ZAMBIA - De grønne pigespejdere

ZAMBIA 

Årsmærke 2010

IndlednIng 

Du har nu åbnet aktivitetshæftet for Årsmærket 2010 

ZAMBIA, og vi håber, du kan få rigtig mange gode, sjove 

og lærerige spejdertimer til at gå med at gennemføre 

disse aktiviteter sammen med din gruppe. Vi har glædet 

os til at præsentere årsmærket, hvor du forhåbentlig 

kan finde mange nye aktiviteter og lege, som I ikke har 

prøvet før. Og vi er rigtig stolte af at kunne præsentere 

en ny zambiasang, som vi håber, I vil synge højlydt sammen 

i gruppen. 

Årsmærket henvender sig til spirer, grønsmutter, spejdere 

og alle unge og voksenenheder. Vi har prøvet at 

markere hver aktivitet med logoerne spire/grønsmutte/ 

spejder/+, så det er nemt at få et overblik over, hvad der 

passer til netop din aldergruppe. 

Man skal lave mindst to aktiviteter fra hvert tema for at 

have gjort sig fortjent til at få overrakt en årsmærkepin. I 

materialet finder I følgende temaer: 

• Dyr i Zambia (natur) 

• At bo i Zambia (omverden) 

• Børn i Zambia (pigeliv) 

• Pigespejder i Zambia (spejder) 

• Religion i Zambia (kristen) 

Bagerst i aktivitetshæftet finder du en dvd med ekstramateriale 

til Årsmærket samt en film, der giver dig et indblik 

i aids-projektet i Zambia. Filmen er optaget i Zambia 

i 2009, og den zambiske pigespejder Misozi tager dig 

med på besøg hos nogle af de piger, der modtager 

støtte gennem aids-projektet. Filmen foregår på engelsk 

og har danske undertekster. 

Læs mere om ekstramaterialet undervejs i aktivitetshæftet. 

logo 

Logoet er lavet specielt til dette årsmærke og forestiller 

et kort over Zambia. Bemærk at logoet skal vende 

som på billedet, når du sætter pin’en på din uniform. 

På den ene side af kortet ser I en lille Lechwe-hjort med 

snoede horn. Lechwe-hjorten er en helt speciel dyreart, 

der kun findes i Zambia. En zambisk grønsmutte hedder 

Lechwe og er altså opkaldt efter denne lille hjort. 

Desuden er hjorten en del af de zambiske 

pigespejderes logo. De grønne pigespejderes 

korskløver er placeret på den 

anden side af Zambia-kortet. 

Formålet med årsmærkelogoet er at skabe samhørighed 

og følelse af fællesskab mellem grønne pigespejdere og 

pigespejdere i Zambia. Vi håber derfor, at I gennem arbejdet 

med mærket også fremover vil føle sammenhold 

med de zambiske pigespejdere. 

Husk 

Når I skal i gang med at arbejde med årsmærke 2010 

ZAMBIA er det en god ide at: 

• Tjekke powerpoint om ”Facts om Zambia” ud på 

www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd. 

• Se på pigespejdernes hjemmeside under Internatio- 

nalt, hvor I kan finde oplysninger om Zambia projektet. 

• Bestille pins til alle i gruppen 

• Bestille en Zambiakuffert i god tid til et møde. 

Disse kan bestilles ved at kontakte korpskontoret. 

ZambIakuffert 

Zambiakufferten indeholder mange sjove ting og sager 

til inspiration, bl.a. Chitenge (se beskrivelse i ordforklaringen), 

smykker, zambiske pengesedler, kunstigt 

hår, musikinstrumenter og DVD med zambisk musik, 

træfigurer og meget andet. Vi synes, at kufferterne er et 

godt supplement til de aktiviteter, der er foreslået i dette 

årmærke. 

Der er tre zambiakufferter at vælge mellem: 

• En for de yngste, som også kan bruges i troppen 

• En for troppen, som også kan bruges til de yngste 

• En for voksengruppen, som ikke har de ”børne- 

aktivitetsforslag”, som de andre har 

Kufferterne kan bestilles ved at kontakte korpskontoret. 

ordforklarIng 

Chitenge: Chitenger er et stort kulørt stykke stof. Chitengerne 

bruges f.eks. som nederdel, til et tage om sig for 

at beskytte sit fine tøj, som babysele og som traditionel 

kjole. 

GGAZ: Står for The Girl Guide Association of Zambia, på 

dansk De zambiske pigespejdere 

FKN: Folkekirkens Nødhjælp

ZambIa-projektet 

Siden 2001 har De grønne pigespejdere, Folkekirkens 

Nødhjælp og pigespejderne i Zambia (GGAZ) arbejdet 

sammen om et projekt, der blandt andet sikrer forældreløse 

piger i Zambia basal skolegang. 

Uden uddannelse fastholdes pigerne nemlig lettere i fattigdom, 

og dermed stiger også risikoen for at blive smittet 

med hiv og dø en tidlig død. Projektet giver desuden 

pigerne en uformel uddannelse i at begå sig i et fattigt 

samfund, hvor fristelserne ofte er styret af overlevelse. Det 

handler f.eks. om at lære pigerne at beskytte sig, når de 

har sex - og at fortælle dem, at de har ret til at sige nej til 

sex. Samtidig får de voksne i landsbyerne undervisning i, 

hvorfor det er vigtigt, at pigerne får en uddannelse - og 

hvad de selv kan gøre for ikke at blive smittet med hiv. 

Projektet viser pigerne en anden vej gennem livet end 

den, de allerede kender. På den måde bidrager De 

grønne pigespejdere til at skabe en fremtid for en ellers 

meget udsat gruppe i det zambiske samfund. 

Gennem Zambia-projektet får danske pigespejdere en 

konkret indgang til at forstå nogle af de problemer, børn 

og unge står over for i verdens fattigste lande. Målet er 

samtidig, at pigerne skal have mulighed for at handle 

på den viden, de har fået om, hvordan hiv/aids påvirker 

zambiske piger f.eks. via indsamlinger til projektet i de 

enkelte grupper. På den måde får både danske og zambiske 

pigespejdere gavn af projektet. 

Når I har samlet penge ind til projektet, sender I dem til 

De grønne pigespejdere reg.nr.: 3001, kontonr.: 2032422. 

Mærk betalingen ”Zambia-projekt” + gruppenavn. 

Beløb over 500 kr. er fradragsberettigede, og De grønne 

pigespejdere sørger for at pengene bliver indberettet til 

skattevæsenet. 

Læs mere om projektet på www.pigespejder.dk under 

internationalt. 

Projektgruppe: 

Susanne Henriksen 

Karen Lisbeth van Deurs 

Christine Kastrup 

Desuden vil projektgruppen gerne sige en stor tak til 

Annette Nielsen, Suzette Frovin, Vivi Holm, Bente 

Klarskov Mogensen, Julie Fink, Dorrit Lieberkind, 

Karen-Bolette Erhard Berg, Jens Nielsen og Anne Eggers 

Hansen, der også har bidraget. 

Layout: Anne Eggers Hansen 

Redaktion: Projektgruppen og Zambia styregruppen 

Tryk: One2One, Odense 

formål 

Når I har arbejdet med årsmærket, vil I føle, at I har noget 

til fælles med de zambiske pigespejdere. I vil måske også 

have en fornemmelse af, at alle pigespejdere i verden 

har noget til fælles, og det har vi. Selvom vi er langt væk 

fra hinanden geografisk, kan man alligevel godt føle et 

sammenhold med de zambiske pigespejdere. 

Jo mere vi ved om Zambia og de forhold, som zambiske 

piger vokser op under, jo lettere er det også at forstå, 

hvordan vi kan være med til at hjælpe piger i Zambia. 

Ting, som vi tager som en selvfølge i Danmark, er det 

ikke i Zambia. At man har mad, en seng at sove i, og at 

man er sund og rask, er ikke nogen selvfølge i Zambia. 

Samtidig er der også meget, vi kan lære af zambierne. 

I Zambia holder familier f.eks. sammen og hjælper hinanden, 

selvom det enkelte familiemedlem nogle gange 

må opgive sine egne ønsker for at hjælpe familien. Disse 

historier er også en vigtig del af at lære, hvordan livet i 

Zambia er. 

Vi håber, I vil synes, at det er sjovt at sætte sig ind i en 

anden kultur og hverdag i et andet land, og at det er 

spændende at finde ud af, hvad vi har tilfælles, og hvor vi 

er forskellige. 

Dette årsmærke skal ses som et opdateret supplement til 

tidligere udgivelser om Zambia produceret af De grønne 

pigespejdere.

“når verden blIver lIlle” 

 

 

1. Når 

C F 

 

1: Når verden bliver lille, selvom den er kæmpestor, 

og pigespejderliv er genialt, hvor end du bor, 

så møder du en spejdersøster, der er gæv og glad, 

og hun kan sige vers og synge sange udenad. 

Omkvæd 

Hope og Brenda er fra Zambia, 

Liv og Anna er fra Danmark, ja, 

men i spejderlivet mødes de 

for at skabe håb og liv med fremtid i. 

2: I Zambia er fattigdommen stadig meget stor, 

og børn må passe børn, de mangler både far og mor. 

Så piger går i skole, hvis de får et dansk legat, 

og derfor er det godt, de grønne piger har format. 

Omkvæd 





D 7 G 

 

 

 

Tekst og musik: Annette Nielsen 

ver -den bli - ver lil - le, selvom den er kæm-pe- stor, og pi - ge-spej-der -liv er ge - ni - 

C G 

 

 

 

alt, hvor end du bor, så 

D 7 

 

 

 

F D m 

 

mø - der du en spejder - søs - ter, 

G D 7 G 

 

3: De knokler og de kæmper for at komme ovenpå, 

en zambisk pigespejder hjælper andre at forstå, 

at det er meget vigtigt, alle ved at aids er til, 

og at det kan bekæmpes, og at det er det, vi vil. 

