tilgængelighed i det offentlige rum

tilgængelighed i det offentlige rum 

- wayfinding på hospitaler

Tilgængelighed i deT offenTlige rum 

- wayfinding på hospitaler 

Solvej Colfelt Silberlein, arkitekt maa 

Arkitekskolen Aarhus, 2012 

layout: af trine gylling Jørgensen 

tryk: linde tryk, Aarhus

tilgængelighed i det offentlige rum 

- wayfinding på hospitaler

indhold 

1. indledning 

forord 

Samfundsmæssig kontekst 

Paradigmeskifte 

Projektets problemfelt og afgrænsning 

evidence Based design 

nyt forskningsområde 

målgruppe og produkt 

2. metodegennemgAng 

fremgangsmåde i arkitektonisk praksis 

fremgangsmetode i hidtidig forskning 

Brugerdefinition 

Projektets empiriske faser 

identifikation af projektets analyseenheder 

triangulering 

Analysestrategi 

en eller flere cases 

udvælgelse af cases 

definition af ”faret vild” 

overvejelser i relation til eget arbejde 

3. BegreBSunderSØgelSe 

Wayfinding 

forskningshistorie 

designparametre i urban kontekst. Kevin lynch. 

designparametre i bygningskomplekser. Jerry Weismann. 

4. hVidoVre hoSPitAl - horisontal typologi 

fremstilling 

intention: interview med gunnar gundersen 

Plankonfiguration 

Skiltning 

6 

7 

8 

9 

16 

17 

17 

20 

22 

24 

25 

28 

28 

29 

30 

31 

34 

35 

40 

46 

47 

51 

63 

65 

69 

73

differentiering 

udsyn - landmarks 

Wayfindingadfærd 

Problemstilling 

5. herleV hoSPitAl - vertikal typologi 

fremstilling 

intention: interview med Kaj therkelsen 


Skiltning 





6. SKeJBY hoSPitAl - successiv udvikling 

fremstilling 

intention: interview med torkil leth 


Skiltning 





7. diSKuSSion 

Paradokset hvidovre hospital 

ude af skala 

maskine eller mor 

tilgængeligt offentligt sted 

8. KonKluSion 

73 

77 

77 

81 

89 

91 

93 

95 

97 

99 

99 

101 

109 

111 

113 

115 

115 

115 

115 

117 

123 

131 

134 

140 

148

1. indledning

forord 

Afhandlingen rummer en besvarelse af et offentligt opslået kandidatstipendiat 

ved Arkitektskolen i Aarhus. Stipendiatet var annonceret med den 

overordnede titel ”tilgængelighed for alle i det offentlige rum” og er delvist 

financieret af Vanføre, Jasha- samt Sahva-fonden, som jeg hermed ønsker 

at takke for at have bidraget til at projektet kunne komme istand. Projektet 

startede som en enlig svale på skolens institut for Arkitektur, som i løbet 

af det seneste års omlægninger af Arkitektskolen Aarhus er ophørt med 

at eksistere. i projektforløbet har jeg været medstifter af Res-in-hea, en 

netværksgruppe af phd-studerende, der alle udfører research in healthcaredesign. 

medlemmerne af netværket er spredt udover forskningsinstitutioner 

i hele danmark og tæller udover mit eget projekt: 

• Jeanet lemche, sygeplejerske og master i sundhed, The future Hospital 

Architecture – the Subject to Architectural Knowledge and Patients Bodily 

Experiences, Syddansk universitet og Arkitema 

• lene lottrup, landskabsarkitekt, The Relation between Outdoor Environment 

and Health, -Evidence and Practice in Health Architecture, Københavns 

universitet og Arkitema 

• Sofie Kinch, designer, Interactive Spaces, Arkitektskolen Aarhus og Alexandra 

instituttet 

• lone Stidsen, designer, Light Athmospheres in hospital wards, Aalborg 

universitet og Phillips 

• tenna doktor olsen, civil ing.-arkitektur og design, Hospital Foodscape 

design – can the architecture of dining facilities help improve patient recovery, 

Aalborg universitet 

• lars Brorson fich, arkitekt, Towards a neuroaffective approach to healing 

architecture, Aalborg universitet 

• mette Blicher folmer, arkitekt og sygeplejerske, Healing Architecture – 

space for relations, Aalborg universitet 

6 indledning

1 Danske Regioner, (2007), 

Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen 

2 Heslet, L. & Dirchinck-Holmfeld, K., (2007), 

Sansernes Hospital, Arkitektens Forlag 

3 Keiding, M., (2012), 

Hospitalsmaskinens indstillingsmuligheder, 

Arkitekten nr. 114 , Arkitektens Forlag, 

København 

4 www.danskeregioner.dk/sundhed, 

besøgt den 11.07.2011 

5 Vindum, K. og Bjerring, S., 

Samtale med fire hospitalsarkitekter, 

Arkitekten juli 2011, Arkitektens forlag, 

København 

Samfundsmæssig kontekst 

Projektet placerer sig i en samfundsmæssig kontekst, hvor der planlægges 

den største samlede investering i nyt hospitalsbyggeri i danmark siden 

1950-60érne. fra politisk side er der lagt op til en kvalitetsreform af det 

danske sundhedsvæsen. Borgere i danmark skal kunne tilbydes de mest 

moderne behandlinger af de bedste specialister i humanistiske omgivelser1 . 

der er planlagt en sammenlægning af de danske hospitaler i nye eller delvis 

nye, større og færre regionshospitaler. det er tanken, at landets i dag godt 

50 virksomme hospitaler over tid skal reduceres til en femtedel med ca to 

hospitaler pr region med undtagelse af region hovedstaden, der i sig selv 

skal have ligeså mange hospitaler som resten af landet. der planlægges 

hospitalskomplekser på størrelse med byer. første spade stik er taget for 

det første projekt; Aarhus universitets hospital i Skejby. dette er planlagt 

med en geografisk udbredelse svarende til landsbyen ribe. der bliver tale 

om at bygge en art hospitalsbyer. Som opgave for arkitektonisk praksis 

har hospitalsprojektering gennem de sidste 100 år bevæget sig fra løsning 

af et bygningsværk over løsning af et bygningskompleks til opgaven med 

at projektere en hospitalsby. Som det problematiseres i bogen fra 2007; 

”Sansernes hospital” 2 , er det et spørgsmål om der er tilstrækkelig viden til 

at løfte opgaven? hvordan skal vi som samfund og involverede faggrupper 

gribe det an? Arkitekt og redaktør for Arkitekten, martin Keiding, foreslår 

i en leder3 til fagbladet, at bremse ”hospitalsmaskinen”, som han kalder 

processen. 

det næste spørgsmål er, hvordan vi anvender ressourcerne? under partiet 

Venstres valgkamp i år 2007 forlød, at der skulle bruges 70 mia kr. på denne 

investering i sundhedsvæsenet i danmark. dette tal er nu reduceret til 41.4 

mia kr. 4 i ultimo 2011. en tilsvarende reduktion i de oprindeligt tiltænkte midler 

er sket med projektet for hospitalsbyen i byen Skejby: her var udgangpunktet 

et hospitalsprojekt til 12 mia kr. dette blev siden reduceret til godt 

6 mia kr. 5 . Planlægningen af Skejby blev påbegyndt med 12 mia kr som 

udgangspunkt. hvad der sker med kvalitetsløftet, når det planlagte projekt 

skal reduceres i byggeøkonomi til det halve uden at det reduceres tilsvarende 

i omfang... 

indledning 

7

Paradigmeskifte 

udviklingen af hospitalsarkitekturen i danmark har hidtil fundet sted på tegnestuerne 

i forbindelse med projekteringen. Planlægningen og projekteringen 

er foretaget af planlæggere og arkitekter med en høj grad af involvering 

af hospitalspersonalet. oprindelig primært i samarbejde med lægestanden, 

men siden 1960érne er også hospitalets øvrige faggrupper blevet involveret. 

udformningen har taget afsæt i de krav, som undersøgelses- og behandlingsydelserne 

har stillet til de fysiske rammer og afspejler derfor i høj 

grad det herskende menneskesyn i den medicinske videnskab. 

menneskesyn og sygdomsmodeller har ændret sig gennem tiderne fra 

de medicinske videnskabers begyndelse i den vestlige verden i 1700-tal- 

let til idag 6 . det samme har hospitaler og klinikker 7 : 1800-tallets tro på at 

skadelige dampe, miasmer, der steg opad, var en de primære årsager til 

sygdomme, udviklede pavillonhospitalet med højt til loftet og store vinduespartier 

således at miasmerne kunne stige opad og derfra luftes ud af 

bygningen. det første rigshospital og Bispebjerghospital er eksempler på 

pavillonhospitaler fra denne tid. 

i tiden efter 2. Verdenskrig skete en markant udvikling i behandlingsmuligheder: 

røntgenteknologi og udviklingen af penicillin og bedøvelsesmidler 

revolutionerede de medicinske videnskabers muligheder for at behandle 

kropslige sygdomme. herefter fulgte en tid, hvor både behandling 

og udformning af stederne for behandling alene havde blik for den menneskelige 

krops sygdomme set isoleret fra menneskets psykologiske, sociale 

og kulturelle sider. denne sygdomsmodel kaldes for den biologiske 

sygdomsmodel eller Apparatfejlsmodellen. helt op til 1980érne var et af 

tegnene på denne model det almindelige i at lægen under stuegang, hvor 

det medicinske personale samledes om sygesengen, hvori patienten lå, 

primært adresserede sygeplejersken. denne skulle overfor lægen redegøre 

for patientens ”tal” (blodtryk, temperatur, blodprøvesvar etc). det var ikke 

primært patienten selv, som skulle redegøre for sit befindende, idet det fulgte 

i kølvandet på apparatfejlsmodellen, at lægen havde mere forstand på 

patientens krop end patienten selv8 . 

8 indledning 

6 Kamper-Jørgensen, F., (1980), 

Medicinske og teknologiske udviklingstendenser, 

Danmarks Forvaltningshøjskole 


Sansernes Hospital, Arkitektens Forlag, 

København 

8 Jette, DR-2 den 20.02.2011: 

- Thalidomid-offer, beskriver den hord af læger 

og sygeplejerske, som går stuegang hos hende i 

60’erne efter at hun har gennemgået korrigerende 

kirurgi. Lægerne løfter dynen af hende uden 

videre introduktion og taler hen over hovedet på 

hende. Som voksen har hun bedt om agtindsigt 

i sin journal og det er det samme menneskesyn, 

som skinner igennem her:” Der var ikke mit liv, 

dér var kun min fysiske krop i journalen”.

9 Vesterdal, A. (1986), 

Sundheds og –sygepleje, Nyt Nordisk Forlag, 

København 

10 www.sundoghed.dk, 

besøgt april 2012, webartikel med læge xx 

dateret xx 

den overvejende del af hospitalerne bygget i danmark hidrører fra denne 

periode domineret af Apparatfejlsmodellen. modellen ser patienten, som 

et biologisk apparat med fejl, der skal korrigeres og er uinteresseret i mennesket 

som sammensat fysisk, mental, social og kulturel væren9 . imidlertid 

har menneskesynet i sundhedsvidenskaberne gennem de sidste 20 

år været under forandring. drevet af evidensbaseret udvikling, der blandt 

andet påviser helbredelsestidens afhængighed af patientens psykiske tilstand, 

er der et paradigmeskifte undervejs, hvor Apparatfejlsmodellen gradvist 

bliver udfordret af et menneskesyn, der sætter patienten som holistisk 

væren i centrum10 . Skiftet afspejler sig i udviklingen af danske regioners 

målsætning med de fem nye super sygehuse, som jeg har fulgt på godtsygehusbyggeri.dk: 

i år 2009 da mit projekt startede, indledtes målsætningen 

med at bekende sig til, at de nye super sygehuse skulle ”etablerer 

de bedste muligheder for forskning og udvikling af behandlings- og undersøgelsesfaciliteter”. 

det fremstod klart og nævnt først i præsentationen af 

målsætningen, at der med sygehusene var et primært fokus på relationen til 

de respektive universiteters lægeuddannelse og den tilhørende forskning. 

først længere nede i præsentationen nævntes, at sygehusene endvidere 

skulle etablere de bedste rammer for patienten. Ved afslutningen af mit projekt 

i år 2012 præsenteres målsætningen i omvendt rækkefølge i takt med, 

at der fra politisk er vedtaget en linje og et slogan, der hedder ”patienten i 

centrum”, ligesom det fremgår, at det er hele patienten og ikke alene dennes 

krop. nu er rammerne for patienten det første som nævnes i præsentationen 

af målsætningen. der er altså fra politisk side fremsat en omrokering 

i paradigmet for hospitalerne. hvordan skal dette skifte komme til udtryk i 

udformningen af hospitalerne og hvordan vil det påvirke, hvorledes disse er 

at orientere sig i? 

Projektets problemfelt og afgrænsning 

de fleste af os kan nikke genkendende til oplevelsen, enten på egen krop 

eller gennem pårørende, af ikke at kunne finde vej på hospitalet. At være 

i tvivl om hvor vi skal gå hen og være bange for at komme for sent til en 

aftale om undersøgelse eller lignende. Som jeg vil komme ind på senere, 

peges der indirekte på dette wayfindingproblem på hospitalerne i flere undersøgelser. 

hvad går galt i udformningen af hospitalerne? Vanskeligh- 

indledning 

9

ederne med at finde vej i hospitalskomplekset gør det utilgængeligt og 

medvirker derigennem til øget stress hos alle implicerede mennesker; personale, 

patienter og pårørende. det vil være en samfundsmæssig gevinst 

både i form af ressourceanvendelse, mindskelse af stress og derigennem 

højnelse af livskvalitet, hvis designet af de fem nye supersygehuse bliver 

mere tilgængeligt og bedre at orientere sig i end gennemsnittet af de eksisterende 

hospitaler i mindre skala. det handler om at udvikle ny viden om 

hvilke designfaktorer, der har betydning i forhold til at gøre bygningskomplekser 

tilgængelige og mulige at orientere sig i for alle. 

i forhold til tilgængelighedsaspektet er der således ikke fokuseret på nogen 

specifik befolkningsgruppe fremfor andre selvom begrebet i mere gængs 

forstand medfører associationer til bestemte typer funktionsnedsættelser. 

dette fokus er anlagt med baggrund i min arkitektfaglige interesse i medvirke 

til at lægge grunden til et innovativt grundlag for at designet af de 

kommende mammuthospitaler. det hidtidige design har vist sig i mange 

tilfælde at resultere i komplekser, som bliver utilgængelige. formuleret på 

en anden måde, kan man sige, at de virkemidler som indtil dags dato er 

taget i anvendelse i arkitektonisk praksis til at sikre at hospitaler udformes 

åbne og tilgængelige ikke har haft tilstrækkelig succes. Projektet sigter på 

at kaste lys over årsagerne til dette og kommer til at bevæge sig indenfor 

begreberne; wayfinding, storskala arkitektur og stedslighed (figur 1.1), som 

introduceres kort nedenfor. 

wayfinding 

Som praktiserende arkitekt har jeg arbejdet med projektering af sygehuse 

og kender herfra til, at der bliver lagt mange anstrengelser i at tilrettelægge 

hospitalsprojekterne med den enklest mulige interne logistik for at sikre flow 

og god orientering. At dømme efter hvor meget personalet spørges om vej 

på de selvsamme hospitaler og den bekymring over den ineffektive anvendelse 

af knappe personalemæssige ressourcer, som dette afstedkommer, 

lykkes disse anstrengelser ikke. 

Problemet er dokumenteret direkte eller indirekte i flere undersøgelser. eksempelvis 

viser en undersøgelse11 , at et mellemstort amerikansk sygehus 

med ca 300 sengepladser årligt bruger 4500 personaletimer på at guide 

10 indledning 

BYGNINGSKOMPLEKS 

Figur 1.1 

WAYFINDING 

11 McCarthy, M., (2004), 

Healthy Design, The Lancet vol. 364 

STEDSLIGHED

12 Force Technology, (2006), 

LEAN and Humanfactors 

13 www.godtsygehusbyggeri.dk, besøgt juli 2011 

14 www.arbejdsmiljøforskning.dk, 

besøgt april 2012 

patienter og pårørende, som har mistet orienteringen i hospitalskomplekset. 

dette svarer i danske løntimer til godt 1.3 mio kr om året. i danmark har 

man, såvidt jeg er orienteret, ikke foretaget undersøgelser, der sigtede på at 

afdække omfanget af personaletimer anvendt på vejvisning af patienter og 

pårørende. At der er et problem afsløres indirekte af andre undersøgelser: 

På roskilde Sygehus har man i forbindelse med en stress- og effektivitetsanalyse 

foretaget af et privat konsulent firma på klinisk kemisk afdeling, 

som er afdelingen for blodprøvetagning, påvist at én af de primære årsager 

til personalets negative stress skyldtes at disse; ”hyppigt blev forstyrrede af 

patienter, som ikke kunne finde vej ud af afdelingen” 12 . 

det er et problematisk område at forholde sig til, hvilket ligeledes indirekte 

kan læses af danske regioners målsætning for kommende sygehusbyggeri 

i danmark. Således fremgår det af deres hjemmeside13 , at ”Arkitekturen 

skal understøtte, at sygehuset virker åbent og tilgængeligt, med gode 

muligheder for at kunne orientere sig og med hensyn til særlige gruppers 

behov”. Som det ses virker problemfeltet anerkendt. imidlertid er der på 

trods heraf ikke hidtil lavet undersøgelser til at afdække omfang eller den 

egentlige karakter af dette. der er ikke foretaget nogen identifikation af om 

nogle hospitalstyper er særligt afficerede med wayfinding vanskeligheder 

for patienter og personale, ligesom det heller ikke er undersøgt, hvad det 

specifikt er ved bygningskomplekserne, der gør wayfinding problematisk. 

denne tilsyneladende ignoration af fakta får det til at virke som om wayfindingproblemer 

i nogen grad er en accepteret konsekvens af at vores hospitaler 

bliver størrer og størrer. men er det en acceptabel anvendelse af 

samfundsøkonomiske og menneskelige ressourcer? er det en acceptabel 

konsekvens at dårlig wayfinding har menneskelige omkostninger? referencen 

fra undersøgelsen på roskilde Sygehus viser, at dårlig orientering bevirker 

forøget stress hos patienter, pårørende og personale. Stress påvirker 

helbredelse, arbejdsglæde såvel som kognitive evner i negativ retning. 

dette er veletableret viden, som man blandt kan orientere sig om i forskningspublikationerne 

fra det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø14 , 

hvor stressbegrebets causalitet undersøges på kryds og tværs. i yderste 

indledning 

11

konsekvens kan vanskelighederne med at finde vej i det tilfælde, hvor eksempelvis 

en kritisk syg hjertepatient går fejl af vejen til akutmodtagelsen 

betyde forskellen mellem liv og død. hospitalernes manglende tilgængelighed 

medfører en række uønskede følgevirkninger, som står i modstrid 

med de nationale intentioner om et kvalitetsløft. disse intentioner fordrer en 

forandring i løsningsmodeller for sygehusbyggeri. 

dette projekt tager danske regioners målsætning om, at sygehusenes 

skal virke åbne og tilgængelige alvorligt og ønsker at belyse, hvordan 

arkitekturen kan understøtte dette. Sammenhængen mellem arkitekturen 

og hvordan den virker på og bliver tilgængelig for menneskers evne til at 

orientere sig er et forholdsvis uudforsket område. der findes ingen undervisnings 

eller forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med emnet. På 

Arkitektskolen Aarhus er etableret et autonomt, emnebeslægtet interessenetværk; 

”netværk for forskning og eksperiment i atmosfære”, som med 

baggrund i Bôhmes15 teorier undersøger det ”tredje” som opstår imellem 

mennesket og rummet. 

Begrebet wayfinding anvendtes første gang i Kevin lynch´ ”image of 

the City”, 1960, men er siden blevet adapteret i sin engelske form også i 

fremmedsproget litteratur heriblandt den danske. i snart et halvt århundrede 

har Kevin lynch´ været referencen på området. hans udvikling af teorien 

om hvilke arkitektoniske elementer, der gør, at vi kan finde vej i byen står 

stadig forholdsvis isoleret, som redskabet i planlægning. Vægten i lynch 

metode ligger på udpegningen af markører eller arkitektoniske designelementer 

i den visuelle bevægelse gennem 3 undersøgte byer. den siger mindre 

eller intet om karakteren af elementerne og hvordan noget for eksempel 

har fået karaktér af at være landmark. 

tilgængelighed 

tilgængelighed, universelt design, inkluderende design, design for alle, 

rum for alle, barrierefrit design. Kært barn har mange navne. ovenstående 

begreber sigter alle på at henlede opmærksomheden på, at det skabte 

produkt eller værk skal henvende sig til og kunne benyttes af alle. Begrebet 

er nært knyttet til bæredygtighed forstået på den måde, at design, som 

kan benyttes af alle, er langtidsholdbart. det kan bruges af børn og voksne 

12 indledning 

15 Böhme, G., (1995), 

Atmosphäre: Essays zur neuen Ästhetik, 

Frankfurt am Main, De

16 Gehl, J. (1971), 

Livet mellem husene - udeaktiviteter og 

udemiljøer, 4. udg. 1996, Arkitektens Forlag, 

København 

17 www.davidcanter.com, 

Environmental Psychology Review, 

besøgt den 2011.07.10 

18 ibid 

19 Brown, Wright & Brown, (1997), 

A Post-Occupancy Evaluation of wayfinding in a 

pediatric hospital: Research findings and implications 

for instruction, Journal of Architectural and 

Planning Research, 14:1 

såvel som ældre, funktionshæmmede og syge og kræver ikke omprojektering 

og omproduktion for hver livsepoke eller tilstand, men er på den måde 

med til at sikre den lavest mulige omsætning af ressourcer. Som nævnt i 

afnittet ovenfor, er der stort set ikke i danmark forsket i, hvordan arkitekturen 

virker på mennesker, hvordan den bliver tilgængelig og hvordan den 

påvirker menneskets velbefindende. nogle få undtagelse er 1) Jan gehls 

værk ”livet mellem husene” fra 197116 , hvor han med hjælp fra studerende 

på Kunstakademiets Arkitektskole, udførte en række undersøgelser, som 

sigtede på at dokumentere menneskers trivsel i forskellige arkitektoniske 

udemiljøer. Bogen optrykkes stadig og er endvidere oversat til flere andre 

sprog herunder engelsk, kinesisk og spansk, hvilket vidner om dens 

rele-vans og rækkevidde. 2) Camilla ryhl´s phd-afhandling ”Sansernes 

bolig”, hvor hun undersøger forholdet mellem arkitektur, tilgængelighed og 

sanselige funktionsnedsættelser. 

i Storbrittanien og uSA har på universiteterne været oprettet fakulteter, 

som forskede og underviste i dette betydningsfulde grænseområde mellem 

psykologi og arkitektur17 . opstarten i Storbrittanien var en konference i dalandhui, 

arrangeret af Strathclyde universitet, glasgow18 i 1969. initiativet til 

konferencen var taget af universitetets arkitektoniske fakultet og deltagere 

var arkitekter, psykologer og andre interesserede faggrupper. Konferencen 

var af fagetablerende karaktér og førte til forskning og undervisning i environmental 

Psychology eller Architectural Psychology i henholdsvis uSA 

og Storbrittanien. Siden til etableringen af Journal of environmental Psychology 

i 1980 (redigeret af david Canter i 20 år), som er et anerkendt 

peer-reviewed forskningstidsskrift. forskningsområdet er imidlertid stort 

set uddødt på Storbrittaniens universiteter og trives efterhånden alene i 

uSA, hvor det bl.a. eksisterer på baggrund af hyppige ønsker eller krav 

om dokumentation af virkningen af størrer bygningsværker, når disse er 

færdigbyggede. denne dokumentation eksisterer i form af Post Occupancy 

Evaluations (Poe) eller Building Performance Reports. i disse rapporter 

søges det bl.a. at dokumentere hvordan nyt byggeri efter ibrugtagningen 

virker på dets brugeres trivsel. netop en bygnings tilgængelighed eller den 

måde bygningen faciliterer wayfinding er et hovedemne i Poe-rapporterne 

eftersom nutidens storskala arkitektur ofte gør wayfinding til et problem19 . 

Selvom der i danmark siden 90érne har været en konstant stigende ten- 

indledning 

13

dens til at kræve evalueringer af alle former for ydelser, særligt offentlige 

ydelser leveret af eksempelvis uddannelsesinstitutioner, socialkontorer og 

hospitaler, er jeg endnu ikke stødt på en eneste ibrugtagnings evaluering, 

hvor en given bygning evalueres i forhold til, hvor godt eller dårligt den faciliterer 

sit formål eller sin funktion. Byggeri repræsenterer en overordentlig 

stor økonomisk investering, så uanset at en evaluering ville give et godt 

eller dårligt resultat skal bygningen anvendes. måske er det ud fra denne 

betragtning, at efter ibrugtagnings evalueringer anses for overflødige. 

evalueringernes resultater kunne imidlertid være gavnlige at indarbejde i 

kommende lignende projekter. indenfor byggeriet evalueres som lovkrav 

fortsat alene på entreprenørernes ydelser i form af mangelrapporter, 1 års 

gennemgang og 5 års gennemgang. derudover kan der eventuelt være en 

anmeldelse af bygningen i dagspressen eller i fagblade, hvis den udmærker 

sig arkitektonisk enten æstetisk, konceptuelt eller Co-2-mæssigt. Yderst 

sjældent er der noget fokus på om bygningen fungerer, som den skal på 

alle plan. fra Vitruvius20 synsvinkel (figur 1.2) kunne det se ud som om, der 

mangler det tredje ben i trekanten. i forhold til hvor meget nyt, der er bygget 

i danmark alene indenfor de sidste 10-12 år, forekommer det, at det meste 

er blevet forbigået i tavshed i offentligheden, uanset om der er tale om storskala 

investorbyggeri, offentlig byggeri eller private enfamilieboliger. det er 

tankevækkende i lyset af, at de fleste bygninger og bygningskomplekser, 

som opføres i danmark hidtil er blevet stående i 100 år eller længere….. 

bygningskomplekser 

Vor tids bygningskomplekser bliver størrer og størrer. de planlægges størrer 

og allerede eksisterende komplekser udvides. udvidelser kan oftest ikke 

foregå med respekt for den oprindelige strukturelle opbygning af anlægget, 

hvorfor indretningen kun bliver endnu mere kompleks. eksempler herpå 

kan være odense universitets hospital. de fleste som har besøgt stedet 

kan tale med om at fare vild. i takt med den størrer og størrer skala bliver 

bygningskomplekserne vanskeligere og vanskeligere at finde rundt i. et faktum 

som vi efterhånden har vænnet os til og accepteret som en del af vores 

hverdag. Vi accepterer, måske med en smule irritation, at skulle bruge lang 

tid i ørkesløse gangarealer, længere tid end forventet, på at finde for eksempel 

et givent kontor nr. 107 eller et undersøgelsesrum nr. 18. måske er 

vi ved at have nået en grænse? der findes eksempler på private initiativer 

som ønsker at modgå denne udvikling21 . 

14 indledning 

20 Vitruvius ti bøger om arkitektur 

21 TV2-OJ den 3. Okt 2011 : 

- I begrundelse for ønsket om et Friplejehjem i 

Sall ved Hammel siger én af initiativtagerne Lis 

Petersen til TV2-OJ; ”Det har noget med følelser 

at gøre. Ikke de dér lange gange. Det skal være 

mere som et hjem”

Figur 1.2 

VENUSTAS 

ARKITEKTUR 

FIRMITAS 

UTILITAS 

22 Prasad, S., (2008), 

Changing Hospital Architecture, RIBA Publishing 

23 Arthur and Passini, (1992), 

Wayfinding, -people, signs and architecture, 

McGraw-Hill Ryerson Limited, Toronto, Canada 

? 

man kan sige, at hospitalskomplekser og bygningskomplekser i det hele 

taget er begrebsligt udefinerede som arkitektonisk objekttype og redskaber 

til en designmæssig løsning derfor er noget famlende. dette skyldes flere 

forhold: 

1) den store indflydelse på designet af tekniske og lægelige 

krav. det forlyder ofte, at hospitaler ikke er arkitektur. få hospitaler 

er præmierede eller overhovedet bemærkede arkitektoniske 

værker og hospitalsdesign i arkitektonisk praksis er ofte en noget 

ugleset ydelse22 . 

2) den arkitekturteoretiske viden eller strategierne i praksis 

er ikke fulgt med den samfundsmæssige udvikling af hospitalet 

som bygningsværk til hospitalet som by. eller med butikken som 

lokale til butikken som indkøbscenter. redskaberne til at formidle 

dette skalaspring og denne kompleksitet i den byggede verden 

synes at være ringe. heraf følger, at der kun findes få gode eksempler 

på store bygningskomplekser. hvor det er markedskræfterne, 

som hersker, må der gøres kort proces, når eksempelvis et indkøbs-storcenter 

er designet sådan at, hvor kunderne ikke kan 

finde vej til den butik, de søger i dette. et eksempel er et indkøbscenter 

i montreal, som hurtigt efter ibrugtagningen viste sig at 

være utilgængeligt. Kunderne kunne ikke finde vej rundt i centret 

og kom der derfor ikke. der blev anvendt yderligere ressourcer på 

at forbedre skiltningen. dette var uden effekt. efter en kort årrække 

måtte centret rives ned23 . 

i to typer komplekser frembyder orienteringsvanskelighederne dog særligt 

graverende gener. det drejer sig om lufthavne og hospitaler. for at passagerertransporten 

kan foregå så effektivt som muligt, at flest mulige når 

deres fly til tiden, er det nødvendigt, at det er muligt indenfor en overskuelig 

tid at finde frem til det rigtige gate. i lufthavnene er som løsning satset massivt 

på skiltning og lufthavnene som komplekser er karakteriserede ved en 

indretning, der er rene skilteskove. Som det fremgår af afsnittet ovenfor 

afstedkommer den manglende tilgængelighed af hospitalskomplekserne 

øget stress hos både patienter, pårørende og personale foruden tabet af 

indledning 

15

essourcer i form tid, der går fra personalets egentlige funktioner, til at vise 

vildfarne patienter eller pårørende på rette vej. udviklingen af hospitalet fra 

bygningsværk til bygningskompleks manifesterer sig tydeligt med offentliggørelsen 

ultimo år 2007 af betænkningen vedrørende udbuddet af helhedsplanen 

for det nye universitets hospital i Skejby: det var her planlagt at 

hospitalet i Skejby skulle have egen højbanestation, hvilket understregede, 

intentionen om at bygge en art by med egen infrastruktur fremfor et bygningsværk. 

