Sugnyt - Skovshoved Undersøiske Gruppe

Ferskvandsdyk i september
Snorkeldykkerne skal i ferskvand i september.
Sådan er det bare!
Det passer perfekt med weekendturen til
Silkeborg sammen med en masse andre
snorkeldykkere fra hele landet. Det plejer at
være rigtig sjovt, så der tager vi selvfølgelig
hen som vi plejer.
Og det gjorde vi så IKKE!
Af: Steen Petersen
Ramt lige i nakken af vores egne ihærdige
forsøg på at overtale alle andre til at tage
med måtte vi erkende, at arrangementet var
overtegnet og der ikke var plads til os.
Sur og svidende nedtur!
Sagen var klar – vi måtte finde på noget
andet.
Vi kan ikke lige stable en weekendtur på
benene, men en lørdag kan vi godt klare.
Det blev så Esrum Sø, og efter en smule
udfordringer fandt vi et sted i læ for en frisk
vestenvind, hvor vi med moderat besvær
kunne komme ned til vandet med vores grej.
I forhold til hvad vi er vant til, var vores setup
ret usædvanligt. Vi havde medbragt en
14
badebåd venligst udlånt af Birgit, Frederiks
mor. Fartøjet blev i dagens anledning
udstyret med et anker anbragt i den
plastickasse, der til daglig udgør indmaden i
Lukas’ udstyrstaske og med ankertovet
fastgjort i en åretold på båden. Det virkede
fint indtil det stod klart, at man ikke
omgående lærer at ro bare fordi man
befinder sig i en robåd.
Vores på alle måder fortræffelige trestjernede
snorkeldykkere havde et pokkers
hyr med at få båden til at sejle i én retning ad
gangen, og kun Erik, den eneste et-stjernede
snorkeldykker på turen, havde relativt held
med koordineret roning med to årer, selvom
han også godt kunne lave en pirouette i ny og
næ. Det mest effektive viste sig at være en
kano-agtig approach med heftig padlen, en
tur rundt om sig selv, mere heftig padlen,
endnu er tur rundt og så fremdeles.
Dykkerfeltet blev sat med to flagbøjer til søs,
et flag på den smule strand vi havde til
rådighed, ca. 1 x 5 meter under et tæt
bladhang, og et flag oppe i et træ i en
nærliggende lysning, der burde kunne ses
ude fra søen. Ikke lige en standard case fra
dykkerlederkurset. De medbragte walkietalkies
viste sig heldigvis at fungere