Sugnyt - Skovshoved Undersøiske Gruppe

Erfaring og kvalifikation forpligter
Når man når et vist erfarings- og
uddannelsesniveau er det naturligt, at man
hjælper til hvor man kan i udførelsen af
opgaver, der kræver et vist overskud. Det kan
være menneskeligt, som beskrevet ovenfor,
eller det kan være mere fagligt.
I klubben fungerer tre-stjernede
snorkeldykkere som hjælp under dykning for
deres nyere kammerater, bistår med
dykkerledelse samt fungerer som stand-by
dykkere. På forbundets sommerlejr er det
typisk som stand-by dykker på land eller i
båd, at de tre-stjernede giver et nap med.
Således også på sommerlejrens anden
dykkedag, hvor begge SUG’s
juniorinstruktører var på personalelisten på
hold 2 fra morgenstunden og yderligere en af
vores tre-stjernede skulle ”på arbejde” om
eftermiddagen. Kort før morgenmaden
måtte Henning, der havde tjansen som
formiddagens dykkerleder, indse, at hans
handikap stort set ikke tillod ham at bevæge
sig denne morgen. Vi vidste begge, at jeg
både havde en lastbil og en flok
snorkeldykkere at holde styr på, så jeg kunne
ikke lige overtage dykkerledelsen. Der var
meget kort tid til at finde på noget og det tog
heller ikke mange sekunder. ”Hvem så?”,
spurgte jeg. ”Frederik”, svarede Henning. Mit
ærinde var derefter at overbringe
beslutningen til Frederik. ”Det ved jeg ikke
rigtig hvad jeg skal sige til”, var Frederiks
umiddelbare ord. Jeg meddelte ham, at det
kunne gøres ganske kort og det rigtige svar
ville være ”javel”. Frederik sagde ”OK”.
Således blev Frederik Danmarks første
certificerede snorkeldykkerleder på et
forbundsarrangement. Og det var ikke den
lette eftermiddagstjans, hvor man stort set
bare skal holde udkig og sikre, at parasollen
ikke blæser væk. Det var ”morgenholdet”,
11
der tager ud og vurderer dykkestedet og
sætter dykkefeltet efter dykkerlederens
anvisninger. Unge Sukstorfs hjerne var på
grænsen af overload i de følgende timer, men
præsenteret for facts om dykkerområdet fra
land, fra båd og fra selvsyn, traf han de rigtige
beslutninger og fik gennemført et
utraditionelt, men yderst velfungerende setup.
Dykning på venstre side af Brandsbøl
havn, hvor bunden var varieret men hvor
standen og skoven nærmest løb sammen og
vanskeliggjorde adgangen til vandet. Badning
og ophold på højre side af havnen, hvor
stranden var fin bred sandstrand med en
komplet uinteressant bund. Det fungerede
rigtigt godt. Efterhånden som meldingerne
kom ind på VHF’en fra stand-by båden blev
dykkeområdet justeret et par gange, og da
eftermiddagsholdet overtog, skulle de stort
set kun holde udkig, passe på
førstehjælpsudstyret og lede afrigningen
sidst på eftermiddagen. Selvfølgelig var
Frederik ikke alene da dykkestedet skulle
etableres. Det er der ingen der er, uanset
hvor gamle de er og hvor mange dykninger
de har ledet. Det er altid erfarne folk til
stede, der fungerer som konsulenter og
sparringspartnere, men dykkerlederens
beslutninger respekteres medmindre de er
komplet urimelige. Det var de ikke i dette
tilfælde. Når Frederik næste gang står med
vesten og hatten på er han ikke første års
lærling længere.