UD IND i musikken - Vester Skerninge Friskole

More documents

Recommendations

Info

UD IND i musikken -‐ Maline og Esther fokus.” Selve terapien forgår således: 1. Indledende samtale 2. Induktion (afspænding og fokuse-‐ ring) 3. Selve musiklytningen 4. Efterfølgende samtale og integration om oplevelserne af musiklyt-‐ ningen. Denne terapi anvendes tit til klienter uden specifikke behov for behandling, men bruger terapien til selvudvikling. Her vises en tidslinje over musikteoriens historie i Danmark gennem et halvt århundrede: 1955-‐1960 • Frode Bagnild, udvikler frem til 1971 musikundervisning og –terapi for fysisk og psy-‐ kisk udviklingshæmmede. • Carlo Svendsen udvikler et musikterapeutisk program for bevægelseshæmmede og multihandicappede børn og unge. 1961 • Claus Bang udvikler et musikterapiprogram for døve og hørehæmmede børn og unge. 1962 • Begrebet musikterapi opstår, hvor før det hed specialundervisning i musik. 1968 • Nordisk forbund for pædagogisk musikterapi stiftes. 1969 • Dansk Forbund for Musikterapi (DFMT) stiftes. 1972 • Den første danske bog om musikterapi udkommer. (Musikterapi af Erling Dyreborg Gyldendal) 1977 • Claus Bang begynder det første danske forskningsprojekt i musikterapi: Fysiologiske klangfunktioner hos døve og normalt hørende børn og en analyse heraf igennem klang-‐ terapi. Det løber indtil 1976. 1986 • Musikterapiuddannelsen bliver en del af det nye Institut for musik og musik terapi. 1993 • Den første dansk ph.d. – afhandling i musikterapi godkendes. 1998 • Selvskab for GIM psykoterapi stiftes med Torben Moe som den første formand. 00’erne • Musikterapi bliver mere og mere udbredt, og vil i fremtiden bruges mere og mere. 20
UD IND i musikken -‐ Maline og Esther Interview Vi har interviewet Inge Kolind som er en privatpraktiserende musikterapeut. Hun arbejder med senhjerneskadet, udviklingshæmmede, og folk der kommer for personlig udvikling. Hun er i øjeblikket på barsel. for. Musikterapien kan give bedring i f.eks. følelsesmæs-‐ sig kontakt, tale eller sociale og kommunikative kompe-‐ tencer.” Hvilke forskellige slags terapier findes der? ”Der er jo en masse forskellige grene, og indenfor de grene er der også forskellige metoder. Men man kan de-‐ le dem op i forskellige behandlingsområder. Der er f.eks. psykiatrien, mennesker med funktionsnedsættelser, alt-‐ så handikappede, og indenfor senhjerneskadede og hos-‐ pits, altså døende hvor der både arbejdes med smerte-‐ lindring og psykoterapi. Indenfor demens bruges musik-‐ ken til at bringe minder frem.” Hvad bruger man helt konkret musikterapi til? ”Musikterapi bliver brugt til rigtig mange ting, men man kan sige at det er en behandlingsform der bliver brugt til kommunikations-‐ redskab. Man bruger musikken som kommunikation kan man sige meget overordnet. Til f.eks. mennesker der har svært ved at kommunikere med sprog.” Hvad kan det helbrede? ”Jeg ved ikke om man kan tale om en dissideret helbredelse, men det kan godt lindre smerter. Det bliver brugt til det man kalder en komplementær behandling. Det vil sige at det er en behandlings-‐ form der er tilknyttet andre behandlinger. Der er selvfølgelig rigtig mange grene, det kommer lidt an på hvilket område man er inden-‐ Synes du at der skal være flere musikterapeuter end der er nu? ”Ja klart! Der findes jo utallige plejehjem, og sågar også specialskoler for udviklingshæmmede, hvor der slet ikke kendes til musikterapi, hvor det sagtens kunne indgå.” Hvilken slags musik bruger du når du laver musikterapi? ”Jeg bruger meget improvisationsmusik, altså musik der opstår i nuet. Jeg improviserer sange om det der sker, eller det man laver, eller det jeg kan se personen laver. Så jeg hele tiden spejler. Det er jo det det handler om. At få en kommunikationen i gang hvor man hele tiden spejler det der sker i nuet, og får en fælles oplevelse ud af det. Det er det musikken kan. Man får en hel anden oplevelse, end hvis man bare taler sammen. Jeg bruger også færdigkomponerede sange når jeg f.eks. arbejder med sprogudvikling og sange med fagter. Når jeg arbejder med demente bruger jeg også meget gamle sange, som kan være med til at få minderne tilbage. 21 ”Vi er nok omkring 200 mu-‐ sikterapeuter i Danmark, men det er ofte musiktera-‐ peuter der står for skud når der skal spares, for vi er jo en slags flødeskum på lag-‐ kagen. Nogen ser det som noget der kan undværes me-‐ re end andet”
Page 1 and 2: I musikken Af: Esther Silberbauer &
Page 3 and 4: UD IND i musikken -‐ Maline og
Page 19: UD IND i musikken -‐ Maline og
Page 25: UD IND i musikken -‐ Maline og

UD IND i musikken - Vester Skerninge Friskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?