Karakterisering af overflader

1.1.2 Root-Mean-Square (RMS) ruhed, Rq
Root-Mean-Square ruheden lægger lineært større vægt på store afvigelser fra middelværdien af
alle de målte højder (ISO 4287/1). Dette betyder at store forhøjninger eller dybe dale i overfladen
vil få en relativt større indflydelse på Rq end lave, men udbredte, højdevariationer. Matematisk er
1
2
RMS ruheden givet ved Rq
= ∑ ( zn
− z)
, hvor de indgående parametre er defineret som
N
n
for Ra ovenfor. RMS ruhed benyttes ikke i udstrakt grad i industrien, men den kunne være et godt
supplement til Ra ruhedsværdien, hvis der ønskes en bedre generel beskrivelse af topografien.
Den større vægtning af store udsving kan illustreres ved at RMS ruheden af den fuldt optrukne
højdeprofil i Figur 1 er Rq=3,65, mens den stiplede højdeprofil med blødere udsving har en RMS
ruhed på Rq=1,55.
1.1.3 Maksimal dybde, Rmax, og gennemsnit af de 5 dybeste punkter, Rz
Især industrielt anvendes også den maksimale dybde, Rmax, og gennemsnittet af de 5 dybeste
målepunkter, Rz. Disse værdier er enkle at bestemme ud fra den optagne højdeprofil, men det skal
bemærkes at specielt disse værdier kan være meget følsomme overfor den anvendte skridtafstand
mellem de opsamlede målepunkter, da de dybeste områder langs målelinien ikke nødvendigvis vil
blive ramt ved for stor skridtafstand.
1.1.4 Højdehistogrammer og bæreareal analyse
Histogrammer over højdefordelinger i den målte profil kan være langt mere informative om
topografien. Figur 2 viser histogrammer af de meget simple højdeprofiler vist i Figur 1. For hver
højde sammentælles antallet af punkter med denne højde og plottes i histogrammet. De
karakteristiske forskelle i de to profiler er her meget visuelt tydelig.
A B
Antal punkter
12
10
8
6
4
2
0
-10
-5
0
Højde
5
10
Antal punkter
12
10
8
6
4
2
0
-10
-5
0
Højde
Figur 2. Højdehistogrammer af de to højdeprofiler fra figur 1 (A: fra fuldt
optrukket højdeprofil; B: fra punkteret højdeprofil)
Det er imidlertid svært at uddrage enkeltstående sæt af ruhedsværdier baseret på histogrammer. I
stedet anvendes ofte såkaldt ”bæreareal-analyse”, som er baseret på tilsvarende kumulative
histogrammer over højdefordelingen (også kaldes Abbott kurver). Det kumulerede histogram
5
10
4