Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og ... - Vejdirektoratet

Udbygning af Holbækmotorvejen 

mellem 

Fløng og Roskilde Vest 

VVM-redegørelse 

Støj og øvrige miljøforhold 

Rapport 286 

2005

Vejdirektoratet 

Niels Juels Gade 13 

Postboks 9018 

1022 København K 

Telefon 3341 3333 

Telefax 3315 6335 

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem 




Rapport nr. 286 

Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et 

teknikerudvalg med følgende medlemmer: 

Vejdirektoratet: 

Anlægschef Michael Schrøder (formand) 

Planlægningschef Ole Kirk 

Projektleder Niels Korsgaard 

Projektsekretær Rasmus Larsen 

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR): Civilingeniør Niels Gudme 

Roskilde Amt: Vej- og trafi kchef Jørgen Thorsgaard 

Københavns Amt: Vejchef Jørn Jerow 

Roskilde Kommune: Teknisk direktør Ole Møller 

Høje-Taastrup Kommune: Anlægschef Arne Jensen Mondrup 

Trafi kstyrelsen: Arkitekt Niels Hermind 

Endvidere har følgende deltaget som observatører i teknikerudvalget: 

Skov- og Naturstyrelsen: Arkitekt Jens Galsøe 

Miljøstyrelsen: Civilingeniør Jørgen Horstmann 

Følgende konsulentfi rmaer har deltaget i undersøgelsen: 

Rambøll, COWI A/S, TetraPlan A/S, Thing & Wainø, 

landskabsarkitekter ApS og KHRAS arkitekter 

Redaktion: Geograf Anne Eiby, COWI A/S 

Layout: Tina Dilling Petersen / Arletty Suenson 

Foto: COWI A/S 

Grundkort: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G. 2-93 

Tryk: Lassen Offset 

Oplag: 5.000 

Copyright Vejdirektoratet, 2005 

ISBN 87-7923-638-3 

ISBNnet 87-7923-639-1 

ISSN 0909-4288 

ISSNnet 1600-4396 

Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information 

Telefon 4322 7300 - fax 4363 1969 - schultz@schultz.dk

Udbygning af Holbæk- 

motorvejen mellem 




Rapport 286 

2005 

3

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning ................................................................................................ 7 

2 Sammenfatning ....................................................................................... 9 

2.1 Baggrund for VVM-undersøgelsen ................................................ 9 

2.2 Undersøgte alternativer ................................................................. 9 

2.3 Undersøgte varianter.................................................................... 10 

2.4 Metode for VVM-undersøgelsen.................................................. 10 

2.5 Miljøpåvirkninger.......................................................................... 11 

2.6 Afværgeforanstaltninger.............................................................. 30 

3 Principper og metoder........................................................................... 31 

4 Planforhold............................................................................................. 35 

4.1 Metode .......................................................................................... 35 

4.2 Eksisterende forhold ..................................................................... 35 

5 Befolkning.............................................................................................. 45 

5.1 Metode .......................................................................................... 45 


5.3 Virkninger af et vejanlæg............................................................. 46 

6 Landskab og jordbund .......................................................................... 47 

6.1 Metode .......................................................................................... 47 



7 Plante- og dyreliv................................................................................... 51 

7.1 Metode .......................................................................................... 51 

7.2 Eksisterende planteliv ................................................................... 51 


7.4 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder ............................ 70 


8 Kulturarv ................................................................................................ 76 

8.1 Metode .......................................................................................... 76 

8.2 Eksisterende kulturhistoriske interesser ...................................... 76 


9 Friluftsliv................................................................................................. 82 

9.1 Metode .......................................................................................... 82 

9.2 Eksisterende rekreative områder ................................................. 82 


10 Overfl adevand ....................................................................................... 89 

10.1 Metode .......................................................................................... 89 




11 Grundvand ........................................................................................... 100 

11.1 Metode ........................................................................................ 100 

11.2 Eksisterende forhold ................................................................... 100 

11.3 Virkninger af et vejanlæg........................................................... 104 

11.4 Afværgeforanstaltninger............................................................ 106 

5

6 

12 Luft og klima........................................................................................ 107 

12.1 Metode ........................................................................................ 108 


13 Støj ...................................................................................................... 112 

13.1 Metode ........................................................................................ 112 


13.3 Støj og vibrationer i anlægsfasen .............................................. 120 

14 Lys ...................................................................................................... 122 

14.1 Metode ........................................................................................ 122 


15 Råstoffer og affald .............................................................................. 124 

15.1 Forbrug af råstoffer .................................................................... 125 

15.2 Bortskaffelse af affald................................................................. 126 


16 Forurenede grunde.............................................................................. 129 

16.1 Metode ........................................................................................ 129 

16.2 Eksisterende forhold ................................................................... 129 



16.5 Mangler ....................................................................................... 136 

17 Afl edte socio-økonomiske konsekvenser .......................................... 137 

18 Afværgeforanstaltninger.................................................................... 138 

18.1 Anlægsfasen ................................................................................ 138 

18.2 Driftsfasen ................................................................................... 140 

19 Eventuelle mangler.............................................................................. 145 

20 Referencer ............................................................................................ 146 

Bilag 1 

Kort 1: Undersøgte lokaliteter 

Kort 2: Landskab og jordbund 

Kort 3: Beskyttede naturtyper 

Kort 4: Kulturarv 

Kort 5: Rekreative forhold 

Kort 6: Grundvand og overfl adevand 

Kort 7: Forurenede grunde og råstoffer 

Kort 8a: Støjudbredelse - 0-alternativet 

Kort 8b: Støjudbredelse - Hovedforslaget/Alternativ A 

Kort 8c: Støjudbredelse - Alternativ H1 

Kort 8d: Støjudbredelse - Alternativ B 

Kort 9: Sti- og faunapassager

1. Indledning 

Kapitel 1 - Indledning 

Der blev i januar 2001 indgået en aftale mellem en række partier i Folketinget 

om bl.a. at udbygge visse motorveje i hovedstadsområdet. Det blev samtidig besluttet, 

at udbygningen af Holbækmotorvejen, hvor der er kapacitetsproblemer, 

skulle gøres til genstand for en VVM-undersøgelse. VVM står for Vurdering af 

Virkninger på Miljøet. 

Vejdirektoratet har på denne baggrund gennemført en VVM-undersøgelse for 

en udbygning af Holbækmotorvejen på strækningen mellem Fløng og Roskilde 

Vest. 

Denne rapport »Støj og øvrige miljøkonsekvenser« udgør en del af det materiale, 

der er udarbejdet i forbindelse med VVM-undersøgelsen. 

VVM-dokumentationen omfatter følgende rapporter: 

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. 

VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport. Rapport nr. 285. 

Vejdirektoratet 2005 


VVM-redegørelse. Støj og øvrige miljøforhold. Rapport nr. 286 

Vejdirektoratet 2005 (denne rapport) 


VVM-redegørelse, Vurdering af arealbehov, rapport nr. 287 

Vejdirektoratet 2005. 

Der er endvidere udarbejdet følgende baggrundsmateriale: 

Forbedringer af Holbækmotorvejen ved Roskilde og Høje Taastrup. 

Rapport nr. 237. Vejdirektoratet 2002 

VVM-undersøgelse af udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og 

Roskilde Vest. Høringsnotat vedrørende den indledende idé- og forslagsfase. 

Vejdirektoratet, september 2003 

VVM-undersøgelse af udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og 

Roskilde Vest. Høringsnotat vedrørende den indledende idé- og forslagsfase. 

Forslag om en ny motorvej syd om Roskilde. 

Vejdirektoratet, maj 2004 

7

Kapitel 1 - Indledning 

8 


VVM-undersøgelse. Muligheder for samspil mellem individuel og kollektiv 

trafi k på Holbækmotorvejen. Vejdirektoratet, juli 2004 


VVM-undersøgelse. Kortlægning af miljøforhold - Fase 1. 

Vejdirektoratet, juli 2004 (CD-ROM kan rekvireres hos Vejdirektoratet) 


VVM-undersøgelse. Vejteknisk beskrivelse. Vejdirektoratet, 2005 


VVM-undersøgelse. Broteknisk beskrivelse. Vejdirektoratet, 2005 


VVM-undersøgelse. Trafi k- og effektberegninger. 

Vejdirektoratet, 2005. 

Denne rapport skal ses i sammenhæng med de øvrige tekniske rapporter for 

VVM-undersøgelsen. Der vil være emner, som er fælles for fl ere af rapporternes 

respektive fagområder, hvorfor der på sådanne punkter vil være referencer til de 

øvrige rapporter. 

Rapporten er udarbejdet for Vejdirektoratet af COWI A/S.

2. Sammenfatning 

Kapitel 2 - Sammenfatning 

2.1 Baggrund for VVM-undersøgelsen 

Der er foretaget vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af en udvidelse 

af Holbækmotorvejen fra 4 til 6 spor mellem Fløng og Roskilde V, en strækning 

på ca. 11 km. På strækningen er der i dag hyppigt kødannelser i morgen- og 

eftermiddagsmyldretiden, hvilket medfører, at en del trafi k vælger at køre alternative 

veje, bl.a. gennem Roskilde by. 

Figur 2.1 VVM-redegørelsen beskriver et hovedforslag og tre alternativer til løsning af 

de trafi kale problemer omkring Roskilde samt et muligt nyt sideanlæg nord for Taastrup. 

Alternativ H1 omfatter kun en udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Ringstedvej. 

2.2 Undersøgte alternativer 

Udvidelsen kan foregå symmetrisk (hovedforslaget) eller asymmetrisk syd om 

Roskilde (alternativ A). Alternativ H1 er en symmetrisk udbygning med en 

smallere midterrabat mellem Fløng og Ringstedvej. Desuden er undersøgt en ny 

linieføring (alternativ B), en ca. 14 km lang strækning for en 4-sporet motorvej 

ca. 1 km syd for den eksisterende motorvej (Figur 2.1). 

Ved hovedforslaget og ved alternativ H1 og A nedlægges et tankanlæg ved 

Køgevejs tilslutning. Som erstatning for dette er det foreslået et etablere et nyt 

sideanlæg nord for Taastrup. Dette kan etableres enkeltsidet på nordsiden af mo- 

9


10 

torvejen med en forbindelsesvej under denne, eller dobbeltsidet på begge sider 

af motorvejen. 

Miljøpåvirkningerne af hovedforslaget og alternativerne er vurderet i forhold 

0-alternativet, der er den nuværende 4-sporede vej uden udbygning, men med 

trafi kken fremskrevet til år 2010 (dog 2020 for støj). 

For en nærmere beskrivelse af alternativerne henvises til Sammenfattende rapport 

(Vejdirektoratet 2005a). 

2.3 Undersøgte varianter 

Derudover er der undersøgt en række varianter af hovedforslaget: 

Et udbygget og permanent trafi kledelsessystem 

Udbygning til 8 spor gennem Fløng 

Fuldt tilslutningsanlæg ved TSA 11 (Vindingevej/Østre Ringvej) 

B-anlæg ved Vesterled 

Faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej 

Vejforbindelser til et evt. Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station 

Etablering af sideanlæg nord for Taastrup 

Støjafskærmning ved Ringstedvej og Vestbanen (fravalgt). 

For en nærmere beskrivelse af varianterne henvises til Sammenfattende rapport 


2.4 Metode for VVM-undersøgelsen 

De miljømæssige undersøgelser og vurderinger i VVM-redegørelsen omfatter: 

Planforhold 

Befolkning 

Landskab og jordbund 

Visuelle forhold - er vurderet i Sammenfattende rapport 

(Vejdirektoratet 2005a) 

Plante- og dyreliv 

Materielle forhold - er vurderet i Vurdering af arealbehov 

(Vejdirektoratet 2005b) 

Kulturarv 

Friluftsliv 

Overfl adevand 

Grundvand 

Luft og klima

Støj 

Sundhed - er vurderet i Sammenfattende rapport 

(Vejdirektoratet 2005a) 

Lys 

Råstoffer og affald 

Forurenet jord 

Afl edte socioøkonomiske virkninger 


Der er i 2002-2004 udført undersøgelser i felten af landskabs- og naturforhold 

i en ca. 500 m bred korridor omkring Holbækmotorvejen Fløng - Roskilde V 

samt i en ca. 500 m bred korridor omkring den sydlige linieføring. De undersøgte 

områder fremgår af bilag 1, kort 1. Desuden er der gennemført en tilsvarende 

kortlægning omkring sideanlægget nord for Taastrup (Figur 7.5). De biologiske 

og geografi ske optegnelser fra feltundersøgelserne er indtastet i en lokalitetsdatabase, 

som vil kunne rekvireres på CD-ROM (Vejdirektoratet 2004a). Der 

er indhentet supplerende oplysninger og kommentarer fra Roskilde Amt og den 

lokale vildtkonsulent. 

Udover feltundersøgelser er der indhentet oplysninger om planmæssige forhold 

i de to amter og kommuner, samt oplysninger om landskab, jordbund, plante- 

og dyreliv, kulturarv og arkæologiske fundsteder, friluftsinteresser, vandløb og 

grundvandsforhold og forurenede grunde fra diverse tilgængelige kilder. 

Der er desuden foretaget en støjkortlægning af støjudbredelsen i dag og i 0-alternativet. 

Miljø- og støjkortlægningen er suppleret med beregninger af fremtidige udledninger 

til vandmiljøet, fremtidig støjudbredelse og luftforurening samt råstofforbrug 

og affaldsmængde i forbindelse med anlægsarbejderne. På denne baggrund 

er virkningerne på miljøet vurderet. Undervejs er der foretaget justeringer i 

projektet og indarbejdet afværgeforanstaltninger for at mindske de miljømæssige 

påvirkninger mest muligt. 

2.5 Miljøpåvirkninger 

For hvert af de følgende emner er beskrevet: 

Eksisterende forhold 

Vurdering af de undersøgte alternativers og varianters påvirkning 

Afværgeforanstaltninger, der er indarbejdet i projektet. 

11


12 

Planforhold 

Planforhold omfatter regionplanlagte områder og andre planmæssige bindinger, 

f.eks. områder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. De planmæssige 

konfl ikter er - for at undgå for mange gentagelser - i sammenfatningen 

behandlet under de relevante emner, f.eks. er regionplanlagte friluftsinteresser 

behandlet under Friluftsliv etc. 

Det skal dog nævnes her, at en del af strækningen syd om Roskilde er udpeget 

som transportkorridor, hvor øvrige interesser skal koordineres med hensynet til 

etablering af transportkorridoranlæg (Figur 2.1). 

Undersøgte alternativer 

Samlet set vurderes alternativ B at være i konfl ikt med fl ere planmæssige 

bindinger end hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A og 0-alternativet. 

Det vurderes, at hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A ikke vil være et 

markant indgreb i planforhold i forhold til 0-alternativet. Ingen af alternativerne 

vurderes at være i konfl ikt med Natura 2000 områder. 

Undersøgte varianter 

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre lille vandhul, der er omfattet 

af naturbeskyttelseslovens § 3. 

I forhold til planforhold vil et enkeltsidet anlæg nord for Taastrup på motorvejens 

nordside udgøre et mindre indgreb end et dobbeltsidet, der er i konfl ikt med 

kommunens planer for området til friluftsinteresser og temapark. Et enkeltsidet 

anlæg er i konfl ikt med et potentielt skovrejsningsområde. 

De øvrige varianter vurderes ikke at være et indgreb i væsentlige planmæssige 

forhold, og ingen af varianterne vurderes at være i konfl ikt med Natura 2000 

områder. 

Befolkning 

Undersøgelseskorridoren er meget præget af menneskelige aktiviteter med beboelse 

og erhverv i Fløng, Roskilde og øvrige byområder. Området udnyttes rekreativt 

i de mange idrætsanlæg samt i fi re haveforeninger. Området er desuden 

præget af at være en transportkorridor for mange mennesker hver dag, såvel for 

vejtrafi k som kollektiv trafi k. 

De væsentligste påvirkninger af befolkningen sker gennem arealindgreb, barrierevirkning 

samt støj- og luftforurening af beboede og rekreative områder. 

Fremkommeligheden bliver også påvirket direkte af projektet. 

Påvirkningerne fra alternativerne er i sammenfatningen behandlet detaljeret


under de respektive emner og kun resumeret her. Materielle forhold, den visuelle 

virkning og befolkningens sundhed er behandlet i Sammenfattende rapport 



Samlet set vil hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A medføre det mindste 

arealindgreb og den mindste støjudbredelse i boligområder og rekreative 

områder. Alternativ B vil udgøre det største arealindgreb med en ny barrierevirkning 

og udbredelse af støj og luftforurening i nye, rekreative og beboede 

områder. I 0-alternativet er der intet arealindgreb, alternative ruter for vejtrafi kken 

afl astes ikke, og der opsættes ikke supplerende støjafskærmning. 


Et udbygget og permanent trafi kledelsessystem vil først og fremmest gavne 

trafi kanterne ved en øget trafi ksikkerhed, fremkommelighed og information i 

forbindelse med anlægsarbejdet. 

En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil udgøre et større arealindgreb i Fløng 

(3 m i hver side eller 6 m i den ene side) end hovedforslaget og de undersøgte 

alternativer, hvis udbygningen ikke kan anlægges ved at inddrage nødspor. 

Fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej/Østre Ringvej vil give lettere adgang til 

motorvejen for lastbiler til og fra grusgravsområderne syd for Roskilde og afl aste 

alternative ruter i Roskilde by og tilslutningen ved Københavnsvej. Tilslutningen 

kommer tæt på ejendomme ved Vindinge Lillevang. 

B-anlæg ved Vesterled vil mindske arealindgreb tæt på beboede områder øst for 

Vesterled. 

Faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej kan øge muligheden for at 

opleve rådyr, grævling m.m. i Hyrdehøj Skov. Passagen bør dog ikke anvendes 

af mennesker, da dyrenes brug kan blive forstyrret af dette. 

En ny og forbedret vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station 

vil være en forbedring for de trafi kanter, der ønsker at benytte det intermodale 

anlæg til at skifte transportform eller til samkørsel med andre. 

Etablering at sideanlæg nord for Taastrup vil være et arealindgreb for de 

berørte ejendomme og et indgreb i et rekreativt område omkring Hakkemosen. 

Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil udgøre det mindste indgreb 

for befolkning. Indgrebet kan mindskes ved at opretholde alle rekreative stier 

og etablere den planlagte skovrejsning som skærmende beplantning nord for 

anlægget. 

13


Figur 2.2 

Holbækmotorvejen 

med nuværende 

randbeplantning og 

støjafskærmning. 

14 


Landskabet i undersøgelseskorridoren er et svagt kuperet morænelandskab fra 

istiden med indslag af afl ejringer fra smeltevand (bilag 1, kort 2). Jordbunden er 

leret med store grusforekomster i smeltevandsafl ejringerne. Landskabet er præget 

af mange igangværende og afsluttede grusgrave, den bynære placering med 

idrætsanlæg, beboelse, erhverv og kolonihaver, Holbækmotorvejen, København- 

Ringstedbanen, Køgebanen og højspændingsledninger. 


En udvidelse af Holbækmotorvejen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ 

A vil betyde en midlertidig ændring af landskabsbilledet, når randbeplantningen 

fjernes, og inden ny beplantning er vokset op. Arealindgrebet vil være 

begrænset til 3-10 m i hver side. 

De nye og større tilslutningsanlæg samt overføring af Vesterled på bro vil udgøre 

nye landskabselementer, der vil kunne ses fra de omgivende ejendomme. 

Landskabsoplevelsen - f.eks. i de fremtidige rekreative områder - kan blive 

forstyrret af øget støj, hvor der ikke opsættes støjafskærmning langs vejen. 

Alternativ B krydser Darup Råstofsø, som vil blive fyldt delvist op. Desuden 

krydser den nye motorvej et særligt værdifuldt landskab på en 2 km strækning 

vest for Ringstedvej med bl.a. den karakteristiske Ledreborg Allé, som vil blive 

ført over motorvejen. Endelig kommer alternativ B tæt på landsbyerne Vindinge 

og Vor Frue og krydser ca. 10 levende hegn og 2 jorddiger (i stærkt forfald).


En ny motorvej i alternativ B vil blive gravet ned i forhold til det nuværende 

terræn og derved være visuelt nedtonet, men udgøre et 50-100 m bredt og op 

til 10 m dybt skår i landskabet. En ny motorvej krydser planlagte og igangværende 

råstofgraveområder på en 5,4 km lang strækning. Når råstofferne i 

området er udnyttet, vil vejen nogle steder komme til at ligge i terræn eller på 

en dæmning. 

De to parallelle motorvejsanlæg vil omslutte et smalt restareal, som vil være 

stærkt præget af motorvejene, begrænse arealanvendelsen og ændre karakter i 

forhold til i dag. Støjen vil brede sig i et større område end i dag, primært i det 

åbne land. 

0-alternativet vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af landskabet 

udover en øget støjpåvirkning i forhold til i dag som følge af den generelle 

trafi kvækst. 

Alternativ B vil medføre væsentligt fl ere negative landskabelige påvirkninger 

end hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A og 0-alternativet. 


Et udbygget og eventuelt permanent trafi kledelsessystem vil omfatte landskabeligt 

dominerende portaler hen over motorvejen. 

Et sideanlæg nord for Taastrup vil være et nyt og synligt element i landskabet. 

Det landskabelige indgreb bliver mindst, hvis sideanlægget anlægges enkeltsidet 

nord for motorvejen. 

En faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej vil medføre en bedre 

landskabsøkologisk forbindelse vest om Roskilde end i dag. 

De øvrige varianter forventes kun at få marginal indfl ydelse på landskab og 

jordbund i form af nye landskabselementer. 


Plante- og dyreliv i undersøgelseskorridoren er - ligesom landskabet - præget 

af de mange menneskelige aktiviteter, der foregår i området. Der er ikke mange 

egentlige naturområder, og vådområderne er præget af grundvandssænkning 

som følge af råstofgravning. I de tidligere råstofgrave er der ved at indfi nde sig 

ny natur i form af et skovområde i Nymølle Grusgrav og søer som f.eks. Roskilde 

Fiskeland og Darup Råstofsø. Af andre betydende levesteder for dyr og 

planter er Hyrdehøj Skov, der kun er 13 år gammel. Mellem Fløng og Roskilde 

samt nord for Taastrup er der planlagt skovrejsning. 

15


Figur 2.3 

Hyrdehøj Skov er 

kun 13 år gammel 

og udgør det største 

naturområde i udersøgelseskorridoren 

med et fi nt plante- og 

dyreliv. 

16 


Plante- og dyrelivet bliver ikke meget berørt af hovedforslaget, alternativ H1 

eller alternativ A. Arealindgrebet er 3-10 m i hver side, afhængig af omgivende 

terræn og valg af alternativ. 

Ved tilslutning til Hedelandsvej ligger en lille mose og et regnvandsbassin (sø), 

der begge er omfattet af naturbeskyttelsesloven (bilag 1, kort 3). Mosen nord 

for rampen er meget tilgroet, men søen er fi n og lysåben. Søen, der ligger inden 

for rampen, bliver retableret til vejvandsbassin efter udbygning af motorvej og 

tilslutning. 

Ved haveforeningen Ny Maglehøj bliver to vandhuller, der er omfattet af 

naturbeskyttelsesloven, dog delvist fjernede. Vandhullerne er levesteder for 

padder (herunder spidssnudet frø, der er særligt strengt beskyttet jf. bilag IV i 

EU-habitatdirektivet) og moseplanter. Indgrebet vil blive begrænset og eventuelt 

helt undgået i hovedforslaget ved at indføre særlige krav til entreprenørerne 

under anlægsarbejdet. Ved alternativ A bliver det vanskeligere at bevare 

vandhullerne. 

Ved tilslutning til Lindenborgvej kommer den nordøstlige rampe tæt på lille § 

3-beskyttet mose i Hyrdehøj Skov. Mosen var dog meget udtørret i 2004, og det 

forventes, at den kan bevares ved at lave skråninger til ramperne stejlere. 

Den største virkning for plante- og dyreliv vurderes derudover at være den 

øgede barriereeffekt af en bredere vej med øget trafi k i forhold til i dag, hvilket 

yderligere bliver forstærket af en øget støjafskærmning.


Det er vanskeligt at indarbejde faunapassager på tværs af det eksisterende 

vejanlæg, idet vejen ligger i niveau med det omgivende terræn. Desuden er 

motorvejens omgivelser uden for de egentlige byområder ved at blive udbygget 

til erhvervsformål, der i sig selv danner en barriere for dyrelivet. Der vil blive 

indbygget et såkaldt faunarør på 1,5 m i diameter til ræv, grævling og padder 

ved Ny Maglehøj, hvor der er en lille beplantning på nordsiden og fl ere gode 

paddevandhuller på sydsiden (bilag 1, kort 9). 

Arealindgrebet af alternativ B vil være væsentligt større end for hovedforslaget, 

alternativ H1 og alternativ A. Alternativ B berører således fl ere naturområder direkte, 

herunder et område med stor koncentration af vandhuller, hvoraf tre bliver 

nedlagt som følge af vejen. Vandhullerne er i dag truet af dræning i forbindelse 

med råstofi ndvinding, og det vil være vanskeligt at etablere erstatningsvandhuller 

i området. 

Tre naturbeskyttede søer bliver direkte berørt, herunder et fi nt vandhul mellem 

Vindinge og Vor Frue, Darup Råstofsø på ca. 5 ha med naturmæssige og rekreative 

potentialer, og et tørlagt og tilgroet vandhul ved Ledreborg Allé af mindre 

betydning (bilag 1, kort 3). Alternativ B vil medføre, at en del af Darup Råstofsø 

bliver fyldt op med overskudsjord fra projektet. De andre vandhuller bliver fjernet, 

men erstattet af nye vandhuller. 

Et potentielt skovrejsningsområde mellem Fløng og Roskilde bliver gennemskåret 

af alternativ B. Herved mindskes muligheden for et etablere en grøn kile 

mellem Fløng og Roskilde som fremtidigt naturområde og økologiske spredningskorridor. 

Generelt vil alternativ B udgøre en ny barriere for planter og dyr og opsplitte 

landskabet syd for Roskilde. Det er vanskeligt at indarbejde faunapassager, idet 

det fremtidige terræn er ukendt som følge af råstofi ndvinding, og fordi hele 

linieføringen er lagt i en dyb afgravning i forhold til det nuværende terræn. Desuden 

danner den eksisterende motorvej en barriere for dyrenes videre færdsel 

mod nord, øst eller vest om Roskilde. 

For at mindske barrierevirkningen vil der blive indbygget en faunaunderføring til 

råvildt vest for Fløng, en faunaunderføring ved vandhullerne nord for Vindinge, 

en faunabro for råvildt ved Ledreborg Allé samt et faunarør vest for Vindingevej. 

Stipassager langs Elmelygårdsvej, Kamstrupstien, Køgebanen og Darupvej 

vurderes også at ville blive benyttet af ræv og grævling (bilag 1, kort 9). 

0-alternativet påvirker ikke plante- og dyreliv væsentligt i forhold til i dag, udover 

at give en øget barrierevirkning og medføre øget støj- og luftforurening som 

følge af øget trafi k. 

17


18 

Alternativ B vil samlet set betyde fl ere negative konsekvenser for fl ora og fauna 

end de øvrige alternativer. 


En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil øge vejens barrierevirkning for dyrevildt. 

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre et lille vandhul, der er omfattet 

af naturbeskyttelsesloven, og hvor der lever butsnudede frøer. 

En faunaunderføring vest for Ringstedvej vil mindske den barrierevirkning, som 

Holbækmotorvejen udgør i dag for dyrevildt. 

Et sideanlæg nord for Taastrup vil berøre naturmæssige interesser ved Hakkemosen, 

hvor der trods nærheden til motorvejen er et rigt fugleliv. Et enkeltsidet 

anlæg nord for motorvejen vil ligge i et planlagt skovrejsningsområde, men vil 

ikke berøre væsentlige aktuelle naturinteresser. 

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for plante- og dyreliv. 

Kulturarv 

De kulturhistoriske interesser i undersøgelseskorridoren er især koncentreret 

omkring Kallerup Gårde, der er en gammel landsby af kulturhistorisk interesse, 

en udgravet boplads fra bronzealderen ved Vindinge samt kulturmiljøet omkring 

den fredede Ledreborg Allé (Bilag 1, kort 4). 


Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de kulturhistoriske 

interesser ved en udbygning af den eksisterende vej i hovedforslaget, alternativ 

H1 og alternativ A. 

Alternativ B tangerer et kulturhistorisk interesseområde ved Vindinge. Interesseområdet 

ligger i tilknytning til den udgravede bronzealderlandsby. Det er derfor 

sandsynligt, at der kan blive gjort arkæologiske fund under anlæg. Arkæologiske 

undersøgelser kan forsinke anlægsarbejderne. 

Desuden krydser alternativ B Ledreborg Allé, som er et markant kulturhistorisk 

element. Alléen er fredet ca. 700 m vest for det aktuelle krydsningspunkt. Allétræerne 

fældes i krydsningspunktet, og alléen hæves 1-2 m. Den nye motorvej vil 

blive ført under alléen og vil som sådan være ude af syne. 

Endelig tangerer alternativ B 100 m beskyttelseszonen omkring gravhøjen Sankt 

Olufs Høj og krydser to beskyttede jorddiger (i stærkt forfald) og tre steder, 

hvor der er gjort arkæologiske fund.


0-alternativet vurderes ikke at få væsentlig betydning for kulturmiljøet. 

Samlet vurderes udbygningsløsningerne og 0-alternativet at medføre langt færre 

negative interesser for kulturmiljø end alternativ B. 


Øst for Hakkemosen er der gjort arkæologiske fund i forbindelse med en boplads. 

Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fund under anlæg, hvis et dobbeltsidet 

sideanlæg nord for Taastrup besluttes samt ved anlæg af rampe for et 

enkeltsidet anlæg. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vurderes at påvirke 

kulturmiljøet mindst. 

Et øget jordarbejde som følge af en udbygning til 8 spor gennem Fløng, fuldt 

tilslutningsanlæg ved Vindingevej, B-anlæg ved Vesterled og ny vejforbindelse 

til Parkér & Rejs anlæg kan medføre, at der gøres arkæologiske fund. De øvrige 

varianter vurderes ikke at kunne få væsentlig betydning for kulturmiljøet. 

Friluftsliv 

Friluftslivet i undersøgelseskorridoren for et udbygget eller nyt vejanlæg er 

præget af bynær beliggenhed og rekreative interesser for mange mennesker i 

form af stiforbindelser, skydebane, kolonihaver, idrætsanlæg, fi skesøer, festivalplads 

etc. 


Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vil påvirke de rekreative interesser 

negativt ved at fjerne af den for vejen dækkende randbeplantning. Støjafskærmning 

og støjsvag belægning vil betyde, at støjgener ikke bliver væsentligt 

værre i forhold til i dag, og oven i købet forbedres en smule lokalt, bl.a. i haveforeningerne 

langs motorvejen. Stiforbindelser bliver opretholdt på tværs af vejen. 

Alternativ B gennemskærer et område, der er udlagt til friluftsformål mellem 

Københavnsvej og Ringstedvej (ca. 7 km). En ny motorvej her vil begrænse 

mulighederne for retablering af råstofgraveområderne til rekreative formål og 

gøre området mellem den nye og den gamle vej mindre attraktivt som frilufts-, 

turist- og udfl ugtsområde. 

Alternativ B vil være en ny barriere, og et par småveje og stier bliver lukket som 

følge af vejanlægget. Friluftslivet er især tiltrukket af små veje, hvor der stort set 

ingen biltrafi k er i dag, og som giver mulighed for rundture fra bopælen, f.eks. 

Lillevangsvej nord for Vindinge. 

Et areal, der bruges til teltplads og parkering i forbindelse med Roskilde Festival, 

bliver gennemskåret. Alternativ B vil desuden passere tæt forbi havefor- 

19


20 

eningen Roarsgave og gennemskære skydebanen vest for Fløng. Skydebanen vil 

næppe kunne opretholdes. 

Et planlagt skovrejsningsområde mellem Fløng og Roskilde gennemskæres, og 

den potentielle rekreative værdi af skovområdet forringes. 

Figur 2.4 Sti under Holbækmotorvejen til Trekroner Station bliver opretholdt i 

hovedforslaget og i alle alternativer. 

0-alternativet vil medføre en øget støjudbredelse end i dag omkring eksisterende 

og planlagt beboelse, kolonihaver og planlagte friluftsområder langs motorvejen, 

men vil derudover ikke påvirke rekreative interesser. 

Alternativ B vil medføre væsentligt fl ere negative konsekvenser for friluftslivet 

end en udbygning af den eksisterende Holbækmotorvej. 


En faunapassage i Hyrdehøj Skov kan få rekreativ betydning, hvis den medfører, 

at der kommer mere dyrevildt i skoven. Den bør dog markeres med skilte, 

for at undgå at mennesker og hunde benytter den til rekreative formål. 

Et nyt sideanlæg nord for Taastrup berører et planlagt skovrejsningsområde og 

en rekreativ sti nord for Holbækmotorvejen. Området syd for motorvejen har en


stor rekreativ udnyttelse i dag og er udlagt til rekreative formål (park) i kommuneplan. 

En støjvold er under opførelse, og der er mange stier i området. 

Et dobbeltsidet anlæg er et arealindgreb og en visuel og støjmæssig påvirkning 

i det rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. Desuden må 

støjvolden fl yttes. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil være at foretrække 

ud fra rekreative interesser. Den rekreative stiforbindelse, der i dag er forbundet 

via tunnel under motorvejen, kan da føres under sammen med tilkørsel til et 

enkeltsidet anlæg. 

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal rekreativ betydning. 


Undersøgelseskorridoren forløber tæt på et vandskel, hvor overfl adevandet løber 

mod henholdsvis nord og syd. Der er derfor ringe vandføring i de vandløb, der 

er potentielle vejvandsmodtagere. Ingen større vandløb krydser undersøgelseskorridoren. 


Ved udbygning af Holbækmotorvejen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ 

A bliver det nuværende afvandingssystem renoveret. Herved bliver en stor 

del af de potentielt forurenende stoffer i vejvandet tilbageholdt i forsinkelsesbassiner 

inden udledning til recipienten, og det vil være muligt at tilbageholde et 

eventuelt spild på vejen. 

Beregninger af udledninger i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A viser dog, 

at koncen trationerne af kobber, benzopyren og benzofl uoranthen kan overskride kvalitetskravene 

i de vandløb, hvor fortyndingen er mindst. Det vurderes, at vejvandet 

hur tigt bliver fortyndet nedstrøms, så det kun er over en kort strækning, at overskridelser 

forekommer. Disse vandløb har i øvrigt den laveste målsætning (C og D). 

Alternativ B vil som hovedforslaget blive anlagt med et nyt og lukket afvandingssystem, 

hvor udledningen til vandløb bliver forsinket i et bassin, og en stor del af 

de forurenede stoffer kan tilbageholdes. Nogle steder må vejvandet fra forsinkelsesbassinerne 

dog pumpes over i vandløb, fordi vejen anlægges i en stor afgravning. 

Også for alternativ B viser beregninger, at kvalitetskraven for visse forurenende 

stoffer overskrides på grund af ringe vandføring i de meget små vandløb. Det 

bør overvejes, om udledning til Skovbækken fra alternativ B helt kan undgås, 

da recipienten har en skærpet målsætning. De øvrige planlagte recipienter har 

lempede målsætninger, og vejvandet vil hurtigt blive fortyndet. 

21


22 

Darup Råstofsø bliver krydset af alternativ B på en dæmning, og den nordlige 

femtedel (ca. 1 ha) af søen vil blive fyldt op. Råstofsøen er i direkte kontakt 

med det sekundære grundvandsmagasin, og det bliver derfor sikret, at et eventuelt 

spild eller overløb fra forsinkelsesbassin i grusgravens nordlige del ikke 

løber til søen. 

I 0-alternativet ledes vejvandet via åbne grøfter til vandløb uden væsentlig forsinkelse, 

hvilket dels giver en hydraulisk og miljømæssig belastning af vandløbet, 

men også betyder, at en ukontrolleret del siver til jord og grundvand, og at 

et eventuelt spild på vejen ikke kan tilbageholdes. 

Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vurderes at have færrest miljøkonsekvenser, 

idet de i modsætning til alternativ B forbedrer den nuværende afvanding 

og friholder Skovbækken for vejvand og Darup Råstofsø for at blive fyldt 

delvist op. 