”hospitalsbyen” får samme størrelse som købstaden ribe. 

designteamet har taget konsekvenserne heraf og har fremlagt en hovedidé, 

hvor komplekset er tegnet i byens billede med indvendige torve, pladser og 

stræder. tiden vil vise om dette er en funktionel typologi. 

evidence Based design 

evidence Based design er designverdnens fortsættelse af evidence Based 

medicine med samme kriterier for kvantitativ forskning. Samlingen af denne 

type forskning er grundlagt af The Center for Health Design. Center for 

health design er en organisation grundlagt i uSA, hvis overordnede formål 

er, at forbedre kvaliteten af behandlingsfaciliteter, således at patientens 

oplevelse højnes, behandlingstiden nedsættes og cost/benefit forbedres. 

det er for eksempel forskning i, hvordan antallet af hospitalserhvervede 

infektioner kan nedsættes ved hjælp af indretning eller hvordan antallet af 

faldulykker for patienter kan reduceres ved ændret indretning eller ændret 

gulvbelægning. Andre sigende eksempel er undersøgelser som beviser, at 

udsigt til grønt reducerer indlæggelsestiden eller at rød farve omkring patienten 

på intensivafdeling forhøjer blodtryksniveauet. Center for health design 

har indsamlet healthdesign undersøgelser og etableret en database, 

som består af forskningsartikler/-evidencer for forbedret heling ved hjælp af 

ændret design. man kan få adgang til denne database for eksempel ved at 

abonnere på deres hjemmeside24 . i database findes sparsomt med artikler, 

som har undersøgt wayfindingaspektet ved hospitalskomplekser25 . eftersom 

centret bekender sig til kvantativ forskning26 , der er formuleret som en 

meget snæver tilgang til undersøgelser af en afgrænset del af et fænomen, 

kan det være svært at finde anvendelse for resultaterne i det specifikt 

arkitektoniske design. eksempelvis viser én af undersøgelserne i Centrets 

database, at udsyn til grønne omgivelser, har en forkortende virkning på 

indlæggelsestiden. undersøgelsen relaterer sig til en enkelt situation med 

16 indledning 

24 www.healthdesign.org 

25 Mullins, M. m.fl., (2009), 

Helende arkitektur, Aalborg Universitet og SBI 

26 

Ulrich, R., foredrag på Aalborg Universitet, 

marts 2010

27 

Ulrich, R., foredrag på Aalborg Universitet, 

marts 2010 

grønne omgivelser, men siger ikke noget specifikt om, hvad der fordres af 

karaktéren af det grønne; er en græsplæne nok?, unge spinkle træer med 

glat bark i forhold til gamle krogede træer med riflet bark?, buske i forhold 

til træer eller løvfældende træer i forhold til stedsegrønt? i relation til design 

stiller den pågældende undersøgelse flere spørgsmål end den besvarer. 

evidence Based design udspringer af en amerikansk kontekst, som er 

meget forskellig fra en humanistisk, skandinavisk tilgang til hospitalsdesign. 

i uSA gælder andre arbejdsmiljøregler og andre klimatiske forhold, hvor for 

eksempel fastlandsklimaet27 begrunder høje bygningsdybder, for at holde 

varmen ude og kulden inde om sommeren og omvendt om vinteren. dette 

bevirker i hospitalerne at mange personalefaciliteter for eksempel sygeplejerskestationerne 

er uden dagslys, hvilket ikke tillades i danmark eller det 

øvrige Skandinavien. 

nyt forskningsområde 

Som det fremgår af det foregående, er der tale om et for wayfindingbegrebets 

vedkommende singulært forskningsprojekt uden paralleler i Skandinavien. 

en god del af projektet har været orienteret imod at finde fodfæstet i 

den spinkle og spredte eksisterende berøringsflade af relateret forskning, 

for at finde det rette afsæt for udviklingen af teorier om hvilke parametre, 

der har betydning for god wayfinding. det er indledningsvist afsøgende i 

sin karaktér og mere helhedssøgende end de enkeltstående specifikke ofte 

kvantitative undersøgelser, som er samlet i Center for health design. det 

lægger sig ind under den spirende forskning i helende arkitektur, men har 

grænseflader, der berører andre typer bygningskomplekser end hospitaler. 

målgruppe og produkt 

Som det kræves af denne type forskningsprojekt henvender det sig til en 

bred akademisk offentlighed. Afhandlingen, der er struktureret som en 

monografi, kan have en særlig relevans for beslutningstagere og bygherrer 

i forhold til offentlige byggerier eller private bygningskomplekser samt for 

arkitektonisk praksis og andre rådgivere i designet af de nye supersygehuse 

samt andre typer bygningskomplekser i denne størrelsesorden. 

indledning 

17

2. metodegennemgAng

i det følgende afsnit vil jeg redegøre for den fremgangsmåde, der er anvendt 

i projektets udvikling af teorier om hvilke parametre, der har betydning 

for god wayfinding. først vil jeg komme ind på problemfeltets sammenhæng 

med de parametre, der anvendes i relation til wayfinding i arkitektonisk 

praksis idag. dernæst vil jeg lave et kort oprids af metoderne anvendt i den 

hidtidige forskning om emnet og endelig gennemgå de konkrete metoder 

anvendt til dataindsamling i projektet herunder kriterier for udvælgelse af 

cases samt identifikation af analyseenheder. 

fremgangsmåde i arkitektonisk praksis 

Som praksisbaseret arkitekt med fødderne solidt placeret i den udførende 

del af faget, har jeg oplevet, at der mangler konkret viden at basere den 

arkitektoniske udformning af hospitalskomplekser på. tilvalg og fravalg foretages 

ofte udfra tommelfingerregler eller med baggrund i, hvad man ”plejer”, 

eftersom der findes meget få egentlige undersøgelser at tage udgangspunkt 

i, der be- eller afkræfter disse formodninger. med fra praksis har jeg endvidere 

erfaringen om, at der lægges store anstrengelser i, under planlægningen 

og projekteringen af hospitaler, at skabe den bedst mulige logistiske 

situation for alle. netop logistik er en særskilt, højtprioriteret præmis i hospitalsplanlægningen. 

der afholdes en mængde møder mellem brugerne, som 

i denne situation betegner de forskellige personalegrupper på hospitalerne, 

byggeorganisation og rådgivergruppen hvor det interne flow igen og igen 

gennemgåes. rådgivergruppen bestående af arkitekter, ingeniører og evt 

andre eksperter visualiserer herudfra i skitseform de mange hensyn, der 

skal tages. Alle inddragede har en mængde ønsker til udformningen, som 

blandt personalegrupperne kan være indbyrdes modstridende eller i strid 

med arkitektens formintentioner. 

de hensyn som er bestemmende for den endelige tilrettelæggelse af det 

givne projekt er i overvejende grad af behandlingsmæssig, driftsøkonomisk 

eller etisk karaktér. disse underlægger æstetikken og arkitekturen sig. et 

vægtigt etisk hensyn er for eksempel at skåne patienterne mod uvedkommende 

blikke, når de transporteres i senge rundt i komplekset på vej til 

operation, undersøgelse eller lignende. denne transport foregår derfor i 

korridorer, hvor der er mindst mulig passage af besøgende og gående patienter. 

et andet eksempel på en etisk og hygiejnisk styrende parameter i 

20 meTodegennemgAng

28 Saunte, E. m.fl., (1963), 

Det umuliges kunst, Dommerbetænkning, 

Arkitekten-18-1963, side 333 

29 Projekt på Aarhusbaseret tegnestue, juni 2011. 

tilrettelæggelsen af komplekset er bestræbelserne på, at det kan indrettes, 

således at der ikke foregår nogen uvedkommende færdsel igennem sengeafsnit. 

endelig er et af de driftsøkonomiske hensyn, som jeg har oplevet, 

at der overalt på de projekterede gulvbelægninger skal kunne anvendes 

det samme rengøringsmiddel, således at hospitalsdriften opnår mængde 

rabat og foruden at forenkle og dermed effektivere arbejdet for rengøringspersonalet. 

Wayfinding er nedprioriteret eller indgår måske slet ikke i programmeringen 

og planlægningen. det ses indirekte på flere måder. der har naturligvis 

været en bagvedliggende intention om, at komplekset skulle blive muligt at 

orientere sig i, men det er ikke en faktor, der uddybende har været behandlet 

i sin egen ret. dette fremgår bl.a. af programmer og skitser til hospitalsprojekter, 

dommerbetænkninger ved hospitalskonkurrencer eller af arkitekturartikler 

om hospitaler28 . der har i praksis primært alene været skelet til 

to parametre, der skulle tages i betragtning for at fremme orienteringen. 

nemlig planløsningen og skiltningen. den største omhu lægges i skitseringen 

af planløsningen, som er blandt de første processer ved opstarten 

af et nyt projekt. den anden faktor, skiltningen, inddrages ofte først imod 

slutningen af projekteringen eller endda først efter byggeriet er påbegyndt. i 

arkitektonisk praksis udmønter arbejdet med de to parametre sig gerne i to 

typer af dokumenter, nemlig en mappe med tegningsillustrationer af projektets 

idé for den plankonfigurative løsning og en skiltemanual. Sidstenævnte 

er oftest udarbejdet af produktdesignere og som nævnt sædvanligvis sidst 

i projektforløbet. 

det er min erfaring fra praksis at skiltemanualen sjældent indgår, som en 

del af den indledende planlægning. dette kan illustreres med følgende eksempel 

fra en komtemporær praksis situation29 : X, som ønsker at være anonym, 

er blevet bedt om at udarbejde et skilteprojekt for et nyt lagerkompleks 

for en størrer dansk virksomhed, som netop er opført. der er i det netop 

ibrugtagede kompleks problemer med wayfinding grænsende til trafikkaos, 

fordi tilkørende lastbiler ikke kan identificere, hvilken port de skal køre til 

for at læsse varer af eller på. i facaden på bygningen i relation til portene 

er gjort mulighed for placering af et skilt på 30 cm x 30 cm, hvilket er for 

småt til, at det kan ses fra tilkørselsvejen. i sit forslag til løsning ser X, 

meTodegennemgAng 

21

som er senior produkt designer i designafdelingen, ikke anden mulig løsning 

end at placere tegnene for de respektive porte på den modsatte side af 

tilkørselsvejen. dette er en logistisk uønskværdig situation, da chafførerne 

for at finde frem, da må holde koncentreret øje med begge sider af vejen 

på én gang i vejfindingssituationen. en sådan løsning kan kun betragtes 

som en i virkeligheden uønskværdig nødløsning, der ovenikøbet er farlig for 

trafiksikkerheden. Selvom eksemplet refererer til en anden bygningstype 

end den, der bliver behandlet i dette projekt, er fremgangsmåden i praksis 

identisk med den gængse fremgangsmåde uanset bygningstype: Wayfinding 

bliver oftest ikke tilbundsgående behandlet i projekternes program og 

planlægning, men søges løst med wayshowing efter endt byggeri. 

opsummerende kan siges, at metoden i arkitektonisk praksis til at sikre 

muligheden for orientering i hospitalskomplekset består af udvikling af en 

plankonfiguration, der sikrer den bedst mulige logistiske løsning. endvidere 

projekteres skiltning, hvilket dog ofte inddrages allersidst i projekteringen 

eller evt først efter byggeriet er opført og derfor ikke foregår i sammenhæng 

med udviklingen af det øvrige design. min viden om fremgangsmåden i 

arkitektonisk praksis stammer fra 10 år som praktiserende arkitekt på tre 

forskellige tegnestuer. det vil sige i princippet fra tre længerevarende casestudier: 

i alle tre arkitektfirmaer har metoden været den samme som beskrevet 

ovenfor. Som nævnt i indledningen er der tegn på at metoden ændrer 

sig. for eksempel er det nye rikshospital i oslo indrettet i byens billede, 

således at de primære gangforløb er indrettet som gader og i adapteringen 

er af udendørskaraktér eksempelvis med gadelamper under tag. 

fremgangsmetode i hidtidig forskning 

Wayfinding som begrebsramme og fænomen er ikke alene relateret til 

design og sted, men er også uløseligt knyttet til menneskelig perception, 

hvilket uddybes nærmere i afsnit 3. den hidtidige forskning på området har 

primært lagt sig i mod isoleret undersøgelse af mennesket, som psykologisk 

og fysisk objekt. Bl.a. har man i psykologisk regi undersøgt opbygningen af 

de cognitive maps, som vi bruger til at orientere os i de fysiske omgivelser30 . 

hvordan de cognitive kort opbygges via lagring af sanseindtryk og hvordan 

de genfremkaldes i hukommelsen etc. fremgangsmåden har f.eks. været 

observation af øjenbevægelser hos individer, der orienterer sig i rummet31 . 

22 meTodegennemgAng 

30 

Gärling, T., (1989), 

The role of cognitive maps in spatial decisions, 

Environmental Psychology, side 269-278 

Wakabayashi, Y., (1994), 

Spatial Analysis og Cognitive maps, 

Geographical Reports of Tokyo Metropolitan 

University, side 57-102 

Allen, G.L.; Golledge, G.R., (1999), 

Spatial Abilities, Cognitive Maps, and Wayfinding, 

John Hopkins University Press, side 46-80 

31 Montello, D.R. (2002), 

Cognitive Map-Design Research in the Twentieth 

Century: Theoritical and Empeircal Approaches, 

Cartography and Geographic Information Science, 

vol. 29, side 283-304

endvidere har man i hjerneforskning undersøgt mennesket som fysisk objekt. 

man har med hjernescanninger forsøgt at lokalisere det fysiske sted i 

hjernen, hvor forskellige sansemæssige stimuli viste sig. dette bl.a. i forsøget 

på at finde placeringen af cognitive maps i hjernen og man er kommet 

frem til, at disse er ”lagrede” i hippocampus. man har ved rotteforsøg 

endvidere fundet frem til at aftegningen, af det cognitive kort i hippocampus 

har samme form, som den rent fysiske bevægelse i rummet. (figur 2.1) 

der findes meget lidt forskning, der relaterer sig direkte til dette projekt, 

som ligger i grænsefladen mellem bygningsdesign og den menneskelige 

perception. i environmental Psychology regi findes enkelte undersøgelser 

WAYFINDING - FORSKNINGSOMRÅDER 

HVOR 

HVAD 

HVEM 

HVORDAN 

Figur 2.1 

ARKITEKTUR PSYKOLOGI NEURO- 

SCIENCE 

• byen 

• bygningskomplekset 

• mennesket • hjernen 

• formkvaliteter • psyken 

• cognitive 

maps 

• hjernebarken 

• wayfinders 

• 

forsøg målt i 

tid 

• det søgende 

menneske 

• sindstilstande 

• 

• 

forsøgspersoner 

i scanner 

udsat for 

stimuli 


23

af sammenhængen mellem konstitutionen af de fysiske omgivelser og indi- 

viders evne til at orientere sig i dem. Se uddybning og referencer i afsnit 3. 

den mest anvendte fremgangsmåde her har været anvendelse af forsøgspersoner. 

da de hidtidige undersøgelser af wayfinding ofte funderer sig i 

en naturvidenskabelig forskningstradition drejer det sig primært om undersøgelse 

af et specifikt aspekt ved wayfinding i bygningskomplekser og ikke 

af hele fænomenet i sin kontekst. 

Brugerdefinition 

med valget af hospitalskomplekser som cases er vi alle potentielt brugere. 

i arkitektonisk praksis under projektering af hospitaler udgør brugergrupperne, 

som inddrages, det pågældende hospitals personale. Stort set alle 

personalegrupper fra rengøringspersonale til overlæger samarbejder med 

arkitekter og ingeniører om den bedste og mest innovative mulige tilrettelægning 

af et givent hospitalsprojekt. med det begyndende paradigmeskifte 

ønsker regionerne nu også at inddrage patienterne som brugere. 

dette gøres eksempelvis gennem koncensusworkshops eller gennem dannelse 

af expertpaneler32 med repræsentanter fra de forskellige patientgrupper. 

Personalet er de daglige facilitatorer af de ydelser, som hospitalet tilbyder. 

uanset at de ved begyndelsen af ansættelsen på et givent hospital kan have 

vanskeligt ved at finde rundt, vil de i løbet af ansættelsen lære at orientere 

sig på samme vis, som man kan lære sig bevægelsen gennem en labyrint. i 

undersøgelsen ønsker jeg at fokusere på det mest umiddelbare møde mellem 

mennesket som bruger og hospitalet som sted i udforskningen af den 

mest almindelige situation for patienter og pårørende, når disse møder hospitalet. 

gennem studie af dette møde, håber jeg at kunne pege på hvad ved 

hospitalets udformning , der fremmer eller hæmmer dets tilgængelighed og 

muligheden for at orientere sig heri. Som følge heraf betegner patienter 

og pårørende i projektet brugerne. for dem er hospitalsophold og besøg 

som oftest en sjælden oplevelse. de får sjældent mulighed for at lære bevægelsen 

gennem hyppige gentagne besøg, men har behov for at guides 

igennem af arkitekturen, skiltning, et medmenneske eller noget fjerde. for 

at få et repræsentativt udsnit af brugergruppens færden er observeret både 

på tidspunkter, hvor der vil være en sandsynlighed for at finde flest patienter 


32 www.regionsyddanmark.dk/sundhedsinnovatoriet, 

besøgt april 2012

33 Wiener, J., m.fl., (2009), 

Towards a Taxonomy of Wayfinding Tasks: a 

Knowledge-Based Approach, 

Spatial Cognition and Computation, vil 9, Issue 2, 

side 152-165 

34 Schön, D. A., (1987), 

Educating the reflective practitioner, 

Jossey-Bass, San Francisco, USA 

i gangarealerne og hvor der vil være en sandsynlighed for at finde flest 

pårørende, altså henholdsvis i dagtiden, som er tiden for planlagte behandlinger, 

og om aftenen, som er det hyppigste tidspunkt for besøg. 

Projektets empiriske faser 

forskning i wayfindingdesignparametre og hospitalsdesign har karaktér af 

at være etablerende, da der endnu ikke findes noget egentligt fundament 

at tage afsæt i. Begrebet wayfinding er uklart defineret og ofte sammenblandet 

eller ligefrem terminologisk sidestillet med wayshowing, hvilket jeg 

kommer nærmere ind på i afsnit 3. der har været tiltag til en klassifikation 

af begrebet33 og en smule forskning i begrebets relation til design, som jeg 

ligeledes vil berøre i afsnit 3. for overhovedet at kunne undersøge denne 

sammenhæng mellem design af de primære passager i bygningskomplekser 

og brugernes wayfinding samme sted, har det derfor, som det første 

i undersøgelsen været nødvendigt at finde frem til typer af karakteristiske 

designparametre eller typer af attributter for disse passager. disse karakteristika 

kan være enten fremmende eller hæmmende for brugernes evne til 

at orientere sig. designpraktikere vil hævde, at nogen viden om hvilke parametre, 

der er fremmende allerede findes som ”skjult” viden34 , som de benytter 

i projekteringen. imidlertid tyder mængden af vidnesbyrd om vanskeligheder 

med at orientere i hospitalskomplekser på, at denne viden enten 

reelt ikke findes, at den ikke finder anvendelse i tilstrækkelig grad eller at 

andre parametre dominerer over intentionen om, at komplekset skal være 

tilgængeligt og muligt at orientere sig i. Jeg har derfor forsøgt på at finde 

frem til en metode, der kan medvirke til at afsløre ”skredet” imellem designintention 

og designvirkning for wayfinding i bygningskomplekser. metoden 

har jeg baseret på fire empiriske tilgange integreret i studier af tre hospitalscases. 

(figur 2.2) de fire tilgange repræsenterer samtidig projektets 

kronologiske faser, hvor punkt 4, litteraturstudier, har været en del af alle 

faser. endelig er afsluttet med en fase, hvor jeg har organiseret, fortolket og 

draget konklusioner på baggrund af data. de fire tilgange og faser er; 

1) undersøgelse af den designmæssige intention gennem interview 

med sagsarkitekter for tre udvalgte cases. 


25

DATAINDSAMLING - metoder og kilder 

HVIDOVRE 

HERLEV 

SKEJBY 

ARKITEKTONISK 

PRAKSIS 

Figur 2.2 


TEGNINGER 

LITTERATUR 

• arkitekttegninger 

• Arkitekten 1968 

(dommerbetænkning) 

• Arkitekten 1976 


• farvemanual for Herlev 

Hospital 

• Lampetten-2, 1976, 

Lysteknisk Selskab 

• Tidsskrift for Danske 

Sygehuse, okt. 1976 


• Det nye Universitets 

Hospital i Aarhus, 

dommerbetænkning 

dec. 2007 

DIREKTE 

OBSERVATION 

• observatør i primære 

gangarealer 

• 2 t dag + 2 t aften 

• 2 hverdage 

• observatør i primære 

gangarealer 

• 2 t dag + 2 t aften 

• 2 hverdage 

• forsøgspersoner 

• opservationer og fotos 

fra 20 grupper arkitektstuderende 

først i 

udd.-forløbet fremstillet 

i statements 

• 

• 

INTERVIEW 

sagarkitekter 

personale 

Gunnar Gundersen, 

sagsark. 

Abelone Dyrup, Hvidovre 

Hospital, Teknisk Afd. 

• Kaj Therkelsen, sagsark. 

• ansatte fra Teknisk Afd. 

(anonyme) 

• Torkil Leth, sagsark. 

• ansatte fra Administrationen 

(anonyme) 

• Inge Udsen, sekretær, 

Skejby Hospital 

• spørgeskema 

fremsendt på e-mail til 

49 arkitektfirmaer

35 

Se spørgsmål og interviewudskrift i bilag 4, 5 

og 6 

i tilrettelæggelsen af interviewsene med sagsarkitekterne lagde jeg vægt 

på at disse kunne udtrykke sig så frit som muligt om den designmæssige 

intention bag de respektive cases. det blev styret gennem forholdsvis få 

åbne spørgsmål35 . de blev forud orienterede om, at formålet med mit projekt 

er at undersøge sammenhængen med design og brugernes mulighed 

for at orientere sig og finde rundt i hospitalskomplekser samt at dette var 

fokuspunktet for mit interview. 

2) Studie af de udvalgte cases gennem litteratur, tegninger, brugerobservation 

og fotoregistrering. 

Brugernes, patienter og pårørendes adfærd på de respektive hospitaler 

blev observeret over 2 dage i hospitalernes primære gangarealer i henholdsvis 

2 dagtimer (behandlingstid ) og 2 aftentimer (besøgstid) for hvert 

hospital. Brugerne blev iagttaget for tegn på at være faret vild. ”faret vild” 

er her defineret som forskellige grader af observeret søgende adfærd, der 

er umiddelbart aflæselig i kropssproget. det er bevægelser af øjne, arme 

og ben. gangbevægelserne kan for eksempel være rolige og afslappede 

eller febrilske og hastigt skridtende mellem skilte, kort og medmennesker 

at spørge om vej. de forskellige grader af observeret ”faret vild” adfærd er 

illustreret i figur 4.5 i afsnit 4. hospitalskompleksernes designkarakteristika 

blev studeret og fotoregistreret med særligt fokus på de primære gangarealer. 

de valgte hospitalsprojekter blev derudover studeret gennem tidsskriftartikler, 

bygningstegninger og deres hjemmesider på internettet. 

3) rumlig afprøvning af orienteringsforløb med forsøgspersoner i en 

case, hvor observation var vanskelig. 

forsøgpersoner blev anvendt til selvrapportering af wayfindingforløb på 

Skejby. 20 forsøg blev udført med studerende på 2. årgang på Arkitektskolen 

Aarhus. forsøgspersonerne blev sendt ud på prædefinerede ruter i 

hospitalskomplekset. tilrettelæggelsen af ruterne sigtede på at være så realistiske 

som muligt og blev udarbejdet i samarbejde med en lægesekretær 

på hospitalet. nogle personer skulle agere fiktive patienter på vej til et konstrueret 

ambulant undersøgelsesforløb og andre skulle agere pårørende, 

som skulle finde vej til indlagte på udvalgte sengeafdelinger. fiktive 


27

pårørende fik tildelt en rute som startede via hovedindgangen og fiktive 

patienter blev tildelt en rute som startede via én af hospitalets sekundære 

indgange i over-ensstemmelse med den gængse ankomstprocedure på 

stedet. Jeg instruerede forsøgspersonerne i undervejs i forløbet at tage fotos 

og notere sig deres observationer af gangforløbene på steder, hvor de 

mistede oriente-ringen. desuden bad jeg dem notere deres handlinger i 

forhold til at kunne orientere sig. 

4) Studier af hidtidig forskning på området. denne har i sig selv været 

vanskelig tilgængelig og er primært at finde i 80érnes uSA, ofte 

som konferencebidrag, der ikke siden har været udgivede. 

identifikation af projektets analyseenheder 

Projektet anvender som introduceret ovenfor en overordnet struktur med 

flere indlejrede analyseenheder36 , der danner ståstedet for analysen. Analyseenhederne 

tager udgangspunkt i de wayfindingparametre som finder 

anvendelse i arkitektonisk praksis og er foreslået af hidtidig forskning. Jvf 

Weissmans37 tentative teori, som jeg kommer nærmere ind på i begrebsafnittet 

konstitueres wayfindingparametrene i bygningskompleksernes interiør 

af 

1) plankonfiguration, 

2) skiltning, 

3) arkitektonisk differentiering og 

4) visuel adgang til pejlemærker i eller udenfor komplekserne. 

Yderligere identifikation af parametrene og gennemgang af deres indhold 

finder sted i begrebsafsnittet. 

Triangulering 

denne anvendelse af flere tilgange til data, som det er foreslået af robert 

Yin38 , er nødvendig på grund af fænomenets komplicerede konstruktion 

af både rumdesign og perception i en specifik kontekst. ovenikøbet er 

det et fænomen, som vi tilsyneladende er meget lidt sprogligt bevidste om 

både som designere og brugere. ifølge edward hall39 er de enkelte kultures 

definition af rum og steder, noget som ikke kan udsiges, men noget, der er 


36 Yin, R., (1994), 

Case Study Research, Sage Publications, 2. udg., 

Thousands Oaks, California 

37 Weismann, J., (1981), 

Evaluating architectural Legibility: Way-finding in 

the Built Environment, Environment & Behaviour, 

13:2, side 189-204, Sage Publications 

38 Yin, R., (1994), 

Case Study Research, Sage Publications, Thousands 

Oaks, California, 2. udg., side 115 

39 Hall, E., (1966), 

The hidden dimension, Garden City, N. Y., 

DoubleDay: 

- ” The way each culture defines spaces often 

occurs at the level of tacit knowledge”. Dette 

stemmer overens med min erfaring som både 

sygeplejerske og arkitekt på hospitaler, at 

brugerne sjældent kan tænke i design. For dem 

er stedet noget andet end de fysiske rammer, 

der konstituerer det og de er ikke bevidste om 

forbindelserne.

40 Yin, R., (1994), 

Case Study Research, Sage Publications, 

Thousands Oaks, California, 2. udg., side 127 

41 Nylander, O., (1996), 

Bostådens Arkitektur, 

phd-afhandling Chalmers, Göteborg 

etableret i underbevidstheden som skjult viden. de forskellige tilgange kan 

siges hver især at skulle indhente data om hver sin del af fænomenet, mens 

forskningsspørgsmålene hver gang er de samme. hvilke wayfindingdesignparametre 

eksisterer? hvad er godt og afhjælpende wayfindingdesign? 

objektet for interviewsene er designpraksis: hvad er den synlige viden? er 

der tegn på usynlig viden og kan den afsløres? hvad er intentionerne og 

forklaringen på valgte løsninger i forhold til wayfinding i praksis? 

objektet for tidsskrift- og bygningstegningestudier og registreringer er hospitalskompleksernes 

design: hvordan ser der ud i de primære gangarealer? 

endelig er objektet for observationer og forsøg brugernes oplevelse og 

reaktion på dette wayfindingdesign. Årsagen til at der her er valgt at anvende 

to tilgange; observation og forsøgspersoner til samme objekt skyldes, at 

det i ét af hospitalskomplekserne ikke var muligt at observere de primære 

gangarelaer med én observatør. imodsætning til de to andre komplekser 

var det hér umuligt at overskue gangarealerne fra ét punkt og derigennem 

få et samlet billede af wayfinding adfærden hos brugerne på dette sted. det 

var derfor nødvendigt at iværksætte en anden metode end observation til 

indsamling af disse data. 

Analysestrategi 

robert Yin40 skriver at analyse af casestudiedata er et af de mindst udviklede 

og vanskeligste aspekter ved casestudier. i projektet har jeg struktureret 

de indsamlede data ved hjælp af de ovenfor definerede analyseenheder. 

Analyseenhederne er som sagt deriverede af eksisterende teori samt 

eksisterende løsningsmetoder på wayfindingproblemer i bygningskomplekser 

i praksis. med denne fremgangsmåde kan jeg få et overblik over om, 

de allerede definerede parametre er udtømmende for problematikken eller 

ej. Analyseenhederne er anvendt til at fastholde en beviskæde som er 

gennemgående for strukturen i afhandlingen fra gennemgang af teori over 

casefremstilling til konklusion. informationerne i databasen fra både interview, 

observationer, fotoregistreringer og forsøg er ordnede og fremstillet 

samlet i casefremstillingen. en lignende fremgangsmåde kan man se i ola 

nylanders phd-afhandling Bostadens Arkitektur41 . 


29

en eller flere cases 

Ved anvendelse af alene én case til undersøgelse af det dokumenterede 

problem med at orientere sig i hospitalsskomplekser, er der risiko for at 

fundene er specifikke. for at imødegå dette har jeg valgt at arbejde med tre 

cases for igennem en flersidige belysning af fænomenet at kunne udpege 

eventuelle lovmæssigheder. de valgte hospitaler er placerede i danmark, 

men kunne have været placeret hvor som helst i europa, da hospitalsarkitekturen 

i de lande vi er omgivede med i relation til wayfinding er relativt 

ens. forskningsspørgsmålets søgen efter grundlæggende paradigmer gør 

i princippet ethvert hospitalskompleks egnet som case, sålænge det kan 

siges at være et kompleks. Jeg har defineret et hospitalskompleks til at 

være en samling bygninger til undersøgelse, behandling og indlæggelse for 

sygdomme med mere end 300 sengepladser. 

Casestudiemetoden har været omdiskuteret. modstandere af metoden har 

blandt andet hævdet at casestudiernes brug af kvalitative data er for påvirkede 

af forskeren til at kunne betragtes som valide og generelle. Bent 

flyvbjerg42 har bidraget med en række gode argumenter for casestudiernes 

relevans og ofte eneste farbare vej i humaniora og samfundsvidenskaberne. 

det er blevet almindeligt siden Bent flyvbjergs ”kamp” i 80érne, mens 

NØGLETAL HVIDOVRE HERLEV SKEJBY 

Byggeår 

Grundareal / m 2 

Samlet areal / m 2 

Sygehusaktivitet 

Ansatte 

Figur 2.3 


1976 1976 1988 

130.000 30.000 160.000 

230.000 250.000 480.000 

45.324 42.438 41.811 

3500 4000 3000 

Sengepladser 580 

900 410 

42 Flyvbjerg, B. (2006), 

Five Misunderstandings About Case-Study Research, 

Qualitative Inquiry, Sage 12, side 219-245

43 Eksempler herpå er; 

Nielsen, Tom, (2001), 

Formløs, Phd-afhandling, Arkitektskolen Aarhus 

Jensen, Boris Brorman, (2004), 

Byen genopdaget, Phd-afhandling, 

Arkitektskolen Aarhus 

Bundgaard, Charlotte, (2006), 

Montagepositioner, Phd-afhandling, 

Arkitektskolen Aarhus 

44 Johnstone, A., 

Wayfinding Solution for the Royal Childrens Hospital 

Melbourne by Buro North, www.dexigner. 

com, besøgt 29. marts 2012. 

- Artiklen fremhæver Designfirmaet Buro North 

for at have udviklet det traditionelle paradigme 

for wayfinding i hospitalet Royal Childrens Hospital. 

Ved nærlæsning af artiklen viser det sig at 

være en sammenblanding aaf begreber wayshowing 

og wayfinding. Det afslører myten fra praksis 

at wayfinding løses med god skiltning. Skiltningen 

og udsmykningen er ganske vist bevidst blevet 

anvendt som landmarks, men de øvrige aspekter 

af wayfinding indgår ikke. 

han arbejdede på sit studie af magtfaktorer i Aalborg Kommune, at anvende 

casestudier og mit projekt efterfølger en række phd-projekter på Arkitektskolen 

Aarhus, der har anvendt casestudiemetode43 . 

udvælgelse af cases 

overvejelserne omkring kriterier for udvælgelse af cases har været mange. 

Spørgsmålet har været, hvilken sammenstilling af arkitektoniske typer, der 

potentielt vil afsløre mest om de designparametre, som anvendes eller 

mangler og har betydning for wayfindingforløb i bygningskomplekser. Wayfindingforløbene 

er brugerbevægelse i komplicerede interne rumligheder 

med loft eller tag som øvre afgrænsning. 

en mulig vinkel at anlægge, som har indgået i overvejelserne, var valg af 

worst case og best case. gennem extrahering af differencen mellem indsamlede 

data ud fra denne vinkel, kunne denne metode give mulighed for at 

stå med det konglomerat, som udgjorde forskellen på designet af de fysiske 

omgivelser på steder med henholdsvis god og dårlig wayfinding. denne 

fremgangsmåde kræver kendskab eller identifikation af henholdsvis det 

gode og det dårlige eksempel på wayfinding i hospitaler. dette ville kræve 

sin egen undersøgelse på grund af problemets ringe offentlige bevågenhed 

samt den førnævnte uklarhed i definitionen af begrebet og tendensen til at 

sammenblande wayshowing og wayfinding: når der henvises til gode eksempler 

på wayfinding i hospitalskomplekser, er det som regel alene hospitalets 

måde af vise vej på med skiltning og kunstværker, som der hentydes 

til44 . eventuelle andre parametre og deres indbyrdes sammenspil nævnes 

sjældent eller slet ikke. reelt har jeg ikke kendskab til det gode eksempel i 

wayfinding henseende, selvom flere hospitalskomplekser er blevet rost for 

deres innovative design: det gælder for eksempel Sct olav hospital i trondheim, 

norge eller rikshospitalet i oslo, også norge, hvor hospitalskompleksernes 

er designet i byens billede. for Sct olavs vedkommende er 

kompleksets bygningsdele konkret integreret i byen, mens rikshospitalet, 

som tidligere nævnt har anvendt en ”ydre” aptering i de indre gangpassager 

med gadelamper, udendørs belægninger etc. Jeg har og har ikke kunnet få 

kendskab til om denne designløsning afhjælper brugernes mulighed for at 

orientere sig i komplekserne og kan derfor ikke identificere dem som gode 

eksempler. Ved valg af disse to norske eksempler som cases, ville under- 


31

søgelsen komme til at dreje sig om virkningen af denne specifikke løsnings 

type; at designe komplekset i byens billede. den ville ikke favne dét, som 

jeg ønsker med projektet, som er at undersøge alle kendte og eventuelt 

endnu ukendte designparametre og deres indbyrdes sammenspil. 

derfor har jeg udvalgt casene i overensstemmelse med typer af arkitektoniske 

løsningsmodeller på problematikken i hidtidig praksis i danmark. det 

fremgår af indledningen, at der i arkitektonisk praksis har været fokuseret 

på to parametre i løsningsmodellerne for orientering i bygningskomplekser. 

nemlig planløsning og skiltning. ligeledes har jeg været inde på i indledningen 

at hospitalet som offentlig institution og arkitektonisk objekt er under 

forandring. nogen klar definition og registrering af typer findes (endnu) ikke. 

identifikationen af typer har jeg foretaget på grundlag af min mangeårige 

erfaring, som sygeplejerske og arkitekt på diverse hospitaler i danmark og 

udlandet sammenholdt med indledende litteraturstudier. gennem et næsten 

30´årigt professionelt arbejdsliv har jeg fået indgående og personligt kendskab 

til ca 30 hospitaler, heraf godt 20 i danmark. Af de resterende knap 30 

hospitaler i danmark har jeg undersøgt flere ved stikprøve på internettet. 

her har samtlige hospitaler i danmark deres egen hjemmeside med kort og 

fotoillustrationer af hospitalerne, hvorudfra planløsningen kan bestemmes. 

hospitalscasene er systematisk udvalgt efter at repræsentere maximal typologisk 

variation. maximalvariations kriteriet benævnes også metodeteoretisk 

kontrasterende cases45 . Kontrastering er etableret i udvælgelsen af 

de hospitalers plankonfigurative typologi. det drejer sig om, hvorvidt hospitalerne 

er disponerede horisontalt, vertikalt eller successivt: 

Det horisontale hospital er hovedsagelig disponeret i terrænplan i højest 3 

etager efter en enkel overskuelig form med en central forbindelsespassage, 

hvortil de forskellige bygningslegemerne kobler sig. det klassiske eksempel 

på et horisontalt hospital er den typologi som kaldes pavillonhospitalet. indtil 

tiden omkring 2. Verdenskrig var pavillonhospitalerne den mest almindelige 

type46 . i denne type er brugeren i omtrentlig øjenhøjde med horisonten 

og med omgivelserne. 


45 Yin, R., (2009), 

Case Study Research, Design and Methods, 

4. udg., Sage Publications 

46 Heslet, L. og Dirckinck-Holmfeld, K., (2007) 

Sansernes Hospital, Arkitektens Forlag

Det vertikale hospital er hovedsagelig disponeret i højhusbyggeri. typisk 

med sengeafdelinger ovenpå hinanden i en tårnbygning og behandlings- 

faciliteter i omkringliggende ofte lavere bygningslegemer. i denne type har 

brugeren i en væsentlig del af komplekset et fugleperspektiv på horisonten 

og på omgivelserne. 

