Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960'erne

Titel: Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960’erne 

Tema: Virkelighed og modeller 

Projektperiode: 6. oktober til 17. december 2003 

Projektgruppe: B147 Synopsis: 

Deltagere: 

Allan Filskov Jørgensen 

Jakob Lyngs 

Jens Kresten Nørgaard Madsen 

Kenneth Daugaard Terkelsen 

Martin Møller 

Per Kjærsgaard Andersen 

Rune Christensen 

Vejledere: Hovedvejleder: Mogens Steen-Thøde 

Bi-vejleder: Jannick Schmidt 

Oplagstal: 15 

Sideantal: 79 

Bilagsantal og -art: Ingen 

Afsluttet den: 17. december 2003 

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår 

Byggeri og Anlæg 

Strandvejen 12-14 

9000 Aalborg 

Tlf. 96 35 97 33 

Fax 98 13 63 93 

www.but.auc.dk 

Det overordnede emne i P1-perioden er ”virkelighed 

og modeller”, og denne rapport vil omhandle 

forbedringer af varmebehovet i parcelhuse fra 

1960`erne. Parcelhuse udgør en væsentlig del af de 

husstande, der ikke lever op til nutidens standarder 

angående varmetab. Som referencehus anvendes 

der i rapporten et typehus fra 1960’erne. 

Til at belyse reduceringsmulighederne for husets 

varmetab inddrages beregnings- og 

isoleringsmetoder, der vil give et indblik i, hvilke 

effekter forbedringerne og de forskellige 

isoleringsmaterialer udgør. 

Derudover opstilles en forsimplet livscyklus- 

vurdering, MEKA, som giver indblik i udvalgte 

isoleringsmaterialers miljøpåvirkning gennem hele 

materialets levetid. 

Der konkluderes på, i hvilket omfang det er muligt at 

opnå en varmetabsreducerende effekt ved 

forbedringer i referencehuset. Vha. BV95 er husets 

varmebehov efter de tænkte forbedringer beregnet 

til 314,213 MJ/m 2 . Dette energiforbrug er dog ikke 

lavt nok til at efterleve kravene for energirammen i 

BR-S98. 

Desuden viser det sig ud fra MEKA-vurderingen, at 

Papiruld er det mest miljøvenlige produkt af de fire 

produkter, rapporten omhandler, hvorimod EPS er 

det mindst miljøvenlige.

B147 P1 2003 

Forord 

Denne rapport er produktet af gruppe B147 ved Aalborg Universitets som P1-projekt, gennemført 

i perioden 6-10-2003 til 17-12-2003, med eksamen d. 16-1-2004. Rapporten henvender sig til de 

studerende på Teknisk Naturvidenskabeligt fakultet ligeledes på Aalborg Universitet. Det 

overordnede emne for projekt-perioden er ”Virkelighed og modeller” hvor denne rapport 

omhandler de mange enfamiliehuse som blev opført i 1960’erne, og disses varmebehov. 

Der bliver i rapporten taget udgangspunkt i et specifikt typehus, hvorpå der udføres beregninger 

efter DS-418, ligesom der gøres økonomiske overvejelser ud fra BV-95. Rapporten omhandler 

ligeledes det miljømæssige aspekt der er omkring efterisolering af disse huse. 

Kildehenvisningerne er angivet i parentes, og står i alfabetisk orden i litteraturlisten, hvor der er 

nærmere oplysninger omkring kilden. 

Gruppen har i forbindelse med projektet været i universitetets fysiklaboratorium på Badehusvej, 

og vil i den forbindelse takke ingeniørassistent Carsten Jørgensen, der har været behjælpelig med 

udstyr og lokaler til det udførte forsøg. Ligeledes vil vi takke hovedvejleder, lektor Mogens Steen- 

Thøde, og bi-vejleder, amanuensis Jannick Schmidt, der gennem hele perioden har været 

engagerede og givet gode svar på de spørgsmål gruppen har stillet. 

1

B147 P1 2003 

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning 5 

2. Hvorfor reducere energiforbruget? 7 

2.1 Problemstilling 7 

3. Introduktion af 60’er huset 10 

3.1 1960’ernes boligbyggeri 10 

3.2 Referencehuset 11 

4. Krav til varmeisolering i byggeri 12 

4.1 BR-66 12 

4.2 BR-S 98 13 

5. Hvordan reduceres varmebehovet? 15 

5.1 Varmebehov 15 

5.2 Indsatsområder 15 

5.3 Efterisolering 15 

5.4 Ændringer i husets facade 16 

5.5 Udskiftning af vinduer 16 

5.6 Genanvendelse af energi 17 

6. Problemformulering og -afgrænsning 17 

7. Efterisoleringsmetoder 19 

7.1 Hulmursisolering 20 

7.2 Udvendig efterisolering 20 

7.3 Indvendig efterisolering 20 

7.4 Fordele og ulemper 21 

7.5 Efterisolering af lofter 22 

7.6 Dampspærre 22 

7.7 Vindtæt lag 22 

8. Rapportens isoleringsmaterialer 23 

8.1 Stenuld 23 

8.2 Glasuld 24 

8.3 Papiruld 24 

8.4 EPS 24 

8.5 Skematisk oversigt 25 

9. Varmeteori 25 

9.1 Hvad er varme? 26 

2

B147 P1 2003 

9.2 Varmebalance 26 

9.3 Varmetransport 27 

9.4 Varmeledning 27 

9.5 Konvektion 30 

9.6 Stråling 30 

9.7 Transmissionskoefficient 30 

9.8 Transmissionskoefficient for vinduer 31 

9.9 Kuldebroer 33 

9.10 Varmetab 33 

9.11 Korrektion af transmissionskoefficient 34 

10. Husets dimensionerende varmetab før forbedring 35 

10.1 Glaspartiernes transmissionskoefficient 35 

10.2 Transmissionskoefficient for yderdøre 36 

10.3 Varmetab gennem glaspartier og yderdøre 36 

10.4 Tung ydervægs transmissionskoefficient 37 

10.5 Varmetab gennem tung ydermur 37 

10.6 Lette ydervægges transmissionskoefficienter 38 

10.7 Varmetabet gennem lette ydervægge 39 

10.8 Gulvets transmissionskoefficient 39 

10.9 Varmetabet gennem gulvet 40 

10.10 Loftets transmissionskoefficient 40 

10.11 Varmetab gennem loft 41 

10.12 Varmetab gennem samlinger omkring vinduer og døre 41 

10.13 Det naturlige ventilationstab. 42 

10.14 Samlet varmetab før forbedring 42 

11. Husets dimensionerende varmetab efter forbedringer 43 

11.1 Varmetabet gennem glaspartier 43 

11.2 Varmetab gennem tung ydervæg 44 

11.3 Loftets varmetab 44 

11.4 Samlet varmetab 45 

12. Delkonklusion 45 

13. Økonomisk perspektiv 45 

13.1 Afgrænsning 46 

13.2 Prisopgørelse for materialeindkøb 46 

3

B147 P1 2003 

13.3 Redegørelse for beregning af varmebehov 47 

13.4 Beregning af varmebehov 48 

13.5 Beregning af tilbagebetalingstid 51 

13.6 Delkonklusion 52 

14. MEKA–vurdering 52 

14.1 Produkternes ydelse 53 

14.2 MEKA – vurdering af isoleringsmaterialer 53 

14.3 Afgrænsning 55 

14.4 Ekspanderet polystyren (EPS) 55 

14.5 Glasuld (Isover) 56 

14.6 Stenuld (Rockwool) 56 

14.7 Papiruld 57 

14.8 Delkonklusion 58 

15. Konklusion 59 

16. Kildefortegnelse 61 

17. Kildekritik 65 

17.1 Fagtekniske udgivelser 65 

17.2 Internet 65 

17.3 Lærebøger 65 

17.4 Vejledere 66 

Appendiks 67 

Appendiks A Eksempler på varmeledningsevne 67 

Appendiks B Forsøg 67 

B.1 Formål 67 

B.2 Apparatur 68 

B.3 Fremgangsmåde: 68 

B.4 Resultater 69 

B.5 Fejlkilder 71 

B.6 Vurdering 73 

B.7 Konklusion 74 

Appendiks C Formel for varmestrøm gennem ét materialelag 74 

Appendiks D Formel for varmestrøm gennem flere lag 75 

4

B147 P1 2003 

1. Indledning 

Af Danmarks samlede energiforbrug i 2002 udgjorde energiforbruget i husholdninger ca. 30 %, 

hvoraf energiforbruget til rumopvarmning udgjorde ca. 83 % (ens.dk 2002). Det er således store 

mængder energi, som årligt bruges til at opvarme de danske boliger – ca. 25 % af det samlede 

energiforbrug. Tallene i sig selv gør det interessant at undersøge, hvor og hvorledes energiforbruget 

til boligopvarmning kan reduceres med henblik på at opnå størst mulige besparelser. Som 

Tabel 1 viser, udgør parcelhuse i dag en forholdsvis stor del af det samlede danske husstandsantal. 

Antal husstande 

1200000 

1000000 

800000 

600000 

400000 

200000 

0 

Parcelhuse 

Flerfamiliehuse 

Række-,kæde- og dobbelthuse 

Stuehuse til landbrugsejendomme 

Type 

5 

Kollegier 

Figur 1 Fordeling af Danmarks husstande efter hustype (DST, 2003) 

Sommerhuse 

Anden helårsbeboelse 

Fælleshusholdninger 

1960’ernes parcelhuse har desuden vist sig at have svært ved at holde på varmen. Parcelhusene er 

derfor et potentielt område for energibesparelser, hvilket ligger til grund for, at rapporten fokuserer 

på netop disse. Ovenstående graf fortæller imidlertid ikke noget om, hvor stort et varmetab 

parcelhusene har, og er således kun interessant ud fra et kvantitativt synspunkt. Som Tabel 2 viser, 

blev størstedelen af parcelhusene bygget i 1960’erne og 1970’erne.

B147 P1 2003 

Antal parcelhuse 

160000 

140000 

120000 

100000 

80000 

60000 

40000 

20000 

0 

Før 1900 

1900-1904 

1905-1909 

1910-1914 

1915-1919 

1920-1924 

1925-1929 

1930-1934 

1935-1939 

1940-1944 

1945-1949 

1950-1954 

1955-1959 

1960-1964 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 

1995-1999 

2000-2002 

6 

Byggeår 

Figur 2 Fordeling af Danmarks parcelhuse efter byggeår (DST, 2003) 

I 1960’erne var der ikke nævneværdige krav til parcelhusenes maksimale årlige energiforbrug, og 

derfor blev disse ikke isoleret efter de standarder, som anvendes i dag. I 1970’erne blev kravene 

skærpet pga. oliekriserne (Byggecentrum, 2003). 1960’ernes parcelhuse bruger således forholdsvis 

store mængder energi til opvarmning, hvilket bl.a. bidrager til Danmarks samlede CO2udledning 

og dermed den globale miljøbelastning. Samtidig koster det boligejere dyrt at opvarme 

deres huse, og der eksisterer således både private og samfundsmæssige interesser i at reducere 

parcelhusenes energiforbrug til opvarmning. 

En måde, hvorpå energiforbruget kan mindskes, er at efterisolere disse huse. Umiddelbart må 

der forventes store besparelser, da der ifølge producenter af isoleringsmaterialer er tale om årlige 

økonomiske besparelser på gennemsnitligt 6.000 kr. (Isover, 2003), og årlige miljømæssige besparelser 

på lidt over 1.500 kg CO2 (Rockwool, 2003) pr. husstand. Desuden skønnes, at 5-10 % 

af Danmarks samlede CO2-udledning kan henledes til ældre ruder og dårligt konstruerede vinduer 

(Vestergaard, 2001), hvorfor disse også udgør et stort potentiale. Udover en økonomisk og miljømæssig 

forbedring, lover isolerings- og vinduesfabrikanterne desuden forøget sundhed som følge 

af et markant bedre indeklima (Rockwool, 2003a) og (velfac.dk, 2003).

B147 P1 2003 

Ud fra de nævnte problemstillinger og hertil potentielle løsningsmuligheder, formuleres rapportens 

initierende problem: 

Hvordan kan varmeforbruget i et enfamiliehus fra 1960’erne reduceres, og af hvilken 

størrelse er de potentielle besparelser? 

Med udgangspunkt i det initierende problem vil der i rapporten blive undersøgt, specifikt hvilke 

krav der var til byggeri af parcelhuse i 1960’erne samt hvilke krav, der er i dag. Herudfra vil potentielle 

muligheder for reducering af energiforbruget i husene blive vurderet på baggrund af varmetabsberegninger 

for et specifikt parcelhus. Da rapporten bl.a. omhandler de miljømæssige følger 

af parcelhusenes manglende isolering, vil der blive vurderet, om de miljømæssige konsekvenser, 

der følger produktionen af varmetabsreducerende materialer, kan opvejes af en reducering af 

varmeforbruget. Ligeledes vil der med udgangspunkt i parcelhusejernes økonomiske interesser 

blive beregnet, hvor lang tilbagebetalingstiden for en sådan investering er. 

2. Hvorfor reducere energiforbruget? 

I tiden efter 2. verdenskrig oplevede den vestlige verden et opsving i velfærden. Samtidig ændrede 

de kulturelle mønstre sig meget, bl.a. gjorde et stort antal kvinder deres debut på arbejdsmarkedet. 

Tilsammen medførte dette, at den danske befolkning fik et større økonomisk råderum og 

således mulighed for erhvervelse af flere forbrugsgoder. Perioden blev startskuddet til opførelsen 

af parcelhuse, idet en større del af den danske befolkning flyttede ud af de små lejligheder, for i 

stedet at bygge parcelhuse i udkanten af byerne. Resultatet af denne udflytning taler sit tydelige 

sprog, idet der i årene fra 1958-1973 blev opført ca. 750.000 nye familieboliger, hvoraf langt hovedparten 

var parcelhuse (Haue 1993, s. 178). 

2.1 Problemstilling 

Grundet højkonjunktur og en relativ lav oliepris, var kravene til danskernes energiforbrug ikke 

særlig store i 1960’erne. Dette er netop grunden til, at 1960’ernes parcelhuse generelt er dårligt 

isolerede sammenlignet med nutidens nybyggeri. Der er altså i realiteten tale om, at der blev opført 

750.000 boliger, som havde et meget stort energiforbrug. På daværende tidspunkt blev det 

dog ikke anset for værende et problem, idet miljødebatten endnu ikke havde slået igennem, og 

olieprisen som sagt var lav (boligtorvet.dk, 2003). 

7

B147 P1 2003 

I 1973 indtraf imidlertid den første oliekrise, da prisen på råolie steg markant. En række konflikter 

mellem visse olieproducerende lande og de internationale olieselskaber resulterede i, at olieprisen 

steg fra 1,8 dollar pr. tønde i slutningen af 1960’erne til 5,11 dollar i oktober 1973. I oktober 1975 

var olieprisen godt 600 % højere end niveauet i 1970 (Den store danske encyklopædi, opslag: 

Olie). Ydermere bidrog den anden oliekrise i 1979 til yderligere prisstigninger. 

I 1960’erne anvendtes stort set kun olie til opvarmning (ens.dk, 2002), hvorfor de voldsomme 

prisstigninger satte dybe økonomiske spor i den danske nationaløkonomi. For at nedbringe omkostningerne 

til opvarmning, blev kravene til boligernes varmetab skærpet. Siden 1973 er der løbende 

blevet gennemført en serie af stærkt øgede krav til bygningers energiegenskaber (isoleringskrav), 

hvilket i dag afspejler sig i både BR-95 og BR-S 98 (EFS, 2000). Derforuden var stigende 

interesse for at forbedre miljøet også årsag til, at kravene blev skærpet. 

2.1.1 Miljø 

Op gennem 1960’erne skete 

80000,0 

en stigning i udledningen af 

70000,0 

60000,0 

drivhusgassen CO2, hvilket ses 

50000,0 

på Tabel 3. 

40000,0 

30000,0 

Som konsekvens af stigende 

20000,0 

10000,0 

CO2-udledning, forøgedes mo- 

0,0 

tivationen for at reducere den- 

År 

ne. Både fra national og international 

side blev der fremsat Figur 3 Udledningen af CO2 i Danmark fra 1960 til 1980 (UNEP, 2003) 

ønsker om at nedbringe udledningen 

(se afsnit 2.1.2). Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut tilstræbes disse reduceringer også i 

dag, især fordi det skønnes, at kuldioxid er ansvarlig for ca. halvdelen af det samlede bidrag til 

drivhuseffekten (SBI 129, 2000, s.42). Eftersom CO2 netop dannes ved bl.a. forbrænding af fossile 

brændstoffer såsom olie og kul, er det ønskeligt at reducere boligers varmetab for at skåne miljøet. 

Ved forbrænding af fossile brændstoffer afgives også andre miljøbelastende stoffer såsom 

SO2 og NOx. Fokus vil i denne rapport dog være rettet mod det generelle energiforbrug. 

De lovmæssige krav der i dag er til bygningers varmetab, er et resultat af de sidste mange års 

politiske tiltag, som er gennemført på baggrund af ønsker om både økonomiske og miljømæssige 

forbedringer. 

1000 tons 

8 

CO2-udledning i Danmark 

1960 

1962 

1964 

1966 

1968 

1970 

1972 

1974 

1976 

1978 

1980 

1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998

B147 P1 2003 

2.1.2 Politiske tiltag 

Som umiddelbar konsekvens af oliekrisen i 1973 udgav den daværende regering af 1976 Danmarks 

første energiplan, ”Dansk Energiplan 1976”. Hovedtemaet var her at øge den nationale 

forsyningssikkerhed gennem omlægning af brændselsforbruget, dvs. gøre Danmark mindre afhængig 

af international olieforsyning, samt mindske det samlede energiforbrug. De første grønne 

afgifter blev indført i 1977, hvor der bl.a. blev lagt afgift på strømforbruget i form af 2 øre/kWh. 

Da den anden oliekrise indtrådte i 1979, var Danmarks afhængighed af importeret olie siden 1973 

faldet fra 92 % til 76 %, hvilket dels skyldtes energibesparelser, og dels at elproduktionen i højere 

grad var baseret på kul (ens.dk, 2002). Den danske regering forhøjede på ny energiafgifterne med 

henblik på energibesparelser både i 1979 og 1980. 

Efter 1970’ernes oliekriser vedtog Folketinget i 1981 ”Lov om begrænsning af energiforbruget i 

bygninger” (Lovtidende, 1981, s. 779). Samme år fremlagde regeringen ”Energiplan 81”, hvis 

hovedtema var en flerstrenget energiforsyning og effektiv energianvendelse med henblik på bl.a. 

forsyningssikkerhed. Op gennem 1980’erne forhøjedes afgifterne på kul og el næsten årligt, og i 

1982 introduceredes naturgas fra Tyskland for første gang i Sønderjylland, hvor også lov om 

statstilskud til energibesparelser i bygninger 

blev indført. To år senere indgik 

regeringen og Socialdemokratiet forlig 

om at støtte efterforskningen af natur- 

”Dansk energiplan 1976" 

- Øge forsyningssikkerhed 

- Mindske det samlede forbrug 

1976 

1973 

1977 

1. oliekrise 

Introduktion af 

grønne afgifter 

gas; og udbygningen af naturgasforsy- 

1979 2. oliekrise 

ningen fik endnu et skub, da VKRregeringen 

og Socialdemokratiet i 

Lov om begrænsning af 

energiforbruget i bygninger 

1981 1981 

”Energiplan 81" 

- flerstrenget 

energiforsyning 

1990 blev enige om at øge anvendelsen 

af kraftvarme, naturgas og andre 

Lov om statstilskud til 

energibesparelser i bygninger 

1981 

Enighed om at øge 

anvendelsen af 

miljøvenlige brændsler. Samme år 

”Energi 2000" 

- opnå fald i energiforbruget og 1990 1990 

miljøvenlige brændsel 

fremlagde regeringen en ny energiplan, 

CO2-udledningen 

”Energi 2000”, hvis målsætning var, at 

opnå et fald i energiforbruget og CO2- 

- Lov om normer for 

energiforbrugende udstyr 

- Lov om begrænsning af 

elopvarmning 

1994 

1992 

emissionen på hhv. 15 og 20 % frem til 

”Energi 21" 

1996 - Realisering af de overordnede 

år 2005 i forhold til 1988-niveauet. 

