Sugnyt - Skovshoved Undersøiske Gruppe

svømmes forskellige distancer afhængig af
fødselsår. Og det gik fint. Men pludselig blev
der skiftet årgang, og det opdagede jeg ikke.
Når svømmeren er på næstsidste "tur", som
to baner vist hedder i fagsproget, nedsænker
man en plade foran svømmeren for at signalere,
at næste gang er det mål. Og det gjorde
jeg så - efter 450 meter i en 600 meter finale!
Major bummer! "Min" svømmer var Klara fra
Dykkerklubben Jernlungerne i Herlev, og alle
sejl blev sat for at råbe Klara op og få hende
til at svømme videre. Heldigvis er Klara en
"gammel rotte" i finnesvømning og hun kan
godt tælle selv, så det blev aldrig noget problem.
Som Jernlunge har Klara lært en del om
konsekvens, så hendes vending inden sidste
tur var en regulær "bissevending", der sendte
en sand tsunami lige i hovedet på mig da jeg
stod med pladen nede for anden gang. Mens
der blev grinet færdig ved dommerbordet og
på de øvrige tidtagerpladser, kunne jeg ikke
33
gøre meget andet end at mumle "point taken",
pudse brillerne og stille mig klar til at
stoppe tiden i samme øjeblik Klara kom i mål.
Og det gjorde jeg så. Der var imidlertid ikke
behov for den helt store nøjagtighed, for Klara
vandt så suverænt, at jeg omtrent var blevet
tør før sølvvinderen kom i mål.
Da vi havde rigget af i svømmehallen og
klædt om, samledes vi i auditoriet til afhentning
af glemte effekter og medaljeoverræk-
kelser. Der var temmelig mange af begge dele.
Bent afsluttede med at sige alle deltagere
tak for et godt og hyggeligt stævne og udtrykke
ønske om at se alle på sommerlejren. Den
næste halve time forløb med afskedsscener
mellem gamle og nye venner inden vi begav
os ud i snevejret og satte kursen mod Sjælland.
Der var absolut ro på bagsædet fra Lillebælt
til lidt efter Køge, så det havde åbenbart
været en god weekend.