17.07.2013 Views

ZAMBIA - De grønne pigespejdere

ZAMBIA - De grønne pigespejdere

ZAMBIA - De grønne pigespejdere

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>ZAMBIA</strong><br />

Årsmærke 2010


IndlednIng<br />

Du har nu åbnet aktivitetshæftet for Årsmærket 2010<br />

<strong>ZAMBIA</strong>, og vi håber, du kan få rigtig mange gode, sjove<br />

og lærerige spejdertimer til at gå med at gennemføre<br />

disse aktiviteter sammen med din gruppe. Vi har glædet<br />

os til at præsentere årsmærket, hvor du forhåbentlig<br />

kan finde mange nye aktiviteter og lege, som I ikke har<br />

prøvet før. Og vi er rigtig stolte af at kunne præsentere<br />

en ny zambiasang, som vi håber, I vil synge højlydt sammen<br />

i gruppen.<br />

Årsmærket henvender sig til spirer, grønsmutter, spejdere<br />

og alle unge og voksenenheder. Vi har prøvet at<br />

markere hver aktivitet med logoerne spire/grønsmutte/<br />

spejder/+, så det er nemt at få et overblik over, hvad der<br />

passer til netop din aldergruppe.<br />

Man skal lave mindst to aktiviteter fra hvert tema for at<br />

have gjort sig fortjent til at få overrakt en årsmærkepin. I<br />

materialet finder I følgende temaer:<br />

• Dyr i Zambia (natur)<br />

• At bo i Zambia (omverden)<br />

• Børn i Zambia (pigeliv)<br />

• Pigespejder i Zambia (spejder)<br />

• Religion i Zambia (kristen)<br />

Bagerst i aktivitetshæftet finder du en dvd med ekstramateriale<br />

til Årsmærket samt en film, der giver dig et indblik<br />

i aids-projektet i Zambia. Filmen er optaget i Zambia<br />

i 2009, og den zambiske pigespejder Misozi tager dig<br />

med på besøg hos nogle af de piger, der modtager<br />

støtte gennem aids-projektet. Filmen foregår på engelsk<br />

og har danske undertekster.<br />

Læs mere om ekstramaterialet undervejs i aktivitetshæftet.<br />

logo<br />

Logoet er lavet specielt til dette årsmærke og forestiller<br />

et kort over Zambia. Bemærk at logoet skal vende<br />

som på billedet, når du sætter pin’en på din uniform.<br />

På den ene side af kortet ser I en lille Lechwe-hjort med<br />

snoede horn. Lechwe-hjorten er en helt speciel dyreart,<br />

der kun findes i Zambia. En zambisk grønsmutte hedder<br />

Lechwe og er altså opkaldt efter denne lille hjort.<br />

<strong>De</strong>suden er hjorten en del af de zambiske<br />

<strong>pigespejdere</strong>s logo. <strong>De</strong> <strong>grønne</strong> <strong>pigespejdere</strong>s<br />

korskløver er placeret på den<br />

anden side af Zambia-kortet.<br />

Formålet med årsmærkelogoet er at skabe samhørighed<br />

og følelse af fællesskab mellem <strong>grønne</strong> <strong>pigespejdere</strong> og<br />

<strong>pigespejdere</strong> i Zambia. Vi håber derfor, at I gennem arbejdet<br />

med mærket også fremover vil føle sammenhold<br />

med de zambiske <strong>pigespejdere</strong>.<br />

Husk<br />

Når I skal i gang med at arbejde med årsmærke 2010<br />

<strong>ZAMBIA</strong> er det en god ide at:<br />

• Tjekke powerpoint om ”Facts om Zambia” ud på<br />

www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd.<br />

• Se på pigespejdernes hjemmeside under Internatio-<br />

nalt, hvor I kan finde oplysninger om Zambia projektet.<br />

• Bestille pins til alle i gruppen<br />

• Bestille en Zambiakuffert i god tid til et møde.<br />

Disse kan bestilles ved at kontakte korpskontoret.<br />

ZambIakuffert<br />

Zambiakufferten indeholder mange sjove ting og sager<br />

til inspiration, bl.a. Chitenge (se beskrivelse i ordforklaringen),<br />

smykker, zambiske pengesedler, kunstigt<br />

hår, musikinstrumenter og DVD med zambisk musik,<br />

træfigurer og meget andet. Vi synes, at kufferterne er et<br />

godt supplement til de aktiviteter, der er foreslået i dette<br />

årmærke.<br />

<strong>De</strong>r er tre zambiakufferter at vælge mellem:<br />

• En for de yngste, som også kan bruges i troppen<br />

• En for troppen, som også kan bruges til de yngste<br />

• En for voksengruppen, som ikke har de ”børne-<br />

aktivitetsforslag”, som de andre har<br />

Kufferterne kan bestilles ved at kontakte korpskontoret.<br />

ordforklarIng<br />

Chitenge: Chitenger er et stort kulørt stykke stof. Chitengerne<br />

bruges f.eks. som nederdel, til et tage om sig for<br />

at beskytte sit fine tøj, som babysele og som traditionel<br />

kjole.<br />

GGAZ: Står for The Girl Guide Association of Zambia, på<br />

dansk <strong>De</strong> zambiske <strong>pigespejdere</strong><br />

FKN: Folkekirkens Nødhjælp


ZambIa-projektet<br />

Siden 2001 har <strong>De</strong> <strong>grønne</strong> <strong>pigespejdere</strong>, Folkekirkens<br />

Nødhjælp og pigespejderne i Zambia (GGAZ) arbejdet<br />

sammen om et projekt, der blandt andet sikrer forældreløse<br />

piger i Zambia basal skolegang.<br />

Uden uddannelse fastholdes pigerne nemlig lettere i fattigdom,<br />

og dermed stiger også risikoen for at blive smittet<br />

med hiv og dø en tidlig død. Projektet giver desuden<br />

pigerne en uformel uddannelse i at begå sig i et fattigt<br />

samfund, hvor fristelserne ofte er styret af overlevelse. <strong>De</strong>t<br />

handler f.eks. om at lære pigerne at beskytte sig, når de<br />

har sex - og at fortælle dem, at de har ret til at sige nej til<br />

sex. Samtidig får de voksne i landsbyerne undervisning i,<br />

hvorfor det er vigtigt, at pigerne får en uddannelse - og<br />

hvad de selv kan gøre for ikke at blive smittet med hiv.<br />

Projektet viser pigerne en anden vej gennem livet end<br />

den, de allerede kender. På den måde bidrager <strong>De</strong><br />

<strong>grønne</strong> <strong>pigespejdere</strong> til at skabe en fremtid for en ellers<br />

meget udsat gruppe i det zambiske samfund.<br />

Gennem Zambia-projektet får danske <strong>pigespejdere</strong> en<br />

konkret indgang til at forstå nogle af de problemer, børn<br />

og unge står over for i verdens fattigste lande. Målet er<br />

samtidig, at pigerne skal have mulighed for at handle<br />

på den viden, de har fået om, hvordan hiv/aids påvirker<br />

zambiske piger f.eks. via indsamlinger til projektet i de<br />

enkelte grupper. På den måde får både danske og zambiske<br />

<strong>pigespejdere</strong> gavn af projektet.<br />

Når I har samlet penge ind til projektet, sender I dem til<br />

<strong>De</strong> <strong>grønne</strong> <strong>pigespejdere</strong> reg.nr.: 3001, kontonr.: 2032422.<br />

Mærk betalingen ”Zambia-projekt” + gruppenavn.<br />

Beløb over 500 kr. er fradragsberettigede, og <strong>De</strong> <strong>grønne</strong><br />

<strong>pigespejdere</strong> sørger for at pengene bliver indberettet til<br />

skattevæsenet.<br />

Læs mere om projektet på www.pigespejder.dk under<br />

internationalt.<br />

Projektgruppe:<br />

Susanne Henriksen<br />

Karen Lisbeth van <strong>De</strong>urs<br />

Christine Kastrup<br />

<strong>De</strong>suden vil projektgruppen gerne sige en stor tak til<br />

Annette Nielsen, Suzette Frovin, Vivi Holm, Bente<br />

Klarskov Mogensen, Julie Fink, Dorrit Lieberkind,<br />

Karen-Bolette Erhard Berg, Jens Nielsen og Anne Eggers<br />

Hansen, der også har bidraget.<br />

Layout: Anne Eggers Hansen<br />

Redaktion: Projektgruppen og Zambia styregruppen<br />

Tryk: One2One, Odense<br />

formål<br />

Når I har arbejdet med årsmærket, vil I føle, at I har noget<br />

til fælles med de zambiske <strong>pigespejdere</strong>. I vil måske også<br />

have en fornemmelse af, at alle <strong>pigespejdere</strong> i verden<br />

har noget til fælles, og det har vi. Selvom vi er langt væk<br />

fra hinanden geografisk, kan man alligevel godt føle et<br />

sammenhold med de zambiske <strong>pigespejdere</strong>.<br />

Jo mere vi ved om Zambia og de forhold, som zambiske<br />

piger vokser op under, jo lettere er det også at forstå,<br />

hvordan vi kan være med til at hjælpe piger i Zambia.<br />

Ting, som vi tager som en selvfølge i Danmark, er det<br />

ikke i Zambia. At man har mad, en seng at sove i, og at<br />

man er sund og rask, er ikke nogen selvfølge i Zambia.<br />

Samtidig er der også meget, vi kan lære af zambierne.<br />

I Zambia holder familier f.eks. sammen og hjælper hinanden,<br />

selvom det enkelte familiemedlem nogle gange<br />

må opgive sine egne ønsker for at hjælpe familien. Disse<br />

historier er også en vigtig del af at lære, hvordan livet i<br />

Zambia er.<br />

Vi håber, I vil synes, at det er sjovt at sætte sig ind i en<br />

anden kultur og hverdag i et andet land, og at det er<br />

spændende at finde ud af, hvad vi har tilfælles, og hvor vi<br />

er forskellige.<br />

<strong>De</strong>tte årsmærke skal ses som et opdateret supplement til<br />

tidligere udgivelser om Zambia produceret af <strong>De</strong> <strong>grønne</strong><br />

<strong>pigespejdere</strong>.


