Indberetning af færdselsuheld - Vejdirektoratet

Vejdirektoratet 

Niels Juels Gade 13 

Postboks 9018 

1022 København K 

Tlf. 3341 3333 

Fax 3315 6335 

Rapport 277 Indberetning af 

færdselsuheld 

Vejledning 

Dato 12. september 2003 

Forfattere Stig Hemdorff 

Hans V. Lund 

Berit Taul 

Udgiver Vejdirektoratet 

Niels Juels Gade 13 

Postboks 9018 

1022 København K 

Medudgiver Danmarks Statistik 

ISSN 87-7923-603-0 

ISBN 1600-4396

INDHOLDSFORTEGNELSE 

FORORD...................................................................................................................... 3 

1. HVILKE SAGER SKAL INDBERETTES........................................................... 4 

2. HVORNÅR SKAL DER SKRIVES RAPPORT .................................................. 4 

3. HVORDAN INDBERETTER MAN...................................................................... 5 

3.1 FORELØBIG INDBERETNING ........................................................................ 5 

3.2 ENDELIG INDBERETNING .............................................................................. 5 

4. UHELDSOPLYSNINGER ..................................................................................... 7 

4.1 STEDOPLYSNINGER ....................................................................................... 21 

5. ELEMENTOPLYSNINGER................................................................................ 23 

6. PERSONOPLYSNINGER.................................................................................... 34

Forord 

Denne vejledning beskriver, hvordan informationer om færdselsuheld skal indberettes 

til Vejsektorens Informations System (VIS). 

Vejledningen erstatter Danmarks Statistiks grønne vejledning (dst 7200-01/6 fra 

januar 1997). 

I forbindelse med overgangen til elektronisk indberetning foreslog Danmarks 

Statistiks færdselsuheldsstatistikudvalg FUSU, at nedsætte en arbejdsgruppe, der 

skulle udarbejde en revideret vejledning, hvilket blev besluttet på mødet den 14. 

september 1999. 

Arbejdsgruppen havde følgende sammensætning: 

Annemette Lindhardt Olsen, fra 1. marts 2001 afløst af Berit Taul, Danmarks 

Statistik 

Birgit Kann, Danmarks Statistik 

Hanne Moltesen, Rigspolitichefens Dataafdeling 

Jørn Andreasen, senere afløst af Peter Jentoft Ebdrup, Rigspolitichefens Dataafdeling 

Henrik Antoniussen, Århus Amt 

Jesper Sølund, Rådet for Større Færdselssikkerhed 

Lars Klit, fra 1. november 2000 afløst af Hans Lund, Danmarks TransportForskning 

Stig Hemdorff, Vejdirektoratet 

Thomas Gjerulff, Gentofte Kommune 

Vejdirektoratet har pr. 1. januar 2003 overtaget det grundlæggende arbejde med 

uheldsstatistikken fra Danmarks Statistik. Vejdirektoratet har derfor tilrettet vejledningen, 

som på overtagelsestidspunktet næsten var færdiggjort af ovennævnte 

arbejdsgruppe, således at den er i overensstemmelse med de ændrede forhold for 

indberetningssystemet. 

De oplysninger som bliver indberettet til VIS er helt afgørende for det danske 

trafiksikkerhedsarbejde, og de positive resultater som er opnået indtil nu. 

Oplysningerne anvendes i mange uheldsforebyggende aktiviteter: 

- Lovgivningen 

- Udarbejdelse af nationale, amtslige og kommunale 

trafiksikkerhedshandlingsplaner 

- Forskning i udvikling og forebyggelse af trafikulykker 

- Vejmyndighedernes udpegning af og tiltag overfor uheldsbelastede steder – 

de såkaldte ”sorte pletter” 

- Prioritering af politiets indsatser, bl.a. ved udpegning af vejstrækninger til 

automatisk hastighedskontrol 

- Udarbejdelse af kampagner 

- Udarbejdelse af trafikundervisning i skoler 

- Køreudannelserne 

Det er derfor vigtigt, at de indberettede oplysninger er så korrekte som muligt, så 

de kan anvendes til at følge udviklingen, sætte ind over for nye problemer og 

vurdere effekten af de forebyggende aktiviteter. Det er derfor også vigtigt, at tidsfristerne 

for indberetning af de endelige uheldsoplysninger overholdes. 

3

I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at uheldsstatistikken i langt de 

fleste tilfælde godt kan færdiggøres, selvom eventuelle retslige afgørelser ikke er 

fuldt afklarede. 

1. Hvilke sager skal indberettes 

Vejledningen omhandler alle færdselsuheldssager, som politiet får kendskab til. 

Det er dog en forudsætning, at 

1. Uheldet har fundet sted på vej, plads eller område, som benyttes til almindelig 

færdsel af en eller flere færdselsarter (jf. færdselslovens § 1), 

2. Mindst en af de indblandede trafikanter var kørende. 

Det betyder, at fx nedenstående uheld ikke er omfattet af indberetningen: 

• eneuheld med fodgængere, 

• uheld med fodgængere mod tog, da tog i denne forbindelse er defineret 

som en forhindring, og der derfor ikke er noget kørende element, 

• uheld med passagerer, der stiger ind i eller ud af et holdende køretøj, 

• uheld i lufthavne på flysiden. 

2. Hvornår skal der skrives rapport 

Når politiet har fået kendskab til et uheld, som omfattes af beskrivelsen i afsnit 1, 

er der altid adgang til – og i en række tilfælde pligt til – at optage rapport (jf. Justitsministeriets 

cirkulære nr. 57 af 11.07.2005) 1 . 

Rapport Rapport skal altid optages hvis 

1. Der er sket personskade ved uheldet. 

2. Der er sket materiel skade på køretøjer, der skønnes at overstige 50.000 kr. 

for hvert motorkøretøj eller 5.000 kr. for anden materiel skade. 

3. Personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, er indblandet, og der er fremsat 

erstatningskrav mod den pågældende. 

4. Politiet tilkaldes til et uheld, hvori personer ansat ved politiet er indblandet. 

5. Der efter politiets skøn er udvist er sådan tilsidesættelse af færdselslovgivningen, 

at dette i sig selv bør give anledning til sigtelse. (Fx hvis uheldet 

har fundet sted i eller ved et fodgængerfelt, ved ændring af færdselsretning 

og udsving, i forbindelse med en vigepligtsforseelse – herunder udkørsel 

fra ejendom, plads, vej med vigelinie og lignende – overhaling, kørsel med 

for høj hastighed, åbning af vogndøre eller undladelse af at respektere 

færdselstavler.) 

Ikke rapport Uheld uden rapport (påkørselskort/ekstrauheld) kan altså kun være materielskadeuheld 

med ubetydelige skader. Det kan fx være uheld i forbindelse med glat 

føre, påkørsler ved bakning og lignende manøvrer ved parkering, på tankstationer 

og under lignende forhold hvor der køres med lav hastighed. 

Informationerne fra ekstrauheld bruges typisk af vejmyndighederne som supplement 

til vurdering af uheldsbelastede steder for at give et bredere billede af problemerne. 

1 

Beløbsgrænser er med dette cirkulære ændret i forhold til det tidligere cirkulære fra 1984. 

4

Oversigt over arbejdsgang 

3. Hvordan indberetter man 

Foreløbig og endelig indberetning foregår elektronisk i Politiets Sagsstyrings- 

System, forkortet til POLSAS, hvorfra foreløbige og endelige indberetninger 

overføres til VIS (Vejsektorens Informations System). 

3.1 Foreløbig indberetning 

Den foreløbige indberetning skal foretages inden for én uge efter uheldet, 

Og benyttes bl.a. til Vejdirektoratets månedlige offentliggørelse af de foreløbige 

tal for færdselsuheld. 

Ved den foreløbige indberetning registreres de oplysninger som umiddelbart er 

tilgængelige, typisk information om selve uheldsstedet, samt antallet af dræbte og 

tilskadekomne personer. 

3.2 Endelig indberetning 

Den endelige indberetning indeholder den fulde information om uheldet, stedet, 

elementerne og personerne i uheldet. Den endelige indberetning skal være afsendt 

centralt til VIS senest 5 uger efter uheldet. Det er derfor vigtigt, at indberetningen 

i POLSAS er gjort færdig inden da. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at 

det ikke er nødvendigt at afvente eventuelle retslige afgørelser, for at kunne udfylde 

den endelige indberetning. 

I de følgende afsnit gives der en vejledning til de enkelte grupper af oplysninger. I 

afsnit 4 behandles uheldsoplysninger, i afsnit 5 beskrives elementoplysningerne 

og afsnit 6 omhandler personoplysningerne. 

Vejdirektoratet modtager hver uge et udtræk med politiets færdselsuheldsindberetninger 

centralt fra POLSAS. Hvert udtræk indeholder såvel endelige indberetninger 

(uheld, som er afsluttet siden sidste udtræk), som foreløbige indberetninger 

(uheld, der er sket siden sidste udtræk). 

5

De modtagne oplysninger kontrolleres for overensstemmelser i de indberettede 

informationer, fx at der findes information om tilskadekomne personer, når der 

er tale om et personskadeuheld. I tvivlstilfælde eller ved manglende oplysninger 

kontaktes politikredsen for at få korrigeret informationen. 

Når en indberetningen bliver markeret som endelig i POLSAS, låses informationerne 

for yderligere korrektioner. Opdager man hos politiet senere fejlagtige/mangelfulde 

indberetninger, er det nødvendigt at henvende sig til den systemansvarlige 

i politikredsen, der evt. sammen med Rigspolitichefens IT- og 

Teleafdeling kan sørge for at få låst uheldet op så korrektionerne kan foretages 

og sikre, at de nye informationer kommer videre i systemet. 

Opdager vejmyndigheden, at informationer bør korrigeres, skal disse korrektioner 

for personskadeuheld meddeles til Vejdirektoratet. For materielskade- og 

ekstrauheld kan vejmyndigheden selv foretage korrektionen direkte i VIS. 

I VIS har vejmyndighederne adgang til information om uheld. Det er også i VIS, 

at informationerne suppleres med de administrative vejinformationer, der stedfæster 

uheldene i forhold til vejnettet og dermed muliggør udpegning af særlige 

uheldsbelastede steder (sorte pletter). 

Struktur I indberetningssystemet er oplysningerne grupperet i 3 hovedgrupper: Information 

der vedrører selve uheldet (herunder information om uheldsstedets geografiske 

placering), information der vedrører de enkelte involverede elementer og 

information der vedrører personerne i de enkelte elementer. 