Ved udvidelse til 8 spor gennem Fløng bliver det befæstede areal øget med 

under 0, 5 ha, og det vil betyde en marginalt større vejvandsmængde, der skal 

ledes til recipient. 

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan overfl adevand fra sideanlægget vil 

blive håndteret. Det forventes, at det vil blive samlet op og ledt via olieudskiller 

og forsinkelsesbassin til nærmeste recipient. Ved tankanlæg stilles der særlige 

krav til håndtering af overfl adevand for at undgå forurening af jord, grundvand 

og overfl adevand. 

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for miljøet. 

Grundvand 

Den største del af undersøgelseskorridoren (> 80 %) er udpeget som område 

med særlige drikkevandsinteresser. Umiddelbart syd for Roskilde er en lomme 

med almindelige drikkevandsinteresser. Ved Trekroner er grundvandet klassifi 

ceret som særligt sårbart. Den generelle strømningsretning for grundvandet i 

området er fra syd mod nord. 


Hovedforslaget, alternativ H1og alternativ A anlægges med et lukket afvandingssystem, 

der leder alt vejvand til forsinkelsesbassiner, hvorfra det ledes til 

vandløb. Det betyder, at nedsivning af potentielt forurenet vejvand bliver betydeligt 

mindsket i forhold til i dag, hvor vandet ledes til åbne grøfter, hvorfra det 

kan sive til grundvandet. Ved uheld, hvor der spildes miljøfremmede stoffer på 

vejbanen, vil forureningen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A kunne


opsamles fra forsinkelsesbassinerne. Det er en forbedring i forhold til i dag, især 

på en ca. 1 km strækning gennem et særligt sårbart drikkevandsområde ved Trekroner. 

I det særligt sårbare område forventes, at der bliver stillet særlige krav til 

deponering af overskudsjord. 

Alternativ B anlægges ligesom hovedforslaget med et lukket afvandingssystem, 

der sikrer grundvandet mod nedsivning af forurenet vejvand. Alternativ 

B kommer tættere end 300 m på tre drikkevandsboringer, hvoraf dog kun en er 

udlagt med en beskyttet kildepladszone (Vestermark Vandværk ved Ringstedvej). 

Derudover krydser alternativ B Darup Råstofsø, hvor vandet i søen er i 

direkte kontakt med det sekundære grundvand. Det bliver derfor sikret, at der 

ikke bliver ledt vejvand til Darup Råstofsø, og at overløb fra forsinkelsesbassin 

undgås. 

0-alternativet forløber gennem et område, der er udpeget som særligt sårbart 

drikkevandsområde. Vejvandet, der løber til åbne grøfter i 0-alternativet, kan 

sive til grundvandet og udgøre en potentiel forureningsrisiko. I tilfælde af spild 

på vejen, vil der også i 0-alternativet være en risiko for, at forurenende stoffer 

siver til grundvandet. 

Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vurderes på denne baggrund at 

være mest miljøvenlige i forhold til grundvandet, fordi det nuværende afvandingssystem 

bliver mere sikkert. 


En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører 

en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. I dette 

område er grundvandet særligt sårbart, og der skal derfor træffes særlige grundvandsbeskyttende 

foranstaltninger ved anlægsarbejdet. 

Nord for Taastrup er der særlige drikkevandsinteresser, men placeringen af et 

sideanlæg ligger uden for indvindingsoplande og kildepladszoner. Et sideanlæg 

med tankstation vil blive anlagt med særlige sikkerhedskrav i hen hold til 

bekendtgørelse nr. 555 for at forebygge forurening af jord og grundvand. 

De øvrige varianter vurderes ikke at påvirke grundvandet væsentligt. 

Luft og klima 

Luftforurening fra trafi kken samt eventuelle klimapåvirkninger fra CO 2 -udledninger 

er vurderet af Tetraplan på baggrund af trafi kberegningerne. 


I Hovedforslaget og alternativ A vil der være en beskeden stigning i både 

energiforbrug og CO 2 -udslip på 0,17 % i forhold til 0-alternativet. Større 

23


24 

energiforbrug medfører alt andet lige et øget udslip af luftforurenende stoffer. 

Emissionerne bliver dog reduceret lidt langs vejstrækninger i byområder (f.eks. 

Roskilde by), idet fl ere biler vælger den udvidede Holbækmotorvej. Langs Holbækmotorvejen 

vil emissionerne stige lidt. 

Emissioner og energiforbrug i alternativ H1 er omtrentligt som for hovedforslaget, 

dog med en lidt større belastning i og omkring Roskilde by, da der kommer 

lidt mere trafi k på de lokale veje i alternativ H1 end i hovedforslaget. 

Alternativ B medfører en endnu mere beskeden stigning i energiforbrug og 

CO 2 -udslip på 0,11 % og en tilsvarende afl astning af bystrækninger. 

I 0-alternativet vil trafi kken være vokset i forhold til i dag, og fl ere vil vælge at 

køre alternative ruter, f.eks. gennem byområder, hvor luftforureningen følgelig 

vil stige. 


Der er ikke foretaget vurderinger af effekter på luftkvaliteten som følge af varianterne, 

idet de forventes at få marginal betydning. 

Støj 

Den støjmæssige konsekvens af hovedforslaget og af alternativ H1, og A og B 

er vist i nedenstående skema i forhold til 0-alternativet. Antallet af støjbelastede 

helårs- og fritidsboliger er vist pr. 5 dB interval for de veje, som ligger inden for 

det valgte beregningsområde, inklusive skærende veje. Hovedforslaget og alternativ 

A er i støjmæssig sammenhæng ens. Der er forudsat støjsvag belægning 

på Holbækmotorvejen i hovedforslaget og alternativ H1 og A, samt på den nye 

motorvej i alternativ B. Nuværende og fremtidig støjafskærmning er indregnet 

- de nye med en højde på 3-4 m. 

Alternativ Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger 

i interval (dB) 

55-60 60-65 65-70 >70 

I alt SBT 

0-alternativ 1.440 750 345 125 2.660 549 

Hovedforslaget/ 

Alternativ A 

1.432 361 175 35 2.003 308 

Alternativ H1 1.089 267 168 36 1.560 256 

Alternativ B 1.363 435 191 56 2.045 360 

Tabel 2.1 Antal støjbelastede boliger og støjbelastningstallet (SBT) i 0-alternativet, og i 

hovedforslaget samt i alternativ H1, A og B.



I hovedforslaget og alternativ A reduceres antallet af støjbelastede boliger i 

forhold til 0-alternativet med ca. 650 boliger langs infl uensvejnettet. For hovedforslaget 

og alternativ A sker der desuden en væsentlig reduktion af støjbelastningen 

(SBT) på ca. 250, hvilket skyldes ny og øget støjafskærmning langs 

Holbækmotorvejen. Det betyder især en reduktion for de haveforeninger, der 

ligger umiddelbart op ad motorvejen (Ny Maglehøj og Hvilen). 

I hovedforslaget udskiftes en del ældre støjskærme i modsætning til alternativ 

A, hvor de gamle kan blive stående. Dette har mest visuel og økonomisk betydning 

og får mindre støjmæssige konsekvenser, da de nye støjskærme ikke bliver 

væsentligt højere, end de der står i dag. 

I alternativ H1 vil støjforholdene langs motorvejen blive forbedret med ca. 2 dB 

på åbne strækninger og igennem Fløng i forhold til Hovedforslaget som følge af 

den forudsatte hastighedsreduktion fra 110 til 90 km/t. 

Til gengæld vil en række boliger langs indfaldsveje til Roskilde samt en del af 

vejene i Roskilde By få øget støjbelastningen med op til ca. 0,5 dB som følge af 

mere trafi k på de lokale veje. 

I forhold til hovedforslaget reduceres antallet af støjbelastede boliger i alternativ 

H1 med ca. 450 boliger. 

I Alternativ B reduceres antallet af støjbelastede boliger med ca. 600, og SBT 

reduceres med ca. 200. Alternativ B medfører ny støj i områder, der ikke er støjbelastede 

i 0-alternativet og kun en lille støjreduktion langs Holbækmotorvejen. 

En stor del af det nye område, der kan blive støjbelastet i alternativ B, er udlagt 

som fremtidigt rekreativt område. 

I 0-alternativet fortsætter trafi kvæksten, uden at der træffes støjafskærmende 

foranstaltninger langs Holbækmotorvejen, og det medfører en øget støjudbredelse 

i forhold til i dag. 

Alternativ H1 medfører den største reduktion i antallet af støjbelastede boliger. 

Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A undgår samtidig ny støjudbredelse 

i nye og rekreative områder. 


Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan medføre en større trafi kmængde og 

dermed en øget støj. Antallet af støjbelastede boliger vil afhænge af, om nogle 

boliger tæt på vejen må eksproprieres. 

25


26 

Etablering af sideanlæg nord for Taastrup betyder, at den støjvold, der er under 

opførelse, må fl yttes længere sydpå. Støjen fra sideanlægget vurderes dog ikke 

at overstige støjen fra motorvejen. 

De øvrige varianter forventes kun at få marginal betydning for støjudbredelsen i 

området. 

Lys 

En ny vej med biler i det åbne land og en ændret vejbelysning på en eksisterende 

vej kan medføre en lysforurening (spredning af lys). 


Der er endnu ikke valgt belysning langs hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ 

A. Der forventes dog ikke at forekomme væsentlige ændringer i lysforhold 

i forhold til i dag. 

Alternativ B vil udgøre en ny lyskilde i det åbne land. Der forventes dog ikke en 

væsentlig lysspredning, idet vejen ligger i afgravning på stort set hele strækningen. 

I 0-alternativet er der en vis lysspredning fra biler på vejen og fra lysarmaturer. 

Lysforureningen til det åbne land begrænses mest muligt ved hovedforslaget, 

alternativ H1 og alternativ A. 


Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej og et B-anlæg ved Vesterled kan give 

små ændringer i lysforholdene, dels på grund af vejbelysningen, dels som følge 

af lys fra bilerne. 

En ny vejforbindelse til parkeringsanlæg ved Trekroner Station vil betyde en ny 

lyskilde, der dog forekommer i et område med mange andre lyskilder (motorvej, 

jernbane, station). 

Etablering af et sideanlæg nord for Taastrup vil være en ny lyskilde i et relativt 

mørkt område, hvor der kun er svag vejbelysning fra Holbækmotorvejen. Området 

ligger dog tæt ved oplyste byområder. 


I forbindelse med udvidelse eller nyanlæg af en motorvej anvendes råstoffer 

i form af grus, asfalt, beton m.m. Ved udvidelse af eksisterende vej skal broer 

rives ned, og asfalt opbrydes, og hvis nedrivningsproduktet ikke kan genanvendes, 

bliver der affald tilovers. Ved nyanlæg af en motorvej kan der desuden være


jord tilovers, hvis vejen graves ned. Forbrug af ressourcer og produktion af affald 

kan udgøre en miljøbelastning ved produktion, transport og ved udlægning/ 

bortskaffelse. 


Forbruget af sand og grus i hovedforslaget er i alt ca. 260.000 m 3 . Dette svarer 

i alt til ca. 8 % af den årlige indvinding af sand, grus og sten i Roskilde Amt, og 

det vurderes derfor at kunne skaffes lokalt. Da grus er en ikke-fornybar ressource, 

vil sand/grus fra opbrydning af de eksisterende vejarealer i så stor udstrækning 

som muligt blive genbrugt for derved at reducere nettoforbruget mest muligt 

(ned til 45 %). 

Forbruget af asfalt, beton og stål i anlægsfasen for hovedforslaget er et på nationalt 

niveau lille og skønnes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Det forventes 

ligeledes at kunne skaffes lokalt. 

I hovedforslaget vil der være et muldoverskud på ca. 32.000 m 3 , der kan være 

forurenet, idet det hidrører fra vejrabatjord. Det forventes dog at være så svagt 

forurenet, at det kan tillades indbygget i vejprojektet. Øvrigt ikke-genanvendeligt 

affald forventes at udgøre under 100 tons og bortskaffes lokalt. 

I alternativ A er forbruget af sand, grus asfalt, beton og stål samt potentielt forurenede 

muldoverskud og øvrigt ikke-genanvendeligt affald i samme størrelsesorden 

som for hovedforslaget. 

I alternativ H1 er de tilsvarende mængder ca. 10 % mindre end i Hovedforslaget. 

Forbruget af råstoffer i alternativ B vil være væsentlig større end for hovedforslaget, 

alternativ H1 og alternativ A, idet der er tale om anlæg af en ny vej, og der 

kun kan genbruges en lille del fra opbrydning af eksisterende vej. Det forventes 

dog stadigt at kunne skaffes lokalt. 

I alternativ B forventes et betydeligt jordoverskud på ca. 3 mio. m 3 . Ca. 270.000 m 3 

stammer fra råstofgraveområder og forventes at have en så god kvalitet, at det 

kan sælges eller genbruges (som grus). Den resterende mængde forsøges indbygget 

i vejprojektet til terrænregulering, støjvolde, midterrabatter, og opfyldning af 

Darup Råstofsø. 

I 0-alternativet anvendes ikke råstoffer og produceres ikke affald udover til almindeligt 

vedligehold. 

Ud fra et råstofmæssigt synspunkt vil hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ 

A have de færreste miljøkonsekvenser og alternativ B de fl este. 

27


28 


Råstofforbrug og affaldsproduktion ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes 

dog ikke, at varianterne vil medføre et væsentligt større forbrug eller væsentligt 

mere affald end for hovedforslaget, og miljøpåvirkningerne som følge af et lille 

merforbrug skønnes marginale. 


Industrigrunde kan være forurenede, og vejrabatjord samt jernbanestrækninger er 

ligeledes potentielt forurenede. Hvis den nye vej eller udvidelse af en eksisterende 

vej skal anlægges gennem sådanne områder, skal der tages højde for at skulle 

bortskaffes forurenet jord. 


Fem kortlagte grunde kan blive berørt ved udvidelsen i hovedforslaget og i 

alternativ H1 og A. Derudover kan der være potentielt forurenede jernbanestrækninger 

og vejrabatter. Miljømyndighederne skal give særskilt tilladelse til, at den 

lettere forurenede jord kan indbygges i terrænregulering, støjvolde, midterrabatter 

m.m. Der kan f.eks. være særligt sårbare områder i forhold til grundvandsinteresser, 

hvor den lettere forurenede jord ikke må genindbygges. Hvis det viser 

sig, at den er sværere forurenet, må den afhændes til deponering. 

Omkring alternativ B er der kortlagt otte grunde, som kan blive berørt under 

anlæg. Her gælder samme regler for eventuel indbygning i terrænregulering, 

støjvolde, midterrabatter m.m. 

0-alternativet medfører ikke anlægsarbejder i potentielt forurenet jord eller inden 

for kortlagte arealer. 

Hovedforslaget og alternativerne kan ikke umiddelbart sammenlignes, så 

længe de konkrete mængder af forurenet jord og forureningsklasse ikke er 

kendt, men erfaringerne fra udbygning af andre motorveje viser, at der skal 

påregnes håndteret store mængder potentielt forurenet jord i hovedforslaget 

og i alternativ H1 og A samt for alternativ B gennem Fløng og ved jernbanekrydsninger. 


Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan betyde, at endnu en kortlagt grund bliver 

berørt, og mere potentielt forurenet vejrabatjord skal analyseres og eventuelt 

bortskaffes. 

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre kortlagte og potentielt 

forurenede grunde.


En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en 

tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. 

Ved sideanlæggets mulige placering nord for Taastrup er der ikke registreret forurenet 

jord, men der har graveaktiviteter i området, som kan betyde på, at der er 

fyldt op med affald. Det kan også forventes, at vejrabatjorden langs motorvejen 

er potentielt forurenet. 

Ingen af de øvrige varianter vurderes at kunne berøre kortlagte arealer. 

Afl edte socioøkonomiske forhold 

Miljøkonsekvenserne af et anlægsprojekt kan have økonomiske konsekvenser 

for større befolknings- eller samfundsgrupper. 


Ingen af miljøpåvirkningerne for hverken hovedforslaget, alternativ H1, alternativ 

A eller alternativ B vurderes at kunne få væsentlige afl edte socio-økonomiske 

konsekvenser af betydning. 

Cost-benefi t analyse for projektet fremgår af Sammenfattende rapport 



Der er ikke vurderet afl edte socio-økonomiske effekter af varianter til hovedforslaget. 

29


30 

2.6 Afværgeforanstaltninger 

De væsentligste indarbejdede afværgeforanstaltninger er: 

Miljøledelse i anlægsperioden 

Støjafskærmning og støjsvag belægning for hovedforslaget, alternativ H1 og 

alternativ A og B 

Opsamling af vejvand i et lukket vejvandssystem, hvorfra det ledes til 

forsinkel sesbassiner med lukkemekanisme og olieudskiller, så forurenede 

stoffer kan tilbageholdes og suges op, inden vejvandet ledes til vandløb. 

Miljømæssigt forsvarlig håndtering af forurenet jord 

Genbrug af opbrudte råstoffer (grus og asfalt) 

Etablering af sti- og faunapassager 

Etablering af erstatningsnatur (vandhuller, skov og randbeplantning).

3. Principper og metoder 

Kapitel 3 - Principper og metoder 

Miljøvurderingens lovgrundlag 

Før anlægsarbejderne for en udvidelse fra 4 til 6 spor af Holbækmotorvejen 

mellem Fløng og Roskilde Vest kan igangsættes, skal der vedtages en anlægslov. 

Som grundlag for Folketingets behandling og vedtagelse af et forslag til anlægslov 

er der lavet en VVM-undersøgelse som bl.a. er dokumenteret i denne miljøvurdering. 

VVM-undersøgelser er obligatorisk for store anlægsarbejder ifølge 

EU-direktiv (Rådet for den Europæiske Union 1997) og den danske planlov 

(Miljø- og Energiministeriet 1999a). 

Indholdet i en VVM-undersøgelse skal som minimum omfatte: 

En beskrivelse af projektet og de væsentligste alternativer, samt argumenter 

for udpegning af hovedforslaget (er beskrevet i den sammenfattende VVMredegørelse) 

En beskrivelse af de nuværende miljøforhold i projektområdet (er detaljeret 

beskrevet i denne miljøvurdering) 

En vurdering af projektets kort- og langsigtede, direkte, indirekte og kumulative 

virkninger på miljøforhold (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering) 

En beskrivelse af, hvad der er gjort eller kan gøres for at undgå, mindske eller 

kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger - de såkaldte afværgeforanstaltninger 

(er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering) 

En beskrivelse af den anvendte metode for miljøvurderingen (er beskrevet 

detaljeret i denne miljøvurdering under de enkelte emner) 

Eventuelle mangler ved miljøvurderingen (er beskrevet under de enkelte 

emner). 

For at sikre inddragelse af offentligheden indgår to offentlige høringer som en 

obligatorisk del af VVM-undersøgelsen: 

Indkaldelse af ideer og forslag når projektet går i gang 

(for-offentlighedsfasen) 

Fremlæggelse af VVM-undersøgelsen i minimum 8 uger samt indkaldelse af 

indsigelser og bemærkninger (2. offentlighedsfase). 

31


32 

Miljøvurderingens princip og forløb 

Metode og omfang af miljøvurderingen er detaljeret beskrevet under hvert 

fagområde (plante- og dyreliv, støj osv.). I dette kapitel er miljøvurderingens 

overordnede princip og forløb beskrevet. 

Det har været et centralt element i processen at der ved en udveksling mellem 

de miljømæssige og øvrige tekniske undersøgelser er udviklet et miljøoptimeret 

projektforslag. 

Fase 1 

I efteråret 2002, samt i sommeren 2003 og 2004 er de planmæssige, landskabelige, 

naturmæssige og kulturhistoriske forhold undersøgt ved indsamling af 

eksisterende materiale og besigtigelse af naturlokaliteter i en interessekorridor 

langs Holbækmotorvejen. Undersøgelsen blev i 2004 udvidet til at omfatte en 

ny linieføring syd om Roskilde. Undersøgelserne har dannet basis for beskrivelser 

af de nuværende miljøforhold. 

Figur 3.1 Under feltundersøgelserne indsamles oplysninger om naturområders plante- og 

dyreliv, landskabsøkologi og områdets anvendelse i dag.


De planlagte udvidelser af motorvejen strækker sig ud til 3-10 m på hver side af 

motorvejen. Herudover kan der blive behov for at anlægge midlertidige anlægsveje 

på 3-5 meters bredde samt pladser til opbevaring af materialer og jord. Nye 

tilslutningsanlæg kan beslaglægge nye arealer, der ikke i dag benyttes til vejareal. 

Endelig kan det være relevant at kende udbredelsen af kortlagte grunde jf. 

jordforureningsloven samt eventuelle vandhuller og vådområder, idet disse kan 

blive påvirkede hvis det bliver nødvendigt at sænke grundvandsspejlet i forbindelse 

med anlægsarbejderne. Der er derfor valgt en undersøgelseskorridor på 

500 m på hver side af den nuværende motorvej. En tilsvarende undersøgelseskorridor 

er valgt omkring en ny sydlig motorvej. 

Feltundersøgelserne er udført af specialister i botanik, zoologi, landskabsøkologi, 

kultur- og naturgeografi . De lokaliteter der er undersøgt, er beskrevet i kap. 7 

og vist på kort 1 (Bilag 1). Til hver lokalitet knytter der sig et datablad, der bl.a. 

indeholder en overordnet beskrivelse, en botanisk artsliste og en klassifi kation 

af lokaliteten. Databladene foreligger på CD, der kan rekvireres hos Vejdirektoratet. 

Udpegning af hovedforslag og alternativer 

På baggrund af de miljømæssige, trafi kale og vejtekniske undersøgelser er der 

udpeget et hovedforslag med varianter samt nogle alternativer til løsning af de 

trafi kale problemer. 

Miljøoptimering 

I det videre arbejde med hovedforslaget er udformninger af f.eks. tilslutningsanlæg 

og tilkørselsveje blevet yderligere justeret. 

Kvantifi cering af miljøeffekter 

På basis af trafi kberegninger er miljøkonsekvenser som støj og luftforurening 

kvantifi ceret. Der er endvidere beregnet råstofforbrug og affaldsproduktion for 

hovedforslaget og alternativ A og B. For hovedforslaget og alternativerne er 

desuden beregnet mængden af vand, der skal ledes bort fra vejen, og vurderet, 

hvilken virkning det forurenede vejvand vil have i recipienten. 

Selve miljøvurderingen 

Miljøundersøgelserne og beregningerne danner grundlag for vurderingen af om 

vejanlægget vil medføre betydende negative konsekvenser for miljøet. 

For de negative effekter der ikke kan undgås ved at modifi cere projektet, er der 

indarbejdet afværgeforanstaltninger. Konsekvenserne for miljøet er vurderet for 

de miljøoptimerede projektforslag med afværgeforanstaltninger. 

33


34 

De miljøforhold som er undersøgt og vurderet i denne miljøvurdering, omfatter: 

Planforhold 

Befolkning 



Kulturarv 

Friluftsliv 


Grundvand 


Støj 

Lys 



Afl edte socio-økonomiske forhold. 

De nævnte miljøforhold er sammenlignet med en situation, hvor der ikke anlægges 

nye veje, med en fremskrivning af trafi kken til år 2020. I VVM-sammenhæng 

kaldes dette for 0-alternativet. 

De trafi kale forhold er oversigtligt behandlet i miljøvurderingen, men danner 

grundlag for effektberegningerne. Der henvises til Sammenfattende rapport for 

en mere udførlig beskrivelse af de trafi kale forhold før og efter anlæg af en ny 

vej. 

Offentlighedens inddragelse 

Som indledning af VVM-processen blev der i juni 2003 holdt to borgermøder. 

Blandt andet indkom forslag om at undersøge en ny motorvej syd om Roskilde 

- som et alternativ til at udbygge den eksisterende motorvej. 

På baggrund af forslagets karakter valgte Vejdirektoratet at gennemføre en indledende 

høring og afholde endnu et borgermøde i januar 2004. 

Høringsmaterialet har dannet baggrund for det videre arbejde med udformning 

af projektet og alternative udformninger.

4. Planforhold 

Kapitel 4 - Planforhold 

4.1 Metode 

I undersøgelsen er der redegjort for planforhold, der kan blive berørt af hovedforslaget, 

eller af alternativ H1, A eller B. Varianterne er behandlet samlet bagest 

i afsnittet. Op lysningerne baserer sig på oplysninger fra Roskilde Amt, Københavns 

Amt, Ros kilde Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Skov- og Naturstyrelsen 

og Kultur arvsstyrelsen. 

De planmæssige oplysninger omfatter: 

Internationale forpligtigelser, f.eks. EU-habitatdirektivet 

Gældende regionplan, f.eks. udpegninger der har til formål at beskytte naturområder, 

kulturmiljøer, recipienter, grundvandsinteresser samt rammer for 

kommunalplanlægningen, f.eks. byudvikling 

Naturbeskyttelsesloven, f.eks. fredninger, beskyttede naturtyper, fredede 

fortidsminder og diverse byggelinier 

Anden national lovgivning, f.eks. reglerne vedrørende fredskovspligt i skovloven. 

4.2 Eksisterende forhold 

For kort over planforholdene, se bilag 1 (kort 2-7). 

International lovgivning 

Natura 2000 

Natura 2000 er et net af internationale naturbeskyttelsesområder. I Danmark er 

der udpeget 254 EU-habitatområder samt 112 EF-fuglebeskyttelsesområder. 

Ingen af Natura 2000 områderne vil blive direkte berørt af hovedforslaget eller 

alternativerne. Aktiviteter, der kan påvirke ind i områderne, må dog heller ikke 

påvirke udpegningsgrundlaget, uanset at aktiviteterne er begyndt, før de internationale 

beskyttelsesområder blev udpeget. Det skal derfor nævnes, at der inden 

for en radius af 6 km er tre internationale fuglebeskyttelsesområder, hvoraf det 

ene også er habitatområde (Tabel 4.1). 

35


EU 

fuglebeskyttelsesområde 

Roskilde Fjord, Kattinge Vig 

og Kattinge Sø (F105) 

Gammel Havdrup Mose 

(F103) 

36 

Udpegningsgrundlag, 

ynglefugle 

Klyde (Recurvirostra avocetta), havterne 

(Sterna paradisaea), fjordterne (Sterna 

hirundo) og dværgterne (Sterna albifrons) 

Rørhøg (Circus aeruginosus) og sortterne 

(Chlidonias niger) 

Ramsø Mose (F104) Sortterne (Chlidonias niger) og 

mosehornugle (Asio fl ammeus) 

Tabel 4.1 EF-fuglebeskyttelsesområder og deres udpegningsgrundlag. 

Kode Udpegningsgrundlag 

1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 

1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 

1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 

1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 

1140 Mudder- og sandfl ader blottet ved ebbe 

1150 *Kystlaguner og strandsøer 

1160 Større lavvandede bugter og vige 

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 

1220 Flerårig vegetation på stenede strande 

1230 Klinter eller klipper ved kysten 

Udpegningsgrundlag, 

trækfugle 

Sangsvane (Cygnus cygnus), knopsvane 

(Cygnus olor), grågås (Anser anser), 

troldand (Aythya fuligula), hvinand 

(Bucephala clangula), stor skallesluger 

(Mergus merganser) og blishøne (Fulica 

atra) 

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 

1330 Strandenge 

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 

3150 Næringsrige søer og vandhuller med fl ydeplanter eller store vandaks 

3260 Vandløb med vandplanter 

6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet fl ydende i vand 

7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 

7230 Rigkær 

9130 Bøgeskove på muldbund 

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 

91E0 

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 

* Indikerer at arten eller naturtypen er særlig prioritet af EU. 

Tabel 4.2 Udpegningsgrundlag for EU-habitatområde nr. 120 Roskilde Fjord.


EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 104 Ramsø Mose ligger 5,5 km syd for den 

eksisterende motorvej og ca. 1 km tættere på alternativ B. EF-fuglebeskyttelsesområde 

nr. 103 Gammel Havdrup Mose ligger ca. 7 km fra Holbækmotorvejen 

og ca. 6 km fra alternativ B. 

Hverken hovedforslaget, alternativ H1 eller alternativ A eller B vil påvirke 

udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne omkring Ramsødalen 

(Gammel Havdrup Mose og Ramsø Mose), da de ligger adskillige km fra motorvejen 

(4,5 km hvor de er tættest på alternativ B). Desuden ligger områderne 

opstrøms hovedforslaget og alternativerne, og derfor vil en eventuel vandbåren 

forurening ikke kunne nå områderne. 

Habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet i Roskilde Fjord, der ligger nedstrøms 

for den eksisterende motorvej, vil teoretisk set kunne påvirkes af projektet (f.eks. 

i forbindelse med en forureningsulykke). I kapitel 7.4 er der derfor lavet konsekvensvurdering 

for de arter og naturtyper, der er en del af udpegningsgrundlaget. 

Bilag IV-arter 

Efter vedtagelse af EU-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) er Danmark forpligtet 

til at forholde sig til, om planer og projekter kan påvirke arter, som er omfattet 

af EU-habitatdirektivets bilag IV. 

Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at indføre en streng beskyttel sesordning 

i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er nævnt i bilag IV. En 

række af disse arter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud 

mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder. 

For de fl este arter, der er omfattet af EU-habitatdirektivets bilag IV, gælder, at 

deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke 

er offentlig tilgængelig. De arter, som kunne være relevante for området, er: 

Sydfl agermus 

Vandfl agermus 

Dværgfl agermus 

Langøret Flagermus 

Skimmelfl agermus 

Brunfl agermus 

Markfi rben 

Stor Vandsalamander 

Spidssnudet Frø 

Løgfrø 

Grønbroget Tudse. 

37


38 

Vurdering af arternes udbredelse i undersøgelseskorridoren og mulige påvirkninger 

fra hovedforslaget og alternativerne fremgår af kap. 7. 

Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven og skovloven 

Naturbeskyttelsesloven og skovloven er pt. under revision. Da en ny lov først 

forventes at træde i kraft pr. 1. oktober 2004, er dette kapitel udarbejdet på 

grundlag af gældende lovgivning. 

Figur 4.1 Ledreborg Allé krydses af alternativ B. 

Fredninger 

Der er ingen fredninger, der støder op til motorvejen mellem Fløng og Roskilde. 

Ledreborg Allé er fredet umiddelbart vest for korridoren (Bilag 1, kort 3). Det 

forventes ikke, at alternativ B kommer til at berøre fredningen, selvom den sydlige 

linieføring krydser alléen uden for fredningsgrænsen. En eventuel ændring 

af længdeprofi let for Ledreborg Allé kan dog være i strid med fredningen, hvis 

anlægsarbejderne rækker ind i det fredede område. 

Beskyttede naturtyper (§ 3) 

Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over 

2.500 m², alle vandløb, som er udpeget i regionplanen, samt søer over 100 m² er 

omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Hovedforslaget og 

alternativ H1 og A 

Alternativ B 



Alternativ B 


Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form 

af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Anlæg 

af en vej kræver dispensation fra beskyttelsen, hvis der sker ændringer i tilstanden 

i § 3-områder. 

Langs Holbækmotorvejen er der to moser og 9 vandhuller, der ligger under 150 m 

fra anlægget. En mose og et vandhul (regnvandsbassin) ved tilslutning til Hedelandsvej 

samt to vandhuller syd for motorvejen vurderes at blive berørt. Regnvandsbassinet 

retableres efter anlægsarbejdet (Bilag 1, kort 3). 

I tracéet for alternativ B er der tre beskyttede naturtyper: 

Et vandhul mellem Vindinge og Vor Frue 

En sø (råstofgrav) ved Darup 

Et vandhul nord for Sankt Olufs Høj. 

Desuden kan fl ere vandhuller blive berørt afhængig af motorvejens længdeprofi l. 

Et vejanlæg vil kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven. I forbindelse med 

dispensation kan der blive stillet krav om erstatningsnatur. 

Beskyttede diger (§ 4) 

Sten- og jorddiger er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 4. Ifølge bekendtgørelse 

nr. 624 (Miljø- og Energiministeriet 2001) er følgende diger omfattet af 

ordningen: 

Alle stendiger 

Andre diger, der ejes af offentlige myndigheder 

Andre diger, der ligger på eller afgrænser naturtyper, der er omfattet af § 3. 

Gennemgravning samt hel eller delvis nedlæggelse af jorddiger i forbindelse 

med anlæg af veje vil kræve dispensation. 

Udbygningen af den eksisterende motorvej vil berøre et § 4-beskyttet dige ved 

den aktive grusgrav (lok. SV-04). Diget er dog allerede gennemgravet. 

To beskyttede jorddiger bliver gennemskåret af alternativ B, et syd for Roskilde vej, 

et vest for Køgevej (Bilag 1, kort 4). 

Arealer omfattet af fredskovpligt 

Det fremtidige vejanlæg kan komme til at berøre arealer, der er omfattet af fredskovspligt, 

uanset hvilket alternativ der vælges. Dette betyder, at der skal søges 

dispensation fra skovloven hos det lokale statsskovdistrikt. Det vil sandsynligvis 

39


40 

blive krævet, at der rejses erstatningsskov på et areal af mindst samme størrelse 

som det, der vil blive beslaglagt af vejanlægget. Hyrdehøj Skov (NV-11), skoven 

nord for kolonihaven Ny Maglehøj (NV-07), samt en smal stribe langs Roskilde- 

Ringstedbanen (SL-25) er belagt med fredskovspligt. 

Regionale planforhold 

Efter hver enkelt af de regionale planforhold er regionplanens retningslinier for 

udpegningen nævnt. 

Særligt værdifuldt landskab 

I en kile vest for Ringstedvej og syd for Lindenborgvej er landskabet udpeget 

som særligt værdifuldt på grund af den landskabeligt og kulturhistorisk interessante 

Ledreborg Allé, der fører til Ledreborg og Lejre. Ifølge regionplanens retningslinier 

skal egnskarakteristiske landskabstræk, værdifulde udsigtsmuligheder 

og markante landskabselementer bevares i særligt værdifulde landskaber. Etablering 

af større tekniske anlæg kan kun undtagelsesvis ske indenfor disse områder, 

og kun såfremt vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Ved placering og 

udformning af tekniske anlæg skal der tages vidtgående hensyn til de landskabelige 

værdier. 

Alternativ B krydser dette område og vil være i konfl ikt med udpegningen. Ved 

hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A berøres det særligt værdifulde 

landskab ikke. 

Kerneområder og spredningskorridorer 

Københavns Amt har udpeget kerneområder for biologi i Hedeland. Roskilde 

Amt har udpeget interesseområder for biologi omkring Roskilde Fjord. Der er 

udpeget spredningskorridorer i Københavns Amt langs Hove Å nord for Fløng 

samt på tværs af Hedeland syd for Fløng (bilag 1, kort 3). 

I kerneområder og spredningskorridorer skal eksisterende naturområder og småbiotoper 

bevares. Som hovedregel skal områderne friholdes for tekniske anlæg. 

Ved større anlægsarbejder i disse områder skal det sikres, at spredningsmulighederne 

for planter og dyr opretholdes og om nødvendigt forbedres ved etablering 

af faunapassager. 

Ingen af disse områder bliver dog direkte berørt af hverken hovedforslaget eller 

alternativerne. Spredningen mellem områderne er i dag begrænset af den nuværende 

motorvej, jernbanen København - Roskilde og Københavnsvej. 

Interesseområder for turisme og friluftsliv 

Der er udpeget et stort turist- og udfl ugtsområde syd for den eksisterende motorvejsstrækning 

(bilag 1, kort 5). Det udpegede område grænser ikke helt tæt op



Alternativ B 


til motorvejen. Hyrdehøj Skov nord for vejen indgår i denne udpegning. Hedeland 

er desuden udpeget som interesseområde for turisme og friluftsliv. Inden for 

disse områder skal turisme og udfl ugtsmuligheder styrkes. Adgangs- og opholdsmulighederne 

skal sikres og om nødvendigt udbygges. 

De rekreative områder bliver påvirket af støj og luftforurening fra motorvejen i 

dag. Vejen udgør en barriere for den, der vil på tværs. Disse gener bliver næppe 

øget efter udvidelsen, idet der opsættes ny støjafskærmning. Roskilde Kommune 

planlægger at etablere to nye stipassager. 

En del af området syd for Roskildevej og øst for Ringstedvej er i dag råstofgraveom 

råder, der efter råstofi ndvinding skal efterbehandles til rekreative formål. En 

motorvej gennem området vil medføre en kraftig forringelse af de rekreative mu ligheder 

på grund af barrierevirkning, støj, luftforurening, lys og visuel påvirkning. 

