Se også plancherne her - Vejdirektoratet
Se også plancherne her - Vejdirektoratet
Se også plancherne her - Vejdirektoratet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY<br />
DE MIDTJYSKE VEJE<br />
I slutningen af 1980’erne kom der for alvor fokus på udbygningen og forbedringen af de midtjyske veje, især Rute 15 og Rute 18.<br />
Rute 15 forbinder Jylland på tværs, dér hvor Jylland er bredest: Fra Ringkøbing til Århus. Rute 18 er hovedlandevejen mellem<br />
Holstebro og Vejle - over Herning.<br />
I dag, godt 20 år senere, er der sket meget.<br />
RUTE 15<br />
2002 På Rute 15 åbner motorvejsstrækningen<br />
Herning-Bording<br />
2003 Motorvejsstrækningen Låsby-Århus åbner.<br />
2006 Længere mod vest åbner motorvejen mellem Vardevej<br />
og Herning Øst<br />
2008 Motortrafikvejen mellem Snejbjerg og Vardevej åbner.<br />
2012 I august 2012 åbner motorvejen mellem Bording<br />
og Funder.<br />
2015 Motorvejsstrækningen mellem Hårup og Låsby<br />
forventes at åbne sidst på året.<br />
2016 Strækningen mellem Funder og Hårup forventes<br />
at åbne i slutningen af året.<br />
15<br />
18<br />
2012<br />
Kort med årstal for alle projekter mellem Herning og Århus<br />
18<br />
Mod Skive<br />
15<br />
2014<br />
13<br />
13<br />
2012 20<br />
13<br />
2012<br />
RUTE 18<br />
2006 På Rute 18 åbner både motortrafikvejen mellem<br />
Sinding og Sundsvej ved Herning og motorvejen<br />
mellem Sundsvej og Høgild.<br />
2006 Mod syd åbner motorvejen mellem Høgild og Brande.<br />
2007 Strækningen mellem Riis og Vibjerg åbner.<br />
2008 Motorvejen mellem Vibjerg og Givevej åbner.<br />
2011 I november åbner motorvejen mellem Brande og Give.<br />
2012 Motorvejen mellem Riis og Ølholm åbner i efteråret 2012.<br />
2013 Motorvejsstrækningen mellem Ølholm og Vejle forventes<br />
at åbne.<br />
2014 Strækningen Brande Omfartsvej forventes at åbne.<br />
2013 3<br />
2016<br />
2015<br />
15<br />
© Kort- og Matrikelstyrelsen og<br />
15<br />
1
MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY<br />
Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en<br />
29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem<br />
Aarhus og Herning.<br />
I maj 2009 vedtog Folketinget en anlægslov for projektet,<br />
som har et samlet anlægsbudget på 6,2 mia. kroner.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> forventer, at strækningen mellem Hårup<br />
og Låsby åbner i 2015 og strækningen mellem Funder<br />
og Hårup i 2016.<br />
DERFOR BYGGER VI<br />
Motorvejen mellem Funder og Låsby kommer til at forbedre<br />
både fremkommelighed og trafiksikkerhed i forhold til den<br />
nuværende hovedlandevej.<br />
Landskabsbro ved Hvinningdal<br />
I grusgraven ved Hvinningdal anlægger vi en<br />
100 meter lang landskabsbro. Passagen forbinder<br />
naturområderne på begge sider af motorvejen, så<br />
dyr i området kan færdes frit.<br />
Nørhedevej<br />
Nørhedevej føres under motorvejen og sænkes<br />
cirka tre meter.<br />
Bro ved Funder Kirkevej<br />
Funder Kirkevej flyttes mod nord og føres på en bro<br />
over motorvejen som en del af tilslutningsanlægget<br />
Silkeborg V. Samtidig bygges to rundkørsler mellem<br />
Funder og Funder Kirkeby.<br />
Overføring af Viborgvej<br />
Viborgvej flyttes lidt mod vest og føres<br />
på en bro over motorvejen som en del<br />
af tilslutningsanlægget Silkeborg NV.<br />
Ramperne sluttes til Viborgvej i to<br />
signalregulerede kryds.<br />
Øster Bordingvej<br />
Øster Bordingvej føres over motorvejen<br />
og hæves cirka to meter. Der anlægges<br />
cykelstier langs vejen.<br />
Udover at fuldende Herningmotorvejen vil strækningen ved<br />
Silkeborg <strong>også</strong> betyde, at trafikken i og omkring Silkeborg<br />
afvikles bedre og hurtigere.<br />
For bilisterne vil motorvejen give en tidsbesparelse på<br />
gennemsnitlig 12 minutter mellem Funder og Låsby.<br />
Og trafikken på næsten alle veje i Silkeborg by - og på<br />
mange veje i hele området mellem Funder og Låsby -<br />
bliver væsentlig mindre.<br />
Når de meget trafikerede veje aflastes, bliver vejen mere<br />
sikker for alle trafikanter.<br />
Kjellerupstien<br />
Kjellerupstien føres under motorvejen<br />
og sænkes lidt.<br />
Jordkærvej<br />
Jordkærvej føres under motorvejen<br />
og sænkes cirka en meter.<br />
Landskabsbro ved Skægkær Bæk<br />
Ved Skægkær Bæk bygges en 150 meter lang<br />
landskabsbro 8-9 meter over terræn. Passagen<br />
forbinder naturområderne på begge sider af<br />
motorvejen, så dyr i området kan færdes frit.<br />
© Kort- og Matrikelstyrelsen og <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
2
Høje Kejlstrup<br />
En sti til/fra et nyt<br />
byudviklingsområde føres<br />
over motorvejen.<br />
Nordre Højmarksvej<br />
Nordre Højmarksvej med<br />
cykelstier føres over<br />
Dyrehaven<br />
En sti for gående og cyklister<br />
føres over motorvejen.<br />
MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY<br />
Lillehøjvej<br />
Lillehøjvej flyttes lidt mod nord,<br />
hæves 1-2 meter og føres<br />
over motorvejen<br />
FAKTA OM MOTORVEJEN<br />
Motorvejen tilsluttes til de eksisterende motorveje ved Funder og Låsby. Motorvejen er 29 kilometer lang og 28 meter bred.<br />
Der etableres:<br />
• Fem tilslutningsanlæg<br />
• Et dobbeltsidet rasteanlæg og seks samkørselspladser<br />
• <strong>Se</strong>ks landskabsbroer<br />
• 15 vejbroer, to stibroer og to faunabroer over motorvejen<br />
• Underføringer af fire veje, tre stier og otte større faunapassager<br />
Landskabsbro over Gudenåen<br />
Motorvejen føres over Gudenåen på en<br />
350 meter lang landskabsbro, hvor<br />
kørebanerne kommer til at ligge cirka<br />
otte meter over vandet.<br />
Bro ved Århusvej<br />
Århusvej føres over motorvejen og hæves<br />
otte meter. Krydset Skærbækvej/Østre<br />
Ringvej/Linåvej hæves 4-5 meter.<br />
Landskabsbro i Nordskoven<br />
I Nordskoven anlægges en 500 meter lang<br />
landskabsbro 8-10 meter over terrænet.<br />
Broen tilgodeser det EU-beskyttede Natura<br />
2000-område og skaber passage for både<br />
dyr og mennesker i skoven.<br />
Bro over Borgdalsvej<br />
Borgdalsvej føres under motorvejen som<br />
en del af tilslutningsanlægget Hårup.<br />
Bro ved Høje Kejlstrupvej<br />
En ny kommunevej - Høje Kejlstrupvej - anlægges<br />
mellem Nordre Højmarksvej og Ebstrup Tværvej.<br />
Vejen føres på en bro over motorvejen som en del<br />
af tilslutningsanlægget Silkeborg N.<br />
Kejlstrupvej<br />
Kejlstrupvej føres over motorvejen og<br />
hæves cirka halvanden meter.<br />
Frichsvej<br />
Frichsvej flyttes mod nord,<br />
hæves cirka tre meter og føres<br />
over motorvejen.<br />
• Der er foretaget ekspropriation af 42 hele ejendomme<br />
• 194 ejendomme er delvist eksproprieret<br />
• Der etableres 25 nye vandhuller langs motorvejen<br />
• Der er brugt omkring 60 mio. kroner til arkæologiske undersøgelser<br />
og udgravninger<br />
• Der skal flyttes omkring én million kubikmeter jord i projektet<br />
• Anlægsprojektet består af 35 selvstændige entrepriser<br />
Nørreskov Bakke<br />
Nørreskov Bakke med cykelstier<br />
føres over motorvejen og hæves cirka<br />
halvanden meter.<br />
Østre Ringvej<br />
Frakørselsrampen i vestlig<br />
retning føres over motorvejen.<br />
Overdækning og bro ved Gødvad Bakke<br />
Ved Gødvad Bakke overdækkes motorvejen<br />
på en 300 meter lang strækning.<br />
Overdækningen bygges i forlænglese af<br />
motorvejsbroen ved Oslovej/Søholt Parkvej.<br />