Omkvæd 




for at skabe håb og liv... 

D m G 





 

G A m 

 

 

 

 

der er gæv og glad, og 

 

hun kan si - ge vers og syn - ge san - ge u - den - ad. 

Hope og Bren- da er fra 

D m G 

 

 

D m G 7 

 

Zam - bi - a, 

Liv og An - na er fra Dan - mark, ja, 

C/e A m 

 

D m 

 

C/e F C/g G 7 

 

C 

C G /f 

 

C F C 

 

men i spej-der - li - vet mø - des de for at ska - be håb og liv med frem - tid i. 

© Nielsens Musikfabrik 

Zambiasang 2009 

Sangen er skrevet til dette materiale, og vi håber, I alle vil synge den 

højlydt til jeres møder. Melodien er tilgængelig på www.pigespejder.dk 

og på den vedlagte dvd.

dyr I ZambIa 

Der findes mange fantastiske dyr i Afrika f.eks. giraf, løve, 

elefant, zebra, bøffel, hyæne, krokodille, leopard, impala, 

flodhest og næsehorn. Under dette tema skal I udforske 

dyrene i Zambia gennem lege og kreative aktiviteter. 

Dyrene lever for det meste i nationalparker, dels for at 

beskytte dyrene mod krybskytter og dels for at sørge for, 

at de får nok at spise i tørkeperioden. 

dyrelege 

De første tre lege har vi fundet i et gammelt hæfte 

udarbejdet af De zambiske pigespejdere, The Girl Guide 

Association of Zambia med titlen ”12 Initial Lechwe 

Programmes” fra 1977. Lechwe er lig med grønsmutte i 

Danmark. Nogle af legene kan også bruges til spejdere. 

Det er sjovt at tænke på, at der sikkert er rigtig mange 

zambiske piger, der har leget disse lege for rigtig mange 

år siden og sikkert gør det den dag i dag. 

Fiskenet 

To piger vælges, og disse skal holde hinanden i hænderne, 

så de danner et ”fiskenet”. Pigerne, der danner 

fiskenet, skal herefter prøve at fange de andre ved at føre 

armene over hovedet på dem, så de bliver fanget af 

fiskenettet. De, der bliver fanget af nettet, bliver en del af 

det, og holder de andre i hånden, således at fiskenettet 

vokser for hver gang en ny bliver fanget. Når fiskenettet 

består af fire piger, kan fiskenettet deles, så der er to 

fiskenet i alt, der skal fange de andre. Man kan selv lave 

reglerne for, hvornår fiskenettet kan dele sig til flere. 

natur

natur 

Krokodiller og krabber 

Pigerne stiller sig i to lige store rækker med ansigterne 

mod hinanden (ca. 1,5 meter imellem). Marker evt. en 

linje på jorden, så pigerne ved, hvor de skal stå. En af 

rækkerne vælges til at være krokodiller og den anden 

krabber. 

Leder siger enten det ene eller andet navn, men starter 

langsomt med ”Krrrrr”, så pigerne ikke ved, om det er 

krokodille eller krabbe, lederen har tænkt sig at sige. Hvis 

der bliver sagt krabbe, skal pigerne, der står i krabberækken, 

fange de andre, som vender sig om og prøver at 

nå at løbe hen til det sted der er ”helle”, inden de bliver 

fanget. Hvis de ikke bliver fanget, skal de efterfølgende 

stå i modsatte række. Dette fortsætter i flere omgange. 

Lederen kan godt vælge at råbe det samme flere gange i 

træk, så deltagerne skal lytte godt efter. 

Grace gik ind i junglen 

Pigerne står i en rundkreds og holder hinanden i 

hænderne. En pige vælges til at stå i midten som Grace. 

Rundkredsen bevæger sig mod højre, mens de synger: 

Melodi: ”skorstensfejeren gik en tur” 

”Grace gik ind i junglen 

Grace gik ind i junglen, junglen 

Og hvad tror du så hun så?” 

Så stopper de op og Grace, der står i midten, går hen til 

en af pigerne, der står i rundkredsen og siger ” Jeg så en 

…..”, Grace vælger et zambisk dyr, som man kan imitere. 

F.eks. en elefant, slange, hund, giraf eller krokodille. 

Pigen, som Grace har stillet sig foran, går nu ind i cirklen 

og opfører sig som det valgte dyr og er nu den nye 

Grace. Den gamle Grace slutter sig til kredsen. Og de 

begynder at synge igen, og legen fortsætter. 

Gæt og grimasser 

En pige trækker en seddel med et navn på et afrikansk 

dyr. Hun skal så mime det til de andre, som så skal gætte, 

hvilket dyr det er. Legen kan evt. udvides med, at man 

synger dette vers, før pigen skal mime: 

Hjulene på jeepen drejer rundt rundt rundt 

rundt rundt rundt 

rundt rundt rundt 

Hjulene på jeepen drejer rundt rundt rundt 

over hele savannen. 

Dyrelyde 

Pigerne finder sammen i hold af 2-4. De beslutter sig for 

et afrikansk dyr. Derefter får de bind for øjnene, og alle 

pigerne bliver blandet rundt mellem hinanden. Når 

lederen siger start, gælder det om at finde sammen i sit 

hold ved at sige dyrelyden. Man må ikke sige noget 

andet. 

Menneskememory 

To piger sendes udenfor døren. Resten – lige antal – 

finder sammen to og to. Hvert par finder et afrikansk dyr 

og finder en lyd og en bevægelse, som dette dyr gør. Alle 

par blander sig herefter vilkårligt. De to udenfor kommer 

ind, og de skal nu skiftes til at samle ”stik” ved at vælge 

to af deltagerne. Hvis de to deltagere laver den samme 

lyd og bevægelse, har man fået et stik. Man kan samle 

stik, indtil man finder to uens lyde/bevægelser, så går 

turen videre til den anden. Den, der har flest stik, vinder. 

korttryk med dyremotIver 

Først skriver spejderen sit navn på bagsiden af kortet, så 

hun kan finde det igen, efter det har ligget til tørre. 

Der er flere motiver at vælge imellem se billeder og skabeloner 

på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd. 

Skabelonen lægges på et stykke pap, så motivet er 

placeret midt på. En svamp med maling på duppes over 

skabelonen. Når hullerne er dækket med farve, fjernes 

skabelonen forsigtigt og, kortet lægges til tørre.

mInIaturedyr 

Lav små afrikanske dyr og træer af fimoler. Jo ældre 

pigerne er, desto mindre dyr, så der er udfordring for de 

store. Lav en lille afrikansk savanneudstilling i jeres 

spejderlokale. 

vIl du lIgne et af 

ZambIas vIlde dyr? 

Lån en bog på biblioteket om ansigtsmaling, og sørg for 

at sikre dig, at der også er eksempler på, hvordan man 

kan komme til at se ud som et rovdyr. (Måske skal I være 

mindre nøjeregnende med valg af dyr, for der lever f.eks. 

ikke tigre i Zambia, og det er et af de dyr, der er attraktive 

at male.) 

Køb en æske ansigtsfarver og sørg for at sikre jer, at de 

er giftfri. Mange legetøjsforretninger har dem, eller 

prøv hos de forretninger, der sælger teatersminke. 

(Find dem på nettet eller i telefonbogen for de 

større byer.) 

Træn måske forud på hinanden, på egne børn / børnebørn 

eller måske med nogle spejdere fra troppen. 

Tilbyd en aktivitet med ansigtsmaling på en stand ved 

kommunens ”foreningsdag”, ved en Zambia-aften i troppen 

eller ved en skolefest hvor spejderne har en bod. 

Brug evt. mulighederne for at tage betaling for at få 

malet et flot ansigt og giv pengene til Zambiaprojektet. 

Tag evt. billeder af børnene, der bliver malet, og sælg 

billederne med fortjeneste. 

natur

at bo I ZambIa 

At bo i Zambia er meget anderledes end at bo i Danmark. 

Gennem dette tema kan I opnå en større viden om 

livet i Zambia, hvordan de lever, og hvorfor det er vigtigt, 

vi støtter Zambiaprojektet. Se om du kan svare rigtig på 

spørgsmålene i quizzen! Tal om hiv/aids og vær kreativ. 

Zambia – et fantastisk, farverigt og uendelig fattigt land. 

Det er atten gange større end Danmark. De zambiske 

befolkning taler 73 forskellige sprog, dog er engelsk 

landets officielle sprog. De første europæere, der kom til 

Zambia i det 18. århundrede var portugiserne efterfulgtaf 

englænderne. Det var den britiske opdagelsesrejsende 

David Livingstone, der fandt det bredeste vandfald i 

verden i Zambia og opkaldte efter den britiske Dronning 

Victoria. Zambia blev britisk koloni i slutningen af 1800tallet 

og har haft forskellige navne gennem historien. 

I 1963 blev landet selvstændigt og fik sit nuværende 

navn Zambia. Zambia kæmper i dag med den altødelæggende 

sygdom hiv/aids, der gør at mange hjem kun 

har storesøster eller storebror til at tage vare på familien, 

fordi mor og far er døde. Der er overen halv million forældreløse 

børn i Zambia. Hvert år fødes omkring 300.000 

børn med hiv. 

QuIZ 

Afprøv din viden om Zambia og om hiv/aids situationen 

i verden. Prøv at quizze før I begynder på årsmærket og 

så igen når I er ved at være færdige med at arbejde med 

årsmærket, så I kan se, om I er blevet klogere på Zambia 

og hiv/aids situationen i verden, eller om I bare vidste 

det hele fra starten. Quizzen på www.pigespejder.dk og 

på den vedlagte dvd. 

famIlIesammenHold 

Oplev hvordan det er at tage sig af sin familie. Aftal med 

spejderne, at de prøver det derhjemme i deres egne 

familier. Det kan være, at storesøster overtager familien. 