“når verden blIver lIlle”<br />

<br />

<br />

1. Når<br />

C F<br />

<br />

1: Når verden bliver lille, selvom den er kæmpestor,<br />

og pigespejderliv er genialt, hvor end du bor,<br />

så møder du en spejdersøster, der er gæv og glad,<br />

og hun kan sige vers og synge sange udenad.<br />

Omkvæd<br />

Hope og Brenda er fra Zambia,<br />

Liv og Anna er fra Danmark, ja,<br />

men i spejderlivet mødes de<br />

for at skabe håb og liv med fremtid i.<br />

2: I Zambia er fattigdommen stadig meget stor,<br />

og børn må passe børn, de mangler både far og mor.<br />

Så piger går i skole, hvis de får et dansk legat,<br />

og derfor er det godt, de <strong>grønne</strong> piger har format.<br />

Omkvæd<br />

Hope og Brenda er fra Zambia,<br />

Liv og Anna er fra Danmark, ja,<br />

men i spejderlivet mødes de<br />

for at skabe håb og liv med fremtid i.<br />

D 7 G<br />

<br />

<br />

<br />

Tekst og musik: Annette Nielsen<br />

ver -den bli - ver lil - le, selv- om den er kæm-pe- stor, og pi - ge-spej-der -liv er ge - ni -<br />

C G<br />

<br />

<br />

<br />

alt, hvor end du bor, så<br />

D 7<br />

<br />

<br />

<br />

F D m<br />

<br />

mø - der du en spej- der - søs - ter,<br />

G D 7 G<br />

<br />

3: <strong>De</strong> knokler og de kæmper for at komme ovenpå,<br />

en zambisk pigespejder hjælper andre at forstå,<br />

at det er meget vigtigt, alle ved at aids er til,<br />

og at det kan bekæmpes, og at det er det, vi vil.<br />

Omkvæd<br />

Hope og Brenda er fra Zambia,<br />

Liv og Anna er fra Danmark, ja,<br />

men i spejderlivet mødes de<br />

for at skabe håb og liv...<br />

D m G<br />

Hope og Brenda er fra Zambia,<br />

Liv og Anna er fra Danmark, ja,<br />

men i spejderlivet mødes de<br />

for at skabe håb og liv med fremtid i.<br />

<br />

G A m<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

der er gæv og glad, og<br />

<br />

hun kan si - ge vers og syn - ge san - ge u - den - ad.<br />

Hope og Bren- da er fra<br />

D m G<br />

<br />

<br />

D m G 7<br />

<br />

Zam - bi - a,<br />

Liv og An - na er fra Dan - mark, ja,<br />

C/e A m<br />

<br />

D m<br />

<br />

C/e F C/g G 7<br />

<br />

C<br />

C G /f<br />

<br />

C F C<br />

<br />

men i spej-der - li - vet mø - des de for at ska - be håb og liv med frem - tid i.<br />

© Nielsens Musikfabrik<br />

Zambiasang 2009<br />

Sangen er skrevet til dette materiale, og vi håber, I alle vil synge den<br />

højlydt til jeres møder. Melodien er tilgængelig på www.pigespejder.dk<br />

og på den vedlagte dvd.


dyr I ZambIa<br />

<strong>De</strong>r findes mange fantastiske dyr i Afrika f.eks. giraf, løve,<br />

elefant, zebra, bøffel, hyæne, krokodille, leopard, impala,<br />

flodhest og næsehorn. Under dette tema skal I udforske<br />

dyrene i Zambia gennem lege og kreative aktiviteter.<br />

Dyrene lever for det meste i nationalparker, dels for at<br />

beskytte dyrene mod krybskytter og dels for at sørge for,<br />

at de får nok at spise i tørkeperioden.<br />

dyrelege<br />

<strong>De</strong> første tre lege har vi fundet i et gammelt hæfte<br />

udarbejdet af <strong>De</strong> zambiske <strong>pigespejdere</strong>, The Girl Guide<br />

Association of Zambia med titlen ”12 Initial Lechwe<br />

Programmes” fra 1977. Lechwe er lig med grønsmutte i<br />

Danmark. Nogle af legene kan også bruges til spejdere.<br />

<strong>De</strong>t er sjovt at tænke på, at der sikkert er rigtig mange<br />

zambiske piger, der har leget disse lege for rigtig mange<br />

år siden og sikkert gør det den dag i dag.<br />

Fiskenet<br />

To piger vælges, og disse skal holde hinanden i hænderne,<br />

så de danner et ”fiskenet”. Pigerne, der danner<br />

fiskenet, skal herefter prøve at fange de andre ved at føre<br />

armene over hovedet på dem, så de bliver fanget af<br />

fiskenettet. <strong>De</strong>, der bliver fanget af nettet, bliver en del af<br />

det, og holder de andre i hånden, således at fiskenettet<br />

vokser for hver gang en ny bliver fanget. Når fiskenettet<br />

består af fire piger, kan fiskenettet deles, så der er to<br />

fiskenet i alt, der skal fange de andre. Man kan selv lave<br />

reglerne for, hvornår fiskenettet kan dele sig til flere.<br />

natur


natur<br />

Krokodiller og krabber<br />

Pigerne stiller sig i to lige store rækker med ansigterne<br />

mod hinanden (ca. 1,5 meter imellem). Marker evt. en<br />

linje på jorden, så pigerne ved, hvor de skal stå. En af<br />

rækkerne vælges til at være krokodiller og den anden<br />

krabber.<br />

Leder siger enten det ene eller andet navn, men starter<br />

langsomt med ”Krrrrr”, så pigerne ikke ved, om det er<br />

krokodille eller krabbe, lederen har tænkt sig at sige. Hvis<br />

der bliver sagt krabbe, skal pigerne, der står i krabberækken,<br />

fange de andre, som vender sig om og prøver at<br />

nå at løbe hen til det sted der er ”helle”, inden de bliver<br />

fanget. Hvis de ikke bliver fanget, skal de efterfølgende<br />

stå i modsatte række. <strong>De</strong>tte fortsætter i flere omgange.<br />

Lederen kan godt vælge at råbe det samme flere gange i<br />

træk, så deltagerne skal lytte godt efter.<br />

Grace gik ind i junglen<br />

Pigerne står i en rundkreds og holder hinanden i<br />

hænderne. En pige vælges til at stå i midten som Grace.<br />

Rundkredsen bevæger sig mod højre, mens de synger:<br />

Melodi: ”skorstensfejeren gik en tur”<br />

”Grace gik ind i junglen<br />

Grace gik ind i junglen, junglen<br />

Og hvad tror du så hun så?”<br />

Så stopper de op og Grace, der står i midten, går hen til<br />

en af pigerne, der står i rundkredsen og siger ” Jeg så en<br />

…..”, Grace vælger et zambisk dyr, som man kan imitere.<br />

F.eks. en elefant, slange, hund, giraf eller krokodille.<br />

Pigen, som Grace har stillet sig foran, går nu ind i cirklen<br />

og opfører sig som det valgte dyr og er nu den nye<br />

Grace. <strong>De</strong>n gamle Grace slutter sig til kredsen. Og de<br />

begynder at synge igen, og legen fortsætter.<br />

Gæt og grimasser<br />

En pige trækker en seddel med et navn på et afrikansk<br />

dyr. Hun skal så mime det til de andre, som så skal gætte,<br />

hvilket dyr det er. Legen kan evt. udvides med, at man<br />

synger dette vers, før pigen skal mime:<br />

Hjulene på jeepen drejer rundt rundt rundt<br />

rundt rundt rundt<br />

rundt rundt rundt<br />

Hjulene på jeepen drejer rundt rundt rundt<br />

over hele savannen.<br />

Dyrelyde<br />

Pigerne finder sammen i hold af 2-4. <strong>De</strong> beslutter sig for<br />

et afrikansk dyr. <strong>De</strong>refter får de bind for øjnene, og alle<br />

pigerne bliver blandet rundt mellem hinanden. Når<br />

lederen siger start, gælder det om at finde sammen i sit<br />

hold ved at sige dyrelyden. Man må ikke sige noget<br />

andet.<br />

Menneskememory<br />

To piger sendes udenfor døren. Resten – lige antal –<br />

finder sammen to og to. Hvert par finder et afrikansk dyr<br />

og finder en lyd og en bevægelse, som dette dyr gør. Alle<br />

par blander sig herefter vilkårligt. <strong>De</strong> to udenfor kommer<br />

ind, og de skal nu skiftes til at samle ”stik” ved at vælge<br />

to af deltagerne. Hvis de to deltagere laver den samme<br />

lyd og bevægelse, har man fået et stik. Man kan samle<br />

stik, indtil man finder to uens lyde/bevægelser, så går<br />

turen videre til den anden. <strong>De</strong>n, der har flest stik, vinder.<br />

korttryk med dyremotIver<br />

Først skriver spejderen sit navn på bagsiden af kortet, så<br />

hun kan finde det igen, efter det har ligget til tørre.<br />

<strong>De</strong>r er flere motiver at vælge imellem se billeder og skabeloner<br />

på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd.<br />

Skabelonen lægges på et stykke pap, så motivet er<br />

placeret midt på. En svamp med maling på duppes over<br />

skabelonen. Når hullerne er dækket med farve, fjernes<br />

skabelonen forsigtigt og, kortet lægges til tørre.


mInIaturedyr<br />

Lav små afrikanske dyr og træer af fimoler. Jo ældre<br />

pigerne er, desto mindre dyr, så der er udfordring for de<br />

store. Lav en lille afrikansk savanneudstilling i jeres<br />

spejderlokale.<br />

vIl du lIgne et af<br />

ZambIas vIlde dyr?<br />

Lån en bog på biblioteket om ansigtsmaling, og sørg for<br />

at sikre dig, at der også er eksempler på, hvordan man<br />

kan komme til at se ud som et rovdyr. (Måske skal I være<br />

mindre nøjeregnende med valg af dyr, for der lever f.eks.<br />

ikke tigre i Zambia, og det er et af de dyr, der er attraktive<br />

at male.)<br />

Køb en æske ansigtsfarver og sørg for at sikre jer, at de<br />

er giftfri. Mange legetøjsforretninger har dem, eller<br />

prøv hos de forretninger, der sælger teatersminke.<br />

(Find dem på nettet eller i telefonbogen for de<br />

større byer.)<br />

Træn måske forud på hinanden, på egne børn / børnebørn<br />

eller måske med nogle spejdere fra troppen.<br />

Tilbyd en aktivitet med ansigtsmaling på en stand ved<br />

kommunens ”foreningsdag”, ved en Zambia-aften i troppen<br />

eller ved en skolefest hvor spejderne har en bod.<br />

Brug evt. mulighederne for at tage betaling for at få<br />

malet et flot ansigt og giv pengene til Zambiaprojektet.<br />

Tag evt. billeder af børnene, der bliver malet, og sælg<br />

billederne med fortjeneste.<br />

natur


at bo I ZambIa<br />

At bo i Zambia er meget anderledes end at bo i Danmark.<br />

Gennem dette tema kan I opnå en større viden om<br />

livet i Zambia, hvordan de lever, og hvorfor det er vigtigt,<br />

vi støtter Zambiaprojektet. Se om du kan svare rigtig på<br />

spørgsmålene i quizzen! Tal om hiv/aids og vær kreativ.<br />

Zambia – et fantastisk, farverigt og uendelig fattigt land.<br />

<strong>De</strong>t er atten gange større end Danmark. <strong>De</strong> zambiske<br />

befolkning taler 73 forskellige sprog, dog er engelsk<br />

landets officielle sprog. <strong>De</strong> første europæere, der kom til<br />

