Se også plancherne her - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

Se også plancherne her - Vejdirektoratet

MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY

DE MIDTJYSKE VEJE

I slutningen af 1980’erne kom der for alvor fokus på udbygningen og forbedringen af de midtjyske veje, især Rute 15 og Rute 18.

Rute 15 forbinder Jylland på tværs, dér hvor Jylland er bredest: Fra Ringkøbing til Århus. Rute 18 er hovedlandevejen mellem

Holstebro og Vejle - over Herning.

I dag, godt 20 år senere, er der sket meget.

RUTE 15

2002 På Rute 15 åbner motorvejsstrækningen

Herning-Bording

2003 Motorvejsstrækningen Låsby-Århus åbner.

2006 Længere mod vest åbner motorvejen mellem Vardevej

og Herning Øst

2008 Motortrafikvejen mellem Snejbjerg og Vardevej åbner.

2012 I august 2012 åbner motorvejen mellem Bording

og Funder.

2015 Motorvejsstrækningen mellem Hårup og Låsby

forventes at åbne sidst på året.

2016 Strækningen mellem Funder og Hårup forventes

at åbne i slutningen af året.

15

18

2012

Kort med årstal for alle projekter mellem Herning og Århus

18

Mod Skive

15

2014

13

13

2012 20

13

2012

RUTE 18

2006 På Rute 18 åbner både motortrafikvejen mellem

Sinding og Sundsvej ved Herning og motorvejen

mellem Sundsvej og Høgild.

2006 Mod syd åbner motorvejen mellem Høgild og Brande.

2007 Strækningen mellem Riis og Vibjerg åbner.

2008 Motorvejen mellem Vibjerg og Givevej åbner.

2011 I november åbner motorvejen mellem Brande og Give.

2012 Motorvejen mellem Riis og Ølholm åbner i efteråret 2012.

2013 Motorvejsstrækningen mellem Ølholm og Vejle forventes

at åbne.

2014 Strækningen Brande Omfartsvej forventes at åbne.

2013 3

2016

2015

15

© Kort- og Matrikelstyrelsen og

15

1


MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY

Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en

29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem

Aarhus og Herning.

I maj 2009 vedtog Folketinget en anlægslov for projektet,

som har et samlet anlægsbudget på 6,2 mia. kroner.

Vejdirektoratet forventer, at strækningen mellem Hårup

og Låsby åbner i 2015 og strækningen mellem Funder

og Hårup i 2016.

DERFOR BYGGER VI

Motorvejen mellem Funder og Låsby kommer til at forbedre

både fremkommelighed og trafiksikkerhed i forhold til den

nuværende hovedlandevej.

Landskabsbro ved Hvinningdal

I grusgraven ved Hvinningdal anlægger vi en

100 meter lang landskabsbro. Passagen forbinder

naturområderne på begge sider af motorvejen, så

dyr i området kan færdes frit.

Nørhedevej

Nørhedevej føres under motorvejen og sænkes

cirka tre meter.

Bro ved Funder Kirkevej

Funder Kirkevej flyttes mod nord og føres på en bro

over motorvejen som en del af tilslutningsanlægget

Silkeborg V. Samtidig bygges to rundkørsler mellem

Funder og Funder Kirkeby.

Overføring af Viborgvej

Viborgvej flyttes lidt mod vest og føres

på en bro over motorvejen som en del

af tilslutningsanlægget Silkeborg NV.

Ramperne sluttes til Viborgvej i to

signalregulerede kryds.

Øster Bordingvej

Øster Bordingvej føres over motorvejen

og hæves cirka to meter. Der anlægges

cykelstier langs vejen.

Udover at fuldende Herningmotorvejen vil strækningen ved

Silkeborg også betyde, at trafikken i og omkring Silkeborg

afvikles bedre og hurtigere.

For bilisterne vil motorvejen give en tidsbesparelse på

gennemsnitlig 12 minutter mellem Funder og Låsby.

Og trafikken på næsten alle veje i Silkeborg by - og på

mange veje i hele området mellem Funder og Låsby -

bliver væsentlig mindre.

Når de meget trafikerede veje aflastes, bliver vejen mere

sikker for alle trafikanter.

Kjellerupstien

Kjellerupstien føres under motorvejen

og sænkes lidt.

Jordkærvej

Jordkærvej føres under motorvejen

og sænkes cirka en meter.

Landskabsbro ved Skægkær Bæk

Ved Skægkær Bæk bygges en 150 meter lang

landskabsbro 8-9 meter over terræn. Passagen

forbinder naturområderne på begge sider af

motorvejen, så dyr i området kan færdes frit.

© Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet

2


Høje Kejlstrup

En sti til/fra et nyt

byudviklingsområde føres

over motorvejen.

Nordre Højmarksvej

Nordre Højmarksvej med

cykelstier føres over

Dyrehaven

En sti for gående og cyklister

føres over motorvejen.

MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY

Lillehøjvej

Lillehøjvej flyttes lidt mod nord,

hæves 1-2 meter og føres

over motorvejen

FAKTA OM MOTORVEJEN

Motorvejen tilsluttes til de eksisterende motorveje ved Funder og Låsby. Motorvejen er 29 kilometer lang og 28 meter bred.

Der etableres:

• Fem tilslutningsanlæg

• Et dobbeltsidet rasteanlæg og seks samkørselspladser

Seks landskabsbroer

• 15 vejbroer, to stibroer og to faunabroer over motorvejen

• Underføringer af fire veje, tre stier og otte større faunapassager

Landskabsbro over Gudenåen

Motorvejen føres over Gudenåen på en

350 meter lang landskabsbro, hvor

kørebanerne kommer til at ligge cirka

otte meter over vandet.

Bro ved Århusvej

Århusvej føres over motorvejen og hæves

otte meter. Krydset Skærbækvej/Østre

Ringvej/Linåvej hæves 4-5 meter.

Landskabsbro i Nordskoven

I Nordskoven anlægges en 500 meter lang

landskabsbro 8-10 meter over terrænet.

Broen tilgodeser det EU-beskyttede Natura

2000-område og skaber passage for både

dyr og mennesker i skoven.

Bro over Borgdalsvej

Borgdalsvej føres under motorvejen som

en del af tilslutningsanlægget Hårup.

Bro ved Høje Kejlstrupvej

En ny kommunevej - Høje Kejlstrupvej - anlægges

mellem Nordre Højmarksvej og Ebstrup Tværvej.

Vejen føres på en bro over motorvejen som en del

af tilslutningsanlægget Silkeborg N.

Kejlstrupvej

Kejlstrupvej føres over motorvejen og

hæves cirka halvanden meter.

Frichsvej

Frichsvej flyttes mod nord,

hæves cirka tre meter og føres

over motorvejen.

• Der er foretaget ekspropriation af 42 hele ejendomme

• 194 ejendomme er delvist eksproprieret

• Der etableres 25 nye vandhuller langs motorvejen

• Der er brugt omkring 60 mio. kroner til arkæologiske undersøgelser

og udgravninger

• Der skal flyttes omkring én million kubikmeter jord i projektet

• Anlægsprojektet består af 35 selvstændige entrepriser

Nørreskov Bakke

Nørreskov Bakke med cykelstier

føres over motorvejen og hæves cirka

halvanden meter.

Østre Ringvej

Frakørselsrampen i vestlig

retning føres over motorvejen.

Overdækning og bro ved Gødvad Bakke

Ved Gødvad Bakke overdækkes motorvejen

på en 300 meter lang strækning.

Overdækningen bygges i forlænglese af

motorvejsbroen ved Oslovej/Søholt Parkvej.

