DSB og DSBFirst Overenskomster - tpo@dsb

DSB og DSBFirst
Overenskomster
Gældende for perioden
1. april 2008 til 31. marts 2011
Teksterne i denne folder gælder for
overenskomstansatte ved DSB og DSBFirst

Forord
Denne folder indeholder de overenskomsttekster, der er gældende for de
virksomheder og grupper, der er nævnt på forsiden.
Teksterne er gennemgået og sat op med henblik på publicering i denne
folder af Dansk Jernbaneforbund. Vi tager forbehold for eventuelle fejl i
teksten, der måtte være opstået under denne proces.
De originale overenskomstdokumenter kan til enhver tid læses og printes
fra forbundets hjemmeside - www.djf.dk - dog kræver adgang, at man
logger sig ind med medlemsnummer og password.
Denne folder er derfor alene tænkt som et supplement til indholdet på
hjemmesiden.
Dansk Jernbaneforbund
August 2009

Indholdsfortegnelse
Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes
Kartel, overenskomstsektionen
§ 1 Samarbejde og organisationsfrihed ......................................................................... 6
§ 2 Ledelsesretten ......................................................................................................... 6
§ 3 Overenskomstindgåelse og -opsigelse ................................................................... 6
§ 4 Fredspligt ................................................................................................................. 7
§ 5 Arbejdsstandsning ................................................................................................... 7
§ 6 ................................................................................................................................ 7
§ 7 Mægling og voldgift ................................................................................................. 8
§ 8 Aftalebrud ................................................................................................................ 8
§ 9 Optagelse og udmeldelse ........................................................................................ 9
§ 10 Ikrafttrædelse og opsigelse ..................................................................................... 9
Fællesoverenskomst mellem Den selvstændige offentlige
Virksomhed DSB og Offentligt Ansattes Organistioner - Det
Statslige Område, 1. april 2008
Generelle bemærkninger .................................................................................................. 10
Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser
Til § 1 Overenskomstens dækningsområde ............................................................. 10
Til § 6 Pension .......................................................................................................... 11
Til § 7 Gruppeliv og kritisk sygdom .......................................................................... 11
Til § 11 Arbejdstid ....................................................................................................... 11
Til § 15 Barsel, adoption og omsorgsdage ................................................................. 11
Til § 16 Konvertering af ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage ..................... 12
Til § 17 Tjenestefrihed ................................................................................................ 12
Til § 20 Opsigelse ....................................................................................................... 12
Til § 21 Afskedigelsesprocedure ................................................................................ 13
Til § 23 Flyttegodtgørelse ........................................................................................... 13
Afsnit I. Fællesbestemmelser for måneds- og timelønnede
§ 1 Overenskomstens dækningsområde ....................................................................... 13
§ 2 Ansættelse mv. ........................................................................................................ 13
§ 3 Lønsystemet ............................................................................................................ 14
§ 4 Løn .......................................................................................................................... 14
§ 5 Lønanciennitet ......................................................................................................... 14
§ 6 Pension ................................................................................................................... 15
§ 7 Gruppeliv og kritisk sygdom .................................................................................... 17
- 3 -

§ 8 Lønudbetaling, lønberegning mv. ............................................................................ 17
§ 9 Lokalløn ................................................................................................................... 18
§ 10 Arbejdsbestemte tillæg mv. ..................................................................................... 18
§ 11 Arbejdstid ................................................................................................................ 18
§ 12 Arbejdsbestemte tillæg/overarbejde ........................................................................ 19
§ 13 Ferie ........................................................................................................................ 19
§ 14 Sygdom ................................................................................................................... 19
§ 15 Barsel, adoption og omsorgsdage ........................................................................... 20
§ 16 Konvertering af ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage ............................... 20
§ 17 Tjenestefrihed .......................................................................................................... 20
§ 18 Militærtjeneste ......................................................................................................... 23
§ 19 Efterindtægt ............................................................................................................. 23
§ 20 Opsigelse ................................................................................................................ 23
§ 21 Afskedigelsesprocedure .......................................................................................... 24
§ 22 Udgiftsdækkede ydelser .......................................................................................... 26
§ 23 Flyttegodtgørelse ..................................................................................................... 26
§ 24 Arbejdstøj ................................................................................................................ 26
§ 25 Tillidsrepræsentantregler ......................................................................................... 26
§ 26 Lokal uoverensstemmelse ....................................................................................... 27
§ 27 Hovedaftale ............................................................................................................. 27
Afsnit II. Særlige bestemmelser for timelønnede
§ 28 Timelønnede ............................................................................................................ 27
§ 29 Søgnehelligdagsbetaling ......................................................................................... 27
§ 30 Øvrige vilkår ............................................................................................................ 28
Afsnit III. Elever
§ 31 Elever ...................................................................................................................... 28
Afsnit IV. Opsigelse af overenskomsten
§ 32 Opsigelse af overenskomsten ................................................................................. 28
Organisationsaftale mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund,
Stationspersonalets Områdegruppe, Lokomotivpersonalets
Områdegruppe, Togpersonalets Områdegruppe - 1. april 2008
§ 1 Organisationsaftalens dækningsområde ................................................................. 29
§ 2 Ansættelse mv. ........................................................................................................ 29
§ 3 Lønsystemet ............................................................................................................ 30
§ 4 Løngrupper .............................................................................................................. 30
§ 5 Kvalifikations- og funktionstillæg ............................................................................. 31
§ 6 Pension ................................................................................................................... 31
§ 10 Arbejdsbestemte tillæg mv. ..................................................................................... 31
- 4 -

§ 11 Arbejdstid ................................................................................................................ 32
§ 12 Overarbejde/arbejdstidsbestemte tillæg .................................................................. 32
§ 13 Ferie ........................................................................................................................ 32
§ 20 Opsigelse ................................................................................................................ 32
§ 21 Afskedigelsesprocedure .......................................................................................... 33
§ 25 Tillidsrepræsentanter og lokale aftaler .................................................................... 33
§ 32 Ikræfttrædelse og opsigelse .................................................................................... 33
Bilag 1 Funktionsbeskrivelse for stationsbetjent ......................................................... 34
Bilag 2 Funktionsbeskrivelse for stationsbetjent (holdleder) ....................................... 35
Bilag 3 Funktionsbeskrivelse for produktionsgruppeleder ........................................... 37
Bilag 4 Funktionsbeskrivelse for togfører .................................................................... 39
Bilag 5 Funktionsbeskrivelse for toginstruktør ............................................................. 41
Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for lokomotivfører mv. ................................................... 43
Bilag 7 Ansættelsesbetingelser for togpersonale ........................................................ 44
Bilag 8 Ansættelsesbetingelser for lokomotivpersonale .............................................. 45
Bilag 9 Lønforhold for stationsbetjente i perioden 01.04.2008 - 31.03.2011 ............... 46
Bilag 10 Lønforhold for togførere mv. i perioden 01.04.2008 - 31.03.2011 ................... 47
Bilag 11 Lønforhold for lokomotivførere i perioden 01.04.2008 - 31.03.2011 ............... 48
Bilag 12 Aftale 570 mellem Fremføring og LPA om arbejdstidsregler
og ferie for lokomotivpersonalet ...................................................................... 49
Bilag 1 til bilag 12 ......................................................................................... 55
Bilag 2 til bilag 12 ......................................................................................... 58
Bilag 13 Aftale 570.2 mellem Fremføring og LPA om turvalgsregler
for lokomotivpersonalet ................................................................................... 59
Bilag 14 Aftale mellem DSB, DSB S-tog a/s og Dansk Jernbaneforbund
om rangergodtgørelse indenfor stationsområderne ........................................ 63
- 5 -

Hovedaftale
mellem Finanministeriet
og Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen
Hovedaftalens område
Denne hovedaftale har bindende virkning for
• de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en kollektivaftale, indgået af
eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og StK eller en organisation, der er medlem
af StK, og for
• StK og organisationer, der er tilsluttet StK og har indgået en aftale som nævnt, samt for
medlemmer af disse organisationer, der er omfattet af en sådan aftale.
§ 1. Samarbejde og organisationsfrihed
Finansministeriet og StK er enige om at fremme et godt samarbejde samt virke for rolige og
stabile arbejdsforhold på tjenestestederne.
stk. 2. Finansministeriet vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at medarbejdere
organiserer sig i en organisation tilsluttet StK.
§ 2. Ledelsesretten
Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive aftaler indeholdende
bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i
henhold til de mellem Finansministeriet og StK eller StK's medlemsorganisationer til enhver tid
gældende aftaler.
§ 3. Overenskomstindgåelse og -opsigelse
Finansministeriet anerkender StK som forhandlingsberettiget organisation på det af nærværende
hovedaftale omfattede område.
Stk. 2. Parterne er enige om, at bestemmelser om løn- og øvrige arbejdsvilkår bør fastsættes
ved kollektivaftale med StK eller StK's medlemsorganisationer.
Stk. 3. Forhandling om indgåelse af ny kollektivaftale, efter at en sådan er opsagt, eller om indgåelse
af kollektiv aftale på et nyt område, optages snarest og senest l måned efter, at begæring om
forhandling er fremsat. Dog kan hovedaftaleparterne fastsætte en anden frist i forbindelse med de
generelle forhandlinger om aftalefornyelser. Forhandling om indgåelse af ny aftale tilrettelægges
således, at ny kollektiv aftale søges indgået, forinden den opsagte aftale udløber.
Stk. 4. Såfremt kollektivaftale med StK (fællesoverenskomsten) opsiges, betragtes alle hertil
knyttede aftaler (organisationsaftaler m.v.) ligeledes som opsagt.
- 6 -

Stk. 5. Såfremt kollektivaftale med en medlemsorganisation (organisationsaftale) opsiges,
betragtes tilknytningen til fællesoverenskomsten ligeledes som opsagt.
§ 4. Fredspligt
Selvom en kollektivaftale er opsagt og udløbet, er aftalens parter dog forpligtet til at overholde
dens bestemmelser, indtil anden aftale er indgået, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse
med reglerne i § 5.
§ 5. Arbejdsstandsning
Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående
regler. For StK's vedkommende tilkommer retten de enkelte medlemsorganisationer.
Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden overenskomstpart
og henholdsvis Finansministeriet/StK ved særligt og anbefalet brev, mindst 1 måned før
den iværksættes.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere
omfang.
Stk. 4. Arbejdsstandsning kan ikke omfatte
a. medlemmer, hvis medvirken i Finansministeriet eller i ministerier og styrelser, der af
Finansministeriet er bemyndiget til at indgå overenskomster, er nødvendig for forhandlingernes
afslutning eller konfliktens ophør, eller
b. medlemmer, der er undtaget eller undtages ved aftale, eller
c. militært ansat personel, og personel ansat ved Civilforsvarskorpset.
Stk. 5. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.
Stk. 6. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager arbejdstagerne uden unødigt ophold deres
arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogens side finde fortrædelse
sted i anledning af arbejdsstandsningen.
Stk. 7. Aftaleparterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler hindre
overenskomststridige arbejdsstandsninger og, såfremt overenskomststridige arbejdsstandsninger
finder sted, at søge disse bragt til ophør.
§ 6.
Når der er indgået en kollektivaftale, kan der inden for det område, som aftalen omfatter, og så
længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, med mindre der er hjemmel herfor i
"Norm for regler for behandling af faglig strid" eller kollektivaftale.
Stk. 2. varsling af sympatistrejke eller sympatilockout finder sted i henhold til reglerne i § 5.
- 7 -

§ 7. Mægling og voldgift
Enhver uenighed om forståelsen af en kollektivaftale, indgået med StK eller StK's medlemsorganisationer,
kan af hver af aftaleparterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift,
efter nedenstående regler:
Stk. 2. Såfremt en af aftaleparterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde,
der afholdes inden for en frist af 2 uger. Fristen kan ved aftale forlænges.
Såfremt uenigheden vedrører forståelsen af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og
Statsansattes Kartel, skal StK forud tilkendegive, hvem der møder i sagen:
• Statsansattes Kartel alene
• Statsansattes Kartel sammen med den/de berørte medlemsorganisationer
• den/de berørte medlemsorganisationer alene
Finansministeriet er i principielle sager berettiget til at gøre indsigelse, såfremt Statsansattes
Kartel agter at lade sig repræsentere ved den/de berørte medlemsorganisationer alene.
Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler mellem Finansministeriet og StK' s medlemsorganisationer
sker med deltagelse af Finansministeriet og den/de faglige organisationer,
der er part(er) i aftalen.
Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler, der efter bemyndigelse fra Finansministeriet
er indgået med StK's medlemsorganisationer, sker med deltagelse af aftaleparterne.
Stk. 3. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af aftaleparterne
henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf
hver aftalepart vælger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer.
Stk. 4. Såfremt der ikke opnås enighed om udpegning af opmanden, anmodes Arbejdsrettens
formand om at udpege denne.
§ 8. Aftalebrud
I tilfælde af påstået brud på en kollektivaftale, indgået med StK's medlemsorganisation, skal
der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes
medvirken.
Er det påståede aftalebrud en arbejdsstandsning, jf. § 6, og denne ikke forinden er ophørt, skal
fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse.
På fællesmødet skal de til grund for arbejdsstandsningen liggende omstændigheder klarlægges,
og - hvor arbejdsstandsningen kan være opstået på grund af misforståelser - forsøges
løst.
- 8 -