Eller at de lader bedstemor flytte ind. 

Til spejdermøderne kan en spejder styre hele patrulje- 

eller tropmødet. Eller spejderne skal selv købe ind til 

zambisk middag, og lederen står i baggrunden (i et 

andet lokale), mens de laver maden. Eller prøv at to spejdere 

skal styre grønsmuttefamilien til flokkens Zambiaaktiviteter. 

Tal bagefter om, hvordan det er at stå med ansvaret 

alene. 

11 

omverden

omverden 

aIdsskuespIl 

Hos pigespejderne i Zambia er det populært at fortælle 

om aids ved at lave et skuespil for hinanden. Skuespillet 

kan f.eks. handle om en pige, som bliver tilbudt penge 

for at have sex med en fremmed mand. Hun skjuler det 

for sin familie, men hendes veninder fortæller hende, at 

det er meget farligt og følger hende hen til undersøgelse 

for hiv på en klinik. 

Prøv selv at lave et skuespil om, hvordan man undgår at 

blive smittet med hiv. Historien vil nok være lidt anderledes 

end i Zambia. Budskabet kan f.eks. være, at man ikke 

skal lade sig presse til at have sex, før man er klar til det. 

Snak bagefter om, at det kan være grænseoverskridende 

at snakke om i Danmark. Det er det også i Zambia, men 

alligevel gør pigespejderne i Zambia en stor indsats for 

at gøre det. 

aIds-sløjfe 

Aids-sløjfen er et symbol på, at du føler med de mennesker, 

der har fået hiv/aids. Det er et symbol, som bruges 

over hele verden. Sløjfen kan du sy med perler, og i 

Zambias flags farver – rød, grøn og orange. Sæt den på 

din uniform eller lav en bod og sælg dem derfra. 

Opskrift og forbrug af materialer ligger på 


uretfærdIgHedsleg 

Uretfærdighed 

Ikke alt i verden er retfærdigt. Nogle er fattige, andre er 

rige. I lande som Zambia er der meget stor forskel på 

de fattigste, som lever i små hytter uden elektricitet og 

rindende vand, og de rigeste, der bor i kæmpe villaer 

med aircondition, swimming pool og kører i store biler. 

Det er der mange grunde til, men et barn kan ikke gøre 

for, at det er fattigt. I denne aktivitet skal pigerne opleve 

uretfærdigheden. Bagefter skal I snakke om, hvordan de 

følte det, og hvordan en pige fra Zambia så kan føle det, 

når hun ser mennesker, der har mange flere penge og 

muligheder end hende selv. 

12 

Forslag 1 

På en weekend kan morgenmaden ligge gemt under et 

antal viskestykker svarende til antal patruljer. Hver 

patrulje vælger en bunke, men der er ikke det samme i 

hver bunke. Nogle vil få dejlig wienerbrød og varm the, 

mens andre vil få havregryn med mælk og ingen sukker. 

Forslag 2 

Leg en leg eller spil et spil, hvor det er åbenlyst, at 

lederen dømmer til fordel for en patrulje. Der kan evt. 

være en præmie til den vindende patrulje. 

Forslag 3 

Tag på lagkageløb, hvor det er én patrulje, der får den 

bedste ting på alle poster. 

debatoplæg 

”Alices svære valg” er et dilemma-spil, der handler om 

pige, der bor i Malawi, men hun kunne ligeså godt have 

boet i Zambia. Gennem spillet skal spilleren træffe et 

vælg, som så leder hen til et nyt valg, indtil historien om 

hende slutter. 

Dilemma-spillet ”Alices svære valg” ligger på 


”Aids-fælden” er et brætspil, hvor man flytter brikkerne 

inden i en ramme ud uden at løfte dem. Brikken, der 

hedder ”Aidsramt” skal bringes hen til udgangen. Spillet 

ligger på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd, 

og som et spil I selv kan skære/klippe ud. Løsningen ligger 

der også – men nu ikke noget med at smugkigge!

CHItenge på mange måder 

– lav modesHow! 

I Zambia bruges chitengen, som er et stort kulørt stykke 

stof, til mange ting. Chitengernes bruges f.eks. som 

nederdel, til at tage om sig for at beskytte sit fine tøj, 

som babysele og som traditionel kjole. 

Zambierne har mange ideer til, hvordan chitengerne kan 

sættes og bruges. Her kan du se tre måder, men der findes 

flere hundrede. Lav et modeshow, hvor I alle har sat 

chitenger på forskellige måder. Eller gør jer fine i flokken, 

hvis troppen inviterer jer til zambisk middag. 

ZambIske eventyr 

Kender du nogle traditionelle zambiske eventyr? I 

Zambia har der altid været en tradition for at fortælle 

historier, når man sidder i lyset af flammerne fra bålet 

om aftenen. Bagerst i hæftet er der 2-3 zambiske 

eventyr, som I kan læse højt for hinanden. Måske 

patruljerne kan fremføre et hver med oplæsning og 

skuespil en sen aften på sommerlejren, spejderweekenden 

eller til spejdermødet. 

få besøg af en 

ung volontør 

Folkekirkens Nødhjælp kan sætte jer i kontakt med unge, 

der har været volontører i Zambia. Inviter dem ud i jeres 

enhed og få dem til at fortælle om deres oplevelser i 

Zambia. Hvis I vil bestille et volontørforedrag, er det en 

god idé at kigge på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside 

www.noedhjaelp.dk under “Bliv frivillig” 

> “Frivillig i udlandet” > “Bestil et volontørforedrag”. Her 

kan du bl.a. se en liste over de volontører, der senest er 

kommet hjem, eller finde en der måske bor i nærheden. 

I kan også skrive til volontoer@dca.dk og forhøre jer om 

mulighederne. 

Der er også mange pigespejdere, der har besøgt Zambia. 

Skriv korpskontoret på info@pigespejder.dk for at høre 

mere om, hvem I kan få besøg af. 

Du kan selv blive volontør i Zambia i 2010. Læs mere om 

dette på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd 

under internationalt. 

udstIllInger 

Er I klar til en kulturel oplevelse? Så undersøg om der er 

nogle afrikanske udstillinger, som I kan besøge. I kan bl. 

a. søge på ordene ”udstilling” og ”Afrika” på internettet 

og se, om der dukker noget spændende op. På www. 

u-landsnyt.dk kan I også være heldige at finde spændende 

aktiviteter, I kan deltage i. 

1 

omverden

omverden 

ZambIsk pr 

Fortæl avisredaktionen om gruppens Zambia 

arrangement. 

Gruppen/troppen har besluttet, at der skal laves et 

Zambia-arrangement for at fortælle om forholdene for 

pigerne i Zambia og for at fortælle forældre, venner og 

naboer om Zambia-projektet, hvor vi arbejder sammen 

om at mindske antallet af piger, der bliver smittet med 

hiv i Zambia. Voksenenheden påtager sig at kontakte 

lokalavisen og fortælle om spejdernes Zambia-engagement. 

På www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd ligger 

der et udkast til en pressemeddelelse, som I kan tage 

udgangspunkt i. 

1 

Hvad ved den lokale menighed om Zambia? 

Lav en aftale med den lokale præst eller måske med 

menighedsrådet om, at I kan lave en Zambiaudstilling 

på sognegården over 2 – 3 uger i vintersæsonen. Bestil 

en af Zambiakufferterne og I har stort set alt, hvad I skal 

bruge (bortset fra de følgetekster, der skal fortælle om 

de udstillede ting). 

Måske kan I desuden lave aftale om, at få lov til at for en 

af vinterens foredragsaftener. Kontakt korpskontoret, 

som vil guide jer videre til den projektgruppe, der kan 

hjælpe jer med at finde en oplægsholder. 

I kan måske aftale med præsten at kombinere udstillingen 

med en kollekt til fordel for Zambia-projektet. 

Hvis I gør det op til kvindernes kamp dag (8. marts) eller 

den internationale aidsdag (1. december), kan præsten 

måske tilmed bruge forholdene for piger i Zambia som 

udgangspunkt for sin prædiken.

IndsamlIngsaktIvIteter 

I kan samle penge ind til Zambia-projektet på mange 

måder. Det er en god ide at skaffe pressedækning, så alle 

i jeres område kan læse om Zambia-projektet. 

Der er vedlagt et udkast til en pressemeddelelse på 


Der skal også lyde en opfordring til, at I som gruppe 

melder jer som indsamlere i jeres eget sogn, når Folkekirkens 

Nødhjælp hvert år afholder landsindsamling den 

første weekend i marts. 

Her får du flere indsamlingsforslag, som du kan vælge 

imellem: 

Live-jukeboks 

Ved flere lejligheder, bliver spejdere bedt om at stå for en 

bod. Det kan være til byfesten, efter børnegudstjenesten 

eller under kulturnatten. Her kan I vælge at lave en 

jukeboks ud af jeres bod. Jukeboksen laves ved at sætte 

papir rundt om et bord. På papiret har man skrevet en 

liste med spejdernes yndlingssange og lavet et hul 

(”knapper”) ud for hver sang. Desuden har man også 

lavet et møntindkast-hul. Under bordet sidder to-tre 

spejdere gemt. Forbipasserende kan så vælge en sang 

ved at kaste mønter ind og putte fingeren i hullet ud for 

den sang, de gerne vil høre. Og så går spejderne under 

bordet i gang med at synge sangen. (Husk at have 

lommelygte med, hvis I ikke kan sangene udenad!) 

Gourmetmiddag 

Inviter til gourmetmiddag og lad gæsterne betale for aftenen 

– se mere under afsnittet med zambisk kogekunst. 

Byvandring 

Lav sponsorerede byvandringer for hele familien eller tilrettelæg 

et cykelløb rundt i kommunen, hvor deltagerne 

betaler afgift for at være med. 