Langsøstien

Langsøstien føres under motorvejen.

Gjernstien

Gjernstien føres under Linåvej og

motorvejen.

Purhusvej

En ny kommunevej, Purhusvej, føres

under motorvejen.

© Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet

3


MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY

EN VEJ BLIVER TIL

2009 Den 6. maj 2009 vedtager Folketinget en anlægslov

for motorvejen mellem Funder og Låsby. Og allerede

senere samme år besluttes motorvejslinjen mellem

Funder og Hårup ved en linjebesigtigelse.

2010 I begyndelsen af 2010 er der linjebesigtigelse på

strækningen mellem Hårup og Låsby, og nu kan

Vejdirektoratet gå i gang med at projektere i detaljer -

fx krydsningen med de lokale veje og stier. I de til-

fælde hvor det står klart, at hele ejendomme skal

eksproprieres, sættes ekspropriationsprocessen i

gang. Det er også i 2010, de arkæologiske undersøgelser

begynder, og geoteknikere gennemfører

boringer for at undersøge jorden under den kommende

motorvej.

2011 I 2011 er der detailbesigtigelse på begge delstrækninger,

hvor Ekspropriationskommissionen

godkender det detaljerede projekt, Vejdirektoratet

har udarbejdet. Herefter kan de delvise ekspropria-

tioner gå i gang. Arbejdet med at flytte Funder

Kirkevej og anlægge to rundkørsler ved Funder

Kirkeby begynder også i 2011, og det samme gør

byggeriet af de to landskabsbroer ved Askhøjvej og

Korskær Bæk.

Bro ved Askhøjvej/Svinedal

Motorvejen føres på en cirka 150 meter lang landskabsbro

over slugten Svinedal og Askhøjvej ved Linå Vesterskov.

Broen placeres cirka 13 meter over terræn og vil fungere

som faunapassage for blandt andet kronvildt.

Anebjergvej

Anebjergvej føres over motorvejen.

Mollerupvej

Mollerupvej føres over motorvejen.

2012 I 2012 kommer der for alvor gang i byggeriet af

broerne på hele strækningen. Det gælder broen over

Gudenåen, den store dalbro i Nordskoven, broerne

ved Kejlstrup, broen ved Århusvej, broerne mellem

Nørhedevej og Fladmose og de øvrige broer mellem

Hårup og Låsby. Samtidig begynder anlæggelsen af

støttevægge gennem Silkeborg. I løbet af sommeren

2012 flyttes trafikken på Østre Ringvej over på en

midlertidig vej.

2013 Jord- og belægningsarbejdet på selve motorvejen

tager fart i 2013 - først mellem Hårup og

Låsby og sidst på året mellem Funder og Hårup.

I 2013 begynder byggeriet af overdækningen ved

Gødvad Bakke.

2014 I 2014 og det meste af 2015 er der fuld gang i anlægsarbejdet

på hele strækningen.

2015 Det er planen, at motorvejen mellem Hårup og Låsby

åbner sidst på året i 2015.

2016 På strækningen mellem Funder og Hårup arbejdes

der fortsat med jord- og belægningsarbejdet, så den

kan åbne i slutningen af 2016.

© Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet

Landskabsbro ved Korskær Bæk

Motorvejen føres på en cirka 130 meter lang

landskabsbro over Korskær Bæk. Broen

placeres 14-16 meter over terræn og vil fungere

som faunapassage for blandt andet kronvildt.

Ny forbindelsesvej

En ny kommunevej føres over motorvejen.

Skovsrodvej

Skovsrodvej afbrydes ved motorvejen

og føres som sti under motorvejen

Låsby

Dobbeltrettet sti ved Søndergade

føres under motorvejen.

4


BROEN OVER GUDENÅEN

MED ARKITEKTENS ORD

Gudenåbroen har naturligvis det praktiske formål at føre motorvejen over Gudenåen. Broen bliver meget synlig

i det åbne landskab ved vandet, så der er også tænkt meget over broens udseende og design. Vejdirektoratet har i

den forbindelse allieret sig med landskabsarkitektfirmaet Preben Skaarup, som her beskriver baggrunden for valg

af broens design.

ET AF DE FINESTE NATUROMRÅDER I DANMARK

Gudenåbroen er et af de mest markante bygværker på motorvejen

mellem Funder og Låsby, og broen bliver i fremtiden et vigtigt ikon

for Silkeborg by og Gudenådalen. Mødet mellem Silkeborg Langsø

og Gudenåen er et af de fineste naturområder i Danmark, hvor et

typisk dansk sølandskab præsenteres fra sin smukkeste side.

BYEN PRÆSENTERES

Broen over Gudenåen er det lavest beliggende punkt på motorvejsstrækningen

mellem Funder og Låsby, men det er her, udsigt

og oplevelse er i fokus. For kørende fra øst gennem Nordskovens

mørke trækorridor åbner vejrummet sig og åben-barer et kig

gennem ådalen til Silkeborg by. På denne måde præsenteres

byen på afstand i sine naturskønne omgivelser, inden vejrummet

igen ændres, og turen fortsætter gennem Silkeborg by.

Broen over Gudenåen

UDSYNET GENNEM ÅDALEN BEVARES

På strækningen over Gudenåbroen er det det store åbne

landskabsrum og den unikke naturoplevelse, der er på spil. I

udformningen af Gudenåbroen er det essentielt, at udsynet og

kigget på tværs gennem ådalen bevares - både for trafikanter

på broen og for dem, der færdes i området. Samtidig er det

her på broen, Silkeborg by bliver præsenteret for trafikanterne,

og byens naturskønne placering sættes i scene.

Broen over Gudenåen er placeret med respekt for det eksisterende landskab

Kort som viser, hvor broen bliver bygget.

FAKTA OM BROEN OG DENS FREMSTILLING

• Længde: 350 meter

• Højde: Kørebanerne ligger cirka otte meter over vandet

• Bredde: Mellem 28 og 32,4 meter (smallest på midten)

• Består af syv fag - to på 42,5 meter og fem på 53 meter

• Opbygges af to selvstændige broer med en meter imellem sig

• Understøttes af 10 søjlegrupper - fem på hver bro

• Byggeriet begyndte omkring årsskiftet 2011/2012

• Forventes at stå færdig i slutningen af 2014

PLACERET MED RESPEKT

Gudenåbroen er designet ud fra et ønske om at skabe en lav

men alligevel let bro, der sikrer et godt udsyn oppe fra broen

uden at bryde den visuelle forbindelse på tværs gennem

ådalen. Broen og dens skråningsanlæg er placeret med

respekt for det eksisterende landskab og Gudenåens forløb,

så de tekniske anlæg griber så skånsomt som muligt ind dette

unikke naturstræk.

5


BROEN OVER GUDENÅEN

STØJSKÆRM

Støjskærmen på Gudenåbroen er ligesom broen designet

for at tilgodese frit udsyn oppe fra broen og sikre god visuel

forbindelse gennem ådalens landskabsrum.

Støjskærmen består af slanke sceptre, der hælder bort fra

kørebanen og understreger oplevelsen af landskabet, der

åbner sig op og folder sig ud, når man kommer ud på broen.

Sceptrene holder et transparent glas med en klar toning,

der tillader trafikanterne at opleve smukke lange kig ud over

landskabet og som blokerer så lidt som muligt for udsynet

på tværs af broen.

Visualisering af støjskærm - set fra brosiden

Visualisering som viser, hvordan bropillerne er placeret som en omvendt pyamidestub

FØRSTE SPADESTIK

Solen skinnede på den snedækkede jord, da transportminister

Henrik Dam Kristensen den 3. februar 2012 tog

det første spadestik til byggeriet af motorvejen mellem

Funder og Låsby. Og ministeren udtrykte glæde over de

mange muligheder for vækst og udvikling, anlægsarbejdet

fører med sig.

