Indberetning af færdselsuheld - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

Indberetning af færdselsuheld - Vejdirektoratet

Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

Postboks 9018

1022 København K

Tlf. 3341 3333

Fax 3315 6335

Rapport 277 Indberetning af

færdselsuheld

Vejledning

Dato 12. september 2003

Forfattere Stig Hemdorff

Hans V. Lund

Berit Taul

Udgiver Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

Postboks 9018

1022 København K

Medudgiver Danmarks Statistik

ISSN 87-7923-603-0

ISBN 1600-4396


INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD...................................................................................................................... 3

1. HVILKE SAGER SKAL INDBERETTES........................................................... 4

2. HVORNÅR SKAL DER SKRIVES RAPPORT .................................................. 4

3. HVORDAN INDBERETTER MAN...................................................................... 5

3.1 FORELØBIG INDBERETNING ........................................................................ 5

3.2 ENDELIG INDBERETNING .............................................................................. 5

4. UHELDSOPLYSNINGER ..................................................................................... 7

4.1 STEDOPLYSNINGER ....................................................................................... 21

5. ELEMENTOPLYSNINGER................................................................................ 23

6. PERSONOPLYSNINGER.................................................................................... 34


Forord

Denne vejledning beskriver, hvordan informationer om færdselsuheld skal indberettes

til Vejsektorens Informations System (VIS).

Vejledningen erstatter Danmarks Statistiks grønne vejledning (dst 7200-01/6 fra

januar 1997).

I forbindelse med overgangen til elektronisk indberetning foreslog Danmarks

Statistiks færdselsuheldsstatistikudvalg FUSU, at nedsætte en arbejdsgruppe, der

skulle udarbejde en revideret vejledning, hvilket blev besluttet på mødet den 14.

september 1999.

Arbejdsgruppen havde følgende sammensætning:

Annemette Lindhardt Olsen, fra 1. marts 2001 afløst af Berit Taul, Danmarks

Statistik

Birgit Kann, Danmarks Statistik

Hanne Moltesen, Rigspolitichefens Dataafdeling

Jørn Andreasen, senere afløst af Peter Jentoft Ebdrup, Rigspolitichefens Dataafdeling

Henrik Antoniussen, Århus Amt

Jesper Sølund, Rådet for Større Færdselssikkerhed

Lars Klit, fra 1. november 2000 afløst af Hans Lund, Danmarks TransportForskning

Stig Hemdorff, Vejdirektoratet

Thomas Gjerulff, Gentofte Kommune

Vejdirektoratet har pr. 1. januar 2003 overtaget det grundlæggende arbejde med

uheldsstatistikken fra Danmarks Statistik. Vejdirektoratet har derfor tilrettet vejledningen,

som på overtagelsestidspunktet næsten var færdiggjort af ovennævnte

arbejdsgruppe, således at den er i overensstemmelse med de ændrede forhold for

indberetningssystemet.

De oplysninger som bliver indberettet til VIS er helt afgørende for det danske

trafiksikkerhedsarbejde, og de positive resultater som er opnået indtil nu.

Oplysningerne anvendes i mange uheldsforebyggende aktiviteter:

- Lovgivningen

- Udarbejdelse af nationale, amtslige og kommunale

trafiksikkerhedshandlingsplaner

- Forskning i udvikling og forebyggelse af trafikulykker

- Vejmyndighedernes udpegning af og tiltag overfor uheldsbelastede steder –

de såkaldte ”sorte pletter”

- Prioritering af politiets indsatser, bl.a. ved udpegning af vejstrækninger til

automatisk hastighedskontrol

- Udarbejdelse af kampagner

- Udarbejdelse af trafikundervisning i skoler

- Køreudannelserne

Det er derfor vigtigt, at de indberettede oplysninger er så korrekte som muligt, så

de kan anvendes til at følge udviklingen, sætte ind over for nye problemer og

vurdere effekten af de forebyggende aktiviteter. Det er derfor også vigtigt, at tidsfristerne

for indberetning af de endelige uheldsoplysninger overholdes.

3


I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at uheldsstatistikken i langt de

fleste tilfælde godt kan færdiggøres, selvom eventuelle retslige afgørelser ikke er

fuldt afklarede.

1. Hvilke sager skal indberettes

Vejledningen omhandler alle færdselsuheldssager, som politiet får kendskab til.

Det er dog en forudsætning, at

1. Uheldet har fundet sted på vej, plads eller område, som benyttes til almindelig

færdsel af en eller flere færdselsarter (jf. færdselslovens § 1),

2. Mindst en af de indblandede trafikanter var kørende.

Det betyder, at fx nedenstående uheld ikke er omfattet af indberetningen:

• eneuheld med fodgængere,

• uheld med fodgængere mod tog, da tog i denne forbindelse er defineret

som en forhindring, og der derfor ikke er noget kørende element,

• uheld med passagerer, der stiger ind i eller ud af et holdende køretøj,

• uheld i lufthavne på flysiden.

2. Hvornår skal der skrives rapport

Når politiet har fået kendskab til et uheld, som omfattes af beskrivelsen i afsnit 1,

er der altid adgang til – og i en række tilfælde pligt til – at optage rapport (jf. Justitsministeriets

cirkulære nr. 57 af 11.07.2005) 1 .

Rapport Rapport skal altid optages hvis

1. Der er sket personskade ved uheldet.

2. Der er sket materiel skade på køretøjer, der skønnes at overstige 50.000 kr.

for hvert motorkøretøj eller 5.000 kr. for anden materiel skade.

3. Personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, er indblandet, og der er fremsat

erstatningskrav mod den pågældende.

4. Politiet tilkaldes til et uheld, hvori personer ansat ved politiet er indblandet.

5. Der efter politiets skøn er udvist er sådan tilsidesættelse af færdselslovgivningen,

at dette i sig selv bør give anledning til sigtelse. (Fx hvis uheldet

har fundet sted i eller ved et fodgængerfelt, ved ændring af færdselsretning

og udsving, i forbindelse med en vigepligtsforseelse – herunder udkørsel

fra ejendom, plads, vej med vigelinie og lignende – overhaling, kørsel med

for høj hastighed, åbning af vogndøre eller undladelse af at respektere

færdselstavler.)

Ikke rapport Uheld uden rapport (påkørselskort/ekstrauheld) kan altså kun være materielskadeuheld

med ubetydelige skader. Det kan fx være uheld i forbindelse med glat

føre, påkørsler ved bakning og lignende manøvrer ved parkering, på tankstationer

og under lignende forhold hvor der køres med lav hastighed.

Informationerne fra ekstrauheld bruges typisk af vejmyndighederne som supplement

til vurdering af uheldsbelastede steder for at give et bredere billede af problemerne.

1

Beløbsgrænser er med dette cirkulære ændret i forhold til det tidligere cirkulære fra 1984.

4


Oversigt over arbejdsgang

3. Hvordan indberetter man

Foreløbig og endelig indberetning foregår elektronisk i Politiets Sagsstyrings-

System, forkortet til POLSAS, hvorfra foreløbige og endelige indberetninger

overføres til VIS (Vejsektorens Informations System).

3.1 Foreløbig indberetning

Den foreløbige indberetning skal foretages inden for én uge efter uheldet,

Og benyttes bl.a. til Vejdirektoratets månedlige offentliggørelse af de foreløbige

tal for færdselsuheld.

Ved den foreløbige indberetning registreres de oplysninger som umiddelbart er

tilgængelige, typisk information om selve uheldsstedet, samt antallet af dræbte og

tilskadekomne personer.

3.2 Endelig indberetning

Den endelige indberetning indeholder den fulde information om uheldet, stedet,

elementerne og personerne i uheldet. Den endelige indberetning skal være afsendt

centralt til VIS senest 5 uger efter uheldet. Det er derfor vigtigt, at indberetningen

i POLSAS er gjort færdig inden da. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at

det ikke er nødvendigt at afvente eventuelle retslige afgørelser, for at kunne udfylde

den endelige indberetning.

I de følgende afsnit gives der en vejledning til de enkelte grupper af oplysninger. I

afsnit 4 behandles uheldsoplysninger, i afsnit 5 beskrives elementoplysningerne

og afsnit 6 omhandler personoplysningerne.

Vejdirektoratet modtager hver uge et udtræk med politiets færdselsuheldsindberetninger

centralt fra POLSAS. Hvert udtræk indeholder såvel endelige indberetninger

(uheld, som er afsluttet siden sidste udtræk), som foreløbige indberetninger

(uheld, der er sket siden sidste udtræk).

5


De modtagne oplysninger kontrolleres for overensstemmelser i de indberettede

informationer, fx at der findes information om tilskadekomne personer, når der

er tale om et personskadeuheld. I tvivlstilfælde eller ved manglende oplysninger

kontaktes politikredsen for at få korrigeret informationen.

Når en indberetningen bliver markeret som endelig i POLSAS, låses informationerne

for yderligere korrektioner. Opdager man hos politiet senere fejlagtige/mangelfulde

indberetninger, er det nødvendigt at henvende sig til den systemansvarlige

i politikredsen, der evt. sammen med Rigspolitichefens IT- og

Teleafdeling kan sørge for at få låst uheldet op så korrektionerne kan foretages

og sikre, at de nye informationer kommer videre i systemet.

Opdager vejmyndigheden, at informationer bør korrigeres, skal disse korrektioner

for personskadeuheld meddeles til Vejdirektoratet. For materielskade- og

ekstrauheld kan vejmyndigheden selv foretage korrektionen direkte i VIS.

I VIS har vejmyndighederne adgang til information om uheld. Det er også i VIS,

at informationerne suppleres med de administrative vejinformationer, der stedfæster

uheldene i forhold til vejnettet og dermed muliggør udpegning af særlige

uheldsbelastede steder (sorte pletter).

Struktur I indberetningssystemet er oplysningerne grupperet i 3 hovedgrupper: Information

der vedrører selve uheldet (herunder information om uheldsstedets geografiske

placering), information der vedrører de enkelte involverede elementer og

information der vedrører personerne i de enkelte elementer.

311

Påkørsel bagfra af

køretøj placeret for

højresving

I POLSAS’s grunddel arbejder man med et parts-begreb. Informationer om parter

er enten en kombination af information om køretøj og fører eller om passagerer.

