O-løb, Temahefte 7 CFI

1 

2 

Center for Idræt 

S/M 

5 

3 

6 

4

Skærmversion ej til udskrift 

Temahefte 7: Orienteringslære 

1. udgave, 2002. 

Trykt hos 

Temahefter for idræt i Forsvaret består af følgende hefter: 

Hefte 1: Træningens baggrund. 

Hefte 2: Kredsløbstræning. 

Hefte 3: Styrketræning. 

Hefte 4: Forhindringsbane. 

Hefte 5: Militær Femkamp. 

Hefte 6: Håndgemæng. 

Hefte 7: Orienteringslære. 

Temahefte 7 indeholder vejledende anvisninger for uddannelsen 

i Orienteringslære. 

Ikrafttræden: Fra modtagelsen. 

Temahefte 7 erstatter: 

- 2 -


Indholdsfortegnelse 

1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 

Ophavsret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 

2. Orienteringslære generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Formål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 

Soldatens forudsætninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 

Orienteringslære i uddannelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 

Orienteringsteknik - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 

Træningens forløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 

Orienteringskortet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 

Målestoksforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 

Kompasset på kortet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 

Ækvidistance. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 

Øvelser i kortforståelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 

Øvelse nr. 1: Signaturvandring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 

Øvelse nr. 2: Signaturtips. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 

Øvelse nr. 3: Signaturjagt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 

Øvelse nr. 4: Parktur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 

Kompas og skridttællingsøvelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . .21 

Skridttælling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 

Øvelse nr. 5: Skridttælling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 

Øvelse nr. 6: Kompas og skridttælling. . . . . . . . . . . . . . .24 

Øvelse nr. 7: Kompas/skridttælling. . . . . . . . . . . . . . . . . .25 

Øvelse nr. 8: Papirløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 

Øvelse nr. 9: Strimmelløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 

Øvelse nr. 10: Afblændet delstræk. . . . . . . . . . . . . . . . . .29 

Vejvalgsforståelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 

Grovorientering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31 

Finorientering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31 

Øvelse nr. 11: Valg af udgangspunkt. . . . . . . . . . . . . . . .32 

Øvelse nr. 12 a. – e.: grov - fin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33 

Øvelse nr. 13: kort - huske. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 

Orientering om natten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37 

- 3 -


Indholdsfortegnelse (fortsat) 

”Bomanalyse”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 

Løbsanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 

4. Banelægningsteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Banelægningsteori - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40 

Begreber i banelægning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40 

Opfang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 

Vejvalg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 

Sidste sikre udgangspunkt (SSU). . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 

Slump. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 

Kort og terræn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45 

Anvendelse af korttyper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45 

Sværhedsgrader - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46 

Skematisk oversigt over sværhedsgrader til 

træningsbaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47 

Sværhedsgrader og postplacering. . . . . . . . . . . . . . . . . .48 

Banens form. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53 

Posternes placering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54 

Start og mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55 

Sammenfaldende start og mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56 

5. Terrænsportsmærket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 

Terrænsportsmærket - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57 

Planlægning og tilrettelæggelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58 

Disciplinerne: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 

Orienteringsløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 

Kortlæsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 

Afstandsbedømmelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61 

Punktorientering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61 

Håndgranatkast. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62 

Fremstilling af materialer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62 

Gennemførelse af terrænsportsmærket - generelt. . . . . .64 

Orienteringsløb, dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64 

Orienteringsløb, nat(sølv og guldmærke). . . . . . . . . . . . .65 

- 4 -



Kortlæsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65 

Afstandsbedømmelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .66 

Punktorientering(sølv og guldmærke). . . . . . . . . . . . . . . .66 

Håndgranatkast. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67 

Registrering af prøverne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67 

Oversigt over sværhedsgrader til løb. . . . . . . . . . . . . . . .68 

6. Øvelser på hærkort - generelt . . . . . . . . . . . . . . . 69 

Øvelser på hærkort - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69 

Hærkortet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69 

Placering af posterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70 

Afstande. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70 

Opfang og SSU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70 

Orienteringsmarch. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71 

Opgavemarch. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72 

Eksempelvis opgavemarch. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73 

Motororienteringsløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .74 

Færdselssikkerhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .74 

Posterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75 

Ruten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75 

Tillæg A: Fagplan i orienteringslære . . . . . . . . . . . . 76 

Anvendelse af fagplan - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . .76 

FAGPLAN I ORIENTERINGSLÆRE . . . . . . . . . . . . . . . .77 

A.Formål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .77 

B.Mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .77 

C.Indhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .77 

D.Tid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78 

E.Særlige bestemmelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78 

Tillæg B: Materiel til orienteringslære . . . . . . . . . . . 85 

Materiel i uddannelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .85 

Billeder og illustrationer af materiel. . . . . . . . . . . . . . . . . .86 

- 5 -



Tillæg C: Terrænnets benyttelse . . . . . . . . . . . . . . . 93 

Terrænnets benyttelse - generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . .93 

Bestemmelsesgrundlag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .93 

Terrænbestilling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95 

- 6 -


1. Indledning 

Indledning. 

Temahefte7, orienteringslære skal bruges som et værktøj til 

iværksættelse af, såvel den grundlæggende uddannelse i orienteringslære, 

som rutinering i den videregående uddannelse. 

Anvisningen er bygget op over to dele: 

- En hoveddel på fire afsnit, der omhandler orientering på så- 

vel hærkort i målestoksforhold 1:50.000 som civile oriente- 

ringskort i målestoksforholdene 1:10.000 og 1:15.000. 

- En gennemgang af disciplinerne til terrænsportsmærket 

samt et afsnit, der indeholder øvelser på kort med måle- 

stoksforhold 1:50.000. Denne del er primært beregnet på 

at supplere faget HRN 224 Hærkortuddannelse. Emner 

som anvendelsen af feltkompas, kortmål, skitser, kalker 

og o. lign. er ikke indeholdt i dette hefte. 

Ophavsret. 

Kortudsnit og kopier af civile orienteringskort anvendt i dette kapitel, 

er med tilladelse fra Dansk Orienterings-Forbund (DOF). 

Kortene er beskyttet af loven om ophavsret (®) og må normalt 

ikke kopieres. 

Til undervisningsbrug i orienteringslære kan følgende publikationer 

anvendes: 

1. Undervisningsmateriale udgivet af Dansk Orienterings- 

Forbund. 

2. FKOBST 407 – 1, Bestemmelser for terrænsportsmærket. 

3. DMI love og bestemmelser. 

- 7 -


1. Indledning (fortsat) 

4. Materialer udleveret ved gennemførelse af CFI 002, 

Idrætsbefalingsmandskursus. 

5. HRN 224 Hærkortuddannelse. 

6. FFE 1. 

7. Materialer anvendt under faget KORTLÆRE 

- 8 -


2. Orienteringslære generelt 

Formål. 

Formålet med orienteringslæren er at udbygge indlærte færdigheder 

fra faget kortlære, således at soldaten er i stand til at løse 

opgaver under anvendelse af hærkort, sekundært orienteringskort, 

herunder at stedfæste egen position, et måls beliggenhed 

samt at følge en fastlagt rute i terrænnet. 

Soldatens forudsætninger. 

Den typiske soldat er ved sit første møde med forsvaret ikke 

vant til at anvende kort, hvorfor soldatens evne til at orientere 

sig er af meget varierende karakter. Man må derfor ikke forvente 

at kunne udnytte på forhånd opøvede færdigheder. 

Da orientering stiller krav til kredsløbsudholdenheden under såvel 

march som løb, skal man kontrollere, at soldatens kredsløbsudholdenhed 

er tilstrækkelig, før orientering under løb over større 

afstande påbegyndes. 

Omvendt kan en soldat med en begrænset kredsløbsudholdenhed 

besidde en udviklet sans for at kunne orientere, hvorfor 

gang over mindre afstande kan iværksættes umiddelbart ved 

møde. 

Orienteringslære i uddannelsen. 

Orienteringslæren kan og må ikke stå alene og skal følgelig integreres 

med specielt kortlære og dele af skytteuddannelsen. 

Uddannelsen kan startes op, når faget kortlære er påbegyndt, 

og den tilstrækkelige kredsløbsudholdenhed, herunder tilvænning 

til march, er tilvejebragt. Det er fejlagtigt at tro, at orienteringslære 

udelukkende har relationer til løb. 

- 9 -


2. Orienteringslære generelt (fortsat) 

Den indledende del af faget skal være som march/gang og først 

senere som egentlig orienteringsløb. Orienteringslæren kan udbygges 

og vedligeholdes under såvel soldatens første samlede 

tjeneste, men også i hans eventuelle videre tjeneste som professionel 

soldat jf. figur 1. 

Indkaldelse 

1-2 mdr. tjeneste 

Hjemsendelse 

Evt. videre 

tjeneste 

Fysisk uddannelse og træning 

Orienteringlære 

March 

Hærkort/ rutinering 

- 10 - 

SKYT/ 

Kort- 

lære 

O-kort/ rutinering/ udbygning 

Orienteringlære 

Figur 1. Typisk forløb for orienteringslæren 

Brug af hærkort 

Terrænsports- 

mærke 

Terrænsports- 

mærke 

Brug af O-kort


2. Orienteringslære generelt (fortsat) 

Orienteringslære opleves generelt positivt af soldaten. Han har 

lettere ved at tage udfordringen op i terrænet med at finde mål 

(evt. søge til disse) sammenholdt med den almindelige kredsløbstræning 

som mange oplever som trivielt. 

Derfor har orienteringslæren også sin fulde berettigelse som 

både uddannelsesfag og som rekreativt fag med stor variation 

grundet fagets mange muligheder. Endelig er orienteringslære 

også et fag, hvor soldaten i høj grad lærer at klare sig selv og 

stole på egne handlinger. 

Orienteringslæren skal rettes mod brugen af hærkort, da det er 

den korttype, soldaten anvender under løsning af opgaver. 

Sideløbende hermed, og såfremt man råder over tid hertil, bør 

uddannelsen også indeholde brugen af orienteringskort, da denne 

korttype muliggør flere træningsøvelser, giver bedre mulighed 

for at øve kortets mange detaljer og i øvrigt opfattes positivt af 

soldaten. Desuden findes der i dag et veludbygget kortmateriale 

over størsteparten af de danske skove til brug ved landets garnisoner, 

flyve- og flådestationer. 

Valget af korttype i den videre uddannelse må nødvendigvis 

afhænge af rådig tid, uddannelsens stade samt typen af opgaver 

enheden skal løse. 

Efterfølgende illustrationer vil fortrinsvis være fra orienteringskort, 

da øvelserne lettere anskueliggøres på denne korttype. 

- 11 -


Kompas 

Hærkort 

Teknik/teori 

Stjerneløb/ 

træning 

Signatur Kompas / skridt Vejvalg / huske 

Øvelse 

1. 

2. 

3. 

4. 

Negativt 

resultat 

3. Orienteringsteknik 

Orienteringsteknik - generelt. 

En af forudsætningerne for at man behersker en god orienteringsteknik 

er, at kunne anvende kort og kompas tilfredsstillende. 

Orienteringsteknik består af en lang række enkeltdele, 

der alle kan trænes og læres gennem forskellige øvelser. 

Træningens forløb. 

Øvelse 

5. 

6. 

7. 

8. 

9. 

10. 

Orienterings 

march 

"Gældende" løb 

Natorientering 

Rutinering 

- 12 - 

Øvelse 

12. a. 

b. 

c. 

d. 

e. 

13. 

Positivt 

resultat


3. Orienteringsteknik (fortsat) 

Orienteringskortet. 

For at få det fulde udbytte af et kort i forbindelse med orientering 

er det nødvendigt at være i stand til at “læse” kortet og være 

klar over, hvad de forskellige signaturer betyder. 

For at gøre læsbarheden så tydelig som mulig er orienteringskortet 

trykt i 6 forskellige farver. 

Hvid 

Viser let gennemløbelig. 

(skov) 

Sort 

Angiver bl.a. veje, stier, 

bebyggelse, og indhegninger. 

(Se næste side) 

Figur 2. Orienteringskortets farver 

- 13 - 

Grøn 

Viser gennemløbelighed, 

jo 

grønnere desto 

sværere.



Orienteringskortet. (fortsat) 

Gul 

Viser alle åbne og overskuelige 

områder. 

F.eks. opdyrkede marker 

og enge. 

Brun 

Angiver højdeforskelle i 

terrænet, f.eks. lavninger, 

høje, slugter, skrænter, 

huller o.lign. Tykke streger 

er tællekurver der angiver 

udgangspunkt for 

videre tælling. 

