Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og ... - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og ... - Vejdirektoratet

Udbygning af Holbækmotorvejen

mellem

Fløng og Roskilde Vest

VVM-redegørelse

Støj og øvrige miljøforhold

Rapport 286

2005


Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

Postboks 9018

1022 København K

Telefon 3341 3333

Telefax 3315 6335

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem

Fløng og Roskilde Vest

VVM-redegørelse

Støj og øvrige miljøforhold

Rapport nr. 286

Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et

teknikerudvalg med følgende medlemmer:

Vejdirektoratet:

Anlægschef Michael Schrøder (formand)

Planlægningschef Ole Kirk

Projektleder Niels Korsgaard

Projektsekretær Rasmus Larsen

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR): Civilingeniør Niels Gudme

Roskilde Amt: Vej- og trafi kchef Jørgen Thorsgaard

Københavns Amt: Vejchef Jørn Jerow

Roskilde Kommune: Teknisk direktør Ole Møller

Høje-Taastrup Kommune: Anlægschef Arne Jensen Mondrup

Trafi kstyrelsen: Arkitekt Niels Hermind

Endvidere har følgende deltaget som observatører i teknikerudvalget:

Skov- og Naturstyrelsen: Arkitekt Jens Galsøe

Miljøstyrelsen: Civilingeniør Jørgen Horstmann

Følgende konsulentfi rmaer har deltaget i undersøgelsen:

Rambøll, COWI A/S, TetraPlan A/S, Thing & Wainø,

landskabsarkitekter ApS og KHRAS arkitekter

Redaktion: Geograf Anne Eiby, COWI A/S

Layout: Tina Dilling Petersen / Arletty Suenson

Foto: COWI A/S

Grundkort: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G. 2-93

Tryk: Lassen Offset

Oplag: 5.000

Copyright Vejdirektoratet, 2005

ISBN 87-7923-638-3

ISBNnet 87-7923-639-1

ISSN 0909-4288

ISSNnet 1600-4396

Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information

Telefon 4322 7300 - fax 4363 1969 - schultz@schultz.dk


Udbygning af Holbæk-

motorvejen mellem

Fløng og Roskilde Vest

VVM-redegørelse

Støj og øvrige miljøforhold

Rapport 286

2005

3


Indholdsfortegnelse

1 Indledning ................................................................................................ 7

2 Sammenfatning ....................................................................................... 9

2.1 Baggrund for VVM-undersøgelsen ................................................ 9

2.2 Undersøgte alternativer ................................................................. 9

2.3 Undersøgte varianter.................................................................... 10

2.4 Metode for VVM-undersøgelsen.................................................. 10

2.5 Miljøpåvirkninger.......................................................................... 11

2.6 Afværgeforanstaltninger.............................................................. 30

3 Principper og metoder........................................................................... 31

4 Planforhold............................................................................................. 35

4.1 Metode .......................................................................................... 35

4.2 Eksisterende forhold ..................................................................... 35

5 Befolkning.............................................................................................. 45

5.1 Metode .......................................................................................... 45

5.2 Eksisterende forhold ..................................................................... 45

5.3 Virkninger af et vejanlæg............................................................. 46

6 Landskab og jordbund .......................................................................... 47

6.1 Metode .......................................................................................... 47

6.2 Eksisterende forhold ..................................................................... 47

6.3 Virkninger af et vejanlæg............................................................. 49

7 Plante- og dyreliv................................................................................... 51

7.1 Metode .......................................................................................... 51

7.2 Eksisterende planteliv ................................................................... 51

7.3 Virkninger af et vejanlæg............................................................. 63

7.4 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder ............................ 70

7.5 Afværgeforanstaltninger.............................................................. 74

8 Kulturarv ................................................................................................ 76

8.1 Metode .......................................................................................... 76

8.2 Eksisterende kulturhistoriske interesser ...................................... 76

8.3 Virkninger af et vejanlæg............................................................. 79

9 Friluftsliv................................................................................................. 82

9.1 Metode .......................................................................................... 82

9.2 Eksisterende rekreative områder ................................................. 82

9.3 Virkninger af et vejanlæg............................................................. 86

10 Overfl adevand ....................................................................................... 89

10.1 Metode .......................................................................................... 89

10.2 Eksisterende forhold ..................................................................... 89

10.3 Virkninger af et vejanlæg............................................................. 90

10.4 Afværgeforanstaltninger.............................................................. 98

11 Grundvand ........................................................................................... 100

11.1 Metode ........................................................................................ 100

11.2 Eksisterende forhold ................................................................... 100

11.3 Virkninger af et vejanlæg........................................................... 104

11.4 Afværgeforanstaltninger............................................................ 106

5


6

12 Luft og klima........................................................................................ 107

12.1 Metode ........................................................................................ 108

12.2 Virkninger af et vejanlæg........................................................... 108

13 Støj ...................................................................................................... 112

13.1 Metode ........................................................................................ 112

13.2 Virkninger af et vejanlæg........................................................... 117

13.3 Støj og vibrationer i anlægsfasen .............................................. 120

14 Lys ...................................................................................................... 122

14.1 Metode ........................................................................................ 122

14.2 Virkninger af et vejanlæg........................................................... 122

15 Råstoffer og affald .............................................................................. 124

15.1 Forbrug af råstoffer .................................................................... 125

15.2 Bortskaffelse af affald................................................................. 126

15.3 Afværgeforanstaltninger............................................................ 128

16 Forurenede grunde.............................................................................. 129

16.1 Metode ........................................................................................ 129

16.2 Eksisterende forhold ................................................................... 129

16.3 Virkninger af et vejanlæg........................................................... 132

16.4 Afværgeforanstaltninger............................................................ 134

16.5 Mangler ....................................................................................... 136

17 Afl edte socio-økonomiske konsekvenser .......................................... 137

18 Afværgeforanstaltninger.................................................................... 138

18.1 Anlægsfasen ................................................................................ 138

18.2 Driftsfasen ................................................................................... 140

19 Eventuelle mangler.............................................................................. 145

20 Referencer ............................................................................................ 146

Bilag 1

Kort 1: Undersøgte lokaliteter

Kort 2: Landskab og jordbund

Kort 3: Beskyttede naturtyper

Kort 4: Kulturarv

Kort 5: Rekreative forhold

Kort 6: Grundvand og overfl adevand

Kort 7: Forurenede grunde og råstoffer

Kort 8a: Støjudbredelse - 0-alternativet

Kort 8b: Støjudbredelse - Hovedforslaget/Alternativ A

Kort 8c: Støjudbredelse - Alternativ H1

Kort 8d: Støjudbredelse - Alternativ B

Kort 9: Sti- og faunapassager


1. Indledning

Kapitel 1 - Indledning

Der blev i januar 2001 indgået en aftale mellem en række partier i Folketinget

om bl.a. at udbygge visse motorveje i hovedstadsområdet. Det blev samtidig besluttet,

at udbygningen af Holbækmotorvejen, hvor der er kapacitetsproblemer,

skulle gøres til genstand for en VVM-undersøgelse. VVM står for Vurdering af

Virkninger på Miljøet.

Vejdirektoratet har på denne baggrund gennemført en VVM-undersøgelse for

en udbygning af Holbækmotorvejen på strækningen mellem Fløng og Roskilde

Vest.

Denne rapport »Støj og øvrige miljøkonsekvenser« udgør en del af det materiale,

der er udarbejdet i forbindelse med VVM-undersøgelsen.

VVM-dokumentationen omfatter følgende rapporter:

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest.

VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport. Rapport nr. 285.

Vejdirektoratet 2005

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest.

VVM-redegørelse. Støj og øvrige miljøforhold. Rapport nr. 286

Vejdirektoratet 2005 (denne rapport)

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest.

VVM-redegørelse, Vurdering af arealbehov, rapport nr. 287

Vejdirektoratet 2005.

Der er endvidere udarbejdet følgende baggrundsmateriale:

Forbedringer af Holbækmotorvejen ved Roskilde og Høje Taastrup.

Rapport nr. 237. Vejdirektoratet 2002

VVM-undersøgelse af udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og

Roskilde Vest. Høringsnotat vedrørende den indledende idé- og forslagsfase.

Vejdirektoratet, september 2003

VVM-undersøgelse af udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og

Roskilde Vest. Høringsnotat vedrørende den indledende idé- og forslagsfase.

Forslag om en ny motorvej syd om Roskilde.

Vejdirektoratet, maj 2004

7


Kapitel 1 - Indledning

8

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest.

VVM-undersøgelse. Muligheder for samspil mellem individuel og kollektiv

trafi k på Holbækmotorvejen. Vejdirektoratet, juli 2004

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest.

VVM-undersøgelse. Kortlægning af miljøforhold - Fase 1.

Vejdirektoratet, juli 2004 (CD-ROM kan rekvireres hos Vejdirektoratet)

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest.

VVM-undersøgelse. Vejteknisk beskrivelse. Vejdirektoratet, 2005

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest.

VVM-undersøgelse. Broteknisk beskrivelse. Vejdirektoratet, 2005

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest.

VVM-undersøgelse. Trafi k- og effektberegninger.

Vejdirektoratet, 2005.

Denne rapport skal ses i sammenhæng med de øvrige tekniske rapporter for

VVM-undersøgelsen. Der vil være emner, som er fælles for fl ere af rapporternes

respektive fagområder, hvorfor der på sådanne punkter vil være referencer til de

øvrige rapporter.

Rapporten er udarbejdet for Vejdirektoratet af COWI A/S.


2. Sammenfatning

Kapitel 2 - Sammenfatning

2.1 Baggrund for VVM-undersøgelsen

Der er foretaget vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af en udvidelse

af Holbækmotorvejen fra 4 til 6 spor mellem Fløng og Roskilde V, en strækning

på ca. 11 km. På strækningen er der i dag hyppigt kødannelser i morgen- og

eftermiddagsmyldretiden, hvilket medfører, at en del trafi k vælger at køre alternative

veje, bl.a. gennem Roskilde by.

Figur 2.1 VVM-redegørelsen beskriver et hovedforslag og tre alternativer til løsning af

de trafi kale problemer omkring Roskilde samt et muligt nyt sideanlæg nord for Taastrup.

Alternativ H1 omfatter kun en udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Ringstedvej.

2.2 Undersøgte alternativer

Udvidelsen kan foregå symmetrisk (hovedforslaget) eller asymmetrisk syd om

Roskilde (alternativ A). Alternativ H1 er en symmetrisk udbygning med en

smallere midterrabat mellem Fløng og Ringstedvej. Desuden er undersøgt en ny

linieføring (alternativ B), en ca. 14 km lang strækning for en 4-sporet motorvej

ca. 1 km syd for den eksisterende motorvej (Figur 2.1).

Ved hovedforslaget og ved alternativ H1 og A nedlægges et tankanlæg ved

Køgevejs tilslutning. Som erstatning for dette er det foreslået et etablere et nyt

sideanlæg nord for Taastrup. Dette kan etableres enkeltsidet på nordsiden af mo-

9


Kapitel 2 - Sammenfatning

10

torvejen med en forbindelsesvej under denne, eller dobbeltsidet på begge sider

af motorvejen.

Miljøpåvirkningerne af hovedforslaget og alternativerne er vurderet i forhold

0-alternativet, der er den nuværende 4-sporede vej uden udbygning, men med

trafi kken fremskrevet til år 2010 (dog 2020 for støj).

For en nærmere beskrivelse af alternativerne henvises til Sammenfattende rapport

(Vejdirektoratet 2005a).

2.3 Undersøgte varianter

Derudover er der undersøgt en række varianter af hovedforslaget:

Et udbygget og permanent trafi kledelsessystem

Udbygning til 8 spor gennem Fløng

Fuldt tilslutningsanlæg ved TSA 11 (Vindingevej/Østre Ringvej)

B-anlæg ved Vesterled

Faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej

Vejforbindelser til et evt. Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station

Etablering af sideanlæg nord for Taastrup

Støjafskærmning ved Ringstedvej og Vestbanen (fravalgt).

For en nærmere beskrivelse af varianterne henvises til Sammenfattende rapport

(Vejdirektoratet 2005a).

2.4 Metode for VVM-undersøgelsen

De miljømæssige undersøgelser og vurderinger i VVM-redegørelsen omfatter:

Planforhold

Befolkning

Landskab og jordbund

Visuelle forhold - er vurderet i Sammenfattende rapport

(Vejdirektoratet 2005a)

Plante- og dyreliv

Materielle forhold - er vurderet i Vurdering af arealbehov

(Vejdirektoratet 2005b)

Kulturarv

Friluftsliv

Overfl adevand

Grundvand

Luft og klima


Støj

Sundhed - er vurderet i Sammenfattende rapport

(Vejdirektoratet 2005a)

Lys

Råstoffer og affald

Forurenet jord

Afl edte socioøkonomiske virkninger

Kapitel 2 - Sammenfatning

Der er i 2002-2004 udført undersøgelser i felten af landskabs- og naturforhold

i en ca. 500 m bred korridor omkring Holbækmotorvejen Fløng - Roskilde V

samt i en ca. 500 m bred korridor omkring den sydlige linieføring. De undersøgte

områder fremgår af bilag 1, kort 1. Desuden er der gennemført en tilsvarende

kortlægning omkring sideanlægget nord for Taastrup (Figur 7.5). De biologiske

og geografi ske optegnelser fra feltundersøgelserne er indtastet i en lokalitetsdatabase,

som vil kunne rekvireres på CD-ROM (Vejdirektoratet 2004a). Der

er indhentet supplerende oplysninger og kommentarer fra Roskilde Amt og den

lokale vildtkonsulent.

Udover feltundersøgelser er der indhentet oplysninger om planmæssige forhold

i de to amter og kommuner, samt oplysninger om landskab, jordbund, plante-

og dyreliv, kulturarv og arkæologiske fundsteder, friluftsinteresser, vandløb og

grundvandsforhold og forurenede grunde fra diverse tilgængelige kilder.

Der er desuden foretaget en støjkortlægning af støjudbredelsen i dag og i 0-alternativet.

Miljø- og støjkortlægningen er suppleret med beregninger af fremtidige udledninger

til vandmiljøet, fremtidig støjudbredelse og luftforurening samt råstofforbrug

og affaldsmængde i forbindelse med anlægsarbejderne. På denne baggrund

er virkningerne på miljøet vurderet. Undervejs er der foretaget justeringer i

projektet og indarbejdet afværgeforanstaltninger for at mindske de miljømæssige

påvirkninger mest muligt.

2.5 Miljøpåvirkninger

For hvert af de følgende emner er beskrevet:

Eksisterende forhold

Vurdering af de undersøgte alternativers og varianters påvirkning

Afværgeforanstaltninger, der er indarbejdet i projektet.

11


Kapitel 2 - Sammenfatning

12

Planforhold

Planforhold omfatter regionplanlagte områder og andre planmæssige bindinger,

f.eks. områder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. De planmæssige

konfl ikter er - for at undgå for mange gentagelser - i sammenfatningen

behandlet under de relevante emner, f.eks. er regionplanlagte friluftsinteresser

behandlet under Friluftsliv etc.

Det skal dog nævnes her, at en del af strækningen syd om Roskilde er udpeget

som transportkorridor, hvor øvrige interesser skal koordineres med hensynet til

etablering af transportkorridoranlæg (Figur 2.1).

Undersøgte alternativer

Samlet set vurderes alternativ B at være i konfl ikt med fl ere planmæssige

bindinger end hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A og 0-alternativet.

Det vurderes, at hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A ikke vil være et

markant indgreb i planforhold i forhold til 0-alternativet. Ingen af alternativerne

vurderes at være i konfl ikt med Natura 2000 områder.

Undersøgte varianter

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre lille vandhul, der er omfattet

af naturbeskyttelseslovens § 3.

I forhold til planforhold vil et enkeltsidet anlæg nord for Taastrup på motorvejens

nordside udgøre et mindre indgreb end et dobbeltsidet, der er i konfl ikt med

kommunens planer for området til friluftsinteresser og temapark. Et enkeltsidet

anlæg er i konfl ikt med et potentielt skovrejsningsområde.

De øvrige varianter vurderes ikke at være et indgreb i væsentlige planmæssige

forhold, og ingen af varianterne vurderes at være i konfl ikt med Natura 2000

områder.

Befolkning

Undersøgelseskorridoren er meget præget af menneskelige aktiviteter med beboelse

og erhverv i Fløng, Roskilde og øvrige byområder. Området udnyttes rekreativt

i de mange idrætsanlæg samt i fi re haveforeninger. Området er desuden

præget af at være en transportkorridor for mange mennesker hver dag, såvel for

vejtrafi k som kollektiv trafi k.

De væsentligste påvirkninger af befolkningen sker gennem arealindgreb, barrierevirkning

samt støj- og luftforurening af beboede og rekreative områder.

Fremkommeligheden bliver også påvirket direkte af projektet.

Påvirkningerne fra alternativerne er i sammenfatningen behandlet detaljeret


Kapitel 2 - Sammenfatning

under de respektive emner og kun resumeret her. Materielle forhold, den visuelle

virkning og befolkningens sundhed er behandlet i Sammenfattende rapport

(Vejdirektoratet 2005a).

Undersøgte alternativer

Samlet set vil hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A medføre det mindste

arealindgreb og den mindste støjudbredelse i boligområder og rekreative

områder. Alternativ B vil udgøre det største arealindgreb med en ny barrierevirkning

og udbredelse af støj og luftforurening i nye, rekreative og beboede

områder. I 0-alternativet er der intet arealindgreb, alternative ruter for vejtrafi kken

afl astes ikke, og der opsættes ikke supplerende støjafskærmning.

Undersøgte varianter

Et udbygget og permanent trafi kledelsessystem vil først og fremmest gavne

trafi kanterne ved en øget trafi ksikkerhed, fremkommelighed og information i

forbindelse med anlægsarbejdet.

En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil udgøre et større arealindgreb i Fløng

(3 m i hver side eller 6 m i den ene side) end hovedforslaget og de undersøgte

alternativer, hvis udbygningen ikke kan anlægges ved at inddrage nødspor.

Fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej/Østre Ringvej vil give lettere adgang til

motorvejen for lastbiler til og fra grusgravsområderne syd for Roskilde og afl aste

alternative ruter i Roskilde by og tilslutningen ved Københavnsvej. Tilslutningen

kommer tæt på ejendomme ved Vindinge Lillevang.

B-anlæg ved Vesterled vil mindske arealindgreb tæt på beboede områder øst for

Vesterled.

Faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej kan øge muligheden for at

opleve rådyr, grævling m.m. i Hyrdehøj Skov. Passagen bør dog ikke anvendes

af mennesker, da dyrenes brug kan blive forstyrret af dette.

En ny og forbedret vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station

vil være en forbedring for de trafi kanter, der ønsker at benytte det intermodale

anlæg til at skifte transportform eller til samkørsel med andre.

Etablering at sideanlæg nord for Taastrup vil være et arealindgreb for de

berørte ejendomme og et indgreb i et rekreativt område omkring Hakkemosen.

Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil udgøre det mindste indgreb

for befolkning. Indgrebet kan mindskes ved at opretholde alle rekreative stier

og etablere den planlagte skovrejsning som skærmende beplantning nord for

anlægget.

13


Kapitel 2 - Sammenfatning

Figur 2.2

Holbækmotorvejen

med nuværende

randbeplantning og

støjafskærmning.

14

Landskab og jordbund

Landskabet i undersøgelseskorridoren er et svagt kuperet morænelandskab fra

istiden med indslag af afl ejringer fra smeltevand (bilag 1, kort 2). Jordbunden er

leret med store grusforekomster i smeltevandsafl ejringerne. Landskabet er præget

af mange igangværende og afsluttede grusgrave, den bynære placering med

idrætsanlæg, beboelse, erhverv og kolonihaver, Holbækmotorvejen, København-

Ringstedbanen, Køgebanen og højspændingsledninger.

Undersøgte alternativer

En udvidelse af Holbækmotorvejen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ

A vil betyde en midlertidig ændring af landskabsbilledet, når randbeplantningen

fjernes, og inden ny beplantning er vokset op. Arealindgrebet vil være

begrænset til 3-10 m i hver side.

De nye og større tilslutningsanlæg samt overføring af Vesterled på bro vil udgøre

nye landskabselementer, der vil kunne ses fra de omgivende ejendomme.

Landskabsoplevelsen - f.eks. i de fremtidige rekreative områder - kan blive

forstyrret af øget støj, hvor der ikke opsættes støjafskærmning langs vejen.

Alternativ B krydser Darup Råstofsø, som vil blive fyldt delvist op. Desuden

krydser den nye motorvej et særligt værdifuldt landskab på en 2 km strækning

vest for Ringstedvej med bl.a. den karakteristiske Ledreborg Allé, som vil blive

ført over motorvejen. Endelig kommer alternativ B tæt på landsbyerne Vindinge

og Vor Frue og krydser ca. 10 levende hegn og 2 jorddiger (i stærkt forfald).


Kapitel 2 - Sammenfatning

En ny motorvej i alternativ B vil blive gravet ned i forhold til det nuværende

terræn og derved være visuelt nedtonet, men udgøre et 50-100 m bredt og op

til 10 m dybt skår i landskabet. En ny motorvej krydser planlagte og igangværende

råstofgraveområder på en 5,4 km lang strækning. Når råstofferne i

området er udnyttet, vil vejen nogle steder komme til at ligge i terræn eller på

en dæmning.

De to parallelle motorvejsanlæg vil omslutte et smalt restareal, som vil være

stærkt præget af motorvejene, begrænse arealanvendelsen og ændre karakter i

forhold til i dag. Støjen vil brede sig i et større område end i dag, primært i det

åbne land.

0-alternativet vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af landskabet

udover en øget støjpåvirkning i forhold til i dag som følge af den generelle

trafi kvækst.

Alternativ B vil medføre væsentligt fl ere negative landskabelige påvirkninger

end hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A og 0-alternativet.

Undersøgte varianter

Et udbygget og eventuelt permanent trafi kledelsessystem vil omfatte landskabeligt

dominerende portaler hen over motorvejen.

Et sideanlæg nord for Taastrup vil være et nyt og synligt element i landskabet.

Det landskabelige indgreb bliver mindst, hvis sideanlægget anlægges enkeltsidet

nord for motorvejen.

En faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej vil medføre en bedre

landskabsøkologisk forbindelse vest om Roskilde end i dag.

De øvrige varianter forventes kun at få marginal indfl ydelse på landskab og

jordbund i form af nye landskabselementer.

Plante- og dyreliv

Plante- og dyreliv i undersøgelseskorridoren er - ligesom landskabet - præget

af de mange menneskelige aktiviteter, der foregår i området. Der er ikke mange

egentlige naturområder, og vådområderne er præget af grundvandssænkning

som følge af råstofgravning. I de tidligere råstofgrave er der ved at indfi nde sig

ny natur i form af et skovområde i Nymølle Grusgrav og søer som f.eks. Roskilde

Fiskeland og Darup Råstofsø. Af andre betydende levesteder for dyr og

planter er Hyrdehøj Skov, der kun er 13 år gammel. Mellem Fløng og Roskilde

samt nord for Taastrup er der planlagt skovrejsning.

15


Kapitel 2 - Sammenfatning

Figur 2.3

Hyrdehøj Skov er

kun 13 år gammel

og udgør det største

naturområde i udersøgelseskorridoren

med et fi nt plante- og

dyreliv.

16

Undersøgte alternativer

Plante- og dyrelivet bliver ikke meget berørt af hovedforslaget, alternativ H1

eller alternativ A. Arealindgrebet er 3-10 m i hver side, afhængig af omgivende

terræn og valg af alternativ.

Ved tilslutning til Hedelandsvej ligger en lille mose og et regnvandsbassin (sø),

der begge er omfattet af naturbeskyttelsesloven (bilag 1, kort 3). Mosen nord

for rampen er meget tilgroet, men søen er fi n og lysåben. Søen, der ligger inden

for rampen, bliver retableret til vejvandsbassin efter udbygning af motorvej og

tilslutning.

Ved haveforeningen Ny Maglehøj bliver to vandhuller, der er omfattet af

naturbeskyttelsesloven, dog delvist fjernede. Vandhullerne er levesteder for

padder (herunder spidssnudet frø, der er særligt strengt beskyttet jf. bilag IV i

EU-habitatdirektivet) og moseplanter. Indgrebet vil blive begrænset og eventuelt

helt undgået i hovedforslaget ved at indføre særlige krav til entreprenørerne

under anlægsarbejdet. Ved alternativ A bliver det vanskeligere at bevare

vandhullerne.

Ved tilslutning til Lindenborgvej kommer den nordøstlige rampe tæt på lille §

3-beskyttet mose i Hyrdehøj Skov. Mosen var dog meget udtørret i 2004, og det

forventes, at den kan bevares ved at lave skråninger til ramperne stejlere.

Den største virkning for plante- og dyreliv vurderes derudover at være den

øgede barriereeffekt af en bredere vej med øget trafi k i forhold til i dag, hvilket

yderligere bliver forstærket af en øget støjafskærmning.


Kapitel 2 - Sammenfatning

Det er vanskeligt at indarbejde faunapassager på tværs af det eksisterende

vejanlæg, idet vejen ligger i niveau med det omgivende terræn. Desuden er

motorvejens omgivelser uden for de egentlige byområder ved at blive udbygget

til erhvervsformål, der i sig selv danner en barriere for dyrelivet. Der vil blive

indbygget et såkaldt faunarør på 1,5 m i diameter til ræv, grævling og padder

ved Ny Maglehøj, hvor der er en lille beplantning på nordsiden og fl ere gode

paddevandhuller på sydsiden (bilag 1, kort 9).

Arealindgrebet af alternativ B vil være væsentligt større end for hovedforslaget,

alternativ H1 og alternativ A. Alternativ B berører således fl ere naturområder direkte,

herunder et område med stor koncentration af vandhuller, hvoraf tre bliver

nedlagt som følge af vejen. Vandhullerne er i dag truet af dræning i forbindelse

med råstofi ndvinding, og det vil være vanskeligt at etablere erstatningsvandhuller

i området.

Tre naturbeskyttede søer bliver direkte berørt, herunder et fi nt vandhul mellem

Vindinge og Vor Frue, Darup Råstofsø på ca. 5 ha med naturmæssige og rekreative

potentialer, og et tørlagt og tilgroet vandhul ved Ledreborg Allé af mindre

betydning (bilag 1, kort 3). Alternativ B vil medføre, at en del af Darup Råstofsø

bliver fyldt op med overskudsjord fra projektet. De andre vandhuller bliver fjernet,

men erstattet af nye vandhuller.

Et potentielt skovrejsningsområde mellem Fløng og Roskilde bliver gennemskåret

af alternativ B. Herved mindskes muligheden for et etablere en grøn kile

mellem Fløng og Roskilde som fremtidigt naturområde og økologiske spredningskorridor.

Generelt vil alternativ B udgøre en ny barriere for planter og dyr og opsplitte

landskabet syd for Roskilde. Det er vanskeligt at indarbejde faunapassager, idet

det fremtidige terræn er ukendt som følge af råstofi ndvinding, og fordi hele

linieføringen er lagt i en dyb afgravning i forhold til det nuværende terræn. Desuden

danner den eksisterende motorvej en barriere for dyrenes videre færdsel

mod nord, øst eller vest om Roskilde.

For at mindske barrierevirkningen vil der blive indbygget en faunaunderføring til

råvildt vest for Fløng, en faunaunderføring ved vandhullerne nord for Vindinge,

en faunabro for råvildt ved Ledreborg Allé samt et faunarør vest for Vindingevej.

Stipassager langs Elmelygårdsvej, Kamstrupstien, Køgebanen og Darupvej

vurderes også at ville blive benyttet af ræv og grævling (bilag 1, kort 9).

0-alternativet påvirker ikke plante- og dyreliv væsentligt i forhold til i dag, udover

at give en øget barrierevirkning og medføre øget støj- og luftforurening som

følge af øget trafi k.

17


Kapitel 2 - Sammenfatning

18

Alternativ B vil samlet set betyde fl ere negative konsekvenser for fl ora og fauna

end de øvrige alternativer.

Undersøgte varianter

En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil øge vejens barrierevirkning for dyrevildt.

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre et lille vandhul, der er omfattet

af naturbeskyttelsesloven, og hvor der lever butsnudede frøer.

En faunaunderføring vest for Ringstedvej vil mindske den barrierevirkning, som

Holbækmotorvejen udgør i dag for dyrevildt.

Et sideanlæg nord for Taastrup vil berøre naturmæssige interesser ved Hakkemosen,

hvor der trods nærheden til motorvejen er et rigt fugleliv. Et enkeltsidet

anlæg nord for motorvejen vil ligge i et planlagt skovrejsningsområde, men vil

ikke berøre væsentlige aktuelle naturinteresser.

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for plante- og dyreliv.

Kulturarv

De kulturhistoriske interesser i undersøgelseskorridoren er især koncentreret

omkring Kallerup Gårde, der er en gammel landsby af kulturhistorisk interesse,

en udgravet boplads fra bronzealderen ved Vindinge samt kulturmiljøet omkring

den fredede Ledreborg Allé (Bilag 1, kort 4).

Undersøgte alternativer

Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de kulturhistoriske

interesser ved en udbygning af den eksisterende vej i hovedforslaget, alternativ

H1 og alternativ A.

Alternativ B tangerer et kulturhistorisk interesseområde ved Vindinge. Interesseområdet

ligger i tilknytning til den udgravede bronzealderlandsby. Det er derfor

sandsynligt, at der kan blive gjort arkæologiske fund under anlæg. Arkæologiske

undersøgelser kan forsinke anlægsarbejderne.

Desuden krydser alternativ B Ledreborg Allé, som er et markant kulturhistorisk

element. Alléen er fredet ca. 700 m vest for det aktuelle krydsningspunkt. Allétræerne

fældes i krydsningspunktet, og alléen hæves 1-2 m. Den nye motorvej vil

blive ført under alléen og vil som sådan være ude af syne.

Endelig tangerer alternativ B 100 m beskyttelseszonen omkring gravhøjen Sankt

Olufs Høj og krydser to beskyttede jorddiger (i stærkt forfald) og tre steder,

hvor der er gjort arkæologiske fund.


Kapitel 2 - Sammenfatning

0-alternativet vurderes ikke at få væsentlig betydning for kulturmiljøet.

Samlet vurderes udbygningsløsningerne og 0-alternativet at medføre langt færre

negative interesser for kulturmiljø end alternativ B.

Undersøgte varianter

Øst for Hakkemosen er der gjort arkæologiske fund i forbindelse med en boplads.

Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fund under anlæg, hvis et dobbeltsidet

sideanlæg nord for Taastrup besluttes samt ved anlæg af rampe for et

enkeltsidet anlæg. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vurderes at påvirke

kulturmiljøet mindst.

Et øget jordarbejde som følge af en udbygning til 8 spor gennem Fløng, fuldt

tilslutningsanlæg ved Vindingevej, B-anlæg ved Vesterled og ny vejforbindelse

til Parkér & Rejs anlæg kan medføre, at der gøres arkæologiske fund. De øvrige

varianter vurderes ikke at kunne få væsentlig betydning for kulturmiljøet.

Friluftsliv

Friluftslivet i undersøgelseskorridoren for et udbygget eller nyt vejanlæg er

præget af bynær beliggenhed og rekreative interesser for mange mennesker i

form af stiforbindelser, skydebane, kolonihaver, idrætsanlæg, fi skesøer, festivalplads

etc.

Undersøgte alternativer

Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vil påvirke de rekreative interesser

negativt ved at fjerne af den for vejen dækkende randbeplantning. Støjafskærmning

og støjsvag belægning vil betyde, at støjgener ikke bliver væsentligt

værre i forhold til i dag, og oven i købet forbedres en smule lokalt, bl.a. i haveforeningerne

langs motorvejen. Stiforbindelser bliver opretholdt på tværs af vejen.

Alternativ B gennemskærer et område, der er udlagt til friluftsformål mellem

Københavnsvej og Ringstedvej (ca. 7 km). En ny motorvej her vil begrænse

mulighederne for retablering af råstofgraveområderne til rekreative formål og

gøre området mellem den nye og den gamle vej mindre attraktivt som frilufts-,

turist- og udfl ugtsområde.

Alternativ B vil være en ny barriere, og et par småveje og stier bliver lukket som

følge af vejanlægget. Friluftslivet er især tiltrukket af små veje, hvor der stort set

ingen biltrafi k er i dag, og som giver mulighed for rundture fra bopælen, f.eks.

Lillevangsvej nord for Vindinge.

Et areal, der bruges til teltplads og parkering i forbindelse med Roskilde Festival,

bliver gennemskåret. Alternativ B vil desuden passere tæt forbi havefor-

19


Kapitel 2 - Sammenfatning

20

eningen Roarsgave og gennemskære skydebanen vest for Fløng. Skydebanen vil

næppe kunne opretholdes.

Et planlagt skovrejsningsområde mellem Fløng og Roskilde gennemskæres, og

den potentielle rekreative værdi af skovområdet forringes.

Figur 2.4 Sti under Holbækmotorvejen til Trekroner Station bliver opretholdt i

hovedforslaget og i alle alternativer.

0-alternativet vil medføre en øget støjudbredelse end i dag omkring eksisterende

og planlagt beboelse, kolonihaver og planlagte friluftsområder langs motorvejen,

men vil derudover ikke påvirke rekreative interesser.

Alternativ B vil medføre væsentligt fl ere negative konsekvenser for friluftslivet

end en udbygning af den eksisterende Holbækmotorvej.

Undersøgte varianter

En faunapassage i Hyrdehøj Skov kan få rekreativ betydning, hvis den medfører,

at der kommer mere dyrevildt i skoven. Den bør dog markeres med skilte,

for at undgå at mennesker og hunde benytter den til rekreative formål.

Et nyt sideanlæg nord for Taastrup berører et planlagt skovrejsningsområde og

en rekreativ sti nord for Holbækmotorvejen. Området syd for motorvejen har en


Kapitel 2 - Sammenfatning

stor rekreativ udnyttelse i dag og er udlagt til rekreative formål (park) i kommuneplan.

En støjvold er under opførelse, og der er mange stier i området.

Et dobbeltsidet anlæg er et arealindgreb og en visuel og støjmæssig påvirkning

i det rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. Desuden må

støjvolden fl yttes. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil være at foretrække

ud fra rekreative interesser. Den rekreative stiforbindelse, der i dag er forbundet

via tunnel under motorvejen, kan da føres under sammen med tilkørsel til et

enkeltsidet anlæg.

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal rekreativ betydning.

Overfl adevand

Undersøgelseskorridoren forløber tæt på et vandskel, hvor overfl adevandet løber

mod henholdsvis nord og syd. Der er derfor ringe vandføring i de vandløb, der

er potentielle vejvandsmodtagere. Ingen større vandløb krydser undersøgelseskorridoren.

Undersøgte alternativer

Ved udbygning af Holbækmotorvejen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ

A bliver det nuværende afvandingssystem renoveret. Herved bliver en stor

del af de potentielt forurenende stoffer i vejvandet tilbageholdt i forsinkelsesbassiner

inden udledning til recipienten, og det vil være muligt at tilbageholde et

eventuelt spild på vejen.

Beregninger af udledninger i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A viser dog,

at koncen trationerne af kobber, benzopyren og benzofl uoranthen kan overskride kvalitetskravene

i de vandløb, hvor fortyndingen er mindst. Det vurderes, at vejvandet

hur tigt bliver fortyndet nedstrøms, så det kun er over en kort strækning, at overskridelser

forekommer. Disse vandløb har i øvrigt den laveste målsætning (C og D).

Alternativ B vil som hovedforslaget blive anlagt med et nyt og lukket afvandingssystem,

hvor udledningen til vandløb bliver forsinket i et bassin, og en stor del af

de forurenede stoffer kan tilbageholdes. Nogle steder må vejvandet fra forsinkelsesbassinerne

dog pumpes over i vandløb, fordi vejen anlægges i en stor afgravning.

Også for alternativ B viser beregninger, at kvalitetskraven for visse forurenende

stoffer overskrides på grund af ringe vandføring i de meget små vandløb. Det

bør overvejes, om udledning til Skovbækken fra alternativ B helt kan undgås,

da recipienten har en skærpet målsætning. De øvrige planlagte recipienter har

lempede målsætninger, og vejvandet vil hurtigt blive fortyndet.

21


Kapitel 2 - Sammenfatning

22

Darup Råstofsø bliver krydset af alternativ B på en dæmning, og den nordlige

femtedel (ca. 1 ha) af søen vil blive fyldt op. Råstofsøen er i direkte kontakt

med det sekundære grundvandsmagasin, og det bliver derfor sikret, at et eventuelt

spild eller overløb fra forsinkelsesbassin i grusgravens nordlige del ikke

løber til søen.