Det betyder, at der ved overførsel af information til uheldsstatistikken sker

en opsplitning af parts-informationen i elementinformationer og personinformationer.

Den væsentligste skelnen mellem elementer og parter opstår i forbindelse med

elementnummereringen, hvor uheldssystemets nummerering af elementer knytter

sig nøje til uheldssituationernes nummerering af elementer. Her kan der altså

være forskel mellem elementets nummer og partens nummer. Af hensyn til korrekt

information om de enkelte elementer er det vigtigt, at man tildeler informationerne

ud fra elementets nummer i de enkelte uheldssituationer.

Et eksempel kunne være følgende, jf. uheldsteksten:

”Part 1 påkører den for højresving holdende part 2 bagfra.”

Her er der altså tale om uheldssituation 311. Af nummereringen i uheldssituationen

fremgår det, at den højresvingende skal angives som element nr. 1 og den

ligeudkørende som element nr. 2.

Dette er altså stik modsat nummereringen af parterne. Elementnummereringen

har alene tilknytning til nummereringen i uheldssituationen og har ikke noget

med skyld at gøre. For overskuelighedens skyld er det derfor en fordel at nummerere

parterne i overensstemmelse med elementnumrene.

6


Antal implicerede færdselselementer

Antal personer

Antal påkørte forhindringer

Beskrivelse af uheldet

(I POLSAS kaldet sagens

genstand)

4. Uheldsoplysninger

Uheldsdato Dag, måned og år anføres.

Her anføres hvor mange færdselselementer, der har været impliceret i uheldet.

Altså biler, cykler, knallerter, fodgængere mv.

Det anføres hvor mange personer, der har været impliceret i uheldet, fordelt på

dræbte, tilskadekomne og uskadte. Som uskadte medtages kun førere og fodgængere

– ikke passagerer.

Som tilskadekomst betragtes en tilstand der normalt kræver egentlig behandling

hos læge, tandlæge eller har medført hospitalsindlæggelse, herunder også til

observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små "blå mærker" betragtes

ikke som personskade.

Her anføres forhindringer på eller uden for kørebanen fx afspærringsmateriel,

vejtræer eller autoværn.

Beskrivelsen skal indeholde:

Beskrivelse af parternes kørselsretning før uheldet og før en eventuel svingning

ved angivelse af verdenshjørne og gade/stednavn og beskrivelse af den påtænkte

manøvre, startende med part 1. CPR-nummer, registreringsnummer, navne og

telefonnumre må ikke skrives i teksten.

Hvorledes uheldet er sket, dvs. hvordan parterne har ramt hinanden. (Højre side

ved forende, bagende, venstre del etc.).

Fremhævelse af særlige omstændigheder ved uheldet. (Fx andre færdselselementer

i nærheden af uheldsparterne, formodede årsager til uheldet, sådanne

omstændigheder ved uheldsstedet, omgivelserne, personerne, som ikke direkte

fremgår af de øvrige registreringer).

Eksempler på beskrivelse er:

"Part 1 kørte ad Søgårdsvej i vestlig retning og bremsede for et dyr, der løb på

vejen. Herved mistede han herredømmet over bilen, som skred ud og rullede

rundt inden den endte i den sydlige grøft."

"Part 1 kørte i lastbil i sydlig retning. I krydset ved Ringvejen kørte han med ca.

40 km/t ud over vigelinien uden at overholde vigepligten, og påkørte part 2 personbil,

der kørte ad Ringvejen i østlig retning."

Ugedag Ugedag oversættes her til en talkode (oplysningen beregnes automatisk på baggrund

af uheldsdatoen).

1 Mandag

2 Tirsdag

3 Onsdag

4 Torsdag

5 Fredag

6 Lørdag

7 Søndag

Klokkeslæt Tidspunktet for uheldet angives her.

0-2359 Tidspunktet angives uden specialtegn.

7


Føre Føre angiver føret på kørebanen.

1 Tørt

2 Vådt

3 Glat, sne/is

4 Glat i øvrigt Glat i øvrigt kan være som følge af nedfaldne blade, olie på vejen eller lignende.

99 Uoplyst

Sigtforhold Sigtforhold på uheldstidspunktet angives her.

1 Sigtbart

2 Nedsat sigt Ved nedsat sigt forstås, at sigtbarheden er under 100 m.

9 Uoplyst

Lysforhold Her beskrives lysforholdene, da uheldet skete.

1 Dagslys

2 Tusmørke

3 Mørke

9 Uoplyst

Vejrforhold Her angives vejrforholdene, da uheldet skete.

1 Ingen nedbør

2 Regn

3 Tåge

4 Sne-slud-hagl

5 Stærk blæst Ved stærk blæst menes, at vindstyrken er så stærk, at mindst én af parterne er

berørt heraf.

23 Regn-tåge

25 Regn -stærk blæst

34 Tåge-sne-slud-hagl

35 Tåge-stærk blæst

45 Sne-slud-hagl-stærk blæst

99 Uoplyst

Vejbelysning Her beskrives, om der findes vejbelysningsanlæg, og om dette har været tændt

eller slukket.

1 Findes ikke

2 Tændt

3 Ikke tændt

9 Uoplyst

Uheldets art For uheldets art anføres der én kode.

1 Personskadeuheld Hvis der er anført personskade under personoplysningerne skal koden være 1,

2 Materielskadeuheld, hvor

der på grund af skadens

omfang er optaget rap-

port.

3 Materielskadeuheld, hvor

der er optaget rapport af

andre årsager

4 Materielskadeuheld, hvor

der ikke optages rapport

uanset om der tillige er tale om store materielle skader.

Hvis der ikke er sket personskade, men alene materielskade, der på grund af

omfanget berettiger til optagelse af rapport, anføres kode 2, uanset om der også

optages rapport af andre årsager.

Hvis der alene er sket materiel skade og omfanget af skaderne ikke berettiger til

optagelse af rapport, men hvor øvrige forhold gør, at der er optaget rapport an-

føres 3.

Uheldsart 4 kaldes hos politiet ofte ”Påkørselskort” og hos vejmyndighederne

”Ekstrauheld”.

8


Uheld på vej til eller fra

skole

1 Ja

2 Nej

Hastighedsbegrænsning

på den overordnede vej

010 km/t

015 km/t

020 km/t

025 km/t

030 km/t

035 km/t

040 km/t

045 km/t

050 km/t

055 km/t

060 km/t

065 km/t

070 km/t

075 km/t

080 km/t

085 km/t

090 km/t

095 km/t

100 km/t

105 km/t

110 km/t

115 km/t

120 km/t

125 km/t

130 km/t

999 Uoplyst

Der afkrydses kun "ja" i skolevejsuheld, når børn og unge under 18 år er impliceret,

og disse er på vej til eller fra skole, uanset det benyttede befordringsmiddel.

Skolevejsuheld kan normalt kun være sket mandag til fredag mellem kl. 7

og kl. 17.

Hastighedsbegrænsningen skal altid anføres, uanset om det er den skiltede

eller den generelle. Den skiltede hastighedsgrænse kan også være midlertidig, fx

i forbindelse med vejarbejde.

I et kryds mellem veje med forskellige hastighedsbegrænsninger anføres den

højest tilladte hastighed i krydset, normalt hastighedsgrænsen på den overordnede

vej.

Derimod anføres ikke vejledende hastighedsgrænser, fx ved hastighedsdæmpet

vej og i sving. (Tavlerne E53 og E41).

Køretøjsbestemte hastighedsgrænser anføres heller ikke.

Byzoneområde Hvis uheldsstedet befinder sig inden for et område afgrænset af tættere

bygget område tavle, E55, angives ja ellers nej. Tavlens tekst bør angives

under stednavn. Område afgrænset med blå stedtavle, H45, skal ikke angives

som byzone.

1 Ja

2 Nej

9 Uoplyst

9


Bebyggelse Hvis bebyggelsen er blandet, så der kan være tvivl om bebyggelsesformen,

angives det laveste nummer. En forretningsgade med etageejendomme

kodes altså som forretningsgade.

1 Forretningsgade

2 Industri- eller kontorkvarter

3 Beboelseskvarter med etageejendomme

4 Villakvarter og anden lav

bebyggelse

5 Bebyggelse uden direkte

adgang til vejen

6 Ingen eller meget spredt

bebyggelse

9 Uoplyst

Vejudformning Her skal den generelle vejudformning ved uheldsstedet beskrives, mens den

detaljerede beskrivelse for hvert enkelt element findes under gade/vejtype.

Ved kryds forstås alle skæringer i niveau mellem veje. Veje som betjener 3 eller

færre husstande betegnes dog som ud-/indkørsel.

1 Kryds, 4 ben

2 Kryds, 3 ben

3 Kryds i øvrigt Kryds i øvrigt omfatter kryds med 5 ben og derover.

4 Rundkørsel

5 Kryds mellem vej og selvstændig

sti

6 Ud-/indkørsel

7 Flettestrækning Ved flettestrækning forstås strækning, hvor trafikken skal flette sammen på lige

vilkår eller flette ind, fx rampetilslutning ved motorvej.

8 Jernbaneoverskæring

10 Kurve

11 Vej, lige

12 Vejudformning, anden

13 Cykelsti, selvstændig Selvstændig cykelsti er en cykelsti, der ikke forløber i umiddelbar tilknytning til

en vej

14 Bro, på

15 Bro, under

99 Uoplyst

Uheldssituation Uheldssituationen skal give en objektiv beskrivelse af situationen umiddelbart

før uheldet, og inden eventuelle afværgemanøvrer er foretaget.

Det er væsentligt at bemærke, at elementnummereringen skal følge den angivne

i de enkelte uheldssituationer.

Uheldssituationsnummer Der er 10 hovedsituationer med tilhørende enkeltsituationer. Elementnumrene i

uheldssituationen skal beskrive de pågældende elementers manøvre og/eller

placering umiddelbart før uheldet. I hovedsituationerne 1, 2, 3, 4, 5, 6 skal element

1 og element 2 altid være køretøjer. De må ikke være parkerede, men det

ene af dem kan evt. holde stille af trafikale årsager. Derudover kan forekomme

andre færdselselementer samt forhindringer på eller uden for kørebanen. De

nummereres fra 3 og opefter.

