VR-G, Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. ... - Vejdirektoratet

incl. undtagelserne for arbejdsfrit område 

2008- udgave 

Håndbog for 

afmærkning af 

vejarbejder m.m.

Advarselstavler Vigepligtstavler Forbudstavler Påbudstavler Oplysningstavler 

A 20 

Kø 

A 43,1 

Indsnævret 

vej 

B 18 

Hold tilbage for 

modkørendede 

C 19 

Indkørsel 

forbudt 

D 15 

Påbudt passage 

A 21 

Cyklister 

A 43,2 

Indsnævret 

vej i 

venstre side 

A 35 

Farlig rabat 

A 43,3 

Indsnævret 

vej i 

højre side 

B 19 

Modkørende færdsel 

skal holde tilbage 

C21 

Kørsel i begge 

retninger 


E 16,1,3 

Vognbaneforløb 

med sammenfletning 

C 51 

Overhaling 


D 16 

Valgfri passage 

E 16,2,2 

Vognbaneforløb 

med vognbaneskift 

A 36 

Bump 

A 19 

Lyssignal 

C 55 

Lokal 

hastighedsbegrænsning 

Undertavler 

A 39 

Vejarbejde 

A 99 

Anden fare 

C 56 

Ophør af lokal 


▲ 

▲ 

UC 56 

E 53,4 Område med fartdæmpning 

på gul baggrundsplade med 

gult blinksignal Z 93 på toppen 

C 59 

Ophør af 

forbud 

U 6,1 U 6,3 U 6,5 U 6,7 

C 61 

Standsning 


E 54 Ophør af område 

med fartdæmpning 

placeret bag på E 53,4 

Stopsigttabel 

Tilladt hastighed To gange 

i km/t stopsigt i m 

110 420 

90 290 

80 240 

70 190 

60 150 

50 110 

40 80 

30 50 

Håndbog for afmærkning 

af vejarbejder m.m. er udgivet af 

Vejdirektoratet 2008. 

Grafisk tilrettelægning: Susanne Hamilton. 

Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard. 

Vejtavler og CAD-tegninger: Vejdirektoratet. 

Tryk: From & Co., Glostrup 

ISSN: 0106-9772. 

ISBN: 978-87-7060-051-4.

Håndbog for 

afmærkning af 

vejarbejder m.m.

4 

Forord 

Formålet med afmærkning af 

vejarbejder er at advare og vejlede 

trafikanterne om ændrede 

færdselsforhold, og dermed 

bidrage til sikkerheden for både 

trafikanter og beskæftigede ved 

vejarbejde. 

Et vejarbejde vil, uanset hvor 

lille det er, medføre ulempe og 

risiko for trafikanterne og de 

beskæftigede. Det er derfor vigtigt, 

at man både ved planlægningen 

og ved udførelsen af 

arbejdet er omhyggelig med 

afmærkningen. 

For at opretholde respekten 

for afmærkningen - og dermed 

sikkerheden - er det vigtigt, at 

afmærkningen løbende tilpasses 

den aktuelle arbejdssituation. 

Denne håndbog er udarbejdet 

som et supplement til “Vejregler 

for afmærkning af vejarbejder”, 

Vejdirektoratet november 

2002. 

Hensigten med håndbogen 

er at give en kort vejledning i 

afmærkningen af de almindeligst 

forekommende vejarbejder i en 

form, så den let kan medbringes 

på arbejdspladsen. Hvis håndbogen 

ikke er tilstrækkelig, må 

man søge yderligere vejledning i 

vejreglen, der indeholder eksempler 

på mere komplicerede 

afmærkningssituationer. Vej- 

reglen findes desuden på internettet 

under www.vejregler.dk. 

Arbejdet er udført af den 

samme arbejdsgruppe, som har 

udført revisionen af vejreglen. 

Arbejdsgruppens medlemmer 

kommer fra Arbejdstilsynet, politiet, 

3F og vejmyndighederne. 

2008-udgaven af håndbogen er 

revideret af en ad hoc gruppe 

nedsat af Vejdirektoratet og 

BrancheArbejdsmiljøRådet for 

bygge og anlæg. 

Revisionen er sket på grundlag 

af vejreglerne og ”Branchevejledning 

for Afmærkning af vejarbejder”. 

Vejledning omkring afmærkning 

af vejarbejder kan fås hos de 

tekniske forvaltninger. 

Arbejdstilsynet kan vejlede 

omkring arbejdsmiljøforhold. 

Yderligere eksemplarer af denne 

håndbog og Vejregler for 

afmærkning af vejarbejder m.m. 

kan fås hos: 

Schultz Information 

Herstedvang 4 

2620 Albertslund 

Telefon 4322 7300 

Fax 4363 1969 

E-post: schultz@schultz.dk 

5

6 

Indholdsfortegnelse 

Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Afsnit 1 

Forklaring af særlige udtryk i håndbogen. . . . . . . . . . . 8 

Afsnit 2 

Forløbet af et vejarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Før igangsætning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Opstilling af afmærkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Under arbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Arbejdets afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Afsnit 3 

Arbejdstøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Afsnit 4 

Afmærkningsmateriel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Færdselstavler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Andet afmærkningsmateriel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

Afsnit 5 

Opstilling af afmærkningsmateriel . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Forvarsling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Fri bredde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Færdselsregulering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Begrænsningslinie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Tværafspærring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Længdeafspærring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Valg af længdeafspærring/trafikværn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Afsnit 6 

Bevægelige vejarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Kontinuerligt kørende vejarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Vejarbejder af kortere varighed på samme sted - max. 1 dag . . . . 30 

Afsnit 7 

Stationære vejarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

Afsnit 8 

Sikkerhedsforanstaltninger 

i stedet for arbejdsfrit område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

Konkrete anvisninger: 

Rød, gul og grøn arbejdszone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 

Beskyttelsesmodul. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 

Særlige sikkerhedsforanstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 

Asfaltarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 

Brønde, TV-inspektion, lappearbejde og prøvetagning . . . . . . . . . 75 

Slamsugning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 

Arbejde på heller og spærreflader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 

Arbejde på midterrabatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 

Arbejde før vejkryds og rundkørsler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 

Arbejde i vejkryds og rundkørsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 

Snerydning ved håndkraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 

Kantstensarbejde og lignende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 

Tjekliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 

7

Afsnit 1 

8 

Arbejdsfrit 

område 

Forklaring af særlige 

udtryk i håndbogen 

Vejareal 

Ved vejareal forstås det areal, 

som vejen optager. Vejen kan 

bestå af kørebane, cykelsti, fortov, 

plads, bro, tunnel, sti, rabat 

eller lignende. 

Arbejdsområde 

Ved arbejdsområde forstås ud 

over det egentlige arbejdssted 

(inkl. de nødvendige friarealer) 

også de færdselsarealer og 

rabatarealer, hvor der er placeret 

maskiner og materialer. 

Ved arbejde i højden omfatter 

arbejdsområdet også det nødvendige 

friareal ved løfteredskabet. 

Indeholder arbejdsområdet 

udgravning uden afstivning eller 

anlæg, skal et areal langs 

udgravningen mod trafikken 

med en bredde lig udgravningsdybden 

være indbefattet i 

arbejdsområdet. 


Fri bredde 

3 m 

Arbejdsfrit område 

Område mellem arbejdsområdet 

og afspærringen mod kørebanen, 

hvor vejarbejdere ikke må 

færdes, og som skal holdes frit 

for materialer. Området må trafikeres 

af fodgængere og cyklister. 

Det arbejdsfrie område kan 

udelades, hvis: 

• arbejdsområdet beskyttes med 

barrierer eller trafikværn, eller 

• hastigheden er lav, eller 

• området erstattes af andre foranstaltninger 

i de 11 tilfælde, 

der er beskrevet i afsnit 8. 

Vejarbejde 

Ved vejarbejde forstås her alle 

arbejder, som foregår på vejarealet, 

samt arbejder under, over 

eller uden for vejarealet og som 

medfører større eller mindre 

indskrænkninger i trafikkens normale 

bevægelsesfrihed, eller 

som nødvendiggør større agtpågivenhed 

eller hensyntagen 

fra trafikanternes side. 

Min. 40 m jf. side 26 

Max. 10 m 

1:10 

Begrænsningslinie 

Afsnit 1 

9

Afsnit 1 

10 

Stationært vejarbejde 

Ved stationært vejarbejde forstås 

vejarbejde af længere varighed 

på samme sted (normalt mere 

end 1 arbejdsdag). 

Bevægeligt vejarbejde 

Ved bevægeligt vejarbejde forstås 

såvel kontinuerligt kørende 

vejarbejde som vejarbejde af 

kortere varighed på samme sted 

(maksimalt 1 arbejdsdag, hvilket 

i praksis vil sige, at afmærkningen 

ikke skal stå natten over). 

Trafikværn 

Trafikværn er en kraftig afspærring, 

der er testet i henhold 

til DS/EN 1317-2. Kan f.eks. 

være stålautoværn eller sammenkoblede 

betonblokke. 

Barrierer 

Særligt udformede tunge elementer 

f.eks. betonelementer 

eller sandfyldte plastelementer, 

der anvendes til beskyttelse af 

vejarbejdere, men som ikke nødvendigvis 

opfylder kravene til 

trafikværn. 

Beskyttelsesmodul 

Beskyttelsesmodulet er et 

arbejdsareal med fysisk beskyttelsesbarriere 

i hver ende. Se 

beskrivelsen på side 68. 

Fri bredde 

Ved fri bredde forstås den bredde, 

som er til rådighed for færdsel, 

f.eks. mellem sideforhindringer. 


Ved begrænsningslinie forstås 

den linie, der markerer en gradvis 

indsnævring af kørebanen. 

Begrænsningslinien foran et 

arbejdsområde skal altid være 

mindst 10 gange så lang som 

indsnævringen. 

Afmærkningsklasser 

Når man skal bestemme afmærkningens omfang, er det vigtigt 

at kende vejens art. I forbindelse med afmærkning opdeler 

man vejene på følgende måde: 

Lokalveje 

Mindre veje med ringe 

trafik ( I i diagrammet) og 

med hastigheder således: 

• 50 km/t eller derunder i 

byzone 

• 80 km/t eller derunder i 

åbent land 

Trafikveje 

• Større veje med nogen 

trafik ( II i diagrammet) 

• Større veje med hurtig eller 

tæt trafik ( III i diagrammet) 

• Motorveje 

Opdelingen aftales mellem politi og vejmyndighed. 

Som udgangspunkt kan følgende diagram anvendes: 

km/t 

III 

80 

II 

50 

I 

0 

200 400 1000 2000 køretøjer/døgn 

Afsnit 1 

11

Afsnit 2 

Vejmyndighed 

Vejmyndigheden/vejbestyrelsen godkender afmærkningsplanen 

og udsteder grave-/rådighedstilladelse. 

12 

Planlægger/projekterende 

Før arbejdet 

startes planlæggesafmærkningen, 

og der 

udarbejdes 

en afmærkningsplan. 

FORLØBET AF ET VEJARBEJDE 

Udførende/ 

entreprenør 

Afmærkningen etableres. 

Afmærkningen 

tilpasses 

løbende 

til den aktuelle 

arbejdssituation. 

Myndigheder 

Afmærkningen 

inspiceres 

lejlighedsvis 

af vejmyndighed, 

politiet og 

Arbejdstilsynet. 

Afmærkningen 

kontrolleres og 

vedligeholdes 

mindst 2 gange 

dagligt på dage, 

hvor der arbejdes 

og mindst 1 gang 

dagligt på øvrige 

dage. 

Arbejdet afsluttes og afmærkningen fjernes. 

Vejmyndighed 

Modtager færdigmelding 

og underretter i 

fornødent omfang politiet. 

Arbejdet færdigmeldes. 