311 

Påkørsel bagfra af 

køretøj placeret for 

højresving 

I POLSAS’s grunddel arbejder man med et parts-begreb. Informationer om parter 

er enten en kombination af information om køretøj og fører eller om passagerer. 

Det betyder, at der ved overførsel af information til uheldsstatistikken sker 

en opsplitning af parts-informationen i elementinformationer og personinformationer. 

Den væsentligste skelnen mellem elementer og parter opstår i forbindelse med 

elementnummereringen, hvor uheldssystemets nummerering af elementer knytter 

sig nøje til uheldssituationernes nummerering af elementer. Her kan der altså 

være forskel mellem elementets nummer og partens nummer. Af hensyn til korrekt 

information om de enkelte elementer er det vigtigt, at man tildeler informationerne 

ud fra elementets nummer i de enkelte uheldssituationer. 

Et eksempel kunne være følgende, jf. uheldsteksten: 

”Part 1 påkører den for højresving holdende part 2 bagfra.” 

Her er der altså tale om uheldssituation 311. Af nummereringen i uheldssituationen 

fremgår det, at den højresvingende skal angives som element nr. 1 og den 

ligeudkørende som element nr. 2. 

Dette er altså stik modsat nummereringen af parterne. Elementnummereringen 

har alene tilknytning til nummereringen i uheldssituationen og har ikke noget 

med skyld at gøre. For overskuelighedens skyld er det derfor en fordel at nummerere 

parterne i overensstemmelse med elementnumrene. 

6

Antal implicerede færdselselementer 

Antal personer 

Antal påkørte forhindringer 

Beskrivelse af uheldet 

(I POLSAS kaldet sagens 

genstand) 

4. Uheldsoplysninger 

Uheldsdato Dag, måned og år anføres. 

Her anføres hvor mange færdselselementer, der har været impliceret i uheldet. 

Altså biler, cykler, knallerter, fodgængere mv. 

Det anføres hvor mange personer, der har været impliceret i uheldet, fordelt på 

dræbte, tilskadekomne og uskadte. Som uskadte medtages kun førere og fodgængere 

– ikke passagerer. 

Som tilskadekomst betragtes en tilstand der normalt kræver egentlig behandling 

hos læge, tandlæge eller har medført hospitalsindlæggelse, herunder også til 

observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små "blå mærker" betragtes 

ikke som personskade. 

Her anføres forhindringer på eller uden for kørebanen fx afspærringsmateriel, 

vejtræer eller autoværn. 

Beskrivelsen skal indeholde: 

Beskrivelse af parternes kørselsretning før uheldet og før en eventuel svingning 

ved angivelse af verdenshjørne og gade/stednavn og beskrivelse af den påtænkte 

manøvre, startende med part 1. CPR-nummer, registreringsnummer, navne og 

telefonnumre må ikke skrives i teksten. 

Hvorledes uheldet er sket, dvs. hvordan parterne har ramt hinanden. (Højre side 

ved forende, bagende, venstre del etc.). 

Fremhævelse af særlige omstændigheder ved uheldet. (Fx andre færdselselementer 

i nærheden af uheldsparterne, formodede årsager til uheldet, sådanne 

omstændigheder ved uheldsstedet, omgivelserne, personerne, som ikke direkte 

fremgår af de øvrige registreringer). 

Eksempler på beskrivelse er: 

"Part 1 kørte ad Søgårdsvej i vestlig retning og bremsede for et dyr, der løb på 

vejen. Herved mistede han herredømmet over bilen, som skred ud og rullede 

rundt inden den endte i den sydlige grøft." 

"Part 1 kørte i lastbil i sydlig retning. I krydset ved Ringvejen kørte han med ca. 

40 km/t ud over vigelinien uden at overholde vigepligten, og påkørte part 2 personbil, 

der kørte ad Ringvejen i østlig retning." 

Ugedag Ugedag oversættes her til en talkode (oplysningen beregnes automatisk på baggrund 

af uheldsdatoen). 

1 Mandag 

2 Tirsdag 

3 Onsdag 

4 Torsdag 

5 Fredag 

6 Lørdag 

7 Søndag 

Klokkeslæt Tidspunktet for uheldet angives her. 

0-2359 Tidspunktet angives uden specialtegn. 

7

Føre Føre angiver føret på kørebanen. 

1 Tørt 

2 Vådt 

3 Glat, sne/is 

4 Glat i øvrigt Glat i øvrigt kan være som følge af nedfaldne blade, olie på vejen eller lignende. 

99 Uoplyst 

Sigtforhold Sigtforhold på uheldstidspunktet angives her. 

1 Sigtbart 

2 Nedsat sigt Ved nedsat sigt forstås, at sigtbarheden er under 100 m. 

9 Uoplyst 

Lysforhold Her beskrives lysforholdene, da uheldet skete. 

1 Dagslys 

2 Tusmørke 

3 Mørke 

9 Uoplyst 

Vejrforhold Her angives vejrforholdene, da uheldet skete. 

1 Ingen nedbør 

2 Regn 

3 Tåge 

4 Sne-slud-hagl 

5 Stærk blæst Ved stærk blæst menes, at vindstyrken er så stærk, at mindst én af parterne er 

berørt heraf. 

23 Regn-tåge 

25 Regn -stærk blæst 

34 Tåge-sne-slud-hagl 

35 Tåge-stærk blæst 

45 Sne-slud-hagl-stærk blæst 

99 Uoplyst 

Vejbelysning Her beskrives, om der findes vejbelysningsanlæg, og om dette har været tændt 

eller slukket. 

1 Findes ikke 

2 Tændt 

3 Ikke tændt 

9 Uoplyst 

Uheldets art For uheldets art anføres der én kode. 

1 Personskadeuheld Hvis der er anført personskade under personoplysningerne skal koden være 1, 

2 Materielskadeuheld, hvor 

der på grund af skadens 

omfang er optaget rap- 

port. 


der er optaget rapport af 

andre årsager 


der ikke optages rapport 

uanset om der tillige er tale om store materielle skader. 

Hvis der ikke er sket personskade, men alene materielskade, der på grund af 

omfanget berettiger til optagelse af rapport, anføres kode 2, uanset om der også 

optages rapport af andre årsager. 

Hvis der alene er sket materiel skade og omfanget af skaderne ikke berettiger til 

optagelse af rapport, men hvor øvrige forhold gør, at der er optaget rapport an- 

føres 3. 

Uheldsart 4 kaldes hos politiet ofte ”Påkørselskort” og hos vejmyndighederne 

”Ekstrauheld”. 

8

Uheld på vej til eller fra 

skole 

1 Ja 

2 Nej 

Hastighedsbegrænsning 

på den overordnede vej 

010 km/t 

015 km/t 

020 km/t 

025 km/t 

030 km/t 

035 km/t 

040 km/t 

045 km/t 

050 km/t 

055 km/t 

060 km/t 

065 km/t 

070 km/t 

075 km/t 

080 km/t 

085 km/t 

090 km/t 

095 km/t 

100 km/t 

105 km/t 

110 km/t 

115 km/t 

120 km/t 

125 km/t 

130 km/t 

999 Uoplyst 

Der afkrydses kun "ja" i skolevejsuheld, når børn og unge under 18 år er impliceret, 

og disse er på vej til eller fra skole, uanset det benyttede befordringsmiddel. 

Skolevejsuheld kan normalt kun være sket mandag til fredag mellem kl. 7 

og kl. 17. 

Hastighedsbegrænsningen skal altid anføres, uanset om det er den skiltede 

eller den generelle. Den skiltede hastighedsgrænse kan også være midlertidig, fx 

i forbindelse med vejarbejde. 

I et kryds mellem veje med forskellige hastighedsbegrænsninger anføres den 

højest tilladte hastighed i krydset, normalt hastighedsgrænsen på den overordnede 

vej. 

Derimod anføres ikke vejledende hastighedsgrænser, fx ved hastighedsdæmpet 

vej og i sving. (Tavlerne E53 og E41). 

Køretøjsbestemte hastighedsgrænser anføres heller ikke. 

Byzoneområde Hvis uheldsstedet befinder sig inden for et område afgrænset af tættere 

bygget område tavle, E55, angives ja ellers nej. Tavlens tekst bør angives 

under stednavn. Område afgrænset med blå stedtavle, H45, skal ikke angives 

som byzone. 

1 Ja 

2 Nej 

9 Uoplyst 

9

Bebyggelse Hvis bebyggelsen er blandet, så der kan være tvivl om bebyggelsesformen, 

angives det laveste nummer. En forretningsgade med etageejendomme 

kodes altså som forretningsgade. 

1 Forretningsgade 

2 Industri- eller kontorkvarter 

3 Beboelseskvarter med etageejendomme 

4 Villakvarter og anden lav 

bebyggelse 

5 Bebyggelse uden direkte 

adgang til vejen 

6 Ingen eller meget spredt 

bebyggelse 

9 Uoplyst 

Vejudformning Her skal den generelle vejudformning ved uheldsstedet beskrives, mens den 

detaljerede beskrivelse for hvert enkelt element findes under gade/vejtype. 

Ved kryds forstås alle skæringer i niveau mellem veje. Veje som betjener 3 eller 

færre husstande betegnes dog som ud-/indkørsel. 

1 Kryds, 4 ben 

2 Kryds, 3 ben 

3 Kryds i øvrigt Kryds i øvrigt omfatter kryds med 5 ben og derover. 

4 Rundkørsel 

5 Kryds mellem vej og selvstændig 

sti 

6 Ud-/indkørsel 

7 Flettestrækning Ved flettestrækning forstås strækning, hvor trafikken skal flette sammen på lige 

vilkår eller flette ind, fx rampetilslutning ved motorvej. 

8 Jernbaneoverskæring 

10 Kurve 

11 Vej, lige 

12 Vejudformning, anden 

13 Cykelsti, selvstændig Selvstændig cykelsti er en cykelsti, der ikke forløber i umiddelbar tilknytning til 

en vej 

14 Bro, på 

15 Bro, under 

99 Uoplyst 

Uheldssituation Uheldssituationen skal give en objektiv beskrivelse af situationen umiddelbart 

før uheldet, og inden eventuelle afværgemanøvrer er foretaget. 

Det er væsentligt at bemærke, at elementnummereringen skal følge den angivne 

i de enkelte uheldssituationer. 