Måske er der større interesse hos jer for at lave aktiviteten 

som et bilorienteringsløb? Måske kan løbet kombineres 

med at konkurrere om at være så lidt benzinforbrugende 

som muligt. 

Lav en ”hårfletningsbod” 

(Ved et marked) og reklamér med: tre fletninger betaler 

en skolebog for en zambisk pige. Se mere under Børn i 

Zambia 

Ansigtsmaling med Zambias vilde dyr 

Tilbyd at male ansigter til et arrangement mod betaling. 

Se mere under Dyr i Zambia 

Design skåle af gamle LP´er 

Varm ovnen op på 175 grader. En gammel LP-plade lægges 

på bagepapir og bages i 1-2 minutter. Herefter tages 

den ud af oven og trykkes ned i en skål, så den tager 

form. I løbet af ca. et minut er pladen stivnet igen og 

skålen færdig. Man kan eksperimentere med forskellige 

skålstørrelser. 

Skålene kan sælges til fordel for projektet. 

15 

omverden

ørn I ZambIa 

Selvom børn i Zambia skal nå mange gøremål i løbet af 

dagen, er der også plads til kreativitet. Børn i Zambia er 

meget kreative og fantasifulde, når det gælder leg og 

udsmykning. De har ikke et værelse fyldt med legetøj 

fra gulv til loft, som danske børn har. I stedet bruger de, 

hvad de har af materialer til at lege med og fremstille 

flotte ting af. Kast jer ud i det! 

knyttearmbånd 

Knyttede armbånd er moderne både i Zambia og i 

Danmark. Man kan knytte armbånd af både nye 

materialer, men også af genbrugs-snor og -perler. I kan 

også lave jeres egne perler ud af avispapir, som beskrevet 

nedenfor. Prøv at designe jeres egne knyttede 

armbånd i spejdergruppen! På www.pigespejder.dk og 

på den vedlagte dvd kan du finde en knyttevejledning. 

avIspapIr-perler 

Af avispapir klippes en lang trekant. En smule lim påføres 

bunden af avistrekanten, og der startes med at rulle 

rundt om tandstikken, så avispapiret ikke ruller af igen. 

Sørg for at der ikke er lim ind på tandstikken, så den 

limes fast til avispapiret. Herefter smøres lim på hele 

trekanten, og der rulles forsigtigt frem til spidsen. 

Herefter kan tandstikken fjernes og perlen tørre. Når 

limen er tørret kan perlen males og efterfølgende 

lakeres, for at den ikke smitter af. Det kan være nemmest 

at male og lakere perlen, hvis den sidder på en tandstikker. 

I skal bare være opmærksomme på, at I skal kunne få 

tandstikken ud igen, når lim og lak er tørret. 

I kan eksperimentere med, hvordan I klipper trekanten 

ud, så I får nye former på perlen. 

Materialer: 

avispapir, limstift, tandstikker, maling, lak 

1 

pIgelIv

pIgelIv 

flette Hår og 

HaIrextensIons 

For en zambisk kvinde er hendes frisure nok den 

vigtigste del af hendes udseende. 

I flere større danske byer kan man købe pakker med 

afrikansk langt hår, der er lavet af kunststof samt specielle 

meget små hårelastikker. Køb nogle pakker ind i 

forskellige nuancer, og giv jer til at eksperimentere på 

hinanden eller måske på nogle af gruppens grønsmutter 

og spejdere, som sikkert hellere end gerne vil lægge 

hoved til. 

Lav fletninger på pigerne, hvor I fletter det lange kunstige 

hår ind helt inde ved hovedbunden og med midten 

af den kunstige hårtot som udgangspunkt. 

Når I mener at have styr på at flette kunstigt hår ind til 

lange fletninger, kunne I evt. lave en hårfletningsbod og 

reklamere med: tre fletninger betaler en skolebog for en 

zambisk pige! 

perlearmbånd af 

fIskesnørre 

Er I friske på at lave et armbånd eller en halskæde af 

fiskesnøre, så kast jer endelig ud i det. Det er meget 

simpelt og kan blive rigtig fint. 

Materialer: 

Gennemsigtig smykketråd/fiskesnørre 

Perler 

Evt. smykkelås 

1 

kalaHa med bønner 

Træbræt og kugler (bønner). 

1. Kalaha spilles af to personer. Spillerne sidder overfor 

hinanden med brættet imellem sig, og hver spiller 

råder over de nærmeste seks mindre fordybninger 

- ambo’er - samt over den af de to store fordybninger 

- kalaha’en - som spilleren har på sin højre hånd. 

2. Det gælder om for hver spiller at samle så mange af 

spillets 36 (72) kugler i kalaha’en som muligt. 

3. Spillet begynder med, at de 36 (72) kugler fordeles 

med 3 (6) i hver ambo, men ingen i kalaha’erne. På 

skift tager man alle de kugler, der til enhver tid be 

finder sig i en frit valgt ambo af ens egne og lægger 

dem med een i hver ambo rundt til højre. Når man 

passerer sin egen kalaha, lægges her en kugle på 

samme måde som i ambo’erne. 

Efter at have passeret sin egen kalaha lægger man 

resten af kuglerne i modstanderens ambo’er, men ikke 

i modstanderens kalaha. 

4. Ender sidste kugle i ens egen kalaha, giver det et 

træk ekstra. 

5. Ender sidste kugle i ens egen tomme ambo, tager man 

både denne og modstanderens kugler i ambo’en over 

for og lægger dem i ens egen kalaha. 

6. Når en banehalvdel er tom, er spillet slut. Den spiller, 

der på dette tidspunkt endnu har kugler i sin am 

borække, lægger dem ned i sin kalaha, hvor de tæller 

med i slutpuljen. 

7. Den spiller, der har flest kugler i sin kalaha, har vundet.

pIgespejder I ZambIa 

At være pigespejder i Zambia er på mange måder forskelligt 

fra at være pigespejder i Danmark. Pigespejdere 

i Zambia har også en rolle i samfundet, hvor de bl.a. er 

med til at sprede kendskabet om hiv/aids og fortælle 

om, hvordan man beskytter sig mod sygdommen. Gennem 

arbejdet med dette tema, håber vi, at I får et indblik 

i, hvad spejderne laver i Zambia, men også opnår større 

viden om spejderlivet i Zambia gennem traditionelle 

danske spejderaktiviteter. 

bombeløb 

På www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd ligger et 

færdig beskrevet bombeløb med poster. Posterne skal 

løses inden bomben springer (ægge-uret ringer). Løbet 

er klar til at blive brugt. 

På løbet vil spejderpigerne bruge deres traditionelle 

danske spejderfærdigheder og samtidig lære om Zambia. 

Varigheden er ca. 1,5 time. 

HandICraft: 

ZambIsk stof I dansk desIgn 

I Zambia bruger kvinderne de lokale spraglede stoffer til 

at vikle omkring sig som en kjole. I Zambia kalder de 

dem chitenge, mens de andre steder i verden kaldes 

kangaer eller sarier. Chitenger består af bomuldsstoffer 

med print, og de er hen ved to meter lange. Nogle af 

dem er dekoreret med den lokale stammes mønster, 

mens andre bare er påtrykt en eller anden blomst, dyr 

eller geometrisk mønster. 

Pigespejderne i Zambia er meget kreative og de lærer 

bl.a. at designe mønstre og sy, så her kommer nogle 

forslag til, hvad I kan lave. 

21 

spejder

spejder 

Lad stoffernes mønstre og et besøg i den lokale stofforretning 

inspirere jer: 

a. Lav en chitengetaske. I har måske allerede stiftet 

bekendtskab med den på landslejren Liv 07. Det er en 

mulepose, der er god at tage med på stranden eller 

bare at have en masse ting i. Mønsteret og beskrivelse 

ligger på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd. 

b. Brug nogle aftener sammen med symaskinen og 

fremstil brugsting til gaver eller måske salg på grup- 

pens Zambia-stand ved byens høstfest/julemarked 

(- eller hvad I måtte have af lokale traditioner): 

• Lav sofapudebetræk 

• Quiltede grydelapper og forklæde 

• Sy en tehætte eller måske en ”varmer” til en 

Bodum-stempelkande 

• Køb nogle varmedunke i en Tiger-butik og giv 

dem et flot betræk, - måske vatteret? 

• Design små opbevaringspunge til alverdens formål 

• Ombuk kanterne, sy dem og brug stoffet som dug. 

personfortællInger 

Bagerst i hæftet er der nogle historier om nogle børn, 

unge og voksne fra Zambia. Det er nogle personer, som 

nogle grønne pigespejdere fra Danmark har mødt på 

deres rejser til Zambia. De giver et indtryk af hverdagen i 

Zambia. På www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd 

vil I også kunne finde billeder af de personer, historierne 

handler om. 

Læs dem højt for hinanden. Når I har læst en historie, 

så snak om den. Hvilke forskelle og ligheder er der med 

hverdagen i Danmark? 

pIgespejderlege 

Mukwai 

Et barn har en bold og står med ryggen til de andre 

børn. Hun er Mukwai. De andre børn står et stykke 

bagved og råber: ”Mukwai, Mukwai, kast bolden.” 

Mukwai kaster bolden over skulderen i retning af de 

andre børn. Børnene skal herefter løbe efter bolden og 

fange den. Den, der fanger bolden, tager den om på 

ryggen og råber ”Mukwai”. Alle børnene tager hænderne 

om på ryggen, og Mukwai vender sig om og prøver at 

gætte, hvem der har bolden. Hvis hun gætter korrekt, 

fortsætter hun med at være Mukwai og må kaste bolden 

igen. Gætter hun forkert, er det den, der fangede bolden, 

der nu er Mukwai, og legen fortsætter. 

22 

Kwacha-bold 

En slags zambisk stikbold, hvor man skal optjene 

kwacha, der er den zambiske møntfod. 

• Deltagerne deles op i to hold med lige mange på hver 

(f.eks. 6 på hvert hold). 