I 0-alternativet ledes vejvandet via åbne grøfter til vandløb uden væsentlig forsinkelse,

hvilket dels giver en hydraulisk og miljømæssig belastning af vandløbet,

men også betyder, at en ukontrolleret del siver til jord og grundvand, og at

et eventuelt spild på vejen ikke kan tilbageholdes.

Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vurderes at have færrest miljøkonsekvenser,

idet de i modsætning til alternativ B forbedrer den nuværende afvanding

og friholder Skovbækken for vejvand og Darup Råstofsø for at blive fyldt

delvist op.

Undersøgte varianter

Ved udvidelse til 8 spor gennem Fløng bliver det befæstede areal øget med

under 0, 5 ha, og det vil betyde en marginalt større vejvandsmængde, der skal

ledes til recipient.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan overfl adevand fra sideanlægget vil

blive håndteret. Det forventes, at det vil blive samlet op og ledt via olieudskiller

og forsinkelsesbassin til nærmeste recipient. Ved tankanlæg stilles der særlige

krav til håndtering af overfl adevand for at undgå forurening af jord, grundvand

og overfl adevand.

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for miljøet.

Grundvand

Den største del af undersøgelseskorridoren (> 80 %) er udpeget som område

med særlige drikkevandsinteresser. Umiddelbart syd for Roskilde er en lomme

med almindelige drikkevandsinteresser. Ved Trekroner er grundvandet klassifi

ceret som særligt sårbart. Den generelle strømningsretning for grundvandet i

området er fra syd mod nord.

Undersøgte alternativer

Hovedforslaget, alternativ H1og alternativ A anlægges med et lukket afvandingssystem,

der leder alt vejvand til forsinkelsesbassiner, hvorfra det ledes til

vandløb. Det betyder, at nedsivning af potentielt forurenet vejvand bliver betydeligt

mindsket i forhold til i dag, hvor vandet ledes til åbne grøfter, hvorfra det

kan sive til grundvandet. Ved uheld, hvor der spildes miljøfremmede stoffer på

vejbanen, vil forureningen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A kunne


Kapitel 2 - Sammenfatning

opsamles fra forsinkelsesbassinerne. Det er en forbedring i forhold til i dag, især

på en ca. 1 km strækning gennem et særligt sårbart drikkevandsområde ved Trekroner.

I det særligt sårbare område forventes, at der bliver stillet særlige krav til

deponering af overskudsjord.

Alternativ B anlægges ligesom hovedforslaget med et lukket afvandingssystem,

der sikrer grundvandet mod nedsivning af forurenet vejvand. Alternativ

B kommer tættere end 300 m på tre drikkevandsboringer, hvoraf dog kun en er

udlagt med en beskyttet kildepladszone (Vestermark Vandværk ved Ringstedvej).

Derudover krydser alternativ B Darup Råstofsø, hvor vandet i søen er i

direkte kontakt med det sekundære grundvand. Det bliver derfor sikret, at der

ikke bliver ledt vejvand til Darup Råstofsø, og at overløb fra forsinkelsesbassin

undgås.

0-alternativet forløber gennem et område, der er udpeget som særligt sårbart

drikkevandsområde. Vejvandet, der løber til åbne grøfter i 0-alternativet, kan

sive til grundvandet og udgøre en potentiel forureningsrisiko. I tilfælde af spild

på vejen, vil der også i 0-alternativet være en risiko for, at forurenende stoffer

siver til grundvandet.

Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vurderes på denne baggrund at

være mest miljøvenlige i forhold til grundvandet, fordi det nuværende afvandingssystem

bliver mere sikkert.

Undersøgte varianter

En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører

en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. I dette

område er grundvandet særligt sårbart, og der skal derfor træffes særlige grundvandsbeskyttende

foranstaltninger ved anlægsarbejdet.

Nord for Taastrup er der særlige drikkevandsinteresser, men placeringen af et

sideanlæg ligger uden for indvindingsoplande og kildepladszoner. Et sideanlæg

med tankstation vil blive anlagt med særlige sikkerhedskrav i hen hold til

bekendtgørelse nr. 555 for at forebygge forurening af jord og grundvand.

De øvrige varianter vurderes ikke at påvirke grundvandet væsentligt.

Luft og klima

Luftforurening fra trafi kken samt eventuelle klimapåvirkninger fra CO 2 -udledninger

er vurderet af Tetraplan på baggrund af trafi kberegningerne.

Undersøgte alternativer

I Hovedforslaget og alternativ A vil der være en beskeden stigning i både

energiforbrug og CO 2 -udslip på 0,17 % i forhold til 0-alternativet. Større

23


Kapitel 2 - Sammenfatning

24

energiforbrug medfører alt andet lige et øget udslip af luftforurenende stoffer.

Emissionerne bliver dog reduceret lidt langs vejstrækninger i byområder (f.eks.

Roskilde by), idet fl ere biler vælger den udvidede Holbækmotorvej. Langs Holbækmotorvejen

vil emissionerne stige lidt.

Emissioner og energiforbrug i alternativ H1 er omtrentligt som for hovedforslaget,

dog med en lidt større belastning i og omkring Roskilde by, da der kommer

lidt mere trafi k på de lokale veje i alternativ H1 end i hovedforslaget.

Alternativ B medfører en endnu mere beskeden stigning i energiforbrug og

CO 2 -udslip på 0,11 % og en tilsvarende afl astning af bystrækninger.

I 0-alternativet vil trafi kken være vokset i forhold til i dag, og fl ere vil vælge at

køre alternative ruter, f.eks. gennem byområder, hvor luftforureningen følgelig

vil stige.

Undersøgte varianter

Der er ikke foretaget vurderinger af effekter på luftkvaliteten som følge af varianterne,

idet de forventes at få marginal betydning.

Støj

Den støjmæssige konsekvens af hovedforslaget og af alternativ H1, og A og B

er vist i nedenstående skema i forhold til 0-alternativet. Antallet af støjbelastede

helårs- og fritidsboliger er vist pr. 5 dB interval for de veje, som ligger inden for

det valgte beregningsområde, inklusive skærende veje. Hovedforslaget og alternativ

A er i støjmæssig sammenhæng ens. Der er forudsat støjsvag belægning

Holbækmotorvejen i hovedforslaget og alternativ H1 og A, samt på den nye

motorvej i alternativ B. Nuværende og fremtidig støjafskærmning er indregnet

- de nye med en højde på 3-4 m.

Alternativ Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger

i interval (dB)

55-60 60-65 65-70 >70

I alt SBT

0-alternativ 1.440 750 345 125 2.660 549

Hovedforslaget/

Alternativ A

1.432 361 175 35 2.003 308

Alternativ H1 1.089 267 168 36 1.560 256

Alternativ B 1.363 435 191 56 2.045 360

Tabel 2.1 Antal støjbelastede boliger og støjbelastningstallet (SBT) i 0-alternativet, og i

hovedforslaget samt i alternativ H1, A og B.


Kapitel 2 - Sammenfatning

Undersøgte alternativer

I hovedforslaget og alternativ A reduceres antallet af støjbelastede boliger i

forhold til 0-alternativet med ca. 650 boliger langs infl uensvejnettet. For hovedforslaget

og alternativ A sker der desuden en væsentlig reduktion af støjbelastningen

(SBT) på ca. 250, hvilket skyldes ny og øget støjafskærmning langs

Holbækmotorvejen. Det betyder især en reduktion for de haveforeninger, der

ligger umiddelbart op ad motorvejen (Ny Maglehøj og Hvilen).

I hovedforslaget udskiftes en del ældre støjskærme i modsætning til alternativ

A, hvor de gamle kan blive stående. Dette har mest visuel og økonomisk betydning

og får mindre støjmæssige konsekvenser, da de nye støjskærme ikke bliver

væsentligt højere, end de der står i dag.

I alternativ H1 vil støjforholdene langs motorvejen blive forbedret med ca. 2 dB

på åbne strækninger og igennem Fløng i forhold til Hovedforslaget som følge af

den forudsatte hastighedsreduktion fra 110 til 90 km/t.

Til gengæld vil en række boliger langs indfaldsveje til Roskilde samt en del af

vejene i Roskilde By få øget støjbelastningen med op til ca. 0,5 dB som følge af

mere trafi k på de lokale veje.

I forhold til hovedforslaget reduceres antallet af støjbelastede boliger i alternativ

H1 med ca. 450 boliger.

I Alternativ B reduceres antallet af støjbelastede boliger med ca. 600, og SBT

reduceres med ca. 200. Alternativ B medfører ny støj i områder, der ikke er støjbelastede

i 0-alternativet og kun en lille støjreduktion langs Holbækmotorvejen.

En stor del af det nye område, der kan blive støjbelastet i alternativ B, er udlagt

som fremtidigt rekreativt område.

I 0-alternativet fortsætter trafi kvæksten, uden at der træffes støjafskærmende

foranstaltninger langs Holbækmotorvejen, og det medfører en øget støjudbredelse

i forhold til i dag.

Alternativ H1 medfører den største reduktion i antallet af støjbelastede boliger.

Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A undgår samtidig ny støjudbredelse

i nye og rekreative områder.

Undersøgte varianter

Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan medføre en større trafi kmængde og

dermed en øget støj. Antallet af støjbelastede boliger vil afhænge af, om nogle

boliger tæt på vejen må eksproprieres.

25


Kapitel 2 - Sammenfatning

26

Etablering af sideanlæg nord for Taastrup betyder, at den støjvold, der er under

opførelse, må fl yttes længere sydpå. Støjen fra sideanlægget vurderes dog ikke

at overstige støjen fra motorvejen.

De øvrige varianter forventes kun at få marginal betydning for støjudbredelsen i

området.

Lys

En ny vej med biler i det åbne land og en ændret vejbelysning på en eksisterende

vej kan medføre en lysforurening (spredning af lys).

Undersøgte alternativer

Der er endnu ikke valgt belysning langs hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ

A. Der forventes dog ikke at forekomme væsentlige ændringer i lysforhold

i forhold til i dag.

Alternativ B vil udgøre en ny lyskilde i det åbne land. Der forventes dog ikke en

væsentlig lysspredning, idet vejen ligger i afgravning på stort set hele strækningen.

I 0-alternativet er der en vis lysspredning fra biler på vejen og fra lysarmaturer.

Lysforureningen til det åbne land begrænses mest muligt ved hovedforslaget,

alternativ H1 og alternativ A.

Undersøgte varianter

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej og et B-anlæg ved Vesterled kan give

små ændringer i lysforholdene, dels på grund af vejbelysningen, dels som følge

af lys fra bilerne.

En ny vejforbindelse til parkeringsanlæg ved Trekroner Station vil betyde en ny

lyskilde, der dog forekommer i et område med mange andre lyskilder (motorvej,

jernbane, station).

Etablering af et sideanlæg nord for Taastrup vil være en ny lyskilde i et relativt

mørkt område, hvor der kun er svag vejbelysning fra Holbækmotorvejen. Området

ligger dog tæt ved oplyste byområder.

Råstoffer og affald

I forbindelse med udvidelse eller nyanlæg af en motorvej anvendes råstoffer

i form af grus, asfalt, beton m.m. Ved udvidelse af eksisterende vej skal broer

rives ned, og asfalt opbrydes, og hvis nedrivningsproduktet ikke kan genanvendes,

bliver der affald tilovers. Ved nyanlæg af en motorvej kan der desuden være


Kapitel 2 - Sammenfatning

jord tilovers, hvis vejen graves ned. Forbrug af ressourcer og produktion af affald

kan udgøre en miljøbelastning ved produktion, transport og ved udlægning/

bortskaffelse.

Undersøgte alternativer

Forbruget af sand og grus i hovedforslaget er i alt ca. 260.000 m 3 . Dette svarer

i alt til ca. 8 % af den årlige indvinding af sand, grus og sten i Roskilde Amt, og

det vurderes derfor at kunne skaffes lokalt. Da grus er en ikke-fornybar ressource,

vil sand/grus fra opbrydning af de eksisterende vejarealer i så stor udstrækning

som muligt blive genbrugt for derved at reducere nettoforbruget mest muligt

(ned til 45 %).

Forbruget af asfalt, beton og stål i anlægsfasen for hovedforslaget er et på nationalt

niveau lille og skønnes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Det forventes

ligeledes at kunne skaffes lokalt.

I hovedforslaget vil der være et muldoverskud på ca. 32.000 m 3 , der kan være

forurenet, idet det hidrører fra vejrabatjord. Det forventes dog at være så svagt

forurenet, at det kan tillades indbygget i vejprojektet. Øvrigt ikke-genanvendeligt

affald forventes at udgøre under 100 tons og bortskaffes lokalt.

I alternativ A er forbruget af sand, grus asfalt, beton og stål samt potentielt forurenede

muldoverskud og øvrigt ikke-genanvendeligt affald i samme størrelsesorden

som for hovedforslaget.

I alternativ H1 er de tilsvarende mængder ca. 10 % mindre end i Hovedforslaget.

Forbruget af råstoffer i alternativ B vil være væsentlig større end for hovedforslaget,

alternativ H1 og alternativ A, idet der er tale om anlæg af en ny vej, og der

kun kan genbruges en lille del fra opbrydning af eksisterende vej. Det forventes

dog stadigt at kunne skaffes lokalt.

I alternativ B forventes et betydeligt jordoverskud på ca. 3 mio. m 3 . Ca. 270.000 m 3

stammer fra råstofgraveområder og forventes at have en så god kvalitet, at det

kan sælges eller genbruges (som grus). Den resterende mængde forsøges indbygget

i vejprojektet til terrænregulering, støjvolde, midterrabatter, og opfyldning af

Darup Råstofsø.

I 0-alternativet anvendes ikke råstoffer og produceres ikke affald udover til almindeligt

vedligehold.

Ud fra et råstofmæssigt synspunkt vil hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ

A have de færreste miljøkonsekvenser og alternativ B de fl este.

27


Kapitel 2 - Sammenfatning

28

Undersøgte varianter

Råstofforbrug og affaldsproduktion ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes

dog ikke, at varianterne vil medføre et væsentligt større forbrug eller væsentligt

mere affald end for hovedforslaget, og miljøpåvirkningerne som følge af et lille

merforbrug skønnes marginale.

Forurenet jord

Industrigrunde kan være forurenede, og vejrabatjord samt jernbanestrækninger er

ligeledes potentielt forurenede. Hvis den nye vej eller udvidelse af en eksisterende

vej skal anlægges gennem sådanne områder, skal der tages højde for at skulle

bortskaffes forurenet jord.

Undersøgte alternativer

Fem kortlagte grunde kan blive berørt ved udvidelsen i hovedforslaget og i

alternativ H1 og A. Derudover kan der være potentielt forurenede jernbanestrækninger

og vejrabatter. Miljømyndighederne skal give særskilt tilladelse til, at den

lettere forurenede jord kan indbygges i terrænregulering, støjvolde, midterrabatter

m.m. Der kan f.eks. være særligt sårbare områder i forhold til grundvandsinteresser,

hvor den lettere forurenede jord ikke må genindbygges. Hvis det viser

sig, at den er sværere forurenet, må den afhændes til deponering.

Omkring alternativ B er der kortlagt otte grunde, som kan blive berørt under

anlæg. Her gælder samme regler for eventuel indbygning i terrænregulering,

støjvolde, midterrabatter m.m.

0-alternativet medfører ikke anlægsarbejder i potentielt forurenet jord eller inden

for kortlagte arealer.

Hovedforslaget og alternativerne kan ikke umiddelbart sammenlignes, så

længe de konkrete mængder af forurenet jord og forureningsklasse ikke er

kendt, men erfaringerne fra udbygning af andre motorveje viser, at der skal

påregnes håndteret store mængder potentielt forurenet jord i hovedforslaget

og i alternativ H1 og A samt for alternativ B gennem Fløng og ved jernbanekrydsninger.

Undersøgte varianter

Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan betyde, at endnu en kortlagt grund bliver

berørt, og mere potentielt forurenet vejrabatjord skal analyseres og eventuelt

bortskaffes.

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre kortlagte og potentielt

forurenede grunde.


Kapitel 2 - Sammenfatning

En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en

tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord.

Ved sideanlæggets mulige placering nord for Taastrup er der ikke registreret forurenet

jord, men der har graveaktiviteter i området, som kan betyde på, at der er

fyldt op med affald. Det kan også forventes, at vejrabatjorden langs motorvejen

er potentielt forurenet.

Ingen af de øvrige varianter vurderes at kunne berøre kortlagte arealer.

Afl edte socioøkonomiske forhold

Miljøkonsekvenserne af et anlægsprojekt kan have økonomiske konsekvenser

for større befolknings- eller samfundsgrupper.

Undersøgte alternativer

Ingen af miljøpåvirkningerne for hverken hovedforslaget, alternativ H1, alternativ

A eller alternativ B vurderes at kunne få væsentlige afl edte socio-økonomiske

konsekvenser af betydning.

Cost-benefi t analyse for projektet fremgår af Sammenfattende rapport

(Vejdirektoratet 2005a).

Undersøgte varianter

Der er ikke vurderet afl edte socio-økonomiske effekter af varianter til hovedforslaget.

29


Kapitel 2 - Sammenfatning

30

2.6 Afværgeforanstaltninger

De væsentligste indarbejdede afværgeforanstaltninger er:

Miljøledelse i anlægsperioden

Støjafskærmning og støjsvag belægning for hovedforslaget, alternativ H1 og

alternativ A og B

Opsamling af vejvand i et lukket vejvandssystem, hvorfra det ledes til

forsinkel sesbassiner med lukkemekanisme og olieudskiller, så forurenede

stoffer kan tilbageholdes og suges op, inden vejvandet ledes til vandløb.

Miljømæssigt forsvarlig håndtering af forurenet jord

Genbrug af opbrudte råstoffer (grus og asfalt)

Etablering af sti- og faunapassager

Etablering af erstatningsnatur (vandhuller, skov og randbeplantning).


3. Principper og metoder

Kapitel 3 - Principper og metoder

Miljøvurderingens lovgrundlag

Før anlægsarbejderne for en udvidelse fra 4 til 6 spor af Holbækmotorvejen

mellem Fløng og Roskilde Vest kan igangsættes, skal der vedtages en anlægslov.

Som grundlag for Folketingets behandling og vedtagelse af et forslag til anlægslov

er der lavet en VVM-undersøgelse som bl.a. er dokumenteret i denne miljøvurdering.

VVM-undersøgelser er obligatorisk for store anlægsarbejder ifølge

EU-direktiv (Rådet for den Europæiske Union 1997) og den danske planlov

(Miljø- og Energiministeriet 1999a).

Indholdet i en VVM-undersøgelse skal som minimum omfatte:

En beskrivelse af projektet og de væsentligste alternativer, samt argumenter

for udpegning af hovedforslaget (er beskrevet i den sammenfattende VVMredegørelse)

En beskrivelse af de nuværende miljøforhold i projektområdet (er detaljeret

beskrevet i denne miljøvurdering)

En vurdering af projektets kort- og langsigtede, direkte, indirekte og kumulative

virkninger på miljøforhold (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering)

En beskrivelse af, hvad der er gjort eller kan gøres for at undgå, mindske eller

kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger - de såkaldte afværgeforanstaltninger

(er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering)

En beskrivelse af den anvendte metode for miljøvurderingen (er beskrevet

detaljeret i denne miljøvurdering under de enkelte emner)

Eventuelle mangler ved miljøvurderingen (er beskrevet under de enkelte

emner).

For at sikre inddragelse af offentligheden indgår to offentlige høringer som en

obligatorisk del af VVM-undersøgelsen:

Indkaldelse af ideer og forslag når projektet går i gang

(for-offentlighedsfasen)

Fremlæggelse af VVM-undersøgelsen i minimum 8 uger samt indkaldelse af

indsigelser og bemærkninger (2. offentlighedsfase).

31


Kapitel 3 - Principper og metoder

32

Miljøvurderingens princip og forløb

Metode og omfang af miljøvurderingen er detaljeret beskrevet under hvert

fagområde (plante- og dyreliv, støj osv.). I dette kapitel er miljøvurderingens

overordnede princip og forløb beskrevet.

Det har været et centralt element i processen at der ved en udveksling mellem

de miljømæssige og øvrige tekniske undersøgelser er udviklet et miljøoptimeret

projektforslag.

Fase 1

I efteråret 2002, samt i sommeren 2003 og 2004 er de planmæssige, landskabelige,

naturmæssige og kulturhistoriske forhold undersøgt ved indsamling af

eksisterende materiale og besigtigelse af naturlokaliteter i en interessekorridor

langs Holbækmotorvejen. Undersøgelsen blev i 2004 udvidet til at omfatte en

ny linieføring syd om Roskilde. Undersøgelserne har dannet basis for beskrivelser

af de nuværende miljøforhold.

Figur 3.1 Under feltundersøgelserne indsamles oplysninger om naturområders plante- og

dyreliv, landskabsøkologi og områdets anvendelse i dag.


Kapitel 3 - Principper og metoder

De planlagte udvidelser af motorvejen strækker sig ud til 3-10 m på hver side af

motorvejen. Herudover kan der blive behov for at anlægge midlertidige anlægsveje

på 3-5 meters bredde samt pladser til opbevaring af materialer og jord. Nye

tilslutningsanlæg kan beslaglægge nye arealer, der ikke i dag benyttes til vejareal.

Endelig kan det være relevant at kende udbredelsen af kortlagte grunde jf.

jordforureningsloven samt eventuelle vandhuller og vådområder, idet disse kan

blive påvirkede hvis det bliver nødvendigt at sænke grundvandsspejlet i forbindelse

med anlægsarbejderne. Der er derfor valgt en undersøgelseskorridor på

500 m på hver side af den nuværende motorvej. En tilsvarende undersøgelseskorridor

er valgt omkring en ny sydlig motorvej.

Feltundersøgelserne er udført af specialister i botanik, zoologi, landskabsøkologi,

kultur- og naturgeografi . De lokaliteter der er undersøgt, er beskrevet i kap. 7

og vist på kort 1 (Bilag 1). Til hver lokalitet knytter der sig et datablad, der bl.a.

indeholder en overordnet beskrivelse, en botanisk artsliste og en klassifi kation

af lokaliteten. Databladene foreligger på CD, der kan rekvireres hos Vejdirektoratet.

Udpegning af hovedforslag og alternativer

På baggrund af de miljømæssige, trafi kale og vejtekniske undersøgelser er der

udpeget et hovedforslag med varianter samt nogle alternativer til løsning af de

trafi kale problemer.

Miljøoptimering

I det videre arbejde med hovedforslaget er udformninger af f.eks. tilslutningsanlæg

og tilkørselsveje blevet yderligere justeret.

Kvantifi cering af miljøeffekter

På basis af trafi kberegninger er miljøkonsekvenser som støj og luftforurening

kvantifi ceret. Der er endvidere beregnet råstofforbrug og affaldsproduktion for

hovedforslaget og alternativ A og B. For hovedforslaget og alternativerne er

desuden beregnet mængden af vand, der skal ledes bort fra vejen, og vurderet,

hvilken virkning det forurenede vejvand vil have i recipienten.

Selve miljøvurderingen

Miljøundersøgelserne og beregningerne danner grundlag for vurderingen af om

vejanlægget vil medføre betydende negative konsekvenser for miljøet.

For de negative effekter der ikke kan undgås ved at modifi cere projektet, er der

indarbejdet afværgeforanstaltninger. Konsekvenserne for miljøet er vurderet for

de miljøoptimerede projektforslag med afværgeforanstaltninger.

33


Kapitel 3 - Principper og metoder

34

De miljøforhold som er undersøgt og vurderet i denne miljøvurdering, omfatter:

Planforhold

Befolkning

Landskab og jordbund

Plante- og dyreliv

Kulturarv

Friluftsliv

Overfl adevand

Grundvand

Luft og klima

Støj

Lys

Råstoffer og affald

Forurenet jord

Afl edte socio-økonomiske forhold.

De nævnte miljøforhold er sammenlignet med en situation, hvor der ikke anlægges

nye veje, med en fremskrivning af trafi kken til år 2020. I VVM-sammenhæng

kaldes dette for 0-alternativet.

De trafi kale forhold er oversigtligt behandlet i miljøvurderingen, men danner

grundlag for effektberegningerne. Der henvises til Sammenfattende rapport for

en mere udførlig beskrivelse af de trafi kale forhold før og efter anlæg af en ny

vej.

Offentlighedens inddragelse

Som indledning af VVM-processen blev der i juni 2003 holdt to borgermøder.

Blandt andet indkom forslag om at undersøge en ny motorvej syd om Roskilde

- som et alternativ til at udbygge den eksisterende motorvej.

På baggrund af forslagets karakter valgte Vejdirektoratet at gennemføre en indledende

høring og afholde endnu et borgermøde i januar 2004.

Høringsmaterialet har dannet baggrund for det videre arbejde med udformning

af projektet og alternative udformninger.


4. Planforhold

Kapitel 4 - Planforhold

4.1 Metode

I undersøgelsen er der redegjort for planforhold, der kan blive berørt af hovedforslaget,

eller af alternativ H1, A eller B. Varianterne er behandlet samlet bagest

i afsnittet. Op lysningerne baserer sig på oplysninger fra Roskilde Amt, Københavns

Amt, Ros kilde Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Skov- og Naturstyrelsen

og Kultur arvsstyrelsen.

De planmæssige oplysninger omfatter:

Internationale forpligtigelser, f.eks. EU-habitatdirektivet

Gældende regionplan, f.eks. udpegninger der har til formål at beskytte naturområder,

kulturmiljøer, recipienter, grundvandsinteresser samt rammer for

kommunalplanlægningen, f.eks. byudvikling

Naturbeskyttelsesloven, f.eks. fredninger, beskyttede naturtyper, fredede

fortidsminder og diverse byggelinier

Anden national lovgivning, f.eks. reglerne vedrørende fredskovspligt i skovloven.

4.2 Eksisterende forhold

For kort over planforholdene, se bilag 1 (kort 2-7).

International lovgivning

Natura 2000

Natura 2000 er et net af internationale naturbeskyttelsesområder. I Danmark er

der udpeget 254 EU-habitatområder samt 112 EF-fuglebeskyttelsesområder.

Ingen af Natura 2000 områderne vil blive direkte berørt af hovedforslaget eller

alternativerne. Aktiviteter, der kan påvirke ind i områderne, må dog heller ikke

påvirke udpegningsgrundlaget, uanset at aktiviteterne er begyndt, før de internationale

beskyttelsesområder blev udpeget. Det skal derfor nævnes, at der inden

for en radius af 6 km er tre internationale fuglebeskyttelsesområder, hvoraf det

ene også er habitatområde (Tabel 4.1).

35


Kapitel 4 - Planforhold

EU

fuglebeskyttelsesområde

Roskilde Fjord, Kattinge Vig

og Kattinge Sø (F105)

Gammel Havdrup Mose

(F103)

36

Udpegningsgrundlag,

ynglefugle

Klyde (Recurvirostra avocetta), havterne

(Sterna paradisaea), fjordterne (Sterna

hirundo) og dværgterne (Sterna albifrons)

Rørhøg (Circus aeruginosus) og sortterne

(Chlidonias niger)

Ramsø Mose (F104) Sortterne (Chlidonias niger) og

mosehornugle (Asio fl ammeus)

Tabel 4.1 EF-fuglebeskyttelsesområder og deres udpegningsgrundlag.

Kode Udpegningsgrundlag

1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)

1084 * Eremit (Osmoderma eremita)

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus)

1903 Mygblomst (Liparis loeselii)

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1140 Mudder- og sandfl ader blottet ved ebbe

1150 *Kystlaguner og strandsøer

1160 Større lavvandede bugter og vige

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde

1220 Flerårig vegetation på stenede strande

1230 Klinter eller klipper ved kysten

Udpegningsgrundlag,

trækfugle

Sangsvane (Cygnus cygnus), knopsvane

(Cygnus olor), grågås (Anser anser),

troldand (Aythya fuligula), hvinand

(Bucephala clangula), stor skallesluger

(Mergus merganser) og blishøne (Fulica

atra)

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

1330 Strandenge

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150 Næringsrige søer og vandhuller med fl ydeplanter eller store vandaks

3260 Vandløb med vandplanter

6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet fl ydende i vand

7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7230 Rigkær

9130 Bøgeskove på muldbund

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

91E0

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

* Indikerer at arten eller naturtypen er særlig prioritet af EU.

Tabel 4.2 Udpegningsgrundlag for EU-habitatområde nr. 120 Roskilde Fjord.


Kapitel 4 - Planforhold

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 104 Ramsø Mose ligger 5,5 km syd for den

eksisterende motorvej og ca. 1 km tættere på alternativ B. EF-fuglebeskyttelsesområde

nr. 103 Gammel Havdrup Mose ligger ca. 7 km fra Holbækmotorvejen

og ca. 6 km fra alternativ B.

Hverken hovedforslaget, alternativ H1 eller alternativ A eller B vil påvirke

udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne omkring Ramsødalen

(Gammel Havdrup Mose og Ramsø Mose), da de ligger adskillige km fra motorvejen

(4,5 km hvor de er tættest på alternativ B). Desuden ligger områderne

opstrøms hovedforslaget og alternativerne, og derfor vil en eventuel vandbåren

forurening ikke kunne nå områderne.

Habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet i Roskilde Fjord, der ligger nedstrøms

for den eksisterende motorvej, vil teoretisk set kunne påvirkes af projektet (f.eks.

i forbindelse med en forureningsulykke). I kapitel 7.4 er der derfor lavet konsekvensvurdering

for de arter og naturtyper, der er en del af udpegningsgrundlaget.

Bilag IV-arter

Efter vedtagelse af EU-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) er Danmark forpligtet

til at forholde sig til, om planer og projekter kan påvirke arter, som er omfattet

af EU-habitatdirektivets bilag IV.

Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at indføre en streng beskyttel sesordning

i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er nævnt i bilag IV. En

række af disse arter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud

mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder.

For de fl este arter, der er omfattet af EU-habitatdirektivets bilag IV, gælder, at

deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke

er offentlig tilgængelig. De arter, som kunne være relevante for området, er:

Sydfl agermus

Vandfl agermus

Dværgfl agermus

Langøret Flagermus

Skimmelfl agermus

Brunfl agermus

Markfi rben

Stor Vandsalamander

Spidssnudet Frø

Løgfrø

Grønbroget Tudse.

37


Kapitel 4 - Planforhold

38

Vurdering af arternes udbredelse i undersøgelseskorridoren og mulige påvirkninger

fra hovedforslaget og alternativerne fremgår af kap. 7.

Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven og skovloven

Naturbeskyttelsesloven og skovloven er pt. under revision. Da en ny lov først

forventes at træde i kraft pr. 1. oktober 2004, er dette kapitel udarbejdet på

grundlag af gældende lovgivning.

Figur 4.1 Ledreborg Allé krydses af alternativ B.

Fredninger

Der er ingen fredninger, der støder op til motorvejen mellem Fløng og Roskilde.

Ledreborg Allé er fredet umiddelbart vest for korridoren (Bilag 1, kort 3). Det

forventes ikke, at alternativ B kommer til at berøre fredningen, selvom den sydlige

linieføring krydser alléen uden for fredningsgrænsen. En eventuel ændring

af længdeprofi let for Ledreborg Allé kan dog være i strid med fredningen, hvis

anlægsarbejderne rækker ind i det fredede område.

Beskyttede naturtyper (§ 3)

Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over

2.500 m², alle vandløb, som er udpeget i regionplanen, samt søer over 100 m² er

omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.


Hovedforslaget og

alternativ H1 og A

Alternativ B

Hovedforslaget og

alternativ H1 og A

Alternativ B

Kapitel 4 - Planforhold

Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form

af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Anlæg

af en vej kræver dispensation fra beskyttelsen, hvis der sker ændringer i tilstanden

i § 3-områder.

Langs Holbækmotorvejen er der to moser og 9 vandhuller, der ligger under 150 m

fra anlægget. En mose og et vandhul (regnvandsbassin) ved tilslutning til Hedelandsvej

samt to vandhuller syd for motorvejen vurderes at blive berørt. Regnvandsbassinet

retableres efter anlægsarbejdet (Bilag 1, kort 3).

I tracéet for alternativ B er der tre beskyttede naturtyper:

Et vandhul mellem Vindinge og Vor Frue

En sø (råstofgrav) ved Darup

Et vandhul nord for Sankt Olufs Høj.

Desuden kan fl ere vandhuller blive berørt afhængig af motorvejens længdeprofi l.

Et vejanlæg vil kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven. I forbindelse med

dispensation kan der blive stillet krav om erstatningsnatur.

Beskyttede diger (§ 4)

Sten- og jorddiger er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 4. Ifølge bekendtgørelse

nr. 624 (Miljø- og Energiministeriet 2001) er følgende diger omfattet af

ordningen:

Alle stendiger

Andre diger, der ejes af offentlige myndigheder

Andre diger, der ligger på eller afgrænser naturtyper, der er omfattet af § 3.

Gennemgravning samt hel eller delvis nedlæggelse af jorddiger i forbindelse

med anlæg af veje vil kræve dispensation.

Udbygningen af den eksisterende motorvej vil berøre et § 4-beskyttet dige ved

den aktive grusgrav (lok. SV-04). Diget er dog allerede gennemgravet.

To beskyttede jorddiger bliver gennemskåret af alternativ B, et syd for Roskilde vej,

et vest for Køgevej (Bilag 1, kort 4).

Arealer omfattet af fredskovpligt

Det fremtidige vejanlæg kan komme til at berøre arealer, der er omfattet af fredskovspligt,

uanset hvilket alternativ der vælges. Dette betyder, at der skal søges

dispensation fra skovloven hos det lokale statsskovdistrikt. Det vil sandsynligvis

39


Kapitel 4 - Planforhold

40

blive krævet, at der rejses erstatningsskov på et areal af mindst samme størrelse

som det, der vil blive beslaglagt af vejanlægget. Hyrdehøj Skov (NV-11), skoven

nord for kolonihaven Ny Maglehøj (NV-07), samt en smal stribe langs Roskilde-

Ringstedbanen (SL-25) er belagt med fredskovspligt.

Regionale planforhold

Efter hver enkelt af de regionale planforhold er regionplanens retningslinier for

udpegningen nævnt.

Særligt værdifuldt landskab

I en kile vest for Ringstedvej og syd for Lindenborgvej er landskabet udpeget

som særligt værdifuldt på grund af den landskabeligt og kulturhistorisk interessante

Ledreborg Allé, der fører til Ledreborg og Lejre. Ifølge regionplanens retningslinier

skal egnskarakteristiske landskabstræk, værdifulde udsigtsmuligheder

og markante landskabselementer bevares i særligt værdifulde landskaber. Etablering

af større tekniske anlæg kan kun undtagelsesvis ske indenfor disse områder,

og kun såfremt vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Ved placering og

udformning af tekniske anlæg skal der tages vidtgående hensyn til de landskabelige

værdier.

Alternativ B krydser dette område og vil være i konfl ikt med udpegningen. Ved

hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A berøres det særligt værdifulde

landskab ikke.

Kerneområder og spredningskorridorer

Københavns Amt har udpeget kerneområder for biologi i Hedeland. Roskilde

Amt har udpeget interesseområder for biologi omkring Roskilde Fjord. Der er

udpeget spredningskorridorer i Københavns Amt langs Hove Å nord for Fløng

samt på tværs af Hedeland syd for Fløng (bilag 1, kort 3).

I kerneområder og spredningskorridorer skal eksisterende naturområder og småbiotoper

bevares. Som hovedregel skal områderne friholdes for tekniske anlæg.

Ved større anlægsarbejder i disse områder skal det sikres, at spredningsmulighederne

for planter og dyr opretholdes og om nødvendigt forbedres ved etablering

af faunapassager.

Ingen af disse områder bliver dog direkte berørt af hverken hovedforslaget eller

alternativerne. Spredningen mellem områderne er i dag begrænset af den nuværende

motorvej, jernbanen København - Roskilde og Københavnsvej.

Interesseområder for turisme og friluftsliv

Der er udpeget et stort turist- og udfl ugtsområde syd for den eksisterende motorvejsstrækning

(bilag 1, kort 5). Det udpegede område grænser ikke helt tæt op


Hovedforslaget og

alternativ H1 og A

Alternativ B

Kapitel 4 - Planforhold

til motorvejen. Hyrdehøj Skov nord for vejen indgår i denne udpegning. Hedeland

er desuden udpeget som interesseområde for turisme og friluftsliv. Inden for

disse områder skal turisme og udfl ugtsmuligheder styrkes. Adgangs- og opholdsmulighederne

skal sikres og om nødvendigt udbygges.