Kun et fåtal af hospitaler er uændrede eller forblevet tro mod den oprindelige 

arkitektoniske hovedidé for kompleksets struktur. langt de fleste 

provins- eller byhospitaler har fået adderet en mængde tilbygninger efter 

det muliges princip, hvilket ofte kan fremstå noget tilfældigt. umiddelbart vil 

man forvente at denne type, som jeg benævner det successivt udviklede 

hospital i særlig grad vil være afficeret med wayfindingproblemer på grund 

af strukturløsheden og eventuelt også tilstedeværelsen af mange forskellige 

typer arkitektonisk formsprog i samme bygningskompleks. heraf følger, 

at det typiske for det successivt udviklede hospital er, at det hyppigt er atypisk 

og ubestemmeligt som struktur. når jeg alligevel har ønsket at have en 

”atype” med som case ved siden af idenficerede klare, uspolerede typer, 

skyldes det, at det i forhold til de to typer har fået tildelt en art kontrol-case 

funktion samtidig med at det i analysen af wayfindingadfærd i forhold til 

interne designparametre indgår i sin egen ret. 

det successive hospital kan endvidere sjældent betegnes som enten vertikalt 

eller horisontalt. det er den mest almindelige (a)type i danmark og de 

lande, som vi sammenligner os med eksempelvis Skandinavien, tyskland 

og holland. 

hvidovre hospital er valgt som repræsentant for den horisontale typologi. 

herlev hospital er valgt som repræsentant for den vertikale typologi. Størrer 

tilbygninger er i skrivende stund på tegnebrættet for både hvidovre og herlevs 

vedkommende, men på tidspunktet for denne undersøgelse var begge 

hospitaler relativt uændrede i forhold til det oprindelige koncept. for herlevs 

vedkommende vil det betyde, at det skifter til at blive en successiv type, idet 

hospitalsledelsen har valgt blandt andet at udbygge én af grønnegårdene, 

hvorved hospitalets hovedidé korrumperes i wayfinding henseende. for 

hvidovres vedkommende planlægges tilbygninger holdt indenfor den oprindeligt 

planlagte struktur og det bevarer derfor sin horisontale typologi. Skej- 


33

y hospital indgår som repræsentant for det successivt udviklede hospital. 

det er planlagt successivt udbygget over en lang årrække. Samme arkitektfirma 

har varetaget udbygningen gennem hele processen fra start til slut. 

det fremstår derfor med et klart arkitektonisk formsprog og ikke hybridisk. 

Argumentet for at anvende en typologisk tilgangsvinkel er ønsket om i arbejdet 

med at få klarhed over influerende designparametre at kunne afsløre 

hvorvidt nogle typologier er mere afficerede med wayfindingproblemer end 

andre. 

hospitalerne er velegnede til sammenstilling fordi de stort set har samme 

behandlingskapacitet målt i årlige patient-udskrivninger47 . det vil sige at 

gennemstrømningen af patienter og pårørende må antages at være nogenlunde 

identisk på de udvalgte hospitaler. endvidere kommer de fra nogenlunde 

samme tidsepoke om dog med en lille forskydning: hvidovre og 

herlev er taget i brug i midten af 1970érne, hvor planlægningen af Skejby 

startede. 

VEL TILPAS FARET VILD 

rolig og 

afslappet gang 

Figur 2.4 

stopper og 

studerer skilte 


løftede 

skuldre og 

søgende blik i 

alle retninger 

febrilsk gang 

og ditto 

øjenbevægelser 

definition af ”faret vild” 

i forbindelse med observationerne blev registreret forskellige grader af 

”faret vild” ioverensstemmelse med side-stående definition illusteret i figur 

XX. hastig gang mellem forskellige døre med et ængsteligt ansigtsudtryk, 

har jeg tolket, som at brugeren har mistet orienteringen og er faret vild. 

ligesådan eksempelvis med gentagne forespørgsler hos tilfældige forbipasserende 

i gangpassagen. ”faret vild” er den mest plausible forklaring 

på den iagttagede adfærd. denne tolkning understøttes af mine oplevelser 

som observatør, hvor jeg flere gange i relation til den nævnte adfærd, blev 

47 

Sundhedsstyrelsens Sundhedsdata, 

besøgt 2009.05

48 Schön, D. A., (1987), 

Educating the reflective practitioner, 

Jossey-Bass, San Francisco, USA 

49 www.calit2.net/newsroom, 

How wayfinding affects the brain, 

besøgt februar 2009. 

kontaktet og spurgt om vej af de forvildede, selvom jeg var en anonym og 

diskret ventende ikke-uniformeret ”bruger” af faciliteten og ikke for eksempel 

forklædt som ansat. forsøgspersonernes selvrapporteringer fortæller 

konkret om hvordan, der ser ud på steder i komplekset, hvor de farer vild, 

samt i nogen grad, hvilke følelser stedet giver dem. (figur 2.4) 

overvejelser i relation til eget arbejde 

Jeg ønsker med projektet at undersøge, hvordan designet af de primære 

gangarealerne i hospitalskomplekser er på steder, hvor brugerne farer vild 

og på steder, hvor brugerne kan orientere sig. det gælder den formmæssige 

kvalitet, den overordnede struktur og materialiteten. At udvikle viden 

om dette samspil mellem arkitekturen i denne specifikke type sted og den 

måde den sanses og reageres på af brugerne virker umiddelbart svært 

tilnærmeligt, når man ved hvor lidt ikke-fagpersoner registrerer designet og 

hvor lidt designeren kan forklare årsagen til, at han vælger det virkemiddel, 

som han gør, da han i høj grad trækker på ”skjult viden” 48 . ovenfor er argumenteret 

for at den valgte metode til dette er observation og selvrapportering 

af adfærd i de primære gangarealer i hospitalskomplekser. 

en anden metode som indgik i de indledende overvejelser var computeranimerede 

forsøg, som erstatning for den gængse metode i praksis med anvendelse 

af mock-up´s til arkitektoniske prøvninger. det var ikke indenfor 

projektets økonomiske og tidsmæssige muligheder at foretage afprøvninger 

af bygningskompleksers sammenkoblede gangarealer af flere 100 m´s 

længde, hvilket kunne have været den rette fremgangsmåde til eksempelvis 

at teste den virksomme karaktér af landmarks. i en computermodel af 

gangforløbet i et hospitalskompleks kunne man afprøve, hvordan designet 

virker på forsøgspersoner under virtuelle wayfindingforløb. designet 

kunne varieres og udskiftes i modellen: forskellige former for vinklede 

gangforløb, rumlige udformningerne, interne diffentieringer, typer af landmarks, 

farvekoder etc etc kunne testes. denne metode har været brugt 

med et lidt andet fokus på uC San diego49 : et samarbejde mellem universitetets 

afdeling for biologi, deres afdeling for telekommunikation og it 

samt Swartz center for Computer neuroscience har udviklet en prototype 

på et virtual-reality system, der angiveligt kan aflæse den menneskelige 

hjernes respons på arkitektoniske parametre. Jeg stiller mig kritisk overfor 


35

validiteten af testresultaterne i forhold til modellens evne til at afspejle realistiske 

arkitektoniske rumligheder. en virtual-reality computermodel er indtil 

videre alene tilnærmelsesvis virtuel vedrørende visuelle og auditive indtryk. 

i særlige tilfælde som flysimulatorer også kinæstetiske indtryk. når jeg 

siger tilnærmelsesvis skyldes det at computermodellens skærmgengivelse 

i forhold virkelighedens væld af nuancer indenfor eksempelvis lys-skygge, 

glans, klang og ekko kun rummer en lille brøkdel af betydelige variationer. 

Computermodellen kan ikke gengive det komplicerede arkitektoniske samspil 

af visuelle, auditive, kinæstetiske og okulofaktoriske sanseindtryk, som 

perciperes og anvendes til at orientere sig efter under bevægelse gennem 

en fysisk, materiel bygning. eftersom det er en væsentlig del af mit projekt 

netop at undersøge dette samspil og blive klogere på hvordan det virker ind 

på menneskelig wayfinding, har jeg afvist forsøg med computermodel som 

egnet metode. 

forud har jeg måttet foretage valg med hensyn til hvilke hospitalskomplekser 

og hvor i komplekserne undersøgelserne skulle foregå. nærmere begrundelse 

for udvælgelsen af cases er beskrevet først i casefremstillingen, 

mens jeg i det følgende vil redegøre for overvejelserne i forbindelse med 

udvælgelse af, hvilke af kompleksernes rumligheder, der har været under 

lup. i indledningen er det med eksemplet fra roskilde Amtssygehus fortalt, 

at det er muligt at fare vild og miste orienteringen i selv alene en enkelt afdeling, 

der udgør en lille del af hele komplekset. det er uoverkommeligt og 

unødvendigt for projektet at undersøge samtlige afdelinger og rumligheder 

i hospitalerne. det følger naturligt af forskningsspørgsmålet, at undersøgelsen 

må finde sted i casenes primære forbindelses korridorer eller passager, 

idet jeg ønsker at granske brugernes reaktion på mødet med designet af 

præcis disse rumligheder, der skal føre dem fra sted til sted i komplekset. 

Altså de gangarealer som brugerne primært anvender for at komme fra A 

til B til C. 

36 meTodegennemgAng

Ref. Calit 2, San Diego, Virtuelle wayfindingforsøg

3. BegreBSunderSØgelSe

Wayfinding 

dette afsnit indledes med en søgen efter definitioner på begrebet wayfinding 

samt introduktion til begreber beslægtet med hermed; navigation, 

orientering og wayshowing. Sidenhen præsenteres projektets definition af 

begrebet samt dets forskningshistorie. de heraf afledte parametre identificeres 

og karakteriseres. undersøgelsen afslører, at der hersker manglende 

koncensus i den almindelige såvel som den faglige forståelse af wayfinding. 

det engelske ord wayfinding anvendes fremfor et fordansket vejfinding, idet 

sidstnævnte i højere grad ville være et nyopfundet ord, mens den engelske 

betegnelse er på vej ind i det danske sprog. hverken wayfinding eller vejfinding 

indgår dog i nudansk ordbog50 , ligesom de heller ikke er at finde i 

eksempelvis gyldendals røde ordbøger eller oxford english dictionary. det 

vil sige, at ingen af ordene er officielle danske eller britiske ord. en engelsksproget 

internetordbog51 defineres det således; 

”Wayfinding: signs, maps, and other graphic or audible methods used to 

convey location and directions to travelers; also written way-finding”. 

denne engelske definition peger altså på skilte, kort og anden grafisk visning 

og lyd-vejvisning som værende dét, der konstituerer wayfinding. Skilte, 

kort og anden grafisk visning betegner det, som vi på dansk ville kalde 

skiltning. er wayfinding lig med skiltning? 

da vejfinding og wayfinding, som nævnt før, ikke er officielt vedtagne danske 

ord, har jeg undersøgt de officielle danske ord, som er tættest beslægtede 

med wayfinding for at destillere betydninger og for at udvinde terminologiens 

præcise definition i dette projekt. de danske begreber, som kommer 

tættest på, er orientering og navigation. Af den danske ordbog52 fremgår 

definitionen på navigation således; 

”Bestemmelse af egen position og beregning og styring af den nøjagtige 

rute gennem vand eller i luften”. 

denne danske definition holder sig korrekt til etymologien, hvor navigation 

oprindelig alene referede til metoderne til at styre et skib i bestemt retning 

40 BegreBSunderSØgelSe 

50 Den Danske Ordbog-moderne dansk sprog, 

www.ordnet.dk/ddo, besøgt april 2011 

51 www.dictionary.reference.com, 



www.ordnet.dk/ddo, besøgt april 2011


www.ordnet.dk/ddo, besøgt april 2011 

54 Nielsen, A. V., (2008), 

Navigation, Forelæsningpapir til Institut for 

Design, Arkitektskolen Aarhus 

under sejlads. nu refererer navigation til alle typer wayfinding med fartøj; 

skibe, flymaskiner eller i mindre grad køretøjer. det anvendes også i daglig 

tale om individets orientering eller wayfinding uden ”fartøj” i en vifte af betydninger: 

”at navigere kaos”, ”at navigere på internettet”. 

når det gælder orientering er definitionen i den danske ordbog53 mere omfattende 

og der listes fem betydninger af begrebet; 

1) ”det at give oplysning om noget,; a: - de oplysninger der gives, b: 

- det at blive eller være oplyst om noget”, 

2) ”skolefag der kombinerer elementer fra historie”, 

3) ”det at finde ud af, hvor man befinder sig i forhold til omgivelserne 

(han skal lære at betjene sig af alle sanser til orientering)” 

4) ”den retning som noget vender” 

5) sport = orienteringsløb. 

tilsvarende begrebet navigation har orientering endvidere en række udbredelser 

i dagligtale, som ikke er taget med i officielle danske definitioner. 

eksempelvis i forhold til definition 4) ”den retning som noget vender”, som 

kan udvides til at omfatte; ”den retning som nogen henvender sig i mod”: 

”han er sexuelt orienteret mod sit eget køn”, ”hendes politiske orientering 

drejer mod venstre”. Selvom begreberne orientering og navigation etymologisk 

set er forskellige, har de i daglig tale sammenfaldende betydninger og 

bruges ofte i flæng. filosoffen Arno Victor nielsen54 siger; ”man bliver ikke 

klogere af at sige ”navigere”, når man lige så godt kunne sige ”orientere”. 

han opponerer dermed imod udvidelse af begrebet navigation og maner til 

mere præcis ordbrug. her følges denne opfordring og navigation defineres, 

som dét at finde vej med fartøj. 

i dette projekt drejer det sig om at finde vej i bygningskomplekser. Altså 

brugerens bevægelse gennem et kompleks af bygninger. Almindeligvis en 

bevægelse udført til fods gennem et længere forløb af gangarealer. enkelte 

BegreBSunderSØgelSe 

41

hospitalskomplekser, som for eksempel Aarhus universitets hospital i Skej- 

by, har minitaxier i form af scootere med passagérsæder til at fragte dårligt 

gående brugere rundt mellem hospitalets forskellige afdelinger. disse er 

bemandede med en chaffør. det er således ikke brugeren selv, der finder 

vej på fartøjet og ifølge projektets sprogbrug, er der derfor ikke tale om at 

navigere igennem hospitalskomplekset på scooteren, selvom bevægelsen 

foretages på et fartøj. 

dét at finde vej igennem bygningskomplekser er i højere grad i tråd med 

førnævnte definition 3) af orientering; ”det at finde ud af, hvor man befinder 

sig i forhold til omgivelserne”. der er dog en væsentlige divergens imellem 

denne definition og betydningen af wayfinding, da orientering primært 

refererer til den intellektuelle process i individet og en statisk erkendelse 

af forholdet til omgivelserne, der ikke inkluderer fænomenet ”at finde vej”. 

terminologien wayfinding peger i højere grad på bevægelse. At et mål skal 

findes og nåes ved hjælp af bevægelse på en vej. dette leder til følgende 

definition: 

Wayfinding er en intellektuel aktivitet eller proces. Som aktivitet er der tale 

om en målrettet bevægelse gennem et givent kendt eller ukendt fysisk miljø 

mod et ikke umiddelbart percipérbart kendt eller ukendt mål. Bevægelsen er 

styret af en proces med intellektuel og intuitiv bearbejdning af de indtryk fra 

de fysiske omgivelser som modtages af alle sanser undervejs. 

Som det indirekte fremgår af ovenstående er wayfinding afhængig af perception, 

intellektuel bearbejning og konstitutionen af de fysiske omgivelser. 

omgivelserne kan være geografiske og naturmæssige træk eller arkitektonisk 

formede. Wayfinding kan desuden være afhængig af tekniske hjælpemidler 

som skilte, kort, gps eller andre former for telekommunikation. Perceptorisk 

inddrages synssans, høresans, lugtesans, kinæstetisk samt haptisk 

sans under wayfinding i et komplekst miljø. det er et fænomen, som for de 

fleste af os mennesker bliver en del af hverdagen; oftest i ubemærkethed, 

når vi per refleks færdes ad de samme baner som utallige gange tidligere: 

På vej til arbejde. På vej hen efter mælk etc etc. Vi bemærker først processen, 

når det går galt. når vi ikke kan finde vej eller orientere os. den indledende 

engelske ordbogs definition; ”Wayfinding: signs, maps, and other 

42 BegreBSunderSØgelSe

55 www.theconstructioncentre.co.uk/companies/ 

modulex-systems-ltd, besøgt april2011 

56 Lauritzen, M. H. (2011), 

Fra piktogram til sensogram – en sanselig transformation 

via 

fænomenologi og pervasive computing, Designskolen 

Kolding 

graphic or audible methods used to convey location and directions to travelers; 

also written way-finding” betegner ikke denne proces, men henviser 

alene til skiltning. den engelske terminologi for skiltning er wayshowing eller 

signage. Wayshowing refererer til de aktiviteter, som bevidst er udført af bygherre, 

designere, administrator eller lignende for at lede på rette vej i form 

af skiltning, kort eller andre grafiske metoder. 

Wayshowing er titlen på grafisk designer Per mollerups bog om skiltning 

fra 2005. imidlertid er heller ikke dette et officielt anerkendt ord på hverken 

dansk eller engelsk og det er ikke at finde i ordbøger. i wayshowing gælder 

det om at ”vise” vejen. i wayfinding gælder det om at ”finde” vejen. denne 

distinktion er vigtig, fordi de øvrige virksomme designparametre i wayfindingprocessen 

i det byggede miljø, som fænomen ikke er ”rene” vejvisere 

men en gradbøjning af en egenskab, som i relation til bygningerne udgør et 

apriori forhold for eksempel en given bygnings planløsning: Planløsningen 

konstitueres af opsætningen af vægge. Væggene i bygningen og den måde 

de konfigureres på optræder uanset, om der skal findes vej i bygningen eller 

ej. en mængde andre forhold end wayfinding foreksempel rumbehov og 

rumfunktion er styrende for typen og placeringen af vægge. hvordan disse 

placeres har dog stor betydning for, om det bliver enkelt eller vanskeligt at 

orientere sig. 

Wayshowing eller skiltning er én af designparametrene som anvendes i 

en wayfindingproces. nedenfor vil jeg uddybe hvordan det, i praksis såvel 

som i forskningsverdnen, er almindeligt at forveksle de to begreber og 

endda gøre dem til synonymer. Således har responsen på dette projekt ofte 

været, når det blev forklaret, at det drejer sig om wayfinding, altså hvordan 

man orienterer sig i det byggede miljø: ”nåh, skiltning!”. det ligger implicit 

i denne udtalelse, at skilte anses for at være en af de primære faktorer, 

når det gælder om at orientere sig og finde vej. et andet eksempel er et 

skiltefirma, der på en engelsk hjemmeside55 reklamerer med at kunne levere 

wayfindingløsninger når dét, som de ret beset leverer, er wayshowingløsninger, 

altså skiltetyper. forvekslingen optræder helt frem i nutidig 

forskning. en nylig phd-afhandling56 om piktogrammet anser dette for tilhørende 

wayfindingkategorien. iht nærværende definition er et vejvisende 

piktogram uanset om det anvender lyd og levende billeder fortsat et skilt og 


43

derfor hjemmehørende i kategorien wayshowing. formålet med piktogram- 

met er at vise vej og udviklingen af piktogrammet har sigtet på, at dette 

skulle blive så almengyldigt og multikulturelt som muligt. det har gjort piktogrammet 

til ét af de mest effektive skiltetyper. dette fremgår af resultatet 

af et amerikansk forskningsprojekt57 , der peger på, at indenfor skiltning er 

netop piktogrammet fremfor tekstbaseret skiltning det mest effektive til at 

reducerer rejsetiden gennem 5 undersøgte bygningskomplekser: ”graphic 

signage (imodsætning til tekstbaseret) produced the greatest rate of travel 

in all settings…..” 

Skiltning udgør en lille del af de fysiske omgivelser, som brugeren skal orientere 

sig i. et hjælpemiddel til wayfinding, som viser vejen med for eksempel 

pile, piktogrammer eller navneskilte. Skilte er genstande, mens wayfinding 

er adfærd. Som demonstreret er der ikke koncensus om én definition af 

begrebet wayfinding, endsige om hvilken kategori det tilhører. den tættest 

beslægtede danske terminologi er orientering. fænomenet er forholdsvis 

upåagtet og det er ikke muligt at finde dansksprogede forskningsartikler 

eller andet, som beskæftiger sig med at undersøge og definere wayfinding. 

her skal nævnes nogle eksempler på hvor forskelligt definitionerne optræder 

i forskningsverdnen udenfor danmark med nogle engelsksprogede 

referencer. de er uoversatte for at bevare alle sproglige nuancer: 

Joowon Ahn58 (2006): 

• ”Wayfinding is a cognitive process that involves recognition of a stable, 

comprehensive set of spatial relationships.” 

ernst Kruijff59 (2000): 

• ”Wayfinding is the cognitive process of defining a path through an environment 

using and acquiring spatial knowledge helped by cues”. 

Carpman/grant60 (1996): 

• “Wayfinding is not the same as signage. Wayfinding refers to behaviour, 

while signage refers to one of the many design-related elements that can 

affect that behaviour.” 


57 O`Neill, M.J., (1991), 

Effects of Signage and Floor Plan Configuation on 

Wayfinding Accuracy, Environment & Behaviour, 

23:5, side 553-574, Sage Publications 

58 Ahn, J. (2006), 

Wayfinding at the East Campus of Cayuga Medical 

Center Ithaca, NY, 

Projekt ved Department of Design and Environmental 

Analysis, Cornell University, New York, 

USA 

59 Kruijff, E. (2000), 

Wayfinding, Forelæsnings PP, 

Bauhaus-Universitaet Weimar & GMD 

60 Carpman, J.R. & Grant, M. A., (1996), 

Healthcare Design, red. Marberry, S.O., 

Wileys NY, side 275-292

62 Lynch, K., (1960), 

Image of the City, M.I.T. Press, USA 

61 Passini, R., (1985), Proceedings of the International 

Conference on Building Use and Safety 

Technology, Signsystems, Maps and Wayfinding, 

National Institute of Building Sciences, Washington 

D.C., USA, side 35-41 

romedi Passini 61 (1985): 

• “Wayfinding defined in terms of spatial problem solving comprizes three 

distinct processes: decision making, and elaboration of a plan of action, decision 

executing transforming the plan into overt behaviour and information 

processing which underlies both decision related processes”. 

Kevin lynch62 (1960): 

• Wayfinding is…… ”a consistent use and organisation of definite sensory 

cues from the external environment”. 

disse definitioner peger i flere retninger og er reducerede i forhold til projektets 

ovenstående definition, som tilstræber at tage højde for både det 

fysiske miljø, individets sanser og sanseindtryk samt den kognitive proces. 

Blandt andet anerkender den første alene wayfinding i kendte miljøer jvf 

recognition, hvilket følger af den tætte sammenhæng med kognitive kort, 

som jeg kommer ind på nedenfor. 

fundet af mange forskellige definitioner er symptomatisk for samtidens 

uafklarede forhold til begrebet. den manglende afklaring og koncensus kan 

være en følge af, at wayfinding involverer både de fysiske omgivelser, individet 

og samspillet mellem disse via perception, cognition og emotion. 

det vil sige, at en begrebsafklaring involverer viden, som traditionelt tilhører 

forskellige videnskabelige discipliner; eksempelvis arkitektur, psykologi, 

neuroscience og sociologi. disse har været uden tværfagligt samarbejde 

hidtil pånær en enkelt bevægelse indenfor arkitektur-psykologi, som jeg 

kommer ind på længere fremme i afsnittet. hver disciplin har hovedsaglig 

interesseret sig for sin lille del af fænomenet. endvidere kan det være en 

følge af det faktum, at wayfindingproblemer i relation til hverdagsmennesket 

er et relativt nyt fænomen, som er fulgt med migrationen mod byerne, deres 

vækst og udviklingen af størrer og størrer bygningskomplekser. i danmark 

er det helt nyt og epokedannende, at der i offentligt regi med supersygehusene 

planlægges bygningskomplekser, der svarer til størrelsen på byer, 

der kan rumme 8000 indbyggere. 


45

forskningshistorie 

i forrige afsnit kom jeg kort ind på hvordan wayfinding-forskning hidtil har 

været fokuseret eksempelvis enten på de psykologiske aspekter eller de 

neurologiske aspekter eller på tegn og design i de fysiske omgivelser. i 

forhold til de videnskabelige domæner særligt er forskel på ”hvorhed” og 

”hvadhed”. det vil sige hvilken del, som undersøges og hvad i delen, der er 

fokus på. der er dog i alle tilfælde tale om undersøgelse af forskellige sider 

af fænomenet wayfinding. Som illustreret i figur 2.1 er der forsket i wayfinding 

indenfor disciplinerne psykologi, neurobiologi og arkitektur. Samlet set 

er mængden af forskning dog sparsom og spejlende den manglende koncensus 

i forhold til, hvad begrebet omfatter blandt samtidens fagligheder. 

referencer til den relevante forskning findes længere fremme i afsnittet 

under wayfinding designparametre. her skal nævnes eksempler på behandling 

af emnet indenfor psykologi og neurobiologi for at illustrere, hvordan 

de er beslægtede med hinanden og med wayfindingforskningen indenfor 

arkitektur. 

en betydelig del af forskning indenfor wayfindingbegrebets rammer ligger i 

psykologisk regi i form af forskning indenfor fænomenet ”cognitive-maps”. 

her undersøges blandt andet, hvordan mennesket kommunikerer retninger 

eller hvilken indfyldelse sproglige og visuelle evner har på wayfindingprocessen63 

. terminologien cognitive-maps optræder første gang hos psykolog 

edward tolman efter 2. Verdenskrig i uSA, hvor hans forskning påviser 

opbygning af cognitive-maps hos rotter, der i en serie eksperimenter udført 

i labyrintisk udformede bure, leder efter føde64 . (figur 3.1) tolman drager 

konklusioner fra rotteforsøgene over til menneskelig opførsel, idet han 

nærer håb til cognitive-maps muligheder for at påvirke den menne-skelige 

opførsel i, hvad han anser for moralsk rigtig retning. han har en vision om, 

at viden om de cognitive kort kan anvendes til at styre mennesker gennem 

indlæring. for eksempel til undgåelse af krig. han beskæftiger sig ikke 

direkte med wayfinding i den her anvendte betydning af begrebet. relationen 

til wayfinding er hans påvisning af ud fra rotternes opførsel, at ydre 

fænomener danner repræsentationer i hjernen, cognitive maps, der styrer 

deres bevægelse. 


start 

Figur 3.1 

= door 

= curtain 

foodbox 

63 Siau, K.; Tan, X., (2006), 

Professional Communication, Cognitive mapping 

techniques for user-database interaktion, Nebraska 

University, Lincoln, Nebraska, USA, 

side 96-108 

64 Tolman, E. C. (1948), 

Cognitive maps in rats and men. 

Psychological Review, 55, USA, side 189-208

65 

Gärling, T., (1989), 

The role of cognitive maps in spatial decisions, 

Environmental Psychology, side 269-278 

Wakabayashi, Y., (1994), 

Spatial Analysis og Cognitive maps, 

Geographical Reports of Tokyo Metropolitan 

University, side 57-102 

Allen, G.L.; Golledge, G.R., (1999), 

Spatial Abilities, Cognitive Maps, and Wayfinding, 

John Hopkins University Press, side 46-80 

66 Lynch, Kevin (1960), The Image of the City, 

Massachusetts Institute of Techonology and 

Harvard University, USA 

67 

McNamara, T.; Shelton, A.L., (2003), 

Cognitive Maps and the Hippocampus, 

Trends in Cognitive Sciences, Elsevier-Global 

online Community, side 333-335 

Kumaran, D.; Maguire, E.A., (2005), 

The Human Hippocampus: Cognitive maps or 

relational memory?, 

Journal of Neuroscience, side 7254-7259 

megen forskning i psykologisk regi efter tolman har været beskæftiget 

med at undersøge hvordan cognitive maps tilegnes, indkodes, opbev- 

ares og genkaldes 65 . et cognitivt kort skal tilegnes eller opbygges gennem 

gentagelse af en sansemæssig påvirkning. eksempelvis skal der mindst ét 

besøg, én passage igennem en by eller bygning til, før hjernen begynder 

at danne en repræsentation i form af et cognitivt kort af dette forløb. Jo 

flere besøg jo mere nuanceret bliver repræsentationen. Cognitive kort kommer 

i anvendelse ved wayfinding gennem et kendt eller familiært miljø. en 

metode til at undersøge cognitive maps, som bl.a. blev anvendt af Kevin 

lynch66 , er at bede folk tegne et kort over et givent sted. Kevin lynch fandt, 

at kortet vil repræsentere det billede, som tanken om stedet danner i forsøgspersonen. 

de væsentlige karaktértræk ved stedet, byen eller komplekset 

vil være tegnet med. de uvæsentlige vil være udeladt. 

den neurobiologiske forskning indenfor wayfinding er ligeledes relateret til 

cognitive kort, men fokuserer på deres ”aftryk” hjernen67 . den beskæftiger 

sig med at identificere, hvor i hjernen opbygningen af cognitive kort finder 

sted. Altså den rent fysiologiske placering og udbredelse i hjernen. man har 

lokaliseret placeringen af cognitive kort til hippocampus. endvidere er det 

påvist, at formen på en given passage i det fysiske miljø og formen på de 

områder i hjernen, som er aktive under denne passage, er identiske. det 

vil eksempelvis sige, at formen på de aktiverede områder i hippocampus 

ved passage gennem et gangareal, der danner et kvadrat, også vil have en 

kvadratisk form. 

designparametre i urban kontekst. Kevin lynch. 

når det gælder de fysiske omgivelser eller karakteren af ”rummet”, kan man 

tale om 3 forskellige wayfinding-typer: 

1) målrettet bevægelse med det formål at nå en kendt/familiær 

destination 

2) udforskende rejse med tilbagevenden til kendt/familiær destination 

3) bevægelse med det formål at nå en ukendt destination 


47

den væsentlige differentiering mellem typerne ligger i forskellen på at søge 

et kendt mål (type 1 + 2) versus at søge et ukendt mål (type 3). (figur 3.2) 

i dette projekts undersøgelse af wayfinding i hospitalskomplekser, vil der for 

størstedelen af de berørte brugere være tale om at søge et relativt ukendt 

mål. de fleste brugere kommer kun til den samme undersøgelse, behandling 

eller pårørende besøg nogle få gange i løbet af deres liv. det vil sige, 

at ærinde på hospitalet for de fleste brugere er en sjælden begivenhed, der 

ikke efterlader noget kognitivt kort. til gengæld er der igennem de sidste 

10-20 år med udbredelsen af brug af internettet opstået en digital mulighed 

for brugerne til at finde vej til en behandlings-, undersøgelses- eller indlæggelsesaftale 

på hospitalet. i danmark, der ligger nogenlunde på højde 

med resten af europa, bruger 76% af befolkningen dagligt internet ifølge 

danmarks Statistik68 . 88% har computeradgang i hjemmet. igennem besøg 

på hospitalets hjemmeside på internettet kan brugerne søge at danne sig 

en momentant kognitivt kort til et givent kompleks og gøre det ukendte sted 

mere kendt. dette benyttes af nogle brugere forud for et hospitalsbesøg. 

dog har jeg ikke kunnet finde information om, hvor hyppigt dette er forekommende, 

eller med hvilken succes denne metode anvendes. 

i arkitekturteoretisk sammenhæng optræder wayfindingbegrebet første 

gang i begyndelsen af 60érne i ”image of the city” 69 . her definerer Kevin 

lynch (Kl) det, som; 

”orientering via den konsekvente brug af definerede sansemæssige objekter 

i det ydre miljø ” 

WAYFINDING 

Figur 3.2 

kendt 

ukendt 


målrettet bevægelse mod familiær destination 

udforskende rejse med tilbagevenden til familiær destination 

bevægelse mod ukendt destination

68 www.dst.dk/pubpdf/15239/it, 

besøgt den 3. juli 2011. 

69 Lynch, Kevin (1960), The Image of the City, 



70 Lynch, K., (1960), The Image of the City, 


Harvard University, USA, side 105 

Som titlen på hans afhandling viser, foregår hans undersøgelse i en urban 

kontekst, byen, og handler om billedet af byen. undersøgelsens fokus er 

ikke wayfinding. Wayfindingbegrebets opståen er et biprodukt eller et middel 

til at afsløre karakteristika ved (godt) urbant design. Kl beskæftiger sig 

med, hvordan byen ser ud udefra eller opleves af den, der jævnligt rejser til 

et mål i byen eller bebor den. det vil sige, at det handler om undersøgelse i 

et kendt miljø. På baggrund af en kvalitativ interviewundersøgelse suppleret 

med forsøg med udvalgte borgere i 3 amerikanske storbyer, identificerede 

han 5 parametre, som var fælles for de undersøgte byers design. Parametrene 

var disse, som borgerne hyppigst brugte til at strukturere og orientere 

sig efter i det bymæssige miljø. de 5 designparametre udgjorde samtidig de 

faktorer, som forsøgspersonerne brugte til at beskrive det billede (image), 

som de havde af byen. Beskrivelserne svarede nøje til forsøgspersonernes 

cognitive kort over de respektive byer. fælles for de identificerede designparametre 

er, at de alle besidder imageability, som er et andet begreb, der 

introduceres af Kl. imageability defineres som parametrenes karaktérstyrke 

eller synlighed. Altså den grad de træder frem i hukommelsen og dominerer 

fremfor andre elementer i opbygningen af det kognitive kort over byen. 

de 5 hyppist forekommende designparametre i undersøgelsen er: 

1) gader, veje, stier (på engelsk paths) 

2) kanter (edges) 

3) distrikter, områder (districts) 

4) pladser, rundkørsler, forum (nodes) 

5) landmarks, pejlemærker (landmarks) 

gader, veje, stier er den mest prominente wayfinding parameter. det var 

det træk ved byen, som i undersøgelsen viste sig at besidde størst imageability. 

i sin bog70 opstiller han en liste over formkvaliteter eller generelle 

karakteristika, som parametrene skal udstråle og som er med til at definere 

dem. (figur 3.3) 

elementernes betydning lapper ind over hinanden og forenes undertiden. 

gader med en særlig brug eller udformning kan også være et distrikt. ex en 

handelsgade eller en forlystelsesgade. folk, som i undersøgelsen kendte 


49

WAYFINDING 

PARAMETRE KARAKTERISTIKA DEFINERET AF LYNCH 

GADER 

KANTER 

OMRÅDER 

KNUDEPUNKTER 

LANDMARKS 

Figur 3.3 


• speciel brug 

• rumlig udformning 

• kontinuitet 

• identitet 

• retning (start-slut-punkter) 

• fornemmelse for afstand (med hjælp fra landmarks) 

• lineært - kurvet forløb (vi fornemmer ikke nemt kurvede forløb) 

• kan både være isolerende og forenende 

• rumlig udformning 


• ofte naturgivne/topografi: floder, bakker, havne, parker/skov, strand 

• jernbaner 

• gennemkørsler 

• “ubehagelige kanter”, ex. affaldsforbrænding, eksisterer ikke ofte i indbyggerens bybillede 

• større byområder med fælles karakter 

• introverte - ekstroverte 


• identitet - kontinuerte temaer 

• jo bedre man kender en by, jo mindre oplever man den som opdelt i distrikter, da billedet 

bliver mere detaljeret 

• subjektet træder ind i disse 

• brud i transport/retning - flere veje mødes 

• decisionspoints - stationer, rundkørsler, pladsen 

• landmarks optræder undertiden i kraft af omdrejningspunkter 

• subjektet træder ind i disse 

• tendens til at den som kendte området godt udelukkende orienterede sig via landmarks 

• historiske associationer 

• særegenhed 

• klar form 

• kontrast til baggrund/omgivelser 

• optræder ofte i sekvenser for det områdekendte subjekt

71 Opkaldt efter Dalandhui House University of 

Strathclyde, Scotland. Her blev de første studier 

præsenteret, af gangarealernes indflydelse på 

vanskelighederne ved at orientere sig i offentlige 

bygninger. 