Uheldssituationsnummer Der er 10 hovedsituationer med tilhørende enkeltsituationer. Elementnumrene i 

uheldssituationen skal beskrive de pågældende elementers manøvre og/eller 

placering umiddelbart før uheldet. I hovedsituationerne 1, 2, 3, 4, 5, 6 skal element 

1 og element 2 altid være køretøjer. De må ikke være parkerede, men det 

ene af dem kan evt. holde stille af trafikale årsager. Derudover kan forekomme 

andre færdselselementer samt forhindringer på eller uden for kørebanen. De 

nummereres fra 3 og opefter. 

Der kan forekomme uheld, hvor politiet ikke får kendskab til den af parterne, 

der har været medvirkende til uheldet, uden selv at være blevet ramt på grund af 

afværgemanøvre, fx når det drejer sig om en flugtbilist. Denne ukendte part er 

også element i uheldet, og situationskoden og elementnummereringen er den 

samme, uanset om parten er kendt eller ej. 

10

Uoplyst situation Hovedsituationsnummer efterfulgt af 98 bør så vidt muligt undgås og kun anvendes, 

når det slet ikke er muligt at indplacere uheldet i én af de specifikke 

uheldssituationer. 

0 Eneuheld 

011 

Eneuheld på lige vej/i 

kryds ved ligeud 

kørsel, til højre 

012 

Eneuheld på lige vej/i 

kryds ved ligeud 

kørsel, til venstre 

021 

022 

Eneuheld i eller efter Eneuheld i eller efter 

højresvingende kurve, venstresvingende 

til venstre 

kurve, til højre 

023 

024 

Eneuheld i eller efter Eneuheld i eller efter 

højresvingende kurve, venstresvingende 

til højre 

kurve, til venstre 

031 

Eneuheld v/ ligeud 

kørsel i T-kryds, 

indkørsel, rundkørsel 

o.l. 

032 

Eneuheld v/ svingning 

i kryds, indkørsel, 

rundkørsel o.l. 

Er det slet ikke muligt at placere uheldet i en hovedsituation, kan der angives 

999. 

Ved uoplyst situation er det ekstra vigtigt at beskrive hændelsesforløbet i den 

kortfattede tekst (sagens genstand). 

I hovedsituation 0 kan der kun forekomme et færdselselement, der altid skal 

være kørende. Et element nr. 2 kan være en forhindring udenfor kørebanen 

(elementarterne 91-97). Elementarterne 80 til 89 (forhindringer på eller over 

kørebanen) kun forekomme som element nr. 3 eller højere, ellers henvises til 

hovedsituation 9. 

Hvis en fører mister herredømmet over sit køretøj i forbindelse med en overhaling 

og derved kører i en grøft el. lign. betragtes uheldet ikke som et eneuheld, 

selv om det overhalede element ikke direkte er berørt af uheldet (uheldet er et 

overhalingsuheld, situation 111). Tilsvarende hvis en fører fx presses i grøften 

af en modkørende, kodes uheldet som et mødeuheld, situation 242. 

Situationerne 011 og 012 er eneuheld i forbindelse med ligeudkørsel. Uheldsstedet 

kan godt være et kryds, hvis føreren ville ligeud, men 011 og 012 kan 

ikke anvendes ved uheld i vejkurver. 

Situationerne 021, 022, 023 og 024 er eneuheld i vejkurver. Situationerne skal 

også anvendes, hvor der på uheldsstedet både er kurve og kryds, hvis føreren 

ikke havde til hensigt at svinge i krydset. 

Situation 031 benyttes i 3-benede kryds eller indkørsel i rundkørsel, hvor der 

ikke forsøges foretaget svingning. Der vil typisk være tale om, at føreren har 

overset krydset. 

Situation 032 benyttes, hvis der er tale om en egentlig svingning i forbindelse 

med vejkryds/rundkørsel eller ind-/udkørsel. 

11

040 

Eneuheld på kørebanen 

– fx styrt med 2hjulet 

køretøj 

050 

Eneuheld i forbindelse 

med vending 

098 Eneuheld – Uoplyst situation 

1 Ligeudkørende på samme 

vej og med samme kurs 

111 

112 

Overhaling venstre Overhaling højre om 

om mellem ligeudkø- mellem ligeudkørenrende 

– samme retning de– samme retning 

140 

Påkørsel bagfra 

mellem ligeudkørende– 

samme retning 

151 

Vognbaneskift/ 

indfletning til venstre 

– samme retning 

Situation 040 anvendes for eneuheld uden forbindelse med kurver eller svingning, 

hvor køretøjet forbliver på kørebanen. Det vil oftest dreje sig om et styrt 

med tohjulet køretøj. 

Situation 050 anvendes for eneuheld i forbindelse med vending. 

I hovedsituation 1 kan uheldene forekomme både på lige vej, i kurver og i vejkryds. 

I hovedsituation 1 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. 

Element 1 er et køretøj, der overhaler, indhenter eller ændrer vognbane 

eller retning. 

Svingningsmanøvre kan ikke forekomme i hovedsituation 1, der henvises i 

stedet til hovedsituation 3, 4 eller 6. 

Situationerne 111 og 112 benyttes i forbindelse med overhalinger, uanset om 

det er i begyndelsen, under eller i afslutningen af en overhaling. Situationerne 

bruges også, selv om det overhalede køretøj ikke direkte berøres af uheldet. 

Situation 140 benyttes for uheld ved påkørsel bagfra, og element 2 kan eventuelt 

holde stille af trafikale grunde. 

Hvis element 2 derimod er parkeret, hører uheldet hjemme under hovedsituation 

7. Hvis element 2 holder stille før højre- eller venstresvingning, kodes i stedet 

situation 311 eller situation 321. 

Situation 151 bruges for uheld under vognbaneskift til venstre, herunder start 

fra højre kantsten, eller under sammenfletning. 

Hvis det bagfra kommende element umiddelbart før uheldet er trukket til venstre 

for at overhale, benyttes situation 111. 

12

152 

Vognbaneskift eller 

udfletning til højre – 

samme retning 

160 

Trængning mellem 

ligeudkørende – 

samme retning 

170 

Vending foran medkørende 


vej med samme kurs – uoplyst 

situation 


vej med modsat kurs 

211 

Mødeuheld ved 

overhaling 

241 

Mødeuheld i element 

2's kørebanehalvdel 

242 

Mødeuheld i øvrigt 

Situation 152 bruges om vognbaneskift til højre, hvis der har været tale om 

forbikørsel af et eller flere køretøjer. Dette kan kun forekomme på en vej med 

flere vognbaner i samme retning. 

Situation 160 benyttes ved uheld, hvor ingen af elementerne har haft til hensigt 

at skifte vognbane eller flette ind eller ud. Der er altså tale om 2 ligeudkørende, 

der kommer for tæt på hinanden. 

Situation 170 benyttes for uheld ved vending foran medkørende. 

I hovedsituation 2 kan uheldene forekomme både på lige vej, i kurver og i vejkryds. 


Element 1 er det køretøj, der overhaler, ændrer vognbane eller retning. 

(Dog med undtagelse af situation 242) 

Situation 211, mødeuheld i forbindelse med overhaling, bruges kun, hvis det 

overhalede køretøj var kørende. 

Hvis det passerede køretøj var parkeret, kodes uheldet med situation 241 eller 

situation 242. 

Situationerne 241 og 242 er begge mødeuheld. Hvis det kan afgøres i hvilken 

kørebanehalvdel uheldet skete, anføres situation 241, og det element, som var i 

den "forkerte" kørebanehalvdel er element 1. Hvis det ikke kan afgøres, eller 

hvis uheldet er sket på midten af kørebanen anføres 242, og elementnummereringen 

er vilkårlig. 

13

250 

Vending foran modkørende 

270 

Bakning ved kørsel 

mod færdselsretning 


vej m/ modsat kurs – uoplyst 

situation 

3 Kørende på samme vej 

med samme kurs og med 

svingning 

311 



højresving 

312 

Højresving ind foran 

medkørende 

313 


samtidigt højresvingende 

– samme 

retning 

321 



venstresving 

322 

Venstresving ind foran 

medkørende 

323 


samtidigt venstresvingende 

– samme retning 


med samme kurs og svingning – 

uoplyst situation 

Situation 250 benyttes for uheld ved vending foran modkørende. 

Situation 270 benyttes kun for bakningsuheld, hvor de 2 elementer kører med 

modsat kurs. Element 1 er altid den der bakker. 

I hovedsituation 3 vil uheldene oftest forekomme i kryds. Hovedsituation 3 kan 

også forekomme på lige vej, hvis det ene element svinger fx væk fra kørebanen 

ved ind-/udkørsler. Der skal dog være tale om en egentlig svingning og ikke et 

vognbaneskift eller vending. 


Element 1 er altid svingende eller placeret for svingning. 

I situationerne 311 og 321 er element 1 placeret for enten højre- eller venstresvingning 

og bliver påkørt bagfra af element 2, som kan være placeret for enten 

ligeudkørsel eller svingning. Hvis element 1 er ligeudkørende anvendes i stedet 

situation 140. 

Situation 311 benyttes også til at angive uheld i rundkørsel i forbindelse med 

påkørsel bagfra ved udkørsel. 

I situationerne 312 og 322 foretager element 1 enten højre- eller venstresving 

ind foran det medkørende element 2. 


udkørsel, hvor element 2 skal fortsætte videre i rundkørslen. 

I situation 313 og 323 foretager elementerne 1 og 2 enten højre- eller venstresving 

samtidig, ofte i forbindelse med to svingbaner. 


samtidig udkørsel. 

14


med modsat kurs og med 

svingning 

410 

Venstresving ind 

foran modkørende 

440 

Højresving ind foran 

modkørende 

420 

430 

Modkørende højre- og Modkørende begge 

venstresvingende venstresvingende 

498 Kørende på samme vej, m/ 

modsat kurs og med svingning – 

uoplyst situation. 

5 Krydsende køretøjer 

uden svingning 

510 

Ligeudkørende, 

krydsende køretøjer 

med element 2 fra 

højre 

520 

Ligeudkørende, 

krydsende køretøjer 

med element 2 fra 

venstre 

598 Krydsende køretøjer uden 

svingning – uoplyst situation 

I hovedsituation 4 vil uheldene oftest forekomme i kryds. Hovedsituation 4 

kan også forekomme på lige vej, hvis den ene part svinger fx væk fra kørebanen 

ved ind-/udkørsel. Der skal dog være tale om en egentlig svingning og ikke et 

vognbaneskift eller en vending. 