• Det gælder om for holdene at optjene så mange 

kwacha som muligt. 

• Deltagerne på hold A stiller sig i to rækker over for 

hinanden med et godt stykke imellem sig. 

• Én efter en skal deltagerne på hold B nu løbe ind 

imellem de to rækker af hold A-spillere. 

• Hold A-spillerne kaster en bold (f.eks. en tennisbold 

eller hjemmelavet zambisk plasticpose-bold) frem og 

tilbage imellem de to rækker og prøver at ramme spil- 

leren fra hold B. 

• For spilleren fra hold B gælder det om at undgå at blive 

ramt af bolden på forskellige måder. Jo sværere undvi- 

gelsesmanøvre, jo flere point. 

Undvige bolden: Gribe bolden: Springe over bolden: 

1000 Kwacha 5000 Kwacha 10.000 Kwacha 

• Når alle fra hold A og alle fra hold B har været igennem 

én eller flere gange ser man, hvem der fik flest point. 

Dem, der har flest kwacha, har vundet! 

Man kan også lege nogle af legene fra afsnittet Dyr i 

Zambia under dette punkt. 

ZambIsk kogekunst 

Måske du er så heldig, at du kender en afrikaner, der bor 

i Danmark, og som har lyst til at komme og lave mad 

sammen med jer. Ellers kan I selv kaste jer ud i madlavning 

på alle niveauer eller få en oplevelse ud af at tage 

på afrikansk restaurant.

pIgespejder bålmad 

Pigespejderne i Zambia laver også mad over bål. 

I Zambia får man ofte grillede majskolber, kylling, tomatsovs, 

og ristede jordnødder. 

Jordnødder 

Køb et par kg jordnødder med skal. Sæt jer om bålet, og 

gå i gang med at pille skallen af nødderne. Rist nødderne 

i en gryde eller på en pande og drys med lidt salt. 

Nyd dem afkølet! 

Kylling i tomatsovs 

Køb hele kyllinger, der koges og pilles. 

Fremstil tomatsovs, der laves af hakkede friske tomater, 

salt og peber 

Spis kyllingestykkerne sammen med tomatsovsen- simpelt, 

men skønt! 

Majskolber 

Køb friske majskolber og gril dem på bålet – prøv at 

grille nogle med skræl på og andre uden. Udfaldet bliver 

forskelligt. Drys evt. med lidt salt efter behag. Velbekomme! 

Gourmet-middag 

Lad os sige det med det samme: Det zambiske køkken er 

ikke den store lækkerbisken, men gæster man private 

hjem, er maden veltillavet, men med meget mindre kød 

end mange danskere er vant til. 

I Zambia spiser man oftest kylling og majgrød (kaldet 

nshima). Nogle steder i landet er der adgang til fisk, og 

så afsluttes måltidet med frisk frugt f.eks. papaja, mango, 

bananer, vandmelon, eller hvad der ellers måtte være 

sæson for. 

Forbered en gourmetmiddag for jers egen enhed, for 

gruppens ledere, eller tag måske en veninde med, så 

flere kan nyde jeres kogekunst. 

Sådan gør zambierne: 

Kvinden i huset står med en kande varmt vand og et 

håndeklæde. På bordet står der en underkop med et 

stykke sæbe samt et vandfad. Så vasker jeres gæster og 

bagefter I selv hænder ved, at hende, der holder kanden, 

hælder vand over jeres hænder og til sidst rækker jer 

håndklædet. 

I Zambia anretter man en stor buffet på spisebordet. 

Tallerkenerne står i stabler, og så tager hver gæst mad på 

sin tallerken og finder sig en plads måske i sofaen, måske 

på en stol. Ofte sidder, man ikke ved spisebordet. 

Maden spises med hænderne. Man triller en kugle af 

majsgrøden (nshimaen), og så bruger man den til at 

søbe kødsovsen op med. 

Forslag til buffet 

Nshima 

Løse ris 

Hirsemos 

Kylling i små stykker i tomatsovs 

Zambisk gryderet med oksekød 

En skål salat, som vi kender den: iceberg, tomater, agurker 

Aubergine enten i sovs eller kogt møre 

Og så afsluttes måltidet med frisk frugt. 

Nu og da kan man købe krokodillekød i Danmark. Måske 

kan I være heldige at få fat på et kilo og tilberede krokodilleburgere 

(smager som kylling/hønsekød). 

Det er primært restauranten Reef n´beef, der importerer 

krokodillekødet, men I kan også være heldige at finde 

slagtere på nettet, som i perioder har krokodillekød til 

salg. Kig videre i Nikolaj Kirks bog ”Kys verden”, som rummer 

både madopskrifter og små beretninger. Udgivet på 

forlaget Lindhardt og Ringhof. 

Se også: 

www.dr.dk/Mad/Temaopskrifter/2006/04/07105656.htm 



gå I byen og spIs sammen 

Vi har ikke fundet nogle zambiske restauranter i 

Danmark, men der er mulighed for at spise afrikansk 

mad i København: 

Afrikanske restauranter 

MOGOGO, the African flavour, Borgergade 134 

1310 København K 

Restaurant Mama Africa, Griffenfeldsgade 17 

2400 København NV 

Marokkansk mad 

Kazim’s Kitchen, Elmegade 30 

2200 København N 

Etiopisk mad 

Addis Mesob, Fredensgade 11 

2200 København N, 

2 

spejder

elIgIon I ZambIa 

Omkring 80 procent af befolkningen i Zambia er kristne, 

og kristendom er Zambias officielle religion. Mange 

zambiere tilhører uafhængige kirker, der kombinerer 

kristendommen og de afrikanske religioner. De traditionelle 

afrikanske religioner spiller stadig en betydning 

især i landdistrikterne. 

andagtsspIl 

Hvordan skal andagten være i dag? Spil dette spil, og lad 

terningen bestemme! 

Formålet med denne form for forkyndelse er, at I uden 

den store forberedelse kan få sat det med Gud på dagens 

program. Spillet fungerer som et simpelt brætspil, 

hvor spillebrikkerne kan lande på forskelligt farvede 

felter, der angiver hver sin kategori. 

Vi har valgt 5 forskellige kategorier, der svarer til 5 aktiviteter. 

Når man har slået med terningen et par gange, 

har man sunget en salme, læst et stykke fra bibelen, bedt 

en bøn, lært noget om kristendom i Zambia eller taget 

stilling til et etisk dilemma. 

Vi foreslår, at I afsætter f.eks. 10 minutter til andagten 

ved hvert møde. I skal dog bruge længere tid til at fabrikere 

spillepladen. 

Materialer: 

Spilleplade, terning, brikker (patronkors), aktivitetskort 

(4 kort i hver af de fem kategorier), bibel/ bibelgenfortællinger 

Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens historier - 2 bd. 

Forberedelser: 

Lav selv spillepladen i stort format i samarbejde med 

pigerne. Der står hvordan på www.pigespejder.dk og på 

den vedlagte dvd.. På spillepladen er der felter i fem 

farver, en farve, for hver kategori. De fem kategorier er: 

1. Fortælling (rød) 

2. Sang (blå) 

3. Bøn (grøn) 

4. Dilemma (gul) 

5. Fakta (hvid) 

Aktivitetskortene kan du finde på www.pigespejder.dk 

eller på den vedlagte dvd . Print dem ud på farvet papir, 

så I nemt kan se forskel. 

Brikker kan være patronkors fra Folkekirkens Nødhjælp 

(se mere på www.noedhjaelp.dk), men det kan også være 

noget, I selv opfinder. 

Man kan selvfølgelig lave en terning selv - men hvis I er 

så ivrige, så må I altså også selv regne den ud! (Spillet 

kan selvfølgelig også laves i megaformat på en agitationsdag. 

Så kan terningen laves af flamingoisoleringsplade, 

skåret ud og limet sammen til en kube) 

Spilleregler: 

Hvis I er mange, kan I dele jer i hold og på den måde 

indføre en lille konkurrence i det med Gud også. Ellers 

skal man bare gå i gang med at kaste terningen og flytte 

brikken. Når I lander på et felt tager I et aktivitetskort i 

samme farve og udfører aktiviteten. 

I skal nå igennem 2 kort i hver kategori - husk at holde 

regnskab fra møde til møde! 

25 

krIsten

kvInden, som fødte en løve 

Eventyr 

Der var engang en kvinde, som havde været gift i mange 

år, men som ingen børn havde. Det var hun meget ked 

af, og hun prøvede alting, men der var ikke noget, der 

virkede. 

En dag gik hun til en medicinmand og spurgte ham, om 

han ville hjælpe hende med hendes problem. Medicinmanden 

sagde: ”Ja, det vil jeg. Det eneste du skal gøre er 

at drikke disse specielle urter.” 

Han gav hende urterne og fortalte hende, at de på 

magisk vis ville give hende en baby. Men så sagde han: 

”Er du villig til at beholde babyen, lige meget hvad?” 

Kvinden sagde ”Ja, selvfølgelig.” Og så var det en aftale, 

og hun tog hjem. 

Et par måneder efter var hun gravid. Nyheden spredte 

sig hurtigt i landsbyen, fordi ingen havde troet, at hun 

ville blive gravid. Og dagen kom, hvor hun skulle føde, 

og landsbyens kvinder samledes i huset for at hjælpe 

hende. Nogle af kvinderne sagde: ”Lad os håbe, det er en 

dreng.” Andre sagde: ”Lad os håbe, det er en pige.” Men 

alle blev overrasket: Kvinden fødte en løve. 

Alle menneskene var bange og sagde til hende, at hun 

måtte skille sig af med løven, ellers ville hun blive forvist 

fra landsbyen. Men kvinden sagde bare: ”Nej, jeg har 

givet et løfte om, at jeg vil beholde denne baby. Lige 

meget hvad der sker, bliver jeg nødt til at beholde den 

og kigge efter den.” Og hun beholdt babyen. 