Blå 

Viser alt med 

tilknytning til 

vand f.eks. 

grøfter, søer 

og moser. 

Sort 

Sort viser også 

sten, grupper 

af sten 

og klippeskrænter. 

Figur 2a. Orienteringskortets farver 

- 14 -



Orienteringskortet. (fortsat) 

Den præcise definition af farver/signaturer fremgår af signaturforklaring 

illustreret i afsnit B, figur 44. 

Målestoksforhold. 

Hærkort tegnes i målestoksforholdene 1:100.000, 1:50.000 og 

1:25.000, hvor1:50.000 er det meste anvendte, og hvor en cm 

på kortet svarer til 500 m i terrænnet. Civile orienteringskort tegnes 

primært med to målestoksforhold, 1:10.000 og 1:15.000, hvilket 

vil sige at 1 cm på kortet svarer for 1:10.000 vedkommende til 

100 m i terrænet, og for 1:15.000 svarer det til 150 m i terrænet. 

Det er vigtigt at kende målestoksforholdet og hvor mange meter 

omregnet til skridt man skal løbe mellem posterne. Kobles 

dette sammen med brugen af kompasset er det muligt, hvor 

det kan betale sig at løbe ”ind over kortet” uden for vej og sti. 

Kompasset på kortet. 

På orienteringskortet findes nogle lodrette linier indtegnet med 

indbyrdes lige stor afstand. Disse linier hedder meridianlinier eller 

kompaslinier, og bruges som ”rettesnor” for kompasset når 

man udtager/indlægger en kompasretning eller nordvender kortet. 

Ækvidistance. 

En ækvidistance på fx. 2,5 m, angiver hvor meget højdeforskellen 

mellem de brune kurver indtegnet på kortet i virkeligheden 

svarer til i terrænet. 

- 15 -



Øvelser i kortforståelse. 

Efterfølgende træningsøvelser kan bruges på alle niveauer. De 

bør anvendes og organiseres efter hvilket niveau løberne befinder 

sig på, eller hvad der skal trænes. På den måde anvendes 

flest mulige ressourcer på de svage sider. 

Øvelserne kan med fordel, som tidligere nævnt, organiseres i 

stjerneløb, hvor der kan trænes mest muligt på kortest tid uden 

konkurrencemomentet. 

Øvelse nr. 1: Signaturvandring. 

Formålet er at indlære signaturer og orientering af kortet. 

1. Materialer: Kort og kompas. 

2. Banen gennemføres med 2 hold af 8-10 mand med hver sin 

instruktør. For at spare tid startes i hver ende af banen. 

3. Banen bør ikke være længere end ca. 2000 m i et terræn, 

hvor de fleste gængse signaturer skal kunne demonstreres. 

4. Det er vigtigt, at instruktøren jævnligt kontrollerer elevernes 

orientering af kortet, Det vil sige at de drejer kortet, eller nord- 

vender det, således at terrængenstandene ses i den retning 

kortet vender. 

5. Instruktøren kan evt. også ved brug af kompas, gennemgå, 

hvorledes man orienterer kortet. 

Øvelse nr. 2: Signaturtips. 

Formålet med øvelsen er indlæring af signaturer. 

- 16 -


Navn: 

Post 1: 

Post 2: 

Post 3: 

Post 4: 

Post 5: 


1. En afmærket rute følges af løberen. 

2. Ved posterne opsættes et manilamærke visende tre forskel- 

lige signaturer. Løberen skal på et afkrydsningsskema sæt- 

te kryds ud for den signatur han mener han står ved. 

1. 

Sten 

Post 1 

2. 

Hul 

3. 

Stikryds 

Sæt kryds 

Deling: 

1 x 2 

Figur 3. Postmærke og afkrydsningsskema 

- 17 -



Øvelse nr. 3: Signaturjagt. 

Øvelsens formål er indlæring af signaturer. 

1. Løberen får ved start udleveret et kort med mange poster 

indtegnet. Ingen af de benyttede poster må være samme 

slags terrængenstand/postdefinition. 

2. Løberen får den første postdefinition udleveret. 

3. Han finder cirklen med denne definition og løber til posten. 

4. Ved posten hænger et mærke med den/de næste definition(er) 

løberen skal løbe til. 

5. Banelæggeren kan variere længde og sværhedsgrad ved at 

vælge postrækkefølgen med omhu. 

Banen kan også udvides til at omfatte flere baner-i-en, for 

derved at kunne sende flere løbere afsted ad gangen.Det er 

kun et spørgsmål om, at posterne skal tages i forskellig ræk- 

kefølge. 

- 18 -



Øvelse nr. 3: Signaturjagt. (fortsat) 

Post 6. Næste post: 

Bane A: Grøfteknæk 

Bane B: Digeende 

Bane C: Sten 

Figur 4. Postmærke og Korteksempel (Flere baner) 

- 19 -



Øvelse nr. 4: Parktur. 

Formålet er signaturindlæring samt for begyndere forbedring 

af lokalkendskab i og omkring kasernen/ flyvestationen/ flådestationen. 

Da banen lægges både i skov og omkring bebyggelse kan øvelsen 

også iværksættes som variation i den almindelige rutinerende 

træning. Banen skal søges lagt, så den ikke er til gene 

for de omkringboende. 

Kortmaterialet kan enten være kort over garnisonen eller civile 

orienteringskort. 

3 

2 

4 

7 

Figur 5. Eksempel på parktur 

- 20 - 

6 

1 

5



Kompas og skridttællingsøvelser. 

I forbindelse med orientering på kort, vil det ofte være nødvendigt 

at benytte kompas. Det er derfor nødvendigt at opnå rutine 

i brug af dette hjælpemiddel, bl.a. for på en hurtig og sikker måde 

at kunne orientere sig bedre. 

Når der i terrænet skal løbes i en kompasretning, vil det være 

nødvendigt at vide, hvor mange meter, omsat til antal skridt, 

man skal tilbagelægge. Dette gøres ved hjælp af skridttælling, 

idet der tælles dobbeltskridt, (f.eks. hver gang venstre fod går i 

jorden). Såfremt man ved, hvor mange dobbeltskridt man tager 

pr. 100 m i forskellige terrænformer, vil man med rimelig nøjagtighed 

vide, hvor lang en strækning man har tilbagelagt. 

Såfremt skridttæling bruges, er det i sagens natur vigtigt, at løberen 

bevarer koncentrationen, da bare 10 skridts forkert tælling 

kombineret med få graders/tusindedeles forkert retning, 

kan få ham langt væk fra posten. 

En skridttællingsbane gennemføres nemmest som en selvstændig 

bane i starten af uddannelsen, kan evt. også gennemføres 

i faget skytteuddannelse. Løberen får et lille kort og en blyant, 

og noterer hvor mange dobbeltskridt han tager i de forskellige 

terrænformer. 

Kompasøvelser bør finde sted som en af de første øvelser, f.eks. 

som disciplin i et indledende trænings stjerneløb, dog først efter 

at skridttælling har fundet sted. 

Der bør ligeledes gennemføres en bane for fodmarch, således 

at soldaten registrerer hvor mange skridt han tilbagelægger pr. 

100 m iført udrustning. Dette kan registreres på skemaet der 

bæres af soldaten. (se figur 6 på næste side) 

- 21 -



Skridttælling. 

Øvelsens formål er at finde frem til, hvor mange dobbeltskridt, 

der skal løbes pr. 100 m i forskellige terrænformer. 

Banen lægges mest hensigtsmæssigt samlet i et område med 

skovsti, tæt skov, åben skov, og såfremt muligt, kuperet (bakket) 

terræn. 

Banen skal være opmålt præcist med et målehjul eller målebånd. 

Der må ikke være tvivl om banens faktiske længde. 

Banen markeres bedst med markeringsstrimmel, der skal følges 

snævert. 

For at kunne tage et gennemsnit gennemløbes strækningen 

mindst 3-4 gange. Resultatet noteres på det udleverede skema 

og gemmes af løberen. 

Terrænbeskrivelse 

100 m. god jævn 

sti 

100 m. let gennemløbeligt 

terræn/ 

kuperet 

100 m. svært gennemløbeligt 

Dobbeltskridt 

løb 

Figur 6. Registrering af skridttælling. 

(Dobbeltskridt gang kan bruges til march). 

- 22 - 

Dobbeltskridt 

gang



Øvelse nr. 5: Skridttælling. 

Formålet med øvelsen er at afprøve løberens skridttælling i praksis 

i varieret terræn. 

Banen markeres med farvet strimmel, som løberen følger i løb. 

Han tæller sine skridt, omregner derefter til antal skridt pr. 100 

m, og indfører det i skemaet jf. nedenstående. 

Banelæggeren kan beskrive terræntypen løberen skal gennemløbe, 

således at han kun får en praktisk demonstration af gennemløbeligheden. 

Post Terræntype Længde 

S – 1 Skovsti 150 m 

1 – 2 

Åben skov/ 

kuperet 

2 – 3 Svært gennem- 

løbeligt/fladt 

300 m 

100 m 

3 – 4 Åben skov/fladt 200 m 

4 - M Skovsti/kuperet 100 m 

- 23 - 

Antal 

dobbeltskridt 

Antal 

Skridt 

Pr. 100 m 

Figur 7. Eksempel på skema til skridttællingsøvelse



Øvelse nr. 6: Kompas og skridttælling. 

Formålet med øvelsen er at træne i at løbe efter en opgivet retning 

i grader og/eller TS samt afstand. 

Øvelsen kan med fordel afholdes på et afgrænset område, som 

f.eks. kaserne/flådestation/flyvestation, idet afstanden mellem 

posterne ikke bør overstige 300 meter. Endvidere bør posterne 

være tydelige og markante, da øvelsen ellers bliver for svær. 

Ved start udleveres kompas og blyant. Banelæggeren har i forvejen 

indført retning og afstand på skemaet, som løberen skal 

følge. Når løberen når frem til posten skal han indføre hvilken 

terrængenstand han står ved. 

Grad: Navn: Enhed: 

Delstræk Retning Afstand Målets art 

START – 1 

1 – 2 

2 – 3 

3 – 4 

4 – 5 

5 – 6 

6 – 7 

7 – 8 

8 – MÅL 

Figur 8. Eksempel på opgaveskema 

- 24 -


52º 

120 m 

Start 

130º/45 m - 

92º/120 m 


Øvelse nr. 7: Kompas/skridttælling. 

Denne øvelse minder om øvelse nr. 6, men bør gennemføres i 

terrænet. Der skal opgives retning i grader eller TS samt afstand 

fra post til post. Dette kan gøres ved at ophænge en instruktion 

på hver post, eller den kan udleveres skriftligt for hele banen. 

Posterne markeres med almindelige postskærme. 

240º 

215 m 

132º 

250 m 

72º/160 m - 

60º/110 m 

310º 

170 m 

220º 

100 m 

Figur 9. Eksempel på kompas/skidttællingsbane. 

Øvelsens sværhedsgrad kan ændres, dels ved at ændre afstanden 

mellem posterne, dels ved valg af det terræn, løberen skal 

igennem Endvidere kan man lægge knækpunkter på delstrækkene, 

hvilket gør øvelsen noget sværere. 

Figur 10. Bane med knækpunkter. 

- 25 - 

90º/45 m - 

170º/50 m - 

190º/100 m



Øvelse nr. 8: Papirløb. 

Formålet med øvelsen er at træne løberen i at udtage kompasretning, 

måle afstand og herefter omsætte dette til terrænet ved 

at gennemløbe banen. 

Banelæggeren skal være meget omhyggelig under udtagelse 

af retninger og afstande samt under fremstilling af skabelonen. 

Er retning/afstand forkert, bliver banen en fiasko. 

Grad: Navn: Enhed: 

Postbeskrivelse: 

Start/Mål: P-plads 

post 1: Sten. 

post 2: Slugt. 

7 

post 3: Stikryds. 

post 4: Sten. 

post 5: Stisammenløb. 

post 6: Grøfteende. 

post 7: Slugt. 

post 8: Bevoksningsgrænse. 

post 9: Stikryds. 

Måltid 

Starttid 

Løbstid 

Start/mål 

Figur 11. Eksempel på papirløb 

9 

- 26 - 

8 

Målestok. 1:10.000 

6 

3 

1 

2 

5 

4



1 2 3 4 5 6 7 8 9 

Øvelse nr. 9: Strimmelløb. 

Kontrolkort 

Formålet med øvelsen er, at ”tvinge” løberen til at anvende kompas 

i forbindelse med kortet. 