Blot to år senere, i 1992, fremlagde 

regeringen et nyt energiskærpende 

initiativ i form af ”CO2-pakken”. Her- 

”Kyoto-protokollen” 

- Reducering i udledningen af 

drivhusgasser 

1994 

1996 

målsætninger i ”Energi 2000" 

Danmark selvforsynende 

med energi 

med indførtes CO2-afgifter på hus- Figur 4 Kronologisk oversigt over dansk energihistorie 

9 

”CO2-pakken” 

- CO2-afgifter på husholdninger og 

virksomheder 

- tilskud til energibesparelse i 

erhvervslivet 

- færdiggørelse af fjernvarmenettet

B147 P1 2003 

holdninger og erhvervsliv, samt elproduktionstilskud og tilskud til energibesparelser i erhvervslivet. 

Pakken omfattede også renovation og færdiggørelse af fjernvarmenettet, samt omstilling af 

ældre boliger til kraftvarme. Året efter fremlagde energiministeren en opfølgning til ”Energi 

2000”, og parallelt hermed blev der fremsat lovforslag om normer for energiforbrugende udstyr, 

samt begrænsning af elopvarmning m.v. Disse blev dog først vedtaget i 1994. I 1995 skærpede 

regeringen igen kravene til energiforbrug i erhvervslivet med ”Erhvervene og energien”, der bl.a. 

strammede de grønne afgifter samt CO2-afgiften (ens.dk, 2002). 

1996 blev året, hvor regeringen fremsatte en ny samlet energihandlingsplan – ”Energi 21” – med 

henblik på at realisere de overordnede målsætninger i ”Energi 2000” om reduktion af CO2emissionen. 

Året efter underskrev Danmark ”Kyoto-protokollen”, og forpligtede sig sammen med 

37 andre industrilande således til at reducere udledningen af drivhusgasser med 5,2 % i perioden 

2008-12 i forhold til 1990. I 1998 vedtog EU’s miljøministre, at EU som led i Kyoto-protokollens 

realisering skulle forpligtes til en reduktion på 8 %, mens Danmark forpligtede sig til en reduktion 

på 21 %. Samme år blev Danmark selvforsynende med energi (ens.dk, 2002). Denne energihistorie 

er sammenfattet på Figur 4. 

3. Introduktion af 60’er huset 

I dette afsnit beskrives baggrunden for boligbyggeret i 1960’erne, og datidens typiske konstruktioner 

gennemgås. For beskrivelse af lovkravene henvises til afsnit 4. Dernæst udvælges et typisk 

60’er typehus som referencehus, på hvilket der senere i rapporten bliver gennemført varmeteoretiske 

beregninger. 

3.1 1960’ernes boligbyggeri 

Før 1960 blev mange nybyggerier af enfamiliehuse 

finansieret vha. statslån. For at 

få statslån måtte et byggeri opfylde en række 

krav, bl.a. med hensyn til størrelse, pris og 

indretning. F.eks. var badeværelse et krav. 

Dette medførte, at mange huse stort set var 

ens, selvom de var tegnet og opført indivi- 

Figur 5 Referencehuset, Type B2 (Arkitekternes Typehuskontor) 

duelt. Sidst i 50’erne systematiserede man 

dette, og opførte egentlige typehuse, som hurtigt indtog markedet. Fordelene ved de næsten ens 

huse var mange: Arkitekt var en engangsudgift; mange af komponenterne kunne masseproduceres 

10

B147 P1 2003 

centralt; prisen var kendt på forhånd, og som bygherre kunne man udpege det ønskede hus i et 

katalog over færdige huse. I 1958 blev Arkitekternes Typehuskontor, som har tegnet denne rapports 

referencehus, oprettet, og mange mindre firmaer fulgte hurtigt efter. 

Det gængse typehus var et etplans længdehus med lavt saddeltag. I 60’erne begyndte man at 

bygge i moduler som medførte, at mange af typehusene blev opført som lette konstruktioner med 

bærende indervægge af letbeton eller lægter. Som klimaskærm muredes udenpå en halvstens 

skalmur, der ofte kun blev ført op til vinduernes underkant. Derover, og på gavltrekanterne, blev 

der i stedet dækket af med brædder, såkaldte snedkerpartier (Nygaard, 2003). Den mængde isolering 

der normalt blev brugt på lofterne, øgedes omkring 1960 fra 25 mm til 80 mm, og isolering i 

væggene blev i samme tidsrum mere udbredt (SBI 106, 1977). 

3.2 Referencehuset 

Rapportens energiberegninger tager udgangspunkt i et konkret referencehus fra 1960’erne. Valget 

er faldet på et ”Type B2”, som er et etplans parcelhus på 122 m 2 bebygget areal og 110 m 2 

Figur 6 Plantegning over Type B2 (Arkitekternes Typehuskontor) 

boligareal. Det er tegnet af Arkitekternes Typehuskontor, og ses på Figur 5 og Figur 6. 

Huset er udført med lavt saddeltag beklædt med bølgeeternit. Ydermuren er ikke en let væg, 

men opført som 29 cm uisoleret hulmur med snedkerpartier mellem vinduerne. Disse er tolags 

termoruder med trærammer i to størrelser. De fem vinduer i stuen måler hver 120 x 140 cm, hvor- 

11

B147 P1 2003 

af glasset måler 100 x 120 cm. De resterende 14 vinduer måler hver 120 x 120 cm, hvoraf glasset 

måler 100 x 100 cm. Gulvet består af 22 mm brædder på strøer uden isolering mellem gulv og 

kælderdækket (SBI 106, 1977), hvoraf sidstnævnte er et klaplag 1 . 

4. Krav til varmeisolering i byggeri 

Kravene til varmeisolering i byggeri har som tidligere nævnt ændret sig meget fra 1960’erne og 

til i dag. Præcis hvordan og hvor store disse ændringer er, gennemgås i det følgende, der tager 

udgangspunkt i bygningsreglementerne BR-66 samt BR-S98. Det skal her bemærkes, at der i dag 

findes to gældende bygningsreglementer, BR-95 og BR-S98, som hhv. er gældende for byggeri 

generelt (BR-95) og for småhuse (BR-S98). Hovedkravet i såvel BR-66 som BR-95 og BR-S98 

er, at bygninger skal varmeisoleres, så unødvendigt energiforbrug undgås. I BR-95 og BR-S98 er 

det desuden et krav, at der samtidig sikres gode sundhedsmæssige forhold. 

Skærpelserne fra BR-66 til BR-S98 betragtes i det følgende til dels som ændringer i kravene til 

”U-værdier” for de respektive bygningsdele. Et materiales U-værdi er et udtryk for dets varmeledningsevne. 

En lav U-værdi er ensbetydende med god isoleringsevne; se Appendiks A for eksempler 

på U-værdier. Med til dels menes her, at hovedkravet i BR-S98 kan efterleves på anden 

vis, end ved blot at overholde kravene til U-værdier. Dette beskrives i det følgende. 

4.1 BR-66 

Kravene til varmeisolering kunne i 1966 udelukkende opfyldes ved at overholde den for hver 

enkel bygningsdel givne U-værdi. Af Tabel 1 ses de ifølge BR-66 krævede U-værdier: 

1 Et tyndt lag beton lagt direkte ovenpå afrettet jord. 

12

B147 P1 2003 

Bygningsdel U-værdi [W/m 2 K] 

Ydervægge af teglsten i bygninger med 2 etager og derunder, bortset fra kælder 0,85 

Ydervægge af teglsten i andre bygninger 1,10 

Andre ydervægge med vægt over 100 kg/m 2 0,85 

Ydervægge med vægt under 100 kg/m 2 0,50 

Ydervægge af glas som for vinduer 

Skillevægge mod tagrum som for ydervægge 

Skillevægge mod uopvarmede rum 1,70 

Gulvkonstruktioner direkte på terræn 

nyttelast under 400 kg/m 2 

nyttelast over 400 kg/m 2 

0,40 

0,60 

Gulve over ventilerede kryberum 0,50 

Etageadskillelser over det fri (portrum og lign.) 0,40 

Etageadskillelser mod uopvarmede rum 0,50 

Etageadskillelser mod delvis opvarmede rum (kælderrum med fritliggende varmerør) 0,70 

Etageadskillelser mod særligt varme rum (kedelrum, bagerier og lign.) 0,50 

Lofts- og tagkonstruktioner, der begrænser opvarmede rum 0,40 

Vindueskarmlysningsarealet mindre end 60 % af ydervægsarealet 3,00 

Vindueskarmlysningsarealet mere end 60 % af ydervægsarealet 2,70 

Døre 3,00 

Tabel 1 U-værdikrav ifølge BR-66 for forskellige bygningsdele 

4.2 BR-S 98 

I Bygningsreglementet for Småhuse, BR-S98, der er gældende i dag, kan hovedkravet opfyldes 

på tre forskellige måder. For småhuse, der opvarmes til mindst 18˚C, er mulighederne: 

• Overholde U-værdikrav til de enkelte bygningsdele og begrænse arealet af vinduer og 

yderdøre til 22 % af det opvarmede etageareal. 

• Overholde varmetabsrammen for bygningen med ændrede U-værdier og arealer af vinduer 

og yderdøre. 

• Overholde energirammen for bygningens varmebehov til opvarmning og ventilation. 

(SBI 190, 1997) 

4.2.1 U-værdikrav 

At overholde U-værdikravene vil sige, at de enkelte bygningsdele ikke må overstige de i Tabel 2 

givne U-værdier. 

13

B147 P1 2003 



Ydervægge med vægt over 100 kg/m 2 og kældervægge mod jord 0,30 

Skillevægge og etageadskillelser mod delvist opvarmede eller uopvarmede 

rum 

0,40 

Terrændæk, kældergulve og etageadskillelser over det fri eller ventilerede 

kryberum 

0,20 

Terrændæk, kældergulve og etageadskillelser over det fri eller ventilerede 

kryberum, hvor der er gulvvarme 

0,15 

Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,15 

Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,20 

Vinduer og yderdøre, ovenlys og glasvægge samt lemme (gælder ikke ventilationsåbninger 

mindre end 500 cm 2 ) 

1,80 

Tabel 2 U-værdikrav ifølge BR-S98 for forskellige bygningsdele 

4.2.2 Varmetabsramme 

At overholde varmetabsrammen vil sige, at bygningens U-værdier og vinduesarealer kan ændres, 

hvis det samlede varmetab derved ikke bliver større, end hvis de givne U-værdier i Tabel 2 

opfyldes. Bygningens enkeltdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdierne i Tabel 3. 



Ydervægge med vægt over 100 kg/m 2 og kældervægge mod jord 0,40 

Skillevægge og etageadskillelser mod delvist opvarmede eller uopvarmede 

rum 

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventilerede 

kryberum uanset om der er gulvvarme eller ej 

14 

0,60 

0,30 

Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,25 

Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,25 

Vinduer og yderdøre, ovenlys og glasvægge samt lemme (gælder ikke ventilationsåbninger 

mindre end 500 cm 2 ) 

Tabel 3 Mindste U-værdikrav ifølge BR-S98 for forskellige bygningsdele 

4.2.3 Energiramme 

At overholde energirammen vil sige, at bygningens vindues- og dørarealer kan vælges frit og Uværdier 

ændres, hvis blot det samlede årlige varmebehov til rumopvarmning samt ventilation ikke 

overstiger 280 MJ/m 2 pr. år for etplanshuse. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres 

svarende til U-værdierne i Tabel 3. 

2,90

B147 P1 2003 

5. Hvordan reduceres varmebehovet? 

Det følgende kapitel omhandler potentielle områder, hvor varmetabet kan reduceres. Der vil være 

en gennemgang af de hyppigst anvendte samt alternative metoder. 

5.1 Varmebehov 

For at opfylde BR-S98 vha. energirammen kræves som ovenfor nævnt, at bygningens samlede 

varmebehov er mindre end et nærmere specificeret forbrug angivet i MJ. Varmebehovet defineres 

som det beregnede årlige nettovarmebehov til rumopvarmning og ventilation. I definitionen af 

varmebehovet indgår således ikke eventuelt forbrug til produktion og fordeling af varmen (SBI 

190, 1997, s. 6). 

For at forenkle projektering vha. energirammen blev PC-programmet ”Bygningers Varmebehov 

95” udgivet sammen med BR-95. Dette program, som i daglig tale kaldes BV95, gør det nemmere 

at gennemføre beregning af varmebehov, og bruges i denne rapport i afsnit 13.4. 

5.2 Indsatsområder 

I det følgende bliver fire hyppigt anvendte metoder til reduktion af varmebehovet i et enfamiliehus 

belyst: 

• Efterisolering 

• Ændringer i husets facade 

• Udskiftning af vinduer 

• Genanvendelse af energi 

5.3 Efterisolering 

Ved efterisolering forstås yderligere isolering af en given konstruktionsdel eller et helt hus. Inden 

for efterisolering af enfamiliehuse er tre af de hyppigst anvendte metoder: Indvendig efterisolering, 

udvendig efterisolering og hulrumsindblæsning. Hvilken af metoderne der anvendes, afhænger 

af husets konstruktion, og naturligvis af den pågældende husejers investeringslyst. Da der 

til hver af metoderne hører både fordele og ulemper, sker valget derfor også ud fra en opvejning 

heraf. En mere detaljeret redegørelse for efterisoleringsmetodernes fordele og ulemper er at finde i 

afsnit 7.4. 

15

B147 P1 2003 

5.3.1 Produkter på markedet 

Til isolering/efterisolering findes en lang række produkter med forskellige egenskaber og priser. 

De fleste af disse produkter kan bruges til hver af de tre tidligere nævnte efterisoleringsmetoder. 

Det mest anvendte materiale er mineraluld, i form af glasuld og stenuld. Foruden mineraluld anvendes 

også ekspanderet polystyren (EPS), der dog er væsentligt dyrere. Af andre alternativer kan 

nævnes Perlite, Papiruld og letklinker, der alle har stort set samme isoleringsevne som mineraluld. 

Disse produkter er ofte tilsat en række kemiske forbindelser for at forbedre brandegenskaberne 

(Teknologisk Institut 1999, s.14). 

5.4 Ændringer i husets facade 

De seneste år er der blevet eksperimenteret meget med at mindske energiforbruget til opvarmning 

ved at forøge mængden af tilført gratisvarme. Dette lader sig hovedsageligt gøre gennem 

ændringer i husets facade i form af bl.a. store sydvendte vinduespartier, som forøger mængden af 

solindfald og dermed tilført gratisvarme. Dog er en sådan facadeændring forholdsvis dyr, hvilket 

giver anledning til overvejelser omkring tilbagebetalingstiden. 

Foruden opførelse af sydvendte vinduespartier, kan en facadeændring også omfatte hel eller delvis 

udskiftning af en eksisterende husfacade. Denne løsning forøger ikke nødvendigvis mængden 

af tilført gratisvarme, men reducerer varmeudslippet gennem facaden grundet bedre isolering. 

Igen skal nævnes, at en sådan facadeændring er forholdsvis dyr, hvorfor der bør overvejes, hvor 

lang tid det tager, før varmebesparelsen dækker omkostningerne til facadeændringen. 

Både opførelse af sydvendte vinduespartier og udskiftning af en eksisterende facade er direkte 

ændringer i husets konstruktion, hvorimod en mere indirekte løsning kunne være anlæggelse af en 

nordvendt jordvold omkring huset. Her forsøges jordvarmen udnyttet i efterårs- og vintermånederne, 

idet jorden er længere tid om at blive afkølet end den atmosfæriske luft. Til gengæld er 

jorden også længere tid om at blive opvarmet i forårs- og sommermånederne, hvorfor denne indsats 

virker mere som en tilnærmelsesvis udligning af årstiderne. Dette kan dog også betragtes som 

en fordel, da varmebehovet er forholdsvist lille i sidstnævnte periode – der eksisterer nærmere et 

kuldebehov i sommermånederne, som jordvolden hjælper med at opfylde (Jespersen, 2002, s.42). 

5.5 Udskiftning af vinduer 

Fra 1960’erne og til i dag er der sket en udvikling indenfor vinduers isoleringsevne. I 1960’erne 

anvendtes typisk 2-lags termoruder med en U-værdi på ca. 3,0 W/m 2 K. Der bliver til stadighed 

udviklet nye og væsentlig forbedrede ruder, som f.eks. superlavenergiruder med U-værdi på 1,0 

W/m 2 K (Jespersen, 2002, s. 67). Varmeudslippet gennem en vindueskonstruktion fra 1960’erne er 

16

B147 P1 2003 

typisk forholdsvist stort pga. de mange kuldebroer, se afsnit 9.9, og vil derfor være et centralt indsatsområde 

for reducering af varmetabet. Tabel 4 viser U-værdier for forskellige rudetyper: 

Materiale: 1-lags rude 2-lags ”gammeldags” 

termorude 

U-værdi: 5,9 

17 

2-lags energitermorude 

med argon 

Superlavenergirude 

med krypton 

2 

2 

2 

2 

W / m K 2,9 W / m K 1,3 W / m K 1,0 W / m K 

Tabel 4 U-værdier for forskellige rudetyper (Jespersen, 2002, s. 67) 

Det skal bemærkes, at U-værdierne kun gælder for selve glasset og ikke for vinduet som helhed. 

For hele vinduet medtages U-værdier for samtlige materialer i konstruktionen. 

Foruden det tredje glaslag i superlavenergiruder, er disse forsynet med en usynlig metalbelægning 

på glasset, en såkaldt lavemissionsbelægning, samt argon- eller kryptongas, der isolerer bedre 

end normal luft. Disse faktorer tillader solstråling at slippe gennem ruden, og reflekterer samtidig 

en stor del af den indvendige stråling, så det samlede varmeudslip reduceres (nilsenvinduer.dk, 

2003). 

5.6 Genanvendelse af energi 

For at mindske ventilationstabet, se afsnit 9.10, kan der 

installeres ventilationssystem med varmeveksler. Systemet 

fungerer ved, at den opvarmede indeluft føres ud i varmeveksleren 

via ventilationsanlæggets kanaler, og forbi den 

kolde udeluft, som ventileres ind. Således opvarmes den 

indventilerede udeluft af den varme indeluft, se Figur 7. 

Systemet kræver, at huset er tilnærmelsesvis tæt, da effektiviteten 

afhænger af, hvor megen indtrængende luft der 

opvarmes. Af samme årsag sætter systemet derfor også en 

begrænsning for, hvor ofte døre og vinduer må åbnes, for at 

systemet bibeholder den ønskede effekt. 

6. Problemformulering og -afgrænsning 

Afkastning 

Udeluft 

Varmegenvinding 

Indblæsning Udsugning 

Figur 7 Varmeveksler (Efter DS 418, 

1986) 

Fokus i rapporten er lagt på det store antal enfamiliehuse, der blev opført i løbet af 1960’erne, 

og som ikke er blevet forbedret energimæssigt siden. Grunden hertil er, at disse i overvejende 

grad er utidssvarende isoleret, og udgør således en stor potentiel energibesparelse.

B147 P1 2003 

Der findes adskillige og meget forskelligartede løsningsmodeller til at reducere enfamiliehuses 

varmetab, men det vil i denne rapport kun være mulighederne for efterisolering i vægge og loft 

samt udskiftning af vinduer, der bliver belyst. 

Rapporten afgrænses til de tre isoleringstyper: Mineraluld (Rockwool og Isover), EPS (polystyren) 

og Papiruld. Valget af mineraluld og EPS er sket, fordi de er meget udbredte løsninger, og 

har været på markedet i mange år - for mineralulds vedkommende siden 1930’erne. Der fokuseres 

på Papiruld, da det er repræsentant for de mange nye isoleringsmaterialer, der er kommet på markedet 

i de seneste ti år (Jespersen, 2002). 