Element 1 og element 2 skal altid være køretøjer, der kører på samme vej 

eller sti inden svingningen. 

I situationerne 410 og 440 foretager element 1 enten venstre- eller højresving 

foran modkørende element 2. 

I situationerne 420 og 430 svinger element 1 og element 2 samtidigt. 

I hovedsituation 5 vil uheldene som regel forekomme i et 4-benet kryds, men 

kan indtræffe i andre former for kryds eller på lige vej, fx hvis en cyklist krydser 

en vej fra fortov til fortov og bliver ramt af en bil. I hovedsituation 5 skal element 

1 og element 2 altid være køretøjer. 

Ingen af elementerne kan være svingende. 

Element 1 har i situation 510 modparten kommende fra sin højre side og i situation 

520 modparten kommende fra sin venstre side. 

Bemærk: Elementerne nummereres ikke ud fra evt. skyldsspørgsmål eller fx 

overtrædelse af vigepligt! Hvis det letter den videre registrering, kan man dog 

vælge at angive element 1, som det element der har vigepligt. 

Både element 1 og element 2 skal være ligeudkørende. 

Hvis der forekommer svingning, hører uheldet hjemme i hovedsituation 6. 

Denne situation bør principielt ikke kunne forekomme. 

15

6 Kørende på krydsende 

veje med svingning 

610 

Højresving ud foran 

"medkørende" – 

krydsende veje 

2 

1 

620 

Højresving ud foran 

"modkørende" – 

krydsende veje 

641 

642 

Højre- og venstre- Venstre- og højresvingende 

køretøjer på svingende køretøjer på 

krydsende veje krydsende veje 

2 

1 

643 

Venstresvingende 

køretøjer på krydsende 

veje 

2 

2 

1 

1 

644 

Højresvingende 

køretøjer på krydsende 

veje 

650 

660 

Venstresving ud foran Venstresving ud foran 

"medkørende" – "modkørende" – 

krydsende veje krydsende veje 

670 

Bakning om hjørne – 

modpart på 

krydsende vej 

698 Kørende på krydsende 

veje med svingning – uoplyst 

situation 

I hovedsituation 6 vil uheldene som regel forekomme i kryds, men kan indtræffe 

på lige vej, fx hvis en cyklist kommer svingende ud fra en havegang og bliver 

ramt af en bil. I hovedsituation 6 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. 

Kørselsretningen for element 1 og element 2 skal altid være krydsende retninger, 

inden svingning foretages. 


I situationerne 610 og 620 er element 1 højresvingende eller placeret for højresving, 

mens element 2 er ligeudkørende. Koden 610 anvendes også i forbindelse 

med uheld i rundkørsel, når et element foretager en indkørsel i rundkørslen. 

I situation 641 til 644 svinger både element 1 og element 2. 

I situationerne 650 og 660 er element 1 venstresvingende eller placeret for venstresving, 

mens element 2 er ligeudkørende. 

I situation 670 bakker element 1 om et hjørne, mens element 2 kører ligeud. 

16

7 Påkørsel af parkeret 

køretøj 

710 

Påkørsel af parkeret 

køretøj i højre 

gade- eller vejside 

720 


køretøj i venstre gade- 

eller vejside 

740 

Påkørsel af parkeret/holdende 

køretøj 

hvor dør åbnes 

751 


køretøj ved vinkelret- 

/skråparkering 

752 


køretøj ved parkeringsmanøvre 

i øvrigt 

798 Parkeringsuheld – uoplyst 

situation 

Hovedsituation 7 bruges, når uheldet sker mellem et kørende og et parkeret 

køretøj, herunder cykel eller knallert. 

Element 1 er altid kørende, og element 2 er altid parkeret. 

Parkerede køretøjer kan i øvrigt forekomme i de øvrige hovedsituationer. Da 

som element nr. 3 eller højere. 

Situation 710 benyttes for uheld med køretøj parkeret i højre side af kørebanen, 

også når uheldet er sket i forbindelse med en overhaling. 

Situation 720 benyttes for uheld med køretøj parkeret i venstre side af kørebanen. 

Sker uheldet i forbindelse med en overhaling anvendes situation 111, og 

det parkerede køretøj angives i stedet som element 3. 

Situation 740 benyttes for uheld ved åbning af vogndør mod kørebane eller mod 

fortov/cykelsti. 

Situation 751 benyttes kun for uheld i forbindelse med skråparkering og ved 

parkering på parkeringspladser. 

Situation 752 anvendes om øvrige uheld ved parkeringsmanøvre i øvrigt, uanset 

om element 1 bakker eller kører fremad i uheldsøjeblikket. 

17

8 Fodgængeruheld 

På strækning 

811 

Fodgængere fra højre 

fortov eller rabat i 

øvrigt 

820 

Passagerer til eller fra 

busstoppested 

821 

Ud- eller indstigning 

fra/i et køretøj i 

bevægelse 

812 

Fodgængere fra 

venstre fortov eller 

rabat i øvrigt 

831 

832 

Fodgængere trådt frem Fodgængere trådt frem 

bagved holdende 

køretøj 

foran/ud mellem 

holdende køretøjer 

835 

Fodgængere, der 

opholder sig på 

kørebanen 

841 

Fodgængere gående i 

vejens højre side 

. 

851 

Fodgængere gående i 

vejens venstre side 

Hovedsituation 8 bruges, når uheldet sker mellem et køretøj og en fodgænger. 

Køretøjet er altid element 1, og fodgængeren er altid element 2. 

Fodgængere kan i øvrigt forekomme i de øvrige hovedsituationer, men som 

element nr. 3 eller højere. 

Situationerne 811 og 812 kan kun benyttes, når uheldet er sket på en strækning, 

men aldrig i forbindelse med et vejkryds. I så tilfælde bruges situationerne 871- 

878. 

Situation 820 benyttes kun ved fodgængeruheld i forbindelse med stoppesteder. 

Det kan dreje sig om påkørsel af en buspassager, der stiger af eller på bussen 

eller om uheld med en fodgænger, der krydser kørebanen umiddelbart efter udstigningen 

af en bus eller for at nå en bus. Et typisk tilfælde vil være en cyklist, 

der påkører en udstigende buspassagerer. 

Situation 821 anvendes ved ud- eller indstigning fx i bus, dog kun når denne er i 

bevægelse. Situationen kan fx opstå i forbindelse med fastklemning i dørene. 

Personen der stiger af/på kodes som fodgænger. Er køretøjet ikke i bevægelse, er 

der ikke tale om et færdselsuheld. 

Situationerne 831 og 832 bruges for uheld med fodgængere, der helt eller delvis 

skjult af holdende eller parkerede biler, træder ud på kørebane eller cykelsti. 

Det er dog ikke nødvendigt at give oplysninger om det parkerede køretøj. 

Situation 835 anvendes for personer, der opholder sig på kørebanen. Det kan fx 

være børn, der leger eller en fører, der er stået ud af sin bil og opholder sig ved 

denne. 

Hvis en fodgænger derimod standser op midt i krydsningen af en kørebane, skal 

uheldet kodes i overensstemmelse med denne krydsning, 811 eller 812. 

Situationerne 841 og 851 benyttes ved uheld med fodgængere gående på langs 

ad kørebanen, henholdsvis i højre eller i venstre side i fodgængerens færdselsretning. 

18

860 

Fodgængere på fortov, 

helle eller lignende 

Situation 860 bruges ved uheld med fodgængere på fortove eller andre fodgængerarealer, 

fx gågader. 

Krydsuheld Situationerne 871 til 878 benyttes ved uheld med krydsende fodgængere i enhver 

form for vejkryds eller rundkørsel. 

871 


før køretøjs passage af 

kryds 

873 


venstre efter køretøjs 

passage af kryds 

875 


venstre efter 

højresving 

877 


venstre efter 

venstresving 

872 


venstre før køretøjs 

passage af kryds 

874 


efter køretøjs passage 

af kryds 

876 


efter højresving 

878 


efter venstresving 

879 Fodgængere i kryds i 

øvrigt 

880 

Fodgænger påkørt ved 

bakning 

898 Fodgængeruheld – uoplyst 

situation 

Situation 879 benyttes kun i kryds, og kun såfremt de ovenstående situationer 

ikke kan benyttes. 

Situation 880 benyttes ved alle uheld, hvor fodgængere bliver ramt af et bakkende 

køretøj uanset om det er på strækning eller i kryds. Situationen benyttes 

også, selvom køretøjet svinger i forbindelse med bakningen. 

19

9 Uheld med dyr, genstande 

mv. på eller over 

kørebanen 

910 

Dyr på kørebanen 

920 

Genstande mv. på 

eller over kørebanen. 

930 

Afspærringsmateriel 

på kørebanen 

940 

Jernbanetog og køretøj 

998 Uheld med dyr, genstande 

mv. på eller over kørebanen – 

uoplyst situation 

Hovedsituation 9 bruges, når uheldet sker mellem et køretøj og en forhindring på 

eller over kørebanen. 

Element 1 er altid et køretøj, og element 2 er en forhindring på eller over 

kørebanen (elementarterne 80-89). 

Elementarterne 80 til 89 kan i øvrigt forekomme i andre hovedsituationer, da 

som element nr. 3 eller højere, bortset fra hovedsituation 0, hvor det er som element 

nr. 2 eller højere. 

Situation 910 bruges i forbindelse med uheld med dyr (elementart 81). Uheld 

med en hest uden rytter kodes som 910, hvorimod uheld med en hest med rytter 

kodes med den tilhørende uheldssituation, da en hest med rytter betragtes som et 

egentligt færdselselement. 

Situation 920 benyttes ved uheld med genstande på eller over kørebanen (elementarterne 

82-83 og 85-89). Den anvendes også ved uheld, hvor der tabes genstande, 

fx fra en lastbil ned på et andet køretøj. 

Situation 930 benyttes ved uheld med afspærringsmateriel på kørebanen (elementart 

84). Husk i denne forbindelse at kontrollere, at der er angivet ja under 

vejarbejde, hvis afspærringen skyldes vejarbejde. 

Situation 940 benyttes ved uheld med jernbanetog (elementart 80), såvel i jernbaneoverskæringer 

som på havneterræn el. lign. Der skal ikke anføres personoplysninger 

for personer i toget, da jernbanetog betragtes som en forhindring og 

ikke et færdselselement. Det betyder også, at uheld mellem fodgængere og jernbanetog 

ikke betragtes som et færdselsuheld. 