Skabelonen laves ved at lægge et stykke karton hen over kortet 

og hæfte eller tape det fast. Strimmelen, løberen skal følge, 

fremstilles ved at klippe en bane som vist i nedenstående illustration. 

På kartonen påføres kompaslinier, målestoksforhold, postbeskrivelse 

og evt. rubrikker til registrering af løbstid. Det anbefales, 

at løberen får sit kontrolkort med, da det ødelægger orienteringskortet, 

såfremt der klippes i dette. 

Sværhedsgraden varieres ved at gøre strimmelen bredere (lettere) 

eller smallere (sværere). (se eksemplet på næste side) 

- 27 -


Postbeskrivelse 

1. Sydkant mose. 

2. Sten. 

3. Bevoksningsgrænse. 

4. Levende hegn. 

5. Hul. 

6. Grøfte - T. 

Måltid: 

Starttid: 

Løbstid: 

Målestok 1:10.000 


Figur 12. Eksempel på strimmelløb 

- 28 -


N 


Øvelse nr. 10: Afblændet delstræk. 

Formålet med at gennemløbe baner med afblændede delstræk 

er, at tvinge løberen til at bruge kompas. 

Afblænding af delstræk gøres mest økonomisk ved at overdække 

kortet med papir, hvori man klipper huller i området omkring 

posten. 

Såfremt banelæggeren vælger at klippe området omkring posten 

ud, og opklæbe den på papir, er det meget vigtigt, at disse 

udklip sidder nøjagtigt som på kortet, og at der påføres kompaslinier 

og/eller nordpile. Banelæggeren kan også udstrege 

delstrækkene med farvetusch (sort). Såfremt kortene er laminerede, 

kan man anvende sort tape til afblænding. 

Figur 13. Eksempel på afblændet delstræk 

- 29 -



Vejvalgsforståelse. 

I forbindelse med at vælge den vej, der med fordel kan anvendes 

mellem posterne, er der flere forhold at tage i betragtning. 

Vejvalgsbedømmelsen gælder ikke kun valget af selve vejen, 

men i høj grad også valget af orienteringsmåden. Det hurtigste 

vejvalg er sjældent det mest sikre. Man må derfor altid afveje 

ønsket om hurtighed mod kravet om sikkerhed. Vejvalget bliver 

ofte et resultat af overvejelser om løberens egen orienteringstekniske 

kunnen og løbeevne samt kortets kvalitet og terrænets 

beskaffenhed. 

Der er i høj grad tale om et rutine- og erfarings-spørgsmål, og 

det kan derfor være vanskeligt at opstille klare regler for, hvordan 

et vejvalg skal planlægges og gennemføres. Efterfølgende 

forhold kan dog være retningslinier i overvejelserne: 

1. Vejvalget skal planlægges inden der tages hul på det. 

2. Det vurderes om posten, man skal frem til er let/svær, og 

hvilket udgangspunkt den bør tages fra. Herunder tages der 

også hensyn til, hvad der kan anvendes som sidste sikre 

udgangspunkt, før der løbes ind til posten. 

3. Til sidst ses på hele strækket, og der vælges nu det for lø- 

beren hurtigste vejvalg, der kan gennemløbes uden at løbe 

forkert (”bomme”). 

For den urutinerede løber gælder det om finde et lineært vejvalg, 

f.eks. stier, grøfter, bevoksningsgrænser, diger o. lign. 

Løberen vil ofte med fordel kunne tillade sig at løbe langt udenom. 

Det sidste sikre udgangspunkt bør vælges tæt på posten, 

og om muligt med et direkte lineært indløb til denne. 

- 30 -



Da den urutinerede løber ofte vil standse og læse kortet, hver 

gang der skal drejes fra, bør vejvalget være simpelt. 

Sikkerheden skal prioriteres højt, da løberen såfremt han ”bommer” 

vil have svært ved at læse sig ind på kortet igen. 

Efterhånden som der opnås en større rutine, kan løberen tillade 

sig at benytte mere komplicerede vejvalg, herunder tage 

større hensyn til løbedistancen. Det skal dog til stadighed være 

under hensyntagen til terrænets gennemløbelighed, tæt bevoksning, 

vådområder, bakker o. lign. samt strækkets hårdhed. 

Den rutinerede løber vil, også efter en analyse af et delstræk, 

have lettere ved at vurdere og vælge den mest hensigtsmæssige 

orienteringsform - nemlig grov- eller finorientering. 

Grovorientering. 

Princippet for grovorientering er, at løberen vælger et opfang i 

nærheden af posten, som han med sikkerhed kan finde, fx. en 

sti, en grøft eller lignende. Han kan nu tillade sig at løbe hurtigt 

frem til opfanget, hvorfra han skal finorientere. 

Finorientering. 

Der finorienteres fra det udgangspunkt løberen har valgt og ind 

til posten. Det vil sige, at løberen på denne strækning sammenholder 

alle terrængenstande med kortet for at nå ind til posten. 

- 31 -



Øvelse nr. 11: Valg af udgangspunkt. 

Denne øvelse har til formål at træne i valg af sidste sikre udgangspunkt 

(SSU), før der finorienteres ind til posten. 

Banelæggeren vælger egnede SSU løberen kan bruge, og opsætter 

postskærme ved dem. Løberen vælger selv et SSU og 

løber dertil, klipper sit kontrolkort, finorienterer ind til posten og 

klipper der. 

Af hensyn til materielressourcer bør banen ikke være for lang, 

da der sagtens kan være tre egnede SSU ved hver post. 

Figur 14. Eksempel på SSU-bane 

- 32 -


S/M 

S/M 


Øvelse nr. 12 a. – e.: grov - fin 

Alle de efterfølgende baner har alle til formål at træne løberen 

i grov- og/eller finorienteringsteknik. 

a. Kort – lang. 

Med denne udformning af banen skal der på de lange del- 

stræk være mulighed for at træne grovorienteringen, mens 

der på de korte trænes finorientering. 

b. Klyngeløb. 

Som variation til kort – lang kan banen laves, så der efter de 

lange delstræk er klynger af poster, hvor finorienteringen kan 

trænes. 

- 33 -


S/M 


c. Mangepostløb. 

Banelæggeren udsætter mange poster i et begrænset område. 

De korte delstræk gør, at det primært er finorienteringen der trænes. 

Posterne tages i valgfri rækkefølge. 

S/M 

d. Perlekæden. 

Denne øvelse træner løberens tillid til hans egen orienteringsevne. 

Banelæggeren indtegner mange poster på masterkortet 

i en perlekæde, men ikke alle poster er udsat i terrænet. 

Løberen ved ikke på forhånd, hvilke poster der er udsat, og bliver 

derfor nødt til at løbe til dem alle. 

- 34 -


Bane C 

Kort-huske 


e. Stjerneløb. 

Denne baneform har mange fordele. Den kan anvendes med 

samme teknik på flere baner, eller med baner, der har til formål 

at træne forskellige teknikker. 

Da der reelt er tale om flere korte baner, kan der hurtigt sendes 

mange løbere af sted af gangen. 

Stjerneløbsmodellen kan med stor fordel anvendes til træningsbaner 

både for urutinerede og rutinerede løber, da modellen 

gør, at man kan gennemføre træning med mange løbere på 

kort tid,og inden for et afgrænset område. 

Det tilrådes ikke at tage tid på løbere i dårlig træningstilstand, 

da konkurrencemomentet sætter belastningen op, også selv 

på korte baner. 

Nedenstående er et eksempel på et stjerneløb med tre træningsbaner. 

- 35 - 

Bane A 

Kort - lang 

Bane B 

Perlekæde



Øvelse nr. 13: kort - huske. 

Denne øvelse har til formål at træne løberens evne til at kunne 

indprente sig og huske det næste delstræk, for derved at opnå 

et glidende løb. 

Banelæggeren opsætter ved start og ved hver post et mindre 

kortudsnit, der viser vejen frem til næste post. 

Det er vigtigt, at der benyttes simple vejvalg samt at delstrækkene 

ikke bliver for lange. 

Løberen medbringer kun kompas på banen. 

Hvis banelæggeren ikke ønsker at klippe i kortene, kan man 

klippe et hul i et stykke karton, der viser det aktuelle delstræk. 

Figur 15. Eksempel på kortudsnit til kort huskeløb. 

- 36 - 

1



Orientering om natten. 

Det er i sagens natur sværere at orientere sig om natten, end 

om dagen. Det betyder også at orienteringsteknikken ved natløb 

skal gribes an på en anden måde. 

Selv om løberen under natløb anvender en god lygte, er synsfeltet 

begrænset til lysstrålen, og det bliver derfor væsentligt 

sværere at; 

1. få overblik over terrænet og se detaljer, 

2. læse kortet, 

3. løbe i terrænet. 

Disse forhold gør, at man let overser en del detaljer, såsom stier, 

og andre gode opfang man løber forbi. Det er specielt svært 

at skelne farverne på kortet i mørke. Derfor overses her let detaljer, 

idet kortet kun sjældent kan læses som under dagløb, og 

følgelig vil løbetempoet blive sat ned. 

De her nævnte forhold gør, at orientering om natten primært 

skal bygge på: 

Det gøres ved at: 

SIKKERHEDEN 

1. Benytte skridttælling. 

2. Jævnligt kontrollere retningen med kompasset. 

3. Anvende sikkert vejvalg til SSU. 

4. Følge lineære detaljer som stier, veje, diger, grøfter. 

5. Bruge tid på at læse kortet. 

6. Følge det planlagte vejvalg. 

- 37 -



”Bomanalyse”. 

For den urutinerede løber er mulighederne for at løbe forkert, 

eller ”bomme”, store og mange. 

Hyppigste årsag til at løberen ”bommer” kan bl.a. være: 

- At han ikke tæller skridt, og ikke er nøjagtig nok med kom- 

pasretningen under indløb fra SSU til posten. 

- At han laver en såkaldt parallelfejl, så han f.eks. løber ud 

af den forkerte grøft. 

- At han løber til en forkert post, hvis han under løbet får 

øje på denne. 

- At han ”hænger på” en anden løber, uden at vide præcis 

hvor han selv er. 

- At han løber i en 180 o forkert retning. 

- At han ikke læser postdefinition og løber til en forkert ter- 

rængenstand, fx. en slugt i stedet for en udløber. 

Det er ligeledes vigtigt at få kompenseret for ovennævnte svagheder, 

hvilket kan gøres ved at foretage en analyse af gennemløbet 

ved hjemkomst. 

Det er vigtigt for løberen at vide, hvad han skal gøre, når selve 

situationen opstår. Han skal bl.a.: 

- Så hurtigt som muligt erkende, at han har ”bommet”. 

- Søge tilbage til SSU. 

- Tælle skridt og bruge kompasset til at finde ind til posten. 

- 38 -



Løbsanalyse. 

For at løberen kan drage erfaringer af eventuelle fejl begået under 

gennemløb af banen, bør han lave en analyse af sit løb. 

Hvis tiden ikke tillader, at hver løber selvstændigt foretager sin 

egen analyse, kan og bør banelæggeren gennem en dialog med 

løberne foretage en samlet analyse, bl.a. til eget brug i planlægningen 

af den videre træning. Dette også af hensyn til løberen, 

da han/hun med ”terrænbilledet” i frisk erindring kan se, og forholde 

sig til de generelle fejl. 

En løbsanalyse foretages ved at løberen selv snarest efter løbet, 

så nøjagtigt som muligt,s tegner den faktiske rute ind på 

kortet, som han/hun har løbet i terrænnet. Banelæggeren kan, 

hvis der er tale om urutinerede løbere, instruere i, hvad de skal 

se efter, f.eks. generelt vejvalg, valg af SSU o. lign. 

Figur 16. Eksempel på løbsanalyse. 

- 39 -


4. Banelægningsteori 

Banelægningsteori - generelt. 

I bestræbelserne på at lave gode, udfordrende orienteringsløb 

af den rette sværhedsgrad og med krav til såvel orienteringsevnen 

som den fysiske formåen, er der mange forhold banelæggeren 

skal være opmærksom på. Det er ikke tilstrækkeligt 

at placere nogle postskærme tilfældige steder i terrænet, og 

derefter lade deltagerne starte i den ene ende og slutte i den 

anden. 

Vilkårene for deltagerne skal være ens, og det må ikke være 

tilfældigheder der afgør, hvem der vinder løbet. 

I dette afsnit peges på de forhold, der er vigtige at være opmærksom 

på for banelæggeren, for dels at undgå tilfældigheder, men 

også for at give de bedste resultater, hvad enten det er konkurrence 

eller træning. 

Begreber i banelægning. 