72 Gehl, Jan, (1971), 

Livet mellem husene - udeaktiviteter og 

udemiljøer, Arkitektens Forlag, 4. udg., 

København 1996 

byerne mindre godt, havde en tendens til at tænke på bybilledet i forhold 

til byens topografi eller store områder. efterhånden som de respektive byer 

bliver mere kendte øgedes graden af detaljering i beskrivelsen. til forskel 

fra dette projekt beskæftigede Kl´s sig med bymiljøer, som for brugerne var 

mere eller mindre kendte. til dato er Kl´s arbejde det eneste arbejde, der i 

en arkitekturteoretisk sammenhæng, forsøger at danne et overblik over eller 

samle alle faktorer i de ydre miljø og det arkitektoniske design af dette, 

som spiller ind i en wayfindingproces. i kraft af at målet med hans arbejde 

er skabelsen af et redskab til at designe den ideelle by, hvor mennesker 

trives og har det godt og ikke selve wayfindingprocessen, er der tale om en 

type parallel projekt. det er en eftertanke værd, at det i princippet netop er 

wayfinding, der i Kl´s undersøgelse bliver midlet eller metoden til at identificere 

den ideelle by. 

designparametre i bygningskomplekser. Jerry Weismann. 

ti år efter Kl´s arbejde, der introducerer arkitekturteoretisk wayfinding forskning 

starter en integreret arkitektur og psykologi forskning. i foråret 1969 

markerede dalandhui Conferencen71 begyndelse på en institutionaliseret 

arkitekturpsykologi i europa. Arkitekter og psykologer samarbej-dede for 

første gang på skotske arkitekters initiativ om systematisk forsk-ning i interaktionen 

imellem arkitektoniske rum og menneskelig adfærd, tankeprocesser 

og erfaring. dette initiativ afstedkom senere formningen af netværkene 

edrA (environmental design research Association) i uSA, hvor også 

fakulteter med environmental Psychology forskning og undervisning skød 

op på landets universiteter og iAPS (international Association for Peopleenvironment 

Studies) i europa. danmark og Skandinavien er ikke en del 

af dette netværk, ligesom fagfeltet heller ikke er en del af de danske universiteters 

eller Arkitektskolers udbud. det terminologisk beslægtede miljøpsykologi 

beskæftiger sig alene med arv-miljø psykologi. Jan gehls72 arbejder 

må siges at være de eneste, der er nået ud i den offentlige bevidsthed 

som repræsentanter for fagfeltet i danmark, idet jeg skelner mellem forskning 

i arkitektur og forskning i produktdesign. 

fra environmental Psycology i uSA kommer den næste forskning i wayfindingdesign 

efter Kevin lynch og i denne fokuseres på hvordan man orienterer 

sig i bygningskomplekser. den manifesterer sig primært på to måder; 

Poe=Post occupancy evaluations og eBd=evidence Based design: 


51

• Poe er evalueringsprojekter udført med fokus på ét specifikt bygningskompleks 

med henblik på at bedømme om komplekset efter ibrugtagning 

lever op til de krav, der var stillet i programmet, samt at undersøge den 

arkitektoniske kvalitet, herunder hvor godt bygningen faciliterer wayfinding. 

op gennem 60’erne og 70’erne blev bygningskomplekser større og større 

og problemerne med at orientere sig ligeså. det er et hyppigt resultat opført 

i Poe-rapporter over nyopførte bygningskomplekser, at de dårligt faciliterer 

wayfinding73 . 

• eBd sigter på at skabe evidenser, som kan danne grundlag for videnskabeligt 

funderet design løsning. det er en metode til altid at opsøge undersøgelser 

af emnet og inddrage disse i designprocessen. denne forskning 

indenfor wayfinding refererer hyppigt til Kl´s arbejde i ”image of the City”. 

hovedaktørerne for denne ”linje” er Jerry Weisman74 , 75 , ph.d i psykologi 

og arkitektur (JW) og mike ońeill76 , 77 , ph.d i arkitektur (mn). i arkitektur- 

psykologisk regi også kaldet environmental psychology eller ecological psychology, 

undersøgte JW og mn nogle få specifikke parametre vedrørende 

wayfinding i bygningskomplekser. deres forskning var underlagt en naturvidenskabelig 

forskningstradition og der er statistisk redegjort for undersøgelserne 

m.h.t. fejlkilder og signifikans. Som sådan kvalificerer de sig 

til at indgå i rækken af evidenser i evidence Based design. de repræsenterer 

en objektorienteret tilgang til arkitektoniske elementer, hvor et enkelte 

arkitektoniske element ganske vist undersøges i sin kontekst, men uden at 

konteksten i øvrigt studeres. deres forskning er alligevel den mest elaborerede 

og adskiller sig fra andre lignende projekter, som jeg kommer ind på 

nedenfor i gennemgangen af de identificerede fire designparametre, ved at 

forsøge at samle og give bud alle parametre i et iøvrigt meget sporadisk felt. 

Som nævnt tidligere udgør Kl´s arbejde i Image of the City grundreference 

i megen efterfølgende litteratur indenfor wayfinding i urban kontekst. 

På samme måde udgør Jerry Weisman´s artikel fra 1981 Evaluating Architectural 

Legibility: Way-finding in the Built Environment grundreference 

i forskning indenfor wayfinding i det byggede miljø i environmental psycology-regi. 

den omtalte artikel refereres hyppigt i den forskning, som er fulgt 

efter, som den hvor han udvikler, hvilke parametre som er gældende for 


73 EX: 

Brown, B. + Wright, H. + Brown, C., (1997), 

A Post-occupancy Evaluation of Wayfinding in a 

Pediatric Hospital: Researchfindings and Implications 

for Instruction, Journal of Architectural and 

Planning Research, 14:1 

Rooke, C.N.; Tzortzopoulos, P.; Koskela, L.J.; 

Rooke, J.A., (2009), 

Wayfinding: Embedding Knowledge i Hospital 

Environments, Proceedings HaCIRIC: Improving 

Healthcare Infrastructures Through Innovation, 

Brighton, UK, side 158-67 

74 Weisman, Jerry, (1981), 

Evaluating Architectural Legibility:Way-finding in 


13:2, Sage Publications, side 189-204 

75 Weisman, J., (1987), 

Improving Way-finding and Architectural Legibility 

in housing for the elderly from ”Housing 

the aged”, (red. Regnier V., and Pynoos J.), Pub.: 

Addison Wesley Longman, USA, side 441-464 

76 O`Neill, M.J., (1991), 

Evaluation of a Conceptual Model of Architectural 

Legibility, Environment & Behaviour, 23:3, 

Sage Publications, side 259-284 

77 O`Neill, M.J., (1991), 

Effects of Signage and Floor Plan Configuation on 


23:5, Sage Publications, side 553-574

78 Weisman, J., (1981), 

Evaluating Architectural Legibility:Way-finding in 



wayfinding i det byggede miljø. med michael J. ońeills formulering, som er 

mere præcis, fra artiklen Effects of Signage and Floor Plan Configuration on 

wayfinding Accuracy er parametrene: 

rior to a building 

a) visual acces to familiar cues og landmarks within or exte- 

b) the degree of architectural differentiation between differ- 

ent areas of a building that can aid and recall orientation 

c) the use of signs and room numbers to provide identifica- 

tion or directional information 

d) planconfiguration, which can influence the ease with 

which one can comprehend the overall layout of the building 

imidlertid undersøges i relation til Weismanns grundlæggende artikel kun 

én af disse fire variable parametre, nemlig plankonfigurationen, mens forslaget 

om de 3 øvrige ovennævnte parametre er hypotetiserede ud fra teori 

blandt andet fra Kl´s arbejde. JW tog udgangspunkt i 10 bygninger 

på et amerikansk universitet og undersøgte disse med forsøgspersoner i 

form af 73 videnskabeligt udvalgte studerende fra det samme universitet. 

forsøgspersonerne havde forskellige niveauer af kendskab til de udvalgte 

bygninger alt efter om de havde studeret på universitet i ét år eller mere. det 

længste gangareal i de udvalgte bygninger udgjorde 152 m, den mindste 

bygning var 62 m lang og havde en simpel l-form. (til sammenligning er 

den centrale passage i hvidovre hospital 400 m lang og i Skejby 600 m lang 

og med etableringen af det nye universitets hospital i Aarhus i færd med 

at blive endnu længere). Konklusionen på JW´s artikel78 er at en væsentlig 

minoritet, fra 6% til 40%, oplever ofte at fare vild i fem af de mest komplekse 

af de undersøgte bygninger, som udfra en skalamæssig betragtning, 

må tænkes at være en del mindre komplekse end casene valgt i denne 

undersøgelse. 


53

linked Pavillion monoblock low-rise multi-courtyard 

Atrium-galleria Street Patchwork 

Podium and tower Podium with more towers Campus 

Figur 3.4 

54 BegreBSunderSØgelSe

PLANKONFIGURATION 

skala 

• størrelsen 

• mere end to bygninger 

• i projektet mere end 300 

sengepladser 

struktur 

topografi 

form 

• overordnet form 

• rumlig udfoldelse horisontalt 

og vertikalt 

• vinkler og retninger 

choicepoints 

• antal valgmuligheder 

undervejs i passage 

Figur 3.5 

79 Prasad, S., (2008), 

Changing Hospital Architecture, RIBA Publishing, 

London, side 9-11 

plankonfiguration 

et bygningskompleks´ plankonfiguration er udtryk for den måde som kompleksets 

mange rumligheder er sammensat. i arkitektonisk praksis er det 

almindeligt efter den første konceptudviklende fase at opstarte skitsering 

af de mulige planløsninger udfra opgavens rumprogram. i denne skitseringsfase 

foldes planløsningen ud i det landskab, som udgør kompleksets 

grundareal. fasen rummer en intens dialog mellem landskab, som også 

kan være bydel, og fremtidigt bygningsaftryk. Arkitekten forsøger i arbejdet 

med plankonfigurationen at tilgodese så mange hensyn som muligt til eksempelvis 

logistisk ideel sammenhæng mellem delene, til muligheder for 

regulering af lysindtag, til eventuelle udsigts- og eksponeringspunkter eller 

trafikale forhold. i ganske få tilfælde kan bygningskompleksets aftryk og 

plankonfiguration aflæses eller anes udefra ved beskuelse af kompleksets 

færdige rumlige form. dette er for eksempel tilfældet med herlev hospital. 

det mest almindelige er, at brugeren ved ankomst til bygningskomplekser 

fra gadeplan i kraft af skalaen ikke har nogen mulighed for at danne sig 

et billede af, hvilken konfiguration, der gemmer sig bag de facader, som 

blikket møder. man kan få et hint til problemet med at overskue bygningskompleksets 

plankonfiguration ved at se på Prasad´s79 forslag til hospitalstypologier 

på modstående side. Prøv for eksempel at forestille jer, hvordan 

det er, at skulle finde vej igennem 500-600 m gangareal fra den ene ende 

til et specifikt mål i den anden ende at det strukturalistiske kompleks, som 

Prasad kalder Low-rise multi-courtyard. (figur 3.4) 

Plankonfigurationen har flere egenskaber, der har indvirkning på wayfinding: 

Skala, struktur (herunder axialitet), topografi, form og choicepoints. Se 

figur 3.x Vi ved meget lidt om, hvordan disse egenskaber virker ind på wayfindingadfærd. 

der findes sparsomt med dokumentation og endvidere virker 

de øvrige designparametre ind på perceptionen af plankonfigurationen, 

hvilket vil fremgå i gennemgangen af casene. er det eksempelvis evident, 

at jo størrer et bygningskompleks er, jo vanskeligere bliver det at orientere 

sig i? eller er det sværere at orientere sig i en 400 m lang lige korridor med 

100 valgmuligheder eller choicepoints end i en 400 m lang lige korridor med 

25 valgmuligheder? hvornår bliver det sværere eller lettere? hvad gør en 

forskel? 


55

Werner og Schindler 80 fandt i et virtua-reality eksperiment, at strukturer hvor 

gangpassager mødes i andet end rette vinkler, i eksemplet buede forløb eller 

45 grader, giver en signifikant dårligere wayfinding, der tog 25% længere 

tid end retvinklede forløb. dette bekræftes af enkelte undersøgelser i 

naturlige miljøer81 . Bevægelser i rette vinkler medvirker til at brugeren bevarer 

en retningssans. det er enklere at vide, hvilken retning, der er fremad, 

hvis man alene har bevæget sig ad rette vinkler, idet buede forløb 

forårsager tvivl om, hvor meget man har bevæget sig til den ene eller den 

anden side i forhold til et givent udgangspunkt. Sivadon82 ´s eksperiment i 

tV & radio, Paris hovedkvartér, understøtter dette. tV-bygningen har en 

cirkulær grundplan uden vinkelrette akser, som man kan orientere sig ud 

fra. det betyder, at det sjældent er muligt at have visuel kontakt med det 

mål, man søger i bygningen. Sivadon rapportere, at han, selv om han udførte 

bevidste forsøg i bygningen, kunne blive grebet af den ængstelige 

følelse af at være fortabt. Best83 fandt i en undersøgelse i manchester rådhus, 

at længden af ruten eller antallet af gange, der skulle skiftes retning 

undervejs tilsyneladende ikke øgede forsøgspersonernes oplevelse af at 

være faret vild. det gjorde derimod antallet af valgmuligheder undervejs. i 

forhold til plankonfigurationen peger den sparsomme forskning på at design 

af lige eller vinkelrette gangpassager er at foretrække for buede forløb samt 

at færrest mulige choicepoints giver færrest vildfarne brugere. (figur 3.5) 

skiltning 

intern skiltning og vejvisning med pile, ganglinjer på gulvet, piktogrammer 

eller lignende er sammen med plankonfigurationen den wayfindingdesignparameter, 

som bevidst tages hånd om i arkitektonisk praksis i designet af 

bygningskomplekser. fremgangsmåden varierer naturligvis fra tegnestue til 

tegnestue, men min erfaring er, at skilteprojektet sjældent indgår samtidig, 

på lige fod og interagerende med designet af plankonfigurationen (eller de 

øvrige designparametre som ikke indgår i praksis i relation til wayfinding). 

det indarbejdes ofte først efter endt projektering. nogle gange helt uden 

sammenhæng med det øvrige design eller samarbejde med tegnestuen, 

men alene varetaget af bygningskompleksets tekniske afdeling. forskning 

i skiltning som wayfindingdesignparameter er hyppigere end forskning 

indenfor de øvrige wayfinding-designparametre. de forskellige under- 


Figur 3.6 

Wayfinding 

Signage 

80 Werner, S.; Schindler, L., (2004), 

The Role of Spatial Reference Frames in Architecture, 

Environment & Behaviour, vol. 36, nr. 4, 

Sage Publications 

81 

Lynch, K., (1960), The Image of The City, 


Harvard University, USA, side 105 

De Jonge, D., (1962), 

Images of Urban areas: Their structure and 

psychological foundations, Journal of American 

Instituet og planners, 28, side 266-76 

82 

Sivadon, P., (1970), 

Space as Experienced: Therapeutic implications, 

Environmental Psychology 

83 Best, G., (1970), 

Direction finding in large buildings, 

Architectural Psychology, RIBA Publications

84 

Mollerup, P., (2005), 

Wayshowing: A Guide to Environmental Signage 

Principles and Practices, 

Lars Muller Publishers, Baden, Schweiz 

85 Evans, G.W., m.fl., (1980), 

Cognitive Mapping and Architecture, Journal of 

Applied Psychology, vol. 65, No 4, side 474-478 

86 Butler, D.L., m.fl., (1993), 

Wayfinding by Newcomers in a Complex Building, 

Human Factors, vol. 35, No 1, side 159-173 

87 Carpman, J., m.fl., (1983-84), 

Wayfinding in the hospital environment: The 

impact of various floor numbering alternatives, 

Journal of Environmental Systems, vol. 13, No 4, 

side 353-365 

88 Wright, P., m.fl., (1993), 

Navigating in a hospital outpatients department: 

The merits of maps and wall signs, Journal of Applied 

Psychology, vol. 65, No 4, side 474-478 

89 Dykes, P.C., m.fl., (2009), 

Why do patients in acute care hospitals fall? Can 

falls be prevented?, Journal of Nursing Administration, 

vol. 39, No 6, side 299-304 

90 Rousek, J.B., m.fl., (2011), 

Improving and analyzing signage within a healthcare 

setting, 

Applied Ergonomics, vol. 42, side 771-784 

91 OŃeill, M.J., (1991), 

Effects of Signage and Floor Plan Configuration on 


vol. 23, No 5, side 553 

søgelser indenfor denne type forskning anvender ofte den samme metode, 

som er eksperimenter med forsøgspersoner i udvalgte bygninger. forsøgspersonerne 

gennemgår forskellige predefinerede ruter i bygningskomplekset 

eller bliver bedt finde et bestemt mål. Wayfindingsuccesén bliver målt 

i tid. Jo hurtigere et givent mål findes under en afprøvet type af skiltedesign, 

jo bedre eller mere egnet vurderes skiltedesignet at have været. Per 

mollerup84 har samlet sine erfaringer fra et langt liv med skiltnings design. 

i hans værk kan findes principper for skiltefunktion, -indhold og -form samt 

hvilke faktorer, der spiller ind på disse sammen med principper for montering. 

endvidere gives en række eksempler fra eksisterende skiltedesign 

monteret i både bygningskomplekser og byer. Chris Calori85 har foretaget 

en lignende udgivelse i Canada, hvor han har tilføjet en grundig beskrivelse 

af designprocessen i praksis fra opstart af projektet og samarbejdet med 

klienten. hans opfattelse af forholdet mellem wayfinding og skiltning fremgår 

blandt af følgende illustration fra bogen. (figur 3.6) 

Skiltnings indvirkning på wayfindingadfærd er vanskeligere at bestemme, 

da undersøgelser af effekten af skiltning peger i flere retninger: Butler86 fandt i et eksperiment, hvor wayfinders blev udsat for tre forskellige måder 

at skulle finde vej gennem et bygningskompleks; 1) ved hjælp af skiltning, 2) 

ved hjælp af you-are-here-kort 3) uden hjælpemidler, (hverken den ene eller 

den anden form for skiltning) at af de tre metoder virkede skiltning bedst, 

mens you-are-here-kort var dårligst. igen var succesén målt i tid. undersøgelsen 

viste også, at uklar skiltning for eksempel i forhold til skiltning af 

etagenavne er en hyppig årsag til, at brugere farer vild. dette er understøttet 

af en undersøgelse af Carpman87 , hvor det samtidig fremgik, at det bedst 

forståelige skilt ikke nødvendigvis er det samme for brugere, som for personalet 

på hospitalerne. i et andet forsøg88 med at udlevere håndholdte kort 

til forsøgspersoner forud for deres wayfindingforsøg på et hospital figurkort 

er resultatet igen, at kort øger den tid, det tager at finde vej. man fandt 

desuden at skiltesætningen var for sparsom: På vej i en given retning kunne 

forsøgspersonerne undervejs blive i tvivl, om hvorvidt de var på vej i rigtig 

retning uden, at der var et gentagende skilt i syne til at guide. en anden 

undersøgelse peger på, at skiltning i hospitalskomplekser er for omfangsrig, 

således at særligt personalet bliver immune overfor skiltningen og ikke 

længere lægger mærke til den 89 . rousek 90 foreslår en stan-dardisering af 


57

hospitals skilte. undersøgelsen ser i særdeleshed nærmere på virkningen 

af skilte med høj kontrast og konsekvente piktogrammer, der ses som essentielle 

i udviklingen af et effektivt wayfindingsystem i hospitalsfaciliteter. 

i ońeill´s91 studie undersøges både effekten af skiltning og planløsning. 

Skiltningens virkning måles både i længden på tiden det tog at finde frem 

samt i mængden af forkerte valg med behov for at gå tilbage til et tidligere 

punkt. grafisk skiltning fører til hurtigste tid at finde frem i komplekset, mens 

tekstbaseret skiltning forøger rejsetiden, men nedsætter mængden af forkerte 

valg. Studiet konkluderer overordnet, at plankonfigurationens enkelhed 

dominerer over skiltning som wayfindingdesignparametre, da wayfinding 

fungerede bedst i de enkleste af 5 komplekser udvalgt til undersøgelserne 

uden skiltning. Wayfinding med skiltning fordelt over komplekserne var hyppigst 

signifikant dårligere end wayfinding uden skiltning i de enkleste af 

komplekserne. Komplekserne var alle en del af milwaukee universitet og de 

fremgår ikke i artiklen med angivelse af størrelse, men alene med angivelse 

af form. det er derfor vanskeligt at vurdere, om de er bygningskomplekser 

af en størrelsen, der er sammenlignelig med casene i dette projekt. et casestudie 

af et hospitalskompleks i england rapporterer om, at det var indrettet 

med decideret misvisende eller tvetydig skiltning, inkonsekvent eller for 

hyppig brug af farver, generelt for meget information eller for lidt af den ved 

nøgle choicepoints. en diagrammatisk oversigt over skilte egenskaber kan 

ses af (figur 3.7) 


farver, materiale valg, lysindtag, vinduesplacering, kunstnerisk udsmykning 

er tilsammen de designelementer som medvirker til at skabe en intern 

differentiering. (figur 3.8 C) for at anvende en sprogbrug fra arkitektonisk 

praksis, er der med andre ord tale om hele den indvendige aptering. Apteringen 

er den afsluttende indretning af bygningens indvendige miljø; lofter, 

vægge, gulve, døre, vinduer, belysning og andre elektriske installationer, 

skabe o.s.v. mulighederne for differentiering er i princippet uendelige og kun 

begrænset af den involverede økonomi og fantasi. det er sparsomt med 

undersøgelser, der ser på differentieringens indvirkning på wayfinding. Jeg 

har alene fundet frem til én, som ser på sammenhængen med farvekodning 

af interiøret og forsøgspersoners evne til at orientere sig i bygningskomplekser92 

. her fandt evans at et farvekodet interiør fremfor et udifferentieret 


SKILTNING 

funktion 

• vejvisning 

indhold 

• tekst 

• pile 

• kort / “you are here-kort” 

• piktogrammer 

• display 

• farve/kontrast 

form 

• glans 

• størrelse/format 

placering 

• relation• til choicepoint 

• relation til landmark 

• retning af “you are here-kort” 

Figur 3.7 

DIFFERENTIERING 

• farver 

• materialevalg/fremstillingsform 

• lysindtag og belysning 

• døre og vinduesåbninger 

• kunstnerisk udsmykning 

Figur 3.8 

92 Evans, G.W., m.fl., (1980), 

Cognitive Mapping and Architecture, Journal of 

Applied Psychology, vol. 65, No 4, side 474-478

LANDMARKS 

• særegenhed 

• klar form 

• kontrast til baggrund 

• markør 

Figur 3.9 

93 Lynch, K., (1960), The Image of the City, 



94 Weisman, J., (1981), 

Evaluating Architectural Legibility: Way-finding in 



95 

Kaplan, S., (1976), 

Adaption, structure and knowledge: Environmental 

Knowing: Theories, Research and Methods, 

Dowden, Hutchinson and Ross, Stroudsburg, USA 

Kaplan, S., (1973), 

Cognitive maps in perception and thought, 

Aldine, Chicago, USA 

96 Jansen-Osmann, P., m.fl. (2006), 

Wayfinding Behaviour and Spatial Knowledge of 

Adults and Children in a Virtual Environment: The 

Role of Landmarks, 

Experimental Psychology, vol. 53,3, side 171-181 

interiør havde flere positive indvirkninger på orienteringsevnen: i den farvekodede 

version lavede forsøgpersonerne færrer fejl og fandt derigennem 

hurtigere frem til målet, endvidere havde de lettere ved at lokalisere specifikke 

sigtepunkter i komplekset og endelig havde disse også lettere ved at 

genkalde sig den samme planløsning efterfølgende end den gruppe, som 

alene havde færdes i et ensfarvet beige kompleks. farvekodning bestod i 

farvelægning af indvendige vægge. hver sin farve til hver sin etage i komplekset. 


udsyn handler om at kunne orientere sig via landmarks samt i forhold 

til verdenshjørner og tider eller solens gang på himlen. lynch93 fandt, at 

landmarks for wayfinders ofte optrådte i sekvenser. At vi orienterer os via 

et forløb af landmarks i bymiljøet eksempelvis fra visuel kontakt med rådhustårnet 

til domkirketårnet, videre til markedspladsen o.s.v. Weismann94 hypotetiserede udfra den omfattende litteratur indenfor cognitive maps i 

psyko-logisk regi primært Kaplan95 at en vægtig wayfinding designparameter, 

er etableringen af mulighed for at se igennem eller ud at et bygningskompleks. 

heroverfor konkluderer Jansen-osmann96 i forbindelse med en 

række wayfindingforsøg i virtuelt miljø med forsøgspersoner inddelt i tre 

aldersklasser med både børn og voksne, at tilstedeværelsen af landmarks 

ikke syntes at gøre nogen gavn, hverken for orienteringen eller for tilegnelsen 

af kendskab til rummet. ligesom det var tilfældte med forskningen 

indenfor skiltning, er der i det sparsomme materiale indenfor forskning i 

landmarks, en tendens til modsatrettede fund. (figur 3.9) 

i det følgende vil jeg belyse de tre bygningskompleks-cases gennem de fire 

parametre foreslået af Weismann for at komme nærmere om parametrene 

er fyldestgørende samt om muligt at identificere deres samspils mekanismer 

og eventuelle hierarki. 


59

4. hVidoVre hoSPitAl

Foto: Facade mod Kettegårdallé 

62 hVidoVre hoSPiTAl

97 Arkitekten, (1963), nr. 18, side 337 

hvidovre hospital 

hvidovre hospital ligger som et lavt, tillukket anlæg i det flade, vestlige, 

københavnske forstadsmiljø langs med Vestmotorvejen. i facaden i gadeplan 

mod Kettegårdallé findes ingen vinduer. det er en brutalistisk, lukket 

facade i form af en betonelementmur på 4 meters højde. Betonelementerne 

er varierende i bredde og danner vertikale nicher, som tilfører facaden et 

spil med lys og skygge, der sammen med hospitalets taghaver, som anes 

over muren, er med til at bløde det ellers brutalt fremstående bygningsanlæg 

op. den grå-brune betonmur vender mod et boligområde med almennyttigt 

boligbyggeri med blokke i 3-4 etagers højde samt én-familiehuse. 

muren omkranser hele anlægget og danner en enorm rektangulær form 

med foldninger. et mindre parti af den langstrakte facade udgør hospitalets 

hovedindgang, der ligger tilbagetrukket i forhold til gaden. her åbner bygningsværket 

sig op med et horisontalt disponeret glasparti mod syd i hele 

ankomsthallens længde. fra ankomsthallen kan man bevæge sig centralt 

gennem hele anlægget, som er inddelt i 4 centre. de 4 centre samler såvidt 

muligt patientkategorier og de behandlingsfaciliteter, som tilbydes de respektive 

kategorier. i kælderplan findes parkering og service funktioner. det 

vil sige, at ankomstplan kan være både kælder og terrænplan. i terrænplan 

findes behandlingsfaciliteter og ambulatorier. ovenover på 1. og 2. etage 

findes sengeafdelingerne i 4 længebygninger. På denne måde strækker 

hospitalet sig ud i landskabet på ca 300.000 etage-kvm og huser godt 700 

sengepladser. 

Projektet for hospitalet, som under den ene eller anden form, havde været 

undervejs i Københavns Kommune siden 30’erne, er resultat en nordisk 

arkitektkonkurrence, som blev udskrevet i 1962. der indkom 46 forslag, 

hvoraf langt de fleste foreslog en typologi med et vertikalt sengetårn, hvoromkring 

behandlingsfaciliteterne arrangerede sig i lavere bygningsanlæg 

i en eller 2 etager. Vinderforslaget, der var udarbejdet af arkitekt hartvig 

rasmussen, adskilte sig herfra ved at være et horisontalt bygningskompleks 

med reference til tidligere tiders pavillonhospitaler. det slog i sin projektbeskrivelse 

på at være mere humant end de vertikale bygningskomplekser 

ved, med placeringen af sengeafdelingerne i umiddelbar tilknytning 

til taghaverne, at give patienter mulighed for at se direkte ud på og evt 

opholde sig i de grønne taghaver. i dommerbetænkningen97 lød det f.eks.: 

hVidoVre hoSPiTAl 

63

Foto: Hovedindgang mod syd 


98 Tidsskrift for Danske Sygehuse, (1976), side 309 

99 Hartvig Rasmussen, 

interview i film om Hvidovre 

100 Interview Gunnar Gundersen, (2009), side 9 

”dommerkommiteen har fundet det betydningsfuldt, at et stort sygehusan- 

læg som det foreliggende udformes på en måde, som bidrager til at skabe 

et indbydende miljø. et humant forsonende miljø er i høj grad med til at 

skabe et gunstigt arbejdsklima og må vurderes højt, særligt på baggrund af 

den tekniske perfektivitet, som er nødvendig i moderne hospitalsdrift”. det 

humane ansås at ligge i den lave bygningshøjde, som bevirkede en nærhed 

mellem patientstuer og taghaver. Selv sagde hartvig rasmussen i indledningen 

til en film, som er lavet om hospitalet98 : ”når det gælder planlægning 

af hospitaler, er der et utal, ja i tusindvis af problemer, som trænger sig på. 

der er så mange, at det vil være ganske umuligt at komme ind på dem her. 

når det derimod drejer sig om hoveddispositionen, mener jeg, at man kan 

indkredse dem til tre, nemlig driftsøkonomi, fleksibilitet og menneskelighed. 

driftsøkonomi går bl.a. ud på at søge at nedsætte den ineffektive tid, der almindeligvis 

må medgå for at opnå de nødvendige kontakter i storhospitaler. 

fleksibilitet går ud på særligt at imødegå den mere eller mindre kendte 

eller ukendte fremtid – at bevare ændrings og udviklingsmuligheder. menneskelighed 

går ud på at at søge at skabe det fysiske grundlag for en god 

menneskelig atmosfære. den nævnte rækkefølge er ingen prioritering. man 

kan nemlig ikke prioritere usammenlignelige faktorer, men man kan søge at 

få dem til at gå op i en højere enhed”. 99 menneskelighed og atmosfære har 

således været et bevidst fokuspunkt for udarbejdelsen af projektet. 

intention: interview med gunnar gundersen 

nu afdøde gunnar gundersen var sagsarkitekt under hele byggefasen fra 

opstarten i 1967 til afslutningen i 1976. Jeg interviewede ham i september 

2009 med henblik på at komme bagom designintentionerne fra tegnestuens 

side i forhold til at orientere sig i hospitalet. Samtalen varede knap to timer 

og havde mange afstikkere, da gundersen var en engageret mand med 

et langt liv bag sig og meget på hjertet. (Bilag 4) gundersen gjorde hospitalsbyggeri 

til sit speciale og havde før hvidovre arbejdet på det samtidige 

projekt for et nyt rigshospital. han anså en af sine vigtigste kompetencer i 

hospitalsbyggerierne for at være en god forhandler100 . i kraft af sin position 

som projektleder i forbindelse med udførelsen af det allerede designmæssigt 

definerede projekt, er det forståeligt at hans tanker under interviewet var 

vanskelige at fastholde på form og arkitektur, men ofte vandrede over på 

administrative forhold. gundersens forhold til hospitalsbyggeri er illustreret i 


65

lovmæssige krav 

ekstern trafik 

tekniske 

installationer 

økonomi 

fleksibilitet/ 

udvidelse 

miljø 

Figur 4.1 

66 hVidoVre hoSPiTAl 

PROBLEMKREDS 

ORGANISATION 

SYNTESE 

HARMONISERING 

LAYOUT 

funktion 

intern trafik 

modulsystem 

konstruktion 

grundforhold 

arkitektur

101 

Interview, Gunnar Gundersen, (2009), 

bilag 4, side 6 

102 

Interview, Gunnar Gundersen, (2009), 


figur 4.1 nedenfor, som han udleverede til mig under samtalen. figuren har 

han brugt til undervisning i 1980’erne i hospitalsbyggeri på den danske for- 

valtningshøjskole. det fremgår af figuren, at arkitekturen opfattes at udgøre 

en lille del, som er adskilt fra eksempelvis modulsy-stem, konstruktioner og 

tekniske installationer af den helhed, som et hospitalskompleks udgør. man 

forstår det som en design-addition, noget som er sekundært til selve hospitalet. 

direkte adspurgt til hvilken strategi tegne-stuen anvendte for at sikre 

muligheden for at finde vej på hvidovre hospital svarer gundersen i første 

omgang med eksempler fra to andre københavnske hospitaler (rigshospitalet 

og glostrup) 101 og ender med at nævne hospitalets vejvisningssystem 

(Se nedenfor under skiltning). Projekt for skiltning blev først iværksat i 

monteringsfasen102 . Som det fremgår ovenfor opfattede gundersen først og 

fremmest sin rolle i projektet som forhandler, kommunikator og koordinator 

med de egentlige designere af hospitalet, der udgøres af læger og sygeplejersker 

og ikke som formgiver og forsøget i interviewet på at komme bagom 

de designmæssige intentioner faldt ikke for. 


form 

det oprindelige konkurrenceprojekt havde 8 pavillonner koblet vinkelret 

på en gennemgående centraltplaceret korridor. en første bearbejdning af 

projektet reducerede disse til 5 og det som endte med at blive bygget og 

stå færdigt i 1976 var 4 pavillonner. Se plantegning på modstående side. 

disse bindes sammen af 2 gennemgående centrale korridorer i henholdsvis 

terrænplan og 1.sal. (i skrivende stund planlægges udvidelse af hospitalet 

med opførelse af en 5. pavillon). Behandlingsetagen i terrænplan fylder hele 

den rektangulære form ud og strækker sig ud over 300.000 kvm. ovenpå 

denne placeret med regulær takt i taghaverne, ligger sengeafdelingerne i 

pavillonnerne svarende til 1. og 2. etage. de er placerede således, at der 

fra alle sengepladser på 1. etage er direkte udsyn til haverne. fra 1. etage 

er der endvidere udgang til taghaverne. 

den interne trafik kan afvikles i et enkelt, lineært forløb, hvortil der i terrænplan 

kobler sig et grid af parallelle eller vinkelrette passager, der fører 

ind til de forskellige undersøgelses- og behandlingsfunktioner. Projektets 


67

Illustration: 1. sals plan 

Illustration: Terrænplan 


trafikale hovedidé har spillet en stor rolle ved dommerkommiteens udvælgelse 

af vinderprojekt. Af dommerbetænkningen som blev offentliggjort 

i Arkitekten-18-1963 lyder det; ”…dette hovedkompleks er særdeles klart 

og enkelt udformet… til forhallen knytter sig på hensigtsmæssig måde de 

hermed samhørende afsnit, herunder undervisningslokaler. hallen er direkte 

forbundet med den velbelyste, men meget lange gang, hvorigennem 

publikum efter et enkelt og letopfatteligt opsøgningsprincip når frem til henholdsvis 

sengeafsnit, ambulatorier og kontorer samt behandlings- og undersøgelsesafsnit. 

