Kompendium - Obligationsret - ULH-11 - Brinth & Hillerup

K o m p e n d i u m 2 0 1 2
ObligatiOnsret

FORORD
Dette kompendium er udarbejdet til brug for førsteårsstuderende ved Det Juridi-
ske Fakultet, Københavns Universitet i faget Obligationsret. Kompendiet kan dog
anvendes af alle, der beskæftiger sig med obligationsret, uafhængigt af læreanstalt
og lærebogsgrundlag.
Formålet med kompendiet er at give et kortfattet, systematisk overblik over de
centrale dele af obligationsretten, og kompendiet er bygget op omkring hovedprincipperne
for obligationsretten, herunder obligationsrettens begrebsverden,
forpligtelsers indhold, mangler og misligholdelsesbeføjelser.
Kompendiet er baseret på "Obligationsret 1. del", 2. udgave (2006), "Obligationsret
2. del", 4. udgave (2011) af Gomard (ved Torsten Iversen) og "Lærebog i
Obligationsret II", 3. udgave (2008) af Bo von Eyben m.fl. Kompendiet er alene
baseret på en beskrivelse af udvalgte afsnit af obligationsretsbøgerne og erstatter
således ikke pensum i faget Obligationsret, men skal alene ses som et supplement
eller læsevejledning hertil.
Kommentarer, forslag til forbedringer af kommende udgaver og lignende modtages
gerne via e-mail til: mrm@kromannreumert.com,
sac@kromannreumert.com, tto@kromannreumert.com eller
ulh@kromannreumert.com.
Der tages forbehold for senere ændringer og tilføjelser til kompendiet, som vil
blive offentliggjort på vores hjemmeside, www.kromannreumert.com.
København, maj 2012
Morten Rosenmejer
Thejs Tofting
2
Sasha Maria Baron
Ulrik A.W.L. Hedegaard

INDHOLDSFORTEGNELSE - 1. DEL
1. INDLEDNING .............................................................................. 4
2. OBLIGATIONSRETTENS BEGREBER OG GRUNDREGLER ...................... 6
2.1 SKYLDFORHOLD .......................................................................... 6
2.2 OPSIGELSE, FORTRYDELSE, AFBESTILLING OG OPHÆVELSE .............. 9
2.3 KRAV TIL YDELSE OG PRÆSTATION .............................................. 11
2.4 RISIKOBEGREBER ...................................................................... 13
2.5 HOVEDFORPLIGTELSER OG BIFORPLIGTELSER ................................ 14
3. RISIKOEN FOR VEDERLAG OG YDELSE ........................................... 17
3.1 FORSKELLIGE KONTRAKTTYPER .................................................... 17
4. TID OG STED FOR OPFYLDELSEN OG OM FORSINKELSE .................... 20
4.1 TIDEN FOR OPFYLDELSE ............................................................. 20
4.2 OPFYLDELSESSTEDET ................................................................. 28
5. FAKTISKE MANGLER ................................................................... 32
5.1 MANGELSBEGREBET ................................................................... 32
5.2 TIDSPUNKTET FOR MANGELSBEDØMMELSEN OG BEVISET FOR EN
MANGEL ................................................................................... 33
5.3 MANGELSBEGREBET OG FORUDSÆTNINGSLÆREN ........................... 34
5.4 FORTOLKNING OG UDFYLDNING AF AFTALENS KRAV TIL YDELSENS
FAKTISKE EGENSKABER OG FORUDSÆTNINGSLÆREN ...................... 35
5.5 BETYDNINGEN AF REALDEBITORS OPLYSNINGER, GARANTIER OG
FORBEHOLD OM YDELSENS FAKTISKE KARAKTER ............................ 47
5.6 KREDITORS RET OG PLIGT TIL AT UNDERSØGE YDELSEN ................. 50
6. VANHJEMMEL OG ANDRE RETSMANGLER ........................................ 53
6.1 RETLIGE KRAV TIL YDELSEN ........................................................ 53
6.2 FORSKELLIGE TYPER RETSMANGLER ............................................. 55
6.3 REKLAMATION ........................................................................... 56
STIKORDSREGISTER - 1. DEL .................................................................. 57
3

1. INDLEDNING
Når du læser pensum i faget Obligationsret samt dette kompendium, vil din før-
ste tanke nok være, at det hele virker meget bekendt. Dette skyldes, at obliga-
tionsretten er meget nært forbundet med køberetten, som du havde på 1. seme-
ster i faget Erstatning og Kontrakt. I obligationsretten går man blot et skridt
længere tilbage og ser på den grundlæggende retlige regulering af alle slags af-
taler og ikke bare købsaftaler, som behandles i køberetten. Obligationsretten er
derfor en slags paraply for alle aftaler, hvoraf der for nogen specialdiscipliners
vedkommende gælder nogle specielle lovregler, herunder f.eks. købeloven
(KBL). De specielle regler, som gælder på en lang række områder, bygger såle-
des på den almindelige obligationsret, som derefter er "tilpasset" det pågælden-
de område.
Illustration 1:
Køberetten
Forbrugerkøb
Handelskøb
Forsikringsretten
Illustration af, hvorledes obligationsretten er forbundet med køberetten og en række andre
(blandt mange) obligationsretlige specielle discipliner og hvorledes disse ligeledes kan opdeles i en
række underdiscipliner osv. Det bemærkes, at emnet "berigelse" også falder under obligationsret-
ten, men dette er ikke nærmere behandlet i kompendiet.
4
OBLIGATIONSRETTEN
Kontraktretten
Forbrugerforsikring
Erhvervsforsikring
Transportretten
Søtransport
Landtransport
Deliktsretten
erstatning uden for
kontrakt
Andre underdiscipliner

Når det er sagt, er det dog en vigtig pointe, at køberetten i vid udstrækning er
en kodificering af den almindelige obligationsret, hvorfor obligationsretten ofte
som grundlag for sine grundsætninger vil citere principperne i KBL. Dette er også
baggrunden for, hvorfor en specialdisciplin som køberetten ligger før den almindelige
obligationsret på jurastudiet. Man skal dog holde sig for øje, at det
dog er obligationsretten, som ligger til grund for køberetten og ikke omvendt.
De principper, som du lærer i dette fag, vil du således kunne anvende (med forbehold
for eventuelle specialregler) på alle slags aftaler, herunder f.eks. købsaftaler,
serviceaftaler, transportaftaler mv.
Under aftaleretten i faget Erstatning og Kontrakt på 1. semester lærte du, hvorledes
en aftale indgås, og hvornår den er gyldig. Dette er grundlaget for obligationsretten,
som herefter tager over og afdækker, hvad den konkrete aftale indeholder,
og hvordan den efter aftaleindgåelsen håndteres, bl.a. i forhold til
misligholdelse.
Deliktsretten (erstatning uden for kontrakt) falder begrebsmæssigt også under
obligationsretten, men der henvises her til lærebøger og kompendium i erstatningsret
til faget Erstatning og Kontrakt på 1. semester. Emnet behandles derfor
ikke yderligere i dette kompendium.
Kompendiet indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af obligationsretten, men
indeholder en overordnet beskrivelse af følgende grundlæggende dele af obligationsretten:
- Obligationsrettens begreber og grundregler
- Indholdet af hovedforpligtelsen
- Mangler
- Misligholdelse
- Misligholdelsesbeføjelser
5

2. OBLIGATIONSRETTENS BEGREBER OG
2.1
2.1.1
GRUNDREGLER
SKYLDFORHOLD
Obligationsrettens grundlag
Obligationsretten bygger på, at parterne i en aftale har en eller flere fordringer
mod hinanden. Disse fordringer dækker over en ret til at kræve en given ydelse
- f.eks. penge eller fysiske genstande. Disse kan have en lang række forskellige
afskygninger og kan være f.eks. fremtidige, forfaldne, sikre eller betingede. Af
særlig betydning kan man skelne mellem ensidige skyldforhold (f.eks. en gave)
og gensidige skyldforhold (f.eks. en købsaftale - penge mod genstand) 1 .
Det er indholdet og udmøntningen af disse skyldforhold, som er obligationsret-
tens hovedområde.
2.1.2
Indholdet af skyldforholdet
Skyldforholdene indeholder parternes forpligtelser over for hinanden. Disse kan
være en personlig (generel) forpligtelse, en ret til en bestemt genstand (f.eks.
en bil), penge, arbejdsforpligtelse eller tjenesteydelse (f.eks. advokatbistand) 2 .
Inden for obligationsretten kalder man den part, som har forpligtelsen til at le-
vere ydelsen i skyldforholdet, debitor, mens den, som har krav på ydelsen, kal-
des kreditor - uanset hvilken slags ydelser, der er tale om.
TERMINOLOGISK TIP:
Kreditor kan også kaldes løftemodtager
Debitor kan også kaldes løftegiver
1 Gomard, Bernhard: "Obligationsret, 1. del", 4. udgave, 2006, Jurist- og Økonomforbundets forlag (herefter "Go-
mard 1"), side 5-7
2 Gomard 1, side 5
6

2.1.2.1
Nærmere om arbejdsforpligtelser
En arbejdsforpligtelse kan være en resultatforpligtelse, hvorved ydelsen kun
er korrekt præsteret, hvis det aftalte resultat er nået (også kaldet værksleje),
hvilket f.eks. ses inden for entrepriseretten og håndværkerbranchen. Alternativt
kan det være en indsatsforpligtelse, hvor debitor "kun" er forpligtet til at gøre
sit bedste (også kaldet arbejdsleje), hvilket f.eks. kan være en advokats føring
af en retssag 3 .
2.1.2.2
Aktive kontra passive forpligtelser
En forpligtelse i et skyldforhold kan være både aktiv og passiv. For aktive forpligtelser
gælder det, at debitor skal præstere noget, som kræver en aktiv
handling, f.eks. levere en genstand, betale et beløb eller lignende. For den passive
forpligtelses vedkommende er det kendetegnende, at den forpligtede skal
undlade at gøre noget, f.eks. undlade at drive en bestemt slags virksomhed
(konkurrenceklausul) 4 .
2.1.2.3
Éngangs-, rate- eller vedvarende ydelser
En ydelse kan være en éngangs-, rate- eller en vedvarende ydelse 5 .
2.1.2.3.1 Éngangsydelser
En éngangsydelse er en ydelse, som præsteres på én gang, hvorefter debitors
forpligtelse vil være opfyldt, f.eks. levering af en genstand i en købsaftale. Det
er underordnet, om den pågældende ydelse/dens værdi kan opdeles i flere, eller
om den er en fast enhed, men dette vil i visse tilfælde være afgørende for, om
der f.eks. kan kræves forholdsmæssigt afslag 6 .
2.1.2.3.2 Rateydelser
En ydelse er en rateydelse, når debitors ydelse deles op i flere dele/leveringer.
Det afhænger af de konkrete omstændigheder, i hvilket omfang de forskellige
rater har juridisk sammenhæng, eller om de må anskues hver for sig. F.eks. ved
køb, som skal leveres successivt, giver misligholdelse af en enkelt ydelse kun
3
Gomard 1, side 9
4
Gomard 1, side 9-10
5
Gomard 1, side 12
6
Gomard 1, side 12
7

under visse omstændigheder ret til at hæve den samlede aftale, jf. KBL §§
22,29 og 46.
Om misligholdelse af en enkelt rate medfører aftalens misligholdelse, afhænger
af, i hvilket omfang der må forventes misligholdelse for så vidt angår de efter-
følgende rater, samt om raterne hænger sammen på en måde, hvorved mislig-
holdelse af en enkelt rate udgør en misligholdelse af den samlede aftale. Det
kan eksempelvis være tilfældet ved delleverancer til bygning af et skib, hvor
udeblivelse med en enkelt ydelse forsinker hele projektets færdiggørelse.
Ovenstående betragtninger finder også anvendelse på situationer, hvor der er
flere aftaler mellem to parter, og hvor der sker misligholdelse af én af disse 7 .
2.1.2.3.3 Vedvarende ydelser
Vedvarende ydelser foreligger, hvor en eller begge parter i en aftale forpligter
sig over for den anden til løbende at levere en ydelse, f.eks. et lejeforhold, hvor
lejer løbende skal betale leje og udlejer løbende skal stille lejemålet til rådighed
for lejer. Til forskel fra rateydelser sker parternes ydelser ikke med henblik på
gradvis afvikling af aftalen.
Det er nødvendigt at tage stilling til, om betaling skal ske forud eller bagud, idet
dette har betydning for parternes risiko og rentefordel. Eksempelvis betales arbejdstagere
oftest bagud, mens lejere oftest betaler forud.
En aftale med vedvarende ydelser kan enten være tidsbegrænset eller tidsubegrænset.
Dette spørgsmål har også sammenhæng med parternes opsigelsesadgang
i aftalen. Aftalen kan også ophøre af andre grunde, f.eks. en vis begivenhed
eller misligholdelse fra en af parternes side - eventuelt med krav om erstatning
fra den anden part 8 .
2.1.3
Krav i henhold til en fordringsret
Begge parter til en aftale er forpligtede til at levere det aftalte, og såfremt der
sker misligholdelse (f.eks. i tilfælde af mangler eller forsinkelse) fra en part, kan
modparten kræve naturalopfyldelse, hvis dette er muligt, eller ved væsentlig
7
For hele afs. 2.1.2.3.2; Gomard 1, side 13-14
8
For hele afs. 2.1.2.3.3; Gomard 1, side 14-15
8

misligholdelse hæve. Ved forsinkelse vedbliver (real-/penge-)debitors forpligtel-
se til at levere sin ydelse med at eksistere, men i visse tilfælde er ydelsen så
tidsmæssigt bunden, at ydelsen ikke længere har værdi for kreditor, f.eks. ved
forsinket levering af en bryllupskage 9 .
2.1.4
Forholdet til tingsretten
Obligationsretten er præget af en meget vid kontraktfrihed. Dette står i modsætning
til en anden beslægtet disciplin, tingsretten 10 , hvor der ikke er meget
plads til selv at indrette sit retsforhold. Mens obligationsretten omhandler forholdet
mellem to kontrahenter, regulerer tingsretten forholdet til tredjemand, og
hvorledes konkurrerende rettigheder skal behandles 11 .
2.2
2.2.1
OPSIGELSE, FORTRYDELSE, AFBESTILLING OG OPHÆVELSE
Opsigelse
Parterne har som udgangspunkt en ret til at opsige en aftale med et vist varsel.
I visse tilfælde er denne lovmæssigt reguleret, f.eks. i lejeforhold og arbejdsaftaler,
hvor der i vidt omfang gælder præceptivitet (ufravigelighed). Uden lovhjemmel
må det antages, at en part i en vedvarende aftale almindeligvis kan
opsige en aftale med "et passende varsel". Som udgangspunkt må parternes aftale
om uopsigelighed eller vilkårene for opsigelse dog respekteres.
En aftale om tidsbegrænsning af en vedvarende aftale kan i mangel på andre
holdepunkter oftest forstås som, at aftalen er uopsigelig i perioden. En bestemmelse
om aftalens varighed kan i visse tilfælde med passende varsel ændres,
såfremt der er indtrådt nogle ændrede omstændigheder. Sådanne ændringer vil
dog skulle fastslås af domstolene i mangel af enighed mellem parterne.
Ved en af parternes konkurs kan parterne opsige deres aftale om et vedvarende
retsforhold med "sædvanligt eller rimeligt varsel", jf. konkursloven § 61. Dette
forudsætter dog, at opsigelsen ikke strider imod aftalens beskaffenhed, jf. konkursloven
§ 53, f.eks. hvor aftalens tidsudstrækning er afgørende for aftalens
indhold.
9
Gomard 1, side 15-16
10
Tingsretten gennemgås på 3. semester på den juridiske bacheloruddannelse under faget "Tingsret"
11 Gomard 1, side 1-2
9

Aftaler med rateydelser kan almindeligvis ikke opsiges grundet ydelsernes sam-
menhæng.
I tilfælde af opsigelse har opsigelsen retlig virkning for tiden efter udløb af det
anvendelige varsel. En opsigelse får som udgangspunkt virkning fra opsigelsens
fremkomst hos modtageren, jf. aftalelovens § 7. Begge parter skal levere deres
ydelser, indtil aftalen er ophørt, hvorefter deres forpligtelser ophører, men der
kan efter omstændighederne stadig være nogle forpligtelser mellem parterne,
f.eks. istandsættelse af lejemål eller fortrolighedspligt. I opsigelsesperioden må
der desuden gives parterne en udvidet ret til at kontrahere med andre parter,
f.eks. en ny lejer 12 .
2.2.2
Fortrydelse og afbestilling
Når to parter indgår en aftale, er denne som udgangspunkt bindende, jf. aftalelovens
§§ 1 og 7, samt Danske Lov 5-1-1 og 5-1-2, og parterne har ikke uden
hjemmel adgang til at fortryde og afbestille. En tilbagekaldelsesadgang efter
indgåelse af aftalen følger dog af re-integra-reglen i aftalelovens § 39, som dog
har et meget begrænset anvendelsesområde. En særlig slags afbrydelse er annullation,
hvor en part annullerer aftalen, hvormed dens virkninger begrænses,
men aftalen som helhed består, f.eks. hvor naturalopfyldelse af en realydelse er
så tyngende for debitor, at denne i stedet vælger at erstatte kreditors positive
opfyldelsesinteresse.
I visse tilfælde indgår parterne aftale om en prøvetid, hvortil der kobles en
hjemmel til at afbestille, hvis ydelsen ikke var tilfredsstillende. En prøvetid kan
dog efter omstændighederne også udformes således, at parterne først efter endt
prøvetid tager stilling til, om der skal indgås en aftale. En i praksis udbredt type
aftale med prøvetid er køb på prøve, jf. KBL § 60.
Inden for forbrugeraftaler findes der i en række forskellige love, f.eks. forbrugeraftaleloven,
pakkerejseloven mv., en særlig adgang for forbrugeren til under
visse omstændigheder at fortryde sin aftaleindgåelse 13 .
12
For hele afs. 2.2.1; Gomard 1, side 16-20
13
For hele afs. 2.2.2; Gomard 1, side 20-23
10

2.2.3
Ophævelse
En særlig slags mulighed for ensidigt at komme ud af en aftale findes ved ophævelse
efter misligholdelse fra den anden part. Ophævelse har virkning fra
meddelelsens fremkomst hos den misligholdende part. Eventuelle lovbestemmelser
eller aftaler om sædvanlig opsigelse berører ikke adgangen til at ophæve 14 .
2.3
KRAV TIL YDELSE OG PRÆSTATION
Parternes forpligtelser og rettigheder fremgår som oftest af deres bindende aftale
- forudsat de alm. aftaleretlige betingelser er opfyldt, herunder at der foreligger
et (eller flere) løfte(r), der giver aftalen en bindende virkning. Da en aftale
sjældent er udtømmende, vil parterne herefter skulle fortolke og udfylde deres
aftale. Der må dog skelnes mellem tilfælde, hvor en af parternes forpligtelser er
helt fastlagte og tilfælde, hvor en af parterne har fået noget fleksibilitet i forhold
til sin ydelse. Det kan også være tilfældet, at parternes forpligtelser aftales at
afhænge af nogle senere omstændigheder, f.eks. hvor der aftales, at der skal
ske vederlæggelse efter "markedsprisen". I mangel af aftale om pris må der dog
normalt gælde, at debitor skal betale, hvad der er rimeligt og sædvanligt. Det
deklaratoriske udgangspunkt for betalingsmåde er kontant ved modtagelse 15 .
EKSAMENSTIP:
Overvej i en opgave om aftalekoncipering, hvad parterne med hensigtsmæssighed
kunne have reguleret. Find evt. inspiration i opgavens faktum.
• Hvad skal præsteres hvornår?
• Hvad skal præsteres hvor?
• Hvad skal præsteres i hvilken kvalitet?
• Hvad er vederlaget, og hvordan skal betaling ske?
• Hvad skal der ske i tilfælde af misligholdelse?
14 For hele afs. 2.1.2.3.2; Gomard 1, side 23-26
15 Gomard 1, side 26-28
11

2.3.1
Aftaler om spillerum for parternes ydelser
Pris og betalingsvilkår vil normalt altid være behandlet i en aftale, idet der er tale
om meget centrale punkter. I visse tilfælde indgås der som beskrevet ovenfor
åbne kontrakter, hvor indholdet af parternes ydelser overlades til nogle på forhånd
aftalte åbne vilkår. Dette er f.eks. tilfældet, hvor der aftales en ret, men
ikke en pligt til at aftage et produkt, eller hvor en af parterne selv kan vælge
mængden, som denne skal aftage. Ved åbne aftaler opstår spørgsmålet om,
hvilke valgmuligheder aftalen giver, hvem der kan eller skal udøve muligheden,
og hvordan og hvornår det skal ske.
Hvis intet er aftalt om leveringstidspunkt, skal der som udgangspunkt ske levering
efter kreditors påkrav, medmindre det er forudsat, eller på baggrund af omstændighederne
fremgår, at der skal ske levering snarest muligt efter aftalens
indgåelse. Hvor der er givet et tidsrum for levering, har debitor som udgangspunkt
valgfrihed med hensyn til, hvornår debitor vil levere inden for det aftalte
tidsrum.
Hvor der er spillerum med hensyn til hvilken ydelse, der skal leveres, kan enten
debitor eller kreditor være tillagt retten til at vælge mellem de forskellige alternativer,
f.eks. kan debitor ved aftale om betaling i en anden valuta end den
på betalingsstedet anvendte valuta, frit vælge mellem førstnævnte og sidstnævnte
med den kurs, som var gældende på betalingstidspunktet (medmindre
andet er aftalt eller følger af omstændighederne). Hvis der indtræder misligholdelse
af en aftale med spillerum, og hvor debitor oprindeligt havde valgret, kan
denne stadig opfylde et krav om naturalopfyldelse med de forskellige alternativer,
medmindre en af disse er blevet umulig.
Hvor der skal ske betaling i en bestemt valuta, ændres størrelsen af betalingen
ikke af eventuel inflation/deflation 16 eller ved, at der sker en devaluering/revaluering
17 18 .
16
Inflation og deflation dækker over, at prisniveauet for formuegoder stiger henholdsvis falder i et givent
land, hvorved penges købekraft bliver mindre henholdsvis større.
17
En devaluering/revaluering er hvor en stat går ind og beslutter, at dens valuta skal veksles til en la-
vere henholdsvis højere kurs i forhold til andre valutaer.
18
For hele afs. 2.3.1; Gomard 1, side 28-33
12

2.4
2.4.1
RISIKOBEGREBER
Risikoen for ydelsen
En parts forpligtelser i en gensidig aftale er generelt betinget af, at den anden
part opfylder sine forpligtelser, og det deklaratoriske udgangspunkt er, at der
skal ydes samtidigt, dvs. ydelse for ydelse. I visse tilfælde kan den ene parts
krav på ydelse dog også være betinget af andre ting end den andens ydelse.
En realdebitor har risikoen for ydelsen, indtil der er sket levering/aflevering,
medmindre andet er aftalt. Hvis ydelsen går tabt eller lider skade inden da, er
det som udgangspunkt realdebitors problem. Ydelsen skal således leve op til det
aftalte på leverings-/afleveringstidspunktet. Dette er begrundet i, at det bør være
den, som kan råde over ydelsen, som må tage risikoen for denne. Hvor levering
ikke er et entydigt tidspunkt, må det nærmere tidspunkt fastlægges i aftalen.
Når der er sket levering af en kontraktmæssig ydelse, vil realdebitor herefter
have et ensidigt krav mod sin pengedebitor på betaling - uanset om genstanden
efterfølgende går tabt 19 .
2.4.2
Udelukkelse af naturalopfyldelse og/eller erstatning
Hvis der ikke sker rettidig, kontraktmæssig levering, og hvis dette skyldes omstændigheder,
som indtrådte, mens realdebitor havde risikoen, er udgangspunktet,
at kreditor kan kræve naturalopfyldelse og/eller erstatning (f.s.v.a. erstatning
dog betinget af, at der foreligger et ansvarsgrundlag).
I visse tilfælde fratages realkreditor dog denne mulighed, selvom risikoen for
undergangen var realdebitors. Hjemmel til en sådan fratagelse ses i en lang
række lovbestemmelser, herunder f.eks. KBL §§ 23, 24, 42 og 43. Dette princip
gælder generelt, idet debitor ved fuldstændig umulighed eller praktisk umulighed
kan fritages for naturalopfyldelse. Realdebitor kan endvidere undgå at skulle
udrede erstatning, såfremt denne ikke var ansvarlig for den indtrådte umulighed,
f.eks. ved krig (force majeure).
Foreligger der fritagelse for realdebitor efter ovenstående, fritages kreditor dog
som udgangspunkt tilsvarende for sin forpligtelse 20 .
19
For hele afs. 2.4.1; Gomard 1, side 40-43
20
For hele afs. 2.4.2; Gomard 1, side 43-45
13

2.4.3
Ejerens risiko
I nogle typer aftaler (f.eks. køb) er det meningen, at ejendomsretten skal gå
over til den anden part, men i andre slags aftaler vil der ikke ske denne overgang
(f.eks. ved reparationer eller lån).
I aftaler, hvor der sker en opbevaring, er udgangspunktet, at ejeren bevarer risikoen
for ydelsens undergang og lignende, medmindre der foreligger uagtsomhed
fra besidderen, eller der foreligger objektivt ansvar i henhold til aftale,
lov eller retsgrundsætninger. I låneforhold har besidderen objektivt ansvar for
genstanden, jf. Danske Lov 5-8-1, dog således at dette modificeres, hvis lånet
ligeledes var i ejerens interesse, ligesom låntager i private forhold, hvor der er
tegnet tingsforsikring, alene er ansvarlig i tilfælde af forsæt eller grov uagtsomhed,
jf. erstatningsansvarslovens (EAL) § 19. Ved leje af løsøre og lokaler er lejeren
ansvarlig efter culpa-normen.
Ejeren/udlejer er som udgangspunkt alene erstatningsansvarlig efter culpareglen
over for besidderen for tab forårsaget af genstanden, hvis der foreligger fejl ved
genstanden, medmindre ejeren kan anses for producent eller mellemhandler og
dermed blive underlagt reglerne om produktansvar.
Det kræver hjemmel til, at besidderen skulle være forpligtet/berettiget til at
tegne en forsikring på ydelsen for ejerens regning 21 .
2.5
2.5.1
HOVEDFORPLIGTELSER OG BIFORPLIGTELSER
Biforpligtelsers indhold og hjemmel
En aftale indeholder typisk udover hovedforpligtelserne, dvs. parternes pligt
til at levere henholdsvis realydelse og pengeydelse, også en række biforpligtelser.
Disse kan være indeholdt i parternes aftale, f.eks. en fortrolighedsklausul,
eller kan følge af almindelige retsgrundsætninger, som er specifikke i forhold
til aftaletypen og omstændighederne, f.eks. loyalitetspligten. Sondringen
mellem hoved- og biforpligtelser kan være vanskelig, men har betydning i forhold
til f.eks. misligholdelse 22 .
21
For hele afs. 2.2.2; Gomard 1, side 45-47
22
Gomard 1, side 48-49
14

Ved aftaleindgåelse gælder der en række biforpligtelser, som aftaleparterne må
være opmærksom på, herunder pligten til at reklamere, hvor dette er krævet i
aftaleloven ved f.eks. for sen eller uoverensstemmende accept i god tro, pligt til
at gøre opmærksom på byrdefulde kontraktvilkår mv. 23
Under aftaleforholdet har parterne en loyalitetspligt over for hinanden i forhold
til f.eks. loyalt at give oplysninger, som er nødvendige for modparten, undlade
at udføre handlinger, som illoyalt kan forringe aftalens værdi for modparten
mv. 24
2.5.2
Loyalitetspligten
Det antages, at der altid gælder en vis loyalitetsforpligtelse mellem aftaleparter
- uanset om dette er aftalt eller ej - og i nogle tilfælde vil den være lovhjemlet.
Omfanget af loyalitetspligten afhænger af aftalens omstændigheder. Indholdet
lader sig ikke udtømmende forklare, men en aftalepart bør altid tage rimeligt
hensyn til sin modpart. Heri kan også ligge et vist krav om aktiv varetagelse af
modpartens interesser. Pligten forhindrer også parterne i chikanøst at udnytte
ellers lovlige adgange til anvendelse af retsmidler 25 .
2.5.3
Håndhævelse af biforpligtelser
Overtrædelse af en biforpligtelse kan kun medføre ret til ophævelse for den anden
part, hvis overtrædelsen var væsentlig i forhold til den samlede aftale. Hvor
ophævelse ikke er en mulighed, eller hvor man ikke ønsker at ophæve, kan
overtrædelsen med fordel sanktioneres med et erstatningskrav.
I visse tilfælde vil manglende iagttagelse af biforpligtelser, f.eks. reklamation,
være tilknyttet nogle særlige retsvirkninger, såsom at den overtrædende part
mister retten til at gøre visse forhold gældende 26 .
23
Gomard 1, side 53-54
24
Gomard 1, side 54-55
25
Gomard 1, side 50-51
26
For hele afs. 2.5.3; Gomard 1, side 51-53
15

2.5.4
Biforpligtelser ved ikke-opfyldelse af hovedforpligtelserne
I en række tilfælde gælder det, at realkreditor alene kan gøre misligholdelsesbeføjelser
gældende, hvis der er afgivet påkrav. I henhold til lejeloven (LL) og
tinglysningsloven (TL) er der således et krav om, at der sendes et påkrav i
overensstemmelse med lovens indholdskrav, inden en udlejer henholdsvis panthaver
kan ophæve aftalen. I visse tilfælde vil disse regler kunne udstrækkes til
andre retsområder på ulovreguleret basis, såfremt parternes forhold taler herfor.
Udover kravet om påkrav stilles der desuden krav til, at en part reklamerer
(eventuelt inden for en vis frist) ved misligholdelse for at bevare sine beføjelser.
En anden slags biforpligtelse, som fortsætter trods udeblivelse med hovedforpligtelserne,
er rente, som reguleres i renteloven (RL) 27 28 .
27
Se afsnit 4.1.3.2.
28
For hele afs. 2.5.4; Gomard 1, side 51-53
16