Langsøstien<br />
Langsøstien føres under motorvejen.<br />
Gjernstien<br />
Gjernstien føres under Linåvej og<br />
motorvejen.<br />
Purhusvej<br />
En ny kommunevej, Purhusvej, føres<br />
under motorvejen.<br />
© Kort- og Matrikelstyrelsen og <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
3
MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY<br />
EN VEJ BLIVER TIL<br />
2009 Den 6. maj 2009 vedtager Folketinget en anlægslov<br />
for motorvejen mellem Funder og Låsby. Og allerede<br />
senere samme år besluttes motorvejslinjen mellem<br />
Funder og Hårup ved en linjebesigtigelse.<br />
2010 I begyndelsen af 2010 er der linjebesigtigelse på<br />
strækningen mellem Hårup og Låsby, og nu kan<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> gå i gang med at projektere i detaljer -<br />
fx krydsningen med de lokale veje og stier. I de til-<br />
fælde hvor det står klart, at hele ejendomme skal<br />
eksproprieres, sættes ekspropriationsprocessen i<br />
gang. Det er <strong>også</strong> i 2010, de arkæologiske undersøgelser<br />
begynder, og geoteknikere gennemfører<br />
boringer for at undersøge jorden under den kommende<br />
motorvej.<br />
2011 I 2011 er der detailbesigtigelse på begge delstrækninger,<br />
hvor Ekspropriationskommissionen<br />
godkender det detaljerede projekt, <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
har udarbejdet. Herefter kan de delvise ekspropria-<br />
tioner gå i gang. Arbejdet med at flytte Funder<br />
Kirkevej og anlægge to rundkørsler ved Funder<br />
Kirkeby begynder <strong>også</strong> i 2011, og det samme gør<br />
byggeriet af de to landskabsbroer ved Askhøjvej og<br />
Korskær Bæk.<br />
Bro ved Askhøjvej/Svinedal<br />
Motorvejen føres på en cirka 150 meter lang landskabsbro<br />
over slugten Svinedal og Askhøjvej ved Linå Vesterskov.<br />
Broen placeres cirka 13 meter over terræn og vil fungere<br />
som faunapassage for blandt andet kronvildt.<br />
Anebjergvej<br />
Anebjergvej føres over motorvejen.<br />
Mollerupvej<br />
Mollerupvej føres over motorvejen.<br />
2012 I 2012 kommer der for alvor gang i byggeriet af<br />
broerne på hele strækningen. Det gælder broen over<br />
Gudenåen, den store dalbro i Nordskoven, broerne<br />
ved Kejlstrup, broen ved Århusvej, broerne mellem<br />
Nørhedevej og Fladmose og de øvrige broer mellem<br />
Hårup og Låsby. Samtidig begynder anlæggelsen af<br />
støttevægge gennem Silkeborg. I løbet af sommeren<br />
2012 flyttes trafikken på Østre Ringvej over på en<br />
midlertidig vej.<br />
2013 Jord- og belægningsarbejdet på selve motorvejen<br />
tager fart i 2013 - først mellem Hårup og<br />
Låsby og sidst på året mellem Funder og Hårup.<br />
I 2013 begynder byggeriet af overdækningen ved<br />
Gødvad Bakke.<br />
2014 I 2014 og det meste af 2015 er der fuld gang i anlægsarbejdet<br />
på hele strækningen.<br />
2015 Det er planen, at motorvejen mellem Hårup og Låsby<br />
åbner sidst på året i 2015.<br />
2016 På strækningen mellem Funder og Hårup arbejdes<br />
der fortsat med jord- og belægningsarbejdet, så den<br />
kan åbne i slutningen af 2016.<br />
© Kort- og Matrikelstyrelsen og <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Landskabsbro ved Korskær Bæk<br />
Motorvejen føres på en cirka 130 meter lang<br />
landskabsbro over Korskær Bæk. Broen<br />
placeres 14-16 meter over terræn og vil fungere<br />
som faunapassage for blandt andet kronvildt.<br />
Ny forbindelsesvej<br />
En ny kommunevej føres over motorvejen.<br />
Skovsrodvej<br />
Skovsrodvej afbrydes ved motorvejen<br />
og føres som sti under motorvejen<br />
Låsby<br />
Dobbeltrettet sti ved Søndergade<br />
føres under motorvejen.<br />
4
BROEN OVER GUDENÅEN<br />
MED ARKITEKTENS ORD<br />
Gudenåbroen har naturligvis det praktiske formål at føre motorvejen over Gudenåen. Broen bliver meget synlig<br />
i det åbne landskab ved vandet, så der er <strong>også</strong> tænkt meget over broens udseende og design. <strong>Vejdirektoratet</strong> har i<br />
den forbindelse allieret sig med landskabsarkitektfirmaet Preben Skaarup, som <strong>her</strong> beskriver baggrunden for valg<br />
af broens design.<br />
ET AF DE FINESTE NATUROMRÅDER I DANMARK<br />
Gudenåbroen er et af de mest markante bygværker på motorvejen<br />
mellem Funder og Låsby, og broen bliver i fremtiden et vigtigt ikon<br />
for Silkeborg by og Gudenådalen. Mødet mellem Silkeborg Langsø<br />
og Gudenåen er et af de fineste naturområder i Danmark, hvor et<br />
typisk dansk sølandskab præsenteres fra sin smukkeste side.<br />
BYEN PRÆSENTERES<br />
Broen over Gudenåen er det lavest beliggende punkt på motorvejsstrækningen<br />
mellem Funder og Låsby, men det er <strong>her</strong>, udsigt<br />
og oplevelse er i fokus. For kørende fra øst gennem Nordskovens<br />
mørke trækorridor åbner vejrummet sig og åben-barer et kig<br />
gennem ådalen til Silkeborg by. På denne måde præsenteres<br />
byen på afstand i sine naturskønne omgivelser, inden vejrummet<br />
igen ændres, og turen fortsætter gennem Silkeborg by.<br />
Broen over Gudenåen<br />
UDSYNET GENNEM ÅDALEN BEVARES<br />
På strækningen over Gudenåbroen er det det store åbne<br />
landskabsrum og den unikke naturoplevelse, der er på spil. I<br />
udformningen af Gudenåbroen er det essentielt, at udsynet og<br />
kigget på tværs gennem ådalen bevares - både for trafikanter<br />
på broen og for dem, der færdes i området. Samtidig er det<br />
<strong>her</strong> på broen, Silkeborg by bliver præsenteret for trafikanterne,<br />
og byens naturskønne placering sættes i scene.<br />
Broen over Gudenåen er placeret med respekt for det eksisterende landskab<br />
Kort som viser, hvor broen bliver bygget.<br />
FAKTA OM BROEN OG DENS FREMSTILLING<br />
• Længde: 350 meter<br />
• Højde: Kørebanerne ligger cirka otte meter over vandet<br />
• Bredde: Mellem 28 og 32,4 meter (smallest på midten)<br />
• Består af syv fag - to på 42,5 meter og fem på 53 meter<br />
• Opbygges af to selvstændige broer med en meter imellem sig<br />
• Understøttes af 10 søjlegrupper - fem på hver bro<br />
• Byggeriet begyndte omkring årsskiftet 2011/2012<br />
• Forventes at stå færdig i slutningen af 2014<br />
PLACERET MED RESPEKT<br />
Gudenåbroen er designet ud fra et ønske om at skabe en lav<br />
men alligevel let bro, der sikrer et godt udsyn oppe fra broen<br />
uden at bryde den visuelle forbindelse på tværs gennem<br />
ådalen. Broen og dens skråningsanlæg er placeret med<br />
respekt for det eksisterende landskab og Gudenåens forløb,<br />
så de tekniske anlæg griber så skånsomt som muligt ind dette<br />
unikke naturstræk.<br />
5
BROEN OVER GUDENÅEN<br />
STØJSKÆRM<br />
Støjskærmen på Gudenåbroen er ligesom broen designet<br />
for at tilgodese frit udsyn oppe fra broen og sikre god visuel<br />
forbindelse gennem ådalens landskabsrum.<br />
Støjskærmen består af slanke sceptre, der hælder bort fra<br />
kørebanen og understreger oplevelsen af landskabet, der<br />
åbner sig op og folder sig ud, når man kommer ud på broen.<br />
Sceptrene holder et transparent glas med en klar toning,<br />
der tillader trafikanterne at opleve smukke lange kig ud over<br />
landskabet og som blokerer så lidt som muligt for udsynet<br />
på tværs af broen.<br />
Visualisering af støjskærm - set fra brosiden<br />
Visualisering som viser, hvordan bropillerne er placeret som en omvendt pyamidestub<br />
FØRSTE SPADESTIK<br />
Solen skinnede på den snedækkede jord, da transportminister<br />