Kvinden blev hurtigt gravid igen, og denne gang fødte 

hun en lille dreng. Mens drengen endnu var lille, fortalte 

hun ham, at han havde en bror. Og drengen elskede sin 

løve-bror. De snakkede og legede sammen og voksede 

op sammen. 

Drengen voksede op og blev en flot ung mand. En dag 

var han klar til at blive gift. Hans mor sagde: ”Du kan ikke 

gifte dig med en fra denne landsby. Du bliver nødt til at 

rejse til en anden landsby, hvor du vil finde en at gifte 

dig med.” 

Så begav han sig ud på rejsen sammen med sin bror, 

løven. Da de kom til landsbyen, præsenterede de sig selv 

til høvdingen og fortalte ham, hvorfor de var kommet. 

Høvdingen var glad og sagde: ”Nå, så du vil giftes. Vi vil 

hente nogle piger fra landsbyen, og så kan du vælge 

hvem, du vil have.” 

26 

Tilfældet var, at denne dag var en speciel dag i landsbyen. 

Det var offerdagen. Der var kun en brønd i landsbyen, 

og hvert år valgte landsbyboerne en pige, som skulle 

ligge ved brønden. Så ville en stor og skræmmende fugl 

komme og tage hende væk som et offer. De troede, at 

hvis de ikke ofrede pigen, ville brønden tørre ud, og de 

ville ikke have noget vand i landsbyen. 

Så den dag tog landsbyboerne pigen til brønden, og de 

ventede med rædsel på, at fuglen skulle komme. Den 

unge mand vidste ikke, hvad der skete, så han fulgte 

efter mængden til brønden og spurgte dem, hvad de 

ventede på. 

Han så den kønne unge pige ligge ved brønden og 

være ked af det, og han spurgte om hendes navn. ”Hun 

er pigen, der skal ofres,” fik han at vide. Han fortalte sin 

løve-bror om det, og broren spurgte, om han kunne lide 

pigen. ”Hun er køn, og hun ser ud til at være ked af det,” 

svarede han. ”Vi må redde hende,” sagde løven. ”Men 

hvordan?” spurgte drengen. ”Lad os vente, indtil fuglen 

kommer, ” svarede løven. 

Da fuglen kom, var dens vinger så store, at de dækkede 

for solen, og dagen blev sort. Det var et forfærdeligt væsen 

med ti hoveder. Alle var bange og løb væk i forskellige 

retninger også den unge mand. Løven stoppede ham 

og sagde: ”Vent, du bliver nødt til at være i nærheden, 

så vi kan angribe fuglen.” Men det ville drengen ikke, for 

han var for bange. Han løb væk og gemte sig. 

Tappert sloges løven med fuglen. Tcha! – løvens kløer 

skar en af fuglens hoveder af. Tcha! – to hoveder! Tcha! 

– tre hoveder! Løven kæmpede med fuglen, indtil alle ti 

hoveder var væk, og fuglen faldt ned og var død. 

Langsomt kom folk tilbage til brønden for at se, hvad 

der var sket. Alle var stadig meget bange. Den unge bror 

kom frem fra sit skjul og kiggede. ”Du slog virkelig fuglen 

ihjel!” sagde han. ”Ja,” sagde løven, ”nu skal vi bære pigen 

tilbage til landsbyen”. 

De tog pigen tilbage til hendes hjem og fortalte høvdingen, 

hvad der var sket. Høvdingen var imponeret over, at 

løven havde dræbt den skrækkelige fugl. Han snakkede 

hemmeligt med sine rådgivere. ”Vi skal holde løven her, 

så vi kan bruge ham til at jage for os. Vi vil spise kød hver 

dag! Alt hvad vi skal gøre er at sige til ham og hans bror, 

at de skal blive i landsbyen lidt længere.”

Rådgiverne kaldte broren og løven til høvdingen. ”I har 

dræbt fuglen, og det er vi taknemmelige for, men vi er 

ikke sikre på, om fuglen vil komme tilbage igen. Kan I 

blive i landsbyen lidt længere?” 

Fra da af sagde høvdingen hver dag: ”Kan du ikke gå ud 

at jage, løve, for vi er så trætte af at spise grøntsager?” 

Løven gik ind i junglen sammen med nogle få mænd og 

jagede. Og de bragte kød tilbage til landsbyen. 

Men så en dag snakkede høvdinge igen fortroligt med 

sine rådgivere. ”Ved I hvad, hvis vi lader løven gå, vil vi 

ikke få kød hver dag. Vi må skaffe os af med hans unge 

bror, så vil løven selvfølgelig blive hos os, fordi den ikke 

vil vide, hvilken vej den skal gå”. 

Så de lavede en ond plan, og næste gang de gik ud for at 

jage, greb nogle mænd fat i den unge bror, mens løven 

var et andet sted i junglen, og de dræbte ham. Da løven 

kom tilbage med masser af kød, blev han mistænkelig, 

fordi han ikke kunne se sin bror nogen steder. 

Løven løb rundt over det hele, indtil den opdagede, 

hvor de havde begravet hans bror. Han brølede af raseri 

af mændene: ”Jeg vil hævne min brors død!”. Og så løb 

løven efter mændene. Han dræbte nogle af mændene, 

men det lykkedes resten af dem at løbe tilbage til landsbyen 

og fortælle høvdingen, hvad der var sket. 

Fra den dag vendte løven aldrig tilbage til landsbyen. 

Den blev bare i junglen, og hver dag mændene gik på 

jagt i junglen, ville løven jage mændene. 

Den dag i dag er løven og mennesket fjender. Når de ser 

hinanden i junglen, angriber de hinanden. 

Men nogle gange, når en løve ser en kvinde, vil den ikke 

angribe hende, fordi den tror, det måske er dens mor. 

Frit oversat fra hæftet Stories from Zambia, Traditional African 

Tales, retold by Brian Zanji, H. Grant publishing, 2000. 

2

den fjollede, grådIge mand 

Eventyr 

Der var engang en mand, som var gift med en kvinde fra 

en anden landsby. Han ville imponere sin svigerfamilie 

med, hvor lidt han spiste. Så hver gang de lavede mad 

til ham, spiste han kun lidt, og påstod han var mæt. Men 

om natten sneg han sig ud i køkkenet og spiste alle 

resterne. 

En dag rejste de over for at besøge hans kones familie. 

Da de ankom, var alle glade for at se dem og tilbød dem 

masser af mad. Manden spiste kun lidt. Hver dag gjorde 

han sådan. 

Så gik han en dag på jagt i den anden landsby. Han 

dræbte en impala sent om aftenen og så frem til et 

lækkert måltid den aften. Men det var for sent til at lave 

mad, så de forberedte kødet til næste dag. De blev enige 

om, at de ville spise det, når de kom hjem fra arbejdet 

i marken, men det fortalte de ikke manden. I stedet for 

at give ham kød til aftensmad, gav de ham blandede 

grøntsager med nødder, og han undrede sig over, hvad 

der var blevet af hans kød. 

Den aften gik han sulten i seng. Han kunne ikke falde i 

søvn, og han tænkte: ”Jeg vil ikke gå i marken i morgen, 

for jeg har ikke spist noget, og jeg har ingen energi. Jeg 

bliver hjemme.” 

Om morgenen vågnede alle ved, at hans kone kom og 

spurgte ham, om han var klar til at gå i marken. Han 

svarede: ”Åh, jeg kan ikke tage med, jeg er syg.” Hans 

kone fortalte det til sine forældre, som sagde, at hvis han 

var syg, måtte han hvile i huset. De vil vække ham, når de 

kom tilbage. Og de tog af sted ud i marken. 

Imens lå manden i sengen og lagde planer. Han tænkte, 

at hans svigerfamilie var rigtig onde. ”Jeg har dræbt en 

impala, og de vil ikke dele den med mig. De har sikkert 

allerede spist den,” tænkte han. Han gik ud i køkkenet 

og kiggede efter rester. Han startede med at kigge i 

den store lerpotte. Der fandt han kødet velstegt, og han 

begyndte at spise det. 

Han spiste lidt kød, så spiste han lidt mere, og så lidt 

mere. Der var noget sovs i bunden af lerpotten, og det 

ville han også have. Han stak hovedet ned i lerpotten. Da 

han ville trække hovedet op igen, kunne han ikke. Der 

gik lang tid, og ingen kom og hjalp ham. 

2 

Efter et stykke tid havde folkene færdiggjort deres 

arbejde i marken og kom tilbage til landsbyen. De var 

alle trætte, og som sædvanlig ville de unge piger lave 

middag. De gik i gang med at tænde ilden og begyndte 

at forberede maden uden for køkkenet. Så sagde mandens 

kone, at hun ikke kunne finde sin mand. Alle sagde: 

”Måske er han gået en tur, eller måske er der sket noget 

forfærdeligt!” De begyndte alle at lede efter ham. 

De unge piger forberedte nshima og de kiggede efter 

ingredienserne. De gik ind i køkkenet og fandt manden 

med lerpotten på sit hoved. De blev bange og løb ud af 

køkkenet og hentede de andre. 

Da hele familien var samlet i køkkenet og så manden, 

sagde de: ”Hvilken ydmygelse!” Men de kunne ikke få 

lerpotten af hans hoved. Mange mennesker fra landsbyen 

kom og prøvede at få lerpotten af mandens hoved. 

Til sidst ødelagde de lerpotten og forlangte en forklaring 

fra manden. 

Han forsøgte at forklare: ”Jeg dræbte en impala, og i går 

aftes fik jeg kun grøntsager. Så jeg troede, I havde spist 

impalaen uden mig. Jeg kiggede efter det, og til sidst 

fandt jeg lerpotten. Så begyndte jeg at spise, og det var 

så lækkert…” 

Svigerfamilien var forfærdet og sagde: ”Dette er virkelig 

en ydmygelse!” De snakkede med deres datter, og fortalte 

hende, at hun skulle pakke sine ting og gå tilbage 

til landsbyen, for dette var så pinligt. 