- I en tid, hvor vi har så meget brug for at kickstarte økonomien

og sætte gang i væksten, er det en fornøjelse at

være med til at markere begyndelsen på dette anlægsarbejde.

Opgaver til entreprenører og leverandører for

omkring tre milliarder kroner er et væsentligt bidrag

til væksten, lød det fra transportminister Henrik Dam

Kristensen, inden han tog det symbolske første spadestik

ved byggeriet af broen, der skal føre motorvejen over

Gudenåen.

Her ses hvordan de 4 skråtstillede søjler fremstilles

SØJLER

Den enkelte søjlegruppe formes som en omvendt pyramidestub,

hvis sider hælder udad både i langsgående og tværgående

retning. Pyramidestubbens kanter afrundes og to V’er skæres

bort i et retvinklet kryds. De fire tilbageblevne hjørner danner

fire skråt-stillede søjler, som brodækkets underside hviler på.

Hver søjle har dermed et vandret tværsnit med tre retvinklede

hjørner og et afrundet hjørne.

De overflader, der stammer fra den oprindelige pyramidestub,

støbes mod en bræddeforskalling, hvorimod de øvrige flader

støbes mod en pladeforskalling. Forskellen i overflader nuancerer

oplevelsen af broen og dens geometri for dem, der færdes

under broen både til fods eller på vandet.

SOM ÅKANDER PÅ VANDOVERFLADEN

Broen er en 7-fags tvillingebro med et vingeprofil, der giver

brodækket et let tværsnit.

Broens understøtninger er formet som grupper af søjler, der

hælder udad i både tværgående og langsgående retning.

På afstand giver de mange vinklede søjler broen et dynamisk

og elegant udtryk, som flød den på åkander hen over

vandoverfladen.

Hver søjle har tre kantede og et afrundet hjørne. Afrundingen

går igen i brodækkets underside og skaber et sammenhængende

design, særligt når man oplever broen tæt på.

Borgmester i Silkeborg Kommune, Hanne Bæk

Olsen, holdt også tale ved arrangementet og

fortalte om den betydning, motorvejen får for

byen og kommunen.

Og transportministeren supplerede:

- Senere i år åbner motorvejen mellem Bording

og Funder, og når de 29 kilometer motorvej

her ved Silkeborg er bygget færdig i 2016, vil

der være motorvej hele vejen mellem Aarhus

og Herning. De to byer og hele regionen

bindes sammen, og det får stor betydning for

udviklingen, ikke bare her i Silkeborg, men i

hele Midtjylland. Jeg er sikker på, at motorvejen

vil blive til glæde og gavn for pendlere og

erhvervsliv, ja for hele samfundet.

Pladeforskalling

Bræddeforskalling

Transportminister Henrik Dam Kristensen

og borgmester Hanne Bæk Olsen tager

første spadestik.

6


NATUR OG MILJØ

En ny motorvej kan virke som en direkte modsætning til bedre forhold for natur og miljø. Men når vi i Vejdirektoratet

anlægger veje, er vi meget opmærksomme på, hvordan miljø og natur påvirkes. Vi laver foranstaltninger for at afværge

nogle af påvirkningerne, og hvor det ikke kan lade sig gøre, skaber vi ny natur som erstatning for den natur, vi fjerner.

I nogle tilfælde er en motorvej bedre for naturen i et område end den eksisterende landevej, blandt andet fordi motorvejen

anlægges med broer og faunapassager, som giver dyrene mulighed for at færdes frit.

PASSAGER FOR DYR

For at begrænse den påvirkning, motorvejen har på dyrelivet,

og for at gøre barrieren for dyrene så lille som mulig,

skaber vi passager for dyrene på tværs af motorvejen. Sådanne

passager kan føres både over og under motorvejen.

På udvalgte strækninger bliver motorvejen ført på landskabsbroer

for at tilgodese fredede områder og fri passage

for dyr i alle størrelser.

På dette projekt bygger vi seks landskabsbroer:

I grusgraven ved Hvinningdal (125 meter), ved Skægkær Bæk (150

meter), over Gudenåen (350 meter), i Nordskoven (500 meter), over

slugten Svinedal ved Linå Vesterskov (150 meter) samt ved Korskær Bæk

sydøst for Bjarup Mose (130 meter).

Ved motorvejsbroen over Gudenåen etablerer vi passage

for blandt andre oddere og rådyr langs begge bredder.

Den eksisterende Ringvejsbro udgør en biologisk barriere

i ådalen, og derfor bygger vi dens sydøstlige brofæste om

med en brink, så oddere føler sig trygge ved at passere

under broen. Padder og små pattedyr får også en faunatunnel

i den eksisterende vejdæmning på den sydøstlige

bred.

Andre steder etablerer vi faunapassager under motorvejen.

Faunapassagerne placeres ud fra en undersøgelse af den

omkringliggende natur. De er de er typisk 3-6 meter høje

og 8-10 meter brede og tilgodeser de dyr, som findes i

området. For de mindste dyr, som fx padder, etablerer vi

med passende afstand faunarør under motorvejen.

På dette projekt bygger vi otte faunapassager under motorvejen:

Ved Gammelvorm Plantage, ved Karlshøjvej, ved Fladmose, mellem

Hårup og Linå, vest for Lavenvej, syd for Linå, mellem Linå og Mollerup

samt ved Bjarup Mose. Syd for Bjarup Mose anlægger vi også en 2½ meter

høj og 8 meter bred faunatunnel under motorvejen for mindre dyr som harer

og ræve.

Nogle steder ligger motorvejen meget dybt, og terrænet

tillader ikke en underføring. Her må vi bygge faunabroer

over motorvejen i stedet. Det gør vi på dette projekt i

Dyrehaven og ved Nordskovens østlige skovbryn. Begge

faunabroer er 20 meter brede på det smalleste sted.

Odder

EGNEDE LEVESTEDER OG BESKYTTELSE AF DYR

Arealerne omkring passagerne planter vi delvist til, så

dyrene bliver mere trygge ved at anvende passagen, og

vi sætter vildthegn op langs vejen, så dyrene ledes hen til

faunapassagen.

I områder med søer vil der ofte være et rigt dyreliv - særligt

med padder. For at undgå, at padderne bevæger sig ud på

vejen, opsætter vi paddehegn langs motorvejen.

Flere steder på strækningen findes bestande af markfirben,

og en del af naturarbejdet i forbindelse med anlæggelse af

motorvejen er at skabe nye, egnede levesteder for dem.

Markfirben trives på let beplantede,

solfyldte skråninger, og derfor

planter vi mindre end normalt på de

sydvendte motorvejsskråninger ved

Funder Kirkevej, i grusgraven ved

Hvinningdal, ved den nyetablerede

Høje Kejlstrupvej, på en mindre

strækning af Gjernstien samt ved

Hårup Sande.

ERSTATNINGSNATUR

Når vi skal bygge en motorvej, kan vi ikke undgå at fælde

træer og nedlægge naturområder som fx vandhuller, enge,

moser og overdrev. Men vi sørger for at skabe ny natur

som erstatning for den beskyttede natur, vi fjerner.

På hele strækningen mellem Funder og Låsby skal der i alt

fældes omkring 55 hektar skov i forbindelse med byggeriet

af motorvejen. Godt 35 af dem er ejet af staten, mens de

øvrige knap 20 hektar ejes af kommunerne eller private.