Til beregning af bygningers dimensionerende varmetab benyttes DS 418. Det dimensionerende 

varmetab er indført for at have et standardiseret sammenligningsgrundlag for bygningers varmetab, 

og for at kunne dimensionere opvarmningsanlæg. Her regnes med faste dimensionerende inde- 

og udetemperaturer, og der tages ikke højde for bygningens orientering. Teorien bag disse 

beregninger gennemgås og anvendes til bestemmelse af referencehusets varmetab før og efter de 

opstillede forslag til forbedring. Formålet med dette afsnit er, at sammenholde det beregnede 

energibehov med kravet til energirammen for småhuse i BR-S98. 

Som grundlag for de økonomiske beregninger benyttes computerprogrammet BV95 (Bygningers 

Varmetab 95), som er udgivet af Byggeforskningsinstituttet i 1995. Programmet udregner en 

bygnings årlige energiforbrug til opvarmning, som derefter kan bruges til beregning af de økonomiske 

besparelser ved en given investering. Programmet medtager de i DS 418 krævede varmetabsberegninger, 

samt en række yderligere faktorer som f.eks. bygningens orientering og de svingende 

temperaturer over året. Dette afsnit tjener til at eftervise, hvorvidt det realistisk set kan betale 

sig at investere i efterisolering og udskiftning af vinduer, afhængig af tilbagebetalingstidens 

længde. Denne er netop motiverende for, om en forbedring bliver udført eller ej. 

Med hensyn til beregningerne på husets varmetab, bliver disse jf. DS 418 afgrænset til kun at 

behandle endimensionale varmestrømme. Forudsætningen for de endimensionale varmestrømme 

er, at de materialer, som varmen gennemstrømmer, er homogene og planparallelle med en varmestrøm, 

som står vinkelret på materialerne. Disse forhold er i praksis ikke opfyldt, og varmestrømmene 

foregår da i flere dimensioner. Da teorien ikke tager hensyn til dette, er beregningerne på de 

flerdimensionale varmestrømme udeladt. 

Reducering af energiforbruget til opvarmning vurderes også i et miljømæssigt perspektiv. Her 

undersøges, om der eksisterer en positiv nettomiljøgevinst ved at vurdere, hvorvidt miljøomkostningerne 

ved produktion kan genvindes under brugs- og bortskaffelsesfasen. For at undersøge 

dette, udarbejdes en livscyklusvurdering efter MEKA-princippet (Materialer, Energi, Kemikalier, 

18

B147 P1 2003 

Andet) af produkter beregnet til efterisolering. Denne analyse afgrænses til materialer der benyttes 

til hulmursisolering. 

I Appendiks B findes et laboratorieforsøg, hvor 3 af de 4 udvalgte isoleringsmaterialers varmeisoleringsegenskaber 

undersøges for at vise eventuelle forskelle. Dette afsnit er valgt på baggrund 

af ønsket om en passende blanding af en teoretisk og praktisk synsvinkel på problemstillingen. 

Dog skal resultaterne af disse forsøg blot forstås som vejledende, og vil dermed ikke indgå i de 

teoretiske beregninger af varmebehovet i referencehuset. Dette skyldes, at forudsætningerne i det 

tilgængelige laboratorium ikke lever op til dem, som ligger til grund for tabelværdierne for de 

pågældende isoleringsmaterialer. 

Ud fra det initierende problem: ”Hvordan kan varmeforbruget i et enfamiliehus fra 1960’erne 

reduceres, og af hvilken størrelse er de potentielle besparelser?”, samt ovenstående afgrænsninger, 

opstilles følgende problemformulering: 

Hvor efterisoleres og hvordan? 

Hvordan beregnes varmebehovet i et enfamiliehus? 

Hvad er varmebehovet for referencehuset? 

Hvad er de fire udvalgte isoleringsmaterialers egenskaber? 

Hvad er prisen for at efterisolere og udskifte vinduer, og hvad er tilbagebetalingstiden? 

Hvilken nettomiljøgevinst opnås ved at udføre de valgte energiforbedrende foranstaltninger? 

7. Efterisoleringsmetoder 

Ligesom der er mange forskellige huse, der alle har forskellige behov for efterisolering, er der er 

mange muligheder, når dette arbejde skal udføres. Der findes et utal af materialer, der har hver 

deres fordele og ulemper, ligesom de forskellige materialer kan benyttes på flere forskellige måder. 

I dette afsnit er der fokuseret på isolering af ydervæg og loft. Kilderne til afsnittet er (Rockwool, 

2002), (Glasuld, 1993) og (Byggecentrum, 1984). 

Ved efterisolering af en ydervæg findes 3 muligheder: 

• Hulmursisolering 

• Udvendig isolering 

• Indvendig isolering 

19

B147 P1 2003 

7.1 Hulmursisolering 

Ydervægge kan enten være massive eller hule. Det er dog hovedsageligt huse fra før 1925, der 

blev konstrueret med massive vægge (Byggecentrum, 1984, s. 6 

hæfte 2). Ved hulmursisolering forstås, at det hulrum, der er mellem 

yder- og indermur, bliver fyldt op med et isolerende materiale. 

Hertil er der udviklet granulater af forskellige materialer, 

f.eks. mineraluld, papir, polystyren, Perlite og Leca. 

Selve isoleringsarbejdet med granulaterne bliver udført af specialfirmaer. 

Isoleringen foregår ved, at sten tages systematisk ud 

af ydervæggen, så isoleringen bliver jævnt fordelt. Dette gøres 

med ca. 2 meters mellemrum, hvorefter isoleringsmaterialet bliver 

blæst ind i hulmuren med specialudstyr. Se Figur 8 

Det er vigtigt, at hulmursisoleringen ikke er vandsugende eller Figur 8 Hulmursisolering 

fugtbefordrende, og den må heller ikke kunne synke sammen (Rockwool, 2002 s. 61) 

eller korrodere eventuelle murbindere af metal. 

7.2 Udvendig efterisolering 

Ved udvendig efterisolering laves en ekstra ydermur. Det 

foregår ved, at der sættes et træskelet op ad den eksisterende 

mur. Isoleringen placeres i skelettet, og det er vigtigt, at det 

slutter tæt, således at der ikke fremkommer kuldebroer. Isoleringsmaterialet 

dækkes til af et vindtæt lag, se afsnit 7.7 side 

22, som vist på Figur 10. 

Yderst opsættes den nye facade, som skal dække og beskytte 

isoleringen. Denne er ofte en let beklædning af træ. Foran 

soklen, fra den nye facade til ca. 30 cm under terræn, opsættes 

en beklædningsplade af f.eks. 8-10 mm eternit. Mellemrummet 

mellem soklen og beklædningspladen udfyldes med 

isolering. 

7.3 Indvendig efterisolering 

For at kunne efterisolere indvendigt, er det vigtigt at muren er i god stand. Den må f.eks. ikke lide 

af fugtskader eller lignende. Alle damptætte lag såsom vaskbart tapet og oliemaling skal fjernes, 

så der ikke opstår fugtskader. 

20 

Figur 9 Eksempel på udvendig isolering 

(Rockwool 2002 s. 64)

B147 P1 2003 

På Figur 10 er vist, hvordan isoleringen ligesom ved udvendig 

efterisolering er opsat i et skelet. Udenpå opsættes en dampspærre, 

se afsnit 7.6. Som beklædning opsættes typisk gipsplader 

eller brædder. 

7.4 Fordele og ulemper 

De forskellige metoder og materialer har hver deres fordele 

og ulemper. Udvendig efterisolering er mere effektiv end indvendig, 

da det er hele muren, der isoleres. Der opstår altså ikke Figur 10 Eksempel på indvendig 

nogen kuldebroer ud for skillevæge og evt. etageadskillelser. efterisolering (Rockwool 2002 s. 65) 

Den nye facade er ligeledes en god beskyttelse mod fugt i murværket. 

Ulempen ved udvendig efterisolering er, at der er tale om en total ændring af husets udseende, 

og at tagdækningen ofte skal ændres, for at kunne dække den nye facade. Ligeledes skal tagrendesystemer 

laves om, og der kan blive problemer med evt. nedløbsbrønde. Fremskydningen af facaden 

gør også, at vinduer og døre kommer til at sidde langt inde i muren, og disse skal muligvis 

også undergå en ændring. Samtidig er arbejdets udførelse vejrafhængigt, og det skal udføres i én 

sammenhængende fase. Ændringerne i facadens udseende kræver ligeledes, at der søges om byggetilladelse 

hos kommunen. 

Ulemperne ved indvendig efterisolering er naturligvis, at der sker en betydelig reduktion af rumarealet. 

Desuden er det besværligt i køkkener med mange skabe osv., samt i vådrum som f.eks. 

badeværelser, hvor klinker eller vandtæt maling skal fjernes. Samtidig skal stikkontakter, radiatorer 

og lign. i alle rum flyttes. 

Efterisolering ved indblæsning af løsfyld har som største fordel, at der ikke skal ændres på muren, 

hverken ind- eller udvendigt. Under arbejdets udførelse er der heller ingen støvgener for beboerne. 

Ulempen er dog, at arbejdet kræver specialudstyr, og det skal derfor helst udføres af professionelle 

fagfolk. Man skal yderligere være opmærksom på, at ydervægge omkring vinduer og 

døre kan være massive. Maksimalt 40 % af væggens samlede areal må være massivt, den såkaldte 

udmuringsprocent, for at det kan betale sig at efterisolere hulmuren (Byggecentrum, 1984, s. 6 

hæfte 2). Ofte kan der også være anvendt faste bindere, dvs. sten der forbinder for- og bagmur, 

som også bidrager til den massive del af væggen. 

21

B147 P1 2003 

7.5 Efterisolering af lofter 

Som ved ydermure er der flere muligheder, når det gælder efterisolering af lofter. Dette afhænger 

af, om loftsrummet er udnyttet til beboelse, tagets tilstand og om der er tale om fladt tag. 

I tilfælde hvor der er tale om fladt tag, er der ligesom ved efterisolering af ydermure både mulighed 

for at gribe det an ind- og udvendigt, og ved indblæsning. 

Er taget derimod med rejsning ses på, om tagetagen benyttes 

til beboelse. Hvis dette er tilfældet, vil man typisk efterisolere 

indvendigt. Er tagetagen ubeboet, er der yderligere mulighed Figur 11 Tværsnit af isolering på loft 

for at isolere etageadskillelsen ved at udlægge isoleringen di- med gennembrydende spærfod 

rekte på denne adskillelse. Dette kan både ske ved indblæsning (Rockwool 2002) 

af granulat eller ved placering af faste isoleringsformer, se Figur 11. 

Fordele og ulemper ved de forskellige metoder til efterisolering af lofter er meget lig dem ved 

efterisolering af ydervægge. Her skal der hovedsageligt vurderes ud fra, hvordan arbejdet nemmest 

gribes an i forhold til det enkelte loft. 

7.6 Dampspærre 

En almindelig familie på 4 personer producerer 

hver dag ca. 10-15 liter vanddamp. Dette 

stammer fra bl.a. vask, madlavning, bad og 

husets beboere (Glasuld, 1993, s. 10). For at 

forhindre dampen i at trænge ud i murværket 

og kondensere, hvilket kan medføre svampe- 

Figur 12 Dampspærren og det vindtætte lags funktion 

dannelser, opsættes en dampspærre. Opsæt- 

(Rockwool, 2002 s. 9) 

ningen sker altid på den varme side af isoleringen, 

se Figur 12. Dampspærren kan f.eks. være baner af plastfolie, aluminiumskraftpapir eller 

asfaltpap, der opsættes med et godt overlæg (min. 150 mm) og forsegles, så laget er lufttæt. 

Det er vigtigt at kontrollere den gamle dampspærre for perforeringer, når man efterisolerer, for 

at undgå fugtskader i murværket. 

7.7 Vindtæt lag 

Når man opsætter udvendig efterisolering som beskrevet i afsnit 7.2, er et vindtæt lag nødvendigt, 

hvis den nye facade udgøres af organisk materiale, som f.eks. træ. For at undgå svamp og råd 

22

B147 P1 2003 

er det vigtigt, at det organiske materiale er ventileret på begge sider. Derfor skal der et vindtæt lag 

på den kolde side af isoleringen for at beskytte isoleringslaget mod luftindtrængning, og dermed 

imod afgivning af varme ved konvektion. Det vindtætte lag skal i modsætning til en dampspærre 

være diffusionsåbent, dvs. det skal kunne lade evt. vanddamp passere ud og ventilere bort. Det 

vindtætte lag kan f.eks. bestå af træfiberplader, uldpap, kraftig crepepapir eller eternit. 

8. Rapportens isoleringsmaterialer 

I dette afsnit følger en kort karakteristik af de fire isoleringsmaterialer, rapporten behandler: 

Stenuld, glasuld, Papiruld samt polystyren. Først beskrives de enkelte materialer hver for sig, herunder 

producentnavn, fremstillingsproces, opsætning mv. Dernæst følger en skematisk oversigt 

over en række væsentlige parametre, som kan sammenlignes direkte for de fire produkter. 

Fælles for de fire produkter og alle andre gængse isoleringsprodukter er, at de indeholder store 

mængder stillestående luft (f.eks. glasuld, der indeholder 99,4 % luft (Jespersen 2002, s. 46)). 

Varmeledningskoefficienten ( λ ), se afsnit 9.4, for absolut stillestående luft er så lav som 

0,024 W 

mK , se Appendiks A. 

I forsøget i Appendiks B var kun tre af de fire materialer repræsenteret, idet stenuld ikke indgik. 

Dette skyldes, at egenskaberne for dette produkt tilnærmelsesvis svarer til glasuld (Steen-Thøde, 

2003). 

8.1 Stenuld 

Stenuld, som i Danmark er kendt under producentnavnet Rockwool, er et mineraluldsprodukt. 

Det består af tynde fibertråde af smeltet granitsten. Produktionen foregår i grove træk ved, at den 

smeltede stenmasse bliver hældt på et roterende hjul, som herved vha. centripetalkraften bevirker 

dannelsen af stenfibrene. Senere tilsættes bindemidlet bakelit samt olie, der afviser fugt (Jespersen, 

2002). Produktet leveres i en række faste plader (kaldet batts) af forskellige størrelser, samt 

som løsfyld. Det egner sig således til en lang række isoleringsopgaver, der, undtagen indblæsning, 

kan udføres af private uden specielle forudsætninger. Produktet udmærker sig udover en god isoleringsevne 

på en række andre væsentlige områder, f.eks. lydisolering samt resistans overfor fugt. 

Stenuld virker brandhæmmende, idet det tåler temperaturer op til 1100° C , før det mister isole- 

ringsevnen og deformerer (Jespersen, 2002). 

23

B147 P1 2003 

8.2 Glasuld 

Glasuld er som stenuld et mineraluldsprodukt, men adskiller sig grundlæggende ved at bestå af 

glasfibre, som ligesom stenuld produceres ved smeltning af grundmaterialet. I Danmark fremstilles 

produktet under producentnavnet Isover. Fremstillingsprocessen er groft sagt den samme som 

for stenulds vedkommende. En såkaldt fibreringsmaskine presser den smeltede glasmasse ud af en 

masse små huller, når den roterer 2100 gange i minuttet. Herved dannes fibrene, som har en dia- 

meter på kun 4µ m . I 1999 bestod 69 % af produktionen hos Isover af genbrugsglas, og dermed 

har fabrikken i Danmark placeret sig i front på verdensbasis mht. genbrug i produktionen af mineraluld. 

En fordel ved glasuld frem for stenuld er, at det vejer betydeligt mindre (isover.dk, 2003). 

Til gengæld smelter det ved brand efter omkring 7 minutter, hvor stenuld holder ca. 2 timer 

(Rockwool, 1998), se Figur 13. Isover leveres som Rockwool både i faste plader af forskellig størrelse 

og som løsfyld. Pladerne kræver ingen særlige forudsætninger for opsætning. 

8.3 Papiruld 

Danske Miljø Isolering ApS er producent af Papiruld, der er et isoleringsmateriale på basis af 

genbrugspapir. En anden producent er f.eks. svenske Ekofiber (SBI 128, 2000). 

Papiruld fremstilles ved, at genbrugsaviser findeles og imprægneres mod brand, råd, svamp og 

skadedyr, vha. tilsætningsstofferne aluminiumhydroxid, borax og borsyre. Grundproduktet er løsfyld, 

der kan indblæses eller udlægges på flader, men det forarbejdes også til fugestrimler og måtter 

på fabrikken. 

Det er med Papiruld som isolering ofte muligt at bygge uden damspærre, da fugten suges igennem 

Papiruld og blæser væk på ydersiden. Dog kan det være nødvendigt at opsætte en vindtæt 

membran for at undgå træk (Jespersen, 2002, s. 29). 

8.4 EPS 

Isolering kan også være Ekspanderet PolyStyren, også kendt under producentnavnet Flamingo; 

andre producenter er bl.a. Sundolitt og Thermisol. 

Råmaterialet er ekspanderbare polystyrenperler fremstillet af benzen og ethen, som udvindes af 

råolier. Disse perler tilsættes pentan, der fungerer som drivmiddel og opvarmes med damp. Derved 

ekspanderer polystyrenperlerne til op mod 40 gange deres oprindelige rumfang. Herefter fyldes 

kuglerne i en blokform, hvor de igen tilføres damp, og isoleringsmaterialet presses i form. 

Efter en kort afkøling udskæres det færdige materiale med glødetråde. 

24

B147 P1 2003 

EPS er trykstærkt. Det stærkeste kan tåle et tryk på 6 tons pr. m 3 , og fremstilles ved, at trykstyrken 

ved fremstillingen øges. Men dermed øges massefylden også, dvs. luftindholdet falder, hvilket 

resulterer i en ringere isoleringsevne. Derfor fremstilles forskellige produkter til forskellige 

behov. EPS tåler fugt, da vand ikke vil trænge ind i de ekspanderede perler. 

EPS er brændbart, og skal derfor ifølge BR-S98 beskyttes af en beklædning af for eksempel træ 

eller gips. Det smelter ved 100 °C og selvantænder over 450 °C. 

Når brugstiden er ophørt, kan EPS brændes. Ved kontrolleret afbrænding 

sikres en fuldstændig forbrænding, og der kan af 1 kg 

EPS udvindes samme mængde energi som af 1,3 kg olie (Jespersen, 

2002, s. 56-57). 

8.5 Skematisk oversigt 

Varmeledningsevne 

⎡⎣ ⎤⎦ 

λ W 

mK 

Typisk densi- 

kg 

tet δ ⎡ ⎤ 3 ⎣m⎦ Pris 

⎡ kr ⎤ 3 ⎣ m ⎦ 

Isover 0,039 16 567,50 (1) 

Rockwool 0,039 30 515,00 (2) 

Papiruld 0,040 28-40 330,00 (3) 

Polystyren 0,039 20 971,50 (4) 

Tabel 5 Data for isoleringsmaterialer (Jespersen, 2002, s. 69) 

9. Varmeteori 

I det følgende vil der blive redegjort for varmeteoretiske begreber og formler for at introducere 

de beregningsmetoder, der senere anvendes til at beregne referencehusets dimensionerende varmetab 

jf. DS 418. Enkelte formler udledes desuden i appendiks, for at give yderligere forståelse 

for deres gyldighed. 

1 Aalborg Tømmerhandel, for 100mm Isover39 Ruller 

2 Aalborg Tømmerhandel, for 100mm Rockwool Flexi A-batts 

3 Papiruld http://www.papiruld.dk/gds_vejl.asp Løsfyld 

4 Bauhaus Aalborg, for 100mm Sundolitt. 

25 

Figur 13 Standardbrændkurve. 

(Rockwool, 2002, s.5)

B147 P1 2003 

9.1 Hvad er varme? 

Varme er en energiform, som tilføres eller fragår et system pga. temperaturforskelle. Et system 

defineres i termodynamisk forstand som en del af verden, der afgrænses fra omgivelserne med en 

passende grænseflade. I en bygning kan murene f.eks. udgøre grænsefladen til klimaet udenfor. 