Stk. 2. I tilfælde af påstået brud på en kollektivaftale, indgået med StK, skal der, inden klage
indbringes for Arbejdsretten, afholdes møde under aftaleparternes medvirken.
Stk. 3. I sager om fortolkning af eller påstand om brud på denne hovedaftale skal møde afholdes
under hovedaftaleparternes medvirken.
§ 9. Optagelse og udmeldelse
Organisationer, der tilslutter sig StK, samt disses medlemmer bliver umiddelbart ved optagelsen
i StK omfattet af denne hovedaftale.
Stk. 2. Organisationer, der er tilsluttet StK, kan ikke ved at melde sig ud af centralorganisationen
løse sig fra de forpligtelser, de ved nærværende hovedaftale er gået ind på. For at opnå
frigørende virkning skal nedennævnte betingelser være opfyldt:
1. Organisationen skal have opsagt hovedaftalen i overensstemmelse med § 10, stk. 1,
2. ny kollektivaftale skal være indgået og trådt i kraft.
§ 10. Ikrafttrædelse og opsigelse
Denne hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders
varsel til en 1. oktober.
Stk. 2. For så vidt angår forhold, der reguleres i denne hovedaftale, bortfalder enhver bestemmelse
herom i de af hovedaftalen omfattede kollektive aftaler (overenskomster, protokollater og
cirkulærer m.v.).
Stk. 3. Parterne er enige om, at hovedaftalen kan genforhandles uden opsigelse, såfremt der
på det øvrige arbejdsmarked måtte ske ændringer, som har relation til indholdet af denne aftale.
Stk. 4. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny hovedaftale.
Stk. 5. Er forhandlinger om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke
afsluttet til den pågældende 1. oktober, gælder hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet
overskrides, indtil de ikraftværende kollektive aftaler afløses af nye, og hovedaftalen bortfalder
da ved de nye kollektive aftalers ikrafttræden.
- 9 -

Fællesoverenskomst
mellem
Den selvstændige offentlige Virksomhed DSB
og
Offentligt Ansattes Organisationer
- Det Statslige Område
1. april 2008
Generelle bemærkninger
Den selvstændige offentlige virksomhed DSB, herefter DSB, og Offentligt Ansattes Organisationer
- Det Statslige Område, herefter OAO-S, har indgået vedlagte overenskomst af 1. april
2008, der træder i stedet for Fællesoverenskomsten gældende fra 1. april 2005.
Til Fællesoverenskomsten knytter sig en række organisationsaftaler, indgået med de respektive
organisationer.
Af organisationsaftalerne vil fremgå, hvilken løn, arbejdstid og eventuelt andre særtræk, som er
gældende for den omfattede personkreds.
Organisationsaftalerne supplerer og/eller fraviger Fællesoverenskomsten. Fællesoverenskomsten
udgør således sammen med organisationsaftalerne det samlede overenskomstgrundlag.
Fællesoverenskomsten kan derfor kun benyttes for en personalegruppe, såfremt personalegruppen
har underskrevet den pågældende organisationsaftale.
Parterne er enige om, at udvikling af medarbejderens kompetencer og kvalifikationer er en
forudsætning for DSB's forretningsmæssige og kvalitetsmæssige succes.
Dette kan ske i henhold til Aftale om Kompetencepakken i staten og i henhold til kompetenceudviklingsprincipperne
i DSB'S personalepolitik.
Målene for medarbejderens personlige og faglige udvikling skal tage udgangspunkt i virksomhedens
mål og succeskriterier.
Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser
Til § 1. Overenskomstens dækningsområde
Følgende personkreds og organisationer under OAO-S er omfattet af Fællesoverenskomsten,
når der er indgået en organisationsaftale med DSB for den pågældende personkreds/arbejdsområde.
- 10 -

Personale beskæftiget med administration, salg,
kunderelaterede opgaver og arbejdsledelse HK/Stat/Trafik & Jernbane
Håndværkere Dansk Metal
Dansk El-forbund
Malerforbundet i Danmark
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark
Togpersonale Dansk Jernbaneforbund
Lokomotivpersonale Dansk Jernbaneforbund
Stationspersonale Dansk Jernbaneforbund
Elever under ovenstående personalegrupper.
Ovennævnte er ikke en udtømmende opremsning, men en oplistning af organisationsaftaler
indgået p.t.
Til § 6. Pension
Pensionsbidrag indbetales fra den 1. i måneden efter at betingelserne er opfyldt - eventuelt fra
førstkommende lønudbetaling.
TiI § 7. Gruppeliv og kritisk sygdom
Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tidgældende ordning for gruppelivsforsikring
og kritisk sygdom. Aktuel forsikringsoversigt med oplysninger om præmie, forsikringssummer og
begunstigelse m.v. findes på Forenede Gruppelivs hjemmeside - www.fg.dk - under aftale nr. 85034.
Til § 11. Arbejdstid
I forbindelse med aftalefornyelsen pr. 1.4.99 har parterne vedtaget at implementere deltidsdirektivet
(Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997). Deltidsansatte, der ikke er fastansatte
(= løst ansatte), er ikke omfattet af disse bestemmelser.
Bestemmelserne i stk. 3 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger,
hvorefter den i organisationsaftalen fastsatte arbejdstidsnorm indenfor nærmere aftalte
grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer
overføres til den/de følgende normperiode/r. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen
overføres til senere normperioder, udløser ikke overtids- eller merarbejdsgodtgørelse.
Med udgangspunkt i cirkulærebemærkning til arbejdstidsaftalens § 12 er parterne enige om at
tilstræbe at varslet for omlægning afvagt gives med mindst 5x24 timer.
Til § 15. Barsel, adoption og omsorgsdage
Forældreorlovsdirektivet (Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996) anses for implementeret
gennem den gældende lovgivning. Dog har en ansat under alle omstændigheder ret til forældreorlov
i 3 fulde måneder, dvs. også i de tilfælde, hvor børnepasningsorloven på 13 uger i
henhold til lov om orlov måtte dække mindre end 3 måneder.
- 11 -

Til § 16. Konvertering af Ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage
Adgangen til at konvertere over-/merarbejde gælder også for ansatte, der ikke opfylder betingelserne
for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen.
For medarbejdere, der er omfattet af en fix-flex-ordning, der giver mulighed for at afspadsere
optjent merarbejde, må den samlede sum af arbejdsfri dage afholdt efter de to ordninger til
sammen ikke overstige 12 pr. år.
Fix-flexdage optjenes og afholdes fortsat efter gældende regler herfor, mens omsorgsdage
afholdes efter de herfor gældende regler.
De omsorgsdage en ansat måtte have opnået i forbindelse med barsel eller adoption indgår
dog ikke i ovennævnte maksimum, men optjenes og afholdes særskilt.
Til § 17. Tjenestefrihed
Opmærksomheden henledes på, at ansatte, der har tjenestefrihed uden løn, ikke nyder særlig
beskyttelse mod afsked.
Bestemmelsen i stk. 6. betyder, at den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar
forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag.
Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt afhinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på
barnets 2. sygedag, selvom den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.
Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder
fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.
Muligheden for frihed med løn på barnets 2. sygedag gælder i de tilfælde, hvor barnets 2. sygedag
er den 1. oktober 2008 eller senere.
Til § 20 Opsigelse
Det henstilles, at man i forbindelse med ansættelse af personale overvejer genansættelse af
personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationaliseringer, omlægninger
eller udflytning.
For månedslønnede, der tidligere har været ansat på timeløn, medtages den optjente opsigelsesanciennitet
under timelønsansættelsen ved umiddelbar overgang til månedsløn.
Til § 21 Afskedigelsesprocedure
DSB skal henlede opmærksomheden på, at der altid skal gives underretning om foretagne
afskedigelser efter stk. 2. Underretning sendes til medlemsorganisationens hovedkontor. Ligeledes
skal der altid gives underretning efter stk. 13. Manglende underretning medfører sædvanligvis
en bod på mindst 25.000 kr. i Arbejdsretten.
- 12 -

Fremsendelse af kopi af opsigelsesbrevet kan ske, hvis dette ikke er i strid med tavshedsplig-
ten, som følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til
personlige forhold.
14 dages fristerne i stk. 3, 4, 6 og 13 er ekskl. søgnehelligdage.
Til § 23. Flyttegodtgørelse
Der kan kun ydes flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse eller forflyttelse med forfremmelse.
DSB og OAO-S jan. 2009.
OAO-S-Fællesoverenskomst
Afsnit I. Fællesbestemmelser for måneds- og timelønnede
§ 1. Overenskomstens dækningsområde
Stk. 1. Denne overenskomst, der er indgået i henhold til hovedaftalen af 21. juni 1991 mellem
Finansministeriet og Statsansattes Kartel, har bindende virkning for
1) DSB og for
2) organisationer, der er tilsluttet OAO-S, og som hari ndgået organisationsaftaler, jf. stk. 2.
Stk. 2. De enkelte personalegruppers specielle løn- og ansættelsesvilkår fremgår af organisationsaftalerne,
der indgås mellem den/de berørte medlemsorganisation(er) og DSB.
Stk.3. Overenskomsten omfatter ikke
1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension,
2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte,
3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge,
4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning,
som det offentlige har ydet tilskud til.
Stk. 4. Dækningsområdet i øvrigt for de enkelte forhandlingsområder vil fremgå af organisationsaftalerne.
§ 2. Ansættelse mv.
Stk. 1. De ansatte er omfattet af aftale af 29. maj 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationen
om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Stk. 2. Ved eventuel annoncering skal overenskomsten og den relevante organisationsaftale så
vidt muligt oplyses.
- 13 -

Stk. 3. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne.
Stk. 4. Ved ansættelse af medarbejdere direkte fra DSB S-tog a/s, medtager medarbejderen
anciennitet optjent i DSB S-tog a/s i forhold til opsigelsesvarsel, jubilæum og fribefordring.
Dette gælder kun i det omfang der er tale om et stillingsskift indenfor samme faglige organisation.
§ 3. Lønsystemet
Stk. 1. De ansatte kan være aflønnet efter rammeaftale om nye lønsystemer indgået mellem Finansministeren
og CFU, de kan være aflønnet efter nye lønsystemer bestående af en basisløn
samt eventuel funktions- og/eller kvalifikationstillæg aftalt i organisationsaftalerne, eller de kan
have et afvigende lønforløb, som er aftalt mellem parterne i organisationsaftalerne.
Stk. 2. Årslønnen for ansatte, der er skalatrinsaflønnet, fastsættes og reguleres efter den for
perioden 1. april 2008 til 31. marts 2011 gældende lønjusteringsaftale. Det samme gør sig
gældende for årslønnen for ansatte, der aflønnes efter et andet lønsystem med mindre andet er
aftalt mellem organisationsaftalens parter.
Stk. 3. Årslønnen for ikke-skalatrinslønnede, aflønnede efter lønforsøgsaftalen eller ansatte på
nyt lønsystem, ansatte med et andet lønsystem og skalatrinslønnede med en anden lønregulering
end tjenestemændenes, reguleres i overensstemmelse med den lønreguleringsaftale, som
fremgår af organisationsaftalerne.
Stk. 4. Hvor intet andet er anført i organisationsaftalerne, gælder for skalatrinslønnede de stedtillæg,
som fremgår af lønjusteringsaftalen.
Stk. 5. Hvis det efter arbejdets art er hensigtsmæssigt at aflønne på akkord, med resultatløn
eller anden præstationsbetinget aflønningsform, kan der lokalt indgås aftale herom.
Stk. 6. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne.
§ 4. Løn
Stk. 1. Ansatte, som er omfattet af denne overenskomst, aflønnes med de lønninger og eventuelt
særlige tillæg, som fremgår af organisationsaftalerne.
Stk. 2. For ansatte, som er skalatrinsaflønnede, jf. § 28, fastsættes timelønnen som 1/1924 af
årslønnen i henhold til organisationsaftalen.
§ 5. Lønanciennitet
Stk. 1. Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på lønskalaens 1. trin, med mindre der tillægges
anciennitet efter pkt. 2 eller pkt. 3. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden
og altid i hele måneder.
- 14 -

Stk. 2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsættes lønancienni-
teten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget
af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken
uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i
lønancienniteten.
Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved
nyansættelse, selvom den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten
i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere
arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
Stk. 3. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden
tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansætteIsen har erhvervet
en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets
udførelse.
Såfremt en lønmodtager, der tidligere har været beskæftiget ved ansættelsesmyndigheden,
genansættes inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigeIses
ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved ansættelsesmyndigheden, for så vidt den
tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et
forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.
Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.
Stk. 5. Der kan/ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående
aftale mellem parterne i organisationsaftalerne.
Stk. 6. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne.
§ 6. Pension
Stk. 1. De ansatte er omfattet af den pensionsordning for ikke-pensionssikrede overenskomstansatte
under Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (StK:Pension), der
blev etableret pr. 1. april 1990. DSB indbetaler de ansattes og styrelsens pensionsbidrag til
StK:Pensiin i Kommunernes Pensionsforsikring. Navnet StK:Pension erstattes pr. 10. oktober
2008 med SAMPENSION.
Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag for ansatte, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning
i SAMPENSION, hvis den pågældende
• er fyldt 25 år og
• har i alt mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år og
• har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit
- 15 -