Afsnit 2 

Se også 

de næste sider 

13

Afsnit 2 

14 

Forløbet af et vejarbejde 

En skematisk oversigt over forløbet 

af den afmærkningsmæssige 

side af et vejarbejde ses på 

de foregående sider. 

Ved vejarbejde forstås her 

ikke bare “almindeligt” vejarbejde, 

men også ledningsarbejder 

og byggearbejder, der breder sig 

ind på fortov og kørebane med 

stilladser og lignende. 

Før igangsætning 

Inden arbejdet igangsættes skal 

der udarbejdes en plan for 

afmærkningen. Denne plan skal i 

detaljer vise, hvor afmærkningen 

skal opstilles, og hvilke tavler, 

der skal bruges. 

Planen afleveres til vejmyndigheden 

(teknisk forvaltning) til 

godkendelse sammen med en 

ansøgning om grave-/rådighedstilladelse. 

Vejmyndigheden indhenter, 

om nødvendigt, godkendelse 

hos politiet. Når planen er 

godkendt (eventuelt efter rettelser) 

tilbageleveres den sammen 

med en tilladelse til arbejdets 

udførelse (grave- eller rådighedstilladelse). 

Opstilling 

af afmærkningen 

Man starter med 

at sikre sig, at 

kopi af grave- 

/rådighedstilladelsen 

og den 

Se 

checkliste 

side 98 

godkendte afmærkningsplan er 

tilstede. Det skal de være under 

hele arbejdet. Undtaget herfra er 

reparation af pludselig opstået 

skade f.eks. ledningsbrud, hvor 

arbejdet kan starte uden tilladelse 

og godkendt afmærkningsplan, 

men den nødvendige 

afmærkning skal være opstillet. 

Vejmyndighed og politi underrettes 

snarest muligt. 

Derefter kontrolleres, at alt 

afmærknings- og afspærringsmateriel 

er til stede. 

Etableringen er i 

sig selv et vejarbejde 

og kan 

sidestilles med et 

bevægeligt vejarbejde. 

Ud over den personlige 

afmærkning vil det ofte være 

hensigtsmæssigt at begynde 

med at anbringe en mobil afspærring 

som forvarsel. På mindre 

veje vil A 39 ofte være tilstrækkelig. 

På steder hvor særlig farlige 

situationer kan opstå, anbefales 

det at søge politiets hjælp til 

færdselsregulering under opstillingen. 

A 39 skal opsættes først, 

derefter ophørstavler og så 

resten af tavlerne. 

Eksisterende afmærkning/vejvisning, 

der ikke skal gælde 

under arbejdet, skal fjernes eller 

tildækkes effektivt. 

Efter opstillingen kontrolleres 

ved gennemkørsel, at afmærkningen 

inkl. forvarslingen er korrekt 

anbragt og letforståeligt. 

Om fornødent foretages rettelser. 

Afmærkningen skal være placeret 

i fuldt omfang, før arbejdet 

må påbegyndes. 

Under arbejdet 

Under arbejdet skal afmærkningen 

hele tiden være hensigtsmæssig 

og i orden. 

Afmærkningen skal kontrolleres 

og vedligeholdes mindst 2 

gange på dage, hvor der arbejdes 

(mindst ved arbejdets 

begyndelse og ophør) og mindst 

1 gang på øvrige dage. På 

motorveje 2 gange dagligt på 

alle dage. 

Under arbejdet kan der komme 

tilsyn fra vejmyndighed, politi 

eller Arbejdstilsyn. Tilsynet fra 

vejmyndighed og politi ser især 

efter afmærkningen, hvorimod 

Arbejdstilsynet især tilser forholdene 

inde på arbejdsområdet. 

I perioder, hvor der ikke 

arbejdes i arbejdsområdet (bortset 

fra frokostpauser o.lign.) skal 

den del af afmærkningen, som 

ikke er nødvendig, fjernes, tildækkes 

eller drejes for at mindske 

ulemperne for trafikken og 

for at opretholde respekten for 

afmærkningen. 

Arbejdets afslutning 

Når arbejdet er færdigt skal 

afmærkningen straks fjernes. 

Nedtagningen begynder ligesom 

opsætningen med anbringelse 

af mobil afspærring eller 

lignende som forvarsel. 

Derefter fjernes afmærkningen 

i modsat rækkefølge af den 

der blev anvendt ved opsætningen. 

Husk også af fjerne eventuel 

gul afmærkning. 

Til slut fjernes den mobile 

afspærring. 

Vejarbejdet meldes herefter 

færdigt til vejmyndigheden som 

angivet i grave-/rådighedstilladelsen. 

Afsnit 2 

15

Afsnit 3 

16 

Arbejdstøj 

Klasse 2: 

Ved stationært vejarbejde skal personer, 

der normalt arbejder indenfor det 

afspærrede område men lejlighedsvis 

kommer udenfor, bære synligt (fluorescerende) 

rød, orange eller gult 

arbejdstøj, der opfylder klasse 2 i 

DS/EN 471:2004. Dvs. at det fluorescerende 

stof skal være på mindst 0,5 m 2 

og det reflekterende på mindst 0,13 m 2 . 

Klasse 2 arbejdstøj kan være: 

• Vest (klasse 2), 

• Jakke, 

• Overall. 

Klasse 3: 

Af hensyn til den personlige sikkerhed 

skal personer, der er beskæftiget ved 

vejarbejder, og som jævnligt opholder 

sig udenfor afspærringen, bære synligt 

fluorescerende (i daglig tale kaldet 

”selvlysende”) rødt, orange eller gult 

arbejdstøj, der opfylder klasse 3 i 

DS/EN 471:2004. Dvs. at det fluorescerende 

stof skal være på mindst 

0,8 m 2 og det reflekterende på mindst 

0,2 m 2 . Chauffører, der ikke forlader 

førerhuset under arbejdet, er dog fritaget. 

Se også At-vejledning D.5.3. 

Advarselsklæder september 2002. 

Klasse 3 arbejdstøj kan være: 

• Vest (klasse 3), 

• Jakke (klasse 3), 

• Benklæder og vest, 

• Benklæder og jakke, 

• Kedeldragt. 

Afmærkningsmateriel 

Færdselstavler 

På indersiden af omslaget forrest 

i bogen finder du en fortegnelse 

over de vigtigste færdselstavler 

ved vejarbejde. En komplet 

fortegnelse findes i 

Bekendtgørelse om Vejafmærkning 

og i vejregler for færdselstavler. 

A 19 Lyssignal 

Skal anvendes 

som forvarsel ved 

midlertidige lyssignaler 

undtagen 

mindre veje med ringe trafik i 

byområder. 

A 21 Cyklister 

Skal anvendes 

som forvarsel hvor 

cyklister og førere 

af små knallerter 

som følge af vejarbejde kører ud 

på eller krydser kørebanen. 

A 36 Bump 

Tavlen skal anvendes, 

når der 

udføres hastighedsdæmpende 

bump på vejen. Bumpets 

udformning skal være afpasset 

til den tilladte hastighed på 

vejen. 

A 39 Vejarbejde 

Skal anvendes 

som forvarsel af 

alle vejarbejder, 

undtagen bevægelige 

vejarbejder på mindre 

veje med ringe trafik. Hvis den 

forvarsler vejarbejde på en 

skærende vej, skal den forsynes 

med undertavle U 6. 

A 43 Indsnævret vej 

Tavlen findes i 3 varianter. 

Man skal bruge den variant, der 

passer. 

A 99 Anden fare 

Anvendes hvor 

ingen andre tavler 

dækker. Skal altid 

forsynes med en 

forklarende undertavle. 

Kan anvendes midlertidig 

f.eks. ved pludselig opstået skade, 

indtil den rigtige tavle er 

fremskaffet. 

Afsnit 4 

17

Afsnit 4 

18 

B 18 

Hold tilbage for modkørende 

B 19 

Modkørende skal holde tilbage 

B 18 B 19 

Anvendes til trafikregulering ved 

indsnævret kørebane, hvor den 

ene trafikretning skal holde tilbage 

for den anden (prioritering). 

Må kun anvendes, når der er 

gode oversigtsforhold (se side 

25), og når arbejdsområdet er 

mindre end 100 m og kun hvor 

den frie bredde er mellem 3 og 

4,5 m (på mindre veje med ringe 

trafik mellem 2,6 og 3,5 m). 

HUSK! B 18 skal anbringes 

med den røde pil pegende 

opad, og B 19 med den røde 

pil pegende nedad. 

C 19 

Indkørsel forbudt 

Må kun forsynes 

med undertavle 

“Trækken med 

cykel og knallert på kørebanen 

forbudt”. (Brug i stedet C 21 

eller C 22, der f.eks. kan forsynes 

med undertavle 

”Arbejdskørsel tilladt”). 

C 21 Kørsel i 

begge retninger 


Skal altid opsættes 

for begge 

færdselsretninger. 

C 22,1 Motorkøretøj, 

stor knallert, 

traktor og motorredskab 


Forbuddene kan 

begrænses ved hjælp af undertavler. 

C 55 Lokal 


Ændring af hastighedsbegrænsning 

skal aftales med politiet. 

Tavler med 50 km/t må ikke 

anvendes indenfor byzone, idet 

der her gælder den generelle 


på 

50 km/t angi- 

vet med E 55 

ved indkørsel 

til byområdet. En eventuel højere 

lokal hastighedsbegrænsning skal 

i stedet ophæves med C 56. 

Eventuelt med undertavle UC 56 

som erindring om byzonen. 

C 56 

UC 56 

E 55 

C 59 Ophør 

af forbud 

Ophæver alle 

forbud på den 

foregående vejstrækning, 

bortset fra parkeringsrestriktioner. 

C 61 C 62 

C 61 Standsning forbudt 

C 62 Parkering forbudt 

Opstilling af disse tavler og 

ændring skal aftales med politiet. 

Bør opstilles dagen før. 

E 53,4 Område med fartdæmpning 

på gul baggrundsplade 

E 53,4 kan 

1,2 m 

0,5 m 

0,4 m 

0,9 m 

anvendes 

ved vejarbejder 

i 

kryds eller 

rundkørsler, 

hvor 

der arbejdes 

direkte 

på det trafikerede 

areal, eller 

der er risiko for at de, der arbejder 

på vejen, træder ud i det trafikerede 

areal. 

E 53,4 skal nedtages, når der 

ikke arbejdes i et af de to nævnte 

arealer. Tavlen skal have 1 stk. 

gult blinksignal (Z 93) på toppen 

og opsættes ved brug 10 meter 

før arbejdsarealet i alle berørte 

trafikretninger. Tavlen ophæves 

med ophørstavle 

E 54, der kan 

være placeret på 

bagsiden af den 

gule baggrundsplade. 

E 54 

- her placeret bag på E 53,4 

Afsnit 4 

19

Afsnit 4 

20 

D 15 

Påbudt passage 

Tavlen angiver, at 

motorkøretøjer skal 

passere tavlen på 

den side, pilen peger mod. Vær 

omhyggelig med monteringen, 

så pilen hælder 45˚. 

D 21 Cykelsti 

Angiver bane, som 

skal benyttes af 

cyklister og førere 

af små knallerter, 

og kun må benyttes af disse. 

Fodgængere har dog adgang i 

visse tilfælde. 

E 18 Blind vej 

Tavlen kan opstilles 

ved begyndelsen af 

en vej, hvor det 

ikke fremgår for trafikanterne, 

at vejen ender blindt. 

(Her fordi vejen er spærret på 

grund af vejarbejde). 

Hvis man ikke kan se 

spærringen, skal afstanden til 

spærringen angives. 

F 14 Midlertidig pilvejviser 

Anvendes til midlertidig vejvisning. 

Andet 

afmærkningsmateriel 

På indersiden af omslaget bag i 

bogen finder du en oversigt over 

andet afmærkningsmateriel. 

N 42 Kantafmærkningsplader 

anvendes til begrænsningslinie 

og længdeafspærring 

ved stationære 

vejarbejder. De skrå striber 

skal pege ned mod 

den side, som færdselen 

skal benytte. 