Henrik Dam Kristensen den 3. februar 2012 tog<br />
det første spadestik til byggeriet af motorvejen mellem<br />
Funder og Låsby. Og ministeren udtrykte glæde over de<br />
mange muligheder for vækst og udvikling, anlægsarbejdet<br />
fører med sig.<br />
- I en tid, hvor vi har så meget brug for at kickstarte økonomien<br />
og sætte gang i væksten, er det en fornøjelse at<br />
være med til at markere begyndelsen på dette anlægsarbejde.<br />
Opgaver til entreprenører og leverandører for<br />
omkring tre milliarder kroner er et væsentligt bidrag<br />
til væksten, lød det fra transportminister Henrik Dam<br />
Kristensen, inden han tog det symbolske første spadestik<br />
ved byggeriet af broen, der skal føre motorvejen over<br />
Gudenåen.<br />
Her ses hvordan de 4 skråtstillede søjler fremstilles<br />
SØJLER<br />
Den enkelte søjlegruppe formes som en omvendt pyramidestub,<br />
hvis sider hælder udad både i langsgående og tværgående<br />
retning. Pyramidestubbens kanter afrundes og to V’er skæres<br />
bort i et retvinklet kryds. De fire tilbageblevne hjørner danner<br />
fire skråt-stillede søjler, som brodækkets underside hviler på.<br />
Hver søjle har dermed et vandret tværsnit med tre retvinklede<br />
hjørner og et afrundet hjørne.<br />
De overflader, der stammer fra den oprindelige pyramidestub,<br />
støbes mod en bræddeforskalling, hvorimod de øvrige flader<br />
støbes mod en pladeforskalling. Forskellen i overflader nuancerer<br />
oplevelsen af broen og dens geometri for dem, der færdes<br />
under broen både til fods eller på vandet.<br />
SOM ÅKANDER PÅ VANDOVERFLADEN<br />
Broen er en 7-fags tvillingebro med et vingeprofil, der giver<br />
brodækket et let tværsnit.<br />
Broens understøtninger er formet som grupper af søjler, der<br />
hælder udad i både tværgående og langsgående retning.<br />
På afstand giver de mange vinklede søjler broen et dynamisk<br />
og elegant udtryk, som flød den på åkander hen over<br />
vandoverfladen.<br />
Hver søjle har tre kantede og et afrundet hjørne. Afrundingen<br />
går igen i brodækkets underside og skaber et sammenhængende<br />
design, særligt når man oplever broen tæt på.<br />
Borgmester i Silkeborg Kommune, Hanne Bæk<br />
Olsen, holdt <strong>også</strong> tale ved arrangementet og<br />
fortalte om den betydning, motorvejen får for<br />
byen og kommunen.<br />
Og transportministeren supplerede:<br />
- <strong>Se</strong>nere i år åbner motorvejen mellem Bording<br />
og Funder, og når de 29 kilometer motorvej<br />
<strong>her</strong> ved Silkeborg er bygget færdig i 2016, vil<br />
der være motorvej hele vejen mellem Aarhus<br />
og Herning. De to byer og hele regionen<br />
bindes sammen, og det får stor betydning for<br />
udviklingen, ikke bare <strong>her</strong> i Silkeborg, men i<br />
hele Midtjylland. Jeg er sikker på, at motorvejen<br />
vil blive til glæde og gavn for pendlere og<br />
erhvervsliv, ja for hele samfundet.<br />
Pladeforskalling<br />
Bræddeforskalling<br />
Transportminister Henrik Dam Kristensen<br />
og borgmester Hanne Bæk Olsen tager<br />
første spadestik.<br />
6
NATUR OG MILJØ<br />
En ny motorvej kan virke som en direkte modsætning til bedre forhold for natur og miljø. Men når vi i <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
anlægger veje, er vi meget opmærksomme på, hvordan miljø og natur påvirkes. Vi laver foranstaltninger for at afværge<br />
nogle af påvirkningerne, og hvor det ikke kan lade sig gøre, skaber vi ny natur som erstatning for den natur, vi fjerner.<br />
I nogle tilfælde er en motorvej bedre for naturen i et område end den eksisterende landevej, blandt andet fordi motorvejen<br />
anlægges med broer og faunapassager, som giver dyrene mulighed for at færdes frit.<br />
PASSAGER FOR DYR<br />
For at begrænse den påvirkning, motorvejen har på dyrelivet,<br />
og for at gøre barrieren for dyrene så lille som mulig,<br />
skaber vi passager for dyrene på tværs af motorvejen. Sådanne<br />
passager kan føres både over og under motorvejen.<br />
På udvalgte strækninger bliver motorvejen ført på landskabsbroer<br />
for at tilgodese fredede områder og fri passage<br />
for dyr i alle størrelser.<br />
På dette projekt bygger vi seks landskabsbroer:<br />
I grusgraven ved Hvinningdal (125 meter), ved Skægkær Bæk (150<br />
meter), over Gudenåen (350 meter), i Nordskoven (500 meter), over<br />
slugten Svinedal ved Linå Vesterskov (150 meter) samt ved Korskær Bæk<br />
sydøst for Bjarup Mose (130 meter).<br />
Ved motorvejsbroen over Gudenåen etablerer vi passage<br />
for blandt andre oddere og rådyr langs begge bredder.<br />
Den eksisterende Ringvejsbro udgør en biologisk barriere<br />
i ådalen, og derfor bygger vi dens sydøstlige brofæste om<br />
med en brink, så oddere føler sig trygge ved at passere<br />
under broen. Padder og små pattedyr får <strong>også</strong> en faunatunnel<br />
i den eksisterende vejdæmning på den sydøstlige<br />
bred.<br />
Andre steder etablerer vi faunapassager under motorvejen.<br />
Faunapassagerne placeres ud fra en undersøgelse af den<br />
omkringliggende natur. De er de er typisk 3-6 meter høje<br />
og 8-10 meter brede og tilgodeser de dyr, som findes i<br />
området. For de mindste dyr, som fx padder, etablerer vi<br />
med passende afstand faunarør under motorvejen.<br />
På dette projekt bygger vi otte faunapassager under motorvejen:<br />
Ved Gammelvorm Plantage, ved Karlshøjvej, ved Fladmose, mellem<br />
Hårup og Linå, vest for Lavenvej, syd for Linå, mellem Linå og Mollerup<br />
samt ved Bjarup Mose. Syd for Bjarup Mose anlægger vi <strong>også</strong> en 2½ meter<br />
høj og 8 meter bred faunatunnel under motorvejen for mindre dyr som harer<br />
og ræve.<br />
Nogle steder ligger motorvejen meget dybt, og terrænet<br />
tillader ikke en underføring. Her må vi bygge faunabroer<br />
over motorvejen i stedet. Det gør vi på dette projekt i<br />
Dyrehaven og ved Nordskovens østlige skovbryn. Begge<br />
faunabroer er 20 meter brede på det smalleste sted.<br />
Odder<br />
EGNEDE LEVESTEDER OG BESKYTTELSE AF DYR<br />
Arealerne omkring passagerne planter vi delvist til, så<br />
dyrene bliver mere trygge ved at anvende passagen, og<br />
vi sætter vildthegn op langs vejen, så dyrene ledes hen til<br />
faunapassagen.<br />
I områder med søer vil der ofte være et rigt dyreliv - særligt<br />
med padder. For at undgå, at padderne bevæger sig ud på<br />
vejen, opsætter vi paddehegn langs motorvejen.<br />
Flere steder på strækningen findes bestande af markfirben,<br />
og en del af naturarbejdet i forbindelse med anlæggelse af<br />
motorvejen er at skabe nye, egnede levesteder for dem.<br />
Markfirben trives på let beplantede,<br />
solfyldte skråninger, og derfor<br />
planter vi mindre end normalt på de<br />
sydvendte motorvejsskråninger ved<br />
Funder Kirkevej, i grusgraven ved<br />
Hvinningdal, ved den nyetablerede<br />
Høje Kejlstrupvej, på en mindre<br />
strækning af Gjernstien samt ved<br />
Hårup Sande.<br />
ERSTATNINGSNATUR<br />
Når vi skal bygge en motorvej, kan vi ikke undgå at fælde<br />
træer og nedlægge naturområder som fx vandhuller, enge,<br />
moser og overdrev. Men vi sørger for at skabe ny natur<br />
som erstatning for den beskyttede natur, vi fjerner.<br />
På hele strækningen mellem Funder og Låsby skal der i alt<br />
fældes omkring 55 hektar skov i forbindelse med byggeriet<br />
af motorvejen. Godt 35 af dem er ejet af staten, mens de<br />
