Frederiksværk

Jeg har været med til årsmøderne siden

1999, og det er altid spændende

at følge de skiftende emner. I år er det

så danske værdier, og det er jeg meget

glad for at få belyst. Jeg arbejder til

daglig i Europa-Parlamentet og oplever,

hvordan danskerne med deres

fl id og solidaritet har været i stand til

at opnå en velfærd, som andre lande

ikke kan præstere. Værdidebatten er

vigtig for at få opmærksomhed omkring

de goder i det danske samfund,

som vi ellers er slemme til at tage for

givet – såsom velfærd og agtelsen for

de ældre generationer, som har opbygget

vores samfund.

Medlem af Danmarks Radios bestyrelse

og cand.theol. Katrine Winkel Holm var

udpeget som årets gæstetaler. I hendes

dybfølte og nøgterne foredrag formåede

hun præcist at udpege, hvorfor danskheden

og islam er så forskellige. I Danmark

har man f.eks. aldrig tolereret tvangsægteskaber.

f.eks. til splittelse og voldsom debat i Holland.

Betyder det, at hun skulle have tiet stille… Eller

måske skal vi lige så stille drage den konklusion,

at Venstre i dag ikke længere er helt

så begejstret for Hirsi Ali, som dengang de

gav hende deres frihedspris.

Katrine Winkel Holm redegjorde præcist

for, hvori forskellen på islam og kristendommen

fi ndes, særligt i forhold til kvindesyn.

”Det skyldes, at kristendommen hævder,

at der er lighed mellem mand og kvinde over

for Gud. ”Her kommer det ikke an på at være

træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for

I er alle én i Kristus Jesus”. Sådan formulerede

Paulus det, og det er en helt anden snak

end Koranen, der slår fast, at ”mænd står over

kvinder” – også over for Allah… I Ny Testamente

er konen ikke mandens pløjemark,

men en åndeligt ligestillet ægtefælle. For i

Ny Testamente er ægteskabet ikke et forhold

mellem en herre og en eller fl ere slaver. Det

er et kærlighedsforhold, der i sidste ende er

en afglans af kærlighedsforholdet mellem

Kristus og hans kirke”, fastslog Katrine Winkel

Holm.

Katrine Winkel Holm afsluttede sin tale

med en opfordring til danske politikere og

meningsdannere om at tage sløret fra øjnene

og forsvare kristendommen og den vestlige

kulturarv.

”Det er, bydende nødvendigt, at ønsketænkningen

bliver lagt på hylden. Vi har ikke brug

for politikere og kommentatorer, der mekanisk

messer, at islam og islamismen intet har

med hinanden at gøre, at kristendom og islam

er stort set den samme slags slemme religion,

og at den vestlige kultur i udgangspunktet

er lige så kvindeforagtende og kvindeundertrykkende

som den islamiske. Vi har brug for

politikere og meningsdannere, der forstår og

værdsætter vores vestlige kultur. Og er rede

til at slås for den. For hvis ikke, vi er rede til

det, har vi selv været ude om det. Så får vi den

trældom, vi fortjener.”


MF Morten Messerschmidt:

Opsang til det tonedøve EU

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) og

Tyrkiet måtte stå for skud, da Dansk Folkepartis

EU-ordfører, Morten Messerschmidt,

leverede sin velkvalifi cerede opsang til den

Europæiske Union. Vores udenrigsminister er

simpelthen for tunghør i forhold til at opfatte

signalerne fra befolkningen, når det handler

om Europa-politikken, fastslog Morten Messerschmidt.

”Udenrigsminister Per Stig Møllers far,

Anna Christensen,

Lolland

Det er mit andet årsmøde, og jeg

synes, at det er meget inspirerende.

Det er spændende at tale med andre

DF’ere og høre, hvad der rører sig i

andre egne af landet, og derfor glæder

jeg mig også meget til at høre spørgetimen

søndag. Temaet om danske

værdier er godt, og vi må ikke glemme

udlændingedebatten – her har vi

opnået meget, men det er vigtigt, at

vi holder fast i den røde tråd, så vi

ikke mister grebet om indvandringen

og integrationen. Kolonihavehuset

er et sjovt påfund. Det viser, at vi tør

sige ”ja, det er dansk, og det står vi

faktisk ved”.

Poul Møller, udtrykte engang fra Folketingets

talerstol, at hvis man løber panden mod

en mur og hører en hul klang, så behøver det

ikke nødvendigvis at være muren, der er noget

galt med. Ordene er både sjove og sande – og

netop derfor er det interessant, at Per Stig ikke

lytter til sin far, men konstant i EU-spørgsmål

lader den hule klang tone. Først var det EUforfatningen,

der faldt med et brag, da den

kom til folkeafstemning. Og nu er det så re-

Rebecca Holst,

Frederiksberg

Det er skønt at være til årsmøde, jeg

har glædet mig længe til det. Noget

af det bedste er lejligheden til at

møde vores MF’ere personligt og få

en uformel snak om de ting, jeg synes

er relevante og interessante. Det, der

interesserer mig mest, er kirkepolitik –

her synes jeg godt, at vi i endnu højere

grad kunne markere de kristne grundholdninger,

som har lagt fundamentet

for vores samfund. Kolonihaven er en

sjov nyskabelse – især idéen med, at

man kan møde en politiker herude i et

vist tidsrum og få en snak. Det kunne

man godt gøre endnu mere ud af til

næste år.

Morten Messerschmidt var i hopla, da han

berettede for årsmødets delegerede om EUs

satsning på en ny Reformtraktat, der angiveligt

skal gøre arbejdet i EU mere effektivt.

Den køber Dansk Folkepartis europaordfører

dog ikke.

formtraktaten, som EU vil have vedtaget – og

den vil falde med samme brag, hvis den da

kommer til folkeafstemning. Her gælder det

nemlig præcis som Poul Møller udtrykte det

– den hule lyd kommer ikke fra befolkningen,

men derimod fra de nye traktater selv”, understregede

Morten Messerschmidt.

EU-tilhængerne prædiker, at reformtraktaten

har til formål at gøre EU mere effektivt.

Men med mere end 400 forslag til vedtagelse

alene sidste år er det næppe effektivitet, men

snarere en nødbremse, der mangler, påpegede

Morten Messerschmidt.

”Når det kommer til stykket ved alle da

også, at de nye afstemningsregler slet ikke

handler om at gøre EU mere effektivt – det

handler om at stemme de små, genstridige

lande ned. Vi skal ikke længere kunne sige fra

i retspolitikken eller udenrigspolitikken, men

derimod rette ind, når et fl ertal af andre lande

har talt. Er det demokrati? Naturligvis ikke”,

sagde Morten Messerschmidt og henviste til

Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU.

Stort set alle Europas befolkninger er imod

optagelsen af Tyrkiet, men alligevel arbejder

EU videre med dette mildt sagt tvivlsomme

projekt. Det fi k Morten Messerschmidt til at

hilse en gammel socialdemokrat velkommen

i regeringens rækker. ”Vi skal glæde os over,

at Karen Jespersen har sagt klart fra over for

Tyrkiet. Nu gælder det blot handling – ord kan

ikke gøre det alene. Så, velkommen på holdet,

Karen - vis nu, hvad du duer til”, lød opfordringen

fra Morten Messerschmidt.

Årsmødereportagen er skrevet

af Nina Lusty, Karsten Holt og

Kenneth Kristensen Berth. Fotos:

Birger Storm

11


df-guldborgsund

Af Karsten Holt Fotos: Karsten Holt

Langt de fl este pendlere fra hovedstaden står

af i Næstved – den første station i det gamle

Storstrøms Amt. De halvfyldte dobbeltdækkervogne,

som DSB har lejet af tyskerne på

ubestemt åremål, mens længselsfulde østdanskere

på femte år længes efter de lovede

IC4–tog, skrumler videre mod syd. Lundby,

Vordingborg – nogle få hårdt prøvede står af

toget. Da vognene med det gamle og hostende

diesellokomotiv i spidsen kører op på Storstrømsbroen,

knirker, brager og knager det

som om, den 70-årige fødselar i beton og stål

hvert øjeblik vil kunne give efter for presset

og styrte i havet.

De storladne godslandskaber og nypløjede

marker på det frugtbare Falster åbenbarer sig

under en blytung efterårshimmel, og togets

hastighed giver de tilbageblevne passagerer

rig lejlighed til at tage landskaberne i betragtning.

Nr. Alslev på Nordfalster – to passagerer

står af. De hilser venligt og smilende på vej

ud gennem midtergangen – her hilser man.

Næste station Eskilstrup. Udover en samling

uanselige huse forkynder et skilt på en facade,

at her er der et traktormuseum – vistnok det

eneste af sin art i Europa. Man tror det gerne.

Toget ruller videre og ankommer til Nykøbing

Falster – en stemme i togets højtaler meddeler,

at toget videreføres til Rødby Færge, og

at der i Nykøbing kan opnås forbindelse med

Lollandsbanen til Maribo og Nakskov. De sidste

passagerer stiger ud – tomt og tungt ruller

toget videre mod færgehavnen i Rødby.