Alternativ B vil også medføre negative påvirkninger af de rekreative aktiviteter, der 

foregår i dag. 

Rekreative stier 

Holbækmotorvejen krydser i dag følgende rekreative stier (bilag 1, kort 5): 

Mellem Haveforeningen Hvilen og Trekroner Station (langs Marbjergvej) 

Langs Vindingevej 

Ved Dyrskuepladsen (langs Maglegårdsvej) 

Ved Hyrdehøj Skov (langs Ringstedvej og videre ad Ledreborg Allé). 

Også alternativ B krydser rekreative stier. Uanset valg af alternativ skal det sikres, 

at stinettet kan opretholdes. 

Skovrejsning 

I skovrejsningsområder ønskes skovrejsning fremmet. Der er udpeget to skov rejsningsområder 

tæt på motorvejen, dels i et nord-sydgående strøg mellem Fløng og 

Roskilde og dels ved Haveforeningen Ny Maglehøj. Kilen gennemskæres vest for 

Fløng (bilag 1, kort 5). Der er endnu ikke rejst skov i disse områder, på nær omkring 

skydebanen sydvest for Fløng. Udpegningen er derfor ikke i direkte konfl ikt 

med hovedforslaget og alternativerne. 

Der bør dog udpeges et nyt område for skovrejsning et andet sted. Den fremtidige 

skov kan have betydning for grundvandsbeskyttelse og rekreative formål, der kan 

blive påvirket både af hovedforslaget og alternativerne. 

Potentielt byområde 

Der er udpeget potentielle byområder nord for Haveforeningen Ny Maglehøj og 

syd for frakørsel 10 (bilag 1, kort 5). Kommunernes planer om byudvikling skal 

lokaliseres indenfor disse områder. 

41


Figur 4.2 

Råstofgravning nord 

for Vindinge. 

42 

Områderne er ikke udbyggede i dag og indebærer derfor ikke direkte konfl ikter 

med hverken hovedforslaget eller alternativerne. 

Råstofgraveområder 

Der er udlagt fl ere råstofområder syd for den eksisterende motorvej. Tre steder 

ligger disse tættere end 100 m på motorvejen (bilag 1, kort 7): 

Syd for frakørsel 10 - her graves i dag 

Vest for Dyrskuepladsen - to områder i den sydlige del er færdiggravede og 

står foran retablering, delvis som søer 

Syd for Hyrdehøj Skov - her er gravning ikke begyndt 

Umiddelbart vest for den undersøgte strækning grænser endnu et råstofgraveområde 

op til frakørsel 14 - den vestligste del er færdiggravet. 

Desuden ligger der to råstofgraveområder ca. 500 m syd for Holbækmotorvejen. 

Det ene - Øde Hastrup Grusgrav - har netop fået tilladelse til at udvide det nuværende 

graveområde mod vest, så det grænser op til kolonihaveområdet Roarsgave. 

(jvf. HUR 2003. Regionplantillæg med VVM for udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav). 

Råstofgraveområderne kan levere materialer til vejanlægget, men et vejanlæg 

i et råstofområde kan lægge beslag på forekomster, der kunne anvendes 

andetsteds. Indvindingsområderne kan ikke udlægges til andre formål, der 

vanskeliggør senere råstofi ndvinding. Dette er dog undtaget i transportkorridoren.


De færdiggravede områder skal som udgangspunkt efterbehandles til rekreative 

formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør en forureningsrisiko. 

Ved efterbehandling i den regionplanlagte transportkorridor kan det 

pålægges indvinder så vidt muligt at opfylde gravehuller til 1 m over grundvandsspejl. 

Opfyldningen må kun ske med uforurenede materialer, der i forvejen fi ndes 

inden for råstofgraven. 

Alternativ B krydser fl ere råstofområder (4-5 stk.) og er i konfl ikt med udpegningen, 

medmindre ressourcen udgraves inden anlæg af vejen. Anlæg af alternativ 

B før udgravning af råstofressourcerne vil være problematisk. En udgravning 

til fremtidigt terræn før anlæg af vejen vil betyde, at store mængder råstoffer 

skal opbevares, og at motorvejen i en lang årrække vil ligge i en dyb afgravning, 

der muligvis vil skulle afvandes ved pumpning. Desuden kan der stadig være 

dybereliggende forekomster, der derved ikke kan udnyttes. 

Kulturmiljøer 

Nordvest for Vindinge er udpeget et kulturhistorisk interesseområde i forbindelse 

med en boplads fra yngre bronzealder, der endnu ikke er færdigregistreret. Anlæg 

af en motorvej her kan betyde, at området først skal færdigregistreres. Alternativ 

B vil tangere dette område. 

Der er ikke udpeget kulturmiljøer, som grænser direkte op til den nuværende motorvej, 

eller vurderes at kunne blive påvirket af en motorvejsudvidelse i hovedforslaget 

eller alternativ H1 og A. 

Drikkevandsinteresser 

Det meste af korridoren er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser, 

dog med undtagelse af en lille lomme syd for Roskilde, der er udpeget med 

almindelige drikkevandsinteresser. Ved placering af anlæg i områder med særlige 

drikkevandsinteresser skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet. 

Ved anlæg af en motorvej skal det sikres, at afvandingen foregår i et lukket system 

med en tilstrækkelig kapacitet, således at der ikke sker overløb, der kan sive ned 

til grundvandet. 

Den eksisterende motorvej krydser adskillige indvindingsoplande, men ingen boringer 

ligger nærmere end ca. 300 m. Alternativ B kommer tættere end 300 m på 

tre indvindingsboringer, og en kildepladszone bliver berørt. Vurdering af grundvandsforholdene 

fremgår af kap. 11. 

Målsatte vandløb og søer 

Der er kun et enkelt målsat vandløb, der krydser Holbækmotorvejen. Vandløbet 

er målsat med lempet målsætning og krydses to gange sydøst for Trekroner. 

43


44 

Darup Råstofsø er målsat sø med naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. 

Transportkorridor 

I regionplanen er der vist en planlagt udbygning af den eksisterende motorvej. 

Der er desuden udlagt en transportkorridor syd om Roskilde til trafi k- og forsyningsanlæg 

(Figur 2.1). Alternativ B følger denne transportkorridor vest for 

Vindinge. Transportkorridorer skal generelt reserveres til trafi k- og forsyningsanlæg 

og friholdes for yderligere bebyggelse. Hvis arealet er udpeget til andre 

formål (f.eks. rekreative og råstofmæssige formål), skal disse koordineres med 

hensynet til etablering af transportkorridoranlæg. 

Kommune- og lokalplaner 

Kommune- og lokalplanerne skal ligge inden for rammerne af regionplanen og 

er ikke yderligere behandlet i denne rapport. 

Varianter til hovedforslaget 

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre lille naturbeskyttet vandhul. 

Et nyt sideanlæg nord for Taastrup er skitseret i et regionplanlagt skovrejsningsområde 

med særlige drikkevandsinteresser og en rekreativ sti nord for Holbækmotorvejen. 

Området syd for motorvejen har særlige drikkevandsinteresser og er udlagt til 

rekreative formål (park) i Høje-Taastrup kommuneplan. Mod motorvejen er 

en støjvold under opførelse. Længere mod syd er et større areal udlagt til sommerlande, 

temaparker, indendørs og udendørs idrætsfaciliteter, cirkus, koncerter 

m.m. Dette område bliver ikke direkte berørt af et sideanlæg. 

Sideanlægget er et arealindgreb og en visuel og støjmæssig påvirkning i det 

rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. I forhold til planforhold 

vil et enkeltsidet anlæg på vejens nordside udgøre det mindste arealindgreb. 

De øvrige varianter vurderes ikke at være et indgreb i væsentlige planmæssige 

forhold, og ingen af varianterne vurderes at være i konfl ikt med Natura 2000 

områder eller bilag IV-arter.

5. Befolkning 

Kapitel 5 - Befolkning 

5.1 Metode 

Virkningen af hovedforslaget og alternativerne for mennesker er vurderet ud fra 

eksisterende påvirkning, nærhed til motorvejen og afl astning af andre veje. 


Holbækmotorvejen passerer i dag områder med beboelse, erhverv og haveforeninger. 

5.3 Virkninger af et vejanlæg 

Hovedforslaget og alternativ H1 og A 

Ved hovedforslaget og alternativ H1 og A afl astes vejstrækninger i Roskilde by. 

Afl astningen af veje i Roskilde vil gøre disse mere fremkommelige og sikre, og 

luft- og støjforureningen bliver mindsket for bebyggelsen langs dem. 

Hovedforslaget og alternativ H1 og A vil betyde, at de nærmeste ejendomme 

skal afgive arealer til vejanlægget. Der vil blive opsat ny støjafskærmning, som 

i nogle områder vil reducere støjen i forhold til i dag. I anlægsfasen vil der være 

støv, støj og luftforurening fra maskiner og lastbiler. 

Alternativ B 

I alternativ B er arealindgrebet væsentligt større end for hovedforslaget og alternativ 

H1 og A. Flere små adgangsveje vil blive afbrudt og erstattet af lokale opsamlingsveje. 

Et nyt anlæg vil være en barriere i landskabet og kilde til ny støj. 

I anlægsfasen vil der være støv, støj og luftforurening fra maskiner og lastbiler. 

Afl astningen af veje gennem Roskilde vil være i samme størrelsesorden som 

for hovedforslaget. Den eksisterende Holbækmotorvej vil også blive afl astet, og 

dette vil betyde en reduceret støj for beboere langs denne. 

Konsekvenserne for befolkningen er beskrevet nærmere i miljøvurderingen, især 

under emnerne: 

Friluftsliv 

Grundvand 


Støj 

Lys 

Afl edte socio-økonomiske konsekvenser. 

45

Kapitel 5 - Befolkning 

46 


Et udbygget og permanent trafi kledelsessystem vil først og fremmest gavne 

trafi kanterne ved en øget trafi ksikkerhed, fremkommelighed og information i 

forbindelse med anlægsarbejdet. 

En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil udgøre et større arealindgreb i Fløng 

(3 m i hver side eller 6 m i den ene side) end hovedforslaget og de undersøgte 

alternativer, hvis udbygningen ikke kan anlægges ved at inddrage nødspor. 

Fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej/Østre Ringvej vil give lettere adgang til 

motorvejen for lastbiler til og fra grusgravsområderne syd for Roskilde og afl aste 

alternative ruter i Roskilde by og tilslutningen ved Københavnsvej. Tilslutningen 

kommer tæt på ejendomme ved Vindinge Lillevang. 

B-anlæg ved Vesterled vil mindske arealindgreb tæt på beboede områder øst for 

Vesterled. 

En ny og forbedret vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station 

vil være en forbedring for de trafi kanter, der ønsker at benytte det intermodale 

anlæg til at skifte transportform eller til samkørsel med andre. 

Etablering at sideanlæg nord for Taastrup vil være et arealindgreb for de berørte 

ejendomme og et indgreb i et rekreativt område omkring Hakkemosen. Et enkeltsidet 

anlæg nord for motorvejen vil udgøre det mindste indgreb for befolkning. 

Indgrebet kan mindskes ved at opretholde alle rekreative stier og etablere 

den planlagte skovrejsning nord for anlægget.

6. Landskab og jordbund 

Kapitel 6 - Landskab og jordbund 

6.1 Metode 

Geomorfologiske og jordbundsmæssige forhold i undersøgelseskorridoren for 

hovedforslaget og alternativerne er beskrevet, kortlagt og evalueret. Dette er 

gjort på grundlag af feltobservationer samt oplysninger indhentet fra bl.a.: 

Geomorfologiske kort (Per Smed) 

Jordartskort (GEUS) 

4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort 

Flyfotos, ortofotos 

Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer (DGU, Geografforlaget). 

På grundlag af beskrivelserne er der foretaget vurderinger af: 

Bevaringsværdige landskabsformer og -helheder, markante landskabsovergange, 

geologiske interesseområder 

Karakteristiske landskabelige forhold, herunder såvel naturlige som kulturskabte 

elementer. 


Landskabet omkring Holbækmotorvejen blev formet under sidste istid for ca. 

18.000 år siden (Figur 6.1). Hovedparten af afl ejringerne er bundmoræne, hvilket 

betyder, at det er afl ejret under isen. Overvejende er der tale om en blandet 

jordbund med såvel ler som grus og store sten, der har været transporteret af 

isen (bilag 1, kort 2). 

I et nord-sydgående strøg gennem Trekroner er der afl ejret randmorænebakker, 

fl ankeret af åsbakker og issøer. Vest for dette strøg - f.eks. ved Vindinge - har 

landskabet dødispræg med mange afl øbsløse lavninger, hvor der i dag er vandhuller. 

Terrænet varierer mellem 25 og 55 DNN omkring Holbækmotorvejen 

med det laveste punkt ved Fløng og det højeste punkt ved Trekroner. 

Ved sideanlægget er terræn koten omkring 30 DNN. 

Vest for Ringstedvej er landskabet udpeget af Roskilde Amt som særligt værdifuldt 

landskab (se planforhold og kulturhistorie). 

Jordbunden i morænelandskabet er overvejende usorteret ler med sten. Langs 

randmorænebakkerne er der store grusforekomster, og i issøen er der afl ejret ler. 

Omkring Holbækmotorvejen er der store grusforekomster. Dette skyldes bl.a., at 

47


48 

isranden har gjort ophold langs et nord-sydgående strøg. Opholdet har medført 

afl ejring af en såkaldt randmoræne. Fra isranden er strømmet smeltevand, 

der har afl ejret grus. Randmorænen er markeret som højdepunkterne omkring 

Roskilde Universitetscenter (Grydehøj m.fl .) samt Brandhøj, Baunehøj, Præstehøj 

m.fl . syd for Fløng, og grusforekomsterne fi ndes især vest for denne 

linie. 

Figur 6.1 Landskabsdannelsen i undersøgelseskorridoren for hovedforslaget og de 

undersøgte alternativer. 

Råstofgravene i området indeholder vigtige grusforekomster, der anvendes i Københavnsområdet. 

Gruset er af en rimelig god kvalitet og bruges bl.a. til beton. 

Nogle steder er der mange store sten, som nedknuses og anvendes som skærver i 

beton. Grusforekomsterne er gennemsnitligt 15 m tykke, men mængden af overjord 

varierer meget. Visse steder er overjordstykkelsen for stor til, at indvindingen 

kan betale sig. Flere steder i området graves der under vand. Typisk koster 

grus udvundet under vand mere end grus udvundet over grundvandsspejlet. Det 

skyldes, at der anvendes specielle (og dyrere) maskiner, samt at det udgravede 

grus skal drænes, før det kan læsses.


Råstofi ndvindingen er afsluttet syd for Fløng i det såkaldte Hedeland, der er ved 

at blive færdigbehandlet til rekreative formål. I landskabet syd for Holbækmotorvejen 

er råstofgravningen i gang eller forestående. Landskabet vil her helt 

ændre karakter afhængig af råstofgravningen og efterbehandlingen. 

Nord for Holbækmotorvejen er der ingen væsentlige råstofi nteresser, og det 

er her, de fl este boligområder i Fløng og Roskilde er lokaliseret. Den yderste 

række mod motorvejen bærer desuden præg af erhverv og kolonihaver. 



En udvidelse af motorvejen fra 4 til 6 spor samt en modernisering af tilslutningsanlæggene 

vil på kort sigt medføre en væsentlig landskabelig påvirkning, 

når beplantningen langs motorvejen fjernes i forbindelse med udvidelsen. 

På længere sigt retableres beplantningen, og udvidelsen vil især fremstå som de 

nye og mere højklassede tilslutningsanlæg. 

På sydsiden af motorvejen er der lange strækninger med åbent land. Af disse 

er nogle under udbygning til erhverv, andre er præget af råstofi ndvinding, og 

enkelte fremstår som dyrkede marker. Den landskabelige påvirkning fra en udvidelse 

af motorvejen vil formentlig blive helt overskygget af råstofvindingens 

spor. 

Alternativ B 

Alternativ B medfører et varigt indgreb i landskabet. De to parallelle motorveje 

vil efterlade et smalt restareal, som vil være stærkt præget af motorvejene. Dette 

vil begrænse arealanvendelsesmulighederne, og støjudbredelsen vil blive fl yttet 

længere ud i det åbne land. 

En anden væsentlig landskabelig påvirkning fra en ny motorvej er konfl ikten 

med det særligt værdifulde landskab omkring Ledreborg Allé. En motorvejskrydsning 

med alléen vil være forstyrrende for landskabsoplevelsen. En eventuel 

ændring af længdeprofi let for alléen betyder, at en del træer må fældes. 

Ved at anlægge en vej igennem råstofi ndvindingsområderne vil der blive lagt 

beslag på vigtige grusforekomster. Hvis ressourcerne ikke udnyttes inden anlæg 

af vejen, vil det kunne betyde, at grus til bygge- og anlægsarbejder i hovedstadsområdet 

skal transporteres fra Vestsjælland, hvilket vil betyde øgede omkostninger 

og emissioner. Der er ca. 60 km fra graveområderne syd for Roskilde til 

tilsvarende råstofområder i Vestsjællands Amt. 

49


50 

En udgravning til fremtidigt terræn før anlæg af vejen vil betyde, at motorvejen 

kommer til at ligge i en dyb afgravning, der kan give problemer med afvandingen. 

Endelig vil alternativ B gennemskære en eksisterende sø, som er opstået efter 

råstofgravning og efterbehandlet til naturområde med potentielle rekreative 

formål. Anlægges vejen her, vil en del af søen skulle fyldes op. 


Et udbygget og eventuelt permanent trafi kledelsessystem vil omfatte landskabeligt 

dominerende portaler hen over motorvejen. 

Et sideanlæg nord for Taastrup vil være et nyt og synligt element i landskabet. 

Det landskabelige indgreb bliver mindst, hvis sideanlægget anlægges enkeltsidet 

nord for motorvejen. 

En faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej vil medføre en bedre 

landskabsøkologisk forbindelse vest om Roskilde end i dag. 

De øvrige varianter forventes kun at få marginal indfl ydelse på landskab og 

jordbund i form af nye landskabselementer. 

Konklusion 

Alternativ B vil medføre væsentlig fl ere negative landskabelige påvirkninger 

end hovedforslaget og alternativ H1 og A.

7. Plante- og dyreliv 

Kapitel 7 - Plante- og dyreliv 

7.1 Metode 

Beskrivelsen af naturen i området baserer sig på feltundersøgelser af alle naturområder 

og små lokaliteter inden for undersøgelseskorridoren. Lokaliteterne 

fremgår af kort 1 i bilag 1. Skemaer fra alle lokaliteter foreligger på CD, der kan 

rekvireres hos Vejdirektoratet. Feltundersøgelserne er suppleret med data fra 

følgende kilder: 

Danmarks Digitale Ortofotos (DDO) fra 2002 

4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort og andre 

relevante kortværker 

Oplysninger fra Roskilde Amts naturafdeling 

Botaniske og ornitologiske lokalitetsregistre 

Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer 

Kontakt til personer med kendskab til områdets dyreliv. 

Undersøgelser i felten 

Feltarbejdet har fundet sted i november 2002, juli 2003, marts og juni 2004. 

Feltundersøgelserne er dokumenteret i et lokalitetsskema for hver af de undersøgte 

lokaliteter med en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på lokalitetens 

økologiske tilstand og funktion. Der er desuden en artsliste for lokalitetens 

aktuelle plante- og dyreliv (Vejdirektoratet 2004a). 

På feltarbejdet er der foretaget registreringer af pattedyr (bl.a. ud fra dyrespor) 

og fugle (bl.a. fra sang). Der er foretaget eftersøgning af padder i alle vandhuller 

inden for korridoren. Data er suppleret med oplysningerne fra vildtkonsulenter 

og lokale ornitologer. 

7.2 Eksisterende planteliv 

Numrene i parentes i de følgende beskrivelser henviser til lokalitetsskemaer 

(Vejdirektoratet 2004a). Placering af de enkelte lokaliteter fremgår af bilag 1, 

kort 1. 

Naturområder ved hovedforslaget og alternativ H1 og A 

Bortset fra den nyanlagte Hyrdehøj Skov og beplantningerne ved skydebanen 

er der ikke nogle større naturlokaliteter i undersøgelseskorridoren. Langs med 

Holbækmotorvejen er der nogle mindre, grønne områder samt småbiotoper som 

vandhuller og vandløb. De grønne områder er, selv om de er små, af stor rekreativ 

værdi på grund af deres bynære beliggenhed. 

51


52 

Fløng øst (NØ 01 og SØ 01) 

Ved Kallerup Gårde (NØ 01) er der en grøn kile, der forbinder beboelsesområder 

nord og syd for motorvejen med en sti. Her er et lille målsat vandløb (Vadsby 

Å), som ikke krydser motorvejen, men leder overfl adevand fra motorvejen. 

Ved vandløbet er der en 2-3 m randzone med høje urter. 

Her vokser halvgamle asketræer (40-50 år) på brinkerne, og der er en lille mark 

og lidt beplantning langs stien. Storbladet lind vokser også på lokaliteten. Det 

drejer sig dog om plantede træer. 

Den grønne kile nord for Holbækmotorvejen er udpeget som spredningskorridor. 

Den eksisterende stitunnel under motorvejen er for lav til, at råvildt normalt 

vil turde passere gennem den. Det er næppe heller relevant, idet der er højhuse 

syd for motorvejen. Andre mindre dyr vil kunne passere gennem tunnellen. 

Syd for motorvejen (SØ-01) ligger et lille rekreativt areal i forbindelse med 

etageejendomme. Der er plantede træer og sirbuske (paradisæbler, snebær mm) 

og legeplads, bænke mm. 

Fløng midt (NØ 02 og 3 samt SØ 02) 

Midt i Fløng er der et lille parkanlæg (NØ 02) med bænk og skulptur nord 

for motorvejen. Inden for frakørselsrampen ses et overdrevslignende højurtesamfund 

med buske og småtræer ved vejen samt udsåede blomster. Vest for 

tilkørselsrampen er der en 30 m randbeplantning med plantede nåletræer (tuja 

og forskellige graner). Her er der også et forsinkelsesbassin. Beplantningen har 

karakter af støjbeskyttelse/læhegn/camoufl ering af motorvejen. 

Syd for motorvejen (SØ 02) er der en lille beplantning mellem motorvejen og 

Fløngvej. Randbeplantningen er 6 m høj med enkelte 40-50-årige gråpopler. 

Der er 2 små p-pladser, en til biler og en til tunge køretøjer. Udenom ligger et 

græsareal. 

Mellem Ny Fløng og skydebanen (NØ 04) 

Nord for motorvejen er der et større braklagt areal. I den østlige ende fi ndes 

en mere overdrevslignende vegetation (bl.a. stribet kløver, markbynke og 

andre arter), da jorden her er lidt sandet. Det store areal er domineret af høje 

næringskrævende urter, mens den mere overdrevslignende vegetation kun 

udgør en meget lille kile mellem motorvejen og en skærmende beplantning 

ved fabrikken. 

På 4 cm-kortet ses et lille vandhul. Dette er et regnvandsbassin, der sjældent 

rummer vand. Det fremstår som en bred, men kort græsklædt kanal. Syd for 

motorvejen ligger udyrkede arealer. Her sås dyreveksler, muligvis fra rådyr.


Skydebanen og frakørsel 9 (NV 01, NØ 06, SØ 03, SØ 04 og SV 01) 

Ved frakørsel 9 er der, nord for motorvejen, et par mindre vandhuller. Det ene er 

et vejvandsbassin omgivet af græs og buske, mens to andre er tilgroede mergelgrave 

med mange store buske og træer. Der kunne ikke fi ndes padder i nogen af 

vandhullerne. 

Syd for motorvejen er et større areal omkring skydebanen (SØ 04), som er 

tilplantet med træer (der nu er ca. 5-8 m høje). Her er både arealer med løv- og 

arealer med nåleskov. Der er udlagt en større græsklædt »lysning« i midten af 

arealet. 

Desuden ses to større vandhuller ved skydebanen (SØ 03) samt et mindre vandløb, 

der forsætter gennem Haveforeningen Hvilen (se nedenfor). De to vandhuller 

kan være potentielle levesteder for padder. Det sydlige synes dog at være 

næringsstofbelastet, og det nordlige er et vejvandsbassin, som i dag modtager 

vejvand fra motorvejen. Frøer trives sjældent i vejvandbassiner. 

Figur 7.1 Marbjerg Bæk, der løber gennem skydebanen, krydser motorvejen to gange. 

53


54 

Syd for motorvejen mellem Fløng og Trekroner ligger Haveforeningen Hvilen 

(SV 01). Der løber et vandløb/grøft (Marbjerg Bæk) gennem haveforeningen 

og under motorvejen. Vandløbet ligger dybt nedskåret og førte kun ganske lidt 

vand ved besigtigelsen. Det har en lempet målsætning. Nord for motorvejen er 

vandløbet rørlagt. 

Mellem Haveforeningen Hvilen og motorvejen ligger desuden en lille lund 

bestående af elletræer på tørbund. Lunden har en glidende overgang til beplantningen 

med buske og småtræer på den store vejdæmning, som motorvejen ligger 

på. Der er ca. 8 m niveauforskel mellem haveforeningen og vejbanen. 

Trekroner (NV 02-04 og SV 02) 

Ved Trekroner fi ndes åbne arealer (NV 02) med randbeplantning af prydbuske 

og småtræer (bl.a. mange paradisæbler) langs med motorvejen. Det meste af det 

åbne areal nær Trekroner Station er bevokset med græs, høje urter og spredte 

selvsåede småtræer. Dette område har mere karakter af brakmark end overdrev. 

Syd for jernbanen er jorden i omdrift og med enkelte træer. 

Syd for Trekroner (SV 02) ligger et større vandhul (regnvandsbassin) midt i et 

industrikvarter. Vandhullet er helt tilgroet med dunhammer og høje urter. Der 

er en større rist, og vandhullet modtager overfl adevand fra tagarealer og/eller 

vejarealer. Vandhullets vandkvalitet er formentligt for ringe til, at det kan huse 

padder. 

Frakørsel 10 (NV 05 og SV 03-04) 

Omkring frakørsel 10 (NV 05 og SV 03) er der i de mange restarealer mellem 

udfl etningerne, motorvejen og landevejen plantet træer. Arealerne har begrænset 

rekreativ værdi på grund af forstyrrelserne fra motorvejen, men er pænt tilplantede. 

Syd for frakørsel 10 ligger et større grusgravsområde (SV 04), hvor der stadig 

graves grus. Floraen rummer mange pionérarter, heriblandt enkelte, der ikke 

tåler kraftig næringsstofbelastning (markarve, alm. kællingetand og høstborst). 

På området er der to vandhuller, der er klarvandede og meget velegnede 

til padder. 

Nord for Vindinge Lillevang (SV 05-06-07 og NV 06) 

Nord for motorvejen ved Vindinge Lillevang er der bygget en ny rampe (NV 06) 

og tilslutningsvej til motorvejen i et område med tidligere råstofgrave. En del af 

arealet har en nyetableret overdrevslignende vegetation (bl.a. med harekløver og 

toårig høgeskæg), og en del af det er belagt med græsarmeringssten. På arealet 

er der sparebassiner med plumret vand. På skrænterne mellem store niveauforskelle 

vokser enkelte buske.


Syd for motorvejen (SV 05-07) er der i dette område, der i øvrigt er præget 

af jordbrug og bebyggelse, mange både større og mindre vandhuller. De 

vandhuller, der ligger i en klynge tæt ved motorvejen (SV 05), er velegnede 

til padder. De ligger lysåbne og med omgivende vegetation, der dog er for 

høj til at være ideel. Her er der fundet frøer (butsnudet frø) i forbindelse med 

feltarbejdet. 

Ved Vindinge Lillevang er der også en større, tidligere råstofgrav (SV 06), der 

nu er en sø. Denne sø har en god vandkvalitet med mange vandplanter, og er 

så stor, at her sandsynligvis er fi sk. Det betyder, at kun grøn frø og skrubtudse 

vil kunne trives i søen. Søen omgives af buskadser, der er levested for fugle 

og pattedyr. Nord for søen er der et lille vandhul i en privat have med mange 

butsnudede frøer. Også i en frugtplantage i samme område er der to vandhuller. 

Det ene er udtørret og opfyldt, men det nordligste rummer butsnudede frøer og 

er lysåbent. 

Omkring Haveforeningerne Ny Maglehøj og Granly (SV 08-09 og NV 07) 

Sydvest for Vindinge Lillevang ligger i en braklagt mark (SV 08) i et dødislandskab 

en række lavninger, hvoraf den ene indeholder et større vandhul. Vandhullet 

har været oprenset inden for de sidste par år. I andre lavninger vokser pilebuske, 

og der kan på visse tider af året være vandhuller her. Det store vandhul har 

stejle kanter. Det er lysåbent, men måske for dybt til at være ideelt for padder. 

De omliggende brakmarker vil være velegnede for fødesøgende padder. Der kan 

dog være sat fi sk ud, og vandet er ret plumret i hvert fald om sommeren. Alt i alt 

vurderes det store vandhul at være mindre egnet til padder. 

I Haveforeningen Ny Maglehøj (SV-09) ligger tre vandhuller. To af disse vil 

formodentlig forsvinde i forbindelse med alternativ A, men kan muligvis bevares 

ved hovedforslaget og alternativ H1. Der lever butsnudede frøer i begge 

vandhuller, samt stor vandsalamander og spidssnudet frø i det østlige. Spidssnudet 

frø og stor vandsalamander er omfattet af EF-habitatdirektivet som arter, 

der kræver streng beskyttelse. Et tredje lidt længere fra motorvejen har et stort 

(i forhold til sin ringe størrelse) andehold og ringe vandkvalitet. De to søer ved 

motorvejen har udover padder en fi nt udviklet mosevegetation bl.a. med den 

mindre almindelige langbladet ranunkel. 

Nord for motorvejen ved Haveforeningen Granly ligger en lille lund (NV-07) 

i byen. Lunden består langs motorvejen af egetræer; mens der i den fjernere 

del er en blanding af mange andre forskellige løvtræer. Flere af dem er ca. 100 

år gamle. Her vokser også enkelte og gamle rød-graner. I lunden vokser nogle 

enkelte arter af haveplanter (korsvortemælk, judaspenge og taks), nogle steder 

i bestande der dækker mange kvadratmeter. De stammer fra haveaffald eller 

bevidste udplantninger. 

55


56 

Figur 7.2 Ældre bøgetræ i lunden nord for Haveforeningen Granly. 

Mellem Haveforeningen Granly og motorvejen er desuden et fl errækket læhegn 

af amerikansk rødeg og andre løvtræer. 

Omkring Roskilde Dyrskueplads (SV 10-13 og NV 08-10) 

Mellem Roskilde Dyrskueplads og Motorvejen ligger fl ere åbne klippede græsarealer. 

Langs kanten af disse er der plantet prydtræer for at skærme mod motorvejen. 

I den vestligste del af SV-12 er der desuden en lille lund med forskellige 

træer. Ved den tekniske skole anvendes et areal til undervisningshave med bede 

og trærækker. Længst mod jernbanen er der en større idrætsplads. 

Nord for motorvejen er der et braklagt areal (NV 08) med en lille grøft. Vegetationen 

består af høje græsser bl.a. sirgræsser fra havebrug og spredte selvsåede 

buske og småtræer. 

Længst mod jernbanen er der en hundetræningsbane (NV 10) omgivet af træer, 

dels som hegn dels i forbindelse med jernbaneterrænet. 

Hyrdehøj Skov (NV 11 og SV 14-15) 

Hyrdehøj Skov (NV 11) blev anlagt i 1991 (41 ha) og 2000 (14 ha). Skoven er 

domineret af små løvtræer. Der er også åbne arealer bl.a. med søer, der har en


god vandkvalitet. Da der lever fi sk i søerne, vil de kun kunne have betydning for 

grøn frø og skrubtudse. Også i de skovdækkede områder er der mindre vandhuller. 

Disse kan have betydning for andre arter af padder. Ca. 500 m NV for skoven 

har amtet registreret spidssnudet frø. Der er allerede en pænt varieret fl ora, 

et rigt fugleliv, og under feltarbejdet sås ræv. 

Syd for Hyrdehøj Skov ligger en tidligere landbrugsforsøgsstation, der har 

frugtplantager og marker med forskellige afgrøder. På den ene mark står en 

lille klynge træer ved en stenbunke, og der er noget, der ligner et jorddige midt 

i marken. Dette eventuelle dige fremgår ikke af kort, men kan ses på luftfotos 

og anses for et levn efter mange års ensartet markopdeling med tilhørende 

pløjemønstre. 

Ledreborg Allé (SV 16) 

Ledreborg Allé er Danmarks længste allé. Den del af alléen, der ligger nærmest 

den tidligere forsøgsstation, er nyplantet med lindetræer, der er ca. 5 m høje, og 

har en fodpose af bæræbler. I øvrigt er der en bred græsrabat og langs nordsiden 

af alléen lidt højere popler, der er plantet som ammetræer. 

Naturområder ved alternativ B 

Omkring en sydlig motorvej (alternativ B) ligger en række mindre naturområder, 

der kan blive berørt af en eventuel ny motorvej. I det følgende er kun nævnt 

de lokaliteter, der ligger indenfor 100 m fra linieføringen. 

I råstofgravene ved Hedeland har der etableret sig Danmarks største bestand af 

den fredede orkidé sump-hullæbe, der er indikator for ekstremrigkær, en truet 

naturtype. Ekstremrigkær viser, at undergrunden er kalkholdig. I grusgrave 

langs den eksisterende motorvej er der dog ikke fundet nogen sjældne planter, 

men områderne har et stort potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, når 

råstofgravningen ophører. Sjældne planter vil kunne indvandre bl.a. via spredning 

fra Hedeland. 

Område SL 01 

Ved Nymose og nord for Nymølle grusgrav liggere et tilplantet areal på en ret 

sandet bund. Der er plantet både fyr og asp samt andre træer og buske. Der er en 

veksel, som formodentlig benyttes af ræve, men eventuelt også rådyr. Vekslen 

gik i nordlig til sydlig retning (dvs. på tværs af en eventuel ny motorvej). Den 

lille lund ligger i tilknytning til andre grønne områder ved Hedeland, skydebanen 

og de mere åbne arealer mellem Fløng og Roskilde. Der blev ikke fundet 

usædvanlige arter i forbindelse med feltarbejdet. 

Område SL 03 

Nord for linieføringen ligger et vandhul, der benyttes til andehold, og eventuelt 

57


58 

tidligere har været en mergelgrav. Vandet er plumret, dybt og med store skyggende 

aske og er derfor mindre egnet til padder. Der er et overløb i den nordlige 

kant af vandhullet, og der er plantet en taks. I øvrigt blev der ikke fundet usædvanlige 

arter. 

Område SL 04 

Lokaliteten er et tidligere vandhul, der er drænet og fremstår som et fl ere meter 

dybt hul, der anvendes til affaldsforbrænding og -bortskaffelse. Langs kanten 

står enkelte buske og næringskrævende urter. 

Område SL 06 

Området består af en naturlig, næringspåvirket mose og et overgangsfattigkær. 

Her vokser biotoptypiske planter som kragefod, og der er fl ere vandhuller med 

klart og lavt vand. Lokaliteten er en god paddelokalitet. I det sydvestlige hjørne 

er et vandhul tydeligvist gravet, måske med henblik på padder, da vandet er 

meget klart, og der er lave brinker. Mosen domineres af star og med dunhammer 

samt enlige gråpile og buske enkelte steder. Der er også åbent vand mellem 

tuerne. En lokalitet med en for østdanske forhold bemærkelsesværdig lille 

næringsbelastning. 

Område SL 09 og 10a 

I et græsklædt areal ligger to vandhuller/moser. Det ene (det sydligste) er et 

vandhul/mose med overgangsfattigkær og præg af starsump. Vandkvaliteten er 

tilsyneladende god med lysåbne forhold, og grønne områder rundt om vandhullet 

gør lokaliteten velegnet til padder. Ved genbesøg ved midsommer 2004 var 

vandhullet helt udtørret, og der sås tydelige drængrøfter. Starsumpen var også 

tør og meget højt voksende bl.a. med en del hamp-hanekro. Der blev ikke fundet 

frøer ved sommer besøget, men lokaliteten kan godt huse nogle. Afhængig af 

hvornår vandhullet tørrer ud, kan det måske tjene som ynglehul. 