Zambia i det 18. århundrede var portugiserne efterfulgtaf<br />

englænderne. <strong>De</strong>t var den britiske opdagelsesrejsende<br />

David Livingstone, der fandt det bredeste vandfald i<br />

verden i Zambia og opkaldte efter den britiske Dronning<br />

Victoria. Zambia blev britisk koloni i slutningen af 1800tallet<br />

og har haft forskellige navne gennem historien.<br />

I 1963 blev landet selvstændigt og fik sit nuværende<br />

navn Zambia. Zambia kæmper i dag med den altødelæggende<br />

sygdom hiv/aids, der gør at mange hjem kun<br />

har storesøster eller storebror til at tage vare på familien,<br />

fordi mor og far er døde. <strong>De</strong>r er overen halv million forældreløse<br />

børn i Zambia. Hvert år fødes omkring 300.000<br />

børn med hiv.<br />

QuIZ<br />

Afprøv din viden om Zambia og om hiv/aids situationen<br />

i verden. Prøv at quizze før I begynder på årsmærket og<br />

så igen når I er ved at være færdige med at arbejde med<br />

årsmærket, så I kan se, om I er blevet klogere på Zambia<br />

og hiv/aids situationen i verden, eller om I bare vidste<br />

det hele fra starten. Quizzen på www.pigespejder.dk og<br />

på den vedlagte dvd.<br />

famIlIesammenHold<br />

Oplev hvordan det er at tage sig af sin familie. Aftal med<br />

spejderne, at de prøver det derhjemme i deres egne<br />

familier. <strong>De</strong>t kan være, at storesøster overtager familien.<br />

Eller at de lader bedstemor flytte ind.<br />

Til spejdermøderne kan en spejder styre hele patrulje-<br />

eller tropmødet. Eller spejderne skal selv købe ind til<br />

zambisk middag, og lederen står i baggrunden (i et<br />

andet lokale), mens de laver maden. Eller prøv at to spejdere<br />

skal styre grønsmuttefamilien til flokkens Zambiaaktiviteter.<br />

Tal bagefter om, hvordan det er at stå med ansvaret<br />

alene.<br />

11<br />

omverden


omverden<br />

aIdsskuespIl<br />

Hos pigespejderne i Zambia er det populært at fortælle<br />

om aids ved at lave et skuespil for hinanden. Skuespillet<br />

kan f.eks. handle om en pige, som bliver tilbudt penge<br />

for at have sex med en fremmed mand. Hun skjuler det<br />

for sin familie, men hendes veninder fortæller hende, at<br />

det er meget farligt og følger hende hen til undersøgelse<br />

for hiv på en klinik.<br />

Prøv selv at lave et skuespil om, hvordan man undgår at<br />

blive smittet med hiv. Historien vil nok være lidt anderledes<br />

end i Zambia. Budskabet kan f.eks. være, at man ikke<br />

skal lade sig presse til at have sex, før man er klar til det.<br />

Snak bagefter om, at det kan være grænseoverskridende<br />

at snakke om i Danmark. <strong>De</strong>t er det også i Zambia, men<br />

alligevel gør pigespejderne i Zambia en stor indsats for<br />

at gøre det.<br />

aIds-sløjfe<br />

Aids-sløjfen er et symbol på, at du føler med de mennesker,<br />

der har fået hiv/aids. <strong>De</strong>t er et symbol, som bruges<br />

over hele verden. Sløjfen kan du sy med perler, og i<br />

Zambias flags farver – rød, grøn og orange. Sæt den på<br />

din uniform eller lav en bod og sælg dem derfra.<br />

Opskrift og forbrug af materialer ligger på<br />

www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd.<br />

uretfærdIgHedsleg<br />

Uretfærdighed<br />

Ikke alt i verden er retfærdigt. Nogle er fattige, andre er<br />

rige. I lande som Zambia er der meget stor forskel på<br />

de fattigste, som lever i små hytter uden elektricitet og<br />

rindende vand, og de rigeste, der bor i kæmpe villaer<br />

med aircondition, swimming pool og kører i store biler.<br />

<strong>De</strong>t er der mange grunde til, men et barn kan ikke gøre<br />

for, at det er fattigt. I denne aktivitet skal pigerne opleve<br />

uretfærdigheden. Bagefter skal I snakke om, hvordan de<br />

følte det, og hvordan en pige fra Zambia så kan føle det,<br />

når hun ser mennesker, der har mange flere penge og<br />

muligheder end hende selv.<br />

12<br />

Forslag 1<br />

På en weekend kan morgenmaden ligge gemt under et<br />

antal viskestykker svarende til antal patruljer. Hver<br />

patrulje vælger en bunke, men der er ikke det samme i<br />

hver bunke. Nogle vil få dejlig wienerbrød og varm the,<br />

mens andre vil få havregryn med mælk og ingen sukker.<br />

Forslag 2<br />

Leg en leg eller spil et spil, hvor det er åbenlyst, at<br />

lederen dømmer til fordel for en patrulje. <strong>De</strong>r kan evt.<br />

være en præmie til den vindende patrulje.<br />

Forslag 3<br />

Tag på lagkageløb, hvor det er én patrulje, der får den<br />

bedste ting på alle poster.<br />

debatoplæg<br />

”Alices svære valg” er et dilemma-spil, der handler om<br />

pige, der bor i Malawi, men hun kunne ligeså godt have<br />

boet i Zambia. Gennem spillet skal spilleren træffe et<br />

vælg, som så leder hen til et nyt valg, indtil historien om<br />

hende slutter.<br />

Dilemma-spillet ”Alices svære valg” ligger på<br />

www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd.<br />

”Aids-fælden” er et brætspil, hvor man flytter brikkerne<br />

inden i en ramme ud uden at løfte dem. Brikken, der<br />

hedder ”Aidsramt” skal bringes hen til udgangen. Spillet<br />

ligger på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd,<br />

og som et spil I selv kan skære/klippe ud. Løsningen ligger<br />

der også – men nu ikke noget med at smugkigge!


CHItenge på mange måder<br />

– lav modesHow!<br />

I Zambia bruges chitengen, som er et stort kulørt stykke<br />

stof, til mange ting. Chitengernes bruges f.eks. som<br />

nederdel, til at tage om sig for at beskytte sit fine tøj,<br />

som babysele og som traditionel kjole.<br />

Zambierne har mange ideer til, hvordan chitengerne kan<br />

sættes og bruges. Her kan du se tre måder, men der findes<br />

flere hundrede. Lav et modeshow, hvor I alle har sat<br />

chitenger på forskellige måder. Eller gør jer fine i flokken,<br />

hvis troppen inviterer jer til zambisk middag.<br />

ZambIske eventyr<br />

Kender du nogle traditionelle zambiske eventyr? I<br />

Zambia har der altid været en tradition for at fortælle<br />

historier, når man sidder i lyset af flammerne fra bålet<br />

om aftenen. Bagerst i hæftet er der 2-3 zambiske<br />

eventyr, som I kan læse højt for hinanden. Måske<br />

patruljerne kan fremføre et hver med oplæsning og<br />

skuespil en sen aften på sommerlejren, spejderweekenden<br />

eller til spejdermødet.<br />

få besøg af en<br />

ung volontør<br />

Folkekirkens Nødhjælp kan sætte jer i kontakt med unge,<br />

der har været volontører i Zambia. Inviter dem ud i jeres<br />

enhed og få dem til at fortælle om deres oplevelser i<br />

Zambia. Hvis I vil bestille et volontørforedrag, er det en<br />

god idé at kigge på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside<br />

www.noedhjaelp.dk under “Bliv frivillig”<br />

> “Frivillig i udlandet” > “Bestil et volontørforedrag”. Her<br />

kan du bl.a. se en liste over de volontører, der senest er<br />

kommet hjem, eller finde en der måske bor i nærheden.<br />

I kan også skrive til volontoer@dca.dk og forhøre jer om<br />

mulighederne.<br />

<strong>De</strong>r er også mange <strong>pigespejdere</strong>, der har besøgt Zambia.<br />

Skriv korpskontoret på info@pigespejder.dk for at høre<br />

mere om, hvem I kan få besøg af.<br />

Du kan selv blive volontør i Zambia i 2010. Læs mere om<br />

dette på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd<br />

under internationalt.<br />

udstIllInger<br />

Er I klar til en kulturel oplevelse? Så undersøg om der er<br />

nogle afrikanske udstillinger, som I kan besøge. I kan bl.<br />

a. søge på ordene ”udstilling” og ”Afrika” på internettet<br />

og se, om der dukker noget spændende op. På www.<br />

u-landsnyt.dk kan I også være heldige at finde spændende<br />

aktiviteter, I kan deltage i.<br />

1<br />

omverden


omverden<br />

ZambIsk pr<br />

Fortæl avisredaktionen om gruppens Zambia<br />

arrangement.<br />

Gruppen/troppen har besluttet, at der skal laves et<br />

Zambia-arrangement for at fortælle om forholdene for<br />

pigerne i Zambia og for at fortælle forældre, venner og<br />

naboer om Zambia-projektet, hvor vi arbejder sammen<br />

om at mindske antallet af piger, der bliver smittet med<br />

hiv i Zambia. Voksenenheden påtager sig at kontakte<br />

lokalavisen og fortælle om spejdernes Zambia-engagement.<br />

På www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd ligger<br />

der et udkast til en pressemeddelelse, som I kan tage<br />

udgangspunkt i.<br />

1<br />

Hvad ved den lokale menighed om Zambia?<br />

Lav en aftale med den lokale præst eller måske med<br />

menighedsrådet om, at I kan lave en Zambiaudstilling<br />

på sognegården over 2 – 3 uger i vintersæsonen. Bestil<br />

en af Zambiakufferterne og I har stort set alt, hvad I skal<br />

bruge (bortset fra de følgetekster, der skal fortælle om<br />

de udstillede ting).<br />

Måske kan I desuden lave aftale om, at få lov til at for en<br />

af vinterens foredragsaftener. Kontakt korpskontoret,<br />

som vil guide jer videre til den projektgruppe, der kan<br />

hjælpe jer med at finde en oplægsholder.<br />

I kan måske aftale med præsten at kombinere udstillingen<br />

med en kollekt til fordel for Zambia-projektet.<br />

Hvis I gør det op til kvindernes kamp dag (8. marts) eller<br />

den internationale aidsdag (1. december), kan præsten<br />

måske tilmed bruge forholdene for piger i Zambia som<br />

udgangspunkt for sin prædiken.