3. RISIKOEN FOR VEDERLAG OG YDELSE
Risikobegrebet blev introduceret ovenfor under kap. 2.4 og dækker over, hvem
der bærer risikoen for visse hændelser, som indtræder under et aftaleforløb. Ri-
sikoen for vederlag og ydelse varierer alt afhængigt af kontraktens type. For så
vidt angår købsaftaler henvises der til afsnittet om risiko i Kromann Reumerts
kompendium om Køberet.
3.1
3.1.1
FORSKELLIGE KONTRAKTTYPER
Entreprisekontrakter
Entrepriseaftaler er aftaler om udførelse af bygningsarbejder. Der er ofte flere
end to parter involveret i opfyldelsen af en entrepriseaftale, men de vigtigste er
entreprenøren (realdebitor) og bygherren (realkreditor). Som beskrevet i afsnit
2.1.2.1 er der som udgangspunkt tale om en resultatforpligtelse. Der er ikke
nogen særskilt lov, som regulerer entrepriseaftaler, men de reguleres ofte igennem
henvisning til standardvilkårene AB92, som er et såkaldt agreed document
29 , og som i vidt omfang er udtryk for almindelig deklaratorisk ret.
Som udgangspunkt bærer entreprenøren risikoen for sin egen ydelse, jf. AB92 §
12 og har kun krav på pengeydelsen, hvis resultatet er nået. Risikoens overgang
sker ved aflevering af værket, medmindre værket allerede er taget i brug, i hvilket
tilfælde det sker ved ibrugtagning, jf. AB92 § 12. Eventuelle mangler, der
konstateres ved aflevering, herunder såvel forsinkelse som faktiske mangler,
kan bygherren herefter kræve afhjulpet, jf. AB 92 § 31. Mangler, som konstateres
inden for fem år efter aflevering, kan tillige kræves afhjulpet, jf. AB 92 § 32.
Bygherren kan endvidere efter skriftligt påkrav hæve, hvis manglerne eller forsinkelserne
er væsentlige.
29
Et agreed document er et standarddokument, som er indgået mellem repræsentanter for de forskellige
parter inden for et givent område (f.eks. entreprise), som derefter igennem henvisning kan tjene til
et afvejet aftalegrundlag inden for området.
17

Det påhviler entreprenøren at tegne en ansvarsforsikring og bygherren en
brand- og stormforsikring fra arbejdets begyndelse, og indtil afhjælpning af
eventuelle mangler påvist under afleveringen er sket, jf. AB 92 § 8. 30
3.1.2
Arbejdsaftaler
En arbejdsaftale går ud på, at en arbejdstager stiller sin arbejdskraft til rådighed
for en arbejdsgiver mod vederlag. Vederlaget kan variere i form, herunder
fast løn, provisionsløn, bonus og anden performancebaseret løn.
Arbejdstageren fritages for sine forpligtelser i henhold til aftalen i forbindelse
med eksempelvis sygdom, jf. funktionærlovens (FUL) § 5, men dette gælder ikke
fuldt ud for arbejdsgiveren, der som udgangspunkt stadig skal betale vederlag,
så længe der ikke foreligger misligholdelse, jf. FUL §§ 5-8 suppleret af diverse
kollektive aftaler. Sådanne asymmetriske situationer kræver dog, at der
enten er lovhjemmel, som f.eks. i FUL, er indgået enten individuel aftale herom,
f.eks. i ansættelsesaftalen, eller at den ansatte er omfattet af en kollektiv overenskomst,
der regulerer dette. For langt de fleste arbejdstagere vil de være omfattet
af en af delene. Arbejdsgiveren kan dog muligvis opsige ansættelsesaftalen
med almindeligt varsel, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 31
3.1.3
Lejeaftaler om bolig og erhvervslejemål
Aftaler om leje af boliglejemål og erhvervslejemål reguleres af henholdsvis LL
og erhvervslejeloven (ELL).
Lejeren skal kun betale leje, så længe lejemålet er til rådighed for ham. Går lejemålet
til grunde pga. forhold, som ikke kan bebrejdes lejer, falder kontrakten
således bort - uanset hvad der er aftalt af lejeperiode, jf. LL §§ 17, 83, litra b,
og 85. Lejeren kan endvidere kræve et forholdsmæssigt afslag, hvis der er
mangler på lejemålet, jf. LL § 12, og kan hæve, hvis manglen er væsentlig eller
udlejer har handlet svigagtigt, jf. LL § 12. Såfremt lejemålet lider skade i lejeperioden,
såvel inden overtagelse som efter, kan lejer kræve skaden udbedret, jf.
LL §§ 11 og 12, medmindre dette er uforholdsmæssigt bebyrdende for udlejer.
30
For hele afs. 3.1.1; Gomard 1, side 78-80
31
For hele afs. 3.1.2; Gomard 1, side 80-81
18

Lejerens pligt til at vedligeholde lejemålet er typisk grundigt reguleret i lejeafta-
len, men er også reguleret i LL kap. 4. Lejeren er ansvarlig for skader på det ud-
lejede, som skyldes hans (eller de, han måtte have givet adgang til lejemålet)
culpøse adfærd, jf. LL § 25, stk. 2. Hændeligt uheld er således udlejers risi-
ko. 3233
3.1.4
Kontrakter om opbevaring mv.
Ved opbevaring mod vederlag bortfalder opbevarerens krav på vederlag, såfremt
godset ikke er i behold ved udløbet af opbevarings-/betalingsperioden.
Forvareren er ansvarlig for skader på godset efter culpareglen, jf. Danske Lov 5-
8-14. Ved reparationsaftaler er reparatøren ligeledes ansvarlig for genstanden
efter culpareglen. Reparatøren har dog ikke krav på vederlag på objektivt basis,
hvis genstanden er gået under. I aftaler om lån gælder der et objektivt ansvar
for låneren for skader på genstanden, jf. Danske Lov 5-8-1.
Opbevareren skal efter endt opbevaringsperiode levere den samme genstand tilbage
til deponenten. Udleveres den til andre, er opbevareren objektivt ansvarlig
for tilbageleveringen. Er der tale om visse genusgenstande, f.eks. penge, kan
opbevareren blive objektivt ansvarlig for genstandens undergang, hvis de er
indgået i opbevarerens øvrige beholdning 34 .
32
Dette afsnit vedrører ikke erhvervsleje.
33
For hele afs. 3.1.3; Gomard 1, side 82-83
34
For hele afs. 3.1.4; Gomard 1, side 84-86
19

4. TID OG STED FOR OPFYLDELSEN OG OM
4.1
FORSINKELSE
TIDEN FOR OPFYLDELSE
Rettidig opfyldelse dækker over, at ydelsen er leveret på det rette tidspunkt og
sted. Sker dette ikke, indtræder der forsinkelse.
4.1.1
Forfaldstid, handlingstid og frigørelsestid
En fordrings forfaldstidspunkt er det tidligste tidspunkt, hvor kreditor kan
kræve genstanden erlagt. Debitor har ikke altid pligt til at erlægge ydelsen på
forfaldstidspunktet. I visse tilfælde skal der således først ske betaling, når kreditor
f.eks. har rettet påkrav, sendt en opsigelse eller stillet en modydelse til rådighed.
Det forskudte tidspunkt for betaling efter forfaldstidens indtræden kaldes
også handlingstidspunktet. Gør debitor allerede inden forfalds- eller
handlingstidspunktet det klart for kreditor, at han ikke kan/vil betale, kan der i
henhold til reglerne om anticiperet misligholdelse indtræde misligholdelse selv
inden forfalds- og handlingstidspunktet.
Frigørelsestidspunktet er det tidligste tidspunkt, hvor debitor kan frigøre sig.
I visse tilfælde kræver frigørelse, at debitor opsiger eller på anden måde giver
meddelelse, inden der kan betales med frigørende virkning. Dette kan eventuelt
skyldes, at kreditor skal medvirke eller give tilladelse til frigørelsen. Vil kreditor
efter indtræden af frigørelsestidspunktet ikke modtage betaling, foreligger der
fordringshavermora 35 .
35 For hele afs. 4.1.1; Gomard 1, side 91-94
20

TERMINOLOGISK TIP:
4.1.2
4.1.2.1
Forfaldstid = det tidligste tidspunkt hvor kreditor kan
kræve opfyldelse
Handlingstid = det tidligste tidspunkt hvor debitor skal opfylde
Frigørelsestid = det tidligste tidspunkt hvor debitor kan opfylde
Forfaldstidens indtræden
Erstatning uden for kontrakt
For erstatning uden for kontrakt forfalder kravet allerede ved skadens indtræ-
den, forudsat skadens omfang kan gøres op. Kan skaden ikke opgøres i fuldt
omfang, vil skadevolder dog stadig i et vist omfang være forpligtet til at udrede
acontobeløb til løbende dækning. Der skal ske forrentning fra 30 dage efter ska-
delidte har sendt påkrav om kravet - dog tidligst fra 30 dage efter skadevolder
har haft adgang til de oplysninger, som var nødvendige for at bedømme skadens
berettigelse og omfang, jf. RL § 3, stk. 2-3. Er dette ikke sket, har skadelidte
dog krav på rente fra retsforfølgelsens begyndelse, jf. RL § 3, stk. 4, og § 5.
Retten kan beslutte, at der kan kræves rente fra et tidligere tidspunkt, jf. RL §
3, stk. 5, dog som udgangspunkt ikke tidligere end forfaldstidspunktet.
Der gælder særlige regler for personskade, hvor der kan kræves betaling en
måned efter skadevolder har haft adgang til de oplysninger, som var nødvendige
for at bedømme skadens omfang, ligesom skadevolder er forpligtet til at betale
acontobeløb, jf. EAL § 16. Krav forrentes ligeledes fra det ovenstående tidspunkt
i henhold til EAL § 16. 36
Kravet forældes som udgangspunkt efter tre år, men i tilfælde af personskade
efter 30 år, jf. forældelseslovens §§ 2 og 3 37 .
36 For hele afs. 4.1.2.1; Gomard 1, side 95-96
37 Det bemærkes, at forældelsesloven er ændret siden udgivelsen af Gomard 1.
21

4.1.2.2
Krav efter en kontrakt
Såvel det principale krav som eventuel erstatning i kontrakt anses for at være
stiftet samtidig med aftalens indgåelse og forfalder derfor som udgangspunkt
også da, hvis ikke andet (hvad der er sædvanligt) er aftalt eller følger af praksis.
Efter princippet i gældsbrevslovens (GBL) § 5, stk. 1, kan et krav, hvor andet
ikke er aftalt, således forlanges indfriet fra kreditors påkrav. I gensidigt bebyrdende
kontrakter er der som udgangspunkt krav om samtidighed, således at
der først kan kræves opfyldelse samtidig med, at man selv opfylder kontrakten,
f.eks. kan der i køb som udgangspunkt først kræves betaling samtidig med, at
købsgenstanden leveres.
I aftaler vil der normalt være taget højde for forfalds- og handlingstidspunktet
for begge parters ydelser, men selv hvis ikke dette er tilfældet, kan omstændighederne
medføre, at aftalen må fortolkes således, at der ikke kan kræves opfyldelse
straks ved aftalens indgåelse.
I mange love er det bestemt, at såfremt forfaldstidspunktet er angivet til en bestemt
dag, og denne ligger på en helligdag eller weekend, udskydes forfaldstidspunktet
til den efterfølgende hverdag.
Hvis forfaldstidspunktet er aftalt i forvejen, får det dels betydning i forhold til
beregning af renter, jf. RL § 3, stk. 1, og dels i forhold til indtræden af misligholdelsesbeføjelser
38 .
4.1.2.3
Særligt om vederlaget for vedvarende ydelser
Vedvarende ydelser erlægges løbende i henhold til de aftalte forfaldstidspunkter,
herunder f.eks. månedsvis eller kvartalsvis, og kan erlægges for- eller bagud. Er
intet aftalt, må forfaldstidspunktet bestemmes ud fra en afvejning af parternes
interesser. Inden for en række retsområder gælder der nogle særlige grundsætninger
og lovregler, som regulerer spørgsmålet 39 .
4.1.2.4
Løbedage og betalingsfrist
I visse tilfælde aftales der såkaldte løbedage, hvor debitor gives en "ekstrafrist"
efter forfaldsdagen til at betale rettidigt. Dette ses f.eks. i lejeforhold, pan-
38
For hele afs. 4.1.2.2; Gomard 1, side 97-99
39
Gomard 1, side 99
22

teforhold og ved terminsydelser for gældsbreve. Løbedagene medfører, at der
ikke indtræder misligholdelse ved at betale efter forfaldsdatoen, hvis det blot
sker inden løbedagenes udløb. Udebliver betaling fortsat, kan der dog beregnes
morarente fra selve forfaldsdagen, jf. RL § 3, stk. 1 40 .
4.1.3
4.1.3.1
Forsinkelsens retsvirkninger
Misligholdelsesbeføjelser
Leveres ydelsen ikke rettidigt, foreligger der misligholdelse, medmindre forsinkelsen
skyldes kreditors forhold, eller forhold som denne må bære risikoen
for. Misligholdelsen indtræder uanset, om debitor senere måtte erlægge ydelsen
eller helt udebliver med ydelsen. Debitor kan dog i visse tilfælde, f.eks. inden
for entreprise, kræve en forlængelse, hvis der indtræder uforudsete hændelser.
Misligholdelsen medfører, at kreditor får en række misligholdelsesbeføjelser,
dels i forhold til aftaleforholdet, f.eks. ophævelse, og dels i forhold til erstatning,
herunder for så vidt angår pengeydelser og renter 41 .
4.1.3.2
Renter
Renter reguleres i RL, som er deklaratorisk - dog ikke for så vidt angår RL § 5,
jf. § 7, stk. 1, om rentens størrelse i forbrugerforhold. Det er meget almindeligt
i erhvervsforhold at fravige reglerne. For så vidt angår rentesatsen, kræver det
dog som udgangspunkt en klar aftale at fravige RL § 5. Reglerne om renter er
uafhængige af både kreditors reelle pengetab og debitors reelle berigelse. Kreditor
kan dog kræve erstatning for tab ved siden af rentekravet, f.eks. kurstab 42 .
Nedenstående gennemgang finder kun anvendelse i det omfang, rentespørgsmålet
for det konkrete forhold ikke er behandlet i særlovgivning, hvilket på visse
områder er tilfældet.
4.1.3.2.1 Kreditrente
Kreditrente er rente inden for kontrakt, som kan kræves, hvis det er aftalt eller
følger af handelsbrug eller anden sædvane, jf. RL §§ 2 og 1, stk. 3 og 4. Hvis
40
Gomard 1, side 100-101
41
For hele afs. 4.1.3.1; Gomard 1, side 101
42
Gomard 1, side 102, 107 og 109
23

andet ikke er aftalt, betales de bagud 43 . Ved aftaler omfattet af kreditaftaleloven
skal den erhvervsdrivende oplyse om omkostningerne ved kreditten, herunder
også renter.
4.1.3.2.2 Morarente
Morarenter er renter, som påløber efter forfaldsdagen er overskredet uden, at
der er sket betaling.
Hvis forfaldsdagen er fastsat i forvejen, skal der betales renter fra forfaldsdagen,
jf. RL § 3, stk. 1. Forfaldsdatoen kan fastsættes i en forudgående aftale eller
med hjemmel i en aftale eller andet retsforhold, men dette tidspunkt skal stå
rimeligt klart for debitor på forhånd.
Er forfaldsdagen ikke fastsat i forvejen, skal der svares rente, når der er forløbet
30 dage efter, at kreditor har fremsat påkrav over for debitor, jf. RL § 3, stk. 2.
Dette kan ske i en faktura/regning eller ved selvstændig henvendelse til debitor.
Der gælder ingen formkrav, men kreditor har bevisbyrden for, at det er sket.
Påkravet behøver ikke angive skyldens størrelse, rentepligten eller renternes
indtræden. En betalingsanmodning kan fremsættes inden forfaldsdagen, men de
30 dage skal i så fald udløbe efter forfaldsdatoen. Der kan kræves betaling af
hovedforpligtelsen straks (forudsat at betingelserne herfor er opfyldt), uanset at
rentepligten først indtræder 30 dage efter, at påkravet er fremsat.
Pligten til at betale renter udskydes uanset ovenstående regler, hvis debitor ikke
har de nødvendige oplysninger til at bedømme berettigelsen og størrelsen af
rentekravet, jf. RL § 3, stk. 3. Renternes indtræden kan da tidligst indtræde 30
dage efter, at debitor var i stand til at få de nødvendige oplysninger, jf. RL § 3,
stk. 3. Var forfaldstidspunktet ikke aftalt i forvejen, skal der desuden løbe 30
dage fra fremsættelse af betalingspåkravet, jf. RL § 3, stk. 2.
Efter RL §§ 3, stk. 5, 5, stk. 3 og 8, stk. 2, kan domstolene beslutte, at rentepligten
indtræder tidligere eller senere, end hvad ovenstående regler fører til
og/eller, at der skal svares en lavere eller højere rente, end hvad der følger af
de almindelige regler.
43 Gomard 1, side 102
24

Inden iværksættelse af inkasso skal der være sendt en påkravsskrivelse, som
skal opfylde inkassolovens § 10. Dette indebærer, at den skal indeholde alle
nødvendige informationer og give en frist på 10 dage for betaling, inden der påføres
yderligere omkostninger. Kreditor kan i den forbindelse kræve et rykkergebyr,
hvis påkravet er rimeligt begrundet, jf. RL § 9b.
RL er deklaratorisk. Rentesatsen for morarente er 7 % + nationalbankens udlånsrente,
jf. RL § 5. Reglen er præceptiv for forbrugere, jf. RL § 7, stk. 1. Er
der aftalt en højere kreditrente (rente inden forfaldstid), fortsætter denne rente
dog også efter forfaldstiden også i forbrugerforhold, jf. RL § 7, stk. 3. I erhvervsforhold
vil der ofte være aftalt en højere rentesats, og dette kan også være
en følge af branchekutyme. En sådan kutyme kan dog som udgangspunkt ikke
gøres gældende over for udenforstående, der ikke kender (eller bør kende) til
denne kutyme. Mange erhvervsdrivende påfører deres fakturaer en forøget rentesats,
men dette kan som udgangspunkt ikke anses for ensidigt vedtaget, uanset
om der ikke reklameres fra debitor over for den forøgede rentesats, medmindre
der foreligger andre holdepunkter for, at en sådan rentesats skulle være
bindende i forholdet, eksempelvis praksis imellem parterne.
Renten beregnes pr. år (p.a.), jf. RL § 5. Det kræver særlig aftale, hvis kreditor
skal kunne beregne rentes rente.
Som nævnt ovenfor er rentekravet uafhængigt af både kreditors tab og debitors
berigelse, og kreditor kan kræve andet tab dækket ved siden af rentekravet.
Kreditor kan tillige kræve inkassoomkostninger dækket både ved udenretlig inkasso
og ved inddrivelse via domstolene. De omkostninger, der kan kræves
dækket, dækker dog sjældent de reelle omkostninger ved inddrivelsen.
Debitors pligt til at udrede renter bortfalder eller begrænses i tilfælde af fordringshavermora
eller deponering 44 .
4.1.3.2.3 Procesrente
Uanset der ikke er påløbet morarente, skal debitor altid betale procesrente,
som er den rente, som der regnes fra den dag, hvor kreditor begynder retsforfølgning
for sit krav, jf. RL § 3, stk. 4 45 .
44 For hele afs. 4.1.3.2.2; Gomard 1, side 103-110
25

4.1.3.3
Særligt om periodiske ydelser
I låneaftaler er det oftest aftalt, at misligholdelse med en pengeydelse, f.eks.
afdrag eller renter, medfører, at hele lånet forfalder. For så vidt angår andre
ydelser, eller i mangel på en sådan bestemmelse i låneaftaler, afhænger følgerne
af misligholdelsen af en enkelt ydelse af, om misligholdelsen af den enkelte
ydelse kan karakteriseres som væsentlig for hele aftalen. Hvis ydelsen kan karakteriseres
som væsentlig for hele aftalen, kan der hæves. Ophævelse for så
vidt angår fremtidige ydelser kan desuden ske, hvis kreditor grundet misligholdelsen
har en rimelig grund til at frygte, at der også vil ske misligholdelse af
fremtidige ydelser.
Sælgeren i et kreditkøb kan ved væsentlig forsinkelse med betaling hæve købet,
hvilket vil betyde, at købsgenstanden kan kræves tilbageleveret, hvis der er aftalt
ejendomsforbehold, jf. KBL § 28, stk. 2, ligesom allerede betalte afdrag skal
tilbagebetales med fradrag af eventuel erstatning. Sælgeren kan derimod som
udgangspunkt ikke kræve betaling af de resterende betalinger i tilfælde af væsentlig
forsinkelse. For så vidt angår køb med ejendomsforbehold gælder særlige
regler for ophævelse af købet.
Har kreditor under afvikling af kontrakten løbende accepteret forsinkelse fra debitor,
kan dette efter omstændighederne smitte af på kravene til rettidig levering
af ydelser. Kreditor kan dog "genoplive" kravet om rettidig levering, hvis
han giver debitor besked om dette med rimeligt varsel 46 .
4.1.3.4
Almindelige regler om kontraktbrud
4.1.3.4.1 Grundregler om kontraktbrud
Hovedreglen i tilfælde af kontraktbrud er, at kreditor har krav på naturalopfyldelse.
Dette fraviges dog, hvis der indtræder væsentlige opfyldelseshindringer.
Kreditor kan dog altid udøve sine gensidighedsbeføjelser, herunder holde sin
ydelse tilbage og/eller kræve forholdsmæssigt afslag. Kreditor kan udover naturalopfyldelse
ydermere eventuelt kræve erstatning og renter - uanset forsinkelsens
karakter.
45
Gomard 1, side 106
46
For hele afs. 4.1.3.3; Gomard 1, side 110-112
26

Ophævelse kræver altid, at forsinkelsen er væsentlig og at debitor burde vide
dette. Væsentlighedskriteriet kan dog variere på forskellige områder 47 . I penge-
forhold er således enhver forsinkelse som udgangspunkt væsentlig 48 . Der gælder
desuden i en række tilfælde et par undtagelser til det almindelige væsentlig-
hedskrav 49 :
1) Grov misligholdelse: På en række retsområder lettes kreditors ret til at
hæve i større eller mindre grad ved grov misligholdelse, herunder f.eks. i
lejeforhold og ansættelsesforhold.
2) Påkrav med frist: Inden for visse retsområder er det et krav, at man in-
den ophævelse pga. misligholdelse sender et påkrav med en frist om at be-
rigtige misligholdelsen, f.eks. leje- og panteforhold. Dette kan formentlig
udstrækkes til alle aftaler, hvor debitor har et vist behov for at blive mindet/vejledt
om betalingsfristen. Kreditor er ikke forpligtet til at hæve efter
påkravets fristudløb. På visse områder skal der i stedet for et påkrav gives
en advarsel, inden man kan skride til ophævelse, f.eks. i ansættelsesforhold
og entrepriseforhold.
i. I de tilfælde, hvor der ikke er aftalt forfaldstid eller debitor ikke
har tilstrækkelig mulighed for at bedømme kravet, har et
påkrav ikke den ovenfor beskrevne retsvirkning, men har mere
karakter af en betalingsanmodning.
ii. I visse tilfælde skal en rykker desuden følges op af en reklamation,
hvori kreditor meddeler, at man gør forsinkelsen gældende.
Særligt hvis kreditor (forsinket) har modtaget ydelsen,
har kreditor en reklamationspligt for at kunne hæve.
3) Vilje-/evneregler: På visse områder lægges der i forbindelse med væsentlighedsvurderingen
vægt på, om debitors forsinkelse skyldes vildfarelse
eller andre undskyldelige omstændigheder. I de tilfælde begrænses retten
til at hæve, såfremt den manglende opfyldelse skyldes f.eks. misforståelse
af forpligtelsen eller tidspunktet for ydelsens levering. På områder, hvor
der gælder et krav om fremsættelse af påkrav, inden der indtræder misligholdelse,
har denne regel dog kun meget begrænset betydning, idet påkra-
47
Gomard 1, side 112-114
48
Gomard 1, side 129
49
Gomard 1, side 114-118
27

4.1.4
4.1.4.1
vet overflødiggør viljes-/evnehensynet, da debitor næppe længere efter et
påkrav kan være i tvivl om sin forpligtelse.
Frigørelsestidens indtræden og fordringshavermora
Pengefordringer
For pengefordringer gælder det, at hvor andet ikke er aftalt, kan debitor til enhver
tid frigøre sig. Hvor andet ikke er aftalt, skal indfrielsen endvidere ske til
fordringens pålydende og ikke den aktuelle kursværdi. Hvor der er aftalt en løbende
afbetaling og forrentning af lånebeløbet, antages det, at der uden aftale
herom som udgangspunkt ikke kan ske førtidig indfrielse. På visse områder,
f.eks. for så vidt angår pantebreve, aftales det ofte, at der kan ske førtidig indfrielse
efter opsigelse med varsel, evt. mod betaling af et ekstraordinært afdrag.
Hvis der sker lovlig førtidig indfrielse, har ingen af parterne pligt til at erstatte/kræve
den andens tab/berigelse ved den førtidige indfrielse. Såfremt der indtræder
fordringshavermora i forhold til debitors førtidige betaling, skal denne ikke
betale renter, mens fordringshavermoraen varer 50 .
4.1.4.2
Andre fordringer end på penge
Hvis ikke andet er aftalt, har debitor ret til at indfri sin forpligtelse straks ved
aftalens indgåelse. I nogle kontrakter, f.eks. opbevaring og transport, har debitor
ikke altid ret til at frigøre sig med det samme. Debitor har sikkerhed igennem
sin tilbageholdsret i sin ydelse og kan ved fordringshavermora komme ud af
aftalen ved at bringe forholdet til ophør. Han skal dog i denne periode drage den
nødvendige omsorg for ydelsen 51 .
4.2
OPFYLDELSESSTEDET
En ydelse er kun korrekt præsteret, hvis den er ydet det korrekte sted. Nogle
forpligtelser er bundet til et bestemt sted, mens man i andre tilfælde må bestemme
opfyldelsesstedet ud fra aftale eller øvrige omstændigheder. Debitor
skal afholde omkostningerne til levering på stedet og bærer som udgangspunkt
risikoen for ydelsen, indtil den når stedet. Opfyldelsesstedet har desuden betydning
i forhold til betalingsvaluta og værneting 52 .
50
Gomard 1, side 118-121
51
Gomard 1, side 121-122
52
Gomard 1, side 122-123
28

For de forskellige typer aftaler gælder der forskellige deklaratoriske regler for
opfyldelsessted for realydelsen:
- Løsørekøb: I mangel af andre aftaler skal levering som udgangspunkt ske
på sælgers forretningssted eller bolig, jf. KBL § 9. Hvor sælger har flere
forretningssteder, skal det som udgangspunkt ske det sted, hvor parterne
kontraherede, eller såfremt parterne vidste, at købsgenstanden befandt sig
på et andet sted, så på dette sted (hvilket har betydning, f.eks. hvor sælger
både har et salgskontor og et varekontor). Sælger kan vælge at rykke
opfyldelsesstedet - forudsat, at det ikke indebærer for stor ulempe for køber.
Sælger har kun en leveringspligt, hvor dette er aftalt eller følger af
forholdene. I pladskøb og forbrugerkøb, hvor sælger har påtaget sig levering,
er opfyldelsesstedet hos køber, jf. KBL §§ 11 og 73. Hvor der er tale
om et forsendelseskøb, som ikke er et forbrugerkøb, er opfyldelsesstedet
der, hvor fragtføreren tager imod genstanden, jf. KBL § 10, og sælgeren
bærer ikke risikoen for, at forsendelsen kan foretages eller gennemføres
uden skade på genstanden 53 .
- Leje af løsøre. I mangel af anden aftale skal lejer i lejeaftaler om løsøre afhente
og aflevere løsøret på udlejers adresse 54 .
- Arbejdsforpligtelser: Denne type aftale skal som udgangspunkt opfyldes
hos arbejdsgiveren 55 .
4.2.1
4.2.1.1
Pengefordringer
Betalingssted
For pengefordringer gælder den gamle regel: pengeskyld er bringeskyld. Dette
indebærer, at betaling som udgangspunkt skal ske på kreditors forretningssted
eller bopæl. Kreditor kan ensidigt fastlægge et nyt betalingssted, medmindre
det er til væsentlig ulempe eller omkostning for debitor, jf. princippet i GBL § 3,
stk. 2. Overdrager kreditor sin fordring, skifter opfyldelsesstedet til erhververens
adresse, forudsat denne er inden for landegrænserne, jf. princippet i GBL §
53
Gomard 1, side 123-125
54
Gomard 1, side 125
55
Gomard 1, side 131
29

3, stk. 1. Hvis kreditor flytter opfyldelsesstedet, har denne som udgangspunkt
ansvaret for at gøre debitor opmærksom herpå 56 .
For så vidt angår visse særlige slags skyldsforhold, f.eks. ihændehavergælds-
breve og lignende, er betalingsstedet hos debitor 57 .
4.2.1.2
Betalingsmåde
Kreditor kan som udgangspunkt også frit bestemme betalingsmåden, f.eks.
bankoverførsel eller check, forudsat måden er sædvanlig eller tidssvarende, og
at den ikke er til væsentlig ulempe eller omkostning for debitor. Kreditor kan
som udgangspunkt også frit ændre betalingsmåden senere, forudsat ændringen
ikke er væsentligt imod debitors interesser. Kreditor kan kun hæve ved forsinkelse
som følge af forkert betalingsmåde, hvis kreditor har advaret debitor om
konsekvensen af den forkerte betalingsmåde. Debitor kan med frigørende virkning
betale på den oprindelige måde, indtil kreditors ændring er adviseret til debitor
med besked om virkningerne ved at betale på den hidtidige måde.
I visse henseender har også debitor en ret til at bestemme betalingsmåden. Debitor
har således i vidt omfang ret til at betale kontant, med check eller bankoverførsel,
hvor andet ikke er aftalt, og betalingen anses som rettidig, også
selvom betalingen sker så sent, at kreditor ikke kan nå at indløse checken eller
hæve det overførte beløb.
Betalingen får virkning, når den er kommet frem til kreditor og i tilfælde af
bankoverførsel allerede, når beløbet er krediteret på debitors konto. Debitor bærer
forsendelsesrisikoen og omkostningerne ved betaling. En betaling, som er
kommet frem til kreditor, er bindende for debitor.
I et vist omfang kan domstolene konkret se bort fra forsinkelse, som skyldes betalingsmåden,
herunder hvor debitor inden forfaldstidspunktet har indbetalt til et
pengeinstitut med anmodning om, at det skyldige beløb overføres til kreditor.
Der er desuden i en række love givet en særskilt hjemmel til dette, herunder
f.eks. i lejeforhold, panteforhold mv., hvorefter en indbetaling til et pengeinstitut
er rettidig, hvis den sker inden forfaldstidspunktet. Reglerne kan i vidt om-
56
Gomard 1, side 125-126
57
Gomard 1, side 130-131
30

fang anvendes på andre områder, hvor der sker betaling til erhvervsvirksomhe-
der 58 .
58 For hele afs. 4.2.1.2; Gomard 1, side 126-130
31