Ofte opfattes temperatur og varme som to ord for det samme. Fysisk dækker disse to begreber 

dog over noget forskelligt. Temperatur er et udtryk for et systems indre energi, mens varme er 

energi i bevægelse. Dette sker altid fra en højere temperatur til en lavere. Man kan således ikke 

tale om ”negativ energi”, som køler et system ned. Hvis man forestiller sig en gryde med et varmt 

indhold, som stilles udenfor, er den gængse forestilling om, at den kolde udeluft køler gryden ned 

ikke korrekt. Betragter man, hvad der rent fysisk sker, er det grydens højere temperatur, som bevirker, 

at der sker en overførsel af varme til omgivelserne, så de to systemer opnår samme temperatur. 

Denne fysiske definition af varme leder til Termodynamikkens 1. hovedsætning som lyder: 

∆ U = Q + W 

(9.1) 

∆U Tilvæksten i systemets indre energi 

Q Den varme, som tilføres systemet 

W Det arbejde, som tilføres systemet 

Som det ses, er der umiddelbart en sammenhæng mellem varme og arbejde. Denne består i, at 

arbejde ligeledes er energi i bevægelse. Men hvor der ved et arbejde sker en omsætning fra en 

energiform til en anden, flyttes der ved varmeoverførsel indre energi fra et system til et andet. 

Dette kan f.eks. ske som følge af uens molekylære bevægelser i systemerne, dvs. at systemet med 

størst molekylær aktivitet overfører energi til det andet. 

I termodynamikkens 1. hovedsætning skal størrelserne Q og W regnes med fortegn. Er de negative, 

betyder det således, at systemet hhv. har tilført varme til eller udført arbejde på omgivelserne, 

hvilket i henhold til formlen medfører en mindre indre energi (Den Store Danske Encyklopædi, 

1999, opslag: ”varme”). 

9.2 Varmebalance 

I rapporten betragtes referencehuset som et stationært system, hvilket vil sige, at summen af til- 

ført og afgivet varme er lig nul. I henhold til Termodynamikkens 1. hovedsætning, vil ∆ U derfor 

konstant være nul, idet vi afgrænser os fra tilført arbejde W. Figur 14 illustrerer et sådant stationært 

system. Dette er forudsætningen for de videre beregninger. 

26

B147 P1 2003 

I praksis kan en stationær tilstand opnås på forskellig vis. Om vinteren er det nødvendigt at tilføre 

husene varme, idet temperaturforskellen på huset og det omgivende 

klima er så store, at tilførslen af gratisvarme ikke kan 

opveje energitabet. Gratisvarme dækker over varmekilder, 

Φn 

Φd som ikke er installeret med henblik på rumopvarmning. Dette 

kan f.eks. være mennesker, elektriske apparater eller solind- 

Φa fald. På andre tider af året kan gratisvarme i sig selv opretholde 

en stationær tilstand, mens der i sommermånederne i 

Φb Φc højere grad er behov for afkøling, for at opretholde den di- Φa+ Φb − Φc + Φd + ... − Φn 

= 0 

mensionerende rumtemperatur på 20 ° C . Afkølingen kræver Figur 14: Summen af varmestrømningen Φ 

imidlertid også energi, hvorfor langt de fleste private boliger 

ikke er udstyret med afkølingssystemer. 

til og fra et system (Efter Steen-Thøde, 2003) 

For at bestemme referencehusets varmebehov under de gældende dimensionerende temperaturer 

( θ = 20° 

C og θ =− 12° 

C ), må husets varmeafgivelse først beregnes. Resultatet af denne er i 

i 

u 

henhold til Termodynamikkens 1. hovedsætning lig med varmebehovet, idet vi som nævnt regner 

med, at ∆ U = 0 . 

9.3 Varmetransport 

Varmetransport opstår som følge af temperaturforskelle. Denne transport vil som tidligere nævnt 

altid foregå fra højere temperatur mod lavere. Varmetransport kan inddeles i følgende tre kategorier: 

• Ledning 

• Konvektion 

• Stråling 

Da kun varmeledning indgår direkte i denne rapports anvendte formler, vil konvektion og stråling 

kun blive gennemgået orienterende. Der er i energiberegninger taget højde for denne varmetransport 

vha. fastsatte overgangsisolanser. 

9.4 Varmeledning 

Under dette emne indføres varmeledningsevnen, også kaldet λ-værdien W ⎡⎣ mK ⎤⎦ 

, som angiver et materiales 

evne til at lede varme. Dvs. at jo lavere λ-værdi et materiale har, jo bedre er det til at holde 

på varmen. 

27

B147 P1 2003 

9.4.1 Varmeledning gennem ét materiale 

Udelukkende baseret på erfaringer bestemte den franske matematiker Fourier i 1822 følgende 

formel, hvorved varmegennemstrømningen gennem et enkelt materiale kan beregnes: 

dt 

Φ=− λ A 

(9.2) 

dx 

Φ Den totale varmestrømning [W] 

λ Materialets varmeledningsevne W ⎡⎣ mK ⎤⎦ 

A Overfladearealet på det område der regnes på [m 2 ] 

dt Temperaturændring [K] 

dx Længdeinterval i varmestrømmens retning vinkelret på overfladen [m] 

Højresiden i formel (9.2) regnes med negativt fortegn, da varmestrømning kun sker fra materialets 

varme side mod den kolde. Derudover forudsættes det, at varmestrømningen sker vinkelret på 

fladen med arealet A, og heraf fås en konstant strækning s. 

Det antages, at varmegennemstrømningen gennem materialet er konstant. Dette ses også af 

Figur 15, da temperaturfaldet er konstant over hele materialet. Dette gælder naturligvis kun, når 

varmestrømningen betragtes gennem et homogent materiale. Ud fra dette kan Formel (9.2) omskrives 

Φ=−λ 

⇓ 

Φ= λ 

 

Φ=−λ 

dt 

dx 

( t1−t2) s 

( t2−t1) s 

28 

A 

A 

A 

(9.3) 

Her betragtes varmegennemstrømningen over en fast strækning s, hvor der 

eksisterer en temperaturforskel på (t2 – t1). Fortegnet på højre side er nega- 

tivt, da t2 < t1. 

For at forenkle opskrivning og forståelsen af Formel (9.3), 

indføres størrelsen isolans, svarende til s 

λ , og betegnes R. Isolansen angives 

m K i [ ] 2 

W 

. 

Dette medfører, at Formel (9.3) kan omskrives til: 

λ Φ=− ( t −t 

) A 

s 

2 1 

(9.4) 

A Φ= ( t −t 

) 

R 

1 2 

- + 

Ledning 

Figur 15 Illustration af 

varmestrømmen gennem 

ét materiale med tykkelsen 

s, og 

overfladetemperaturerne 

t 1 og t 2 (Efter Steen-

B147 P1 2003 

Dette er den generelle formel for, hvordan mængden af varme pr. tid i et givet homogent materiale 

beregnes i forhold til areal, strækning og temperaturforskelle. 

9.4.2 Varmeledning gennem flere materialer 

Teorien for varmeledning gennem flere materialer afspejler i høj grad teorien for ét materiale. 

Overfladetemperaturerne t 1 og t 2 fra Formel (9.4) benævnes 

nu t1 og t4, idet der opereres med tre lag. Dette bevirker, at der 

optræder i alt fire temperaturer på grænsefladerne, se Figur 16. 

Forskellen mellem varmestrømning gennem et og flere lag 

er, at de forskellige lag givetvis ikke har samme isolans, hvorved 

isolansen gennem hele konstruktionsdelen ikke er konstant. 

De tre lag betragtes derfor hver for sig, hvilket jf. Formel 

(9.4) giver følgende udtryk: 

Figur 16 Varmestrømning gennem 

flere lag 

1 Φ 

Over R1: Φ = R ( t1 

− t2 

) A ⇔ t1 

− t2 

= R1 

A 

1 Φ 


− t3 

) A ⇔ t2 

− t3 

= R2 

A 

1 Φ 


− t4 

) A ⇔ t3 

− t4 

= R3 

A 

2 

1 

3 

Ved at addere de tre ligninger, fås den generelle formel for den samlede varmestrømning gennem 

flere lag, se Appendiks D. 

A Φ= ∑ R ( t1− t4) 

(9.5) 

m K 

Σ R Summen af alle isolanser for de forskellige lag i konstruktionen [ ] 2 

t1/t4 

Temperaturerne på hver side af konstruktionen [K] 

29 

W

B147 P1 2003 

9.5 Konvektion 

Konvektion er varmetransport mellem faste legemers 

overflade og forbistrømmende fluider. Der er f.eks. tale 

om konvektion, når en radiators overflade afgiver varme 

til den forbistrømmende luft. I almindelighed skelnes 

mellem to former for konvektion, illustreret på Figur 20: 

• Fri konvektion, hvor bevægelsen i fluidet sker passivt 

pga. temperaturforskelle 

• Tvungen konvektion, hvor fluidet tvinges forbi overfladen 

som følge af f.eks. vind eller ventilator 

9.6 Stråling 

Stråling forekommer mellem alle faste legemers overflader i kraft af, at dis- 

se har en temperatur over det absolutte nulpunkt ( ≈− 273,15° C) 

. Stråling, i 

dette tilfælde varmestråling, sker ved udsendelse af elektromagnetiske bølger, 

også kaldet langbølget eller mørk varmestråling, med bølgelængden 

−7 −4 

810 ⋅ 810 ⋅ m 

∼ (Bjørn, 2003). 

9.7 Transmissionskoefficient 

Transmissionskoefficienten, også kaldet U-værdien, er et udtryk for 

isoleringsevnen af en konstruktionsdel, f.eks. en ydervæg, et loft eller 

andet. Transmissionskoefficienten angiver, hvor stor en varmemængde, 

der i løbet af 1 sekund strømmer gennem 1 

2 

m af den pågældende kon- 

struktionsdel, når temperaturforskellen mellem den indvendige og den 

udvendige side er 1 K. Dette er illustreret på Figur 21. 

Transmissionskoefficienten er således givet ved: 

U transmissionskoefficienten ⎡ W ⎤ 2 ⎣ mK⎦ 

1 

U = 

R + R+ R 

∑ 

io uo 

30 

- + 

Konvektion 

Figur 20 Konvektionsformer 

- + 

Stråling 

Figur 21 Illustration af 

transmissionskoefficient. 

(9.6)

B147 P1 2003 

2 

mK 

R Ind- og udvendig overgangsisolans ⎡ ⎤ 

⎣ W ⎦ 

R io / uo 

Σ R Summen af isolanserne i konstruktionen 

Transmissionskoefficienten angiver forholdet mel- 

Φ lem varmestrømstætheden A , og differensen mel- 

lem de to temperaturer på hver sin side af konstruktionsdelen. 

I konstruktionsdele der består af flere 

parallelle lag, er isolansen af konstruktionsdelene 

givet ved summen af isolansen i hvert lag. Ligeledes 

er der en overgangsisolans mellem konstruktionsdelen 

og omgivelserne, se Figur 22. Overgangsisolansen 

tager højde for den stråling og konvektion, 

der forekommer mellem konstruktionsdelens overflade 

og omgivelserne. 

Varmestrømmen gennem en konstruktionsdel kan 

derfor skrives ud fra Formel (9.5) og (9.6) som: 

( ) 

i u 

31 

2 

⎡ mK⎤ 

⎣ W ⎦ 

Figur 22 Temperaturforløbet fra den varme side af 

konstruktionsdelen (venstre side) til den kolde side 

(højre side).R1, R2 og R3 er isolanserne for de 

forskellige materialer i konstruktionsdelen, mens Rio 

og Ruo er henholdsvis den indre og den udvendige 

overgangsisolans. ti er temperaturen indenfor 

konstruktionsdelen (indetemperaturen), tu er 

temperaturen udenfor konstruktionsdelen, tio er 

overfladetemperaturen på indersiden af 

konstruktionsdelen, og tou er overfladetemperaturen 

på ydersiden af konstruktionsdelen. (Efter Steen- 

Thøde, 2003) 

Φ= U⋅A t − t 

(9.7) 

I det stationære tilfælde på Figur 14 er den varmestrøm, der passerer den indvendige overgang fra 

luft til overflade lig varmestrømmen gennem konstruktionsdelen, som igen er lig varmestrømmen, 

der passerer den udvendige overgang fra overflade til luft. 

9.8 Transmissionskoefficient for vinduer 

Som det er tilfældet med f.eks. en ydervæg, består en vindueskonstruktion også af flere forskellige 

materialer med hver sin U-værdi, se Figur 23. Den totale U-værdi, dvs. U-værdien for hele 

vindueskonstruktionen, er givet ved:

B147 P1 2003 

A g Glasarealet 

2 

⎡ ⎤ 

l g Omkredsen af glasarealet [ m ] 

A p Fyldningens areal 

AU g g + lgΨ g + AU p p + AU f f + lkΨk 

U = 

A + A + A 

g p f 

⎣m⎦ (ved glas kan forstås andre tilsvarende materialer) 

2 

⎡ ⎤ 

⎣m⎦ A f Karm-, ramme- og sprossearealet 

2 

⎡ ⎤ 

⎣m ⎦ 

l k Længden af andre lineære kuldebroer [ m ] 

W 

U g Transmissionskoefficienten midt på ruden (center U-værdi) 2 

mK 

Ψ g Linjetabet for rudens afstandsprofil W ⎡⎣ mK ⎤⎦ 

W 

U p Transmissionskoefficienten for fyldningen 2 

mK 

32 

⎡ ⎤ 

⎣ ⎦ 

⎡ ⎤ 

⎣ ⎦ 

W 

U f Transmissionskoefficienten for karm og ramme 2 

mK 

Ψ k Linjetabet for andre kuldebroer W ⎡⎣ mK ⎤⎦ 

(DS 418 2002) 

Ψ g og k 

Ψ er lineære transmissionskoefficienter, 

og angiver det ekstra varmetab, der finder sted i 

samlingen mellem rude og ramme pga. kuldebro- 

virkningen af rudens kantkonstruktion ( Ψ g ), samt 

eventuelle andre steder i vindueskonstruktionen 

( Ψ k ). Vinduets U-værdi bestemmes således ud fra 

⎡ ⎤ 

⎣ ⎦ 

en arealvægtning af U-værdien for ruden og rammekonstruktionen 

mht. glas- og ramme- 

Figur 23 Vindueskonstruktionens forskellige Ukarmarealet. 

Desuden opstår der et ekstra bidrag, 

der skyldes kuldebroen i samlingen mellem ruden 

værdi-bidrag (Vestergaard, 2001) 

og karmen, samt eventuelle andre kuldebroer i den samlede vindueskonstruktion. 

(9.8)

B147 P1 2003 

9.9 Kuldebroer 

Man taler om kuldebroer, når der af forskellige grunde 

opstår steder i isoleringen, hvor varmetransmissionen er 

større end ellers. Disse opstår f.eks. ved samlinger mellem 

isoleringsplader, tæt ved lægter og lignende samt på 

steder med fejl i isoleringen. Et eksempel på en kuldebro 

ses på Figur 24. 

9.10 Varmetab 

Varmetab kan deles op i to tilfælde: 

• Transmissionstab er det varmetab der sker gennem 

en bygnings ydervægge, tag, vinduer osv. Varmetransporten sker pga. forskel i 

temperatur på inder- og ydersiden af bygningen. 

• Ventilationstab sker pga. udskiftning af luften i bygningen. Varm luft lukkes ud, og kold 

luft lukkes ind. 

9.10.1 Ventilationsbehov 

Af hensyn til indeklimaet i en bygning, er det nødvendigt at luften udskiftes. Den udefrakommende 

luft skal varmes op for at opretholde varmebalancen, og dertil kræves energi. Den varmetilførsel 

der kræves, beregnes i almindelighed således: 

Φ v Ventilationstabet [ W ] 

⎡ ⎤ 

⎣ ⎦ 

kg 

ρ Luftens massefylde 3 

m 

J 

c Luftens varmefylde ⎡ 

⎣ 

⎤ kg⋅K ⎦ 

q 

t i 

33 

( ) 

Φ = ρ ⋅cqt ⋅ − t 

(9.9) 

v i u 

3 

m 

Volumen af udeluft tilført rummet ⎡ ⎤ 

⎣ s ⎦ 

Rumtemperaturen [K] 

t u Udetemperaturen [K] 

Figur 24 Kuldebro ved samling. I dette 

tilfælde ses to kuldebroer; dels i form af 

trælægten og dels i den manglende isolering på 

højre side af lægten (rockwool.dk, 2003).

B147 P1 2003 

Den dimensionerende rumtemperatur angives ifølge DS 418 til: 

θ i 

θ u 

= 20 ° C (293,15 K) 

= −12 ° C (261,15 K) 

Ved et stofs varmefylde forstås den mængde energi, der skal til for at opvarme 1 kg af stoffet 1K. 

(DS 418). Ved 20 C 

og 1013 mbar er 1005 J c ⋅ 

9.10.2 Naturlig ventilation 

= kg K og 1,205 3 

kg 

m 

34 

ρ = for tør luft. 

I et enfamiliehus foregår luftfornyelsen ved naturlig ventilation, når man ser bort fra emhætte i 

køkken og evt. udsugning på badeværelse. 

Hvis der i Formel (9.9) først bestemmes en værdi for q ud fra luftskiftet pr. time og rummets 

volumen, og derefter indsættes værdierne for varmefylde og massefylde for luft ved normale forhold 

som beskrevet ovenfor, fås: 

n 

Φv = ρ ⋅ c ⋅V ⋅ 3600 ⋅ t ( i − te)≈0,34 ⋅ n ⋅V( ti−te) (9.10) 

For alle rum i et enfamiliehus sættes luftskiftet til 0,5 gang i timen, såfremt lækagen gennem fuger 

ikke forventes at være større end normalt (DS 418, 2002 s. 17). 

9.11 Korrektion af transmissionskoefficient 

I henhold til DS 418 skal der ved beregning af elementers U-værdi korrigeres for følgende faktorer: 

• Sprækker og spalter i isoleringen 

• Murbindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser 

• Nedbør på omvendt tag 

Den korrigerede transmissionskoefficient er givet ved følgende: 

Hvor: 

Og: 

∆Ug 

∆Uf 

U = U´ +∆ U 

(9.11) 

∆ U =∆ Ug+∆ U f +∆ Ur 

(9.12) 

⎛ R ⎞ I 

∆ Ug=∆U´´ ⎜ ⎟ 

⎝RTot ⎠ 

Korrektionen for luftspalter i isoleringen 

Korrektion for bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser 

2 

(9.13)

B147 P1 2003 

∆Ur Korrektion for nedbør på omvendt tag 

∆U´´ Korrektionen for luftspalter i isoleringslaget. 

RI Isolansen af isolerings laget 

RTot Den totale isolans af konstruktionen 

(DS 418, 2002) 

10. Husets dimensionerende varmetab før forbedring 

I det følgende vil der blive gennemgået et eksempel på, hvordan husets dimensionerende varmetab 

beregnes. Beregningerne foregår efter forskrifterne i (DS 418, 2002), og data er ligeledes hentet 

herfra, hvis ikke andet er anført. Husets og dets elementers dimensioner ses på Figur 6. Formålet 

med dette afsnit er at give et realistisk bud på, hvor meget varmetabet for referencehuset kan 

reduceres ved hjælp af en række forbedringer. Som tidligere gennemgået er det nødvendigt at bestemme 

de enkelte elementers U-værdier, for at kunne beregne husets varmetab. 

Der vil først blive regnet på husets samlede varmetab før forbedringen, og dernæst efter. 