Delstræk: 

Et delstræk er det terræn mellem to poster, en løber forventes 

at løbe igennem, og i princippet det der bestemmer sværhedsgraden. 

Moment: 

En situation hvor løberen skal træffe en beslutning om vejvalg. 

Se figur 17. 

- 40 -


5 

3 momenter. 

4. Banelægningsteori (fortsat) 

3 

1 moment. 

4 

6 

- 41 - 

På dette delstræk er der et 

moment og et vejvalg. 

På dette delstræk er der 

tre vejvalgssituationer. 

Figur 17: Eksempler på momenter



Opfang. 

Et opfang er en entydig terrængenstand, løberen kan anvende 

som fix-punkt på vej til næste post for at sammenholde kort og 

terræn, f. eks veje, indhegninger, søer m.v. Opfattelsen af og 

brug af opfang kan være forskellig fra en rutineret til en urutineret 

løber. Opfang anvendes ligeledes som ydergrænse i forhold 

til posten, således at løberen registrerer, når han/hun er 

løbet forbi posten. 

Figur 18: Eksempel på opfang 

Vejvalg. 

Vejvalget er den strækning mellem to poster, som løberen vælger 

at løbe. For at der kan blive tale om et egentlig valg, skal 

løberen have flere muligheder og jo flere muligheder jo sværere 

delstræk. 

- 42 -



Sidste sikre udgangspunkt (SSU). 

Sidste sikre udgangspunkt er den terrængenstand løberen anvender 

som fixpunkt, hvor han går fra grov- til finorientering. 

Slump. 

Ordet slump anvendes indenfor orienteringsløb som en betegnelse 

for situationer, hvor utilsigtede forhold samt tilfældigheder 

påvirker en løbers resultat, eller hvor løberne ikke får samme 

konkurrencevilkår. 

Slump kan bl.a. opstå, hvis der er uoverensstemmelser mellem 

kort og terræn, men også hvor dårlig banelægning/ tilrettelæggelse 

af et arrangement kan få indvirkning. 

Se figur 20 på næste side. 

Figur 19: Eksempel på SSU (blå cirkler) 

- 43 -



Sort cirkel: 

Vådområder der 

hele tiden bliver 

større. 

- 44 - 

Røg cirkel: 

Åbent område der 

indhegnes. 

Figur 20: Eksempel på slumpmomenter 

Slumpmomenterne med uoverensstemmelser mellem kort og 

terræn kan undgås ved at kontrolløbe det område, banen lægges 

i. 

Hvis kortet er unøjagtigt kan banelæggeren skravere de ramte 

områder som vildtlommer, og lave en spændende bane udenom, 

eller hvis det er meget slemt, helt undgå at løbe i området



Kort og terræn. 

Da kortet er det eneste grundlag, soldaten har for at kunne træffe 

sine valg, bør det være i overensstemmelse med terrænet, 

for at begrænse eller helt undgå slumpmomenter. 

Da selv relativt nytegnede kort hurtigt kan blive unøjagtige i forhold 

til terrænet, er det vigtigt, at banelæggeren er opmærksom 

på dette forhold og vurderer, om en ændring i terrænet kan få 

betydning for løberne. 

Anvendelse af korttyper. 

Til undervisning i orienteringslære kan civile orienteringskort 

med målestok 1:10.000 og 1:15.000 anvendes til såvel grundlæggende 

øvelser, som rutinering i orienteringsteknik. 

Orienteringskortet bruges kun med henblik på færdsel til fods, 

hvilket giver mulighed for at anvende større målestok. Herved 

kan flere detaljer medtages, uden det går ud over læsbarheden. 

Hærkort målestok 1:50.000 (2 cm) anvendes taktisk og operativt 

i forsvaret, hvorfor anvendelsen i uddannelsen bør være 

funktionsrelateret. 

Kortet er militært set logisk opbygget. Ved at fremhæve vejene 

giver kortet et godt overblik over et større terrænområde. 

Denne overskuelighed er opnået ved at udelade detaljer, f.eks. 

mindre stier, skovveje, grøfter m.v. 

- 45 -



Sværhedsgrader - generelt. 

Det er en almindelig fejltagelse at tro, banen skal være så svær 

som mulig, uanset hvem den er beregnet for. 

Sværhedsgraden skal i uddannelsen tilpasses soldatens niveau. 

Banen skal kunne gennemføres og have en opbyggende effekt 

på hans teknik og fysiske præstationsevne. 

Sværhedsgraden kan varieres fx på træningsbaner hvor man 

ønsker at demonstrere forskellene, eller at ”tilvænne” løberne, 

men aldrig i mærkeløb. 

Bemærkninger til tabellen på næste side 

* : Med UØVEDE menes helt uerfarne løbere. 

** : Med LET ØVEDE menes løbere med 2 – 3 løb bag sig. 

*** : Med ØVEDE menes løbere, der er klar til Bronzeløb 

(sværhedsgrad let) 

- 46 -


LØBERE 

BANEN 

TERRÆN 


Skematisk oversigt over sværhedsgrader til træningsbaner. 

START 

START - POST 1 

PLACERING AF 

POSTER 

DELSTRÆK 

MÅL 

BANEFORLØB 

UØVEDE * LET ØVEDE ** ØVEDE *** 

Mange flade signaturer. 

Store stier og veje. 

Entydigt sikkert 

udgangspunkt på 

vej/sti. 

Post 1 på samme 

vej/sti som start. 

Store terrængenstande 

som vej, 

vejsammenløb, 

vej/grøft eller 

markhjørner, indhegninger 

o.lign., 

der ligger op til 

vej/sti. 

Posten skal let 

kunne findes. 

Ledelinier er skovveje 

og store stier. 

Stort, let at finde, 

godt udsyn. 

Mange poster. 

Løberne ledes 

langs sammenhængende 

sti systemer 

ved hjælp 

af posterne 

- 47 - 

Mange flade signaturer, 

store stier 

og veje. 


udgangspunkt på 

vej/sti. 

Post 1 på samme 

vej/sti som start. 

Terrængenstande 

som vejsammenløb, 

vej/grøftkryds, 

grøftesammenløb 

og andre tydelige 

terrængenstande. 

Ledelinier til stinettet. 

Postmarkeringer 

må ikke gemmes. 

2 vejvalg: 

Ledelinier er store 

stier og andre tydelige 

terrængenstande. 


godt udsyn. 

Løberne ledes 

langs sammenhængendesti-systemer 

samt store 

grøfter. 

Mange flade 

signaturer, veje, 

stier og lineære 

ledelinier. 


udgangspunkt 

på vej/sti. 

Ledelinier er veje 

og større stier 

med 1-2 momenter. 

Mindre terrængenstande 

som 

grøfte/stiender, 

stisammenstød, 

bevoksningsgrænserplaceret 

tæt på ledelinier. 

Postmarkeringer 

skal kunne ses 

ved terrængenstanden. 

Mange vejvalg: 

Op til 4 – 5 momenter. 

Hovedsagelig 

mindre veje, stier 

og større 

grøfter som ledelinier. 


godt udsyn. 

Løberen kan 

følge veje eller 

grøfter hele vejen. 

Variation i stræklængde 

og postplaceringer.


4 5 

4 


Sværhedsgrader og postplacering. 

Sværhedsgraden af et orienteringsløb kan ændres på mange 

forskellige måder, bl.a. ved at variere delstræklængde og antallet 

af opfang. Er der for store og tydelige opfang på et delstræk, 

stiller det ikke store krav til løberens tankevirksomhed. 

Figur 21: Eksempel på uhensigtsmæssig Postplacering. 

Delstrækket mellem post 4 og post 5 kan løberen gennemføre 

stort set uden at skulle bruge kortet, delstrækket udgør ”tabte 

meter”. 

Nedenstående viser et sværere delstræk. 

Figur 22: Eksempel på en hensigtsmæssig Postplacering. 

- 48 - 

5



Sværhedsgrader og postplacering. (fortsat) 

Lige vej og grøfter kan give svære opgaver, da det kan være 

svært at se, hvor på opfanget man befinder sig. 

? 

Vej 

4 ? 

? 

5 

Figur 23: Postens placering i forhold til opfang 

Står posten bare 10 m forkert kan løbet blive en fiasko. Posten 

skal kunne findes ved kortlæsning, og uanset hvad løberen vælger 

at bruge som SSU før finorientering, skal afstand og retning 

stemme. 

Figur 24: Postplaceringens nøjagtighed. 

- 49 - 

7




Postens sværhedsgrad kan endvidere varieres gennem anvendelsen 

af opfang i nærheden af posten. 

Posten skal anbringes så den ligger et sted, der kan bestemmes 

f.eks. ”nordkant mose”, og ikke ”mose”. 

Posten indtegnes tilsvarende på masterkortet. 

Figur 25: Eksempel på variation i Sværhedsgrad. 

Figuren viser to baner af stort set samme længde, men med 

varierende kvalitet og sværhedsgrad. 

- 50 -




Postens sværhedsgrad kan ligeledes varieres gennem valg af 

den terrængenstand, den anbringes ved. 

Af poster som er velegnede til lette baner kan nævnes: 

Poster placeret tæt på 

SSU. 

- 51 - 

Poster placeret på 

det lineære plan, 

f.eks. vej/ stikryds, 

grøfteknæk, bevoksningsgrænser 

o.lign. 

Poster placeret på 

tydelige terrængenstande, 

med opfang 

som vej/stikryds.




Postplacering til sværere baner kan være: 

Små terrængenstande, 

der ligger 

længere fra SSU. 

- 52 - 

Poster som er synlige 

fra det lineære 

plan, f.eks. toppen 

af en høj. 

Terrængestande på 

kurvebilledet såsom 

slugter, lavninger, 

udløbere og huller.



Banens form. 

Ved at variere delstrækkenes længde og retning, samt de terrængenstande 

man anvender til placering af posterne, bliver 

banen umiddelbart mere tillokkende. Det træner også orienteringsevnen, 

såfremt soldaten tvinges til, både at skifte retning 

og foretage vejvalg på, såvel korte som lange delstræk. 

Banelæggeren bør udnytte de muligheder terrænet byder på, og 

variere banen ved at lade den gå gennem forskellige terrænprofiler, 

f.eks. let kuperet-/, kuperet terræn, vådområder, forskellige 

former for bevoksning o.s.v. 

1 2 3 4 

Figur 26: Uhensigtsmæssig banetype. 

En bane af denne type virker ikke særlig tillokkende. 

Figur 27: Hensigtsmæssig banetype 

En bane med varierende længde af delstræk, retning og brug 

af forskellige terrængenstande virker mere inspirerende og udfordrende. 

- 53 -


Den der løber 

venstre om skal 

selv finde posten. 


Posternes placering. 

Banelæggeren bør af hensyn til dyrelivet i skoven undgå at placere 

poster i meget tæt bevoksning, angivet med mørkegrøn 

farve. 

Posterne er ikke målet i sig selv, men skal opfylde flere af følgende 

funktioner: 

- De er mål for delstrækket. 

- De er udgangspunkt for delstrækket. 

- De skal forhindre spidse vinkler (modløb). 

Antallet af poster på banen er afhængig af terrænets udseende 

og form. Bortset fra begynderbaner bør der principielt ikke være 

flere poster, end hvad der er nødvendigt for at få nogle gode 

delstræk. Anbringes posterne for tæt, er der risiko for ophobning 

af løbere, hvilket kan friste dem til at ”hænge på” hinanden. 

Spidse vinkler, eller modløb i terrænet, bør undgås, da det medfører, 

at løberne løber til og fra ad næsten samme vej. De, der 

løber til posten, får hjælp af dem der løber fra posten. Det er et 

eksempel på slump, og giver ikke lige vilkår for løberne. 

Den der løber højre 

om, får hjælp af de 

der løber fra posten. 

- 54 - 

Indsæt en vendepost 

for at forhindre 

modløb.


Sidste 

post 


Start og mål. 

Startområdet skal kunne findes både på kort og i terræn. Det 

skal tillade en gnidningsfri startprocedure, og ventende løbere 

må ikke kunne få indblik i de startendes vejvalg. Derfor vil det 

ofte være nødvendigt med en afmærket rute fra venteområde 

til selve startstedet. 

Banelæggeren bør også være opmærksom på stedets lysforhold, 

da løberen ofte selv skal indtegne ruten. Der er ofte er 

dårlige lysforhold i tæt skov. 

Målområdet skal vælges, så det tillader en sikker tidstagning, 

hvilket kræver gode oversigtsforhold samt at alle løbere kommer 

fra samme retning. 