5. FAKTISKE MANGLER
5.1
5.1.1
MANGELSBEGREBET
Kravene til en ydelses faktiske egenskaber
Kravene til en genstand fastlægges i parternes aftale, idet aftalen nødvendigvis
må indeholde en vis form for beskrivelse af den aftalte ydelse for, at der kan siges
at foreligge en aftale. Den ydelse, som præsteres, skal være i overensstemmelse
med det aftalte for, at der ikke foreligger en mangel. Aftalen kan
underlægges fortolkning og udfyldning for at udlede indholdet. Aftalen suppleres
af de krav, som er opstillet i en række forskellig lovgivning, herunder f.eks.
markedsføringslovens (MFL) § 3 og KBL §§ 75a og 76 om forbrugerkøb. Særligt
sidstnævnte kan i vidt omfang anvendes analogt på alle køb. Aftalens og lovgivningens
krav til ydelsen suppleres desuden i vidt omfang af skik og brug inden
for området, ligesom aftalen suppleres af, hvad der er normalt for den pågældende
type ydelse. Kravene til ydelsen kan deles op imellem, hvad kreditor har
fået oplyst, og hvad han med rimelighed kunne forvente. Overordnet kan man
sige, at ydelsen er mangelfuld, hvis den ikke er som lovet af sælgeren eller med
rette forudsat af køberen.
For så vidt angår aftalens specifikation af ydelsen er der stor forskel på de forskellige
områder, idet f.eks. tingskøb indeholder en mere specificeret ydelse end
f.eks. rådgivningsaftaler. For tingsydelser kan der desuden sondres mellem genus-
og speciesydelser. For tingsydelser kan aftalen beskrive ydelsens tilstand
og egenskaber og/eller dens funktioner. Aftalespecifikationerne kan have en oplysende
eller garanterende karakter 59 .
5.1.2
Klassificeringen af en mangel
For forskellige typer aftalebrud gælder der forskellige regler. Dette får f.eks. betydning
i tilfælde, hvor der kun leveres en del af det aftalte. Dette kan enten
anskues som forsinkelse med den resterende del eller en mangel på leverancen.
Inden for køb er denne problemstilling løst igennem KBL § 50, hvorefter der må
kigges på, om leverancen var påtænkt som en fuldstændig levering. I tilfælde,
59 For hele afs. 5.1.1; Gomard 1, side 133-137 og 140-41
32

hvor en køber berettiget afviser en købsgenstand, smh. KBL §§ 55 og 56, fordi
den er mangelfuld, foreligger der forsinkelse, hvis sælger ikke omleverer en
kontraktmæssig genstand inden forfaldstiden. Tilfælde, hvor sælger leverer no-
get andet end det aftalte, anses for at falde under reglerne for mangler, men
købeloven afskærer ikke køberen fra at gøre andre indsigelser gældende i stedet
for mangelsindsigelserne 60 .
5.1.3
Misligholdelsesbeføjelser ved faktiske mangler
Retsfølgerne af mangler ved ydelsen følger de deklaratoriske misligholdelsesbeføjelser,
som er gældende på de forskellige retsområder, hvis andet ikke er aftalt.
Parterne kan således i vidt omfang selv bestemme følgerne af faktiske
mangler, men der er også fastsat regler herom i en række kontraktlove (købeloven,
lejeloven mv.) 61 .
5.2
TIDSPUNKTET FOR MANGELSBEDØMMELSEN OG BEVISET FOR
EN MANGEL
Det er som udgangspunkt ydelsens tilstand på tidspunktet for risikoens overgang,
som er afgørende for mangelsvurderingen og for, om ydelsen lever op til
aftalens krav. Senere mangler, som kan tilskrives sælgers adfærd, indgår dog
også i vurderingen. Også i forhold til garantier er det forholdene på tidspunktet
for risikoens overgang, som er afgørende. Parterne kan dog også give løfter,
som går på fremtidige forhold, f.eks. holdbarhed.
Er genstanden forringet mellem aftalens indgåelse og risikoens overgang, kan
den stadig være mangelfuld, selvom den måske stadig opfylder kravene i aftalen,
idet kreditor kan have lagt vægt på dens tilstand på aftaletidspunktet. Skader
på bestemte genstande, som opbevares af sælger med henblik på købers afhentning,
er mangler. Dette gælder også, hvis det er købers forhold, der forhindrer
sælger i at levere, forudsat at skaderne skyldes uforsvarlig opbevaring.
Det er køberen, som har bevisbyrden for, at der foreligger en mangel, og at
manglen forelå ved risikoens overgang. I forsendelseskøb har sælger dog bevisbyrden
for, at ydelsen var mangelfri, da den blev afsendt. Kan manglen her være
opstået senere, må bevisbyrden dog stadig påhvile køber. Køber har dog un-
60
Gomard 1, side 137-139
61
Gomard 1, side 141-142
33

der alle omstændigheder bevisbyrden for, at der overhovedet var en mangel, da
han modtog ydelsen. I forbrugerkøb gælder KBL § 77a, stk. 3, hvorefter bevis-
byrden for, at en mangel ikke forelå på tidspunktet for levering, påhviler sælger
de første seks måneder.
En transportør har omvendt bevisbyrden for, at en skade på det transporterede
gods under transporten ikke skyldes dennes culpøse adfærd 62 .
5.3
MANGELSBEGREBET OG FORUDSÆTNINGSLÆREN
Udgangspunktet er, at aftaleparternes forudsætninger ved aftaleindgåelse ikke
er relevante, da hver part må bære risikoen for egne forudsætninger. Forudsætninger
kan angå forhold ved kontraheringen (urigtige forudsætninger) eller efterfølgende
forhold (bristede forudsætninger). Disse kan få betydning, hvor en
mangel ikke kan placeres under en lovfæstet mangelbeskrivelse, eller forudsætningen
knytter sig til andet end ydelsens faktiske egenskaber. I nogen tilfælde
kan en forudsætning give løftegiver mulighed for at frasige/ændre sit løfte. Et
forudsætningssvigt er dog ikke ensbetydende med, at der foreligger en mangel,
ligesom en mangel ikke er ensbetydende med, at der foreligger svigtende forudsætninger.
Forudsætningerne kan angå selve varen/ydelsen, men også angå
dens anvendelighed til et bestemt formål, dens kompatibilitet med andre varer,
oplysninger om varen (eksempelvis hvem den har tilhørt, førpris, hvem der ellers
køber varen, mv.).
Der er i teorien opstillet tre betingelser for at kunne påberåbe sig svigtede forudsætninger
og dermed blive frigjort fra aftalen:
1) "Væsentlighed": Forudsætningen skal have været væsentlig for løftegiveren,
dvs. bestemmende for løftegiverens beslutning om at fremsætte erklæringen.
Der kan foretages en vis objektiv bedømmelse af væsentligheden,
således at en forudsætning anses for væsentlig, uanset at den ikke
har været væsentlig for den konkrete kreditor, idet der i stedet lægges
vægt på, at forudsætningen typisk ville være væsentlig for kreditor. Dette
forudsætter dog, at debitor ikke var bekendt med, at forudsætningen ikke
var væsentlig for kreditor.
62 For hele afs. 5.2; Gomard 1, side 155-158
34

2) "Kendelighed": Løftemodtageren skal have kendt til forudsætningen, og at
denne var væsentlig for løftegiveren. Hvornår dette er kendt, må afgøres
ud fra modtagerens konkrete viden på aftaletidspunktet sammenholdt med,
hvad man typisk forventer i lignende situationer.
3) "Relevans": Det skal ud fra en samlet afvejning være rimeligt at pålægge
løftemodtageren risikoen for løftegiverens forudsætninger. Der skal med
andre ord foreligge momenter, som kan tale for anvendelse af forudsætningslæren,
f.eks. at løftegiveren er forbruger, at der er tale om et gaveløfte
eller en aftale med uopsigelighed. Derimod har konjunkturudsving og individuelle
forhold hos løftegiveren almindeligvis ingen betydning for vurde-
5.4
5.4.1
ringen. 63
FORTOLKNING OG UDFYLDNING AF AFTALENS KRAV TIL YDEL-
SENS FAKTISKE EGENSKABER OG FORUDSÆTNINGSLÆREN
Generelt
Som nævnt er det som udgangspunkt aftalens beskrivelse, som er afgørende for
kravene til en ydelse. Denne suppleres dog af almindelige forestillinger om ydelser
af tilsvarende karakter. Derudover gælder der på en række retsområder en
række (i nogle tilfælde præceptive) regler for, hvad der er en korrekt ydelse.
Eksempler på sådanne regler er KBL §§ 75a, og 76 om forbrugerkøb. Parterne
kan fravige (og gør det rent faktisk) fravige de deklaratoriske mangels- og misligholdelsesregler.
Mangelsbegrebet anses for konkret, når vurderingen af, om ydelsen er mangelfuld,
er baseret på den konkrete aftale, mens mangelsbegrebet anses for abstrakt,
hvis vurderingen af, om ydelsen er mangelfuld, er baseret på, hvad der
almindeligvis må forventes af ydelser af den pågældende type 64 .
5.4.2
5.4.2.1
Køb af løsøre
Almindelige handelsvarer
Ved køb af almindelige handelsvarer, dvs. varer, som har en standardiseret natur,
kan køber kræve, at kvaliteten svarer til en almindelig god handelsvare,
63
Gomard 1, side 159-164 og Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave, 2008, Gjellerup,
side 402-411
64
Gomard 1, side 166-171
35

hvilket er en abstrakt bedømmelse i forhold til varetypen/-betegnelsen, jf. prin-
cippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 4. Dette gælder også, selvom sælger var i god tro
om, at genstanden lever op til kvalitetsbetegnelsen eller standardkvaliteten, jf.
princippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 1+2. Er standarden for en almindelig god han-
delsvare forskellig i køber og sælgers lande eller områder, må det afgøres ud fra
en konkret vurdering, hvilket lands/områdes kriterier, som finder anvendelse 65 .
5.4.2.2
Andre ting, som sælges som nye/kurante
Ved salg af varer, som ikke falder under en almindelig standardbeskrivelse/betegnelse,
er bedømmelsen mere konkret. Egentlige fejl vil dog oftest være en
mangel, medmindre de er af bagatelagtig karakter. Har parterne tidligere handlet
det pågældende gode, eller har køber fået leveret en prøve, skal genstanden(e)
som udgangspunkt leve op til det tidligere leverede/prøven, jf. princippet
i KBL § 75a, stk. 2, nr. 4. Prisen er en væsentlig faktor for, hvad der kan forventes
af en genstand, herunder i forhold til købers og den almindelige opfattelse,
sml. princippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 4. Hvor genstanden er sammenlignelig
med andre goder af samme pris, må kvaliteten i almindelighed være den samme.
Er der en meget stor forskel mellem pris og kvalitet, vil køber endvidere efter
omstændighederne tillige kunne påberåbe sig aftalelovens § 36, idet aftalen er
urimelig, men det kræver dog et særdeles stort misforhold mellem pris og kvalitet
66 .
5.4.2.3
Brugte ting og species
For så vidt angår brugte ting og species, kan man ikke uden videre anvende
standardbeskrivelser/-betegnelser. Man må dog i vidt omfang ud fra beskrivelsen
af genstanden kunne udlede, hvad der kan forventes, f.eks. må en bil, der
kun er to år gammel og har kørt få kilometer, antages at have en motor, som
ikke går i stykker med det samme. Hvor en kvalitetsnorm ikke lader sig udlede,
må man henholde sig til en konkret vurdering, hvor man lægger vægt på aftalens
specifikation og sælgers oplysninger. Hvis ydelsen ikke stemmer overens
med sælgers oplysninger om specifikke egenskaber, vil ydelsen som udgangspunkt
være mangelfuld - uanset om sælger var i god tro, jf. princippet i KBL §
65
Gomard 1, side 172-173
66
For hele afs. 5.4.2.2; Gomard 1, side 173-174
36

76, stk. 1, nr. 1+2. Sælgers loyale oplysningsforpligtelse indebærer, at sælger
må oplyse de forhold, som må antages at være af særlig betydning for køber, jf.
princippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 3. I forlængelse heraf må det antages, at der
påhviler sælger en vis pligt til at gøre sig bekendt med kvaliteten og egenskaber
ved de genstande, som han sælger, jf. princippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 3. Har
sælgeren ikke undladt at oplyse noget, og er han ikke kommet med forkerte op-
lysninger, vil ydelsen som udgangspunkt være mangelfri, medmindre der er et
væsentligt misforhold mellem pris og ydelse (det er lovligt at gøre en god han-
del), eller i øvrigt foreligger konkrete omstændigheder, som medfører, at ydel-
sen må anses for mangelfuld.
Kravene til sælger afhænger i en vis grad af hans status, dvs. om han er er-
hvervsdrivende eller privat. Kravene må endvidere afhænge af, om sælger selv
har anvendt genstanden inden salget (f.eks. bil), eller om den sælges, uden at
sælger selv har indgående kendskab til den konkrete genstand. Sidst må det også
spille ind, om sælger af den ene eller den anden grund havde en særlig foranledning
til at undersøge genstanden nærmere.
Alvorlige skjulte mangler ved en genstand, som gør den uegnet til dens formål,
eller væsentligt har forringet dens økonomiske værdi, kan i almindelighed altid
gøres gældende over for en sælger, uanset om denne kendte eller burde kende
manglen, jf. princippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 4. Dette gælder dog ikke, hvis køber
- til trods for sælgers opfordring har undladt at undersøge genstanden og
kunne have opdaget manglen ved undersøgelsen, eller hvis køber rent faktisk
har undersøgt salgsgenstanden og burde have opdaget manglen i den forbindelse,
jf. KBL § 47, eller burde have været bekendt med muligheden for manglens
eksistens 67 .
5.4.2.4
Egnethed til købers formål og den lovlige og sikre brugbarhed
5.4.2.4.1 Egnethed og brugbarhed
En genstand lider af en mangel, hvis den ikke er egnet og brugbar til det formål,
som genstande af den pågældende type normalt anvendes til, jf. (princippet i)
KBL § 75a, stk. 2, nr. 2. Hvis køber vil sikre sig, at genstanden har særlige
egenskaber, som ikke er sædvanlige, må han gøre sælger bekendt hermed, jf.
(princippet i) KBL § 75a, stk. 2, nr. 3. Hvis genstanden ikke er egnet til købers
67 For hele afs. 5.4.2.3; Gomard 1, side 174-175
37

særlige formål, som sælger kender eller burde kende, men hvor køber forlader
sig på sælgers viden og dømmekraft, vil genstanden skulle opfylde disse krav,
forudsat sælgers sagkundskab berettiger dette, jf. princippet i KBL § 76, stk. 1,
nr. 4. Fremstiller sælgeren en genstand efter købers anvisning, vil der kun foreligge
en mangel, hvis sælger burde have vidst, at købers anvisninger var fejlagtige
eller uhensigtsmæssige.
Køber kan med fordel i visse køb vælge at beskrive genstandens funktion og
ydeevne i stedet for dens udformning mv. 68
5.4.2.4.2 Lovlighed og sikkerhed
En genstand, som ikke lovligt kan anvendes til dens normale formål, eller det af
køber angivne særlige formål, må anses for at være mangelfuld. Ting bør indrettes
således, at de ikke frembyder en urimelig risiko for skade på personer eller
ejendom. Farlige ting kan efter omstændighederne tillige påføre brugeren eller
andre en skade, og ansvar for sådanne skader bedømmes efter produktansvarsreglerne
uafhængigt af mangelsbedømmelsen 69 .
5.4.2.5
Uvisse egenskaber
5.4.2.5.1 Kunst og lignende
Værdien af kunstgenstande, antikviteter mv. afhænger bl.a. af kvaliteten, tidens
smag, alder, oprindelse og ophavsmand. Hvor en af disse egenskaber ikke lader
sig bestemme med sikkerhed, må parterne handle på det foreliggende grundlag,
og de tager således en chance. Så længe sælger opfylder sin loyale oplysningsforpligtelse,
foreligger der således som udgangspunkt ikke en mangel, selvom
det måtte vise sig, at en oplyst egenskab ikke var opfyldt alligevel. Dette kan
dog være tilfældet, hvis begge parter har forudsat egenskaben. Der kan desuden
være tale om en mangel, hvis sælger har indestået for egenskaben, eller
begge parter i øvrigt klart har forudsat, at der f.eks. var tale om et ægte maleri
70 .
68
For hele afs. 5.4.2.4.1; Gomard 1, side 176-177
69
For hele afs. 5.4.2.4.2; Gomard 1, side 177-180
70 Gomard 1, side 178-180
38

5.4.2.5.2 Fordringer
For fordringer gælder det i henhold til princippet i GBL §§ 9 og 10, at en sælger
af et gældsbrev, hvor der ikke er aftalt andet, indestår for fordringens eksistens,
men ikke debitors betalingsevne. Manglende betalingsevne kan dog være en køberetlig
mangel, hvis de almindelige kvalitetskrav ikke er opfyldt, herunder at
sælgeren ikke loyalt har oplyst om sin viden om debitors betalingsevne eller -
vilje 71 .
5.4.2.6
Reklamation
En køber skal reklamere straks eller uden ugrundet ophold i tilfælde af mangler,
jf. KBL §§ 51-54, hvilket suppleres af reglerne om passivitet og forældelse. For
så vidt angår forbrugerkøb skal reklamationen blot ske inden rimelig tid, og
inden for to måneder er altid rimelig tid, jf. KBL § 82 72 .
5.4.2.7
Direkte krav
Direkte krav omhandler en købers krav mod tidligere salgsled end købers
umiddelbare sælger. Det antages, at reglerne for direkte krav ved løsørekøb i et
vist omfang er de samme som beskrevet nedenfor under Køb af fast ejendom
afsnit 5.4.3.6 73 . Der henvises derfor hertil. Her skal det dog nævnes, at det må
antages, at reglerne for reklamation i KBL §§ 54 og 83 tillige finder anvendelse
på direkte krav 74 .
5.4.3
5.4.3.1
Køb af fast ejendom
Ulovbestemt ret og speciallove
Købeloven finder ikke anvendelse på køb af fast ejendom, jf. KBL § 1a. Begrebet
fast ejendom skal forstås bredt og omfatter bygninger, grunde mv. Retsområdet
reguleres af retspraksis, sædvane, forholdets natur, og for visse køb Lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom (LFF). LFF omfatter fast
ejendom, der hovedsageligt anvendes af sælgeren til beboelse eller hovedsageligt
er bestemt til beboelse for køberen. Retstilstanden ligner i de fleste henseender
den, som gælder for løsørekøb med visse væsentlige undtagelser. KBL §§
71
Gomard 1, side 180-181
72
Gomard 1, side 196
73
Gomard 1, side 201 og 205-206
74
Gomard 1, side 207-208
39

75a og 76 kan kun i et lille omfang være vejledende for mangelsbedømmelsen,
idet alt fast ejendom er species.
LFF opererer med en "ordning" i kap. 1, hvorefter den, som vil sælge en fast
ejendom og undgå mangelsansvar, kan lade en tilstandsrapport udarbejde og
præsentere køber for muligheden for en ejerskifteforsikring, hvor sælger skal
tilbyde at betale halvdelen af forsikringspræmien. Sælger hæfter herefter ikke
for de mangler, som er fundet i tilstandsrapporten, mens forsikringen dækker de
mangler, som tilstandsrapporten ikke afdækkede eller beskrev tilstrækkeligt.
Sælger er dermed afdækket fra mangelsansvaret, medmindre han har afgivet
garantier om visse forhold eller svigagtigt fortiet forhold. Dette gælder, uanset
om køber måtte have undladt at tegne en ejerskifteforsikring trods sælgers tilbud
om at bidrage hertil.
For så vidt angår fejl, som burde være nævnt i tilstandsrapporten, har køber ikke
et krav mod sælger, men derimod mod den byggesagkyndige, som har udarbejdet
tilstandsrapporten. Køberen kan ikke rejse krav mod hverken den byggesagkyndige
eller ejerskifteforsikringen for mangler, som måtte være nævnt i tilstandsrapporten.
Umiddelbart synlige mangler af bagatelagtig karakter og
mangler, som skyldes almindeligt slid og ælde samt dårlig vedligeholdelse, er
som udgangspunkt ikke omfattet af ejerskifteforsikringen.
For ejendomshandler, som ikke udnytter den ovenstående ordning, eller som ikke
er omfattet af reglerne (for eksempel ubebyggede grunde, erhvervsejendomme
og udlejningsejendomme), gælder, udover fortrydelsesreglerne i LFF
kap. 2 for forbrugerkøb, de almindelige uskrevne køberetlige regler. I henhold til
disse regler kan køber rette krav, hvis ejendommen ikke lever op til aftalen eller
de almindelige udfyldende retsgrundsætninger for køb af fast ejendom 75 .
5.4.3.2
Normer, standarder og fejl ved fast ejendom
Afvigelser fra byggelovgivningen og egentlige håndværksmæssige fejl anses for
at være mangler ved køb af et nybygget hus, jf. princippet i KBL §§ 75a, stk. 2,
nr. 1, og 76, stk. 1, nr. 4. For så vidt angår andre typer fast ejendom gælder
der dog ikke i særlig vid udstrækning retningslinjer for kvaliteten. Sælger skal
underrette køber om forhold, som han kendte eller burde kende, jf. princippet i
75 For hele afs. 5.4.3.15.2; Gomard 1, side 181-184
40

KBL § 76, stk. 1, nr. 3. Køberen kan omvendt ikke påberåbe sig mangler, som
han i forbindelse med en besigtigelse opdagede eller burde have opdaget (caveat
emptor), jf. princippet i KBL § 47. For så vidt angår skjulte mangler kan parterne
lade en sagkyndig gennemse ejendommen, men risikofordelingen i forhold
til skjulte mangler, som selv en sagkyndig ikke kan finde, lader sig vanskeligt
placere på et generelt grundlag. Anvendelse af LFF-ordningen beskrevet ovenfor
mindsker dog dette problem.
Handel med fast ejendom adskiller sig fra handel med løsøre bl.a. på grund af
forskellene i handelsmønstre. De fleste handler med ikke nyopførte huse er således
oftest en enkeltstående begivenhed for både køber og sælger. Dette afspejler
sig bl.a. i fortrydelsesretten ved forbrugerkøb, hvor fortrydelse er betinget
af, at der betales en kompensation på 1 % af købesummen, jf. LFF § 11.
Mangelsbegrebet for fast ejendom må almindeligvis generelt anses for smallere
end for løsøre. Dette underbygges bl.a. af, at der ikke gælder en egentlig reklamationsfrist
for mangelsindsigelser i forbindelse med køb af fast ejendom. Forældelse
indtræder som udgangspunkt efter tre år, jf. forældelsesloven 76 . Grænsen
for, hvornår en fejl ved en ejendom er en mangel i obligationsretligt regi,
lader sig vanskeligt udlede, men afhænger bl.a. af størrelsen af værdiforringelsen,
ejendommens alder og indretning, samt fejlens betydning for ejendommens
brug. I visse tilfælde kan der også anlægges en subjektiv tilgang til, hvad parterne
ville have aftalt, hvis manglen havde været kendt 77 .
76
Lovgrundlaget er ændret siden udgivelsen af Gomard 1.
77
For hele afs. 5.4.3.25.2; Gomard 1, side 184-190
41

5.4.3.3
Enkeltregler om mangler ved fast ejendom
5.4.3.3.1 Efterfølgende mangler
I tiden mellem aftalens indgåelse og risikoens overgang er enhver forringelse
en mangel, hvis forringelsen skyldes sælgers fejl eller forsømmelser. Hændelige
skader vil også blive anset for en mangel. 78
5.4.3.3.2 Nye bygninger og byggematerialer
Enhver fejl i byggeriet af nye bygninger er almindeligvis en mangel. Dette gælder
også i forhold til materialerne, som er anvendt, herunder uanset om sælger
er ansvarlig for manglen i materialet 79 .
5.4.3.3.3 Oplysninger og garantier
Udtrykkelige eller stiltiende garantier fra sælger kan medføre, at der foreligger
en mangel, hvis de garanterede forhold ikke er i orden. Det er dog ikke alle oplysninger,
som kan danne grundlag for en mangel. Sælger må som udgangspunkt
holde sig til at give oplysninger, som denne har viden om, og derudover
tage forbehold for sine øvrige oplysninger, idet oplysningerne ellers kan have
indflydelse på mangelsvurderingen 80 .
5.4.3.3.4 Sælgers loyale oplysningsforpligtelse
Sælger må give alle oplysninger, som han kendte eller burde kende, og som han
har måttet indse havde betydning for køber. Dette gælder, selvom forholdets
eksistens kun er en mulighed, og uanset om sælger har glemt sin viden om en
fejl eller mangel. Sælger har således en pligt til at huske de fejl og mangler,
som sælgeren bliver bekendt med. Hvad der har betydning for køber, afhænger
af, hvad en køber almindeligvis måtte interessere sig for, samt hvad den specifikke
køber har angivet som værende af betydning. Hvis sælger har givet køber
tilstrækkelig information og ikke har afgivet garantier, kan øvrige fejl som udgangspunkt
ikke udgøre en mangel ved ikke nyopførte huse, forudsat fejlen ikke
forringer ejendommens værdi i væsentligt omfang 81 .
78
Gomard 1, side 190
79
Gomard 1, side 190
80
Gomard 1, side 191
81
Gomard 1, side 191-193
42

5.4.3.3.5 Betydeligt ringere værdi
Har ejendommen en skjult eller uopdaget fejl, kan denne udgøre en mangel,
hvis fejlen væsentligt forringer ejendommens værdi, jf. princippet i KBL § 75a,
stk. 2, nr. 1. Der må dog foretages en konkret afvejning mellem parterne, herunder
i forhold til værdiforringelsens størrelse, fejlens betydning for køber, fejlens
art, ejendommens alder, årsagen til fejlen, og hvor lang tid fejlen har foreligget.
Hvis der foreligger en væsentligt værdiforringende mangel, medfører dette
som udgangspunkt en ret til at hæve og kræve forholdsmæssigt afslag, og
køber kan desuden kræve erstatning (f.eks. den positive opfyldelsesinteresse),
hvis der i øvrigt er grundlag for, at sælger bærer risikoen f.eks. pga. garanti,
ond tro eller lignende. Køberen kan dog nok kun hæve, hvis der er reklameret
inden for kort tid med angivelse af, at man vil hæve. Et hæveopgør vil ofte blive
kompliceret, idet en køber tit vil have taget ejendommen i brug og indrettet den
til sig selv.
Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger en mangel, vil ske på baggrund af en objektiv
risikoafvejning - det vil sige, hvem er nærmest til at bære risikoen for den
forringede værdi 82 .
5.4.3.4
Forbehold
I aftaler om køb af fast ejendom anvendes ofte standardforbehold (ansvarsfraskrivelser,
f.eks. "som beset"). Klausulerne er dog indholdsløse, idet de kun anses
for at fastlægge de almindelige regler for sælgers ansvar. Specielle forbehold
om visse forhold kan dog slå igennem i forhold til sælgers ansvar. Det kræves
dog, at de har en vis klarhed 83 .
5.4.3.5
Reklamation
Der skal reklameres, hvis en køber af en fast ejendom vil gøre en mangel gældende.
Tidsfristen og købers undersøgelsespligt må dog antages at være væsentligt
mere lempelig end ved løsørekøb. Køber må blot undersøge den faste
ejendom inden for en rimelig tid, og har derefter en rimelig tid til at overveje sin
situation 84 .
82
Gomard 1, side 193-195
83
Gomard 1, side 195-196
84
Gomard 1, side 196-197
43

5.4.3.6
Mangelskrav fra medkontrahentens leverandør eller andre
kontrahenter
5.4.3.6.1 Krav fra led til led tilbage i omsætningen (regres)
En sælger, som har måttet betale et beløb til sin køber som erstatning eller for-
holdsmæssigt afslag, fordi ejendommen led af en mangel, kan eventuelt kræve
dette beløb helt eller delvist godtgjort (regreskrav) af den, som sælger har
købt huset af, eller den, som har opført huset (herefter den oprindelige sælger),
forudsat manglen også forelå på tidspunktet for sælgerens køb. Hvis den oprin-
delige sælger var i god tro om manglen og ikke havde garanteret i forhold til
den, kan der kun kræves forholdsmæssigt afslag og dette afslag kan ikke overskyde
det, som sælger kunne have gjort gældende mod den oprindelige sælger,
hvis sælger havde opdaget manglen i sin ejertid. Hvis der pga. ond tro, garanti
eller lignende kan kræves erstatning, kan sælger kræve alle tab erstattet af den
oprindelige sælger, herunder f.eks. hele det beløb, som han bliver mødt med fra
sin køber. Havde sælger opdaget manglen og solgt ejendommen videre med oplysning
om manglen, kan sælger stadig gøre manglen gældende mod den oprindelige
sælger.
Det er et krav, at ejendommen også i forbindelse med den oprindelige handel
var behæftet med mangler, som kunne have været gjort gældende over for den
oprindelige sælger. Regreskrav forudsætter desuden, at sælger selv opfylder
reglerne om reklamation og forældelse i forhold til den oprindelige sælger.
Skjulte mangler skal dog blot gøres gældende inden for rimelig tid efter, at de
blev opdaget 85 .
5.4.3.6.2 Direkte krav mod medkontrahentens medkontrahenter
(Springende regres)
Reglerne om direkte krav er ikke undergivet nogen almindelig lovregulering 86 . I
forbindelse med køb af fast ejendom er det som udgangspunkt kun ens medkontrahent(er),
som man kan gøre krav gældende imod. Der gælder dog en lille
undtagelse til dette. I visse tilfælde kan det således tillades, at en af parterne
kan fremsætte krav mod modpartens tidligere omsætningsled, hvilket kan være
relevant, f.eks. hvor ens medkontrahent ikke kan betale erstatning, eller ikke er
85 For hele afs. 5.4.3.6.1; Gomard 1, side 197-198
86 Gomard 1, side 206
44

ansvarlig i samme omfang som tidligere omsætningsled. Direkte krav af denne
karakter kan som udgangspunkt kun komme på tale, hvor det tidligere led har
handlet ansvarspådragende efter deliktsrettens regler, dvs. culpøst, herunder
hvor en mangel både forelå ved det oprindelige og efterfølgende salg. Der gæl-
der således som udgangspunkt ikke nogen kontraktretlige muligheder for at gø-
re et direkte krav gældende mod et tidligere omsætningsled.
Erstatningspådragende adfærd fra den oprindelige sælger må for det første an-
tages at foreligge, hvis den oprindelige sælger har fortiet forhold, som medfører
tab for den nye køber. Et direkte krav kan således komme på tale ved særlige
forhold, som kan forringe ejendommens værdi, og som den oprindelige sælger
havde kendskab til, men som sælger ikke havde kendskab til. Bevisbyrden påhviler
den nye køber. Det er desuden et krav, at den oprindelige sælger har
handlet uforsvarligt efter en almindelig vurdering, og der må i øvrigt foreligge
kausalitet og adækvans i forhold til den nye købers tab. En ansvarsfraskrivelse
over for sin umiddelbare køber fritager ikke for eventuelt culpaansvar over for
senere omsætningsled.
De ovenstående regler må tillige antages at finde anvendelse på andre typer aftaler,
f.eks. løsørekøb 87 .
5.4.3.6.3 Direkte krav på grundlag af en garanti
Har den oprindelige sælger afgivet en garanti om visse forhold, kan denne eventuelt
gøres gældende af et senere omsætningsled, hvis den tillige kan tolkes
som et løfte til fremtidige erhververe. Det må dog kræve helt særlige holdepunkter
for, at dette er tilfældet, og vil kun sjældent være tilfældet ved fast
ejendom. Ved løsørekøb kan en producents garanti ofte opfattes som værende
en garanti til slutbrugeren 88 .
5.4.3.6.4 Skjulte mangler
For så vidt angår skjulte mangler, må det antages, at der i et vist omfang kan
tillades direkte krav, hvor der foreligger krav, som går igen igennem omsætningsleddene,
men kravet må begrænses til det, som køber kan kræve af sin
sælger og af det, som sælgeren ville kunne kræve af den oprindelige sælger.
87
For hele afs. 5.4.3.6.25.2; Gomard 1, side 198-204
88
Gomard 1, side 203-204
45