10.1 Glaspartiernes transmissionskoefficient 

Husets glaspartier består af samtlige vinduer og en havedør af glas. Partierne består af 2 lags 

termoruder med alm. luft uden lavemissionsbelægning på glasset. Glasafstanden mellem lagene er 

9 mm; rammen og fugerne udgør 100 x 50 mm. Glaspartiernes transmissionskoefficient er givet 

ved Formel (9.8). Da der i dette tilfælde ikke er regnet med fyldning eller andre lineære kuldebroer, 

er følgende givet: 

2 

Ag: 5⋅1,00m⋅ 1,20m+ 14⋅1,00m⋅ 1,00m+ 1⋅1,90m⋅ 1,00m= 21,90m 

(10.1) 

Af : 

2 

((5⋅1,2⋅ 1,4) + (14⋅1,2⋅ 1,2) + (1,2⋅2,1))m 2 2 

−((5⋅1,0⋅ 1,2) + (14⋅1,0⋅ 1,0) + (1,0⋅ 1,9)) m = 9,18m 

(10.2) 

Lg: 5⋅ 4,40m+ 144,00 ⋅ m+ 5,80m= 83,80m 

(10.3) 

Ug: 3,0 W/(m 2 K) 

Ψg: 0,07 W/(mK) 

Uf : 2,00 W/(m 2 K) 

35

B147 P1 2003 

Heraf følger glaspartiernes transmissionskoefficient: 

2 W W 2 W 

(21,9 m ⋅ 3,0 ) + (83,8m⋅ 0,07 ) + (9,18m ⋅2,00 

) 

2 2 W 

U = mK mK mK = 2,89 

2 2 2 

21,9m + 9,18m 

m K 

10.2 Transmissionskoefficient for yderdøre 

36 

(10.4) 

Husets 2 fordøre er trædøre med store vinduer, og U-værdien for disse kan derfor beregnes ud 

fra Formel (9.8). Dørene har hver to ruder med et lag glas. Rammen er 150 x 40 mm. Dørene har 

således følgende data: 

Ag 

4(0,60,825) 1,98 

2 

⋅ ⋅ m= m 

(10.5) 

Lg 4 ⋅(2 ⋅ (0,825 + 0,6)) m= 11, 4m 

(10.6) 

Ap 

Af 

Lk 

Ug 

Ψg 

Up 

Uf 

Ψk 

Ingen fyldning 

2 2 2 

5, 4m − 1,98 m = 3, 42m 

(10.7) 

Ingen andre kuldebroer 

5,9 W/(m 2 K) 

0 

Ingen fyldning 

2,5 W/(m 2 K) 

0 

Ud fra ovenstående data og Formel (9.8) kan yderdørenes transmissionskoefficient udregnes til: 

(1,98m ⋅ 5,9 ) + (11,4m⋅ 0 ) + (3,42m ⋅2,50 

) 

U = = 

1,98m + 3,42m 

2 W W 2 W 

2 

mK 

2 

mK 

2 

2 

mK W 3, 75 2 

mK 

10.3 Varmetab gennem glaspartier og yderdøre 

(10.8) 

Til beregning af det samlede transmissionstab for flader der vender mod det fri, benyttes Formel 

(9.7). 

I Tabel 6 ses hulmålene for glaspartierne og yderdøre. 

Store vinduer Små vinduer Havedør Yderdøre I alt 

Antal 5 14 1 2 

Samlet areal (m 2 ) 8,40 m 2 20,16 m 2 2,52 m 2 5,40 m 2 36,48 m 2 

Tabel 6 Areal af glaspartier og yderdøre

B147 P1 2003 

Data fra Tabel 6 indsættes i Formel (9.7): 

( ) 

W 

2 

glaspartier 2,89 2 31,08 293,15 261,15 2,874 

mK 

Φ = ⋅ m ⋅ − K = kW 

(10.9) 

Det samme beregnes for yderdørene: 

2 W 

yderdøre 2 

mK 

( ) 

Φ = 5,40m ⋅3,75 293,15 − 261,15 K = 0,648kW 

(10.10) 

10.4 Tung ydervægs transmissionskoefficient 

Muren består af en yder- og indervæg af 110 mm massive teglsten med en densitet på 1800 

kg/m 3 . Mellem disse er et 70 mm uventileret hulrum. Transmissionskoefficienten Uty for den tun- 

ge ydervæg beregnes ved hjælp af Formel (9.6). 

I Tabel 7 følger en række data til beregning af den tunge ydervægs transmissionskoefficient. 

Materiale tykkelse [m] λ [W/(mK)] R [(m 2 K)/W] 

Massive teglsten indvendigt 0,110 0,62 0,18 

Massive teglsten udvendigt 0,110 0,73 0,15 

Hulrum 0,70 0,18 

Rio 0,13 

Ruo 0,04 

Tabel 7 Nødvendige data for beregning af Uty. 

1 

U ´ = = 1,47 

ty 2 

mK 

(0,13+ 0,18+ 0,15+ 0,18+ 0,04) W 

W 

2 

mK 

37 

(10.11) 

Da der er tale om et uisoleret hulrum, er det jf. DS 418 ikke nødvendigt at korrigere for murbindere. 

Formel (9.11) giver da følgende: 

W 

U´ ty = Uty= 

1,47 

(10.12) 

2 

mK 

10.5 Varmetab gennem tung ydermur 

Arealet af de tunge ydermure beregnes, og der indsættes i Formel (9.6). 

Højden af væggen beregnes fra gulvet op til overkanten af loftsisoleringen: 

2,35m+ 0,080m= 2,43m 

(10.13) 

Ud fra denne højde findes ydervæggenes samlede areal, se Tabel 8. 

Gavle Facader I alt 

Areal 38,44 m 2 75,18 m 2 113,62 m 2 

Tabel 8 Ydervæggenes samlede areal

B147 P1 2003 

Nettoarealet af den tunge ydervæg findes ved at trække arealerne for glaspartierne, yderdøre og 

lette ydervægge fra det netop fundne areal. (Areal for lette ydervægge bestemmes i Formel 

(10.18) og (10.19)): 

Der indsættes nu i Formel (9.7): 

2 2 2 2 2 

113,62m −36,48m −0,72m − 2,88m = 73,54m 

(10.14) 

( ) 

W 

2 

ty 1,47 2 73,54 293,15 261,15 3,459 

mK 

Φ = ⋅ m ⋅ − K = kW 

(10.15) 

10.6 Lette ydervægges transmissionskoefficienter 

Der er to typer lette ydervægge i huset, som vil blive benævnt henholdsvis [a] og [b]. 

10.6.1 Let ydervæg [a]: 

Konstruktionen set indefra: 110 mm massive teglsten, 100 mm isolering (klasse 39), 38 mm 

uventileret hulrum og 22 mm fyrretræ. Transmissionskoefficienten, Uly, beregnes vha. Formel 

(9.6). 

I Tabel 9 findes data til beregning af den lette ydervægs [a] transmissionskoefficient. 

Materiale tykkelse [m] λ [W/(mK)] R [(m 2 K)/W] 

Massive teglsten indvendigt 0,11 0,62 0,18 

Hulmur 0,038 0,18 

Isolering 0,10 0,039 2,56 

Træ 0,022 0,13 0,169 

Rio 0,13 

Ruo 0,04 

Tabel 9 Nødvendige data for beregning af Uly[a]. Data for isolering er fra (Rockwool, 2002) 

Den lette ydervægs transmissionskoefficient er således: 

Uly[ a] 

= 

1 

= 0,31 

W 

(0,13+ 0,18+ 2,56 + 0,18+ 0,169 + 0,04) 

W 

10.6.2 Let ydervæg [b]: 

38 

2 2 

mK mK 

(10.16) 

Konstruktionen set indefra: 13 mm gipsplade, 100 mm isolering (klasse 39), 38 mm svagt ventileret 

hulrum og 22 mm fyrretræ.

B147 P1 2003 

I Tabel 10 findes data til beregning af den lette ydervægs [b] transmissionskoefficient. 

Tykkelse [m] λ [W/(mK)] R [(m 2 K)/W] 

Gipsplade 0,013 0,17 0,076 

Isolering 0,10 0,039 2,56 

Træ 0,022 0,13 0,169 

Rio 0,13 

Ruo 0,04 

Tabel 10 Nødvendige data for beregning af Uly[b]. 

Den lette ydervægs transmissionskoefficient er: 

Uly[ b] 

= 

1 

= 0,34 

(0,13 + 0,076 + 2,56 + 0,169 + 0,04) 

W 

10.7 Varmetabet gennem lette ydervægge 

39 

W 

2 2 

mK mK 

Parallelt med det foregående beregnes varmetabet ud fra Formel (9.7): 

Arealerne af de to ydervægge bestemmes: 

Varmetabet beregnes: 

A m m m 

(10.17) 

2 

ly[ a] 

= 1 ⋅(1,20 ⋅ 0,60 ) = 0,72 

(10.18) 

A [ ] 4 (1,20m 0,60 m) 2,88m 

ly b 

2 

= ⋅ ⋅ = (10.19) 

2 W 

Φ ly[ a] 

= 0,72m ⋅0,31 ⋅(293 − 261) K = 0,007kW 

(10.20) 

2 

mK 

2 W 

Φ ly[ b] 

= 2,88m ⋅0,3431 ⋅(293− 261) K = 0,031kW 

(10.21) 

2 

mK 

10.8 Gulvets transmissionskoefficient 

Gulvet er et trægulv uden gulvvarme. Konstruktionen består, set nedefra, af: 200 mm beton 

klaplag, 150 mm hulrum mellem opklodsede strøer og 22 mm bøgetræsgulvbrædder. Gulvets 

transmissionskoefficient Ug findes ved hjælp af Formel (9.6), hvor Ruo erstattes af Rj, som er isolansen 

for jord. I Tabel 11 følger en række data til beregning af den gulvets transmissionskoefficient.

B147 P1 2003 

Materialetykkelse [m] λ [W/(mK)] R [(m 2 K)/W] 

Trægulv 0,022 0,17 0,129 

Hulrum 0,25 0,23 

Beton 0,2 1,16 0,125 

Rj 1,5 

Rio 0,17 

Tabel 11: Tabel med nødvendige data for beregning af Ugulv 

Gulvets transmissionskoefficient kan således udregnes til at være: 

U 

g 

= 

1 

= 0,464 

(0,17 + 1,5 + 0,125 + 0,23 + 0,129) 

W 

10.9 Varmetabet gennem gulvet 

40 

W 

2 2 

mK mK 

(10.22) 

Som ved tidligere varmetabsberegninger beregnes gulvarealet, og dette indsættes i Formel (9.7): 

A m m m 

2 

gulv = 15, 47 ⋅ 7,91 = 122,37 

(10.23) 

W 

2 

Φ gulv = 0,464 ⋅122,37 m ⋅(293− 261) K = 1,816kW 

(10.24) 

2 

mK 

10.10 Loftets transmissionskoefficient 

Konstruktionen set nedefra er som følger: 9 mm gipsplader på spredt forskalling, 80 mm isolering 

(klasse 39) brudt af bjælker fra spær. Spærfodshøjden er 80 mm. Bjælkerne udgør 5 % af det 

samlede areal, og der regnes derfor med en træprocent på 5 %. Loftsrummet er ventileret, og taget 

består af bølgeeternit. Transmissionskoefficienten, Uloft, beregnes vha. Formel (9.6). 

I Tabel 12 følger data for loftskonstruktionens materialer: 

Materialetykkelse [m] λ [W/(mK)] R [(m 2 K)/W] 

Gipsplader 0,013 0,17 0,0765 

Isolering 0,08 0,039 2,05 

Træbjælker 0,08 0,12 

Rio 0,1 

Ruo 0,04 

Rtag 0,2 

Hulrum ved 

forskalling 

Tabel 12 Nødvendige data for beregning af Uloft 

0,16

B147 P1 2003 

Middelvarmeledningsevnen for et lag med 5 % træ og 95 % isolering findes: 

W W W 

λ isolering+ træ = 0,12 ⋅ 0.05 + 0,039 ⋅ 0,95 = 0,044 

(10.25) 

mK mK mK 

Heraf følger, at loftets U-værdi er: 

0,08m 

R + = = 1,818 

(10.26) 

isolering træ W 0,044 mK 

2 

mK 

W 

1 

U ' = = 0,418 

W 

loft 2 

2 

mK 

mK 

( 0,1+ 0,04 + 1,818 + 0,0765 + 0,2 + 0,16) 

W 

41 

(10.27) 

I henhold til DS 418 skal der korrigeres for luftspalter i isoleringen. Korrektionen for blød isolering 

med gennembrydende spærfod er niveau 1, dvs. U´´ = 0,01 W/(m 2 K). 

Da der ikke er tale om et omvendt tag eller en hulmur med bindere, har vi følgende: 

2 

2 

W ⎛2,05 ⎞ m K −3 

W 

g 0,01 2 W 7,236 10 2 

mK⎜ ⎟ 

mK 

∆ U 

Ud fra Formel (9.12) fås, at: 

= 

⎝2, 41 ⎠ 

= ⋅ 

Dvs.: 

10.11 Varmetab gennem loft 

U 

Arealet af loftet bestemmes: 

Dette indsættes i Formel (9.7): 

−3 

2 

mK 

(10.28) 

W 

∆ U = 7,236⋅ 10 (10.29) 

= 0,418 + 7,236⋅ 10 = 0,425 

(10.30) 

W −3 

W W 

loft 2 

mK 

2 

mK 

2 

mK 

A m m m 

2 

loft = 7,91 ⋅ 15,47 = 122,37 

(10.31) 

( ) 

Φ = ⋅ m ⋅ − K = kW 

(10.32) 

W 

2 

loft 0,425 2 122,37 293,15 261,15 1,664 

mK 

10.12 Varmetab gennem samlinger omkring vinduer og døre 

En vigtig kuldebro er samlingerne omkring vinduer og døre, da disse ikke er isoleret. Dette udregnes 

ved hjælp af følgende formel: 

Φ = ψ ⋅l ⋅( θ − θ ) 

(10.33) 

t sa sa i u

B147 P1 2003 

ψ sa 

Linjetabet for samlinger W ⎡⎣ mK ⎤⎦ 

l sa Samlingernes længde [ m ] 

( ) 

 

θ i = 20 C 293,15K 

( ) 

θ i =−12 C 261,15K 

 

Kuldebroafbrydelsen sættes til 10 mm, da der regnes med 50 mm karm med 20 mm overlap til 

for- og bagmur. 

0,05 W 

ψ sa = mK 

Beregning af l sa : 

Store vinduer: 5(1,20m⋅ 2 + 1,40 m⋅ 2) = 26m 

Små vinduer: 14(1,20m⋅ 2 + 1,20m⋅ 2) = 67,2m 

Havedør: (2,25m⋅ 2 + 1,20 m) = 5,7m 

Yderdøre, facade 1: 2(2,25m⋅ 2 + 1,20 m) = 11,4m 

I alt: 110,3m 

10.13 Det naturlige ventilationstab. 

W 

Φ t = 0,05 ⋅110,3m⋅ 32K = 0,176kW 

(10.34) 

mK 

Som tidligere nævnt forsvinder en del af den energi, der bliver brugt til opvarmning, med den naturlige 

ventilation. Til beregning af dette tab benyttes Formel (9.10). 

Volumen af huset beregnes: ((15,47m−2⋅0,29 m) ⋅(7,91m−2⋅0.29 m) ⋅ 2,35 m) = 256,48m 

n er almindeligvis sat til: n = 0,5 h -1 

Φ = ⋅ ⋅ ⋅ = (10.35) 

−1 

3 

v 0,34 0,5h 256,48m 32k 1,395kW 

10.14 Samlet varmetab før forbedring 

Det samlede transmissionstab for huset er givet ved: 

Φ total =ΣΦ (10.36) 

Tabel 13 er en samlet oversigt over varmetabet for de enkelte dele af huset, samt det totale varmetab 

før efterisolering og udskiftning af vinduer. 

42 

3

B147 P1 2003 

Element Φ [kW] 

Glaspartier 2,874 

Yderdøre 0,648 

Tung ydermur 3,412 

Let ydermur [a] 0,007 

Let ydermur [b] 0,031 

Gulv 1,816 

Loft 1,664 

Varmetab omkr. vinduer og døre 0,176 

Ventilationstab 1,395 

I alt 12,023 

Tabel 13 Samlet oversigt over husets varmetab 

11. Husets dimensionerende varmetab efter forbedringer 

Ved forbedring fokuseres der på udskiftning af vinduer samt efterisolering af hulmur og loft. Til 

beregningerne anvendes de ovenstående formler, hvor elementernes U-værdier samt varmetab 

beregnes. 

11.1 Varmetabet gennem glaspartier 

Der tages udgangspunkt i, at de eksisterende glaspartier udskiftes med 2-lags lavenergiruder. 

Glasafstanden er 9 mm med krypton i hulrummet og ruden har en U-værdi på 1,1 W/m 2 K (velfac.dk, 

2003b). Gennemsnitstykkelsen af ramme og karmarealet er 50 mm. 

Forudsætningerne for beregningen af glaspartiernes varmetab er de samme som i afsnit 10.1, 

dog med følgende undtagelser: 

Ψg: 0,10 W/(mK) 

Uf : 2,0 W/(m 2 K) 

Ud fra dette og Formel (9.8), beregnes nu transmissionskoefficienten for de nye vinduer: 

2 W W 2 W 

(21,9m ⋅ 1,10 ) + (83,8m⋅ 0,10 ) + (9,18m ⋅2,0 

) 

2 2 W 

U = mK mK mK = 1, 64 

2 2 2 

21,9m + 9,18m 

m K 

43 

(11.1)

B147 P1 2003 

Varmetabet beregnes efter Formel (9.7): 

2 W 

Φ glaspartier, nye = 31,08m ⋅1,64 ⋅(293− 261) K = 1,631kW 

(11.2) 

2 

mK 

11.2 Varmetab gennem tung ydervæg 

Ydervæggen bliver hulmursisoleret med mineraluld (klasse 44). Jf. DS 418 indblæses der 70 

mm + 5 %, i alt 73,5 mm, således, at hulrummet bliver fyldt helt ud. Data til beregning er de 

samme som i Tabel 7. Eneste ændring er, at hulrummet er fyldt op med mineraluld, som har en 

isolans på 

R = . Da der i væggen kun er 4 trådbindere af rustfast stål pr. m 2 , skal der 

2 

1, 67 mK 

iso W 

ikke korrigeres for disse. 

Ud fra den tidligere beregning for den tunge ydervæg vha. Formel (9.6), fås ydervæggens 

transmissionskoefficient: 

U 

1 

W 

= = 0,31 

mK mK 

(0,13+ 0,62+ 1,67+ 0,73+ 0,04) 

W 

ty, efterisoleret 

2 2 

Varmetabet beregnes ud fra det tidligere fundne areal: 

11.3 Loftets varmetab 

44 

(11.3) 

2 W 

Φ ty, efterisoleret = 73,54m ⋅0,31 ⋅(293− 261) = 0,730kW 

(11.4) 

2 

mK 

Ovenpå de eksisterende 80 mm mineraluld på loftet, udlægges 125 mm rockwool (klasse 39). 

Ud fra data i Tabel 12 kan loftets transmissionskoefficient beregnes, da isolansen for det nye lag 

er 

R = . Fra de foregående beregninger for loftet vha. Formel (9.6) fås: 

2 

3, 21 mK 

iso W 

U 

loft 

= 

1 

= 0,178 

(0,1+ 0,077 + 0,16 + 1,837 + 3,21+ 0,2 + 0,04) 

W 

W 

2 2 

mK mK 

(11.5) 

Da det nye isoleringslag bliver lagt med forskudte samlinger i forhold til det eksisterende, skal der 

ikke korrigeres for luftspalter i isoleringen. 

Varmetabet gennem loftet efter efterisolering beregnes: 

2 W 

Φ loft, efterisoleret = 122,37m ⋅0,178 ⋅(293− 261) K = 0,697kW 

(11.6) 

2 

mK

B147 P1 2003 

11.4 Samlet varmetab 

I de følgende tabeller ses det samlede varmetab efter udførelsen af de forskellige varmeforbedrende 

foranstaltninger. 

Element Φ[kW] 






Gulv 1,816 

Loft 1,664 

Varmetab omkr. 

vinduer og døre 

0,176 


I alt 10,780 

Tabel 14 Samlet oversigt over 

husets varmetab, efter udskiftning 

af glaspartier 

12. Delkonklusion 







Gulv 1,816 

Loft 0,697 



45 

0,176 


I alt 8,374 


varmetabet efter efterisolering af 

ydermure og loft. 