Pensionsbidraget for ansatte, der er omfattet af SAMPENSION, er:
12,50 pct. af de pensionsgivende løndele.
Med virkning fra 1. oktober 2008 indbetales et pensionsbidrag på 15 pct. af de pensionsgivende
løndele.
DSB betaler som hidtil det samlede pensionsbidrag, hvoraf 1/3 som hidtil anses for medarbejderens
egetbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.
Stk. 3. For ansatte, der
• er fyldt 20 år og
• har været ansat i det offentlige i 9 måneder
indbetales et samlet pensionsbidrag på 10,28 pct. af de pensionsgivende løndele. DSB betaler
som hidtil det samlede pensionsbidrag, hvoraf 1/3 som hidtil anses for medarbejderens egetbidrag.
Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
De pågældende overgår til pensionsbidrag efter stk. 2, når den ansatte opfylder de heri fastsatte
betingelser.
Stk. 4. For ansatte, der
• har mindre end 15 timer ugentlig beskæftigelse i gennemsnit, og
• i øvrigt opfylder overenskomstens betingelser og
• ansættelsen har varet i 6 måneder
indbetales pensionsbidrag efter stk. 3 henholdsvis stk. 2 med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen
eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 3 hhv. stk. 2 er opfyldt.
Stk. 5. For personer, der overgår til ansættelse i DSB i stillinger inden for OAO-S's forhandlingsområde
med mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse direkte fra anden ansættelse, og
som under denne har været omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, beregnes
pensionsbidraget efter stk. 3 - indtil de opfylder betingelserne i stk. 2.
30 kalenderdages afbrydelse eller derunder betragtes som direkte overgang.
Stk. 6. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte
arbejdsnorm, men inden for den fuldtidsnorm, der måtte være fastsat i den pågældende
organisationsaftale.
Stk. 7. Med virkning fra 1. april 2005 får ansatte indbetalt fuldt pensionsbidrag under fravær i
henhold til § 29 i lov om social service. Kommunalt bidrag til pensionsordning tilfalder ansættelsesmyndigheden.
- 16 -

Stk. 8. For ansatte, som overgår til nyt lønsystem eller til forsøg med nye lønsystemer, beregnes
og indbetales pensionen som fastsat i nærværende paragraf, med følgende modifikationer:
Basisløn samt varige og midlertidige tillæg er pensionsgivende. Midlertidige tillæg aftalt før
1. april 2002 berøres ikke heraf.
Herudover kan det aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn.
Stk. 9. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller
understøttelse fra DSB på grundlag af ansættelsen.
Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af
denne bestemmelse.
Stk. 10. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensionsbidrag
som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning. Pensionsbidraget
kan endvidere anvendes til køb af frihed. Den ansatte retter henvendelse til DSB,
hvis pensionsbidraget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter
den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere,
dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionskasse eller
anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til DSB.
Ved udbetaling som løn gælder følgende:
a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet
b) Beløbet er ikke pensionsgivende
c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling
For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler som for seniordage.
Stk. 11. Ordre Q-håndværkere er omfattet af tjenestemandspensionslovens bestemmelser og
er derfor ikke omfattet af nærværende bestemmelse vedrørende SAMPENSION.
§ 7. Gruppeliv og kritisk sygdom
Stk. 1. For ansatte, som ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring,
indbetaler DSB præmie til gruppelivsordning i Forenede Gruppeliv for overenskomstansatte (nr.
85034). Der henvises til gældende cirkulære.
Stk. 2. For visse håndværkere med tjenestemandspensionsrettigheder indbetaler DSB præmie
til Forenede Gruppeliv til en gruppelivsordning.
§ 8. Lønudbetaling, lønberegning mv.
Stk. 1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis
bagud, med mindre andet fremgår af organisationsaftalerne.
- 17 -

Stk. 2. Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestenmænds lønfradrag/
lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd.
De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a) udgør dog nu henholdsvis
1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.
For timelønnede beregnes lønnen ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normallønperiodes
påbegyndelse og afslutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsansat for de
timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn.
Samme beregningsmetode anvendes
- i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder,
hvor der skal foretages lønfradrag.
- i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage
§ 9. Lokalløn
Stk. 1. Der kan ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære om lokalløn og chefløn
med tilhørende vejledning.
Stk 2. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne og eventuelle supplerende aftaler om nye
lønsystemer.
§ 10. Arbejdsbestemte tillæg mv.
Der kan i ganske særlige tilfælde aftales arbejdsbestemte tillæg mv., som i så fald vil fremgå af
organisationsaftalerne.
§ 11. Arbejdstid
Stk. 1. De ansatte er omfattet af de for tjenestemænd gældende arbejdstidsregler, med mindre
andet fremgår af organisationsaftalerne.
Stk. 2. Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid.
1. Der kan mellem institutionen og en allerede ansat træffes aftale om overgang til deltidsansættelse.
2. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner
lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de
krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå tit en højere beskæftigelsesgrad.
3. Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler om deltidsansættelse.
4. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsmedarbejdere skal udgøre mindst 15
timer, og der ydes forholdsmæssig løn.
5. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i
rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler.
Stk. 3. Der kan lokalt indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger.
- 18 -

Stk. 4. Særlige forhold og overgangsordning fremgår af organisationsaftalerne.
§ 12. Arbejdstidsbestemte tillæg/overarbejde
Stk. 1. De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet
og centralorganisationerne om natpenge mv. til tjenestemænd, med mindre andet fremgår af
organisationsaftalerne.
Stk. 2. På områder, hvor der efter organisationsaftalen er adgang til at optjene betalt frihed for
arbejde i aften- og nattimerne, kan der lokalt indgås aftale om, at den optjente frihed honoreres
kontant ved optjeningsperiodens udløb, eller at frihedsopsparingen konverteres til et timebaseret
procenttillæg til lønnen for arbejde i aften- og nattimerne.
Stk. 3. For arbejde på 24. december i tidsrummet 00-14 og 31. december i tidsrummet 12-00
udbetales desuden særlige ydelser.
Stk. 4. I øvrigt henvises f.s.v. angår overarbejde tit organisationsaftalerne.
§ 13. Ferie
Stk. 1. De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende ferieaftale mellem Finansministeriet
og centralorganisationerne.
Med virkning fra ferieåret 2007/2008 ændres kapitel V i ferieaftalen vedrørende særlige feriedage
således:
a) Den ansatte har krav på, at de særlige feriedage holdes i ferieåret.
b) Afviklingen sker i overensstemmelse med den ansattes ønsker i det omfang, der er
foreneligt med tjenesten. De ansatte skal fremsætte sine ønsker tidligst muligt.
c) Hvis dagene ikke inden 1. januar er holdt eller afviklingstidspunktet fastlagt, kan arbejdsgiveren
varsle dagene afholdt med 1 måneds varsel.
d) Hvis dagene ikke er afholdt ved ferieårets udløb, har den ansatte krav på kontant godtgørelse.
e) Efter aftale kan dagene i stedet overføres til næste ferieår.
f) Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan såvel forud for som i løbet af et ferieår
indgå aftale om, at dagene ikke afvikles, men godtgøres kontant ved ferieårets udløb.
§ 14. Sygdom
Stk.1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder
fravær, på grund af tilskadekomst i tjenesten. l grundlaget for beregningen af løn i disse
fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære
af 1. december 2003.
Stk. 2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder i sygdomstilfælde og ved tilskadekomst i
tjenesten reglerne i dagpengeloven.
- 19 -

§ 15. Barsel, adoption og omsorgsdage
Stk. 1. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne
om barsel, adoption og omsorgsdage.
§ 16. Konvertering af ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage
Stk. 1. Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for de afspadseringsfrister, der
måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale eller ved lokal aftale, kan den ansatte
i stedet for over/merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som
omsorgsdage/-timer.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for eventuel opsparet frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter,
som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens udløb.
Stk. 3. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som
den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jfr. den mellem Finansministeriet
og centralorganisationerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage.
Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3
i nævnte aftale.
Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 er konverteret til
omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling.
Stk. 5. Ved fratræden udbetales ikke afviklede omsorgsdage, der er konverteret i henhold til
stk. 1 såfremt det under hensyntagen til tjenesten ikke har været muligt at afholde omsorgsdagene
i opsigelsesperioden.
Stk. 6. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for
antallet af over-/merarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer.
Den enkelte medarbejder skal imidlertid som minimum have adgang til i hvert kalenderår at
konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage, men således at det til enhver tid værende
maksimale antal omsorgsdage fastsættes til 10 dage. Dette maksimum kan ikke fastsættes
lavere end 10 dage.
§ 17. Tjenestefrihed
Tjenestefrihed uden løn
Stk. 1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod DSBs interesser. Der optjenes
ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.
Stk. 2. Det er DSBs ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens
ophør.
- 20 -

Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finans-
ministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed
uden løn til nærmere afgrænsede formål, udsendt med Finansministeriets cirkulære af 3. juli
1991.
Tjenestefrihed til uddannelse
Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag kan gives efter reglerne i
Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære
af 8. marts 1990.
Stk. 5. DSB og vedkommende organisation kan aftale, at DSB og den ansatte indbetaler
sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne
medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.
Barns 1. og 2. sygedag
Stk. 6. DSB kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på
barnets 1. og 2. sygedag, når
• hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
• forholdene på tjenestestedet tillader det
• barnet er under 18 år og
• barnet er hjemmeværende.
Fraværet noteres på den liste, der føres om de ansattes sygefravær.
Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som
den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke
indgår de særlige ydelser og arbejdsbestemte tillæg, som er omhandlet i Finansministeriets
vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf., cirkulære af 1. december
2003.
Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved
misbrug.
Sorg og glæde
Stk. 9. Ekstraordinær tjenestefrihed på særlige dage kan bevilges uden lønafkortning i disse
tilfælde:
a) Ved alvorlig (livstruende) sygdom, dødsfald eller begravelse i den nærmeste familie,
hvorved forstås forældre, stedforældre, søskende, bedsteforældre, svigerforældre,
svigerbørn, ægtefælle, samlever eller børn.
b) Ved eget, forældres eller svigerforældres sølv-, guld- eller diamantbryllup.
c) Ved børns eller søskendes bryllup.
d) Ved eget bryllup, såfremt ordinær ferie er opbrugt ved tidspunktet for brylluppet.
- 21 -

Ved de under a) - d) nævnte anledninger gives normalt 1 dags tjenestefrihed uden lønafkortning
i tilfælde, der ikke medfører rejse.
I tilfælde, der medfører rejse, kan normalt gives 2 dages tjenestefrihed uden lønafkortning.
Selvom begivenheden finder sted i udlandet, vil der ikke kunne gives mere end 2 dages tjenestefrihed
uden lønafkortning.
Ved ansøgning om tjenestefrihed, først i anledning af dødsfald, derefter til påfølgende begravelse,
jf. a), kan der højst gives frihed i 1 dag i hvert øjemed, hhv. 2 dage i forbindelse med rejse.
Formålet med bestemmelserne er at sikre den til deltagelse nødvendige frihed, og der bør ved
skønnet over frihedens længde tages hensyn hertil samt til de aktuelle forhold med hensyn til
den tjeneste, der normalt skulle udføres og den tid, der faktisk skal bruges til rejsen.
Medarbejderen er på forlangende forpligtet til at dokumentere anledningen.
I forbindelse med de af DSB anerkendte 25-, 40- og 50-års jubilæumsdage gives det jubilaren
en ekstraordinær fridag efter eget valg uden lønafkortning.
Borgerligt ombud mv.
Stk. 10. For tjenestefrihed til bestridelse af borgerlige eller kommunale ombud, er det en forudsætning,
at den begrænses mest muligt, samt at den fornødne frihed i første række skaffes
ved forskydning eller omlægning af tjenesten. Hvis tjenesteomlægning ikke kan foretages, ydes
der til månedslønnede ansatte, der overtager borgerlige eller kommunale ombud, tjenestefrihed
efter de for tjenestemænd gældende regler.
For månedslønnede ansatte, der er indvalgt i Folketinget/Europaparlamentet, gælder de for
tjenestemænd gældende regler.
For at kunne opnå tjenestefrihed med løn til borgerligt ombud eller til folketingsarbejde med
videre, skal den ansatte have være fuldtidsbeskæftiget uafbrudt i mindst 6 måneder.
Ansatte med mindre end 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse, vil kunne bevilges tjenestefrihed
mod lønafkortning, efter de for tjenestemænd gældende regler, til varetagelse af borgerlige
ombud, såfremt pågældende fremsætter anmodning herom.
Pasning af syge børn og nærtstående
Stk. 11. En ansat, der har ret til dagpenge i forbindelse med pasning af syge børn under 18 år i
henhold til § 26 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, har i samme periode ret til hel eller
delvis tjenestefrihed med løn. DSB kan dog begrænse retten til tjenestefrihed til 1 måned pr. år
pr. barn. DSB kan herudover bevilge yderligere tjenestefrihed med eller uden løn.
- 22 -