Stationen i Nykøbing Falster er ganske

12

stor – størrelsen vidner om en tid, da togtransporten

i denne del af Danmark var langt

mere international end nu. Indtil slutningen

af 1990erne videreførtes tog med færgen fra

Gedser til Warnemünde, men tidernes hastige

skift gjorde overfarten urentabel. Nu forfalder

sporet til Gedser med kun en enkelt daglig

togafgang til Danmarks sydligste pynt. De

internationale tog er der stadig, men føres

nu udelukkende via Rødby-Puttgarten – fuglefl

ugtsruten, der blev etableret som følge af

jerntæppets blokering af Berlin, og hvis hurtigere

overfartstid har udkonkurreret forbindelsen

til Warnemünde, som i dag er forvandlet

til et mekka for nyrige østtyske turister. Nu

overføres biler direkte fra Gedser til Rostock

på DSBs gamle storebæltsfærger hver anden

time.

Stationen giver glade minder om 1970erne,

og det samme gør pølsevognen overfor. Derimod

er prisen for en ristet hotdog fulgt med

tiden. 21 kroner koster det at få stillet sulten

i en pølse, der vist har været opvarmet mere

end én gang. Dansk Folkeblads udsendte bevæger

sig ind mod Nykøbing Falsters centrum

for at tage den by i øjesyn, som forfatteren

Knud Romer på tvivlsom vis har indskrevet i

den danske litteratur som en sand udørk, fuld

af had og fordomme – husene er imidlertid

umiskendeligt danske og ansigterne de samme

som i Roskilde, Randers og Odense. Og

huspriserne i ejendomsmæglernes udstillingsvinduer

afslører, at egnen da vist for længst

har givet Knud Romers smålige hovedstadsfordomme

baghjul. Her er man vist ganske

godt med. Måske er det den lange togtur på

Nykøbing Falster byder stadig på mange motiver som dette – men

det betyder ikke, at der ikke er gang i hussalget. Priserne stiger, og

overalt bygges der nyt.

René Christensen, formanden for lokalforeningen i Guldborgsund

og folketingskandidat i Vordingborg, har udskiftet jobbet som

værkfører på Toyotas værksted i Nykøbing Falster med en stilling

som efterskolelærer på en skole for unge med problemer. Det giver

en helt anden tilfredsstillelse at hjælpe andre mennesker, fortæller

han.

Synlighed og nye medlemmer

Man skal være dér, hvor folk er: på markeder, gader og stræder. Og gerne lige efter, at familierne har fået børnecheck, så er de nemlig ude og til

at tale med. Sådan lyder opskriften på fremgang og succes i en temmelig stille og uanselig provins, der dog er langt bedre end sit rygte

næsten to timer fra København, der har givet

et falsk indtryk af afstanden? – for der er jo

immervæk kun tale om 135 kilometer, og hvis

man var i bil, ville det ikke tage meget mere

end en time at komme frem.

Nykøbing Falster er hovedbyen i Guldborgsund

Kommune, der som følge af kommunalreformen

er sammenlagt af seks kommuner.

64.000 indbyggere har hjemme i kommunen,

der foruden hele Falster omfatter en god bid

af Lolland med de gamle købstæder Nysted

og Sakskøbing. Rådhuset er fl yttet uden for

byen og har til huse i den gamle amtsgård.

Det er her, Dansk Folkepartis lokale afdeling

i Guldborgsund en gang om måneden holder

bestyrelsesmøde. Humøret er højt, da vi mødes

foran rådhuset. Byrådssalen – hvor før

amtsrådet holdt til – vises frem, hvorefter vi

bevæger os ind i et mødelokale, hvor der er

sat kaffe og lækkerier på bordet. Formanden

for DF-Guldborgsund, René Christensen, der

tillige er folketingskandidat i Vordingborgkredsen

og sidder i byrådet sammen med Gert

Kræsing, præsenterer medlemmerne af bestyrelsen:

Bjarke Rosenkilde, Ronni Figgé Poulsen,

Helle Rasmussen, Birgit Holse og Ann-

Lis Frank. Han oplyser desuden, at foreningen

i øjeblikket tæller 140 medlemmer.

Fængsel til området

René Christensen bekræfter, at udviklingen

på mange måder er gået forbi området. Den

største udfordring består i at fastholde de unge

i kommunen, og han så meget gerne, at en

universitetsuddannelse blev fl yttet til Nykø-


DF-Guldborgsunds bestyrelse

foran den gamle

amtsgård i Storstrøms

Amt – og det nye rådhus i

Guldborgsund Kommune.

Her afholdes en gang om

måneden bestyrelsesmøde,

hvor også byrådsarbejdet

er på dagsordenen. På

billedet ses (fra venstre)

René Christensen, Ann Lis

Frank, Bjarke Rosenkilde,

Birgit Holse, Ronni Figgé

Poulsen og Helle Rasmussen

bing Falster. Det ville være et kæmpe løft. På

det sociale område er udviklingen den samme

som i resten af landet. Arbejdsløsheden er lav,

og det er umuligt at skaffe tilstrækkeligt med

hænder til plejesektoren. Men billedet er ikke

entydigt. For mens det ganske vist er svært at

fastholde de unge, buldrer huspriserne opad,

og overalt bygges der nyt. Dels vælger nogle

ældre at fl ytte til kommunen, dels er afstanden

til København og hovedstadsområdet ikke

større, end at mange vælger at pendle. Det kan

man se ved tilkørslerne til motorvejen, hvor

stribevis af biler holder parkeret, fordi folk kører

sammen. Derimod har de fl este vist opgivet

at benytte sig af toget, da sydbanen ned over

Sjælland ganske rigtigt er helt utidssvarende.

Fra København til Nykøbing Falster er rejsetiden

således den samme som til Middelfart

på Vestfyn. Bedre togtrafi k er højt på ønskelisten.

René Christensen understreger, at man ikke

klager over noget, men at man gerne så, at området

blev noget mere tilgodeset, så man kan

fastholde de unge. Det er dog delvis allerede

sket. Om få år rykker hele Vestre Fængsel til

Nr. Alslev, hvor der skal bygges et fængsel til

300 indsatte. Det giver 400 arbejdspladser til

området, men som Helle Rasmussen understreger,

så kommer de ansatte jo udefra – fl ere

har allerede købt hus, mens priserne er lave og

pendler til København, indtil deres arbejdsplads

fl ytter ned til dem. Det giver ikke rigtig

noget. Både Lolland og Falster har mistet

mange arbejdspladser i industrien, der ikke

med samme hastigheder som andre steder i

landet er blevet erstattet af jobs i servicesektoren.

Imidlertid fortæller René Christensen, at

man er god til at holde sammen i området og

tale med samme tunge:

”Tidligere var der måske forskel mellem lollikker

og falstringer, men i dag er jeg sådan

set ligeglad med, om det er Guldborgsund eller

Lolland Kommune, der får noget til området.

Lolland-Falster er ét område, og i dag ligger

grænsen i højere grad ved Storstrømmen”.

Adspurgt om udsigten til en kommende fast

forbindelse til Femern, fortæller René Christensen,

at det sådan set er et emne, der aldrig

bliver diskuteret. Dertil er meningerne alt

for delte. Nogle sværger til en forbindelse til

Rostock, mens andre vil holde fast i færgerne,

og de arbejdspladser, de trods alt giver. Selv

vil han nødig se naturidyllen i området ødelagt

af en stor motorvej.

En aktiv bestyrelse

Problemerne med at højne det generelle aktivitetsniveau

blandt Dansk Folkepartis medlemmer

er det samme i Guldborgsund som

så mange andre steder. Da foreningen sidste

år inviterede til sommerfest, mødte kun en

håndfuld op, så derfor besluttede bestyrelsen

i år at invitere bestyrelsesmedlemmerne med

familie på en udfl ugt til Maribo-søerne, der

blandt andet omfattede en sejltur med ”Anemonen”.

Noget bedre går det i forbindelse med

generalforsamlingerne, hvor der i år mødte 30

medlemmer op, efter at man havde stillet dem

smørrebrød i udsigt. Faktisk blev generalforsamlingen

en hel lille fest, fortæller René

Christensen.

Èn af foreningens store styrker er at være

synlig på markeder og i det hele taget på gader

og stræder. René Christensen forklarer, at det

alene på det lille Gedser Marked lykkedes at

hverve 12 nye medlemmer, og at en lignende

succes kunne noteres på det noget større marked

i Døllefjælde. Et af de aktuelle diskussionsemner

på bestyrelsesmødet i dag er anskaffelsen

af en hoppepude, der skal medbringes i

forbindelse med gadekampagner. Det tiltrækker

familier med børn. Og så giver René Christensen

det tip, at der ikke fi ndes noget bedre

tidspunkt at afholde gadekampagner på, end

når børnechecken bliver udbetalt – så er folk

på gaden, de er positive og til at komme i snak

med. Vægten ligger på synligheden og mødet

med potentielle nye medlemmer.