Det andet vandhul er gravet og er klarvandet, lavvandet og meget velegnet til 

padder. Der er plantet indførte rosenarter og lidt pil langs vandhullets nordside. 

På lokaliteten vokser et forbløffende stort antal mose- og sumpplanter og rundt 

om vandhullet visse overdrevsarter. Vandhullet er nyt, og på den grusede bund 

har der endnu ikke dannet sig tørv, som med tiden vil blive bevokset med mere 

næringskrævende arter, men vandet ser ret plumret ud. Der kunne ikke fi ndes 

frøer, selvom betingelserne er meget gunstige. 

Område SL 10b 

Lokaliteten er tilsyneladende en gammel have. Der vokser gamle prydbuske 

langs kanten og en del andre haveplanter. I midten af denne lille lund ligger en 

grævlingegrav med fl ere indgange og artstypisk indgangshul og ensidig adkomst 

til graven. Vildtkonsulenten har ikke kendskab til forekomst af grævlinger i sta-


tens arealer syd for Roskilde, men Falck har registreret en trafi kdræbt grævling 

mellem Fløng og Roskilde. Det vides ikke, om graven er beboet. 

Område SL 11a 

Lokaliteten består af et helt nygravet vandhul på ca. 500 kvadratmeter. Der har 

endnu ikke etableret sig en fl ora af betydning langs kanterne, hvilket tyder på, 

at vandhullet er fra sommeren 2003. Vandet er lidt uklart af jordpartikler, men 

lokaliteten har potentiale for både fl ora og fauna. 


Stor sø med fl ere ynglende par af blishøns. Søen er naturligt lavvandet og omkranset 

af pil og dunhammer. Urtevegetationen var domineret af få arter (græsser og 

lav ranunkel). Søen rummer muligvis fi sk pga. sin størrelse, men har også afsnørede 

lavvandede områder, der har betydning for padder. Søen ligger lige ved meget 

stort graveområde. Der er ca. 5-10 m fra søen til kanten af grusgraven, og vand fra 

søen piblede ud af siden på grusgraven. Søen synes at være ved at forsvinde på 

grund af aktiviteterne i grusgraven, der allerede er kommet så tæt på vandet. 

Figur 7.3 Vandhul med bredbladet dunhammer lok. SL-11c. 

59


60 

Område SL 11c 

Nygravet vandhul, der er omgivet af gråel og pil. Vandet var lidt grumset, og 

det var derfor svært at afgøre dybden. Der hørtes lille lappedykker (en mindre 

almindelige ynglefugl) på lokaliteten, som er potentiel for padder. Der vokser 

skør-pil langs den ene side af vandhullet, men disse formodes at være plantet 

(skør-pil er en mindre almindelig art). 

Område SL 11d 

En markant lille bakke med græs og grantræer, der er af landskabelig værdi. 

Den lille knold krydses af højspændingsledninger med tilhørende master. Vegetationen 

bærer præg af at vokse på sandet jord, men rummer tilsyneladende ikke 

usædvanlige arter. Højspændingsledningerne er ført direkte hen over lokaliteten. 

Område SL 12 

Lillevang Mose er en mose tæt ved Vindinge og har derfor stor betydning som 

rekreativt område. Der er opsat bistader, skure og kragefælder, sidstnævnte med 

henblik på jagt. Der hestegræsses i mosen, hvilket kan have en positiv virkning 

på fl oraen. Mosen er dog meget tilgroet med forskellige træer og buske (bl.a. 

visse havearter), men der er som sagt også mere åbne (græssede) arealer. Padder 

vil kunne klare sig i afsnørede vandsamlinger. 


Lokaliteten består af et lille lysåbent vandhul med grumset vand. Vandhullet er 

egnet for ynglende padder, men ligger midt i den dyrkede mark uden omkransende, 

lav vegetation, som padder foretrækker det. 

Område SL 20 

Lokaliteten består af et vandhul. Nord og øst for er der en lille lund med gråel. 

Vandkvaliteten er rimelig god, og der er mange vandplanter. Andehold gør 

lokaliteten mindre egnet til padder, men der vil dog godt kunne være nogle. Der 

er ikke fundet nogen usædvanlige arter. Vandhullet ligger godt hundrede meter 

fra linieføringen, men mere væsentligt ligger vandhullet ud til åbne arealer på 

nordsiden af nogle beboelser, og der vil derfor være fourageringsmuligheder for 

padder umiddelbart rundt omkring selve vandhullet. 

Område SL 22a og 22b 

To store søer i et tidligere råstofgraveområde, der i dag udnyttes til »put and 

take«. Arealerne rundt om søerne er græsklædte (og klippes), der er plantet 

enkelte træer og buske, og en søbredsvegetation er ved at etablere sig enkelte 

steder langs bredden. Den østlige sø har vanddybder på 14 m og den vestlige 

på 5 m. Der yngler svaner, ænder og mange blishøns. I træktiden holder mange 

rastende vandfugle til i søerne. Søerne er på i alt 12,5 ha. Markfi rben vil muligvis 

kunne fi ndes på lokaliteten.


Område SL 23a 

Darup Råstofsø har dybtliggende vandspejl. På skrænterne vokser visse overdrevsplanter, 

f.eks. korbær, rundbælg, alm. pimpinelle, vild gulerod, slangehoved. 

I søen er der mange vandfugle, og langs bredderne smalle sumpbræmmer 

med tagrør og gråpil. Søen er klarvandet, og vandkvaliteten er tilsyneladende 

god. Søen er for dyb til padder, og da den formodentlig også huser fi sk, vil den 

ikke have større betydning for denne dyregruppe. Derimod vil skrænterne være 

meget velegnede for markfi rben. Søen har ligget uforstyrret i en årrække, og der 

er opvækst af mindre træer og buske langs bredderne. 

Figur 7.4 Darup Råstofsø er opstået som følge af råstofgravning (lok. SL 23a). 

Område SL 24 

Der graves ved lokaliteten, som i dag rummer en større sø. Der holdt mange 

vandfugle til på en ø i søen, og vandkvaliteten synes ikke at være næringspåvirket. 

Lokaliteten rummer potentielt gode livsbetingelser for markfi rben, lille præstekrave 

og overdrevsplanter. Da graveområdet er aktivt, forandrer lokaliteten 

sig konstant. Eventuelle padder vil skulle klare sig i afsnørede vandansamlinger, 

da søen vil være for dyb og formodentligt også rummer fi sk. 

Område SL 26 

Sankt Olufs Høj er en gravhøj, der tidligere har været udgravet og derfor er delt 

i to. På den vestlige del af toppen ligger en muret brøndlignede struktur, der 

61


62 

muligvis har været en vandbeholder. Vegetationen rummer både visse invasive 

buske og rester af en fi n overdrevsvegetation på den vestlige skråning. Der vokser 

også et par større træer. 

Område SL 27 

Nordvest for Sankt Olufs Høj ligger en lille mergelgrav, der er dybtliggende og 

helt tilgroet med piletræer. Stedet er derfor ikke af værdi for padder. 

Område SL 28 

Yderligere mod vest berøres tilplantede skrænter på et område med overjord fra 

grusgraven/asfaltværket ved siden af. Her yngler en del småfugle, men området 

er ikke rigtigt naturligt. 

Naturområder ved varianter til hovedforslaget 

Området omkring Hakkemosen og Birkebo er undersøgt for at kunne vurdere en 

eventuel etablering af et sideanlæg nord for Taastrup. 

Hakkemosen 

Området benyttes til rekreative formål. Der er således anlagt stier, opsat bænke 

og etableret en bålplads, ligesom der er mulighed for at fi ske. Spejdere kommer 

her også, og der skulle forekomme frøer (se Figur 7.5). 

Søen, der er de sidste rester af en mose, er stor og meget uregelmæssig kantet 

med en del store træer, hvilket giver mulighed for et godt fugleliv. I afsnøringer 

er der mulighed for, at padder kan yngle, uden at haletudserne ædes af fi sk, som 

ellers forekommer i så rigt omfang, at søen benyttes til lystfi skeri. Søen er levested 

for bl.a. karper og gedder. Jorden rundt om søen synes at være leret, og de 

planter, der kunne fi ndes, var typiske for næringspåvirkede fede jorder. 

Fra det nordvestlige hjørne af Hakkemosen går en tunnel (til landbrugskøretøjer 

og stiforløb) under motorvejen. Der er ved at blive anlagt en støjvold langs 

motorvejen på den strækning, der tænkes anvendt til til- og frakørselsramper i 

forbindelse med det planlagte sideanlæg. 

Det vurderes, at der ikke vokser sjældne og rødlistede planter i Hakkemosen. Til 

gengæld er der et varieret fugleliv. Blandt andet med fjordterne (næppe ynglende) 

og toppet lappedykker (ynglende) samt mange sangere. 

Mose ved Birkebo 

I en lund med 10-15 m høje træer er der en sø, og lidt uden for lunden et lille 

vandhul omgivet af græs. Søen er gravet på en måde, så der er opstået mindre 

øer. På nordsiden er der en pæn bevoksning af elletræer, der dog er for veldrænet 

til at være en ellesump. Søvandet er næringsrigt, men muligvis rent med


pindsvineknop, iris og høje urter langs kanten. Det vurderes, at der lever fi sk i 

søen, der i så fald er mindre velegnet til padder. 

Sammenfattende vurdering af naturkvalitet 

De største naturkvaliteter langs motorvejen vurderes at være: 

Skydebanen og vandhullerne ved Ny Fløng (SØ 03-04) 

Vandhullerne nord for Vindinge Lillevang inklusive i den aktive St. Hede 

grusgrav (SV 04-07) 

Vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj (SV 09) 

Lunden nord for Holbækmotorvejen samme sted (NV 07) 

Hyrdehøj Skov (NV 11) 

Vandhullerne ved Vindinge Lillevang og Lillevang Mose (SL 06-14) 

Darup Råstofsø og råstofsøerne ved Roskilde Fiskeland (SL 22-23). 

I alt blev 312 arter af vildtvoksende planter registreret, hvortil kommer en del 

prydtræer. Af disse er storbladet lind og taks rødlistede som sjældne, begge arter 

er dog udplantede på de lokaliteter i undersøgelsesområdet, hvor de blev fundet. 

Desuden er der fundet to regionalt udbredte arter, kristtorn og stribet kløver, 

sidstnævnte formodentlig også forvildet fra dyrkning. Generelt er det vurderet, 

at der ikke kan gå væsentlige botaniske interesser tabt ved hovedforslaget og 

alternativerne, trods en artsrig fl ora. 

Derudover blev 66 arter af fugle og 9 arter af sommerfugle registreret i forbindelse 

med feltarbejdet. Ingen af sommerfuglene er ualmindelige arter. En enkelt 

sjælden fugl blev konstateret, det drejer sig om stor korsnæb, der er en ustadig 

vintergæst, som i visse år kan ses i landet i beherskede mængder. Arten gæster 

fra Sibirien og det øvrige Skandinavien. 


Med stigende trafi kmængder vil gener for naturoplevelserne og påvirkninger af 

dyrelivet, f.eks. trafi kdrab, øges. Desuden vil barrierevirkningen af et bredere 

vejanlæg, der afskærmes med støjskærme, være markant. 


Ved hovedforslaget og alternativ H1 og A vil en del af den skærmende beplantning 

ved rampen (frakørsel 8) forsvinde, og motorvejen være mere synlig 

/hørbar for beboere i dette område. 

To værdifulde vandhuller med frøer og moseplanter vil blive berørt ved Haveforeningen 

Ny Maglehøj. En del ældre træer vil sandsynligvis skulle fældes i 

lunden nord for samme haveforening. 

63


64 

Alternativ B 

Ved alternativ B gennemskærer den østgående motorvejsrampe (fra den eksisterende 

Holbækmotorvej) et løvtræskrat (SØ-04) omkring skydebanen. Alternativ 

B vil medføre, at en stor del af træerne vil skulle fældes, og at vejvandsbassinet 

må fl yttes. 

I forbindelse med alternativ B er der planlagt tilslutning til Københavnsvej/ 

Hovedgaden i det nordvestlige hjørne af den lille lund ved Nymølle grusgrav 

(SL-01). Dette anlæg vil have en ret begrænset direkte påvirkning af lunden, 

der i øvrigt ikke rummer særlige naturhistoriske interesser. Derimod er barriereeffekten 

af en større vej her betydelig, da lunden ligger i forbindelse med 

fl ere grønne områder i den sidste grønne kile mellem Storkøbenhavn og Roskilde 

og har betydning for dyr, der færdes mellem Hedeland og andre grønne 

områder i Københavns vestegn. 

Stik nord for Vindinge ligger fl ere mindre vandhuller i et områder, der bliver gennemskåret 

af alternativ B. Lokaliteterne (SL-04) kan blive påvirket i forbindelse 

med anlæg af alternativ B i dette tracé. Der vil imidlertid ikke gå naturværdier 

tabt i den forbindelse. Anlæg af et erstatningsvandhul vil være en væsentlig forbedring 

af de eksisterende forhold. 

Motorvejen ville ikke skære gennem den værdifulde mosebiotop (SL-06), men 

vil kunne medføre negative påvirkninger, fordi mosen er af så væsentlig værdi 

for padder, at den vil tiltrække vandrende padder, som risikerer at blive trafi kdræbt, 

når de vandrer til og fra lokaliteten. Det anbefales, at der etableres ekstra 

biotoper længere mod syd til at kompensere for dette, og at der etableres en 

faunapassage. Påvirkning med vejvand vil være meget uheldig, da mosen i dag 

fremtræder som usædvanligt lidt påvirket. 

Ved Vindinge Lillevang vil alternativ B passere tæt nord om Lillevang Mose (SL- 

12). Mosen vil blive påvirket af vejens barrierevirkning, ved at dyrelivet risikerer 

trafi kdrab. Eventuelle grundvandssænkninger vil kunne påvirke lokaliteten negativt. 

Der er risiko for, at denne og fl ere våde småbiotoper vil forsvinde ved anlæg 

af alternativ B, idet motorvejen føres i afgravning gennem området. Herved vil 

lokaliteter, der vurderes af stor betydning/potentiale for padder forsvinde. Der er 

dog også en vis risiko for, at råstofi ndvindingen vil afvande og ødelægge lokaliteten. 

SL-10a ligger meget tæt på linieføringen. Vandrende padder risikerer at blive 

trafi kdræbt, når de vandrer til og fra denne og andre velegnede paddelokaliteter 

f.eks. SL-09. Påvirkning med vejvand vil ligeledes være meget uheldig, da 

begge vandhuller i dag fremtræder som usædvanligt lidt påvirket.


Der er fundet en grævlingegrav i lokalitet SL-10b. Der er en væsentlig risiko 

for, at grævling vil blive dræbt på motorvejen. Motorvejens barrierevirkning vil 

kunne begrænses ved anlæg af en faunapassage. 

Vandhullet (SL-11a) er endnu under udvikling. Motorvejen kommer til at ligge 

meget tæt på lokaliteten, hvilket kan medføre, at vandhullet drænes eller opfyldes. 

Også her kan vandrende padder blive dræbt, når de vandrer til og fra lokaliteten. 

Motorvejens barrierevirkning vil kunne begrænses ved anlæg af en faunapassage. 

Påvirkning med vejvand eller ændringer i grundvandsspejlet vil ligeledes kunne 

påvirke vandhullet uheldigt. 

Vandhullet (SL-17b) nord for Øde Hastrup ligger under 50 m fra linieføringen 

og er derfor i fare for at forsvinde helt. Paddeegnede erstatningsvandhuller bør 

etableres i den forbindelse. 

I tidligere graveområder har der fl ere steder etableret sig søer. En råstofsø (SL- 

23a) på ca. 5 ha ved Darup krydses af linieføringen. Vandkvaliteten i tidligere 

råstofgrave er ofte god. Alternativ B afskærer den nordlige femtedel af søen, der 

fyldes op. Herved formindskes lokalitetens betydning for vandfuglene. Derimod 

vil overdrevsarter og det stærkt beskyttelseskrævende markfi rben (hvis det fi ndes 

på lokaliteten) sammenlagt ikke påvirkes negativt af nærheden til en motorvej. 

Ganske vist vil lokaliteten blive mindre, men der vil også skabes nye områder i afgravning 

og på dæmninger, der kan koloniseres af markfi rben og overdrevsplanter. 

Det er dog vigtigt, at der etableres faunapassager, så lokaliteten kan fungere som 

naturområde efter gennemførelsen af vejprojektet. Hvis den nordlige del af søen 

afskæres og opfyldes med overskudsjord, vil en væsentlig del af naturområdet dog 

blive ødelagt. 

Nord for Darup ligger en aktiv råstofgrav (SL-24). Alternativ B forløber direkte 

nord for den nuværende udgravning. Hvis udgravningen bliver retableret som sø, 

vil motorvejen være et forstyrrende element for dyre- og planteliv i fremtiden. 

Konklusion 

Alternativ B vil betyde fl ere negative konsekvenser for fl ora og fauna end hovedforslaget 

og alternativ H1 og A. Væsentlige vådområder (vandhullerne ved 

Vindinge Lillevang og søerne ved Darup) bliver berørt direkte, og en ny sydligere 

motorvej vil blive en ny betydelig barriere for dyrelivet i det åbne land. 

Alternativ B vil ødelægge det store naturmæssige potentiale, som råstofgraveområderne 

har. 


En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil øge vejens barrierevirkning for dyrevildt. 

65


66 

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre et lille vandhul, der er 

omfattet af naturbeskyttelsesloven, og hvor der lever butsnudede frøer. 

En faunaunderføring vest for Ringstedvej vil mindske den barrierevirkning, som 

Holbækmotorvejen udgør i dag for dyrevildt. 

Figur 7.5 Et planlagt sideanlæg nord for Taastrup kan enten anlægges enkeltsidet nord 

for motorvejen med tunnelforbindelse under denne eller dobbeltsidet. Hakkemosen er det 

største § 3-registrerede område. 

Et dobbeltsidet sideanlæg nord for Taastrup vil berøre naturmæssige interesser 

ved Hakkemosen, hvor der trods nærheden til motorvejen er et rigt fugleliv 

(Figur 7.5). Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil ligge i et planlagt 

skovrejsningsområde, men vil ikke berøre væsentlige aktuelle naturinteresser. 

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for plante- og 

dyreliv. 

Vurdering af spredningsøkologi 

Følgende pattedyr fi ndes i området:


Pattedyrsart 

Status omkring 

Roskilde 

Risiko for trafi kdrab 

Pindsvin Almindelig Høj, pindsvin er meget udsatte for påkørsler 

Muldvarp Mindre almindelig ved Roskilde, 

mangler tilsyneladende på 

hedeegnen 

Almindelig spidsmus Almindelig Middel 

Rådyr Forholdsvis almindelig Middel 

Dådyr Ingen fast bestand Lav, kun strejfere 

Krondyr Enkelte strejfere ses sjældent Meget lav 

Meget lav, det er sjældent at muldvarpen krydser veje 

og arten er ualmindelig på egnen 

Hare Almindelig Høj, færdes i det åbne land og trafi kdræbes ofte 

Egern Forholdsvis almindelig også i 

villakvarterer, haveforeninger og 

læhegn 

Middel, trafi kdræbes ofte, men er ikke så almindelig 

som fl ere af de andre arter 

Brun rotte Almindelig Middel, færdes ikke i det åbne land 

Sydfl agermus Almindeligt udbredt, men 

omfattet af EF-habitatdirektivets 

bilag IV 

Vandfl agermus Forholdsvis almindeligt udbredt 

ved større ferske vande og 

sumpede områder, omfattet af 

bilag IV 

Dværgfl agermus Almindeligt udbredt, men 

omfattet af bilag IV 

Lav, fouragerer normalt lidt over bilhøjde og påkøres 

forholdsvis sjældent 

Lav. Ingen områder helt tæt på motorvejen er 

velegnede til arten 



Langøret Flagermus Hist og her, omfattet af bilag IV Lav, fouragerer mest under større træer i skov 

Skimmelfl agermus Lokalt almindelig i Nordsjælland, 

omfattet af bilag IV 

Brunfl agermus Mindre almindelig, omfattet af 

bilag IV 



Meget lav, fouragerer i stor højde 

Ræv Almindelig i området Høj, trives godt både i tæt bebyggelse, skov og åbent 

land. Arten kan tiltrækkes af trafi kdræbte dyr på 

motorvejen, hvor den så selv påkøres 

Brud Almindelig Middel, er udsat for trafi kdrab, men måske mindre 

almindelig 

Grævling Der er fundet grævlingegrav i 

lok. SL-10b og en trafi kdræbt på 

den eksisterende motorvej 

Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder 

hvor den forekommer 

Hermelin Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder 


Husmår Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder 


Mink Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder 


Ilder Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder 


67


68 

Foruden fl agermusene omtalt ovenfor sammen med de øvrige pattedyr, er følgende 

dyrearter, der er omfattet af EU-habitatdirektivets bilag IV, udbredt i eller 

nær ved området: 

Markfi rben 

Stor Vandsalamander 

Spidssnudet Frø 

Løgfrø 

Grønbroget Tudse. 

I litteraturen fremgår det, at hasselmusen fi ndes ved Ledreborg. Det drejer sig 

dog om de af godsets skove, der ligger længst væk fra projektområdet (Helle 

Vilhelmsen pers. kom.). Nær Holbækmotorvejen er arten ikke kendt og vurderes 

ikke at kunne fi ndes, idet der mangler egnede biotoper. 

Af ovennævnte arter er det kun spidssnudet frø, der med sikkerhed vides at 

fi ndes tæt på undersøgelsesområdet, idet den er kendt fra Tjæreby Lyng ved 

Roskilde Lufthavn og i vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj, samt 

i et vandhul 500 m NV for Hyrdehøj Skov. Det er muligt, at den forekommer i 

fl ere vandhuller langs motorvejen end de nævnte. 

Markfi rben er vidt udbredt, men lokal i Danmark. Arten kræver tørre solrige 

steder med spredte buske. Sådanne steder fi ndes i området, dels på vejdæmninger 

og dels i grusgravsområderne. Roskilde Amt oplyser at markfi rben er fundet 

mange steder langs jernbanen og på vejskrænter, men ikke endnu i grusgravsområderne. 

Målrettet eftersøgning efter denne art ville nok kunne eftervise 

arten på en eller fl ere af lokaliteter, der berøres af vejbyggeriet. En udvidelse af 

motorvejen vil på kort sigt betyde en risiko for, at små bestande af markfi rben 

kan forsvinde/decimeres. På længere sigt vil nye vejdæmninger dog skabe gode 

levesteder. Det er en forudsætning, at ganske enkelte buske kan få lov at etablere 

sig, da markfi rbenet er afhængig af at kunne fi nde skygge på meget varme dage. 

Stor vandsalamander forekommer hist og her i Østdanmark. Den er fundet 

i vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj. Den kræver en høj vandkvalitet, 

og de færreste vandhuller undersøgelseskorridoren er velegnede. En 

udvidelse af den eksisterende motorvej ved Ny Maglehøj vil betyde, at en lokal 

bestand af stor vandsalamander vil forsvinde. Det vil blive nødvendigt at etablere 

gode erstatningsbiotoper og kombinere dette med fl ytning af salamander 

larver (hvilket er uforholdsmæssigt meget sværere end at overfl ytte æg og larver 

af frøer, da æggene afsættes enkeltvis). 

Grønbroget tudse og Løgfrø er kendt fra lokaliteter nærmere Roskilde Fjord. De 

kræver sandet jord og de små vandansamlinger i Grusgraven mellem Trekro-


ner og Vindinge Lillevang er perfekte til begge arter. Det er dog tvivlsomt, om 

arterne har indfundet sig her. 

Det er mere usandsynligt, at de andre arter på listen ovenfor fi ndes i området. 

Skulle dette være tilfældet, kan erstatningsbiotoper, blandt andet i grusgravsområderne, 

betyde en fremgang for dem. 

Barrierevirkningen kan mindskes ved at anlægge faunapassager ved krydsende 

vandløb samt ved vandhuller, grønne kiler og skovområder. 

Ved Vindinge Lillevang vil alternativ B gennemskære et område med mange 

vand huller, hvor der lever en del padder. Nogle af dem vil risikere at blive dræbt 

på motorvejen. En motorvej i den sydlige linie vil have barrierevirkning vest for 

Hedeland, ved Vindinge Lillevang, nord for Øde Hastrup, nord for Darup og ved 

Ledreborg Allé. 

Her er behov for bedre spredningsmuligheder for de dyr, der lever nær motorvejen, 

eller som vandrer mellem andre naturområder længere fra motorvejen. Det 

drejer sig om rådyr, grævling, ræv, hare m.fl . 

Figur 7.6 Naturområder og spredningskorridorer omkring Holbækmotorvejen. 

69


70 

I løbet af 2002 er der oplysninger om fund af følgende større trafi kdræbte dyr på 

strækningen mellem Fløng og Roskilde V (Falck 2003). Indmeldingerne baserer 

sig på oplysninger fra to observatører, der ikke nødvendigvis har set alt: 

Dyreart Trafi kdræbt antal 

på 1 år (2002) 

Tårnfalk 1 

Fasan 16 

Hare 12 

Katte 12 

Ræve 23 

Ager høns 2 

Musvåge 1 

Måge sp. 1 

Ringdue 25 

Råge 6 

Pindsvin 9 

Husmår 1 

Grævling 1 

Rådyr 4 

Forslag til afværgeforanstaltninger for at sikre spredning af dyr og planter fremgår 

af kap. 7.5. 

7.4 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder 

Hovedforslaget og alternativerne mellem Fløng og Roskilde berører ikke direkte 

Natura 2000-områder, dvs. områder omfattet af EF-fuglebeskyttelses- og EUhabitatdirektiverne. 

Der ligger dog et Natura 2000-område, som via vandløb kan 

få tilledt vejvand: 

Roskilde Fjord ligger 3,5 km fra hovedforslaget og er både EF- fuglebeskyttelses- 

og EU-habitatområde (F105 og H120). 

Der skal ifølge Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2001) foretages en konsekvens 

vurdering af påvirkninger ind i internationale beskyttelsesområder. I dette 

kapitel er der først en gennemgang af udpegningsgrundlaget for de nævnte 

områder og en beskrivelse af arternes krav til leveområder ifl g. DMU (2003). 

Derefter er der lavet en vurdering af eventuelle negative påvirkninger.


EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 105 

Kriterier for en gunstig bevaringsstatus (DMU 2003) omfatter uforstyrrede 

forhold for fl ere af fuglearterne. 

En generel forudsætning for en gunstig bevaringsstatus for de arter, der udgør 

udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, er, at der sikres passende 

habitater (levesteder). Det vil derfor være relevant at se på, om motorvejen kan 

påvirke de eksisterende levesteder. I det omfang, der gælder særlige artsspecifi 

kke krav til levestederne, omtales det under den følgende gennemgang af 

arternes biologi. De arter, der indgår i udpegningsgrundlaget, fremgår af Tabel 

4.1. 

Klyden kræver lavvandede kyst- eller kystnære områder med bunddyr (som den 

lever af) og ynglemuligheder uforstyrrede steder, hvortil ræve ikke kan komme 

(gerne små øer og holme i lavvandede områder). Disse områder bliver ikke påvirkede 

af projektet. 

Dværgterne, havterne og fjordterne yngler helst på små ubeboede småøer og 

holme med sandstrand, hvor der ikke kan komme rovdyr. De spiser især småfi sk, 

som de fanger i de øverste vandlag, og kræver derfor adgang til gode fi skevande 

nær yngleområdet. Fjordterne yngler gerne i mere ferske miljøer end hav- og 

dværgterne (større søer og åer, helst nær havet) og kræver vegetationsløse strande 

for at yngle. Ingen ubeboede småøer, holme eller sandstrande bliver påvirkede. 

De rastefugle, der indgår i udpegningsgrundlaget, kræver store lavvandede områder 

med rigelige mængder af føde. Især grågås og sangsvane søger meget af deres 

føde på græsarealer og marker. Begge arter er ligesom knopsvanen vegetarer. 

Blishønen er først og fremmest vegetar, men supplerer med smådyr. Troldand, 

hvinand og storskallesluger spiser smådyr som muslinger, snegle, orme, krebsdyr 

og småfi sk. 

Vurdering af mulige påvirkninger 

Afstanden mellem hovedforslaget/alternativerne og EF-fuglebeskyttelses-området 

er mindst 3,5 km, og Roskilde by med dens trafi k og larm ligger mellem 

motorvejen og fuglebeskyttelsesområdet. Påvirkningen fra en øget trafi kmængde 

i form af støj og øvrige forstyrrelser vil derfor næppe kunne måles i fuglebeskyttel 

sesområdet. 

Det vurderes, at fortyndingen af vejvandet ved udledning i Roskilde Fjord er 

så stor, at det ikke forringer vandkvaliteten. I værst tænkelige tilfælde kan man 

forestille sig, at en tankbil med olie eller andre miljøskadelige stoffer vælter på 

motorvejen, og at indholdet via vejvandssystemet ledes til vandløb for at ende i 

Roskilde Fjord. Denne risiko eksisterer dog allerede i dag. 

71


72 

Hovedforslaget og alternativ H1 og A vil lede til øgede trafi kmængder på 

Holbæk motor vejen, men samtidig vil et ekstra spor få trafi kken til at glide lettere, 

hvilket alt andet lige vil mindske risikoen for ulykker. Desuden vil hovedforslaget 

og alternativ H1 og A medføre modernisering af Holbækmotorvejens afvandingssystem, 

og for alternativ B vil der blive etableret et nyt afvandingssystem på 

den nye motorvej. I tilfælde af tankvognsuheld vil miljøfremmede stoffer havne 

i forsinkelsesbassiner med lukkemekanisme og olieudskiller, hvorfra stofferne 

vil kunne suges op, inden vejvandet ledes ud i miljøet. Skulle en mindre del af 

et eventuelt spild slippe ud af forsinkelsesbassinerne, inden man når at lukke af, 

vil risikoen for forgiftning være lille på grund af fortynding i vandløbene og i 

fjorden. 

EF-habitatområde nr. 120 

Udover at være EF-fuglebeskyttelsesområde er Roskilde Fjord også EF-habitatområde. 

Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr.: 120: Roskilde Fjord fremgår 

af tabel 3.2. 

Som det fremgår af gennemgangen af eventuelle påvirkninger af fuglebeskyttelsesområdet, 

der er mere eller mindre sammenfaldende med habitatområdet, er den 

eneste mulige påvirkning af det internationale beskyttelsesområde en vandbåren 

forurening. 

Arter og naturtyper, der ikke berøres af vandløb og fjord 

Følgende arter og naturtyper er ikke i umiddelbar kontakt med vandløb eller 

fjorden, og burde derfor ikke kunne blive påvirket ved en eventuel vandbåren 

forurening i vandløbene, der løber fra motorvejen til Roskilde Fjord. 

* Eremit (Osmoderma eremita), der er en bille, som lever i meget gamle 

egetræer 

Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus), der vokser i kildevæld 

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus), der kun lever i vandhuller 

og ikke i vandløb 

Enårig vegetation på stenede strandvolde 

Flerårig vegetation på stenede strande 

Klinter eller klipper ved kysten 

Strandenge 

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 

Næringsrige søer og vandhuller med fl ydeplanter eller store vandaks 

*Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)


*Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 

*Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 

Rigkær 

Bøgeskove på muldbund 

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund. 

Arter og naturtyper mere eller mindre tilknyttet fjord og vandløb 

Vurderingen af de mulige påvirkninger for nedennævnte arter og naturtyper er 

lavet på baggrund af eksisterende viden. Ingen af arterne er fundet eller kortlagt 

i forbindelse med feltarbejdet. 

Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior): Lever på ekstensivt udnyttede fugtige 

arealer med ugræssede og udslåede arealer med høje planter som stiv star, kærstar, 

høj sødgræs, pindsvineknop og gul iris. Arten kan formodentlig også fi ndes 

langs søer og vandløb. 

Mygblomst (Liparis loeselii): Mygblomst er tilknyttet kalkpåvirkede rigkær, 

undertiden står disse i forbindelse med vandløb. Arten kræver ekstensiv græsning 

og stabil vandstand. Mygblomst vokser kun i et enkelt kalkkær i Boserup 

Skov og bliver derfor ikke påvirket af anlægget. Planten vokser ikke inden for 

undersøgelseskorridoren. 

Naturtyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, 

mudder- og sandfl ader blottet ved ebbe, *kystlaguner og strandsøer samt 

større lavvandede bugter og vige er ikke behandlet i DMU’s rapport om kriterier 

for gunstig bevaringsstatus. De står i hydrologisk forbindelse med vandløb, 

der modtager vejvand fra motorvejen og andre veje. 

Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer 

mudder og sand, er følsomme overfor ændrede hydrologiske forhold. 

Vandløb med vandplanter: Om disse skriver DMU, at de er følsomme overfor 

unaturlig høj næringstilførsel, pesticider og iltforbrugende stoffer samt grødeskæring. 

Marbjerg Bæk, der berøres direkte af hovedforslaget og alternativ H1 

og A, rummer ikke denne vegetationstype. 

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop: Denne 

naturtype omfatter eng og kærsamfund på steder med svingende grundvandsstand. 

Bemærk at der er tale om svingninger i grundvandvandsstanden. 

Typisk vil denne naturtype ikke oversvømmes af vandløb. Ændringer i pH 

påvirker artssammensætningen. Tidvis våde enge vil næppe kunne påvirkes 

af vejvand. 

73


74 

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn: Naturtypen 

var oprindelig sjælden i Danmark, men på grund af næringsstofstilledning 

er den i dag meget almindelig, men i en mere triviel udgave. Bræmmer af høje 

urter er en ret modstandsdygtig naturtype, som næppe bliver påvirket af hverken 

hovedforslaget eller alternativerne. 

Hængesæk og andre kærsamfund dannet fl ydende i vand: Er følsom overfor 

næringspåvirkning, ændringer i pH og vandstand. 

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld: Trues først og fremmest af dræning 

og ændrede driftsformer, men kan selvfølgeligt også påvirkes af gødningstilførsel. 

De nævnte naturtyper og arter vil ikke blive berørt af hverken hovedforslaget 

eller alternativerne, da de befi nder sig så langt fra vejanlægget, at ændringer i 

vandkvaliteten som følge af afl edning af vejvand ikke vurderes at kunne måles. 

Samlet vurdering for Natura 2000 områderne 

Samlet set vurderes det, at hverken hovedforslaget eller de alternative forslag, 

vil kunne påvirke det internationale beskyttelsesområde Roskilde Fjord. 

Ændringer i støjbilledet vil ikke kun registres ved fjorden, der ligger på den 

anden side af en større by. 

Kun et større udslip af miljøfremmede stoffer, gødning eller pesticider, der føres 

med vandløbene ud i Roskilde Fjord, vil kunne berøre områder med beskyttede 

naturtyper og arter. Det er dog en yderst begrænset risiko, dels fordi de fl este 

miljøfremmede stoffer vil blive tilbageholdt i forsinkelsesbassinerne, og dels 

fordi den smule, der i værste fald vil kunne slippe ud, vil blive så kraftigt fortyndet, 

at det vurderes ikke at kunne påvirke nogle af arterne og naturtyperne, 

der indgår i udpegningsgrundlaget. 


Faunapassager ved hovedforslaget og alternativ H1 og A 

Ved Kallerup Gårde krydser en sti under motorvejen, og mindre dyr (ræv og 

grævling) vil formodentlig benytte passagen. 

Der er planlagt skovrejsning ved Fløng, og stedet er en af de sidste ubebyggede 

kiler mellem Roskilde og København. En faunabro til råvildt har været overvejet, 

men er blevet fravalgt, da den dels er vanskeligt at indpasse i terrænet, fordi 

motorvejen ligger i terræn, dels er tvivl om dens benyttelse i fremtiden, da


erhvervsgrunde langs Københavnsvej sammen med Københavnsbanen er ved at 

lukke kilen til ca. 1 km syd for Holbækmotorvejen. 

Marbjerg Bæk krydser motorvejen to gange i samme område og kunne udgøre 

en mulighed for en mindre faunapassage til ræv og grævling i form af f.eks. 

banketter på hver side af vandløbet under motorvejen. Vandløbet er delvist rørlagt 

og kun frilagt i Haveforeningen Hvilen. Røret er udstyret med en rist, der 

umuliggør spredning selv af mindre dyr. Motorvejen ligger her på en meget høj 

dæmning på sydsiden af vejen, men nærmest i afgravning på nordsiden af vejen, 

hvorfor det er fravalgt at frilægge vandløbet og føre vandløbsbanketter under 

vejen på dette sted. 