De rekreative områder bliver påvirket af støj og luftforurening fra motorvejen i

dag. Vejen udgør en barriere for den, der vil på tværs. Disse gener bliver næppe

øget efter udvidelsen, idet der opsættes ny støjafskærmning. Roskilde Kommune

planlægger at etablere to nye stipassager.

En del af området syd for Roskildevej og øst for Ringstedvej er i dag råstofgraveom

råder, der efter råstofi ndvinding skal efterbehandles til rekreative formål. En

motorvej gennem området vil medføre en kraftig forringelse af de rekreative mu ligheder

på grund af barrierevirkning, støj, luftforurening, lys og visuel påvirkning.

Alternativ B vil også medføre negative påvirkninger af de rekreative aktiviteter, der

foregår i dag.

Rekreative stier

Holbækmotorvejen krydser i dag følgende rekreative stier (bilag 1, kort 5):

Mellem Haveforeningen Hvilen og Trekroner Station (langs Marbjergvej)

Langs Vindingevej

Ved Dyrskuepladsen (langs Maglegårdsvej)

Ved Hyrdehøj Skov (langs Ringstedvej og videre ad Ledreborg Allé).

Også alternativ B krydser rekreative stier. Uanset valg af alternativ skal det sikres,

at stinettet kan opretholdes.

Skovrejsning

I skovrejsningsområder ønskes skovrejsning fremmet. Der er udpeget to skov rejsningsområder

tæt på motorvejen, dels i et nord-sydgående strøg mellem Fløng og

Roskilde og dels ved Haveforeningen Ny Maglehøj. Kilen gennemskæres vest for

Fløng (bilag 1, kort 5). Der er endnu ikke rejst skov i disse områder, på nær omkring

skydebanen sydvest for Fløng. Udpegningen er derfor ikke i direkte konfl ikt

med hovedforslaget og alternativerne.

Der bør dog udpeges et nyt område for skovrejsning et andet sted. Den fremtidige

skov kan have betydning for grundvandsbeskyttelse og rekreative formål, der kan

blive påvirket både af hovedforslaget og alternativerne.

Potentielt byområde

Der er udpeget potentielle byområder nord for Haveforeningen Ny Maglehøj og

syd for frakørsel 10 (bilag 1, kort 5). Kommunernes planer om byudvikling skal

lokaliseres indenfor disse områder.

41


Kapitel 4 - Planforhold

Figur 4.2

Råstofgravning nord

for Vindinge.

42

Områderne er ikke udbyggede i dag og indebærer derfor ikke direkte konfl ikter

med hverken hovedforslaget eller alternativerne.

Råstofgraveområder

Der er udlagt fl ere råstofområder syd for den eksisterende motorvej. Tre steder

ligger disse tættere end 100 m på motorvejen (bilag 1, kort 7):

Syd for frakørsel 10 - her graves i dag

Vest for Dyrskuepladsen - to områder i den sydlige del er færdiggravede og

står foran retablering, delvis som søer

Syd for Hyrdehøj Skov - her er gravning ikke begyndt

Umiddelbart vest for den undersøgte strækning grænser endnu et råstofgraveområde

op til frakørsel 14 - den vestligste del er færdiggravet.

Desuden ligger der to råstofgraveområder ca. 500 m syd for Holbækmotorvejen.

Det ene - Øde Hastrup Grusgrav - har netop fået tilladelse til at udvide det nuværende

graveområde mod vest, så det grænser op til kolonihaveområdet Roarsgave.

(jvf. HUR 2003. Regionplantillæg med VVM for udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav).

Råstofgraveområderne kan levere materialer til vejanlægget, men et vejanlæg

i et råstofområde kan lægge beslag på forekomster, der kunne anvendes

andetsteds. Indvindingsområderne kan ikke udlægges til andre formål, der

vanskeliggør senere råstofi ndvinding. Dette er dog undtaget i transportkorridoren.


Kapitel 4 - Planforhold

De færdiggravede områder skal som udgangspunkt efterbehandles til rekreative

formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør en forureningsrisiko.

Ved efterbehandling i den regionplanlagte transportkorridor kan det

pålægges indvinder så vidt muligt at opfylde gravehuller til 1 m over grundvandsspejl.

Opfyldningen må kun ske med uforurenede materialer, der i forvejen fi ndes

inden for råstofgraven.

Alternativ B krydser fl ere råstofområder (4-5 stk.) og er i konfl ikt med udpegningen,

medmindre ressourcen udgraves inden anlæg af vejen. Anlæg af alternativ

B før udgravning af råstofressourcerne vil være problematisk. En udgravning

til fremtidigt terræn før anlæg af vejen vil betyde, at store mængder råstoffer

skal opbevares, og at motorvejen i en lang årrække vil ligge i en dyb afgravning,

der muligvis vil skulle afvandes ved pumpning. Desuden kan der stadig være

dybereliggende forekomster, der derved ikke kan udnyttes.

Kulturmiljøer

Nordvest for Vindinge er udpeget et kulturhistorisk interesseområde i forbindelse

med en boplads fra yngre bronzealder, der endnu ikke er færdigregistreret. Anlæg

af en motorvej her kan betyde, at området først skal færdigregistreres. Alternativ

B vil tangere dette område.

Der er ikke udpeget kulturmiljøer, som grænser direkte op til den nuværende motorvej,

eller vurderes at kunne blive påvirket af en motorvejsudvidelse i hovedforslaget

eller alternativ H1 og A.

Drikkevandsinteresser

Det meste af korridoren er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser,

dog med undtagelse af en lille lomme syd for Roskilde, der er udpeget med

almindelige drikkevandsinteresser. Ved placering af anlæg i områder med særlige

drikkevandsinteresser skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet.

Ved anlæg af en motorvej skal det sikres, at afvandingen foregår i et lukket system

med en tilstrækkelig kapacitet, således at der ikke sker overløb, der kan sive ned

til grundvandet.

Den eksisterende motorvej krydser adskillige indvindingsoplande, men ingen boringer

ligger nærmere end ca. 300 m. Alternativ B kommer tættere end 300 m på

tre indvindingsboringer, og en kildepladszone bliver berørt. Vurdering af grundvandsforholdene

fremgår af kap. 11.

Målsatte vandløb og søer

Der er kun et enkelt målsat vandløb, der krydser Holbækmotorvejen. Vandløbet

er målsat med lempet målsætning og krydses to gange sydøst for Trekroner.

43


Kapitel 4 - Planforhold

44

Darup Råstofsø er målsat sø med naturligt og alsidigt plante- og dyreliv.

Transportkorridor

I regionplanen er der vist en planlagt udbygning af den eksisterende motorvej.

Der er desuden udlagt en transportkorridor syd om Roskilde til trafi k- og forsyningsanlæg

(Figur 2.1). Alternativ B følger denne transportkorridor vest for

Vindinge. Transportkorridorer skal generelt reserveres til trafi k- og forsyningsanlæg

og friholdes for yderligere bebyggelse. Hvis arealet er udpeget til andre

formål (f.eks. rekreative og råstofmæssige formål), skal disse koordineres med

hensynet til etablering af transportkorridoranlæg.

Kommune- og lokalplaner

Kommune- og lokalplanerne skal ligge inden for rammerne af regionplanen og

er ikke yderligere behandlet i denne rapport.

Varianter til hovedforslaget

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre lille naturbeskyttet vandhul.

Et nyt sideanlæg nord for Taastrup er skitseret i et regionplanlagt skovrejsningsområde

med særlige drikkevandsinteresser og en rekreativ sti nord for Holbækmotorvejen.

Området syd for motorvejen har særlige drikkevandsinteresser og er udlagt til

rekreative formål (park) i Høje-Taastrup kommuneplan. Mod motorvejen er

en støjvold under opførelse. Længere mod syd er et større areal udlagt til sommerlande,

temaparker, indendørs og udendørs idrætsfaciliteter, cirkus, koncerter

m.m. Dette område bliver ikke direkte berørt af et sideanlæg.

Sideanlægget er et arealindgreb og en visuel og støjmæssig påvirkning i det

rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. I forhold til planforhold

vil et enkeltsidet anlæg på vejens nordside udgøre det mindste arealindgreb.

De øvrige varianter vurderes ikke at være et indgreb i væsentlige planmæssige

forhold, og ingen af varianterne vurderes at være i konfl ikt med Natura 2000

områder eller bilag IV-arter.


5. Befolkning

Kapitel 5 - Befolkning

5.1 Metode

Virkningen af hovedforslaget og alternativerne for mennesker er vurderet ud fra

eksisterende påvirkning, nærhed til motorvejen og afl astning af andre veje.

5.2 Eksisterende forhold

Holbækmotorvejen passerer i dag områder med beboelse, erhverv og haveforeninger.

5.3 Virkninger af et vejanlæg

Hovedforslaget og alternativ H1 og A

Ved hovedforslaget og alternativ H1 og A afl astes vejstrækninger i Roskilde by.

Afl astningen af veje i Roskilde vil gøre disse mere fremkommelige og sikre, og

luft- og støjforureningen bliver mindsket for bebyggelsen langs dem.

Hovedforslaget og alternativ H1 og A vil betyde, at de nærmeste ejendomme

skal afgive arealer til vejanlægget. Der vil blive opsat ny støjafskærmning, som

i nogle områder vil reducere støjen i forhold til i dag. I anlægsfasen vil der være

støv, støj og luftforurening fra maskiner og lastbiler.

Alternativ B

I alternativ B er arealindgrebet væsentligt større end for hovedforslaget og alternativ

H1 og A. Flere små adgangsveje vil blive afbrudt og erstattet af lokale opsamlingsveje.

Et nyt anlæg vil være en barriere i landskabet og kilde til ny støj.

I anlægsfasen vil der være støv, støj og luftforurening fra maskiner og lastbiler.

Afl astningen af veje gennem Roskilde vil være i samme størrelsesorden som

for hovedforslaget. Den eksisterende Holbækmotorvej vil også blive afl astet, og

dette vil betyde en reduceret støj for beboere langs denne.

Konsekvenserne for befolkningen er beskrevet nærmere i miljøvurderingen, især

under emnerne:

Friluftsliv

Grundvand

Luft og klima

Støj

Lys

Afl edte socio-økonomiske konsekvenser.

45


Kapitel 5 - Befolkning

46

Varianter til hovedforslaget

Et udbygget og permanent trafi kledelsessystem vil først og fremmest gavne

trafi kanterne ved en øget trafi ksikkerhed, fremkommelighed og information i

forbindelse med anlægsarbejdet.

En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil udgøre et større arealindgreb i Fløng

(3 m i hver side eller 6 m i den ene side) end hovedforslaget og de undersøgte

alternativer, hvis udbygningen ikke kan anlægges ved at inddrage nødspor.

Fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej/Østre Ringvej vil give lettere adgang til

motorvejen for lastbiler til og fra grusgravsområderne syd for Roskilde og afl aste

alternative ruter i Roskilde by og tilslutningen ved Københavnsvej. Tilslutningen

kommer tæt på ejendomme ved Vindinge Lillevang.

B-anlæg ved Vesterled vil mindske arealindgreb tæt på beboede områder øst for

Vesterled.

En ny og forbedret vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station

vil være en forbedring for de trafi kanter, der ønsker at benytte det intermodale

anlæg til at skifte transportform eller til samkørsel med andre.

Etablering at sideanlæg nord for Taastrup vil være et arealindgreb for de berørte

ejendomme og et indgreb i et rekreativt område omkring Hakkemosen. Et enkeltsidet

anlæg nord for motorvejen vil udgøre det mindste indgreb for befolkning.

Indgrebet kan mindskes ved at opretholde alle rekreative stier og etablere

den planlagte skovrejsning nord for anlægget.


6. Landskab og jordbund

Kapitel 6 - Landskab og jordbund

6.1 Metode

Geomorfologiske og jordbundsmæssige forhold i undersøgelseskorridoren for

hovedforslaget og alternativerne er beskrevet, kortlagt og evalueret. Dette er

gjort på grundlag af feltobservationer samt oplysninger indhentet fra bl.a.:

Geomorfologiske kort (Per Smed)

Jordartskort (GEUS)

4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort

Flyfotos, ortofotos

Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer (DGU, Geografforlaget).

På grundlag af beskrivelserne er der foretaget vurderinger af:

Bevaringsværdige landskabsformer og -helheder, markante landskabsovergange,

geologiske interesseområder

Karakteristiske landskabelige forhold, herunder såvel naturlige som kulturskabte

elementer.

6.2 Eksisterende forhold

Landskabet omkring Holbækmotorvejen blev formet under sidste istid for ca.

18.000 år siden (Figur 6.1). Hovedparten af afl ejringerne er bundmoræne, hvilket

betyder, at det er afl ejret under isen. Overvejende er der tale om en blandet

jordbund med såvel ler som grus og store sten, der har været transporteret af

isen (bilag 1, kort 2).

I et nord-sydgående strøg gennem Trekroner er der afl ejret randmorænebakker,

fl ankeret af åsbakker og issøer. Vest for dette strøg - f.eks. ved Vindinge - har

landskabet dødispræg med mange afl øbsløse lavninger, hvor der i dag er vandhuller.

Terrænet varierer mellem 25 og 55 DNN omkring Holbækmotorvejen

med det laveste punkt ved Fløng og det højeste punkt ved Trekroner.

Ved sideanlægget er terræn koten omkring 30 DNN.

Vest for Ringstedvej er landskabet udpeget af Roskilde Amt som særligt værdifuldt

landskab (se planforhold og kulturhistorie).

Jordbunden i morænelandskabet er overvejende usorteret ler med sten. Langs

randmorænebakkerne er der store grusforekomster, og i issøen er der afl ejret ler.

Omkring Holbækmotorvejen er der store grusforekomster. Dette skyldes bl.a., at

47


Kapitel 6 - Landskab og jordbund

48

isranden har gjort ophold langs et nord-sydgående strøg. Opholdet har medført

afl ejring af en såkaldt randmoræne. Fra isranden er strømmet smeltevand,

der har afl ejret grus. Randmorænen er markeret som højdepunkterne omkring

Roskilde Universitetscenter (Grydehøj m.fl .) samt Brandhøj, Baunehøj, Præstehøj

m.fl . syd for Fløng, og grusforekomsterne fi ndes især vest for denne

linie.

Figur 6.1 Landskabsdannelsen i undersøgelseskorridoren for hovedforslaget og de

undersøgte alternativer.

Råstofgravene i området indeholder vigtige grusforekomster, der anvendes i Københavnsområdet.

Gruset er af en rimelig god kvalitet og bruges bl.a. til beton.

Nogle steder er der mange store sten, som nedknuses og anvendes som skærver i

beton. Grusforekomsterne er gennemsnitligt 15 m tykke, men mængden af overjord

varierer meget. Visse steder er overjordstykkelsen for stor til, at indvindingen

kan betale sig. Flere steder i området graves der under vand. Typisk koster

grus udvundet under vand mere end grus udvundet over grundvandsspejlet. Det

skyldes, at der anvendes specielle (og dyrere) maskiner, samt at det udgravede

grus skal drænes, før det kan læsses.


Kapitel 6 - Landskab og jordbund

Råstofi ndvindingen er afsluttet syd for Fløng i det såkaldte Hedeland, der er ved

at blive færdigbehandlet til rekreative formål. I landskabet syd for Holbækmotorvejen

er råstofgravningen i gang eller forestående. Landskabet vil her helt

ændre karakter afhængig af råstofgravningen og efterbehandlingen.

Nord for Holbækmotorvejen er der ingen væsentlige råstofi nteresser, og det

er her, de fl este boligområder i Fløng og Roskilde er lokaliseret. Den yderste

række mod motorvejen bærer desuden præg af erhverv og kolonihaver.

6.3 Virkninger af et vejanlæg

Hovedforslaget og alternativ H1 og A

En udvidelse af motorvejen fra 4 til 6 spor samt en modernisering af tilslutningsanlæggene

vil på kort sigt medføre en væsentlig landskabelig påvirkning,

når beplantningen langs motorvejen fjernes i forbindelse med udvidelsen.

På længere sigt retableres beplantningen, og udvidelsen vil især fremstå som de

nye og mere højklassede tilslutningsanlæg.

På sydsiden af motorvejen er der lange strækninger med åbent land. Af disse

er nogle under udbygning til erhverv, andre er præget af råstofi ndvinding, og

enkelte fremstår som dyrkede marker. Den landskabelige påvirkning fra en udvidelse

af motorvejen vil formentlig blive helt overskygget af råstofvindingens

spor.

Alternativ B

Alternativ B medfører et varigt indgreb i landskabet. De to parallelle motorveje

vil efterlade et smalt restareal, som vil være stærkt præget af motorvejene. Dette

vil begrænse arealanvendelsesmulighederne, og støjudbredelsen vil blive fl yttet

længere ud i det åbne land.

En anden væsentlig landskabelig påvirkning fra en ny motorvej er konfl ikten

med det særligt værdifulde landskab omkring Ledreborg Allé. En motorvejskrydsning

med alléen vil være forstyrrende for landskabsoplevelsen. En eventuel

ændring af længdeprofi let for alléen betyder, at en del træer må fældes.

Ved at anlægge en vej igennem råstofi ndvindingsområderne vil der blive lagt

beslag på vigtige grusforekomster. Hvis ressourcerne ikke udnyttes inden anlæg

af vejen, vil det kunne betyde, at grus til bygge- og anlægsarbejder i hovedstadsområdet

skal transporteres fra Vestsjælland, hvilket vil betyde øgede omkostninger

og emissioner. Der er ca. 60 km fra graveområderne syd for Roskilde til

tilsvarende råstofområder i Vestsjællands Amt.

49


Kapitel 6 - Landskab og jordbund

50

En udgravning til fremtidigt terræn før anlæg af vejen vil betyde, at motorvejen

kommer til at ligge i en dyb afgravning, der kan give problemer med afvandingen.

Endelig vil alternativ B gennemskære en eksisterende sø, som er opstået efter

råstofgravning og efterbehandlet til naturområde med potentielle rekreative

formål. Anlægges vejen her, vil en del af søen skulle fyldes op.

Varianter til hovedforslaget

Et udbygget og eventuelt permanent trafi kledelsessystem vil omfatte landskabeligt

dominerende portaler hen over motorvejen.

Et sideanlæg nord for Taastrup vil være et nyt og synligt element i landskabet.

Det landskabelige indgreb bliver mindst, hvis sideanlægget anlægges enkeltsidet

nord for motorvejen.

En faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej vil medføre en bedre

landskabsøkologisk forbindelse vest om Roskilde end i dag.

De øvrige varianter forventes kun at få marginal indfl ydelse på landskab og

jordbund i form af nye landskabselementer.

Konklusion

Alternativ B vil medføre væsentlig fl ere negative landskabelige påvirkninger

end hovedforslaget og alternativ H1 og A.


7. Plante- og dyreliv

Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

7.1 Metode

Beskrivelsen af naturen i området baserer sig på feltundersøgelser af alle naturområder

og små lokaliteter inden for undersøgelseskorridoren. Lokaliteterne

fremgår af kort 1 i bilag 1. Skemaer fra alle lokaliteter foreligger på CD, der kan

rekvireres hos Vejdirektoratet. Feltundersøgelserne er suppleret med data fra

følgende kilder:

Danmarks Digitale Ortofotos (DDO) fra 2002

4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort og andre

relevante kortværker

Oplysninger fra Roskilde Amts naturafdeling

Botaniske og ornitologiske lokalitetsregistre

Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer

Kontakt til personer med kendskab til områdets dyreliv.

Undersøgelser i felten

Feltarbejdet har fundet sted i november 2002, juli 2003, marts og juni 2004.

Feltundersøgelserne er dokumenteret i et lokalitetsskema for hver af de undersøgte

lokaliteter med en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på lokalitetens

økologiske tilstand og funktion. Der er desuden en artsliste for lokalitetens

aktuelle plante- og dyreliv (Vejdirektoratet 2004a).

På feltarbejdet er der foretaget registreringer af pattedyr (bl.a. ud fra dyrespor)

og fugle (bl.a. fra sang). Der er foretaget eftersøgning af padder i alle vandhuller

inden for korridoren. Data er suppleret med oplysningerne fra vildtkonsulenter

og lokale ornitologer.

7.2 Eksisterende planteliv

Numrene i parentes i de følgende beskrivelser henviser til lokalitetsskemaer

(Vejdirektoratet 2004a). Placering af de enkelte lokaliteter fremgår af bilag 1,

kort 1.

Naturområder ved hovedforslaget og alternativ H1 og A

Bortset fra den nyanlagte Hyrdehøj Skov og beplantningerne ved skydebanen

er der ikke nogle større naturlokaliteter i undersøgelseskorridoren. Langs med

Holbækmotorvejen er der nogle mindre, grønne områder samt småbiotoper som

vandhuller og vandløb. De grønne områder er, selv om de er små, af stor rekreativ

værdi på grund af deres bynære beliggenhed.

51


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

52

Fløng øst (NØ 01 og SØ 01)

Ved Kallerup Gårde (NØ 01) er der en grøn kile, der forbinder beboelsesområder

nord og syd for motorvejen med en sti. Her er et lille målsat vandløb (Vadsby

Å), som ikke krydser motorvejen, men leder overfl adevand fra motorvejen.

Ved vandløbet er der en 2-3 m randzone med høje urter.

Her vokser halvgamle asketræer (40-50 år) på brinkerne, og der er en lille mark

og lidt beplantning langs stien. Storbladet lind vokser også på lokaliteten. Det

drejer sig dog om plantede træer.

Den grønne kile nord for Holbækmotorvejen er udpeget som spredningskorridor.

Den eksisterende stitunnel under motorvejen er for lav til, at råvildt normalt

vil turde passere gennem den. Det er næppe heller relevant, idet der er højhuse

syd for motorvejen. Andre mindre dyr vil kunne passere gennem tunnellen.

Syd for motorvejen (SØ-01) ligger et lille rekreativt areal i forbindelse med

etageejendomme. Der er plantede træer og sirbuske (paradisæbler, snebær mm)

og legeplads, bænke mm.

Fløng midt (NØ 02 og 3 samt SØ 02)

Midt i Fløng er der et lille parkanlæg (NØ 02) med bænk og skulptur nord

for motorvejen. Inden for frakørselsrampen ses et overdrevslignende højurtesamfund

med buske og småtræer ved vejen samt udsåede blomster. Vest for

tilkørselsrampen er der en 30 m randbeplantning med plantede nåletræer (tuja

og forskellige graner). Her er der også et forsinkelsesbassin. Beplantningen har

karakter af støjbeskyttelse/læhegn/camoufl ering af motorvejen.

Syd for motorvejen (SØ 02) er der en lille beplantning mellem motorvejen og

Fløngvej. Randbeplantningen er 6 m høj med enkelte 40-50-årige gråpopler.

Der er 2 små p-pladser, en til biler og en til tunge køretøjer. Udenom ligger et

græsareal.

Mellem Ny Fløng og skydebanen (NØ 04)

Nord for motorvejen er der et større braklagt areal. I den østlige ende fi ndes

en mere overdrevslignende vegetation (bl.a. stribet kløver, markbynke og

andre arter), da jorden her er lidt sandet. Det store areal er domineret af høje

næringskrævende urter, mens den mere overdrevslignende vegetation kun

udgør en meget lille kile mellem motorvejen og en skærmende beplantning

ved fabrikken.

På 4 cm-kortet ses et lille vandhul. Dette er et regnvandsbassin, der sjældent

rummer vand. Det fremstår som en bred, men kort græsklædt kanal. Syd for

motorvejen ligger udyrkede arealer. Her sås dyreveksler, muligvis fra rådyr.


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Skydebanen og frakørsel 9 (NV 01, NØ 06, SØ 03, SØ 04 og SV 01)

Ved frakørsel 9 er der, nord for motorvejen, et par mindre vandhuller. Det ene er

et vejvandsbassin omgivet af græs og buske, mens to andre er tilgroede mergelgrave

med mange store buske og træer. Der kunne ikke fi ndes padder i nogen af

vandhullerne.

Syd for motorvejen er et større areal omkring skydebanen (SØ 04), som er

tilplantet med træer (der nu er ca. 5-8 m høje). Her er både arealer med løv- og

arealer med nåleskov. Der er udlagt en større græsklædt »lysning« i midten af

arealet.

Desuden ses to større vandhuller ved skydebanen (SØ 03) samt et mindre vandløb,

der forsætter gennem Haveforeningen Hvilen (se nedenfor). De to vandhuller

kan være potentielle levesteder for padder. Det sydlige synes dog at være

næringsstofbelastet, og det nordlige er et vejvandsbassin, som i dag modtager

vejvand fra motorvejen. Frøer trives sjældent i vejvandbassiner.

Figur 7.1 Marbjerg Bæk, der løber gennem skydebanen, krydser motorvejen to gange.

53


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

54

Syd for motorvejen mellem Fløng og Trekroner ligger Haveforeningen Hvilen

(SV 01). Der løber et vandløb/grøft (Marbjerg Bæk) gennem haveforeningen

og under motorvejen. Vandløbet ligger dybt nedskåret og førte kun ganske lidt

vand ved besigtigelsen. Det har en lempet målsætning. Nord for motorvejen er

vandløbet rørlagt.

Mellem Haveforeningen Hvilen og motorvejen ligger desuden en lille lund

bestående af elletræer på tørbund. Lunden har en glidende overgang til beplantningen

med buske og småtræer på den store vejdæmning, som motorvejen ligger

på. Der er ca. 8 m niveauforskel mellem haveforeningen og vejbanen.

Trekroner (NV 02-04 og SV 02)

Ved Trekroner fi ndes åbne arealer (NV 02) med randbeplantning af prydbuske

og småtræer (bl.a. mange paradisæbler) langs med motorvejen. Det meste af det

åbne areal nær Trekroner Station er bevokset med græs, høje urter og spredte

selvsåede småtræer. Dette område har mere karakter af brakmark end overdrev.

Syd for jernbanen er jorden i omdrift og med enkelte træer.

Syd for Trekroner (SV 02) ligger et større vandhul (regnvandsbassin) midt i et

industrikvarter. Vandhullet er helt tilgroet med dunhammer og høje urter. Der

er en større rist, og vandhullet modtager overfl adevand fra tagarealer og/eller

vejarealer. Vandhullets vandkvalitet er formentligt for ringe til, at det kan huse

padder.

Frakørsel 10 (NV 05 og SV 03-04)

Omkring frakørsel 10 (NV 05 og SV 03) er der i de mange restarealer mellem

udfl etningerne, motorvejen og landevejen plantet træer. Arealerne har begrænset

rekreativ værdi på grund af forstyrrelserne fra motorvejen, men er pænt tilplantede.

Syd for frakørsel 10 ligger et større grusgravsområde (SV 04), hvor der stadig

graves grus. Floraen rummer mange pionérarter, heriblandt enkelte, der ikke

tåler kraftig næringsstofbelastning (markarve, alm. kællingetand og høstborst).

På området er der to vandhuller, der er klarvandede og meget velegnede

til padder.

Nord for Vindinge Lillevang (SV 05-06-07 og NV 06)

Nord for motorvejen ved Vindinge Lillevang er der bygget en ny rampe (NV 06)

og tilslutningsvej til motorvejen i et område med tidligere råstofgrave. En del af

arealet har en nyetableret overdrevslignende vegetation (bl.a. med harekløver og

toårig høgeskæg), og en del af det er belagt med græsarmeringssten. På arealet

er der sparebassiner med plumret vand. På skrænterne mellem store niveauforskelle

vokser enkelte buske.


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Syd for motorvejen (SV 05-07) er der i dette område, der i øvrigt er præget

af jordbrug og bebyggelse, mange både større og mindre vandhuller. De

vandhuller, der ligger i en klynge tæt ved motorvejen (SV 05), er velegnede

til padder. De ligger lysåbne og med omgivende vegetation, der dog er for

høj til at være ideel. Her er der fundet frøer (butsnudet frø) i forbindelse med

feltarbejdet.

Ved Vindinge Lillevang er der også en større, tidligere råstofgrav (SV 06), der

nu er en sø. Denne sø har en god vandkvalitet med mange vandplanter, og er

så stor, at her sandsynligvis er fi sk. Det betyder, at kun grøn frø og skrubtudse

vil kunne trives i søen. Søen omgives af buskadser, der er levested for fugle

og pattedyr. Nord for søen er der et lille vandhul i en privat have med mange

butsnudede frøer. Også i en frugtplantage i samme område er der to vandhuller.

Det ene er udtørret og opfyldt, men det nordligste rummer butsnudede frøer og

er lysåbent.

Omkring Haveforeningerne Ny Maglehøj og Granly (SV 08-09 og NV 07)

Sydvest for Vindinge Lillevang ligger i en braklagt mark (SV 08) i et dødislandskab

en række lavninger, hvoraf den ene indeholder et større vandhul. Vandhullet

har været oprenset inden for de sidste par år. I andre lavninger vokser pilebuske,

og der kan på visse tider af året være vandhuller her. Det store vandhul har

stejle kanter. Det er lysåbent, men måske for dybt til at være ideelt for padder.

De omliggende brakmarker vil være velegnede for fødesøgende padder. Der kan

dog være sat fi sk ud, og vandet er ret plumret i hvert fald om sommeren. Alt i alt

vurderes det store vandhul at være mindre egnet til padder.

I Haveforeningen Ny Maglehøj (SV-09) ligger tre vandhuller. To af disse vil

formodentlig forsvinde i forbindelse med alternativ A, men kan muligvis bevares

ved hovedforslaget og alternativ H1. Der lever butsnudede frøer i begge

vandhuller, samt stor vandsalamander og spidssnudet frø i det østlige. Spidssnudet

frø og stor vandsalamander er omfattet af EF-habitatdirektivet som arter,

der kræver streng beskyttelse. Et tredje lidt længere fra motorvejen har et stort

(i forhold til sin ringe størrelse) andehold og ringe vandkvalitet. De to søer ved

motorvejen har udover padder en fi nt udviklet mosevegetation bl.a. med den

mindre almindelige langbladet ranunkel.

Nord for motorvejen ved Haveforeningen Granly ligger en lille lund (NV-07)

i byen. Lunden består langs motorvejen af egetræer; mens der i den fjernere

del er en blanding af mange andre forskellige løvtræer. Flere af dem er ca. 100

år gamle. Her vokser også enkelte og gamle rød-graner. I lunden vokser nogle

enkelte arter af haveplanter (korsvortemælk, judaspenge og taks), nogle steder

i bestande der dækker mange kvadratmeter. De stammer fra haveaffald eller

bevidste udplantninger.

55


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

56

Figur 7.2 Ældre bøgetræ i lunden nord for Haveforeningen Granly.

Mellem Haveforeningen Granly og motorvejen er desuden et fl errækket læhegn

af amerikansk rødeg og andre løvtræer.

Omkring Roskilde Dyrskueplads (SV 10-13 og NV 08-10)

Mellem Roskilde Dyrskueplads og Motorvejen ligger fl ere åbne klippede græsarealer.

Langs kanten af disse er der plantet prydtræer for at skærme mod motorvejen.

I den vestligste del af SV-12 er der desuden en lille lund med forskellige

træer. Ved den tekniske skole anvendes et areal til undervisningshave med bede

og trærækker. Længst mod jernbanen er der en større idrætsplads.

Nord for motorvejen er der et braklagt areal (NV 08) med en lille grøft. Vegetationen

består af høje græsser bl.a. sirgræsser fra havebrug og spredte selvsåede

buske og småtræer.

Længst mod jernbanen er der en hundetræningsbane (NV 10) omgivet af træer,

dels som hegn dels i forbindelse med jernbaneterrænet.

Hyrdehøj Skov (NV 11 og SV 14-15)

Hyrdehøj Skov (NV 11) blev anlagt i 1991 (41 ha) og 2000 (14 ha). Skoven er

domineret af små løvtræer. Der er også åbne arealer bl.a. med søer, der har en


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

god vandkvalitet. Da der lever fi sk i søerne, vil de kun kunne have betydning for

grøn frø og skrubtudse. Også i de skovdækkede områder er der mindre vandhuller.

Disse kan have betydning for andre arter af padder. Ca. 500 m NV for skoven

har amtet registreret spidssnudet frø. Der er allerede en pænt varieret fl ora,

et rigt fugleliv, og under feltarbejdet sås ræv.

Syd for Hyrdehøj Skov ligger en tidligere landbrugsforsøgsstation, der har

frugtplantager og marker med forskellige afgrøder. På den ene mark står en

lille klynge træer ved en stenbunke, og der er noget, der ligner et jorddige midt

i marken. Dette eventuelle dige fremgår ikke af kort, men kan ses på luftfotos

og anses for et levn efter mange års ensartet markopdeling med tilhørende

pløjemønstre.

Ledreborg Allé (SV 16)

Ledreborg Allé er Danmarks længste allé. Den del af alléen, der ligger nærmest

den tidligere forsøgsstation, er nyplantet med lindetræer, der er ca. 5 m høje, og

har en fodpose af bæræbler. I øvrigt er der en bred græsrabat og langs nordsiden

af alléen lidt højere popler, der er plantet som ammetræer.

Naturområder ved alternativ B

Omkring en sydlig motorvej (alternativ B) ligger en række mindre naturområder,

der kan blive berørt af en eventuel ny motorvej. I det følgende er kun nævnt

de lokaliteter, der ligger indenfor 100 m fra linieføringen.

I råstofgravene ved Hedeland har der etableret sig Danmarks største bestand af

den fredede orkidé sump-hullæbe, der er indikator for ekstremrigkær, en truet

naturtype. Ekstremrigkær viser, at undergrunden er kalkholdig. I grusgrave

langs den eksisterende motorvej er der dog ikke fundet nogen sjældne planter,

men områderne har et stort potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, når

råstofgravningen ophører. Sjældne planter vil kunne indvandre bl.a. via spredning

fra Hedeland.

Område SL 01

Ved Nymose og nord for Nymølle grusgrav liggere et tilplantet areal på en ret

sandet bund. Der er plantet både fyr og asp samt andre træer og buske. Der er en

veksel, som formodentlig benyttes af ræve, men eventuelt også rådyr. Vekslen

gik i nordlig til sydlig retning (dvs. på tværs af en eventuel ny motorvej). Den

lille lund ligger i tilknytning til andre grønne områder ved Hedeland, skydebanen

og de mere åbne arealer mellem Fløng og Roskilde. Der blev ikke fundet

usædvanlige arter i forbindelse med feltarbejdet.

Område SL 03

Nord for linieføringen ligger et vandhul, der benyttes til andehold, og eventuelt

57


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

58

tidligere har været en mergelgrav. Vandet er plumret, dybt og med store skyggende

aske og er derfor mindre egnet til padder. Der er et overløb i den nordlige

kant af vandhullet, og der er plantet en taks. I øvrigt blev der ikke fundet usædvanlige

arter.

Område SL 04

Lokaliteten er et tidligere vandhul, der er drænet og fremstår som et fl ere meter

dybt hul, der anvendes til affaldsforbrænding og -bortskaffelse. Langs kanten

står enkelte buske og næringskrævende urter.

Område SL 06

Området består af en naturlig, næringspåvirket mose og et overgangsfattigkær.

Her vokser biotoptypiske planter som kragefod, og der er fl ere vandhuller med

klart og lavt vand. Lokaliteten er en god paddelokalitet. I det sydvestlige hjørne

er et vandhul tydeligvist gravet, måske med henblik på padder, da vandet er

meget klart, og der er lave brinker. Mosen domineres af star og med dunhammer

samt enlige gråpile og buske enkelte steder. Der er også åbent vand mellem

tuerne. En lokalitet med en for østdanske forhold bemærkelsesværdig lille

næringsbelastning.

Område SL 09 og 10a

I et græsklædt areal ligger to vandhuller/moser. Det ene (det sydligste) er et

vandhul/mose med overgangsfattigkær og præg af starsump. Vandkvaliteten er

tilsyneladende god med lysåbne forhold, og grønne områder rundt om vandhullet

gør lokaliteten velegnet til padder. Ved genbesøg ved midsommer 2004 var

vandhullet helt udtørret, og der sås tydelige drængrøfter. Starsumpen var og

tør og meget højt voksende bl.a. med en del hamp-hanekro. Der blev ikke fundet

frøer ved sommer besøget, men lokaliteten kan godt huse nogle. Afhængig af

hvornår vandhullet tørrer ud, kan det måske tjene som ynglehul.