Blandt foreningens andre aktiviteter har

været en bustur til Christiansborg, hvor alle

pladser var besat, samt for nylig – men mindre

vellykket – fælles transport i bus til Dansk Folkepartis

årsmøde i Odense. Desværre var der

ikke helt den tilslutning fra de øvrige lokalforeninger,

som man havde håbet på. Spørgsmålet

er nu, om foreningen endnu en gang vil gøre

forsøget. Snakken går om løst og fast, og der

kommer kaffe i kopperne. René Christensen

viser billeder fra sommerudfl ugten. Pludselig

er tiden så fremskreden, at Dansk Folkeblads

udsendte må ile til toget – afgangene er ikke

hyppige om aftenen. Takket være bestyrelsesmedlem

Ronni Figgé Poulsens hurtige lift til

stationen er det muligt at nå et internationalt

tog nordpå – mod betaling af et ekstra gebyr

på 23 kroner oveni den almindelig billetpris.

DSB har ikke været god mod denne egn. Men

Knud Romer har alligevel ikke ret: Nykøbing

Falster og omegn emmer af aktivitet – man

skal bare se ordentligt efter.

13


Foto: Polfoto

ældrepolitik

Den odenseanske rådmand, Søren Thorsager, i selskab med sin

kone, Lotte Bundsgaard – tidligere fremtrædende socialdemokrat

og minister. Medens Lotte Bundsgaard på Christiansborg talte

om, at Socialdemokratiet er bedst til velfærd, arbejder Søren

Thorsager målrettet på hjemmebanen for at vise, at det bestemt

ikke er tilfældet…

Socialdemokratisk velfærdspolitik når den er værst:

Historien

om en ble

Socialdemokrater mener godt, at man kan spare løs på bleer til

syge voksne. ”Katte ville vælge Whiskas” – men S vælger ikke

velfærd, sådan som de påstår…

Af Kenneth Kristensen Berth

500.000 kroner ud af et budget på

8.000.000.000. Den beskedne budgetoverskridelse

havde nær kostet 800 ældre og førtidspensionister

i Odense Kommune deres

fl ex-ble eller ”luksusble”, som den hurtigt

blev døbt af pressen.

Men der er ikke meget luksus ved at gå med

ble – og slet ikke som 30-årig. Rasmus Raabjerg

ernærede sig indtil for fi re et halvt år

siden som turistbuschauffør, indtil han pludselig

mærkede et smæld i ryggen og mistede

evnen til at kontrollere sin urin og afføring.

”Med den billige ble risikerer jeg at tisse

eller få afføring ud over mig selv i supermarkedet,

eller når jeg er på besøg hos venner og

familie, og det vil være så hammer-pinligt,

at så holder jeg mig hellere hjemme. Hvis de

tager min ble, så tager de min frihed”, sagde

Rasmus Raabjerg til Fyens Stiftstidende den

23. august.

Idémanden bag nedgraderingen af de odenseanske

bleer hedder Søren Thorsager og

er gift med Socialdemokratiets mangeårige

folketingsmedlem Lotte Bundsgaard. Søren

Thorsager gjorde ellers i sin valgkamp et stort

nummer ud af at være de ældres repræsentant

på Odense Rådhus. Thorsager krævede

eksempelvis under kommunalvalgkampen i

14

2005 100 millioner kroner mere til ældreområdet.

S i front, når der skal spares

Socialdemokratiet i Odense har ellers altid

været i front på ældreområdet – med nedskæringer

vel at mærke.

Kommunen var blandt de første i landet til

at indføre det såkaldte stregkodesystem, der

sørgede for ned til sidste minut at regulere

hjemmehjælpernes tidsforbrug hos Odenses

ældre. Og den socialdemokratiske borgmester

Anker Boye – ivrigt assisteret af selv samme

Søren Thorsager, der dengang var rådmand på

børne- og ungeområdet – gjorde i fællesskab

alt, hvad de kunne for at bruge de penge, som

Dansk Folkeparti og regeringen havde sendt

ud til at forbedre ældreplejen på alt muligt andet.

Resultatet er, at ældreplejen i Odense efter

Anker Boye og Søren Thorsagers trimning

i dag er 145 millioner kroner billigere end den

var for seks år siden. Der er sparet på snart

sagt alt fra administration over plejepersonale

til hjælpemidler.

Men tilbage til bleerne. Kan den ene ble ikke

være lige så god som den anden? Flexbleen,

som Søren Thorsager ville spare væk, er selvsiddende,

har stor sugeevne og kan håndteres

af én sygehjælper. Comfortbleen holdes fast

med en nettrusse, kræver hyppigere skift, og

i de fl este tilfælde skal der to medarbejdere

til for at skifte bleen. Samtidig fås bleen ikke

i store størrelser, og den slutter dårligt i kanterne.

Prisforskellen på de to bleer er 4,50 kr.

stykket…

S til syge: Betal lige selv…

Søren Thorsagers planer om at sløjfe

fl exbleen til fordel for den billige comfortble

gik ikke ubemærket hen. En sand lavine

af vrede læserindlæg fra opbragte fynboer fi k

presset Thorsager i defensiven. Og pludselig

barslede Odense-rådmanden med et nyt og

opsigtsvækkende forslag. Hvis ble-brugerne

havde lyst, kunne de mod selv at betale prisforskellen

mellem comfortbleen og fl exbleen

fortsat få udleveret den dyrere fl exble!

”Det vil være et brud med idéen om, at der

ikke skal være brugerbetaling på et så vigtigt

område. Men det er jeg villig til, hvis det kan

hjælpe nogen,” sagde en begejstret Søren

Thorsager således til Fyens Stiftstidende den

22. august. Men det fi k ikke vreden mod den

socialdemokratiske rådmand til at fortone sig

– snarere tværtimod.

Søren Thorsager og Socialdemokratiet

fastholdt, at de 500.000 kroner skulle fi ndes

inden for budgetrammen på ældre- og handi-


Foto: Scanpix

Med den rette ble er

der stort set ingen

grænser, for hvad

man kan kaste sig ud

i, hvis man i øvrigt

er åndsfrisk. Men i

Odense Kommune

måtte de voksne

blebrugere holde for,

da kommunen skulle

spare en klatskilling.

Foto: Scanpix

Den socialdemokratiske rådmand Søren

Thorsager har efter sit skibbrudne forsøg på

at spare på Odenses blebudget store visioner

om at udvikle teknologiske hjælpemidler til

ældreplejen, der vil kunne hjælpe med den

personlige pleje og toiletbesøg uden overhovedet

at involvere menneskelig hjælp. Det

vil næppe betyde, at de odenseanske ældre

vil blive mindre ensomme.

capområdet i stedet for at fi nde pengene andre

steder.

…Men 60 mio. kr. til Vollsmose

I Odenses nordøstlige udkant ligger ellers

et område – Vollsmose – der optræder hyppigt

og med store millionbeløb på Odense Kommunes

budgetter. Over en 4-årig periode har

Odense Kommune således afsat 6.167.000 kr.

til en social og forebyggende indsats i området.

Et beløb, som slutter sig til de 53 millioner

kroner, som staten og Landsbyggefonden

har afsat til at få bragt Vollsmose på ret køl.

Samtidig har Odense Kommune valgt at

bruge 1 milliard kroner på udviklingen af

Odense Havn.

Men 500.000 kr. til at opretholde blestandarden

til Odenses ældre kunne der ikke blive

råd til. Lige indtil SCA Hygiene Products

– leverandøren af fl exbleen – forbarmede sig

over kommunen og valgte at levere bleen til

samme pris som comfortbleen.

Årsagen var, at virksomheden ville bruge

tiden til at bevise over for Odense Kommune,

at den dyrere fl exble faktisk på langt sigt er

billigere end comfortbleen. Det viser erfaringerne

fra Esbjerg Kommune nemlig tydeligt.

Her har man kunnet afl æse af budgetterne, at

det i længden svarer sig at bruge de dyrere

bleer.

Sådan set kunne det jo ikke komme bag på

Søren Thorsager, for hvis der skal to medarbejdere

til at lægge en ble på frem for én,

så må arbejdstiden til en ekstra medarbejder

uvægerligt overstige en merpris for en ble på

4,50 kr. Dermed endte historien om de odenseanske

ældre lykkeligt. Foreløbig.

Mere spareiver: EU-dyt-båt til ældre

For godt nok får Odenses ældre og førtidspensionister

fortsat deres fl exble – i hvert fald

frem til årsskiftet – men odenseanerne har

også fortsat socialdemokraten Søren Thorsager

som rorgænger på ældreområdet, og han

er langt fra færdig med sit effektiviseringsprojekt.

Sidste skud på stammen er, at Odense nu

indgår i et EU-projekt, der tester hvordan man

kan yde den bedst mulige indsats over for ældre

medborgere uden at gøre brug af menneskelig

arbejdskraft. Odenses ældre skal f.eks.

teste et personligt sikkerhedssystem, der advarer

den ældre, hvis medicinskabet åbnes på

et forkert tidspunkt, eller hvis et håndklæde

ikke hænger, hvor det skal.

Ifølge EU-projektets leder er det på sigt

visionen, at man skal udvikle teknologiske

hjælpemidler, der vil kunne hjælpe med den

personlige pleje og toiletbesøg uden overhovedet

at involvere menneskelig hjælp.