Ved Marbjergvej og langs sti syd for jernbanen er der mulighed for, at mindre 

dyr (ræv og grævling) vil kunne krydse motorvejen. 

Hvor motorvejen passerer Roskilde, er der mindre behov for faunapassager, idet 

området er bynært, og der ikke er så meget vildt. Ved Haveforeningen Ny Maglehøj 

ligger motorvejen på en mindre dæmning, og her er der plads til et faunarør 

til ræv, grævling og frøer. Det vil kunne sikre en spredning af dyr på tværs af 

motorvejen i villakvarter med en lille skovbeplantning. 

Ved Hyrdehøj Skov kan der som en variant til hovedforslaget etableres en større 

faunaunderføring under motorvejen lige vest for kløverbladsanlægget for råvildt, 

ræv og grævling m.m. En faunaunderføring her vil mindske vejens barrierevirkning, 

mindske antallet af trafi kdræbt vildt (hvis der hegnes), og sikre en vis 

op ret holdelse af udveksling mellem områder syd for motorvejen og Roskilde fjord 

området. 

Faunapassagerne fremgår af tabel 18.1. 

Faunapassager ved alternativ B 

Faunapassagerne fremgår af tabel 18.2. 

75

Kapitel 8 - Kulturarv 

76 

8. Kulturarv 

8.1 Metode 

Beskrivelsen af kulturhistorien i området omkring Holbækmotorvejen samt nord 

for Høje-Taastrup (bagest i afsnittet) er primært foretaget ved hjælp af tilgængelige 

skriftlige kilder og kort. Der er bl.a. anvendt følgende kilder til beskrivelsen: 

Geodætisk Instituts målebordsblade, 1:20.000 

Roskilde Amts “Kulturmiljøer” bind 1-3 

Roskilde Amts registrering af kirkeomgivelser 

KMS’ hjemmeside “Danmark før og nu” 

Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC). 

8.2 Eksisterende kulturhistoriske interesser 

For de kulturhistoriske interesser henvises til bilag 1, kort 4. 

Mange kulturspor i området omkring Roskilde er forsvundet som følge af de 

forandringer, der er sket i form af råstofgravning, udbygning til beboelse, erhverv 

og infrastruktur. 

Undersøgelsesområdet ligger i »Hedeboegnen«, der er navnet på den store morænefl 

ade i trekanten mellem København, Roskilde og Køge. 

Store dele af området har været ejet af kongen, magistrat el.lign. og der var kun 

få herregårde. Derimod lå gårdene tæt, og ejerlavene var store. På grund af jordens 

høje bonitet var der ikke megen egentlig udmark. I stedet blev jorden dyrket 

i tovangsskifte, hvor hver vang i indmarken skiftevis blev anvendt til græsning og 

korndyrkning (Roskilde Amt 2000a). Kun meget afsides liggende arealer samt 

moser eller ådale blev anvendt til græsning og høslet. 

I området omkring Holbækmotorvejen domineres kulturlandskabet af købstaden 

Roskilde, dens forstadsbebyggelser, infrastruktur anlæg og store bolig- og erhvervsområder. 

Den ellers så frugtbare landbrugsjord har måttet vige pladsen for udbygningen 

af byen samt råstofi ndvinding og det påvirker hele området. 

Der er en del gravhøje og bopladsfund fra oldtiden, der vidner om en tidlig udnyttelse 

af landskabets rige ressourcer. 

Ifølge Det Kulturhistoriske Centralregister er der registreret 41 fundsteder inden 

for undersøgelseskorridoren. To oldtidsgravhøje: Bavnehøj i Fløng og Sankt 

Olufs Høj ved Ledreborg Allé er fredede. Tolv af fundene er bopladsfund, og


ti er gravfund. Fundenes datering varierer, men med en overvægt af bronze- og 

jernalderfund. 

Ved Ny Fløng er der i1984 udgravet en boplads fra romersk jernalder. 

Ved tilkørslen ved skydebanen er der i 1983 udgravet 3 bopladser/gruber fra 

oldtiden. 

Nord for Lykkegård er der i 2003 fundet en boplads fra yngre jernalder. 

Et par hundrede meter fra den sydlige linieføring ligger to gravhøje fra yngre 

stenalder eller bronzealder. Begge er blevet overpløjet og har derfor ikke 

længere en 100 m beskyttelseslinie, idet kun fortidsminder, der er synlige i 

landskabet, er beskyttet. 

Ved Vindinge Lillevang er der fundet henholdsvis lerkar og fl intesegl fra 

yngre stenalder, en landsbytomt fra yngre middelalder samt et møntfund fra 

yngre middelalder. Sidstnævnte ligger meget tæt på de sydlige linieføringer. 

Endvidere er der i 2003 fundet en boplads fra yngre bronzealder. Lokaliteten 

er ikke færdigregistreret i DKC. 

Ved Darup er der fundet en jordfæstegrav fra romersk jernalder. 

Øst for Sankt Olufs Høj ligger en overpløjet rundhøj fra oldtiden. 

Om Sankt Olufs Høj ved tilslutningen mellem ny linieføring og eksisterende motorvej 

står: »St. Olufshøi; 15’ høi (men har været høiere, da Toppen er borte) 75’ 

i Diameter S-N. Den er gjennemgravet paa Midten fra N til S næsten til Bunden. 

I Aaret 1840 fandtes i Høien en Pincette, en Kniv, en Naal, en Dobbeltknap og 

nogle Brudstykker af Bronze (Mno. 5520-5523). I Aaret 1842 fandtes i Høiens 

Midte en Spore med Sølvbelægning (Mno. 6907). Høien har været omgiven med 

en Kreds af store Stene. (»Høien var forhen understøttet af svære Kampestene, 

men nu ere de borttagne. Udenfor samme laa en brolagt Kreds af mindre Stene. 

Nogle der fundne Menneskeben ere bortkomne«. Museets Inventarieprotocol 

1842)«. I 1942 er tilføjet: »I den vestlige Del af Toppen lille Vandbeholder«. 

Den fl ade morænefl ade har aldrig været særligt rig på diger i forhold til de mere 

kuperede egne. Kun få diger langs Holbækmotorvejen er bevaret og beskyttet af 

Naturbeskyttelseslovens § 4. 

På kortet fremgår, at der er et fredet jorddige ved lok. SL-02. Markskellet er dog 

ikke et jorddige i hele sin længde, der er snarere tale om en større eller mindre 

77


78 

niveau forskel (max. 40 cm). Der vokser et par gamle æble og hyldetræer, men 

et markant jorddige er der ikke tale om. Der blev fundet fl intestykker, som formodentligt 

er rester fra tilvirkningen af fl interedskaber (såkaldte fl inteafslag). 

Set fra det omgivende landskab hæver Roskilde Domkirke sig tydeligt over 

byens silhuet med sin høje beliggenhed og sine markante tårne. Kirken udgør 

et orienteringspunkt set fra selv meget store afstande i det åbne land og fra 

Roskilde Fjord. Indblik mod kirken fra motorvejen i vest risikerer at forsvinde, 

efterhånden som det nye skovrejsningsområde ved Hyrdehøj vokser til. Kirken 

ligger midt i centrum af købstaden og har dermed ikke nogen direkte forbindelse 

til det åbne land. Der er derfor ikke udpeget nogen kirkeomgivelser med 

fjernvirkning. 

Vindinge kirke ligger midt i den gamle Vindinge landsby. Kirken er omgivet af 

bebyggelse, så kirken har ingen direkte forbindelse med det åbne land. Der er 

derfor ikke udpeget nogen kirkeomgivelser med fjernvirkning. 

Ved Kallerup Gårde er der en landsby af kulturhistorisk interesse. Den gamle 

bindingsværksgård ud mod det rekreative stiforløb vest for Kallerup Gårde har 

både en kulturhistorisk og visuel værdi. 

Mellem Vindinge og Vindinge Lillevang er der udpeget et ca. 35 ha stort ikkeprioriteret 

kulturhistorisk interesseområde. Selvom der ikke er prioriterede 

helheder som bevaringsværdige eller særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i et 

ejerlav, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at der alligevel kan fi ndes 

værdifulde kulturhistoriske spor. 

Den gamle landsbykerne og hovedgaden er velbevaret med spor fra forskellige 

tidsperioder. Vindinge er en forte-rækkeby med spor fra tiden før udskiftningen i 

form af uregulerede vejforløb, forten, der er bebygget med småhuse, og gårdsbygningerne, 

der ligger på deres gamle pladser. 

Ledreborg herregårdsejerlav udgør en helhed, der er prioriteret som særligt 

bevaringsværdigt kulturmiljø. Godset fremstår stort set bevaret i sin oprindelige 

form og udstråler magt og vælde. Ikke mindst pga. den velbevarede ca. 6 km 

lange Ledreborg Allé. 

Den gamle hovedlandevej mellem København og Roskilde kan spores tilbage 

til middelalderen med nogenlunde samme forløb som nu, men fremstod kun 

som et hjulspor frem til 1770, hvor et større anlægsarbejde med at befæste vejen 

påbegyndtes. Selve arbejdsgangen foregik på den måde, at vejkassen, dvs. det 

udgravede, direkte jordunderlag for vejbefæstelsen, blev stampet fast. Ovenpå 

anbragte man et lag store sten med mindre sten indkilet. Derefter tilføjedes et 

lag fast sammenæltet ler, der skulle gøre vejbanen elastisk. Dernæst fulgte at-


ter et lag mindre sten og til sidst et gruslag, der var mindst 9 tommer tykt. Ved 

siderne blev der anbragt kantsten. 

Metoden krævede enorme mængder sten, der skulle leveres af de omkring boende 

bønder i den ellers så stenfattige Hedeboegn. Så man kan forstå bøndernes 

fortvivlelse. Vejen stod færdig i slutningen af 1773 og androg den nette sum af 

108.000 rigsdaler. 

Jernbanen mellem København og Roskilde, som er anlagt i 1847, er Danmarks 

ældste jernbane og Roskilde stationsbygning Danmarks ældste eksisterende 

stationsbygning. 

Jernbanen og landevejen er nogle af de væsentligste årsager til, at Roskilde og 

omegn er så intensivt udbygget og har således genereret nye infrastrukturelle 

anlæg. 

Nord for Taastrup 

Der er fundet en boplads øst for Hakkemosen ved Helgeshøj. Hele området 

omkring Hakkemosen syd for motorvejen er af DKC beskrevet som et arkæologisk 

fundsted. Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fl ere fund i området. I 

Hakkemosen har der været Hakkemose Teglværk, som producerede gule teglsten 

i perioden 1811 til 1908, hvor teglværket lukkede, da der ikke var mere ler 

tilbage. 



Ved udbygningen af den eksisterende vej vil der kun ske mindre indgreb i kulturhistoriske 

interesse. Disse indgreb er begrænset til ændringer i vejstruktur og 

nedrivning af eksisterende motorvejsbroer og bygninger. 

Alternativ B 

Den væsentligste påvirkning af de kulturhistoriske interesser er det kulturhistoriske 

interesseområde, der tangeres af alternativ B ved Vindinge Lillevang. 

Området ligger i tilknytning til en udgravet boplads fra yngre bronzealder. 

De mange fund i umiddelbar nærhed af linieføringen sandsynliggør, at der vil 

blive gjort fund i forbindelse med anlægget. Det lokale museum skal derfor 

foretage en vurdering af, om der eventuelt skal foretages en udgravning af området, 

inden anlægget starter. Bopladsernes udstrækning kendes ikke præcist, og 

da området altid har været beboet, kan helt nye fund dukke op. 

79


80 

To kendte fundsteder bliver direkte berørt af alternativ B. Det gælder bopladsgruben 

ved skydebanen og gravhøjen nord for Lykkegård. Desuden kommer 

alternativet meget tæt på møntfundet ved Vindinge Lillevang. 

Alternativ B krydser Ledreborg Allé, hvilket vil betyde, at den østligste del af 

alléen opsplittes, og at et antal træer skal fældes. Denne del af alléen er dog ikke 

omfattet af fredningen. Hvis længdeprofi let for Ledreborg Allé ændres, kan det 

betyde et større indgreb i alléen, der rækker ind i det fredede område. 

Figur 8.1 Sideanlæg nord for Taastrup. Kulturhistoriske fundsteder. Ved Helgeshøj er der 

fundet rester af en boplads. 

Desuden krydser alternativ B to fredede jord-/stendiger. Det ene skæres to 

gange ved Lykkegård (nord for Vindinge), og det andet krydses én gang nord 

for Kamstrup. En del af diget ved Kamstrup ligger i et område, hvor der graves 

grus, og denne del er fjernet. Det gælder dog ikke den del, der krydses. 

Da jorddiget i lokalitet SL-01 knapt er i stærkt forfald, vurderes det, at alternativ 

B’s krydsning med det ikke vil have væsentlige kulturhistoriske konsekvenser. 

Der kræves dog stadig dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Det er muligt,


at man i forbindelse med gravearbejder vil støde på fl interedskaber mm. I givet 

fald vil arbejdet eventuelt skulle indstilles, mens udgravninger pågår. 

Alternativ B passerer fl ere kulturmiljøer i afstande ned til et par hundrede meter. 

Det gælder ved Vindinge, sydøst for Vor Frue, Kamstrup og vest for Darup. 

Kulturmiljøerne skæres dog ikke af alternativet. 


Øst for Hakkemosen er der gjort arkæologiske fund i forbindelse med en boplads, 

jf. fi gur 8.1. Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fund under anlæg, 

hvis et dobbeltsidet sideanlæg nord for Taastrup besluttes samt ved anlæg af 

rampe for et enkeltsidet anlæg. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vurderes 

at påvirke kulturmiljøet mindst. 

Et øget jordarbejde som følge af en udbygning til 8 spor gennem Fløng, fuldt 

tilslutningsanlæg ved Vindingevej, B-anlæg ved Vesterled og ny vejforbindelse 

til Parkér & Rejs anlæg kan medføre, at der gøres arkæologiske fund. De øvrige 

varianter vurderes ikke at kunne få væsentligbetydning for kulturmiljøet. 

Konklusion 

Samlet vurderes hovedforslaget og alternativ H1 og A at medføre langt færre 

negative interesser for kulturmiljø end alternativ B. 

81

Kapitel 9 - Friluftsliv 

82 

9. Friluftsliv 

9.1 Metode 

De rekreative muligheder, herunder mulighederne for offentlighedens adgang, 

oplevelser og friluftsliv, er blevet vurderet i projektområdet ved hjælp af: 

Amtets regionplan 

Kommuneplan for Høje Tåstrup og Roskilde Kommune 

Kortlægningen af lokaliteter 

KMS 4cm-kort og Kraks kort over København og omegn 

Det nationale, regionale og lokale stinet for cyklister og vandrere 

I/S Hedeland og Roskilde Festivalens hjemmesider på internettet 

Informationsmateriale om turisme og friluftsliv, herunder Skov- og Naturstyrelsens 

vandretursfoldere samt Dansk Cyklistforbunds publikation om 

naturlejrpladser m.m. 

Gennemgangen vedrører primært offentligt tilgængelige arealer, selvom også 

private haver kan rumme væsentlige rekreative værdier. De offentlige rekreative 

interesser er vist på kort 5. 

9.2 Eksisterende rekreative områder 

Mellem Københavnsvej og Ringstedvej er korridoren syd for Holbækmotorvejen 

udlagt til turisme og friluftsliv (bilag 1, kort 5). 

Stier 

Holbækmotorvejen krydser rekreative stier ved: 

Marbjergvej ved Trekroner, regional cykelrute 

Vindingevej, national cykelrute nr. 4 og 6 

Maglegårdsvej, regional cykelrute 

Ringstedvej, regional cykelrute. 

Derudover er der kun ganske få steder, hvor bløde trafi kanter kan krydse Holbækmotorvejen 

mellem Fløng og Roskilde: 

Stiunderføring ved Kallerup Gårde 

Langs Hedevej i Fløng (ingen cykelstier) 

Langs Hedelandsvej (ingen cykelstier) 

Ved en stiunderføring mellem Gl. Marbjergvej og Trekroner station 

Langs Københavnsvej 

Stioverføring øst for Vindingevej med forbindelse til Vindinge Lillevang 

Langs Køgevej

Langs Køgebanen 

Stiunderføring øst for Ringstedvej 

Langs Lindenborgvej. 


Hvor intet andet er angivet, er der cykelstier. Roskilde Kommune har planer om 

at etablere to stioverføringer over den nuværende motorvej. 

Hedeland 

Hedeland er et stort og unikt fritidslandskab, bygget op siden 1978 i et stort 

grusgravområde, hvorfra grus bl.a. er leveret til Øresundsbroen. Det bakkede 

terræn med skov, vinmarker, søer og vandløb har et rigt dyre- og planteliv og er 

ideelt til fritidsaktiviteter. 

Her er skibakke, golfbane, amfi teater med plads til 3500 tilskuere, 2 veteranjernbaner, 

fi skesøer, ridecenter med ridebaner, motocrossbane, kolonihaver, 

opholds- og p-pladser. Især den nordlige del af det 15 km 2 store område byder 

på interessante ture i en natur, som ikke ligner den, man normalt fi nder på Sjælland. 

I efterbehandlingen af grusgravene er der enkelte steder lagt vægt på at udforme 

terrænet, så man ikke er i tvivl om, at landskabet er kunstigt skabt. Terrænet i 

Hedeland danner forskellige landskabsbilleder med søer, kanaler, sletter, skove 

og bakker, der tilsammen danner grundlag for en rig og varieret fauna og fl ora. 

Fra Hedehusene station er der 2 km til en natursti. Stien begynder ved parkeringspladsen 

inden for Brandhøjporten på Brandhøjgårdsvej. Den 4 km lange 

vandresti er markeret med pæle. Barnevogne og kørestole henvises til grusstier 

i området. Motorkørsel er forbudt og ridning må kun fi nde sted på afmærket 

ridesti. Hunde skal føres i snor og må kun løbe frit inden for særligt afmærkede 

områder. Man må fi ske i søer og vandløb med gyldigt fi skekort. Man må 

samle bær, nødder, svampe, lav og mos, plukke blomster og urter (med undtagelse 

af de fredede arter). Skibakken har et toppunkt 80 meter over havets 

overfl ade. 

Råstofgrave 

Der er fl ere store råstofgraveområder indenfor korridoren som til sin tid skal 

efterbehandles til rekreative formål. Der er således et meget stort fremtidigt 

potentiale for rekreativ udnyttelse. Nogle af de søer der er opstået efter råstofgravningen 

udnyttes i dag som put and take fi skeri. Roskilde Fiskeland ligger på 

Kamstrupvej 150, bag dyrskuepladsen. Her er 2 søer på ca. 125.000 m 2 , legeplads, 

kiosk og toiletter. Omkring søen ved Darup (lok. SL-23a) er der anlagt 

en sti. Ifølge regionplantillægget for Øde Hastrup Grusgrav er der planer om at 

retablere området til golfbane med fl ere mindre søer. 

83


84 

Dyrskuepladsen 

Roskilde Dyrskueplads danner ramme om mange forskellige begivenheder året 

rundt. Pladsen dækker et areal på ca. 30 ha og der er ca. 25 ha til parkering. 

Pladsen rummer staldbygninger, som benyttes i forbindelse med Fællesdyrskuet 

for de østlige øer, som årligt tiltrækker ca. 90.000 besøgende fordelt over 

3 dage. Skuet var i 2003 Danmarks største med 410 dyreudstillere, samt 368 

øvrige udstillere. 

I forbindelse med årets største begivenhed, Roskilde Festival, inddrages yderligere 

ca. 70 ha til camping og parkering. Der fi ndes toiletfaciliteter, hvor man 

kan hente vand og komme af med affald over hele campingarealet. Festivalen 

har årligt ca. 100.000 deltagere og har været afholdt hvert år siden 1971. Under 

festivalen er der seks musikscener, madboder og boder med tøj, kunst mv. I 

respekt for ni unge mænd, der omkom i 2000 på Roskilde Festival, er etableret 

et mindested. Skulpturen på Mindestedet er af Lars Skov Nielsen. 

Hyrdehøj Skov 

Hyrdehøj Skov (lok. NV-11) er en bynær skov, der er plantet i 1991 (41 ha) og 

i 2000 (14 ha). Skoven er anlagt med stor hensyntagen til naturinteresser og 

friluftsliv. Ved plantningen er det tilstræbt at skabe en smuk og varieret skov 

ved bevarelse og nyetablering af søer og anlæg af sletter. Skoven er opbygget 

omkring et større åbent areal med overdrevskarakter. I dette område fi ndes en 

gravhøj hvorfra der er udsigt mod Roskilde Domkirke og Roskilde By. 

Skoven sigter mod det lokale publikum, bl.a. de lokale skoler, som hvert år deltager 

i plantningen af skoleskov. Skiltningen og anlæg af befæstede stier er begrænset. 

Det er dog planen at supplere stianlægget, så det er muligt at gå rundt i 

skoven uden at skulle benytte samme vej ud og hjem. Der er i dag stiforbindelse 

til Svogerslev, Svogerslev Sø, Kornerup Å og Kattingesøerne. Det er planlagt 

at opsætte en bænk og etablere en bålplads. Det er tilladt at ride i stirabatten, og 

hunde kan medbringes hvis de er i snor. I øvrigt gælder de almindelige regler 

om færdsel i offentlige skove. 

Hundetræningsbane og idrætspladser 

Langs Holbækmotorvejen fi ndes i dag fl ere idrætsfaciliteter: 

Skydebane vest for Fløng (lok. Sø-04) 

Hundetræningsbane (NV-10) 

Boldbaner mv. nord for Darup (lok. SV-13). 

Kolonihaver 

Holbækmotorvejen ligger i dag tæt op ad fl ere kolonihaveområder, som kan 

blive berørt af hovedforslaget eller alternativerne:

Haveforeningen Hvilen ved Trekroner 

Granly Kolonihave 

Ny Maglehøj Havekoloni 

Haveforeningen Roarsgave. 


Øvrige grønne områder 

Langs Holbækmotorvejen fi ndes også nærrekreative arealer, som kan blive 

direkte berørt af anlægget: 

Lokalitet SØ-1 grønne friarealer med legeplads ved almennyttige boliger 

Lokalitet NØ-2 Grønt anlæg med bænke og beplantning 

Lokalitet NV-7 lille skov nord for Ny Maglehøj Haveforening. 

Figur 9.1 Grønne arealer med klatremuligheder, bænke og grillplads ved SØ-1. 

Nord for Taastrup 

Der er mange rekreative interesser nord for Taastrup i det område, hvor et 

sideanlæg tænkes placeret. Gennem området forløber fl ere rekreative stier på 

tværs af motorvejen, og hele området syd for motorvejen er udlagt til fritids- og 

kulturelle formål (Figur 9.2). 

85


86 

Figur 9.2 Rekreative interesser ved placering af sideanlæg nord for Taastrup. 


Vejanlæg vil generelt have følgende konsekvenser for de rekreative værdier: 

Afståelse af arealer f.eks. ved dyrskueplads, idrætspladser og kolonihaver 

Øget visuel barrierevirkning og ændrede adgangsforhold 

Støjpåvirkning 

Indgreb i beplantninger og yderligere forringelse af naturkvalitet. 


Mulighederne for færdsel til fods eller på cykel på tværs af Holbækmotorvejen 

forudsættes opretholdt efter en eventuel udbygning. Da motorvejen i dag udgør 

en væsentlig barriere mellem Roskilde by og det åbne land anbefales det, at der 

anlægges fl ere stipassager, så det bliver muligt at krydse motorvejen, uden at 

skulle færdes langs de eksisterende ofte stærkt trafi kerede veje. 

Stilhed beskrives ofte som en af de væsentligste kvaliteter befolkningen ønsker 

at opleve i naturen og det åbne land. Naturens lyde accepteres og opfattes ikke


som generende i forhold til f.eks. samme støjniveau frembragt af trafi k. Trafi kstøj 

fra vejanlæg er en vedvarende støj som ofte forbindes med noget ubehageligt, 

eksempelvis fare, forurening og stress (Jensen 1996). Trafi kstøj virker 

derfor meget generende for friluftslivet. 

Området nær Holbækmotorvejen er i dag temmelig påvirket af støj fra biltrafi kken. 

Hovedforslaget og alternativ H1 og A vil bidrage med yderligere støjpåvirkning 

i området, men vil næppe forringe den rekreative værdi i væsentlig 

grad. Da der ved hovedforslaget og alternativ H1 og A etableres støjafskærmning 

på fl ere strækninger end i dag, kan det betyde en forbedring i forhold til 

den nuværende situation. 

Som beskrevet i kapitel 7, kan anlægget medføre påvirkninger af naturindholdet 

i de grønne områder langs Holbækmotorvejen. Flere steder vil hovedforslaget 

og alternativ H1 og A medfører, at der skal fældes træer og ryddes beplantninger. 

Dette vil medføre væsentlige negative påvirkninger i anlægsfasen og i 

fl ere år efter åbningen, fordi det vil tage tid at etablere beplantninger af samme 

karakter som de nuværende. 

Alternativ B 

Alternativ B vil udgøre en ny barriere og forringe de rekreative muligheder i det 

åbne land på grund af støj, luftforurening, lys og visuel påvirkning. 

Alternativ B vil afskære små veje, der i dag fungerer som rekreative stier. En 

national cykelrute krydses to gange - en gang langs Vindingevej og én gang 

langs Ledreborg Allé. En regional cykelsti krydses langs Hedelandsvej, og en 

krydses i selvstændigt tracé vest for Vor Frue. Nationale og regionale cykelruter 

forudsættes opretholdt. 

Alternativ B og dens tilslutningsrampe vil gennemskære skydebanen vest for 

Fløng. Det vil derfor blive nødvendigt at fi nde et andet passende areal til skydebanen. 

Teltpladsen, der bruges i forbindelse med Roskilde Festival, bliver gennemskåret. 

Det betyder, at der formodentlig skal udpeges et erstatningsområde til teltplads, 

samt at der skal etableres lukkede stiforbindelser på tværs af motorvejen, 

hvis den sydlige linieføring vælges. 

Alternativ B vil forløbe tæt sydøst om Haveforeningen Roarsgave, der dermed 

kommer til at ligge mellem de to motorveje. Husene i Roarsgave er generelt meget 

velholdte, men den eksisterende motorvej godt 500 m borte høres forholdsvist 

tydeligt udendørs. En ny motorvej her vil medføre væsentlig støjgener for 

kolonihaverne. Enkelte haver i det sydøstlige hjørne vil komme til at ligge helt 

87


88 

op ad motorvejen, og nogle vil muligvis skulle afgive jord til projektet. Støjpåvirkningen 

vil blive betydelig, medmindre der støjsikres. 

Alternativ B vil påvirke de rekreative interesser i fi skesøerne og de andre råstofsøer 

nord for Darup med øget støj, visuelle forandringer og lyspåvirkning. 

Anlægget vil få væsentlig negativ betydning for områdernes fremtidige rekreative 

værdi. 


En faunapassage i Hyrdehøj Skov kan få rekreativ betydning, hvis den medfører, 

at der kommer mere dyrevildt i skoven. Den bør dog markeres med skilte, 

for at undgå at mennesker og hunde benytter den til rekreative formål. 

Et nyt sideanlæg nord for Taastrup berører et planlagt skovrejsningsområde 

og en rekreativ sti nord for Holbækmotorvejen. Området syd for motorvejen 

har en stor rekreativ udnyttelse i dag og er udlagt til rekreative formål (park) i 

kommuneplan. En støjvold er under opførelse. Der er mange stier i området. Et 

dobbeltsidet anlæg er et arealindgreb og en visuel og støjmæssig påvirkning i 

det rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. Desuden må 

støjvolden fl yttes. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil være at foretrække 

ud fra rekreative interesser. Den rekreative stiforbindelse, der i dag er forbundet 

via tunnel under motorvejen, kan da føres under sammen med tilkørsel til et 

enkeltsidet anlæg. 

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal rekreativ betydning. 

Konklusion 

Alternativ B vil medføre væsentlige fl ere negative konsekvenser for friluftslivet 

end en udbygning af den eksisterende Holbækmotorvej.

10. Overfl adevand 

Overfl adevand kan blive påvirket af et vejanlæg gennem: 

Midlertidig eller permanent afvanding 

Ødelæggelse eller omlægning 

Barriere for afstrømning 

Tilledning af forurenet vejvand. 

Kapitel 10 - Overfl adevand 

I dette afsnit fokuseres på barrierevirkninger og på vejvandets hydrauliske og 

forurenende virkning. Det er vurderet, om recipienternes målsætning vil kunne 

overholdes. 

10.1 Metode 

Tilstanden i de vandløb, der berøres af projektet (bilag 1, kort 6), er beskrevet på 

grundlag af feltbesigtigelser, regionplan og supplerende oplysninger fra Roskilde 

Amt og Københavns Amt. 

Virkningerne af anlægget på vandløbene er vurderet på baggrund af oplysninger 

om vejens længde- og tværprofi l, samt planer for afvanding og bassiner, og under 

anvendelse af Vejdirektoratets forslag til regler om afvandingskonstruktioner 

(Vejdirektoratet 1999). 

For at vurdere den hydrauliske belastning og forureningen sammenlignes udledningen 

fra bassinerne med vandløbets minimumvandføring. For de fl este vandløb 

er brugt regionplanens kravværdi for medianminimum. 

Det skal sikres, at udledningen af vejvand ikke forårsager akut giftvirkning i 

vandområdet (Miljøstyrelsen 1999). Til at vurdere dette er det undersøgt, om 

kvalitetskravene fastsat i Bekendtgørelse nr. 921 af 8/10/1996 (Miljø- og Energiministeriet 

1996) er opfyldt efter bundfældning i bassinerne og fortynding i 

vandløbet. 


Afl øbssystemet til den eksisterende motorvej er hovedsageligt opbygget med 

opsamling af afstrømmende regnvand i grøfter og trug, hvorfra det nedsiver til 

opsamlende drænledninger. Disse ledninger afl eder regnvandet til både vandløb, 

banegrøfter, til det offentlige kloaksystem og til nedsivningsanlæg. 

Vandet afl edes både uforsinket og forsinket via bassinanlæg. 

89


90 

Recipienter 

Det gælder både for udvidelse af den eksisterende vej og for ny linieføring, at 

de forløber nær et vandskel med Langvad Ås opland mod syd og diverse mindre 

vandløb til Roskilde Fjord mod nord. Det betyder, at de få vandløb, der krydser 

eller ligger op ad linieføringerne, er små, ofte grøfteformede eller rørlagte, og 

har ringe vandføring. Med så små oplande bliver minimalvandføringen meget 

variabel, og tørlægning kan forekomme. Også den intense vandindvinding i 

området øger hyppigheden af tørlægning. 

Der fi ndes et antal søer og vandhuller tæt på linieføringerne. De væsentligste er 

tidligere råstofgrave. Kun en større grusgravsø ved Darup er målsat i regionplanen, 

mens de øvrige er § 3-beskyttede, bortset fra aktive råstofgrave. 

Vandløb Målsætning Vandføringskrav 

(l/s) 

[Hedehusene Kloakrende], 

Vadsby Å, Hove Å-systemet 

Marbjerg Bæk, 

Maglemose Å-systemet 

Himmelev Bæk, 

Maglemose Å-systemet 

Øde Hastrup renden, 

Langvad Å systemet 

Tilstandskrav 

(faunaklasse)* 

Tilstand 

(faunaklasse) 

D: Påvirket af spildevand - 4 4 

D: Påvirket af spildevand - 4 4 

B3: Karpefi skevand 4 5 - 

C-D-E: Påvirket af spildevand og 

grundvandsindvinding 

- 4 5 

Darup Råstofsø B: Generel målsætning ** 

Daruprenden, 


B3: (fra 1056m) Karpefi skevand 

B1: (0-1056m) Gyde- og 

opvækst, laksefi sk 

10 4 

Langvad Å ved Glim B2: Laksefi skevand 20 5 4 

Skovbækken (KVL 116), 


A: Naturvidenskabeligt 

interesseområde 

* Kravet gælder nærmeste nedstrøms målestation 

** Råstofsøen har kravværdier for total P: < 0,02 mg/l og sigtdybde: > 3,4 m. 

5 

3-4 

17 6 4 

Tabel 10.1 Vandløb og søer i undersøgelseskorridoren for hovedforslaget og 

alternativerne, listet fra øst mod vest. Desuden er listet miljømålsætninger jvf. 

regionplanen, og en vurdering af forureningstilstanden jvf. amtets overvågning. 

Forureningsgrad I er uforurenet og IV er stærkt forurenet. 


Barrierevirkning 

Lineføringens krydsning af et vandløb foregår almindeligvis enten på en bro


eller ved en rørunderføring i niveau, således at den frie passage af vandløbsdyr, 

især fi sk, ikke hindres. En vandløbsunderføring vil ofte også være suppleret med 

banketter eller andre foranstaltninger, således at den også virker som faunapassage 

for terrestriske dyr. 

Barriereeffekten for vandlevende dyr vurderes som ubetydelig på den aktuelle 

vejstrækning, fordi den kun krydses af ganske små og kulturpåvirkede vandløb. 

Vejvand 

Vejvand indeholder en række stoffer, der stammer fra nedfald fra luften, bilers 

udstødning, dækslid, asfalt, vejsalt, ukrudtsmidler og spild af materiale, der 

transporteres på vejen. 

Udledning af vejvand har især hydrauliske og forurenende konsekvenser for 

små vandløb, hvor vejvandet ikke bliver tilstrækkeligt fortyndet. 

Afstrømning fra vejanlægget 

Der etableres et lukket vejvandssystem ved alle alternativer. Det betyder, at der 

er fast bagkant på vejbanen, og at nødsporet er befæstet. Den nedbør, der falder 

på vejen og ikke fordamper (ca. 75 %), løber via nedløbsbrønde og lukkede rør 

til forsinkelsesbassiner, hvorfra det ledes til recipienten. 

Vejvandet afl edes normalt fra vejens laveste punkter, men bliver afstanden mellem 

lavpunkterne for lang, bliver vandet afl edt med et par kilometers interval til 

de recipienter, som vejen krydser. 

Det samlede befæstede vejareal udgør 42 ha for hovedforslaget og alternativ 

A og stort set det samme for alternativ B, som er smallere, men længere. 

Der falder ca. 670 mm nedbør på vejbanen om året. Det betyder, at omkring 

210.000 m 3 vejvand årligt skal ledes til recipienterne i hovedforslaget og 

alternativerne. 

Hertil kommer den nedbør der løber fra ubefæstede rabatter og skråninger og via 

åbne grøfter til forsinkelsesbassinerne. Grøfte- og skråningsbredden er i gennemsnit 

4 m i hver side og midterrabatten er ligeledes 4 m, og arealet udgør derfor 

ca. 13 ha. Kun 25 % af den nedbør, der falder her, strømmer erfaringsmæssigt til 

bassinerne. Det skyldes, at en stor del fordamper, og en del nedsiver. Det betyder, 

at i alt 22.000 m 3 nedbør årligt strømmer til forsinkelsesbassinerne fra det åbne 

vejvandssystem. 

For alternativ H1 vil det befæstede vejareal, og hermed mængden af vejvand, 

blive reduceret med ca. 10 % i forhold til hovedforslaget. 

91


92 

Valg af recipienter 

Det er ikke endeligt fastlagt, hvilke vandområder der skal modtage afstrømningen 

fra vejen. Der regnes fortsat med afvanding dels til vandløbene og dels til 

de kommunale kloaksystemer. Den forventede fordeling på recipienterne er vist 

i Tabel 10.2 og Tabel 10.3. Fordelingen er vejledende og kan blive justeret under 

projekteringen. 

Recipient Krav til vandføring 

i vandløbet 

(medianminimum), l/s 

Afstrømning 

l/s 

Overskridelseshyppighed 

år -1 

Hedehusene Kloakrende - 12,8 1/10 

Marbjerg Bæk - 8,4 1/10 

Himmelev Bæk (via separatkloak) 4 9,1 1/10 

Separatkloak til Roskilde Fjord - 3,7 ½ 

Fælleskloak, til Roskilde Fjord - 5,6 ½ 

Banegrøft (ukendt recipient) - 2,4 ½ 

Separat kloak til Roskilde Fjord - 2,1 ½ 

Daruprenden 10 4,3 ½ 

Tabel 10.2 Recipienter, der skal modtage vejvand fra hovedforslaget og alternativ A. 

Vandføring i vandløbet, givet som kravværdi for medianminimum er sammenlignet med den 

beregnede afstrømning fra vejanlægget. 