999 Uoplyst uheldssituation Såfremt et uheld ikke kan indpasses i én af de ovennævnte situationer, anvendes 

situation 999. Det er i så fald meget vigtigt at beskrive hændelsesforløbet så 

udførligt som muligt i uheldsteksten. 

20

Retning mod hvilken element 

1 kørte (før evt. 

svingning) 

1 Nord 

2 Nordøst 

3 Øst 

4 Sydøst 

5 Syd 

6 Sydvest 

7 Vest 

8 Nordvest 

9 Uoplyst 

Retning mod hvilken element 1 kørte (før evt. svingning). 

Retningen skal vælges for det køretøj, der er element nr. 1 i uheldssituationen. 

Vejarbejde Her anføres om der har været vejarbejde på uheldsstedet. Anvendelse af kørende 

vedligeholdelsesmateriel med unormalt lav hastighed (fx fejemaskiner) betragtes 

1 Ja 

2 Nej 

også som vejarbejde. 

Ja skal vælges, når en del af det normale færdselsareal (kørebane, cykelsti, fortov) 

er afspærret på eller ved uheldsstedet. 

4.1 Stedoplysninger 

For at sætte vejmyndighederne i stand til at kunne påføre uheldsoplysningerne 

administrative vejkoder og kilometreringer, er det nødvendigt med en beskrivelse 

af, hvor uheldet har fundet sted. Vejkoder og kilometrering er især vigtig i 

forbindelse med udpegning af de særligt uheldsbelastede steder – sorte pletter. 

Den første del af stedangivelsen tager sigte på den primære vej uheldet er sket 

på. I forbindelse med uheld i kryds kan der også være tale om at give information 

om en af de øvrige veje i krydset. I POLSAS betegnes den primære stedsangivelse 

som ”Gerningsstedet”. 

Primær vej 

Kommune Kommunen angives både med sin kommunekode og navnet. Der er tale om den 

kommune, hvori uheldet er sket. Denne information anvendes siden hen til at 

afgøre, hvem hos vejmyndighederne der skal foretage den videre behandling af 

stedoplysningerne. 

Stednavn Hvis uheldet er sket i et område med byzonetavler vil det typisk være navnet på 

byzonetavlen, man angiver her. 

Vejkode/Adresse I POLSAS er der mulighed for at hente gadenavn og tilhørende vejkode frem fra 

en kopi af CPR-BBR vejregisteret. Angivelsen er altså vejnavnet med den tilhørende 

CPR-BBR-vejkode for den primære vej i uheldet. 

Husnummer Her angives ud for eller overfor hvilket husnummer uheldet er sket, hvis det sker 

indenfor bebygget område. 

Kilometer mærke På de rutenummererede veje er der langs vejen opsat kantpæle for hver 100 meter 

med angivelse af kilometer og meter for stedet. Angivelsen på kantpælen 

skrives her. På kantpælen står kilometeren øverst efterfulgt af en streg og meterdelen 

i hele hundrede nedenunder. Står der fx 37 og 1 betyder det kilometer 37 

og 100 meter. I dette tilfælde skrives 37/100. Det kan forekomme, at der er mere 

end 1000 meter mellem 2 helkilometerpæle. I disse tilfælde kan der fx stå 46 og 

11. Det skrives som 46/1100. Dette er indført for ikke at skulle flytte samtlige 

kantpæle i forbindelse med omlægning af en vej. 

21

Lokalitet Her er mulighed for at angive en supplerende beskrivelse af uheldsstedet. Fx 

Rastepladsen ved Ejer Baunehøj. En anden mulighed kan være frakørselsnumrene 

på motorvejene. 

Postnr./By Her angives hvilket postdistrikt uheldet er sket i. 

Grundpunkt Et grundpunkt benyttes til at placere uheldet mere præcist. Er et uheld fx sket 20 

meter nord for et kryds, kan man her skrive ”Krydset”. Informationen om hvilket 

kryds skal da fremgå af informationerne om primær og sekundær vej. 

Afstand fra grundpunkt Er afstanden i meter fra grundpunktet, hvor uheldet skete, i eksemplet ”20”. 

Mod Er retningen (N, Ø, S, V) i forhold til grundpunktet afstanden skal måles, i eksemplet 

”N”. 

Sekundær vej Er uheldet sket i et kryds eller i nærheden af et kryds kan der være tale om at 

angive information om den sekundære vej. Det er vigtigt kun at anføre disse 

informationer, hvis der faktisk er tale om et uheld i forbindelse med et kryds. 

Veje, der fx krydser på en bro skal ikke angives. Dette kan i stedet evt. skrives i 

lokalitet som ”Under bro ved Rævehøjvej”. 

Kommune Denne vil normalt være identisk med kommunekoden for den primære, men i 

enkelte tilfælde ved kommunegrænserne kan de være forskel. 

Sekundær vej/Adresse I lighed med Vejkode/Adresse for primær vej kan denne information slås op i 

POLSAS. 

Husnummer Her er mulighed for tillige at angive et husnummer for den sekundære vej. 

22

5. Elementoplysninger 

Element nr. Der anvendes fortløbende nummerering, startende med 1. Husk, at element nr. 1 

og 2 skal knytte sig til uheldssituationens nummerering af elementer. 

Færdselselement 

Elementart 

01 Hest med rytter 

01A Hestevogn 

11 Personbil 

11A Personbil med påhængsvogn 

11C Personbil med campingvogn 

11S Personbil anvendt 

som skolebus 

12 Hyrevogn 

12S Hyrevogn anvendt 

som skolebus 

13 Køretøj 0-3.500 kg 

under udrykning 

13A Køretøj 0-3.500 kg 


med påhængsvogn 

21 Varebil 0-2.000 kg 

totalvægt 

21A Varebil 0-2.000 kg 

totalvægt med 

påhængsvogn 

21C Varebil 0-2.000 kg 

totalvægt med 

campingvogn 

22 Varebil 2.001-3.500 kg 

totalvægt 

22A Varebil 2.001-3.500 

kg totalvægt med 

påhængsvogn 

22C Varebil 2.001-3.500 

kg totalvægt med 

campingvogn 

I POLSAS bliver det første bud for de registreringspligtige køretøjer hentet fra 

Art/anvendelseskoden. Det er derfor vigtig at være opmærksom på om køretøjet 

fx har været anvendt som skolebus. 

For udrykningskøretøjer uden udrykning anvendes den elementart, som svarer til 

køretøjets art. For politibil eller ambulance anvendes fx kode 11. 

Elementartnummeret kan efterfølges af et bogstav, der har følgende betydning: 

A Påhængsvogn, sættevogn, køretøj der slæbes, sidevogn og lign. eller fodgænger 

der trækker cykel 

B Barnevogn (benyttes kun ved fodgænger) 

C Campingvogn 

S Skolebus 

En parkeret påhængsvogn kodes med talkoden for det køretøj, den normalt trækkes 

af. Fx kodes en parkeret campingvogn 11C. 

Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og 

havde den særlige skolebusafmærkning. 

Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og 


Om en bil er en varebil eller en lastbil afgøres udelukkende af totalvægten og 

ikke af, om bilen er udstyret med åbent lad eller er en kassevogn. 

23

31 Lastbil over 3.500 kg Om en bil er en varebil eller en lastbil afgøres udelukkende af totalvægten og 

totalvægt 

31A Lastbil med 

påhængsvogn 

31C Lastbil med campingvogn 

eller skur 

vogn 

32 Forvogn til sættevogn 

32A Sættevognstog 

33 Rutebus 

33A Rutebus med påhængsvogn 

eller 

ledbus 

ikke af, om bilen er udstyret med åbent lad eller er en kassevogn. 

33S Rutebus anvendt Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og 

som skolebus 

34 Bus i øvrigt 

34A Bus i øvrigt med 

påhængsvogn eller 

ledbus 

34C Autocamper 


34S Bus i øvrigt anvendt Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og 

som skolebus 

35 Bil over 3.500 kg totalvægt 


35A Biler over 3.500 kg 

totalvægt under udrykningm.påhængsvogn 

36 Traktor 

36A Traktor med 


markredskab 


37 Motorredskab 

37A Motorredskab 

med påhængsvogn 

41 Motorcykel 

41A Motorcykel med 


sidevogn 

Kode 37 angiver motorredskaber som gummiged mv. 

42 3- eller 4-hjulet motor- Kode 42 benyttes for 3- eller 4-hjulet motorkøretøj under 400 kg, hvortil der 

køretøj under 400 kg kræves kørekort. 

44 Knallert-45 med konstruktive 

ændringer 

45 Knallert-45 

Kode 44 og 45 refererer til det der i Færdselsloven betegnes stor knallert. 

50 Knallert-30 med konstruktive 

ændringer 

51 Knallert-30 

61 Cykel 

61A Cykel med 

anhænger 

61B Cykel med barn i 

barnesæde 

61H Cykel med hund i 

snor 

71 Fodgænger 

71A Fodgænger trækkende 

med cykel, 

rollator el. lign. 

71B Fodgænger med 

barnevogn el. klapvogn 

Kode 50 og 51 refererer til det der i Færdselsloven betegnes lille knallert. 

24

72 Fodgænger på hjul, (rulleskøjter, 

kørestol el. lign.) 

79 Flygtet ukendt 

elementart 

99 Uoplyst 

Forhindringer på eller 

over kørebanen 

80 Jernbanetog 

81 Dyr 

82 Sten, roer eller lignende 

løse genstande 

83 Jord, grusbunker eller 

bygningsmateriel 

84 Afspærringsmateriel el. 

lign 

85 Hastighedsdæmpende 

foranstaltninger 

86 Container 

87 Hul i jorden 

88 Forhindringer over 

vejen, (bro, portal, luftledninger 

el. lign.) 

89 Andet på eller over kørebanen 

Forhindringer uden for 

kørebanen 

91 Vejtræ (træer i rabat eller 

på fortov) 

92 Træer, andre (i have, mark 

eller lignende) 

93 Autoværn i 

midterrabat 

94 Autoværn i øvrigt 

95 Lysmast, vejskilt, hellefyr, 

rækværk el. lign. 

96 Husmur eller 

vinduesfacade 

97 Andet uden for 

kørebanen 

Kode 72 benyttes for en person, der bevæger sig på hjul, uden at der er tale om et 

egentligt køretøj. Det kan dreje sig om rulleskøjter/-ski, skateboard, kørestol eller 

legevogn. 

Hvis der har været anvendt afspærringsmateriel til vejarbejde, skal uheldet kodes 

som et vejarbejdsuheld jf. afsnit 4. 