Stk. 12. En ansat, der i henhold til § 119 i lov om social service får bevilget plejevederlag i
forbindelse med pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, har i samme periode ret
til hel eller delvis tjenestefrihed. DSB betaler den ansatte forskellen mellem plejevederlaget og
sædvanlig løn i tjenestefrihedsperioden.
Løn under fravær i forbindelse med barns hospitalsindlæggelse
Stk. 13. Med virkning fra 1. april 2005 har ansatte ret til fravær med løn i op til 5 dage pr. barn
inden for 12 på hinanden følgende måneder i forbindelse med deres hospitalsindlæggelse sammen
med børn under 14 år. Tilsvarende gælder, hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i
hjemmet.
Hvis begge forældre er ansat i staten, kan den samlede fraværsperiode med løn højst udgøre 5
dage for forældrene tilsammen.
Force majeure
Stk. 14. En ansat har ret til tjenestefrihed uden løn som følge af force majeure, når tvingende
familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør den ansattes
umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig.
Stk. 15. Den ansatte skal efter anmodning fremlægge den nødvendige dokumentation i forbindelse
med tjenestefrihed efter stk. 11-14.
§ 18. Militærtjeneste mv.
Funktionærlovens regler om rnilitærtjeneste mv. finder anvendelse for funktionærer. Funktionærlovens
§ 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse finder tilsvarende anvendelse for månedslønnede
ikke-funktionærer.
§ 19. Efterindtægt
Stk. 1. De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.
Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvilken
dødsfaldet sker, medregnes ikke i efterindtægten.
Stk. 3. Såfremt en medarbejder dør på grund af tilskadekomst i tjenesten, udbetales efterindtægt
i 6 måneder.
Stk. 4. Såfremt der ikke er efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, tilfalder efterindtægten
afdødes bo.
§ 20. Opsigelse
Stk. 1. For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler
om varsling af opsigelse og fratrædelsesgodtgørelse.
- 23 -

Fratrædelsesgodtgørelsen ydes også i tilfælde hvor den ansatte på afskedigelsestidspunktet vil
oppebære alderspension fra arbejdsgiver.
Stk. 2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler, med mindre
andet fremgår af organisationsaftalerne
Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte
Under 6 mdr. 3 dage 3 dage
Efter 6 mdr. 1 uge 3 dage
Efter 1 år 3 uger 1 uge
Efter 3 år 2 måneder 1 måned
Efter 5 år 3 måneder 1 måned
Det er en forudsætning, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved DSB i de anførte tidsrum.
Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af
arbejdsmangel.
§ 21. Afskedigelsesprocedure
Stk. 1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over
påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler:
Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges
påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen
fremmet mest muligt med henblik på, at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet
af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges
afsluttet senest 9 måneder efter opsigelsens afgivelse.
Stk. 2. Det påhviler DSB at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse
for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos DSB i mere end 5
måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationens hovedkontor.
Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos DSB i mere end 5 måneder,
og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimelig begrundet i den pågældendes
eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14
dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den
lokale DSB enhed. Forhandlingen afholdes inden for 14 dage fra anmodningens fremsættelse.
Stk. 4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og den
lokale DSB enhed, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1
måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem organisationsaftalens parter.
Forhandlingen afholdes inden for 1 måned fra anmodningens fremsættelse.
- 24 -

Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandling mellem organisatIonsaftalens parter, kan sagen
kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Krav herom
fremsættes inden for en frist af 8 uger fra den i stk. 4 nævnte forhandling ved afgivelse af klageskrift.
Voldgiften sammensættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.
Stk. 6. Er der ikke opnået enighed om udpegning af opmand senest 14 dage efter modtagelsen
af klageskrift, anmodes Arbejdsrettens formand om at udmelde opmanden.
Stk. 7. Svarskrift afgives inden for 8 uger fra klageskriftets fremsendelse.
Stk. 8. Frister for eventuel yderligere skriftveksling fastsættes af opmanden. Fristerne bør
normalt ikke overstige 4 uger.
Stk. 9. Fristerne i stk. 3 - 8 kan fraviges ved aftale mellem de respektive parter. Fraviges
fristerne ikke ved aftale, kan opmanden dog undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om
udsættelse tages navnlig hensyn til, hvorvidt udeblivelsen må antages at skyldes lovligt forfald,
eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen.
Stk. 10. Ved overskridelse af en af de af stk. 7 - 9 omfattede frister finder principperne i
retsplejelovens bestemmelser om udeblivelse anvendelse. Dog finder bestemmelserne om en
genoptagelse ikke anvendelse.
Stk. 11. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte
finde, af den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller DSBs
forhold, kan det pålægges DSB at afbøde virkningerne af opsigelsen.
Det kan herved pålægges DSB, såfremt den pågældende og DSB ikke begge ønsker ansættelsesforholdet
opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af
voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet
ved DSB.
Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse,
og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til
bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved
sagens afgørelse.
Stk.12. Med hensyn til de særlige regler for afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til
overenskomstens § 25.
Stk. 13. Bortvisning er ikke omfattet af ovennævnte afskedigelsesregler. Såfremt den pågældende
har været uafbrudt beskæftiget hos DSB i mere end 3 måneder, gives der samtidig
skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen.
- 25 -

Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede
1 måned) af organisationen begæres forhandlet mellem organisationsaftalens
parter.
Stk. 14. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens/organisationsaftalens
parter, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i
denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i hovedaftalen, jf. § 27.
Bestemmelserne i stk. 5 - 10 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 15. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte
finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges
DSB at afbøde virkningerne af bortvisningen.
Det kan herved pålægges DSB at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes
af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes
anciennitet ved DSB.
Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en uberettiget
bortvisning, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til
bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved
sagens afgørelse.
§ 22. Udgiftsdækkede ydelser
De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering befordringsgodtgørelse samt time/
dagpenge mv. efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd.
§ 23. Flyttegodtgørelse
Såfremt en ansat forflyttes til et andet tjenestested inden for ansættelsesområdet og i denne
anledning bliver nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes der godtgørelse
efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd.
§ 24. Arbejdstøj
Der kan udleveres arbejdstøj og uniform i overensstemmelse med de lokalaftaler mv., der er
gældende på tjenestestedet. Medarbejderen er forpligtet til at anvende udleveret arbejdstøj og
bære udleveret uniform efter tjenestestedets regler.
§ 25. Tillidsrepræsentantregler
Stk. 1. De ansatte er omfattet af aftale for tillidsrepræsentanter i staten mv. mellem Finansmininisteriet
og centralorganisationerne.
Stk. 2. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne.
- 26 -

§ 26. Lokal uoverensstemmelse
Forinden en sag om lokal uenighed, om forståelsen eller anvendelsen af fællesoverenskomsten
og tilhørende bilag og organisationsaftalen indbringes for mæglingsmøde, jf. hovedaftalens
§ 7, stk. 1, skal der lokalt afholdes møde mellem repræsentanter for DSB og forbundets
lokale afdeling for vedkommende aftaleområde.
Mødet skal afholdes inden for en frist af 2 uger. Fristen kan ved aftale mellem institutionen og
forbundets lokale afdeling forlænges. Hvis en part ikke overholder fristen, kan den anden part
forlange sagen indbragt direkte for mæglingsmøde.
Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftlige mødereferater, som bør indeholde:
1) en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om,
2) hvem der deltog i mødet,
3) hvor og hvornår mødet fandt sted,
4) parternes stilling til uenigheden,
5) parternes enighed om sagens overgivelse fil forhandling og afgørelse mellem på den
ene side vedkommende organisation og på den anden side DSB,
6) de lokale parters underskrift.
Der kan ikke ved lokale forhandlinger træffes aftale, som strider mod overenskomstens og/eller
organisationsaftalens bestemmelser.
§ 27. Hovedaftale
De ansatte er omfattet af hovedaftale af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes
Kartel.
Afsnit II. Særlige bestemmelser for timelønnede
§ 28. Timelønnede
Stk. 1. Ansættelse på timelønsvilkår sker, enten når det er bestemt i organisationsaftalen, eller
når ansættelsen er af midlertidig forbigående karakter (f.eks. vikariater, sæson-, tids- eller opgavebestemt
arbejde).
Stk. 2. Medmindre andet fremgår af organisationsaftalerne sker overgang til månedslønsansættelse
normalt efter 1 års timelønsansættelse, såfremt den ansatte ved overgang til
månedsløn efter hidtidig praksis kan skaffes varig beskæftigelse. Ved overgang til ansættelse
på månedsløn medregnes ansættelsen som timelønnet som anciennitetsgivende.
§ 29. Søgnehelligdagsbetaling
Der ydes timelønnede betaling for søgnehelligdage svarende til lønnen ekskl. særlige ydelser
for det antal timer, som pågældende skulle have udført, såfremt søgnehelligdagen havde været
en normal arbejdsdag.
- 27 -

Fuldtidsansatte timelønnede er omfattet af overenskomstens § 7.
§ 30. Øvrige vilkår
Overenskomstens fællesbestemmelser (§§ 1-27 ) er gældende for timelønsansatte med følgende
undtagelser: §§ 7, 17 (pkt. 1-5 og 9), 18, 19 stk. 1 og 2.
Afsnit III. Elever
§ 31. Elever
Elever er omfattet af den gældende lovgivning på området.
Overenskomstens fælles bestemmelser i afsnit 1 er gældende for elever med undtagelse af §§ 5,
17 (pkt. 1-5 og 9), 20, 21 og 23. Endvidere gælder overenskomstens afsnit II ikke for elever.
Elever kan efter regning få godtgjort udgifter til relevante bøger og anden undervisningsmateriale,
der ikke udleveres af skolen.
Praktikstedet refunderer elevens udgifter til den af skolehjemmet fastsatte forholdsmæssige
betaling for opholdet herunder omkostninger til kost og logi mv.
Elever er omfattet af aftale mellem Fihansministeriet og centralorganisationerne om befordringsgodtgørelse,
jf. Finansministeriets cirkulære af 15. december 1995 om vilkår ved ansættelse
af erhvervsuddannelseselever og erhvervsgrunduddannelseselever (Fmst. nr. 54/95).
Elever har ret til tjenestefrihed med løn til deltagelse i session.
I øvrigt henvises til organisationsaftalerne.
Afsnit IV. Opsigelse af overenskomsten
§ 32. Opsigelse af overenskomsten
Stk. 1. Overenskomsten har virkning fra 1. april 2008 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3
måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011.
Stk. 2. En opsigelse af overenskomsten medfører, at de indgåede organisationsaftaler bortfalder
samtidigt med overenskomsten med virkning fra varslets udløb, jf. stk. 1.
- 28 -

Organisationsaftale
mellem
DSB
og
Dansk Jernbaneforbund
Stationspersonalets områdegruppe
Lokomotivpersonalets områdegruppe
Togpersonalets områdegruppe
1. april 2008
Ansættelsesvilkår er i henhold til den mellem Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige
Område (OAO-S) og DSB indgåede fællesoverenskomst med nedenstående ændringer og
tilføjelser.
Organisationsaftalens paragraffer refererer til paragrafferne i Fællesoverenskomsten.
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter:
• Stationsbetjente, kontorbetjente og vagtbetjente
• stationsbetjente som holdledere, samt
• produktionsgruppeledere, der ikke overvejende har administrative opgaver, men hvor
hovedvægten af arbejdsopgaverne er forankret i de beskæftigelsesområder, som er
dækket af denne organisationsaftale.
Organisationsaftalen omfatter ikke værkmestre.
Funktionsbeskrivelser til stillingskategorierne fremgår af bilag 1, 2 og 3.
• Togførere og Toginstruktører,
Herunder internationalt ansat togpersonale.
Funktionsbeskrivelse for de enkelte stillingskategorier fremgår af bilag 4 og 5.
• lokomotivførere, lokomotivførere - kørelærer (k) og lokomotivinstruktører
Funktionsbeskrivelse for de enkelte stillingskategorier fremgår af bilag 6.
§ 2. Ansættelse mv.
Stk.1. Ansættelsesbetingelser
Togpersonale ansættes i henhold til ansættelsesbetingelser, som fremgår af bilag 7.
- 29 -

Lokomotivpersonale ansættes i henhold til ansættelsesbetingelser, som fremgår af bilag 8.
Stk. 2. Tjenestested
Ansættelsen finder sted i DSB med angivelse af tjenestested/-område. Eventuel uansøgt forflyttelse
til et andet tjenestested kan ske indenfor en radius af 50 km.
Stk. 3. Månedsløn
Ansættelsen sker på månedsløn.
Stk. 4. Anciennitet
Ved ansættelse tillægges der løn- og tjenesteanciennitet for dokumenteret forudgående
beskæftigelse i samme jobfunktion i en virksomhed indenfor skinnebåren person- eller godstransport.
Der medregnes kun anciennitet optjent i de seneste 10 år forud for ansættelsen. For
medarbejdere der har været ansat i DSB S-tog a/s medregnes dog fuld løn- og tjenesteanciennitet.
Stk. 5. Genansættelse
I tilfælde, hvor en medarbejder fratræder eller opsiges, men genansættes af samme virksomhed
indenfor en periode, der ikke overstiger 6 måneder fra fratrædelsestidspunktet, bevarer den
pågældende medarbejder den på afbrydelsestidspunktet opnåede anciennitet.
Note vedrørende anciennitet og turvalg: Dog indplaceres den ny- eller genansatte, uanset
anciennitet, i reserven, indtil nyt turvalg finder sted efter virksomhedens ordning.
§ 3. Lønsystemet
Stk. 1. Basisløn
Alle basislønningerne er angivet i årligt grundbeløb (niveau 01.10.1997) og reguleret beløb
(niveau 01.04.2008)
Basislønnen kan suppleres med lokalt aftalte funktions- og/eller kvalifikationstillæg.
§ 4. Løngrupper
Stk. 1. Lønforhold stationsbetjente mv.
Lønforhold for stationsbetjente, produktionsgruppeledere, erhvervselever og voksenerhvervselever
fremgår af bilag 9.
Stk. 2. Lønforhold togførere mv.
Lønforhold for togførere og toginstruktører fremgår af bilag 10.
Stk. 3. Lønforhold for lokomotivførere mv.
Lønforhold for lokomotivførere, lokomotivførere - kørelærere og lokomotivinstruktører fremgår
af bilag 11.
- 30 -