Afstanden mellem 

kantafmærkningsplader 

må ikke overstige 10 m 

ved begrænsningslinie. 

Ved længdeafspærring 

skal afstanden tilpasses forholdene 

og må ikke overstige 50 m. 

N 44 Markeringskegler 

anvendes især ved vejarbejder 

af kortere 

varighed. Markeringskegler 

i standardstørrelse 

kan anvendes 

som længdeafspærring 

ved såvel stationære 

som bevægelige vejarbejder. 

Endvidere til begrænsningslinie 

ved bevægelige vejarbejder, 

dog ikke på motorveje og 

større veje med hurtig eller tæt 

trafik. Afstanden mellem keglerne 

må ved stationære vejarbejder 

ikke overstige: 6 m indenfor 

tættere bebygget område, 20 m 

udenfor tættere bebygget område, 

3 m mellem cykelsti/fortov 

og arbejdsområde. 

Markeringskegler i reduceret 

størrelse må kun anvendes i forbindelse 

med stribearbejde m.m. 

N 45 Markeringsbrikker 

Brikkerne anvendes hvor der 

ikke er behov for en kraftigere 

afspærring. De må kun ophænges 

på langs af kørebanen og 

kun som supplement til anden 

afspærring. Afstanden mellem 

snorens befæstelser bør ikke 

være større end 6 m. 

Obs! Rød-hvide bånd er ikke 

vejafmærkningsmateriel og må 

ikke bruges. 

O 41 Retningspil 

anvendes kun som 

tværafspærring, hvor 

trafikanterne skal foretage en 

væsentlig retningsændring. 

O 43 Spærrebom 

med skrå striber anvendes ved 

delvis afspærring af kørebanen. 

De skrå striber skal pege ned 

mod den side, som færdselen 

skal benytte. 

O 45 Spærrebom 

findes i 2 udgaver: 

“Den normale” (store) anvendes 

ved hel eller delvis afspærring af 

kørebane, cykelsti eller fortov, 

hvor der ikke anvendes O 43. 

“Lægten” (mindre) anvendes til 

længdeafspærring samt tværafspærring 

på fortov. 

Afsnit 4 

21

Afsnit 4 

22 

Mobil afspærring (tavlevogn) 

må kun anvendes ved bevægelige 

arbejder. De gule blinksignaler 

skal være i funktion under 

arbejdet. Mobil afspærring kan 

dog anvendes som supplement 

ved stationære vejarbejder. 

I byzone anbringes den 

mobile afspærring normalt 

25-50 m foran arbejdsstedet. 

Udenfor byzone er afstanden 

normalt ca. 50 m. 

Arbejdskøretøjer/-maskiner skal 

forsynes med tændt gul 

afmærkningslygte, når de henstilles, 

arbejder eller på anden 

måde er til ulempe for den øvrige 

trafik. Derudover kan det 

anbefales, at forsyne køretøjet 

med ”løbende lys”. 

Det anbefales herudover, af 

hensyn til sikkerheden, at forsyne 

arbejdskøretøjer-/maskiner, 

som benyttes til vejarbejde 

udenfor det afmærkede arbejdsområde, 

med lodrette røde og 

hvide striber på for- og bagende. 

I visse situationer kan det tillige 

tilrådes at montere tavle D 15 

”Påbudt passage” på køretøjets 

for- eller bagende visende den 

vej, køretøjet skal passeres af 

den øvrige trafik. Denne tavle 

må ikke være synlig ved kørsel 

til og fra arbejdsstedet. 

Private køretøjer, der anvendes 

til tilsynsarbejde, forsynes 

med tavle, der angiver vejmyndighedens 

navn og skal forsynes 

med gul afmærkningslygte. 

Løbende lys 

Man siger, at der er “løbende 

lys” når en hel række af gule 

blinksignaler i en begrænsningslinie 

tænder med kort mellemrum 

fra venstre mod højre, når 

bilerne skal holde til højre, og fra 

højre mod venstre, når bilerne 

skal holde til venstre. 

Opstilling af 

afmærkningsmateriel 

Det afmærkningsmateriel, der 

benyttes ved vejarbejder, skal 

være i overensstemmelse med 

afmærkningsbekendtgørelsen. 

Hvad skal være gult? 

Midlertidige tavler E 15, E 16, 

F 14 og G 14 skal være gul/sorte. 

Midlertidig længdeafstribning 

skal være gul. Midlertidig tværafstribning 

kan være gul. Ved gul 

tværafstribning skal den hvide 

fjernes. 

Ved midlertidig afstribning 

skal stribernes længde og bredde 

samt symboler være som ved 

permanent afstribning og udføres 

med samme omhu. Dobbelt 

spærrelinie kan erstattes af 

enkelt gul. 

Forvarsling 

Forvarsling skal opstilles i en 

afstand af normalt 50 m, hvor 

hastigheden er højst 60 km/t og 

normalt 150 m - 250 m, hvor 

hastigheden er større end 60 

km/t. 

Der må højst være 2 tavler og 

tilhørende undertavler på samme 

stander. A 39 skal anbringes 

øverst. 

Højden fra kørebanen til 

underkant af nederste tavle skal 

være mindst 1 m. På veje 

med meget trafik bør 

højden til hovedtavlens 

underkant være mindst 

2,2 m. N 42 anbringes dog 

med underkanten højst 

0,5 m over terræn. 

Standere, der ikke nedgraves, 

skal forsynes med en tilstrækkelig 

tung fod til at sikre, at de står 

fast. Fødder af tungt gummi eller 

ballastsække med sand er at 

foretrække frem for tunge betonklodser, 

der kan være farlige 

både for beskæftigede og trafikanter. 

På indersiden af omslagets 

bagside er et diagram, der viser 

hvordan man kan prøve, om 

foden er tung nok ved hjælp af 

en fjedervægt. 

Afmærkning må kun undtagelsesvis 

anbringes på cykelstien, 

da det udgør en fare for cyklisterne. 

Hvis det er nødvendigt 

at anbringe afmærkning på 

cykelstien, må der træffes særlige 

foranstaltninger. 

Spærrebommene 

skal opsættes, 

så de kan tåle mindre 

stød uden at 

ændre stilling. Hvor 

der er udgravninger, 

skal de være 

så fast anbragt, at 

de forhindrer at 

fodgængere falder 

i udgravningen. 

Afsnit 5 

23

Afsnit 5 

24 

Fri bredde 

De nedenfor nævnte krav til fri 

bredde gælder for stationære 

arbejder og for bevægelige 

arbejder, hvor der ikke med 

rimelig kort varsel kan skabes 

den nødvendige passagemulighed. 

Kørebane: 

(Tallene i parentes gælder 

mindre veje med ringe trafik). 

• Hvis den fri bredde er mindre 

end 3,0 m (2,6 m), skal vejen 

lukkes. 

• Fri bredde mellem 3,0 og 

4,5 m (2,6 og 3,5 m) medfører 

regulering af trafikken. 

• Fri bredde mellem 4,5 og 

6,0 m (3,5 og 4,5 m) bør ikke 

anvendes, da trafikanterne 

ikke kan vurdere pladsforholdene. 

• Ved fri bredde større end 

6,0 m (4,5 m) opretholdes 

dobbeltrettet trafik. 

• Der tages hensyn til cyklister, 

fodgængere, skarpe sving og 

unormal hældning af vejen. 

Fortov og cykelsti: 

• Fri bredde af fortov mindre end 

1,0 m bør medføre lukning. 

• Fri bredde af cykelsti mindre 

end 1,0 m, delt sti og fællessti 

mindre end 1,5 m medfører 

lukning. Såfremt der er lodrette 

forhindringer langs stien, 

forøges disse bredder med 

0,3 m. 

• Fri bredde af dobbeltrettet 

cykelsti mindre end 1,7 m 

medfører lukning (eller ensretning). 

Færdselsregulering 

Hvor den fri bredde er så lille, at 

vejen afspærres, etableres 

omkørsel. 

Hvis bredden er sådan, at trafikken 

skal reguleres, kan dette 

ske på to måder. 

• Hvis arbejdsstedet er kortere 

end 100 m, oversigtsforholdene 

er i orden (se skemaet herunder), 

og trafikken ikke er for 

stor, så kan prioritet anvendes. 

Her skal den ene færdselsretning 

holde tilbage for den 

anden. Hertil anvendes tavlerne 

B 18 “Hold tilbage for modkørende” 

og B 19 “Modkørende 

skal holde tilbage”, anbragt 

ved hver sin ende af arbejdsstedet. 

Oversigtsforhold 

• I alle andre tilfælde anvendes 

signalregulering ved hjælp af 

lyssignaler. Der anbringes et 

signal i hver ende af arbejdsstedet. 

På større veje med 

nogen trafik og større veje 

med hurtig eller tæt trafik, skal 

der være et lyssignal i hver 

side af vejen. Husk stoplinie. 

Lyssignalerne skal være tændt 

hele døgnet, så længe indskrænkningen 

af bredden 

varer. 

• På mindre veje med ringe trafik 

vil det ofte være unødvendig at 

foretage færdselsregulering, 

men lade færdselslovens 

almindelige bestemmelser 

være tilstrækkelige. 

Nødvendig 

oversigtslængde 

Hastighed 40 km/t 50 km/t Maks. antal 

Indsnævringens længde køretøjer pr. time 

30 m 95 m 115 m 1000 

40 m 120 m 140 m 900 

50 m 140 m 165 m 800 

70 m 180 m 210 m 700 

100 m 245 m 285 m 600 

Afsnit 5 

25

Afsnit 5 

Arbejdsfrit 

område 

26 


Begrænsningslinie anvendes til 

at markere en gradvis indsnævring 

af kørebanen. 


Fri bredde 

3 m 

Min. 40 m 

30 m (1:10) 

Max. 10 m 

1:10 


Begrænsningslinien etableres 

ved hjælp af N 42 “Kantafmærkningsplader”. 

Ved bevægelige 

arbejder på mindre veje med ringe 

trafik og på større veje med 

nogen trafik, kan benyttes N 44 

“Markeringskegler” i standardstørrelse. 

Hvis der anvendes markeringskegler, 

skal der suppleres 

med en D 15 “Påbudt passage”. 

Der skal monteres et gult 

blinksignal (Z 93) på den første 

og den sidste kantafmærkningsplade/markeringskegle 

og 

derudover mindst på hver 

anden, dog mindst 3 i hver be- 

grænsningslinie. Alle knæk skal 

være markeret med et blinksignal. 

Blinksignalerne skal være 

tændt hele døgnet og det anbefales 

at synkronisere blinklysene, 

så de tændes et efter et i kørselsretningen 

(løbende lys). 

Placering 

Begrænsningslinien skal 

placeres i så lang afstand 

fra arbejdsstedet, at køretøjer, 

der først opdager 

afspærringen ved påkørsel, 

kan nå at stoppe før 

arbejdsstedet. 

En passende afstand er 

standselængden, der er: 

210 m for 110 km/t 







Tværafspærring 

Tværafspærring anvendes ved 

afspærring og ved indsnævringer, 

hvor der ikke anvendes begrænsningslinie. 

Tværafspærring på kørebanen 

etableres ved hjælp af O 43 

“Spærrebom” forsynet med gult 

blinksignal i hver ende, tændt 

hele døgnet. Er bredden større 

end 3 m opsættes yderligere 

gule blinksignaler så afstanden 

mellem dem højst bliver 3 m. 

Tværafspærring på fortov og 

Længdeafspærring 

Længdeafspærring anvendes til 

adskillelse mellem færdselsareal 

og arbejdsområde/arbejdsfrit 

område. 

Længdeafspærring mellem 

motordrevne køretøjer og 

arbejdsområde etableres ved 

hjælp af N 42 “Kantafmærkningsplader” 

eller N 44 “Markeringskegler” 

evt. suppleret med 

et trafikværn eller barrierer. 