Alle trafikknudepunkter og indgange passeres i rækkefølge, 

og de vertikale afstande fra korridoren overstiger ikke 2 etager og kan om 

nødvendigt tilbagelægges i elevator…” 

topografi 

der findes en central korridor i både terrænplan og 1. etage, som man kommer 

til enten via hovedindgangen eller fra parkeringsetagen via 4 trafikcentre, 

én i hver pavillon. den primære korridor er den som findes i terrænplan. 

her danner trafikcentrene en form for plads eller udposning i korridorene. 

eftersom komplekset er placeret på et fladt, nivelleret grundstykke indeholder 

det ingen irregulære niveauforskelle: Kælderen ligger overalt i 

ambulatoriegang C-4 C-3 C-2 C-1 ankomsthal/information 

= choicepoints, hvor der optræder valgmuligheder i wayfindingforløbet i den primære korridor 

Figur 4.2 

entre - 

vindfang 


69

Foto: Pylon, center 3 


Foto: Skilt i primærkorridor

Foto: Vægdekoration i primær korridor 

103 Interview, Gunnar Gundersen, (2009), side 7 

104 Interview, Gunnar Gundersen, (2009), side 6 

105 jvf telefonisk interview med Abelone Dyrup 

fra Hvidovre Hospitals driftsafdeling. 

samme kote og det samme gælder terrænplan og 1. + 2. etage. hvidovre 

hospital er således også i topografisk henseende et eksemplarisk enkelt 

anlæg, hvor ambulante patienter alene bevæger sig i ét plan i et mønster 

af rette vinkler, når først de er ankommet til den primære korridor fra enten 

parkeringskælderen eller hovedindgangen. 

choicepoints 

den primære korridor rummer for hvert af de fire trafikcentre 6 valgmuligheder 

i form af ulåste døre, der henvender sig til brugerne. (figur 4.2) det vil 

sige i alt 24 valgmuligheder i passagen. Valgmulighederne som udgøres af 

henholdsvis døre til undersøgelses og behandlingsfaciliteterne i centrene 

og døre til de vertikale passager med trappe og elevatorer er ikke synlige 

fra selve korridoren. det betyder, at selvom selve passagen er et lineært 

forløb, hvorfra man kan se fra den ene ende til den anden, så kan brugeren 

reelt alene se seks døre ved den mest almindelige form for ankomst fra 

parkeringsetagen i kælderen. og hvad gør man så, når ingen af de døre 

man umiddelbart møder, passer med det, som man søger? 

Skiltning 

Ved sin ibrugtagning havde hospitalet et særligt vejvisningssystem, som 

var inspireret af huddinge-Sjukhuset i Stockholm103 . de projekterende 

og byggeudvalget havde været på studietur dertil og mente, at systemet 

ligeledes ville være anvendeligt på hvidovre hospital104 . Systemet var en 

slags billetautomat: Ved indgangen til hospitalet fra parkeringskælderen i 

de 4 trafikcentre kunne man trykke på en knap udfor navnet på den afdeling, 

som man skulle besøge. Så ville automaten afgive et lille kort eller 

billet, som angav den korteste vej til afdelingen, samt hvor man havde 

parkeret sin bil. Systemet fungerede ikke og blev taget ud af brug for 15- 

20 år siden. 105 hospitalet er pt ved at undersøge alternative muligheder for 

vejvisning. Af andre midler til skiltning og vejvisning er endvidere anvendt 

nummerering og signalfarver. d.v.s. at hver af de 4 behandlingscentre har 

sit eget nummer fra 1 til 4 og hver sin signalfarve; orange, blå, gul og rød. 

Som en del af vejvisningen indgår endvidere den kunstneriske udsmykning, 

som er beskrevet nedenfor. 


71

Foto: Ledelinje i gulv, center 1 


Foto: Gulvskilt

106 Tidsskrift for Danske Sygehuse, (1976) 

107 Tidsskrift for Danske Sygehuse, (1976) 


der findes en central korridor i både terrænplan og 1.etage, som man kommer 

til enten via hovedindgangen eller fra parkeringsetagen via 4 trafikcentre, 

én i hver pavillon. de 2 passager har meget forskelligt arkitektonisk 

udtryk og design. hovedkorridoren i terrænplan, der benyttes af alle patienter 

og pårørende, som skal til ambulant undersøgelse eller behandling, 

er en lukket passage på 2,5 m´s højde og 3 m´s bredde. den har i hele 

udstrækningen gråt linoleum på gulvene og hvidlige systemlofter i kvadratisk 

modul. Væggene er bemalede med farver og dekorerede med grafiske 

klodser med motiver fra Syvklodsspillet, som er beskrevet nærmere i afsnittet 

ne-denfor om differentiering og udsmykning. 

Vandrehallen på 1. sal er en mere luftig passage på 2,5 m´s højde og variende 

bredde alle steder over 3 m med gennemgående vinduespartier mod 

syd. eftersom åbningen er mod syd, er lyset på solrige dage så kraftigt, 

at der må trækkes gardiner for, så der lukkes af for udsyn til taghaver og 

de omkringliggende boligområder. Vægpartierne mod nord er udsmykket 

med træpaneler og afveksles af lysgårde med grøn beplantning eller anden 

udsmykning. gulvene er belagt med grålig granit og lofterne er lamellofter 

med lamellerne på tværs, hvilket giver en rolig flade. 

de 2 centrale, gennemgående korridorer i terrænplan og 1. etage optræder 

med gennemtænkt og gennemført udsmykning udført af maler Palle nielsen 

i ankomsthallen og af arkitekterne niels Schou og flemming Skude i hovedkorridoren106 

. hele bagvæggen i ankomsthallen er beklædt med træmosaik. 

i hovedkorridoren er væggene udover at være farvekodede med signalfarver 

udsmykkede med figurer med menneskemotiver i trafikcentrene og 

med dyremotiver i gangforløbene. figurerne er inspirerede af Syvklodsspillet107 

. Syvklods-spillet var i årene efter 1. Verdenskrig et populært stykke 

legetøj udviklet af arkitekt hans Koch. det havde form som en børnebog 

med konturtegninger af ca. 150 figurer, som kunne dannes udfra bogens 7 

indlagte geometriske lerfigurer. Ved hospitalets ibrugtagningen fik mange 

ældre mennesker et genkendelsens glimt i øjet ved synet af de dekorative 

vægfigurer, som mindede dem om deres barndoms legetøj. nu, 30-40 år 


73

Foto: Korridor fra center 3 til center 4 


Foto: Differentiering 

108 www.regioner.dk/økonomi/media/filer/ 

økonomi/analyser, 

besøgt februar 2012 

efter ibrugtagningen, er der dog ikke mange tilbage af den pågældende 

generation og udsmykningens figurer er for nutidens brugere abstrakte figurer 

uden reference. 

i prioriteringen af apteringen i de to passager er det tydeligt, at de projekterende 

har haft en forventning om, at den primære passage skulle foregå 

i vandrehallen, hvilket også navnet vidner om. imidlertid har udviklingen indenfor 

undersøgelse og behandling vendt op og ned på dette forhold: hvor 

det i 50érne og 60érne, da sygehuset blev planlagt, var almindeligt med 

indlæggelsestider på 3 uger eller mere og yderst begrænset med ambulant 

undersøgelse og behandling, er den gennemsnitlige indlæggelsestid i dag 

4 dage108 . dette gælder selv med store indgreb som eksempelvis indoperation 

af kunstig hofte. til gengæld udføres langt flere behandlinger og 

undersøgelser ambulant. for hvidovre betyder det, at det store personflow 

er flyttet fra vandrehallen til hovedkorridoren, der udgør adgangsvejen 

til ambulatorierne. denne var ikke planlagt, som et sted hvor patienter og 

pårørende selv skulle finde rundt. 


hovedkorridoren i behandlingsetagen i terrænplan er uden udsyn til det fri 

fra det øjeblik man forlader ankomsthallen. det oprindelige projekt til denne 

passage havde lysskakte med udsyn til taghaverne ovenover, som ikke er 

blevet opført (figur 4.3). man bevæger sig fra ankomsthallen, som er åben 

med glasfacade mod syd ind i hovedkorridoren som er en lukket gangpassage 

med dimensionerne 3 m x 2,5 m. de omgivende vægge er dekorerede 

med et varierende antal farver og de omtalte figurer fra Syvklodsspillet. 

trafikcentrene, den vertikale forbindelse fra hovedkorridoren til sengeafdelingerne 

i pavillonnerne, fremtræder i hovedkorridoren med landmarks i 

form af stor talmarkering på væggen for angivelse af hvilket center man er 

kommet til samt farveidentifikation. disse landmarks er alle todimensionelle 

afbildninger på korridorens vægge og intet sted er det muligt at se ud og få 

visuel kontakt med landmarks i omgivelserne. det vil sige, at man ikke kan 

orientere sig i forhold til verdenshjørnerne med mindre man har bemærket 

hovedkorridorens forløb fra øst mod vest. retningen fremgår ved de store 

talmarkeringer for centrene startende med ”1” og med intervaller på ca 100 

m kommer næsten markering i næste center ”2” osv. 


75

Figur 4.3 



det er et erkendt problem, at det er vanskeligt at finde vej på hvidovre 

hospital, der nu arbejder på at implementere et nyt og andet vejvisningsog 

skiltesystem. dette på trods af hospitalets uhyre enkle og letopfattelige 

komposition. (figur 4.4). På trods af intensiv skiltning både i form af oversigtstavler, 

navneskilte, nummerskilte, ledelinjer i gulv, på trods af anvendelse 

af signalfarver, todimensionelle landmarks og differentieret dekoration 

af gangpartier. Alle arkitektoniske wayfinding-parametre for indre byggede 

miljøer identificeret af Weismann er taget i anvendelse. 

observationer udført i hospitalets primære gangarealer sammenholdt med 

min erfaring som både sygeplejerske og patient på hospitalet, viser at de 

største orienteringsproblemer findes i den primære korridor i terrænplan; 

ambulatoriegangen. 

den observerede adfærd hos brugerne her var forvirring, for nogle 

grænsende til det paniske. i hospitalets ankomsthal, hvor dagbemandet 

oplysningsdisk, oversigtstavle og kort befinder sig, var der på observationsdagene 

meget lidt personfærdsel. det vil sige, at de godt 1000 brugere om 

dagen eller 111 i timen i den aktive dagtid mellem kl. 7 og kl. 16 primært 

ankommer via de 4 indgange i p-kælderen og kun brugere som benytter bus 

eller taxi ankommer via ankomsthallen med den personbemandede receptionsdisk. 

Ved de 4 indgange i p-kælderen findes kun oversigtstavle at orientere 

sig efter, da det oprindelige vejvisningssystem med det automatiske 

billetsystem, som sagt er taget ud af brug og eftersom centrene ikke har 

nogen personbemandet receptionsdisk. det betyder, at flertallet af brugere 

ankommer til et ubemandet, øde udseende gangforløb, hvor den hjælp 

som er at finde, hvis man ikke kender stedet i forvejen er oversigtstavler, 

skiltning og tilfældige forbipasserende andre brugere eller personale. under 

observationerne i dette gangforløb oplevede jeg blandt andet en mor med 

et halvstort barn, som ankom fra parkeringsetagen. først betragtede hun 

oversigtskortet. oversigtskortet er placeret på væggen ud for døren til den 

vertikale passage til parkeringsetagen nedenunder og sengeetagerne ovenover. 

når man betragter oversigtskortene i den primære korridor, vender 

man ryggen til korridoren. Så småløb hun med barnet i hånden over til en 

af centrets 6 døre og studerede skiltet her. efter dette vendte hun sig mod 


77

Foto: Oversigtstavle i ankomsthal 


Foto: Mellem ankomsthal og primærkorridor

Foto: You-are-here kort 

mig, der stod i den anden ende af centret, med et ængsteligt ansigtsudtryk 

og endnu hastigere skridt. hun spurgte, om jeg kendte vejen til afdeling X. 

Jeg svarede, at det gjorde jeg desværre ikke. derefter hastede hun ind ad 

døren overfor os, blot for 2 minutter senere og stadig med barnet i hånden 

halsende efter sig, at vende tilbage til den vertikale passage og forsvinde til 

en anden etage. et andet eksempel er en kvinde, som ankom til korridoren 

fra ankomsthallen, hvor hun sandsynligvis allerede havde rådspurgt sig i 

receptionsdisken. Kvinde var somali og læste muligvis ikke dansk, hvilket 

kan være forklaringen på at lige foran et skilt med rød skrift, hvorpå der 

stod ”skadestue”, spurgte hun mig om vej til skadestuen. Jeg forklarede 

og pegede på skiltet, i retningen af skadestuen og på en rød ledelinje i gulvet 

længere fremme, og hun fortsatte med hastige skridt mod skadestuen, 

som lå i den fjerneste ende af korridoren. en sidste beskrivelse vedrører en 

ældre kvinde, som ankom fra parkeringsetagen. Som det første studerede 

hun oversigtstavlen, men blev tilsyneladende ikke meget klogere af det. 

derefter gik hun roligt rundt til alle dørene (6 stk) i centret og læste navneskiltene 

til dem. Så vendte hun sig mod mig og spurgte, om jeg vidste, 

hvor afdeling XX var henne. det vidste jeg desværre ikke, hvorefter der 

indtrådte en markant ændring i hendes kropssprog. med et ængsteligt blik 

og løftede skuldre hastede hun herefter videre til næste center i korridoren. 

i figur 4.5 er opført eksempler på wayfindingadfærd. en væsentlig del af 

brugerne reagerede med tegn på at være faret vild, når de efter flere forskellige 

forgæves forsøg på at finde frem stadig ikke vidste, om de var på 

rette vej eller ej. 


hospitalets logistisk enkle løsning fremhæves i dommerbetænkningen som 

et af de afgørende humanistiske træk ved hvidovre. Pavillonstrukturen er 

velkendt og én af de enklest tænkelige plankompositioner til komplekser 

af denne størrelser. den enkle planløsning kommunikeres blandt andet til 

brugerne via et interaktivt kort på hospitalets hjemmeside (se figur 4.6). 

endvidere er forløbet af den primære korridor afbilledet på oversigtstavlerne 

i form af et enkelt grafisk diagram over plankonfigurationen. oversigtstavlerne 

er at finde i ankomsthallen samt i samtlige trafikcentre. iflg 

Weismann109 hersker en nøje sammenhæng mellem diagram og wayfinding 

adfærd. hvis en planløsning ud fra et diagram, besigtiget af brugeren forud 


79

OBSERVATION AF BRUGERE I HVIDOVRE HOSPITAL, august 2009 

Eksempler på reaktioner fra brugere ved ankomst til den centrale passage: 

SØGNINGS- 

REAKTION 

oversigtstavle 

navneskilt 

nummerskilt 

tag i dør 

ledelinje i gulv 

spørge om vej 

panik/nervøsitet 

(Tallene angiver den kronologiske rækkefølge af de anvendte funktioner) 

Figur 4.5 


bruger A 

mor med 

barn 

bruger B 

somali 

kvinde, talte 

dansk, 

muligvis 

analfabet 

bruger C 

ung kvinde 

bruger D 

ældre mand 

bruger E 

ældre par 

1 1 1 

3 

2 

3 

1 

bruger F 

ældre kvinde 

4 3 3 3 

bruger G 

midaldrende 

mand 

2 1 

1 2 2 3 1 2 

3 

bruger H 

ungt par 

2 1 

2

109 Weisman, J. (1981), 

Evaluating Architectural Legibility - Wayfinding in 

the Built Environment, 

Environment and Behaviour, vol. 13, No 2, 

Sage Publications, side 189-204 

for et besøg i en given bygning, bedømmes som enkelt og overskueligt, 

vil der være stor sandsynlighed for at brugeren har succes med at orientere 

sig. Plandiagrammet for hvidovre er enkelt og overskueligt. Alligevel 

kunne observeres en høj grad af ubehag hos brugerne i form af nervøsitet 

og panik ved ankomsten til den centrale korridor. Vanskelighederne med 

at finde vej må med baggrund i hospitalets enklest tænkelige planløsning 

tilskrives andre forhold. 

det ses at skiltning af alle typer er rigelig i hvidovre. Stort set alle skiltetyper 

er repræsenterede; vægskilte, loftskilte, oversigtstavler, pyloner foruden 

ledelinjer i gulvet. Som det fremgår af figur 4.5 er en hyppig reaktion hos 

brugerne, at disse som det første konsulterer oversigtstavlen. men også at 

de herefter søger nogen at spørge om vej. det indikerer, at oversigtstavlen 

ikke giver dem den information, de søger. 

Kontrastteknisk er oversigtstavlen af dårlig kvalitet, idet den anvender pasteller 

på hvid eller pastelfarve på pastel. Som blandt andet hillary dalke110 har påvist læses skilte og piktogrammer bedst af normalt seende, såvel som 

af de fleste typer synshandicappede, hvis de dannes af (kun) to farver, som 

kontrasterer hinanden i forhold til lysabsorption/lysreflektans (vis eksempel 

på modst side fra Wayshowing under fotos af oversigtstavler). eksempelvis 

sort/hvid eller mørk blå/gul. AdAAg* - Americans with disabilities Act 

Accessibility guidelines - kræver mindst 50%, helst 70% kontrast mellem 

skilteflade og tekst/figur. i dK findes offentlige krav til skiltning alene i form 

dansk Standard for færdselskilte og piktogrammer. Corlett111 fandt at meget 

begrænsede mængder information efter et bestemt hierakisk system med 

generel information først, f.eks. undersøgelsesrum, herefter instruktive 

symboler som pile og tilsidst en sætning, som indikerer, hvad brugeren kan 

forvente sig at møde på vejen eksempelvis elevatorer. i forhold hertil er 

den anvendte oversigtstavle på hvidovre så fyldt med information, at dette 

alene er mulig grund til at brugeren opgiver at bruge oversigtstavlen. 

det er yderligere en forudsætning, at skiltebaggrunden kontrasterer sig i 

forhold til omgivelserne. indendørs i bygningskomplekser, hvor baggrundsfarven 

hyppigt vil være en hvid vægfarve, vil skilte være mest læselige, 

hvis de har en mørk skilteflade som eksempelvis mørk blå/sort med gul/ 


81

Foto: Dekoration, Syvklodsspillet 


110 

Dalke, H. (2004), 

Future Integrated Transport Environments: Colour, 

lighting and visual impairments, 

Building Research and Information, GB 

Rousek, H. (2011), 

Signage in a healthcare setting, 

Applied Ergonomics 42, USA, side 771-784 

111 Corlett, E.N., m.fl., (1972), 

The design of direction finding systems in buildings, 

Applied Ergonomics 3.2., side 66-69 

112 

Interview, Gunnar Gundersen, (2009), Bilag 

X, side 7 

113 Dykes, m.fl., (2009), 

Why do patients in acute care hospitals fall?, The 

Journal of Nursing Administration 39 (6), USA, 

side 299-304 

114 Wright, P., m.fl., (1993), 

Navigating i Hospital Outpatients Department: 

The Merits of Maps and Wall Signs, 

Journal of Architectural and Planning Research, 

10:1, Chicago, USA, side 76-89 

hvid tekst eller figur. det peger på nødvendigheden af, at skilteprojektet op- 

startes samtidig med projekteringen af eksempelvis vægfarver for at disse 

bliver projekteret i overensstemmelse med hinanden og de nødvendige 

kontraster etableret. dette har ikke været muligt på hvidovre, hvor skilteprojektet 

først blev iværksat, da bygningen var færdig og skulle monteres112 . 

Skiltene i hvidovre er rigelige og med alle typer placering. det er blevet 

foreslået113 , at for mange skilte gør brugerne ”immune”, således at de ikke 

længere er opmærksomme på skiltenes betydning. dette synes ikke at 

være tilfældet i hvidovre, hvor de er placerede adequat ved hvert choicepoint, 

som anden forskning foreslår114 , idet det gør brugere utrygge, hver 

gang der optræder en retningsændring, hvis de ikke her kan finde kontinuationen 

til det skilt, som de følger. det bemærkes også, at et flertal af de 

observerede brugere, som det første forsøger at orientere sig ved hjælp af 

oversigtstavlen. oversigtstavler sigter på at give overblik. imidlertid konsulterede 

flest observerede brugere efter tavlen anden information. 

der er som nævnt i begrebsundersøgelsen ikke foretaget undersøgelser, 

der belyser effekten af intern differentiering og landmarks på wayfinding i 

bygningskomplekser. det skyldes sandsynligvis det teknisk komplicerede 

ved at foretage en sådan undersøgelse over et realistisk gangforløb på 300- 

400 m. 

i den primære korridor i hvidovre er brugt mangfoldige farver på væggene 

foruden todimensionel, kunstnerisk udsmykning. der er differentieret mellem 

udsmykningens figurer i de respektive afsnit, men forbipasserende 

synes ikke at bemærke figurerne, men haster hurtigst muligt gennem de 

lukkede gangafsnit. der er ikke udsyn til landmarks i det fri, da korridoren er 

uden vinduer og døre til det fri. 


83

Foto: Træmosaik i ankomsthal 



85

5. herleV hoSPitAl

Foto: Nattefoto fra ring 3 

88 herleV hoSPiTAl

115 Arkitektur DK 5, (1977) 

116 Interview, Kaj Therkelsen, bilag 5, side 4 

herlev hospital 

herlev hospital ligger som et vartegn langs motorring 3 i Københavns 

vestlige forstad. dag og nat fremstår det 25 etagers høje sengetårn, som et 

pejlemærke for travle trafikkanter i det omgivende miljø. om dagen i sin vertikale 

facade af hvid beton og glas og om natten med vertikale spor af lys. 

Sengetårnet er på hver etage organiseret i mindre enheder på 4 sengestuer 

omkring en fælles kerne. denne opdeling er markeret og synlig i facaden og 

medvirker til understregning af tårnets vertikalitet. i lavere omkringliggende 

bygninger findes behandlingsfunktioner og auditorier. 

hver bygning har sit eget karakteriske og letgenkendelige udtryk. Auditorierne 

er arrangerede i en vifteformet bygning og behandlingsfaciliteterne 

i et industrielt udseende anlæg, der vidner om teknisk effektivitet. Samlet 

har hospitalet et etageareal på 190.000 kvm, det samlede bebyggede areal 

godt 45.000 kvm, og omkring 900 sengepladser. 

Planlægningen af herlev hospital startede i begyndelsen af 60’erne, som 

Københavns Amts hospital, der skulle servicere den hastigt voksende hovedstadsregion. 

Projekteringen blev forestået af arkitekterne Borne-busch, 

Bruel og Selchau og forløb nogenlunde samtidig med projekteringen af hvidovre 

hospital115 . disse 3 arkitekter havde tidligere arbejdet sammen med 

henning larsen, som indleverede et konkurrenceprojekt for hvidovre hospital, 

som på visse områder minder om disponeringen af herlev. 

rigshospitalet og herlev hospital repræsenterede netop den typologi, 

som hartvig rasmussens forslag til hvidovre hospital tog afstand fra, hvor 

sengeafdelingerne koncentreres i et højhus og øvrige faciliteter arrangeres 

i lavere omkringliggende bygningsafsnit. relativt tidligt i projekteringen 

af herlev hospital blev etableret, hvad projekteringsteamet kaldte en 

design-afdeling, som etablerede de designmæssige rammer for projektet, 

afprøvede ideér og koordinerede det arkitektoniske koncept på tværs af 

de 3 forskellige bygningsafsnit. de 3 forskellige afsnit havde hver deres 

sagarkitekt; én for sengebygningen, én for auditoriebygningen og én for 

behandlingsafsnittet116 . 

herleV hoSPiTAl 

89

Foto: Runde hjørner ved elevator 

90 herleV hoSPiTAl 

Foto: Ankomsthal



designafdelingen var ledet af erik Schytt Poulsen, som i forhold til flertal- 

let af de øvrige unge arkitekter, der var tilknyttet projektet, var en erfaren 

arkitekt, som bl.a. tidligere havde arbejdet hos Jørn utzon. Som kunstnerisk 

underrådgiver i denne afdeling var knyttet Poul gernes og som grafisk 

underrådgiver naur Klint117 . Poul gernes stod for den kunstneriske udsmykning 

og farvevalg, mens naur Klint stod for udvikling af grafik, skilte og ny 

typografi til disse, hvilket beskrives mere uddybende i afsnittene nedenfor. 

Én af designafdelingens mærkesager var gennemførelsen af runde hjørner. 

Stortset overalt i indretningen var planlagt afrundede hjørner. mod loft, mod 

gulv og ved vægfremspring. Argumentet herfor var oprindeligt af hygiejnisk 

karaktér, men det har endvidere en mærkbar arkitektonisk effekt i form af 

særkende. en del af de planlagte afrundinger blev sparet væk i udførelsesfasen, 

da det blev vanskeligt at finde økonomi til at færdiggøre det fulde 

projekt. 

initialt var projektet for herlev ved ibrugtagningen skandaleramt i pressen. 

det fik skyld for at være for dyrt og bryde budgetterne og desuden var der 

ved en fejl indkøbt elektriske hospitalssenge, som var for bredde til hospitalets 

døre, så der var nok for en sensationslysten presse at tage fat på. de 

fejlindkøbte senge blev dog anvendt på andre hospitaler. det er endvidere 

et spørgsmål om hospitalets kvm-pris reelt har været dyrere end eksempelvis 

pris for hvidovre eller om årsagen i stedet skal findes i at budgettet 

i udgangspunktet var for lavt sat og økonomistyringen anderledes. 118 trods 

intens undersøgelse har det ikke været muligt at finde nogen, der kunne 

oplyse om de præcise tal. Arkivet for bevillinger hos amtet, som er nedlagt, 

har ikke nogen samlet opgørelse. Siden er det mig bekendt det eneste hospital, 

som har fået plads i en Arkitekturkanon. 

intention: interview med Kaj Therkelsen 

Kaj therkelsen har i en stor del af sit lange virke som arkitekt været beskæftiget 

med at tegne og projektere hospitaler. fra 1967-1969 arbejdede han 

som arkitektstuderende og fra 1972-1983 som sagsarkitekt med projektet 

for herlev Sygehus. hovedidéen var vedtaget inden therkelsen startede på 

projektet og han kender derfor ikke tilbundsgående hvilke intentioner, der 

lå bag hospitalets løsningsvalg. han peger i interviewet på to faktorer. dels 


91


92 herleV hoSPiTAl

Illustration: Model 

119 Arkitektur DK 5, (1977), side 171 

nævner han herlevs effektivitet: hospitalets opdeling i tre bygninger med 

hver sin funktion, som gør at kortene ikke blandes, altså plankonfiguratio- 

nen. dernæst nævner han skiltene, som havde en særlig grafik og skriftsnit 

kaldet ”flexibility” udarbejdet af naur Klint. data fra interviewet (Bilag 5) er 

flettet ind i afsnittene nedenfor med den mere detaljerede karakteristik af 

wayfindingparametrene. 


form 

hospitalets tre bygningsafsnit er placerede således, at der fra hospitalets 

ankomsthal er direkte forbindelse til alle tre afsnit (eller fire afhængig af 

om elevatortårnet ses som et selvstændigt afsnit). man kan fra ankomsthallen 

komme direkte til 1) korridoren i behandlingsbygningen, til 2) elevatortårnet, 

der forbinder til sengeafdelingerne og til 3) auditorierne. der 

er visuel forbindelse fra hovedindgangen til alle tre afsnit. formen giver et 

bevægelsesmønster med rette vinkler. 

topografi 

Anvendelsen af vertikalt anbragte sengeafdelinger har reduceret mængden 

af gangarealer betragteligt i forhold til f.eks. det horisontale hvidovre hospital. 

det samlede bebyggede areal er, til nogenlunde samme behandlingsmæssige 

kapacitet, med en forskel på næsten 100.000 kvm. Behandlingsbygningen 

danner et udstrakt horisontalt anlæg i 4 etager, som er 

inddelt i et grid af gangpassager, når man har forladt fordelingskorridoren. 

griddet udgøres af et modul på 15m x 15m. På grund af terrænforholdene 

ligger behandlingsafdelingen i højde med sengebygningens 4. etage og 3 

etager over ankomsthallen. Behandlingsbygningens kælderetage, som er i 

tunnelforbindelse med servicebygningen, ligger i sengebygningens anden 

etage. i denne etage ligger fordelingscentrene for den interne transport, 

for eksempel af mad og rene, sterile senge. denne transport kan foregå 

uden at krydse transporten af patienter mellem sengeafdeling og behandlingsafdeling119 

. dette forhold betyder endvidere at transporten af patienter 

mellem sengebygning og behandling kan foregå uden om den livlige trafik 

af besøgende. hospitalet har én hovedindgang og én sekundær indgang for 

patienter. den sekundære indgang til behandlingsbygningen var oprindelig 


93

Foto: Pileskilte 


Foto: Oversigtstavle

alene tiltænkt som personaleindgang fra parkering nord, der også oprindel- 

ig alene var tiltænkt personalet. Personaleindgangen ligger i et andet plan, 

3 etager højere end hovedindgangens niveau. dette forhold betyder, at det 

kan være vanskeligt for brugerne at finde frem fra den sekundære indgang, 

når de har parkeret på den plads som alene var tiltænkt personale. 

choicepoints 

Som det fremgår af figuren på modstående side har den primære korridor i 

herlev hospital xx choicepoints. elevatorbatteriet som giver adgang til sengetårnet 

rummer 8 elevatorer, som alene er talt med som én valgmulighed 

idet de samlede i et punkt hvorfra brugerne orienterer sig. (figur 5.1) 


Figur 5.1 

auditorier 

elevatorbatteri til 

sengeafdelingerne 

ankomsthal 

entre - vindfang 

ambulatoriegang 

Skiltning 

Arkitekt og grafisk designer naur Klint, søn af Kåre Klint, har stået for udviklingen 

af den font, som anvendes på hospitalets skilte foruden for udformningen 

af skiltene. Poul gernes har dog medvirket ved farvesætningen 


95

Foto: Farvedekoration 


Foto: Primær korridor

Foto: Runde hjørner 


121 Arkitektur DK 5, (1977), side 171 

122 Politiken, (3. april 2012), 

Sygehus fjerner kunstværk 

af skiltene 120 . Anvendelsen af en til stedet tegnet grafik og skiltning, fremfor 

anvendelse af et eksternt skiltesystem, er medvirkende til at personliggøre 

stedet og give det dets helt egen karaktér. Vejvisning til og i sengebygningen 

er gjort enkel ved at arrangere denne vertikalt med kun én afdeling per 

etage og ved at disse nåes via ét elevatortårn i forbindelse med ankomsthallen. 

At finde frem til den rigtige afdeling er således alene et spørgsmål 

om at trykke på den rigtige knap i elevatoren. dette faktum er endvidere 

med til at gøre mængden af skiltning yderst sparsom. i de primære gangarealer 

er ambulatoriegangen stedet som er mest domineret af skiltning. 

Skiltningen indgår her som en del af den farverige udsmykning uden at den 

af den grund forveksles med udsmykningen. 


til differentiering af hospitalskompleksets forskellige afsnit er anvendt en 

bevidst og konsekvent behandling af lysindtag, foruden farver og kunstnerisk 

udsmykning: 

det konfigurationsmæssigt vanskeligste afsnit at finde rundt i er som nævnt 

den udstrakte behandlingsbygning, hvor der ikke er udsyn til det fri. dette 

er forsøgt bearbejdet med markante forskelle i lysindtag i kvadratnettet af 

gange. de øst-vestgående gange, behandlingsgangene er ovenlysbelyste. 

de nord-sydgående gange, forbindelsesgangene, er mørkere121 . hospitalet 

er overalt med en farvesætning uden sidestykke i danmark. farvesætningen 

og den kunstneriske udsmykning er varetaget af Poul gernes i samarbejde 

med arkitekterne og farvesætningen opretholdes over det meste 

af hospitalet efter den oprindelige farvemanual. dette dog med en i dagspressen122 

udskældt undtagelse. i sengeafdelingerne, hvor hver afdeling 

er delt i 6 sengestue-grupperinger, er farvesat i 6 klare farver fra gult til 

blåt alt efter om gruppen vender mod syd eller nord. På den måde skabes 

et samspil mellem farve og lystype. Poul gernes har ligeledes varetaget 

den kunstneriske udsmykning af forhallen med grafiske motiver i polykrome 

farver. farverne og figurerne er helt deres egne og de besidder i særlig grad 

steds-lighed: de fleste vil efter blot ét enkelt besøg på herlev, hvor de har 

haft lejlighed til at bemærke udsmykningen, efterfølgende kunne genkende 

på stedet eksempelvis fra fotos 


97

Foto: Ankomsthal med reception 

98 herleV hoSPiTAl


hospitalet har åbne facader med glaspartier i relation til alle primære gangarealer. 