øvrige knap 20 hektar ejes af kommunerne eller private.<br />
Og helt i tråd med reglerne skal <strong>Vejdirektoratet</strong> sørge for<br />
at erstatte de fældede træer med ny fredskov. Faktisk skal<br />
vi etablere dobbelt så meget fredskov, som vi har fældet<br />
- i dette tilfælde altså mere end 100 hektar. Det svarer til<br />
næsten 150 fodboldbaner.<br />
På samme måde opretter vi nye vandhuller som erstatning<br />
for dem, vi nedlægger, og ofte flere end det. Fx findes der i<br />
området ved Fladmose allerede 2-3 vandhuller med større<br />
bestande af spidssnudet frø. Vi foretager en oprensning<br />
af vandhullerne, så de fungerer endnu bedre for frøerne,<br />
og laver yderligere tre vandhuller. I alt etablerer vi 25 nye<br />
vandhuller på strækningen.<br />
Markfirben<br />
7
NATUR i NORDSKOVEN OG<br />
VED GUDENÅEN<br />
En ny motorvej kan virke som en direkte modsætning til bedre forhold for natur og miljø. Men når vi i <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
anlægger veje, er vi meget opmærksomme på, hvordan miljø og natur påvirkes. Vi laver foranstaltninger for at afværge<br />
nogle af påvirkningerne, og hvor det ikke kan lade sig gøre, skaber vi ny natur som erstatning for den natur, vi fjerner.<br />
I nogle tilfælde er en motorvej bedre for naturen i et område end den eksisterende landevej, blandt andet fordi motorvejen<br />
anlægges med broer og faunapassager, som giver dyrene mulighed for at færdes frit.<br />
PASSAGER FOR DYR<br />
For at begrænse den påvirkning, motorvejen har på dyrelivet,<br />
og for at gøre barrieren for dyrene så lille som mulig, skaber<br />
vi passager for dyrene på tværs af motorvejen. Sådanne<br />
passager kan føres både over og under motorvejen.<br />
Ved motorvejsbroen over Gudenåen etablerer vi passage<br />
for blandt andre oddere og rådyr langs begge bredder. en<br />
eksisterende Ringvejsbro udgør en biologisk barriere i ådalen,<br />
og derfor bygger vi dens sydøstlige brofæste om med<br />
en brink, så oddere føler sig trygge ved at passere under<br />
broen. Padder og små pattedyr får <strong>også</strong> en faunatunnel i<br />
den eksisterende vejdæmning på den sydøstlige bred.<br />
ERSTATNINGSNATUR<br />
Når vi skal bygge en motorvej, kan vi ikke undgå at fælde<br />
træer og ned-lægge naturområder som fx vandhuller,<br />
enge, moser og overdrev. Men vi sørger for at skabe ny<br />
natur som erstatning for den beskyttede natur, vi fjerner.<br />
På hele strækningen mellem Funder og Låsby skal der i alt<br />
fældes omkring 55 hektar skov i forbindelse med byggeriet<br />
GUDENÅEN<br />
Danmarks længste vandløb, Gudenåen, løber i et af de meget<br />
markante landskabselementer ved Silkeborg, Gudenådalen.<br />
Denne store smeltevandsdal indeholder de store søer, som<br />
er et af de væsentligste kendetegn for Silkeborg. Hele dalen<br />
er 2-3 kilometer bred med en højdeforskel fra bund til det<br />
omgivende landskab på cirka 50 meter. Gudenåen har meget<br />
stor betydning som levested og spredningsvej for mange<br />
dyre- og plantearter.<br />
Den nye motorvejsbro over Gudenåen afgrænser et EFhabitatområde,<br />
”Gudenåen og Gjern Bakker” som er<br />
udpeget på grund af forekomsten af en række naturtyper,<br />
stor vandsalamander, odder, grøn kølleguldsmed og<br />
damflagermus. Den eksisterende hovedlandevejsbro<br />
over Gudenåen tillader kun begrænset spredning langs åen<br />
for disse arter.<br />
Broen spænder kun over<br />
selve åløbet, ikke over hele<br />
ådalen, og langs åen findes<br />
ikke banketter, der tillader<br />
passage af oddere. Den nye<br />
motorvejsbro vil <strong>også</strong> spænde<br />
over en del af de våde,<br />
brednære arealer, og det giver<br />
bedre passage for odderne.<br />
af motorvejen. Godt 35 af dem er ejet af staten, mens de<br />
øvrige knap 20 hektar ejes af kommunerne eller private.<br />
Og helt i tråd med reglerne skal <strong>Vejdirektoratet</strong> sørge for<br />
at erstatte de fældede træer med ny fredskov. Faktisk skal<br />
vi etablere dobbelt så meget fredskov, som vi har fældet -<br />
i dette tilfælde altså mere end 100 hektar. Det svarer til<br />
næsten 150 fodboldbaner.<br />
Arkivfoto af vandhul (Foto Per Klit Christensen, Amphi Consult)<br />
NORDSKOVEN<br />
Syd for Gudenåen ligger Danmarks største sammenhængende<br />
skovområde - Nordskoven, Østerskov og Vesterskov -<br />
som er en blanding af løvskov og nåleskov på relativt<br />
sandet jord. <strong>Se</strong>lve Nordskoven er primært yngre og ældre<br />
nåleskovsplantninger. I tilknytning til Nordskoven ligger<br />
Hårup Sande, der rummer både småklitter og en interessant<br />
og værdifuld svampeflora. Træarterne er primært fyr og gran,<br />
og nogle steder i skoven er der mere åbne partier med hedelyng<br />
og andre dværgbuske. Skovene er tilholdssted for blandt<br />
andet hjortevildt, fugle (<strong>her</strong>under ynglende nøddekrige),<br />
insekter og flagermus.<br />
NATURA 2000<br />
I Silkeborgskovene er udpeget et 1455 ha<br />
stort EF-habitatområde, der omfatter dele<br />
af Nordskoven, Østerskov og Vesterskov.<br />
Området er udpeget på baggrund af forekomsten<br />
af odder og stor vandsalamander<br />
samt en række forskellige naturtyper.<br />
Når motorvejen lægges på en landskabsbro gennem<br />
Nordskoven, mindskes barrierevirkningen, og der vil fortsat<br />
være gode muligheder for passage for dyrene i området.<br />
Vejprojektet berører primært områder med nåleskov plantet<br />
efter 1950 og hugstmoden rødgran. Desuden berøres<br />
områder med bjergfyr og skovfyr, men disse områder er<br />
allerede gennemskåret af vejanlæg. De sjældne svampe og<br />
den sjældne lav i området spreder sig ved luftbårne sporer,<br />
og derfor vil motorvejen ikke påvirke spredningen<br />
af disse organismer negativt.<br />
Stor vandsalamander<br />
8
NATUR HÅRUP-LÅSBY<br />
KORSKÆR BÆK<br />
Korskær Bæk bliver af biologer karakteriseret som det fineste og reneste vandløb på hele motorvejsstrækningen mellem<br />
Funder og Låsby, og området har et meget alsidigt dyre- og planteliv, som vi selvfølgelig skal værne om. Derfor bliver der<br />
<strong>her</strong> lavet et særligt filteranlæg, for at rense vandet fra vejen ekstra godt.<br />
Det vand, der løber fra motorvejen ved regnvejr, er per<br />
definition forurenet. En stor del af forureningen i vejvand<br />
er bundet til partikler, og den fjernes ret effektivt ved<br />
bundfældning i de traditionelle regnvandsbassiner. Men en<br />
mindre del af forureningen er i opløst form, som bassinerne<br />
kun kan fjerne små mængder af.<br />
Derfor er forskere fra Aalborg Universitet gået sammen med<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> om at udvikle et filteranlæg, som skal bygges<br />
i forlængelse af regnvandsbassinerne.<br />
Skitse viser hvordan filteranlægget virker<br />
Filteranlægget er det første af sin art til rensning af vejvand<br />
fra motorveje. Aalborg Universitet har lavet et prøveanlæg<br />
med vand fra et regnvands-bassin. Det skal blandt andet<br />
bruges til at finde den optimale sammensætning af<br />
materialer.<br />
Efter planen begynder forskerne fra Aalborg Universitet at<br />
grave hul til det rigtige anlæg ved Korskær Bæk først på<br />
foråret i 2013, men det bliver først fyldt op med materialer<br />
henover sommeren og frem til åbningen af motorvejen<br />
mellem Hårup og Låsby i slutningen af 2015.<br />
Laginddeling i filteranlægget<br />
Ved udledning af vejvand til særligt følsomme vandløb<br />
