Blomsterhilsen fra Lille Ida - Roskilde Museum

”Du lille Ida, Du kan forstaa:
Moder er død fra Eder, I smaa !
Som Ældre, som Trøster,
Vil du fortælle din lille Søster,
Hvor glade I leged’ på hendes Skjød - !
Ak hun er død !”
Med Sophies død brød det trygge og hyggelige hjem sammen. Igen
havde Just Mathias Thiele mistet sin elskede, og sorgen gik ud over
hans vante flid og livslyst. Umiddelbart kunne en Far dengang ikke
selv tage vare på et par småpiger, og bedsteforældrene trådte også
straks til.
Pigerne blev ført til paradiset Lindegården, som de kendte så godt,
og hvor deres Far og Bedstefar havde bygget Lindehuset i haven. Et
komplet legehus med møbler og husgeråd, hvor pigerne og deres fætre
og kusiner fra Skuldelev Præstegård kunne lege dagen bort.
Bedstefader Holten var da 60 år og stadig meget aktiv i sin karriere,
hvilket betød, at han idelig rejste frem og tilbage mellem København
og Lindegården. Bedstemor Hanne, 17 der var 57, har i efterslægten
haft ord for at være en noget bestemmende dame, men hun gav de
små piger et nyt hjem. Det endda i en grad så de aldrig kom tilbage til
deres far, heller ikke da han i vinteren 1838 igen giftede sig. Det gav
problemer mellem Thiele og hans svigerforældre, men det var dog via
deres venner, at han fandt sin nye kone.
Da Holten i 1839 fik tilbudt stillingen som direktør for Øresunds
Toldkammer, stillede han spørgsmålet videre til Thiele. Han og især
bedstemor Hanne ville nemlig kun tage bolig i Helsingør, hvis de
kunne beholde pigerne hos sig. Indtil da havde Thiele haft muligheden
for at se dem i vintertiden i København, nu ville det være slut også. At
de skulle tilbage til deres far, nu han igen var blevet gift, har nok været
ønsket men ikke imødekommet, Thiele har fjernet en del sider i sine
erindringer om denne periode. Senere normaliseredes forholdet, så
Thiele og hans nye hustru og deres børn kom til Lindegården i sommertiden.
Lille Ida og Hanne levede deres somre på Lindegården, indtil de
hver især blev gift. De har måske kørt omkring med tjenestefolkene
68