Så meget for den personlige kontakt og

menneskelige omsorg – men den slags forældede

begreb ser nu heller ikke ud til at fylde

meget i Søren Thorsagers og Socialdemokratiets

bevidsthed…

15


ældrepolitik

FOA-formand slår alarm:

37.000 vil mangle i

plejesektoren i 2015

Dansk Folkeblad har talt med Dennis Kristensen, fagbevægelsens for tiden mest fremsynede

leder. Han fortæller bl.a., at antallet af kommuner, der mangler arbejdskraft på området,

er fordoblet på kun 12 måneder.

Af Karsten Holt

Formanden for Danmarks tredjestørste fagforbund

med mere end 200.000 medlemmer,

Dennis Kristensen advarer politikerne mod

at lade stå til, når det gælder rekrutteringen

af nødvendigt personale til plejesektoren – de

mange tusinde social- og sundhedsassistenter

og – hjælpere. Alene inden for dette område

varetager formanden for Fag og Arbejde

(FOA) for mere end 95.000 medlemmer, og

han ved, hvad han taler om:

”Det bliver en kæmpe udfordring at skaffe

tilstrækkeligt med hænder i fremtiden. Hver

fjerde offentligt ansat forlader arbejdsmarkedet

inden for de næste 8 – 10 år, og værre er

det på ældreområdet, hvor den gennemsnitlige

afgangsalder er 60,5 år,” siger Dennis Kristensen,

der forklarer, at den tidligere afgangsalder,

som i øvrigt er et dårligt tidspunkt i forhold til

at opnå efterløn, med de ansattes ønske om at

opnå nogle gode år, inden helbredet siger stop

som følge af det hårde fysiske arbejde.

Ikke alle drøner ud på golfbanen

Det betyder, at når man kigger frem til 2015,

så er det cirka hver tredje, der er gået af. I ældreplejen

er der i øjeblikket 80.000 såkaldte

”ansigt til ansigt” – jobs, hvilket vil sige, at

der akut kommer til at mangle 25 – 27.000

fuldtidsstillinger, som skal erstatte det nuværende

antal stillinger. Men hertil kommer, at

der samtidig bliver fl ere og fl ere ældre, og

hvis ikke alle med det samme drøner ud på

golfbanen og bliver der, indtil bedemanden på

et tidspunkt tager over – som Dennis Kristensen

udtrykker det – så betyder det alt andet

lige et forøget pres på ældreplejen i en størrelsesorden

på 10.000 fuldtidsstillinger udover

de 25-27.000 – vel at mærke for at kunne

levere kvalitet på 2007- niveau. Et niveau, de

fl este gerne ser hævet.

Lægger man hertil, at det offentlige i disse

år ikke ligefrem udøver den store tiltrækning

på unge mennesker, skal der simpelthen hives

fl ere arbejdstimer ud af dem, der allerede er på

arbejdsmarkedet. Dennis Kristensen peger på,

at meget kan hentes ved bedre planlægning af

arbejdet, nedbringelse af det store sygefravær,

samt selvplanlægning, indfl ydelse på eget arbejdsliv

og fl ere hjælpemidler.

”Men selv om der fi ndes mange hjælpemidler,

nytter det ikke noget at lave fru Jensens

stue om til noget, der minder om en mellemting

mellem en hospitalsstue og en raketaffyringscentral.

De ældre skal blive længst

muligt i eget hjem med al den tryghed, det

giver. Derfor er der stadig meget hårdt fysisk

arbejde” siger Dennis Kristensen, som samtidig

tilføjer, at udbrændtheds-syndromet er et

stort problem blandt ansatte i plejesektoren er

et kæmpe problem. Han peger på en undersøgelse,

som for nyligt viste, at mens 40 pct.

af danskerne føler sig udbrændte på deres ar-

16

bejde, så gælder det for 65 pct. af de ansatte i

plejesektoren – og det handler om, at arbejdet

med mennesker er hårdt, fordi risikoen for at

føle sig utilstrækkelig på grund af hårde tidsplaner

er meget stor.

Nødvendigt med import af arbejdskraft

Men hvad kan der gøres? Der kan skaffes

fl ere hænder med rationel planlægning, bedre

arbejdsmiljø, fl ere fuldtidsstillinger og bedre

løn, men stadigvæk vil der mangle fl ere tusinde

ansatte. Her ser Dennis Kristensen

ikke andre muligheder end øget indvandring

af arbejdskraft, hvilket igen betyder store

udfordringer. For hvordan sikres det, at den

indvandrede arbejdskraft er i besiddelse af de

nødvendige kvalifi kationer?

”Uanset hvor meget jeg leger med tallene,

kan jeg ikke få det til at gå op. Vi kommer

ikke uden om at importere arbejdskraft. Vi

burde allerede nu forberede os på det, inden

vi er klasket op ad væggen. Det handler selvfølgelig

om, at vi får ansatte, der kan udføre

arbejdet på et dansk kvalifi kationsniveau, og

at de har en uddannelse, der svarer til vores.

Og så er det uhyre vigtigt, at de kan kommunikere

på dansk. Her skal vi være benhårde:

Der skal tales dansk i en rigtig god kvalitet,

hvis ikke den ældre skal blive utryg.

Vi skal gøre os selv den tjeneste, at vi i tide

skaber de rigtige uddannelsesmuligheder for

indvandrere, så vi ikke i sidste øjeblik skal til

at hente dem herop i busser. Vi har allerede

svenskere i Helsingør og tyskere i Sønderjylland,

men problemet vokser eksplosivt.”

Dennis Kristensen forklarer, at FOA hvert år i

september spørger landets borgmestre om situationen

i plejesektoren. Sidste år meddelte

45 pct. af borgmestrene, at der var mangel på

arbejdskraft. I år er tallet 83 pct. Samtidig har

kun 20 pct. af borgmestrene taget en budgetmæssig

konsekvens af denne situation.

Noget andet og lige så vigtigt for forståelsen

af situationen i plejesektoren er de ansattes

lønninger og status. Dennis Kristensen peger

på plejepersonalets store lønefterslæb og

forklarer det med, at der er tale om traditionelle

kvindefag. Tilbage i 1960erne opstod en

lang række job, som tidligere var blevet udført

i hjemmet – men nu skulle kvinderne ud på

arbejdsmarkedet, så det blev deres opgave at

udføre omsorg. Problemet var – og er – at det

ikke blev betragtet som ”rigtigt” arbejde. Resultatet

var en række lavtlønnede deltidsjob,

som blot var tænkt som et supplement til mandens

større indtægt. Derfor er lønnen i dag lav,

og de fl este job lagt an på deltid. Udfordringen

består nu i at få højere lønninger, men i ligeså

høj grad at få etableret fl ere fuldtidsstillinger,

så det er muligt at leve af arbejdet.

Det sidste er svært på grund af vanskelighederne

med at få kabalen til at gå op. På plejehjem

er der fl est ansatte på arbejde i spidsbelastningsperioderne

omkring spisetiderne og

om morgenen, hvor de så må løbe stærkt. Men

er det ikke rimeligt, at de ansatte i ældreplejen

får samme vilkår som alle andre på arbejdsmarkedet,

hvor der også er stille perioder ind

i mellem? Det ville modvirke nedslidning af

medarbejderne, mener Dennis Kristensen.

En hjælpende hånd udefra

Hvad lønefterslæbet angår, erkender FOAformanden,

at der har været brug for hjælp

ude fra – fra politikerne på Christiansborg.

”Vores problem er, at hvis vi internt skal

løse det her, så kommer vi i et kolossalt slagsmål

mellem højt - og lavtlønnede faggrupper.

Det er lidt tragisk at måtte erkende det, men

den danske aftalemodel har sine grænser. I

virkeligheden har vi at gøre med et samfundsproblem.

I den private sektor er det ikke noget

problem – dér forhandler man hver for sig. Dér

gælder udbud og efterspørgsel. Det slår ikke

igennem overfor os. Når der bliver lavet en

økonomiaftale med en fremskrivning af budgetterne,

sker det helt uafhængigt af, om der

er overskud eller mangel på arbejdskraft.”

Derfor har Dennis Kristensen store forventninger

til den kommende kvalitetsreform og

ser med spænding frem til de kommende fi -

nanslovsforhandlinger, som bliver helt afgørende

for hans medlemmer. FOA vil under de

kommende overenskomstforhandlinger – kravene

bliver udvekslet den 10. oktober – kræve

markante forbedringer, herunder mandeløn til

kvindefag, hvilket vil sige 3000 kroner om

måneden over de næste tre år. Dansk Folkeparti

foreslog fem milliarder kroner mere til

lønninger til de lavestlønnede i den offentlige

sektor, og det forslag har Dennis Kristensen

regnet på.

Hvis de fem milliarder kroner uden videre


Formanden for FOA, Dennis Kristensen, har travlt i disse dage, hvor de ifølge ham mest

snoede overenskomstforhandlinger i mange år står for døren. I øjeblikket bruges tiden på

beregninger og sonderinger. Med spænding afventer FOA de kommende fi nanslovsforhandlinger,

som vil få indfl ydelse på overenskomstforhandlingerne.

Foto: Scanpix Foto: Scanpix

Hverdagen i plejesektoren er hård og opslidende.

Fremtidens store udfordring bliver

at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft.