Der kan forekomme uheld, hvor politiet ikke får kendskab til den af parterne,

der har været medvirkende til uheldet, uden selv at være blevet ramt på grund af

afværgemanøvre, fx når det drejer sig om en flugtbilist. Denne ukendte part er

også element i uheldet, og situationskoden og elementnummereringen er den

samme, uanset om parten er kendt eller ej.

10


Uoplyst situation Hovedsituationsnummer efterfulgt af 98 bør så vidt muligt undgås og kun anvendes,

når det slet ikke er muligt at indplacere uheldet i én af de specifikke

uheldssituationer.

0 Eneuheld

011

Eneuheld på lige vej/i

kryds ved ligeud

kørsel, til højre

012

Eneuheld på lige vej/i

kryds ved ligeud

kørsel, til venstre

021

022

Eneuheld i eller efter Eneuheld i eller efter

højresvingende kurve, venstresvingende

til venstre

kurve, til højre

023

024

Eneuheld i eller efter Eneuheld i eller efter

højresvingende kurve, venstresvingende

til højre

kurve, til venstre

031

Eneuheld v/ ligeud

kørsel i T-kryds,

indkørsel, rundkørsel

o.l.

032

Eneuheld v/ svingning

i kryds, indkørsel,

rundkørsel o.l.

Er det slet ikke muligt at placere uheldet i en hovedsituation, kan der angives

999.

Ved uoplyst situation er det ekstra vigtigt at beskrive hændelsesforløbet i den

kortfattede tekst (sagens genstand).

I hovedsituation 0 kan der kun forekomme et færdselselement, der altid skal

være kørende. Et element nr. 2 kan være en forhindring udenfor kørebanen

(elementarterne 91-97). Elementarterne 80 til 89 (forhindringer på eller over

kørebanen) kun forekomme som element nr. 3 eller højere, ellers henvises til

hovedsituation 9.

Hvis en fører mister herredømmet over sit køretøj i forbindelse med en overhaling

og derved kører i en grøft el. lign. betragtes uheldet ikke som et eneuheld,

selv om det overhalede element ikke direkte er berørt af uheldet (uheldet er et

overhalingsuheld, situation 111). Tilsvarende hvis en fører fx presses i grøften

af en modkørende, kodes uheldet som et mødeuheld, situation 242.

Situationerne 011 og 012 er eneuheld i forbindelse med ligeudkørsel. Uheldsstedet

kan godt være et kryds, hvis føreren ville ligeud, men 011 og 012 kan

ikke anvendes ved uheld i vejkurver.

Situationerne 021, 022, 023 og 024 er eneuheld i vejkurver. Situationerne skal

også anvendes, hvor der på uheldsstedet både er kurve og kryds, hvis føreren

ikke havde til hensigt at svinge i krydset.

Situation 031 benyttes i 3-benede kryds eller indkørsel i rundkørsel, hvor der

ikke forsøges foretaget svingning. Der vil typisk være tale om, at føreren har

overset krydset.

Situation 032 benyttes, hvis der er tale om en egentlig svingning i forbindelse

med vejkryds/rundkørsel eller ind-/udkørsel.

11


040

Eneuheld på kørebanen

– fx styrt med 2hjulet

køretøj

050

Eneuheld i forbindelse

med vending

098 Eneuheld – Uoplyst situation

1 Ligeudkørende på samme

vej og med samme kurs

111

112

Overhaling venstre Overhaling højre om

om mellem ligeudkø- mellem ligeudkørenrende

– samme retning de– samme retning

140

Påkørsel bagfra

mellem ligeudkørende–

samme retning

151

Vognbaneskift/

indfletning til venstre

– samme retning

Situation 040 anvendes for eneuheld uden forbindelse med kurver eller svingning,

hvor køretøjet forbliver på kørebanen. Det vil oftest dreje sig om et styrt

med tohjulet køretøj.

Situation 050 anvendes for eneuheld i forbindelse med vending.

I hovedsituation 1 kan uheldene forekomme både på lige vej, i kurver og i vejkryds.

I hovedsituation 1 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer.

Element 1 er et køretøj, der overhaler, indhenter eller ændrer vognbane

eller retning.

Svingningsmanøvre kan ikke forekomme i hovedsituation 1, der henvises i

stedet til hovedsituation 3, 4 eller 6.

Situationerne 111 og 112 benyttes i forbindelse med overhalinger, uanset om

det er i begyndelsen, under eller i afslutningen af en overhaling. Situationerne

bruges også, selv om det overhalede køretøj ikke direkte berøres af uheldet.

Situation 140 benyttes for uheld ved påkørsel bagfra, og element 2 kan eventuelt

holde stille af trafikale grunde.

Hvis element 2 derimod er parkeret, hører uheldet hjemme under hovedsituation

7. Hvis element 2 holder stille før højre- eller venstresvingning, kodes i stedet

situation 311 eller situation 321.

Situation 151 bruges for uheld under vognbaneskift til venstre, herunder start

fra højre kantsten, eller under sammenfletning.

Hvis det bagfra kommende element umiddelbart før uheldet er trukket til venstre

for at overhale, benyttes situation 111.

12


152

Vognbaneskift eller

udfletning til højre –

samme retning

160

Trængning mellem

ligeudkørende –

samme retning

170

Vending foran medkørende

198 Ligeudkørende på samme

vej med samme kurs – uoplyst

situation

2 Ligeudkørende på samme

vej med modsat kurs

211

Mødeuheld ved

overhaling

241

Mødeuheld i element

2's kørebanehalvdel

242

Mødeuheld i øvrigt

Situation 152 bruges om vognbaneskift til højre, hvis der har været tale om

forbikørsel af et eller flere køretøjer. Dette kan kun forekomme på en vej med

flere vognbaner i samme retning.

Situation 160 benyttes ved uheld, hvor ingen af elementerne har haft til hensigt

at skifte vognbane eller flette ind eller ud. Der er altså tale om 2 ligeudkørende,

der kommer for tæt på hinanden.

Situation 170 benyttes for uheld ved vending foran medkørende.

I hovedsituation 2 kan uheldene forekomme både på lige vej, i kurver og i vejkryds.

I hovedsituation 2 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer.

Element 1 er det køretøj, der overhaler, ændrer vognbane eller retning.

(Dog med undtagelse af situation 242)

Situation 211, mødeuheld i forbindelse med overhaling, bruges kun, hvis det

overhalede køretøj var kørende.

Hvis det passerede køretøj var parkeret, kodes uheldet med situation 241 eller

situation 242.

Situationerne 241 og 242 er begge mødeuheld. Hvis det kan afgøres i hvilken

kørebanehalvdel uheldet skete, anføres situation 241, og det element, som var i

den "forkerte" kørebanehalvdel er element 1. Hvis det ikke kan afgøres, eller

hvis uheldet er sket på midten af kørebanen anføres 242, og elementnummereringen

er vilkårlig.

13


250

Vending foran modkørende

270

Bakning ved kørsel

mod færdselsretning

298 Ligeudkørende på samme

vej m/ modsat kurs – uoplyst

situation

3 Kørende på samme vej

med samme kurs og med

svingning

311

Påkørsel bagfra af

køretøj placeret for

højresving

312

Højresving ind foran

medkørende

313

Trængning mellem

samtidigt højresvingende

– samme

retning

321

Påkørsel bagfra af

køretøj placeret for

venstresving

322

Venstresving ind foran

medkørende

323

Trængning mellem

samtidigt venstresvingende

– samme retning

398 Kørende på samme vej

med samme kurs og svingning –

uoplyst situation

Situation 250 benyttes for uheld ved vending foran modkørende.

Situation 270 benyttes kun for bakningsuheld, hvor de 2 elementer kører med

modsat kurs. Element 1 er altid den der bakker.

I hovedsituation 3 vil uheldene oftest forekomme i kryds. Hovedsituation 3 kan

også forekomme på lige vej, hvis det ene element svinger fx væk fra kørebanen

ved ind-/udkørsler. Der skal dog være tale om en egentlig svingning og ikke et

vognbaneskift eller vending.

I hovedsituation 3 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer.

Element 1 er altid svingende eller placeret for svingning.

I situationerne 311 og 321 er element 1 placeret for enten højre- eller venstresvingning

og bliver påkørt bagfra af element 2, som kan være placeret for enten

ligeudkørsel eller svingning. Hvis element 1 er ligeudkørende anvendes i stedet

situation 140.

Situation 311 benyttes også til at angive uheld i rundkørsel i forbindelse med

påkørsel bagfra ved udkørsel.

I situationerne 312 og 322 foretager element 1 enten højre- eller venstresving

ind foran det medkørende element 2.

Situation 312 benyttes også til at angive uheld i rundkørsel i forbindelse med

udkørsel, hvor element 2 skal fortsætte videre i rundkørslen.

I situation 313 og 323 foretager elementerne 1 og 2 enten højre- eller venstresving

samtidig, ofte i forbindelse med to svingbaner.

Situation 313 benyttes også til at angive uheld i rundkørsel i forbindelse med

samtidig udkørsel.

14


4 Kørende på samme vej

med modsat kurs og med

svingning

410

Venstresving ind

foran modkørende

440

Højresving ind foran

modkørende

420

430

Modkørende højre- og Modkørende begge

venstresvingende venstresvingende

498 Kørende på samme vej, m/

modsat kurs og med svingning –

uoplyst situation.

5 Krydsende køretøjer

uden svingning

510

Ligeudkørende,

krydsende køretøjer

med element 2 fra

højre

520

Ligeudkørende,

krydsende køretøjer

med element 2 fra

venstre

598 Krydsende køretøjer uden

svingning – uoplyst situation

I hovedsituation 4 vil uheldene oftest forekomme i kryds. Hovedsituation 4

kan også forekomme på lige vej, hvis den ene part svinger fx væk fra kørebanen

ved ind-/udkørsel. Der skal dog være tale om en egentlig svingning og ikke et

vognbaneskift eller en vending.

Element 1 er altid svingende eller placeret for svingning.

Element 1 og element 2 skal altid være køretøjer, der kører på samme vej

eller sti inden svingningen.