I de fleste tilfælde skal der 

etableres et arbejdsfrit område 

mellem den kørende trafik og 

arbejdsområdet. Se diagrammet 

næste side. 

cykelsti forsynes med mindst to 

hvide markeringslygter (N 46) 

med højst 2 m’s afstand. Lygterne 

skal være tændt i lygtetændingstiden. 

Hvis afspærringen er 

tilstrækkeligt belyst af gadebelysningen, 

også efter en eventuel 

natreduktion, kan markeringslygter 

undværes. 

Længdeafspærringmellemarbejdsområde 

og cykelsti/fortovetableres 

ved hjælp 

af N 44 “Markeringskegler” 

pr. 3 m eller 

O 45 “Spærrebom”. 

Længdeafspærringen forsynes 

med markeringslygter (N 46) for 

hver 10 m, medmindre vejbelysningen 

er tilstrækkelig. Lygterne 

skal være tændt i lygtetændingstiden. 

Afsnit 5 

27

Afsnit 5 

28 

Valg af længdeafspærring/trafikværn 

Sammenhængen mellem hastighed, 

arbejdsfrit område og trafikværn 

fremgår af diagrammet 

herunder. 

Af diagrammet ses, at man 

kan undgå at etablere trafik- 

Valg af længdeafspærring/trafikværn 

værn, hvis der er god afstand 

mellem arbejdsstedet og trafikken, 

eller hvis hastigheden forbi 

arbejdsstedet er lav. Modsvarende 

kan et trafikværn kompensere 

for manglende plads til at 

etablere arbejdsfrit område. 

A: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer 

udføres som trafikværn. 

B: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer 

udføres med barrierer pr. 6 m. På større veje med tæt trafik 

udføres længdeafspærring som angivet under A. 

C: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer 

udføres med kantafmærkningsplader eller med markeringskegler 

forsynet med lægter (O 45) eller med markeringsbrikker. 

D: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer 

udføres med kantafmærkningsplader eller markeringskegler. 

Bevægelige vejarbejder 

Ved bevægeligt vejarbejde forstås 

både kørende arbejde med 

maskiner, og kortvarigt arbejde 

(maksimalt 1 arbejdsdag, hvilket 

i praksis vil sige, at afmærkningen 

ikke skal stå natten over) på 

samme sted. 

Nogle større arbejder - især 

på motorveje eller andre stærkt 

trafikerede veje - skal dog 

afmærkes som stationære vejarbejder, 

selv om de tager kortere 

tid. 

Kontinuerligt kørende 

vejarbejde 

Kørende vejarbejde med maskiner 

omfatter: 

med hastighed 40 km/t 

• snerydning med maskine, 

• saltning og grusning, 

• visse vejtekniske målinger, 

• samt arbejder, der kan sidestilles 

hermed. 

med hastighed < 40 km/t 

• græsslåning, 

• fejning, 

• slamsugning i rendestensbrønde, 

• vask af kantpæle, 

• samt arbejder, der kan sidestilles 

hermed. 

I usigtbart vejr bør kontinuerligt 

kørende vejarbejder, bortset fra 

snerydning, saltning og grusning, 

undgås. 

Ved anvendelse af tallerkenspredere 

skal tallerkenen belyses 

med en abejdslygte, som 

tændes i mørke og ved dårlig 

sigt. Arbejdslygten må ikke kunne 

blænde andre trafikanter. 

Afsnit 6 

29

Afsnit 6 

30 

Vejarbejder af kortere 

varighed på samme sted 

– max. 1 dag 

Omfatter arbejder hvor der skal 

etableres arbejdsfrit område, 

eller afspærres med barrierer/ 

trafikværn, fx. ved: 

• Belysning og portaltavler, samt 

kantpæle og tavler i rabat. 

• Kantstens- og ledningsarbejder. 

• Udførelse af afmærkning på 

kørebanen. 

• Opmåling og vejtekniske 

målinger. 

• Brønde, slamsugning og 

spuling i kloakledninger. 

Arbejdsfrit område skal etableres 

ved både stationært arbejde og 

arbejder af kortere varighed på 

samme sted, på: 

• Større veje med nogen trafik 

(Vejklasse II jfr. side 11). 

• Større veje med hurtig eller tæt 

trafik (Vejklasse III jfr. side 11). 

• Motortrafikveje og motorveje. 

Arbejdsfrit område kan 

udelades, hvis: 

• arbejdsområdet beskyttes med 

barriere eller trafikværn, eller 

• hastigheden er lav, eller 

• området erstattes af andre foranstaltninger 

i de 11 tilfælde, 

der er beskrevet i afsnit 8. 

Se eksempler på side 31 - 36. 

Numrene på eksemplerne henviser til: 

Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger. 

Bevægeligt vejarbejde 10-1 

Længdeafmærkning på kørebanen 

Stribemaskine 

150 m 6) 

U 2,1 

C 55 

C 55 

med 50 km/t 

må ikke 

anvendes 

indenfor 

byzone - 

se side 18. 

C 51 

UA 

A 39 

N 42,3 

D 15,3 

D 15,3 

C 55 

14) 

6) Inden for tættere 

bebygget område 

min. 50 m. 

Ved uoverskuelige 

sving eller bakker 

forøges afstanden 

til mindst 250 m. 

14) Gentages efter behov. 

Kegler. 

Standerben. 

Tavleplacering. 

Gult blinksignal. 

Langsgående afmærkning 

med N 44 “Markeringskegler”. 

Vt Største hastighed forbi 

arbejdsområdet = 50 km/t. 

C 59 

Kørebane 

C 59 

14) 

C 55 

D 15,3 

D 15,3 

N 42,3 

A 39 

UA 

C 51 

C 55 

U 2,1 

6) 

150 m 2000 m (max. 3000 m) 

Ved opmærkning til afstribning afmærkes 

som angivet ovenfor, idet dog de 

enkelte delstrækninger ikke må overstige 

1000 m (500 m). Blinksignalet kan 

være anbragt på en bil, der er afmærket 

som angivet i afsnit 3.7. i Vejreglen. 

Afsnit 6 

31

Afsnit 6 

32 

Bevægeligt vejarbejde med arbejdsfrit område 

Arbejdsfrit område kan udelades 

i visse situationer - se afsnit 8. 

Afsnit 6 

33

Afsnit 6 

34 


Arbejde på kørebanen 

Tavlevogn og forvarsling 

Kontinuerligt kørende vejarbejde 

Arbejdskøretøjets hastighed < 40 km/t 

Veje med tæt trafik, dårlig oversigt eller kødannelse 

Kørebane 

Midterrabat 

Kørebane 

A 39 

D 15,3 

A 39 

E 16,2,2 

U 1,2 

Nødspor 

400 m 

A 39 

U 2,1 

Rabat 

På veje med 

gode oversigtsforhold 

og ringe 

trafik kan 

tavlevogn med 

A 39 

E 16, 2,2 

U 1,2 

undlades 

Standerben. 



Langsgående 

afmærkning med 

N 44 “Markeringskegler”. 

Arbejdsområde. 

Vt Største hastighed 

forbi arbejdsområdet 

90 km/t. 


Arbejde på kørebanen 

Tavlevogn og forvarsling 

(fortsat fra forrige side) 

I stedet for tavlevogn 

kan benyttes en lastbil med 

faktisk totalvægt på minimum 

7 t udstyret som tavlevogn 

og med TMA. 

Kørebane 

Midterrabat 

Kørebane 

Nødspor 

Rabat 

A 39 

D 15,3 

A 39 

U 2,1 

50 - 100 m 

400 - X km 400 m 

E 16,2,2 

U 1,2 

Markeringskegler N 44 opsættes 

Vejarbejde af kortere varighed 

Veje med tæt trafik, 

dårlig oversigt eller kødannelse 

Standerben. 



Bør kun anvendes på 

A39 på motorvej eller 

motortrafikvej. 

Langsgående afmærkning 

med N 44 “Markeringskegler”. 



arbejdsområdet 

90 km/t. 

På veje med gode oversigtsforhold 

og ringe trafik kan 

A 39 

U 2,1 

eventuelt undlades 

Afsnit 6 

35

Afsnit 6 

36 


1 kørespor spærret, kanaliserede kryds 

Tavlevogn 

A 39 

U 6,3 

< 100 m 

O 43,2 

A 39 

D 16 

A 39 

D 15,2 

> 100 m 50 m 

A 39 

U 6,1 

Kørebane 

Kørebane 

Standerben. 



Afspærringscylindre 

pr. 6 m. 



forbi arbejdsområdet 

= 50 km/t. 

Kørebane 

Kørebane 

Stationære vejarbejder 

Stationære vejarbejder er normalt 

arbejder, hvor afmærkningen 

skal stå natten over. 

For afmærkning af stationære 

vejarbejder gælder (vejbestyrelserne 

for motorvejene har oftest 

forøgede krav): 

1. Afmærkning og afspærring 

skal enten være nedgravet 

eller sikret med ballast. 

2. Kørebanen skal normalt indsnævres 

foran vejarbejdsområdet 

ved opsætning af begrænsningslinie 

bestående af 

kantafmærkningsplader, 

markeringspæle eller 

-kegler. 

Begrænsningslinien skal 

være mindst 10 gange længere 

end indsnævringen. Mindst 

hver anden kantafmærknings- 

plade eller kegle skal være 

markeret med gult blinksignal. 

“Løbende lys” bør foretrækkes. 

3. Hvor man på mindre befærdede 

veje kan nøjes med tværafspærring 

på kørebanen i 

stedet for begrænsningslinie, 

anvendes en spærrebom (ikke 

lægte), der er forsynet med 

mindst to gule blinksignaler. 

4. Som længdeafspærring mellem 

fri kørebane og arbejdsområdet 

kan anvendes 

kantafmærkningsplader, 

markeringspæle eller markeringskegler. 

Vær opmærksom 

på det arbejdsfri område 

mellem vejarbejderne og trafikken. 

Afsnit 7 

37

Afsnit 7 

38 

5. Som tværafspærring på fortovet 

anvendes spærrebom eller 

lægter. 

Hvor der færdes svagtsynede 

eller blinde, skal der 

opsættes to lægter (O 45) 

henholdsvis 10-20 og 

70-80 cm over jorden. 

Opsætningen skal ske på de 

ender og sider af arbejdsområdet, 

der vender ind mod 

fodgængerne. 

6. Færdselstavler og anden 

afmærkning skal være tydeligt 

synlig for trafikanterne også i 

mørke. 

Hvor der er gadebelysning, 

bør afmærkningen så 

vidt muligt opstilles således, 

at den bliver belyst af gadebelysningen. 

På ikke oplyste 

eller dårligt oplyste veje skal 

der i lygtetændingstiden 

opsættes markeringslygter 

med fast hvidt (eller blinkende 

hvidt) lys på afspærring langs 

cykelsti eller gangsti. Afstand 

mellem lygterne må højst 

være 10 m. 

7. Tværafspærring på cykelsti 

eller gangsti skal i lygtetændingstiden 

være afmærket 

med markeringslygter med 

højst 2 m’s afstand. 

8. Det kan i lygtetændingstiden 

være nødvendigt at afmærke 

bagside af tavler og de mod 

trafikken fremspringende hjørner 

med markeringslygter. 

9. Når afmærkningen er stillet 

op, bør man foretage en 

prøvekørsel forbi arbejdssteder 

i begge retninger for at 

kontrollere, at afmærkningen 

er i orden. 

Se eksempler 

på side 39 - 65. 

Numrene på eksemplerne 

henviser til: Vejregler for afmærkning 

af vejarbejder m.m., tegninger. 

Sådan skaber 

man problemer 

for blinde og 

svagtseende. 