For ikke alene bliver der fl ere ældre og

færre ansatte til at tage sig af dem. Kravene

til kvalitet forøges i takt med den stigende

velstand. Børnene til de kommende brugere

af ældreplejen vil ikke nøjes med det niveau,

der er gældende i dag.

blev fordelt på alle offentligt ansatte, ville det

med procentvise stigninger give 2000 kroner

om måneden til den i forvejen vellønnede

kommunaldirektør, mens social- og sundhedsassistenten

ville få omkring 401 kroner.

Hvis der derimod bliver tale om et specielt

omsorgstillæg til lavtlønnede grupper, vil

hver af disse kunne få en ekstra lønfremgang

på cirka 1700 kroner – og så begynder det at

blive interessant. Nu mangler der blot en model,

som helt præcist kan defi nere, hvornår der

er tale om omsorgsarbejde.

Dansk Folkepartis fi nansordfører, formand

for Finansudvalget, Kristian Thulesen Dahl,

har hele tiden peget på, at pengene ikke må

spredes med rund hånd over alle offentligt ansatte

– det vil ikke hjælpe nok dér, hvor der er

det mest påtrængende behov, mener han. Han

sagde bl.a. i sin årsmødetale (omtalt andetsteds

i bladet), at skulle man vælge imellem

at mangle en person i teknisk forvaltning, der

skal behandle ønsker om at opføre en carport

eller mange én til passe vores ældre på plejehjemmet,

var valget jo ikke så svært.

Kun medlemmerne ved hvad der er godt

Om forholdet til den politiske verden forklarer

Dennis Kristensen, at man taler med

dem, der har indfl ydelsen. Socialdemokratiet

og fagbevægelsen startede som én bevægelse

– reelt blev de adskilt for fl ere år siden.

”Vores opgave er at skaffe de resultater til

vore medlemmer, som de betaler kontingent

for. De gider ikke have Dennis til at fortælle

dem, hvor de skal sætte deres kryds. Arbejdslivet

og arbejdsforhold er det central for medlemmerne.

Derfor ville de heller ikke fi nde sig

i den holdning, at man ”venter på bedre tider”,

sådan som fagbevægelsen gjorde under den

borgerlige regering i 1980erne. En sammenfi

ltring af partiinteresser og fagforening ville

medlemmerne opleve som en krænkelse. Vore

arbejdsgiver er kommuner og regioner, og

her er der et virvar af partifarver – ingen her

venter på et andet fl ertal, og den indstilling er

overført til holdningen til Christiansborg.”

På spørgsmålet om, hvilket parti der repræsenterer

den danske arbejder bedst, tøver

Dennis Kristensen da også og kommer i stedet

med et spørgsmål:

”Verden har ændret sig de sidste tyve år.

Hvad er et arbejderparti? Er det et parti, der

påstår at varetage arbejdernes tarv, eller er det

det parti, arbejderne stemmer på? Det er kun

medlemmerne, der ved, hvad der er godt for

dem. Mine medlemmer lever med, at jeg er

gammel kommunist, jeg lever med, at de sætter

deres kryds, hvor de vil.

At nye tider er indtruffet, illustreres endeligt

af Dennis Kristensens glæde over trepartsaftalen

mellem regeringen, LO, AC, Danske

Regioner og KL.

Det er en rigtig god aftale, og det var en meget

speciel situation. Vi leverede navn – regeringen

leverede resten. Regeringen opnåede

reelt kun at kunne sige, at de har fået lov at

lave en aftale med fagbevægelsen. Aftalen indeholder

mange fornuftige ting, og det er de

kortest uddannedes vilkår, der er i centrum.

17


ude i danmark

DF-Hovedbestyrelse

Berth, Kenneth Kristensen,

Dahl, Kristian Thulesen,

Ebbesen, CC org. nfmd,

Eilersen, Susanne,

Espersen, Søren

Hansen, Allan Steen,

Kjærsgaard, Pia, fmd.

Nødgaard, Poul,

Poulsen, Ib,

Skaarup, Peter, pol. nfmd

Thomsen, Steen,

Partisekretær:

Nielsen, Poul Lindholm

DF-folketingsmedlemmer

Brix, Colette,

Bøgsted, Bent,

Christiansen, Kim,

Christophersen, Walter,

Dahl, Kristian Th.,

Dencker, Mikkel,

Dohrmann, Jørn,

Espersen, Søren,

Falkenberg, Mia,

Hansen, Chr. H.,

Henriksen, Martin,

Kjærsgaard, Pia,

Knakkergaard, Anita,

Krarup, Søren,

Kristensen, Pia,

Langballe, Jesper,

Messerschmidt, Morten,

Nødgaard, Karin,

Nødgaard, Poul,

Petersen, Tina,

Skibby, Hans Kristian,

Skaarup, Birthe,

Skaarup, Peter,

Dansk Folkeparti Christiansborg

1240 København K.Fax

df@ft.dk

www.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-Parlamentet

Mogens Camre, MEP

Bruxelles, (+32) 22845205

Strasbourg, (+33) 388175205

Dansk Folkepartis Ungdom

Postbox 2297

1025 København K

Tlf.: 21930093

18

33-375174

33-375102

33-375172

23-302490

33-375124

21-930093

33-375107

33-375110

40-722990

33-375113

75-602890

33-375161

dfcolb@ft.dk - 33-375103

dfbenb@ft.dk - 33-375101

dfkich@ft.dk - 33-375148

dfwach@ft.dk - 33-375126

dfsokj@ft.dk - 33-375102

dfmikd@ft.dk - 33-375106

dfjdoh@ft.dk - 33-375109

dfsesp@ft.dk - 33-375124

dfmifa@ft.dk - 33-375127

dfchhh@ft.dk - 33-375105

dfmarh@ft.dk - 33-375129

dfkala@ft.dk -33-375107

dfanka@ft.dk - 33-375116

dfskra@ft.dk - 33-375117

dfpikr@ft.dk - 33-375118

dfjela@ft.dk - 33-375119

dfmome@ft.dk-33-375100

dfkarn@ft.dk - 33-375125

dfpoun@ft.dk - 33-375110

dftipe@ft.dk - 33-375149

dfhaks@ft.dk - 33-375128

dfbisk@ft.dk - 33-375112

dfpesk@ft.dk - 33-375113

33-375199

33-375191

(+32) 22845205

(+33) 388175205

DANSK FOLKEBLAD

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.

11. årgang, nr. 5/ 2007. ISSN: 1397-3975

Ansv. redaktør: Søren Søndergaard

Redaktionschef: Karsten Holt

I redaktionen: Kenneth Kristensen, Kim Eskildsen, Nina

Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard, Bente Nielsen, Henrik

Mogensen, Christina Andersen og Martin G. Arnoldus

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk

Folkepartis synspunkter.

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København

K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk

Næste nr. udkommer december 2007

Deadline for kalender o.l. er den 16. november 2007

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center.

Forsiden: Dansk Folkepartis kolonihavehus på årsmødet

(Foto: Birger Storm)

Vi ved, et fjeld kan sprænges,

og tvinges kan en elv,

men aldrig kan et folk forgå,

som ikke vil det selv.

Kalender

15.10. kl. 18 – 24 Dansk Folkeparti på Kulturnatten på Christiansborg. Emnet bliver danske

værdier med alsidig underholdning. Gå ikke glip af dette arrangement.

30.10. kl. 19: DF-Struer: Møde med MEP Mogens Camre, som fortæller om arbejdet samt bogen

”Frihedens Land”. Sted: Tegltorvet 19, Struer.

30.10. kl. 19.30: ”EU-visioner 2007” Håndværkerforeningen, Allégade 16, Horsens. Arr.: DF-

Horsens.

Hans

Kristian

Skibby

gift på

Fyn

Skt. Hans aften 2007

blev en helt speciel

midsommeraften for

MF Hans Kristian

Skibby, forsvarsordfører

for Dansk Folkeparti.

Denne dag blev

han nemlig viet til sin

smukke brud, Linda

Olesen. Brylluppet

fandt sted i Langskov

Kirke, og brudeparret

blev på dagen velsignet

både med smukt vejr

og fl otte Skt. Hans-bål

om aftenen. Hans Kristian

og Linda har to

små drenge sammen,

Simon og Thomas.

NL

Kim Christiansen

– bryllupsklokkerne kimede i Mariager

Dansk Folkepartis

medlem

af Folketingets

retsudvalg, Kim

Christiansen,

blev lørdag den

8. september viet

til Majbritt Kjærby

Christiansen,

og den kirkelige

handling blev

forestået af ingen

mindre end MF,

pastor emeritus

Jesper Langballe.

Efter vielsen

blev der for de

84 gæster holdt

en kæmpe fest

på Restaurant

Landgangen,

hvor der ikke var

sparet på noget,

og hvor hele to

orkestre underholdt.

På utallige

opfordringer lykkedes

det også at

få Kim Christiansen

til at give

et par numre på

scenen.

KH


Ringstednatten den 30. august var en stor succes

for Dansk Folkeparti, der havde besøg at

partiformanden Pia Kjærsgaard.

Krig koster liv

To danske soldater mistede natten til den 26.

september livet i kamp i Afghanistan.