Stk. 4. Oprykning
Efter 9 måneders ansættelse oprykkes stationsbetjente, lokomotivførere og togførere til løntrin 2.
Stk. 5. Oprykning
Oprykning er altid betinget af, at relevante prøver er bestået og at tjenestegøringen er forløbet
tilfredsstillende.
§ 5. Kvalifikations- og funktionstillæg
Stk. 1. Funktionstillæg
Der kan aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen.
Stk. 2. Kvalifikationstillæg
Der kan ligeledes aftales tillæg for kvalifikationer mv. Tillæggene kan f.eks. aftales på baggrund af:
• Den ansattes faglige og personlige kvalifikationer,
• Kvaliteten i opgavevaretagelsen,
• Balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked, og
• Hensyn til rekruttering og fastholdelse
Stk. 3. Forhåndsaftaler om kriterier for tilllæg
Der kan indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for funktions- og/eller kvalifikationstillæg samt
resultatbaserede lønsystemer er fastlagt. Dette indebærer, at der ikke vil skulle indgås konkret
aftale mellem tillidsrepræsentanten og DSB hver gang en eller flere medarbejdere udfører
opgaver/erhverver en kvalifikation, der er omfattet af forhåndsaftalen.
Stk. 4. Form for tillæg
Tillæg kan aftales i form af varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Tillæggene
angives i grundbeløb (niveau 01.10.1997).
§ 6. Pension
Stk. 1. Tillæg mv.
Den enkelte ansattes basisløn samt varige og midlertidige tillæg er pensionsgivende. Midlertidige
tillæg aftalt før 1. april 2002 berøres ikke heraf.
Stk. 2. Pensionsbidrag
For lokomotivførere, lokomotivførere - kørelærer og lokomotivinstruktører indbetales et ekstraordinært
bidrag til pensionsordningen svarende til 2 års pensionsbidrag måneden efter, at
medarbejderen er fyldt 65 år.
§ 10. Arbejdsbestemte tillæg mv.
Stk. 1. Aftaler
Den indgåede aftale om rangergodtgørelse mellem DSB og DSB S-tog a/s og Dansk Jernbaneforbund
er gældende for medarbejdere, som er ansat på organisationsaftale mellem DSB og
DJ, områdegruppen for Stationspersonale. Vedlægges som bilag 14.
- 31 -

§ 11. Arbejdstid
Stk. 1. Arbejdstidsaftale
Arbejdstid for lokomotivpersonale fremgår af Arbejdstidsaftale nr. 570.1 af 30.11.1999 - vedlægges
som bilag 12.
For øvrige personalegrupper henvises til Fællesoverenskomsten mellem DSB og OAO-S.
Stk. 2. Opstilling af tjenestelister
Lokomotivpersonale er omfattet af de indgåede aftaler angående tjenestelister (tjenesteture) -
vedlægges som bilag 13.
Stk. 3. Deltidsansættelse
Såfremt det er foreneligt med tjenesten, kan der bevilges de ansatte nedsat tjenestetid i en
begrænset periode eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse. Hvis en ansøgning om
nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget på anmodning begrundes skriftligt.
Ved deltidsansættelse er DSB hovedarbejdsgiver og arbejdstiden tilrettelægges med minimum
15 timer pr. uge.
Stk. 4. Bekendtgørelse af fridage
Den ansatte skal senest den 25. i måneden forud være bekendtgjort med datoerne for det antal
fridage der mindst skal gives i den efterfølgende periode. Der kan indgås lokalaftale.
§ 12. Overarbejde/arbejdstidsbestemte tillæg
Stk.1. Højeste arbejdstid
Toginstruktører er ikke omfattet af højeste arbejdstid. Lokomotivinstruktører er ikke omfattet af
højeste arbejdstid, medmindre de går i fast tur, hvor de ikke har indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.
§ 13. Ferie
Stk.1. Tjeneste efter ferie
Hvor intet andet er aftalt, skal alle medarbejdere senest på sidste arbejdsdag før en ferie oplyses
om møde- og sluttider for den første tjeneste efter ferie.
§ 20. Opsigelse
Stk. 1. Opsigelsesvarsler
Ved opsigelse gælder funktionærlovens opsigelsesvarsler. For stationsbetjente og togpersonale
betragtes de første 9 måneder af ansættelsen som prøvetid. I de første 6 måneder af
prøvetiden kan medarbejderen opsiges med 14 dages varsel til udgangen af en måned og i de
resterende 3 måneder af prøvetiden med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. For lokomotivførere
betragtes de første 12 måneder af ansættelsen som prøvetid. I de første 6 måneder
af prøvetiden kan medarbejderen opsiges med 14 dages varsel til udgangen af en måned og i
de resterende 6 måneder af prøvetiden med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
- 32 -

§ 21. Afskedigelsesprocedure
Stk. 1. Meddelelse til Dansk Jernbaneforbund
DSB meddeler enhver opsigelse af ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget hos DSB i mere
end 5 måneder, jævnfør Fællesoverenskomsten mellem DSB og OAO-S § 22 stk. 2 skriftligt til:
Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby.
Stk. 2. Underretning af tillidsrepræsentanten
Tillidsrepræsentanten bør holdes orienteret om afskedigelser.
§ 25. Tillidsrepræsentanter og lokale aftaler
Stk. 1. Særlige aftaler
Parterne kan indgå særlige aftaler.
Stk. 2. lokale aftaler.
Parterne er enige om, at der med baggrund i nærværende organisationsaftale kan forhandles lokale aftaler.
Stk. 3. Tillidsrepræsentant
I områdegrupperne for henholdsvis stationspersonale, lokomotivpersonale og togpersonale kan
der vælges selvstændig tillidsrepræsentant.
§ 32. Ikrafttrædelse og opsigelse
Stk. 1. Generelt
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2008 og kan af hver af parterne opsiges med
3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011, jævnfør Fællesoverenskomsten
mellem DSB og OAO-S.
Stk 2. Bilag til organisationsaftalen
Ved overenskomstfornyeisen 1. april 2008 blev nedsat nogle arbejdsgrupper, der bl.a. skulle arbejde
med bilagene vedr. arbejdstidsregler, funktionsbeskrivelser og ansættelsesbetingelser. Arbejdet er
endnu ikke afsluttet. Resultaterne tilskrives som protokollater til nærværende organisationsaftale.
- 33 -

Bilag 1
Funktionsbeskrivelse for stationsbetjent
1. Funktionsmål
Stationsbetjenten skal medvirke til, at enhedens mål nås og fastholdes.
2. Kvalifikationskrav
• SRl/SR2
• Funktionsuddannelser
• Fastlagte certifikater
Skal opfyldes i et for funktionen relevant omfang.
3. Hovedopgaver
Der henvises til relevant instruktionsmateriale for det aktuelle funktionsområde.
• Rangering
• Eftersynsopgaver
• Komponentudskiftning og medhjælp på værkstedsopgaver
• Kørsel med traktionsenheder på stationsområder
• Serviceopgaver bl.a. i forbindelse med materiel
• Serviceopgaver overfor kunder på stationer og terminaler
• Rengøringsopgaver herunder soignering af materiel, stationer og terminaler
• Mindre vedligeholdelsesopgaver på stationer og terminaler
• Kontrolopgaver og registrering i produktionssystemer
• Lager og logistikopgaver
• Budtjeneste
• Postsortering
• Fotokopiering og frankering
• Parkeringsvagtopgaver
4. Særlige opgaver
Stationsbetjenten kan desuden udføre andre produktionsopgaver efter nærmere anvisning.
5. Organisatorisk placering
Stationsbetjentens nærmeste foresatte er produktionsgruppelederen.
Stationsbetjenten kan dog i forbindelse med udførelse af produktionsopgaver disponeres af
holdlederen eller en udpeget arbejdsleder.
6. Samarbejde
Stationsbetjenten opretholder gode samarbejdsrelationer specielt til kunder, leverandører,
øvrige enheder og instanser.
- 34 -

Bilag 2
Funktionsbeskrivelse for stationsbetjent (holdleder)
1. Funktionsmål
Stationsbetjent (holdleder) i det følgende benævnt holdlederen, skal medvirke til at sikre en
optimal kvalitet i holdets arbejde og at enhedens mål nås og fastholdes.
2. Kvalifikationskrav
• SR1/SR2
• Funktionsuddannelser
• Fastlagte certifikater
Skal opfyldes i et for funktionen relevant omfang.
3. Hovedopgaver
Holdlederen deltager i de aftalte stationsbetjentopgaver (jf. funktionsbeskrivelse for stationsbetjent)
og sikrer, at holdets arbejde udføres med tilstrækkelig sikkerhed, kvalitet og
effektivitet.
Herunder skal holdlederen:
• Opdatere produktionssystemer
• Være ansvarlig for det arbejde, som skal udføres efter gældende arbejdsplaner, samt bistå
kolleger i holdet med udførelse af arbejdsopgaverne
• Udføre kvalitetskontrol
• Omdisponere holdet i tilfælde af uregelmæssigheder
4. Særlige opgaver
Holdlederen kan således, hvor det skønnes nødvendigt i forhold til virksomhedens drift, udføre
alle forekommende stationsbetjentopgaver, og kan således forrette tjeneste i andre stationsbetjentture.
Holdlederen kan desuden udføre andre opgaver efter nærmere anvisning.
5. Organisatorisk placering
Holdlederens nærmeste foresatte er produktionsgruppelederen.
Holdlederen kan dog i forbindelse med udførelse af produktionsopgaver disponeres af en
udpeget arbejdsleder.
6. Rettigheder og beføjelser
Holdlederen kan tage kontakt til interne (og aftalte eksterne) instanser med henblik på indhentning
af oplysninger af betydning for arbejdets udførelse.
- 35 -

Holdlederen forelægger for gruppelederen hhv. udpeget arbejdsleder forhold i forbindelse med
arbejdsopgaverne, som disse ønsker forelagt hhv. forhold som er af betydning for arbejdets
udførelse.
7. samarbejde
Holdlederen opretholder gode samarbejdsrelationer specielt til kunder, leverandører, øvrige
enheder og instanser.
- 36 -

Bilag 3
Funktionsbeskrivelse for produktionsgruppeleder
1. Funktionsmål
Produktionsgruppelederen skal medvirke til at fastsætte produktions- og kvalitetsmål samt at
øvrige mål overholdes.
2. Kvalifikationskrav
Produktionsgruppelederen skal besidde gode samarbejdsevner samt overblik, desuden
• Produktionskendskab
• Arbejdsmiljøkursus
• SRl/SR2
• Funktionsuddannelser
• Fastlagte certifikater
Skal opfyldes i et for funktionen relevant omfang.
3. Hovedopgaver
• Produktion og økonomi
• Kvalitet
• Daglig ledelse af produktionsgruppen
4. Produktion og økonomi
Produktionsgruppelederen skal sikre en optimal og stabil produktionsafvikling herunder
sikre udarbejdelse af produktionsplan samt tur- og arbejdsplaner for hele produktionsgruppen.
Ressourceanvendelse skal ske ud fra et økonomisk forretningsmæssigt synspunkt.
5. Kvalitet
Produktionsgruppelederen skal gennem løbende kvalitetsopfølgning sikre de for produktionsgruppen
fastsatte kvalitetsmål.
6. Daglig ledelse
Produktionsgruppelederen skal sikre, at de nødvendige ressourcer til opretholdelse af daglig
produktion og kvalitet er til stede.
Produktionsgruppelederen skal ved sin daglige ledelse inspirere og motivere personalet til at
arbejde for opfyldelse af de fastsatte mål for produktionsgruppen.
Områdelederen/værkstedschefen kan bemyndige produktionsgruppelederen til at afholde medarbejdersamtaler
og fraværssamtaler i produktionsgruppen.
- 37 -

7. Organisatorisk placering
Produktionsgruppelederens nærmeste foresatte er områdelederen/værkstedschefen.
8. Rettigheder og beføjelser
Områdelederen/værkstedschefen bemyndiger produktionsgruppelederen til at træffe afgørelser
indenfor produktionsgruppens område.
Produktionsgruppelederen kan tage kontakt til interne (og aftalte eksterne) instanser med henblik
på indhentning af oplysninger af betydning for arbejdets udførelse.
Opgaverne udføres i overensstemmelse med givne love, bekendtgørelser, regler og andre
bestemmelser. Produktionsgruppelederen er således ansvarlig for arbejdsmiljø og sikkerhed i
produktionsgruppen.
9. Samarbejde
Produktionsgruppelederen er ansvarlig for gode samarbejdsrelationer til samtlige interne samt
eksterne samarbejdspartnere.
- 38 -