I situationerne 410 og 440 foretager element 1 enten venstre- eller højresving

foran modkørende element 2.

I situationerne 420 og 430 svinger element 1 og element 2 samtidigt.

I hovedsituation 5 vil uheldene som regel forekomme i et 4-benet kryds, men

kan indtræffe i andre former for kryds eller på lige vej, fx hvis en cyklist krydser

en vej fra fortov til fortov og bliver ramt af en bil. I hovedsituation 5 skal element

1 og element 2 altid være køretøjer.

Ingen af elementerne kan være svingende.

Element 1 har i situation 510 modparten kommende fra sin højre side og i situation

520 modparten kommende fra sin venstre side.

Bemærk: Elementerne nummereres ikke ud fra evt. skyldsspørgsmål eller fx

overtrædelse af vigepligt! Hvis det letter den videre registrering, kan man dog

vælge at angive element 1, som det element der har vigepligt.

Både element 1 og element 2 skal være ligeudkørende.

Hvis der forekommer svingning, hører uheldet hjemme i hovedsituation 6.

Denne situation bør principielt ikke kunne forekomme.

15


6 Kørende på krydsende

veje med svingning

610

Højresving ud foran

"medkørende" –

krydsende veje

2

1

620

Højresving ud foran

"modkørende" –

krydsende veje

641

642

Højre- og venstre- Venstre- og højresvingende

køretøjer på svingende køretøjer på

krydsende veje krydsende veje

2

1

643

Venstresvingende

køretøjer på krydsende

veje

2

2

1

1

644

Højresvingende

køretøjer på krydsende

veje

650

660

Venstresving ud foran Venstresving ud foran

"medkørende" – "modkørende" –

krydsende veje krydsende veje

670

Bakning om hjørne –

modpart på

krydsende vej

698 Kørende på krydsende

veje med svingning – uoplyst

situation

I hovedsituation 6 vil uheldene som regel forekomme i kryds, men kan indtræffe

på lige vej, fx hvis en cyklist kommer svingende ud fra en havegang og bliver

ramt af en bil. I hovedsituation 6 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer.

Kørselsretningen for element 1 og element 2 skal altid være krydsende retninger,

inden svingning foretages.

Element 1 er altid svingende eller placeret for svingning.

I situationerne 610 og 620 er element 1 højresvingende eller placeret for højresving,

mens element 2 er ligeudkørende. Koden 610 anvendes også i forbindelse

med uheld i rundkørsel, når et element foretager en indkørsel i rundkørslen.

I situation 641 til 644 svinger både element 1 og element 2.

I situationerne 650 og 660 er element 1 venstresvingende eller placeret for venstresving,

mens element 2 er ligeudkørende.

I situation 670 bakker element 1 om et hjørne, mens element 2 kører ligeud.

16


7 Påkørsel af parkeret

køretøj

710

Påkørsel af parkeret

køretøj i højre

gade- eller vejside

720

Påkørsel af parkeret

køretøj i venstre gade-

eller vejside

740

Påkørsel af parkeret/holdende

køretøj

hvor dør åbnes

751

Påkørsel af parkeret

køretøj ved vinkelret-

/skråparkering

752

Påkørsel af parkeret

køretøj ved parkeringsmanøvre

i øvrigt

798 Parkeringsuheld – uoplyst

situation

Hovedsituation 7 bruges, når uheldet sker mellem et kørende og et parkeret

køretøj, herunder cykel eller knallert.

Element 1 er altid kørende, og element 2 er altid parkeret.

Parkerede køretøjer kan i øvrigt forekomme i de øvrige hovedsituationer. Da

som element nr. 3 eller højere.

Situation 710 benyttes for uheld med køretøj parkeret i højre side af kørebanen,

også når uheldet er sket i forbindelse med en overhaling.

Situation 720 benyttes for uheld med køretøj parkeret i venstre side af kørebanen.

Sker uheldet i forbindelse med en overhaling anvendes situation 111, og

det parkerede køretøj angives i stedet som element 3.

Situation 740 benyttes for uheld ved åbning af vogndør mod kørebane eller mod

fortov/cykelsti.

Situation 751 benyttes kun for uheld i forbindelse med skråparkering og ved

parkering på parkeringspladser.

Situation 752 anvendes om øvrige uheld ved parkeringsmanøvre i øvrigt, uanset

om element 1 bakker eller kører fremad i uheldsøjeblikket.

17


8 Fodgængeruheld

På strækning

811

Fodgængere fra højre

fortov eller rabat i

øvrigt

820

Passagerer til eller fra

busstoppested

821

Ud- eller indstigning

fra/i et køretøj i

bevægelse

812

Fodgængere fra

venstre fortov eller

rabat i øvrigt

831

832

Fodgængere trådt frem Fodgængere trådt frem

bagved holdende

køretøj

foran/ud mellem

holdende køretøjer

835

Fodgængere, der

opholder sig på

kørebanen

841

Fodgængere gående i

vejens højre side

.

851

Fodgængere gående i

vejens venstre side

Hovedsituation 8 bruges, når uheldet sker mellem et køretøj og en fodgænger.

Køretøjet er altid element 1, og fodgængeren er altid element 2.

Fodgængere kan i øvrigt forekomme i de øvrige hovedsituationer, men som

element nr. 3 eller højere.

Situationerne 811 og 812 kan kun benyttes, når uheldet er sket på en strækning,

men aldrig i forbindelse med et vejkryds. I så tilfælde bruges situationerne 871-

878.

Situation 820 benyttes kun ved fodgængeruheld i forbindelse med stoppesteder.

Det kan dreje sig om påkørsel af en buspassager, der stiger af eller på bussen

eller om uheld med en fodgænger, der krydser kørebanen umiddelbart efter udstigningen

af en bus eller for at nå en bus. Et typisk tilfælde vil være en cyklist,

der påkører en udstigende buspassagerer.

Situation 821 anvendes ved ud- eller indstigning fx i bus, dog kun når denne er i

bevægelse. Situationen kan fx opstå i forbindelse med fastklemning i dørene.

Personen der stiger af/på kodes som fodgænger. Er køretøjet ikke i bevægelse, er

der ikke tale om et færdselsuheld.

Situationerne 831 og 832 bruges for uheld med fodgængere, der helt eller delvis

skjult af holdende eller parkerede biler, træder ud på kørebane eller cykelsti.

Det er dog ikke nødvendigt at give oplysninger om det parkerede køretøj.

Situation 835 anvendes for personer, der opholder sig på kørebanen. Det kan fx

være børn, der leger eller en fører, der er stået ud af sin bil og opholder sig ved

denne.

Hvis en fodgænger derimod standser op midt i krydsningen af en kørebane, skal

uheldet kodes i overensstemmelse med denne krydsning, 811 eller 812.

Situationerne 841 og 851 benyttes ved uheld med fodgængere gående på langs

ad kørebanen, henholdsvis i højre eller i venstre side i fodgængerens færdselsretning.

18


860

Fodgængere på fortov,

helle eller lignende

Situation 860 bruges ved uheld med fodgængere på fortove eller andre fodgængerarealer,

fx gågader.

Krydsuheld Situationerne 871 til 878 benyttes ved uheld med krydsende fodgængere i enhver

form for vejkryds eller rundkørsel.

871

Fodgængere fra højre

før køretøjs passage af

kryds

873

Fodgængere fra

venstre efter køretøjs

passage af kryds

875

Fodgængere fra

venstre efter

højresving

877

Fodgængere fra

venstre efter

venstresving

872

Fodgængere fra

venstre før køretøjs

passage af kryds

874

Fodgængere fra højre

efter køretøjs passage

af kryds

876

Fodgængere fra højre

efter højresving

878

Fodgængere fra højre

efter venstresving

879 Fodgængere i kryds i

øvrigt

880

Fodgænger påkørt ved

bakning

898 Fodgængeruheld – uoplyst

situation

Situation 879 benyttes kun i kryds, og kun såfremt de ovenstående situationer

ikke kan benyttes.

Situation 880 benyttes ved alle uheld, hvor fodgængere bliver ramt af et bakkende

køretøj uanset om det er på strækning eller i kryds. Situationen benyttes

også, selvom køretøjet svinger i forbindelse med bakningen.

19


9 Uheld med dyr, genstande

mv. på eller over

kørebanen

910

Dyr på kørebanen

920

Genstande mv. på

eller over kørebanen.

930

Afspærringsmateriel

på kørebanen

940

Jernbanetog og køretøj

998 Uheld med dyr, genstande

mv. på eller over kørebanen –

uoplyst situation

Hovedsituation 9 bruges, når uheldet sker mellem et køretøj og en forhindring på

eller over kørebanen.

Element 1 er altid et køretøj, og element 2 er en forhindring på eller over

kørebanen (elementarterne 80-89).

Elementarterne 80 til 89 kan i øvrigt forekomme i andre hovedsituationer, da

som element nr. 3 eller højere, bortset fra hovedsituation 0, hvor det er som element

nr. 2 eller højere.

Situation 910 bruges i forbindelse med uheld med dyr (elementart 81). Uheld

med en hest uden rytter kodes som 910, hvorimod uheld med en hest med rytter

kodes med den tilhørende uheldssituation, da en hest med rytter betragtes som et

egentligt færdselselement.

Situation 920 benyttes ved uheld med genstande på eller over kørebanen (elementarterne

82-83 og 85-89). Den anvendes også ved uheld, hvor der tabes genstande,

fx fra en lastbil ned på et andet køretøj.

Situation 930 benyttes ved uheld med afspærringsmateriel på kørebanen (elementart

84). Husk i denne forbindelse at kontrollere, at der er angivet ja under

vejarbejde, hvis afspærringen skyldes vejarbejde.

Situation 940 benyttes ved uheld med jernbanetog (elementart 80), såvel i jernbaneoverskæringer

som på havneterræn el. lign. Der skal ikke anføres personoplysninger

for personer i toget, da jernbanetog betragtes som en forhindring og

ikke et færdselselement. Det betyder også, at uheld mellem fodgængere og jernbanetog

ikke betragtes som et færdselsuheld.