Pia Kjærsgaard udtrykte tidligt næste morgen

sin sorg over tabet af de to unge danskeres

liv og medfølelse med deres familie, venner

og kolleger.

Det er umådeligt trist, at i skrivende stund

13 danske soldater har mistet livet i Irak og

Afghanistan.

Men også i sådan et øjeblik er det vigtigt at

erindre, hvorfor danske soldater overhovedet

er i en udørk som Afghanistan.

Soldaterne skal sammen med den øvrige

koalition bekæmpe de terrorister og oprørere,

Pia var at fi nde i byen fra kl. 18.30 til 20.30,

hvor hun mødte mange mennesker, der kom

og gav hende og partiet mange positive tilken-

som fortsat slås for at genindføre Talebanstyret

i Afghanistan. Taleban-styret, som blev

væltet ved invasionen i 2001, var rugekasse

for Osama Bin Laden og opbygningen af hans

Al Qaeda-netværk. Det var disse terrorister,

der planlagde angrebene på USA 11. september

2001 og dermed søsatte en hel ny, voldsom

og omfattende bølge af terrorisme, som

siden har ramt mange steder i verden, også i

Europa, og har kostet danske liv.

Taleban-styret ikke alene husede, men støttede

aktivt og offensivt terrorismen. Dérfor

kunne styret ikke forblive et internt, afghansk

anliggende, og derfor gav det god mening at

degivelser – ikke mindst kunne der i den anledning

hverves adskillige nye medlemmer.

KH

invadere landet efter 11. september 2001. Taleban-styret

i hovedstaden Kabul blev bemærkelsesværdigt

hurtigt nedkæmpet, men deres

fanatiske støtter i både resten af Afghanistan,

nabolandet Pakistan og andre islamiske lande,

kæmper for at retablere det islamiske dikatatur.

Sker det, vil landet givet igen blive base

for terrorister.

Krigen mod terror er så langt fra vundet -

den er end ikke tæt på - så det er ønskeligt for

Danmark, at fl est mulige lande afskæres muligheden

for i fred at fungere som terrorreder.

Sønd.

19


Foto: Karsten Holt

Dansk Folkepartis

hovedbestyrelse

efter årsmødet den

15.-16. september

2007. Fra venstre

mod højre bageste

række: Carl

Christian Ebbesen

(organisatorisk

næstformand),

Peter Skaarup, Ib

Poulsen, Kristian

Thulesen Dahl,

Steen Thomsen,

Allan Steen

Hansen, Poul

Nødgaard. Forrest

ses Kenneth

Kristensen Berth,

Søren Espersen,

Susanne Eilersen

og Pia Kjærsgaard

(formand). Heidi

Frifeldt, der har

siddet i hovedbestyrelsen

siden

2005, genopstillede

ikke til hovedbestyrelsen.

Mogens Camre far for syvende gang

Selvom Mogens Camre i marts rundede de

71 år, så er der stadig fuld fart over Dansk

Folkepartis Europaparlamentariker. Således

blev Mogens Camre den 30. juli far til en lille

søn. Det var syvende gang, at Mogens Camre

havde den oplevelse.

20

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse

Den lille ny blev døbt William Niels Juel

Camre den 27. august i Bagsværd Kirke.

Her ses det stolte forældrepar med den lille

solstråle.

NL

Kenneth Kristensen

Berth – nyvalgt til

hovedbestyrelsen

Dansk Folkepartis Ungdoms tidligere formand

Kenneth Kristensen Berth nåede kun

fem måneder uden for hovedbestyrelsen, for

på årsmødet i Odense, blev han igen valgt ind

i den hovedbestyrelse, han forlod, da han i

marts gik af som ungdomsformand.

Kenneth Kristensen Berth er 30 år gammel,

gift med ergoterapeutstuderende Carina Kristensen

Berth og sammen bor de i en lille lejlighed

i Hvidovre. Kenneth Kristensen Berth

er opstillet til Folketinget i Københavns Omegns

Storkreds.

Til daglig er Kenneth beskæftiget som specialkonsulent

i Dansk Folkepartis politiskøkonomiske

afdeling og Pressetjeneste på

Christiansborg.

Kenneth Kristensen Berth har tidligere i

kraft af formandsposten for Dansk Folkepartis

Ungdom siddet i DFs hovedbestyrelse fra

1999-2007.

Ved årsmødet genvalgtes Ib Poulsen i øvrigt

for endnu en periode. KH

Foto: Birger Storm

Foto: Morten Grathe


Partisekretærens store dag

Poul Lindholm Nielsen fi k tonsvis af gaver, masser

af anerkendelse og fl otte taler med på vejen, da hans

60 års fødselsdag på behørig vis blev fejret med en

reception på Trinity Hotel- og Konferencecenter i

Fredericia

Hvis der er nogen der kender til og har styr på

Dansk Folkepartis organisation, så er det partisekretær

Poul Lindholm Nielsen.

Men lørdag den 8. september måtte han for en sjælden

gang slippe tøjlerne og se til fra sidelinien, da

partiets hovedbestyrelse arrangerede en fl ot reception

for partisekretæren i forbindelse med hans 60 års fødselsdag.

Dagen, som blev afholdt på Trinity Hotel- og Konferencecenter

i Fredericia, bød på fl ere store højdepunkter.

Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl bød

velkommen, hvorefter en række fl otte taler af Birger

Reslow, tidl. DF-amtsformand på Fyn, Regionsrådsmedlem

Carsten Abild fra Venstre, DFs organisatoriske

næstformand Carl Christian Ebbesen, Kristian

Thulesen Dahl samt partiformand Pia Kjærsgaard

fulgte.

Især partiformandens tale var en personlig og rørende

”gave” til fødselaren, som fi k ros for sit altid

positive sind og for sin store professionelle indstilling

til det daglige arbejde på Christiansborg.

Politiske og familiære venner fra hele Danmark

fandt vej forbi receptionen med gaver og godt humør.

DFs hovedbestyrelse sørgede for at den musikalske

underholdning også var i top. Sanglærken Tina Siel,

som hører til en af Poul Lindholm Nielsens favoritter,

optrådte mellem talerne med danske sange.

arnoldus

Den glade fødselar fl ankeret af Venstres partisekretær

Jens Skipper Rasmussen og de konservatives

ditto Morten Bangsgaard.

MF Anita Knakkergaard – 60 år

Dansk Folkepartis boligordfører, Anita

Knakkergaard rundede den 4. september

et skarpt hjørne. Anita Knakkergaard, der

for første gang blev valgt til Folketinget

den 20. november 2001, er vellidt i folketingsgruppen

for sit store engagement

og sin store viden på boligområdet. Et

område, som Anita Knakkergaard har

beskæftiget sig med lige siden hun blev

valgt til Folketinget. Anita Knakkergaard

er tillige udpeget som det ene af DFs to

medlemmer af Nordisk Råd.

Anita Knakkergaard er ægte ålborgenser

og har boet hele sit liv i Limfjordsbyen

– på den nordre side. I en lang årrække

først fra 1990-1994 og siden fra 1998 og

frem til 2006 sad Anita Knakkergaard i

byrådet i Ålborg. Ved det seneste kommunalvalg

besluttede Anita Knakkergaard

dog at hellige sig arbejdet i Folketinget

på fuld tid. Det betyder imidlertid

ikke, at Anita Knakkergaard har sluppet

forbindelsen til det nordjyske. Anita har

et utroligt stort lokalt engagement, som

udkrystalliserer sig i, at landspolitiske

emner ofte vurderes i en Aalborg-optik.

Anita Knakkergaard er oprindeligt

uddannet børneforsorgspædagog fra

Raaens Minde, Aalborg Børneforsorgsseminarium,

men efter tre år som pædagog

besluttede Knakkergaard at afslutte

den del af sit levnedsløb og nedsatte sig

i stedet som selvstændig erhvervsdrivende,

hvorunder hun uddannede sig til

merkonom i markedsføring fra Aalborg

Handelsskole.

Privat har Anita Knakkergaard to

voksne børn, Rikke og Pernille, med afdøde

revisor Chresten Hedemann, som

Anita mistede i 1999 efter 33 års ægteskab.

Rikke og hendes mand, Peter, har

beriget Anita med to spiloppede og danseglade

børnebørn, Viktoria og Andrea,

som Anita elsker samværet med.

I folketingsgruppen er Anita en vellidt

kollega, der er kendt for sin fl id og sit

venlige sind.

Fødselsdagen fejrede Anita under private

former på Restaurant Orkidéen i

Aalborg. kkb

Også Pia Kjærsgaard

var mødt op for

at ønske tillykke

(Foto: Martin

Arnoldus)

Birger Reslow

– tidligere amtsformand

på Fyn holdt

tale.

21 19

Foto: Privat


fritid

Af Nina Lusty

”Kolonihave-mentalitet”, lyder det ofte med

vrængende foragt fra Dansk Folkepartis kritikere

om partiets samfundssyn. Der skal angiveligt

ligge noget snæversynet og negativt

i den mentalitet, som Danmarks cirka 62.000

kolonihaveejere formodes at være fælles om.