Således har ankomsthallen åbne facader på nord og syd siden. 

Behandlingsbygningens fordelingskorridor har åben facade mod syd. det 

vil sige, at der fra disse primære færdselsårer er gensidig visuel forbindelse 

mellem afsnittene og at man fra næsten alle punkter i den primære korridor 

hele tiden har mulighed for at få øje på den bemandede receptionsdisk. 

endvidere er der arbejdet med formgivningen af kompleksets 3 bygningsafsnit: 

disse fremstår med hvert sit individuelle og særprægede udtryk og 

danner derfor deres egne tydelige landmarks. Både for mennesker i og 

udenfor hospitalet. 


der er en forholdsvis rolig passage gennem ankomsthal og primær korridor 

i både dagens behandlingstimer og i aftenens besøgstimer. der optræder 

dog et mindre antal af specifikke problemer med at finde vej: enkelte pa- 

OBSERVATION AF BRUGERE I HERLEV HOSPITAL, august 2009 

Eksempler på reaktioner fra brugere ved ankomst til den centrale passage: 

SØGNINGS- 

REAKTION 

receptionsdisk 

oversigtstavle 

nummerskilt 

ved elevator 

stress 

bruger A 

midaldrende 

kvinde 

bruger B 

ældre mand 

bruger C 

ældre par 

bruger D 

ældre kvinde 

bruger E 

midaldrende 

mand 

2 1 1 1 

(Tallene angiver den kronologiske rækkefølge af de anvendte funktioner) 

Foto: Elevatortårn Figur 5.2 

1 

1 

2 

2 


99

Foto: Skulpturelle former 

100 herleV hoSPiTAl

123 

Interview, Kaj Therkelsen, (august 2009), 


tienter er ved hovedindgangens oplysningsdisk i tvivl om, hvorvidt de er 

ankommet til hovedindgangen. endvidere optræder et ikke ubetydeligt antal 

af problemer for brugere, som er ankommet fra bagsiden af behandlingsbygningen 

ved den parkeringsplads, som alene var tiltænkt personalet. 

det specifikke problem her ér, at man da ankommer på et plan, som ligger 

3 etager over terrænplan og, hvilket skaber forvirring i forhold til, at man 

herfra skal tage elevatoren ned, for at komme til ambulatoriet, mens man 

fra hovedkorridoren skal tage elevatoren op. desuden er den oprindelige 

skiltning ikke henvendt til brugere, der ankommer fra denne side af komplekset. 

under observationerne i den primære korridor oplevede jeg kun en enkelt 

gang en meget ængstelig kvinde, der viste tegn på at være faret vild. hun 

ankom fra ambulatoriedelen af korridoren med hastige skridt til receptionsdisken 

og spurgte receptionisten om vej til et bestemt ambulatorium. efter 

at være nøje instrueret i det pågældende ambulatories placering, vendte 

hun tilbage til ambulatoriegangen og forsvandt ind ad én af dørene her. 

et par gange hørte jeg brugere spørge i receptionsdisken, om det nu var 

hoved-indgangen, de var kommet til. det generelle billede af wayfindingadfærden 

på herlev er rolig og afslappet passage med småsludre. (figur 5.2) 


herlevs hospitals klare opdeling af funktioner i hvert sit bygningsafsnit med 

hvert sit arkitektoniske udtryk giver en funktionel enkelhed, som er eksemplarisk. 

At bygningsafsnit, der henvender sig til brugerne, udgår fra eller 

samler sig om ankomsthallen adderer yderligere til enkelheden og til at 

skabe liv med forbipasserende et centralt sted i komplekset. i ankomsthallen 

høres dagen igennem småsludren og folk tager ophold på stolene. 

observationerne viste enkelte ulemper ved disponeringen: Ankomsthallens 

og hovedindgangens placering som bindeled og noget gemt imellem 3 

markante arkitektoniske former i form af sengetårn, ambulatoriebygning og 

auditoriebygning, gør denne meget lidt synlig udefra ved ankomsten og på 

lang afstand usynlig. Brugerne kan blive i tvivl om, hvor de skal ankomme til 

bygningen. oprindelig var hovedindgangen markeret med en stor, rød karrusel123 

. denne er blevet til en mindre synlig karrussel i et vindfang, der ikke 


101

Foto: Ankomsthal 

102 herleV hoSPiTAl

Foto: Dekoration 

124 Best, G., (1970), 

Direction finding in large buildings, Architectural 

Psychology, RIBA Publications 

på samme måde signalerer hovedindgang. endvidere fandtes det forhold, 

at parkeringsområdet bag behandlingsbygningen, som alene var tiltænkt 

personale parkering, nu også anvendes af brugerne. herfra ankommer 

brugerne adskillige etager over ankomsthallens niveau. dette bevirker forvirring 

og ekstra lang gangpassage, da det kræver længere tids kendskab 

til komplekset, at kunne gennemskue disse forhold. 

den primære passage på er altså konstitueret af tre elementer; en lineær 

horisontal ambulatoriegang, et vertikalt elevatorbatteri til sengeafdelingerne 

og af ankomsthallen, som leder hen til begge af disse. ganske vist er der i 

elevatortårnet 8 elevatorer at vælge imellem, men disse er samlede på ét 

sted og reelt vælger man én ledig og trykker på en knap til den ønskede 

sengeafdeling. Ankomst til sengeafdelingerne med elevator er den eneste 

valgmulighed og når man ankommer til den pågældende etage, findes kun 

den éne afdeling. Best124 fandt, at det som betød mest i forhold til at reducere 

følelsen af, at være faret vild i et uoverskueligt bygningskompleks, 

var færrest mulige choicepoints. herlev, som er den af de valgte cases, der 

har størst sengekapacitet, er samtidig den case, der har færrest choicepoints. 

i kraft af at både elevatorbatteri og ambulatoriegang ligger i umiddelbar 

tilknytning til ankomsthallen og med glaspartier, der giver visuel forbindelse 

mellem kompleksdelene, bliver færdslen samlet her og der synes altid at 

være mennesker i området, hvilket betyder meget for oplevelsen af stedet. 

i ankomsthallen, som er primær adgang for langt den største del af 

hospitalets brugere, er der højt til loftet og fantasifuldt dekoreret i utraditionelle 

farver. dette bidrager yderligere til oplevelsen af at være kommet til 

et særligt sted. mange patienter og pårørende tager i løbet af dagen ophold 

i ankomsthallen eller cafeteriet, som ligger i forbindelse med og ankomsthallen 

virker derfor levende. Præsenteret for dette faktum kommenterer 

sagsarkitekten: 

”det er fordi, at opholdsarealerne ved sengeetagerne er for små. det var jo 

meningen, at der skulle være fællesopholdsareal på 24. etage.” Kaj Therkelsen, 

august 2009 


103

Foto: Forhold til verdenshjørner 

104 herleV hoSPiTAl

Skiltningen på herlev er sparsom og helt sin egen. derigennem adderer den 

til stedsligheden og lægger afstand til anonymiserende standardskiltning. 

Projektet for skiltning var med i designet fra begyndelsen. derigennem er 

det lykkedes at gøre skiltningen til en integreret del af komplekset og hindre 

det i at fremtræde som noget påklistret og fremmed for stedet. med dette 

designmæssige greb er det lykkedes at tilvejebringe både vejvisningsinformation 

og udsmykning med et greb samtidig med at designet overholder 

kravene til læselig skiltning i form af placering, kontrast og glans, skriftstørrelse 

og spaciering. den nøje afmålte skiltning fungerer som præciseringer 

i den letopfattelige komposition. den er overalt blå med hvid skrift. Ved hver 

passage til et nyt afsnit af den primære korridor findes tydelig oversigtstavle, 

som er synlig på lang afstand. Særlig oversigtstavlen ved elevatorbatteriet 

bliver synligt benyttet til at identificere præcis, hvilken etage man skal vælge 

for at komme til den rigtige afdeling. 


105

6. SKeJBY hoSPitAl

Foto: Hovedindgang 

108 SKeJBY hoSPiTAl

Aarhus universitets hospital, Skejby 

indtil for ganske nylig lå Skejby Sygehus med sine gedigne røde 

murstenslænger i to etager på bar mark i det bakkede landskab nord for 

Århus. til alle sider var hospitalet omgivet af landbrug eller træplantning. På 

sygehusets øst og sydside er der imidlertid igennem de sidste par år opført 

en mængde erhvervs- og boligbyggerier, som mindsker oplevelsen af at 

være på landet. mod øst på et noget højere terrænplan ses erhversparken 

langs randersvej, som er opstået i løbet af de sidste 10 år, hvor domiciler 

ligger som differentierede og særegne monolitter på et fladt grønt tæppe. 

fra hospitalets vest og nord side er der dog udsigt til mark og skov. de 

røde murede facader inddeles af regelmæssige, vandrette bånd af primært 

enkeltfags vinduer med hvide rammer og hvide sålbænke. tagenes svagt 

hældende sadel ses ikke af den forbipasserende på gaden, for hvem tagrenden 

udgør afgrænsningen opadtil. hospitalet, som blev taget i brug i 

slutningen af 1980’erne, er et hospital med en 600 m lang central korridorpassage, 

hvortil støder længer eller gårde til begge sider. Korridoren drejer 

i en blød bue godt midtvejs i gangudstrækningen således, at det ikke er 

muligt at se fra den ene ende til den anden. 

Ved tilkørslen til komplekset enten fra syd eller nord, mødes blikket da af 

en næsten uendelig, sammenhængende masse af bygninger med røde 

facader i blank mur, som indimellem suppleres med grønne haver. mod 

tilkørselsgaden tilstøder skiftevis røde længer og røde gavle. Anlægget 

fremtoner autentisk ”dansk” i sit valg af materialer, form og jordbundethed. 

tilbagetrukket fra gaden ligger hovedindgangens vindfang under et for 

80’erne tidstypisk gitterbåret halvtag. 

hovedindgangens vindfang fører direkte ind i ankomsthallen, som har dobbelthøje 

glaspartier i facaden mod øst. hospitalet er inddelt i centre af 

sammenhørende behandlingsenheder, som ligger samlede geografisk i alle 

plan. hospitalet har godt 400 sengepladser og årligt omkring 30.000 indlæggelser. 

det bebyggede areal er ca 170.000 kvm. 

den første del af hospitalet, hjerteafdelingen, blev taget i brug i 1988. hospitalet 

blev bygget med intentionen om at samle specialerne, som hidtil 

havde ligget spredt rundt på flere små sygehuse i Århus Amt. en samling 

SKeJBY hoSPiTAl 

109


110 SKeJBY hoSPiTAl

Foto: Tilkørsel 

125 Dagens Medicin, 2009.12.10 

126 Interview, Torkil Leth, sagsarkitekt, 

Sundhedsafdeling hos C.F. Møller Arkitekter, 

bilag 6 

af specialerne skulle styrke undersøgelse, forskning og behandling 125 . det 

er siden blevet udbygget i varierende tempi (fig. 18), men altid med bygninger 

i samme arkitektoniske udtryk indvendigt som udvendigt, således 

at anlægget bevarer et homogent præg. C.f. møller Arkitekter (Cfm) blev 

i sin egenskab af husarkitekt for Århus Kommune hospital af Århus Amt 

bedt om at komme med at forslag til et sygehus på Skejby mark126 . Siden 

har samme Cfm i år 2007 blandt 4 deltagende konsortier i dnu (det nye 

universitetshospital)-konsortiet, som er en samling af rådgivere og entreprenør, 

vundet en offentlig indbudt konkurrence om udvidelse af hospitalet 

til mere end dobbelt størrelse. udvidelsen er planlagt til at skulle stå færdig 

i år 2020 og hele anlægget vil da have en udbredelse på størrelse med 

landsbyen ribe. 

intention: interview med Torkil leth 

torkil leth har gennem en generation været ansat som arkitekt hos C. f. 

møller Arkitekter. har har været medvirkende arkitekt under hele udbygningen 

af Skejby foruden at være engageret i en mængde andre hospitalsbyggerier. 

de seneste år som sagsarkitekt. torkil leth har været min kollega i 

sundhedsafdelingen hos Cfm og mit kendskab til Skejby-projektet er opbygget 

”in-side” igennem nogle år. 

interviewet med torkil leth foregik som et mail interview (Bilag 6) specifikt 

rettet mod tegnestuens intentioner i forhold til vejvisning og orientering i 

komplekset. tilsvarende gunnar gundersen, som i forhold til wayfinding 

i hvidovre refererede til rigshospitalet og glostrup, refererer torkil leth 

til at planløsningen af Skejby var præget af tegnestuens projekter i Køge 

og Kolding. her var etableret en klar struktur med sengebygninger på den 

ene side af en gennemgående korridor og behandlingsbygninger på den 

anden. denne struktur blev anset for at være meget brugbar og den blev 

også lagt ned over grunden på Skejby. den egnede sig til at tage hensyn 

til kommende udvidelser samt en planlagt vej og- nærbaneforbindelse på 

østskellet af grunden. 


111

Foto: Primær korridor 

ankomsthal/ 

information 

entre - 

vindfang 


Figur 6.1 

112 SKeJBY hoSPiTAl 

Foto: Trapperum

127 Interview, Torkil Leth, sagsarkitekt, 

Sundhedsafdeling hos C.F. Møller Arkitekter 


form 

hospitalet er bygget op omkring en l-formet, central fordelingskorridor. formen 

er ikke et klart l, da vinklen afvikles i en blød bue med stor radius. 

herudfra fordeler pavillonnerne sig til begge sider af den godt 500 m lange 

gang. Plankonfigurationen tager udgangspunkt i en placering af behandlingsbygninger 

til den ene side af den centrale korridor og sengeafdelinger 

til den anden side af korridoren127 . Pavillonnerne har varierende planudtryk; 

nogle er formet som 4-længede gårde, andre er hesteskoformede. enkelte 

er blot længer. denne variation i formen på de bygninger, som støder til 

korridoren, samt i formen på korridoren gør, at det trods ordvalget ikke er et 

rendyrket pavillonhospital. mellem de tilstødende bygninger findes grønne 

gårde, som brugeren ser ud på i korridorpassagen. På nær én enkelt pavillon 

ankommer man vinkelret på korridoren fra anlæggets pavillonner. Passagen 

må karakteriseres som lineær kombineret med grid. hospitalet har 

én hovedindgang og 10 sekundære indgange for patienter. 

topografi 

Vertikal passage til kompleksets afdelinger i kælder og på 1 og 2 etager 

foregår ad en mængde trappe og elevatoranlæg, som ligger i tilknytning til 

den centrale korridor, men ikke altid direkte til denne. de patientrelaterede 

funktioner er placerede i kælder samt i stuen og på 1. etage. der findes en 

central korridor i både terrænplan og 1.sal. Sammenlignet med hvidovre er 

mindre klarhed over placeringen af de vertikale passager, selvom anlægget 

ikke indeholder interne koteforskelle i de forskellige plan. 

choicepoints 

Alene i den primære korridor i terrænplanet findes 44 valgmuligheder, når 

man skal orientere sig, idet tilstødende passager i længerne, der kobler 

sig på den centrale korridor, må regnes med, da sekundære indgange kan 

være placerede her. det vil sige næsten dobbelt så mange som hvidovre 

og tre gange så mange som herlev. det er umuligt at få et overblik over 

alle valgmuligheder fra den primære korridor, fordi korridoren svinger og 

fordi kraftig variation i lys og skyggeforhold gør det vanskeligt at se døre og 

loftskilte, der ligger længere nede ad gangen. (figur 6.1) 


113

Foto: Reception i ankomsthal 

114 SKeJBY hoSPiTAl

Foto: Primær korridor 

Skiltning 

til vejvisning anvendes et system med bogstavkoder for afdelingerne, loftskilte 

og numre på et ledsagende kort. Kortet er vanskeligt at aflæse, hvorfor 

hospitalet som tidligere beskrevet ved indkaldelser til undersøgelse og 

behandling altid medsender en fortællende skriftlig vejvisning. oversigtstavlen 

ved hovedindgangen er uklar, særligt når det gælder om at orientere 

sig i forhold til om en afdeling hører til i stueetagen eller på 1. Sal. hospitalet 

anvender konsekvent montering af skilte i loftet og holder vægge fri for 

skilte og brugt til udsmykning istedet. 


de indvendige korridorarealers arkitektoniske udtryk lægger sig tæt op ad 

det udvendige udtryk med vægge af enten blank mur med rød tegl eller pudsede, 

hvidmalede. hertil kommer regelmæssige vinduespartier med hvide 

sposser og hvide rammer. lofterne er hvide systemlofter i kvadratiske 60 

cm x 60 cm felter og gulvene med blålig linoleum. i ankomsthallen er gulvet 

beklædt med lysgrå, poleret natursten. Vægpartierne i den primære korridor 

er dekorerede med billedkunst. Bortset herfra er det meget sparsomt med 

udsmykning. der er en ringe differentiering mellem bygningernes indre og 

ydre udtryk og mellem de forskellige korridorafsnit. overalt hvor man drejer 

hovedet hen møder blikket røde teglpartier med hvide vinduesrammer. 


i alle primære gangpassager er der udsyn til det fri. ensidigt placerede vinduespartier 

til gulv præger hele den primære korridor, mens bikorridorer 

ofte har vinduespartier til begge sider, hvorfra man kan se ud i de grønne 

gårde. imidlertid ligner alle gårde og bygningsafsnit hinanden og der er en 

udpræget mangel på pejlemærker. 


idet den primære korridor på Skejby slår et sving, er det ikke muligt at observere 

sig til den generelle wayfindingadfærd på stedet. Som redegjort 

for i metode, har jeg anvendt forsøgspersoner, som fik til opgave at registrere 

med fotos og beskrivelser, hvordan de oplevede hospitalet på steder, 

hvor de havde vanskeligt ved at orientere sig. de samlede registreringer 

og forsøgspersonernes fotos findes som Bilag 1. Besvarelserne er blevet 


115

SKILTNING 

PLANSTRUKTUR 

DIFFERENTIERING 

STEMNING 

PEJLEMÆRKER 

Figur 6.3 

116 SKeJBY hoSPiTAl 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

STATEMENTS FRA FORSØGSPERSONER 

”På Skejby er man afhængig af at kunne læse et kort” (s.4) 

…”plastik på oversigtskort og skærme med genspejling gjorde dem vanskeligt 

aflæselige” (s.6) 

…”usmart at bruge samme tal om både indgange og afdelinger” (s.11+26) 

”Overblikket kan kun bibringes, hvis man er istand til at læse kort” (s.17) 

”Skilte er svære at se på grund af lys/skygge forhold” (s.29) 

”Oversigtskortet er svært aflæseligt” (s.33) 

”ordvalg på oversigtskort og skilte er ikke samstemmende” (s.36) 

”For kompliceret” (for mange talsystemer) (s.41) 

”dårlig kontrast i oversigtskort” (Oversigtskort ved hovedindgang er placeret for højt 

for kørestolsbrugere) (s.46) 

”Orientering til elevator mangler” (s.60) 

• ”Forvirring over antallet af indgange til hospitalet” (s.10) 

• ”Svært at orientere sig omkring de enkelte afdelinger” (s.23) 

• ”Indre opbygning virker forvirrende og uden nogen overordnet struktur” (s.23) 

• ”Mangel på hierarki” (s.26) 

• ”Irritation og ubehag over skiftende lysintensitet: Enten meget lyst eller meget 

mørkt” (s.5) 

• ”Ændring i gulvmateriale forvirrende. Hensigten forståes ikke.” (s.21) 

• ”monotone gangforløb” (s.21) 

• ”sterilt og farveløst indtryk af gangarealer” (s.22) 

• ”Mangel på hierarki” (s.26) 

• ”ens udseende overalt” (s.41) 

• ”mørke korridorer” (s.43) 

• ”Grænseoverskridende at skulle vandre gennem sengeafsnit uden at være sikker 

på hvor man ender” (s.4) 

• ”Stilhed og ubehagelig steril lugt” (s.5) 

• ”Dyster, nærmest uhyggelig” (s.31) 

• ”Jeg havde på fornemmelsen at jeg forstyrrede nogen: Mit overtøj og snavsede 

sko passede ikke til den sterile stemning” (s.38) 

• ”Mangel på tydelige pejlemærker” (s.26) 

• ”anonymt. Man er i tvivl om man er kommet det rette sted hen” (s.26)

PARAMETER SVAR 

plankonfiguration 

skiltning 


landmarks 

stemning 

Figur 6.2 

128 Best, G., (1970), 


Architectural Psychology, RIBA Publications 

4 

10 

7 

2 

4 

decifrerede for deres indhold i forhold til udsagn om wayfindingparametre. 

flest personer kommenterede på hospitalets skiltning. Af 22 besvarelser 

rummede næsten halvdelen kommentarer vedrørende wayshowing. den 

næsthyppigst kommenterede parameter er differentiering. 32% eller 7 ud af 

22 har været opmærksom på forhold omkring den interne differentiering og 

kunstneriske udsmykning af hospitalet. 4 har udtalt sig om planløsningen og 

kun 2 om udsyn eller landmarks. (figur 6.2) 

i forsøget dukker en ny parameter op, idet 4 ud af 22 forsøgspersoner i 

relation til deres oplevelse af at orientere sig kommentere på hospitalets 

”stemning”. 4 ud af 22 eller 18% er ligeså mange som kommenterede på 

hospitalets planløsning. Kommentarerne er angivet med sidetal, der henviser 

til Bilag 1. (figur 6.3) 


det er kendt, at det er vanskeligt at finde rundt på Skejby. hospitalets administration, 

som sidder i et bygningsafsnit for sig selv, oplever ikke sjældent 

vildfarne patienter i deres afsnit. det er derfor kutyme, at der sammen med 

indkaldelser til undersøgelse, behandling eller indlæggelse fremsendes en 

rutebeskrivelse, der skal lede brugeren til det rigtige afsnit. 

forsøgspersonernes tilbagemeldinger peger i første omgang på dårligt fungerende 

skiltning at dømme efter antallet af registeringer på dette område. 

dette skal imidlertid holdes op imod den tendens, der er til at sætte lighedstegn 

imellem wayfinding og skiltning, som kan betyde at forsøgspersonerne, 

idet de oplever vanskeligheder med at orientere sig søger efter tegn i 

netop skiltningen på, at det går galt for dem. 

i den primære korridor på Skejby er der næsten 4 gange så mange choicepoints 

som eksempelvis på herlev og næsten dobbelt så mange som på 

hvidovre. Ydermere henviser hospitalet til 10 forskellige mulige indgange 

at anvende ved ankomst, hvilket giver rigtig mange valgmuligheder. netop 

antallet af valgmuligheder er identificeret af Best128 , som værende det dér i 

højere grad end kompleksitet og skiltning, fik brugere til fare vild. 


117

Foto: Udsyn til grøn gård 

118 SKeJBY hoSPiTAl

hovedkorridorens glaspartier mod gårdhaverne kigger ind i anlægget selv, 

som er en ensartet masse af rød blank teglstensmur og frembyder derfor 

ikke mulighed for at orientere sig efter landmarks i det fri, selvom udsynet er 

der. de interne gårdhaver er som bygningskomplekset som helhed og som 

udtrykket i den primære korridor ensartet og uden at give mulighed for at 

differentiere imellem dem. 


119

7. diSKuSSion

i casegennemgangen er udfoldet de modsætningsforhold, som består imellem; 

1) de hensyn og bestræbelser til wayfinding-problematikken, der tages 

i arkitektonisk praksis under projekteringen af hospitalskomplekserne og 

”resultatet”, altså den måde komplekset ender med at virke på brugerne, 

når de skal finde vej, 2) relationen mellem anvendelsen af wayfindingparametrene 

identificeret af Weismann og wayfindingadfærden i de respektive 

cases. 

i dette afsnit diskuteres de sammenhænge, der eksponeres af analysen, 

mellem det faktum at på trods af, som i hvidovrecasen, at stortset alle anerkendte 

designparametre for god wayfinding har været taget i anvendelse 

under projekteringen, oplever mange brugere vanskeligheder med at finde 

vej og stort ubehag hermed. Af fire teoretisk kendte parametre anvendes 

ofte i arkitektonisk praksis bevidst alene de to, nemlig plankonfiguration og 

skiltning. iht til projektets definition af faret vild tages udgangspunkt i hvidovre 

hospital, hvor dette fænomen var tydeligst at observere. data fra de 

to andre cases inddrages i det omfang, hvor det kan sætte diskussionen i 

relief. 

det er en diskussion, der udspringer af relationen mellem herskende myter i 

arkitektpraksis og wayfindingadfærd. herunder hvilke wayfindingparametre 

som synes at dominere i designet og hvilke faktorer, der peges på i undersøgelsen, 

som de reelt virkningsfulde. endvidere hvilken rolle arkitektonisk 

design spiller i forhold til oplevelse af den tilstødende parameter; stedslighed. 

oplevelsen af at være kommet til et særligt sted, der tager vare på 

netop den sindsstemning, som brugerne bærer på, når de er syge eller skal 

besøge deres nærmeste, som er indlagt på hospitalet. 

hospitalsprojekteringens sammenhæng med relationen til brugere diskuteres 

afsnittets tredje del; hvilke brugere er hospitalerne til ? 

endelig diskuteres med perspektiv på fremtidens hospitaler: tyder projekterne 

for danmarks 5 nye superhuse på et paradigmeskifte, som vil skabe 

tilgængelige rum, hvor brugerne føler sig hjemme ? 

122 diSKuSSion 

Illustration: kort, Charing Cross Hospital, London

129 Best, G., (1970), 


Architectural Psychology, RIBA Publications, 

London 

130 Bilag 7, Richard Herriott, 

oplevelser med wayfinding på Skejby 

Paradokset hvidovre hospital 

fortællingerne om wayfindingadfærd og designparametrene i de tre undersøgte 

cases afslører ligheder og forskelle mellem hospitalsskomplekserne. 

det er sammenfaldende, at der observeres og berettes fra både administration 

og forsøgspersoner, om generende hyppig forekomst af vanskeligheder 

med at orientere sig på både hvidovre og Skejby. Se afsnit 4 + 6. 

det er ligeledes sammenfaldende, at hvidovre´s og Skejby´s administration 

foretager ekstra ydelser i forhold til det oprindeligt planlagte vejvisningssystem 

for at imødegå orienteringsvanskelighederne: På hvidovre pågik i år 

2009 planlægning af et nyt skilte- og vejvisningssystem. Skejby sender rutebeskrivelser 

sammen med indkaldelser til patienter for at hjælpe dem med 

at orientere sig. endvidere er det sammenfaldende, at både hvidovre og 

Skejby topografisk set er horisontale hospitaler. Skejby er i tillæg hertil successivt 

udbygget med flere forskellige former på de tilbyggede pavillonner. 

fælles for anlæggne er også at man i de meget den meget lange primære 

korridor ikke har muliighed for at overskue alle korridorens valgmuligheder. 

hvis man kan læse oversigtskort, skulle det imidlertid være muligt på hvidovre 

at slutte sig til det enkle system for tilslutning af sekundære korridorer 

til den primære passage, da dette system gentages i hvert center. På Skejby 

er et eventuelt system ikke kommunikeret til brugerne. endelig mangler 

begge disse hospitaler distinkte landmarks både internt og eksternt. 

her hører lighederne i forhold til designparametre mellem de to hospitaler 

op og forskellene melder sig. i den primære korridor i Skejby findes 44 valgmuligheder 

i passage, men hvidovre alene har godt halvt så mange, nemlig 

24 valgmuligheder. man kan diskutere, om der eksisterer et proportionalt 

forhold mellem orienteringsvanskeligheder og anlæggets kompleksitet i for- 

129 

hold til choicepoints. Best fandt, at netop forekomsten af mange valgmuligheder 

forårsagede oplevelsen af, at være faret vild hos forsøgspersonerne. 

130 

richard herriott fortæller, at han i løbet af 4 måneder i foråret 2012, hvor 

han det meste af dagen og aftenen opholdt sig på Skejby hospital i forbindelse 

med sin nyfødte datters fødsel og operation, hver eneste dag uden 

undtagelse blev spurgt om hjælp til at lokalisere værelser eller afdelinger. 

diSKuSSion 

123

en anden forskel mellem hvidovre og Skejby er udsyn til det fri fra den 

primære korridor. På Skejby er der næsten overalt udsyn fra korridoren gennem 

vinduespartier fra gulv til loft til kompleksets grønne gårde. imidlertid er 

de grønne gårde uden karakteristika eller som richard herriott formulerer 

det i bilag 7.: ”there is nothing to look at inside the complex but red brick 

walls, concrete, uniform doors, linoleum and, outside, featureless vegetation 

or car parking”. der er også en væsentlig forskel i hospitalernes interne 

differentiering. de fire stræk mellem trafikcentrene i hvidovre hospital er 

dekorerede i hver sin farve og med hver sin geometriske figur monteret på 

væggene i forskellige farver. Se plantegning og fotografier i afsnit 4. gangarealerne 

på Skejby er overalt med rød teglmur på den ene væg i korridoren 

og hvidmalet beton på den anden. Væggene på Skejby er indimellem 

smykket med kunstværker, som er monteret på disse vægge. Se fotografier 

i afsnit 6. en tredjedel af forsøgpersonerne (figur 6.2) kommenterede på 

den manglende differentiering af de primære gangarealer. 

herlev hospital adskiller sig fra begge disse horisontalt disponerede bygningskomplekser 

med sin vertikalitet, der medfører en betragtelig reduktion 

i antallet af valgmuligheder (se figur 5.1). den primære korridor har 12 choicepoints, 

idet elevatortårnet alene tælles med som én valgmulighed. den 

klare samling af sengeafdelingerne i en tårnbygning bevirker til forskel fra 

de horisontale typologier, at hele komplekset samler sig i en karakteristisk, 

udtryksfuld og afsluttet komposition, der fungerer som landmark både for 

wayfinders internt og eksternt. tilstedeværelsen af designparametre i de 

respektive hospitalskomplekser i undersøgelsen er udtrykt i figur 7.1. 

hvidovre hospital har en af de enklest tænkelige plankonfigurationer for et 

horisontalt kompleks af denne størrelse: den primære korridor er ét lige 

forløb, hvor man kan se fra den ene ende til den anden. forløbet er inddelt 

i 4 centre. fra hvert center støder 4 sekundære korridorer vinkelret til 

foruden trapperum, således at valgmuligheder i korridoren begrænser sig til 

131 

24. forskning i environmental Psychology-regi peger på at planløsningens 

kompleksitet, defineret af topologisk form og mængde af valgmuligheder, er 

en af de vægtigste parametre, når det gælder wayfinding i bygningskomplekser. 

en rapport om hospitalsarkitektur konkluderer omkring wayfinding i 

afsnittet kaldet Bevægelse at, ”den afgørende faktor for, om det er let eller 


Foto: Hospital Sant Pau, 

ref.: www.barcelonagalleri.com 

131 

- Michael OŃeill (1991) fandt at planløsningens 

kompleksitet havde en signifikant indvirkning på 

evnen til at danne cognitive maps og til at bruge 

disse til at orientere sig hos 63 forsøgspersoner i 

3 bygningskomplekser. 

- Tommy Gärling m.fl. (1986) fandt ved litteraturgennemgang 

at simpel plankonfiguration faciliterer 

dannelse af ”travelplans” og derigennem 

gør det nemmere at vælge retning og bibeholde 

orienteringen.

TILSTEDEVÆRENDE WAYFINDINGPARAMETRE I PRIMÆRE 

KORRIDORER I KOMPLEKSETS TERRÆNPLAN 

enkel planlæsning 

stereotyp skiltning 

særegen skiltning 

hyppig skiltning 

sjælden skiltning 

landmarks 

intern 


udsyn 

kunstnerisk 

udsmykning 

Figur 7.1 

Det horisontale 

hospital, 

Hvidovre 

X 

X X 

X X 

X 

X 

Det vertikale 

hospital, 

Herlev 

X 

X 

X 

X 

X 

Det successivt 

udviklede 

hospital, 

Skejby 

X X 

X X 

diSKuSSion 

125

svært at at finde rundt i en ukendt bygning som f.eks. et hospital er bygningens 

planløsning. dette svarer, som jeg var inde på i metodegennemgangen 

til den antagelse som arbejdes udfra i arkitektonisk praksis under 

planlægningen og projekteringen af hospitalskomplekserne. 

den omtalte forskning af wayfinding i bygningkomplekser er primært singulære 

eller specifikke undersøgelser, der alene belyser én eller eventuelt to 

af de fire parametre, som udgør analyseenhederne i denne undersøgelse. 

i Weismanns er udført en række forsøg med wayfinding i bygninger med 

stigende planløsningskompleksitet. ikke overraskende fandt han, at bliver 

det sværere at orientere sig jo mere kompliceret planløsningen bliver. dette 

siger imidlertid ikke nødvendigvis noget om, at planløsningen er den afgørende 

faktor, i det ingen af de andre faktorer indgår i undersøgelsen. Best 

så indikationer på, at snarere end plankompleksiteten var det antallet af 

valgmuligheder, som var den betydende faktor i forhold til, om brugerne 

farede vild eller ej. På hvidovre med den eksemplarisk enkle planløsning 

blev i min undersøgelse observeret den højeste grad af ”faret vild”-adfærd. 

