Blomsterhilsen fra Lille Ida - Roskilde Museum

Lindegården var igennem alle årene samlingssted for Nicolai Abrahams
og Hannes store slægter. Om de forskellige kunstnere også har
modtaget invitationer vides ikke, men her var altid plads til gæster, og
selvom maden var ”Nydelig men uden al glimmer” 18, så blev der serveret
fornem vin, når Holten var hjemme. 19
Ida blev gift i 1850, samme år som den højt elskede ”Grandpappa”
døde. Hun fik et lykkeligt men alt for kort ægteskabeligt liv - Ida døde
af tuberkulose i 1863 fra fire børn. Den skrappe ”Grandmamma”,
havde tidligt lagt sine to unge døtre i graven. Nu mistede hun også den
ene af børnebørnene, der var trådt i døtrenes sted, seks år før hun selv
lukkede sine øjne på Lindegården. 20
NOTER
1. Niels Hauberg, Allerød ejer de afbildede genstande, og skænkede den bemalede
tallerken med Lindegården som motiv til Bramsnæs Museum og Arkiv. N.H. er
6. generation efter N.A. Holten.
Det er Niels Haubergs oplysninger om, hvem der har tegnet hvad, der ligger til
grund for behandlingen i denne artikel.
2. Busten af N.A. Holten er udført 1834 af billedhugger H.W .Bissen. Originalen i
marmor findes i dag på Glyptoteket. Busten i Sæby blev, på tidligere arkivar
Johannes Pedersens initiativ og Ny Carlsbergfondets støtte, opstillet i 1983.
3. Parret havde i 1802 fået endnu en datter, der døde 6 uger gammel.
Hun er opført på det fælles gravminde på Assistens Kirkegård i København.
4. Et barnebarn skriver om Lindegårdens ”store Staldbygning, hvor Gaardens rundelige
Hestebesætning og de mange Kjøreheste, som Grandpapa altid holdt, vare
opstaldede”.Se litteraturlisten: Holten, Just Johan
5. Se litteraturlisten: Holten, Sofie
6. Mens N.A. Holten gik i Efterslægtsselskabets realskole og senere var elev i
Handelshuset Ryberg, boede han hos sin moster og onkel provst Bast i
provstegården ved Frue Kirke. Gudfaderen boede ligeledes i København og
havde i de samme år den store opgave at dekorere det nye Christiansborg slot.
7.
Thieles erindringer er en meget spændende kilde til den tidlige Guldalders kredse
og mennesker i København, og naturligvis til hans egen historie.
Se litteraturlisten: Thiele, Wilde og Plum.
70