Gulv 1,816 

Loft 0,697 



0,176 


I alt 7,131 


husets varmetab efter efterisolering 

og udskiftning af vinduer 

Af ovenstående ses tydeligt, at efterisolering af vægge og loft giver den største besparelse, ca. 

30,3 % svarende til 3,634kW. Dog vindes der også større besparelser ved at udskifte vinduer, og 

hermed vil de to kombineret give en samlet besparelse på ca. 40,6 %, svarende til 4,877kW. Det 

er vigtigt at huske på, at disse besparelser ikke kan omsættes til kroner og øre, da der er tale om 

det dimensionerende varmetab. De økonomiske besparelser vil blive gennemgået i næste afsnit, 

og beregnes vha. programmet BV95. 

13. Økonomisk perspektiv 

Som det fremgår af beregningerne over referencehusets varmetab før og efter en gennemgribende 

indsats, kan der ved de valgte forbedringer opnås en nedsættelse af varmetabet på ca. 40 %. 

Dette er naturligvis ønskeligt, da det i sig selv medfører væsentlige besparelser, såvel økonomiske 

som miljømæssige. Men for at vurdere nettogevinsten ved en sådan forbedring af en bolig, er det

B147 P1 2003 

nødvendigt at gøre sig klart, hvilke omkostninger der må ofres, for at opnå det færdige resultat. I 

dette afsnit redegøres for det økonomiske perspektiv i forbindelse med den konkrete indsats i referencehuset. 

Nettoregnskabet for investeringerne opgøres i tilbagebetalingstiden, dvs. længden af den periode 

det tager at indtjene det investerede beløb i form af sparede varmeudgifter. 

46 

[ ] 

kr. [ år ] 

Investering kr. 

Tilbagebetalingsperiode [ år ] = 

Besparelse 

Besparelsen som følge af husets nedsatte varmebehov afhænger af, hvor i Danmark det ligger, 

og hvilke leverandører energien til opvarmning købes hos. De følgende beregninger er baseret på 

en placering i Aalborg, med priser fra den kommunale leverandør ”Forsyningsvirksomhederne”. 

Det skal nævnes, at prisniveauet for dette område hører til de laveste i Danmark (Steen-Thøde, 

2003). Således vil den beregnede tilbagebetalingstid reelt blive lavere for størstedelen af Danmarks 

befolkning. Til sammenligning er der desuden medtaget en beregning over besparelsen, 

såfremt referencehuset var opvarmet med el. Dette er ikke en sandsynlig løsning i et hus fra 

1960’erne, men eksemplet tjener udelukkende til at perspektivere den mulige besparelse. Alle 

priser er inklusiv 25 % moms. 

13.1 Afgrænsning 

For at sikre så pålideligt et mål for tilbagebetalingsperioden som muligt, dækker omkostningerne 

i beregningerne kun over udgifterne til materialeindkøb, dvs. vinduer, hulmursisolering og faste 

isoleringsplader til loftet. Således ses bort fra udgifter til håndværkere under installation, samt 

det sekundære materialeforbrug, f.eks. fugemasse til vinduer. Disse afgrænsninger skyldes det 

meget usikre grundlag i indhentning af priser på håndværkere samt den ret ubetydelige, og svært 

forudsigelige, udgift til sekundære materialer. I dette afsnit regnes desuden kun på ét af de fire 

isoleringsmaterialer rapporten behandler, nemlig Rockwool. Hvis priser for efterisolering med 

andre materialer ønskes, kan disse findes ud fra volumenpriserne I Tabel 5. 

13.2 Prisopgørelse for materialeindkøb 

Nedenfor følger en oversigt over de anvendte materialer og en samlet pris for indkøbet.

B147 P1 2003 

13.2.1 Beregning af hulmursvolumen 

Ved indkøb af hulmursisolering til indblæsning tillægges det samlede volumen 5 %, jf. afsnit 11.2 

af for at sikre, at hele hulrummet udfyldes. Det samlede behov i referencehuset er således: 

nettomurareal hulrumsbredde 105 % 73,54 0,070 105 % 5,42 

13.2.2 Prisoversigt 

2 3 

⋅ ⋅ = m ⋅ m⋅ ≈ m (13.1) 

Materiale Producent Betegnelse Behov 

Hulmursisolering Rockwool Hulrumsfyld. Klasse 44 5,42 m 3 

Loftsisolering Rockwool 

Vinduer (120 cm x 

120 cm) 


120 cm), oplukkelige 


140 cm) 


140 cm), oplukkelige 

Terrassedør (110 

cm x 210 cm) 

Velfac 

Velfac 

Velfac 

Velfac 

Velfac 

Flexi A-Batts, 125 mm. 

Klasse 39 

VELFAC 200-1-FR 

2 lags super lavenergi 

glas. U-værdi; 1,64 

VELFAC 200-1-TS 



VELFAC 200-1-FR 



VELFAC 200-1-TS 



VELFAC 200-1-SHD 



47 

122 m 2 

6 stk. 

8 stk. 

4 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

Pris/ 

enhed 

185 kr. / 

pose á 303 

liter 

51,60 kr. / 

m 2 

2.644 kr. / 

stk. 

2.931 kr. / 

stk. 

2.857 kr. / 

stk. 

3.141 kr. / 

stk. 

4.546 kr. / 

stk. 

Pris i alt Kilde 

3.330 kr. (18 

poser) 

6.295 kr. 

Samlet pris 68.052 kr. 

Tabel 17 Prisoversigt over isoleringsmaterialer og vinduer 

13.3 Redegørelse for beregning af varmebehov 

Brødrene 

Bendtzen, 

Aalborg 

Brødrene 

Bendtzen, 

Aalborg 

15.864 kr. velfac.dk 





Under beregningsafsnittet blev de dimensionerende temperaturer anvendt til at fastsætte det dimensionerende 

varmetab, jf. DS 418. I dette afsnit beregnes varmebehovet under forhold, som er 

bestemt ud fra middelværdier for klimaet i Danmark, og der medtages en række nye faktorer, som 

har indflydelse på referencehusets energibalance. På denne måde opnås et realistisk tal for, hvor 

meget en husejer kan forvente at spare pr. år som følge af forbedringer. Til dette formål benyttes 

et computerprogram udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut i 1995 kaldet BV95. Ud fra en 

række data kan dette program udregne et årsforbrug af energi til opvarmning.

B147 P1 2003 

13.4 Beregning af varmebehov 

BV95 består af et hovedskema og en række hjælpeskemaer, hvori husets forskellige data kan 

indtastes. Ud fra disse data beregner programmet et årligt varmebehov opgivet i GJ og MJ/m 2 . I 

det følgende vil der ikke blive redegjort i detaljer for, hvorledes programmet udfører beregningerne, 

men blot hvordan det er opbygget, samt de data, der anvendes. Sidst i afsnittet bestemmes besparelsen 

ved at forbedre huset. 

13.4.1 Hovedskema 

Figur 25 Hovedskema i BV95 med data for referencehuset. Det skal bemærkes, at energirammen er ændret til 280 

MJ 

2 

m 

efter seneste programopdatering. 

Figur 25 viser varmebehovet i referencehuset før efterisolering. I det følgende vil beregningen 

for referencehuset uden efterisolering blive gennemgået; varmebehovet efter forbedringerne beregnes 

på nøjagtig samme måde, blot med andre data. Gældende for alle skemaerne er, at de mørke 

cifre er data, der er indtastet, mens de lyse er cifre, programmet har beregnet. 

Som det ses, er skemaet opdelt i rammer alt efter datatype. Øverste venstre ramme, Bygningsdata, 

indeholder de basale data for bygningen, såsom rumtemperatur og bebygget areal. Normal 

brugstid er det gennemsnitlige antal timer pr. uge, hvor bygningen er i normalt brug. De 168 timer/uge 

er en fastsat standardværdi. Øverste højre ramme, Tidskonstant, angiver forholdet mellem 

bygningens varmekapacitet og varmetab over det opvarmede etageareal. Bygningens varmekapacitet 

er varmeakkumuleringsevnen svarende til den varme, der bliver oplagret og afgivet ved en 

48

B147 P1 2003 

døgnsvingning, og er her en skønnet værdi fastsat vha. en i programmet givet standardværdi. 

Rammen nedenunder, Internt varmetilskud, er varmetilskuddet fra personer, belysning og elapparatur, 

og er ligeledes en fastsat standardværdi. Rammen Ventilation angiver ventilationstabet 

ved naturlig ventilation, der her er fastsat til 0,3 l/s m 2 i brugstiden svarende til 0,5 h -1 . 

I de to sidste rammer, Varmetab og Energiramme, anvendes de nu indtastede data i hovedskemaet 

sammen med dataene fra hjælpeskemaerne til at beregne værdierne herfor. Varmebehovet 

bestemmes ud fra de tre hjælpeskemaer; Ydervægge, Loft m.v. ; Vinduer & Yderdøre samt 

Varmebehov. 

13.4.2 Ydervægge, loft m.v. 

I nedenstående skema, Figur 26, beregnes transmissionstabet gennem ydervægge, loft og gulv. 

Figur 26 Hjælpeskema Ydervægge, loft m.v. i BV95, før efterisolering 

Som det ses, er terrændækkets transmissionskoefficient sat til 0, hvilket skyldes, at dette er inkluderet 

i gulvets U-værdi. Ligeledes er både tag og loft inkluderet under loft. At er transmissionsarealet, 

U er som bekendt transmissionskoefficienten, b er temperaturfaktoren og Ht er transmissionstabet. 

Den nævnte temperaturfaktor (b) tager hensyn til, at der på den udvendige side af en 

bygningsdel er en anden temperatur end udelufttemperaturen. Temperaturfaktoren er derfor 0 for 

bygningsdele, som vender mod udeluften; ydervæggene. Temperaturfaktoren for gulvet er en 

standardværdi. 

Transmissionsarealet for ydervæggene er det samlede areal fratrukket samtlige huller til vinduer 

og døre. U-værdien er beregnet som et gennemsnit af de tunge og lette ydervægges U-værdi, vægtet 

efter areal. 

13.4.3 Vinduer og Yderdøre 

I nedenstående skema (Figur 27) beregnes transmissionstabet gennem vinduer og yderdøre. 

49

B147 P1 2003 

Figur 27 Hjælpeskema Vinduer og Yderdøre i BV95, før forbedring 

Som det ses, angives vinduernes og dørenes orientering samt hældning under hhv. Retn. og 

Hældn. Fs er skyggefaktoren, Fa er arealfaktoren, Fg er glasfaktoren og F er reduktionsfaktoren 

givet som produktet af de tre første faktorer. Skyggefaktoren angiver den reduktion af solstrålingen, 

som forårsages af skygger; arealfaktoren angiver, hvor stor en andel ruderne udgør af det 

samlede vinduesareal og glasfaktoren angiver solvarmetransmissionen gennem den pågældende 

rude i forhold til solvarmetransmissionen gennem en referencerude (SBI 190, 1997, side 23). Qs er 

det endeligt korrigerede varmetab. 

13.4.4 Varmebehov 

I nedenstående skema (Figur 28) beregnes varmebehovet i fyringssæsonen (september-maj). 

Figur 28 Hjælpeskema Varmebehov i BV95 

De givne værdier er fastsat på forhånd ud fra et eksternt hjælpeskema, Solindfald. QI er varme- 

tabet, Qs er solindfaldet, Qi er det interne varmetilskud, Qg er varmetilskuddet og Qh er det endeli- 

ge varmebehov, der også fremgår af hovedskemaet. 

50

B147 P1 2003 

13.4.5 Besparelse 

Ved at indtaste data for referencehuset efter forbedring, er varmebehovet, vha. BV95, beregnet til 

314,213 MJ/m 2 . Besparelsen bliver således: 

Før efterisolering [MJ/m 2 ] Efter efterisolering [MJ/m 2 ] Årlig besparelse [MJ/m 2 ] 

730,747 314,213 416,534 

13.5 Beregning af tilbagebetalingstid 

Ud fra besparelsen i MJ/m 2 pr. år, vil tilbagebetalingstiden for forbedring af referencehuset i det 

følgende blive beregnet ud fra to forskellige forudsætninger – at der opvarmes med fjernvarme og 

at opvarmningen sker med el. Begge tilfælde tager udgangspunkt i, at referencehuset er beliggende 

i Aalborg kommune. 

13.5.1 Tilbagebetalingstid – fjernvarme 

Da fjernvarmeforbruget opgøres i m 3 , findes nu først energibesparelsen i kWh/m 2 pr. år: 

MJ 416,534 2 

mår kWh 

Energiforbrug = = 115,704 2 

mår 

3, 6 

Nu findes fjernvarmeforbruget i m 3 . Hertil anvendes en omregningsfaktor på 44 (Energistyrelsen, 

2003), hvilket vil sige, at 1 m 3 = 44 kWh: 

51 

MJ 

kWh 

115,704 

kWh 

2 

3 

mår 

m fjernvarme 

Fjernvarmeforbrug = = 2,630 2 

kWh 

mår 

44 3 

m 

For at få husets samlede energiforbrug, multipliceres ovenstående med det opvarmede bebyggelsesareal: 

3 3 

m fjernvarme 2 

m fjernvarme 

2 m 

mår 

år 

Energiforbrug = 2,630 ⋅ 122 = 320,860 

Idet forbrugsafgiften pr. m 3 fjernvarme er 12,81 kr., bliver besparelsen: 

3 

m fjernvarme kr. kr. 

år 3 

m fjernvarme 

år 

Besparelse = 320,860 ⋅ 12,81 = 4110, 22 

Tilbagebetalingstiden bliver da: 

68052 . 

Tilbagebetalingstid 16,56 

4110,22 kr 

kr 

= = år 

13.5.2 Tilbagebetalingstid – el 

Når referencehusets energiforbrug i kWh pr. m 2 er fundet, er det forholdsvist simpelt at beregne 

tilbagebetalingstiden ved elopvarmning, da elprisen opgives i kr./kWh. Med en elpris på 1,397 

kr./kWh (aalborg.dk, 2003) fås en årlig besparelse på: 

. 

år

B147 P1 2003 

Besparelse = 115,704 ⋅122m ⋅ 1,397 = 19719,90 

kWh 2 kr. kr. 

2 

mår 

kWh år 

Tilbagebetalingstiden bliver da: 

68052 . 

Tilbagebetalingstid 3, 45 

19719,90 kr 

kr 

= = år 

13.6 Delkonklusion 

Som det ses, opnås efter forbedringerne en årlig besparelse på 416,534 MJ/m 2 , svarende til 57 % 

af det oprindelige energiforbrug på 730,747 MJ/m 2 pr. år. Desuden fremgår det, at el er en dyr 

energiform til opvarmning, idet tilbagebetalingstiden er meget lavere, end hvis fjernvarme var den 

anvendte energiform. Det kan derfor næsten anses som en nødvendighed at forbedre referencehuset, 

hvis der anvendes el til opvarmning, da ejeren efter ca. 3½ år opnår en årlig skattefri gevinst 

på næsten 20.000 kr. Derimod er det vanskeligt subjektivt at vurdere rimeligheden i tilbagebetalingstiden, 

hvis der anvendes fjernvarme til opvarmning. Ganske vist er en tilbagebetalingstid på 

ca. 16½ år forholdsvis lang tid, men samtidig må huset formodes at stige betragteligt i værdi. 

Det skal bemærkes, at tilbagebetalingstiden i realiteten vil være noget højere som følge af, at 

udgifter til arbejdsløn og sekundære materialer ikke er medtaget. Endeligt kan det konkluderes, at 

referencehuset med de valgte forbedringer ikke kan overholde energirammen for etplans nybygge- 

MJ 

ri, som er 280 2 

mår . 

14. MEKA–vurdering 

En MEKA-vurdering er en forsimplet udgave af en livscyklusvurdering (LCA – Life Cycle Assessment). 

Livscyklusvurdering er en miljøvurdering, der følger et produkts miljøpåvirkninger fra 

vugge til grav. Der opgøres ressourceforbrug og emissioner til miljøet. Forsimplingen i MEKA’en 

skyldes, at der ikke tages højde for emissioner, men kun hvad der tilføres et produkt. I en MEKAvurdering 

opstilles data for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet i et MEKA-skema, for senere 

at kunne sammenligne disse matricer. For at følge et materiales livscyklus vil der blive lagt vægt 

på følgende: Materiale-, produktions-, brugs- og bortskaffelsesfasen. Der kan også angives en 

transportfase, men denne ses der i det følgende bort fra. 

52 

. 

år

B147 P1 2003 

Materialer: Definerer hvad og hvor meget der skal bruges af materialer i hver enkelt fase. 

Ved materialer er det delt op i mængder og ressourcer. Mængden måles i kg, og 

ressourcer måles i mPR (milliPersonReserver). 1 PR = 1000 mPR svarer til den 

mængde af en given ressource, som er tilgængelig pr. person i verden. 

Energi: Definerer hvor meget energi det kræver at udføre den enkelte fase. Energien 

måles i MJ. 

Kemikalier: Definerer hvilke kemikalier der anvendes. Kemikalier måles i kg. 

Andet: Angiver specielle forhold, der gør sig gældende i en fase, f.eks. arbejdsmiljø og 

støj. 

Der vil således blive lagt vægt på, hvor meget energi materiale- og produktionsfasen for et produkt 

kræver, samt hvor meget energi der kan spares i brugs- og bortskaffelsesfasen. Grunden til at 

fokus er lagt på energi og ikke materialer, kemikalier og andet er, at det netop er energibesparelsen, 

der er rapportens hovedtema. Undersøgelsen gennemføres efter metoden beskrevet i (Miljøstyrelsen, 

2001). 

14.1 Produkternes ydelse 

Ved fremstilling af en MEKA-vurdering anvendes følgende begreber til indledende undersøgelser: 

Sammenligningsgrundlag: Når man sammenligner to produkter, er det vigtig, at 

deres ydelser er ens. En miljøvurdering vil altid indebære 

en sammenligning, og det er derfor vigtigt at sammenligningsgrundlaget 

er ordentligt defineret. 

Pligt- og positionerende egenskaber: Pligtegenskaber er de egenskaber, som er generelle for 

produkterne, mens de positionerende er de egenskaber, 

der kan gøre produktet attraktivt i forhold til andre produkter. 

Den funktionelle enhed: Den funktionelle enhed er en entydig og kvantificerbar 

definition, ud fra kvalitet, kvantitet og levetid. 

14.2 MEKA – vurdering af isoleringsmaterialer 

Denne MEKA-vurdering har til formål at give en overordnet vurdering af miljøeffekterne for 

forskellige isoleringsprodukter. Der vil blive vurderet på de sparede miljøeffekter ved isolering i 

53

B147 P1 2003 

forhold til den miljøbelastning, der forekommer ved produktionen af isoleringsmaterialerne. Desuden 

vil der blive undersøgt, om der foreligger miljømæssig forskel på materialerne. 

Som beskrevet i afsnit 6 er der udvalgt fire forskellige isoleringsprodukter: Rockwool, Glasuld, 

EPS og Papiruld. Da disse fire produkter tilnærmelsesvis har samme isoleringsevne, antages, at 

der kan spares den samme mængde energi ved anvendelse. 

Motivationen for denne MEKA-vurdering er desuden, at producenterne af de fire isoleringsprodukter 

markedsfører sig med, at deres produkter er meget miljøvenlige. Derfor er det interessant at 

undersøge, hvorvidt påstandene er korrekte, og hvor meget et produkt belaster miljøet i forhold til 

et andet. 

14.2.1 Produkternes ydelse 

Sammenligningsgrundlag 

For at kunne bruge de MEKA-skemaer, der opstilles, er det vigtigt at undersøge, om specielle 

forhold gør sig gældende for produkterne. Dette gøres for at sikre, at produkterne er sammenligne- 

lige. Det kan konstateres, at varmeisoleringsevnen ikke spiller den store rolle, da λ-værdien for 

alle materialerne er tilnærmelsesvis den samme, jf. Tabel 5, og der skal bruges den samme mængde 

af hvert produkt. Ydelsen er dermed umiddelbar sammenlignelig. Der er dog enkelte egenskaber 

for produkterne, som ikke er sammenlignelige. Disse er de positionerende egenskaber, der jo 

som nævnt kan gøre et produkt mere attraktivt frem for et andet. 