Bilag 4
BILAGET ER PT. UNDER REVISION
Funktionsbeskrivelse for togfører
Generelt:
Togførere har ansvaret for og udfører opgaver indenfor:
• Service og kundebetjening
• Produktinformation og højtalerbetjening
• Billetudstedelse og billetkontrol
• Deltagelse i cateringopgaver
• Passagerernes sikkerhed
• Afgivelse af klarmeldinger til afgang
• Togeftersyn og togenes sammensætning
• Servicering af billetautomater efter nærmere aftale
• Perronguide
Service og kundebetjening:
Ansvaret for, at passagererne sikres en god rejseoplevelse ved og i toget
Ansvaret for, at der er et trygt og rent rejsemiljø i toget
Ansvaret for, at udføre en fleksibel og serviceorienteret kundebetjening.
Ansvaret for, at der tages hensyn til passagerernes individuelle behov, således at passagererne
føler sig velkomne og tilpasse i toget
Ansvaret for, at servicere passagererne, hvis de har brug for råd og vejledning i forbindelse
med rejsen, eller togrejser generelt
Produktinformation og højtalerbetjening:
Ansvaret for, at passagererne under rejsen får den nødvendige produktinformation.
Ansvaret for at give løbende information om relevante forhold under rejsen.
Ansvaret for ved uregelmæssigheder at informere passagererne om situationen, og om hvad
der vil ske, herunder hvilken betydning uregelmæssighederne har for eventuelle skifteforbindelser,
og hvilke alternative forbindelser der findes.
Billetudstedelse og billetkontrol:
Ansvaret for efter gældende regler, jf. PR, at udstede alle former for indenlandske togbilletter i
tog og efter aftale også på stationer.
Ansvaret for at kontrollere, at passagererne har gyldig rejsehjemmel.
Deltagelse i cateringsopgaver:
Ansvaret for at lave kaffe og "rigge op" på business/business +, når togservicepersonale ikke
medgives.
Være behjælpelig med ind- og udlæsning af varer, når der er behov for dette.
- 39 -

Ansvaret for, at togsæt fyldes op med varer på nærmere bestemte strækninger.
Ansvaret for at sælge drikkevarer, kaffe, te, juice, vand, øl og høretelefoner, når der ikke medgives
togservicepersonale.
Være togservice behjælpelig med servicering af passagererne, så passagererne får og oplever
den bedst mulige service.
Passagerernes sikkerhed:
Ansvaret for passagerernes sikkerhed i toget,
Ansvaret for, at arbejdet i og ved toget foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt i forhold til gældende
regler,
Afgivelse af klarmelding ved afgang,
Ansvaret for at afgive klarmelding i forbindelse med afgang, når arbejdet i og omkring toget er
tilendebragt,
Togeftersyn, rengøring og togenes sammensætning:
Ansvaret for sammenkoblingscheck i forbindelse med tunnelkørsel.
Ansvaret for tunnnelklargøring af materiellet på stationer uden klargøring.
Ansvaret for indvendig togeftersyn før afgang og efter ankomst
Ansvaret for løbende oprydning og soignering, herunder toiletrengøring i toget
Ansvaret for lettere rengøring efter særlig aftale.
Servicering af billetautomater:
Ansvaret for efter nærmere aftale at servicere billetautomater på specifikke strækninger.
Samarbejdsforhold:
Ansvaret for, at samarbejdet mellem togets medarbejdere fungerer optimalt. Det vil sige, at
togets personale hjælper hinanden, så passagererne får den bedst mulige service.
- 40 -

Bilag 5
BILAGET ER PT. UNDER REVISION
Funktionsbeskrivelse for toginstruktør
Ansvar og myndighed:
Toginstruktøren er nærmeste fortsatte for togpersonalet og har ansvaret for, at den daglige
ledelse af togpersonalet sker i overensstemmelse med virksomhedens overordnede mål og
politikker.
Generelt:
Toginstruktøren har ansvaret for at føre tilsyn med de opgaver, togpersonalet udfører indenfor:
• Service og kundebetjening
• Produktinformation og højtalerbetjening
• Billetudstedelse og billetkontrol
• Deltagelse i cateringsopgaver
• Passagerernes sikkerhed
• Afgivelse af klarmelding ved afgang
• Togeftersyn og togenes sammensætning
• Servicering af billetautomater efter nærmere aftale.
Toginstruktøren skal sikre, at disse udføres i overensstemmelse med divisionernes målsætninger
og øvrige retningslinier.
Toginstruktøren skal endvidere sørge for:
At der føres tilsyn med tog- og cateringpersonalets serviceydelser i forhold til passagererne.
At der foretages kvalitetsopfølgning på de fastsatte kvalitetsmål for togene.
At kundernes skiftende behov for passagerrelaterede serviceydelser opfanges og formidles til
togpersonalet, så det sikres, at passagererne altid ”er i centrum”.
At rapporteringen fra togpersonale og andre steder opsamles og bruges til kontraktopfølgning,
samt til eventuel justering af kvalitetsmål.
At togpersonalet får den nødvendige information ved ændringer eller tiltag, som har indflydelse
på deres arbejde.
At særarrangementer forløber tilfredsstillende.
At togpersonalet gennem udvikling, uddannelse og instruktion, har/får de kvalifikationer, der gør
dem i stand til at opfylde deres arbejds- og serviceopgaver.
At motivere togpersonalet i deres daglige arbejde gennem en synlig og situationsbestemt
ledelse.
At gennemføre medarbejdersamtaler med togpersonalet
At følge op på togpersonalets sygefravær og gennemføre sygesamtaler.
- 41 -

Toginstruktørerne skal endvidere medvirke til:
• udvælgelse og ansættelse af nye togmedarbejdere.
• undervisning og uddannelse af nye togmedarbejdere
• tilrettelæggelse af kørsel med praktikanter.
• perronmanageropgaver.
Samarbejdsforhold:
Toginstruktøren skal medvirke til at samarbejdet mellem medarbejderne fungerer tilfredsstillende.
Endvidere skal toginstruktøren bidrage til, at samarbejdet til såvel interne som eksterne
samarbejdspartnere foregår på en positiv og konstruktiv måde og herigennem sikre, at kunden
altid "er i centrum".
- 42 -

Bilag 6
Funktionsbeskrivelse for lokomotivfører mv.
Lokomotivfører:
Fremførsel af lokomotiver og togsæt
Udfærdigelse af rapport
Kontrolfunktion:
• Bremseprøve og øvrigt sikkerhedsmæssigt udstyr, samt
• Kontrol af brændstof, vand, olie og sand.
Lokomotivfører - kørelærer:
Praktisk uddannelse af lokomotivførere i betjening af fremførsel af lokomotiver og togsæt.
Vejleder og tilser at gældende bestemmelser for lokomotivfremførsel med videre forstås og
overholdes.
Endvidere fremførsel af lokomotiver og togsæt samt udfærdigelse af lokomotivførerrapporter.
Kontrolfunktioner: Bremseprøve og i øvrigt sikkerhedsmæssigt udstyr samt kontrol af brændstof,
vand olie og sand.
Lokomotivinstruktør:
Vejleder i og fører tilsyn med at gældende bestemmelser for fremføring af tog og rangering
forstås og overholdes.
Praktisk uddannelse af stationsbetjentpersonale i betjening af rangertraktorer.
Udarbejdelse af undervisningsmateriale. Deltager i uddannelsesplanlægningen for personalet,
dels centralt og dels decentralt.
Perronmanageropgaver.
- 43 -

Bilag 7
Ansættelsesbetingelser for togpersonale
Sikkerhedsklassificeret togfører:
Som betingelse for ansættelse som sikkerhedsklassificeret togfører kræves, at ansøgeren:
• Er fyldt 21 år
• Opfylder den til enhver tid gældende bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet
• Har gennemgået folkeskolens 9-årige grundskole
• Har haft engelsk og tysk, hvoraf et af sprogene skal være på udvidet niveau
• Har bestået en ansættelsesprøve med tilfredsstillende resultat
• Er moden og selvstændig
• Er særdeles servicemindet
• Er modstandsdygtig
• Er god til at danne sig overblik over situationen
• Er handlekraftig og tør tage ansvar
Ansøgeren skal forevise straffeattest, hvis der anmodes herom.
- 44 -

Bilag 8
Ansættelsesbetingelser for lokomotivpersonale
Lokomotivfører
Som betingelse for ansættelse som lokomotivfører ved DSB kræves, at ansøgeren
• Opfylder den til enhver tid gældende "Bestemmelser for Jernbane" (BJ) om krav til lokomotivførere,
herunder den til enhver tid gældende bekendtgørelse om helbredskrav på
jernbaneområdet
• Har gennemgået enten folkeskolens (9)10-årige grundskole suppleret med HTX, eller matematisk
studentereksamen, eller
• Er fagligt uddannet inden for metal- og eller elfagene.
For alle ansættelser gælder, at vedkommende skal have afgangsbevis på niveau for udvidet
engelsk i folkeskolen, og gerne suppleret med endnu et fremmedsprog.
- 45 -

Bilag 9
Lønforhold for stationsbetjente i perioden 01.04.2008 - 31.03.2009
Basislønninger angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997) og reguleret beløb (niveau
1. april 2008)
Niveau 1. oktober 1997 Niveau 1. april 2008
Stationsbetjent begyndelsesløn 172.030 kr./år 217.384 kr./år
Stationsbetjent efter 9 mdr. 180.849 kr./år 228.528 kr./år
Stationsbetjent efter 10 år 192.700 kr./år 243.503 kr./år
Produktionsgruppeleder 226.200 kr./år 285.835 kr./år
Erhvervselever 1. elevår 99.777 kr./år 126.082 kr./år
Efter 1 år 118.701 kr./år 149.995 kr./år
Voksenerhvervselever som stati-
onsbetjent begyndelsesløn 172.030 kr./år 217.384 kr./år
Lønforhold for stationsbetjente i perioden 01.04.2009 - 31.03.2011
Basislønninger er angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997)
Niveau 1. oktober 1997 Niveau 1. april 2009
Stationsbetjent begyndelsesløn 173.305 kr./år 223.326 kr./år
Stationsbetjent efter 9 mdr. 182.581 kr./år 235.279 kr./år
Stationsbetjent efter 10 år 194.474 kr./år 250.605 kr./år
Produktionsgruppeleder 228.190 kr./år 294.052 kr./år
Erhvervselever 1. elevår 100.517 kr./år 129.529 kr./år
Efter 1 år 119.580 kr./år 154.094 kr./år
Voksenerhvervselever som stati-
onsbetjent begyndelsesløn 173.305 kr./år 223.326 kr./år
- 46 -

Bilag 10
Lønforhold for togførere mv. i perioden 01.04.2008 - 31.03.2011
Basislønninger angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997) og reguleret beløb (niveau
1. april 2008)
Niveau 1. oktober 1997 Niveau 1. april 2008
Togførere begyndelsesløn 164.046 kr./år 207.295 kr./år
Togførere efter 9 mdr. 171.357 kr./år 216.534 kr./år
Togførere efter 1 år 9 mdr. 180.671 kr./år 228.303 kr./år
Togførere efter 8 år 183.400 kr./år 231.752 kr./år
Togførere efter 10 år 209.400 kr./år 264.606 kr./år
Toginstruktør 268.000 kr./år 338.656 kr./år
Togførere, herunder praktikindøvere, der til daglig varetager opgaver i og ved toget, tildeles et
fast månedligt tillæg på 2.465 kr. (1.10.97) niveau. Der ydes 6% i pension af tillægget.
Ved overgang til andre opgaver, fast eller midlertidigt, bortfalder tillægget.
Det nuværende produktionstillæg til togførere bortfalder. Aftaler der relaterer sig til produktionstillæg,
bortfalder eller genforhandles i det omfang tillægget ikke erstattes af det månedlige
tillæg.
- 47 -

Bilag 11
Lønforhold for lokomotivførere i perioden 01.04.2008 - 31.03.2011
Basislønninger angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997) og reguleret beløb (niveau
1. april 2008)
Niveau 1. oktober 1997 Niveau 1. april 2008
Lokomotivførere begyndelsesløn 209.121 264.254
Lokomotivførere efter 9 mdr. 221.177 279.488
Lokomotivførere efter 8 år 223.846 282.861
Lokomotivførere efter 10 år 234.500 306.938
Lokomotivførere - kørelærere 253.000 319.701
Lokomotivinstruktør 268.000 338.656
Lokomotivførere og kørelærere, der til daglig fremfører tog, tildeles et fast månedligt tillæg på
3.280 kr. (01.10.97 niveau). Der ydes 6% i pension af tillægget.
Ved overgang til andre opgaver, fast eller midlertidigt bortfalder tillægget.
Det nuværende produktionstillæg til lokomotivførere og kørelærere bortfalder. Aftaler, der relaterer
sig til produktionstillæg, bortfalder eller genforhandles i det omfang tillægget ikke erstattes af
de månedlige tillæg.
- 48 -