Hvis både sælger og den oprindelige sælger er ansvarlige over for køber på bag-
grund af samme mangel, må det antages, at de hæfter solidarisk over for køber.
Som supplement til reglerne om direkte krav kan en sælger som udgangspunkt
frit give sin køber transport i sælgers krav mod den oprindelige sælger på baggrund
af en mangel 89 .
5.4.4
5.4.4.1
Andre aftaler end købsaftaler
KBL’s anvendelse på andre aftaler end købsaftaler
Reglerne i KBL kan i vidt omfang anvendes analogt på andre aftaletyper. Anvendelsen
afhænger dog, særligt i forhold til mangelsreglerne, i vidt omfang af, i
hvilken grad aftaletypen ligner et køb af løsøre 90 .
5.4.4.2
Gaver og lån til brug
Mangelsbedømmelsen i aftaler om gaver og lån til brug afspejler i væsentlig
grad, at modtageren ikke giver en modydelse herfor. Der må således her som
udgangspunkt kræves et ansvarsgrundlag (svig eller grov culpa) eller en garanti,
hvis der skal gøres krav gældende, dvs. mangler i sig selv ikke er tilstrækkeligt.
Omfanget af et eventuelt krav må endvidere som udgangspunkt begrænses
til den negative kontraktinteresse 91 .
5.4.4.3
Værksleje, bestillingskøb og sagkyndig bistand
Der kan overordnet skelnes mellem resultatforpligtelser og indsatsforpligtelser,
som beskrevet ovenfor under afsnit 2.1.2.1. Hvad der kan kræves for, at der foreligger
en mangel, afhænger selvsagt af det ovenstående. I de førstnævnte tilfælde
må man foretage mangelsvurderingen i forhold til det leverede, mens man
i sidstnævnte må foretage den i forhold til indsatsen 92 .
Der gælder ingen almindelige regler for direkte krav i disse typer aftaler. I AB92
§ 5, stk. 5, er der dog hjemmel til, at en bygherre i visse tilfælde kan gøre krav
vedrørende mangler gældende direkte mod underleverandørerne. Udover dette
89
For hele afs. 5.4.3.6.45.2; Gomard 1, side 204-206
90
Gomard 1, side 208-209
91
Gomard 1, side 209
92
Gomard 1, side 209-213
46

må det antages, at reglerne i et vist omfang er de samme som beskrevet oven-
for under afsnit. 5.4.3.6 93 .
5.4.4.4
Arbejdsaftaler
I forhold til ansættelsesaftaler må mangelsvurderingen foretages ud fra FUL's
bestemmelser og ansættelsesaftalen. En mangel kan f.eks. være, hvis medarbejderen
udebliver eller culpøst har vildledt om sine kvalifikationer. Arbejdsgiveren
kan kun hæve aftalen i tilfælde af grove fejl og forsømmelser, og som udgangspunkt
bevarer den ansatte krav på løn frem til fratrædelsesdagen eller
bortvisningsdagen i tilfælde af ophævelse. Kun i tilfælde af, at den ansatte groft
uagtsomt eller svigagtigt har vildledt arbejdsgiveren om sine kvalifikationer, kan
der ske ophævelse med tilbagevirkende kraft. Manglens karakter har en vis betydning
for, hvilke misligholdelsesbeføjelser arbejdsgiveren har. Tab, som forvoldes
af den ansattes forsømmelse, kan kun kræves erstattet, hvis de er forvoldt
ved grov uagtsomhed 94 .
5.5
5.5.1
5.5.1.1
BETYDNINGEN AF REALDEBITORS OPLYSNINGER, GARANTIER
OG FORBEHOLD OM YDELSENS FAKTISKE KARAKTER
Faktiske oplysninger og fortielser
Oplysning og garanti
Fastlæggelsen af kravene til en ydelse afhænger af aftalen mellem parterne,
som bl.a. bygger på de faktiske oplysninger, som parterne har udvekslet, jf.
(princippet i) KBL §§ 75a og 76.
En oplysning er en faktisk meddelelse om et vist forhold. Der foreligger en mangel,
hvis sælger har givet en urigtig oplysning, som var af betydning for køber,
jf. (princippet i) KBL § 76, stk. 1, nr. 1. En oplysning har kun betydning i forhold
til mangler, hvor den angår ydelsen og har haft betydning for kreditors indgåelse
af aftalen på det aftalte grundlag.
En garanti er en objektiv indeståelse for, at en bestemt tilstand består, vil vedblive
med at bestå eller vil indtræde. Retsvirkningen heraf afhænger af garantiens
udformning. Garantier vil oftest medføre erstatning ved brud på garantierne,
93
Gomard 1, side 201
94
Gomard 1, side 213-214
47

men kan også medføre ret til forholdsmæssigt afslag eller ophævelse, sml. KBL
§ 76, stk. 1, nr. 3 og 4, og andre retsvirkninger. En garanti har virkning, uanset
om den er givet i god tro. Udtrykket må i forbrugerforhold kun anvendes, hvis
det forbedrer forbrugerens retsstilling i forhold til den deklaratoriske retsstilling,
jf. MFL § 4 95 .
5.5.1.2
Oplysninger givet i god tro
Parterne vil ofte under deres kontrahering udveksle en lang række oplysninger,
som kan have mere eller mindre retlig betydning. Debitors oplysninger om ydelsens
egenskaber og egnethed, samt kreditors oplysninger om sin brug af og forventninger
til ydelsen, vil ofte have betydning for fastlæggelsen af sælgers ydelse
og for, hvorvidt ydelsen lever op til det aftalte (er mangelfri), jf. princippet i
KBL § 76, stk. 1, nr. 1, 2 og 4. Mere generelle lovprisende udtalelser fra debitor,
f.eks. bedste bukser i verden, tillægges dog sjældent retlig betydning. Hvornår
en oplysning får retlig relevant karakter, afhænger bl.a. af dens indhold, fremsættelsen,
samt kreditors forudsætninger og typeforudsætninger.
Hvor en oplysning tillægges retlig betydning, vil en oplysning, som ikke er opfyldt,
men hvor debitor var i god tro, anses for at være en mangel, og der kan
udøves de almindelige gensidighedsbeføjelser (men som udgangspunkt kun forholdsmæssigt
afslag og ikke erstatning). Det forudsættes, at oplysningen er afgivet
på en måde, der er egnet til at komme en kreditor til kundskab, hvilket har
betydning i forhold til, hvilke oplysninger køber kan antages at have lagt vægt
på. Er debitor i ond tro om oplysningen, er det culpøst og kan endvidere medføre
pligt til erstatning, jf. princippet i KBL § 80, stk. 1, nr. 2. Det samme er tilfældet,
hvis debitor undlader at give oplysninger, som er af betydning for kreditor,
og som debitor kendte eller burde kende, jf. princippet i KBL § 80, stk. 1,
nr. 3. Debitor kan dog nå at berigtige oplysningerne inden aftalens indgåelse, jf.
princippet i KBL § 76, stk. 2 96 .
5.5.2
Garantier (tilsikring og indeståelser)
Selv hvor en debitor er i god tro om en oplysning, kan den stadig få virkning
som ansvarsgrundlag i forhold til erstatning, hvis oplysningen er givet som en
garanti. En garanti er som ovenfor beskrevet en objektiv indeståelse for, at en
95
For hele afs. 5.5.1.15.2; Gomard 1, side 214-216
96
For hele afs. 5.5.1.25.2; Gomard 1, side 216-219
48

estemt tilstand består, vil vedblive med at bestå eller vil indtræde. Hvis oplys-
ningen viser sig ikke at holde, er der tale om en mangel, og garantien giver ud-
over gensidighedsbeføjelser også ansvarsgrundlag i forhold til erstatning, jf.
princippet i KBL § 80, stk. 1, nr. 4. Anvendelse af udtryk som "så vidt vides" og
"ikke sælger bekendt" medfører, at der ikke er tale om en garanti, men der vil i
stedet kunne blive tale om culpaansvar. En garanti kan være mere eller mindre
udtrykkelig eller underforstået. En række forskellige faktorer vil spille ind i vur-
deringen af, om der er tale om en garanti. Prisen har stor betydning; er prisen
særlig høj, må der ofte anses for at være garanteret en vis kvalitet. En anden
faktor er parternes sagkundskab, idet en særlig sagkundskab hos den ene part
kan medføre, at dennes oplysninger kan anses for garantisikrede.
En garanti om genstandens egenskaber omfatter som udgangspunkt ikke begivenheder,
som indtræder efter ydelsens levering, som ikke skyldes oprindelige
mangler. Disse kan dog være omfattet af en holdbarheds- eller funktionsgaranti.
Ved garantier må bevisbyrden for, at der foreligger en mangel, påhvile erhververen
(dog ikke inden for de første seks måneder i forbrugerforhold, jf. KBL §
77a, stk. 3), mens bevisbyrden for, at manglen er opstået efter risikoens overgang,
påhviler sælger. Garantier må ofte forstås således, at mangler, der først
opstår i garantiperioden, er omfattet af garantien.
Aktualisering af en garanti kan medføre nogle særlige retsfølger, som må fastlægges
ud fra omstændighederne og parternes aftale. I forbrugerforhold og i et
mindre omfang i andre aftaler kan en garantisikring dog ikke tilknyttes begrænsninger
i forhold til misligholdelsesbeføjelserne, jf. MFL § 4.
Det er som udgangspunkt kun løftemodtageren, som kan påberåbe sig garantien.
I visse tilfælde må der dog anerkendes direkte ansvar, således at også efterfølgende
omsætningsled kan påberåbe sig garantien. Dette kan desuden være
tilfældet, hvis sælger fra sin leverandør har fået en garanti, hvor leverandøren
har givet eller må anses for at have givet sin køber bemyndigelse til at videreoverdrage
garantien til den endelige køber. Det er f.eks. ofte tilfældet i forbrugerkøb,
hvor producenten ofte giver forhandleren bemyndigelse til at videreoverdrage
garantien til forbrugeren. Ved videreoverdragelsen vil videresælgeren
derefter hæfte sammen med den oprindelige debitor for garantiens korrekthed 97 .
97 For hele afs. 5.5.25.2; Gomard 1, side 219-224
49

5.5.3
Forbehold
Parterne kan i en aftale begrænse de fejl, som skal anses for at være en mangel.
De kan undertiden også helt afskære mangelindsigelser, men dette kræver
klare bestemmelser. Klausuler med ordlyd som "som beset" og lignende begrænses
af vedtagelses-, ugyldigheds- og fortolkningsprøvelse. Væsentlige fejl
vil, medmindre der er taget meget klare forbehold, ofte blive anset for en
mangel - uanset et generelt forbehold. I mangel af meget klare forbehold i forbrugerkøb
er adgangen til at afskære mangelindsigelser særligt begrænset, jf.
KBL § 77. I ikke-forbrugerkøb vil der dog være en videre adgang til f.eks. at
lægge risikoen for skjulte mangler over på køber. Som beskrevet i afsnit 5.4.3.4
er betydningen af generelle forbehold ("som beset") ved køb af fast ejendom
stærkt begrænset. Et generelt forbehold kan i løsørekøb have en vis betydning,
og kan også medvirke til, at køberens undersøgelsespligt, jf. KBL § 47, skærpes.
Et forbehold kan ikke tilsidesætte reglerne om svig, hæderlighed og den loyale
oplysningsforpligtelse. Det samme er tilfældet med fundamentale fejl ved ydelsen
98 .
5.5.4
Spillerum og tolerancer
Parterne kan i aftalen have aftalt et vist spillerum for debitors ydelse, hvorved
en afvigelse inden for intervallet ikke vil anses for at være en mangel. Særligt i
løsørekøb er det f.eks. i KBL § 66 bestemt, at udtrykket "cirka" betyder et spillerum
på +-10 % i genuskøb, mens det i andre køb betyder +- 5 % 99 .
5.6
5.6.1
KREDITORS RET OG PLIGT TIL AT UNDERSØGE YDELSEN
Undersøgelsespligt før kontrahering
Kreditor vil i vidt omfang inden indgåelse af en aftale have mulighed for at undersøge
ydelsen. Mangler, som kreditor finder eller burde have fundet i forbindelse
med en sådan undersøgelse, eller kunne have fundet ved en undersøgelse,
som han uden rimelig grund har undladt (evt. trods opfordring), kan almindeligvis
ikke gøres gældende af kreditor, sml. KBL § 47 om løsørekøb. I køb er køber
dog ikke tvunget til selv at tage initiativ til at undersøge genstanden. Oplysninger
og garantier om forhold, som køber ikke finder i forbindelse med en under-
98
For hele afs. 5.5.35.2; Gomard 1, side 224-226
99
Gomard 1, side 226
50

søgelse, udelukker ej heller påberåbelse af disse forhold. I forbrugerkøb af løs-
øre gælder den lempeligere § 77b i KBL, hvorefter køber ikke kan påberåbe sig
mangler, som han var eller burde være bekendt med ved indgåelse af aftalen.
KBL § 47 har ikke relevans i de situationer, hvor køberen med rette har stolet på
sælgerens renommé, varebetegnelse eller pris.
Kreditor kan vælge at anvende en sagkyndig, men er ikke tvunget hertil, og kan
som udgangspunkt godt påberåbe sig skjulte mangler, som en eventuel sagkyn-
dig havde fundet. Hvad kreditor selv burde have opdaget ved undersøgelsen, må
afgøres ud fra dennes sagkundskab. I hvilket omfang kreditor kan nøjes med
sælgers oplysninger, afhænger af de konkrete omstændigheder, herunder bl.a.
ydelsens karakter og parternes sagkundskab. Ved fjernkøb er en forundersøgel-
se selvsagt ikke relevant.
Undersøgelsespligten viger for debitors eventuelle svig (henholdsvis uhæder-
lige opførsel i forbrugerkøb) 100 .
5.6.2
Undersøgelsesret før betaling
En køber i et kontantkøb har en ret til at foretage rimelige undersøgelser af
varen, inden der sker betaling, forudsat at dette ikke påfører sælger væsentlige
omkostninger eller tidsspilde 101 .
5.6.3
Undersøgelsespligt efter modtagelse
Inden for løsørekøb skal en køber undersøge salgsgenstanden, når levering er
sket eller genstanden stillet til hans rådighed, jf. KBL § 51. Undersøgelsens omfang
afhænger af genstandens karakter og sælgers oplysninger. Undersøgelsen
har betydning for fastlæggelse af reklamationsfristen, idet køber straks skal reklamere
i forhold til mangler, som undersøgelsen afdækker eller burde afdække.
Reklamationsfristen løber i handelskøb fra det tidspunkt, hvor manglen blev opdaget
eller burde være blevet opdaget, herunder ved sådan undersøgelse, jf.
KBL § 52, mens det for forbrugerkøb løber fra køberen opdagede manglen, jf.
KBL § 81.
100 For hele afs. 5.6.15.2; Gomard 1, side 227-232
101 Gomard 1, side 232
51

Ved andre køb end handelskøb, f.eks. forbrugerkøb og køb af fast ejendom,
gælder der ingen generel undersøgelsespligt 102 .
102 For hele afs. 5.6.35.2; Gomard 1, side 233-234
52

6. VANHJEMMEL OG ANDRE RETSMANGLER
6.1
6.1.1
RETLIGE KRAV TIL YDELSEN
Opfyldelse og retsmangler i aftaler om overdragelse og opgi-
velser
Mange aftaler går på, at den ene part mod et vederlag vil overdrage eller opgive
nogle rettigheder, f.eks. til et formuegode. Hvornår der sker en overdragelse af
rettighederne, er forskellige i specieskøb, hvor rettigheden overdrages allerede
ved aftalens indgåelse, hhv. genuskøb, hvor overdragelsen først sker, når der
sker levering.
I forhold til overdragelser gælder det, at såfremt en part ikke opnår den ret,
som han i henhold til aftalen havde ret til, foreligger der en retsmangel (også
kaldet vanhjemmel). Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis man sælger en ting,
som en anden ejer, eller hvis man (uden at oplyse det) sælger en ting med udlæg
i. Det har betydning at adskille retlige mangler fra faktiske mangler og forsinkelse,
idet misligholdelsesbeføjelserne ikke er de samme. For retsmangler i
f.eks. løsørekøb gælder der således et objektivt ansvar, jf. KBL § 59.
Retlige mangler ved opgivelser kan bestå i, at realdebitor ikke har den påståede
ret, som skal opgives, eller ikke har en fuldmagt til at kunne handle på en andens
vegne 103 .
6.1.2
Kravene til opfyldelsens retlige virkninger
Reglerne om retlige mangler findes bl.a. i KBL § 59, GBL § 9 og LL §§ 15 og 16.
Aftaler om overdragelse indeholder som udgangspunkt et krav om, at kreditor
får den retsposition, som aftalen tilsiger, herunder f.eks. ejendomsret, adgang
eller prioritetsstilling. Ved en overdragelse af en genstand er det f.eks. et krav,
at erhververen får en ejendomsret til genstanden. Opnås denne ret ikke, foreligger
der som udgangspunkt en retsmangel - uanset om den modstridende ret
endnu ikke er realiseret, dvs. ikke på aftaletidspunktet influerer kreditors ret. En
latent rettighed vil oftest være nok. En retsmangel kan også bestå i, at debitor
103 For hele afs. 6.1.15.2; Gomard 1, side 235-237
53

ikke yder den nødvendige og pligtige bistand til at etablere kreditors retsposition,
f.eks. tinglysning af pantebrev.
Hvilken retsposition, som kreditor har krav på, må afgøres ud fra aftalen samt
kreditors viden på aftaletidspunktet.
Ved løsørekøb foreligger der en mangel, hvis køber er nødt til at respektere byrder,
som sælger ikke har gjort ham opmærksom på.
I køb af fast ejendom gælder som udgangspunkt det samme, men situationen er
lidt anderledes, idet byrder som oftest kan ses af tinglysningsregistret. Der er
dog en række rettigheder, som ikke fremgår heraf, og som er sikret uden tinglysning.
I hvilket omfang køberen kan anses for at være i ond tro om rettigheder,
som ikke er oplyst i salgsopstillingen, må afgøres konkret: I udlejningsejendomme
er manglende tinglysning af lejekontrakter ikke en retlig mangel.
Byrder efter TL § 4, herunder bl.a. skatter og forsikring, er ikke en retsmangel,
men uoplyste restancer herfor er. Diverse slags driftsbyrder, som køber ikke får
kendskab til, vil som udgangspunkt være en retsmangel, medmindre køber måtte
regne med eksistensen af disse. Sælgeren skal således som udgangspunkt
oplyse køberen om de byrder, som han kender. Begrænsninger i købers rettigheder,
som først indtræder efter risikoens overgang, er i almindelighed ikke
en retsmangel, medmindre sælgeren var bekendt med, at begrænsningen formentlig
ville opstå efter overdragelsen.
Ved udlejning af fast ejendom er retlige begrænsninger i ejendommen som udgangspunkt
ikke en retsmangel, men fortrænger disse senere lejerens ret, vil
der være tale om en mangel, som kan medføre misligholdelsesbeføjelser. Lejerettigheder
har dog i det hele taget en særlig beskyttelse mod andre rettigheder
i henhold til LL § 7 og TL § 3.
Sælger vil i almindelighed, inden der kan ske ophævelse, have en ret til at afhjælpe
manglen. Såfremt køber igennem ekstinktion (fortrængelse) af de eksisterende
rettigheder rent faktisk opnår den aftalte retsposition, foreligger der
som udgangspunkt ikke en retlig mangel. Køber kan dog i denne situation frit
54

vælge ikke at påberåbe sig sin ekstinktionsret og i stedet gøre retsmanglen
gældende 104 .
6.2
6.2.1
FORSKELLIGE TYPER RETSMANGLER
Vanhjemmel
En retsmangel der skyldes, at tredjemand har en ret, som kolliderer med købers
ret, benævnes vanhjemmel. Vanhjemmel er for løsørekøb reguleret i KBL § 59,
hvorefter sælgeren har objektivt ansvar for vanhjemmel. Købers onde tro udelukker
dog anvendelse af KBL § 59. Bestemmelsen kan i et vist omfang anvendes
analogt på køb af fast ejendom, se ovenfor. KBL § 59 kan kun anvendes på
fuldstændig vanhjemmel, dvs. hvor sælger fuldstændigt manglede ret til at råde
(f.eks. pga. at genstanden er ejet af en anden), men bestemmelsen kan dog anvendes
analogt på partiel hjemmel, dvs. hvor sælgers råden kun er delvist begrænset
f.eks. ved udlæg. Hvis tredjemand efter kontraktens indgåelse, men før
risikoens overgang, erhverver en bedre ret end køber pga. et offentligt pålæg,
foreligger der efterfølgende vanhjemmel, som bedømmes efter culpareglen 105 .
6.2.2
Begrænsning af den aftalte ret pga. immaterielle rettigheder
KBL § 59 kan som udgangspunkt ikke anvendes, hvor den manglende råden
skyldes immaterielle rettigheder, dvs. f.eks. patenter, varemærker eller lign. 106
Der er stadig tale om en mangel, men der er ikke objektivt ansvar i forhold til
erstatning, men derimod krav om culpa. Det samme gælder, hvor der overdrages
en immateriel rettighed, som viser sig ikke at eksistere. Køber kan selvsagt
ikke gøre noget culpaansvar gældende, hvis han var i ond tro om rettigheden 107 .
6.2.3
Overdragelse af ikke-eksisterende rettigheder
Overdragelse af ikke-eksisterende rettigheder kan f.eks. komme på tale, hvor
sælger skal producere en rettighed eller hvor han foregiver, at der allerede eksisterer
en ret, som han vil overdrage. Sidstnævnte situation er bl.a. reguleret i
GBL § 9, hvorefter en overdrager af en fordring objektivt indestår for, at den
104
For hele afs. 6.1.25.2; Gomard 1, side 237-245
105
Gomard 1, side 245-246
106
Dette gælder dog ikke, hvis det overdragne aktiv er en immaterialret, eksempelvis en overdragelse af et patent,
og overdrageren ikke ejede den pågældende immaterialret.
107
Gomard 1, side 246-247
55

eksisterer og på de oplyste vilkår - forudsat køber er i god tro. Reglen finder li-
geledes analogt anvendelse på pantebreve og aktier 108 .
6.2.4
6.2.4.1
Begrænsninger i overdragerens rådighed
Privatretlige rådighedsbegrænsninger
Der er her tale om begrænsninger i sælgers personlige råden. Dette kan f.eks.
være tilfældet ved båndlæggelse af gave eller arv, omsættelighedsbegrænsninger
i forhold til aktier og anparter mv. Disse falder hverken under KBL § 59 el
GBL § 9. For disse begrænsninger er der næppe tale om et objektivt ansvar,
men nok blot et culpaansvar, men erhververens ret til at hæve eller kræve afslag
består uanset, at sælgeren ikke har handlet uagtsomt 109 .
6.2.4.2
Offentligretlige rådighedsbegrænsninger
Den offentligretlige regulering af f.eks. anvendelse, indretning mv. af forskellige
objekter er righoldig. Kollision med de fleste af disse krav, f.eks. at en bil ikke
lever op til reglerne og derfor ikke må køres, behandles som udgangspunkt efter
reglerne om faktiske mangler og stiller dermed som udgangspunkt krav om culpa
eller garanti. Der må således også lægges vægt på, hvad parterne har aftalt
udtrykkeligt eller stiltiende, og om sælger har opfyldt sin loyale oplysningspligt.
I grænsetilfælde mellem vanhjemmel og begrænset rådighed på grund af offentligretlige
indskrænkninger må afgørelsen af, om der skal være objektivt ansvar
(som ved vanhjemmel) eller culpaansvar (som ved offentligretlige rådighedsindskrænkninger),
afgøres konkret ud fra ligheden med de to retsmangelgrupper,
og om det forekommer rimeligt at pålægge objektivt ansvar 110 .
6.3
REKLAMATION
Køber må i tilfælde af retsmangler reklamere over for sælger, hvilket ikke er
underlagt samme tidsmæssige krav som ved faktiske mangler. Reklamationen
må dog ske inden for en vis tid efter opdagelse, så sælger kan indrette sig herefter
111 .
108
Gomard 1, side 248-250
109
Gomard 1, side 250-251
110
Gomard 1, side 251-256
111
Gomard 1, side 257
56

STIKORDSREGISTER - 1. DEL
Afbestille .............................................................................................. 10
Aftaler om leje ...................................................................................... 18
Aktive forpligtelser ................................................................................. 7
Annullation ........................................................................................... 10
Arbejdsaftale ........................................................................................ 18
Betalingsmåden ..................................................................................... 30
Betalingssted ........................................................................................ 29
Biforpligtelser ....................................................................................... 14
Debitor ................................................................................................. 6
Direkte krav ......................................................................................... 39
Engangsydelse ....................................................................................... 7
Entrepriseaftaler .................................................................................... 17
Fejl ..................................................................................................... 43
Forbehold ............................................................................................. 50
Forfaldstidspunkt ................................................................................... 20
Fortryde ............................................................................................... 10
Forudsætninger ..................................................................................... 34
Frigørelsestidspunktet ............................................................................ 20
Garanti ................................................................................................ 47
Grov misligholdelse ................................................................................ 27
Handlingstidspunktet .............................................................................. 20
Hovedforpligtelserne .............................................................................. 14
Indsatsforpligtelse .................................................................................. 7
Kontraktbrud ........................................................................................ 26
Kreditor ................................................................................................ 6
Kreditrente ........................................................................................... 23
Købers særlige formål ............................................................................ 37
Loyalitetsforpligtelse .............................................................................. 15
Løbedage ............................................................................................. 22
Mangel ................................................................................................. 32
Misligholdelse ....................................................................................... 23
Morarenter ........................................................................................... 24
Opbevaring ........................................................................................... 19
Opfyldelsesstedet .................................................................................. 28
57

Ophævelse ..................................................................................... 11, 27
Oplysninger .......................................................................................... 47
Opsige .................................................................................................. 9
Passive forpligtelses ................................................................................ 7
Procesrente .......................................................................................... 25
Prøvetid ............................................................................................... 10
Påkrav med frist .................................................................................... 27
Rateydelse ............................................................................................ 7
Regreskrav ........................................................................................... 44
Reklamationen ...................................................................................... 39
Renter ................................................................................................. 23
Reparationsaftaler ................................................................................. 19
Resultatforpligtelse ................................................................................. 7
Retsmangel .......................................................................................... 53
Risikoen for ydelsen ............................................................................... 13
Skjult .................................................................................................. 43
Spillerum ....................................................................................... 12, 50
Tingsretten ............................................................................................ 9
Undergang ........................................................................................... 14
Undersøgelser ....................................................................................... 51
Undersøgelsespligten ............................................................................. 51
Vanhjemmel ......................................................................................... 55
Vedvarende ydelser ................................................................................ 8
Vilje-/evneregler ................................................................................... 27
58

K o m p e n d i u m 2 0 1 2
2. del

INDHOLDSFORTEGNELSE - 2. DEL
1. NATURALOPFYLDELSE ............................................................... 62
1.1 KRAV PÅ NATURALOPFYLDELSE .................................................. 62
1.2 UGYLDIGHED, UVIRKSOMHED OG OPFYLDELSESHINDRINGER .......... 62
1.3 UMULIGHED OG FORCE MAJEURE ................................................ 64
1.4 NATURALOPFYLDELSE ER MERE BYRDEFULDT END
ERSTATNINGSPLIGT ................................................................. 64
1.5 OPFYLDELSE AF AFTALER AF PERSONLIG KARAKTER ....................... 65
1.6 TABSBEGRÆNSNING OG NATURALOPFYLDELSE ............................. 66
1.7 AFHJÆLPNING, OMLEVERING OG EFTERLEVERING.......................... 68
2. SAMTIDIGHEDSGRUNDSÆTNING OG TILBAGEHOLDSRET ................ 72
2.1 DETENTIONSRET ..................................................................... 72
2.2 RETENTIONSRET SOM FØLGE AF
SAMTIDIGHEDSGRUNDSÆTNINGEN ............................................. 73
2.3 RETENTIONSRET I KRAFT AF KONNEKSITET .................................. 73
2.4 FRAVIGELSER AF SAMTIDIGHEDSGRUNDSÆTNINGEN ..................... 74
2.5 SAMTIDIGHED I LØSØREKØB ..................................................... 75
2.6 SAMTIDIGHED I KØB AF FAST EJENDOM ...................................... 76
2.7 SAMTIDIGHED I ENTREPRISE ..................................................... 76
2.8 VEDVARENDE SKYLDFORHOLD ................................................... 77
3. OPHÆVELSE ........................................................................... 78
3.1 BEGREBET OPHÆVELSE ............................................................ 78
3.2 OPHÆVELSESERKLÆRINGEN ...................................................... 78
3.3 BETINGELSER FOR OPHÆVELSE .................................................. 78
3.4 OPHÆVELSE AF HELT ELLER DELVIST OPFYLDTE KONTRAKTER ......... 81
4. FORHOLDSMÆSSIGT AFSLAG ..................................................... 85
4.1 BEGREBET FORHOLDSMÆSSIGT AFSLAG ...................................... 85
4.2 ANVENDELSE AF FORHOLDSMÆSSIGT AFSLAG .............................. 85
4.3 BEREGNING AF FORHOLDSMÆSSIGT AFSLAG ................................ 86
4.4 PROBLEMER VED AFSLAG. GRÆNSER FOR AFSLAG? ........................ 87
5. POSITIV OPFYLDELSESINTERESSE .............................................. 89
5.1 BEGREBET POSITIV OPFYLDELSESINTERESSE ............................... 89
60