Målet har ikke nogen orienteringsmæssig værdi, og ligger i princippet 

uden for den egentlige bane. Derfor bør sidste post ligge 

tæt på målet, så der ikke bliver for mange ”tabte meter” på 

dette delstræk. Posten skal samtidig sikre, at man får løberne 

ind fra nogenlunde samme retning. 

Forkert 

Rigtigt 

- 55 - 

Sidste post 

Figur 28: Fra sidste post til mål


Til banen Fra banen 

Ophold 


Sammenfaldende start og mål. 

Vælger banelæggeren at etablere start og mål samme sted bør 

følgende ting iagttages: 

- Der etableres et opholdsområde, hvor der bl.a. kan forplejes. 

- Der etableres et venteområde, uden udsyn til startstedet, 

hvor næste starter venter på at blive kaldt frem. 

Selve startstedet og mål holdes adskilt, f.eks. tegnes kortet fra 

bagsmækken af en bil, mens måltiden registreres ved førerpladsen. 

Efter registrering af måltid går løberen til P-plads, hvor andre 

løbere, der er færdige med gennemløb, venter. 

Vent før 

Tegning af kort 

- 56 - 

Mål - tid 

Figur 29: Eksempel på sammenfaldende start og Mål. 

P


5. Terrænsportsmærket 

Terrænsportsmærket - generelt. 

Terrænsportsmærket er et militært mærke/duelighedstegn og 

omfatter discipliner organiseret som en slags flerkamp, der primært 

sigter mod at afprøve soldatens evne til at finde rundt i 

terrænet, udpege mål og bedømme afstande. 

Terrænsportsmærket kan bruges til kontrol af soldatens evner 

inden for de nævnte discipliner. For at give soldaten de bedste 

forudsætninger for at erhverve mærket, bør han have opnået 

en rimelig grad af rutine i disciplinerne samt være i besiddelse 

af en god fysisk form. 

Terrænsportsmærket findes i tre kategorier 

1. BRONZE – let. 

2. SØLV – middelsvær. 

3. GULD – svær. 

Der er forskellige krav til de tre kategorier, såvel sværhedsgraden 

af banerne som tiden til rådighed, samt længden af banerne. 

Belastningen kan være meget høj, hvorfor banelæggeren 

bør afpasse niveauet til soldaternes fysiske formåen. 

Mærke 

Disciplin 

BRONZE SØLV GULD 

Dagløb X X X 

Punktorientering - X X 

Natløb - X X 

Kortlæsning X X X 

Afstandsbedømmelse X X X 

HGR X X X 

- 57 -


5. Terrænsportsmærket (fortsat) 

Planlægning og tilrettelæggelse. 

Såfremt terrænsportsmærket planlægges gennemført samme 

dag, er det ressourcekrævende på både materiel-/ og personelsiden. 

Derfor kan det være hensigtsmæssigt at planlægge 

det, således at det sker over en periode; evt. kan tiden udnyttes 

fra andre relevante fag. Det skal dog bemærkes at mærkeprøverne 

skal bestås inden for en periode af 12 måneder, regnet 

fra datoen for afholdelse af første prøve. 

Skemaet på næste side er en eksempelvis gennemførelse af 

forberedelserne til et terrænsportsmærke. 

- 58 -


Overvejelser 1- 2 måneder før: 

- I god tid bestille terræn og skov af hensyn til jagtsæson m.m. 

- Årstiden. Er skoven »for åben«? 

- Lån af materiel og mandskab. 

- Tid til rådighed. Skal alle prøver afholdes samme dag? 


2 uger før 

AFSTANDS-BEDØMMELSE: 

Finde stand-plads. Finde 5 - 

7 egnede mål fra 50–1500 m. 

Køre rundt og måludpege 

nøjagtigt. Fremstille materialer. 

KORT- 

LÆSNING: 

Finde 5 - 7 egnede mål fra 

500 – 4000 m. samt standplads 

højt i terrænet og med 

frit udsyn rundt. Køre rundt i 

terrænet og udpege målene 

nøjagtigt. Fremstille materialer, 

skabeloner m.m. 

PUNKT- 

ORIENTERING 

Finde egnet sted til banen (2 

km.) med en signatur mellem 

hver post til at hjælpe løberen 

ind på banen igen. 

O-LØB: 

Ud i skoven, og sammenholde 

kort med terræn. Finde 

start/mål og evt. parkeringsplads. 

- 59 - 

1 - 5 dage før 

AFSTANDS-BEDØMMELSE 

Klargøre materiel. Evt. klargøre 

standpladsen. Lave instruktion. 

KORTLÆSNING 

Klargøre materiel. Evt. klargøre 

standpladsen. 

Lave instruktion. 

PUNKT 

ORIENTERING 

Opsætning af banen. Kontrolløb 

dagen før/på dagen. 

O-LØB 

Udsætning af løb. Kontrolløb 

dagen før/på dagen.


Disciplinerne: 


Orienteringsløb. 

For at forhindre uvedkommende i at fjerne postskærme, bør 

løbet udsættes så tæt på løbstidspunktet som praktisk muligt, 

således at det kan kontrolløbes og evt. rettes til i tide, før selve 

løbet skal gennemføres. Dette gælder både for natløb og dagløb. 

Kortlæsning. 

Indledningsvis kan målene findes på hærkortet. Banelæggeren 

er dog nødsaget til at køre ud i området og ved selvsyn kontrollere, 

at de mål han har valgt kan stedfæstes på kortet. Denne 

del af forberedelsen kan være tidskrævende. 

Standpladsen skal være højt placeret i forhold til det omkringliggende 

terræn, og der børe være frit udsyn på minimum 120 

grader. Det må ikke være muligt for prøvetagerne at se banen 

og målene før ankomst til selve standpladsen. 

Banelæggeren bør finde 1 – 2 reservemål i tilfælde af tåge, dårligt 

vejr etc. Det er hensigtsmæssigt at lægge standpladsen for 

afstandsbedømmelse i nærheden, dog uden at det generer. 

Standpladsen for afstandsbedømmelse skal være i en anden 

retning/i et andet område, således at der ikke er overførselsværdi 

mellem disciplinerne. 

Målene skal kunne stedfæstes på kortet (der anvendes kun 2 

cm. Hærkort), være tydelige og i forskellige retninger. 

- 60 -



Disciplinerne: (fortsat) 

Afstandsbedømmelse. 

Målene skal leve op til kravene angivet i FKOBST 407-1, 

Bestemmelser for terrænsportsmærket. Afstanden til dem kan 

evt. måles med laserafstands-måler under hensyntagen til gældende 

sikkerhedsbestemmelser. Målene må ikke kunne ses af 

prøvetagerne, før prøven starter. Afstandsbedømmelsen bør 

finde sted før kortlæsningen. HELE målet skal kunne ses; alle 

terrængenstande samt figurskiver kan anvendes. 

Punktorientering. 

Punktorientering kontrollerer løberens evne til at kunne stedfæste 

sin egen (postens) position på kortet. Orienteringskort 

målestok 1:10.000 og 1:15.000 er det mest anvendelige til denne 

disciplin, da hærkort, grundet størrelsesforhold og antal af 

signaturer ikke bør anbefales. 

Banen bør have meget varierende karakter, dvs. indeholdende 

de fleste former for terræn, fra åben til lukket skov, grøfter, kuperet 

terræn o.s.v. Mellem hver post på banen bør der være et 

opfang, der kan føre løberen ind på kortet igen, såfremt han 

mister orienteringen. 

Banen skal være tydeligt afmærket med en såkaldt ”snitzling”, 

som er små strimler af farvet strimmel, ophængt i f.eks. tøjklemmer. 

I instruktionen skal der lægges vægt på hvorledes løberen 

markerer posten på kortet. 

- 61 -


10 

8 

6 

4 

2 

0 


Disciplinerne: (fortsat) 

Håndgranatkast. 

Banen skal leve op til kravene angivet i FKOBST 407-1, og prøven 

kan gennemføres i felten; evt. ved at fremstille en ring og et 

skyttehul fx. af kasseret presenning der males i en lys farve. 

Underlaget skal være plant, og en entydig kastelinie skal være 

markeret. 

Der udpeges en markør, der markerer for træffer eller forbier. 

Fremstilling af materialer. 

Det kan være hensigtsmæssigt og tidsbesparende for prøveafholderen 

at fremstille materialer, primært skabeloner og skemaer, 

til hjælp under udregning af resultater, og til senere brug. 

Efterfølgende er eksempler på sådanne. 

50 % 

50 

40 

30 

20 

10 

Standplads 

Mål nr.: 

Bedømt mål 

- 62 - 

Skabelonen skal fremstilles 

til hvert mål. Den kan 

kopieres f.eks. på transparentpapir, 

og sættes 

fast med en nål på standpladsen 

og drejes derefter 

til målet. 

Figur 30: Eksempel på skabelon til brug ved kortlæsning.



Mål Afstand 0-10% 10-20% 20-30% 30-40% 40-50% 50 

1 

2 

3 

4 

5 

Fejlpoint 0 2 4 6 8 10 

Her indføres de for den pågældende opgave udregnede afstande. 

Dette vil lette arbejdet med bedømmelsen væsentligt. 

Mål 

Nr. 

1 

2 

3 

4 

5 

Figur 31: Eksempelvis retteskema til kortlæsningsopgaver. 

≥50% ≥40% 

≤50% 

≥30% 

≤40% 

≥20% 

≤30% 

≥10% 

≤20% 

Afstand 

≤10% 

- 63 - 

≥10% 

≤20% 

≥20% 

≤30% 

≥30% 

≤40% 

≥40% 

≤50% ≥50% 

Fejl 5 fejl 4 fejl 3 fejl 2 fejl 1 fejl 0 fejl 1 fejl 2 fejl 3 fejl 4 fejl 5 fejl 

Figur 32: Eksempel på retteskema til brug ved afstandsbedømmelse. 

Her indføres de for den pågældende prøve udregnede afstande 

i meter.



Gennemførelse af terrænsportsmærket - generelt. 

Dette afsnit omhandler eksempelvise anvisninger for gennemførelse 

af et arrangement til terrænsportsmærket, samt supplerer 

bestemmelser for terrænsportsmærket. 

Orienteringsløb, dag. 

Det mest anvendte er sammenfaldene start og mål ( se fig. 29, 

side 56). Det er vigtigt at løberne ikke kan ”blande sig” i starten, 

og derfor bør instruktionen gives samlet ved ”VENT-FØR-området”, 

hvor også startlisten bør ophænges. 

Tiden starter når løberen starter tegning af sit kort efter mønsterkortet 

(masteren). Han kan med fordel, hvis man anvender 

laminerede kort, overdække de indtegnede delstræk med gennemsigtig 

tape, da svedige fingre ellers kan udviske det indtegnede. 

Startintervallet sættes til et passende antal minutter, således at 

der ikke bliver kødannelse ved indtegning. Man kan med fordel 

lave flere indtegningssteder. Første løber starter på 00:00:00, 

derefter start f.eks. hver 2-4 minutter afhængig af antallet af deltagere. 

Ved løbernes tilbagekomst noteres sluttiden på hans kontrolkort, 

hvorefter det antal minutter han er startet efter første mand fratrækkes, 

eksempelvis er tiden for 3. løber: løbstid – (3 x 4 min.): 

Sluttid er 00:57:00 min. 

Fratrækkes 12 min.= Løbstid: 00:45:00 minutter. 

Ved start/mål skal førstehjælpsmateriel incl. båre forefindes. 

Signalmidler til brug ved tilkald af ambulance bør medbringes, 

dog som minimum et disponibelt terrængående køretøj til eva- 

- 64 -



kuering af evt. tilskadekomne. 

Orienteringsløb, nat(sølv og guldmærke). 

Start og mål skal efterleve de samme krav som til dagløb. 

Venteområderne kan dog placeres tættere på selve startstedet. 

Området skal være oplyst hensigtsmæssigt, så det ikke generer 

under indtegning af kortet. 

Banelæggeren bør under instruktionen anvise løberne et udgangspunkt 

på banen hvor de kan søge til, såfremt de farer 

vild, f.eks. i tilfælde af defekt lygte. 

Startproceduren anvendt under dagløb, kan også anvendes 

under natløb. 

Løbernes lyshjælpemidler, feltlygte eller pande-lamper, skal 

være afprøvet og isat holdbare batterier. En reservebeholdning 

kan med fordel medbringes. 

Signalmidler til brug ved tilkald af ambulance bør medbringes, 

dog som minimum et disponibelt terrængående køretøj til evakuering 

af evt. tilskadekomne. 

Kortlæsning. 

Instruktionen bør gives ved ”VENT-FØR-området” prøvetagerne 

må ikke kunne se banen. 