Bilag 12
BILAGET ER PT UNDER REVISION
Aftale 570.1
mellem Fremføring og LPA om arbejdstidsregler og ferie
for lokomotivpersonalet
1. Indledning Aftalen er et supplement til arbejdstidsaftalen af 07.01.1998 (Finansministeriets
cirkulære 014-98) og ferieaftalen af 02.05.1997 (Finansministeriets
cirkulære 25/97) mellem Finansministeriet og blandt andet StK, samt
Aftale om særlige feriefridage af 20.09.1999 (Finansministeriets cirkulære
059-99) med gældende supplerende administrative bestemmelser som
anført i PAV kapitel 21 og 25. - Nævnte aftaler/bestemmelser er med
efterfølgende afvigelser gældende for lokomitivpersonale. Aftalen erstatter
aftale nr. 670.1 af 30.01.1998, der bortfalder samtidig med ikrafttræden af
denne aftale.
2. Formål Formålet er at skabe entydige planlægningsforudsætninger for arbejdstilrettelæggelsen,
dels under hensyn til de særlige arbejdsbetingelser, dels
under hensyn til, at arbejdstiden skal være effektiv. Parterne er enige om,
at tjenester/-ture tilrettelægges med behøring inddragelse af sikkerheds- og
sundhedsmæssige hensyn.
Med udgangspunkt i aftalen formuleres i de lokale turudvalg mål for tilrettelæggelse
af tjenester/ture, herunder arbejdstilsynets anbefalinger.
3. Arbejdstid ad. § 2, stk 1
Arbejdstiden for lokomotivførere fastsættes til 7 timer i stedet for 7 timer
og 24 minutter, idet "skæve" helligdage bortfalder som fridage. Endvidere
indgår UA-tid delvis til at nedsætte arbejdstiden til 7 timer.
ad. § 3, stk 1
Arbejdstidens tilrettelæggelse
Varigheden af den enkelte tjeneste skal beregnes med mindst 6 timer.
Arbejdstid
Tjek-ind-tid, tjek-ud-tid, spadseretid, tekniske tider samt tid til overlevering
på seddel er anført i bilag 1-2.
ad. § 5, stk 2 og 3
I stedet for optjening af UA-tid til afspadsering efter den generelle arbejdstidsaftale
fastsættes per ferieår et samlet tilgodehavende på "X"-antal timer
- 49 -

(for nærværende 50 timer 45 minutter (fra 02.05.2000 dog 72 timer og 45
minutter)) for færdiguddannede lokomotivførere.
Heraf anvendes de 21 timer 45 minutter til nedsættelse af den daglige
arbejdstid. De resterende 51 UA-timer tillægges tilgodehavende
ferie.
ad. § 8. stk 1
Rådighedstjeneste
Rådighedstjeneste på tjenestestedet medregnes fuldt ud i arbejdstiden.
Tjenesten tilrettelægges efter reglerne for øvrige tjenester.
Tjeneste kan dog forlænges til 12 klokketimer. Er der tjeneste mellem 01.30
og 04.30 kan tjenesten kun forlænges til 11 klokketimer.
Rådighedstjeneste i hjemmet tilrettelægges efter reglerne for øvrige tjenester,
men kan dog forlænges til 14 klokketimer. Så vidt muligt skal rådighedstjeneste
i hjemmet undgås.
Udføres der egentligt arbejde i forbindelse med rådighedstjeneste skal
tiden hertil ligge indenfor bestemmelserne om sådan tjeneste (§ 11).
ad. § 9, stk 1
Turvalgsregler som anført i Aftale 570.2.
ad. § 10, stk 1
Der må ikke anvendes delte tjenester.
ad. § 11, stk 1 og 2
Begrænsninger i tjenestelængde ved planlagte tjenester med videre:
• varighed af den enkelte tjeneste er maksimalt 9 timer
• varighed af en nattjeneste er maksimalt 8 timer
• definition på en nattjeneste er en tjeneste, der indeholder arbejdstid mellem
kl. 01.30 og 04.30.
• Lokomotivfører i tur
Der må højst planlægges med 1,35 nattjenester per uge i turen i gennemsnit
nedrundet til hele antal tjenester.
• Reserven
Der må højst planlægges med 7 nattjenester per kalendermåned. Tallet
7 nedsættes med 1 for hver 6 sygedage eller feriedage.
• Der må højst være 2 nattjenester efter hinanden.
- 50 -

Hviletid
• Hviletid mellem 2 tjenester er mindst 11 timer på eget depot,
• hviletid mellem 2 tjenester på fremmed depot/station er mindst 8 timer.
Forudsætningen er, at hviletid ligger inden for tidsrummet kl. 20.00 og
10.00.
Disse minimumhviletider kan ikke fraviges, hvorfor tjenester/ture tilrettelægges
med en rimelig margen i forhold til hviletidsbestemmelserne.
Maksimumtjeneste på fremmed depot
Ved tjeneste på fremmed depot må den samlede tjeneste, inklusiv rejsetid
ikke overstige 12 timer, dog kun 11 timer såfremt der er tjeneste i tidsrummet
01.30 - 04.30.
Reglerne om højeste arbejdstid i forbindelse med tjeneste fra fremmed depot
må ikke misbruges til at udsende skiftende medarbejdere til at dække mangler
i sammenhængende perioder, idet udstationering i så fald skal anvendes.
Pauser
Der må maksimalt udføres 4 timer og 45 minutters arbejde uden pause.
Ved pause forstås en stor eller 2 små. En stor pause er på mindst 30 minutter.
En lille pause er på mindst 20 minutter. Anvendes små pauser skal
disse tilsammen udgøre mindst 45 minutter.
På steder, hvor der holdes pause, skal sikres adgang til spisefaciliteter,
toilet og håndvask.
Færgeophold kan betragtes som pause.
Under pause har lokomotivføreren fortsat ansvaret for trækkraftenheden,
hvis denne forlades, og der ikke har fundet personafløsning sted.
Alle pauser skal være markeret i tjenesterne.
Der regnes med spadseretider til pauser som anført i bilag 1-2.
Arbejdstilrettelæggelse
Aftenfri
Der skal mindst være 50% aftenfri, det vil sige 12 timers fri i tidsrummet
mellem kl. 17.00 og kl. 07.00. Aftenfri er inklusiv fridage og anden fritagelse
for tjeneste for hver medarbejder. Aftenfriheden beregnes med gennemsnit
for faste ture per kalendermåned for reserven.
- 51 -

Forsinkelser
Ved forsinkelser er hovedreglen, at lokomotivføreren skal føre lokomotivet
hjem til eget depot med hensyntagen til sikkerhedsmæssige forhold.
ad § 12, stk 1
Af de 52 årlige fridage skal mindst 26 have den i § 14, stk 1. fastsatte
længde og tildeles som weekendfrihed. Definitionen på en weekendfrihed
er en dobbeltfrihed, hvori indgår en lørdag eller en søn- og helligdag. Reservepersonalet
skal i det enkelte kvartal tildeles mindst 6 dobbeltfridage,
hvoraf mindst 5 skal være weekendfriheder.
ad. § 12, stk 2
Det anførte antal fridage forhøjes ikke i de måneder, hvori der forekommer
"skæve" helligdage.
ad. § 12, stk 3
Der må maksimalt være 7 arbejdsdage mellem 2 fridage.
Overarbejde
ad. § 19, stk 2 - definitioner
Overtid må ikke tilrettelægges med mere end 15 timer per kalendermåned og
skal i det hele taget ske under iagttagelse af de sikkerhedsmæssige hensyn.
Tilfældig forlængelse af den ordinære tjeneste (forsinkelser) betragtes som
overarbejde, hvis overskridelsen udgør mere end 5 minutter per dag.
Ved ordinær tjeneste forstås:
• lokomotivpersonale i fast tur
• de i turen gældende tjenester, og
• nye tjenester som følge af rettelser til gældende ture, når sådanne er
aftalt af turudvalget til "bestemte terminer" og til højtider.
Lokomotivpersonale i reserven
• den forud tilrettelagte tjeneste den enkelte dag.
Ad. § 19, stk 3 - afrunding og opgørelse
Hvis den ordinære tjeneste forlænges ud over de nævnte 5 minutter,
opgøres overarbejde på den enkelte dag. Hver gang der beregnes overtid,
skal der afleveres lokomotivførerrapport om overtidens størrelse og årsag.
Overtiden sammenlægges ved månedens slutning og afrundes her opad til
nærmeste ½ time.
- 52 -

Lokomotivpersonale i reserven skal endvidere hver måned opgøre den
samlede tjenestetid i forhold til den beregnede højeste arbejdstid.
• Den samlede tjenestetid er summen af de ordinære tjenester i måneden.
Den højeste arbejdstid er antallet af arbejdsdage x 7 timer (dagsnorm).
• Hvis den samlede tjenestetid overskrider den højeste arbejdstid, beregnes
overarbejde i den aktuelle måned som forskellen afrundet opad til
nærmeste halve time. Opgjort overarbejde som følge af forlængelse af
den ordinære tjeneste holdes uden for denne beregning.
Lokomotivpersonale i fast tur foretager ikke normopgørelse.
4. Ferie Ferieaftalen af 02.05.1997
ad. § 1 (Ferielovens § 6, stk 3).
Lokomotivpersonale med fuld ferieret tilkommer 25 feriedage á 7 timer 24
minutter per år.
Ad. § 2 (Ferielovens § 9, stk 1 og stk 4).
I tidsrummet 2. maj til 30. september gives 18 dage samlet ferie. Såfremt personalet
ønsker det, kan de 3 uger deles i 2 perioder, dog skal 12 dage gives samlet.
I perioden 1. oktober til 1. maj skal der holdes 5 dages samlet ferie.
Ferie og UA-tid, opgørelse/beregning
Denne del af aftalen har virkning i perioden:
02.05.1999 - 01.05.2000
Ferie og feriefridage, som udgør 192 timer og 24 minutter per år, tillægges
de 29 UA-timer - i alt 221 timer og 24 minutter.
02.05.2000 - 01.05.2001
Ferie og feriefridage, som udgør 199 timer og 48 minutter per år, tillægges
de 51 UA-timer - i alt 250 timer og 48 minutter.
02.05.2001 - 01.05.2002
Ferie og feriefridage, som udgør 207 timer og 12 minutter per år, tillægges
de 51 UA-timer - i alt 258 timer og 12 minutter.
For lokomotivførere i fast tur nedskrives ferieregnskabet løbende med den
arbejdstid, der var planlagt udført på de enkelte feriedage. Ferieregnskabet
reduceres ikke ved ferie på tildelte normnedbringende arbejdsfri dage.
- 53 -

For lokomotivførere i reserven nedskrives ferieregnskabet med 7 timer. Ved
afvikling af ferie skal der for reserven planlægges med 2 fridage for hver 7
dages sammenhængende ferie.
For personale, der ikke har optjent fuld ferieret, er antallet af tilgodehavende
ferietimer lig med antal optjente dage gange 7 timer og 24 minutter.
Når tilgodehavende ferie er bragt ned under længden af en tjeneste, overføres
tilgodehavende under 6 timer til næste ferieår og tilgodehavende over 6 timer
rundes op til en tjeneste. Sidstnævnte skal afvikles i indeværende ferieår.
Feriefridage
Feriefridage indføres gradvist i aftaleperioden 01.04.1999 til 31.03.2002.
Feriefridage, der er lig 7 timer og 24 minutter per dag, skal som udgangspunkt
afvikles i den aftalte periode.
Afvikles feriefridagene ikke inden fristens udløb, overføres de til efterfølgende
afviklingsperiode. Ikke afviklede feriefridage, der er overført til
efterfølgende afviklingsperiode, kan ikke yderligere overføres, hvorfor der
sker kontant afregning for overskydende feriefridage.
Godtgørelse per time svarer til nettotimelønnen.
Følgende dage/timer kan maksimalt overføres til efterfølgende afviklingsperiode:
7 timer og 24 minutter fra 1. afviklingsperiode til 2. afviklingsperiode,
14 timer og 48 minutter fra 2. afviklingsperiode til 3. afviklingsperiode, og
22 timer og 12 minutter fra 3. afviklingsperiode til efterfølgende afviklingsperiode.
Herefter har man 22 timer og 12 minutter til afvikling per periode.
Det bemærkes, at
• 1. afviklingsperiode er fra 02.05.1999 til 01.05.2000,
• 2. afviklingsperiode er fra 02.05.2000 til 01.05.2001,
• 3. afviklingsperiode er fra 02.05.2001 til 01.05.2002.
5. Ikrafttræden Aftalen træder i kraft med virkning fra den 01.12.1999 og kan opsiges med
3 måneders varsel til udgangen af 1 måned.
- 54 -