5.2 ANSVARSGRUNDLAGET FOR KRAV OM OPFYLDELSES- INTERESSEN ... 89
5.3 ANSVARSREGLER MILDERE END CULPAREGLEN ............................. 92
5.4 ANSVARSREGLER STRENGERE END CULPAREGLEN ......................... 93
5.5 ØKONOMISK TAB OG KAUSALITET .............................................. 96
5.6 ERSTATNINGENS OMFANG ......................................................... 97
5.7 SÆRREGLER OM PENGEFORPLIGTELSER: RENTER OG
VALUTAKURSTAB .................................................................... 102
6. NEGATIV KONTRAKTSINTERESSE ............................................... 104
6.1 KONTRAHERING KAN VÆRE EN ANSVARSPÅDRAGENDE OG
SKADEVOLDENDE HANDLING .................................................... 104
6.2 UGYLDIGE KONTRAKTER .......................................................... 105
6.3 RESULTATLØSE KONTRAKTFORHANDLINGER ................................ 105
6.4 URIGTIGE OPLYSNINGER OG FEJLAGTIGE RÅD ............................. 106
6.5 GYLDIGE KONTRAKTER, DER HÆVES EX TUNC ............................. 106
6.6 KRAV PÅ KONTRAKTSINTERESSEN OG COMPENSATIO LUCRI CUM
DAMNO ................................................................................. 106
7. AFTALE OM FØLGERNE AF KONTRAKTBRUD .................................. 108
7.1 ALMINDELIGE RETSREGLER ELLER AFTALER OM KONTRAKTBRUD ..... 108
7.2 GARANTIER OG MASKINKLAUSULER ........................................... 108
7.3 KLAUSULER OM FRASKRIVELSE ELLER BEGRÆNSNING AF ANSVAR ... 110
7.4 KONVENTIONALBOD ................................................................ 111
7.5 ANDRE VEDTAGELSER OM SKÆRPEDE
MISLIGHOLDELSESBEFØJELSER ................................................. 112
7.6 KONKURRENCEKLAUSULER ....................................................... 112
7.7 PROCESKLAUSULER ................................................................. 113
8. FORDRINGSHAVERMORA .......................................................... 114
8.1 BEGREB ................................................................................ 114
8.2 BETINGELSERNE FOR INDTRÆDEN AF FORDRINGSHAVERMORA ....... 114
8.3 RETSVIRKNINGERNE AF FORDRINGSHAVERMORA ......................... 115
9. HÆFTELSESFORMERNE OG DERES BETYDNING ............................. 118
9.1 HÆFTELSESFORMER ................................................................ 118
9.2 HVORLEDES HÆFTER DEBITORERNE? ......................................... 119
9.3 HÆFTELSEN I FORSKELLIGE SKYLDFORHOLD ............................... 119
9.4 BETYDNINGEN AF SOLIDARISK HÆFTELSE................................... 128
STIKORDSREGISTER - 2. DEL ............................................................... 130
61

1. NATURALOPFYLDELSE
1.1 KRAV PÅ NATURALOPFYLDELSE
1.1.1 Begreb og hovedregel
Ved naturalopfyldelse forstås, at debitor skal opfylde kontrakten efter dennes
indhold, hvad end den består i betaling af penge, præstation af anden positiv
ydelse eller på iagttagelse af passivitet.
Hovedreglen i dansk ret er, at kreditor kan kræve naturalopfyldelse (opfyldelse
in natura) medmindre andet følger af lovregler, retspraksis eller særlige for-
hold. 1
Der gælder dog en række modifikationer hertil, jf. nærmere pkt. 1.2 - 1.6.
1.2 UGYLDIGHED, UVIRKSOMHED OG OPFYLDELSESHINDRINGER
1.2.1 Ugyldighed
En aftale, der er ugyldig, har ingen retsvirkning. Da kreditor ikke kan støtte ret
på en ugyldig aftale, kan kreditor hverken kræve naturalopfyldelse eller erstat-
ning af opfyldelsesinteressen. En aftale kan tilsidesættes som ugyldig i sin hel-
hed eller for så vidt angår dele af aftalen. 2
1.2.2 Uvirksomhed
En aftale kan være uvirksom på grund af en urigtig forudsætning hos løftegi-
veren eller en uforudset ændring af forholdene (bristet forudsætning). Kredi-
tor kan ikke kræve naturalopfyldelse af en uvirksom aftale eller kræve erstat-
ning af opfyldelsesinteressen. 3 Det er en betingelse for en aftales uvirksomhed,
at forudsætningen havde betydning for løftegivers indgåelse af aftalen.
1 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 40
2 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 47f
3 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 48f
62

1.2.3 Afbestillingsret og fortrydelsesret
HR: Er en aftale indgået, kan en aftalepart som udgangspunkt ikke ansvarsfrit
træde tilbage fra aftalen. 4 Herfra gælder der en række undtagelser:
U1: Aftalelovens § 39: En aftale får ikke retsvirkning, og kreditor kan ikke kræ-
ve naturalopfyldelse, hvis en tilbagekaldelse er kommet frem kort tid efter, at
løftet er kommet til løftemodtagers kundskab, hvis betingelserne i aftalelovens §
39, 2. pkt., er opfyldt. Dette er tilfældet, såfremt løftemodtageren efter, at løf-
tet blev ham bekendt, kom i ond tro om forhold, som ellers ville have medført
løftets ugyldighed, hvis løftemodtageren havde haft den pågældende viden på
tidspunktet for løftets afgivelse, og såfremt (i) der foreligger særlige omstæn-
digheder, og (ii) løftet ikke har virket bestemmende på løftemodtagers handle-
måde (re integra-reglen).
U2: Fortrydelsesret for forbrugere: Er debitor forbruger, har han i nogle tilfæl-
de en lovsikret ret til at fortryde en aftale, selvom aftalen ikke er misligholdt fra
kreditors side. Denne ret kan f.eks. følge af forbrugeraftaleloven, forsikringsaf-
taleloven, kreditaftaleloven og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af
fast ejendom mv. 5
U3: Afbestillingsret: Også uden for forbrugerforhold kan debitor efter om-
stændighederne træde ansvarsfrit tilbage fra en aftale, såfremt afbestilling sker
med rimelig grund og varsel. 6
U4: Opsigelse med forkortet varsel: I visse forbrugeraftaler har forbrugeren
adgang til at opsige aftalen med en måneds varsel, når der er gået fem måneder
siden indgåelse af aftalen, også selvom parterne har aftalt en længere opsigel-
sesfrist, jf. forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1. Efter omstændighederne kan en
kontrahent også uden for forbrugerforhold opsige med forkortet varsel, når real-
ydelsen på grund af ændrede forhold ikke længere har interesse for modtage-
4 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 50
5 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 51f
6 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 52f
63

en, ligesom der er adgang til forkortet opsigelse i kommissionsaftaler og i kon-
kurs. 7
1.3 UMULIGHED OG FORCE MAJEURE
1.3.1 Fritagelse for naturalopfyldelse på grund af umulighed eller
force majeure
Kreditor kan ikke kræve naturalopfyldelse, hvor det er fysisk umuligt for debitor
at opfylde in natura.
Selvom det er fysisk muligt for debitor at opfylde in natura, kan kreditor ikke
kræve naturalopfyldelse, hvis debitor er ansvarsfri som følge af principperne om
force majeure. 8
Force majeure-begrebet dækker over begivenheder, som medfører ansvarsfri-
hed. Debitor kan blive fri for sin forpligtelse til at opfylde en aftale, hvis upåreg-
nelige begivenheder har medført, at det ville være umuligt eller urimeligt byrde-
fuldt for debitor at opfylde sin del af aftalen. 9
1.4 NATURALOPFYLDELSE ER MERE BYRDEFULDT END ERSTAT-
NINGSPLIGT
1.4.1 Større økonomisk belastning
Hvor det er uforholdsmæssigt dyrt for debitor at opfylde in natura i forhold til at
betale erstatning, kan misforholdet herimellem blive så stort, at debitor efter
omstændighederne kan nøjes med at skulle svare kreditor erstatning. 10 Dette
kan f.eks. være tilfældet, hvor manglen ved ydelsen består i en vanhjemmel i
form af tredjemands ret, som det vil være meget dyrt at fjerne.
7 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 53f
8 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 56.
9 Om, hvornår debitor er ansvarsfri på grund af force majeure, se 5.4.1.
10 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 62.
64

1.4.2 Indskrænkning af handlefriheden
Naturalopfyldelse i form af opretholdelse eller retablering vil i nogle tilfælde væ-
re en for stærk indskrænkelse i debitors handlefrihed. 11 Som eksempel kan
nævnes, at selvom udlejer har en pligt til at holde det lejede ved lige efter leje-
lovens § 19, falder lejemålet bort i tilfælde af ødelæggelse på grund af brand el-
ler anden ulykke, jf. lejelovens § 17, og udlejers pligt til retablering af lejemålet
(naturalopfyldelse) bortfalder.
1.5 OPFYLDELSE AF AFTALER AF PERSONLIG KARAKTER
Den personlige karakter af et arbejdsforhold er til hinder for, at en arbejdsgiver
kan få medhold i et krav om opfyldelse af ansættelsesaftalen in natura f.eks.
ved, at arbejdstageren skal give møde og udføre arbejdet som aftalt. En ar-
bejdstager kan heller ikke få medhold i et krav om, at arbejdsgiveren skal give
ham adgang til arbejdsstedet og mulighed for at udføre det aftalte arbejde. 12
En (gyldig) konkurrenceklausul om forbud mod at udnytte viden, tage ansæt-
telse i en lignende stilling eller på anden måde krænke aftalen kan derimod godt
håndhæves ved domstolene, jf. U 1974.294 H.
Uden for ansættelsesforhold kan der heller ikke gives dom til opfyldelse in na-
tura af aftaler om andre personlige ydelser såsom rådgivning, fremstilling af
genstande eller planer, for hvilke en bestemt persons (f.eks. en kunstners, arki-
tekts eller advokats) indsats er afgørende.
Sondringen er ikke skarp, men afgørende er, hvor stor en personlig indsats eller
hvor stort et personligt samvirke, ydelsen fordrer. F.eks. kan en vognmand eller
en entreprenør dømmes til at opfylde in natura. 13
11 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 64.
12 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 66.
13 På tvangsfuldbyrdelsesstadiet vil kravet dog i almindelighed blive omsat til pengekrav, jf. retsplejelo-
vens § 532, således at opfyldelsen af f.eks. en transport eller reparation udføres af en anden for den
dømtes regning.
65

1.6 TABSBEGRÆNSNING OG NATURALOPFYLDELSE
1.6.1 Erstatningsrettens regel om tabsbegrænsning
Reglerne om tabsbegrænsning i relation til erstatningskrav er nærmere omtalt
under pkt. 5.6.2. Her skal alene nævnes, at kreditor ikke har en "pligt" til tabs-
begrænsning, der kan gøres gældende af debitor over for kreditors krav om na-
turalopfyldelse. 14
1.6.2 Annullation
I en række tilfælde har pengedebitor en almindelig adgang til at annullere en
kontrakt. Pengekreditor kan i disse tilfælde ikke kræve naturalopfyldelse, men
har i stedet ret til erstatning, idet en sådan annullation er væsentlig mislighol-
delse og ansvarspådragende. Fordelen for pengedebitor kan således bestå i, at
erstatningen begrænses, idet den fastsættes efter forholdene, som de er eller
ville være, hvis realdebitor havde undladt at gå i gang med eller havde standset
sit arbejde eller kontraheret til anden side afhængig af kontraktsart, da han blev
bekendt med annullationen. 15
Det er en almindelig betingelse for annullation, at realdebitor er betalingsdygtig,
da erstatningskravet ellers ville være værdiløst. 16
Entreprise, værksleje, bestillingskøb:
En bygherre - men ikke en entreprenør - har adgang til at annullere en entrepri-
sekontrakt mod at erstatte entreprenørens opfyldelsesinteresse. 17
Samme annullationsadgang gælder i andre værkslejekontrakter f.eks. ved afta-
ler om reparation. 18
14 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 71
15 Om tabsbegrænsningspligten ved erstatning, se kap 5.6.1.7.
16 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 72
17 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 72
18 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 73
66

I bestillingskøb, jf. købelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., er der en tendens til at an-
erkende en adgang for køber til at annullere købet. I køb, hvor en vare særligt
skal anskaffes til køberen, er der formentlig den samme adgang til annullation. 19
Aftaler om transport, leje og arbejde:
I transportaftaler kan den, der ønsker gods afsendt (ved vejtransport kaldet
afsenderen og ved søtransport kaldet befragteren) annullere transportaftalen
mod at svare erstatning til transportøren for misligholdelsen, jf. (princippet i)
sølovens §§ 261 og 352-355. 20
I lejeaftaler (om lokaler, maskiner, biler etc.) kan lejer siges at have adgang til
annullation, idet lejer ikke kan tilpligtes at betale leje for den del af opsigelses-
perioden, hvor lejeren ikke har benyttet det lejede, og udlejer har kunnet gen-
udleje det lejede. 21
En arbejdsgiver kan annullere en arbejdsaftale mod at betale arbejdstageren er-
statning. Dette vil være en uberettiget afbrydelse af ansættelsesforholdet. Som
særlig regel i arbejdsaftaler, hvor funktionærloven finder anvendelse, gælder, at
arbejdsgiveren ikke opnår nogen besparelse i sin pligt til at svare erstatning til
arbejdstageren for arbejde, som arbejdstageren har eller burde have påtaget sig
inden for de første tre måneder efter afskedigelsen, jf. funktionærlovens § 3,
stk. 2. 22
1.6.3 Købers og anden realkreditors kontrahering til anden side.
Det er omdiskuteret i den juridiske teori, hvorvidt den almindelige adgang til na-
turalopfyldelse for en køber eller anden realkreditor må vige, hvis realkreditor
uden større besvær og omkostninger kan skaffe ydelsen fra anden side. 23 Dette
19 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 73f
20 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 75
21 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 76
22 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 76f
23 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 79ff
67

må anses for uafklaret, og medmindre konkrete omstændigheder taler for et an-
det resultat, må hovedreglen om naturalopfyldelse fastholdes.
1.7 AFHJÆLPNING, OMLEVERING OG EFTERLEVERING
1.7.1 Hovedsynspunkter
Hovedreglen om kreditors krav på naturalopfyldelse gælder, både hvor debitor
ikke har foretaget noget opfyldelsesforsøg, og hvor debitor er begyndt at opfyl-
de eller har præsteret en opfyldelse, som ikke svarer til aftalen.
Kravet om naturalopfyldelse kan antage særlige former, såsom krav om efterle-
vering, omlevering eller afhjælpning.
I alle tilfælde gælder de ovennævnte almindelige begrænsninger i adgangen til
naturalopfyldelse.
1.7.2 Efterlevering
I løsørekøb kan køber kræve efterlevering af det manglende, hvor sælger har
leveret et for lille kvantum, jf. købelovens § 50. 24
Som følge af de almindelige begrænsninger i adgangen til naturalopfyldelse kan
der ikke gives dom til efterlevering på grund af en individuelt bestemt genstands
for ringe størrelse eller vægt, jf. U 1957.317 H. 25 , da dette ikke er muligt.
I lejeforhold har en lejer, der ikke får adgang til alt, hvad han efter aftalen har
krav på at råde over, som udgangspunkt ret til at få rådighed over også disse
dele af det lejede. 26
24 Levering af et for lille kvantum behandles som en mangel eller som forsinkelse afhængigt af, om k ø-
ber må gå ud fra, at det leverede er ment som en delleverance eller hele leverancen. Dette har betyd-
ning for reklamationsfristen, jf. henholdsvis købelovens §§ 26 og 51-54
25 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 85
26 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 85
68

1.7.3 Omlevering (ombytning)
I genuskøb kan køberen kræve omlevering, enten hvis det købte lider af en
væsentlig mangel, eller hvis sælgeren har kendt manglen så tidligt, at han uden
urimelig opofrelse kunne have skaffet mangelfrie varer, eller at sælgeren har
handlet svigagtigt, jf. købelovens § 43.
I forbrugerkøb har en forbruger en almindelig adgang til at kræve omlevering
af en mangelfuld genstand, jf. købelovens § 78.
I specieskøb kan der i sagens natur ikke ske omlevering, men køber kan selv-
følgelig afvise andre ting, end det købsaftalen angår, og kræve levering af det
købte. 27
1.7.4 Afhjælpning
Ved afhjælpning forstås retning eller fjernelse af fejl, som gør den præsterede
ydelse ukontraktmæssig. 28
Som udgangspunkt gælder der uden for løsørekøb ikke noget almindeligt princip
om hverken ret eller pligt til at foretage afhjælpning af faktiske mangler. Efter
de nærmere omstændigheder kan der dog i visse tilfælde argumenteres for, at
debitor har en begrænset afhjælpningsret for faktiske mangler, der er let af-
hjælpelige, hvor sådan afhjælpning ikke påfører køberen unødige omkostninger.
1.7.4.1 Afhjælpningspligt
HR: Der gælder ikke noget almindeligt princip om afhjælpningspligt for så vidt
angår faktiske mangler.
Er der tale om vanhjemmel, kan køber dog kræve afhjælpning i hvert fald for så
vidt angår køb af løsøre, fast ejendom og i lejeforhold. 29 Debitor har således en
vis pligt til at afhjælpe disse former for retsmangler.
27 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 85
28 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 86
29 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 88
69

U1: I løsørekøb vil omlevering kunne kræves i overensstemmelse med købelo-
vens § 43, stk. 2.
U2: En forbruger i forbrugerkøb kan kræve afhjælpning, jf. købelovens § 78,
uanset om manglen er væsentlig eller ej.
U3: Ved leje af fast ejendom er der en almindelig adgang til at kræve manglen
afhjulpet. 30
U4: I entrepriseaftaler, i bestillingskøb og ved køb af tekniske indretninger, hvor
montering, afprøvning eller tilretning er et naturligt led i leverancen er der for-
mentlig en afhjælpningspligt. 31
1.7.4.2 Afhjælpningsret
Ved afhjælpningsret forstås, at realdebitor kan afskære realkreditors brug af
andre misligholdelsesbeføjelser (bortset fra erstatning for allerede indtrådt ska-
de) ved at vælge at afhjælpe manglen.
HR: Der gælder ikke noget almindeligt princip om afhjælpningsret for debitor.
U1: I købeloven findes der dog en begrænset regel om afhjælpningsret for sæl-
ger, jf. købelovens § 49. Sælger kan ved almindelige løsørekøb afhjælpe mang-
ler, hvis afhjælpning sker inden udløbet af den tid, hvor køber er pligtig at af-
vente levering, jf. købelovens § 21, og det åbenbart ikke vil medføre omkost-
ninger eller ulempe for køber, jf. købelovens § 49, stk. 1.
U2: I forbrugerkøb har sælger ret til afhjælpning, idet sælger kan afhjælpe in-
den for rimelig tid, uden udgifter og uden væsentlig ulempe for forbrugeren, jf.
købelovens § 78, stk. 3 og 4.
30 Jf. Bernhard Gomard: Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 88.
31 Jf. Bernhard Gomard: Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 88
70

U3: Ved entreprise, bestillingskøb og køb af genstande, hvor det er almindeligt
og naturligt, at sælgeren foretager tilretninger af det leverede, gælder en lig-
nende regel som ved forbrugerkøb, jf. købelovens § 78. 32
Har parterne aftalt afhjælpningsret for realdebitor, afskæres realkreditors ad-
gang til at hæve eller kræve erstatning ikke, hvis afhjælpning ikke forsøges in-
den for rimelig tid eller mislykkes. 33 Aftalt afhjælpning er som udgangspunkt ve-
derlagsfri for realkreditor. 34
32 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 89
33 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 90
34 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 91
71

2. SAMTIDIGHEDSGRUNDSÆTNING OG TIL-
BAGEHOLDSRET
2.1 DETENTIONSRET
I gensidigt bebyrdende retsforhold kan hver af parterne kræve, at de ydelser,
som de efter kontrakten skal præstere, udveksles samtidigt (samtidigheds-
grundsætningen). Hver af parterne har ret til at holde sin egen ydelse tilbage,
indtil modydelsen præsteres, medmindre andet fremgår af omstændighederne
eller er aftalt (detentionsret). 35
I kontantkøb og ved bytte af løsøre har reglen om samtidig opfyldelse hjemmel
i henholdsvis købelovens §§ 14-16 og § 2, stk. 3.
Detentionsretten gælder dog også uden for købelovens område, f.eks. ved køb
af fast ejendom og ved visse værkslejekontrakter. 36
Detentionsretten omfatter både krav på vederlag og krav om erstatning på
grund af medkontrahentens misligholdelse. 37
35 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 96
36 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 96
37 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 98
EKSAMENSTIP:
Detentionsret = tilbageholdsret i medfør af samtidighedsgrundsætningen.
Kontrahenten holder sin egen ydelse tilbage.
72

2.2 RETENTIONSRET SOM FØLGE AF SAMTIDIGHEDSGRUNDSÆT-
NINGEN
En kontrahent har som nævnt tilbageholdsret, dersom tilbageholdelsen er
nødvendig for at sikre samtidig udveksling af ydelse og vederlag. Dette gælder
også, hvor den ene part påtager sig en ydelse vedrørende ting, der er og forbli-
ver andres ejendom (retentionsret).
Således kan der som udgangspunkt i aftaler om reparation, transport eller for-
varing (depositum) ske tilbageholdelse af godset, indtil pengedebitor har erlagt
sit vederlag i overensstemmelse med samtidighedsgrundsætningen.
Reparatøren, transportøren m.fl. kan dog ikke, som f.eks. en sælger, hæve afta-
len og dermed beholde det gods, der udøves tilbageholdsret i.
Tilbageholdsretten i disse tilfælde er for nogle kontrakttyper lovreguleret. 38
2.3 RETENTIONSRET I KRAFT AF KONNEKSITET
Hvor en person har en andens ting i sin besiddelse og har et krav i den anled-
ning, kan besidderen holde den andens ting tilbage, såfremt der er en nær for-
bindelse (konneksitet) mellem besiddelsen og kravet. 39 Besidderen kaldes også
retinenten.
38 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 99f
39 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 100
EKSAMENSTIP:
Retentionsret = tilbageholdelse af medkontrahentens ejendom, hvor man
har dette i sin besiddelse, f.eks. reparation, transport eller forvaring.
Samtidighedsgrundsætningen gælder også her, men gensidighedsforhol-
denet består ikke mellem et vederlag og ejendomsrettens overgang.
73

Den nære forbindelse skal i almindelighed bestå i, at besiddelsen er erhvervet
og kravet opstået i samme retsforhold. 40 Herudover afhænger tilbageholdsretten
af rimeligheden og hensigtsmæssigheden i at indrømme tilbageholdsret.
I nogle tilfælde har retentionsret pga. konneksitet lovhjemmel. 41
Retinenten kan ikke holde mere tilbage end tilstrækkeligt til at sikre sit krav.
Udøves der tilbageholdsret til sikkerhed for et pengekrav, kan debitor i alminde-
lighed forlange den tilbageholdte genstand frigivet mod at stille anden betryg-
gende sikkerhed for betaling. Retinenten kan ikke på baggrund af retentionsret-
ten søge sig fyldestgjort i det tilbageholdte.
Udøves retentionsret med urette, er retinenten objektivt ansvarlig for det tab,
ejeren lider herved. 42
2.4 FRAVIGELSER AF SAMTIDIGHEDSGRUNDSÆTNINGEN
Samtidighedsgrundsætningen er deklaratorisk.
En aftale om henstand med vederlaget (kreditkøb) eller om forudbetaling af ve-
derlaget (prænumerationskøb) indebærer en fravigelse af samtidighedsgrund-
sætningen. En part anses i almindelighed kun for at have givet kredit, hvor par-
ten har givet udtrykkeligt tilsagn herom, eller hvor medkontrahenten har grund-
lag i parternes hidtidige samhandelsforhold for at antage, at han har kredit. 43
Samtidighedsgrundsætningen er ligeledes fraveget i bl.a. lejeaftaler, jf. lejelo-
vens § 33, stk. 1, og erhvervslejelovens § 43, stk. 1.
40 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 100
41 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 102
42 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 102f
43 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 104
74

Er samtidighedsgrundsætningen fraveget, kan den part, der skal præstere sin
ydelse før den anden part, selvsagt ikke udøve tilbageholdsret på dette grund-
lag.
Medkontrahentens betalingsdygtighed er i almindelighed en forudsætning for til-
sagnet om kredit. Hvis denne forudsætning viser sig at have været urigtig eller
at briste, kan kreditgiver alligevel udøve standsningsret på baggrund af samti-
dighedsgrundsætningen.
2.5 SAMTIDIGHED I LØSØREKØB
2.5.1 Hovedreglen om løsørekøb
I løsørekøb skal salgsgenstand og købesum udveksles samtidigt, medmindre an-
det er aftalt, jf. købelovens §§ 14-16.
Har køber i løsørekøb hævet købet, kan han betinge tilbageleveringen af salgs-
genstanden med tilbagebetaling af købesummen, jf. købelovens § 57, stk. 1,
samt betaling af eller sikkerhedsstillelse for evt. erstatning, jf. købelovens § 57,
stk. 2. En køber, der kræver efterlevering eller afhjælpning, kan kun holde en så
stor del af købesummen tilbage som påkrævet til sikring mod yderligere mislig-
holdelse, sml. om afhjælpning i forbrugerkøb købelovens § 79, stk. 2.
Sælger kan tilbageholde en delleverance, indtil betaling for delleverancen sker,
jf. købelovens § 14, men ikke for at sikre sit krav for tidligere leverancer, jf. kø-
belovens §§ 22 og 29. Til sikring af købers krav mod sælger på erstatning eller
forholdsmæssigt afslag kan køber tilbageholde så stor en del af købesummen,
som svarer til kravet. 44
44 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 106
75

2.5.2 Afsendelseskøb
2.5.2.1 Hovedreglerne i købelovens §§ 10 og 15
I afsendelseskøb kræves samtidighed mellem overgivelse (ikke levering) og
betaling af købesummen, jf. købelovens § 15. Køber har krav på at undersøge
det købte, såfremt andet ikke er aftalt, og dette er praktisk muligt. 45
I forhold til transportøren afhænger retsstillingen af transportform. Ved land-
transport skal udlevering ske til den i fragtbrevet angivne modtager, der ikke
behøver fremvise yderligere dokumentation. Ved søtransport skal udlevering ske
til indehaveren af konnossementet, jf. sølovens § 292.
2.5.2.2 Betaling mod dokumenter
Er der aftalt "kontant mod konnossement" eller lignende, kræves alene samti-
dighed imellem udveksling af konnossementet og betaling af købesummen, jf.
købelovens § 71. I handelskøb kan sælgeren også uden særlig aftale eller kuty-
me forlange købesummen udbetalt mod at tilbyde konnossement eller særligt
fragtbrev, jf. CMR-lovens § 15, stk. 3, forudsat, at sælger er afskåret fra at råde
over salgsgenstanden, jf. købelovens § 16.
2.6 SAMTIDIGHED I KØB AF FAST EJENDOM
Samtidighedsgrundsætningen gælder ved køb af fast ejendom. I mangel af
anden aftale gennemføres således, at købesummen og andre dele af vederlaget
(sælgerpantebreve) deponeres for sælgeren f.eks. i en bank, således at sælge-
ren kan kræve beløbet udbetalt og pantebreve udleveret, når det endelige skø-
de, der skal udstedes af sælgeren, er tinglyst uden præjudicerede anmærknin-
ger, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 5. 46
45 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 107
46 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 111
76

2.7 SAMTIDIGHED I ENTREPRISE
I bestillingskøb, jf. købelovens § 2, er sælger ikke pligtig til at aflevere den
ting, han har fremstillet, medmindre han får det aftalte eller forlangte vederlag,
jf. købelovens §§ 5 og 72.
I entreprise betales mindre arbejder som udgangspunkt kontant. I større ar-
bejder sker betaling i almindelighed a conto, dvs. som byggeriet skrider frem, jf.
(princippet i) AB 92 § 22. 47
2.8 VEDVARENDE SKYLDFORHOLD
I vedvarende skyldforhold kan samtidig udveksling i sagens natur ikke fore-
komme. Betaling må således enten ske bagud eller forud for passende perio-
der. 48
Ved depositum (forvaring) og lignende er den deklaratoriske regel bagudbeta-
ling.
Ved leje er reglen betaling månedsvis forud, jf. lejelovens § 33 og erhvervsleje-
lovens § 43, men i forpagtningsaftaler er der som udgangspunkt bagudbetaling.
Løn i arbejdsforhold betales bagud.
47 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 113
48 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 113f
77

3. OPHÆVELSE
3.1 BEGREBET OPHÆVELSE
Ved ophævelse af en aftale forstås, at en part ansvarsfrit bringer begge parters
forpligtelser til at opfylde aftalen in natura til ophør ved en meddelelse til den
anden part på grund af denne anden parts misligholdelse af aftalen. 49
3.2 OPHÆVELSESERKLÆRINGEN
Ophævelse af en aftale forudsætter, at der er afgivet en erklæring fra den ene
part til den anden (ophævelseserklæringen). En erklæring skal afgives straks
eller uden ugrundet ophold, jf. (princippet i) købelovens §§ 27 og 52.
Før en meddelelse kan virke som en ophævelse, skal den klart angive, at den
går ud på ophævelse af aftalen. Det er ydermere i almindelighed et krav, at be-
grundelsen for ophævelsen fremgår, eller at der i hvert fald på opfordring rede-
gøres herfor.
Er en ophævelseserklæring kommet til modtagerens kundskab, er den hævende
part bundet og kan som udgangspunkt ikke ombestemme sig. 50
3.3 BETINGELSER FOR OPHÆVELSE
3.3.1 Kontraktbrud
Som udgangspunkt kan ophævelse kun ske ved misligholdelse af en hovedfor-
pligtelse, imens krænkelse af en biforpligtelse ofte ikke er hævebegrunden-
de. 51
49 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 115
50 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 118
51 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 122
78