Stationært vejarbejde 1-1 

Arbejdsområde i eller udenfor rabat 

Let afspærring 

På rabat 

1) 5) 

A 39 

UA 

150 m 6) 

N 42,2 

2) 

O 45 

b 

4) 

N 42,2 

2) 

O 45 

a a a 

1) Opsættes normalt kun, såfremt 

afstanden mellem kørebane og 

den langsgående afmærkning 

er mindre end 0,5 m. 

2) Opsættes hvor forholdene gør 

det påkrævet. 

3) Opsættes kun på to-sporede 

veje med dobbeltrettet trafik, 

dog ikke boligveje og lign. 

4) Vedrørende udgravninger, se 

tegn. nr. 9-3 på side 64. 

5) Fjernes eller tildækkes, når der 

ikke arbejdes. 

6) Inden for tættere bebygget 

område min. 50 m. 

N 43,3 

N 42,2 

150 m 6) 

Standerben. 


3) 5) 

A 39 

UA 

På rabat 

Afsnit 7 

Rabat 

Kørebane 

Rabat 

Langsgående let afspærring 

med 

N 42 “Kantafmærkningsplader” 

(a < 50m), 

N 44 “Markeringskegler” 

(a < 6 m), 

evt. suppleret med 

N 45 “Markeringsbrikker” på 

snor. 


b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. 

Hvor der ikke etableres 

arbejdsfrit område, anvendes 


Markering af arbejdsfrit 

område. 

V t Største hastighed forbi arbejdsområdet 

= 50 km/t. 

39

Afsnit 7 

40 


Arbejdsområde på fortov 

Passage på fortov muligt 

Standerben. 


Markeringslygte (kan undlades, 

hvis afmærkningen er tilstrækkeligt 

belyst). 

Længdeafspærring med N 44 

“Markeringskegler” pr. 3 m eller 

O 45 “Spærrebom”. Længdeafspærringen 

forsynes med N 46 

“Markeringslygter” for hver 

10 m, medmindre afmærkningen 

er tilstrækkeligt belyst. 

A 39 

UA 39,2 

5 - 20 m 



Hvor der ikke kan etableres 


barrierer pr. 6 m. 


område. 

V t Største hastighed forbi arbejdsområdet 

= 50 km/t. 

b 

4) 

5 - 20 m 

A 39 

UA 39,2 

Fortov 

Kørebane 

Fortov 

Afsnit 7 

41

Afsnit 7 

42 


Arbejdsområde på fortov 

Midlertidigt fortov på kørebanen 

A 43,3 

A 39 

O 43,2 

O 45 

(Fungerer samtidig 

som arbejdsfrit område) 

min. 1,3 m 

min. 6,0 m 

6) 

150 m a a a 

4) 

N 42,2 

O 45 

O 43,3 

N 42,2 

6) 

150 m 

A 39 

A 43,2 

4) Vedrørende udgravninger, 

se tegn. nr. 9-3 på side 64. 



Standerben. 




hvis afmærkningen er 

tilstrækkeligt belyst). 

Barriere. 

Fortov 

Kørebane 

Fortov 


med N 42 “Kantafmærkningsplader” 

(a < 50 m), 


(a < 6 m), evt. suppleret 

med N 45 “Markeringsbrikker” 

på snor. 

Længdeafspærring med 

N 44 “Markeringskegler” pr. 

3 m eller O 45 “Spærrebom”. 

Længdeafspærringen 

forsynes med N 46 “Markeringslygter” 

for hver 10 m, 

medmindre afmærkningen 





Afsnit 7 

43

Afsnit 7 

44 


Arbejdsområde på cykelsti 

Passage på cykelsti mulig 

A 21 

A 39 

50 m 

O 45 

b 

Knallert 


UD 21,5 

D 21 

4) 

O 45 

D 21 



Standerben. 




belyst). 



Fortov 

Cykelsti 

Kørebane 

Cykelsti 

Fortov 








Hvor cykeltrafikken opretholdes 

på cykelsti, skal bredden være 

min. 1,3 m af hensyn til cyklisterne. 




Vt Største hastighed forbi arbejdsområdet 

= 50 km/t. 

Afsnit 7 

45

Afsnit 7 

46 



Cyklister henvises til kørebanen 

A 21 

A 39 

O 45 

b 

6) 

150 m a a a 

Såfremt fortovet er bredere end 2,20 m, kan der evt. etableres 

midlertidig cykelsti på fortovet, se tegn. nr. 1-9 på side 

50 og 1-10 på side 52. 

N 42,2 

4) 

O 45 

N 42,2 

150 m 6) 

A 39 

Langsgående let 

afspærring med N 42 

“Kantafmærkningsplader” 

(a < 50 m), N 44 “Markeringskegler” 

(a < 6 m), 

evt. suppleret med N 45 

“Markeringsbrikker” på 

snor. 



pr. 3 m eller O 45 

“Spærrebom”. Længdeafspærringen 

forsynes 

med N 46 “Markeringslygter” 

for hver 10 m, medmindre 

afmærkningen er 

tilstrækkeligt belyst. 


se tegn. nr. 9-3 på side 64. 



Standerben. 



hvis afmærkningen 

er tilstrækkeligt belyst). 

Fortov 

Cykelsti 

Kørebane 

Cykelsti 

Fortov 


b) Arbejdsfrit område, min. 

1,0 m. Hvor der ikke kan 


anvendes barrierer pr. 

6 m. 


område. 

V t Største hastighed forbi 


= 50 km/t. 

Afsnit 7 

47

Afsnit 7 

48 



Midlertidig cykelsti på kørebanen 

A 39 

A 43,3 

A 21 

6) 

50 m 150 m 

a a a 





Standerben. 

O 43,2 

O 45 

(Fungerer samtidig 

som arbejdsfrit område) 

Knallert 


UD 21,5 

min. 1,3 m 

D 21 

min. 6,0 m 

N 42,2 





belyst). 

4) 

O 45 

O 43,3 

N 42,2 

150 m 6) 

O 45 

A 39 

A 43,2 

D 21 




(a < 6 m), 

evt. suppleret med N 45 “Markeringsbrikker” 

på snor. På 

Fortov 

Cykelsti 

Kørebane 

Cykelsti 

Fortov 

større veje med tæt trafik, afspærres 

med trafikværn. 




forsynes med 

N 46 “Markeringslygter” for 

hver 10 m, medmindre afmærkningen 




= 50 km/t. 

Afsnit 7 

49

Afsnit 7 

50 



Cyklister henvises til fortov - fællessti 

A 21 

A 39 





Standerben. 

Knallert 


UD 21,5 

D 27,1 

O 45 

b 

N 42,2 

6) 

150 m a a a 




belyst). 

4) 

O 45 

N 42,2 

D 27,1 

min. 1,8 m 




(a < 6 m), evt. 

suppleret med N 45 “Markeringsbrikker” 

på snor. 

Fortov 

Cykelsti 

Kørebane 

Cykelsti 

Fortov 














område. 


= 50 km/t. 

Afsnit 7 

51

Afsnit 7 

52 



Cyklister henvises til fortov - delt sti 


se tegn. nr. 9-3 på 

side 64. 

6) Inden for tættere 

bebygget område min. 

50 m. 

Gul afstribning eller 

0,5 m høje kegler pr. 

max. 3 m. 

Standerben. 


Markeringslygte (kan 

undlades, hvis 

afmærkningen er tilstrækkeligt 

belyst). 


med N 42 

“Kantafmærkningsplader” 

(a < 50 m), N 44 

“Markeringskegler” 



på snor. 

Længdeafspærring 

med N 44 “Markeringskegler” 

pr. 3 m 

eller O 45 “Spærrebom”.Længdeafspærringen 

forsynes 

med N 46 “Markeringslygter” 

for hver 

10 m, medmindre 

afmærkningen er 

tilstrækkeligt belyst. 



område. Hvor der 

ikke kan etableres 

arbejdsfrit område, 

anvendes barrierer pr. 

6 m. 



= 50 km/t. 

På cykelsti 

A 39 

UA 39,1 

b) Arbejdsfrit område, 

min. 1,0 m. 

Hvor der ikke kan 

etableres arbejdsfrit 

område, anvendes 


D 26,1 

O 45 

b 

N 42,2 

6) 

150 m a a a 

4) 

O 45 

N 42,2 

D 26,2 

min. 1,8 m 

Fortov 

Cykelsti 

Kørebane 

Cykelsti 

Fortov 

Afsnit 7 

53

Afsnit 7 

54 


Arbejdsområde på større vej med nogen trafik 

Fri bredde > 6,0 m 

A 39 

C 55 8) 

C 59 

A 43,3 

C 51 8) 

N 42,2 

50 m 50 m c c c 

C 55 med 50 km/t må 

ikke anvendes indenfor 

byzone - se side 18. 

d 

b 

min. 6,0 m 

N 42,2 

c c a a a 

4) 

N 43,3 

N 42,2 

50 m 50 m 

A 43,2 

C 51 8) 

C 59 

Barriere. 

Standerben. 





(a < 50m), 




på snor. 


N 44 “Markeringskegler” pr. 

3 m eller O 45 “Spærrebom”. 

Længdeafspærringen 

A 39 

C 55 8) 


se tegn. nr. 9-3 

på side 64. 

8) Tavle C 51 og C 55 

opsættes, hvor forholdene 

gør det nødvendigt. 

Er ingen af disse 

tavler opsat, kan A 39 

og A 43 anbringes på 

samme stander 50 m 

før O 43/begrænsningslinien. 

Fortov 

Kørebane 

Fortov 

forsynes med N 46 “Markeringslygter” 

for hver 10 m, medmindre 

afmærkningen er tilstrækkeligt 

belyst. 


b) Arbejdsfrit område, min. 

1,0 m. Hvor der ikke kan 


anvendes trafikværn. 

c) Afstand mellem kantafmærkningsplader 

10 m. 

d) Begrænsningslinie 1:10. 


område. 



Afsnit 7 

55

Afsnit 7 

56 


Arbejdsområde på større vej med nogen trafik 

Fri bredde > 6,0 m med standsningsforbud 

C 55 

8) 

A 39 

C 59 

Bagside 

A 43,3 

8) 

C 51 

C 61 

UC 60,2 

UC 61 

Bagside 

N 42,2 

30 m 

Bagside 

C 61 

UC 60,2 UC 61 

50 m 50 m 30 m c c c c c 

d 

a a a 30 m 

Barriere. 

Standerben. 



C 61 

UC 60,3 




b 

Langsgående let afspærring med N 42 

“Kantafmærkningsplader” (a < 50 m), 

N 44 “Markeringskegler” (a < 6 m), evt. 


på snor. 

N 42,2 

4) 

O 43,3 

N 42,2 

C 61 

UC 60,3 

50 m 50 m 

A 43,2 

8) 

C 51 

Bagside 

C 59 






A 39 

8) 

C 55 


se tegn. nr. 

9-3 på side 64. 

8) Tavle C 51 og C 55 

opsættes, hvor forholdene 

gør det nødvendigt. 

Er ingen af 

disse tavler opsat, 

kan A 39 og A 43 

anbringes på samme 

stander 50 m før 

O 43/begrænsningslinien. 

Fortov 

Kørebane 

Fortov 








c) Afstand mellem kantafmærkningsplader 

10 m. 

d) Begrænsningslinie 1:10. 


område. 


= 50 km/t. 

Afsnit 7 

57

Afsnit 7 

58 


Arbejdsområde < 100 m, fri bredde 3 - 4,5 m 

Prioritet 



Barriere. 

Standerben. 






(a < 6 m), evt. 


på snor. 

C 55 

A 39 

C 51 












A 43,3 

C 59 

C 55 

12) 

B 18 

O 43,2 

100 - 200 m 100 m 100 m a a a 

b 

N 42,2 

4) 

12) 

O 43,3 B 19 

N 42,2 

100 m 100 m 100 - 200 m 

C 55 

C 59 

A 43,2 

C 51 

A 39 

C 55 

Markering af 

arbejdsfrit 

område. 


forbi 


= 50 km/t. 