Men hvad er det egentlig for et begreb, vi her

taler om – og skal bedrevidende modstandere

af Dansk Folkeparti have lov til at sætte mennesker

i bås på den måde? Lad os kaste et

undersøgende blik på disse skumle samfund

i storbyernes randområder.

Helt tilbage i 1700-tallet har man fl ere steder

i Europa kendt til de såkaldte ”fattighaver”

i udkanten af de store byer. Også de danske

kolonihaver er oprindeligt opstået som nyttehaver

for arbejderfamilierne i storbyerne.

Her kunne de supplere husholdningsbudgettet

med hjemmedyrkede grøntsager, og på selve

grunden stod der sjældent meget andet end et

redskabsskur – resten af jorden blev inddraget

22

Selvom de klassiske kolonihavehuse stadig

er i overtal, er fl ere og fl ere beboere begyndt

at investere i designer-huse, udekøkkener og

tema-haver. Mangfoldigheden trives. (Foto:

Scanpix)

• Kolonihaver er ikke en dansk opfi ndelse. Helt tilbage i 1700-tallet var

der ”fattighaver” for byboere over hele Europa, især i Tyskland

• Verdens ældste eksisterende kolonihaveforening hedder Hjelm og ligger

ved Åbenrå. Den blev etableret af Carl af Hessen i 1831. Området er fredet

og har stadig ikke indlagt elektricitet

• Den første danske kolonihaveforening i kommunalt regi lå i Ålborg og

blev etableret i 1884 af Jørgen Berthelsen. Han regnes for den danske kolonihavebevægelses

grundlægger

• Både Rosenborg Slot, Kongens Have og Guldbergsgade på indre Nørrebro

har engang været kolonihaver

• Der fi ndes i dag cirka 62.000 kolonihaver i Danmark

• Cirka halvdelen af disse fi ndes i København. Omtrent to tredjedele ligger

på kommunal jord, mens cirka 7.000 haver ligger på statsligt ejet jord

• Cirka 40.000 af haverne er organiseret i Kolonihaveforbundet for Danmark,

som blev stiftet i 1908

• 72 procent af landets kolonihaver er såkaldte overnatningshaver, mens

resten er såkaldte dag- eller nyttehaver, hvor der kun må opføres redskabsskure

• Den nye kolonihavelov af 2001 gjorde fl ertallet af danske kolonihaver til

”varige kolonihaver”. De kan kun nedlægges i ganske særlige situationer,

og kun når udlejer har stillet et erstatningsareal til rådighed

• Sangen ”Mormors Kolonihavehus” blev udgivet på LP’en ”I storbyens

favn” i 1978 af Clausen & Petersen. Teksten er af Erik Clausen, musikken

af Leif Sylvester Petersen, og Eva Madsen sang. ”Mormors Kolonihavehus”

er det fjerde mest spillede nummer i Giro 413.

til dyrkningen af de livsvigtige afgrøder.

Verdens ældste, eksisterende kolonihaveområde

er haveforeningen Hjelm ved Åbenrå,

som blev stiftet af Carl af Hessen i 1831 efter

slesvigsk inspiration. Men den første egentlige

haveforening i kommunalt regi blev grundlagt

i Ålborg i 1884, hvor en lokal politiker, Jørgen

Berthelsen, fi k den gode idé at leje en grund

af kommunen, som han udstykkede til haver

og udlejede. 14 kroner per have om året var

prisen dengang – og hans idé blev omgående

kopieret i landets øvrige større byer.

Flere og fl ere haveforeninger skød op, og

efterhånden som levestandarden steg, udviklede

haveforeningerne sig til miniature-udgaver

af sommerhusområder.

I slutningen af 1950’erne fi k kolonihavefolket

det problem, at mange af områderne

begyndte at blive inddraget til nybyggeri

og vejanlæg. Kommunerne kunne ofte ikke

fremskaffe alternative arealer, og derfor trådte

staten til. Man besluttede at erhverve nye arealer

og ejendomme til erstatning for de kolo-

Velkommen i

Kolonihavehuset er ofte forkætret hos café latte-folket. Men

i virkelighedens verden er kolonihaverne fuld af mangfoldighed

- festlige, folkelige og fuld af frisk luft for de glade

ejere. Læs her om baggrunden for det kolonihavehus, som

var opstillet på partiets årsmøde midt i september.

Denne lille gut har i de senere år fået nye naboer i kolonihaverne.

Børnefamilier, unge par, karrieremennesker og

indvandrerfamilier er begyndt at rykke ind i foreningerne,

som for mange udgør et realistisk alternativ til at købe hus

og have. (Foto: Scanpix)

nihaver, der var gået tabt, og det foregik ved at

Direktoratet for FødevareErhverv – dengang

som nu – opkøbte egnede grunde, som udlejes

til Kolonihaveforbundet for Danmark på

langtidskontrakter. Kolonihaveforbundet lejer

herefter områderne ud til foreningerne, som

igen udlejer haverne til beboerne.

Det er populært som aldrig før at have kolonihave,

og derfor arbejder Fødevareministeriet

til stadighed på at etablere nye områder i

storbyerne.

Mangfoldighed

Landets cirka 62.000 kolonihaveejere er i

dag en sammensat fl ok. Hvor det i kolonihavens

morgengry var driftige arbejdere, der indtog

jordstykkerne, er det i dag mennesker fra

alle samfundsgrupper. Byboere med lav indkomst

har længe brugt haverne som et åndehul

væk fra stenbroen, og pensionisterne, som ikke

har råd til et stort sommerhus ved kysten, har

ligeledes boet der længe. Nu fl okkes børnefa-


kolonihaven!

milierne også om de gamle haveforeninger,

fordi udviklingen i boligpriserne har gjort det

stort set umuligt for almindelige mennesker at

erhverve sig en plet græs i de større byer.

Indvandrerfamilierne rykker ud fra stenbroens

små lejligheder og bliver kolonister og

forpagtere af foreningernes marketenderier.

Kunstnere har gennem årtier brugt kolonihaverne

som inspiration og atelier, og også veluddannede

karrieremennesker følger ”trenden”

og indretter små, topdesignede huse på både

gamle og nyetablerede kolonihave-områder.

Det brogede kolonihavefolk har mange forskellige

interesser. Nogle skaber kinesiske stenhaver

på deres lodder, nogle nusser i timevis

om deres engelske roser, mens andre foretrækker

at køre det hele over med plæneklipperen

og snuppe sig en kølig pilsner bagefter. Nogle

hænger gamle kobberpander og Amagerhylder

op på deres storblomstrede tapet, nogle indretter

luksus-udekøkkener i forkromet stål, nogle

omdanner hele huset til snedkerværksted, og

andre maler hele hytten skrigorange og lader

ungerne boltre sig overalt.

Såvel arbejde som dovenskab følges tæt

over hækken, hvor fællesskabet blomstrer.

Kolonihavefolket samles til Skt. Hans fest,

sommerfest og fællesarbejde – eller man holder

sig langt væk og lader hækken vokse til to

meters højde for at være i fred. Nogle ordner

verdenssituationen oppe ved kiosken efter endt

læsning af Ekstra Bladet, mens andre har installeret

både internet og parabolantenne for at

følge med. Jo, man fi nder alle temperamenter i

kolonihaveforeningerne i dag.

DF tager folket alvorligt

Hvad er det for en væmmelig mentalitet,

de er fælles om derude i det grønne? Hvad er

det for en forkastelig ideologi, der er vokset

ud af de effektive og snusfornuftige arbejderfamilier

i hele Europa, som indtog kolonihaverne

for fl ere hundrede år siden? Hvad er det

for skadelige samfundstanker, der præger de

mennesker, som i al fredsommelighed samles

Sådan kender vi de danske kolonihaver. Høj

sol og det blafrende Dannebrog. De haver,

som begyndte som fattige arbejderes køkkenhaver,

har efterhånden udviklet sig til

en institution i dansk kulturhistorie. (Foto:

Scanpix)

om at nyde naturen og måske – oh rædsel – en

grøn Tuborg?

Tja, det er mennesker, som holder af at skabe

deres eget lille univers på et grønt frimærke

blandt andre mennesker. Det er mennesker,

som ønsker at udvide deres horisont og engang

imellem udskifte bilosen med duften af blomster.

Som enten bruger fritiden på at pusle om

krydderurter, nyder et otium blandt æbletræer

eller som ønsker at give børnene jord under

neglene. Det er mennesker, som i forlængelse

af en gammel europæisk tradition formår at

rumme det bedste af to verdener – bylivet og

landlivet. Og det kalder man snæversyn? Det

kalder man ligusterfascisme?

Det gør vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi værdsætter

fællesskabet og frihedstrangen i de

danske kolonihaveforeninger, mangfoldigheden

og virkelysten hos beboerne, glæden over

såvel det blafrende Dannebrog som de eksotiske

planter i prydhaven. Vi tager kolonihavefolket

alvorligt, fordi vi tager det danske folk

alvorligt. Velkommen i kolonihaven.