Mandskabet inddeles i hold a 5-10 mand, der på kommando 

rykker frem til standpladsen. Her får de udleveret kort, kompas 

og sikkerhedsnål(kan også være sat fast på sigtestokken), hvorefter 

tiden starter og al samtale er forbudt. 

- 65 -



Det er særlig vigtigt indskærpe, at der ikke bliver skubbet til de 

opsatte retningsstokke. 

Efter løsning af opgaven afleveres denne til lederen, hvorefter 

prøvetageren går til ”VENT-EFTER-området”. 

Afstandsbedømmelse. 

Instruktionen bør gives ved ”VENT-FØR-området”; prøvetagerne 

må ikke kunne se banen. 

Mandskabet inddeles i hold à 5 - 10 mand, og rykker på kommando 

frem til standpladsen, hvor de går frem til hver sin retningsstok 

og starter løsning af opgaven. Al form for samtale 

prøvetagerne imellem, er forbudt. 

Lederen indsamler opgaveløsningerne fra mandskabet og sender 

dem derefter til ”VENT-EFTER-området”. 

Resultatet udregnes på baggrund af retteskemaet 

(se fig. 32 på side 63). 

Punktorientering(sølv og guldmærke). 

Startproceduren beskrevet for orienteringsløb kan også anvendes 

her, dog kan det være hensigtsmæssigt at øge startintervallet 

til f.eks. 5 minutter, således der ikke bliver ophobning på 

banen. 

Evt. hjælpere, hvis opgave det er at kontrollere, at løberne ikke 

afviger mere end det tilladte fra banen, udstilles så betids, at de 

er klar til første gennemløb. 

- 66 -



Ved posterne er det hensigtsmæssigt at opsætte sikkerhedsnåle 

og fedtpen til markering af posten på bagsiden af kortet. 

Løberen skal således ikke løbe og holde nålen i hånden med 

efterfølgende risiko for at miste den. 

Ved løberens tilbagekomst afleveres kortet, og lederen kontrollerer 

løsningen af opgaven ved brug af lineal, feltkompas eller 

lign. 

Håndgranatkast. 

Selve prøvebanen og en træningsbane kan evt. opsættes ved 

et af venteområderne, hvor mandskabet kan bruge ventetiden 

før eller efter fx kortlæsning, til at gennemgå prøven. 

Lederen kan inddele mandskabet i makkerpar, hvor en mand 

kaster og makkeren markerer, mens lederen noterer resultatet 

på et skema. 

Det indskærpes at sikkerheden skal overholdes ved kast med 

blind HGR. 

Registrering af prøverne. 

Kontrolkort for terrænsportsmærket skal attesteres af en terrænsportsmærkedommer 

jfr. FKOBST 407-1., pkt. 4. 

Kontrolkortet kan rekvireres på lagernummer: 

7530-22-400-0983. 

- 67 -



Oversigt over sværhedsgrader til løb. 

BANE TERRÆN 

LET 

(BRONZE) 

MIDDEL 

(SØLV) 

SVÆR 

(GULD) 

Mange flade 

signaturer. 

Store stier 

og veje samt 

et udviklet 

lineært billede 

med 

mange store 

opfang. 

En del flade 

signaturer, 

stier, veje 

og mange 

lineære 

ledelinier 

Få flade 

signaturer og 

et begrænset 

lineært 

billede. Få 

opfangsmuligheder. 

POST- 

PLACERING 

Ved store terrængenstande 

som vejkryds, 

vejsammenløb, vej/ 

grøft, markhjørner, 

indhegninger o.lign., 

der ligger op af vej/sti. 

Postskærmen skal 

kunne ses fra det 

lineære plan. 

Ved større terrængenstande 

som 

vejsammenløb, 

markhjørner, store 

åbne moser o.lign. 

Mindre genstande 

kan også benyttes, 

hvis de ligger tæt på 

vej/sti. Der bør være 

et ret stort opfang 

bag posten. Fra det 

sidste sikre lineære 

udgangspunkt må der 

kun være meget kort 

frem til posten. 

Ved mindre terrængenstande 

som sten, 

små moser o.lign. 

Gerne langt fra SSU 

og frem til posten. 

Postskærmen skal 

kunne ses, når løberen 

er ved terrængenstanden 

- 68 - 

DELSTRÆK BANE-FORLØB 

Kun få momenter. 

Mulighed for 

lineært vejvalg, 

og gerne 

store skovveje 

og store stier 

som ledelinier. 

Fra 3 – 5 momenter. 

Flere 

vejvalgsmuligheder, 

hvoraf 

det ene skal 

følge større 

lineære ledelinier 

som 

diger, grøfter, 

vækstgrænser 

o. lign. 

Mange 

momenter. 

Flere vejvalgsmuligheder. 

Ikke for 

store og lette 

ledelinier. 

Forholdsvis 

mange poster 

der leder løberen 

frem langs 

et tydeligt sammenhængende 

stisystem. 

Mulighed for at 

kunne løbe efter 

større detaljer 

og lagt således 

at løberen 

KAN benytte 

veje eller stier 

som ledelinie. 

Variation med 

hensyn til stræklængde 

og postplacering. 

Varieret stræklængde,postplacering 

og 

gerne i afvekslende 

og kuperet 

terræn.


6. Øvelser på hærkort - generelt 

Øvelser på hærkort - generelt. 

Soldaten skal, for at kunne løse opgaver på landjorden, være 

øvet i brugen af militære kort. 

Når soldaten har opnået grundlæggende færdigheder i brug af 

hærkort, bør der så tidligt som muligt iværksættes funktionsrelaterede 

øvelser på hærkort, f.eks. orienteringsmarcher, opgavemarcher 

o.lign. 

Øvelserne skitseret i afsnit 3 er ikke alle lige hensigtsmæssige 

til brug på hærkort, da kortet ikke altid rummer tilstrækkeligt 

mange detaljer. Disse øvelser bør, hvis uddannelsen i orienteringskort 

er startet op, gennemføres på denne korttype i stedet. 

Uddannelsen på hærkort er som tidligere skitseret det primære, 

hvorfor valg af træningsøvelser bør afpasses i forhold hertil. 

Hærkortet. 

Det mest anvendte kort til taktisk og operativt brug er hærkort 

med et målestoksforhold på 1:50.000, hvor 2 cm på kortet er 

lig med 1000 m i terrænet. På dette kort har man for overskuelighedens 

skyld udeladt visse detaljer såsom små stier, skovveje, 

grøfter o.lign. Den enkelte signatur i placeret med en nøjagtighed 

på +/- 25 m. 

Kortet er ud fra et militært synspunkt logisk opbygget, og ved 

at fremhæve vejene, gives der et godt overblik over et større 

terrænområde. 

Der findes flere korttyper til militært brug, bl.a. 1 cm kortet 

(1:100.000), hvor der skabes et endnu større overblik, dog 

med endnu færre detaljer end 2 cm kortet. Øvelser på 1 cm 

kort er ikke indeholdt i dette afsnit. 

- 69 -


6. Øvelser på hærkort - generelt (fortsat) 

Placering af posterne. 

Som tidligere nævnt er der udeladt detaljer på hærkortet der gør, 

at man ikke kan orientere sig så detaljeret som på orienteringskortet. 

Det stiller krav til banelæggeren ved placering af posterne. 

Nedenstående er eksempler på egnede signaturer: 

1. Bakker. 

2. Udløbere på bakker. 

3. Grøfteender/sammenstød. 

4. Mindre vejsammenstød/vejkryds. 

5. Bygninger på kortet. 

6. Vådområder. 

7. Skel/diger. 

8. Skovhjørner/skovkroge. 

9. Levende hegn. 

10.Lavninger. 

Fælles for disse terrængenstande er, at de alle kan findes på 

kortet. 

Afstande. 

Når man bevæger sig til fods efter et 2 cm kort, vil afstandene 

virke større. Man har indtryk af, at der er længere mellem terrængenstandene 

- i modsætning til orienteringskortet, hvor man 

let løber forbi en lille sti eller grøft, man skulle følge. 

Opfang og SSU. 

Soldaten må, når han/hun skal vælge opfang nødvendigvis vælge 

større terrængenstande som opfang og SSU. 

Terrængenstandene nævnt i tidligere kan bruges som egnede 

opfang og SSU. 

- 70 -



Orienteringsmarch. 

Orienteringsmarch kan iværksættes, når soldaten har den fornødne 

grundlæggende uddannelse i hærkort og er i besiddelse 

af en grundlæggende marchform. 

Marchens længde og belastning kan varieres, alt efter hvad der 

ønskes trænet. Ønsker man at træne en hensigtsmæssig brug af 

terrænet, hvor de høje punkter skal undgås, kan poster lægges i 

de lave områder, såsom vådområder, vandløb, lavninger o.lign. 

Banetypen kan varieres f.eks. ved at indlægge forskellige momenter 

som kompasgang/skridttælling, korridorløb og afblændet delstræk. 

Soldaterne kan med fordel inddeles i makkerpar eller mindre 

grupper, hvorved samarbejde om evt. opgaver også øves. 

Øvelse Egnet 

Figur 33: Oversigt over egnede øvelser (se afsnit 3) 

- 71 - 

Ikke 

egnet 

Bemærkninger 

Nr.1: Signaturvandring. X For få detaljer på kortet. 

Nr.2: Signaturtips. X Kan erstatte øvelse 1. 

Nr.3: Signaturjagt. X 

Nr.4: Parktur. (X) Evt. i øvelsesterræn. 

Nr.5: Skridttælling. X 

Nr.6: Kompas og skridttælling. X 

Nr.7: Kompas og skridttælling. X 

Nr.8: Papirløb(march). X For stor målestok. 

Nr.9: Strimmelløb(march). X 

Nr.10: Afblændet delstræk. X 

Nr.11: Valg af udgangspunkt. X 

Nr.12: a – e: grov – fin. X Kun øvelse a. 

Nr.13: Kort – huske. X



Opgavemarch. 

For at gøre orienteringsmarcherne funktionsrelateret kan banelæggeren 

indlægge forskellige opgaver, også af ikke orienteringsmæssig 

karakter. 

Eksempel for en deling soldater, som tidligere har tilbagelagt 

15 km i skyttepåklædning i normalt forekommende terræn, kan 

se ud som følger: 

POST 

NR. 

1 

2 

AKTIVITET 

Kompasgang til 

næste post. 

Skriftlig 

Panserkending. 

GRP. 

1 

- 72 - 

GRP. 

2 

GRP. 

3 

GRP. 

4 

GRP. 

5 

1 2 3 4 5 

2 3 4 5 1 

3 HGR – kast. 3 4 5 1 2 

4 

5 

Afblændet delstræk 

- næste 

post. 

4 5 1 2 3 

Skriftlig 

førstehjælp 5 1 2 3 4 

Grupperne tager posterne f.eks. i nævnte rækkefølge, og går 

fra start ud til hver sin startpost. 

For at undgå for stor ophobning skal banen tilrettelægges således, 

at der ikke er ens afstand mellem posterne. 

Posterne kan være ”døde poster”, hvor der i en kuvert er ophængt 

instruktion til hver gruppe med anvisning af opgave og 

gruppens videre færd. Opgaverne løses ved fælles hjælp i grupperne 

og lægges i en ”postkasse”, hvorefter gruppen går videre.


2 

3 


Eksempelvis opgavemarch. 

Skemaet vist i herover kan bruges til den viste march. Dog skal 

banelæggeren i sin planlægning tilsikre, at soldaten ikke har en 

for bred korridor med mange vejvalgsmuligheder. 

Banelæggeren sikrer sig således, at marchens længde ikke 

overstiger den ønskede længde væsentligt. 

Grupperne sendes ud til deres startposter og tager derefter resten 

af posterne i den respektive rækkefølge, dvs. for GRP 3 

er 1. post nr. 4, 2. post er nr. 5 o.s.v. (se skema på side 72) 

1 

Figur 34: Kort til opgave march. 

4 

- 73 - 

1:50.000 

5



Motororienteringsløb. 

Motororienteringsløb er en anden øvelse i orienteringslære, hvor 

man kan kombinere flere ting i form af forskellige funktionsrelaterede 

opgaver, der skal løses undervejs f.eks. i køreruddannelse. 

Motororienteringsløb bør således udelukkende rettes mod kører/ 

vognkommandørfunktionen. 

Der skal lægges vægt på det orienteringsmæssige, det primære 

formål er, at soldaten kan bevæge sig rundt over større afstande 

efter et 2 cm kort, både efter tvangsrute og ved eget vejvalg. 