Gade- eller vejtype Vejtyperne opdeles efter antallet af kørespor for hele vejen. 

23 Motorvej – 3 spor i alt 

eller færre 





eller flere 

31 Motortrafikvej – 1 spor i 

alt 

Man skal ikke tage hensyn til, at en vej – fx i nærheden af et kryds er udvidet med 

ekstra kørespor, svingbaner, midterheller eller lignende over en kortere strækning, 

men man skal bruge den kode, der beskriver vejtypen før udvidelsen ved 

krydset. 

Meget smalle asfalterede veje kodes som "vej i øvrigt – 1 spor i alt." 

En motorvej skal være afmærket med tavlen, E42. Motorvejsramper kodes 41–43 

(se nedenfor). 

En motortrafikvej skal være afmærket med tavlen, E43. Ramper kodes 41–43 (se 

nedenfor). 

25


alt 


alt 


alt eller flere 

41 Rampe ved motorvej eller 

lignende – 1 spor i alt 


lignende – 2 spor i alt 


lignende 3 spor i alt eller 

flere 

52 Vej med midterrabat – 2 

spor i alt 


spor i alt 


spor i alt eller flere 

55 Vej i øvrigt – 1 spor i alt Øvrige veje eller gader. 

56 Vej i øvrigt – 2 spor i alt 



eller flere 

61 Fartdæmpet vej – vejl. 

hastighed 20/25 km/t 

Ramper leder trafik til og fra motorveje eller motortrafikveje. Af hensyn til stedfæstelsen 

er det vigtigt, at det af uheldsteksten fremgår, at mindst ét element kører 

ad rampen. Hvis uheldet et sket på selve flettestrækningen, skal dette også fremgå 

af uheldsteksten. 

Fx en større landevej eller en større bygade. Bemærk, at en midterhelle ved et 

vejkryds ikke i sig selv regnes som midterrabat. 

Trafiksaneret gade eller vej med bump, indsnævringer o.lign.. 


hastighed 30/35 km/t 


hastighed 40 km/t eller 

mere 

64 Fartdæmpet vej i 

øvrigt 

71 Opholds- og legeområde Egentligt opholds– og legeområde skal være afmærket med tavlen, E51. 

72 Gågade 

81 Selvstændig sti – 

Ved selvstændig sti forstås bl.a. en sti, der løber mindst 10 m. fra vejen. 

udenfor kørebanen 

82 Parkeringsplads 

83 Plads, havneterræn eller 

lignende 

84 Udkørsel fra/til ejendom/mark/servicestation/P 

-plads el. lign. 

26

Cykelstiens udformning "Cykelstiens udformning", "cykelstiens forløb ved kryds" og "anvendelse af cykelsti" 

beskriver cykelstien og den måde, cyklisten eller knallertkøreren har kørt 

på. Er der ikke tale om en cykel eller knallert, udfyldes disse variable med 1taller. 

1 Ikke cyklist/ knallertkører 

2 Dobbeltrettet cykelsti 

3 Enkeltrettet cykelsti 

4 Kant-/cykelbane 

5 Ingen cykelsti/-bane eller 

kantbane 

9 Uoplyst 

Cykelstiens udformning beskriver om der findes cykelsti/-bane eller kantbane. 

En cykelbane er afmærket med cykelsymboler og med status som en cykelsti. 

En kantbane betragtes som et stykke af vejen. 

Cykelstiens forløb ved 

kryds 

1 Ikke cyklist /knallertkører 

2 Ikke krydsuheld 

Her beskrives cykelstiens eller cykelbanens forløb ved et evt. kryds. 

3 Cykelsti gennem kryds Kode 3 anvendes i de tilfælde, hvor stien er ført ubrudt gennem krydset. Ofte vil 

stien være hævet, og der kan eventuelt være brolægning. 

4 Cykelfelt markeret gennem 

kryds 

5 Ingen markering for cyklist/knallertkører 

Kode 4 anvendes i de situationer, hvor der ved punkteret længdeafmærkning eller 

afvigende belægning (blå, rød, grå eller lignende) helt eller delvist er markeret, 

hvordan cyklisten eller knallertkøreren bør færdes gennem krydset. 

6 Afkortet cykelsti 

9 Uoplyst 

Kode 6 skal anvendes, hvis cyklisten eller knallertkøreren har anvendt den eksisterende 

cykelsti/-bane. Selvom en sti afbrydes eller ophører før et kryds, skal det 

anføres, at stien er anvendt, hvis cyklisten eller knallertkøreren kom fra stien. 

Anvendelse af cykelsti Her beskrives cyklistens/knallertkørerens anvendelse af cykelsti/cykelbane. 

1 Ikke cyklist/ knallertkører 

2 Cyklist/knallertkører på 

fodgængerareal 

7 Cykelsti/-bane eller kantbane 

anvendt 

8 Cykelsti/-bane eller kantbane 

ikke anvendt 

9 Uoplyst 

Kode 2 anvendes, når der er kørt på fortov, i fodgængerovergang og lign. 

27

Eksempler på anvendelse af koder for "cykelstiens udformning", "anvendelse af cykelsti," cykelstienss 

forløb v. kryds. 

Dobbeltrettet cykelsti – bil rammer cyklist 

Cykelsti afkortet 

Cykelsti 

Kantbane 

Kantbane 

Cykelbane 

Dobbeltrettet sti 

Dobbeltrettet sti 

Cykelsti 

Cykelbane 

Cykelstiens udformning Kode 2 dobbeltrettet cykelsti. 

Cykelstiens forkøb v. kryds Kode 5 ingen markering for 

cyklist/knallertkører. 

Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kant- 

bane anvendt. 

Bil rammer cyklist, der ikke anvender cykelsti 

Cykelstiens udformning Kode 2 dobbeltrettet cykelsti. 

Cykelstiens forløb v. kryds Kode 2 ikke krydsuheld. 

Anvendelse af cykelsti Kode 8 cykelsti/-bane eller 

kantbane ikke anvendt. 

Afkortet cykelsti – bil rammer cyklist ved kryds 

Cykelstiens udformning Kode 3 enkeltrettet cykelsti. 

Cykelstiens forløb v. kryds Kode 6 afkortet cykelsti. 


kantbane anvendt. 

Sidevej uden cykelsti/-bane eller kantbane – bil rammer 

cyklist fra sidevej 

Cykelstiens udformning Kode 5 ingen cykelsti/-bane 

eller kantbane. 

Cykelstiens forløb v. kryds Kode 5 ingen markering for 

cyklist/knallertkører. 


kantbane ikke anvendt. 

Bil rammer cyklist, der på en vej med kantbane passerer et 

kryds med kantbanen markeret gennem krydset 

Cykelstiens udformning Kode 4 kant/cykelbane. 

Cykelstiens forløb v. kryds Kode 3 cykelsti markeret 

gennem kryds. 

Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kant- 

bane anvendt. 

Bil rammer cyklist, der på en vej med cykelbane passerer et 

kryds med cykelfelt markeret i krydset 

Cykelstiens udformning Kode 3 enkeltrettet cykelsti 

Cykelstiens forløb v. kryds Kode 4 cykelfelt markeret 

gennem kryds 


kantbane anvendt 

28

Implicerede fodgængeres 

placering 

1 Ikke fodgænger 

Langsgående fodgænger 

2 Fortov anvendt 

3 Fortov fandtes, ikke anvendt 

4 Langsgående fodgænger i 

øvrigt 

Krydsende fodgænger 

5 Fodgængerfelt 

anvendt 


fandtes, ikke anvendt 


fandtes ikke 

0 Fodgænger på helle el. 

lign. i forbindelse med 

krydsning 

I øvrigt 

8 Fodgænger, med 

ophold på kørebane ikke 

langsgående /krydsende 

9 Uoplyst 

Her beskrives fodgængerens placering 

Kode 8 benyttes for fodgængere, der hverken er "langsgående" eller "krydsende" 

men står, sidder eller ligger på kørebanen. Koden benyttes specielt i forbindelse 

med situation 835, men kan også anvendes i forbindelse med situation 880, samt i 

andre situationer, når en fodgænger er element nr. 3 eller højere. 

Manøvre Manøvre beskriver den faktiske manøvre umiddelbart før en evt. undvigemanøvre. 

1 Gående Kode 1 anvendes for alle fodgængere, også selvom de har de har stået stille eller 

endog ligget ned. 

2 Holdende for 

Koderne 2, 3 og 4 anvendes, når et køretøj før eller under manøvren holder stille 

ligeudkørsel 

af trafikale grunde, fx for at afvente signalskift eller fri bane. 

3 Holdende for højresving I rundkørsler anvendes højresvingskoderne 3 og 5 ved lovlig indkørsel i og ved 

udkørsel af rundkørslen. Den øvrige kørsel i rundkørslen betegnes som ligeudkørsel, 

kode 13 (evt. kode 2, holdende for ligeudkørsel). 

4 Holdende for venstresving 

5 Højresvingende 

6 Venstresvingende 

7 Parkeringsmanøvre, fremad 

kørsel 

8 Parkeringsmanøvre, bakning 

9 Bakning i forbindelse med 

svingning 

10 Bakning i øvrigt 

11 Indfletning/vognbaneskift 

i retning mod modparten 

12 Udfletning/vognbaneskift i 

retning væk fra modparten 

Koderne 7 og 8 anvendes når det drejer sig om langsom kørsel i forbindelse med 

parkering, og når der ikke er tale om egentlige svingningsmanøvrer. 

Kode 9 bruges, når det bakkende køretøj svingede, havde til hensigt at svinge elle 

netop havde svinget. 

Se eksemplet nedenfor. 

Se eksemplet nedenfor. 

13 Ligeudkørsel 

14 Parkeret/standset Bliver et køretøj påkørt, når det holder stille i forbindelse med en parkeringsmanøvre, 

anføres kode 14. 

99 Uoplyst 

29

Indfletning (11) 

Motorvejsrampe 

Kode 11 anvendes ved uheld i forbindelse med sammenfletning og i forbindelse 

med vognbaneskift i retning mod modparten. Ved sammenfletning 

angives 11 for begge køretøjer. 

Hvis reglen om vognbaneskift gælder (herunder også start fra højre kantsten) 

angives 11 for det køretøj, der skiftede vognbane til venstre, mens der for 

modparten angives 13 (ligeudkørsel). 

Se endvidere eksemplerne til venstre. 