IndsamlIngsaktIvIteter<br />

I kan samle penge ind til Zambia-projektet på mange<br />

måder. <strong>De</strong>t er en god ide at skaffe pressedækning, så alle<br />

i jeres område kan læse om Zambia-projektet.<br />

<strong>De</strong>r er vedlagt et udkast til en pressemeddelelse på<br />

www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd.<br />

<strong>De</strong>r skal også lyde en opfordring til, at I som gruppe<br />

melder jer som indsamlere i jeres eget sogn, når Folkekirkens<br />

Nødhjælp hvert år afholder landsindsamling den<br />

første weekend i marts.<br />

Her får du flere indsamlingsforslag, som du kan vælge<br />

imellem:<br />

Live-jukeboks<br />

Ved flere lejligheder, bliver spejdere bedt om at stå for en<br />

bod. <strong>De</strong>t kan være til byfesten, efter børnegudstjenesten<br />

eller under kulturnatten. Her kan I vælge at lave en<br />

jukeboks ud af jeres bod. Jukeboksen laves ved at sætte<br />

papir rundt om et bord. På papiret har man skrevet en<br />

liste med spejdernes yndlingssange og lavet et hul<br />

(”knapper”) ud for hver sang. <strong>De</strong>suden har man også<br />

lavet et møntindkast-hul. Under bordet sidder to-tre<br />

spejdere gemt. Forbipasserende kan så vælge en sang<br />

ved at kaste mønter ind og putte fingeren i hullet ud for<br />

den sang, de gerne vil høre. Og så går spejderne under<br />

bordet i gang med at synge sangen. (Husk at have<br />

lommelygte med, hvis I ikke kan sangene udenad!)<br />

Gourmetmiddag<br />

Inviter til gourmetmiddag og lad gæsterne betale for aftenen<br />

– se mere under afsnittet med zambisk kogekunst.<br />

Byvandring<br />

Lav sponsorerede byvandringer for hele familien eller tilrettelæg<br />

et cykelløb rundt i kommunen, hvor deltagerne<br />

betaler afgift for at være med.<br />

Måske er der større interesse hos jer for at lave aktiviteten<br />

som et bilorienteringsløb? Måske kan løbet kombineres<br />

med at konkurrere om at være så lidt benzinforbrugende<br />

som muligt.<br />

Lav en ”hårfletningsbod”<br />

(Ved et marked) og reklamér med: tre fletninger betaler<br />

en skolebog for en zambisk pige. Se mere under Børn i<br />

Zambia<br />

Ansigtsmaling med Zambias vilde dyr<br />

Tilbyd at male ansigter til et arrangement mod betaling.<br />

Se mere under Dyr i Zambia<br />

<strong>De</strong>sign skåle af gamle LP´er<br />

Varm ovnen op på 175 grader. En gammel LP-plade lægges<br />

på bagepapir og bages i 1-2 minutter. Herefter tages<br />

den ud af oven og trykkes ned i en skål, så den tager<br />

form. I løbet af ca. et minut er pladen stivnet igen og<br />

skålen færdig. Man kan eksperimentere med forskellige<br />

skålstørrelser.<br />

Skålene kan sælges til fordel for projektet.<br />

15<br />

omverden


ørn I ZambIa<br />

Selvom børn i Zambia skal nå mange gøremål i løbet af<br />

dagen, er der også plads til kreativitet. Børn i Zambia er<br />

meget kreative og fantasifulde, når det gælder leg og<br />

udsmykning. <strong>De</strong> har ikke et værelse fyldt med legetøj<br />

fra gulv til loft, som danske børn har. I stedet bruger de,<br />

hvad de har af materialer til at lege med og fremstille<br />

flotte ting af. Kast jer ud i det!<br />

knyttearmbånd<br />

Knyttede armbånd er moderne både i Zambia og i<br />

Danmark. Man kan knytte armbånd af både nye<br />

materialer, men også af genbrugs-snor og -perler. I kan<br />

også lave jeres egne perler ud af avispapir, som beskrevet<br />

nedenfor. Prøv at designe jeres egne knyttede<br />

armbånd i spejdergruppen! På www.pigespejder.dk og<br />

på den vedlagte dvd kan du finde en knyttevejledning.<br />

avIspapIr-perler<br />

Af avispapir klippes en lang trekant. En smule lim påføres<br />

bunden af avistrekanten, og der startes med at rulle<br />

rundt om tandstikken, så avispapiret ikke ruller af igen.<br />

Sørg for at der ikke er lim ind på tandstikken, så den<br />

limes fast til avispapiret. Herefter smøres lim på hele<br />

trekanten, og der rulles forsigtigt frem til spidsen.<br />

Herefter kan tandstikken fjernes og perlen tørre. Når<br />

limen er tørret kan perlen males og efterfølgende<br />

lakeres, for at den ikke smitter af. <strong>De</strong>t kan være nemmest<br />

at male og lakere perlen, hvis den sidder på en tandstikker.<br />

I skal bare være opmærksomme på, at I skal kunne få<br />

tandstikken ud igen, når lim og lak er tørret.<br />

I kan eksperimentere med, hvordan I klipper trekanten<br />

ud, så I får nye former på perlen.<br />

Materialer:<br />

avispapir, limstift, tandstikker, maling, lak<br />

1<br />

pIgelIv


pIgelIv<br />

flette Hår og<br />

HaIrextensIons<br />

For en zambisk kvinde er hendes frisure nok den<br />

vigtigste del af hendes udseende.<br />

I flere større danske byer kan man købe pakker med<br />

afrikansk langt hår, der er lavet af kunststof samt specielle<br />

meget små hårelastikker. Køb nogle pakker ind i<br />

forskellige nuancer, og giv jer til at eksperimentere på<br />

hinanden eller måske på nogle af gruppens grønsmutter<br />

og spejdere, som sikkert hellere end gerne vil lægge<br />

hoved til.<br />

Lav fletninger på pigerne, hvor I fletter det lange kunstige<br />

hår ind helt inde ved hovedbunden og med midten<br />

af den kunstige hårtot som udgangspunkt.<br />

Når I mener at have styr på at flette kunstigt hår ind til<br />

lange fletninger, kunne I evt. lave en hårfletningsbod og<br />

reklamere med: tre fletninger betaler en skolebog for en<br />

zambisk pige!<br />

perlearmbånd af<br />

fIskesnørre<br />

Er I friske på at lave et armbånd eller en halskæde af<br />

fiskesnøre, så kast jer endelig ud i det. <strong>De</strong>t er meget<br />

simpelt og kan blive rigtig fint.<br />

Materialer:<br />

Gennemsigtig smykketråd/fiskesnørre<br />

Perler<br />

Evt. smykkelås<br />

1<br />

kalaHa med bønner<br />

Træbræt og kugler (bønner).<br />

1. Kalaha spilles af to personer. Spillerne sidder overfor<br />

hinanden med brættet imellem sig, og hver spiller<br />

råder over de nærmeste seks mindre fordybninger<br />

- ambo’er - samt over den af de to store fordybninger<br />

- kalaha’en - som spilleren har på sin højre hånd.<br />

2. <strong>De</strong>t gælder om for hver spiller at samle så mange af<br />

spillets 36 (72) kugler i kalaha’en som muligt.<br />

3. Spillet begynder med, at de 36 (72) kugler fordeles<br />

med 3 (6) i hver ambo, men ingen i kalaha’erne. På<br />

skift tager man alle de kugler, der til enhver tid be<br />

finder sig i en frit valgt ambo af ens egne og lægger<br />

dem med een i hver ambo rundt til højre. Når man<br />

passerer sin egen kalaha, lægges her en kugle på<br />

samme måde som i ambo’erne.<br />

Efter at have passeret sin egen kalaha lægger man<br />

resten af kuglerne i modstanderens ambo’er, men ikke<br />

i modstanderens kalaha.<br />

4. Ender sidste kugle i ens egen kalaha, giver det et<br />

træk ekstra.<br />

5. Ender sidste kugle i ens egen tomme ambo, tager man<br />

både denne og modstanderens kugler i ambo’en over<br />

for og lægger dem i ens egen kalaha.<br />

6. Når en banehalvdel er tom, er spillet slut. <strong>De</strong>n spiller,<br />

der på dette tidspunkt endnu har kugler i sin am<br />

borække, lægger dem ned i sin kalaha, hvor de tæller<br />

med i slutpuljen.<br />

7. <strong>De</strong>n spiller, der har flest kugler i sin kalaha, har vundet.


pIgespejder I ZambIa<br />

At være pigespejder i Zambia er på mange måder forskelligt<br />

fra at være pigespejder i Danmark. Pigespejdere<br />

i Zambia har også en rolle i samfundet, hvor de bl.a. er<br />

med til at sprede kendskabet om hiv/aids og fortælle<br />

om, hvordan man beskytter sig mod sygdommen. Gennem<br />

arbejdet med dette tema, håber vi, at I får et indblik<br />

i, hvad spejderne laver i Zambia, men også opnår større<br />

viden om spejderlivet i Zambia gennem traditionelle<br />

danske spejderaktiviteter.<br />

bombeløb<br />

På www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd ligger et<br />

færdig beskrevet bombeløb med poster. Posterne skal<br />

løses inden bomben springer (ægge-uret ringer). Løbet<br />

er klar til at blive brugt.<br />

På løbet vil spejderpigerne bruge deres traditionelle<br />

danske spejderfærdigheder og samtidig lære om Zambia.<br />

Varigheden er ca. 1,5 time.<br />

HandICraft:<br />

ZambIsk stof I dansk desIgn<br />

I Zambia bruger kvinderne de lokale spraglede stoffer til<br />

at vikle omkring sig som en kjole. I Zambia kalder de<br />

dem chitenge, mens de andre steder i verden kaldes<br />

kangaer eller sarier. Chitenger består af bomuldsstoffer<br />

med print, og de er hen ved to meter lange. Nogle af<br />

dem er dekoreret med den lokale stammes mønster,<br />

mens andre bare er påtrykt en eller anden blomst, dyr<br />

eller geometrisk mønster.<br />

Pigespejderne i Zambia er meget kreative og de lærer<br />

bl.a. at designe mønstre og sy, så her kommer nogle<br />

forslag til, hvad I kan lave.<br />

21<br />

spejder


spejder<br />

Lad stoffernes mønstre og et besøg i den lokale stofforretning<br />

inspirere jer:<br />

a. Lav en chitengetaske. I har måske allerede stiftet<br />

bekendtskab med den på landslejren Liv 07. <strong>De</strong>t er en<br />

mulepose, der er god at tage med på stranden eller<br />

bare at have en masse ting i. Mønsteret og beskrivelse<br />

ligger på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd.<br />

b. Brug nogle aftener sammen med symaskinen og<br />

fremstil brugsting til gaver eller måske salg på grup-<br />

pens Zambia-stand ved byens høstfest/julemarked<br />

(- eller hvad I måtte have af lokale traditioner):<br />

• Lav sofapudebetræk<br />

• Quiltede grydelapper og forklæde<br />

• Sy en tehætte eller måske en ”varmer” til en<br />

Bodum-stempelkande<br />

• Køb nogle varmedunke i en Tiger-butik og giv<br />

dem et flot betræk, - måske vatteret?<br />

• <strong>De</strong>sign små opbevaringspunge til alverdens formål<br />

• Ombuk kanterne, sy dem og brug stoffet som dug.<br />

personfortællInger<br />

Bagerst i hæftet er der nogle historier om nogle børn,<br />

unge og voksne fra Zambia. <strong>De</strong>t er nogle personer, som<br />

nogle <strong>grønne</strong> <strong>pigespejdere</strong> fra Danmark har mødt på<br />

deres rejser til Zambia. <strong>De</strong> giver et indtryk af hverdagen i<br />