Rabat 

Kørebane 

Rabat 




12) Ved afgørelse af, om oversigtsforholdene tillader 

brug af prioritet (tavle B 18 og B 19), skal 

der tages hensyn til indsnævringens længde 

og de faktiske hastigheder på stedet. Se tabel 

vedrørende oversigtsforhold på side 25. 

Kan krav til fri oversigt ikke opfyldes, anvendes 

lyssignal. 

Afsnit 7 

59

Afsnit 7 

60 


Arbejdsområde > 100 m, fri bredde 3 - 4,5 m 

Lysregulering 



10) På svagt trafikerede veje 

opsættes kun lyssignal, X 11, 

i højre vejside. 

Lyssignal. 

Standerben. 


C 55 

A 39 

C 51 

A 19 

150 m 100 m 

C 59 

A 43,3 




(a < 6 m), evt. 


på snor. 

C 55 

Stoplinie 

X 11 

10) 

b 

O 43,2 

N 42,2 

min. 

50 m 100 m 5 m 5 m a a 

4) 

O 43,3 

a 

min. 

25 m 5 m 100 m 50 m 100 m 150 m 

10) 

N 42,2 

X 11 

Stoplinie 

C 55 

C 59 

A 43,2 

A 19 

C 51 









A 39 

C 55 

Rabat 

Kørebane 

Rabat 

C 55 

med 50 km/t 

må ikke 

anvendes 


byzone - 

se side 18. 






område. 


= 50 km/t. 

Afsnit 7 

61

Afsnit 7 

62 


Åbentstående container placeret på kørebane 

Spærrebom + forvarsling 

A 43,3 

A 39 

50 m 

O 43,2 

Container 

Standerben. 





Afmærkningen af containere, som ovenfor angivet, finder anvendelse i 

perioder, hvor reglerne for afmærkning med refleksanordninger og lygter på 

containerne ikke er opfyldt, f.eks. ved åbenstående låger. 

Fortov 

Kørebane 

Fortov 


Arbejde i kryds i byområde 

Barriere 

C 59 

C 55 

A 39 

50 m 

30 - 50 m 

50 m 

A 43,2 

C 11,2 

U 1,1 

C 55 

A 39 

C 11,2 

U 1,1 

A 43,3 

C 59 

O 43,3 

50 m 

50 m 

C 59 

A 43,3 

C 11,1 

U 1,1 

A 39 

C 55 

O 43,3 

O 43,2 

5 m 50 m 30 - 50 m 

50 m 30 - 50 m 

O 43,2 

A 43,3 

C 11,1 

U 1,1 

50 m 

A 39 

C 55 

C 59 



Barriere. 

Standerben. 












= 40 km/t. 

Afsnit 7 

F 

K 

b 

F 

63

Afsnit 7 

64 

Bevægeligt/Stationært vejarbejde 9-3 

Udgravning uden afstivninger 

Løsning afhængig af gravedybde 

1 

max. 1,7 m 

2 

max. 1,7 - 5 m 

3 

> 5 m 

min.1 m 

min.1 m 


min.1 m 

45 

2 



1 

45 

45 

1 0,6 m 

1 

V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t. 

Bevægeligt/Stationært vejarbejde 9-4 

Arbejde i højden 

Personlift/stillads 

min. 

1 m 

min. 

1 m 

Arbejdsfrit område på 1 m. 

Hvis der er 1 m fortov eller mere mellem stillads 

og kørebane, kan afspærring undværes. 

min. 1 m 

Afsnit 7 

65

Afsnit 8 

66 

Sikkerhedsforanstaltninger 

i stedet for 

arbejdsfrit område 

Dette afsnit indeholder konkrete 

anvisninger til, hvordan arbejdsmiljølovens 

krav kan efterleves i 

en række situationer. Bemærk, 

at anvisningerne kun gælder for 

bevægelige vejarbejder af kortere 

varighed (under én dag) på 

samme sted som beskrevet i 

vejreglernes afsnit 4.2. 

Der er tale om situationer, hvor: 

• vejreglerne kan tolkes 

forskelligt 

• vejreglernes anvisninger har 

vist sig vanskelige at efterleve 

• anvisningerne har vist sig at 

være farligere at etablere end 

den fare de skal afværge. 

Anvisningerne er gengivet fra 

”Branchevejledning for afmærkning 

af vejarbejder”, som har 

været til gennemsyn i Arbejdstilsynet. 

Arbejdstilsynet har konstateret, 

at den ikke er i strid 

med arbejdsmiljølovgivningen. 

Arbejdstilsynet har alene vurderet 

branchevejledningen, som 

den foreligger og har ikke taget 

stilling til, om den dækker samtlige 

relevante emner for det 

pågældende område. 

Arbejdsfrit område kan udelades 

ved vejarbejder i de 

nedenfor nævnte situationer, 

såfremt anvisningerne i de følgende 

afsnit følges nøje. 

Vejarbejder på: 

• større veje med nogen trafik 

(b-veje) 

• større veje med hurtig eller tæt 

trafik (c-veje) og hvor den tilladte 

hastighed er max. 80 

km/t 

• motortrafikveje med to spor 

(ét i hver retning) 

i følgende situationer: 

• maskinudlægning af asfalt 

• asfaltering af sideveje samt tilog 

frakørsler 

• brønde, tv-inspektion og 

prøvetagning 

• lappearbejde 

• slamsugning i brønde 

• vejkryds og rundkørsler 

• arbejde på heller 

• arbejde i midterrabatter 

• stribning ved håndkraft 

- spærreflader og symboler 

• snerydning ved håndkraft 

• kantstensarbejde og lignende 

Konkrete anvisninger 

Rød, gul og 

grøn arbejdszone 

Det er vejarbejdets placering på 

vejarealet, der afgør, hvilke af 

nedenstående anvisninger, der 

skal vælges som afmærkning. 

Vejarealet kan opdeles i tre 

zoner: 

● Grøn zone 

● Gul zone 

● Rød zone 

Afhængigt af hvilken zone der 

arbejdes i, skal der etableres 

særlige sikkerhedsforanstaltninger. 

Alt arbejde skal så vidt muligt 

foregå i grøn og gul zone. 

Arbejde i rød zone må kun forekomme 

undtagelsesvis og da 

kun af meget kort varighed (få 

minutter). 

Grøn zone 

Arbejdet foregår bag 

et køretøj eller en 

maskine, og der er 

ingen risiko for at 

træde ud i den trafikerede 

del af vejarealet. 

Arbejdet foregår 

minimum 1 meter fra 

det trafikerede areal. 

I grøn zone stilles 

ingen krav til etablering 

af særlige sikkerhedsforanstaltninger. 

Gul zone 

Arbejdet foregår bag 

et køretøj eller maskine, 

men med risiko 

for at træde ud i den 

trafikerede del af vejarealet. 


mindre end 1 

meter fra det trafikerede 

areal. 

Hvis der arbejdes i 

gul zone skal der 

etableres særlige sikkerhedsforanstaltninger(beskyttelsesmodul). 

Rød zone 


direkte i den trafikerede 

del af vejarealet. 

Arbejdet er af meget 

kortvarig karakter. 

Hvis der arbejdes i 

rød zone skal der 

etableres særlige sikkerhedsforanstaltninger(beskyttelsesmodul) 

samt eventuelt 

andre foranstaltninger. 

Markeringskegler 


anvendes til at afgrænsearbejdsområdet 

mod trafikken. 

I vejledningen anvendes 

markeringskegler 

i standardstørrelse 

(1 meter). Keglerne 

opsættes pr. max: 

• 6 meter inden for tættere 

bebygget område. 

• 20 meter uden for tættere 

bebygget område. 

• 3 meter mellem arbejdsområde 

og cykelsti/fortov. 

Afsnit 8 

67

Afsnit 8 

68 

Beskyttelsesmodul 

Beskyttelsesmodulet skal sikre, 

at trafikken aldrig kan køre direkte 

ind i arbejdsområdet, hvor de 

ansatte befinder sig. Beskyttelsesmodulet 

skal altid anvendes, 

når arbejdet foregår i gul eller 

rød zone. 

Beskyttelsesmodulet er defineret 

som et 25 meter langt 

arbejdsareal, hvor der i hver 

ende af arbejdsarealet etableres 

en fysisk beskyttelsesbarriere. 

Beskyttelsesmodulet skal bestå 

af følgende elementer: 

Forrest (i kørselsretningen) 

• Et arbejdskøretøj på minimum 

1500 kg faktisk (her og nu) 

vægt. 

Bagest 

Afhængigt af den konkrete 

arbejdssituation vælges ét af følgende 

elementer: 

• Tavlevogn afmærket efter vejreglerne 

kombineret med lokal 

hastighedsbegrænsning på 

max. 50 km/t. 

• Arbejdskøretøj på minimum 

1500 kg faktisk (her og nu) 

vægt, fx mandskabsvogn eller 

kassevogn, forsynet med løbelys 

eller lyspil i minimum 

2 meters højde. 

• Arbejdsredskab, fx vejtromle, 

traktor eller lastbil. 

Mellem den bageste beskyttelsesbarriere 

og arbejdsarealet 

skal der etableres et 10 meter 

friareal. Ved asfaltudlægning kan 

der være situationer, hvor det i 

forbindelse med dette friareal 

kan være nødvendigt at tage 

hensyn til tromlens kontinuerlige 

bevægelighed. 

Eksempel på beskyttelsesmodul 

Supplerende 

foranstaltninger 

ved bevægelige 

vejarbejder, 

hvor der ikke 

etableres 

arbejdsfrit 

område. 

Afmærkning i henhold 

til afmærkningsplaner 

for bevægeligt arbejde. 

= N 44 markeringskegler 

Ved arbejde i rød zone flyttes køretøjet, 

så det dækker arbejdsområdet. 

Rabat 

Kørebane 

Rød zone 1m 

Gul zone 1m 

Min. 1500 kg Min. 1500 kg 

Grøn zone Xm 

Rabat 

10 m Max. 25 m 

Max. 35 m 

Gult 

blinkende 

afmærkningslygtesuppleret 

med 

løbelys 

Afmærkning i henhold 

til afmærkningsplaner 

for bevægeligt 

arbejde. 

1m høj markeringkegle N 44 

Max. 6 m inden for tættere bebygget område 

Max. 20 m uden for tættere bebygget område 

Afsnit 8 

69

Afsnit 8 

Rabat 

70 

Særlige sikkerhedsforanstaltninger 

I det følgende gives der konkrete 

anvisninger for de særlige foranstaltninger, 

der skal etableres for 

at sikre et beskyttelsesniveau, 

der kan sidestilles med det 

arbejdsfrie område. 

Asfaltarbejde 

Maskinudlægning 

For maskinudlægning af asfalt 

fastsætter vejreglerne, at arbejdet 

tilrettelægges, så den interne 

færdsel af personer i videst muligt 

omfang kan foregå i rabatten, 

fx ved at køre mod færdselsretningen. 

Endvidere forsy- 

Asfaltudlægger med galgen aktiveret 

nes gangbroen på asfaltudlæggeren 

ud mod trafikken med 

et rækværk, der forhindrer operatøren 

i at gå direkte ud i 

færdslen. 

I de situationer, hvor det i forbindelse 

med maskinudlægning 

af asfalt ikke kan undgås, at folk 

træder ned fra asfaltudlæggeren, 

følges de neden for nævnte 

anvisninger. 

Ved maskinudlægning af 

asfalt på veje med hurtig eller 

tæt trafik (c-veje) skal man være 

opmærksom på, at arbejdet i 

øvrigt skal afmærkes som stationært 

vejarbejde. 

Vejmidte 

Rækværk 

Grøn zone Gul zone Rød zone 

X m 1 m 1 m 

Svingbar galge 

1,1 m 

Min. 1 m 

Min. 2,10 m 

● Grøn zone 

Arbejdet foregår bag asfaltudlæggeren 

og der er ingen risiko 

for at træde ud i den trafikerede 

del af vejarealet. Arbejdet foregår 

minimum 1 meter fra det trafikerede 

areal. 