Pligt- og positionerende egenskaber 

Alle produkterne besidder samme pligtegenskaber. De skal indgå som isolatorer i bygninger, og 

kunne indgå i en bygnings samlede konstruktion således, at kravene i BR95 og BR-S98 

overholdes. I Tabel 18 følger en oversigt over pligtegenskaber og eksempler på positionerende 

egenskaber for produkterne. De specifikke positionerende egenskaber følger under hvert MEKAskema. 

Pligtegenskaber Positionerende egenskaber 

Efterisolere hulmuren i referencehuset i henhold til BR- Ubrandbar 

95 og BR-S 98. Umiddelbart miljøvenlig (genbrugsmateriale) 

Kunne indgå i husets samlede konstruktion Lav vægt 

Skal holde husets resterende levetid, der sættes til 50 år Fugtbestandig 

Nemt at håndtere 

Tabel 18 Oversigt over produkternes pligtegenskaber, samt de positionerende egenskaber for samtlige produkter 

54

B147 P1 2003 

Den funktionelle enhed 

Den funktionelle enhed defineres til at være efterisolering af referencehusets hulmure. Der er i 

alt 5,42 m 3 hulrum, jf. afsnit 13.2.1, som skal isoleres. Dvs. der skal bruges denne mængde af 

hvert isoleringsprodukt, hvilket udtrykker sig som kvantiteten. Der defineres også, at disse produkter 

skal have en varighed svarende til referencehusets resterende levetid. Et estimeret bud herpå 

er 50 år, hvilket er varigheden. Kvaliteten for produkterne defineres ved, at de skal overholde 

kravene i BR-S98. 

14.3 Afgrænsning 

MEKA-vurderingen vil beskæftige sig med materiale-, produktions-, brugs- og bortskaffelsesfasen. 

Der vil, som ovenfor nævnt, blive set bort fra transportfasen, da denne er forbundet med stor 

usikkerhed. Generelt ses der i MEKA-vurderinger ofte bort fra transportfasen. Desuden har denne 

fase en forholdsvis lille andel i det samlede energiforbrug (Schmidt, 2003). 

Ved bortskaffelsesfasen kan der udnyttes energi ved forbrænding af materialerne. Der regnes 

med, at 85 % af energien der frigives ved forbrænding, kan udnyttes. Desuden regnes der med, at 

alt materiale bliver forbrændt. 

14.4 Ekspanderet polystyren (EPS) 

EPS består af 98 % luft og 2 % polystyren (1) . Det har en densitet på ca. 20 kg/m 3 (2) . Der skal således 

bruges 108,4 kg EPS for at efterisolere husets hulmure. Til forskel fra mineraluld kan EPS 

brændes ved bortskaffelse. Der kan på denne måde frigives energi, som kan modregnes den energi, 

produktionen kræver. I Tabel 19 følger MEKA-skemaet for EPS. 

Materialer 

Mængder 

Materialefase Produktionsfase Brugsfase Bortskaffelsesfase 

Polystyren 108,4 kg 

Pentan: 3,5 kg (1) 

Ressourcer Råolie: 2,168 mPR (3) 

Naturgas: 2,168 mPR 

Energi: 9.765 MJ (3) 

Kemikalier 

Andet 

Tabel 19 MEKA-skema for EPS 

1 : (Plastindustrien, 2000) 

Råolie: 65,04 kg (3) 

Naturgas: 43,36 kg 

Råolie: 1,3 mPR (3) 

Naturgas: 0,87 mPR 

8.563,60 MJ (3) 

55 

Naturgas: 

- 3222,5 kg (3) 

Naturgas: 

-193,5 mPR (3) 

Forbrænding 

(brændværdi: 

48 MJ/kg) (3) 

Sum 

-187 

mPR 

-157.900 MJ -4.422,72 MJ -143.994 

MJ

B147 P1 2003 

2 : (Jespersen, 2002) 

3 : (Miljøstyrelsen, 2001) 

Positionerende egenskaber for EPS: Lav vægt, stor trykstyrke, høj stødabsorberingsevne, syrefasthed, 

stort temperaturanvendelsesområde (-178°C til + 

80°C) (Plastindustrien, 2000). 

14.5 Glasuld (Isover) 

Glasuld har en densitet på ca. 16 kg/m 3 . Der skal derfor bruges 86,72 kg glasuld for at efterisolere 

referencehusets hulmure. I Tabel 20 følger MEKA-skemaet for glasuld. 

Materialer 

Mængder: 

Materialefase Produktionsfase Brugsfase Bortskaffelses 

fase 

Sand: 14,92 kg (1) 

Vand: 238,48 L 

Kalk: 1,21 kg 

Soda: 15,52 kg 

Hjælpestoffer: 11,53 kg 

Genbrugsglas: 52,20 kg 

(1) 

Naturgas: 35,40 kg (2) 

Naturgas: Deponeres 

-3.222,5 kg 

(2) 

Ressourcer: 0 mPR *) Naturgas: 2,124 mPR (2) Naturgas: 

-193,5 mPR 

(2) 

56 

Sum 

-191,38 

mPR 

Energi: 702,43 MJ 1.734,4 MJ -157.900 MJ 0 MJ -155.463 

MJ 

Kemikalier Phenol: 2,52 kg (1) 

Formalin 43%:5,98 kg 

Urea: 2,69 kg 

Hjælpestoffer: 0,78 kg 

Andet 

Tabel 20 MEKA-skema for glasuld 

* : Materialerne er defineret som værende rigelige ressourcer 

1 : (Isover, 2002) 

2 : (Miljøstyrelsen 2001) 

Positionerende egenskaber for Isover: Lav vægt, komprimeret under transport. 

14.6 Stenuld (Rockwool) 

Stenuld har en densitet på 30 kg/m 3 , hvorfor der skal bruges 162,6 kg stenuld for at efterisolere 

referencehusets hulmur. I Tabel 21 følger MEKA-skemaet for stenuld.

Materialer 

B147 P1 2003 

Mængder: 


Natursten 97,56 kg (2) 

Naturgas: 

Restuld og andre spildprodukter 

60,16 kg 

Cement 2,44 kg 

Jern 2,44 kg 

(1) 

Naturgas: 

37,5 kg 

(1) 

Rockwool 

- 3.222,5 klassificeres 

kg 

som ufarligt 

affald og deponeres. 

(2) 

Ressourcer: Jern 0,39mPR (1) Naturgas: Naturgas: 

2,25 mPR -193,5 mPR 

Energi: 131,06 MJ 1.837,38 MJ -157.900 

MJ 

Kemikalier 2 % bindemiddel 

fremstillet af: 

fenol, formaldehyd, 

ammoniak, 

urea og kalk (2) 

Andet 

Tabel 21 MEKA-skema for stenuld 

Kilder: 

1 : (Miljøstyrelsen 2001) 

2 : (Rockwool, 2003) 

3 : (Jespersen, 2002) 

Positionerende egenskaber for Rockwool: Ubrandbar, god lydisolering, fugtafvisende. 

14.7 Papiruld 

Materialer 

Mængder 


Genbrugs papir: 

161,25 kg (3) 

Naturgas: 

11,17 kg (2) 

Naturgas: 

-3.222,5 kg (2) 

Ressourcer Naturgas: 

0,67 mPR 

57 

Naturgas: 

-193,5 mPR 

Forbrænding 

(brændværdi: 20 

MJ/kg) (2) 

Sum 

-191 mPR 

-155.932 

MJ 

Sum 

-193 mPR 

Energi: data ikke tilgængelig 

*) 

547,4 MJ (1) 

-157.900 MJ -2.741,25 MJ -160.094 

MJ 

Kemikalier Borsalte 11,38 kg 

Aluminiumhydroxid 

17.07 kg (3) 

Andet 

Tabel 22 MEKA-skema for Papiruld *) Det kræver ikke energi at producere genbrugspapir, til gengæld kræver produktionen 

af borsalte og aluminiumhydroxid energi, men disse data er ikke tilgængelig. 

Kilder: 

1 

: (papiruld.dk, 2003b) 

2 

: (Miljøstyrelsen 2001) 

3 : (mbs-byg.dk, 2003)

B147 P1 2003 

Positionerende egenskaber for Papiruld: Stort set udelukkende genbrugsmateriale, dampspærre 

er ikke nødvendig, ingen gener ved berøring. 

14.8 Delkonklusion 

Ud fra de fire MEKA-skemaer er det muligt at lave en miljømæssig sammenligning af isoleringsprodukterne. 

Der vurderes på materialer, energi og kemikalier. Resultaterne fra denne undersøgelse 

skal tages med visse forbehold, da vurderingen som sagt kun er overordnet, og der er flere 

faktorer, som spiller ind, som MEKA’en ikke tager højde for. MEKA-skemaerne giver dog et 

forholdsvist godt billede af miljøbelastningerne ved de forskellige isoleringsprodukter. 

Der ses først på materialeressourcerne, dvs. de ikke fornybare ressourcer; summen af disse er 

negative for alle produkter. Dette betyder, at der i brugsfasen og bortskaffelsesfasen spares flere 

ressourcer end det kræver at fremskaffe materialer og producere produkterne. Hovedparten af materialeressourcerne 

er naturgas. 

Det ses, at værdierne er lavest for glasuld og Papiruld, og derfor må disse produkter betragtes 

som de mest miljøvenlige på materialeområdet. Det ses derfor også, at EPS må være det mindst 

miljøvenlige produkt på området, da dette har den højeste værdi. Eftersom materialeressourcerne 

er naturgas, kan besparelsen på området betragtes som en besparelse i energiressourcer. 

Ved energimængderne er samtlige værdier også negative. De negative værdier betyder, at der 

kan spares og genvindes mere energi i brugsfasen og bortskaffelsesfasen end det kræver at 

udvinde materialer og producere produktet. Det ses, at værdien er højest for EPS, og derfor må 

dette betragtes som det mindst miljøvenlige på energiområdet. Til gengæld ses det, at Papiruld har 

den største energifortjeneste af produkterne, og må derfor være det mest miljøvenlige produkt på 

energiområdet. 

For at illustrere dette, kan det ses i Tabel 23 hvor mange gange energien kan spares i brugs-, og 

bortskaffelsesfasen i forhold til den energi det kræver at udvinde materialer, og producere 

produktet. 

EPS Glasuld Stenuld Papiruld 

Antal gange energien spares. 8,8 64,8 80,2 293,5 

Tabel 23 Sammenligning af energibesparelse for produkterne 

Det har kun været muligt at finde oplysninger om anvendelsen af kemikalier i glasuld, stenuld 

og Papiruld. Ved opslag i miljøstyrelsens liste over farlige stoffer (mst.dk, 2003) ses det, at samtlige 

anvendte kemikalier i produkterne er giftige og sundhedsskadelige i større eller mindre grad. 

Det er ikke muligt at få specifikke oplysninger om de anvendte kemikalier, da producenterne ikke 

har angivet præcis hvilken forbindelse af kemikaliet, der anvendes i produktet. Desuden er det 

58

B147 P1 2003 

ikke muligt at sammenligne produkterne på dette punkt, da der som nævnt ikke forefindes data for 

alle produkter. 

Hvis der udelukkende ses på MEKA-skemaerne, står det forholdsvist klart, at Papiruld er det 

mest miljøvenlige produkt, mens EPS er det mindst miljøvenlige. De to mineraluldsprodukter 

ligger miljømæssigt mellem Papiruld og EPS. Hvis produkterne betragtes ud fra anvendelse, står 

det klart, at Papiruld har visse begrænsninger i anvendelsen, som de andre produkter ikke har. 

Papiruld er det produkt, der har den korteste levetid (50 år), hvor de andre har en næsten dobbelt 

så stor levetid (knap 100 år). Denne begrænsning udgør ikke det store problem i dette tilfælde, Da 

den forventede restlevetid for referencehuset sættes til 50 år. Papirulds levetid bliver desuden 

yderligere forkortet med ca. 10 år, hvis det skal anvendes i snedkerpartier. (Statens Byggeforskningsinstitut, 

2001). 

15. Konklusion 

Rapportens formål var at undersøge, hvorledes varmetabet i et enfamiliehus kunne reduceres og 

hvor store besparelser, der herved kunne opnås. For at kunne give et realistisk billede heraf, blev 

der i rapporten opstillet et enfamilies-referencehus, hvorpå beregning af varmetab og energiramme 

var baseret. For at reducere husets varmetab, blev der i rapporten opstillet en række muligheder 

for forbedringer. Disse blev afgrænset til at omfatte efterisolering af loft og vægge samt udskiftning 

af glaspartier. 

For at opfylde rapportens initierende problem, blev både husets dimensionerende varmetab samt 

varmebehov beregnet. Til at beregne førstnævnte benyttedes de i DS 418 opstillede metoder, 

mens varmebehovet blev bestemt vha. computerprogrammet BV95. Programmet tager, modsat 

DS 418, højde for husets orientering, mængden af tilført gratisvarme og dets brug. 

Først blev husets dimensionerende varmetab beregnet efter metoderne i DS 418 før forbedringerne 

og dernæst efter for at kunne dokumentere disses størrelse. Her blev resultatet, at der 

kunne opnås en besparelse på 30,3 % ved af forøge isoleringstykkelsen på loftet fra 80 mm til 205 

mm og hulmursisolere det 70 mm brede hulrum i væggene. Samtidig kunne der ved udskiftning af 

de gamle glaspartier bestående af 2-lags termoruder til 2-lags lavenergiruder opnås en besparelse 

på ca. 10,3 %. Dvs. at forbedringerne indenfor begge områder medførte en reducering af referencehusets 

dimensionerede varmebehov på 40,6 %. 

Ved beregning af referencehusets varmebehov benyttedes som nævnt programmet BV95, og her 

blev resultatet før forbedringerne 730,747MJ/m 2 pr. år, og 314,213 MJ/m 2 pr. år efter forbedringerne, 

dvs. at der kunne opnås en årlig besparelse på 416,534 MJ/m 2 , svarende til 57 %. Denne 

59

B147 P1 2003 

besparelse må regnes som den faktuelle, da metoden til beregningen af denne som sagt tager hensyn 

til en række faktorer, som ikke fremgår i DS-418. På trods af disse store reduceringer i varmebehovet, 

er det altså ikke muligt med de udvalgte metoder at opfylde nutidens krav til energirammen, 

som er max 280 MJ/m 2 pr. år. 

Hvis der regnes på tilbagebetalingstiden for investeringen i forbedringer af huset, er der stor forskel 

i denne på, hvordan huset er opvarmet. Anvendes el til opvarmning, er tilbagebetalingstiden 

ca. 3½ år, med en årlig skattefri gevinst på ca. 20.000 kr. Opvarmes huset med fjernvarme er tilbagebetalingstiden 

ca. 16½ år. Der skal dog bemærkes, at opvarmning med el ikke længere er så 

udbredt, og derfor udgør huse, der anvender fjernvarme, den største samlede potentielle besparelse. 

Tilbagebetalingstiden vil i realiteten være højere i begge tilfælde, idet der ikke er indregnet 

udgifter til håndværkerløn og sekundære materialer. 

Rapporten har beskæftiget sig med fire forskellige isoleringsmaterialer, og da disse stort set har 

de samme isoleringsegenskaber, er der blevet udfærdiget en MEKA–vurdering på disse, for at 

finde ud af, hvilket produkt der er det mest miljøvenlige. 

Ud fra denne vurdering, ses det tydeligt, at papiruld er det mest miljøvenlige produkt, da der i 

brugs- og bortskaffelsesfasen spares næsten 294 gange så meget energi, som det kræver at producere 

materialet. I modsætning til dette, spares der kun ca. 9 gange så meget energi ved EPS, og 

dette er derfor det mindst miljøvenlige produkt. 

Rapporten besvarer således det initierende problem, både hvad det praktiske og det teoretiske 

angår. Der er fremlagt og beskrevet en konkret praktisk løsning, som sikrer et væsentligt nedsat 

varmetab i referencehuset. De mest gængse byggematerialer til efterisolering er præsenteret, og 

deres egenskaber er beskrevet. Efterfølgende er den relevante varmeteori gennemgået, og senere 

anvendt til at bestemme den energimæssige gevinst ved de valgte forbedringer. Ud fra disse tal 

har det været muligt at beregne den økonomiske gevinst på sigt, og MEKA metoden har gjort det 

muligt at danne sig et indtryk af de miljømæssige følger af referencehusets forbedringer. 

60

B147 P1 2003 

16. Kildefortegnelse 

• Aalborg.dk, 2003: Elpriser for kunder ved AKE-Net og AKE forsyning A/S 

o http://www.aalborg.dk/serviceomraader/energi+og+miljoe/el/elpriser+boligkunder.htm 

• Arkitekternes Typehuskontor 

o Kopiark udleveret af MST, 2003 

• Bjørn, 2003: Varmetab II 1. gang 

o Erik Bjørn 

o http://www.civil.auc.dk/~i6erik/lectures/VE/VE%20nr%201%20kort.pdf 

• boligtorvet.dk, 2003: 60’er villaen 

o Byggecentrum, 1. juli 2003 

o http://www.boligtorvet.dk/Boligtorvet/web.nsf/HidIDLookup/X86B2316C840C661FC1256B12003 

36ED5# 

• BR-66: Bygningsreglement for købstæderne og landet 1966 

o Boligministeriet, den 1. August 1966 

• BR-95: Bygningsreglement 1995 

o Udgiver: Byggecentrum 

o ISBN nr: 87-91211-26-3 

• BR-S98: Bygningsreglement for småhuse 1998 

o Udgiver: Byggecentrum 1998 

o ISBN nr: 87-91211-27-1 

• Byggecentrum, 1984: Varme, fugt, brand, lyd – total efterisolering 

o Byggecentrum 

• Byggecentrum, 2003: 70’er villaen 

o Byggecentrum, 1. juli 2003 

o http://www.boligtorvet.dk/Boligtorvet/web.nsf/HidIDLookup/XFB63A6BD45A20AB1C1256B120 

0325266 

• Den Store Danske Encyklopædi. 

o Danmarks National leksikon A/S 1999 

o Gyldendal 

• DS 418, 2002: Beregning af bygningers varmetab 

o Dansk standard, 6. udgave - 2002 

• DST, 2002: Nyt fra Danmarks statistik nr. 472 

o 26. november 2002, Energiforbrug 2001 

o ISSN 1601-1015 

• DST 2003: 

o Danmarks statistik 

o http://www.Statistikbanken.dk. Tabel BOL2 

61

B147 P1 2003 

• EFS, 2000: Bygge/Bolig- en erhvervsanalyse 

o Erhversfremmestyrelsen, februar 2000 

o www.efs.dk/publikationer/rapporter/byggebolig/kap03001.html 

• Energistyrelsen, 2003: Der er stadig styr på energien 

o http://eis.teknologisk.dk/statistik.php3?oldpath=index.php3%3F%3C%23%3EHovedside%3C%23 

%23%3E 

• ens.dk, 2002: Kort energihistorie 

o Energistyrelsen, 19. juni 2002 

o www.ens.dk/sw1756.asp 

• ens.dk, 2003: Kyotoprotokollen 

o Energistyrelsen 

o http://www.ens.dk/sw959.asp 

• Glasuld, 1993: Glasuld gør det lettere at isolere 

o Glasuld 

• Haue, 1993: Det moderne Danmark 1840-1992 

o Harry Haue, Jørgen Olsen og Jørn Aarup Kristensen 

o Munksgaard 

• Isover.dk, 2003a: Så meget sparer du 

o http://192.38.241.187/default.asp?id=10 

• Isover 2002: Miljø og energiredegørelse 2002 

o Saint-Gobain Isover A/S 

• Isover.dk, 2003b: Isover og miljøet 

o http://www.isover.dk/default.asp?id=12 

o Jespersen, 2002: Hold på varmen 

o Lone Skafte Jespersen og Niels Johnsen 

o Gyldendal, ISBN 87-00-47872-5 

• kpkvinduer.dk, 2003: U-værdi 

o http://www.kpk-vinduer.dk/faq10.html 

• Lovtidende, 1981: 

o Lovtidende 10. juni 1981 

• mbs-byg.dk, 2003 Isoleringen med de gode egenskaber 

o Papiruld 

o http://www.mbs-byg.dk/papiruld2.html 

• Miljøstyren, 2001: Miljønyt nr. 58 Håndbog i miljøvurdering af produkter 

o http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2001/87-7944-349-4/pdf/87-7944-350-8.PDF 