Det andet vandhul er gravet og er klarvandet, lavvandet og meget velegnet til

padder. Der er plantet indførte rosenarter og lidt pil langs vandhullets nordside.

På lokaliteten vokser et forbløffende stort antal mose- og sumpplanter og rundt

om vandhullet visse overdrevsarter. Vandhullet er nyt, og på den grusede bund

har der endnu ikke dannet sig tørv, som med tiden vil blive bevokset med mere

næringskrævende arter, men vandet ser ret plumret ud. Der kunne ikke fi ndes

frøer, selvom betingelserne er meget gunstige.

Område SL 10b

Lokaliteten er tilsyneladende en gammel have. Der vokser gamle prydbuske

langs kanten og en del andre haveplanter. I midten af denne lille lund ligger en

grævlingegrav med fl ere indgange og artstypisk indgangshul og ensidig adkomst

til graven. Vildtkonsulenten har ikke kendskab til forekomst af grævlinger i sta-


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

tens arealer syd for Roskilde, men Falck har registreret en trafi kdræbt grævling

mellem Fløng og Roskilde. Det vides ikke, om graven er beboet.

Område SL 11a

Lokaliteten består af et helt nygravet vandhul på ca. 500 kvadratmeter. Der har

endnu ikke etableret sig en fl ora af betydning langs kanterne, hvilket tyder på,

at vandhullet er fra sommeren 2003. Vandet er lidt uklart af jordpartikler, men

lokaliteten har potentiale for både fl ora og fauna.

Område SL 11b

Stor sø med fl ere ynglende par af blishøns. Søen er naturligt lavvandet og omkranset

af pil og dunhammer. Urtevegetationen var domineret af få arter (græsser og

lav ranunkel). Søen rummer muligvis fi sk pga. sin størrelse, men har ogafsnørede

lavvandede områder, der har betydning for padder. Søen ligger lige ved meget

stort graveområde. Der er ca. 5-10 m fra søen til kanten af grusgraven, og vand fra

søen piblede ud af siden på grusgraven. Søen synes at være ved at forsvinde på

grund af aktiviteterne i grusgraven, der allerede er kommet så tæt på vandet.

Figur 7.3 Vandhul med bredbladet dunhammer lok. SL-11c.

59


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

60

Område SL 11c

Nygravet vandhul, der er omgivet af gråel og pil. Vandet var lidt grumset, og

det var derfor svært at afgøre dybden. Der hørtes lille lappedykker (en mindre

almindelige ynglefugl) på lokaliteten, som er potentiel for padder. Der vokser

skør-pil langs den ene side af vandhullet, men disse formodes at være plantet

(skør-pil er en mindre almindelig art).

Område SL 11d

En markant lille bakke med græs og grantræer, der er af landskabelig værdi.

Den lille knold krydses af højspændingsledninger med tilhørende master. Vegetationen

bærer præg af at vokse på sandet jord, men rummer tilsyneladende ikke

usædvanlige arter. Højspændingsledningerne er ført direkte hen over lokaliteten.

Område SL 12

Lillevang Mose er en mose tæt ved Vindinge og har derfor stor betydning som

rekreativt område. Der er opsat bistader, skure og kragefælder, sidstnævnte med

henblik på jagt. Der hestegræsses i mosen, hvilket kan have en positiv virkning

på fl oraen. Mosen er dog meget tilgroet med forskellige træer og buske (bl.a.

visse havearter), men der er som sagt også mere åbne (græssede) arealer. Padder

vil kunne klare sig i afsnørede vandsamlinger.

Område SL 17b

Lokaliteten består af et lille lysåbent vandhul med grumset vand. Vandhullet er

egnet for ynglende padder, men ligger midt i den dyrkede mark uden omkransende,

lav vegetation, som padder foretrækker det.

Område SL 20

Lokaliteten består af et vandhul. Nord og øst for er der en lille lund med gråel.

Vandkvaliteten er rimelig god, og der er mange vandplanter. Andehold gør

lokaliteten mindre egnet til padder, men der vil dog godt kunne være nogle. Der

er ikke fundet nogen usædvanlige arter. Vandhullet ligger godt hundrede meter

fra linieføringen, men mere væsentligt ligger vandhullet ud til åbne arealer på

nordsiden af nogle beboelser, og der vil derfor være fourageringsmuligheder for

padder umiddelbart rundt omkring selve vandhullet.

Område SL 22a og 22b

To store søer i et tidligere råstofgraveområde, der i dag udnyttes til »put and

take«. Arealerne rundt om søerne er græsklædte (og klippes), der er plantet

enkelte træer og buske, og en søbredsvegetation er ved at etablere sig enkelte

steder langs bredden. Den østlige sø har vanddybder på 14 m og den vestlige

på 5 m. Der yngler svaner, ænder og mange blishøns. I træktiden holder mange

rastende vandfugle til i søerne. Søerne er på i alt 12,5 ha. Markfi rben vil muligvis

kunne fi ndes på lokaliteten.


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Område SL 23a

Darup Råstofsø har dybtliggende vandspejl. På skrænterne vokser visse overdrevsplanter,

f.eks. korbær, rundbælg, alm. pimpinelle, vild gulerod, slangehoved.

I søen er der mange vandfugle, og langs bredderne smalle sumpbræmmer

med tagrør og gråpil. Søen er klarvandet, og vandkvaliteten er tilsyneladende

god. Søen er for dyb til padder, og da den formodentlig også huser fi sk, vil den

ikke have større betydning for denne dyregruppe. Derimod vil skrænterne være

meget velegnede for markfi rben. Søen har ligget uforstyrret i en årrække, og der

er opvækst af mindre træer og buske langs bredderne.

Figur 7.4 Darup Råstofsø er opstået som følge af råstofgravning (lok. SL 23a).

Område SL 24

Der graves ved lokaliteten, som i dag rummer en større sø. Der holdt mange

vandfugle til på en ø i søen, og vandkvaliteten synes ikke at være næringspåvirket.

Lokaliteten rummer potentielt gode livsbetingelser for markfi rben, lille præstekrave

og overdrevsplanter. Da graveområdet er aktivt, forandrer lokaliteten

sig konstant. Eventuelle padder vil skulle klare sig i afsnørede vandansamlinger,

da søen vil være for dyb og formodentligt også rummer fi sk.

Område SL 26

Sankt Olufs Høj er en gravhøj, der tidligere har været udgravet og derfor er delt

i to. På den vestlige del af toppen ligger en muret brøndlignede struktur, der

61


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

62

muligvis har været en vandbeholder. Vegetationen rummer både visse invasive

buske og rester af en fi n overdrevsvegetation på den vestlige skråning. Der vokser

også et par større træer.

Område SL 27

Nordvest for Sankt Olufs Høj ligger en lille mergelgrav, der er dybtliggende og

helt tilgroet med piletræer. Stedet er derfor ikke af værdi for padder.

Område SL 28

Yderligere mod vest berøres tilplantede skrænter på et område med overjord fra

grusgraven/asfaltværket ved siden af. Her yngler en del småfugle, men området

er ikke rigtigt naturligt.

Naturområder ved varianter til hovedforslaget

Området omkring Hakkemosen og Birkebo er undersøgt for at kunne vurdere en

eventuel etablering af et sideanlæg nord for Taastrup.

Hakkemosen

Området benyttes til rekreative formål. Der er således anlagt stier, opsat bænke

og etableret en bålplads, ligesom der er mulighed for at fi ske. Spejdere kommer

her også, og der skulle forekomme frøer (se Figur 7.5).

Søen, der er de sidste rester af en mose, er stor og meget uregelmæssig kantet

med en del store træer, hvilket giver mulighed for et godt fugleliv. I afsnøringer

er der mulighed for, at padder kan yngle, uden at haletudserne ædes af fi sk, som

ellers forekommer i så rigt omfang, at søen benyttes til lystfi skeri. Søen er levested

for bl.a. karper og gedder. Jorden rundt om søen synes at være leret, og de

planter, der kunne fi ndes, var typiske for næringspåvirkede fede jorder.

Fra det nordvestlige hjørne af Hakkemosen går en tunnel (til landbrugskøretøjer

og stiforløb) under motorvejen. Der er ved at blive anlagt en støjvold langs

motorvejen på den strækning, der tænkes anvendt til til- og frakørselsramper i

forbindelse med det planlagte sideanlæg.

Det vurderes, at der ikke vokser sjældne og rødlistede planter i Hakkemosen. Til

gengæld er der et varieret fugleliv. Blandt andet med fjordterne (næppe ynglende)

og toppet lappedykker (ynglende) samt mange sangere.

Mose ved Birkebo

I en lund med 10-15 m høje træer er der en sø, og lidt uden for lunden et lille

vandhul omgivet af græs. Søen er gravet på en måde, så der er opstået mindre

øer. På nordsiden er der en pæn bevoksning af elletræer, der dog er for veldrænet

til at være en ellesump. Søvandet er næringsrigt, men muligvis rent med


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

pindsvineknop, iris og høje urter langs kanten. Det vurderes, at der lever fi sk i

søen, der i så fald er mindre velegnet til padder.

Sammenfattende vurdering af naturkvalitet

De største naturkvaliteter langs motorvejen vurderes at være:

Skydebanen og vandhullerne ved Ny Fløng (SØ 03-04)

Vandhullerne nord for Vindinge Lillevang inklusive i den aktive St. Hede

grusgrav (SV 04-07)

Vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj (SV 09)

Lunden nord for Holbækmotorvejen samme sted (NV 07)

Hyrdehøj Skov (NV 11)

Vandhullerne ved Vindinge Lillevang og Lillevang Mose (SL 06-14)

Darup Råstofsø og råstofsøerne ved Roskilde Fiskeland (SL 22-23).

I alt blev 312 arter af vildtvoksende planter registreret, hvortil kommer en del

prydtræer. Af disse er storbladet lind og taks rødlistede som sjældne, begge arter

er dog udplantede på de lokaliteter i undersøgelsesområdet, hvor de blev fundet.

Desuden er der fundet to regionalt udbredte arter, kristtorn og stribet kløver,

sidstnævnte formodentlig også forvildet fra dyrkning. Generelt er det vurderet,

at der ikke kan gå væsentlige botaniske interesser tabt ved hovedforslaget og

alternativerne, trods en artsrig fl ora.

Derudover blev 66 arter af fugle og 9 arter af sommerfugle registreret i forbindelse

med feltarbejdet. Ingen af sommerfuglene er ualmindelige arter. En enkelt

sjælden fugl blev konstateret, det drejer sig om stor korsnæb, der er en ustadig

vintergæst, som i visse år kan ses i landet i beherskede mængder. Arten gæster

fra Sibirien og det øvrige Skandinavien.

7.3 Virkninger af et vejanlæg

Med stigende trafi kmængder vil gener for naturoplevelserne og påvirkninger af

dyrelivet, f.eks. trafi kdrab, øges. Desuden vil barrierevirkningen af et bredere

vejanlæg, der afskærmes med støjskærme, være markant.

Hovedforslaget og alternativ H1 og A

Ved hovedforslaget og alternativ H1 og A vil en del af den skærmende beplantning

ved rampen (frakørsel 8) forsvinde, og motorvejen være mere synlig

/hørbar for beboere i dette område.

To værdifulde vandhuller med frøer og moseplanter vil blive berørt ved Haveforeningen

Ny Maglehøj. En del ældre træer vil sandsynligvis skulle fældes i

lunden nord for samme haveforening.

63


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

64

Alternativ B

Ved alternativ B gennemskærer den østgående motorvejsrampe (fra den eksisterende

Holbækmotorvej) et løvtræskrat (SØ-04) omkring skydebanen. Alternativ

B vil medføre, at en stor del af træerne vil skulle fældes, og at vejvandsbassinet

må fl yttes.

I forbindelse med alternativ B er der planlagt tilslutning til Københavnsvej/

Hovedgaden i det nordvestlige hjørne af den lille lund ved Nymølle grusgrav

(SL-01). Dette anlæg vil have en ret begrænset direkte påvirkning af lunden,

der i øvrigt ikke rummer særlige naturhistoriske interesser. Derimod er barriereeffekten

af en større vej her betydelig, da lunden ligger i forbindelse med

fl ere grønne områder i den sidste grønne kile mellem Storkøbenhavn og Roskilde

og har betydning for dyr, der færdes mellem Hedeland og andre grønne

områder i Københavns vestegn.

Stik nord for Vindinge ligger fl ere mindre vandhuller i et områder, der bliver gennemskåret

af alternativ B. Lokaliteterne (SL-04) kan blive påvirket i forbindelse

med anlæg af alternativ B i dette tracé. Der vil imidlertid ikke gå naturværdier

tabt i den forbindelse. Anlæg af et erstatningsvandhul vil være en væsentlig forbedring

af de eksisterende forhold.

Motorvejen ville ikke skære gennem den værdifulde mosebiotop (SL-06), men

vil kunne medføre negative påvirkninger, fordi mosen er af så væsentlig værdi

for padder, at den vil tiltrække vandrende padder, som risikerer at blive trafi kdræbt,

når de vandrer til og fra lokaliteten. Det anbefales, at der etableres ekstra

biotoper længere mod syd til at kompensere for dette, og at der etableres en

faunapassage. Påvirkning med vejvand vil være meget uheldig, da mosen i dag

fremtræder som usædvanligt lidt påvirket.

Ved Vindinge Lillevang vil alternativ B passere tæt nord om Lillevang Mose (SL-

12). Mosen vil blive påvirket af vejens barrierevirkning, ved at dyrelivet risikerer

trafi kdrab. Eventuelle grundvandssænkninger vil kunne påvirke lokaliteten negativt.

Der er risiko for, at denne og fl ere våde småbiotoper vil forsvinde ved anlæg

af alternativ B, idet motorvejen føres i afgravning gennem området. Herved vil

lokaliteter, der vurderes af stor betydning/potentiale for padder forsvinde. Der er

dog også en vis risiko for, at råstofi ndvindingen vil afvande og ødelægge lokaliteten.

SL-10a ligger meget tæt på linieføringen. Vandrende padder risikerer at blive

trafi kdræbt, når de vandrer til og fra denne og andre velegnede paddelokaliteter

f.eks. SL-09. Påvirkning med vejvand vil ligeledes være meget uheldig, da

begge vandhuller i dag fremtræder som usædvanligt lidt påvirket.


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Der er fundet en grævlingegrav i lokalitet SL-10b. Der er en væsentlig risiko

for, at grævling vil blive dræbt på motorvejen. Motorvejens barrierevirkning vil

kunne begrænses ved anlæg af en faunapassage.

Vandhullet (SL-11a) er endnu under udvikling. Motorvejen kommer til at ligge

meget tæt på lokaliteten, hvilket kan medføre, at vandhullet drænes eller opfyldes.

Også her kan vandrende padder blive dræbt, når de vandrer til og fra lokaliteten.

Motorvejens barrierevirkning vil kunne begrænses ved anlæg af en faunapassage.

Påvirkning med vejvand eller ændringer i grundvandsspejlet vil ligeledes kunne

påvirke vandhullet uheldigt.

Vandhullet (SL-17b) nord for Øde Hastrup ligger under 50 m fra linieføringen

og er derfor i fare for at forsvinde helt. Paddeegnede erstatningsvandhuller bør

etableres i den forbindelse.

I tidligere graveområder har der fl ere steder etableret sig søer. En råstofsø (SL-

23a) på ca. 5 ha ved Darup krydses af linieføringen. Vandkvaliteten i tidligere

råstofgrave er ofte god. Alternativ B afskærer den nordlige femtedel af søen, der

fyldes op. Herved formindskes lokalitetens betydning for vandfuglene. Derimod

vil overdrevsarter og det stærkt beskyttelseskrævende markfi rben (hvis det fi ndes

på lokaliteten) sammenlagt ikke påvirkes negativt af nærheden til en motorvej.

Ganske vist vil lokaliteten blive mindre, men der vil også skabes nye områder i afgravning

og på dæmninger, der kan koloniseres af markfi rben og overdrevsplanter.

Det er dog vigtigt, at der etableres faunapassager, så lokaliteten kan fungere som

naturområde efter gennemførelsen af vejprojektet. Hvis den nordlige del af søen

afskæres og opfyldes med overskudsjord, vil en væsentlig del af naturområdet dog

blive ødelagt.

Nord for Darup ligger en aktiv råstofgrav (SL-24). Alternativ B forløber direkte

nord for den nuværende udgravning. Hvis udgravningen bliver retableret som sø,

vil motorvejen være et forstyrrende element for dyre- og planteliv i fremtiden.

Konklusion

Alternativ B vil betyde fl ere negative konsekvenser for fl ora og fauna end hovedforslaget

og alternativ H1 og A. Væsentlige vådområder (vandhullerne ved

Vindinge Lillevang og søerne ved Darup) bliver berørt direkte, og en ny sydligere

motorvej vil blive en ny betydelig barriere for dyrelivet i det åbne land.

Alternativ B vil ødelægge det store naturmæssige potentiale, som råstofgraveområderne

har.

Varianter til hovedforslaget

En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil øge vejens barrierevirkning for dyrevildt.

65


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

66

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre et lille vandhul, der er

omfattet af naturbeskyttelsesloven, og hvor der lever butsnudede frøer.

En faunaunderføring vest for Ringstedvej vil mindske den barrierevirkning, som

Holbækmotorvejen udgør i dag for dyrevildt.

Figur 7.5 Et planlagt sideanlæg nord for Taastrup kan enten anlægges enkeltsidet nord

for motorvejen med tunnelforbindelse under denne eller dobbeltsidet. Hakkemosen er det

største § 3-registrerede område.

Et dobbeltsidet sideanlæg nord for Taastrup vil berøre naturmæssige interesser

ved Hakkemosen, hvor der trods nærheden til motorvejen er et rigt fugleliv

(Figur 7.5). Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil ligge i et planlagt

skovrejsningsområde, men vil ikke berøre væsentlige aktuelle naturinteresser.

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for plante- og

dyreliv.

Vurdering af spredningsøkologi

Følgende pattedyr fi ndes i området:


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Pattedyrsart

Status omkring

Roskilde

Risiko for trafi kdrab

Pindsvin Almindelig Høj, pindsvin er meget udsatte for påkørsler

Muldvarp Mindre almindelig ved Roskilde,

mangler tilsyneladende på

hedeegnen

Almindelig spidsmus Almindelig Middel

Rådyr Forholdsvis almindelig Middel

Dådyr Ingen fast bestand Lav, kun strejfere

Krondyr Enkelte strejfere ses sjældent Meget lav

Meget lav, det er sjældent at muldvarpen krydser veje

og arten er ualmindelig på egnen

Hare Almindelig Høj, færdes i det åbne land og trafi kdræbes ofte

Egern Forholdsvis almindelig også i

villakvarterer, haveforeninger og

læhegn

Middel, trafi kdræbes ofte, men er ikke så almindelig

som fl ere af de andre arter

Brun rotte Almindelig Middel, færdes ikke i det åbne land

Sydfl agermus Almindeligt udbredt, men

omfattet af EF-habitatdirektivets

bilag IV

Vandfl agermus Forholdsvis almindeligt udbredt

ved større ferske vande og

sumpede områder, omfattet af

bilag IV

Dværgfl agermus Almindeligt udbredt, men

omfattet af bilag IV

Lav, fouragerer normalt lidt over bilhøjde og påkøres

forholdsvis sjældent

Lav. Ingen områder helt tæt på motorvejen er

velegnede til arten

Lav, fouragerer normalt lidt over bilhøjde og påkøres

forholdsvis sjældent

Langøret Flagermus Hist og her, omfattet af bilag IV Lav, fouragerer mest under større træer i skov

Skimmelfl agermus Lokalt almindelig i Nordsjælland,

omfattet af bilag IV

Brunfl agermus Mindre almindelig, omfattet af

bilag IV

Lav, fouragerer normalt lidt over bilhøjde og påkøres

forholdsvis sjældent

Meget lav, fouragerer i stor højde

Ræv Almindelig i området Høj, trives godt både i tæt bebyggelse, skov og åbent

land. Arten kan tiltrækkes af trafi kdræbte dyr på

motorvejen, hvor den så selv påkøres

Brud Almindelig Middel, er udsat for trafi kdrab, men måske mindre

almindelig

Grævling Der er fundet grævlingegrav i

lok. SL-10b og en trafi kdræbt på

den eksisterende motorvej

Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder

hvor den forekommer

Hermelin Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder

hvor den forekommer

Husmår Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder

hvor den forekommer

Mink Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder

hvor den forekommer

Ilder Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder

hvor den forekommer

67


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

68

Foruden fl agermusene omtalt ovenfor sammen med de øvrige pattedyr, er følgende

dyrearter, der er omfattet af EU-habitatdirektivets bilag IV, udbredt i eller

nær ved området:

Markfi rben

Stor Vandsalamander

Spidssnudet Frø

Løgfrø

Grønbroget Tudse.

I litteraturen fremgår det, at hasselmusen fi ndes ved Ledreborg. Det drejer sig

dog om de af godsets skove, der ligger længst væk fra projektområdet (Helle

Vilhelmsen pers. kom.). Nær Holbækmotorvejen er arten ikke kendt og vurderes

ikke at kunne fi ndes, idet der mangler egnede biotoper.

Af ovennævnte arter er det kun spidssnudet frø, der med sikkerhed vides at

fi ndes tæt på undersøgelsesområdet, idet den er kendt fra Tjæreby Lyng ved

Roskilde Lufthavn og i vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj, samt

i et vandhul 500 m NV for Hyrdehøj Skov. Det er muligt, at den forekommer i

fl ere vandhuller langs motorvejen end de nævnte.

Markfi rben er vidt udbredt, men lokal i Danmark. Arten kræver tørre solrige

steder med spredte buske. Sådanne steder fi ndes i området, dels på vejdæmninger

og dels i grusgravsområderne. Roskilde Amt oplyser at markfi rben er fundet

mange steder langs jernbanen og på vejskrænter, men ikke endnu i grusgravsområderne.

Målrettet eftersøgning efter denne art ville nok kunne eftervise

arten på en eller fl ere af lokaliteter, der berøres af vejbyggeriet. En udvidelse af

motorvejen vil på kort sigt betyde en risiko for, at små bestande af markfi rben

kan forsvinde/decimeres. På længere sigt vil nye vejdæmninger dog skabe gode

levesteder. Det er en forudsætning, at ganske enkelte buske kan få lov at etablere

sig, da markfi rbenet er afhængig af at kunne fi nde skygge på meget varme dage.

Stor vandsalamander forekommer hist og her i Østdanmark. Den er fundet

i vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj. Den kræver en høj vandkvalitet,

og de færreste vandhuller undersøgelseskorridoren er velegnede. En

udvidelse af den eksisterende motorvej ved Ny Maglehøj vil betyde, at en lokal

bestand af stor vandsalamander vil forsvinde. Det vil blive nødvendigt at etablere

gode erstatningsbiotoper og kombinere dette med fl ytning af salamander

larver (hvilket er uforholdsmæssigt meget sværere end at overfl ytte æg og larver

af frøer, da æggene afsættes enkeltvis).

Grønbroget tudse og Løgfrø er kendt fra lokaliteter nærmere Roskilde Fjord. De

kræver sandet jord og de små vandansamlinger i Grusgraven mellem Trekro-


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

ner og Vindinge Lillevang er perfekte til begge arter. Det er dog tvivlsomt, om

arterne har indfundet sig her.

Det er mere usandsynligt, at de andre arter på listen ovenfor fi ndes i området.

Skulle dette være tilfældet, kan erstatningsbiotoper, blandt andet i grusgravsområderne,

betyde en fremgang for dem.

Barrierevirkningen kan mindskes ved at anlægge faunapassager ved krydsende

vandløb samt ved vandhuller, grønne kiler og skovområder.

Ved Vindinge Lillevang vil alternativ B gennemskære et område med mange

vand huller, hvor der lever en del padder. Nogle af dem vil risikere at blive dræbt

på motorvejen. En motorvej i den sydlige linie vil have barrierevirkning vest for

Hedeland, ved Vindinge Lillevang, nord for Øde Hastrup, nord for Darup og ved

Ledreborg Allé.

Her er behov for bedre spredningsmuligheder for de dyr, der lever nær motorvejen,

eller som vandrer mellem andre naturområder længere fra motorvejen. Det

drejer sig om rådyr, grævling, ræv, hare m.fl .

Figur 7.6 Naturområder og spredningskorridorer omkring Holbækmotorvejen.

69


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

70

I løbet af 2002 er der oplysninger om fund af følgende større trafi kdræbte dyr på

strækningen mellem Fløng og Roskilde V (Falck 2003). Indmeldingerne baserer

sig på oplysninger fra to observatører, der ikke nødvendigvis har set alt:

Dyreart Trafi kdræbt antal

på 1 år (2002)

Tårnfalk 1

Fasan 16

Hare 12

Katte 12

Ræve 23

Ager høns 2

Musvåge 1

Måge sp. 1

Ringdue 25

Råge 6

Pindsvin 9

Husmår 1

Grævling 1

Rådyr 4

Forslag til afværgeforanstaltninger for at sikre spredning af dyr og planter fremgår

af kap. 7.5.

7.4 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder

Hovedforslaget og alternativerne mellem Fløng og Roskilde berører ikke direkte

Natura 2000-områder, dvs. områder omfattet af EF-fuglebeskyttelses- og EUhabitatdirektiverne.

Der ligger dog et Natura 2000-område, som via vandløb kan

få tilledt vejvand:

Roskilde Fjord ligger 3,5 km fra hovedforslaget og er både EF- fuglebeskyttelses-

og EU-habitatområde (F105 og H120).

Der skal ifølge Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2001) foretages en konsekvens

vurdering af påvirkninger ind i internationale beskyttelsesområder. I dette

kapitel er der først en gennemgang af udpegningsgrundlaget for de nævnte

områder og en beskrivelse af arternes krav til leveområder ifl g. DMU (2003).

Derefter er der lavet en vurdering af eventuelle negative påvirkninger.


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 105

Kriterier for en gunstig bevaringsstatus (DMU 2003) omfatter uforstyrrede

forhold for fl ere af fuglearterne.

En generel forudsætning for en gunstig bevaringsstatus for de arter, der udgør

udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, er, at der sikres passende

habitater (levesteder). Det vil derfor være relevant at se på, om motorvejen kan

påvirke de eksisterende levesteder. I det omfang, der gælder særlige artsspecifi

kke krav til levestederne, omtales det under den følgende gennemgang af

arternes biologi. De arter, der indgår i udpegningsgrundlaget, fremgår af Tabel

4.1.

Klyden kræver lavvandede kyst- eller kystnære områder med bunddyr (som den

lever af) og ynglemuligheder uforstyrrede steder, hvortil ræve ikke kan komme

(gerne små øer og holme i lavvandede områder). Disse områder bliver ikke påvirkede

af projektet.

Dværgterne, havterne og fjordterne yngler helst på små ubeboede småøer og

holme med sandstrand, hvor der ikke kan komme rovdyr. De spiser især småfi sk,

som de fanger i de øverste vandlag, og kræver derfor adgang til gode fi skevande

nær yngleområdet. Fjordterne yngler gerne i mere ferske miljøer end hav- og

dværgterne (større søer og åer, helst nær havet) og kræver vegetationsløse strande

for at yngle. Ingen ubeboede småøer, holme eller sandstrande bliver påvirkede.

De rastefugle, der indgår i udpegningsgrundlaget, kræver store lavvandede områder

med rigelige mængder af føde. Især grågås og sangsvane søger meget af deres

føde på græsarealer og marker. Begge arter er ligesom knopsvanen vegetarer.

Blishønen er først og fremmest vegetar, men supplerer med smådyr. Troldand,

hvinand og storskallesluger spiser smådyr som muslinger, snegle, orme, krebsdyr

og småfi sk.

Vurdering af mulige påvirkninger

Afstanden mellem hovedforslaget/alternativerne og EF-fuglebeskyttelses-området

er mindst 3,5 km, og Roskilde by med dens trafi k og larm ligger mellem

motorvejen og fuglebeskyttelsesområdet. Påvirkningen fra en øget trafi kmængde

i form af støj og øvrige forstyrrelser vil derfor næppe kunne måles i fuglebeskyttel

sesområdet.

Det vurderes, at fortyndingen af vejvandet ved udledning i Roskilde Fjord er

så stor, at det ikke forringer vandkvaliteten. I værst tænkelige tilfælde kan man

forestille sig, at en tankbil med olie eller andre miljøskadelige stoffer vælter på

motorvejen, og at indholdet via vejvandssystemet ledes til vandløb for at ende i

Roskilde Fjord. Denne risiko eksisterer dog allerede i dag.

71


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

72

Hovedforslaget og alternativ H1 og A vil lede til øgede trafi kmængder på

Holbæk motor vejen, men samtidig vil et ekstra spor få trafi kken til at glide lettere,

hvilket alt andet lige vil mindske risikoen for ulykker. Desuden vil hovedforslaget

og alternativ H1 og A medføre modernisering af Holbækmotorvejens afvandingssystem,

og for alternativ B vil der blive etableret et nyt afvandingssystem på

den nye motorvej. I tilfælde af tankvognsuheld vil miljøfremmede stoffer havne

i forsinkelsesbassiner med lukkemekanisme og olieudskiller, hvorfra stofferne

vil kunne suges op, inden vejvandet ledes ud i miljøet. Skulle en mindre del af

et eventuelt spild slippe ud af forsinkelsesbassinerne, inden man når at lukke af,

vil risikoen for forgiftning være lille på grund af fortynding i vandløbene og i

fjorden.

EF-habitatområde nr. 120

Udover at være EF-fuglebeskyttelsesområde er Roskilde Fjord også EF-habitatområde.

Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr.: 120: Roskilde Fjord fremgår

af tabel 3.2.

Som det fremgår af gennemgangen af eventuelle påvirkninger af fuglebeskyttelsesområdet,

der er mere eller mindre sammenfaldende med habitatområdet, er den

eneste mulige påvirkning af det internationale beskyttelsesområde en vandbåren

forurening.

Arter og naturtyper, der ikke berøres af vandløb og fjord

Følgende arter og naturtyper er ikke i umiddelbar kontakt med vandløb eller

fjorden, og burde derfor ikke kunne blive påvirket ved en eventuel vandbåren

forurening i vandløbene, der løber fra motorvejen til Roskilde Fjord.

* Eremit (Osmoderma eremita), der er en bille, som lever i meget gamle

egetræer

Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus), der vokser i kildevæld

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus), der kun lever i vandhuller

og ikke i vandløb

Enårig vegetation på stenede strandvolde

Flerårig vegetation på stenede strande

Klinter eller klipper ved kysten

Strandenge

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Næringsrige søer og vandhuller med fl ydeplanter eller store vandaks

*Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

*Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

*Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

Rigkær

Bøgeskove på muldbund

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund.

Arter og naturtyper mere eller mindre tilknyttet fjord og vandløb

Vurderingen af de mulige påvirkninger for nedennævnte arter og naturtyper er

lavet på baggrund af eksisterende viden. Ingen af arterne er fundet eller kortlagt

i forbindelse med feltarbejdet.

Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior): Lever på ekstensivt udnyttede fugtige

arealer med ugræssede og udslåede arealer med høje planter som stiv star, kærstar,

høj sødgræs, pindsvineknop og gul iris. Arten kan formodentlig også fi ndes

langs søer og vandløb.

Mygblomst (Liparis loeselii): Mygblomst er tilknyttet kalkpåvirkede rigkær,

undertiden står disse i forbindelse med vandløb. Arten kræver ekstensiv græsning

og stabil vandstand. Mygblomst vokser kun i et enkelt kalkkær i Boserup

Skov og bliver derfor ikke påvirket af anlægget. Planten vokser ikke inden for

undersøgelseskorridoren.

Naturtyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand,

mudder- og sandfl ader blottet ved ebbe, *kystlaguner og strandsøer samt

større lavvandede bugter og vige er ikke behandlet i DMU’s rapport om kriterier

for gunstig bevaringsstatus. De står i hydrologisk forbindelse med vandløb,

der modtager vejvand fra motorvejen og andre veje.

Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer

mudder og sand, er følsomme overfor ændrede hydrologiske forhold.

Vandløb med vandplanter: Om disse skriver DMU, at de er følsomme overfor

unaturlig høj næringstilførsel, pesticider og iltforbrugende stoffer samt grødeskæring.

Marbjerg Bæk, der berøres direkte af hovedforslaget og alternativ H1

og A, rummer ikke denne vegetationstype.

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop: Denne

naturtype omfatter eng og kærsamfund på steder med svingende grundvandsstand.

Bemærk at der er tale om svingninger i grundvandvandsstanden.

Typisk vil denne naturtype ikke oversvømmes af vandløb. Ændringer i pH

påvirker artssammensætningen. Tidvis våde enge vil næppe kunne påvirkes

af vejvand.

73


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

74

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn: Naturtypen

var oprindelig sjælden i Danmark, men på grund af næringsstofstilledning

er den i dag meget almindelig, men i en mere triviel udgave. Bræmmer af høje

urter er en ret modstandsdygtig naturtype, som næppe bliver påvirket af hverken

hovedforslaget eller alternativerne.

Hængesæk og andre kærsamfund dannet fl ydende i vand: Er følsom overfor

næringspåvirkning, ændringer i pH og vandstand.

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld: Trues først og fremmest af dræning

og ændrede driftsformer, men kan selvfølgeligt også påvirkes af gødningstilførsel.

De nævnte naturtyper og arter vil ikke blive berørt af hverken hovedforslaget

eller alternativerne, da de befi nder sig så langt fra vejanlægget, at ændringer i

vandkvaliteten som følge af afl edning af vejvand ikke vurderes at kunne måles.

Samlet vurdering for Natura 2000 områderne

Samlet set vurderes det, at hverken hovedforslaget eller de alternative forslag,

vil kunne påvirke det internationale beskyttelsesområde Roskilde Fjord.

Ændringer i støjbilledet vil ikke kun registres ved fjorden, der ligger på den

anden side af en større by.

Kun et større udslip af miljøfremmede stoffer, gødning eller pesticider, der føres

med vandløbene ud i Roskilde Fjord, vil kunne berøre områder med beskyttede

naturtyper og arter. Det er dog en yderst begrænset risiko, dels fordi de fl este

miljøfremmede stoffer vil blive tilbageholdt i forsinkelsesbassinerne, og dels

fordi den smule, der i værste fald vil kunne slippe ud, vil blive så kraftigt fortyndet,

at det vurderes ikke at kunne påvirke nogle af arterne og naturtyperne,

der indgår i udpegningsgrundlaget.

7.5 Afværgeforanstaltninger

Faunapassager ved hovedforslaget og alternativ H1 og A

Ved Kallerup Gårde krydser en sti under motorvejen, og mindre dyr (ræv og

grævling) vil formodentlig benytte passagen.

Der er planlagt skovrejsning ved Fløng, og stedet er en af de sidste ubebyggede

kiler mellem Roskilde og København. En faunabro til råvildt har været overvejet,

men er blevet fravalgt, da den dels er vanskeligt at indpasse i terrænet, fordi

motorvejen ligger i terræn, dels er tvivl om dens benyttelse i fremtiden, da


Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

erhvervsgrunde langs Københavnsvej sammen med Københavnsbanen er ved at

lukke kilen til ca. 1 km syd for Holbækmotorvejen.

Marbjerg Bæk krydser motorvejen to gange i samme område og kunne udgøre

en mulighed for en mindre faunapassage til ræv og grævling i form af f.eks.

banketter på hver side af vandløbet under motorvejen. Vandløbet er delvist rørlagt

og kun frilagt i Haveforeningen Hvilen. Røret er udstyret med en rist, der

umuliggør spredning selv af mindre dyr. Motorvejen ligger her på en meget høj

dæmning på sydsiden af vejen, men nærmest i afgravning på nordsiden af vejen,

hvorfor det er fravalgt at frilægge vandløbet og føre vandløbsbanketter under

vejen på dette sted.

Ved Marbjergvej og langs sti syd for jernbanen er der mulighed for, at mindre

dyr (ræv og grævling) vil kunne krydse motorvejen.

Hvor motorvejen passerer Roskilde, er der mindre behov for faunapassager, idet

området er bynært, og der ikke er så meget vildt. Ved Haveforeningen Ny Maglehøj

ligger motorvejen på en mindre dæmning, og her er der plads til et faunarør

til ræv, grævling og frøer. Det vil kunne sikre en spredning af dyr på tværs af

motorvejen i villakvarter med en lille skovbeplantning.

