Sugnyt - Skovshoved Undersøiske Gruppe

Vandet VAR stille, da vi stod ud fra
Skovshoved havn. Foran os havde vi en travl
dag. Sidste år havde vi dykket først og så
sejlet til Flakken, hvor havnen var fyldt. Ingen
i de små sejlbærende ”glasfiberfendere” er
specielt interesseret i at have en klods som
Lulu II liggende udenpå, så efter et par runder
i havnen måtte vi opgive landgang og sejle ud
igen. I år brød solen først for alvor frem da vi
var på vej, og vi besluttede at starte på
Flakken så snorkeldykkerne kunne få lov til at
udforske fortet. Der var masser af plads, så vi
fortøjede lige foran færgen. Efter et par
timers flintren rundt ude og inde, oppe og
nede samt indtagelse af den medbragte
frokost, var det på tide at komme videre så vi
også kunne få dykket.
Det var blæst op. Og det blæste mere op.
Den oprindelige plan med at ankre op nord
for Flakken og dykke på 4-6 meter blev
opgivet p.g.a. vinden, der ikke længere kom
fra syd og oven i købet friskede mere og
mere. Plan B var at sejle næsten helt hjem og
tage et dyk på stenrevet ved Knud
Rasmussen. Så langt nåede vi også, men det
stod klart, at vi ikke kunne ankre op uden at
det ville blive overordentligt uroligt ombord.
Plan C blev i al hast opfundet, hjem i havnen
og dyk fra badebroen.
Igen blev vi mødt af ”en munter sø” ved
badebroen, denne gang så ”munter”, at flere
7
ikke var helt klar på at dykke ordinært. De
rutinerede dykkede som sædvanlig, de andre
lavede et ”turistdyk” med opdrift og intet bly,
som man af og til ser sydpå. Så kan man kigge
ned men man bliver oppe uanset hvad og det
er helt fint. Noget af det vigtigste i
dykkersporten er evnen og modet til at sige
fra når man synes det bliver FOR spændende
- så lever man længst. Kvalifikation og rutine
kan flytte grænsen, men når man ikke er tryg,
skal man altid sige fra! Heldigvis har de unge
mennesker forstået budskabet.
Familiegrill og natdyk
På land var det ret hæderligt vejr og det blev
bedre og bedre. Da vi var færdige med at
dykke begyndte familie og venner at dukke
op til grillaften og det endte med et
”langbord” længere end klubhuset. Klubbens
relativt nye gasgrill viste sig endnu en gang
fra sin bedste side og stegte et hav af pølser,
koteletter, bøffer, brød m.v. De gamle blev
siddende med et glas vin og en kop kaffe og
de unge mennesker for rundt og legede på
havnen mens vi ventede på, at det skulle
blive mørkt.
Den afsluttende natdykning fandt igen i år
sted fra vandskiklubbens bro. Vinden havde
lagt sig og ikke en bølge var i sigte.
Dykkerholdene blev sendt i vandet med en
cykellygte på bøjen så vi kunne se hvor de
var, men de fleste lå nu alligevel tæt under