999 Uoplyst uheldssituation Såfremt et uheld ikke kan indpasses i én af de ovennævnte situationer, anvendes

situation 999. Det er i så fald meget vigtigt at beskrive hændelsesforløbet så

udførligt som muligt i uheldsteksten.

20


Retning mod hvilken element

1 kørte (før evt.

svingning)

1 Nord

2 Nordøst

3 Øst

4 Sydøst

5 Syd

6 Sydvest

7 Vest

8 Nordvest

9 Uoplyst

Retning mod hvilken element 1 kørte (før evt. svingning).

Retningen skal vælges for det køretøj, der er element nr. 1 i uheldssituationen.

Vejarbejde Her anføres om der har været vejarbejde på uheldsstedet. Anvendelse af kørende

vedligeholdelsesmateriel med unormalt lav hastighed (fx fejemaskiner) betragtes

1 Ja

2 Nej

også som vejarbejde.

Ja skal vælges, når en del af det normale færdselsareal (kørebane, cykelsti, fortov)

er afspærret på eller ved uheldsstedet.

4.1 Stedoplysninger

For at sætte vejmyndighederne i stand til at kunne påføre uheldsoplysningerne

administrative vejkoder og kilometreringer, er det nødvendigt med en beskrivelse

af, hvor uheldet har fundet sted. Vejkoder og kilometrering er især vigtig i

forbindelse med udpegning af de særligt uheldsbelastede steder – sorte pletter.

Den første del af stedangivelsen tager sigte på den primære vej uheldet er sket

på. I forbindelse med uheld i kryds kan der også være tale om at give information

om en af de øvrige veje i krydset. I POLSAS betegnes den primære stedsangivelse

som ”Gerningsstedet”.

Primær vej

Kommune Kommunen angives både med sin kommunekode og navnet. Der er tale om den

kommune, hvori uheldet er sket. Denne information anvendes siden hen til at

afgøre, hvem hos vejmyndighederne der skal foretage den videre behandling af

stedoplysningerne.

Stednavn Hvis uheldet er sket i et område med byzonetavler vil det typisk være navnet på

byzonetavlen, man angiver her.

Vejkode/Adresse I POLSAS er der mulighed for at hente gadenavn og tilhørende vejkode frem fra

en kopi af CPR-BBR vejregisteret. Angivelsen er altså vejnavnet med den tilhørende

CPR-BBR-vejkode for den primære vej i uheldet.

Husnummer Her angives ud for eller overfor hvilket husnummer uheldet er sket, hvis det sker

indenfor bebygget område.

Kilometer mærke På de rutenummererede veje er der langs vejen opsat kantpæle for hver 100 meter

med angivelse af kilometer og meter for stedet. Angivelsen på kantpælen

skrives her. På kantpælen står kilometeren øverst efterfulgt af en streg og meterdelen

i hele hundrede nedenunder. Står der fx 37 og 1 betyder det kilometer 37

og 100 meter. I dette tilfælde skrives 37/100. Det kan forekomme, at der er mere

end 1000 meter mellem 2 helkilometerpæle. I disse tilfælde kan der fx stå 46 og

11. Det skrives som 46/1100. Dette er indført for ikke at skulle flytte samtlige

kantpæle i forbindelse med omlægning af en vej.

21


Lokalitet Her er mulighed for at angive en supplerende beskrivelse af uheldsstedet. Fx

Rastepladsen ved Ejer Baunehøj. En anden mulighed kan være frakørselsnumrene

på motorvejene.

Postnr./By Her angives hvilket postdistrikt uheldet er sket i.

Grundpunkt Et grundpunkt benyttes til at placere uheldet mere præcist. Er et uheld fx sket 20

meter nord for et kryds, kan man her skrive ”Krydset”. Informationen om hvilket

kryds skal da fremgå af informationerne om primær og sekundær vej.

Afstand fra grundpunkt Er afstanden i meter fra grundpunktet, hvor uheldet skete, i eksemplet ”20”.

Mod Er retningen (N, Ø, S, V) i forhold til grundpunktet afstanden skal måles, i eksemplet

”N”.

Sekundær vej Er uheldet sket i et kryds eller i nærheden af et kryds kan der være tale om at

angive information om den sekundære vej. Det er vigtigt kun at anføre disse

informationer, hvis der faktisk er tale om et uheld i forbindelse med et kryds.

Veje, der fx krydser på en bro skal ikke angives. Dette kan i stedet evt. skrives i

lokalitet som ”Under bro ved Rævehøjvej”.

Kommune Denne vil normalt være identisk med kommunekoden for den primære, men i

enkelte tilfælde ved kommunegrænserne kan de være forskel.

Sekundær vej/Adresse I lighed med Vejkode/Adresse for primær vej kan denne information slås op i

POLSAS.

Husnummer Her er mulighed for tillige at angive et husnummer for den sekundære vej.

22


5. Elementoplysninger

Element nr. Der anvendes fortløbende nummerering, startende med 1. Husk, at element nr. 1

og 2 skal knytte sig til uheldssituationens nummerering af elementer.

Færdselselement

Elementart

01 Hest med rytter

01A Hestevogn

11 Personbil

11A Personbil med påhængsvogn

11C Personbil med campingvogn

11S Personbil anvendt

som skolebus

12 Hyrevogn

12S Hyrevogn anvendt

som skolebus

13 Køretøj 0-3.500 kg

under udrykning

13A Køretøj 0-3.500 kg

under udrykning

med påhængsvogn

21 Varebil 0-2.000 kg

totalvægt

21A Varebil 0-2.000 kg

totalvægt med

påhængsvogn

21C Varebil 0-2.000 kg

totalvægt med

campingvogn

22 Varebil 2.001-3.500 kg

totalvægt

22A Varebil 2.001-3.500

kg totalvægt med

påhængsvogn

22C Varebil 2.001-3.500

kg totalvægt med

campingvogn

I POLSAS bliver det første bud for de registreringspligtige køretøjer hentet fra

Art/anvendelseskoden. Det er derfor vigtig at være opmærksom på om køretøjet

fx har været anvendt som skolebus.

For udrykningskøretøjer uden udrykning anvendes den elementart, som svarer til

køretøjets art. For politibil eller ambulance anvendes fx kode 11.

Elementartnummeret kan efterfølges af et bogstav, der har følgende betydning:

A Påhængsvogn, sættevogn, køretøj der slæbes, sidevogn og lign. eller fodgænger

der trækker cykel

B Barnevogn (benyttes kun ved fodgænger)

C Campingvogn

S Skolebus

En parkeret påhængsvogn kodes med talkoden for det køretøj, den normalt trækkes

af. Fx kodes en parkeret campingvogn 11C.

Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og

havde den særlige skolebusafmærkning.

Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og

havde den særlige skolebusafmærkning.

Om en bil er en varebil eller en lastbil afgøres udelukkende af totalvægten og

ikke af, om bilen er udstyret med åbent lad eller er en kassevogn.

23


31 Lastbil over 3.500 kg Om en bil er en varebil eller en lastbil afgøres udelukkende af totalvægten og

totalvægt

31A Lastbil med

påhængsvogn

31C Lastbil med campingvogn

eller skur

vogn

32 Forvogn til sættevogn

32A Sættevognstog

33 Rutebus

33A Rutebus med påhængsvogn

eller

ledbus

ikke af, om bilen er udstyret med åbent lad eller er en kassevogn.

33S Rutebus anvendt Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og

som skolebus

34 Bus i øvrigt

34A Bus i øvrigt med

påhængsvogn eller

ledbus

34C Autocamper

havde den særlige skolebusafmærkning.

34S Bus i øvrigt anvendt Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og

som skolebus

35 Bil over 3.500 kg totalvægt

under udrykning

35A Biler over 3.500 kg

totalvægt under udrykningm.påhængsvogn

36 Traktor

36A Traktor med

påhængsvogn eller

markredskab

havde den særlige skolebusafmærkning.

37 Motorredskab

37A Motorredskab

med påhængsvogn

41 Motorcykel

41A Motorcykel med

påhængsvogn eller

sidevogn

Kode 37 angiver motorredskaber som gummiged mv.

42 3- eller 4-hjulet motor- Kode 42 benyttes for 3- eller 4-hjulet motorkøretøj under 400 kg, hvortil der

køretøj under 400 kg kræves kørekort.

44 Knallert-45 med konstruktive

ændringer

45 Knallert-45

Kode 44 og 45 refererer til det der i Færdselsloven betegnes stor knallert.

50 Knallert-30 med konstruktive

ændringer

51 Knallert-30

61 Cykel

61A Cykel med

anhænger

61B Cykel med barn i

barnesæde

61H Cykel med hund i

snor

71 Fodgænger

71A Fodgænger trækkende

med cykel,

rollator el. lign.

71B Fodgænger med

barnevogn el. klapvogn

Kode 50 og 51 refererer til det der i Færdselsloven betegnes lille knallert.

24


72 Fodgænger på hjul, (rulleskøjter,

kørestol el. lign.)

79 Flygtet ukendt

elementart

99 Uoplyst

Forhindringer på eller

over kørebanen

80 Jernbanetog

81 Dyr

82 Sten, roer eller lignende

løse genstande

83 Jord, grusbunker eller

bygningsmateriel

84 Afspærringsmateriel el.

lign

85 Hastighedsdæmpende

foranstaltninger

86 Container

87 Hul i jorden

88 Forhindringer over

vejen, (bro, portal, luftledninger

el. lign.)

89 Andet på eller over kørebanen

Forhindringer uden for

kørebanen

91 Vejtræ (træer i rabat eller

på fortov)

92 Træer, andre (i have, mark

eller lignende)

93 Autoværn i

midterrabat

94 Autoværn i øvrigt

95 Lysmast, vejskilt, hellefyr,

rækværk el. lign.

96 Husmur eller

vinduesfacade

97 Andet uden for

kørebanen

Kode 72 benyttes for en person, der bevæger sig på hjul, uden at der er tale om et

egentligt køretøj. Det kan dreje sig om rulleskøjter/-ski, skateboard, kørestol eller

legevogn.

Hvis der har været anvendt afspærringsmateriel til vejarbejde, skal uheldet kodes

som et vejarbejdsuheld jf. afsnit 4.

Gade- eller vejtype Vejtyperne opdeles efter antallet af kørespor for hele vejen.