• mst.dk, 2003: Liste over farlige stoffer 

o http://www.mst.dk/liste/SgListe.htm 

• nilsenvinduer.dk: Energibesparende glas 

o http://nilsenvinduer.dk/?pid=8&subpid=11 

• Nygaard, 2003 

62

B147 P1 2003 

o Erik Nygaard, arkitekt M.A.A: 

o http://www.boligguiden.dk/cp013.jsp?pageMode=PCH001&contentId=C0450 

• papiruld.dk, 2003a: Vejledende prisliste 

o http://www.papiruld.dk/gds_vejl.asp 

• papiruld.dk, 2003b: Hvad er Papiruld 

o http://www.papiruld.dk/prod_papiruld.asp 

• Plastindustrien i DK, 2000: Miljøvurdering af EPS-isoleringsplade 

o Sektionen for EPS-produkter 

• Rockwool, 1998: Brandsikker isolering 

o Rockwool A/S 

• Rockwool, 2002. Den lille lune -for byggefagfolk 

o Rockwool A/S, 12. udgave – april 2002 

• Rockwool.dk, 2003a Spar CO2 til fordel for miljøet 

o http://www.rockwool.dk/RW_isoler/besparelser/besparelseico2.asp?tl=Besparelse%2Bi%2BCO2 

• Rockwool.dk, 2003b: Hvad er en kuldebro? 

o http://www.rockwool.dk/RW_isoler/FAQ/fjorten.asp 

• Rockwool 2003: Miljørigtig projektering og isolering 

o Rockwool A/S 

• SBI 106, 1977. SBI-rapport 106. Energibesparende foranstaltninger i større bygninger. 

o Statens Byggeforskningsinstitut 1977. s. 15-18 

• SBI 128, 2000. SBI-meddelelse 128, Alternativ isolering i bygninger 

o Statens Byggeforskningsinstitut 

o http://www.by-og-byg.dk/download/med128.pdf 

• SBI 129, 2000 SBI-meddelelse 129, Beregning af bruttoenergiforbrug 

o Statens byggeforskningsinstitut 

o ISBN 87-563-1050-1 

• SBI 190, 1997. SBI-anvisning 190 

o Statens byggeforskningsinstitut 1997, 

o ISBN 87-563-0934-1 

• Schmidt, Jannick 

o Vejledning 

• Statens Byggeforskningsinstitut, 2001 

o Miljøvurderinger af isoleringsmetoder 

o http://www.sbi.dk/udgivelser/publikationer/dokumentation/by_og_byg_dokumentation_012/index.h 

tm 

• Steen-Thøde, 2003 

o Forelæsningsdias fra PE-kursus, september 2003, Aalborg Universitet 

o Samt vejledning 

• SNS, 2001, Forbedringer af etageadskillelser og vægge 

o Miljø- og energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 

63

B147 P1 2003 

o http://www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/9/231191-9/teksten.htm 

• Teknologisk Institut, 1999: Alternativ isolering i Tyskland 

o http://www.sbi.dk/forskning/alternativ_isolering/resumeer/tyskland.htm 

• UNEP, 2003 

o United Nations Enviromental Program 

o http://geocompendium.grid.unep.ch/data_sets/atmosphere/data/glob_emissions_co2_total_ 

o cdiac.htm 

• Velfac.dk, 2003a 

o http://www.velfac.dk/fac-dk/about.nsf/GS/ 

45FE78AE50B5BAB1C12569EE003DE691?OpenDocument 

• Velfac.dk, 2003b 

o http://www.velfac.dk/fac-dk/about.nsf/GS/ 

3501EF8FCB4934E1C12569EE003D28AC?OpenDocument 

• Vestergaard, 2001. Energimærkning af vinduer og ruder 

o Energimærkning vinduer og ruder 

o Diplomingeniør Peter Vestergaard 

o http://www.energimarkning.dk/kursusmappe%20med%20logo%202001.pdf 

Internetsiderne er tilgået medio december 2003 

64

B147 P1 2003 

17. Kildekritik 

Der er blevet anvendt forskellige typer kilder i forbindelse med indsamling af de nødvendige 

informationer. I forbindelse med vores brug af de forskellige kildetyper, har det været os nødvendigt 

at gøre følgende overvejelser: 

17.1 Fagtekniske udgivelser 

Med fagtekniske udgivelser menes: 

Byggelov → Bygningsreglement → Normer (Dansk Standard) → SBI-anvisninger 

Ovenstående skematiske fremstilling skal læses hierarkisk, dvs. at udgivelserne på alle niveauerne i 

bund og grund er baseret på byggeloven, som er grundstenen for dansk byggeri. Kilderne må derfor 

betragtes som pålidelige, da de ikke ville være gældende, såfremt de strider imod denne. 

17.2 Internet 

Ved brug af kilder fra Internettet er det nødvendigt at forholde sig meget skeptisk til forfatternes 

baggrund og hensigt. Da der ikke er nogen restriktioner for, hvad der må publiceres, er der ingen 

garanti for informationernes rigtighed. I denne forbindelse er en vigtig parameter, at vurdere hvorvidt 

internetsidens hensigt er kommerciel eller objektivt oplysende. Men selv mht. de objektive sider er 

det vigtigt at forholde sig til forfatternes faglige baggrund for oplysningernes pålidelighed. Som 

eksempel på en kommerciel side, der er brugt til dette projekt, kan nævnes rockwool.dk, da det må 

formodes, at firmaets hensigt med siden er at øge salget af deres produkter. Modsat kan nævnes 

Energistyrelsens hjemmeside, der må anses for at være objektivt oplysende, da det er en offentligt 

finansieret styrelse, og er således ikke er afhængig af salg. 

17.3 Lærebøger 

Som udgangspunkt må denne kategori betragtes som pålidelig, under det forbehold at forfatterens 

faglige baggrund vurderes som tilstrækkelig. Dog skal der altid foretages en undersøgelse af 

lærebogens målgruppe for at vurdere det fagtekniske niveau. 

65

B147 P1 2003 

17.4 Vejledere 

Under udarbejdelsen af rapporten har gruppen gjort brug af de to af universitet tildelte vejledere. Da 

disse personer er ansat under forskningsprægede forhold, må deres fagtekniske kompetence anses for 

værende høj. Endvidere har de, så vidt der vides, ingen eksternt betingede interesser, hverken af 

økonomisk eller anden art. Således må deres vejledning betragtes som fuldt objektiv. 

66

B147 P1 2003 

Appendiks 

Appendiks A Eksempler på varmeledningsevne 

Materiale Varmeledningsevne λ (W/mK) U-værdi for d=0,3m (W/m 2 K) 

Kobber 380 114 

Stål 55 16,5 

Natursten 1,5-3,5 0,45-1,05 

Beton 0,8-1,7 0,15-0,51 

Træ 0,1-0,23 0,03-0,069 

Isoleringsmaterialer 0,03-0,10 0,009-0,030 

Luft, stillestående 0,024 0,0072 

Tabel 24 Eksempler på varmeledningsevne og tilsvarende transmissionskoefficient (U-værdi) for materialer med dybden 

30 cm (referencehusets vægtykkelse), (Steen-Thøde 2003). 

Appendiks B Forsøg 

B.1 Formål 

Formålet med forsøgsrækken er at undersøge isoleringsevnen 

hos tre forskellige materialer med henblik på 

sammenligning. Hertil anvendes; glasuld, Papiruld og 

polystyren (flamingo). Derudover sammenlignes disse 

med et tilfælde uden isolering. 

67 

Figur 29 Foto af forsøgsopstillingen

B147 P1 2003 

B.2 Apparatur 

Forsøget er bygget op omkring en lukket kasse af krydsfiner med længden og bredden 46 cm og 

højden 44,7 cm. I midten af kassen findes en mindre, lukket, kasse med længde og bredde 26 cm og 

højde 24,5 cm. Alle mål 

er udvendige. Tykkelsen 

af kassen er 5mm. 

Inden i den mindste 

kasse er placeret en 25 

Watt pære, der fungerer 

som varmekilde. Pæren 

er tilsluttet et Wattmeter 

og en Philips Variotransformator, 

type 

2422 529 00002. Varmestrømmen 

måles vha. 

3 Pasco termometre, 

model CI-6505B, der er Figur 30 Tegning af forsøgsopstillingen 

tilsluttet en computer 

via et Pasco 500 datalogger interface. Termometrene er anbragt på hhv. indersiden af den inderste 

kasse, på ydersiden af den yderste kasse og frit i rummet, se Figur 29 og Figur 30. 

B.3 Fremgangsmåde: 

De forskellige isoleringsmaterialer placeres i hulrummet 

mellem kasserne, således at den mindste kasse befinder sig 

præcist i midten, se Figur 31. Den inderste kasse lukkes tæt 

med låg, og den store kasse fyldes helt op med isolering, og 

låget lukkes tæt til med tape, se Figur 32. Åbningerne, hvor 

ledningen til pæren og termometeret udgår, forsegles ligeledes 

med tape. Pæren tændes, og computeren sættes til at 

logge data. Pærens effekt var konstant under hele forsøget, Figur 31 Der isoleres mellem de to kasser 

68

B147 P1 2003 

21 W. Temperaturen begynder nu at stige inde i kassen. Stigningen kan følges grafisk på computeren. 

Når kurven begynder at flade ud, er det tegn på, at den indvendige kasse er ved at nå ligevægtstemperaturen, 

dvs. den temperatur, hvor størrelsen af varmestrømmen 

gennem kassen er lig den tilførte fra pæren. 

Når denne tilstand opnås, stoppes forsøget. Jo højere ligevægtstemperaturen 

er, desto bedre isolerer det pågældende 

isoleringsmateriale. 

B.4 Resultater 

Fra Science Workshop fik vi overført de målte data til Figur 32 Kassen lukkes og forsegles med tape 

Microsoft Excel og kunne således plotte de fire ønskede 

grafer. I det nedenstående beskrives grafernes forløb enkeltvis. Gældende for dem alle er, at x-aksen 

er tiden givet i sekunder [s], og y-aksen er temperaturforskellen i Kelvin [K] over det givne materiale. 

Figur 33 Uden isolering. Som det ses, flader kurven ud efter ca. 4000 s, hvormed systemet har opnået sin ligevægtstemperatur. 

Endvidere ses, at dette blot sker ved en temperaturforskel på ca. 15 K. 

69

B147 P1 2003 

Figur 34 Isolering med Glasuld. Som det ses, opstår en pludselig ligevægtstemperatur efter ca. 16.000 s, hvor grafen 

går fra støt stigende til at flade ud. Dette sker ved en temperaturforskel på ca. 74 K. 

Figur 35 Isolering med polystyren. Som det ses, flader kurven tilnærmelsesvis ud efter ca. 55.000 s, ved en temperaturforskel 

på 72 K. 

70

B147 P1 2003 

Figur 36 Isolering med Papiruld. Som det umiddelbart ses, opnås stationær tilstand efter ca. 48.000 s, ved en temperaturforskel 

på ca. 74 K. 

B.5 Fejlkilder 

Upræcis temperaturmåling: De anvendte temperaturfølere var ikke præcise. Selvom de var placeret 

i samme rum blot 30 cm fra hinanden, kunne der registreres en temperaturforskel på næsten 2 K. Dette 

kompenseredes der dog for, da følernes placering var den samme under alle fire delforsøg. 

Et andet problem ved temperaturfølerne var, at selvom de ifølge producenten skulle kunne måle op 

til 105˚C, ser det ud til, at øverste målte temperatur var 97,122˚C. Dette ses på graferne for glasuld 

(Figur 34) og Papiruld (Figur 36), hvor kurven knækker ved netop denne temperatur. Endvidere ses 

det tydeligt i Figur 37, hvor de to grafer er plottet sammen. 

Kassens kuldebroer: Flere steder sluttede kassen ikke helt tæt grundet måden, hvorpå den er konstrueret. 

Den er bygget af krydsfinerplader og samlet med små søm, der har en tendens til at flække 

de tynde træplader. Sammenslutningen omkring ledningerne til temperaturfølere og varmelegemet 

var heller ikke tæt. Tilsammen skabte disse faktorer en del kuldebroer. 

Isoleringstæthed: I forsøget med polystyren var det tilgængelige materiale ikke løsfyld, men faste 

plader. Derfor sluttede materialet ikke helt tæt op til kassens indvendige sider. Dette skyldes den må- 

71

B147 P1 2003 

de, hvorpå materialet var udskåret, hvilket skete efter bedste evner med en glødetråd. Samtidig er 

polystyren et stift materiale, og er derfor svært at tilpasse med præcision. 

Kassen er ikke 100 % symmetrisk: Grundet den store kasses udformning, er det umuligt at opnå 

samme isoleringstykkelse hele vejen rundt om den lille kasse. Dermed bliver varmetabet over de seks 

sider ikke identisk. Det ideelle tilfælde vil være en perfekt kugle. 

Figur 37 Grafen illustrerer problemet med upræcise temperaturmålinger. Begge grafer flader ud ved 97,122 C 

 

72

B147 P1 2003 

B.6 Vurdering 

For at få en fornemmelse af, hvor godt de forskellige materialer isolerer, sammenlignes disse i flg. 

graf: 

∆t (K) 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Grafsammenligning 

0 

0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 80000 

Tid (s) 

Figur 38 Samtlige forsøgsresultater plottet sammen 

73 

Polystyren 

Papiruld 

Glasuld 

Uden isolering 

Som det ses, går der ikke længe, før der i delforsøget uden isolering opnås stationær tilstand. Luften 

mellem de to kasser samt de tynde krydsfinerplader isolerer altså meget ringe. Derimod ses, at isolering 

generelt formindsker varmetabet og derfor er længere tid om at skabe en stationær tilstand. 

Anskues de tre tilfælde med isolering, ses umiddelbart, at de alle opnår stationær tilstand omkring 

en temperaturforskel på 70-75 K. Dog er der forskel på grafernes forløb. I tilfældet med polystyren 

ses, at der langsomt skabes stationær tilstand, hvorimod graferne for glasuld og Papiruld pludselig 

knækker over i en stationær tilstand. Som beskrevet i fejlkilder forekommer dette knæk ved en temperatur 

i den indre kasse på 97,122˚C i begge tilfælde. Dette indikerer fejl ved temperaturfølerne, der 

ifølge manualen skulle kunne registrere en temperatur på 105˚C. Beskues de to grafers hældning, ser 

det ud til, at disse, hvis ikke denne temperaturbegrænsning havde eksisteret, ville opnå stationær tilstand 

ved en højere temperaturforskel. Endvidere ses, at grafen for glasuld har den største hældning 

lige før knækket finder sted, hvorfor dette materiale må isolere bedst. 

Resultatet kan sammenholdes med Tabel 5 på side 25. Da varmeledningsevnen for de forskellige 

materialer er stort set ens, må væsentlige forskelle i forsøgsresultaterne tilskrives de forskellige fejl-

B147 P1 2003 

kilder. Herunder særligt forskellighed i isoleringstætheden, hvilket er tydeligt for polystyren, som 

opnår et væsentligt dårligere forsøgsresultat end glasuld og Papiruld. 

B.7 Konklusion 

Ud fra forsøgsresultaterne alene kan der konkluderes, at glasuld isolerer bedst, og at der sker en 

markant reducering af varmetabet ved at anvende isolering. Dog er der til førstnævnte påstand knyttet 

en vis usikkerhed grundet fejlkildernes indvirken, hvilket ligger til grund for, at de enkelte materialers 

isolans ikke er beregnet. 

Appendiks C Formel for varmestrøm gennem ét materialelag 

I teoriafsnittet er givet Fouriers lov om varmeledning. Her gælder: 

dt 

Φ=− λ A 

(C.1) 

dx 

λ og A er som bekendt konstanter. Hvis det forudsættes, at forholdene er stationære, så er varmeta- 

bet (Φ) gennem hele laget konstant, hvilket betyder, at temperaturgradienten (dt/dx) ligeledes er kon- 

stant. Derfor må temperaturen forløbe retliniet gennem laget som vist på Figur 39 

Hvis temperaturen udtrykkes ved ligningen: 

t(x) = ax +b 

Ses det, at: 

dt 

dx 

= a 

(C.2) 

Ved hjælp af de to overfladetemperaturer t(x=0) = t1 og t(x=s) = t2 fås: 

t = a⋅ 0 + b 

1 

t2−t1 og a = 

t = b 

1 

t b 

( ) 

s−0 

1 = og ( t2−t1) a = s−0 

74 

Figur 39 Temperaturfald gennem 

et homogent materiale, 

efter (Steen-Thøde, 2003)

B147 P1 2003 

Disse indsættes nu i Formel (C.1). Bemærk, at da t2-t1 er negativ, ændres fortegnet. 

Φ= 

⇓ 

( t2−t1) λ s 

A 

λ A λ A 

− 

Φ=− = (C.3) 

dt ( t1 t2) 

dx s 

Denne kan igen omskrives, da vi får givet udtrukket for isolans: 

Dermed kan Formel (C.3) skrives som: 

s R = λ 

(C.4) 

A Φ= ( t − t ) 

(C.5) 

R 

1 2 

Appendiks D Formel for varmestrøm gennem flere lag 

Fra rapporten afsnit 9.4.2 er givet formlerne for udregning af varmestrømmen gennem de enkelte 

lag: 

Disse omskrives nu med henblik på at udlede den generelle formel for 

varmestrøm over flere materialer. 

Over R1: 

Over R2 

Over R3 

Φ= ( t −t ) A⇔t − t = R ⇔ t = R + t 

1 

Φ Φ 

R11 2 1 2 1 A 1 1 A 2 

Φ= ( t −t ) A⇔t − t = R ⇔ t = R + t 

1 

Φ Φ 

R22 3 2 3 2 A 2 2 A 3 

Φ= ( t −t ) A⇔t − t = R ⇔ t = R + t 

1 

Φ Φ 

R33 4 3 4 3 A 3 3 A 4 

Der ses nu på sidste del af ovenstående udledninger, hvor formlen for t2 sættes ind i R2, så: 

75 

Figur 40 Varmestrøm gennem 

et inhomogent materiale. Efter 

(Steen-Thøde, 2003)

B147 P1 2003 

t = R + R + t 

(D.1) 

Φ Φ 

1 1 A 2 A 3 

I formlen for R3 indgår t3, hvilket nu indsættes i Formel (D.1): 

t 

 

= R + R + R + t 

t − t 

 

= R + R + R 

t − t = ( R + R Φ + R ) 

Φ Φ Φ 

1 1 A 2 A 3 A 4 

Φ Φ Φ 

1 4 1 A 2 A 3 A 

1 4 1 2 3 

 

( t1−t4) A 

Φ= 

( R + R + R ) 

 

1 2 3 

Fra afsnit 9.7 er transmissionskoefficienten givet ved: 

Ri 

Ru 

Kilde: (DS 418, 2002, s.21) 

76 

A 

( t1−t4) A 

Φ= 

∑ R 

(D.2) 

1 U Ri+ R+ Ru 

= ∑ 

Indvendig overgangsisolans, ofte 0,13 2 

mK 

W 

Udvendige overgangsisolans, ofte 0,04 2 

mK 

W 

(D.3)

B147 P1 2003 

Figur 41 Varmestrøm i et inhomogent materiale med overgangsisolans medtaget 

Denne sættes i relation til Formel (D.2). Først beskrives Figur 41 ud fra Formel (D.2), og det ses her, 

at: 

Φ= ∑ 

( ti tu) 

Ri R Ru A 

− 

+ + 

Formel (D.3) og Formel (D.4) sammenskrives, og der fås: 

77 

(D.4) 

Φ= ( t − t ) UA 

(D.5) 

i u

Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960'erne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?