3.3.2 Væsentlighed
I almindelighed skal en misligholdelse være væsentlig for at give en kontrakt-
part adgang til at hæve en aftale, jf. dog pkt. 3.3.2.3. Om dette er tilfældet, be-
ror på en helhedsvurdering af retsfaktum. Der kan således ikke opstilles faste
tidsmæssige eller procentvise afvigelser, som bevirker, at et kontraktbrud er
væsentligt, omend disse momenter har væsentlig betydning.
3.3.2.1 Momenter af betydning for væsentlighedsvurderingen 52
Følgende forhold kan bl.a. tillægges betydning i relation til væsentlighedsbe-
dømmelsen:
- Det kan have betydning, om ophævelse sker straks eller først efter nogen
tid.
- Forhindrer en på aftaletidspunktet gældende lovregel en aftalt eller forud-
sat brug af en ydelse, vil der i reglen foreligge en væsentlig mislighol-
delse.
- Ved væsentlighedsvurderingen skal det tages i betragtning, i hvilket om-
fang misligholdelsen påfører kreditor ulempe set i sammenhæng med den
ulempe, debitor påføres ved ophævelsen. Der kan således lettere indrøm-
mes ophævelsesadgang i kontrakter om standardvarer contra aftaler om
særligt fremstillede eller hjemtagne produkter.
- Har en misligholdelse ingen eller ubetydelige negative konsekvenser for
kreditor eller ville en fornuftig person i kreditors sted have anset en sådan
misligholdelse for betydningsløs, foreligger der ikke væsentlig misligholdel-
se.
- Forsinkelse med betaling af penge bedømmes som oftest strengere end for-
sinkelse med præstation af andre ydelser.
- I forretningsforhold vil en misligholdelse i højere grad blive anset for væ-
sentlig end i private forhold.
52 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 126ff
79

- Særlige bestemmelser i kontrakten om opfyldelsesterminer og om følgerne
af opfyldelse kan få betydning for, under hvilke betingelser en kontrakt kan
ophæves, f.eks. vil en indskærpelse af nøjagtig opfyldelse normalt skulle
respekteres, og enhver afvigelse vil således kunne begrunde ophævelse.
- Har debitor afgivet en garanti og svigter garantien, vil det normalt give
adgang til ophævelse.
- Efter omstændighederne kan der i væsentlighedsvurderingen lægges vægt
på tilkendegivelser fra kreditor og åbenbare interesser, som viser sig efter
tidspunktet for aftaleindgåelsen. Særligt kan sådanne forhold tillægges
vægt i vedvarende kontraktforhold, da situationen ved aftaleindgåelsen of-
te vil være langt tilbage i tid.
- I visse aftaletyper forudsætter ophævelse, at kreditor har rettet et påkrav
til debitor, f.eks. i lejekontrakter og entreprisekontrakter 53 . Uden for lovbe-
stemte tilfælde forudsætter ophævelse ikke et påkrav. Påkrav kan dog i
nogle tilfælde være nødvendigt for overhovedet at aktualisere en ydelse,
hvis forfaldstid ikke er bestemt i aftalen, eller for at vende tilbage til den
normale tilstand i et vedvarende kontraktforhold, hvor kreditor har affundet
sig med en form for misligholdelse.
3.3.2.2 Subjektive elementer i væsentlighedsbegrebet
HR: Ophævelse forudsætter som udgangspunkt ikke, at misligholdelsen kan til-
regnes debitor som forsætlig eller uagtsom. 54
U: Det kan dog efter omstændighederne tillægges betydning, om debitor har ud-
foldet alle bestræbelser for at opfylde korrekt, eller om han har negligeret sine
pligter. 55
53 Såfremt AB 92 er vedtaget mellem parterne
54 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 135
55 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 137
80

3.3.2.3 Svig og uhæderlighed
Svig i kontraktretlig forstand omfatter både svigagtig fremkaldelse af et løfte og
retsstridig forsætlig udnyttelse af en medkontrahents vildfarelse.
Ved svig, jf. f.eks. (princippet i) købelovens §§ 42 og 43, eller lignende uhæder-
ligt forhold, har kreditor beføjelse til at hæve, selvom misligholdelsen ikke kan
bedømmes som væsentlig. 56 Endvidere kan svig mv. gøres gældende uafhængigt
af de almindelige regler om reklamation og tidsfrister, jf. for løsørekøb købelo-
vens §§ 53-54 og §§ 82-83.
Den besvegne kan normalt vælge at gøre gældende, at løftet er ugyldigt som
følge af svig mv. eller, at kontrakten er misligholdt. 57
3.4 OPHÆVELSE AF HELT ELLER DELVIST OPFYLDTE KONTRAKTER
3.4.1 Opfyldelse begrænser beføjelsen til at hæve kontrakten
Har ingen af parterne præsteret sin ydelse, betyder gennemførelsen af en op-
hævelse alene, at status quo bevares. Der behøves således ikke at foretages
noget yderligere.
Adgangen til at ophæve opfyldte aftaler er snævrere end adgangen til at ophæ-
ve før opfyldelse. Sker ophævelse efter erlæggelse eller modtagelse af ydelser,
vil konsekvenserne af og mulighederne for ophævelse dog variere alt efter ydel-
se og kontrakttype.
3.4.2 Betaling og modtagelse af penge
Ophævelse af ethvert køb efter opfyldelse forudsætter reklamation, jf. for løs-
ørekøb købelovens §§ 27 og 32. En sælger, der vil hæve må betale købesum-
men tilbage, jf. købelovens § 57. Ophævelse af et køb med ejendomsforbehold
omfattet af kreditaftaleloven er forbundet med særlige betingelser, jf. kreditaf-
taleloven.
56 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 139
57 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 139
81

I transportaftaler har transportøren alene krav på vederlag for det gods, som er
i behold ved afslutning af transporten, jf. (princippet i) sølovens §§ 260, stk. 2,
og 344, stk. 1.
Det er en almindelig retsgrundsætning, at betaling henholdsvis modtagelse af
vederlag i penge for en ydelse ikke begrænser hæveadgangen, samt at der skal
ske tilbagebetaling. 58
3.4.3 Tingsydelser
3.4.3.1 Ophævelse efter erlæggelse
Er salgsgenstanden i køb overgivet til køber, kan sælger som udgangspunkt ikke
hæve købet, jf. købelovens § 28, stk. 2. Sælger kan dog i en række tilfælde alli-
gevel træde tilbage fra aftalen og kræve salgsgenstanden tilbage fra køberen,
såfremt:
1) selve overgivelsen af genstanden til sælger er ugyldig på grund af f.eks.
svig eller vildfarelse, jf. aftalelovens §§ 30 og 32, stk. 1, 59
2) overgivelsen først er sket efter, at køberen har standset sine betalinger el-
ler er gået konkurs, jf. købelovens § 41, 60
3) købsaftalen indeholder et ejendomsforbehold, dvs. et forbehold om, at sæl-
geren kan hæve trods overgivelsen, jf. købelovens § 28, stk. 2. Ejendoms-
forbeholdet skal være gyldigt efter kreditaftalelovens § 34, jf. kreditaftale-
lovens §§ 2 og 50, 61
58 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 143
59 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 146f
60 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 147f
61 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 148ff
82

4) sælgeren i øvrigt "må anses for at have taget forbehold" om at kunne hæve
trods overgivelsen, jf. købelovens § 28, stk. 2, 62
5) "genstanden afvises af køberen", jf. købelovens § 28, stk. 2. 63
Finder en af disse undtagelser anvendelse, kan sælger forlange salgsgenstanden
udleveret fra køber mod at tilbagebetale købesummen, jf. købelovens § 57.
Hvis den ene part har erlagt sin ydelse, og modydelsen går hændeligt under, før
den bliver erlagt, må parten også kunne hæve, da han ellers intet får for sin
ydelse, uanset at medkontrahenten bærer risikoen for modydelsen.
3.4.3.2 Ophævelse efter modtagelse. Køberens hævebeføjelse
Modtagelse af en genstand afskærer ikke køber fra at hæve, medmindre modta-
gelse eller forløbet af en vis tid uden reklamation kan betragtes som en godken-
delse af genstanden, f.eks. hvor køber ikke afviser en genstand trods åbenbar
og væsentlig forsinkelse, men tager denne i brug, sml. købelovens §§ 55 og 56.
Køber kan hæve købet, såfremt han kan tilbagelevere det købte i væsentligt
samme stand og mængde, hvori det var ved leveringen, jf. købelovens § 57. 64
Køber skal, hvis genstanden er blevet slidt eller forringet, svare et vederlag for
brugen af genstanden i tiden indtil ophævelsen samt betale sælger godtgørelse
for forringelse af salgsgenstanden.
Selvom tilbagegivelse ikke er mulig, kan køber hæve, jf. købelovens § 58, hvis
undergangen eller forandringen skyldes:
62 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 150
63 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 151f
64 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 153f
83

- en hændelig begivenhed
- genstandens egen beskaffenhed
- foranstaltninger, som udkrævedes til dens undersøgelse
- foranstaltninger, som er trufne inden den mangel, der medfører ophævelse
af købet, er opdaget eller burde være opdaget.
Køber kan også hæve, selvom tilbagegivelse ikke er mulig på grund af, at køber
har bortsolgt genstanden i overensstemmelse med købelovens §§ 55 og 56.
3.4.3.3 Bygge- og anlægsarbejder
Er arbejdet ifølge en entreprisekontrakt påbegyndt, kan bygherren kun hæve
på grund af væsentlig misligholdelse, såfremt entreprenøren har tilsidesat ar-
bejdet på utilbørlig måde, eller efter advarsel stadig misligholder på en måde,
der er til væsentlig ulempe for bygherren, jf. AB 92 § 40.
Entreprenøren kan hæve en entrepriseaftale ved bygherrens misligholdelse, hvis
denne er af afgørende betydning for entreprenøren, jf. AB 92 § 41, stk. 2. Op-
hævelsen har kun virkning for fremtiden, således at entreprenøren skal betales
for det indtil ophævelsen udførte arbejde. 65
3.4.3.4 Vedvarende og længerevarende kontrakter
Ophæves en vedvarende kontrakt, dvs. en kontrakt indgået på opsigelsesvilkår
og som løber indtil opsigelse, sker ophævelse som udgangspunkt kun med virk-
ning for fremtiden (ophævelse ex nunc). 66 Det betyder, at selvom en realdebi-
tor berettiget hæver kontrakten, skal han svare vederlag for tiden indtil ophæ-
velsen. En sådan kontrakt kan f.eks. være en lejekontrakt eller en aftale om
personligt arbejde eller en længerevarende kontrakt indgået for et bestemt tids-
rum eller med et bestemt formål for øje, f.eks. en entreprisekontrakt.
Det har været diskuteret, om der i tilfælde af oprindelig misligholdelse i forbin-
delse med vedvarende og længerevarende kontraktforhold skal ske ophævelse
65 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 155
66 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 156f
84

med tilbagevirkende kraft (ophævelse ex tunc). I mange tilfælde vil en ophæ-
velse ex nunc dog have samme konsekvens som en ophævelse med tilbagevir-
kende kraft via reglerne om ugyldighed, forholdsmæssigt afslag og erstatning,
hvorfor diskussionen formentlig mest er akademisk. 67
4. FORHOLDSMÆSSIGT AFSLAG
4.1 BEGREBET FORHOLDSMÆSSIGT AFSLAG
Et forholdsmæssigt afslag er en regulering af prisen for en ukontraktmæssig
ydelse, således at det aftalte forhold mellem pris og værdien af kontraktmæssig
realydelse bevares. 68
Forholdsmæssigt afslag kan bringes i anvendelse, når der foreligger en værdifor-
ringende faktisk eller retlig mangel ved en ydelse.
4.2 ANVENDELSE AF FORHOLDSMÆSSIGT AFSLAG
Forholdsmæssigt afslag i vederlaget for ydelser har for køb af løsøre hjemmel i
købelovens §§ 42 og 43, og for leje af fast ejendom i lejelovens §§ 11, 15, stk.
2 og 16, men gælder også som almindelig obligationsretlig misligholdelsesbefø-
jelse i alle kontraktforhold, hvor et afslag lader sig beregne på samme måde
som køb. 69
Ophævelse af en kontrakt udelukker krav om forholdsmæssigt afslag. Ophæves
en vedvarende eller længerevarende kontrakt ex nunc, vil forholdsmæssigt af-
slag dog kunne kræves for tiden indtil ophævelse. 70
67 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 158f
68 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 161
69 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 162
70 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 162
85

Som udgangspunkt kan forholdsmæssigt afslag kun kræves for mangler og ikke
forsinkelse med leveringen af en ydelse. Der kan kræves forholdsmæssigt afslag
både ved kvalitets- og kvantitetsmangler. 71
Det er hverken en forudsætning for krav om et forholdsmæssigt afslag, at en
mangel er væsentlig, eller at realdebitor er ansvarlig for misligholdelsen. 72
4.3 BEREGNING AF FORHOLDSMÆSSIGT AFSLAG
4.3.1 Betingelser for at kunne beregne et afslag
Et forholdsmæssigt afslag kan beregnes og således gennemføres, når
1) en given misligholdelse forringer værdien af ydelsen 73 ,
2) vederlaget er deleligt, eller værdiforringelsen kan beregnes som et penge-
beløb, og
3) det er muligt at foretage særskilte vurderinger af ydelsens værdi, som den
er, og af ydelsens værdi som den ville have været uden den påberåbte
fejl. 74
Selve beregningen af et forholdsmæssigt afslag sker som en reduktion af
den aftalte købesum (eller af værdien af andet vederlag) efter forholdet mellem
værdien af den præsterede mangelfulde ydelse og den værdi, som ydelsen ville
have haft i mangelfri stand. 75 Dette kan illustreres på følgende måde:
71 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 162
72 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 163
73 I forbrugerkøb kan "passende afslag" gives også for ikke-værdiforringende mangler, jf. købelovens §
78
74 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 166
75 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 167
86

4.3.2 Det afgørende tidspunkt for afslagsberegningen
Det forholdsmæssige afslags størrelse bestemmes af forholdet mellem værdierne
af mangelfuld og mangelfri ydelse på tidspunktet for leveringen.
4.3.3 Det afgørende tidspunkt for mangelsbedømmelsen
Omfanget af kreditors krav må beregnes på baggrund af manglens omfang på
det tidspunkt, hvor kreditor bliver eller burde være blevet opmærksom på
manglen, også selvom manglen på tidspunktet for risikoovergangen var min-
dre. 76
4.4 PROBLEMER VED AFSLAG. GRÆNSER FOR AFSLAG?
4.4.1 Problemer ved afslag
Kreditor kan kun kombinere et krav om erstatning af debitor, forudsat at erstat-
ningsbetingelserne er opfyldt, med et krav om forholdsmæssigt afslag, såfremt
kravene ikke overlapper hinanden. Kreditor kan således ikke:
- både kræve mindreværdien af en mangelfuld genstand erstattet og samti-
dig kræve et afslag i købesummen for samme forringelse. 77
- kræve forholdsmæssigt afslag, hvis debitor har ret til at afhjælpe en man-
gel og gennemfører afhjælpningen. Det skyldes, at afslagsbeføjelsen ikke
kan anvendes til at kompensere for et tab, der er tidsmæssigt begrænset.
Kan debitor kræve afhjælpning, må han dog efter omstændighederne lade
sig nøje med et forholdsmæssigt afslag, hvor afhjælpning er umulig eller
urimeligt omkostningskrævende. 78
76 Om en ydelse overhovedet er mangelfuld bedømmes derimod på tidspunktet for risikoens overgang.
77 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 171
78 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 172f
87

4.4.2 Grænser for afslag?
Det er omtvistet, om sælger kan afværge et forholdsmæssigt afslag ved at tilby-
de handlens tilbagegang, såfremt et forholdsmæssigt afslag kan bedømmes som
et forudsætningssvigt for sælger. Efter omstændighederne vil sælger kunne
komme igennem med et sådant synspunkt, hvor køber kræver et forholdsmæs-
sigt afslag på 100 %. 79
79 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 173f
88

5. POSITIV OPFYLDELSESINTERESSE
5.1 BEGREBET POSITIV OPFYLDELSESINTERESSE
En kontrahents økonomiske interesse i, at kontrakten bliver rigtigt opfyldt, kal-
des positiv opfyldelsesinteresse.
En person kan kun blive erstatningsansvarlig, såfremt der er et ansvarsgrund-
lag, og alle de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt.
Er erstatningsbetingelserne opfyldt og kræves erstatningens omfang beregnet
som kontrahentens positive opfyldelsesinteresse, betyder det således, at han
økonomisk ønskes stillet, som om kontrakten var opfyldt korrekt in natura.
5.2 ANSVARSGRUNDLAGET FOR KRAV OM OPFYLDELSES-
INTERESSEN
5.2.1 Culpareglen
HR: Culpareglen har positiv lovhjemmel i f.eks. købelovens §§ 23 og 42 og le-
jelovens § 10, stk. 2, men gælder tillige på ulovbestemt grundlag som den al-
mindelige erstatningsregel i alle kontraktforhold. 80
U1: Reglen er fraveget i lovgivningen.
U2: Andet er særligt indiceret på grund af tradition eller tungtvejende grunde.
Efter culpareglen er det for det første nødvendigt at tage stilling til, hvilke for-
pligtelser kontraktforholdet påfører kontrahenten ved fortolkning og supplering
af udfyldende retsregler. For det andet må der tages stilling til, om kontrahen-
ten har udvist den omtanke og omhu, som de foreliggende omstændigheder
kræver. 81
80 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 199
81 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 199
89

Ansvar for erhvervsdrivende i forbindelse med en aftale indgået som led i sit er-
hverv bedømmes på baggrund af en professionsnorm, dvs. ud fra, hvad der vil
kunne forventes af folk i professionen, som har påtaget sig tilsvarende opgave.
Består en kontrahents ydelse i at yde kreditor rådgivning eller give ham en eller
flere oplysninger, og findes denne rådgivning/oplysning at være erstatningspå-
dragende, vil erstatningen skulle opgøres som det tab, kreditor lider ved at have
stolet på rådet eller oplysningen (tillidsinteressen) - og ikke som det økonomi-
ske resultat, kreditor ville have opnået, såfremt rådgivningen/oplysningen havde
været korrekt (forventningsinteressen), medmindre kontrahentens oplysning
er at betragte som en garanti. 82
Som udgangspunkt har en kontrakt kun virkning mellem aftaleparterne. Det be-
ror dog på en fortolkning af aftalen, om det har været parternes hensigt også at
give en eller flere tredjemænd mulighed for at støtte ret på en erklæring eller
anden ydelse ifølge kontrakten. 83
5.2.2 Ansvar for mangler ved speciesforpligtelser
Uanset ordlyden af købelovens § 42 er sælgers ansvar i speciesløsørekøb en al-
mindelig culpavurdering. Det nærmere indhold af culpastandarden er for så
vidt forbrugerkøb kodificeret i købelovens § 80, men princippet i bestemmelsen
gælder i alle speciesløsørekøb. Således vil sælgeren ifalde ansvar hvis:
1) sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed
2) sælgeren har givet køberen vildledende oplysninger, som han ikke havde
føje til at anse for korrekte
3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om en mangel, som han
kendte eller burde kende
4) genstanden savner egenskaber, som må anses tilsikrede, eller
82 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 201
83 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 201f
90

5) hvis mangelen efter købets indgåelse er forårsaget ved sælgerens forsøm-
melse, jf. (princippet i) købelovens § 80, stk. 1. 84
Reglerne for køb af en bestemt fast ejendom er de samme som ved køb af spe-
ciesløsøre. 85
5.2.3 Regler om ansvar for andres fejl
5.2.3.1 Arbejdsgiveransvaret efter DL 3-19-2
En arbejdsgiver er ansvarlig for ansatte medarbejdere samt andre, der yder bi-
stand med forberedelsen eller opfyldelsen af kontrakten, såfremt arbejdet med
at yde denne bistand er eller kunne have været tilrettelagt og ledet af virksom-
heden som arbejdsgiver, jf. DL 3-19-2 og U 1991.106 H.
En kontrahent er ansvarlig for misligholdelse af en aftale, som skyldes en med-
arbejder, uanset at adfærden ikke tjener til opfyldelse af kontrakten eller at ad-
færden er af helt abnorm karakter, så længe adfærden har forbindelse med den-
nes stilling eller hverv, jf. U 1964.806 H. 86
Misligholdelse af en kontrakt begrundet i en medarbejders tilegnelse eller for-
brug af midler ved underslæb eller andet uredeligt forhold beregnet til opfyldelse
af en kontrakt fritager ikke arbejdsgiveren for ansvar jf. U 1950.174 H.
5.2.3.2 Regler, der går videre end DL 3-19-2
En række lovregler pålægger en kontrahent ansvar for en videre kreds af perso-
ner end dem, der er omfattet af DL 3-19-2. Dette er tilfældet for lejere af fast
ejendom, skibsredere og vognmænd. 87
84 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 203
85 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 203
86 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 208
87 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 209
91

HR: En kontrahent er ansvarlig for fejl begået af selvstændigt virkende tred-
jemænd f.eks. underleverandører eller underentreprenører. Dette gælder, selv-
om medkontrahenten ved og har accepteret, at der til opfyldelsen af aftalen an-
vendes selvstændige næringsdrivende.
U1: Debitor hæfter imidlertid ikke for fejl i relation til opgaver og forpligtelser,
som ikke følger af kontrakten.
U2: Debitor hæfter heller ikke for en selvstændigt virkende tredjemand, hvis ri-
siko- og ansvarsreglerne for debitors ydelse er at anse for udtømmende.
U3: Debitor vil efter omstændighederne ikke hæfte for opfyldelse af en biforplig-
telse, som er overladt til tredjemand, hvis det på forhånd måtte stå kreditor
klart, at debitor eller hans folk ikke selv ville foretage opfyldelseshandlingerne. 88
5.3 ANSVARSREGLER MILDERE END CULPAREGLEN
En skade, som skadevolderen har forvoldt i privatlivet og ikke ved udøvel-
se af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed, og som er dækket af skadelid-
tes tingsforsikring eller driftstabsforsikring, kan kun kræves erstattet af skade-
volderen, såfremt denne har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsom-
hed, jf. erstatningsansvarslovens § 19. 89
Ved gaveløfter vil gavemodtageren i almindelighed ikke kunne gøre gældende,
at gaven lider af mangler. Gavegiveren vil uanset evt. regler om objektivt an-
svar alene være ansvarlig som følge af forsæt eller grov uagtsomhed. 90
88 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 210ff
89 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 213
90 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 214
92

5.4 ANSVARSREGLER STRENGERE END CULPAREGLEN
5.4.1 Ansvaret for opfyldelse af en genusforpligtelse
Reglerne om ansvar for misligholdelse af genusforpligtelser findes i købeloven.
Købeloven er udformet med henblik på løsørekøb, men tilsvarende regler finder,
hvor andet er særligt bestemt eller indiceret, anvendelse på andre kontrakttyper
end køb, hvor kravene til ydelsen ligesom ved genuskøb ikke er beskrevet indi-
viduelt, men generelt.
HR: Genusdebitor er ansvarlig ved misligholdelse af sin ydelse.
U1: Genusdebitor er ikke ansvarlig, jf. (principperne i) købelovens §§ 24 (for-
sinkelse) og 43, stk. 3 (mangler), såfremt han har været forhindret i at opfylde
sin pligt på grund af en udefrakommende begivenhed,
1) som gør opfyldelse praktisk talt uovervindelig, og
2) hindringen skyldes en omstændighed, der som krig eller indførselsforbud er
så ekstraordinær, at parterne ikke i almindelighed vil have taget sådanne
begivenheder i betragtning ved indgåelse af kontrakten.
U2: Der kan være særlige holdepunkter for at fravige bestemmelserne (princip-
perne) i købelovens §§ 24 og 43. Har parterne ved aftaleindgåelsen anset det
for sandsynligt eller muligt, at en vis hindring vil indtræde, kan kontrakten efter
omstændighederne fortolkes således, at debitor har påtaget sig risikoen for ind-
træden af en begivenhed, der som f.eks. krig normalt vil fritage debitor for an-
svar. 91
U3: (Princippet i) købelovens § 24 kan endvidere fraviges ved aftale, enten så-
ledes at området for ansvarsfrihed for debitor udvides eller skærpes. 92
91 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 221
92 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 222f
93

U1U: En part, der ikke kan opfylde en indgået aftale på grund af opfyldelseshin-
dringer, skal underrette den anden part herom. Undladelse heraf medfører an-
svar for tab, som kreditor kunne have undgået, hvis han havde fået en sådan
meddelelse, uagtet at debitor som udgangspunkt havde været ansvarsfri efter
(princippet i) købelovens § 24. 93
Betaling af penge kan støde på vanskeligheder, som har karakter af force maje-
ure, f.eks. valutarestriktioner, blokadeforanstaltninger eller bankstrejke. Debitor
er ansvarlig for det tab, kreditor lider ved at få for sen betaling, medmindre hin-
dringerne for betaling er ansvarsbefriende efter grundsætningen i købelovens §
30, der henviser til købelovens § 24, og reglen om valutatab i gældsbrevslovens
§ 7.
Såfremt det blot er den aftalte betalingsmåde, der viser sig at være uigennem-
førlig, er debitor i almindelighed forpligtet til at betale på anden måde. 94
5.4.2 Manglende økonomisk evne (pengemangel)
Der gælder et objektivt ansvar for pengemangel for debitor. Har debitor ikke
midler til at opfylde kontrakten, er han ansvarlig herfor, uanset at der intet er at
bebrejde ham. Ekstra økonomiske belastninger f.eks. som følge af konjunktur-
udviklinger, leverandørsvigt, uheld i produktion eller afsætning eller lignende
bærer debitor risikoen for. Kun helt ekstraordinære og uventede prisstigninger
kan bringe debitors forpligtelse til ophør. 95
5.4.3 Debitors uvidenhed om sin forpligtelse
HR: Debitor er erstatningsansvarlig for et kontraktbrud, der skyldes debitors
uvidenhed om sin forpligtelse, uanset om uvidenheden kan bebrejdes ham.
Begår debitor kontraktbrud, fordi han ikke mener sig forpligtet som følge af en
retsvildfarelse, idet han fortolker aftalen eller retsregler forkert, er han erstat-
ningsansvarlig. Debitor antages ligeledes at være erstatningsansvarlig, hvor
93 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 221
94 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 222
95 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 223f
94

uvidenheden er en følge af en faktisk vildfarelse, f.eks. hvor virksomhedens or-
drebog er forsvundet på grund af brand eller en computervirus. 96
U: Debitor er ikke erstatningsansvarlig, hvis kreditor findes ikke at have opfyldt
en naturlig pligt til at minde debitor om hans forpligtelse eller opklare en misfor-
ståelse. 97
5.4.4 Vanhjemmel og andre retsmangler
Debitor er ubetinget ansvarlig for oprindelig vanhjemmel og anden egentlig
retsmangel, der forelå ved aftaleindgåelsen, jf. (principperne i) købelovens §
59 og gældsbrevslovens § 9.
Efterfølgende vanhjemmel bedømmes på samme vis som faktiske mangler. 98
5.4.5 Garanti
En garanti har retsvirkning efter sit indhold, men går ofte ud på at udrede er-
statning til kreditor, såfremt garantien svigter. I så fald er ansvaret for debitor
objektivt og ikke betinget af culpa, jf. (princippet i) købelovens § 42, stk. 2.
5.4.6 Casus Mixtus og obligatio perpetuatur
En debitor, der med forsæt handler i strid med bestemmelser i kontrakten og
derved fremkalder en større eller dog en anden risiko for, at kreditor vil lide
skade, end kreditor kunne have forudset ved kontraheringen, er ansvarlig for
skade, der opstår ved, at denne øgede eller ændrede risiko realiseres, også selv
om skadens indtræden er hændelig, f.eks. hvis en hændelig skade indtræder
under en aftalestridig transport (Casus mixtus cum culpa). 99
96 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 225
97 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 226
98 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 226
99 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 227
95

Debitor er vistnok ansvarlig for opfyldelseshindringer, der indtræder efter, at
opfyldelsen er blevet forsinket som følge af debitors fejl, selvom opfyldelseshin-
dringen isoleret set er upåregnelig eller har karakter af force majeure og ikke
kan tilregnes ham (obligatio perpetuatur). 100
5.4.7 Særregler om ansvarsgrundlaget i enkelte kontrakttyper
Ved lån til brug er låntager objektivt ansvarlig for skade på det lånte, såfremt
lånet alene er i låntagers interesse, jf. DL 5-8-1 og U 1961.618 (2) V.
Lovgivningen om transport indeholder særlige ansvarsregler. 101
5.5 ØKONOMISK TAB OG KAUSALITET
Kreditor har kun krav på erstatning for tab, der indtræder som følge af et kon-
traktbrud, som debitor er ansvarlig for (kausalitet). Kun økonomiske tab kan
kræves erstattet. Kun udgifter, som kreditor har afholdt som følge af mislighol-
delsen, kan kræves erstattet.
Tab, der er en følge af en værdiforringende mangel, kan som hovedregel kræves
erstattet, selvom køber eller bygherre erkender, at han ville have været villig til
at betale samme pris, dersom debitor havde givet oplysning om manglen før af-
taleindgåelsen.
Det er uafklaret i hvilket omfang, der kan kræves erstatning for tab af chance,
f.eks. hvor en virksomhed uretmæssigt er blevet udelukket fra deltagelse i en
konkurrence. 102
100 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 227f
101 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 228
102 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 230
96