Kode 12 anvendes ved uheld i forbindelse med udfletning og i forbindelse 

med vognbaneskift i retning bort fra uheldsmodparten 

Kode 13 ligeudkørsel anvendes også i forbindelse med overhaling på en vej, 

hvor der ikke er afmærket flere kørespor i samme retning. Ligeledes anvendes 

denne kode for kørsel i kurver. 

Kollisionspunkt Kollisionspunktet anføres med en tocifret kode. Hvis man finder, at punktet 

burde beskrives med flere koder for punkter, der ligger ved siden af hinanden, 

må man vælge den ene. 

Er der derimod tale om flere punkter, der ligger adskilt fra hinanden, fx både 

foran og bagpå et element, skal man benytte kode 88, kompliceret kollision. 

01-12 Kollisionspunkter Se efterfølgende eksempler. 

77 Rullet rundt 

88 Kompliceret kollision 

99 Andet eller uoplyst 

00 Uskadt element 

30

Nedenfor er skitseret, hvorledes koden for forskellige elementarter kan deltaljeres: 

Fodgængere og tohjulet køretøj 

På grund af elementernes størrelse benyttes kun koderne: 

12 og 06 for kollision henholdsvis foran og bag på elementet. 

03 og 09 for kollision henholdsvis på højre og venstre side af elementet. 

Personbil, varebil, lastbil, traktor og forvogn til sættevogn 

12 og 06 for kollision henholdsvis foran og bagpå elementet. 

01, 05, og 11 for kollision på elementets hjørner. 

02 og 10 for kollision på forreste del af elementets sider (til og med førersædet), 

henholdsvis på højre og på venstre side. 

03 og 09 for kollision på den bagerste del af elementets sider (bag førersædet), 

henholdsvis på højre og på venstre side. 

Biler og traktorer med påhængskøretøjer af enhver art 

Det todelte køretøj betragtes som et element, hvor betydningen af koderne er: 

12 og 06 kollision henholdsvis foran og bagpå på vogntoget. 

01, 05, 07 og 11 kollision på vogntogets hjørner. 

02, 03, o9 og 10 på forvognens sider. 

04 og 08 kollision på påhængskøretøjets sider. 

Påhængsvogn, sættevogn og campingvogn 

Der er her kun tale om uheld med parkeret køretøj og følgende koder benyttes: 

12 og 06 for kollision henholdsvis foran og bagpå elementet. 

01, 05 07 og 11 for kollision på elementets hjørner. 

04 og 08 for kollision på elementets sider. 

31

Vigepligtsforhold Her skal angives den vigepligt, som elementet havde i sin oprindelige færdselsretning, 

dvs. før en eventuel svingning. 

Koden skal beskrive den vigepligt, der gælder i kraft af afmærkningen eller 

vejudformningen, dvs. signalanlæg, stoptavler, vigepligtsavler, vigeline (hajtænder) 

eller overkørsler. 

Færdselselementer kan også (jf. færdselsloven) havde vigepligt over for den 

aktuelle modpart i uheldet i kraft af deres manøvre. Det er ikke denne form 

for vigepligt, koden skal beskrive. Det kan afledes af andre oplysninger i 

indberetningen. 

1 Lyssignal. Grøn i færdselsretning 

2 Lyssignal. Gul i 

færdselsretning 

3 Lyssignal. Rød i 

færdselsretning 

4 Stoptavle 

5 ∇-tavle og/eller vigelinie (hajtænder) 

6 Ubetinget vigepligt i øvrigt 

7 Højrevigepligt Kode 7, højrevigepligt angives, hvor der i det pågældende kryds kun er højre 

vigepligt. 

8 Ingen vigepligt i 

oprindelig færdselsretning 

9 Uoplyst 

Hastighedsskøn 

Skønnet hastighed 

En svingende trafikant skal altså kodes med den vigepligt, han ville have 

haft, hvis han var fortsat ligeud. 

Det betyder fx, at en trafikant, der foretager venstresving væk fra en vej, hvor 

han i øvrigt ikke havde vigepligt, hvis han var fortsat ligeud, skal kodes med 

kode 8 (ingen vigepligt i oprindelig færdselsretning). Hvis den tilsvarende 

situation optræder i et signalreguleret kryds, hvor trafikanten er kørt ind for 

grønt lys, skal koden være 1 (lyssignal, grøn i færdselsretning), selvom lyssignalet 

i mellemtiden er skiftet til rødt. 

Den anførte hastighed skal være den, elementet skønnedes at have inden eventuel 

nedbremsning eller undvigemanøvre. 

Hvis der er dokumentation for hastighed, fx fartskiver eller bilinspektørerklæring, 

er det denne der gælder for hastighedsskøn. 

999 Uoplyst hastighed Hvis hastigheden er uoplyst anføres 999. 

Lygte- eller refleksfejl Her skal angives fejl ved lygter eller reflekser, uanset tidspunktet på døgnet og 

uanset om fejlen skønnes at have haft betydning for uheldet. 

1 Ingen fejl eller 

Kode 1 bruges for køretøjer, knallerter og cykler uden fejl ved lygter eller 

fodgænger 

reflekser og for fodgænger. 

2 Fejl foran på 

Kode 2 til 4 bruges til at angive fejl, fx kodes et køretøj som kører uden eller 

køretøjet 

3 Fejl bag på køretøjet 

4 Fejl på siden af 

køretøjet 

med beskadiget baglygte med kode 3. For knallerter og cykler benyttes koden 

kun i lygtetændingstiden, mens den for motorkøretøjer anvendes uanset tidspunktet. 

5 Flere af ovennævnte fejl Kode 5 bruges til at angive flere af ovennævnte fejl. Den benyttes også for 

køretøjer, der kører uden tændte lygter i lygtetændingstiden. 

6 Manglende kørelys 

9 Uoplyst 

Kode 6 bruges for motorkøretøjer, der uden for lygtetændingstiden ikke har 

tændt det obligatoriske kørelys. 

32

Elementets nationalitet mv. Landekode for udenlandsk køretøjer angives med bogstaver. Det er det land, 

hvor køretøjet er indregistreret, der skal angives. 

Koder for danske køretøjer med Militærets, Beredskabsstyrelsens, flygtede, og uoplyste køretøjer samt køretø- 

særlige plader 

jer på prøvenummerplade angives med særlige forkortelser. 

HRN Hæren 

FLV Flyvevåbnet 

SVN Søværnet 

BRS Beredskabskorpset 

(tidligere Civilforsvaret) 

UDR Udrykningskøretøj på særli 

ge nummerplader 

PRO Prøveplader 

DKS Danske specialkøretøjer i 

øvrigt 

XXX Køretøjer på stelnumre 

FLU Flygtet køretøj 

DIV Andre 

UOP Uoplyst 

Udenlandsk elementart 

Alle gyldige landekoder med op til 

tre bogstaver, fra politiets liste. Se 

under udenlandsk person. 

33

6. Personoplysninger 

Føreren nævnes først og gives person nr. 1. Derefter anføres evt. dræbte og tilskadekomne 

passagerer, der gives fortløbende numre fra nr. 2. Først når samtlige 

personer i det første element er anført, fortsættes med personerne i det næste element. 

Disse nummereres ligeledes fortløbende fra nr. 1. 

Uskadte passagerer registreres ikke. 

For dyr og forhindringer skal der ikke anføres personoplysninger. For parkerede 

køretøjer anføres alene personoplysninger, hvis personen har befundet sig i køretøjet 

på uheldstidspunktet. 

Personens art Her beskrives personens rolle i uheldet, fører, passager mv. 

I uheld med en skolevogn impliceret skal kørelæreren angives som fører af vognen, 

når færdselsuheldet er sket i en køretime. Er uheldet derimod sket under en 

køreprøve, angives eleven som fører uden kørekort svarende til reglerne i færdselsloven. 

1 Motorfører med kørekort 

til det benyttede køretøj 

2 Motorfører med kørekort, 

men ikke til det benyttede 

køretøj 

3 Motorfører uden 

kørekort, hvor dette kræves 

4 Knallertkører på 16-17 år 

med knallertbevis 

5 Knallertkører under 18 år 

uden knallertbevis 

6 Fører af køretøj, hvortil 

kørekort/ knallertbevis ikke 

kræves 

7 Passager på forsæde 

8 Passager på bagsæde 

9 Passager i øvrigt eller 

uoplyst placering 

Kode 2 bruges hvis føreren er i besiddelse af et kørekort, der dog ikke er gyldigt 

til den aktuelle køretøjkategori, fx fører af personbil, der kun har 

traktorkørekort, eller fører af lastbil eller motorcykel, der kun har kørekort til 

almindelig personbil. 

Kode 3 bruges hvor føreren slet ikke er i besiddelse af kørekort, hvor dette kræves. 

Kode 4 benyttes udelukkende for knallertkørere på 16-17 år med knallertbevis 

eller traktorkørekort. 

Kode 5 benyttes udelukkende for knallertkørere under 18 år og uden knallertbevis 

eller traktorkørekort. 

Kode 6 bruges til cyklister, knallertkørere på 18 år og derover samt ryttere og 

kuske. Førere af motorkøretøjer må under ingen omstændigheder anbringes her, 

men skal anbringes under kode 1-5. 

Kode 9 benyttes fx for et dræbt eller tilskadekommet barn i barnevogn eller passagerer 

i anhænger, herunder cykelanhænger. Koden kan også anvendes for personer 

der har befundet sig på ladet eller bag i en kassevogn, hvor der ikke er 

egentlige siddepladser. 

10 Fodgænger Kode 10 skal også benyttes for en fører, der er stået ud af sit køretøj og der efter 

opholder sig på kørebanen. Et uheld med alene påkørsel af en sådan tidligere 

fører vil blive et fodgængeruheld. 

79 Ukendt flygtet person Kode 79 en flygtet person bliver anført automatisk i POLSAS, når der er registre- 

ret en flygtet person. 

89 Fører ikke til stede Kode 89 anvendes fx i de tilfælde, hvor en passager kommer til skade i et parkeret 

køretøj, hvor føreren ikke er til stede. Dermed kan det sikres, at passageren får 

person nr. 2. Føreren kodes i dette tilfælde som person nr. 1 og med personart 89. 

90 Påkørte genstande 

99 Uoplyst 

Kode 90 er en intern kode i POLSAS, der er nødvendig for at kunne registrere 

påkørte genstande. Denne kode vil normalt ikke optræde i de øvrige dele af 

uheldssystemet. 

34

År for 1. kørekort 

Hentes automatisk i POLSAS. 