I grøn zone stilles ingen krav 

til etablering af særlige sikkerhedsforanstaltninger. 

● Gul zone 

Arbejdet foregår bag asfaltudlæggeren, 

men med risiko for at 

træde ud i trafikken. 

Arbejdsopgaverne er fx renhugning 

og rengøring i forbindelse 

med opstart, kantfyldning og 

brøndarbejder i forbindelse med 

asfaltudlægningen, samt oprydning 

ved udlægningens afslutning. 

Ved arbejde med disse opgaver 

i gul zone skal beskyttelsesmodulet 

anvendes. 

Ved asfaltarbejde består 

beskyttelsesmodulet af en vejtromle, 

der placeres bag asfaltudlæggeren. 

Se tegningen på side 72. 

● Rød zone 

Arbejdet foregår direkte i den 

trafikerede del af vejarealet. 

Arbejde i rød zone må kun forekomme 

undtagelsesvis og 

omfatter udelukkende arbejdsopgaver, 

som ikke kan udføres 

fra grøn og gul zone. 

Arbejdsopgaverne er af kort 

varighed (få minutter) dvs. indstilling 

af udlæggeren ved 

opstart samt løbende justering 

af udlæggeren, kantfyldning eller 

opretning af brønde i forbindelse 

med asfaltudlægningen. 

Arbejde i rød zone skal så 

vidt muligt udføres i rømningsperioden 

– perioden hvor der 

ikke kører biler ind i området. 

Ved asfaltarbejde i rød zone 

skal beskyttelsesmodulet anvendes. 

Asfaltudlæggeren forsynes 

desuden med en svingbar galge, 

der aktiveres, når der arbejdes i 

rød zone. 

Galgen på asfaltudlæggeren 

består af 1 stk. kantafmærkningsplade 

(N 42,2), 1 stk. 

kantafmærkningsplade (N 42,3) 

og 2 stk. gult blinksignal (Z 93) 

pegende i hver kørselsretning. 

Se side 70. 

Galgen fastmonteres for 

enden af asfaltudlæggerens 

gangbro i forbindelse med det 

rækværk, der skal forhindre operatøren 

i at gå direkte ud i 

færdslen. 

Ved arbejde i rød zone svinges 

galgen ud og blinksignalerne 

tændes. Galgen bruges altid i 

kombination med beskyttelsesmodulet. 

Det skal sikres, at 

blinksignalet aktiveres, når galgen 

svinges ud. 

Se tegningen på side 73. 

Afsnit 8 

71

Afsnit 8 

72 

Asfaltarbejde i gul zone 

= N 44 


Vejtromle Asfaltudlægger 

X m 

1 m 

N 44 markeringskegler 

pr. max. 20 m 

Max. 25 m 

Min.10 m 

Max. 35 m 

Asfaltarbejde i rød zone 

= N 44 


Vejtromle Asfaltudlægger 

X m 

1 m 1 m 

N 44 markeringskegler 

pr. max. 20 m 

Max. 25 m 

Min.10 m 

Max. 35 m 

Afsnit 8 

73

Afsnit 8 

74 

Asfaltudlægning ved sideveje Brønde, TV-inspektion, lappearbejde og prøvetagning 

For at det fremtidige 

asfaltarbejde på 

sideveje kan opstartes i 

gul zone, anbefales det 

at asfaltudlægningen 

sideforskydes ind på vejtilslutningen. 

Hermed kan 

man undgå etablering af 

et arbejdsfrit område, når 

der senere skal lægges 

asfalt på sidevejen. 

1 m 

B 11 

Fremtidig tilslutning 

= N 44 


Ved opstart på vejtilslutninger, 

hvor asfalten er trukket 

minimum 1 meter ind, skal 

markeringskegler (N 44) placeres 

på hajtænderne (vigelinien). 

Vær opmærksom på, at vigepligtsforholdene 

opretholdes. 

Afhængig af hvor på vejarealet der arbejdes, vælges en af de følgende 

fem løsninger (side 75-79): 

Løsning 1: Arbejde kun i grøn zone 

1 m X m 

25 m 

10 m 

eller 

= N 44 


Afsnit 8 

75

Afsnit 8 

76 

Løsning 2: Arbejde i gul zone Løsning 3: Arbejde i gul zone 

C 55 

A 39 

= N 44 


C 55 

med 50 km/t 

må ikke 

anvendes 


byzone - 

se side 18. 

C 59 

150 m 

1 

m 

X 

m 

10 m 25 m 

eller 

150 m 

C 59 

Benyttes køretøj i 

stedet for tavlevogn 

kan hastighedsbegrænsning 

undlades 

Ved gentagende 

opgaver over længere 

strækninger opsættes 

UA 150-2000 m 

A 39 

C 55 

På veje med maksimal hastighed på 50 km/t og i perioder med svag trafik 

(uden for myldretiden) kan nedenstående afspærringsprincip benyttes. Køretøjet 

placeres mod trafikretningen og anvendes dermed som tung afspærring. 

Afmærkningslygte 

suppleret med løbelys 

10 m 

25 m 

X 

m 

1 

m 

= N 44 


A 39 

Afsnit 8 

77

Afsnit 8 

78 

Løsning 4: Arbejde i rød zone 

Løsningen vælges, når arbejdet foregår i rød zone. 

Ved 

gentagende 

opgaver over 

længere 

strækninger 

opsættes 

UA 150-400 m 

C 55 

med 50 km/t 

må ikke 

anvendes 


byzone - 

se side 18. 

= N 44 


Løsning 5: Firsporede veje 

Når arbejdet foregår på firsporede veje (ikke motortrafikveje), 

vælges denne løsning. Hvis arbejdet foregår over midterlinjen, skal 

begge de hurtige spor afspærres. 

C 55 

med 50 km/t 

må ikke 

anvendes 


byzone - 

se side 18. 

= N 44 


Afsnit 8 

79

Afsnit 8 

80 

Slamsugning Småopgaver på heller og spærreflader, 

der varer under 30 minutter 

I forbindelse med slamsugning, 

hvor personer opholder sig kortvarigt 

på kørebanen, afmærkes 

slamsugeren foran med gult 

blinkende afmærkningslygte jf. 

afsnit 3.7 i vejreglerne. Slamsugeren 

forsynes bagtil med 2 stk. 

spærrebomme (O 45) samt 2 

stk. bagudrettede gule blinksig- 

naler (minimum 1.500 candela i 

dagslys). De gule blinksignaler 

kan erstattes med løbelys eller 

lysbro. Slamsugeren forsynes tillige 

med 1 stk. påbudstavle 

(D 15). Det kan være nødvendigt 

at tilpasse afmærkningen til tankens 

form. 

Slamsuger med bagudrettede, gule blinksignaler 

Køretøj 

Ved arbejde af kortere 

varighed anvendes 

arbejdskøretøjet som 

afspærring. 

Arbejdskøretøjet 

monteres med gult blinkende 

afmærkningslygte 

og placeres foran arbejdsområdet. 

I bymæssig bebyggelse kan 

arbejdskøretøjet, monteret med 

gul blinkende afmærkningslygte, 

af pladshensyn placeres i vejsiden/rabatten. 

Hvis kravet til en fri bredde 

på 3 meter på begge sider af 

køretøjet ikke kan overholdes, 

erstattes køretøjet af markeringskegle 

(N 44) med gult 

blinksignal (Z 93). 

N 44 med Z 93 gult blinksignal. 

Eksempler på 

småopgaver på heller og 

spærreflader, der varer 

under 30 minutter: 

• Udskiftning af skilte. 

• Udskiftning af pærer. 

• Vaskning af skilte. 

• Ukrudtsbrænding. 

• Affaldsopsamling. 

• Lappearbejde. 

• Opstilling af saltskærme. 

• Snerydning. 

• Klipning af træer og buske. 

• Arbejder der kan 

sidestilles hermed. 

Afsnit 8 

81

Afsnit 8 

82 

Arbejde på heller, der varer mere end 30 minutter 

Ved arbejde på heller af længere 

varighed end 30 minutter, men 

mindre end én dag, placeres 

arbejdskøretøjet foran hellen. 

Køretøjet monteres med gult 

blinkende afmærkningslygte. 

Hellen afmærkes med markeringskegler 

(N 44) pr. 3 meter. En 

kegle placeres modsat køretøjet. 

Denne kegle monteres med 1 

stk. gult blinksignal (Z 93). Der 

forvarsles med vejarbejdstavle 

(A 39). 

Hvis kravet til en fri bredde 

på 3 meter på begge sider af 

køretøjet ikke kan overholdes, 

A 39 

N 44 pr. 3 m 

Køretøj 

erstattes køretøjet af markeringskegle 

(N 44) med gult blinksignal 

(Z 93). 

Eksempler på arbejde på heller, 

der varer længere end 30 

minutter: 

• Udskiftning af skiltestander. 

• Belægningsreparationer 

(kantstens-, flise- og asfaltarbejder). 

• Reparationer af lys- og/eller 

lydsignaler. 

• Større gartnerarbejder. 

• Arbejder der kan sidestilles 

hermed. 

N 44 med Z 93 gult blinksignal 

A 39 

U 6,3 

A 39 

Arbejder på spærreflader, 

der varer længere end 30 minutter 

N 44 med 

Z 93 gult 

blinksignal 

C 55 med 50 km/t 

må ikke anvendes indenfor 


N 44 pr. 3 m 

3 m 

A 39 

C 55 

Ved arbejde 

på spærreflader, 

der varer længere 

end 30 minutter, bruges 

arbejdskøretøjet som afspærring. 

Hvis det ikke er 

muligt at anvende køretøjet 

som afspærring på grund af 

vejens bredde, anvendes 

stander med 1 stk. kantafmærkningsplade 

(N 42), 1 stk. 

påbudstavle (D 15) 

og 1 stk. gult blinksignal 

(Z 93). Markeringskegler 

(N 44) 

placeres pr. 

6 meter. 

Der forvarsles 

med vejarbejdstavle 

(A 39). Hvor den 

tilladte hastighed i 

åbent land er større 

end 50 km/t, etableres 

endvidere 

lokal hastighedsbegrænsning, 

50 km/t 

(C 55) samt 

ophørstavle (C 59) 

ved arbejdsområdets 

ophør. 

I bymæssig 

bebyggelse placeresmarkeringskegler 

(N 44) pr. 3 meter. 

Første kegle 

forsynes med gult blinksignal 

(Z 93) på toppen. 

I tilfælde af højere lokal 

hastighedsbegrænsning end 

50 km/t i byzone, skal opsættes 

tavle C 56 eventuelt med 

undertavle UC 56. 

Afsnit 8 

Hvor den fri 

bredde er 

mindre end 3 m 

opsættes 

N 42,3 

D 15,3 

Z 93 

i stedet for 

køretøj 

83

Afsnit 8 

84 

Arbejde på midterrabatter Arbejdsopgaver før kryds og rundkørsler 

Denne anvisning 

gælder 

alene manuelt 

arbejde på midterrabatter, 

fx 

papiropsamling, 

buskrydning 

eller udskiftning 

af standere. 

Ved arbejde 

på midterrabatter 

skal der forvarsles 

når: 

• Midterrabatten 

er smallere 

end 1,5 

meter eller 

• Den tilladte 

hastighed er 

større end 50 

km/t. 

Forvarslingen 

sker i højre side med vejarbejdstavle 

(A 39) og undertavlen 

”Arbejde i midterrabatten 150- 

3150 m”. Hvis vejen har to baner 

i hver retning, forvarsles på lignende 

måde i midterrabatten. 

Hvis der arbejdes inden for et 

lokalt område på ca. 25 meter, 

fx udskiftning af stander, kan 

arbejdet sidestilles med arbejde 

på heller og afmærkningen foretages 

i overensstemmelse hermed. 