Motororienteringsløb kræver lidt større ressourcer materielmæssigt; 

bl.a. skal kortmaterialet dække et større område, da soldaten 

bevæger sig over større afstande, f.eks. 70 – 80 km. 

Kort i målestok 1:100.000 kan med fordel anvendes. 

Færdselssikkerhed. 

Der er et færdselssikkerheds element banelæggeren skal iagttage, 

da konkurrencemomentet let kan gøre, at færdselssikkerheden 

ikke bliver overholdt. 

Soldaterne skal af sikkerhedsmæssige årsager køre sammen 

to og to (en kører og en vognkommandør). 

Banelæggeren kan tilsikre sig, at færdselssikkerheden overholdes 

ved indlæggelse af hastighedsparametre, fysisk bemandede 

kontrolposter samt ruteovervågning. 

Banelæggerne skal lægge stor vægt på at understrege færdselssikkerhedsmæssige 

forhold i sin instruktion. 

- 74 -



Posterne. 

Kan være postskærme opsat ved større terrængenstande, hvortil 

der er adgang med køretøjer 

Posterne kan, som tidligere nævnt, indeholde opgaver, der skal 

løses enten af enkeltmand eller i makkerpar. 

Ruten. 

Ruten skal lægges ad større farbare veje. Hvis ruten går gennem 

statsskove, skal tilladelse indhentes (bomme ved adgangsveje 

åbnes). Motororienteringsløb bør tilrettelægges i mindre 

trafikerede områder, og bymæssig bebyggelse bør helt undgås. 

- 75 -


Tillæg A: Fagplan i orienteringslære 

Anvendelse af fagplan - generelt. 

Fagplanen i orienteringslære er et forslag til gennemførelsen af 

uddannelsen i orienteringslære ved en underafdeling eller tilsvarende 

af enten hæren, flyvevåbnet eller søværnet. 

Fagplanen kan også bruges af STS. Her kan målene (kravene) 

skærpes, hvis det skønnes nødvendigt. 

Fagplanen er opbygget som et supplement til andre fag, som 

f.eks. HRN 216 SKYT og HRN 224 hærkort- uddannelse, hvorfra 

timer til gennemførelse af lektionerne evt. kan overføres, da 

visse af lektionerne har relevans til disse fag. 

Anførte timefordeling er ligeledes et forslag og vil variere meget 

afhængig af enhedstype og tid til rådighed. 

Emnet motororienteringsløb, beskrevet i afsnit 5 er ikke indeholdt 

i denne fagplan. 

- 76 -


Tillæg A: Fagplan (fortsat) 

FAGPLAN I ORIENTERINGSLÆRE 

A. Formål. 

Formålet med uddannelsen er at sætte soldaten i stand til, sammen 

med hærkortuddannelsen at kunne orientere sig i terræn 

af vekslende karakter under anvendelse af hærkort, civile orienteringskort 

og kompas. Endvidere at anvende orienteringssporten 

som afveksling i den almene kredsløbstræning samt at 

motivere soldaten til at dyrke orienteringssporten også uden 

for tjenesten. 

B. Mål. 

Ved uddannelsens afslutning skal eleven kunne gennemføre 

selvstændig orientering i normalt forekommende terræn, herunder 

kunne finde og stedfæste mål i terrænnet samt kunne 

følge fastlagte ruter. 

C. Indhold. 

- Opbygningen af civile orienteringskort. 

- Målestoksforhold. 

- Ækvidistance. 

- Signaturer. 

- Begreber i orienteringslære. 

- Signaturvandring. 

- Træningsløb. 

- Stjerneløb. 

- Orienteringsløb. 

- Gennemgang af terrænsportsmærket. 

- Terrænsportsmærket. 

- Orienteringsmarch. 

- 77 -



D. Tid. 

I alt 37,5 timer heraf 7 timer til afholdelse af terrænsportsmærket 

E. Særlige bestemmelser. 

1. Sikkerhedsbestemmelser. 

Der skal være sanitetsmateriel, herunder isposer til akut be- 

handling tilstede ved udrykninger. 

2. Elever. 

Værnepligtige menige samt stampersonel af hæren, flyve- 

våbnet og søværnet. 

3. Elevforudsætninger. 

Det forudsættes: 

- At eleven inden uddannelsens start kan anvende feltkom- 

pas. 

- At eleven kan anvende 2 cm hærkort. 

- At eleven inden gennemgang af orienteringsmarch har 

gennemført 10 kilometer march iført skyttepåklædning. 

4. Kontrol. 

1. Delmål: 5 km dagløb, sværhedsgrad let på max. 80 minut- 

ter 

2. Delmål: Gennemførelse af kortlæsningsbane jf. FKOBST 

407-1 med 3 af 5 bedømte mål rigtige. 

3. Delmål: I makkerpar gennemføre 9 kilometer orientrings/ 

opgavemarch i vekslende terræn, på max. 3 timer. 

Slutkontrol 

Gennemførelse af terrænsportsmærket til bronze jfr. 

FKOBST 407-1. 

- 78 -


Center For Idræt 

LEKTIONSOVERSIGT FOR ORIENTERINGSLÆRE 

EMNE MÅL KONTROL HENVISNINGER BEMÆRKNINGER 

LEK. 

NR. 

TID 

1 

60 


CFI temahefte 7 Indhold: 

- Orientering om 

faget. 

- Kortets opbygning. 

- Brug af målestok. 

- Ækvidistance. 

- Signaturer. 

- Moment. 

- Delstræk. 

- Opfang. 

- vejvalg. 

Mundtlig 

og skriftlig 

Efter lektionen skal eleven have 

kendskab til opbygningen af civile 

orienteringskort, herunder 

signaturer samt have repeteret 

hærkortets opbygning. 

Til sin rådighed har eleven et 2 

cm hærkort og to orienteringskort. 

Resultatet er tilfredsstillende, 

såfremt eleven kan forklare 

mindst fem af otte, af læreren, 

udpegede signaturer 


gennemført en terrænbane demonstrerende 

de mest almindelige 

signaturer. 

Til sin rådighed har eleven et 

orienteringskort/2 cm hærkort. 


såfremt eleven på opfordring 

kan forklare de anvendte signaturer 

i terrænet. 

-Opbygningen 

af hærkort og 

civile kort. 

-Signaturer. 

-Begreber. 

- 79 - 

- Skriftlig prøve. 

Indhold: 

Forevisning af signaturer 

og terrængenstande 

Lektion 1 

CFI temahefte 7 

Mundtlig 

og 

Praktisk 

-Signaturvandring. 

2 

90





LEK. 

NR. 

TID 

3 

180 


Praktisk CFI temahefte 7 Indhold: 

- Indtegning af kort 

efter master. 

- Signaturjagt. 

- Øvelse nr. 3. 

- Skridttælling/ 

kompasløb. 



Banelængder: 

1,5 – 2 km. 

Stjerneløb 1 Ved lektionens afslutning skal 

eleven selvstændigt kunne finde 

vej i terrænet under anvendelse 

af kort, kompas og skridttælling. 

Til sin rådighed har soldaten 

kort, kompas og skridttællingsskema. 


såfremt eleven gennemfører alle 

tre baner samt registrerer sit 

skridtantal på det udleverede 

kort til senere brug. 

Stjerneløb 2 Ved lektionens afslutning skal 

eleven selvstændigt kunde finde 

vej i terrænet under anvendelse 

af kort og kompas. 

Til sin rådighed har eleven kort 

og kompas samt udleveret materiale. 

Resultatet er tilfredsstillende såfremt 

eleven finder alle poster 

inden for de for banerne fastsatte 

tidskrav. 

- 80 - 


- Afblændet del 

stræk. 


- Valg af udgangspunkt. 


- Grov – fin. 

- Øvelse 12 a. 

Banelængder: 

2 – 2,5 km. 

4 

180





LEK. 

NR. 

TID 

5 

180 



- Materiel. 

- Udsætning af løb. 

- Startliste. 

- Instruktion. 

- Resultatliste. 


- Papirløb. 


- Strimmelløb. 


- Kort – huske løb. 


Banelængder. 

1,5 – 2 km. 

Træningsløb 1 Efter lektionen skal eleven selvstændigt 

have gennemløbet et 

4 km orienteringsløb til sværhedsgraden 

let. 


og kompas. 

Resultatet er tilfredsstillede, såfremt 

eleven gennemfører løbet 

på max. 60 minutter. 

Stjerneløb 3 Efter lektionen skal eleven selvstændigt 

kunne finde vej i terrænet 

ved brug af kompas og 

fremstillet kortmateriale. 

Til sin rådighed har eleven kompas 

og fremstillet kortmateriale. 


såfremt eleven selvstændigt finder 

alle poster, inden for den 

fastsatte tid. 

6 

180 

- 81 -





LEK. 

NR. 

TID 

Delmål 1 

Praktisk 

7 

180 



- Materiel. 

- Udsætning af løb. 

- Startliste. 

- Instruktion. 

- Løbsananalyse. 

- Resultatliste. 

Træningsløb 2 Efter lektionen skal eleven selvstændigt 

have gennemløbet et 

træningsløb på 5 km. samt have 

gennemført analyse af eget løb. 


og kompas. 


såfremt eleven gennemfører lø- 

Indhold: 

- Mærkegrader. 

- Dagløb. 

- Kortlæsning. 

- Afstandsbedømmelse. 

- HGR-kast. 

- (Natløb). 

-(Punktorientering). 


FKOBST 407-1 

Mundtligt 

Lektion 

10 

bet på max. 80 minutter. 


kendskab til terrænsportsmærkets 

discipliner i alle tre mærkegrader. 

Til sin rådighed har eleven udleveret 

relevante materialer. 


såfremt eleven kan gengive kravene 

til disciplinerne indeholdt i 

bronzemærket. 

Terrænsportsmærket 

8 

60 

- 82 -





LEK. 

NR. 

TID 


FKOBST 407-1 

9 

180 


Indhold 

- Materiel. 

- Kort. 

HUSK: 

Mål markeres med 

blyant. 

Gennemgang af 

banerne efter gennemførelse. 

Delmål 2 

Praktisk 

skriftlig 

Lektion 

10 

Efter lektionen skal eleven på 

kortet kunne stedfæste et punkt 

i terrænet, samt kunne afstandsbedømme 

mål ud til 

1500m. 

Til sin rådighed har eleven kompas, 

hærkort, blyant og papir. 


såfremt eleven stedfæster tre af 

fem mål på kortet korrekt samt 

bedømmer tre af fem mål korrekt. 


gennemført disciplinerne til terrænsportsmærket 

i bronze. 

Til sin rådighed har eleven alt 

relevant materiel. 


såfremt eleven gennemfører alle 

discipliner til mærkeprøven jf. 

FKOBST 407-1. 

-Kortlæsning.-Afstandsbedømmelse. 

- 83 - 

Indhold: 

- Dagløb. 

- Kortlæsning. 

- Afstandsbedømmelse. 

- HGR-kast. 


FKOBST 407-1 

Slutkontrol 

Praktisk 

Terrænsports 

mærket 

10 

420





LEK. 

NR. 

TID 

Lektion 

13 

Gennemgang 

og gennemførelse 

af orienteringsmarch. 

11 

240 



- Kort REP af kompas 

og 2 cm kort. 

- Post 1til 3: 

kompasgang. 

- Post 3 til 6: 

Kort – huskemarch. 

- Post 6 til 9: 

Signaturjagt. 

Efter lektionen skal eleven, iført 

skyttepåklædning, sammen med 

en makker have gennemført en 

8 km march i varieret terræn. 


såfremt eleven finder alle de 9 

udsatte poster indenfor den fastsatte 

tid. 

- 84 - 

Delmål 3 CFI temahefte 7 Indhold: 

3 af faglæreren indlagte 

opgaver. 

Efter lektionen skal eleven, iført 

skyttepåklædning, sammen med 

en makker have gennemført en 

9 km. march med 3 indlagte opgaver. 


såfremt eleven gennemfører 

marchen og løser opgaverne tilfredsstillende 

inden for den fastsatte 

tid 

Orienteringsog 

opgavemarch 

12 

300


Tillæg B: Materiel til orienteringslære 

Materiel i uddannelsen. 

Gennemførelsen af et orienteringsarrangement, selv et almindeligt 

løb, kan være ressourcekrævende, men uddannelsesmaterielkontoret 

(eller tilsvarende) på de fleste tjenestesteder 

er i besiddelse af sådant materiel i større eller mindre målestok. 

Dette afsnit har til formål at illustrere hvilket materiel man typisk 

råder over i forsvaret; dog er enkelte genstande lokalt fremstillet, 

bl.a. til brug ved større arrangementer. 