Karaktéren af den primære korridor, som konfigurationsmæssigt dårligt kan 

tænkes enklere til et kompleks af denne størrelse, står i skarpt modsætningsforhold 

til det billede af komplekset, som brugeren får ved ankomsten: 

her bliver han mødt af et helt lukket uigennemskuelig, barskt udseende betonkonstruktion, 

der ikke røber noget om kompleksets konfiguration. dette 

gælder mødet med bygningen såvel i gadeplan som i parkeringsetagen, 

der er det mest hyppige sted for første møde med hospitalet. det vil sige 

at en bruger, der ankommer på den mest almindelige måde med egen bil 

via parkeringskælderen, indtil vedkommende har fundet vej til den primære 

korridor, ikke har fået nogen mulighed for at danne sig et indre billede af 

den enkle planløsning. med mindre at denne bruger er istand til at læse den 

abstrakte aftegning på oversigtstavlen, se foto af oversigtstavle i afsnit 4,, 

som møder ham flere gange på vejen gennem komplekset; første gang ved 

elevatoren og siden ved ankomsten til den primære korridor, er han efterladt 

uvidende om det eksemplarisk enkle anlæg, som han nu skal færdes 

i. der er ingen sammenhæng mellem det billede af hospitalet, som gives 

til brugeren ved ankomsten og det i realiteten meget enkle rumlige lay out, 

126 diSKuSSion

132 Evans, G. m.fl.,(1980), 

Cognitive Mapping and Architecture, 

Journal of Applied Psychology, vol. 65, nr. 4, 

side 474-478 

133 Levine, M. m.fl., (1984), 

The placement and misplacement of You-arehere-maps, 

Environment & Behaviour 16, 

side 139-157 

som komplekset og i særdeleshed den primære korridor udstrækker sig i. 

modsætningen hertil er herlev hospital. På herlev bibringes brugeren med 

det samme et overblik over hele anlægget. dette blik er tilgængeligt både 

udefra ved ankomsten til anlægget og indefra de primære korridorer. der er 

en høj grad af sammenhæng mellem det billede, som brugeren får af hospitalet 

ved ankomsten og den konfiguration, som han senere skal bevæge 

sig i i den primære korridor. Billedet af konfigurationen bliver forstærket af 

at hospitalets bygningsenheder har hver sin individuelle og ekspressive 

form og farvekodning. Som det er foreslået af konklusionen i undersøgelse 

132 

af evans øger farvekodning evnen til at genkalde sig planløsningen. den 

ekspressive formgivning af de forskellige typer bygningsafsnit medvirker 

ligeledes til dannelse af det kognitive kort over anlægget og giver endvidere 

landmarkfunktion i lokalområdet. med herlevs tydelige komposition 

og placering synligt fra ringvej 3, som er en af Københavnsområdets mest 

befærdede trafikårer, der netop er udvidet til tre spor i begge retninger, får 

potentielt kommende brugere mulighed for at påbegynde dannelsen af et 

kognitivt kort allerede længe før, de eventuelt får behov for at besøge hospitalet. 

På herlev blev observeret den laveste grad af ”faret vild”-adfærd i 

de tre undersøgte komplekser. 

Jeg vil vende tilbage til hvidovre og til forholdet mellem plankonfiguration 

og skiltning/kort; 

Aftegningen på oversigtstavlen ved ankomsten fungerer med sine farverkoder 

som et ”you-are-here”-kort. observationerne og tilbagemeldinger fra 

ansatte på hospitalet fortalte, at flertallet af brugere ikke gør brug af eller 

133 

kan bruge dette kort på oversigtstavlen. levine har vist, at denne type kort 

alene reelt kan anvendes af brugerne, når det vender sådan, at toppen af 

kortet peger i bevægelsesretningen. hvis kortene vender i andre retninger 

end op-fremadretningen, tager folk meget længere om at finde frem og er 

betydeligt mindre præcise og mere tøvende i deres søgen. ”You-are-here”kortene 

på oversigtstavlerne i den primære korridor på hvidovre hospital er 

placerede således, at brugerne står med ryggen til bevægelsesretningen, 

når de studerer tavlerne. det vil sige, at brugerne skal abstrahere og intellektuelt 

rotere kortet 180 grader for, at det stemmer overens med deres 

diSKuSSion 

127

evægelsesretning, hvilket ifølge levines undersøgelse er en manøvre, 

som sjældent lykkes. dette stemmer endvidere overens med min erfaring 

fra arkitektonisk praksis, at kun enkelte mennesker uden baggrund i udarbejdelse 

og behandling af abstrakte tegningsgengivelser i form af f.eks. 

plan og snittegninger, umiddelbart kan aflæse dem. derfor er udarbejdelse 

af naturalistiske tredimensionelle gengivelser af arkitektoniske projekter i 

form af håndtegnede eller computergenererede perspektiver et nødvendigt 

forklaringsmiddel f.eks. overfor bygherrer eller i ejendomsmægleres salgsmateriale, 

hvor formidlingen af tegningsmaterialet skal ske til mennesker 

uden denne baggrund. 

You-are-here-kortene er i hvidovre placeret med jævne mellemrum i passagen 

i den primære korridor. det er at finde ved hovedindgangen samt i hvert 

af korridorens fire centre. imidlertid er det, i følge levines undersøgelse, 

alle steder placeret således, at brugerne ikke kan aflæse det. det kan diskuteres 

om ikke netop det faktum, at kort og skiltning i hvidovres primære korridor 

er så hyppigt forekommende, men af en kvalitet som er uanvendelig 

for brugerne, er med til at addere til deres oplevelse af stress ? denne virkning 

opstår ved at brugerne bekræftes i deres afmægtighed, når de stilles 

et wayfindingmiddel til rådighed, som er ubrugeligt. det kan sammenlignes 

med at byde en analfabet at læse en bog som løsningen på et vanskeligt 

problem. Ved alle choicepoints i den primære korridor i hvidovre pånær er 

Ref.: Meuser, P. ed., (2011), Hospitals and Health 

Centres, Construction and Design Manual, 

Dom Publishers, Berlin 

128 diSKuSSion




det alene hver gang den samme uanvendelige oversigtsskilteløsning, som 

tilbydes brugeren. forholdet mellem brugeren og bygningskomplekset uddybes 

yderligere i det følgende afsnit. her vil jeg fortsætte diskussionen af 

samspillet mellem de forskellige wayfindingdesignparametre. 

i en sammenligning med herlev er det igen det næsten diametralt modsatte 

forhold, der gør sig gældende: i den primære korridor findes alene ét oversigtskort, 

hvis funktion er at guide brugere til ambulatorierne til den rigtige 

indgangsdør. dette kort er godt 10 gange så stort som kortet i hvidovre og 

sigtbart på lang afstand, når man nærmer sig ambulatorieafsnittet af den 

primære korridor fra hovedindgangen til herlev hospital. det betyder, at 

man end ikke behøver at standse op foran kortet for at orientere sig, da det 

er muligt at orientere sig, mens man nærmer sig fra ankomsthallen. endvidere 

har dette oversigtskort, den af levine påpegede nødvendige placering, 

der respekterer op-fremadretningen. Kortet formidler den nødvendige 

viden om, hvilken dør den nye bruger af hospitalet skal vælge for at komme 

til den rigtige behandlings eller undersøgelsesfacilitet og bibringer derved 

brugeren størst mulige oplevelse af at være i kontrol. derigennem reduceres 

også stressniveauet. 

den forudgående diskussion peger på en kompleks sammenhæng mellem 

forskellige wayfindingparametre. dét, som gerne i relation til at orientere 

sig skulle være en positiv effekt af en enkel planløsning, kan ophæves, hvis 

information om anlæggets enkelhed ikke når frem til brugeren for eksempel 

via mulighed for overblik over anlægget eller via kort og skiltning. under 

wayfinding i den primære korridor på hvidovre hospital, når denne information 

ikke frem til brugeren, hverken i form af kort og skilte eller ved direkte 

besigtigelse af anlæggets topografi forud for ankomsten. 

Auh i Skejby er plankompositorisk det mest komplicerede anlæg af de tre 

cases. dette gælder både topologi og choicepoints. heller ikke på Skejby er 

forståelse af planløsningen formidlet til brugeren gennem direkte besigtelse 

eller ”you-are-here”-kort. Wayfindingresultatet er også i nogen henseender 

sammenligneligt med hvidovre: det adspurgte personale oplever at blive 

hyppigt forstyrrede i deres gøremål af brugere, som ikke kan finde vej, på 

diSKuSSion 

129

trods af at det administrative personale med indkaldelser til undersøgelse 

og behandling fremsender er vejbeskrivelse til patienterne, hvoraf blandt 

andet fremgår, hvilken indgang brugerne skal bruge. 

forsøgspersonerne beskrev deres følelser under wayfindingforløbet i Skejby 

som ubehag, irritation og tvivl. disse følelser vurderes, at ligge nogle 

grader under (se figur 6.2) den observerede panik hos de vildfarne brugere 

på hvidovre (figur 2.4). en panik, som var synlig med udtryk af ængstelse 

og hektisk løb frem og tilbage mellem døre, skilte og andre mennesker at 

spørge om vej. eftersom den dårlige formidling af anlæggets topologi til brugerne 

på Skejby er sammenlignelig med hvidovres og mængden af choicepoints 

næsten dobbelt så stor, men de følelser som dette bibringer brugerne 

alligevel mildere, må det diskuteres om noget andet ved indretningen af den 

primære korridor i Skejby ”bløder op” for denne kompleksitet. de væsentligste 

designforskelle i relation til wayfindingparametrene mellem de primære 

korridorer i de to komplekser er visuel access til det fri samt differentiering: 

i den primære korridor i hvidovre, er ingen udsyn til det fri. Korridoren opleves 

som hermetisk lukket og labyrintagtig på trods af det enkle lineære 

forløb. den er lang og opleves perspektivisk som næsten uendelig. der er 

grund til at antage, at denne faktor fremprovokerer ængstelse og yderligere 

forstærker stress hos brugerne. i det passagen fremtræder meget lang, næsten 

uendelig, varsles om fatale konsekvenser, hvis man går galt. i bedste 

fald kommer man for sent. i værste fald bliver man helt væk. 

en anden formildende effekt, som den visuelle access til det fri og til andre 

områder af Skejby bibringer, er udsynet til andre mennesker: gennem 

glaspartierne og de grønne gårde kan man se til korridorafsnit, hvor der 

går andre mennesker. man kan dufte kaffe fra kafeteriet og høre lyden af 

klirrende kopper og mange steder den svage summen af mennesker, der 

samtaler. derved føler brugeren sig aldrig langt fra andre levende, fra livet. 

det hermetisk lukkede forløb af passagen på hvidovre er ofte øde. den 

eneste funktion i korridoren er passage. der er ganske vist stillet borde og 

stole op i centrene til ophold, men de er oftest tomme. lejlighedsvist kan 

man møde en anden bruger eller et personalemedlem på løbehjul, men det 

hører til sjældenhederne. der er tyst og ikke tegn på liv. Kan det tænkes, at 




Dom Publishers, Berlin

man i denne øde korridor uden udsyn på hvidovre kan få følelsen af at blive 

borte, uden nogen opdager det….. 

i en sammenligning af niveauet for kunstnerisk udsmykning besidder alle 

tre bygningskomplekser i princippet de samme kvaliteter, selvom det er på 

meget forskelligartede måder: farveholdningen på hvidovre indebærer naturtræsfarver 

og pasteller. På herlev er det meget klare og kontrastfulde 

farver på hvid baggrund og på Skejby er kunstværkerne ikke integreret i 

indretningen, men ophængt eller opstillet som singulære værker i den primære 

korridor. Se fotos i afsnittene 4, 5 og 6. i hospitalernes ankomsthaller 

er højt til loftet, lyst og luftig samt dekoreret. træmosaikken, der beklæder 

hele endevæggen i ankomsthallen på hvidovre, giver karaktér af en fornem 

hall, som ærer sine gæster. desværre er der ikke mange brugere, der får 

glæde af denne fornemme velkomst. den trafikale udvikling og ændringen 

af fordelingen mellem hospitalets ambulante behandlinger og indlæggelser 

har betydet, at ankomsthallen ikke er den primære adgangsvej for størstedelen 

af brugerne. Ankomsthallen ligger i fleste af døgnets timer øde hen 

og meget få tager ophold i hallen. de bekvemme siddemøbler står tomme. 

denne virker ligesom den primære gangpassage derfor død. i den primære 

korridor er brugerne på hastig gennemrejse mellem parkeringskælderen og 




diSKuSSion 

131

et ambulatorium i terrænplan. Ankomsthallen på herlev står med sit men- 

neskemylder i skarp kontrast hertil. 

i den hidtidige forskning indenfor wayfinding i bygningskomplekser er, som 

nævnt, næsten udelukkende anvendt en metode med forsøgspersoner på 

wayfindingforløb i forskellige typer af gangforløb i bygningskomplekser med 

forskellige planløsning, topografi, mængder af choicepoints, skiltning eller 

farveholdning. Wayfindingsuccesén er oftest målt i tid. den bedste designløsning 

regnes i denne anskuelse, som dén, hvor det tager kortest tid at 

134 

finde frem. Kun Best af de tidligere benytter en anden målestok. han ser på 

den rute forsøgspersonerne tager i bygningskomplekset (manchester rådhus) 

og definerer ”faret vild”, som afvigelser fra den mest direkte rute. det er 

diskutabelt, om tiden alene er adequat faktor i forhold til indblik i relationen 

mellem wayfindingadfærd og designparametre. tiden som målestok, synes 

ikke at kunne redegøre for variationerne i wayfindingadfærd i det komplicerede 

samspil mellem de forskellige designparametre sammenholdt med 

fundene fra hvidovre, herlev og Skejby. 

Jeg fandt, at hvidovre belyst gennem de definerede wayfindingdesignparametre; 

plankonfiguration, skiltning, differentiering og udsyn-landmarks i 

store træk er et teoretisk mønstereksempel: Plankonfiguration og skiltning 

er disse, som man primært arbejder ud fra i arkitektonisk praksis. de optræder 

i komplekset, med undtagelse af oversigtskortene, med eksemplarisk 

enkelhed og overskuelig planform. den eneste parameter som ikke er repræsenteret 

i den primære korridor er udsyn. Betyder det da, at dette er den 

vigtigste parameter ? Projektet er vinderprojektet blandt mange indkomne 

forslag fra arkitektfirmaer og rost for sin humanisme. i den daglige færdsel 

af brugere i den primære korridor på hospitalet, er der midlertid mange som 

farer vild og efterlades med en følelse at stress og ængtelse. det er et paradoks, 

som ikke umiddelbart kan forklares igennem analyse af designparametrene 

hypotetiseret og identificeret af Weismann, men som jeg vil søge 

at belyse yderligere i diskussionerne nedenfor. 


134 Best, G., (1970), 

Direction finding in large buildings, Architectural 

Psychology, RIBA Publications, London

ude af skala 

Vi bygger størrere og størrere. 

indtil fremkomsten af jernbetonbyggeri i industrialismen i slutningen af 

1800-tallet, for ca 120 år siden, var størrere bygninger eller bygningskomplekser 

alene et anliggende for verdens absolutte økonomiske magthavere, 

primært kirker og konger/kejsere. Størrelsen var bestemt af økonomisk formåen 

og behovet for demonstration af magt. frem til imperialismen er Peterskirken 

i rom på 33.000 m2 den vestlige verdens største bygningsværk. 

i år 1738 påbegyndes det kongelige Palads i madrid som med sine 135.000 

m2 herefter i lang tid er europas største bygningskompleks. til sammenligning 

planlægges det færdigudbyggede Aarhus universitets hospital i Skejby 

til at udgøre et bebygget grundareal på ca 400.000 m2. det vil sige knap tre 

gange så stort på knap 300 år. 

offentlige byggerier har, hvad størrelsen på byggeri angår, overtaget den 

rolle som tidligere tilfaldt kirker og konger om dog formålet er et andet. det 

kommende Superhospital i Skejby bliver, som sagt, med en udbredelse 

som landbyen ribe. formålet med etablering af disse mammutværker begrundes 

eksempelvis i behov for samling af viden eller effektivisering af 

offentlige ressourcer. Ved siden af uddannelsesinstitutioner og hospitaler, 

som endnu i europa primært er offentlige anliggender, konkurrerer private 

bygherrer, oftest investorer, om at tilbyde de største og mest effektive kontorkomplekser, 

indkøbscentre og lufthavne for at nævne de mest almindelige 

funktioner for de meget store bygningskomplekser, som præger det 

nutidige landskab. tidligere, før 1960érne, var skolen eller hospitalet i bybilledet 

et enkeltstående, afgrænset bygningsværk, der ofte oveni havde funktion 

som landmark, socialt omdrejningspunkt og iscenesætter af én given 

afgrænset tilhørende plads. i dag er det et kompleks, som det er vanskeligt 

at overskue begyndelsen eller enden på og hvis urbane funktion er udefineret 

eller utydelig. 

når vi siger at noget er ”ude af skala”, mener vi, at bygningen ikke overholder 

de proportionale relationer til det omgivende eller til mennesket. At det 

antager en størrelse, som ikke passer ind i den menneskelige perception. 

Kan sanse apparatet adaptere sig eller bliver det blot sløvet ?. imidlertid er 

diSKuSSion 

133

det i dag mere reglen end undtagelsen, når der bygges andet end boliger, 

at disse overskrider de proportioner, som hidtil har tilhørt byen og dens 

bygninger. Som sådan er de således ”ude af skala” sammen og man kan 

måske sige, at de derved danner en ny skala, deres egen. eksempelvis 

kan nævnes de nye byggerier i Ørestaden, langs Kalvebodbrygge i København 

eller langs randersvej i Århus. men hvilken kategori tilhører disse 

bygninger, som ikke relaterer til den menneskelige skala, som ofte alene 

antager spejlingens identitet, altså bliver sig selv i kraft af refleksionen af 

omgivelserne, uden dog at anerkende andet fællesskab med disse end ska- 

135 

laen ? Poul Connerton ser disse bygninger, som tilhørende Bilens by, idet 

han skelner mellem Bilens by og Menneskets by. Bilens by er domineret 

af motorveje, færdsel i bil og symbolarkitektur, der som gigantisk forstørrede 

parfumeflakonner med letopfattelige form skal kunne perciperes på 

få sekunder i farten fra motorvejene. i denne by er den eneste inddragede 

sans synssansen. i menneskets by bruges en mangfoldighed af sanser. 

her høres samtaler på byens pladser. der duftes af nyslået græs i parken 

eller nybagt brød på gaden, som man fristes til at smage på. Bygningerne 

og gaderne har detaljer og forskelle, som læses og føles af de mennesker, 

som går forbi. ” our memory of spaces is eroded by the travelling in cars”. 

Connerton ser en sammenhæng mellem hukommelse, de sanser som er 

inddraget og vores stedssans. 

disse nye byer med skalaoverskridende bygningskomplekser rummer primært 

5 funktionstyper: 

1) uddannelsesinstitutioner 

2) hospitaler 

3) domiciler og andre kontorkomplekser 

4) indkøbscentre 

5) transportcentre. lufthavne og banegårde 

deres fællesskab ligger i størrelsen og den deraf afledte vanskelighed ved 

at orientere sig i kompleksets indre miljø. forskellen ligger i funktionen eller 

i (for)brugerens indstilling, altså hvad vi kommer der for og hvad der giver os 

136 

adgang. hvilket mål, eller med Augés terminologi, hvilken type adgangsbillet 

har brugeren til komplekset ? 


Ref.: Heslet, L. & Dirchinck-Holmfeld, K., (2007), 


135 Connerton, P., (2009), 

Space and Memory, 

Forelæsning på Teologisk Fakultet 

Aarhus Universitet 

136 Augé, M., (1995), 

Non-Places – an introduction to supermodernity, 

Verso, London og New York




er det en billet, et pas, et kreditkort, et studiekort, et nøglekort, en indkaldelse 

? 

Allerede i denne opstilling anes en væsensforskel: Billetter, pas, kreditkort 

eller studiekort er bæreren sædvanligvis en frivillig bærer af. Kortet, brevet 

eller billetten er et tegn på noget, som brugeren eller bæreren selv har kaldt 

til sig eller søgt. med en indkaldelse forholder det sig omvendt. Alene ordet 

giver associationer til tvang. indkaldelser bruges i miliitæret eller på hospitaler. 

disse to væsensforskellige instyitutioner anvender samme terminologi, 

når de kalder borgeren til sig. indkaldelser ”tvinger” brugeren til at møde på 

kasernen eller på hospitalet. tvang er ensbetydende med tab af kontrol og 

behovsundertrykkelse, som medfører stress. i forhold til herefter at skulle 

orientere sig i disse enorme bygningskomplekser, universiteter, hospitaler 

eller lufthavne, er det derfor plausibelt at antage, at det har stor betydning 

for wayfindingsuccessen, hvilken type adgangsbillet brugeren møder med. 

-den rejsende, bæreren af billet og pas, er helt på det rene med, at han 

er i transit. han befinder sig sædvanligvis ikke i lufthavnen for at opholde 

sig eller opleve på dette sted. den er kun et midlertidigt medium. målet er 

at komme hurtigst muligt fra ét sted til et andet og time det, så ventetiden 

er mindst mulig. han læser sig vej gennem komplekset på den enorme 

skilteskov, hvor wayshowing sædvanligvis demonstrerer sit ypperste indenfor 

korrekt grafisk udformning og ideel rumlig placering af skilte. interiøret i 

lufthavnen kan opleves som alene bestående af skilte, suppleret med standere, 

der tilbyder mulighed for forfriskning. 

-den studerende eller den kontoransatte, bæreren af studiekort eller nøglekort, 

befinder sig i et miljø med gentagne møder. målet er læring. Stedet 

bliver over tid bliver mere og mere kendt. Vejene gennem komplekset, der 

leder til de ønskede faciliteter, bliver indkodet i brugerens mentale kort. efter 

en tid opleves interiøret genkendeligt. i det mægtige bygningskompleks 

udskæres et kognitivt kort, som samtidig udgør en mindre afgrænset enhed 

i komplekset, som er hjemlig. 

-forbrugeren i indkøbscentret, bæreren af kreditkortet, lader sig gerne friste 

og lede på afveje til butikker, som denne ikke havde planlagt at besøge. i 

diSKuSSion 

135

forbrugets og vækstens navn er det hensigten, at forbrugeren skal miste 

orienteringen og tidsfornemmelsen i komplekset, således at flere varer end 

først påtænkt hos individet, bliver konsumeret. derfor findes ingen synlige 

ure eller skilte i komplekset, ligesom det kan være svært at lokalisere udgangen. 

disse bevidste obstruktioner i forhold til at kunne orientere sig, 

som de fleste andre steder ville forårsage stress og frustration, accepteres i 

nogen grad i indkøbscentret at dømme efter mængden af disse centre samt 

mængden af forbrugere, der opholder sig i dem. 

-Patienten eller den pårørende på hospitalet, bæreren af indkaldelse til undersøgelse 

og behandling eller offer for pludseligt udsættende helbred eller 

andet uheld, er helt anderledes indstillet end brugerne til de ovenover 

beskrevne komplekser, som forbrugerne selv har opsøgt. Patienten ankommer 

til det ukendte kompleks, fordi det er tvingende nødvendigt: et spørgsmål 

om godt eller dårligt liv eller decideret et spørgsmål om liv eller død. 

der vil i pågældende være et bevidst eller ubevidst ønske om, at unddrage 

sig dette ophold og et stort behov for trøst og omsorg. Sker der i hospitalskomplekserne 

en formidling af dette behov hos brugeren ? lever hospitalskomplekserne 

op til det, som norberg-Schultz hævder bør være essensen 

af alle offentlige bygninger, nemlig at de repræsenterer vores fælles hjem, 

fællesskabets hjem, hvor vi alle kan dvæle og finde ro, idet han bruger 

begrebet hjemlighed til at betegne relationen mellem menneske og sted. i 

forhold til brugerens mulighed for at orientere sig i disse hospitalskomplekser 

af en skala, der breder sig ud over arealer på størrelse med landsbyer, 

er det til diskussion, om det overhovedet kan blive muligt at etablere en 

dialektisk forbindelse mellem menneske og sted, der tillader brugeren, at 

falde til ro, føle sig hjemme og finde frem til den ønskede facilitet. martin 

Keiding rejser diskussionen i en leder i arkitekternes fagblad og maner til 

at indstille ”hospitalsmaskinen”. Poul Connerton peger på den nære sammenhæng 

mellem involveringen af alle sanser og vores forhold til stedet og 

derigennem vores evne til at orientere os i det. 





137 

Norberg-Schultz, C., (1993), 

The concept of dwelling – on the way to figurative 

architecture, Electa/Rizzoli, New York 

Norberg-Schultz, C., (1976), 

The Phenomenon of Place, 

Architectural Association Quarterly 

138 Keiding, M. (2012), Hospitalsmaskinens indstillingsmuligheder, 

Arkitekten, København: 

- ”Et lyspunkt er, at hospitalsmaskinen kan 

indstilles, fordi der endnu ikke er gravet ud til 

fundamenter, og at spørgsmål om typologisk mix 

mellem fx boliger og hospital, om integration med 

landskab og byer, om fordeling mellem offentligt 

og privat, om mangel på infrastruktur om ’ensengsstuedogmet’, 

om kunstnerisk udsmykning, 

om stilhed og heling, endnu er åbne spørgsmål, 

som vi forhåbentlig ikke behøver at sove på for at 

besvare ordentligt?”



maskine eller mor 

i et indslag i tV-2 nyheder den 29. maj 2012 interviewes skatteminister 

thor møger Pedersen, Sf, i anledning af den siddende regerings udspil til 

en skattereform. han udtaler blandt andet, at skattereformen skal medvirke 

til at ”udvikle velfærden så sygehusene bliver bedre”. det danske samfunds 

velfærdsmodel har siden væksten i levestandard i efterkrigstiden, været 

nøje forbundet med standarden i sundhedsvæsenet, eller sygehusvæsenet, 

som det hed tidligere. Så nøje at sygehus og velfærd er blevet næsten 

identiske fænomener i borgernes opfattelse af det danske samfund. 

hospitalsydelser er blevet en selvfølge, der flyder i en uendelig, ubegrænset 

og uforpligtende strøm. dette har givet bagslag på den måde, at hospitalerne 

oplever i stigende grad, at borgere undlader eller glemmer at melde 

afbud til indkaldelser og reserverede tider til undersøgelse og behandling. 

Således har det hyppigt været taget frem i dagspressen igennem de senere 

år, at regeringen overvejer at indføre sanktioner for de borgere, som 

ikke melder rettidigt afbud og derved medvirker til at skabe ineffektivitet i 

sundhedsvæsenet. man kan sige, at der er ved at ske et skifte i den måde 

samfundet forpligter borgeren i forhold til ydelserne. 

i indledningen var jeg inde på hvordan et skifte ligeledes er undervejs i 

paradigmet for sygdomsbehandling. Apparatfejlmodellen er ikke længere 

eneherskende paradigme for den medicinske for behandling af patienter. 

Apparatfejlmodellens ”legemliggørelse” i hospitalsarkitekturen i den massive 

udbygning af det danske sygehusvæsen, som fandt sted i tiden efter 

2. Verdenskrig og frem til slutningen af 1980érne resulterede for eksempel 

i rigshospitalets skabelse af decideret suprimerende rum for patienter og 

139 

sublime rum for overlæger og ledende administration. heslet så på sammenhængen 

mellem magtstrukturer og udformningen af rum for hospitalets 

mange forskellige typer af brugere. han fandt, at hospitalets mest sublime 

rum med højt til loftet og høj grad af udsmykning var tildelt overlæger og 

øverste administration, mens patienter allerede i indgangspartiet ”trykkes” 

af en meget lav loftshøjde og tildeles sengestuer, som er karakteriseret af 

ringe udsmykning. de rum, som patienterne færdes i i hospitalet, opleves 

suprimerende. i meget grove træk kan man sige, at hospitalets rumklassifi- 

diSKuSSion 

137

kation afspejler magtforholdene. i dette billede er de mægtigste brugere af 

hospitalet, læger og overlæger, som færdes i rigt udsmykkede rum. læger 

og overlæger er repræsentanter for samfundets undersøgelse, behandling 

og forskning i sygdomme. man kan diskutere, om denne tolkning af rumfordelingerne 

går for vidt i forhold til en genraliseret afspejling af magtstrukturer, 

idet fordelingen af hospitalets rum, hvoraf de sublime findes i den 

ældre del af bebyggelsen fra det gamle pavillonhospital må antages at være 

foretaget udfra mange foreskellige hensyn. 

rigshospitalet er uomtvisteligt det meget tydelige eksempel på, hvordan 

apparatfejlmodellens paradigme afspejles i arkitekturen. det er blevet udformet 

som en undersøgelses eller forskningsmaskine. hele den måde hospitalet 

(sammen med Panuminstituttet overfor) har lagt sig, som en teknologisk 

kolos afstikkende fra den menneskelige skala i en ellers gammel 

forfinet bydel, signalere noget maskinelt. Panuminstituttet og rigshospitalet 

deler formsprog. Panuminstituttet er en forsknings- og uddannelses institution. 

rigshospitalet er ydermere et hospital. eller er det ? for at undersøge 

dette, vil jeg kaste et kort blik på hospitalet som begreb, og den terminologi, 

der omgærder det: 

hospital kommer af latin: hospes. dette betyder både fremmed, gæst og 

vært. det betegner, det som tager imod eller huser gæster og fremmede. 

umiddelbart forbinder de fleste af os det med det engelske ord hospitality, 

der betyder gæstfrihed. i den historiske terminologi er der ikke noget, der 

hentyder til forskning i og behandling af sygdomme. udviklingen af hospitalet 

som arkitektonisk typologi er forløbet nogenlunde sideløbende med udviklingen 

indenfor lægevidenskaben. læger har, siden lægevidenskabens 

udvikling for alvor tog fart for godt 100 år siden i slutningen af 1800-tallet, 

været taget med som den primære brugergruppe af hospitalerne. et eksempel 

herpå er Psykiatrisk hospital i risskov, som kan siges at være designet 

af overlæge harald Selmer efter et program for psykiatri-væsenet, som han 

selv havde skrevet i 1846: ”Almindelige grundsætninger for daarevæse- 

140 

nets indretning”. 

Brugeren af hospitalet er på dette tidspunkt ikke længere en gæst eller 

fremmed, men en patient. Patient kommer ligeledes af latin. Patientia = 


140 www.overtaci.dk 

besøgt maj 2012

141 www.jmhs.dk 

Jysk Medicinsk Historisk Selskab 




udholdenhed og refererer til evnen til tålmodigt at vente selv i smerte. 

de første hospitaler i begyndelsen af 1700-tallet er fattigmands huse med 

plads til 6-8 fattiglemmer. Sædvanligvis gamle mennesker, der ikke længere 

var istand til at varetage et arbejde og uden andre til at tage sig af dem. 

disse hospitaler opføres på landets godser eller i landets købstæder. i pestramte 

perioder opførtes størrere barakhospitaler, som efter at det epidemiske 

udbrud var overstået, ofte overgik til at være fattiglemmehospital. det 

første egentlige hospital i danmark er frederikshospital i København, som 

blev taget i brug i 1757. først næsten 100 år efter opførelsen af frederiks 

hospital opføres hospitaler rundt i landets øvrige købstæder, det største i 

Aarhus med 140 senge. 

det første egentlige hospital i danmark; det Kongelige frederiks hospital 

er tegnet og foreslået af arkitekt eigtved til en tom grund i det daværende 

142 

nye frederiksstaden i København. dets koncept er rent æstetisk og kompositorisk 

og har fundet sted uden samarbejde med eller brugerinvolvering 

af læger. det har været Arkitekt eigtveds mål at placerer et moderne anlæg, 

der indgik som en del af den arkitektoniske helhed i frederiksstadens formsprog. 

det er arkitekturens hospital. 

den overvejende del af den betydelige mængde hospitaler som bygges ca 

100 år senere end frederiks hospital er af typen, pavillonhospitaler, også 

kaldet hygiejnens hospital. den bærende idé her er separat udluftning af 

hver bygningsdel, pavillon, som hospitalet udgøres af, for at hindre smittespredning. 

denne typologi skaber endvidere mulighed for etablering af 

haver mellem pavillonnerne, som anvendes bevidst. På denne tid anerkender 

man at æstetiske og stimulerende omgivelser har en positiv og medvirkende 

rolle i helbredelsesprocessen. det er arkitekturens og lægevidenskabens 

hospital. 

det næste store ryk i hospitalsbyggeriet i danmark kommer i efterkrigstiden, 

primært fra 60érne og frem. dette er velfærdssamfundets byggeri. 

igen er dette forudgået af nye landvindinger indenfor lægevidenskaben, 

som i årene under og efter 2. Verdenskrig, som resultat af intensiv forskning, 

ingen ende vil tage. først og fremmest udviklingen af antibiotika samt 

diSKuSSion 

141 

139

udviklingen af kontrolérbar anæstesi danner baggrund for voldsomt øgede 

behandlingsmuligheder, som ikke kan rummes i de eksisterende hospitaler. 

Så fascinerede er samfundet over de nye muligheder indenfor både diagnostik, 

medicin og kirurgi, at de 60érnes hospitalsprojekter udformes helt 

i det teknologiske fremskridts ånd og med intentionen om at tilbyde gratis 

behandling til alle borgere. der skelnes skarpt mellem krop og psyke, som 

man anser som to autonome fænomener ved mennesket. Apparatfejlsmodellen 

er den sygdomsmodel, der behandles udfra. Som Jette siger på side 

10 i kilde 8, da hun, efter en barndom tilbragt på hospitalet, som voksen 

opsøger sin journal: ”det var ikke min liv i den journal. der var kun min 

fysiske krop”. hospitalet bliver så at sige en behandlingsmaskine. fokus er 

på undersøgelse, behandling og forskning. dette dominerer rammerne maskinen 

fungerer i. Arkitektens rolle bliver i højere grad at få logistikken i det 

komplicerede maskineri til at gå op. Se gunnar gundersens undervisningsoversigt, 

figur 4.1. det er lægevidenskabens hospital. en behandlingsmaskine, 

hvor mennesket er blevet til en krop, der næsten er ét med maskinen. 

der er langt til det sted, der er repræsenteret i den oprindelige terminologi; 

gæstfrihedens sted, hvor der drages omsorg for mennesker. 

Startende fra det første egentlige hospital i dK, frederiks hospital og sluttende 

med det seneste store boom i hospitalsbyggeri i dK, kan man med et 

groft rids sige, at arkitektens og formgivningens rolle er blevet gradvist mere 

udvandet: fra eigtved som enerådende skaber til, over pavillonhospitalerne 

med 50-50 fordeling af lægefaglige og arkitektonisk dominans til teknologihospitalets. 

her er arkitektens rolle primært er som projektleder på input fra 

alle hospitalsdriftens aktører fra rengøringspersonale over administration til 

overlæge. 

heslet opstiller i Sansernes hospital et analyse redskab med baggrund i 

undersøgelse af rigshospitalet. redskabet er en måde at klassificere de 

enkelte rumligheder i hospitalet udfra hvilken effekt rummet har på mennesker, 

der befinder sig heri. der ses i analysen på den påvirkning, som 

rummet udøver i forhold til 

1) det mentale billede, som det giver anledning til 

2) den følelse, som det medfører samt 

3) den samlede vurdering af hvad rummet repræsenterer. 