Recipient Krav til vandføring 

i vandløbet 

(medianminimum), l/s 

Afstrømning 

l/s 

Overskridelseshyppighed 

år -1 

Hedehusene Kloakrende - 21,1 ½ 

Himmelev Bæk 4 4,9 ½ 

Øde Hastrup Rende - 9,0 ½ - 1/25 

Daruprenden 10 6,3 1/25 

Langvad Å 20 6,7 1/25 

Roskilde Fjord via separatsystem - 0,6 ½ 

Skovbækken 17 1,52 ½ 

Tabel 10.3 Recipienter der skal modtage vejvand fra alternativ B. 

Hydraulisk belastning 

Før etableringen af vejen nedsiver det meste af nettonedbøren til de øvre jordlag 

og det øvre grundvandsmagasin, hvorfra en del siver til vandløbene, og en del 

nedsiver til det primære grundvandsmaga sin. Begge disse strøm ningsveje giver 

en forsinkelse, der dæmper udsvingene i vandføringen i vandløbene. 

På en vejbane er tilbageholdelsen ringe, og overfl adevandet strømmer hurtigt 

af. Dette giver ganske store udsving i vandføringen, hvis vandet ledes direkte til 

små recipienter.


Den gennemsnitlige afstrømning fra vejen er i de fl este tilfælde ubetydelig 

sammenlignet med vandløbenes middelvandføring. Den uregulerede maksimalafstrømning 

fra vejen er derimod ofte langt større end maksimalvandføringen 

i vandløbene. Uden tilstrækkelig tilbageholdelse i forsinkelsesbassiner kan 

vejvandet give en voldsom hy drau lisk belastning af vandløbet og føre til erosionsskader. 

Ved at lede vandet gennem et forsinkelsesbassin med et reguleret 

udløb på maksimalt 2 l/s pr. red. ha vurderes recipienterne ikke at lide hydraulisk 

overlast. 

Forurening af recipienter 

Vand, der strømmer fra vejarealet efter nedbør eller tøbrud, indeholder en række 

forurenen de stoffer, der kan påvirke tilstanden i vandløbene. Ind holdet af forurenende 

stoffer i vejvand er meget variabelt og afhænger af bl.a. det atmosfæriske 

nedfald, eventuelle anlægsarbejder langs vejen, trafi kkens størrelse og sammensætning, 

hvilke materialer der transporteres på vejen, spild, uheld, årstid, og 

hvornår det sidst har regnet. Især indholdet af tungmetaller og organiske miljøfremmede 

stoffer er afhængig af trafi kbelastningen. 

De væsentligste komponenter i vejvand er: 

suspenderet stof 

kvælstof, fosfor, organisk stof 

tungmetaller 

PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer 

pesticider 

afi sningsmidler, primært vejsalt. 

Den forventede sammensætning af vejvandet er angivet i Tabel 10.4 

Suspenderet stof 

Suspenderet stof er forskellige typer partikler, der er opslemmet i vandet. Partiklerne 

kan afl ejres i vandløbene og nedsætte vandføringsevnen og ødelægge 

fi skenes gydebanker. Laksefi skenes gydebanker er særlig følsomme for tilslamning 

med fi npartikulært materiale. 

Blottede jordoverfl ader er særligt udsat for erosion, og særligt store belastninger 

med suspenderet stof kan derfor forekomme i anlægsperioden, når vegetation og 

over fl adejord er afrømmet. 

Kvælstof, fosfor og organisk stof 

Kvælstof og fosfor er gødningsstoffer, der stimulerer planteproduktionen i 

vandløb, søer og fjorde, og sammen med andet organisk stof kan det forringe 

iltforholdene til skade for især dyrelivet. 

93


94 

Vejvandskomponent Enhed Skønnet niveau 

i dansk vejvand, 

mg/l 

Skønnet 

niveau efter 

forsinkelsesbassin, 

mg/l 

Kvalitetskrav i 

recipienten mg/l 

Nødvendig 

fortynding i 

recipienten*** 

Suspenderet stof mg/l 25-400 2,0-40 - 

Organisk stof (COD) mg/l 80-400 8-40 - 

Kvælstof, Total N mg/l 1-10 0,5-5 - 

Fosfor, Total P mg/l 0,25-1,5 0,08-0,5 - 

Kobber mg/l 0,08-0,7 0,007-0,4 0,012 1-30 

Bly** mg/l 0,005-0,013 0,0005-0,007 0,0032 0-2 

Zink mg/l 0,2-0,6 0,02-0,3 0,11 0-3 

Cadmium µg/l 1-5 0,09-2,6 5 0-1 

Hexachlorbenzen µg/l 0,005-0,02 0,0004-0,003 0,01 0 

Naphthalen (PAH) µg/l 0,1-0,3 0,009-0,05* 1 0 

Benzopyren (PAH) µg/l 0,1-0,2 0,009-0,03* 0,001 9-30 

Benzofl uoranthen 

(PAH) 

µg/l 0,3-0,8 0,03-0,1* 0,001 30-100 

Anthracen (PAH) µg/l 0,005-0,02 0,0004-0,003* 0,01 0 

* PAH skønnes tilbageholdt med suspenderet stof. 

** Blykoncentrationen i aktuelt vejvand er antaget af være 1/10 af litteraturværdierne 

pga. overgangen til blyfri benzin. 

*** 1 svarer til ingen fortynding, 0 at niveauet er betydeligt lavere end kvalitetskravene. 

Tabel 10.4 Skønnet indhold af forurenende stoffer i vejvand, niveauet efter passage af 

forsinkelsesbassin, kvalitetskrav for udledning af farlige stoffer til vandløb og søer (Miljø- 

og Energiministeriet 1996), samt den fortynding, der er nødvendig for at overholde 

kvalitetskravet. 

Vejens bidrag vil erfaringsmæssigt være af mindre betydning for vandløbene, og 

hvis en del af vejen lægges over hidtil gødet landbrugsland, som for alternativ 

B, kan det betyde, at kvælstofbelastningen af vandmiljøet vil blive reduceret en 

smule i forhold til i dag. 

Tungmetaller 

Tungmetaller optages i organismer og adsor beres til partikeloverfl ader af især 

organisk materiale. De virker generelt hæmmende på organismer nes enzymsystemer 

og kan være både akut giftige og desuden give skader på længere 

sigt hos vandlevende organismer f.eks. fi sk. Især bly og cadmium kan desuden 

akkumuleres og opkoncentreres igennem fødekæden. Da tungmetaller let bindes 

til partikler, vil de bundfældes og ophobes i sedimentet, og dermed især være en 

trussel for bundlevende dyr. 

Det ufortyndede vejvand overskrider kvalitetskravene for kobber, zink og bly. 

Ved passage gennem et forsinkelsesbassin vil koncentrationen af tungmetaller 

nedsættes. Alle kvalitetskrav kan dog ikke forventes at være overholdt.


PAH 

Polycykliske aromatiske hydrocarboner er en stofgruppe, der ofte fi ndes i 

vejvand i betydende mængder. PAH’er er svært nedbrydelige, relativt giftige, 

og en del PAH-forbindelser er kræftfremkaldende. En dansk undersøgelse 

(Miljøstyrelsen 1997) har analyseret for - og fundet - 18 forskellige PAHforbindelser, 

hvoraf der kun eksisterer kvalitetskrav for fi re. Vejvandet overskrider 

kvalitetskravene for benzopyren og benzofl uoranthen, også selvom 

PAH’erne binder sig til partikler, hvoraf 80-90 % tilbageholdes i forsinkelsesbassinerne. 

Niveauet for benzofl uoranthen vil sandsynligvis aldrig kunne opfyldes, idet baggrundsniveauet 

for benzofl uoranthen i regnvand, selv i landområder, kan være 

50-100 gange højere end udlederkravene (Kjølholt og Juhl 1996). 

MTBE 

Methyl tertiær butyl ether (MTBE) er et additiv, som især tilsættes blyfri benzin 

for at øge oktantallet. Det giver stærk afsmag i drikkevand og er mistænkt for 

at være kræftfremkaldende. Det er vandopløseligt og dermed meget mobilt i 

miljøet, og det nedbrydes kun langsomt. Der er ingen undersøgelser af MTBE i 

vejvand, men da omkring 10 - 20 % af blyfri benzin består af MTBE, er der en 

potentiel risiko for høje koncentrationer. Især ved direkte benzinspild er det et 

stof, man bør være opmærksom på. 

Pesticider 

Den primære kilde til pesticider i vejvand er sprøjtning i vejrabatter og på tilstødende 

marker. Roskilde Amt og Københavns Amt anvender ikke rutinemæssigt 

herbicider ved vedligeholdelsen af vejene, og der forventes derfor ingen væsentlig 

belastning med pesticider i vejvandet. 

Vejsalt 

Som afi sningsmiddel anvendes salt, tilsat 150 mg kaliumferrocyanid pr. kg, som 

antiklumpningsmiddel. Ved almindelig dosering anvendes 0,5 - 1 kg afi sningsmiddel 

pr. m 2 vejbane pr. år. 

Den gennemsnitlige koncentration af klorid i vejvandet vil være mindre end 2 o / oo . 

Da den naturlige vandføring i vandløbene oftest er høj i vinterhalvåret, vur deres 

det, at vejvandets kloridindhold ikke vil få mærkbar virk ning på vandløbenes 

tilstand. 

Den gennemsnitlige koncentration af kaliumferrocyanid i vejvandet vil være 

0,3 - 0,5 mg/l. Der fi ndes ikke oplysninger om kaliumferrocyanids virk ninger 

i miljøet. Stoffet selv er forholdsvis ugiftigt, men nedbrydningsprodukterne 

kendes ikke. 

95


96 

Biologiske effekter 

Foruden de ovenfor nævnte stoffer forekommer der i vejvand en række andre 

stoffer, hvis toksiske egenskaber er endnu dårligere kendt. I erkendelse af vanskelighederne 

i at analysere for og teste de toksiske egenskaber for alle enkeltstoffer 

er der foretaget undersøgelser af vejvands biologiske effekter (Buckler 

og Granato 1999). Disse undersøgelser viser, at vejvand sædvanligvis ikke er 

akut toksisk, men at der måske kan spores økologiske effekter på organismer 

knyttet til sedimentet. 

Andre komponenter 

Ud over de komponenter, der relativt konstant forekommer i vejvand, kan der 

forekomme afstrømning af større mængder kemikalier, olie osv., hvis køretøjer, 

der transporterer disse stoffer, bliver indblandet i uheld. 

Støv og sprøjt 

Der vil blive kantopsamling af alt vand fra de befæstede arealer. Derved bliver 

belastningen af rabatter og tilgrænsende arealer med forurenet vand lille. Men 

der vil spredes stoffer fra vejoverfl aden til det omgivende landmiljø ved sprøjt 

af vejvand, samt ved luftbåren transport af partikler til rabatter og tilgrænsende 

arealer. 

Uden kantopsamling kan der forekomme jordforurening af betydning med tungmetaller 

og andre miljøfremmede stoffer i rabatter langs veje (Münch 1992). 

Det vides ikke, hvor meget kantopsamling mindsker disse niveauer. 

Salt (NaCl) kan give skader på planter, der vokser op til 40 m fra vej banen (Vejdirektoratet 

1996). 

Skønnet indhold samt kvalitetskrav i recipienten 

Vejvandets sammensætning er afhængig af en række forhold, bl.a. størrelse af 

det atmosfæriske nedfald, eventuelle anlægsarbejder langs vejen, trafi kkens 

størrelse og sammensætning, hvilke materialer der transporteres på vejen, asfaltens 

sammensætning, spild, uheld, årstid, og hvornår det sidst har regnet. Især 

indholdet af tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer er afhængig af 

trafi kbelastningen. 

Det er skønnet at indholdet af forurenende stoffer i vejvandet ligger i den højere 

ende af de målte og skønnede intervaller, da vejen har en høj trafi kbelastning 

(Miljøstyrelsen 1997, Vejdirektoratet 1999). 

Det er endvidere vurderet, at kun det vand, der strømmer fra selve kørebanen (85 % 

af afstrømningen), har et indhold som svarer til det i Tabel 10.4 anførte, samt at 

en del af stofferne kan tilbageholdes i forsinkelsesbassin (COWIconsult 1989).


Konklusion 

Koncentrationerne af kobber, benzopyren og benzofl uoranthen kan overskride 

kvalitetskravene i de umiddelbare recipienter, hvor fortyndingen er mindst. Det 

bemærkes, at dette vejanlæg både har en høj trafi kbelastning og samtidig på 

fl ere delstrækninger afvander til vandløb med lav vandføring. 

Det vurderes dog, at de planlagte bassiner vil fjerne hovedparten af forureningsbelastningen, 

og at vejvandet hurtigt bliver fortyndet nedstrøms, så det højest er 

over en kort strækning, at overskridelser forekommer. De fl este af disse vandløb 

har den laveste målsætning (C og D), mens enkelte har en højere målsætning: 

Langvad Å og Daruprenden med forskellige B-målsætninger på forskellige 

delstrækninger og Skovbækken med skærpet (A) målsætning. For Skovbækken 

gælder, at bassinafstrømningen er lav i forhold til vandføringen, dog med overskridelseshyppigheden 

½ år -1 , svarende til et overløb hvert andet år. I Langvad 

Å vurderes vejvandet ikke at være i konfl ikt med målsætningen, idet der udledes 

til lavt målsatte delstrækninger, og der hurtigt opnås større fortynding nedstrøms. 

For øvrige udløb forventes det ikke, at vejvandet giver problemer med at 

overholde målsætningerne i nogen af de berørte vandløb. 

Darup Råstofsø bliver krydset af alternativ B på en dæmning, og den nordlige 

femtedel (ca. 1 ha) af søen vil blive fyldt op. I opfyldningen bliver der placeret 

et forsinkelsesbassin, hvorfra vejvand ledes til Daruprenden. 

Råstofsøen ved Darup skal ikke være recipient for vejvand. Søen er i direkte 

kontakt med det sekundære grundvandsmagasin, og det bliver derfor sikret, at 

et eventuelt spild eller overløb fra forsinkelsesbassin i grusgravens nordlige del 

ikke løber til søen. I anlægsperioden vil påvirkninger som følge af opfyldningen 

af søen blive overvåget og mindsket. 

I forhold til i dag, hvor vejvandet strømmer af til åbne grøfter og derfra kan sive 

ned i jorden til grundvandet, er der tale om en miljømæssig forbedring. 


Ved udvidelse til 8 spor gennem Fløng bliver det befæstede areal øget med 

under 0, 5 ha, og det vil betyde en marginalt større vejvandsmængde, der skal 

ledes til recipient. 

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan overfl adevand fra sideanlægget vil 

blive håndteret. Det forventes, at det vil blive samlet op og ledt via olieudskiller 

og forsinkelsesbassin til nærmeste recipient. Ved tankanlæg stilles der særlige 

krav til håndtering af overfl adevand for at undgå forurening af jord, grundvand 

og overfl adevand. 

97


98 

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for miljøet. 



Barrierevirkningen for vandlevende organismer vurderes at være uden større 

betydning, fordi de vandløb, der krydser vejen, kun er af ringe størrelse og er 

stærkt kulturpåvirkede. 

Forsinkelsesbassiner 

De stærke udsving i vejvandsafstrømningen dæmpes ved at lede vandet gennem 

bassiner af tilstrækkeligt volumen og med et reguleret afl øb. Bassinerne 

udformes med permanent vandspejl og med vandplanter. Når vandet sikres en 

betydelig opholdstid, vil både en del tungmetaller og mange organiske forbindelser 

bundfældes i bassinet sammen med det suspenderede stof. Herved spares 

recipienterne for en væsentlig belastning. 

Hvitved-Jacobsen m.fl . (1994) har beskrevet et simpelt behandlingssystem for 

vejvand under danske forhold og målt effektiv tilbageholdelse af partikler (80 

- 90 %), fosfor (60 - 70 %) og tungmetaller (40 - 90 %). For kvælstof er skønnet 

en tilbageholdelse på 50 - 75 % (COWIconsult 1989). PAH forventes at tilbageholdes 

sammen med partiklerne (Miljøstyrelsen 1997). Bassinet vil efterhånden 

fyldes og skal oprenses med passende mellemrum. Slammet bør deponeres på 

en kontrolleret losseplads. 

Vejdirektoratet (1999) anbefaler, at forsinkelsesbassiner udformes med en impermeabel 

bundmembran og et volumen på 250 m 3 pr. ha reduceret areal. Dette 

sikrer, at opholdstiden kun 2-3 gange pr. år bliver mindre end 3 døgn. Arealet 

vil være ca. 250 m² pr. ha reduceret areal ved en gennemsnitlig vanddybde på 1 

m, varierende mellem 0,4 - 1,5 m. Desuden bør bassinernes stuvningsvolumen 

være af en størrelse, så der højst forekommer overløb hvert 2. år. 

Forsinkelsesbassinernes afl øb dimensioneres til en maksimal udledning, der 

under normale omstændigheder forhindrer hydraulisk overbelastning af vandløbene. 

Samtidig sikres en tilstrækkelig fortynding af vejvandet i recipienten, 

således at koncentrationen af miljøfremmede stoffer i recipienten holdes på et 

acceptabelt niveau. Et afl øb på maksimalt 2 l/s per ha reduceret areal sikrer en 

passende balance mellem opholdstid, hydraulisk belastning og det nødvendige 

stuvningsvolumen. 

Olieudskiller m.m. 

Risikoen for forurening af vandløbene som følge af tankvognsuheld og lignende


mindskes ved at etablere en lukkemekanisme og olieudskiller på afl øbet fra forsinkelsesbassinerne. 

Derved kan olie-/kemikalieudslip holdes tilbage i forsinkelsesbassinet, 

hvorfra det kan samles op. 

Hvis vejen lægges direkte ud til Darup Råstofsø, bør den ud over et lukket afvandingssystem 

udformes med stænkskærme for at forhindre påvirkning af det 

åbne grundvandsmagasin. 

Anlægsfasen 

Afstrømning af sand og jordpartikler under anlægsarbejdet kan undgås ved at 

opsamle overfl adevandet fra det blotlagte vejareal i bassiner, hvor partik ler ne 

kan bundfælde, inden vandet udledes i vandløbene. Der kan enten bygges midlertidige 

bassiner, eller de fremtidige regnvandsbassiner kan opføres ved starten 

af byggeriet. 

99

Kapitel 11 - Grundvand 

100 

11. Grundvand 

11.1 Metode 

Grundvand, herunder drikkevandsinteresser og drikkevandsindvinding, er blevet 

vurderet i undersøgelsesområdet på basis af følgende kilder: 

Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen 

Indvindingsoplysninger fra Roskilde Amt (2003 opdateret 2004) 

Indvindingsoplysninger fra Københavns Amt (2003 opdateret 2004) 

Geologisk database kort 1513 I SV Tåstrup og 1513 IV Roskilde 

Potentialekort fra Roskilde Amt over grundvandspotentiale i Danienkalken 

(1996-1997, 1:50.000) 

Kort over grundvandsniveauet i kalkmagasinet i Københavnsregionen (oktober 

1999) 

Borejournaler over relevante boringer leveret af GEUS. 


For eksisterende forhold, se bilag 1, kort 6. 

Grundvandsforhold 

Regional geologi 

Undersøgelsesområdet kan overordnet inddeles i to zoner på baggrund af den 

regionale geologi. En nord- til sydgående forkastning gennemskærer undersøgelsesområdet 

øst for Roskilde. Øst for forkastningen ligger de kvartære afl ejringer 

direkte på Danienkalkens overfl ade, mens der i området vest for forkastningen 

fi ndes en lagserie med palæocene afl ejringer mellem de kvartære afl ejringer 

og Danienkalken. Råstofi nteresserne i området er beskrevet i kapitel 6. 

Den regionale geologi i området, som motorvejen passerer, varierer fra øst til 

vest som følger: 

I Hedehusene fi ndes ca. 5 - 15 m kvartære afl ejringer, også domineret af 

smeltevandssand, oven på Danienkalken, hvis overfl ade træffes i ca. kote + 5 

m til + 20 m. 

Ved Fløng fi ndes generelt 10 - 20 m kvartære afl ejringer domineret af moræneler, 

oven på Danienkalken, hvis overfl ade fi ndes i ca. kote + 15 m til + 20 

m. 

I Ny Fløng fi ndes ca. 30 m kvartære afl ejringer, domineret af smeltevandssand, 

oven på Danienkalken, hvis overfl ade fi ndes i ca. kote + 25 m.


Øst for Roskilde og Himmelev præges området af kvartære afl ejringer med 

en mægtighed på 20 - 30 m. Generelt fi ndes ca. 10 m moræneler øverst og 

herunder smeltevandssand og/eller -grus. Danienkalkens overfl ade fi ndes 

under de kvartære afl ejringer i ca. kote +5 m til -5 m. 

I Roskilde, og i området syd om Roskilde hvor den eksisterende motorvej 

passerer, fi ndes 50 - 70 m kvartære afl ejringer bestående af vekslende lag af 

moræneler, smeltevandssand og -grus. Moræneler dominerer. Fra ca. kote - 

10 fi ndes Tertiære afl ejringer bestående af palæocent (Selandien) ler, sand og 

grønsandskalk. Danienkalken fi ndes herunder i kote ca. -60 m. 

Regionale grundvandsreservoir 

Danienkalken udgør de fl este steder det primære grundvandsmagasin, stedvist 

suppleret med smeltevandssand eller - grus afl ejringer som er i direkte hydraulisk 

kontakt med kalken. Vest for den nord- til sydgående forkastning udgøres 

det primære grundvandsmagasin dog af palæocene afl ejringer, f.eks. Selandien 

sand og kalk, samt Danienkalken. 

Det regionale grundvandsreservoir udgør en væsentlig grundvandsressource 

også for brugere udenfor området, bl.a. Marbjerg kildeplads leverer vand til 

Københavns Energi (tidl. Københavns Vandforsyning). 

Grundvandspotentiale 

Strømningsretningen i kalkmagasinet i området er generelt mod Roskilde Fjord. 

I den østlige del af området varierer strømningsretningen dog stedvist. Omkring 

Fløng og Hedehusene er grundvandspotentialet ca. kote 20 og strømningsretningen 

mod nord-nordøst. Omkring Trekroner er grundvandspotentialet ca. 25 - 30. 

Strømningsretningen i magasinet nord for motorvejen er mod nordnordøst, mens 

den i magasinet i området syd for motorvejen er mod øst. I den øvrige del af 

området er grundvandspotentialet ca. + 25m - + 30 m med en strømningsretning 

mod Roskilde Fjord. 

Sårbarhed 

Området øst for Roskilde og Himmelev, omkring Trekroner, er af Roskilde Amt 

karakteriseret som et særligt sårbart område. Særligt sårbare områder omfatter 

områder med mindre en 10 m ler over det primære magasin samt områder 

med frit grundvandsspejl i det primære magasin. Området omkring Trekroner 

har generelt mindre end 10 meters lerdække over det primære magasin, som er 

højtliggende i området. 

Grundvandsmagasinet må betegnes som velbeskyttet i den øvrige del af undersøgelsesområdet. 

101


102 

Drikkevandsinteresser 

Amterne udpeger i forbindelse med regionplanlægningen områder hvor grundvandsressourcerne, 

og dermed drikkevandet, skal beskyttes. Der udpeges 

områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser, 

områder med begrænsede drikkevandsinteresser, samt kildepladszoner/ 

beskyttelseszoner. I områder med særlige drikkevandsinteresser må grundvandstruende 

aktiviteter kun etableres på skærpede vilkår. For kildepladszoner 

i sårbare områder gælder desuden en række særlige vilkår, der skal sikre imod 

nedsivning af forurening til grundvandet. 

Figur 11.1 viser drikkevandsinteresserne i og omkring undersøgelsesområdet. 

Motorvejen ligger primært i områder med særlige drikkevandsinteresser, men 

krydser også en område med drikkevandsinteresser syd for Roskilde. Mellem 

Roskilde og Ny Fløng, nord for Københavnsvej lige ved amtsgrænsen, krydser 

motorvejen et område med særlige drikkevandsinteresser der er udpeget som 

særligt sårbart område. 

Figur 11.1 Drikkevandsinteresser.


Aktuel vandindvinding 

Oplysninger vedrørende de eksisterende vandindvindinger i undersøgelsesområdet 

et opsummeret i Tabel 11.1. 

Vandindvindingsboringerne og indvindingsoplandene fremgår af kort 6, bilag 1. 

Anlæg Geologi Dybde (m u. t.) Indvindingsmængde (m 3 ) 

Haraldsborg Vandværk 

(offentligt fælles vandværk) 

Gl. Himmelev Vandværk 

(privat fælles vandforsyning) 

Grus/sand, 

kalk 

Roskilde Vandforsyning Sand, 

kalk 

Marbjerg Kildeplads 

(Københavns Energi) 

Poul Gynther Jensen 


Slæggerupgård (1 -2 

husstande) 

15 - 30, 120 265.686 (2001) 

Ukendt 70 106.369 (2001) 

30, 

70-75 

Ukendt Ukendt 886.900 (2002) 


Ukendt 20 - 25 200 (1995) 

I/S Fløng Vandværk - - 123.627 (2001) 

Stikkelskær Vandværk I/S 


Hedehusene Vestre 

Vandværk 

Vindinge Vandværk 



- - 26.270 (2001) 

Kalk 25 - 43 111.737 (2001) 

Amtssygehuset i Roskilde Ukendt Ukendt 4.087 (2001) 

Tjørnegårdens Vandværk 


Darup Vandværk 


Ukendt 43 150 (1998) 

Ukendt -18 3400 (2001) 

Statens Forsøgsstation Ukendt 26 Har ikke indvundet siden 

1989 

Vestermark Vandværk 


Sct. Hans Hospital Ukendt 

Ukendt 

Ukendt 30 - 35 12.022 (2001) 

ca. 5 

70 - 80 

Tabel 11.1 Oplysninger vedrørende eksisterende vandindvinding. 

? 

110.614 (2001) 

Holbækmotorvejen krydser igennem indvindingsoplande til Marbjerg Kildeplads, 

Gl. Himmelev Vandværk, Haraldsborg Vandværk og Sct. Hans Hospital. 

Alternativ B krydser samme indvindingsoplande og tangerer desuden kilde- 

103


104 

pladszonen til Vestermark Vandværk. Alternativ B kommer også tæt på drikkevandsboringen 

ved Statens Forsøgsstation. 

Alternativ B krydser desuden Darup Råstofsø. Boringer i området omkring 

råstofsøen viser smeltevandslag, bestående af sand og grus, over- og underlejret 

af moræneler. Nogle steder mangler overlejringen af moræneleret næsten. 

I området fi ndes vekslende moræneler og smeltevandssand ned til ca. kote -5 

DNN hvor palæocene afl ejringer, f.eks. Selandien sand, træffes. Der er ikke 

umiddelbart hydraulisk kontakt mellem det primære grundvandsmagasin i de 

palæocene afl ejringer med det sekundære grundvandsmagasin i smeltevandsaflejringer. 

Det kan ikke udelukkes, at enkeltindvinder lokalt benytter det sekundære magasin. 


I forbindelse med driften af vejen har to forhold særlig betydning for grundvandet 

– uheld ved transport med farlige stoffer og vejvand. 

Vejvandet ledes til forsinkelsesbassiner gennem lukkede rør. Afvandingssystemet 

er beskrevet og er vurderet i kapitel 10 i denne rapport. 

Der vurderes ikke at være risiko for belastning af grundvand fra vejvandet, 

såfremt det ledes gennem lukkede rør og opsamles i forsinkelsesbassiner - alle 

med impermeabel bund. 

Nedsivning 

Under forhold, der involverer større udslip af kemikalier, miljøfremmede forbindelser 

m.m., vil risikoen for en belastning af sårbare grundvandsmagasiner 

være stor, hvis spildet sker udenfor vejarealet, og derefter siver ned i jorden i 

områder med nedadrettet gradient og ringe lerlagstykkelse over det primære 

grundvandsmagasin. 

Stoffer fra vejoverfl aden spredes til det omgivende miljø ved afstrømning og 

sprøjt af vejvand, samt ved tørtransport af partikler til rabatter og tilgrænsende 

arealer. Hastigheden, hvormed nedsivningen af vand foregår i jord, aftager 

generelt med aftagende kornstørrelse og stigende humusindhold. Dertil kommer, 

at ler og humus (organisk jord) har en stor evne til at adsorbere kemiske stoffer. 

Jo langsommere et stof siver ned gennem jorden, des større er muligheden for, 

at det bindes undervejs. 

Mellem Roskilde og Ny Fløng, nord for Københavnsvej lige ved amtsgrænsen, 

krydser den eksisterende motorvej et område med særlige drikkevandsinteresser


der er udpeget som særligt sårbart område, dvs. der er mindre en 10 m ler over 

det primære magasin. Grundvandsmagasinet er velbeskyttet i den øvrige del af 

undersøgelsesområdet. 

Nord for Darup, syd for Roskilde, krydser den sydlige linjeføring Darup Råstofsø. 

Vandet i søen er i direkte kontakt med det sekundære grundvand i smeltevandsafl 

ejringerne i området. Et eventuelt spild skal derfor hurtigt afværges for 

at undgå forurening af det sekundære grundvand i området. 

I forbindelse med anlægsfasen skal der udvises særlig opmærksomhed, specielt 

i områder betegnet som særligt sårbare. 

Pesticider og vejsalt 

Det forudsættes, at der ikke anvendes pesticider langs eller på vejen. 

Undersøgelser foretaget i forbindelse med jord- og vand langs motorveje (Lehmann 

et al. 2001), har vist, at vejvand, som strømmer fra ældre motorveje ud i 

jordmiljøet, kan indeholde væsentlige koncentrationer af salt (klorid) og kulbrinter 

med maksimale koncentrationer i vinterhalvåret. 

De forhøjede koncentrationer af klorid måles endvidere i nedsivende porevand 

og det sekundære grundvand nedstrøms vejstrækningerne. Koncentrationer af 

andre forureningsstoffer som fi ndes i vejvand (f.eks. PAH’er og tungmetaller) 

genfi ndes generelt ikke i porevand og grundvand. 

Det vurderes, at dette problem bliver mindsket ved forbedring af den eksisterende 

motorvej med lukket afvandingssystem, der leder alt vejvand til forsinkelsesbassiner, 

hvorfra det ikke nedsiver til grundvandet. 


En ny vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station medfører 

en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. I dette 

område er grundvandet særligt sårbart, og der skal derfor træffes særlige grundvandsbeskyttende 

foranstaltninger ved anlægsarbejdet. 

Det påtænkte sideanlæg nord for Taastrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, 

dog uden for indvindingsoplande og kildepladszoner til offentlige 

eller private vandværker. 

Hvis der skal anlægges en tankstation i området, skal bekendtgørelse nr. 555 om 

forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg 

følges. 

105


106 

Til forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fastsætter bekendtgørelsen 

regler for bl.a. indretning og drift af benzin- og dieselsalgsanlæg, der etableres 

efter den 30. september 2001. 

De øvrige varianter vurderes ikke at påvirke grundvandet væsentligt. 


Vejvandet ledes til forsinkelsesbassiner via lukkede rørføringer. Disse forhold 

beskrives også i kapitel 10. Forsinkelsesbassiner bliver forsynet med lukkemekanisme 

og olieudskiller. 

I anlægsfasen træffes særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen for forurening 

af jord og grundvand, specielt i sårbare områder i områder med særlige 

drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til offentlige vandværker. Inden 

for disse områder indrettes arbejdspladser, således at risiko for forurening som 

følge af uheld ved f.eks. brændstofoplagring eller opbevaring af potentielt forurenende 

stoffer undgås eller begrænses. 

Desuden udarbejdes i forbindelse med miljøhandlingsplanen for anlægsprojektet 

en beredskabsplan som omfatter bl.a. forholdsregler ved evt. uheld med 

potentielt forurenende stoffer.

12. Luft og klima 

Kapitel 12 - Luft og klima 

Luftforurening fra vejtrafi kken kan have lokale og regionale konsekvenser for 

mennesker og naturs sundhed, samt globale konsekvenser i form af klimapåvirkninger. 

Luftforureningsberegningerne for Holbækmotorvejen er udført af Tetraplan. 

Beregningerne er baseret på resultaterne fra trafi kmodelberegningerne, samt på 

emissionsfaktorer for de forskellige køretøjer. Beregningerne er gennemført for 

det samlede beregningsvejnet (Figur 12.1) i Hovedstadsområdet inkl. zoneophæng. 

Figur 12.1 Infl uensvejnet. 

Beregningerne er gennemført for år 2010 for følgende scenarier: 

0-alternativet 

Hovedforslaget og alternativ A 

Alternativ B. 

107


108 

12.1 Metode 

Luftforureningen fra vejtrafi kken er for hovedforslaget og alternativerne beregnet 

som de samlede emissioner af de betragtede luftforureningskomponenter i 

tons pr år. De anvendte emissionsfaktorer (g/km) er opstillet med udgangspunkt 

i principperne i COPERT III, som er EU’s offi cielle model for emissioner fra 

vejtrafi kken. Heri angives emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier 

afhængig af rejsehastighed. I COPERT-modellen skelnes der mellem et stort 

antal af køretøjstyper baseret på brændstoftype (benzin/diesel), motorstørrelse 

og emissionsnorm. På baggrund af trafi kberegningerne for person-, vare- og 

lastbiltrafi k i de enkelte udbygningsscenarier samt den danske bilparks sammensætning 

og alder beregnes de samlede emissioner for hovedforslaget og alternativerne. 

De samlede emissioner er opgjort i tons/år for komponenterne: CO (kulilte), 

NO x (kvælstofi lter), VOC (fl ygtige organiske forbindelser), SO 2 (svovldioxid) 

og partikler (PM 10 , svarende til partikelstørrelse 10µ). 

Det samlede energiforbrug og CO 2 -udslip er opgjort i henholdsvis MJ pr år og 

tons/år. 


Energiforbrug og CO 2 -udslip 

Trafi kkens energiforbrug og det tilknyttede CO 2 -udslip har primært betydning 

i et globalt perspektiv, da CO 2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale 

opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer. 

Scenario 

Trafi karbejde 

Mio. kørte km pr år 

Energiforbrug 

GJ pr år 

CO 2 

Tons pr år 

0-alternativ 11.078 36.048.294 2.630.240 

Hovedforslaget 

og alternative A 

16,7 0,150 % 61.164 0,170 % 4.454 0,169 % 

Alternativ B 16,6 0,148 % 41.144 0,114 % 2.998 0,114 % 

Tabel 12.1 Ændringer i årligt trafi karbejde, energiforbrug og CO 2 -udslip i forhold til 0alternativet. 

Med udgangspunkt i trafi kberegningerne er det årlige trafi karbejde (antal kørte 

km) samt trafi kkens årlige energiforbrug og CO 2 -udslip på modelvejnettet beregnet 

for de tre scenarier. 

I Tabel 12.1 er resultaterne vist for hele hovedstadsområdet.


Der er tale om en beskeden stigning i både energiforbrug og CO 2 -udslip i forhold 

til 0-alternativet. CO 2 -udslipppet øges med godt 4.000 tons pr år i hovedforslaget 

og alternativ A og med knap 3.000 tons pr. år for alternativ B. 

At stigningen i energiforbrug og CO 2 -emissioner for hovedforslaget og alternativ 

A er relativt større end stigningerne i trafi karbejdet, er effekt af højere 

hastigheder, hvor stigning i energiforbrug ved de høje hastigheder slår stærkere 

igennem end reduktionen ved lave hastigheder. 

For hovedforslaget og alternativ A er det primært person- og varebilerne, som 

bidrager til det øgede CO 2 -udslip. I alternativ B er den relative stigning for personbiler 

og lastbiler noget mindre. 

I alternativ B er stigningen i energiforbrug og CO 2 -emissioner relativt mindre 

end stigningerne i trafi karbejdet. En medvirkende årsag til dette er nedklassifi - 

ceringen af den eksisterende M11, hvor hastigheden sænkes fra 110 km/t til 90 

km/t. 

CO 2 

Tons pr år 

0-alternativ Hovedforslaget 

og alternativ A 

Ændring Alternativ B Ændring 

Personbil 1.654.007 1.657.449 0,21 % 1.656.205 0,13 % 

Varebil 348.830 349.583 0,22 % 349.548 0,21 % 

Lastbil 576.876 577.135 0,04 % 576.958 0,01 % 

Bus 50.527 50.527 0,00 % 50.527 0,00 % 

I alt 2.630.240 2.634.694 0,17 % 2.633.238 0,11 % 

Tabel 12.2 Ændringer i årligt CO 2 -udslip i forhold til 0-alternativet. 