Zambia. På www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd<br />

vil I også kunne finde billeder af de personer, historierne<br />

handler om.<br />

Læs dem højt for hinanden. Når I har læst en historie,<br />

så snak om den. Hvilke forskelle og ligheder er der med<br />

hverdagen i Danmark?<br />

pIgespejderlege<br />

Mukwai<br />

Et barn har en bold og står med ryggen til de andre<br />

børn. Hun er Mukwai. <strong>De</strong> andre børn står et stykke<br />

bagved og råber: ”Mukwai, Mukwai, kast bolden.”<br />

Mukwai kaster bolden over skulderen i retning af de<br />

andre børn. Børnene skal herefter løbe efter bolden og<br />

fange den. <strong>De</strong>n, der fanger bolden, tager den om på<br />

ryggen og råber ”Mukwai”. Alle børnene tager hænderne<br />

om på ryggen, og Mukwai vender sig om og prøver at<br />

gætte, hvem der har bolden. Hvis hun gætter korrekt,<br />

fortsætter hun med at være Mukwai og må kaste bolden<br />

igen. Gætter hun forkert, er det den, der fangede bolden,<br />

der nu er Mukwai, og legen fortsætter.<br />

22<br />

Kwacha-bold<br />

En slags zambisk stikbold, hvor man skal optjene<br />

kwacha, der er den zambiske møntfod.<br />

• <strong>De</strong>ltagerne deles op i to hold med lige mange på hver<br />

(f.eks. 6 på hvert hold).<br />

• <strong>De</strong>t gælder om for holdene at optjene så mange<br />

kwacha som muligt.<br />

• <strong>De</strong>ltagerne på hold A stiller sig i to rækker over for<br />

hinanden med et godt stykke imellem sig.<br />

• Én efter en skal deltagerne på hold B nu løbe ind<br />

imellem de to rækker af hold A-spillere.<br />

• Hold A-spillerne kaster en bold (f.eks. en tennisbold<br />

eller hjemmelavet zambisk plasticpose-bold) frem og<br />

tilbage imellem de to rækker og prøver at ramme spil-<br />

leren fra hold B.<br />

• For spilleren fra hold B gælder det om at undgå at blive<br />

ramt af bolden på forskellige måder. Jo sværere undvi-<br />

gelsesmanøvre, jo flere point.<br />

Undvige bolden: Gribe bolden: Springe over bolden:<br />

1000 Kwacha 5000 Kwacha 10.000 Kwacha<br />

• Når alle fra hold A og alle fra hold B har været igennem<br />

én eller flere gange ser man, hvem der fik flest point.<br />

<strong>De</strong>m, der har flest kwacha, har vundet!<br />

Man kan også lege nogle af legene fra afsnittet Dyr i<br />

Zambia under dette punkt.<br />

ZambIsk kogekunst<br />

Måske du er så heldig, at du kender en afrikaner, der bor<br />

i Danmark, og som har lyst til at komme og lave mad<br />

sammen med jer. Ellers kan I selv kaste jer ud i madlavning<br />

på alle niveauer eller få en oplevelse ud af at tage<br />

på afrikansk restaurant.


pIgespejder bålmad<br />

Pigespejderne i Zambia laver også mad over bål.<br />

I Zambia får man ofte grillede majskolber, kylling, tomatsovs,<br />

og ristede jordnødder.<br />

Jordnødder<br />

Køb et par kg jordnødder med skal. Sæt jer om bålet, og<br />

gå i gang med at pille skallen af nødderne. Rist nødderne<br />

i en gryde eller på en pande og drys med lidt salt.<br />

Nyd dem afkølet!<br />

Kylling i tomatsovs<br />

Køb hele kyllinger, der koges og pilles.<br />

Fremstil tomatsovs, der laves af hakkede friske tomater,<br />

salt og peber<br />

Spis kyllingestykkerne sammen med tomatsovsen- simpelt,<br />

men skønt!<br />

Majskolber<br />

Køb friske majskolber og gril dem på bålet – prøv at<br />

grille nogle med skræl på og andre uden. Udfaldet bliver<br />

forskelligt. Drys evt. med lidt salt efter behag. Velbekomme!<br />

Gourmet-middag<br />

Lad os sige det med det samme: <strong>De</strong>t zambiske køkken er<br />

ikke den store lækkerbisken, men gæster man private<br />

hjem, er maden veltillavet, men med meget mindre kød<br />

end mange danskere er vant til.<br />

I Zambia spiser man oftest kylling og majgrød (kaldet<br />

nshima). Nogle steder i landet er der adgang til fisk, og<br />

så afsluttes måltidet med frisk frugt f.eks. papaja, mango,<br />

bananer, vandmelon, eller hvad der ellers måtte være<br />

sæson for.<br />

Forbered en gourmetmiddag for jers egen enhed, for<br />

gruppens ledere, eller tag måske en veninde med, så<br />

flere kan nyde jeres kogekunst.<br />

Sådan gør zambierne:<br />

Kvinden i huset står med en kande varmt vand og et<br />

håndeklæde. På bordet står der en underkop med et<br />

stykke sæbe samt et vandfad. Så vasker jeres gæster og<br />

bagefter I selv hænder ved, at hende, der holder kanden,<br />

hælder vand over jeres hænder og til sidst rækker jer<br />

håndklædet.<br />

I Zambia anretter man en stor buffet på spisebordet.<br />

Tallerkenerne står i stabler, og så tager hver gæst mad på<br />

sin tallerken og finder sig en plads måske i sofaen, måske<br />

på en stol. Ofte sidder, man ikke ved spisebordet.<br />

Maden spises med hænderne. Man triller en kugle af<br />

majsgrøden (nshimaen), og så bruger man den til at<br />

søbe kødsovsen op med.<br />

Forslag til buffet<br />

Nshima<br />

Løse ris<br />

Hirsemos<br />

Kylling i små stykker i tomatsovs<br />

Zambisk gryderet med oksekød<br />

En skål salat, som vi kender den: iceberg, tomater, agurker<br />

Aubergine enten i sovs eller kogt møre<br />

Og så afsluttes måltidet med frisk frugt.<br />

Nu og da kan man købe krokodillekød i Danmark. Måske<br />

kan I være heldige at få fat på et kilo og tilberede krokodilleburgere<br />

(smager som kylling/hønsekød).<br />

<strong>De</strong>t er primært restauranten Reef n´beef, der importerer<br />

krokodillekødet, men I kan også være heldige at finde<br />

slagtere på nettet, som i perioder har krokodillekød til<br />

salg. Kig videre i Nikolaj Kirks bog ”Kys verden”, som rummer<br />

både madopskrifter og små beretninger. Udgivet på<br />

forlaget Lindhardt og Ringhof.<br />

Se også:<br />

www.dr.dk/Mad/Temaopskrifter/2006/04/07105656.htm<br />

www.dr.dk/Mad/Temaopskrifter/2006/3/120001.htm<br />

www.dr.dk/Mad/Temaopskrifter/2006/3/120017.htm<br />

gå I byen og spIs sammen<br />

Vi har ikke fundet nogle zambiske restauranter i<br />

Danmark, men der er mulighed for at spise afrikansk<br />

mad i København:<br />

Afrikanske restauranter<br />

MOGOGO, the African flavour, Borgergade 134<br />

1310 København K<br />

Restaurant Mama Africa, Griffenfeldsgade 17<br />

2400 København NV<br />

Marokkansk mad<br />

Kazim’s Kitchen, Elmegade 30<br />

2200 København N<br />

Etiopisk mad<br />

Addis Mesob, Fredensgade 11<br />

2200 København N,<br />

2<br />

spejder


elIgIon I ZambIa<br />

Omkring 80 procent af befolkningen i Zambia er kristne,<br />

og kristendom er Zambias officielle religion. Mange<br />

zambiere tilhører uafhængige kirker, der kombinerer<br />

kristendommen og de afrikanske religioner. <strong>De</strong> traditionelle<br />

afrikanske religioner spiller stadig en betydning<br />

især i landdistrikterne.<br />

andagtsspIl<br />

Hvordan skal andagten være i dag? Spil dette spil, og lad<br />

terningen bestemme!<br />

Formålet med denne form for forkyndelse er, at I uden<br />

den store forberedelse kan få sat det med Gud på dagens<br />

program. Spillet fungerer som et simpelt brætspil,<br />

hvor spillebrikkerne kan lande på forskelligt farvede<br />

felter, der angiver hver sin kategori.<br />

Vi har valgt 5 forskellige kategorier, der svarer til 5 aktiviteter.<br />

Når man har slået med terningen et par gange,<br />

har man sunget en salme, læst et stykke fra bibelen, bedt<br />

en bøn, lært noget om kristendom i Zambia eller taget<br />

stilling til et etisk dilemma.<br />

Vi foreslår, at I afsætter f.eks. 10 minutter til andagten<br />

ved hvert møde. I skal dog bruge længere tid til at fabrikere<br />

spillepladen.<br />

Materialer:<br />

Spilleplade, terning, brikker (patronkors), aktivitetskort<br />

(4 kort i hver af de fem kategorier), bibel/ bibelgenfortællinger<br />

Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens historier - 2 bd.<br />

Forberedelser:<br />

Lav selv spillepladen i stort format i samarbejde med<br />

pigerne. <strong>De</strong>r står hvordan på www.pigespejder.dk og på<br />

den vedlagte dvd.. På spillepladen er der felter i fem<br />

farver, en farve, for hver kategori. <strong>De</strong> fem kategorier er:<br />