Og helt i tråd med reglerne skal Vejdirektoratet sørge for

at erstatte de fældede træer med ny fredskov. Faktisk skal

vi etablere dobbelt så meget fredskov, som vi har fældet

- i dette tilfælde altså mere end 100 hektar. Det svarer til

næsten 150 fodboldbaner.

På samme måde opretter vi nye vandhuller som erstatning

for dem, vi nedlægger, og ofte flere end det. Fx findes der i

området ved Fladmose allerede 2-3 vandhuller med større

bestande af spidssnudet frø. Vi foretager en oprensning

af vandhullerne, så de fungerer endnu bedre for frøerne,

og laver yderligere tre vandhuller. I alt etablerer vi 25 nye

vandhuller på strækningen.

Markfirben

7


NATUR i NORDSKOVEN OG

VED GUDENÅEN

En ny motorvej kan virke som en direkte modsætning til bedre forhold for natur og miljø. Men når vi i Vejdirektoratet

anlægger veje, er vi meget opmærksomme på, hvordan miljø og natur påvirkes. Vi laver foranstaltninger for at afværge

nogle af påvirkningerne, og hvor det ikke kan lade sig gøre, skaber vi ny natur som erstatning for den natur, vi fjerner.

I nogle tilfælde er en motorvej bedre for naturen i et område end den eksisterende landevej, blandt andet fordi motorvejen

anlægges med broer og faunapassager, som giver dyrene mulighed for at færdes frit.

PASSAGER FOR DYR

For at begrænse den påvirkning, motorvejen har på dyrelivet,

og for at gøre barrieren for dyrene så lille som mulig, skaber

vi passager for dyrene på tværs af motorvejen. Sådanne

passager kan føres både over og under motorvejen.

Ved motorvejsbroen over Gudenåen etablerer vi passage

for blandt andre oddere og rådyr langs begge bredder. en

eksisterende Ringvejsbro udgør en biologisk barriere i ådalen,

og derfor bygger vi dens sydøstlige brofæste om med

en brink, så oddere føler sig trygge ved at passere under

broen. Padder og små pattedyr får også en faunatunnel i

den eksisterende vejdæmning på den sydøstlige bred.

ERSTATNINGSNATUR

Når vi skal bygge en motorvej, kan vi ikke undgå at fælde

træer og ned-lægge naturområder som fx vandhuller,

enge, moser og overdrev. Men vi sørger for at skabe ny

natur som erstatning for den beskyttede natur, vi fjerner.

På hele strækningen mellem Funder og Låsby skal der i alt

fældes omkring 55 hektar skov i forbindelse med byggeriet

GUDENÅEN

Danmarks længste vandløb, Gudenåen, løber i et af de meget

markante landskabselementer ved Silkeborg, Gudenådalen.

Denne store smeltevandsdal indeholder de store søer, som

er et af de væsentligste kendetegn for Silkeborg. Hele dalen

er 2-3 kilometer bred med en højdeforskel fra bund til det

omgivende landskab på cirka 50 meter. Gudenåen har meget

stor betydning som levested og spredningsvej for mange

dyre- og plantearter.

Den nye motorvejsbro over Gudenåen afgrænser et EFhabitatområde,

”Gudenåen og Gjern Bakker” som er

udpeget på grund af forekomsten af en række naturtyper,

stor vandsalamander, odder, grøn kølleguldsmed og

damflagermus. Den eksisterende hovedlandevejsbro

over Gudenåen tillader kun begrænset spredning langs åen

for disse arter.

Broen spænder kun over

selve åløbet, ikke over hele

ådalen, og langs åen findes

ikke banketter, der tillader

passage af oddere. Den nye

motorvejsbro vil også spænde

over en del af de våde,

brednære arealer, og det giver

bedre passage for odderne.

af motorvejen. Godt 35 af dem er ejet af staten, mens de

øvrige knap 20 hektar ejes af kommunerne eller private.

Og helt i tråd med reglerne skal Vejdirektoratet sørge for

at erstatte de fældede træer med ny fredskov. Faktisk skal

vi etablere dobbelt så meget fredskov, som vi har fældet -

i dette tilfælde altså mere end 100 hektar. Det svarer til

næsten 150 fodboldbaner.

Arkivfoto af vandhul (Foto Per Klit Christensen, Amphi Consult)

NORDSKOVEN

Syd for Gudenåen ligger Danmarks største sammenhængende

skovområde - Nordskoven, Østerskov og Vesterskov -

som er en blanding af løvskov og nåleskov på relativt

sandet jord. Selve Nordskoven er primært yngre og ældre

nåleskovsplantninger. I tilknytning til Nordskoven ligger

Hårup Sande, der rummer både småklitter og en interessant

og værdifuld svampeflora. Træarterne er primært fyr og gran,

og nogle steder i skoven er der mere åbne partier med hedelyng

og andre dværgbuske. Skovene er tilholdssted for blandt

andet hjortevildt, fugle (herunder ynglende nøddekrige),

insekter og flagermus.

NATURA 2000

I Silkeborgskovene er udpeget et 1455 ha

stort EF-habitatområde, der omfatter dele

af Nordskoven, Østerskov og Vesterskov.

Området er udpeget på baggrund af forekomsten

af odder og stor vandsalamander

samt en række forskellige naturtyper.

Når motorvejen lægges på en landskabsbro gennem

Nordskoven, mindskes barrierevirkningen, og der vil fortsat

være gode muligheder for passage for dyrene i området.

Vejprojektet berører primært områder med nåleskov plantet

efter 1950 og hugstmoden rødgran. Desuden berøres

områder med bjergfyr og skovfyr, men disse områder er

allerede gennemskåret af vejanlæg. De sjældne svampe og

den sjældne lav i området spreder sig ved luftbårne sporer,

og derfor vil motorvejen ikke påvirke spredningen

af disse organismer negativt.

Stor vandsalamander

8


NATUR HÅRUP-LÅSBY

KORSKÆR BÆK

Korskær Bæk bliver af biologer karakteriseret som det fineste og reneste vandløb på hele motorvejsstrækningen mellem

Funder og Låsby, og området har et meget alsidigt dyre- og planteliv, som vi selvfølgelig skal værne om. Derfor bliver der

her lavet et særligt filteranlæg, for at rense vandet fra vejen ekstra godt.

Det vand, der løber fra motorvejen ved regnvejr, er per

definition forurenet. En stor del af forureningen i vejvand

er bundet til partikler, og den fjernes ret effektivt ved

bundfældning i de traditionelle regnvandsbassiner. Men en

mindre del af forureningen er i opløst form, som bassinerne

kun kan fjerne små mængder af.

Derfor er forskere fra Aalborg Universitet gået sammen med

Vejdirektoratet om at udvikle et filteranlæg, som skal bygges

i forlængelse af regnvandsbassinerne.

Skitse viser hvordan filteranlægget virker

Filteranlægget er det første af sin art til rensning af vejvand

fra motorveje. Aalborg Universitet har lavet et prøveanlæg

med vand fra et regnvands-bassin. Det skal blandt andet

bruges til at finde den optimale sammensætning af

materialer.

Efter planen begynder forskerne fra Aalborg Universitet at

grave hul til det rigtige anlæg ved Korskær Bæk først på

foråret i 2013, men det bliver først fyldt op med materialer

henover sommeren og frem til åbningen af motorvejen

mellem Hårup og Låsby i slutningen af 2015.