Emissioner 

Den trafi kskabte luftforurening består af en lang række stoffer med forskellige 

miljø- og sundhedsmæssige effekter. VOC (herunder benzen), CO og partikler 

kan i større koncentrationer føre til sundhedsskader, mens NO x og SO 2 har 

regionale effekter i form af skader på skove og forsuring af søer. 

Konsekvenser for luftforureningen er beregnet som samlede emissioner i udbygningsscenarierne 

sammenholdt med de samlede emissioner i 0-alternativet. 

Med udgangspunkt i resultaterne fra trafi kberegningerne og hastighedsafhængige 

emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier er der foretaget en 

beregning af de årlige emissioner i tons på modelvejnettet. 

109


Scenario CO 

Tons pr år 

110 

I Tabel 12.3 er resultaterne vist henholdsvis for det samlede modelvejnet i Hovedstadsområdet 

og opdelt på strækninger i by- og landområder. Byområder er 

i denne sammenhæng defi neret som strækninger, hvor der ligger bebyggelse tæt 

på vejen og forekommer bløde trafi kanter, og landstrækninger er områder, hvor 

bebyggelse ligger lidt mere tilbagetrukket fra vejen, og der ingen bløde trafi kanter 

er. Holbækmotorvejen er her defi neret som landstrækning. 

NO x 

Tons pr år 

Partikler 

Tons pr år 

VOC 

Tons pr år 

SO 2 

Tons pr år 

0-alternativet 19.214 6.721 344,0 1.476 85,3 


alternativ A 

88,4 0,46 % 12,7 0,19 % 0,9 0,25 % 0,8 0,06 % 0,1 0,17 % 

Alternativ B 38,6 0,20 % 8,4 0,12 % 0,6 0,18 % 0,3 0,02 % 0,1 0,11 % 

By CO 

Tons pr år 

Tabel 12.3 Ændringer i årlige emissioner i tons af CO, NO x , partikler(PM 10 ), VOC og SO 2 i 

forhold til 0-alternativet for hovedstadsområdet. 

NO x 

Tons pr år 

Partikler 

Tons pr år 

VOC 

Tons pr år 

SO 2 

Tons pr år 

0-alternativet 9.478,3 2.698,1 128,4 831,6 39,7 


alternativ A 

-20,9 -0,22 % -3,8 -0,14% -0,2 -0,17% -1,1 -0,13% -0,05 -0,12% 

Alternativ B -22,7 -0,24 % -3,3 -0,12% -0,2 -0,15% -1,0 -0,12% -0,05 -0,12% 

Land CO 

Tons pr år 


forhold til 0-alternativet for strækninger i byområder i hovedstadsområdet. 

NO x 

Tons pr år 

Partikler 

Tons pr år 

VOC 

Tons pr år 

SO 2 

Tons pr år 

0-alternativet 9.735,5 4.023,2 215,9 644,3 45,7 


alternativ A 

109,3 1,12 % 16,5 0,41% 1.1 0, 50% 1,9 0,30% 0,2 0,42% 

Alternativ B 61,2 0,63 % 11,7 0,29 % 0,8 0,37 % 1,4 0,21 % 0,1 0,32 % 


forhold til 0-alternativet for strækninger i landområder i Hovedstadsområdet. 

Samlet set er der tale om beskedne stigninger i emissionerne for de beregnede 

forureningskomponenter. Stigningerne fi nder sted på strækninger langs Holbækmotorvejen 

og i landområder. For Roskilde by er der samlet set tale om et fald. 

Emissioner og energiforbrug i alternativ H1 er omtrentligt som for hovedforslaget, 

dog med en lidt større belastning i og omkring Roskilde by, da der kommer 

lidt mere trafi k på de lokale veje i alternativ H1 end i hovedforslaget.


For komponenterne CO, NO x , PM 10 og SO 2 er der for hovedforslaget og alternativ 

B tale om stigninger på 0,2-0,5 % i de samlede emissioner i forhold til 

0-alternativet. For kulbrinter (VOC) er stigningen kun på ca. 0,06 %, hvilket 

skyldes, at emissions faktoren for VOC er faldende ved stigende hastighed. 

Bortset fra VOC er stigningerne i emissioner relativt større end stigningerne i 

trafi karbejdet. Det er en effekt af højere hastigheder, hvor stigningen i emissionerne 

ved de høje hastigheder slår stærkere igennem end reduktionen ved lave 

hastigheder. 

Ligesom det er tilfældet for energiforbrug og CO 2 -udslip, er det person- og varebiler, 

som bidrager mest til den øgede luftforurening. 


Der er ikke foretaget vurderinger af effekter på luftkvaliteten som følge af varianterne, 

idet de forventes at få marginal betydning. 

111

Kapitel 13 - Støj 

112 

13. Støj 

13.1 Metode 

I forbindelse med VVM-undersøgelsen er der foretaget en støjkortlægning, som 

skal danne grundlag for konsekvensvurderinger af alternative linieføringer og 

støjbeskyttende foranstaltninger. 

Støjkortlægningen er baseret på beregninger af støjen, fordi: 

Erfaringsmæssigt er der god overensstemmelse mellem måling og beregning 

af vejtrafi kstøj 

Usikkerheden på de beregnede værdier ligger normalt indenfor ± 2 dB og 

svarer til den ubestemthed, der kan opnås ved fl ere gentagne målinger under 

gunstige målebetingelser 

Målinger er tidskrævende, idet visse meteorologiske forhold skal være 

opfyldt for at give et retvisende resultat - og er dermed et dyrt alternativ til 

beregninger 

Målinger kan ikke bruges i planlægningssituationer. 

Resultatet af støjkortlægningen, suppleret med yderligere analyser, danner baggrund 

for vurderingerne i denne rapport. 

For at belyse de støjmæssige konsekvenser af de forskellige alternativer er der 

med udgangspunkt i støjkortlægningen udført en række beregninger. 

Den faktiske støjbelastning langs motorvejen, dvs. med støjbidrag fra motorvejen 

og skærende veje, kan udtrykkes ved et beregnet antal helårs- og fritidsboliger 

støjbelastet med over 55 dB. 

Sammenfattende kan den støjmæssige konsekvens af en udbygning illustreres 

som i nedenstående skema, hvor antallet af støjbelastede helårs- og fritidsboliger 

er vist pr. 5 dB interval. 

0-alternativ (reference): nuværende forhold, trafi k fremskrevet til år 2020, 

uden udbygning 

Hovedforslaget/Alternativ H1/Alternativ A: trafi kforhold år 2020, 6 spor, 

støjbidrag fra motorvejen og skærende veje, med ca. 7.400 m ny støjafskærmning 

(hovedforslaget og alternativ H1), 4.900 m ny støj afskærmning 

(alternativ A) og ny tyndlagsbelægning på motorvejen

Tabel 13.1 Antal 

støjbelastede boliger 

og støjbelastningstallet 

(SBT) i de fi re 

alternativer. 


Alternativ B: etablering af ny 4-sporet motorvej syd om Roskilde, inkl. 

udvidelse gennem Fløng, trafi kforhold år 2020, støjbidrag fra motorvejen og 

skærende veje, med ca. 8.400 m ny støjafskærmning. 

Alternativ Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger 

i interval (dB) 

55-60 60-65 65-70 >70 

I alt SBT 

0-alternativ 1.440 750 345 125 2.660 549 


Alternativ A 

1.432 361 175 35 2.003 308 

Alternativ H1 1.089 267 168 36 1.560 256 

Alternativ B 1.363 435 191 56 2.045 360 

Støjkortlægning 

Støjkortlægningen omfatter delstrækningen af Holbækmotorvejen fra Fløng til 

Roskilde Vest. 

I støjkortlægningen er medregnet det samlede støjbidrag fra såvel motorvej og 

ramper som fra de større skærende veje. Der fås herved et overblik over den 

samlede vejstøj i området. 

Der er foretaget beregninger af støjudbredelsen langs motorvejen udtrykt ved 

det gennemsnitlige støjniveau over døgnets 24 timer (L Aeq, 24h ). 

Støjberegninger tager hensyn til trafi kkens sammensætning, hastighed og antallet 

af køretøjer pr. døgn. 

Yderligere oplysninger vedr. støj fra vejtrafi k og støjberegning fi ndes i Vejdirektoratets 

publikation »Vejtrafi k og støj - en introduktion« (Vejdirektoratet 1998a). 

Forudsætninger 

Støjkortlægningen omfatter motorvejsstrækningen fra Fløng til Roskilde Vest 

km 25,5 - 38,0. 

Støjkortlægningen er gennemført for et område med en udstrækning på hhv. 500 

meter nord for eksisterende motorvej og 500 meter syd for ny motorvej syd om 

Roskilde (alternativ B). 

Beregningerne af støjudbredelsen er udført ved at etablere en række 3-dimensionelle 

delberegningsmodeller i SoundPLAN vers. 6. I modellerne indgår data 

vedr. terræn, vejanlæg, trafi k, skærme og bygninger. 

113


114 

På grundlag af modellerne er støjniveauet beregnet i et net af punkter (grid) 

placeret med indbyrdes afstande på 10 m. Mellem de beregnede støjniveauer pr. 

10 x 10 m er støjniveauerne interpoleret med henblik på bestemmelse af kurveforløbet 

for støjudbredelsen. 

Beregningsmodellerne og beregningerne er baseret på den Nordiske Beregningsmetode 

for Vejtrafi k, NBV96 (Vejdirektoratet 1998b) og vejledningen 

»Beregning af vejtrafi kstøj - en manual«, rapport nr. 240 (Vejdirektoratet, 2002). 

Støjkortlægningen er udført på baggrund af trafi ktal og hastighed for år 2002 

fremskrevet til år 2020. Trafi kdata er baseret på modelberegninger udarbejdet af 

TetraPlan A/S. De anvendte trafi kdata fremgår af Vejdirektoratet (2005c). 

Beregning af antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger samt heraf afl edte støjbelastningstal 

(SBT) er udført via en database applikation, hvori relation mellem 

gridberegningsresultater, bygningspolygoner, digitale adresser og bygningsanvendelse 

jf. BBR er etableret. 

Detaljerede forudsætninger og metoder er nærmere beskrevet i notatet »Støjkortlægning 

- Teknisk redegørelse«, COWI, juni 2004. 

Støj fra jernbanetrafi k er ikke medregnet, da det alene er den støjmæssige konsekvens 

af vejtrafi k, der vurderes. 


Som led i VVM-undersøgelsen er der skitseret og vurderet fl ere forskellige 

udbygningsmuligheder. En nærmere beskrivelse af de undersøgte alternativer 

fremgår af den Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a). 


Hovedforslaget er en symmetrisk udbygning fra de nuværende 2x2 spor til 2x3 

spor med standard-tværprofi l. Udbygningen omfatter etablering af supplerende 

støjskærme samt udlægning af en ny, mindre støjende asfaltbelægning. 

Støjskærme 

Der er i hovedforslaget indregnet opsætning af nye, 4 m høje støjskærme: 

Nord og syd for motorvejen igennem Fløng, km 26,7-28,0 

Syd for motorvejen ved haveforeningen Hvilen, km 28,7-29,5 

Nord for motorvejen igennem Roskilde, km 32,0-33,7 

Syd for motorvejen ved Ny Maglehøj Haveforening km 32,4-33,7 

Nord for motorvejen ved Bakkesvinget, km 34,6-35,4.


Placeringen af eksisterende og ny støjafskærmning fremgår af Figur 13.1. 

Figur 13.1 Placeringen af støjskærme ved hovedforslaget og alternativ A. I alternativ H1 

opsættes støjskærme som i hovedforslaget. 

Belægning 

Det nuværende slidlag på Holbækmotorvejen består øst for Hedelandsvej af en 

15-20 år gammel asfaltbeton med nedtromlede skærver (ABS). Resten af strækningen 

har et 8 år gammelt slidlag af åbengradueret asfaltbeton. Bærelagene er 

traditionelle asfalt- og grusbærelag, bortset fra en mindre strækning ved Fløng, 

hvor der fi ndes et bærelag af skærvemacadam. 

Udbygningen omfatter udlægning af en ny, mindre støjende asfaltbelægning, 

som i dag normalt anvendes på motorveje. 

Den fællesnordiske beregningsmodel for vejtrafi kstøj (Vejdirektoratet 1998) 

indeholder i den seneste revision korrektioner for forskellige belægningstyper. 

Korrektionerne er afhængige af belægningens alder, andelen af tung trafi k samt 

hastigheden. 

I forbindelse med den udførte støjkortlægning er det valgt ikke at indregne korrektioner 

for belægningstype, idet belægningen varierer, og dens tilstand ikke 

kendes i detaljer på strækningen fra Fløng til Roskilde Vest. 

115


Figur 13.2 

Placeringen af 

støjafskærmning 

alternativ B. 

116 

Den nuværende belægning på motorvejen skønnes at medføre en øget støjudsendelse 

på 1-2 dB i forhold til beregningsmodellens forudsætninger. Ved udlægning 

af en ny, mindre støjende tyndlagsbelægning vurderes det, at der kan opnås en 

reduktion i støjudsendelsen på 2 dB i forhold til beregningsmodellens forudsætninger. 

Alternativ H1 

Alternativ H1 er en symmetrisk udbygning til et 6-sporet tværprofi l og med en 

smal midterrabat med betonautoværn mellem Fløng og Ringstedvej. Maksimal 

tilladt hastighed mellem Fløng og Ringstedvej: 90 km/t. 

Alternativ A 

Alternativ A er en asymmetrisk udbygning til 6-sporet tværprofi l. 

Der er ikke foretaget en selvstændig vurdering af støjforholdene for alternativ 

A, idet de støjmæssige forudsætninger stort set er som for hovedforslaget. 

Alternativ B 

Alternativ B er en ny, 4-sporet motorvej syd om Roskilde. Der etableres supplerende 

støjskærme/jordvolde langs den ny motorvej, og der anvendes en støjreducerende 

tyndlagsbelægning.


Den tilladte hastighed på den eksisterende motorvej nedsættes til 90 km/t. 

Støjskærme 

Der er i alternativ B indregnet opsætning af nye støjskærme/jordvolde: 

Støjskærm nord og syd for motorvejen igennem Fløng, km 26,7-28,0 

Støjskærm langs Vesterled, ca. 100 m 

Støjskærm syd for motorvejen fra Vindingevej og 1300 m mod øst 

600 m jordvold syd for motorvejen, øst for Roarsgave Haveforening 

Støjskærm nord for motorvejen fra Køgevej til øst for Roarsgave Haveforening, 

ca. 1.100 m 

Støjskærm nord og syd for motorvejen fra Køgevej til Køgebanen, ca. 1.300 

m nord for motorvejen og 1.400 m syd for. 

Placeringen af eksisterende og ny støjafskærmning fremgår af Figur 13.2. 

Støjafskærmning ved Ringstedvej 

Etablering af støjafskærmning nord for motorvejen ved rampeanlægget til Ringstedvej 

er et særskilt forslag, som er medtaget på baggrund af borgerhenvendelser 

i den indledende forslagsfase. Støjafskærmningen indgår ikke som en del af 

hovedforslaget. 

Der er udført beregning af støjniveauet med og uden en 3 m høj, 720 m lang 

støjskærm langs motorvejen (Figur 13.3). 

Der er foretaget beregning af støjniveauet 200 - 250 m fra motorvejen, og støjberegningen 

viser, at en støjskærm vil reducere støjniveauet nord for rampeanlægget 

med 2 - 3 dB. 


Det er ud fra beregningerne kortlagt, hvilke helårs- og fritidsboliger, der belastes 

med støjniveauer over 55 dB - set over et gennemsnitsdøgn. Støjbelastningen 

ved de enkelte helårs- og fritidsboliger er beregnet, og antallet er opgjort i 5 dB 

støjintervaller. 

Resultatet af beregningen udtrykt ved støjudbredelseskurverne L Aeq, 24h = 55 dB 

og L Aeq, 24h = 65 dB er vist i bilag 1, kort 8a-d. 

For at lette overskueligheden vises resultaterne i det efterfølgende kun som 

summen af antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger for hele den berørte 

strækning mellem Fløng og Roskilde Vest - fordelt på bygningsanvendelse. 

117


Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT 

Stuehus til landbrugsejendom 11 12 3 5 31 9,2 

Fritliggende enfamilieshus 537 365 143 44 1089 227,5 

Række- eller dobbelthus 100 12 2 2 116 14,4 

Etageboligbebyggelse 550 158 81 789 114,7 

Kollegium 31 31 2,5 

Døgninstitution 1 1 0,6 

Anden helårsbeboelse 1 6 2 9 2,1 

Sommerhus 1 1 0,1 

Kolonihavehus 208 191 113 74 586 176,0 

Bygning til andre fritidsformål 1 6 7 1,7 

Sum 1440 750 345 125 2660 549 

118 

Antallet af støjbelastede helårs- og fritidsboliger er opgjort med støjbidrag fra 

motorvejen og skærende veje. 

0-alternativ 

Figur 13.3 Mulig støjafskærmning ved Ringstedvej 

0-alternativet er referencen dvs. nuværende forhold med trafi k fremskrevet til år 

2020. 

Tabel 13.2 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i 0-alternativ.



Udbygningen fra 4 til 6 spor, etablering af supplerende støjskærme samt udlægning 

af en ny, mindre støjende asfaltbelægning. 




Række- eller dobbelthus 100 2 2 104 11,0 


Kollegium 0 0,0 



Sommerhus 0 0,0 



Sum 1432 361 175 35 2003 308 

Tabel 13.3 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i hovedforslaget. 

Alternativ H1 

Udbygning fra 4 til 6 spor mellem Fløng og Ringstedvej, smal midterrabat, tilladt 

hastighed 90 km/t. I øvrigt som hovedforslaget. 












Sum 1089 267 168 36 1560 256 

Tabel 13.4 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i alternativ H1. 

119


120 

Alternativ B 

Ny 4-sporet motorvej syd om Roskilde med supplerende støjskærme/jordvolde 

langs den ny motorvej. 











Bygning til andre fritidsformål 6 6 1,8 

Sum 1363 435 191 56 2045 360 

Tabel 13.5 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i alternativ B. 


Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan medføre en større trafi kmængde og 

dermed en øget støj. Antallet af støjbelastede boliger vil afhænge af, om nogle 

boliger tæt på vejen må eksproprieres. 

Etablering af et sideanlæg nord for Taastrup sker i et område, der syd for motorvejen 

er udlagt til rekreative formål (park m.v.). Støjgenerne fra et sideanlæg 

syd for motorvejen vil påvirke området med: 

støj fra motorvejen som følge af, at til- og frakørselsramper anlægges igennem 

en ca. 6-8 m høj jordvold, der er ved at blive etableret langs sydsiden af motorvejen. 

støj fra trafi k på til- og frakørselsramper. 

støj fra aktiviteter på selve sideanlægget. 

Der forudsættes opsat 4 m høje støjskærme langs sydsiden af til- og frakørselsramper 

syd for Holbækmotorvejen. Støjbelastningen fra motorvejen vurderes 

ikke at ændres væsentligt, mens støjbelastningen fra aktiviteter på selve sideanlægget 

på det foreliggende grundlag ikke kan kvantifi ceres nærmere.


Hvis et sideanlæg placeres nord for motorvejen, hvor der ikke i dag er nogen 

form for støjafskærmning, vil der ikke ske en mærkbar øgning af støjbelastningen 

i omgivelserne. 

Uanset om sideanlægget etableres enkeltsidet eller dobbeltsidet betyder det, at 

den støjvold, der er under opførelse, må fl yttes længere sydpå. 

De øvrige varianter forventes kun at få marginal betydning for støjudbredelsen i 

området. 

13.3 Støj og vibrationer i anlægsfasen 

Støjbelastningen fra motorvejen vil, på de delstrækninger hvor anlægsarbejdet 

foregår i hovedforslaget og alternativ H1 og A, blive reduceret i anlægsfasen, 

idet der opstilles midlertidige autoværn /støjskærme tæt på kørebanen, og den 

tilladte hastighed reduceres til max. 80 km/t. 

På de stækninger, hvor der bl.a. skal opføres støttevægge, vil der kunne forekomme 

vibrationsgener fra ramning eller vibrering af spunsvægge. 

I anlægsfasen vil der yderligere forekomme støj fra transport med dumpere/ 

lastvogne og øvrige arbejder med entreprenørmaskiner. 

Der fi ndes ingen lovmæssige krav vedr. grænseværdier for støj og vibrationer i 

forbindelse med anlægsarbejder. Det er op til de lokale myndigheder at fastsætte 

krav vedr. grænseværdier og driftstider. 

Vejdirektoratet vil tilrettelægge anlægsarbejdet, herunder gennem krav til entreprenørerne, 

så vejens naboer generes mindst mulig under anlægsarbejderne udførelse. 

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i et vist omfang vil forekomme 

støj- og vibrationsgener. 

121

Kapitel 14 - Lys 

122 

14. Lys 

14.1 Metode 

Betydningen af nye, kunstige lyskilder på og omkring vejen for områdets beboere 

samt biologiske og landskabelige forhold er vurderet. Desuden er lys fra 

trafi kken vurderet. 

Belysningsforholdene omkring en udvidet motorvej mellem Fløng og Roskilde 

er endnu ikke endeligt fastlagt, og den følgende vurdering af mulige miljøeffekter 

er derfor generel. 


Lysforurening 

Lysforurening kan være unødigt lys som blænding og lyskaos, som skyldes 

mange lyskilder, samt lyssmog der er en kuppel af lys, som kan ses over enhver 

by fra det mørke land. Blænding og lyskaos modarbejder formålet med belysningen, 

nemlig at øge trafi ksikkerheden. 

Lysområder 

Det er sandsynligt, at enkelte beboelsesområder og huse vil blive generet af lys 

fra trafi kken, men omfanget er på forhånd vanskeligt at vurdere i forhold til i 

dag. Da lyset fra trafi kken primært følger vejanlæggets linjeføring, og da der 

ikke vil forekomme skarpe sving, vurderes lysgenerne for beboelser at være 

minimale. Topografi ske niveauforskelle mellem vejføringen og enkelte beboelsesområder 

og huse samt støjskærme, hegn og anden beplantning vil endvidere 

reducere eventuelle problemer. En nærmere vurdering af omfanget af eventuelle 

konfl ikter kræver et mere detaljeret kendskab til placering af eventuelle 

armaturer. 

Generelt vil alternativ B, der har et forløb i det åbne land, medføre fl est nye 

lysområder. 

Lys og påkørsler af dyr 

Mange pattedyr søger føde nær vejen på de mørke tider af døgnet. Der er derfor 

risiko for at dyrene blændes af lyset fra trafi kken og får svært ved at undvige en 

påkørsel. Der er ikke fundet undersøgelser af, om lys fra biltrafi k kan have en 

tiltrækkende effekt på dyr. Madsen (pers. komm. 1998) vurderer dog, at lys ikke 

har en tiltrækkende effekt på vildt.

Kapitel 14 - Lys 


Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej og et B-anlæg ved Vesterled kan give 

små ændringer i lysforholdene, dels på grund af vejbelysningen, dels som følge 

af lys fra bilerne. 

En ny vejforbindelse til parkeringsanlæg ved Trekroner Station vil betyde en ny 

lyskilde, der dog forekommer i et område med mange andre lyskilder (motorvej, 

jernbane, station). 

Etablering af et sideanlæg nord for Taastrup vil være en ny lyskilde i et relativt 

mørkt område, hvor der kun er svag vejbelysning fra Holbækmotorvejen. Området 

ligger dog tæt ved oplyste byområder. 

123

Kapitel 15 - Råstoffer og affald 

124 

15. Råstoffer og affald 

Forbrug af råstoffer, bygge- og anlægsmaterialer samt affaldsmængde er opgjort 

for hovedforslaget og for alternativ A og B. Strækningen, der skal udvides i 

hovedforslaget og alternativ A er ca. 11 km, mens strækningen er ca. 14 km i 

alternativ B. 

Aktivitet Enhed Hovedforslag Alternativ A Alternativ B 

Muldarbejder 

Muldafrømning m 3 72.600 73.500 212.000 

Muldpåfyldning m 3 40.500 40.300 86.500 

Muldoverskud m 3 32.100 33.200 125.500 

Potentielt forurenet m 3 32.100 33.200 20.000 

Jordarbejder 

Jordafgravning m 3 324.400 352.300 3.517.000 

Jordindbygning m 3 331.000 348.000 426.000 

Rågrus til salg/genbrug m 3 0 0 268.000 

Opfyldning af råstofsø m 3 0 0 85.000 

Jordoverskud m 3 -6.600 4.300 2.738.000 

Potentielt svært forurenet m 3 1.000 1.000 1.000 

Belægningsarbejder: 

Asfalt tons 131.600 139.800 211.900 

Heraf genbrug tons 44.200 59.400 30.400 

Stabilt grus + bundsikring m 3 263.800 287.500 481.900 

Heraf genbrug m 3 116.800 133.400 52.800 

Bro/tunnelarbejder: 

Beton m 3 10.100 10.100 22.400 

Stål tons 850 850 1.850 

Tabel 15.1 Forbrug af råstoffer. Muld- og jordoverskud vil i muligt omfang indgå i 

terrænmodellering m.m.


15.1 Forbrug af råstoffer 

Overslag over forbrug af råstoffer og mængder af affald er opgjort på grundlag 

af skitseprojekter for vej- og broanlæg. 

Hertil kommer diverse råstoffer til vækstmedium (muld), beplantning/tilsåning, 

autoværn, afstribning og afvanding (afl øbsledninger i beton/plast) m.m. 

Forbruget af ny asfalt i hovedforslaget er i alt ca. 131.600 tons. I projektet opbrydes 

gammel asfalt i størrelsesordenen ca. 44.200 tons, således at nettoforbruget 

er ca. 87.400 tons. Dette forbrug vurderes at kunne skaffes lokalt. Håndtering 

af miljøbelastning ved udlægning (støj) er beskrevet i kap. 13.3. Der forbruges 

råstoffer i form af sten/skærver og olie, som er ikke fornyelige. Det opgjorte forbrug 

af råstoffer vurderes ikke at være problematisk ud fra et nationalt råstofi ndvindingssynspunkt. 

Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus (sand/grus) er i hovedforslaget ca. 

263.800 m 3 . Dette svarer i alt til ca. 8 % af den samlede årlige indvinding af sand, 

grus og sten på land i Roskilde Amt (i alt ca. 3,3 mio. m 3 pr år - 2001 opgørelse). 

På nationalt plan svarer forbruget til ca. 1 % af den årlige samlede indvinding af 

sand, grus og sten på land på ca. 26 mio. m 3 

Da grus er en ikke fornyelig ressource, anbefales det, at de ca. 116.800 m 3 sand/ 

grus fra opbrydning af de eksisterende vejarealer samt afgravning i så stor udstrækning 

som muligt genbruges for derved at reducere nettoforbruget mest muligt. 

Forbrug af beton og stål i anlægsfasen er set på nationalt plan lille og skønnes 

ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. 

Jordberegningen for hovedforslaget viser et lille underskud på 6.600 m 3 , hvorimod 

alternativ B udviser et betydeligt jordoverskud på ca. 2,7 mio. m 3 . I jordoverskuddet 

for alternativ B er fratrukket 268.000 m 3 rågrus, der vil kunne sælges eller indgå 

i vejbelægningen, samt ca. 70.000-100.000 m 3 til opfyldning af Darup Råstofsø. 

Ca. 1.000 m 3 forventes at være svært forurenet og skal bortskaffes til deponi (se 

kap. 16). I alternativ A er der et ganske lille jordoverskud på 4.300 m 3 . 

I hovedforslaget er der et muldoverskud, som er beregnet til ca. 32.100 m 3 . Da 

der primært er tale om vejrabatjord, kan det være forurenet. Det forventes dog 

kun at være lettere forurenet (klasse II og III) og kunne indbygges i vejprojektet 

(terrænregulering, støjvolde etc.) efter tilladelse fra miljømyndigheden (se kap. 

16). I alternativ A er der et muldoverskud af samme størrelsesorden, der også 

kan være forurenet. 

I alternativ H1 er forbruget af råstoffer ca. 10 % mindre end i hovedforslaget, på 

grund af kortere strækning (ca. 10 km) og smallere tværprofi l. 

125


126 


Råstofforbrug ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes dog ikke, at 

varianterne vil medføre et væsentligt større forbrug end for hovedforslaget, og 

miljøpåvirkningerne som følge af et lille merforbrug skønnes marginale. 

15.2 Bortskaffelse af affald 

Produktion af affald og genanvendeligt materiale er opgjort ud fra skøn over 

opbrudte vejarealer, nedrivning af broer og ejendomme og enhedsmængder af 

affald produceret ved anlægsarbejder af forskellig art. 

Motorvejen gennemløber såvel Roskilde som Høje Tåstrup kommuner, og de 

producerede affaldsmængder skal som udgangspunkt sorteres og behandles efter 

den enkelte kommunes anvisning. De berørte kommuners erhvervsaffaldsregulativer 

er dog rimeligt ensartede, hvad angår sorteringskrav og anvisning til 

behandling. Det vil således ikke være nødvendigt med særlige affaldsmæssige 

initiativer i relation til hvilken kommune anlægsarbejdets udføres i. Der refereres 

i det følgende blot til erhvervsaffaldsregulativet uden kommunehenvisning. 

Bygge- og anlægsaffald skal bortskaffes i henhold til bestemmelserne vedrørende 

bygge- og anlægsaffald i gældende regulativ for erhvervsaffald. Reglerne for 

bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald er udarbejdet med lovhjemmel i Cirkulære 

nr. 94 af 21. juni 1995 om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik 

på genanvendelse. 

Forud for gennemførelsen af bygge- og anlægsopgave skal det anmeldes til 

kommunens Tekniske Forvaltning. Det frembragte affald skal kildesorteres og 

afsættes til hhv. genanvendelse, forbrænding eller deponi. 

Genanvendelse Forbrænding Deponering 

Rene stenmaterialer, f.eks. granit og andre 

natursten 

Rent uglaseret tegl (mur- og tagsten) 

Rent beton 

Asfalt 

Jern og metal, herunder kabler og ledninger 

Papir og pap 

Hårdt, rent pvc-affald, f.eks. kloakrør, nedløbsrør og 

drænrør 

Rent transportemballage af plast (PE-folier) 

Elektriske og elektroniske produkter 

Rent træ (ikke 

imprægneret) 

Træ med lim- og 

malingsrester 

Gulvtæpper 

Flamingo 

Tagpap 

Spånplader og masonit 

Andet brændbart 

Tabel 15.2 Sorteringsfraktioner og behandlingsform er som anført. 

Sanitetsporcelæn, kakler 

og fl iser 

Mørtel 

Imprægneret træ 

PVC 

Ikke brændbart 

isoleringsmateriale 

Gipsplader 

Glas, hærdet, lamineret og 

trådglas 

Andet deponeringsegnet


Kildesorteringen skal følge anvisningen i Regulativet for erhvervsaffald. Eksempler 

på de enkelte fraktioner fremgår af tabel 15.2. 

Regulativet for erhvervsaffald anviser affaldet til konkrete anlæg, men genanvendelige 

materialer kan afsættes til andre anlæg, såfremt bortskaffelsen 

sker direkte til et anlæg, der opfylder de samme krav, som stilles til anlæg, der 

anvises af kommunen. Inden anvendelse af andre anlæg end de anviste skal dette 

anmeldes til kommunen, med dokumentation for, at genanvendelse fi nder sted 

og kommunens eventuelle betingelser til genanvendelsen opfyldes. 

De anviste modtageanlæg skal kontaktes og adviseres inden afl evering af affaldet. 

I forbindelse med affaldstyper fra bygge- og anlægsvirksomhed skal der entreres 

med transportører, som har aftale med kommunen. 

Aktivitet Enhed Hovedforslag Alternativ A Alternativ B Afhændelsessted 1) 

Opbrudt asfalt tons 44.200 59.400 30.400 Asfaltværk 2) 

Opgravet grus og sand m3 116.800 133.400 52.800 

Andet anlægsarbejde, intern 

genanvendelse eller affaldsdeponi 

Asfaltspild tons 132 140 212 Asfaltværk 

Betonbrokker tons 9.300 9.300 990 

Stål tons 195 195 20 Metalhandler 

Anlæg godkendt til modtagelse 

af genanvendeligt bygge- og 

anlægsaffald 3) 

Muldoverskud m 3 32.000 33.200 125.600 Intern genanvendelse 4) 

Jordoverskud m 3 -6.600 4.300 2.738.000 Intern genanvendelse 4) 

Nedrivningsaffald tons 950 950 6.200 

Andet 6) tons


128 

Den forventede produktion af affald i forbindelse med de tre alternative løsninger 

fremgår af tabel 15.3. 


Affaldsproduktion ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes dog ikke, at 

varianterne vil medføre væsentligt mere affald end for hovedforslaget, og miljøpåvirkningerne 

som følge af en eventuel affaldsdannelse skønnes marginale. 


Den samlede produktion af affald og potentielt genanvendelige materialer inkl. 

opbrudt asfalt er for hovedforslaget ca. 54.000 tons ekskl. muldafrømning og 

opgravet grus/sand. Det ikke umiddelbart genanvendelige affald anslås imidlertid 

til at udgøre mindre end 100 tons, og det potentielt genanvendelige udgør 

resten. 

Såfremt der ikke gøres en indsats for at udnytte de potentielt genanvendelige 

materialer, må disse i stedet deponeres på affaldsdeponi. Det vil betyde en uønsket 

udnyttelse af kapaciteten på affaldsdeponier. 

Overholdelse af bestemmelserne i det kommunale regulativ for erhvervsaffald 

om kildesortering, anvisning og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald vil 

imidlertid sikre, at langt størstedelen af affaldsproduktionen af betonbrokker, 

opbrudt asfalt og asfaltspild samt jern og metal vil blive genanvendt. 

Der må dog indbygges i projektet, at alle potentielt genanvendelige materialer 

udnyttes og ikke deponeres på affaldsdeponi. Dette gælder naturligvis de relativt 

store mængder opgravet sand/grus og muld.

16. Forurenede grunde 

Kapitel 16 - Forurenede grunde 

16.1 Metode 

En undersøgelseskorridor på 500 m omkring den eksisterende motorvej samt 

et sydligt alternativ er gennemgået med henblik på at fi nde lokaliteter, hvor der 

enten er konstateret forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 2 1 ) eller er 

potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1 2 ). 

Amterne er i gang med kortlægningsproceduren, og der er i foråret 2003 indhentet 

oplysninger fra Roskilde Amt og Københavns Amt om kortlægningsstatus. I 

foråret 2004 er der indhentet supplerende oplysninger, herunder oplysninger om 

det sydlige alternativ. Københavns Amt har desuden fremsendt oplysninger om 

såkaldte OM ejendomme, dvs. grunde der er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje 3 . 

Udover de lokaliteter, der er kortlagt af Amterne, fi ndes desuden en række lokaliteter 

som potentielt kan være forurenede på grund af de forurenende aktiviteter, 

der kan være foregået på grundene. Roskilde Amt har også fremsendt data 

for potentielt forurenede grunde (benævnt V0) i amtet. 


Kortlagte arealer 

Tabel 16.1 opsummerer de data, som Københavns og Roskilde Amt har oplyst 

vedrørende kortlagte arealer i undersøgelseskorridoren. Beliggenheden af ejendommene 

fremgår af bilag 1, kort 7. 

I alt ligger der 13 grunde kortlagt på vidensniveau 1 (V1) og 34 grunde kortlagt 

på vidensniveau 2 (V2) i undersøgelseskorridoren for de to strækninger. 

1 Vidensniveau 2 er defi neret i Lov om forurenet jord ved følgende: På arealet 

er der forurening af en sådan art, at forureningen kan have skadelig virkning på 

mennesker og miljø. 

2 Vidensniveau 1 er defi neret i til Lov om forurenet jord ved følgende: Der er 

tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre 

arealer, der kan have været en kilde til jordforurening på arealet. 

3 Grunden er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje (OM), som inden for en årrække 

vil foretage undersøgelser og evt. oprensning af grunden. 