og søer skal filteranlægget binde og nedbryde opløste<br />
tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. Filteranlægget<br />
består af helt naturlige materialer som fossilt kalk fra Faxe,<br />
tørv og norske bjergarter. Det er materialer som er fulde af<br />
kalk, aluminium og jern og derfor meget effektive over for<br />
tungmetaller og fosfor. Undersøgelser af materialernes evne<br />
til at rense vandet viser, at værdierne for samtlige stoffer<br />
bringes ned under de værdier, der er i vandløbet.<br />
Det rene vandløb Korskær Bæk<br />
9
ARKÆOLOGI<br />
SILKEBORG MUSEUM<br />
Silkeborg Kulturhistoriske Museum og Skanderborg Museum har siden sommeren 2010 gennemført arkæologiske forundersøgelser<br />
på motorvejsarealet. På baggrund af undersøgelserne har museernes arkæologer udvalgt områder med aktivitet fra både forhistorisk<br />
og historisk tid til egentlige arkæologiske udgravninger.<br />
FUNDER (A)<br />
På kanten af Stormose i Funder er der fundet aktivitet fra ældre stenalders<br />
Ertebøllekultur (6400-4000 f. Kr.). Et tyndt kulturlag indeholdt enkelte store<br />
flintflækker, der har været brugt som knive. Flere afslag vidner om, at man<br />
har ledt efter egnede flintblokke til at lave redskaber af. Fundet viser tydeligt,<br />
at der i oldtiden har været gode jagtmuligheder ved vådområdet, og<br />
at en gruppe jægere har gjort midlertidigt ophold for at udbedre deres<br />
jagtudstyr.<br />
Flintflækker (kniv) fundet i kulturlag<br />
Syd for moseområdet er der lokaliseret to 3-skibede langhuse og adskillige<br />
kogestensgruber, <strong>også</strong> kaldet jordovne, fra bronzealderen (omkring 1300 f.Kr.).<br />
I 3-skibede huse har de indre tagbærende stolper stået i to rækker. Husene<br />
har været bygget af kraftigt tømmer og har antagelig haft lerklinede vægge<br />
og stråtag.<br />
Husene lå delvist oven i hinanden og må have tilhørt forskellige<br />
generationer af samme bebyggelse. De var placeret på en mindre<br />
for-højning omkring 100 meter fra en fredet gravhøj, der sandsynligvis<br />
er fra samme tid. Højen ligger uden for motorvejsarealet og er stadig<br />
bevaret. Den fremstår tydeligt i landskabet.<br />
Kort med markering af udgravningstederne<br />
FUNDER<br />
A<br />
HVINNINGDAL (B)<br />
I det kuperede terræn har man i tidlig bronzealder (1800-1600 f.Kr.)<br />
anlagt et hus med sænket gulv. Langs kanten af gulvlaget var en<br />
række vægstolpehuller, men husets oprindelige længde er uvis.<br />
Udgravning af sænket gulvlag med lerkarskår<br />
Der har sandsynligvis været en enkelt række tagbærende stolpehuller<br />
midt gennem huset - <strong>også</strong> kaldet en 2-skibet konstruktion.<br />
Gulvlaget indeholdt en del potteskår, der var med til at datere huset.<br />
HVINNINGDAL<br />
B<br />
10
ARKÆOLOGI<br />
SILKEBORG MUSEUM<br />
BALLE (C)<br />
Udgravningerne ved det store tilslutningsanlæg ved Viborgvej er endnu<br />
ikke færdige, men de første huse i en forhistorisk bebyggelse er afdækket,<br />
og de kan dateres til bronzealderen. Området er oplagt til bebyggelse, og<br />
undersøgelserne viser da <strong>også</strong>, at man i store dele af oldtiden har valgt at<br />
bosætte sig <strong>her</strong>. Området ligger forholdsvist højt i terrænet med adgang til<br />
vand i Skægkær Bæk inden for omkring 200 meter mod nordøst og med<br />
Gubsø en halv kilometer mod øst.<br />
Foreløbige udgravninger langs Viborgvej<br />
Man har <strong>her</strong> kunnet bosætte sig tørt med mulighed for at dyrke jorden,<br />
have husdyr på engen og supplere kosten med fisk fra søen. Ved forundersøgelser<br />
syd for Skægkær er der fundet yderligere huse og kogestensgruber<br />
fra ældre bronzealder (1500-1100 f.Kr.). Husene har ligget<br />
forholdsvist spredt og har sandsynligvis været enkeltgårde. De danner<br />
en næsten lige linje fra højdedraget med det kommende tilslutningsanlæg<br />
og til Skægkær Bæk.<br />
C<br />
BALLE<br />
SILKEBORG LANGSØ<br />
D<br />
D<br />
Oversigtskort med markering af udgravningstederne<br />
SILKEBORG LANGSØ (D)<br />
I 1851 blev der anlagt et teglværk umiddelbart nord for Silkeborg Langsø.<br />
Teglværket har kunnet producere 500.000 mursten og 50.000 tagsten<br />
årligt og har været bemandet med ”et mandfolk og et fruentimmer samt<br />
syv tyske teglværksarbejdere”. Værket blev sat til salg i 1885 og er <strong>her</strong>efter<br />
ikke omtalt i de skriftlige kilder. Udgravningerne af værket viser, at det har<br />
bestået af en teglbrændingsovn og tre æltepladser til forarbejdning af leret.<br />
Udgravning af teglovn<br />
Ovnen var bevaret i omkring en halv meters højde og har været opbygget<br />
af soltørrede sten, der gradvist er blevet brændt under produktionen. Æltepladserne<br />
bestod af store cirkulære pladser med stenbrolægning.<br />
Syd for søen er der ved udgravningen af et 1,5 hektar stort område afdækket<br />
spredte flintredskaber fra jægerstenalderen og spor efter bopladser fra forskellige<br />
perioder af bondestenalderen.<br />
Et 2-skibet hus ved kanten af søen er muligvis fra tidlig bondestenalder,<br />
og der er desuden fundet nedgravninger med blandt andet adskillige<br />
flintredskaber og et smukt dekoreret lerkar, et såkaldt øskenbæger<br />
(omkring 3500 f.Kr.). Undersøgelserne viser tydeligt, at vandstanden<br />
i søen har ændret sig gennem tiden,<br />
og flere af nedgravningerne var dækket<br />
af vandaflejret sand.<br />
På højdedraget mod syd var en boplads<br />
fra mellemste bondestenalder.<br />
Husene er 2-skibede og meget nedslidte,<br />
men deres konstruktion<br />
sammenholdt med fund af potteskår<br />
og flint fra affaldslagene på kanten af<br />
højdedraget indsnævrer dateringen.<br />
Der har været aktivitet i området i store<br />
dele af stenalderen fra de tidlige jægere<br />
til de etablerede bønder. Fundene viser,<br />
at Gudenåen og søerne har givet<br />
ideelle betingelser for jagt og fiskeri<br />
til alle tider.<br />
Tværpile fra<br />
bondestenalderen<br />
Lerkar med dekoration<br />
11
ARKÆOLOGI<br />
SILKEBORG MUSEUM<br />
Silkeborg Kulturhistoriske Museum og Skanderborg Museum har siden sommeren 2010 gennemført arkæologiske forundersøgelser på<br />
motorvejsarealet. På baggrund af undersøgelserne har museernes arkæologer udvalgt områder med aktivitet fra både forhistorisk og<br />
historisk tid til egentlige arkæologiske udgravninger.<br />
HÅRUP (E)<br />
Umiddelbart syd for Hårup er der udgravet en landsby fra germansk tid (cirka 375-<br />
800). Den strækker sig over godt fem hektar. Der er registreret flere gårdsanlæg<br />
med hovedhuse og økonomibygninger omkranset af hegn. De tagbærende stolpers<br />
placering inde i hovedhusene viser, at den vestlige ende af langhusene har været<br />
indrettet til beboelse omkring ildstedet, og den østlige ende har fungeret som stald<br />
med båseskillerum til husdyrene. Desuden findes på der på hver gårdsplads et eller<br />
to mindre udhuse, der sandsynligvis har fungeret som stald eller lade.<br />
Felt med germanertids bosættelse og vikingetidsgrave. Det nuværende Hårup ses i baggrunden.<br />
Mange af de påviste bygninger ligger omtrent på samme sted eller overlapper<br />
hinanden, og der må i løbet af den tid, landsbyen har eksisteret – antagelig en<br />
generation eller to – være foretaget udskiftning af flere af husene. Husenes udseende<br />
og fund på pladsen viser, at man har bosat sig i området fra begyndelsen<br />