Laginddeling i filteranlægget

Ved udledning af vejvand til særligt følsomme vandløb

og søer skal filteranlægget binde og nedbryde opløste

tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. Filteranlægget

består af helt naturlige materialer som fossilt kalk fra Faxe,

tørv og norske bjergarter. Det er materialer som er fulde af

kalk, aluminium og jern og derfor meget effektive over for

tungmetaller og fosfor. Undersøgelser af materialernes evne

til at rense vandet viser, at værdierne for samtlige stoffer

bringes ned under de værdier, der er i vandløbet.

Det rene vandløb Korskær Bæk

9


ARKÆOLOGI

SILKEBORG MUSEUM

Silkeborg Kulturhistoriske Museum og Skanderborg Museum har siden sommeren 2010 gennemført arkæologiske forundersøgelser

på motorvejsarealet. På baggrund af undersøgelserne har museernes arkæologer udvalgt områder med aktivitet fra både forhistorisk

og historisk tid til egentlige arkæologiske udgravninger.

FUNDER (A)

På kanten af Stormose i Funder er der fundet aktivitet fra ældre stenalders

Ertebøllekultur (6400-4000 f. Kr.). Et tyndt kulturlag indeholdt enkelte store

flintflækker, der har været brugt som knive. Flere afslag vidner om, at man

har ledt efter egnede flintblokke til at lave redskaber af. Fundet viser tydeligt,

at der i oldtiden har været gode jagtmuligheder ved vådområdet, og

at en gruppe jægere har gjort midlertidigt ophold for at udbedre deres

jagtudstyr.

Flintflækker (kniv) fundet i kulturlag

Syd for moseområdet er der lokaliseret to 3-skibede langhuse og adskillige

kogestensgruber, også kaldet jordovne, fra bronzealderen (omkring 1300 f.Kr.).

I 3-skibede huse har de indre tagbærende stolper stået i to rækker. Husene

har været bygget af kraftigt tømmer og har antagelig haft lerklinede vægge

og stråtag.

Husene lå delvist oven i hinanden og må have tilhørt forskellige

generationer af samme bebyggelse. De var placeret på en mindre

for-højning omkring 100 meter fra en fredet gravhøj, der sandsynligvis

er fra samme tid. Højen ligger uden for motorvejsarealet og er stadig

bevaret. Den fremstår tydeligt i landskabet.

Kort med markering af udgravningstederne

FUNDER

A

HVINNINGDAL (B)

I det kuperede terræn har man i tidlig bronzealder (1800-1600 f.Kr.)

anlagt et hus med sænket gulv. Langs kanten af gulvlaget var en

række vægstolpehuller, men husets oprindelige længde er uvis.

Udgravning af sænket gulvlag med lerkarskår

Der har sandsynligvis været en enkelt række tagbærende stolpehuller

midt gennem huset - også kaldet en 2-skibet konstruktion.

Gulvlaget indeholdt en del potteskår, der var med til at datere huset.

HVINNINGDAL

B

10


ARKÆOLOGI

SILKEBORG MUSEUM

BALLE (C)

Udgravningerne ved det store tilslutningsanlæg ved Viborgvej er endnu

ikke færdige, men de første huse i en forhistorisk bebyggelse er afdækket,

og de kan dateres til bronzealderen. Området er oplagt til bebyggelse, og

undersøgelserne viser da også, at man i store dele af oldtiden har valgt at

bosætte sig her. Området ligger forholdsvist højt i terrænet med adgang til

vand i Skægkær Bæk inden for omkring 200 meter mod nordøst og med

Gubsø en halv kilometer mod øst.

Foreløbige udgravninger langs Viborgvej

Man har her kunnet bosætte sig tørt med mulighed for at dyrke jorden,

have husdyr på engen og supplere kosten med fisk fra søen. Ved forundersøgelser

syd for Skægkær er der fundet yderligere huse og kogestensgruber

fra ældre bronzealder (1500-1100 f.Kr.). Husene har ligget

forholdsvist spredt og har sandsynligvis været enkeltgårde. De danner

en næsten lige linje fra højdedraget med det kommende tilslutningsanlæg

og til Skægkær Bæk.

C

BALLE

SILKEBORG LANGSØ

D

D

Oversigtskort med markering af udgravningstederne

SILKEBORG LANGSØ (D)

I 1851 blev der anlagt et teglværk umiddelbart nord for Silkeborg Langsø.

Teglværket har kunnet producere 500.000 mursten og 50.000 tagsten

årligt og har været bemandet med ”et mandfolk og et fruentimmer samt

syv tyske teglværksarbejdere”. Værket blev sat til salg i 1885 og er herefter

ikke omtalt i de skriftlige kilder. Udgravningerne af værket viser, at det har

bestået af en teglbrændingsovn og tre æltepladser til forarbejdning af leret.

Udgravning af teglovn

Ovnen var bevaret i omkring en halv meters højde og har været opbygget

af soltørrede sten, der gradvist er blevet brændt under produktionen. Æltepladserne

bestod af store cirkulære pladser med stenbrolægning.

Syd for søen er der ved udgravningen af et 1,5 hektar stort område afdækket

spredte flintredskaber fra jægerstenalderen og spor efter bopladser fra forskellige

perioder af bondestenalderen.

Et 2-skibet hus ved kanten af søen er muligvis fra tidlig bondestenalder,

og der er desuden fundet nedgravninger med blandt andet adskillige

flintredskaber og et smukt dekoreret lerkar, et såkaldt øskenbæger

(omkring 3500 f.Kr.). Undersøgelserne viser tydeligt, at vandstanden

i søen har ændret sig gennem tiden,

og flere af nedgravningerne var dækket

af vandaflejret sand.

På højdedraget mod syd var en boplads

fra mellemste bondestenalder.

Husene er 2-skibede og meget nedslidte,

men deres konstruktion

sammenholdt med fund af potteskår

og flint fra affaldslagene på kanten af

højdedraget indsnævrer dateringen.

Der har været aktivitet i området i store

dele af stenalderen fra de tidlige jægere

til de etablerede bønder. Fundene viser,

at Gudenåen og søerne har givet

ideelle betingelser for jagt og fiskeri

til alle tider.

Tværpile fra

bondestenalderen

Lerkar med dekoration

11


ARKÆOLOGI

SILKEBORG MUSEUM

Silkeborg Kulturhistoriske Museum og Skanderborg Museum har siden sommeren 2010 gennemført arkæologiske forundersøgelser på

motorvejsarealet. På baggrund af undersøgelserne har museernes arkæologer udvalgt områder med aktivitet fra både forhistorisk og

historisk tid til egentlige arkæologiske udgravninger.

HÅRUP (E)

Umiddelbart syd for Hårup er der udgravet en landsby fra germansk tid (cirka 375-

800). Den strækker sig over godt fem hektar. Der er registreret flere gårdsanlæg

med hovedhuse og økonomibygninger omkranset af hegn. De tagbærende stolpers

placering inde i hovedhusene viser, at den vestlige ende af langhusene har været

indrettet til beboelse omkring ildstedet, og den østlige ende har fungeret som stald

med båseskillerum til husdyrene. Desuden findes på der på hver gårdsplads et eller

to mindre udhuse, der sandsynligvis har fungeret som stald eller lade.

Felt med germanertids bosættelse og vikingetidsgrave. Det nuværende Hårup ses i baggrunden.

Mange af de påviste bygninger ligger omtrent på samme sted eller overlapper

hinanden, og der må i løbet af den tid, landsbyen har eksisteret – antagelig en

generation eller to – være foretaget udskiftning af flere af husene. Husenes udseende

og fund på pladsen viser, at man har bosat sig i området fra begyndelsen

af 400-tallet og indtil 700-tallet. Vikingerne (cirka 800-1000) har også været i

området, og de har her begravet deres døde. Flere grave er jordfæstegrave, hvor

de døde er lagt i plankekister. Et par grave adskiller sig dog fra de øvrige ved at

være indhegnet og udstyret med henholdsvis kampøkse og lerkar, et muligt skrin

samt glasperler. Gravgaverne vidner om, at en mand og en kvinde er gravlagt

sammen.