23 Motorvej – 3 spor i alt

eller færre

24 Motorvej – 4 spor i alt

25 Motorvej – 5 spor i alt

26 Motorvej – 6 spor i alt

27 Motorvej – 7 spor i alt

eller flere

31 Motortrafikvej – 1 spor i

alt

Man skal ikke tage hensyn til, at en vej – fx i nærheden af et kryds er udvidet med

ekstra kørespor, svingbaner, midterheller eller lignende over en kortere strækning,

men man skal bruge den kode, der beskriver vejtypen før udvidelsen ved

krydset.

Meget smalle asfalterede veje kodes som "vej i øvrigt – 1 spor i alt."

En motorvej skal være afmærket med tavlen, E42. Motorvejsramper kodes 41–43

(se nedenfor).

En motortrafikvej skal være afmærket med tavlen, E43. Ramper kodes 41–43 (se

nedenfor).

25


32 Motortrafikvej – 2 spor i

alt

33 Motortrafikvej – 3 spor i

alt

34 Motortrafikvej – 4 spor i

alt eller flere

41 Rampe ved motorvej eller

lignende – 1 spor i alt

42 Rampe ved motorvej eller

lignende – 2 spor i alt

43 Rampe ved motorvej eller

lignende 3 spor i alt eller

flere

52 Vej med midterrabat – 2

spor i alt

53 Vej med midterrabat – 3

spor i alt

54 Vej med midterrabat – 4

spor i alt eller flere

55 Vej i øvrigt – 1 spor i alt Øvrige veje eller gader.

56 Vej i øvrigt – 2 spor i alt

57 Vej i øvrigt – 3 spor i alt

58 Vej i øvrigt – 4 spor i alt

eller flere

61 Fartdæmpet vej – vejl.

hastighed 20/25 km/t

Ramper leder trafik til og fra motorveje eller motortrafikveje. Af hensyn til stedfæstelsen

er det vigtigt, at det af uheldsteksten fremgår, at mindst ét element kører

ad rampen. Hvis uheldet et sket på selve flettestrækningen, skal dette også fremgå

af uheldsteksten.

Fx en større landevej eller en større bygade. Bemærk, at en midterhelle ved et

vejkryds ikke i sig selv regnes som midterrabat.

Trafiksaneret gade eller vej med bump, indsnævringer o.lign..

62 Fartdæmpet vej – vejl.

hastighed 30/35 km/t

63 Fartdæmpet vej – vejl.

hastighed 40 km/t eller

mere

64 Fartdæmpet vej i

øvrigt

71 Opholds- og legeområde Egentligt opholds– og legeområde skal være afmærket med tavlen, E51.

72 Gågade

81 Selvstændig sti –

Ved selvstændig sti forstås bl.a. en sti, der løber mindst 10 m. fra vejen.

udenfor kørebanen

82 Parkeringsplads

83 Plads, havneterræn eller

lignende

84 Udkørsel fra/til ejendom/mark/servicestation/P

-plads el. lign.

26


Cykelstiens udformning "Cykelstiens udformning", "cykelstiens forløb ved kryds" og "anvendelse af cykelsti"

beskriver cykelstien og den måde, cyklisten eller knallertkøreren har kørt

på. Er der ikke tale om en cykel eller knallert, udfyldes disse variable med 1taller.

1 Ikke cyklist/ knallertkører

2 Dobbeltrettet cykelsti

3 Enkeltrettet cykelsti

4 Kant-/cykelbane

5 Ingen cykelsti/-bane eller

kantbane

9 Uoplyst

Cykelstiens udformning beskriver om der findes cykelsti/-bane eller kantbane.

En cykelbane er afmærket med cykelsymboler og med status som en cykelsti.

En kantbane betragtes som et stykke af vejen.

Cykelstiens forløb ved

kryds

1 Ikke cyklist /knallertkører

2 Ikke krydsuheld

Her beskrives cykelstiens eller cykelbanens forløb ved et evt. kryds.

3 Cykelsti gennem kryds Kode 3 anvendes i de tilfælde, hvor stien er ført ubrudt gennem krydset. Ofte vil

stien være hævet, og der kan eventuelt være brolægning.

4 Cykelfelt markeret gennem

kryds

5 Ingen markering for cyklist/knallertkører

Kode 4 anvendes i de situationer, hvor der ved punkteret længdeafmærkning eller

afvigende belægning (blå, rød, grå eller lignende) helt eller delvist er markeret,

hvordan cyklisten eller knallertkøreren bør færdes gennem krydset.

6 Afkortet cykelsti

9 Uoplyst

Kode 6 skal anvendes, hvis cyklisten eller knallertkøreren har anvendt den eksisterende

cykelsti/-bane. Selvom en sti afbrydes eller ophører før et kryds, skal det

anføres, at stien er anvendt, hvis cyklisten eller knallertkøreren kom fra stien.

Anvendelse af cykelsti Her beskrives cyklistens/knallertkørerens anvendelse af cykelsti/cykelbane.

1 Ikke cyklist/ knallertkører

2 Cyklist/knallertkører på

fodgængerareal

7 Cykelsti/-bane eller kantbane

anvendt

8 Cykelsti/-bane eller kantbane

ikke anvendt

9 Uoplyst

Kode 2 anvendes, når der er kørt på fortov, i fodgængerovergang og lign.

27


Eksempler på anvendelse af koder for "cykelstiens udformning", "anvendelse af cykelsti," cykelstienss

forløb v. kryds.

Dobbeltrettet cykelsti – bil rammer cyklist

Cykelsti afkortet

Cykelsti

Kantbane

Kantbane

Cykelbane

Dobbeltrettet sti

Dobbeltrettet sti

Cykelsti

Cykelbane

Cykelstiens udformning Kode 2 dobbeltrettet cykelsti.

Cykelstiens forkøb v. kryds Kode 5 ingen markering for

cyklist/knallertkører.

Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kant-

bane anvendt.

Bil rammer cyklist, der ikke anvender cykelsti

Cykelstiens udformning Kode 2 dobbeltrettet cykelsti.

Cykelstiens forløb v. kryds Kode 2 ikke krydsuheld.

Anvendelse af cykelsti Kode 8 cykelsti/-bane eller

kantbane ikke anvendt.

Afkortet cykelsti – bil rammer cyklist ved kryds

Cykelstiens udformning Kode 3 enkeltrettet cykelsti.

Cykelstiens forløb v. kryds Kode 6 afkortet cykelsti.

Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller

kantbane anvendt.

Sidevej uden cykelsti/-bane eller kantbane – bil rammer

cyklist fra sidevej

Cykelstiens udformning Kode 5 ingen cykelsti/-bane

eller kantbane.

Cykelstiens forløb v. kryds Kode 5 ingen markering for

cyklist/knallertkører.

Anvendelse af cykelsti Kode 8 cykelsti/-bane eller

kantbane ikke anvendt.

Bil rammer cyklist, der på en vej med kantbane passerer et

kryds med kantbanen markeret gennem krydset

Cykelstiens udformning Kode 4 kant/cykelbane.

Cykelstiens forløb v. kryds Kode 3 cykelsti markeret

gennem kryds.

Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kant-

bane anvendt.

Bil rammer cyklist, der på en vej med cykelbane passerer et

kryds med cykelfelt markeret i krydset

Cykelstiens udformning Kode 3 enkeltrettet cykelsti

Cykelstiens forløb v. kryds Kode 4 cykelfelt markeret

gennem kryds

Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller

kantbane anvendt

28


Implicerede fodgængeres

placering

1 Ikke fodgænger

Langsgående fodgænger

2 Fortov anvendt

3 Fortov fandtes, ikke anvendt

4 Langsgående fodgænger i

øvrigt

Krydsende fodgænger

5 Fodgængerfelt

anvendt

6 Fodgængerfelt

fandtes, ikke anvendt

7 Fodgængerfelt

fandtes ikke

0 Fodgænger på helle el.

lign. i forbindelse med

krydsning

I øvrigt

8 Fodgænger, med

ophold på kørebane ikke

langsgående /krydsende

9 Uoplyst

Her beskrives fodgængerens placering

Kode 8 benyttes for fodgængere, der hverken er "langsgående" eller "krydsende"

men står, sidder eller ligger på kørebanen. Koden benyttes specielt i forbindelse

med situation 835, men kan også anvendes i forbindelse med situation 880, samt i

andre situationer, når en fodgænger er element nr. 3 eller højere.

Manøvre Manøvre beskriver den faktiske manøvre umiddelbart før en evt. undvigemanøvre.

1 Gående Kode 1 anvendes for alle fodgængere, også selvom de har de har stået stille eller

endog ligget ned.

2 Holdende for

Koderne 2, 3 og 4 anvendes, når et køretøj før eller under manøvren holder stille

ligeudkørsel

af trafikale grunde, fx for at afvente signalskift eller fri bane.

3 Holdende for højresving I rundkørsler anvendes højresvingskoderne 3 og 5 ved lovlig indkørsel i og ved

udkørsel af rundkørslen. Den øvrige kørsel i rundkørslen betegnes som ligeudkørsel,

kode 13 (evt. kode 2, holdende for ligeudkørsel).

4 Holdende for venstresving

5 Højresvingende

6 Venstresvingende

7 Parkeringsmanøvre, fremad

kørsel

8 Parkeringsmanøvre, bakning

9 Bakning i forbindelse med

svingning

10 Bakning i øvrigt

11 Indfletning/vognbaneskift

i retning mod modparten

12 Udfletning/vognbaneskift i

retning væk fra modparten

Koderne 7 og 8 anvendes når det drejer sig om langsom kørsel i forbindelse med

parkering, og når der ikke er tale om egentlige svingningsmanøvrer.

Kode 9 bruges, når det bakkende køretøj svingede, havde til hensigt at svinge elle

netop havde svinget.

Se eksemplet nedenfor.

Se eksemplet nedenfor.

13 Ligeudkørsel

14 Parkeret/standset Bliver et køretøj påkørt, når det holder stille i forbindelse med en parkeringsmanøvre,

anføres kode 14.