1. Fortælling (rød)<br />

2. Sang (blå)<br />

3. Bøn (grøn)<br />

4. Dilemma (gul)<br />

5. Fakta (hvid)<br />

Aktivitetskortene kan du finde på www.pigespejder.dk<br />

eller på den vedlagte dvd . Print dem ud på farvet papir,<br />

så I nemt kan se forskel.<br />

Brikker kan være patronkors fra Folkekirkens Nødhjælp<br />

(se mere på www.noedhjaelp.dk), men det kan også være<br />

noget, I selv opfinder.<br />

Man kan selvfølgelig lave en terning selv - men hvis I er<br />

så ivrige, så må I altså også selv regne den ud! (Spillet<br />

kan selvfølgelig også laves i megaformat på en agitationsdag.<br />

Så kan terningen laves af flamingoisoleringsplade,<br />

skåret ud og limet sammen til en kube)<br />

Spilleregler:<br />

Hvis I er mange, kan I dele jer i hold og på den måde<br />

indføre en lille konkurrence i det med Gud også. Ellers<br />

skal man bare gå i gang med at kaste terningen og flytte<br />

brikken. Når I lander på et felt tager I et aktivitetskort i<br />

samme farve og udfører aktiviteten.<br />

I skal nå igennem 2 kort i hver kategori - husk at holde<br />

regnskab fra møde til møde!<br />

25<br />

krIsten


kvInden, som fødte en løve<br />

Eventyr<br />

<strong>De</strong>r var engang en kvinde, som havde været gift i mange<br />

år, men som ingen børn havde. <strong>De</strong>t var hun meget ked<br />

af, og hun prøvede alting, men der var ikke noget, der<br />

virkede.<br />

En dag gik hun til en medicinmand og spurgte ham, om<br />

han ville hjælpe hende med hendes problem. Medicinmanden<br />

sagde: ”Ja, det vil jeg. <strong>De</strong>t eneste du skal gøre er<br />

at drikke disse specielle urter.”<br />

Han gav hende urterne og fortalte hende, at de på<br />

magisk vis ville give hende en baby. Men så sagde han:<br />

”Er du villig til at beholde babyen, lige meget hvad?”<br />

Kvinden sagde ”Ja, selvfølgelig.” Og så var det en aftale,<br />

og hun tog hjem.<br />

Et par måneder efter var hun gravid. Nyheden spredte<br />

sig hurtigt i landsbyen, fordi ingen havde troet, at hun<br />

ville blive gravid. Og dagen kom, hvor hun skulle føde,<br />

og landsbyens kvinder samledes i huset for at hjælpe<br />

hende. Nogle af kvinderne sagde: ”Lad os håbe, det er en<br />

dreng.” Andre sagde: ”Lad os håbe, det er en pige.” Men<br />

alle blev overrasket: Kvinden fødte en løve.<br />

Alle menneskene var bange og sagde til hende, at hun<br />

måtte skille sig af med løven, ellers ville hun blive forvist<br />

fra landsbyen. Men kvinden sagde bare: ”Nej, jeg har<br />

givet et løfte om, at jeg vil beholde denne baby. Lige<br />

meget hvad der sker, bliver jeg nødt til at beholde den<br />

og kigge efter den.” Og hun beholdt babyen.<br />

Kvinden blev hurtigt gravid igen, og denne gang fødte<br />

hun en lille dreng. Mens drengen endnu var lille, fortalte<br />

hun ham, at han havde en bror. Og drengen elskede sin<br />

løve-bror. <strong>De</strong> snakkede og legede sammen og voksede<br />

op sammen.<br />

Drengen voksede op og blev en flot ung mand. En dag<br />

var han klar til at blive gift. Hans mor sagde: ”Du kan ikke<br />

gifte dig med en fra denne landsby. Du bliver nødt til at<br />

rejse til en anden landsby, hvor du vil finde en at gifte<br />

dig med.”<br />

Så begav han sig ud på rejsen sammen med sin bror,<br />

løven. Da de kom til landsbyen, præsenterede de sig selv<br />

til høvdingen og fortalte ham, hvorfor de var kommet.<br />

Høvdingen var glad og sagde: ”Nå, så du vil giftes. Vi vil<br />

hente nogle piger fra landsbyen, og så kan du vælge<br />

hvem, du vil have.”<br />

26<br />

Tilfældet var, at denne dag var en speciel dag i landsbyen.<br />

<strong>De</strong>t var offerdagen. <strong>De</strong>r var kun en brønd i landsbyen,<br />

og hvert år valgte landsbyboerne en pige, som skulle<br />

ligge ved brønden. Så ville en stor og skræmmende fugl<br />

komme og tage hende væk som et offer. <strong>De</strong> troede, at<br />

hvis de ikke ofrede pigen, ville brønden tørre ud, og de<br />

ville ikke have noget vand i landsbyen.<br />

Så den dag tog landsbyboerne pigen til brønden, og de<br />

ventede med rædsel på, at fuglen skulle komme. <strong>De</strong>n<br />

unge mand vidste ikke, hvad der skete, så han fulgte<br />

efter mængden til brønden og spurgte dem, hvad de<br />

ventede på.<br />

Han så den kønne unge pige ligge ved brønden og<br />

være ked af det, og han spurgte om hendes navn. ”Hun<br />

er pigen, der skal ofres,” fik han at vide. Han fortalte sin<br />

løve-bror om det, og broren spurgte, om han kunne lide<br />

pigen. ”Hun er køn, og hun ser ud til at være ked af det,”<br />

svarede han. ”Vi må redde hende,” sagde løven. ”Men<br />

hvordan?” spurgte drengen. ”Lad os vente, indtil fuglen<br />

kommer, ” svarede løven.<br />

Da fuglen kom, var dens vinger så store, at de dækkede<br />

for solen, og dagen blev sort. <strong>De</strong>t var et forfærdeligt væsen<br />

med ti hoveder. Alle var bange og løb væk i forskellige<br />

retninger også den unge mand. Løven stoppede ham<br />

og sagde: ”Vent, du bliver nødt til at være i nærheden,<br />

så vi kan angribe fuglen.” Men det ville drengen ikke, for<br />

han var for bange. Han løb væk og gemte sig.<br />

Tappert sloges løven med fuglen. Tcha! – løvens kløer<br />

skar en af fuglens hoveder af. Tcha! – to hoveder! Tcha!<br />

– tre hoveder! Løven kæmpede med fuglen, indtil alle ti<br />

hoveder var væk, og fuglen faldt ned og var død.<br />

Langsomt kom folk tilbage til brønden for at se, hvad<br />

der var sket. Alle var stadig meget bange. <strong>De</strong>n unge bror<br />

kom frem fra sit skjul og kiggede. ”Du slog virkelig fuglen<br />

ihjel!” sagde han. ”Ja,” sagde løven, ”nu skal vi bære pigen<br />

tilbage til landsbyen”.<br />

<strong>De</strong> tog pigen tilbage til hendes hjem og fortalte høvdingen,<br />

hvad der var sket. Høvdingen var imponeret over, at<br />

løven havde dræbt den skrækkelige fugl. Han snakkede<br />

hemmeligt med sine rådgivere. ”Vi skal holde løven her,<br />

så vi kan bruge ham til at jage for os. Vi vil spise kød hver<br />

dag! Alt hvad vi skal gøre er at sige til ham og hans bror,<br />

at de skal blive i landsbyen lidt længere.”


Rådgiverne kaldte broren og løven til høvdingen. ”I har<br />

dræbt fuglen, og det er vi taknemmelige for, men vi er<br />

ikke sikre på, om fuglen vil komme tilbage igen. Kan I<br />

blive i landsbyen lidt længere?”<br />

Fra da af sagde høvdingen hver dag: ”Kan du ikke gå ud<br />

at jage, løve, for vi er så trætte af at spise grøntsager?”<br />

Løven gik ind i junglen sammen med nogle få mænd og<br />

jagede. Og de bragte kød tilbage til landsbyen.<br />

Men så en dag snakkede høvdinge igen fortroligt med<br />

sine rådgivere. ”Ved I hvad, hvis vi lader løven gå, vil vi<br />

ikke få kød hver dag. Vi må skaffe os af med hans unge<br />

bror, så vil løven selvfølgelig blive hos os, fordi den ikke<br />

vil vide, hvilken vej den skal gå”.<br />

Så de lavede en ond plan, og næste gang de gik ud for at<br />

jage, greb nogle mænd fat i den unge bror, mens løven<br />

var et andet sted i junglen, og de dræbte ham. Da løven<br />

kom tilbage med masser af kød, blev han mistænkelig,<br />

fordi han ikke kunne se sin bror nogen steder.<br />

Løven løb rundt over det hele, indtil den opdagede,<br />

hvor de havde begravet hans bror. Han brølede af raseri<br />

af mændene: ”Jeg vil hævne min brors død!”. Og så løb<br />

løven efter mændene. Han dræbte nogle af mændene,<br />

men det lykkedes resten af dem at løbe tilbage til landsbyen<br />

og fortælle høvdingen, hvad der var sket.<br />

Fra den dag vendte løven aldrig tilbage til landsbyen.<br />

<strong>De</strong>n blev bare i junglen, og hver dag mændene gik på<br />

jagt i junglen, ville løven jage mændene.<br />

<strong>De</strong>n dag i dag er løven og mennesket fjender. Når de ser<br />

hinanden i junglen, angriber de hinanden.<br />

Men nogle gange, når en løve ser en kvinde, vil den ikke<br />

angribe hende, fordi den tror, det måske er dens mor.<br />

Frit oversat fra hæftet Stories from Zambia, Traditional African<br />

Tales, retold by Brian Zanji, H. Grant publishing, 2000.<br />

2


den fjollede, grådIge mand<br />

Eventyr<br />

<strong>De</strong>r var engang en mand, som var gift med en kvinde fra<br />

en anden landsby. Han ville imponere sin svigerfamilie<br />

med, hvor lidt han spiste. Så hver gang de lavede mad<br />

til ham, spiste han kun lidt, og påstod han var mæt. Men<br />

om natten sneg han sig ud i køkkenet og spiste alle<br />

resterne.<br />

En dag rejste de over for at besøge hans kones familie.<br />

Da de ankom, var alle glade for at se dem og tilbød dem<br />

masser af mad. Manden spiste kun lidt. Hver dag gjorde<br />

han sådan.<br />

Så gik han en dag på jagt i den anden landsby. Han<br />

dræbte en impala sent om aftenen og så frem til et<br />

lækkert måltid den aften. Men det var for sent til at lave<br />

mad, så de forberedte kødet til næste dag. <strong>De</strong> blev enige<br />

om, at de ville spise det, når de kom hjem fra arbejdet<br />

i marken, men det fortalte de ikke manden. I stedet for<br />

at give ham kød til aftensmad, gav de ham blandede<br />

grøntsager med nødder, og han undrede sig over, hvad<br />

der var blevet af hans kød.<br />

<strong>De</strong>n aften gik han sulten i seng. Han kunne ikke falde i<br />

søvn, og han tænkte: ”Jeg vil ikke gå i marken i morgen,<br />

for jeg har ikke spist noget, og jeg har ingen energi. Jeg<br />

bliver hjemme.”<br />

Om morgenen vågnede alle ved, at hans kone kom og<br />

spurgte ham, om han var klar til at gå i marken. Han<br />

svarede: ”Åh, jeg kan ikke tage med, jeg er syg.” Hans<br />

kone fortalte det til sine forældre, som sagde, at hvis han<br />

var syg, måtte han hvile i huset. <strong>De</strong> vil vække ham, når de<br />

kom tilbage. Og de tog af sted ud i marken.<br />

Imens lå manden i sengen og lagde planer. Han tænkte,<br />

at hans svigerfamilie var rigtig onde. ”Jeg har dræbt en<br />

impala, og de vil ikke dele den med mig. <strong>De</strong> har sikkert<br />

allerede spist den,” tænkte han. Han gik ud i køkkenet<br />

og kiggede efter rester. Han startede med at kigge i<br />

den store lerpotte. <strong>De</strong>r fandt han kødet velstegt, og han<br />

begyndte at spise det.<br />

Han spiste lidt kød, så spiste han lidt mere, og så lidt<br />

mere. <strong>De</strong>r var noget sovs i bunden af lerpotten, og det<br />

ville han også have. Han stak hovedet ned i lerpotten. Da<br />

han ville trække hovedet op igen, kunne han ikke. <strong>De</strong>r<br />

gik lang tid, og ingen kom og hjalp ham.<br />

2<br />

Efter et stykke tid havde folkene færdiggjort deres<br />

arbejde i marken og kom tilbage til landsbyen. <strong>De</strong> var<br />

alle trætte, og som sædvanlig ville de unge piger lave<br />

middag. <strong>De</strong> gik i gang med at tænde ilden og begyndte<br />

at forberede maden uden for køkkenet. Så sagde mandens<br />

kone, at hun ikke kunne finde sin mand. Alle sagde:<br />

”Måske er han gået en tur, eller måske er der sket noget<br />

forfærdeligt!” <strong>De</strong> begyndte alle at lede efter ham.<br />

<strong>De</strong> unge piger forberedte nshima og de kiggede efter<br />

ingredienserne. <strong>De</strong> gik ind i køkkenet og fandt manden<br />

med lerpotten på sit hoved. <strong>De</strong> blev bange og løb ud af<br />

køkkenet og hentede de andre.<br />

Da hele familien var samlet i køkkenet og så manden,<br />

sagde de: ”Hvilken ydmygelse!” Men de kunne ikke få<br />

lerpotten af hans hoved. Mange mennesker fra landsbyen<br />

kom og prøvede at få lerpotten af mandens hoved.<br />

Til sidst ødelagde de lerpotten og forlangte en forklaring<br />

fra manden.<br />

Han forsøgte at forklare: ”Jeg dræbte en impala, og i går<br />

aftes fik jeg kun grøntsager. Så jeg troede, I havde spist<br />

impalaen uden mig. Jeg kiggede efter det, og til sidst<br />

fandt jeg lerpotten. Så begyndte jeg at spise, og det var<br />

så lækkert…”<br />

Svigerfamilien var forfærdet og sagde: ”<strong>De</strong>tte er virkelig<br />

en ydmygelse!” <strong>De</strong> snakkede med deres datter, og fortalte<br />

hende, at hun skulle pakke sine ting og gå tilbage<br />

til landsbyen, for dette var så pinligt.<br />

Om natten indså manden, at han havde ydmyget sig<br />

selv og sin kone foran hele landsbyen. Så midt om natten<br />

pakkede han sine ting, og uden at sige farvel til sin<br />

kone sneg han sig ud af huset og gik tilbage til sin egen<br />

landsby.<br />

Han har endnu ikke haft mod til at tage tilbage.<br />

Frit oversat fra hæftet Stories from Zambia, Traditional African<br />

Tales, retold by Brian Zanji, H. Grant publishing, 2000.