Museets detektorgruppe har fundet et forgyldt dragtspænde med gribedyrsornamentik

fra samme tid. Dertil kommer et ”guds lam”-smykke og en lille madonna-figur fra

tidlig middelalder (1000-tallet). Måske rummer området også bebyggelse fra vikingetiden

og middelalderen - som forløber for det nuværende Hårup.

LINÅ (F)

På højdedraget øst for Svinedal er der spor efter endnu en bosættelse dateret til

overgangen mellem sen bondestenalder og tidlig bronzealder (omkring 1800 f.Kr.).

Bebyggelsen bestod af mindst tre 2-skibede huse, heraf to med forsænket gulvlag

samt ti 3-skibede huse med markante stolpehuller til såvel tagbærende stolper som

vægstolper. Samtidig med husene var adskillige kogestensgruber eller jordovne og

to nedgravninger med lerkar.

Lerkar nedsat med bunden i vejret.

Det sparsomme fundmateriale giver kun få

oplysninger om beboernes erhverv. At man har

ernæret sig ved agerbrug og kvægavl er dog

givet, og fundet af en fladehugget pilespids

tydeliggør bebyggelsens placering i det smukt

kuperede terræn med rige muligheder for jagt.

På pladsen var også flere gårdsanlæg fra germansk

jernalder (700-tallet) med hovedhuse og

økonomibygninger samt spor efter indhegning.

Mange huse og hegn overlapper hinanden, og

det er tydeligt, at bebyggelsen har tilhørt forskellige

generationer. To ekstremt lange hovedhuse

på henholdsvis 62 og 51 meter er de hidtil

største huse i Midtjylland fra denne tid.

Husene har haft cirka 420 m 2 og 330 m 2 under tag - hvor den vestlige del af

bygningerne var beboelse med ildsted og den østlige del stald til husdyr. To brønde

etableret i et mindre vådområde har været byens vandforsyning. Brøndhullerne

var sikrede med genanvendt bygningstømmer, der var helt vandmættet og derfor

bevaret. Museets detektorgruppe fandt et dragtsmykke

i bronze, et såkaldt næbfibula, fra samme tid.

Beliggenheden umiddelbart oven for de

stejle skråninger ned til Gudenådalen

har i hvert fald været ideel for bosættelse

fra jernalderen og indtil nu.

Syd for Østergård er der dukket en

boplads op med huse fra både sen

bondestenalder (omkring 2500 f.Kr.)

og sen bronzealder (cirka 800 f.Kr.).

De ældste huse er 2-skibede, mens

bronzealderhusene var 3-skibede

konstruktioner. Til husene knyttede

sig en større nedgravning, hvor man

oprindeligt har gravet efter ler til lerkar

og klining af husene, og som

efterfølgende er fyldt op med affald

fra bebyggelsen. Der var også spor

efter aktivitet fra tidlig bondestenalders

tragtbægerkultur (4000-2800 f.Kr.).

Fra pløjelaget kom overraskende

nakkeenden af en type stridsøkse

frem, som er meget sjælden i

Silkeborgområdet. Der er ikke

registreret huse fra denne

periode men et større kulturlag

med fund af blandt

andet pilespidser.

Pilespidserne og det

øvrige flintmateriale

antyder, at stedet har

fungeret som jagtstation

eller rasteplads

for tragtbægerkulturens

jægere med god udsigt

over terrænet og med let

adgang til drikkevand i

det lille vandhul mod syd.

Udvalgte glasperler, vikingegrav

Stridsøkse - nakkeende,

bondestenalder

Dragtsmykke med indlagt guld, vikingegrav

Lerkar fra vikingekvindens begravelse

3-skibet langhus

med snittede

udvalgte

stolpehuller

Ved Søndergård fremkom bopladsspor fra både romersk og germansk

jernalder (cirka 300-800 e.Kr.). Bebyggelsen fra germansk jernalder

var delvist forstyrret af en moderne gylletank, og det fremgår

tyde-ligt, at pladsen ikke er afgrænset i motorvejsarealet, da husene

fortsætter uden for det afsatte areal under den nuværende gård. Et

af husene kunne følges i tre faser og lå i et skrånende terræn med

et fald på 1,5-2 meter fra den ene ende af huset til den anden.

HÅRUP

E

LINÅ

Kort med markering af udgravningstederne

F

LINÅ

F

12


ARKÆOLOGI

SKANDERBORG MUSEUM

KALBYLUND (G)

Ved Kalbylund har Skanderborg Museum udgravet en større boplads fra

den ældste del af jernalderen. Cirka 30 husstrukturer er dukket op, og de

stammer sandsynligvis fra 3-4 familier, som i generationer har bygget

nye huse op, når de gamle blev slidte. Jernalderbonden havde gavn af

tørv fra mosen, der er skabt i et dødisvandhul, og en sådan er der også

fundet på stedet.

Mosens bevarende evner har bevirket, at museet var heldige at finde

bevaret organisk materiale i form af blandt andet bearbejdet træ og et

stykke snoet lindebast, der sad omkring en potte. Brugen af mosen

kan knyttes til bopladsens levetid og kan derfor være med til at belyse

bopladsen i et bredere perspektiv end normalt.

Her tages den fine mosepotte med omviklet lindebast op i én jordklump for senere at blive

gravet ud i konserveringsafdelingen på Moesgård.

Kalbylund rummede også lidt spredte anlæg fra den yngre stenalder samt

et meget spændende anlæg, som formodentlig skal dateres til yngre

vikingetid/tidlig middelalder. Der er formentlig tale om et voldsted, hvor

museet kun har fundet et hjørne af voldgraven. Øvrige dele af anlægget

bliver ikke berørt af motorvejen og er derfor ikke blevet undersøgt.

FLENSTED KRAT (H)

Arkæologerne har også undersøgt nogle middelalderlige stenrækker/fundamenter

i den lille skov Flensted Krat syd for Låsby. At der var tale om

levn fra middelalderen, nærmere bestemt 1200-1300-tallet, blev hurtigt klart,

da der blev fundet en del skår fra glaserede kander, som netop

var meget i anvendelse på dette tidspunkt.

Her ses det oprensede, sammenstyrtede stendige. Det er ganske usædvanligt, at så

komplette stenstrukturer er bevaret.

Måske er der tale om en toftegrænse i form af et nu sammenstyrtet

stendige. En toftegrænse kan sammenlignes med nutidens ligusterhæk,

og toftegrænsen delte middelalderbøndernes tofter/gårdspladser.

Indhegningen beskyttede husmoderens kål- og urtehave mod dyr og

markerede samtidig gårdens ejendom. Der er fundet spor af to sådanne

mulige nabotofter.

Og måske dækker skovbunden over endnu flere af disse ”rækkehuse”

samlet i en såkaldt torp – en middelalderlig udflytterlandsby muligvis

fra ”storbyen” Låsby. Sådanne torper blev udlagt fra de større byer, da

Danmark oplevede en befolkningstilvækst i 1200-tallet, og flere munde

at mætte betød behov for mere land at dyrke afgrøder på, og hedearealer

og skove blev derfor ryddet for at kunne anlægge nye gårde.

Digitaliseret plan over et af de fine gårdsanlæg på Bøgely.