Ved udlændinge skrives datoen 

manuelt 

Her anføres årstallet for udstedelsen af det første kørekort. 

Personskade Her beskrives personens grad af tilskadekomst. 

1 Dræbt Kode 1 bruges for personer, der er døde som følge af færdselsuheldet senest 30 

dage efter uheldet. Førere, der er døde af blodprop el. lign. inden færdselsuheldet, 

anses ikke for færdselsdræbte. 

2 Tilskadekommen Kode 2 bruges for tilskadekomne. Tilskadekomst er en tilstand, der normalt kræver 

lægelig behandling eller har medført hospitalsindlæggelse, også til observation. 

Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små "blå mærker" betragtes ikke 

som tilskadekomst. 

9 Uskadt 

Blank ved uoplyst værdi 

Skadens type 

1 Kraniebrud, konstateret 

hjernerystelse, 

ansigts-/øjenlæsion 

2 Læsion af brystkasse 

og/eller underliv 

3 Læsion af rygsøjle /nakke 

og/eller 

bækken 

4 Knoglebrud/ledskred/ 

svær forstuvning i skulder/arm/hånd 

5 Knoglebrud/ledskred/ 

svær forstuvning i 

hofte/ben/fod 

Her beskrives skadetypen. 

6 Alvorlig skade i flere Kode 6 benyttes hvis der er tale om flere skader med forskellige koder. 

kropsområder 

7 Forbrænding 

8 Alene lettere skade eller 

indlagt til observation for 

hjernerystelse 

9 Uskadt 

Blank ved uoplyst værdi 

Kode 8 i forbindelse med indlagt til observation for hjernerystelse skal det undersøges, 

om der var tale om hjernerystelse. Er dette tilfældet skal koden i stedet 

angives som 1. 

Hospital mv. Her angives, hvor personen er blevet behandlet for en evt. skade. 

1 Indlagt på hospital 

2 Indlagt på hospital til 

observation 

3 Skadestuebehandlet 

4 Øvrige Kode 4 anvendes såvel for uskadte som for dræbte og tilskadekomne, der ikke er 

blevet indlagt på hospital eller er blevet skadestuebehandlet. 

9 Uoplyst 

Spirituspåvirkning Her beskrives førere og fodgængeres alkoholpåvirkning. 

Alkoholpromille med to 

decimaler 

0,00-7,00 Alkoholpromille 

med to decimaler 

Udfyldes kun for førere og fodgængere. Alkoholpromillen angives med 2 

decimaler. 

Der anføres den mindste værdi for alkoholpromillen, der oplyses fra Retsmedicinsk 

Institut, også selvom den er 0,00. Dvs. man behøver ikke at vente på 

en evt. domstolsafgørelse. 

35

777 Blodprøve taget, 

men resultatet foreligger 

ikke endnu 

888 Spirituspåvirket, 

men ikke prøvet 

999 Ikke skønnet spirituspåvirket 

Kode 888 benyttes i de tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at en person har været 

beruset, men hvor tiden er forpasset til en spiritusprøve. 

Kode 999 benyttes, når en person ikke skønnes at være beruset og derfor ikke er 

prøvet. 

Sygdom mv. Her beskrives, om førere eller fodgængere har været syge. 

1 Påvirket af medicin 

2 Pludselig opstået 

sygdom 

3 Uegnet til færden i trafik 

af anden årsag (ej spiritus) 

4 Blodprøve sendt til Retsmedicin 

Institut, resultat 

p.t. ukendt 

5 Påvirket af narkotika 

6 Påvirket af både 

medicin og narkotika 

9 Intet at bemærke 

Kode 2 benyttes når fører eller fodgænger rammes af pludselig sygdom og dette 

skønnes at være en medvirkende årsag til uheldet. Det kan fx være tale om insulinchok, 

epileptisk anfald eller hjerteanfald. 

Kode 4 benyttes når der er mistanke om, at en fører eller fodgænger er påvirket af 

medicin eller narkotika, og blodprøve derfor er sendt til Retsmedicinsk Institut. 

Det er således ikke nødvendigt at afvente resultatet heraf, førend uheldet kan 

indberettes endeligt. 

Sikkerhedsudstyr 

0 Fodgænger 

1 Sikkerhedssele benyttet 

2 Styrt– eller cykelhjelm 

benyttet 

Her beskrives brugen af sikkerhedsudstyr 

3 Sikkerhedssele/styrt- 

/cykelhjelm ej 

benyttet, airbag ej 

For køretøj med airbag anføres koderne 3 eller 6-8. 

udløst 

4 Fremadvendt barnestol 

benyttet 

5 Bagudvendt barnestol 

benyttet 

6 Sikkerhedssele benyttet og 

airbag 

udløst 

7 Sikkerhedssele benyttet og 

airbag ikke udløst 

8 Sikkerhedssele ikke benyttet 

og airbag udløst 

9 Uoplyst 

CPR-nummer 

Gyldigt dansk CPR-nummer 

eller fødselsdato med løbenummer. 

0001 for mænd og 

0002 for kvinder 




For alle implicerede med dansk CPR-nr. anføres automatisk de sidste 4 tal. 

Ved udenlandske statsborgere anføres 0001= mand eller 0002 = kvinde. 

Udenlandsk person Der angives kun landekode for udenlandsk person. Det er personens statsborgerskab, 

der skal angives. 

Statsløs STA 

Ukendt UKT 

Andet DIV 

36

Oversigt over samtlige landekoder 

Afghanistan AFG 

Albanien AL 

Alderney GBA 

Algeriet DZ 

Amerikas forenede Stater USA 

Andorra AND 

Angola PAN 

Anguilla AG 

Antigua & Barbuda AB 

Argentina RA 

Armenien ARM 

Aruba AA 

Australien AUS 

Aserbajdsjan AZ 

Bahamas BS 

Bahrain BAH 

Bangladesh BAD 

Barbados BDS 

Belgien B 

Belize BH 

Benin DY 

Bermuda BM 

Bhutan BHU 

Bolivia RB 

Bosnien-Hercegovina BOS 

Botswana BP 

Brasilien BR 

Brunei BRU 

Bulgarien BG 

Burkina Faso VOL 

Burundi BUD 

Cambodja K 

Cameroun TC 

Canada CDN 

Cape Verde CAP 

Cayman Islands GBC 

Centralafrikanske Rep. RCA 

Chile RCH 

Colombia CO 

Comorerne CMR 

Congo (Brazzaville) RCB 

Corps Consulaire CC 

Corps Diplomatique CD 

Costa Rica CR 

Cuba C 

Curacao CU 

Cypern CY 

Danmark DK 

De fore. arabiske Emirater DAE 

Djibouti DBT 

Dominikanske rep. DOM 

Dominica WD 

Ecuador EC 

El Salvador ES 

Elfenbenskysten CI 

Equatorial Guinea EQG 

Eritrea ER 

Estland EW 

Etiopien ETH 

37 

Fiji FJI 

Finland FIN 

Frankrig F 

Færøerne FR 

Gabon GAB 

Gambia WAG 

Georgien RG 

Ghana GH 

Gibraltar GBZ 

Grenada WG 

Grækenland GR 

Grønland G 

Guadeloupe GL 

Guam GUA 

Guatemala GDA 

Guernsey GBG 

Guinea GUI 

Guinea – Bissau GBI 

Guyana GUY 

Haiti RH 

Holland NL 

Honduras HON 

Hongkong HK 

Hviderusland HVR 

Indien IND 

Indonesien RI 

Irak IRQ 

Iran IR 

Irland IRL 

Island IS 

Israel IL 

Italien I 

Jamaica JA 

Japan J 

Jersey GBJ 

Jordan HKJ 

Jugoslavien YU 

Kasakhstan KA 

Kenya EAK 

Kinesiske Folkerep. RC 

Kirgisistan KI 

Kiribati KBT 

Kroatien HR 

Kuwait KWT 

Laos LAO 

Lesotho LS 

Letland LV 

Libanon RL 

Liberia LB 

Libyen LAR 

Liechtenstein FL 

Litauen LT 

Luxemburg L 

Macau MAC 

Madagaskar RM 

Makedonien MAK 

Malawi MW 

Malaysia MAL 

Maldiverne MAD 

Mali RMM 

Malta GBY

Marianerne MAR 

Marokko MA 

Mauretanien RIM 

Mauritius MS 

Mayotte MAY 

Mexico MEX 

Moldavien MLD 

Monaco MC 

Mongolske Folkerep. MOF 

Mozambique MOC 

Myanmar BUR 

Namibia SWA 

Nauru NAU 

Nepal NEP 

New Zealand NZ 

Nicaragua NIC 

Niger RN 

Nigeria WAN 

Nordkorea NKO 

Norge N 

Ny Caledonien NCD 

Oman MUO 

Pakistan PAK 

Panama PA 

Papua Ny Guinea PNG 

Paraguay PY 

Peru PE 

Filippinerne PI 

Polen PL 

Portugal P 

Qatar QAT 

Reunion RU 

Rumænien R 

Rusland RF 

Rwanda WA 

San Marino RSM 

Sao Tome & Principe STP 

Saudi Arabien SAR 

Schweiz CH 

Senegal SN 

Seychellerne SY 

Sierra Leone WAL 

Singapore SGP 

Slovakiet SQ 

Slovenien SLO 

Solomon Islands SOL 

Somalia SOM 

Spanien E 

Sri Lanka CL 

St. Helena SH 

St. Kitts - Nevis SKN 

St. Lucia WL 

St. Vincent WV 

Storbritannien GB 

Sudan SUD 

Surinam SME 

Sverige S 

Swaziland SD 

Sydafrikanske union ZA 

Sydkorea ROK 

38 

Syrien SYR 

Tadsjikistan TAD 

Tahiti TAH 

Taiwan TAI 

Tanzania EAT 

Tchad TD 

Thailand T 

Tjekkiske Republik CS 

Togo TG 

Tonga TGA 

Trinidad og Tobago TT 

Tunesien TN 

Turkmenistan TU 

Tuvalu TVL 

Tyrkiet TR 

Tyskland D 

Uganda EAU 

Ukraine UA 

Ungarn H 

Uruguay U 

Usbekistan UZ 

Vanuatu VN 

Vatikanstaten V 

Venezuela YV 

Vestsamoa WS 

Vietnam VN 

Yemen RYE 

Zaire ZRE 

Zambia Z 

Zanzibar EAZ 

Zimbabwe RSR 

Ægypten ET 

Østrig A

Indberetning af færdselsuheld - Vejdirektoratet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?