af 400-tallet og indtil 700-tallet. Vikingerne (cirka 800-1000) har <strong>også</strong> været i<br />
området, og de har <strong>her</strong> begravet deres døde. Flere grave er jordfæstegrave, hvor<br />
de døde er lagt i plankekister. Et par grave adskiller sig dog fra de øvrige ved at<br />
være indhegnet og udstyret med henholdsvis kampøkse og lerkar, et muligt skrin<br />
samt glasperler. Gravgaverne vidner om, at en mand og en kvinde er gravlagt<br />
sammen.<br />
Museets detektorgruppe har fundet et forgyldt dragtspænde med gribedyrsornamentik<br />
fra samme tid. Dertil kommer et ”guds lam”-smykke og en lille madonna-figur fra<br />
tidlig middelalder (1000-tallet). Måske rummer området <strong>også</strong> bebyggelse fra vikingetiden<br />
og middelalderen - som forløber for det nuværende Hårup.<br />
LINÅ (F)<br />
På højdedraget øst for Svinedal er der spor efter endnu en bosættelse dateret til<br />
overgangen mellem sen bondestenalder og tidlig bronzealder (omkring 1800 f.Kr.).<br />
Bebyggelsen bestod af mindst tre 2-skibede huse, <strong>her</strong>af to med forsænket gulvlag<br />
samt ti 3-skibede huse med markante stolpehuller til såvel tagbærende stolper som<br />
vægstolper. Samtidig med husene var adskillige kogestensgruber eller jordovne og<br />
to nedgravninger med lerkar.<br />
Lerkar nedsat med bunden i vejret.<br />
Det sparsomme fundmateriale giver kun få<br />
oplysninger om beboernes erhverv. At man har<br />
ernæret sig ved agerbrug og kvægavl er dog<br />
givet, og fundet af en fladehugget pilespids<br />
tydeliggør bebyggelsens placering i det smukt<br />
kuperede terræn med rige muligheder for jagt.<br />
På pladsen var <strong>også</strong> flere gårdsanlæg fra germansk<br />
jernalder (700-tallet) med hovedhuse og<br />
økonomibygninger samt spor efter indhegning.<br />
Mange huse og hegn overlapper hinanden, og<br />
det er tydeligt, at bebyggelsen har tilhørt forskellige<br />
generationer. To ekstremt lange hovedhuse<br />
på henholdsvis 62 og 51 meter er de hidtil<br />
største huse i Midtjylland fra denne tid.<br />
Husene har haft cirka 420 m 2 og 330 m 2 under tag - hvor den vestlige del af<br />
bygningerne var beboelse med ildsted og den østlige del stald til husdyr. To brønde<br />
etableret i et mindre vådområde har været byens vandforsyning. Brøndhullerne<br />
var sikrede med genanvendt bygningstømmer, der var helt vandmættet og derfor<br />
bevaret. Museets detektorgruppe fandt et dragtsmykke<br />
i bronze, et såkaldt næbfibula, fra samme tid.<br />
Beliggenheden umiddelbart oven for de<br />
stejle skråninger ned til Gudenådalen<br />
har i hvert fald været ideel for bosættelse<br />
fra jernalderen og indtil nu.<br />
Syd for Østergård er der dukket en<br />
boplads op med huse fra både sen<br />
bondestenalder (omkring 2500 f.Kr.)<br />
og sen bronzealder (cirka 800 f.Kr.).<br />
De ældste huse er 2-skibede, mens<br />
bronzealderhusene var 3-skibede<br />
konstruktioner. Til husene knyttede<br />
sig en større nedgravning, hvor man<br />
oprindeligt har gravet efter ler til lerkar<br />
og klining af husene, og som<br />
efterfølgende er fyldt op med affald<br />
fra bebyggelsen. Der var <strong>også</strong> spor<br />
efter aktivitet fra tidlig bondestenalders<br />
tragtbægerkultur (4000-2800 f.Kr.).<br />
Fra pløjelaget kom overraskende<br />
nakkeenden af en type stridsøkse<br />
frem, som er meget sjælden i<br />
Silkeborgområdet. Der er ikke<br />
registreret huse fra denne<br />
periode men et større kulturlag<br />
med fund af blandt<br />
andet pilespidser.<br />
Pilespidserne og det<br />
øvrige flintmateriale<br />
antyder, at stedet har<br />
fungeret som jagtstation<br />
eller rasteplads<br />
for tragtbægerkulturens<br />
jægere med god udsigt<br />
over terrænet og med let<br />
adgang til drikkevand i<br />
det lille vandhul mod syd.<br />
Udvalgte glasperler, vikingegrav<br />
Stridsøkse - nakkeende,<br />
bondestenalder<br />
Dragtsmykke med indlagt guld, vikingegrav<br />
Lerkar fra vikingekvindens begravelse<br />
3-skibet langhus<br />
med snittede<br />
udvalgte<br />
stolpehuller<br />
Ved Søndergård fremkom bopladsspor fra både romersk og germansk<br />
jernalder (cirka 300-800 e.Kr.). Bebyggelsen fra germansk jernalder<br />
var delvist forstyrret af en moderne gylletank, og det fremgår<br />
tyde-ligt, at pladsen ikke er afgrænset i motorvejsarealet, da husene<br />
fortsætter uden for det afsatte areal under den nuværende gård. Et<br />
af husene kunne følges i tre faser og lå i et skrånende terræn med<br />
et fald på 1,5-2 meter fra den ene ende af huset til den anden.<br />
HÅRUP<br />
E<br />
LINÅ<br />
Kort med markering af udgravningstederne<br />
F<br />
LINÅ<br />
F<br />
12
ARKÆOLOGI<br />
SKANDERBORG MUSEUM<br />
KALBYLUND (G)<br />
Ved Kalbylund har Skanderborg Museum udgravet en større boplads fra<br />
den ældste del af jernalderen. Cirka 30 husstrukturer er dukket op, og de<br />
stammer sandsynligvis fra 3-4 familier, som i generationer har bygget<br />
nye huse op, når de gamle blev slidte. Jernalderbonden havde gavn af<br />
tørv fra mosen, der er skabt i et dødisvandhul, og en sådan er der <strong>også</strong><br />
fundet på stedet.<br />
Mosens bevarende evner har bevirket, at museet var heldige at finde<br />
bevaret organisk materiale i form af blandt andet bearbejdet træ og et<br />
stykke snoet lindebast, der sad omkring en potte. Brugen af mosen<br />
kan knyttes til bopladsens levetid og kan derfor være med til at belyse<br />
bopladsen i et bredere perspektiv end normalt.<br />
Her tages den fine mosepotte med omviklet lindebast op i én jordklump for senere at blive<br />
gravet ud i konserveringsafdelingen på Moesgård.<br />
Kalbylund rummede <strong>også</strong> lidt spredte anlæg fra den yngre stenalder samt<br />
et meget spændende anlæg, som formodentlig skal dateres til yngre<br />
vikingetid/tidlig middelalder. Der er formentlig tale om et voldsted, hvor<br />
museet kun har fundet et hjørne af voldgraven. Øvrige dele af anlægget<br />
bliver ikke berørt af motorvejen og er derfor ikke blevet undersøgt.<br />
FLENSTED KRAT (H)<br />
Arkæologerne har <strong>også</strong> undersøgt nogle middelalderlige stenrækker/fundamenter<br />
i den lille skov Flensted Krat syd for Låsby. At der var tale om<br />
levn fra middelalderen, nærmere bestemt 1200-1300-tallet, blev hurtigt klart,<br />
da der blev fundet en del skår fra glaserede kander, som netop<br />
var meget i anvendelse på dette tidspunkt.<br />
Her ses det oprensede, sammenstyrtede stendige. Det er ganske usædvanligt, at så<br />
komplette stenstrukturer er bevaret.<br />
Måske er der tale om en toftegrænse i form af et nu sammenstyrtet<br />
stendige. En toftegrænse kan sammenlignes med nutidens ligusterhæk,<br />
og toftegrænsen delte middelalderbøndernes tofter/gårdspladser.<br />
Indhegningen beskyttede husmoderens kål- og urtehave mod dyr og<br />
markerede samtidig gårdens ejendom. Der er fundet spor af to sådanne<br />
mulige nabotofter.<br />
Og måske dækker skovbunden over endnu flere af disse ”rækkehuse”<br />
samlet i en såkaldt torp – en middelalderlig udflytterlandsby muligvis<br />
fra ”storbyen” Låsby. Sådanne torper blev udlagt fra de større byer, da<br />
Danmark oplevede en befolkningstilvækst i 1200-tallet, og flere munde<br />
at mætte betød behov for mere land at dyrke afgrøder på, og hedearealer<br />
og skove blev derfor ryddet for at kunne anlægge nye gårde.<br />