5.6 ERSTATNINGENS OMFANG
5.6.1 Hovedreglen: fuld erstatning
5.6.1.1 Hovedregel og undtagelser
HR: Er debitor ansvarlig for misligholdelse af kontrakten, har kreditor krav på en
erstatning, der har en sådan størrelse, at han i økonomisk henseende stilles,
som om kontrakten var blevet rigtigt opfyldt.
U: hvis en af de i pkt. 5.6.1.2 - 5.6.2.2 nævnte undtagelser finder anvendelse.
Fuld erstatning af kreditors interesse i rigtig, kontraktmæssig opfyldelse (posi-
tiv opfyldelsesinteresse) er differencen mellem kreditors økonomiske situati-
on, som den ville have været, hvis kontrakten var blevet behørigt opfyldt og
kreditors situation, som den faktisk er efter misligholdelsen. Kreditors tab kan
både bestå i påførte udgifter og mistede indtægter. 103
Hæver kreditor kontrakten, udgør erstatningen typisk differencen mellem mar-
kedsværdi eller udgift til nyanskaffelse og vederlaget til debitor. Har kreditor
haft fordel af ydelsen, indtil ophævelsen sker, må værdien heraf fradrages er-
statningsbeløbet. 104
Fastholder kreditor kontrakten, vil principperne for erstatningsopgørelsen varie-
re alt efter misligholdelsens karakter, dvs. om der foreligger forsinkelse, mang-
ler eller andet. Er en ydelse mangelbehæftet, kan erstatningen fastsættes til
ydelsens ringere værdi eller udgiften til reparation/afhjælpning af manglen. 105
5.6.1.2 Prisdifferencetab
Prisdifferencetabet er den merpris, som kreditor må betale for at få den på-
gældende ydelse leveret fra anden side, jf. (princippet i) købelovens §§ 25, 30
og 45. Merprisen kan enten opgøres med udgangspunkt i et faktisk dækningskøb
103 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 231
104 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 231f
105 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 232
97

eller i markedsprisen. Det er op til kreditor, om han ønsker at foretage et dæk-
ningskøb eller ej. Kreditor kan naturligvis ikke få fuld erstatning for et dæk-
ningskøb af en ydelse, som ikke kvantitets- og kvalitetsmæssigt svarer til den
aftalte ydelse. 106
Kreditor kan ikke på samme tid kræve et prisdifferencetab erstattet og samtidig
få erstatning for sine kontraheringsomkostninger, medmindre han påføres ekstra
omkostninger i forbindelse med et dækningskøb. 107
5.6.1.3 Avancetab
Kreditor kan få erstattet den avance, han er gået glip af på grund af debitors
misligholdelse, som ved køb og salg er forskellen mellem indkøbspris og videre-
salgspris. Sælger vil typisk have et avancetab, idet han vil være gået glip af et
salg, imens køber normalt ikke vil have pådraget sig et avancetab, da han vil
kunne skaffe varen andetsteds fra. 108
Kreditor kan ikke samtidigt kræve erstatning for sin bruttoavance og sine om-
kostninger i forbindelse med aftalen. Kreditor kan dog godt kræve sine omkost-
ninger dækket i kombination med et krav om nettofortjenesten, dvs. fortjene-
sten udover omkostningerne. 109
5.6.1.4 Driftstab (erstatning af tidsinteresse)
Krav om erstatning for opfyldelsesinteressen omfatter også afsavn eller tidsin-
teressen, dvs. det økonomiske tab ved ikke eller ikke fuldt ud at kunne udnytte
ydelsen i tiden mellem den aftalte og den senere faktiske leveringstid eller det
tidspunkt, da en mangel ved ydelsen er blevet eller kunne være afhjulpet. 110
106 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 233f
107 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 234
108 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 235f
109 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 236f
110 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 237
98

Et driftstab vil kreditor dog i mange tilfælde kunne undgå eller begrænse, hvor-
for erstatning herfor helt eller delvist vil kunne afskæres som følge af egen
skyld, tabsbegrænsning eller manglende adækvans. 111
Afsavn af ting til personligt brug udgør normalt ikke et økonomisk tab og vil så-
ledes ikke kunne kræves erstattet. 112
5.6.1.5 Ekstraordinære omkostninger, kundetab, følgeskader mv.
En misligholdelse af en kontrakt kan påføre kreditor ekstraordinære omkostnin-
ger eller forårsage skader på kreditors øvrige virksomhed, f.eks. kundetab og
formue samt skade på kreditors og medarbejdernes person. Sådanne tab er
principielt omfattet af opfyldelsesinteressen, men vil i særlig høj grad kunne r e-
duceres efter reglerne om adækvans. 113
5.6.1.6 Compensatio lucri cum damno
Har skadelidte også haft en fordel af kontraktforholdet, skal fordelen efter om-
stændighederne fratrækkes i erstatningsopgørelsen. Tre grundlæggende betin-
gelser for, at compensatio lucri cum damno kan komme på tale:
1) fordel og tab skal være forårsaget af samme begivenhed
2) forårsagelsen skal være adækvat
3) der skal være en vis nærmere forbindelse mellem fordel og tab (komputa-
bilitet).
Opfyldelse af disse betingelser er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forud-
sætning for at fradrage en fordel. 114
111 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 238
112 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 238
113 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 238f
114 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 240
99

5.6.1.7 Skade og tab, som kreditor kunne og burde have undgået
Debitors forpligtelse til at erstatte kreditor det tab, denne lider som følge af
kontraktbrud, som debitor er ansvarlig for, omfatter ikke tab, som kreditor kun-
ne have undgået ved at træffe sædvanlige eller rimelige foranstaltninger til be-
grænsning af sit tab (egen skyld). 115
Omvendt medfører kreditors tabsbegrænsningsforpligtelse, at debitor skal
erstatte de udgifter, kreditor med føje har afholdt for at begrænse sit tab, uan-
set om tabsbegrænsningen lykkes eller ej. 116
Kreditor skal underrette debitor om en misligholdelse, hvis han har mulighed for
at begrænse tabets omfang. Undladelse heraf kan medføre reduktion i erstat-
ningskrav med det beløb, debitor ville have sparet. 117
Tab, der skyldes kreditors manglende økonomiske evne, kan sædvanligvis ikke
kræves erstattet. 118
5.6.1.8 Medskyld og viden (ond tro) hos kreditor
Har kreditor ved uforsvarlig adfærd medvirket til den skade, han har lidt som
følge af et kontraktbrud, nedsættes hans erstatningskrav efter den almindelige
erstatningsretlige regel om nedsættelse af ansvaret efter culpareglen på grund
af egen skyld efter skyldgraden. 119
Hvor der efter lovgivningen påhviler debitor et objektivt ansvar, bortfalder det-
te, hvis kreditor på aftaletidspunktet var i ond tro om den foreliggende hindring
for aftalens opfyldelse, jf. (principperne i) købelovens § 59 og gældsbrevslovens
§ 9.
115 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 241
116 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 242
117 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 242
118 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 243
119 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 243
100

Har kreditor kendskab til en fejl ved ydelsen forinden aftalens indgåelse, vil der
som regel ikke være tale om en mangel, jf. princippet om caveat emptor i kø-
belovens § 47. 120
Oprindelig ond tro hos kreditor angående fejl ved tilblivelsen af debitors løfteer-
klæring medfører i almindelighed ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33.
5.6.1.9 Adækvans (påregnelighed og årsagsforbindelse)
Kreditor kan alene forlange tab erstattet af debitor, der er en følge af mislighol-
delsen, og som var påregnelige for debitor ved aftaleindgåelsen (eller ved ska-
der, der skyldes debitors uforsvarlige adfærd - da fejlen blev begået) (adæ-
kvans). Påregneligt betyder i denne sammenhæng, hvad folk fornuftigvis ville
regne med og tage i betragtning. 121
5.6.2 Særlige regler og grundsætninger om begrænsning af erstat-
ningens størrelse
5.6.2.1 Begrænsning af erstatningens størrelse til et normaltab uden
lovhjemmel
Der gælder ikke en almindeligt gældende grundsætning om begrænsning af an-
svaret til det normale tab. Erstatningsbyrder, der er særligt tyngende og urime-
lige, kan dog efter omstændighederne nedsættes. 122
Parterne i et kontraktforhold kan aftale et maksimum for erstatningen.
Har en part trods mulighed for og anledning til undladt at oplyse om, at gen-
stande er særligt værdifulde eller sensible, er erstatning for skade på genstan-
120 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 243
121 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 245
122 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 250
101

dene blevet reduceret til det nogenlunde sædvanlige i aftaler om transport, for-
varing, bearbejdelse og lignende. 123
5.7 SÆRREGLER OM PENGEFORPLIGTELSER: RENTER OG VALUTA-
KURSTAB
5.7.1 Renter
Kreditor har kun krav på renter af sit tilgodehavende for tiden før forfaldsdagen
(kreditrente), hvis dette er aftalt eller følger af handelsbrug eller anden sæd-
vane jf. rentelovens § 2. Kreditrente løber videre efter forfaldsdagen, jf. rente-
lovens § 7, stk. 3.
Kreditor har krav på rente med den legale rentesats for tiden efter forfaldsdagen
(morarente). Retten indtræder fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forve-
jen, jf. rentelovens § 3, stk. 1. Hvor forfaldsdagen ikke er fastsat i forvejen, kan
morarente først kræves 30 dage efter at kreditor har afsendt eller fremsat an-
modning om betaling, jf. rentelovens § 3, stk. 2.
Under alle omstændigheder kan kreditor kræve procesrente fra den dag, han
indleder retsforfølgning, jf. rentelovens §§ 3, stk. 4, og 8.
Renteloven kan som udgangspunkt fraviges ved aftale, jf. rentelovens § 1, stk.
3, eller ved handelsbrug og sædvane, jf. rentelovens § 1, stk. 4. Renteloven in-
deholder dog visse - hovedsageligt forbrugerbeskyttende - undtagelser, jf. ren-
telovens §§ 1, stk. 4, 2. pkt., og 7, stk. 1.
Rentesatsen for kreditrente følger af aftale eller sædvane. Morarentesatsen er
som udgangspunkt en årlig rente svarende til Nationalbankens årlige udlånsren-
te plus 7 procentpoint, jf. rentelovens § 5.
Såfremt debitor har pligt til at svare rente, består denne pligt, indtil betaling
sker, eller betalingsforpligtelsen ophører, f.eks. på grund af forældelse eller de-
ponering. Pligt til at betale rente forudsætter ikke ansvar hos debitor. 124
123 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 251
102

5.7.2 Tab, som ikke dækkes af renten
Kreditor kan kræve, at debitor betaler hans rimelige og relevante omkostninger
ved udenretlig inddrivelse af fordringen. Kreditor kan for én rykkerskrivelse
kræve et gebyr af højst 100 kr., jf. rentelovens §§ 9a og 9b.
Erstatning for tab, som renten ikke dækker, kan kræves af kreditor, såfremt de
almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt.
5.7.3 Kurstab ved fordringer i fremmed valuta
HR: Har parterne aftalt, at betaling skal ske i fremmed valuta, og lider kreditor
et tab, fordi der betales for sent, og kursen på den pågældende valuta er faldet,
er debitor erstatningsvarlig for kurstabet, jf. (princippet i) gældsbrevslovens §
7, stk. 2.
U1: Debitor skal ikke svare erstatning for kurstab, hvis betalingsforsinkelsen be-
ror på kreditors forhold, jf. (princippet i) gældsbrevslovens § 7, stk. 3.
U2: Debitor skal heller ikke svare erstatning for kurstab, der skyldes lovgiv-
ningsforanstaltninger, standsninger i den almindelige samfærdsel eller lignende
uovervindelige hindringer, som debitor ikke burde have regnet med ved gælds-
brevets udstedelse, jf. (princippet i) gældsbrevslovens § 7, stk. 3.
124 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 254
103

6. NEGATIV KONTRAKTSINTERESSE
6.1 KONTRAHERING KAN VÆRE EN ANSVARSPÅDRAGENDE OG
SKADEVOLDENDE HANDLING
Den negative kontraktsinteresse er kreditors økonomiske interesse i at blive
stillet som om, han ikke havde indgået kontrakten. Den negative kontraktsinte-
resse kan derfor bl.a. omfatte:
- kreditors kontraheringsomkostninger
- udgifter til opfyldelse
- tab på grund af debitors manglende underretning om misligholdelse
- disponeringstab, dvs. det tab kreditor lider ved at have undladt at kontra-
here til anden side. Erstatning for et påstået disponeringstab vil dog ofte
afskæres eller reduceres på grund af manglende årsagsforbindelse eller
adækvans, eller fordi tabet ikke har været uundgåeligt. Den negative kon-
traktsinteresse kan derimod aldrig omfatte en mistet fortjeneste forbundet
med indgåelse af kontrakten. 125
De almindelige erstatningsbetingelser, herunder krav om årsagsforbindelse og
adækvans, gælder både ved erstatning opgjort som negativ og positiv kon-
traktsinteresse. Der henvises til gennemgangen under positiv opfyldelsesinteres-
se. 126
Som nævnt kan en part kun kræve positiv opfyldelsesinteresse, såfremt parter-
ne har indgået en gyldig aftale. Da kravet om den negative kontraktsinteresse
skal stille kreditor, som om han ikke havde indgået en kontrakt, er kravet ikke
betinget af, at der foreligger en gyldig aftale.
125 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 257ff
126 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 261
104

Erstatning opgjort efter princippet om negativ kontraktsinteresse kan således
komme på tale ved en aftales ugyldighed, resultatløse forhandlinger, urigtige
oplysninger eller råd og gyldige kontrakter ophævet ex tunc.
6.2 UGYLDIGE KONTRAKTER
Hvis en aftale er ugyldig, kan kreditor kræve erstatning på baggrund af den ne-
gative kontraktsinteresse, hvis erstatningsbetingelserne er opfyldt. Krav om ne-
gativ kontraktsinteresse kan rejses både i tilfælde af svage og stærke ugyldig-
hedsgrunde. 127
Ansvarsgrundlaget er culpa. Debitor er i almindelighed erstatningsansvarlig, hvis
han har udvist en uforsvarlig adfærd ved kontraheringen (culpa in contrahendo),
f.eks. ved at fremkalde et løfte ved brug af urigtige oplysninger eller ved at ud-
nytte kreditors vildfarelse. 128
6.3 RESULTATLØSE KONTRAKTFORHANDLINGER
HR: Parterne i en kontraktforhandling, der ikke munder ud i indgåelsen af en
kontrakt, skal hver især bære egne omkostninger forbundet hermed. 129
U1: Efter omstændighederne kan en part dog kræve unødvendigt spildte udgif-
ter erstattet, hvor modparten har handlet uforsvarligt (culpa in contrahendo)
ved f.eks. at give urigtige oplysninger eller ved uforsvarligt at give den ene part
indtryk af en seriøs forhandling.
U2: En part vil tillige kunne kræve erstatning for udgifter, der kunne være und-
gået, såfremt modparten rettidigt havde givet underretning om, at aftalen ikke
ville blive indgået. 130
127 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 261f
128 Ved svig kan kreditor vælge at gå frem efter reglerne om ugyldighed, jf. aftalelovens § 30 og forlan-
ge den negative kontraktsinteresse. Svig er imidlertid også en ansvarsbegrundende misligholdelse og
kreditor kan derfor i stedet kræve sin positive opfyldelsesinteresse erstattet.
129 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 262
130 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 263
105

6.4 URIGTIGE OPLYSNINGER OG FEJLAGTIGE RÅD
Består debitors forpligtelse i at levere en oplysning eller en rådgivning, og er op-
lysningen urigtig eller rådgivningen fejlagtig, og er debitor erstatningsansvarlig
herfor, vil erstatningen i almindelighed skulle udmåles til det tab, kreditor lider
ved at stole på den urigtige oplysning eller følge det fejlagtige råd, dvs. det tab,
kreditor lider ved at indrette sig i tillid til oplysningen eller rådet (tillidsinte-
ressen). 131
Ansvar for urigtig oplysning eller fejlagtig rådgivning omfatter formentlig kun di-
rekte og adækvate tab for adressaten til oplysningen/rådgivningen. 132
6.5 GYLDIGE KONTRAKTER, DER HÆVES EX TUNC
Ophæves en gyldig kontrakt ex tunc kan kreditor vælge at kræve erstatning ef-
ter princippet om negativ kontraktsinteresse. Den negative kontraktsinteresse
kan kræves erstattet overalt, hvor der er ansvar efter kontraktreglerne, herun-
der efter den almindelige culparegel samt særregler såsom købelovens § 24. 133
6.6 KRAV PÅ KONTRAKTSINTERESSEN OG COMPENSATIO LUCRI
CUM DAMNO
Grundsætningen om compensatio lucri cum damno er omtalt ovenfor under pkt.
5.6.1.6.
HR: Det er uden betydning for adgangen til at kræve den negative kontraktsin-
teresse erstattet, om parten ikke ville opnå en gevinst i kraft af kontrakten eller
ligefrem ville lide et tab.
131 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 264
132 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 265
133 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 266ff
106

U: Efter omstændighederne kan erstatning for forgæves omkostninger i er-
hvervsmæssige forhold dog nægtes ud fra en rimelighedsvurdering, hvor kon-
trakten ville have været tabsgivende. 134
En gevinst ved, at en part senere og ikke i umiddelbar tilknytning til det erstat-
ningspådragende kontraktforhold i form af dækningskøb/-salg indgår aftale på
gunstigere vilkår, skal ikke fratrækkes i erstatningsopgørelsen. 135
134 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 269f
135 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 271
107

7. AFTALE OM FØLGERNE AF KONTRAKT-
BRUD
7.1 ALMINDELIGE RETSREGLER ELLER AFTALER OM KONTRAKT-
BRUD
De almindelige deklaratoriske regler kan fraviges både ved individuel aftale og
ved en standardkontrakt. Kravene til vedtagelse af vilkår i en standardkontrakt
er højere end kravene til vedtagelse af vilkår i en individuelt forhandlet kon-
trakt. Standardvilkår fortolkes ofte mod koncipisten. Hvis medkontrahenten er
forbruger, fortolkes et vilkår, der ikke har været individuelt forhandlet, på den
måde, som er mest gunstig for forbrugeren, jf. aftalelovens § 38b.
Aftalefriheden er begrænset af præceptive lovregler. Dette er navnlig tilfældet i
forbrugerforhold i medfør af forbrugeraftaleloven, kreditaftaleloven og købelo-
ven. Reglerne i disse love er dog kun ufravigelige forud for en eventuel mislig-
holdelse, og når fravigelsen er til skade for forbrugeren.
Nogle standardvilkår, herunder AB 92, er så anerkendt og udbredt, at de meget
let anses for vedtaget. 136
Kravene til vedtagelse af et vilkår og til at fortolke det som en fravigelse af de-
klaratorisk ret er højere ved vilkår, der angår misligholdelsesbeføjelser end ved
vilkår, der regulerer ydelserne. Vilkår om misligholdelsesbeføjelser vil også
nemmere blive tilsidesat af domstolene. 137
7.2 GARANTIER OG MASKINKLAUSULER
7.2.1 Garantier
En garanti er en indeståelse for, at en vis tilstand består, eller for at en fremti-
dig udvikling vil forme sig på en bestemt måde. Kreditors ret efter garantiløftet
136 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 302
137 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 303
108

liver aktuel, hvis tilstanden eller udviklingen viser sig at være eller at blive an-
derledes end angivet - også selvom kreditor ikke efter almindelige regler, f.eks.
culpareglen, vil kunne rejse krav mod debitor. En garanti forstås i almindelighed
som et løfte om at yde noget positivt, hvis løftet bliver aktuelt, f.eks. at erstat-
te, afhjælpe eller ombytte, i modsætning til en betingelse. 138
En garanti har retsvirkning efter sit indhold, og virkningerne af en garanti beror
derfor først og fremmest på en fortolkning af den enkelte garantierklæring. Går
en garanti i køb ud på, at en genstand har visse faktiske egenskaber, og er ga-
rantien i øvrigt tavs, udløser garantien de sædvanlige misligholdelsesbeføjelser i
købelovens § 42, stk. 2, jf. § 1, stk. 1.
Angår garantien ikke en bestemt periode, fortolkes garantien således, at de til-
sikrede egenskaber skal være til stede ved aftaleindgåelsen. Sådanne garantier,
der ikke er begrænset i tid, fortolkes i almindelighed ikke som fravigelser af de
legale frister, jf. f.eks. de absolutte reklamationsfriser på henholdsvis to og fem
år i købelovens §§ 54 og 83. 139
En garanti behøver ikke at betegne sig "garanti". Om et løfte har garantivirk-
ning, afhænger af erklæringens indhold og fortolkningen heraf. En garanti kan
eventuelt også være stiltiende. 140
7.2.2 Maskinklausuler
En maskinklausul forpligter almindeligvis en leverandør til at afhjælpe en
mangel ved det leverede eller reparerede og begrænser til gengæld kreditors
adgang til at påberåbe sig andre misligholdelsesbeføjelser.
Ret til erstatning begrænses kun, hvis dette er udtrykkeligt aftalt. Er sælgers
afhjælpningsforsøg forgæves, kan køber hæve kontrakten og kræve erstatning.
Er erstatningens omfang begrænset til direkte tab, således at erstatning ikke
138 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 304f
139 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 305
140 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 306
109

omfatter f.eks. driftstab, kan kreditor alligevel kræve erstatning i almindeligt
omfang, hvis debitor ikke kan eller vil afhjælpe. 141
7.2.3 Mangelsfrihedsklausuler ("som den er og forefindes")
En bestemmelse i aftalen, der sigter på at afskære enhver mangelsindsigelse,
som f.eks. at en salgsgenstand er solgt, som den er og forefindes, som beset el-
ler lignende (as is-klausuler), kan ikke fortolkes sådan, at kreditor under ingen
omstændigheder vil kunne påberåbe sig mangler. Er debitor i ond tro om en de-
fekt ved ydelsen, og undlader han at oplyse herom, tilsidesætter han sin loyale
oplysningspligt, og bestemmelsen vil i så fald ikke have nogen betydning. Selv-
om debitor er i god tro, vil en kreditor kunne gøre alvorlige skjulte mangler
gældende uanset en sådan bestemmelse. 142
Mangelsfrihedsklausuler kan ikke påberåbes over for køberen i forbrugerkøb af
løsøre, jf. købelovens § 77.
7.3 KLAUSULER OM FRASKRIVELSE ELLER BEGRÆNSNING AF AN-
SVAR
7.3.1 Vedtagelsen af klausuler om ansvarsfraskrivelse
Spørgsmålet om vedtagelse af ansvarsfraskrivelser eller begrænsninger fore-
kommer ofte, hvor disse vilkår fremgår af forretningsbetingelser eller af andre
dokumenter end selve kontrakten. Vedtagelse af vilkår, der ikke fremgår af sel-
ve kontrakten, vil typisk kræve henvisning i kontrakten. Fraviger vilkåret den
deklaratoriske retsstilling til skade for medkontrahenten, forudsætter vedtagelse
ofte særlig fremhævelse af vilkåret. 143
7.3.2 Fortolkning af klausuler om ansvarsfraskrivelse
I relation til fortolkning gælder, at jo mere byrdefuldt et kontraktvilkår er, desto
større krav stilles der til vilkårets klarhed. Et vilkår om fravigelse af den almin-
141 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 306f
142 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 309
143 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 312
110

delige culparegel er kun gyldigt, hvis det fremgår klart af vilkårets ordlyd. Helt
generelle ansvarsfraskrivelser fortolkes derfor således, at de ikke begrænser
culpaansvar.
Ansvarsfraskrivelser, der klart begrænser culpaansvar, gælder som udgangs-
punkt ikke ansvar for groft culpøse forhold. En gyldig ansvarsfraskrivelse for en
bestemt skadesbegivenhed udelukker ikke ansvar for debitors undladelse af at
mindske omfanget af den skade, begivenheden har udløst. 144
7.3.3 Gyldigheden af klausuler om ansvarsfraskrivelse
En vedtaget ansvarsbegrænsning til et direkte tab, udbedringsudgifter eller et
maksimumbeløb er i almindelighed gyldig. Ansvar for skade forvoldt med forsæt
og i almindelighed også grov uagtsomhed kan dog ikke fraskrives.
Fejl begået af medarbejdere mod ledelsens ønske og instruktion trods rimelig
kontrol ved grov uagtsomhed kan muligvis fraskrives. Begrænsning i adgang til
at kræve afhjælpning er ikke bindende eller gyldig, hvis afhjælpning ikke sker
inden rimelig tid.
Ansvar for simpel uagtsomhed kan ikke fraskrives ved advokat- og revisorydel-
ser. 145
7.4 KONVENTIONALBOD
En konventionalbod er en aftale, hvorefter debitor skal udrede et bestemt be-
løb - enten et éngangsbeløb eller en løbende dagbod - i tilfælde af debitors mis-
ligholdelse.
Som hovedregel vil konventionalbod kun blive udløst af en ansvarspådragende
misligholdelse. Det beror på fortolkning, om kreditor kan gøre et tab gældende,
som ikke er dækket af konventionalboden, og om konventionalboden (typisk ved
éngangsbeløb) træder i stedet for ydelsen, således at kreditor ikke ved siden af
144 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 313f
145 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 314f
111

kan kræve naturalopfyldelse. I tvivlstilfælde anses konventionalboden ofte for at
indeholde et endeligt opgør med erstatningspligten. 146
Selvom en løbende dagbod er maksimeret til et bestemt beløb, og dette maksi-
mum er nået, er debitor forpligtet til at levere sin ydelse. Debitor er i modsat
fald erstatningsansvarlig. Beløbsmaksimum for bod fritager ikke for ansvar for
forsæt og næppe heller grov uagtsomhed. 147
En konventionalbod kan være ugyldig efter aftalelovens § 36. 148
7.5 ANDRE VEDTAGELSER OM SKÆRPEDE MISLIGHOLDELSESBEFØ-
JELSER
Urimelige aftalevilkår kan være ugyldige efter aftalelovens § 36. Bestemmel-
sen har særlig relevans i forbrugerkontrakter og andre kontrakter med ulige
styrkeforhold mellem parterne. 149
7.6 KONKURRENCEKLAUSULER
Konkurrenceklausuler kan anvendes til at undgå konkurrerende aktiviteter fra
sælgeren af en virksomhed eller en tidligere medarbejder.
En konkurrenceklausul, der pålægger en sælger af en virksomhed at undlade at
konkurrere med henblik på at beskytte den til den solgte virksomhed knyttede
goodwill, er i almindelighed gyldig. Konkurrenceklausuler kan underkendes for
så vidt de med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet,
eller hvis de på urimelig måde indskrænker den forpligtedes adgang til erhverv,
jf. aftalelovens § 38, stk. 1.
146 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 317f
147 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 318
148 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 319
149 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 319
112

7.7 PROCESKLAUSULER
Kontraktvilkår, der foreskriver en bestemt procedure for fremsættelse af krav
(procesklausuler), f.eks. krav om skriftlighed, særlig frist eller dokumentation,
fortolkes ofte lempeligt eller tilsidesættes. 150
150 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 323
113

8. FORDRINGSHAVERMORA
8.1 BEGREB
Kreditor kommer i fordringshavermora, hvis skyldforholdet, efter at frigørel-
sestiden er kommet, ikke kan bringes til ophør ved opfyldelse på grund af kredi-
tors forhold.
Reglerne om fordringshavermora har normalt kun betydning ved ren for-
dringshavermora, som foreligger, hvis kreditor allerede har opfyldt eller stadig
opfylder sin forpligtelse til at præstere modydelsen, men ikke kan eller vil mod-
tage ydelsen. I øvrigt vil der ofte både foreligge fordringshavermora og mislig-
holdelse, og debitor kan i så fald vælge at gå frem efter reglerne herom. 151
8.2 BETINGELSERNE FOR INDTRÆDEN AF FORDRINGSHAVERMORA
8.2.1 Opfyldelsestilbud og frigørelsestid
Hvor det påhviler debitor at tilbyde eller forlange opfyldelse, indtræder for-
dringshavermora, hvis opfyldelsen hindres på grund af kreditors forhold. Er op-
fyldelsestiden ikke aftalt, eller skal kreditor medvirke til modtagelsen, tilkommer
der kreditor en rimelig frist. Kreditor kan som udgangspunkt afvise opfyldelses-
tilbud fra tredjemand uden derved at komme i fordringshavermora, medmindre
tredjemand er kautionist eller pantsætter. 152
Der kan ikke indtræde fordringshavermora, før frigørelsestiden er kommet for
debitor. 153 Frigørelsestiden er det tidligste tidspunkt, hvor debitor har ret til at
præstere sin ydelse.
151 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 325
152 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 328
153 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 328
114

8.2.2 Opfyldelseshindring begrundet i kreditors forhold
En opfyldelseshindring fra kreditors side kan være faktisk eller retlig. En faktisk
opfyldelseshindring kan f.eks. forekomme i afhentningskøb, hvor køber undlader
at afhente det købte. Der foreligger en retlig opfyldelseshindring, hvor kreditor
ikke gør debitors opfyldelse vanskeligere, men hvor debitor udnytter sin ret (i
medfør af samtidighedsgrundsætningen) til at undlade at opfylde på grund af
kreditors misligholdelse med erlæggelse af vederlaget. 154
8.3 RETSVIRKNINGERNE AF FORDRINGSHAVERMORA
8.3.1 Pengedebitors forpligtelse
En pengedebitor har ret, men ikke pligt til i tilfælde af fordringshavermora at
deponere det skyldige beløb med frigørende virkning, jf. deponeringslovens §
1, hvorved han stilles, som om han har betalt til kreditor. Deponering er binden-
de for debitor, jf. deponeringslovens § 2. Deponering kan kun ske, hvor betaling
ikke kan ske f.eks. som følge af tvivl om kreditors eksistens.
Debitor er fritaget for at svare renter af gæld, så længe kreditor er i fordrings-
havermora, jf. rentelovens § 4, stk. 1, men debitor skal svare almindelig ind-
lånsrente af det skyldige beløb, såfremt rimelig hensyntagen til kreditor eller
hindringens særlige beskaffenhed kræver dette, jf. rentelovens § 4, stk. 2.
8.3.2 Realdebitors forpligtelser
8.3.2.1 Almindelige regler
Er kreditor i fordringshavermora, vil risikoen for ydelsen overgå fra realdebi-
tor til kreditor, jf. (princippet i) købelovens § 37.
Realdebitor er forpligtet til at drage omsorg for ydelsen for kreditors regning, jf.
(principperne i) købelovens §§ 33 og 36. Tilsidesætter debitor sin omsorgspligt
og forringes ydelsen, vil kreditor kunne udøve misligholdelsesbeføjelser efter
reglerne om efterfølgende mangler, jf. (principperne i) købelovens §§ 42, stk. 2,
og 44.
154 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 328
115

Kan realdebitor ikke vedblive med at sørge for ydelsen uden væsentlig omkost-
ning eller ulempe, eller råder kreditor ikke over ydelsen inden en rimelig tid ef-
ter at være blevet opfordret dertil, har realdebitor ret til at videresælge ydelsen
for kreditors regning.
Kan ydelsen ikke videresælges, eller vil realdebitor ikke opnå en pris, der dæk-
ker salgsomkostningerne, skal realdebitor bortskaffe ydelsen, jf. (princippet i)
købelovens § 34. Kreditor må betale realdebitor det beløb, hvormed den aftalte
købesum overstiger det beløb, salgsgenstanden nu indbringer, med fradrag af
omkostningerne ved salget og af omkostningerne ved opbevaringen i tiden efter,
at der indtrådte fordringshavermora. De besparelser, realdebitor måtte opnå ved
ikke at præstere ydelsen, godskrives kreditor.
Realdebitor har tilbageholdsret i ydelsen til sikkerhed for sit erstatningskrav, jf.
(princippet i) købelovens § 36.
Realdebitor har ikke blot ret, men tillige pligt til at sælge eller bortskaffe ydel-
sen, såfremt fortsat opbevaring vil medføre uforholdsmæssigt store omkostnin-
ger, eller genstanden er udsat for hurtig fordærvelse, jf. (princippet i) købelo-
vens § 35.
8.3.2.2 Vedvarende kontrakter
I vedvarende kontrakter gælder som udgangspunkt de almindelige regler om
fordringshavermora, jf. ovenfor. Særligt for vedvarende kontraktforhold gælder
dog, at debitor sædvanligvis kan betragte fordringshavermora som en opsigelse
f.eks. i situationer, hvor en udlejers lejer ikke gør brug af det lejede, eller hvor
en arbejdstagers arbejdskraft ikke kan eller vil bruges af arbejdsgiveren. 155
8.3.2.3 Transportkontrakter, aftaler om forvaring og reparation
I transportkontrakter gælder ifølge CMR-loven og søloven i al væsentlighed de
almindelige regler om fordringshavermora. Det samme gælder en forvarer (de-
positar) og en reparatør. 156
155 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 333
156 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 334
116