Hvis midterrabatten er smallere 

end 3 meter, opdeles 

arbejdsområdet i delstrækninger 

på max. 500 meter. Der afmærkes 

med 1 stk. markeringskegle 

(N 44) med 1 stk. gult blinksignal 

(Z 93) i hver ende af delstrækningen. 

Hvis rabatten er bredere end 

3 meter, og arbejdet kan udføres 

fra midten med minimum 1 meter 

til hver side, foregår arbejdet 

i grøn zone. Der er ingen krav til 

afmærkning. 

= N 44 


N 44 med Z 93 

gult blinksignal 

Det er 

A 39 

arbejds- 

C 55 

arealets 

placering 

på vejarealet, der afgør valg af sikkerhedsforanstaltninger. 

Arbejdet foregår i grøn og gul zone. Arbejdskøretøjet 

bruges som afspærring suppleret med markeringskegler 

(N 44) pr. 3 meter langs arbejdsområdet. Der forvarsles 

med vejarbejdstavle (A 39). 

1 

m 

1 

m 

X m 

C 55 

med 50 km/t 

må ikke 

anvendes 


byzone - 

se side 18. 

Gult blinkende 

afmærkningslygte 

suppleret med 

løbelys 

Afsnit 8 

85

Afsnit 8 

86 

Arbejder i vejkryds og rundkørsler 

Arbejde i kryds og rundkørsler 

kræver særlig opmærksomhed, 

da trafikken kommer fra mere 

end to retninger, og der er begrænsede 

muligheder for at 

afvikle trafikken uden om vejarbejdet. 

Sikkerheden omkring arbejdet 

i kryds og rundkørsler planlægges 

med udgangspunkt i de 

arbejdsopgaver, som skal udføres 

og de konkrete foranstaltninger, 

som beskrevet i vejledningen. 

Ved arbejde i kryds og rundkørsler 

er de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger: 

• Minimere trafikken i krydset 

eller rundkørslen. 

• Sænke trafikkens hastighed 

forbi arbejdsarealet. 

Trafikken kan minimeres ved fx 

at etablere omkørsler uden om 

krydset, etablere ensretning 

1,2 m 

0,5 m 

0,4 m 

0,9 m 

E 53,4 

samt udføre arbejdet i trafiksvage 

perioder. 

Trafikken ledes ind i krydset 

eller rundkørslen i så få kørespor 

som muligt. Kørebanen bør indsnævres 

til et spor i hver trafikretning. 

Trafikken ledes uden om 

arbejdsområdet ved hjælp af 

markeringskegler (N 44). 

Afspærring af vognbaner, 

etablering af omkørsler før krydset 

eller rundkørslen samt 

hastighedsbegrænsninger udføres 

som beskrevet i vejregler. 

Tavlen E 53,4 med gult blinksignal 

(Z 93) på toppen skal 

opsættes, når der arbejdes i gul 

og rød zone. Tavlen opsættes 10 

meter før arbejdsarealet og fra 

alle trafikretninger. Tavlen skal 

tages ned, når der ikke længere 

arbejdes i gul og rød zone, og 

må ikke anvendes, når der alene 

arbejdes i grøn zone. E 53,4 skal 

dog ikke nedtages, når der 

gøres et ophold i arbejdet i gul 

og rød zone på 30 minutter eller 

derunder. 

Tavlen (E 53,4) ophæves med 

ophørstavle (E 54) som evt. kan 

placeres på bagsiden af den 

gule baggrundsplade (E 53,4), 

hvis den tydeligt kan ses af bilisterne 

i den modsatte vognbane. 

Trafikken kan reguleres ved 

fortsat brug af de eksisterende 

lyssignaler eller midlertidig lysregulering. 

Afsnit 8 

87

Afsnit 8 

88 

Afmærkning 

i i henhold til 

vejregel se 

til vejregel 

eksempler på 

næste side 

Arbejdsopgaver i vejkryds og rundkørsler, 

der varer over 30 minutter 

Tavlerne E 54,3 og E 54 skal 

opsættes forud for start af arbejde 

i gul eller rød zone, og skal 

nedtages umiddelbart efter. Dvs. 

at tavlerne ikke må være sat op, 

hvis der alene arbejdes i grøn 

zone. 

E 53,4 skal dog ikke nedtages, 

når der gøres et ophold i 

arbejdet i gul og rød zone 

på 30 minutter eller derunder. 

Zone 

Zone 

Zone 

Afmærkning 

i henhold til 

vejregel se 

eksempler på 

Afmærkning 

i henhold til 

vejregel se 

Afmærkning 

i henhold 

til vejregel 

Zone 

Afmærkning 

i henhold 

til vejregel 

Zone 

Zone 

Zone 

Se også næste side, der 

viser forskellige afmærkninger 

forud for krydset afhængigt af 

forholdene. 

næste side 

eksempler på 

næste side 

Trafikretninger 

Zone 

Zone 

Zone 

Tavlen må kun anvendes 

ved arbejde i gul og rød zone 

Afmærkning 

i henhold til 

Afmærkning vejregel se 

eksempler i henhold på 

til næste vejregel side 

Kørsel til/fra 

byzone med 

50 km/t 

Eksempler på afmærkning forud 

for krydset i 3 forskellige situationer. 

Afmærkningen er udført i 

overensstemmelse med vejreglerne 

A 43,3 

50 m 

A 39 

mærkning 

nhold 

ejregel 

C 59 

Eksempel på kørsel 

til/fra 80 km/t område 

Zone 

E 53,4/ 

E 54 

Afmærkning 

i henhold 

til vejregel 

Min. 150 m 

50 - 100m 50 - 100m 50m 

A 39 

C 55 

C 51 

A 43,3 

Begrænsningslinie med 

markeringskegler N 44 

Zone 

A 43,2 

C 51 

C 55 

A 39 

Zone 

50m 50 - 100m 

Trafikretninger 

C 55 

Eksempel på tilkørsel 

til/fra 70 km/t område 

Zone 

Zone 

C 59 

Afmærkning 

i henhold 

til vejregel 

Tavlen må kun anvendes 

ved arbejde i gul og rød zone 

Afsnit 8 

OBS! 

Afmærkningen i en given situation afhænger bl.a. af: 

Eksisterende afmærkning på kørebanen 

Eksisterende afmærkning med færdselstavler 

Tilslutninger af sideveje før krydset 

89

Afsnit 8 

90 

Arbejdsopgaver i vejkryds og rundkørsler, 

der varer under 30 minutter 

Ved kortere arbejdsopgaver i 

vejkryds og rundkørsler (under 

30 minutter), fx lappearbejde og 

maling af symboler, vælges følgende 

løsninger: 

Ved afstribning i kryds og 

rundkørsler reguleres trafikken 

ind i et enkelt kørespor fra hver 

sin retning som beskrevet på 

side 86 og 87. 

Dette kan ske ved hjælp af 

arbejdskøretøjer og/eller markeringskegler 

(N 44). 

Afmærkningen suppleres 

med tavlen E 53,4. 

Selve arbejdsområdet afmærkes 

med markeringskegler 

(N 44) pr. 3 meter. 

De følgende sider viser 

eksempler på arbejde i midten af 

et vejkryds (situation A) og i et 

hjørne af et vejkryds (situation 

B). Der skal afmærkes forskelligt 

for hastighed på 50 km/t og for 

hastighed over 50 km/t. 

Situation A-1: 

Arbejde i hjørne af kryds ved hastighed på 50 km/t 

Afsnit 8 

91

Afsnit 8 

92 

Situation A-2: 

Arbejde i hjørne af kryds ved hastighed over 50 km/t 

C 55 

med 50 km/t 

må ikke 

anvendes 


byzone - 

se side 18. 

Situation B-1: 

Arbejde i midten af kryds ved hastighed på 50 km/t 

Afsnit 8 

93

Afsnit 8 

94 

Situation B-2: 

Arbejde i midten af kryds ved hastighed over 50 km/t 

C 55 

med 50 km/t 

må ikke 

anvendes 


byzone - 

se side 18. 

Snerydning ved håndkraft 

Efter snerydning med sneplov er 

det ofte nødvendigt at håndskovle 

ved fodgængerfelter, busholdepladser 

og lignende steder. 

Dette arbejde skal så vidt muligt 

foretages fra fortov/heller, men i 

situationer, hvor det er nødvendigt 

at udføre arbejdet fra køre- 

banen, skal der opstilles 1 stk. 

markeringskegle (N 44) med 

1 stk. gult blinksignal (Z 93) på 

toppen. Keglen skal placeres 

hensigtsmæssigt, så den tydeligt 

gør trafikanterne opmærksom 

på, at der arbejdes i området. 

N 44 med 

gult blinksignal Z 93 

Sne, der skal skovles væk 

med håndkraft. 

Afsnit 8 

95

Afsnit 8 

96 

Kantstensarbejde og lignende 

Denne anvisning gælder i dette 

tilfælde også for stationært vejarbejde 

på b- og c-veje. 

Ved vejarbejder, hvor hele den 

ene kørebane er inddraget og 

længdeafmærkningen således er 

placeret midt på kørebanen, kan 

etablering af et arbejdsfrit område 

på 1 meter undlades såfremt: 

Fortov 

C 55 med 50 km/t 

må ikke anvendes indenfor 


X m 2 m 

• Personerne ikke udfører arbejdet 

tættere på længdeafspærringen 

end 2 meter. 

• Der er etableret hastighedsbegrænsning 

på 50 km/t. 

Eksempler på sådanne opgaver 

kan være kantstens- eller andet 

belægningsarbejde, udvidelse af 

vejbredden samt kabel- og ledningsarbejde. 

Afsnit 8 

97

Afsnit 8 

98 

Tjekliste for afmærkning af vejarbejde 

Arbejdssted: 

OK Mangler 

Projekttegninger ❏ ❏ 

Ledningsoplysninger ❏ ❏ 

Afmærkningsplan ❏ ❏ 

Instruktion ❏ ❏ 

Grave-/rådighedstilladelse ❏ ❏ 

Afmærkningsmateriel findes ❏ ❏ 

Afmærkningsmateriel læsset ❏ ❏ 

Afmærkningen opstillet ❏ ❏ 

Overflødig eksisterende afmærkning 

tildækket/fjernet ❏ ❏ 

Afmærkningen gennemkørt/ 

kontrolleret (dato og kl.): 

Arbejdet afsluttet (dato og kl.): 

Afmærkningen nedtaget ❏ 

Færdigmelding ❏

Stabilitets-afprøvning 

Til afprøvning af stabilitet anvendes en fjedervægt, der fastgøres ud 

for tavlens midte eller mellem tavlerne, hvis der er to tavler. Der trækkes 

vandret, (markeret således på tegningerne), og opstillingen 

skal kunne modstå det træk, som fremgår af nedenstående tabel. 

Side/ 

Diameter 

maks. 2,5 m 

Enkelt 

rund tavle 

Enkelt 

trekantet 

tavle 

500 mm 25 kg 45 kg 

700 mm 45 kg 30 kg 75 kg 

900 mm 65 kg 40 kg 125 kg 

1250 mm 75 kg 

maks. 2,5 m 

maks. 2,5 m 

1,45 m 0,5 m 

0,25 m 

To tavler Kant 

afmærkningsplade 

1450 x 250 mm 

45 kg 

Kant- og baggrundsafmærkning 

N 42,2 

Kantafmærkningsplade 

N 42,3 

Kantafmærkningsplade 

N 44 


O 41,2 Retningspile O 42 Retningspile 

O 43,2 Spærrebom O 45 Spærrebom 

Z 93 Gult blinksignal 

Skal opfylde EN 

standard 12352:2000. 

Blinksignalet skal 

opfylde klassen for 

“stærkt retningsblink” L8L. 

Eksempel på trafikværn 

N 46 

Markeringslygter 

Eksempel på barriere

VR-G, Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. ... - Vejdirektoratet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?