Afsnittet illustrerer også materiale man med fordel kan indkøbe 

ved Dansk Orienterings-Forbund (DOF), f.eks. kontrolkort og 

signaturforklaringer. Kortmateriale er ikke vist i dette afsnit. 

Visse genstande kan med fordel fremstilles lokalt i samarbejde 

mellem uddannelsesmaterielkontoret, idrætsofficeren og en sadelmager. 

Formålet er at opbygge en beholdning ved tjenestestedet, 

og at det nødvendigvis ikke kræver større økonomiske 

ressourcer. 

- 85 -


Tillæg B: Materiel til orienteringslære (fortsat) 

Billeder og illustrationer af materiel. 

Standard postskærm 30 

x 30 cm 

Trefløjet orange/hvid eller 

rød/hvid, her med 

kontrolnummer og 

stiftklemme. 

I særlige tilfælde sættes der dobbelte stiftklemmer op på posten. 

Sådanne stiftklemmer kan købes, men banelæggeren kan nemt 

fremstille dem selv ved hjælp af (sports)tape og to almindelige 

stiftklemmer. 

Her sat sammen med 

Sportstape. Det er vigtigt 

at den er holdbar til 

mange klip, samt at den 

er sat lige sammen. 

Figur 35: Standardpostskærm 

Figur 36: Dobbelt stiftklemme. 

- 86 -



Refleksposten kan fremstilles af træ og f.eks. af elektrikerrør. 

Den bør have en længde på minimum 20 cm. Og en diameter 

på minimum 2, 5 cm. Det reflekterende materiale skal påføres 

hele vejen rundt om pinden 

Her er brugt et 

skaft til mukkert 

og et kosteskaft. 

Refleksposten kan 

fremstilles lokalt 

da alle bestanddelene 

findes i 

forsvaret i forvejen. 

Det reflekterende 

materiale 

anvendes bl.a. 

også til skilte og 

køretøjer. 

Postskærmen er anderledes i både størrelse og udformning 

Farven blå anvendes til punkter i banen og gul til punkter 

uden for banen. 

Metal ring og kors 

Nylon 

Figur 37: Reflekspost til natorienteringsløb. 

Her gul, størrelse 

1 x 1 meter. Kan 

også lokalfremstilles. 

Figur 38: Postskærm til punktorienteringsbane. 

- 87 -



Stativet lokalfremstilles og bruges 

især til konkurrencer. 

Stativet letter adgangen til selve 

stiftklemmen. Postskærmen kan 

hænges ned over stativet på en 

måde så den ikke hindrer klippet. 

Stativet fremstilles normalt 

af metal f.eks. aluminium, men 

kan i princippet også laves af 

behandlet træ. 

Figur 38: Stativ til postskærm med stiftklemme. 

Snitzlingen har til formål at markere punktorienterings-banens 

forløb for deltagerne. Markeringen er forholdsvis billig at fremstille, 

men meget tidskrævende. Der kan være tilfælde hvor 

man skal opsætte markeringen for hver 20 – 25 meter, og det 

på en bane af 2000 – 3000 meters længde. 

Markeringen skal fremstilles af minimum 3 forskellig farvet 

strimmel, hvori farverne hvid, blå og gul skal indgå. 

Her 4 farver. 

Strimlerne skal være 

70-90 cm. lange. 

Snitzlingen fremstilles 

af strimmel, tynd snor 

og en tøjklemme. 

Figur 40: ”Snitzling” til punktorienteringsbane. 

- 88 - 

80-100 cm 

over jorden



Pandelampen anvendes under natorienteringsløb. Lampen er 

mere hensigtsmæssig anvendt end en håndholdt lygte, da en 

håndholdt lygte forhindrer brugen af begge hænder. 

Pandelampen sidder fast på hovedet og sikrer et bredt lys i løbsretningen, 

hvilket giver et rimeligt godt overblik, selvom det er 

mørkt. 

Pandelampe (SILVA) 

Den viste lampe er civilt 

fremstillet. Lampen findes 

i norm ved visse 

enheder og kan bestilles 

på lagernummer. 

Figur 41: Pandelampe 

Med nye batterier kan den viste model lyse konstant i ca. 3 timer. 

Det er vigtigt at batterierne tages ud efter brug, da lampen 

ellers aflader dem. 

- 89 - 

Batterier er 1,5v “AA” 

eller BA-3058/U Model 

(4 stk.) 

Pæren er 4,8v 

0.3 ampere



Sigtestokke anvendes til at udpege mål ved kortlæsning og afstandsbedømmelse. 

På sigtestokken anbringes en mærkeseddel 

med målets nummer og art, eller et foto af terrængenstanden 

med nummer på bagsiden. 

Her med et foto af målet. 

Normalt bruges et manila 

mærke med målets 

nummer og art. 

Figur 42: Sigtestok 

- 90 -



Kontrolkortet kan indkøbes i baner af 50 stk. gennem Dansk 

Orienterings-Forbund (DOF). Kortet er vejrbestandigt og meget 

holdbart. Kortet er ydermere forsynet med huller til fastgøring 

af f.eks. en elastik til bæring omkring håndleddet. 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 

12 13 14 15 16 17 18 19 20 

21 22 23 24 25 26 27 28 29 

30 31 32 33 34 Navn,klub,klasse 

DOF: Tlf. nr. 

43 45 77 30 R1 R2 R3 

- 91 - 

Mål 

Start 

Dansk Orienterings-Forbund, Idrættens hus 2605 Brøndby 

Figur 43: Special kontrolkort. 

Tid



Signaturforklaringen er fremstillet af- og kan rekvireres hos 

Dansk Orienterings-Forbund. Den er meget anvendelig især i 

starten af uddannelsen. Specialsignaturer anvendt i et givet 

område, fx et område med mange træstubbe, vil være påtrykt 

selve orienteringskortet. 

Figur 44: Signaturforklaring. 

- 92 -


Tillæg C: Terrænnets benyttelse 

Terrænnets benyttelse - generelt. 

I forbindelse med terrænsports arrangementer, er det i sagens 

natur nødvendigt at bevæge sig i civilt terræn, både på privat 

grund og i statsskove. Det er i den forbindelse den enkeltes pligt 

at udvise hensyn til ejere af det pågældende terræn, miljøet i 

området, men også for dyrelivet. 

Af hensyn til skovens dyr og fugle og for at undgå skade på vildtbestanden, 

er er det vigtigt at efterkomme de anvisninger, som 

pågældende skovdistrikt/skovejer har givet. 

Opmærksomheden henledes især på yngleperioden 1 april – 

30 juni og i senvinteren, samt i skove med kronvildtbestand 1 

september – 31 oktober, 

Ved færdsel og ophold uden for faste veje, spor, brandlinier og 

lignende skal der tages særligt hensyn til ikke at beskadige træagtig 

vækst, der ofte ikke vil være særligt afmærket eller indhegnet. 

Man skal især være opmærksom på ny vækst. 

Dette kan banelæggeren undgå ved, på lige fod med vildtlommer, 

at indtegne andre ”lommer” deltagerne ikke må bevæge 

sig i. 

Bestemmelsesgrundlag. 

For at fastsætte retningslinier for forsvarets anvendelse og bestilling 

af civilt terræn, har forsvaret udgivet bestemmelser: 

HOK BST 733 TERMAR (Terrænets anvendelse og markskader). 

Opmærksomheden henledes specielt på tillæg A som er 

FKOBST 611-1 ”retningslinier for forsvarets benyttelse af civile 

arealer”. 

- 93 -


Tillæg C: Terrænnets benyttelse (fortsat) 

De nævnte bestemmelser kan være suppleret med lokale bestemmelser, 

f.eks. kan skema for anmeldelse af militær aktivitet 

i civilt terræn være udfærdiget anderledes i de respektive 

militærregioner (se figur 45). 

I TERMAR tillæg B findes ydermere heftet ”Klog før skade” – 

terrænets benyttelse, der i populær form giver anvisning på 

hvorledes civilt terræn/område behandles. 

Disse bestemmelser skal læses af banelæggeren, således 

at han forebyggende kan instruere personellet i hvorledes 

de skal færdes i skoven. Da de civile skovejere/ skovdistrikter 

er nøjeregnende med, hvorledes forsvaret behandler 

skovene er det vigtigt, også for forsvarets omdømme 

generelt, at man udviser mest muligt hensyn. 

”DET FARLIGSTE DYR I SKOVEN”? 

Opmærksomheden henledes på vigtigheden 

af at alt personel har kendskab til skovflåten, 

herunder også hvordan man identificerer og 

fjerner den. 

Folderen ”DET FARLIGSTE DYR I SKOVEN”? 

anbefales. Folderen kan omdeles til personellet 

og beskriver hvad og hvorledes man gør. 

Ligeledes bør enheden have et antal tægetænger 

til bortfjernelse af flåter. 

Folderen er udarbejdet af Institut for Økologi, 

Den kgl. Veterinær og landbohøjskole, 

Frederiksberg 

- 94 -



Terrænbestilling. 

I planlægningsfasen er det vigtigt for banelæggeren hurtigst muligt 

at finde ud af hvilket område han vil lægge løbet ud i. Her 

kan bogen ”Danske skov-distrikter”(ISBN 87-981995-5-2) 

være en god hjælp, der kan man hente oplysninger om, hvilke 

skove der ligger nær ens tjenestested samt navne og adresser 

m.m. på skovejere/skovdistrikter. 

Det vil normalt være sådan, at enheder vil bestille terræn til øvelsesaktivitet 

lang tid i forvejen(højere prioritet), hvilket på visse 

årstider kan betyde, at det kan være svært at rekvirere større 

skove. Generelt statsskove. 

Generelt er det sådan at myndigheden (MILRGN) skal have 

anmeldelser 15 dage før aktiviteten, således at statsskovdistriktet 

har den 12 dage før aktiviteten finder sted. 

Anmeldelserne kan være forskellig i layout, fra myndighed til 

myndighed, men skal som regel understøttes af en skitse over 

området/skoven. 

Når udførende enhed (banelæggeren) får tilbagemelding fra 

myndigheden, kan han også modtage et vildtlommekort, som 

angiver hvilke områder der er forbudt at færdes i. 

Disse områder skal tegnes ind på masterkortet og deltagerne 

skal aftegne/skravere disse områder, således at de ikke uforvarende 

løber gennem. 

Banen skal lægges så den løber rundt om disse områder ved 

hjælp af hjælpe/vendeposter. 

Figur 45 på næste side, illustrerer et udfyldt eksempel på en 

anmeldelse som den kan se ud i MILRGN VI, Illustrationen er 

kun et eksempel. 

- 95 -



Figur 45: Anmeldelse af militær aktivitet 

- 96 - 

Skr.nr.: 

Dato: 

Antal sider: 

Tilsendes: Tisvilde Statsskovdistrikt via Lokalforsvarsregion København 

Emne: ANMELDELSE AF MILITÆR AKTIVITET I STATSSKOV. 

Bilag: 

Myndighed: 

Anmelder/aktivitetsleder: 

Adresse: 

Telefon: 

Aktivitetens art: 

Skov/plantage: 

Periode: 

(Der skal medsendes kopi af kortudsnit med angivelse af anmeldte aktivitetsområde) 

Enhed: 


39151837 

: Øvelse : O- løb 

Deltagere (ca. antal) : 

Tisvilde hegn 

15 

OS S.M.Sørensen 

Forsvarsakademiet 


Svanemøllens kaserne 

Ryvangs Alle 3 

2100 Kbh. Ø 

Telefax: 

Andet: 

39294269 

Banelæggerkursus 

Kontaktmulighed under aktiviteten: 

20494845 

udlægning Mandag 8/2 2002 12-15 

start: 8 / 2 kl.1900 - slut: 8 / 2 kl.2359 

Motorkørsel (antal/type): 

1 x VW BUSLET 

Særlige forhold skydning, bivuakering m.v. (Når bivuakering ønskes skal området for dette være indtegnet på medsendte kortudsnit) : 

Dato: Underskrift: 

Sendes senest 15 hverdage inden afholdelsen til LFR KBH, der videresender til det respektive statsskovdistrikt 

jf. FKOBST 0.611-1 (Tillæg A til HOKBST OP2/733-000 TERMAR). 

LFR KBH påtegning: 

Statsskovdistriktets påtegning: 

:Godkendt 

:Kan ikke godkendes 

Dato: 

Underskrift


Til notater 

- 97 -


Til notater 

- 98 -


Til notater 

- 99 -

Udgivet af: 


© Center for Idræt 

Produceret af: 


Center for Fjernundervisning 

Tryk: 

Flådestation Korsør

O-løb, Temahefte 7 CFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?