8.3.2.4 Tidsbundne ydelser
Er det aftalt eller forudsat mellem parterne, at en ydelse skal leveres på et be-
stemt tidspunkt eller inden for et bestemt tidsrum (tidsbundne ydelser) som
f.eks. en konditors levering af en bryllupskage til et bryllup, fraviges hovedreg-
len om, at debitors forpligtelse fortsætter med at bestå, når kreditor er i for-
dringshavermora. Debitor bevarer sit krav på vederlag, men skal efter omstæn-
dighederne nyttiggøre sin ydelse på anden vis og modregne dette i kravet mod
kreditor, såfremt kreditor er i fordringshavermora. 157
157 Jf. Bernhard Gomard: "Obligationsret 2. del", 4. udgave (2011), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
s. 335
117

9. HÆFTELSESFORMERNE OG DERES BE-
TYDNING
9.1 HÆFTELSESFORMER
Der skelnes mellem personlig sikkerhed, hvor sikkerheden består i personers
hæftelse, og reel sikkerhed, hvor sikkerheden består i pant i en bestemt gen-
stand. 158
9.1.1 Pro rata hæftelse
Pro rata hæftelse er kendetegnet ved, at debitorer alene hæfter for en be-
stemt andel af den samlede gæld til kreditor, og summen af debitorernes hæf-
telser overstiger ikke den samlede gæld. Det har således ikke konsekvenser for
øvrige debitorers betalingspligt, at en pro rata hæftende debitor indfrier sin for-
pligtelse eller at denne forpligtelse er ugyldig eller på anden måde ophørt. 159
9.1.2 Solidarisk hæftelse
Solidarisk hæftelse er kendetegnet ved, at flere debitorer hæfter for den
samme gæld enten helt eller delvist.
Fuldstændig solidarisk hæftelse betyder, at:
1) kreditor kan forlange hele gælden indfriet af én debitor, og
2) at betaling fra en af debitorerne nedsætter de øvrige debitorers forpligtelse
over for kreditor tilsvarende.
Delvis solidarisk hæftelse betyder, at
1) flere debitorer hæfter for en del af gælden, og
158 Jf. Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget Thomson, s. 221.
159 Jf. Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget Thomson, s. 221.
118

2) at summen af disse hæftelser overstiger den samlede gæld.
Til forskel fra pro rata hæftelse har det således konsekvenser for flere (helt eller
delvist) solidarisk hæftende debitorers forpligtelse over for kreditor, at en af
dem indfrier sin gæld. Det kan ligeledes have betydning, at en solidarisk hæf-
tende debitors betalingspligt er ugyldig eller ophørt på anden måde. 160
9.1.3 Hæftelsens art
Debitor hæfter som udgangspunkt i penge, jf. forudsætningsvist (princippet i)
gældsbrevslovens § 7, stk. 2, medmindre andet er aftalt. Debitors hæftelse kan
også bestå af sikkerhedsstillelse i form af en ting af økonomisk værdi f.eks. pant
i løsøre, fast ejendom, fordringer mm. 161
9.2 HVORLEDES HÆFTER DEBITORERNE?
Omfanget af debitors hæftelse kan være begrænset, således at hæftelsen er
maksimeret til f.eks. et bestemt beløb eller procentdel af gælden eller til en be-
stemt genstand (pant). Hæfter debitor ubegrænset, hæfter debitor derimod for
hele gælden.
Indtræden af debitors hæftelse kan være forskellig: Hæfter debitor direk-
te/umiddelbart, kan kreditor rette sit krav imod ham, så snart forpligtelsen er
indtrådt på forfaldstidspunktet. Hæfter debitor subsidiært, kan kreditor ikke ret-
te et krav imod debitor, før visse betingelser, f.eks. en anden skyldners mang-
lende rettidige betaling eller manglende betalingsdygtighed, er dokumenteret. 162
9.3 HÆFTELSEN I FORSKELLIGE SKYLDFORHOLD
9.3.1 Kontraktmæssige forpligtelser
Flere medhæftende debitorer hæfter som udgangspunkt solidarisk, hvis intet
andet er aftalt, jf. (princippet i) gældsbrevslovens § 2, stk. 1.
160 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 222f.
161 Jf. Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget Thomson, s. 223f.
162 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 223.
119

Denne hovedregel er fastslået i flere kontraktforhold: ved gældsbreve, jf.
gældsbrevslovens § 2, stk. 1, for samkautionister, jf. gældsbrevslovens § 61,
ved tingsforsikring af samme interesse hos flere forsikringsselskaber (dobbelt-
forsikring), jf. forsikringsansvarslovens § 41, ved entreprise, jf. (princippet i)
AB 92 § 3, stk. 1 og ved checks og veksler, jf. henholdsvis checklovens § 44,
stk. 1 og 2, og veksellovens §§ 43-46.
9.3.2 Sikringsformer
9.3.2.1 Kaution og andre sikringsformer
Kaution er en form for personlig sikkerhedsstillelse, hvor kautionisten hæfter
personligt med hele sin formue til sikkerhed for kreditors krav mod hoveddebi-
tor.
En garanti 163 med vilkår om hæftelse på lige fod med hoveddebitor adskiller sig
fra en kaution, således at kreditor kan rette sit krav mod garanten, uden at ho-
veddebitor har misligholdt.
Såvel kautioner som garantier kan tegnes som forsikringer til sikring mod kre-
dittab (kreditforsikring) eller andet tab. Genstanden for en kaution/garanti
behøver i øvrigt ikke være et pengekrav, men kan være f.eks. levering af ydel-
ser.
En støtteerklæring er typisk en erklæring, hvori underskriveren/udstederen
erklærer at ville støtte debitors forpligtelser over for kreditor, f.eks. fra et mo-
der- til et datterselskab inden for samme koncern. Om der kan støttes ret på en
støtteerklæring, afhænger af, hvorvidt der foreligger en svag eller en stærk
støtteerklæring. En stærk erklæring indeholder et klart og ubetinget løfte om
støtte (f.eks. "vi forpligter os til at stille tilstrækkelige økonomiske midler..."),
som kan medføre erstatningsansvar for udstederen over for kreditor. 164
163 En erklæring benævnt "garanti" vil dog blive fortolket som værende en kaution, medmindre den i n-
deholder særlige vilkår.
164 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 227ff.
120

9.3.2.2 Kautionsformer
Der findes forskellige former for kaution, og det må afgøres ved fortolkning,
hvilken kautionsform der konkret foreligger.
Forskellige kautionsformer udelukker ikke nødvendigvis hinanden. F.eks. kan en
efterkaution være givet på selvskyldnervilkår samt være beløbsbegrænset.
- selvskyldnerkaution: kautionistens hæftelse aktualiseres, allerede når
hoveddebitor misligholder sine forpligtelser over for kreditor, og kreditor
kan allerede på dette tidspunkt rette sit krav mod kautionisten.
- simpel kaution: Kautionistens hæftelse aktualiseres først, når hoveddebi-
tors manglende betalingsevne er dokumenteret. Kreditor må således påvi-
se, at hoveddebitor ikke kan betale sin gæld til ham, før han kan rette sit
krav mod kautionisten. Ved kaution for pengegæld er simpel kaution ud-
gangspunktet, medmindre andet er aftalt (begreber som "jeg garanterer",
"jeg indestår", "der stilles garanti" fortolkes som hovedregel som simpel
kaution).
- Tabskaution: Kautionisten indestår for kreditors tab. Ligner simpel kauti-
on dog med den forskel, at tabskautionisten først hæfter, når kreditor har
realiseret evt. pant til sikkerhed for sit krav, og når han har søgt sig fyl-
destgjort hos eventuelle andre kautionister (medmindre disse ligeledes er
tabskautionister).
- Delkaution: Kautionisten hæfter kun for en bestemt del af kreditors tilgo-
dehavende, uanset om hoveddebitors gæld til kreditor er større. Det har
derfor stor betydning for kautionistens hæftelse, om afdrag fra hoveddebi-
tor skal afskrives på den kautionssikrede eller den usikrede del af fordrin-
gen mod debitor. Kreditor kan afskrive på den usikrede del, medmindre
andet er aftalt.
121

- Beløbsbegrænset kaution: Kautionisten hæfter kun med et bestemt be-
løb eller en procentdel/brøkdel af fordringen mod hoveddebitor, men til
gengæld inden for hele fordringen. Er kautionen begrænset til et bestemt
beløb, vil afdrag fra hoveddebitor ikke påvirke kautionistens hæftelse, før
hovedskylden reduceres til et beløb under beløbsgrænsen. Er kautionen be-
grænset til en bestemt procentdel/brøkdel, vil dette i almindelighed betyde
i forhold til den til enhver tid værende hovedskyld.
- Samkaution: Er det aftalt eller forudsat hos en kautionist, at der er flere
kautionister, foreligger der samkaution. Kautionisten kan i så fald påregne
at kunne rette et regreskrav mod en anden, og kan han alligevel ikke det-
te, kan han forlange sin hæftelse over for kreditor nedsat med et beløb
svarende til sit regreskrav. I sagens natur gælder dette kun, hvor der er
tale om solidarisk hæftelse mellem kautionisterne.
- Kontrakaution: Kautionisten hæfter over for en eksisterende kautionist -
hovedkautionen - for hovedkautionistens forpligtelse over for kreditor. For
kontrakautionen gælder de almindelige kautionsregler.
9.3.2.3 Kautionserklæringens tilblivelse og indhold
En kaution kan komme i stand på forskellige måder:
1) kautionisten kan afgive erklæring om kaution direkte over for kreditor,
2) kautionisten kan afgive kautionserklæring over for hoveddebitor, hvorefter
denne overdrager kautionsløftet til kreditor,
3) kautionisten kan tillige afgive kautionserklæring over for hoveddebitor be-
stemt til forevisning for kreditor og
4) kaution kan efter omstændighederne stiftes ved passivitet.
De almindelige regler om aftalers indgåelse finder anvendelse på kautionsløftet.
Den almindelige obligationsretlige loyalitetspligt finder anvendelse, således at
122

kautionsløftet efter omstændighederne kan blive uforbindende, hvis kreditor
undlader at oplyse om relevante forhold vedrørende debitors økono-
mi/betalingsevne, som kautionisten ikke kender eller burde kende til. Der gæl-
der en skærpet oplysningspligt over for ikke-professionelle kautionister.
En alskyldserklæring er en kaution, hvorefter kautionisten hæfter for al gæld,
hoveddebitoren måtte skylde kreditor uanset skyldgrund. Alskyldserklæringer er
gyldige i hvert fald i erhvervs- og forretningsmæssige forhold.
Er det aftalt eller forudsat, at den kautionssikrede gæld skal anvendes til et be-
stemt formål, påhviler det kreditor at føre en vis kontrol hermed, og det kan ef-
ter omstændighederne frigøre kautionisten, såfremt lånet anvendes i strid med
det aftalte eller forudsatte, eller hvis kreditor ikke har foretaget fornødne kon-
trolforanstaltninger.
Er kautionen stillet på visse betingelser, kan kautionen ikke gøres gældende
mod kautionisten, medmindre disse er opfyldt.
Kautionisten er som udgangspunkt kun forpligtet i medfør af den kautionssikre-
de fordring, hvis debitor er forpligtet over for kreditor. I gensidigt bebyrdende
aftaler kan kautionisten derfor påberåbe sig indsigelser, debitor måtte have,
over for kreditor. 165
9.3.2.4 Fortolkning af kautionsaftalen
Almindelige fortolkningsprincipper finder anvendelse ved fortolkning af kautions-
erklæringer.
Ved ensidigt udformede standardaftaler er koncipistreglen, hvorefter uklare vil-
kår fortolkes mod koncipisten, væsentlig. Dette gælder særligt i forbrugerfor-
hold.
Ved individuelle kautionsaftaler bruges primært formålsfortolkning, således at
aftalen fortolkes i lyset af, at hensigten med kaution er at sikre en kreditor ved,
at en kautionist påtager sig en nærmere bestemt risiko. I retspraksis ses bl.a. i
165 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 232ff.
123

2001.1543H, at en tidsangivelse om ophør af en kautionsforpligtelse fortolkes
som en afgrænsning af kautionens genstand og ikke en afgrænsning af kautio-
nen i tid. 166
9.3.2.5 Tilsidesættelse eller modifikation af kautionsaftalen
En kautionsaftale kan tilsidesættes helt eller delvist, såfremt det ville være uri-
meligt eller i strid med rimelig handlemåde at gøre den gældende, jf. aftalelo-
vens § 36.
En kautionsaftale kan bortfalde eller nedsættes som følge af bristende forudsæt-
ninger hos kautionisten.
Er kautionisten forbruger, og er kautionsløftet givet i henhold til en standardaf-
tale, skal uklare og urimelige vilkår fortolkes i forbrugerens favør, jf. aftalelo-
vens § 38 b.
Er aftalen mellem hoveddebitor og kreditor ugyldig, bortfalder kautionsløftet
som udgangspunkt. Er der dog flere hoveddebitorer, der hæfter solidarisk, vil
kautionsløftet ikke bortfalde, så længe blot én af hoveddebitorernes forpligtelser
består, jf. U 1968B.369. 167
9.3.2.6 Kautionsforpligtelsens omfang - hvor meget hæfter kautioni-
sten for?
Kautionens omfang bestemmes som udgangspunkt ved fortolkning af aftalen.
Forhold, der indtræder efter kautionsløftets afgivelse, kan begrænse kautioni-
stens hæftelse, såfremt kreditor vidste eller burde vide, at disse var forudsæt-
ninger for påtagelse af kautionen. Er en sikkerhed fra tredjemand før kautions-
løftets afgivelse stillet for hoveddebitors forpligtelse, og hæfter denne sikkerhed,
kautionisten ubekendt, tillige for en anden fordring, nedsættes kautionistens
hæftelse med den del af sikkerheden, som dækker den anden fordring, jf. U
1992.488V.
166 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 241f.
167 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 244
124

Kautionsløftet kan være begrænset til at sikre en eller flere fordringer eller gæld
til en eller flere kreditorer.
Som udgangspunkt følger kautionistens hæftelse med ved overdragelse af en
fordring (kreditorskifte). Er der derimod tale om et debitorskifte, vil kautio-
nisten være frigjort, medmindre andet er aftalt.
Alskyldserklæringer omfatter som hovedregel ændret og ny gæld påtaget af ho-
veddebitor efter afgivelse af kautionsløftet, når den nye gæld må antages at lig-
ge inden for kautionsforpligtelsen. 168
9.3.2.7 Kautionsforpligtelsens ophør eller begrænsning
9.3.2.7.1 Ved opfyldelse
Kautionsforpligtelsen ophører ved debitors betaling af den kautionssikrede for-
dring.
Betaler hoveddebitor kun en del af den kautionssikrede fordring, vil kautioni-
stens hæftelse blive nedsat tilsvarende, såfremt kautionisten hæfter fuldt ud for
fordringen. Er der tale om beløbsbegrænset kaution, vil kautionistens hæftelse
først blive nedsat, når hovedfordringen nedbringes under beløbsbegrænsningen.
Foreligger delkaution, kan kreditor vælge at afskrive på den usikrede del af ho-
vedfordringen.
Kan hoveddebitor gyldigt deponere i henhold til deponeringsloven eller foretage
modregning, er kautionisten frigjort i samme omfang som hoveddebitor. 169
9.3.2.7.2 Ved misligholdelse
Kautionistens hæftelse indtræder ved hoveddebitors misligholdelse af aftalen,
dvs. ved manglende betaling af fordringen til forfaldstid.
168 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 246ff.
169 Jf. Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget Thomson, s. 247
125

Kautionisten hæfter almindeligvis for aftalt kreditrente på hovedfordringen, men
ikke for morarente, procesrente eller sagsomkostninger, som hoveddebitor skyl-
der, medmindre andet er aftalt. Kautionisten hæfter dog for morarente, proces-
rente eller sagsomkostninger i anledning af kautionistens egen forsinkelse af be-
taling i henhold til kautionsløftet.
Kautionisten hæfter ikke for kurstab, medmindre hans kautionsforpligtelse om-
fatter en fordring i fremmed valuta.
Kreditor har som i andre skyldforhold en tabsbegrænsningspligt. 170
9.3.2.7.3 Ved risikoforøgelse, herunder henstand
Giver kreditor hoveddebitor henstand med betaling af den kautionssikrede
fordring, uden at kautionisten har givet samtykke hertil, nedsættes kautioni-
stens hæftelse i det omfang, der er sket en relevant risikoforøgelse for tab. Ved
risikoforøgelse forstås en forringelse af kautionistens regreskrav mod hovedde-
bitor.
Regler om underretningspligt og risikoforøgelse er for pengeinstitutter lovfæstet
i lov om finansiel virksomhed §§ 47-58.
9.3.2.7.4 Modregning
Foretager hoveddebitor modregning, nedsættes kautionistens forpligtelse på
samme måde som ved almindelig betaling fra hoveddebitor. Kautionisten kan
dog ikke modregne på vegne af hoveddebitor. 171
9.3.2.7.5 Ved opsigelse
Er kautionsløftet afgivet over for hoveddebitor eller på opfordring fra hoveddebi-
tor, kan kautionisten i forhold til hoveddebitor opsige kautionen, jf. DL 1-23-15.
Hertil kræves:
- et opsigelsesvarsel tillagt kreditor overholdes af kautionisten, eller
170 Jf. Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget Thomson, s. 248.
171 Jf. Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget Thomson, s. 250f.
126

- i mangel af opsigelsesklausul, at betalingsfristen for hoveddebitor er over-
skredet.
I så fald er kautionisten berettiget til at kræve den kautionssikrede fordring ud-
betalt til sig. Dette frigør dog ikke hoveddebitor i forhold til kreditor. DL 1-23-15
finder anvendelse på simpel kaution og selvskyldnerkaution, men ikke tabskau-
tion.
Kautionisten kan i forhold til kreditor som udgangspunkt kun opsige kautionen i
løbende kontraktforhold. Kautionisten vil efter opsigelsen stadig hæfte for gæld
stiftet før opsigelsen. 172
9.3.2.7.6 Ved forældelse
Forældelsesfristen for kautionsfordringen er den samme som den, der gælder i
hovedforholdet, jf. forældelseslovens § 11. Kautioneres der således for penge-
lån, er fristen jf. forældelseslovens § 10, stk. 1, 10 år. Forældes den kautions-
sikrede fordring, vil kravet mod kautionisten også være forældet.
De almindelige regler om passivitet gælder ved siden af forældelsesloven. 173
9.3.3 Deliktmæssige forpligtelser
Udgangspunktet for hæftelse uden for kontrakt er solidarisk ansvar, jf. U
1937.158H, medmindre det kan fastslås, at kun den ene skadevolder er ansvar-
lig eller hovedansvarlig for hele eller en bestemt del af skaden. Skadevolder
hæfter direkte over for skadelidte.
Ved lov er det bestemt, at skadevolders ansvarsforsikring i nogle tilfælde hæf-
ter direkte over for skadelidte. Dette gælder bilansvarsforsikring, jf. færdselslo-
vens § 108, stk. 2, og hundeansvarsforsikring, jf. hundelovens § 8.
172 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 251f.
173 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 252.
127

9.4 BETYDNINGEN AF SOLIDARISK HÆFTELSE
9.4.1 Ansvarsfordeling og regres
9.4.1.1 Ansvarsfordeling mellem debitorer
Der gælder en almindelig regel om subrogation ved debitors betaling af kredi-
tors fordring, således at debitor indtræder i kreditors ret mod en meddebitor.
Betaling af gæld uden at være debitor, men med anden anerkendelsesværdig in-
teresse heri (interventionsbetaling), medfører indtrædelse i kreditors ret mod
debitor.
HR: Solidarisk hæftende debitorer kan frit aftale den indbyrdes hæftelse.
U1: Andet følger af præceptive lovregler.
U2: Aftalen strider mod lov og ærbarhed, jf. DL 5-1-2.
Findes ingen aftale eller lovregler om indbyrdes hæftelse, skal ansvaret som ho-
vedregel deles lige mellem debitorerne, medmindre særlige omstændigheder ta-
ler for et andet resultat. 174
9.4.1.2 Kautionisters regreskrav
Regres mod hoveddebitor: En kautionist subrogerer ved betaling af kreditors
krav i kreditors ret mod hoveddebitoren.
Regres mod øvrige kautionister: Flere kautionister hæfter som udgangspunkt li-
ge i det indbyrdes forhold mellem dem, jf. (princippet i) gældsbrevslovens § 2,
stk. 2, 1. pkt., jf. § 61. Kan en kautionist ikke betale sin andel, er hans opholds-
sted ukendt, eller er der forløbet 14 dage efter, at kravet på betryggende vis er
afsendt til ham, kan regreskravet i stedet rettes mod de øvrige kautionister
(princippet i) gældsbrevslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., jf. § 61. Bestemmelserne
gælder direkte for samkautionister.
174 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 261f.
128

Har debitor betalt en uforfalden fordring, kan denne ikke gøres gældende mod
øvrige kautionister, før den er forfalden.
Hvornår et regreskrav kan gøres gældende mod øvrige kautionister, afhænger
af, om regres skal gennemføres som overskuds- eller brøkdelsregres:
- Overskudsregres: Kan kræves når kautionisten har betalt mere, end han
skal bære i det indbyrdes forhold.
- Brøkdelsregres: Kan kræves ved enhver betaling, idet han har regres
over for de øvrige kautionister med den brøkdel, der svarer til fordelingen
mellem kautionisterne.
Ved tredjemandspant indgår pantets realisable værdi i regresfordelingen med
den andel, der svarer til forholdet mellem denne værdi og den indfriende kautio-
nists hæftelsesbeløb, medmindre andet er aftalt. 175
9.4.1.3 Indbyrdes afhængighed
Har en debitor tillagt muligheden for at gøre regres mod en medhæftende debi-
tor stor betydning, og måtte kreditor indse dette, kan debitors forpligtelse ned-
sættes i tilfælde af regresmulighedens bortfald som følge af bristende forudsæt-
ninger. 176
175 For hele afsnittet, se Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget
Thomson, s. 265
176 Jf. Bo von Eyben m.fl.: "Lærebog i obligationsret II", 3. udgave (2008), Forlaget Thomson, s. 266.
129

STIKORDSREGISTER - 2. DEL
Adækvans ................................................................................... 99, 101
Afbestillingsret ................................................................................... 63
Afgørende tidspunkt ............................................................................ 87
Afhjælpning ....................................................................................... 69
Afhjælpningspligt ................................................................................ 69
Afhjælpningsret .................................................................................. 70
Afsendelseskøb ................................................................................... 75
Alskyldserklæring ............................................................................... 123
Ansvarsforsikring ............................................................................... 128
Ansvarsfraskrivelse............................................................................. 110
Ansættelsesforhold .............................................................................. 65
As is-klausuler ................................................................................... 110
Avancetab.......................................................................................... 98
Beløbsbegrænset kaution ..................................................................... 122
Beregningen af et forholdsmæssigt afslag ................................................ 86
Bestillingskøb ................................................................................ 67, 76
Biforpligtelse ...................................................................................... 78
Bristet forudsætning ............................................................................ 62
Brøkdelsregres .................................................................................. 129
Bytte af løsøre .................................................................................... 72
Casus mixtus cum culpa ....................................................................... 95
Caveat emptor ................................................................................... 101
Compensatio lucri cum damno ............................................................... 99
Culpareglen........................................................................................ 89
Culpastandarden ................................................................................. 90
Debitors uvidenhed om sin forpligtelse .................................................... 94
Debitorskifte ..................................................................................... 125
Delkaution ........................................................................................ 121
Delleverance ...................................................................................... 75
Delvis solidarisk hæftelse .................................................................... 118
Den negative kontraktsinteresse ........................................................... 104
Deponere .......................................................................................... 115
130

Detentionsret ..................................................................................... 72
Dobbeltforsikring ............................................................................... 120
Driftstab ............................................................................................ 99
Egen skyld ........................................................................................ 100
Entreprise .......................................................................................... 77
Entreprisekontrakt ............................................................................... 84
Erstatningens omfang .......................................................................... 97
Forbrugerkøb...................................................................................... 69
Force majeure .................................................................................... 64
Fordringshavermora ............................................................................ 114
Forholdsmæssigt afslag ........................................................................ 85
Fortrydelsesret ................................................................................... 63
Forventningsinteressen ........................................................................ 90
Fuld erstatning ................................................................................... 97
Fuldstændig solidarisk hæftelse ............................................................ 118
Garanti ...................................................................................... 80, 108
Gaveløfter.......................................................................................... 92
Genuskøb .......................................................................................... 68
Henstand med betaling af den kautionssikrede fordring ............................. 126
Hoveddebitor ..................................................................................... 128
Hæftelse udenfor kontrakt ................................................................... 127
Interventionsbetaling .......................................................................... 128
Kausalitet .......................................................................................... 96
Kaution ............................................................................................ 120
Kautionens omfang ............................................................................. 124
Konkurrenceklausul ............................................................................. 65
Konkurrenceklausuler .......................................................................... 112
Konneksitet ........................................................................................ 73
Konnossement .................................................................................... 76
Kontrakaution .................................................................................... 122
Konventionalbod ................................................................................ 111
Kreditforsikring .................................................................................. 120
Kreditorskifte .................................................................................... 125
Kreditrente ....................................................................................... 102
Kurstabet ......................................................................................... 103
Køb af fast ejendom ....................................................................... 72, 76
131

Leje .................................................................................................. 77
Leje af fast ejendom ............................................................................ 70
Lejeaftaler ......................................................................................... 67
Lejeforhold ........................................................................................ 68
Loyalitetspligt .................................................................................... 123
Løsørekøb .......................................................................................... 68
Lån til brug ........................................................................................ 96
Maskinklausul .................................................................................... 109
Morarente ......................................................................................... 102
Naturalopfyldelse ................................................................................ 62
Obligatio perpetuatur ........................................................................... 96
Ophævelse ......................................................................................... 78
Ophævelse af helt eller delvist opfyldte kontrakter .................................... 81
Ophævelse ex nunc ............................................................................. 84
Ophævelse ex tunc .............................................................................. 85
Ophævelseserklæringen ....................................................................... 78
Oprindelig vanhjemmel......................................................................... 95
Opsigelse med forkortet varsel .............................................................. 63
Overskudsregres ................................................................................ 129
Pengemangel ...................................................................................... 94
Personlige ydelser ............................................................................... 65
Positiv opfyldelsesinteresse .............................................................. 89, 97
Prisdifferencetabet .............................................................................. 97
Pro rata hæftelse ............................................................................... 118
Procesklausuler .................................................................................. 113
Procesrente ....................................................................................... 102
Professionsnorm ................................................................................. 90
Re integra-reglen ................................................................................ 63
Reklamation ....................................................................................... 81
Ren fordringshavermora ...................................................................... 114
Resultatløse kontraktforhandlinger ........................................................ 105
Retentionsret ..................................................................................... 73
Retsmangel ........................................................................................ 95
Retsvildfarelse .................................................................................... 94
Risikoen for ydelsen ............................................................................ 115
Samkaution ....................................................................................... 122
132

Samtidighedsgrundsætningen ................................................................ 72
Selvskyldnerkaution ............................................................................ 121
Selvstændigt virkende tredjemænd ......................................................... 92
Simpel kaution .................................................................................. 121
Skade, som skadevolderen har forvoldt i privatlivet ................................... 92
Solidarisk hæftelse ............................................................................. 118
Specieskøb ........................................................................................ 69
Støtteerklæring.................................................................................. 120
Subrogation ...................................................................................... 128
Svig .................................................................................................. 81
Tab af chance ..................................................................................... 96
Tabsbegrænsning ................................................................................ 66
Tabsbegrænsningsforpligtelse ............................................................... 100
Tabskaution ...................................................................................... 121
Tidsbundne ydelser ............................................................................. 117
Tidsinteressen .................................................................................... 98
Tilbageholdsret ................................................................................... 73
Tillidsinteressen ........................................................................... 90, 106
Transportaftaler .................................................................................. 67
Udenretlig inddrivelse af fordringen ....................................................... 103
Umulighed ......................................................................................... 64
Urigtig forudsætning ............................................................................ 62
Urigtige oplysninger og fejlagtige råd ..................................................... 106
Urimelige aftalevilkår .......................................................................... 112
Vanhjemmel ....................................................................................... 64
Vedvarende skyldforhold....................................................................... 77
Værkslejekontrakter ............................................................................ 72
Væsentlig misligholdelse ....................................................................... 79
133

K R O M A N N R E U M E R T
K ø b E N h A v N - d A N M A R K
S U N d K R O g S g A d E 5
2 1 0 0 K ø b E N h A v N ø
T E l : 7 0 1 2 1 2 1 1
c p h @ K R O M A N N R E U M E R T. c O M
A A R h U S - d A N M A R K
R å d h U S p l A d S E N 3
8 0 0 0 A A R h U S c
T E l : 7 0 1 2 1 2 1 1
A R h @ K R O M A N N R E U M E R T. c O M
Kromann Reumerts vision er ”Vi sætter standarden”, fordi vi ikke vil nøjes med at være gode – vi vil være de bedste. Vi leverer værdiskabende løsninger og rådgivning
med engagement og nærvær. Det opnår vi med fokus på værdierne kvalitet, forretningsforståelse, samarbejdsglæde og troværdighed. Vi er Danmarks
førende advokatvirksomhed med omkring 580 medarbejdere, hvoraf ca. 300 er jurister. Vores kontorer er i København, Aarhus, London og Bruxelles.
w w w. K R O M A N N R E U M E R T. c O M
l O N d O N - E N g l A N d
4 2 N E w b R O A d S T R E E T
l O N d O N E c 2 M 1 J d
T E l : + 4 4 2 0 7 9 2 0 3 0 3 0
l O N @ K R O M A N N R E U M E R T. c O M
b R U x E l l E S - b E l g I E N
R U E d U l U x E M b O U R g 3
b - 1 0 0 0 b R U x E l l E S
T E l : + 3 2 2 5 0 1 0 7 0 0
b R U @ K R O M A N N R E U M E R T. c O M
c v R . N R . 6 2 6 0 6 7 1 1 . R E g . A d R . : S U N d K R O g S g A d E 5 . d K - 2 1 0 0 K ø b E N h Av N ø