Ved Hyrdehøj Skov kan der som en variant til hovedforslaget etableres en større

faunaunderføring under motorvejen lige vest for kløverbladsanlægget for råvildt,

ræv og grævling m.m. En faunaunderføring her vil mindske vejens barrierevirkning,

mindske antallet af trafi kdræbt vildt (hvis der hegnes), og sikre en vis

op ret holdelse af udveksling mellem områder syd for motorvejen og Roskilde fjord

området.

Faunapassagerne fremgår af tabel 18.1.

Faunapassager ved alternativ B

Faunapassagerne fremgår af tabel 18.2.

75


Kapitel 8 - Kulturarv

76

8. Kulturarv

8.1 Metode

Beskrivelsen af kulturhistorien i området omkring Holbækmotorvejen samt nord

for Høje-Taastrup (bagest i afsnittet) er primært foretaget ved hjælp af tilgængelige

skriftlige kilder og kort. Der er bl.a. anvendt følgende kilder til beskrivelsen:

Geodætisk Instituts målebordsblade, 1:20.000

Roskilde Amts “Kulturmiljøer” bind 1-3

Roskilde Amts registrering af kirkeomgivelser

KMS’ hjemmeside “Danmark før og nu”

Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC).

8.2 Eksisterende kulturhistoriske interesser

For de kulturhistoriske interesser henvises til bilag 1, kort 4.

Mange kulturspor i området omkring Roskilde er forsvundet som følge af de

forandringer, der er sket i form af råstofgravning, udbygning til beboelse, erhverv

og infrastruktur.

Undersøgelsesområdet ligger i »Hedeboegnen«, der er navnet på den store morænefl

ade i trekanten mellem København, Roskilde og Køge.

Store dele af området har været ejet af kongen, magistrat el.lign. og der var kun

få herregårde. Derimod lå gårdene tæt, og ejerlavene var store. På grund af jordens

høje bonitet var der ikke megen egentlig udmark. I stedet blev jorden dyrket

i tovangsskifte, hvor hver vang i indmarken skiftevis blev anvendt til græsning og

korndyrkning (Roskilde Amt 2000a). Kun meget afsides liggende arealer samt

moser eller ådale blev anvendt til græsning og høslet.

I området omkring Holbækmotorvejen domineres kulturlandskabet af købstaden

Roskilde, dens forstadsbebyggelser, infrastruktur anlæg og store bolig- og erhvervsområder.

Den ellers så frugtbare landbrugsjord har måttet vige pladsen for udbygningen

af byen samt råstofi ndvinding og det påvirker hele området.

Der er en del gravhøje og bopladsfund fra oldtiden, der vidner om en tidlig udnyttelse

af landskabets rige ressourcer.

Ifølge Det Kulturhistoriske Centralregister er der registreret 41 fundsteder inden

for undersøgelseskorridoren. To oldtidsgravhøje: Bavnehøj i Fløng og Sankt

Olufs Høj ved Ledreborg Allé er fredede. Tolv af fundene er bopladsfund, og


Kapitel 8 - Kulturarv

ti er gravfund. Fundenes datering varierer, men med en overvægt af bronze- og

jernalderfund.

Ved Ny Fløng er der i1984 udgravet en boplads fra romersk jernalder.

Ved tilkørslen ved skydebanen er der i 1983 udgravet 3 bopladser/gruber fra

oldtiden.

Nord for Lykkegård er der i 2003 fundet en boplads fra yngre jernalder.

Et par hundrede meter fra den sydlige linieføring ligger to gravhøje fra yngre

stenalder eller bronzealder. Begge er blevet overpløjet og har derfor ikke

længere en 100 m beskyttelseslinie, idet kun fortidsminder, der er synlige i

landskabet, er beskyttet.

Ved Vindinge Lillevang er der fundet henholdsvis lerkar og fl intesegl fra

yngre stenalder, en landsbytomt fra yngre middelalder samt et møntfund fra

yngre middelalder. Sidstnævnte ligger meget tæt på de sydlige linieføringer.

Endvidere er der i 2003 fundet en boplads fra yngre bronzealder. Lokaliteten

er ikke færdigregistreret i DKC.

Ved Darup er der fundet en jordfæstegrav fra romersk jernalder.

Øst for Sankt Olufs Høj ligger en overpløjet rundhøj fra oldtiden.

Om Sankt Olufs Høj ved tilslutningen mellem ny linieføring og eksisterende motorvej

står: »St. Olufshøi; 15’ høi (men har været høiere, da Toppen er borte) 75’

i Diameter S-N. Den er gjennemgravet paa Midten fra N til S næsten til Bunden.

I Aaret 1840 fandtes i Høien en Pincette, en Kniv, en Naal, en Dobbeltknap og

nogle Brudstykker af Bronze (Mno. 5520-5523). I Aaret 1842 fandtes i Høiens

Midte en Spore med Sølvbelægning (Mno. 6907). Høien har været omgiven med

en Kreds af store Stene. (»Høien var forhen understøttet af svære Kampestene,

men nu ere de borttagne. Udenfor samme laa en brolagt Kreds af mindre Stene.

Nogle der fundne Menneskeben ere bortkomne«. Museets Inventarieprotocol

1842)«. I 1942 er tilføjet: »I den vestlige Del af Toppen lille Vandbeholder«.

Den fl ade morænefl ade har aldrig været særligt rig på diger i forhold til de mere

kuperede egne. Kun få diger langs Holbækmotorvejen er bevaret og beskyttet af

Naturbeskyttelseslovens § 4.

På kortet fremgår, at der er et fredet jorddige ved lok. SL-02. Markskellet er dog

ikke et jorddige i hele sin længde, der er snarere tale om en større eller mindre

77


Kapitel 8 - Kulturarv

78

niveau forskel (max. 40 cm). Der vokser et par gamle æble og hyldetræer, men

et markant jorddige er der ikke tale om. Der blev fundet fl intestykker, som formodentligt

er rester fra tilvirkningen af fl interedskaber (såkaldte fl inteafslag).

Set fra det omgivende landskab hæver Roskilde Domkirke sig tydeligt over

byens silhuet med sin høje beliggenhed og sine markante tårne. Kirken udgør

et orienteringspunkt set fra selv meget store afstande i det åbne land og fra

Roskilde Fjord. Indblik mod kirken fra motorvejen i vest risikerer at forsvinde,

efterhånden som det nye skovrejsningsområde ved Hyrdehøj vokser til. Kirken

ligger midt i centrum af købstaden og har dermed ikke nogen direkte forbindelse

til det åbne land. Der er derfor ikke udpeget nogen kirkeomgivelser med

fjernvirkning.

Vindinge kirke ligger midt i den gamle Vindinge landsby. Kirken er omgivet af

bebyggelse, så kirken har ingen direkte forbindelse med det åbne land. Der er

derfor ikke udpeget nogen kirkeomgivelser med fjernvirkning.

Ved Kallerup Gårde er der en landsby af kulturhistorisk interesse. Den gamle

bindingsværksgård ud mod det rekreative stiforløb vest for Kallerup Gårde har

både en kulturhistorisk og visuel værdi.

Mellem Vindinge og Vindinge Lillevang er der udpeget et ca. 35 ha stort ikkeprioriteret

kulturhistorisk interesseområde. Selvom der ikke er prioriterede

helheder som bevaringsværdige eller særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i et

ejerlav, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at der alligevel kan fi ndes

værdifulde kulturhistoriske spor.

Den gamle landsbykerne og hovedgaden er velbevaret med spor fra forskellige

tidsperioder. Vindinge er en forte-rækkeby med spor fra tiden før udskiftningen i

form af uregulerede vejforløb, forten, der er bebygget med småhuse, og gårdsbygningerne,

der ligger på deres gamle pladser.

Ledreborg herregårdsejerlav udgør en helhed, der er prioriteret som særligt

bevaringsværdigt kulturmiljø. Godset fremstår stort set bevaret i sin oprindelige

form og udstråler magt og vælde. Ikke mindst pga. den velbevarede ca. 6 km

lange Ledreborg Allé.

Den gamle hovedlandevej mellem København og Roskilde kan spores tilbage

til middelalderen med nogenlunde samme forløb som nu, men fremstod kun

som et hjulspor frem til 1770, hvor et større anlægsarbejde med at befæste vejen

påbegyndtes. Selve arbejdsgangen foregik på den måde, at vejkassen, dvs. det

udgravede, direkte jordunderlag for vejbefæstelsen, blev stampet fast. Ovenpå

anbragte man et lag store sten med mindre sten indkilet. Derefter tilføjedes et

lag fast sammenæltet ler, der skulle gøre vejbanen elastisk. Dernæst fulgte at-


Kapitel 8 - Kulturarv

ter et lag mindre sten og til sidst et gruslag, der var mindst 9 tommer tykt. Ved

siderne blev der anbragt kantsten.

Metoden krævede enorme mængder sten, der skulle leveres af de omkring boende

bønder i den ellers så stenfattige Hedeboegn. Så man kan forstå bøndernes

fortvivlelse. Vejen stod færdig i slutningen af 1773 og androg den nette sum af

108.000 rigsdaler.

Jernbanen mellem København og Roskilde, som er anlagt i 1847, er Danmarks

ældste jernbane og Roskilde stationsbygning Danmarks ældste eksisterende

stationsbygning.

Jernbanen og landevejen er nogle af de væsentligste årsager til, at Roskilde og

omegn er så intensivt udbygget og har således genereret nye infrastrukturelle

anlæg.

Nord for Taastrup

Der er fundet en boplads øst for Hakkemosen ved Helgeshøj. Hele området

omkring Hakkemosen syd for motorvejen er af DKC beskrevet som et arkæologisk

fundsted. Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fl ere fund i området. I

Hakkemosen har der været Hakkemose Teglværk, som producerede gule teglsten

i perioden 1811 til 1908, hvor teglværket lukkede, da der ikke var mere ler

tilbage.

8.3 Virkninger af et vejanlæg

Hovedforslaget og alternativ H1 og A

Ved udbygningen af den eksisterende vej vil der kun ske mindre indgreb i kulturhistoriske

interesse. Disse indgreb er begrænset til ændringer i vejstruktur og

nedrivning af eksisterende motorvejsbroer og bygninger.

Alternativ B

Den væsentligste påvirkning af de kulturhistoriske interesser er det kulturhistoriske

interesseområde, der tangeres af alternativ B ved Vindinge Lillevang.

Området ligger i tilknytning til en udgravet boplads fra yngre bronzealder.

De mange fund i umiddelbar nærhed af linieføringen sandsynliggør, at der vil

blive gjort fund i forbindelse med anlægget. Det lokale museum skal derfor

foretage en vurdering af, om der eventuelt skal foretages en udgravning af området,

inden anlægget starter. Bopladsernes udstrækning kendes ikke præcist, og

da området altid har været beboet, kan helt nye fund dukke op.

79


Kapitel 8 - Kulturarv

80

To kendte fundsteder bliver direkte berørt af alternativ B. Det gælder bopladsgruben

ved skydebanen og gravhøjen nord for Lykkegård. Desuden kommer

alternativet meget tæt på møntfundet ved Vindinge Lillevang.

Alternativ B krydser Ledreborg Allé, hvilket vil betyde, at den østligste del af

alléen opsplittes, og at et antal træer skal fældes. Denne del af alléen er dog ikke

omfattet af fredningen. Hvis længdeprofi let for Ledreborg Allé ændres, kan det

betyde et større indgreb i alléen, der rækker ind i det fredede område.

Figur 8.1 Sideanlæg nord for Taastrup. Kulturhistoriske fundsteder. Ved Helgeshøj er der

fundet rester af en boplads.

Desuden krydser alternativ B to fredede jord-/stendiger. Det ene skæres to

gange ved Lykkegård (nord for Vindinge), og det andet krydses én gang nord

for Kamstrup. En del af diget ved Kamstrup ligger i et område, hvor der graves

grus, og denne del er fjernet. Det gælder dog ikke den del, der krydses.

Da jorddiget i lokalitet SL-01 knapt er i stærkt forfald, vurderes det, at alternativ

B’s krydsning med det ikke vil have væsentlige kulturhistoriske konsekvenser.

Der kræves dog stadig dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Det er muligt,


Kapitel 8 - Kulturarv

at man i forbindelse med gravearbejder vil støde på fl interedskaber mm. I givet

fald vil arbejdet eventuelt skulle indstilles, mens udgravninger pågår.

Alternativ B passerer fl ere kulturmiljøer i afstande ned til et par hundrede meter.

Det gælder ved Vindinge, sydøst for Vor Frue, Kamstrup og vest for Darup.

Kulturmiljøerne skæres dog ikke af alternativet.

Varianter til hovedforslaget

Øst for Hakkemosen er der gjort arkæologiske fund i forbindelse med en boplads,

jf. fi gur 8.1. Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fund under anlæg,

hvis et dobbeltsidet sideanlæg nord for Taastrup besluttes samt ved anlæg af

rampe for et enkeltsidet anlæg. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vurderes

at påvirke kulturmiljøet mindst.

Et øget jordarbejde som følge af en udbygning til 8 spor gennem Fløng, fuldt

tilslutningsanlæg ved Vindingevej, B-anlæg ved Vesterled og ny vejforbindelse

til Parkér & Rejs anlæg kan medføre, at der gøres arkæologiske fund. De øvrige

varianter vurderes ikke at kunne få væsentligbetydning for kulturmiljøet.

Konklusion

Samlet vurderes hovedforslaget og alternativ H1 og A at medføre langt færre

negative interesser for kulturmiljø end alternativ B.

81


Kapitel 9 - Friluftsliv

82

9. Friluftsliv

9.1 Metode

De rekreative muligheder, herunder mulighederne for offentlighedens adgang,

oplevelser og friluftsliv, er blevet vurderet i projektområdet ved hjælp af:

Amtets regionplan

Kommuneplan for Høje Tåstrup og Roskilde Kommune

Kortlægningen af lokaliteter

KMS 4cm-kort og Kraks kort over København og omegn

Det nationale, regionale og lokale stinet for cyklister og vandrere

I/S Hedeland og Roskilde Festivalens hjemmesider på internettet

Informationsmateriale om turisme og friluftsliv, herunder Skov- og Naturstyrelsens

vandretursfoldere samt Dansk Cyklistforbunds publikation om

naturlejrpladser m.m.

Gennemgangen vedrører primært offentligt tilgængelige arealer, selvom og

private haver kan rumme væsentlige rekreative værdier. De offentlige rekreative

interesser er vist på kort 5.

9.2 Eksisterende rekreative områder

Mellem Københavnsvej og Ringstedvej er korridoren syd for Holbækmotorvejen

udlagt til turisme og friluftsliv (bilag 1, kort 5).

Stier

Holbækmotorvejen krydser rekreative stier ved:

Marbjergvej ved Trekroner, regional cykelrute

Vindingevej, national cykelrute nr. 4 og 6

Maglegårdsvej, regional cykelrute

Ringstedvej, regional cykelrute.

Derudover er der kun ganske få steder, hvor bløde trafi kanter kan krydse Holbækmotorvejen

mellem Fløng og Roskilde:

Stiunderføring ved Kallerup Gårde

Langs Hedevej i Fløng (ingen cykelstier)

Langs Hedelandsvej (ingen cykelstier)

Ved en stiunderføring mellem Gl. Marbjergvej og Trekroner station

Langs Københavnsvej

Stioverføring øst for Vindingevej med forbindelse til Vindinge Lillevang

Langs Køgevej


Langs Køgebanen

Stiunderføring øst for Ringstedvej

Langs Lindenborgvej.

Kapitel 9 - Friluftsliv

Hvor intet andet er angivet, er der cykelstier. Roskilde Kommune har planer om

at etablere to stioverføringer over den nuværende motorvej.

Hedeland

Hedeland er et stort og unikt fritidslandskab, bygget op siden 1978 i et stort

grusgravområde, hvorfra grus bl.a. er leveret til Øresundsbroen. Det bakkede

terræn med skov, vinmarker, søer og vandløb har et rigt dyre- og planteliv og er

ideelt til fritidsaktiviteter.

Her er skibakke, golfbane, amfi teater med plads til 3500 tilskuere, 2 veteranjernbaner,

fi skesøer, ridecenter med ridebaner, motocrossbane, kolonihaver,

opholds- og p-pladser. Især den nordlige del af det 15 km 2 store område byder

på interessante ture i en natur, som ikke ligner den, man normalt fi nder på Sjælland.

I efterbehandlingen af grusgravene er der enkelte steder lagt vægt på at udforme

terrænet, så man ikke er i tvivl om, at landskabet er kunstigt skabt. Terrænet i

Hedeland danner forskellige landskabsbilleder med søer, kanaler, sletter, skove

og bakker, der tilsammen danner grundlag for en rig og varieret fauna og fl ora.

Fra Hedehusene station er der 2 km til en natursti. Stien begynder ved parkeringspladsen

inden for Brandhøjporten på Brandhøjgårdsvej. Den 4 km lange

vandresti er markeret med pæle. Barnevogne og kørestole henvises til grusstier

i området. Motorkørsel er forbudt og ridning må kun fi nde sted på afmærket

ridesti. Hunde skal føres i snor og må kun løbe frit inden for særligt afmærkede

områder. Man må fi ske i søer og vandløb med gyldigt fi skekort. Man må

samle bær, nødder, svampe, lav og mos, plukke blomster og urter (med undtagelse

af de fredede arter). Skibakken har et toppunkt 80 meter over havets

overfl ade.

Råstofgrave

Der er fl ere store råstofgraveområder indenfor korridoren som til sin tid skal

efterbehandles til rekreative formål. Der er således et meget stort fremtidigt

potentiale for rekreativ udnyttelse. Nogle af de søer der er opstået efter råstofgravningen

udnyttes i dag som put and take fi skeri. Roskilde Fiskeland ligger på

Kamstrupvej 150, bag dyrskuepladsen. Her er 2 søer på ca. 125.000 m 2 , legeplads,

kiosk og toiletter. Omkring søen ved Darup (lok. SL-23a) er der anlagt

en sti. Ifølge regionplantillægget for Øde Hastrup Grusgrav er der planer om at

retablere området til golfbane med fl ere mindre søer.

83


Kapitel 9 - Friluftsliv

84

Dyrskuepladsen

Roskilde Dyrskueplads danner ramme om mange forskellige begivenheder året

rundt. Pladsen dækker et areal på ca. 30 ha og der er ca. 25 ha til parkering.

Pladsen rummer staldbygninger, som benyttes i forbindelse med Fællesdyrskuet

for de østlige øer, som årligt tiltrækker ca. 90.000 besøgende fordelt over

3 dage. Skuet var i 2003 Danmarks største med 410 dyreudstillere, samt 368

øvrige udstillere.

I forbindelse med årets største begivenhed, Roskilde Festival, inddrages yderligere

ca. 70 ha til camping og parkering. Der fi ndes toiletfaciliteter, hvor man

kan hente vand og komme af med affald over hele campingarealet. Festivalen

har årligt ca. 100.000 deltagere og har været afholdt hvert år siden 1971. Under

festivalen er der seks musikscener, madboder og boder med tøj, kunst mv. I

respekt for ni unge mænd, der omkom i 2000 på Roskilde Festival, er etableret

et mindested. Skulpturen på Mindestedet er af Lars Skov Nielsen.

Hyrdehøj Skov

Hyrdehøj Skov (lok. NV-11) er en bynær skov, der er plantet i 1991 (41 ha) og

i 2000 (14 ha). Skoven er anlagt med stor hensyntagen til naturinteresser og

friluftsliv. Ved plantningen er det tilstræbt at skabe en smuk og varieret skov

ved bevarelse og nyetablering af søer og anlæg af sletter. Skoven er opbygget

omkring et større åbent areal med overdrevskarakter. I dette område fi ndes en

gravhøj hvorfra der er udsigt mod Roskilde Domkirke og Roskilde By.

Skoven sigter mod det lokale publikum, bl.a. de lokale skoler, som hvert år deltager

i plantningen af skoleskov. Skiltningen og anlæg af befæstede stier er begrænset.

Det er dog planen at supplere stianlægget, så det er muligt at gå rundt i

skoven uden at skulle benytte samme vej ud og hjem. Der er i dag stiforbindelse

til Svogerslev, Svogerslev Sø, Kornerup Å og Kattingesøerne. Det er planlagt

at opsætte en bænk og etablere en bålplads. Det er tilladt at ride i stirabatten, og

hunde kan medbringes hvis de er i snor. I øvrigt gælder de almindelige regler

om færdsel i offentlige skove.

Hundetræningsbane og idrætspladser

Langs Holbækmotorvejen fi ndes i dag fl ere idrætsfaciliteter:

Skydebane vest for Fløng (lok. Sø-04)

Hundetræningsbane (NV-10)

Boldbaner mv. nord for Darup (lok. SV-13).

Kolonihaver

Holbækmotorvejen ligger i dag tæt op ad fl ere kolonihaveområder, som kan

blive berørt af hovedforslaget eller alternativerne:


Haveforeningen Hvilen ved Trekroner

Granly Kolonihave

Ny Maglehøj Havekoloni

Haveforeningen Roarsgave.

Kapitel 9 - Friluftsliv

Øvrige grønne områder

Langs Holbækmotorvejen fi ndes også nærrekreative arealer, som kan blive

direkte berørt af anlægget:

Lokalitet SØ-1 grønne friarealer med legeplads ved almennyttige boliger

Lokalitet NØ-2 Grønt anlæg med bænke og beplantning

Lokalitet NV-7 lille skov nord for Ny Maglehøj Haveforening.

Figur 9.1 Grønne arealer med klatremuligheder, bænke og grillplads ved SØ-1.

Nord for Taastrup

Der er mange rekreative interesser nord for Taastrup i det område, hvor et

sideanlæg tænkes placeret. Gennem området forløber fl ere rekreative stier på

tværs af motorvejen, og hele området syd for motorvejen er udlagt til fritids- og

kulturelle formål (Figur 9.2).

85


Kapitel 9 - Friluftsliv

86

Figur 9.2 Rekreative interesser ved placering af sideanlæg nord for Taastrup.

9.3 Virkninger af et vejanlæg

Vejanlæg vil generelt have følgende konsekvenser for de rekreative værdier:

Afståelse af arealer f.eks. ved dyrskueplads, idrætspladser og kolonihaver

Øget visuel barrierevirkning og ændrede adgangsforhold

Støjpåvirkning

Indgreb i beplantninger og yderligere forringelse af naturkvalitet.

Hovedforslaget og alternativ H1 og A

Mulighederne for færdsel til fods eller på cykel på tværs af Holbækmotorvejen

forudsættes opretholdt efter en eventuel udbygning. Da motorvejen i dag udgør

en væsentlig barriere mellem Roskilde by og det åbne land anbefales det, at der

anlægges fl ere stipassager, så det bliver muligt at krydse motorvejen, uden at

skulle færdes langs de eksisterende ofte stærkt trafi kerede veje.

Stilhed beskrives ofte som en af de væsentligste kvaliteter befolkningen ønsker

at opleve i naturen og det åbne land. Naturens lyde accepteres og opfattes ikke


Kapitel 9 - Friluftsliv

som generende i forhold til f.eks. samme støjniveau frembragt af trafi k. Trafi kstøj

fra vejanlæg er en vedvarende støj som ofte forbindes med noget ubehageligt,

eksempelvis fare, forurening og stress (Jensen 1996). Trafi kstøj virker

derfor meget generende for friluftslivet.

Området nær Holbækmotorvejen er i dag temmelig påvirket af støj fra biltrafi kken.

Hovedforslaget og alternativ H1 og A vil bidrage med yderligere støjpåvirkning

i området, men vil næppe forringe den rekreative værdi i væsentlig

grad. Da der ved hovedforslaget og alternativ H1 og A etableres støjafskærmning

på fl ere strækninger end i dag, kan det betyde en forbedring i forhold til

den nuværende situation.

Som beskrevet i kapitel 7, kan anlægget medføre påvirkninger af naturindholdet

i de grønne områder langs Holbækmotorvejen. Flere steder vil hovedforslaget

og alternativ H1 og A medfører, at der skal fældes træer og ryddes beplantninger.

Dette vil medføre væsentlige negative påvirkninger i anlægsfasen og i

fl ere år efter åbningen, fordi det vil tage tid at etablere beplantninger af samme

karakter som de nuværende.

Alternativ B

Alternativ B vil udgøre en ny barriere og forringe de rekreative muligheder i det

åbne land på grund af støj, luftforurening, lys og visuel påvirkning.

Alternativ B vil afskære små veje, der i dag fungerer som rekreative stier. En

national cykelrute krydses to gange - en gang langs Vindingevej og én gang

langs Ledreborg Allé. En regional cykelsti krydses langs Hedelandsvej, og en

krydses i selvstændigt tracé vest for Vor Frue. Nationale og regionale cykelruter

forudsættes opretholdt.

Alternativ B og dens tilslutningsrampe vil gennemskære skydebanen vest for

Fløng. Det vil derfor blive nødvendigt at fi nde et andet passende areal til skydebanen.

Teltpladsen, der bruges i forbindelse med Roskilde Festival, bliver gennemskåret.

Det betyder, at der formodentlig skal udpeges et erstatningsområde til teltplads,

samt at der skal etableres lukkede stiforbindelser på tværs af motorvejen,

hvis den sydlige linieføring vælges.

Alternativ B vil forløbe tæt sydøst om Haveforeningen Roarsgave, der dermed

kommer til at ligge mellem de to motorveje. Husene i Roarsgave er generelt meget

velholdte, men den eksisterende motorvej godt 500 m borte høres forholdsvist

tydeligt udendørs. En ny motorvej her vil medføre væsentlig støjgener for

kolonihaverne. Enkelte haver i det sydøstlige hjørne vil komme til at ligge helt

87


Kapitel 9 - Friluftsliv

88

op ad motorvejen, og nogle vil muligvis skulle afgive jord til projektet. Støjpåvirkningen

vil blive betydelig, medmindre der støjsikres.

Alternativ B vil påvirke de rekreative interesser i fi skesøerne og de andre råstofsøer

nord for Darup med øget støj, visuelle forandringer og lyspåvirkning.

Anlægget vil få væsentlig negativ betydning for områdernes fremtidige rekreative

værdi.

Varianter til hovedforslaget

En faunapassage i Hyrdehøj Skov kan få rekreativ betydning, hvis den medfører,

at der kommer mere dyrevildt i skoven. Den bør dog markeres med skilte,

for at undgå at mennesker og hunde benytter den til rekreative formål.

Et nyt sideanlæg nord for Taastrup berører et planlagt skovrejsningsområde

og en rekreativ sti nord for Holbækmotorvejen. Området syd for motorvejen

har en stor rekreativ udnyttelse i dag og er udlagt til rekreative formål (park) i

kommuneplan. En støjvold er under opførelse. Der er mange stier i området. Et

dobbeltsidet anlæg er et arealindgreb og en visuel og støjmæssig påvirkning i

det rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. Desuden må

støjvolden fl yttes. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil være at foretrække

ud fra rekreative interesser. Den rekreative stiforbindelse, der i dag er forbundet

via tunnel under motorvejen, kan da føres under sammen med tilkørsel til et

enkeltsidet anlæg.

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal rekreativ betydning.

Konklusion

Alternativ B vil medføre væsentlige fl ere negative konsekvenser for friluftslivet

end en udbygning af den eksisterende Holbækmotorvej.


10. Overfl adevand

Overfl adevand kan blive påvirket af et vejanlæg gennem:

Midlertidig eller permanent afvanding

Ødelæggelse eller omlægning

Barriere for afstrømning

Tilledning af forurenet vejvand.

Kapitel 10 - Overfl adevand

I dette afsnit fokuseres på barrierevirkninger og på vejvandets hydrauliske og

forurenende virkning. Det er vurderet, om recipienternes målsætning vil kunne

overholdes.

10.1 Metode

Tilstanden i de vandløb, der berøres af projektet (bilag 1, kort 6), er beskrevet på

grundlag af feltbesigtigelser, regionplan og supplerende oplysninger fra Roskilde

Amt og Københavns Amt.

Virkningerne af anlægget på vandløbene er vurderet på baggrund af oplysninger

om vejens længde- og tværprofi l, samt planer for afvanding og bassiner, og under

anvendelse af Vejdirektoratets forslag til regler om afvandingskonstruktioner

(Vejdirektoratet 1999).

For at vurdere den hydrauliske belastning og forureningen sammenlignes udledningen

fra bassinerne med vandløbets minimumvandføring. For de fl este vandløb

er brugt regionplanens kravværdi for medianminimum.

Det skal sikres, at udledningen af vejvand ikke forårsager akut giftvirkning i

vandområdet (Miljøstyrelsen 1999). Til at vurdere dette er det undersøgt, om

kvalitetskravene fastsat i Bekendtgørelse nr. 921 af 8/10/1996 (Miljø- og Energiministeriet

1996) er opfyldt efter bundfældning i bassinerne og fortynding i

vandløbet.

10.2 Eksisterende forhold

Afl øbssystemet til den eksisterende motorvej er hovedsageligt opbygget med

opsamling af afstrømmende regnvand i grøfter og trug, hvorfra det nedsiver til

opsamlende drænledninger. Disse ledninger afl eder regnvandet til både vandløb,

banegrøfter, til det offentlige kloaksystem og til nedsivningsanlæg.

Vandet afl edes både uforsinket og forsinket via bassinanlæg.

89


Kapitel 10 - Overfl adevand

90

Recipienter

Det gælder både for udvidelse af den eksisterende vej og for ny linieføring, at

de forløber nær et vandskel med Langvad Ås opland mod syd og diverse mindre

vandløb til Roskilde Fjord mod nord. Det betyder, at de få vandløb, der krydser

eller ligger op ad linieføringerne, er små, ofte grøfteformede eller rørlagte, og

har ringe vandføring. Med så små oplande bliver minimalvandføringen meget

variabel, og tørlægning kan forekomme. Også den intense vandindvinding i

området øger hyppigheden af tørlægning.

Der fi ndes et antal søer og vandhuller tæt på linieføringerne. De væsentligste er

tidligere råstofgrave. Kun en større grusgravsø ved Darup er målsat i regionplanen,

mens de øvrige er § 3-beskyttede, bortset fra aktive råstofgrave.

Vandløb Målsætning Vandføringskrav

(l/s)

[Hedehusene Kloakrende],

Vadsby Å, Hove Å-systemet

Marbjerg Bæk,

Maglemose Å-systemet

Himmelev Bæk,

Maglemose Å-systemet

Øde Hastrup renden,

Langvad Å systemet

Tilstandskrav

(faunaklasse)*

Tilstand

(faunaklasse)

D: Påvirket af spildevand - 4 4

D: Påvirket af spildevand - 4 4

B3: Karpefi skevand 4 5 -

C-D-E: Påvirket af spildevand og

grundvandsindvinding

- 4 5

Darup Råstofsø B: Generel målsætning **

Daruprenden,

Langvad Å systemet

B3: (fra 1056m) Karpefi skevand

B1: (0-1056m) Gyde- og

opvækst, laksefi sk

10 4

Langvad Å ved Glim B2: Laksefi skevand 20 5 4

Skovbækken (KVL 116),

Langvad Å systemet

A: Naturvidenskabeligt

interesseområde

* Kravet gælder nærmeste nedstrøms målestation

** Råstofsøen har kravværdier for total P: < 0,02 mg/l og sigtdybde: > 3,4 m.

5

3-4

17 6 4

Tabel 10.1 Vandløb og søer i undersøgelseskorridoren for hovedforslaget og

alternativerne, listet fra øst mod vest. Desuden er listet miljømålsætninger jvf.

regionplanen, og en vurdering af forureningstilstanden jvf. amtets overvågning.

Forureningsgrad I er uforurenet og IV er stærkt forurenet.

10.3 Virkninger af et vejanlæg

Barrierevirkning

Lineføringens krydsning af et vandløb foregår almindeligvis enten på en bro


Kapitel 10 - Overfl adevand

eller ved en rørunderføring i niveau, således at den frie passage af vandløbsdyr,

især fi sk, ikke hindres. En vandløbsunderføring vil ofte også være suppleret med

banketter eller andre foranstaltninger, således at den også virker som faunapassage

for terrestriske dyr.

Barriereeffekten for vandlevende dyr vurderes som ubetydelig på den aktuelle

vejstrækning, fordi den kun krydses af ganske små og kulturpåvirkede vandløb.

Vejvand

Vejvand indeholder en række stoffer, der stammer fra nedfald fra luften, bilers

udstødning, dækslid, asfalt, vejsalt, ukrudtsmidler og spild af materiale, der

transporteres på vejen.

Udledning af vejvand har især hydrauliske og forurenende konsekvenser for

små vandløb, hvor vejvandet ikke bliver tilstrækkeligt fortyndet.

Afstrømning fra vejanlægget

Der etableres et lukket vejvandssystem ved alle alternativer. Det betyder, at der

er fast bagkant på vejbanen, og at nødsporet er befæstet. Den nedbør, der falder

på vejen og ikke fordamper (ca. 75 %), løber via nedløbsbrønde og lukkede rør

til forsinkelsesbassiner, hvorfra det ledes til recipienten.

Vejvandet afl edes normalt fra vejens laveste punkter, men bliver afstanden mellem

lavpunkterne for lang, bliver vandet afl edt med et par kilometers interval til

de recipienter, som vejen krydser.

Det samlede befæstede vejareal udgør 42 ha for hovedforslaget og alternativ

A og stort set det samme for alternativ B, som er smallere, men længere.

Der falder ca. 670 mm nedbør på vejbanen om året. Det betyder, at omkring

210.000 m 3 vejvand årligt skal ledes til recipienterne i hovedforslaget og

alternativerne.

Hertil kommer den nedbør der løber fra ubefæstede rabatter og skråninger og via

åbne grøfter til forsinkelsesbassinerne. Grøfte- og skråningsbredden er i gennemsnit

4 m i hver side og midterrabatten er ligeledes 4 m, og arealet udgør derfor

ca. 13 ha. Kun 25 % af den nedbør, der falder her, strømmer erfaringsmæssigt til

bassinerne. Det skyldes, at en stor del fordamper, og en del nedsiver. Det betyder,

at i alt 22.000 m 3 nedbør årligt strømmer til forsinkelsesbassinerne fra det åbne

vejvandssystem.

For alternativ H1 vil det befæstede vejareal, og hermed mængden af vejvand,

blive reduceret med ca. 10 % i forhold til hovedforslaget.

91


Kapitel 10 - Overfl adevand

92

Valg af recipienter

Det er ikke endeligt fastlagt, hvilke vandområder der skal modtage afstrømningen

fra vejen. Der regnes fortsat med afvanding dels til vandløbene og dels til

de kommunale kloaksystemer. Den forventede fordeling på recipienterne er vist

i Tabel 10.2 og Tabel 10.3. Fordelingen er vejledende og kan blive justeret under

projekteringen.

Recipient Krav til vandføring

i vandløbet

(medianminimum), l/s

Afstrømning

l/s

Overskridelseshyppighed

år -1

Hedehusene Kloakrende - 12,8 1/10

Marbjerg Bæk - 8,4 1/10

Himmelev Bæk (via separatkloak) 4 9,1 1/10

Separatkloak til Roskilde Fjord - 3,7 ½

Fælleskloak, til Roskilde Fjord - 5,6 ½

Banegrøft (ukendt recipient) - 2,4 ½

Separat kloak til Roskilde Fjord - 2,1 ½

Daruprenden 10 4,3 ½

Tabel 10.2 Recipienter, der skal modtage vejvand fra hovedforslaget og alternativ A.

Vandføring i vandløbet, givet som kravværdi for medianminimum er sammenlignet med den

beregnede afstrømning fra vejanlægget.

Recipient Krav til vandføring

i vandløbet

(medianminimum), l/s

Afstrømning

l/s

Overskridelseshyppighed

år -1

Hedehusene Kloakrende - 21,1 ½

Himmelev Bæk 4 4,9 ½

Øde Hastrup Rende - 9,0 ½ - 1/25

Daruprenden 10 6,3 1/25

Langvad Å 20 6,7 1/25

Roskilde Fjord via separatsystem - 0,6 ½

Skovbækken 17 1,52 ½

Tabel 10.3 Recipienter der skal modtage vejvand fra alternativ B.

Hydraulisk belastning

Før etableringen af vejen nedsiver det meste af nettonedbøren til de øvre jordlag

og det øvre grundvandsmagasin, hvorfra en del siver til vandløbene, og en del

nedsiver til det primære grundvandsmaga sin. Begge disse strøm ningsveje giver

en forsinkelse, der dæmper udsvingene i vandføringen i vandløbene.

På en vejbane er tilbageholdelsen ringe, og overfl adevandet strømmer hurtigt

af. Dette giver ganske store udsving i vandføringen, hvis vandet ledes direkte til

små recipienter.