mor ved et tIlfælde<br />

– Hva’ nu?<br />

Personfortælling<br />

<strong>De</strong>t er næsten ikke til at høre, hvad Tikonzenji Banda siger.<br />

Hun fortæller sin historie langsomt, med korte svar og<br />

uden de store armbevægelser i det blå klasseværelse på<br />

Ndeke Basic School. Bag hende sidder tre kvinder, som<br />

både er hendes lærere, spejderledere og backing group – i<br />

ordets mest positive betydning.<br />

- Jeg er 19 år gammel og går i Grade 10 på Mazabuka<br />

Skills, næsten messer hun. <strong>De</strong>t er tydeligt, at det ikke er<br />

første gang, hun er blevet bedt om at præsentere sig.<br />

- Indtil i sidste uge boede jeg hos mine forældre sammen<br />

med mine fem søskende, fortæller hun. Hendes<br />

yngste bror er bare 21 måneder ældre end hendes egen<br />

lille dreng, Gift, som blev født i slutningen af juli. Hendes<br />

spinkle krop efterlader ikke mange spor af, at hun lige er<br />

blevet mor. For en uge siden flyttede hun sammen med<br />

Gifts far ind i et lille hus, som deres forældre har lejet til<br />

dem. Hendes mand har ikke noget arbejde, og hun selv<br />

holder pause fra skolen. Eller gør hun nu også det? <strong>De</strong>t er<br />

tydeligt, at de tre ældre kvinder er nervøse.<br />

- Kommer du tilbage? Spørger Betty Jere Chirma. Hun<br />

er 46 år, lærer og pigespejderleder i Mazabuka, hvor<br />

Tikonzenji Banda bor. Hun er bekymret, for hun ved, at<br />

det er svært at få pigerne tilbage i skole, efter de har fået<br />

børn– særligt hvis de som Tikonzenji Banda er blevet gift.<br />

- Hvad siger din mand? Bakker han dig op? Insisterer Betty<br />

Jere Chirma.<br />

Tikonzenji Banda nikker og næsten hvisker, at han har sagt<br />

ja, men at han vil have at hun skal tale med sine forældre.<br />

- Når du er gift, er det ikke dine forældre, der bestemmer,<br />

siger en anden af kvinderne, Emily Besos Ngoma, der også<br />

er spejderleder i Mazabuka.<br />

Tonen er direkte. <strong>De</strong>t er vigtigt det her. Tikonzenji Banda<br />

var en af de bedste elever i sin klasse, og ved afslutningen<br />

af sidste år fik hun gode karakterer i alle eksamener. Nu<br />

frygter hendes skytsengle, at hun aldrig kommer tilbage til<br />

skolen, for når først pigerne er blevet gift, bliver de hurtigt<br />

gravide igen.<br />

- Vi skal nok tage en snak med din mand. <strong>De</strong>t er vigtigt,<br />

du får gjort skolen færdig, så du kan få dig en uddannelse.<br />

<strong>De</strong>t handler jo også om dit barns fremtid. Du skal kunne<br />

forsørge din egen familie. I er nødt til at vente. Vi snakker<br />

med ham om familieplanlægning, siger Betty Jere Chirma<br />

med en kampgejst, der ikke er til at tage fejl af.<br />

Familieplanlægning er et andet ord for prævention. Først<br />

for nyligt er pigespejderne i Zambia begyndt at anbefale<br />

de unge at bruge kondom, som det vigtigste middel mod<br />

uønsket graviditet og sygdomme som hiv. Alligevel er<br />

det langt fra sikkert, at det forhindrer pigerne i at blive<br />

gravide. Tikonzenji Banda mødte sin mand for et år siden<br />

og blev gravid næsten med det samme.<br />

- <strong>De</strong>t skete bare, svarer hun næsten opgivende på spørgsmålet<br />

om, hvorfor hun blev gravid på trods af alt, hvad<br />

hun havde lært hos pigespejderne. En ting er at lære de<br />

rigtige ting, noget helt helt andet er at overføre det, man<br />

har lært, til det virkelige liv. For Tikonzenji Banda er ikke<br />

alene. Ud af 250 piger, som lige nu modtager skolelegater<br />

fra <strong>De</strong> <strong>grønne</strong> <strong>pigespejdere</strong> er mere end 10 procent droppet<br />

ud af skolen, fordi de er blevet gravide.<br />

I en erkendelse af, at der altid vil være nogen, der bliver<br />

gravide, gør pigespejderne nu en ihærdig indsats for at<br />

få pigerne til at fortsætte i skolen. <strong>De</strong> taler med pigernes<br />

mænd, med deres forældre, med deres svigerforældre, alle<br />

dem, der kan tænkes at modsættes sig pigernes skolegang.<br />

Nogle piger skifter skole, fordi de bliver drillet af<br />

de andre børn, når de vender tilbage. Nogle piger sender<br />

deres børn i pleje hos slægtninge for at kunne koncentrere<br />

sig om skolen. Nogle piger arbejder om formiddagen og<br />

går i skole om eftermiddagen, mens deres mødre passer<br />

barnet.<br />

Tikonzenji Banda vil være bogholder, men først skal hun<br />

afslutte de sidste tre år i skolen, og det er lang tid i en ung,<br />

nygift zambisk kvindes liv. På vej til hendes landsby for at<br />

se lille Gift, siger hun med usædvanlig kraft i stemmen:<br />

- Jeg er så glad for at gå i skole – jeg er så taknemmelig for,<br />

at jeg har fået et skolelegat. Jeg vil virkelig gerne bevise, at<br />

jeg kan gøre skolen færdig.<br />

Dagligdagen overhaler ofte drømmene i Zambia. Tikonzenji<br />

Banda er heldig, at hun har sine skytsengle til at bakke<br />

hende op. Om hun når i mål, er et spørgsmål om vilje, men<br />

som så meget andet på disse kanter er det også et spørgsmål<br />

om held – eller Guds vilje, som mange forståeligt<br />

sætter deres lid til.<br />

2


en HIstorIe om<br />

nødvendIge almIsser<br />

Personfortælling<br />

Vi kommer på uanmeldt besøg hos Mercy Hamwenda<br />

– og vi er ikke de første udenlandske gæster, der kommer<br />

for at se elendigheden. <strong>De</strong>n kombination gør det<br />

svært for mig at træde ind på deres lille gårdsplads, mig<br />

med min lille notesbog og mit kamera. For hvad er jeg<br />

andet end en snylter på jagt efter et godt eksempel på,<br />

hvor svært livet som en af verdens fattigste kan være?<br />

<strong>De</strong>t gik ellers godt for Mercy Hamwenda – i hvert fald efter<br />

omstændighederne. Hun er en kvik pige, klarede sig<br />

godt i skolen, og da det blev svært for hendes forældre<br />

at klare udgifterne til skolen, fik hun hjælp af de lokale<br />

<strong>pigespejdere</strong>, som stillede et skolelegat til rådighed for<br />

Mercy Hamwenda.<br />

Fremtiden tegnede lys for Mercy Hamwenda, der drømte<br />

om at blive lærer, og tage sig af sine forældre og sine<br />

seks mindre søskende. Men så en dag fik hun hævelser<br />

i højre side af ansigtet. <strong>De</strong> første besøg hos lægen<br />

gav ikke nogen resultater, så familien forsøgte sig med<br />

traditionel medicin, men hævelserne fortsatte. Langsomt<br />

blev Mercy Hamwendas ansigt fuldstændig skamferet.<br />

Huden blev trukket så skævt, at hun fik svært ved at<br />

trække vejret. Smerterne gjorde det umuligt for hende at<br />

koncentrere sig om skolen. Flere besøg først på hospitalet<br />

i Mazabuka, hvor hun bor, og siden hos specialister i<br />

Lusaka fulgte. Diagnosen lød på en særligt sjælden form<br />

for kræft. Mercy Hamwenda fik indopereret en kanyle<br />

på forsiden af halsen, så hun kan trække vejret frit (en<br />

trakeotomi) og kom i kemoterapi. Uden resultat. Heller<br />

ikke den efterfølgende medicin gjorde en forskel.<br />

I dag er Mercy Hamwenda opgivet af lægerne. <strong>De</strong>n<br />

operation, der muligvis kunne hjælpe hende, kan ikke<br />

udføres i Zambia, og det siger sig selv, at Mercy Hamwendas<br />

familie ikke har råd til at betale for en operation<br />

i udlandet. Så nu venter hun, tager en dag ad gangen.<br />

Tænker hun på fremtiden? Både Mercy Hamwenda og<br />

hendes mor smiler overbærende til mig, da jeg spørger.<br />

- Fremtiden, siger hendes mor, mens hun kigger ned i<br />

jorden og næsten hvisker, Our mercy is in God now, this<br />

is all we have.<br />

Under interviewet ser Mercy Hamwenda ned det meste<br />

af tiden. Enkelte gange forsøger hun hviskende at svare<br />

på et spørgsmål, men hævelserne har næsten trykket<br />

huden hen over munden, og det gør ondt, når hun taler.<br />

Så hun er mest stille og lader moren svare for sig.<br />

- Kommer I tit på besøg? spørger jeg Betty Jere Chrima,<br />

distriksleder for pigespejderne i Mazabuka. Da vi går<br />

derfra.<br />

- <strong>De</strong>t er svært, svarer hun. <strong>De</strong>t, familien har brug for, er<br />