99 Uoplyst

29


Indfletning (11)

Motorvejsrampe

Kode 11 anvendes ved uheld i forbindelse med sammenfletning og i forbindelse

med vognbaneskift i retning mod modparten. Ved sammenfletning

angives 11 for begge køretøjer.

Hvis reglen om vognbaneskift gælder (herunder også start fra højre kantsten)

angives 11 for det køretøj, der skiftede vognbane til venstre, mens der for

modparten angives 13 (ligeudkørsel).

Se endvidere eksemplerne til venstre.

Kode 12 anvendes ved uheld i forbindelse med udfletning og i forbindelse

med vognbaneskift i retning bort fra uheldsmodparten

Kode 13 ligeudkørsel anvendes også i forbindelse med overhaling på en vej,

hvor der ikke er afmærket flere kørespor i samme retning. Ligeledes anvendes

denne kode for kørsel i kurver.

Kollisionspunkt Kollisionspunktet anføres med en tocifret kode. Hvis man finder, at punktet

burde beskrives med flere koder for punkter, der ligger ved siden af hinanden,

må man vælge den ene.

Er der derimod tale om flere punkter, der ligger adskilt fra hinanden, fx både

foran og bagpå et element, skal man benytte kode 88, kompliceret kollision.

01-12 Kollisionspunkter Se efterfølgende eksempler.

77 Rullet rundt

88 Kompliceret kollision

99 Andet eller uoplyst

00 Uskadt element

30


Nedenfor er skitseret, hvorledes koden for forskellige elementarter kan deltaljeres:

Fodgængere og tohjulet køretøj

På grund af elementernes størrelse benyttes kun koderne:

12 og 06 for kollision henholdsvis foran og bag på elementet.

03 og 09 for kollision henholdsvis på højre og venstre side af elementet.

Personbil, varebil, lastbil, traktor og forvogn til sættevogn

12 og 06 for kollision henholdsvis foran og bagpå elementet.

01, 05, og 11 for kollision på elementets hjørner.

02 og 10 for kollision på forreste del af elementets sider (til og med førersædet),

henholdsvis på højre og på venstre side.

03 og 09 for kollision på den bagerste del af elementets sider (bag førersædet),

henholdsvis på højre og på venstre side.

Biler og traktorer med påhængskøretøjer af enhver art

Det todelte køretøj betragtes som et element, hvor betydningen af koderne er:

12 og 06 kollision henholdsvis foran og bagpå på vogntoget.

01, 05, 07 og 11 kollision på vogntogets hjørner.

02, 03, o9 og 10 på forvognens sider.

04 og 08 kollision på påhængskøretøjets sider.

Påhængsvogn, sættevogn og campingvogn

Der er her kun tale om uheld med parkeret køretøj og følgende koder benyttes:

12 og 06 for kollision henholdsvis foran og bagpå elementet.

01, 05 07 og 11 for kollision på elementets hjørner.

04 og 08 for kollision på elementets sider.

31


Vigepligtsforhold Her skal angives den vigepligt, som elementet havde i sin oprindelige færdselsretning,

dvs. før en eventuel svingning.

Koden skal beskrive den vigepligt, der gælder i kraft af afmærkningen eller

vejudformningen, dvs. signalanlæg, stoptavler, vigepligtsavler, vigeline (hajtænder)

eller overkørsler.

Færdselselementer kan også (jf. færdselsloven) havde vigepligt over for den

aktuelle modpart i uheldet i kraft af deres manøvre. Det er ikke denne form

for vigepligt, koden skal beskrive. Det kan afledes af andre oplysninger i

indberetningen.

1 Lyssignal. Grøn i færdselsretning

2 Lyssignal. Gul i

færdselsretning

3 Lyssignal. Rød i

færdselsretning

4 Stoptavle

5 ∇-tavle og/eller vigelinie (hajtænder)

6 Ubetinget vigepligt i øvrigt

7 Højrevigepligt Kode 7, højrevigepligt angives, hvor der i det pågældende kryds kun er højre

vigepligt.

8 Ingen vigepligt i

oprindelig færdselsretning

9 Uoplyst

Hastighedsskøn

Skønnet hastighed

En svingende trafikant skal altså kodes med den vigepligt, han ville have

haft, hvis han var fortsat ligeud.

Det betyder fx, at en trafikant, der foretager venstresving væk fra en vej, hvor

han i øvrigt ikke havde vigepligt, hvis han var fortsat ligeud, skal kodes med

kode 8 (ingen vigepligt i oprindelig færdselsretning). Hvis den tilsvarende

situation optræder i et signalreguleret kryds, hvor trafikanten er kørt ind for

grønt lys, skal koden være 1 (lyssignal, grøn i færdselsretning), selvom lyssignalet

i mellemtiden er skiftet til rødt.

Den anførte hastighed skal være den, elementet skønnedes at have inden eventuel

nedbremsning eller undvigemanøvre.

Hvis der er dokumentation for hastighed, fx fartskiver eller bilinspektørerklæring,

er det denne der gælder for hastighedsskøn.

999 Uoplyst hastighed Hvis hastigheden er uoplyst anføres 999.

Lygte- eller refleksfejl Her skal angives fejl ved lygter eller reflekser, uanset tidspunktet på døgnet og

uanset om fejlen skønnes at have haft betydning for uheldet.

1 Ingen fejl eller

Kode 1 bruges for køretøjer, knallerter og cykler uden fejl ved lygter eller

fodgænger

reflekser og for fodgænger.

2 Fejl foran på

Kode 2 til 4 bruges til at angive fejl, fx kodes et køretøj som kører uden eller

køretøjet

3 Fejl bag på køretøjet

4 Fejl på siden af

køretøjet

med beskadiget baglygte med kode 3. For knallerter og cykler benyttes koden

kun i lygtetændingstiden, mens den for motorkøretøjer anvendes uanset tidspunktet.

5 Flere af ovennævnte fejl Kode 5 bruges til at angive flere af ovennævnte fejl. Den benyttes også for

køretøjer, der kører uden tændte lygter i lygtetændingstiden.

6 Manglende kørelys

9 Uoplyst

Kode 6 bruges for motorkøretøjer, der uden for lygtetændingstiden ikke har

tændt det obligatoriske kørelys.

32


Elementets nationalitet mv. Landekode for udenlandsk køretøjer angives med bogstaver. Det er det land,

hvor køretøjet er indregistreret, der skal angives.

Koder for danske køretøjer med Militærets, Beredskabsstyrelsens, flygtede, og uoplyste køretøjer samt køretø-

særlige plader

jer på prøvenummerplade angives med særlige forkortelser.

HRN Hæren

FLV Flyvevåbnet

SVN Søværnet

BRS Beredskabskorpset

(tidligere Civilforsvaret)

UDR Udrykningskøretøj på særli

ge nummerplader

PRO Prøveplader

DKS Danske specialkøretøjer i

øvrigt

XXX Køretøjer på stelnumre

FLU Flygtet køretøj

DIV Andre

UOP Uoplyst

Udenlandsk elementart

Alle gyldige landekoder med op til

tre bogstaver, fra politiets liste. Se

under udenlandsk person.

33


6. Personoplysninger

Føreren nævnes først og gives person nr. 1. Derefter anføres evt. dræbte og tilskadekomne

passagerer, der gives fortløbende numre fra nr. 2. Først når samtlige

personer i det første element er anført, fortsættes med personerne i det næste element.

Disse nummereres ligeledes fortløbende fra nr. 1.

Uskadte passagerer registreres ikke.

For dyr og forhindringer skal der ikke anføres personoplysninger. For parkerede

køretøjer anføres alene personoplysninger, hvis personen har befundet sig i køretøjet

på uheldstidspunktet.

Personens art Her beskrives personens rolle i uheldet, fører, passager mv.

I uheld med en skolevogn impliceret skal kørelæreren angives som fører af vognen,

når færdselsuheldet er sket i en køretime. Er uheldet derimod sket under en

køreprøve, angives eleven som fører uden kørekort svarende til reglerne i færdselsloven.

1 Motorfører med kørekort

til det benyttede køretøj

2 Motorfører med kørekort,

men ikke til det benyttede

køretøj

3 Motorfører uden

kørekort, hvor dette kræves

4 Knallertkører på 16-17 år

med knallertbevis

5 Knallertkører under 18 år

uden knallertbevis

6 Fører af køretøj, hvortil

kørekort/ knallertbevis ikke

kræves

7 Passager på forsæde

8 Passager på bagsæde

9 Passager i øvrigt eller

uoplyst placering

Kode 2 bruges hvis føreren er i besiddelse af et kørekort, der dog ikke er gyldigt

til den aktuelle køretøjkategori, fx fører af personbil, der kun har

traktorkørekort, eller fører af lastbil eller motorcykel, der kun har kørekort til

almindelig personbil.

Kode 3 bruges hvor føreren slet ikke er i besiddelse af kørekort, hvor dette kræves.

Kode 4 benyttes udelukkende for knallertkørere på 16-17 år med knallertbevis

eller traktorkørekort.

Kode 5 benyttes udelukkende for knallertkørere under 18 år og uden knallertbevis

eller traktorkørekort.

Kode 6 bruges til cyklister, knallertkørere på 18 år og derover samt ryttere og

kuske. Førere af motorkøretøjer må under ingen omstændigheder anbringes her,

men skal anbringes under kode 1-5.

Kode 9 benyttes fx for et dræbt eller tilskadekommet barn i barnevogn eller passagerer

i anhænger, herunder cykelanhænger. Koden kan også anvendes for personer

der har befundet sig på ladet eller bag i en kassevogn, hvor der ikke er

egentlige siddepladser.

10 Fodgænger Kode 10 skal også benyttes for en fører, der er stået ud af sit køretøj og der efter

opholder sig på kørebanen. Et uheld med alene påkørsel af en sådan tidligere

fører vil blive et fodgængeruheld.

79 Ukendt flygtet person Kode 79 en flygtet person bliver anført automatisk i POLSAS, når der er registre-

ret en flygtet person.

89 Fører ikke til stede Kode 89 anvendes fx i de tilfælde, hvor en passager kommer til skade i et parkeret

køretøj, hvor føreren ikke er til stede. Dermed kan det sikres, at passageren får

person nr. 2. Føreren kodes i dette tilfælde som person nr. 1 og med personart 89.