23


årsmødefest

Partifolket lod politik være po

Årsmødefesten – for 12. gang en kæmpe succes

Af Karsten Holt

Også i år var lørdagens aftenfest et af årsmødets

absolutte højdepunkter. Ved dørene

var der som sædvanligt stor trængsel, og ingen

syntes at lade sig mærke med, at det i år

ikke var muligt at ryge en cigaret eller nyde

en god cigar i festsalen. Det førte bare til lidt

mere trafi k frem og tilbage mellem festsal og

udendørsarealerne. Alle fandt deres pladser

ved bordene, selv om kommunalreformen har

medført, at opdelingen ikke længere fulgte

de gamle amter, men derimod de nye storkredse.

Efter at Pia Kjærsgaard havde budt gæsterne

velkommen og smilende henstillet til publikum

til at vente med dansen til efter middagen,

kom maden på bordet. Forretten bestod

af ruller af parmaskinke og myseost, serveret

med dertil hørende hvidvin. Den blev godt

efterfulgt af en dejlig hovedret i skikkelse af

24

Folketingskandidat

i Ringkøbing – og

Silkeborg Sydkredsene,

Dennis Flydtkjær

i godt selskab med

DFU-pigerne Ann

Kirstine Larsen og

Christina Kunckel. Det

var de to pigers første

årsmøde, men næppe

det sidste.

Sangerinden Lene Siel

henrykkede med sin

sang – og alle sang

– behørigt stående -

med på ”I Danmark er

jeg født”.

En glad og strålende Pia

Kjærsgaard bød traditionen

tro velkommen

til årsmødefest – med en

veloplagt bemærkning

om, at gæsterne godt

måtte blive siddende

på deres pladser indtil

desserten var serveret,

fordi DF´ernes ben altid

hurtigt begynder at røre

på sig ved udsigten til en

dans.

oksefi let med bagt kartoffelmos, sovs og et

lækkert sortiment af grøntsager.

Efter hovedretten var der musikalsk underholdning

med Lene Siel, som rev hele salen

med sig, da hun sang H.C. Andersens smukke

”I Danmark er jeg født”. Desuden bød Lene

Siel på blandt andet temaet fra Tornfuglene

og ”Jeg ved en lærkerede”.

Desserten var nougatiscreme med hindbær

på nøddebund, serveret med hindbærcoulis

og pistacienødder, efterfulgt af kaffe. Og så

gik den vilde dans! Veloplagte Trans Europa

Express, der efterhånden må betegnes som

Dansk Folkepartis husorkester, formåede at

få selv de sløveste hevet ud på dansegulvet,

og festen fortsatte til langt ud på natten – for

dem, der også gerne ville have lejlighed til

en snak, var der sædvanen tro mulighed for

mere ro og fred i kælderen, hvor huspianisten

Henrik Schouw leverede musikken i den hyggelige

bar.


litik og trådte ivrigt dansen

Damernes ven: Dansk Folkepartis

tidligere så karismatiske

generalsekretær og nuværende

medlem af hovedbestyrelsen,

Steen Thomsen, er kendt for

at udøve en sjælden magnetisk

tiltrækningskraft hos det svage

køn. Her har han allieret sig

med et par af de ypperligste

repræsentanter, Kristian Thulesen

Dahls sekretær Solvej

Kjeldgaard og Lena Bauer fra

Dansk Folkepartis sekretariat

på Christiansborg.

Dansk Folkepartis partisekretær,

Poul Lindholm Nielsen

har netop fejret sin 60 års fødselsdag,

men alderen tynger

ikke, og da slet ikke, når der er

årsmødefest. Her ses han i selskab

med Dansk Folkepartis

personalechef Jeanie Nørhave,

der heller ikke er bange for

at sprede godt humør – samt

hendes mand Per Nørhave,

folketingskandidat for Dansk

Folkepartis Aabenraakreds.

Intet parti i

Danmark kan

konkurrere

med Dansk

Folkepartis

årsmødefest,

hvor alle er

med.

Som altid

var der fyldt

godt op på

dansegulvet.

Trans Europa

Express leverede

præcis

den musikblanding,

der

skulle til for at

lokke folk ud

på en svingom.

25


årsmødefest

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Mogens

Camre lod bleer og suttefl aske blive i hjemmet i Bagsværd for i

stedet at tage med til årsmøde – her ses han i selskab med vennerne

Anett og Ole Malmqvist.

Familien Nødgaard er i øjeblikket repræsenteret på Christiansborg

af medlem af Folketingets præsidium og formanden for

Folketingets kommunaludvalg Poul Nødgaard og datteren Karin,

som varetager talrige, vigtige ordførerskaber på kultur- og ungdomsområdet.

Her får de to sig en hyggelig dans.

Kærlighed ruster ikke: Søren Krarup på dansegulvet med sin Elisabeth.

Søren Krarups datter Katrine Winkel Holm stod i øvrigt

for årets gæstetale og havde medbragt sine børn. Således var hele

tre generationer af familien Krarup samlet på årsmødet.

26


Dansk Folkepartis erhvervsordfører

Colette Brix er altid

med på noderne og det sidste

nye. Her får hun sig en solid

svingom med en af vennerne fra

det politiske bagland på Stevns i

det tidligere Storstrøms Amt.

Pia Kjærsgaard i selskab med Kristian Thulsen Dahl på dansegulvet.

Selv om Kristian Thulesen Dahl er kendt for at feste længe,

leverede han en bragende god tale tidligt dagen efter.

Walther Christophersen

– trafi kordfører

for Dansk

Folkeparti – glemte

for en stund alt

om den trafi kale

infrastruktur og

prolongerede i

stedet sin dans med

DFU´eren Trine

Olesen fra Mariager.

To folketingkandidater

slår sig løs på

dansegulvet. Sekretariatsmedarbejder

i Dansk Folkeparti,

Marlene Harpsøe

fra Helsingørkredsen

i vild dans

med Læge Martin

Kelkelund fra Frederikssundkredsen.

Sjovt ser det ud!

27


Dansk Folkeparti

Christiansborg

1240 København K

Magasinpost

ID-nr. 46654

Margueritten – smilende og mild

Dansk Folkeparti vil fremover lade den

tapre og hårdføre lille blomst pryde partiets

brochurer og andet materiale. Den er på

sin egen, undselige måde udtryk for noget

meget dansk – beskedenhed og styrke på én

og samme gang

Af Karsten Holt

”Chrysanthemum frutescens”. Det er ikke nogen

stor, farvestrålende og dominerende blomst. Nej,

ret beskeden er den. Som regel gul og hvid. Men

de fl este forbinder margueritten med noget meget

dansk. Det er Dronning Margrethe Den Andens

yndlingsblomst – og i Danmark kan 3.500 km af

de smukkeste vejstrækninger opleves, hvis man

følger den populære ”Marguerit-rute”. Pia Kjærsgaard

deler dronningens begejstring for blomsten.

Da Pia Kjærsgaard i juni 1967 blev gift med Henrik

Thorup, havde hun i sin brudebuket kun margueritter.

Det er derfor bestemt ingen tilfældighed, at

Dansk Folkeparti har valgt nu at lade partiets brochurer

og plakater pryde af den tapre og hårdføre,

hvidgule blomst. Den er nemlig ikke sart. Den er

robust og hårdfør og ikke helt perfekt. Den er beskeden,

uden at være en undskyldning for sig selv.

Blomsten understøtter vores budskab om danske

værdier, og den beskedne og lidt uanselige blomst

er slet ikke sådan at skaffe uden for sæsonen. Det

opdagede vi, da vi skulle udsmykke Årsmødesalen

i Odense denne weekend.

Som så meget andet har margueritten ikke sin

oprindelse i Danmark. Den stammer tværtimod

fra De Kanariske Øer, hvor den kan overvintre

frostfrit og vokser vildt i naturen hele året. Meningerne

om, hvor navnet på margueritten stammer

fra, er delte. Nogle mener, at det kommer fra

det græske ”Margaretes”, som betyder perler, eller

ganske enkelt navnet Margaret. I så fald er det

med stor sandsynlighed Margaret af Anjou, som

har lagt navn til planten. Hun var hustru af Henrik

VI, som var konge af både England og Frankrig i

1422, og Margaret havde valgt at få indlagt motiver

af margueritter i hendes eget personlige fl ag.

Margueritter er kurvblomster, der kendetegnes

ved at have 2 slags blomster samlet i en kurv.

Planten er hårdfør og tåler let udtørring. De

bedste vækstresultater opnås ved

indirekte vanding, og nogen grådig

blomst er der bestemt ikke

tale om – i vækstperioden

behøver den kun moderate

mængder af gødning 1 – 2

gange om måneden. Heller

ikke i Dansk Folkeparti

kunne vi ikke stå for

den charmerende blomst.

Det er grunden til, at den

nu pryder såvel den festlige

Årsmødesal som Dansk

Folkepartis brochurer og andet

materiale i fremtiden.

Pia Kjærsgaard og

Henrik Thorup ved

deres bryllup den 3.

juni 1967 – i øvrigt

en uge før dronning

Margrethe og

prins Henrik blev

gift. Brudebuketten

bestod udelukkende

af margueritter.

Margueritten er

fremover Dansk

Folkepartis partiblomst.

Den er ikke

sart, men beskeden,

og den er både tapper

og hårdfør.

More magazines by this user
Similar magazines