Om natten indså manden, at han havde ydmyget sig 

selv og sin kone foran hele landsbyen. Så midt om natten 

pakkede han sine ting, og uden at sige farvel til sin 

kone sneg han sig ud af huset og gik tilbage til sin egen 

landsby. 

Han har endnu ikke haft mod til at tage tilbage. 

Frit oversat fra hæftet Stories from Zambia, Traditional African 

Tales, retold by Brian Zanji, H. Grant publishing, 2000.

mor ved et tIlfælde 

– Hva’ nu? 

Personfortælling 

Det er næsten ikke til at høre, hvad Tikonzenji Banda siger. 

Hun fortæller sin historie langsomt, med korte svar og 

uden de store armbevægelser i det blå klasseværelse på 

Ndeke Basic School. Bag hende sidder tre kvinder, som 

både er hendes lærere, spejderledere og backing group – i 

ordets mest positive betydning. 

- Jeg er 19 år gammel og går i Grade 10 på Mazabuka 

Skills, næsten messer hun. Det er tydeligt, at det ikke er 

første gang, hun er blevet bedt om at præsentere sig. 

- Indtil i sidste uge boede jeg hos mine forældre sammen 

med mine fem søskende, fortæller hun. Hendes 

yngste bror er bare 21 måneder ældre end hendes egen 

lille dreng, Gift, som blev født i slutningen af juli. Hendes 

spinkle krop efterlader ikke mange spor af, at hun lige er 

blevet mor. For en uge siden flyttede hun sammen med 

Gifts far ind i et lille hus, som deres forældre har lejet til 

dem. Hendes mand har ikke noget arbejde, og hun selv 

holder pause fra skolen. Eller gør hun nu også det? Det er 

tydeligt, at de tre ældre kvinder er nervøse. 

- Kommer du tilbage? Spørger Betty Jere Chirma. Hun 

er 46 år, lærer og pigespejderleder i Mazabuka, hvor 

Tikonzenji Banda bor. Hun er bekymret, for hun ved, at 

det er svært at få pigerne tilbage i skole, efter de har fået 

børn– særligt hvis de som Tikonzenji Banda er blevet gift. 

- Hvad siger din mand? Bakker han dig op? Insisterer Betty 

Jere Chirma. 

Tikonzenji Banda nikker og næsten hvisker, at han har sagt 

ja, men at han vil have at hun skal tale med sine forældre. 

- Når du er gift, er det ikke dine forældre, der bestemmer, 

siger en anden af kvinderne, Emily Besos Ngoma, der også 

er spejderleder i Mazabuka. 

Tonen er direkte. Det er vigtigt det her. Tikonzenji Banda 

var en af de bedste elever i sin klasse, og ved afslutningen 

af sidste år fik hun gode karakterer i alle eksamener. Nu 

frygter hendes skytsengle, at hun aldrig kommer tilbage til 

skolen, for når først pigerne er blevet gift, bliver de hurtigt 

gravide igen. 

- Vi skal nok tage en snak med din mand. Det er vigtigt, 

du får gjort skolen færdig, så du kan få dig en uddannelse. 

Det handler jo også om dit barns fremtid. Du skal kunne 

forsørge din egen familie. I er nødt til at vente. Vi snakker 

med ham om familieplanlægning, siger Betty Jere Chirma 

med en kampgejst, der ikke er til at tage fejl af. 

Familieplanlægning er et andet ord for prævention. Først 

for nyligt er pigespejderne i Zambia begyndt at anbefale 

de unge at bruge kondom, som det vigtigste middel mod 

uønsket graviditet og sygdomme som hiv. Alligevel er 

det langt fra sikkert, at det forhindrer pigerne i at blive 

gravide. Tikonzenji Banda mødte sin mand for et år siden 

og blev gravid næsten med det samme. 

- Det skete bare, svarer hun næsten opgivende på spørgsmålet 

om, hvorfor hun blev gravid på trods af alt, hvad 

hun havde lært hos pigespejderne. En ting er at lære de 

rigtige ting, noget helt helt andet er at overføre det, man 

har lært, til det virkelige liv. For Tikonzenji Banda er ikke 

alene. Ud af 250 piger, som lige nu modtager skolelegater 

fra De grønne pigespejdere er mere end 10 procent droppet 

ud af skolen, fordi de er blevet gravide. 

I en erkendelse af, at der altid vil være nogen, der bliver 

gravide, gør pigespejderne nu en ihærdig indsats for at 

få pigerne til at fortsætte i skolen. De taler med pigernes 

mænd, med deres forældre, med deres svigerforældre, alle 

dem, der kan tænkes at modsættes sig pigernes skolegang. 

Nogle piger skifter skole, fordi de bliver drillet af 

de andre børn, når de vender tilbage. Nogle piger sender 

deres børn i pleje hos slægtninge for at kunne koncentrere 

sig om skolen. Nogle piger arbejder om formiddagen og 

går i skole om eftermiddagen, mens deres mødre passer 

barnet. 

Tikonzenji Banda vil være bogholder, men først skal hun 

afslutte de sidste tre år i skolen, og det er lang tid i en ung, 

nygift zambisk kvindes liv. På vej til hendes landsby for at 

se lille Gift, siger hun med usædvanlig kraft i stemmen: 

- Jeg er så glad for at gå i skole – jeg er så taknemmelig for, 

at jeg har fået et skolelegat. Jeg vil virkelig gerne bevise, at 

jeg kan gøre skolen færdig. 

Dagligdagen overhaler ofte drømmene i Zambia. Tikonzenji 

Banda er heldig, at hun har sine skytsengle til at bakke 

hende op. Om hun når i mål, er et spørgsmål om vilje, men 

som så meget andet på disse kanter er det også et spørgsmål 

om held – eller Guds vilje, som mange forståeligt 

sætter deres lid til. 

2

en HIstorIe om 

nødvendIge almIsser 


Vi kommer på uanmeldt besøg hos Mercy Hamwenda 

– og vi er ikke de første udenlandske gæster, der kommer 

for at se elendigheden. Den kombination gør det 

svært for mig at træde ind på deres lille gårdsplads, mig 

med min lille notesbog og mit kamera. For hvad er jeg 

andet end en snylter på jagt efter et godt eksempel på, 

hvor svært livet som en af verdens fattigste kan være? 

Det gik ellers godt for Mercy Hamwenda – i hvert fald efter 

omstændighederne. Hun er en kvik pige, klarede sig 

godt i skolen, og da det blev svært for hendes forældre 

at klare udgifterne til skolen, fik hun hjælp af de lokale 

pigespejdere, som stillede et skolelegat til rådighed for 

Mercy Hamwenda. 

Fremtiden tegnede lys for Mercy Hamwenda, der drømte 

om at blive lærer, og tage sig af sine forældre og sine 

seks mindre søskende. Men så en dag fik hun hævelser 

i højre side af ansigtet. De første besøg hos lægen 

gav ikke nogen resultater, så familien forsøgte sig med 

traditionel medicin, men hævelserne fortsatte. Langsomt 

blev Mercy Hamwendas ansigt fuldstændig skamferet. 

Huden blev trukket så skævt, at hun fik svært ved at 

trække vejret. Smerterne gjorde det umuligt for hende at 

koncentrere sig om skolen. Flere besøg først på hospitalet 

i Mazabuka, hvor hun bor, og siden hos specialister i 

Lusaka fulgte. Diagnosen lød på en særligt sjælden form 

for kræft. Mercy Hamwenda fik indopereret en kanyle 

på forsiden af halsen, så hun kan trække vejret frit (en 

trakeotomi) og kom i kemoterapi. Uden resultat. Heller 

ikke den efterfølgende medicin gjorde en forskel. 

I dag er Mercy Hamwenda opgivet af lægerne. Den 

operation, der muligvis kunne hjælpe hende, kan ikke 

udføres i Zambia, og det siger sig selv, at Mercy Hamwendas 

familie ikke har råd til at betale for en operation 

i udlandet. Så nu venter hun, tager en dag ad gangen. 

Tænker hun på fremtiden? Både Mercy Hamwenda og 

hendes mor smiler overbærende til mig, da jeg spørger. 

- Fremtiden, siger hendes mor, mens hun kigger ned i 

jorden og næsten hvisker, Our mercy is in God now, this 

is all we have. 

Under interviewet ser Mercy Hamwenda ned det meste 

af tiden. Enkelte gange forsøger hun hviskende at svare 

på et spørgsmål, men hævelserne har næsten trykket 

huden hen over munden, og det gør ondt, når hun taler. 

Så hun er mest stille og lader moren svare for sig. 

- Kommer I tit på besøg? spørger jeg Betty Jere Chrima, 

distriksleder for pigespejderne i Mazabuka. Da vi går 

derfra. 

- Det er svært, svarer hun. Det, familien har brug for, er 

penge og måske lidt mad, men vi har ingen af delene, og 

uden det er vores besøg ikke meget værd. 

Da jeg siger farvel til Mercy Hamwenda og hendes mor, 

gør jeg noget, jeg ellers aldrig gør – jeg giver hende 

20.000 kwacha, godt 23 kr., for hvad, for ulejligheden, for 

at stille op, for min egen samvittigheds skyld. 

Bagefter sidder jeg i bilen og tænker over min beslutning. 

For hvad er 23 kroner i det store billede – alene den 

kop kaffe, jeg fordrev tiden med i Heathrow Lufthavn 

på vej herned, var en halv gang dyrere. Men måske 

er det ikke så meget beløbets størrelse, der giver mig 

kvale. I virkeligheden handler det nok mere om indstillingen 

– betaler man andre mennesker for at fortælle 

deres historie? Bidrager jeg ikke blot til, at denne familie 

forsøger at tjene penge på deres elendighed? For hvad 

sker der næste gang en journalist kommer forbi – og tro 

mig, det gør der for historien kan sagtens klare mere eksponering? 