BØGELY (I)

Bøgely er en boplads primært fra den sene del af før-romersk jernalder.

Det anslås, at der har ligget mindst 30 huse over en periode på cirka 150

år. Husene er meget velbevarede, og ved flere af husene ses spor efter

små indhegninger, der omslutter husene helt eller delvist. Beboerne af

husene har været meget effektive med at grave huller ned i leret. Leret var

nyttigt råmateriale til fx byggeri. Hullerne er efterfølgende blevet fyldt op

med datidens affald. Arkæologerne har derfor fundet kasseret husgeråd

i form af ødelagte dørslag, forrådskar, kværnsten, fine skåle og fade.

KALBYLUND

G

Oversigtskort med markering af udgravningstederne

BØGELY

I

H

FLENSTED

KRAT

13


VEJEN

GENNEM SILKEBORG

HVORDAN ANLÆGGER MAN EN MOTORVEJ?

Det er et stort og kompliceret projekt at anlægge en motorvej

med alt, hvad der hører til. På motorvejen mellem Funder

og Låsby er der ikke færre end 25 større bygge- og

anlægsentrepriser. Nogle af dem omfatter byggeriet af én

eller flere broer, mens andre går ud på at flytte jord, bygge

selve vejen op og til sidst lægge asfalt ud. Oven i de store

anlægsentrepriser kommer en lang række lige så vigtige

opgaver med alt fra at sætte belysning og skilte op til at

beplante skråningerne langs motorvejen.

Jord og belægning Nordvest

2013-2016

Entreprenør endnu ikke valgt

3 landskabsbroer

2012-2015

MT Højgaard A/S

Broer Sydvest

2013-2014

Entreprenør endnu ikke valgt

Jord og belægning Sydvest

2013-2016

Entreprenør endnu ikke valgt

Broer ved Funder

2010-2012

Aarsleff A/S

Broer Nordvest

2012-2014

Jorton A/S

… UDEN AT GENERE TRAFIKANTERNE?

I det hele taget er det vigtigt, at trafikanterne i og omkring

Silkeborg generes så lidt som muligt, mens motorvejen

anlægges. Det sørger vi blandt andet for ved at anlægge

midlertidige veje uden om byggepladserne, så vi undgår

at lukke de lokale veje, mens vi bygger. Det kan du især

opleve ved de mange broarbejdspladser.

For at de mange forskellige entreprenører kan komme til

at udføre deres arbejde uden at gå i vejen for hinanden,

gælder det om at koordinere opgaverne og entreprenørernes

tidsplaner. For eksempel er det rigtig smart at bygge

broerne før selve motorvejen. Så er brofolkene væk, når

vejfolkene går i gang. Og vejfolkene kan køre under broerne,

når de skal frem og tilbage med jord og andre materialer,

så de ikke generer trafikken på de øvrige veje.

Jord og belægning Nord

2013-2016

Entreprenør endnu ikke valgt

Gubsø

2013-2015

Entreprenør endnu ikke valgt

Broer Kejlstrup

2012-2013

Aarsleff A/S

Spuns Nord

2012-2014

Aarsleff A/S

Midlertidig ringvej

2012-2013

Kølkær Entreprenørforretning

Spuns Syd

2013-2016

Arkil A/S

Bro over Gudenå

2012-2014

MT Højgaard A/S

Mellem Gødvad og Søholt skal vi både anlægge motorvej

og flytte Østre Ringvej, og der er ikke så meget plads at

arbejde på. Derfor har vi anlagt en knap 1 kilometer lang

midlertidig vej sydvest for og parallelt med Østre Ringvej

og flyttet ringvejstrafikken herover. Så kan vi anlægge den

nye ringvej på strækningen uden at genere trafikanterne.

Når den nye ringvej er bygget færdig – i begyndelsen af

2014 - flyttes trafikken over på den. Derefter kan vi gå i

gang med at bygge motorvejen på det areal, hvor ringvejen

lå før, og hvor den midlertidige vej har ligget.

14

Jord og belægning

Gudenåen - Nordskoven

2013-2016

Entreprenør endnu ikke valgt

Dalbro i Nordskoven

2012-2014

Jorton A/S


ejlstrup

13

A/S

VEJEN

GENNEM SILKEBORG

EN MOTORVEJ I DYBDEN

I sit forløb gennem Silkeborg ligger motorvejen op til

otte meter under det omkringliggende terræn - dybest

ved Gødvad. Det er hverken nemt eller billigt at grave

motorvejen ned, men det er nødvendigt for at mindske

trafikstøjen mest muligt. Støjberegninger viser, at en

motorvej i terræn vil støje for meget.

Spuns Nord

2012-2014

Aarsleff A/S

Midlertidig ringvej

2012-2013

Kølkær Entreprenørforretning

Spuns Syd

2013-2016

Arkil A/S

Bro over Gudenå

2012-2014

MT Højgaard A/S

Jord og belægning

Gudenåen - Nordskoven

2013-2016

Entreprenør endnu ikke valgt

Dalbro i Nordskoven

2012-2014

Jorton A/S

JORD – DET RENE GULD

Jord og belægning

Hårup-Linå

2013-2015

M.J. Eriksson

Landskabsbro Linå

2012-2014

MT Højgaard A/S

Jord, sand og grus er vigtige materialer ved anlæggelse

af veje. Hvis den jord, motorvejen skal anlægges på, ikke

er god nok, er det nødvendigt at hente jord fra andre egne

af landet eller behandle jorden med kalk. Og det gør byggeriet

dyrere.

I Silkeborg og omegn er vi i den heldige situation, at der

findes jord af rigtig fin kvalitet, så det ikke er nødvendigt

at hente jord langvejs fra. Det sparer udgifter til både

materialer og transport.

Broer Hårup-Linå

2012-2013

Arkil A/S

En nedgravet motorvej betyder til gengæld, at de skærende

veje ikke skal hæves for at blive ført over motorvejen.

Og dermed at udbredelsen af støjen fra dem heller ikke

bliver større.

Langs den nedgravede motorvej sættes der spunsvægge

op for at holde på jorden i siderne. Når en motorvej graves

ned – fordi den føres igennem en bakke er det normalt at

lave skråninger langs vejen, men det er der ikke plads til

inde i byen. En skråning kræver meget mere plads end

en spunsvæg.

2 dalbroer

2011-2013

Arkil A/S

Jord og belægning Øst

2013-2015

Entreprenør endnu ikke valgt

Broer Øst

2012-2013

CG Jensen A/S

Den jord, der skal bruges til at bygge dæmninger op med,

behøver ikke være af så god kvalitet, men det en stor fordel,

hvis man kan genbruge den jord, der alligevel skal graves

op andre steder i projektet. I Silkeborg bruges al den

jord, som graves op mellem spunsvæggene i midtbyen,

andre steder, blandt andet sydøst for Silkeborg til overføringen

af Århusvej og dæmningen op imod Hårup. Den

form for genbrug og ressourcebesparelser påvirker også

projektets økonomi positivt.

15


SPUNS

HVAD ER SPUNS?

Spunsvægge eller støttevægge er de metalplader, som er

bukket i profil, og som holder på jorden i siderne langs med

motorvejen, hvor den er gravet ned.

Spunsvæggene bliver vibreret ned i jorden med en særlig

maskine og bliver holdt fast med såkaldte jordankre, så de

ikke vælter, selv om jorden på den ene side bliver fjernet.

Jordankrenes placering kan ses ved knopperne på spunsvæggen.