Kapitel 10 - Overfl adevand

Den gennemsnitlige afstrømning fra vejen er i de fl este tilfælde ubetydelig

sammenlignet med vandløbenes middelvandføring. Den uregulerede maksimalafstrømning

fra vejen er derimod ofte langt større end maksimalvandføringen

i vandløbene. Uden tilstrækkelig tilbageholdelse i forsinkelsesbassiner kan

vejvandet give en voldsom hy drau lisk belastning af vandløbet og føre til erosionsskader.

Ved at lede vandet gennem et forsinkelsesbassin med et reguleret

udløb på maksimalt 2 l/s pr. red. ha vurderes recipienterne ikke at lide hydraulisk

overlast.

Forurening af recipienter

Vand, der strømmer fra vejarealet efter nedbør eller tøbrud, indeholder en række

forurenen de stoffer, der kan påvirke tilstanden i vandløbene. Ind holdet af forurenende

stoffer i vejvand er meget variabelt og afhænger af bl.a. det atmosfæriske

nedfald, eventuelle anlægsarbejder langs vejen, trafi kkens størrelse og sammensætning,

hvilke materialer der transporteres på vejen, spild, uheld, årstid, og

hvornår det sidst har regnet. Især indholdet af tungmetaller og organiske miljøfremmede

stoffer er afhængig af trafi kbelastningen.

De væsentligste komponenter i vejvand er:

suspenderet stof

kvælstof, fosfor, organisk stof

tungmetaller

PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer

pesticider

afi sningsmidler, primært vejsalt.

Den forventede sammensætning af vejvandet er angivet i Tabel 10.4

Suspenderet stof

Suspenderet stof er forskellige typer partikler, der er opslemmet i vandet. Partiklerne

kan afl ejres i vandløbene og nedsætte vandføringsevnen og ødelægge

fi skenes gydebanker. Laksefi skenes gydebanker er særlig følsomme for tilslamning

med fi npartikulært materiale.

Blottede jordoverfl ader er særligt udsat for erosion, og særligt store belastninger

med suspenderet stof kan derfor forekomme i anlægsperioden, når vegetation og

over fl adejord er afrømmet.

Kvælstof, fosfor og organisk stof

Kvælstof og fosfor er gødningsstoffer, der stimulerer planteproduktionen i

vandløb, søer og fjorde, og sammen med andet organisk stof kan det forringe

iltforholdene til skade for især dyrelivet.

93


Kapitel 10 - Overfl adevand

94

Vejvandskomponent Enhed Skønnet niveau

i dansk vejvand,

mg/l

Skønnet

niveau efter

forsinkelsesbassin,

mg/l

Kvalitetskrav i

recipienten mg/l

Nødvendig

fortynding i

recipienten***

Suspenderet stof mg/l 25-400 2,0-40 -

Organisk stof (COD) mg/l 80-400 8-40 -

Kvælstof, Total N mg/l 1-10 0,5-5 -

Fosfor, Total P mg/l 0,25-1,5 0,08-0,5 -

Kobber mg/l 0,08-0,7 0,007-0,4 0,012 1-30

Bly** mg/l 0,005-0,013 0,0005-0,007 0,0032 0-2

Zink mg/l 0,2-0,6 0,02-0,3 0,11 0-3

Cadmium µg/l 1-5 0,09-2,6 5 0-1

Hexachlorbenzen µg/l 0,005-0,02 0,0004-0,003 0,01 0

Naphthalen (PAH) µg/l 0,1-0,3 0,009-0,05* 1 0

Benzopyren (PAH) µg/l 0,1-0,2 0,009-0,03* 0,001 9-30

Benzofl uoranthen

(PAH)

µg/l 0,3-0,8 0,03-0,1* 0,001 30-100

Anthracen (PAH) µg/l 0,005-0,02 0,0004-0,003* 0,01 0

* PAH skønnes tilbageholdt med suspenderet stof.

** Blykoncentrationen i aktuelt vejvand er antaget af være 1/10 af litteraturværdierne

pga. overgangen til blyfri benzin.

*** 1 svarer til ingen fortynding, 0 at niveauet er betydeligt lavere end kvalitetskravene.

Tabel 10.4 Skønnet indhold af forurenende stoffer i vejvand, niveauet efter passage af

forsinkelsesbassin, kvalitetskrav for udledning af farlige stoffer til vandløb og søer (Miljø-

og Energiministeriet 1996), samt den fortynding, der er nødvendig for at overholde

kvalitetskravet.

Vejens bidrag vil erfaringsmæssigt være af mindre betydning for vandløbene, og

hvis en del af vejen lægges over hidtil gødet landbrugsland, som for alternativ

B, kan det betyde, at kvælstofbelastningen af vandmiljøet vil blive reduceret en

smule i forhold til i dag.

Tungmetaller

Tungmetaller optages i organismer og adsor beres til partikeloverfl ader af især

organisk materiale. De virker generelt hæmmende på organismer nes enzymsystemer

og kan være både akut giftige og desuden give skader på længere

sigt hos vandlevende organismer f.eks. fi sk. Især bly og cadmium kan desuden

akkumuleres og opkoncentreres igennem fødekæden. Da tungmetaller let bindes

til partikler, vil de bundfældes og ophobes i sedimentet, og dermed især være en

trussel for bundlevende dyr.

Det ufortyndede vejvand overskrider kvalitetskravene for kobber, zink og bly.

Ved passage gennem et forsinkelsesbassin vil koncentrationen af tungmetaller

nedsættes. Alle kvalitetskrav kan dog ikke forventes at være overholdt.


Kapitel 10 - Overfl adevand

PAH

Polycykliske aromatiske hydrocarboner er en stofgruppe, der ofte fi ndes i

vejvand i betydende mængder. PAH’er er svært nedbrydelige, relativt giftige,

og en del PAH-forbindelser er kræftfremkaldende. En dansk undersøgelse

(Miljøstyrelsen 1997) har analyseret for - og fundet - 18 forskellige PAHforbindelser,

hvoraf der kun eksisterer kvalitetskrav for fi re. Vejvandet overskrider

kvalitetskravene for benzopyren og benzofl uoranthen, også selvom

PAH’erne binder sig til partikler, hvoraf 80-90 % tilbageholdes i forsinkelsesbassinerne.

Niveauet for benzofl uoranthen vil sandsynligvis aldrig kunne opfyldes, idet baggrundsniveauet

for benzofl uoranthen i regnvand, selv i landområder, kan være

50-100 gange højere end udlederkravene (Kjølholt og Juhl 1996).

MTBE

Methyl tertiær butyl ether (MTBE) er et additiv, som især tilsættes blyfri benzin

for at øge oktantallet. Det giver stærk afsmag i drikkevand og er mistænkt for

at være kræftfremkaldende. Det er vandopløseligt og dermed meget mobilt i

miljøet, og det nedbrydes kun langsomt. Der er ingen undersøgelser af MTBE i

vejvand, men da omkring 10 - 20 % af blyfri benzin består af MTBE, er der en

potentiel risiko for høje koncentrationer. Især ved direkte benzinspild er det et

stof, man bør være opmærksom på.

Pesticider

Den primære kilde til pesticider i vejvand er sprøjtning i vejrabatter og på tilstødende

marker. Roskilde Amt og Københavns Amt anvender ikke rutinemæssigt

herbicider ved vedligeholdelsen af vejene, og der forventes derfor ingen væsentlig

belastning med pesticider i vejvandet.

Vejsalt

Som afi sningsmiddel anvendes salt, tilsat 150 mg kaliumferrocyanid pr. kg, som

antiklumpningsmiddel. Ved almindelig dosering anvendes 0,5 - 1 kg afi sningsmiddel

pr. m 2 vejbane pr. år.

Den gennemsnitlige koncentration af klorid i vejvandet vil være mindre end 2 o / oo .

Da den naturlige vandføring i vandløbene oftest er høj i vinterhalvåret, vur deres

det, at vejvandets kloridindhold ikke vil få mærkbar virk ning på vandløbenes

tilstand.

Den gennemsnitlige koncentration af kaliumferrocyanid i vejvandet vil være

0,3 - 0,5 mg/l. Der fi ndes ikke oplysninger om kaliumferrocyanids virk ninger

i miljøet. Stoffet selv er forholdsvis ugiftigt, men nedbrydningsprodukterne

kendes ikke.

95


Kapitel 10 - Overfl adevand

96

Biologiske effekter

Foruden de ovenfor nævnte stoffer forekommer der i vejvand en række andre

stoffer, hvis toksiske egenskaber er endnu dårligere kendt. I erkendelse af vanskelighederne

i at analysere for og teste de toksiske egenskaber for alle enkeltstoffer

er der foretaget undersøgelser af vejvands biologiske effekter (Buckler

og Granato 1999). Disse undersøgelser viser, at vejvand sædvanligvis ikke er

akut toksisk, men at der måske kan spores økologiske effekter på organismer

knyttet til sedimentet.

Andre komponenter

Ud over de komponenter, der relativt konstant forekommer i vejvand, kan der

forekomme afstrømning af større mængder kemikalier, olie osv., hvis køretøjer,

der transporterer disse stoffer, bliver indblandet i uheld.

Støv og sprøjt

Der vil blive kantopsamling af alt vand fra de befæstede arealer. Derved bliver

belastningen af rabatter og tilgrænsende arealer med forurenet vand lille. Men

der vil spredes stoffer fra vejoverfl aden til det omgivende landmiljø ved sprøjt

af vejvand, samt ved luftbåren transport af partikler til rabatter og tilgrænsende

arealer.

Uden kantopsamling kan der forekomme jordforurening af betydning med tungmetaller

og andre miljøfremmede stoffer i rabatter langs veje (Münch 1992).

Det vides ikke, hvor meget kantopsamling mindsker disse niveauer.

Salt (NaCl) kan give skader på planter, der vokser op til 40 m fra vej banen (Vejdirektoratet

1996).

Skønnet indhold samt kvalitetskrav i recipienten

Vejvandets sammensætning er afhængig af en række forhold, bl.a. størrelse af

det atmosfæriske nedfald, eventuelle anlægsarbejder langs vejen, trafi kkens

størrelse og sammensætning, hvilke materialer der transporteres på vejen, asfaltens

sammensætning, spild, uheld, årstid, og hvornår det sidst har regnet. Især

indholdet af tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer er afhængig af

trafi kbelastningen.

Det er skønnet at indholdet af forurenende stoffer i vejvandet ligger i den højere

ende af de målte og skønnede intervaller, da vejen har en høj trafi kbelastning

(Miljøstyrelsen 1997, Vejdirektoratet 1999).

Det er endvidere vurderet, at kun det vand, der strømmer fra selve kørebanen (85 %

af afstrømningen), har et indhold som svarer til det i Tabel 10.4 anførte, samt at

en del af stofferne kan tilbageholdes i forsinkelsesbassin (COWIconsult 1989).


Kapitel 10 - Overfl adevand

Konklusion

Koncentrationerne af kobber, benzopyren og benzofl uoranthen kan overskride

kvalitetskravene i de umiddelbare recipienter, hvor fortyndingen er mindst. Det

bemærkes, at dette vejanlæg både har en høj trafi kbelastning og samtidig på

fl ere delstrækninger afvander til vandløb med lav vandføring.

Det vurderes dog, at de planlagte bassiner vil fjerne hovedparten af forureningsbelastningen,

og at vejvandet hurtigt bliver fortyndet nedstrøms, så det højest er

over en kort strækning, at overskridelser forekommer. De fl este af disse vandløb

har den laveste målsætning (C og D), mens enkelte har en højere målsætning:

Langvad Å og Daruprenden med forskellige B-målsætninger på forskellige

delstrækninger og Skovbækken med skærpet (A) målsætning. For Skovbækken

gælder, at bassinafstrømningen er lav i forhold til vandføringen, dog med overskridelseshyppigheden

½ år -1 , svarende til et overløb hvert andet år. I Langvad

Å vurderes vejvandet ikke at være i konfl ikt med målsætningen, idet der udledes

til lavt målsatte delstrækninger, og der hurtigt opnås større fortynding nedstrøms.

For øvrige udløb forventes det ikke, at vejvandet giver problemer med at

overholde målsætningerne i nogen af de berørte vandløb.

Darup Råstofsø bliver krydset af alternativ B på en dæmning, og den nordlige

femtedel (ca. 1 ha) af søen vil blive fyldt op. I opfyldningen bliver der placeret

et forsinkelsesbassin, hvorfra vejvand ledes til Daruprenden.

Råstofsøen ved Darup skal ikke være recipient for vejvand. Søen er i direkte

kontakt med det sekundære grundvandsmagasin, og det bliver derfor sikret, at

et eventuelt spild eller overløb fra forsinkelsesbassin i grusgravens nordlige del

ikke løber til søen. I anlægsperioden vil påvirkninger som følge af opfyldningen

af søen blive overvåget og mindsket.

I forhold til i dag, hvor vejvandet strømmer af til åbne grøfter og derfra kan sive

ned i jorden til grundvandet, er der tale om en miljømæssig forbedring.

Undersøgte varianter

Ved udvidelse til 8 spor gennem Fløng bliver det befæstede areal øget med

under 0, 5 ha, og det vil betyde en marginalt større vejvandsmængde, der skal

ledes til recipient.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan overfl adevand fra sideanlægget vil

blive håndteret. Det forventes, at det vil blive samlet op og ledt via olieudskiller

og forsinkelsesbassin til nærmeste recipient. Ved tankanlæg stilles der særlige

krav til håndtering af overfl adevand for at undgå forurening af jord, grundvand

og overfl adevand.

97


Kapitel 10 - Overfl adevand

98

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for miljøet.

10.4 Afværgeforanstaltninger

Barrierevirkning

Barrierevirkningen for vandlevende organismer vurderes at være uden større

betydning, fordi de vandløb, der krydser vejen, kun er af ringe størrelse og er

stærkt kulturpåvirkede.

Forsinkelsesbassiner

De stærke udsving i vejvandsafstrømningen dæmpes ved at lede vandet gennem

bassiner af tilstrækkeligt volumen og med et reguleret afl øb. Bassinerne

udformes med permanent vandspejl og med vandplanter. Når vandet sikres en

betydelig opholdstid, vil både en del tungmetaller og mange organiske forbindelser

bundfældes i bassinet sammen med det suspenderede stof. Herved spares

recipienterne for en væsentlig belastning.

Hvitved-Jacobsen m.fl . (1994) har beskrevet et simpelt behandlingssystem for

vejvand under danske forhold og målt effektiv tilbageholdelse af partikler (80

- 90 %), fosfor (60 - 70 %) og tungmetaller (40 - 90 %). For kvælstof er skønnet

en tilbageholdelse på 50 - 75 % (COWIconsult 1989). PAH forventes at tilbageholdes

sammen med partiklerne (Miljøstyrelsen 1997). Bassinet vil efterhånden

fyldes og skal oprenses med passende mellemrum. Slammet bør deponeres på

en kontrolleret losseplads.

Vejdirektoratet (1999) anbefaler, at forsinkelsesbassiner udformes med en impermeabel

bundmembran og et volumen på 250 m 3 pr. ha reduceret areal. Dette

sikrer, at opholdstiden kun 2-3 gange pr. år bliver mindre end 3 døgn. Arealet

vil være ca. 250 m² pr. ha reduceret areal ved en gennemsnitlig vanddybde på 1

m, varierende mellem 0,4 - 1,5 m. Desuden bør bassinernes stuvningsvolumen

være af en størrelse, så der højst forekommer overløb hvert 2. år.

Forsinkelsesbassinernes afl øb dimensioneres til en maksimal udledning, der

under normale omstændigheder forhindrer hydraulisk overbelastning af vandløbene.

Samtidig sikres en tilstrækkelig fortynding af vejvandet i recipienten,

således at koncentrationen af miljøfremmede stoffer i recipienten holdes på et

acceptabelt niveau. Et afl øb på maksimalt 2 l/s per ha reduceret areal sikrer en

passende balance mellem opholdstid, hydraulisk belastning og det nødvendige

stuvningsvolumen.

Olieudskiller m.m.

Risikoen for forurening af vandløbene som følge af tankvognsuheld og lignende


Kapitel 10 - Overfl adevand

mindskes ved at etablere en lukkemekanisme og olieudskiller på afl øbet fra forsinkelsesbassinerne.

Derved kan olie-/kemikalieudslip holdes tilbage i forsinkelsesbassinet,

hvorfra det kan samles op.

Hvis vejen lægges direkte ud til Darup Råstofsø, bør den ud over et lukket afvandingssystem

udformes med stænkskærme for at forhindre påvirkning af det

åbne grundvandsmagasin.

Anlægsfasen

Afstrømning af sand og jordpartikler under anlægsarbejdet kan undgås ved at

opsamle overfl adevandet fra det blotlagte vejareal i bassiner, hvor partik ler ne

kan bundfælde, inden vandet udledes i vandløbene. Der kan enten bygges midlertidige

bassiner, eller de fremtidige regnvandsbassiner kan opføres ved starten

af byggeriet.

99


Kapitel 11 - Grundvand

100

11. Grundvand

11.1 Metode

Grundvand, herunder drikkevandsinteresser og drikkevandsindvinding, er blevet

vurderet i undersøgelsesområdet på basis af følgende kilder:

Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen

Indvindingsoplysninger fra Roskilde Amt (2003 opdateret 2004)

Indvindingsoplysninger fra Københavns Amt (2003 opdateret 2004)

Geologisk database kort 1513 I SV Tåstrup og 1513 IV Roskilde

Potentialekort fra Roskilde Amt over grundvandspotentiale i Danienkalken

(1996-1997, 1:50.000)

Kort over grundvandsniveauet i kalkmagasinet i Københavnsregionen (oktober

1999)

Borejournaler over relevante boringer leveret af GEUS.

11.2 Eksisterende forhold

For eksisterende forhold, se bilag 1, kort 6.

Grundvandsforhold

Regional geologi

Undersøgelsesområdet kan overordnet inddeles i to zoner på baggrund af den

regionale geologi. En nord- til sydgående forkastning gennemskærer undersøgelsesområdet

øst for Roskilde. Øst for forkastningen ligger de kvartære afl ejringer

direkte på Danienkalkens overfl ade, mens der i området vest for forkastningen

fi ndes en lagserie med palæocene afl ejringer mellem de kvartære afl ejringer

og Danienkalken. Råstofi nteresserne i området er beskrevet i kapitel 6.

Den regionale geologi i området, som motorvejen passerer, varierer fra øst til

vest som følger:

I Hedehusene fi ndes ca. 5 - 15 m kvartære afl ejringer, også domineret af

smeltevandssand, oven på Danienkalken, hvis overfl ade træffes i ca. kote + 5

m til + 20 m.

Ved Fløng fi ndes generelt 10 - 20 m kvartære afl ejringer domineret af moræneler,

oven på Danienkalken, hvis overfl ade fi ndes i ca. kote + 15 m til + 20

m.

I Ny Fløng fi ndes ca. 30 m kvartære afl ejringer, domineret af smeltevandssand,

oven på Danienkalken, hvis overfl ade fi ndes i ca. kote + 25 m.


Kapitel 11 - Grundvand

Øst for Roskilde og Himmelev præges området af kvartære afl ejringer med

en mægtighed på 20 - 30 m. Generelt fi ndes ca. 10 m moræneler øverst og

herunder smeltevandssand og/eller -grus. Danienkalkens overfl ade fi ndes

under de kvartære afl ejringer i ca. kote +5 m til -5 m.

I Roskilde, og i området syd om Roskilde hvor den eksisterende motorvej

passerer, fi ndes 50 - 70 m kvartære afl ejringer bestående af vekslende lag af

moræneler, smeltevandssand og -grus. Moræneler dominerer. Fra ca. kote -

10 fi ndes Tertiære afl ejringer bestående af palæocent (Selandien) ler, sand og

grønsandskalk. Danienkalken fi ndes herunder i kote ca. -60 m.

Regionale grundvandsreservoir

Danienkalken udgør de fl este steder det primære grundvandsmagasin, stedvist

suppleret med smeltevandssand eller - grus afl ejringer som er i direkte hydraulisk

kontakt med kalken. Vest for den nord- til sydgående forkastning udgøres

det primære grundvandsmagasin dog af palæocene afl ejringer, f.eks. Selandien

sand og kalk, samt Danienkalken.

Det regionale grundvandsreservoir udgør en væsentlig grundvandsressource

også for brugere udenfor området, bl.a. Marbjerg kildeplads leverer vand til

Københavns Energi (tidl. Københavns Vandforsyning).

Grundvandspotentiale

Strømningsretningen i kalkmagasinet i området er generelt mod Roskilde Fjord.

I den østlige del af området varierer strømningsretningen dog stedvist. Omkring

Fløng og Hedehusene er grundvandspotentialet ca. kote 20 og strømningsretningen

mod nord-nordøst. Omkring Trekroner er grundvandspotentialet ca. 25 - 30.

Strømningsretningen i magasinet nord for motorvejen er mod nordnordøst, mens

den i magasinet i området syd for motorvejen er mod øst. I den øvrige del af

området er grundvandspotentialet ca. + 25m - + 30 m med en strømningsretning

mod Roskilde Fjord.

Sårbarhed

Området øst for Roskilde og Himmelev, omkring Trekroner, er af Roskilde Amt

karakteriseret som et særligt sårbart område. Særligt sårbare områder omfatter

områder med mindre en 10 m ler over det primære magasin samt områder

med frit grundvandsspejl i det primære magasin. Området omkring Trekroner

har generelt mindre end 10 meters lerdække over det primære magasin, som er

højtliggende i området.

Grundvandsmagasinet må betegnes som velbeskyttet i den øvrige del af undersøgelsesområdet.

101


Kapitel 11 - Grundvand

102

Drikkevandsinteresser

Amterne udpeger i forbindelse med regionplanlægningen områder hvor grundvandsressourcerne,

og dermed drikkevandet, skal beskyttes. Der udpeges

områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser,

områder med begrænsede drikkevandsinteresser, samt kildepladszoner/

beskyttelseszoner. I områder med særlige drikkevandsinteresser må grundvandstruende

aktiviteter kun etableres på skærpede vilkår. For kildepladszoner

i sårbare områder gælder desuden en række særlige vilkår, der skal sikre imod

nedsivning af forurening til grundvandet.

Figur 11.1 viser drikkevandsinteresserne i og omkring undersøgelsesområdet.

Motorvejen ligger primært i områder med særlige drikkevandsinteresser, men

krydser også en område med drikkevandsinteresser syd for Roskilde. Mellem

Roskilde og Ny Fløng, nord for Københavnsvej lige ved amtsgrænsen, krydser

motorvejen et område med særlige drikkevandsinteresser der er udpeget som

særligt sårbart område.

Figur 11.1 Drikkevandsinteresser.


Kapitel 11 - Grundvand

Aktuel vandindvinding

Oplysninger vedrørende de eksisterende vandindvindinger i undersøgelsesområdet

et opsummeret i Tabel 11.1.

Vandindvindingsboringerne og indvindingsoplandene fremgår af kort 6, bilag 1.

Anlæg Geologi Dybde (m u. t.) Indvindingsmængde (m 3 )

Haraldsborg Vandværk

(offentligt fælles vandværk)

Gl. Himmelev Vandværk

(privat fælles vandforsyning)

Grus/sand,

kalk

Roskilde Vandforsyning Sand,

kalk

Marbjerg Kildeplads

(Københavns Energi)

Poul Gynther Jensen

(privat fælles vandforsyning)

Slæggerupgård (1 -2

husstande)

15 - 30, 120 265.686 (2001)

Ukendt 70 106.369 (2001)

30,

70-75

Ukendt Ukendt 886.900 (2002)

Ukendt Ukendt 8.500 (2001)

Ukendt 20 - 25 200 (1995)

I/S Fløng Vandværk - - 123.627 (2001)

Stikkelskær Vandværk I/S

(privat fælles vandforsyning)

Hedehusene Vestre

Vandværk

Vindinge Vandværk

(privat fælles vandforsyning)

Ukendt Ukendt 1.324 (2001)

- - 26.270 (2001)

Kalk 25 - 43 111.737 (2001)

Amtssygehuset i Roskilde Ukendt Ukendt 4.087 (2001)

Tjørnegårdens Vandværk

(privat fælles vandforsyning)

Darup Vandværk

(privat fælles vandforsyning)

Ukendt 43 150 (1998)

Ukendt -18 3400 (2001)

Statens Forsøgsstation Ukendt 26 Har ikke indvundet siden

1989

Vestermark Vandværk

(privat fælles vandforsyning)

Sct. Hans Hospital Ukendt

Ukendt

Ukendt 30 - 35 12.022 (2001)

ca. 5

70 - 80

Tabel 11.1 Oplysninger vedrørende eksisterende vandindvinding.

?

110.614 (2001)

Holbækmotorvejen krydser igennem indvindingsoplande til Marbjerg Kildeplads,

Gl. Himmelev Vandværk, Haraldsborg Vandværk og Sct. Hans Hospital.

Alternativ B krydser samme indvindingsoplande og tangerer desuden kilde-

103


Kapitel 11 - Grundvand

104

pladszonen til Vestermark Vandværk. Alternativ B kommer også tæt på drikkevandsboringen

ved Statens Forsøgsstation.

Alternativ B krydser desuden Darup Råstofsø. Boringer i området omkring

råstofsøen viser smeltevandslag, bestående af sand og grus, over- og underlejret

af moræneler. Nogle steder mangler overlejringen af moræneleret næsten.

I området fi ndes vekslende moræneler og smeltevandssand ned til ca. kote -5

DNN hvor palæocene afl ejringer, f.eks. Selandien sand, træffes. Der er ikke

umiddelbart hydraulisk kontakt mellem det primære grundvandsmagasin i de

palæocene afl ejringer med det sekundære grundvandsmagasin i smeltevandsaflejringer.

Det kan ikke udelukkes, at enkeltindvinder lokalt benytter det sekundære magasin.

11.3 Virkninger af et vejanlæg

I forbindelse med driften af vejen har to forhold særlig betydning for grundvandet

– uheld ved transport med farlige stoffer og vejvand.

Vejvandet ledes til forsinkelsesbassiner gennem lukkede rør. Afvandingssystemet

er beskrevet og er vurderet i kapitel 10 i denne rapport.

Der vurderes ikke at være risiko for belastning af grundvand fra vejvandet,

såfremt det ledes gennem lukkede rør og opsamles i forsinkelsesbassiner - alle

med impermeabel bund.

Nedsivning

Under forhold, der involverer større udslip af kemikalier, miljøfremmede forbindelser

m.m., vil risikoen for en belastning af sårbare grundvandsmagasiner

være stor, hvis spildet sker udenfor vejarealet, og derefter siver ned i jorden i

områder med nedadrettet gradient og ringe lerlagstykkelse over det primære

grundvandsmagasin.

Stoffer fra vejoverfl aden spredes til det omgivende miljø ved afstrømning og

sprøjt af vejvand, samt ved tørtransport af partikler til rabatter og tilgrænsende

arealer. Hastigheden, hvormed nedsivningen af vand foregår i jord, aftager

generelt med aftagende kornstørrelse og stigende humusindhold. Dertil kommer,

at ler og humus (organisk jord) har en stor evne til at adsorbere kemiske stoffer.

Jo langsommere et stof siver ned gennem jorden, des større er muligheden for,

at det bindes undervejs.

Mellem Roskilde og Ny Fløng, nord for Københavnsvej lige ved amtsgrænsen,

krydser den eksisterende motorvej et område med særlige drikkevandsinteresser


Kapitel 11 - Grundvand

der er udpeget som særligt sårbart område, dvs. der er mindre en 10 m ler over

det primære magasin. Grundvandsmagasinet er velbeskyttet i den øvrige del af

undersøgelsesområdet.

Nord for Darup, syd for Roskilde, krydser den sydlige linjeføring Darup Råstofsø.

Vandet i søen er i direkte kontakt med det sekundære grundvand i smeltevandsafl

ejringerne i området. Et eventuelt spild skal derfor hurtigt afværges for

at undgå forurening af det sekundære grundvand i området.

I forbindelse med anlægsfasen skal der udvises særlig opmærksomhed, specielt

i områder betegnet som særligt sårbare.

Pesticider og vejsalt

Det forudsættes, at der ikke anvendes pesticider langs eller på vejen.

Undersøgelser foretaget i forbindelse med jord- og vand langs motorveje (Lehmann

et al. 2001), har vist, at vejvand, som strømmer fra ældre motorveje ud i

jordmiljøet, kan indeholde væsentlige koncentrationer af salt (klorid) og kulbrinter

med maksimale koncentrationer i vinterhalvåret.

De forhøjede koncentrationer af klorid måles endvidere i nedsivende porevand

og det sekundære grundvand nedstrøms vejstrækningerne. Koncentrationer af

andre forureningsstoffer som fi ndes i vejvand (f.eks. PAH’er og tungmetaller)

genfi ndes generelt ikke i porevand og grundvand.

Det vurderes, at dette problem bliver mindsket ved forbedring af den eksisterende

motorvej med lukket afvandingssystem, der leder alt vejvand til forsinkelsesbassiner,

hvorfra det ikke nedsiver til grundvandet.

Varianter til hovedforslaget

En ny vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station medfører

en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. I dette

område er grundvandet særligt sårbart, og der skal derfor træffes særlige grundvandsbeskyttende

foranstaltninger ved anlægsarbejdet.

Det påtænkte sideanlæg nord for Taastrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser,

dog uden for indvindingsoplande og kildepladszoner til offentlige

eller private vandværker.

Hvis der skal anlægges en tankstation i området, skal bekendtgørelse nr. 555 om

forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg

følges.

105


Kapitel 11 - Grundvand

106

Til forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fastsætter bekendtgørelsen

regler for bl.a. indretning og drift af benzin- og dieselsalgsanlæg, der etableres

efter den 30. september 2001.

De øvrige varianter vurderes ikke at påvirke grundvandet væsentligt.

11.4 Afværgeforanstaltninger

Vejvandet ledes til forsinkelsesbassiner via lukkede rørføringer. Disse forhold

beskrives også i kapitel 10. Forsinkelsesbassiner bliver forsynet med lukkemekanisme

og olieudskiller.

I anlægsfasen træffes særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen for forurening

af jord og grundvand, specielt i sårbare områder i områder med særlige

drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til offentlige vandværker. Inden

for disse områder indrettes arbejdspladser, således at risiko for forurening som

følge af uheld ved f.eks. brændstofoplagring eller opbevaring af potentielt forurenende

stoffer undgås eller begrænses.

Desuden udarbejdes i forbindelse med miljøhandlingsplanen for anlægsprojektet

en beredskabsplan som omfatter bl.a. forholdsregler ved evt. uheld med

potentielt forurenende stoffer.


12. Luft og klima

Kapitel 12 - Luft og klima

Luftforurening fra vejtrafi kken kan have lokale og regionale konsekvenser for

mennesker og naturs sundhed, samt globale konsekvenser i form af klimapåvirkninger.

Luftforureningsberegningerne for Holbækmotorvejen er udført af Tetraplan.

Beregningerne er baseret på resultaterne fra trafi kmodelberegningerne, samt på

emissionsfaktorer for de forskellige køretøjer. Beregningerne er gennemført for

det samlede beregningsvejnet (Figur 12.1) i Hovedstadsområdet inkl. zoneophæng.

Figur 12.1 Infl uensvejnet.

Beregningerne er gennemført for år 2010 for følgende scenarier:

0-alternativet

Hovedforslaget og alternativ A

Alternativ B.

107


Kapitel 12 - Luft og klima

108

12.1 Metode

Luftforureningen fra vejtrafi kken er for hovedforslaget og alternativerne beregnet

som de samlede emissioner af de betragtede luftforureningskomponenter i

tons pr år. De anvendte emissionsfaktorer (g/km) er opstillet med udgangspunkt

i principperne i COPERT III, som er EU’s offi cielle model for emissioner fra

vejtrafi kken. Heri angives emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier

afhængig af rejsehastighed. I COPERT-modellen skelnes der mellem et stort

antal af køretøjstyper baseret på brændstoftype (benzin/diesel), motorstørrelse

og emissionsnorm. På baggrund af trafi kberegningerne for person-, vare- og

lastbiltrafi k i de enkelte udbygningsscenarier samt den danske bilparks sammensætning

og alder beregnes de samlede emissioner for hovedforslaget og alternativerne.

De samlede emissioner er opgjort i tons/år for komponenterne: CO (kulilte),

NO x (kvælstofi lter), VOC (fl ygtige organiske forbindelser), SO 2 (svovldioxid)

og partikler (PM 10 , svarende til partikelstørrelse 10µ).

Det samlede energiforbrug og CO 2 -udslip er opgjort i henholdsvis MJ pr år og

tons/år.

12.2 Virkninger af et vejanlæg

Energiforbrug og CO 2 -udslip

Trafi kkens energiforbrug og det tilknyttede CO 2 -udslip har primært betydning

i et globalt perspektiv, da CO 2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale

opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer.

Scenario

Trafi karbejde

Mio. kørte km pr år

Energiforbrug

GJ pr år

CO 2

Tons pr år

0-alternativ 11.078 36.048.294 2.630.240

Hovedforslaget

og alternative A

16,7 0,150 % 61.164 0,170 % 4.454 0,169 %

Alternativ B 16,6 0,148 % 41.144 0,114 % 2.998 0,114 %

Tabel 12.1 Ændringer i årligt trafi karbejde, energiforbrug og CO 2 -udslip i forhold til 0alternativet.

Med udgangspunkt i trafi kberegningerne er det årlige trafi karbejde (antal kørte

km) samt trafi kkens årlige energiforbrug og CO 2 -udslip på modelvejnettet beregnet

for de tre scenarier.

I Tabel 12.1 er resultaterne vist for hele hovedstadsområdet.


Kapitel 12 - Luft og klima

Der er tale om en beskeden stigning i både energiforbrug og CO 2 -udslip i forhold

til 0-alternativet. CO 2 -udslipppet øges med godt 4.000 tons pr år i hovedforslaget

og alternativ A og med knap 3.000 tons pr. år for alternativ B.

At stigningen i energiforbrug og CO 2 -emissioner for hovedforslaget og alternativ

A er relativt større end stigningerne i trafi karbejdet, er effekt af højere

hastigheder, hvor stigning i energiforbrug ved de høje hastigheder slår stærkere

igennem end reduktionen ved lave hastigheder.

For hovedforslaget og alternativ A er det primært person- og varebilerne, som

bidrager til det øgede CO 2 -udslip. I alternativ B er den relative stigning for personbiler

og lastbiler noget mindre.

I alternativ B er stigningen i energiforbrug og CO 2 -emissioner relativt mindre

end stigningerne i trafi karbejdet. En medvirkende årsag til dette er nedklassifi -

ceringen af den eksisterende M11, hvor hastigheden sænkes fra 110 km/t til 90

km/t.

CO 2

Tons pr år

0-alternativ Hovedforslaget

og alternativ A

Ændring Alternativ B Ændring

Personbil 1.654.007 1.657.449 0,21 % 1.656.205 0,13 %

Varebil 348.830 349.583 0,22 % 349.548 0,21 %

Lastbil 576.876 577.135 0,04 % 576.958 0,01 %

Bus 50.527 50.527 0,00 % 50.527 0,00 %

I alt 2.630.240 2.634.694 0,17 % 2.633.238 0,11 %

Tabel 12.2 Ændringer i årligt CO 2 -udslip i forhold til 0-alternativet.

Emissioner

Den trafi kskabte luftforurening består af en lang række stoffer med forskellige

miljø- og sundhedsmæssige effekter. VOC (herunder benzen), CO og partikler

kan i større koncentrationer føre til sundhedsskader, mens NO x og SO 2 har

regionale effekter i form af skader på skove og forsuring af søer.

Konsekvenser for luftforureningen er beregnet som samlede emissioner i udbygningsscenarierne

sammenholdt med de samlede emissioner i 0-alternativet.

Med udgangspunkt i resultaterne fra trafi kberegningerne og hastighedsafhængige

emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier er der foretaget en

beregning af de årlige emissioner i tons på modelvejnettet.

109


Kapitel 12 - Luft og klima

Scenario CO

Tons pr år

110

I Tabel 12.3 er resultaterne vist henholdsvis for det samlede modelvejnet i Hovedstadsområdet

og opdelt på strækninger i by- og landområder. Byområder er

i denne sammenhæng defi neret som strækninger, hvor der ligger bebyggelse tæt

på vejen og forekommer bløde trafi kanter, og landstrækninger er områder, hvor

bebyggelse ligger lidt mere tilbagetrukket fra vejen, og der ingen bløde trafi kanter

er. Holbækmotorvejen er her defi neret som landstrækning.