Bilag 1 til bilag 12
Område København
Spadseretider
Gældende fra den 30.11.1999
København Mødested/pauselokale Perron 4 min
Mødested/pauselokale Postterminal 10 min
Mødested/pauselokale Kgc 15 min
Mødested/pauselokale Maskindepot/Gb Pass/S-tog Ddb
+ 15 min
Mødested/pauselokale Belvedere 30 min
Mødested/pauselokale Kt (ankomst G-tog) Pass/S-tog Av
+ 12 min
Mødested/pauselokale Syv (afgang G-tog) Pass/S-tog Av
+ 13 min
Mødested/pauselokale Kk (klg+afslut+ank G-tog) Pass/S-tog Kk
+ 7 min
Mødested/pauselokale kk/afg G-tog+ pil ranger Pass/S-tog Kk
+ 16 min
Maskindepot Gb Pauselokale/M-depot Gb Kt (ank G-tog) 10 min
Pauselokale/M-depot Gb Syn (afg G-tog) 16 min
Pauselokale/M-depot Gb Av (S-tog) 20 min
Pauselokale/M-depot Gb Belvedere 20 min
Østerport Pauselokale Klg+afslut+ank G-tog 3 min
Pauselokale Perron 6 min
Pauselokale Afg G-tog+Pil til rang 11 min
Helgoland Pauselokale S-tog perron 10 min
Glostrup S-tog perron Pil G-tog/ranger 10 min
Kalundborg Mødested Perron 2 min
Perron Opholdslokale på station 2 min
Mødested Depot 10 min
Perron Depot 10 min
- 55 -

Område Helsingør
Helsingør Mødested Perron 11 min
Område Sydbanen
Perron Opholdslokale perron 2 min
Roskilde Mødested Perron 5 min
Perron Opholdslokale på station 5 min
Mødested Depot 10 min
Perron Depot 10 min
Næstved Mødested/pauselokale Station 5 min
Nykøbing F Mødested/pauselokale Perron 5 min
Mødested/pauselokale Skoven 5 min
Perron Skoven 5 min
Perron Opholdslokale på station 2 min
Rødby Færge Mødested/pauselokale 13 min
Område Fyn/Storebælt
Mødested/pauselokale Perron 5 min
Perron Færge 8 min
Korsør Mødested/pauselokale Station P-tog 5 min
Mødested/pauselokale Station G-tog 10 min
Nyborg Mødested/pauselokale Station P-tog 5 min
Mødested/pauselokale Station G-tog 9 min
Odense Mødested Station P-tog 5 min
Mødested Station G-tog 10 min
Mødested P-rist 8 min
- 56 -

Område Fredericia
Fredericia Vejlevejsbygning Station 4 min
Område Sydjylland
Vejlevejsbygning P. rist 13 min
Vejlevejsbygning Maskindepot 13 min
Station P. rist 15 min
Station Maskindepot 15 min
Maskindepot P. rist 8 min
Padborg Maskindepot Station 9 min
Esbjerg Mødested Station 3 min
Område Århus
Mødested Maskindepot 12 min
Mødested P. rist 12 min
P. rist Maskindepot 12 min
Århus Maskindepot Sp. 500/Sp. 700/Mdt. 5 min
Område Struer
Maskindepot Station 13 min
Maskindepot Ankomstspor Ar 9 min
Maskindepot Afgangsspor Ar 15 min
Maskindepot P. rist 8 min
Station Sp. 500/Sp. 700/Mdt.P. rist 15 min
Klargøringscenter P. rist 6 min
Struer Mødested Station 4 min
Område Ålborg
Mødested Maskindepot 8 min
Ålborg Station Maskindepot 10 min
Mødested P. rist 5 min
Mødested Maskindepot 9 min
Mødested Godstogsafgang 21 min
Frederikshavn Station P. rist 8 min
Mødested P. rist 5 min
Spadseretid, hvor ikke andet er aftalt, er = 4 minutter i alt frem og tilbage
- 57 -

Bilag 2 til bilag 12
Litra
Personlige tider, tekniske tider med mere
Gældende fra den 30.11.1999
MR MF/ER/ET GM EA/EG
Antal 1 2 3 4 5 1 2 3 4 5 1 2 3 1 2 1 1
Opstart K
På mr er S inkl. K
Afslutning (A) På
35 40 45 50 55 15 20 25 30 35 30 65 100 30 65 20 30
mr er S inkl. A 10 15 15 20 20 10 15 20 25 30 10 20 30 10 20 10 25
Selvrangering (S)
Center (C)
5 5 5 5 5 10 10 10 10 10 10
inkl. TT
Kun på MR
Ved opdeling af
C heraf kontrol-
60 120 180 240
hensyn 20 35 50 65 75
Heraf vask
Heraf olie +
15 30 45 60 75 10 30 45 60 72
vand (D)
Heraf toilet-
20 40 60 80 100 20 40 60 80 100
tømning 15 30 45 60 75 10 20
Kobling
Afslut inkl. vask
10 20 30 40
KgC
Vand + vask
15 25 35 45 55
Struer 35 70 105 140 175
Personlig tid, papirtid, midlertidig hensætning med mere
Skriftlig overleveringsseddel Aflevering G-tog + P-tog 5 minutter
Skriftlig overleveringsseddel Modtagelse P-tog 7 minutter
Skriftlig overleveringsseddel Modtagelse G-tog 9 minutter
Tjek ind tid 15 minutter
Tjek ud tid 10 minutter
- 58 -
Styrvogn
ML

Bilag 13
Aftale 570.2
mellem Fremføring og LPA om turvalgsregler for lokomotivpersonalet
1. Indledning Denne aftale bygger på de forudsætninger, som er gældende i fremføringsorganisationen.
Aftalen erstatter aftale nr 570.2 af 28.01.1998.
2. Indhold Samarbejde.
Turvalgsreglerne administreres decentralt, og der skal i alle forhold i forbindelse
med turvalget tilstræbes et godt samarbejde mellem områderne
og de berørte LPA-grupper.
Spørgsmål der ikke kan løses mellem området og LPA-gruppen, forelægges
fremføringschefen.
Før turvalget udarbejder området i samarbejde med den lokale LPA-gruppe
turvalgslister i anciennitetsrækkefølge for de enkelte stationeringssteder.
Valgprocedure
Området udskriver turvalg ved at fremlægge turvalgslisterne og turene på
de respektive opholdsstuer.
Turvalget skal være minimum 8 dage, og det skal af listerne fremgå,
hvornår turvalget afsluttes.
Området skal sikre, at lokomotivpersonale, der ikke har haft muligheden
for at være underrettet om turvalgets afholdelse, har mulighed for gennemsyn
af turene hos områdelederen.
Valg af ture
Et turvalg er bindende indtil næste turvalg.
Som hovedregel kan lokomotivpersonalet alene vælge sig i ture eller som
reserve til ture, hvori indgår trækkraftenheder, hvortil der haves attest.
Denne regel kan afviges, såfremt der inden turvalgets afboldelse indgås
aftale mellem området og den lokale LPA-gruppe om, hvorledes indplacering
af personale uden den nødvendige uddannelse/attest på valgtidspunktet
skal finde sted.
- 59 -

Der kan mellem området og LPA-gruppen indgås aftale om begrænsninger i
mulighederne for at vælge ture eller som reserve for disse ture, for eksempel
af hensyn til lokomotivførere, som kun har uddannelse til 1 type trækkraft.
Andre begrænsninger kan også aftales.
Lokomotivpersonalet kan fremsætte ønske om indplacering i flere ture og/
eller som reserve for flere ture. Det skal af listen fremgå, i hvilken rækkefølge
de enkelte ture foretrækkes.
Der kan mellem området og den lokale LPA-gruppe indgås aftaler om
specialture. Specialture kan for eksempel være morgenture, aftenture,
weekendture eller ture med et atypisk fridagsmønster.
Når en specialtur fremlægges, skal det klart fremgå, hvordan turen er
struktureret og hvor fridagene er placeret.
Inden turvalg aftaler området og den lokale LPA-gruppe, hvilke ture der
skal betegnes som specialture, og turvalg til specialtur foregår på normal
vis ifølge anciennitet.
Ved efterfølgende turvalg friholdes de eksisterende specialture fra valget,
og tilvalg til turen kan kun ske, når en lokomotivfører frivilligt forlader
turen.
Det skal klart fremgå, hvor lang tid en specialtur vil fortsætte. En specialtur
kan normalt opløses, såfremt turstrukturen ændres, eller der er
enighed mellem Fremføring og den lokale LPA-gruppe om at opløse
turen.
Såfremt det mellem områderne og LPA-grupperne aftales at oprette uddannelsesfure,
placeres kørelærerne i disse.
Tursætning
På baggrund af de fremsatte ønsker foretager området tursætning i samarbejde
med den lokale LPA-gruppe.
Ved tursætning indplaceres de valgte/udpegede turrepræsentanter først i
turene. Herefter imødekommes den i anciennitet ældste lokomotivførers
ønsker, dernæst den næstældste lokomotivførers og så videre.
Er der ikke ansøgere til en tur, sker turudsætningen med de i anciennitetsrækken
yngste lokomotivførere med relevant uddannelse.
- 60 -

I nødvendigt omfang er lokomotivpersonalet pligtig til at forrette tjeneste
på trækkrafttyper, hvortil de har attest. Pligten bringes kun i anvendelse,
såfremt betjeningen af de pågældende trækkrafttyper ikke kan ske ved
frivillighed.
Anvendelse af pligten sker i omvendt anciennitetsrækkefølge og bringes
til ophør i takt med frivillighed eller i takt med, at lokomotivpersonale med
lavere anciennitet bliver omfattet af pligten.
Lokomotivpersonale, der ikke har fremsat ønsker, indplaceres efter aftale
mellem de respektive LPA-grupper og områderne.
Lokomotivpersonalet skal have mulighed for at annullere foranliggende
turønsker, hvilket skal ske indenfor en periode på 30 dage.
Ved tursætningen skal området sikre, at der til afløsning i de enkelte ture
er et tilstrækkeligt antallokomotivførere med den relevante uddannelse i
reservestyrken.
Sker der udvidelse i turene, besættes ledige ture efter turvalgslisten. Sker
der indskrænkninger i turene, forlades disse af de i anciennitetsordenen
yngste lokomotivførere.
Ledighed i ture
En tur er ledig, når en lokomotivfører:
• på grund af særlige omstændigheder er taget ud af tur,
• er forflyttet,
• er død, eller
• ikke mere er tjenestegørende efter at have søgt og fået afsked.
Vakance i en tur, der endnu ikke er ledig efter ovennævnte definition,
besættes med personale fra reserven.
Forflyttelse
Når en lokomotivfører forflyttes til et andet depot, placeres han i reserven,
og kan først stemme sig i fast tur ved et kommende turvalg.
Ekstraordinære turvalg
Ved væsentlige ændringer i turene kan området eller LPA-gruppen kræve,
at der afholdes nyt turvalg.
Ved væsentlige ændringer forstås flytning af fridage samt afkortning af
fridage med mere end 1 time.
- 61 -

Rutinekørsel
En lokomotivfører er pligtig til efter behov af fremføre tog med andre træk-
krafttyper, end de der normalt indgår i hans tjeneste. Denne rutinekørsel
aftales mellem området og den enkelte lokomotivfører.
Uddannelse
Lokomotivpersonale, der har ønske om betjening aftrækkrafttyper,
hvortil de pågældende ikke har uddannelse, kan over for områdelederen
fremsætte ønske om at gennemgå den pågældende uddannelse. Ønsket
vil indgå ved sammensætning af kommende uddannelseshold. Efter attesterhvervelsen
vil de pågældende være omfattet af den i punkt 5 nævnte
betjeningspligt.
Ved ændringer i kørselsforholdet mellem de enkelte trækkrafttyper kan
lokomotivpersonalet indkaldes til uddannelse i trækkrafttyper, hvortil de
ikke har attest.
Efter attesterhverveisen vil de pågældende være omfattet af den i punkt 5
nævnte betjeningspligt.
3. Ikrafttræden Aftalen træder i kraft med virkning fra den 01.02.2000. Aftalen kan opsiges
af begge parter med 3 måneders varsel til først kommende turvalg.
- 62 -

Bilag 14
Aftale
Aftale mellem DSB, DSB S-tog A/S og Dansk Jernbaneforbund
om rangergodtgørelse indenfor stationsområderne
§ 1 Til medarbejdere, der direkte deltager i eller leder og forbereder rangertjeneste gives
en ureguleret godtgørelse på 1,64 kr. pr. time, hvor sådan tjeneste udføres.
§ 2 Til medarbejdere, som leder rangerhold bestående af mindst 2 mand inkl. rangerlederen,
men ekskl. føreren af den anvendte trækkraft eller leder af et radiodirigeret
rangerhold, der udover føreren og rangerlederen består af mindst 1 person gives en
ureguleret godtgørelse på 3,28 kr. pr. time.
Rangerlederen skal være udpeget og have ansvar for hjælperen. Der kan kun være 1
rangerleder for hvert træk.
§ 3 Til medarbejdere, der betjener rangerkraftenheder gives en reguleret godtgørelse på
4,04 kr. (niveau 01.10.97) pr. time, hvor der udføres rangering.
Godtgørelse efter § 3 kan ikke oppebæres samtidig med godtgørelse efter § 1 og 2
eller samtidig med time- og dagpenge. Godtgørelsen kan ikke oppebæres i S-tog.
§ 4 Godtgørelse i henhold til § 1, 2 og 3 udbetales under sygdom og ferie mv.
Denne aftale træder i kraft den 1. april 1999 og træder i stedet for aftale af 23.05.1984 om
rangergodtgørelse og aftale af 9.02.1989 om kørepenge.
- 63 -