Principskitse af støttevæg og jordanker

Areal, hvor udgravning ikke er tilladt

Spunsvæggene kan overfladebehandles på forskellige

måder, men det er dyrt at udføre og vedligeholde. Arkitektfirmaet,

der rådgiver Vejdirektoratet ved anlæggelsen af

motorvejen mellem Funder og Låsby, har valgt, at spunsvæggene

ikke skal overfladebehandles, men i stedet have

lov at ruste på overfladen, så de får en flot rustrød farve.

Den passer sammen med de farver, der er valgt til blandt

andet inddækningen/værnet, der monteres øverst på

spunsvæggene.

Rusten mindsker ikke spunsvæggens styrke eller holdbarhed,

tværtimod sørger laget af overfladerust for at beskytte

det bagvedliggende metal. På den måde undgår vi at skulle

bruge penge på dyr vedligeholdelse i årene fremover.

De broer, der fører de skærende veje over den nedgravede

motorvej, understøttes af deres helt egne fundamenter -

ikke af spunsvæggene.

Visualisering af bro understøttet af eget fundament

VIDSTE DU AT

• spunspladerne vibreres ned

• de er 1,40 meter brede

• de er mellem 4 og 10,5 meter lange

• deres tykkelse er 9 millimeter

• vægten på pladerne er 91,5 kg/m 2

• de tungeste plader vejer altså 1.345 kg

• de dybeste af pladerne vibreres 10 meter ned

• det tager ca. 20 minutter at vibrere en plade ned på plads

• det giver ca. 40 meter eller ca. 30 plader pr. dag

Vejdirektoratet har været i Holland for at se på forskellige løsninger til støjskærme. Billederne her viser tydeligt, at den hvidmalet betonvæg (til venstre)

hurtigt bliver grim, mens den rustrøde spunsvæg (til højre) holder sig flot i mange år.

16


NATUR OG TEKNIK

I BYEN

NATUREN I BYEN

Vi tænker mest på en by som et sted med mange huse,

biler og mennesker. Men der findes også små stykker

natur i byen, og dem skal anlægsprojektet selvfølgelig

tage hensyn til. Motorvejen krydser både Gødvad Bæk

og Søholt Bæk, og for at forurenet vejvand ikke skal ende

i de små vandløb, bygger vi regnvandsbassiner begge

steder. Her bliver regnvandet renset, inden det løber

videre ud i vandløbene.

Dyrelivet i området kan trygt færdes på tværs af motorvejen via den brede

faunabro.

EN KOMPLICERET OVERDÆKNING

Ved Gødvad bliver motorvejen overdækket på en 300

meter lang strækning. Det betyder, at barriereeffekten

mellem beboelsesområdet Gødvad og idrætsområdet

ved Søholt bliver mindre. Desuden mindskes trafikstøjen

yderligere og motorvejen bliver ikke så synlig for naboerne.

Visualisering af overdækningen ved Gødvad - her med natbelysning

Dyrehaven er et andet stykke natur midt i Silkeborg, og

det store grønne område vil også stadig være der, når

motorvejen er bygget færdig. Men dyrelivet vil ændre

karakter, og det er allerede ved at ske. Tidligere var Dyrehaven

hegnet ind for at holde på de tamme hjorte. Nu er

hegnet væk, og det betyder, at alle dyrene fra den vilde

natur har fået adgang.

Når faunabroen over motorvejen er blevet bygget, vil alle

dyrene i området frit kunne færdes rundt i det grønne område

og på tværs af motorvejen.

Der bliver også plads til mennesker i Dyrehaven, både

under og efter byggeriet af motorvejen. Hele det grønne

område nord for Cirkuspladsen ved Kastaniehøjvej berøres

slet ikke af anlægsarbejdet, og efterhånden som

arbejdet gøres færdigt, bliver større og flere dele af

Dyrehaven tilgængelige.

Scan koden og få historien om, hvordan

Vejdirektoratet flyttede flagermusenes

træer til en del af Dyrehaven, hvor de ikke

bliver forstyrret af motorvejsbyggeriet.

Nyhed på

vejdirektoratet.dk/silkeborg

Byggeriet af den overdækkede motorvej er teknisk set

mere udfordrende end resten af motorvejen. Både fordi,

der skal bygges låg henover spunsvæggene, og fordi

motorvejen på netop dette sted ligger under det naturlige

grundvandsspejl. På en cirka 1 kilometer lang strækning

skal motorvejen derfor være helt vandtæt, så kørebanerne

ikke bliver oversvømmet af grundvand.

Selv om overdækningen kun er 300 meter lang, skal

den betragtes som en tunnel lige som fx Limfjordstunnelen.

Det betyder, at den skal udstyres med en

masse teknik og ekstraudstyr, fx nøddøre, ventilationsanlæg,

bomme og elektroniske tavler til styring af trafikken

i de enkelte kørebaner.

17


ARKITEKTUR

PÅ MOTORVEJEN

EN SMUK MOTORVEJ?

En motorvej er andet og mere end nogle kilometer asfalt,

så vi nemt og sikkert kan komme fra A til B. Den skal også

give trafikanterne nogle behagelige visuelle oplevelser.

Samtidig fylder en motorvej en del i landskabet, så også

set udefra skal der være noget for øjet.

På projektet med at bygge motorvej mellem Funder og

Låsby, rådgiver Landskabsarkitektfirmaet Preben Skaarup

Landskab Vejdirektoratet omkring æstetik, og arkitekterne

har haft indflydelse på udformningen af blandt andet broer,

autoværn og spunsvægge.

Arkitekterne deler hele strækingen mellem Funder og

Låsby op i tre delstrækninger: de to landstrækninger øst

og vest for Silkeborg samt strækningen gennem Silkeborg

by. Om strækningen gennem byen forklarer arkitekterne:

”Strækningen igennem byen er kulminationen i det overordnede

forløb fra Herning til Århus. Snittet ned gennem

Gudenådalen, over Gudenåen og op igen på den anden

dalside er dramatisk og bliver ikke mindre dramatisk af,

at der ligger en by på stedet.

Der er modstand i dette snit, og det skal afspejles i vejens

udformning. Strækningen skal ikke behandles som en glat,

stedløs og gnidningsfri bymotorvej. Det dramatiske, rustikke,

varierede og stedsspecifikke skal derimod styrkes, så

passagen af Silkeborg og Gudenåen bliver en kontrast til

den åbne og gnidningsfri motorvej vest og øst for byen.”

Visualisering af den nedgravede motorvej gennem erhvervsområdet.

Spunsvæggene får monteret et værn foroven og nogle steder også en

støjskærm.

Den østlige byport ved Århusvej, set kørende mod øst..

Der bliver således tydelig forskel på arkitekturen på by-

og landstrækningerne. Konstruktionerne på bystrækningen

bliver mere massive – for at adskille vejrum og byrum.

Gennem byen, hvor motorvejen er gravet ned mellem

høje spunsvægge, får trafikanterne følelsen af at være

del af en strøm i et vandløb, og den følelse understøttes

ved at udforme den midterste understøtning på broerne

over motorvejen som broer over vand normalt bliver det:

som lange, smalle kiler i stedet for som runde søjler.

Den vestlige byport ved Høje Kejlstrupvej, set kørende mod øst.

To broer over motorvejen markerer overgangen mellem

by- og landstrækningerne og kommer således til at agere

som byporte for motorvejstrafikanterne: ved Århusvej og

ved Høje Kejlstrupvej, den nye vej mellem Nordre Højmarksvej

og Ebstrup Tværvej. Broerne udformes med et

andet udtryk end de øvrige broer i projektet. De er asymmetriske

og former en pil, der for trafikanterne på motorvejen

peger ind mod Silkeborg centrum.

18

More magazines by this user
Similar magazines