90 Påkørte genstande

99 Uoplyst

Kode 90 er en intern kode i POLSAS, der er nødvendig for at kunne registrere

påkørte genstande. Denne kode vil normalt ikke optræde i de øvrige dele af

uheldssystemet.

34


År for 1. kørekort

Hentes automatisk i POLSAS.

Ved udlændinge skrives datoen

manuelt

Her anføres årstallet for udstedelsen af det første kørekort.

Personskade Her beskrives personens grad af tilskadekomst.

1 Dræbt Kode 1 bruges for personer, der er døde som følge af færdselsuheldet senest 30

dage efter uheldet. Førere, der er døde af blodprop el. lign. inden færdselsuheldet,

anses ikke for færdselsdræbte.

2 Tilskadekommen Kode 2 bruges for tilskadekomne. Tilskadekomst er en tilstand, der normalt kræver

lægelig behandling eller har medført hospitalsindlæggelse, også til observation.

Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små "blå mærker" betragtes ikke

som tilskadekomst.

9 Uskadt

Blank ved uoplyst værdi

Skadens type

1 Kraniebrud, konstateret

hjernerystelse,

ansigts-/øjenlæsion

2 Læsion af brystkasse

og/eller underliv

3 Læsion af rygsøjle /nakke

og/eller

bækken

4 Knoglebrud/ledskred/

svær forstuvning i skulder/arm/hånd

5 Knoglebrud/ledskred/

svær forstuvning i

hofte/ben/fod

Her beskrives skadetypen.

6 Alvorlig skade i flere Kode 6 benyttes hvis der er tale om flere skader med forskellige koder.

kropsområder

7 Forbrænding

8 Alene lettere skade eller

indlagt til observation for

hjernerystelse

9 Uskadt

Blank ved uoplyst værdi

Kode 8 i forbindelse med indlagt til observation for hjernerystelse skal det undersøges,

om der var tale om hjernerystelse. Er dette tilfældet skal koden i stedet

angives som 1.

Hospital mv. Her angives, hvor personen er blevet behandlet for en evt. skade.

1 Indlagt på hospital

2 Indlagt på hospital til

observation

3 Skadestuebehandlet

4 Øvrige Kode 4 anvendes såvel for uskadte som for dræbte og tilskadekomne, der ikke er

blevet indlagt på hospital eller er blevet skadestuebehandlet.

9 Uoplyst

Spirituspåvirkning Her beskrives førere og fodgængeres alkoholpåvirkning.

Alkoholpromille med to

decimaler

0,00-7,00 Alkoholpromille

med to decimaler

Udfyldes kun for førere og fodgængere. Alkoholpromillen angives med 2

decimaler.

Der anføres den mindste værdi for alkoholpromillen, der oplyses fra Retsmedicinsk

Institut, også selvom den er 0,00. Dvs. man behøver ikke at vente på

en evt. domstolsafgørelse.

35


777 Blodprøve taget,

men resultatet foreligger

ikke endnu

888 Spirituspåvirket,

men ikke prøvet

999 Ikke skønnet spirituspåvirket

Kode 888 benyttes i de tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at en person har været

beruset, men hvor tiden er forpasset til en spiritusprøve.

Kode 999 benyttes, når en person ikke skønnes at være beruset og derfor ikke er

prøvet.

Sygdom mv. Her beskrives, om førere eller fodgængere har været syge.

1 Påvirket af medicin

2 Pludselig opstået

sygdom

3 Uegnet til færden i trafik

af anden årsag (ej spiritus)

4 Blodprøve sendt til Retsmedicin

Institut, resultat

p.t. ukendt

5 Påvirket af narkotika

6 Påvirket af både

medicin og narkotika

9 Intet at bemærke

Kode 2 benyttes når fører eller fodgænger rammes af pludselig sygdom og dette

skønnes at være en medvirkende årsag til uheldet. Det kan fx være tale om insulinchok,

epileptisk anfald eller hjerteanfald.

Kode 4 benyttes når der er mistanke om, at en fører eller fodgænger er påvirket af

medicin eller narkotika, og blodprøve derfor er sendt til Retsmedicinsk Institut.

Det er således ikke nødvendigt at afvente resultatet heraf, førend uheldet kan

indberettes endeligt.

Sikkerhedsudstyr

0 Fodgænger

1 Sikkerhedssele benyttet

2 Styrt– eller cykelhjelm

benyttet

Her beskrives brugen af sikkerhedsudstyr

3 Sikkerhedssele/styrt-

/cykelhjelm ej

benyttet, airbag ej

For køretøj med airbag anføres koderne 3 eller 6-8.

udløst

4 Fremadvendt barnestol

benyttet

5 Bagudvendt barnestol

benyttet

6 Sikkerhedssele benyttet og

airbag

udløst

7 Sikkerhedssele benyttet og

airbag ikke udløst

8 Sikkerhedssele ikke benyttet

og airbag udløst

9 Uoplyst

CPR-nummer

Gyldigt dansk CPR-nummer

eller fødselsdato med løbenummer.

0001 for mænd og

0002 for kvinder

For køretøj med airbag anføres koderne 3 eller 6-8.

For køretøj med airbag anføres koderne 3 eller 6-8.

For køretøj med airbag anføres koderne 3 eller 6-8.

For alle implicerede med dansk CPR-nr. anføres automatisk de sidste 4 tal.

Ved udenlandske statsborgere anføres 0001= mand eller 0002 = kvinde.

Udenlandsk person Der angives kun landekode for udenlandsk person. Det er personens statsborgerskab,

der skal angives.

Statsløs STA

Ukendt UKT

Andet DIV

36


Oversigt over samtlige landekoder

Afghanistan AFG

Albanien AL

Alderney GBA

Algeriet DZ

Amerikas forenede Stater USA

Andorra AND

Angola PAN

Anguilla AG

Antigua & Barbuda AB

Argentina RA

Armenien ARM

Aruba AA

Australien AUS

Aserbajdsjan AZ

Bahamas BS

Bahrain BAH

Bangladesh BAD

Barbados BDS

Belgien B

Belize BH

Benin DY

Bermuda BM

Bhutan BHU

Bolivia RB

Bosnien-Hercegovina BOS

Botswana BP

Brasilien BR

Brunei BRU

Bulgarien BG

Burkina Faso VOL

Burundi BUD

Cambodja K

Cameroun TC

Canada CDN

Cape Verde CAP

Cayman Islands GBC

Centralafrikanske Rep. RCA

Chile RCH

Colombia CO

Comorerne CMR

Congo (Brazzaville) RCB

Corps Consulaire CC

Corps Diplomatique CD

Costa Rica CR

Cuba C

Curacao CU

Cypern CY

Danmark DK

De fore. arabiske Emirater DAE

Djibouti DBT

Dominikanske rep. DOM

Dominica WD

Ecuador EC

El Salvador ES

Elfenbenskysten CI

Equatorial Guinea EQG

Eritrea ER

Estland EW

Etiopien ETH

37

Fiji FJI

Finland FIN

Frankrig F

Færøerne FR

Gabon GAB

Gambia WAG

Georgien RG

Ghana GH

Gibraltar GBZ

Grenada WG

Grækenland GR

Grønland G

Guadeloupe GL

Guam GUA

Guatemala GDA

Guernsey GBG

Guinea GUI

Guinea – Bissau GBI

Guyana GUY

Haiti RH

Holland NL

Honduras HON

Hongkong HK

Hviderusland HVR

Indien IND

Indonesien RI

Irak IRQ

Iran IR

Irland IRL

Island IS

Israel IL

Italien I

Jamaica JA

Japan J

Jersey GBJ

Jordan HKJ

Jugoslavien YU

Kasakhstan KA

Kenya EAK

Kinesiske Folkerep. RC

Kirgisistan KI

Kiribati KBT

Kroatien HR

Kuwait KWT

Laos LAO

Lesotho LS

Letland LV

Libanon RL

Liberia LB

Libyen LAR

Liechtenstein FL

Litauen LT

Luxemburg L

Macau MAC

Madagaskar RM

Makedonien MAK

Malawi MW

Malaysia MAL

Maldiverne MAD

Mali RMM

Malta GBY


Marianerne MAR

Marokko MA

Mauretanien RIM

Mauritius MS

Mayotte MAY

Mexico MEX

Moldavien MLD

Monaco MC

Mongolske Folkerep. MOF

Mozambique MOC

Myanmar BUR

Namibia SWA

Nauru NAU

Nepal NEP

New Zealand NZ

Nicaragua NIC

Niger RN

Nigeria WAN

Nordkorea NKO

Norge N

Ny Caledonien NCD

Oman MUO

Pakistan PAK

Panama PA

Papua Ny Guinea PNG

Paraguay PY

Peru PE

Filippinerne PI

Polen PL

Portugal P

Qatar QAT

Reunion RU

Rumænien R

Rusland RF

Rwanda WA

San Marino RSM

Sao Tome & Principe STP

Saudi Arabien SAR

Schweiz CH

Senegal SN

Seychellerne SY

Sierra Leone WAL

Singapore SGP

Slovakiet SQ

Slovenien SLO

Solomon Islands SOL

Somalia SOM

Spanien E

Sri Lanka CL

St. Helena SH

St. Kitts - Nevis SKN

St. Lucia WL

St. Vincent WV

Storbritannien GB

Sudan SUD

Surinam SME

Sverige S

Swaziland SD

Sydafrikanske union ZA

Sydkorea ROK

38

Syrien SYR

Tadsjikistan TAD

Tahiti TAH

Taiwan TAI

Tanzania EAT

Tchad TD

Thailand T

Tjekkiske Republik CS

Togo TG

Tonga TGA

Trinidad og Tobago TT

Tunesien TN

Turkmenistan TU

Tuvalu TVL

Tyrkiet TR

Tyskland D

Uganda EAU

Ukraine UA

Ungarn H

Uruguay U

Usbekistan UZ

Vanuatu VN

Vatikanstaten V

Venezuela YV

Vestsamoa WS

Vietnam VN

Yemen RYE

Zaire ZRE

Zambia Z

Zanzibar EAZ

Zimbabwe RSR

Ægypten ET

Østrig A

More magazines by this user
Similar magazines