NO x

Tons pr år

Partikler

Tons pr år

VOC

Tons pr år

SO 2

Tons pr år

0-alternativet 19.214 6.721 344,0 1.476 85,3

Hovedforslaget/

alternativ A

88,4 0,46 % 12,7 0,19 % 0,9 0,25 % 0,8 0,06 % 0,1 0,17 %

Alternativ B 38,6 0,20 % 8,4 0,12 % 0,6 0,18 % 0,3 0,02 % 0,1 0,11 %

By CO

Tons pr år

Tabel 12.3 Ændringer i årlige emissioner i tons af CO, NO x , partikler(PM 10 ), VOC og SO 2 i

forhold til 0-alternativet for hovedstadsområdet.

NO x

Tons pr år

Partikler

Tons pr år

VOC

Tons pr år

SO 2

Tons pr år

0-alternativet 9.478,3 2.698,1 128,4 831,6 39,7

Hovedforslaget/

alternativ A

-20,9 -0,22 % -3,8 -0,14% -0,2 -0,17% -1,1 -0,13% -0,05 -0,12%

Alternativ B -22,7 -0,24 % -3,3 -0,12% -0,2 -0,15% -1,0 -0,12% -0,05 -0,12%

Land CO

Tons pr år

Tabel 12.4 Ændringer i årlige emissioner i tons af CO, NO x , partikler(PM 10 ), VOC og SO 2 i

forhold til 0-alternativet for strækninger i byområder i hovedstadsområdet.

NO x

Tons pr år

Partikler

Tons pr år

VOC

Tons pr år

SO 2

Tons pr år

0-alternativet 9.735,5 4.023,2 215,9 644,3 45,7

Hovedforslaget/

alternativ A

109,3 1,12 % 16,5 0,41% 1.1 0, 50% 1,9 0,30% 0,2 0,42%

Alternativ B 61,2 0,63 % 11,7 0,29 % 0,8 0,37 % 1,4 0,21 % 0,1 0,32 %

Tabel 12.5 Ændringer i årlige emissioner i tons af CO, NO x , partikler(PM 10 ), VOC og SO 2 i

forhold til 0-alternativet for strækninger i landområder i Hovedstadsområdet.

Samlet set er der tale om beskedne stigninger i emissionerne for de beregnede

forureningskomponenter. Stigningerne fi nder sted på strækninger langs Holbækmotorvejen

og i landområder. For Roskilde by er der samlet set tale om et fald.

Emissioner og energiforbrug i alternativ H1 er omtrentligt som for hovedforslaget,

dog med en lidt større belastning i og omkring Roskilde by, da der kommer

lidt mere trafi k på de lokale veje i alternativ H1 end i hovedforslaget.


Kapitel 12 - Luft og klima

For komponenterne CO, NO x , PM 10 og SO 2 er der for hovedforslaget og alternativ

B tale om stigninger på 0,2-0,5 % i de samlede emissioner i forhold til

0-alternativet. For kulbrinter (VOC) er stigningen kun på ca. 0,06 %, hvilket

skyldes, at emissions faktoren for VOC er faldende ved stigende hastighed.

Bortset fra VOC er stigningerne i emissioner relativt større end stigningerne i

trafi karbejdet. Det er en effekt af højere hastigheder, hvor stigningen i emissionerne

ved de høje hastigheder slår stærkere igennem end reduktionen ved lave

hastigheder.

Ligesom det er tilfældet for energiforbrug og CO 2 -udslip, er det person- og varebiler,

som bidrager mest til den øgede luftforurening.

Undersøgte varianter

Der er ikke foretaget vurderinger af effekter på luftkvaliteten som følge af varianterne,

idet de forventes at få marginal betydning.

111


Kapitel 13 - Støj

112

13. Støj

13.1 Metode

I forbindelse med VVM-undersøgelsen er der foretaget en støjkortlægning, som

skal danne grundlag for konsekvensvurderinger af alternative linieføringer og

støjbeskyttende foranstaltninger.

Støjkortlægningen er baseret på beregninger af støjen, fordi:

Erfaringsmæssigt er der god overensstemmelse mellem måling og beregning

af vejtrafi kstøj

Usikkerheden på de beregnede værdier ligger normalt indenfor ± 2 dB og

svarer til den ubestemthed, der kan opnås ved fl ere gentagne målinger under

gunstige målebetingelser

Målinger er tidskrævende, idet visse meteorologiske forhold skal være

opfyldt for at give et retvisende resultat - og er dermed et dyrt alternativ til

beregninger

Målinger kan ikke bruges i planlægningssituationer.

Resultatet af støjkortlægningen, suppleret med yderligere analyser, danner baggrund

for vurderingerne i denne rapport.

For at belyse de støjmæssige konsekvenser af de forskellige alternativer er der

med udgangspunkt i støjkortlægningen udført en række beregninger.

Den faktiske støjbelastning langs motorvejen, dvs. med støjbidrag fra motorvejen

og skærende veje, kan udtrykkes ved et beregnet antal helårs- og fritidsboliger

støjbelastet med over 55 dB.

Sammenfattende kan den støjmæssige konsekvens af en udbygning illustreres

som i nedenstående skema, hvor antallet af støjbelastede helårs- og fritidsboliger

er vist pr. 5 dB interval.

0-alternativ (reference): nuværende forhold, trafi k fremskrevet til år 2020,

uden udbygning

Hovedforslaget/Alternativ H1/Alternativ A: trafi kforhold år 2020, 6 spor,

støjbidrag fra motorvejen og skærende veje, med ca. 7.400 m ny støjafskærmning

(hovedforslaget og alternativ H1), 4.900 m ny støj afskærmning

(alternativ A) og ny tyndlagsbelægning på motorvejen


Tabel 13.1 Antal

støjbelastede boliger

og støjbelastningstallet

(SBT) i de fi re

alternativer.

Kapitel 13 - Støj

Alternativ B: etablering af ny 4-sporet motorvej syd om Roskilde, inkl.

udvidelse gennem Fløng, trafi kforhold år 2020, støjbidrag fra motorvejen og

skærende veje, med ca. 8.400 m ny støjafskærmning.

Alternativ Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger

i interval (dB)

55-60 60-65 65-70 >70

I alt SBT

0-alternativ 1.440 750 345 125 2.660 549

Hovedforslaget/

Alternativ A

1.432 361 175 35 2.003 308

Alternativ H1 1.089 267 168 36 1.560 256

Alternativ B 1.363 435 191 56 2.045 360

Støjkortlægning

Støjkortlægningen omfatter delstrækningen af Holbækmotorvejen fra Fløng til

Roskilde Vest.

I støjkortlægningen er medregnet det samlede støjbidrag fra såvel motorvej og

ramper som fra de større skærende veje. Der fås herved et overblik over den

samlede vejstøj i området.

Der er foretaget beregninger af støjudbredelsen langs motorvejen udtrykt ved

det gennemsnitlige støjniveau over døgnets 24 timer (L Aeq, 24h ).

Støjberegninger tager hensyn til trafi kkens sammensætning, hastighed og antallet

af køretøjer pr. døgn.

Yderligere oplysninger vedr. støj fra vejtrafi k og støjberegning fi ndes i Vejdirektoratets

publikation »Vejtrafi k og støj - en introduktion« (Vejdirektoratet 1998a).

Forudsætninger

Støjkortlægningen omfatter motorvejsstrækningen fra Fløng til Roskilde Vest

km 25,5 - 38,0.

Støjkortlægningen er gennemført for et område med en udstrækning på hhv. 500

meter nord for eksisterende motorvej og 500 meter syd for ny motorvej syd om

Roskilde (alternativ B).

Beregningerne af støjudbredelsen er udført ved at etablere en række 3-dimensionelle

delberegningsmodeller i SoundPLAN vers. 6. I modellerne indgår data

vedr. terræn, vejanlæg, trafi k, skærme og bygninger.

113


Kapitel 13 - Støj

114

På grundlag af modellerne er støjniveauet beregnet i et net af punkter (grid)

placeret med indbyrdes afstande på 10 m. Mellem de beregnede støjniveauer pr.

10 x 10 m er støjniveauerne interpoleret med henblik på bestemmelse af kurveforløbet

for støjudbredelsen.

Beregningsmodellerne og beregningerne er baseret på den Nordiske Beregningsmetode

for Vejtrafi k, NBV96 (Vejdirektoratet 1998b) og vejledningen

»Beregning af vejtrafi kstøj - en manual«, rapport nr. 240 (Vejdirektoratet, 2002).

Støjkortlægningen er udført på baggrund af trafi ktal og hastighed for år 2002

fremskrevet til år 2020. Trafi kdata er baseret på modelberegninger udarbejdet af

TetraPlan A/S. De anvendte trafi kdata fremgår af Vejdirektoratet (2005c).

Beregning af antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger samt heraf afl edte støjbelastningstal

(SBT) er udført via en database applikation, hvori relation mellem

gridberegningsresultater, bygningspolygoner, digitale adresser og bygningsanvendelse

jf. BBR er etableret.

Detaljerede forudsætninger og metoder er nærmere beskrevet i notatet »Støjkortlægning

- Teknisk redegørelse«, COWI, juni 2004.

Støj fra jernbanetrafi k er ikke medregnet, da det alene er den støjmæssige konsekvens

af vejtrafi k, der vurderes.

Undersøgte alternativer

Som led i VVM-undersøgelsen er der skitseret og vurderet fl ere forskellige

udbygningsmuligheder. En nærmere beskrivelse af de undersøgte alternativer

fremgår af den Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a).

Hovedforslaget

Hovedforslaget er en symmetrisk udbygning fra de nuværende 2x2 spor til 2x3

spor med standard-tværprofi l. Udbygningen omfatter etablering af supplerende

støjskærme samt udlægning af en ny, mindre støjende asfaltbelægning.

Støjskærme

Der er i hovedforslaget indregnet opsætning af nye, 4 m høje støjskærme:

Nord og syd for motorvejen igennem Fløng, km 26,7-28,0

Syd for motorvejen ved haveforeningen Hvilen, km 28,7-29,5

Nord for motorvejen igennem Roskilde, km 32,0-33,7

Syd for motorvejen ved Ny Maglehøj Haveforening km 32,4-33,7

Nord for motorvejen ved Bakkesvinget, km 34,6-35,4.


Kapitel 13 - Støj

Placeringen af eksisterende og ny støjafskærmning fremgår af Figur 13.1.

Figur 13.1 Placeringen af støjskærme ved hovedforslaget og alternativ A. I alternativ H1

opsættes støjskærme som i hovedforslaget.

Belægning

Det nuværende slidlag på Holbækmotorvejen består øst for Hedelandsvej af en

15-20 år gammel asfaltbeton med nedtromlede skærver (ABS). Resten af strækningen

har et 8 år gammelt slidlag af åbengradueret asfaltbeton. Bærelagene er

traditionelle asfalt- og grusbærelag, bortset fra en mindre strækning ved Fløng,

hvor der fi ndes et bærelag af skærvemacadam.

Udbygningen omfatter udlægning af en ny, mindre støjende asfaltbelægning,

som i dag normalt anvendes på motorveje.

Den fællesnordiske beregningsmodel for vejtrafi kstøj (Vejdirektoratet 1998)

indeholder i den seneste revision korrektioner for forskellige belægningstyper.

Korrektionerne er afhængige af belægningens alder, andelen af tung trafi k samt

hastigheden.

I forbindelse med den udførte støjkortlægning er det valgt ikke at indregne korrektioner

for belægningstype, idet belægningen varierer, og dens tilstand ikke

kendes i detaljer på strækningen fra Fløng til Roskilde Vest.

115


Kapitel 13 - Støj

Figur 13.2

Placeringen af

støjafskærmning

alternativ B.

116

Den nuværende belægning på motorvejen skønnes at medføre en øget støjudsendelse

på 1-2 dB i forhold til beregningsmodellens forudsætninger. Ved udlægning

af en ny, mindre støjende tyndlagsbelægning vurderes det, at der kan opnås en

reduktion i støjudsendelsen på 2 dB i forhold til beregningsmodellens forudsætninger.

Alternativ H1

Alternativ H1 er en symmetrisk udbygning til et 6-sporet tværprofi l og med en

smal midterrabat med betonautoværn mellem Fløng og Ringstedvej. Maksimal

tilladt hastighed mellem Fløng og Ringstedvej: 90 km/t.

Alternativ A

Alternativ A er en asymmetrisk udbygning til 6-sporet tværprofi l.

Der er ikke foretaget en selvstændig vurdering af støjforholdene for alternativ

A, idet de støjmæssige forudsætninger stort set er som for hovedforslaget.

Alternativ B

Alternativ B er en ny, 4-sporet motorvej syd om Roskilde. Der etableres supplerende

støjskærme/jordvolde langs den ny motorvej, og der anvendes en støjreducerende

tyndlagsbelægning.


Kapitel 13 - Støj

Den tilladte hastighed på den eksisterende motorvej nedsættes til 90 km/t.

Støjskærme

Der er i alternativ B indregnet opsætning af nye støjskærme/jordvolde:

Støjskærm nord og syd for motorvejen igennem Fløng, km 26,7-28,0

Støjskærm langs Vesterled, ca. 100 m

Støjskærm syd for motorvejen fra Vindingevej og 1300 m mod øst

600 m jordvold syd for motorvejen, øst for Roarsgave Haveforening

Støjskærm nord for motorvejen fra Køgevej til øst for Roarsgave Haveforening,

ca. 1.100 m

Støjskærm nord og syd for motorvejen fra Køgevej til Køgebanen, ca. 1.300

m nord for motorvejen og 1.400 m syd for.

Placeringen af eksisterende og ny støjafskærmning fremgår af Figur 13.2.

Støjafskærmning ved Ringstedvej

Etablering af støjafskærmning nord for motorvejen ved rampeanlægget til Ringstedvej

er et særskilt forslag, som er medtaget på baggrund af borgerhenvendelser

i den indledende forslagsfase. Støjafskærmningen indgår ikke som en del af

hovedforslaget.

Der er udført beregning af støjniveauet med og uden en 3 m høj, 720 m lang

støjskærm langs motorvejen (Figur 13.3).

Der er foretaget beregning af støjniveauet 200 - 250 m fra motorvejen, og støjberegningen

viser, at en støjskærm vil reducere støjniveauet nord for rampeanlægget

med 2 - 3 dB.

13.2 Virkninger af et vejanlæg

Det er ud fra beregningerne kortlagt, hvilke helårs- og fritidsboliger, der belastes

med støjniveauer over 55 dB - set over et gennemsnitsdøgn. Støjbelastningen

ved de enkelte helårs- og fritidsboliger er beregnet, og antallet er opgjort i 5 dB

støjintervaller.

Resultatet af beregningen udtrykt ved støjudbredelseskurverne L Aeq, 24h = 55 dB

og L Aeq, 24h = 65 dB er vist i bilag 1, kort 8a-d.

For at lette overskueligheden vises resultaterne i det efterfølgende kun som

summen af antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger for hele den berørte

strækning mellem Fløng og Roskilde Vest - fordelt på bygningsanvendelse.

117


Kapitel 13 - Støj

Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT

Stuehus til landbrugsejendom 11 12 3 5 31 9,2

Fritliggende enfamilieshus 537 365 143 44 1089 227,5

Række- eller dobbelthus 100 12 2 2 116 14,4

Etageboligbebyggelse 550 158 81 789 114,7

Kollegium 31 31 2,5

Døgninstitution 1 1 0,6

Anden helårsbeboelse 1 6 2 9 2,1

Sommerhus 1 1 0,1

Kolonihavehus 208 191 113 74 586 176,0

Bygning til andre fritidsformål 1 6 7 1,7

Sum 1440 750 345 125 2660 549

118

Antallet af støjbelastede helårs- og fritidsboliger er opgjort med støjbidrag fra

motorvejen og skærende veje.

0-alternativ

Figur 13.3 Mulig støjafskærmning ved Ringstedvej

0-alternativet er referencen dvs. nuværende forhold med trafi k fremskrevet til år

2020.

Tabel 13.2 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i 0-alternativ.


Kapitel 13 - Støj

Hovedforslaget

Udbygningen fra 4 til 6 spor, etablering af supplerende støjskærme samt udlægning

af en ny, mindre støjende asfaltbelægning.

Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT

Stuehus til landbrugsejendom 15 13 5 4 37 10,1

Fritliggende enfamilieshus 666 154 98 21 939 156,3

Række- eller dobbelthus 100 2 2 104 11,0

Etageboligbebyggelse 368 80 59 507 71,6

Kollegium 0 0,0

Døgninstitution 1 1 0,5

Anden helårsbeboelse 3 4 2 9 1,9

Sommerhus 0 0,0

Kolonihavehus 279 104 8 8 399 55,4

Bygning til andre fritidsformål 1 6 7 1,1

Sum 1432 361 175 35 2003 308

Tabel 13.3 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i hovedforslaget.

Alternativ H1

Udbygning fra 4 til 6 spor mellem Fløng og Ringstedvej, smal midterrabat, tilladt

hastighed 90 km/t. I øvrigt som hovedforslaget.

Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT

Stuehus til landbrugsejendom 13 11 3 4 31 9,0

Fritliggende enfamilieshus 489 119 96 27 731 136,0

Række- eller dobbelthus 52 4 2 2 60 7,0

Etageboligbebyggelse 304 68 50 422 61,0

Kollegium 0 0,0

Døgninstitution 1 1 1,0

Anden helårsbeboelse 5 2 2 9 2,0

Sommerhus 0 0,0

Kolonihavehus 225 57 15 2 299 39,0

Bygning til andre fritidsformål 1 6 7 1,0

Sum 1089 267 168 36 1560 256

Tabel 13.4 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i alternativ H1.

119


Kapitel 13 - Støj

120

Alternativ B

Ny 4-sporet motorvej syd om Roskilde med supplerende støjskærme/jordvolde

langs den ny motorvej.

Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT

Stuehus til landbrugsejendom 16 9 7 5 37 13,4

Fritliggende enfamilieshus 602 151 87 27 867 159,1

Række- eller dobbelthus 95 1 2 2 100 10,9

Etageboligbebyggelse 386 113 4 503 64,9

Kollegium 0 0,0

Døgninstitution 1 1 0,6

Anden helårsbeboelse 1 6 2 9 2,0

Sommerhus 0 0,0

Kolonihavehus 263 155 83 21 522 107,7

Bygning til andre fritidsformål 6 6 1,8

Sum 1363 435 191 56 2045 360

Tabel 13.5 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i alternativ B.

Varianter til hovedforslaget

Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan medføre en større trafi kmængde og

dermed en øget støj. Antallet af støjbelastede boliger vil afhænge af, om nogle

boliger tæt på vejen må eksproprieres.

Etablering af et sideanlæg nord for Taastrup sker i et område, der syd for motorvejen

er udlagt til rekreative formål (park m.v.). Støjgenerne fra et sideanlæg

syd for motorvejen vil påvirke området med:

støj fra motorvejen som følge af, at til- og frakørselsramper anlægges igennem

en ca. 6-8 m høj jordvold, der er ved at blive etableret langs sydsiden af motorvejen.

støj fra trafi k på til- og frakørselsramper.

støj fra aktiviteter på selve sideanlægget.

Der forudsættes opsat 4 m høje støjskærme langs sydsiden af til- og frakørselsramper

syd for Holbækmotorvejen. Støjbelastningen fra motorvejen vurderes

ikke at ændres væsentligt, mens støjbelastningen fra aktiviteter på selve sideanlægget

på det foreliggende grundlag ikke kan kvantifi ceres nærmere.


Kapitel 13 - Støj

Hvis et sideanlæg placeres nord for motorvejen, hvor der ikke i dag er nogen

form for støjafskærmning, vil der ikke ske en mærkbar øgning af støjbelastningen

i omgivelserne.

Uanset om sideanlægget etableres enkeltsidet eller dobbeltsidet betyder det, at

den støjvold, der er under opførelse, må fl yttes længere sydpå.

De øvrige varianter forventes kun at få marginal betydning for støjudbredelsen i

området.

13.3 Støj og vibrationer i anlægsfasen

Støjbelastningen fra motorvejen vil, på de delstrækninger hvor anlægsarbejdet

foregår i hovedforslaget og alternativ H1 og A, blive reduceret i anlægsfasen,

idet der opstilles midlertidige autoværn /støjskærme tæt på kørebanen, og den

tilladte hastighed reduceres til max. 80 km/t.

På de stækninger, hvor der bl.a. skal opføres støttevægge, vil der kunne forekomme

vibrationsgener fra ramning eller vibrering af spunsvægge.

I anlægsfasen vil der yderligere forekomme støj fra transport med dumpere/

lastvogne og øvrige arbejder med entreprenørmaskiner.

Der fi ndes ingen lovmæssige krav vedr. grænseværdier for støj og vibrationer i

forbindelse med anlægsarbejder. Det er op til de lokale myndigheder at fastsætte

krav vedr. grænseværdier og driftstider.

Vejdirektoratet vil tilrettelægge anlægsarbejdet, herunder gennem krav til entreprenørerne,

så vejens naboer generes mindst mulig under anlægsarbejderne udførelse.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i et vist omfang vil forekomme

støj- og vibrationsgener.

121


Kapitel 14 - Lys

122

14. Lys

14.1 Metode

Betydningen af nye, kunstige lyskilder på og omkring vejen for områdets beboere

samt biologiske og landskabelige forhold er vurderet. Desuden er lys fra

trafi kken vurderet.

Belysningsforholdene omkring en udvidet motorvej mellem Fløng og Roskilde

er endnu ikke endeligt fastlagt, og den følgende vurdering af mulige miljøeffekter

er derfor generel.

14.2 Virkninger af et vejanlæg

Lysforurening

Lysforurening kan være unødigt lys som blænding og lyskaos, som skyldes

mange lyskilder, samt lyssmog der er en kuppel af lys, som kan ses over enhver

by fra det mørke land. Blænding og lyskaos modarbejder formålet med belysningen,

nemlig at øge trafi ksikkerheden.

Lysområder

Det er sandsynligt, at enkelte beboelsesområder og huse vil blive generet af lys

fra trafi kken, men omfanget er på forhånd vanskeligt at vurdere i forhold til i

dag. Da lyset fra trafi kken primært følger vejanlæggets linjeføring, og da der

ikke vil forekomme skarpe sving, vurderes lysgenerne for beboelser at være

minimale. Topografi ske niveauforskelle mellem vejføringen og enkelte beboelsesområder

og huse samt støjskærme, hegn og anden beplantning vil endvidere

reducere eventuelle problemer. En nærmere vurdering af omfanget af eventuelle

konfl ikter kræver et mere detaljeret kendskab til placering af eventuelle

armaturer.

Generelt vil alternativ B, der har et forløb i det åbne land, medføre fl est nye

lysområder.

Lys og påkørsler af dyr

Mange pattedyr søger føde nær vejen på de mørke tider af døgnet. Der er derfor

risiko for at dyrene blændes af lyset fra trafi kken og får svært ved at undvige en

påkørsel. Der er ikke fundet undersøgelser af, om lys fra biltrafi k kan have en

tiltrækkende effekt på dyr. Madsen (pers. komm. 1998) vurderer dog, at lys ikke

har en tiltrækkende effekt på vildt.


Kapitel 14 - Lys

Undersøgte varianter

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej og et B-anlæg ved Vesterled kan give

små ændringer i lysforholdene, dels på grund af vejbelysningen, dels som følge

af lys fra bilerne.

En ny vejforbindelse til parkeringsanlæg ved Trekroner Station vil betyde en ny

lyskilde, der dog forekommer i et område med mange andre lyskilder (motorvej,

jernbane, station).

Etablering af et sideanlæg nord for Taastrup vil være en ny lyskilde i et relativt

mørkt område, hvor der kun er svag vejbelysning fra Holbækmotorvejen. Området

ligger dog tæt ved oplyste byområder.

123


Kapitel 15 - Råstoffer og affald

124

15. Råstoffer og affald

Forbrug af råstoffer, bygge- og anlægsmaterialer samt affaldsmængde er opgjort

for hovedforslaget og for alternativ A og B. Strækningen, der skal udvides i

hovedforslaget og alternativ A er ca. 11 km, mens strækningen er ca. 14 km i

alternativ B.

Aktivitet Enhed Hovedforslag Alternativ A Alternativ B

Muldarbejder

Muldafrømning m 3 72.600 73.500 212.000

Muldpåfyldning m 3 40.500 40.300 86.500

Muldoverskud m 3 32.100 33.200 125.500

Potentielt forurenet m 3 32.100 33.200 20.000

Jordarbejder

Jordafgravning m 3 324.400 352.300 3.517.000

Jordindbygning m 3 331.000 348.000 426.000

Rågrus til salg/genbrug m 3 0 0 268.000

Opfyldning af råstofsø m 3 0 0 85.000

Jordoverskud m 3 -6.600 4.300 2.738.000

Potentielt svært forurenet m 3 1.000 1.000 1.000

Belægningsarbejder:

Asfalt tons 131.600 139.800 211.900

Heraf genbrug tons 44.200 59.400 30.400

Stabilt grus + bundsikring m 3 263.800 287.500 481.900

Heraf genbrug m 3 116.800 133.400 52.800

Bro/tunnelarbejder:

Beton m 3 10.100 10.100 22.400

Stål tons 850 850 1.850

Tabel 15.1 Forbrug af råstoffer. Muld- og jordoverskud vil i muligt omfang indgå i

terrænmodellering m.m.


Kapitel 15 - Råstoffer og affald

15.1 Forbrug af råstoffer

Overslag over forbrug af råstoffer og mængder af affald er opgjort på grundlag

af skitseprojekter for vej- og broanlæg.

Hertil kommer diverse råstoffer til vækstmedium (muld), beplantning/tilsåning,

autoværn, afstribning og afvanding (afl øbsledninger i beton/plast) m.m.

Forbruget af ny asfalt i hovedforslaget er i alt ca. 131.600 tons. I projektet opbrydes

gammel asfalt i størrelsesordenen ca. 44.200 tons, således at nettoforbruget

er ca. 87.400 tons. Dette forbrug vurderes at kunne skaffes lokalt. Håndtering

af miljøbelastning ved udlægning (støj) er beskrevet i kap. 13.3. Der forbruges

råstoffer i form af sten/skærver og olie, som er ikke fornyelige. Det opgjorte forbrug

af råstoffer vurderes ikke at være problematisk ud fra et nationalt råstofi ndvindingssynspunkt.

Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus (sand/grus) er i hovedforslaget ca.

263.800 m 3 . Dette svarer i alt til ca. 8 % af den samlede årlige indvinding af sand,

grus og sten på land i Roskilde Amt (i alt ca. 3,3 mio. m 3 pr år - 2001 opgørelse).

På nationalt plan svarer forbruget til ca. 1 % af den årlige samlede indvinding af

sand, grus og sten på land på ca. 26 mio. m 3

Da grus er en ikke fornyelig ressource, anbefales det, at de ca. 116.800 m 3 sand/

grus fra opbrydning af de eksisterende vejarealer samt afgravning i så stor udstrækning

som muligt genbruges for derved at reducere nettoforbruget mest muligt.

Forbrug af beton og stål i anlægsfasen er set på nationalt plan lille og skønnes

ikke at udgøre et råstofmæssigt problem.

Jordberegningen for hovedforslaget viser et lille underskud på 6.600 m 3 , hvorimod

alternativ B udviser et betydeligt jordoverskud på ca. 2,7 mio. m 3 . I jordoverskuddet

for alternativ B er fratrukket 268.000 m 3 rågrus, der vil kunne sælges eller indgå

i vejbelægningen, samt ca. 70.000-100.000 m 3 til opfyldning af Darup Råstofsø.

Ca. 1.000 m 3 forventes at være svært forurenet og skal bortskaffes til deponi (se

kap. 16). I alternativ A er der et ganske lille jordoverskud på 4.300 m 3 .

I hovedforslaget er der et muldoverskud, som er beregnet til ca. 32.100 m 3 . Da

der primært er tale om vejrabatjord, kan det være forurenet. Det forventes dog

kun at være lettere forurenet (klasse II og III) og kunne indbygges i vejprojektet

(terrænregulering, støjvolde etc.) efter tilladelse fra miljømyndigheden (se kap.

16). I alternativ A er der et muldoverskud af samme størrelsesorden, der og

kan være forurenet.

I alternativ H1 er forbruget af råstoffer ca. 10 % mindre end i hovedforslaget, på

grund af kortere strækning (ca. 10 km) og smallere tværprofi l.

125


Kapitel 15 - Råstoffer og affald

126

Undersøgte varianter

Råstofforbrug ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes dog ikke, at

varianterne vil medføre et væsentligt større forbrug end for hovedforslaget, og

miljøpåvirkningerne som følge af et lille merforbrug skønnes marginale.

15.2 Bortskaffelse af affald

Produktion af affald og genanvendeligt materiale er opgjort ud fra skøn over

opbrudte vejarealer, nedrivning af broer og ejendomme og enhedsmængder af

affald produceret ved anlægsarbejder af forskellig art.

Motorvejen gennemløber såvel Roskilde som Høje Tåstrup kommuner, og de

producerede affaldsmængder skal som udgangspunkt sorteres og behandles efter

den enkelte kommunes anvisning. De berørte kommuners erhvervsaffaldsregulativer

er dog rimeligt ensartede, hvad angår sorteringskrav og anvisning til

behandling. Det vil således ikke være nødvendigt med særlige affaldsmæssige

initiativer i relation til hvilken kommune anlægsarbejdets udføres i. Der refereres

i det følgende blot til erhvervsaffaldsregulativet uden kommunehenvisning.

Bygge- og anlægsaffald skal bortskaffes i henhold til bestemmelserne vedrørende

bygge- og anlægsaffald i gældende regulativ for erhvervsaffald. Reglerne for

bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald er udarbejdet med lovhjemmel i Cirkulære

nr. 94 af 21. juni 1995 om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik

på genanvendelse.

Forud for gennemførelsen af bygge- og anlægsopgave skal det anmeldes til

kommunens Tekniske Forvaltning. Det frembragte affald skal kildesorteres og

afsættes til hhv. genanvendelse, forbrænding eller deponi.

Genanvendelse Forbrænding Deponering

Rene stenmaterialer, f.eks. granit og andre

natursten

Rent uglaseret tegl (mur- og tagsten)

Rent beton

Asfalt

Jern og metal, herunder kabler og ledninger

Papir og pap

Hårdt, rent pvc-affald, f.eks. kloakrør, nedløbsrør og

drænrør

Rent transportemballage af plast (PE-folier)

Elektriske og elektroniske produkter

Rent træ (ikke

imprægneret)

Træ med lim- og

malingsrester

Gulvtæpper

Flamingo

Tagpap

Spånplader og masonit

Andet brændbart

Tabel 15.2 Sorteringsfraktioner og behandlingsform er som anført.

Sanitetsporcelæn, kakler

og fl iser

Mørtel

Imprægneret træ

PVC

Ikke brændbart

isoleringsmateriale

Gipsplader

Glas, hærdet, lamineret og

trådglas

Andet deponeringsegnet


Kapitel 15 - Råstoffer og affald

Kildesorteringen skal følge anvisningen i Regulativet for erhvervsaffald. Eksempler

på de enkelte fraktioner fremgår af tabel 15.2.

Regulativet for erhvervsaffald anviser affaldet til konkrete anlæg, men genanvendelige

materialer kan afsættes til andre anlæg, såfremt bortskaffelsen

sker direkte til et anlæg, der opfylder de samme krav, som stilles til anlæg, der

anvises af kommunen. Inden anvendelse af andre anlæg end de anviste skal dette

anmeldes til kommunen, med dokumentation for, at genanvendelse fi nder sted

og kommunens eventuelle betingelser til genanvendelsen opfyldes.

De anviste modtageanlæg skal kontaktes og adviseres inden afl evering af affaldet.

I forbindelse med affaldstyper fra bygge- og anlægsvirksomhed skal der entreres

med transportører, som har aftale med kommunen.

Aktivitet Enhed Hovedforslag Alternativ A Alternativ B Afhændelsessted 1)

Opbrudt asfalt tons 44.200 59.400 30.400 Asfaltværk 2)

Opgravet grus og sand m3 116.800 133.400 52.800

Andet anlægsarbejde, intern

genanvendelse eller affaldsdeponi

Asfaltspild tons 132 140 212 Asfaltværk

Betonbrokker tons 9.300 9.300 990

Stål tons 195 195 20 Metalhandler

Anlæg godkendt til modtagelse

af genanvendeligt bygge- og

anlægsaffald 3)

Muldoverskud m 3 32.000 33.200 125.600 Intern genanvendelse 4)

Jordoverskud m 3 -6.600 4.300 2.738.000 Intern genanvendelse 4)

Nedrivningsaffald tons 950 950 6.200

Andet 6) tons


Kapitel 15 - Råstoffer og affald

128

Den forventede produktion af affald i forbindelse med de tre alternative løsninger

fremgår af tabel 15.3.

Undersøgte varianter

Affaldsproduktion ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes dog ikke, at

varianterne vil medføre væsentligt mere affald end for hovedforslaget, og miljøpåvirkningerne

som følge af en eventuel affaldsdannelse skønnes marginale.

15.3 Afværgeforanstaltninger

Den samlede produktion af affald og potentielt genanvendelige materialer inkl.

opbrudt asfalt er for hovedforslaget ca. 54.000 tons ekskl. muldafrømning og

opgravet grus/sand. Det ikke umiddelbart genanvendelige affald anslås imidlertid

til at udgøre mindre end 100 tons, og det potentielt genanvendelige udgør

resten.

Såfremt der ikke gøres en indsats for at udnytte de potentielt genanvendelige

materialer, må disse i stedet deponeres på affaldsdeponi. Det vil betyde en uønsket

udnyttelse af kapaciteten på affaldsdeponier.

Overholdelse af bestemmelserne i det kommunale regulativ for erhvervsaffald

om kildesortering, anvisning og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald vil

imidlertid sikre, at langt størstedelen af affaldsproduktionen af betonbrokker,

opbrudt asfalt og asfaltspild samt jern og metal vil blive genanvendt.

Der må dog indbygges i projektet, at alle potentielt genanvendelige materialer

udnyttes og ikke deponeres på affaldsdeponi. Dette gælder naturligvis de relativt

store mængder opgravet sand/grus og muld.


16. Forurenede grunde

Kapitel 16 - Forurenede grunde

16.1 Metode

En undersøgelseskorridor på 500 m omkring den eksisterende motorvej samt

et sydligt alternativ er gennemgået med henblik på at fi nde lokaliteter, hvor der

enten er konstateret forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 2 1 ) eller er

potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1 2 ).

Amterne er i gang med kortlægningsproceduren, og der er i foråret 2003 indhentet

oplysninger fra Roskilde Amt og Københavns Amt om kortlægningsstatus. I

foråret 2004 er der indhentet supplerende oplysninger, herunder oplysninger om

det sydlige alternativ. Københavns Amt har desuden fremsendt oplysninger om

såkaldte OM ejendomme, dvs. grunde der er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje 3 .

Udover de lokaliteter, der er kortlagt af Amterne, fi ndes desuden en række lokaliteter

som potentielt kan være forurenede på grund af de forurenende aktiviteter,

der kan være foregået på grundene. Roskilde Amt har også fremsendt data

for potentielt forurenede grunde (benævnt V0) i amtet.

16.2 Eksisterende forhold

Kortlagte arealer

Tabel 16.1 opsummerer de data, som Københavns og Roskilde Amt har oplyst

vedrørende kortlagte arealer i undersøgelseskorridoren. Beliggenheden af ejendommene

fremgår af bilag 1, kort 7.

I alt ligger der 13 grunde kortlagt på vidensniveau 1 (V1) og 34 grunde kortlagt

på vidensniveau 2 (V2) i undersøgelseskorridoren for de to strækninger.

1 Vidensniveau 2 er defi neret i Lov om forurenet jord ved følgende: På arealet

er der forurening af en sådan art, at forureningen kan have skadelig virkning på

mennesker og miljø.

2 Vidensniveau 1 er defi neret i til Lov om forurenet jord ved følgende: Der er

tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre

arealer, der kan have været en kilde til jordforurening på arealet.

3 Grunden er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje (OM), som inden for en årrække

vil foretage undersøgelser og evt. oprensning af grunden.