penge og måske lidt mad, men vi har ingen af delene, og<br />

uden det er vores besøg ikke meget værd.<br />

Da jeg siger farvel til Mercy Hamwenda og hendes mor,<br />

gør jeg noget, jeg ellers aldrig gør – jeg giver hende<br />

20.000 kwacha, godt 23 kr., for hvad, for ulejligheden, for<br />

at stille op, for min egen samvittigheds skyld.<br />

Bagefter sidder jeg i bilen og tænker over min beslutning.<br />

For hvad er 23 kroner i det store billede – alene den<br />

kop kaffe, jeg fordrev tiden med i Heathrow Lufthavn<br />

på vej herned, var en halv gang dyrere. Men måske<br />

er det ikke så meget beløbets størrelse, der giver mig<br />

kvale. I virkeligheden handler det nok mere om indstillingen<br />

– betaler man andre mennesker for at fortælle<br />

deres historie? Bidrager jeg ikke blot til, at denne familie<br />

forsøger at tjene penge på deres elendighed? For hvad<br />

sker der næste gang en journalist kommer forbi – og tro<br />

mig, det gør der for historien kan sagtens klare mere eksponering?<br />

Og er det så slemt, at de forsøger at få noget<br />

ud af situationen? Hvorfor er det helt forbudt at stikke<br />

en flygtningefamilie på starthjælp i Danmark 100 kr. for<br />

et interview? Mens det er helt i orden, ja vel nærmest forargeligt<br />

andet, at belønne en afrikansk familie for at stille<br />

op? Siger det måske i virkeligheden ikke alt om verdens<br />

orden – at vi i sidste ende ikke regner disse mennesker<br />

for at være på helt samme niveau som os? Spørgsmålene<br />

hober sig op. Jeg ved bare, at der ikke var nogen vej<br />

uden om kontant afregning for mig.<br />

1


2<br />

merCy CHIrwa, 13 år<br />

Personfortælling<br />

”Min søster (12 år) og jeg bor hos min tante. Mine forældre<br />

døde i 2002. <strong>De</strong> var på hospitalet i nogen tid, inden<br />

de døde. Jeg blev ked af det og græd, da min mor døde.<br />

Nu savner jeg dem, og jeg tænker tit på dem.<br />

For deres skyld har jeg besluttet mig for at koncentrere<br />

mig om skolen, så jeg kan få et godt liv og klare mig selv.<br />

Jeg vil gerne være revisor, fordi jeg godt kan lide matematik.<br />

Hvis jeg bliver revisor, kan jeg få et godt job, så jeg<br />

kan forsørge mig selv og ikke være afhængig af andre.”<br />

rosemary daka, 15 år<br />

Personfortælling<br />

”Jeg bor sammen med min mor. Min far døde i 2006,<br />

efter han blev indlagt på hospitalet. Min søster er 20 år.<br />

Hun bor også hos os sammen med sin dreng på to år.<br />

Hendes mand blev dræbt i en bilulykke på vej til arbejde<br />

i 2007.<br />

Vi bor i et lille hus med bare to værelser. Jeg sover i det<br />

samme værelse som min søster og hendes dreng.<br />

Min mor og min søster ordner have og arbejder i marken<br />

for andre. Vi har ikke ret mange penge, men vi har nok<br />

til at købe lidt grøntsager og majs. Jeg er hjemme i<br />

frokostpausen og spise majsgrød. Om aftenen får vi også<br />

majsgrød.<br />

Jeg vil gerne være lærer og undervise andre børn.”


overskud I guds navn<br />

Personfortælling<br />

Elendighedens skytsengel, sådan fristes man til at kalde<br />

Magaret Chikwekwe, som tager sig af værdigt trængende<br />

som en anden Mother Theresa.<br />

<strong>De</strong>t er ikke en byrde. <strong>De</strong>t er en velsignelse – en del af<br />

at være kristen. Sådan beskriver Magaret Chikwekwe,<br />

skoleinspektør på Msekera School i det østlige Zambia<br />

sit arbejde som hjemmehjælper for 10 patienter i det<br />

område, hvor hun bor.<br />

Hun besøger sine patienter hver anden uge – bortset fra<br />

en ung pige på 26, der er meget syg af aids. Hende besøger<br />

Magaret Chikwekwe hver lørdag, også selvom der<br />

er 15 km mellem deres hjem. Nogle gange kører hendes<br />

mand hende, andre gange tager hun bussen eller går.<br />

<strong>De</strong>n unge kvinde er gift og har en søn. Hendes søn er<br />

også smittet med aids, men får medicin og klarer sig<br />

efter omstændighederne godt. Han er flyttet ind hos<br />

noget familie, fordi hverken kvinden selv eller hendes<br />

mand kan tage sig af ham. Kvinden er gravid i 2. måned,<br />

men hun er nu så syg, at lægerne ikke tør lade hende<br />

gennemføre graviditeten. I næste uge skal hun have en<br />

abort. Hendes mand vil fortsat ikke lade sig teste. Han<br />

har ikke noget fast arbejde, men går lidt til hånde på<br />

gårdene i området.<br />

- Jeg føler mig skyldig over ikke at komme med noget, så<br />

derfor har jeg som regel noget mad med f.eks. lidt sukker<br />

eller brød, siger Magaret Chikwekwe.<br />

Magaret Chikwekwe er gift og har fire børn, som alle<br />

går i skole. <strong>De</strong>rudover tager hun sig af fem andre børn,<br />

hvis forældre er døde. Alle fem børn er på kostskole, og<br />

Magaret Chikwekwe og hendes mand betaler for deres<br />

skole. Og så er hun altså skoleinspektør, pigespejderleder<br />

og hjemmehjælper for 10 patienter.<br />

En utrolig historie i danske ører, men i Zambia er det<br />

vilkår for langt de fleste familier. <strong>De</strong>r er altid nogen, der<br />

har brug for en håndsrækning, og ligesom Magaret<br />

Chikwekwe forsøger alle at hjælpe, hvor de kan. Her<br />

handler det ikke om store julegaver, men om at få livet til<br />

at hænge sammen en dag ad gangen - og jul blir det jo<br />

under alle omstændigheder.


jeg troede bare Hun sov<br />

Personfortælling<br />

”Min mor døde i oktober sidste år. Jeg var hos min tante,<br />

da det skete. Jeg troede, det var løgn, da de sagde, at<br />

hun var død. Jeg troede bare, det var noget, de sagde.<br />

Først da jeg så hende ligge der, helt stille som om hun<br />

sov, troede jeg på det, og så begyndte jeg at græde. <strong>De</strong>r<br />

var mange mennesker til begravelsen. Jeg har ikke været<br />

ved hendes grav siden den dag, for den ligger meget<br />

langt væk herfra.”<br />

Sådan begynder Given Kalela sin historie, da vi sidder i<br />

skyggen uden for den katolske kirke Holy Cross i Livingstone<br />

i det sydvestlige Zambia. Ud fra kirken strømmer<br />

velkendte toner fra salmer sunget på et sprog langt fra<br />

det danske. Endnu et menneske i Zambia har mistet livet<br />

og skal begraves.<br />

Given er 13 år gammel og bor i dag hos sin onkel og<br />

tante sammen med deres to børn, to fætre og to kusiner,<br />

der ligesom Given og hendes to brødre er forældreløse.<br />

”<strong>De</strong>t er et hårdt liv. Vi bor i et lille hus. Pigerne sover for<br />

sig selv. Drengene sover i stuen. Min tante og onkel har<br />

ikke ret mange penge, og det er ikke altid, vi får mad nok<br />

til at blive mætte,” fortæller Given.<br />

Hver dag efter skole hjælper hun til derhjemme, ligesom<br />

hun forsøger at bidrage til husholdningen ved at vaske<br />

tøj for andre eller sælge hjemmelavede kager på det<br />

lokale marked.<br />

Sidste år opgav hendes onkel at betale for hendes skole.<br />

<strong>De</strong>r var ikke penge nok.<br />

”Jeg snakkede med en af mine lærer, som også er spejderleder,<br />

og hun fortalte mig om skolelegaterne,” siger<br />

Given, som nu får sin skolegang betalt af de penge, som<br />

<strong>De</strong> <strong>grønne</strong> <strong>pigespejdere</strong> i Danmark har bidraget med.<br />

Ligesom mange andre børn i Zambia har Given allerede<br />

oplevet mere end de fleste danske børn kommer til at<br />

opleve. Barndommen er for længst forbi.<br />

”Min mor var syg længe, og jeg måtte passe hende og<br />

mine to brødre, mens hun var syg. For det meste lå hun i<br />

sin seng, men nogle gange kæmpede hun sig ud under<br />

det store træ ved vores hus, hvor der var lidt mere luft<br />

end indenfor,” siger Given.<br />

Hendes far døde allerede, da hun var helt lille.<br />

”Jeg har set et billede af ham, fordi jeg blev ved med<br />

at spørge min mor om, hvem han var. Da jeg var otte,<br />

fortalte hun mig om ham. Jeg ved ikke, hvad han døde<br />

af,” siger Given.<br />

Litteraturliste<br />

Fornuft og følelser – seks beretninger om kærlighed, rejsefeber og hiv, 2006. Hæfte udgivet af DUF om unge der rejser ud og<br />

risikoen for at blive smittet med hiv – kan bruges som indgang til at tale med unge om hiv.


aids i Zambia<br />

ia er forældreløse. Langt de este fordi deres forældre er døde af aids.<br />

forlade skolen for at passe deres syge forældre og yngre søskende.<br />

rt ved at klare sig, og mange unge piger tyr til prostitution som en<br />

sikerer de selv at blive smittet med hiv og få aids.<br />

irkens Nødhjælp har siden 2001 samarbejdet med pigespejderne i<br />

. Aids-projektet arbejder for at give piger en fremtid.<br />

pejder Misozi Blessing Kumwenda, når hun besøger 16-årige Precious,<br />

af et skolelegat igennem aids-projektet. Precious bor hos sine bedstee<br />

er døde af aids. Mizosi besøger bl.a. hendes skole i byen Mazabuka,<br />

kolelegater. I lmen møder vi også pigespejderne på Holycross Basic<br />

anden i at kunne sprede viden om aids i deres lokalsamfund.<br />

ia together<br />

losion of orphans in Zambia. More than half a million children in the<br />

eir parents. Especially girls are highly effected by the crisis: they often<br />

rothers and sisters or take care of their fatally ill parents. With minimal<br />

make a living, to plan for the future. Many turn to prostitution as a way<br />

s. As prostitution in Zambia involves unprotected sex, many girls are<br />

ChurchAid and The Girl Guide Association of Zambia have worked to<br />

vulnerable girls in Zambia. In this lm, you can join Zambian girl guide<br />

isits 16 year old Precious in the town of Mazabuka. Precious and many<br />

of scholarships through the program. You can also join Misozi when<br />

asic School in Livingstone who are training them selves through peerw<br />

about AIDS in there local communities.<br />

UNGO TV<br />

cer, lyd / sound, redigering / editing: Søren Johan<br />

af / photographer: Jes Damkær Hansen<br />

172 1709 / johan@tv.dk<br />

er støttet af / The lm is sponsered by<br />

IRKENS NØDHJÆLP<br />

Spejdercenter Holmen • Arsenalvej 10 • 1436 København K<br />

tlf.: 3312 9538 • info@pigespejder.dk • www.pigespejder.dk<br />

Piger i fælles kamp mod aids i Zambia<br />

Girls fighting aids in Zambia together<br />

Piger i fælles<br />

kamp mod aids<br />

i Zambia<br />

Girls fighting<br />

AIDS in Zambia<br />

together<br />

På denne DVD<br />

kan du også finde<br />

ekstramateriale<br />

til Årsmærket 2010<br />

Zambia og sangen<br />

”Når verden<br />

bliver lille”


Arsenalvej 10 • 1436 København K • www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!