Og er det så slemt, at de forsøger at få noget 

ud af situationen? Hvorfor er det helt forbudt at stikke 

en flygtningefamilie på starthjælp i Danmark 100 kr. for 

et interview? Mens det er helt i orden, ja vel nærmest forargeligt 

andet, at belønne en afrikansk familie for at stille 

op? Siger det måske i virkeligheden ikke alt om verdens 

orden – at vi i sidste ende ikke regner disse mennesker 

for at være på helt samme niveau som os? Spørgsmålene 

hober sig op. Jeg ved bare, at der ikke var nogen vej 

uden om kontant afregning for mig. 

1

2 

merCy CHIrwa, 13 år 


”Min søster (12 år) og jeg bor hos min tante. Mine forældre 

døde i 2002. De var på hospitalet i nogen tid, inden 

de døde. Jeg blev ked af det og græd, da min mor døde. 

Nu savner jeg dem, og jeg tænker tit på dem. 

For deres skyld har jeg besluttet mig for at koncentrere 

mig om skolen, så jeg kan få et godt liv og klare mig selv. 

Jeg vil gerne være revisor, fordi jeg godt kan lide matematik. 

Hvis jeg bliver revisor, kan jeg få et godt job, så jeg 

kan forsørge mig selv og ikke være afhængig af andre.” 

rosemary daka, 15 år 


”Jeg bor sammen med min mor. Min far døde i 2006, 

efter han blev indlagt på hospitalet. Min søster er 20 år. 

Hun bor også hos os sammen med sin dreng på to år. 

Hendes mand blev dræbt i en bilulykke på vej til arbejde 

i 2007. 

Vi bor i et lille hus med bare to værelser. Jeg sover i det 

samme værelse som min søster og hendes dreng. 

Min mor og min søster ordner have og arbejder i marken 

for andre. Vi har ikke ret mange penge, men vi har nok 

til at købe lidt grøntsager og majs. Jeg er hjemme i 

frokostpausen og spise majsgrød. Om aftenen får vi også 

majsgrød. 

Jeg vil gerne være lærer og undervise andre børn.”

overskud I guds navn 


Elendighedens skytsengel, sådan fristes man til at kalde 

Magaret Chikwekwe, som tager sig af værdigt trængende 

som en anden Mother Theresa. 

Det er ikke en byrde. Det er en velsignelse – en del af 

at være kristen. Sådan beskriver Magaret Chikwekwe, 

skoleinspektør på Msekera School i det østlige Zambia 

sit arbejde som hjemmehjælper for 10 patienter i det 

område, hvor hun bor. 

Hun besøger sine patienter hver anden uge – bortset fra 

en ung pige på 26, der er meget syg af aids. Hende besøger 

Magaret Chikwekwe hver lørdag, også selvom der 

er 15 km mellem deres hjem. Nogle gange kører hendes 

mand hende, andre gange tager hun bussen eller går. 

Den unge kvinde er gift og har en søn. Hendes søn er 

også smittet med aids, men får medicin og klarer sig 

efter omstændighederne godt. Han er flyttet ind hos 

noget familie, fordi hverken kvinden selv eller hendes 

mand kan tage sig af ham. Kvinden er gravid i 2. måned, 

men hun er nu så syg, at lægerne ikke tør lade hende 

gennemføre graviditeten. I næste uge skal hun have en 

abort. Hendes mand vil fortsat ikke lade sig teste. Han 

har ikke noget fast arbejde, men går lidt til hånde på 

gårdene i området. 

- Jeg føler mig skyldig over ikke at komme med noget, så 

derfor har jeg som regel noget mad med f.eks. lidt sukker 

eller brød, siger Magaret Chikwekwe. 

Magaret Chikwekwe er gift og har fire børn, som alle 

går i skole. Derudover tager hun sig af fem andre børn, 

hvis forældre er døde. Alle fem børn er på kostskole, og 

Magaret Chikwekwe og hendes mand betaler for deres 

skole. Og så er hun altså skoleinspektør, pigespejderleder 

og hjemmehjælper for 10 patienter. 

En utrolig historie i danske ører, men i Zambia er det 

vilkår for langt de fleste familier. Der er altid nogen, der 

har brug for en håndsrækning, og ligesom Magaret 

Chikwekwe forsøger alle at hjælpe, hvor de kan. Her 

handler det ikke om store julegaver, men om at få livet til 

at hænge sammen en dag ad gangen - og jul blir det jo 

under alle omstændigheder.

jeg troede bare Hun sov 


”Min mor døde i oktober sidste år. Jeg var hos min tante, 

da det skete. Jeg troede, det var løgn, da de sagde, at 

hun var død. Jeg troede bare, det var noget, de sagde. 

Først da jeg så hende ligge der, helt stille som om hun 

sov, troede jeg på det, og så begyndte jeg at græde. Der 

var mange mennesker til begravelsen. Jeg har ikke været 

ved hendes grav siden den dag, for den ligger meget 

langt væk herfra.” 

Sådan begynder Given Kalela sin historie, da vi sidder i 

skyggen uden for den katolske kirke Holy Cross i Livingstone 

i det sydvestlige Zambia. Ud fra kirken strømmer 

velkendte toner fra salmer sunget på et sprog langt fra 

det danske. Endnu et menneske i Zambia har mistet livet 

og skal begraves. 

Given er 13 år gammel og bor i dag hos sin onkel og 

tante sammen med deres to børn, to fætre og to kusiner, 

der ligesom Given og hendes to brødre er forældreløse. 

”Det er et hårdt liv. Vi bor i et lille hus. Pigerne sover for 

sig selv. Drengene sover i stuen. Min tante og onkel har 

ikke ret mange penge, og det er ikke altid, vi får mad nok 

til at blive mætte,” fortæller Given. 

Hver dag efter skole hjælper hun til derhjemme, ligesom 

hun forsøger at bidrage til husholdningen ved at vaske 

tøj for andre eller sælge hjemmelavede kager på det 

lokale marked. 

Sidste år opgav hendes onkel at betale for hendes skole. 

Der var ikke penge nok. 

”Jeg snakkede med en af mine lærer, som også er spejderleder, 

og hun fortalte mig om skolelegaterne,” siger 

Given, som nu får sin skolegang betalt af de penge, som 

De grønne pigespejdere i Danmark har bidraget med. 

Ligesom mange andre børn i Zambia har Given allerede 

oplevet mere end de fleste danske børn kommer til at 

opleve. Barndommen er for længst forbi. 

”Min mor var syg længe, og jeg måtte passe hende og 

mine to brødre, mens hun var syg. For det meste lå hun i 

sin seng, men nogle gange kæmpede hun sig ud under 

det store træ ved vores hus, hvor der var lidt mere luft 

end indenfor,” siger Given. 

Hendes far døde allerede, da hun var helt lille. 

”Jeg har set et billede af ham, fordi jeg blev ved med 

at spørge min mor om, hvem han var. Da jeg var otte, 

fortalte hun mig om ham. Jeg ved ikke, hvad han døde 

af,” siger Given. 

Litteraturliste 

Fornuft og følelser – seks beretninger om kærlighed, rejsefeber og hiv, 2006. Hæfte udgivet af DUF om unge der rejser ud og 

risikoen for at blive smittet med hiv – kan bruges som indgang til at tale med unge om hiv.

aids i Zambia 

ia er forældreløse. Langt de este fordi deres forældre er døde af aids. 

forlade skolen for at passe deres syge forældre og yngre søskende. 

rt ved at klare sig, og mange unge piger tyr til prostitution som en 

sikerer de selv at blive smittet med hiv og få aids. 

irkens Nødhjælp har siden 2001 samarbejdet med pigespejderne i 

. Aids-projektet arbejder for at give piger en fremtid. 

pejder Misozi Blessing Kumwenda, når hun besøger 16-årige Precious, 

af et skolelegat igennem aids-projektet. Precious bor hos sine bedstee 

er døde af aids. Mizosi besøger bl.a. hendes skole i byen Mazabuka, 

kolelegater. I lmen møder vi også pigespejderne på Holycross Basic 

anden i at kunne sprede viden om aids i deres lokalsamfund. 

ia together 

losion of orphans in Zambia. More than half a million children in the 

eir parents. Especially girls are highly effected by the crisis: they often 

rothers and sisters or take care of their fatally ill parents. With minimal 

make a living, to plan for the future. Many turn to prostitution as a way 

s. As prostitution in Zambia involves unprotected sex, many girls are 

ChurchAid and The Girl Guide Association of Zambia have worked to 

vulnerable girls in Zambia. In this lm, you can join Zambian girl guide 

isits 16 year old Precious in the town of Mazabuka. Precious and many 

of scholarships through the program. You can also join Misozi when 

asic School in Livingstone who are training them selves through peerw 

about AIDS in there local communities. 

UNGO TV 

cer, lyd / sound, redigering / editing: Søren Johan 

af / photographer: Jes Damkær Hansen 

172 1709 / johan@tv.dk 

er støttet af / The lm is sponsered by 

IRKENS NØDHJÆLP 

Spejdercenter Holmen • Arsenalvej 10 • 1436 København K 

tlf.: 3312 9538 • info@pigespejder.dk • www.pigespejder.dk 

Piger i fælles kamp mod aids i Zambia 

Girls fighting aids in Zambia together 

Piger i fælles 

kamp mod aids 

i Zambia 

Girls fighting 

AIDS in Zambia 

together 

På denne DVD 

kan du også finde 

ekstramateriale 

til Årsmærket 2010 

Zambia og sangen 

”Når verden 

bliver lille”

Arsenalvej 10 • 1436 København K • www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd

ZAMBIA - De grønne pigespejdere

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?