Digitaliseret plan over et af de fine gårdsanlæg på Bøgely.<br />
BØGELY (I)<br />
Bøgely er en boplads primært fra den sene del af før-romersk jernalder.<br />
Det anslås, at der har ligget mindst 30 huse over en periode på cirka 150<br />
år. Husene er meget velbevarede, og ved flere af husene ses spor efter<br />
små indhegninger, der omslutter husene helt eller delvist. Beboerne af<br />
husene har været meget effektive med at grave huller ned i leret. Leret var<br />
nyttigt råmateriale til fx byggeri. Hullerne er efterfølgende blevet fyldt op<br />
med datidens affald. Arkæologerne har derfor fundet kasseret husgeråd<br />
i form af ødelagte dørslag, forrådskar, kværnsten, fine skåle og fade.<br />
KALBYLUND<br />
G<br />
Oversigtskort med markering af udgravningstederne<br />
BØGELY<br />
I<br />
H<br />
FLENSTED<br />
KRAT<br />
13
VEJEN<br />
GENNEM SILKEBORG<br />
HVORDAN ANLÆGGER MAN EN MOTORVEJ?<br />
Det er et stort og kompliceret projekt at anlægge en motorvej<br />
med alt, hvad der hører til. På motorvejen mellem Funder<br />
og Låsby er der ikke færre end 25 større bygge- og<br />
anlægsentrepriser. Nogle af dem omfatter byggeriet af én<br />
eller flere broer, mens andre går ud på at flytte jord, bygge<br />
selve vejen op og til sidst lægge asfalt ud. Oven i de store<br />
anlægsentrepriser kommer en lang række lige så vigtige<br />
opgaver med alt fra at sætte belysning og skilte op til at<br />
beplante skråningerne langs motorvejen.<br />
Jord og belægning Nordvest<br />
2013-2016<br />
Entreprenør endnu ikke valgt<br />
3 landskabsbroer<br />
2012-2015<br />
MT Højgaard A/S<br />
Broer Sydvest<br />
2013-2014<br />
Entreprenør endnu ikke valgt<br />
Jord og belægning Sydvest<br />
2013-2016<br />
Entreprenør endnu ikke valgt<br />
Broer ved Funder<br />
2010-2012<br />
Aarsleff A/S<br />
Broer Nordvest<br />
2012-2014<br />
Jorton A/S<br />
… UDEN AT GENERE TRAFIKANTERNE?<br />
I det hele taget er det vigtigt, at trafikanterne i og omkring<br />
Silkeborg generes så lidt som muligt, mens motorvejen<br />
anlægges. Det sørger vi blandt andet for ved at anlægge<br />
midlertidige veje uden om byggepladserne, så vi undgår<br />
at lukke de lokale veje, mens vi bygger. Det kan du især<br />
opleve ved de mange broarbejdspladser.<br />
For at de mange forskellige entreprenører kan komme til<br />
at udføre deres arbejde uden at gå i vejen for hinanden,<br />
gælder det om at koordinere opgaverne og entreprenørernes<br />
tidsplaner. For eksempel er det rigtig smart at bygge<br />
broerne før selve motorvejen. Så er brofolkene væk, når<br />
vejfolkene går i gang. Og vejfolkene kan køre under broerne,<br />
når de skal frem og tilbage med jord og andre materialer,<br />
så de ikke generer trafikken på de øvrige veje.<br />
Jord og belægning Nord<br />
2013-2016<br />
Entreprenør endnu ikke valgt<br />
Gubsø<br />
2013-2015<br />
Entreprenør endnu ikke valgt<br />
Broer Kejlstrup<br />
2012-2013<br />
Aarsleff A/S<br />
Spuns Nord<br />
2012-2014<br />
Aarsleff A/S<br />
Midlertidig ringvej<br />
2012-2013<br />
Kølkær Entreprenørforretning<br />
Spuns Syd<br />
2013-2016<br />
Arkil A/S<br />
Bro over Gudenå<br />
2012-2014<br />
MT Højgaard A/S<br />
Mellem Gødvad og Søholt skal vi både anlægge motorvej<br />
og flytte Østre Ringvej, og der er ikke så meget plads at<br />
arbejde på. Derfor har vi anlagt en knap 1 kilometer lang<br />
midlertidig vej sydvest for og parallelt med Østre Ringvej<br />
og flyttet ringvejstrafikken <strong>her</strong>over. Så kan vi anlægge den<br />
nye ringvej på strækningen uden at genere trafikanterne.<br />
Når den nye ringvej er bygget færdig – i begyndelsen af<br />
2014 - flyttes trafikken over på den. Derefter kan vi gå i<br />
gang med at bygge motorvejen på det areal, hvor ringvejen<br />
lå før, og hvor den midlertidige vej har ligget.<br />
14<br />
Jord og belægning<br />
Gudenåen - Nordskoven<br />
2013-2016<br />
Entreprenør endnu ikke valgt<br />
Dalbro i Nordskoven<br />
2012-2014<br />
Jorton A/S
ejlstrup<br />
13<br />
A/S<br />
VEJEN<br />
GENNEM SILKEBORG<br />
EN MOTORVEJ I DYBDEN<br />
I sit forløb gennem Silkeborg ligger motorvejen op til<br />
otte meter under det omkringliggende terræn - dybest<br />
ved Gødvad. Det er hverken nemt eller billigt at grave<br />
motorvejen ned, men det er nødvendigt for at mindske<br />
trafikstøjen mest muligt. Støjberegninger viser, at en<br />
motorvej i terræn vil støje for meget.<br />
Spuns Nord<br />
2012-2014<br />
Aarsleff A/S<br />
Midlertidig ringvej<br />
2012-2013<br />
Kølkær Entreprenørforretning<br />
Spuns Syd<br />
2013-2016<br />
Arkil A/S<br />
Bro over Gudenå<br />
2012-2014<br />
MT Højgaard A/S<br />
Jord og belægning<br />
Gudenåen - Nordskoven<br />
2013-2016<br />
Entreprenør endnu ikke valgt<br />
Dalbro i Nordskoven<br />
2012-2014<br />
Jorton A/S<br />
JORD – DET RENE GULD<br />
Jord og belægning<br />
Hårup-Linå<br />
2013-2015<br />
M.J. Eriksson<br />
Landskabsbro Linå<br />
2012-2014<br />
MT Højgaard A/S<br />
Jord, sand og grus er vigtige materialer ved anlæggelse<br />
af veje. Hvis den jord, motorvejen skal anlægges på, ikke<br />
er god nok, er det nødvendigt at hente jord fra andre egne<br />
af landet eller behandle jorden med kalk. Og det gør byggeriet<br />
dyrere.<br />
I Silkeborg og omegn er vi i den heldige situation, at der<br />
findes jord af rigtig fin kvalitet, så det ikke er nødvendigt<br />
at hente jord langvejs fra. Det sparer udgifter til både<br />
materialer og transport.<br />
Broer Hårup-Linå<br />
2012-2013<br />
Arkil A/S<br />
En nedgravet motorvej betyder til gengæld, at de skærende<br />
veje ikke skal hæves for at blive ført over motorvejen.<br />
Og dermed at udbredelsen af støjen fra dem heller ikke<br />
bliver større.<br />
Langs den nedgravede motorvej sættes der spunsvægge<br />
op for at holde på jorden i siderne. Når en motorvej graves<br />
ned – fordi den føres igennem en bakke er det normalt at<br />
lave skråninger langs vejen, men det er der ikke plads til<br />
inde i byen. En skråning kræver meget mere plads end<br />
en spunsvæg.<br />
2 dalbroer<br />
2011-2013<br />
Arkil A/S<br />
Jord og belægning Øst<br />
2013-2015<br />
Entreprenør endnu ikke valgt<br />
Broer Øst<br />
2012-2013<br />
CG Jensen A/S<br />
Den jord, der skal bruges til at bygge dæmninger op med,<br />
behøver ikke være af så god kvalitet, men det en stor fordel,<br />
hvis man kan genbruge den jord, der alligevel skal graves<br />
op andre steder i projektet. I Silkeborg bruges al den<br />
jord, som graves op mellem spunsvæggene i midtbyen,<br />
andre steder, blandt andet sydøst for Silkeborg til overføringen<br />
af Århusvej og dæmningen op imod Hårup. Den<br />
form for genbrug og ressourcebesparelser påvirker <strong>også</strong><br />
projektets økonomi positivt.<br />
15
SPUNS<br />
HVAD ER SPUNS?<br />
Spunsvægge eller støttevægge er de metalplader, som er<br />
bukket i profil, og som holder på jorden i siderne langs med<br />
motorvejen, hvor den er gravet ned.<br />
Spunsvæggene bliver vibreret ned i jorden med en særlig<br />
maskine og bliver holdt fast med såkaldte jordankre, så de<br />
ikke vælter, selv om jorden på den ene side bliver fjernet.<br />
Jordankrenes placering kan ses ved knopperne på spunsvæggen.<br />
Principskitse af støttevæg og jordanker<br />
Areal, hvor udgravning ikke er tilladt<br />
Spunsvæggene kan overfladebehandles på forskellige<br />
måder, men det er dyrt at udføre og vedligeholde. Arkitektfirmaet,<br />