129


Kapitel 16 - Forurenede grunde

Lokalitet Adresse Matr.nr. Status Type Bemærkninger

169-0003 Jasonminde,

Hovedgaden 630,

2640 Hedehusene

169-0029 Vesterkøb 40,

2640 Hedehusene

169-0058 Akacievej 2,

2640 Hedehusene

169-0115 Akacievej 6,

2640 Hedehusene

169-0124 Hovedgaden 527,

2460 Hedehusene

169-0139 Skelvej 26,

2640 Hedehusene

169-0179 Bakkevej 9,

2640 Hedehusene

169-0221 Skelvej 28,

2640 Hedehusene

169-0222 Hovedgaden 652,

2460 Hedehusene

169-0238 Hovedgaden 610,

2460 Hedehusene

169-1024 Hedelykken 1,

Fløng

130

35c Marbjerg by, Fløng V2 Losseplads Dagrenovation, industriaffald,

spildevandsslam, olie, kemikalie-

og garveriaffald, lossepladsgas

1ob Kallerup Gde., Hedehusene

V2 Renseri-virksomhed

Tetrachlorethylen i grundvand

og jord

7 ku Fløng by, Fløng V2 Renseri Chlorerede opløsningsmidler

7ks Fløng by, Fløng V2 Olieudskiller 25-09-2000 - Kraftig jordforurening,

sagen er sendt til kommunen

for påbudsmuligheder.

79 Marbjerg by, Fløng V2 Diffus forurening

PAH’er, cadmium

6df Fløng by, Fløng V2 Tank Terpentin i jord

7cq Fløng by, Fløng V2 Gartneri Pesticider: DDD, dicofol, dodemorph

6dg Fløng by, Fløng V2 Autoværksted,

autolakering

35e, 38, 40 Marbjerg by,

Fløng

V2 Autoophugger,

skiltemaler

53 Marbjerg by, Fløng V2 Produkt-handler

Kulbrinter, benzen påvist

PAH’er, benz(a)pyren, bly, cadmium,

zink, kulbrinter

Tungmetaller påvist

6e Fløng hede, Fløng OM Tankstation 28.02.02 - Ikke konstateret tegn

på forurening i forbindelse med

optagelse af benzintanke. Der er

ikke konstateret forurening i de

seks placerede boringer. Der er

ikke grundlag for kortlægning.

Sagen er afsluttet.

169-4003 Kallerup Fyldplads - - Fyldplads

169-5005 Fløngvej 62,

2640 Hedehusene

169-5011 Guldalderen 26,

2640 Hedehusene

169-5022 Skelvej 18,

2640 Hedehusene

169-5023 Skelvej 20,

2640 Hedehusene

169-5028 Kallerupvej 46,

2640 Hedehusene

169-5039 Lyngevej 32,

2640 Hedehusene

169-5047 Lyngevej 22,

2640 Hedehusene

169-5050 Skjørrings Vænge 14,

2640 Hedehusene

169-5059 Akacievej 12/

Magnoliavej 21

169-5068 Guldalderen 20 - 28,

2640 Hedehusene

7cm Fløng by, Fløng V1 Sprøjte-malings-værksted

5 ad Fløng Hede, Fløng V1 Snedkerværksted

og sprøjtelakering

6bl Fløng by, Fløng V1

6pe Fløng by, Fløng V1

2gt Kallerup Gårde,

Hedehusene

V1 Maskin-værksted

14p Fløng by, Fløng V1 Snedker-værksted

14c Fløng by, Fløng V1 Vognmandsvirksomhed

6be Fløng Hede, Fløng V1 Vognmandsforretning

7kp, 7ko Fløng by, Fløng V1 Industri

5 ag Fløng Hede, Fløng V1 Trykkeri

265-007 ? ? V2 Råstofgrav

265-009 ? 5a Vindinge Lillevang,

Vindinge

V2 Losseplads

Olietank


Lokalitet Adresse Matr.nr. Status Type Bemærkninger

265-010 ? 2bi, 3c Vindinge Lillevang,

Vindinge

265-011 ? 6d, 7000s, 2bi, 7u Vindinge

Lillevang, Vindinge

265-012 ? 2bi Vindinge Lillevang,

Vindinge

265-

013A

? 12el og 12k Vestermarken,

Roskilde Jorder

V2 Fyld- og losseplads

V2 Fyld- og losseplads

V2 Losseplads

265-021 ? V2 Fyld- og

losseplads

265-024 ? 1a Vestermarken, Roskilde

Jorder

265-027 ? 9ao Vestermarken, Roskilde

Jorder

265-033 Æblehaven, blok 59,

Neergårdsparken

4bo Vestermarken, Roskilde

Jorder

Kapitel 16 - Forurenede grunde

Forurening med olieprodukter

konstateret.

Lossepladsgas

V2 Losseplads Lossepladsperkolat i grundvand,

lossepladsgas.

V2 Losseplads Forurening med olieprodukter

konstateret, lossepladsgas.

V2

V2 Råstofgrav,

samt stenbrud

265-108 ? 18b Vestermarken, Roskilde

Jorder

V2

265-110 ? 10c Glim by, Glim V2 Auto-reparations-virksomhed

265-142 ? 7s Nymarken,

Roskilde Jorder

265-143 Ringstedvej 107 69t Vestermarken, Roskilde

Jorder

265-145 ? 52a St. Hede

Roskilde Jorder

265-148 Motelvej 28 18c Vestermarken, Roskilde

Jorder

265-164 ? 9k Vestermarken, Roskilde

Jorder

265-177 ? 13z Tjæreby By,

Vor Frue

265-183 ? 2fz Vestermarken, Roskilde

Jorder

265-188 ? 92f Nymarken,

Roskilde Jorder

265-189 ? 125 St. Hede,

Roskilde Jorder

265-193 ? 74 c Nymarken, Roskilde

Jorder

265-233 ? 13c Tjæreby By, Vor Frue V2

265-268 ? 91h Nymarken, Roskilde

Jorder

265-285 ? 7000au Vestermarken,

Roskilde Jorder

265-295 Køgevej 101 12cy Vestermarken,

Roskilde Jorder

V2 En gros benzin,

brændsel,

smøreolie

V2 Service-stationer

V2 Skrotplads og

produkthandel

Forurening med olieprodukter

konstateret.

V2 Servicestation Eksisterende servicestation. Benzinforurening

konstateret.

V2

V2

V2

V1 Autoservice Formodet forurening med benzin/

olie.

V2 Jernbanestrækning

V2

V2

V1

V1 Autoværksted,

møbelindustri,

metalstøberi

Tabel 16.1 Opsummering af data for kortlagte arealer i undersøgelseskorridoren.

131


Kapitel 16 - Forurenede grunde

132

Potentielt forurenede lokaliteter

Roskilde Amt har efter en gennemgang af deres kortlægningsmateriale på nuværende

stadie oplyst, at der fi ndes en række potentielt forurenede lokaliteter i

undersøgelseskorridoren. Da der er tale om meget foreløbigt materiale, kan det

forventes, at en del af de uafklarede lokaliteter vil udgå ved nærmere indsamling

af oplysninger i forbindelse med arbejdet omkring kortlægning på vidensniveau 1.

I alt ca. 180 potentielt forurenende lokaliteter er identifi cerede i undersøgelseskorridoren.

Beliggenheden af ejendommene fremgår af kort 7 (bilag 1).

Forurenet jord i øvrigt

Der vil generelt også under/langs med veje og eventuelt jernbaner være foru rening

af overfl adejorden med bly, olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner

(PAH’er) fra støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen. Undersøgelser foretaget

i forbindelse med jord og vand langs motorveje (Lehmann et al. 2001), har vist,

at vejvand, som afstrømmer fra ældre motorveje ud i jordmiljøet, kan indeholde

væsentlige koncentrationer af salt (klorid) og kulbrinter med maksimale koncentrationer

i vinterhalvåret. Størstedelen af vejsaltet kan ikke genfi ndes i topjorden,

men infi ltrerer derimod med jordvandet til de underliggende lag og grundvandet.

Der er ved undersøgelsen af den ældste motorvejsstrækning fundet høje koncentrationer

af kulbrinter og moderate koncentrationer af cadmium, bly og PAH’er

tæt ved vejkanterne og i de øverste 10 cm jord, mens der ikke blev fundet tegn på

forurening ved den yngre motorvejsstrækning. Akkumuleringen af forureningsstoffer

i jorden afhænger af vejens alder.

Hvis der i forbindelse med arbejder i forurenede arealer skal ske en grundvands

sænkning/afl edning af vand, kan dette medvirke til en spredning af

forureningen. Bortskaffelse af oppumpet forurenet vand vil kræve myndighederne

tilladelse, og der kan blive stillet krav om rensning af vandet inden

bortledningen.

16.3 Virkninger af et vejanlæg

Gennemgangen af oplysningerne vedrørende kortlagte arealer har vist, at fem

af grundene påvirkes direkte af anlæg af tilkørselsramper til motorvejen ved

hovedforslaget og alternativ H1 og A (fra øst mod vest):

169-179 ved tilslutning til Vesterled (gartneri, V2)

265-189 ved Ringstedbanen (jernbanestrækning, V2)

265-010 ved tilslutning til Østre Ringvej (fyld- og losseplads, V2)

265-011 ved tilslutning til Østre Ringvej (fyld- og losseplads, V2)

265-285 ved tilslutning til Køgevej (servicestation, V1).


Kapitel 16 - Forurenede grunde

Derudover kan der være potentielt forurenede lokaliteter, herunder skæring med

yderligere to jernbanestrækninger, håndtering af potentielt forurenet vejrabatjord

og eventuelt forurenet grundvand.

Alternativ B berører otte kortlagte grunde direkte (fra øst mod vest):

169-179 ved tilslutning til Vesterled (gartneri, V2)

169-0003 ved tilslutning til Hovedgaden (losseplads, V2)

169-0222 ved tilslutning til Hovedgaden (autoophugger og skiltemaler, V2)

265-145 ved tilslutning til Hovedgaden (skrotplads og produkthandel, V2)

265-007 ved ny adgangsvej til Øde Hastrup grusgrav (råstofgrav, V2)

265-021 ved Ringstedbanen og Vestbanen (fyld- og losseplads, V2)

265-110 ved Ringstedbanen (autoreparationsvirksomhed, V2)

264-143 ved tilslutning til Ringstedvej (servicestation, V2).

Derudover kan der være potentielt forurenede lokaliteter, herunder skæring

med fi re jernbanestrækninger, håndtering af potentielt forurenet vejrabatjord og

eventuelt forurenet grundvand.

Genbrug af overskudsjord

Hvis forurenet overskudsjord, f.eks. vejrabatjord, skal indbygges i vejanlægget

(rampeanlæg, støjvolde, midterrabat m.m.), skal der hos det relevante amt

søges om en § 19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. I områder med

særligt sårbare drikkevandsinteresser er det muligt, at amtet ikke vil acceptere

en indbygning af forurenet jord.

Skal den forurenede jord opbevares midlertidigt i et arbejdsdepot, kan amtet

kræve en godkendelse i henhold til § 33 i Miljøbeskyttelsesloven (kap. 5 godkendelse),

samt at Hovedstadens Udviklingsråd foretager en VVM-screening for

at afgøre, om der skal gennemføres en VVM-undersøgelse eller ej.

Varianter til hovedforslaget

Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan betyde, at endnu en forurenet grund bliver

berørt, og mere potentielt forurenet vejrabatjord skal analyseres og eventuelt

bortskaffes.

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre registrerede og potentielt

forurenede grunde.

En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en

tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord.

I området hvor sideanlægget nord for Taastrup ønskes etableret ved Hakkemo-

133


Kapitel 16 - Forurenede grunde

134

sen fi ndes ingen grunde kortlagt af Københavns Amt hverken på vidensniveau

1 eller 2. Nærmeste kortlagte grund 169-0084 (V2) er beliggende ca. 400 m syd

for det sydligste sideanlæg.

Ifølge historiske kort (KMS, målebordsblade 1842 - 1899, 1900 - 1960) var

der tidligere et teglværk ved Hakkemosen. Teglgaarden lå umiddelbart øst for

Hakkemosegård, beliggende nord for den moderne vej Lervangen. På de tidlige

målebordsblade ses gravefelter vest for det der i dag er sø og mose. Dele af

områderne er sammenfaldende med det planlagte, sydlige, anlæg.

Deponering af forskellige typer affald var ikke usædvanlig i tidligere ler- og

tørvegrave. Det kan derfor ikke udelukkes, at der i området syd for den eksisterende

motorvej og vest for Hakkemosen fi ndes opfyld.

Ingen af de øvrige varianter vurderes at kunne berøre kortlagte arealer.

16.4 Afværgeforanstaltninger

Håndtering af forurenet jord

Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Lov nr. 370 af 2. juni 1999

om forurenet jord samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni

2000 om anmeldelse af fl ytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte

arealer samt offentligt vejareal. Håndtering af jord er endvidere underlagt

Jordplan Sjælland, juli 2001.

Anmeldelse af bygge- og anlægsarbejder

Hvis et kortlagt areal af Amtsrådet er fastlagt som indsatsområde, skal der

indhentes tilladelse fra Amtsrådet, inden et bygge- og anlægsarbejde kan påbegyndes.

Afgravning og bortskaffelse af forurenet jord

Hvis der skal afgraves og bortskaffes forurenet jord fra en ejendom, jord fra en

kortlagt ejendom (kortlagt i henhold til Lov om forurenet jord) eller jord fra et

areal, som anvendes til offentligt areal, skal arbejdet anmeldes til kommunalbestyrelsen

i den kommune, hvor jorden graves op, senest 4 uger før den planlagte

fl ytning.

Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvortil jorden ønskes bortskaffet,

alternativt at kommunen anviser modtagested, jordens forureningsgrad,

jordmængder til fl ytning, tidspunkt etc. Hvis myndighederne kræver supplerende

oplysninger, afbrydes 4-ugers fristen, indtil de nye oplysninger er modtaget,

og herefter har kommunalbestyrelsen mindst 2 uger til at vurdere de nye oplys-


Kapitel 16 - Forurenede grunde

ninger. Jorden skal i forbindelse med fl ytningen ledsages af en følgeseddel, som

indeholder oplysningerne fra anmeldelsen, eller en kopi af anmeldelsen.

I anmeldebekendtgørelsen fi ndes endvidere retningslinier for, hvorledes akutte

jordfl ytninger i forbindelse med bl.a. ledningsbrud skal håndteres.

Genindbygning af forurenet jord

Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet skal genindbygges forurenet jord på

et areal, skal der søges en § 19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven,

(Miljøministeriet 2001). Ansøgningen stiles til det amt, hvor jorden opgraves og

genanvendes.

Midlertidig deponering af forurenet jord

Skal den forurenede jord opbevares midlertidigt i et arbejdsdepot, kan amtet

kræve en godkendelse i henhold til § 33 i Miljøbeskyttelsesloven (kap. 5 godkendelse),

samt at Hovedstadens Udviklingsråd foretager en VVM-screening for

at afgøre, om der skal gennemføres en VVM-undersøgelse.

Bortskaffelse af forurenet jord

Den forurenede jord må påregnes at skulle bortskaffes til kontrolleret deponering,

jordrensning eller eventuelt losseplads, afhængig af jordens beskaffenhed

og forureningsniveau. En modtager af jorden kan anvises af kommunen.

Genanvendelse af restprodukter

Jord indeholdende tungmetaller, fl yveaske og slagger kan genanvendes til bygge-

og anlægsarbejder, dvs. etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper,

diger, terrænregulering etc. i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 655

af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter (Miljøstyrelsen 2000) og jord

til bygge- og anlægsarbejder.

I bekendtgørelsen er jorden og restprodukterne inddelt i 3 forureningskategorier.

Der er udarbejdet retningslinier for, hvorledes jorden i de 3 kategorier kan genindbygges

uden myndighedernes tilladelse samt redegjort for analysekravene af

jorden til genindbygning. Amtsrådet kan dog meddele dispensation fra reglerne

om genanvendelsesbegrænsningerne, hvis genanvendelsen er anlægs teknisk og

miljømæssigt forsvarlig.

Senest 4 uger inden genanvendelsen, skal en skriftlig anmeldelse stiles til Amtsrådet,

med en beskrivelse af hvor jorden i kategori 2 og 3 planlægges genanvendt.

Hvis jorden planlægges genanvendt i en anden kommune, end hvor jorden er

opgravet fra, skal det tillige anmeldes til det amt, hvor jorden søges genanvendt.

135


Kapitel 16 - Forurenede grunde

136

Af bekendtgørelsen fremgår det endvidere, at udlagt genanvendt jord skal

afgrænses med markeringsnet, jorden skal anbringes over højeste grundvandsspejl,

og afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvor der stilles krav

om drikkevandskvalitet, skal være mindst 30 m.

Støjvolden, der er under opførelse ved Hakkemosen, indeholder ifølge oplysninger

fra bygherren (Høje-Taastrup Kommune) ikke forurenet jord. Støjvolden

skal fl yttes ved anlæg af sideanlægget.

16.5 Mangler

Overordnede oplysninger vedrørende kortlagte og potentielt forurenede lokaliteter

er indsamlet fra Roskilde og Københavns Amter. Mere detaljerede oplysninger

om evt. forureningers udstrækning og omfang er ikke indhentet. Der

kan således ikke tages stilling til, om supplerende forureningsundersøgelser er

nødvendige såfremt en handlingsplan for håndtering af forurenet jord og grundvand

skal udarbejdes i forbindelse med anlægsprojektet.


Kapitel 17 - Afl edte socio-økonomiske konsekvenser

17. Afl edte socio-økonomiske

konsekvenser

De miljøpåvirkninger, der kan få afl edte socio-økonomiske konsekvenser, omfatter

primært:

Afl astning af nuværende veje

Barrierevirkning

Støjpåvirkning

Visuel påvirkning.

Afl astning af Roskilde by kan betyde et ændret forretningsliv. Det vurderes, at

det umiddelbart er positivt for de handlende, at tung trafi k og gennemkørende

trafi k mindskes i byen.

Barrierevirkningen har betydning for arealadgang og er kun gældende for

alternativ B, idet alle krydsninger med den nuværende motorvej opretholdes

i hovedforslaget og alternativ H1 og A. Hvis adgangen bliver væsentligt besværliggjort

i alternativ B for råstoferhverv eller landbrug, kan det betyde en

væsentlig merudgift for den enkelte koncessionshaver/landmand. De ændrede

adgangsforhold som følge af alternativ B’s barrierevirkning kan mindskes, ved

at der udarbejdes en jordfordelingsplan for de berørte landmænd, når det endelige

projektforslag er blevet vedtaget. Ejendomsforholdene er desuden behandlet

i Vejdirektoratet (2005b).

Støjens samfundsøkonomiske konsekvens er beregnet i Sammenfattende rapport

(Vejdirektoratet 2005a).

Bedre fremkommelighed vil have afl edte socioøkonomiske effekter, både i

hovedforslaget og alternativerne. Dette er ligeledes behandlet i Sammenfattende

rapport (Vejdirektoratet 2005a).

Den visuelle påvirkning kan kun få betydning i alternativ B. Motorvejen vil

ligge i afgravning, og det forventes på den baggrund, at det ikke er den visuelle

påvirkning, der kan give en afl edt socioøkonomisk effekt, men den nye støjpåvirkning

og beliggenheden mellem de to motorveje.

Miljøpåvirkninger fra hovedforslaget og alternativerne vurderes ikke at kunne

medføre væsentlige ændringer i større erhvervs- eller samfundsgruppers økonomi.

137


Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

138

18. Afværgeforanstaltninger

18.1 Anlægsfasen

Anlægsfasen kan medføre følgende påvirkninger af miljø:

støj-, luftforurening og vibrationer til og fra arbejdspladsen samt på anlægsstedet

støj-, luftforurening og vibrationer samt barrierevirkning og utryghed langs

alternative ruter

spild fra entreprenørmaskiner

jordkomprimering og jorderosion

forurening af overfl adevand

forstyrrelser og ødelæggelse af natur, fl ora og fauna

påvirkning af kulturlag

midlertidig afbrydelse af veje og stier

Indvinding af råstoffer og bortskaffelse af affald.

Følgende forslag til afværgeforanstaltninger kan begrænse de negative påvirkninger:

Miljøledelsesplan

En miljøledelsesplan for anlægsarbejdet vil blive udarbejdet og gennemgået af

sagkyndig under detailprojekteringen.

Hensyn til jordbund og vandmiljø

Miljøledelsesplanen skal indeholde krav til entreprenørerne om minimering af

kørsel i lavbundsarealer samt tæt på vandhuller og søer (se nedenfor).

Overfl adeafstrømning fra de blottede jordfl ader under anlægsarbejdet skal opsamles

i bassiner hvor jordpartiklerne bundfældes, inden vandet ledes til vandløb

og søer.

Drænvand fra okkerpotentielle områder skal ligeledes opsamles i bassiner, hvor

jernet udfældes og bundfældes før udledning til en recipient.

Vandbalance, vandføring og vandkvalitet bliver generelt opretholdt i vandområder

for at sikre vådområders og vandløbs naturkvalitet. Ændring af grundvandsstanden

bliver derfor så vidt muligt undgået også i anlægsfasen.

Hensyn til naturområder

I miljøledelsesplanen udpeges områder til placering af arbejdspladser, køreveje

og oplagringspladser. Som udgangspunkt må arbejdspladser, midlertidige køreveje

og oplagringspladser ikke placeres i særligt sårbare områder (skovområder


Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

eller vådområder, tæt på vandløb/grøfter/søer/vandhuller (


Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

140

Generelt bliver arbejdet tilrettelagt, så støj- og støvgenerne begrænses mest

mu ligt. Støjgener kan yderligere begrænses ved valg af maskinel. I særligt tørre

perioder kan det blive nødvendigt at vande blottede jordfl ader for at undgå

støvgener.

Håndtering af spild

Håndtering af et eventuelt spild i anlægsperioden bliver beskrevet i en beredskabsplan

der skal omhandle spild til jordbund, naturområder, overfl adevand,

grundvand.

Råstoffer og affald

Alle genanvendelige materialer bliver genbrugt.

Hensyn til forurenet jord

Hvis der under anlægsarbejdet træffes forurening fra ukendte forurenede lokaliteter,

skal forureningen meldes til de relevante miljømyndigheder. Hvis forurenet

jord (f.eks. vejrabatjord) skal fl yttes, skal dette anmeldes til kommunen senest 4

uger, før opgravningen skal fi nde sted.

18.2 Driftsfasen

Beplantning

Den skjulende beplantning (primært løvtræer) retableres efter anlægget (se

Sammenfattende rapport).

Faunapassager

For hovedforslaget og for alternativ H1, A og B er der indarbejdet faunapassager

på baggrund af følgende materiale:

Plantegninger og længdeprofi ler for vejprojektet

Feltbesigtigelser

Fauna- og menneskepassager. En vejledning (Vejdirektoratet 2000a)

Falcks vildtkonsulents registreringer af trafi kdræbte dyr

Oplysninger fra borgerne om dyrenes forekomst og færdsel

Oplysninger fra Roskilde Amt

Oplysninger fra lokale vildtkonsulenter.

Ved alle lokaliteter med passagebehov er der forsøgt placeret faunapassager. Den

valgte passagetype (se efter tabellen) er afhængig af de vildttyper, der forekommer

i området, samt vejens forløb i forhold til terrænkote. Hvor der har været behov,

men ikke umiddelbart har været nogen mulighed, er der på nærmeste egnede

sted placeret en faunapassage.


Omtrentlig

stationering

Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

Faunapassager på tværs af hovedforslaget, samt for alternativ H1, A og B er

beskrevet fra øst mod vest. Faunapassagerne er vist på kort 9 (bilag 1). I alternativ

B er det forudsat, at der hegnes langs motorvejen ved passage af Roskilde

Dyrskueplads, og at der opsættes støjskærme/støjvolde på en ca. 4 km strækning

fra nord for Vindinge til Køgebanen. Derudover forventes der ikke hegning. I

forbindelse med de foreslåede faunapassager vil det dog erfaringsmæssigt være

en god ide at hegne.

Type Dimension Forventet fauna Bemærkninger

- Stiunderføring ved

Kallerup Gårde

- Stiunderføring syd

for Marbjergvej

Ræv og grævling vil for modentlig

smutte under her

Ræv og grævling vil for modentlig

smutte under her

Eksisterende

Eksisterende

km 5.160 Faunarør ø 1,5 m Padder, ræv, grævling Etableres ved siden af våd

passage

km 2.200 Faunaunderføring

(variant)

Frihøjde 4 m

Bredde 6 m

Råvildt, ræv, grævling, mindre

pattedyr, padder

Tabel 18.1 Faunapassager på tværs af hovedforslaget og alternativ A.

Passagen har til formål at

sikre opretholdelse af den

grønne kile vest om Roskil de.

Dyrene skal passere de trafi

ke rede Lindenborg Allé og

Ringstedvej i terræn

For alternativ H1 er der mellem Fløng og Ringstedvej forudsat faunapassager

som beskrevet for hovedforslaget og alternativ A.

141


Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

Omtrentlig

stationering

142

Type Dimension Forventet fauna Bemærkninger

km 12.000 Faunaunderføring

niveau A under

det østgående spor

af den gamle Holbækmotorvej

km 9.500 Faunaunderføring

niveau A

km 8.000 Faunaunderføring

niveau B

km 6.800 Stioverføring langs

Elmelygårdsvej

km 5.800 Stiunderføring

langs Kamstrupstien

km 5.400 Vejoverføring

langs Poppelgårdsvej

km 4.800 Stioverføring langs

Køgebanen

km 4.300 Vej- og stioverføring

langs Darupvej

km 3.100 Faunabro niveau A

øst for Ledreborg

Allé

Frihøjde

4 m

Bredde 6 m

Frihøjde

4 m

Bredde 7,5

m

1,5 m faunatunnel

Frihøjde

3,5 m

Bredde 5,5

m

20 m på

smalleste

sted, gerne

med jorddække

og

skjulende

beplantning

Råvildt, ræv, grævling, mindre

pattedyr, padder

Råvildt, ræv, grævling, mindre

pattedyr, padder

Ræv, grævling, mindre pattedyr,

padder

Ræv, grævling, mindre pattedyr,

padder vil formodentlig løbe

over her

Ræv, grævling, mindre pattedyr,

padder vil formodentlig løbe

under her

Mindre pattedyr vil formodentlig

løbe med over her, når vejen

ikke er så trafi keret

Ræv, grævling, mindre pattedyr,

padder vil formodentlig løbe

over her

Mindre pattedyr vil formodentlig

løbe med over her, når vejen

ikke er så trafi keret

Rådyr, hare, grævling, ræv og

andre mindre pattedyr

Tabel 18.2 Faunapassager på tværs af alternativ B.

Passagen har til formål at

sikre opretholdelse af den

grønne kile øst om Roskilde

og vest om Fløng. Dyrene skal

passere det vestgående spor

Holbækmotorvejen samt

den nye sydlige linieføring i

terræn

Mens råstofi ndvindingen

pågår, bliver underføringen

anvendt til 1,5 m transportbånd

samt i sjældne tilfælde

til entreprenørmaskiner

Passagen er nødvendig af

hensyn til vandrende padder i

området. Vandhuller, der forsvinder

ved råstofgravningen,

forudsættes retableret

do.

do.

Der er set en grævlingegrav i

området og fundet en trafi kdræbt

grævling på Holbækmotorvejen

mellem Fløng og

Roskilde. Grævlinger bliver let

isoleret, hvis deres territorium

bliver indskrænket

Der er i dag en grøn kile vest

om Roskilde, som kan opretholdes

ved at etablere denne

passage. Dyrene vil skulle

krydse Lindenborgvej og den

eksisterende motorvej for at

komme til Hyrdehøj Skov. Der

kan eventuelt presses 0,5-1,5

m rør under disse veje til de

mindre dyr


Passagetyper

Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

Faunaunderføring

Minimumskrav til underførte rådyrpassager er 4 m i højden, 6 m i bredden og

tunnelindeks på > 0,75. Disse vil også tilgodese spredningen af de fl este andre

dyr, på nær de der lever nær vandløb.

Faunabro

Bredden af overførte passager (faunabroer) bør som minimum være 20-50 m på

det smalleste sted af hensyn til hjortevildtet. Faunabroer sikrer spredningen af

de fl este dyr, på nær de der lever nær vandløb. Broen skal være timeglasformet

og have skærmende beplantning ud mod vejen.

Kombineret underføring

En kombineret vej- og faunaunderføring er uhensigtsmæssig hvis der er tale

om væsentlig trafi k på vejen der føres under, eller den er tiltænkt hjorte. Langs

svagt trafi kerede veje kan en kombineret underføring dog bidrage væsentligt til

mindskelse af vejens barrierevirkning for mindre dyr (ræv, grævling, pindsvin,

mårdyr og hare). Passagen kan bestå af en 2 m rabat på den ene side af vejen,

eller eventuelt 1 m i begge sider.

Kombineret overføring

En kombineret vej- og faunaoverføring kan, med samme ambitionsniveau som

ovenfor nævnt, bestå af en 2 m blød, eventuelt græsbevokset rabat på den ene

side af vejen til ræv, grævling pindsvin, mårdyr og hare.

Faunarør

Hvor vejen ligger i terræn eller på dæmning føres rør under vejen. Rørene placeres

ved ledelinjer, f.eks. levende hegn eller jord- og stendiger. Der bør være sand

eller andet potevenligt materiale i bunden af røret. Rørenes diameter kan have

en diameter på 0,5 - 1,5 m i diameter, afhængig af behovet. Det vurderes at 1,5

m er hensigtsmæssigt af hensyn til padderne. Det skal afklares hvordan rørene

placeres i forhold til hegn og vejafvanding.

Hegn

Der etableres ledehegn og ledebeplantning frem til faunapassagerne. Det skal

afklares, om det kan ske ved ekspropriation/servitutter.

Erstatningsbiotoper

Hovedforslaget og alternativ H1 og A kommer tættere på 2 værdifulde paddevandhuller,

som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Som en del af

projektet etableres derfor ca. 5 nye vandhuller.

143


Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

144

I alternativ B etableres ca. 15 nye vandhuller.

Stipassager

Alle stipassager opretholdes i hovedforslaget og alternativ H1 og A.

Opsamling af overfl adevand

Alt vejvand bliver kantopsamlet og derefter ledt gennem tilplantede forsinkelsesbassiner

med min. 3 døgns opholdstid inden udledning til recipienten. Her

bundfælder en væsentlig del af de forurenende stoffer.

Der bliver lavet et dykket afl øb med lukkemekanisme fra forsinkelsesbassinerne.

Derved kan oliespild tilbageholdes i bassinet hvorfra det kan samles op.

Beredskabsplan for spild

Der laves en beredskabsplan for håndtering af spild såvel uden for som inden

for vejbanen. Spild inden for vejbanen skal samles op fra forsinkelsesbassin der

straks lukkes ved spild.


19. Eventuelle mangler

Kapitel 19 - Eventuelle mangler

VVM-redegørelsen skal i følge bekendtgørelsens bestemmelser indeholde en

oversigt over punkter hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til

at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse

kan der peges på følgende aspekter:

Vejvand

Effekter af miljøfremmede stoffer som stammer fra vejvand, kan ikke kvantifi -

ceres. Efterhånden er der en rimelig viden om, hvilke stoffer der fore kommer

i vejvand. Til gengæld mangler der stadig viden om sammenhængen mellem

trafi kbelastning og stofkoncentrationer i vejvand samt langtidseffekt og omsætning

i miljøet. Det vurderes, at de nævnte mangler og usikkerheder ikke er så

væsentlige, at de ændrer ved konklusionerne i miljøvurderingen.

Bilag IV arter m.m.

Der er en begrænset viden om forekomst og udbredelse af de fugle, dyr og

habitattyper, der er omfattet af de internationale naturbeskyttelsesdirektiver. Det

vurderes dog ud fra de besigtigelser, der er gennemført i forbindelse med VVMundersøgelsen,

og oplysninger fra Roskilde Amt, at miljøvurderingen er givet på

et tilstrækkeligt grundlag.

Kulturmiljø

Det vides ikke, om der kan gøres arkæologiske fund nordvest for Vindinge ved

alternativ B. Hvis alternativ B vælges, bør der laves en søgerende.

Forurenet jord

Det vides ikke, hvor stor en del af vejrabatjorden, der kan være forurenet, samt i

hvilken grad. Det kan betyde store uforudsete udgifter at bortskaffe den forurenede

jord, hvis den ikke kan indbygges i vejprojektet.

145


Kapitel 20 - Referencer

146

20. Referencer

Andersen, H.T. 2004. Den bynære landskabsforandring: Metropolisering. I:

Kristensen S.P. (red.) Bynære Landskaber. Landskabsøkologiske skrifter nr. 18.

Baagøe, H.J. 2001. Danish bats (Mammalia chioptera). Atlas analysis of distribution,

occurrence and abundance. Steenstrupia 26(1).

COWI 2004. Støjkortlægning - Teknisk redegørelse. Rapport udarbejdet af

COWI for Vejdirektoratet, juni 2004.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 2000. Naturtyper og arter omfattet af

EF-habitatdirektivet.

Falck 2003. Oplysninger om trafi kdræbt vildt fra vildtkonsulent Kurt Thomsen.

Fog, K. 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr.

Glostrup Lokalhistoriske Arkiv, 2002. Nyt fra Arkivet - August 2002. Red.

Hans-Henrik Rasmussen.

HUR 2001. Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

HUR 2003. Udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav. Regionplantillæg med VVM.

Høje-Taastrup Kommune 2000. Kommuneplan 2000-2012.

Jensen, F.S. 1996. Friluftsliv 95. Forskningscentret for Skov- og Landskab.

Jordplan Sjælland, 2001. Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland,

juli 2001.

Lehmann, Nikolaj K.J., Peter E. Holm, Lars Bo Christensen og Knud A. Pihl,

Stofspredning fra veje til jord og vand, Vand & Jord, 8. årgang, nr. 3, september

2001, pp. 85 - 89.

Miljø- og Energiministeriet 1998. Bekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998

om lov om miljøbeskyttelse.

Miljø- og Energiministeriet 1999. Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord.

Miljø- og Energiministeriet 2000a. Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om

genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.


Kapitel 20 - Referencer

Miljø- og Energiministeriet 2000b. Bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om

anmeldelse af fl ytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer

og offentligt vejareal.

Roskilde Amt 2000a. Kulturmiljøer. Introduktion til kulturmiljøer i Roskilde

Amt. Bind 1.

Roskilde Amt 2000b. Kulturmiljøer. Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i

Roskilde Amt. Bind 2.

Roskilde Kommune 2001. Kommuneplan 2013.

Vejdirektoratet 1998a. Vejtrafi k og støj - en introduktion.

Vejdirektoratet 1998b. Beregningsmodel for vejtrafi kstøj, revideret 1996«,

rapport nr. 178.

Vejdirektoratet 2001. Støjbekæmpelse langs statsvejene - Tilskud til støjisolering

af boligfacader, Vejledning for boligejere, rapport nr. 225.

Vejdirektoratet 2002. Beregning af vejtrafi kstøj - en manuel. Rapport nr. 240.

Vejdirektoratet 2004a. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og

Roskilde Vest, VVM-undersøgelse. Kortlægning af miljøforhold - Fase 1.

Juli 2004.

Vejdirektoratet 2005a. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og

Roskilde Vest, VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport, rapport nr. 285.

Vejdirektoratet 2005b. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og

Roskilde Vest, VVM-redegørelse. Vurdering af arealbehov, rapport nr. 287.

Vejdirektoratet 2005c. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og

Roskilde Vest, VVM-undersøgelse. Trafi k- og effektberegninger. 2005.

147


Bilag 1

Kort 1: Undersøgte lokaliteter

Kort 2: Landskab og jordbund

Kort 3: Beskyttede naturtyper

Kort 4: Kulturarv

Kort 5: Rekreative forhold

Kort 6: Grundvand og overfl adevand

Kort 7: Forurenede grunde og råstoffer

Kort 8a: Støjudbredelse - 0-alternativet

Kort 8b: Støjudbredelse - Hovedforslaget/Alternativ A

Kort 8c: Støjudbredelse - Alternativ H1

Kort 8d: Støjudbredelse - Alternativ B

Kort 9: Sti- og faunapassager


Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13 Elisagårdsvej 5 Thomas Helsteds Vej 11

Postboks 9018 Postboks 235 Postboks 529

1022 København K 4000 Roskilde 8660 Skanderborg

Telefon 3341 3333 Telefon 4630 7000 Telefon 8993 2200 vd@vd.dk

Telefax 3315 6335 Telefax 4630 7105 Telefax 8652 2013 Vejdirektoratet.dk

More magazines by this user
Similar magazines