140 diSKuSSion

Ref.: Heslet, L. & Dirchinck-Holmfeld, K., (2007), 


diSKuSSion 

141

På baggrund af denne analyse, når han frem til, at i det eksisterende rigs- 

hospital forholder det sig sådan, at patientrum og gangarealer er decideret 

undertrykkende rum, som giver en utryg fornemmelse og en forvirrende 

rumoplevelse. 

Jeg kan efter mange års færdsel på både rigshospitalet, hvidovre, herlev 

og Skejby sige, at rumlighedernes karaktér i rigshospitalet danner mange 

paralleler til de primære gangarealer i hvidovre og Skejby. utryghed og 

143 

forvirring giver forhøjet negativt stress, som igen bevirker reduktion af de 

kognitive evner, som vi bruger til at orientere os efter. med det stressniveau 

som er induceret i brugeren allerede ved det faktum at vedkommende er 

indkaldt til hospitalet og additionen af det yderligere stress, som fremkommer 

ved mødet med de utrygge og forvirrende gangarealer, er der grund til 

at antage at brugeren i denne situation, ikke kan mobilisere logisk tænkning 

eller den intellektuelle formåen, der skal til for at kunne tyde skiltning og 

kort. Skilte og kort og tydning af disse fordrer en kognitiv aktivitet som i 

denne situation sjældent vil være til stede. 

når det gælder de horisontale komplekser i undersøgelsen, for eksempel 

det enkelt disponerede hvidovre, er det wayfindingmiddel som brugeren får 

tilbudt (af hospitalet og arkitekten) i forhold til at kunne orientere sig i kompleksets 

primære gangareal, skilte, kort og en enkel planløsning. 

den enkle planløsning opleves ikke af brugeren, som mødes af en massiv 

masse af uoverskuelige bygningsdele ved ankomsten til hospitalet. derfor 

søges den enkle konfiguration forklaret til brugeren med oversigtskort. disse 

kan brugeren imidlertid hyppigt ikke bruge, fordi det kræver mobilisation 

af de kognitive evner, som er sløvede af brugerens stressniveau. 

der er behov for en anden omsorg eller andre tilbud til brugeren for at hospitalskomplekserne 

bliver tilgængelige steder, hvor han kan føle sig velkommen 

og tryg. i denne situation i hans liv er behovet for omsorg og tryghed 

på sit højeste. 


143 www.arbejdsmiljøforskning.dk 

besøgt april 2012

Tilgængeligt offentligt sted 

for hvidovre kunne en løsning måske være at ændre bevægelsesmønstrene tilbage 

til den måde, som de er projekteret til. det vil sige at sørge for, at den primære 

korridor igen bliver vandrehallen, hvor der er udsyn til udendørs landsmarks og 

til natur, sollys og en meget behageligere atmosfære end den uendeligt lange, 

lukkede og klaustrofobiske korridor i terrænplan frembyder. Ankomsthallen og 

vandrehallen på 1.sal giver mulighed for langt flere sanselige oplevelser, der kan 

understøtte brugerens følelse af at være kommet til et omsorgsfuldt og forståeligt 

sted, der virker tilgængeligt. derved reduceres dennes stress, tendens til at fare 

vild samt behov at gribe fat i personalet undervejs. 

denne løsning vil have overvejende positive sider, men også negative. Af ulemper 

betyder det blandt andet, at brugere ved den sædvanlige ankomst fra p-kælderen 

skal tage en ekstra etage op og tage ophold f.eks. i et venteområde i umiddelbar 

nærhed af den elevator, der fører dem ned igen til det ambulatorium, som de skal 

besøge, når det er blevet deres tur. det vil kræve et kaldeanlæg eller bemandet 

receptionsdisk ved hver elevator i vandrehallen til at guide på rigtig vej til behandling 

eller undersøgelse i etagen nedenunder. fordelene vil være en betydelig forbedring 

af brugernes oplevelse af hospitalets atmosfære og derigennem også en 

forbedring af deres wayfinding adfærd. Ved at samle det meste af brugerfærdslen 

i vandrehallen vil det endvidere medføre, at denne bliver mere levende og kan 

komme til at leve op til sit navn; vandrehallen. 

herlevs hospitals klare opdeling af funktioner i hvert sit bygningsafsnit med hvert 

sit arkitektoniske udtryk giver en funktionel og konfiguratorisk enkelhed, som er 

eksemplarisk. At bygningsafsnit, der henvender sig til brugere, udgår fra eller samler 

sig om ankomsthallen adderer yderligere til enkelheden og til at skabe liv med 

forbipasserende et centralt sted i komplekset. På herlev er enkelheden formidlet 

til brugeren, der gennem åbne facader og bygningsdelenes klare form er istand 

til at overskue disse. i forhold til wayfinding synes der kun at være fordele i valget 

af vertikalitet, når det er gennemført med streng funktionsopdelt enkelhed som på 

herlev. hospitalet fremstår åbent og tilgængeligt, som et helt særligt værk, der drager 

omsorg, nedsætter stress og sætter brugeren i den rette stemning til at være 

patient. 

diSKuSSion 

143

der mangler undersøgelser der kan af- eller bekræfte de antagelser, der 

førte til fravalget af vertikal løsning for hvidovre: 

hartvig-rasmussen horisontale vinderforslag var et af de få horisontale 

projekter blandt mange vertikale. dommerbetænkningen beskriver hartvigrasmussens 

forslag som værende humant og forsonende for de mennesker, 

som skulle færdes i det. det humane ansås blandt andet at ligge i 

sengestuernes nærhed til taghaverne. Som sådan foregriber denne dele af 

den seneste forskning indenfor helende arkitektur, hvor undersøgelser har 

vist at udsyn til grønt reducerer indlæggelsestiden. der er to faktorer, som 

man må reflektere over i relation til den omtalte undersøgelse. dels vedrørende 

karaktéren af det grønne, der er udsigt til: har alt grønt og udsigt til 

natur denne virkning: er det ligegyldigt, om det er græsplæne, unge træer 

eller gamle træer, stedsegrønt eller løvfældende ? endvidere vedrørende 

relevansen i forhold til et nutidigt behandlingshospital, hvor der regnes med 

indlæggelsestider på tre-fire dage. i denne korte indlæggelsestid er patienten 

det meste af tiden sovende eller bedøvet og helingsprocessen foregår 

i hjemmet. hvad er det for nogle rumligheder og funktioner, der skal huse 

fremtidens hospitaler ? den gennemsnitlige indlæggelsestid, da hvidovre 

blev planlagt, var fem gange så lang, så på den tid havde dette spørgsmål 

større relevans. 

fundene fra casestudierne vidner om, at de primære gangarealer i hvidovre 

forekommer utilgængelige og vanskelige at orientere sig i, mens det 

modsatte er tilfældet med herlev. Begge anlæg demonstrerer stor enkelhed 

i plankonfigurationen. det generelle billede af de forskellige typer af wayfindingadfærd 

på de to steder kan derfor ikke forklares ved hjælp af planløsningen. 

en mere plausibel forklaring på differencerne i tilgængelighed i 

relation til wayfindingparametre er at finde i forskellen i choicepoints. i de 

primære gangarealer i hvidovre er der dobbelt så mange choicepoints som 

på herlev, hvilket stemmer overens med det mere generelle billede af panik. 

i hospitalerne markeres choicepoints med skiltning. Jeg var før inde på, at 

netop skiltning ikke er et velegnet wayfindingmiddel for brugere i et hospital. 

Skilte er ikke egnede til at sætte brugeren i den rette stemning, men vil 

tværtimod have en tendens til at gøre ham mere stresset og utilpas. med 

mindre skiltene er en integrerede i designet og sparsomme som på herlev 

medvirker de ikke til at gøre hospitalet til et særligt sted. 

144 diSKuSSion

i wayfindingforløb i byer er det ikke primært skilte, der markerer choice- 

points. her er det statuer, oblisker, store gamle træer, tårne og broer etc. 

disse objekter, landmarks eller ”tegn” i byen er samtidig disse, som konstituerer 

brugernes billede af byen. Bybilledet er kædet sammen af de tegn, 

som vi benytter, når vi færdes og finder vej i den. disse tegn eller landmarks 

skal ifølge lynch besidde klar form, kontrast til baggrund, særegenhed samt 

give anledning til associationer. landmarksene er tredimensionelle objekter 

eller former. ”Almindelige” plane, todimensionelle skilte besidder ikke disse 

egenskaber, der skal til, når der markeres choicepoints for at medvirke til at 

danne et billede af stedet. 

fortællinger om wayfinding i byer er en hverdagsforestilling, der bekræfter 

dette. under besøg af min ven robert fra Santa Cruz i Californien, som ikke 

tidligere har været i Aarhus, beretter han:. ” ….selvom jeg følte, at til højre 

måtte være den rigtige retning, så vidste jeg, at fordi det endnu ikke var på 

toppen af bakken, hvor Skejbycentret ligger, så ville det være forkert at dreje 

til højre, da stien her løb nedad bakken og ville fjerne mig fra toppen….” 

det er fortællingen om, at vi bruger tegn (Skejbycentret) og topografi (op 

eller ned, til højre eller venstre) samt relationen imellem dem til at orientere 

os efter i byerne. 

netop disse faktorer er det sparsomt med i hvidovre og Skejby. i den henholdsvis 

400 m og 600 m lange, snævre gangpassage af 2,5m x 3m, som 

udgør hospitalernes hovedkorridor findes hverken tredimensionelle tegn eller 

variation i topografi. det lange forløb er en plan, flad trakt, hvor todimensionelle 

skilte er de ”fattige” tegn på choicepoints. Passage hér er noget, 

der skal overståes. der bydes ikke på nogen sanselige oplevelser, der kan 

medvirke til, at passagen opleves som et sted. dette på trods af kunstnerisk 

udsmykning, som er ophængt på væggene. man kan reflektere over, om 

årsagen til dette ligger i todimensionaliteten af kunstværkerne ? eller at de 

ikke sætter brugeren i stemning, fordi han har travlt med at få overstået sin 

gang gennem trakten ? eller om det skyldes, at de ikke udgør en afgrænset 

klar form mod en horisont ? eller noget helt fjerde, som alt sammen kunne 

undersøges. resultatet i hvidovre og Skejby af samspillet mellem wayfindingparametrene 

er oplevelsen af utilnærmelige og utilgængelige labyrintiske 

gangpassage. 

diSKuSSion 

145

8. KonKluSion

Besvarelsen af spørgsmålet om mulige årsager til de dokumenterede vanskeligheder 

med at orientere sig i hospitalskomplekser hviler på et fundament, 

der i grove træk er stykket sammen af 3 byggestene: 

en undersøgelse af sammenhængen mellem wayfindingparametre og wayfindingadfærd 

i tre hospitalskomplekser med forskellige plantypologier. herudfra 

er grundlagt en diskussion om samspillet mellem wayfindingdesignparametre 

i relation til myter i arkitektonisk praksis samt til hidtidig anvendt 

forskning. endelig en refleksion over udviklingen af hospitalet som sted og 

konsekvensen for wayfindingadfærd for patienten som bruger. 

Besvarelsens forudsætninger er teorier om wayfindingdesign udviklet af 

Kevin lynch (1960) og Jerry Weismann (1981). Kevin lynch er pioneren 

og den, som introducerede begrebet i relation til arkitektonisk design. lynch 

undersøgte design af byer og Weismann undersøgte design af bygningskomplekser. 

Projektets analyseenheder er wayfindingdesignparametre 

foreslået af Weismann. dette udgangspunkt rummer samtidig besvarelsens 

begrænsninger, idet forskningen på området er sparsom og de af Weismann 

definerede parametre ikke nødvendigvis udtømmende for problematikken. 

resultatet er en fortolkning af samspillet mellem designparametre, deres 

indbyrdes hierarki og myter i praksis. den skal medvirke til en bevidsthedsgørelse 

omkring fundet af, at den hidtidige angrebsvinkel på wayfindingproblematikken 

i arkitektonisk praksis ikke er tilstrækkelig bred eller favnende. 

målet med fremlæggelse af denne viden er at addere til grundlaget for valg 

og fravalg af design eller koncept ved planlægning af fremtidig bygningskomplekser 

eller renovering af eksisterende. for hospitalskompleksernes 

vedkommende kunne en positiv effekt medføre reduktion af stress blandt 

personale, der ellers, som dokumenteret, jævnligt forstyrres i deres egentlige 

gøremål af forvildede brugere. reduktion af omkostninger i form af 

tabt arbejdstid, der går til vejvisning og sidst, men ikke mindst, øget tryghed 

samt mulighed for at relatere sig til hospitalet som sted hos brugerne. 

Sammenhængen mellem wayfindingdesignparametre og wayfindingadfærd 

i bygningskomplekser har gennem caseanalyserne vist sig at være uhyre 

kompleks. Studiets horisontale hospital er ved første blik eksemplarisk de-

sign i denne henseende. Plankonfigurationen kan ikke tænkes mere enkel, 

som den strækker sig ud i et helt lige forløb på 400 m. Skiltning er rigelig og 

altid at finde ved choicepoints. gangforløbet demonstrerer ypperlig intern 

differentiering med anvendelse af både farvekoder og kunstnerisk udsmykning. 

ud af Weismanns fire foreslåede parametre mangler i korridoren kun 

udsyn. Alligevel er det på dette sted, at der kan observeres projektets højeste 

grad af ”faret vild” adfærd. hospitalet oplever, at det er et probelem at 

brugerne ikke kan orientere sig og vil implementere et nyt vejvisningsystem. 

det vil være interessant, at undersøge om dette nedsætter vanskelighederne 

med at orientere sig. 

i studiets succesivt udviklede hospital er til gengæld masser af udsyn fra 

den primære korridor. Betydelige dele af denne har glaspartier fra gulv til 

loft, hvorfra der er udsyn til grønne gårde. data fra denne case udfolder en 

problematik om vanskeligt aflæselig sklitning og manglende intern differentiering. 

det vil sige, at data indtil dette punkt peger på to forskellige årsager 

til orienteringsvanskeligheder. ingen af disse er vel at mærke planløsningens 

kompleksitet. det vertikale hospitalskompleks frembyder et minimum 

af tegn på forvildede brugere. det fremviser eksemplarisk design vedrørende 

alle fire definerede wayfindingdesignparametre. På dette sted findes 

en enkel plankonfiguration med projektets færreste antal af choicepoints i 

den primære korridor. Skiltning er altid at finde ved choicepoints og gangforløbet 

er ligeledes fornemt udsmykket med farver og grafiske dekorationer. 

måske vigtigst af alt er her udsyn. ikke alene til det fri, men også raffineret 

anvendt, så det hele tiden oplyser brugeren om kompleksets topografi. fra 

den primære korridor i hvert af hospitalets afsnit kan man visuelt orientere 

sig og få overblik over placeringen af de øvrige afsnit. 

interviewene med casenes sagsarkitekter tilkendegiver, at de wayfindingdesignparametre, 

som tages i anvendelse i planlægningen og projekteringen 

i arkitektonisk praksis, er planløsning og skiltning. den sparsomme 

forskning på området henviser ligeledes til planløsning og skiltning, som 

vægtigste designparametre ved det, at det primært er disse faktorer, som 

er undersøgt. en forskningsrapport foreslår, at planløsningen ligger øverst i 

hierakiet, som dén vigtigste faktor i forhold til om et hospitalskompleks er let 

eller svært at finde rundt i. Projektets fund modsiger dette og peger tværtimod 

på, at de to øvrige wayfindingdesignparametre skulle være mindst lige 

KonKluSion 

149

så vigtige. når intern differentiering og udsyn mangler i hospitalskomplek- 

sernes design af de primære korridorer opleves, at brugerne bliver forvirrede 

og farer vild, sådan som fundene i Skejby og hvidovre viser. myter i 

praksis og forskning om planløsningens og skiltningens dominans er gået 

såvidt, at der er en almindelig tendens til at forveksle wayfinding med wayshowing. 

denne fordom om vigtigheden af skiltning, som løsningen, har 

mange steder, ledt til et overforbrug af uanvendelig skiltning. Således også 

i hvidovre, hvor den primære korridor er fyldt med skiltning af alle typer; 

ledelinjer i gulvet, vægskilte, loftskilte og oversigtskort. mængden af disse 

fortæller brugeren en historie om, at han er kommet til et meget vanskeligt 

og utilgængeligt sted, hvor man skal læse sig frem. netop dette er han, som 

ængstelig patient ikke istand til, hvilket adderer yderligere til hans følelse af 

at være fortabt. fundene fra herlev viser, at et minimum af skiltning har en 

positiv effekt på wayfindingadfærd. her findes næsten udelukkende væghængte 

skilte og alene ét pr choicepoint. eftersom antallet af choicepoints 

i den primære korridor er reduceret i den vertikale typologi, som herlev 

udgør, er også antallet af skilte lavt. den primære korridor i Skejby er domineret 

af både kompliceret planløsning, en uoverskuelig mængde choicepoint 

og manglende intern differentiering. med denne uheldige cocktail kan 

det kun gå galt, hvilket hospitalets administration blandt andre beretter om. 

Samspillet mellem wayfindingdesignparametre er svært gennemskueligt. 

med eksemplet fra sammenligningen mellem hvidovre og herlev tyder det 

på, at mulighed for overblik over anlægget og utvetydig markering af choicepoints 

er af yderste vigtighed, når hospitalskompleksernes gangpassager 

skal gøres tilgængelige og til at finde rundt i. derimod er effekten af 

planløsningens kompleksitet på wayfindingadfærd ifølge tidligere forskning 

overvurderet. endvidere peges på at for intensiv skiltning i hospitalsregi 

medfører immunitet overfor skiltenes budskaber. 

markeringen af choicepoints på herlev er, udover at være utvetydig og synlig 

på lang afstand i korridoren, af en meget identitetsskabende karaktér. 

her kan drages en parrallel til lynch forskning. lynch peger på vigtigheden 

af landmarks og deres dominerende rolle i forhold til at give borgeren en 

særlig identitet i borgerens bevidsthed. ”the image of the city”, byens identitet, 

er i borgerens bevidsthed blandt andet stykket sammen af sekvenser 

150 KonKluSion

af landmarks; tårne, skulpturer, obelisker osv, sådan som han møder disse, 

når han færdes på byens gader og veje. det er plausibelt at antage, at en 

overførsel af dette koncept fra byarkitektur til bygningskompleksarkitektur, 

kan være med til at skabe en identitet for hospitalskomplekserne. Anonymiserede 

og indifferente, traktformede gangpassager forvirrer hospitalets brugere, 

gør dem utrygge og øger deres stress. dermed øges også chancerne 

for at de farer vild. 

refleksioner over den historiske udvikling af hospitalet som sted fra arkitektens, 

det æstetiske, til lægens, det videnskabelige, er demonstreret i heslet 

& dirckinck-holmfelds ”Sansernes hospital”. hospitalet har tilsyneladende 

ikke i det historiske perspektiv nogensinde været patientens sted. 

det fremgår af analysen, at det videnskabelige hospital, hospitalsmaskinen, 

i sin rumfordeling har tildelt overlæger hospitalets sublime rum, mens 

patienterne er tildelt suprimerende rum. denne afspejling af magtstrukturer 

afslører det primære formål med hospitalet som værende lægevidenskabelig 

forskning. dette understøttes af regionernes hjemmeside for godt 

sygehusbyggeri, hvor det i år 2009 fremgik prioriteret øverst i regionernes 

målsætning med byggeriet af de fem nye supersygehus, at formålet med 

de nye sygehuse var at skabe de bedste rammer for lægevidenskabelig 

forskning. 

nu, tre år senere, er den prioriterede rækkefølge af målsætningen ændret 

til, at det øverst fremgår, at det primære formål er, at skabe de bedste rammer 

for patienten under behandling. Begge foci er tilstede i både det ene og 

det andet eksempel. Blot er den prioriterede rækkefølge i præsentationen 

af målsætningerne byttet rundt. Spørgsmålet er, om disse to funktioner, hospital 

og universitet, kan eller skal trives det samme sted. det er paradoksalt, 

at man i rationaliseringens og effektivitetens navn, i ønsket om fysisk 

nærhed mellem læge og patient, etablerer en institution på størrelse med 

en by. disse studier af eksisterende hospitalskomplekser tyder ikke lovende 

for de nye hospitalsbyers tilgængelighed, med mindre der væsentligt ændres 

på bestræbelserne og de anvendte økonomiske ressourcer til at tilføre 

hospitalsbyerne en virksom stedsidentitet. erfaringen viser, at netop den 

KonKluSion 

151

æstetiske bearbejdning og det æstestiske materialevalg ofte er de del af projektet, 

som reduceres, når offentlige byggerier kommer under sparekniven. fundene fra 

casestudierne viser, at enkle plankonfigurationer og skiltning ikke er tilstrækkeligt i 

forhold til at kunne orientere sig og i forhold til at sætte brugeren i den rette stemning. 

en stemning hvor han føler sig tryg og velkommen og kan mobilisere styrken 

til at orientere sig. 

152 KonKluSion

A 

Ahn, J. (2006), Wayfinding at the East Campus of Cayuga Medical Center Ithaca, NY, 

Projekt ved Department of Design and Environmental Analysis, Cornell University, New York 

Allen, G.L.; Golledge, G.R., (1999), Spatial Abilities, Cognitive Maps, and Wayfinding, 

John Hopkins University Press 

Augé, M., (1995), Non-places, an introduction to supermodernity, Verso, London, NewYork 

Arthur and Passini, (1992), Wayfinding, -people, signs and architecture, 

McGraw-Hill Ryerson Limited, Toronto, Canada 

B 

Bernsen, J., red. (1996), Find vej – med øre hånd og fod, 

Dansk Design Center, København 

Best, G., (1970), Direction finding in large buildings, 

Architectural Psychology, RIBA Publications 

Brown, B. + Wright, H. + Brown, C., (1997), A Post-occupancy Evaluation of Wayfinding in a Pediatric Hospital: 

Researchfindings and Implications for Instruction, Journal of Architectural and Planning Research, 

14:1 

Borup, A., (1975), Hospital Design Today – Hospital Design Tomorrow, 

Sundhedsministeriet, København 

Bundgaard, Charlotte, (2006), Montagepositioner, 

Phd-afhandling, Arkitektskolen Aarhus 

Butler, D.L., m.fl., (1993), Wayfinding by Newcomers in a Complex Building, 

Human Factors, vol. 35, No 1 

Böhme, G., (1995), Atmosphäre: Essays zur neuen Ästhetik, 

Frankfurt am Main 

C 

Carpman, J., m.fl., (1983-84), Wayfinding in the hospital environment: The impact of various floor numbering 

alternatives, Journal of Environmental Systems, vol. 13, No 4 

Carpman, J., m.fl., (1993), Design That Cares – planning health facilities for patients and visitors, 

2. udgave, American Hospital Publishing 

Carpman, J.R. & Grant, M. A., (1996), Healthcare Design, 

red. Marberry, S.O., Wileys New York 

Casey, E. S., (1993), Getting Back into place. Toward a Renewed Understanding of the Place-World, 

Indiana University Press 

Corlett, E.N., m.fl., (1972), The design of direction finding systems in buildings, 

Applied Ergonomics 3.2. 

Cuff, D., (1991), Architecture: The story of practice, 

MIT Press, Cambridge; Massachusetts 

litterAtur

D 

Dalke, H. (2004), Future Integrated Transport Environments: Colour, lighting and visual impairments, 

Building Research and Information, GB 

Danske Regioner, (2007), Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen 

De Jesus, S.C., (1994), Environmental Communication: Design Planning for Wayfinding, 

Design Issues, 10 

De Jonge, D., (1962), Images of Urban areas: Their structure and psychological foundations, 

Journal of American Instituet og planners, 28 

Del Nord, R., (1999), Wayfinding: a quality factor in human design approach to healthcare facilities, 

World Hospital Health Services, 35 

Dykes, P.C., m.fl., (2009), Why do patients in acute care hospitals fall? Can falls be prevented?, 

Journal of Nursing Administration, vol. 39, No 6 

E 

Evans, G.W., m.fl., (1980), Cognitive Mapping and Architecture, 

Journal of Applied Psychology, vol. 65, No 4 

F 

Flyvbjerg, B. (2006), Five Misunderstandings About Case-Study Research, 

Qualitative Inquiry, Sage 12 

G 

Gehl, Jan, (1971), Livet mellem husene - udeaktiviteter og udemiljøer, 

Arkitektens Forlag, 4. udg., København 1996 

Gibson, D., (2009), The Wayfinding Handbook – information design for public places, Princeton Architectural 

Press, New York 

Gibson, J.J., (1986), The ecological approach to visual perception, 

Psychology Press, New York 

Grbich, C., (2007), QUALITATIVE data analysis – an introduktion, 

Sage Publications, London, Thousand Oaks, New Delphi 

Groat, L., m.fl., (2002), Architectural Research Methods, 

John Wileys & sons, inc, New York 

Gärling, T., (1989), The role of cognitive maps in spatial decisions, 

Environmental Psychology, Elsevier 

H 

Hall, E., (1966), The hidden dimension, 

Garden City, N. Y., DoubleDay 

Heslet, L. & Dirchinck-Holmfeld, K., (2007), Sansernes Hospital, 

Arkitektens Forlag, København 

J 

Jansen-Osmann, P., m.fl. (2006), Wayfinding Behaviour and Spatial Knowledge of Adults and Children in a 

Virtual Environment: The Role of Landmarks, Experimental Psychology, vol. 53,3

Jensen, Boris Brorman, (2004), Byen genopdaget, 


K 

Kamper-Jørgensen, F., (1980), Medicinske og teknologiske udviklingstendenser, 

Danmarks Forvaltningshøjskole 

Kaplan, S., (1976), Adaption, structure and knowledge: Environmental Knowing: Theories, Research 

and Methods, Dowden, Hutchinson and Ross, Stroudsburg, USA 

Kaplan, S., (1973), Cognitive maps in perception and thought, 

Aldine, Chicago, USA 

Keiding, M., (2012), Hospitalsmaskinens indstillingsmuligheder, 

Arkitekten nr. 114 , Arkitektens Forlag, København 

Kruijff, E. (2000), Wayfinding, 

Forelæsnings PP, Bauhaus-Universitaet Weimar & GMD 

Kumaran, D.; Maguire, E.A., (2005), The Human Hippocampus: Cognitive maps or relational memory?, 

Journal of Neuroscience 

Kvale, S., m.fl, (2008), InterView – Introduktion til et håndværk, 

Hans Reitzels forlag, 2. Udgave, København 

L 

Larsen, K. red., (2005), Arkitektur, Krop og Læring, 

Hans Reitzels Forlag, København 

Lauritzen, M. H. (2011), Fra piktogram til sensogram – en sanselig transformation via 

fænomenologi og pervasive computing, Designskolen Kolding 

Levine, M. m.fl., (1984), The placement and misplacement of You-are-here-maps, 

Environment & Behaviour 16 

Lynch, K., (1960), The Image of the City, 

Massachusetts Institute of Techonology and Harvard University, USA 

M 

Mai, A.M og Ringgaard, D., (2010), Sted, 

Aarhus Universitets Forlag, Aarhus 

Marberry, S.O., (2005), Improving Healthcare with Better Building Design, 

Health Administration Press 

McCarthy, M., (2004), Healthy Design, 

The Lancet, vol. 364 

McNamara, T.; Shelton, A.L., (2003), Cognitive Maps and the Hippocampus, 

Trends in Cognitive Sciences, Elsevier-Global online Community 

Meuser, P. ed., (2011), Hospitals and Health Centres, Construction and Design Manual, 


Mollerup, P., (2005), Wayshowing: A Guide to Environmental Signage Principles and Practices, 

Lars Muller Publishers, Baden, Schweiz

Montello, D.R. (2002), Cognitive Map-Design Research in the Twentieth Century: Theoritical and Empeircal 

Approaches, Cartography and Geographic Information Science, vol. 29 

Mullins, M. m.fl., (2009), Helende arkitektur, 

Aalborg Universitet og SBI 

N 

Nylander, O., (1996), Bostådens Arkitektur, 

phd-afhandling Chalmers, Göteborg 

Nielsen, A. V., (2008), Navigation, 

Forelæsningpapir til Institut for Design, Arkitektskolen Aarhus 

Nielsen, Tom, (2001), Formløs, 


O 

OŃeill, M.J., (1991), Effects of Signage and Floor Plan Configuration on Wayfinding Accuracy, Environment 

& Behaviour, vol. 23, No 5 

P 

Passini, R., (1985), Proceedings of the International Conference on Building Use and Safety Technology, 

Signsystems, Maps and Wayfinding, National Institute of Building Sciences, Washington D.C., USA 

Politiken, (3. april 2012), Sygehus fjerner kunstværk 

Prasad, S., (2008), Changing Hospital Architecture, 

RIBA Publishing, London 

R 

Rasmussen, S.E., (1989), Om at opleve arkitektur, 

Fotografisk genoptryk, Fonden til udgivelse af arkitekturværker, Arkitektskolen Aarhus 

Rienecker, L., m.fl., (2008), Den gode opgave, 

Forlaget Samfundslitteratur, 3. Udgave, Frederiksberg 

Ringgaard, D., (2010), Stedssans, 

Aarhus Universitets Forlag, Aarhus 

Rooke, C.N.; Tzortzopoulos, P.; Koskela, L.J.; Rooke, J.A., (2009), Wayfinding: Embedding Knowledge i 

Hospital Environments, Proceedings HaCIRIC: Improving Healthcare Infrastructures Through Innovation, 

Brighton, UK 

Rousek, H. (2011), Signage in a healthcare setting, 

Applied Ergonomics 42, USA 

Rousek, J.B., m.fl., (2011), Improving and analyzing signage within a healthcare setting, 

Applied Ergonomics, vol. 42 

S 

Saunte, E. m.fl., (1963), Det umuliges kunst, 

Dommerbetænkning, Arkitekten-18-1963 

Schön, D. A., (1987), Educating the reflective practitioner, 

Jossey-Bass, San Francisco, USA

Siau, K.; Tan, X., (2006), Professional Communication, Cognitive mapping techniques for user-database 

interaktion, Nebraska University, Lincoln, Nebraska, USA 

Sivadon, P., (1970), Space as Experienced: Therapeutic implications, 

Environmental Psychology 

T 

Tidsskrift for Danske Sygehuse, (1976) 

Tolman, E. C. (1948), Cognitive maps in rats and men, 

Psychological Review, 55, USA 

V 

Vesterdal, A. (1986), Sundheds og –sygepleje, 

Nyt Nordisk Forlag, København 

Vindum, K. og Bjerring, S., Samtale med fire hospitalsarkitekter, 

Arkitekten juli 2011, Arkitektens forlag, København 

W 

Wakabayashi, Y., (1994), Spatial Analysis og Cognitive maps, 

Geographical Reports of Tokyo Metropolitan University 

Weisman, J. (1981), Evaluating Architectural Legibility - Wayfinding in the Built Environment, Environment 

and Behaviour, vol. 13, No 2, 

Sage Publications 

Weisman, J., (1987), Improving Way-finding and Architectural Legibility in housing for the elderly from 

”Housing the aged”, (red. Regnier V., and Pynoos J.), Pub.: Addison Wesley Longman, USA 

Werner, S.; Schindler, L., (2004), The Role of Spatial Reference Frames in Architecture, 

Environment & Behaviour, vol. 36, nr. 4, Sage Publications 

Wiener, J., m.fl., (2009), Towards a Taxonomy of Wayfinding Tasks: a Knowledge-Based Approach, Spatial 

Cognition and Computation, vil 9, Issue 2 

Wright, P., m.fl., (1993), Navigating in a hospital outpatients department: The merits of maps and wall 

signs, Journal of Applied Psychology, vol. 65, No 4 

Y 

Yin, R., (2009), Case Study Research, Design and Methods, 4. udg., Sage Publications 

www.arbejdsmiljøforskning.dk, besøgt april 2012 

www.calit2.net/newsroom, How wayfinding affects the brain, besøgt februar 2009. 

www.danskeregioner.dk/sundhed, besøgt den 11.07.2011 

www.davidcanter.com, Environmental Psychology Review, besøgt den 2011.07.10 

www.dictionary.reference.com, besøgt april 2011 

www.dst.dk/pubpdf/15239/it, besøgt den 3. juli 2011. 

www.godtsygehusbyggeri.dk, besøgt juli 2011 

www.healthdesign.org 

www.regioner.dk/økonomi/media/filer/økonomi/analyser, besøgt februar 2012 

www.regionsyddanmark.dk/sundhedsinnovatoriet, besøgt april 2012 

www.sundoghed.dk, besøgt april 2012, webartikel med læge xx dateret xx 

www.theconstructioncentre.co.uk/companies/modulex-systems-ltd, besøgt april2011

illuStrAtioner 

Egne fotos, hvor ikke andet er angivet

Bilag 1: 

Bilag 2: 

Bilag 3: 

Bilag 4: 

Bilag 5: 

Bilag 6: 

Bilag 7: 

Bilag 8: 

Bilag 9: 

Bilag 10: CWUAAT 2012 proceeding, Konference Cambridge, marts 2012 

Bilag 11: CWUAAT 2010 præsentation, Konference Cambridge, marts 2012 

Bilag 12: CWUAAT 2010 proceeding, Konference Cambridge, marts 2010 

Bilag 13: 

Samlet registrering af wayfindingforsøg, Skejby, januar 2010 

Rutebeskrivelser og opgaver til forsøgspersoner, Skejby, januar 2010 

Fotoregistreringer Hvidovre, Herlev, Skejby, august 2009 

Interviewudskrift Gunnar Gundersen, august 2009 

Interviewudskrift Kaj Therkelsen, august 2009 

Interviewmail Torkil Leth, oktober 2011 

Kommentar Richard Herriott, i 4 mdr bruger af Skejby Hospital, juni 2012 

Telefonnotat. Visitationssekretær, Inge Udsen, Skejby 

CWUAAT 2012 posterpræsentation, Konference Cambridge, marts 2012 

Nordic Research Conference in Health Architecture 2010 

præsentation, Konference, Chalmers, Göteborg, januar 2010 

Bilag 14: Wayfinding i Bygningskomplekser, artikeloplæg, december 2009 

BilAg

tilgængelighed i det offentlige rum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?