der rådgiver <strong>Vejdirektoratet</strong> ved anlæggelsen af<br />
motorvejen mellem Funder og Låsby, har valgt, at spunsvæggene<br />
ikke skal overfladebehandles, men i stedet have<br />
lov at ruste på overfladen, så de får en flot rustrød farve.<br />
Den passer sammen med de farver, der er valgt til blandt<br />
andet inddækningen/værnet, der monteres øverst på<br />
spunsvæggene.<br />
Rusten mindsker ikke spunsvæggens styrke eller holdbarhed,<br />
tværtimod sørger laget af overfladerust for at beskytte<br />
det bagvedliggende metal. På den måde undgår vi at skulle<br />
bruge penge på dyr vedligeholdelse i årene fremover.<br />
De broer, der fører de skærende veje over den nedgravede<br />
motorvej, understøttes af deres helt egne fundamenter -<br />
ikke af spunsvæggene.<br />
Visualisering af bro understøttet af eget fundament<br />
VIDSTE DU AT<br />
• spunspladerne vibreres ned<br />
• de er 1,40 meter brede<br />
• de er mellem 4 og 10,5 meter lange<br />
• deres tykkelse er 9 millimeter<br />
• vægten på pladerne er 91,5 kg/m 2<br />
• de tungeste plader vejer altså 1.345 kg<br />
• de dybeste af pladerne vibreres 10 meter ned<br />
• det tager ca. 20 minutter at vibrere en plade ned på plads<br />
• det giver ca. 40 meter eller ca. 30 plader pr. dag<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> har været i Holland for at se på forskellige løsninger til støjskærme. Billederne <strong>her</strong> viser tydeligt, at den hvidmalet betonvæg (til venstre)<br />
hurtigt bliver grim, mens den rustrøde spunsvæg (til højre) holder sig flot i mange år.<br />
16
NATUR OG TEKNIK<br />
I BYEN<br />
NATUREN I BYEN<br />
Vi tænker mest på en by som et sted med mange huse,<br />
biler og mennesker. Men der findes <strong>også</strong> små stykker<br />
natur i byen, og dem skal anlægsprojektet selvfølgelig<br />
tage hensyn til. Motorvejen krydser både Gødvad Bæk<br />
og Søholt Bæk, og for at forurenet vejvand ikke skal ende<br />
i de små vandløb, bygger vi regnvandsbassiner begge<br />
steder. Her bliver regnvandet renset, inden det løber<br />
videre ud i vandløbene.<br />
Dyrelivet i området kan trygt færdes på tværs af motorvejen via den brede<br />
faunabro.<br />
EN KOMPLICERET OVERDÆKNING<br />
Ved Gødvad bliver motorvejen overdækket på en 300<br />
meter lang strækning. Det betyder, at barriereeffekten<br />
mellem beboelsesområdet Gødvad og idrætsområdet<br />
ved Søholt bliver mindre. Desuden mindskes trafikstøjen<br />
yderligere og motorvejen bliver ikke så synlig for naboerne.<br />
Visualisering af overdækningen ved Gødvad - <strong>her</strong> med natbelysning<br />
Dyrehaven er et andet stykke natur midt i Silkeborg, og<br />
det store grønne område vil <strong>også</strong> stadig være der, når<br />
motorvejen er bygget færdig. Men dyrelivet vil ændre<br />
karakter, og det er allerede ved at ske. Tidligere var Dyrehaven<br />
hegnet ind for at holde på de tamme hjorte. Nu er<br />
hegnet væk, og det betyder, at alle dyrene fra den vilde<br />
natur har fået adgang.<br />
Når faunabroen over motorvejen er blevet bygget, vil alle<br />
dyrene i området frit kunne færdes rundt i det grønne område<br />
og på tværs af motorvejen.<br />
Der bliver <strong>også</strong> plads til mennesker i Dyrehaven, både<br />
under og efter byggeriet af motorvejen. Hele det grønne<br />
område nord for Cirkuspladsen ved Kastaniehøjvej berøres<br />
slet ikke af anlægsarbejdet, og efterhånden som<br />
arbejdet gøres færdigt, bliver større og flere dele af<br />
Dyrehaven tilgængelige.<br />
Scan koden og få historien om, hvordan<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> flyttede flagermusenes<br />
træer til en del af Dyrehaven, hvor de ikke<br />
bliver forstyrret af motorvejsbyggeriet.<br />
Nyhed på<br />
vejdirektoratet.dk/silkeborg<br />
Byggeriet af den overdækkede motorvej er teknisk set<br />
mere udfordrende end resten af motorvejen. Både fordi,<br />
der skal bygges låg henover spunsvæggene, og fordi<br />
motorvejen på netop dette sted ligger under det naturlige<br />
grundvandsspejl. På en cirka 1 kilometer lang strækning<br />
skal motorvejen derfor være helt vandtæt, så kørebanerne<br />
ikke bliver oversvømmet af grundvand.<br />
<strong>Se</strong>lv om overdækningen kun er 300 meter lang, skal<br />
den betragtes som en tunnel lige som fx Limfjordstunnelen.<br />
Det betyder, at den skal udstyres med en<br />
masse teknik og ekstraudstyr, fx nøddøre, ventilationsanlæg,<br />
bomme og elektroniske tavler til styring af trafikken<br />
i de enkelte kørebaner.<br />
17
ARKITEKTUR<br />
PÅ MOTORVEJEN<br />
EN SMUK MOTORVEJ?<br />
En motorvej er andet og mere end nogle kilometer asfalt,<br />
så vi nemt og sikkert kan komme fra A til B. Den skal <strong>også</strong><br />
give trafikanterne nogle behagelige visuelle oplevelser.<br />
Samtidig fylder en motorvej en del i landskabet, så <strong>også</strong><br />
set udefra skal der være noget for øjet.<br />
På projektet med at bygge motorvej mellem Funder og<br />
Låsby, rådgiver Landskabsarkitektfirmaet Preben Skaarup<br />
Landskab <strong>Vejdirektoratet</strong> omkring æstetik, og arkitekterne<br />
har haft indflydelse på udformningen af blandt andet broer,<br />
autoværn og spunsvægge.<br />
Arkitekterne deler hele strækingen mellem Funder og<br />
Låsby op i tre delstrækninger: de to landstrækninger øst<br />
og vest for Silkeborg samt strækningen gennem Silkeborg<br />
by. Om strækningen gennem byen forklarer arkitekterne:<br />
”Strækningen igennem byen er kulminationen i det overordnede<br />
forløb fra Herning til Århus. Snittet ned gennem<br />
Gudenådalen, over Gudenåen og op igen på den anden<br />
dalside er dramatisk og bliver ikke mindre dramatisk af,<br />
at der ligger en by på stedet.<br />
Der er modstand i dette snit, og det skal afspejles i vejens<br />
udformning. Strækningen skal ikke behandles som en glat,<br />
stedløs og gnidningsfri bymotorvej. Det dramatiske, rustikke,<br />
varierede og stedsspecifikke skal derimod styrkes, så<br />
passagen af Silkeborg og Gudenåen bliver en kontrast til<br />
den åbne og gnidningsfri motorvej vest og øst for byen.”<br />
Visualisering af den nedgravede motorvej gennem erhvervsområdet.<br />
Spunsvæggene får monteret et værn foroven og nogle steder <strong>også</strong> en<br />
støjskærm.<br />
Den østlige byport ved Århusvej, set kørende mod øst..<br />
Der bliver således tydelig forskel på arkitekturen på by-<br />
og landstrækningerne. Konstruktionerne på bystrækningen<br />
bliver mere massive – for at adskille vejrum og byrum.<br />
Gennem byen, hvor motorvejen er gravet ned mellem<br />
høje spunsvægge, får trafikanterne følelsen af at være<br />
del af en strøm i et vandløb, og den følelse understøttes<br />
ved at udforme den midterste understøtning på broerne<br />
over motorvejen som broer over vand normalt bliver det:<br />
som lange, smalle kiler i stedet for som runde søjler.<br />
Den vestlige byport ved Høje Kejlstrupvej, set kørende mod øst.<br />
To broer over motorvejen markerer overgangen mellem<br />
by- og landstrækningerne og kommer således til at agere<br />
som byporte for motorvejstrafikanterne: ved Århusvej og<br />
ved Høje Kejlstrupvej, den nye vej mellem Nordre Højmarksvej<br />
og Ebstrup Tværvej. Broerne udformes med et<br />
andet udtryk end de øvrige broer i projektet. De er asymmetriske<br />
og former en pil, der for trafikanterne på motorvejen<br />
peger ind mod Silkeborg centrum.<br />
18