129


Lokalitet Adresse Matr.nr. Status Type Bemærkninger 

169-0003 Jasonminde, 

Hovedgaden 630, 

2640 Hedehusene 

169-0029 Vesterkøb 40, 


169-0058 Akacievej 2, 


169-0115 Akacievej 6, 


169-0124 Hovedgaden 527, 


169-0139 Skelvej 26, 


169-0179 Bakkevej 9, 


169-0221 Skelvej 28, 






169-1024 Hedelykken 1, 

Fløng 

130 

35c Marbjerg by, Fløng V2 Losseplads Dagrenovation, industriaffald, 

spildevandsslam, olie, kemikalie- 

og garveriaffald, lossepladsgas 

1ob Kallerup Gde., Hedehusene 

V2 Renseri-virksomhed 

Tetrachlorethylen i grundvand 

og jord 

7 ku Fløng by, Fløng V2 Renseri Chlorerede opløsningsmidler 

7ks Fløng by, Fløng V2 Olieudskiller 25-09-2000 - Kraftig jordforurening, 

sagen er sendt til kommunen 

for påbudsmuligheder. 

79 Marbjerg by, Fløng V2 Diffus forurening 

PAH’er, cadmium 

6df Fløng by, Fløng V2 Tank Terpentin i jord 

7cq Fløng by, Fløng V2 Gartneri Pesticider: DDD, dicofol, dodemorph 

6dg Fløng by, Fløng V2 Autoværksted, 

autolakering 

35e, 38, 40 Marbjerg by, 

Fløng 

V2 Autoophugger, 

skiltemaler 

53 Marbjerg by, Fløng V2 Produkt-handler 

Kulbrinter, benzen påvist 

PAH’er, benz(a)pyren, bly, cadmium, 

zink, kulbrinter 

Tungmetaller påvist 

6e Fløng hede, Fløng OM Tankstation 28.02.02 - Ikke konstateret tegn 

på forurening i forbindelse med 

optagelse af benzintanke. Der er 

ikke konstateret forurening i de 

seks placerede boringer. Der er 

ikke grundlag for kortlægning. 

Sagen er afsluttet. 

169-4003 Kallerup Fyldplads - - Fyldplads 

169-5005 Fløngvej 62, 


169-5011 Guldalderen 26, 


169-5022 Skelvej 18, 


169-5023 Skelvej 20, 


169-5028 Kallerupvej 46, 


169-5039 Lyngevej 32, 


169-5047 Lyngevej 22, 


169-5050 Skjørrings Vænge 14, 


169-5059 Akacievej 12/ 

Magnoliavej 21 

169-5068 Guldalderen 20 - 28, 


7cm Fløng by, Fløng V1 Sprøjte-malings-værksted 

5 ad Fløng Hede, Fløng V1 Snedkerværksted 

og sprøjtelakering 

6bl Fløng by, Fløng V1 

6pe Fløng by, Fløng V1 

2gt Kallerup Gårde, 

Hedehusene 

V1 Maskin-værksted 

14p Fløng by, Fløng V1 Snedker-værksted 

14c Fløng by, Fløng V1 Vognmandsvirksomhed 

6be Fløng Hede, Fløng V1 Vognmandsforretning 

7kp, 7ko Fløng by, Fløng V1 Industri 

5 ag Fløng Hede, Fløng V1 Trykkeri 

265-007 ? ? V2 Råstofgrav 

265-009 ? 5a Vindinge Lillevang, 

Vindinge 

V2 Losseplads 

Olietank

Lokalitet Adresse Matr.nr. Status Type Bemærkninger 

265-010 ? 2bi, 3c Vindinge Lillevang, 

Vindinge 

265-011 ? 6d, 7000s, 2bi, 7u Vindinge 

Lillevang, Vindinge 

265-012 ? 2bi Vindinge Lillevang, 

Vindinge 

265- 

013A 

? 12el og 12k Vestermarken, 

Roskilde Jorder 

V2 Fyld- og losseplads 

V2 Fyld- og losseplads 

V2 Losseplads 

265-021 ? V2 Fyld- og 

losseplads 

265-024 ? 1a Vestermarken, Roskilde 

Jorder 

265-027 ? 9ao Vestermarken, Roskilde 

Jorder 

265-033 Æblehaven, blok 59, 

Neergårdsparken 

4bo Vestermarken, Roskilde 

Jorder 


Forurening med olieprodukter 

konstateret. 

Lossepladsgas 

V2 Losseplads Lossepladsperkolat i grundvand, 

lossepladsgas. 

V2 Losseplads Forurening med olieprodukter 

konstateret, lossepladsgas. 

V2 

V2 Råstofgrav, 

samt stenbrud 

265-108 ? 18b Vestermarken, Roskilde 

Jorder 

V2 

265-110 ? 10c Glim by, Glim V2 Auto-reparations-virksomhed 

265-142 ? 7s Nymarken, 


265-143 Ringstedvej 107 69t Vestermarken, Roskilde 

Jorder 

265-145 ? 52a St. Hede 


265-148 Motelvej 28 18c Vestermarken, Roskilde 

Jorder 

265-164 ? 9k Vestermarken, Roskilde 

Jorder 

265-177 ? 13z Tjæreby By, 

Vor Frue 

265-183 ? 2fz Vestermarken, Roskilde 

Jorder 

265-188 ? 92f Nymarken, 


265-189 ? 125 St. Hede, 


265-193 ? 74 c Nymarken, Roskilde 

Jorder 

265-233 ? 13c Tjæreby By, Vor Frue V2 

265-268 ? 91h Nymarken, Roskilde 

Jorder 

265-285 ? 7000au Vestermarken, 


265-295 Køgevej 101 12cy Vestermarken, 


V2 En gros benzin, 

brændsel, 

smøreolie 

V2 Service-stationer 

V2 Skrotplads og 

produkthandel 

Forurening med olieprodukter 

konstateret. 

V2 Servicestation Eksisterende servicestation. Benzinforurening 

konstateret. 

V2 

V2 

V2 

V1 Autoservice Formodet forurening med benzin/ 

olie. 

V2 Jernbanestrækning 

V2 

V2 

V1 

V1 Autoværksted, 

møbelindustri, 

metalstøberi 

Tabel 16.1 Opsummering af data for kortlagte arealer i undersøgelseskorridoren. 

131


132 

Potentielt forurenede lokaliteter 

Roskilde Amt har efter en gennemgang af deres kortlægningsmateriale på nuværende 

stadie oplyst, at der fi ndes en række potentielt forurenede lokaliteter i 

undersøgelseskorridoren. Da der er tale om meget foreløbigt materiale, kan det 

forventes, at en del af de uafklarede lokaliteter vil udgå ved nærmere indsamling 

af oplysninger i forbindelse med arbejdet omkring kortlægning på vidensniveau 1. 

I alt ca. 180 potentielt forurenende lokaliteter er identifi cerede i undersøgelseskorridoren. 

Beliggenheden af ejendommene fremgår af kort 7 (bilag 1). 

Forurenet jord i øvrigt 

Der vil generelt også under/langs med veje og eventuelt jernbaner være foru rening 

af overfl adejorden med bly, olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner 

(PAH’er) fra støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen. Undersøgelser foretaget 

i forbindelse med jord og vand langs motorveje (Lehmann et al. 2001), har vist, 

at vejvand, som afstrømmer fra ældre motorveje ud i jordmiljøet, kan indeholde 

væsentlige koncentrationer af salt (klorid) og kulbrinter med maksimale koncentrationer 

i vinterhalvåret. Størstedelen af vejsaltet kan ikke genfi ndes i topjorden, 

men infi ltrerer derimod med jordvandet til de underliggende lag og grundvandet. 

Der er ved undersøgelsen af den ældste motorvejsstrækning fundet høje koncentrationer 

af kulbrinter og moderate koncentrationer af cadmium, bly og PAH’er 

tæt ved vejkanterne og i de øverste 10 cm jord, mens der ikke blev fundet tegn på 

forurening ved den yngre motorvejsstrækning. Akkumuleringen af forureningsstoffer 

i jorden afhænger af vejens alder. 

Hvis der i forbindelse med arbejder i forurenede arealer skal ske en grundvands 

sænkning/afl edning af vand, kan dette medvirke til en spredning af 

forureningen. Bortskaffelse af oppumpet forurenet vand vil kræve myndighederne 

tilladelse, og der kan blive stillet krav om rensning af vandet inden 

bortledningen. 


Gennemgangen af oplysningerne vedrørende kortlagte arealer har vist, at fem 

af grundene påvirkes direkte af anlæg af tilkørselsramper til motorvejen ved 

hovedforslaget og alternativ H1 og A (fra øst mod vest): 

169-179 ved tilslutning til Vesterled (gartneri, V2) 

265-189 ved Ringstedbanen (jernbanestrækning, V2) 

265-010 ved tilslutning til Østre Ringvej (fyld- og losseplads, V2) 

265-011 ved tilslutning til Østre Ringvej (fyld- og losseplads, V2) 

265-285 ved tilslutning til Køgevej (servicestation, V1).


Derudover kan der være potentielt forurenede lokaliteter, herunder skæring med 

yderligere to jernbanestrækninger, håndtering af potentielt forurenet vejrabatjord 

og eventuelt forurenet grundvand. 

Alternativ B berører otte kortlagte grunde direkte (fra øst mod vest): 

169-179 ved tilslutning til Vesterled (gartneri, V2) 

169-0003 ved tilslutning til Hovedgaden (losseplads, V2) 

169-0222 ved tilslutning til Hovedgaden (autoophugger og skiltemaler, V2) 

265-145 ved tilslutning til Hovedgaden (skrotplads og produkthandel, V2) 

265-007 ved ny adgangsvej til Øde Hastrup grusgrav (råstofgrav, V2) 

265-021 ved Ringstedbanen og Vestbanen (fyld- og losseplads, V2) 

265-110 ved Ringstedbanen (autoreparationsvirksomhed, V2) 

264-143 ved tilslutning til Ringstedvej (servicestation, V2). 

Derudover kan der være potentielt forurenede lokaliteter, herunder skæring 

med fi re jernbanestrækninger, håndtering af potentielt forurenet vejrabatjord og 

eventuelt forurenet grundvand. 

Genbrug af overskudsjord 

Hvis forurenet overskudsjord, f.eks. vejrabatjord, skal indbygges i vejanlægget 

(rampeanlæg, støjvolde, midterrabat m.m.), skal der hos det relevante amt 

søges om en § 19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. I områder med 

særligt sårbare drikkevandsinteresser er det muligt, at amtet ikke vil acceptere 

en indbygning af forurenet jord. 

Skal den forurenede jord opbevares midlertidigt i et arbejdsdepot, kan amtet 

kræve en godkendelse i henhold til § 33 i Miljøbeskyttelsesloven (kap. 5 godkendelse), 

samt at Hovedstadens Udviklingsråd foretager en VVM-screening for 

at afgøre, om der skal gennemføres en VVM-undersøgelse eller ej. 


Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan betyde, at endnu en forurenet grund bliver 

berørt, og mere potentielt forurenet vejrabatjord skal analyseres og eventuelt 

bortskaffes. 

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre registrerede og potentielt 

forurenede grunde. 

En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en 

tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. 

I området hvor sideanlægget nord for Taastrup ønskes etableret ved Hakkemo- 

133


134 

sen fi ndes ingen grunde kortlagt af Københavns Amt hverken på vidensniveau 

1 eller 2. Nærmeste kortlagte grund 169-0084 (V2) er beliggende ca. 400 m syd 

for det sydligste sideanlæg. 

Ifølge historiske kort (KMS, målebordsblade 1842 - 1899, 1900 - 1960) var 

der tidligere et teglværk ved Hakkemosen. Teglgaarden lå umiddelbart øst for 

Hakkemosegård, beliggende nord for den moderne vej Lervangen. På de tidlige 

målebordsblade ses gravefelter vest for det der i dag er sø og mose. Dele af 

områderne er sammenfaldende med det planlagte, sydlige, anlæg. 

Deponering af forskellige typer affald var ikke usædvanlig i tidligere ler- og 

tørvegrave. Det kan derfor ikke udelukkes, at der i området syd for den eksisterende 

motorvej og vest for Hakkemosen fi ndes opfyld. 

Ingen af de øvrige varianter vurderes at kunne berøre kortlagte arealer. 


Håndtering af forurenet jord 

Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Lov nr. 370 af 2. juni 1999 

om forurenet jord samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 

2000 om anmeldelse af fl ytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte 

arealer samt offentligt vejareal. Håndtering af jord er endvidere underlagt 

Jordplan Sjælland, juli 2001. 

Anmeldelse af bygge- og anlægsarbejder 

Hvis et kortlagt areal af Amtsrådet er fastlagt som indsatsområde, skal der 

indhentes tilladelse fra Amtsrådet, inden et bygge- og anlægsarbejde kan påbegyndes. 

Afgravning og bortskaffelse af forurenet jord 

Hvis der skal afgraves og bortskaffes forurenet jord fra en ejendom, jord fra en 

kortlagt ejendom (kortlagt i henhold til Lov om forurenet jord) eller jord fra et 

areal, som anvendes til offentligt areal, skal arbejdet anmeldes til kommunalbestyrelsen 

i den kommune, hvor jorden graves op, senest 4 uger før den planlagte 

fl ytning. 

Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvortil jorden ønskes bortskaffet, 

alternativt at kommunen anviser modtagested, jordens forureningsgrad, 

jordmængder til fl ytning, tidspunkt etc. Hvis myndighederne kræver supplerende 

oplysninger, afbrydes 4-ugers fristen, indtil de nye oplysninger er modtaget, 

og herefter har kommunalbestyrelsen mindst 2 uger til at vurdere de nye oplys-


ninger. Jorden skal i forbindelse med fl ytningen ledsages af en følgeseddel, som 

indeholder oplysningerne fra anmeldelsen, eller en kopi af anmeldelsen. 

I anmeldebekendtgørelsen fi ndes endvidere retningslinier for, hvorledes akutte 

jordfl ytninger i forbindelse med bl.a. ledningsbrud skal håndteres. 

Genindbygning af forurenet jord 

Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet skal genindbygges forurenet jord på 

et areal, skal der søges en § 19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, 

(Miljøministeriet 2001). Ansøgningen stiles til det amt, hvor jorden opgraves og 

genanvendes. 

Midlertidig deponering af forurenet jord 

Skal den forurenede jord opbevares midlertidigt i et arbejdsdepot, kan amtet 

kræve en godkendelse i henhold til § 33 i Miljøbeskyttelsesloven (kap. 5 godkendelse), 

samt at Hovedstadens Udviklingsråd foretager en VVM-screening for 

at afgøre, om der skal gennemføres en VVM-undersøgelse. 

Bortskaffelse af forurenet jord 

Den forurenede jord må påregnes at skulle bortskaffes til kontrolleret deponering, 

jordrensning eller eventuelt losseplads, afhængig af jordens beskaffenhed 

og forureningsniveau. En modtager af jorden kan anvises af kommunen. 

Genanvendelse af restprodukter 

Jord indeholdende tungmetaller, fl yveaske og slagger kan genanvendes til bygge- 

og anlægsarbejder, dvs. etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, 

diger, terrænregulering etc. i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 655 

af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter (Miljøstyrelsen 2000) og jord 

til bygge- og anlægsarbejder. 

I bekendtgørelsen er jorden og restprodukterne inddelt i 3 forureningskategorier. 

Der er udarbejdet retningslinier for, hvorledes jorden i de 3 kategorier kan genindbygges 

uden myndighedernes tilladelse samt redegjort for analysekravene af 

jorden til genindbygning. Amtsrådet kan dog meddele dispensation fra reglerne 

om genanvendelsesbegrænsningerne, hvis genanvendelsen er anlægs teknisk og 

miljømæssigt forsvarlig. 

Senest 4 uger inden genanvendelsen, skal en skriftlig anmeldelse stiles til Amtsrådet, 

med en beskrivelse af hvor jorden i kategori 2 og 3 planlægges genanvendt. 

Hvis jorden planlægges genanvendt i en anden kommune, end hvor jorden er 

opgravet fra, skal det tillige anmeldes til det amt, hvor jorden søges genanvendt. 

135


136 

Af bekendtgørelsen fremgår det endvidere, at udlagt genanvendt jord skal 

afgrænses med markeringsnet, jorden skal anbringes over højeste grundvandsspejl, 

og afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvor der stilles krav 

om drikkevandskvalitet, skal være mindst 30 m. 

Støjvolden, der er under opførelse ved Hakkemosen, indeholder ifølge oplysninger 

fra bygherren (Høje-Taastrup Kommune) ikke forurenet jord. Støjvolden 

skal fl yttes ved anlæg af sideanlægget. 

16.5 Mangler 

Overordnede oplysninger vedrørende kortlagte og potentielt forurenede lokaliteter 

er indsamlet fra Roskilde og Københavns Amter. Mere detaljerede oplysninger 

om evt. forureningers udstrækning og omfang er ikke indhentet. Der 

kan således ikke tages stilling til, om supplerende forureningsundersøgelser er 

nødvendige såfremt en handlingsplan for håndtering af forurenet jord og grundvand 

skal udarbejdes i forbindelse med anlægsprojektet.

Kapitel 17 - Afl edte socio-økonomiske konsekvenser 

17. Afl edte socio-økonomiske 

konsekvenser 

De miljøpåvirkninger, der kan få afl edte socio-økonomiske konsekvenser, omfatter 

primært: 

Afl astning af nuværende veje 


Støjpåvirkning 

Visuel påvirkning. 

Afl astning af Roskilde by kan betyde et ændret forretningsliv. Det vurderes, at 

det umiddelbart er positivt for de handlende, at tung trafi k og gennemkørende 

trafi k mindskes i byen. 

Barrierevirkningen har betydning for arealadgang og er kun gældende for 

alternativ B, idet alle krydsninger med den nuværende motorvej opretholdes 

i hovedforslaget og alternativ H1 og A. Hvis adgangen bliver væsentligt besværliggjort 

i alternativ B for råstoferhverv eller landbrug, kan det betyde en 

væsentlig merudgift for den enkelte koncessionshaver/landmand. De ændrede 

adgangsforhold som følge af alternativ B’s barrierevirkning kan mindskes, ved 

at der udarbejdes en jordfordelingsplan for de berørte landmænd, når det endelige 

projektforslag er blevet vedtaget. Ejendomsforholdene er desuden behandlet 

i Vejdirektoratet (2005b). 

Støjens samfundsøkonomiske konsekvens er beregnet i Sammenfattende rapport 


Bedre fremkommelighed vil have afl edte socioøkonomiske effekter, både i 

hovedforslaget og alternativerne. Dette er ligeledes behandlet i Sammenfattende 

rapport (Vejdirektoratet 2005a). 

Den visuelle påvirkning kan kun få betydning i alternativ B. Motorvejen vil 

ligge i afgravning, og det forventes på den baggrund, at det ikke er den visuelle 

påvirkning, der kan give en afl edt socioøkonomisk effekt, men den nye støjpåvirkning 

og beliggenheden mellem de to motorveje. 

Miljøpåvirkninger fra hovedforslaget og alternativerne vurderes ikke at kunne 

medføre væsentlige ændringer i større erhvervs- eller samfundsgruppers økonomi. 

137

Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger 

138 

18. Afværgeforanstaltninger 

18.1 Anlægsfasen 

Anlægsfasen kan medføre følgende påvirkninger af miljø: 

støj-, luftforurening og vibrationer til og fra arbejdspladsen samt på anlægsstedet 

støj-, luftforurening og vibrationer samt barrierevirkning og utryghed langs 

alternative ruter 

spild fra entreprenørmaskiner 

jordkomprimering og jorderosion 

forurening af overfl adevand 

forstyrrelser og ødelæggelse af natur, fl ora og fauna 

påvirkning af kulturlag 

midlertidig afbrydelse af veje og stier 

Indvinding af råstoffer og bortskaffelse af affald. 

Følgende forslag til afværgeforanstaltninger kan begrænse de negative påvirkninger: 

Miljøledelsesplan 

En miljøledelsesplan for anlægsarbejdet vil blive udarbejdet og gennemgået af 

sagkyndig under detailprojekteringen. 

Hensyn til jordbund og vandmiljø 

Miljøledelsesplanen skal indeholde krav til entreprenørerne om minimering af 

kørsel i lavbundsarealer samt tæt på vandhuller og søer (se nedenfor). 

Overfl adeafstrømning fra de blottede jordfl ader under anlægsarbejdet skal opsamles 

i bassiner hvor jordpartiklerne bundfældes, inden vandet ledes til vandløb 

og søer. 

Drænvand fra okkerpotentielle områder skal ligeledes opsamles i bassiner, hvor 

jernet udfældes og bundfældes før udledning til en recipient. 

Vandbalance, vandføring og vandkvalitet bliver generelt opretholdt i vandområder 

for at sikre vådområders og vandløbs naturkvalitet. Ændring af grundvandsstanden 

bliver derfor så vidt muligt undgået også i anlægsfasen. 

Hensyn til naturområder 

I miljøledelsesplanen udpeges områder til placering af arbejdspladser, køreveje 

og oplagringspladser. Som udgangspunkt må arbejdspladser, midlertidige køreveje 

og oplagringspladser ikke placeres i særligt sårbare områder (skovområder


eller vådområder, tæt på vandløb/grøfter/søer/vandhuller (


140 

Generelt bliver arbejdet tilrettelagt, så støj- og støvgenerne begrænses mest 

mu ligt. Støjgener kan yderligere begrænses ved valg af maskinel. I særligt tørre 

perioder kan det blive nødvendigt at vande blottede jordfl ader for at undgå 

støvgener. 

Håndtering af spild 

Håndtering af et eventuelt spild i anlægsperioden bliver beskrevet i en beredskabsplan 

der skal omhandle spild til jordbund, naturområder, overfl adevand, 

grundvand. 


Alle genanvendelige materialer bliver genbrugt. 

Hensyn til forurenet jord 

Hvis der under anlægsarbejdet træffes forurening fra ukendte forurenede lokaliteter, 

skal forureningen meldes til de relevante miljømyndigheder. Hvis forurenet 

jord (f.eks. vejrabatjord) skal fl yttes, skal dette anmeldes til kommunen senest 4 

uger, før opgravningen skal fi nde sted. 

18.2 Driftsfasen 

Beplantning 

Den skjulende beplantning (primært løvtræer) retableres efter anlægget (se 

Sammenfattende rapport). 

Faunapassager 

For hovedforslaget og for alternativ H1, A og B er der indarbejdet faunapassager 

på baggrund af følgende materiale: 

Plantegninger og længdeprofi ler for vejprojektet 

Feltbesigtigelser 

Fauna- og menneskepassager. En vejledning (Vejdirektoratet 2000a) 

Falcks vildtkonsulents registreringer af trafi kdræbte dyr 

Oplysninger fra borgerne om dyrenes forekomst og færdsel 

Oplysninger fra Roskilde Amt 

Oplysninger fra lokale vildtkonsulenter. 

Ved alle lokaliteter med passagebehov er der forsøgt placeret faunapassager. Den 

valgte passagetype (se efter tabellen) er afhængig af de vildttyper, der forekommer 

i området, samt vejens forløb i forhold til terrænkote. Hvor der har været behov, 

men ikke umiddelbart har været nogen mulighed, er der på nærmeste egnede 

sted placeret en faunapassage.

Omtrentlig 

stationering 


Faunapassager på tværs af hovedforslaget, samt for alternativ H1, A og B er 

beskrevet fra øst mod vest. Faunapassagerne er vist på kort 9 (bilag 1). I alternativ 

B er det forudsat, at der hegnes langs motorvejen ved passage af Roskilde 

Dyrskueplads, og at der opsættes støjskærme/støjvolde på en ca. 4 km strækning 

fra nord for Vindinge til Køgebanen. Derudover forventes der ikke hegning. I 

forbindelse med de foreslåede faunapassager vil det dog erfaringsmæssigt være 

en god ide at hegne. 

Type Dimension Forventet fauna Bemærkninger 

- Stiunderføring ved 

Kallerup Gårde 

- Stiunderføring syd 

for Marbjergvej 

Ræv og grævling vil for modentlig 

smutte under her 

Ræv og grævling vil for modentlig 

smutte under her 

Eksisterende 

Eksisterende 

km 5.160 Faunarør ø 1,5 m Padder, ræv, grævling Etableres ved siden af våd 

passage 

km 2.200 Faunaunderføring 

(variant) 

Frihøjde 4 m 

Bredde 6 m 

Råvildt, ræv, grævling, mindre 

pattedyr, padder 

Tabel 18.1 Faunapassager på tværs af hovedforslaget og alternativ A. 

Passagen har til formål at 

sikre opretholdelse af den 

grønne kile vest om Roskil de. 

Dyrene skal passere de trafi 

ke rede Lindenborg Allé og 

Ringstedvej i terræn 

For alternativ H1 er der mellem Fløng og Ringstedvej forudsat faunapassager 

som beskrevet for hovedforslaget og alternativ A. 

141


Omtrentlig 

stationering 

142 

Type Dimension Forventet fauna Bemærkninger 


niveau A under 

det østgående spor 

af den gamle Holbækmotorvej 


niveau A 


niveau B 

km 6.800 Stioverføring langs 

Elmelygårdsvej 

km 5.800 Stiunderføring 

langs Kamstrupstien 

km 5.400 Vejoverføring 

langs Poppelgårdsvej 

km 4.800 Stioverføring langs 

Køgebanen 

km 4.300 Vej- og stioverføring 

langs Darupvej 

km 3.100 Faunabro niveau A 

øst for Ledreborg 

Allé 

Frihøjde 

4 m 

Bredde 6 m 

Frihøjde 

4 m 

Bredde 7,5 

m 

1,5 m faunatunnel 

Frihøjde 

3,5 m 

Bredde 5,5 

m 

20 m på 

smalleste 

sted, gerne 

med jorddække 

og 

skjulende 

beplantning 





Ræv, grævling, mindre pattedyr, 

padder 


padder vil formodentlig løbe 

over her 



under her 

Mindre pattedyr vil formodentlig 

løbe med over her, når vejen 

ikke er så trafi keret 



over her 

Mindre pattedyr vil formodentlig 

løbe med over her, når vejen 

ikke er så trafi keret 

Rådyr, hare, grævling, ræv og 

andre mindre pattedyr 

Tabel 18.2 Faunapassager på tværs af alternativ B. 

Passagen har til formål at 

sikre opretholdelse af den 

grønne kile øst om Roskilde 

og vest om Fløng. Dyrene skal 

passere det vestgående spor 

på Holbækmotorvejen samt 

den nye sydlige linieføring i 

terræn 

Mens råstofi ndvindingen 

pågår, bliver underføringen 

anvendt til 1,5 m transportbånd 

samt i sjældne tilfælde 

til entreprenørmaskiner 

Passagen er nødvendig af 

hensyn til vandrende padder i 

området. Vandhuller, der forsvinder 

ved råstofgravningen, 

forudsættes retableret 

do. 

do. 

Der er set en grævlingegrav i 

området og fundet en trafi kdræbt 

grævling på Holbækmotorvejen 

mellem Fløng og 

Roskilde. Grævlinger bliver let 

isoleret, hvis deres territorium 

bliver indskrænket 

Der er i dag en grøn kile vest 

om Roskilde, som kan opretholdes 

ved at etablere denne 

passage. Dyrene vil skulle 

krydse Lindenborgvej og den 

eksisterende motorvej for at 

komme til Hyrdehøj Skov. Der 

kan eventuelt presses 0,5-1,5 

m rør under disse veje til de 

mindre dyr

Passagetyper 


Faunaunderføring 

Minimumskrav til underførte rådyrpassager er 4 m i højden, 6 m i bredden og 

tunnelindeks på > 0,75. Disse vil også tilgodese spredningen af de fl este andre 

dyr, på nær de der lever nær vandløb. 

Faunabro 

Bredden af overførte passager (faunabroer) bør som minimum være 20-50 m på 

det smalleste sted af hensyn til hjortevildtet. Faunabroer sikrer spredningen af 

de fl este dyr, på nær de der lever nær vandløb. Broen skal være timeglasformet 

og have skærmende beplantning ud mod vejen. 

Kombineret underføring 

En kombineret vej- og faunaunderføring er uhensigtsmæssig hvis der er tale 

om væsentlig trafi k på vejen der føres under, eller den er tiltænkt hjorte. Langs 

svagt trafi kerede veje kan en kombineret underføring dog bidrage væsentligt til 

mindskelse af vejens barrierevirkning for mindre dyr (ræv, grævling, pindsvin, 

mårdyr og hare). Passagen kan bestå af en 2 m rabat på den ene side af vejen, 

eller eventuelt 1 m i begge sider. 

Kombineret overføring 

En kombineret vej- og faunaoverføring kan, med samme ambitionsniveau som 

ovenfor nævnt, bestå af en 2 m blød, eventuelt græsbevokset rabat på den ene 

side af vejen til ræv, grævling pindsvin, mårdyr og hare. 

Faunarør 

Hvor vejen ligger i terræn eller på dæmning føres rør under vejen. Rørene placeres 

ved ledelinjer, f.eks. levende hegn eller jord- og stendiger. Der bør være sand 

eller andet potevenligt materiale i bunden af røret. Rørenes diameter kan have 

en diameter på 0,5 - 1,5 m i diameter, afhængig af behovet. Det vurderes at 1,5 

m er hensigtsmæssigt af hensyn til padderne. Det skal afklares hvordan rørene 

placeres i forhold til hegn og vejafvanding. 

Hegn 

Der etableres ledehegn og ledebeplantning frem til faunapassagerne. Det skal 

afklares, om det kan ske ved ekspropriation/servitutter. 

Erstatningsbiotoper 

Hovedforslaget og alternativ H1 og A kommer tættere på 2 værdifulde paddevandhuller, 

som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Som en del af 

projektet etableres derfor ca. 5 nye vandhuller. 

143


144 

I alternativ B etableres ca. 15 nye vandhuller. 

Stipassager 

Alle stipassager opretholdes i hovedforslaget og alternativ H1 og A. 

Opsamling af overfl adevand 

Alt vejvand bliver kantopsamlet og derefter ledt gennem tilplantede forsinkelsesbassiner 

med min. 3 døgns opholdstid inden udledning til recipienten. Her 

bundfælder en væsentlig del af de forurenende stoffer. 

Der bliver lavet et dykket afl øb med lukkemekanisme fra forsinkelsesbassinerne. 

Derved kan oliespild tilbageholdes i bassinet hvorfra det kan samles op. 

Beredskabsplan for spild 

Der laves en beredskabsplan for håndtering af spild såvel uden for som inden 

for vejbanen. Spild inden for vejbanen skal samles op fra forsinkelsesbassin der 

straks lukkes ved spild.

19. Eventuelle mangler 

Kapitel 19 - Eventuelle mangler 

VVM-redegørelsen skal i følge bekendtgørelsens bestemmelser indeholde en 

oversigt over punkter hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til 

at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse 

kan der peges på følgende aspekter: 

Vejvand 

Effekter af miljøfremmede stoffer som stammer fra vejvand, kan ikke kvantifi - 

ceres. Efterhånden er der en rimelig viden om, hvilke stoffer der fore kommer 

i vejvand. Til gengæld mangler der stadig viden om sammenhængen mellem 

trafi kbelastning og stofkoncentrationer i vejvand samt langtidseffekt og omsætning 

i miljøet. Det vurderes, at de nævnte mangler og usikkerheder ikke er så 

væsentlige, at de ændrer ved konklusionerne i miljøvurderingen. 

Bilag IV arter m.m. 

Der er en begrænset viden om forekomst og udbredelse af de fugle, dyr og 

habitattyper, der er omfattet af de internationale naturbeskyttelsesdirektiver. Det 

vurderes dog ud fra de besigtigelser, der er gennemført i forbindelse med VVMundersøgelsen, 

og oplysninger fra Roskilde Amt, at miljøvurderingen er givet på 

et tilstrækkeligt grundlag. 

Kulturmiljø 

Det vides ikke, om der kan gøres arkæologiske fund nordvest for Vindinge ved 

alternativ B. Hvis alternativ B vælges, bør der laves en søgerende. 


Det vides ikke, hvor stor en del af vejrabatjorden, der kan være forurenet, samt i 

hvilken grad. Det kan betyde store uforudsete udgifter at bortskaffe den forurenede 

jord, hvis den ikke kan indbygges i vejprojektet. 

145

Kapitel 20 - Referencer 

146 

20. Referencer 

Andersen, H.T. 2004. Den bynære landskabsforandring: Metropolisering. I: 

Kristensen S.P. (red.) Bynære Landskaber. Landskabsøkologiske skrifter nr. 18. 

Baagøe, H.J. 2001. Danish bats (Mammalia chioptera). Atlas analysis of distribution, 

occurrence and abundance. Steenstrupia 26(1). 

COWI 2004. Støjkortlægning - Teknisk redegørelse. Rapport udarbejdet af 

COWI for Vejdirektoratet, juni 2004. 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 2000. Naturtyper og arter omfattet af 

EF-habitatdirektivet. 

Falck 2003. Oplysninger om trafi kdræbt vildt fra vildtkonsulent Kurt Thomsen. 

Fog, K. 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. 

Glostrup Lokalhistoriske Arkiv, 2002. Nyt fra Arkivet - August 2002. Red. 

Hans-Henrik Rasmussen. 

HUR 2001. Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen. 

HUR 2003. Udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav. Regionplantillæg med VVM. 

Høje-Taastrup Kommune 2000. Kommuneplan 2000-2012. 

Jensen, F.S. 1996. Friluftsliv 95. Forskningscentret for Skov- og Landskab. 

Jordplan Sjælland, 2001. Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland, 

juli 2001. 

Lehmann, Nikolaj K.J., Peter E. Holm, Lars Bo Christensen og Knud A. Pihl, 

Stofspredning fra veje til jord og vand, Vand & Jord, 8. årgang, nr. 3, september 

2001, pp. 85 - 89. 

Miljø- og Energiministeriet 1998. Bekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 

om lov om miljøbeskyttelse. 

Miljø- og Energiministeriet 1999. Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord. 

Miljø- og Energiministeriet 2000a. Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om 

genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

Kapitel 20 - Referencer 

Miljø- og Energiministeriet 2000b. Bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om 

anmeldelse af fl ytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer 

og offentligt vejareal. 

Roskilde Amt 2000a. Kulturmiljøer. Introduktion til kulturmiljøer i Roskilde 

Amt. Bind 1. 

Roskilde Amt 2000b. Kulturmiljøer. Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i 

Roskilde Amt. Bind 2. 

Roskilde Kommune 2001. Kommuneplan 2013. 

Vejdirektoratet 1998a. Vejtrafi k og støj - en introduktion. 

Vejdirektoratet 1998b. Beregningsmodel for vejtrafi kstøj, revideret 1996«, 

rapport nr. 178. 

Vejdirektoratet 2001. Støjbekæmpelse langs statsvejene - Tilskud til støjisolering 

af boligfacader, Vejledning for boligejere, rapport nr. 225. 

Vejdirektoratet 2002. Beregning af vejtrafi kstøj - en manuel. Rapport nr. 240. 

Vejdirektoratet 2004a. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og 

Roskilde Vest, VVM-undersøgelse. Kortlægning af miljøforhold - Fase 1. 

Juli 2004. 

Vejdirektoratet 2005a. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og 

Roskilde Vest, VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport, rapport nr. 285. 

Vejdirektoratet 2005b. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og 

Roskilde Vest, VVM-redegørelse. Vurdering af arealbehov, rapport nr. 287. 

Vejdirektoratet 2005c. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og 

Roskilde Vest, VVM-undersøgelse. Trafi k- og effektberegninger. 2005. 

147

Bilag 1 

Kort 1: Undersøgte lokaliteter 

Kort 2: Landskab og jordbund 

Kort 3: Beskyttede naturtyper 

Kort 4: Kulturarv 

Kort 5: Rekreative forhold 

Kort 6: Grundvand og overfl adevand 

Kort 7: Forurenede grunde og råstoffer 

Kort 8a: Støjudbredelse - 0-alternativet 

Kort 8b: Støjudbredelse - Hovedforslaget/Alternativ A 

Kort 8c: Støjudbredelse - Alternativ H1 

Kort 8d: Støjudbredelse - Alternativ B 

Kort 9: Sti- og faunapassager

Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet 

Niels Juels Gade 13 Elisagårdsvej 5 Thomas Helsteds Vej 11 

Postboks 9018 Postboks 235 Postboks 529 

1022 København K 4000 Roskilde 8660 Skanderborg 

Telefon 3341 3333 Telefon 4630 7000 Telefon 8993 2200 vd@vd.dk 

Telefax 3315 6335 Telefax 4630 7105 Telefax 8652 2013 Vejdirektoratet.dk

Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og ... - Vejdirektoratet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?